Fremsat den 25. oktober 2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 25. oktober 2018 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning
(Pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og § 1 i
lov nr. 504 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Biomasse: Materiale, som fremgår af bilag 1.«
2. I § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, og § 43 d, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar
2019, og som ikke er udnyttet inden 2 år efter, at tilsagnet er
meddelt, bortfalder.«
3. §§ 45 og 46 ophæves.
4. Efter § 45 indsættes:
»§ 45 a. For elektricitet produceret på anlæg, der fra den
1. april 2019 producerer elektricitet ved afbrænding af bio-
masse, jf. dog stk. 5, 3. pkt., kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren yde pristillæg, jf. stk. 2-7. Pristillæg er betin-
get af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan til og
med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på
15 øre pr. kWh for elektricitet produceret på anlæg, der er
ombygget til at producere elektricitet fra afbrænding af bio-
masse. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pris-
tillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet til elfor-
syningsnettet fra afbrænding af biomasse inden den 1. april
2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet
produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en peri-
ode frem til 15 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direk-
te, væsentlige investeringer er ombygget til afbrænding af
biomasse og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding
af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan til og
med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på
15 øre pr. kWh. for elektricitet produceret på anlæg, der er
etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg.
Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at
anlægget er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af
biomasse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, jf.
dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret
fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til
20 år fra det tidspunkt hvor anlægget ved direkte, væsentlige
investeringer er etableret og er begyndt at levere elektricitet
fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk.
4.
Stk. 4. Ved reinvesteringer kan energi-, forsynings- og
klimaministeren til og med den 31. marts 2019 meddele til-
sagn om at forlænge de støtteperioder, som er nævnt i stk. 2
og 3. Forlængelsen af støtteperioden sker i hele måneder og
fastlægges i overensstemmelse med formlen for beregning i
bilag 2 som halvdelen af den ikke afskrevne del af samtlige
reinvesteringer gennemført inden den 1. januar 2019 af rele-
vans for bioenergianvendelsen, divideret med støtten i en
normalmåned. Normalmåneden defineres som gennemsnit-
tet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i årene
2017 og 2018, ganget med støttesatsen på 0,15 kroner pr.
kWh. Værdien af hver reinvestering efter afskrivning bereg-
nes ved en lineær afskrivning over 10 år. Forlængelsen af
støtteperioden kan ikke føre til, at den samlede støtteperiode
udstrækkes længere end til og med den 31. marts 2023. End-
videre kan alene investeringer, som enten forlænger leveti-
den for anlægget, øger kapaciteten af anlægget eller har be-
tydet, at anlægget kan producere elektricitet fra afbrænding
af yderligere typer biomassebrændsler, indgå i fastlæggelsen
af forlængelsen af støtteperioden.
Stk. 5. Der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, uanset om
elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender bio-
masse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen
med andre brændsler. Der ydes kun pristillæg for den andel
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2018-19
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2018-12153
CI000511
af elektriciteten, som er produceret ved afbrænding af bio-
masse. Der ydes dog ikke pristillæg efter stk. 2 og 3 til elek-
tricitet produceret på anlæg, der helt eller delvist anvendes
til afbrænding af forbrændingsegnet affald.
Stk. 6. Tilsagn efter stk. 2-4 er betinget af, at energi-, for-
synings- og klimaministeren har modtaget fyldestgørende
ansøgning om tilsagn senest den 17. februar 2019. Der skal
ansøges for hvert enkelt anlæg. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan dog beslutte, at der meddeles tilsagn, uan-
set at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 17. fe-
bruar 2019.
Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i sær-
lige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2 og 3 om, at anlæg-
get inden den 1. april 2019 skal være begyndt at levere elek-
tricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse.
Dispensationen kan ydes frem til den 1. januar 2020. Ansøg-
ning om dispensation skal indgives samtidigt med ansøg-
ning om tilsagn om pristillæg, jf. stk. 2 og 3. Dispensationen
er betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren har
modtaget en fyldestgørende ansøgning om dispensation se-
nest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt
anlæg.
Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder
regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af tek-
nisk måleudstyr.
§ 45 b. For elektricitet, der er produceret på anlæg, der
producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, og som
ikke er berettiget til pristillæg efter § 45 a, kan energi-, for-
synings- og klimaministeren yde et pristillæg pr. kWh, som
svarer til meromkostningen ved at anvende biomasse til el-
produktion i forhold til en sammenlignelig fossil reference,
jf. regler udstedt i medfør af stk. 3. Pristillægget kan ikke
overstige et loft på 11 øre pr. kWh, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Det
er en betingelse for at modtage pristillægget, at anlægget er
begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra af-
brænding af biomasse inden den 1. april 2019.
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 er betinget af energi-, forsy-
nings- og klimaministerens tilsagn. Der kan meddeles til-
sagn for op til 4 år. Der kan efter ansøgning meddeles til-
sagn for en yderligere periode på op til 4 år. Der kan alene
ydes tilsagn om støtte i op til 10 år fra bestemmelsens ikraft-
træden.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder
regler om, hvordan pristillægget i stk. 1 fastlægges. Energi-,
forsynings- og klimaministeren kan endvidere udstede reg-
ler, der ændrer det loft for pristillæg, der er fastsat i stk. 1, 2.
pkt.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder
regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af tek-
nisk måleudstyr.«
5. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »44-46« til: »44-45 a«.
6. § 47, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og
biomasse, jf. §§ 43 a og 44-45 b.«
7. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 45-47« til: »§§ 45 a og
47«.
8. § 50, stk. 3, 1. pkt. affattes således:
»Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a, 45 b og 47 for
elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.«
9. I § 50, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 43 a og 45« til: »§ 43 a«.
10. § 50, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43 a og 45 b,
når elektricitet er produceret af et kraftvarmeværk, som ydes
støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.«
11. I § 50, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt., ændres »§ 45« til: »§§ 45
og 45 a«.
12. § 50, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om
elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a,
stk. 3, og § 45 a. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i
lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som
nævnt i § 45 a.«
13. I § 50, stk. 6, ændres »§§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47« til:
»§§ 43 a-43 d, 44, 45, 45 a og 47«.
14. § 50, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for ener-
giproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43
d, 44, 45 a og 47 skal opgøres.«
15. I § 51, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 37, 40 og 46« til: »§§
37 og 40«.
16. I § 51, stk. 5, 2. pkt. ændres »§§ 40 og 46« til: »§ 40«.
17. I § 52, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 45, stk. 3,«.
18. I § 57, stk. 2, ændres »§ 68, stk. 1, nr. 1« til: »§ 68, nr.
1«.
19. Efter § 58 a indsættes:
Ȥ 58 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ud-
stede regler om, at kommunikation om forhold, som er om-
fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-
vendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«
20. To steder i § 72, nr. 5, ændres »og« til: »eller«.
21. I § 72, nr. 6, ændres »og« til: »eller«.
22. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
2
23. Som bilag 2 indsættes bilag 2 til denne lov.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27.
juni 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011
og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 45, 46 og 49« til: »§§ 45,
45 a, 46 og 49«.
2. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger
til ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b,
36-40, 42 og 43, § 43 a, stk. 2-6, og §§ 45 a og 49 i lov
om fremme af vedvarende energi.«
3. I § 8 a, stk. 1, 1.pkt., ændres »og 44-47« til: »44, 45 a,
47«.
4. I § 27 c, stk. 4, 2. pkt., udgår »§ 45, stk. 3,«.
5. To steder i § 87, stk. 1, nr. 1, to steder i § 87, stk. 1, nr. 2,
og i § 87, stk. 1, nr. 3, § 87, stk. 1, nr. 4, og § 87, stk. 1, nr.
5, ændres »og« til: »eller«.
6. Efter § 92 a indsættes:
Ȥ 92 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ud-
stede regler om, at kommunikation om forhold, som er om-
fattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til lo-
ven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal
ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an-
vendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-3.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12 og 14-17, og § 2, nr. 2, 3 og 4,
træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 45 b i lov om fremme af
vedvarende energi, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og
af denne lovs § 1, nr. 6, 8 og 10.
Stk. 4. For pristillæg ydet efter §§ 45 og 46, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, og § 1 i lov nr.
504 af 23. maj 2018, finder de hidtil gældende regler om ad-
ministration, herunder kontrol, af pristillæg ydet efter §§ 45
og 46, fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Der kan til og med den 31. juli 2019 ydes pristil-
læg til elproduktion fra afbrænding af biomasse fra anlæg,
der den 31. marts 2019 modtager pristillæg for elproduktion
fra afbrænding af biomasse i medfør af § 46 i lov om frem-
me af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af
28. september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af
23. december 2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018.
3
Bilag 1
”Bilag 1
Biomassemateriale som er støtteberettiget efter denne lov
1. Råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale, bark, skovflis og ubehandlet savværks-
flis.
2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt.
savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.
3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-
lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der
ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof.
4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer).
5. Kerner og sten fra frugter og bær.
6. Frugtrester (tørre frugtdele).
7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning).
8. Ubehandlet kork.
9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø.
10. Ubehandlet bomuld og hør.
11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent
af tørstof.
12. Grøntpiller.
13. Malt.
14. Stråtag.
15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v.
16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag. ”
4
Bilag 2
”Bilag 2
Beregning af forlængelsen af støtteperioden ved reinvesteringer i et biomasseanlæg, jf. denne lovs §
45 a stk. 4.
Forlængelsen af støtteperioden jf. § 45 a, stk. 4, beregnes efter nedenstående formel:
Hvor:
F = det antal måneder støtteperioden forlænges med som følge af reinvesteringer.
n = fortløbende nummerering af reinvesteringerne.
i = antallet af reinvesteringer, som ikke er afskrevet på tidspunktet for udløb af den oprindelige støtteperi-
ode, jf. § 45 a, stk. 2 og 3 (15 eller 20 år, dog tidligst 1. april 2019) ved en lineær afskrivning over 10 år.
In = størrelsen af reinvesteringen n i kroner.
an = antal måneder fra reinvesteringen n er taget i drift, til udløb af den oprindelige støtteperiode, jf. § 45
a, stk. 2 og 3.
p = elproduktionen i en normalmåned i kWh. Defineres som gennemsnittet af den månedlige støtteberetti-
gede elproduktion i 2017 og 2018. ”
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indsættelse af definition af "biomasse" i VE-loven
2.1.2. Gældende ret
2.1.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, solgt til transport, biogas anvendt til
procesformål i virksomheder og til biogas anvendt til varmeformål, som ikke er udnyttet indenfor 2 år, efter at de er
meddelt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udfasning af pristillæg til elproduktion fra biomasse produceret på eksisterende, ikke-afskrevne alæg
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tidsbegrænsede pristillæg til elproduktion fra biomasse fra eksisterende afskrevne anlæg og anlæg, der ikke har
foretaget investeringer for at kunne anvende biomasse til elproduktion
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Præcisering af sanktionsbestemmelser i VE-loven
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Pligtmæssig digital kommunikation
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Præcisering af bestemmelser i lov om elforsyning
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om
fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-
loven) og ændringer af lov om elforsyning (herefter benævnt
elforsyningsloven).
Regeringen ønsker med lovforslaget at fastlægge det fremti-
dige grundlag for tilskud til elproduktion fra afbrænding af
biomasse, når den nuværende statsstøttegodkendelse af de
gældende støtteordninger udløber den 1. april 2019.
Den gældende støtteordning til elproduktion fra afbrænding
af biomasse på 15 øre pr. kWh i VE-lovens § 45 foreslås op-
hævet med virkning fra 1. april 2019.
Der indføres med lovforslaget en tidsbegrænset støtteord-
ning i VE-loven for eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som
giver disse anlæg mulighed for i en overgangsperiode fortsat
at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Perioden, hvor an-
læggene modtager pristillæg på 15 øre pr. kWh, bliver som
udgangspunkt begrænset svarende til en afskrivningsperiode
på 20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg eller multi-
brændselsanlæg og 15 år for anlæg, som er ombygget til bi-
omasseanvendelse, med mulighed for forlængelse af støtte-
6
perioden for anlæg, der har foretaget reinvesteringer i an-
lægget.
For eksisterende anlæg, der producerer elektricitet ved af-
brænding af biomasse, og som ikke er berettiget til pristillæg
på 15 øre pr. kWh, vil energi-, forsynings- og klimaministe-
ren efter forslaget endvidere kunne yde et pristillæg pr. kWh
produceret elektricitet, som svarer til meromkostningen ved
at anvende biomasse til elproduktion i forhold til en sam-
menlignelig fossil reference. Der henvises nærmere til afsnit
1.2 om baggrunden herfor.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at den gældende
definition af biomasse, som i dag fremgår af bekendtgørelse
nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald, og som henhø-
rer under Miljø- og Fødevareministeriet, indsættes i VE-lo-
ven. Herved sikres det, at det fremgår direkte af VE-loven,
hvilke typer af biomasse, der kan modtage støtte efter loven.
Herudover indeholder lovforslaget en delvis udmøntning af
den del af Energiaftale af 29. juni 2018, som handler om, at
der fra 2020 skal sættes stop for, at nye anlæg kan opnå støt-
te fra de nuværende støtteordninger til anvendelse af biogas.
Der vil i denne forbindelse også være behov for at sætte en
udløbsdato for tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i
virksomheder, salg af biogas til transport og til anvendelse
af biogas til varmeformål, som meddeles efter den 1. januar
2019. Med dette lovforslag foreslås derfor, at der indsættes
en bestemmelse i VE-loven om, at tilsagn om tilskud efter
disse ordninger meddelt efter den 1. januar 2019 bortfalder,
hvis de ikke er udnyttet inden for 2 år efter, at de er meddelt.
Regeringen forventer på et senere tidspunkt at fremsætte
lovforslag, som lukker de eksisterende støtteordninger til an-
vendelse af biogas for nye støttemodtagere fra 2020.
Desuden foreslås der med lovforslaget indsat nye bestem-
melser om digital sagsbehandling, herunder digital selvbe-
tjening på VE-loven og elforsyningslovens område.
Endvidere indeholder lovforslaget mindre ændringer af VE-
loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af sankti-
onsbestemmelserne.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2019. Formålet er bl.a., at det sikres, at de ikke-afskrevne
biomasseanlæg, der skal modtage et tilsagn om fortsat støtte
inden den 1. april 2019, kan nå at ansøge om og modtage et
sådant tilsagn inden denne dato. Dele af lovforslaget inde-
holder elementer af statsstøtte, som først vil kunne træde i
kraft når, og i det omfang, at Europa-Kommissionen god-
kender støtteordningen. Der henvises i øvrigt til afsnittet ne-
denfor om baggrunden for lovforslaget.
1.2. Baggrund
Regeringen ønsker med lovforslaget, at fastlægge det fremti-
dige grundlag for tilskud til elproduktion fra afbrænding af
biomasse, når den nuværende statsstøttegodkendelse af de
gældende støtteordninger udløber den 1. april 2019. Lovfor-
slaget indeholder en tidsmæssig afgrænsning af den gælden-
de støtteordning for elproduktion fra afbrænding af biomas-
se.
Forslaget er en udmøntning af Energiaftale af 29. juni 2018
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-
ti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti, for så vidt angår elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse fra eksisterende anlæg.
Tilskudsordningerne til elproduktion fra anvendelse af bio-
masse vil bidrage til at nå en andel af vedvarende energi i
det danske energiforbrug på ca. 55 % i år 2030, som angivet
i Energiaftalen af 29. juni 2019, samt målet i Energiaftalen
af 29. juni 2019 om at kul skal være udfaset af elproduktio-
nen i 2030, og den langsigtede ambition om uafhængighed
af fossile brændsler inden år 2050.
Det ønskes med lovforslaget, at det sikres, at eksisterende
anlæg, som modtager tilskud til at producere elektricitet fra
afbrænding af biomasse, kan fortsætte med at modtage den-
ne støtte i en periode, som muliggør, at de kan afskrive hele
eller den væsentligste del af deres oprindelige anlægsinve-
steringer i biomasseanlægget. Det sikres samtidig med lov-
forslaget, at den nuværende støtteordning den 1. april 2019
lukkes for nye støttemodtagere. Begge dele sker i overens-
stemmelse med udløbet af den gældende statsstøttegodken-
delse af ordningen (Europa-Kommissionens afgørelse i
statsstøttesag N359/2008). De anlæg, som den 1. april 2019
er fuldt afskrevet, eller som ikke har foretaget direkte væ-
sentlige investeringer for, at kunne anvende biomasse til el-
produktion, kan ikke fortsætte med at modtage den eksister-
ende støtte. Regeringen ønsker at sikre, at disse anlæg fort-
sat anvender biomasse til deres fortsatte elproduktion og ik-
ke skifter til et billigere fossilt alternativ, som eksempelvis
kul, når den nuværende støtte falder bort den 1. april 2019.
Disse anlæg kan efter den 1. april 2019 modtage et tilskud
svarende til de meromkostninger, der er forbundet med fort-
sat at anvende biomasse i elproduktionen i forhold til en
sammenlignelig fossil reference.
Den nuværende støtteordning til elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse, hvor der ydes en støtte på 15 øre pr. kWh,
var en del af den politiske aftale om den danske energipoli-
tik i årene 2008-2011. Med Energiaftale af 29. juni 2018
sikres de fremtidige rammer for støtte til elproduktion fra af-
brænding af biomasse. Dette lovforslag omhandler støtte til
eksisterende anlæg, der producerer elektricitet ved afbræn-
ding af biomasse.
Den nuværende støtteordning til afbrænding af biomasse
omfatter ca. 35 anlæg. Støtteordningen indeholder elementer
af statsstøtte, og er godkendt i 2009 af Europa-Kommissio-
nen under sagsnummer (N 359/2008).
Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen for en
periode på 10 år fra den 1. april 2009 til den 1. april 2019.
Støtteordningen har i VE-loven ikke været tidsbegrænset.
7
Tilskuddet betales til den elproduktion, der stammer fra af-
brænding af biomasse, uanset hvilken type el-producerende
anlæg, der er tale om. Der ydes ikke støtte til elproduktion
ved afbrænding af biomassefraktionen fra husholdnings- og
erhvervsaffald. Elektricitet produceret ved afbrænding af
biomasse, er i Danmark hovedsagligt produceret af træpiller,
træflis og halm.
Elproduktion fra afbrænding af biomasse kræver direkte væ-
sentlige investeringer i enten et nyt biomasseanlæg, eller in-
vesteringer i ombygningen af et eksisterende anlæg, der er
etableret til elproduktion ved afbrænding af fossile brænd-
sler som kul eller naturgas. Derudover er anvendelse af bio-
masse som brændsel forbundet med højere driftsomkostnin-
ger til bl.a. indkøb af biomasse og vedligeholdelse af anlæg-
get. Den eksisterende støtteordning har haft til formål at
kompensere for disse ekstraomkostninger til investeringer
og drift, og dermed bidrage til den grønne omstilling af
Danmarks elproduktion.
De eksisterende anlæg har i forskellig grad, og på forskelli-
ge tidspunkter foretaget direkte væsentlige investeringer
med henblik på at kunne anvende biomasse til deres elpro-
duktion. Et antal af de anlæg, der i dag modtager tilskud, har
ikke opnået en støtteperiode på den nuværende støtteord-
ning, som muliggør at de enten fuldt ud har afskrevet disse
investeringer, eller har afskrevet en væsentlig del af investe-
ringen, når statsstøttegodkendelsen for støtteordningen udlø-
ber den 1. april 2019. Der er risiko for, at disse anlæg ikke
vil kunne fortsætte deres elproduktion, eller vil overgå til at
anvende fossile brændsler, hvis støtteordningen blot blev
lukket den 1. april 2019.
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nu-
værende støtteordning, har tilkendegivet, at der efter den 1.
april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugælden-
de statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtage-
re, som ikke har fuldt afskrevet deres investering. Europa-
Kommissionen har dog betinget denne udfasningsmulighed
af, at der inden den 1. april 2019, er sket en præcisering af
loven, som fastsætter en klar tidsbegrænsning for, hvor læn-
ge støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ordnin-
gen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for
denne type anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtte-
periode, som udstrækkes længere end den maksimale af-
skrivningsperiode for biomasseanlæg. Der skal på dette
grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte til hvert en-
kelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1.
april 2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte
nuværende støttemodtagere kan fortsætte med at modtage
den nuværende støttesats i medfør af ordningen. Kun hvis
disse betingelser er opfyldt vil udbetaling af statsstøtte være
lovlig, og Europa-Kommissionen vil kunne anse udbetalin-
ger af støtte efter den 1. april 2019 for at være forenelig med
den eksisterende godkendelse. Der er ikke i VE-loven fast-
sat en sådan fast afgrænset periode eller regler om en sådan
procedure.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indsættelse af definition af "biomasse" i VE-loven
2.1.2. Gældende ret
Den gældende definition af begrebet ”biomasse” blev indsat
i VE-lovens § 5 i 2008 ved lov nr. 1392 af 27. december
2008, hvor alle de daværende regler om vedvarende energi
blev samlet i VE-loven. Definitionen af biomasse i VE-lo-
ven afgrænser, hvilke typer biomasse, der kan anvendes til
støtteberettiget energiproduktion. Den gældende bestemmel-
se i VE-lovens § 5, nr. 2, definerer begrebet ”biomasse” som
materiale, som defineres som biomasseaffald i medfør af
miljøbeskyttelsesloven. Miljø- og fødevareministeren har
indsat en definition på biomasseaffald i bilag 1 til bekendt-
gørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald.
2.1.3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det har i forbindelse med administrationen af støtteordnin-
gerne til vedvarende energi fra biomasse vist sig, at det vil
være mere hensigtsmæssigt, hvis virksomheder, der produ-
cerer eller påtænker at producere energi på grundlag af bio-
masse, direkte i VE-loven kan se, hvorvidt den pågældende
type biomasse er omfattet af lovens støtteordninger til bio-
masse og dermed, hvorvidt virksomheden er berettiget til
støtte.
Det foreslås derfor, at definitionen i lovens § 5, nr. 2, æn-
dres således, at der fremfor den nuværende henvisning til
regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, henvises
til et nyt bilag til loven, hvor listen over støtteberettiget bio-
masse fremgår.
Den foreslåede indsættelse i loven af listen over materiale,
der defineres som biomasse, vil ikke medføre ændringer i
den praksis for udbetaling af støtte, herunder for kredsen af
støtteberettigede modtagere af støtte til biomassebaseret
energiproduktion. Det skyldes, at den liste over biomasseaf-
fald, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 84 af 26.
januar 2016 om biomasseaffald indsættes i uændret form
som et bilag til VE-loven.
2.2. Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål
i virksomheder, solgt til transport, biogas anvendt til pro-
cesformål i virksomheder og til biogas anvendt til varmefor-
mål, som ikke er udnyttet indenfor 2 år, efter at de er med-
delt.
2.2.1. Gældende ret
Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-43 d ydes tilskud til biogas
solgt til transport, biogas anvendt til procesformål i virk-
somheder og til biogas anvendt til varmeformål. Tilskud til
biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder
og biogas til varmeformål er i alle tilfælde betinget af, at
Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har
givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale
om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduk-
8
tion af biogas til det støtteberettigede formål. Herved sikres
det, at støtteberettigede aktiviteter ikke påbegyndes i tillid til
en støtte, som alligevel ikke kan opnås. Energistyrelsen kon-
trollerer, og bekræfter i den forbindelse, at der er den for-
nødne tilskyndelsesvirkning.
Når der er meddelt tilsagn om tilskud, har den, der har opnå-
et tilsagnet, et retskrav på at modtage tilskud såfremt alle
betingelser i tilsagnet og de administrative regler opfyldes.
Der er ikke i loven indsat en frist for, hvornår tilsagnet skal
være udnyttet.
2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er et led i Energiaftale af 29. juni 2018, at de eksisteren-
de støtteordninger til anvendelse af biogas lukkes for nye
støttemodtagere fra 2020. Regeringen forventer på et senere
tidspunkt at fremsætte lovforslag, som lukker de eksisteren-
de støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støtte-
modtagere fra 2020.
Dette lovforslag understøtter intentionen om at lukke de ek-
sisterende støtteordninger til anvendelse af biogas fra 2020,
ved at tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virk-
somheder, salg af biogas til transport og anvendelse af bio-
gas til varmeformål, som er meddelt efter den 1. januar
2019, skal være udnyttet indenfor 2 år efter tilsagnet er med-
delt, ellers bortfalder tilsagnet om tilskud. På denne måde
sikres det, at der ikke gives tilsagn om tilskud på de eksister-
ende støtteordninger, som først udnyttes længe efter at støt-
teordningerne, er lukket for nye støttemodtagere.
2.3. Udfasning af pristillæg til elproduktion fra biomasse
produceret på eksisterende, ikke-afskrevne anlæg
2.3.1. Gældende ret
Anlæg, der producerer elektricitet fra biomasse har siden
2009 kunnet modtaget et pristillæg på 15 øre pr. kWh i til-
læg til markedsprisen på el, jf. VE-lovens § 45, stk. 2. Nogle
anlæg har modtaget pristillæg efter §§ 45, stk. 3 og 46 til
produktion af elektricitet fra afbrænding af biomasse. Støtte-
ordningerne var en del af den politiske aftale om den danske
energipolitik i årene 2008-2011. Støtteordningerne blev
godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer
N359/2008. Det fremgår af statsstøtteafgørelsen, at Europa-
Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en 10-
årig periode fra den 1. april 2009 til den 1. april 2019.
Pristillæggene udbetales til den elproduktion, der stammer
fra afbrænding af biomasse, uanset hvilken type el-produce-
rende anlæg, der er tale om. Biomasse er defineret i VE-lo-
vens § 5, stk. 1, nr. 2 i henhold til lov om miljøbeskyttelse,
hvor definitionen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 84 af
26. januar 2016 om biomasseaffald i bilag 1. Elproduktion
fra afbrænding af biomasse sker hovedsageligt fra træpiller,
træflis og halm.
De nuværende støtteordninger til afbrænding af biomasse
omfatter ca. 35 anlæg, som producerer ca. 3 TWh (terawatt-
timer) støtteberettiget elektricitet årligt fra afbrænding af
biomasse. Hele denne elproduktion sker på kraftvarmevær-
ker, hvor der ud over produktion af el også produceres var-
me.
2.3.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Bestemmelserne, som omhandler de gældende støtteordnin-
ger til elproduktion fra afbrænding af biomasse i VE-lovens
§§ 45 og 46, foreslås ophævet med virkning fra den 1. april
2019. Der vil efter 1. april 2019 ikke kunne optages nye
støttemodtagere på støtteordningerne. De eksisterende støt-
temodtagere vil herefter blive omfattet af enten støtteordnin-
gen til eksisterende ikke-afskrevne anlæg eller støtteordnin-
gen til andre eksisterende anlæg, som beskrives nærmere ne-
denfor i pkt. 2.4.
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nu-
værende støtteordning, har tilkendegivet, at der efter den 1.
april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugælden-
de statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtage-
re, som ikke har fuldt afskrevet deres investering. Europa-
Kommissionen har dog betinget denne udfasningsmulighed
af, at der inden den 1. april 2019 er sket en præcisering af
loven, som fastsætter en fast tidsbegrænsning for, hvor læn-
ge støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ordnin-
gen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for
denne type anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtte-
periode, som udstrækkes længere end den maksimale af-
skrivningsperiode for et biomasseanlæg. Der skal på dette
grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte til hvert en-
kelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1.
april 2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte
nuværende støttemodtagere kan fortsætte med at modtage
den nuværende støttesats i medfør af ordningen. Kun hvis
disse betingelser er opfyldt, kan Europa-Kommissionen anse
udbetalinger af støtte efter den 1. april 2019 for at være fore-
nelig med den eksisterende godkendelse. Der er ikke i VE-
loven fastsat en sådan fast afgrænset periode eller regler om
en sådan procedure.
Støtteperioden foreslås som 20 år for anlæg, som er etableret
som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg, og på 15 år
for anlæg, hvor der er foretaget direkte væsentlige investe-
ringer med henblik på at ombygge anlægget til at producere
elektricitet ved afbrænding af biomasse. Det foreslås, at på
anlæg, hvor der er foretaget senere reinvesteringer, som ikke
er afskrevet, når anlæggets støtteperiode på 15 eller 20 år er
udløbet, kan opnå tilsagn om en forlængelse af støtteperio-
den frem til den 31. marts 2023. Det skyldes, at man i visse
tilfælde kan anse anlæggets afskrivningsperiode for længere
end, hvad der følger af forslagets § 45 a, stk. 2 og 3. Af-
skrivningsperioden kan anses for længere, hvis der har været
foretaget efterfølgende reinvesteringer i anlægget, og disse
9
reinvesteringer enten har forlænget levetiden af anlægget,
øget anlæggets kapacitet eller har betydet, at anlægget kan
producere el fra afbrænding af flere typer biomassebrænd-
sler. Støtteperioden kan maksimalt forlænges til den 1. april
2023 på baggrund af reinvesteringer i anlægget.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 45 a), at eksister-
ende ikke-afskrevne anlæg, som producerer elektricitet fra
afbrænding af biomasse, kan fortsætte med at modtage det
nuværende pristillæg på 15 øre pr. kWh, indtil anlægget har
opnået støtte i en periode, som muliggør, at de kan afskrive
hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i
biomasseanlægget. For anlæg, der er ombygget fra fossil
brændselsanvendelse til anvendelse af biomasse foreslås det,
at der gives tilsagn om pristillæg i 15 år fra det tidspunkt an-
lægget er ombygget, og er begyndt at levere elektricitet fra
afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet. For anlæg
etableret til biomasse eller multibrændsel foreslås det, at der
kan gives tilsagn om pristillæg i 20 år fra det tidspunkt an-
lægget er etableret, og er begyndt at levere elektricitet fra af-
brænding af biomasse til elforsyningsnettet.
Der er således tre forudsætninger for at opnå tilsagn om
pristillæg efter den foreslåede bestemmelse: 1) At anlægget
er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse
til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, eller har opnå-
et dispensation fra dette krav, jf. § 1, nr. 4, (§ 45 a, stk. 7) i
lovforslaget, 2) at der er foretaget væsentlige direkte inve-
steringer i etablering i anlægget eller ombygning af et eksi-
sterende anlæg med henblik på, at kunne producere elektri-
citet fra afbrænding af biomasse, og 3) at der ikke ydes støt-
te til anlæg, som er etableret 20 år før eller ombygget 15 år
før den 1. april 2019, med mindre der er foretaget senere re-
investeringer, som ikke er afskrevet, jf. § 45 a, stk. 4, hvor
støtteperioden maksimalt kan forlænges til den 1. april 2023.
Dispensationsbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 45 a,
stk. 7), skal sikre, at ejere af biomasseanlæg, som har inve-
steret inden indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 i
tillid til, at kunne opnå pristillægget i den støtteberettigede
periode, der fremgår af stk. 2 og 3 i § 1, nr. 4, i lovforslaget,
ikke mister muligheden for pristillæg, fordi anlægget på
grund af uforudsete forhold, ikke er begyndt at levere elek-
tricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse in-
den 1. april 2019, jf. § 45 a, stk. 2 og 3, i lovforslagets § 1,
nr. 4. Nærmere herom henvises til de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 45 a, stk. 7).
Anlæg, som også producerer elektricitet fra afbrænding af
forbrændingsegnet affald, evt. sammen med biomasse, vil
normalt ikke have foretaget væsentlige direkte investeringer
i anlægget med henblik på at anvende biomasse som brænd-
sel sammen med affald. Det skyldes, at biomasse på affalds-
anlæg typisk anvendes som støttebrændsel, for at forbedre
forbrændingen af affald, og at affaldsanlæg uden ændringer
kan anvendes til afbrænding af biomasse. Disse anlæg kan
derfor ikke omfattes af støtteordningen til ikke-afskrevne bi-
omasseanlæg, da de ikke opfylder betingelsen om at have
foretaget investeringer i biomasseanlægget. Eksisterende an-
læg kan blive omfattet af den nye støtteordning for eksister-
ende afskrevne anlæg i forslagets § 45 b, jf. afsnit 2.4.2.
Det er en betingelse for, at kunne blive omfattet af støtteord-
ningen og en forudsætning for Europa-Kommissionens god-
kendelse af, at ordningen fortsætter efter den 1. april 2019,
at støttemodtagerne har ansøgt om og modtaget tilsagn om
støtte inden den 1. april 2019, som er datoen for udløbet af
den nuglædende statsstøttegodkendelsen. Den 31. marts
2019 er dermed det sidste tidspunkt, hvor nye og eksisteren-
de støttemodtagere kan blive omfattet af støtteordningen.
Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren skal have modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn
senest den 17. februar 2019, med henblik på, at der før den
1. april 2019 kan træffes afgørelse om tilsagn.
Af både lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås
denne udfasning af den gældende biomassestøtteordning
indsat i loven som en ny § 45 a, da bestemmelsen skal have
virkning fra den 1. januar 2019 af hensyn til den forestående
ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive omfattet af udfas-
ningsperioden. På denne måde kan de nye regler i § 45 a
gælde parallelt med den gældende § 45, som giver ret til den
nuværende støtte frem til den 1. april 2019.
Når der ikke længere kan ydes støtte efter ordningen i for-
hold til den fastlagte støtteperiode, jf. forslagets § 45 a, stk.
2-4, for hvert enkelt anlæg i op til 15 år for ombyggede an-
læg eller 20 år for nyetablerede anlæg, samt en evt. forlæn-
gelse af støtteperioden på grund af senere ikke-afskrevne re-
investeringer, er der tale om den maksimale støtteperiode
for anlæggene. Den fastlagte støtteperiode for det enkelte
anlæg, kan ikke afbrydes eller forlænges, for eksempel på
grund af perioder, hvor anlægget ikke producerer elektricitet
fra afbrænding af biomasse. Såfremt støtteperioden udløber i
medfør af forslagets § 45 a, stk. 2-4 kan der i stedet opnås
tilsagn om tilskud til fortsat drift af biomasseanlægget, se
nedenfor under pkt. 2.4.2.
Som led i udbetalingen af pristillæg til elektricitet produce-
ret fra afbrænding af biomasse skal Danmark overvåge ud-
viklingen i omkostningerne herfor med henblik på at sikre,
at der ikke bliver tale om overkompensation. Støtteniveauet
vil være for højt og der vil dermed være tale om overkom-
pensation, hvis støttemodtagernes samlede nettoudgifter ved
anvendelse af biomasse, inklusive støtte, er lavere end de al-
ternative udgifter, eksempelvis til brug af kul. Hvis dette bli-
ver tilfældet, vil Danmark være forpligtet til at nedsætte
støtten. Det vil energi-, forsynings- og klimaministeren kun-
ne gøre enten ved regler fastsat af ministeren efter forelæg-
gelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Energi-, Forsy-
nings- og Klimaudvalget), jf. § 50, stk. 2 i lov om fremme af
vedvarende energi eller ved at fremsætte lovforslag for Fol-
ketinget herom.
10
Med lovforslaget foreslås derfor indsat en bemyndigelse i
VE-loven for energi-, forsynings- og klimaministeren til at
fastsætte regler om, hvordan omkostningerne for elprodukti-
on fra afbrænding af biomasse skal opgøres, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 14.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte
administrative regler om kontrol med støtteordningen, krav
til måling m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4 om § 45 a, stk. 8.
2.4. Tidsbegrænsede pristillæg til elproduktion fra biomasse
for eksisterende afskrevne anlæg og anlæg, der ikke har
foretaget investeringer, for at kunne anvende biomasse til
elproduktion
2.4.1. Gældende ret
Anlæg, der producerer elektricitet fra biomasse, har siden
2009 kunnet modtage et pristillæg på 15 øre pr. kWh i tillæg
til markedsprisen på el, jf. VE-lovens § 45, stk. 2. Nogle an-
læg har modtaget pristillæg efter VE-lovens §§ 45, stk. 3 og
46 til elektricitet fra afbrænding af biomasse. Støtteordnin-
gerne var en del af den politiske aftale om den danske ener-
gipolitik i årene 2008-2011. Støtteordningerne blev god-
kendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer
N359/2008. Det fremgår af statsstøtteafgørelsen, at Europa-
Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en 10-
årig periode fra den 1. april 2009 til den 1. april 2019.
Pristillæggene udbetales til den elproduktion, der stammer
fra afbrænding af biomasse, uanset hvilken type el-produce-
rende anlæg, der er tale om. Biomasse er defineret i VE-lo-
vens § 5, stk. 1, nr. 2 i henhold til lov om miljøbeskyttelse,
hvor definitionen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 84 af
26. januar 2016 om biomasseaffald i bilag 1. Elproduktion
fra biomasse sker hovedsagligt fra træpiller, træflis og halm.
De nuværende støtteordninger til afbrænding af biomasse
omfatter ca. 35 anlæg, som producerer ca. 3 TWh (terawatt-
timer) støtteberettiget elektricitet årligt fra afbrænding af
biomasse. Hele denne elproduktion sker på kraftvarmevær-
ker, hvor der ud over produktion af el også produceres var-
me.
2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Som beskrevet under afsnit 1.2. har Europa-Kommissionen
tilkendegivet, at biomasseanlæg, som er fuldt afskrevet den
1. april 2019, som er den dato, hvor statsstøttegodkendelsen
af de gældende støtteordninger i lovens §§ 45 og 46 udløber,
ikke længere lovligt kan modtage pristillæg efter de eksister-
ende støtteordninger. Det skyldes, at en del af tilskuddet ef-
ter den eksisterende støtteordning bidrager til afskrivning af
den anlægsinvestering, der har været nødvendig for at kunne
anvende biomasse, som brændsel til elproduktion. Disse an-
læg kan derfor ikke længere modtage tilskud til afbrænding
af biomasse til elproduktion i medfør af lovens §§ 45 og 46
efter den 1. april 2019, ligesom de ikke kan blive omfattet af
støtte i medfør af forslag til § 45 a.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 45 b), at
der indføres en ny støtteordning til elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse på de anlæg, som ikke omfattes af den
foreslåede udfasningsordning i § 45 a (lovforslagets § 1, nr.
4). Der vil med forslaget til en ny § 45 b i VE-loven, kunne
opnås pristillæg pr. produceret kWh elektricitet svarende til
de meromkostninger, som er forbundet med at anvende bio-
masse som brændsel til elproduktion i forhold til en sam-
menlignelig fossil reference, eksempelvis kul, dog højest 11
øre pr. kWh.
Formålet er at sikre, at de biomasseanlæg, som er fuldt af-
skrevet efter den 1. april 2019, eller som ikke har foretaget
investeringer direkte med henblik på at kunne anvende bio-
masse til elproduktion, eksempelvis visse affaldsforbræn-
dingsanlæg, og som ikke er berettiget til pristillæg efter for-
slagets § 45 a, fortsat kan modtage tilskud til elproduktion
fra afbrænding af biomasse efter den 1. april 2019. Der er
således meromkostninger forbundet med at anvende visse
typer biomasse som brændsel i forhold til en sammenligne-
lig fossil reference. Manglende støtte indebærer derfor risiko
for, at nogle af de anlæg som efter den 1. april 2019 ikke
længere kan modtage det nuværende pristillæg på 15 øre pr.
kWh, vil ophøre med at anvende biomasse og skifte til et
billigere fossilt alternativ.
Støttemodtagerne skal ansøge om tilsagn om pristillæg, hvil-
ket kan meddeles af energi-, forsynings- og klimaministeren
for op til 4 år ad gangen. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren vil således kunne meddele tilsagn for kortere perioder
end 4 år. Det skyldes, at der alene kan ydes tilsagn om støtte
i op til 10 år fra bestemmelsens ikrafttræden. Endvidere er
det alene er muligt at få godkendt en støtteordning i op til 10
år i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Pristillæggets størrelse vil blive fastsat årligt på baggrund af
Energistyrelsens beregninger af de omkostninger, der for-
ventes at ville være forbundet med at anvende forskellige
former for biomasse og tilsvarende beregninger af omkost-
ninger ved at anvende en fossil reference, eksempelvis kul i
det kommende støtteår. Der er dog fastsat et loft over pristil-
læggets størrelse på 11 øre pr. kWh. Det foreslås, at energi-,
forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at ændre lof-
tets størrelse ved udstedelse af en bekendtgørelse.
Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får
bemyndigelse til at udstede regler om, hvilke forudsætninger
der anvendes til at bestemme omkostningerne.
Det foreslås også med lovforslaget, at energi-, forsynings-
og klimaministeren får bemyndigelse til at udstede regler
11
om kontrol med støtteordningen og krav til måling m.v. jf.,
lovforslagets § 1, nr. 4 om § 45 b, stk. 4.
Det foreslås endeligt, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden.
Det skyldes, at støtteordningen indeholder elementer af
statsstøtte, og derfor skal godkendes af Europa-Kommissio-
nen efter EU᾽s statsstøtteregler (Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020 (2014/C 200/01). Støtteordningen vil derfor først
kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-Kom-
missionen godkender ordningen. Såfremt Europa-Kommis-
sionens godkendelse af støtteordningen er betinget og inde-
bærer, at den foreslåede støtteordning ikke fuldt ud kan gen-
nemføres, vil der skulle fremsættes lovforslag om ændring
af støtteordningen, hvis denne skal kunne træde i kraft.
2.5. Præcisering af sanktionsbestemmelser i VE-loven
2.5.1. Gældende ret
VE-lovens påbuds- og sanktionsbestemmelser fremgår af lo-
vens kapitel 10. Af VE-lovens § 72 fremgår tilfælde, hvor
der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning. Af § 72, nr. 5 fremgår det, at
der kan straffes med bøde over for den, som etablerer og dri-
ver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse.
VE-lovens § 22 vedrører tilladelse til at foretage forundersø-
gelser på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
med henblik på udnyttelse af vand og vind. Energi-, forsy-
nings og klimaministeren kan i medfør af § 22 give tilladel-
se til foretagelse af forundersøgelser.
VE-lovens § 24 omhandler den forundersøgelsesrapport, der
indsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren, når
forundersøgelserne er afsluttet. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren tager stilling til, om forundersøgelsesrappor-
ten kan godkendes. Bestemmelsen regulerer også ansøge-
rens ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrap-
port, herunder frist for udnyttelse.
VE-lovens § 25 regulerer etablering af elproduktionsanlæg,
der udnytter vand og vind på søterritoriet og i den eksklusi-
ve økonomiske zone. Det fremgår af § 25, stk. 1, at etable-
ring af sådanne anlæg samt væsentlige ændringer i beståen-
de anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra
energi-, forsynings- og klimaministeren.
VE-lovens § 29 vedrører elproduktionstilladelse, der gives
af energi-, forsynings- og klimaministeren. Af § 29, stk. 1,
fremgår det bl.a., at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må
tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladel-
se hertil er givet af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Af § 29, stk. 4, fremgår det, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren i særlige tilfælde kan give dispensation til, at et
anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den
tilladelse, der kræves efter § 29, stk. 1.
Af VE-lovens § 72, nr. 6, fremgår det, at medmindre anden
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse
efter de i nr. 2, 4 og 5 nævnte bestemmelser.
2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at enkelte bestemmelser i VE-
lovens sanktionsbestemmelser præciseres.
Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at flere bestem-
melser ikke er tilstrækkelig tydelige. Derfor foreslås bestem-
melserne ændret, så der ikke kan opstå tilfælde af fortolk-
ningstvivl vedrørende sanktionsbestemmelsernes rækkevid-
de.
2.6. Pligtmæssig digital kommunikation
2.6.1. Gældende ret
VE-loven og elforsyningsloven har ingen bestemmelser ved-
rørende pligtmæssig digital kommunikation, herunder om
obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.
Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøg-
ninger, anmeldelser, indberetning mv. til myndighederne på
papir, telefonisk, eller ved personligt fremmøde. Dette gæl-
der dog kun i det omfang, der ikke gælder særlige formkrav
o.l. I en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i love-
ne, findes der således regler om, at særlige ansøgningsblan-
ketter m.v. skal udfyldes, hvilket indebærer et krav om
skriftlighed.
2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at
kommunikere digitalt med myndigheder, herunder ved an-
vendelse digitale selvbetjeningsløsninger, skal dette være
hjemlet i lov.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digita-
liseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og
klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og
brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiske
aftale, foreslås det i dette lovforslag, at energi-, forsynings-
og klimaministeren får en generel bemyndigelse til at fastæt-
te regler om pligtmæssig digital kommunikation indenfor
VE-lovens og elforsyningslovens områder, herunder be-
stemmelser fastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter
om forhold omfattet af lovene. Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan herunder fastsætte regler om pligtmæssig
brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager mv.
Der findes allerede i dag en række bestemmelser i lovgiv-
ningen vedrørende pligtmæssig digital kommunikation, her-
under obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger, se for
eksempel lov nr. 622 af 22. juni 2013 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, an-
modninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-
12
digheder og § 69 i lov nr 204 af 28. februar 2017 om æn-
dring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov
om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og om plantedække og forskellige andre love.
Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er der ind-
ført krav om brug af digital post ved direkte kommunikation
med borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighed
for fritagelse for digital kommunikation.
Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, der
blev fulgt bl.a. ved disse lovforslag med de fornødne tilpas-
ninger, så bestemmelserne er tilpasset VE- og elforsynings-
området.
I lovforslaget får energi-, forsynings- og klimaministeren en
generel bemyndigelse til at udstede regler om pligtmæssig
digital kommunikation inden for VE-loven samt elforsy-
ningsloven, herunder bestemmelser fastsat i henhold til lo-
vene samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene. Dette
betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om,
at borger og virksomheder har pligt til at kommunikere digi-
talt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte
digitale systemer som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger,
mv., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberet-
ning mv., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter elforsyningsloven og VE-loven. Det-
te er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministe-
ren og Energi-, forsyning- og klimaministeriet. Endvidere er
det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr.
1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompeten-
cer efter VE-loven og elforsyningsloven.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklage-
nævnet. Energiklagenævnet hører under Erhvervsministeriet
jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren fastsætter derfor regler for Ener-
giklagenævnet efter nærmere forhandling med Erhvervsmi-
nisteren.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstil-
synet og Energinet.
Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsen
på VE-området til at fastætte regler om pligtmæssig brug af
digitale selvbetjeningsløsninger på de pulje- og støtteordnin-
ger på energiområdet, som Energistyrelsen administrerer.
Det er f.eks. ansøgninger og afgørelser om pristillæg og se-
nere udbetaling af pristillægget iht. Hustandsvindmøllepul-
jen. Bemyndigelserne kan anvendes på alle områder inden-
for VE-loven, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere selv-
betjeningsløsninger.
Generelt gælder det for bemyndigelserne, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at en fo-
respørgsel, ansøgning mv. fra virksomheder og borgere til
myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dog
efter behørig vejledning efter forvaltningsloven.
Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henven-
delser mv. fra borgere og virksomheder. Det er her hensig-
ten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og virksom-
hedernes E-boks til brug for meddelelser mv. fra myndighe-
der, da der ikke findes et centralt register over e-mailadres-
ser. Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte
regler for digital kommunikation fra ministeren. Dette kunne
f.eks. være, at et svar på en henvendelse i den digitale selv-
betjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digi-
tale selvbetjeningsløsning.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren eller
virksomheden dog kunne ansøge mv. på anden vis. Dette
gælder f.eks. ift. borgere, der savner digitale kompetencer.
Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomheder-
nes rettigheder efter anden lovgivning eller efter de love, der
er omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå bor-
geren skal ansøge, anmelde, indberette mv., der slås fast
som digital kommunikation, i det omfang ministeren udnyt-
ter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven
gælder fuldt ud. Selvbetjeningsløsningen vil blive udarbej-
det, så der tages højde for forvaltningslovens regler om vej-
ledningspligt, partsrepræsentation, partshøring mv.
Udvekslingen af personoplysninger vurderes, at kunne rum-
mes indenfor databeskyttelseslovgivningen og Databeskyt-
telseslovens regler, herunder regler for datasikkerhed. Ud-
veksling af øvrige oplysninger kan rummes inden for for-
valtningslovens videregivelsesregler.
2.7. Præcisering af bestemmelser i lov om elforsyning
2.7.1. Gældende ret
I lov om elforsyning fremgår sanktionsbestemmelserne af
kapitel 13. Af § 87 i lov om elforsyning fremgår tilfælde,
hvor der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Af § 87, stk. 1, nr. 1-5
fremgår det, at der kan straffes med bøde over for den, der
driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed efter
§§ 10 og 19 uden bevilling, etablerer og driver net eller an-
læg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse, tilsides-
ætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og
2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underretning
som angivet i § 19 d, stk. 3, og § 35, undlader at afgive er-
klæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse
som angivet i §§ 37 og 37 a.
Det følger af § 88, stk. 1, at i regler, som udstedes i henhold
til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af be-
stemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til
reglerne.
2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
13
Med lovforslaget foreslås det, at enkelte sanktionsbestem-
melser i lov om elforsyning præciseres og gøres nemmere at
læse.
Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at flere bestem-
melser ikke er tilstrækkelig tydelige. Derfor foreslås bestem-
melserne ændret, så der ikke kan opstå tilfælde med fortolk-
ningstvivl vedrørende sanktionsbestemmelsernes rækkevid-
de. Derudover ønskes en enkelt bestemmelse formuleret i
tråd med Energistyrelsens øvrige lovgivning, således at lov-
givningen bliver mere klar og læsevenlig.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget medfører dels direkte udgifter for statskassen
til tilskud og administration af støtteordningerne og dels et
provenutab i det omfang, der fortrænges afgiftsbelagte fossi-
le brændsler.
Støtte til de anlæg, som ikke har afskrevet deres investering,
og som derfor fortsætter på den nuværende støttesats jf. § 45
a, vil ikke medføre nye statslige udgifter. Støtteordningen
PSO-finansieres således fortsat. Det bemærkes imidlertid, at
PSO-afgiften er under udfasning frem mod den 1. januar
2022, hvor afgiften vil være afskaffet, hvorefter PSO-udgif-
terne finansieres fuldt ud over finansloven. Frem mod ud-
gangen af 2021 vil PSO-finansieringen af støtteordningen
således blive løbende reduceret og erstattet af finanslovsfi-
nansiering, og fra 2022 og frem vil ordningen være fuldt ud
finanslovsfinansieret, jf. Aftale mellem den daværende rege-
ring (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om afskaffelse af PSO-afgiften af
november 2016.
Der forventes støtteudgifter til den nye ordning for afskrev-
ne anlæg jf. § 45 b. Disse udgifter afholdes på finansloven.
Det skal bemærkes, at udgiftsniveauet for støtte til elproduk-
tion ved afbrænding af biomasse samlet set ligger lavere end
udgifterne ved de nuværende støtteordninger i lovens §§ 45
og 46, som bortfalder.
Præciseringen af sanktionsbestemmelserne forventes ikke at
have nogen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for sta-
ten som følge af, at det foreslås, at energi-, forsynings- og
klimaministeren skal meddele tilsagn om støtte til anlæg,
som efter den 1. april 2019 ikke har opnået støtte i en perio-
de, som muliggør, at de kan afskrive hele eller den væsent-
ligste del af deres investeringer i biomasseanlægget, og der-
for kan fortsætte med at modtage den nuværende støttesats
på 15 øre pr. kWh. Disse anlæg skal ansøge om tilsagn om
pristillæg til elproduktionen fra afbrænding af biomasse og
modtage tilsagn herom inden den 1. april 2019. Der er ikke i
den nuværende lovgivning regler om ansøgningsprocedure,
hvorfor der vil være tale om nye udgifter til administration.
Der foreslås med lovforslaget også, at der indføres en ny
støtteordning for de anlæg, der allerede har modtaget støtte
til biomassebaseret elproduktion i 15 eller 20 år, eller som
ikke har foretaget investering for, at kunne producere elek-
tricitet ved afbrænding af biomasse, og som derfor ikke kan
fortsætte med at modtage tilskud under den nuværende støt-
teordning. Disse anlæg skal ansøge om tilsagn om pristillæg
svarende til meromkostningen ved fortsat anvendelse af bio-
masse som brændsel i forhold til en sammenlignelig fossil
reference. Der kan meddeles tilsagn for en 4-årig periode,
hvorefter der igen skal søges om tilsagn. Administrationen
af denne støtteordning medfører direkte administrative ud-
gifter for statskassen.
Administrationen af støtteordningerne forventes delegeret
fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energistyrel-
sen i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september
2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Lovforslaget indeholder endvidere administrative og it-rela-
terede driftsomkostninger, idet det planlægges, at der etable-
res en selvbetjeningsportal for ansøgning og administration
af tilskud til vedvarende energi.
Endelig foreslås indsat generelle digitaliseringsbestemmel-
ser i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes nærme-
re regler om pligtmæssig digital kommunikation mellem
myndigheder og borgere/virksomheder indenfor VE-lovens
og elforsyningslovens område.
Bemyndigelserne er en gennemførelse af princip 2 i den po-
litiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagt-
taget. For så vidt angår princippet om muliggørelse af auto-
matisk sagsbehandling ift. selvbetjeningsportalen for ansøg-
ning og administration af tilskud til vedvarende energi, er
det vurderet, at dette endnu ikke vil være muligt, da der sta-
dig vil være behov for helhedsvurderinger, der er baseret på
skøn, herunder statsstøtteretlige vurderinger.
For så vidt princippet om sammenhæng på tværs – ensartede
begreber og genbrug af data og tryg og sikker datahåndte-
ring – søges dette overholdt. Den planlagte selvbetjenings-
portal vil trække på allerede tilgængelige data, som kan lette
sagsbehandlingen. Databeskyttelseslovgivningen vil ligele-
des blive indtænkt i selvbetjeningsløsningen.
Princippet om forebyggelse af snyd og fejl er overholdt, da
der er eksisterende hjemler i VE-loven, som sikrer, at der
kan føres kontrol med udbetaling af støtte og hjemler til va-
lidering af oplysninger. Der vil blive taget stilling til, hvor-
vidt dette med fordel kan integreres i selvbetjeningsløsnin-
gen.
Det vurderes, at forslaget ikke er forbundet med væsentlige
it-relaterede risici.
14
Præciseringen af sanktionsbestemmelserne forventes ikke at
have administrative konsekvenser for det offentlige.
Der er ingen implementeringsomkostninger for kommuner
eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer, at den gældende støtteordning til el-
produktion fra afbrænding af biomasse kan fortsætte i form
af en overgangsordning efter den formelle udløb af statsstøt-
tegodkendelsen (N359/2009) den 1. april 2019. Overgangs-
ordningen muliggør, at anlægsejere, som ikke har opnået
støtte til at afskrive hele eller væsentlige dele af deres an-
lægsinvesteringer i biomasseanlægget inden den 1. april
2019, vil fortsætte på samme støtteniveau som efter den nu-
gældende støtteordning.
Det vurderes derfor, at indførslen af en overgangsordning i
lovforslaget isoleret set vil have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, da det nuværende støtteniveau kan
bevares for en stor gruppe virksomheder i en årrække.
Den foreslåede nye støtteordning til elproduktion fra af-
brænding af biomasse, hvor virksomhederne kan få dækket
meromkostningen ved at producere elektricitet fra afbræn-
ding af biomasse i forhold til en sammenlignelig fossil refe-
rence i lovforslaget, vurderes isoleret set at have positive
økonomiske konsekvenser for disse virksomheder.
Det vurderes samtidigt, at udløbet af statsstøttegodkendelsen
og den nødvendige udfasning af de gældende støtteordnin-
ger, vil kunne medføre negative økonomiske konsekvenser
for de anlæg, som ikke kan fortsætte med at få 15 øre pr.
kWh. Dette er en konsekvens af udløbet af statsstøttegod-
kendelsen og ikke af lovforslaget.
Ændringerne af de nugældende støtteordninger vil have af-
ledte økonomiske konsekvenser for nogle erhvervsdrivende
varmeforbrugere, hvor eksisterende kraftværker efter 1. april
2019 ikke kan opretholde den nuværende støttesats på 15
øre pr. kWh. Konsekvenserne vil afhænge af lokale forhold.
I nogle områder vil varmeprisen ikke blive påvirket, da var-
meprisen er fastlåst i varmekontrakter. I andre områder, vil
der være mulighed for forhandling af varmeprisen på bag-
grund af ændringen i støtteniveau, og her må varmeprisen
forventes at blive påvirket. Endeligt vil ændring i støtteni-
veau for de forbrugerejede decentrale kraftvarmeværker slå
fuldt igennem i varmeprisen.
I forlængelse af ovenstående vurderes det, at lovforslaget
som indfører overgangsordningen og den nye støtteordning
isoleret set vil medføre positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i
virksomheder, salg af biogas til transport og anvendelse af
biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet indenfor 2 år,
efter at tilsagn er meddelt, indførelsen af pligtmæssig digital
kommunikation og præciseringen af sanktionsbestemmelser-
ne forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser
for de virksomheder, som i dag modtager tilskud under den
nuværende tilskudsordning til elproduktion produceret ved
afbrænding af biomasse (statsstøttesag N359/2008). Det
skyldes, at disse virksomheder inden den 17. februar 2019
skal ansøge om tilsagn om fortsat, at kunne modtage tilskud.
Det foreslås endvidere, at der indføres bemyndigelse til, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler
om kontrol og indberetning fra de virksomheder, der vil
modtage tilskud til elproduktion fra afbrænding af biomasse.
Disse administrative regler vil medføre mindre løbende om-
kostninger for de virksomheder, som modtager tilskud.
Der foreslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der mulig-
gør, at der kan fastsættes nærmere regler om pligtmæssig di-
gital kommunikation indenfor VE-lovens samt elforsynings-
lovens anvendelsesområde. Da størstedelen af kommunikati-
onen med virksomheder allerede i dag sker digitalt, vurderes
bestemmelserne ikke at medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
I forhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering,
herunder princip 5 om brugervenlig digitalisering, vil den
kommende digitale udmøntning af energi-, forsyning- og
klimaministerens bemyndigelse i VE-loven og elforsynings-
loven sikre brugervenlige og effektive løsninger, hvor bran-
chen og alle de relevante interessenter inddrages. Det vurde-
res desuden, at de 4 andre principper om agil erhvervsrettet
regulering ikke har betydning for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der foreslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der mulig-
gør, at der kan fastsættes nærmere regler om pligtmæssig di-
gital kommunikation indenfor VE-lovens samt elforsynings-
lovens anvendelsesområde. Da en del af kommunikationen
med borgere indenfor VE-området, foregår via brev o.l., vil
lovforslaget have omstillingsmæssige konsekvenser for bor-
gere i det omfang, at bemyndigelsesbestemmelserne udnyt-
tes fuldt ud. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil bor-
geren dog kunne ansøge mv. på anden vis. Dette gælder
f.eks. ift. borgere, der savner digitale kompetencer. På elfor-
syningslovens område vurderes der ikke at blive administra-
tive konsekvenser, da korrespondancen med borgerne allere-
de i dag foregår digitalt.
6. Miljømæssige konsekvenser
15
Forslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser.
Overgangsordningen som sikrer, at anlægsejere, som ikke
har opnået støtte til at afskrive hele eller væsentlige dele af
deres anlægsinvestering i biomasseanlægget inden den 1.
april 2019, vil fortsætte på samme støtteniveau efter den nu-
gældende støtteordning, vil fastholde incitamentet til biom-
asseanvendelse på disse anlæg.
Ved indførelse af en ny støtteordning sikres det endvidere,
at der fortsat er incitament til at eksisterende anlæg, der ikke
kan fortsætte på den nugældende støtteordning, fortsat pro-
ducerer elektricitet fra afbrænding af biomasse, idet merom-
kostningen ved at anvende biomasse i forhold til en fossil
reference dækkes af den kommende støtteordning.
Den fortsatte anvendelse af biomasse til elproduktion vil re-
ducere CO2-udledningen, idet elproduktionen baseret på
biomasse i et vist omfang vil fortrænge et fossilt alternativ.
Det vurderes derfor, at lovforslaget isoleret set vil føre til, at
der anvendes mere biomasse til elproduktion, som har posi-
tive miljømæssige konsekvenser i form af en reduktion af
CO2-udledningen og dermed drivhuseffekten.
Endelige vurderes den samlede miljømæssige konsekvens af
både udløb og af den hidtidige støtteordning som følge af
statsstøttegodkendelsen, og konsekvenser af, at tiltagene i
lovforslaget fortsat sikrer det fremtidige grundlag for den
økonomiske støtte til elproduktion fra afbrænding, er, at der
ikke forventes ændringer i udledningen af drivhusgasser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget sikres det, at der fortsat kan ske udbetaling
af støtte til anlæg, som omfattes af den gældende støtteord-
ning for elproduktion baseret på biomassebrændsel, inden
udløbet af den nugældende statsstøttegodkendelse
(N359/2008) den 1. april 2019.
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nu-
værende støtteordning, har tilkendegivet, at der efter den 1.
april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugælden-
de statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtage-
re, som ikke har opnået støtte i en periode, som muliggør, at
de kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres an-
lægsinvesteringer i biomasseanlægget. Dette forudsætter
dog, at der inden den 1. april 2019 er sket en præcisering af
loven, som fastsætter en fast tidsbegrænsning for, hvor læn-
ge støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ordnin-
gen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for
denne type anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtte-
periode, som udstrækkes længere end den maksimale af-
skrivningsperiode for biomasseanlæg. Der skal på dette
grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte for hvert en-
kelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1.
april 2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte
nuværende støttemodtagere, kan fortsætte med at modtage
den nuværende støttesats i medfør af ordningen.
Som konsekvens af udløbet af statsstøttegodkendelsen vil de
gældende bestemmelser i VE-lovens §§ 45 og 46 blive op-
hævet med virkning fra den 1. april 2019, så der herefter ik-
ke kan optages nye støttemodtagere på disse støtteordninger.
Af lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås ud-
fasningen af de gældende biomassestøtteordninger indsat i
loven som en ny § 45 a, da bestemmelsen skal have virkning
fra den 1. januar 2019 af hensyn til den forestående ansøg-
nings- og tilsagnsproces, der som forudsætning for at blive
omfattet af udfasningsperioden skal finde sted i perioden fra
og med den 1. januar 2019 og til og med den 31. marts
2019, og fordi bestemmelsen forventes at danne hjemmel
for støtteudbetalinger frem til 2039. På denne måde kan de
nye regler i § 45 a gælde parallelt med den gældende § 45,
som giver ret til støtte frem til den 1. april 2019.
Den foreslåede nye støtteordning for elektricitet produceret
på de anlæg, der ikke kan modtage tilsagn om pristillæg for
produceret elektricitet efter udfasningsordningen i § 45 a, el-
ler hvis støtteperiode efter § 45 a, stk. 2-4, udløber, er om-
fattet af EU’s statsstøtteregler, og skal derfor godkendes af
Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor, at energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for
ordningens ikrafttræden. Støtteordningen vil således først
kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-Kom-
missionen godkender ordningen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018 til
den 14. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Applia, Biofos
A/S, Bornholms Energi og Forsyning, Brancheforeningen
for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen For-
brugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Circle K
A/S, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den
Danske Akkrediteringsfond), DANICA RESOURCES APS,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks
Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Faci-
lities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-
neri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn,
Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-
somheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Re-
16
derier, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energisel-
skaber , DEA Deutsche Erdoel AG, Debra – Energibranch-
en, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI –
Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi,
DTU – Myndighedsbetjening, Domstolsstyrelsen, DØRS –
Det Økonomiske Råds Sekretariat, E. ON Danmark A/S,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenæv-
netEnergisammenslutningen, Eniig, Eurowind Energy A/S,
EWE Energie AG, Energinet, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer
(FABA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbru-
gere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Kommune,
FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, Green-
Tech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk
service),Grønlands Selvstyre, Havarikommissionen, Hess
ApS, HMN Naturgas, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Ener-
gi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygi-
tegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL – Center for In-
tern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Ko-
operative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Køben-
havns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle-
ejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA
Center, Miljøpartiet De Grønne, Molio – byggeriets viden-
center, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg
Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature
Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Nordsøenheden, Offshoreener-
gy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og
Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel
Energi Oplysning (REO), Rigsrevisionen, SE, SEAS-NVE,
SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consul-
tants ApS , Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil Refining Denmark
A/S, Syd Energi , Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedva-
rende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-
rers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems
A/S, Vindenergi Danmark, Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ør-
sted A/S, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aar-
hus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen. Lovforslaget medfører direkte udgif-
ter for statskassen til tilskud og ad-
ministration af støtteordningerne og
dels et provenutab i det omfang, der
fortrænges afgiftsbelagte fossile
brændsler.
Der forventes støtteudgifter til den
nye ordning for afskrevne anlæg jf.
forslaget til § 45 b. Disse tilskudsud-
gifter afholdes på finansloven.
Implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Ingen. Lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for staten til admini-
strationen af de foreslåede støtteord-
ninger i lovforslagets §§ 45 a-b.
Administrationen af støtteordninger-
ne forventes delegeret fra energi-,
forsynings- og klimaministeren til
Energistyrelsen i medfør af bekendt-
gørelse nr. 1090 af 25. september
2017 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser.
17
Lovforslaget indeholder endvidere
administrative og it-relaterede drifts-
omkostninger, idet det planlægges, at
der etableres en selvbetjeningsportal
for ansøgning og administration af
tilskud til vedvarende energi.
Endelig foreslås indsat generelle di-
gitaliseringsbestemmelser i lovfor-
slaget, der muliggør, at der kan fast-
sættes nærmere regler om pligtmæs-
sig digital kommunikation mellem
myndigheder og borgere/virksomhe-
der indenfor VE-lovens og elforsy-
ningslovens område.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes at indførslen af en over-
gangsordning i lovforslaget, som sik-
rer at anlæg som ikke er afskrevet i
forhold til støtteordningen inden den
1. april 2019, vil kunne fortsætte på
samme støtteniveau som efter den
nugældende støtteordning, samt ind-
førsel af en driftsstøtteordning til de
anlæg som ikke kan omfattes af
overgangsordningen, isoleret set vil
have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet. Lovforsla-
get vil derfor have positive økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Dette skal dog ses i lyset af udløbet
af statsstøttegodkendelsen, som vil
have negative økonomiske konse-
kvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget forventes at have admi-
nistrative konsekvenser for de virk-
somheder, som inden den 17. februar
2019 skal ansøge om tilsagn om fort-
sat, at kunne modtage tilskud, jf. lov-
forslagets § 45 a.
Der foreslås indført administrative
regler om kontrol og indberetning
med de foreslåede støttordninger,
som vil medføre mindre løbende om-
kostninger for de virksomheder, som
modtager tilskud.
Der forslås indsat bestemmelser i
lovforslaget, der muliggør, at der kan
fastsættes nærmere regler om pligt-
mæssig digital kommunikation in-
denfor VE-lovens samt elforsynings-
lovens anvendelsesområde. Da stør-
18
stedelen af kommunikationen med
virksomheder allerede i dag sker di-
gitalt, vurderes bestemmelserne ikke
at medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Der forslås indsat bestemmelser i
lovforslaget, der muliggør, at der kan
fastsættes nærmere regler om pligt-
mæssig digital kommunikation in-
denfor VE-lovens samt elforsynings-
lovens anvendelsesområde. Da en
del af kommunikationen med borge-
re indenfor VE-området, foregår via
brev o.l., vil lovforslaget have om-
stillingsmæssige konsekvenser for
borgere i det omfang, at bemyndigel-
sesbestemmelserne udnyttes fuldt ud.
Hvis særlige forhold gør sig gælden-
de, vil borgeren dog kunne ansøge
mv. på anden vis. Dette gælder f.eks.
ift. borgere, der savner digitale kom-
petencer. På elforsyningslovens om-
råde vurderes der ikke at blive admi-
nistrative konsekvenser, da korre-
spondancen med borgerne allerede i
dag foregår digitalt.
Miljømæssige konsekvenser Forslaget vil have positive miljø-
mæssige konsekvenser.
Den forsatte anvendelse af biomasse
til elproduktionen reducerer CO2-ud-
ledningen, idet elproduktionen i et
vist omfang vil fortrænge et fossilt
alternativ.
Det vurderes derfor, at lovforslaget
isoleret set vil føre til, at der anven-
des mere biomasse til elproduktion,
som har positive miljømæssige kon-
sekvenser i form af en reduktion af
CO2-udledningen og dermed drivhu-
seffekten.
Det skal dog ses i lyset af, at udløbet
af statsstøttegodkendelsen vil føre til
øget udledning, så den samlede ef-
fekt af lovforslag og udløb af stats-
støttegodkendelse er en uændret ud-
ledning.
Ingen
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget sikres det, at der fortsat kan ske udbetaling af støtte til
anlæg, som omfattes af den gældende støtteordning for elproduktion base-
ret på biomassebrændsel inden udløbet af den nugældende statsstøttegod-
kendelses (N359/2008) den 1. april 2019.
19
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nuværende støtte-
ordning, har tilkendegivet, at der efter den 1. april 2019 fortsat kan udbeta-
les tilskud under den nugældende statsstøttegodkendelse for de eksisteren-
de støttemodtagere, som ikke har opnået støtte i en periode, som muliggør,
at de kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesterin-
ger i biomasseanlægget. Dette forudsætter dog, at der inden den 1. april
2019 er sket en præcisering af loven, som fastsætter en klar tidsbegræns-
ning for, hvor længe støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ord-
ningen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for denne type
anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtteperiode, som udstrækkes
længere end den maksimale afskrivningsperiode for biomasseanlæg. Der
skal på dette grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte for hvert en-
kelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april 2019, som
fastsætter hvor lang en periode de enkelte nuværende støttemodtagere, kan
fortsætte med at modtage den nuværende støttesats i medfør af ordningen.
Som konsekvens af udløbet af statsstøttegodkendelsen vil den gældende §
45 i VE-loven blive ophævet med virkning fra den 1. april 2019, og den
gældende § 46 vil ligeledes blive ophævet med virkning fra 1. april 2019,
så der herefter ikke kan optages nye støttemodtagere på støtteordningerne.
Af lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås udfasningen af den
gældende biomassestøtteordning indsat i loven som en ny § 45 a, da be-
stemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2019 af hensyn til den fo-
restående ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive omfattet af udfas-
ningsperioden. På denne måde kan de nye regler i § 45 a gælde parallelt
med den gældende § 45, som giver ret til støtte frem til den 1. april 2019.
Den foreslåede nye støtteordning til de anlæg, der allerede har modtaget
støtte til biomassebaseret elproduktion i 15 eller 20 år, eller som ikke har
foretaget investering for, at kunne producere elektricitet ved afbrænding af
biomasse, er omfattet af EU’s statsstøtteregler, og skal derfor godkendes af
Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Det
foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tids-
punktet for ordningens ikrafttræden. Støtteordningen vil således først kun-
ne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender
ordningen.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 5 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) inde-
holder en række definitioner. § 5, nr. 2, indeholder en defini-
tion af begrebet ”biomasse”.
Den gældende definition på biomasse blev indsat i VE-lo-
vens § 5 med lov nr. 1392 af 27. december 2008, hvor alle
de daværende regler om vedvarende energi blev samlet i en
ny lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven).
Den gældende definition af begrebet ”biomasse" blev indsat
i VE-lovens § 5 i 2008 ved lov nr. 1392 af 27. december
2008, hvor alle de daværende regler om vedvarende energi
blev samlet i VE-loven. Definitionen af biomasse i VE-lo-
ven afgrænser, hvilke typer biomasse der kan anvendes til
støtteberettiget energiproduktion. Den gældende bestemmel-
se i VE-lovens § 5, nr. 2, definerer begrebet ”biomasse” som
materiale, som defineres som biomasseaffald i medfør af
miljøbeskyttelsesloven. Miljø- og fødevareministeren har
indsat en definition på biomasseaffald i bilag 1 til bekendt-
gørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald.
Begrebet biomasse anvendes i følgende bestemmelser i VE-
loven, der omhandler støtte til forskellig anvendelse af bio-
20
masse til energiproduktion herunder § 43 a om elektricitet
fra forgasning af biomasse, §§ 44-47 om elektricitet produ-
ceret fra forskellige anlæg, der anvender biomasse. Definiti-
onen på "biomasse" har ligeledes betydning for de fælles be-
stemmelser om administration m.v. for tilskud, der er fastsat
i §§ 50 og 50 a.
Begrebet biomasse i VE-lovens forstand svarer til det, der i
regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven defineres
som biomasseaffald. Biomasse eller biomasseaffald er ek-
sempelvis rent træ (herunder spåner og savsmuld), træaffald
fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, halm, ker-
ner og sten fra frugter og bær og frugtrester m.v. Derimod er
organisk affald fra eksempelvis husholdninger eller virk-
somheder (industriaffald) ikke omfattet af begrebet biomas-
se i hverken VE-loven eller miljøbeskyttelseslovens for-
stand.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 5, nr. 2, at
”biomasse” er materiale, som fremgår af bilag 1. Den fore-
slåede nyaffattelse skal ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 22, om indsættelse af bilag 1 i VE-loven.
Nyaffattelsen af § 5, nr. 2, indebærer således, at der fremfor
den nuværende henvisning til regler udstedt i medfør af mil-
jøbeskyttelsesloven henvises til et nyt bilag til loven, hvor
listen over støtteberettiget biomasse fremgår.
Den foreslåede indsættelse i loven af listen over materiale,
der defineres som biomasse, vil ikke medføre ændringer i
den praksis for udbetaling af støtte, herunder for kredsen af
støtteberettigede modtagere af støtte til biomassebaseret
energiproduktion. Det skyldes, at den liste over biomasseaf-
fald, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 84 af 26.
januar 2016 om biomasseaffald, indsættes i uændret form
som et bilag til VE-loven.
Det har i forbindelse med administrationen af støtteordnin-
gerne til vedvarende energi fra biomasse vist sig hensigts-
mæssigt, at virksomheder, der producerer eller påtænker at
producere energi på grundlag af biomasse, direkte i loven
kan se, hvorvidt den pågældende type biomasse er omfattet
af lovens støtteordninger til biomasse og dermed, hvorvidt
virksomheden er berettiget til støtte.
Til nr. 2
Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-43 d ydes tilskud til salg af
biogas til transport, brug af biogas til procesformål i virk-
somheder og brug af biogas til varmeproduktion. Tilskud til
biogas til transport, biogas til procesformål i virksomheder
og biogas til varmeproduktion er i alle tilfælde betinget af,
at Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har
givet tilsagn om tilskud, inden der indgås ubetinget aftale
om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduk-
tion af biogas til det støtteberettigede formål.
§§ 43 b-43 d blev oprindeligt indsat i VE-loven ved lov nr.
576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af ved-
varende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsy-
ning og lov om Energinet.dk som opfølgning på Energiafta-
len af 22. marts 2012.
Bestemmelserne i §§ 43 b-43 d er senere ændret og nyaffat-
tet ved lov nr. 900 af 4. juli 2012 og lov nr. 629 af 6. juni
2016.
§§ 43 b-43 d trådte i kraft den 1. juli 2016.
Støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i
virksomheder og varmeproduktion indebærer elementer af
statsstøtte, hvorfor støtteordningerne er godkendt af Europa-
Kommissionen, jf. statsstøttesag SA. 36659 (2013/N) - støt-
te til alle former for biogasanvendelse B. Europa-Kommissi-
onen har godkendt støtteordningerne for en 10-årig periode
fra den 1. juli 2016 til den 1. juli 2026.
Det er efter Europa-Kommissionens godkendelse et krav, at
udbetaling af støtte har den fornødne tilskyndelsesvirkning,
hvilket vil sige, at støtten medvirker til en adfærdsændring
hos støttemodtagerne, som ikke ville være sket, uden støtte-
modtagerne havde modtaget støtten. Det følger derfor af §§
43 b, stk. 6, 43 c, stk. 5 og 43 d, stk. 3, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren skal give tilsagn om tilskud, før
tilskudsmodtageren indgår ubetinget aftale om køb af biogas
eller iværksætter egenproduktion af biogas til det støttebe-
rettigede formål, og at det i den forbindelse kontrolleres og
bekræftes, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning.
Herved sikres det også, at støtteberettigede aktiviteter ikke
påbegyndes i tillid til en støtte, som alligevel ikke kan op-
nås.
Når der er meddelt tilsagn om tilskud, har den, der har opnå-
et tilsagnet, et retskrav på at modtage tilskud under forud-
sætning af at krav i tilsagnet og administrative regler til at
modtage tilskud opfyldes. Der er ikke i loven indsat en frist
for, hvornår tilsagnet skal være udnyttet.
Det er et led i Energiaftale af 29. juni 2018, at de eksisteren-
de støtteordninger til anvendelse af biogas lukkes for nye
støttemodtagere fra 2020. Regeringen forventer på et senere
tidspunkt at fremsætte lovforslag, som lukker de eksisteren-
de støtteordninger til anvendelse af biogas for nye støtte-
modtagere fra 2020.
Kravet om, at der skal ansøges om tilsagn om tilskud, før til-
skudsmodtageren indgår ubetinget aftale om køb af biogas
eller iværksætter egenproduktion af biogas til det støttebe-
rettigede formål, betyder, at der går en periode mellem, at
der meddeles tilsagn om tilskud, og til tilskudsmodtageren
begynder at anvende biogas til et støtteberettiget formål, og
derfor begynder at modtage støtte. Der er derfor risiko for,
at der meddeles tilsagn om tilskud, som først udnyttes efter
2020.
Dette lovforslag understøtter intentionen om at lukke de ek-
sisterende støtteordninger til anvendelse af biogas fra 2020,
ved at tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virk-
somheder, salg af biogas til transport og anvendelse af bio-
gas til varmeformål, som er meddelt efter den 1. januar
21
2019, skal være udnyttet indenfor 2 år efter tilsagnet er med-
delt, ellers bortfalder tilsagnet om tilskud. På denne måde
sikres det, at der ikke gives tilsagn om tilskud på de eksister-
ende støtteordninger, som først udnyttes længe efter at støt-
teordningerne er lukket for nye støttemodtagere.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 43 b, stk. 6, 2.
pkt., § 43 c, stk. 5, 2. pkt., og § 43 d, stk. 3, 2. pkt., at tilsagn
om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som
ikke er udnyttet inden 2 år efter, at tilsagnet er meddelt,
bortfalder.
Det sikres med en 2-årig periode, at der er den fornødne tid
til, at de tilskudsmodtagere, som opnår tilsagn om tilskud ef-
ter den 1. januar 2019, kan indgå de aftaler om køb af biogas
eller iværksætte egenproduktion af biogas, som er nødvendi-
ge for at påbegynde den støtteberettigede anvendelse af bio-
gas til transport, procesformål i virksomheder eller varme-
formål, og dermed udnytte tilsagnet.
Tilsagn om tilskud, der er meddelt inden den 1. januar 2019,
vil ikke blive omfattet af kravet om, at de skal være udnyttet
indenfor 2 år efter, at de er meddelt.
De foreslåede bestemmelser medfører, at tilsagn om tilskud
til anvendelse af biogas til transport, procesformål i virk-
somheder og varmeformål, som meddeles den 1. januar
2019 eller senere, udløber efter 2 år.
Til nr. 3
Der kan efter gældende ret ydes støtte til elproduktion fra af-
brænding af biomasse med hjemmel i § 45, hvorefter der
ydes et pristillæg på 15 øre pr. kWh. Støtteordningen omfat-
ter ca. 35 anlæg. Støtteordningen indeholder elementer af
statsstøtte og er godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen
under sagsnummer N 359/2008. Europa-Kommissionen har
godkendt støtteordningen for en periode på 10 år fra den 1.
april 2009 til den 1. april 2019.
Der ydes endvidere et pristillæg til elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse i 10 år fra idriftsættelse efter § 46, stk. 2.
Pristillægget ydes i dag alene til et enkelt anlæg. Pristillæg-
get er fastsat således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der
ydes tillige efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3, et pristillæg på
10 øre pr. kWh. Dette pristillæg er ligesom støtteordningen i
§ 45 godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer
N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er berettiget til
pristillægget i § 46, stk. 2, modtager dette tilskud til udgan-
gen af juli 2019, hvor anlægget har været i drift i 10 år, og
derfor ikke længere kan modtage pristillægget.
Tilskud efter §§ 45 og 46 ydes til elproduktion, der stammer
fra afbrænding af biomasse, uanset hvilken type el-produce-
rende anlæg, der er tale om. Alle anlæg, der producerer
elektricitet ved afbrænding af biomasse, er kraftvarmevær-
ker. I Danmark produceres elektricitet fra afbrænding af bio-
masse hovedsageligt fra træpiller, træflis og halm.
Det foreslås, at §§ 45 og 46 ophæves. Det foreslås, at ophæ-
velsen træder i kraft den 1. april 2019, jf. lovforslagets § 3,
stk. 2. Anlæg, som modtager støtte efter VE-lovens § 46,
stk. 2, vil efter forslaget dog fortsat kunne modtage dette
pristillæg frem til udgangen af juli 2019, jf. lovforslagets §
3, stk. 4.
Det sikres ved at ophæve §§ 45 og 46 med virkning fra den
1. april 2019, og at der ikke kan optages nye støttemodtage-
re på støtteordningerne fra den 1. april 2019, hvor statsstøt-
tegodkendelsen formelt udløber, jf. nærmere herom i afsnit
1.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af VE-lovens §§ 45 og 46 inde-
bærer, at der for elektricitet produceret på eksisterende ikke-
afskrevne biomasseanlæg fra og med den 1. april 2019 ikke
længere vil ydes pristillæg på 15 øre pr. kWh efter § 45 og
pristillæggene efter § 46. Ophævelsen skal dog ses i sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens §
45 a, der indfører en tidsbegrænset støtteordning for eksi-
sterende ikke-afskrevne anlæg, som giver disse anlæg mu-
lighed for i en overgangsperiode fortsat at modtage pristil-
læg på 15 øre pr. kWh. Ifølge den foreslåede § 45 a vil pe-
rioden, hvor anlæggene modtager pristillæg på 15 øre pr.
kWh, blive begrænset svarende til en afskrivningsperiode på
20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg eller multi-
brændselsanlæg og 15 år for anlæg, som er ombygget til bi-
omasseanvendelse. Støtteperioden kan forlænges for anlæg,
som har foretaget reinvesteringer i anlægget, og som ikke er
fuldt afskrevet, når støtteperioden på 15 eller 20 år er udlø-
bet, jf. forslaget til § 45 a, stk. 4.
De eksisterende støttemodtagere vil herefter i det omfang,
de opfylder betingelserne, kunne blive omfattet af enten
støtteordningen for elektricitet produceret på eksisterende,
ikke-afskrevne anlæg i § 45 a eller støtteordningen for elek-
tricitet produceret på andre eksisterende anlæg i § 45 b. For
en nærmere beskrivelse af disse ordninger henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, nedenfor.
Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse
vil ophævelsen af de gældende støtteordninger i §§ 45 og 46
og indførelsen af den overgangsordning, der fremgår af for-
slaget til § 45 a, der indebærer, at ikke-afskrevne værker
fortsætter med at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh i op
til 15 år fra påbegyndelsen af levering af elektricitet til elfor-
syningsnettet for ombyggede anlæg og i op til 20 år fra på-
begyndelsen af levering af elektricitet til elforsyningsnettet
for nyetablerede anlæg med mulighed for at forlænge støtte-
perioden yderligere ved visse reinvesteringer foretaget efter
den oprindelige anlægsinvestering, ikke i almindelighed in-
debære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.
Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udeluk-
kes, at ophævelsen af den gældende § 45 vil kunne få karak-
ter af et ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete ikke-
afskrevne anlæg, herunder hvis ophævelsen vil ramme det
pågældende værk atypisk hårdt.
22
Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte
tilfælde foreligger ekspropriation. Er indgrebet ekspropria-
tivt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af
grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enig-
hed rejses ved domstolene.
Til nr. 4
§ 45 a.
Den foreslåede bestemmelse i § 45 a er ny.
Der ydes i dag støtte til elproduktion fra afbrænding af bio-
masse med hjemmel i § 45, hvorefter der ydes et pristillæg
på 15 øre pr. kWh. Støtteordningen omfatter ca. 35 anlæg.
Støtteordningen indeholder elementer af statsstøtte, og er
godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen under sagsnum-
mer N 359/2008. Europa-Kommissionen har godkendt støt-
teordningen for en periode på 10 år fra den 1. april 2009 til
den 1. april 2019.
Der ydes endvidere et pristillæg til elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse i 10 år fra idriftsætning efter § 46, stk. 2.
Pristillægget ydes i dag alene til et enkelt anlæg. Pristillæg-
get er fastsat således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der
ydes tillige efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3, et pristillæg på
10 øre pr. kWh. Dette pristillæg er ligesom støtteordningen i
§ 45 godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer
N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er berettiget til
pristillægget i § 46, stk. 2, modtager dette tilskud til udgan-
gen af juli 2019, hvor anlægget har været i drift i 10 år, og
derfor ikke længere kan modtage pristillægget.
Tilskuddene i de gældende §§ 45 og 46 ydes til den elpro-
duktion, der stammer fra afbrænding af biomasse, uanset
hvilken type el-producerende anlæg, der er tale om. Alle an-
læg der producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse
er kraftvarmeværker. Elektricitet produceret ved afbrænding
af biomasse sker i Danmark hovedsageligt fra træpiller, træ-
flis og halm.
Elproduktion fra afbrænding af biomasse kræver direkte væ-
sentlige investeringer i enten anlæg af et nyt biomasseanlæg
eller direkte væsentlige investeringer i ombygning af et eksi-
sterende anlæg, som anvender fossile brændsler. Derudover
er anvendelse af biomasse som brændsel forbundet med hø-
jere driftsomkostninger end elproduktion baseret på fossile
brændsler. De ekstraomkostninger er bl.a. udgifter til indkøb
af biomasse, samt større vedligeholdelsesomkostninger end
fossile anlæg. De eksisterende støtteordninger i §§ 45 og 46
har til formål at kompensere for disse ekstraomkostninger til
investeringer og drift af biomasseanlæg.
De eksisterende anlæg har i forskellig grad, og på forskelli-
ge tidspunkter, foretaget investeringer med henblik på at
kunne anvende biomasse til deres elproduktion. Et antal af
de anlæg, der i dag modtager tilskud, har ikke opnået støtte i
en periode, som muliggør, at de kan afskrive hele eller den
væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i biomassean-
lægget, når statsstøttegodkendelsen for støtteordningen ud-
løber den 1. april 2019. Der er risiko for, at disse anlæg ikke
vil kunne fortsætte deres elproduktion, hvis støtteordningen
blot blev lukket den 1. april 2019, når statsstøttegodkendel-
sen formelt udløber.
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nu-
værende støtteordning, har tilkendegivet, at der efter den 1.
april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugælden-
de statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtage-
re, som ikke har fuldt afskrevet deres investering. Europa-
Kommissionen har dog betinget denne udfasningsmulighed
af, at der inden den 1. april 2019 er sket en præcisering af
loven, som fastsætter en klar tidsafgrænsning for, hvor læn-
ge støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ordnin-
gen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for
denne type anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtte-
periode, som udstrækkes længere end den maksimale af-
skrivningsperiode for biomasseanlæg. Der skal på dette
grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte til hvert en-
kelt anlæg, inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1.
april 2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte
nuværende støttemodtagere kan fortsætte med at modtage
den nuværende støttesats i medfør af ordningen. Kun hvis
disse betingelser er opfyldt, vil udbetaling af statsstøtte være
lovlig, og Europa-Kommissionen kunne anse udbetalinger
af støtte efter den 1. april 2019 for at være forenelige med
den eksisterende godkendelse.
Der er ikke i VE-loven fastsat en sådan fast afgrænset perio-
de eller regler om en sådan procedure.
Det foreslås derfor, at der med indsættelsen af en ny bestem-
melse i § 45 a etableres nye støtteregler for de eksisterende
ikke-afskrevne biomasseanlæg, der sikrer, at anlæggene kan
fortsætte med at modtage den nuværende støttesats for den
elproduktion, der sker efter den 1. april 2019.
De gældende bestemmelser i §§ 45 og 46 og den foreslåede
§ 45 a omhandler alle støtte på grundlag af samme statsstøt-
tegodkendelse (N359/2008).
For anlæg, der producerer elektricitet fra afbrænding af bio-
masse efter den 1. april 2019, kan energi-, forsynings- og
klimaministeren således meddele tilsagn om pristillæg, jf.
stk. 1.
Af både lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås
§ 45 a at træde i kraft 1. januar 2019, hvilket sker af hensyn
til den forestående ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive
omfattet af udfasningsperioden. På denne måde kan de nye
regler i § 45 a gælde parallelt med den gældende § 45, som
giver ret til den nuværende støtte frem til den 1. april 2019.
Der kan dog alene ydes støtte til den elproduktion der sker
på anlæggene med hjemmel i § 45 a fra den 1. april 2019 til
anlæggene omfattet af § 45 a. I tiden før den 1. april 2019
finder §§ 45 og 46 i stedet anvendelse. § 45 a er således en
udfasning af støtteordningerne i lovens §§ 45 og 46.
23
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til og med den 31. marts 2019
kan meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for
elektricitet produceret på anlæg, der er ombygget til at pro-
ducere biomasse. Der er tale om anlæg, der oprindeligt har
anvendt fossile brændsler, som eksempelvis kul, for at kun-
ne producere elektricitet, og derefter på et senere tidspunkt
er ombygget til at afbrænde biomasse, for at kunne produce-
re elektricitet fra afbrænding af biomasse.
For at et anlæg kan betragtes som ombygget til elproduktion
fra afbrænding af biomasse skal der være foretaget direkte,
væsentlige og fysiske investeringer i ombygning af anlæg-
get, for at gøre anlægget klar til at kunne producere elektri-
citet ved afbrænding af biomasse. Det er således ikke til-
strækkeligt, at der f.eks. er investeret i opbevaringsplads til
biomasse eller interne transportfaciliteter. Der skal også væ-
re foretaget væsentlige ændringer af selve kraftvarmevær-
ket, som eksempelvis installation af en ny kedel eller om-
bygning af en eksisterende kedel.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at det er en betin-
gelse for at opnå tilsagn om pristillæg, at anlægget inden
den 1. april 2019 er begyndt at levere elektricitet fra afbræn-
ding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog nedenfor til
stk. 7 om muligheden for at opnå dispensation fra dette krav.
Baggrunden for betingelsen er, at det har været en del af
grundlaget for Europa-Kommissionens godkendelse (sags-
nummer N359/2008) af den gældende støtteordning i med-
før af den gældende § 45, som § 45 a skal træde i stedet for,
at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til el-
forsyningsnettet. Som nævnt ovenfor udløber statsstøttegod-
kendelsen formelt den 1. april 2019, og efter denne dato kan
kun eksisterende støttemodtagere omfattes af den foreslåede
udfasningsordning. Dette sikres med den foreslåede betin-
gelse om levering af elektricitet fra afbrænding af biomasse
til elforsyningsnettet i stk. 2, 2. pkt.
Støtteperioden foreslås i stk. 2, 3. pkt., fastsat til 15 år. Det
betyder f.eks., at et anlæg, som har leveret første kWh elek-
tricitet fra afbrænding af biomasse efter ombygning til bi-
omasseanvendelse til elforsyningsnettet den 1. maj 2017, vil
kunne få tilsagn om støtte frem til den 1. maj 2032. Støtte-
perioden er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid
efter ombygning ifølge Energistyrelsens teknologikatalog.
Hvis et anlæg er ombygget i flere etaper, således at kun en
del af kapaciteten er ombygget i første etape, mens der ved
senere yderligere ombygninger er sket en forøgelse af kapa-
citeten til produktion af elektricitet ved afbrænding af bio-
masse, regnes perioden fra første etape af konverteringen.
Perioden regnes fra den dato, hvor anlægget efter den på-
gældende ombygning, er begyndt at levere elektricitet til el-
forsyningsnettet, som stammer fra afbrænding af biomasse.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til og med den 31. marts 2019
kan meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for
elektricitet produceret på anlæg, som oprindeligt er bygget
som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg. Det betyder,
at anlægget i sin tid er nyetableret med det formål at anven-
de biomasse som brændsel til elproduktionen, evt. sammen
med andre brændsler som et multibrændselsanlæg. Det afgø-
rende for vurderingen af om et anlæg er ombygget eller ny-
etableret ,er, at anlægget ved direkte, væsentlige investerin-
ger er konstrueret med henblik på at kunne anvende en andel
af biomasse i elproduktionen. Et anlæg, hvor der f.eks. sæt-
tes en ny kedel ind i en eksisterende bygning, vil ikke blive
kategoriseret som nybygget, men i stedet som ombygget ef-
ter stk. 2.
Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt., at det er en betin-
gelse for at opnå tilsagn om pristillæg, at anlægget inden
den 1. april 2019 er begyndt at levere elektricitet fra afbræn-
ding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog nedenfor til
stk. 7 om muligheden for at opnå dispensation fra dette krav.
Baggrunden for betingelsen er, at det har været en del af
grundlaget for Europa-Kommissionens godkendelse (sags-
nummer N359/2008) af den gældende støtteordning i med-
før af den gældende § 45, som § 45 a skal træde i stedet for,
at der er leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til el-
forsyningsnettet. Som nævnt ovenfor udløber statsstøttegod-
kendelsen formelt den 1. april 2019, og efter denne dato kan
kun eksisterende støttemodtagere omfattes af den foreslåede
udfasningsordning. Dette sikres med den foreslåede betin-
gelse om levering af elektricitet fra afbrænding af biomasse
til elforsyningsnettet i stk. 3, 2. pkt.
Støtteperioden foreslås i stk. 3, 3. pkt., fastsat til 20 år, som
regnes fra den dato, hvor anlægget er begyndt at levere elek-
tricitet, som stammer fra afbrænding af biomasse til elforsy-
ningsnettet, jf. dog nedenfor om bemærkningerne til bestem-
melsen i stk. 4. Det betyder for eksempel at et anlæg, som
har leveret første kWh elektricitet fra afbrænding af biomas-
se til elforsyningsnettet den 1. maj 2017, vil kunne få tilsagn
om støtte frem til 1. maj 2037. En samlet støtteperiode på 20
år muliggør, at der kan ske afskrivning af hele eller den væ-
sentligste del af anlægsinvesteringen i biomasseanlægget.
Støtteperioden afspejler ikke nødvendigvis den skattemæssi-
ge afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg
til anlæg.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 1. pkt., at energi, - forsy-
nings- og klimaministeren skal kunne meddele tilsagn om at
forlænge de støtteperioder, der fremgår af stk. 2 og 3. For-
længelsen skal ligesom tilsagn efter stk. 2 og 3 meddeles in-
den den 31. marts 2019. Formålet med at forlænge støttepe-
rioderne er at sikre, at anlæg, hvor der efter den oprindelige
anlægsinvestering er foretaget bestemte typer reinvesterin-
ger i anlægget, kan opnå en forlængelse af støtteperioden,
som bidrager til, at de foretagne revinvesteringer kan afskri-
ves. Det skyldes, at man i visse tilfælde kan anse anlæggets
afskrivningsperiode for længere, end hvad der følger af for-
slagets § 45 a, stk. 2 og 3.
Forslaget til metode til fastlæggelse af forlængelsen fremgår
af stk. 4, 2. pkt. og bilag 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. An-
søgeren skal ved ansøgning om forlængelse af støtteperio-
24
den dokumentere værdien af samtlige reinvesteringer gen-
nemført inden den 1. januar 2019. Det er en betingelse, at
reinvesteringerne er af relevans for bioenergianvendelsen,
hvilket vil sige, at investeringerne specifikt vedrører det bi-
omasseanlæg, som støtteperioden forlænges for. Hvis en in-
vestering også vedrører andre anlæg, vil kun en forholds-
mæssig andel af investeringen indgå i beregningen. El og
varme produceres på et kraftvarmeværk i en sammenhæn-
gende proces, og økonomien i de to produktioner er tæt for-
bundet. Støttesatsen på 15 øre pr. kWh er et tilskud til den
elproduktion der sker på anlægget, hvorfor støtten ikke skal
bidrage til afskrivning af den del af investeringen der vedrø-
rer varmeproduktionen. Derfor tillægges elsiden halvdelen
af investeringsbeløbet, så der maksimalt kan opnås en for-
længelse af støtteperioden, som svarer til 50 % af de fore-
tagne reinvesteringer. Beregningen af forlængelsen af støtte-
perioden sker herefter ved at dividere 50 % af de foretagne
reinvesteringer med den gennemsnitlige månedlige støtte
opnået i en normalmåned. Forlængelsen af støtteperioden
sker med hele måneder.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 3. pkt., at normalmåneden
defineres som gennemsnittet af den støtteberettigede måned-
lige elproduktion i 2017 og 2018 ganget med støttesatsen på
0,15 kr. pr. kWh. 2017 og 2018 er valgt, fordi det er de to
sidste hele kalenderår forud for ansøgningen om forlængelse
af støtteperioden. Værdien af hver reinvestering efter af-
skrivning beregnes ved en lineær afskrivning over 10 år.
Eksempel på beregning af forlængelse ved reinvesteringer:
Et anlæg, som er afskrevet i forhold til støtteperioderne i stk.
2 og 3 den 1. april 2019, har den 1. april 2012 idriftsat en
reinvestering på 10 mio. kr. og den 1. april 2018 idriftsat en
reinvestering på 40 mio. kr. Støtten i normålmåneden anta-
ges at være 750.000 kr. Den samlede værdi af de to investe-
ringer efter afskrivning vil, på det tidspunkt hvor den oprin-
delige støtteperiode udløber (den 31. marts 2019), være på
39 mio. kr. Den halvdel der tillægges elsiden vil være 19,5
mio. kr. Når de 19,5 mio. kr. divideres med støtten i normal-
måneden på 750.000 kr., giver det en forlængelse af støtte-
perioden med 26 måneder svarende til 2 år og 2 måneder.
Eksemplet skrevet ind i formlen giver følgende udregning:
F = ((10.000.000-10.000.000*(1/120)*84) +
(40.000.000-40.000.000*(1/120)*12))*0,5/750.000 = 26
Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at forlængelsen af støtteperioden
ikke skal kunne føre til, at den samlede støtteperiode efter
stk. 2-4 udstrækkes længere end til 1. april 2023 for anlæg,
der har foretaget reinvesteringer, der kan være omfattet af §
1, nr. 4 i lovforslaget. Det betyder, at anlæg hvor beregnin-
gen efter stk. 4 ville medføre en forlængelse af støtteperio-
den til efter den 1. april 2023 alene vil kunne opnå tilsagn
om forlængelse af støtteperioden frem til den 1. april 2023.
For anlæg, hvor støtteperioden på op til 15 eller 20 år i med-
før af bestemmelsens stk. 2 eller 3 udløber før 1. april 2019,
og hvor der er foretaget reinvesteringer, som skal medføre
en forlængelse af støtteperioden, vil forlængelsen af støtte-
perioden ske fra 1. april 2019. Det vil sige, at for et anlæg,
hvor støtteperioden efter stk. 2 eller 3 udløb eksempelvis
den 1. januar 2017, og hvor beregningen efter stk. 4 viser, at
støtteperioden skal forlænges med 24 måneder, vil det med-
føre, at anlæggets støtteperiode udløber den 31. marts 2021.
For anlæg, hvor støtteperioden på op til 15 eller 20 år i med-
før af bestemmelsens stk. 2 eller 3 allerede løber længere
end til 1. april 2023, vil ikke kunne opnå tilsagn om en for-
længelse af støtteperioden til efter 1. april 2023, selvom der
er foretaget reinvesteringer i anlægget.
Det følger af det foreslåede stk. 4, 5. pkt., at det er en betin-
gelse, at reinvesteringen har medført en egentlig forlængelse
af levetiden af biomasseanlægget, har medført at kapaciteten
på anlægget er forøget eller at den har betydet, at anlægget
kan producere el fra afbrænding af yderligere typer biomas-
sebrændsler, for at den kan indgå i fastlæggelsen af en for-
længelse af støtteperioden.
Et eksempel på forlængelse af levetiden for anlægget er en
investering i udskiftning af dele på anlægget, som betyder,
at anlægget vil kunne fortsætte med at producere i længere
tid, end det ville kunne uden investeringen. En investering
som har øget kapaciteten kan f.eks. være investering i en
træmølle, som medfører at en større del af elproduktionen
kan gennemføres ved afbrænding af biomasse. Et eksempel
på en investering, som har betydet, at der kan produceres el
fra afbrænding af yderligere typer af biobrændsler, er, at der
for et anlæg, som hidtil udelukkende har kunnet anvende
træpiller investeres i udstyr, som muliggør, at der også kan
produceres el ved afbrænding af træflis.
Der vil således samlet set være tre forudsætninger for at op-
nå tilsagn om pristillæg efter den foreslåede bestemmelse i §
45 a. For det første skal anlægget have leveret elektricitet fra
afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1.
april 2019, med mindre der er opnået dispensation fra dette
krav, jf. nedenfor til stk. 7. For det andet skal der være fore-
taget væsentlige og direkte investeringer i etablering af an-
lægget eller ombygning af et eksisterende anlæg med hen-
blik på at det kan producere elektricitet fra afbrænding af
biomasse. For det tredje må der ikke ydes støtte til anlæg,
som er etableret 20 år før eller ombygget 15 år før den 1.
april 2019, jf. dog ovenfor til stk. 4 om muligheden for en
forlængelse af støtteperioderne ved reinvesteringer.
Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse
vil denne overgangsordning, der indebærer, at ikke-afskrev-
ne værker fortsætter med at modtage pristillæg på 15 øre pr.
kWh i op til 15 år fra påbegyndelsen af levering af elektrici-
tet til elforsyningsnettet for ombyggede anlæg og i op til 20
år fra påbegyndelsen af levering af elektricitet til elforsy-
ningsnettet for nyetablerede anlæg med mulighed for at for-
længe støtteperioden yderligere ved visse reinvesteringer
foretaget efter den oprindelige anlægsinvestering, ikke i al-
mindelighed indebære ekspropriation omfattet af grundlo-
vens § 73.
25
Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udeluk-
kes, at ophævelsen af den gældende § 45 vil kunne få karak-
ter af et ekspropriativt indgreb i forhold til konkrete ikke-
afskrevne anlæg, herunder hvis ophævelsen vil ramme det
pågældende værk atypisk hårdt.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte
tilfælde foreligger ekspropriation. Er indgrebet ekspropria-
tivt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af
grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enig-
hed rejses ved domstolene.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 1. pkt., at der skal ydes
pristillæg både til elektricitet produceret på anlæg, der pro-
ducerer elektricitet udelukkende fra afbrænding af biomasse,
og til elektricitet fra anlæg, hvor biomasse anvendes sam-
men med andre brændsler. For de anlæg, der anvender både
biomasse og andre brændsler, ydes kun tilskud til den andel
af elektriciteten, som er produceret ved afbrænding af bio-
masse, hvilket fremgår af det foreslåede stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås endvidere med forslaget til stk. 5, 3. pkt., at der
ikke skal kunne ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 til elektrici-
tet produceret fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til af-
brænding af forbrændingsegnet affald. Det gælder uanset
om anlægget producerer elektricitet ved afbrænding af bio-
masse alene eller sammen med forbrændingsegnet affald.
Sådanne eksisterende anlæg vil i stedet kunne modtage pris-
tillæg efter den foreslåede ordning i § 45 b for den elektrici-
tet, der stammer fra afbrænding af biomasse.
Der ydes efter den gældende støtteordning i § 45 pristillæg
til den elektricitet, der stammer fra afbrænding af biomasse,
som produceres fra anlæg, der også helt eller delvis anven-
des til afbrænding af forbrændingsegnet affald. VE-lovens
definition af biomasse betyder, at der efter den gældende §
45 ikke ydes pristillæg til den del af elproduktionen, som
stammer fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, men
udelukkende til den elproduktion, der stammer fra afbræn-
ding af biomasse.
Anlæg, som også producerer elektricitet fra afbrænding af
forbrændingsegnet affald, evt. sammen med biomasse, har
normalt ikke foretaget væsentlige direkte investeringer i an-
lægget med henblik på at anvende biomasse som brændsel.
Det skyldes, at biomasse på affaldsanlæg typisk anvendes
som støttebrændsel for at forbedre forbrændingen af affald,
og at affaldsanlæg uden ændringer kan anvendes til afbræn-
ding af biomasse. Disse anlæg kan derfor ikke omfattes af
støtteordningen til ikke-afskrevne biomasseanlæg.
Definitionen af forbrændingsegnet affald fremgår af § 3, stk.
1, nr. 25, i bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012
om affald, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslo-
ven.
Forbrændingsegnet affald defineres som affald, som ikke er
egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved
forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til
udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang.
Begrebet forbrændingsegnet affald i bestemmelsen svarer til
den definition, der i regler udstedt i medfør af miljøbeskyt-
telsesloven defineres som forbrændingsegnet affald, se defi-
nitionen ovenfor. Begrebet skal også fremadrettet fortolkes i
overensstemmelse med de regler, der udstedes i medfør af
miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3.
september 2018.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, 1. pkt. at tilsagn ef-
ter stk. 2-4 skal være betinget af, at energi-, forsynings- og
klimaministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om
tilsagn senest den 17. februar 2019. En ansøgning vil være
fyldestgørende når den opfylder de krav til udfyldelse af an-
søgningsskema og dokumentation, der vil fremgå af de ad-
ministrative regler, som energi-, forsynings- og klimamini-
steren vil udstede med hjemmel i forslaget til stk. 8.
Der skal indsendes en ansøgning om tilsagn for hvert enkelt
anlæg, jf. stk. 6, 2. pkt. Elproduktionsanlæg identificeres i
medfør af anlæggets GSRN-nummer, hvorfor der konkret
skal indsendes en ansøgning for hvert GSNR-nummer. For
decentrale kraftvarmeværker anses hele værket for at være
ét anlæg. Det betyder, at samme afskrivningsperiode vil
gælde for hele det decentrale kraftvarmeværk. For centrale
værker anses den kraftværksblok, hvor der produceres elek-
tricitet fra afbrænding af biomasse for at være det anlægs
GSRN-nummer, som der skal indsendes en ansøgning om
tilsagn for. Det vil sige, at hvis der på kraftvarmeværket er
mere end én kraftværksblok (anlæg), skal der ansøges om
tilsagn for hver bloks GSRN-nummer, og der vil blive fast-
sat en separat støtteperiode for hver enkelt kraftværksblok
på den baggrund.
Energi-, forsynings- og klimaministeren meddeler tilsagn
om den resterende støtteperiode for hver enkelt ansøger på
grundlag af dokumentation af betingelserne i stk. 2-4, herun-
der det tidspunkt, hvor anlægget er ombygget eller etableret,
og dokumentation for det tidspunkt hvor anlægget er be-
gyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til el-
forsyningsnettet, jf. forslaget til stk. 2 og 3.
Fyldestgørende ansøgninger behandles i den rækkefølge, de
indkommer. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, som ikke
er fyldestgørende, behandles ikke før fremsendelse af de
manglende oplysninger, den manglende dokumentation el.
lign., og disse ansøgninger vil herefter blive behandlet i en
rækkefølge, hvor de ansøgninger, der bliver fyldestgørende,
vil blive behandlet først, uanset hvornår den oprindelige an-
søgning er indsendt. Ansøgninger om tilsagn, der modtages
efter den 17. februar 2019, vil blive sagsbehandlet i den
rækkefølge, de indkommer, og der kan meddeles tilsagn
frem til den 1. april 2019.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte, at der
meddeles tilsagn om pristillæg efter stk. 2-4 uanset, at fyl-
destgørende ansøgning ikke er modtaget inden fristen den
26
17. februar 2019, jf. stk. 6, 3. pkt. Ansøgninger modtaget ef-
ter den 17. februar 2019, som ikke kan nå at blive behandlet
og afgjort inden den 1. april 2019, vil blive meddelt afslag.
Ansøgninger om tilsagn, der modtages efter den 1. april
2019, vil blive meddelt afslag, hvilket er en konsekvens af
kravet om, at der er meddelt tilsagn fra energi-, forsynings-
og klimaministeren inden den 1. april 2019, hvilket som
nævnt er en betingelse fra Europa-Kommissionen for, at der
kan ydes fortsat støtte i den resterende støtteperiode efter
statsstøttegodkendelsens formelle udløb den 1. april 2019,
jf. nærmere herom i afsnit 1.2. i de almindelige bemærknin-
ger.
Det anlæg, der frem til den 31. juli 2019 modtager pristillæg
efter lovens § 46, hvor de hidtil gældende regler finder an-
vendelse, jf. lovforslaget § 3, stk. 5, er også omfattet af de
frister for ansøgning om tilsagn om pristillæg, som fremgår
af stk. 6, selvom den nuværende støtte løber frem til den 1.
august 2019. Dette anlæg skal ansøge om tilsagn om pristil-
læg efter forslaget til § 45 a og modtage dette tilsagn inden
den 1. april 2019 for at være berettiget til at modtage pristil-
lægget i § 45 a i den resterende støtteperiode, når støtten ef-
ter § 46 udløber den 31. juli 2019.
I stk. 7 foreslås indsat en hjemmel til, at energi-, forsynings-
og klimaministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kra-
vet i stk. 2 og 3 om, at anlægget er begyndt at levere elektri-
citet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden
den 1. april 2019, for at modtage støtte efter disse bestem-
melser.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der kan være ejere, som
har foretaget irreversible investeringer i nyetablering eller
ombygning af biomasseanlæg i tillid til at kunne opnå pris-
tillægget efter den støtteordning, som foreslås ophævet med
lovforslaget, og som ikke når at levere elektricitet til elforsy-
ningsnettet fra afbrænding af biomasse inden 1. april 2019
og derfor ikke kan gøre brug af muligheden efter stk. 2 og 3
for i en tidsbegrænset periode fortsat at modtage pristillæg.
Med bestemmelsen bliver der i sådanne tilfælde under visse
betingelser dispenseret fra kravet om levering af elektricitet
til elforsyningsnettet inden 1. april 2019, så ejeren kan gøre
brug af støtteordningen i stk. 2 og 3, hvis betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt.
Der vil som det helt klare udgangspunkt alene kunne opnås
dispensation, hvis den irreversible investering i nyanlæg el-
ler ombygning af biomasseanlægget er foretaget inden of-
fentliggørelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018. Det frem-
går af aftalen, at statsstøttegodkendelsen af den nuværende
støtteordning udløber i april 2019, og at eksisterende anlæg,
der ikke er afskrevet, vil kunne fortsætte i ordningen med
det nuværende støtteniveau i en afskrivningsperiode på 20 år
for nye værker og 15 år for konverterede anlæg, mens afskr-
evne værker skal omfattes af en ny ordning, hvor støtten
som udgangspunkt kun dækker ekstra driftsomkostninger
ved at bruge et grønt brændsel. Energiaftalen, som blev ind-
gået af alle partier i Folketinget, blev offentliggjort den 29.
juni 2018 og omtalt i alle landsdækkende medier samme
dag.
Der vil i forbindelse med behandling af en dispensationsan-
søgning herudover kunne lægges vægt på, om der, udover
de irreversible investeringer, yderligere er påbegyndt fysisk
ombygning eller etablering af anlægget inden offentliggørel-
sen af Energiaftalen af 29. juni 2018.
Dispensationsadgangen vil alene kunne anvendes i det om-
fang en dispensation vurderes at være forenelig med Euro-
pa-Kommissionens gældende statsstøttegodkendelse af ord-
ningen (Europa-Kommissionens afgørelse i sag nr.
N359/2008).
Særlige tilfælde vil inden for disse rammer især kunne fore-
ligge, når det forhold, at levering af elektricitet fra afbræn-
ding af biomasse til elforsyningsnettet ikke er påbegyndt in-
den den 1. april 2019, hvor statsstøttegodkendelsen udløber,
skyldes forhold, som ejeren af anlægget ikke med rimelig-
hed kunne påvirke, og som er uforudsete. I disse særlige til-
fælde er det afgørende, om der efter energi-, forsynings- og
klimaministerens vurdering er tale om forhold, som ejeren
af anlægget har forsøgt at undgå, eller hvor ejeren har for-
søgt at begrænse forsinkelsen med sådanne dispositioner,
som med rimelighed kan kræves.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan med hjemmel i
regler udstedt i medfør af VE-lovens § 50, stk. 2, kræve do-
kumentation herfor, for eksempel dokumentation for projek-
tets tidsplan, dokumentation for investeringer mm.
Ombygningen eller etableringen skal i øvrigt opfylde de be-
tingelser til graden af investeringer, der fremgår af stk. 2 og
3, og som er beskrevet ovenfor.
Ansøgning om dispensation skal indgives samtidig med an-
søgning om tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomas-
se, jf. forslagets stk. 2 og 3. Der skal indsendes en ansøg-
ning om dispensation for hvert anlægs GSRN-nummer. An-
søgninger om dispensation, som ikke er fyldestgørende, be-
handles ikke før fremsendelse af de manglende oplysninger.
Når de manglende oplysninger er modtaget fra ansøgeren,
vil ansøgningen kunne anses som fyldestgørende og blive
behandlet. For at sikre, at det kan nås at behandle og træffe
afgørelse om dispensation inden den 1. april 2019, foreslås
indsat den samme frist som for indsendelse af ansøgning om
tilsagn om pristillæg den 17. februar 2019, jf. forslagets stk.
6. Dette er på baggrund af, at dispensationen ydes ligesom
tilsagn om pristillæg fra afbrænding af biomasse, jf. forsla-
gets stk. 2 og 3 på den nugældende statsstøttegodkendel-
se(N359/2008), der udløber den 1.april 2019. I statsstøtte-
godkendelsen følger det, at pristillægget dækker de ekstra
omkostninger, der er forbundet med at anvende biomasse til
elproduktion i forhold til en konventionel elproduktion.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af §
68, stk. 1, nr. 1 udstede regler om adgangen til at påklage
visse afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimamini-
steren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbrin-
27
ges for Energiklagenævnet. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse udstede
administrative regler om, at den afgørelse, der træffes efter
stk. 7, ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed, herunder Energiklagenævnet. De administrative regler
vil blive udstedt ved bekendtgørelse og træde i kraft
samtidig med lovforslagets foreslåede ikrafttrædelsesdato
den 1. januar 2019.
Det foreslås, at der med stk. 8 gives bemyndigelse til, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler
om krav til installation af måleudstyr, kontrol med måling
og udbetaling og krav til aflæsning af teknisk måleudstyr.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil endvidere udste-
de administrative regler om proceduren for ansøgning om
tilsagn, herunder ansøgningsskema, krav til dokumentation
for, hvornår et anlæg er ombygget eller etableret, krav til do-
kumentation for investeringer og reinvesteringer o. lign., do-
kumentation for, hvornår anlægget er begyndt at levere elek-
tricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, ef-
ter bemyndigelsen i VE-lovens § 50, stk. 5. De administrati-
ve regler vil blive udstedt ved bekendtgørelse og træde i
kraft samtidig med lovforslagets foreslåede ikrafttrædelses-
dato den 1. januar 2019.
§ 45 b.
Den foreslåede bestemmelse i § 45 b er ny.
Der ydes i dag støtte til elproduktion fra afbrænding af bio-
masse med hjemmel i § 45, hvorefter der ydes et pristillæg
på 15 øre pr. kWh. Støtteordningen omfatter ca. 35 anlæg.
Støtteordningen indeholder elementer af statsstøtte, og er
godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen under sagsnum-
mer N 359/2008. Europa-Kommissionen har godkendt støt-
teordningen for en periode på 10 år fra den 1. april 2009 til
den 1. april 2019.
Der ydes endvidere et pristillæg til elproduktion fra afbræn-
ding af biomasse i 10 år fra idriftsættelse efter § 46, stk. 2.
Pristillægget ydes i dag alene til et enkelt anlæg. Pristillæg-
get er fastsat således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der
ydes tillige efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3, et pristillæg på
10 øre pr. kWh. Dette pristillæg er ligesom støtteordningen i
§ 45 godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer
N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er berettiget til
pristillægget i § 46, stk. 2, modtager dette tilskud til udgan-
gen af juli 2019, hvor anlægget har været i drift i 10 år, og
derfor ikke længere kan modtage pristillægget. Anlægget
kan herefter være berettiget til tilskud efter forslaget til § 45
a i den resterende støtteperiode, og herefter til tilskud efter
forslaget til § 45 b.
Tilskuddene i de nuværende støtteordninger ydes til den el-
produktion, der stammer fra afbrænding af biomasse, uanset
hvilken type el-producerende anlæg, der er tale om. Alle an-
læg, der producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse
er kraftvarmeværker. I Danmark produceres elektricitet fra
afbrænding af biomasse hovedsageligt fra træpiller, træflis
og halm.
Efter den 1. april 2019 kan alene anlæg, som på denne dato
ikke har opnået støtte i en periode, som muliggør, at de kan
afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinve-
stering i biomasseanlægget, fortsætte med at modtage til-
skud på den gældende støtteordning, jf. nærmere ovenfor
under bemærkningerne til § 45 a.
En række af de nuværende støttemodtagere, som modtager
støtte efter lovens §§ 45 og 46, vil efter den 1. april 2019 ik-
ke være berettiget til at modtage det nuværende pristillæg,
fordi de inden denne dato allerede har modtaget støtte til bi-
omassebaseret elproduktion i 15 eller 20 år, eller som ikke
har foretaget direkte væsentlige investeringer for at kunne
producere elektricitet ved afbrænding af biomasse, fordi der
ved andre støtteordninger allerede er givet investeringsstøtte
til anlægget, eller fordi der er tale om anlæg, som producerer
elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, evt.
sammen med biomasse, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 45 a, stk. 4.
Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at der indføres et nyt pristil-
læg til de eksisterende biomasseanlæg, som ikke er beretti-
get til pristillæg efter 45 a. Støttemodtagere omfattet af den
foreslåede ordning vil udover de nuværende støttemodtagere
efter §§ 45 og 46, som ikke er berettiget til tilskud efter for-
slagets § 45 a, stk. 2 og 3, være de anlæg, som modtager til-
sagn om pristillæg efter forslaget til § 45 a, stk. 2 og 3, og
som efter udløbet af deres tilsagnsperiode kan ansøge om at
modtage pristillæg til de fortsatte meromkostninger ved at
anvende biomasse til elproduktion. Pristillægget ydes pr.
kWh elektricitet fra afbrænding af biomasse og støttesatsen
vil blive fastsat årligt på baggrund af Energistyrelsens be-
regning af de løbende ekstraomkostninger, der det kommen-
de støtteår forventes at ville være forbundet med at anvende
forskellige former for biomasse, sammenlignet med en be-
regning af de forventede omkostninger ved at anvende en
fossil reference, eksempelvis kul.
Formålet med støtteordningen er at kompensere de beretti-
gede biomasseanlæg for de løbende meromkostninger, der
er forbundet med at producere elektricitet fra afbrænding af
biomasse i forhold til omkostningerne ved at producere
elektricitet fra en sammenligelig fossil reference.
Der ydes alene et pristillæg til de afskrevne biomasseanlæg,
såfremt der reelt er en meromkostning ved at anvende bio-
masse i forhold til en fossil reference.
Det følger af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at pristillægget ef-
ter stk. 1, 1. pkt., ikke kan overstige 11 øre pr. kWh, jf. dog
nedenfor om bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt. Formålet med
indsættelsen af en øvre grænse for pristillæggets størrelse er
at begrænse omkostningerne til støtten til afskrevne anlæg,
selvom meromkostningen er højere end den omkostning,
som pristillægget dækker. Det foreslåede loft for pristillæg-
gets størrelse indebærer, at man eksempelvis i tilfælde af, at
28
meromkostningerne ved at anvende biomasse til elprodukti-
on fremfor kul svarer til 12 øre pr. kWh, ikke vil kunne få
fuld dækning for meromkostningerne forbundet med dette,
når støttesatsen som følge af loftet er 11 øre pr. kWh.
Det følger af det foreslåede stk. 1, 3. pkt., at det er en betin-
gelse for at kunne omfattes af støtteordningen, at anlægget
inden den 1. april 2019 er begyndt at levere elektricitet fra
afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet. Baggrunden
for dette krav er, at støtteordningen kun skal omfatte de ek-
sisterende biomasseanlæg, som hidtil har fået støtte efter de
gældende støtteordninger i §§ 45 og 46.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at pristillæget er
betinget af at energi-, forsynings- og klimaministeren med-
deler tilsagn om pristillæg. Energi-, forsynings- og klimami-
nisteren meddeler tilsagn, når betingelserne i stk. 1 er op-
fyldt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilsagn kan meddeles for pe-
rioder af op til 4 år. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan meddele tilsagn for kortere perioder end 4 år. Den fore-
slåede bestemmelse skal sammenholdes med den foreslåede
bestemmelse i stk. 2, 4. pkt., hvorefter der alene kan medde-
les tilsagn om støtte i op til 10 år fra bestemmelsens ikraft-
træden, se nærmere herom nedenfor.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 3. pkt., at der skal ansøges
om fornyet tilsagn, hvis der efter udløbet af en tilsagnsperio-
de fortsat ønskes støtte. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren meddeler tilsagn, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan meddele tilsagn
for kortere perioder end 4 år.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i medfør af det
foreslåede stk. 2, 4. pkt. alene kunne meddele tilsagn om
støtte i op til 10 år fra bestemmelsens ikrafttræden. Det skyl-
des, at det alene er muligt at få godkendt en sådan støtteord-
ning i op til 10 år i medfør af Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020.
Administration af støtteordningen og meddelelse af tilsagn
skal ske i overensstemmelse med EUF-Traktatens statsstøt-
teregler. Det betyder bl.a., at ansøgning om tilsagn om pris-
tillæg fra anlæg med en elkapacitet fra vedvarende energi-
kilder, der overstiger 250 MW, er omfattet af kravet om in-
dividuel anmeldelse til Europa-Kommissionen. Tilsagn til
sådanne anlæg vil derfor være betinget af Europa-Kommis-
sionens godkendelse.
Det foreslås med stk. 3, 1. pkt., at energi-, forsynings- og
klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvordan pristillægget i stk. 1 fastsættes, herunder eksempel-
vis hvilke forudsætninger der anvendes til at bestemme mer-
omkostningerne samt om, hvordan og hvornår støttesatserne
offentliggøres.
Det følger af forslagets stk. 3, 2. pkt., at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan fastsætte regler, der ændrer det loft
for pristillæget på 11 øre pr. kWh produceret elektricitet, der
foreslås fastsat i stk. 1, 2. pkt. Formålet med at give energi-,
forsynings- og klimaministeren mulighed for at ændre dette
loft er at kunne begrænse omkostningerne til støtten til
afskrevne anlæg, selvom meromkostningen er højere end
den omkostning, som pristillægget dækker. Dette kan sær-
ligt være relevant i en situation, hvor øvrige VE-teknologier
til elproduktion falder i pris.
Det foreslås med stk. 4, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til instal-
lation af måleudstyr, kontrol med måling og udbetaling og
krav til aflæsning af teknisk måleudstyr. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren vil endvidere udstede administra-
tive regler om proceduren for ansøgning om tilsagn, herun-
der ansøgningsskema, krav til dokumentation for ansøgnin-
gen og dokumentation for, hvornår anlægget er begyndt at
levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsy-
ningsnettet efter bemyndigelsen i VE-lovens § 50, stk. 5. De
administrative regler vil blive udstedt ved bekendtgørelse.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunk-
tet for ordningens ikrafttræden, jf. forslagets § 3, stk. 3. Det
skyldes, at forslaget indeholder elementer af statsstøtte, og
støtteordningen derfor skal godkendes af Europa-Kommissi-
onen efter Europa-Kommissionens retningslinjer for stats-
støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
200/01). Støtteordningen vil derfor først kunne træde i kraft
når, og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender
ordningen. Såfremt Europa-Kommissionens godkendelse af
støtteordningen er betinget og indebærer, at den foreslåede
støtteordning ikke fuldt ud kan gennemføres, vil der skulle
fremsættes et lovforslag om ændring af støtteordningen, hvis
denne skal kunne træde i kraft.
Til nr. 5
VE-lovens § 47 indeholder en række støtteordninger til elek-
tricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes sole-
nergi, bølgekraft eller vandkraft eller andre vedvarende
energikilder bortset fra biogas og biomasse. Den gældende §
47, stk. 1, nr. 2 henviser til de gældende støtteordninger i §§
44-46 om støtte til elproduktion fra anvendelse af biomasse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at §§ 45 og 46
ophæves den 1. april 2019, når statsstøttegodkendelsen af
støtteordningerne formelt udløber den 1. april 2019, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 2. Ved lovforslagets forventede ikrafttræ-
den den 1. januar 2019, træder den foreslåede støtteordning i
§ 45 a (lovforslagets § 1, nr. 4) i kraft. Støtteordningen i §
45 a er en udfasning af de gældende støtteordninger til el-
produktion fra afbrænding biomasse på eksisterende biom-
asseanlæg, hvorfor der fra den 1. april 2019 alene skal hen-
vises til §§ 44-45 a i bestemmelsen i § 47, stk. 1, nr. 2.
Ændringen betyder, at der fortsat ikke vil kunne opnås støtte
efter støtteordningerne i § 47 til den elproduktion der stam-
mer fra anvendelse af biogas og biomasse, herunder fra den
29
elproduktion, der sker på anlæg omfattet af udfasningsord-
ningen i § 45 a.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for ophæ-
velsen af §§ 45 og 46 og indførelsen af § 45 a.
Til nr. 6.
VE-lovens § 47 indeholder en række støtteordninger til elek-
tricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes sole-
nergi, bølgekraft eller vandkraft eller andre vedvarende
energikilder bortset fra biogas og biomasse. § 47, stk. 1,
blev indsat i VE-loven ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, hvor
en række gældende støtteordninger til vedvarende energi
blev overflyttet fra lov om elforsyning til VE-loven. Be-
stemmelsen er senere ændret ved § 1, nr. 10, i lov nr. 576 af
18. juni 2012.
Den gældende § 47, stk. 1, nr. 2 henviser til de gældende
støtteordninger i § 43 a om støtte til elproduktion fra biogas
og §§ 44-46 om støtte til elproduktion fra anvendelse af bio-
masse, og henvisningernes formål er at sikre, at der ikke kan
opnås støtte fra de støtteordninger som beskrives i § 47, hvis
der allerede modtages støtte fra de støtteordninger til elpro-
duktion fra biogas og biomasse, som har hjemmel i VE-lo-
ven.
Det foreslås at nyaffatte § 47, stk. 1, nr. 2, således at der i
tillæg til henvisningen til støtteordningerne i §§ 43 a og
44-45 a, jf. ovenfor til nr. 5, også henvises til den foreslåede
støtteordning i § 45 b (lovforslagets § 1, nr. 4). Der indføres
med § 45 b et nyt pristillæg til de eksisterende biomassean-
læg, som ikke er berettiget til pristillæg efter 45 a. Støtte-
modtagere omfattet af den foreslåede ordning, vil udover de
nuværende støttemodtagere efter §§ 45 og 46, som ikke er
berettiget til tilskud efter forslagets § 45 a, stk. 2 og 3, være
de anlæg, som modtager tilsagn om pristillæg efter forslaget
til § 45 a, stk. 2 og 3, og som efter udløbet af deres tilsagns-
periode kan ansøge om at modtage pristillæg til de fortsatte
meromkostninger ved at anvende biomasse til elproduktion.
Ændringen betyder, at der ikke kan opnås støtte fra de støt-
teordninger, som er beskrevet i § 47, hvis der modtages pris-
tillæg efter § 45 b.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 47, stk. 1, nr. 2., da lov-
forslagets § 1, nr. 6, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 5, hvilket skyldes, at bestemmelsen i §
45 b, og dermed ændringen, først vil blive sat i kraft fra det
tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendel-
se efter statsstøttereglerne, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Til nr. 7
VE-lovens § 50 indeholder fælles regler for pristillæg og an-
dre ydelser til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg efter
§§ 43 a-e og §§ 44-47.
I henhold til § 50, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ydes pristillæg
efter §§ 45-47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af
affald.
Det følger af den foreslåede ændring af § 50, stk. 3, 1. pkt.,
at henvisningen til VE-lovens §§ 45-47 ændres, så der i ste-
det henvises til §§ 45 a- 47.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet den 1. april 2019, når statsstøttegodkendel-
sen af støtteordningerne formelt udløber, jf. lovforslagets §
3, stk. 2. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1.
januar 2019 træder den foreslåede støtteordning i § 45 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, i kraft. Støtteordningen i § 45 a er en
udfasning af de gældende støtteordninger til elproduktion
fra afbrænding biomasse på eksisterende biomasseanlæg,
hvorfor der fra den 1. april 2019 alene skal henvises til §§
45 a- 47 i bestemmelsen i § 50, stk. 3, 1. pkt.
Ændringen betyder, at der ikke kan ydes pristillæg efter §§
45 a- 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 8
VE-lovens § 50 indeholder fælles regler for pristillæg og an-
dre ydelser til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg efter
§§ 43 a-e og §§ 44-47.
§ 50, stk. 3 blev indsat i VE-loven ved lov nr. 505 af 17. juni
2008, hvor en række gældende støtteordninger til vedvaren-
de energi blev overflyttet fra lov om elforsyning til VE-lo-
ven. Bestemmelsen i § 50, stk. 3, er efterfølgende ændret
ved § 18, nr. 2, i lov nr. 607 af 12. juni 2013 og § 1, nr. 28
og 29, i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
I henhold til § 50, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ydes pristillæg
efter §§ 45-47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af
affald.
Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 50, stk. 3, 1.
pkt., at der ikke ydes pristillæg efter §§ 45 a, 45 b og 47 for
elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at bestemmelsen i til-
læg til henvisningen til støtteordningerne i § 43 a også vil
henvise til de foreslåede støtteordninger i §§ 45 a og b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4. Ved lovforslagets forventede ikraft-
træden den 1. januar 2019, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, træ-
der den foreslåede støtteordning i § 45 a i kraft. Støtteord-
ningen i § 45 a er en udfasning af de gældende støtteordnin-
ger til elproduktion fra afbrænding af biomasse på eksister-
ende biomasseanlæg.
30
Der indføres endvidere med den foreslåede støtteordning i §
45 b et nyt pristillæg til de eksisterende biomasseanlæg, som
ikke er berettiget til pristillæg efter 45 a. Støttemodtagere
omfattet af den foreslåede ordning vil udover de nuværende
støttemodtagere efter §§ 45 og 46, som ikke er berettiget til
tilskud efter forslagets § 45 a, stk. 2 og 3, være de anlæg,
som modtager tilsagn om pristillæg efter forslaget til § 45 a,
stk. 2 og 3, og som efter udløbet af deres tilsagnsperiode kan
ansøge om at modtage pristillæg til de fortsatte meromkost-
ninger ved at anvende biomasse til elproduktion.
Ændringen betyder, at der ikke kan ydes pristillæg efter §§
45 a- 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 50, stk. 3, 1. pkt., da lov-
forslagets § 1, nr. 8, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 7, hvilket skyldes, at bestemmelsen i §
45 b, og dermed ændringen, først vil blive sat i kraft fra det
tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendel-
se efter statsstøttereglerne, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Til nr. 9
Der kan efter den gældende § 50, stk. 3, 3. pkt., ydes pristil-
læg efter §§ 43 a eller 45 til elektricitet produceret ved ud-
nyttelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved bio-
masse eller produceret ved afbrænding af biomasse, når
elektriciteten er produceret af et kraftvarmeværk, der får in-
vesteringstilskud efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til
fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-
processer.
Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksom-
heders produktionsprocesser er ophævet ved § 3 i lov nr.
1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsy-
ning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerheds-
loven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af ved-
varende energi i virksomheders produktionsprocesser, men
bestemmelsen i § 50, stk. 3, gælder fortsat for de virksomhe-
der, som har modtaget tilsagn om støtte efter lov om tilskud
til fremme af vedvarende energi i virksomheders produkti-
onsprocesser inden lovens ophævelse.
Det foreslås, at henvisningen til § 45 i § 50, stk. 3, 3. pkt.,
udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 45 ophæ-
ves den 1. april 2019, når statsstøttegodkendelsen af støtteo-
rdningerne formelt udløber, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det
foreslås derfor, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer, at § 50, stk. 3. 3. pkt.,
herefter alene vil henvise til § 43 a.
Til nr. 10
Der kan efter den gældende § 50, stk. 3, 3. pkt. ydes pristil-
læg efter §§ 43 a eller 45 til elektricitet produceret ved ud-
nyttelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved bio-
masse eller produceret ved afbrænding af biomasse, når
elektriciteten er produceret af et kraftvarmeværk, der får in-
vesteringstilskud efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til
fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-
processer. § 50, stk. 3 omhandler fælles regler for pristillæg
til vedvarende energi efter §§ 43 a-e og §§ 44-47.
§ 50, stk. 3 blev indsat i VE-loven ved lov nr. 505 af 17. juni
2008, hvor en række gældende støtteordninger til vedvaren-
de energi blev overflyttet fra lov om elforsyning til VE-lo-
ven. Bestemmelsen i § 50, stk. 3 er efterfølgende ændret
med § 18, nr. 2 i lov nr. 607 af 12. juni 2013 og § 1, nr. 28
og 29 i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksom-
heders produktionsprocesser er ophævet ved § 3 i lov nr.
1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsy-
ning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerheds-
loven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af ved-
varende energi i virksomheders produktionsprocesser, men
bestemmelsen i § 50, stk. 3 gælder fortsat for de virksomhe-
der, som har modtaget tilsagn om støtte efter lov om tilskud
til fremme af vedvarende energi i virksomheders produkti-
onsprocesser inden lovens ophævelse.
Det foreslås at nyaffatte § 50, stk. 3, 3. pkt., således at der at
der i stk. 3, 3. pkt. i tillæg til henvisningen til støtteordnin-
gen i § 43 a også henvises til den foreslåede støtteordning i
§ 45 b (lovforslagets § 1, nr. 4).
Der indføres med den foreslåede støtteordning § 45 b et nyt
pristillæg til de eksisterende biomasseanlæg, som ikke er be-
rettiget til pristillæg efter 45 a. Støttemodtagere omfattet af
den foreslåede ordning vil udover de nuværende støttemod-
tagere efter §§ 45 og 46, som ikke er berettiget til tilskud ef-
ter forslagets § 45 a, stk. 2 og 3, være de anlæg, som modta-
ger tilsagn om pristillæg efter forslaget til § 45 a, stk. 2 og 3,
og som efter udløbet af deres tilsagnsperiode kan ansøge om
at modtage pristillæg til de fortsatte meromkostninger ved at
anvende biomasse til elproduktion.
Ændringen betyder, at der vil kunne opnås driftsstøtte i form
af pristillæg efter §§ 43 a eller 45 b for den elektricitet base-
ret på vedvarende energi, de afregner som leveret til elforsy-
ningsnettet, hvis der samtidig ydes støtte efter § 3, stk. 3, i
lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomhe-
ders produktionsprocesser.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 50, stk. 3, 3. pkt., da lov-
forslagets § 1, nr. 9, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 10, hvilket skyldes, at bestemmelsen i
§ 45 b, og dermed ændringen, først vil blive sat i kraft fra
det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens god-
kendelse efter statsstøttereglerne, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Til nr. 11
Det følger af § 50, stk. 4, 1. pkt., at der kan ydes pristillæg
til elektricitet fra decentrale kraft-varme-værker og elprodu-
cerende affaldsforbrændingsanlæg efter § 58 i lov om elfor-
31
syning, samtidig med, at der ydes pristillæg for elektricitet
fra biogas efter § 43 a, stk. 3 og elektricitet fra afbrænding
af biomasse efter § 45.
Det foreslås, at henvisningen i § 50, stk. 4, 1. pkt. ændres,
således at der udover henvisningerne til § 43 a og § 45 også
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 45 a. Ved lov-
forslagets forventede ikrafttræden den 1. januar 2019, træder
den foreslåede støtteordning i § 45 a (lovforslagets § 1, nr.
4) i kraft. Støtteordningen i § 45 a er en udfasning af de gæl-
dende støtteordninger til elproduktion fra afbrænding af bio-
masse på eksisterende biomasseanlæg, men vil gælde sidelø-
bende med den gældende bestemmelse i § 45 fra den 1. ja-
nuar 2019 indtil den 1. april 2019, hvor § 45 ophæves.
Ændringen betyder, at der kan ydes pristillæg til elektricitet
fra decentrale kraftvarmeværker og elproducerende affalds-
forbrændingsanlæg efter § 58 i lov om elforsyning, samtidig
med at der ydes pristillæg for elektricitet fra biogas efter §
43 a, stk. 3 og elektricitet fra afbrænding af biomasse efter
§§ 45-45 a.
Den gældende bestemmelse i § 50, stk. 4, 2. pkt. bestemmer,
at, der kan ydes kraft-varmegarantistøtte efter § 58 b i lov
om elforsyning samtidig med at der ydes pristillæg til elek-
tricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.
Det foreslås, at henvisningen i § 50, stk. 4, 2. pkt. ændres,
således at der udover henvisningen til § 45 også henvises til
den foreslåede bestemmelse i § 45 a. Ved lovforslagets for-
ventede ikrafttræden den 1. januar 2019, træder den foreslå-
ede støtteordning i § 45 a (lovforslagets § 1, nr. 4) i kraft.
Støtteordningen i § 45 a er en udfasning af de gældende
støtteordninger til elproduktion fra afbrænding af biomasse
på eksisterende biomasseanlæg, men vil gælde sideløbende
med den gældende bestemmelse i § 45 fra 1. januar 2019
indtil 1. april 2019, hvor § 45 ophæves.
Ændringen betyder, at der kan ydes kraft-varmegarantistøtte
efter § 58 b i lov om elforsyning samtidig med, at der ydes
pristillæg til for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i
§§ 45-45 a.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 12
Den gældende bestemmelse i § 50, stk. 4, 1. og 2. pkt. be-
stemmer, at der kan ydes pristillæg til elektricitet fra decen-
trale kraft-varme-værker og elproducerende affaldsforbræn-
dingsanlæg efter § 58 i lov om elforsyning, samtidig med at
der ydes pristillæg for elektricitet fra biogas efter § 43 a, stk.
3 og elektricitet fra afbrænding af biomasse efter § 45. Der
kan tillige ydes kraft-varmegarantistøtte efter § 58 b i lov
om elforsyning, samtidig med at der ydes pristillæg til for
elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.
Bestemmelsen i § 50, stk. 4 blev indsat i VE-loven ved lov
nr. 505 af 17. juni 2008, hvor en række gældende støtteord-
ninger til vedvarende energi blev overflyttet fra lov om el-
forsyning til VE-loven. Bestemmelsen i § 50, stk. 4 er efter-
følgende ændret med § 2, nr. 19 i lov nr. 1667 af 26. decem-
ber 2017.
Det foreslås at nyaffatte § 50, stk. 4, således at der i tillæg til
henvisningen til støtteordningerne i § 43 a, stk. 3 også hen-
vises til den foreslåede støtteordning i § 45 a (lovforslagets
§ 1, nr. 4). Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1.
januar 2019, træder den foreslåede støtteordning i § 45 a
(lovforslagets § 1, nr. 4) i kraft. Ændringen betyder, at der
kan ydes pristillæg til elektricitet fra decentrale kraftvarme-
værker og elproducerende affaldsforbrændingsanlæg efter §
58 i lov om elforsyning, samtidig med at der ydes pristillæg
for elektricitet fra biogas efter § 43 a, stk. 3 og elektricitet
fra afbrænding af biomasse efter § 45 a, jf. stk. 4, 1. pkt. og
at, der kan ydes kraft-varmegarantistøtte efter § 58 b i lov
om elforsyning, samtidig med at der ydes pristillæg til for
elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45 a, jf. stk. 4,
2. pkt.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 50, stk. 4, da lovforsla-
gets § 1, nr. 12, forventes at træde i kraft før lovforslagets §
1, nr. 13.
Til nr. 13
§ 50, stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan
produktionsomkostninger fra energiproduktion til elektrici-
tet fra anlæg omfattet af støtteordningerne §§ 43 a-43 d, 44,
45 og 47 skal opgøres. Bemyndigelsen er udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 1730 af 26. december 2017.
Det foreslås, at henvisningen i § 50, stk. 6 ændres, således at
der udover henvisningen til §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47 også
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 45 a. Ved lov-
forslagets forventede ikrafttræden den 1. januar 2019, træder
den foreslåede støtteordning i § 45 a (lovforslagets § 1, nr.
4) i kraft. Støtteordningen i § 45 a er en udfasning af de gæl-
dende støtteordninger til elproduktion fra afbrænding bio-
masse på eksisterende biomasseanlæg, men vil gælde sidelø-
bende med den gældende bestemmelse i § 45 fra den 1. ja-
nuar 2019 indtil den 1. april 2019, hvor § 45 ophæves. Æn-
dringen betyder, at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger-
ne til elproduktion fra afbrænding af biomasse, jf. § 45 a,
skal opgøres.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 14
§ 50, stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan
produktionsomkostninger fra energiproduktion til elektrici-
32
tet fra anlæg omfattet af støtteordningerne §§ 43 a-43 d, 44,
45 og 47 skal opgøres. Bemyndigelsen er udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 1730 af 26. december 2017.
Bestemmelsen i § 50, stk. 6 blev indsat i VE-loven ved § 1,
nr. 31 i lov nr. 744 af 1. juni 2015 og blev ændret ved § 1 i
lov nr. 1667 af 26. december 2017.
Bemyndigelsen er en følge af de vilkår, som fremgår af Eu-
ropa-Kommissionens statsstøttegodkendelser af de nævnte
støtteordninger. Opgørelse af produktionsomkostninger er
nødvendig for at vurdere, om der eventuelt foreligger over-
kompensation. Produktionsomkostningerne skal ajourføres
regelmæssigt og mindst en gang om året.
Der er indsat en tilsvarende bestemmelse i § 43, stk. 2, om
vindmøller, og en tilsvarende bestemmelse om støtte til an-
vendelse af biogas til procesformål i virksomheder, salg til
transport og til varmeformål i § 50, stk. 7.
Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at
støtteniveauet er for højt, vil det være nødvendigt at ændre
støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereg-
lerne, og energi-, forsynings- og klimaministeren vil normalt
skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordnin-
gen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg eller
fremover for eksisterende anlæg afhængig af, hvilken støtte-
ordning, der er tale om. Det bemærkes i øvrigt, at VE-loven
i § 50, stk. 2, indeholder hjemmel til, at energi-, forsynings-
og klimaministeren efter forelæggelse for et af Folketingets
nedsatte udvalg kan fastsætte nærmere regler om, at pristil-
læg og tilskud til nærmere kategorier af anlæg eller energi-
kilder skal nedsættes eller bortfalde. Bestemmelsen vil bl.a.
kunne anvendes til at nedsætte støtten i tilfælde af overkom-
pensation.
Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse,
fordi opgørelsen af omkostninger vil afhænge af, hvilken
støtteordning der er tale om. Årsagen til, at alle støtteordnin-
gerne i §§ 43 a-43 d, 44, 45 a og 47 er medtaget, er, at det
under alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at
vurdere støtteordninger, som enten er åbne for nye anlæg el-
ler uden en i loven fastsat tidsbegrænsning for at sikre, at
der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde.
Det foreslås at nyaffatte § 50, stk. 6, således at der i tillæg til
henvisningen til støtteordningerne i §§ 43 a-43 d, 44 og 47
også henvises til den foreslåede støtteordning i § 45 a (lov-
forslagets § 1, nr. 4). Ved lovforslagets forventede ikrafttræ-
den den 1. januar 2019, træder den foreslåede støtteordning i
§ 45 a (lovforslagets § 1, nr. 4) i kraft. Ændringen betyder,
at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte reg-
ler om, hvordan produktionsomkostningerne til elproduktion
fra afbrænding af biomasse, jf. § 45 a, skal opgøres.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 50, stk. 6, da lovforsla-
gets § 1, nr. 14, forventes at træde i kraft før lovforslagets §
1, nr. 15.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 15
§ 51, stk. 5, 1. pkt., omhandler, at hvis den fastsatte mar-
kedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§
37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte
samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Ener-
ginet et negativt pristillæg.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at § 46 ophæves
med virkning fra den 1. april 2019. Det foreslås derfor, at
henvisningen til § 46 i § 51, stk. 5, 1. pkt. udgår, hvilket
medfører, at støtteordningen i § 46 ikke er omfattet af Ener-
ginets forpligtelse.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 16
§ 51, stk. 5, 2. pkt. bestemmer, at et negativt pristillæg be-
regnet i medfør af bestemmelsen i § 51, stk. 5, 1. pkt., for
elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og 46 ikke
kan overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år
inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg mod-
regnes i udbetalinger af pristillæg.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at § 46 ophæves
med virkning fra den 1. april 2019. Det foreslås derfor, at
henvisningen til § 46 i § 51, stk. 5, 1. pkt. udgår, hvilket
medfører, at støtteordningen i § 46 ikke er omfattet af be-
stemmelsen.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 17
Energinet skal i medfør af § 52, stk. 1, 1. pkt. sælge elpro-
duktion fra bl.a. elproduktionsanlæg omfattet af støtteord-
ningen i § 45, stk. 3. Der er tale om anlæg omfattet af § 57,
stk. 3 i lov om elforsyning eller regler fastsat efter samme
lovs § 57, stk. 7, som affattet ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at § 45 ophæves
med virkning fra den 1. april 2019. Det foreslås derfor, at
henvisningen til § 45, stk. 3 i § 51, stk.1, 1. pkt. udgår, hvil-
ket medfører at, Energinet ikke skal sælge elproduktionen
fra anlæg omfattet af støtteordningen i § 45, stk. 3.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 57, stk. 2, at afgørelser, som
er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af
regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til energi-, forsy-
33
nings- og klimaministeren, medmindre andet følger af regler
fastsat i medfør af § 61 eller § 68, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at § 57, stk. 2, ændres, således at der henvises
til § 68, nr. 1, i stedet for til § 68, stk. 1, nr. 1.
Der er tale om en lovteknisk ændring. Baggrunden for æn-
dringen er, at § 68 kun indeholder et stykke, og der bør der-
for ikke henvises til § 68, stk. 1, nr. 1 i § 57, stk. 2, men ale-
ne til § 68, nr. 1.
Til nr. 19
Bestemmelsen er ny. Det er således efter gældende ret mu-
ligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indberetning mv.
til myndighederne efter VE-loven på papir, telefonisk, eller
ved personligt fremmøde i overensstemmelse med gældende
regler.
I stk. 1, 1. pkt., får energi-, forsynings- og klimaministeren
en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæs-
sig digital kommunikation inden for VE-loven, bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven samt EU-retsakter om forhold
omfattet af loven. Dette betyder, at der ved bekendtgørelse
kan fastsættes regler om at borgere og virksomheder har
pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myn-
dighed efter VE-loven, herunder via bestemte digitale syste-
mer, som f.eks. via almindelig e-mail ved f.eks. forespørg-
sler, ansøgninger, anmeldelser, indberetninger og at svaret
fra myndigheden, sendes digtalt.
De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter VE-loven. Det er i første omgang
energi-, forsynings- og klimaministeren og Energi-, forsy-
nings- og klimaministeriet. Endvidere er det Energistyrel-
sen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1512 af 15. decem-
ber 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået
tillagt en række af ministerens kompetencer efter VE-loven.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklage-
nævnet. Energiklagenævnet hører under Erhvervsministeri-
et, jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-,
forsynings- og klimaministeren fastsætter derfor regler for
Energiklagenævnet efter nærmere forhandling med Er-
hvervsministeren. Endvidere omfattes kommunikation til og
fra Forsyningstilsynet og Energinet.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende be-
stemmelsen i stk. 1, 2. pkt. til at fastætte regler om pligt-
mæssig brug af selvbetjeningsløsninger indenfor VE-lovens
område. Der henvises nærmere til de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.6 om baggrunden for bestemmelsen.
Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug
af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløs-
ninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog, efter stk.
1, 2. pkt. fritage fra kravet om obligatorisk digital kommuni-
kation, herunder ved selvbetjeningsløsninger. Det kan ske,
hvis der foreligger særlige forhold.
Det bemærkes dog, at en fritagelse fra tilslutning til Digital
Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en
konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital
Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale
selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital
selvbetjeningsløsning er en konkret afgørelse i det enkelte
tilfælde.
Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfæl-
de vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at vis-
se borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan
borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en ansøg-
ning, anmeldelse mv.
Særlige forhold kan eksempelvis være særlige handicap,
manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte bor-
gere, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgere eller
virksomheder ikke kan ansøge digitalt. Det følger af det EU-
retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres natio-
nale lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør
det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de
rettigheder, der følger af EU-retten.
I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en
dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med
EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive
undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myn-
digheder.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes det, hvornår en digital med-
delelse anses for at være kommet frem.
En digital meddelelse er kommet frem, når den er tilgænge-
lig for myndigheden dvs. når myndigheden har mulighed for
at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er så-
ledes uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndig-
hed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-
ret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig.
En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myn-
digheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tids-
punkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det
kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. er kommet frem.
Hvorvidt fremkomsten er rettidig må bedømmes efter de
gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister
34
fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,
hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en
meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-
slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være
kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-
brud hos myndigheden.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til
ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndighe-
dernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister
en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle
sikre, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lig-
nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-
vises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler
herom. Der henvises nærmere til de almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.6. om baggrunden for bestemmelsen.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 72, nr. 5, at medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bø-
de den, der etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og
29 uden tilladelse.
Det foreslås, at »og« ændres til »eller« to steder i § 72, nr. 5.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige
retstilstand, og der er med den foreslåede ændring ikke til-
sigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at
hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved
overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende § 72, nr. 6, at medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bø-
de den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilla-
delse efter de i nr. 2, 4 og 5 nævnte bestemmelser.
Det foreslås, at »og« ændres til »eller« i § 72, nr. 6.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige
retstilstand, og der er med den foreslåede ændring ikke til-
sigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at
hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved
overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.
Til nr. 22
Det foreslås, at der som bilag 1 til VE-loven indsættes et nyt
bilag med titlen ”bilag 1 om biomassemateriale, som er støt-
teberettigede efter denne lov”, jf. bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 1 og de afsnit 2.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Det foreslås, at der som bilag 2 til VE-loven indsættes et nyt
bilag med titlen ”bilag 2: beregning af forlængelsen af støt-
teperioden ved reinvesteringer i et biomasseanlæg, jf. § 45 a,
stk. 4”. Bilaget indeholder den formel, som anvendes ved
beregning af forlængelse af de støtteperioder, der er nævnt i
§ 45 a, stk. 2 og 3, og som opgør den forlængelse af støtte-
perioden, som kan opnås, når der er foretaget reinvesteringer
i et biomasseanlæg, som producerer elektricitet fra afbræn-
ding af biomasse, jf. § 45 a, stk. 4. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 45 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
og afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, at alle elforbru-
gere her i landet skal betale en forholdsmæssig andel af de
nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række spe-
cificerede forpligtelser, medmindre omkostningerne er fi-
nansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8
a, 8 b og 9 a. Dette er hjemlen til den danske PSO-opkræv-
ning. En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører
omkostninger til støtte til elektricitet, som er produceret på
anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcel-
leanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg efter be-
stemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk.
2-6, og §§ 45, 46 og 49 i lov om fremme af vedvarende
energi. I disse forpligtelser indgår omkostninger til pristil-
læg til elproduktion fra afbrænding af biomasse, jf. lov om
vedvarende energi §§ 45 og 46.
Den foreslåede ændring af § 8 er en konsekvens af den fore-
slåede indførelse af § 45 a i lovforslagets § 1, nr. 4. Den
foreslåede nye § 45 a er en udfasning af støtteordningerne i
§§ 45 og 46, hvorfor der ikke er tale om indførelse af en ny
støtteordning, men en fortsættelse og udfasning af to gæl-
dende støtteordninger, som tilsvarende foreslås ophævet
med forslaget. Det er alene af lovtekniske grunde, at udfas-
ningen sker i en ny selvstændig bestemmelse, jf. nærmere
ovenfor i afsnit 7 om Forholdet til EU-retten.
Det følger af Europa-Kommissionens afgørelse, at alle nye
VE-støtteordninger og genanmeldte støtteordninger fra og
med 2017 finansieres over finansloven. Det følger herudo-
35
ver af afgørelsen, at eksisterende VE-støtteordninger gradvis
flyttes fra PSO-finansiering til finansiering over finanslo-
ven.
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
indgået imellem den daværende regering (Venstre og Kon-
servative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti fastlægger den fremtidige finansie-
ring af støtte til vedvarende energi m.v. Efter aftalen aftrap-
pes PSO-afgiften gradvist, og udgifterne flyttes over på fi-
nansloven.
Da forslaget til § 45 a er en fortsættelse af de gældende støt-
teordninger i medfør af §§ 45 og 46, er den foreslåede æn-
dring af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning alene af lovteknisk
karakter og i overensstemmelse med såvel Europa-Kommis-
sionens afgørelse og Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften.
Til nr. 2
Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, at alle elforbru-
gere her i landet skal betale en forholdsmæssig andel af de
nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række spe-
cificerede forpligtelser, medmindre omkostningerne er fi-
nansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8
a, 8 b og 9 a. Dette er hjemlen til den danske PSO-opkræv-
ning. En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører
omkostninger til støtte til elektricitet, som er produceret på
anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcel-
leanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg efter be-
stemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk.
2-6, og §§ 45, 46 og 49 i lov om fremme af vedvarende
energi. I disse forpligtelser indgår i dag omkostninger til
pristillæg til elproduktion fra afbrænding af biomasse, jf. lov
om vedvarende energi §§ 45 og 46.
Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 1, nr. 1, således at den nu-
værende henvisning til §§ 45 og 46 udgår, således at der for
støtteordninger i VE-loven alene henvises til §§ 45 a og 49.
Den foreslåede ændring af § 8 er en konsekvens af ophævel-
sen af §§ 45 og 46, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og den foreslå-
ede indførelse af § 45 a i lovforslagets § 1, nr. 4. Den fore-
slåede nye § 45 a er en udfasning af støtteordningerne i §§
45 og 46, i form af en fortsættelse og udfasning af to gæl-
dende støtteordninger, som tilsvarende foreslås ophævet
med forslaget. Det er alene af lovtekniske grunde, at udfas-
ningen sker i en ny selvstændig bestemmelse, jf. nærmere
ovenfor i afsnit 7 om Forholdet til EU-retten.
Det følger af Europa-Kommissionens afgørelse, at alle nye
VE-støtteordninger og genanmeldte støtteordninger fra og
med 2017 finansieres over finansloven. Det følger herudo-
ver af afgørelsen, at eksisterende VE-støtteordninger gradvis
flyttes fra PSO-finansiering til finansiering over finanslo-
ven.
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
indgået imellem den daværende regering (Venstre og Kon-
servative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti fastlægger den fremtidige fi-
nansiering af støtte til vedvarende energi m.v. Efter aftalen
aftrappes PSO-afgiften gradvist, og udgifterne flyttes over
på finansloven.
Da forslaget til § 45 a er en fortsættelse af de gældende støt-
teordninger i medfør af §§ 45 og 46, er den foreslåede æn-
dring af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning alene af lovteknisk
karakter og i overensstemmelse med såvel Europa-Kommis-
sionens afgørelse og Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 8, stk. 1, nr. 1, da lovfor-
slagets § 2, nr. 1, forventes at træde i kraft før end lovforsla-
gets § 2, nr. 2.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. april 2019,
jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 3
Det følger af § 8 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at energi, -
forsynings- og klimaministeren kan udstede regler om, at el-
forbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektri-
citet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser
kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b i
elforsyningsloven og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-47, 49
og 50 i VE-loven, i forhold til det elforbrug, som aftages
gennem det kollektive elforsyningsnet.
Det foreslås, at § 8 a, stk. 1 ændres, således, at der ud over
henvisningen til §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og §§ 47, 49 og
50 i VE-loven også henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 45 a.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at §§ 45 og 46
foreslås ophævet den 1. april 2019, når statsstøttegodkendel-
sen af støtteordningerne formelt udløber, jf. lovforslaget § 3,
stk. 2. Ved lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2019 træder den foreslåede støtteordning i § 45 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, i kraft. Støtteordningen i § 45 a er en
udfasning af de gældende støtteordninger til elproduktion
fra afbrænding biomasse på eksisterende biomasseanlæg,
hvorfor der fra den 1. april 2019 alene skal henvises til §§
44, 45 a og 47 i bestemmelsen i § 8 a, stk. 1.
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016
indgået imellem den daværende regering (Venstre og Kon-
servative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti fastlægger den fremtidige finansie-
ring af støtte til vedvarende energi m.v. Efter aftalen aftrap-
pes PSO-afgiften gradvist, og udgifterne flyttes over på fi-
nansloven. I forlængelse heraf er det besluttet, at nye ord-
ninger, som skal notificeres til Europa-Kommissionen, skal
statsfinansieres over finansloven.
Da § 45 a erstatter § 45, og uden renotifikation til Europa-
Kommissionen viderefører den nugældende støtteordning
36
for de af de omfattede eksisterende anlæg, som endnu ikke
er afskrevne i forhold til støtteordningen, vil ydelser efter §
45 a skulle finansieres som øvrige eksisterende PSO-finan-
sierede ordninger, og støtteordningen i § 45 a vil dermed og-
så omfattes af reglen om nettoafregning i § 8 a i elforsy-
ningsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for støtteo-
rdningerne.
Til nr. 4
§ 27 c, stk. 4, 2. pkt. bestemmer, at Energinet afholder om-
kostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt. for elprodukti-
on fra vindmøller omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme
af vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg om-
fattet af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, § 45, stk. 3 og § 47 i
lov om fremme af vedvarende energi.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at § 45 ophæves
med virkning fra den 1. april 2019. Det foreslås derfor, at
henvisningen til § 45, stk. 3, i § 27 c, stk. 4, 2. pkt. udgår
samme dato.
Ændringen medfører, at Energinet efter den 1. april 2018 ik-
ke er forpligtet til at afholde omkostninger for ubalancer fra
et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 45, stk. 3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 87, stk. 1, nr. 1-5, i lov om
elforsyning, at medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der driver produkti-
ons-, net- og transmissionsvirksomhed efter §§ 10 og 19
uden bevilling, etablerer og driver net eller anlæg efter §§
11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår
for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte
bestemmelser, undlader at foretage underretning som angi-
vet i § 19 d, stk. 3, og § 35, undlader at afgive erklæring, fo-
retage registrering, indberetning eller afhændelse som angi-
vet i §§ 37 og 37 a.
Det foreslås at »og« ændres til »eller« i § 87, stk. 1, nr. 1-5.
Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige
retstilstand, og der er med den foreslåede ændring ikke til-
sigtet materielle ændringer.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at
hensigten med bestemmelsen er, at der kan straffes ved
overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i § 92 b er ny.
Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøg-
ninger, anmeldelser, indberetning mv. til myndighederne ef-
ter elforsyningsloven på papir, telefonisk, eller ved person-
ligt fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.
I stk. 1, 1. pkt., får energi-, forsynings- og klimaministeren
en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæs-
sig digital kommunikation inden for Elforsyningsloven, be-
stemmelser fastsat i henhold til loven samt EU-retsakter om
forhold omfattet af loven. Dette betyder, at der ved bekendt-
gørelse kan fastsættes regler om at borgere, og virksomhe-
der har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige
myndighed efter Elforsyningsloven, herunder via bestemte
digitale systemer, som f.eks. via almindelig e-mail ved f.eks.
forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetninger og
at svaret fra myndigheden, sendes digtalt.
Med EU-retsakter forstås f. eks. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om be-
tingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskri-
dende elektricitetsudveksling og forordninger udstedt med
hjemmel heri.
De ansvarlige myndigheder, er de myndigheder, som er til-
lagt kompetencer efter elforsyningsloven. Det er i første om-
gang energi-, forsynings- og klimaministeren og Energi-,
forsynings- og klimaministeriet. Endvidere er det Energisty-
relsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1512 af 15. de-
cember2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har
fået tillagt en række af ministerens kompetencer efter VE-
loven og Elforsyningsloven.
Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklage-
nævnet. Energiklagenævnet hører under Erhvervsministeriet
jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsy-
nings og- klimaministeren fastsætter derfor regler for Ener-
giklagenævnet efter nærmere forhandling med Erhvervsmi-
nisteren. Endvidere omfattes kommunikation til og fra For-
syningstilsynet og Energinet.
Energi-, forsynings og- klimaministeren kan eksempelvis
anvende bestemmelsen til at fastætte regler om pligtmæssig
brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager mv.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog, efter stk.
1, 2. pkt. fritage fra kravet om obligatorisk digital kommuni-
kation, herunder ved selvbetjeningsløsninger. Det kan ske,
hvis der foreligger særlige forhold.
Det bemærkes dog, at en fritagelse fra tilslutning til Digital
Post fra offentlige afsendere adskiller sig fra fritagelse fra en
konkret digital selvbetjeningsløsning. Fritagelse fra Digital
Post giver ikke adgang til en generel fritagelse fra digitale
selvbetjeningsløsninger. Fritagelse fra brug af en digital
selvbetjeningsløsning er en konkret afgørelse i det enkelte
tilfælde.
Hvis den enkelte offentlige myndighed i det konkrete tilfæl-
de vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgere eller virksomheder ikke kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal myndigheden anvise, hvordan
borgere eller virksomheder i stedet skal indgive en ansøg-
ning, anmeldelse mv.
37
Særlige forhold kan eksempelvis være særlige handicap,
manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte bor-
gere, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgere eller
virksomheder ikke kan ansøge digitalt. Der er tale om en
vurdering fra henvendelse til henvendelse, som foretages
uafhængigt af, om borgeren eller virksomheden er tilsluttet
til Digital Post.
Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlems-
staterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte reg-
ler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt van-
skeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten.
I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en
dansk digital signatur, og det vurderes at kravet vil stride
mod EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere
blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske
myndigheder.
Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug
af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløs-
ninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes det, hvornår en digital med-
delelse anses for at være kommet frem.
En digital meddelelse er kommet frem, når den er tilgænge-
lig for myndigheden dvs. når myndigheden har mulighed for
at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er så-
ledes uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndig-
hed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registre-
ret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-
gelig.
En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgæn-
gelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. novem-
ber, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i myn-
digheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tids-
punkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det
kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvornår en
ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. er kommet frem.
Hvorvidt fremkomsten er rettidig må bedømmes efter de
gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister
fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde,
hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en
meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en
tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokke-
slæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for at være
kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-
ger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-
brud hos myndigheden.
En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til
ansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndighe-
dernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister
en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle
sikre, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning eller lig-
nende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, hen-
vises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens regler
herom. Der henvises nærmere til de almindelige bemærknin-
ger i afsnit 2.6. om baggrunden for bestemmelsen.
Til § 3
Det foreslås med stk. 1 i loven, som er erhvervsrettet, træder
i kraft den 1. januar 2019 med henblik på at sikre overens-
stemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig er-
hvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft
den 1. juli eller den 1. januar, jf. dog stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12, 14-17
og § 2, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2019. Be-
stemmelsen i forslagets § 1, nr. 3 ophæver lovens §§ 45 og
46, som er de gældende støtteordninger til elproduktion fra
afbrænding af biomasse, mens bestemmelserne i § 1, nr. 5,
7, 9, 12, 14-17 og § 2, nr. 2-4 ophæver henvisningerne til §§
45 og 46 i VE-loven og lov om elforsyning. Der kan efter
den 1. april 2019 ikke længere lovligt ydes støtte efter denne
bestemmelse, da det vil være i strid med statsstøttereglerne,
jf. nærmere herom i afsnit 1.2. i de almindelige bemærknin-
ger. De nuværende støttemodtagere vil i stedet blive omfat-
tet af støtteordningerne i forslagets § 1, nr. 4 i det omfang de
opfylder betingelserne herfor i støtteordningerne.
Lovforslagets § 1, nr. 4, med undtagelse af den foreslåede §
45 b, kan træde i kraft den 1. januar 2019. Dette skyldes, at
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nu-
værende støtteordning, har tilkendegivet, at der efter den 1.
april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugælden-
de statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtage-
re, som ikke har fuldt afskrevet deres investering. Dette for-
udsætter dog, at der inden den 1. april 2019 er sket en præci-
sering af loven, som fastsætter en præcis frist for, hvor læn-
ge støttemodtagerne kan omfattes af ordningen, jf. nærmere
afsnit 7 i de almindelige bemærkninger
Et enkelt anlæg modtager pristillæg til elektricitet produce-
ret ved afbrænding af biomasse efter § 46, stk. 2 i VE-loven
frem til 1. august 2019, hvorefter kraftværket skal omfattes
38
af støtteordningen til ikke-afskrevne biomasseanlæg i § 45 a
i den resterende støtteperiode.
Det foreslås i stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 45 b, jf. for-
slagets § 1, nr. 4, samt henvisningerne til § 45 b, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6, 8 og 10. Denne del af lovforslaget skal no-
tificeres efter statsstøttereglerne, og kan først sættes i kraft,
når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Disse
bestemmelser vil blive sat kraft, når, og i det omfang, denne
godkendelse foreligger.
Der foreslås med stk. 4 en overgangsordning, som sikrer at
der fortsat kan ske administration af og kontrol med de pris-
tillæg som fremgår af §§ 45 og 46, selvom bestemmelserne
efter lovforslagets § 1, nr. 3 ophæves med virkning fra den
1. april 2019. Der vil imidlertid også efter disse datoer være
behov for at administrere og føre kontrol med udbetaling af
pristillæg for den elproduktion fra afbrænding af biomasse,
som sker indtil bestemmelserne bliver ophævet. Der vil kon-
kret være tale om administration, som sker i medfør af § 50,
stk. 1-3 og stk. 5, § 51, stk. 1, og 2 nr. 1, stk. 5, § 53, stk. 1,
§ 55, § 56, stk. 1-3, § 57 i VE-loven, samt administrative
regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.
Det foreslås herudover med stk. 5, at der til og med den 31.
juli 2019 kan ydes pristillæg til elproduktion fra afbrænding
af biomasse fra anlæg, der den 31. marts 2019 modtager
pristillæg for elproduktion fra afbrænding af biomasse i
medfør af de hidtil gældende regler i § 46 i lov om fremme
af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28.
september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23.
december 2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven
og elforsyningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr.1194 af 28. september 2018, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december
2016 og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 5. I denne lov forstå som følgende:
1) ---
2) Biomasse: Materiale, som defineres som bi-
omasseaffald i medfør af lov om miljøbeskyt-
telse.
1. § 5, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Biomasse: Materiale, som fremgår af bilag
1.«
3-7) ---
Stk. 2 ---
§ 43 b. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Tilskud efter stk. 2 og 3 er betinget af
energi, forsynings- og klimaministerens tilsagn,
inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas
til brug for salg til transport, eller inden der iværk-
sættes egenproduktion af biogas til brug for salg
til transport.
2. I § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, og § 43 d, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den
1. januar 2019, der ikke er udnyttet inden 2 år ef-
ter, at tilsagnet er meddelt, bortfalder.«
Stk. 7. ---
§ 43 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Tilskud efter stk. 2 og 3 er betinget af
energi, forsynings- og klimaministerens tilsagn,
inden der indgås ubetinget aftale om køb af bio-
gas, eller inden der iværksættes egenproduktion af
biogas til procesformål i virksomheden.
40
Stk. 6. ---
§ 43 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilskud efter stk. 2 er betinget af energi,
forsynings- og klimaministerens tilsagn, inden der
indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller in-
den der iværksættes egenproduktion af biogas til
varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43
a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.
Stk. 4. ---
§ 45. Denne bestemmelse omhandler elektricitet
produceret ved afbrænding af biomasse bortset fra
elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 46.
3. §§ 45 og 46 ophæves.
Stk. 2. For elektricitet omfattet af stk. 1 ydes der
et pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om elektri-
citeten fremstilles på anlæg, som alene anvender
biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes
sammen med andre brændsler.
Stk. 3. Ejeren af et elproduktionsanlæg omfattet
af § 57, stk. 3, i lov om elforsyning eller regler
fastsat efter samme lovs § 57, stk. 7, som affattet
ved lov nr. 495 af 9. juni 2004 kan vælge at mod-
tage pristillæg efter disse bestemmelser i 20 år fra
nettilslutningen af anlægget, dog mindst til og
med den 31. december 2018. Tilvalget er binden-
de for 12 måneder ad gangen og kan have virk-
ning fra den 1. juli 2008 eller senere. Hvis et til-
valg ikke fornyes senest ved udløbet af perioden
på 12 måneder, kan der tidligst anmodes om til-
valg med virkning 12 måneder efter udløbet.
Stk. 4. Ved udløb eller ophør af pristillæg efter
stk. 3 ydes der pristillæg efter stk. 2.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om tidsfrister m.v. for tilvalg
og indgivelse af anmodning om tilvalg.
§ 46. Denne bestemmelse omhandler elektricitet,
som fremstilles ved afbrænding af biomasse på el-
værksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og
som har været omfattet af § 57 a i lov om elforsy-
ning, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.
Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i
stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende
anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001.
Støtten ydes på følgende måde:
41
1) Der ydes et pristillæg, som fastsættes således,
at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.
2) Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat
udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg
på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse.
Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse
kan der lægges vægt på de udgifter, som eje-
ren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse
med afbrændingen. Disse pristillæg kan for
anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre
45 mio. kr. om året.
3) Der ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr.
kWh.
Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der
pristillæg efter § 45.
4. Efter § 45 indsættes:
»§ 45 a. For elektricitet produceret på anlæg, der
fra den 1. april 2019 producerer elektricitet ved af-
brænding af biomasse, jf. dog stk. 5, 3. pkt., kan
energi-, forsynings- og klimaministeren yde pris-
tillæg, jf. stk. 2-7. Pristillæg er betinget af energi-,
forsynings- og klimaministerens tilsagn.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn
om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for elektricitet
produceret på anlæg, der er ombygget til at produ-
cere elektricitet fra afbrænding af biomasse. Det er
en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg,
at anlægget er begyndt at levere elektricitet til el-
forsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden
den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pris-
tillæg for elektricitet produceret fra og med den 1.
april 2019, dog højst i en periode frem til 15 år fra
det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentli-
ge investeringer er ombygget til afbrænding af
biomasse og er begyndt at levere elektricitet fra
afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf.
dog stk. 4.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn
om et pristillæg på 15 øre pr. kWh. for elektricitet
produceret på anlæg, der er etableret som biomas-
seanlæg eller multibrændselsanlæg. Det er en be-
tingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at
anlægget er begyndt at levere elektricitet fra af-
42
brænding af biomasse til elforsyningsnettet inden
den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pris-
tillæg for elektricitet produceret fra og med den 1.
april 2019, dog højst i en periode frem til 20 år fra
det tidspunkt hvor anlægget ved direkte, væsentli-
ge investeringer er etableret og er begyndt at leve-
re elektricitet fra afbrænding af biomasse til elfor-
syningsnettet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Ved reinvesteringer kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til og med den 31.
marts 2019 meddele tilsagn om at forlænge de
støtteperioder, som er nævnt i stk. 2 og 3. Forlæn-
gelsen af støtteperioden sker i hele måneder og
fastlægges i overensstemmelse med formlen for
beregning i bilag 2 som halvdelen af den ikke
afskrevne del af samtlige reinvesteringer gennem-
ført inden den 1. januar 2019 af relevans for bio-
energianvendelsen, divideret med støtten i en nor-
malmåned. Normalmåneden defineres som gen-
nemsnittet af den månedlige støtteberettigede el-
produktion i årene 2017 og 2018, ganget med støt-
tesatsen på 0,15 kroner pr. kWh. Værdien af hver
reinvestering efter afskrivning beregnes ved en li-
neær afskrivning over 10 år. Forlængelsen af støt-
teperioden kan ikke føre til, at den samlede støtte-
periode udstrækkes længere end til og med den
31. marts 2023. Endvidere kan alene investerin-
ger, som enten forlænger levetiden for anlægget,
øger kapaciteten af anlægget eller har betydet, at
anlægget kan producere elektricitet fra afbrænding
af yderligere typer biomassebrændsler, indgå i
fastlæggelsen af forlængelsen af støtteperioden.
Stk. 5. Der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, uan-
set om elektriciteten fremstilles på anlæg, som ale-
ne anvender biomasse, eller på anlæg, hvor bio-
masse anvendes sammen med andre brændsler.
Der ydes kun pristillæg for den andel af elektrici-
teten, som er produceret ved afbrænding af bio-
masse. Der ydes dog ikke pristillæg efter stk. 2 og
3 til elektricitet produceret på anlæg, der helt eller
delvist anvendes til afbrænding af forbrændings-
egnet affald.
Stk. 6. Tilsagn efter stk. 2-4 er betinget af, at
energi-, forsynings- og klimaministeren har mod-
taget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest
den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert
enkelt anlæg. Energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan dog beslutte, at der meddeles tilsagn,
43
uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget
efter den 17. februar 2019.
Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2
og 3 om, at anlægget inden den 1. april 2019 skal
være begyndt at levere elektricitet til elforsynings-
nettet fra afbrænding af biomasse. Dispensationen
kan ydes frem til den 1. januar 2020. Ansøgning
om dispensation skal indgives samtidigt med an-
søgning om tilsagn om pristillæg, jf. stk. 2 og 3.
Dispensationen er betinget af, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren har modtaget en fyl-
destgørende ansøgning om dispensation senest
den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert
enkelt anlæg.
Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren
udsteder regler om krav til installation, kontrol og
aflæsning af teknisk måleudstyr.
§ 45 b. For elektricitet, der er produceret på an-
læg, der producerer elektricitet ved afbrænding af
biomasse, og som ikke er berettiget til pristillæg
efter § 45 a, kan energi-, forsynings- og klimami-
nisteren yde et pristillæg pr. kWh, som svarer til
meromkostningen ved at anvende biomasse til el-
produktion i forhold til en sammenlignelig fossil
reference, jf. regler udstedt i medfør af stk. 3. Pris-
tillægget kan ikke overstige et loft på 11 øre pr.
kWh, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Det er en betingelse for
at modtage pristillægget, at anlægget er begyndt at
levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbræn-
ding af biomasse inden den 1. april 2019.
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 er betinget af ener-
gi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn. Der
kan meddeles tilsagn for op til 4 år. Der kan efter
ansøgning meddeles tilsagn for en yderligere peri-
ode på op til 4 år. Der kan alene ydes tilsagn om
støtte i op til 10 år fra bestemmelsens ikrafttræ-
den.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
udsteder regler om, hvordan pristillægget i stk. 1
fastlægges. Energi-, forsynings- og klimaministe-
ren kan endvidere udstede regler, der ændrer det
loft for pristillæg, der er fastsat i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren
udsteder regler om krav til installation, kontrol og
aflæsning af teknisk måleudstyr.«
44
§ 47. Denne bestemmelse omhandler elektricitet
produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller
2) andre vedvarende energikilder bortset fra bio-
gas og biomasse, jf. §§ 43 a og 44-46.
5. I § 47, stk. 1, nr. 2, ændres »44-46« til:
»44-45 a«.
6. § 47, stk.1, nr. 2, affattes således:
»2) andre vedvarende energikilder bortset fra bio-
gas og biomasse, jf. §§ 43 a, 44-45 b.«
Stk. 2-12. ---
§ 50. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45-47
for elektricitet fremstillet ved afbrænding af af-
fald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre
ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-47, hvis der ydes
støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme
af vedvarende energi i virksomheders produkti-
onsprocesser. 2. pkt. gælder dog ikke pristillæg ef-
ter §§ 43 a og 45, når elektriciteten er produceret
af et kraftvarmeværk, som ydes støtte efter § 3,
stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedva-
rende energi i virksomheders produktionsproces-
ser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der
udnytter biogas som vedvarende energikilde, og
som får støtte i medfør af § 3, stk. 3, i lov om til-
skud til fremme af vedvarende energi i virksomhe-
ders produktionsprocesser, kan modtage hel eller
delvis støtte efter § 43 c.
7. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »44-47« til: »45
a og 47«.
8. § 50, stk. 3,1. pkt., affattes således:
»Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a, 45 b og
47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af af-
fald.«
9. I § 50, stk. 3, 3. pkt., ændres »§§ 43 a og 45«
til: »§ 43 a«.
10. § 50, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43 a
og 45 b, når elektricitet er produceret af et kraft-
varmeværk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4,
i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser.«
Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i
lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som
nævnt i § 43 a, stk. 3, og § 45. Der kan tillige ydes
pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for
elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.
11. I § 50, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt., ændres »§
45« til:»§§ 45 og 45 a«.
12. § 50, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58
i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet
som nævnt i § 43 a, stk. 3, og § 45 a. Der kan tilli-
ge ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning
for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i §
45 a.«
Stk. 5. ---
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, hvordan produktionsom-
kostninger for energiproduktion til elektricitet fra
anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47 skal
opgøres.
13. I § 50, stk. 6, ændres »§§ 43 a-43 d, 44, 45
og 47« til: »§§ 43 a-43 d, 44, 45, 45 a og 47«.
14. § 50, stk. 6, affattes således:
45
»Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, hvordan produktionsom-
kostninger for energiproduktion til elektricitet fra
anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 a og 47 skal
opgøres.«
Stk. 7. ---
§ 51. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektri-
citet produceret fra anlæg omfattet af §§ 37, 40 og
46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte
samlede beløb for pristillæg og markedspris, be-
regner Energinet et negativt pristillæg. Det negati-
ve pristillæg for elektricitet produceret på anlæg
omfattet af §§ 40 og 46 kan ikke overstige størrel-
sen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden op-
gørelsestidspunktet. Det negative pristillæg mod-
regnes i udbetalinger af pristillæg.
15. I § 51, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 37, 40 og
46« til: »§§ 37 og 40«.
16. I § 51, stk. 5, 2. pkt. ændres »§§ 40 og 46«
til: »§ 40«.
§ 52. Energinet skal sælge elproduktion fra vind-
møller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-el-
produktionsanlæg omfattet af § 43 a, stk. 2 og 7, §
44, stk. 2, § 45, stk. 3 og § 47 på Nordpool og ud-
betale salgssummen til anlægsejeren. Energinet
skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 4, 2. pkt., i
lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrø-
rende ubalancer for elproduktionen.
17. I § 52, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 45, stk. 3,«.
Stk. 2-6. ---
§ 57. ---
Stk. 2. Afgørelser, som er truffet af kollektive el-
forsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat
efter stk. 1, kan påklages til energi-, forsynings-
og klimaministeren, medmindre andet følger af
regler fastsat i medfør af § 61 eller § 68. stk. 1, nr.
1.
18. I § 57, stk. 2, ændres »§ 68. stk. 1, nr. 1« til:
»§ 68, nr. 1«.
19. Efter § 58 a indsættes:
Ȥ 58 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan udstede regler om, at kommunikation om for-
hold, som er omfattet af denne lov, af bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Mi-
nisteren kan herunder udstede regler om anvendel-
se af et bestemt digitalt system og om fritagelse
46
for obligatorisk anvendelse for visse personer og
virksomheder.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for myndig-
heden.«
§ 72. ---
1-4) ---
5) etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25
og 29 uden tilladelse,
20. To steder i § 72, nr. 5, ændres »og« til: »el-
ler«.
6) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilla-
delse efter de i nr. 2, 4 og 5 nævnte bestem-
melser,
21. I § 72, nr. 6, ændres »og« til: »eller«.
7-9) ---
22. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
23. Som bilag 2 indsættes bilag 2 til denne lov.
§ 2
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1009 af 27. juni 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
466 af 18. maj 2011 og § 1 i lov nr. 704 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmin-
dre omkostningerne er finansieret af statsmidler,
jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a,
betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige
omkostninger ved at gennemføre følgende offent-
lige forpligtelser:
1) Energi-, forsynings- og klimaministerens om-
kostninger til ydelser efter bestemmelserne i
§§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk.
2-6, og §§ 45, 46og 49 i lov om fremme af
vedvarende energi.
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 45, 46og 49«
til: »§§ 45, 45 a, 46 og 49«.
2. § 8, stk. 1 nr. 1, affattes således:
»1) Energi-, forsynings- og klimaministerens om-
kostninger til ydelser efter bestemmelserne i
§§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 a, stk.
2-6, og §§ 45 a og 49 i lov om fremme af ved-
varende energi.«
§ 8 a. Energi-, forsynings-, og klimaministeren
kan fastsætte regler om, at elforbrugerne, der helt
eller delvist selv producerer den elektricitet, de
selv forbruger, under nærmere angivne betingelser
kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58
3. I § 8 a, stk. 1, 1.pkt., ændres »og 44-47« til:
»44, 45 a, 47«.
47
og 58 n i denne lov og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a
og 44-47, 49 og 50 i lov om fremme af vedvaren-
de energi i forhold til det elforbrug, som aftages
gennem det kollektive elforsyningsnet
Stk. 2. ---
§ 27 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Såfremt en brugers faktiske elproduktion,
elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer
til det, som er meddelt efter Europa-Kommissio-
nens forordning om fastsættelse af retningslinjer
for drift af elektricitetstransmissionssystemer, kan
Energinet kræve, at der ydes rimelig betaling for
de ubalancer, det påfører systemet. Energinet af-
holder dog omkostninger for ubalancer som nævnt
i 1. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet
af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende
energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet
af § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, § 45, stk. 3, og §
47 i lov om fremme af vedvarende energi.
4. I § 27 c, stk. 4, 2. pkt., udgår»§ 45, stk. 3,«.
Stk. 5 -7. ---
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der
1) driver produktions-, net- og transmissionsvirk-
somhed efter §§ 10 og 19 uden bevilling,
5. To steder i § 87, stk. 1, nr. 1, to steder i § 87,
stk. 1, nr. 2, og i § 87, stk. 1, nr. 3, § 87, stk. 1, nr.
4, og § 87, stk. 1, nr. 5, ændres »og« til: »eller«.
2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11,
12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,
3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilla-
delse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmel-
ser,
4) undlader at foretage underretning som angivet
i § 19 d, stk. 3, og § 35,
5) undlader at afgive erklæring, foretage registre-
ring, indberetning eller afhændelse som angi-
vet i §§ 37 og 37 a,
6– 9) ---
Stk. 2. ---
6. Efter § 92 a indsættes:
Ȥ 92 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan udstede regler om, at kommunikation om for-
hold, som er omfattet af denne lov, af bestemmel-
ser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Mi-
48
nisteren kan herunder udstede regler om anvendel-
se af et bestemt digitalt system og om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse personer og
virksomheder.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for myndig-
heden.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019,
jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12 og 14-17, og § 2, nr.
2, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 45 b i
lov om fremme af vedvarende energi, som indsat
ved denne lovs § 1, nr. 4, og af denne lovs § 1, nr.
6, 8 og 10.
Stk. 4. For pristillæg ydet efter §§ 45 og 46, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december
2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, finder
de hidtil gældende regler om administration, her-
under kontrol, af pristillæg ydet efter §§ 45 og 46,
fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Der kan til og med den 31. juli 2019 ydes
pristillæg til elproduktion fra afbrænding af bio-
masse fra anlæg, der den 31. marts 2019 modtager
pristillæg for elproduktion fra afbrænding af bio-
masse i medfør af § 46 i lov om fremme af vedva-
rende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28.
september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705
af 23. december 2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23.
maj 2018.
49