Fremsat den 25. oktober 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 25. oktober 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
(Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029
af 10. juli 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 10. Kommunalbestyrelserne skal mindst to gange årligt
ved offentligt opslag anvise muligheden for ansøgere om
dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets medde-
lelse til at medvirke i en ceremoni med henblik på, at ansø-
gerne kan skrive under på at ville overholde grundloven
m.v. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en tilmeldingsfrist
for medvirken i ceremonien.
Stk. 2. Den underskrevne erklæring om at ville overholde
grundloven m.v. skal efter afholdelsen af ceremonien uden
ophold sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet af
den pågældende kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afholde en ceremoni i fæl-
lesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller ef-
ter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at del-
tage i en ceremoni i nabokommunen.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om afholdelse af ceremonierne, herunder om
afviklingen heraf.«
2. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »18 år,«: »betales et
gebyr på 3.800 kr.,«.
§ 2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1690 af 26.
december 2017 og § 1 i lov nr. 744 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udlændinges fravær fra undervisningen, her-
under om registrering af deltagelse i undervisningen og om
udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv
deltagelse eller af andre grunde.«
§ 3.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at anvise
ceremonier i 2019 vil alene være anvisning af en ceremoni i
anden halvdel af 2019.
§ 4.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2018-19
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-9948
CS000485
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indførelse af ceremoniel underskrivning af at ville over-
holde grundloven
2.1. Gældende ret
2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
ning
2.2.1. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kom-
munalbestyrelserne
2.2.2. Bemyndigelse af udlændinge- og integrations-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om af-
holdelsen af grundlovsceremonierne
3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation
3.1. Gældende ret
3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
ning
4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registrering af
kursister til også at omfatte selvforsørgende udlændinge
4.1. Gældende ret
4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
ning
4.2.1. Registrering, opbevaring og udlevering af per-
sonoplysninger
5. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser
5.1. Grundloven
5.2. Europarådets konvention af 6. november 1997 om
statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
5.3. FN’s flygtningekonvention
5.4. FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse
personers retsstilling
5.5. FN’s konvention af 1961 om begrænsning af stats-
løshed (statsløsekonventionen) og FN’s konvention
af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)
5.6. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
5.7. FN’s konvention om rettigheder for personer med
handicap (handicapkonventionen)
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik
den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale. Indfødsretsaftalen
fremgår af cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om na-
turalisation, og de nye retningslinjer for optagelse på lovfor-
slag om indfødsrets meddelelse trådte i kraft den 5. juli
2018.
Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at tildeling af
dansk statsborgerskab fremover skal betinges af deltagelse i
en ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundlo-
ven m.v. i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune.
Det fremgår endvidere af indfødsretsaftalen, at ansøgeren
ved ceremonien skal udvise respekt for danske værdier og
optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighe-
derne. Ved ceremonien skal ansøgeren skrive under på at
ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges
Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og
retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Lovforslaget har til formål at henlægge den ceremonielle
underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. til
kommunalbestyrelserne. I den forbindelse indeholder lov-
forslaget et forslag om at bemyndige udlændinge- og inte-
grationsministeren til at fastsætte nærmere regler om afhol-
delsen af disse ceremonier.
Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet
over for Danmark og det danske samfund og erklærer at vil-
le overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges
Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og
retsprincipper, herunder det danske demokrati. Dette sker i
praksis i forbindelse med ansøgningens indgivelse.
Regeringen mener, at det er afgørende for et samfund som
det danske, at man møder hinanden på en ordentlig måde
med tillid og respekt. Det er således udtryk for en grundlæg-
gende dansk værdi og kulturnorm, at man udviser respekt,
når man møder hinanden, herunder myndighedsrepræsentan-
ter ved offentlige ceremonier, ved at udveksle håndtryk med
hinanden.
Det er således efter regeringens opfattelse ikke foreneligt
med grundlæggende danske værdier eller respekten for vo-
res fælleskab og kulturnormer, hvis en ansøger om dansk
indfødsret ved naturalisation under en grundlovsceremoni
afviser at give hånd til repræsentanter fra kommunen.
På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at
bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fast-
sætte nærmere regler om bl.a., at repræsentanterne fra kom-
munerne skal give hånd til deltagerne i ceremonien. Det vil
desuden fremgå af disse regler, at kommunalbestyrelsen
først forpligtes til at anvise muligheden for ansøgere om
dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets medde-
lelse til at medvirke i en ceremoni med henblik på, at ansø-
gerne kan skrive under på at ville overholde grundloven
m.v. efter, at lovforslag om indfødsrets meddelelse, der for-
ventes fremsat i april 2019, er vedtaget. Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet vil derfor i den mellemliggende perio-
de tilbyde en grundlovsceremoni til afholdelse i København
2
i foråret 2019 for personer optaget på lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse i efteråret 2018.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
Det fremgår endvidere af den nye indfødsretsaftale bl.a., at
aftaleparterne ønsker at styrke de lægefaglige diagnoser i
forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag, hvorfor
der oprettes en enhed i Styrelsen for Patientklager, som kan
anmodes om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis
der måtte være behov herfor.
Endvidere indebærer den nye indfødsretsaftale øget fokus på
muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk
indfødsret på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, og
skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgere med
henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om do-
kumentation for sprogkundskaber og kendskab til danske
samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at
have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Lovforslaget har til formål i lyset heraf at hæve gebyret for
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation for at fi-
nansiere udgifterne forbundet med den øgede administra-
tion, der følger af en række af elementerne i den nye ind-
fødsretsaftale.
Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.
Den nye indfødsretsaftale indebærer endvidere bl.a., at ansø-
gere, som med henvisning til sygdom ønsker dispensation
fra kravet om dokumentation for sprogkundskaber, skal ind-
sende bl.a. dokumentation for deltagelse i danskundervis-
ning.
Lovforslaget har på den baggrund til formål at ændre be-
myndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 5,
stk. 3, 2. pkt., således, at udlændinge- og integrationsmini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering
af udlændinge, der deltager i et danskuddannelsesforløb, ud-
vides fra alene at omfatte udlændinge, der modtager ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., til at omfatte alle kursister.
Der henvises til lovforslagets pkt. 4.2.
2. Indførelse af ceremoniel underskrivning af at ville
overholde grundloven m.v.
2.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer et
delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til ad-
ministrative myndigheder eller domstolene at træffe afgørel-
se om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsbor-
gere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved
lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret automa-
tisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Såle-
des er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen,
jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab,
jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for
fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge kan erhver-
ve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven
fastsatte betingelser er opfyldt. Det er i den forbindelse af-
gørende, at betingelserne er objektivt konstaterbare og ikke
overlader et skøn til den myndighed, som skal tage stilling
til, om betingelserne er opfyldt. Sådanne bestemmelser om
erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring
fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og 4.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til ste-
de, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågældende
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det følger af indfødsretslovens § 6, stk. 1, at indfødsret kan
erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis
to gange årligt af udlændinge- og integrationsministeren.
Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af ret-
ningslinjer fastlagt i en politisk aftale. Ved aftalen tilkende-
giver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal op-
fylde.
I den forbindelse fastlægger partierne endvidere i vidt om-
fang, under hvilke betingelser sager skal forelægges for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stil-
lingtagen til, om der i den enkelte sag bør meddeles dispen-
sation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som
ansøgeren ikke måtte opfylde. Hvis Indfødsretsudvalget
meddeler dispensation, vil den pågældende blive optaget på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, vil således enten opfylde betingelserne i den
gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af
Folketingets Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indføds-
ret ved naturalisation er fastlagt i aftale af 29. juni 2018 om
indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om
naturalisation.
Det følger af de gældende retningslinjer bl.a., at det er en
betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for
Danmark og det danske samfund og erklærer at ville over-
holde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grund-
lov, og respektere grundlæggende danske værdier og rets-
principper, herunder det danske demokrati. Denne betingel-
se er en videreførelse fra de hidtidige retningslinjer for er-
hvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation.
3
Troskabs- og loyalitetserklæringen er en del af ansøgnings-
blanketten og underskrives i forbindelse med ansøgningen
om dansk indfødsret ved naturalisation.
Med indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 er det som noget nyt
anført i retningslinjerne, at meddelelse af dansk indfødsret
skal betinges af, at en ansøger efter vedtagelse af lovforslag
om indfødsrets meddelelse medvirker i en ceremoni ved den
pågældendes bopælskommune og dér skriver under på at
ville overholde grundloven m.v. Ved ceremonien skal ansø-
gere udvise respekt for danske værdier og optræde respekt-
fuldt over for repræsentanter fra myndighederne.
2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2.1. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbe-
styrelserne
Med lovforslaget henlægges den ceremonielle underskriv-
ning af at ville overholde grundloven m.v. til kommunalbe-
styrelserne.
Kommunalbestyrelserne forpligtes således til mindst to gan-
ge årligt ved offentligt opslag at anvise ansøgere om dansk
indfødsret ved naturalisation muligheden for at deltage i en
grundlovsceremoni i de tilfælde, hvor en person bosiddende
i kommunen har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisa-
tion betinget af medvirken i en grundlovsceremoni inden for
to år efter, at den lov om indfødsrets meddelelse, som perso-
nen har været omfattet af, er trådt i kraft.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne anviser denne
mulighed i umiddelbar forlængelse af ikrafttrædelsen af den
pågældende lov om indfødsrets meddelelse.
Ansøgeren skal ved ceremonien skrive under på at ville
overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges
Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og
retsprincipper, herunder det danske demokrati. Det følger
endvidere af indfødsretsaftalen, at ansøgeren under ceremo-
nien skal udvise respekt for danske værdier og optræde re-
spektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Der
er på baggrund af grundlovens ordning behov for at omsætte
denne betingelse til nogle objektivt konstaterbare betingel-
ser, jf. ovenfor under pkt. 2.1. Kommunalbestyrelsen skal
anvise muligheden for at medvirke i grundlovsceremonier
ved offentlige opslag. Dette kan f.eks. ske ved offentligt op-
slag på kommunes hjemmeside eller i lokalaviser, hvor der
kan fastsættes en tilmeldingsfrist for deltagelse i en ceremo-
ni. Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af tilmeldinger fra
ansøgerne skulle afholde en grundlovsceremoni.
Hvis der ikke er nogen ansøgere, der tilmelder sig grund-
lovsceremonien, er der ikke pligt til at afholde ceremonien.
Det er således ikke et krav, at kommunalbestyrelsen forud
for det offentlige opslag aktivt sikrer sig, at der er ansøgere i
kommunen, herunder tilflyttere, som endnu ikke har deltaget
i en grundlovsceremoni inden for den fastsatte frist på to år
fra ikrafttrædelsen af vedkommende lov om indfødsrets
meddelelse. Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen vil bestå
i at anvise en ceremoni, som vedkommende kan deltage i,
hvis dette er tilfældet. Med den foreslåede ordning vil det
således i praksis være op til den enkelte ansøger at tilmelde
sig en grundlovsceremoni. Det forudsættes, at ansøgerne i
praksis mindst to gange årligt har mulighed for at tilmelde
sig en grundlovsceremoni. Se dog nærmere nedenfor under
afsnit 2.2.2 om den overgangsordning, som forventes fast-
sat.
Kommunalbestyrelserne vil indbyrdes kunne aftale, at kom-
munalbestyrelser kan anvise borgere til at deltage i en cere-
moni ved en nabokommune, eller at flere nabokommuner i
fællesskab kan afholde ceremonien.
Ordningen indebærer, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets medde-
lelse fremsender en erklæring til samtlige personer, der er
optaget på det pågældende lovforslag med betingelse om
deltagelse i en grundlovsceremoni og håndtryk. Denne er-
klæring om at ville overholde grundloven m.v. skal ansøge-
ren medbringe til ceremonien og underskrive under ceremo-
nien. Ved ceremonien påtegner kommunen erklæringen, når
ansøgeren har underskrevet erklæringen.
I forbindelse med afviklingen af grundlovsceremonierne
skal kommunerne sikre identiteten på de fremmødte ansøge-
re og påtegne de underskrevne erklæringer. Den kommune,
som afholder ceremonien, skal efterfølgende uden ophold
sende de underskrevne og påtegnede erklæringer til Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, som herefter registrerer, at
den enkelte ansøger har deltaget i en ceremoni og i den for-
bindelse udvist respekt for danske værdier og optrådt re-
spektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne ved at
give hånd til repræsentanter fra kommunen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den baggrund
udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til ansøgeren
med angivelse af, at ansøgeren har erhvervet dansk indføds-
ret på tidspunktet for ansøgerens opfyldelse af betingelserne
om underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. og
håndtryk i forbindelse med deltagelse i en grundlovsceremo-
ni.
Statsborgerskabet vil således først få retsvirkning fra det
øjeblik, hvor ansøgeren har medvirket i ceremonien, herun-
der skrevet under på at ville overholde dansk lovgivning,
herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grund-
læggende danske værdier og retsprincipper, herunder det
danske demokrati, og under ceremonien har udvist respekt
for danske værdier og optrådt respektfuldt over for repræ-
sentanter fra myndighederne.
En ansøger, som ikke inden for to år efter ikrafttrædelsen af
den lov om indfødsrets meddelelse, som vedkommende har
været omfattet af, medvirker ved en grundlovsceremoni og
skriver under på at ville overholde grundloven m.v., eller
som under ceremonien ikke optræder respektfuldt over for
repræsentanter fra myndighederne, vil miste retten til at del-
tage i en sådan ceremoni. Derved vil vedkommende ikke
4
kunne opnå dansk indfødsret på baggrund af den lov om
indfødsrets meddelelse, som vedkommende har været om-
fattet af. Hvis vedkommende efterfølgende fortsat ønsker at
opnå dansk indfødsret, er den pågældende henvist til på ny
at indgive en ansøgning om indfødsret ved naturalisation til
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der vil ikke blive stillet krav om at deltage i en ceremoniel
underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. over
for ansøgere om dansk indfødsret med bopæl i Grønland og
på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere bosat i udlan-
det, og ansøgere, som er statsløse født i Danmark omfattet af
børne- eller statsløsekonventionen.
Ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke me-
ner at kunne deltage i en ceremoniel underskrivning af at
ville overholde grundloven m.v. forudsættes at søge om dis-
pensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i
forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret ved natu-
ralisation. Det vil herefter være op til Folketingets Indføds-
retsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at med-
dele hel eller delvis dispensation fra betingelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt be-
mærkningerne hertil.
2.2.2. Bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grund-
lovsceremonierne
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i indfødsrets-
lovens § 10, stk. 4, der bemyndiger udlændinge- og integra-
tionsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdel-
sen af grundlovsceremonierne.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til bl.a. at
fastsætte nærmere regler om afviklingen af ceremonierne,
således at der sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtide-
lighed ved ceremonierne. Det vil inden for disse regler være
op til de enkelte kommunalbestyrelser at tilrettelægge, hvor-
når og hvordan de ceremonielle begivenheder skal finde
sted.
Det er herunder hensigten, at udlændinge- og integrations-
ministeren vil anvende bestemmelsen til at fastsætte krav
om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbin-
delse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltager-
ne og udveksler et håndtryk med deltagerne uden handske
håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt kon-
kret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver
danske statsborgere. Med afsæt i en grundlæggende dansk
kulturnorm, som håndtrykket efter regeringens opfattelse er
udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske
handling udtrykke den særlige respekt for det danske sam-
fund, som efter regeringens opfattelse bør være forbundet
med det at blive tildelt dansk statsborgerskab. Samtidig vil
vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har ta-
get det danske samfund og danske værdier til sig. Repræsen-
tanterne fra kommunen skal ikke tiltvinge sig et håndtryk,
såfremt ansøgeren ikke ønsker at give et håndtryk.
Betingelsen for den enkelte ansøgers deltagelse i en ceremo-
ni vil fremgå af den lov om indfødsrets meddelelse, hvor an-
søgeren er angivet, mens kravene til kommunalbestyrelserne
vil blive fastsat ved bekendtgørelse udstedt med hjemmel i
den foreslåede bemyndigelse i indfødsretslovens § 10, stk.
4.
Udlændinge- og Integrationsministeren har desuden til hen-
sigt at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen først forpligtes til at anvise mulighe-
den for ansøgere om dansk indfødsret omfattet af en lov om
indfødsrets meddelelse til at medvirke i en ceremoni med
henblik på, at ansøgerne kan skrive under på at ville over-
holde grundloven m.v. efter, at lovforslag om indfødsrets
meddelelse, der forventes fremsat i april 2019, er vedtaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil tilbyde en grund-
lovsceremoni til afholdelse i København i foråret 2019 for
personer optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse,
som forventes fremsat i oktober 2018.
Herudover vil den foreslåede bemyndigelse blive anvendt til
at udfærdige en standarderklæring, som skal anvendes ved
grundlovsceremonien. Erklæringen vil blive fremsendt til de
relevante ansøgere efter vedtagelsen af et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse og vil skulle anvendes under ceremoni-
en. Kommunalbestyrelsen vil skulle påtegne erklæringen og
ved afkrydsning angive, hvorvidt betingelserne om at under-
skrive at ville overholde grundloven m.v. og om at trykke
repræsentanter fra myndighederne i hånden er opfyldt. Ef-
terfølgende skal erklæringen uden ophold sendes til Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt be-
mærkningerne hertil.
3. Forhøjelse af gebyr ved ansøgning om dansk indføds-
ret ved naturalisation
3.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at
der ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et ge-
byr på 1.200 kr.
Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres
ansøgning om dansk indfødsret, og der betales kun gebyr en
gang for ansøgning om naturalisation, jf. indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at tildeling af
dansk statsborgerskab fremover skal betinges af deltagelse i
en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskom-
mune. Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne øn-
sker at styrke de lægefaglige diagnoser, hvorfor der oprettes
en enhed i Styrelsen for Patientklager, som i forbindelse
med behandlingen af en indfødsretssag kan anmodes om en
5
vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være
behov herfor. Endvidere indebærer den nye indfødsretsaftale
øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendel-
se af dansk indfødsret på grund af svig, jf. indfødsretslovens
§ 8 A, og skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansø-
gere med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kra-
vet om dokumentation for sprogkundskaber og kendskab til
danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis
for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.
Disse nye elementer vil medføre øget administration i for-
bindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret
ved naturalisation.
Aftaleparterne er enige om, at finansieringen af udgifterne
forbundet med disse nye elementer bør ske ved en generel
forhøjelse af det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøg-
ning om indfødsret ved naturalisation.
Ordningen med en yderligere lægefaglig vurdering vil med-
føre øget administration i Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet samt Sundheds- og Ældreministeriet (Styrelsen for
Patientklager) i forbindelse med gennemgang af de konkrete
sager. Rammerne for udvekslingen af de lægefaglige oplys-
ninger mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Styrelsen for Patientklager forventes afklaret og beskrevet i
forbindelse med oprettelsen af kontrolenheden i løbet af 1.
halvår 2019.
Ordningen med deltagelse i ceremoniel underskrivning af at
ville overholde grundloven m.v. vil medføre øget admini-
stration i forbindelse med afholdelse af underskrivelsescere-
monierne og sagsbehandlingen forbundet hermed i kommu-
nerne og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det øgede fokus på muligheden for at indlede sager om fra-
kendelse af dansk indfødsret på grund af svig indebærer, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet fremadrettet to år ef-
ter vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse
foretager opslag i Kriminalregisteret med henblik på at af-
dække, om ansøgeren efter erhvervelsen af det danske stats-
borgerskab er blevet dømt for kriminalitet begået forud for
ansøgningen herom. Det vil på den baggrund kunne vurde-
res, om der er grundlag for at indlede en frakendelsessag på
grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A. Initiativet vil
medføre øget administration i Udlændinge- og Integrations-
ministeriet i forbindelse med systematiske opslag i Krimi-
nalregisteret samt gennemgang af sagerne efter, at personer-
ne har fået tildelt dansk indfødsret.
Endelig vil det skærpede dokumentationskrav i sager, hvor
ansøgere med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra
kravet om dokumentation for sprogkundskaber og kendskab
til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved be-
vis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, medføre
øget administration i Udlændinge- og Integrationsministeriet
i forbindelse med gennemgangen af den fremsendte doku-
mentation.
En gebyrfinansiering af ovenstående elementer vil medføre
en generel gebyrstigning på i alt 2.600 kr. pr. ansøgning. På
den baggrund foreslås det at forhøje ansøgningsgebyret for
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation til 3.800
kr. pr. ansøgning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt be-
mærkningerne hertil.
4. Udvidelse af sprogcentrenes forpligtelse til registre-
ring af kursister til også at omfatte selvforsørgende ud-
lændinge
4.1. Gældende ret
Efter danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, kan udlændinge-
og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om fra-
vær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der
modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv so-
cialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om
udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv
deltagelse eller af andre grunde.
Bemyndigelsesbestemmelsen er senest ændret i 2010 som
led i den daværende regering, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliances aftale af 6. oktober 2009 om mindre bureaukrati i
kommuner og regioner, ”Mere tid til velfærd”. Der henvises
til Folketingstidende 2009-10, A, L 189 som fremsat.
Bestemmelsen er senest udmøntet i § 19 i bekendtgørelse nr.
991 af 29. juni 2018 om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 19,
stk. 1, at udbyderen registrerer tilstedeværelsen i undervis-
ningen for kursister, der modtager ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede under-
visningsaktiviteter, herunder skemalagte, lærerstøttede un-
dervisningsaktiviteter i studieværksteder, it-lokaler, sprogla-
boratorier, på ekskursioner m.v., jf. den vejledning til indbe-
retning af aktivitetsdata vedrørende danskundervisning til
voksne udlændinge m.fl., der er udarbejdet af Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Af bekendtgørelsens § 19, stk. 2, fremgår, at udebliver en
kursist, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden gyldig
grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen, un-
derretter udbyder straks den henvisende myndighed herom.
Udbyder orienterer kursisten om underretningen.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 19, stk. 4, at kom-
munalbestyrelsen kan beslutte, at udbyderen registrerer til-
stedeværelsen i undervisningen for andre kursister end de
førnævnte.
4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med den nye indfødsretsaftale er aftaleparterne enige om, at
sprogcentrene – eller, hvis den pågældende sprogskole ikke
længere eksisterer, den driftsansvarlige kommune – frem-
6
over forpligtes til på anmodning fra en ansøger om dansk
indfødsret at udlevere oplysninger om ansøgerens deltagelse
i undervisningen, herunder fravær, progression og gennem-
førte moduler. Aftalen udspringer af et ønske om at stille
skærpede krav til godtgørelsen af, at de pågældende ansøge-
re har forsøgt at lære dansk.
Aftalen vedrører ansøgere om dansk indfødsret ved naturali-
sation. Der kan således være tale om udlændinge med for-
skelligt opholdsgrundlag, herunder bl.a. flygtninge, familie-
sammenførte, udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
I dag indeholder § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl. alene en forpligtelse
for sprogcentrene til at registrere tilstedeværelsen af kursi-
ster, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik el-
ler lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er således ikke
en forpligtelse til at registrere selvforsørgende udlændinge,
herunder udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.
I praksis foretager de fleste sprogcentre imidlertid en regi-
strering af alle kursister, hvoraf fravær, progression og gen-
nemførte moduler fremgår, og indberetter disse data til Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets database med oplys-
ninger om danskuddannelsernes gennemførelse. Sprogcen-
trene er dog ikke retligt forpligtede hertil.
I forlængelse af den nye indfødsretsaftale foreslås det der-
for, at bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, 2.
pkt., hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte regler om registrering, udvides fra alene at omfatte
udlændinge, der modtager ydelser efter lov om aktiv social-
politik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til at om-
fatte alle kursister. Bestemmelsen vil blive udmøntet i be-
kendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
Forslaget indebærer, at udbyderen fremadrettet er forpligtet
til at registrere deltagelsen af alle kursister i danskundervis-
ningen, herunder selvforsørgende udlændinge, i forhold til
de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede undervisningsak-
tiviteter. Hermed vil det i forbindelse med fremtidige ansøg-
ninger om dansk indfødsret være muligt at indhente oplys-
ninger om en kursists deltagelse i danskuddannelsen.
Herudover finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
en forpligtelse til at registrere alle kursister i forbindelse
med implementeringen af indfødsretsaftalen vil bidrage til at
sikre det nødvendige datagrundlag til brug for statistiske og
analytiske formål samt til administrative formål i kommuner
og sprogcentre.
Som i dag skal alle kursister aktivt følge det planlagte ud-
dannelsesforløb, jf. danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, 1.
pkt., ligesom der, som det er tilfældet i dag, kan ske udeluk-
kelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagel-
se eller af andre grunde, jf. § 5, stk. 3, 2. pkt.
4.2.1. Registrering, opbevaring og udlevering af persono-
plysninger
De oplysninger, der i dag registreres om kursister på dansk-
uddannelserne, omfatter stamoplysninger om kursisterne,
henvisningsoplysninger, moduloplysninger, undervisnings-
oplysninger og prøveoplysninger for de enkelte kursister.
Sprogcentrene indberetter oplysninger om kursistaktivitet
kvartalsvis bagudrettet til Danskuddannelsesdatasen (heref-
ter databasen).
Der er i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (generel
forordning om databeskyttelse) (persondataforordningen) ta-
le om personoplysninger. De indsamlede data anvendes til
statistiske og analytiske formål samt administrative formål i
kommunerne og sprogcentrene. Denne behandling af de ind-
samlede oplysninger vurderes at være i overensstemmelse
med persondataforordningens artikel 6, nr. 1, litra e, hvoref-
ter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en op-
gave i samfundets interesse eller som henhører under offent-
lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Databasen ejes og administreres af Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet. Sagsbehandlere fra kommuner og sprog-
centre har adgang til udvalgte variabler fra databasen via
login og adgangskode administreret af Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet. Udvidelse af den registrerede person-
gruppe ændrer ikke ved vurderingen af registreringens over-
ensstemmelse med persondataforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, idet oplysningerne som hidtil vil blive anvendt til sta-
tistiske og analytiske formål samt administrative formål i
kommunerne og sprogcentrene, samt fremover også til brug
for fremtidige ansøgninger om dansk indfødsret.
Persondataforordningens artikel 5 indeholder en række
grundlæggende principper for behandling af personoplys-
ninger. Af artiklens stk. 1 følger således, at behandling af
personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god da-
tabehandlingsskik. Endvidere skal indsamling af persono-
plysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål,
og senere behandling må ikke være uforenelig med disse
formål, jf. persondataforordningens artikel 5, nr. 1, litra b.
Udbyderen må endvidere ikke behandle flere oplysninger
end formålet tilsiger, jf. samme artikels litra c.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med
persondataforordningens krav om, at behandling af person-
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål, jf. forordningens artikel 5. Dette vurderes at være til-
fældet, også selvom det på tidspunktet for registreringen
endnu ikke er sikkert, om der senere vil blive indgivet en an-
søgning om indfødsret.
Der er således i den nye indfødsretsaftale indført et krav om
at dokumentere deltagelse i danskundervisningen. Hvis der
ikke er en retlig forpligtelse til at foretage en registrering af
alle deltagere på tidspunktet for deltagelse i danskuddannel-
7
se, vurderes formålet med dokumentationskravet i den nye
indfødsretsaftale ikke at kunne understøttes.
I praksis foretager de aktive udbydere af danskundervisning
(sprogcentrene) allerede en registrering af alle kursister og
danskuddannelsesdatabasen indeholder registreringer om
kursisters deltagelse i danskuddannelse tilbage til 2004.
Det vil således som udgangspunkt bagudrettet være muligt
at indhente oplysninger om deltagelse i danskuddannelse til-
bage til 2004. Data anvendes i dag af kommunerne til at føl-
ge op på aktiviteten hos borgere, som har modtaget tilbud
om danskundervisning. Det kan dog ikke udelukkes, at der
er kursister, der ikke er blevet registreret på fyldestgørende
vis, fx pga. digitale udfordringer, lukning af sprogcentre
samt den manglende retslige forpligtelse til at registrere alle
kursister i perioden fra 2010 og frem til i dag.
I medfør af nærværende lovforslags bemyndigelsesbestem-
melse er det hensigten, at der vil blive fastsat regler, så der
fremover vil kunne indhentes oplysninger om alle kursisters
deltagelse i danskuddannelse fra lovens ikrafttræden.
Personoplysningerne må ikke opbevares i længere tid, end
det er nødvendigt for at kunne opfylde formålet, hvormed
personoplysningerne behandles af hensyn til at undgå unø-
dig dataophobning. Det er vurderingen, at en opbevarings-
periode af data om deltageraktivitet på danskområdet på op
til 30 år vil dække behovet for data til de angivne formål,
herunder med henblik på indhentelse af dokumentation for
deltagelse i danskuddannelse til brug for ansøgning om
dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet
følger dermed undervisningsministeriets praksis for opbeva-
ring af prøveresultater.
Den nye indfødsretsaftale af 29. juni 2018 fremgår af cirku-
læreskrivelse af 14. september 2018 om naturalisation, og
det følger af denne, at det er den enkelte ansøgers ansvar at
fremlægge oplysninger om den pågældendes deltagelse i
danskuddannelsen.
For så vidt angår sprogcenterets eller kommunens forpligtel-
se til at udlevere oplysningerne følger det af artikel 15 i per-
sondataforordningen, at den registrerede – i dette tilfælde
den borger, der har deltaget i danskuddannelse – har ret til at
få indsigt i, hvordan oplysningerne om den pågældende be-
handles, og har ret til at få kopi af de personoplysninger, der
behandles, evt. mod betaling af et gebyr til dækning af de
administrative omkostninger.
Denne ret har borgeren i overensstemmelse med persondata-
forordningens bestemmelser både i forhold til private sprog-
centre og kommunen. Sprogcenteret eller kommunen er så-
ledes forpligtede til at udlevere oplysningerne, bl.a. i medfør
af indsigtsretten efter persondataforordningen.
5. Forholdet til grundloven og internationale forpligtel-
ser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Ne-
denfor følger en kort gennemgang af forholdet til grundlo-
ven og de mest relevante konventioner på indfødsretsområ-
det.
5.1. Grundloven
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk
indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer et delega-
tionsforbud, og det kan således ikke overlades til admini-
strative myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse
om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere
og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved
lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret automa-
tisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Såle-
des er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen,
jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab,
jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Med lovforslaget henlægges den ceremonielle underskriv-
ning af at ville overholde grundloven m.v. til kommunalbe-
styrelserne, som herefter forpligtes til at afholde ceremonier-
ne. Kommunalbestyrelserne skal i den forbindelse alene
konstatere, om en række objektivt konstaterbare forhold er
til stede, herunder om ansøgeren har deltaget i ceremonien,
om ansøgeren har skrevet under på at ville overholde grund-
loven m.v., og om ansøgeren under ceremonien har givet
hånd til repræsentanter fra kommunen. Den foreslåede ord-
ning vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål om forholdet til
grundlovens § 44.
Efter grundlovens § 67 har borgerne ret til at dyrke gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog såle-
des, at der intet læres eller foretages, som strider mod sæde-
ligheden eller den offentlige orden.
Anvendelsesområdet for § 67 er således ”gudsdyrkelsen”,
og bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige ri-
tuelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, guds-
tjeneste, dåb m.v., jf. f.eks. Alf Ross, Dansk Statsforfat-
ningsret, 3. udgave v. Ole Espersen (1980), side 754.
Det må antages, at andre aktiviteter kan have en så nær sam-
menhæng med gudsdyrkelsen, at de er omfattet af § 67. Der
henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med
kommentarer, 1. udg. (2015), side 407.
Lovgivningsmagten er imidlertid ikke afskåret fra at gen-
nemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når hensigten
med lovgivningen ikke er at modvirke den berørte gudsdyr-
kelse, men er begrundet i varetagelse af andre hensyn og in-
teresser, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a. st., side 409.
I det omfang en afvisning af at ville give hånd til repræsen-
tanter fra myndighederne i sig selv kan anses for at være
omfattet af grundlovens § 67 som en del af gudsdyrkelse,
8
bemærkes, at i Danmark er håndtrykket en almindelig og
traditionel hilseform, hvorved man viser respekt for de per-
soner, man hilser på. Det kan anses som en grundlæggende
samfundsværdi, at man udviser respekt over for hinanden,
og dette udtrykkes i Danmark bl.a. ved håndtrykket. Det
vurderes på den baggrund, at betingelsen forfølger et legi-
timt formål.
Dertil kommer, at betingelsen med undtagelse af enkelte
særlige grupper, jf. lovforslagets pkt. 2.2.1-2.2.2, omfatter
enhver, der ansøger om dansk statsborgerskab ved naturali-
sation.
Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at den foreslåede ordning er i overens-
stemmelse med grundlovens § 67.
Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbeken-
delse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse
af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig op-
fyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med
bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår adgan-
gen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Ud-
trykket “rettigheder” skal ikke forstås snævert, men må be-
tegne enhver fordelagtig retsposition.
Betingelsen, om at man skal give hånd til repræsentanter fra
myndighederne, forfølger som nævnt oven for et legitimt
formål, og da betingelsen med undtagelse af enkelte særlige
grupper omfatter enhver, der ansøger om dansk statsborger-
skab ved naturalisation, er det Udlændinge- og Integrations-
ministeriets opfattelse, at betingelsen er i overensstemmelse
med grundlovens § 70.
5.2. Europarådets konvention af 6. november 1997 om stats-
borgerret (statsborgerretskonventionen)
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1,
at enhver stat ifølge sin egen lovgivning fastsætter, hvem
der er dens statsborgere.
Det følger endvidere af konventionens artikel 13, stk. 1, at
enhver kontraherende stat skal sikre, at gebyret for erhver-
velse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse
af dokumentation for erhvervelse af statsborgerret i landet er
rimeligt.
Det følger af den forklarende rapport til statsborgerretskon-
ventionen bl.a., at hvorvidt et gebyr er rimeligt, skal afgøres
i lyset af alle relevante omstændigheder, herunder f.eks. de
omkostninger, administrationen indebærer. Det følger end-
videre af rapporten bl.a., at gebyret ikke skal være et middel
til at hindre personer i at erhverve statsborgerret.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser i henhold til statsbor-
gerretskonventionen, idet den foreslåede gebyrforhøjelse, jf.
pkt. 3.2, er rimelig og ikke vil udgøre en hindring for perso-
ner i at erhverve statsborgerskab.
Det følger endvidere af statsborgerretskonventionens artikel
5, stk. 1, at en kontraherende stats regler vedrørende stats-
borgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis,
der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på
grund af køn, religion, race, hudfarve eller national eller et-
nisk oprindelse.
Den foreslåede ordning, hvorefter ansøgerne om dansk ind-
fødsret ved naturalisation bl.a. skal give hånd til repræsen-
tanter fra myndighederne for at blive danske statsborgere, jf.
pkt. 2.2.2, retter sig som udgangspunkt mod alle, uanset om
en afvisning af at give hånd til repræsentanter fra myndighe-
derne måtte være udtryk for et bestemt politisk eller religiøst
tilhørsforhold. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
ansøgere om dansk indfødsrets ved naturalisation respekte-
rer grundlæggende danske værdier og kulturnormer. Da ord-
ningen samtidig ikke er mere indgribende end nødvendigt
for at varetage dette hensyn må ordningen efter Udlændin-
ge- og Integrationsministeriets opfattelse også antages at
være foreneligt med statsborgerretskonventionens artikel 5,
stk. 1.
5.3. FN’s flygtningekonvention
Efter flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kon-
traherende stat indrømme flygtninge samme behandling som
den, der indrømmes udlændinge i almindelighed, bortset fra
gunstigere bestemmelser i konventionen.
Herudover forpligter flygtningekonventionens artikel 34 de
kontraherende stater til på enhver måde at bestræbe sig på at
fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsæt-
te afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til
det mindst mulige.
Det følger af UNHCR’s ikke-bindende kommentar fra 1997
til flygtningekonventionen bl.a., at konventionens artikel 34
ikke forpligter medlemsstaterne til at tildele statsborgerskab
til flygtninge, men at staterne er forpligtede til så vidt muligt
at lette adgangen til flygtninges optagelse i samfundet og til
naturalisation. I forhold til at lette adgangen til naturalisa-
tion fremgår det af kommentaren bl.a., at dette kan ske på
forskellig vis, og at bestemmelsen alene specifikt nævner to
måder; at fremskynde behandlingen af naturalisationssager
og at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne
behandling til det mindst mulige. Endvidere fremgår det af
kommentaren bl.a., at medlemsstaterne efter bestemmelsen
er forpligtede til at sikre en rimelig adgang til naturalisation
for flygtninge, men at adgangen ikke behøver at være lettere
end for andre udlændinge, såfremt adgangen generelt er ri-
melig.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
flygtningekonventionen, idet adgangen til dansk indfødsret
generelt vurderes at være rimelig, og idet lovforslaget ikke
vil udgøre en hindring for personer i at erhverve statsborger-
skab. Endvidere er det foreslåede gebyr fastsat ud fra de be-
9
regnede omkostninger ved sagernes behandling. Endelig be-
mærkes, at flygtninge og personer, der må sidestilles her-
med, ifølge cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om na-
turalisation har en lempet adgang til dansk indfødsret.
5.4. FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse
personers retsstilling
Efter artikel 32 i FN’s konvention af 28. september 1954 om
statsløse personers retsstilling skal de kontraherende stater
så vidt muligt lette statsløse personers optagelse i samfundet
og naturalisation. De skal navnlig på enhver måde bestræbe
sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager
og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved sagernes
behandling til det mindst mulige.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s
konvention af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling, idet gebyrforhøjelsen ikke vil udgøre en hin-
dring for personer i at erhverve statsborgerskab, og idet ge-
byret fastsættes ud fra de beregnede omkostninger ved sag-
ernes behandling. Herudover bemærkes, at statsløse perso-
ner ifølge cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om na-
turalisation har en lempet adgang til dansk indfødsret.
5.5. FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
(statsløsekonventionen) og FN’s konvention af 1989 om bar-
nets rettigheder (børnekonventionen)
Det følger af ovennævnte konventioner, at de deltagende
stater har forpligtet sig til at tildele statsborgerskab til perso-
ner, der er født statsløse på den kontraherende stats territori-
um, under visse betingelser.
Det følger af UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4,
at de deltagende stater opfordres til at acceptere ansøgninger
om indfødsret fra personer, der ellers ville være statsløse,
uden at opkræve gebyr, og at indirekte omkostninger ikke
må udgøre en hindring for personers adgang til at søge.
Det bemærkes hertil, at ansøgere omfattet af børne- eller
statsløsekonventionen vil være undtaget fra kravet om at
deltage i ceremoniel underskrivning af at ville overholde
grundloven m.v. Endvidere følger det af indfødsretslovens §
12, stk. 1, 1. pkt., at personer, der ikke er fyldt 18 år, ikke
skal betale gebyr i forbindelse med indgivelsen af en ansøg-
ning om dansk indfødsret ved naturalisation. Endelig vurde-
res gebyrforhøjelsen vedrørende personer omfattet af stats-
løsekonventionen ikke at udgøre en hindring for at erhverve
statsborgerskab.
5.6. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
giver EMRK ikke en ret til at få et bestemt statsborgerskab,
men domstolen har i flere sager peget på, at en vilkårlig
nægtelse af statsborgerskab efter omstændighederne vil kun-
ne rejse spørgsmål efter konventionens artikel 8 om retten til
respekt for privatliv og familieliv på grund af den indvirk-
ning, dette kan have på individets privatliv, jf. eksempelvis
Karassev mod Finland, afgørelse af 12. januar 1999, Sliven-
ko mod Letland, afgørelse af 23. januar 2002, Riener mod
Bulgarien, dom af 23. maj 2006, og Kuric mod Slovenien,
dom af 26. juni 2012.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i Petro-
pavlovskis mod Letland, dom af 13. januar 2015, sammen-
fattet domstolens praksis således, at tildeling af statsborger-
skab vil kunne rejse spørgsmål i forhold til EMRK, hvis det
er udtryk for vilkårlighed eller diskrimination.
Det er således som udgangspunkt overladt til staten selv at
fastlægge de kriterier og betingelser, der skal være opfyldt
for at en person anses for at have tilstrækkelig tilknytning til
staten for at kunne opnå statsborgerskab, og et afslag vil
som udgangspunkt kun rejse spørgsmål i forhold til konven-
tionen, hvis det er udtryk for vilkårlighed eller diskrimina-
tion, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention for praktikere, 4. udgave (2016), side
783.
Betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til en repræsen-
tant fra myndighederne er ikke udtryk for en vilkårlig betin-
gelse, idet betingelsen med undtagelse af enkelte særlige
grupper (bl.a. statsløse omfattet af statsløsekonventionen og
visse handicappede), omfatter enhver, der ansøger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
I det følgende vurderes derfor, om betingelsen er diskrimi-
natorisk.
Der er personer, der vil kunne anse sig for at være begrænset
i deres adgang til at få dansk statsborgerskab på grund af, at
de ikke vil give hånd, og det kan ikke afvises, at nogle af
disse personer vil anse det for at stride imod deres religiøse
overbevisning at give hånd til en repræsentant for myndig-
hederne, herunder særligt til en repræsentant af det modsatte
køn.
Det kan således anføres, at betingelsen om, at ansøgere skal
give hånd til en repræsentant fra myndighederne, vil stille
denne gruppe ringere end andre personer, der ansøger om
dansk statsborgerskab, og det kan således ikke udelukkes, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse betin-
gelsen om, at man skal give hånd for at få dansk statsborger-
skab for at udgøre indirekte forskelsbehandling på baggrund
af religion.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis, at en forskelsbehandling er diskriminerende, hvis
den ikke er objektivt og rimeligt begrundet, dvs. hvis den ik-
ke forfølger et legitimt formål, og hvis der ikke er et rimeligt
forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der sø-
ges realiseret (proportionalitet).
Ved vurderingen af, om et indgreb er proportionalt, har sta-
terne en vid skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle
der kan forskelsbehandles på baggrund af. Størrelsen af den-
10
ne skønsmargin afhænger dog af sagens nærmere omstæn-
digheder, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention for praktikere, 4. udgave (2016), si-
de 1157.
Som nævnt ovenfor følger det af Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols praksis, at det som udgangspunkt er
overladt til staten selv at fastlægge de kriterier og betingel-
ser, der skal være opfyldt for, at en person anses for at have
tilstrækkelig tilknytning til staten for at kunne opnå statsbor-
gerskab.
Det må således antages, at en stat som udgangspunkt er
overladt en meget vid skønsmargin i forhold til, hvilke be-
tingelser staten kan stille for, at personer kan opnå statsbor-
gerskab.
I Danmark er håndtrykket en almindelig og traditionel hilse-
form, hvorved man viser respekt for de personer, man hilser
på. Det kan anses som en grundlæggende samfundsværdi, at
man udviser respekt over for hinanden, og dette udtrykkes i
Danmark bl.a. ved håndtrykket. Det vurderes på den bag-
grund, at betingelsen forfølger et legitimt formål.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at det kan anses for proportionalt at gøre statsbor-
gerskab betinget af, at ansøgere giver hånd.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse
lagt vægt på, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd
til en repræsentant fra myndighederne, med undtagelse af
enkelte særlige grupper, retter sig mod enhver.
I forhold til proportionalitetsvurderingen har Udlændinge-
og Integrationsministeriet dog navnlig lagt vægt på indgre-
bets intensitet. Det kan således anføres, at det er frivilligt,
om man vil søge om dansk statsborgerskab, og at det i sig
selv ikke vil have opholdsretlige konsekvenser, at
vedkommende ikke får dansk statsborgerskab, ligesom et
håndtryk indebærer en meget begrænset berøring af håndfla-
de mod håndflade, og at håndfladen i almindelighed ikke
kan betragtes som en særlig intim del på kroppen.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets opfattelse, at betingelsen om, at ansøgere skal give
hånd til en repræsentant fra myndighederne, ikke er udtryk
for en vilkårlig betingelse eller er diskriminatorisk.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse, at betingelsen ikke rejser spørgsmål i forhold til
EMRK.
5.7. FN’s konvention om rettigheder for personer med han-
dicap (handicapkonventionen)
Det følger af artikel 18 i handicapkonventionen, at delta-
gerstaterne bl.a. skal anerkende retten for personer med han-
dicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted
samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved
at sikre, at personer med handicap har ret til at erhverve og
skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af
handicap fratages deres statsborgerskab.
Vedrørende forholdet til handicapkonventionen bemærkes
det, at det forudsættes, at kommunerne tilrettelægger de ce-
remonielle underskrivninger af at ville overholde grundlo-
ven m.v. således, at alle ansøgere, herunder ansøgere omfat-
tet af handicapkonventionen, vil have mulighed for at delta-
ge i ceremonien. Endvidere forudsættes det, at ansøgere,
som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne
deltage i en ceremoniel underskrivning af at ville overholde
grundloven m.v. eller udveksle håndtryk med en myndig-
hedsperson under ceremonien, søger om dispensation fra be-
tingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse med
ansøgningen om dansk indfødsret ved naturalisation. Det vil
herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at tage
stilling til, om der er grundlag for at meddele hel eller delvis
dispensation fra betingelsen, herunder på baggrund af handi-
capkonventionen.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre marginale initiale engangsudgifter
forbundet med tilretning af Udlændinge- og integrationsmi-
nisteriets database med oplysninger om danskuddannelser-
nes gennemførelse. Merudgifterne finansieres inden for Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme.
Lovforslaget forventes endvidere ikke at medføre nettoud-
gifter for det offentlige, idet elementerne i den nye indføds-
retsaftale, jf. nedenstående, forudsættes gebyrfinansieret.
Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik
den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale. Indfødsretsaftalen
fremgår af cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om na-
turalisation. Aftalen medfører øget administration i staten og
kommunerne, der finansieres ved en generel forhøjelse på
2.600 kr. pr. ansøgning af det lovhjemlede gebyr, jf. afsnit 3
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at konsekvenserne af lovforslagets element
om indførelse af ceremoniel underskrivning af at ville over-
holde grundloven m.v., jf. afsnit 2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, ligeledes fremgår af afsnit 3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at der med
lovforslaget stilles krav om borgerens personlige fremmøde,
hvilket som udgangspunkt fraviger fra princippet om digital
kommunikation. Fravigelsen fra princippet om digital kom-
munikation skyldes hensynet til, at den ceremonielle under-
skrivelse giver mulighed for en særlig højtideligholdelse af
det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsbor-
gere, hvor ansøgeren samtidig udviser fornøden respekt for
danske værdier jfr. afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Lovforslagets element om udvidelse af sprogcentrenes for-
pligtelse til registrering af kursister til også at omfatte selv-
forsørgende udlændinge, jf. afsnit 4 i lovforslagets alminde-
11
lige bemærkninger, medfører marginale engangsudgifter
forbundet med tilretning af Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets database med oplysninger om danskuddannelser-
nes gennemførelse. Merudgifterne finansieres inden for Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme.
Lovændringen forventes ikke at medføre øget administration
hos sprogcentrene, som allerede i dag for langt hovedpartens
vedkommende registrerer alle kursisters deltagelse i under-
visningen.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovændringen forventes herunder ikke at medføre øget ad-
ministration hos private sprogcentre, som allerede i dag for
langt hovedpartens vedkommende registrerer alle kursisters
deltagelse i undervisningen.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
Det følger dog af cirkulæreskrivelse af 14. september 2018
om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren efter
lovforslagets vedtagelse deltager i en ceremoni og skriver
under på at ville overholde grundloven m.v. som betingelse
for erhvervelsen af indfødsret.
Der vil ikke blive stillet krav om at deltage i en ceremoniel
underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. over
for ansøgere om dansk indfødsret med bopæl i Grønland og
på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere bosat i udlan-
det, og ansøgere, som er statsløse født i Danmark omfattet af
børne- eller statsløsekonventionen.
Ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke me-
ner at kunne deltage i en ceremoniel underskrivning af at
ville overholde grundloven m.v., forudsættes at søge om dis-
pensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i
forbindelse med ansøgningen om dansk indfødsret ved natu-
ralisation. Det vil herefter være op til Folketingets Indføds-
retsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at med-
dele hel eller delvis dispensation fra betingelsen.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september
2018 til den 4. oktober 2018 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, A2B, BDO
Kommunernes Revision, Børne- og Kulturchefsforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Central-
organisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-
ningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprog-
centre, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i
Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk In-
stitut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, FOA-Fag og Arbejde,
FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening, For-
eningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet,
FTF, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedi-
cinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Indvandrer-
rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgiver-
nes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Kom-
munernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Freds-
fonden), Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-
mark, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsfor-
bund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Mel-
lemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-
re), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Politiforbundet i
Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-
politiet, Rigsrevisionen, Rotary Denmark, Røde Kors Asyl-
afdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, Socialrådgiverfor-
eningen, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sydsles-
vigsk Forening, Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet,
UNHCR, VEU-rådet, Ægteskab uden Grænser og 3F.
12. Sammenfattende skema
12
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre øgede ud-
gifter for kommunerne og staten i
forbindelse med indførelse af
ceremoniel underskrivning af at vil-
le overholde grundloven for ansøge-
re om dansk indfødsret.
Merudgifterne i kommunerne samt
staten finansieres ved en generel
forhøjelse af det lovhjemlede gebyr
for ansøgning om indfødsret ved
naturalisation.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil have administrative
konsekvenser for kommunerne og
Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet i forbindelse med indførelse
af ceremoniel underskrivning af at
ville overholde grundloven for an-
søgere om dansk indfødsret. Der vil
endvidere skulle ske tilretning af
Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets database med oplysninger
om danskuddannelsernes gennem-
førelse.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af de gældende retningslinjer for erhvervelse af
dansk indfødsret ved naturalisation, jf. cirkulæreskrivelse af
14. september 2018 om naturalisation, at det er en betingelse
for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og
det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk
lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respek-
13
tere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, her-
under det danske demokrati.
Det følger endvidere af de gældende retningslinjer, at med-
delelse af dansk indfødsret er betinget af, at en ansøger efter
vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse medvir-
ker i en ceremoni ved den pågældendes bopælskommune og
dér skriver under på at ville overholde grundloven m.v. Ved
ceremonien skal ansøgere udvise respekt for danske værdier
og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndig-
hederne.
Den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 1, i
lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at afholdelsen af de på-
gældende grundlovsceremonier henlægges til kommunalbe-
styrelserne. Det betyder, at kommunalbestyrelserne forplig-
tes til ved offentligt opslag i de enkelte kommuner mindst to
gange årligt at anvise muligheden for ansøgere om dansk
indfødsret for at medvirke i en grundlovsceremoni i de til-
fælde, hvor en person bosiddende i kommunen har erhvervet
dansk indfødsret ved naturalisation betinget af medvirken i
en grundlovsceremoni inden for to år efter, at den lov om
indfødsrets meddelelse, som personen har været omfattet af,
er trådt i kraft.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne anviser denne
mulighed i umiddelbar forlængelse af ikrafttrædelsen af den
pågældende lov om indfødsrets meddelelse.
Kommunalbestyrelsen skal på den måde, som er bedst egnet
til at gøre ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation
med bopæl i kommunen bekendt med opslaget, orientere om
afholdelsen af ceremonien, herunder oplyse om en eventuel
tilmeldingsfrist, hvilke dokumenter ansøgeren skal medbrin-
ge, samt tid og sted for afholdelse af ceremonien. Opslag
kan for eksempel ske ved annoncering på bopælskommu-
nens hjemmeside eller i lokalaviser.
Det forudsættes, at en eventuel tilmeldingsfrist fastsættes så-
ledes, at ansøgere om dansk indfødsret ikke skal vente unø-
digt længe på at kunne deltage i en ceremoniel underskriv-
ning af at ville overholde grundloven m.v. efter ikrafttrædel-
sen af den lov om indfødsrets meddelelse, som
vedkommende har været omfattet af.
Hvis der ikke er nogen ansøgere, der tilmelder sig grund-
lovsceremonien, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til
at afholde ceremonien. Det er således ikke et krav, at kom-
munalbestyrelsen forud for det offentlige opslag aktivt sik-
rer sig, at der er ansøgere i kommunen, herunder tilflyttere,
som endnu ikke har deltaget i en grundlovsceremoni inden
for den fastsatte frist på to år fra ikrafttrædelsen af
vedkommende lov om indfødsrets meddelelse. Forpligtelsen
for kommunalbestyrelsen vil bestå i at tilbyde at afholde ce-
remonien, hvis dette er tilfældet. Med den foreslåede ord-
ning vil det således i praksis være op til den enkelte ansøger
at tilmelde sig en grundlovsceremoni. Det forudsættes, at
ansøgerne i praksis har mulighed for at tilmelde sig en
grundlovsceremoni mindst to gange årligt.
Ordningen indebærer, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets medde-
lelse fremsender en erklæring til samtlige personer, der er
optaget på det pågældende lovforslag med betingelse om
deltagelse i en grundlovsceremoni. Denne erklæring om at
ville overholde grundloven m.v. skal ansøgeren medbringe
til ceremonien og underskrive under ceremonien. Ved cere-
monien påtegner kommunen erklæringen, når ansøgeren har
underskrevet erklæringen.
I forbindelse med afviklingen af grundlovsceremonierne
skal kommunerne sikre identiteten på de fremmødte ansøge-
re og påtegne de underskrevne erklæringer.
Det følger af den foreslåede affattelse af indfødsretslovens §
10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efterfølgende uden op-
hold skal sende den underskrevne og påtegnede erklæring til
Udlændinge- og Integrationsministeriet, som herefter regi-
strerer, at den enkelte ansøger har deltaget i en ceremoni og
i den forbindelse udvist respekt for danske værdier og op-
trådt respektfuldt over for repræsentanter fra myndigheder-
ne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den baggrund
udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til ansøgeren
med angivelse af, at ansøgeren har erhvervet dansk indføds-
ret på tidspunktet for ansøgerens underskrivelse af erklærin-
gen.
Det følger af den foreslåede affattelse af indfødsretslovens §
10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan afholde de i § 10,
stk. 1, omtalte ceremonier i fællesskab med kommunalbe-
styrelser i nabokommuner eller efter aftale med en nabo-
kommune henvise ansøgere til at deltage i ceremonier i na-
bokommunen. Det vil være muligt for kommunalbestyrelser
indbyrdes at aftale, at kommuner med få tilmeldte ansøgere
om dansk indfødsret kan henvise disse til at deltage i en ce-
remoni ved en nabokommune. Det kan endvidere aftales, at
flere nabokommuner i fællesskab afholder grundlovscere-
monien for tilmeldte ansøgere om dansk indfødsret med bo-
pæl i disse kommuner. Det forudsættes imidlertid, at cere-
monierne afholdes lokalt, og at eksempelvis transporten til
og fra ceremonien ikke besværliggøres unødigt for ansøger-
ne.
Det er den kommune, som forestår ceremonien over for an-
søgeren, der har pligten til efterfølgende at sende den un-
derskrevne og påtegnede erklæring til Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Den foreslåede affattelse af indfødsretslovens § 10, stk. 4, i
lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at udlændinge- og inte-
grationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhol-
delse af de i stk. 1 omtalte ceremonier.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsæt-
te nærmere regler om afviklingen af ceremonierne, således
14
at der sikres en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed
ved ceremonierne. Det vil inden for disse regler være op til
de enkelte kommunalbestyrelser selv at tilrettelægge, hvor-
når og hvordan de ceremonielle begivenheder skal finde
sted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, herunder i forhold til overvejelser om det
nærmere indhold af de regler, som vil blive fastsat med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 2
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at
der ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et ge-
byr på 1.200 kr. Der betales ikke gebyr for børn, der er om-
fattet af forældres ansøgning om dansk indfødsret, og der
betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation,
jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1.
pkt., indebærer, at ansøgningsgebyret i disse sager forhøjes
til 3.800 kr. pr. ansøgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens
§ 5, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere regler om fra-
vær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der
modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv so-
cialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om
udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv
deltagelse eller af andre grunde.
Bestemmelsen er udmøntet i § 19 i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med den foreslåede nyaffattelse af danskuddannelseslovens
§ 5, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at udlændinge- og integrati-
onsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om ud-
lændinges fravær fra undervisningen, herunder om registre-
ring af deltagelse i undervisningen, og om udelukkelse fra
uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af
andre grunde.
Forslaget indebærer, at ministerens adgang til at fastsætte
regler om registrering af udlændinges fravær fra undervis-
ningen udvides fra kun at omfatte udlændinge, der modtager
ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik el-
ler lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til at omfatte alle
udlændinge, der deltager i et danskuddannelsesforløb, her-
under udenlandske arbejdstagere og studerende.
Det er hensigten bl.a. at anvende bemyndigelsen til at fast-
sætte regler om, at udbyderen fremadrettet skal registrere til-
stedeværelsen af alle udlændinge i danskundervisningen i
forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede under-
visningsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Vedrørende de nye gebyrregler bemærkes, at disse ikke fin-
der anvendelse på ansøgninger om dansk indfødsret ved na-
turalisation, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Det be-
tyder, at der for ansøgninger indgivet før denne dato opkræ-
ves gebyr efter de nugældende regler, også selv om ansøg-
ningen først måtte blive færdigbehandlet efter lovens ikraft-
træden.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelserne i
2019 alene er forpligtede til at anvise ansøgerne muligheden
for at deltage i én ceremoni i anden halvdel af 2019. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet vil i første halvdel af 2019
tilbyde en grundlovsceremoni til afholdelse i København for
personer optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i
efteråret 2018.
Efter 2019 vil kommunalbestyrelserne være forpligtede til
mindst to gange årligt ved offentligt opslag at anvise mulig-
heden for ansøgere til at medvirke i en ceremoni.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområ-
de.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at § 1 ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af
10. juli 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 9 indsættes:
”§ 10. Kommunalbestyrelserne skal mindst to gange årligt
ved offentligt opslag anvise muligheden for ansøgere om
dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets medde-
lelse til at medvirke i en ceremoni med henblik på, at ansø-
gerne kan skrive under på at ville overholde grundloven
m.v. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en tilmeldingsfrist
for medvirken i ceremonien.
Stk. 2. Den underskrevne erklæring om at ville overholde
grundloven m.v. skal efter afholdelsen af ceremonien uden
ophold sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet af
den pågældende kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afholde en ceremoni i fæl-
lesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller ef-
ter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at del-
tage i en ceremoni i nabokommunen.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om afholdelse af ceremonierne, herunder om
afviklingen heraf. ”
§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, og ved indgi-
velse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk ind-
fødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæ-
ring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr. Der
betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres er-
klæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. § 5 og § 6,
stk. 2. Der betales kun gebyr en gang for ansøgning om na-
turalisation, en gang for ansøgning om bevis for dansk ind-
fødsret, en gang for ansøgning om bevarelse af dansk ind-
fødsret og en gang for afgivelse af erklæring om dansk ind-
fødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at doku-
mentere, at eventuelle gebyrer tidligere er betalt. Gebyrerne
betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes,
eller hvis erklæringen afvises.
2. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”18 år,”: ”betales et
gebyr på 3.800 kr.,”.
§ 2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1690 af 26.
december 2017 og § 1 i lov nr. 744 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
16
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannel-
sesforløb. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om fravær, herunder om registrering af
fravær for udlændinge, der modtager ydelser efter integrati-
onsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., og om udelukkelse fra uddannelsen på
grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.
1. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
”Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udlændinges fravær fra undervisningen, her-
under om registrering af deltagelse i undervisningen, og om
udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv
deltagelse eller af andre grunde. ”
17