Høringsnotat, høringssvar, lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Fremsat den 24. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler som
supplerer EURES-forordningen)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 118, stk. 1, affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten
50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfat‐
tet af § 2, nr. 1, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf.
dog stk. 2, og §§ 122 a og 122 b,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter §
81 a,
4) udgifter til mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2,
5) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost
og logi efter kapitel 8 a og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes
uden løntilskud.«
2. I § 118, stk. 2, udgår », for personer omfattet af § 2, nr.
1«.
3. § 118, stk. 3-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. I § 118, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, der bliver stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-3, 12 og 13,« til: »§ 2, nr. 1,«
og i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. stk.
7,« til: »jf. stk. 4,«.
5. § 118 ophæves.
6. § 118 a, stk. 1, affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten
50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfat‐
tet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller
3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, når ud‐
giften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter §
81 a, og
4) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes
uden løntilskud.«
7. I § 118 a, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 4-7« til: »§ 2, nr. 5«.
8. I § 118 a, stk. 3, 1. pkt. ændres »§ 2, nr. 4 og 5,« til: »§ 2,
nr. 5,«, og »og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som
modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpo‐
litik eller deltager i 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73
b,« udgår.
9. I § 118 a, stk. 4, ændres »bruttoledige helårspersoner om‐
fattet af § 2, nr. 4, 5 og 7,« til: »helårspersoner omfattet af §
2, nr. 5,«.
10. § 118 a ophæves.
11. I § 120, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2,
og § 119, stk.1, nr. 2,« til: »bortset fra undervisningsmate‐
rialer,«.
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/05459
BE007767
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 76 Bilag 1
Offentligt
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret senest ved lov nr. 707 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
1. § 100, stk. 2, ophæves.
§ 3
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 705 af 8. juni 2017 og
senest ved § 10 i lov nr. 699 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ud‐
viklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg,
integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourcefor‐
løbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobaf‐
klaringsforløb, revalidering og førtidspension,
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-,
integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere,
personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb,
revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset
fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpenge‐
modtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12,
stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og
førtidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse
med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte, bortset fra mentorstøtte til dagpenge‐
modtagere, og jobrotationsydelse,
e) danskundervisning og aktivering efter integrations‐
loven og lov om danskuddannelse til voksne ud‐
lændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og til‐
skud til uledsagede mindreårige flygtninge efter in‐
tegrationslovens kapitel 9, og
f) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.«
2. § 14, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ud‐
viklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg,
integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourcefor‐
løbsydelse som led i et ressourceforløb eller jobaf‐
klaringsforløb, revalidering og førtidspension,
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-,
integrationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere,
personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb,
revalidender og sygedagpengemodtagere, bortset
fra driftsudgifter til aktivering af sygedagpenge‐
modtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. § 12,
stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og
førtidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse
med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte og jobrotationsydelse,
e) danskundervisning og aktivering efter integrations‐
loven og lov om danskuddannelse til voksne ud‐
lændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og til‐
skud til uledsagede mindreårige flygtninge efter in‐
tegrationslovens kapitel 9, og
f) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.«
3. I § 23 a, stk. 3, udgår »samt kommunernes nettoudgifter
til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodt‐
gørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob«.
§ 4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 18 indsættes i kapitel 2:
»§ 18 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-
netværket.
Stk. 2. Afgørelser truffet efter de regler, der er fastsat med
hjemmel i stk. 1, kan ikke indbringes for anden administra‐
tiv myndighed.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 10, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1.
juli 2019.
§ 6
Stk. 1. For personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 7, 10, 12 og
13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1342 af 21. november 2016, der i 2018 eller tidli‐
gere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor
udgifterne er refusionsberettigende efter de gældende refusi‐
onsregler i lovens §§ 118 og 118 a, eller § 100, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21.
marts 2017, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommu‐
nen berigtige og hjemtage refusion i 2019 eller senere, hvis
der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.
Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1 og 5, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342
af 21. november 2016, der frem til 1. juli 2019 har deltaget i
tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsbe‐
rettigende efter de gældende refusionsregler i lovens §§ 118
og 118 a, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen
efter 1. juli 2019 berigtige og hjemtage refusion, hvis der er
råderum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte indenfor et rådig‐
hedsbeløb
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Driftsudgifter til aktivering der ikke er refusionsberettigende og dermed ikke skal medregnes i rådighedsbelø‐
bet
2.1.1.2. Refusion af en kommunes udgifter til mentorstøtte
2.1.1.3. Opgørelse af rådighedsbeløbet
2.1.1.4. Offentliggørelse af de to driftslofter
2.1.2. Den indgåede aftale
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1. Afskaffelse pr. 1. januar 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til kon‐
tant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrati‐
onsprogrammet, ledige selvforsørgende, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere
2.1.3.2. Afskaffelse pr. 1. juli 2019 af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til dagpen‐
ge- og sygedagpengemodtagere
2.2. Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES-forordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
3.2. Udvidelsen af budgetgarantien ved afskaffelsen af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta‐
gere
3.3. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalificering
3.4. Mere virksomhedsrettet aktivering
3.5. Administrative udgifter som følge af mere virksomhedsrettet aktivering
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået ”Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer”. Som element i aftalen indgår en for‐
enkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsat‐
sen.
Det fremgår af aftalen, at med refusionsreformen fra 2015
er refusionsreglerne på ydelser ensrettet, og der er lavet en
aftrapning over tid. Dermed tilskyndes kommunerne til at
arbejde målrettet for at få de ledige hurtigst muligt i job. Det
reducerer behovet for en differentieret statslig refusion af
kommunernes driftsudgifter til aktivering.
Staten refunderer i dag op til 50 pct. af kommunernes ud‐
gifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og
mentorforløb under et driftsloft. Refusionen varierer på
tværs af målgrupper og afhængigt af, hvornår i ledighedsfor‐
løbet det aktive tilbud gives. Der ydes ikke statslig refusion
af kommunernes udgifter forbundet med de virksomhedsret‐
tede tilbud.
Det fremgår videre af aftalen, at aftaleparterne er enige
om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomiske
styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detalje‐
rede styring gennem statslig driftsrefusion og driftslofter er‐
stattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaf‐
fes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommu‐
nerne. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via bud‐
getgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen.
Forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter til aktive‐
ring for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelses‐
hjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og
revalidender.
Den forenklede styringsmodel vil skabe mere ensartede
regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give kommu‐
3
nerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen
efter den enkelte borgers behov. Dermed understøttes inten‐
tionerne i refusionsreformen på ydelser.
Det fremgår endelig af aftalen, at kommunerne fortsat skal
leve op til gældende krav til aktiverings- og beskæftigelses‐
indsatsen. Budgetforbedringen opnås gennem ændret kom‐
munal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen. Ini‐
tiativet bidrager med ca. 870 mio. kr. fra 2019 til finansie‐
ringen af aftalen.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindel‐
se med driftsudgifter til aktivering af dagpengemodtagere er
forligsbelagte som følge af Forlig om reform af beskæftigel‐
sesindsatsen af 18. juni 2014, indgået af den daværende re‐
gering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindel‐
se med driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodta‐
gere er forligsbelagte som følge af Forlig om reform af sy‐
gedagpengesystemet af 18. december 2013, indgået af den
daværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Fol‐
keparti og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del
af forligskredsen om ”Aftale om erhvervs- og iværksætteri‐
nitiativer” og har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig aftalen.
Forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigel‐
sesindsatsen i forhold til dagpenge- og sygedagpengemodta‐
gere træder derfor først i kraft den 1. juli 2019, hvor der har
været afholdt folketingsvalg.
Adgangssystem for andre aktører som følge af implemen‐
tering af EURES-forordningen
EURES (European Employment Service) er et samar‐
bejdsnetværk, der blev etableret i 1994 og har til formål at
lette den frie bevægelighed for arbejdstagere inden for EU᾽s
28 lande samt Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge.
EU-Kommissionen igangsatte med afgørelsen ’Commissi‐
on Implementing Decision’ fra 2012 og de efterfølgende ret‐
ningslinjer (’EURES Charteret’) fra 2013 en reformproces
for at reetablere netværket. EU-Kommissionen ønskede
yderligere at formalisere og konsolidere det nye EURES
med en egentlig EURES-forordning, som blev fremlagt i ja‐
nuar 2014. Forordningen trådte i kraft i maj 2016.
Det fremgår af forordningen, at der skal være etableret et
adgangssystem til optagelse af andre aktører i EURES-net‐
værket i medlemsstaterne. Forordningen indeholder en ræk‐
ke minimumskriterier til adgangssystemet, som det er op til
de enkelte medlemsstater at sikre udmøntes i et konkret, na‐
tionalt adgangssystem. Nærværende forslag til lovændring
har derfor til formål at bemyndige ministeren til at fastsætte
nærmere regler for udmøntningen af et adgangssystem i
Danmark.
2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag udmønter:
– Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelses‐
indsatsen fra ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitia‐
tiver”.
– Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ad‐
gangssystem for andre aktører som følge af implemente‐
ring af EURES-forordningen.
2.1. Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved
aktivering og udgifter til mentorstøtte indenfor et
rådighedsbeløb
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved
aktivering m.v. af dagpengemodtagere, kontant- og uddan‐
nelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, samt selvforsør‐
gende, som ikke er i beskæftigelse, indenfor et rådighedsbe‐
løb. Efter gældende § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpoli‐
tik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, refunde‐
rer staten desuden 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i
forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter denne lovs § 12
inden for rådighedsbeløbet i § 118 i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
Tilsvarende refunderer staten 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter ved aktivering m.v. af revalidender, sygedag‐
pengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere
end 8 uger regnet fra første fraværsdag, og ledighedsydel‐
sesmodtagere indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 118 a i lov
om en aktivbeskæftigelsesindsats.
En kommune kan maksimalt få 50 pct. refusion af rådig‐
hedsbeløbet, hvis kommunen mindst har afholdt udgifter,
der svarer til rådighedsbeløbet. Er kommunes udgifterne
derimod mindre end rådighedsbeløbet, kan kommunen få re‐
fusion af 50 pct. af udgifterne. Rådighedsbeløbet opgøres
som antallet af fuldtidsledige ganget med driftsloftet. Drifts‐
loftet er et beløb, der udmeldes af Beskæftigelsesministeriet
én gang årligt, som kommunerne kan bruge til at udregne
deres rådighedsbeløb. Der findes to forskellige driftslofter,
et ledighedsrelateret driftsloft for personer omfattet af lo‐
vens § 118 og et driftsloft for øvrige målgrupper, som er
omfattet af lovens § 118 a.
Refusionsberettigende driftsudgifter til aktivering m.v.
omfatter udgifter til følgende aktiviteter, tilbud og tillægs‐
ydelser efter §§ 118 og 118 a i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, der kan bestå af:
– Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes ge‐
nerelt og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse
på arbejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
– Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik
4
under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1,
nr. 2.
– 6 ugers jobrettet uddannelse inklusiv deltagerbetaling
samt kost og logi efter lovens kapitel 8 a eller § 73 b for
dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 med
henblik på at understøtte at personen kan få og deltage i
et tilbud.
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a mellem en virksomhed og et jobcenter om
rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor
virksomheden inden for rammerne af aftalen kan få til‐
skud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og op‐
kvalificeringsforløb, mentor og administration.
– Godtgørelse efter § 83 til kontanthjælps-, uddannelses‐
hjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, og som deltager i
tilbud efter lovens kapitel 10 og 11, hvor der efter job‐
centrets vurdering kan udbetales op til 1.000 kr. om må‐
neden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter
ved at deltage i tilbud.
– Opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse af dag‐
penge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af in‐
tegrationsprogrammet, samt revalidender og sygedag‐
pengemodtagere, der ansættes uden løntilskud, når op‐
kvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som
arbejdsgiveren forudsættes at give.
Refusionsberettigende driftsudgifter efter § 100, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik omfatter udgifter til uddannelses‐
aktiviteter efter lovens § 12. De nærmere regler om uddan‐
nelsesaktiviteter, der er omfattet, er med hjemmel i § 12,
fastsat i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om
uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i
særlige tilfælde. Efter bekendtgørelsen omfatter det uddan‐
nelsesaktiviteter, hvor kontanthjælps-, uddannelseshjælps-
og integrationsydelsesmodtagere med kommunens godken‐
delse deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer om
ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som
støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og
som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge
på dimittendvilkår efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2.1.1.1. Driftsudgifter der ikke er refusionsberettigende og
dermed ikke skal medregnes i rådighedsbeløbet
Der er en række undtagelser til ovenstående oplistning af
refusionsberettigende udgifter, der således ikke medregnes i
rådighedsbeløbet. Det drejer sig om følgende udgifter til:
– Tilbud efter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, til dagpengemodtagere, hvor kommunerne
har mulighed for en højere refusion via den regionale
uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.
– Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes gene‐
relt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på
arbejdsmarkedet, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1, til jobpara‐
te kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate eller åbenlyst
uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, i de første 9
måneder på kontant- og uddannelseshjælp eller integrati‐
onsydelse efter henvendelse til kommunen om hjælp,
dog er udgifter til læse-, skrive- og regnekurser refusi‐
onsberettigende.
– Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte pro‐
jekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under ud‐
dannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejled‐
nings- og afklaringsforløb, jf. lovens § 32, stk.1, nr. 2, til
dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere,
åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtage‐
re og jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate integra‐
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrati‐
onsprogrammet.
Det bemærkes, at statens refusion af 50 pct. af en kommu‐
nes driftsudgifter ved aktivering af førtidspensionister, an‐
satte i fleksjob, som ikke modtager ledighedsydelse, nyud‐
dannede handicappede i løntilskud, unge under 18 år som
har behov for en beskæftigelsesfremmende indsats og res‐
sourceforløbsydelsesmodtagere, som deltager i ressourcefor‐
løb eller jobafklaringsforløb samt udgifter til mentorstøtte til
personer i ressource- og jobafklaringsforløb, ikke er omfat‐
tet af et rådighedsbeløb efter gældende regler, og ikke er
omfattet af forslaget om afskaffelse af refusion.
2.1.1.2. Refusion af en kommunes udgifter til mentorstøtte
Som hovedregel refunderes en kommunes udgifter til
mentorstøtte også med 50 pct. indenfor et rådighedsbeløb,
jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder
udgifter til mentorstøtte til:
– Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetspara‐
te integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, nyuddannede handicappede i
løntilskud, unge under 18 år med behov for beskæftigel‐
sesindsats, selvforsørgende der ikke er i beskæftigelse
og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovens § 118, stk. 5.
– Revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensioni‐
ster og fleksjobvisiterede, jf. lovens § 118 a, stk. 2.
– Udskrivningsmentorer i henhold til lovens § 31 b, stk. 2,
til alle målgrupper, der er omfattet af lovens § 2, og som
udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til
et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for ud‐
skrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt,
jf. lovens § 118, stk. 5.
Udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes efter kapitel 9 b
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter løn til fri‐
køb af mentorer på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitu‐
tion, honorar til en ekstern konsulent og tilskud til køb af
uddannelse for mentoren. Det omfatter dermed ikke udgifter
5
forbundet med at levere mentorydelsen som fx transportud‐
gifter for kommunalt ansatte, der er mentorer, eller løn
under mentorers sygdom.
Udgifter til mentorstøtte, der vedrører beskæftigede eller
dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og
jobparate integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet
af integrationsprogrammet, er ikke refusionsberettigende,
bortset fra udskrivningsmentorer som beskrevet ovenfor.
Det bemærkes, at refusion af en kommunes udgifter til
mentorstøtte til personer på ressourceforløbsydelse, som
deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, ydes
med 50 pct. udenfor et rådighedsbeløb, jf. § 120, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og er dermed ikke omfat‐
tet af forslaget om afskaffelse af refusion.
2.1.1.3. Opgørelse af rådighedsbeløbet
Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er
omfattet, ganget med driftsloftet. Et driftsloft er et kronebe‐
løb pr. person i målgruppen, som fastsættes på årets finans‐
lov. Der er to driftslofter, dels et ledighedsrelateret driftsloft
på 11.414 kr. pr. helårsperson for 2018 og et driftsloft for
øvrige målgrupper på 10.139 kr. pr. helårsperson for 2018.
Det ledighedsrelaterede driftsloft gælder for dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og integrati‐
onsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations‐
programmet. Det fremgår af § 118, stk. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Udgifter til aktivering af selvforsørgende, som ikke er i
beskæftigelse, indgår i de udgifter, der kan refunderes af rå‐
dighedsbeløbet. Da der ikke er officiel statistik over antallet
af selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse, indgår de
ikke i persongruppen til beregningen af rådighedsbeløbet.
Det vil sige, at en kommune kan få refusion af udgifter til
aktivering af selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse,
indenfor rådighedsbeløbet, selvom de ikke indgår i persong‐
ruppen, som kommunerne skal lægge til grund for beregnin‐
gen af rådighedsbeløbet.
Ved opgørelsen af rådighedsbeløbet, fratrækkes antallet af
fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, der deltager i tilbud
efter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, da disse tilbud finansieres af henholdsvis den regionale
uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.
Driftsloftet for øvrige målgrupper gælder for revalidender,
sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, jf.
§ 118 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For begge driftslofter gælder, at persongrupperne omfatter
alle de nævnte ydelsesmodtagere, også når de deltager i til‐
bud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i loven.
Det er således både ydelsesmodtagere, der deltager i tilbud
og ikke deltager i tilbud (passive).
2.1.1.4. Offentliggørelse af de to driftslofter
Med henblik på bedst muligt at understøtte kommunernes
budgetlægningsproces, der skal være afsluttet den 15. okto‐
ber, offentliggør beskæftigelsesministeren senest den 1. juli
de to foreløbige driftslofter for det kommende år. De fore‐
løbige driftslofter fremgår også af forslag til finanslov. De
endelige driftslofter offentliggøres af beskæftigelsesministe‐
ren efter vedtagelsen af det kommende års finanslov inden
finansårets start.
Fra 2015 har Beskæftigelsesministeriet offentliggjort en
opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som
kommunerne skal lægge til grund for beregningen af rådig‐
hedsbeløbet, jf. §§ 118, stk. 7, og 118 a, stk. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det er antal fuldtidspersoner, jf.
Jobindsats.dk. Dog er antallet af fuldtidsaktiverede dagpen‐
gemodtagere, hvis tilbud efter lovens §§ 33 a og 33 b finan‐
sieres af den regionale uddannelsespulje og pulje til uddan‐
nelsesløft, et særudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Offentliggørelsen sker på Styrelsen for Ar‐
bejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside hver måned.
2.1.2. Den indgåede aftale
Det fremgår af ”Aftalen om erhvervs- og iværksætterini‐
tiativer”, at refusionsreformen fra 2015, der ensrettede refu‐
sionsreglerne på ydelser, tilskynder kommunerne til at arbej‐
de målrettet for at få de ledige hurtigst muligt i job. Det re‐
ducerer behovet for en differentieret statslig refusion af
kommunernes driftsudgifter til aktivering.
Aftaleparterne er derfor enige om at foretage en væsentlig
forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesind‐
satsen. Den nuværende detaljerede styring gennem statslig
driftsrefusion og driftslofter afskaffes, og finansieringsan‐
svaret overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne
kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres
udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte
kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af
dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse
(personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet),
sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender, og vil også
omfatte kommunernes udgifter til mentorstøtte (bortset fra
udgifter til mentorstøtte til personer i ressource- og jobafkla‐
ringsforløb).
Det fremgår endelig af aftalen, at kommunerne fortsat skal
leve op til gældende krav til aktiverings- og beskæftigelses‐
indsatsen. Budgetforbedringen opnås gennem ændret kom‐
munal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen.
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigel‐
sesindsatsen vil blive implementeret i overensstemmelse
med ”Aftale om erhvervs- og vækstinitiativer”. Forslaget
påvirker ikke borgernes ret og pligt til aktivering og mentor‐
støtte, men er et spørgsmål om finansiering mellem stat og
kommune. Der er således ingen ændringer i, hvilke tilbud
6
m.v. borgerne kan modtage efter lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
2.1.3.1. Afskaffelse pr. 1. januar 2019 af refusion af
driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende,
revalidender og ledighedsydelsesmodtagere
Det foreslås at afskaffe statsrefusion og dermed også
driftsloft over refusion af kommunernes driftsudgifter ved
aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af inte‐
grationsprogrammet, ledige selvforsørgende, revalidender,
og ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. januar 2019. Det sker
ved, at disse målgrupper udgår af §§ 118 og 118 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at det fra den 1.
januar 2019 kun er dagpenge- og sygedagpengemodtagere,
der er omfattet af lovens §§ 118 og 118 a.
Som konsekvens heraf foreslås det tillige at afskaffe stats‐
refusion og dermed også driftsloft over refusion af kommu‐
nernes udgifter til uddannelsesaktiviteter til kontant- og ud‐
dannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodta‐
gere efter § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det sker ved, at
§ 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik ophæves.
Det foreslås videre, at der pr. 1. januar 2019 også afskaf‐
fes refusion og driftsloft over refusion af kommunernes ud‐
gifter til mentorstøtte til aktivitetsparate kontanthjælpsmod‐
tagere, aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, revalidender,
førtidspensionister, ansatte i fleksjob, ledighedsydelsesmod‐
tagere, nyuddannede handicappede i løntilskud, unge under
18 år med behov for beskæftigelsesindsats, selvforsørgende
der ikke er i beskæftigelse og uddannelseshjælpsmodtagere.
Afskaffelsen af refusion gælder også for udgifter til udskriv‐
ningsmentorer, som kan gives til alle, der er omfattet af lo‐
vens målgrupper, og som udskrives fra psykiatrisk indlæg‐
gelse, og som har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3
måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst
6 måneder i alt. Kommunerne kan dog fortsat få refusion af
udgifter til mentorstøtte til sygedagpengemodtagere og til
udskrivningsmentorer til dagpengemodtagere frem til 1. juli
2019.
Afskaffelsen af refusion af udgifter til mentorstøtte sker
ved, at disse målgrupper udgår af §§ 118 og 118 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at kommunerne i stedet kompenseres under
ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelses‐
indsatsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 1-3.
2.1.3.2. Afskaffelse pr. 1. juli 2019 af refusion af
driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte til
dagpenge- og sygedagpengemodtagere
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5 og 10, og § 5, stk.
2, at afskaffe statsrefusion og dermed også driftsloft over re‐
fusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering og ud‐
gifter til mentorstøtte til dagpenge- og sygedagpengemodta‐
gere pr. 1. juli 2019. Det sker ved, at §§ 118 og 118 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves. Der henvises
til bemærkningerne til § 5, stk. 2, for en beskrivelse af bag‐
grunden for den forskudte ikrafttræden.
Det betyder, at fra den 1. januar til og med den 30. juni
2019 gælder § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fortsat for dagpengemodtagere. Tilsvarende gælder lovens §
118 a fra den 1. januar til og med 30. juni 2019 fortsat for
sygedagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forven‐
tes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Refusionsberettigende udgifter omfatter i perioden 1. ja‐
nuar 2019 til og med 30. juni 2019 udgifter til følgende akti‐
viteter, tilbud og tillægsydelser efter lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, der kan bestå af:
– Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes ge‐
nerelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigel‐
se på arbejdsmarkedet, jf. § 32, stk. 1, nr. 1.
– Øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik
under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1,
nr. 2.
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 med
henblik på at understøtte at personen kan få og deltage i
et tilbud.
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a mellem en virksomhed og et jobcenter om
rekrutteringsforløb for ledige i virksomhedspraktik, hvor
virksomheden inden for rammerne af aftalen kan få til‐
skud til faktisk afholdte udgifter til vejlednings- og op‐
kvalificeringsforløb, mentor og administration.
– 6 ugers jobrettet uddannelse inklusiv deltagerbetaling
samt kost og logi efter lovens kapitel 8 a for dagpenge‐
modtagere.
– Opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse af dag‐
penge- og sygedagpengemodtagere, der ansættes uden
løntilskud, når opkvalificeringen ligger ud over den op‐
kvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Der er fortsat undtagelser til ovenstående refusionsberetti‐
gende udgifter, idet der for dagpengemodtagere ikke kan
medregnes henholdsvis udgifter til tilbud, der gives efter lo‐
vens §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, idet disse aktiviteter finansieres af den regionale ud‐
dannelsespulje og puljen til uddannelsesløft, og udgifter til
øvrige uddannelser og kurser, særligt tilrettelagte projekter
og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelses‐
7
forløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afkla‐
ringsforløb, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Der er fortsat ikke refusion af udgifter til mentorstøtte til
dagpengemodtagere, bortset fra udgifter til udskrivnings‐
mentorer. Der vil fortsat være refusion af udgifter til ment‐
orstøtte til sygedagpengemodtagere, herunder udskrivnings‐
mentorer.
Rådighedsbeløbet skal opgøres som antallet af henholds‐
vis dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, der er
omfattet af bestemmelserne, ganget med hvert sit driftsloft.
Antallet af dagpengemodtagere fratrækkes dog antallet af
fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, hvor tilbud gives ef‐
ter §§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
da disse tilbud finansieres af den regionale uddannelsespulje
og puljen til uddannelsesløft. For begge driftslofter gælder,
at persongrupperne omfatter de nævnte ydelsesmodtagere,
også når de deltager i tilbud om løntilskud efter lovens kapi‐
tel 12.
Til trods for at målgrupperne i 1. halvår 2019 alene omfat‐
ter dagpenge- og sygedagpengemodtagere, skal der opret‐
holdes to driftslofter som følge af budgetlovens bestemmel‐
ser om, hvilke udgifter der er henholdsvis indenfor og uden‐
for statens udgiftsloft for indkomstoverførsler (lov nr. 547 af
18. juni 2012). Ét driftsloft for dagpengemodtagere (det le‐
dighedsrelaterede driftsloft), hvortil udgifterne er udenfor
budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og ét
driftsloft for sygedagpengemodtagere, hvortil udgifterne er
omfattet af udgiftsloftet for indkomstoverførsler.
Den hidtidige reduktion af det ledighedsrelaterede drifts‐
loft videreføres ikke for 1. halvår 2019, hvor målgruppen
kun udgøres af dagpengemodtagere, og da der i beregningen
af driftslofter kun indgår refusionsberettigende udgifter til
ordinær uddannelsesaktivering af dagpengemodtagere.
Beskæftigelsesministeren har offentliggjort de foreløbige
driftslofter for 1. januar 2019 til og med 30. juni 2019. De
foreløbige driftslofter for 1. halvår 2019 for dagpengemod‐
tagere er på 4.459 kr. pr. helårsperson, og for sygedagpenge‐
modtagere er det på 3.192 kr. pr. helårsperson. De foreløbi‐
ge driftslofter vil også fremgå af forslag til finanslov for
2019. De endelige driftslofter for 1. januar 2019 til og med
30. juni 2019 offentliggøres af beskæftigelsesministeren ef‐
ter vedtagelsen af finansloven for 2019.
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat offentliggøre måned‐
lige opgørelser over det antal bruttoledige dagpengemodta‐
gere og antal helårspersoner på sygedagpenge, som kommu‐
nerne skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbelø‐
bene. Offentliggørelsen sker på Styrelsen for Arbejdsmar‐
ked og Rekrutterings hjemmeside hver måned. Det opgøres
som antal fuldtidspersoner, jf. Jobindsats.dk. Dog er antallet
af fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere, hvis tilbud efter
§§ 33 a og 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fi‐
nansieres af den regionale uddannelsespulje og pulje til ud‐
dannelsesløft, et særudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Det foreslås, at statsrefusionen og dermed driftsloftet over
refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til ment‐
orstøtte til dagpenge- og sygedagpengemodtagere afskaffes
pr. 1. juli 2019. Det sker ved at ophæve §§ 118 og 118 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags §
1, nr. 5 og 10.
Det foreslås, at kommunerne i stedet kompenseres under
ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelses‐
indsatsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
5 og 10, og § 2, nr. 2.
2.2. Adgangssystem for andre aktører som følge af
implementering af EURES-forordningen
2.2.1. Gældende ret
EURES er en fælleseuropæisk arbejdsformidlingstjeneste,
der bl.a. skal fremme mobiliteten for arbejdskraften over
grænserne i EU og dermed opfylde formålet i artikel 45 i
TEUF (Traktat om den Europæiske Unions Funktionsmåde).
I april 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for den
Europæiske Union en ny forordning, EURES-forordningen.
Formålet med EURES-forordningen er overordnet at refor‐
mere EURES og gøre det til et effektivt instrument for job‐
formidling over grænser i medlemsstaterne. Indtil nu har
EURES-netværket været begrænset til alene at omfatte de
offentlige arbejdsformidlinger, men med den nye forordning
fra 2016 åbnes muligheden for, at andre aktører kan blive
medlemmer eller partnere i EURES-netværket.
De hidtil gældende regler for EURES-netværket - Kom‐
missionsafgørelsen om EURES fra 2012 og EURES Charte‐
ret fra 2013 - har ikke haft nogen national lovgivningsforan‐
kring.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I forhold til udvidelse af netværket fremgår det af forord‐
ningen, at der skal være etableret et adgangssystem til opta‐
gelse af andre aktører i EURES-netværket senest 13. maj
2018. Forordningen indeholder dernæst en række overord‐
nede krav til adgangssystemet, som det er op til de relevante
myndigheder i hver enkelt medlemsstat at sikre udmøntes i
et konkret, nationalt adgangssystem. Desuagtet, at forord‐
ninger gælder umiddelbart i dansk ret, er det nødvendigt at
udarbejde supplerende nationale bestemmelser for at gen‐
nemføre et system for optagelse af andre aktører i EURES-
netværket i Danmark.
Det foreslås, at der etableres en bemyndigelse til, at be‐
skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for
godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netvær‐
ket. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
der indeholder nærmere regler for de overordnede rammer
for optagelse af andre aktører i EURES-netværket. Her vil
det bl.a. fremgå, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering godkender andre aktører til optagelse i netværket,
8
samt hvilke kriterier andre aktører skal opfylde for godken‐
delse.
Med udgangspunkt i forordningens ordlyd følger det, at
målgruppen i princippet udgør samtlige aktører, der arbejder
med jobformidling og services relateret hertil. I en dansk
kontekst vurderes målgruppen således primært at omfatte
private vikar- og rekrutteringsbureauer, virksomheder, ud‐
dannelsesinstitutioner, NGO’er, fonde, arbejdsgiverorgani‐
sationer, fagforeninger og a-kasser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
En afskaffelse af refusionen vil berøre kommunernes
driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte
for modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, integrati‐
onsydelse for personer, der ikke er omfattet af integrations‐
programmet, og ledighedsydelse samt revalidender pr. 1. ja‐
nuar 2019. For dagpenge- og sygedagpengemodtagere sker
afskaffelsen af refusion pr. 1. juli 2019.
Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige mindreud‐
gifter (før skat og tilbageløb) på 862,8 mio. kr. i 2019,
1.016,2 mio. kr. i 2020 og 1.010,6 mio. kr. årligt i 2021-
2022, jf. tabel 1. Heraf vil staten samlet have mindreudgifter
på 1.282,1 mio. kr. i 2019, 1.475,2 mio. kr. i 2020 og
1.471,7 mio. kr. årligt i 2021-2022, og kommunerne vil
samlet have merudgifter på 419,2 mio. kr. i 2019, 459,1
mio. kr. i 2020 og 461,2 mio. kr. årligt i 2021-2022 (2019-
pl).
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat -1.282,1 -1.475,2 -1.471,7 -1.471,7
Driftsudgifter ved aktivering -1.298,8 -1.490,7 -1.487,1 -1.487,1
Løntilskud 39,4 43,1 42,9 42,9
Voksenlærlingeordningen 20,2 22,6 22,6 22,6
Forsørgelsesudgifter -42,8 -50,2 -50,1 -50,1
Kommune 419,2 459,1 461,2 461,2
Heraf beskæftigelsestilskud -1,2 -2,4 -2,2 -2,2
Heraf budgetgaranti 630,6 668,1 668,8 668,8
Heraf DUT (aktivering) -226,4 -225,0 -223,7 -223,7
Heraf DUT (ydelse) -1,9 -3,7 -3,7 -3,7
Heraf DUT (administrative) 18,2 22,1 22,0 22,0
I alt (før skat og tilbageløb) -862,8 -1.016,2 -1.010,6 -1.010,6
I alt (efter skat og tilbageløb herunder som følge
af adfærdseffekter)
-863,0 -1.014,6 -1.009,0 -1.009,0
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐
slaget er forhandlet med de kommunale parter. Forslaget
medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regio‐
nerne.
Lovforslaget indeholder en betydelig forenkling af regler‐
ne om statsrefusion, herunder afskaffelse af de to eksisteren‐
de driftslofter i den aktive beskæftigelsesindsats efter fuld
indfasning pr. 1. juli 2019. Den kommunale økonomistyring
bliver dermed mere enkel og lettere at administrere.
Der er ikke behov for tilpasning af eksisterende eller ud‐
vikling af nye it-systemer i staten og regionerne. Det kan
være, at der vil skulle ske mindre tilretninger i digital under‐
støttelse af kommunernes økonomisystemer. Det vurderes
endvidere, at der ikke vil være behov for at genbruge, ind‐
hente eller dele data i eksisterende offentlige registre. Lige‐
ledes vurderes det, at der ikke vil være behov for at anvende
fællesoffentlig infrastruktur.
Lovforslaget vurderes dog at medføre en mindre øgning af
kommunernes administration til fremskaffelse af flere virk‐
somhedsrettede tilbud, der delvis skal erstatte et forventet
fald i aktivering i form af vejledning og opkvalificering, jf.
punkt 3.5. Lovforslaget forventes ikke at medføre øget ad‐
ministration i regioner og staten.
Forskudt ikrafttræden vil midlertidigt kunne øge komplek‐
siteten i kommunernes regnskaber i 2019. En ikrafttrædel‐
sesdato midt i året vil betyde, at kommunerne skal adskille
de relevante udgifter til de omfattede målgrupper i 1. og 2.
halvår. For igangværende forløb henover 1. juli skal udgif‐
terne således registreres adskilt, så der kan opgøres statsre‐
fusion for 1. halvår. En stor del af driftsudgifterne ved akti‐
vering i vejledning og opkvalificering opgøres i praksis des‐
uden med stor forsinkelse pga. uddannelsesstedernes faste
kadencer for tælledato/afregning, så adskillelsen af udgifter
vil skulle foregå over en lang periode (det foregår årligt i
forbindelse med årsregnskabet, men vil nu skulle ske en ek‐
stra gang).
9
Samlet set indeholder lovforslaget betydelige forenklinger
af reglerne om kommunernes administration.
3.1. Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering
og udgifter til mentorstøtte
Der afskaffes refusion af driftsudgifter ved aktivering m.v.
og udgifter til mentorstøtte til modtagere af kontant- og ud‐
dannelseshjælp, integrationsydelse, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, og ledighedsydelse samt revaliden‐
der pr. 1. januar 2019. For dagpenge- og sygedagpengemod‐
tagere sker afskaffelsen af refusion pr. 1. juli 2019, hvorfor
der er beregnet halvårsvirkning.
Samtidigt med afskaffelse af refusion bliver alle driftsud‐
gifter ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte fuldt
ud budgetgaranterede. Dog med forskudt ikrafttrædelsestids‐
punkt for modtagere af dagpenge og sygedagpenge, og der‐
med en halvårsvirkning.
Der er med forslaget beregnet en direkte virkning med en
tilsvarende forøgelse af budgetgaranterede udgifter. De of‐
fentlige udgifter påvirkes ikke samlet set.
De økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i sta‐
tens budgetterede udgifter til refusion for 2019 på forslag til
finanslov for 2019.
Tabel 3.2. Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til
mentorstøtte
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat -1.298,8 -1.490,7 -1.487,1 -1.487,1
Driftsudgifter ved aktivering -1.298,8 -1.490,7 -1.487,1 -1.487,1
Kommune 1.298,8 1.490,7 1.487,1 1.487,1
Heraf budgetgaranti 1.298,8 1.490,7 1.487,1 1.487,1
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0
3.2. Udvidelsen af budgetgarantien ved afskaffelse af
refusion af driftsudgifter ved aktivering af jobparate
kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere
Efter gældende regler er de ikke-refusionsberettigende
driftsudgifter ved aktivering i tilbud om vejledning og op‐
kvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og tilsva‐
rende integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, ikke omfattet af budgetgarantien.
Det vedrører udgifter ved aktivering i de første 9 måneder
efter første henvendelse om kontant- og uddannelseshjælp
samt integrationsydelse i ordinær uddannelse efter § 32, stk.
1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt udgif‐
ter til øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 32,
stk. 1, nr. 2, uanset ledighedsanciennitet for disse visitati‐
onsgrupper.
Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne, således
at alle driftsudgifter ved aktivering omfattes af budgetgaran‐
tien. Det betyder, at ikke-refusionsberettigende udgifter for
de nævnte visitationsgrupper, der ikke var omfattet af bud‐
getgarantien, overføres til budgetgarantien. Tilsvarende gæl‐
der for ikke-refusionsberettigende mentorudgifter, der nu
overføres til budgetgarantien. Dernæst er det forudsat, at ud‐
videlsen vil medføre en forøgelse af aktiveringsomfanget på
skønsmæssigt 1 pct. Det forudsættes at medføre offentlige
udgifter for 1,8 mio. kr. årligt.
Tabel 3.3. Økonomiske konsekvenser af udvidelsen af budgetgarantien
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 1,8 1,8 1,8 1,8
Heraf budgetgaranti 228,2 226,8 225,5 225,5
Heraf DUT (aktivering) -226,4 -225,0 -223,7 -223,7
I alt 1,8 1,8 1,8 1,8
3.3. Reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og
opkvalificering
Det er forudsat, at kommunerne vil reducere aktiverings‐
omfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med
30 pct. af nugældende refusionsberettigende aktivering. For‐
slaget forventes dermed at medføre mindreudgifter til tilbud
om vejledning og opkvalificering.
Tabel 3.4. Økonomiske konsekvenser af reduktion i aktivering i form af tilbud om vejledning og opkvalifice‐
ring
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune -901,9 -1.056,7 -1.050,9 -1.050,9
10
Heraf budgetgaranti -901,9 -1.056,7 -1.050,9 1.050,9
I alt -901,9 -1.056,7 -1.050,9 -1.050,9
3.4. Mere virksomhedsrettet aktivering
Det er forudsat, at kommunerne vil forøge aktiveringsom‐
fanget i tilbud om ansættelse med løntilskud og tilbud om
virksomhedspraktik samt øge antallet af voksenlærlinge fra
ledighed. Forslaget forventes dermed at medføre forøgede
udgifter til løntilskud og derfor mindreudgifter til ydelser,
som løntilskudsjob erstatter, samt forøgede udgifter til vok‐
senlærlingeordningen (heraf også til Undervisningsministe‐
riet).
Tabel 3.5. Økonomiske konsekvenser af mere virksomhedsrettet aktivering
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat 16,8 15,5 15,3 15,3
Løntilskud 39,4 43,1 42,9 42,9
Voksenlærlingeordningen BM 8,9 9,9 9,9 9,9
Voksenlærlingeordningen UVM 11,3 12,6 12,6 12,6
Forsørgelsesudgifter -42,8 -50,2 -50,1 -50,1
Kommune 2,3 1,2 1,2 1,2
Heraf beskæftigelsestilskud -1,2 -2,4 -2,2 -2,2
Heraf budgetgaranti 5,3 7,3 7,1 7,1
Heraf DUT (ydelse) -1,9 -3,7 -3,7 -3,7
I alt 19,0 16,7 16,5 16,5
3.5. Administrative udgifter som følge af mere
virksomhedsrettet aktivering
Der vurderes, at kommunerne vil få en mindre øgning af
administrationen og øgede administrative udgifter til at øge
aktiveringsomfanget i tilbud om ansættelse med løntilskud
og tilbud om virksomhedspraktik.
Tabel 3.6. Økonomiske konsekvenser af mere virksomhedsrettet aktivering
Mio. kr. 2019 pl 2019 2020 2021 2022
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 18,2 22,1 22,0 22,0
Heraf DUT (administrative) 18,2 22,1 22,0 22,0
I alt 18,2 22,1 22,0 22,0
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admi‐
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at principper‐
ne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af
13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (EU‐
RES), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget
integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forord‐
ning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EURES-for‐
ordningen), artikel 11, stk. 1-7 og artikel 12, stk. 6 om god‐
kendelse af andre aktører til EURES-netværket. De endelige
regler vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Forordningens
umiddelbare gyldighed i national ret påvirkes derfor ikke af
de foreslåede nationale bestemmelser eller bemærkninger.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni
2018 til og med den 6. august 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Danske
A-kasser, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Ase,
ATP, BDO, Beskæftigelsesrådet BER, Business Danmark,
Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Copenhagen Ca‐
pacity, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fagfor‐
ening, Danske Advokater Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk
El-Forbund, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og
11
Gymnasier – Lederne, Danske Handicaporganisationer,
Dansk Industri, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal,
Danske SOSU-skoler, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Rederier,
Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseor‐
ganisation i Danmark, De Regionale Vækstråd, Det Centrale
Handicapråd, Den Uvildige Konsulentforening på Handica‐
pområdet, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fæl‐
les Forbund - 3F, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi‐
verforening, Finans Danmark, Finanstilsynet, FOA – Fag og
Arbejde, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-
centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsfor‐
valtningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring og Pension, Frie Funktio‐
nærer, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Frivilligrådet, Gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere,
Gymnasieskolernes Rektorforening, HK Danmark, Institut
for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
KL, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kooperationen, KTO, Kristelig Ar‐
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Le‐
derforeningen for VUC, LO, Pension Danmark, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Pro‐
duktionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisi‐
onen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddan‐
nelser, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rå‐
det for Socialt Udsatte, SAND - De Hjemløses Organisation,
SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Statsforvaltnin‐
gerne, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Uddannelses‐
forbundet, VEU-Rådet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2019: -1.341,7 mio. kr.
2020: -1.540,9 mio. kr.
2021: -1.537,2 mio. kr.
2022: -1.537,2 mio. kr.
Kommuner:
2019: -1.263,5 mio. kr.
2020: -1.429,8 mio. kr.
2021: -1.421,8 mio. kr.
2022: -1.421,8 mio. kr.
Stat:
2019: 59,6 mio. kr.
2020: 65,7 mio. kr.
2021: 65,5 mio. kr.
2022: 65,5 mio. kr.
Kommuner:
2019: 1.682,7 mio. kr.
2020: 1.888,9 mio. kr.
2021: 1.882,9 mio. kr.
2022: 1.882,9 mio. kr.
Implementeringsmæssige konsekven‐
ser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indeholder en betydelig
forenkling af reglerne om statsrefusion
herunder afskaffelse af driftslofter i
beskæftigelsesindsatsen efter fuld ind‐
fasning pr. 1. juli 2019.
Den forskudte ikrafttræden vil midler‐
tidigt kunne øge kompleksiteten i
kommunernes regnskaber og være ad‐
ministrativt tung.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne skal oprette
et system til godkendelse af EURES-medlemmer- og partnere (andre aktører).
§ 4 i dette lovforslag giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om dette. Se
også punkt 7 ovenfor.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
12
Efter gældende § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb
50 pct. af en kommunes udgifter for dagpenge-, kontant‐
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydel‐
sesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogram‐
met, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, når ud‐
giften angår:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, herunder deltagerbetaling, bortset fra udgifter
til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft efter lo‐
vens § 33 a, og den regionale uddannelsespulje efter lo‐
vens § 33 b, hvor kommunerne under puljerne får 80 pct.
af deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 122 a og 122 b,
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a,
– Godtgørelse efter lovens § 83,
– 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og
logi efter kapitel 8 a og
– Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansæt‐
tes uden løntilskud.
Efter lovens § 118, stk. 2-4, gælder der dog visse undta‐
gelser for refusion af de ovenfor nævnte udgifter. Der ydes
således ikke refusion af en kommunes udgifter til tilbud om
øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens § 32, stk. 1,
nr. 2, til dagpengemodtagere jf. § 118, stk. 2.
Det foreslås, at § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, nyaffattes, idet bestemmelsen fremover alene
vedrører refusion af udgifter til tilbud, aktiviteter og under‐
visningsmaterialer til dagpengemodtagere. Det er de samme
udgifter som efter lovens hidtil gældende § 118, stk. 1, nr.
1-3, 5 og 6. Det gælder dermed udgifter vedrørende:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, herunder deltagerbetaling, bortset fra Udgifter
til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft efter lo‐
vens § 33 a og den regionale uddannelsespulje efter lo‐
vens § 33 b, hvor kommunerne under puljerne får 80 pct.
af deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 122 a og 122 b,
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a,
– 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og
logi efter lovens kapitel 8 a og
– Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansæt‐
tes uden løntilskud.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐
tigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser,
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Derudover omfatter tilbud om vejledning og opkvalifice‐
ring efter lovens kapitel 10 øvrige uddannelser og kurser
samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,
herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervis‐
ning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter
kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfat‐
tes af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt
af private udbydere.
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 omfatter
udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med henblik
på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter
udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med en
virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virk‐
somhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til af‐
holdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsfor‐
løb og mentor.
Udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats giver mulighed for at give et beløb på op
til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af en
persons anslåede udgifter ved at deltage i et tilbud om vej‐
ledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godt‐
gørelsen kan ikke anvendes til dækning af udgifter til befor‐
dring ud over de første 24 km.
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og
logi efter lovens kapitel 8 a giver mulighed for, at ufaglærte
og faglærte dagpengemodtagere kan deltage i uddannelser
og kurser, der fremgår af en landsdækkende positivliste i op
til 6 uger.
Opkvalificering efter lovens § 99 omfatter tilskud til ar‐
bejdsgiverens udgifter til opkvalificering af personer, der
ansættes uden løntilskud, når opkvalificeringen ligger ud
over det, som arbejdsgiveren forventes at give.
I nyaffattelsen af § 118, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, udgår udgifter til godtgørelse efter lo‐
vens § 83, da godtgørelsen alene kan gives til kontant‐
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsy‐
delsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationspro‐
grammet. I stedet indgår som nyt nr. 4, udgifter til udskriv‐
ningsmentorer efter lovens § 31 b, stk. 2, som kommunerne
i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 kan få refusion
for, hvis udgiften vedrører dagpengemodtagere.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til
30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter efter lovens §
118 til dagpengemodtagere. Kommunerne vil dermed fra 1.
januar 2019 ikke få refusion efter bestemmelsen for udgifter
for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra‐
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations‐
programmet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
Kommunerne vil heller ikke få refusion af udgifter til ment‐
orstøtte for de nævnte målgrupper og øvrige som fx selvfor‐
sørgende eller unge under 18 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 2
13
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at
kommunerne fremover alene kan få refusion af udgifter for
dagpengemodtagere, jf. forslagets § 1, nr. 1, om nyaffattelse
af § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I lovens § 118, stk. 2, er der derfor ikke behov for særskilt
at nævne dagpengemodtagere, idet hele bestemmelsen alene
omhandler denne målgruppe.
Til nr. 3
Efter gældende § 118, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ydes der ikke refusion af kommunens udgifter
til jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelses‐
parate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åben‐
lyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, når udgiften an‐
går tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddan‐
nelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som
umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet
inden for de første 9 måneder på hjælp, regnet fra første
henvendelse om hjælp. Der ydes dog refusion af kommu‐
nens udgifter til læse-, skrive- og regne- eller ordblindekur‐
ser efter lovens § 32 a.
Efter gældende § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ydes der ikke refusion af kommunens udgifter
til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til jobpara‐
te kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate ud‐
dannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst ud‐
dannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet.
Efter gældende § 118, stk. 5, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, refunderer staten endvidere 50 pct. af en kom‐
munes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b for
personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er akti‐
vitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtage‐
re, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, uddan‐
nelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, nyuddannede handicap‐
pede i løntilskud, unge under 18 år med behov for beskæfti‐
gelsesindsats og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigel‐
se. Mentorstøtte efter lovens kapitel 9 b gives til disse mål‐
grupper med henblik på, at personen kan opnå eller fasthol‐
de aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær an‐
sættelse.
Det samme gælder for udgifter til mentorstøtte til perso‐
ner, der er omfattet af målgrupperne i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som udskrives fra psykiatrisk indlæg‐
gelse og som har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3
måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst
6 måneder i alt (udskrivningsmentor) efter lovens § 31 b,
stk. 2.
Det foreslås, at § 118, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, ophæves, idet stk. 3 og 4, alene vedrører refu‐
sion af udgifter til jobparate kontanthjælpsmodtagere, åben‐
lyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt
jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydel‐
sesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogram‐
met, og hvor kommunerne fremover ikke har ret til refusion
af udgifter vedrørende disse målgrupper efter bestemmelsen.
For så vidt angår ophævelsen af stk. 5, foreslås det, at de ud‐
gifter til udskrivningsmentorer efter lovens § 31 b, stk. 2,
som kommunerne fortsat kan få refusion for, hvis de vedrø‐
rer dagpengemodtagere, i stedet indgår som et nyt nr. 4, jf.
forslaget til nyaffattelse af lovens § 118, stk.1.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til
30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter efter lovens §
118 til dagpengemodtagere. Kommunerne vil dermed fra 1.
januar 2019 ikke få refusion efter bestemmelsen for udgifter
for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integra‐
tionsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations‐
programmet, og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.
Der er heller ikke refusion af udgifter til mentorstøtte for de
nævnte målgrupper og øvrige som fx selvforsørgende eller
unge under 18 år, jf. lovforslagets §§ 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 4
Efter gældende § 118, stk. 6, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, opgøres rådighedsbeløbet som antallet af dag‐
penge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, ganget med driftsloftet i form af et
beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. I op‐
gørelsen indgår også personer, der deltager i tilbud efter lo‐
vens kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter lo‐
vens kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud om
uddannelse efter reglerne om puljen til uddannelsesløft og
den regionale uddannelsespulje jf. lovens §§ 33 a og 33 b.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et
foreløbigt driftsloft for det kommende finansår. Driftsloftet
er på 11.414 kr. pr. helårsperson for 2018 (2018-pl). Det
foreløbige driftsloft for 1. halvår 2019 for dagpengemodta‐
gere er på 4.459 kr. pr. helårsperson (2019-pl).
Efter § 118, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats, offentliggør beskæftigelsesministeriet en opgørelse
over det antal bruttoledige helårspersoner, som kommunen
skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.
I forslaget til nr. 1 og 3, foreslås det, at kommunerne
fremover alene kan få refusion af udgifter for dagpengemod‐
tagere, jf. forslaget i nr. 1 om nyaffattelse af lovens § 118,
stk. 1, og om ophævelse af lovens § 118, stk. 3-5.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at rådighedsbeløbet
i bestemmelsens stk. 6, som bliver stk. 3, alene opgøres på
baggrund af antallet af dagpengemodtagere, herunder perso‐
ner, der deltager i tilbud om løntilskudsjob eller 6 ugers job‐
rettet uddannelse. Ligesom hidtil medregnes ikke dagpenge‐
modtagere, der deltager i tilbud om uddannelse efter regler‐
ne om puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannel‐
sespulje.
14
Det foreslås ligeledes, at alene dagpengemodtagere indgår
i den opgørelse af antallet af bruttoledige helårspersoner,
som beskæftigelsesministeriet offentliggør efter bestemmel‐
sens stk. 7, som bliver stk. 4, og som kommunen skal lægge
til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.
Til nr. 5
Efter gældende § 118, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct.
af en kommunes udgifter for en række af lovens målgrupper,
når udgiften angår visse tilbud, aktiviteter og tillægsydelser
samt for visse målgrupper udgifter til mentorstøtte. Der hen‐
vises til forslagets nr. 1 og 3 for en nærmere beskrivelse her‐
af.
Som følge af de foreslåede ændringer i forslagets nr.1-4,
omfatter bestemmelsen fra 1. januar 2019 alene refusion af
udgifterne for så vidt angår dagpengemodtagere. Der henvi‐
ses til beskrivelsen af de foreslåede ændringer i forslagets
nr. 1-4.
Det foreslås, at lovens § 118 ophæves. Dermed kan kom‐
munerne ikke få refusion af udgifter, som de hidtil har fået
efter bestemmelsen.
Ændringen skal træde i kraft 1. juli 2019, jf. lovforslagets
§ 5, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til bestemmel‐
sen for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 6
Efter gældende § 118 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb
50 pct. af en kommunes udgifter for revalidender, sygedag‐
pengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere
end 8 uger regnet fra første fraværsdag, og ledighedsydel‐
sesmodtagere, når udgiften angår:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, herunder deltagerbetaling,
– 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og
logi efter lovens § 73 b,
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a,
– Godtgørelse efter § lovens 83, og
– Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansæt‐
tes uden løntilskud.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til
30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter efter § 118 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til sygedag‐
pengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere
end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Det foreslås, at lovens § 118 a, stk. 1, nyaffattes, således
at bestemmelsen fremover alene vedrører refusion af udgif‐
ter til tilbud, aktiviteter og undervisningsmaterialer til syge‐
dagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes se‐
nere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Det er de samme udgifter som efter lovens hidtidige § 118
a, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 6. Det gælder dermed:
– Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10, herunder deltagerbetaling,
– Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77,
– Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lo‐
vens § 81 a,
– Opkvalificering efter lovens § 99 til personer, der ansæt‐
tes uden løntilskud.
Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens ka‐
pitel 10 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som
udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæf‐
tigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser,
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Derudover omfatter tilbud om vejledning og opkvalifice‐
ring efter lovens kapitel 10 øvrige uddannelser og kurser
samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,
herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervis‐
ning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter
kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfat‐
tes af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt
af private udbydere.
Undervisningsmaterialer efter lovens §§ 76 og 77 omfatter
tilskud til undervisningsmaterialer med henblik på at under‐
støtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Ligesom
hidtil indgår heri ikke øvrige hjælpemidler i form af arbejds‐
redskaber og mindre arbejdspladsindretninger, da refusion
af disse udgifter er omfattet af lovens § 120, stk. 1, nr. 1.
Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter
udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med en
virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virk‐
somhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til af‐
holdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsfor‐
løb og mentorstøtte.
Opkvalificering efter lovens § 99 omfatter tilskud til ar‐
bejdsgiverens udgifter til opkvalificering af revalidender og
sygedagpengemodtagere, der ansættes uden løntilskud, når
opkvalificeringen ligger ud over det, som arbejdsgiveren
forventes at give.
Da der ikke kan ydes refusion til sygedagpengemodtagere
i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbeta‐
ling og kost og logi efter lovens § 73 b og godtgørelse efter
lovens § 83, udgår nr. 2 og 5, således af bestemmelsen. Be‐
stemmelsen vil dermed fremover alene omfatte regler om re‐
fusion af udgifter, som kommunen kan afholde til udgifter
til tilbud, aktiviteter og undervisningsmaterialer til sygedag‐
pengemodtagere, hvor en fuld raskmelding forventes senere
end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Kommunerne vil dermed fra 1. januar 2019 ikke kunne få
refusion efter bestemmelsen for udgifter for revalidender,
15
førtidspensioner og fleksjobvisiterede, herunder ledighedsy‐
delsesmodtagere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 7
Efter gældende § 118 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb
50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens
kapitel 9 b for revalidender, sygedagpengemodtagere, før‐
tidspensionister og fleksjobvisiterede. Mentorstøtte efter lo‐
vens kapitel 9 b gives med henblik på, at personen kan opnå
eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansæt‐
telse i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Det foreslås, at kommunerne i perioden 1. januar 2019 til
30. juni 2019 alene kan få refusion af udgifter til mentorstøt‐
te efter lovens § 118 a til sygedagpengemodtagere. Det fore‐
slås derfor, at henvisningen til revalidender, førtidspensioner
og fleksjobvisiterede i lovens § 118 a, stk. 2, udgår, så be‐
stemmelsen fremover alene omhandler sygedagpengemodta‐
gere. Kommunerne vil dermed fra 1. januar 2019 ikke kunne
få refusion efter bestemmelsen for udgifter til mentorstøtte
for revalidender, førtidspensioner og fleksjobvisiterede, her‐
under ledighedsydelsesmodtagere, jf. lovforslagets §§ 5 og
6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 8
Efter gældende § 118 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, opgøres rådighedsbeløbet som antallet af re‐
validender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelses‐
modtagere ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele
kroner, som fastsættes på årets finanslov. I opgørelsen ind‐
går også personer, der deltager i tilbud efter lovens kapitel
12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens § 73 b.
Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et
foreløbigt driftsloft for det kommende finansår. Driftsloftet
er på 10.139 kr. pr. helårsperson for 2018 (2018-pl). Det
foreløbige driftsloft for 1. halvår 2019 for sygedagpenge‐
modtagere er på 3.192 kr. pr. helårsperson (2019-pl).
I forslaget til nr. 6 og 7, foreslås det, at kommunerne
fremover alene kan få refusion af udgifter for sygedagpen‐
gemodtagere, jf. forslaget om nyaffattelse af lovens § 118 a,
stk. 1, og ændringen af lovens § 118 a, stk. 2.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at rådighedsbeløbet
i bestemmelsens stk. 3, alene opgøres på baggrund af antal‐
let af sygedagpengemodtagere, herunder personer, der delta‐
ger i tilbud om løntilskudsjob.
Til nr. 9
Efter gældende § 118 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, offentliggør Beskæftigelsesministeriet en op‐
gørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som kom‐
munen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbe‐
løbet.
I forslaget til nr. 6 og 7, foreslås det, at kommunerne
fremover alene kan få refusion af udgifter for sygedagpen‐
gemodtagere, jf. forslaget om nyaffattelse af lovens § 118 a,
stk. 1, og ændringen af lovens § 118 a, stk. 2.
Som konsekvens heraf, foreslås det, at alene sygedagpen‐
gemodtagere indgår i opgørelsen af helårspersoner, som be‐
skæftigelsesministeriet offentliggør efter bestemmelsens stk.
4, og som kommunen skal lægge til grund for beregningen
af rådighedsbeløbet.
Til nr. 10
Efter gældende § 118 a, i lov om en aktiv beskæftigelses‐
indsats, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct.
af en kommunes udgifter for en række af lovens målgrupper,
når udgiften angår visse tilbud, aktiviteter og tillægsydelser
samt for visse målgrupper udgifter til mentorstøtte. Der hen‐
vises til forslagets nr. 6 og 7 for en nærmere beskrivelse her‐
af.
Som følge af de foreslåede ændringer i forslagets nr. 6-9,
omfatter bestemmelsen fra 1. januar 2019, alene refusion af
udgifterne for så vidt angår sygedagpengemodtagere. Der
henvises til beskrivelsen af de foreslåede ændringer i forsla‐
gets nr. 6-9.
Det foreslås, at lovens § 118 a ophæves. Dermed kan
kommunerne ikke få refusion af udgifter, som de hidtil har
fået efter bestemmelsen.
Ændringen skal træde i kraft 1. juli 2019, jf. lovforslagets
§ 5, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til bestemmel‐
sen for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 11
Efter gældende § 120, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, refunderer staten 50 pct. af en kommu‐
nens udgift til hjælpemidler efter §§ 76 og 77, dog ikke af
udgifter til undervisningsmaterialer, som refunderes efter §§
118 og § 119.
Det følger af forslagene i § 1, nr. 1-4 og 6-9, om ændring
af lovens §§ 118 og 118 a, at staten fra 1. januar 2019 ikke
yder refusion af en kommunes udgifter til undervisningsma‐
terialer efter §§ 76 og 77 for kontanthjælps- og uddannelses‐
hjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere, som ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, og selvforsørgende,
der ikke er i beskæftigelse samt for revalidender og ledig‐
hedsydelsesmodtagere.
Det følger endvidere af forslagene i § 1, nr. 5 og 10, om
ophævelse af lovens §§ 118 og 118 a, at staten fra 1. juli
2019 ikke yder refusion af en kommunes udgifter til under‐
visningsmaterialer efter §§ 76 og 77 for dagpengemodtagere
16
og sygedagpengemodtagere, hvor en fuld raskmelding for‐
ventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Lovens § 120, stk. 1, nr. 1, tilrettes derfor, således at der
heller ikke fremover ydes refusion af udgifter til undervis‐
ningsmaterialer, som hidtil var omfattet af §§ 118 og 118 a.
Henvisning til § 118 og 119 ændres derfor, således at det i
stedet fremgår klart af § 120, stk. 1, nr. 1, at der ikke ydes
refusion af udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76
og 77.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, refunderer
staten inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 2, 50 pct. af en kom‐
munes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktivite‐
ter efter § 12.
Der kan ifølge § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpo‐
litik, som udgangspunkt ikke ydes hjælp til personer under
uddannelse, medmindre det gives som tilbud efter §§ 37 og
38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter loven § 12,
stk. 1, 2. pkt., kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Med hjemmel i lovens § 12, er der i bekendtgørelse om
uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelses‐
hjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i
særlige tilfælde fastsat regler om, hvilke uddannelsesaktivi‐
teter en person kan deltage i og samtidig bevare retten til
hjælp. Efter bekendtgørelsen kan en person under nærmere
omstændigheder med kommunens godkendelse deltage i un‐
dervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-
enkeltfagsundervisning under 23 timer om ugen samt i an‐
den undervisning, som ikke er godkendt som støtteberetti‐
gende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som ikke er
led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge på dimittend‐
vilkår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, at der fra 1. ja‐
nuar 2019 ikke ydes refusion efter § 118 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i forbindelse med aktivering af kon‐
tanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmod‐
tagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås, at § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik
ophæves. Dermed kan kommunerne heller ikke få refusion
af udgifter til uddannelsesaktiviteter efter lovens § 12, som
de hidtil har fået efter bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 3
Til nr. 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, er der fastsat regler om den kommunale budget‐
garanti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kom‐
munerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommu‐
nale udgifter på visse områder, herunder en række forsørgel‐
sesydelser og aktiveringsudgifter. Kompensationen sker via
en regulering af bloktilskuddet.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til en række forsørgelsesydelser, tillægsydelser
og indsatser som led i beskæftigelsesindsatsen. Bestemmel‐
sen omfatter endvidere kommunale udgifter til bl.a. dansk‐
undervisning til udlændinge samt ydelser og aktivering efter
integrationslovens kapitel 4-5, visse kommunale indtægter
og tilskud efter integrationslovens kapitel 9 og udgifter til
erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, at der fra 1. ja‐
nuar 2019 ikke ydes refusion af driftsudgifter efter § 118 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med ak‐
tivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrati‐
onsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrations‐
programmet. Det følger også, at der ikke ydes refusion af
udgifter til mentorstøtte, bortset fra udgifter til udskrivnings‐
mentorer efter lovens § 31 b, stk. 2, til dagpengemodtagere.
Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 6, at der
fremover ikke ydes refusion til driftsudgifter efter § 118 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i forbindelse med ak‐
tivering af revalidender og ledighedsydelsesmodtagere.
Som en konsekvens af ændringerne af reglerne om refu‐
sion i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at
budgetgarantien fremover fuldt ud kommer til at omfatte
kommunernes mer- eller mindreudgifter til driftsudgifter
ved aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at budgetgarantien fremover fuldt
ud kommer til at omfatte kommunernes mer- eller min‐
dreudgifter til mentorstøtte, bortset fra udgifter til mentor‐
støtte til dagpengemodtagere.
Det foreslås endelig, at § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kom‐
munal udligning og generelle tilskud til kommuner, affattes
på ny. Med nyaffattelsen samles de omfattede forsørgelses‐
ydelser og indsatser m.v. i videst muligt omfang i hvert sit
litra i bestemmelsen, og der foretages enkelte præciseringer.
Bestemmelsens indhold bliver dermed mere overskueligt.
Der er med forslaget til nyaffattelse af litra a, c, e og f, ikke
sket materielle ændringer i budgetgarantiens indhold for så
vidt angår disse udgifter.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter bestem‐
melsen kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge
af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontant‐
hjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbs‐
ydelse (som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsfor‐
17
løb), revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitets‐
tillæg, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydel‐
se, kontantydelse og førtidspension.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i
loven, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kon‐
tanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, integrations‐
ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, som led i et
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og
førtidspension. Det foreslås, at udgifter til den særlige ud‐
dannelsesydelse og til kontantydelse udgår, fordi forsørgel‐
sesydelserne ikke længere udbetales, da ordningerne er helt
udfaset, således at der ikke er flere personer på ordningerne.
Dermed vil bestemmelsens litra a fremover omfatte de
forsørgelsesydelser og tillæg, der også efter lovens gælden‐
de § 14, stk. 2, nr. 5, er omfattet af budgetgarantien, bortset
fra forsørgelsesydelser som ikke længere udbetales.
Der er med nyaffattelsen således ikke sket materielle æn‐
dringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse
udgifter til forsørgelsesydelser og tillæg.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til
– aktivering af kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering
efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsbe‐
rettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov), aktivering af
integrationsydelses-, ledighedsydelses- og ressourcefor‐
løbsydelsesmodtagere, udgifter til aktivering af modta‐
gere af uddannelseshjælp (ved aktivering efter kapitel 10
om vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgif‐
ter, jf. § 118 i samme lov),
– driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere,
som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2
og 3, i lov om sygedagpenge, modtagere af den midlerti‐
dige arbejdsmarkedsydelse og forsikrede ledige samt
driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse.
– driftsudgifter til finansiering af uddannelse til personer,
der modtager særlig uddannelsesydelse og udgifter til
aktivering og befordring til modtagere af kontantydelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu‐
ner, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til aktive‐
ring af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsy‐
delses-, ledighedsydelsesydelsesmodtagere, personer i res‐
sourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og syge‐
dagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktivering
af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf.
§ 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, dvs. hvor en fuld
raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fra‐
værsdag.
Det foreslås, at udgifter til uddannelse til modtagere af
særlig uddannelsesydelse og til aktivering og befordring til
modtagere af kontantydelse udgår, da ordningerne er helt
udfaset, således at der ikke er flere personer på ordningerne.
Dermed vil bestemmelsens litra b fremover omfatte akti‐
veringsudgifter for de ovenfor nævnte målgrupper, selvom
der ikke længere ydes refusion af udgifterne til kontant‐
hjælps-, uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodta‐
gere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, efter §
118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og for ledig‐
hedsydelsesmodtagere og revalidender efter lovens § 118 a.
Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats, får tilbud efter de regler,
som gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf.
§ 75 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og opfattes
derfor som ”aktivering af kontanthjælpsmodtagere”, og der‐
med uændret omfattet af budgetgarantien. Ligeledes for le‐
dige selvforsørgende, som får tilbud efter de regler, som
gælder for kontanthjælpsmodtagere jf. § 75 a i lov om en ak‐
tiv beskæftigelsesindsats, og som derfor opfattes som omfat‐
tet af ”aktivering af kontanthjælpsmodtagere”.
Ved udgifter til aktivering forstås driftsudgifter ved akti‐
vering i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisnings‐
materialer efter lovens §§ 76-77, partnerskabsaftaler efter
lovens § 81 a, 6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens § 73
b, opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse, udgifter
til tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel
12, og følgeudgifter til befordring, jf. lovens kapitel 15, og
hjælpemidler, jf. lovens kapitel 14. Der indgår også driftsud‐
gifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge, når det gives som tilbud efter kapitel 10
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering omfatter og‐
så udgifter til undervisningsaktiviteter efter § 12 i lov om
aktiv socialpolitik. Budgetgaranti af driftsudgifter ved akti‐
vering af kontanthjælpsmodtagere omfatter desuden tilbud
efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet,
hvor der i 2017-2019 er et forsøg med pulje til opkvalifice‐
ring inden for mangelområder, jf. aftale mellem regeringen
og arbejdsmarkedets parter om tilstrækkelig og kvalificeret
arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser fra august
2016. Øvrige puljer med 100 pct. tilskud er derimod ikke
omfattet af budgetgaranti.
Udgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere er om‐
fattet af litra b, men dog med den begrænsning, at det – lige‐
som i dag – ved aktivering i tilbud om vejledning og opkva‐
lificering af sygedagpengemodtagere efter lovens kapitel 10,
undervisningsmaterialer efter §§76-77, § 81 a og § 99, kun
gælder udgifter for dem, hvor en fuld raskmelding forventes
senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
18
ale udgifter til driftsudgifter til aktivering af modtagere af
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, førtidspension og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med job‐
rettet uddannelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i
loven, fremover omfatter driftsudgifter til aktivering af dag‐
pengemodtagere og førtidspensionister samt driftsudgifter i
forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse, der også efter
lovens gældende § 14, stk. 2, nr. 5, er omfattet af budgetga‐
rantien.
Det foreslås, at driftsudgifter til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udgår af bestemmelsen, da ordningen
efter 1. juli 2018 er helt udfaset, således at der ikke er flere
personer på ordningen.
Ved driftsudgifter forstås her udgifter ved aktivering i til‐
bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, undervisningsmaterialer
efter lovens §§ 76-77, partnerskabsaftaler efter lovens § 81
a, og opkvalificering efter lovens § 99 ved ansættelse, følge‐
udgifter til befordring, jf. lovens kapitel 15, og hjælpemid‐
ler, jf. lovens kapitel 14.
Derimod omfatter det ikke udgifter til befordringsgodtgø‐
relse til dagpengemodtagere og hjælpemidler til dagpenge‐
modtagere, fordi disse udgifter er omfattet af det særlige be‐
skæftigelsestilskud (bortset fra undervisningsmaterialer,
som er omfattet af budgetgarantien). Udgifter til løntilskud
til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere i løntil‐
skudsjob, er heller ikke omfattet af budgetgarantien, da de er
omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 3, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Ligeledes er udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der an‐
sætter førtidspensionister i løntilskudsjob (skånejob), ikke
omfattet af budgetgarantien.
Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktivering af dagpen‐
gemodtagere omfatter uændret også tilbud om uddannelse
indenfor puljen til uddannelsesløft efter § 33 a og den regio‐
nale uddannelsespulje efter § 33 b i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats. Budgetgaranti af driftsudgifter ved aktive‐
ring af dagpengemodtagere omfatter også tilbud efter be‐
kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, hvor der
i 2017-2019 er et forsøg med pulje til opkvalificering inden
for mangelområder, jf. aftale mellem regeringen og arbejds‐
markedets parter om tilstrækkelig og kvalificeret arbejds‐
kraft i hele Danmark og praktikpladser fra august 2016. Øv‐
rige puljer med 100 pct. tilskud er derimod ikke omfattet af
budgetgaranti.
Dermed vil bestemmelsens litra c fremover omfatte de
driftsudgifter, der også efter lovens gældende § 14, stk. 2,
nr. 5, er omfattet af budgetgarantien, bortset fra driftsudgif‐
ter for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som
ikke længere afholdes, fordi ordningen er helt udfaset.
Der er med nyaffattelsen således ikke sket materielle æn‐
dringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår driftsud‐
gifter.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte,
jf. § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udgif‐
ter til jobrotation.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i
loven, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreud‐
gifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgif‐
ter til mentorstøtte til samtlige persongrupper, der kan få
mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
bortset fra dagpengemodtagere frem til 1. juli 2019. I over‐
ensstemmelse med gældende § 14, stk. 2, nr. 5, vil bestem‐
melsen også fremover omfatte udgifter til jobrotation.
Det betyder, at budgetgarantien for udgifter til mentorstøt‐
te nu omfatter alle udgifter til mentorstøtte, også de udgifter
der før 1. januar 2019 ikke var refusionsberettigende, dog
ikke for dagpengemodtagere før 1. juli 2019, jf. forslaget til
§ 3, nr. 2. Det gælder således også for personer, der ved
mentoraftalens indgåelse er jobparate kontanthjælpsmodta‐
gere og personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse som fx
SU-uddannelse. Det gælder uændret også for personer på
ressourceforløbsydelse, som deltager i ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb. Budgetgarantien gælder uændret alene
udgifter til mentorstøtte, der kan afholdes med hjemmel i
kapitel 9 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og såle‐
des ikke udgifter forbundet med at levere mentorydelsen
som fx transportudgifter for kommunalt ansatte, der er
mentorer. Bestemmelsen omfatter ligesom hidtil kommune‐
rens udgifter til jobrotationsydelse.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til refusionsberettigede udgifter til danskunder‐
visning til udlændinge og undervisning i danske samfunds‐
forhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp, inte‐
grationsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel
4-5, kommunale indtægter i form af grundtilskud og tilskud
til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrationslo‐
vens kapitel 9.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, i
loven, fremover indeholder de udgifter til danskundervis‐
ning og aktivering efter integrationsloven og lov om dansk‐
uddannelse til voksne udlændinge m.fl., resultattilskud,
grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtnin‐
ge efter integrationslovens kapitel 9, der også efter lovens
gældende § 14, stk. 2, nr. 5, er omfattet af budgetgarantien.
Med nyaffattelsen af § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, i loven, ud‐
går de tidligere direkte henvisninger til kontanthjælp og in‐
tegrationsydelse i forbindelse med integrationsprogrammet,
som i forvejen har hjemmel i den generelle benævnelse af
kontanthjælp og integrationsydelse under litra a. Med nyaf‐
fattelsen af litra e udgår endvidere de direkte henvisninger
19
til undervisning i danske samfundsforhold, kultur og histo‐
rie, som nu indgår som elementer i den almindelige dansk‐
undervisning. Endelig præciserer nyaffattelsen, at resultattil‐
skuddene indgår i opgørelsen af tilskud efter integrationslo‐
vens kaptitel 9.
Der er med nyaffattelsen således ikke sket materielle æn‐
dringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse
udgifter og tilskud.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra f, i
loven, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreud‐
gifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgif‐
ter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret, der også efter
lovens gældende § 14, stk. 2, nr. 5, er omfattet af budgetga‐
rantien.
Der er med nyaffattelsen således ikke sket materielle æn‐
dringer i budgetgarantiens indhold for så vidt angår disse
udgifter.
Der er således med forslaget til nyaffattelse af litra a, c, e
og f, ikke sket materielle ændringer i budgetgarantiens ind‐
hold for så vidt angår disse udgifter.
Ligesom hidtil kompenseres kommunerne samlet set
under ét for udgifterne under budgetgarantien.
Til nr. 2
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal ud‐
ligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den
kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re‐
ale udgifter til række forsørgelsesydelser, tillægsydelser og
indsatser som led i beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelsen
omfatter endvidere kommunale udgifter til bl.a. danskunder‐
visning til udlændinge samt ydelser og aktivering efter inte‐
grationslovens kapitel 4-5, visse kommunale indtægter og
tilskud efter integrationslovens kapitel 9, og udgifter til er‐
hvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Med forslaget til § 3, nr. 1, er det foreslået, at budgetga‐
rantien fra 1. januar 2019 fremover fuldt ud kommer til at
omfatte kommunernes mer- eller mindreudgifter til driftsud‐
gifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, bortset fra udgifter til ment‐
orstøtte til dagpengemodtagere. Derudover er der foreslået
en gennemskrivning af bestemmelsen. Der henvises til for‐
slagets § 3, nr. 1, for beskrivelsen af ændringerne fra 1. ja‐
nuar 2019.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor statens
refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte til dag‐
pengemodtagere afskaffes, foreslås det, at budgetgarantien
fra 1. juli 2019 tillige kommer til at omfatte kommunernes
mer- eller mindreudgifter til mentorstøtte til dagpengemod‐
tagere.
Det foreslås endvidere, at lovteksten i § 14, stk. 2, nr. 5,
affattes på ny. Bestemmelsens litra a-c og litra e-f er ensly‐
dende med nyaffattelsen af disse bestemmelser i forslagets §
3, nr. 1. Der henvises derfor til forslagets § 3, nr. 1, for en
nærmere beskrivelse af lovteksten og indhold af § 14, stk. 2,
nr. 5, litra a-c og litra e-f.
Det foreslås således, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5,
litra a, omfatter kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kon‐
tanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, integrations‐
ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som led i et
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalidering og
førtidspension.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i det hele til be‐
mærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, i
loven, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreud‐
gifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgif‐
ter til aktivering af kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, inte‐
grationsydelses- og ledighedsydelsesmodtagere, personer i
ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalidender og sy‐
gedagpengemodtagere, bortset fra driftsudgifter til aktive‐
ring af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori
1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i det hele til be‐
mærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i
loven, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreud‐
gifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgif‐
ter til driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige og før‐
tidspensionister samt driftsudgifter i forbindelse med jobret‐
tet uddannelse.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i det hele til be‐
mærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu‐
ner, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreudgif‐
ter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter
til mentorstøtte og jobrotationsydelse. Dermed vil bestem‐
melsens litra d fremover omfatte kommunens udgifter til
mentorstøtte til samtlige persongrupper, der kan få mentor‐
støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I overens‐
stemmelse med gældende § 14, stk. 2, nr. 5, vil bestemmel‐
sen også fremover omfatte udgifter til jobrotation.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1, bortset fra at bestemmelsen
fremover også omfatter udgifter til mentorstøtte til dagpen‐
20
gemodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §
3, nr. 1.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, i
loven, fremover indeholder de udgifter til danskundervis‐
ning og aktivering efter integrationsloven og lov om dansk‐
uddannelse til voksne udlændinge m.fl., resultattilskud,
grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtnin‐
ge efter integrationslovens kapitel 9.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i det hele til be‐
mærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Det foreslås, at den nyaffattede § 14, stk. 2, nr. 5, litra f, i
loven, fremover omfatter kommunale mer- eller mindreud‐
gifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgif‐
ter til erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.
Bestemmelsen er enslydende med den foreslåede bestem‐
melse i forslagets § 3, nr. 1. Der henvises i det hele til be‐
mærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse.
Ligesom hidtil kompenseres kommunerne samlet set
under ét for udgifterne under budgetgarantien.
Efter forslaget til § 5, stk. 2, skal ændringen træde i kraft
den 1. juli 2019. Der henvises til bemærkningerne til § 5,
stk. 2, for en beskrivelse af baggrunden for denne ikrafttræ‐
den.
Det betyder, at udgifter til mentorstøtte til dagpengemod‐
tagere fra 1. juli 2019 også vil blive omfattet af budgetga‐
rantien.
Til nr. 3
Efter gældende § 23 a, stk. 1, i lov om kommunal udlig‐
ning og generelle tilskud til kommuner, yder staten årligt et
beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af
kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Det samlede be‐
skæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med til‐
slutning fra Folketingets Finansudvalg.
Efter lovens § 23 a, stk. 3, omfatter beskæftigelsestilskud‐
det kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,
løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i
løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befor‐
dringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bort‐
set fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og be‐
skæftigede samt kommunernes nettoudgifter til den midlerti‐
dige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse og til‐
skud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den mid‐
lertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob.
Ordningen med den midlertidig arbejdsmarkedsydelse er
under udfasning og efter den 1. juli 2018 er den helt udfaset,
således at der ikke er flere personer på ordningen. På den
baggrund foreslås det, at kommunernes nettoudgifter til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordringsgodtgørelse
og tilskud til arbejdsgivere, der ansætter modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob udgår af
bestemmelsen, da kommunerne ikke længere vil afholde før‐
nævnte nettoudgifter.
Til § 4
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestem‐
melse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere
regler i en bekendtgørelse om andre aktørers optagelse i EU‐
RES-netværket.
EURES-netværket er et europæisk rekrutteringssamarbej‐
de, og åbningen af netværket for andre aktører er en af hjør‐
nestenene i reformen af EURES, der indtil nu udelukkende
har bestået af de offentlige arbejdsformidlinger i medlems‐
staterne og EU-Kommissionen. EURES-netværket arbejder
bl.a. gennem EURES-portalen, som giver gratis information
om leve- og arbejdsvilkår i medlemsstaterne. EURES-porta‐
len giver også adgang til jobopslag fra hele Europa samt
CV’er på kandidater, der er interesserede i job i et andet eu‐
ropæisk land.
Kommissionens intention med at give andre aktører ad‐
gang til EURES-netværket er bl.a. at øge volumen i antallet
af udvekslede stillingsopslag og CV’er på EURES-portalen
og skabe større transparens og mobilitet på det europæiske
arbejdsmarked. CV’er sendes kun til EURES-portalen, hvis
indehaveren af CV’et har givet sit samtykke.
I Danmark er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte‐
ring nationalt koordinationskontor. Den daglige kontakt til
virksomheder og udenlandske arbejdssøgende samt tilrette‐
læggelsen og gennemførelsen af konkrete aktiviteter vareta‐
ges af et netværk af EURES-vejledere, der primært sidder i
Workindenmark-centre og jobcentre.
De nærmere regler, som fastsættes i en bekendtgørelse,
med hjemmel i lovforslaget, har til hensigt at oprette et ad‐
gangssystem i Danmark for optagelse af andre aktører i net‐
værket, herunder at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut‐
tering godkender andre aktører og følger deres aktiviteter.
Det fremgår af forordningens artikel 12, stk. 6, at med‐
lemsstaterne i overensstemmelse med proportionalitetsprin‐
cippet kan kræve, at andre aktører bidrager til: a) indsamling
af oplysninger og vejledning, der skal offentliggøres på EU‐
RES-portalen omhandlet i artikel 9, stk. 4 b) udveksling af
oplysninger omhandlet i artikel 30 c) programmeringscyklen
omhandlet i artikel 31 d) indsamling af data omhandlet i ar‐
tikel 32. Det foreslås, at ministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om bidrag fra andre aktører til sådanne oplysninger.
Andre aktører kan optages i EURES-netværket enten som
medlemmer, jf. forordningens artikel 11, stk. 3, eller som
partnere, jf. forordningens artikel 11, stk. 4.
EURES-medlemmer skal leve op til alle tre nedenstående
krav, mens EURES-partnere skal kunne udføre mindst en og
højst to af de nedenstående opgaver.
21
1) Bidrage selvstændigt til puljen af jobopslag på EU‐
RES-jobportalen.
2) Bidrage selvstændigt til puljen af CV᾽er på EURES-
jobportalen.
3) Udbyde services til arbejdstagere og arbejdsgivere, her‐
under levere eller henvise til generelle oplysninger om
leve- og arbejdsvilkår i Danmark, administrative proce‐
durer, regler for rekruttering fra andre lande og bistand
til arbejdstagere efter rekruttering.
Andre aktører kommer til at udøve deres aktivitet i EU‐
RES-netværket separat fra de offentlige arbejdsformidlinger,
og kommer derfor ikke til at udøve offentlig myndighedsud‐
øvelse. Der henvises i øvrigt også til afsnit 2.2.2 hvor mål‐
gruppen for godkendelsesordningen beskrives.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, i forordningen, at med‐
lemsstaterne fastsætter krav og kriterier for godkendelse af
andre aktører, og at disse som minimum skal indeholde de
fælles minimumskriterier fastsat i forordningens bilag I. De
kriterier, der fremgår af bilag I, omhandler overordnet krav
til aktørernes kapacitet og overholdelse af gældende natio‐
nale arbejdsnormer for at støtte fair og frivillig arbejdskraft‐
mobilitet samt krav om at levere data om deres EURES-ak‐
tiviteter. Beskæftigelsesministeren vil således kunne fastsæt‐
te nærmere kriterier for aktørernes optagelse i netværket.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 2. pkt., at der kan fastsæt‐
tes nationale regler med henblik på de regler, der finder an‐
vendelse for arbejdsformidlingers aktiviteter og den effekti‐
ve forvaltning af den nationale arbejdsmarkedspolitik. Af
hensyn til den aktuelle prioritering i beskæftigelsesindsatsen
kan ministeren derfor fastsætte regler om, at styrelsen kan
lave målrettede ansøgningsrunder.
Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 5, at med‐
lemsstaterne godkender ansøgere, hvis de opfylder kriterier‐
ne for at blive optaget i EURES-netværket. Det fremgår li‐
geledes af forordningens artikel 11, stk. 7, at medlemsstater‐
ne kan tilbagekalde en godkendelse, hvis en anden aktør ik‐
ke længere opfylder de gældende kriterier for at være god‐
kendt. Der består et almindeligt over-underordnelsesforhold
mellem Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejds‐
marked og Rekruttering. Det foreslås dog, at klageadgangen
for afgørelser truffet af styrelsen vedrørende andre aktører
afskæres. Baggrunden er, at afgørelserne omhandler andre
aktørers adgang til EURES-netværket. Der er således ikke
tale om afgørelser, som kan gribe ind i aktørers mulighed
for at udøve ordinær erhvervsvirksomhed. Afskæringen af
klageadgang vurderes derfor ikke at have betydning for ak‐
tørernes retssikkerhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019. Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virk‐
ning for kommunernes økonomi fra den 1. januar 2019.
Det betyder, at reglerne om afskaffelse af statsrefusion og
dermed også driftsloft over refusion af kommunernes drifts‐
udgifter ved aktivering af kontant- og uddannelseshjælps‐
modtagere samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af integrationsprogrammet, ledige selvforsørgende,
revalidender, og ledighedsydelsesmodtagere, træder i kraft
pr. 1. januar 2019. Det gælder ligeledes afskaffelse af refu‐
sion og driftsloft over refusion af kommunernes udgifter til
mentorstøtte til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ak‐
tivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er om‐
fattet af integrationsprogrammet, revalidender, førtidspensi‐
onister, ansatte i fleksjob, ledighedsydelsesmodtagere, nyud‐
dannede handicappede i løntilskud, unge under 18 år med
behov for beskæftigelsesindsats, selvforsørgende der ikke er
i beskæftigelse og uddannelseshjælpsmodtagere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, 6-9 og 11. Det
gælder endvidere den tilhørende ændring af § 14, stk. 2, nr.
5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, om, at kommunernes
udgifter fremover indgår i den samlede beregning efter lo‐
vens § 14.
Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af §§ 118 og 118 a, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5 og 10, hvormed der fremover ikke ydes statslig refu‐
sion til kommunernes driftsudgifter til aktivering af dagpen‐
ge- og sygedagpengemodtagere, først træder i kraft den 1.
juli 2019. Det gælder ligeledes den tilhørende ændring af §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om, at
kommunernes udgifter til mentorstøtte til dagpengemodta‐
gere fremover indgår i den samlede beregning efter lovens §
14.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindel‐
se med driftsudgifter til aktivering af dagpengemodtagere er
forligsbelagte som følge af forlig om reform af beskæftigel‐
sesindsatsen af 18. juni 2014, indgået af den daværende re‐
gering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Reglerne om statens refusion til kommunerne i forbindel‐
se med driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodta‐
gere er forligsbelagte som følge af forlig om reform af syge‐
dagpengesystemet af 18. december 2013, indgået af den da‐
værende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti
og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del
af forligskredsen om ”Aftale om erhvervs- og iværksætteri‐
nitiativer” og har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig aftalen.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Li‐
beral Alliance) med tilslutning fra de øvrige forligsparter
bag ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” har
overfor Socialdemokratiet opsagt den del af forlig om re‐
form af beskæftigelsesindsatsen, der omhandler driftsrefusi‐
on af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalifice‐
ring for dagpengemodtagere.
22
Ligeledes har regeringen (Venstre, Det Konservative Fol‐
keparti og Liberal Alliance) med tilslutning fra de øvrige
forligsparter bag ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitia‐
tiver” over for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
opsagt den del af forlig om reform af sygedagpengesyste‐
met, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter
til vejledning og opkvalificering for sygedagpengemodtage‐
re.
Opsigelsen sker i overensstemmelse med almindelig prak‐
sis ved udløbet af indeværende valgperiode.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Li‐
beral Alliance) og forligspartierne (Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre) ønsker at gennemføre den lovmæssige
implementering af den del af ”Aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer” som omfatter forenkling af den øko‐
nomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Det vil som føl‐
ge af tidspunktet for opsigelse af den del af henholdsvis for‐
lig om reform af beskæftigelsesindsatsen og forlig om re‐
form af sygedagpengesystemet vedrørende statens refusion
af driftsudgifter til dagpenge- og sygedagpengemodtagere
ikke være muligt at sætte de foreslåede regler herom i kraft
før efter et nyvalg til Folketinget. Der skal senest være af‐
holdt valg til Folketinget den 17. juni 2019.
Det foreslås derfor, at reglerne vedrørende dagpenge- og
sygedagpengemodtagere først træder i kraft den 1. juli 2019.
Til § 6
Det foreslås, at der etableres en overgangsordning som
følge af afskaffelsen af refusion.
Efter sædvanlig praksis skal en kommune anmode om re‐
fusion af driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til
mentorstøtte inden for årets rådighedsbeløb. Det vil sige, at
evt. afløbsudgifter, fx udgifter vedrørende aktivitet i 2018,
som ikke når at blive afregnet, så det kan indgå i endelig re‐
stafregning for 2018, normalt vil skulle indgå i det efterføl‐
gende års rådighedsbeløb, som er 2019 i dette eksempel.
Da der ikke vil være et rådighedsbeløb for 2019 for de fle‐
ste målgrupper, foreslås det i stk. 1, at eventuelle udgifter
der vedrører aktiviteter i 2018, som ikke når at blive afreg‐
net, så de kan indgå i endelig restafregning for 2018, kan
indgå i berigtigelse af refusion, hvis der er råderum inden
for rådighedsbeløbet for 2018.
Tilsvarende foreslås det i stk. 2, at eventuelle driftsudgif‐
ter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte, der vedrører
aktivitet for dagpenge- og sygedagpengemodtagere i 1. halv‐
år af 2019, der ikke når at blive hjemtaget refusion for før
den 1. juli 2019, kan indgå i berigtigelse af refusion, hvis
der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 1. halvår
2019.
Overgangsreglen vedrører driftsudgifter til aktivering m.v.
og udgifter til mentorstøtte til og med den 31. december
2018, dog den 30. juni 2019 for dagpenge- og sygedagpen‐
gemodtagere. Det betyder, at selv om udgifterne måtte kom‐
me efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion efter
hidtil gældende refusionsregler (dog inden for seneste års rå‐
dighedsbeløb, jf. ovenstående). Ved aktivitet, der forløber
hen over henholdsvis årsskiftet 2018/2019 eller efter den 30.
juni 2019, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der ve‐
drører aktiviteten før henholdsvis den 1. januar 2019 og den
1. juli 2019, og udgifter der vedrører efterfølgende aktivitet.
Det betyder, at der alene kan berigtiges refusion af den del
af udgifterne, som vedrører aktiviteten til og med henholds‐
vis den 31. december 2018 og den 30. juni 2019, hvis der er
råderum inden for henholdsvis rådighedsbeløbet for 2018 el‐
ler rådighedsbeløbet for første halvår af 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedlo‐
vene ikke gælder for Færøerne og Grønland.
23
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 6, re‐
funderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12
og 13, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbeta‐
ling, jf. dog stk. 2-4 og §§ 122 a og 122 b,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler
efter § 81 a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling
og kost og logi efter kapitel 8 a og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der an‐
sættes uden løntilskud.
1. § 118, stk. 1, affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunde‐
rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for per‐
soner, der er omfattet af § 2, nr. 1, når udgiften an‐
går
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbeta‐
ling, jf. dog stk. 2, og §§ 122 a og 122 b,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler
efter § 81 a,
4) udgifter til mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2,
5) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling
og kost og logi efter kapitel 8 a og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der an‐
sættes uden løntilskud.«
Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1,
for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 1.
2. I § 118, stk. 2, udgår », for personer omfattet af
§ 2, nr. 1«.
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1,
for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 1, men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for
personer omfattet af
1) § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontant‐
hjælp eller integrationsydelse fra første henven‐
delse til kommunen om hjælp og
2) § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannel‐
sesparate i de første 9 måneder på uddannelses‐
hjælp eller integrationsydelse fra første henven‐
delse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1,
for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk.
1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 2, og per‐
3. § 118, stk. 3-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 3 og4.
24
soner omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åben‐
lyst uddannelsesparate.
Stk. 5. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 6, re‐
funderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved
indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af
§ 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2.
Stk. 6. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13,
herunder personer, der deltager i tilbud efter kapi‐
tel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapi‐
tel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud ef‐
ter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 7, ganget med driftslof‐
tet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes
på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren of‐
fentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft
for det kommende finansår.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en
opgørelse over det antal bruttoledige helårsperso‐
ner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kom‐
munen skal lægge til grund for beregningen af rå‐
dighedsbeløbet.
4. I § 118, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, der bliver stk. 3,
1. pkt. og stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-3, 12 og 13,«
til: »§ 2, nr. 1,« og i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 3,
1. pkt., ændres »jf. stk. 7,« til: »jf. stk. 4,«.
5. § 118 ophæves.
§ 118 a. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3,
refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visi‐
teret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og
3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er om‐
fattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledigheds‐
ydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når
udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbeta‐
ling,
2) 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling
og kost og logi efter § 73 b,
3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
4) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler
efter § 81 a,
5) godtgørelse efter § 83 og
6. § 118 a, stk. 1, affattes således:
»Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunde‐
rer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for per‐
soner, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen
er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr.
2 og 3, i lov om sygedagpenge, når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbeta‐
ling,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler
efter § 81 a, og
4) opkvalificering efter § 99 til personer, der an‐
sættes uden løntilskud.«
25
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der an‐
sættes uden løntilskud.
Stk. 2. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, re‐
funderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til
mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved
indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af
§ 2, nr. 4-7.
7. I § 118 a, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 4-7« til: »§ 2,
nr. 5«.
Stk. 3. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herun‐
der personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12,
og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som
modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv
socialpolitik eller deltager i 6 ugers jobrettet ud‐
dannelse efter § 73 b, jf. stk. 4, ganget med drifts‐
loftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsæt‐
tes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesmi‐
nisteren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt
driftsloft for det kommende finansår.
8. I § 118 a, stk. 3, ændres »§ 2, nr. 4 og 5,« til: »§
2, nr. 5,« og »og personer, der er omfattet af § 2,
nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74
i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers
jobrettet uddannelse efter § 73 b,« udgår.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en
opgørelse over det antal bruttoledige helårsperso‐
ner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen
skal lægge til grund for beregningen af rådigheds‐
beløbet.
9. I § 118 a, stk. 4, ændres »bruttoledige helårs‐
personer omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7,« til: »hel‐
årspersoner omfattet af § 2, nr. 5,«.
10. § 118 a ophæves.
§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter for personer, der er omfattet af § 2, når
udgiften angår
1) hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118,
stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, og
2) befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til perso‐
ner, der er omfattet af § 2, nr. 11 og 14.
11. I § 120, stk. 1, nr. 1, ændres »jf. dog § 118,
stk. 1, nr. 2, og § 119, stk.1, nr. 2, « til: »bortset
fra undervisningsmaterialer,«.
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 269 af 21. marts 2017, som senest ændret
ved lov nr. 707 af 8. juni 2018. foretages følgende
ændring:
§ 100…. 1. § 100, stk. 2, ophæves.
26
Stk. 2. Staten refunderer inden for det rådigheds‐
beløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktivi‐
teter efter § 12.
§ 3
I lov om kommunal udligning og generelle til‐
skud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329
af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 705 af 8. juni 2017 og senest ved § 10 i lov nr.
699 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne,
som fastsættes af finansministeren med tilslutning
fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4)….
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
kontanthjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse (som led i et ressourcefor‐
løb eller jobafklaringsforløb), aktivering af kon‐
tanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog
kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i
samme lov), aktivering af integrationsydelses-, le‐
dighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodta‐
gere, revalidering, udgifter til uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modta‐
gere af uddannelseshjælp (ved aktivering efter ka‐
pitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i
samme lov), driftsudgifter til aktivering af syge‐
dagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 2
eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om syge‐
dagpenge, modtagere af den midlertidige arbejds‐
markedsydelse og forsikrede ledige samt driftsud‐
gifter i forbindelse med jobrettet uddannelse, refu‐
sionsberettigede udgifter til mentorstøtte, jf. § 118
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jobrota‐
tionsydelse, kommunale udgifter til danskunder‐
visning til udlændinge og undervisning i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie samt
1. § 14, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstil‐
læg, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressour‐
ceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspen‐
sion,
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelses‐
hjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelses‐
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafkla‐
ringsforløb, revalidender og sygedagpengemodta‐
gere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sy‐
gedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori
1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige
og førtidspensionister samt driftsudgifter i forbin‐
delse med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte, bortset fra mentorstøtte til dag‐
pengemodtagere, og jobrotationsydelse,
e) danskundervisning og aktivering efter integrati‐
onsloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og
tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter
integrationslovens kapitel 9, og
f) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.
27
kontanthjælp, integrationsydelse og aktivering ef‐
ter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale ind‐
tægter i form af grundtilskud og tilskud til uledsa‐
gede mindreårige flygtninge efter integrationslo‐
vens kapitel 9, kommunale udgifter til den særlige
uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering
af uddannelse, kommunale udgifter til kontant‐
ydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til
aktivering og befordring til modtagere af kontant‐
ydelse, førtidspension og erhvervsgrunduddannel‐
se i tilskudsåret og
6) …
Stk. 3-8…
2. § 14, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) kommunale mer- eller mindreudgifter som føl‐
ge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
a) kontanthjælp, uddannelseshjælp, aktivitetstil‐
læg, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressour‐
ceforløbsydelse som led i et ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, revalidering og førtidspen‐
sion,
b) aktivering af kontanthjælps-, uddannelses‐
hjælps-, integrationsydelses- og ledighedsydelses‐
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafkla‐
ringsforløb, revalidender og sygedagpengemodta‐
gere, bortset fra driftsudgifter til aktivering af sy‐
gedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori
1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
c) driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige
og førtidspensionister samt driftsudgifter i forbin‐
delse med jobrettet uddannelse,
d) mentorstøtte og jobrotationsydelse,
e) danskundervisning og aktivering efter integrati‐
onsloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., resultattilskud, grundtilskud og
tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter
integrationslovens kapitel 9, og
f) erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og«.
28
§ 23 a…
Stk. 2….
Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kom‐
munernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpen‐
ge, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter for‐
sikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistan‐
ce til handicappede, befordringsgodtgørelse til for‐
sikrede ledige og hjælpemidler bortset fra under‐
visningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæf‐
tigede samt kommunernes nettoudgifter til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, befordrings‐
godtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der ansæt‐
ter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkeds‐
ydelse i løntilskudsjob.
Stk. 4-8….
3. I § 23 a, stk. 3, udgår »samt kommunernes net‐
toudgifter til den midlertidige arbejdsmarkeds‐
ydelse, befordringsgodtgørelse og tilskud til ar‐
bejdsgivere, der ansætter modtagere af den mid‐
lertidige arbejdsmarkedsydelse i løntilskudsjob«.
§ 4
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organi‐
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. som ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
landsdækkende krav til udbud og kontrakter med
andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelses‐
indsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv be‐
skæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om syge‐
dagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og §
5 i integrationsloven.
1. Efter § 18 indsættes i kapitel 2:
»§ 18 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for godkendelse af andre aktørers
optagelse i EURES-netværket.
Stk. 2. Afgørelser truffet efter de regler, der er
fastsat med hjemmel i stk. 1, kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 10, og § 3, nr. 2, træder i kraft
den 1. juli 2019.
§ 6
Stk. 1. For personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 7, 10,
12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
29
2016, der i 2018 eller tidligere har deltaget i tilbud
m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er re‐
fusionsberettigende efter de gældende refusions‐
regler i lovens §§ 118 og 118 a, eller § 100, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget
refusion, kan kommunen berigtige og hjemtage re‐
fusion i 2019 eller senere, hvis der er råderum in‐
den for rådighedsbeløbet for 2018.
Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1 og 5, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, der
frem til 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået
mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberetti‐
gende efter de gældende refusionsregler i lovens
§§ 118 og 118 a, og der ikke er hjemtaget refu‐
sion, kan kommunen efter 1. juli 2019 berigtige og
hjemtage refusion, hvis der er råderum inden for
rådighedsbeløbet for 1. halvår 2019.
30


NO TAT
14. august 2018
J.nr. 18/05459
AREK/ØR/APOL
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner og lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. (Forenkling af den økonomiske styring
af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-
forordningen)
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-
forordningen).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring tirsdag den 26. juni 2018 med høringsfrist
mandag den 6. august 2018. Lovforslaget har været sendt i høring til de myndighe-
der og organisationer m.v., der fremgår af bilag 1.
Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget
høringssvar fra: Ankestyrelsen, ATP – Udbetaling Danmark, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA) og Lederne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Dan-
ske SOSU-skoler, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Er-
hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening (FA), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer
i Danmark (FSD), Forbrugerrådet TÆNK, Forhandlingsfællesskabet, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Rigsrevisionen,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Statsfor-
valtningerne.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, så de overordnede og politiske
bemærkninger først gennemgås og dernæst bemærkningerne til de enkelte elemen-
ter i lovforslaget, så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslaget.
Der er desuden indsat overskrifter for overskuelighedens skyld. Under hvert emne-
område angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigel-
sesministeriets kommentar hertil.
Bemærkningerne har givet anledning til enkelte præciseringer i lovforslaget, som
er nævnt under de respektive kommentarer.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 76 Bilag 1
Offentligt
2
2. Overordnede bemærkninger
2.1. Overordnede bemærkninger, der ikke giver anledning til kommentar
Ankestyrelsen, ATP – Udbetaling Danmark, Danske SOSU-skoler, Danske Regio-
ner, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet TÆNK, Rigsrevisionen, Rå-
det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Statsforvaltningen har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) bemærker, at de kan støtte, at der med
forslaget til mere enkle regler i det økonomiske mellemværende mellem staten og
kommunerne skabes økonomisk neutralitet i kommunernes anvendelse af redska-
berne i beskæftigelsesindsatsen. Hermed tilskyndes kommunerne til at anvende de
redskaber, som er mest omkostningseffektive.
Arbejdsgiversiden har i den forbindelse noteret sig, at det i lovforslaget er forudsat,
at der vil ske en reduktion i anvendelsen af tilbud om vejledning og opkvalificering
og en opprioritering i brugen af de virksomhedsrettede aktive redskaber. Den æn-
dring vil sandsynligvis styrke effekten af beskæftigelsesindsatsen, da virksomheds-
rettede redskaber er de mest effektive aktiveringstilbud.
Arbejdsgiversiden har ikke bemærkninger til, at der fastsættes en bestemmelse,
som giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES- forord-
ningen. Det er dog positivt, at der nu åbnes for, at andre aktører får adgang til EU-
RES.
FA bemærker, at man overordnet set finder forslaget fornuftigt, idet det bemærkes,
at der ikke forventes økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar
2.2.1. Forenklingen i lovforslaget
KL er positiv overfor forenklingen af styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det vil
lette de administrative byrder i jobcentrene, når refusionen til driftsudgifter delvis
afskaffes og driftslofterne fjernes. Der er stadig enkelte områder i jobcentrene bl.a.
for borgere i ressourceforløb, hvor kommunerne vil modtage refusion af driftsud-
gifter til aktivering. Derfor vil der fortsat være behov for at opretholde de systemer
og arbejdsgange, som holder styr på refusionen af driftsudgifter i jobcentrene. En
fuld afskaffelse af refusion af driftsudgifter i jobcentrene vil derfor yderligere kun-
ne bidrage til forenkling.
3F er enige med regeringen i, at der kan være et behov for at forenkle den økono-
miske styring af beskæftigelsesindsatsen.
3F bemærker videre, at det er evident, at udkast til lovforslaget indeholder en for-
enkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. 3F er imidlertid
stærkt tvivlende overfor, om gennemskueligheden fremadrettet vil blive større af,
at kommunerne i stedet bliver kompenseret for deres aktiveringsudgifter via bud-
getgarantien i bloktilskuddet.
3
FSD ser positivt på lovforslaget om forenkling af den økonomiske styring af be-
skæftigelsesindsatsen. Ligeledes er det FSDs vurdering, at det med lovforslaget til
en vis grad er lykkedes at forenkle kommunernes økonomiske styring af driftsud-
gifterne knyttet til aktiveringsområdet.
FSD finder det positivt, at væsentlige dele af procentrefusionerne afskaffes, og at
det i stedet omlægges til bloktilskuddet. Men der er fortsat områder i forhold til
bl.a. ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt handicapkompenserende ordnin-
ger, hvor der er procentrefusioner. Dermed skal kommunerne fortsat økonomistyre
med procentrefusioner på enkelte centrale områder. Særligt området for jobafkla-
ringsforløb og ressourceforløb kunne med fordel tænkes sammen med styringen af
økonomien vedrørende driftslofterne. Det vurderes ud fra tankegangen om, at den
effektbaserede tænkning i forhold til beskæftigelsesindsatser er relevant at anvende
i forhold til alle målgrupper. Når nogle områder fastholdes med procentrefusioner,
kan det skævvride opmærksomheden.
Rådet for Socialt Udsatte er grundlæggende tilhænger af forenklinger af beskæfti-
gelsesindsatsen, som kommer borgerne til gode. Dog mener Rådet, at det er misvi-
sende og grænsende til det manipulerende hovedsageligt at betegne nærværende
lovforslag som en forenkling, når der er tale om en besparelse på omkring 850 mio.
kr. som følge af en aktivitetsnedgang på 30 pct. på tilbud om vejledning og opkva-
lificering til borgere udenfor arbejdsmarkedet. Foruden den angivne besparelse på
området – som bl.a. skal finansiere afskaffelsen af afgifter på grænsehandelsvarer
mv. (jf. Aftalen om Erhvervs– og iværksætterinitiativer) – frygter Rådet, at æn-
dringen af incitamentsstrukturerne, hvor 50 pct. statsrefusion overgår til kompensa-
tion gennem budgetgarantien, kan give kommunerne et yderligere incitament til at
begrænse udgifterne til beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte. Rådet for Socialt
Udsatte skriver, at man ikke kan støtte forslaget.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,
at forligspartierne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomi-
ske styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem
statslig driftsrefusion og driftslofter erstattes af en mere simpel model, hvor stats-
refusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.
Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter
til beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår videre af aftalen, at forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter
til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrati-
onsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpen-
ge, ledighedsydelse og revalidender. For disse målgrupper får kommunerne i dag
op til eller lig med 50 pct. refusion, idet kommunerne skal beregne refusionen in-
denfor et rådighedsbeløb, dvs. at der er tale om en mere uforudsigelig økonomi.
Aftalen omfatter dermed ikke jobcentrenes refusion for driftsudgifter til aktivering
af andre målgrupper bl.a. borgere i ressourceforløb, hvorfor der fortsat vil være
4
behov for systemer og arbejdsgange vedrørende refusionen af driftsudgifter i job-
centrene for disse grupper. For disse målgrupper kan kommunerne hjemtage fast
50 pct. refusion.
Med hensyn til effekten på aktiveringsomfanget og den deraf følgende forventet
besparelse henvises til kommentar til afsnit 2.2.3.
2.2.2. Ikrafttræden af lovforslaget
KL gør opmærksom på, at lovforslaget, med en forventet endelig vedtagelse i de-
cember 2018, vil være udfordrende at implementere i kommunerne med virkning
fra årsskiftet. Dette vedrører, foruden det administrative set up, særligt reduktionen
i vejledning og opkvalificering, som delvist forventes erstattet af virksomhedsrette-
de indsatser, da kommunernes beskæftigelsesindsatser kan være bundet op på med-
arbejderressourcer eller kontrakter med eksterne aktører. Dette til trods for den
vejledning, som både KL og Beskæftigelsesministeriet yder.
LO er enig i vurderingen af, at en forskudt ikrafttræden vil øge kompleksiteten for
kommunerne i 2019. Dermed opnås ikke den ønskede forenkling, der er præmissen
for forslaget, hvormed der kan stilles spørgsmålstegn ved formålet med en forskudt
implementering.
LO støtter ikke forslaget om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigel-
sesindsatsen og finder – såfremt forslaget vedtages – desuden, at en implemente-
ring af hele forslaget bør udskydes til efter næste folketingsvalg.
3F har noteret sig, at visse dele af aftalen er forligsbelagt, og at de indgåede forlig
er opsagt tidligere, hvilket bl.a. indebærer, at reglerne vedrørende dagpenge- og
sygedagpengemodtagere først træder i kraft den 1. juli 2019.
FSD stiller sig undrende over for, at dele af lovforslaget har ikrafttræden 1. januar
2019 og andre dele den 1. juli 2019. Det besværliggør den økonomiske styring i
2019. Det vil give størst transparens og styringsmulighed, hvis forslaget trådte i
kraft på ét samlet tidspunkt.
FSD bemærker videre, at med en indfasning fra 2019 giver det kommunerne rela-
tivt kort tid til at omstille økonomi og indsats.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,
at finansieringen af erhvervs- og iværksætterinitiativerne bl.a. tilvejebringes gen-
nem en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Det frem-
går videre, at initiativet bidrager med ca. 870 mio. kr. fra 2019 til finansieringen
af aftalen.
Det fremgår også af aftalen, at regeringen vil drøfte med forligspartierne bag Be-
skæftigelsesreformen (S, RV, V, DF og K) og Sygedagpengereformen (S, SF, RV, V,
DF, K), om de forligsbelagte dele i givet fald kan have virkning allerede pr. 1.
januar 2019 med henblik på at lette administrationen for kommunerne.
5
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er ikke en del af forligskredsen om
”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” og har meddelt, at de ikke kan
tilslutte sig aftalen.
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslut-
ning fra de øvrige forligsparter bag ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiati-
ver” har over for Socialdemokratiet opsagt den del af forlig om reform af beskæf-
tigelsesindsatsen, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter til vejled-
ning og opkvalificering for dagpengemodtagere. Ligeledes har regeringen (Ven-
stre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) med tilslutning fra de øvrige
forligsparter bag ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer” over for Social-
demokratiet og Socialistisk Folkeparti opsagt den del af forlig om reform af syge-
dagpengesystemet, der omhandler driftsrefusion af kommunernes udgifter til vej-
ledning og opkvalificering for sygedagpengemodtagere. Opsigelsen sker i overens-
stemmelse med almindelig praksis ved udløbet af indeværende valgperiode.
Det vil som følge af tidspunktet for opsigelse af den del af henholdsvis forlig om
reform af beskæftigelsesindsatsen og forlig om reform af sygedagpengesystemet
vedrørende statens refusion af driftsudgifter til dagpenge- og sygedagpengemodta-
gere ikke være muligt at sætte de foreslåede regler herom i kraft før efter et nyvalg
til Folketinget.
I lovforslaget forslås det derfor, at reglerne vedrørende dagpenge- og sygedagpen-
gemodtagere først træder i kraft den 1. juli 2019.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er opmærksom på, at med den
forventede endelige vedtagelse af lovforslaget i december 2018 vil det være udfor-
drende at implementere reglerne i kommunerne med virkning fra årsskiftet. STAR
har derfor den 25. juni 2018 sendt et brev til alle kommuner/jobcentre om lov-
forslaget samtidigt med den eksterne høring af lovforslaget. I brevet orienterer
STAR om de aftalte ændringer og forventede ikrafttrædelsestidspunkter. Kommu-
nerne har - med forbehold for lovforslagets vedtagelse - dermed muligheden for at
lade det indgå i budgetlægningen for 2019 samt for at planlægge og igangsætte
implementeringsprocessen.
2.2.3. Forudsætningen om en stor besparelse på baggrund af 30 pct. aktivitetsned-
gang i lovforslaget
3F bemærker, at 3F er meget uenig med regeringen i, at der ved at gennemføre den
foreslåede forenkling kan oppebæres så store besparelser, som det fremgår af lov-
forslaget. Besparelse på næsten én milliard kroner - svarende til 16 procent af
kommunernes samlede driftsudgifter på 5,2 mia. kr. på området. 3F mener ikke, at
det vil være realistisk at finansiere disse initiativer igennem en besparelse som
følge af en såkaldt ”forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsat-
sen.”
LO bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ændringen på sigt vil medføre en
besparelse på omkring 1 mia. kroner om året efter skat og tilbageløb herunder som
6
følge af adfærdseffekter. Forudsætningen for besparelsen er en reduktion i aktive-
ringsomfanget for tilbud om vejledning og opkvalificering med 30 pct. af nugæl-
dende refusionsberettigende aktivering.
KL finder det meget uheldigt, at forligspartierne bag ”Aftale om erhvervs og
iværksætterinitiativer” har valgt at reducere midlerne til vejledning og opkvalifice-
ring med hele 30 pct. i forbindelse med finansieringsomlægningen.
KL har i forbindelse med forhandlingen af økonomiaftalen for 2019 gjort Regerin-
gen opmærksom på, at en sådan reduktion efter KL’s opfattelse ikke kan forventes
at være en afledt konsekvens af omlægningen. Det vil få den konsekvens, at kom-
munerne fremover skal reducere udgifterne til indsatsen af ledige og andre ydel-
sesmodtagere med næsten en mia. kr. I en tid med begyndende mangel på arbejds-
kraft vil besparelsen reducere mulighederne for, at kommuner kan sikre den nød-
vendige opkvalificering af ledige, idet opkvalificeringstilbud typisk er relativ dyre i
forhold til andre typer af tilbud.
KL mener ikke, at det i den nuværende konjunktursituation er den rette vej at gå.
DS er som udgangspunkt enig i, at den nuværende økonomiske styring af beskæfti-
gelsesindsatsen er for detaljeret og komplekst. Derfor har det længe være et ønske
fra DS´ side, at der sker en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelses-
indsatsen. Lovforslaget lægger desværre ikke kun op til en forenkling, men også til
en adfærdsændring i kommunerne, hvor kommuner i langt højere grad skal benytte
virksomhedspraktik frem for vejledning og opkvalificering og deraf opnås en be-
sparelse på omkring 870 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen.
FSD bemærker, at der er bundet en ganske betydelig økonomi i lovforslaget, og der
desuden er forudsat nogle ret betydelige omstillinger i den kommunale beskæfti-
gelsesindsats, hvori det særligt indgår at vejledning- og opkvalificering skal redu-
ceres med 30 pct.
Kommentar:
Formålet med forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er
at skabe mere ensartede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give kom-
munerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte
borgers behov.
Den forventede besparelse på udgifter til vejledning og opkvalificering på ca. 1
mia. kr. (fuldt indfaset), hvoraf en stor del indgår som finansiering af Erhvervs- og
Iværksætterpakken, er baseret på en forudsætning om, at antallet af fuldtidsaktive-
rede i refusionsberettigede aktiveringsforløb med vejledning og opkvalificering
reduceres med ca. 30 pct. Dette skyldes bl.a., at kommunerne forventes i højere
grad at anvende virksomhedsrettet indsatser, hvor den nuværende viden peger på
bedst virkning i forhold til de lediges sandsynlighed for at komme i arbejde.
Størrelsen af reduktionen af aktiveringsforløb med vejledning og opkvalificering er
fastsat på baggrund af bl.a. erfaringerne fra beskæftigelses- og kontanthjælpsre-
7
formerne, hvor den statslige refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-
modtagere og udvalgte grupper af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i bl.a.
øvrig vejledning og opkvalificering blev fjernet. Udviklingen i aktiveringsomfanget
skal dog ses i lyset af en række øvrige forhold, herunder konjunkturudviklingen, og
det kan som følge heraf være vanskeligt at isolere effekten af reformerne. Derud-
over omhandler omlægningen af den statslige refusion på vejledning og opkvalifi-
cering også modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at KL tager de økonomiske konsekvenser
til efterretning, men ikke deler Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at de ad-
færdsmæssige ændringer er en direkte konsekvens af lovændringerne.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
3.1. Afskaffelse af statens refusion af driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte indenfor et rådighedsbeløb
LO bemærker, at lovforslaget har til hensigt at skabe en forenkling af den økono-
miske styring og at få det til at fungere sammen med incitamentet fra refusionsre-
formen. Til gengæld lægges udgifter til en række lovindsatser over i budgetgaranti-
en, hvor den enkelte kommune ikke vil blive godtgjort og vil indgå i de årlige afta-
ler mellem KL og regeringen.
Lovforslaget vil svække kommunernes incitament til at bruge de berørte aktiviteter
og tilbud. LO mener dermed, at lovforslaget vil svække den i dag værende nationa-
le prioritering af redskaber som f.eks. 6 ugers jobrettet uddannelse, mentorstøtte
m.v. I stedet vil prioriteringen blive underlagt den enkelte kommunes økonomiske
prioriteringer.
LO er stærkt kritisk over for det foreslåede ændringsforslag. I en periode med sti-
gende behov for kvalificeret arbejdskraft finder LO det modsatrettet at gennemføre
lovgivning, der medfører markant mindre uddannelse og vejledning af arbejdsløse i
Danmark.
3F er i særlig grad bekymrede for:
 at besparelsen vil medføre, at kommunerne vil gøre mindre brug af økonomisk
dyrere aktiveringsforløb som eksempelvis uddannelse, vejledning, opkvalifice-
ring og mentortilbud, og i stedet øge forbruget af billigere virksomhedsrettede
tilbud som eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud,
 at man risikerer, at nogle af de uddannelsestilbud, der har en god beskæftigel-
seseffekt for bl.a. medlemmer af 3F, vil blive nedprioriteret til fordel for de bil-
ligere og mindre virksomme aktiveringstilbud,
 at forslaget vil svække virksomhedernes konkurrenceevne, når ledige ikke får
relevant opkvalificering.
3F bemærker videre, at uddannelse er et effektivt aktiveringsredskab. Konsekven-
sen af at indskrænke dette tilbud kan vise sig at være meget kortsigtet. Alt andet
lige vil de offentlige omkostninger til dagpenge og aktivering stige, hvis de ledige
bliver fastholdt længere tid i dagpengesystemet, når de ikke længere får de mest
8
effektive aktiveringstilbud. Forslaget vil samtidig svække muligheden for, at dan-
ske arbejdsløse bliver opkvalificeret, når kommunerne mister det økonomiske inci-
tament til at få dagpengemodtagere i ordinær uddannelse inden for de første ni
måneder. Det står i klar kontrast til den opkvalificeringsdagsorden, som regeringen
og beskæftigelsesministeren ellers tidligere har lagt stor vægt på og angivet ønske
om at forfølge. Herudover vil en økonomisk nedprioritering af uddannelse og op-
kvalificering af ledige betyde, at virksomhederne både på kort og lidt længere sigt
vil kunne få vanskeligere ved at få tilstrækkelig dansk arbejdskraft med de rigtige
kvalifikationer.
FSD deler synet på, at den virksomhedsvendte indsats er central i forhold til, at
ledige igen vinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Men gruppen af de tilbageværende
ledige har for manges vedkommende sociale, personlige udfordringer, som betyder,
at de har brug for at forberede sig til en jobfunktion på en virksomhed. Forberedel-
sen kan f.eks. ske igennem et mentorforløb eller et kort vejledningsforløb, hvor der
arbejdes med mødestabilitet, arbejdspladskultur, kommunikation og lignende. Der-
for er det ikke altid muligt at tænke den virksomhedsrettede indsats først. Der skal i
nogle tilfælde et vejledningsforløb til, særligt når det gælder restgruppen af ledige.
FSD bemærker videre, at med en indfasning fra 2019 giver det kommunerne rela-
tivt kort tid til at omstille økonomi og indsats. For kommunerne, der ønsker at fast-
holde en investeringsstrategi, kan det give kommunale merudgifter, da lovforslaget
indregner, at kommunerne vil reducere indsatsen. Kun ved at investere med om-
tanke i de enkelte ledige, skabes der gode forudsætninger for, at de igen kan bidra-
ge i arbejdsfællesskabet. Det bidrager lovforslaget ikke til at understøtte, og lov-
forslaget understøtter derfor ikke en investeringstænkning.
Lovforslaget forventer desuden en mindre stigning i den virksomhedsrettede ind-
sats i form af løntilskud og virksomhedspraktik. FSD imødeser i den forbindelse, at
der kommer konkrete initiativer i forhold til afbureaukratisering. Nok særligt i for-
hold til løntilskudsordningen og de mange målgrupper, der knytter sig til denne.
Men også generelt til, at kommunerne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge
indsatsen efter den enkelte kommunes prioriteringer.
FSD skriver, at der derudover generelt – og det knytter sig ikke kun til lovforslaget
– er en række uhensigtsmæssigheder i forhold til ledighedsbekæmpende initiativer
og investeringsstrategier i kommunerne. Der er væsentlige sammenhænge mellem
sagsbehandleres indsats i jobcenteret (konto 6 - serviceudgift), de lediges forsør-
gelsesydelse (konto 5 - overførselsudgift) og den aktive beskæftigelsesindsats
(konto 5 - overførselsudgift). Når der justeres i forhold til ét af de tre parametre, så
påvirker det i praksis alle elementerne af den kommunale beskæftigelsesindsats. I
den forbindelse er det uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan prioritere på
tværs på dette felt, hvilket er særligt tydeligt på de områder af jobcenterets indsats,
der er konto 6 – serviceudgifter. Der er som bekendt fastsat et loft over kommuners
serviceudgifter. Lovforslaget forudsætter en reduktion i vejledning- og opkvalifice-
ring, hvilket alt andet lige påvirker kommunernes mulighed for at arbejde med
ledighedsbekæmpende initiativer.
9
FSD er bekendt med, at der er dårligere effekter ved vejledning- og opkvalificering
end virksomhedsrettede indsatser, men det er for forsimplet blot at tænke reduktion
af vejledning og opkvalificering som den primære løsningsmodel.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne er bekymrede for om en praksis
med ”job-først” vil betyde, at uddannelsesindsatsen bliver mere kortsigtet og vil
falde for alle målgrupper. Det er foreningens opfattelse, at det strider mod intentio-
nerne med en række tidligere initiativer. Det vil have store konsekvenser for ar-
bejdsstyrken og virksomhederne og vil forventeligt betyde, at det bliver endnu
vanskeligere at skaffe den kvalificerede faglærte arbejdskraft, som Danmark mang-
ler. Foreningen er desuden bekymrede for, om forslaget vil medføre ”uens praksis”
på tværs af kommunerne.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne finder det generelt beklageligt, at
der anvendes midler målrettet uddannelsesaktiviteter til andre formål, og finder det
derfor uhensigtsmæssigt, at der anvendes midler fra beskæftigelsesindsatsen til at
finansiere initiativerne i aftalen om ”Erhvervs- og iværksætterinitiativer”, oktober
2017.
Kommentar:
Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017,
at forligspartierne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomi-
ske styring af beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende detaljerede styring gennem
statslig driftsrefusion og driftslofter erstattes af en mere simpel model, hvor stats-
refusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.
Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter
til beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår videre af aftalen, at den forenklede styringsmodel vil skabe mere ens-
artede regler på tværs af beskæftigelsesindsatsen og give kommunerne incitament
til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov. Dermed
understøttes intentionerne i refusionsreformen på ydelser.
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget ikke ændres i reg-
lerne om, hvornår jobcenteret skal give tilbud til den enkelte, og om at jobcenteret
skal give tilbud til den enkelte, som så vidt muligt at rettet mod områder på ar-
bejdsmarkedet, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra en konkret vurdering
af den enkeltes behov. Jobcenteret vil således fortsat kunne give tilbud om vejled-
ning og opkvalificering, hvor det er relevant og har effekt for den enkelte.
Det bemærkes videre, at der med lovforslaget heller ikke ændres i regler om 6
ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtagere, der efter disse regler har ret til
jobrettet uddannelse, vil således fortsat have denne ret, selvom kommunerne frem-
over kompenseres for udgifterne under budgetgarantien. Ligeledes gælder der
fortsat uændrede regler om puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannel-
sespulje, hvor der ydes refusion inden for afgivne tilsagn til uddannelsestilbud
inden for puljerne.
10
Det bemærkes desuden, at der for visse udsatte persongrupper, bl.a. personer i
jobafklarings- og ressourceforløb, fortsat ydes refusion efter loven i forbindelse
med fx tilbud om vejledning og opkvalificering.
I forhold til bemærkningerne om, hvorvidt der fremover i tilstrækkelig grad kan
sikres den nødvendige arbejdskraft, herunder den nødvendig opkvalificering af
ledige, skal Beskæftigelsesministeriet henvise til regeringens udspil fra maj 2018:
”Nyt udspil skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet”, som forhandles med
partierne bag beskæftigelsesreformen.
Beskæftigelsesministeriet skal endelig bemærke, at der med aftale om ”En forenk-
let beskæftigelsesindsats”, etableres en mere enkel og ubureaukratisk beskæftigel-
sesindsats, der kan gøre en forskel for borgere, virksomheder og kommuner.
DS bemærker, at i en tid, hvor flere kommuner investerer i beskæftigelsesindsatsen
og får rigtig gode resultater ud af det, som både er til gavn for den enkelte og for
samfundet, mener DS, at det er helt forkert at spare på beskæftigelsesindsatsen. Det
vil særligt have konsekvenser for de mest udsatte borgere, som ikke umiddelbart
kan deltage i virksomhedsrettede indsatser uden forudgående tilbud om vejledning
og opkvalificering eller mentorstøtte. Disse tilbud vil blive dyrere for kommunerne
at benytte, og DS er bekymret for, at det kommer til at betyde, at de mest udsatte
ledige ikke får de rette tilbud i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
DS bemærker, at som loven er nu, har borgerne ret og pligt til samtale og tilbud
med forskellig kadence. Men de politiske forhandlinger om at forenkle lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lægger blandt andet op til, at der kun skal være ret og
pligt til et beskæftigelsesfremmende tilbud efter senest 6 måneders ledighed og
herefter skal der gives tilbud efter en løbende vurdering. Altså ingen rettigheder til
borgerne efter første beskæftigelsesfremmende tilbud.
I kombination med det forslag, kan DS være meget bekymrede for, at det kommer
til at betyde, at de borgere, som ikke umiddelbart kan deltage i en virksomheds-
praktik ikke får nogen indsats, fordi det bliver dyrere for kommunerne og de ikke
er forpligtet til at give en indsats til borgerne efter det første tilbud er afgivet.
DS’ udgangspunkt i forhold til forenkling af den økonomiske styring af beskæfti-
gelsesindsatsen har været at få en model, hvor det ikke havde forskellig økonomisk
betydning, hvilken indsats kommunerne brugte i forhold til den enkelte borger. Det
ville betyde, at kommunerne kunne planlægge en indsats ud fra borgerens behov.
Konkret har DS fremlagt et forslag om at ensrette refusionerne på alle de beskæfti-
gelsesfremmende tilbud.
DS mener ikke, at lovforslaget understøtter, at der tilrettelægges en beskæftigelses-
indsats ud fra den enkelte borgers behov, som det anføres i bemærkningerne. Der-
imod lægger det op til, at borgeren først og fremmest skal i virksomhedspraktik.
DS bemærker endelig, at det er vigtigt at sørge for at borgere ikke falder ned mel-
lem to stole, men faktisk får hjælp til at komme videre. Fra erfaring i praksis ved
11
de, at det er meget vigtigt efter psykiatriske indlæggelser. Derfor mener DS, at
afskaffelsen af refusion til udskrivningsmentorer er en meget dårlig idé.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ændringen vil
give ”kommunerne incitament til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den
enkelte borgers behov”. Rådet mener ikke, at det fremgår klart af lovforslaget,
hvordan en besparelse på ca. 850 mio. kr. og en aktivitetsnedgang på 30 pct. skal
komme borgeren til gavn eller resultere i indsatser, som i højere grad opfylder den
enkeltes behov.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at der – uanset lovforslaget - fortsat ydes
refusion efter loven i forbindelse med bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering
til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, dvs. til mere udsatte borgere.
Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at det fremgår af aftale om ”En
forenklet beskæftigelsesindsats”, , at aftalepartierne vil give jobcentret større
handlerum og ansvar for at give den enkelte borger en individuel og effektiv ind-
sats. Med aftalen vil der derfor kun være krav om ét ret- og pligt-tilbud senest
efter seks måneders ledighed. Udover det ene ret og pligt-tilbud bliver det op til
jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte borger har brug for yderligere indsats.
Samtidig bliver lovteksten skærpet, så det tydeligt fremgår, at jobcentret er forplig-
tet til løbende at vurdere, om den enkelte borger har behov for yderligere indsats.
Det fremgår således tydeligt af aftalen, at jobcenteret løbende skal vurdere den
enkeltes behov for yderligere indsats/tilbud efter første tilbud.
Beskæftigelsesministeriet skal videre bemærke, at der med lovforslaget ikke sker
ændringer i regler om de tilbud, jobcentreret kan give. Jobcenteret skal således
fortsat vurdere og give en indsats til den enkelte, som er relevant og har effekt.
Det er i lovforslaget forudsat, at kommunerne vil forøge aktiveringsomfanget i
tilbud om ansættelse med løntilskud og tilbud om virksomhedspraktik samt øge
antallet af voksenlærlinge fra ledighed. Der er siden beskæftigelses- og kontant-
hjælpsreformernes ikrafttrædelse sket en stigning i brugen af virksomhedspraktik
og nytteindsats for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på 16-17 pct. i brugen
af virksomhedspraktik og nytteindsats. Denne udvikling kan skyldes andre forhold,
herunder udviklingen i det samlede aktiveringsomfang for målgruppen. På bag-
grund heraf skønnes det, at dele af den aktive indsats substitueres over imod de
virksomhedsrettede indsatser, hvor der antages en stigning i aktiveringsomfanget
på 15 pct. inkl. løntilskud.
3.2. Adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af
EURES-forordningen
LO forventer, at parterne inddrages i forhandling om de nærmere regler, som
kommer til at fremgå af den bekendtgørelse, som bemyndigelsesbestemmelsen
vedrører.
12
Kommentar:
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der indeholder nærmere
regler for de overordnede rammer for optagelse af andre aktører i EURES-
netværket. Bekendtgørelsen vil i efteråret 2018 blive sendt i offentlig høring, her-
under i Beskæftigelsesrådet, således at LO og andre interessenter kan sende deres
bemærkninger til de foreslåede regler. Udstedelsen af bekendtgørelsen er nødven-
dig for leve op til forordningens krav om at udarbejde supplerende nationale be-
stemmelser for at gennemføre et system for optagelse af andre aktører i EURES-
netværket i Danmark.
3F ønsker, at de faglige a-kasser eksplicit skal være en del af den målgruppe, der
bliver beskrevet i lovforslaget, da 3F finder, de løfter en væsentlig jobformidlings-
opgave, og at man herved undgår enhver tvivl om, at danske a-kasser er i mål-
gruppen for forordningen.
Kommentar:
Deloitte har i juni 2017 lavet en analyse af EURES-forordnings krav til et nationalt
adgangssystem for andre aktører i EURES-netværket. I den forbindelse har Deloit-
te lavet en kortlægning og vurdering af potentielle nye EURES-medlemmer i Dan-
mark og deres interesse i forhold til at blive optaget i EURES-netværket. Vurderin-
gen lød, at det primært vil være private vikar- og rekrutteringsbureauer, som er
danskfunderede, og som arbejder med rekrutteringen indenfor EU og/eller globalt,
som vil have interesse i at blive optaget i EURES-netværket.
Der er intet til hinder for, at a-kasser bliver en del af netværket, såfremt de kan
leve op til de krav, der stilles til medlemmer og partnere af EURES-netværket.
Det vil derfor blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at a-kasser også er i
målgruppen for forordningen.
KL påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan implementeringen af EU-
RES-forordningen vil påvirke kommunerne, og KL forventer at blive inddraget
inden Beskæftigelsesministeriet udmønter forordningen, hvis det får betydning for
jobindsatsen i kommunerne.
Kommentar:
Indtil nu har EURES-netværket været begrænset til kun at omfatte de offentlige
arbejdsformidlinger (i Danmark Workindenmark og jobcentrene), men den nye
forordning åbner muligheden for, at andre aktører kan blive medlemmer af EU-
RES-netværket. Formålet med udvidelsen af netværkets deltagerkreds er yderligere
at fremme arbejdstagernes mobilitet på tværs af Europa. Lovforslaget skal derfor
sikre, at der etableres en national lovgivningsramme for godkendelsesproceduren
for optagelse af andre aktører i netværket.
STAR har derudover fokuseret på at opbygge et stærkere dansk EURES-netværk
ved at organisere en styrket dialog med jobcentre, som har ansat uddannede EU-
RES-vejledere. Disse vejledere kan rådgive jobsøgende, som er interesserede i at
13
søge beskæftigelse i andre europæiske lande og gøre brug af målrettede EU-
mobilitetsprojekter som Your First EURES-job og Reactivate. STAR har også op-
rettet en informationshjemmeside til vejlederne.
Såfremt forordningen medfører, at der skal igangsættes andre tiltag, som får be-
tydning for jobindsatsen i kommunerne, vil STAR inddrage KL og andre interes-
senter.
3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) skriver, at de vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bli-
ver derfor ikke kvantificeret yderligere.
TER gør opmærksom på, at det fra den 1. juli 2018 er obligatorisk for ministerier at
vurdere, om ny erhvervsrettet regulering understøtter virksomheders muligheder
for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.
Hertil kommer, at erhvervsrettede offentlige digitale løsninger skal være bruger-
venlige for virksomhederne. Vurderingen foretages af ud fra de 5 principper om
agil erhvervsrettet regulering under hensyntagen til, at reguleringens overordnede
formål og beskyttelseshensyn fastholdes. TER screener for ministeriernes vurde-
ring samtidig med vurderingen af de administrative konsekvenser.
Vurderingen skal fremgå ved lovforslag (og bekendtgørelsesudkast), der sendes i
offentlig høring fra den 13. august. Da nærværende lovforslag er sendt i offentlig
høring, inden denne dato, gælder det, at vurderingen skal indgå ved fremsættelsen.
TER beder Beskæftigelsesministeriet vende tilbage med en vurdering af efterlevel-
sen af principperne mhp. høring i TER. Såfremt ingen af principperne vurderes
relevante, skal dette blot angives. Såfremt ét eller flere af principper vurderes rele-
vante, beder TER om, at der udfyldes og sendes word-skema samt udkast til tekst
til brug for afsnittet i lovforslagets almindelige bemærkninger Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet til TER. Retningslinjerne fremgår af
Vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering, der kan findes på Er-
hvervsstyrelsens hjemmeside.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet re-
gulering ikke er relevante for nærværende lovforslag. Der er indsendt skema med
uddybning af vurderingen til TER.
Efter aftale med TER vil vurderingen blive indskrevet i pkt. 5 i lovforslagets be-
mærkninger.


LI GESTI LLI NGSVURDERI NG
A F LO V FO R SLAG 3. September 2018
J.nr. 18/05459
APOL/asc
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen
og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
som supplerer EURES-forordningen)
Baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået ”Aftale om
erhvervs- og iværksætterinitiativer”. Som element i aftalen indgår en forenkling af
den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.
EURES-forordningen trådte i kraft i maj 2016 og skal implementeres gennem sup-
plerende dansk lovgivning.
Formål
Lovforslaget udmønter:
 Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen fra ”Aftale om
erhvervs- og iværksætterinitiativer”.
 Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktø-
rer som følge af implementering af EURES-forordningen.
Med lovforslaget ændres reglerne, så den nuværende detaljerede styring gennem
statslig refusion og driftslofter af driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter
erstattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaffes, og finansierings-
ansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.
Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter
til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter til
aktivering og mentorudgifter for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelses-
hjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogram-
met), sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender.
I lovforslaget gives endvidere bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktører som følge af imple-
mentering af EURES-forordningen.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 76 Bilag 1
Offentligt
2
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er kommunerne, som modtager refusion
for driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte.
De sekundære målgrupper
Den sekundære målgruppe for lovforslaget er personer, som kan få en indsats efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved lovforslaget ændres der alene på statens
refusion til kommunerne. Personer, som kan få indsats, bevarer således deres nu-
værende rettigheder og pligter.
Lovforslagets bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere regler om et ad-
gangsstem for andre aktører har alene virksomheder som målgruppe.
Samlet vurdering
Forslaget er kønsneutralt, da refusionsreglerne er uafhængige af køn. De forenklede
refusionsregler må forventes at kunne skabe en øget anvendelse af virksomheds-
rettede tilbud – både for mænd og kvinder.
Der er ikke forskel i jobcentrenes administration af reglerne i forhold til, om det
drejer sig om kvinder eller mænd. Der henvises her til, at SFI i rapporten: Evalue-
ring af jobcentrenes ligestillingsindsats, 2009, har konkluderet, at der overordnet
set ikke er forskel i beskæftigelsesindsatsen for kvinder og mænd, og at effekten af
de forskellige aktiveringstyper stort set er ens for de to køn.
Når der ses på data for aktiveringsindsatsen for modtagere af dagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, forrevalidering, revalidering, re-
sourceforløbsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse i 2017 og første halvår af
2018, ses der heller ikke nogen særlig forskel i mellem kønnene i forhold til den
virksomhedsrettede indsats. Således har 51 pct. af de kvinder, der har været aktive-
ret i perioden på et tidspunkt, modtaget et virksomhedsrettet tilbud, mens det sam-
me gælder for 50 pct. af mændene.
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget alene ændres på statens refu-
sion til kommunerne, mens personer, der kan få indsats efter loven, bevarer deres
nuværende rettigheder og pligter. Der vil således ikke ske nogen forskydning af de
forhold, der gør sig gældende mellem mænd og kvinder, der kan få en indsats efter
loven, i dag.
Det skønnes, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vurdering
af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.