Fremsat den 24. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 24. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om firmapensionskasser1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbin-
delse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et for-
sikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold til lov
om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed,
eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til
denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension
1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fæl-
lesskab,
2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,
3) reguleret i henhold til særlig lov eller
4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser
kommuner hæfter fuldt ud.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslut-
ning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et
løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse
med ansættelse i et pensionstegnende firma eller i pensions-
tegnende firmaer inden for samme koncern.
Stk. 2. Forsikringsselskaber og firmapensionskasser, der
er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter
om pension, der er omfattet af § 1, stk. 2, er ikke omfattet af
denne lov.
Stk. 3. En firmapensionskasse, der yder tjenestemandslig-
nende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt
ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske firmapensi-
onskasser, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskas-
sevirksomhed i et land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, finder § 8, stk. 1 og 2, § 88 og § 99 anvendel-
se.
Stk. 5. Selskabslovens bestemmelser om filialer af uden-
landske aktieselskaber finder anvendelse for filialer her i
landet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilla-
delse til at udøve pensionskassevirksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 6. For tjenesteydelser her i landet ydet af udenlandske
pensionskasser, der er meddelt tilladelse i et andet land in-
den for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 8,
stk. 1 og 2, § 88 og § 99 anvendelse.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte lempeligere krav for
overholdelse af bestemmelserne i denne lov for firmapensi-
onskasser med under 100 medlemmer.
Stk. 8. Finanstilsynet kan efter forhandling med
vedkommende minister eller kommune bestemme, at en fir-
mapensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommu-
nen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undta-
ges fra § 8, stk. 2, og §§ 12, 15 og 16, §§ 21-34, § 39, §§ 46
og 47, §§ 56 og 57 og §§ 74-87.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Pensionsordning: En aftale, kontrakt, fundats eller
vedtægt m.v., om hvilke pensionsydelser der ydes og
på hvilke vilkår.
2) Pensionstegnende firma: Enhver virksomhed eller et-
hvert andet organ, der handler som arbejdsgiver eller
selvstændig eller en hvilken som helst kombination
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341/EU af 14. december 2016 om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (omarbejdning), EU-tidende 2016, nr. L 254, side 37. I loven er der
medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering
og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, EU-tidende 2017, nr. L 347, side 35. Ifølge artikel 288 i
EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 560-0062
CQ000681
heraf, og som tilbyder en pensionsordning eller indbe-
taler pensionsbidrag til en firmapensionskasse.
3) Pensionsydelser: Ydelser, der udbetales ved pensions-
alderens indtræden eller forventede indtræden, eller,
når der er tale om komplementære tillæg til sådanne
ydelser, ved dødsfald, invaliditet eller ansættelsesfor-
holdets ophør eller i form af støtte ved sygdom, social
nød eller dødsfald. For at lette modtagerens økonomi-
ske sikkerhed i alderdommen kan disse ydelser udgø-
re livsvarige udbetalinger, ophørende udbetalinger, et
engangsbeløb eller en hvilken som helst kombination
heraf.
4) Medlem: En person, som ikke er en pensionsmodtager
eller et potentielt medlem, og hvis tidligere eller nu-
værende beskæftigelse berettiger eller vil berettige
den pågældende til at modtage pensionsydelser i over-
ensstemmelse med bestemmelserne i en pensionsord-
ning.
5) Pensionsmodtager: En person, der modtager pensions-
ydelser fra en firmapensionskasse.
6) Medlemsbestand: Alle medlemmer og pensionsmod-
tagere i en firmapensionskasse.
7) Potentielt medlem: En person, som er berettiget til at
tilslutte sig en pensionsordning.
8) Biometriske risici: Risici for død, invaliditet og leve-
tid.
9) Bidragsdefineret pensionsordning: En pensionsord-
ning, hvor pensionsbidragene er fastsat på forhånd, og
hvor pensionsydelserne derefter beregnes ud fra disse
bidrag.
10) Ydelsesdefineret pensionsordning: En pensionsord-
ning, hvor pensionsydelserne er fastsat på forhånd, og
hvor pensionsbidragene derefter beregnes ud fra disse
ydelser.
11) Outsourcing: En firmapensionskasses henlæggelse af
et aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets
tilsyn, til en leverandør.
12) Outsourcingvirksomhed: En firmapensionskasse, der
outsourcer en aktivitet til en leverandør.
13) Leverandør: En virksomhed, som varetager opgaver
for en firmapensionskasse.
14) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af op-
gaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
en firmapensionskasse, til en underleverandør og un-
derleverandørens eventuelle videre outsourcing af op-
gaverne til næste led i kæden af underleverandører
samt eventuelle videre outsourcing til andre led i kæ-
den af underleverandører.
15) Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller
indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af
ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som ud-
øver kontrol ved hjælp af andre midler.
16) Hjemland: Den medlemsstat, hvor firmapensionskas-
sen er registreret eller har opnået tilladelse, og hvor
den har sit hovedkontor.
17) Værtsland: Den medlemsstat, hvis social- og arbejds-
markedsret vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pen-
sionsordninger finder anvendelse på forholdet mellem
det pensionstegnende firma og medlemmerne eller
pensionsmodtagerne.
18) Overdragende firmapensionskasse: En firmapensions-
kasse, der helt eller delvist overdrager en pensionsord-
nings forpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og
andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende ak-
tiver eller kontanter svarende dertil til en anden firma-
pensionskasse.
19) Modtagende firmapensionskasse: En firmapensions-
kasse, der helt eller delvis modtager en pensionsord-
nings forpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og
andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende ak-
tiver eller kontanter svarende dertil fra en anden fir-
mapensionskasse.
20) Reguleret marked: Et multilateralt system, der drives i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og
23, i lov om kapitalmarkeder.
21) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt
system, der drives i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 17, 18, 20, 22 og 23, i lov om kapitalmarkeder.
22) Organiseret handelsfacilitet (OHF): Et multilateralt
system, der ikke er et reguleret marked eller en multi-
lateral handelsfacilitet.
23) Varigt medium: En indretning, der sætter et medlem
eller en pensionsmodtager i stand til at lagre oplysnin-
ger, som er sendt til dette medlem eller denne pensi-
onsmodtager personligt, så de er tilgængelige i fremti-
den og i en periode, som er afpasset efter oplysninger-
nes formål, og som giver mulighed for uændret gengi-
velse af de lagrede oplysninger.
24) Nøglefunktion: En kapacitet, der varetager særlige le-
delsesopgaver, som omfatter risikostyringsfunktionen,
den interne auditfunktion og aktuarfunktionen.
25) Grænseoverskridende virksomhed: Administration af
en pensionsordning, hvor forholdet mellem det pensi-
onstegnende firma og de berørte medlemmer og pen-
sionsmodtagere er underlagt den social- og arbejds-
markedsret, der er relevant på området for arbejds-
markedsrelaterede pensionsordninger i en medlems-
stat, som er en anden end firmapensionskassens hjem-
land.
26) Kompetente myndigheder: De nationale myndigheder,
der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at
udøve tilsyn med virksomhedstyper omfattet af denne
lov.
Kapitel 3
Firmapensionskassevirksomhed
§ 4. Sammenslutninger omfattet af § 2, stk. 1, skal anven-
de ordet »firmapensionskasse« i tilknytning til deres navn,
jf. dog § 120, stk. 2.
§ 5. En firmapensionskasse må ikke drive anden virksom-
hed end den pensionskassevirksomhed, der angives i tilla-
delsen, jf. bilag 1, medmindre andet følger af stk. 3 eller § 6.
Stk. 2. En firmapensionskasse driver anden virksomhed,
når firmapensionskassen alene eller sammen med et pensi-
2
onstegnende firma udøver bestemmende indflydelse over en
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. En firmapensionskasse kan i fællesskab med andre
virksomheder drive anden virksomhed, hvis
1) firmapensionskassen ikke direkte eller indirekte har be-
stemmende indflydelse på virksomheden,
2) firmapensionskassen ikke driver virksomheden sam-
men med et pensionstegnende firma, eller med andre
pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i
et administrationsfællesskab med firmapensionskassen,
og
3) virksomheden udøves i et andet selskab end firmapen-
sionskassen.
Stk. 4. Kommer en firmapensionskasse ved fusion, indgå-
else i eller ændring af administrationsfællesskab, eller æn-
dring i den andel, der ejes af et pensionstegnende firma
m.v., til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller 3,
skal firmapensionskassen afhænde denne anden virksomhed.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist for afhændelsen af den
anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være
forbundet med et økonomisk tab.
§ 6. En firmapensionskasse må opføre, eje og drive fast
ejendom og infrastruktur, der omfatter tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg.
Stk. 2. En firmapensionskasse kan tilbyde digitale løsnin-
ger og services, hvis de er i naturlig forlængelse af den til-
ladte virksomhed.
§ 7. En firmapensionskasse må ikke optage lån eller op-
træde som kautionist for tredjemand.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade en firmapensionskasse på
midlertidig basis at optage lån, hvis det sker til likviditets-
formål.
Kapitel 4
God skik og kontraktforhold
§ 8. En firmapensionskasse skal drive virksomhed i over-
ensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis
for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
redelig forretningsskik og god praksis, og om firmapensi-
onskassernes oplysningspligt overfor potentielle medlem-
mer, medlemmer og pensionsmodtagere.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsen-
tanter for forbrugere og de relevante finansielle erhvervsor-
ganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for re-
delig forretningsskik og god praksis, på nærmere angivne
områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensy-
net til forbrugere.
§ 9. Tilbyder en firmapensionskasse, der har tilladelse til
at udøve pensionskassevirksomhed, på eget initiativ alle el-
ler en gruppe af sin medlemsbestand at ændre deres pensi-
onsaftale til at omfatte et produkt med lavere eller ingen ga-
rantier, skal et medlem eller en pensionsmodtager, der ac-
cepterer et sådant tilbud, have overført den økonomiske
værdi af sit nuværende produkt til det nye produkt.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for bereg-
ningen af den økonomiske værdi af medlemmets eller pensi-
onsmodtagerens produkt.
§ 10. Medlemmer, pensionsmodtagere og personer, der er
berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage el-
ler på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på
i en firmapensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres
til genstand for retsforfølgning.
§ 11. En firmapensionskasse må ikke i forbindelse med
eller efter optagelse af medlemmer anmode om, indhente el-
ler modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons
arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom-
me, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at
tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke op-
lysninger om den pågældendes nuværende eller tidligere
helbredstilstand.
Kapitel 5
Stiftelse og tilladelse
§ 12. En firmapensionskasse må ikke påbegynde sin virk-
somhed, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler efter ansøgning en firma-
pensionskasse tilladelse, når
1) registrering er sket i Erhvervsstyrelsen,
2) virksomheden har hjemland i Danmark,
3) virksomhedens ledelse og nøglepersoner opfylder be-
tingelserne i § 41, og
4) virksomhedens organisatoriske og administrative for-
hold er forsvarlige.
Stk. 3. Ansøgningen om tilladelse skal indeholde de op-
lysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering
af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder oplysninger
om det tekniske grundlag og virksomhedens organisation.
Stk. 4. Finanstilsynet træffer afgørelse om tilladelse senest
6 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget samtlige op-
lysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen.
Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest
12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Finanstilsynet
giver straks ansøgeren meddelelse om afgørelsen.
Stk. 5. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter
modtagelsen af en fuldstændig ansøgning truffet afgørelse,
kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
§ 13. En firmapensionskasse skal have vedtægter. Firma-
pensionskassens vedtægter skal indeholde bestemmelser
om:
1) Firmapensionskassens navn.
2) Firmapensionskassens formål.
3) Firmapensionskassens medlemmer og pensionsmodta-
gere.
4) Antallet af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle be-
styrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmers
valgperiode.
5) Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers
og direktionens tegningsret i henhold til § 37.
6) Indkaldelse til generalforsamlinger.
3
7) Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær ge-
neralforsamling.
8) Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.
9) Regnskabsaflæggelse og behandling af årsregnskabet.
10) Anbringelse af firmapensionskassens midler.
11) Anvendelse af overskud og dækning af underskud.
12) Hvad der skal ske med firmapensionskassen i tilfælde
af, at det pensionstegnende firmaer helt eller delvis
nedlægges eller overdrages eller det pensionstegnende
firma af anden grund ønsker at bringe pensionsordnin-
gen til ophør.
13) Regler om firmapensionskassens opløsning og anven-
delse af firmapensionskassens midler.
14) Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem
et medlem eller en pensionsmodtager og firmapensi-
onskassen.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet
på det pensionstegnende firma og om de forpligtelser, som
det pensionstegnende firma har påtaget sig over for firma-
pensionskassen.
§ 14. En firmapensionskasse med ydelsesdefinerede pen-
sionsordninger kan træffe beslutning om udbetaling af mid-
ler til det pensionstegnende firma. Udbetalingen forudsætter,
at
1) generalforsamlingen med tiltrædelse af mindst to tred-
jedele af de afgivne stemmer træffer beslutning om ud-
betaling af midler til det pensionstegnende firma, eller
at firmapensionskassens vedtægter indeholder en be-
stemmelse om, at bestyrelsen kan træffe beslutning om
udbetaling af midler til det pensionstegnende firma,
2) beslutningen træffes i forbindelse med aflæggelse af
årsrapporten, og
3) firmapensionskassen efter udbetalingen har en basiska-
pital, der opfylder kravene i kapitel 9.
Stk. 2. Kan en firmapensionskasses vedtægter kun ændres
med godkendelse fra en anden myndighed, kræver en be-
slutning på generalforsamlingen efter stk. 1, nr. 1, samme
godkendelse som en vedtægtsændring.
Stk. 3. En firmapensionskasse med ydelsesdefinerede pen-
sionsordninger kan træffe beslutning om midlertidig suspen-
sion af det pensionstegnende firmas bidragsbetaling, hvis
1) firmapensionskassens pensionsregulativ eller vedtægter
indeholder en bestemmelse om, at firmapensionskassen
kan træffe beslutning om, at det pensionstegnende fir-
mas bidrag i en periode kan nedsættes i forhold til det
fastsatte bidrag (suspension), og
2) firmapensionskassen efter suspension har en basiskapi-
tal, der opfylder kravene i kapitel 9.
§ 15. En firmapensionskasse skal have et pensionsregula-
tiv. Pensionsregulativet skal indeholde:
1) De vedtægtsbestemmelser, der er vedtaget i henhold til
§ 13, stk. 1, nr. 1-3.
2) Regler for pensionstilsagnenes størrelse og regulering
samt deres beregning og udbetaling.
3) Regler for medlemmernes rettigheder ved udtræden af
firmapensionskassen, herunder størrelsen af eller reg-
lerne for beregning af udtrædelsesgodtgørelse og hvile-
nde pension.
4) Regler for pensionsbidrag.
5) Regler for medlemmernes og pensionsmodtagernes ret-
tigheder og pligter i øvrigt.
§ 16. Selskabslovens §§ 24-27 finder med de nødvendige
tilpasninger tilsvarende anvendelse på firmapensionskasser.
Afholdes der konstituerende generalforsamling, indkaldes
de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.
Stk. 2. Afholdes der konstituerende generalforsamling,
træffer denne med simpelt stemmeflertal blandt de frem-
mødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af
vedtægter og pensionsregulativ og om, hvorvidt firmapensi-
onskassen skal stiftes. Beslutning om ændring af udkast til
vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt
stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemme-
flertal ved ændringer efter stiftelsen. Beslutning om æn-
dring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog sam-
tykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlin-
gens beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalfor-
samlingen har godkendt vedtægter og pensionsregulativ.
Stk. 3. Når firmapensionskassen er stiftet, vælges besty-
relse og revisorer efter vedtægternes bestemmelse herom.
§ 17. Firmapensionskassen skal anmeldes til registrering i
Erhvervsstyrelsen senest 2 uger fra underskrivelsen af stif-
telsesdokumentet, alternativt fra afholdelsen af den konstitu-
erende generalforsamling. Ansøgningen skal være modtaget
i styrelsen inden for fristen.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn,
funktion og bopæl for firmapensionskassens bestyrelses-
medlemmer og eventuelle suppleanter for disse, direktører
og revisorer samt om firmapensionskassens adresse. De per-
soner, der har ret til at tegne firmapensionskassen, skal
egenhændigt angive, hvordan de vil underskrive.
Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge dokumentation for, at
firmapensionskassens bestyrelsesmedlemmer og revisorer
opfylder de betingelser, der er nævnt i § 32 og §§ 72 og 73.
§ 18. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Er-
hvervsstyrelsen skal firmapensionskassen indgive ansøgning
om tilladelse til Finanstilsynet.
Stk. 2. Med ansøgning om tilladelse skal følge bekræftet
udskrift af generalforsamlingsprotokollen underskrevet af
alle bestyrelsesmedlemmer.
§ 19. En firmapensionskasse må ikke registreres i Er-
hvervsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet tilladelse.
Stk. 2. I registeret optages oplysninger om de forhold, der
er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6 og 9, og § 17, stk. 2.
Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse eller ændringer i tilla-
delse sender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Er-
hvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen foretager registrering af
tilladelsesdato.
§ 20. En firmapensionskasse, der ikke er registreret, kan
ikke erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1,
pensionstilsagn, forinden registrering har fundet sted, hæfter
4
de, der på firmapensionskassens vegne har afgivet tilsagnet
eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldel-
se. Anerkender firmapensionskassen forpligtelserne senest 4
uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftel-
ser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke derved i væsent-
lig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden fir-
mapensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke bin-
dende for medlemmet.
Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen ind-
gås på firmapensionskassens vegne, hæfter de, som har ind-
gået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk.
Ved registreringen overtager firmapensionskassen forplig-
telserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke der-
ved i væsentlig grad forringes.
§ 21. For anmeldelse og registrering finder selskabslovens
kapitel 2 anvendelse.
Stk. 2. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Er-
hvervsstyrelsen, skal der foretages ny anmeldelse som skal
ledsages af dokumentation for ændringens lovlige vedtagel-
se. § 19, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om ændring i fir-
mapensionskassens vedtægter skal være modtaget senest 2
uger efter, at ændringen er vedtaget. Anmeldelsen skal inde-
holde et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuld-
stændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen, der videreind-
beretter en kopi til Finanstilsynet.
§ 22. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) indholdet af firmapensionskassers vedtægter og pensi-
onsregulativ og
2) afgrænsningen mellem firmapensionskassevirksomhed
og anden forsikringsvirksomhed.
Kapitel 6
Generalforsamling i firmapensionskasser
§ 23. Medlemmernes og pensionsmodtagernes ret til at
træffe beslutninger i firmapensionskassen udøves på gene-
ralforsamlingen. Det kan i vedtægterne dog bestemmes, at
valg af bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsre-
gulativ foretages af firmapensionskassens medlemmer og
pensionsmodtagere ved urafstemning.
Stk. 2. Ethvert medlem og enhver pensionsmodtager, som
i henhold til firmapensionskassens vedtægter har adgang til
at deltage på generalforsamlingen, har ret til at tage ordet
dér. Ved afstemninger har hvert medlem og enhver pensi-
onsmodtager én stemme. Stemmeretten kan dog begrænses i
firmapensionskassens vedtægter for de personer, der tidlige-
re har været ansat i virksomheden, og som i henhold til be-
stemmelserne i firmapensionskassens vedtægter har bevaret
retten til pension uanset ansættelsesforholdets ophør. I ved-
tægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeaf-
givningen.
Stk. 3. Ethvert medlem og enhver pensionsmodtager har
ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlin-
gen, hvis der skriftligt fremsættes krav herom over for be-
styrelsen inden den frist, der er fastsat i vedtægterne.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen og re-
visorerne har adgang til at deltage på generalforsamlingen
og til at tage ordet dér, men har ikke stemmeret, jf. dog stk.
2.
Stk. 5. Senest 2 uger før generalforsamlingen skal dags-
ordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære
generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab med
revisionspåtegning og årsberetning gøres tilgængelig for
medlemmerne og pensionsmodtagerne.
§ 24. Senest 4 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår
skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal
der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og års-
beretning.
Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der
1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dæk-
ning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,
2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte per-
sonvalg og
3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtæg-
terne eller på bestyrelsens, en revisors, Finanstilsynets,
et medlems eller en pensionsmodtagers begæring er sat
på dagsordenen.
Stk. 3. Årets overskud og firmapensionskassens reserver,
herunder akkumuleret overskud, kan på de betingelser, der
er angivet i § 14, anvendes ved udbetaling af midler til det
pensionstegnende firma eller midlertidig suspension af det
pensionstegnende firmas bidrag.
§ 25. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når
bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær gene-
ralforsamling skal indkaldes senest 14 dage efter, at det til
behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af
en tiendedel af samtlige medlemmer og pensionsmodtagere,
af en revisor eller af Finanstilsynet.
§ 26. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved
simpelt stemmeflertal, medmindre denne lov eller vedtæg-
terne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgø-
res ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer an-
det.
Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun af-
gøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede
samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid
afgøre sager, som efter vedtægterne eller § 24 skal behand-
les på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes
at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behand-
ling af bestemte emner.
§ 27. Beslutning om ændring af en firmapensionskasses
vedtægter eller pensionsregulativ kan kun vedtages, hvis det
tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Be-
slutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter,
som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der
væsentligt begrænser medlemmernes og pensionsmodtager-
nes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne og pensions-
modtagerne skriftligt til stillingtagen og har ikke virkning
for de medlemmer og pensionsmodtagere, der inden for en
5
svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf.
dog §§ 28 og 74.
§ 28. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som
Finanstilsynet i medfør af kapitel 12 har pålagt en firmapen-
sionskasse at foretage, og som ikke har opnået de fornødne
stemmer, anses som gyldigt vedtagne, hvis der ikke er afgi-
vet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter
vedtægterne kræves til beslutning om firmapensionskassens
opløsning.
Kapitel 7
Ledelse og indretning
§ 29. En firmapensionskasse skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret,
gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivi-
tetsområder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvå-
ge og rapportere om de risici, som firmapensionskassen
er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennem-
førelse af dens virksomhed, og en hensigtsmæssig an-
vendelse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i
forbindelse med håndtering og forebyggelse af interes-
sekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-
området.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
§ 30. En firmapensionskasse skal have en bestyrelse be-
stående af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlem-
mer, hvoraf mindst halvdelen vælges af og blandt medlem-
merne i firmapensionskassen, medmindre Finanstilsynet
under hensyn til firmapensionskassens forhold tillader en
anden sammensætning af bestyrelsen.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af
bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes
af den, som har valgt eller udpeget den pågældende. Valgpe-
rioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved afslutnin-
gen af en ordinær generalforsamling, dog senest 4 år efter at
bestyrelsesmedlemmet blev valgt.
§ 31. Bestyrelsen i en firmapensionskasse skal ansætte en
direktør, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde under hensyn
til firmapensionskassens forhold dispensere fra kravet i stk.
1. Har en firmapensionskasse ikke en direktør, jf. § 119, el-
ler har Finanstilsynet dispenseret fra kravet i medfør af stk.
1, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktøren,
af bestyrelsen.
§ 32. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være
myndige personer.
Stk. 2. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer gælder
også for suppleanter for disse.
§ 33. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af firma-
pensionskassen og skal sørge for en forsvarlig organisation
og administration af firmapensionskassen.
Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal
følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har
givet. Dispositioner, der efter firmapensionskassens forhold
er af usædvanlig art eller af stor betydning, kan kun foreta-
ges af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Kan bestyrelsens beslutning ikke afventes uden væsentlig
ulempe for firmapensionskassen, kan direktøren dog foreta-
ge sådanne dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest
muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formue-
forvaltningen kontrolleres på en måde, der efter firmapensi-
onskassens forhold er tilfredsstillende. Direktøren skal sørge
for, at firmapensionskassens bogføring sker under iagttagel-
se af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen
foregår på en betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan
kun meddeles til to eller flere i forening.
§ 34. Bestyrelsen for en firmapensionskasse skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af aktiviteter firmapensi-
onskassen skal udføre,
2) identificere og kvantificere firmapensionskassens væ-
sentlige risici og fastlægge dens risikoprofil, herunder
fastsætte, hvilke og hvor store risici firmapensionskas-
sen må påtage sig, og
3) fastlægge politikker for, hvordan virksomheden skal
styre hver af firmapensionskassens væsentlige aktivite-
ter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen
til samspillet mellem disse.
Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fast-
lagte politikker skal bestyrelsen give direktøren skriftlige
retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici
direktøren må påføre firmapensionskassen,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens
stillingtagen, og hvilke dispositioner direktøren kan fo-
retage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal
rapportere til bestyrelsen om firmapensionskassens risi-
ci, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslin-
jerne for direktøren og om overholdelsen af de grænser,
der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som
firmapensionskassen må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om firma-
pensionskassens risikoprofil og politikker samt retningslin-
jerne for direktøren er forsvarlige i forhold til firmapensi-
onskassens aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder
kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som firma-
pensionskassens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren
varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlag-
te risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for
6
direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltnin-
ger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå firmapensionskassens aktiviteter og de her-
med forbundne risici.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktøren i
en firmapensionskasse i medfør af stk. 1-5.
§ 35. En firmapensionskasse skal som led i en forsvarlig
organisation og administration have følgende nøglefunktio-
ner:
1) En risikostyringsfunktion.
2) En intern auditfunktion.
3) En aktuarfunktion, såfremt firmapensionskassen yder
dækning af biometriske risici eller enten garanterer et
investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau.
Stk. 2. Direktionen skal for hver af nøglefunktionerne ud-
pege en nøgleperson, der er ansvarlig for funktionen.
Stk. 3. Direktionen skal sikre, at de personer, der vareta-
ger en nøglefunktion, kan varetage deres opgaver effektivt
og på en objektiv, fair og uafhængig måde.
Stk. 4. En enkeltperson eller en organisatorisk enhed må
varetage mere end én nøglefunktion og andre driftsmæssige
opgaver, bortset fra den interne auditfunktion, som skal væ-
re uafhængig af de øvrige nøglefunktioner.
Stk. 5. Nøglepersonen skal rapportere om alle væsentlige
undersøgelsesresultater og henstillinger inden for deres an-
svarsområde til direktionen. Direktionen har herefter pligt til
at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Refere-
rer nøglepersonen i forvejen til bestyrelsen, vil nøgleperso-
nen fortsat skulle rapportere til bestyrelsen, og rapporten
skal tilgå direktionen. Direktionens pligter efter denne be-
stemmelse vil i så fald være pålagt bestyrelsen.
Stk. 6. En nøgleperson skal underrette Finanstilsynet, hvis
firmapensionskassens direktion eller bestyrelse ikke i tide
træffer hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger og
som minimum i følgende tilfælde:
1) Når nøglepersonen har påvist en væsentlig risiko for, at
firmapensionskassen sandsynligvis ikke vil opfylde et
væsentligt lovkrav, og rapporteret herom til direktio-
nen, og hvor dette kan have en betydelig indvirkning på
medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser.
2) Når nøglepersonen har konstateret en væsentlig over-
trædelse af de love eller administrative bestemmelser,
der gælder for firmapensionskasser og dens aktiviteter,
og rapporteret herom til direktionen.
Stk. 7. Reglerne i § 44 finder med de fornødne tilpasnin-
ger anvendelse på nøglepersoner, der har underrettet Finans-
tilsynet i medfør af stk. 6.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
for de nøglefunktioner, der er nævnt i stk. 1, herunder om
nøglefunktionernes opgaver og ansvarsområder.
§ 36. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke del-
tage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem firma-
pensionskassen og vedkommende selv, om søgsmål mod
vedkommende selv eller om aftale mellem firmapensions-
kassen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis
vedkommende deri har en væsentlig interesse, der kan stride
mod firmapensionskassens interesser.
§ 37. Firmapensionskassen forpligtes ved retshandler,
som på dens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af
medlemmer af bestyrelsen eller af direktøren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer med-
lemmer af bestyrelsen eller direktøren, kan kun udøves af to
i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere
begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af to el-
ler flere bestemte personer i forening eller af flere end to i
forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fast-
sættes.
§ 38. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder mø-
de, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige med-
lemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør el-
ler en revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En di-
rektør eller en revisor har ret til at deltage i og udtale sig ved
bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag
træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. Der skal føres en protokol over forhandlingerne i
bestyrelsen, der underskrives af samtlige tilstedeværende
medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en revisor eller en di-
rektør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til
at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe
nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
forretningsordenens indhold.
§ 39. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen
af medlemmerne er repræsenteret, for så vidt der ikke efter
vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tag-
es, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer
har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et
medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant,
skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets
sted, så længe forfaldet varer. Medmindre andet er besluttet
af bestyrelsen eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i
enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i
stedet for at indkalde en suppleant, hvis dette er betryggende
henset til emnet for drøftelserne.
Stk. 2. De anliggender, der behandles i bestyrelsen, afgø-
res ved simpelt stemmeflertal, medmindre der efter vedtæg-
terne kræves særligt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne
bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af
stemmelighed.
§ 40. En firmapensionskasse kan helt eller delvist out-
source en hvilken som helst aktivitet til leverandører.
Stk. 2. Firmapensionskassen bevarer det fulde ansvar for
opgavernes udførelse, når de outsourcer nøglefunktioner el-
ler andre aktiviteter.
Stk. 3. Outsourcing af nøglefunktioner eller andre aktivi-
teter må ikke foregå på en anden måde, der kan føre til
1) forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i den på-
gældende firmapensionskasse,
2) uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko,
7
3) forringelse af Finanstilsynets mulighed for at kontrolle-
re, at firmapensionskassen overholder sine forpligtel-
ser, eller
4) underminering af løbende og fyldestgørende service-
ring af medlemmer og pensionsmodtagere.
Stk. 4. Firmapensionskassen skal gennem processen for
udvælgelse af leverandører og den løbende overvågning af
leverandørernes aktiviteter sikre, at de outsourcede aktivite-
ter håndteres behørigt.
Stk. 5. Firmapensionskasser, der outsourcer nøglefunktio-
ner, ledelse af virksomheden eller andre aktiviteter, der er
omfattet af denne lov, skal indgå en skriftlig aftale med le-
verandøren. Aftalen skal have retsvirkning, og skal på en
klar og tydelig måde beskrive firmapensionskassens og le-
verandørens rettigheder og forpligtelser.
Stk. 6. Firmapensionskassen skal i god tid underrette Fi-
nanstilsynet om outsourcing af aktiviteter, der er omfattet af
loven. Vedrører outsourcing firmapensionskassens nøgle-
funktioner eller ledelse, skal dette anmeldes til Finanstilsy-
net, inden aftalen vedrørende en sådan outsourcing træder i
kraft. Firmapensionskassen skal underrette Finanstilsynet
om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i forhold
til de outsourcede aktiviteter.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
outsourcing.
§ 41. Et medlem af bestyrelsen og direktionen samt ansat-
te, der er identificeret som nøglepersoner i en firmapensi-
onskasse,
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og er-
faring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvi-
se hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig-
hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde,
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring og
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller
stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen, direktionen eller ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner i en firmapensions-
kasse, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i firmapensions-
kassen og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
§ 42. Erhvervsministeren kan for firmapensionskasser
fastsætte regler om definitioner af andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på firmapensionskassens risi-
koprofil.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan for firmapensionskasser
fastsætte regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på firmapensionskassens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om firma-
pensionskassers pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på firmapensionskassens
risikoprofil.
§ 43. En firmapensionskasse skal have en ordning, hvor
den ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af firmapensionskassen,
herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i firma-
pensionskassen. Indberetninger til ordningen skal kunne
foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for en firmapensi-
onskasse, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen
nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder ef-
ter, at firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være
formålsløst, at der oprettes en ordning.
§ 44. En firmapensionskasse må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge
af, at den ansatte har indberettet firmapensionskassens over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle re-
gulering til Finanstilsynet eller til en ordning hos firmapen-
sionskassen.
Stk. 2. Ansatte kan tilkendes en godtgørelse i overens-
stemmelse med principperne i ligebehandlingsloven, hvis
deres rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af stk.
1. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes an-
sættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale til ugunst
for den ansatte.
§ 45. En firmapensionskasse og dens ansatte må ikke ube-
rettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som
firmapensionskassen eller dens ansatte har fået kendskab til
under udøvelsen af deres hverv.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er om-
fattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Kapitel 8
Teknisk grundlag og pensionsmæssige hensættelser
§ 46. Firmapensionskassens tekniske grundlag m.v. skal
anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundla-
get tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterføl-
gende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal inde-
holde angivelse af
1) de former for pensioner, som firmapensionskassen ag-
ter at anvende,
2) grundlaget for beregning af pensionsbidrag, udtrædel-
sesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pen-
sion,
8
3) regler for beregning og fordeling af overskud til med-
lemmerne, pensionsmodtagerne og andre pensionsbe-
rettigede efter pensionsaftalen,
4) principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser,
5) regler for, hvornår medlemmerne og pensionsmodta-
gerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse
af risikoforholdene,
6) grundlaget for beregning af de pensionsmæssige hen-
sættelser og
7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbe-
talinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i
en firmapensionskasse eller et forsikringsselskab kan
overføres fra eller til firmapensionskassen i forbindelse
med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse
med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsom-
dannelse.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser
om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om og i hvil-
ket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.
§ 47. En firmapensionskasse skal som generelt princip,
hvor det er relevant, tage hensyn til at have en rimelig forde-
ling af risici og ydelser mellem generationerne i dens aktivi-
teter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser
om det princip, der er nævnt i stk. 1.
§ 48. En firmapensionskasse skal have tilstrækkelige eg-
nede aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer
til værdien af firmapensionskassens samlede pensionsmæs-
sige hensættelser. For at sikre tilstedeværelsen af de aktiver,
der er nævnt i stk. 1, skal firmapensionskassen føre et regis-
ter, der indeholder en optegnelse over
1) de aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst
svarer til værdien af firmapensionskassens samlede
pensionsmæssige hensættelser, og
2) værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen
for, at aktiverne efter nr. 1 ikke kan dække de pensions-
mæssige forpligtelser.
Stk. 2. Aktiverne i det i stk. 1 nævnte register skal alene
tjene til fyldestgørelse af medlemsbestanden og de begunsti-
gede.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal løbende indberette til Fi-
nanstilsynet, hvilke aktiver der er registeret.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve aktiverne i registeret de-
poneret og pantsat til fordel for Finanstilsynet, hvis Finans-
tilsynet efter § 86, stk. 3, beslutter at begrænse eller forbyde
selskabets rådighed over dets aktiver. Finanstilsynet skal re-
gistreres som panthaver, og enhver efterfølgende ændring i
den deponerede aktivmasse skal godkendes af Finanstilsynet
og noteres i registreret.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indhold, opgørelse, indberetning, registrering og kontrol af
tilstedeværelsen af aktiverne indført i registeret.
§ 49. Aktiverne, jf. § 48, opgøres efter følgende regler:
1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstem-
melse med de regler, der fastsættes for årsrapporter ef-
ter § 64, jf. § 70.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del,
og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer
efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over
for låntager.
3) Finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at ak-
tiverne ikke kan dække de pensionsmæssige forpligtel-
ser, skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter
i aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende uforfaldne renter af aktiver medregnes
i aktivernes værdi.
5) Afledte instrumenter skal opgøres forsigtigt.
§ 50. En firmapensionskasse skal til enhver tid og for alle
de pensionsordninger, som firmapensionskassen administre-
rer, opgøre størrelsen af de passiver, der svarer til de finan-
sielle forpligtelser, som bestanden medfører.
Stk. 2. Yder firmapensionskassen dækning af biometriske
risici eller garanti for et bestemt investeringsafkast eller et
bestemt ydelsesniveau, skal det sikres, at firmapensionskas-
sen foretager tilstrækkelige pensionsmæssige hensættelser
til dækning af alle sådanne pensionsordninger.
Stk. 3. De pensionsmæssige hensættelser beregnes hvert
år. Finanstilsynet kan dog tillade, at de kun beregnes hvert
tredje år, hvis firmapensionskassen godtgør, at der er foreta-
get tilpasninger i de mellemliggende år. Den tilrettede ud-
vikling i de pensionsmæssige hensættelser og ændringerne i
de risici, der er dækket, skal dokumenteres over for Finans-
tilsynet.
Stk. 4. Beregningen af de pensionsmæssige hensættelser
foretages og attesteres af en aktuar, efter de aktuarmæssige
metoder, jf. stk. 5, som er i overensstemmelse med følgende
principper:
1) Mindstebeløbet for de pensionsmæssige hensættelser
skal beregnes ved anvendelse af en tilstrækkeligt for-
sigtig aktuarmæssig værdiansættelse idet der tages hen-
syn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og bi-
drag, der følger af firmapensionskassens pensionsord-
ninger.
2) De maksimale rentesatser skal vælges med forsigtig-
hed.
3) De biometriske tabeller, der benyttes ved beregningen
af de pensionsmæssige hensættelser, skal være baseret
på forsigtige principper.
4) Metoden og grundlaget for beregningen af de pensions-
mæssige hensættelser skal som hovedregel være kon-
stante fra det ene regnskabsår til det andet. De kan dog
ændres, når dette er begrundet i ændringer i de retlige,
demografiske eller økonomiske forhold, der ligger til
grund for antagelserne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte yderligere og mere de-
taljerede krav relateret til beregningen af pensionsmæssige
hensættelser med det formål at sikre, at medlemmernes og
pensionsmodtagernes interesser tilgodeses i tilstrækkeligt
omfang.
9
Kapitel 9
Solvens
§ 51. Firmapensionskassen skal til enhver tid have en i
forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig basiskapi-
tal, der mindst svarer til kravene i §§ 52-54.
§ 52. Basiskapitalen kan bestå af firmapensionskassens
formue, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse og med
fradrag af immaterielle værdier, herunder:
1) Indbetalte kapitalandele, eller effektiv garantikapital
samt alle konti tilhørende medlemmerne, der opfylder
følgende kriterier:
a) Vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse
konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis ba-
siskapitalen ikke herved falder under det krævede
niveau, eller hvis hele firmapensionskassens øvrige
gæld efter firmapensionskassens opløsning er af-
viklet.
b) Vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de be-
talinger, der er omhandlet i litra a, når disse sker af
andre årsager end individuelle medlemsophør, at
Finanstilsynet underrettes herom mindst én måned i
forvejen, og at Finanstilsynet inden for denne frist
kan forbyde betalingen, og
c) De relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun
ændres, efter at Finanstilsynet har erklæret, at det
ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog
kriterierne omhandlet i litra a og b.
2) Lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer for-
pligtelser.
3) Det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal
betales.
4) De bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke
er afsat til udlodning til medlemmer og pensionsmodta-
gere.
Stk. 2. Basiskapitalen reduceres med firmapensionskas-
sens direkte besiddelse af egne aktier, samt skatteaktiver,
dog undtaget værdien af skatteaktiver, som den ville være i
en administrationssituation, jf. § 86 og § 35 i pensionsaf-
kastbeskatningsloven.
Stk. 3. Basiskapitalen kan også udgøres af:
1) Kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudska-
pital op til 50 pct. af det mindste af beløbene for basi-
skapitalen og for kapitalkravet, hvoraf ansvarlig ind-
skudskapital med fast løbetid eller kumulative præfe-
renceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 pct.,
forudsat at der i tilfælde af firmapensionskassens kon-
kurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at an-
svarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstil-
les alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al an-
den udestående gæld er betalt.
2) Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instru-
menter, herunder andre kumulative præferenceaktier
end dem, der er omhandlet i nr. 1, op til 50 pct. af basi-
skapitalen eller kapitalkravet, alt efter hvilket beløb der
er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige
indskudskapital, der er omhandlet i nr. 1, forudsat at de
opfylder følgende betingelser:
a) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehave-
rens initiativ eller uden Finanstilsynets forudgåen-
de samtykke.
b) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give
firmapensionskassen mulighed for at udskyde beta-
ling af renter af gælden.
c) Långiverens krav mod firmapensionskassen skal
efterstilles al anden ikke efterstillet gæld.
d) De dokumenter, der er gældende for udstedelsen af
værdipapirerne, skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til
dækning af tabene, samtidig med at firmapensions-
kassen skal kunne fortsætte sin virksomhed.
e) Kun faktisk indbetalte beløb kan tages i betragt-
ning.
Stk. 4. Den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i
stk. 3, nr. 1, skal endvidere opfylde følgende betingelser:
1) Kun faktisk indbetalte midler kan tages i betragtning.
2) For indskudskapital med fast løbetid skal den oprinde-
lige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden til-
bagebetalingsdatoen skal firmapensionskassen med
henblik på Finanstilsynets godkendelse forelægge Fi-
nanstilsynet en plan over, hvorledes basiskapitalen vil
blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau
ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den an-
svarlige indskudskapital kan udgøre af basiskapitalen,
nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år in-
den den aftalte tilbagebetalingsdag. Finanstilsynet kan
give tilladelse til en tidligere tilbagebetaling af sådanne
midler, forudsat at den udstedende firmapensionskasse
ansøger herom, og dens basiskapital ikke derved falder
under det krævede niveau.
3) For indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat no-
gen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem
år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medreg-
nes som et element i basiskapitalen, eller medmindre
Finanstilsynets forudgående samtykke specielt kræves
for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde skal
firmapensionskassen mindst seks måneder inden da-
toen for den foreslåede tilbagebetaling underrette Fi-
nanstilsynet med angivelse af basiskapitalen og kapital-
kravet før og efter denne tilbagebetaling. Finanstilsy-
nets tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler for-
udsætter, at firmapensionskassens basiskapital ikke
derved falder under det krævede niveau.
4) Låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at
gælden under nærmere angivne omstændigheder, bort-
set fra likvidation af firmapensionskassen, skal tilbage-
betales inden de aftale forfaldsdatoer.
5) Låneaftalen kan kun ændres, efter at Finanstilsynet har
erklæret, at Finanstilsynet ikke har nogen indvendinger
mod ændringen.
Stk. 5. Med tilladelse fra Finanstilsynet kan basiskapitalen
også bestå af følgende:
1) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der
anvendes zillmering, som ikke når op på de erhvervel-
10
sesomkostninger, som indgår i præmien skal forskellen
mellem den pensionshensættelse, der ikke er zillmeret
eller delvis zillmeret, og en pensionshensættelse, der er
zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de er-
hvervelsesomkostninger, indgå i præmien,
2) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af an-
sættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte netto-
reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde,
3) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller
grundfond, når den indbetalte del udgår 25 pct. af den-
ne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50
pct. af basiskapitalen eller af kapitalkravet alt efter
hvilket beløb, der er mindst.
Stk. 6. Beløbet omhandlet i stk. 5, nr. 1, må ikke overstige
3,5 pct. af summen af forskellen mellem kapitalværdien af
livsforsikrings- og pensionsydelserne og pensionshensættel-
serne for alle de policer, hvor zillmering er mulig. Denne
forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ik-
ke afskrevne erhvervelsesomkostninger, der er opført som et
aktiv.
Stk. 7. Basiskapitalen opgøres med udgangspunkt i firma-
pensionskassens egenkapital opgjort efter samme principper,
som finder anvendelse i firmapensionskassens årsregnskab.
§ 53. Firmapensionskassen skal til enhver tid være i be-
siddelse af en basiskapital, der mindst svarer til kapitalkra-
vet, opgjort som anført i stk. 2-6, alt efter firmapensionskas-
sens forpligtelser.
Stk. 2. Kapitalkravet er lig med summen af følgende to re-
sultater:
1) Det tal, der svarer til 4 pct. af de pensionsmæssige hen-
sættelser, vedrørende direkte firmapensionskassevirk-
somhed og overtagelser af genforsikring uden fradrag
for afgivelse af genforsikring, multipliceres med det
forhold, som skal være på mindst 85 pct., der i det sids-
te regnskabsår bestod mellem de pensionsmæssige hen-
sættelsers samlede beløb, med fradrag for afgivelserne
af genforsikring, og de pensionsmæssige hensættelsers
bruttobeløb.
2) For de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ,
multipliceres det tal, der udgør 0,3 pct. af risikosum-
men, som firmapensionskassen har påtaget sig ansvaret
for, med det forhold, som skal være på mindst 50 pct.,
der i det sidste regnskabsår bestod mellem størrelsen af
risikosummen, for hvilken firmapensionskassen forbli-
ver ansvarlig efter afgivelse af genforsikring og retro-
cession, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af
afgivelse af genforsikring. For ophørende dødsfaldsfor-
sikringer med en løbetid på højst tre år udgør procent-
satsen 0,1 pct. For dødsfaldsforsikringer med en løbetid
på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsat-
sen 0,15 pct.
Stk. 3. For accessoriske forsikringer omfattet af forsik-
ringsklasse nr. iii, jf. bilag 1, er kapitalkravet lig med det ka-
pitalkrav, der er fastsat i § 54.
Stk. 4. For kapitaliseringsvirksomhed, omfattet af forsik-
ringsklasse nr. v, jf. bilag 1, er kapitalkravet lig med 4 pct.
af de pensionshensættelser, der er beregnet som angivet i
stk. 2, nr. 1.
Stk. 5. For tontinevirksomhed omfattet af forsikringsklas-
se nr. iv, jf. bilag 1, er kapitalkravet lig med 1 pct. af denne
virksomheds aktiver.
Stk. 6. For forsikringer, som er knyttet til investeringsfon-
de og omfattet af forsikringsklasse nr. i, nr. ii og for virk-
somhed omfattet af forsikringsklasse nr. vi og vii, jf. bilag 1,
er kapitalkravet lig med summen af følgende:
1) I det omfang firmapensionskassen påtager sig en inve-
steringsrisiko, 4 pct. af de pensionsmæssige hensættel-
ser, beregnet som angivet i stk. 2, nr. 1.
2) I det omfang firmapensionskassen ikke påtager sig en
investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over
fem år, 1 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, be-
regnet som angivet i stk. 2, nr. 1.
3) I det omfang firmapensionskassen ikke påtager sig en
investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække drifts-
omkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over
fem år, et beløb svarende til 25 pct. af de administrative
nettoomkostninger for det sidste regnskabsår i forbin-
delse med sådanne forsikringer og operationer.
4) I det omfang firmapensionskassen påtager sig en døds-
risiko, 0,3 pct. af risikosummen, beregnet som angivet i
stk. 2, nr. 2.
§ 54 For de accessoriske forsikringer, der er nævnt i § 53,
stk. 3, bestemmes kapitalkravet på grundlag af enten det år-
lige præmie- eller bidragsbeløb eller af gennemsnittet af for-
dringer i de tre sidste regnskabsår.
Stk. 2. Kapitalkravets størrelse er lig med det højeste af de
to resultater, der er anført i stk. 3 og 4.
Stk. 3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være
den største af enten bruttoværdien af de tegnede præmier el-
ler bidrag som beregnet nedenfor, eller bruttoværdien af de
optjente præmier eller bidrag. De præmier eller bidrag, in-
klusive accessoriske tillæg til præmier eller bidrag, der ind-
går i direkte forsikringsforretning i løbet af det sidste regn-
skabsår, lægges sammen. Hertil lægges beløbet for de præ-
mier, der er modtaget for al genforsikring i løbet af det sids-
te regnskabsår. Herfra fradrages det samlede beløb for de i
løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller bi-
drag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de
præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt. Det så-
ledes fremkomne beløb deles i to, hvor den første del går op
til 50.000.000 EUR, og den anden del omfatter det resteren-
de beløb. Der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 pct. og
16 pct. af disse dele, som lægges sammen. Den således be-
regnede sum multipliceres med det forhold, der for summen
af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de
forsikringsydelser, der påhviler firmapensionskassen efter
fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsik-
ring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold må
ikke være under 50 pct.
Stk. 4. Beregning for grundlaget for krav er de beløb, der
er udbetalt i direkte forsikring, uden fradrag af krav, som på-
hviler genforsikrere og retrocessionarer, for krav i løbet af
11
de i stk. 1, omhandlede perioder, lagt sammen. Hertil lægges
det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perio-
der for forpligtelser, der er overtaget ved genforsikring eller
retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke
afviklede krav, der er fastlagt ved slutningen af det sidste
regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved
genforsikring overtagne forpligtelser. Herfra fradrages de
regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandle-
de perioder. Fra det tilbageværende beløb fradrages beløbet
for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fast-
lagt ved begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud
for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forret-
ninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to,
hvoraf den første del går op til 35 000 000 EUR, og den an-
den del omfatter det resterende beløb. Der beregnes brøkde-
le på 26 pct. af den første del og 23 pct. af den anden del,
som lægges sammen. Den således beregnede sum multipli-
ceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regn-
skabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser,
der påhviler firmapensionskassen efter fradrag af inddriveli-
ge beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsy-
delsernes bruttobeløb. Dette forhold må ikke være under 50
pct.
Stk. 5. Er kapitalkravet som beregnet i stk. 2-4 lavere end
kapitalkravet for de foregående år, er kapitalkravet mindst
lig med kapitalkravet for de foregående år multipliceret med
forholdet mellem de pensionsmæssige hensættelser til
udestående erstatningsudgifter ved det seneste regnskabsårs
afslutning og de pensionsmæssige hensættelser til
udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs
begyndelse. Som led i disse beregninger beregnes de pensi-
onsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring,
men forholdet må ikke være højere end 1.
§ 55. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for of-
fentliggørelse af kapitalkravet i henhold til § 53.
Kapitel 10
Investering
§ 56. En firmapensionskasse skal investere sine aktiver i
overensstemmelse med »prudent person«-princippet, herun-
der efter følgende regler:
1) Aktiverne skal investeres, så de langsigtede interesser
for medlemsbestanden som helhed varetages bedst mu-
ligt. Hvor der er risiko for interessekonflikt, skal firma-
pensionskassen sikre, at investeringerne foretages ude-
lukkende i medlemsbestandens interesse.
2) Firmapensionskassen kan tage hensyn til investerings-
beslutningernes langsigtede indvirkning på miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.
3) Aktiverne skal investeres på en sådan måde, at der ska-
bes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den
samlede investeringsportefølje.
4) Aktiverne skal overvejende investeres på regulerede
markeder. Investeringer i aktiver, der ikke er optaget til
omsætning på et reguleret kapitalmarked, skal under al-
le omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.
5) Investeringer i afledte instrumenter er muligt, i det om-
fang sådanne instrumenter bidrager til at reducere inve-
steringsrisici eller fremme en effektiv porteføljeforvalt-
ning. Firmapensionskassen skal herudover undgå for
stor risikoeksponering over for en enkelt modpart og
over for andre afledte transaktioner.
6) Aktiverne skal diversificeres på en sådan måde, at en
uforholdsmæssig stor afhængighed af et bestemt aktiv
eller en bestemt udsteder eller gruppe af virksomheder
og en uforholdsmæssig stor akkumulering af risiko i
den samlede portefølje undgås. Investeringer i aktiver
udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der tilhø-
rer samme gruppe, må ikke udsætte firmapensionskas-
sen for en uforholdsmæssig stor risikokoncentration.
7) Der må ikke investeres mere end 5 pct. af den samlede
portefølje i det pensionstegnende firma, og når det pen-
sionstegnende firma tilhører en gruppe, må der ikke in-
vesteres mere end 10 pct. af porteføljen i de virksomhe-
der, der tilhører samme gruppe som det pensionsteg-
nende firma. Er der en række pensionstegnende firmaer
i samme koncern, der har tegnet pensioner gennem en
firmapensionskasse, skal investeringer i disse pensions-
tegnende firmaer foregå under hensyntagen til behovet
for en behørig spredning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1, nr. 6 og 7,
ved investeringer i statsobligationer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om stk.
1.
§ 57. En firmapensionskasse skal udarbejde en skriftlig
redegørelse for dens investeringsprincipper.
Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum beskrive metoder
til måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyrings-
processer, den strategiske aktivallokering under hensyn til
pensionsforpligtelsernes art og varighed, samt om og i så
fald hvordan investeringspolitikken tager hensyn til miljø-
mæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.
Stk. 3. Redegørelsen skal tages op til fornyet overvejelse
mindst hvert tredje år og skal revideres omgående efter en-
hver væsentlig ændring af investeringspolitikken.
Stk. 4. Redegørelsen skal gøres offentligt tilgængelig.
Kapitel 11
Årsrapporter, revision og granskning
§ 58. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport,
der som minimum består af en ledelsesberetning, en ledel-
sespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt
regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egen-
kapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisions-
påtegningen i årsrapporten.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af §
70.
§ 59. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport
for firmapensionskassen.
12
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at års-
rapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen
og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller
aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.
Stk. 3. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem har ansvar for, at
årsrapporten indberettes til Finanstilsynet, jf. § 68, stk. 1, og
Erhvervsstyrelsen, jf. § 69, stk. 1, inden for de frister, der er
fastsat i lovgivningen.
§ 60. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlem-
merne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og da-
tere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknyt-
ning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt ledelsesmed-
lems navn og funktion i forhold til firmapensionskassen er
tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgiv-
ningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller af-
tale,
2) årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et
retvisende billede af firmapensionskassens, og hvis der
er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet, og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørel-
se for udviklingen i firmapensionskassens, og hvis der
er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter
og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væ-
sentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som firmapensi-
onskassen henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2. Er der indføjet supplerende beretninger i årsrappor-
ten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledel-
sespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvi-
sende redegørelse inden for rammerne af almindeligt aner-
kendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis ue-
nig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal
godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlem-
met ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan
dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyl-
destgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen.
§ 61. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal
give et retvisende billede af firmapensionskassens og kon-
cernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resulta-
tet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende rede-
gørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2. Er anvendelse af bestemmelser i denne lov eller
regler udstedt i medfør af § 70 ikke tilstrækkeligt til at give
et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yder-
ligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregn-
skabet.
Stk. 3. Vil anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller
regler udstedt i medfør af § 70 i særlige tilfælde stride mod
kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav
opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne
og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med op-
lysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt
den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på firma-
pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passi-
ver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 62. For at årsregnskabet og et eventuelt koncernregn-
skab kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberet-
ningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 60,
skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter
regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Sådan-
ne regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisatio-
ner og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske be-
slutninger normalt må forventes at blive påvirket af en års-
rapport, herunder medlemmer, pensionsmodtagere, potenti-
elle medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliance-
partnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale
myndigheder. De omhandlede økonomiske beslutninger skal
som minimum vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af firmapensionskassens ressour-
cer og
3) fordeling af firmapensionskassens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oply-
ser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbruge-
re, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i
forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 63. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående
grundlæggende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til
formaliteter uden reelt indhold.
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, med-
mindre de er ubetydelige. Anses flere ubetydelige for-
hold tilsammen for at være betydelige, skal de dog ind-
gå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte, medmin-
dre alle eller nogle aktiviteter ikke skal eller ikke anta-
ges at kunne fortsætte. Klassifikation og opstillinger
samt indregning og måling skal tilpasses med henblik
på afviklingen af den eller de pågældende aktiviteter.
5) Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen
på egenkapital og resultatopgørelse.
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal
indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for be-
taling.
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes
ensartet på samme kategori af forhold.
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal
indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte for-
hold ikke må modregnes med hinanden.
9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimo-
balancen for det foregående regnskabsår.
Stk. 2. Opstilling og klassifikationen, konsolideringsmeto-
de, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte
monetære enhed må ikke ændres fra år til år. Ændring kan
dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede,
eller hvis ændringen er nødvendig som følge af nye regler.
13
Stk. 3. Stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige til-
fælde. § 61, stk. 3, 2. pkt., finder da tilsvarende anvendelse.
§ 64. Firmapensionskassens aktiver og forpligtelser, som
ikke er pensionsmæssige hensættelser, skal måles til dags-
værdi, medmindre andet er fastsat i medfør af § 70. Aktiver
og forpligtelser, som ikke er pensionsmæssige hensættelser,
op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og
nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre
andet er fastsat i medfør af § 70.
Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan
konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungeren-
de marked. Handles et aktiv eller en forpligtelse, som ikke
er en pensionsmæssig hensættelse, ikke på et velfungerende
marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af
dagsværdien af det pågældende aktiv eller den pågældende
forpligtelse.
Stk. 3. De pensionsmæssige hensættelser beregnes og op-
gøres i overensstemmelse med § 50 samt regler udstedt i
medfør heraf.
§ 65. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere el-
ler længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal sikre, at dattervirksom-
heder har samme regnskabsår som firmapensionskassen,
medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er
ude af firmapensionskassens og dattervirksomhedens kon-
trol.
§ 66. Indregning, måling og oplysninger i monetære enhe-
der skal foretages i danske kroner eller i euro.
§ 67. Årsrapporten skal revideres af firmapensionskassens
eksterne revisor, jf. § 72. Revisor skal afgive en udtalelse
om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i over-
ensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncer-
nregnskab.
§ 68. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt
og godkendt af bestyrelsen, indberettes til Finanstilsynet
uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor års-
rapporten er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten samt for firmapensionskasser med intern revi-
sor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indberettes til Finanstilsynet
samtidig med indberetning af årsrapporten efter stk. 1.
§ 69. Den godkendte årsrapport skal indberettes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godken-
delse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en ko-
pi af årsrapporten til Finanstilsynet.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal som minimum inde-
holde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisions-
påtegning. Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende doku-
mentation.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervs-
styrelsen fastsætte nærmere regler om indberetning til Er-
hvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrappor-
ter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at års-
rapporterne skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
§ 70. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrap-
porten, herunder om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultat-
opgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncer-
nregnskaber, herunder for, hvornår en årsrapport skal indbe-
fatte et koncernregnskab, samt hvilke selskaber dette skal
omfatte.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse
og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker korte-
re perioder end årsrapporten.
§ 71. Med henblik på at sikre, at firmapensionskassers
årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette ka-
pitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 70, kan Fi-
nanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal brin-
ges til ophør.
§ 72. §§ 133 og 144-149 i selskabsloven og § 74, § 78,
stk. 5, § 193, § 199, stk. 1-7 og 11, samt § 200 i lov om fi-
nansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger an-
vendelse for firmapensionskasser.
Stk. 2. § 133 i selskabsloven anvendes tilsvarende på for-
holdet mellem en firmapensionskasse og det pensionsteg-
nende firma.
§ 73. §§ 150-152 i selskabsloven finder anvendelse med
de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.
Kapitel 12
Overdragelse af pensionstilsagn, ophør og krisehåndtering
§ 74. En firmapensionskasse må ikke uden Finanstilsynets
tilladelse overdrage alle eller en del af pensionstilsagnene til
et forsikringsselskab eller til en anden firmapensionskasse.
Tilsvarende gælder, hvis pensionstilsagn overdrages sam-
men med firmapensionskassens øvrige aktiver og passiver
eller en del heraf. § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I forbindelse med en overdragelse må der i firma-
pensionskassens pensionsvilkår kun foretages sådanne æn-
dringer, herunder forandring af bonusregler, som Finanstil-
synet skønner er en nødvendig følge af overdragelsen.
Stk. 3. Inden Finanstilsynet giver tilladelse til en overdra-
gelse, skal firmapensionskassen til hvert enkelt medlem og
pensionsmodtager, der omfattes af overdragelsen, fremsende
en redegørelse for den påtænkte overdragelse, der er god-
kendt af Finanstilsynet. Redegørelsen skal beskrive overdra-
gelsen og dens konsekvenser for medlemsbestanden og skal
opfordre medlemsbestanden til skriftligt at meddele Finans-
tilsynet indsigelser imod overdragelsen inden for en frist,
der fastsættes af Finanstilsynet.
14
Stk. 4. Efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 3,
træffer Finanstilsynet under hensynstagen til de fremsatte
indsigelser beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan
overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve
pensionsaftalen.
Stk. 5. Overdrages samtlige firmapensionskassens aktiver
og passiver til et forsikringsselskab eller en anden pensions-
kasse, foretager Finanstilsynet af egen drift anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen om firmapensionskassens opløsning.
§ 75. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter
§§ 237-253 i selskabsloven med de nødvendige tilpasninger
finder anvendelse på fusion af firmapensionskasser omfattet
af § 2 eller fusion af en pensionskasse og et datterselskab.
Stk. 2. § 236 i selskabsloven finder anvendelse, hvor fusi-
onen sker efter de regler, der er fastsat i medfør af stk. 1.
§ 76. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter
§§ 254-270 i selskabsloven med de nødvendige tilpasninger
finder anvendelse på spaltning af en firmapensionskasse
omfattet af § 2.
Stk. 2. § 254, stk. 1, 4. pkt., i selskabsloven finder anven-
delse, hvor spaltningen sker efter de regler, der er fastsat i
medfør af stk. 1.
Stk. 3. § 254, stk. 2, i selskabsloven, finder ikke anvendel-
se, hvor spaltningen sker efter de regler, der er fastsat i med-
før af stk. 1.
§ 77. Er andet ikke fastsat i lovgivningen, gennemføres
beslutning om opløsning af en firmapensionskasse ved likvi-
dation. Generalforsamlingen kan vælge en eller flere likvi-
datorer til at foretage afviklingen. I firmapensionskasser,
hvor det pensionstegnende firma udpeger medlemmer af be-
styrelsen, der besidder det stemmemæssige flertal, udpeges
likvidator af det pensionstegnende firma. Finanstilsynet kan
udnævne en likvidator til at foretage likvidationen sammen
med de likvidatorer, der er valgt af generalforsamlingen el-
ler udpeget af det pensionstegnende firma, hvis hensynet til
medlemmerne eller kreditorerne taler derfor. Udpeges likvi-
dator ikke i henhold til 2. eller 3. pkt., udnævner Finanstilsy-
net en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Træder en firmapensionskasse i likvidation, kan
Finanstilsynet træffe afgørelse om, at firmapensionskassens
pensionsbestand tages under administration.
§ 78. Beslutningen om likvidation skal registreres hos Er-
hvervsstyrelsen. Likvidator skal indberette anmeldelse her-
om til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, således at disse
har modtaget anmeldelserne senest 14 dage efter, at beslut-
ningen er truffet. Er beslutningen truffet i medfør af § 87, nr.
3, foretager Finanstilsynet af egen drift anmeldelse til Er-
hvervsstyrelsen. Likvidationen anses som påbegyndt på det
tidspunkt, hvor Finanstilsynet traf beslutning herom.
Stk. 2. Likvidator træder i bestyrelsens og direktionens
sted. Lovens bestemmelser om bestyrelsen finder med de
fornødne tilpasninger anvendelse på likvidator.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der
har valgt, udpeget eller udnævnt den pågældende.
Stk. 4. En firmapensionskasse under likvidation skal bibe-
holde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
Stk. 5. Lovens bestemmelser om regnskabsaflæggelse, re-
vision, generalforsamlinger og om indberetning af årsrap-
port til Finanstilsynet samt §§ 221, 223 og 224 i selskabslo-
ven gælder for en firmapensionskasse under likvidation. Fi-
nanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne.
§ 79. Deling af en firmapensionskasses formue efter fyl-
destgørelse af kreditorerne skal ske i overensstemmelse med
vedtægternes forskrifter. De midler, der er registreret i med-
før af § 48, tjener alene til fyldestgørelse af pensionsmæssi-
ge forpligtelser. Delingen af firmapensionskassens formue
må ikke foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan
derfor.
§ 80. En konkursbegæring, der indgives på en firmapensi-
onskasses vegne, kan kun indgives af bestyrelsen, eller, hvis
firmapensionskassen er under likvidation, af likvidator eller
Finanstilsynet. En firmapensionskasse, der er under kon-
kurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under kon-
kurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervsstyrelsen
om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med
konkursens slutning slettes firmapensionskassen af Er-
hvervsstyrelsen i Erhvervsstyrelsens systemer.
Stk. 2. Er firmapensionskassen under likvidation, og fin-
der likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til
kreditorerne og medlemsbestanden, skal likvidator indkalde
til en generalforsamling med henblik på at træffe beslutning
om indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når
en firmapensionskasse bliver insolvent. Finanstilsynets be-
slutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages
efter § 111.
Stk. 4. Erklæres en firmapensionskasse konkurs, tages be-
standen af pensionstilsagn under administration af Finanstil-
synet, og skifteretten overfører de midler, der er nævnt i §
48, til Finanstilsynet. De enkelte pensionsberettigede kan ik-
ke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan Fi-
nanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til for-
skellen mellem pensionshensættelserne ved konkursens ind-
træden og værdien af de midler, der er registreret i medfør af
§ 48.
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere på administrations-
boets vegne kræve et beløb svarende til kapitalkravet ved
administrationsboets begyndelse.
Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå
delingen af de registrerede midler. §§ 253-258 i lov om fi-
nansiel virksomhed om administration af en livsforsikrings-
bestand gælder også for en bestand af pensionstilsagn.
§ 81. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasses
ledelse at lade udarbejde en redegørelse for firmapensions-
kassens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Firmapen-
sionskassens bestyrelse, direktion og revision skal ved un-
derskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at væ-
re gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.
Stk. 2. Redegørelsen skal
15
1) være vedlagt en udtalelse fra firmapensionskassens re-
vision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbej-
det af denne,
2) forelægges firmapensionskassens bestyrelse til godken-
delse og
3) indberettes i kopi til Finanstilsynet.
§ 82. Finanstilsynet skal påbyde en firmapensionskasse at
udarbejde en genoprettelsesplan, hvis firmapensionskassen
har utilstrækkelige aktiver til at dække de pensionsmæssige
hensættelser. Planen skal tilsigte en genoprettelse af aktiver-
ne inden for rimelig tid, som fastsættes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Genoprettelsesplanen skal være konkret og gen-
nemførlig og skal tage hensyn til firmapensionskassen kon-
krete forhold, herunder navnlig
1) aktivernes og forpligtelsernes struktur,
2) risikoprofilen,
3) likviditetsplanen,
4) aldersprofilen for medlemsbestanden og
5) nye ordninger og ordninger, der overgår fra ingen eller
kun delvis kapitaldækning til fuld kapitaldækning.
Stk. 3. Genoprettelsesplanen skal godkendes af Finanstil-
synet.
Stk. 4. Firmapensionskassen skal, hvis pensionsordningen
afvikles i løbet af den periode, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,
underrette Finanstilsynet samt etablere en procedure for
overdragelse af aktiverne og de tilsvarende forpligtelser til
en anden firmapensionskasse eller et forsikringsselskab.
Proceduren skal meddeles Finanstilsynet samt gøres tilgæn-
gelig for medlemsbestanden.
Stk. 5. Reglerne i § 74 eller § 91 finder anvendelse på en
overdragelse i medfør af stk. 4.
Stk. 6. Driver firmapensionskassen grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed i medfør af § 88, og er firmapen-
sionskassens aktiver ikke tilstrækkelige til at dække de pen-
sionsmæssige hensættelser, skal Finanstilsynet straks påby-
de firmapensionskassen omgående at udarbejde passende
foranstaltninger og gennemføre disse uden unødig forsinkel-
se.
§ 83. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse in-
den for en frist, der fastsættes af tilsynet, at foretage de for-
anstaltninger, der er nødvendige, hvis
1) firmapensionskassen ikke overholder denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven,
2) firmapensionskassen ikke overholder sine vedtægter el-
ler det grundlag, der er gældende for virksomheden,
3) den måde, hvorpå firmapensionskassens midler er an-
bragt, ikke er betryggende,
4) det viser sig, at de midler, der hører til dækning af de
pensionsmæssige hensættelser, ikke er opgjort tilstræk-
keligt forsigtigt,
5) firmapensionskassens økonomiske stilling er således
forringet, at medlemsbestandens interesser er udsat for
fare,
6) Finanstilsynet ikke finder en genoprettelsesplan efter §
82 betryggende, eller hvis der er sket en forringelse af
firmapensionskassens økonomiske stilling i forhold til
planen, eller
7) der er en betydelig risiko for, at firmapensionskassens
økonomiske stilling udvikler sig således, at firmapensi-
onskassen vil miste sin tilladelse til at drive firmapensi-
onskasse.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden
for den frist, der er fastsat i henhold til stk. 1, og skønnes
undladelsen at medføre fare for medlemsbestanden, kan
pensionstilsagnene tages under administration efter reglerne
i §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Pensionstilsagnene skal tages under administration,
hvis det viser sig, at der inden for den frist, der er fastsat i
henhold til stk. 1, ikke kan fremskaffes de midler, der er
nødvendige til dækning af de pensionsmæssige hensættelser.
Stk. 4. Finder Finanstilsynet, at det, når pensionstilsagne-
ne er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at
firmapensionskassens opløses, træffer tilsynet beslutning
herom.
§ 84. Finanstilsynet kan som led i foranstaltninger efter §
83, stk. 1, forbyde firmapensionskassen at råde over dens
aktiver eller begrænse dens rådighed herover. § 48, stk. 4,
og regler fastsat i medfør af § 48, stk. 5, gælder også i disse
tilfælde.
§ 85. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive
pensionskassevirksomhed, hvis
1) firmapensionskassen anmoder herom,
2) firmapensionskassen gør sig skyldig i grove eller gen-
tagne overtrædelser af denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov,
3) firmapensionskassen ikke opfylder kravene i kapitel 5,
4) der ikke udøves pensionskassevirksomhed i en periode
på over 6 måneder,
5) firmapensionskassen ikke inden for de frister, der er
fastsat af Finanstilsynet, har gennemført de foranstalt-
ninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der er
nævnt i § 82, eller
6) et påbud efter §§ 47 eller 83 ikke er efterkommet inden
for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet.
§ 86. En firmapensionskasse skal opløses, hvis
1) den ikke har nogen bestyrelse og dette ikke afhjælpes
inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet,
2) en så stor del af medlemskredsen forlader firmapensi-
onskassen i forbindelse med et frasalg af en del af det
pensionstegnende firma, at det vil bringe de resterende
pensionsmodtageres og medlemmers rettigheder ifølge
vedtægter og regulativ i fare,
3) det pensionstegnende firma nedlægges i sin helhed,
4) firmapensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede,
eller
5) firmapensionskassens tilladelse inddrages.
Stk. 2. Skal en firmapensionskasse opløses efter stk. 1,
kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at pensionstilsagne-
ne skal søges overdraget til et forsikringsselskab eller til en
anden pensionskasse, eller at bestanden af pensionstilsagn
skal tages under administration i overensstemmelse med §§
253-258 i lov om finansiel virksomhed, eller at der skal ske
udlodning af firmapensionskassens formue.
16
Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med inddragelse af
firmapensionskassens tilladelse forbyde firmapensionskas-
sen at råde over dens aktiver eller begrænse dens rådighed
herover. § 48, stk. 4, og regler fastsat i medfør af § 48, stk.
5, gælder også i disse tilfælde.
§ 87. Beslutning om opløsning af en firmapensionskasse
kan kun træffes
1) på en generalforsamling i forbindelse med en overdra-
gelse af hele bestanden efter §§ 74 eller 91,
2) på en generalforsamling, hvis ingen medlemmer eller
pensionsmodtagere modsætter sig opløsningen, eller
3) af Finanstilsynet, hvis den opløsning, der er anført i §
86, ikke finder sted.
Kapitel 13
Grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser
§ 88. En udenlandsk pensionskasse, der er meddelt tilla-
delse til at udøve pensionskassevirksomhed i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, kan
tilbyde pensionsordninger i Danmark 6 uger efter, at Finans-
tilsynet har modtaget følgende oplysninger fra hjemlandets
tilsynsmyndighed:
1) Det pensionstegnende firmas navn.
2) En beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved den
pensionsordning, som skal forvaltes for det pensions-
tegnende firma.
Stk. 2. Finanstilsynet skal senest 6 uger efter at have mod-
taget de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, underrette hjem-
landets tilsynsmyndighed om de regler om information, der
er udstedt i medfør af § 8, stk. 2. Finanstilsynet skal endvi-
dere, hvor det er relevant, underrette hjemlandets tilsyns-
myndighed om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten,
der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsord-
ninger, og som stilles til administrationen af den pensions-
ordning, der er tegnet af en virksomhed i Danmark.
Stk. 3. Den udenlandske pensionskasse må påbegynde
forvaltningen af pensionsordningen for et pensionstegnende
firma i Danmark, når pensionskassen har modtaget de oplys-
ninger, der er nævnt i stk. 2, fra sin tilsynsmyndighed i pen-
sionskassens hjemland, eller senest 6 uger efter, at Finanstil-
synet har modtaget oplysninger efter stk. 1. Pensionskasser
skal overholde de regler om information og god skik, der er
udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og hvor det er relevant, de
krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
Stk. 4. Den udenlandske pensionskasse er underlagt lø-
bende tilsyn fra Finanstilsynet med hensyn til overholdelse
af kravene til information og god skik, jf. § 8, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og, hvor det er relevant, de
krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Konstateres
der i forbindelse med dette tilsyn uregelmæssigheder, skal
Finanstilsynet omgående orientere tilsynsmyndigheden i
hjemlandet.
§ 89. En dansk firmapensionskasse, der er meddelt tilla-
delse efter § 12 til at udøve pensionskassevirksomhed, og
som ønsker at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal ansøge Finanstilsynet om forhåndsgodkendelse
hertil. Senest 3 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, meddeles forhåndsgod-
kendelse, i det omfang Finanstilsynet vurderer, at firmapen-
sionskassens administrative struktur og finansielle situation
og de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer
og erfaring er forsvarlige som grundlag for de aktiviteter,
der påtænkes udøvet i værtslandet.
Stk. 2. Firmapensionskassen skal i forbindelse med ansøg-
ning om forhåndsgodkendelse derefter årligt oplyse følgen-
de til Finanstilsynet:
1) I hvilket land eller lande firmapensionskassen tilbyder
pensionsordninger.
2) De pensionstegnende firmaers navne og beliggenheder
af dets hovedkontorer.
3) En beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved de
pensionsordninger, som forvaltes for de pensionsteg-
nende firmaer.
Stk. 3. Finanstilsynet skal videresende de oplysninger, der
er nævnt i stk. 2, til værtslandets tilsynsmyndighed senest 3
måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Finanstilsynet
underretter samtidig firmapensionskassen om, at oplysnin-
gerne er videresendt.
Stk. 4. Finanstilsynet kan undlade at videresende oplys-
ninger efter stk. 3, hvis firmapensionskassen ikke kan med-
deles forhåndsgodkendelse efter stk. 1. Finanstilsynet skal
da senest 3 måneder efter modtagelsen af de oplysninger,
der er nævnt i stk. 2, underrette firmapensionskassen om, at
den ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter stk. 1, og
at de modtagne oplysninger derfor ikke videresendes.
Stk. 5. Modtager Finanstilsynet oplysninger om krav i so-
cial- og arbejdsmarkedslovgivningen, der er relevante for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensioner, og som stilles til admini-
strationen af den pensionsordning, der er tegnet af en virk-
somhed i værtslandet, og om informationspligt over for
medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle medlemmer
fra tilsynsmyndigheden i værtslandet, som finder anvendelse
på den grænseoverskridende virksomhed, skal Finanstilsynet
videregive disse oplysninger til firmapensionskassen.
Stk. 6. Den danske firmapensionskasse må påbegynde ad-
ministrationen af pensionsordningen for et pensionstegnen-
de firma i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, når firmapensionskassen har modtaget de
oplysninger, der er nævnt i stk. 5, eller senest 6 uger efter, at
tilsynsmyndigheden i værtslandet har modtaget oplysninger
efter stk. 3. Firmapensionskassen er underlagt løbende tilsyn
fra tilsynsmyndigheden i værtslandet og skal overholde kra-
vene i værtslandets social- og arbejdsmarkedslovgivning,
der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og
som stilles til administrationen af den pensionsordning, der
er tegnet af virksomheden i værtslandet, samt informations-
17
pligt over for medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle
medlemmer.
Stk. 7. Konstateres der uregelmæssigheder i forbindelse
med det tilsyn, der er nævnt i stk. 6, kan Finanstilsynet sam-
men med tilsynsmyndigheden i værtslandet koordinere og
træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at firma-
pensionskassen ophører med de pågældende forhold.
§ 90. En dansk firmapensionskasse, der er meddelt tilla-
delse efter § 12 til at udøve pensionskassevirksomhed, skal
ansøge om Finanstilsynets tilladelse til at modtage alle eller
dele af en pensionskassens forpligtelser, pensionsmæssige
hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt til-
svarende aktiver eller kontanter svarende dertil, fra en anden
pensionskasse med hjemland i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse, når tilsynsmyn-
digheden, i den overdragende pensionskasses hjemland, gi-
ver samtykke til overdragelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet meddeler eller afviser tilladelsen og
underretter firmapensionskassen om sin afgørelse senest tre
måneder efter modtagelse af ansøgningen.
Stk. 4. Ansøgningen omhandlet i stk. 1 skal indeholde føl-
gende oplysninger:
1) Den skriftlige aftale mellem den overdragende og den
modtagende firmapensionskasse med angivelse af vil-
kårene for overdragelsen.
2) En beskrivelse af pensionsordningens vigtigste karakte-
ristika.
3) En beskrivelse af de forpligtelser eller pensionsmæssi-
ge hensættelser, der skal overdrages, og andre forplig-
telser og rettigheder samt modsvarende aktiver eller
kontanter svarende dertil.
4) De overdragende og de modtagende pensionskassers
navne og beliggenhederne for deres hovedkontorer og
de medlemsstater, i hvilke pensionskasserne er registre-
ret eller har opnået tilladelse.
5) Beliggenheden for det pensionstegnende firmas hoved-
kontor og det pensionstegnende firmas navn.
6) Dokumentation for den forudgående godkendelse til
overdragelsen fra flertallet af medlemmer og et flertal
af pensionsmodtagere i den overdragende pensionskas-
se.
7) Hvor det er relevant, navnene på de medlemsstater,
hvis social- og arbejdsmarkedsret på området for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder an-
vendelse på den berørte pensionsordning.
Stk. 5. Finanstilsynet sender den ansøgning, der er nævnt i
stk. 4, til den overdragende pensionskasses tilsynsmyndig-
hed straks efter at have modtaget denne.
Stk. 6. Finanstilsynet vurderer, om
1) den modtagende firmapensionskasse har givet alle de
oplysninger, der er nævnt i stk. 4,
2) den modtagende firmapensionskasse administrative
struktur, finansielle situation og firmapensionskassens
ledelses hæderlighed, faglige kvalifikationer eller erfa-
ring er forenelige med den påtænkte overdragelse,
3) den modtagende firmapensionskasses medlemmers og
pensionsmodtageres langsigtede interesser og den over-
dragede del vil være tilstrækkeligt beskyttet under og
efter overdragelsen,
4) de pensionsmæssige hensættelser i den modtagende fir-
mapensionskasse er fuldt kapitaldækkede på datoen for
overdragelsen, hvis overdragelsen medfører grænseo-
verskridende virksomhed, og
5) de aktiver, der skal overdrages, er tilstrækkelige og
passende til at dække de forpligtelser, pensionsmæssige
hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder, der
skal overdrages, i overensstemmelse med gældende
regler.
Stk. 7. Finanstilsynet underretter tilsynsmyndigheden i
den overdragende pensionskasses hjemland om den afgørel-
se, der er nævnt i stk. 3, senest to uger efter, at afgørelsen er
truffet.
Stk. 8. Resulterer overdragelsen i grænseoverskridende
virksomhed, skal tilsynsmyndigheden i den overdragende
pensionskasses hjemland underrette Finanstilsynet om de
krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles
til administrationen af pensionsordningen samt om de oplys-
ningskrav i værtslandet, som finder anvendelse på den græn-
seoverskridende virksomhed. Dette meddeles inden for en
frist på fire uger.
Stk. 9. Finanstilsynet videregiver de omhandlede oplys-
ninger til den modtagende firmapensionskasse senest en uge
fra modtagelsen af disse.
Stk. 10. Den modtagende firmapensionskasse kan påbe-
gynde administrationen af en pensionsordning, når den har
modtaget en afgørelse om tilladelse som omhandlet i stk. 3,
eller hvis der ikke er modtaget en afgørelse fra Finanstilsy-
net ved udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 9.
§ 91. Finanstilsynet kan efter anmodning fra en modta-
gende pensionskasses tilsynsmyndighed give samtykke til,
at en dansk firmapensionskasse, der er meddelt tilladelse til
at udøve pensionskassevirksomhed, kan overdrage alle eller
dele af virksomhedens pensionsforpligtelser, pensionsmæs-
sige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt
tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil.
Stk. 2. Finanstilsynets samtykke gives, hvis Finanstilsynet
vurderer, at
1) medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede
interesser for den resterende del af firmapensionskas-
sens bestand er tilstrækkeligt beskyttede i tilfælde af en
delvis overdragelse af en firmapensionskasses forplig-
telser, pensionsmæssige hensættelser og andre forplig-
telser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kon-
tanter svarende dertil,
2) medlemmernes og pensionsmodtagernes individuelle
rettigheder som minimum er de samme efter overdra-
gelsen, og
3) de aktiver, som svarer til den pensionsordning, der skal
overdrages, er tilstrækkelige og passende til at dække
de forpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og an-
18
dre forpligtelser og rettigheder, der skal overdrages, i
overensstemmelse med gældende regler i Danmark.
Stk. 3. Finanstilsynet videresender resultaterne af den vur-
dering, der er nævnt i stk. 2, til tilsynsmyndigheden i den
modtagende pensionskasses hjemland senest otte uger efter
modtagelse af anmodningen, jf. stk. 1.
Stk. 4. Resulterer overdragelsen i grænseoverskridende
virksomhed, underetter Finanstilsynet den kompetente myn-
dighed i den modtagende pensionskasses hjemland om de
krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles
til administrationen af pensionsordningen, samt om de regler
om god skik og oplysningskrav, der er udstedt i medfør af §
8, stk. 2, og som finder anvendelse på den grænseoverskri-
dende virksomhed.
Kapitel 14
Oplysningsforpligtelser og særlige regler for optjening og
bevarelse af pension for lønmodtagere, som flytter mellem
EU-lande eller lande, som Unionen har indgået aftale med,
m.fl.
§ 92. En firmapensionskasse må ikke i forbindelse med en
lønmodtagers indtræden i en pensionsordning stille krav om,
at lønmodtageren skal være ansat i mere end 3 år for at opnå
ubetinget medlemskab af pensionsordningen eller være over
21 år for at optjene pensionsrettigheder. Dette gælder dog
alene, når
1) lønmodtageren flytter til Danmark fra et andet land in-
den for den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med,
2) lønmodtageren fratræder et ansættelsesforhold, som be-
rettiger eller kan berettige denne til pension i overens-
stemmelse med betingelserne i pensionsordningen, og
3) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder,
ophører af andre årsager, end at vedkommende bliver
berettiget til pension.
Stk. 2. En firmapensionskasse skal tilbagebetale de bi-
drag, som en lønmodtager omfattet af stk. 1 har indbetalt, el-
ler som er indbetalt på lønmodtagerens vegne, hvis lønmod-
tagerens ansættelsesforhold i Danmark ophører, inden den
pågældende har optjent pensionsrettigheder i henhold til
pensionsordningen. Bærer lønmodtageren investeringsrisi-
koen, skal firmapensionskassen tilbagebetale de indbetalte
bidrag eller værdien af de investeringer, der hidrører fra dis-
se bidrag, til lønmodtageren.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse i relation til
pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke i medfør af
kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder,
der som minimum svarer til bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af ar-
bejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem
bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pen-
sionsrettigheder.
§ 93. En firmapensionskasse skal tillade en lønmodtager,
som fratræder sit ansættelsesforhold, at lade sine optjente
pensionsrettigheder blive stående i pensionsordningen, jf.
dog stk. 3, når
1) lønmodtageren flytter til et andet land inden for den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med, og
2) det ansættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder,
ophører af andre årsager end at vedkommende bliver
berettiget til pension.
Stk. 2. Fratrådte lønmodtagere omfattet af stk. 1 og deres
efterladtes hvilende pensionsrettigheder eller værdien heraf
skal behandles på linje med værdien af de aktive medlem-
mers rettigheder eller med udviklingen i de pensionsydelser,
der aktuelt udbetales, eller behandles på andre måder, der
anses for rimelige.
Stk. 3. En firmapensionskasse kan uanset stk. 1 og 2 væl-
ge at udbetale det beløb, som svarer til værdien af de optjen-
te pensionsrettigheder, til lønmodtageren, hvis
1) værdien ikke overstiger et grundbeløb på 20.000 kr.
(2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens
§ 20, og
2) lønmodtageren afgiver et informeret samtykke.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse på pensionsord-
ninger for lønmodtagere, som ikke i medfør af kollektiv
overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder, der som
minimum svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejds-
kraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og bevare supplerende pensions-
rettigheder.
§ 94. En firmapensionskasse skal efter anmodning fra en
lønmodtager, hvis ansættelsesforhold berettiger eller kan be-
rettige denne til pension i overensstemmelse med betingel-
serne i pensionsordningen, give følgende oplysninger:
1) Betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og
konsekvenserne af anvendelsen heraf ved ansættelses-
forholdets ophør.
2) Værdien af lønmodtagerens optjente pensionsrettighe-
der eller en vurdering heraf, der er foretaget højst 12
måneder forud for anmodningen.
3) Betingelserne for fremtidig behandling af hvilende pen-
sionsrettigheder.
Stk. 2. Giver pensionsordningen mulighed for tidlig ad-
gang til optjente pensionsrettigheder gennem udbetaling af
et engangsbeløb, skal oplysningerne efter stk. 1 også omfat-
te skriftlig information om, at lønmodtageren bør overveje
at søge rådgivning om investering af dette beløb i pensions-
øjemed.
Stk. 3. En firmapensionskasse skal efter anmodning oply-
se følgende til et medlem, der har optjente pensionsrettighe-
der stående i en hvilende pensionsordning knyttet til et tidli-
gere ansættelsesforhold, som vedkommende ikke længere
indbetaler til, og som vedkommende endnu ikke modtager
pension fra, og som berettiger den pågældende til pension:
1) Værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en
vurdering heraf, der er foretaget højest 12 måneder for-
ud for anmodningen.
2) Betingelserne for firmapensionskassens behandling af
hvilende pensionsrettigheder.
19
Stk. 4. En firmapensionskasse skal efter anmodning fra et
medlems efterladte, der er berettiget til ydelser efter en pen-
sionsordning, give de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, når
udbetalingen af de pågældende ydelser endnu ikke er påbe-
gyndt.
Stk. 5. Oplysningerne i stk. 1-4 skal være klare og skriftli-
ge og gives inden for en rimelig frist. Firmapensionskassen
er ikke forpligtet til at udlevere oplysningerne mere end én
gang om året.
§ 95. §§ 92-94 finder ikke anvendelse på
1) pensionsordninger, som på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse ikke længere optager medlemmer,
2) pensionsordninger, der er taget under administration i
henhold til § 80, stk. 4-6, og § 83, stk. 2-4, så længe ad-
ministrationen varer, og
3) en engangsydelse fra et pensionstegnende firma til en
lønmodtager ved den pågældende lønmodtagers ansæt-
telsesforholds ophør, som ikke er knyttet til alderspen-
sion.
Stk. 2. §§ 93 og 94 finder alene anvendelse for pensions-
opsparingen og ikke eventuelle forsikringer, som er knyttet
til pensionsordningen, eller ydelser, som tilfalder andre end
lønmodtageren selv.
Kapitel 15
Tilsyn m.v.
§ 96. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og
af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 35, stk. 7, og § 44, jf. dog § 110. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning om en generel ramme for securitisering og om
oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør her-
af. Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fir-
mapensionskasser med den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 97. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at
afsætte en direktør i firmapensionskassen inden for en frist,
der fastsættes af Finanstilsynet, hvis direktøren efter § 41,
stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrel-
sen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv inden for
en frist, der fastsættes af Finanstilsynet, hvis bestyrelses-
medlemmet efter § 41, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage
hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse
at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 35, stk. 2, inden for en frist, der fastsættes af Fi-
nanstilsynet, hvis nøglepersonen efter § 41, stk. 1, nr. 2-5,
ikke kan varetage stillingen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse
at afsætte en direktør eller en ansat identificeret som nøgle-
person efter § 41, stk. 2, når der er rejst tiltale mod direktø-
ren eller nøglepersonen i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, ind-
til straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 41, stk. 1, nr. 3.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. på-
byde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for ef-
terlevelse af påbuddet.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på bag-
grund af § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, skal fremgå af påbud-
det.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-4 kan af firma-
pensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører,
forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmod-
ning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger ef-
ter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modta-
gelsen af anmodningen herom. Sagen anlægges i den bor-
gerlige retsplejes former.
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøg-
ning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3.
pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene af
Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finans-
tilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågæl-
dende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun frem-
sættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forlø-
bet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller
mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Har firmapensionskassen ikke afsat direktøren eller
en ansat identificeret som nøgleperson efter § 41, stk. 2, in-
den for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage firma-
pensionskassens tilladelse, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Finanstilsy-
net kan endvidere inddrage firmapensionskassens tilladelse,
jf. § 12, stk. 2, nr. 3, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efter-
kommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
§ 98. Finanstilsynet skal undersøge firmapensionskasser-
nes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberet-
ninger og ved inspektioner i den enkelte firmapensionskas-
se.
Stk. 2. Efter inspektion i en firmapensionskasse skal der
afholdes et møde med deltagelse af firmapensionskassens
bestyrelse, direktøren og firmapensionskassens revisor,
medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivi-
tetsområder i firmapensionskassen. På mødet skal Finanstil-
synet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektions-
besøg sendes i form af en skriftlig rapport til firmapensions-
kassens bestyrelse, direktør og revisor.
§ 99. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat
i EU-retlige regler herom, forbyde en udenlandsk firmapen-
sionskasse omfattet af § 88 med hjemsted i et andet land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, at yde tje-
nesteydelser her i landet.
20
Stk. 2. Finanstilsynet kan forbyde de firmapensionskasser,
der er nævnt i stk. 1, at udøve tjenesteydelser her i landet,
hvis firmapensionskassen groft eller gentagne gange har
overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør
af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod firmapen-
sionskassen, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter
denne lov har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.
§ 100. Efter hver inspektion i en firmapensionskasse ud-
arbejder Finanstilsynet en redegørelse, som Finanstilsynet
skal offentliggøre på tilsynets hjemmeside. Redegørelsen
beskriver Finanstilsynets vurdering af firmapensionskassen,
herunder de eventuelle påbud, påtaler og risikooplysninger,
som firmapensionskassen har modtaget fra Finanstilsynet.
Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1.
pkt., for domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets of-
fentliggørelse, og det efterfølgende resultat af domstolenes
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2. Finanstilsynet skal uden for tilfældene i stk. 1 of-
fentliggøre en redegørelse, som indeholder de påbud, påtaler
og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets vurdering er
af betydning for medlemmerne og pensionsmodtagerne i fir-
mapensionskassen samt firmapensionskassens kreditorer.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ikke ske,
hvis det efter Finanstilsynets vurdering vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade for firmapensionskassen m.v., hvis
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse
eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finan-
sielle markeders stabilitet. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplys-
ninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger,
der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande
inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre
de myndigheder, der har givet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse.
Stk. 4. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 3, skal
der ske offentliggørelse, når de hensyn, der nødvendiggjorde
undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog
kun i op til to år efter beslutningen om udsættelse af offent-
liggørelse.
Stk. 5. Stk. 1-4, finder ikke anvendelse for tilsynsreaktio-
ner meddelt en firmapensionskasse i overensstemmelse med
§ 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om firma-
pensionskassers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af firmapensionskassen og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før firmapensi-
onskassen.
§ 101. Firmapensionskasserne skal give Finanstilsynet de
oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksom-
hed. Finanstilsynet kan undersøge forholdene i de firmapen-
sionskasser, der er omfattet af loven, og kan til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til fir-
mapensionskassen med henblik på indhentelse af oplysnin-
ger og ved inspektioner.
Stk. 2. Leverandører og underleverandører skal give Fi-
nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstil-
synets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod be-
hørig legitimation uden retskendelse få adgang til leveran-
døren og underleverandøren med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de for-
hold, som firmapensionskasser regelmæssigt skal indberette
til Finanstilsynet.
§ 102. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straf-
felovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortro-
lige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden. Det samme gælder personer, der udfører ser-
viceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der
handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige
anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår
oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsnin-
gen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til
at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sag-
er om
1) god pensionskassepraksis i § 8, stk. 1, og regler om re-
delig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør af
§ 8, stk. 2, og
2) oplysninger, som en firmapensionskasse skal give
skriftligt til medlemmer, pensionsmodtagere og poten-
tielle medlemmer efter regler udstedt i medfør af § 8,
stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Fi-
nanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i
summarisk eller sammenfattende form, når hverken den en-
kelte firmapensionskasse, dens medlemmer eller pensions-
modtagere kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en ci-
vil retssag, når en firmapensionskasse er erklæret konkurs
eller trådt i likvidation, og hvis oplysningerne ikke vedrører
medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været in-
volveret i forsøg på at redde firmapensionskassen.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at for-
trolige oplysninger videregives til:
1) Det Systemiske Risikoråd.
2) Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndighe-
den og politiet, i forbindelse med efterforskning og
retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af
straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede
tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som be-
handler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
jf. dog stk. 12.
21
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i
henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf.
dog stk. 12.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en firmapen-
sionskasses generelle økonomiske forhold, for så vidt
angår krisehåndtering af firmapensionskasser, når der
træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti
eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i
forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager
omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i for-
søg på at redde en kriseramt firmapensionskasse,
under forudsætning af at modtagerne af oplysninger
har behov herfor.
11) Skifteretten, jf. dog stk. 12, og andre myndigheder,
der medvirker ved firmapensionskassens likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af firmapensionskassens regnskaber, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor
til varetagelse af deres opgaver.
12) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller
forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre de-
res opgaver.
13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed
for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregi-
velse sker med henblik på at styrke det finansielle sy-
stems stabilitet og integritet, og Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed
for den lovpligtige revision af firmapensionskassers
regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har
behov for oplysningerne til varetagelsen af deres op-
gaver, jf. dog stk. 12.
14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervssty-
relsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordnin-
ger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under
forudsætning af at modtagerne har behov for oplys-
ningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk.
12.
15) Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, Det
Europæiske System af Centralbanker og Den Europæ-
iske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed samt offentlige myndigheder, som overvå-
ger betalingssystemerne i Danmark og andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige
for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver,
herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af
betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt va-
retagelse af det finansielle systems stabilitet.
16) En institution, der forestår clearing af finansielle in-
strumenter eller penge, såfremt det er nødvendigt for
at sikre, at institutionen reagerer behørigt på mislig-
holdelser eller potentielle misligholdelser på det mar-
ked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i
henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
18) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, der har
ansvaret for tilsyn med firmapensionskasser, kreditin-
stitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber
eller med de finansielle markeder, myndigheder og or-
ganer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering,
myndigheder eller organer, som har til formål at sikre
den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordnin-
ger, og organer, der medvirker ved firmapensionskas-
sers likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af firmapensionskassers regnska-
ber, under forudsætning af at modtagerne af oplysnin-
ger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der fører tilsyn med orga-
ner, der medvirker ved firmapensionskassers likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, og
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er
ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensi-
onskassers regnskaber, under forudsætning af at mod-
tagerne af oplysningerne har behov herfor til vareta-
gelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
20) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Uni-
on eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der er ansvarlige for at på-
vise overtrædelser af selskabsretten, under forudsæt-
ning af at modtagerne af oplysningerne har behov her-
for til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse
sker med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
21) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firma-
pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn
med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af firmapensionskassers regnskaber, under
forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog
stk. 12.
22) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der har ansvaret for kontrol med
overholdelsen af reglerne for finansiel information fra
udstedere af finansielle instrumenter, der er optaget på
et reguleret marked.
22
23) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af
en firmapensionskasse.
24) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipa-
pir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etab-
leret af disse, under forudsætning af at modtagerne af
oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af de-
res opgaver.
25) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået af-
tale med på det finansielle område, der har ansvaret
for tilsyn med firmapensionskasser, kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med
de finansielle markeder, myndigheder og organer,
som er ansvarlige for at opretholde den finansielle sta-
bilitet gennem makroprudentiel regulering, myndighe-
der eller organer, som har til formål at sikre den finan-
sielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-,
investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer,
der medvirker ved firmapensionskassers likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision
af firmapensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og
12.
26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker
ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehand-
ling eller lignende procedurer, og myndigheder, der
fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den
lovpligtige revision af firmapensionskassers regnska-
ber, jf. dog stk. 11 og 12.
27) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller
i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise
overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af
at videregivelse sker med henblik på at styrke det fi-
nansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11
og 12.
28) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle område,
der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer
for firmapensionskasser, og myndigheder, der fører
tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lov-
pligtige revision af regnskaber for firmapensionskas-
ser, jf. dog stk. 11 og 12.
29) Datatilsynet i sin egenskab som den uafhængige til-
synsmyndighed med databeskyttelsesreglerne. Videre-
givelse kan kun ske under forudsætning af, at modta-
geren har behov for oplysningerne til varetagelsen af
dennes opgaver.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortroli-
ge oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den tavshedspligt, der er nævnt i stk.
1.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6,
nr. 24, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellem
på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Ar-
bejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret
af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modta-
ger, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til
pålæggelse af sanktioner eller hvis tilsynets afgørelse påkla-
ges til højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger
til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er
begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstil-
synet efter den 16. september 1995.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 25-28, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er under-
lagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tav-
shedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplys-
ningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13, 14,
19-21 og 25-28, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra
andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilla-
delsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk.
6, nr. 14, 21 og 28, meddeler Finanstilsynet de myndigheder
eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke
sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til med angi-
velse af de sagkyndiges beføjelser.
§ 103. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene
den firmapensionskasse, som Finanstilsynet har truffet eller
vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov eller for-
skrifter fastsat i medfør af denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedestående tilfælde anses en anden end firma-
pensionskassen tillige som part i Finanstilsynets afgørelse,
for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågæl-
dende:
1) Den, der overtræder lovens påbud om, at løfter om pen-
sionstilsagn skal afdækkes enten i et forsikringsselskab
eller en firmapensionskasse, jf. § 1, § 2, stk. 1, og § 4.
2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed, jf. § 12, stk. 1.
3) Revisor i en firmapensionskasse, når Finanstilsynet af-
skediger eller påbyder denne at give oplysninger om
firmapensionskassens forhold, samt i sager vedrørende
forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den firma-
pensionskasse, som revisor reviderer, jf. § 72, stk. 1,
23
samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt
deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf.
§ 72, stk. 1.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en
revisor, en direktør, en likvidator eller andre ledende medar-
bejdere i en firmapensionskasse, hvis Finanstilsynets påtale
eller påbud i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet
direkte mod pågældende.
Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er
begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter
22. oktober 1998.
§ 104. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 96, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller
af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-
relse til en firmapensionskasse under tilsyn skal offentliggø-
res med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk.
4. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsy-
nets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 96, stk. 2,
jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politi-
mæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af firmapensionskassens navn.
Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1.
pkt., for domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets of-
fentliggørelse, og det efterfølgende resultat af domstolenes
afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 96, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal of-
fentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog
stk. 4.
Stk. 3. Er en sag overgivet til politimæssig efterforskning,
og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på Finanstilsynets hjemmeside,
jf. dog stk. 4. Er dommen ikke endelig, eller er den anket el-
ler påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Firma-
pensionskassen skal fremsende en kopi af dommen eller bø-
devedtagelsen til Finanstilsynet.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for firma-
pensionskassen m.v., hvis efterforskningsmæssige hensyn
taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørelsen ud-
gør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om
kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke inde-
holde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle til-
synsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den
Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har gi-
vet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5. Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 4, 1.
pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hen-
syn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gæl-
dende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for re-
aktionen.
Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indberette en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsi-
gelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne
alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til
politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside
§ 105. I tilfælde, hvor en firmapensionskasse er erklæret
konkurs, størstedelen af firmapensionskassens drift er op-
hørt eller overdraget, eller hvor firmapensionskassens be-
stand af pensionstilsagn er taget under administration, udar-
bejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil,
hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud
for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for
firmapensionskassen, dens kreditorer eller en erhverver af
hele eller dele af firmapensionskassen.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter
stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 102 ikke
anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundefor-
hold eller tredjemand, der er eller har været involveret i for-
søg på at redde den pågældende firmapensionskasse.
Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsy-
nets rolle under forløbet op til konkursen m.v.
§ 106. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om
sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndighe-
den eller domstolene, og som er af almen interesse eller af
betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:
1) God pensionskasse praksis, jf. § 8, stk. 1, og regler om
redelig forretningsskik og god praksis udstedt i medfør
af § 8, stk. 2.
2) Oplysninger, som en firmapensionskasse skal give
skriftligt til medlemmer, pensionsmodtagere og poten-
tielle medlemmer efter regler udstedt i medfør af § 8,
stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentlighe-
den om navnet på en firmapensionskasse, der overtræder
forbuddet mod at udøve virksomhed uden tilladelse, jf. § 12.
§ 107. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplys-
ninger om en person, når vedkommende har indberettet en
firmapensionskasse eller en person til Finanstilsynet for
overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle
regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk.
2.
24
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger
videregives i medfør af § 102, stk. 6.
Stk. 3. Stk. 1 er endvidere ikke til hinder for, at persono-
plysninger, der vedrører et medlem, en pensionsmodtager
eller et potentielt medlem, videregives til en firmapensions-
kasse i forbindelse med sager omfattet af § 8 når den pågæl-
dende har givet samtykke til videregivelsen.
Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 3 modtager personoplys-
ninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den
tavshedspligt, som er nævnt i stk. 1.
§ 108. Videregiver en firmapensionskasse oplysninger om
firmapensionskassen, og er oplysningerne kommet offentlig-
heden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde firmapensi-
onskassen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden
for en frist, som fastsættes af Finanstilsynet, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvi-
sende og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have ska-
devirkning for firmapensionskassens medlemmer, po-
tentielle medlemmer, pensionsmodtagere, øvrige kre-
ditorer eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Berigtiger firmapensionskassen ikke oplysningerne
i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for
den frist, som Finanstilsynet har fastsat, kan Finanstilsynet
offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.
§ 109. Firmapensionskasser under tilsyn efter denne lov
betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter ka-
pital 22 i lov om finansiel virksomhed.
§ 110. En firmapensionskasse skal indhente oplysninger
om firmapensionskassens reelle ejere, herunder oplysninger
om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen reelle ejere, el-
ler er det ikke er muligt at identificere nogle reelle ejere,
skal medlemmerne af firmapensionskassens direktion eller i
firmapensionskasser, hvor der ikke findes en direktion, med-
lemmer af firmapensionskassens bestyrelse, optages som re-
elle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Firmapensionskassen skal registrere oplysningerne
efter stk. 2 i Erhvervsstyrelsens it-system hurtigst muligt ef-
ter, at firmapensionskassen er blevet bekendt med, at en per-
son er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de oplys-
ninger, som er registreret. Firmapensionskassen skal opbe-
vare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør. Firmapensionskassen skal endvidere opbe-
vare oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i
5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 3. Firmapensionskassen skal efter anmodning udleve-
re oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, herun-
der om firmapensionskassens forsøg på at identificere dens
reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet. Firmapensionskassen skal endvide-
re efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre
offentlige myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at
oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af til-
syns- og kontrolopgaver.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om re-
gistrering og offentliggørelse af oplysninger, jf. stk. 2 og 3, i
styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger firmapen-
sionskassen skal registrere i styrelsens it-system.
§ 111. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør
af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der
går ud på, at firmapensionskassen skal træde i likvidation,
eller at dets pensionskassebestand tages under administra-
tion, skal Erhvervsstyrelsen straks registrere dette. Finanstil-
synet skal, såfremt firmapensionskassen ejer faste ejendom-
me, drage omsorg for fornøden tinglysning.
Kapitel 16
Kommunikation og frister
§ 112. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra
Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digi-
talt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 113. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og
andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anven-
delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-
relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og doku-
menter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at af-
gørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet el-
ler udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen som afsender.
§ 114. Er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af
denne lov et krav, at et dokument, som er udstedt af andre
end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være under-
skrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en tek-
nik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestem-
mes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
§ 115. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne
lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor
den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gæl-
25
der ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og års-
frister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1,
på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk.
1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begiven-
hed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en
måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato som ikke
findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden
uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på
årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fri-
sten, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstræk-
kes fristen til den førstkommende hverdag.
Kapitel 17
Straffebestemmelser
§ 116. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 12, stk. 1, § 45 og
artikel 6, 7, 9, 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme
for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for
simpel, transparent og standardiseret securitisering, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af §§ 4, 11 og 17, § 18, stk. 1, § 21,
stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, § 33, § 34, stk.
1-5, § 35, stk. 1-6, § 36, § 38, stk. 3, § 41, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, § 43, stk. 1, § 48, stk. 1-3, § 53, § 56, stk. 1, § 58,
stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 1, § 60, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.,
§ 61, § 62, § 63, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 64,
§ 65, stk. 1 og 3, § 66, 1. pkt., § 67, 1. pkt., § 68, § 69, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, § 74, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 4, § 79, 1. og 3. pkt., § 80, stk. 1, 2. pkt., § 104, stk. 3,
sidste pkt., og § 110, stk. 2 og 3, straffes med bøde, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Endvidere straffes overtrædelse af de bestemmelser, der er
nævnt i § 72, stk. 1, i det omfang en sådan overtrædelse kan
straffes efter § 373 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke
efterkommer et påbud efter § 8, stk. 1, eller § 83 eller afgi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til of-
fentligheden, til medlemmer, til pensionsmodtagere eller til
potentielle medlemmer.
Stk. 4. Giver personer, der er tilknyttet en firmapensions-
kasse, urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsy-
net, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder
straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Giver personer, der er tilknyttet en firmapensi-
onskasse, urigtige eller vildledende oplysninger til offentlig-
heden, til medlemmer, til pensionsmodtagere eller til poten-
tielle medlemmer straffes den pågældende med bøde.
Stk. 5. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke
efterkommer et påbud efter § 97, stk. 2.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens be-
stemmelser eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.
Stk. 8. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i reglerne.
§ 117. Undlader en firmapensionskasses bestyrelse, direk-
tion, en firmapensionskasse som sådan, likvidator eller revi-
sor i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller
bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over
for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet
henholdsvis Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel påbyde de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Kapitel 18
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 118. Loven træder i kraft den 13. januar 2019.
Stk. 2. Lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1165 af 19. september 2018, ophæves.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 19. sep-
tember 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 1014 af 28. oktober 2009 om an-
svarshavende aktuar.
2) Bekendtgørelse nr. 71 af 5. februar 1991 om konces-
sion til firmapensionskasser.
3) Bekendtgørelse nr. 781 af 11. august 2005 om risiko-
vægtning af solvenskravet og opgørelse af basiskapita-
len for firmapensionskasser.
4) Bekendtgørelse nr. 1135 af 18. september 2015 om ak-
tivers lokalisering og kongruente valutaer i forhold til
de pensionsmæssige hensættelser for firmapensionskas-
ser.
Stk. 5. § 124, nr. 4, har virkning for udbetalinger, der sker
den 13. januar 2019 eller senere.
§ 119. § 31, stk. 1, finder ikke anvendelse på firmapensi-
onskasser, der før lovens ikrafttræden havde tilladelse i
medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1165 af 19. september 2018, og som ikke
har ansat en direktør (forretningsfører). Disse firmapensi-
onskasser kan køre videre uden at have en direktør (forret-
ningsfører) ansat.
§ 120. En firmapensionskasse, der indtil den 13. januar
2019 har haft tilladelse til at drive pensionskassevirksom-
hed, opretholder tilladelse til at drive pensionskassevirksom-
hed.
Stk. 2. En firmapensionskasse, der indtil den 13. januar
2019 har haft tilladelse til at drive pensionskassevirksom-
26
hed, skal anvende ordet »pensionskasse« eller ordet »firma-
pensionskasse« i tilknytning til dens navn.
Stk. 3. Vedtægtsændringer, der skal vedtages som følge af
lovforslagets ikrafttræden, skal først ske ved firmapensions-
kassens førstkommende almindelige generalforsamling.
Kapitel 19
Ændringer i anden lovgivning
§ 121. I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12.
juni 2009, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 396 af 2. maj
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 3, ændres »lov om tilsyn med firmapensions-
kasser« til: »lov om firmapensionskasser«.
§ 122. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af
29. januar 2016, som ændret senest ved § 27 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 49 A, stk. 3, nr. 6, ændres »lov om tilsyn med firma-
pensionskasser« til: »lov om firmapensionskasser«.
§ 123. I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved
§ 4 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 21 b i lov om tilsyn med
firmapensionskasser« til: »§ 88 i lov om firmapensionskas-
ser«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 8, ændres »kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser« til: »kapitel 12 i lov om firmapensi-
onskasser«.
§ 124. I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1088 af 3. september 2015, som senest ændret ved § 3 i
lov nr. 442 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, nr. 2, ændres »§ 21 b i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser« til: »§ 88 i lov om firmapensionskasser«.
2. I § 7, stk. 1, § 25, stk. 3, 3. pkt., § 29 A, stk. 3, 3. pkt., og §
52, stk. 3, ændres »lov om tilsyn med firmapensionskasser«
til: »lov om firmapensionskasser«.
3. I § 17, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 11 a i lov om tilsyn med
firmapensionskasser« til: »§ 14 i lov om firmapensionskas-
ser«.
4. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Ved udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til sel-
skaber, fonde og foreninger m.v., som er skattepligtige efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, udgør af-
giften som nævnt i 1. og 2. pkt. 25 pct.«
5. I § 41, stk. 1, nr. 8, ændres »kapitel 8 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser« til: »kapitel 12 i lov om firmapensi-
onskasser«.
§ 125. I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1164 af 6. september 2016, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 725 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., ændres »loven om tilsyn med
firmapensionskasser« til: »lov om firmapensionskasser«.
Kapitel 20
Territorialbestemmelser
§ 126. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.
27
Bilag 1
Pensionskassevirksomhed
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser:
i. Livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring,
der kommer til udbetaling ved ægteskab eller forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.
ii. Renteforsikring.
iii. Accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom.
iv. Virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner).
v. Kapitaliseringsvirksomhed, baseret på aktuarberegninger, som omfatter forpligtelser af en nærmere
fastsat varighed og beløbsstørrelse mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæs-
sige indbetalinger.
vi. Virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen.
vii. Virksomhed som omhandlet i nr. vi), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente.
viii. Virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselska-
ber for disses egen risiko i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
28
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovforslagets anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. IORP II-direktivet
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.4. Lovforslagets indhold
3.2. God skik regler m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. IORP II-direktivet
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.4. Lovforslagets indhold
3.3. Firmapensionskassers stiftelse og tilladelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. IORP II-direktivet
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.3.4. Lovforslagets indhold
3.4. Firmapensionskassers generalforsamling
3.4.1. Gældende ret
3.4.2 IORP II-direktivet
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.4.4. Lovforslagets indhold
3.5. Firmapensionskassers ledelse og styring
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. IORP II-direktivet
3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.5.4. Lovforslagets indhold
3.6. Teknisk grundlag, hensættelser og solvens
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. IORP II-direktivet
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.6.4. Lovforslagets indhold
3.7. Investeringsregler
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. IORP II-direktivet
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.7.4. Lovforslagets indhold
3.8. Årsrapport, revision og granskning
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. IORP II-direktivet
3.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.8.4. Lovforslagets indhold
3.9. Overdragelse, ophør og krisehåndtering
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. IORP II-direktivet
3.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.9.4. Lovforslagets indhold
3.10. Grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. IORP II-direktivet
29
3.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.10.4. Lovforslagets indhold
3.11. Tilsyn
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. IORP II-direktivet
3.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.11.4. Lovforslagets indhold
3.12. Straffebestemmelser
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. IORP II-direktivet
3.12.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.12.4. Lovforslagets indhold
3.13. Beskatning af udlodninger til det pensionstegnende firma
3.13.1. Gældende ret
3.13.2. IORP II-direktivet
3.13.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.13.4. Lovforslagets indhold
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2016/2341/EU af 14. december 2016
om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers)
aktiviteter og tilsynet hermed (herefter IORP II-direktivet) i
dansk ret. Med lovforslaget foreslås en ny lov om firmapen-
sionskasser, der erstatter den gældende lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. au-
gust 2015.
IORP II-direktivet er udtryk for en revision af Europaparla-
mentets og Rådets direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed.
Revisionen af direktivet er bl.a. blevet foretaget med henblik
på at fjerne tilsynsmæssige barrierer for grænseoverskriden-
de virksomhed, sikre god governance og risikostyring i pen-
sionskasserne, sikre klare og relevante oplysninger til med-
lemmer og pensionsmodtagere samt sikre, at tilsynsmyndig-
hederne har de nødvendige redskaber til at kunne føre et ef-
fektivt tilsyn med pensionskasserne.
IORP II-direktivet tilstræber en minimumsharmonisering og
er således ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder
eller indfører yderligere bestemmelser med henblik på at be-
skytte arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasseordningers
medlemmer. Direktivet vedrører ikke spørgsmål om national
social-, arbejdsmarkeds-, skatte- eller aftaleret.
I Danmark bygger regulering af firmapensionskasser på en
lang tradition. Således har firmapensionskasser længe været
underlagt forholdsvis omfattende regulering i Danmark.
IORP II-direktivet indeholder ikke en udtømmende regule-
ring af samtlige forhold relateret til firmapensionskassernes
virke. Den allerede gældende regulering af firmapensions-
kasser i Danmark indeholder principper og regler relateret til
forhold, der ikke er reguleret af direktivet, f.eks. selskabsret-
lige, aftaleretlige og regnskabsmæssige forhold. På den bag-
grund lægger lovforslaget op til, at der, ud over implemente-
ringen af direktivets regler, tillige sker en videreførelse af
visse dele af den allerede gældende regulering for firmapen-
sionskasser.
Der lægges overordnet op til en direktivnær implementering
for så vidt angår de områder, hvor lovforslaget udgør en im-
plementering af IORP II-direktivet. Da direktivet som nævnt
er et minimumsharmoniseringsdirektiv, har der i forhold til
enkelte områder i direktivet været behov for at foretage en
vis udfyldning af direktivets bestemmelser, idet de pågæl-
dende bestemmelser i direktivet ikke kan stå alene. Det dre-
jer sig bl.a. om de oplysningsforpligtelser, som firmapensi-
onskasserne har over for Finanstilsynet, regler relateret til
pensionsmæssige hensættelser og teknisk grundlag, samt
regler relateret til ledelse og styring af firmapensionskasser-
ne. Udfyldelse af direktivets bestemmelser på disse områder
er primært sket ved forslag om videreførelse af allerede gæl-
dende danske regler.
30
Derudover lægger lovforslaget op til, at der i forhold til en-
kelte af de områder, som direktivet regulerer, foreslås regler,
der går ud over direktivets indhold. Det gælder bl.a. i for-
hold til reglerne for egnethed og hæderlighed (fit & proper)
og whistleblowerordning, som er en videreførelse af gæl-
dende regler og for aflønning, som er nye.
Med det formål at sikre en direktivnær implementering og
dermed et fornuftigt niveau for de administrative byrder for
firmapensionskasserne, foreslås det, at en række af de hidti-
dige bestemmelser i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, ikke med-
tages i lovforslaget. Det drejer sig bl.a. om kravene om, at
firmapensionskassernes tekniske grundlag skal være rime-
ligt og betryggende, kravet om ansvarshavende aktuar, pla-
cerings- og spredningsreglerne i forhold til firmapensions-
kassernes investeringer, minimumskapitalkravet, mindre-
talsbeskyttelsen ved visse ændringer i vedtægts- og regula-
tivbestemmelser og visse af kravene relateret til anvendelse
af overskud og udbetaling til det pensionstegnende firma
(den såkaldte ”sponsorvirksomhed”).
Det foreslås, at de hidtidige bestemmelser om, at oplysnin-
gerne i det tekniske grundlag skal være betryggende og ri-
melige, ikke medtages i lovforslaget. Der vil dog stadig gæl-
de en række krav til det tekniske grundlag, som firmapensi-
onskasserne anvender, ligesom der vil være krav om, at fir-
mapensionskasserne som et generelt princip tager hensyn til
målsætningen om at have en rimelig fordeling af risici og
ydelser mellem generationerne i deres aktiviteter.
Herudover foreslås det, at den hidtidige bestemmelse om, at
firmapensionskasserne skal antage en ansvarshavende aktu-
ar, ikke medtages i lovforslaget. Formålet med den hidtidige
bestemmelse er at skabe sikkerhed for, at firmapensionskas-
sen overholder det tekniske grundlag, der som udgangspunkt
er forsikringsvirksomhedens aktiviteter, og dermed de pen-
sionsydelser, som en firmapensionskasse har forpligtet sig
til at yde over for sine medlemmer.
Det foreslås desuden, at de hidtidige placerings- og spred-
ningsregler, der fastsætter krav til firmapensionskassernes
investeringer, ikke medtages i lovforslaget. Disse bestem-
melser opstiller grænser for, hvordan firmapensionskassens
investeringer må placeres og skal spredes i forhold til be-
stemte aktivtyper og enkelte virksomheder.
Herudover foreslås det, at det hidtidige minimumskapital-
krav ikke medtages i lovforslaget, dvs. kravet, om at firma-
pensionskassers basiskapital bl.a. skal udgøres af mindst
400.000 euro. Endvidere medtages ikke et krav om, at ved-
tægts- og pensionsregulativændringer, der væsentligt be-
grænser medlemmernes pensionstilsagn, skal forelægges
medlemmerne skriftligt, og at ændringerne ikke har virkning
for de medlemmer, der inden for en svarfrist har angivet, ik-
ke at ville tiltræde ændringerne.
Endvidere foreslås det, at reglerne, om at der alene må træf-
fes beslutning om udlodning af firmapensionskassens over-
skud i form af forhøjelse af pensionstilsagnene, dvs. at over-
skud som udgangspunkt alene kan benyttes til at øge med-
lemmernes pensionstilsagn eller til en forhøjelse af basiska-
pitalen, ikke medtages i lovforslaget. Dette vil fremover gø-
re det muligt for firmapensionskasserne at gøre brug af så-
kaldte pensionisttillæg, hvor der med midler fra egenkapita-
len udbetales et ugaranteret tillæg som supplerer den garan-
terede udbetaling til medlemmerne. I den forbindelse vil den
mulighed, som i dag findes for under nærmere betingelser,
at tilbageføre midler til eller suspendere betalinger fra spon-
sorvirksomheden, endvidere blive justeret, idet det fremover
vil være gældende, at firmapensionskassens solvensmæssige
overdækning målt umiddelbart efter udbetalingen skal kun-
ne sikre overholdelse af de gældende kapitalkrav. Solvens-
mæssig overdækning er udtryk for det beløb af kapital-
grundlaget, som er større end kapitalkravet. Det indebærer
en ændring sammenholdt med i dag, hvor der skal være po-
sitiv overdækning i det meget negative markedsscenarie,
dvs. det såkaldte gule risikoscenarie, hvorved der blev stillet
krav om en større solvensmæssig overdækning, end hvad
der i dag følger af det opgjorte kapitalkrav.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Kommissionen fremsatte den 24. marts 2014 forslag om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direk-
tivet).
På baggrund af forslaget vedtog Europa-Parlamentet og Rå-
det den 14. december 2016 direktiv 2016/2341 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet
hermed (IORP II-direktivet). Direktivet er et minimumshar-
moniseringsdirektiv.
Flere og flere sparer i stigende grad op til deres alderdom
via pensionsopsparing, og i lyset af den demografiske ud-
vikling er arbejdsmarkedsrelaterede pensioner et værdifuldt
supplement til sociale pensionssystemer.
Efter den finansielle krise har der på europæisk niveau vist
sig et behov for en passende indsats for yderligere at forbed-
re pensionsopsparinger, herunder arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsopsparinger. IORP’er (Institutions for Occupational
Retirement Provision) spiller på europæisk plan en væsent-
lig rolle, dels i forhold til den langsigtede finansiering af den
europæiske økonomi, dels i forhold til udbetaling af sikre
pensionsydelser for den aldrende befolkning.
31
Direktivet har set i lyset heraf fire overordnede mål: 1) at
fjerne tilsynsmæssige barrierer for grænseoverskridende
virksomhed, 2) at sikre god governance og risikostyring, 3)
at sikre klare og relevante oplysninger til medlemmer og
pensionsmodtagere, og 4) at sikre, at tilsynsmyndighederne
har de nødvendige redskaber til at kunne føre et effektivt til-
syn med arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.
Med lovforslaget støttes op om formålet i IORP II-direkti-
vet, som primært er at sikre en høj grad af sikkerhed for alle
fremtidens pensionsmodtagere ved bl.a. at indføre direkti-
vets tilsynsstandarder, krav til administration og forvaltning
af pensionsopsparernes midler samt direktivets krav om, at
medlemmerne i de omhandlede pensionskasser får klare og
tilstrækkelige informationer om deres pensionsordninger.
Lovforslaget gennemfører således IORP II-direktivet. Gen-
nemførelsesfristen for IORP II-direktivet er den 13. januar
2019. Loven foreslås at træde i kraft den 13. januar 2019.
Forslaget er således blevet undtaget for de fælles ikrafttræ-
delsesdatoer. Dette afspejler princippet, om at ny dansk lov-
givning, der implementerer erhvervsrettet EU-regulering,
skal træde i kraft senest muligt af hensyn til at give firma-
pensionskasserne længst mulig tid til at implementere lov-
givningen.
Med dette lovforslag ophæves lovbekendtgørelse nr. 953 af.
14. august 2015 om tilsyn med firmapensionskasser, som
bl.a. gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direk-
tivet).
Udover at gennemføre IORP II-direktivet viderefører dette
lovforslag også en række af de bestemmelser, der er fastsat i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, for at sikre beskyt-
telse af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordningers med-
lemmer.
Lovforslaget vil herudover medføre ændringer i anden lov-
givning som følge af de foreslåede regler. Arbejdsmarkeds-
bidragsloven, kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatnings-
loven, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven in-
deholder forskellige referencer til den gældende lov om til-
syn med firmapensionskasser. Som følge af de foreslåede
ændringer vil der skulle ske mindre justeringer i disse love,
idet der fortsat skal være forskellige henvisninger til de reg-
ler, der gælder for firmapensionskasser.
Sammenfattende medfører lovforslaget en opdatering af re-
guleringen for firmapensionskasser, således at reglerne i for-
hold til centrale områder såsom medlemsinformation og go-
vernance ajourføres med afsæt i de krav, som IORP II-direk-
tivet fastsætter. Det helt overordnede formål med lovforsla-
get er således fortsat at sikre, at der er sikkerhed for, at de
løfter, en firmapensionskasse afgiver, kan opfyldes.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om tilsyn med firmapensionskasser, at lo-
ven finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensions-
kasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension
at sikre de ansattes pension i forbindelse med ansættelse i en
virksomhed, herunder et koncessioneret selskab eller ved
ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme kon-
cern.
I medfør af den gældende § 1 skal ethvert løfte om pension
afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensions-
kasse. Pensionstilsagn, der afdækkes i en firmapensionskas-
se, angår de personer, der har ansættelse i den virksomhed,
der har stiftet firmapensionskassen. Heroverfor står de tvær-
gående pensionskasser, hvor medlemskredsen defineres ud
fra faggrupper på tværs af virksomheder, og ikke som ved
firmapensionskasser, der dækker den enkelte virksomhed.
I udgangspunktet regulerer IORP-direktiverne alle arbejds-
markedsrelaterede pensionskasser. IORP II-direktivet inde-
holder dog en undtagelse om, at pensionskasser, der er un-
derlagt Solvens II-direktivet (Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2009/138/EU), ikke er underlagt kravene i IORP II-
direktivet. Denne undtagelse har betydning for de tværgåen-
de pensionskasser i Danmark. Reguleringen af de tværgåen-
de pensionskasser sker i Danmark på lige fod med forsik-
ringsselskaber ved lov om finansiel virksomhed. Denne re-
gulering er baseret på reglerne i Solvens II-direktivet.
I Danmark regulerer lov om tilsyn med firmapensionskasser
således alene firmapensionskasser, der er tilknyttet en enkelt
virksomhed. De tværgående pensionskasser er i Danmark
således ikke omfattet af lov om tilsyn med firmapensions-
kasser. Firmapensionskasserne udgør i dag ca. 1 pct. af det
samlede pensionsmarked opgjort på de pensionsmæssige
hensættelser.
I tilknytning hertil fremgår det af den gældende § 2, stk. 1, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, at loven finder an-
vendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der
har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de
ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksom-
hed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse
i sådanne virksomheder inden for samme koncern. Bestem-
melsen fastslår, at en firmapensionskasse omfattet af loven
kun kan have en enkelt virksomhed tilknyttet, medmindre de
tilknyttede virksomheder er i samme koncern.
32
Herudover opregner den gældende § 2 en række tilfælde,
hvor loven ikke finder anvendelse, herunder bl.a. pensions-
kasser som er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed
samt pensionskasser, som yder tjenestemandslignende pen-
sion, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter
eller garanterer for.
3.1.2. IORP II-direktivet
IORP II-direktivet (2016/2341) består af en revision af de
gældende regler for IORP’er og er udtryk for en omarbejd-
ning af det gældende IORP direktiv (2003/41/EF). Direkti-
vet finder anvendelse på IORP’er, dvs. arbejdsmarkedsrela-
terede pensionskasser. Disse enheder er i IORP II-direkti-
vets artikel 6, nr. 1, defineret som pensionskasser, der uanset
deres juridiske status opererer på et kapitaldækket grundlag,
og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma
eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsydelser på grundlag af en individuelt eller kollektivt
indgået aftale mellem arbejdsgiver og de ansatte eller deres
respektive repræsentanter eller en aftale indgået med selv-
stændige, individuelt eller kollektivt.
IORP II-direktivets artikel 2, stk. 2, fastsætter, i hvilke til-
fælde IORP II-direktivet ikke finder anvendelse. I artiklen
undtages bl.a. pensionskasser, der er omfattet af Solvens II-
direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/
EU).
Herudover indeholder IORP II-direktivet i artikel 8 krav om
retlig adskillelse mellem det pensionstegnende firma og
IORP’en (pensionskassen), således at IORP’ens aktiver er
sikret til medlemmerne og pensionsmodtagerne i tilfælde af
det pensionstegnende firmas konkurs.
3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
En direktivnær implementering af direktivet vil medføre, at
anvendelsesområdet for IORP-reglerne i Danmark udvides,
og at de mere lempelige IORP-regler således kan få en po-
tentielt langt større udbredelse i Danmark end i dag. I dag
gælder IORP-reglerne udelukkende rene firmapensionskas-
ser, der kun dækker omkring 1 pct. af det danske pensions-
marked. Langt hovedparten af det danske pensionsmarked er
reguleret af Solvens II-reglerne, som i udgangspunktet er
mere byrdefulde, men som også indebærer en bedre beskyt-
telse af forbrugernes pensionsopsparing. Det har i forbindel-
se med udarbejdelsen af lovforslaget været overvejet, om
det vil være hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet
for IORP-reglerne i forhold til, hvad der gælder i dag, såle-
des at Solvens II-regulerede livsforsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser kunne få mulighed for at drive
arbejdsmarkedsrelateret pensionskassevirksomhed under
IORP II-direktivets og dermed dette lovforslags regler frem-
for under de regler, som disse virksomheder i dag er under-
lagt i bl.a. lov om finansiel virksomhed.
Fordelen ved at udvide anvendelsesområdet vil være, at dan-
ske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
vil kunne opnå mere lige konkurrencevilkår med de uden-
landske pensionsfonde, der allerede i dag har mulighed for
at komme ind på det danske pensionsmarked via grænseo-
verskridende virksomhed udbudt af IORP-regulerede pensi-
onskasser.
Ulempen ved en direktivnær implementering og et deraf føl-
gende udvidet anvendelsesområde vil være en mindre god
beskyttelse af danske pensionsopsparere end den forbruger-
beskyttelse, som følger af Solvens II-regelsættet, der i dag
regulerer stort set alle pensionsselskaber i Danmark.
En direktivnær implementering vil bl.a. betyde, at en række
selskaber fremover får mulighed for ikke at skulle leve op til
risikobaserede kapitalkrav, hvilket vil indebære en større ri-
sici for danske pensionskunders pensionsopsparing og i
sidste ende større risiko for, at nogle selskaber må foretage
nedsættelser af pensionsydelserne. Risikoen for lavere udbe-
talinger fra de omhandlede pensionsordninger vil kunne
medføre øget risiko for lavere skatteindtægter og større ud-
betalinger af indkomstafhængige offentlige pensions- og til-
lægsydelser.
Da en udvidelse af anvendelsesområdet således indebærer
en ikke ubetydelig risiko for en lavere forbrugerbeskyttelse
på dette område, og da der i øvrigt ikke i dag eksisterer et
konkurrencepres fra udenlandske pensionsleverandører på
dette område, der vil stille danske virksomheder ringere end
de udenlandske, er det for nuværende ikke fundet hensigts-
mæssigt at udvide anvendelsesområdet.
3.1.4. Lovforslagets indhold
Ved gennemførelsen af IORP II-direktivet foreslås det, at
den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser ophæ-
ves, og at der udarbejdes en ny lov om firmapensionskasser
på baggrund af bl.a. direktivets bestemmelser. Den nye lov
vil som hidtil gælde for såkaldte firmapensionskasser. Det
foreslås således, at det hidtil gældende anvendelsesområde
videreføres på trods af, at dette indebærer, at anvendelses-
området forbliver snævert og dermed ikke omfatter arbejds-
markedsrelaterede pensionsordninger i tværgående pensi-
onskasser og livsforsikringsselskaber.
Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 samt bemærkninger-
ne hertil.
3.2. God skik regler m.v.
3.2.1. Gældende ret
God skik er udtryk for den adfærd, som finansielle virksom-
heder bør udvise. Kravene ændrer sig over tid i takt med
33
samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik ofte
generelt formuleret.
Firmapensionskasser skal drives i overensstemmelse med
god pensionskassepraksis, jf. § 6 a, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser. I medfør af § 6 a, stk. 2, og § 12 a
i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan der fastsættes
nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis
samt regler om de oplysninger, som en pensionskasse skal
give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere. Regler
herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1263 af 8. december
2006 om god skik og informationspligt for firmapensions-
kasser. I denne bekendtgørelse er der generelle bestemmel-
ser om god skik, der foreskriver, at en pensionskasse skal
handle redeligt og loyalt over for sine kunder.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere en række bestemmel-
ser om oplysningsforpligtelser i pensionsordninger både før
aftalens indgåelse og løbende under aftaleforholdet. Be-
kendtgørelsen indeholder blandt andet formkrav til væsentli-
ge aftaler og krav til aftalernes indhold, rådgivning og særli-
ge oplysningsforpligtelser.
3.2.2. IORP II-direktivet
IORP II-direktivet indeholder en række omfattende oplys-
ningsforpligtelser for firmapensionskasser.
Direktivets artikel 36 og 37 indeholder regler om generelle
principper for kommunikation af oplysninger til medlem-
merne og pensionsmodtagere og hvilke generelle oplysnin-
ger, firmapensionskasserne skal give til deres medlemmer
og pensionsmodtagere.
Direktivet indeholder i artikel 38-40 regler om, at pensions-
kasserne skal udarbejde en årlig pensionsoversigt, der skal
udleveres til hvert enkelt medlem. Pensionsoversigten skal
blandt andet indeholde personlige oplysninger om medlem-
met, herunder oplysninger om pensionsalder, eventuelle ga-
rantier, pensionsprognoser og optjente bidrag eller rettighe-
der samt oplysninger om indbetalte bidrag. Pensionsoversig-
ten skal endvidere indeholde oplysninger om, hvor man som
medlem kan finde en række supplerende oplysninger.
Derudover indeholder artikel 41 en række oplysningsfor-
pligtelser til potentielle medlemmer, som ikke automatisk
optages i en pensionsordning. Der skal blandt andet både før
og efter optagelsen i en pensionsordning gives oplysninger
om de relevante elementer i pensionsordningen, samt om og
hvordan der i investeringsstrategien tages hensyn til spørgs-
mål vedrørende miljø, klima og sociale forhold. Derudover
skal der oplyses om eventuelle investeringsmuligheder,
ydelsernes art samt oplysninger i forbindelse med en eventu-
el investeringsrisiko.
Artikel 42 i direktivet indeholder krav om, at firmapensions-
kasserne i fasen forud for et medlems pensionering skal give
det enkelte medlem oplysninger om, hvilke valgmuligheder
medlemmet har i forbindelse med udbetalingen af vedkom-
mendes pensionsydelser.
Artikel 43 i direktivet indeholder krav om, at firmapensions-
kasserne i udbetalingsfasen regelmæssigt skal give pensi-
onsmodtagere oplysninger om, hvilke ydelser, de er beretti-
get til, og de tilhørende udbetalingsmuligheder. Derudover
skal firmapensionskasserne oplyse pensionsmodtagerne hur-
tigst muligt efter, at der er truffet en endelig beslutning, der
medfører nedsættelse af de ydelser, der udbetales. Bærer
pensionsmodtagerne en betydelig investeringsrisiko i udbe-
talingsfasen, skal pensionsmodtagerne regelmæssigt have de
relevante oplysninger.
Artikel 44 i direktivet indeholder krav om, hvilke yderligere
oplysninger en firmapensionskasse er forpligtet til at give
efter anmodning fra et medlem eller en pensionsmodtager.
Det er blandt andet oplysninger om årsregnskab og årsberet-
ning, redegørelse for investeringsprincipper og oplysninger
om de antagelser, der er anvendt til at generere prognoser.
3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er mest hen-
sigtsmæssigt, at oplysningsforpligtelserne for firmapensi-
onskasserne gennemføres i en ny bekendtgørelse om god
skik og oplysningsforpligtelser for firmapensionskasser.
Informationskravene i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser og i den gældende bekendtgørelse om god skik og infor-
mationsforpligtelser for firmapensionskasser genfindes ikke
i direktivet. Det er imidlertid Erhvervsministeriets opfattel-
se, at direktivets krav til oplysningsforpligtelser, herunder
særligt kravet til en personlig pensionsoversigt, indeholder
et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvorfor der ik-
ke er behov for at opretholde eksisterende forbrugerbeskyt-
tende regler på området.
Direktivet indeholder ikke en generel god skik-klausul, som
den der i dag findes i § 6 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser og i bekendtgørelsen om god skik og infor-
mationspligt for firmapensionskasser.
Markedsføringsloven undtager ikke firmapensionskasser,
men der er behov for eksplicit at indføre en tilsvarende be-
stemmelse i denne lov for at sikre, at også firmapensions-
kasser er underlagt et tilsyn af Finanstilsynet med efterlevel-
sen af de generelle god skik-bestemmelser. Bestemmelsen
vil sikre, at også firmapensionskasser skal udvise god skik
over for forbrugerne, i business-to-business forhold og på
forhold vedrørende f.eks. smag og anstændighed. Dette vur-
deres at være vigtigt for både forbrugerbeskyttelsen, konkur-
34
rencen på det finansielle område og de velfungerende mar-
keder.
For at skabe mere gennemsigtighed om anvendelsen af reg-
lerne om god skik vil det være hensigtsmæssigt at indføre en
hjemmel til Erhvervsministeren til at udarbejde og offentlig-
gøre forhandlede retningslinjer for god skik på nærmere an-
givne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra
hensynet til forbrugerne.
En hjemmel til sådanne forhandlede retningslinjer findes al-
lerede i lov om finansiel virksomhed og i lov om forsik-
ringsformidling. Forbrugerombudsmanden har en tilsvaren-
de hjemmel i markedsføringsloven, og det er på baggrund af
erfaringerne hermed, at der også er gennemført hjemler til at
udarbejde forhandlede retningslinjer på det finansielle områ-
de. Retningslinjerne skal fastlægges efter forhandling med
repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle
erhvervsorganisationer. Inddragelsen af forbruger- og er-
hvervsorganisationer skal sikre målrettede og operationelt
anvendelige regler samtidig med, at der skabes et større ejer-
skab til retningslinjerne som følge af forhandlingerne her-
om.
De forhandlede retningslinjer skal således bidrage til at sik-
re, at reglerne for god skik bliver præciseret på de områder,
som er særligt væsentlige for forbrugere, og at de i højere
grad efterleves.
3.2.4. Lovforslagets indhold
Det foreslås i § 8, stk. 1, at firmapensionskasser skal drive
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis for virksomhedsområdet. Bestemmelsen sva-
rer til de gældende bestemmelser om god skik, som allerede
findes generelt på det finansielle område.
Erhvervsministeren bemyndiges i henhold til det foreslåede
§ 8, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om udlevering af
informationsmateriale, redelig forretningsskik og god prak-
sis for firmapensionskasser. Bestemmelsen vil blive udnyttet
til at udstede en ny bekendtgørelse om god skik for firma-
pensionskasser.
Bekendtgørelsen vil indeholde de regler om god skik og op-
lysningsforpligtelser for firmapensionskasser, som følger af
IORP II-direktivet.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at der indsættes en udtrykkelig ad-
gang for Finanstilsynet til at udarbejde og offentliggøre ret-
ningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på
nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige,
navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Disse retningslinjer
skal udstedes efter forhandling med repræsentanter for for-
brugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer.
Retningslinjerne vil have samme retlige karakter som en
vejledning, men til forskel fra en vejledning vil udarbejdel-
sen ske under inddragelse af repræsentanter for forbrugere
og relevante finansielle erhvervsorganisationer. Det vil som
udgangspunkt fremgå af retningslinjerne, hvem der har del-
taget i forhandlingerne, og hvem der har tiltrådt retningslin-
jerne.
At Finanstilsynet får adgang til at udstede forhandlede ret-
ningslinjer ændrer ikke på erhvervsministerens instruktions-
beføjelse i forhold til Finanstilsynet, hvorfor ministeren vil
have instruktionsbeføjelse også i forhold til de forhandlede
retningslinjer.
Der henvises til lovforslagets § 8 og de specielle bemærk-
ninger hertil.
3.3. Firmapensionskassers stiftelse og tilladelser
3.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at en pensionskasse ikke må påbegyn-
de sin virksomhed, forinden 1) Finanstilsynet har givet pen-
sionskassen tilladelse, og 2) registrering er sket hos Er-
hvervsstyrelsen. Herudover indeholder de gældende §§
14-16, 18 og 20 visse krav i forbindelse med stiftelsen, her-
under bl.a. at selskabslovens §§ 24-27 med fornødne tilpas-
ninger finder anvendelse samt krav i tilknytning til anmel-
delse og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Af de gældende §§ 11 og 11 a fremgår krav til indholdet af
pensionskassernes vedtægter, bl.a. i relation til firmapensi-
onskassernes mulighed for at udbetale midler til eller su-
spendere betalinger fra det pensionstegnende firma (spon-
sorvirksomheden). Kravene fastsætter, at vedtægterne i hen-
hold til § 11 bl.a. skal indeholde bestemmelser om pensions-
kassens navn, formål, medlemmer, antallet af bestyrelses-
medlemmer, oplysninger om direktør, tegningsret, oplysnin-
ger om generalforsamling, regnskabsaflæggelse m.v. Yderli-
gere fremgår det af § 11 a, at pensionskasser med ydelsesde-
finerede pensionsordninger kan træffe beslutning om udbe-
taling af midler til sponsorvirksomheden eller suspension af
bidrag fra sponsorvirksomheden under forudsætning af, 1) at
vedtægterne eller pensionsregulativet indeholde bestemmel-
se herom, 2) at pensionskassen efter udbetalingen/suspensi-
onen som minimum har et kapitalgrundlag, der opfylder reg-
lerne, og 3) at beslutningen træffes i forbindelse med aflæg-
gelse af årsrapporten. Sidstnævnte betingelse gælder dog
alene ved udbetaling af midler til sponsorvirksomheden og
ikke ved suspension af bidrag fra sponsorvirksomheden.
Den gældende § 12 fastslår, at pensionskasserne skal have et
pensionsregulativ, som bl.a. skal indeholde 1) regler for
pensionstilsagnenes størrelse og regulering samt deres be-
35
regning og udbetaling, 2) regler for medlemmernes rettighe-
der ved udtræden af pensionskassen, 3) regler for pensions-
bidrag og 4) regler for medlemmernes rettigheder og pligter
i øvrigt.
I forhold til pensionskassernes hæftelser fastslår den gæl-
dende § 19, at en pensionskasse, der ikke er registreret, ikke
som sådan kan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Herudover fastslår bestemmelsen, at hvis der alligevel afgi-
ves pensionstilsagn, inden registreringen har fundet sted, så
hæfter de, der på pensionskassens vegne har afgivet tilsag-
net eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyl-
delse. Hvis pensionskassen, senest 4 uger efter registrerin-
gen har fundet sted, anerkender forpligtelsen, bortfalder de
pågældendes hæftelser, forudsat at medlemmernes sikkerhed
ikke derved i væsentlig grad forringes.
3.3.2. IORP II-direktivet
IORP II-direktivet indeholder i artikel 9 krav om, at med-
lemsstaterne skal sikre, at pensionskasserne er registreret i
nationalt register eller har opnået tilladelse fra de kompeten-
te myndigheder. Herudover fremgår det af direktivets artikel
10, stk. 1, litra a, at medlemsstaterne for hver pensionskasse
skal sikre, at pensionskassen har gennemført behørigt fast-
lagte regler for driften af enhver pensionsordning.
3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at firmapensionskas-
serne, som det er tilfældet efter den gældende bestemmelse,
skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive pensions-
kassevirksomhed i henhold til den foreslåede lov. Opnår fir-
mapensionskassen tilladelse til at drive pensionskassevirk-
somhed, skal tilladelsen registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Herudover er det Erhvervsministeriets opfattelse, at firma-
pensionskasserne fortsat skal være underlagt de gældende
krav i forhold til vedtægter og pensionsregulativ, så det sik-
res, at der er fastsat regler for pensionsordningerne i firma-
pensionskasserne.
Det er således Erhvervsministeriets opfattelse, at gennem-
førslen af direktivets bestemmelser i tilstrækkeligt omfang
kan ske inden for de gældende regler, og at disse regler sik-
rer, at tilladelsesprocessen i forbindelse med stiftelsen af fir-
mapensionskasser sker på betryggende vis. Som konsekvens
vil de foreslåede bestemmelser som udgangspunkt viderefø-
re de gældende bestemmelser, som vedrører processen i for-
bindelse med stiftelse af en firmapensionskasse.
Endelig vil kravene til firmapensionskassernes vedtægter og
pensionsregulativer sikre, at der i firmapensionskasserne er
gennemført behørigt fastlagte regler for driften af enhver
pensionsordning i overensstemmelse med IORP II-direkti-
vets krav herom.
3.3.4. Lovforslagets indhold
I lighed med de gældende regler foreslås det i § 12, at en fir-
mapensionskasse skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at
udøve pensionskassevirksomhed i henhold til loven, og at
tilladelsen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. I den for-
bindelse fremgår det, at Finanstilsynet giver tilladelse, når
en række krav er opfyldt.
I tilknytning hertil foreslås det i §§ 17-19 at videreføre de
gældende regler, som vedrører processen i forbindelse med
stiftelsen og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås endvidere i § 20, at firmapensionskasser som
ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder eller indgå
forpligtelser. Afgiver firmapensionskassen alligevel pensi-
onstilsagn, inden registreringen har fundet sted, så hæfter
de, der på firmapensionskassens vegne har afgivet tilsagnet
eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldel-
se. Bestemmelsen svarer til den gældende § 19.
I lighed med de gældende regler foreslås det herudover i §§
13 og 15, at firmapensionskasserne skal udarbejde vedtægter
indeholdende en række oplysninger samt have et pensions-
regulativ, som skal indeholde regler om de afgivne pensi-
onstilsagn. Yderligere foreslås det i § 14, at der skal gælde
krav i relation til mulighederne for, hvornår der kan ske ud-
betaling til det pensionstegnende firma og ske suspension af
betalingerne fra det pensionstegnende firma.
Der henvises til lovforslagets §§ 12-22 og specielle bemærk-
ninger hertil.
3.4. Firmapensionskassers generalforsamling
3.4.1. Gældende ret
Kapitel 4 i den gældende lov om tilsyn med firmapensions-
kasser indeholder en række regler, som stiller krav i forhold
til firmapensionskassernes afholdelse af generalforsamling.
Det fremgår af den gældende § 31, at medlemmernes ret til
at træffe beslutning i pensionskassen udøves på generalfor-
samlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af
bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ
foretages af pensionskassens medlemmer ved urafstemnin-
gen. Herudover fremgår det bl.a. af bestemmelsen, at ethvert
medlem har adgang til at deltage på generalforsamlingen
samt til at få et bestemt emne behandlet og til at tage ordet.
Den gældende § 32 fastslår, at afholdelse af ordinær gene-
ralforsamling skal ske senest 4 måneder efter udløbet af
36
hvert regnskabsår, samt at firmapensionskassens årsregn-
skab skal fremlægges med revisionspåtegning og årsberet-
ning på den ordinære generalforsamling. Herudover fremgår
det af bestemmelsen, at der alene må træffes beslutning om
udlodning af overskud i form af forhøjelse af pensionstilsag-
nene, og at et eventuelt akkumuleret overskud, som måtte
være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene, skal
overføres til næste år, medmindre Finanstilsynet i særlige
tilfælde tillader anden anvendelse.
Ekstraordinær generalforsamling kan, i henhold til den gæl-
dende § 33 afholdes, når bestyrelsen finder det hensigts-
mæssigt. Herudover kan ekstraordinær generalforsamling
afholdes, hvis der skriftligt fremsættes et bestemt angivet
emne af en tiendedel af samtlige medlemmer, ansvarshaven-
de aktuar, revisor eller Finanstilsynet.
§§ 34-35 fastslår stemmekravene ved afgørelse af emner,
som behandles på generalforsamlingen. Som udgangspunkt
afgøres anliggender ved simpelt flertal, hvis ikke andet
fremgår af loven eller vedtægterne. Beslutning om ændring
af en pensionskasses vedtægter eller pensionsregulativ kan
kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer. Hvis ændringerne af vedtægterne eller
pensionsregulativet væsentligt begrænser medlemmernes
pensionstilsagn, forelægges ændringerne medlemmerne til
skriftlig stillingtagen. Ændringerne har ikke virkning for de
medlemmer, der inden for en svarfrist har angivet ikke at
ville tiltræde ændringerne.
Endelig fastslår den gældende § 36, at ændringer i vedtægter
eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet har pålagt en
pensionskasse at foretage, og som ikke har opnået de for-
nødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ik-
ke er afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne,
som efter vedtægterne kræves til beslutning om pensions-
kassens opløsning.
3.4.2. IORP II-direktivet
IORP II-direktivet indeholder ikke regler af selskabsretlig
karakter, herunder regler om firmapensionskassernes afhol-
delse af generalforsamling. Den selskabsretlige regulering af
firmapensionskasser sker således med afsæt i den nationale
regulering.
3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Reglerne om afholdelse af generelforsamling og lovens øv-
rige regler af selskabsretlig karakter har til formål at opstille
de virksomhedsmæssige rammer for firmapensionskasserne
samt at sikre vejledning i forhold til styringen af firmapensi-
onskasserne.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at firmapensionskas-
ser på lige fod med øvrige finansielle virksomheder regule-
ret af lov om finansiel virksomhed og øvrige danske selska-
ber reguleret af selskabsloven skal været underlagt regler
om afholdelse af generalforsamling.
På baggrund heraf vil de gældende regler for firmapensions-
kassernes afholdelse af generalforsamling i det store hele
blive videreført i den foreslåede lov.
3.4.4. Lovforslagets indhold
De gældende regler om afholdelse af generalforsamling
foreslås videreført i forslagets kapitel 6.
Det foreslåede kapitel 6 vil i væsentlig grad være identisk
med det gældende kapitel 4 og vil således indeholde tilsva-
rende bestemmelser om medlemsbestandens ret til at træffe
beslutninger på generalforsamlingen, afholdelse af ordinær
og ekstraordinær generalforsamling samt regler om stemme-
vægt og vedtægtsændringer m.v.
Der foreslås dog enkelte justeringer i forhold til de gælden-
de regler. F.eks. vil den gældende § 32, stk. 3, om, at der
alene må træffes beslutning om udlodning af overskud i
form af forhøjelse af pensionstilsagnene, og at et eventuelt
akkumuleret overskud, som måtte være til rådighed efter
forhøjelse af pensionstilsagnene, skal overføres til næste år,
medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden
anvendelse, ikke blive videreført i den foreslåede lov.
Der henvises til lovforslagets §§ 23-28 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.5. Firmapensionskassers ledelse og styring
3.5.1. Gældende ret
Firmapensionskasserne er i dag underlagt en række krav i
forhold til ledelse og styring, som har til hensigt at sikre, at
pensionskassen er forsvarligt organiseret, samt at sikre, at
samtlige af pensionskassens risici er håndteret på betryggen-
de vis.
De overordnede krav om ledelse fremgår af kapitel 3 i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser, og herud-
over er en række regler fastlagt i bekendtgørelse nr. 1577 af
15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensions-
kasser (ledelsesbekendtgørelsen). Af ledelsesbekendtgørel-
sen fremgår det bl.a., at firmapensionskasser skal have for-
retningsgange for udvikling og godkendelse af nye produk-
ter og væsentlige ændringer i eksisterende produkter. For-
målet med reglerne er at sikre, at virksomheden ikke bliver
påført utilsigtede risici, som i yderste konsekvens kan true
pensionskassens eksistens.
37
De overordnede ledelseskrav fremgår af § 21 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser. Bestemmelsen stiller krav
om, at pensionskasser skal have effektive former for virk-
somhedsstyring, hvilket bl.a. omfatter en klar organisatorisk
struktur, god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
skriftlige forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsom-
råder, fornødne ressourcer, procedurer med henblik på ad-
skillelse af funktioner, interne kontrolprocedurer og betryg-
gende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Det er bestyrelsen og direktøren, som står for ledelsen af en
firmapensionskasse, herunder for at sørge for en forsvarlig
organisation og administration af pensionskassen. Af den
gældende § 24 fremgår bl.a., at det er direktøren, som vare-
tager den daglige drift af pensionskasser, og at bestyrelsen
skal påse, f.eks. at bogføringen og formueforvaltningen kon-
trolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende
måde. I tilknytning hertil fastlægger den gældende § 24 a en
række af ledelsens opgaver, herunder udarbejdelse af politi-
kker og retningslinjer samt fastlæggelse af risikoprofil m.v.
Disse krav er suppleret og uddybet i bekendtgørelse nr. 1577
af 15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensi-
onskasse.
Ledelsesbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser
om bestyrelsens opgaver og ansvar, direktørens opgaver og
ansvar, bestemmelser om organisation og ansvarsfordeling,
krav til administrativ og regnskabsmæssig praksis, krav til
forretningsgange, krav i forhold til risikostyring og bestem-
melse om straf for overtrædelse af bekendtgørelsen. De be-
stemmelser, der findes i ledelsesbekendtgørelsen, uddyber
en række krav til, hvilke forventninger der er til ledelsens
opgavevaretagelse. Herunder skitserer bekendtgørelsen,
hvad der skal til for, at der foreligger en tilstrækkelig og ef-
fektiv virksomhedsstyring.
Som eksempel kan nævnes, at bekendtgørelsen opstiller en
række konkrete krav relateret til investeringsområdet, som
har til formål at sikre, at der i pensionskassen i tilknytning
til valg af investeringsstrategi opstilles tilstrækkelig styring
af investeringsområdet, herunder rammer til at imødegå, at
risikoeksponeringen foregår på forsvarlig vis.
Det fremgår af den gældende § 23 a, at et medlem af besty-
relsen eller direktionen i en pensionskasse til enhver tid skal
have tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til
at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den på-
gældende pensionskasse. Der gælder dermed allerede i dag
krav til ledelsens egnethed og hæderlighed.
I forhold til outsourcing fremgår det af den gældende § 30 a,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Med hjemmel i bestemmelsen er reglerne for firmapensions-
kassernes outsourcing fastsat i outsourcingbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1304 af 25. november 2010 om outsour-
cing af væsentlige aktivitetsområder). Outsourcingbekendt-
gørelsen stiller forskellige krav til firmapensionskasser i for-
bindelse med outsourcing. Bekendtgørelsen fastslår bl.a., at
det er firmapensionskassens bestyrelse, som skal træffe be-
slutning om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, at
firmapensionskassen skal sikre, at leverandøren har den
nødvendige evne og kapacitet til at påtage sig opgaven, at
firmapensionskassen løbende skal føre kontrol med leveran-
dørens opgavevaretagelse, og at firmapensionskassen skal
have tilstrækkelig indsigt til at kontrollere leverandøren.
Endelig indeholder den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser regler om, at firmapensionskasserne skal ha-
ve en whistleblowerordning.
3.5.2. IORP-direktivet
Det fremgår af direktivets præambler, at visse risici ikke kan
reduceres via de kvantitative krav der afspejles i kravene til
de pensionsmæssige hensættelser og solvens, men at visse
risici kun kan imødegås på hensigtsmæssig vis via ledelses-
krav. Det er derfor af afgørende betydning for en hensigts-
mæssig risikostyring og for beskyttelsen af medlemmer og
pensionsmodtagere, at det sikres, at der findes et effektivt
ledelsessystem.
IORP II-direktivet indeholder således en række overordnede
og generelle ledelseskrav. Kravene fremgår bl.a. af artikel
21.
Artikel 21, stk. 1, fastslår, at medlemslandene skal kræve, at
alle firmapensionskasser indfører et effektivt ledelsessy-
stem, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af deres virk-
somhed. Systemet skal omfatte en hensigtsmæssig og gen-
nemsigtig organisationsstruktur med en klar fordeling og
passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt in-
formationsformidlingssystem.
I tilknytning hertil skal medlemslandene sikre, at ledelsessy-
stemet står i rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget
og kompleksiteten af pensionskassens aktiviteter.
Medlemslandene skal endvidere sikre, at pensionskasserne
fastlægger og anvender skriftlige politikker på en række om-
råder, herunder i forhold til risikostyring, intern audit, aktua-
rområdet og outsourcing. Disse skal godkendes af pensions-
kassens ledelse og tages op til revision mindst hvert tredje år
samt tilpasses i forhold til eventuelle betydelige ændringer.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der er et effektivt
internt kontrolsystem, som skal omfatte administrative pro-
cedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruktur
og passende rapporteringsrutiner på alle niveauer, og sikre
at pensionskasserne træffer passende foranstaltninger til at
sikre kontinuitet og regelmæssighed i udøvelsen af deres
38
virksomhed, samt at virksomheden har mindst to personer,
der reelt leder pensionskassen.
I henhold til artikel 23 skal medlemslandene kræve, at pen-
sionskasserne udformer og anvender en forsvarlig afløn-
ningspolitik for alle de personer, der reelt leder pensionskas-
sen, varetager nøglefunktioner og andre kategorier af perso-
nale, hvis professionelle aktiviteter har væsentlig indflydelse
på pensionskassens risikoprofil. Herudover opstiller artikel
23 bl.a. de principper aflønningspolitikken skal overholde,
herunder at aflønningspolitikken skal udformes og gennem-
føres i tråd med pensionskassernes aktiviteter, risikoprofil,
målsætninger og dens langsigtede interesser, finansielle sta-
bilitet og resultater samlet set. Formålet med kravene er at
sikre, at aflønningspolitikken skal støtte op om en sund, for-
sigtig og effektiv ledelse af de omhandlede pensionskasser.
Direktivet indeholder herudover i artiklerne 24-27 en række
bestemmelser relateret til de nøglefunktioner, som skal være
i pensionskasserne, herunder risikostyringsfunktionen, in-
tern audit og aktuarfunktionen. I medfør af disse bestemmel-
ser gælder der bl.a. krav til opbygningen af risikostyrings-
funktionen, så det sikres, at pensionskassen er i stand til at
identificere, måle, overvåge, styre og indberette de risici,
pensionskassen bliver udsat for. I forhold til intern audit-
funktionen fremgår, at denne skal omfatte en vurdering af,
om det interne kontrolsystem og andre dele af ledelsessyste-
met, herunder outsourcerede aktiviteter, er hensigtsmæssige
og effektive. Aktuarfunktionen har bl.a. til opgave at koordi-
nere og overvåge beregningen af pensionsmæssige hensæt-
telser samt vurdere, om de metodologier, underliggende mo-
deller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved
beregningen af pensionsmæssige hensættelser, er fyldestgø-
rende.
Det følger derudover af artikel 28, at pensionskasserne skal
foretage vurdering af egne risici løbende. Medlemslandende
skal i den forbindelse sikre, at vurderingen omfatter en ræk-
ke forhold i pensionskassen, og pensionskassen skal have
indført metoder til at identificere de risici, den er eller kan
bliver udsat for på kort og lang sigt. Metoderne skal beskri-
ves i vurderingen af egen risiko.
Artikel 30 vedrører pensionskassernes outsourcing. Bestem-
melsen fastslår, at medlemslandene kan tillade eller kræve,
at pensionskasserne helt eller delvist overlader en hvilken
som helst aktivitet til tjenesteydere, der handler på vegne af
pensionskasser. Herudover fremgår det bl.a. af bestemmel-
sen, at medlemslandene skal sikre, at pensionskasserne be-
varer det fulde ansvar for, at forpligtelserne opfyldes, samt
at de outsourcede aktiviteter skal håndteres betryggende.
3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de eksisterende be-
stemmelser om ledelse og organisering for danske firmapen-
sionskasser i høj grad svarer til de overordnede krav i IORP
II-direktivet. Det gælder f.eks. i artikel 21, at medlemsstater-
ne skal kræve, at alle firmapensionskasser indfører et effek-
tivt ledelsessystem, og at systemet skal omfatte en hensigts-
mæssig og gennemsigtig organisationsstruktur, samt artikel
25 om en effektiv risikostyringsfunktion, som kan sikre
identificering, måling, overvågning og styring af virksomhe-
dens risici. Der findes i gældende lovgivning en række krav
til, hvordan ledelse og styring skal ske i de omhandlede fir-
mapensionskasser. Direktivet indeholder dog også bestem-
melser, der går videre end de gældende danske regler, f.eks.
stiller direktivets bestemmelser krav om egentlige nøgle-
funktioner, som ikke findes i den gældende lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Formålet med direktivets regler er at sikre god governance
og god risikostyring. Det er af afgørende betydning for en
hensigtsmæssig risikostyring, at der findes et effektivt go-
vernancesystem. Derfor fastslår direktivet, at der med ud-
gangspunkt i arten, omfanget og kompleksiteten af firma-
pensionskassen skal være et krav om, at virksomhederne har
et effektivt governancesystem, der sikrer sund og forsvarlig
ledelse af virksomheden. Kravene relateret hertil indebærer
bl.a. indførelse af tre nøglefunktioner (risikostyring, intern
revision og aktuarfunktion) og tilhørende krav om, at perso-
ner, der reelt leder virksomheden eller varetager nøglefunk-
tioner, skal have faglige kvalifikationer samt viden og erfa-
ring, som vurderes tilstrækkelige.
Krav til eksistens af nøglefunktioner og tilhørende risikosty-
ringssystemer skal medvirke til at sikre, at risici identifice-
res, overvåges og styres. Endelig skal virksomhederne have
en forsvarlig aflønningspolitik. Lønpolitikkens indhold skal
sikre en forsvarlig og effektiv risikostyring og skal afspejle
firmapensionskassens størrelse, interne organisation og ar-
ten, omfanget og kompleksiteten af aktiviteterne.
Der stilles i den gældende lov om tilsyn med firmapensions-
kasser krav til governancesystemet i firmapensionskasser.
Bl.a. gælder det, at der skal sikres en forsvarlig organisation
og administration af firmapensionskassen, hvilket udmønter
sig i en række krav til indretning og styringen af virksomhe-
den, herunder håndteringen af risici.
Det er er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er et vigtigt
formål at sikre medlemmernes interesser, og at det er fornuf-
tigt at stille krav til ledelse og styring af firmapensionskas-
serne i overensstemmelse med direktivets krav herom, hvil-
ket indebærer en udvidelse af de krav, der gælder i dag. Det
er imidlertid ligeledes vigtigt, at der er fokus på, at sådanne
krav står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af de pågældende virksomheder, således at virksomhe-
derne ikke påføres unødige byrder i forbindelse med opfyl-
delsen af de omhandlede krav. Erhvervsministeriet er derfor
af den opfattelse, at virksomhederne i udgangspunktet skal
opfylde de krav til ledelse og styring, som de hidtil har væ-
39
ret underlagt, og derudover de nye krav, f.eks. i relation til
nøglefunktioner og aflønningspolitik. Erhvervsministeriet
finder det vigtigt, at der er fokus på de administrative byr-
der, der er forbundet med opfyldelsen af de krav, der stilles.
Der kan derfor, hvor det vurderes relevant, gøres brug af
proportionalitet og dermed anvendes en lempeligere tilgang
til opfyldesen af kravene så virksomhederne, herunder de
helt små virksomheder med meget få ansatte eller meget få
medlemmer, stadig kan fungere hensigtsmæssigt.
3.5.4. Lovforslagets indhold
De gældende regler om ledelse og indretning, der findes i
kapitel 3 i lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås i
videreført i lovforslagets kapitel 7 med de nødvendige juste-
ringer og supplerende regler, der følger af direktivets nye
krav i relation til ledelse.
Det foreslåede kapital 7 er i overvejende grad identisk med
de gældende regler i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
der vedrører ledelse og indretning. Reglerne om ledelse og
indretning foreslås samlet i lovforslagets kapitel 7, som ud
over de regler, der foreslås videreført, bl.a. indeholder nye
regler vedrørende nøglefunktioner i lovforslagets § 35 og §
42 om aflønning.
Det foreslås i § 29, at firmapensionskasser skal have effekti-
ve virksomhedsstyringsformer. Bestemmelsen viderefører §
21 a i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser,
og dermed de krav om effektive virksomhedsstyringsformer,
som allerede findes generelt på det finansielle område. Er-
hvervsministeren bemyndiges i det foreslåede § 29, stk. 2, til
at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, en firma-
pensionskasse skal træffe for at have effektive former for
virksomhedsstyring. Bestemmelsen vil blive anvendt til at
udstede bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensi-
onskasser, som erstatter den eksisterende bekendtgørelse nr.
1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af firma-
pensionskasser. Der vil dog blive foretaget justeringer i be-
kendtgørelsen, bl.a. med det formål at implementere direkti-
vets regler om nøglefunktioner, vurdering af egen risiko og
kreditvurderingsprocesser. Det foreslåede § 29 er et udtryk
for implementering af visse af direktivets krav relateret til
ledelsessystemet.
Det foreslås derudover i § 30, at en firmapensionskasse skal
have en bestyrelse bestående af en formand og et antal andre
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges
af og være blandt firmapensionskassens medlemmer. Be-
stemmelsen viderefører § 22 i den gældende lov om tilsyn
med firmapensionskasser, og foreslås videreført med den
ene ændring, at der fremover kan gives dispensation til at
fravige den foreskrevne sammensætning, hvis kravet på
grund af den konkrete medlemsskare tilsiger dette. Det kan
f.eks. være relevant i meget små firmapensionskasser med få
medlemmer og pensionsmodtagere.
I tilknytning hertil foreslås det i § 31, at firmapensionskasser
fremover i udgangspunktet forpligtes til at ansætte en direk-
tør. Kravet gælder medmindre der konkret dispenseres her-
fra eller firmapensionskassen før lovens ikrafttræden ikke
havde en direktør.
Endvidere foreslås det i § 32, at videreføre det gældende
krav om, at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være
myndige personer.
Det foreslås i § 33, at bestyrelsen og direktionen er forplig-
tet til at sikre en forsvarlig organisation og administration af
firmapensionskassen. Bestemmelsen viderefører § 24 i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser, og inde-
holder krav om, at bestyrelsen og direktionen løbende sikrer
sig, at der træffes de foranstaltninger, der er tilstrækkelige til
at sikre en forsvarlig organisation og administration af fir-
mapensionskassen.
Kravene til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion
fremgår af den foreslåede § 34, hvorefter bestyrelsen skal
sikre en løbende stillingtagen til firmapensionskassens væ-
sentligste risici og fastlægge den ønskede risikoprofil. I
medfør af bestemmelsen skal bestyrelsen fastlægge relevan-
te politikker og fastlægge retningslinjer til direktionen. Be-
stemmelsen viderefører § 24 a i den gældende lov om tilsyn
med firmapensionskasser, og implementerer dele af direkti-
vets krav i relation til ledelsessystemet.
Den foreslåede § 35 er ny, og fastlægger, at en firmapensi-
onskasse som led i en forsvarlig organisation og administra-
tion skal have en risikostyrings-, en intern audit- og en aktu-
arfunktion. I gældende regler er der ikke krav om, at firma-
pensionskasser skal have disse funktioner. Dog varetager
firmapensionskasserne allerede i dag en stor del af de opga-
ver, som de krævede funktioner skal udføre. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at firmapensionskasserne skal eta-
blere nøglefunktioner til at varetage de pågældende opgaver
på en måde der sikrer, at opgaverne kan udføres på en effek-
tiv, objektiv og uafhængig måde. Bestemmelsen fastlægger
derudover bl.a., at der skal ske en rapportering om alle væ-
sentlige undersøgelsesresultater til direktionen, ligesom der i
særlige tilfælde er en forpligtelse til at underrette Finanstil-
synet, hvis der ikke træffes nødvendige foranstaltninger i
firmapensionskassen. Bestemmelsen implementerer dele af
direktivets bestemmelser relateret til nøglefunktioner.
I §§ 36-39 foreslås det at videreføre allerede gældende krav
i relation til habilitetsregler for bestyrelse og direktion, teg-
ningsret, afholdelse af bestyrelsesmøder og bestyrelsens be-
slutningsdygtighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 40 om outsourcing er ny,
men anses som en delvis videreførelse af de allerede gæl-
40
dende krav i relation til outsourcing, som følger af bekendt-
gørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder for
bl.a. firmapensionskasser. Reglerne afspejler det grundlæg-
gende princip om, at en virksomhed, der outsourcer, fortsat
bærer ansvaret for de opgaver, der udføres hos en leveran-
dør. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhe-
den skal sikre, at de aktiviteter, der varetages eksternt udfø-
res behørigt og på en måde, så kvaliteten i ledelsessystemet
ikke forringes og således, at de operationelle risici fortsat
kan håndteres. Bestemmelsen implementerer direktivets
krav relateret til outsourcing.
Det foreslåede § 41 fastlægger kravene til egnethed og hæ-
derlighed (fit & proper) for et medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en firmapensionskasse. Fit & proper-kravene
er helt centrale for tilliden til ledelsen i virksomheder inden
for den finansielle sektor. Kravene medvirker til at sikre en
forsvarlig ledelse og drift af de forskellige typer af virksom-
heder, herunder i høj grad også pensionsvirksomhederne. Fit
& proper-reglerne er begrundet i den store samfundsmæssi-
ge interesse i at opbygge og bevare en stabil og veldrevet fi-
nansiel sektor. Kravene i den foreslåede § 41 svarer til de
gældende krav i § 23 a i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser. Dog udgår modifikationen i § 23 a, stk. 2, i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvorefter fir-
mapensionskassens ledelse kan fravige fit-kravet, hvis de
kan dokumentere at have ansat en rådgiver med tilstrækkelig
viden, faglige kompetencer og erfaring. Med lovforslaget vil
der dermed ikke være mulighed for at fravige fit-kravet. Be-
stemmelsen implementerer direktivets krav om at ledelsen i
firmapensionskasser skal være egnede og hæderlige.
I § 42 foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på firmapensionskassens risiko-
profil. Hjemlen vil anvendes til at fastsætte nye regler om
definitionen af de pågældende ansatte i en bekendtgørelse
om lønpolitik og aflønning i firmapensionskasser. Det fore-
slås endvidere i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastætte
nærmere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på firmapensionskassen risikoprofil. I medfør af
forslaget bliver firmapensionskasser omfattet af regler sva-
rende til, hvad der gælder for finansielle virksomheder i øv-
rigt, og formålet er dermed at indføre regler, som er tilpasset
til sektoren og de politiske aftaler, som har indført ensartede
aflønningsregler for den finansielle sektor. Bestemmelsen
implementerer kravene i direktivet relateret til aflønning.
De foreslåede §§ 43 og 44 fastsætter krav om, at firmapensi-
onskasser skal etablere en whistleblowerordning. IORP II-
direktivet indeholder ingen krav om en whistleblowerord-
ning, og bestemmelserne er således udtryk for national lov-
givning. Danske firmapensionskasser har siden 2014 været
forpligtede til at have en intern whistleblowerordning. Kra-
vene svarer til de regler, der allerede gælder for firmapensi-
onskasser i medfør af §§ 24 b og 24 c i den gældende lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Endelig foreslås der i § 45, at en firmapensionskasse og den-
nes ansatte ikke uberettiget må udnytte eller videregive for-
trolige oplysninger, som de er blevet bekendt med i forbin-
delse med udførelsen af deres hverv. Bestemmelsen medfø-
rer, at firmapensionskasser og de ansatte i udgangspunktet
er underlagt tavshedspligt, og svarer til de bestemmelser, der
allerede gælder for firmapensionskasser. Bestemmelsen vil
supplere de regler, der er fastsat i Databeskyttelsesforord-
ningen (Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger) og i lov om sup-
plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesloven). Bestemmelsen skal fortolkes i overens-
stemmelse med de gældende videregivelsesregler i lov om
finansiel virksomhed, der regulerer betingelserne for, hvilke
oplysninger en finansiel virksomhed kan videregive.
Der henvises til lovforslagets §§ 29-45 samt de specielle be-
mærkninger relateret hertil.
3.6. Teknisk grundlag, pensionsmæssige hensættelser og
solvens
3.6.1. Gældende ret
Den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser inde-
holder en række regler, som regulerer firmapensionskasser-
nes tekniske grundlag, pensionsmæssige hensættelser og
solvenssituation.
Det følger af den gældende § 13, at firmapensionskasserne
skal anmelde en række oplysninger via det tekniske grund-
lag til Finanstilsynet.
Det tekniske grundlag angiver de aktuarmæssige antagelser,
firmapensionskassen anvender, og er et af de centrale værk-
tøjer i Finanstilsynets tilsyn med firmapensionskasserne.
Det tekniske grundlag sætter Finanstilsynet i stand til at på-
se, hvilke pensionsmæssige forudsætninger firmapensions-
kasserne anvender, f.eks. forudsætninger i forhold til døde-
ligheder og grundlagsrenter, og om disse sikrer en tilstræk-
kelig beskyttelse af medlemmerne og deres indbetalte pensi-
onsmidler. Bestemmelsen er således med til at sikre, at Fi-
nanstilsynet får de oplysninger, som er nødvendige for at fø-
re tilsyn med firmapensionskasserne. I medfør af de gælden-
de regler skal de forhold, der anmeldes, opfylde kravene, der
er fastsat i den gældende § 17, om at det tekniske grundlag
skal være rimeligt og betryggende.
41
Den gældende bestemmelse om firmapensionskassernes
pensionsmæssige hensættelser fremgår primært af § 46 c,
der foreskriver, at de pensionsmæssige hensættelser opgøres
og reguleres efter de regler, der gælder for årsrapporter.
De pensionsmæssige hensættelser udgør det beløb, som en
firmapensionskasse behøver for at kunne afvikle alle de for-
pligtelser, som firmapensionskassens samlede bestand af
pensionsordninger giver anledning til. Formålet med at fast-
sætte krav til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættel-
ser er at sikre, at der i firmapensionskassen til enhver tid fin-
des tilstrækkelige midler til at honorere de forpligtelser, som
firmapensionskassen har over for sin medlemsbestand. Stør-
relsen og opretholdelsen af de pensionsmæssige hensættel-
ser er således af afgørende betydning for at sikre en tilstræk-
kelig beskyttelse af medlemmernes rettigheder. Såfremt der
ikke er hensat tilstrækkelige midler, kan det i yderste konse-
kvens betyde, at medlemmerne ikke får udbetalt de pensi-
onsydelser, som de har forventet.
At de pensionsmæssige hensættelser opgøres og reguleres
efter de regler, der gælder for årsrapporter, medfører, at der
er sammenfald mellem opgørelse af de pensionsmæssige
hensættelser til henholdsvis solvens- og regnskabsformål. I
medfør heraf er der i gældende regulering fastsat en række
metoder, som har til formål at sikre, at de parametre, som
inddrages i opgørelsen af hensættelserne, giver sikkerhed
for, at hensættelserne under hensyntagen til, hvad der med
rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samt-
lige firmapensionskassens pensionsforpligtelser.
Reglerne om solvens fremgår af den gældende lovs kapitel 5
a. De gældende §§ 45 b og 45 c indeholder regler om sol-
vens- og minimumskapitalkrav for firmapensionskasserne.
Reglerne har til formål at sikre, at firmapensionskasserne
har kapital til at opfylde medlemmernes og pensionsmodta-
gernes krav. Den kapital, som firmapensionskassen kan an-
vende til at dække sine risici, kaldes basiskapitalen.
Kravet til størrelsen af basiskapitalen til dækning af firma-
pensionskassernes risici kaldes for kapitalkravet. Kapitalkra-
vet er det største af enten solvenskravet eller minimumska-
pitalkravet. Solvenskravet opgøres som 4 pct. af de risiko-
vægtede poster for pensionsmæssige hensættelser tillagt 0,3
pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for pensi-
onskassevirksomhed, hvor pensionskassen har en investe-
ringsrisiko. Minimumskapitalkravet er et fast beløb på
400.000 euro.
Til brug for opgørelsen af basiskapitalen anvendes en redu-
ceret kernekapital tillagt en reduceret supplerende kapital.
Kernekapital er den kapital, der udgør kernen af basiskapita-
len i pensionskasserne. For kreditorerne er kernekapitalen
den sikreste kapital i en firmapensionskasse. Af §§ 45 d - 45
e fremgår, at kernekapital består af egenkapital tillagt værdi-
en af skatteaktiver, som de ville være i en administrationssi-
tuation, og at kernekapitalen skal reduceres med værdien af
alle immaterielle aktiver og skatteaktiver.
Den supplerende kapital består af ansvarlig lånekapital og
opgøres efter de gældende §§ 45 f - 45 g. Den reducerede
kernekapital tillagt den supplerende kapital udgør tilsammen
basiskapitalen, som skal anvendes til dækning af pensions-
kassernes kapitalkrav.
I tilfælde af, at en pensionskasses basiskapital er mindre end
kapitalkravet, er Finanstilsynet tillagt forskellige indgrebs-
beføjelser, som har til formål at sikre medlemmernes pensi-
onstilsagn. F.eks. kan Finanstilsynet påbyde pensionskasse
at udarbejde en genoprettelsesplan, hvis basiskapitalen ikke
er tilstrækkelig, jf. den gældende § 60, stk. 1.
3.6.2. IORP-direktivet
IORP II-direktivet indeholder en række regler, som vedrører
pensionskassernes pensionsmæssige hensættelser og sol-
vens, samt enkelte regler, som har tilknytning til anmeldelse
af teknisk grundlag.
I forhold til regler om anmeldelse af teknisk grundlag inde-
holder IORP II-direktivet alene overordnede bestemmelser
om, hvad der skal oplyses til Finanstilsynet. Af artikel 50 i
direktivet fremgår, at de kompetente myndigheder skal have
fornødne beføjelser og midler til bl.a. at fastsætte, hvilke do-
kumenter der er nødvendige for tilsynet, herunder i relation
til aktuarmæssige værdiansætteler og detaljerede antagelser.
Reglerne om pensionsmæssige hensættelser fremgår af
IORP II-direktivets artikel 13, som fastslår, at pensionskas-
serne til enhver tid skal have opgjort størrelsen af de passi-
ver, der svarer til de forpligtelser, som deres bestand af ord-
ninger giver anledning til.
Herudover fastslår bestemmelsen, at pensionskasserne skal
foretage pensionsmæssige hensættelser, der er tilstrækkelige
til at dække alle pensionsordningerne. Ved opgørelsen skal
der tages afsæt i anerkendte aktuarmæssige metoder, og op-
gørelsen skal ske i overensstemmelse med en række skitse-
rede principper. Bl.a. skal hensættelserne beregnes under an-
vendelse af en tilstrækkelig forsigtig vurdering, hvilket bety-
der, at de økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der an-
vendes ved værdiansættelsen, skal vælges med forsigtighed.
Endvidere foreskriver direktivets artikel 13, stk. 4, at der
skal tages afsæt i metoder, der er anerkendt af de nationale
myndigheder og i overensstemmelse med de nationale reg-
ler, der måtte være fastsat for at sikre medlemmers interes-
ser.
IORP II-direktivets bestemmelser om solvens fremgår af ar-
tikel 15-18. Direktivets regler om solvens har til hensigt at
42
sikre, at pensionskasserne har en permanent stødpudebe-
holdning af yderligere aktiver ud over de pensionsmæssige
hensættelser, hvis formål er at fungere som en sikkerhedska-
pital til dækning af afvigelse mellem de forventede og de
faktiske udgifter og overskud. Størrelsen af denne stødpude-
beholdning skal afspejle risikotypen og aktivporteføljen for
alle ordninger, som pensionskassen administrerer, og herud-
over skal beholdningen friholdes fra enhver forudselige for-
pligtelse.
Ved beregningen af mindstebeløbet for denne stødpudebe-
holdning opererer direktivet med begreberne ”faktisk sol-
vensmargen” og ”obligatorisk solvensmargen”. Begreberne
kan sidestilles med de nationale begreber ”basiskapital” og
”kapitalkrav”, dog med materielle ændringer i forhold til op-
gørelsen.
Af artikel 16 fremgår, at den faktiske solvensmargen består
af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forplig-
telse og med fradrag af værdien af immaterielle aktiver. Den
faktiske solvensmargen omfatter dermed bl.a. indbetalte ka-
pitalandele og frie reserver. I tilknytning hertil åbner direkti-
vet op for, at medlemslandene kan fastsætte, at den faktiske
solvensmargen kan udgøres af yderligere aktiver, herunder
bl.a. præferenceaktiver og værdipapirer med ubestemt løbe-
tid, som opfylder en række betingelser.
Af artikel 17 fremgår, at den obligatoriske solvensmargen
som udgangspunkt opgøres som 4 pct. af de pensionsmæssi-
ge hensættelser med et risikotillæg. Herudover fastslår be-
stemmelsen en række tilfælde, hvor den obligatoriske sol-
vensmargen skal opgøres på anden måde. Opgørelsen af den
obligatoriske solvensmargen for tillægsforsikringer fremgår
af artikel 18 i direktivet.
3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede lov,
for at sikre tilstrækkelig implementering af direktivets krav
og en god forbrugerbeskyttelse, skal indeholde bestemmel-
ser om firmapensionskassernes teknisk grundlag, pensions-
mæssige hensættelser og solvens.
Der er behov for at udfylde IORP II-direktivets bestemmel-
ser om de oplysninger, der skal tilgå Finanstilsynet i forhold
til de aktuarmæssige antagelser, som virksomhederne an-
vender, idet direktivet alene angiver, at det i medlemsstater-
ne skal fastsættes, hvilke dokumenter der er nødvendige for
tilsynet.
Direktivet foreskriver således, at det skal fastlægges, hvilke
dokumenter som er nødvendige for Finanstilsynet i forhold
til bl.a. de aktuarmæssige værdiansættelser og detaljerede
antagelser. Ved at opretholde de danske regler om anmeldel-
se af teknisk grundlag kan det sikres, at Finanstilsynet får
adgang til de relevante forhold, som firmapensionskasserne
inddrager i forhold til aktuarmæssige antagelser m.v. før de
tager antagelserne i brug.
Direktivet fastsætter ikke samme eksplicitte krav til, at de
anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige, som
dem, der findes i de gældende danske regler. De gældende
danske regler om, at de anmeldte forhold skal være betryg-
gende og rimelige, bør derfor videreføres med den justering,
at kravet om at de anmeldte forhold skal være betryggende
ikke videreføres, og at det gældende princip om rimelighed
bliver erstattet med direktivets princip om at sikre en rimelig
fordeling af risici og ydelser mellem generationerne.
Det er endvidere Erhvervsministeriets opfattelse, at en vide-
reførelse af de gældende regler om anmeldelse af teknisk
grundlag med enkelte justeringer vil sikre tilstrækkelig gen-
nemførelse af IORP II-direktivet og samtidig sikre, at Fi-
nanstilsynet har fornødne oplysninger om en række relevan-
te forhold i tilknytning til firmapensionskassernes aktuar-
mæssige antagelser.
Direktivets artikel 13 er udtryk for overordnede principper
for tilgangen til opgørelsen af pensionsmæssige hensættel-
ser. Principperne forudsætter, at de bliver udfyldt på natio-
nalt niveau af specifikke regler om, hvilke antagelser der
skal anvendes til opgørelsen af firmapensionskassernes hen-
sættelser, således at der sikres en tilstrækkelig forsigtig til-
gang i opgørelsen af hensættelserne.
På den baggrund bør direktivets principper, som gennemfø-
res direkte i den foreslåede § 50, suppleres af bestemmelser
i en bekendtgørelse, som udmønter de regler, der skal gælde
for de metoder og antagelser, som kan anvendes i opgørel-
sen af de pensionsmæssige hensættelser.
IORP II-direktivets bestemmelser om solvens, jf. arti-
kel15-18, bør gennemføres direktivnært. Betydningen heraf
er, at de gældende bestemmelser justeres, så de er i overens-
stemmelse med direktivets bestemmelser. Den gældende ter-
minologi med begreberne ”basiskapital” og ”kapitalkrav”
bør videreføres, men det materielle indhold i forhold til op-
gørelsen af basiskapital og kapitalkrav bør justeres, således
at opgørelsen af basiskapitalen og kapitalkravet er i overens-
stemmelse med artikel 16-18 i direktivet.
Som konsekvens heraf bør de gældende regler, herunder
bl.a. kravet om, at firmapensionskasserne skal have et mini-
mumskapitalkrav på 400.000 euro, ikke videreføres. Om-
vendt bør de gældende regler for, hvilke kapitalelementer/
aktiver, som kan indgå i opgørelsen af basiskapitalen, udvi-
des.
3.6.4. Lovforslagets indhold
43
Det foreslås i § 46, at fastsætte, at en række forhold, herun-
der det tekniske grundlag for firmapensionskassen, skal an-
meldes til Finanstilsynet. Bestemmelsen skal præcisere, at
anmeldelsen skal fremsendes til Finanstilsynet senest
samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Bestemmel-
sen er i det store hele en videreførelse af den gældende § 13
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som fastsætter an-
meldelse af det tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet.
Bestemmelsen implementerer delvist artikel 10, stk. 1, litra
a og artikel 50, stk. 1, litra d, nr. ii, i IORP II-direktivet. Det
overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at Fi-
nanstilsynet har en række oplysninger om de ordninger, som
en firmapensionskasse udbyder og administrerer med hen-
blik på at kunne tilrettelægge og føre det fornødne tilsyn
med firmapensionskasserne. I forbindelse med implemente-
ringen ophæves de gældende krav om at det anmeldte tekni-
ske grundlag skal være betryggende og rimeligt. Der vil dog
fortsat gælde en række krav i relation til de aktuarmæssige
antagelser, som firmapensionskasserne gør brug af, dels
med det formål at sikre, at opgørelsen af hensættelserne op-
fylder de gældende krav, dels for at sikre, at firmapensions-
kasserne inddrager princippet i direktivet om at sikre en ri-
melig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne.
Med hensyn til de pensionsmæssige hensættelser er den
foreslåede § 50 en delvis nyaffattelse af de gældende regler
om opgørelsen af hensættelserne. Reglerne foreslås således
fremover fastsat direkte i loven og suppleret med relevante
tekniske krav til de aktuarmæssige antagelser i en bekendt-
gørelse. Formålet med en nyaffattelse af reglerne og indar-
bejdelse af disse direkte i den foreslåede lov, fremfor som
nu i bekendtgørelse nr. 1230 af 3. november 2015 om finan-
sielle rapporter for firmapensionskasser, er at skabe et bedre
overblik over kravene til opgørelsen af de pensionsmæssige
hensættelser til brug for solvensopgørelse og derudover at
sikre, at opgørelsen af hensættelser baseres på de principper,
der følger af IORP II-direktivet, herunder bl.a. kravet om at
hensættelserne skal opgøres forsigtigt, jf. artikel 13, stk. 4,
litra a. Som følge heraf videreføres den gældende § 46 c i
lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke. Herudover
foreslås det at samle indholdet af de relevante krav i en ny
bekendtgørelse om værdiansættelse af de pensionsmæssige
hensættelser.
Den foreslåede § 50 gennemfører artikel 13 i IORP II-direk-
tivet. Den foreslåede bestemmelse har dermed til formål at
fastsætte de principper, der skal tages udgangspunkt i for-
hold til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser.
Principperne svarer til, hvad der allerede gælder.
Det foreslåede kapitel 9 vedrører firmapensionskassernes
solvens. De foreslåede bestemmelser stiller krav om, at fir-
mapensionskasserne til enhver tid skal have en i forhold til
dens samlede virksomhed tilstrækkelig basiskapital, der
mindst svarer til kapitalkravet.
Det foreslås i § 52 at fastsætte, hvilke aktiver som kan indgå
ved opgørelsen af basiskapitalen. Forslaget indebærer en ud-
videlse sammenlignet med i dag, idet aktiverne fremover
omfatter, som det også følger af direktivet, bl.a. garantikapi-
tal og under visse betingelser konti, som tilhører medlem-
merne, frie reserver m.fl. Herudover kan basiskapitalen, på
baggrund af en ansøgning til Finanstilsynet, bestå af en ræk-
ke yderligere aktiver, jf. den foreslåede § 52, stk. 4.
Opgørelsen af kapitalkravet fremgår af den foreslåede § 53.
Heraf fremgår, at kapitalkravet er lig med summen af 4 pct.
af de pensionsmæssige hensættelser og et risikotillæg. Frem-
adrettet vil firmapensionskassernes kapitalkrav således ikke
udgøres af det største af enten solvenskapitalkravet eller mi-
nimumskapitalkravet, idet minimumskapitalkravet ikke vi-
dereføres i den foreslåede bestemmelse. Kapitalkravet vil
således som udgangspunkt skulle opgøres i henhold til den
foreslåede § 53 som summen af den foreslåede § 53, stk. 2,
nr. 1 og nr. 2, jf. dog § 54, som vedrører accessoriske forsik-
ringer, dvs. navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse her-
under erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som føl-
ge af ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som følge
af ulykkestilfælde eller sygdom
Der henvises til lovforslagets §§ 51-55 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.7. Investeringsregler
3.7.1. Gældende ret
De gældende investeringsregler i kapitel 6 i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal sikre, at firmapensionskasser-
ne placerer deres midler betryggende, og at midlerne er til-
strækkeligt likvide.
De gældende investeringsregler blev indført ved lov nr.
1055 af 23. december 1998 som følge af, at lignende regler
på daværende tidspunkt var gældende for livsforsikringssel-
skaber og tværgående pensionskasser. Formålet hermed var
at skabe overensstemmelse mellem de to regelsæt.
Reglerne om investering i lov om finansiel virksomhed, som
i væsentlig grad blev ophævet ved lov nr. 308 af 28. marts
2015, havde deres baggrund i Rådets direktiv 92/49/EØF af
18. juni 1992 om samordning af love og administrative be-
stemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bort-
set fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF
og 88/357/EØF, EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1 (3. ska-
desforsikringsdirektiv), og Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.
november 1992 om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed
og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF, EF-
Tidende 1992, nr. L 360, side 1 (3. livsforsikringsdirektiv).
Reglerne indeholdte generelle principper om forsikringssel-
44
skabernes og pensionskassernes investeringsstrategi, en ud-
tømmende liste over tilladte aktiver samt minimumskrav til
investeringernes spredning og diversificering.
De gældende regler i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastsætter både kvantitative og kvalitative begrænsninger for
firmapensionskassernes investeringer.
For så vidt angår de kvantitative begrænsninger, der gælder
den del af aktiverne, der dækker de pensionsmæssige hen-
sættelser, fremgår det af den gældende § 46 a, at aktiverne
til dækning af de pensionsmæssige hensættelser skal være
udvalgt, således at de set i forhold til arten af firmapensions-
kassens forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og li-
kviditet er af en sådan art og en sådan sammensætning, at de
er egnede til at sikre, at medlemmerne kan fyldestgøres.
De kvantitative bestemmelser omfatter udover § 46 a også
placerings- og spredningsreglerne i §§ 46 d, 46 e, 46 f, 49
og 50, der opstiller grænser for, hvordan en firmapensions-
kasses investeringer skal placeres og spredes i forhold til be-
stemte aktivtyper og i forhold til enkelte virksomheder. For-
målet med placerings- og spredningsreglerne er at sikre
spredning af firmapensionskassens aktiver og dermed und-
gå, at firmapensionskassen i sin investeringsstrategi bliver
for afhængig af én aktivtype eller én modpart/virksomhed.
De kvalitative begrænsninger gælder for samtlige investerin-
ger i firmapensionskasserne, herunder for investeringer, der
modsvares af egenkapitalen. Det fremgår af den gældende §
46, at midlerne skal investeres på en hensigtsmæssig og på
en for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryg-
gende sikkerhed for, at firmapensionskassen til enhver tid
kan opfylde sine forpligtelser. Firmapensionskasserne skal
således iagttage et grundlæggende sikkerhedshensyn, når de
træffer investeringsbeslutninger, og ved iagttagelsen af kra-
vene, at medlemsbestanden skal være i fokus.
Foruden regler knyttet til kvalitative og kvantitative investe-
ringskrav indeholder den gældende § 47 krav om, at firma-
pensionskassen skal have skriftlige investeringsprincipper.
3.7.2. IORP II-direktivet
Artikel 19 i IORP II-direktivet vedrører pensionskassens in-
vesteringer. Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at medlemslande-
ne skal pålægge pensionskasserne at investere i overens-
stemmelse med prudent person-princippet og særligt i over-
ensstemmelse med en række tilknyttede regler fastsat i di-
rektivet. Prudent person-princippet er et overordnet princip
for pensionskassernes forvaltning af aktiver, hvorefter pen-
sionskasserne skal investere deres aktiver således, at med-
lemsbestanden og de begunstigedes interesser varetages
bedst muligt.
De til prudent person-princippet tilknyttede regler omfatter
bl.a. krav om, at aktiverne skal investeres, så de langsigtede
interesser for medlemsbestanden som helhed varetages bedst
muligt, at aktiverne skal investeres, så der skabes sikkerhed,
kvalitet, likviditet og rentabilitet i den samlede investering-
sportefølje, at aktiverne overvejende skal investeres på regu-
lerede markeder, og at aktiverne skal spredes på en sådan
måde, at urimelig stor afhængighed af et bestemt aktiv eller
en bestemt udsteder undgås.
Artikel 30 i IORP II-direktivet fastsætter, at en pensionskas-
se skal udarbejde en skriftlig redegørelse for sine investe-
ringsprincipper og mindst hvert tredje år tage den op til for-
nyet overvejelse. Herudover skal redegørelsen revideres om-
gående efter enhver væsentlig ændring af investeringspoli-
tikken og offentliggøres. Af bestemmelsen fremgår også, at
redegørelsen mindst skal omfatte forhold såsom metoder til
måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmeto-
der og den strategiske aktivallokering under hensyn til pen-
sionsforpligtelsernes art og varighed, samt hvordan man i
investeringspolitikken tager hensyn til miljømæssige, socia-
le og ledelsesmæssige spørgsmål
3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at implementeringen
af IORP II-direktivet vil medføre væsentlige ændringer i in-
vesteringsreglerne for firmapensionskasserne. Det betyder,
at de gældende placerings- og spredningsregler ikke vil bli-
ve videreført i den foreslåede lov. I stedet vil artikel 19 i
IORP II-direktivet, som bl.a. indeholder et prudent person-
princip og regler i tilknytning til prudent person-princippet,
blive implementeret med den foreslåede lov.
Det er fortsat et vigtigt element i forhold til beskyttelsen af
medlemsbestanden og de begunstigede i firmapensionskas-
ser, at der stilles krav i relation til investeringsområdet. Er-
hvervsministeriet er imidlertid af den opfattelse, at der kan
sikres en lige så god beskyttelse via prudent person-princip-
pet som med de hidtil gældende placerings- og sprednings-
krav, som i et vist omfang har været opfattet som snærende
og ufleksible af branchen. Formålet med justeringerne er så-
ledes at sikre, at firmapensionskassernes investeringsstrategi
afspejler det, medlemsbestanden er stillet i udsigt. Indførel-
sen af prudent person-princippet vil indebære, at Finanstil-
synet i højere grad end, hvad de gældende regler foreskriver,
vil sammenholde firmapensionskassens investeringsstrategi
med de konkrete produkttyper, som firmapensionskassen
udbyder, da dette bliver centralt for vurderingen af, om fir-
mapensionskassen via investeringerne varetager medlem-
mernes og pensionsmodtagernes interesser bedst muligt.
Baggrunden for ændringerne af investeringsreglerne er bl.a.,
at de gældende placerings- og spredningsregler forekommer
unødigt detaljerede, og i udgangspunktet er strengere end di-
rektivets artikel 19. Reglerne kan i øvrigt stå i vejen for den
45
liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i artikel 63
i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det
følger af artikel 63, at alle restriktioner for kapitalbevægel-
ser mellem medlemslandene indbyrdes og mellem medlems-
lande og tredjelande er forbudt.
3.7.4. Lovforslagets indhold
Det overordnede formål med investeringsreglerne er fortsat
at sikre, at medlemsbestanden og de begunstigedes interes-
ser varetages bedst muligt, dog skal dette ikke længere ske
inden for lovgivningsmæssigt faste kvantitative grænser,
som de gældende investeringsregler opstiller. Den foreslåe-
de lov viderefører derfor ikke de gældende investeringsreg-
ler. I stedet indføres direktivets prudent person-princip.
Det foreslås i § 56, at firmapensionskasserne skal investere
deres aktiver i overensstemmelse med prudent person-prin-
cippet og regler i tilknytning hertil. De tilknyttede regler in-
debærer bl.a., at aktiverne skal investeres, således at de
langsigtede interesser for medlemsbestanden som helhed va-
retages bedst muligt, at firmapensionskassen eventuelt kan
tage hensyn til investeringsbeslutningernes langsigtede ind-
virkning på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
spørgsmål, at aktiverne skal investeres på en sådan måde, at
der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den
samlede investeringsportefølje, at aktiverne overvejende
skal investeres på regulerede markeder, at investeringer i af-
ledte instrumenter kun er muligt, i det omfang sådanne in-
strumenter bidrager til at reducere investeringsrisici eller
fremme en effektiv porteføljeforvaltning, at aktiverne skal
spredes på en sådan måde, at uforholdsmæssig stor afhæn-
gighed af et bestemt aktiv eller en bestemt udbyder undgås,
og at der ikke må investeres mere end 5 pct. af den samlede
portefølje i det pensionstegnende firma.
Herudover foreslås det i § 57, at der fastsættes krav om, at
firmapensionskasserne skal udarbejde en skriftlig redegørel-
se for deres investeringsprincipper. Redegørelsen skal of-
fentliggøres og skal som minimum beskrive metoder til må-
ling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsproces-
ser, den strategiske aktivallokering under hensyn til pensi-
onsforpligtelsernes art og varighed, samt om, og i så fald
hvordan, man i investeringspolitikken tager hensyn til miljø-
mæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.
Eftersom de gældende kvantitative investeringsgrænser ikke
videreføres i den foreslåede lov, vil der blive et øget fokus
på firmapensionskassernes investeringspolitik, og Finanstil-
synet vil føre tilsyn med, om firmapensionskassen håndterer
aktiverne i overensstemmelse med prudent person-princip-
pet.
Der henvises til lovforslagets §§ 56-57 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.8. Årsrapport, revision og granskning
3.8.1. Gældende ret
De gældende regler om årsrapporter, revision og granskning
fremgår af kapitel 5 og 7 i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser og af bekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2009 om fi-
nansielle rapporter for firmapensionskasser. Reglerne fast-
sætter bl.a. de overordnede krav, som er gældende ved fir-
mapensionskassernes udarbejdelse og aflæggelse af årsrap-
porter.
Den gældende lovs kapitel 5 indeholder regler for firmapen-
sionskassernes årsrapporter. De gældende §§ 37-39 fastsæt-
ter regler i forhold til udarbejdelse, aflæggelse og under-
skrift af årsrapporten. Heraf fremgår bl.a., hvad årsrapporten
skal indeholde, og at det er bestyrelsen og direktionen, som
underskriver og aflægger årsrapporten.
§§ 40-44 c fastsætter de overordnede krav og retningslinjer i
forhold til indhold og opstilling af årsrapporten. Heraf frem-
går bl.a., at årsregnskabet skal give et retvisende billede af
virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resul-
tat, samt at årsrapporten skal udarbejdes således, at den op-
lyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbru-
gerne. Herudover fremgår, at aktiver og forpligtelser som
udgangspunkt skal måles til dagsværdi, at regnskabsåret skal
følge kalenderåret, at monetære enheder skal anføres i dan-
ske kroner eller euro, at rapporten skal revideres af firma-
pensionskassens eksterne revisor, og at årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet.
§§ 44 d-45 vedrører indsendelse af årsrapporten til Finanstil-
synet og regler i tilknytninger hertil. Heraf fremgår bl.a., at
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksempla-
rer, og at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
årsrapporten.
Den gældende lovs kapitel 7 vedrører revision og gransk-
ning. Heraf fremgår, hvilke bestemmelser i henholdsvis sel-
skabsloven og lov om finansiel virksomhed som finder an-
vendelse i forhold til revision og granskning af firmapensi-
onskasserne.
3.8.2. IORP-direktivet
Artikel 29 i IORP II-direktivet fastslår, at medlemsstaterne
skal pålægge alle pensionskasser at udarbejde og offentlig-
gøre årsregnskaber og årsberetninger omhandlende enhver
pensionsordning, som pensionskassen administrerer. Års-
regnskaberne og årsberetningerne skal give et retvisende og
korrekt billede af pensionskassens aktiver, forpligtelser og
finansielle situation og skal offentliggøre oplysninger om
væsentlige investeringsbeholdninger. Årsregnskaberne og
oplysningerne i årsberetningerne skal være sammenhængen-
46
de, fyldestgørende, korrekt fremstillet og behørigt godkendt
af personer, der er autoriseret i henhold til national ret.
3.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
De gældende regler om firmapensionskassernes aflæggelse
af årsrapport m.v. samt reglerne om revision og granskning
har til formål at sikre fornødent indblik og kontrol med fir-
mapensionskasserne økonomiske forhold.
De gældende bestemmelser er blevet affattet i overensstem-
melse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.
Formålet hermed har været at sikre, at reglerne – herunder
systematikken i reglerne – i vidt omfang svarer til systema-
tikken i lov om finansiel virksomhed. Reglerne er således i
overensstemmelse med de regler, som er gældende for livs-
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser omfattet
af lov om finansiel virksomhed.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende be-
stemmelser i tilstrækkelige grad er i overensstemmelse med
artikel 29 i IORP II-direktivet, hvorefter firmapensionskas-
serne skal udarbejde en årsrapport, som bl.a. skal give et ret-
visende og korrekt billede af firmapensionskassen aktiver,
forpligtelser og finansielle situation.
På baggrund heraf og med det formål at sikre, at der findes
regler, der kan bidrage til at give et retvisende og korrekt
billede af firmapensionskassens aktiver, forpligtelser og fi-
nansielle situation, bør de gældende regler om aflæggelse af
årsrapporter samt reglerne om revision og granskning i væ-
sentlig grad blive videreført i den foreslåede lov.
3.8.4. Lovforslagets indhold
De gældende regler om årsrapporter, revision og granskning
foreslås videreført i forslagets kapitel 11.
De foreslåede §§ 58-71 om firmapensionskassernes årsrap-
porter vil i væsentlig grad være identiske med det gældende
kapitel 4 i lov om tilsyn med firmapensionskasser og vil der-
med indeholde tilsvarende bestemmelser om udarbejdelse,
aflæggelse og underskrift af årsrapporten samt krav til ind-
hold og opstilling af årsrapporten.
Den væsentligste ændring i forhold til de gældende regler er,
at den gældende § 43 om, at aktiverne og forpligtelserne
skal måles til dagsværdi, omformuleres, så det fremgår, at
alle forpligtelser, med undtagelse af de pensionsmæssige
hensættelser, opgøres til dagsværdi, jf. den foreslåede § 64.
Fremadrettet vil de pensionsmæssige hensættelser således
ikke blive opgjort efter bestemmelsen, men vil i stedet blive
opgjort efter § 50 og regler udstedt i overensstemmelse her-
med, jf. den foreslåede § 64, stk. 3. Betydningen heraf er, at
opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser fremadrettet
skal ske i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Herudover foreslås den gældende § 44 om supplerende be-
retninger ikke videreført.
De foreslåede §§ 72-73 om revision og granskning er identi-
ske med det gældende kapitel 7 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser og vil således henvise til de bestemmelser i
selskabsloven og lov om finansiel virksomhed, som finder
anvendelse i forhold til revision og granskning af firmapen-
sionskasserne.
Der henvises til lovforslagets §§ 58-73 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.9. Overdragelse, ophør og krisehåndtering
3.9.1. Gældende ret
De gældende regler for overdragelse, ophør og krisehåndte-
ring fremgår af kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser.
Den gældende § 54 fastslår, at Finanstilsynet skal give tilla-
delse, før en firmapensionskasse kan overdrage sine pensi-
onstilsagn til en pensionskasse eller til et forsikringsselskab.
Bestemmelsen, som også finder anvendelse ved fusioner,
fastlægger desuden tilladelsesprocessen. Uden bestemmel-
sen ville det i de fleste tilfælde være praktisk umuligt for fir-
mapensionskasserne at overdrage pensionstilsagnene samlet,
da dette ville kræve individuelt samtykke fra de enkelte
medlemmer. I tilknytning hertil fastslår §§ 55-55 a, at er-
hvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter selskabslo-
vens regler om fusion og spaltning kan finde anvendelse på
firmapensionskasser.
Herudover indeholder den gældende lov en række bestem-
melser, som forholder sig til firmapensionskassernes krise-
håndtering og ophør. I forhold til likvidation fastslår den
gældende § 56, at opløsningen af firmapensionskassen skal
ske ved likvidation, medmindre andet er fastsat ved lov. I
tilknytning hertil fastlægger de gældende §§ 57 og 57 a pro-
cessen for likvidationen, samt hvordan firmapensionskas-
sens formue skal fordeles.
Den gældende § 58 omhandler håndteringen af firmapensi-
onskassers konkurs. Bestemmelsen fastslår bl.a., hvem der
kan indgive konkursbegæring, og at pensionsbestanden i til-
fælde af konkurs kan tages under administration af Finans-
tilsynet.
§§ 59-62 giver Finanstilsynet en række beføjelser i tilfælde
af, at firmapensionskassen er i økonomiske vanskeligheder.
47
Det fremgår bl.a., at Finanstilsynet kan påbyde firmapensi-
onskassens ledelse at udarbejde en redegørelse for firmapen-
sionskassens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, samt
at Finanstilsynet kan påbyde firmapensionskassens ledelse
at udarbejde en plan for genoprettelse af dens økonomiske
stilling, hvis firmapensionskassens basiskapital ikke er til-
strækkelig. Herudover giver bestemmelserne Finanstilsynet
mulighed for at påbyde firmapensionskassen at foretage
nødvendige foranstaltninger, hvis f.eks. firmapensionskas-
sen ikke overholder loven eller sine egne vedtægter, samt
mulighed for at forbyde firmapensionskassen at råde over
aktiverne og i yderste konsekvens mulighed for at inddrage
firmapensionskassens tilladelse.
§ 63 fastlægger, i hvilke tilfælde en firmapensionskasse skal
opløses, og hvad der skal ske med pensionsbestanden i disse
tilfælde. Yderligere fastslår den gældende § 64, hvem der
kan træffe beslutning om opløsning.
3.9.2. IORP-direktivet
IORP II-direktivet indeholder i begrænset omfang regler om
overdragelse, ophør og krisehåndtering.
Artikel 12 i direktivet fastslår fremgangsmåden i forhold til
grænseoverskridende overdragelser, men forholder sig ikke
til overdragelser på nationalt niveau.
I forhold til krisehåndtering fastslår artikel 14, stk. 2 og 3, at
hjemlandet kan tillade, at en pensionskasse for et begrænset
tidsrum har utilstrækkelige aktiver til at dække de pensions-
mæssige hensættelser. I så fald skal den kompetente myn-
dighed kræve, at pensionskassen vedtager en konkret og rea-
lisabel genoprettelsesplan med en tidsplan for at sikre, at
kravene overholdes på ny. I tilknytning hertil opregner be-
stemmelsen en række betingelser, som planen skal opfylde.
Foruden disse bestemmelser indeholder IORP II-direktivet
ikke regler om pensionskassernes overdragelse, ophør og
krisehåndtering. Reguleringen heraf skal dermed i væsentlig
omfang ske på nationalt niveau.
3.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede lov
skal indeholde regler, som vedrører overdragelse, ophør og
krisehåndtering.
Den gældende bestemmelse om overdragelse gør det muligt
for firmapensionskasserne at overdrage pensionstilsagnene
til andre danske pensionskasser eller forsikringsselskaber.
Bestemmelsen er væsentlig for firmapensionskasserne, da
det uden bestemmelsen i de fleste tilfælde ville være prak-
tisk umuligt for firmapensionskasserne at overdrage pensi-
onstilsagnene samlet. Således ville firmapensionskassen
uden bestemmelsen skulle indhente individuelt samtykke fra
hver enkelt medlem, da overdragelsen af pensionstilsagnene
betragtes som et debitorskifte i forhold til medlemmerne.
Med bestemmelsen kan Finanstilsynet give en samlet tilla-
delse på hele medlemsbestandens vegne, som dermed træder
i stedet for medlemmernes og pensionsmodtagernes indivi-
duelle samtykke.
De gældende bestemmelser om krisehåndtering og ophør
har til formål at sikre, at medlemsbestandens midler er be-
skyttet i tilfælde af, at firmapensionskassen kommer i øko-
nomiske vanskeligheder eller går konkurs. Herudover er be-
stemmelserne med til at sikre, at der sker behørig håndtering
eller afvikling af firmapensionskassen i de situationer, hvor
firmapensionskassen har opfyldt alle sine pensionsforplig-
telser.
På denne måde fungerer de gældende bestemmelser både
som vejledning for firmapensionskasserne, samtidig med at
de er med til at sikre fornøden beskyttelse af medlemsbe-
standen.
De gældende regler om overdragelse, ophør og krisehåndte-
ring bør derfor i det store hele videreføres i den foreslåede
lov.
3.9.4. Lovforslagets indhold
De gældende regler i lov om firmapensionskasser om over-
dragelse, ophør og krisehåndtering foreslås i væsentlig grad
videreført i den foreslåede lovs kapitel 12.
Den væsentligste ændring foretages i den gældende § 60,
hvorefter Finanstilsynet kan påbyde firmapensionskasserne
at udarbejde en genoprettelsesplan. Bestemmelsen viderefø-
res delvist i den foreslåede § 82. Bestemmelsen ændres såle-
des, at Finanstilsynet fremover vil have mulighed for at på-
byde en firmapensionskasse at udarbejde en genoprettelses-
plan, hvis de registrerede aktiver ikke er tilstrækkelige til at
dække de pensionsmæssige hensættelser. Den gældende be-
stemmelse foreskriver, at Finanstilsynet skal påbyde udar-
bejdelse af en genoprettelsesplan, hvis en firmapensionskas-
se ikke overholder solvenskravet. Ændringen indebærer der-
med, at Finanstilsynet først kan gribe ind efter denne be-
stemmelse, når de registrerede aktiver ikke er tilstrækkelige
til at dække de pensionsmæssige hensættelser, og ikke når
virksomheden ikke overholder solvenskravet. Ændringerne
foretages med henblik på at gennemføre artikel 14, stk. 2 og
3, i IORP II-direktivet.
Såfremt en firmapensionskasse ikke opfylder solvenskravet,
vil Finanstilsynet kunne gribe ind efter § 83, der foreskriver,
at Finanstilsynet kan gribe ind i en række situationer. Be-
stemmelsen er som § 82 udtryk for en delvis implemente-
48
ring af direktivets bestemmelser, herunder artikel 45, stk. 2,
og 48, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets §§ 74-87 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.10. Grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser
3.10.1. Gældende ret
Kapitel 2 a i den gældende lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser vedrører grænseoverskridende virksomhed.
Det følger af den gældende § 21 b i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at udenlandske pensionskasser kan tilby-
de pensionsordninger til virksomheder i Danmark. Bestem-
melsen fastslår processen, som går forud for, at en uden-
landsk pensionskasse kan tilbyde pensionsordninger i Dan-
mark. Herudover fastslår bestemmelsen, at de danske regler
om information finder anvendelse på udenlandske pensions-
kasser. Dette indebærer, at den udenlandske pensionskasse
skal sikre, at danske medlemmer får den information, som
fremgår af de danske regler herom, jf. den gældende § 12 a.
I forhold til øvrige regulering er den udenlandske pensions-
kasse underlagt hjemlandstilsyn, hvilket indebærer, at den
udenlandske pensionskasse bliver reguleret af lovgivningen
i det land, hvor den er registreret eller har opnået tilladelse
og dermed ikke efter den gældende danske lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Den gældende § 21 c i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastslår, at danske firmapensionskasser, som ønsker at
tilbyde pensionsordninger til virksomheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, skal ansø-
ge Finanstilsynet om forhåndsgodkendelse hertil. I forbin-
delse med ansøgningen skal firmapensionskassen bl.a. oply-
se, hvilket land firmapensionskassen ønsker at tilbyde pensi-
onsordninger i, den pensionstegnende virksomheds navn og
en beskrivelse af de væsentligste kendetegn ved pensions-
ordningen, som skal forvaltes. Herudover regulerer bestem-
melsen en række andre forhold i tilknytning til firmapensi-
onskassens grænseoverskridende virksomhed.
De gældende §§ 21 b og 21 c har ikke været anvendt i prak-
sis, da hverken danske firmapensionskasser eller udenland-
ske pensionskasser reguleret under IORP-regelsættet har
henvendt sig til de danske myndigheder med henblik på at
drive grænseoverskridende virksomhed.
Den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser inde-
holder ikke specifikke regler om græseoverskridende over-
dragelser. Den gældende § 54 fastslår, at Finanstilsynet skal
give tilladelse, før en firmapensionskasse kan overdrage sine
pensionstilsagn til en pensionskasse eller til et forsikrings-
selskab.
Indtil nu har bestemmelsen fundet anvendelse på både natio-
nale og grænseoverskridende overdragelser og fusioner. I
praksis har bestemmelsen alene været anvendt enkelte gange
for så vidt angår grænseoverskridende overdragelse, idet
pensionstilsagn i danske firmapensionskasser almindeligvis
ikke er blevet overdraget til udlandet. Bestemmelsen er deri-
mod blevet anvendt en række gange i forbindelse med natio-
nale overdragelser af pensionstilsagn fra en firmapensions-
kasse.
3.10.2. IORP-direktivet
Et af hovedformålene med IORP II-direktivet er at fremme
pensionskassernes mulighed for at drive grænseoverskriden-
de virksomhed samt at lette muligheden for overdragelse af
pensionsordninger på tværs af grænserne. Med henblik på at
opnå dette formål indeholder IORP II-direktivet bestemmel-
ser om grænseoverskridende aktiviteter, som præciserer de
relevante procedurer og fjerner unødvendige hindringer for
grænseoverskridende virksomhed.
IORP II-direktivets bestemmelser om grænseoverskridende
aktiviteter fremgår af artikel 11 og 12.
Artikel 11 i IORP II-direktivet vedrører pensionskassernes
mulighed for at drive grænseoverskridende virksomhed. Be-
stemmelsen indeholder udførlige regler om processen, som
går forud for, at en pensionskasse kan drive virksomhed på
tværs af grænserne. Bestemmelsen indeholder både regler
for den forudgående proces, når en hjemlandshørende pen-
sionskasse ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed
ind i et værtsland, og når en pensionskasse i et værtsland øn-
sker at drive grænseoverskridende virksomhed ind i et hjem-
land.
Artikel 12 i IORP II-direktivet vedrører grænseoverskriden-
de overdragelser. Bestemmelsen har til hensigt at gøre det
muligt for pensionskasserne at overdrage pensionsordninger
på tværs af grænserne. Bestemmelsen omhandler processen
forud for en overdragelse, herunder at overdragelsen kræver
forudgående samtykke fra den kompetente myndighed i den
overdragende pensionskasses hjemland og tilladelse fra den
kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses
hjemland.
3.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet tilslutter sig IORP II-direktivets formål
om at fremme firmapensionskassernes mulighed for at drive
grænseoverskridende virksomhed og at lette muligheden for
at overdrage pensionsordninger på tværs af grænserne.
49
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at pensionskassernes
mulighed for grænseoverskridende aktiviteter sikres til-
strækkeligt ved en direktivnær gennemførelse af artikel 11
og 12 i IORP II-direktivet.
3.10.4. Lovforslagets indhold
Kapitel 13 i den foreslåede lov omhandler firmapensions-
kassernes grænseoverskridende aktiviteter. Kapitel 2 a i den
gældende lov foreslås delvist videreført.
Bestemmelserne har til formål at muliggøre grænseoverskri-
dende aktiviteter for firmapensionskasserne, og sikre, at
medlemsbestanden er beskyttet i tilstrækkeligt omfang i for-
bindelse hermed.
De foreslåede §§ 88 og 89, som gennemfører artikel 11 i
IORP II-direktivet, vedrører grænseoverskridende virksom-
heder. Bestemmelserne viderefører delvist de gældende §§
21 b og 21 c.
Den foreslåede § 88 vedrører de tilfælde, hvor en uden-
landsk pensionskasse ønsker at tilbyde pensionsordninger til
virksomheder i Danmark. Til forskel fra den gældende be-
stemmelse foreslås det at indføre mulighed for at benytte de-
positarer for udenlandske pensionskasser. Herudover ændres
fristen for, hvornår en firmapensionskasse kan påbegynde
grænseoverskridende virksomhed fra 2 måneder til 6 uger
efter, at de nødvendige oplysninger er indsendt til Finanstil-
synet.
Den foreslåede § 89 vedrører de tilfælde, hvor en dansk fir-
mapensionskasse ønsker at tilbyde pensionsordninger til
virksomheder i et andet land inden for den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med. Til
forskel for den gældende bestemmelse foreslås det nu ind-
ført, at Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndighed skal
koordinere og træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvis
den danske firmapensionskasse overtræder reglerne i værts-
landet.
De foreslåede §§ 90 og 91 er nye og vedrører firmapensi-
onskassernes grænseoverskridende overdragelse af pensi-
onsordninger. Bestemmelserne gennemfører artikel 12 i
IORP II-direktivet. Bestemmelserne har til formål at fastsæt-
te fremgangsmåden i forbindelse med en firmapensionskas-
ses grænseoverskridende overdragelse af pensionsordninger-
ne.
Den foreslåede § 90 fastlægger regler og proces for en græn-
seoverskridende overdragelse eller fusion, hvor den modta-
gende firmapensionskasse er dansk. Bestemmelsen finder
således anvendelse på en grænseoverskridende overdragelse,
hvor en udenlandsk pensionskasse overdrager en pensions-
bestand til en dansk firmapensionskasse.
Den foreslåede § 91 fastlægger regler og proces for en græn-
seoverskridende overdragelse eller fusion, hvor en dansk fir-
mapensionskasse overdrager en pensionsbestand til en pen-
sionskasse i et andet land inden for den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med.
Bestemmelserne omfatter ikke den situation, hvor selve det
pensionstegnende firma flytter fra et land inden for Den
Europæiske Union til Danmark eller fra Danmark til et land
inden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med.
Der henvises til lovforslagets §§ 88-91 samt specielle be-
mærkninger hertil.
3.11. Tilsyn
3.11.1. Gældende ret
Det følger af § 65 i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynet fører tilsyn med overhol-
delse af loven. Finanstilsynet fører dog ikke tilsyn med be-
stemmelsen om beskyttelse af ansatte, som indberetter over-
trædelser til virksomhederne eller Finanstilsynets whistle-
blowerordninger.
Til at påse overholdelsen af loven har Finanstilsynet i med-
før af § 65 c bl.a. mulighed for at undersøge firmapensions-
kassernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende
indberetninger og inspektioner i den enkelte firmapensions-
kasse.
Til at påse overholdelsen af loven har Finanstilsynet i med-
før af § 66 endvidere mulighed for at kræve alle de oplys-
ninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed,
herunder oplysninger til brug for en afgørelse af, om et for-
hold er omfattet af loven.
For at sikre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med
lovens overholdelse og kan indhente alle de oplysninger fra
virksomhederne, der er nødvendige for Finanstilsynets til-
synsvirksomhed, er det vigtigt, at virksomhederne kan vide-
regive disse oplysninger i sikker forvisning om, at de ikke
bliver videregivet. I medfør af § 66 a er Finanstilsynet ansat-
te derfor underlagt den særlige tavshedspligt, som følge af §
354 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne finder dog ikke
anvendelse i samme udstrækning, for så vidt angår oplysnin-
ger i sager om god skik samt firmapensionskassernes oplys-
ningsforpligtelser over for medlemmerne.
Efter § 61 i den gældende lov om tilsyn med firmapensions-
kasser kan Finanstilsynet påbyde en firmapensionskasse, at
træffe de foranstaltninger, der er nødvendige, bl.a. hvis fir-
mapensionskassen ikke overholder loven eller regler udstedt
50
i medfør af loven, eller firmapensionskassens økonomiske
forhold er således forringet, at medlemmernes interesser er
udsat for fare. Derudover følger det af § 6 a i den gældende
lov om tilsyn med firmapensionskasser, at Finanstilsynet er
tillagt en generel påbudsbestemmelse i forhold til tilfælde,
hvor virksomheden ikke drives i overensstemmelse med god
pensionskassepraksis. Finanstilsynet kan i disse tilfælde ud-
stede påbud om berigtigelse eller ændringer af forhold, der
er i strid med loven. Derudover indeholder § 65 b i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser en bestem-
melse, der gør det muligt for Finanstilsynet at påbyde en fir-
mapensionskasse at afsætte et ledelsesmedlem, hvis denne
ikke kan bestride sit hverv.
Efter § 65, stk. 2, i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser indgår Finanstilsynets bestyrelse i tilsynet
med regler efter den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i
medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
træffer eksempelvis beslutning om reaktioner i sager af prin-
cipiel karakter og i sager, der har videregående betydelige
følger, ligesom bestyrelsen træffer beslutning om at overgi-
ve sådanne sager til politimæssig efterforskning.
§ 66 c i de gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastsætter rammerne for, hvornår og hvordan firmapensions-
kasserne omfattes af loven eller Finanstilsynet skal offent-
liggøre reaktioner, som Finanstilsynets bestyrelse har truffet
beslutning om. I medfør af bestemmelsen kan der kun ske
offentliggørelse af reaktioner eller beslutninger om at over-
give sager til politimæssig efterforskning, hvis disse vedrø-
rer juridiske personer.
3.11.2. IORP-direktivet
IORP II-direktivet indeholder en række regler om tilsyn med
pensionskasser, der dels skal sikre en høj grad af sikkerhed
for alle fremtidens pensionsmodtagere gennem strenge til-
synsstandarder, dels muliggøre en sund, forsigtig og effektiv
økonomisk administration af de arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsordninger. Hovedformålet med tilsynet med firma-
pensionskasserne er at beskytte medlemmernes og pensions-
modtagernes rettigheder samt at sikre firmapensionskasser-
nes stabilitet og soliditet.
Det følger af artikel 11, stk. 10, om grænseoverskridende
virksomhed, at pensionskassen er underlagt løbende tilsyn af
tilsynsmyndigheden i værtslandet. Hvis der i forbindelse
med dette tilsyn konstateres uregelmæssigheder, skal den
kompetente myndighed i værtslandet omgående orientere
den kompetente myndighed i hjemlandet. Disse tilsynsmyn-
digheder skal sammen træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at pensionskasserne ophører med de påviste
overtrædelser.
Det følger af artikel 45, at for at kunne føre et effektivt til-
syn med lovens overholdelse skal medlemslandene sikre, at
tilsynsmyndighederne forsynes med de nødvendige redska-
ber og har den relevante ekspertviden og kapacitet og man-
dat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet efter
IORP II-direktivet. Tilsynsmyndighederne skal bl.a. kunne
kræve, at pensionskasserne giver alle de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne kontrollere overholdelsen af loven.
Derudover skal tilsynsmyndighederne have mulighed for at
pålægge sanktioner, i medfør af artikel 48.
I medfør af artikel 48, stk. 4, skal de nationale tilsynsmyn-
digheder kunne offentliggøre alle administrative sanktioner,
der bliver pålagt for overtrædelse af de foranstaltninger, der
vadtages til gennemførelse af direktivet, medmindre sådan-
ne offentliggørelser vil forvolde de involverede parter ufor-
holdsmæssig stor skade.
3.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre et effektivt tilsyn med firmapensionskasserne er
det Erhvervsministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at Fi-
nanstilsynet som tilsynsmyndighed får tillagt de nødvendige
beføjelser til at sikre overholdelse af loven.
Det er i den forbindelse vigtigt, at Finanstilsynet i overens-
stemmelse med IORP II-direktivet har mulighed for at ind-
hente alle relevante oplysninger hos virksomhederne, som er
omfattet af loven, men også virksomheder, der ikke er om-
fattet af loven, til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk
person er omfattet af reglerne i lovforslaget. Det foreslås i
den forbindelse er det efter Erhvervsministeriets opfattelse
vigtigt at videreføre Finanstilsynets særlige tavshedspligt,
der følger af den gældende lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, hvilket ligeledes er et krav efter direktivet. Er-
hvervsministeriet er af den opfattelse, at tavshedspligten ik-
ke skal gælde for oplysninger i sager om god skik og oplys-
ningsforpligtelser overfor medlemmerne.
For at sikre et effektivt tilsyn og et velfungerende samarbej-
de mellem medlemslandende, er Erhvervsministeriet af den
opfattelse, at de særlige regler om kompetencefordeling og
tilsyn med firmapensionskasser, der udover pensionskasse-
virksomhed gennem reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser og etableringsfrihed, bør medtages i lovforslaget.
Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at det af hensyn til
den finansielle stabilitet og tilliden til den finansielle sektor
er vigtigt, at Finanstilsynet kan afsætte et medlem af ledel-
sen eller en ansvarlig for en nøglefunktion i en firmapensi-
onskasse, hvis denne ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed fastsat i loven, og dermed ikke læn-
gere kan varetage stillingen i firmapensionskassen.
Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at det af hensyn til
den finansielle stabilitet og tillid til den finansielle sektor er
51
vigtigt, at Finanstilsynet har adgang til at inddrage firma-
pensionskassen tilladelse i særlige tilfælde.
I forlængelse heraf er Erhvervsministeriet af den opfattelse,
at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring de afgørelser,
som Finanstilsynet træffer i relation til virksomheder omfat-
tet af forslaget, og der bør derfor ske offentliggørelse heraf.
3.11.4. Lovforslagets indhold
Den foreslåede § 96 bestemmer, at Finanstilsynet påser
overholdelse af lovens bestemmelser og regler udstedt i
medfør af loven. Bestemmelsen sammenholdt med den fore-
slåede § 83 udgør den generelle hjemmel til, at Finanstilsy-
net kan reagere overfor manglende overholdelse af reglerne.
Bestemmelsen viderefører de gældende regler i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
I den foreslåede § 97 fastsættes muligheden for, at Finanstil-
synet under nærmere fastsatte omstændigheder kan påbyde
en firmapensionskasse af afsætte et ledelsesmedlem eller en
ansvarlig for en nøglefunktion (nøgleperson). Bestemmelsen
viderefører gældende regler i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, dog er kravet i forhold til nøglepersoner nyt.
I medfør af den foreslåede § 98, skal Finanstilsynet undersø-
ge firmapensionskassernes forhold, herunder via løbende
indberetning og gennem inspektioner i de enkelte virksom-
heder. Bestemmelsen fastlægger den pligt Finanstilsynet har
til at undersøge firmapensionskasserne, og at tilsynet skal
bygge på en fremadskuende og risikobaseret tilgang. Be-
stemmelsen viderefører gældende regler i lov om tilsyn med
firmapensionskasser for tilsynet med firmapensionskasser-
ne.
Den foreslåede § 99 giver Finanstilsynet mulighed for at
forbyde en udenlandsk virksomhed at drive virksomhed her
i landet, hvis virksomheden groft eller gentagne gange har
overtrådt relevante bestemmelser i den lovgivning, der retter
sig mod firmapensionskassen. Bestemmelsen viderefører §
65 d i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Pligten til at offentligøre redegørelser om gennemførte in-
spektioner eller konkrete afgørelser i forhold til firmapensi-
onskasser følger af den foreslåede § 100, hvorefter Finans-
tilsynet skal sikre, at der sker offentliggørelse heraf på Fi-
nanstilsynets hjemmeside efter nærmere fastsatte regler. Be-
stemmelsen viderefører delvis gældende regler i lov om til-
syn med firmapensionskasser for offentliggørelse. Efter lov-
forslaget vil det ikke længere være et krav, at der tillige sker
offentliggørelse på virksomhedens egen hjemmeside.
Derudover følger det af den foreslåede § 104, at der vil skul-
le ske offentliggørelse af de reaktioner, der træffes i henhold
til den foreslåede § 96, stk. 2, eller af Finanstilsynet efter de-
legation fra Finanstilsynets bestyrelse. Bestemmelsen vide-
refører delvis gældende regler i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser. Lovforslaget viderefører ikke pligten for firma-
pensionskasser til at offentliggøre reaktioner givet af Fi-
nanstilsynets bestyrelse på virksomhedens egen hjemmesi-
de. Ændringen indebærer, at det fremover kun vil være Fi-
nanstilsynet, der skal offentliggøre reaktioner på dets hjem-
meside, og firmapensionskasser vil derfor ikke længere være
forpligtet til at offentliggøre reaktioner på egen hjemmeside.
Det foreslås i § 101, at firmapensionskasser skal give alle de
oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets tilsyn
med virksomhederne. Bestemmelsen viderefører delvist
gældende regler. I medfør af det foreslåede stk. 3 kan Fi-
nanstilsynet fastsætte nærmere regler for de forhold, som
firmapensionskasserne regelmæssigt skal indberette til Fi-
nanstilsynet. Hjemlen har hidtil være tilknyttet bestemmel-
ser relateret til de konkrete oplysningsforpligtelser, men
foreslås med lovforslaget placeret i denne bestemmelse med
henblik på at sikre en samlet hjemmel til at fastsætte regler
for de regelmæssige tilsynsindberetninger. Bemyndigelsen
vil blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om ind-
beretning til Finanstilsynet, som kan sikre et samlet overblik
over de forpligtelser, som firmapensionskasserne har til lø-
bende at indberette en række forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede § 102 fastsætter, at Finanstilsynets ansatte er
underlagt tavshedspligt i forhold til de oplysninger, der op-
nås kendskab til som led i tilsynet med virksomhederne. Be-
stemmelsen viderefører gældende regler i lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
I tilknytning hertil fastsætter den foreslåede § 103, hvem der
kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. Bestemmel-
sen viderefører gældende regler i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
I den foreslåede § 105 fastsættes det, at Finanstilsynet skal
udarbejde en redegørelse for årsagerne i tilfælde, hvor en
firmapensionskasse er erklæret konkurs, størstedelen af fir-
mapensionskassens drift er ophørt eller overdraget, eller
hvor firmapensionskassens bestand af pensionstilsagn er ta-
get under administration. Forpligtelsen gælder, hvis staten i
forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har
ydet garanti eller stillet midler til rådighed for firmapensi-
onskassen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller
dele af firmapensionskassen. Bestemmelsen viderefører gæl-
dende regler i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Den foreslåede § 106 fastsætter en forpligtelse for Finanstil-
synet til at orientere offentligheden om sager, som er be-
handlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller dom-
stolene, og som er af almen interesse eller af betydning for
forståelsen af god skik og reglerne om oplysningsforpligtel-
serne over for firmapensionskassens medlemmer og pensi-
52
onsmodtagere. Bestemmelsen viderefører gældende regler i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
I § 107 foreslås det at fastsætte et forbud mod, at Finanstil-
synets ansatte videregiver oplysninger om en person, der fo-
retager indberetning til Finanstilsynets whistleblowerord-
ning. Bestemmelsen viderefører delvist gældende regler i
lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelsen giver
dog mulighed for at videregive oplysninger til en firmapen-
sionskasse, hvis oplysningerne vedrører en af firmapensi-
onskassens medlemmer, og denne har givet samtykke til vi-
deregivelsen.
I § 108 foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde en firma-
pensionskasse, der offentliggør oplysninger om firmapensi-
onskassen, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisen-
de, og som kan have skadevirkning for medlemmer, øvrige
kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt, at offent-
liggøre berigtigende oplysninger. Bestemmelsen viderefører
gældende regler i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
dog med konsekvensrettelser, således at potentielle medlem-
mer og pensionsmodtagere ligeledes er omfattet af den per-
sonkreds, som de forkerte oplysninger potentielt kan få ska-
devirkning for.
Den foreslåede § 109 fastsætter, at firmapensionskasser
under tilsyn skal betale afgift til Finanstilsynet. Bestemmel-
sen viderefører gældende regler i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Den foreslåede § 110 foreskriver, at selskabslovens bestem-
melser gælder tilsvarende for anmeldelse og registrering
m.m. i forhold til firmapensionskasser. Firmapensionskasser
omfattet af denne lov skal indhente oplysninger om deres re-
elle ejere. Bestemmelsen viderefører gældende regler i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Endelig regulerer den foreslåede bestemmelse i § 111 firma-
pensionskassernes klageadgang til Erhvervsankenævnet i
forbindelse med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i hen-
hold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Bestem-
melsen svarer til de allerede gældende regler herfor.
3.12. Straffebestemmelser
3.12.1. Gældende ret
Efter § 71 i lov om tilsyn med firmapensionskasser straffes
overtrædelser af en række af lovens bestemmelser med bø-
de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes
straf i form af bøde for overtrædelse af de udstedte bestem-
melser samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til
forskrifterne jf. § 71, stk. 5. Der kan pålægges juridiske per-
soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, jf. §
71, stk. 4.
3.12.2. IORP II-direktivet
Det følger af artikel 48 i IORP II-direktivet, at medlemslan-
dene fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i til-
fælde af overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er
vedtaget i medfør af direktivet, og at medlemslandene træf-
fer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nationale
bestemmelser efterleves.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemslan-
dene skal tillade deres kompetente myndigheder at offentlig-
gøre alle administrative sanktioner, der bliver pålagt for
overtrædelse af de foranstaltninger, som vedtages til gen-
nemførelse af dette direktiv, medmindre offentliggørelsen
vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor
skade. Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv
håndhævelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i
medfør af direktivet. Der skal derfor indføres egnede proce-
durer, til at sikre, at der pålægges sanktioner, der er effekti-
ve, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
Uden at det berører retten til at anlægge sag ved en domstol
for at sikre overholdelse af dette direktiv, skal medlemslan-
dene også sikre, at de kompetente myndigheder får de nød-
vendige beføjelser, herunder til at pålægge sanktioner, når
en udbyder ikke opfylder de rettigheder og forpligtelser, der
er fastsat i direktivet, navnlig hvis der er risiko for gentagel-
ser eller andre betænkeligheder, for så vidt angår forbruger-
nes kollektive interesser.
3.12.3. Erhvervsministeriets overvejelser
For at sikre et effektivt tilsyn skal Finanstilsynet påse, at be-
stemmelserne i lov om firmapensionskasser efterleves, her-
under undersøge mulige overtrædelser af loven. Bliver Fi-
nanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar
overtrædelse af loven, skal Finanstilsynet anmelde dette til
politiet, medmindre det vurderes, at det vil være tilstrække-
ligt med en tilsynsreaktion såsom påbud eller påtale.
Erhvervsministeriet finder, at der for overtrædelse af enkelte
bestemmelser skal kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, således at strafniveauet er i overens-
stemmelse med resten af den finansielle lovgivning.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at kunne
strafsanktionere de pligter, som i dag følger af den gældende
lov om tilsyn med firmapensionskasser, og som de virksom-
heder og personer, der i dag er omfattet af loven kan straffes
for, hvis de ikke efterlever disse. Straffebestemmelsen i lov-
53
forslaget foreslås derfor at videreføre den gældende straffe-
bestemmelse dog således, at nye pligter, der indføres i be-
stemmelser i loven som følge af IORP II-direktivets imple-
mentering, herunder f.eks. nøglefunktioner, også omfattes af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er ikke vurderet nødvendigt at foreslå ændringer i det
nuværende bødeniveau.
3.12.4. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder eller personer, der står bag
virksomheden, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, hvis de driver pensionskassevirksomhed
uden at have tilladelse hertil eller undlader at afdække pen-
sionsløfter i et forsikringsselskab eller en firmapensionskas-
se. Tilsvarende gælder også i tilfælde af, at en firmapensi-
onskasses ansatte uberettiget videregiver eller udnytter for-
trolige oplysninger.
Det foreslås endvidere, at virksomheder og fysiske personer,
kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, såfremt de overtræder andre ud-
valgte bestemmelser i lovforslaget. Dette gælder f.eks. over-
trædelse af lovforslagets § 35, stk. 1, der foreskriver, at en
firmapensionskasse skal have en række nøglefunktioner.
Det foreslås, at virksomheder og andre tilknyttede personer,
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning, hvis de afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, andre offentlige myn-
digheder, offentligheden, medlemmer, pensionsmodtagere
eller potentielle medlemmer.
Det foreslås, at forældelsesfristen for overtrædelse af de
foreslåede bestemmelser samt regler udstedt i medfør heraf
er 5 år.
Virksomheder og personer, der ikke efterkommer et påbud
fra Finanstilsynet, foreslås at kunne straffes med bøde.
Det foreslås endvidere, at manglende overholdelse af en del
af de pligter, som gælder i henhold til loven, herunder over-
holdelse af påbud meddelt af Finanstilsynet, som tvangsmid-
del kan pålægges daglige eller ugentlige bøder.
Administrative tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangs-
middel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder der-
for, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder
ved forholdets lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejled-
ning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse,
eftergivelse og henstand m.v.
Det foreslås, at der kan udstedes tvangsbøder, hvis en virk-
somhed, eller de for virksomheden ansvarlige personer, ikke
opfylder de pligter, som påhviler dem i medfør af den fore-
slåede § 101, om udlevering af oplysninger. Endvidere kan
Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge daglige eller
ugentlige bøder til en firmapensionskasse, herunder de for
virksomheden ansvarlige personer, hvis de ikke efterkom-
mer et påbud meddelt efter den foreslåede § 97, om afsættel-
se af en direktør.
Administrative tvangsbøder anses i denne sammenhæng for
nødvendige af hensyn til, at Finanstilsynet kan sikre over-
holdelse af de konkrete bestemmelser. Det vurderes, at ad-
ministrative tvangsbøder er hensigtsmæssige særligt i for-
hold til de for virksomheden ansvarlige personer, da incita-
mentet til overholdelse af de nævnte regler bliver større, når
den enkelte kan blive gjort personligt ansvarlig.
Der henvises til lovforslagets §§ 116 og 117 og de specielle
bemærkninger relateret hertil.
3.13. Beskatning af udlodninger til det pensionstegnende fir-
ma
3.13.1. Gældende ret
Efter den gældende § 11 a i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, kan firmapensionskasser med ydelsesdefinerede
pensionsordninger træffe beslutning om udbetaling af over-
skudslikviditet til sponsorvirksomheden.
Sådanne udbetalinger, der sker til selskaber, fonde og for-
eninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteloven
eller fondsbeskatningsloven, afgiftsbelægges med 40 pct., jf.
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1.
3.13.2. Skatteministeriets overvejelser
§ 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås med
lovforslaget videreført og liberaliseret, jf. § 14 i nærværende
lovforslag.
FSR – danske revisorer og Dansk Arbejdsgiverforening har i
deres høringssvar i den forbindelse anført, at afgiften på 40
pct. for selskaber mv. er for restriktiv. Når sponsorvirksom-
heden – dvs. det pensionstegnende firma - indbetaler bidrag
til firmapensionskassen, har den pågældende virksomhed
fradrag for indbetalingen. For selskaber m.v., som er skatte-
pligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningslo-
ven har dette fradrag en værdi på 22 pct., svarende til den
gældende selskabsskattesats. Skattereglerne kan dermed ud-
gøre en hindring for, at overskudslikviditet udloddes - da ar-
bejdsgiveren kan nøjes med selskabsbeskatning, hvis over-
skudslikviditeten først udloddes, når firmapensionskassens
sidste medlem dør.
54
Afgiften på 40 pct. blev fastsat i forbindelse med indførelsen
af muligheden for udbetaling af overskudslikviditet til det
pensionstegnende firma (sponsorvirksomheden) i 2007, jf.
lov nr. 398 af 30. april 2007. Hidtil havde der alene været
mulighed for udbetaling af overskydende midler til sponsor-
virksomheden, hvis firmapensionskassen blev opløst. Så-
danne udbetalinger var – og er - indkomstskattepligtige for
virksomheden.
Med ændringen i 2007 blev lovgivningen liberaliseret, så
der blev givet mulighed for udbetaling fra firmapensions-
kassen af overskudslikviditet til sponsorvirksomheden, også
selvom firmapensionskassen ikke opløses. Der var således
tale om en ny situation, hvor udbetalinger skulle sikres en
hensigtsmæssig skattemæssig behandling. Der blev i den
forbindelse lagt vægt på, at det ikke skulle kunne betale sig
for det pensionstegnende firma at spekulere i midlertidigt at
anbringe overskudslikviditet i firmapensionskassen.
Den midlertidige anbringelse giver til det pensionstegnende
firma den fordel, at afkastet, mens likviditeten er placeret i
firmapensionskassen, alene bliver afkastbeskattet med 15,3
pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, mod 22 pct. i sel-
skabsskat såfremt likviditeten placeres uden for firmapensi-
onskassen.
Hensynet til, at det ikke skal kunne betale sig for det pensi-
onstegnende firma at spekulere i midlertidigt at anbringe
overskudslikviditet i firmapensionskassen gælder stadig,
men Skatteministeriet vurderer, at dette hensyn stadig kan
varetages, hvis afgiftssatsen nedsættes. Med en afgiftssats
på 40 pct. vurderes muligheden for at få udbetalt overskud-
slikviditet fra firmapensionskasser reelt at være uden ind-
hold.
3.13.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås således, at afgiften på 40 pct. nedsættes til 25
pct. En afgift på 25 pct. vil således være tilstrækkelig til at
forhindre, at virksomheden har et incitament til midlertidigt
at anbringe overskudslikviditet i firmapensionskassen –
samtidig med at det sikres, at skattereglerne ikke reelt hin-
drer udbetaling til virksomheden i de tilfælde, hvor der er en
saglig grund hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget medfører en række nye tilsynsforpligtelser for
Finanstilsynet, eftersom firmapensionskasserne med forsla-
get underlægges en række nye krav. De nye tilsynsforplig-
telser omfatter bl.a. gennemgang af firmapensionskassernes
vurdering af egen risiko, forøget tilsyn med firmapensions-
kassernes ledelsessystem, herunder i relation til nøglefunkti-
oner, og tilsyn med firmapensionskassernes anvendelse af
prudent person-princippet. Herudover skal Finanstilsynet fø-
re tilsyn med de nye informationskrav samt de nye krav til
aflønning.
Forslaget vil medføre et øget ressourcebehov i Finanstilsy-
net i form af tilførsel af medarbejdere til brug for det løben-
de tilsyn med firmapensionskasserne. Ressourcebehovet af-
dækkes imidlertid ved Finanstilsynets opkrævning af afgif-
ter fra den finansielle sektor og vil derfor ikke have statsfi-
nansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes at efterleve de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning. Herudover vurderes lovforslaget at
efterleve principperne for agil lovgivning.
Lovforslaget vurderes ikke at have provenumæssige konse-
kvenser.
Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. De økonomiske og admini-
strative konsekvenser hidrører primært fra kravene i IORP
II-direktivet. Disse vurderes ikke at medføre væsentlige ad-
ministrative konsekvenser. En lang række af de krav, der
følger af lovforslaget, er krav, som firmapensionskasserne
allerede er underlagt i dag, og reglerne er derfor i overvejen-
de grad en videreførelse af gældende ret.
Det vurderes, at lovforslaget isoleret set vil medføre øvrige
efterlevelsesomkostninger, som på samfundsniveau vil ud-
gøre under 10 mio. kr.
De øvrige efterlevelsesomkostninger udgøres primært af
omkostninger forbundet med indførelse af nøglefunktioner
og de dertilhørende lønomkostninger samt overholdelse af
de nye informationskrav. Omkostningerne for indførelse af
nøglefunktioner vurderes at medføre, at de samlede øvrige
efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet vil udgøre under
10 mio. kr., idet kravet om, at virksomhederne skal antage
en ansvarshavende aktuar samtidig ikke videreføres i lovfor-
slaget.
Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte regler om de
nye informationskrav i lovforslaget. Dette vil medføre, at de
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil blive kvanti-
ficeret i forbindelse med, at bemyndigelsen til udstedelse af
nærmere regler anvendes. Med kvantificeret menes, at vær-
dien af omkostningerne vil blive vurderet i forbindelse med,
at bekendtgørelsen udarbejdes.
55
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der på det foreliggende grundlag
har vurderet, at lovforslaget isoleret set medfører admini-
strative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
De områder, der forventes at medføre de største administra-
tive konsekvenser, består primært af nye krav til organisati-
onen, herunder i relation til de tre nøglefunktioner, som om-
fatter aktuarfunktionen, intern audit funktionen og risikosty-
ringsfunktionen. Byrderne består bl.a. i, at firmapensions-
kasserne skal udarbejde nye skriftlige politikker samt indbe-
rette nøglepersoner med henblik på vurdering af den pågæl-
dendes egnethed og hæderlighed
Ligesom det er oplyst ovenfor under erhvervsøkonomiske
konsekvenser, vil der på et senere tidspunkt blive udstedt en
række bekendtgørelser, som vil medføre administrative byr-
der for erhvervslivet. Dette omfatter f.eks. regler om indbe-
retning og nøglefunktionernes nærmere opgaver. Indholdet
– og dermed omfanget af byrderne – er ikke fastlagt på nu-
værende tidspunkt. Byrderne vil derfor blive målt i forbin-
delse med udstedelsen af de relevante bekendtgørelser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører IORP II-direktivet, som er et mi-
nimumsdirektiv. Lovforslaget viderefører endvidere visse
bestemmelser, som ikke bygger på EU-regulering, i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser.
På enkelte områder er det vurderet, at lov om firmapensions-
kasser fortsat bør gå videre end direktivets krav for at sikre
det forbrugerbeskyttelsesniveau på det danske marked, som
hidtil har været kendetegnet for området. Implementeringen
er dermed i strid med regeringens fem principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regulering. De pågældende
områder som strider med principperne, er blevet forelagt og
godkendt af regeringens EU-implementeringsudvalg.
De dele af lovforslaget, der vedrører implementeringen af
IORP II-direktivet, er udtryk for en direktivnær implemente-
ring, hvor fokus er på at sikre proportionalitet i forhold til de
områder hvor princippet kan anvendes uden at medlemmer-
nes interesser sættes dermed på spil. I forhold til enkelte
områder går de foreslåede regler videre end direktivets krav,
dels for at sikre udfyldelse, hvor direktivets krav ikke kan
stå alene, dels for at sikre det beskyttelsesniveau på det dan-
ske marked, som hidtil har kendetegnet området. Det gælder
f.eks. i forhold til fit and proper, aflønningsregler og whist-
leblowerordninger. Reguleringen af disse områder har bl.a.
afsæt i politiske aftaler, herunder den politiske aftale af 10.
oktober 2013 mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkre-
ditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet
(bankpakke 6), samt den politiske aftale mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radika-
le Venstre og Liberal Alliance om forsvarlig aflønningspoli-
tik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli til den
16. august 2018 været sendt i høring hos følgende organisa-
tioner og myndigheder m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsfor-
eningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-
densborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing,
Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Uden-
landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Reviso-
rer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsik-
ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Inter-
capital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlings-
organisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorfor-
eningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen
56
i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, My-
banker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Ju-
ridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Re-
gionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union,
Thomson Reuters Nordic, Transparency International Dan-
mark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland og Datatilsynet, TDC Pensionskasse, IBM Pensi-
onsfond, Danmarks Nationalbanks Pensionskasse under af-
vikling, SAS Pilot & Navigatør Pensionskasse, Kreditfor-
eningen Danmarks Pensionsafviklingskasse, Nykredits Af-
viklingspensionskasse, Pensionskassen for Direktører i Spa-
rekassen SDS (under afvikling), Xerox Pensionskasse
(under afvikling), Københavns Havns Pensionskasse, Pensi-
onskassen under Alm. Brand A/S (Pensionsafviklingskasse),
Cerestar Scandinavia᾽s Pensionskasse, Pensionsafviklings-
kassen for Købstædernes almindelige Brandforsikring, Pen-
sionskassen for funktionærer ansat i Roskilde Sparekasse
(Afviklingskasse), Danske Banks pensionskasse for førtids-
pensionister, Pensionskassen for direktører i nogle med Spk.
Bikuben fusionerede spareks., Ford Motor Company᾽s Pen-
sionskasse, Pensionskassen for Tjenestemænd i Det Clas-
senske Fideicommis.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angiv
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angiv
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Forslaget medfører behov for flere res-
sourcer til udførelse af nye opgaver i for-
bindelse med implementering af de euro-
pæiske regler i dansk ret og indebærer
dermed øgede udgifter for Finanstilsynet.
Det vurderes ikke muligt at finansiere det
øgede ressourcebehov inden for Finanstil-
synets eksisterende rammer.
De øgede udgifter foreslås dækket via den
eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan opkræve afgifter. Alle
tilsynets udgifter er fuldt ud dækkede af
betalinger fra sektoren.
Det øgede ressourcebehov udspringer
blandt andet af, at Finanstilsynets løbende
tilsyn med selskaberne bliver mere omfat-
tende på grund af blandt andet nye krav
omkring nye nøglefunktioner og nye in-
vesteringsregler.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede øko-
nomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
En række af de gældende krav og regler
videreføres ikke i lovforslaget, herunder
bl.a. kravet om at firmapensionskasserne
skal antage en ansvarshavende aktuar.
Lovforslaget vurderes at have økonomi-
ske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. De økonomiske og admini-
strative konsekvenser primært hidrører fra
kravene i IORP II-direktivet, og at disse
ikke vurderes at medføre væsentlige ad-
ministrative konsekvenser. En lang række
af de krav, der følger af lovforslaget, er
krav, som firmapensionskasserne allerede
er underlagt i dag, og reglerne er derfor i
57
overvejende grad en videreførelse af gæl-
dende ret.
De økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af lovforslaget
medfører øvrige efterlevelsesomkostnin-
ger, der på samfundsniveau vil udgøre
under 10 mio. kr.
De områder, der vurderes at have de stør-
ste økonomiske konsekvenser, er de nye
krav om nøglefunktioner og de nye oplys-
ningsforpligtelser over for medlemmerne.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil kunne være en mindre administra-
tiv lettelse for meget små firmapensions-
kasser, da reglerne for disse pensionskas-
ser kan lempes.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs-
styrelsens Team Effektiv Regulering
(TER) med henblik på en vurdering af,
om der skal foretages en ex-ante måling
af lovforslaget.
Team Effektiv Regulering har på det fore-
liggende grundlag vurderet, at lovforsla-
get medfører administrative konsekvenser
på under 4. mio. kr. årligt.
De områder, der forventes at medføre de
største administrative konsekvenser er de
nye krav til organisering, herunder nye
skriftlige politikker.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Konsekvenser for Stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 om arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af den gældende § 1 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn)
i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten
i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold
til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirk-
somhed, eller i en pensionskasse, der har tilladelse i henhold
til den gældende lov. Herudover fastlægger bestemmelsen,
at stk. 1 ikke gælder for løfter om pension 1) afgivet af sta-
ten, en kommune eller kommunalt fællesskab, 2) afgivet
58
over for direktører eller disses efterladte 3) reguleret i hen-
hold til særlig lov eller 4) afgivet af kommunale foreninger,
for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.
Den foreslåede § 1 er en videreførelse af den gældende § 1 i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at ethvert løfte om pension (pensionstil-
sagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes
enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse, der i
henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsik-
ringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilla-
delse i henhold til denne lov. Ved denne regel bringes pensi-
onsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i
lov om finansiel virksomhed. Derved sikres bl.a., at der, når
pensionsløfterne på pensionstidspunktet bliver aktualiseret,
vil være midler til stede til honorering heraf. Uden for lo-
vens område falder således bl.a. pensionsopsparing i penge-
institutter som f.eks. puljepensionsordninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 8 i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen fastlægger, at pensionsforpligtelser i forbin-
delse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikrings-
selskab eller en pensionskasse. Pligt til afdækning indtræ-
der, når en arbejdsgiver eller en virksomhed over for de an-
satte indgår aftale eller giver tilsagn om pension.
Begrebet ”pensionstilsagn” dækker over et aftaleretligt for-
pligtende løfte fra en pensionskasse til et medlem eller pen-
sionsmodtager om at udrede en nærmere angivet pensions-
ydelse. Pensionstilsagnet kan gives som led i aftaler af en-
hver art, men findes typisk i aftaler, der indgås i forbindelse
med ansættelsesforhold.
Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensi-
onslignende ordninger, der falder uden for loven, kan være
vanskelig i de tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af for-
melt enkeltstående ydelser igennem en årrække måtte være
skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at
modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes op-
fattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt enkeltstå-
ende ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasserne som af
arbejdsgiverne.
Afgørende for, om sådanne ydelser henhører under lovens
område er, om der er afgivet et juridisk bindende løfte om
pension enten ved ansættelsen, i ansættelsesperioden eller på
fratrædelsestidspunktet.
Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det
principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgi-
velsen tages forbehold for ændring af pensionens størrelse
eller for, at pension kun udbetales, så længe virksomheden
ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et binden-
de tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestids-
punktet blot stilles den ansatte i udsigt, at det ved den på-
gældendes fratræden på grund af alder vil kunne tages op til
afgørelse, om der skal ydes pension under en eller anden
form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et til-
sagn om pension, vil dette skulle afdækkes efter loven.
Der foreligger derimod ikke tilsagn omfattet af lovforslagets
ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder
ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der
foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks.
ydes efter ansøgning, og arbejdsgiveren ved beløbets udbe-
taling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for et år,
og at det hvert år må tages op til vurdering, om ordningen
kan fortsætte og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette
siges at være skabt en forventning hos modtageren om, at
udbetalingerne vil fortsætte.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 1, at strafbelægge
overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
stk. 1 er den pågældende virksomhed (arbejdsgiver). Den
strafbare handling består i ikke at afdække et løfte om pen-
sion (pensionstilsagn) i et forsikringsselskab eller en pen-
sionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må
udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse,
der har tilladelse i henhold til dette lovforslag.
At pensionstilsagnet skal afdækkes i en pensionskasse eller
et forsikringsselskab indebærer, at arbejdsgiveren ikke selv
må eje eller forvalte pensionstilsagnet. Pensionstilsagnet
skal således adskilles fra den virksomhed, som ansættelses-
forholdet vedrører. Ved at adskille pensionstilsagnet fra den
virksomhed som ansættelsesforholdet vedrører, sikres det, at
pensionstilsagnet ikke går tabt, i tilfælde af at virksomhe-
den, som ansættelsesforholdet vedrører, går konkurs
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at pligten til at afdække et pen-
sionstilsagn i et forsikringsselskab, eller en pensionskasse
ikke gælder i en række tilfælde.
Det foreslåede stk. 2, nr. 1, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1,
om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindel-
se med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsik-
ringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov
om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed,
eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til
denne lov, ikke gælder for løfter om pension afgivet af sta-
ten, en kommune eller et kommunalt fællesskab.
Bestemmelsen undtager løfter afgivet af staten, en kommune
eller et kommunalt fællesskab. Hovedformålet med en af-
dækning af pensionsforpligtelser er at sikre midlernes tilste-
deværelse, når pensionerne bliver aktuelle. Løfter afgivet af
staten eller kommuner er tilstrækkeligt sikre. Som eksempel
59
på pensionsordninger, der er omfattet af undtagelsesbestem-
melsen, kan nævnes tjenestemandspensionsordningerne i
henhold til loven om tjenestemandspension og de kommu-
nale tjenestemandsregulativer.
Undtagelsen gælder kun de tilfælde, hvor der foreligger en
juridisk forpligtelse fra statens eller en kommunes side til
selv direkte at yde pension. Dette indebærer, at virksomhe-
der og foretagender med tilladelse til at drive livsforsik-
ringsvirksomhed eller pensionskasse, som det offentlige står
bag, men som drives i et selvstændigt selskabsform, i almin-
delighed ikke vil være omfattet af undtagelsen, jf. desuden
bemærkningerne til § 2, stk. 8.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1,
om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindel-
se med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsik-
ringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov
om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed,
eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til
denne lov, ikke gælder for løfter om pension afgivet over for
direktører eller disses efterladte.
Bestemmelsen undtager pensionstilsagn over for direktører.
Efter den tidligere praksis i henhold til den dagældende pen-
sionskasselov er pensionstilsagn til direktører i udgangs-
punktet holdt uden for forpligtelsen til afdækning. Bestem-
melsen er en lovfæstelse af denne praksis. Ud over personer,
der er registrerede som direktører i henhold til selskabslo-
ven, omfatter bestemmelsen direktører i ikke-lovregulerede
selskaber, f.eks. direktører i andelsselskaber.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1,
om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindel-
se med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsik-
ringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov
om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed,
eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til
denne lov, ikke gælder for løfter om pension reguleret i hen-
hold til særlig lov.
Bestemmelsen undtager pensionstilsagn, der er reguleret i
henhold til særlig lov. En pensionsordning falder kun inden
for denne undtagelse, såfremt der er tale om en tilsvarende
detaljeret lovregulering, som den, der f.eks. gælder for Ar-
bejdsmarkeds Tillægspensionsordning. Det forhold, at en
lov forudsætter en pensionsordning inden for et vist område
eller foreskriver, at der skal oprettes en sådan ordning, med-
fører ikke, at den pågældende ordning omfattes af undtagel-
sesbestemmelsen. Denne begrænsning fremgår af, at undta-
gelsen vedrører ordninger, der er »reguleret« i henhold til
særlig lov, og altså ikke blot ordninger »i henhold til« særlig
lov.
Det foreslåede stk. 2, nr. 4, fastslår, at bestemmelsen i stk. 1,
om at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindel-
se med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsik-
ringsselskab eller i en pensionskasse, der i henhold til lov
om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed,
eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til
denne lov, ikke gælder for løfter om pensions afgivet af
kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner
hæfter fuldt ud.
Bestemmelsen undtager pensionstilsagn afgivet af kommu-
nale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt
ud for. Undtagelsen gælder kun for ordninger, hvor der fore-
ligger en juridisk forpligtelse fra kommunens side til selv di-
rekte at yde pension.
Til § 2
Den gældende § 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastlægger lovens anvendelsesområde, hvorefter loven fin-
der anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),
der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre
de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virk-
somhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved an-
sættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.
Herudover fastlægger den gældende § 2, stk. 2-5, en række
tilfælde, hvor loven ikke finder anvendelse. Efter den gæl-
dende stk. 2 fastlægges det, at pensionskasser, der er under
tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter om pen-
sion, der omfattes af § 1, stk. 2, ikke er omfattet af loven. I
stk. 3 fremgår, at Finanstilsynet efter forhandling med
vedkommende minister eller kommune kan bestemme, at en
pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen
fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra
§ 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, kapitel 6 og
kapitel 8 i loven. Den gældende stk. 4 fastslår, at en pen-
sionskasse der yder tjenestemandslignende pension, og for
hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garan-
terer, ikke er omfattet af loven. Den gældende stk. 5 giver
Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om,
at løfter om pension af ringe størrelse ikke er omfattet af lo-
ven. Endelig fremgår det af stk. 6, at for leverandører og un-
derleverandører til outsourcingvirksomheder, finder §§ 9 d,
9 e og 9 f samt § 66, stk. 2, i den gældende lov anvendelse.
Den foreslåede § 2 er en delvis videreførelse af den gælden-
de § 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Den gæl-
dende § 2, stk. 5, som fastslår, at Finanstilsynet kan fastsæt-
te regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke om-
fattes af loven, ophæves. Bestemmelsen ophæves, da be-
stemmelsen ikke har været anvendt, hvorfor ændringen ikke
vurderes at få konsekvenser i praksis. Herudover ophæves
den gældende § 2, stk. 6, som fastslår, hvilke bestemmelser
som finder anvendelse for leverandører og underleverandø-
rer til outsourcingvirksomheder. Bestemmelsen ophæves i
forbindelse med, at artikel 31 IORP II-direktivet om out-
60
sourcing gennemføres i en særskilt bestemmelse, jf. § 40. I
forhold til den gældende § 2 indsættes herudover to nye
stykker om filialer af udenlandske pensionskasser samt
græseoverskridende virksomhed. Bestemmelserne har til
hensigt at fastsætte, hvilke regler i loven som finder anven-
delse, når en udenlandsk pensionskasse driver græseover-
skridende virksomhed i Danmark, eller når en udenlandske
pensionskasse etablerer filial i Danmark.
Den foreslåede § 2 gennemfører artikel 2, stk. 1, i IORP II-
direktivet.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at loven finder anvendelse
på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til for-
mål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte
pension i forbindelse med ansættelse i et pensionstegnende
firma eller i pensionstegnende firmaer inden for samme kon-
cern.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende §
2, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
I forhold til den gældende § 2, stk. 1, ændres ”i en virksom-
hed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse
i sådanne virksomheder inden for samme koncern” med ”i et
pensionstegnende firma eller i pensionstegnende firmaer in-
den for samme koncern”. Ændringen er ikke en materiel æn-
dring af lovens anvendelsesområde. Ændringen foretages
med henblik på at sikre overensstemmelse med lovens defi-
nitionsbestemmelse, jf. den foreslåede § 3. Udtrykket »en-
hver sammenslutning« fastsætter, at loven ikke stiller krav
til firmapensionskassernes organisationsform. Loven finder
dog kun anvendelse, hvis sammenslutningen omfatter perso-
nalet ved et enkelt pensionstegnende firma eller i pensions-
tegnende firmaer inden for samme koncern. Virkningen her-
af er, at firmapensionskasser omfattet af loven kun kan vare-
tage pensionstilsagn for en enkelt virksomhed eller koncer-
nforbundne virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at forsikringsselskaber og
pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om finansiel
virksomhed, og løfter om pension, der er omfattet af § 1,
stk. 2, ikke er omfattet af denne lov.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 2, stk.
2, og gennemfører artikel 2, stk. 2, litra b, i IORP II-direkti-
vet.
Bestemmelsen opretholder den hidtidige retstilstand, hvoref-
ter tværgående pensionskasser og livsforsikringsvirksomhe-
der er underlagt lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at en pensionskasse, der
yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten
eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, ikke om-
fattes af loven.
Bestemmelsen opretholder den hidtidige retstilstand, idet
pensionskasser, der yder tjenestemandslignende pension, for
hvilke staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garante-
rer, siden 1962 har været uden for tilsyn efter pensionskas-
seloven.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at for filialer her i landet af
udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse til at
udøve pensionskassevirksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, finder § 8, stk. 1 og 2,
og § 88 anvendelse.
Bestemmelsen fastlægger hvilke af lovens bestemmelser
som finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske
pensionskasser, der er meddelt tilladelse til at udøve pen-
sionskasse i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Bestemmelsen er ny og indføres for at fastlægge, hvilke reg-
ler i loven som finder anvendelse, når udenlandske pensi-
onskasser etablerer filialer her i landet. I modsætning til et
datterselskab er en filial ikke et selvstændigt retssubjekt,
men en afhængig del af det pågældende udenlandske sel-
skab.
§ 8, stk. 1 og 2, og § 88 medfører, at filialerne er underlagt
de danske regler om god skik og oplysningspligt overfor
kunderne, samt at filialerne er underlagt reglerne for græn-
seoverskridende aktiviteter og overdragelser.
Formuleringen ”lande som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område” skal fortolkes således, at den
i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU
indgår med et tredjeland og som omfatter finansielle tjene-
steydelser.
For virksomheder, etableret inden for EU, eller i lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det
land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjem-
landstilsyn). I hvilket omfang, danske regler finder anven-
delse på disse virksomheder reguleres efter EU-retlige pro-
cedureregler, og hvad der er fastsat i de enkelte direktivbe-
stemmelser, supplereret med indgående aftaler, eksempelvis
protokoller og ”memoranda of understanding” (Mou’er).
61
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at selskabslovens bestemmel-
ser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anven-
delse for filialer her i landet af udenlandske pensionskasser,
der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirksom-
hed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Bestemmelsen fastlægger, at lovbekendtgørelse nr. 1089 af
14. september 2015 om aktie- og anpartsselskaber bestem-
melser om filial finder anvendelse på filialer her i landet af
udenlandske pensionskasser i EU/EØS-lande. Filialerne skal
som udgangspunkt selvstændigt opfylde lovens regler.
Det foreslåede stk. 6 fastlægger, at for tjenesteydelser her i
landet ydet af udenlandske pensionskasser, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, finder § 8, stk. 1 og 2, og § 88 anvendelse.
Bestemmelsen fastlægger, hvilke af lovens bestemmelser
som finder anvendelse på tjenesteydelser her i landet ydet af
udenlandske pensionskasser, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Bestemmelsen er ny og indføres for at fastlægge, hvilke reg-
ler i loven som finder anvendelse, når udenlandske pensi-
onskasser driver grænseoverskridende virksomhed her i lan-
det.
§ 8, stk. 1 og 2, og § 88 medfører, at tjenesteydelser, ydet
her i landet af udenlandske pensionskasser, er underlagt de
danske regler om god skik og oplysningspligt overfor kun-
derne, samt at pensionskasserne er underlagt reglerne for
grænseoverskridende aktiviteter og overdragelser.
Formuleringen ”lande som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område” skal fortolkes således, at den
i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU
indgår med et tredjeland og som omfatter finansielle tjene-
steydelser.
For virksomheder, etableret inden for EU, eller i lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det
land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjem-
landstilsyn). I hvilket omfang, danske regler finder anven-
delse på disse virksomheder reguleres efter EU-retlige pro-
cedureregler, og hvad der er fastsat i de enkelte direktivbe-
stemmelser, supplereret med indgående aftaler, eksempelvis
protokoller og ”memoranda of understanding” (Mou’er).
Det foreslåede stk. 7 giver bemyndigelse til, at Finanstilsy-
net kan fastsætte lempeligere krav for overholdelse af be-
stemmelserne i denne lov for firmapensionskasser med
under 100 medlemmer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 5 i IORP II-direktivet.
Ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, kan medlemsstaterne helt
eller delvist undlade at anvende direktivet på pensionskasser
med under 100 medlemmer på nær bestemmelserne om in-
vesteringsforvaltning og depositar. Hvis en firmapensions-
kasse har mellem 15 og 100 medlemmer foreskriver direkti-
vets artikel 5, stk. 1, endvidere anvendelse af bestemmelser-
ne om ”prudent person”-princippet, jf. lovforslagets § 56,
samt effektivt ledelsessystem, jf. lovforslagets § 29. Der
henvises endvidere bemærkningerne til § 56.
Der tale om en overimplementering af direktivets regler,
idet det, med afsæt i et ønske om at sikre tilstrækkelig med-
lemsbeskyttelse, gælder, at samtlige firmapensionskasser,
herunder firmapensionskasser med under 100 medlemmer,
er omfattet af alle lovens krav, medmindre det eksplicit
fremgår, at de er undtaget. Vurderingen af hvorvidt lovens
krav opfyldes, vil dog altid ske ud fra en proportionalitetsbe-
tragtning. Proportionalitetsbetragtningen indebærer bl.a., at
opfyldelse af lovens krav for små firmapensionskasser i vis-
se tilfælde er lempeligere end for større firmapensionskas-
ser. Det er imidlertid vigtigt, at hver pensionskrone som ud-
gangspunkt skal have samme beskyttelse, uanset om der
sker indbetaling til en større eller mindre firmapensionskas-
se, hvorfor udgangspunktet er, at alle firmapensionskasser er
omfattet af samtlige lovens krav.
Med forslaget lægges der op til, at der kan ske en viderefø-
relse af den gældende praksis, således at mindre firmapensi-
onskasser fortsat kan fritages fra nærmere fastsatte krav.
Ifølge gældende ret har firmapensionskasser med under 100
medlemmer været undtaget fra visse af bestemmelserne i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. De konkrete undtagel-
sesmuligheder har været fastsat i bekendtgørelse nr. 777 af
2005 om undtagelser fra lov om tilsyn med firmapensions-
kasser, som vil blive videreført.
Finanstilsynet vil fastsætte lempeligere krav for firmapensi-
onskasser med under 100 medlemmer i forhold til de områ-
der, hvor det ud fra en afvejning af hensynet til på den ene
side medlemmernes beskyttelse og hensynet til firmapensi-
onskassen på den anden side vurderes hensigtsmæssigt, at
firmapensionskasserne ikke pålægges byrder af et uforholds-
mæssigt stort omfang.
Det foreslåede stk. 8 fastsætter, at Finanstilsynet efter for-
handling med vedkommende minister eller kommune kan
bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten
eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller
62
delvis undtages fra § 8, stk. 2, og §§ 12, 15 og16, §§ 21-34,
§ 39, §§ 46 og 47, §§ 56 og 57 og §§ 74-87 i denne lov.
Bestemmelsen fastlægger, at visse pensionsløfter, for hvilke
staten eller en kommune hæfter eller garanterer, kan undta-
ges fra visse af lovens regler, f.eks. de regler som vedrører
pensionsregulativet og teknisk grundlag.
I modsætning til § 1, stk. 2, nr. 1, vedrører § 2, stk. 8, egent-
lige pensionsløfter, som er givet medarbejderne i en eller
flere virksomhed(er). Pensionsløfterne påhviler pensions-
kassen og skal som udgangspunkt opfyldes af virksomhe-
den, uanset at staten eller kommunen hæfter eller garanterer
for forpligtelserne. Den omstændighed, at der skulle være
givet garanti over for en pensionskasse for dens pensionsløf-
ter, må ikke medføre, at pensionskassen afholder sig fra at
følge loven, uanset hvor solid kautionisten eller garanten
måtte være. En garanti eller kaution er som udgangspunkt
kun knyttet op på pensionskassens betalingsdygtighed. En
række andre udfordringer af betydning i en pensionskasse er
imidlertid uberørt af en sådan garanti, f.eks. den løbende ad-
ministration, herunder løbende opgørelse af pensionstilsag-
nene.
Til § 3
§ 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 b i den gældende lov om tilsyn
med firmapensionskasser fastlægger en række af lovens de-
finitioner.
Den foreslåede § 3 indeholder den centrale begrebstermino-
logi, der anvendes i lovforslaget.
Bestemmelsen viderefører § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 b i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestem-
melsen supplerer endvidere med en række nye definitioner
som følge af implementeringen af IORP II-direktivet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6 i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk.1, nr. 1 at definere en pensionsordning som
en aftale, kontrakt, fundats, vedtægt m.v. om, hvilke pensi-
onsydelser der ydes og på hvilke vilkår.
Opremsningen af former for aftaler m.v. er ikke udtømmen-
de. Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 2, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk.1, nr. 2 at definere et pensionstegnende fir-
ma som enhver virksomhed eller ethvert organ, uanset om
det omfatter eller består af en eller flere juridiske eller fysi-
ske personer, der handler som arbejdsgiver eller selvstændig
eller en hvilken som helst kombination heraf, og som tilby-
der en pensionsordning eller indbetaler pensionsbidrag til en
firmapensionskasse.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 3, i IORP
II-direktivet.
Begrebet pensionstegnende firma erstatter sponsorvirksom-
hedsbegrebet i den gældende § 3 a, stk. 3, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser. Ændringen foretages med henblik
på at implementere termonologien i IORP II-direktivet. Æn-
dringen medfører ingen realitetsændring.
Afdækning af et pensionstegnende firmas aftale om pension
sker i en firmapensionskasse. Det pensionstegnende firma
indbetaler de aftalte pensionsbidrag til firmapensionskassen.
I firmapensionskasser, der er organiseret som foreninger, vil
det pensionstegnende firma typisk udpege hovedparten af
bestyrelsen. I de firmapensionskasser, som er organiserede
som kapitalselskaber, vil de(t) pensionstegnende firma(er)
som regel ikke være repræsenteret på generalforsamlingen,
men dette er ikke udelukket.
Det foreslås i stk.1, nr. 3 at definere pensionsydelser som
ydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller
forventede indtræden, eller, når der er tale om komple-
mentære tillæg til sådanne ydelser, ved dødsfald, invaliditet
eller ansættelsesforholdets ophør eller i form af støtte ved
sygdom, social nød eller dødsfald, jf. Bilag 1. For at lette
modtagerens økonomiske sikkerhed i alderdommen kan
pensionsydelser udgøre livsvarige udbetalinger, ophørende
udbetalinger, et engangsbeløb eller en hvilken som helst
kombination heraf.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 4, i IORP
II-direktivet.
Ydelserne som firmapensionskasser kan tilbyde omfatter
bl.a. alders-, invalide-, enke- og børnepension. Der har ikke
i medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser været en
definition på pensionsydelser. I forhold til gældende ret
medfører bestemmelsen en udvidelse af, hvilke ydelser fir-
mapensionskasser fremover kan tilbyde, idet der sker en di-
rekte implementering af IORP II-direktivets muligheder.
Firmapensionskasser kan i medfør af lovforslaget tilbyde
yderligere komplementære forsikringsdækninger til pensi-
onsydelserne, dvs. dækninger hvor forsikringsbegivenheden
er ansættelsesforholdets ophør uden tilknytning til pensions-
alderens indtræden. Sådanne risici falder almindeligvis
under skadesforsikringsklasse 16, jf. bilag 7, i lov om finan-
siel virksomhed. Sådanne forsikringsdækninger kan f.eks.
udgøre arbejdsløshedsforsikringer.
Det er imidlertid et krav, at yderligere komplementære for-
sikringsdækninger er udtryk for tillæg til de ydelser, der ud-
63
betales ved pensionsalderens indtræden eller forventede ind-
træden i forbindelse med et ansættelsesforhold. I praksis in-
debærer dette, at firmapensionskasser ikke frit kan tilbyde
forsikringsdækninger (f.eks. arbejdsløshedsforsikringer)
uden tilknytning til ydelser, der udbetales ved pensionsalde-
rens indtræden eller forventede indtræden.
Det foreslås i stk.1, nr. 4 at definere et medlem som en per-
son, hvis tidligere eller nuværende beskæftigelse berettiger
eller vil berettige den pågældende til at modtage pensions-
ydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i pensions-
ordningen. Medlemsdefinitionen kan endvidere afgrænses
negativt, idet et medlem er en person, hvis beskæftigelse be-
rettiger til at modtage pensionsydelser, men som ikke er en
pensionsmodtager eller et potentielt medlem.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6, nr. 5, i IORP II-direk-
tivet.
Begrebet medlem er defineret i § 3, stk. 1, nr. 1-4, i gælden-
de lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelsen
bestemmer, at ved et medlem skal forstås 1) personer, der er
ansat i den eller de virksomheder, som firmapensionskassen
er tilknyttet, og som har fået et løfte om pension, 2) tidligere
ansatte, der modtager pension fra firmapensionskassen, 3)
personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere
ansats død, og 4) personer, der tidligere har været ansat i
virksomhed, og som i henhold til bestemmelser i pensions-
kassens vedtægter har bevaret retten til pension, uanset an-
sættelsesforholdets ophør.
Som følge af IORP II-direktivets regler spaltes begrebet, så-
ledes at personer omfattet af nr. 2 og 3 ikke længere falder
ind under begrebet medlemmer, men derimod fremover om-
fattes af begrebet pensionsmodtager, jf. den foreslåede § 3,
nr. 6. De personer, der tidligere var omfattet af nr. 1 og 4 vil
dog stadig kunne henføres til begrebet medlem. De perso-
ner, der tidligere var omfattet af begrebet, er den samme
personkreds, som dem, der omfattes af det nye begreb med-
lemsbestand, jf. den foreslåede § 3, nr. 7. I tilknytning hertil
indføjes begrebet potentielt medlem, jf. de foreslåede § 3,
nr. 8, som dækker over personer, der er berettigede til opta-
gelse i en pensionsordning.
Opdelingen mellem medlem, pensionsmodtager og potenti-
elt medlem sker primært af hensyn til IORP II-direktivets
informationsafsnit (afsnit IV), der foreslås implementeret i
bekendtgørelserne udstedt i medfør af lovforslagets § 8, stk.
2. Mængden og karakteren af informationen, som en firma-
pensionskasse skal meddele de forskellige interessenter, af-
hænger af deres tilknytning til firmapensionskassen. Der
henvises til bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 8, stk.
2.
Opnåelse af medlems- eller pensionsmodtagerstatus medfø-
rer som udgangspunktet kun ret til pensionsydelser i hen-
hold til pensionsordningens regler samt ret til information,
jf. regler udstedt i medfør af lovforslagets § 8, stk. 2. Om et
medlem eller en pensionsmodtager har ret til medindflydelse
i en firmapensionskasse afgøres af, hvorledes den pågælden-
de firmapensionskasse er organiseret. Hvis der er tale om en
firmapensionskasse, der er en medlemsejet forening, har
medlemmer og pensionsmodtagere i udgangspunktet ret til
medindflydelse, jf. lovforslagets § 23. Denne indflydelse
kan i så fald udøves på generalforsamlinger i overensstem-
melse med lovforslagets regler herom. Hvis der derimod er
tale om en firmapensionskasse, der er organiseret som et ka-
pitalselskab, har et medlem eller en pensionsmodtager ikke i
udgangspunktet krav på medindflydelse, idet dette er tillagt
aktionærerne i medfør af selskabslovens regler.
Det foreslås i stk.1, nr. 5 at definere en pensionsmodtager
som en person, der modtager pensionsydelser fra en firma-
pensionskasse.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 6, i IORP
II-direktivet.
Begrebet indføres som en konsekvens af IORP II-direktivets
sondring mellem medlemmer, pensionsmodtagere og poten-
tielle medlemmer. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i den gældende lov
om tilsyn med firmapensionskasser falder med lovforslaget
ind under begrebet pensionsmodtager. En pensionsmodtager
kan derfor både være en tidligere ansat, der modtager pensi-
onsydelser eller en person, der modtager ægtefællepension
efter en tidligere ansats død, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets, § 3, nr. 4.
Det foreslås i stk.1, nr. 6 at definere en medlemsbestand
som alle firmapensionskassens medlemmer og pensions-
modtagere. Bestemmelsen er ny.
Bestemmelsen er indsat for at bibeholde en samlebetegnelse
for henholdsvis medlemmer og pensionsmodtagere. Den
personkreds, der omfattes af begrebet medlemsbestand, er
den samme som den, der er omfattet af medlemsbegrebet i
den gældende § 3, stk. 1.
Det foreslås i stk.1, nr. 7 at definere et potentielt medlem
som en person, som er berettiget til at tilslutte sig en pensi-
onsordning. Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6,
nr. 7, i IORP II-direktivet.
Et potentielt medlem er således en person, som ikke er med-
lem af firmapensionskassen, men som er berettiget til at til-
slutte sig firmapensionskassen, eksempelvis som følge af et
ansættelsesforhold.
64
Det foreslås i stk.1, nr. 8 at definere biometriske risici som
risici relateret til død, invaliditet og levetid. Bestemmelsen,
som er ny, gennemfører artikel 6, nr. 9 i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk.1, nr. 9 at definere en bidragsdefineret pen-
sionsordning som en pensionsordning, hvor pensionsbidra-
gene fastsættes på forhånd, og hvor pensionsydelserne der-
efter beregnes ud fra disse bidrag.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 a, stk. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Pensionsbidragene kan fastsættes på forhånd ved f.eks. at
sætte det til en bestemt procentdel af medlemmets løn eller
til et fast beløb.
Det foreslås i stk.1, nr. 10 at definere en ydelsesdefineret
pensionsordning som en pensionsordning, hvor pensionsy-
delserne fastsættes på forhånd (f.eks. til en vis procentdel af
medlemmets løn), og hvor pensionsbidragene derefter be-
regnes ud fra disse ydelser.
En ydelsesdefineret pensionsordning er således en pensions-
ordning, hvor udbetalingen er fastsat på forhånd og ikke af-
hængig af indbetalte bidrag.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 a, stk. 2, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk.1, nr. 11 at definere outsourcing som en
firmapensionskasses henlæggelse af alle aktivitetsområder,
der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 b, nr. 1, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, dog med den ændring,
at outsourcing omfatter al henlæggelse af aktivitetsområder,
der er tilsynspålagt, og ikke kun væsentlige aktivitetsområ-
der. Bestemmelsen implementerer delvist IORP II-direkti-
vets artikel 31, stk. 1 og 2, hvorefter det kan tillades, at fir-
mapensionskasser overlader en hvilken som helst aktivitet
til leverandører og underleverandører (benævnt tjenesteyde-
re i artikel 31), dog således at det sikres, at firmapensions-
kasserne bevarer det fulde ansvar for, at forpligtelserne i
medfør af direktivet opfyldes, også når opgaverne er over-
ladt til leverandører og eventuelle underleverandører. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 40,
der også implementerer artikel 31 i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk.1, nr. 12 at definere en outsourcingvirk-
somhed som en firmapensionskasse, der overlader aktivite-
ter til en leverandør.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 b, nr. 2, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk.1, nr. 13 at definere en leverandør som en
virksomhed, som varetager opgaver for en firmapensions-
kasse.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 b, nr. 3, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
En leverandør er en virksomhed, der har indgået en aftale
med en firmapensionskasse, og som ud fra den skriftlige af-
tale leverer det forventede arbejde.
Det foreslås i stk.1, nr. 14 at definere videreoutsourcing som
en leverandørs overladelse af opgaver, som denne varetager
i henhold til en skriftlig aftale med en firmapensionskasse,
til en underleverandør og underleverandørens eventuelle vi-
dere outsourcing af opgaverne til næste led i kæden af un-
derleverandører samt eventuelle videre outsourcing til andre
led i kæden af underleverandører.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 3 b, nr. 4, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen er indført for at sikre, at det fortsat betragtes
som outsourcing selvom en leverandør videreoutsourcer op-
gaverne. Firmapensionskassen bevarer det fulde ansvar for,
at forpligtelserne i medfør af denne lov og regler udstedt i
medfør heraf opfyldes, når den outsourcer nøglefunktioner
eller andre aktiviteter, jf. artikel 31, stk. 2, i IORP II-direkti-
vet og § 40.
Det foreslås, at der i nr. 15 at definere en reel ejer som en
fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer el-
ler kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller
stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af
andre midler.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 68, stk. 2, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Definitionen er nødvendig, da der som led i gennemførelsen
af 4. hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2015/849 af 20. maj 2015) skal fastsættes regler om
registrering af reelle ejere i bl.a. firmapensionskasser.
Den reelle ejer er den eller de fysiske personer, der i sidste
instans ejer eller kontrollerer en firmapensionskasse.
Artikel 3, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv indeholder definitio-
nen på reelle ejere. Efter bestemmelsen er fysiske personer,
65
som i sidste ende ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del
af ejerandelene eller stemmerne i et selskab m.v., reelle
ejere. I henhold til bestemmelsen anses direkte eller indirek-
te ejerskab af eller kontrol over mere end 25 pct. af en jurid-
isk person som indikation på direkte eller indirekte reelt
ejerskab. Det er derfor foreslået, at en tilsvarende bestem-
melse indsættes i flere love, herunder selskabsloven og lov
om tilsyn med firmapensionskasser, men uden en direkte an-
givelse af procentgrænsen på 25 pct., som alene er en indi-
kation på reelt ejerskab. Det er dog i henhold til den foreslå-
ede bestemmelse et krav, at der skal være tale om en til-
strækkelig del af firmapensionskassens ejerandele eller
stemmer, hvilket i bemærkningerne præciseres til over 25
pct., som dermed er en indikation på, at en sådan person vil
være reel ejer.
Det fremgår desuden af artikel 3, stk. 6, litra a, nr. i, i 4.
hvidvaskdirektiv, at principperne i artikel 22, stk. 1, i EU-di-
rektiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regn-
skaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer kan finde anvendelse ved vurderingen af, om der direk-
te eller indirekte foreligger kontrol over en juridisk person.
Efter den foreslåede bestemmelse er reelle ejere således den
eller de fysiske personer, som i sidste ende ejer eller kon-
trollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerne
i en virksomhed eller en anden juridisk person, f.eks. gen-
nem en eller flere dattervirksomheder. I henhold til bestem-
melsen anses direkte eller indirekte ejerskab af eller kontrol
over mere end 25 pct. af en juridisk person som indikation
på direkte eller indirekte reelt ejerskab. En reel ejer skal al-
tid være en fysisk person, så hvis der er tale om en selska-
bskonstruktioner eller lignende, er det de bagvedliggende
fysiske personer, som er omfattet af denne bestemmelse.
Dette gælder alle former for personer – både juridiske og fy-
siske – og uanset nationalitet eller lignende. Reelle ejere er
også fysiske personer, som kan sidestilles med ejere, og
som, hvis deres kontrol eller andel i den pågældende juridi-
ske person er af en vis karakter, vil være at opfatte som reel-
le ejere.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
kravet om, at en virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur
skal klarlægges, jf. § 12, stk. 3, i den gældende hvidvasklov.
Lovforslagets definition skal endvidere ses på baggrund af
artikel 30 i 4. hvidvaskdirektiv om, at medlemslandene skal
indføre en forpligtelse for juridiske personer til at indhente
og opbevare ajourførte oplysninger om den juridiske per-
sons reelle ejere, og at disse oplysninger skal gøres tilgæn-
gelige for myndigheder og virksomheder og personer omfat-
tet af 4. hvidvaskdirektivs kend-din-kunde-krav.
Ejerskab eller kontrol kan være direkte eller indirekte. Ved
direkte kontrol forstås direkte besiddelse af ejerandele i det
pågældende selskab, virksomhed m.v. Ved indirekte kontrol
forstås besiddelse af ejerandele i det pågældende selskab,
virksomhed m.v. gennem holdingselskab, dattervirksomhed
eller lignende.
Når en fysisk person ejer en tilstrækkelig del af ejerandelene
i en virksomhed til at være reel ejer, og denne person over-
drager stemmeretten på ejerandelene til en anden fysisk per-
son – f.eks. gennem en eller flere juridiske personer – anses
begge fysiske personer som reelle ejere.
Bestemmelsen omfatter alle former for ejerskab eller kon-
trol, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er krav om besiddelse
af ejerandele i det pågældende selskab, virksomhed m.v.
Der kan således eventuelt være tale om kontrol på anden
måde, f.eks. via aftale, ret til udpegning af bestyrelsesmed-
lemmer eller lignende.
Hvis eksempelvis en person råder over stemmerettigheder,
som er overdraget gennem en pantaftale, skal vedkommende
således medregne disse rettigheder i opgørelsen af, om der
opnås reelt ejerskab. Det er en forudsætning, at der faktisk
rådes over rettighederne, og at rettighederne ikke blot udø-
ves i overensstemmelse med modtagne instrukser fra pant-
sætter.
Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, herunder teg-
ningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt
kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved
vurderingen af, om der foreligger et reelt ejerskab. Dette be-
grundes i, at denne form for rettigheder vil kunne aktiveres
ved en ensidig beslutning fra rettighedshaveren, som dermed
selv bestemmer, hvornår vedkommende vil råde over kapita-
landelene. Hvis denne form for rettigheder ikke skulle med-
regnes, ville de kunne benyttes til at sløre et reelt ejerskab.
Omvendt må udstederen af rettigheden nødvendigvis også
skulle medregne ikke-udnyttede rettigheder, da udstederen
af rettigheden, indtil rettighedshaveren aktiverer denne, fort-
sat råder over kapitalandelene. Virksomhedens ansvar for at
medregne denne form for indirekte ejerskab og kontrol ved
opgørelsen af en ejers samlede besiddelser strækker sig kun
til det, virksomheden vidste eller burde vide.
En ret til at udpege en tilstrækkelig del af medlemmerne til
virksomhedens bestyrelse kan ligeledes medføre reelt ejer-
skab. Der må i sådanne situationer bestå et retskrav på
grundlag af virksomhedens vedtægter, ejeraftale, aftale i for-
bindelse med pantsætning af kapitalandele eller lignende.
Det vil ligeledes i nogle tilfælde være nødvendigt at vurdere
det faktiske antal stemmer repræsenteret på generalforsam-
lingen, det vil således sige, at hvis det på baggrund af tidli-
gere generalforsamlinger viser sig, at kun 60 pct. af de sam-
lede stemmerettigheder i et selskab repræsenteres på gene-
ralforsamlingen, skal der mindre end 25 pct. af stemmerne
til for, at den enkelte ejer kan have kontrol som reel ejer.
Der skal være tale om mere eller mindre permanente for-
66
hold. Det samme princip gør sig gældende i forbindelse med
udpegningsrettigheder, hvor en permanent udeblivelse af be-
styrelsesmedlemmer, kan give de øvrige bestyrelsesmedlem-
mer relativt mere indflydelse. Eksempelvis kan retten til at
udpege et vist antal bestyrelsesmedlemmer give mere ind-
flydelse, hvis en eller flere af bestyrelsesmedlemmerne
permanent udebliver fra bestyrelsesmøderne.
Hvis en ejer af et selskab, virksomhed m.v. er underlagt
stemmeretsbegrænsninger på sin ejerandel, vil dette ikke ha-
ve betydning for, om den pågældende person er reel ejer. En
ejerandel på f.eks. 30 pct. af aktierne i et aktieselskab vil
medføre, at den pågældende person er reel ejer, uanset om
der eventuelt er indført begrænsning, så der kun kan stem-
mes på 5 pct. af de samlede stemmerettigheder. Dette er be-
grundet i, at det er relevant at få kendskab til både de ejere,
som er reelle ejere i økonomisk forstand, og de ejere, som er
reelle ejere i forvaltningsmæssig forstand. Dette skyldes, at
begge typer af reelle ejere er vigtige i relation til bekæmpel-
se af hvidvask og terrorfinansiering, da de enten kan påvirke
det konkrete selskab, virksomhed m.v. eller nyder godt af
dets økonomiske resultat og værdi.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om reelle
ejere, hvori reglerne er yderligere beskrevet, herunder med
eksempler på reelle ejere.
I henhold til artikel 3, stk. 6, litra a, nr. ii, i 4. hvidvaskdirek-
tiv skal den juridiske persons daglige ledelse betragtes som
reelle ejere, hvis det efter fornødne undersøgelser og forud-
sat, at der ikke er mistanke om noget kriminelt, eksempelvis
benyttelse af stråmænd, må lægges til grund, at der ikke fin-
des fysiske personer, som falder ind under definitionen af
reel ejer.
En fysisk person, i henhold definitionen i den foreslåede be-
stemmelse, opfattes som udgangspunkt som reel ejer i en
virksomhed, hvis den pågældende ejer eller kontrollerer me-
re end 25 pct. af virksomhedens kapitalandele eller stemme-
rrettigheder. Dette afviger fra selskabslovens definition af
bestemmende indflydelse, hvor der som udgangspunkt først
er bestemmende indflydelse, og således kontrollerende ejer-
skab, når vedkommende har beføjelsen til at styre de økono-
miske og driftsmæssige beslutninger, hvilket som oftest
forekommer ved ejerskab eller kontrol med mere end halv-
delen af selskabets stemmerettigheder. Det kan ligeledes, i
henhold til definitionen i den foreslåede bestemmelse, være
flere fysiske personer, der betragtes som reelle ejere. Dette
er dog ikke er muligt i henhold til selskabsloven i forhold til
juridiske eller fysiske personer, som har den bestemmende
indflydelse.
Det foreslås i nr. 16 at definere hjemland, som den med-
lemsstat, hvor en firmapensionskasse er registreret eller har
opnået tilladelse, og hvor den har sit hovedkontor.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 10, i
IORP II-direktivet.
Ved hovedkontor forstås det sted, hvor firmapensionskas-
sens strategiske beslutninger træffes, jf. artikel 9, stk. 1, 2.
pkt., i IORP II-direktivet.
Tilladelsen meddeles af den kompetente myndighed i det
land, hvor pensionskassen ønsker at blive registreret. Ved
grænseoverskridende virksomhed fremgår det af registrerin-
gen, hvilken medlemsstat der driver pensionskassen.
Det foreslås i nr. 17 at definere værtsland som den med-
lemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedsret vedrørende ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendel-
se på forholdet mellem det pensionstegnende firma og med-
lemmerne eller pensionsmodtagerne.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 11, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i nr. 18 at definere en overdragende firmapensi-
onskasse som en firmapensionskasse, der helt eller delvis
overdrager en pensionsordnings forpligtelser, pensionsmæs-
sige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt
tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil til en an-
den firmapensionskasse, herunder evt. til en pensionskasse i
et andet lande i Den Europæiske Union eller et land som
Unionen har indgået aftale med.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 12, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i nr. 19 at definere en modtagende firmapensi-
onskasse som en firmapensionskasse, der helt eller delvis
modtager en pensionsordnings forpligtelser, pensionsmæssi-
ge hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt
tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil fra en an-
den firmapensionskasse, herunder evt. til en pensionskasse i
et andet lande i Den Europæiske Union eller et land som
Unionen har indgået aftale med.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 13, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i nr. 20 at definere et reguleret marked som et
multilateralt system, der drives i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 12-14, 22 og 23, i lov om kapitalmarkeder.
Definitionen er i overensstemmelse med definitionen i § 3,
nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.
67
Et multilateralt system er ethvert system eller enhver facili-
tet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i
finansielle instrumenter kan sammenføres.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6, nr. 14, i IORP II-di-
rektivet, der henviser til definitionen af reguleret marked
som det fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 21, i direktiv
2014/65/EF, der er implementeret i dansk ret i § 3, nr. 2, i
lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i nr. 21 at definere en multilateral handelsfacili-
tet som et multilateralt system, der drives i overensstemmel-
se med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23, i lov om kapi-
talmarkeder. Definitionen er i overensstemmelse med defi-
nitionen i § 3, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder.
Et multilateralt system er ethvert system eller enhver facili-
tet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i
finansielle instrumenter kan sammenføres.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6, nr. 15, i IORP II-di-
rektivet, der henviser til definitionen af en multilateral han-
delsfacilitet som det fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 22, i di-
rektiv 2014/65/EF, der er implementeret i dansk ret i § 3, nr.
3, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i nr. 22 at definere en organiseret handelsfacili-
tet som et multilateralt system, der ikke er et reguleret mar-
ked eller en multilateral handelsfacilitet. Definitionen er i
overensstemmelse med definitionen i § 3, nr. 4, i lov om ka-
pitalmarkeder.
Et multilateralt system er ethvert system eller enhver facili-
tet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i
finansielle instrumenter kan sammenføres.
Bestemmelsen gennemfører artikel 6, nr. 16, i IORP II-di-
rektivet, der henviser til definitionen af en organiseret han-
delsfacilitet som den fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 23, i di-
rektiv 2014/65/EF, der er implementeret i dansk ret i § 3, nr.
4, i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i nr. 23 at definere et varigt medium som en
indretning, der sætter et medlem eller en pensionsmodtager i
stand til at lagre oplysninger, som er sendt til dette medlem
eller denne pensionsmodtager personligt, så de er tilgængeli-
ge i fremtiden og i en periode, som er afpasset efter oplys-
ningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengi-
velse af de lagrede oplysninger.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 17, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i nr. 24 at definere en nøglefunktion som en ka-
pacitet til at varetage særlige ledelsesmæssige opgaver, som
omfatter risikostyringsfunktionen, den interne auditfunktion
og aktuarfunktionen.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 18, i
IORP II-direktivet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne for § 35 om nøgle-
funktionerne.
Det foreslås i nr. 25 at definere grænseoverskridende virk-
somhed som administration af en pensionsordning, hvor for-
holdet mellem det pensionstegnende firma og de berørte
medlemmer og pensionsmodtagere er underlagt den social-
og arbejdsmarkedsret, der er relevant på området for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i en medlemsstat,
som er en anden end firmapensionskassens hjemland.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 19, i
IORP II-direktivet.
Grænseoverskridende virksomhed vil f.eks. foreligge, så-
fremt en dansk firmapensionskasse tilbyder pensionsordnin-
ger til en virksomhed og medlemmer/pensionsmodtagere i
Tyskland. I dette tilfælde vil den danske firmapensionskasse
være underlagt de tyske social- og arbejdsmarkedsretlige
regler i forhold til pensionsordninger, der tilbydes til ar-
bejdstagerne i den tyske virksomhed. Firmapensionskasser
kan imidlertid godt være underlagt flere forskellige social-
og arbejdsmarkedsretlige regler, såfremt de tilbyder pensi-
onsordninger til virksomheder i flere forskellige medlems-
stater.
Det foreslås i nr. 26 at definere kompetente myndigheder
som de nationale myndigheder, der ved lov eller anden for-
skrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksomheder
omfattet af denne lov.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 6, nr. 8, i IORP
II-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 1, nr. 33, i lov
om finansiel virksomhed.
Til § 4
Det følger af den gældende § 4 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at firmapensionskasser skal anvende ordet
”pensionskasse” i tilknytning til deres navn.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 viderefører den gældende
§ 4 i lov om tilsyn med firmapensionskasser med den æn-
dring, at ordet ”pensionskasse” erstattes af ”firmapensions-
kasse”. Det tilføjes endvidere en henvisning til det foreslåe-
68
de § 120, stk. 2, hvorefter firmapensionskasser, der inden
den 13. januar 2019 har tilladelse til at drive pensionskasse-
virksomhed, kan vælge mellem at anvende ordet ”pensions-
kasse” eller ordet ”firmapensionskasse”.
Det foreslås i § 4, at sammenslutninger omfattet af § 2, stk.
1, skal anvende ordet »firmapensionskasse« i tilknytning til
deres navn, jf. dog § 120, stk. 2.
Bestemmelsen fastlægger, at firmapensionskasser er pligtige
til at anvende ordet ”firmapensionskasse” i tilknytning til
deres navn. Firmapensionskasser, der inden den 13. januar
2019 har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, kan
vælge mellem at anvende ordet ”pensionskasse” eller ordet
”firmapensionskasse”.
Formålet med navnebestemmelsen er at give offentligheden
mulighed for at konstatere, hvilke virksomheder, der er fir-
mapensionskasser og dermed er berettiget til at tilbyde ar-
bejdsmarkedspensionsordninger. Med bestemmelsen sikres,
at det er kendeligt, at virksomheden er undergivet lov om
firmapensionskasser, og at denne er under tilsyn af Finans-
tilsynet.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling består i ikke at an-
vende ordet ”firmapensionskasse” i tilknytning til firmapen-
sionskassens navn.
Til § 5
Det følger af den gældende § 5 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en pensionskasse i udgangspunktet ikke
må drive anden virksomhed end pensionskassevirksomhed.
Denne bestemmelse foreslås videreført uændret. Bestem-
melsen implementerer artikel 7, 1 pkt., i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at firmapensionskasser ikke må drive
anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der
angives i tilladelsen, jf. bilag 1, medmindre andet følger af
bestemmelsens stk. 3 og § 6 i lovforslaget. Tilladelsen vil
indeholde en henvisning til klasserne i Bilag 1, som firma-
pensionskassen må drive.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne som ud-
gangspunkt alene må drive pensionskassevirksomhed.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at firmapensions-
kasserne ikke foretager andet, end det de er oprettet til.
Det foreslås i stk. 2, at en firmapensionskasse driver anden
virksomhed, når firmapensionskassen alene eller sammen
med et pensionstegnende firma udøver bestemmende indfly-
delse over en erhvervsvirksomhed.
Ved bestemmende indflydelse forstås beføjelsen til at styre
en virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Bestemmende indflydelse foreligger, når firmapensionskas-
sen direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer
mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksom-
hed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et
sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Be-
grebet skal forstås i overensstemmelse med § 5 b i lov om
finansiel virksomhed, som vedrører bestemmende indflydel-
se i finansielle virksomheder. Bestemmelsens stk. 1 og 2 in-
debærer, at firmapensionskasser ikke må udøve anden virk-
somhed igennem et datterselskab.
Begrebet erhvervsvirksomhed skal fortolkes bredt og er så-
ledes ikke begrænset til erhvervsvirksomhed, der drives i
selskaber omfattet af selskabsloven.
Det foreslås i stk. 3, at en firmapensionskasse i fællesskab
med andre virksomheder kan drive anden virksomhed i en
række tilfælde.
Det foreslås i nr. 1, at en firmapensionskasse i fællesskab
med andre virksomheder kan drive anden virksomhed, hvis
firmapensionskassen ikke direkte eller indirekte har bestem-
mende indflydelse på virksomheden.
Det foreslås i nr. 2, at en firmapensionskasse i fællesskab
med andre virksomheder kan drive anden virksomhed, hvis
firmapensionskassen ikke driver virksomheden sammen
med et pensionstegnende firma, eller med andre pensions-
kasser eller forsikringsselskaber, der indgår i et administrati-
onsfællesskab med firmapensionskassen.
Det foreslås i nr. 3, at en firmapensionskasse i fællesskab
med andre virksomheder kan drive anden virksomhed, hvis
virksomheden udøves i et andet selskab end firmapensions-
kassen.
Bestemmelsen giver mulighed for, at firmapensionskasser
kan udøve anden virksomhed under nærmere bestemte be-
tingelser. Bestemmelsen indebærer, at en firmapensionskas-
se i fællesskab med en eller flere andre virksomheder, kan
drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- el-
ler rederivirksomhed, blot virksomheden ikke drives i fæl-
lesskab med et eller flere pensionstegnende firma(er), for-
sikringsselskaber eller andre firmapensionskasser, der ind-
går i administrationsfællesskab med firmapensionskassen,
samt at virksomheden drives i en anden virksomhed end fir-
mapensionskassen.
69
Særlovgivning inden for særlige områder vil kunne begræn-
se mulighederne for drift af anden virksomhed.
Ved administrationsfællesskab forstås et organiseret samar-
bejde mellem flere forsikringsselskaber og/eller firmapensi-
onskasser om såvel administrative funktioner som investe-
ringsdispositioner. Anden virksomhed kan ikke drives sam-
men med forsikringsselskaber og firmapensionskasser, der
indgår i administrationsfællesskab med hinanden. Det skyl-
des, at de nævnte virksomheder i administrationsfællesska-
bet betragtes som ét selskab ved vurderingen af, om der
foreligger bestemmende indflydelse. To firmapensionskas-
ser, der indgår i samme administrationsfællesskab, kan såle-
des ikke eje hver en tredjedel af f.eks. en industrivirksom-
hed sammen med en rederivirksomhed, der ikke indgår i
koncernen. Dog må firmapensionskasser, der indgår i
samme administrationsfællesskab, gerne sammen drive
f.eks. en industrivirksomhed, så længe de ikke har bestem-
mende indflydelse.
Kravet om, at virksomheden skal drives i et andet selskab
end firmapensionskasse, skal forstås således, at virksomhe-
den skal drives i et særskilt selskab med begrænset ansvar,
f.eks. et aktieselskab. Virksomheden kan således ikke drives
som et interessentskab eller på anden måde, der medfører, at
en firmapensionskasse kommer til at hæfte direkte for virk-
somhedens gæld m.v.
Det foreslås i stk. 4, at kommer en firmapensionskasse ved
fusion, indgåelse i eller ændring af administrationsfælles-
skab, eller ændring i den andel, der ejes af et pensionsteg-
nende firma m.v., til at drive anden virksomhed i strid med
stk. 1 eller 3, skal firmapensionskassen afhænde denne an-
den virksomhed. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for af-
hændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar af-
hændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en firmapensions-
kasse, der sammen med andre virksomheder driver anden
virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af fusion,
ændring i administrationsfællesskabet, eller ændring i den
andel af den anden virksomhed, der ejes af et pensionsteg-
nende firma. Situationen kan eksempelvis opstå, hvis en fir-
mapensionskasse, der ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, ind-
træder i et administrationsfællesskab, hvor andre firmapen-
sionskasser eller forsikringsselskaber allerede ejer 26 pct. af
skotøjsfabrikken. Herudover kan situationen eksempelvis
opstå, hvis det pensionstegnende firma forøger sin ejerandel
af skotøjsfabrikken til 26 pct. enten ved fusion med et andet
selskab eller ved direkte erhvervelse. I dette tilfælde vil ejer-
skabet af virksomheden være i strid med § 5, stk. 3, eller i
forbindelse med ændring af koncern- og ejerforhold, således
at der knyttes to firmapensionskasser til selskabet eller kon-
cernen. Ved en fusion mellem disse firmapensionskasser,
kan firmapensionskasserne komme til at drive anden virk-
somhed i strid med § 5, stk. 3.
Det vil i de nævnte situationer være rimeligt overfor firma-
pensionskasserne, at der gives en frist for afvikling. Fristen
vil bero på en konkret vurdering, som bl.a. vil tage højde for
pensionskassernes mulighed for at afhænde den anden virk-
somhed.
Til § 6
Det følger af den gældende § 6 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en pensionskasse må opføre, eje og drive
fast ejendom som en varig anbringelse af pensionskassens
midler. Desuden giver den gældende bestemmelse mulighed
for opførelse af boligbyggeri med videresalg for øje i over-
ensstemmelse med den tidligere lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.
Den gældende bestemmelse foreslås videreført med nogle få
materielle ændringer.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse må opføre, eje
og drive fast ejendom samt infrastruktur, der omfatter tekni-
ske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.
Kravet om varig anbringelse i forhold til opførelse, ejerskab
og drift af fast ejendom i den gældende § 6 i lov om tilsyn
med firmapensionskasser videreføres ikke. Dette medfører,
at firmapensionskasser i højere grad får mulighed for at del-
tage i opførelsen, ejerskabet og driften af faste ejendomme.
Herudover medfører det, at firmapensionskasser også må
drive ejendomsadministration for andre. Desuden viderefø-
res de gældende stk. 2 og 3 i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser ikke, idet lov om fremme af privat udlejningsbyg-
geri (lovbekendtgørelse nr. 1218 af 7. december 2004) er
blevet ophævet, jf. § 1 i lov om ophævelse af lov om frem-
me af privat udlejningsbyggeri (lov nr. 1589 af 20. decem-
ber 2006). Herudover som noget nyt får firmapensionskasser
mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur. Der tilfø-
jes desuden et nyt stk. 2, hvorefter firmapensionskasser
fremover får mulighed for at tilbyde digitale løsninger og
services, der ligger i naturlig forlængelse af den tilladte virk-
somhed.
Firmapensionskasser får således mulighed for at investere i
fast ejendom og infrastruktur på lige fod med forsikringssel-
skaber.
Infrastruktur, der omfatter tekniske anlæg, transportanlæg
og bygningsanlæg, forstås som opførelse, ejerskab og drift
af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan
fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje,
jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, ka-
belnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjern-
varme m.v.
70
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidsho-
risont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Inve-
steringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kende-
tegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør in-
vesteringerne interessante for firmapensionskasser, der ofte
har langsigtede forpligtelser over for medlemmerne og pen-
sionsmodtagerne. Firmapensionskasserne skal i deres inve-
steringer i såvel fast ejendom som infrastruktur være op-
mærksomme på, at de overholder prudent person-princippet
i lovforslagets § 56.
Efter det foreslåede stk. 2 kan firmapensionskasser tilbyde
digitale løsninger og services, hvis de er i naturlig forlæn-
gelse af den tilladte virksomhed.
Den teknologiske udvikling har åbnet mulighed for en ræk-
ke virksomheder for at levere teknologiske løsninger på det
finansielle område, som ikke kræver tilladelse. Dette kan
f.eks. være at give et overskueligt overblik over pensionsfor-
hold m.v. Forslaget til bestemmelsen skal give firmapensi-
onskasserne mulighed for at konkurrere på dette område.
Det er en betingelse, at de digitale løsninger og services er i
naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed. Hvis løsnin-
gerne ikke fremstår som en naturlig forlængelse af virksom-
heden, kan de i stedet blive betragtet som anden virksomhed
i henhold til lovforslagets § 5, hvis betingelserne herfor er
opfyldt. Det vil eksempelvis blive betragtet som naturlig
forlængelse af den tilladte virksomhed, at firmapensionskas-
sen har en hjemmeside eller et it-system, som gør det muligt
for medlemmer og pensionsmodtagere at få adgang til op-
lysninger om deres pensionstilsagn.
Til § 7
Den gældende § 47 a i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastslår, at en pensionskasse ikke må optage lån eller op-
træde som kautionist for tredjemand.
Den foreslåede § 7 er en videreførelse af den gældende be-
stemmelse, dog med tilføjelse af et nyt stk. 2, der foreskri-
ver, at firmapensionskasser i et vist omfang og under nær-
mere betingelser kan optage lån for egen regning, hvis Fi-
nanstilsynet giver tilladelse hertil.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 3, i IORP II-di-
rektivet.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse ikke må opta-
ge lån eller optræde som kautionist for tredjemand.
I den danske oversættelse af IORP II-direktivet anvendes
formuleringen »kautionist for tredjeparts regning«. Denne
formulering svarer ikke til almindelig dansk sprogbrug. I
den engelske version af direktivet anvendes formuleringen
»a guarantor on behalf of third parties«. I forhold til dansk
lovgivning vurderes den engelske formulering bedst oversat
som »kautionist for tredjemand«, hvorfor denne formulering
er anvendt i lovforslaget.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan tilladelse en firma-
pensionskasse på midlertidig basis at optage lån, såfremt
dette udelukkende sker til likviditetsformål. Tilladelsen kan
kun gives for en begrænset periode, og bestemmelsen om-
fatter ikke ansvarlig lånekapital.
Til § 8
Det følger af § 6 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, at firmapensionskasser skal drives i overensstem-
melse med god pensionskassepraksis. Herudover følger det
af § 12 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysnin-
ger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer
og pensionsmodtagere.
IORP II-direktivet indeholder regler om pensionskassernes
oplysningspligt overfor potentielle medlemmer, medlemmer
og pensionsmodtagere, men indeholder ikke regler om god
pensionskassepraksis.
Lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med senere
ændringer indeholder i lovens §§ 3-4 en række bestemmel-
ser om god skik. Disse regler gennemfører direktivet om uri-
melig handelspraksis (Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2005/29 af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked).
Det foreslås i stk. 1, at firmapensionskasser skal drive virk-
somhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og
god praksis for virksomhedsområdet.
Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, som
allerede findes generelt på det finansielle område i lov om
finansiel virksomhed og i markedsføringsloven. God skik
regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til
markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og
reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende
marked. Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger
rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.
Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne
for virksomhedernes adfærd på markedet. Efter bestemmel-
sen skal der foretages en løbende normdannelse og videre-
udvikling af retstilstanden, således at den svarer til den gæl-
71
dende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsud-
øvelse.
Hvorvidt et forhold er i overensstemmelse med redelig for-
retningsskik og god praksis skal fortolkes i lyset af hensynet
til at sikre velfungerende markeder, herunder hensynet til
forbrugerne, de erhvervsdrivende og almene samfundsinte-
resser, som de udvikles over tid. Hensynene er principielt si-
deordnede, og Finanstilsynet skal derfor foretage en konkret
afvejning af hensynene på baggrund af de konkrete omstæn-
digheder i de enkelte sager, som forelægges til afgørelse.
Normen regulerer firmapensionskassens adfærd over for po-
tentielle medlemmer, medlemmer, pensionsmodtagere og
pensionstegnende virksomheder. Dette er ensbetydende
med, at kravet til redelig forretningsskik og god praksis både
omfatter firmapensionskassernes adfærd i forbindelse med
markedsføring, aftaleindgåelse og det løbende aftaleforhold.
Bestemmelsen gør det samtidigt muligt at foretage en of-
fentligretlig vurdering af, om de indgåede aftaler og vilkår
er i overensstemmelse med kravet om redelig forretnings-
skik og god praksis.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for firmapensionskasser samt om firmapensionskas-
sernes oplysningspligt overfor potentielle medlemmer, med-
lemmer og pensionsmodtagere.
Bestemmelsen erstatter § 6 a, stk. 1, og § 12 a, i den gælden-
de lov om tilsyn med firmapensionskasser, som ikke videre-
føres i det foreslåede. Bestemmelsen vil blive udnyttet til at
udstede en bekendtgørelse om god skik for firmapensions-
kasser og firmapensionskassernes oplysningsforpligtelser
over for potentielle medlemmer, medlemmer og pensions-
modtagere
Bekendtgørelsen vil indeholde regler, der gennemfører arti-
kel 36-44 i IORP II-direktivet. Bekendtgørelsen vil derfor
indeholde regler om de oplysningsforpligtelser firmapensi-
onskasser har overfor potentielle medlemmer, medlemmer
og pensionsmodtagere. Direktivets artikel 36 og 37 indehol-
der generelle principper for kommunikationen af oplysnin-
gerne til medlemmerne, men artikel 38-40 indeholder regler
om, at pensionskasserne skal udarbejde et kortfattet doku-
ment med overskriften ”Pensionsoversigt”, der skal udleve-
res til hvert enkelt medlem mindst én gang om året. Pensi-
onsoversigten skal blandt andet indeholde personlige oplys-
ninger om medlemmet, herunder oplysninger om pensions-
alder, eventuelle garantier, pensionsprognoser og optjente
bidrag eller rettigheder samt oplysninger om indbetalte bi-
drag. Pensionsoversigten skal endvidere indeholde informa-
tion om, hvor man kan finde en række supplerende oplys-
ninger.
Derudover indeholder artikel 41 i direktivet en række oplys-
ningsforpligtelser til potentielle medlemmer, som ikke auto-
matisk optages i en pensionsordning, ligesom artikel 42 og
43 indeholder oplysningsforpligtelser til medlemmer der er i
fasen forud for pensioneringen og oplysningskrav til pensi-
onstager i udbetalingsfasen.
Hjemlen skal herudover anvendes til at fastsætte de krav,
som skal gælde for firmapensionskassernes prognoser til
medlemsbestanden.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet, efter forhandling med
repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle
erhvervsorganisationer, kan udarbejde og offentliggøre ret-
ningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på
nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige,
navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som firma-
pensionskasser bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt
med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik
ofte mere generelt formuleret.
En tilsvarende hjemmel findes allerede i lov om finansiel
virksomhed samt lov om forsikringsformidling og på mar-
kedsføringsområdet offentliggør Forbrugerombudsmanden
såkaldte forhandlede retningslinjer.
Forslaget indebærer et redskab for Finanstilsynet, som skal
præcisere retstilstanden på områder, hvor det retlige grund-
lag er meget generelt formuleret. Adgangen til at udarbejde
retningslinjer er derfor primært tiltænkt de generelle regler
om god skik, dvs. reglerne om redelig forretningsskik og
god praksis i det foreslåede stk. 1 og de generelle regler om
god skik i den kommende bekendtgørelse god skik og oplys-
ningspligt for firmapensionskasser, som vil blive udstedt i
medfør af det foreslåede stk. 2.
Finanstilsynets muligheder for at udarbejde og offentliggøre
forhandlede retningslinjer er således ikke begrænset til god
skik-reglen i det foreslåede stk. 1 og i regler herom udstedt i
medfør af det foreslåede stk. 2. Finanstilsynet vil således og-
så kunne udarbejde retningslinjer om eksempelvis forbuddet
mod vildledning, som vil fremgå af den kommende bekendt-
gørelse om god skik og oplysningspligt for firmapensions-
kasser.
Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet i medfør af den fore-
slåede bestemmelse er ikke bindende, men har karakter af en
vejledning, der oplyser om bl.a. fortolkning af regler. Hand-
linger i strid med retningslinjerne må derfor i almindelighed
forventes at blive betragtet som stridende mod god skik og
dermed forslaget til stk. 1 eller regler udstedt i medfør af
forslagets til stk. 2.
72
Forhandlede retningslinjer vil bidrage til at skabe klarhed
om, hvad der helt konkret udgør god skik på et givent områ-
de. Dette vil bidrage til at styrke retssikkerheden til gavn for
både firmapensionskasser og medlemmerne heraf.
Der fastsættes med lovforslaget ikke regler for, hvorledes
forhandlingerne skal gennemføres, ligesom det ikke formelt
er et krav, at de involverede organisationer skal tiltræde ret-
ningslinjerne eller godkende, at de udstedes. Finanstilsynet
vil kun udstede retningslinjer, når der er enighed blandt de
forhandlende parter om indholdet. Herved sikres den samme
praksis, som er gældende på Forbrugerombudsmandens om-
råde i markedsføringsloven. Det bør fremgå af de forhandle-
de retningslinjer, hvem der har deltaget i forhandlingerne og
tiltrådt retningslinjerne.
Det er i særlig grad vigtigt at sikre enighed blandt de for-
handlende parter, når der udstedes retningslinjer for indhol-
det af generelle regler om god skik, som en dynamisk norm
for den adfærd, som en firmapensionskasse bør udvise, og
som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen.
Såfremt Finanstilsynet og branchen ikke når til enighed og
der derfor ikke bliver udstedt retningslinjer, kan Finanstilsy-
net udstede vejledninger på god skik-området.
Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om ret-
ningslinjer, og der bør i videst mulig omfang tilstræbes enig-
hed mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet om
retningslinjernes indhold, ligesom der bør tilstræbes ensar-
tethed i retningslinjer på det finansielle område og på mar-
kedsføringsområdet i de tilfælde, hvor retningslinjerne ve-
drører ensartede regler om god skik på de to områder. Så-
fremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerom-
budsmanden forhandlet retningslinje, der gælder for både fi-
nansielle og ikke-finansielle virksomheder, vil Finanstilsy-
net ikke udarbejde en retningslinje på det område. Derudo-
ver vil Finanstilsynet kun udstede retningslinjer på områder
der er særlige for virksomheder der er omfattet af loven.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse i § 9 er med enkelte sproglige
ændringer en videreførelse af den gældende § 6 b, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende § 6 b lov om
tilsyn med firmapensionskasser bestemmer, at firmapensi-
onskassens medlemmer skal have overført den økonomiske
værdi af sit nuværende produkt til et nyt produkt, hvis med-
lemmet accepterer et tilbud om omvalg.
I den foreslåede bestemmelse i § 9 anvendes begreberne
”medlemsbestand” og ”pensionsmodtagere” frem for begre-
bet ”medlem” i den gældende bestemmelse i § 6 b, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser. Ændringen er foretaget
med henblik på at gennemføre medlemsbegrebet i IORP II-
direktivet, jf. § 3, nr. 5, 6, og 7, og artikel 6, nr. 5-6, IORP
II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at hvis en firmapensionskasse, der har
tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed, på eget ini-
tiativ tilbyder alle eller en gruppe af sin medlemsbestand at
ændre deres pensionsaftale til at omfatte et produkt med la-
vere eller ingen garantier, skal et medlem eller en pensions-
modtager, der accepterer et sådant tilbud, have overført den
økonomiske værdi af sit nuværende produkt til det nye pro-
dukt.
Den økonomiske værdi af et traditionelt gennemsnitrente-
produkt med garantier overstiger typisk opsparingens stør-
relse, når markedsrenten er mindre end den grundlagsrente,
der svarer til pensionsgarantien. Tilsvarende vil være tilfæl-
det i firmapensionskasser med ydelsesdefinerede ordninger.
Bestemmelsen er forbeholdt de situationer, hvor en firma-
pensionskasse finder det fordelagtigt at få ændret de pensi-
onsaftaler, som firmapensionskassen har med sine medlem-
mer og pensionsmodtagere, og derfor vælger at tilbyde alle
eller grupper af medlemsbestanden et omvalg.
Ændringerne vil typisk bestå i, at firmapensionskassen tilby-
der medlemmer eller pensionsmodtagere med produkter
med garantier, herunder betingede garantier, at overgå til et
produkt med lavere eller ingen garantier.
Bestemmelsen finder kun anvendelse på ændringer, der ve-
drører pensionsopsparingen, og ikke hvis ændringen af pen-
sionsordningen alene indebærer ændringer af de tillægsdæk-
ninger, der indgår i pensionsaftalen. Eksempelvis vil en æn-
dring af ægtefælledækningen eller bortfald af en børnepensi-
on ikke være omfattet af bestemmelsen.
Hvis det er muligt i henhold til aftalegrundlaget, og hvis
medlemmet eller pensionsmodtageren selv tager initiativ til
at få sin ordning ændret, enten fordi vedkommende ønsker
at overgå til et andet af pensionskassens pensionsprodukter,
eller fordi vedkommende ønsker at flytte sin ordning, finder
bestemmelsen ikke anvendelse. Det samme er tilfældet, hvis
medlemmets arbejdsgiver vælger at flytte firmaordningen til
en anden pensionskasse eller et andet selskab. I disse tilfæl-
de vil det være op til pensionskassen og medlemmet at afta-
le, hvad der overføres. Er der tale om en overførsel til et an-
det selskab eller en anden pensionskasse, vil det i et vist om-
fang kunne ske på de vilkår, der svarer til reglerne i jobskif-
teaftalen. Jobskifteaftalen er en frivillig aftale, som branche-
organisationen Forsikring & Pension har udformet med reg-
ler for, hvornår og hvordan en pensionsordning kan flyttes
ved jobskifte.
73
Ifølge jobskifteaftalen kan værdien af den pågældende ord-
ning opgøres som værdien af den retrospektive hensættelse,
eller på baggrund af en gennemsnitligt fastlagt opgørelse af
værdien af den retrospektive hensættelse.
Forslagets stk. 2 indeholder en bemyndigelse, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for beregningen af
den økonomiske værdi. Det vil således på bekendtgørelses-
niveau fremgå, hvordan firmapensionskassen skal beregne
den økonomiske værdi af medlemsbestandens nuværende
produkt, som efter bestemmelsens stk. 1 skal overføres til
det nye produkt.
I bekendtgørelsen vil det blive fastlagt, at den økonomiske
værdi af medlemmets eller pensionsmodtagerens nuværende
produkt som udgangspunkt skal udgøre den retrospektive
hensættelse tillagt en eventuel regnskabsmæssig individuelt
beregnet positiv forskel mellem hensættelser til garanterede
ydelser før tillæg for realisationsrisiko og den retrospektive
hensættelse og tillagt en rimelig andel af et eventuelt kollek-
tivt bonuspotentiale.
Den individuelt beregnede forskel mellem de pensionsmæs-
sige hensættelser til garanterede ydelser før tillæg for reali-
sationsrisiko og den retrospektive hensættelse foretages ud
fra firmapensionskassens anmeldte tekniske grundlag m.v.
Hvis en firmapensionskasse har tegnet ordningen på køns-
neutralt (unisex) grundlag og anvender et kønsopdelt hen-
sættelsesgrundlag, så skal den individuelt beregnede forskel
mellem hensættelser til garanterede ydelser før tillæg for re-
alisationsrisiko og den retrospektive hensættelse, som indgår
ved opgørelsen af produktets økonomiske værdi for den en-
kelte, dog altid afspejle en unisex fordeling af den samlede
forskel regnet efter det anmeldte tekniske grundlag.
Ved opgørelsen af medlemmets eller pensionsmodtagerens
rimelige andel af det kollektive bonuspotentiale, skal firma-
pensionskassen tage højde for, om forskellen mellem hen-
sættelser til garanterede ydelser før tillæg for realisationsri-
siko og den retrospektive hensættelse hørende til pensions-
ordningen er finansieret ved midler fra det kollektive bonus-
potentiale. Hvis firmapensionskassen vurderer, at det kollek-
tive bonuspotentiale, som allerede er anvendt til medlem-
mets individuelt beregnede forskel, er større end medlem-
mets beregnede rimelige andel af de ufordelte midler, skal
firmapensionskassen på den baggrund fastsætte, at medlem-
met eller pensionsmodtageren ikke får yderligere del i det
kollektive bonuspotentiale.
Til forskel fra jobskifteaftalen skal der således tages ud-
gangspunkt i den største af medlemmets eller pensionsmod-
tagerens retrospektive hensættelse og den individuelt bereg-
nede hensættelse til den garanterede ydelse før tillæg for re-
alisationsrisiko, når den økonomiske værdi af produktet skal
opgøres. Medlemmet eller pensionsmodtageren skal desu-
den have tillagt en rimelig andel af et eventuelt kollektivt
bonuspotentiale. Alternativt kan der tages udgangspunkt i en
værdi baseret på en gennemsnitlig beregning. Såfremt firma-
pensionskassen ønsker at anvende en værdi baseret på en
gennemsnitlig beregning, skal firmapensionskassen forinden
den tages i anvendelse indberette en redegørelse til Finans-
tilsynet, som dokumentation for at der ikke sker en omforde-
ling mellem medlemsbestanden.
Der vil på grund af overgangsbestemmelser i den gældende
§ 74 kunne forekomme situationer relateret til ydelsesdefi-
nerede ordninger, hvor der ikke er sket indbetaling af bidrag
med udgangspunkt i et fast løbende bidrag beregnet på bag-
grund af en på forhånd fastsat pensionsydelse. Det bevirker,
at der i nogle ordninger er indbetalt et lavere bidrag end det
bidrag, der med udgangspunkt i en fast løbende bidragsind-
betaling reelt skal til for at modsvare den fastsatte pensions-
ydelse, og at medlemmernes depot derfor reelt er lavere end
i ordninger, hvor der hele tiden er indbetalt faste løbende bi-
drag.
Såfremt en firmapensionskasse tilbyder alle eller en gruppe
af sine medlemmer omvalg og der er tale om en situation,
hvor der er indbetalt bidrag efter overgangsbestemmelsen
ovenfor, og hvor konsekvensen af indbetalingen er, at med-
lemmernes depot ikke har en størrelse svarende til en situa-
tion, hvor der er sket indbetaling af et fast løbende bidrag,
vil firmapensionskassen skulle tilbyde medlemmet en øko-
nomisk værdi svarende til den værdi ordningen ville have
haft, såfremt der var indbetalt et løbende fast bidrag, og ord-
ningen i øvrigt blev opgjort i overensstemmelse med de fast-
satte regler for beregning af den økonomiske værdi.
Til § 10
Det følger af bestemmelsen i den gældende § 8 i lov om til-
syn med firmapensionskasser, at medlemmer og personer,
der er berettiget til pension, ikke til eje eller pant kan over-
drage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har
krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gø-
res til genstand for retsforfølgning.
Den foreslåede § 10 er med en enkelt sproglig ændring en
videreførelse af den gældende § 8 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser. Begrebet ”pensionsmodtagere” tilføjes som
følge af ændringerne af medlemsdefinitionen i den foreslåe-
de § 3. Se bemærkningerne til den foreslåede § 3.
Den foreslåede § 10 fastslår, at medlemmer, pensionsmodta-
gere og personer, der er berettiget til pension, ikke til eje el-
ler pant kan overdrage eller på anden måde råde over rettig-
heder, som de har krav på i en firmapensionskasse. Sådanne
rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
74
Den foreslåede § 10 har til formål at sikre pensionsopsparin-
ger mod retsforfølgning samt sikre at der ikke sker pantsæt-
ning eller overdragelse til eje af pensionsopsparinger til
tredjemand. Pensionsopsparinger er øremærket til forsørgel-
se for pensionsmodtageren under pensionstilværelsen og er
dermed underlagt særligt beskyttelsesbehov. Bestemmelsen
medfører f.eks., at en kreditor ikke kan gøre udlæg i en pen-
sionsopsparing, samt at pensionsopsparer ikke kan pantsætte
sin pensionsopsparing i forbindelse med indgåelse af en lå-
neaftale.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medlemmet eller
pensionsmodtageren overdrager sin pensionsordning med
henblik på videreførelse til en anden pensionskasse med til-
ladelse i henhold til denne lov eller til et livsforsikringssel-
skab eller en pensionskasse med tilladelse i henhold til lov
om finansiel virksomhed, f.eks. i forbindelse med en job-
skifteaftale. Bestemmelsen afskærer heller ikke, at forsik-
ringstageren eller medlemmet genkøber pensionsaftalen.
Bestemmelsen gælder kun for ikke-udbetalte pensionsmid-
ler. Udbetalte pensionsmidler, er således ikke beskyttet af
bestemmelsen.
Til § 11
Den gældende § 9 a fastslår, at en firmapensionskasse ikke i
forbindelse med eller efter optagelse af medlemmer må an-
mode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der
kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle el-
ler pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser,
som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger.
Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes nu-
værende eller tidligere helbredstilstand.
Den foreslåede § 11 er en videreførelse af den gældende § 9
a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i § 11, at en firmapensionskasse ikke i forbin-
delse med eller efter optagelse af medlemmer må anmode
om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan
belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller
pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som
er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det
gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes nuværen-
de eller tidligere helbredstilstand.
Ved den foreslåede bestemmelse fastlægges, hvilke hel-
bredsoplysninger, som kan belyse en persons arveanlæg, der
må anvendes med henblik på firmapensionskassens vurde-
ring af risikoen for fremtidige sygdomme i forbindelse med
aftaleindgåelse og optagelse af nye medlemmer m.v.
Det foreslås, at der alene må anvendes oplysninger vedrø-
rende den pågældendes aktuelle eller tidligere helbredstil-
stand. Det er uden betydning, på hvilken måde disse oplys-
ninger er fremskaffet.
Forbuddet omfatter alle generelle eller specielle oplysnin-
ger, der ikke vedrører den undersøgtes aktuelle eller tidlige-
re helbredstilstand, men som siger noget om den pågælden-
des arveligt betingede risiko for i fremtiden at udvikle eller
pådrage sig sygdomme.
Forbuddet omfatter både oplysninger, der belyser, om en
person er særligt udsat for at udvikle eller pådrage sig syg-
domme, og oplysninger, der belyser, om en person er særligt
modstandsdygtig over for ydre påvirkninger samt alle hel-
bredsoplysninger om pensionstagerens slægtninge.
Forbuddet omfatter i praksis bl.a. gentest som f.eks. DNA-
eller RNA-analyse og andre undersøgelser som f.eks. test af
visse proteinstoffer samt vævstype- og blodtypeundersøgel-
ser, der udføres med henblik på at bedømme en i den pågæl-
dende henseende rask persons arveligt betingede risiko for
senere at blive syg.
Forbuddet omfatter også genetiske test m.v., der udføres
med henblik på at forudsige, om en person får en bestemt
sygdom senere i livet. Huntingtons syge, som er en dødelig,
meget sjælden demenssygdom, er i dag et af meget få ek-
sempler på, at det på grundlag af en genetisk test med sik-
kerhed kan forudsiges, at sygdommen vil bryde ud. Geneti-
ske test kan dog ikke sige noget sikkert om, hvornår denne
sygdom vil bryde ud, eller hvor hurtigt den vil forløbe i det
enkelte tilfælde.
Er der f.eks. stillet en sygdomsdiagnose på grundlag af en
DNA-test, må forsikringsselskabet gøre sig bekendt med
diagnosen m.v., men må ikke i øvrigt anvende DNA-testen.
Forbuddet omfatter også undersøgelser, som kan påvise eller
udelukke bærertilstand for arvelige sygdomme, og som der-
med f.eks. giver oplysning om risikoen for, at den undersøg-
tes børn vil udvikle en bestemt arveligt betinget sygdom.
Forbuddet indebærer, at firmapensionskasser i forbindelse
med eller efter indgåelse af aftaler om forsikring eller pen-
sion ikke må anmode om, indhente eller modtage og bruge
oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere helbreds-
tilstand.
Forbuddet omfatter ikke oplysninger om aktuelle eller tidli-
gere sygdomme m.v. eller symptomer på sygdomme, selv
om sådanne oplysninger i visse tilfælde også kan belyse en
persons risiko for senere (påny) at udvikle eller pådrage sig
sygdomme. Forbuddet omfatter således bl.a. ikke oplysnin-
75
ger om, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos en person,
som allerede er syg.
Grænsen for, hvornår en person skal betragtes som syg, er
ikke altid klar. Der kan i praksis i visse tilfælde påvises for-
andringer i organismen, før en person i klinisk forstand lider
af den sygdom, som forandringerne er tegn på. Sådanne for-
andringer er udtryk for, at sygdommen er under udvikling.
Andre forandringer m.v. er ikke i sig selv udtryk for, at en
sygdom er under udvikling, men øger f.eks. risikoen for se-
nere at udvikle bestemte sygdomme. Forbuddet omfatter
heller ikke oplysninger om sådanne aktuelle eller tidligere
helbredsforhold, f.eks. oplysning om, at forsikringstageren
har et stærkt forhøjet kolesteroltal eller har forhøjet blod-
tryk.
Forbuddet omfatter f.eks. ikke oplysning om, at en person er
HIV-positiv, idet en oplysning herom ikke belyser den på-
gældendes arveanlæg.
Det foreslås, at firmapensionskasserne ved eller efter indgå-
else af aftalen eller optagelsen af medlemmet ikke må »an-
mode om, indhente eller modtage og bruge« visse oplysnin-
ger om persons helbred eller slægtninges aktuelle eller tidli-
gere helbredstilstand.
Forbuddet mod at »anmode om« helbredsoplysninger bety-
der bl.a., at firmapensionskassen ikke kan betinge medlems-
skabet, præmiestørrelsen eller tegning af aftalen af, at der
foretages en »prædiktiv« undersøgelse. Det ligger også i for-
muleringen, at der heller ikke må spørges om, hvorvidt en
sådan undersøgelse har været foretaget. Det forudsættes, at
forbuddet ikke kan omgås ved at stille spørgsmål til forsik-
ringstageren eller medlemmet, som det kun er muligt at be-
svare på grundlag af en »prædiktiv« undersøgelse. Forbud-
det betyder bl.a., at virksomheden ikke kan betinge præmie-
størrelsen eller tegning af forsikring eller pension af, at pen-
sionstageren fremlægger oplysninger om andre personers
aktuelle eller tidligere helbredstilstand. Forbuddet indebærer
samtidig, at virksomheden skal nægte at modtage og anven-
de sådanne oplysninger, som pensionstageren søger at frem-
lægge.
Forbuddet mod at »modtage og bruge« oplysninger vedrø-
rende den fremtidige helbredsrisiko indebærer, at firmapen-
sionskassen skal nægte at modtage og anvende oplysninger,
som forsikringstageren eller medlemmet søger at fremlæg-
ge.
Det følger af bestemmelsen, at en firmapensionskasse ikke
vil kunne kræve eller benytte en fuldmagt fra forsikringsta-
geren eller medlemmet til at indhente eller modtage oplys-
ninger, som er omfattet af forbuddet, fra den pågældendes
læge eller andre.
Det er præciseret i bestemmelsen, at forbuddet mod at an-
mode om og indhente visse helbredsoplysninger også omfat-
ter situationer, hvor oplysningerne ikke allerede foreligger,
men først må fremskaffes gennem undersøgelser af den på-
gældendes arveanlæg.
Lovforslaget indeholder ikke særlige regler om tredjemands
videregivelse af helbredsoplysninger til firmapensionskas-
ser, der overtræder det foreslåede forbud. Herom gælder de
almindelige regler om tavshedspligt m.v. i anden lovgiv-
ning.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse.
Den strafbare handling består i at anmode om, indhente eller
modtage og bruge de af bestemmelsen omfattede oplysnin-
ger.
Til § 12
Det følger af den gældende § 10 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en firmapensionskasse skal have Finans-
tilsynets tilladelse og registreres i Erhvervs- og Selskabssty-
relsen (nu Erhvervsstyrelsen) før den må påbegynde sin
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 fastlægger betingelserne
for tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.
Bestemmelsen i § 12 viderefører den gældende § 10 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, dog med justeringer, og
der foretages en række sproglige og indholdsmæssige æn-
dringer. De sproglige ændringer vedrører primært konse-
kvensrettelser, f.eks. ændres Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
til Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen foreslås ligeledes juste-
ret med henblik på at få et bedre overblik over, hvilke regler
virksomhederne skal overholde for at kunne få en tilladelse
til at drive pensionskassevirksomhed, samt hvilke forhold
Finanstilsynet skal vurdere ved en ansøgning om tilladelse
til at drive pensionskassevirksomhed. De gældende § 10,
stk. 2 og 3, der vedrører kravet om basiskapitalens størrelse
og beregningen heraf videreføres ikke. Kravene vil fremover
fremgå af lovforslagets kapitel 9. Der indføres et nyt stk. 2,
der oplister betingelserne for, at Finanstilsynet kan give en
tilladelse, og et nyt stk. 3, der regulerer indholdet af ansøg-
ningen. Herudover indføres i stk. 4, en frist for Finanstilsy-
nets afgørelse om tilladelse, der er på linje med § 14, stk. 3 i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 9, stk. 1, i IORP II-di-
rektivet.
76
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse ikke må påbe-
gynde sin virksomhed, førend Finanstilsynet har givet en til-
ladelse til at drive pensionskassevirksomhed.
Virksomheder, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræ-
den havde tilladelse som firmapensionskasse kan fortsat dri-
ve den omhandlede virksomhed og har således tilladelse til
at udøve pensionskassevirksomhed efter denne lov, jf. lov-
forslagets § 120.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 1, at strafbelægge
overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af
stk. 1 er den pågældende virksomhed eller ledelsen. For en
virksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, er ansvars-
subjektet indehaveren. For en virksomhed, der er en juridisk
person, som ikke har en bestyrelse eller en direktion, er an-
svarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, den eller de ledel-
sesansvarlige for virksomheden.
Den strafbare handling består i at udøve pensionskassevirk-
somhed uden Finanstilsynets tilladelse.
Det foreslås i stk. 2, at for at Finanstilsynet meddeler efter
ansøgning en firmapensionskasse tilladelse, skal en række
kumulative betingelser være opfyldt. Tilladelse forudsætter
således, at Finanstilsynet finder det godtgjort, at betingelser-
ne i nr. 1-4 er opfyldt, og at virksomheden, dvs. firmapensi-
onskassen, vil være i stand til at opfylde lovens krav gene-
relt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det er en forudsætning for, at
Finanstilsynet giver tilladelse, at firmapensionskassen regi-
streres hos Erhvervsstyrelsen, jf. også lovforslagets § 17.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 10, stk.
1, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Registreringen hos Erhvervsstyrelsen er med til at sikre, at
firmapensionskassen når den får tilladelse fra Finanstilsynet,
er en juridiske enhed, som kan identificeres med cvr-num-
mer. Bestemmelsen er med til at sikre, at der kan knyttes en
juridisk identitet på en enhed som Finanstilsynet giver tilla-
delse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at det er en forudsætning for, at
Finanstilsynet kan give tilladelse, at virksomhedens hjem-
land er i Danmark, jf. lovforslagets § 3, nr. 16. For at kunne
opnå tilladelse i Danmark, skal virksomhedens hjemland så-
ledes være Danmark. Hvis virksomhedens hjemland er et
andet land end Danmark, skal der ansøges om tilladelse til at
drive pensionskassevirksomhed i det pågældende land.
Afgørende for om virksomheden har hjemland i Danmark,
er som udgangspunkt, at virksomheden er registreret i Er-
hvervsstyrelsens systemer og har en dansk cvr-nummer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at det er en forudsætning for, at
Finanstilsynet kan give tilladelse, at personer, der reelt skal
lede firmapensionskassen, og firmapensionskassens nøgle-
personer opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i lov-
forslagets § 41 (fit & proper). Der henvises til de specielle
bemærkninger hertil.
Bestemmelsen medfører, at det er en forudsætning for Fi-
nanstilsynets tilladelse, at de personer som indgår i firma-
pensionskassens ledelse, herunder bestyrelse og direktion, er
fit & proper-godkendt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at det er en forudsætning for, at
Finanstilsynet kan give tilladelse, at virksomhedens organi-
satoriske og administrative forhold er forsvarlige. I udgangs-
punktet skal en firmapensionskasse, som opnår tilladelse,
opfylde alle lovens krav.
Bestemmelsen medfører bl.a. at firmapensionskassen skal
kunne dokumentere, at firmapensionskassen opfylder lovens
krav i forhold til politikker og retningslinjer mv.
Ved vurderingen skal Finanstilsynet vurdere, om firmapen-
sionskassens organisatoriske struktur, ansvarsfordeling, in-
terne kontrolprocedurer, rapporteringsprocedurer, risikosty-
ringssystem, skriftlige politikker, retningslinjer, forretnings-
gange, beredskabsplaner, informationsformidlingssystem
m.v. er forsvarlige.
Det foreslås i stk. 3, at ansøgningen om tilladelse skal inde-
holde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets
vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder
oplysninger om det tekniske grundlag og virksomhedens or-
ganisation.
Bestemmelsen indebærer indberetning af en række oplysnin-
ger, som er relateret til de tilsynsbelagte områder, f.eks. be-
tingelserne angående driften, solvensforhold, pensionsmæs-
sige hensættelser m.v. Typisk vil firmapensionskassen bl.a.
skulle indberette relevante stiftelsesdokumenter, bekræftet
udskrift af generalforsamlingsprotokollen underskrevet af
alle bestyrelsesmedlemmer, firmapensionskassens pensions-
regulativ, vedtægter, det tekniske grundlag, dokumentation
for, at betingelserne i lovens § 41 (fit & proper) er opfyldt,
ledelseserklæring underskrevet af alle bestyrelsesmedlem-
mer og direktører om, at firmapensionskassens administrati-
ve forhold (organisation, it-systemer, forretningsgange og
retningslinjer m.v.) er forsvarlige og opfylder lovgivningens
krav, eventuelle administrations- og outsourcingaftaler,
driftsplan og organisationsplan.
77
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet træffer afgørelse om
tilladelse senest 6 måneder efter, at Finanstilsynet har mod-
taget samtlige oplysninger, der er nødvendige for at behand-
le ansøgningen. Der skal under alle omstændigheder træffes
afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.
Finanstilsynet giver straks ansøgeren meddelelse om afgø-
relsen.
Det foreslås i stk. 5, at såfremt Finanstilsynet senest 6 måne-
der efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning ikke har
truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domsto-
lene.
Det er en forudsætning for Finanstilsynets vurdering, at an-
søgningen er fuldstændig. Fristen løber fra det tidspunkt,
hvor Finanstilsynet har modtaget en fuldstændig ansøgning,
dvs. når alle nødvendige oplysninger er modtaget i overens-
stemmelse med det foreslåede stk. 4.
IORP II-direktivet indeholder ikke en frist for en kompetent
myndigheds behandling af en ansøgning om tilladelse til at
drive pensionskassevirksomhed. Af retssikkerhedsmæssige
årsager er der imidlertid indsat en frist. Fristen er fastsat på
linje med den frist, der er fastsat for virksomheder reguleret
af lov om finansiel virksomhed, jf. § 14, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Afgørelsen skal således træffes inden for 6 måneder efter
modtagelsen af en endelig ansøgning, og under alle omstæn-
digheder senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.
Hvis Finanstilsynet giver et afslag eller ikke træffer afgørel-
se inden for de i stk. 4 nævnte frister, kan ansøgeren ind-
bringe spørgsmålet om tilladelse for domstolene. Bestem-
melsen er med til at sikre, at Finanstilsynet ikke ved passivi-
tet kan forhindre en firmapensionskasse i at opnå tilladelse.
Til § 13
Det følger af den gældende § 11 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en firmapensionskasses vedtægter som
minimum skal indeholde oplysninger om en række nærmere
angivne forhold, herunder firmapensionskassens navn, for-
mål, firmapensionskassens medlemmer, antallet af bestyrel-
sesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt
bestyrelsesmedlemmers valgperiode m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 fastlægger det, en firma-
pensionskasse skal have vedtægter. Vedtægterne skal inde-
holde bestemmelser om en række forhold.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 11 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. I medfør af gældende
ret er der mulighed for en firmapensionskasse at fravælge en
direktion, og det skal i medfør af den gældende § 11, stk. 1,
nr. 5, oplyses, hvorvidt der ansættes en direktør (forretnings-
fører). Denne valgmulighed videreføres ikke, og udgangs-
punktet vil derfor fremover være, at en firmapensionskasse
skal have et tostrenget ledelsessystem, medmindre Finanstil-
synet i særlige tilfælde dispenserer herfra, eller såfremt fir-
mapensionskassen ikke tidligere har haft en direktør, jf. lov-
forslagets § 119. Herudover foretages en række sproglige
ændringer som følge af indførelsen af pensionstegnende fir-
ma i stedet for sponsorvirksomhed, jf. lovforslagets § 3, nr.
2.
Bestemmelsen fastlægger at firmapensionskasserne skal ha-
ve vedtægter samt mindstekravene til firmapensionskassens
vedtægter. Der er intet til hinder for, at der under iagttagelse
af lovens øvrige regler fastsættes supplerende bestemmelser
i en firmapensionskasses vedtægter. De grundlæggende krav
til firmapensionskassernes vedtægter skal ses som en be-
skyttelse af medlemmerne og pensionsmodtagerne og er
med til at sikre, at der ikke opstår tvister i firmapensionskas-
sen, som kunne havde været undgået.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at firmapensionskassens navn skal
fremgå af vedtægterne. Bestemmelsen skal sammenholdes
med lovforslagets § 4, hvoraf det fremgår, at ordet ”firma-
pensionskasse” skal indeholdes i eller indgå i tilknytning til
navnet. Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassen
skal angive dets fulde navn i vedtægterne samt at ordet ”fir-
mapensionskasse” skal indgå i navnet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at firmapensionskassens formål
skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med forbuddet i lovforslagets § 5, hvorefter en fir-
mapensionskasse ikke må drive anden virksomhed end den
firmapensionskasse, der angives i firmapensionskassens til-
ladelse, jf. Bilag 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 5.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at firmapensionskassens vedtæg-
ter skal indeholde en afgrænsning af dens medlemmer og
pensionsmodtagere. Bestemmelsen åbner mulighed for, at
en firmapensionskasse tager stilling til, hvorvidt et medlem
kan forblive i pensionsordningen, selvom bidragsbetalingen
er ophørt og inden pensionsalderen er indtrådt (hvilende
medlem). Medlemmernes interesse i at blive stående i firma-
pensionskassen som hvilende medlem kan have helbreds-
mæssige årsager, idet et udtrædende medlem med et forrin-
get helbred enten ikke kan tegne en forsikring, eller kun kan
tegne en forsikring på skærpede vilkår for sin udtrædelses-
godtgørelse. Derudover er der et særligt behov for hvilende
medlemskab i forbindelse med orlovssituationer. Retten til
hvilende medlemskab er dog op til firmapensionskassen.
Dette svarer til en fripolice. Medlemmet har derimod ikke
ret til at blive stillet, som om ansættelsesforholdet ikke var
ophørt.
78
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at vedtægterne skal fastsætte,
hvor mange bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrel-
sessuppleanter firmapensionskassen har. Derudover skal be-
styrelsesmedlemmernes valgperiode fastsættes i vedtægter-
ne.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at vedtægterne skal fastsætte
eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmernes og di-
rektionens tegningsret. Oplysningen skal klart tilkendegive,
hvilken begrænsning der foreligger i tegningsretten for be-
styrelsen og direktionen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at der af vedtægterne skal fremgå,
oplysninger om indkaldelse til generalforsamlingen.
Bestemmelsen medfører bl.a., at det af vedtægterne skal
fremgår hvor og hvornår firmapensionskassen skal indkalde
til generalforsamling.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at det skal fremgå af vedtægterne,
hvilke anliggender, som firmapensionskassen skal behandle
på den ordinære generalforsamling. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovens § 24, der foreskriver minimums-
reglerne for afholdelse af den ordinære generalforsamling.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at firmapensionskassens regler for
ændring af vedtægter og pensionsregulativ skal fremgå af
vedtægterne.
Bestemmelsen medfører, at det af vedtægterne skal fremgår,
hvordan samt med hvilken stemmevægt vedtæger og pensi-
onsregulativet kan ændres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at det af vedtægterne skal fremgå,
hvordan firmapensionskassen foretager regnskabsaflæggel-
sen, og hvornår firmapensionskassen skal behandle årsregn-
skabet på generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at det af vedtægterne skal frem-
gå, hvordan firmapensionskassen ønsker at anbringe sine
midler.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at firmapensionskassens anven-
delse af overskud og dækning af et eventuelt underskud skal
fastsættes i vedtægterne.
Bestemmelsen medfører bl.a., at vedtægterne skal tage stil-
ling til, hvad der skal ske, hvis det bliver nødvendigt for fir-
mapensionskassen at dække et underskud.
Det foreslås i stk. 1, nr. 12, at firmapensionskassens vedtæg-
ter skal fastlægge, hvad der skal ske, såfremt en eller flere af
de pensionstegnende firmaer, helt eller delvis nedlægges el-
ler bortsælges, eller såfremt det pensionstegnende firma af
anden grund ønsker at bringe pensionsordningerne til ophør.
Bestemmelsen har sammenhæng med nr. 13, der foreskriver,
at vedtægterne skal indeholde regler om firmapensionskas-
sens opløsning. Hvis en firmapensionskasse undtagelsesvis
har underskud, og den virksomhed, som firmapensionskas-
sen er tilknyttet, ikke er forpligtet til indbetaling af ekstraor-
dinære tilskud, må det afgøres efter vedtægtsbestemmelser-
ne, jf. nr. 10 og 11, hvorledes der skal ske reduktion i de en-
kelte medlemmers pensioner og pensionstilsagn.
Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at firmapensionskassens vedtæg-
ter skal fastlægge regler for firmapensionskassens opløsning
og den efterfølgende anvendelse af firmapensionskassens
midler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 12.
Det foreslås i stk. 1, nr. 14, at firmapensionskassens proce-
durer for løsning af uoverensstemmelse mellem medlemmer
og pensionsmodtagere og firmapensionskassen fremgår af
firmapensionskassens vedtægter. Bestemmelsen stiller ikke
krav til procedurerne, og det er således op til den enkelte fir-
mapensionskasse at beslutte, hvorledes firmapensionskassen
ønsker at løse konflikter.
Det foreslås i stk. 2, at vedtægterne skal indeholde oplysnin-
ger om navnet på den eller de pensionstegnende firma(er),
og om de forpligtelser, som de pågældende firmaer har
påtaget sig over for firmapensionskassen. Bestemmelsen har
til formål at sikre, at det klart fremgår af vedtægterne, så-
fremt et pensionstegnende firma har påtaget sig at garantere
for pensionsordningerne eller påtager sig andre forpligtelser
over for firmapensionskassen. Hvis et pensionstegnende fir-
ma efterfølgende påtager sig forpligtelser af varig karakter,
vil oplysningen ligeledes skulle optages som et tillæg til
vedtægterne.
Bestemmelsen implementerer artikel 10, stk. 1, litra b i
IORP II-direktivet.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 1 og stk. 2. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse.
Den strafbare handling består i undladelse af at inkorporere
de i bestemmelsen nævnte forhold i firmapensionskassens
vedtægter.
Til § 14
Den gældende § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser opstiller kravene for udbetaling af midler fra en firma-
79
pensionskasse til sponsorvirksomheden samt suspension af
bidragsbetaling for sponsorvirksomheden.
I lighed med den gældende bestemmelse fastslår den fore-
slåede § 14 under hvilke betingelser firmapensionskasse kan
udbetale midler til eller suspendere betalinger fra det pensi-
onstegnende firma.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 11 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser med nogle få materielle
ændringer. Kravet til basiskapitalens størrelse efter udbeta-
ling af midler til det pensionstegnende firma og suspension
mindskes.
I medfør af den gældende § 11 a kræves det, at firmapensi-
onskassens overdækning, målt umiddelbart efter en udbeta-
ling til en sponsorvirksomhed, er positiv i det meget negati-
ve markedsscenarie (gult risikoscenarie), jf. vejledning til
indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risi-
ci i firmapensionskasser, og at firmapensionskassens over-
dækning målt umiddelbart forud for en nedsættelse af bi-
drag, er positiv i det meget negative markedsscenarie (gult
risikoscenarie), jf. vejledning til indberetningsskemaer til
oplysning af kapitalforhold og risici i firmapensionskasser.
Ændringen indebærer, at firmapensionskasserne blot fremo-
ver altid skal overholde basiskapitalkravene i lovforslagets
kapitel 9, såfremt de ønsker at udbetale til det pensionsteg-
nende firma eller suspendere det pensionstegnende firmas
bidragsbetaling.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse med ydelses-
definerede pensionsordninger kan træffe beslutning om ud-
betaling af midler til det pensionstegnende firma. Forudsæt-
ningerne for udbetaling fremgår af nr. 1-3.
Det foreslås i stk.1, nr. 1, at udbetalingen forudsætter at ge-
neralforsamlingen med tiltrædelse af mindst to tredjedele af
de afgivne stemmer træffer beslutning om udbetaling af
midler til det pensionstegnende firma, eller at firmapensi-
onskassens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at be-
styrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af midler til
det pensionstegnende firma,
Dermed stilles samme krav til beslutningen, hvad enten fir-
mapensionskassen træffer beslutningen ved at indføje en be-
stemmelse i vedtægterne om, at bestyrelsen kan træffe be-
slutning om udbetaling af midler til det pensionstegnende
firma, eller beslutningen træffes direkte af generalforsamlin-
gen.
Det foreslås i nr. 2 som en forudsætning for udbetaling, at
beslutningen om udbetaling skal træffes i forbindelse med
aflæggelse af årsrapporten, dvs. ved den ordinære general-
forsamling.
Bestemmelsen er med til at sikre, at medlemsbestanden på
generalforsamlingen har indflydelse på, om udbetalingen
skal foretages, samt at udbetalingen sker på oplyst grundlag,
da den sker samtidig med aflæggelse af årsrapporten.
Det foreslås i nr. 3, at udbetalingen forudsætter, at firmapen-
sionskassen efter udbetalingen har en basiskapital, der op-
fylder kravene i kapitel 9.
Firmapensionskassen skal dermed efter udbetalingen stadig-
væk kunne opfylde lovens solvenskrav.
Det foreslås i stk.1, stk. 2, at hvis en firmapensionskasses
vedtægter kun kan ændres med godkendelse fra en anden
myndighed, kræver en beslutning på generalforsamlingen
som nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, samme godkendel-
se som en vedtægtsændring. Det forekommer, at det i firma-
pensionskassers vedtægter er bestemt, at vedtægtsændringer
kræver godkendelse af en myndighed.
Konsekvensen vil derfor være, at en firmapensionskassen
ikke må udbetale midler til det pensionstegnende firma,
uden at indhente godkendelse hertil fra den pågældende
myndighed.
Det foreslås i stk.1, stk. 3, at det reguleres direkte i loven,
under hvilke betingelser en ydelsesdefineret firmapensions-
kasse kan træffe beslutning om en midlertidig suspension af
det pensionstegnende firmas bidragsbetaling. Betingelserne
fremgår af nr. 1 og 2.
Virkningen af bestemmelsen er, at det pensionstegnende fir-
ma i en midlertidig periode suspenderer sine bidragsbetalin-
ger til firmapensionskassen. Bestemmelsen fungerer som et
alternativ til udbetalingen i stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at en forudsætning for suspension
af bidragsbetalingen, er at firmapensionskassens pensionsre-
gulativ eller vedtægter indeholder en bestemmelse om, at
firmapensionskassen kan træffe beslutning om, at det pensi-
onstegnende firmas bidrag i en periode kan nedsættes i for-
hold til det fastsatte bidrag (suspension).
Det bemærkes, at der i loven stilles samme krav til beslut-
ning af ændring såvel vedtægterne som af pensionsregulati-
vet, jf. lovforslagets § 35, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at en forudsætning for suspension
af bidragsbetalingen er, at firmapensionskassen efter su-
spension har en basiskapital, der opfylder kravene i kapitel
9.
80
Firmapensionskassen skal dermed efter suspensionen ophø-
rer stadigvæk kunne opfylde lovens solvenskrav.
Til § 15
Det følger af den gældende § 12 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvad pensionsregulativet som minimum
skal indeholde.
Den foreslåede § 15 fastsætter, at firmapensionskasserne
skal have et pensionsregulativ samt indholdet af pensionsre-
gulativet.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 12, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser med enkelte sprogli-
ge ændringer som følge af spaltningen af medlemsbegrebet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, 5 og 7.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at pensionsregu-
lativet skal indeholde oplysning om firmapensionskassens
navn, formål og medlemmer. Derudover skal pensionsregu-
lativet indeholde regler om medlemmernes rettigheder og
forpligtelser, herunder regler om pensionstilsagnenes stør-
relse og regulering, beregning og udbetaling, samt størrelsen
af eller reglerne for beregning af udtrædelsesgodtgørelse og
hvilende pension. Reglerne herom har nær sammenhæng
med det tekniske grundlag, der skal anmeldes til Finanstilsy-
net i medfør af lovforslagets § 46, hvorefter Finanstilsynet
modtager oplysning om de pensionsordninger, som virk-
somheden administrerer, og de tekniske grundlag, dvs. de
aktuarmæssige antagelser, der er relateret hertil.
Bestemmelsen indeholder ingen specificerede forskrifter
om, hvad reglerne i pensionsregulativerne skal gå ud på, dog
skal pensionsregulativet være klart formuleret og i øvrigt
være foreneligt med reglerne i denne lov, herunder reglerne
om optjening og bevarelse af pension for lønmodtagere, som
flytter mellem EU/EØS-lande i lovforslagets kapitel 14. Det
er i medfør af bestemmelsen firmapensionskassen selv, der
definerer de regler, der skal gælde for pensionstilsagnene,
og dermed forholdene relateret til størrelse, regulering, ret-
tigheder og forpligtelser i øvrigt.
I en firmapensionskasse med ydelsesdefinerede pensions-
ordninger er pensionsydelserne ikke afhængige af, hvilket
teknisk grundlag den pågældende firmapensionskasse har
valgt at anvende. I disse ordninger har medlemmerne løfte
om et i pensionsregulativet på forhånd fastsat pensionstil-
sagn (inklusive en eventuel fastsat regulering), og pensions-
bidraget fastlægges ud fra dette pensionstilsagn. Reglerne
for beregning af pensionsbidragets størrelse skal fremgå af
det tekniske grundlag, der efter lovforslagets § 46 skal an-
meldes til Finanstilsynet, og skal i øvrigt opfylde de krav,
der måtte gælde herfor i medfør af reglerne for tekniske
grundlag, jf. lovforlagets kapitel 8. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne herfor. Der udloddes typisk ikke bonus i
traditionel forstand i ydelsesdefinerede pensionsordninger,
hvorfor der ofte ikke vil være fastsat regler for bonus i pen-
sionsregulativerne knyttet til disse ordninger.
I en firmapensionskasse med bidragsdefinerede pensions-
ordninger er pensionsbidragene i modsætning til for ydelses-
definerede pensionsordninger fastsat på forhånd i pensions-
regulativet, og selve pensionstilsagnet fastsættes ud fra de
fastsatte bidrag. I sådanne ordninger vil det være nødvendigt
at fastsætte nærmere regler for beregningen af pensionsydel-
serne. Reglerne for beregning af pensionstilsagnets størrelse
skal fremgå af det tekniske grundlag, der efter § 46 skal an-
meldes til Finanstilsynet, og i skal øvrigt opfylde de krav,
der måtte gælde herfor i medfør af reglerne for tekniske
grundlag, jf. lovforslagets kapitel 8. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne herfor. I bidragsdefinerede pensionsord-
ninger er der ofte ret til bonus, og i så fald skal der fastsæt-
tes regler for bonus i pensionsregulativerne knyttet til disse
ordninger.
Det foreslås i nr. 1, at pensionsregulativet skal indeholde
oplysninger om vedtægtsbestemmelser, der er vedtaget i
henhold til § 13, stk. 1, nr. 1-3.
Bestemmelsen medfører at pensionsregulativet skal indehol-
de regler om firmapensionskassens navn, formål og med-
lemmer. Se bemærkninger til lovforslagets § 13, stk. 1, nr.
1-3.
Det foreslås i nr. 2, at pensionsregulativet skal indeholde
regler for pensionstilsagnenes størrelse og regulering, deres
beregning og udbetaling. Firmapensionskasser med ydelses-
definerede pensionsordninger, skal ligeledes klart angive
størrelsen af de optjente pensionstilsagn, og det skal fremgå
tydeligt, hvad størrelsen af de optjente pensionstilsagn er på
ethvert tidspunkt indtil normal pensioneringsalder.
Det foreslås i nr. 3, at pensionsregulativet skal indeholde
regler for medlemmernes rettigheder ved udtræden af firma-
pensionskassen, herunder størrelsen af eller reglerne for be-
regning af udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension.
Bestemmelsen medfører at pensionsregulativet skal indehol-
de oplysninger om medlemmernes rettigheder ved udtræden
af firmapensionskassen eller omskrivning til hvilende pen-
sion. Reglerne skal angive størrelsen af eller reglerne for be-
regning af udtrædelsesgodtgørelse og hvilende pension.
Det foreslås i nr. 4, at pensionsregulativet skal indeholde fir-
mapensionskassens regler for pensionsbidrag. Reglerne skal
bl.a. angive pensionsbidragets størrelse eller regler for be-
regning heraf, hvem der skal betale bidrag, samt hvornår der
skal betales bidrag.
81
Det foreslås i nr. 5, at pensionsregulativet skal indeholde
regler for medlemmernes og pensionsmodtagernes rettighe-
der og pligter i øvrigt, således at der ikke er tvivl herom. Det
kan f.eks. være, hvornår medlemmerne har ret til udbetaling.
Til § 16
Det følger af den gældende § 14 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvilken formel fremgangsmåde en firma-
pensionskasse skal følge i forbindelse med stiftelse af en fir-
mapensionskasse.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 regulerer en del af stif-
telsesprocessen for firmapensionskasser.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 14 i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at selskabslovens §§ 24-27 finder an-
vendelse på firmapensionskasser med de fornødne tilpasnin-
ger. Afholdes der konstituerende generalforsamling, indkal-
des de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.
Selskabslovens §§ 24-27 omhandler stiftere (§ 24), herunder
hvem der kan oprette et selskab samt reglerne for stiftelses-
dokumentet og stiftelsesdokumentets indhold (§§ 25-27).
En firmapensionskasse kan oprettes af en eller flere stiftere.
Alle fysiske såvel som juridiske personer og offentlige myn-
digheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, kan
stifte en firmapensionskasse i Danmark. Personligt drevne
virksomheder kan således ikke stifte en firmapensionskasse.
Juridiske personer, der kan stifte en firmapensionskasse, er
eksempelvis den danske stat, danske kommuner, interessent-
skaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselska-
ber, selskaber med begrænset ansvar, foreninger og er-
hvervsdrivende fonde. Der stilles ikke særlige krav til en
stifters nationalitet og bopæl.
Kravene til en stifters handleevne og retsevne fremgår af
selskabslovens § 24, stk. 2-4. Heraf fremgår, at en stifter ik-
ke må være under rekonstruktion eller konkurs. Frivillig ak-
kord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifte et firma-
pensionskasse.
Efter selskabsloven § 24, stk. 3, skal en fysisk person være
myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værge-
målsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålslo-
ven.
En juridisk person skal have retsevne for at kunne være stif-
ter. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et kapital-
selskab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har
opnået retsevne, ikke kan være stifter af en firmapensions-
kasse. Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk
person, når stiftelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf.
selskabslovens § 41.
Et dødsbo kan ikke optræde som stifter af et firmapensions-
kasse, hvis boet er afsluttet og udloddet inden registreringen
af den firmapensionskasse, der ønskes oprettet. Er boet deri-
mod ikke afsluttet, og er det solvent, har dødsboet både rets-
og handleevne og kan dermed være stifter af en firmapensi-
onskasse. Bobestyreren tegner således dødsboet og repræ-
senterer dette i retssager. Bobestyreren kan pådrage sig et
ansvar, hvis det viser sig, at der ingen midler er i boet, eller
der på anden måde viser sig at være et stifteransvar i forbin-
delse med, at boet optræder som stifter. Bobestyreren inde-
står desuden for kapitalens tilstedeværelse på tidspunktet for
firmapensionskassens registrering. Tilsvarende synspunkter
som de ovenfor anførte vedrørende dødsboer gør sig gæl-
dende for likvidationsboer.
Endvidere bemærkes, at et kapitalselskab, som er under
tvangsopløsning ved skifteretten, ikke kan optræde som stif-
ter af en firmapensionskasse. Hvis kapitalselskabet imidler-
tid opfylder betingelserne for at blive genoptaget efter reg-
lerne om genoptagelse i selskabslovens kapitel 14 om opløs-
ning, og kapitalselskabet udnytter denne mulighed, kan det
genoptagne kapitalselskab - efter dets registrering - optræde
som stifter af en firmapensionskasse.
Kravene til stifter i selskabslovens § 24, stk. 2-4, skal være
opfyldt ved stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil
registrering har fundet sted. Stiftelse sker herefter ved un-
derskrivelsen af et stiftelsesdokument, jf. selskabslovens §§
25-27, og afholdelse af en konstituerende generalforsamling
er ikke nødvendig. Der er dog stadig mulighed for at vælge,
at stiftelsen af en firmapensionskasse skal ske ved en konsti-
tuerende generalforsamling. I så fald finder reglerne i denne
lovs § 16, stk. 1, 2. pkt., samt stk. 2 og 3, stadig anvendelse.
Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemme-
berettigede ifølge vedtægtsudkastet.
Selskabslovens §§ 25-27 fastsætter krav til underskrift og
indhold af selve stiftelsesdokumentet. Af bestemmelserne
fremgår bl.a., at stiftelsesdokumentet skal indeholde en ræk-
ke oplysninger om stifter. Oplysninger omfatter bl.a. hvilke
rettigheder og forpligtelser der tilkommer stifterne.
Ovennævnte krav til stiftere suppleres af det særlige civilret-
lige og strafferetlige ansvar, der er forbundet med at være
stifter. Bestemmelser herom findes i selskabslovens § 41,
stk. 3, og i straffelovens § 296.
Det foreslås i stk. 2, at hvis der afholdes en konstituerende
generalforsamling, træffer denne med simpelt stemmeflertal
82
blandt de fremmødte stemmeberettigede beslutning om god-
kendelse af vedtægter og pensionsregulativ og om, hvorvidt
firmapensionskassen skal stiftes. Beslutning om ændring af
udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med
simpelt stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om
stemmeflertal ved ændringer efter stiftelsen. Beslutning om
ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog
samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsam-
lingens beslutning om stiftelse må ikke træffes, før general-
forsamlingen har godkendt vedtægter og pensionsregulativ.
Bestemmelsen fastslår reglerne og fremgangsmåden for af-
holdelse af en konstituerende generalforsamling, såfremt
stifter beslutter sig for afholde en sådan en.
Det foreslås i stk. 3, at når firmapensionskassen er stiftet,
skal der vælges en bestyrelse og revisorer efter vedtægternes
bestemmelser herom. Bestemmelsen regulerer ikke pligten
til at have en bestyrelse samt antage en revisor, da disse krav
allerede følger af lovforslagets § 30 og § 72, stk. 1, jf. § 144,
stk. 1, i selskabsloven.
Til § 17
Det følger af den gældende § 15 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvilken formel fremgangsmåde, som skal
følges i forbindelse med selve stiftelsen af en firmapensions-
kasse. Bestemmelsen foreskriver, at firmapensionskassen
skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2
uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, alternativt
fra afholdelsen af den konstituerende generalforsamling,
samt at anmeldelsen bl.a. skal indeholde oplysninger om
navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktø-
rer og revisorer. Ved anmeldelsen skal ligeledes følge bevis
for, at bestyrelsesmedlemmerne, direktørerne og revisorerne
er myndige m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 17 fastlægger den formelle
fremgangsmåde, som skal følges i forbindelse med selve an-
meldelse til registrering af en firmapensionskasse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 15 i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, dog med den sprog-
lige ændring, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konsekvens-
rettes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal anmeldes
til registrering i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger fra under-
skrivelsen af stiftelsesdokumentet eller efter afholdelsen af
den konstituerende generalforsamling. Ansøgningen skal
være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden for fristen.
Bestemmelsen, som har sin oprindelse i selskabsloven, med-
fører, at firmapensionskassen skal registreres i Erhvervssty-
relsens systemer i umiddelbar forlængelse af, at stiftelsesdo-
kumentet er underskrevet.
Det foreslås i stk. 2, at anmeldelsen skal indeholde oplys-
ning om navn, funktion og bopæl for firmapensionskassens
bestyrelsesmedlemmer, og eventuelle suppleanter for disse,
direktører og revisorer samt om firmapensionskassens adres-
se. Herudover fremgår det, at de personer, der har ret til at
tegne firmapensionskassen, egenhændigt skal angive, hvor-
ledes de vil underskrive.
Bestemmelsen, som har sin oprindelse i selskabsloven, med-
fører, at anmeldelsen skal ledsages af en række oplysninger
om firmapensionskassen samt dens ledelse.
Det foreslås i stk. 3, at anmeldelsen skal indeholde doku-
mentation for, at firmapensionskassens bestyrelsesmedlem-
mer og revisorer opfylder de i § 32 og §§ 72-73 nævnte be-
tingelser.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassens ledelse og
revision skal være myndige og ikke må være under værge-
mål. Der henvises til lovforlagets § 32. Desuden skal firma-
pensionskassens revisor have nogenlunde samme beføjelser
og være underlagt de samme regler som efter selskabsloven.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forsla-
gets §§ 72 og 73.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling ved overtrædelse af
stk. 1 består i at undlade at anmelde firmapensionskassen til
registrering i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter under-
skrivelsen af stiftelsesdokumentet, alternativt fra afholdelsen
af den konstituerende generalforsamling. Den strafbare
handling ved overtrædelse af stk. 2 består i at undlade at led-
sage anmeldelsen efter stk. 1 med de i stk. 2 nævnte oplys-
ninger. Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 3 be-
står i at undlade at fremsende bevis for, at firmapensionskas-
sens bestyrelsesmedlemmer og revisorer opfylder de i § 32
og §§ 72 og 73 nævnte betingelser.
Til § 18
Det følger af den gældende § 16, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at en firmapensionskasse senest
samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen skal indgive ansøgning om tilladelse til Fi-
nanstilsynet. Herudover følger det af den gældende § 16,
stk. 2, at ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en be-
kræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen underskre-
vet af alle bestyrelsesmedlemmer. Desuden skal ansøgnin-
gen om tilladelse ledsages af dokumentation for, at betingel-
83
serne i lovens § 23 a om ledelsesmedlemmers egnethed og
hæderlighed er opfyldt, jf. § 16, stk. 3, i den gældende lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 fastlægger, at ansøgnin-
gen om tilladelse skal indgives til Finanstilsynet senest
samtidig med anmeldelsen til registrering hos Erhvervssty-
relsen.
Bestemmelsen viderefører delvist § 16 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser med sproglige ændringer. Stk. 3 om le-
delsesmedlemmers egnethed og hæderlighed videreføres ik-
ke, idet denne bestemmelse er blevet inkorporeret i lovfor-
slagets § 12, stk. 2, nr. 3. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 12. Der tilsigtes ingen ændring i gæl-
dende ret.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse senest
samtidig med anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen skal ansøge
Finanstilsynet om en tilladelse til at drive pensionskasse-
virksomhed efter lovens regler.
Bestemmelsen medfører, at hvis en firmapensionskassen øn-
sker at blive registreret i Erhvervsstyrelsens systemer med
det formål at drive pensionskassevirksomhed, så er det en
forudsætning, at firmapensionskassen senest samtidig med
anmeldelsen har ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at
drive pensionskassevirksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at ansøgningen om tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed skal ledsages af en bekræftet ud-
skrift af generalforsamlingsprotokollen underskrevet af alle
bestyrelsesmedlemmer.
Bestemmelsen er med til at sikre, at Finanstilsynet får den
fornødne dokumentation for, at firmapensionskassen er
under stiftelse.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling ved overtrædelse af
stk. 1 består i at undlade at indgive ansøgning om tilladelse
til Finanstilsynet samtidig med anmeldelse til registrering i
Erhvervsstyrelsen. Den strafbare handling ved overtrædelse
af stk. 2 består i at undlade at ledsage ansøgning om tilladel-
se med bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen
underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.
Til § 19
Det følger af den gældende § 18, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at en firmapensionskasse ikke må regi-
streres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen før Finanstilsynet
har givet tilladelse. Herudover foreskriver § 18, stk. 2, hvil-
ke oplysninger der skal optages i registeret, og § 18, stk. 3,
foreskriver, at ved meddelelse af tilladelse eller ændringer i
tilladelse skal Finanstilsynet samtidig fremsende genpart
heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 stiller krav om, at firma-
pensionskassen ikke må registreres hos Erhvervsstyrelsen
før firmapensionskassen har fået tilladelse fra Finanstilsy-
net.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 18 med den
sproglige ændring, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konse-
kvensrettes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse ikke må regi-
streres i Erhvervsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet tilla-
delse. Bestemmelsen sikrer, at registreringsproceduren for
firmapensionskassen først iværksættes, når Finanstilsynet
har givet endelig tilladelse. Fra tilladelsesdatoen kan firma-
pensionskassen erhverve rettigheder og forpligtelser, jf. dog
lovforslagets § 19. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, at registeret skal indeholde oplysninger
om de i § 13, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6 og 9, samt om de i § 17,
stk. 2, nævnte forhold. Det vil sige oplysninger om firma-
pensionskassens navn, formål, eventuelle begrænsninger i
bestyrelsesmedlemmers og direktørens tegningsret, hvornår
der skal indkaldes til generalforsamlinger, og hvornår regn-
skabsaflæggelsen og behandling af årsregnskabet finder
sted. Registreringen er offentligt tilgængelig.
Det foreslås i stk. 3, at ved meddelelse af tilladelse eller æn-
dringer i tilladelse fremsender Finanstilsynet samtidig gen-
part heraf til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen foretager
registrering af tilladelsesdato. Det påhviler således Finanstil-
synet at meddele Erhvervsstyrelsen, at Finanstilsynet har gi-
vet en firmapensionskasse tilladelse til at drive pensionskas-
sevirksomhed eller meddele, hvis der er sket ændringer i fir-
mapensionskassen, og i den forbindelse at fremsende gen-
part heraf. Herefter påhviler det Erhvervsstyrelsen at foreta-
ge registrering af tilladelsesdatoen.
Til § 20
Det følger af den gældende § 19, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at en firmapensionskasse skal være re-
gistreret før denne kan erhverve rettigheder og indgå for-
pligtelser. Det følger af den gældende § 19, stk. 2, at såfremt
der alligevel afgives pensionstilsagn inden registrering hæf-
ter de, der på firmapensionskassens vegne har afgivet tilsag-
net, solidarisk. Anerkender firmapensionskassen forpligtel-
serne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågæl-
84
dendes hæftelser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke i
væsentlig grad forringes. Det følger af den gældende § 19,
stk. 3, at såfremt der indgås andre forpligtelser inden regi-
streringen, hæfter de, som har indgået forpligtelsen herfor,
solidarisk. Ved registreringen overtager firmapensionskas-
sen forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed
ikke derved i væsentlig grad forringes.
Den foreslåede bestemmelse i § 20 fastlægger at en firma-
pensionskasse, der ikke er registreret, ikke som sådan kan
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Herudover
fastslår bestemmelsen konsekvenserne i tilfælde af, at der
alligevel bliver indgået aftaler, selvom firmapensionskassen
ikke er registreret.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 19 i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse, der ikke er re-
gistreret, ikke kan erhverve rettigheder eller indgå forpligtel-
ser. En firmapensionskasse må således ikke påbegynde sin
virksomhed, førend den er blevet registreret i Erhvervssty-
relsens it-system.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassen ikke kan
påtage sig pensionstilsagn fra det pensionstegnende firma,
før firmapensionskassen er endeligt registreret i Erhvervs-
styrelsens systemer.
Det foreslås i stk. 2, at afgives der uanset bestemmelsen i §
12, stk. 1, pensionstilsagn, forinden registrering har fundet
sted, hæfter de, der på firmapensionskassens vegne har afgi-
vet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for afta-
lens opfyldelse. Anerkender firmapensionskassen forpligtel-
serne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågæl-
dendes hæftelser, forudsat at medlemmets sikkerhed ikke
derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art
er forinden firmapensionskassens anerkendelse af forpligtel-
serne ikke bindende for medlemmet.
Bestemmelsen sikrer, at et medlem kan rette krav mod de
personer, der har handlet på firmapensionskassens vegne,
såfremt en firmapensionskasse påbegynder sin virksomhed
inden registreringen.
Bestemmelsen vedrører kun aftaler, der efter deres indhold
kan anses for pensionsaftaler omfattet af § 1. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
Medlemmerne kan uanset god eller ond tro om registrerin-
gen og tilladelsen frigøre sig fra aftalen. Denne adgang be-
står også i tiden efter registreringen og indtil firmapensions-
kassens anerkendelse af hæftelser efter stk. 2, sidste pkt., er
kommet frem til medlemmet.
Det foreslås i stk. 3, at for andre forpligtelser, der før regi-
streringen indgås på firmapensionskassens vegne, hæfter de,
som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, so-
lidarisk. Ved registreringen overtager firmapensionskassen
forpligtelser og herefter bortfalder de pågældendes hæftelser
forudsat, at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i væ-
sentlig grad forringes.
Til § 21
Den gældende § 20, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser foreskriver, at såfremt der sker ændringer i for-
hold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal
ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for æn-
dringens lovlige vedtagelse. I den forbindelse finder § 18,
stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, om at regi-
strering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke må ske førend
Finanstilsynet har givet tilladelse, anvendelse. Herudover
tilsiger den gældende § 20, stk. 2, at anmeldelse til Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen ved ændring af en firmapensi-
onskasses vedtægter skal ske senest 2 uger efter, at ændrin-
gen er vedtaget, samt at anmeldelsen skal ledsages af et da-
teret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye
affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresen-
der en kopi til Finanstilsynet. Den gældende § 68, stk. 1,
foreskriver, at for anmeldelse og registrering m.m. gælder
selskabslovens bestemmelser tilsvarende.
Den foreslåede bestemmelse i § 21 viderefører den gælden-
de § 20 og delvist den gældende § 68, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser med sproglige ændringer.
Det foreslås i stk. 1, at for anmeldelse og registrering finder
selskabslovens kapitel 2 anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at sker der en ændring i forhold, der er
anmeldt til Erhvervsstyrelsen, skal der foretages ny anmel-
delse som skal ledsages af dokumentation for ændringens
lovlige vedtagelse. § 19, stk. 1, finder anvendelse. Efter §
19, stk. 1 må registrering i Erhvervsstyrelsen ikke ske før-
end Finanstilsynet har givet tilladelse.
Det foreslås i stk. 3, at anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om
ændring i en firmapensionskasses vedtægter skal være mod-
taget senest 2 uger efter, at ændringen er vedtaget. Anmel-
delsen skal indeholde et dateret eksemplar af vedtægterne
med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen,
der videreindberetter en kopi til Finanstilsynet.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 2 og 3. An-
svarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den på-
gældende firmapensionskasse. Den strafbare handling for
overtrædelse af stk. 2 består i at undlade at anmelde ændrin-
85
ger i forhold, der er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, samt do-
kumentation for ændringens lovlige vedtagelse senere end 2
uger efter, at ændringen er vedtaget. Den strafbare handling
ved overtrædelse af stk. 3 består i at undlade at anmelde æn-
dringer i firmapensionskassens vedtægter samt de nye ved-
tægter senest 2 uger efter, at ændringen er vedtaget.
Til § 22
Den gældende § 21 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
firmapensionskassers vedtægter, pensionsregulativ, afgræns-
ningen til en anden forsikringsvirksomhed og tilladelsens
indhold.
Den foreslåede § 22 bemyndiger Finanstilsynet til at fastsæt-
te nærmere regler om en række forhold.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 21 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende § 21, nr.
3, om at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om til-
ladelsens indhold videreføres ikke. Som konsekvens ophæ-
ves de fastsatte bestemmelser i bekendtgørelse nr. 71 af 5.
februar 1991 om koncession til firmapensionskasser, der er
udstedt i medfør af den gældende § 21, nr. 3, jf. lovforsla-
gets § 118, stk. 5.
Det foreslås i nr. 1, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om indholdet af firmapensionskassers vedtægter og
pensionsregulativ.
Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætter
nærmere regler om indholdet af vedtægterne og pensionsre-
gulativet. Bestemmelsen vil blive anvendt, hvis det på et se-
nere tidspunkt skulle vise sig, at der er behov for, at firma-
pensionskasserne uddyber yderligere forhold i deres vedtæg-
ter eller pensionsregulativ.
Det foreslås i nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed
og anden forsikringsvirksomhed. Sådanne regler kan blive
relevante i lyset af, at firmapensionskasser ved forslaget op-
når større fleksibilitet med hensyn til, hvilken ydelser de kan
tilbyde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Her-
udover kan der være behov for at foretage en afgrænsning
mellem arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger (søjle
2) og private og individuelle pensionsordninger (søjle 3).
Den tilsvarende bemyndigelse i den gældende § 21, nr. 1 og
2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser er i dag anvendt
til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1259 af 10. november
2015 om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag
m.v. for firmapensionskasser. Bekendtgørelsen foreskriver
bl.a., at pensionsregulativet i en firmapensionskasse kan gi-
ve adgang til, at firmapensionskassen kan konvertere en-
gangssummer, eller adgang til at give medlemmer en større
førtidspension eller hvilende pension end den, som anven-
delsen af reglerne om rimelighed og betryggelse fører til.
Denne bekendtgørelse forventes at blive videreført.
Til § 23
Den gældende § 31 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
foreskriver reglerne for deltagelse og stemmeret på general-
forsamlingen i firmapensionskasser. Bestemmelsen fastlæg-
ger, at medlemmernes ret til at træffe beslutninger i firma-
pensionskassen udøves på generalforsamlingen, og at det ik-
ke er muligt i vedtægterne at tillægge andre end medlem-
merne stemmeret på generalforsamlingen. Bestemmelsen
foreskriver ligeledes, at det er udelukket, at generalforsam-
lingen består af delegerede udpeget ved indirekte valg. Den
gældende bestemmelse indeholder dog intet forbud imod, at
de enkelte medlemmer lader sig repræsentere på generalfor-
samlingen ved en fuldmagt.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 fastlægger reglerne for
deltagelse og stemmeret på generalforsamlingen.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 31 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Kravet om, at den an-
svarshavende aktuar har adgang til at deltage på generalfor-
samlingen og til at tage ordet dér i den gældende § 31, stk.
4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, videreføres ik-
ke, som følge af, at kravet om at antage en ansvarshavende
aktuar ikke videreføres. Endvidere videreføres bestemmel-
sen med sproglige tilpasninger og konsekvensrettelser. Med
henblik på at undgå, at lovforslagets medlemsbegreb får
uhensigtsmæssig virkning i forhold til deltagelse og stem-
meret på generalforsamlingen, foreslås det tilføjet, at det
kun er medlemmer og pensionsmodtagere, som ”i henhold
til firmapensionskassens vedtægter” har adgang til at deltage
og stemme på generalforsamlingen, der kan deltage og
stemme på generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 1, at medlemmernes og pensionsmodta-
gernes ret til at træffe beslutninger i firmapensionskassen
udøves på generalforsamlingen. Det kan imidlertid i vedtæg-
terne besluttes, at valg af bestyrelsen, ændring af vedtægter-
ne eller pensionsregulativ foretages af firmapensionskassens
medlemmer og pensionsmodtagere ved urafstemning. Dette
forudsætter, at firmapensionskassens vedtægter foreskriver
en sådan urafstemning. Uanset om vedtægts- og regulativ-
ændringerne foretages af generalforsamlingen eller ved uraf-
stemning, skal reglerne om mindretalsbeskyttelse iagttagel-
se.
Bestemmelsen udelukker, at vedtægterne tillægger andre
end medlemmerne og pensionsmodtagerne stemmeret på ge-
neralforsamlingen. Bestemmelsen udelukker endvidere, at
86
generalforsamlingen består af delegerede udpeget ved indi-
rekte valg. Der er derimod intet forbud imod, at de enkelte
medlemmer lader sig repræsentere på generalforsamlingen
ved en fuldmægtig.
Definitionen af begrebet medlemmer er med forslaget blevet
ændret sammenlignet med tidligere, jf. lovforslagets § 3, nr.
4, 5 og 7. Det præciseres derfor, at det både er medlemmer-
ne og pensionsmodtagerne i firmapensionskassen som er
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, at ethvert medlem og enhver pensions-
modtager, som i henhold til firmapensionskassens vedtægter
har adgang til at deltage på generalforsamlingen, har ret til
at tage ordet dér.
Ved afstemninger har hvert medlem og pensionsmodtager
én stemme. Stemmeretten kan dog begrænses i firmapensi-
onskassens vedtægter for de personer, der tidligere har været
ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelserne i
firmapensionskassens vedtægter har bevaret retten til pen-
sion uanset ansættelsesforholdets ophør. I vedtægterne kan
der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen. Dette
gælder alene for de medlemmer, der har ret til opsat pen-
sion.
Det foreslås i stk. 3, at ethvert medlem eller enhver pensi-
onsmodtager har ret til at få et bestemt emne behandlet på
generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav
herom over for bestyrelsen inden for den i vedtægterne fast-
satte frist.
Det foreslås i stk. 4, at medlemmerne af bestyrelsen og af di-
rektionen og revisorerne har ret til at deltage på firmapensi-
onskassens generalforsamling, og til at tage ordet dér. Det er
som udgangspunkt ikke muligt for af medlemmerne af be-
styrelsen og af direktionen og revisorerne at stemme på ge-
neralforsamlingen. Vedtægterne kan dog fastsætte regler
herom, jf. bestemmelsens stk. 2. Henvisningen til stk. 2
medfører bl.a., at medlemmer af bestyrelsen, som er valgt
iblandt medlemmerne og pensionsmodtagerne i firmapensi-
onskassen, har ret til at stemme på generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 5, at senest 2 uger før generalforsamlingen
skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den
ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregn-
skab med revisionspåtegning og årsberetning gøres tilgæn-
gelig for medlemmerne og pensionsmodtagerne. Fristen på
to uger sikrer, at medlemmerne og pensionsmodtagerne har
mulighed for at læse materialet igennem inden generalfor-
samlingen.
Til § 24
Det følger af den gældende § 32 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvornår en firmapensionskasse skal afholde
den ordinære generalforsamling, og hvad der som minimum
skal fremlægges.
Den foreslåede § 24 fastsætter, hvornår ordinær generalfor-
samling skal afholdes, og hvilke spørgsmål der skal tages
stilling til på den ordinære generalforsamling.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 32 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Den ansvarshavende
aktuars ret til at få spørgsmål sat på dagsordenen, i den gæl-
dende § 32, stk. 2, nr. 3, videreføres ikke, idet kravet om at
antage en ansvarshavende aktuar ikke videreføres. Endvide-
re videreføres ikke den gældende § 32, stk. 3, hvorefter der
alene må træffes beslutning om udlodning af overskud i
form af forhøjelse af pensionstilsagnene, og hvorefter et
eventuelt akkumuleret overskud, der måtte være til rådighed
efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil svarende for-
højelse af hensættelser og efter en eventuel nødvendig for-
højelse af basiskapitalen skulle overføres til næste år, med-
mindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden an-
vendelse.
Det foreslås i stk. 1, at senest 4 måneder efter udløbet af
hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsam-
ling. Derudover er det et krav, at firmapensionskassen på
den ordinære generalforsamling skal der fremlægges års-
regnskab med revisionspåtegning og årsberetning.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af stk. 1, 2. pkt., er den pågældende firmapen-
sionskasse. Den strafbare handling består i at undlade at
fremlægge årsregnskab med revisionspåtegning og årsberet-
ning på den ordinære generalforsamling.
Det foreslås i stk. 2, at den ordinære generalforsamling som
minimum skal tage stilling til en række forhold. Disse for-
hold fremgår af nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der på den ordinære generalfor-
samling skal træffes afgørelse om anvendelse af overskud
eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab. Det
vil sige, at der skal tages stilling til, hvordan firmapensions-
kassen vil anvende årets overskud, eller såfremt der forelig-
ger et tab, hvordan dette skal dækkes i henhold til den god-
kendte årsrapport.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der på den ordinære generalfor-
samling skal foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestem-
te personvalg. Det vil sige, at der skal tages stilling til, hvis
der skal foretages et valg af personkredsen, f.eks. fordi valg-
perioden for et eller flere bestyrelsesmedlemmer er udløbet.
87
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at der på den ordinære generalfor-
samling skal tages stilling til de andre spørgsmål, der efter
vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, Finanstilsy-
nets, et medlems eller en pensionsmodtagers begæring er sat
på dagsordenen. Medlemmer, pensionsmodtagere, Finanstil-
synet, de enkelte medlemmer af bestyrelsen eller firmapen-
sionskassens revision kan forlange at få et bestemt emne be-
handlet på den ordinære generalforsamling. Dette forudsæt-
ter dog normalt, at der fremsættes anmodning herom over
for bestyrelsen i så god tid, at emnet efter vedtægternes fris-
ter kan optages på den udsendte dagsorden for generalfor-
samlingen
Det foreslås i stk. 3, at årets overskud og firmapensionskas-
sens reserver, herunder akkumuleret overskud, på de betin-
gelser, som er angivet i § 14, kan anvendes ved udbetaling
af midler til det pensionstegnende firma eller midlertidig su-
spension af det pensionstegnende firmas bidrag. Bestemmel-
sen fastlægger muligheden for, at der kan træffes beslutning
om midlertidig suspension af bidragsbetalingen eller under
nærmere angivne betingelser, som fastsat i lovforslagets §
14, kan træffes beslutning om udbetaling af midler til det
pensionstegnende firma. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til § 14.
Til § 25
Det følger af den gældende § 33 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvornår en ekstraordinær generalforsamling
skal afholdes. Finanstilsynet, firmapensionskassens ansvars-
havende aktuar eller revisor samt en tiendedel af firmapensi-
onskassens medlemmer og pensionsmodtagere har ret til at
kræve en ekstraordinær generalforsamling indkaldt.
Den foreslåede § 25 giver Finanstilsynet, en revisor samt en
tiendedel af firmapensionskassens medlemmer og pensions-
modtagere ret til at kræve en ekstraordinær generalforsam-
ling indkaldt.
Bestemmelsen viderefører i væsentlig grad den gældende §
22 i lov om tilsyn med firmapensionskasser Den ansvarsha-
vende aktuars ret til at anmode om ekstraordinær generalfor-
samling videreføres ikke, idet kravet om at antage en an-
svarshavende aktuar ikke videreføres.
Det foreslås i § 25, at ekstraordinær generalforsamling kan
afholdes, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Ekstra-
ordinær generalforsamling skal indkaldes senest 14 dage ef-
ter, at det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt
forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer og pensi-
onsmodtagere, af en revisor eller af Finanstilsynet.
Det er både den eksterne revisor og en intern revisionschef,
der kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Når anmodning om ekstraordinær generalforsamling er ind-
givet, påhviler det firmapensionskassens bestyrelse at ind-
kalde generalforsamlingen på den måde, og med det varsel,
der er angivet i vedtægterne. Indkaldelsen skal dog ske in-
den 14 dage. Eksempelvis vil Finanstilsynet kunne benytte
bestemmelsen til at kræve ekstraordinær indkaldelse af ge-
neralforsamlingen, såfremt det konstateres, at firmapensi-
onskassen har tabt halvdelen af sin basiskapital.
Til § 26
Det følger af den gældende § 34 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at alle afgørelser på generalforsamlingen
træffes ved simpelt stemmeflertal, medmindre denne lov el-
ler vedtægterne bestemmer andet. De sager, der ikke frem-
går af dagsordenen, kan kun vedtages, hvis alle stemmebe-
rettigede samtykker.
Den foreslåede § 26 fastslår, alle anliggender på generalfor-
samlingen afgøres ved simpelt flertal, hvis ikke denne lov
eller vedtægterne bestemmer andet, samt at sager, der ikke
er sat på dagsordenen, kun kan afgøres af generalforsamlin-
gen, hvis alle stemmeberettigede samtykker.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 34 i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at på generalforsamlingen afgøres alle
anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov
eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige,
skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne
bestemmer andet. Simpelt stemmeflertal for en beslutning er
ved for/imod afgørelser (binære valg), at der afgives flere
stemmer for end imod. Et forslag er ikke vedtaget, når stem-
merne står lige. Et personvalg afgøres ved relativ, simpelt
stemmeflertal, hvilket betyder, at den person, der har fået de
fleste stemmer i forhold til de stemmer, som de andre kandi-
dater har fået, er valgt. Tilsvarende gør sig gældende ved
eventuelle andre beslutninger, hvor der skal vælges mellem
flere valgmuligheder ved en afstemning. Står stemmerne li-
ge ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning,
medmindre vedtægterne bestemmer andet. Ved alle ved-
tægtsændring kræves det dog kvalificeret majoritet, jf. lov-
forslagets § 27, og vedtægterne kan i andre tilfælde stille
vedtagelseskrav, der går ud over simpel majoritet.
Det præciseres, at der er tale om en deklaratorisk bestem-
melse, som kan fraviges i vedtægterne. Fravigelsen kan dog
kun ske til en stærkere majoritet.
Det foreslås i stk. 2, at sager, der ikke er sat på dagsordenen,
kun kan afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemme-
berettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalfor-
samling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller § 24
88
skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det
kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling
til behandling af bestemte emner. Det er dirigentens opgave
at fastslå, om et sådant samtykke er givet. Bestemmelsen er
ikke til hinder for, at der stilles ændringsforslag til de emner,
der er optaget på dagsordenen.
Til § 27
Det følger af den gældende § 35 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at både ændringer i en firmapensionskasses
vedtægter og i et pensionsregulativ skal behandles efter
samme procedure og kan først tiltrædes, når mindst to tred-
jedele af de afgivne stemmer, stemmer for forslaget.
Den foreslåede § 27 fastlægger, hvornår en beslutning om
ændring af en firmapensionskasses vedtægter eller pensions-
regulativ kan vedtages.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 35 i
lov om tilsyn med firmapensionskasser med sproglige æn-
dringer.
Det foreslås i stk. 1, at beslutning om ændring af en firma-
pensionskasses vedtægter eller pensionsregulativ kun kan
vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to tredjedele af de
afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Be-
stemmelsen svarer til § 113, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, dog med den tilføjelse at ændring af pensionsregu-
lativet kræver samme procedure som vedtægtsændringer.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at generalforsamlingen
bemyndiger bestyrelsen til at vedtage nærmere bestemte æn-
dringer, herunder f.eks. i regulativet i relation til medlem-
mernes og pensionsmodtagernes rettigheder og pligter, som
måtte blive krævet af Finanstilsynet.
Der kan i vedtægterne være fastsat yderligere vilkår for,
hvornår en beslutning i ændring af en firmapensionskasses
vedtægter eller pensionsregulativ kan vedtages, f.eks. kan
der i vedtægterne være fastsat et krav om større stemmefler-
hed, afholdelse af 2 generalforsamlinger eller samtykke fra
tredjemand, f.eks. det pensionstegnende firma. Der er heller
ikke noget til hinder for i vedtægterne at optage en bestem-
melse om, at et forslag til vedtægtsændring, der ikke er stil-
let eller tiltrådt af bestyrelsen, kræver en højere kvalificeret
majoritet, end den der i øvrigt kræves.
Det foreslås i stk. 2, at vedtægts- eller pensionsregulativæn-
dringer, der væsentligt begrænser medlemmernes pensions-
tilsagn, forelægges medlemmerne og pensionsmodtagerne
skriftligt til stillingtagen og har ikke nogen virkning for de
medlemmer og pensionsmodtagere, der inden for en svar-
frist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog §§
28 og 74.
Bestemmelsen er en beskyttelse for medlemmerne og pensi-
onsmodtagerne, som ikke kun omfatter egentlige nedsættel-
ser af pensionsbeløbene, men også skærpelser af vilkårene
for opnåelse af de enkelte ydelser, eksempelvis en forhøjelse
af pensionsalderen er ligeledes omfattet. En nedsættelse af
pensionsalderen vil efter omstændighederne ligeledes kunne
være omfattet, idet nedsættelsen vil kunne have betydning
for størrelsen af de ydelser, som firmapensionskassen vil
kunne yde. Reglen har den virkning, at firmapensionskasser,
der agter at omlægge ydelsessammensætningen, i praksis al-
tid skal udforme regulativet således, at der åbnes mulighed
for, at medlemmerne og pensionsmodtagerne kan vælge en-
ten at fortsætte på det hidtidige grundlag eller at blive under-
kastet de nye regler.
For at bevare muligheden for at rette op på en firmapensi-
onskasse i økonomiske vanskeligheder ved en nedsættelse af
pensionsydelserne indeholder stk. 2 en henvisning til §§ 28
og 74. Dette indebærer, at eksempelvis en nedsættelse af
pensionsydelserne, som Finanstilsynet har pålagt en firma-
pensionskasse at foretage, vil kunne føres ud i livet, også
over for de medlemmer, der ikke har været enige i nedsæt-
telsen.
Væsentlige ændringer af medlemsbestandens pensionstil-
sagn, som Finanstilsynet finder nødvendige, kan således
foretages, uden at der kræves samtykke fra hvert enkelt
medlem og pensionsmodtager.
Til § 28
Den gældende § 36 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
foreskriver en særlig afstemningsregel for så vidt angår æn-
dringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet
har pålagt en firmapensionskasse at gennemføre.
Den foreslåede § 28 foreskriver en særlig afstemningsregel
for så vidt angår ændringer i vedtægt eller pensionsregula-
tiv, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 12 har pålagt en
firmapensionskasse at gennemføre.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 36 i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i § 28, at ændringer i vedtægter eller pensions-
regulativ, som Finanstilsynet i medfør af kapitel 12 har på-
lagt en firmapensionskasse at foretage, og som ikke har op-
nået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, så-
fremt der ikke er afgivet et så stort antal stemmer imod æn-
dringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om
firmapensionskassens opløsning. Såfremt en firmapensions-
89
kasse ikke gennemfører sådanne ændringer, kan Finanstilsy-
net som yderste konsekvens vælge at trække tilladelsen efter
lovens § 85. Formålet med bestemmelsen er således at sikre,
at der ikke kan stemmes imod ændringer, som firmapensi-
onskassen måtte være pålagt at gennemføre.
Til § 29
Det følger af den gældende § 21 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at en firmapensionskasse skal have ef-
fektive former for virksomhedsstyring.
Den foreslåede § 29 fastsætter, at en firmapensionskasse
skal have effektive former for virksomhedsstyring.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 21 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser. Bestemmelsen gennemfører
og udfylder artikel 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2 og 4, og
artikel 48, stk. 1, i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen er opbygget således, at for at en firmapensi-
onskasse kan siges at have effektive former for virksom-
hedsstyring forudsætter det, at stk. 1 nr. 1-8, er opfyldt. Be-
tingelserne i bestemmelsen omfatter i udgangspunktet hele
virksomheden og der tages afsæt i, at tilgangen er proportio-
nal i forhold til arten, omfanget og kompleksitetsgraden af
firmapensionskassens aktiviteter.
Det foreslås i nr. 1, at firmapensionskasser er forpligtigede
til at have en klar organisatorisk struktur med en veldefine-
ret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Be-
stemmelsen hænger sammen med IORP II-direktivets krav i
artikel 21, stk. 1, om en hensigtsmæssig og gennemsigtig or-
ganisationsstruktur med en klar fordeling og passende ad-
skillelse af ansvarsområder.
Det foreslås i nr. 2, at firmapensionskasser skal have en god
administrativ og regnskabsmæssig praksis.
Det foreslås i nr. 3, at firmapensionskasser skal have skrift-
lige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområ-
der. Det vil i udgangspunktet være op til ledelsen i den en-
kelte firmapensionskasse at vurdere, hvilke aktivitetsområ-
der der er væsentlige for virksomheden. Bestemmelsen for-
udsætter således, at ledelsen aktivt overvejer og vurderer,
hvilke områder der er væsentlige for firmapensionskassen
set i lyset af dens forretningsmodel, størrelse, m.v. Forret-
ningsgangene vil dog altid skulle omhandle de områder,
som er beskrevet i bestyrelsens instruks til direktøren, jf.
lovforslagets § 34, stk. 2. Bestemmelsen har bl.a. til formål
at sikre, at de af ledelsen vedtagne retningslinjer kommer til
medarbejdernes kundskab og bidrager til at give medarbej-
derne et godt beslutningsgrundlag. Kravet bidrager endvide-
re til at ensrette sagsbehandlingen i den enkelte virksomhed.
Det foreslås i nr. 4, at firmapensionskasser skal have effekti-
ve procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rap-
portere om de risici, som firmapensionskassen er eller kan
blive udsat for. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
bl.a. lovforslagets § 34 om bestyrelsens stillingtagen til fir-
mapensionskassens risikoprofil m.v. og § 56 om prudent
person-princippet.
Bestemmelsen fremhæver vigtigheden af, at firmapensions-
kasser kun udsætter sig for risici, som virksomhederne kan
overskue og behørigt håndtere. At håndtere sine risici inde-
bærer bl.a., at firmapensionskassen løbende sikrer sig et
godt indblik i relevante risici både på et aggregeret niveau
og i forhold til de enkelte risikoelementer. Firmapensions-
kassen skal løbende være i stand til at vurdere, om firma-
pensionskassens risikoprofil under de givne markedsforhold
er i overensstemmelse med det besluttede, jf. lovforslagets §
34, stk. 1, nr. 2, og i øvrigt være i stand til at vurdere og tage
stilling til firmapensionskassens budgetter, kapital, likviditet
m.v. Bestemmelsen indebærer f.eks., at firmapensionskassen
skal være i stand til at identificere forskellige risici, herun-
der risici, der knytter sig til firmapensionskassens aktiver og
passiver.
Det er centralt, at firmapensionskassen har strategier og
nødvendige processer til løbende at kunne håndtere de risici,
som firmapensionskassen og pensionsordningerne kan blive
udsat for. I forhold til firmapensionskassens aktiver er det
centralt, at firmapensionskassen sikrer sig, at den kan identi-
ficere, måle, overvåge og styre de risici, som er forbundet
med de forskellige aktivtyper og investeringer, jf. i øvrigt
bemærkningerne til forslagets § 34, stk. 1, nr. 2.
Til brug for håndteringen af risiciene forbundet med firma-
pensionskassens forsikringsforpligtelser vil det være nød-
vendigt, at firmapensionskassen løbende har overblik over
forsikringsforpligtelsernes størrelse. I udgangspunktet skal
de pensionsmæssige hensættelser opgøres årligt, jf. lovfor-
slagets § 50. Firmapensionskassen vil dog for at sikre en til-
strækkelig styring af firmapensionskassens risici, være nødt
til løbende at opgøre forsikringsforpligtelserne, evt. i form
af en tilnærmet opgørelse af hensættelserne. Dette vil særligt
være tilfældet, hvis firmapensionskassens risikoprofil væ-
sentligt afviger eller viser tegn på afvigelser fra de antagel-
ser, der lå til grund for den senest indberettede opgørelse af
forsikringsforpligtelserne. I så fald bør firmapensionskassen
snarest muligt genberegne sine forsikringsforpligtelser.
Opgørelsen af pensionsforpligtelserne skal være baseret på
de gældende metoder og principper relateret til bl.a. rente-
satser og biometriske risici, der forventes fastlagt i en be-
kendtgørelse om værdiansættelse af forsikringsforpligtelser-
ne, jf. lovforslagets § 50, stk. 5.
90
Det foreslås i nr. 5, at firmapensionskasser skal have de res-
sourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af
dens virksomhed, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse.
Firmapensionskasser skal således have de ressourcer, f.eks.
teknik, mandskab, forretningsgange m.v., der er nødvendige
for at forvalte de pensionsordninger, som firmapensionskas-
sen tilbyder.
Det foreslås i nr. 6, at firmapensionskassen skal have proce-
durer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse
med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Fir-
mapensionskasser skal således have effektive administrative
ordninger til at mindske risikoen for interessekonflikter. Be-
stemmelsen medfører bl.a. et krav om funktionsadskillelse
og indebærer, at en firmapensionskasse skal organisere sig
således, at forskellige funktioner og arbejdsopgaver adskil-
les ved passende foranstaltninger, særligt med henblik på at
beskytte medlemmerne og pensionsmodtagerne. Bestem-
melsen skal bl.a. sikre, at der i videst muligt omfang ikke er
interessekonflikter mellem firmapensionskassens interesser
og pensionsmodtagernes og medlemmernes interesser. Be-
stemmelsen svarer til, hvad der i øvrigt gælder for andre ty-
per af finansielle virksomhed, jf. f.eks. § 71, stk. 1 og 2, i
lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i nr. 7, at firmapensionskasser skal have fyl-
destgørende interne kontrolprocedurer, dvs. et fyldestgøren-
de internt kontrolsystem. De interne kontrolprocedurer skal
omfatte alle niveauer i firmapensionskassen.
Det foreslås i nr. 8, at firmapensionskasser skal have betryg-
gende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, så
uvedkommende ikke kan få adgang til persondata i firma-
pensionskassen. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at der
også skal være sikring af, at væsentlige oplysninger ikke kan
gå tabt, samt at oplysninger ikke uberettiget videregives. De
pågældende kontrol- og sikringsforanstaltninger skal være
med til at forebygge it sikkerhedstrusler.
Firmapensionskasserne skal herunder overholde databeskyt-
telsesforordningens regler om behandlingssikkerhed i artikel
5, stk. 1, litra e, og artikel 32, hvorefter der skal gennemfø-
res passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for
at sikre et sikkerhedsniveau, der modsvarer de risici, der er
ved en given behandling. Firmapensionskasserne skal ligele-
des være opmærksom på databeskyttelsesforordningens arti-
kel 25 om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse
gennem standardindstillinger.
Kravet om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger
på it-området ophører ikke på grund af outsourcing til en le-
verandør i medfør af lovforslagets § 40. Der henvises til be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling består i manglende
effektive former for virksomhedsstyring. Et eksempel på
overtrædelse af bestemmelsen er, hvis en firmapensionskas-
se ikke har tilstrækkelige procedurer til at identificere, for-
valte, overvåge og rapportere om de risici, som firmapensi-
onskassen er eller kan blive udsat for, dvs. firmapensions-
kassen reelt ikke er i stand til at danne sig et overblik over
og håndtere de risici, som firmapensionskassen er eller kan
blive udsat for. Et andet eksempel på overtrædelse af be-
stemmelsen er, hvis en firmapensionskasse ikke har fyldest-
gørende interne kontrolprocedurer, der sikrer kontinuitet og
regelmæssighed i firmapensionskassens virksomheder, her-
under passende beredskabsplaner.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan udstede nær-
mere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
Bemyndigelsen medfører, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af firmapensionskassernes
ledelse og styring.
Erhvervsministeren har udnyttet bemyndigelsen i den gæl-
dende § 21 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser til at
udstede bekendtgørelse nr. 1577 af 15. december 2010 om
ledelse og styring af firmapensionskasser (ledelsesbekendt-
gørelsen).
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om ansvarsfordelin-
gen mellem bestyrelsen og direktionen, funktionsadskillelse,
opgaver og ressourcer, administrativ og regnskabsmæssig
praksis, forretningsgange, risikostyring, rapportering m.v.
Ledelsesbekendtgørelsen forventes videreført med en række
ændringer, herunder med henblik på at fjerne irrelevante og
utidssvarende regler samt at indføre og implementere IORP
II-direktivets nærmere regler om bl.a. nøglefunktioner, vur-
dering af egen risiko og tilstrækkelige kreditvurderingspro-
cesser.
Til § 30
Det følger af den gældende § 22 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at firmapensionskassens bestyrelse skal be-
stå af en formand og et antal andre bestyrelsesmedlemmer,
hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlem-
merne i firmapensionskassen.
Den foreslåede § 30 fastsætter, at en firmapensionskasse
skal have en bestyrelse bestående af en formand og et antal
andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen væl-
ges af og blandt medlemmerne og pensionsmodtagerne i fir-
91
mapensionskassen, medmindre Finanstilsynet under hensyn
til firmapensionskassens forhold tillader en anden sammen-
sætning af bestyrelsen.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 22 i lov om til-
syn med firmapensionskasser, dog med sproglige ændringer.
Endvidere tilføjes som noget nyt en dispensationsmulighed i
den foreslåede bestemmelses stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal have en
bestyrelse bestående af en formand og et antal andre besty-
relsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen vælges af og
blandt medlemmerne i firmapensionskassen, medmindre Fi-
nanstilsynet under hensyn til firmapensionskassens forhold
tillader en anden sammensætning af bestyrelsen.
Bestemmelsen regulerer både pligten til at have en bestyrel-
se og sammensætningen heraf. Hvis en firmapensionskasse
ikke har en bestyrelse, og dette ikke afhjælpes inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, skal firmapensionskassen op-
løses, jf. lovforslagets § 86, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen fraviger det almindelige selskabsretlige prin-
cip om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges
af generalforsamlingen. Formålet med bestemmelsen er at
sikre medlemmerne indflydelse via en ret til at være en del
af bestyrelsen. Finanstilsynets mulighed for at dispensere
åbner bl.a. mulighed for, at eventuelle organisationer, der
står bag en firmapensionskasse, kan besætte en eller flere af
bestyrelsesposterne, f.eks. i stedet for et af de medlemmer,
der er valgt af og blandt firmapensionskassens medlemmer.
Herved gives organisationerne mulighed for følge med i,
hvorledes pensionsordningerne forvaltes, og hvordan med-
lemsbestanden betjenes. Der kan f.eks. være tale om ar-
bejdstagerorganisationer, faglige organisationer og arbejds-
giverorganisationer, herunder offentlige myndigheder, der i
kollektiv har oprettet og fastlagt væsentlige forhold vedrø-
rende arbejdsmarkedspensioner.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at
bestyrelsesmedlemmerne skal vælges blandt medlemmerne.
Dette vil typisk være relevant i små firmapensionskasser
med få medlemmer og pensionsmodtagere.
Det foreslås i stk. 2, at et bestyrelsesmedlem til enhver tid
kan udtræde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem kan til en-
hver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den på-
gældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal op-
høre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, dog
senest 4 år efter at bestyrelsesmedlemmet blev valgt. Be-
stemmelsen er ikke til hinder for genvalg af et bestyrelses-
medlem.
Typisk vil et bestyrelsesmedlem blive udpeget af generalfor-
samlingen, hvorfor det på generalforsamlingen er muligt at
afsætte bestyrelsesmedlemmet.
Til § 31
Det følger af den gældende § 23 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at såfremt en firmapensionskasses vedtægter
bestemmer, at der kan eller skal ansættes en direktør (forret-
ningsfører), foretages ansættelsen af bestyrelsen. En række
eksisterende firmapensionskasser har typisk på grund af de-
res størrelse valgt ikke at ansætte en direktør/forretningsfø-
rer.
Den foreslåede § 31 fastlægger, at bestyrelsen i en firmapen-
sionskasse skal ansætte en direktør (forretningsfører), der ik-
ke må være medlem af bestyrelsen.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 23, dog med en
række ændringer, der primært medfører, at en firmapensi-
onskasse fremover i udgangspunktet forpligtes til at ansætte
en direktør (forretningsfører). Der vil således være krav om
ansættelse af en direktør (forretningsfører), medmindre Fi-
nanstilsynet i særlige tilfælde dispenserer herfra, eller så-
fremt en firmapensionskasse før lovens ikrafttræden ikke
havde en direktør, jf. lovforslagets § 119. Den gældende §
23, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, videre-
føres i den foreslåede bestemmelses stk. 1. Herudover er der
foretaget en række sproglige ændringer. Ændringen vil såle-
des ikke medføre, at firmapensionskasser, der i dag ikke har
en direktør skal til at ansætte en direktør. Derimod vil firma-
pensionskasser, som får tilladelse efter lovens ikrafttrædelse
være omfattet af kravet om, at der i udgangspunktet skal an-
sættes en direktør. En sådan ny firmapensionskasse vil her-
efter kunne søge om dispensation fra kravet, hvis det i den
konkrete situation vurderes hensigtsmæssigt.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen i en firmapensionskasse
skal ansætte en direktør (forretningsfører), der ikke må være
medlem af bestyrelsen. Dette er en skærpelse i forhold til
den almindelige regel i selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1,
sidste pkt., hvorefter det alene er fastsat, at en direktør ikke
må vælges til bestyrelsesformand. Af hensyn til firmapensi-
onskassens særlige forhold og ønsket om at undgå mulige
interessekonflikter, er det fundet mest hensigtsmæssigt at fo-
reslå denne skærpelse.
Kravet svarer til hvad der gælder for øvrige finansielle virk-
somheder (undtagen sparekasser), jf. § 73, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet i særlige tilfælde under
hensyn til firmapensionskassens forhold kan dispensere fra
kravet i stk. 1.
92
Hvis en firmapensionskasse ikke har en direktør, jf. § 119
eller Finanstilsynet har dispenseret fra kravet i medfør af
stk. 1, udføres de hverv, der ved loven er henlagt til direktø-
ren, af bestyrelsen. En dispensation kan kun blive givet i
helt særlige tilfælde. Dispensation kan bl.a. gives i tilfælde,
hvor det er åbenlyst, at firmapensionskassen, under hensyn-
tagen til dens størrelse og interne organisation samt størrel-
sen, arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensionskas-
sens aktiviteter, ikke nødvendigvis har behov for en direk-
tør.
Til § 32
Den gældende § 25 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
stiller krav om, at bestyrelsesmedlemmer og direktører i en
firmapensionskasse skal være myndige samt have bopæl her
i landet. Disse krav finder ligeledes anvendelse på supplean-
terne.
Den foreslåede § 32 fastlægger, at bestyrelsesmedlemmer og
direktører i en firmapensionskasse skal være myndige.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende ret.
Reglerne om bopælskravet i den gældende § 25, stk. 2 og 3,
i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser vide-
reføres ikke. Bestemmelsen i den tidligere stk. 4 videreføres
i lovforslagets stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, bestyrelsesmedlemmer og direktører
skal være myndige personer. Bestyrelsesmedlemmer og di-
rektører må derfor heller ikke være under værgemål. Ledel-
sen skal bestå af fysiske personer og bestemmelsen fremhæ-
ver, at der skal være tale om fysiske personer, hvilket bety-
der modsætningsvist, at der ikke er hjemmel til at ansætte
juridiske personer til at varetage firmapensionskassens le-
delse.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om bestyrelsesmed-
lemmer også skal gælde for suppleanter for disse. Bestem-
melsen sikrer, at firmapensionskassens suppleanter ligeledes
er fysiske og myndige personer, og at der gælder samme
krav til suppleanterne som til bestyrelsesmedlemmerne og
direktørerne i firmapensionskassen, idet suppleanter f.eks.
også skal fit & proper vurderes, jf. lovforslagets § 41.
Til § 33
I den gældende § 24 i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastlægges pligten for bestyrelsen og direktøren i firma-
pensionskasse til at sikre en forsvarlig organisation og admi-
nistration af firmapensionskassen.
Den foreslåede § 33 fastlægger reglerne for bestyrelsens og
direktørens forsvarlige organisation og administration af fir-
mapensionskassen.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 24 i lov om til-
syn med firmapensionskasser, dog med en række sproglige
ændringer. Bestemmelsen implementerer artikel 20 og del-
vist artikel 21 i IORP II-direktivet. Artikel 21, stk. 1, fore-
skriver, at ledelsen skal sikre en effektiv, sund og forsigtig
ledelse af firmapensionskassen, hvorimod § 24 i lov om til-
syn med firmapensionskasser foreskriver en pligt til at sikre
en forsvarlig organisation og administration af firmapensi-
onskassen. Begreberne i § 24 svarer til principperne i artikel
21, stk. 1, i IORP II-direktivet, og det er på den baggrund
fundet unødvendigt at foretage en ændring af § 24 i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser som følge af
implementeringen af artikel 21, stk. 1, i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen, der vedrører kompetencefordelingen mellem
bestyrelse og direktør, har § 54 om kompetencefordelingen
mellem bestyrelsen og direktionen i den tidligere aktiesel-
skabslov som forbillede.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen og direktøren forestår le-
delsen af firmapensionskassen og skal sørge for en forsvar-
lig organisation og administration af firmapensionskassen.
Dermed bærer bestyrelsen og direktionen det ultimative an-
svar for firmapensionskassen. Det overordnede ansvar ligger
i at sikre en forsvarlig organisation og administration af fir-
mapensionskassen.
Med bestemmelsen foreslås en generel forpligtelse for be-
styrelsen og direktionen til at sikre en forsvarlig organisa-
tion og administration af firmapensionskassen. Bestemmel-
sen indebærer ikke krav om specifikke foranstaltninger eller
bestemte procedurer, men indebærer krav om, at bestyrelsen
og direktionen løbende sikrer sig, at der træffes foranstalt-
ninger, der er tilstrækkelige til at sikre en forsvarlig organi-
sation og administration af firmapensionskassen. Kravene til
at sikre en forsvarlig organisation og administration af fir-
mapensionskassen skal stå i rimeligt forhold til størrelsen,
arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensionskassen
aktiviteter.
Om bestyrelsen og direktionen løbende sikrer en forsvarlig
organisation og administration af firmapensionskassen beror
på en konkret vurdering. Heri skal bl.a. indgå, om ansvars-
fordelingen er forsvarlig, om opgaveløsningen varetages be-
tryggende, om interessekonflikter så vidt muligt håndteres
forsvarlig, og særligt om medlemmernes og pensionsmodta-
gernes interesser varetages tilstrækkeligt. Overholdelsen af
bestemmelserne i lovforslagets § 29 vil ofte indebære, at det
sikres, at firmapensionskassen i sin helhed drives forsvar-
ligt.
93
Det foreslås i stk. 2, at direktøren varetager den daglige le-
delse og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som be-
styrelsen har givet. Dispositioner, der efter firmapensions-
kassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse
fra bestyrelsen. Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan af-
ventes uden væsentlig ulempe for firmapensionskassen, kan
direktøren dog foretage sådanne dispositioner. Bestyrelsen
skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne dispo-
sition.
Stk. 2, 1. og 2. pkt., fastsætter kompetencefordelingen mel-
lem bestyrelsen og direktøren, hvorefter direktøren forestår
den daglige ledelse i overensstemmelse med bestyrelsens
retningslinjer og anvisninger. De retningslinjer, som besty-
relsen skal fastsætte, følger af lovforslagets § 34.
Kompetencefordelingen tilsiger, at bestyrelsens hovedopga-
ve er at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for
firmapensionskassen og dens aktiviteter, og at direktionen
omvendt skal varetage den daglige ledelse af firmapensions-
kassen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer
og anvisninger. Som en del af denne kompetencefordeling
ligger bl.a., at dispositioner, der er sædvanlige for den på-
gældende virksomhed, kan træffes af direktionen uden be-
styrelsens godkendelse. Omvendt skal dispositioner, der ef-
ter firmapensionskassens forhold er usædvanlige eller af stor
betydning, godkendes af bestyrelsen.
Det beror på en konkret vurdering, om en disposition er
usædvanlig for en firmapensionskasse. I denne overvejelse
skal firmapensionskassens særegne forhold indgå, dvs. stør-
relse, arten og omfanget af dens aktiviteter, ligesom det skal
indgå, hvad direktionen almindeligvis er bemyndiget til.
I medfør af bestemmelsen i stk. 2 kan direktøren, såfremt
bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig
ulempe for firmapensionskassen, dog foretage yderligere
dispositioner. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt un-
derrettes om den trufne disposition. Denne del af bestem-
melsen kræver, at der ikke har været tid til at afholde et be-
styrelsesmøde, og kan i praksis navnlig være relevant i som-
merferieperioder m.v. Bestemmelsens anvendelsesområde
må antages at indsnævres, efterhånden som det bliver nem-
mere at indhente en godkendelse ad anden vej end ved et fy-
sisk møde, dvs. f.eks. pr. telefon, e-mail eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen skal påse, at bogføringen
og formueforvaltningen kontrolleres på en efter firmapensi-
onskassens forhold tilfredsstillende måde. Direktøren skal
sørge for, at firmapensionskassens bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formuefor-
valtningen foregår på en betryggende måde. Bestemmelsen
fremhæver, hvilke opgaver der påhviler bestyrelsen hen-
holdsvis direktionen i relation til bogføring og formuefor-
valtning. Bestemmelsen tilsiger, at direktionen skal sikre
sig, at bogføringen overholder lovens regler samt at formue-
forvaltningen foregår på betryggende vis. Bestyrelsens op-
gave er derimod at sikre sig, at direktionens bogføring og
formueforvaltning kontrolleres på en efter firmapensions-
kassen tilfredsstillende måde.
Det foreslås i stk. 4, at prokura kan kun meddeles af besty-
relsen og kan kun meddeles til to eller flere i forening. Be-
stemmelsen fastsætter kravene til bestyrelsens adgang til at
meddele prokura.
Prokura er en fuldmagt, som legitimerer fuldmægtigen (kal-
det prokuristen) til at handle for firmapensionskassen i alle
forhold, der hører til den daglige drift, og til i øvrigt at for-
pligte firmapensionskassen med visse begrænsninger.
En prokurist kan ikke forpligte firmapensionskassen i
samme omfang som en tegningsberettiget, idet en prokurist
kun kan forpligte firmapensionskassen i forhold, der vedrø-
rer den daglige drift.
Bestemmelsen svarer til § 135, stk. 5, i selskabsloven.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende besty-
relse og direktion.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 1 består i ufor-
svarlig organisation og administration af en firmapensions-
kasse.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 2 er direktionens
manglende overholdelse af bestyrelsens retningslinjer og an-
visninger. Endvidere består den strafbare handling i, at di-
rektionen uden særlig bemyndigelse fra firmapensionskas-
sens bestyrelse træffer dispositioner, der efter firmapensi-
onskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betyd-
ning, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes
uden væsentlig ulempe for firmapensionskassen. I så fald
består den strafbare handling i at undlade snarest muligt at
meddele firmapensionskassens bestyrelse om den trufne dis-
position.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 3 er bestyrelsens
mangelfulde eller manglende tilsyn med, at bogføringen og
formueforvaltningen i firmapensionskassen kontrolleres på
en tilfredsstillende måde. Endvidere består den strafbare
handling i direktionens manglende sikring af, at bogføring
sker under iagttagelse af lovgivningens regler, og at formue-
forvaltningen foregår på en betryggende måde.
94
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 4 består i med-
delelse af prokura af andre end bestyrelsen, f.eks. af direktø-
ren.
Til § 34
I den gældende § 24 a i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser fremgår kravene til bestyrelsens overordnede og stra-
tegiske funktion.
Denne bestemmelse foreslås videreført i § 34 med en række
sproglige og redaktionelle ændringer. Bestemmelsens stk. 4
og 5 er byttet rundt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i
gældende ret.
Bestemmelsen gennemfører og udfylder dele af artikel 21,
stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-3, i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen indeholder krav til bestyrelsens overordnede
og strategiske funktion. Dette omfatter løbende stillingtagen
til firmapensionskassens risikoprofil og politikker m.v.
Samtidig indeholder den krav til bestyrelsens fastlæggelse af
retningslinjer til direktøren og til direktørens rapportering til
bestyrelsen om firmapensionskassens risici m.v.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen for en firmapensionskas-
se skal foretage de i nr. 1-3 angivne forhold.
Det foreslås i stk.1, nr. 1, at firmapensionskassens bestyrelse
skal fastlægge, hvilke hovedtyper af aktiviteter som firma-
pensionskassen skal udføre. Firmapensionskassers aktivite-
ter er dog væsentligt begrænset, jf. lovforslagets §§ 5-6 og
Bilag 1.
Det foreslås i stk.1, nr. 2, at firmapensionskassens bestyrelse
skal identificere og kvantificere de væsentlige risici, som
firmapensionskassen påtager sig dels ved sine aktiviteter
dels ved sin indretning. Bestyrelsen skal herunder træffe be-
slutning om firmapensionskassens risikoprofil, der er den
overordnede ramme for, hvilke og hvor store risici virksom-
heden ønsker at påtage sig.
Det foreslås i stk.1, nr. 3, at firmapensionskassens bestyrelse
ud fra den fastlagte risikoprofil skal fastlægge politikker
m.v. for firmapensionskassens væsentlige aktiviteter og til-
knyttede risici under hensyntagen til samspillet mellem dis-
se. Med politikker forstås principper for, hvordan virksom-
heden skal drives for, at risikoprofilen kan overholdes. Der
skal bl.a. indføres politikker vedrørende risikostyring, intern
audit, og hvis det er relevant, aktuarmæssige og outsourcere-
de aktiviteter.
Det foreslås i stk. 2, at firmapensionskassens bestyrelse skal
udarbejde skriftlige retningslinjer til direktøren. Dette skal
ske på grundlag af bestyrelsens overvejelser og beslutninger
om aktiviteter, risikoprofil og politikker. De skriftlige ret-
ningslinjer skal som minimum indeholde de i nr. 1-4 nævnte
forhold.
Det foreslås i stk.2, nr. 1, at de skriftlige retningslinjer skal
indeholde kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store
risici direktøren må påføre firmapensionskassen. Der er bå-
de tale om kvantitative og kvalitative rammer, og rammerne
skal i begge henseender være kontrollerbare således, at det
er muligt for direktøren at kontrollere og for bestyrelsen at
følge op på, om rammerne overholdes.
Det foreslås i stk.2, nr. 2, at de skriftlige retningslinjer end-
videre skal tage stilling til, efter hvilke principper risici skal
opgøres, således at der ikke er tvivl om, hvad rammerne in-
debærer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at bestyrelsen i de skriftlige ret-
ningslinjer skal beslutte, hvilke typer af dispositioner direk-
tøren kan træffe på egen hånd, og hvilke dispositioner der
kræver bestyrelsens godkendelse. Kravet er med til at sikre,
at meget væsentlige dispositioner, der efter firmapensions-
kassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
vurderes eksplicit af bestyrelsen i forhold til firmapensions-
kassens risikoprofil og politikker.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at de skriftlige retningslinjer skal
indeholde regler for omfanget af direktørens forpligtelse til
at rapportere til bestyrelsen. Rapportering skal omfatte både
retningslinjernes rammer og de grænser, der er fastsat i lov-
givningen. Reglen indebærer, at direktøren skal rapportere
til bestyrelsen, hvis der er vilkår i en firmapensionskasse el-
ler på de finansielle markeder, der indebærer, at den af be-
styrelsen fastlagte risikoprofil m.v. ikke længere kan over-
holdes, også selvom direktøren følger retningslinjerne.
Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at firmapensionskassen
drives forsvarligt, hvilket fremgår af forslagets stk. 3 og 4.
Efter det foreslåede stk. 3 skal bestyrelsen løbende tage stil-
ling til, om risikoprofilen og de af bestyrelsen vedtagne poli-
tikker m.v. på passende måde er implementeret i firmapensi-
onskassens drift. Denne forsvarlighedsvurdering skal ind-
drage de organisatoriske forhold, de forhåndenværende res-
sourcer, herunder særligt kapital, likviditet, aktiviteternes art
og kompleksitet samt markedsforholdene. Vurderingen vil i
stort omfang være fremadrettet. Eksempelvis skal bestyrel-
sen sikre sig, at der er tilstrækkelige medarbejderressourcer
og systemmæssige ressourcer til at håndtere såvel ændringer
i forretningsomfanget som nye risici, der kan opstå. Besty-
relsen skal ligeledes vurdere, om de fastlagte politikker er
95
hensigtsmæssige til at sikre, at firmapensionskassens risici
til stadighed kan holdes inden for den ønskede risikoprofil.
Hvor ofte, der skal foretages revurdering af risikoprofil og
politikker, afhænger af den konkrete situation. Normalt vil
revurderingen skulle ske mindst hvert tredje år, men i perio-
der med større ændringer i firmapensionskassens forhold og/
eller markedsforholdene vil revurderingen muligvis skulle
foretages hyppigere.
En revurdering behøver ikke nødvendigvis at føre til æn-
dringer, men bestyrelsen skal sikre sig, at risikoprofil og po-
litikker fortsat er betryggende. Såfremt bestyrelsen skønner,
at risikoprofil eller politikker ikke er hensigtsmæssige, skal
bestyrelsen foretage en fornyet fastlæggelse heraf samt om
nødvendigt revurdere firmapensionskassens aktiviteter og
retningslinjerne til direktøren.
Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsen vurdere, om di-
rektøren overholder de retningslinjer, som bestyrelsen har
givet direktøren, idet dette er en væsentlig forudsætning for,
at virksomheden drives forsvarligt. Såfremt direktøren ikke
overholder retningslinjerne, skal bestyrelsen træffe de nød-
vendige forholdsregler, som i praksis vil afhænge af karak-
teren af den manglende overholdelse. Kravene i henhold til
den foreslåede § 34 indebærer ikke krav om en bestemt pro-
cedure for bestyrelsens stillingtagen til de forhold, der er
omhandlet i bestemmelsen, men indebærer krav om, at be-
styrelsen sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem,
hvad firmapensionskasse vil og kan gøre.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå firmapensionskassens
aktiviteter og de hermed forbundne risici. Bestemmelsen
svarer til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Be-
stemmelsen implementerer artikel 22, stk. 1, i IORP II-di-
rektivet.
Bestemmelsen understreger, at bestyrelsen har pligt til lø-
bende at vurdere, om den samlede bestyrelse besidder fagli-
ge kompetencer, nødvendig viden og erfaring til at sikre en
forsvarlig drift af firmapensionskassen og håndtering af
dens risici. Dette gælder særligt vedrørende firmapensions-
kassens ibrugtagning af modeller til brug for risikobereg-
ning, indførelse af nye produkter og andre tiltag, der kan
medføre væsentligt øgede risici for firmapensionskassen el-
ler i væsentlig grad påvirke den måde, hvorpå risici opgøres
og rapporteres i firmapensionskassen, men også i relation til
bestyrelsens øvrige ansvar og opgaver.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal
besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i stand til
at udfordre direktøren på en konstruktiv måde, herunder stil-
le relevante spørgsmål til direktøren og forholde sig kritisk
til svarene. Uanset firmapensionskassens forretningsmodel
må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set
har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige
rammer for ledelse af firmapensionskasser. Ud over den for-
nødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver
en særskilt viden. Hvis firmapensionskassen f.eks. benytter
sig af outsourcing i væsentligt omfang, kan det være rele-
vant, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer har tilstrækkelig
viden og erfaring til at følge op på, at den outsourcede funk-
tion varetages på forsvarlig vis. For firmapensionskasser
med en balancesum større end 30 mia. kr. bør mindst et be-
styrelsesmedlem have ledelseserfaring fra andre relevante
virksomheder i den finansielle sektor. Relevant ledelseserfa-
ring kan ud fra en konkret vurdering være opnået fra andre
poster i finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i firmapen-
sionskassens forretningsmodel eller risikoprofil giver anled-
ning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen vil Finanstil-
synet i forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i
en firmapensionskasse tilsammen har tilstrækkelig kollektiv
viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den
enkelte firmapensionskasses forhold. Finanstilsynet kan i
forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle ret-
ningslinjer på området fra EIOPA (Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord-
ninger) og IAIS (International Association of Insurance Su-
pervisors) i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og
i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i for-
hold til firmapensionskassen.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-5. Ansvars-
subjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den pågæl-
dende bestyrelse og direktion.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 1 består i man-
glende fastlæggelse af, hvilke hovedtyper af aktiviteter, som
firmapensionskassen skal udføre, manglende identifikation
og kvantificering af firmapensionskassens væsentlige risici
samt manglende fastlæggelse af firmapensionskassens risi-
koprofil. Endvidere består den strafbare handling i at undla-
de at fastlægge politikker for, hvorledes firmapensionskas-
sen skal styre hver af firmapensionskassens væsentlige akti-
viteter, herunder skriftlige politikker for nøglefunktionerne.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 2 består i man-
glende udarbejdelse af skriftlige retningslinjer til direktøren,
der som minimum indeholder de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte for-
hold. Et eksempel på en strafbar overtrædelse er, hvis besty-
relsen ikke har fastsat retningslinjer for direktøren, der inde-
holder kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici
direktøren må påføre firmapensionskassen.
96
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 3 består i ikke
løbende at tage stilling til, om firmapensionskassens risiko-
profil, politikker samt retningslinjerne for direktøren er for-
svarlige i forhold til firmapensionskassens aktiviteter m.v.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 4 består i ikke
løbende at vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i
overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlag-
te politikker og retningslinjerne for direktøren. Endvidere
består den strafbare handling i at undlade at træffe passende
foranstaltninger, hvis det viser sig, at direktøren ikke vareta-
ger sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risi-
koprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 5 består i ikke at
sikre, at medlemmerne af bestyrelsen har tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå firmapensionskassens aktiviteter og de hermed forbund-
ne risici.
Efter det foreslåede stk. 6 kan erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen
og direktøren for en firmapensionskasse i medfør af stk. 1-5.
Bemyndigelsen giver bl.a. erhvervsministeren mulighed for
at fastsætte nærmere regler til indholdet af kravene til besty-
relsens overordnede og strategiske funktion.
Erhvervsministeren har udnyttet bemyndigelsen i den gæl-
dende § 24 a, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser til at udstede bekendtgørelse nr. 1577 af 15. december
2010 om ledelse og styring af firmapensionskasser (ledel-
sesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om ansvarsfordelin-
gen mellem bestyrelsen og direktionen, funktionsadskillelse,
opgaver og ressourcer, administrativ og regnskabsmæssig
praksis, forretningsgange, risikostyring, rapportering m.v.
Visse dele af ledelsesbekendtgørelsen foreslås ændret i for-
bindelse med nærværende lovforslag. Herved er det forvent-
ningen, at der vil ske en revision af ledelsesbekendtgørelsen,
herunder med henblik på at fjerne unødvendige regler samt
indføre og implementere IORP II-direktivets regler om nøg-
lefunktioner, vurdering af egen risiko m.v.
Til § 35
Det er i medfør af gældende ret ikke et krav for firmapensi-
onskasser at have nøglefunktioner, selvom opgaverne, som
nøglefunktionerne fremover skal varetage, i et vist omfang
allerede i dag varetages af ledelsesmedlemmer, ansatte og
den ansvarshavende aktuar, jf. f.eks. § 19 i bekendtgørelse
nr. 1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af fir-
mapensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse i § 35 vil medføre, at firmapen-
sionskasser skal etablere egentlige nøglefunktioner, der en-
ten varetages af én enkelt person eller en organisatorisk en-
hed, og derudover at firmapensionskasserne skal udpege en
ansvarlig for hver funktion, nøglepersonen. En nøglefunkti-
on er en kapacitet til at varetage særlige ledelsesmæssige
opgaver, jf. også dette lovforslags § 3, nr. 24.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24 i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal som led i
en forsvarlig organisation og administration have en række
nøglefunktioner.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en firmapensionskasse skal
som led i en forsvarlig organisation og administration have
en risikostyringsfunktion.
Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. risiko-
styringsfunktionen skal have det samlede overblik over fir-
mapensionskassens risici.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en firmapensionskasse skal
som led i en forsvarlig organisation og administration have
en intern auditfunktion
Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. den
interne auditfunktion skal sikre effektiviteten af firmapensi-
onskassens interne kontrolsystem m.v.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en firmapensionskasse skal
som led i en forsvarlig organisation og administration have
en aktuarfunktion, såfremt firmapensionskassen yder dæk-
ning af biometriske risici eller enten garantere et investe-
ringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau.
Funktionen har ansvar for sit respektive område, dvs. aktu-
arfunktionen skal sikre beregningen af hensættelserne m.v.
En firmapensionskasse har kun pligt til at have en aktuar-
funktion, såfremt firmapensionskassen yder dækning af bi-
ometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast
eller et bestemt ydelsesniveau. En firmapensionskasse, der
alene kun tilbyder rene opsparingsprodukter uden biometri-
ske risici eller garantier eller lign., vil derfor ikke have pligt
til at have en aktuarfunktion.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den ansvarlige for aktu-
arfunktionen har gennemført aktuaruddannelsen fra et dansk
universitet (cand.act.) eller en beslægtet uddannelse fra et
dansk eller udenlandsk universitet. Herudover ville det være
hensigtsmæssigt, hvis den ansvarlige for aktuarfunktionen
97
har deltaget i praktisk aktuararbejde i en årrække samt har
opnået indgående kendskab til udarbejdelse af anmeldelser
og aktuartekniske opgørelser, herunder bl.a. beregning af
kapitalkrav, opgørelser af pensionsmæssige hensættelser og
udarbejdelse af erklæringer.
Det foreslås i stk. 2, at direktionen skal udpege en nøgleper-
son, der er ansvarlig for nøglefunktionen. Der sondres mel-
lem personer, der varetager en nøglefunktion, og nøgleper-
soner. Det er kun nøglepersonen, der skal fit & proper-vur-
deres, jf. § 41, stk. 1.
Hvis nøglefunktionen kun varetages af én enkelt person, vil
denne person typisk blive udpeget som nøgleperson og der-
med være underlagt rapporteringspligterne i bestemmelserne
i lovforslaget. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at nøgle-
personen skal udpeges iblandt de personer, der varetager
den pågældende nøglefunktion. Nøglepersonen for en funk-
tion har ansvaret for den pågældende funktion.
Det foreslås i stk. 3, at direktionen i en firmapensionskasse
skal sikre, at de personer, der varetager en nøglefunktion
kan varetage deres opgaver effektivt og på en objektiv, fair
og uafhængig måde. Herved forstås bl.a., at nøglefunktio-
nerne skal have fri adgang til at udføre deres opgaver i virk-
somheden uden uvedkommende indflydelse fra firmapensi-
onskassen, dvs. firmapensionskassen må ikke forsøge at for-
hindre eller begrænse nøglefunktionens opgaver. Dette gæl-
der også i relation til nøglepersonernes rapporteringspligt til
direktionen (eller bestyrelsen) og Finanstilsynet.
Selvom firmapensionskasserne i udgangspunktet selv kan
vælge, hvorledes de pågældende nøglefunktioner skal orga-
niseres i praksis, jf. IORP II-direktivets præambel betragt-
ning nr. 54, er firmapensionskassen underlagt en forpligtelse
til at sikre, at nøglefunktionerne kan varetages effektivt, ob-
jektivt, fair og uafhængigt. Det forudsættes herved, at nøgle-
funktionen ikke blot er en formel foranstaltning uden betyd-
ning.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en nøglefunktion
varetages effektivt, objektivt og uafhængigt. Bestemmelsen
indebærer ikke i sig selv en pligt for firmapensionskassen til
at iværksætte bestemte foranstaltninger, men bestemmelsen
forudsætter, at firmapensionskassen har iværksat tiltag, der
sikrer, at nøglefunktionerne varetages effektivt, objektivt og
uafhængigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at firmapensi-
onskassen overvejer, hvordan nøglefunktionerne kan skabe
mest mulig værdi for firmapensionskassen.
Ved en vurdering af nøglefunktionernes uafhængighed skal
den pågældende nøglefunktions særlige kendetegn inddra-
ges. Der stilles f.eks. strengere krav til den interne audi-
tfunktions uafhængighed end til risikostyringsfunktionens
uafhængighed, idet den interne auditfunktions opgave som
kontrolorgan forudsætter en stor grad af uafhængighed.
Risikostyringsfunktionen forudsætter omvendt en større
grad af involvering i den daglige drift af firmapensionskas-
sen.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den enkelte person
eller organisatoriske enhed, der varetager en nøglefunktion i
firmapensionskassen, også kan varetage en lignende nøgle-
funktion i et pensionstegnende firma, men det forudsættes
herved, at firmapensionskassen kan redegøre for, hvordan
den forhindrer eller håndterer alle interessekonflikter med
det pensionstegnende firma. Hvis den dobbelte rolle i firma-
pensionskassen og det pensionstegnende firma forhindrer
nøglefunktionens fortsatte effektivitet, objektivitet og uaf-
hængighed, kan firmapensionskassen blive pålagt at udpege
en ny person eller organisatorisk enhed til at varetage den
pågældende nøglefunktion.
Den nærmere afgrænsning af begreberne vil blive fastlagt
igennem Finanstilsynets praksis.
Det foreslås i stk. 4, at en enkeltperson eller en organisato-
risk enhed må varetage mere end én nøglefunktion samt øv-
rige driftsmæssige opgaver, så længe det sikres, at personen
er i stand til at udføre opgaverne relateret til funktionernes
ansvarsområder effektivt og på en fair og uafhængig måde.
Muligheden for at varetage andre funktioner gælder ikke for
den interne auditfunktion, der skal være uafhængig af de øv-
rige nøglefunktioner. Forbuddet er et decideret uafhængig-
hedskrav, og Finanstilsynet vil ikke kunne dispensere herfra.
Forbuddet gælder alle de personer, der varetager intern audit
funktionen, dvs. alle personer i en organisatorisk enhed.
Det foreslås i stk. 5, at en nøgleperson er underlagt en rap-
porteringspligt til firmapensionskassens direktion i relation
til alle væsentlige undersøgelsesresultater og henstillinger
inden for nøglepersonens ansvarsområde.
Rapporteringspligten gælder kun nøglepersonen og ikke i
forhold til de eventuelle øvrige personer, der varetager den
pågældende nøglefunktion. Om undersøgelsesresultaterne
og henstillingerne er væsentlige afhænger til en vis grad af
størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af firmapensi-
onskassens aktiviteter og beror på en konkret vurdering. Be-
stemte centrale forhold vil imidlertid altid indebære, at dette
skal meddeles direktionen. På baggrund af rapporterings-
pligten er direktionen forpligtet til at træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger, der skal sikre, at forholdene tilstrækkeligt
bliver imødekommet.
98
Hvis den pågældende nøgleperson i forvejen refererer til be-
styrelsen, f.eks. hvis intern revision er udpeget som den in-
terne auditfunktion, gælder rapporteringspligten derimod
over for bestyrelsen og ikke direktionen. Direktionen skal
blot orienteres. Forpligtelsen til at træffe hensigtsmæssige
korrigerende foranstaltninger er herefter også bestyrelsens
pligt.
Det foreslås i stk. 6, at en nøgleperson, såfremt direktionen
eller bestyrelsen på baggrund af en underretning i medfør af
stk. 5, ikke træffer nødvendige foranstaltninger i forhold til
det påpegede forhold, er underlagt en underretningspligt til
Finanstilsynet. Underretningspligten gælder, når nøgleperso-
nen har påvist en væsentlig risiko for, at firmapensionskas-
sen sandsynligvis ikke vil opfylde et væsentligt lovkrav, og
rapporteret herom til direktionen eller bestyrelsen, og hvor
dette kan have en betydelig indvirkning på medlemmernes
og pensionsmodtagernes interesser, jf. stk. 6, nr. 1. Et ek-
sempel på herpå er, hvis en nøgleperson opdager, at der er
en væsentlig risiko for, at firmapensionskassen inden for en
nærmere fremtid ikke vil kunne indfri de afgivne pensions-
tilsagn, og direktionen eller bestyrelsen ikke træffer hen-
sigtsmæssige korrigerende foranstaltninger.
Underretningspligten gælder ligeledes, når nøglepersonen
har konstateret en væsentlig overtrædelse af de love eller ad-
ministrative bestemmelser, der gælder for firmapensionskas-
ser og dens aktiviteter, og rapporteret herom til direktionen
eller bestyrelsen, jf. stk. 6, nr. 2. Et eksempel herpå er, hvis
en nøgleperson opdager, at firmapensionskassen ikke har
hensat tilstrækkeligt, jf. forslagets § 48, eller at firmapensi-
onskassen ikke overholder kapitalkravet, jf. kapitel 9, og di-
rektionen eller bestyrelsen ikke træffer hensigtsmæssige
korrigerende foranstaltninger.
Ved nødvendige foranstaltninger forstås tiltag af direktionen
eller bestyrelsen, der behørigt retter op på den pågældende
mangel, således at firmapensionskassen f.eks. ikke længere
overtræder lovkrav m.v. eller ikke længere er i fare for ikke
at opfylde et væsentligt lovkrav m.v.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-6.
Ansvarssubjektet for overtrædelsen af stk. 1 er firmapensi-
onskassen som sådan. Den strafbare handling består i undla-
delse af at indføre nøglefunktionerne.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 og 3 er direktio-
nen og den pågældende firmapensionskasse. De strafbare
handlinger består i undladelse af at udpege en nøgleperson
for hver nøglefunktion samt ikke at sikre, at de personer, der
varetager en nøglefunktion, kan varetage deres opgaver ef-
fektivt og på en objektiv, fair og uafhængig måde. Et eksem-
pel på sidstnævnte er, hvis direktionen afskærer de personer,
der varetager nøglefunktionen, i at rapportere om alle væ-
sentlige undersøgelsesresultater og henstillinger inden for
deres ansvarsområde. Et andet eksempel er, hvis direktionen
truer med ansættelsesretlige konsekvenser, hvis de personer,
der varetager nøglefunktionen, ikke ser bort fra risici inden
for deres ansvarsområde.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 4 er den pågælden-
de firmapensionskasse og den eller de personer, der vareta-
ger en nøglefunktion. Den strafbare handling ligger i, hvis
den eller de personer, der varetager en nøglefunktion, herun-
der risikostyringsfunktionen og aktuarfunktionen, tillige va-
retager den interne auditfunktion, dvs. varetager opgaver,
der henhører under den interne auditfunktions ansvarsområ-
de.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 5 er nøgleperso-
nen, direktionen og bestyrelsen. Den strafbare handling for
nøglepersonen består i undladelse af at rapportere om alle
væsentlige undersøgelsesresultater og henstillinger inden for
den pågældende nøglefunktions ansvarsområde. Den straf-
bare handling for direktionen består i undladelse af at træffe
beslutning om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes, som
følge af nøglepersonens rapporteringer og henstillinger. Det
samme er tilfældet for bestyrelsen, hvis den pågældende
nøgleperson referer til bestyrelsen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 6 er nøgleperso-
nen. Den strafbare handling består i undladelse af at under-
rette Finanstilsynet, hvis firmapensionskassens direktion el-
ler bestyrelse ikke i tide træffer hensigtsmæssige korrigeren-
de foranstaltninger, når nøglepersonen har påvist en væsent-
lig risiko for, at firmapensionskassen sandsynligvis ikke vil
opfylde et væsentligt lovkrav, og rapporteret herom til di-
rektionen eller bestyrelsen, og hvor dette kan have en bety-
delig indvirkning på medlemmernes og pensionsmodtager-
nes interesser, eller hvis nøglepersonen har konstateret en
væsentlig overtrædelse af de love eller administrative be-
stemmelser, der gælder for firmapensionskasser og dens ak-
tiviteter, og rapporteret herom til direktionen eller bestyrel-
sen. Et eksempel herpå er, hvis nøglepersonen for aktuar-
funktionen har påvist en væsentlig risiko for, at firmapensi-
onskassen ikke vil kunne opfylde kravene om hensættelser,
jf. forslagets §§ 48 og 50, og direktionen eller bestyrelsen
ikke i tide har truffet hensigtsmæssige korrigerende foran-
staltninger, og nøglepersonen undlader at underrette Finans-
tilsynet herom.
Det foreslås i stk. 7, at en nøgleperson i forbindelse med en
underretning til Finanstilsynet i medfør af stk. 6 nyder
samme retsbeskyttelse som whistleblowere i medfør af dette
lovforslags § 44. Til forskel for en whistleblowerordning
forudsætter en underretning til Finanstilsynet i medfør af
stk. 6 imidlertid, at nøglepersonen på forhånd har informeret
direktionen eller bestyrelsen om sine undersøgelsesresultater
og henstillinger, jf. stk. 5, hvorfor det kan tænkes, at der kan
99
ske ufordelagtig behandling af nøglepersonen, inden nøgle-
personen indberetter til Finanstilsynet, idet nøglepersonen
ikke er anonym. Af den grund er det ikke et krav for beskyt-
telse i medfør af bestemmelsen, at den ufordelagtige be-
handling først sker efter en indberetning efter stk. 6. Der må
imidlertid foreligge årsagssammenhæng imellem en eventu-
el og forestående underretning og den ufordelagtige behand-
ling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
44.
Det foreslås i stk. 8, at indføre en mulighed for erhvervsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om nøglefunktioner-
ne, herunder om nøglefunktionernes opgaver og ansvarsom-
råder.
Bemyndigelsen giver erhvervsministeren mulighed for at
fastsætte nærmere regler i relation til nøglefunktioner, her-
under indholdet af nøglefunktionernes opgaver mv.
Erhvervsministeren har tidligere udnyttet bemyndigelsen i
den gældende § 21 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 6, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser til at udstede bekendtgørelse nr.
1577 af 15. december 2010 om ledelse og styring af firma-
pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen
indeholder bl.a. regler om ansvarsfordelingen mellem besty-
relsen og direktionen, funktionsadskillelse, opgaver og res-
sourcer, administrativ og regnskabsmæssig praksis, forret-
ningsgange, risikostyring, rapportering m.v.
Ledelsesbekendtgørelsen forventes videreført med en række
ændringer, herunder fjernelse af irrelevante utidssvarende
regler, samt indførelse af nye krav med henblik på imple-
mentering IORP II-direktivets artikel 25 (risikostyringsfunk-
tionen), artikel 26 (intern auditfunktionen) og artikel 27 (ak-
tuarfunktionen).
For risikostyringsfunktionen vil dette først og fremmest in-
debære krav om en effektiv risikostyringsfunktion, der har
til formål at lette funktionen af et risikostyringssystem, for
hvilket firmapensionskasser skal vedtage de strategier, pro-
cesser og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for re-
gelmæssigt at identificere, måle, overvåge, styre og på såvel
et individuelt som et aggregeret plan indberette de risici,
som firmapensionskasser kan blive udsat for m.v. Det vil
endvidere blive fastsat, hvilke risici som risikostyringssyste-
met som minimum skal dække, herunder tegning og hensæt-
telser, aktiv-passiv-styring, investering m.v.
For den interne auditfunktion vedrører dette fastsættelse reg-
ler om en effektiv auditfunktion, der skal omfatte en vurde-
ring af, om det interne kontrolsystem og andre dele af ledel-
sessystemet, herunder outsourcede aktiviteter, hvor dette er
relevant, er hensigtsmæssige og effektive.
For aktuarfunktionen vil reglerne indebære krav om en ef-
fektiv aktuarfunktion, der har pligt til at koordinere og over-
våge beregningen af de pensionsmæssige hensættelser, vur-
dere, om de metoder, underliggende modeller og antagelser,
der anvendes og lægges til grund ved beregningen af de pen-
sionsmæssige hensættelser, er fyldestgørende, m.v.
Til § 36
Den gældende § 29 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
foreskriver habilitetsreglerne for bestyrelsesmedlemmer og
direktører.
Denne bestemmelse videreføres uændret. Bestemmelsen im-
plementer delvist artikel 21, stk. 4, i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 36 foreskriver, at et besty-
relsesmedlem eller en direktør ikke må deltage i behandlin-
gen af spørgsmål om aftaler mellem firmapensionskassen og
vedkommende selv, om søgsmål mod vedkommende selv
eller om aftale mellem firmapensionskassen og tredjemand
eller søgsmål mod tredjemand, hvis vedkommende deri har
en væsentlig interesse, der kan være stridende mod firma-
pensionskassen.
Det foreslåede bestemmelse omhandler habilitet hos besty-
relsen og direktøren. I en firmapensionskasse kan særlige
habilitetsproblemer f.eks. gøre sig gældende for de personer,
der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af
en firmapensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller
bestyrelsesmedlem i et pensionstegnende firma, vil som ud-
gangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om
søgsmål mod det pensionstegnende firma. Dette medlem vil
normalt også være inhabil, når man i øvrigt drøfter inddri-
velse af pensionsbidrag fra det pensionstegnende firma.
Et bestyrelsesmedlem, som er inhabil, må ikke være fysisk
til stede under behandlingen af sagen.
Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel
ved de mere dagligdags problemer, som f.eks. beregning af
virksomhedens bidrag (herunder forhøjelse) eller ved tilret-
telæggelsen af proceduren for opkrævning af medlemmernes
pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et besty-
relsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at
vedkommende vil kunne antages at varetage det pensions-
tegnende firmas interesser på bekostning af firmapensions-
kassens.
100
Der er alene en sparsom praksis i forhold til overtrædelse af
bestemmelsen. I nyere tid er bestemmelsen blevet anvendt i
en sag, hvor investeringsrådgivning, risikostyring og diskre-
tionær porteføljepleje var outsourcet fra en firmapensions-
kasse til sponsorvirksomheden (pensionstegnende firma). I
denne sag fandt Finanstilsynet, at der i to konkrete tilfælde
var begrundet tvivl om habiliteten hos et specifikt bestyrel-
sesmedlem, der også var ansat i det pensionstegnende firma.
Finanstilsynet påtalte derfor, at det pågældende medlem af
bestyrelsen i firmapensionskassen deltog i behandlingen af
de nævnte tilfælde.
Til forskel fra almindelige kapitalselskaber har firmapensi-
onskasserne, fordi de er under tilsyn, mulighed for i tvivls-
tilfælde at søge vejledning hos Finanstilsynet, ligesom de,
herunder et mindretal i bestyrelsen, kan henlede Finanstilsy-
nets opmærksomhed på problemet.
Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig
del af bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter er in-
habile, og bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig, antages det,
at beslutningen kan træffes af generalforsamlingen, forudsat
at beslutningen ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse
medlemmer eller pensionsmodtagere eller andre en utilbør-
lig fordel på andre medlemmers, pensionsmodtageres eller
firmapensionskassens bekostning.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende direk-
tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem. Den strafbare
handling består i deltagelse i behandling af spørgsmål om
aftaler mellem firmapensionskassen og vedkommende selv,
om søgsmål om vedkommende selv eller om aftale mellem
firmapensionskassen og tredjemand eller søgsmål mod tred-
jemand, hvis vedkommende deri har en væsentlig interesse,
der kan være stridende mod firmapensionskassens.
Til § 37
Det følger af den gældende § 30 i lov om firmapensionskas-
ser, at en firmapensionskasse forpligtes ved retshandler, som
på dens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af
medlemmer af bestyrelsen eller af direktøren.
Denne bestemmelse foreslås videreført uændret.
Det foreslås i stk. 1, at firmapensionskassen forpligtes ved
retshandler foretaget af den samlede bestyrelse eller af med-
lemmer af bestyrelsen eller af direktøren Dette betyder, at
når en aftale er indgået af de tegningsberettigede, er en fir-
mapensionskasse forpligtet af aftalen, uanset om de pågæl-
dende ved aftalens indgåelse har overskredet en indre be-
myndigelse, og uanset om der handles direkte i strid med in-
strukser givet af generalforsamlingen. Kun i de tilfælde,
hvor firmapensionskassen kan bevise, at tredjemand var i
ond tro om, at den tegningsberettigede handlede i strid med
bemyndigelsen, kan aftalen anfægtes af firmapensionskas-
sen, jf. princippet i aftalelovens § 11.
Dokumentation for tegningsbeføjelsen foreligger sædvanlig-
vis i form af en udskrift fra Erhvervsstyrelsens it-system
(tegningsudskrift eller sammenskrevet resumé), men doku-
mentation kan ifølge praksis også foreligge i en anden form,
f.eks. i form af en udskrift af protokollatet fra den general-
forsamling, hvor vedkommende blev valgt.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører, der optræder på firma-
pensionskassens vegne, pådrager sig ikke noget personligt
ansvar, medmindre de har afgivet garantierklæring eller kau-
tion. En forudsætning for denne ansvarsfrihed er dog, at det
klart tilkendegives, at en aftale indgås på vegne af firmapen-
sionskassen, eller at dette med tilstrækkelig klarhed fremgår
af firmapensionskassens forretningskendetegn, f.eks. skilt-
ning, annoncer, forretningspapirer eller af alment kendskab
til, at virksomheden drives som en firmapensionskasse.
Det foreslås i stk. 2, at den tegningsret, som efter stk. 1 til-
kommer medlemmer af bestyrelsen eller direktøren, kun kan
udøves af to i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne
yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udø-
ves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere
end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan
ikke fastsættes.
Bestemmelsen fastsætter begrænsninger for den tegningsret,
som kan udøves af bestyrelsen og direktionen i en firmapen-
sionskasse.
Bestemmelsen svarer til § 66 i lov om finansiel virksomhed.
Baggrunden for, at der for firmapensionskasser (og øvrige
finansielle virksomheder) kræves mindst to til at tegne fir-
mapensionskassen er, at firmapensionskasser i modsætning
til aktieselskaber administrerer særligt betroede midler,
hvorfor der er et særligt beskyttelsesbehov over for medlem-
merne og pensionsmodtagerne.
Til § 38
Det følger af den gældende § 27 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, hvilke regler der gælder for afholdelse af
bestyrelsesmøder i firmapensionskasser, herunder hvem der
indkalder til bestyrelsesmøder, og hvem der kan forlange, at
formanden skal indkalde til bestyrelsesmøder.
101
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende
ret. Det foreslås dog at lade ansvarshavende aktuars rettig-
heder udgå, så den ansvarshavende aktuars ret til at forlan-
ge, at bestyrelsen indkaldes til et bestyrelsesmøde, ret til at
deltage og udtale sig ved bestyrelsens møder samt ret til at
få sin mening indført i protokollen, ikke længere fremgår af
bestemmelsen, da kravet om at firmapensionskassen skal an-
tage en ansvarshavende aktuar, ikke videreføres. Ændringen
er ikke til hinder for, at firmapensionskassens vedtægter
foreskriver antagelse af en ansvarshavende aktuar, og her-
ved tillægger ham de samme rettigheder som efter den gæl-
dende § 27, stk. 1 og 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser.
Det foreslåede stk. 1 foreskriver, at bestyrelsesformanden
skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nød-
vendigt, og at formanden skal påse, at samtlige medlemmer
indkaldes. Et medlem af bestyrelsen, en direktør eller en re-
visor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør el-
ler en revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmøder, med-
mindre bestyrelsen i en konkret sag træffer anden bestem-
melse. Direktøren og revisorens ret til at deltage i bestyrel-
sesmøderne er uafhængig af om mødet afholdes ved fysisk
fremmøde, skriftligt eller elektronisk. Deres ret er således
ikke begrænset til bestyrelsesmøder, der afholdes med fysisk
fremmøde. Derudover har en direktør eller en revisor ret til
at udtale sig ved bestyrelsesmøder.
Hensigten med bestemmelsen er, at direktører og revisorer
sikres information på samme niveau som bestyrelsesmed-
lemmer, samt at disse får mulighed for direkte at orientere
bestyrelsen om henholdsvis regnskabsmæssige forhold og
andre forhold, der er af væsentlig betydning for firmapensi-
onskassen. Som en konsekvens heraf må det forudsættes, at
direktører og revisorer modtager dagsorden med bilag på li-
ge fod med bestyrelsesmedlemmer.
Formanden bestemmer indkaldelsesmåden og varslet, i det
omfang dette ikke er bestemt i bestyrelsens forretningsor-
den. Bestyrelsen fastsætter selv regler for afholdelse af mø-
der, herunder for behandling af spørgsmål, som ikke er sat
på dagsordenen.
Det foreslåede stk. 2 sikrer, at der føres en protokol over for-
handlingerne i bestyrelsen. Protokollen skal underskrives af
samtlige tilstedeværende medlemmer. Underskriften kan ske
digitalt. Et bestyrelsesmedlem, en revisor eller en direktør,
der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin
mening indført i protokollen.
Af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventu-
elt placering af ansvar skal protokollen være en forhand-
lingsprotokol, der afspejler bestyrelsens drøftelser, og ikke
kun en beslutningsprotokol, der gengiver den endelige be-
slutning. Desuden skal det bagefter være muligt at genfinde
forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.
Som udgangspunkt fritager det ikke et bestyrelsesmedlem
for senere at ifalde ansvar, at vedkommende ikke har delta-
get i et møde eller ikke underskrevet protokollen. Medlem-
mer af bestyrelsen, som ikke har deltaget i et møde, bør der-
for efterfølgende orientere sig i protokollen og få det ført til
protokols, såfremt vedkommende ikke er enig i de trufne be-
slutninger.
I lyset af det ansvar, der følger med at påtage sig hvervet,
tilkommer der ethvert medlem af bestyrelsen fuld adgang til
at gøre sig bekendt med indholdet af forhandlingsprotokol-
len. Tiltrædende medlemmer har således også ret til at gen-
nemse tidligere protokoller. Protokollen kan føres elektro-
nisk. I den forbindelse skal bestyrelsen tage højde for, hvor-
dan det sikres, at den elektroniske version af protokollen er
den ægte.
I det foreslåede stk. 3 er det et krav, at bestyrelsen skal udar-
bejde en forretningsorden, hvori den træffer nærmere be-
stemmelser om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen
skal overholde en række minimumskrav. Der henvises til
bemærkningerne til stk. 4.
Forretningsordenen skal definere indholdet af bestyrelsens
hverv mv.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 3. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af bestemmelsen er bestyrelsen. Den strafbare
handling består i undladelse af at træffe nærmere bestem-
melser om udførelsen af bestyrelsens hverv.
I det foreslåede stk. 4 får Finanstilsynet hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om de krav, som skal stilles til indhol-
det af bestyrelsens forretningsorden.
Ligesom bl.a. livsforsikringsselskaber er firmapensionskas-
ser på grund af deres samfundsøkonomiske betydning un-
derlagt omfattende regulering, og disse virksomheder be-
skæftiger sig i øvrigt ofte med komplekse forretningsområ-
der. Bestyrelsen i en firmapensionskasse har derfor mange
forpligtelser, der er en følge af virksomhedens særlige ka-
rakter. Af særlige forpligtelser kan nævnes udarbejdelse af
politikker, fastlæggelse af firmapensionskassens risikoprofil
og opfølgning på, om kravene i lovforslagets § 34 i øvrigt er
opfyldt. Virksomheden bør sikre, at sådanne særlige forplig-
telser inddrages hvor relevant i forhold til forretningsorde-
nen for virksomheden.
Den tilsvarende bemyndigelse i den gældende lovs § 27, stk.
4, er i dag anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1577
102
af 15. december 2010 om ledelse og styring af firmapensi-
onskasser (ledelsesbekendtgørelsen). Af ledelsesbekendtgø-
relsens bilag 5 fremgår reglerne for tilrettelæggelse af arbej-
det i bestyrelsen i firmapensionskasse. Bilag 5 foreskriver
bl.a., at forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om
bestyrelsens konstitution og skriftlige og elektroniske besty-
relsesmøder samt procedurer for bestyrelsens løbende stil-
lingtagen til firmapensionskassens forretningsmodel, risiko-
profil, organisation og ressourcer. Ledelsesbekendtgørelsen
og bilag 5 forventes videreført.
Til § 39
Den gældende § 28 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
foreskriver, hvornår bestyrelsen i firmapensionskassen er
beslutningsdygtig (quorumkrav).
Den foreslåede § 39 er en delvis videreførelse af gældende
ret. Som noget nyt indføres dog stk. 1, 4. pkt., hvorefter et
medlem af bestyrelsen kan vælge at give en fuldmagt til et
andet medlem af bestyrelsen i stedet for at indkalde en sup-
pleant. Som en konsekvens heraf ændres ”til stede” til ”re-
præsenteret” i stk. 1, 1. pkt. Ændringen sker for at bringe
bestemmelsen i overensstemmelse med selskabslovens reg-
ler.
Den foreslåede bestemmelse i § 39 foreskriver, at bestyrel-
sen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmer-
ne er repræsenteret (quorumkrav). Vedtægterne kan foreskr-
ive skærpede quorumkrav. Med forbehold for bestemmelsen
i § 36 skal samtlige bestyrelsesmedlemmer have haft adgang
til at deltage i sagens behandling, så vidt det er muligt. Så-
fremt et medlem af bestyrelsen har forfald, skal der gives
suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe
forfaldet varer, hvis ikke medlemmet er repræsenteret på an-
den vis. Beskyttelseshensynet bag bestemmelsens quorum-
krav er, at bestyrelsen ikke bør være kompetent til at kunne
varetage sine forpligtelser, medmindre et vist antal af med-
lemmerne har deltaget aktivt i drøftelserne og beslutningen.
Inhabile medlemmer af bestyrelsen må ikke tælles med ved
afgørelsen af, om lovens og vedtægternes krav til beslut-
ningsdygtighed er opfyldt. Der henvises til lovforslagets be-
mærkninger til § 36. Hvis en beslutning ikke kan træffes af
bestyrelsen på grund af inhabilitet og deraf manglende op-
fyldelse af quorumkravet, antages det, at beslutningen kan
træffes af generalforsamlingen, forudsat at beslutningen ik-
ke er åbenbart egnet til at skaffe visse medlemmer eller an-
dre en utilbørlig fordel på andre medlemmers eller firma-
pensionskassens bekostning. Dette gælder dog ikke ved be-
slutninger, som er tillagt et bestemt organ ved lov, og hvor
baggrunden herfor er et beskyttelseshensyn over for f.eks.
direktionen eller en minoritetskapitalejer.
I praksis giver det sommetider i relation til de gældende reg-
ler anledning til tvivl, i hvilket omfang ikke tilstedeværende
bestyrelsesmedlemmer kan give tilstedeværende bestyrelses-
medlemmer fuldmagt til at handle eller stemme på deres
vegne på bestyrelsesmøder, der afholdes ved fysisk fremmø-
de. Dette skyldes, at den gældende regel foreskriver, at over
halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være ”til stede”.
Hvis en bestyrelse f.eks. består af 5 medlemmer, kræves det
ifølge de gældende regler, at mindst 3 af medlemmerne er
”til stede” på et møde, der afholdes. Der stilles i henhold til
lovforslaget ikke længere krav om fysisk fremmøde. De 3
kan eventuelt bestå af en eller flere suppleanter eller tildelte
fuldmagter.
Det antages, at aftalelovens almindelige fuldmagtsregler fin-
der anvendelse på denne situation, men med lovens nødven-
dige tilpasninger. Dog kan der alligevel opstå tvivl, fordi de
gældende regler forudsætter faktisk fysisk fremmøde.
I det foreslåede stk. 1, 1. pkt., beskrives quorumkravet, som
ikke nødvendigvis forudsætter faktisk fysisk tilstedeværelse,
når der er tale om møder, der afholdes ved fysisk fremmøde,
jf. den ændrede formulering ”repræsenteret”. Denne formu-
lering er indsat for at sikre, at quorumkravet fremover godt
kan opfyldes ved brug af fuldmagter.
Fuldmagter tæller som udgangspunkt med, men der kan væ-
re afvigelser herfra, f.eks. hvis en vedtægtsbestemmelse el-
ler firmapensionskassens forretningsorden foreskriver noget
andet. Bestyrelsen kan ligeledes træffe beslutning om, at
fuldmagter ikke kan tælles med.
Brug af fuldmagt svækker ikke ansvaret for det enkelte be-
styrelsesmedlem. Der bør ske stillingtagen til spørgsmålet
om brug af fuldmagter i bestyrelsens forretningsorden.
I medfør af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., må en beslutning
ikke træffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer af
bestyrelsen har haft adgang til at deltage i sagens behand-
ling. Dette er en vigtig ordensforskrift. Det påhviler besty-
relsesformanden at sikre, at samtlige medlemmer af besty-
relsen indkaldes til møde samt får adgang til at deltage i sa-
gens behandling. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 38.
I det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fremgår, at såfremt et medlem
af bestyrelsen har forfald, og er der valgt en suppleant, skal
der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted,
så længe forfaldet varer.
Bestemmelsen medfører, at en suppleant for et bestyrelses-
medlem indkaldes, hvis et bestyrelsesmedlem har forfald, og
der er valgt en suppleant. Her gælder, at suppleanten har
103
samme stilling som det medlem, suppleanten træder i stedet
for.
Firmapensionskassen bør i sin forretningsorden tage stilling
til spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske skriftlig
orientering af suppleanterne både i relation til beslutninger
truffet på bestyrelsesmøder, hvor suppleanterne ikke delta-
ger, og i forbindelse med indkaldelse til et bestyrelsesmøde.
Det vil således blive anset for betryggende at suppleanten er
stedfortræder, hvis suppleanten løbende har modtaget mate-
riale.
Som noget nyt i forhold til den gældende bestemmelse i §
27 i lov om tilsyn med firmapensionskasser foreslås det i
stk. 1, 4. pkt., at medmindre andet er besluttet af bestyrelsen
eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstående til-
fælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at ind-
kalde en suppleant, hvis dette er betryggende henset til em-
net for drøftelserne.
Bestemmelsen medfører, at der i enkeltstående situationer
kan gøres brug af fuldmagt, hvis dette vurderes hensigts-
mæssigt.
De almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter finder i
givet fald anvendelse herunder reglerne om, at det fuld-
magtsgivende medlem kan ifalde ansvar på grund af passivi-
tet, hvis fuldmægtigen har overskredet sin bemyndigelse.
Fuldmagter til andre medlemmer af bestyrelsen bør kun gi-
ves i enkeltstående tilfælde og i forhold til et konkret
spørgsmål, dvs. ikke i form af en stående fuldmagt.
Fuldmagter bør kun tælle med, hvis dette er betryggende i
lyset af emnet for drøftelserne, og det bør kun kunne benyt-
tes i helt enkeltstående tilfælde. Formanden for bestyrelsen
skal således konkret vurdere, om der er behov for at udsky-
de diskussionen til et nyt møde. Det kan således efter om-
stændighederne være uhensigtsmæssigt at tælle fuldmagter
med, hvis der er tale om beslutninger af usædvanlig karakter
eller om beslutninger med omfattende konsekvenser for fir-
mapensionskassen, medlemmerne og pensionsmodtagerne.
Det foreslås i stk. 2, at de anliggender, der behandles i besty-
relsen, afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves
særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i
vedtægterne bestemmes, at formandens stemme skal være
afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Vedtægterne kan ligeledes bestemme, at afgørelser i besty-
relsen kræver vedtægtsmajoritet, dvs. 2/3, eller enstemmig-
hed.
Hvis vedtægterne ikke indeholder bestemmelser herom, må
et forslag i tilfælde af stemmelighed betragtes som ikke ved-
taget. Forslaget kan herefter eventuelt indbringes for gene-
ralforsamlingen.
Til § 40
Det følger af den gældende § 30 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at økonomi- og erhvervsministeren (nu
erhvervsministeren) er bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om outsourcing, herunder om virksomhedens ansvar,
kontrol og interne retningslinjer. Denne bemyndigelse er ud-
nyttet i bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivi-
tetsområder, der fastsætter en række krav i relation til firma-
pensionskassers outsourcing af aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i § 40 er ny, men indeholder de
samme principper, som følger af den gældende § 30 a med
tilhørende bekendtgørelse. Reglerne tager afsæt i det grund-
læggende princip om, at en virksomhed, som outsourcer op-
gaver, fortsat bærer ansvaret for de opgaver, der udføres hos
leverandøren. Ved outsourcing skal virksomheden derfor
sikre sig, at den har kontrol over opgaverne, og at virksom-
heden har mulighed for at udøve nødvendig indflydelse på
opgavernes udførelse. Outsourcing må således ikke forhind-
re en effektiv virksomhedsstyring, og reglerne udtrykker det
overordnede princip, at der så vidt muligt ikke må ske en
forringelse af den ledelsesmæssige handlekraft, når opgaver
varetages eksternt.
Der er foretaget en række justeringer i forhold til den gæl-
dende § 30 a med henblik på at bringe ordlyden tættere på
direktivets bestemmelser om outsourcing. Justeringerne
medfører tillige indholdsmæssige justeringer, da det ikke
længere er et krav, at outsourcingaktiviteten skal være væ-
sentlig for at være omfattet af reglerne om outsourcing. Out-
sourcing af enhver aktivitet, der er omfattet af lovens regler,
dvs. forhold som Finanstilsynet påser overholdelsen af, er i
udgangspunkt en aktivitet, der omfattes af reglerne i denne
bestemmelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31 i IORP II-direktivet.
Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at en firmapensionskasse
helt eller delvist kan outsource en hvilken som helst aktivitet
til leverandører.
Bestemmelsen giver firmapensionskasserne mulighed for at
outsource aktiviteter. Det er den enkelte firmapensionskas-
ses beslutning, hvorvidt aktiviteter skal outsources, og det
vil således være op til bestyrelsen eller direktionen i firma-
pensionskassen (outsourcingvirksomheden) at træffe beslut-
ning herom. Hvis outsourcing af en aktivitet kan påvirke
virksomhedens risikoprofil eller i øvrigt udgør en væsentlig
104
disposition, vil det være bestyrelsen, der skal træffe beslut-
ning om outsourcing i overensstemmelse med de almindeli-
ge principper, der gælder for arbejdsdeling mellem direktion
og bestyrelse, jf. også lovforslagets § 34.
Den foreslåede stk. 2 fastsætter, at virksomheden bevarer det
fulde ansvar for opgavernes udførelse, selvom de outsour-
ces. Ansvaret for opgavernes løsning kan således ikke out-
sources. Det er derfor virksomhedens ansvar at sikre, at de
aktiviteter, der outsources, udføres behørigt. Outsourcing-
virksomheden er således forpligtet til at sikre sig, at opga-
verne varetages på en tilfredsstillende måde, herunder at op-
gaverne udføres i overensstemmelse med lovgivningsmæssi-
ge krav, og hvad der i øvrigt måtte være forudsat ved afta-
len.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at outsourcing af nøgle-
funktioner eller andre aktiviteter ikke må foregå på en måde,
der kan føre til en række forhold.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at outsourcing af nøglefunktioner
eller andre aktiviteter ikke må foregå på en måde, der kan
føre til forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i den på-
gældende firmapensionskasse.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at outsourcing af nøglefunktioner
eller andre aktiviteter ikke må foregå på en måde, der kan
føre til uretmæssig forøgelse af den operationelle risici.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at outsourcing af nøglefunktioner
eller andre aktiviteter ikke må foregå på en måde, der kan
føre til forringelse af Finanstilsynet muligheder for at kon-
trollere, at firmapensionskassen overholder sine forpligtel-
ser.
Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at outsourcing af nøglefunktioner
eller andre aktiviteter ikke må foregå på en måde, der kan
føre til underminering af løbende og fyldestgørende service-
ring ad medlemmer om pensionsmodtagere.
Det er således en afgørende forudsætning for outsourcing, at
virksomheden sikrer, at outsourcingen ikke medfører forrin-
gelser i forhold til de omhandlede områder, og virksomhe-
den skal sikre sig, at outsourcing foregår på en betryggende
måde, så forringelser i forhold til de oplistede områder ikke
forekommer. Det vil derudover være vigtigt, at virksomhe-
den sikrer, at outsourcingen ikke forhindrer, at virksomhe-
dens beredskabsplaner kan gennemføres.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at firmapensionskassen
gennem processen for udvælgelse af leverandører og den lø-
bende overvågning af leverandørernes aktiviteter skal sikre,
at de outsourcede aktiviteter håndteres behørigt.
Bestemmelsen medfører, at outsourcingvirksomheden skal
have fornødne processer og kriterier til dels at sikre, at ud-
vælgelse af leverandører foregår på en hensigtsmæssig må-
de, og dels at der efterfølgende sker en opfølgning i forhold
til de opgaver, som varetages hos leverandøren, f.eks. via
kontrol af leverancerne. Det er således et krav, at der foreta-
ges en vurdering af, om leverandøren har den nødvendige
kapacitet og eventuelle tilladelser, der er foreskrevet for at
kunne varetage de outsourcede opgaver på en tilfredsstillen-
de måde, samt at virksomheden løbende overvåger de out-
sourcede opgaver og løbende vurderer, om de leverede ydel-
ser løses tilfredsstillende.
Da outsourcingvirksomheden løbende skal føre kontrol med
leverandøren og eventuelle underleverandører, skal outsour-
cingvirksomhed have metoder og processer for, hvordan det
sikres, at outsourcede aktivitetsområder varetages på betryg-
gende vis. Sådanne metoder og processer kan komme til ud-
tryk ved, at outsourcingvirksomheden udfærdiger interne
retningslinjer, der fastlægger, hvordan opfølgning på de out-
sourcede aktiviteter skal foregå.
Virksomheden skal sikre sig, at alle relevante aspekter rela-
teret til outsourcing håndteres, så der er sikkerhed for, at op-
gaver, der varetages eksternt, håndteres på tilstrækkelig og
behørig vis. De metoder og processer, som virksomheden
gør brug af i forhold til den løbende overvågning, har til for-
mål at sikre, at ansvaret for outsourcing forankres i virksom-
heden, og skal derfor afspejle en stillingtagen til, hvordan
kontrol, opfølgning og rapportering i forhold til de outsour-
cede aktiviteter skal ske. Det helt overordnede formål er at
sikre, at virksomhedens besluttede risikoprofil og strategier
ikke tilsidesættes ved outsourcingen, og i øvrigt sikre virk-
somheden mulighed for løbende at have indblik i varetagel-
sen af opgaverne.
Der er tale om en løbende forpligtelse til at overvåge de out-
sourcede aktiviteter, hvilket indebærer, at virksomheden
kontinuerligt skal foretage opfølgning og kontrol med de
outsourcede aktiviteter. Det vil sige, at opfølgning og even-
tuelle kontroller skal gennemføres regelmæssigt og med et
interval, der afspejler opgavens betydning, og den risiko op-
gavevaretagelsen medfører for virksomheden.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at firmapensionskasser,
der outsourcer nøglefunktioner, ledelse af virksomheden el-
ler andre aktiviteter, der er omfattet af denne lov, skal indgå
en skriftlig aftale med leverandøren herom. Aftalen skal ha-
ve retsvirkning, og skal på en klar og tydelig måde beskrive
firmapensionskassens og leverandørens rettigheder og for-
pligtelser.
Bestemmelsen medfører, at det er outsourcingvirksomhe-
dens ansvar, at der udarbejdes en skriftlig kontrakt mellem
outsourcingvirksomheden og leverandøren. Aftalen skal in-
105
deholde en klar afgrænsning og beskrivelse af de outsource-
de aktiviteter, herunder en beskrivelse af de leverancer, som
er aftalt, og hvilke rettigheder og forpligtelser kontrakten in-
debærer for begge parter. Formålet med aftalen er at undgå,
at der opstår tvivl om, hvilke opgaver, der er outsourcet, og
omfanget heraf. Afgrænsningen indebærer mere end en ge-
nerel beskrivelse af de outsourcede aktiviteter. Virksomhe-
den bør endvidere sikre sig, at relevante holdninger og krav
til de pågældende opgaver afspejles i krav til opgavevareta-
gelsen.
Det er derudover vigtigt, at virksomheden er opmærksom
på, at kontraktforholdet sikrer fleksibilitet i forhold til even-
tuelle senere ændringer. Såfremt der sker en udvikling, som
i væsentligt omfang kan forringe leverandørens nuværende
eller fremtidige evne eller mulighed for at udføre de out-
sourcede opgaver, skal outsourcingvirksomheden have mu-
lighed for at foretage den eller de eventuelle nødvendige
foranstaltninger på et så tidligt tidspunkt som muligt.
Leverandøren skal derudover forpligtes til at rapportere om
opgavens udførelse, så hensynet til virksomhedens kontrol
og opfølgning på kontraktens overholdelse kan varetages.
Det kan f.eks. ske ved fastsættelse af krav til rapporterin-
gens indhold og hyppighed. Herudover må der ikke være
tvivl om, hvad leverandøren kan gøres ansvarlig for, hvis
der opstår fejl eller mangler ved den leverede ydelse.
Hvis der ved outsourcing af aktiviteter benyttes en databe-
handler, der behandler personoplysninger på vegne af og ef-
ter instruks fra en dataansvarlig, skal der indgås en databe-
handleraftale mellem parterne i overensstemmelse med data-
beskyttelsesforordningens artikel 28.
Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at outsourcingvirksomheden
i god tid skal underrette Finanstilsynet om outsourcing af
aktiviteter. Der er ikke tale om en egentlig godkendelse af
kontrakterne. Hvis outsourcing vedrører firmapensionskas-
sens nøglefunktioner eller ledelse, skal dette anmeldes til Fi-
nanstilsynet, inden aftalen vedrørende en sådan outsourcing
træder i kraft. Firmapensionskassen skal underrette Finans-
tilsynet om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i
forhold til de outsourcede aktiviteter.
Den foreslåede stk. 7 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler om outsourcing.
Bestemmelsen vil blive anvendt, hvis der på et senere tids-
punkt viser sig behov for at specificere indholdet af forplig-
telser og rettigheder i forbindelse med outsourcing.
Til § 41
§ 23 a, stk. 1-4, i den gældende lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed
for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en firmapen-
sionskasse.
Ifølge den gældende bestemmelse om kravene til bestyrel-
sesmedlemmers og direktørers egnethed og hæderlighed
skal medlemmer af en firmapensionskasses bestyrelse og di-
rektion på tidspunktet for meddelelse af tilladelse eller på
tidspunktet for indtræden i ledelsen for en eksisterende fir-
mapensionskasse opfylde visse krav til egnethed og hæder-
lighed. Til opfyldelse af reglerne skal personer, der indtræ-
der som bestyrelsesmedlem eller direktør i en firmapensi-
onskasse, afgive en række oplysninger til Finanstilsynet.
Oplysningerne indgår i Finanstilsynets bedømmelse af, om
vedkommende er egnet og hæderlig i den finansielle lovgiv-
nings forstand.
Efter den gældende § 23 a, stk. 1, skal et ledelsesmedlem i
en firmapensionskasse til enhver tid have tilstrækkelig vi-
den, faglig kompetence og erfaring til at bestride stillingen
eller hvervet.
Efter § 23 a, stk. 2, kan kravet i stk. 1 fraviges, hvis firma-
pensionskassen dokumenterer at have ansat en rådgiver med
tilstrækkelige faglige kvalifikationer og erfaringer.
Efter § 23 a, stk. 3, skal et ledelsesmedlem i en firmapensi-
onskasse til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme
og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for ef-
fektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den
daglige ledelse.
Efter 23 a, stk. 4, nr. 1, må et ledelsesmedlem ikke være på-
lagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis over-
trædelsen indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ik-
ke kan varetages på betryggende måde.
Et ledelsesmedlem må heller ikke have indgivet begæring
om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbe-
handling eller gældssanering, jf. § 23 a, stk. 4, nr. 2.
Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist eller udvise
en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller di-
rektionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal
lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den fi-
nansielle sektor jf. § 23 a, stk. 4, nr. 4.
Opfylder et medlem af en ansøgende firmapensionskasses
bestyrelse eller direktion ikke kravene til egnethed og hæ-
106
derlighed, kan Finanstilsynet nægte at give tilladelse til drift
af firmapensionskasse, jf. § 10, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser. For så vidt angår eksisterende firma-
pensionskasser kan Finanstilsynet påbyde firmapensionskas-
sen at afsætte direktøren eller bestyrelsesmedlemmet at ned-
lægge sit hverv, jf. § 65 b i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser. Efterleves et sådant påbud ikke, kan Finanstilsy-
net inddrage firmapensionskassens tilladelse i medfør af §
62, nr. 7 eller 8, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås at nyaffatte den gældende § 23 a, stk. 1-4, i for-
bindelse med videreførelsen, således at kravene til ledelses-
medlemmers egnethed og hæderlighed samles i et nyt § 41,
stk. 1. Herudover vil bestemmelsen blive udvidet så det
fremgår, at de ansvarlige for nøglefunktionerne også er om-
fattet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen samt ansatte, der er identificeret som nøgleperso-
ner i en firmapensionskasse, skal have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet
eller stillingen. Det foreslåede nr. 1 svarer til egnethedskra-
vet i § 23 a, stk. 1, i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer,
at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelses-
medlemmet, direktøren eller nøglepersonen tiltræder hvervet
eller stillingen i firmapensionskassen, og i hele den periode,
hvori den pågældende person varetager hvervet eller stillin-
gen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmed-
lem eller en stilling som direktør eller nøgleperson for en
firmapensionskasse, påser Finanstilsynet, at vedkommende
har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i firmapensi-
onskassen og dermed, at den pågældende opfylder kravene.
Som hidtil opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse
varierer afhængigt af, om der er tale om en direktørpost, en
nøglefunktion eller et bestyrelseshverv, samt hvilken firma-
pensionskasse der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå,
om personen har en relevant uddannelse, om vedkommende
har haft relevant ansættelse inden for den finansielle sektor,
og om vedkommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre omfattende krav til et bestyrel-
sesmedlem end til en direktør eller nøgleperson, ligesom
kravene er skærpede, hvis der er tale om en stor og kom-
pleks firmapensionskasse. Vurderingen af, om en person op-
fylder kravene i det foreslåede nr. 1, skal foretages med ud-
gangspunkt i hvervet eller stillingen i den konkrete virksom-
hed. Det er således muligt, at en person på baggrund af den-
nes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfa-
ring opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at lede en mindre firmapensionskasse,
men at den pågældende ikke vil kunne opfylde kravet i for-
hold til en direktørpost i en større firmapensionskasse.
Som hidtil stilles der ikke et ubetinget krav om, at et besty-
relsesmedlem skal have særlig indsigt i firmapensionskas-
sers forhold. I visse tilfælde kan særlig indsigt i en anden
branche eller i lokale forhold, som er relevante for den bran-
che, således være tilstrækkelig.
De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen ind-
drages ikke i forbindelse med vurderingen af, om et besty-
relsesmedlem eller en direktør opfylder kravene i det fore-
slåede nr. 1.
Det gældende § 23 a, stk. 2, hvorefter egnethedskravet kan
fraviges, hvis firmapensionskassen dokumenterer at have
ansat en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer
og erfaringer, foreslås ikke videreført. Der er her tale om en
særregel for firmapensionskasser omfattet af lov om tilsyn
med firmapensionskasser. Med en individuel godkendelse
ved indtræden undgås, at firmapensionskasserne vil kunne
indsætte ledelsesmedlemmer uden kompetencer eller erfa-
ring, når blot ledelsen samlet set er kompetent nok. En ueg-
net direktør vil kunne lave uoprettelige skader, hvis perso-
nen får lov at indtræde i ledelsen uden en individuel bedøm-
melse. Finanstilsynet vil i denne situation først kunne afsæt-
te den pågældende, efter personen har udvist en kritisabel
adfærd, dvs. først når der er sket en skade, som giver Fi-
nanstilsynet grund til antage, at ledelsesmedlemmet ikke vil
kunne varetage stillingen på forsvarlig vis.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et medlem af bestyrelsen, di-
rektionen eller en nøgleperson i en firmapensionskasse skal
have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæder-
lighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved vareta-
gelsen af hvervet eller stillingen. Det foreslåede nr. 2 svarer
til hæderlighedskravet i § 23 a, stk. 3, i den gældende lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Kravene i nr. 2, skal til enhver tid være opfyldt. Det indebæ-
rer, at kravene skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor be-
styrelsesmedlemmet, direktøren eller nøglepersonen tiltræ-
der hvervet eller stillingen, og i hele den periode, hvori den
pågældende person varetager hvervet eller stillingen. Når en
person tiltræder som ledelsesmedlem eller nøgleperson, på-
ser Finanstilsynet, om personen har et tilstrækkeligt godt
omdømme, og om personen vil kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af
hvervet eller stillingen. Finanstilsynet tager hensyn til, i
hvilken type pensionskasse den pågældende besidder en di-
rektions- eller bestyrelsespost eller nøglefunktion.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en firmapensionskasse, har en høj stan-
107
dard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige
kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er
derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer og nøglepersoner ge-
nerelt udviser en høj grad af hæderlighed, integritet og til-
strækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller
stillingen. Kravet indebærer, at ledelsesmedlemmet eller
nøglepersonen skal udvise den fornødne uafhængighed set i
forhold til den konkrete stilling eller det konkrete hverv i fir-
mapensionskassen. For bestyrelsesmedlemmer betyder det
eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i tilstrække-
lig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i
firmapensionskassen, og således i tilstrækkelig grad kunne
udfordre og overvåge direktionens arbejde. Tilsvarende be-
tyder det for direktionsmedlemmer, at det enkelte medlem i
tilstrækkelig grad løbende skal kunne overvåge, udfordre og
føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.
Et ledelsesmedlem eller en nøgleperson anses for at have et
godt omdømme, hvis andet ikke er påvist, og hvis der ikke
er nogen grund til at nære begrundet tvivl om vedkommen-
des gode omdømme. Finanstilsynet lægger alle relevante op-
lysninger til grund for vurderingen af, om ledelsesmedlem-
met eller nøglepersonen har et godt omdømme. Ledelses-
medlemmet eller nøglepersonen anses ikke for at have et
godt omdømme, hvis vedkommendes personlige eller forret-
ningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl om
vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker ledelse af
firmapensionskassen.
Ved denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på alle
strafbare og administrative overtrædelser, inddragelse af tid-
ligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedigel-
ser og baggrunden herfor. I vurderingen af ledelsesmedlem-
mets eller nøglepersonens omdømme tager Finanstilsynet
hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid der er gået siden
overtrædelsen, personens opførsel siden en eventuel strafbar
overtrædelse af loven, og om der er tale om gentagelsestil-
fælde. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt
at opretholde tilliden til vedkommende, hvis den virksom-
hed, som vedkommende leder, har modtaget gentagne påbud
for samme overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem eller nøgleperson
lever op til kravene i det foreslåede nr. 2, skal der lægges
vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors
omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren.
Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den
finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på
hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den
samlede branche. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen
samt nøglepersoner i en firmapensionskasse skal derfor have
et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et medlem af bestyrelsen, di-
rektionen eller en nøgleperson i en firmapensionskasse ikke
må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende
ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde.
Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan være
bestyrelsesmedlem, direktør eller nøgleperson for en firma-
pensionskasse, hvis personen er pålagt strafansvar for en
overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det fi-
nansielle område, ligesom personen som udgangspunkt må
forlade sin stilling eller sit hverv, hvis personen bliver pålagt
strafansvar for sådanne overtrædelser, efter at personen er
indtrådt i firmapensionskassen. Sker det ikke, kan Finanstil-
synet i medfør af § 97 påbyde firmapensionskassen at afsæt-
te en direktør og nøgleperson eller give et bestyrelsesmed-
lem et påbud om at nedlægge sit hverv.
I vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal føre til, at
den pågældende ikke kan udnævnes henholdsvis skal udtræ-
de af ledelsen eller nøglefunktionen, vil det indgå, om det
udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efterføl-
gende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den på-
gældende har handlet på en så retsstridig og uetisk måde, at
der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil va-
retage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelses-
medlem, direktør eller nøgleperson på betryggende vis. Her-
udover vil hensynet til at opretholde tilliden til den finan-
sielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar overtræ-
delse skal medføre, at det pågældende ledelsesmedlem eller
nøgleperson ikke kan varetage hvervet eller stillingen.
Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivnin-
gen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Efter
Finanstilsynets praksis har bestyrelsesmedlemmer, direktø-
rer og nøglepersoner pligt til at indberette, hvis de er dømt
for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om
berigelsesforbrydelser og andre strafbare formuekrænkelser
eller overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af
16. april 2014 om markedsmisbrug). Også andre overtrædel-
ser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor kan
være omfattet af oplysningspligten. Det kan eksempelvis
være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i hvidvask-,
skatte- eller selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager
en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at
personen ikke anses for at leve op til kravet i det foreslåede
nr. 3.
Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne
anses for en overtrædelse af anden relevant lovgivning, som
vil kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter det fore-
slåede nr. 3.
108
Det strafbare forhold skal være fastslået ved endelig dom el-
ler ved, at bestyrelsesmedlemmet, direktøren eller nøgleper-
sonen har vedtaget et bødeforlæg, jf. retsplejelovens § 832.
Finanstilsynet har i medfør af den gældende § 65 b i lov om
tilsyn med firmapensionskasser mulighed for at kræve, at en
person midlertidigt fjernes fra ledelsen eller som nøgleper-
son, allerede når der er rejst tiltale for overtrædelse i en
straffesag, og indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at den pågældende ikke længere opfylder kravene
i nr. 3.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at et medlem af bestyrelsen, di-
rektionen eller en nøgleperson i en firmapensionskasse ikke
må have indgivet begæring om eller være under rekonstruk-
tionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller en nøgleper-
son ikke kan varetage hvervet eller stillingen som bestyrel-
sesmedlem, direktør eller nøgleperson, hvis den pågældende
har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen inde-
bærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket sta-
die i rekonstruktionsbehandlingen eller de respektive insol-
vensbehandlinger vedkommende befinder sig.
Det foreslåede nr. 4 medfører ikke materielle ændringer i
forhold til § 23 a, stk. 4, nr. 2, i den gældende lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at et medlem af bestyrelsen, di-
rektionen eller en nøgleperson i en firmapensionskasse ikke
må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde.
Det foreslås således, at et ledelsesmedlem eller en nøgleper-
son ikke kan varetage hvervet eller stillingen som bestyrel-
sesmedlem, direktør eller en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at anta-
ge, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillin-
gen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om den pågæl-
dende har udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt på hensynet til at op-
retholde tilliden til den finansielle sektor.
Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor le-
delsesmedlemmets eller nøglepersonens private økonomi er
i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles
belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse eller
nøglefunktion i en firmapensionskasse. Som eksempler på
økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restan-
cer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende. Endvi-
dere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde
har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået kon-
kurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke
opfylder kravet.
Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finans-
tilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den pågælden-
de person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder,
der er gået konkurs. Der vil således være personer, f.eks. ad-
vokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der
ikke har været med til at drive virksomheden, men som ale-
ne er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse
med det formål at lukke virksomheden på en så hensigts-
mæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke
komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i
ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.
Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd
kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssi-
ge svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig
myndighed eller grovere misbrugssituationer har været årsag
til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidli-
gere har deltaget i ledelsen af. Uforsvarlig adfærd kan tillige
være et ledelsesmedlems meget mangelfulde styring af virk-
somheden generelt, ledelsesmedlemmets manglende forank-
ring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets påbud
eller manglende evne til at rette op på disse forhold eller
gentagne overtrædelser af regler om inhabilitet eller passivi-
tet. Også medvirken til beslutninger truffet af den samlede
bestyrelse, som f.eks. medvirken til at træffe beslutning om
at trodse et påbud meddelt af Finanstilsynet, eller manglen-
de kompetencer og forståelse for den finansielle lovgivning
vil efter Finanstilsynets praksis efter en konkret vurdering
kunne føre til, at et ledelsesmedlem ikke anses for at leve op
til kravet i det foreslåede nr. 5.
Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen
af en firmapensionskasse sker på betryggende vis og gribe
ind, hvis bestyrelsen, direktionen eller nøglepersoner har
handlet til skade for firmapensionskassen. Det kan eksem-
pelvis være tilfældet, hvis firmapensionskassens ledelse el-
ler nøglepersoner ikke har sikret en ordentlig styring, har
undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og
regnskabspraksis eller har undladt at iværksætte fyldestgø-
rende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor
forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet fir-
mapensionskassen, eller der er risiko for, at dette vil ske.
Svigt fra ledelsens eller nøglepersonens side og heraf føl-
gende økonomiske vanskeligheder i en virksomhed under
tilsyn har en afsmittende effekt på den finansielle sektors
omdømme og derfor også på samfundets tillid til sektoren.
Det gør sig gældende uanset størrelsen og typen af virksom-
hed. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet har mulighed for
at gribe ind på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet på grund af
109
sin erfaring og kendskab til den konkrete firmapensionskas-
se og markedsforholdene kan se, at der er behov herfor, jf.
den gældende § 97, stk. 1 og 2, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Det foreslåede § 41, stk. 1, implementerer artikel 22, stk.
1-3, i IORP II-direktivet.
Efter § 23 a, stk. 5, i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser skal medlemmerne af bestyrelsen og direkti-
onen i en firmapensionskasse meddele Finanstilsynet om
forhold nævnt i § 23 a, stk. 1 og 4, i forbindelse med deres
indtræden i firmapensionskassens ledelse og om forhold
nævnt i § 23 a, stk. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende
ændres.
Det foreslås i stk. 2, at medlemmerne af bestyrelsen, direkti-
onen eller ansatte, der er identificeret som nøglepersoner, i
en firmapensionskasse skal meddele Finanstilsynet oplys-
ninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i firmapensionskassen og om forhold nævnt i stk.
1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. Oplysnin-
gerne skal meddeles Finanstilsynet snarest muligt. Doku-
mentation for personernes hæderlighed skal fremlægges se-
nest tre måneder efter deres udstedelsesdato.
I forbindelse med tiltrædelse af hvervet eller stillingen skal
ledelsesmedlemmet eller nøglepersonen give Finanstilsynet
oplysninger omfattet af stk. 1.
Indtræder der efter tiltrædelsen forhold, som er af betydning
for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed
i stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses for at være opfyldt, er den
berørte person tillige forpligtet til af egen drift at informere
Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstil-
synet at tage stilling til, om vedkommende fortsat kan anses
for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem eller en
nøgleperson har f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet
konkursbegæring mod vedkommende, at vedkommende har
søgt om gældsanering, eller at der er rejst sigtelse mod
vedkommende for overtrædelse af lovgivningen nævnt i stk.
1, nr. 3.
De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår heref-
ter i bedømmelsen af, om vedkommende er egnet og hæder-
lig i medfør af det foreslåede stk. 1. Finanstilsynet tillægges
efter lovforslagets § 97, stk. 1, beføjelse til at pålægge en
firmapensionskasse at afsætte et medlem af direktionen, hvis
den pågældende ikke varetager stillingen på betryggende
vis. Tilsvarende kan Finanstilsynet med lovforslagets § 97,
stk. 2, påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensions-
kasse at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke vare-
tager hvervet på betryggende vis.
I de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af en bestyrelse
eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæder-
lighed, er Finanstilsynets sanktionsmuligheder herudover at
nægte firmapensionskassen tilladelse efter lovforslagets §
12, stk. 2, nr. 3, eller inddrage en eksisterende tilladelse til at
drive virksomhed i henhold til lovforslagets § 85, jf. dog
lovforslagets § 97, hvorefter Finanstilsynets inddragelse af
en firmapensionskasses tilladelse på baggrund af manglende
opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed forudsæt-
ter manglende efterlevelse af påbud om henholdsvis afsæt-
telse af en direktør eller et bestyrelsesmedlems nedlæggelse
af sit hverv.
Overtrædelse af § 41, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, foreslås
strafbelagt, jf. lovforslagets § 116, stk. 2. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, er det pågæl-
dende ledelsesmedlem. Den strafbare handling består i ikke
at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrøren-
de strafansvar og insolvensbehandling i forbindelse med
indtræden i firmapensionskassens ledelse eller efterfølgen-
de, hvis forholdene ændres. Et eksempel på overtrædelse af
bestemmelsen er, at et ledelsesmedlem ikke meddeler Fi-
nanstilsynet oplysninger om idømt straf i forbindelse med
det pågældende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen.
Manglende oplysning i henhold til § 23 a, stk. 5, i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser straffes efter
den gældende § 71, stk. 1, med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Denne retstil-
stand foreslås videreført, dog således at det præciseres, at
det alene er manglende oplysning om forhold omfattet af
stk. 1, nr. 3 og 4, der vil kunne straffes med bøde. Oplysnin-
ger om, hvorvidt en direktør eller et bestyrelsesmedlem for
eksempel er pålagt strafansvar eller er under konkursbe-
handling, er væsentlige for Finanstilsynets vurdering af den
pågældendes hæderlighed. Det er afgørende for tilliden til
den finansielle sektor, at medlemmer af ledelsen i alle typer
virksomheder inden for den finansielle sektor fremstår hæ-
derlige, hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af oplys-
ningsforpligtelsen fortsat skal være strafbelagt.
Til § 42
Som noget nyt foreslås det i stk.1, at erhvervsministeren for
firmapensionskasser kan fastsætte nærmere regler om defi-
nitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på firmapensionskassens risikoprofil.
Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på firmapensionskassers risikoprofil, i en den
eksisterende bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i
forsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, der her-
efter også vil finde anvendelse på firmapensionskasser.
110
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til pensions-
kasseområdet samt at tage hensyn til pensionskassernes stør-
relse, interne organisation, struktur m.v.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for firmapensionskasser om lønpolitik og af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på firmapensionskassens
risikoprofil.
Firmapensionskasser er efter gældende ret ikke omfattet af-
lønningsregler.
IORP II-direktivet opstiller overordnede principper, som af-
lønningspolitikken skal overholde. Virksomheder skal ud-
forme og anvende en forsvarlig aflønningspolitik for alle de
personer, der reelt leder firmapensionskassen, og for nøgle-
personer og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentligt
indflydelse på firmapensionskassens risikoprofil på en må-
de, der står i rimeligt forhold til firmapensionskassens stør-
relse og interne organisation samt størrelsen, arten, omfan-
get og kompleksiteten af firmapensionskassens aktiviteter.
Forsikringsselskaber omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II-direktivet) og Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (Solvens II-forord-
ningen) er i medfør af politiske aftaler underlagt ensartede
krav på aflønningsområdet.
Firmapensionskasser er på nuværende tidspunkt ikke omfat-
tet af aflønningsregler, hvilket skyldes, at det tidligere Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni
2003 om arbejdsmarkedsrelaterede firmapensionskassers ak-
tiviteter og tilsynet hermed (IORP I) ikke indeholdt regler
om aflønning, og at direktivet trådte i kraft, før de politiske
aftaler blev indgået. I henhold til politisk aftale mellem den
daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkepar-
ti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om for-
svarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. au-
gust 2010, er de danske aflønningsregler udbredt i den øvri-
ge finansielle lovgivning i takt med, at aflønning er blevet
introduceret i de respektive direktiver.
Det foreslås med bestemmelsen, at regler for firmapensions-
kassers aflønning af bestyrelse, direktion og væsentlige risi-
kotagere fastsættes i bekendtgørelsesform.
Forslaget skal sikre, at firmapensionskasser bliver omfattet
af aflønningsregler svarende til, hvad der gælder for øvrige
finansielle virksomheder. Den kommende bekendtgørelse
for firmapensionskasser forventes således bl.a. at foreskrive
et loft på 50 pct. af honoraret eller grundlønnen for variabel
løn til medlemmer af bestyrelse og direktion, og et loft på
100 pct. af grundlønnen for variabel løn til andre væsentlige
risikotagere. Firmapensionskassernes bestyrelse og direktion
forventes tillige at blive omfattet af kravet om, at aktieoptio-
ner og lignende finansielle instrumenter højest må udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension på tidspunktet for beregning af den varia-
ble løndel. Kravet om firmapensionskassers offentliggørelse
i årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion forventes eksempelvis også at blive indført. Ende-
lig skal firmapensionskassers lønpolitik, herunder retnings-
linjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser, godkendes af
firmapensionskassens generalforsamling. Alle disse krav
stammer fra den politiske aftale af 31. august 2010, der fast-
slår, at de skal gælde for hele den finansielle sektor.
Den kommende bekendtgørelse forventes således at indføre
aflønningsregler for firmapensionskasserne, som er tilpasset
sektoren og de politiske aftaler, som har indført ensartede
aflønningsregler for den øvrige del af den finansielle sektor.
Den kommende bekendtgørelse for firmapensionskasser for-
ventes at svare til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning
i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Endvidere forventes det, at der fastsættes aflønningsregler i
bekendtgørelsen, som ligner de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed for pensionskasser.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om firmapensionskassers pligt til at offent-
liggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på firmapensionskassens risikoprofil.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger erhvervsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om firmapensionskassers
indberetnings- oplysningsforpligtelser om aflønning.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning ve-
drører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De kva-
litative oplysninger er eksempelvis oplysninger om beslut-
ningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpolitik-
ken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets op-
bygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til ak-
tier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantitative
oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret for-
delt på fast og variabel løn og antal modtagere, den variable
løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, aktier
eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af den
udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente ande-
le og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i
111
regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fast-
sætte materielt ensartede regler om pligten til at offentliggø-
re oplysninger om firmapensionskassers kvalitative og kvan-
titative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre væsentlige risikotagere, som svarer til oplysnings-
forpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, for-
sikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglere, forsikringsholdingvirksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Til § 43
Det følger af det gældende § 24 b, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at en firmapensionskasse skal eta-
blere en whistleblowerordning. Efter det gældende § 24 b,
stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan en ord-
ning efter stk. 1 oprettes via kollektiv overenskomst. Det
gældende § 24 b, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser fastsætter en bagatelgrænse, således at alene firma-
pensionskasser med flere end fem ansatte skal etablere en
whistleblowerordning i medfør af § 24 b, stk. 1, i lov tilsyn
med firmapensionskasser. Efter det gældende § 24 b, stk. 4,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan Finanstilsynet i
særlige tilfælde dispensere fra kravet om etablering af en
whistleblowerordning efter § 24 b, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal have en
ordning, hvor dens ansatte via en særlig uafhængig og selv-
stændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering, som er begået af
firmapensionskassen, herunder ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen i firmapensionskassen. Indberetninger til ordnin-
gen skal kunne foretages anonymt.
Det gældende § 24 b, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser videreføres uændret for en firmapensionskasse i
den foreslåede bestemmelse.
Kravet om en særlig kanal indebærer, at firmapensionskas-
sen skal have etableret en ordning med det formål, at ansatte
som minimum skal kunne indberette overtrædelser eller po-
tentielle overtrædelser.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig bety-
der, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er uaf-
hængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske
uden om de normale procedurer. Det kan f.eks. være direkte
til den afdeling eller ansatte, som behandler indberetninger-
ne. Det vil eksempelvis kunne være en complianceansvarlig
eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige le-
delse, herunder den ansattes foresatte.
Da det er uhensigtsmæssigt, såfremt de ansatte skal vurdere,
om overtrædelsen eller den potentielle overtrædelse, de har
tænkt sig at indberette, er omfattet af de regler, som beskyt-
ter whistleblowere, inden de indberetter, skal det i medfør af
ordningen i lovforslagets § 43, stk. 1, være muligt at indbe-
rette overtrædelser og potentielle overtrædelser af hele den
finansielle regulering, uanset om firmapensionskassen ikke
er underlagt al finansiel regulering. Der vil tillige kunne ind-
berettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af den finan-
sielle regulering.
Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gæl-
dende lovgivning, der hører under Erhvervsministeriets res-
sortområde, og som vedrører det område, som Finanstilsynet
fører tilsyn med samt bekendtgørelser udstedt i medfør her-
af. Herudover omfatter den, den til enhver tid direkte gæl-
dende EU-retlige regulering på det finansielle område, heri-
blandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering
(f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virk-
ning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og
som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Fi-
nanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfat-
tes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med,
ikke af lovforslaget. Det medfører, at overtrædelser af f.eks.
markedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. i form af un-
derslæb, bedrageri, m.v.) ikke er omfattet af begrebet finan-
siel regulering.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer,
at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette fuld-
stændigt anonymt f.eks. via en løsning på firmapensionskas-
sens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil ek-
sempelvis kunne være den complianceansvarlige.
Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan
svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbe-
handling som følge af indberetningen, da kravet om anony-
mitet medfører, at firmapensionskassen i tilfælde af anony-
me indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget indbe-
retningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der
anvender ordningen, kan være fuldstændigt anonyme, idet
det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette en
overtrædelse til firmapensionskassen, hvis det ikke kan ske
anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste
sit arbejde eller kan føle, at man har handlet illoyalt over for
en kollega eller over for firmapensionskassen.
112
En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af fir-
mapensionskassen, herunder af ansatte eller medlemmer af
bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel
overtrædelse af firmapensionskassens forpligtelser, også
selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men
eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i firma-
pensionskassen. Der vil tillige kunne blive indberettet om
overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en firmapensi-
onskasse har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der
påhviler den enkelte firmapensionskasse, til en ekstern virk-
somhed, vil de ansatte i firmapensionskassen også kunne
indberette til firmapensionskassens whistleblowerordning
om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos
den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksom-
hed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.
En firmapensionskasse kan outsource en whistleblowerord-
ning til en ekstern leverandør. En firmapensionskasse kan
imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgiv-
ningen, og en firmapensionskasse, der benytter sig af out-
sourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever
op til lovgivningens krav.
En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden
måde håndterer en ordning på vegne af en firmapensions-
kasse, skal være opmærksom på anden særlovgivning, der
kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, ad-
ministrerer eller på anden måde håndterer en ordning på
vegne af en firmapensionskasse, skal endvidere også være
opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtel-
ser.
Da det oftest er ansatte i firmapensionskasserne, som er tæt-
test på oplysninger om eventuelle overtrædelser af regule-
ringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at ind-
berette disse oplysninger til firmapensionskassen via en sær-
lig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige
ledelse, således at firmapensionskassen får mulighed for at
rette op på lovstridige forhold. Ansattes, herunder direktio-
nens, indberetning til whistleblowerordningen vil ikke være
i strid med § 132 i selskabsloven om tavshedspligt. Dette
gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en
ekstern leverandør.
Ifølge forslaget er det ikke et krav, at medlemmer af besty-
relsen i en firmapensionskasse skal kunne indberette til ord-
ningen. Medlemmer af bestyrelsen kan fortroligt indberette
overtrædelser og potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering til Finanstilsynets whistleblowerordning.
Den foreslåede bestemmelse regulerer i øvrigt ikke, om in-
formationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til
at videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.
Overtrædelse af stk. 1 foreslås med § 116, stk. 2, strafbelagt
med bøde. Ansvarssubjektet for overtrædelser af stk. 1 er
firmapensionskassen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansatte kan ind-
berette overtrædelser og potentielle overtrædelser til firma-
pensionskassen, så disse overtrædelser og potentielle over-
trædelser kan afværges hurtigst muligt af hensyn til firma-
pensionskasse og dens medlemmer. Dette er baggrunden
for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at en firmapensionskasse kan
opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via kol-
lektiv overenskomst.
Det gældende § 24 b, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser videreføres uændret for en firmapensionskasse i
det foreslåede § 43, stk. 2.
I praksis betyder det, at arbejdsmarkedets parter efter aftale
med firmapensionskassen har mulighed for at etablere en
ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i firmapensi-
onskassen kan indberette overtrædelser. En whistleblower-
ordning, der baserer sig på en aftale mellem de forhand-
lingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1 som
beskrevet ovenfor.
Arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse
med artikel 152, artikel 154, stk. 1, og artikel 155, stk. 1, i
TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, om informatio-
nerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at vide-
regive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf.
eksempelvis hvidvaskloven.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 alene finder anvendelse for en
firmapensionskasse, som beskæftiger flere end fem ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre
måneder efter, at firmapensionskassen har ansat den sjette
ansatte.
I det omfang en firmapensionskasse kun beskæftiger fem
ansatte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at
kræve, at firmapensionskassen skal etablere en whistleblo-
werordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om re-
gulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) fastsætter
en bagatelgrænse på fem ansatte eller derunder. Det foreslås
derfor i stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens stk. 1 alene finder
anvendelse for firmapensionskasser, som beskæftiger flere
end fem ansatte.
113
Det gældende § 24 b, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser videreføres således uændret i det foreslåede stk. 3.
For at sikre, at en firmapensionskasse har den fornødne tid
til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på
fem ansatte, foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre måneder efter, at
firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte, hvilket
regnes fra den dag, personen tiltræder sin stilling.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der
oprettes en ordning, skal kunne dispensere fra kravet i det
foreslåede stk. 1.
Dispensation kan alene forventes givet, hvor der foreligger
særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil være hensigts-
mæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerord-
ning. Et eksempel herpå kan være, hvis overskridelsen af
grænsen på fem ansatte er midlertidig.
Den gældende § 24 b, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser videreføres således uændret med det foreslåede
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt infor-
mationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at
videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.
Til § 44
Det følger af det gældende § 24 c, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at en firmapensionskasse ikke må for-
skelsbehandle en ansat, som indberetter en overtrædelse til
Finanstilsynet eller firmapensionskassen. Det følger af den
gældende § 24 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser, at ansatte kan tilkendes en godtgørelse, hvis firma-
pensionskassen har forskelsbehandlet den ansatte på bag-
grund af dennes indberetning. Ifølge det gældende § 24 c,
stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan § 24 c,
stk. 1-2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke fravi-
ges til ugunst for den ansatte. Den foreslåede bestemmelse
fastlægger en beskyttelse for ansatte, som indberetter over-
trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle
regulering til Finanstilsynet eller firmapensionskassen.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse ikke må ud-
sætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger som følge af, at den ansatte har indberettet firmapen-
sionskassens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af
den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ord-
ning hos firmapensionskassen.
Det gældende § 24 c, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser videreføres således uændret for firmapensionskas-
ser i det foreslåede § 44, stk. 1.
Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollek-
tiv overenskomst efter det foreslåede § 43, stk. 2, er også
omfattet af bestemmelsen.
Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller medde-
lelse til Finanstilsynet eller til en firmapensionskasses whist-
leblowerordning omhandlende en firmapensionskasses, her-
under en ansats eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse el-
ler potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at den
ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel
overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet
eller til en firmapensionskasses whistleblowerordning, og
det er endvidere en forudsætning, at der er årsagssammen-
hæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordel-
agtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en
overtrædelse til Finanstilsynet eller til firmapensionskassens
whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet.
At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at
bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som be-
sluttes, efter den ansatte har indberettet en firmapensions-
kasses overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller via firmapensi-
onskassens whistleblowerordning.
Det foreslås i stk. 2, at ansatte, hvis rettigheder er krænket
ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i
overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven.
Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansæt-
telsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Den gældende § 24 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, videreføres således uændret i det foreslåede § 44,
stk. 2.
Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstat-
ningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den
ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen,
men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne
med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den en-
114
kelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det
EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække
den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved
princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel
godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modta-
ger erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelser-
ne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er
opfyldt.
Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere
forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør
sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørel-
se i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige afta-
ler.
I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domsto-
lene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebe-
handlingsloven.
En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med
videre som følge af en indberetning om overtrædelse eller
en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet eller til en firmapensionskasses whistleblower-
ordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for
firmapensionskassen ved de almindelige domstole, som på
baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den
ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestem-
melsen kan for det overenskomstdækkede områdes
vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks.
voldgift.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke kan fraviges til
ugunst for den ansatte.
Bestemmelsen indebærer, at stk. 1 og 2 ikke ved forudgåen-
de eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst for den
ansatte.
Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller
den ansatte bedre, end den ansatte er stillet efter lovens be-
stemmelser.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 24 c,
stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser uden materi-
elle ændringer.
Til § 45
Det følger af den gældende § 71, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser bl.a., at bestyrelsesmedlemmer, direk-
tører, prokurister og andre ansatte, ansvarshavende aktuarer,
revisorer og likvidatorer samt deres suppleanter straffes med
bøde, såfremt de uberettiget videregiver eller udnytter for-
trolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv
har fået kendskab til.
Denne bestemmelse videreføres med sproglige ændringer i
det foreslåede stk. 1. Derudover tilføjes som noget nyt i for-
slagets stk. 2, at tavshedspligten følger oplysningerne.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse og dens ansat-
te ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige op-
lysninger, som firmapensionskassen eller dens ansatte har
fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv.
Hovedreglen om, at en firmapensionskasse og dennes ansat-
te er underlagt tavshedspligt, har to formål.
For det første skal reglen beskytte mod udlevering af fortro-
lige oplysninger om firmapensionskassen, først og fremmest
forretnings- og driftshemmeligheder. Den pågældende fir-
mapensionskasse kan beslutte, at oplysninger, der alene ve-
drører den pågældende firmapensionskasse og ikke dens
medlemsbestand, kan videregives.
For det andet skal bestemmelsen beskytte firmapensionskas-
sens medlemsbestand mod uberettiget udnyttelse og videre-
givelse af fortrolige oplysninger. Baggrunden for den stren-
ge hemmeligholdelsespligt er, at medlemsbestanden i sådan-
ne firmapensionskasser ofte betror firmapensionskassen op-
lysninger af privat og personlig karakter, som ikke bør udle-
veres til andre. Det gælder f.eks. oplysninger om indtægts-
og formueforhold og oplysninger om helbredsforhold. Hertil
kommer tilfælde, hvor lovgivningen pålægger firmapensi-
onskassen at indhente oplysninger om medlemmet eller pen-
sionsmodtageren.
Den foreslåede bestemmelse supplerer de regler, der er fast-
sat i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databeskyttelses-
forordningen) og i lov om supplerende bestemmelser til for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Bestemmel-
sen skal fortolkes i overensstemmelse med de tilsvarende
gældende videregivelsesregler i lov om finansiel virksom-
hed, der regulerer, hvilke oplysninger en finansiel virksom-
hed kan videregive.
Oplysninger kan kun videregives inden for firmapensions-
kassen, hvis videregivelsen er berettiget. Berettiget videregi-
velse kunne f.eks. komme på tale, hvis videregivelsen ve-
drører oplysninger om strafbar forhold. Firmapensionskas-
sen skal have systemer og forretningsgange, der bidrager til
115
at sikre, at kun medarbejdere, der har et arbejdsbetinget be-
hov herfor, har adgang til fortrolige oplysninger.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en person kan være
ansat i flere forskellige firmapensionskasser eller finansielle
virksomheder, men der skal foreligge et egentligt ansættel-
sesforhold med en egentlig opgavevaretagelse for den på-
gældende. Det forhold, at en person er ansat i flere virksom-
heder, betyder ikke en ændring i, hvilke oplysninger der kan
udveksles mellem virksomhederne. En person kan derfor ik-
ke benytte oplysninger fra den ene virksomhed i arbejdet for
den anden virksomhed, medmindre oplysningerne i overens-
stemmelse med reglen om videregivelse kan udveksles mel-
lem virksomhederne.
Der foreligger videregivelse af oplysninger, når disse gives
til andre. Det er ikke en forudsætning for, at der foreligger
videregivelse af oplysninger, at disse læses af modtageren.
Bestemmelsen beskytter også mod uberettiget udnyttelse af
oplysninger. Det indebærer, at der er restriktioner med hen-
syn til, hvad oplysningerne må anvendes til. Den vurdering,
der skal foretages, er identisk med den vurdering, der skal
ske ved vurderingen af, om videregivelse af oplysninger er
berettiget.
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle op-
lysninger. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan
oplysningerne ikke anses for fortrolige og omfattes derfor
ikke af tavshedspligten.
Det foreslås i stk. 2, at den, som modtager fortrolige oplys-
ninger er omfattet af tavshedspligten, der er nævnt i stk. 1.
Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne,
medfører ikke, at der berettiget kan videregives fortrolige
oplysninger. Det er uden betydning for, om videregivelse ef-
ter stk. 1 kan anses for berettiget, at modtageren af oplysnin-
gerne underlægges tavshedspligt.
Overtrædelse af § 45, stk. 1 og 2, foreslås med § 116, stk. 1,
strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er den pågælden-
de firmapensionskasse og/eller den pågældendes ansatte, der
uberettiget videregiver de fortrolige oplysninger.
Den strafbare handling består i uberettiget at videregive eller
udnytte de fortrolige oplysninger. Der foreligger en videre-
givelse, så snart en oplysning kommunikeres mundtligt til
en person udenfor firmapensionskassen, eller når oplysnin-
gen forlader firmapensionskassen enten fysisk, eksempelvis
i et brev eller andet skriftligt materiale, eller digitalt.
Når fortrolige oplysninger sendes fra firmapensionskassens
interne systemer til en mailadresse uden for systemet, vil fir-
mapensionskassen ikke længere være i stand til at kontrolle-
re, hvad der sker med de fortrolige oplysninger, ligesom fir-
mapensionskassen ikke vil være i stand til at beskytte oplys-
ningerne mod uberettiget brug. Når de fortrolige oplysninger
sendes fra firmapensionskassens interne mailsystem til en e-
mail konto uden for systemet, kan oplysningerne downloa-
des på eksterne computere, videresendes til uvedkommende
eller lignende uden, at firmapensionskassen har mulighed
for at kontrollere dette.
Når fortrolige oplysninger forlader firmapensionskassens
sikre systemer og sendes til en ikke sikker mailadresse uden
for systemet, vil det endvidere være lettere for uvedkom-
mende at komme i besiddelse af oplysningerne via hacking
eller lignende.
Der foreligger en uberettiget videregivelse i de tilfælde,
hvor oplysninger forlader firmapensionskassen uden, at der
er en saglig begrundelse herfor og uden, at det sker for at
varetage hensyn, der vejer tungere end hensynet til at bevare
fortroligheden. Det er i den relation uden betydning, om en
videregivelse af fortrolige oplysninger sker til en ekstern e-
mailkonto, der tilhører en ansat eller anden person i firma-
pensionskassen, eller til en person uden for firmapensions-
kassen.
Det er afgørende for tilliden til den finansielle sektor, at fi-
nansielle virksomheder, herunder firmapensionskasser, be-
handler fortrolige oplysninger med omtanke, hvilket er bag-
grunden for, at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen skal
være strafbelagt.
Til § 46
Den foreslåede § 46 er en videreførelse af den gældende §
13 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som fastsætter
anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet.
Bestemmelsen fastsætter, at en række forhold, herunder det
tekniske grundlag for firmapensionskassen, skal anmeldes
til Finanstilsynet. Bestemmelsen præciserer, at anmeldelsen
skal fremsendes til Finanstilsynet senest samtidig med, at
grundlaget tages i anvendelse.
Bestemmelsen implementerer delvist artikel 10, stk. 1, litra
a og artikel 50, stk. 1, litra d, nr. ii, i IORP II-direktivet. Det
overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at Fi-
nanstilsynet har en række oplysninger om de ordninger, som
en firmapensionskasse udbyder og administrerer med hen-
blik på at kunne tilrettelægge og føre det fornødne tilsyn
med virksomhederne.
116
I det foreslåede stk. 1 fastslås det, at firmapensionskassens
tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet se-
nest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det
samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte
forhold. Herudover fastslår bestemmelsen, hvad anmeldel-
sen skal indeholde.
Bestemmelsen fastslår, at det tekniske grundlag m.v. skal
anmeldes til Finanstilsynet. Bestemmelsen angiver de for-
hold, som grundlaget skal indeholde oplysninger om. Be-
stemmelsen udgør dog ikke en udtømmende liste over ind-
holdet af det tekniske grundlag m.v., hvorfor der ikke er no-
get til hinder for, at det tekniske grundlag m.v. tager stilling
til yderligere forhold. Det vil være de konkrete ordninger,
som firmapensionskassen administrerer, der afgør, hvad der
er relevant at anmelde.
I forslagets stk. 1, nr. 1, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde en angivelse af de former for pensioner, som fir-
mapensionskassen agter at anvende. Firmapensionskassen
skal således oplyse om de pensionsordninger, herunder pen-
sionsprodukter, den agter at tilbyde sin medlemsbestand.
Oplysningerne skal omfatte henvisning til hvilke form for
ordning, firmapensionskassen tilbyder, samt potentielle til-
lægsdækninger.
I forslagets stk. 1, nr. 2, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde oplysninger om grundlaget for beregning af pen-
sionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af
den optjente pension.
Firmapensionskasser skal som udgangspunkt finansieres på
basis af realistiske, løbende ordinære bidragsbetalinger. Eks-
traordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse
fra de forudsatte realistiske forudsætninger og i ekstraordi-
nære situationer. Bidragene for et nytegnet medlem skal væ-
re tilstrækkelige til, at firmapensionskassen kan opfylde alle
sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for sy-
stematisk og permanent tilførsel af midler. Enhver pensions-
ordning vurderet på tegningstidspunktet skal kunne hvile i
sig selv, dog således at kontraktmæssige fastsatte omforde-
linger kan finde sted, f.eks. som følge af anvendelse af fæl-
leskøngrundlag og andre kollektive elementer.
I dag eksisterer der på pensionsmarkedet generelt set to ty-
per pensionsordninger, de bidragsdefinerede og de ydelses-
definerede pensionsordninger. Beregningssystemerne for de
bidragsdefinerede pensionsordninger følger dem, der anven-
des i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser,
og de har ikke givet anledning til særlige beregningstekniske
overvejelser.
Efter den gældende § 13, stk. 1, nr. 2, skal alle firmapensi-
onskasser bl.a. anmelde et beregningsgrundlag til fastsættel-
se af sammenhængen mellem ydelser og bidrag (tegnings-
grundlaget). Formålet med tegningsgrundlaget er at fastsæt-
te sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn såle-
des, at en firmapensionskasse ved pensionsydelsens for-
faldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde
pensionsløftet. Formålet med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 er
således som tidligere at sikre, at der er en sammenhæng
mellem pensionsbidrag og pensionstilsagn.
Grundlaget for beregning af pensionsbidrag består bl.a. af
forudsætninger om størrelse af grundlagsrente, døds- og in-
validitetssandsynlighed (de statistiske forudsætninger) og
omkostningselementer. Firmapensionskasserne skal anmel-
de de forudsætninger, der anvendes ved beregningen af pen-
sionsbidragene, og disse forudsætninger skal være fastsat i
overensstemmelse med de regler, der gælder for fastsættelse
af pensionsbidrag, jf. § 42, stk. 2. Formålet med at opstille
særlige krav til de forudsætninger, der skal anvendes ved
fastsættelsen af pensionsbidrag i forhold til ydelsesdefinere-
de pensionsordninger er at sikre sammenhæng mellem bi-
drag og pensionstilsagn, så en firmapensionskasse ved pen-
sionsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler
til at opfylde pensionsløftet.
Såfremt der ikke fastsættes særlige krav til fastsættelse af de
bidrag, der skal indbetales i en ydelsesdefineret pensions-
ordning, kan det i værste fald medføre, at alle pensionsbi-
dragene indbetales hen mod slutningen af opsparingsforlø-
bet. Dette bevirker, at hensættelserne først hen mod slutnin-
gen af opsparingsperioden kan give medlemmet en tilstræk-
kelig beskyttelse i forhold til det afgivne pensionstilsagn.
For at sikre en god beskyttelse af medlemmerne i ydelsesde-
finerede ordninger, skal de nødvendige bidrag indbetales lø-
bende til firmapensionskassen i overensstemmelse med de
fastsatte krav, så det sikres, at bidragene er tilstrækkelige til
at sikre, at der mindst sker en løbende hensættelse til de på-
gældende tilsagn (lineær optjening).
Grundlaget skal endvidere indeholde en beskrivelse af be-
regningselementerne for opgørelse af en pensionsordning
(udtrædelsesgodtgørelse) i tilfælde af, at medlemmet anmo-
der firmapensionskassen om at udtræde af pensionsordnin-
gen. Herudover skal reglerne for omskrivning af en pensi-
onsordning til hvilende pension (fripolice) beskrives i det
tekniske grundlag. Der henvises i den forbindelse til bestem-
melsen i § 15 om pensionsregulativets indhold, hvorefter
pensionsregulativet skal indeholde regler for medlemsbe-
standens rettigheder ved udtræden af virksomheden, herun-
der størrelsen af eller reglerne for beregning af udtrædelses-
godtgørelse og hvilende pension. Endvidere henvises til reg-
lerne i §§ 92 og 93 om de særlige regler for optjening og be-
varelse af pension for lønmodtagere, som flytter mellem
EU/EØS-lande, hvorefter en firmapensionskasse skal udbe-
tale de bidrag, som en lønmodtager har indbetalt, eller som
er indbetalt på lønmodtagerens vegne, hvis lønmodtagerens
ansættelsesforhold ophører, medmindre lønmodtageren be-
117
nytter sin ret til at lade optjente pensionsrettigheder blive
stående i pensionsordningen.
Herudover skal det tekniske grundlag m.v. indeholde regler
for beregning af kapitalværdien af medlemmernes optjente
pensionstilsagn. Tidligere skulle kapitalværdien beregnes
for hvert enkelt medlem som forskellen mellem kapitalvær-
dien af pensionstilsagn, herunder aktuelle pensioner, og ka-
pitalværdien af fremtidige nettobidrag. Kapitalværdierne be-
regnedes på tegningsgrundlaget og under hensyn til de frem-
tidige stigninger i pensionstilsagn og nettobidrag, der var
kendt på beregningstidspunktet.
På baggrund af et større udvalgsarbejde i 2006 blev det i
2007 indført, at en pensionskasse med ydelsesdefinerede
pensionsordninger i stedet for at anvende de hidtil gældende
regler fremover skulle anvende følgende model, som Fi-
nanstilsynet fastsatte nærmere regler for i en bekendtgørel-
se:
a) Et medlems optjente pensionstilsagn skal på ethvert
tidspunkt mindst udgøre en så stor del af det fulde pen-
sionstilsagn for medlemmet i henhold til pensionsafta-
len, som den pensionsgivende tjenestetid udgør i for-
hold til den tjenestetid, der kræves for at opnå ret til
fuldt pensionstilsagn (lineær optjening). Hvis pensions-
tilsagnet indebærer en garanteret regulering efter et
løn- eller prisindeks eller lignende, skal der tages hen-
syn hertil ved at formindske beregningsgrundlagets
rentefod med et skøn over reguleringstakten. Tjeneste-
tiden, der kræves for at opnå ret til fuldt pensionstil-
sagn, er tiden fra optagelsen i pensionsordningen og
frem til normal pensioneringsalder.
b) Pensionshensættelsen skal for hvert enkelt medlem på
ethvert tidspunkt mindst udgøre kapitalværdien af det
optjente pensionstilsagn, jf. litra a ovenfor. Pensions-
hensættelsen formindskes således ikke med kapitalvær-
dien af fremtidige bidrag.
c) Pensionsbidraget skal for hvert enkelt medlem mindst
udgøre den del af væksten i pensionshensættelsen, som
ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag af risi-
kopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og
administration.
d) Der anvendes samme beregningsgrundlag til fastsættel-
se af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshen-
sættelserne. Beregningsgrundlaget må ikke føre til la-
vere hensættelser for de enkelte medlemmer end et
grundlag, der er baseret på det på opgørelsestidspunktet
bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselemen-
terne. Grundlaget skal desuden indeholde et sikker-
hedstillæg.
Modellen sikrede en forsvarlig løbende optjening af det ful-
de pensionstilsagn i ydelsesdefinerede pensionsordninger.
Derved sikredes samtidig, at det optjente pensionstilsagn på
ethvert tidspunkt havde en rimelig størrelse. Det ville såle-
des f.eks. ikke være muligt for en virksomhed at give pensi-
onstilsagn (og dermed udtrædelsesgodtgørelser) helt frem til
pensioneringstidspunktet, og på den måde straffe de medar-
bejdere, der fratræder før normal pensioneringsalder. Mo-
dellen medvirkede desuden til at sikre en løbende opbygning
af pensionshensættelserne, således at der f.eks. ikke det/de
sidste år inden normal pensioneringsalder skulle indbetales
meget store bidrag, hvilket virksomheden muligvis ikke vil-
le være i stand til.
Modellen medvirkede til en jævn opbygning af pensions-
hensættelsen, hvilket var en naturlig følge af kravet om en
minimumsgrænse for optjening af pensionstilsagn (litra a).
Kravet om, at pensionsbidraget for hvert enkelt medlem
mindst skulle udgøre den del af væksten i pensionshensæt-
telsen, som ikke dækkes af den forudsatte rente med fradrag
af risikopræmie, kapitalværdi af periodens reguleringer og
administration (litra c), sikrede, at pensionshensættelsen på
ethvert tidspunkt mindst svarede til kapitalværdien af det
optjente pensionstilsagn. Kravet indebar, at der i disse ord-
ninger ville være tale om bidrag, der i princippet vil ændre
sig fra måned til måned. Dette sker dog også i nogle tilfælde
allerede, selv om der forudsattes løbende faste bidrag. Det
skyldtes typisk ændringer i den pensionsgivende løn.
Kravet om, at der i ydelsesdefinerede pensionsordninger
skulle anvendes samme beregningsgrundlag til fastsættelse
af ydelser og bidrag og til opgørelse af pensionshensættel-
serne (litra d), forudsatte, at grundlaget ikke førte til lavere
pensionshensættelser for de enkelte medlemmer end et
grundlag, der var baseret på det på opgørelsestidspunktet
bedste skøn over rente-, risiko- og omkostningselementerne
og med tillæg af et sikkerhedstillæg. Anvendelse af ét bereg-
ningsgrundlag betød, at pensionshensættelserne blev opgjort
til mindst markedsværdi. Sammenlignet med reglerne for
opgørelse af livsforsikringshensættelserne for livsforsik-
ringsselskaber og bidragsdefinerede ordninger eksisterede
der derimod ikke bonuspotentiale på fripolice eller bonuspo-
tentiale på fremtidige præmier.
Finanstilsynet blev i den forbindelse bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler for den beskrevne model.
Pensionskasser med ydelsesdefinerede pensionsordninger,
der oprettedes efter lovens ikrafttræden, skulle anvende den
beskrevne model, der, som nævnt ovenfor, vurderedes at
være mere hensigtsmæssig. Eksisterende pensionskasser
med ydelsesdefinerede pensionsordninger kunne vælge en-
ten at anvende de hidtidige regler eller den beskrevne mo-
del. Beslutning om at anvende modellen i eksisterende pen-
sionskasser skulle ske på en generalforsamling efter de al-
mindelige beslutningsprocedurer i vedtægterne under iagtta-
gelse af lovens § 35. Den gældende § 35 fandt direkte an-
vendelse, hvis beslutningen forudsætter en ændring af ved-
tægterne eller pensionsregulativet. En ændring af det tekni-
118
ske grundlag kan imidlertid ske uden iagttagelse af § 35,
hvis ændringen kan rummes i de eksisterende vedtægter og
pensionsregulativ. En ændring af det tekniske grundlag, der
kræver en ændring af vedtægterne eller pensionsregulativet
forudsætter generalforsamlingens stillingtagen jf. den gæl-
dende § 35.
Som nævnt kunne eksisterende firmapensionskasser fortsæt-
te med at anvende de hidtil gældende regler. Formålet med
tegningsgrundlaget i de hidtil gældende regler var at fastsæt-
te sammenhængen mellem bidrag og pensionstilsagn, så der
var stor sikkerhed for, at en pensionskasse ved pensionsy-
delsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at
opfylde pensionsløftet. I henhold til daværende lovs § 17,
stk. 1, skulle det tekniske grundlag m.v., herunder tegnings-
grundlaget, være rimeligt og betryggende.
Der lægges op til en videreførelse af de hidtil gældende reg-
ler i forhold til beregning af pensionsbidrag, udtrædelses-
godtgørelser og kapitalværdien af den optjente pension. Fi-
nanstilsynet vil derfor, jf. 17, stk. 2 i den daværende lov,
fortsat kunne fastlægge særlige regler for beregning af pen-
sionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af
den optjente pension for ydelsesdefinerede pensionsordnin-
ger med det formål at sikre, at en pensionskasse ved pensi-
onsydelsens forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler
til at opfylde pensionsløftet.
I forslagets stk. 1, nr. 3, fastlægges det, at anmeldesen skal
indeholde oplysninger om regler for beregning og fordeling
af overskud til medlemmerne, pensionsmodtagerne og andre
pensionsberettigede efter pensionsaftalen.
For pensionsordninger med ret til bonus skal firmapensions-
kassen udarbejde og anmelde et regelsæt (bonusregulativ),
som beskriver, hvorledes gevinster på de i beregningsgrund-
laget fastsatte elementer til beregning af pensionsbidrag fø-
res tilbage til medlemsbestand. Hertil kræves yderligere en
teknisk beskrivelse af funktionaliteten i bonusopgørelsen.
Der henvises i den forbindelse til det overordnede princip i §
47, om at firmapensionskassen som et generelt princip skal
tage hensyn til at have en rimelig fordeling af risici og ydel-
ser mellem generationer i deres aktiviteter.
I forslaget stk. 1, nr. 4, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde angivelse af principper for genforsikring, herun-
der beløbsgrænser.
Bestemmelsen medfører, at en firmapensionskasse skal fast-
lægge størrelsen af den risiko, som virksomheden er villig til
at tegne for egen risiko og beskrive, hvilken genforsikring
virksomheden vil tegne for overstigende risiko. Her skelnes
mellem dødsrisiko og invaliditetsrisiko. Bestemmelsen kræ-
ver ikke, at der skal afgives risiko i genforsikring.
I forslaget stk. 1, nr. 5, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde angivelse af regler for, hvornår medlemmerne og
pensionsmodtagerne skal afgive helbredsoplysninger til be-
dømmelse af risikoforholdene.
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende § 13,
stk. 1, nr. 5, og svarer til den tilsvarende § 20, stk. 1, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen præciserer, at
anmeldelsen af det tekniske grundlag m.v. skal indeholde
regler for, under hvilke omstændigheder såvel medlemmer-
ne som pensionsmodtagerne skal afgive helbredsoplysninger
til bedømmelse af risikoforholdene. Bestemmelsen, der blev
ændret i 2007, indebærer en mindre lettelse for firmapensi-
onskasserne, da Finanstilsynet ikke længere skal have de
konkrete helbredsspørgeskemaer indsendt.
I forslagets stk. 1, nr. 6, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde angivelse af grundlaget for beregning af de pensi-
onsmæssige hensættelser.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassen skal an-
melde grundlaget for beregning af de pensionsmæssige hen-
sættelser, såvel for den enkelte pensionsaftale som for virk-
somheden som helhed. Grundlaget for beregning af de pen-
sionsmæssige hensættelser skal beskrives i samme form som
grundlaget for beregning af pensionsbidrag ved fastlæggelse
af opgørelsesrenten, de statistiske elementer (død og invali-
ditet) og omkostningselementer, samt opfylde de krav, der
måtte være fastsat i relation til opgørelse af hensættelser i
medfør af § 50 om opgørelse af hensættelser. Selvom firma-
pensionskassens ydelser eller pensionsbidrag kan ændres ef-
ter nogle i det tekniske grundlag anførte objektive kriterier,
så skal virksomheden alligevel anmelde det grundlag, der
anvendes til beregning af de pensionsmæssige hensættelser.
I forslagets stk. 1, nr. 7, fastlægges det, at anmeldelsen skal
indeholde oplysninger om regler, hvorefter pensionsordnin-
ger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obliga-
toriske ordninger i en firmapensionskasse, et forsikringssel-
skab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til firma-
pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansæt-
telse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller
virksomhedsomdannelse.
Bestemmelsens særlige regler om jobskifte, virksomheds-
overdragelse eller virksomhedsomdannelse udarbejdes af
hensyn til, at det ved oprettelsen af et arbejdsmarkedspensi-
onsordningssystem findes hensigtsmæssigt at sikre, at ar-
bejdstagere, der skifter job eller virksomhed og samtidig
overgår til en ny pensionsordning, gives mulighed for at
samle sine pensioner i den nye ordning. Med hensyn til om-
kostninger i forbindelse med overførsel er det tilladt for den
119
afgivende firmapensionskasse at fastsætte et promillegebyr
af nettohensættelsen med en fast beløbsmæssig overgrænse
eller et fast beløb. Den modtagne virksomhed kan ikke fast-
sætte noget gebyr.
Reglerne tager alene højde for pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger, dvs. alderspension, invalidepension
samt ægtefælle- og børnepension. I kapitel 1 i lov om be-
skatning af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1088 af 3. september 2015, er de enkelte pensionsformer
nærmere beskrevet. Reglen gælder i øvrigt alene for ordnin-
ger, der er obligatoriske. Ved dette forstås ordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, og hvor en arbejds-
giver efter fastsatte kriterier skal pensionssikre sine medar-
bejdere i henhold til aftalen med et forsikringsselskab eller
ordninger i en pensionskasse. Det er en forudsætning, at den
person, pensionsoverførslen vedrører, giver sin accept til
overførslen.
Grunden til at det ved overførsel i en jobskiftesituation, kan
tillades, at der beregnes et mindre fradrag er en antagelse
om, at der er »balance« mellem jobskifteoverførsler. Under
særlige omstændigheder, hvor der for en pensionskasse ikke
kan forventes ligevægt mellem pensionsoverførsler fra og til
virksomheden, kan der for et nærmere angivet tidspunkt op-
kræves et gebyr. De nævnte krav til overførselsreglerne er
minimumskrav. Den enkelte firmapensionskasse er derfor
ikke afskåret fra at fastsætte regler, der yderligere tilgodeser
arbejdstagere i tilfælde af jobskifte.
Ved overførsel af grupper, der udgør en betydelig andel af
en firmapensionskasses samlede bestand, vil sådanne over-
førsler imidlertid kunne udgøre en risiko for virksomhedens
eksistens, og en ukritisk anvendelse af regler svarende til
virksomhedsomdannelsesreglerne er i disse tilfælde betæn-
kelig. Der bør derfor i sådanne tilfælde findes andre løsnin-
ger, hvori reglerne svarende til reglerne om bestandsover-
dragelse i § 74 kan anvendes, dog uden at der udarbejdes en
redegørelse eller gives en indsigelsesfrist, idet overførslerne
kun kan ske ved aktiv accept fra det enkelte medlem.
Hovedreglen for overførselsregler er for så vidt angår hel-
bredsbedømmelsen, at der ikke kan kræves en nyvurdering
af helbredstilstanden, medmindre den nye ordning afviger
væsentligt fra den gamle ordning med hensyn til forøget ri-
siko eller med hensyn til krav om helbredsbedømmelse ved
indtræden. Overførselsreglerne skal fastsætte en ret for ar-
bejdstager til at fortsætte i den hidtidige pensionsordning
som medlem, såfremt en helbredsbedømmelse fører til af-
slag på optagelse i den nye pensionsordning på mindst
samme vilkår som i den hidtidige pensionsordning. For det
modtagende pensionsselskab skal der endvidere for disse til-
fælde være pligt til at optage arbejdstageren, dog på de vil-
kår selskabets tekniske grundlag foreskriver.
I den foreslåede stk. 2, fastlægges det, at Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, der er
nævnt i stk. 1, herunder om og i hvilket omfang anmeldelser
af det tekniske grundlag m.v. skal være offentligt tilgængeli-
ge.
Hjemmelsbestemmelsen vil blive anvendt til at udstede en
bekendtgørelse, som nærmere fastslår opstilling og indhold
af det tekniske grundlag. Bekendtgørelsen vil bl.a. fastsætte
de særlige regler, der gælder i forhold til fastsættelsen af
pensionsbidrag, udtrædelsesgodtgørelse og kapitalværdien
af den optjente pension i ydelsesdefinerede pensionsordnin-
ger. De fastsatte regler skal sikre, at et givent tilsagn afdæk-
kes via løbende indbetalinger af bidrag til firmapensionskas-
sen, der sikrer, at firmapensionskassen ved pensionsydelsens
forfaldstidspunkt(er) har tilstrækkelige midler til at opfylde
pensionsløftet. Det er vigtigt, at der sikres en tilstrækkelig
beskyttelse af medlemmerne, hvilket bl.a. sker via kravet
om, at der skal være retlig adskillelse mellem det pensions-
tegnende firma og pensionskassen. I firmapensionskassen
vil der løbende skulle hensættes midler til de pågældende
pensionstilsagn, hvilket tilsiger en løbende indbetaling af bi-
drag. Fastsættelsen af de særlige krav relateret til bidrag, ud-
trædelsesgodtgørelse og kapitalværdien af den optjente pen-
sion i ydelsesdefinerede pensionsordninger, sker således
med det formål at sikre, at der er stor sikkerhed for, at en fir-
mapensionskasse ved pensionsydelsens forfaldstidspunkt(er)
har tilstrækkelige midler til at opfylde pensionsløftet. Her-
udover fastsættes der regler i bekendtgørelsen om eventuelle
aktuarerklæringer, som er nødvendige at udarbejde i tilknyt-
ning til det tekniske grundlag. Som udgangspunkt vil det
være aktuarfunktionen, som skal udarbejde erklæringerne.
Til § 47
Den gældende § 17 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastslår i stk. 1, at oplysningerne som anmeldes i det tekni-
ske grundlag skal være betryggende og rimelige over for det
enkelte medlem og andre pensionsberettigede efter pensi-
onsaftalen. Herudover fastslår stk. 2, at de anmeldte regler
for beregning og fordeling af overskud skal være præcise,
klare og føre til en rimelig fordeling. I stk. 3 fastslår bestem-
melsen, at de beregningselementer (rentesatser, omkost-
ningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges
til grund ved beregning af bidrag, udtrædelsesgodtgørelser
og hvilende pension, skal vælges med forsigtighed samt at
de beregningselementer, der lægges til grund ved beregning
af pensionshensættelser, skal være i overensstemmelse med
de regler, der er udstedt i medfør af den gældende § 44 f.
Endelig fastslår bestemmelsen i stk. 4 og 5, at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om stk. 1-3, samt at Finanstil-
synet kan påbyde overholdelse af reglerne i stk. 1-3.
Der foretages omfattende ændringer i forhold til de gælden-
de regler i § 17 i forbindelse med fremsættelsen af den nye
hovedlov. Bestemmelserne om betryggelse og rimelighed
120
ophæves i udgangspunktet, da der ikke findes enslydende
regler relateret til det tekniske grundlag i IORP-direktivet.
Således ophæves stk. 1 og stk. 2, mens der sker en delvis
ophævelse af stk. 3, idet kravet om at beregningselementer-
ne skal vælges med forsigtighed, udgår. Henvisning i stk. 3
til de regler, som skal lægges til grund ved beregningen af
de pensionsmæssige hensættelser, er i deres nuværende form
ikke længere relevant. Der vil dog fremover fortsat blive
fastlagt regler i forhold til opgørelse af de pensionsmæssige
hensættelser, og i et vist omfang regler for de beregningsele-
menter, der skal anvendes med henblik på at sikre, at hen-
sættelserne er tilstrækkelige til at sikre en god beskyttelse af
medlemsbestandens pensionsmidler.
Ændringerne indebærer dermed, at der fremover ikke vil
gælde de samme krav om betryggelse og rimelighed i for-
hold til de anmeldte regler vedrørende det tekniske grund-
lag, som virksomhederne er underlagt i dag.
Den foreslåede stk. 1 fastslår, at en firmapensionskasse som
generelt princip, hvor det er relevant, skal tage hensyn til
målsætningen om at have en rimelig fordeling af risici og
ydelser mellem generationerne i dens aktiviteter.
Bestemmelsen gennemfører artikel 7, sidste punktum, i
IORP II-direktivet.
Hvor firmapensionskasserne hidtil har været underlagt et
krav om rimelighed i medfør af den tidligere § 17, er virk-
somhederne nu omfattet af et nyt princip. Bestemmelsen er
altså udtryk for et nyt rimelighedsprincip, som firmapensi-
onskassen skal tage i betragtning i en række forskellige sam-
menhænge. Firmapensionskasserne skal i medfør af princip-
pet sikre generationsmæssig balance ved at stræbe efter at
have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem genera-
tionerne i pensionsordningerne. Bl.a. vil firmapensionskas-
serne skulle tage rimelighedsprincippet i betragtning i for-
bindelse med administrationen af ordningerne, herunder sik-
re, at der i forbindelse med udbetaling af pensionsydelser og
i forbindelse med de valg der træffes, f.eks. i relation til for-
deling af overskud, tages højde for medlemsbestandens ge-
nerationsmæssige sammensætning.
Den foreslåede stk. 2 fastlægger, at Finanstilsynet kan fast-
sætte nærmere bestemmelser om det i stk. 1 nævnte princip.
IORP II-direktivet indeholder ikke en udtømmende beskri-
velse af rimelighedsprincippet. Det fremgår således ikke
klart af direktivet, hvordan firmapensionskasserne forventes
at tage hensyn til målsætningen om at have en rimelig forde-
ling af risici og ydelser mellem generationerne i deres akti-
viteter. Med henblik på at sikre, at vurderingen heraf foreta-
ges ud fra klare ensartede kriterier bemyndiges Finanstilsy-
net med det foreslåede stk. 2, til at fastsætte nærmere regler
for efterlevelse af princippet.
Til § 48
Den gældende § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastslår, at en firmapensionskasse skal have en gruppe af
aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til
værdien af firmapensionskassens samlede pensionsmæssige
hensættelser. Bestemmelsens stk. 2 fastslår endvidere, at ak-
tiver omfattet af stk. 1, skal være udvalgt således, at de set i
forhold til arten af firmapensionskassens forpligtelser med
hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art
og en sådan sammensætning, at de er egnede til at sikre, at
de forsikrede kan fyldestgøres. Der må ikke foreligge en
uforholdsmæssig afhængighed af en bestemt kategori af ak-
tiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt inve-
stering.
Herudover fastslår den gældende § 49 i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at firmapensionskasser skal føre et re-
gister over aktiverne omfattet af § 46 a, stk. 1, samt finan-
sielle kontrakter efter § 46 b, nr. 3. Bestemmelsen fastslår
endvidere i stk. 2, at hvis der indgår fast ejendom blandt ak-
tiverne, så registreres et tinglyst ejerpantebrev hertil samt i
stk. 3, at for dattervirksomheder registreres kapitalandelene i
og eventuelle lån til dattervirksomheden. I stk. 4 fastsættes
det, at firmapensionskassen skal give indberetning til Fi-
nanstilsynet om, hvilke aktiver der indgår i registreret. Fi-
nanstilsynet eller den Finanstilsynet bemyndiger hertil kon-
trollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere reg-
ler fastsat af Finanstilsynet. I stk. 5 fastslår bestemmelsen, at
Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet
beslutter at begrænse eller forbyde firmapensionskassens rå-
dighed over dens aktiver. Ved deponering af registreret skal
Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircen-
tral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige
aktiver og kontrakter, der tjener til dækning af de pensions-
mæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel
for Finanstilsynet. Endelig fastslår bestemmelsens stk. 6, at
enhver ændring i et deponeret register skal godkendes af Fi-
nanstilsynet og noteres i registeret.
I forbindelse med fremsættelsen af den foreslåede § 48, bli-
ver dele af §§ 46 a og 49 i den gældende lov om tilsyn med
firmapensionskasser om de registrerede aktiver ophævet.
Den gældende § 46 a, stk. 2, ophæves, hvorefter der ikke
længere gælder et særskilt krav om, at aktiverne skal udvæl-
ges, så de set i forhold til arten af firmapensionskassens for-
pligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af
en sådan art og en sådan sammensætning, at de er egnede til
at sikre, at de forsikrede kan fyldestgøres. Dog vil virksom-
heden i medfør af investeringsreglerne være forpligtede til at
overholde lignende krav. Herudover ophæves § 49, stk. 2,
da bestemmelsen har mistet betydning, idet det kun er fri-
værdien i ejendommen, som indgår i de registrerede aktiver,
hvorfor det ikke er nødvendigt at registrere et ejerpantebrev
121
på ejendommen. § 49, stk. 3 ophæves, da bestemmelsen
knytter sig til placerings- og spredningsreglerne som ophæ-
ves. Endelig ophæves § 49, stk. 5, 3. pkt.
Den foreslåede § 48 vedrører de midler, som via de registre-
rede aktiver skal dække de pensionsmæssige hensættelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 1 samt artikel
34, stk. 5, og herudover er dele af den foreslåede § 48 en vi-
dereførelse af de gældende bestemmelser i § 46 a og § 49.
Der tilsigtes ingen ændringer af reglerne i forhold til hvor-
når og i hvilket omfang medlemsbestanden og begunstigede
kan blive fyldestgjort af de registrerede aktiver.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at en firmapensionskasse
skal have tilstrækkelige egnede aktiver, hvis samlede værdi
til enhver tid mindst skal svare til værdien af firmapensions-
kassens samlede pensionsmæssige hensættelser. Herudover
fastslår bestemmelsen, at firmapensionskassen skal føre et
register for at sikre tilstedeværelsen af de i stk. 1 nævnte ak-
tiver, der indeholder en optegnelse over 1) aktiver, hvis
samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af fir-
mapensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser,
og 2) værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risiko-
en for, at aktiverne efter nr. 1 ikke kan dække de pensions-
mæssige forpligtelser.
Bestemmelsens første punktum er en delvis videreførelsen
af den gældende § 46 a i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser. I forhold til den gældende § 46 a, er udtrykket ”grup-
pe af aktiver” blevet erstattet af udtrykket ”tilstrækkelige eg-
nede aktiver”. Ændringen er foretaget med henblik på at
gennemføre artikel 14, stk. 1, i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen fastslår de overordnede krav til de midler,
som via de registrerede aktiver skal dække de pensionsmæs-
sige hensættelser.
Udtrykket ”tilstrækkelige egnede aktiver” stiller visse krav
til størrelsen og kvaliteten af aktiverne til dækning af hen-
sættelserne, hvilket udspringer af, at aktiverne skal beskytte
medlemsbestanden i tilfælde af konkurs. Når firmapensions-
kassen udvælger de aktiver, der skal dække de pensions-
mæssige hensættelser, er det derfor nødvendigt, at udvælgel-
sen sker således, at der er tilstrækkelige midler, hvilket tilsi-
ger en vis overdækning på aktiverne i forhold til hensættel-
sernes størrelse. Overdækningens størrelse afgøres ved et
begrundet skøn foretaget af firmapensionskassens ledelse.
At aktiverne skal være ”egnede” indebærer endvidere, at ak-
tiverne skal være af en sådan type og kvalitet, at de kan tje-
ne til fyldestgørelse af medlemmerne og pensionsmodtager-
ne i tilfælde af konkurs. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet
med alle typer aktiver.
I medfør af kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at en firmapensions-
kasse skal have tilstrækkelige egnede aktiver, hvis samlede
værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af firmapensi-
onskassens samlede pensionsmæssige hensættelser, vil virk-
somheden løbende skulle sikre overblik over pensionsfor-
pligtelserne. I udgangspunktet skal de pensionsmæssige
hensættelser, jf. § 50, opgøres årligt. Virksomheden vil dog
for at kunne sikre, at den til enhver tid har tilstrækkelige eg-
nede aktiver være nødt til at løbende at opgøre pensionsfor-
pligtelserne, baseret på de gældende metoder og principper
relateret til bl.a. rentesatser og biometriske risici, der er fast-
lagt i bekendtgørelse om værdiansættelse af pensionsforplig-
telserne, jf. § 50, stk. 5, evt. i form af en tilnærmet opgørelse
af hensættelserne.
Bestemmelsens andet punktum gennemfører delvist artikel
34, stk. 5 i IORP II-direktivet.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, medfører, at der skal føres et re-
gister over aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst
svarer til værdien af selskabets samlede pensionsmæssige
hensættelser. For at sikre medlemsbestanden stilles der der-
for krav om, at firmapensionskassen opretter et register over
aktiver af samme værdi som de pensionsmæssige hensættel-
ser. Firmapensionskassen kan ikke uden nærmere overvejel-
ser blot beslutte at registrere samtlige aktiver, da alle firma-
pensionskassens midler i så fald reserveres til én gruppe af
kreditorer - medlemsbestanden. En sådan reservation mulig-
gør en tilsidesættelse af registeret ved en efterfølgende dom-
stolsprøvelse, hvorved medlemsbestanden mister deres for-
trinsstilling og indgår på lige fod med de øvrige kreditorer.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastslår, at der ud over registre-
ringen efter nr. 1, skal ske registrering af værdien af finan-
sielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke
kan dække de pensionsmæssige forpligtelser, så det specifikt
fremgår af registeret, hvilke finansielle kontrakter der er re-
serveret til fyldestgørelse af medlemsbestanden, og disse så-
ledes kan identificeres i tilfælde af, at firmapensionskassen
tages under administration eller går konkurs. Disse finan-
sielle kontrakter kan for eksempel være aftaler om køb af
danske statsobligationer på et givent fremtidigt tidspunkt (en
terminsaftale), aftaler om køb af en aktie eller et aktieindeks
på termin eller aftaler, der følger renteudviklingen.
Det foreslåede stk. 2, fastlægger at aktiverne i registret efter
stk. 1 alene skal tjene til fyldestgørelse af medlemsbestan-
den og de begunstigede.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 49, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen betyder, at medlemsbestanden og andre be-
gunstigede kan blive fyldestgjort af de pågældende aktiver
forud for de øvrige kreditorer. De aktiver, der indgår i regis-
tret efter stk. 1, kan alene indgå med den værdi, som tilkom-
mer firmapensionskassen. Hvis firmapensionskassen ikke er
122
enerettighedshaver over et aktiv, indgår aktivet i registrerede
med en forholdsmæssig værdi svarende til værdien af firma-
pensionskassens del af aktivet.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at firmapensionskassen løben-
de skal indberette til Finanstilsynet, hvilke aktiver der er re-
gistreret.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 49, stk. 4,
i lov om tilsyn med firmapensionskasser, dog uden krav om
at Finanstilsynet skal kontrollere indhold som ophæves, idet
kontrollen ligger implicit i indberetningen.
De nærmere regler om indberetninger til Finanstilsynet, her-
under frekvensen herfor, vil blive fastsat i en bekendtgørel-
se, jf. stk. 5.
Bestemmelsen implementerer delvist artikel 50, litra d, nr.
iii, i IORP II-direktivet.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-3. Ansvars-
subjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den pågæl-
dende firmapensionskasse. Den strafbare handling består i
ikke at have tilstrækkelige egnede aktiver, ikke at føre et re-
gister, der lever op til kravene i stk. 1, nr. 1-2, eller ikke at
sikre, at de registrerede aktiver, jf. stk. 1, alene tjener til fyl-
destgørelse af medlemsbestanden og de begunstigede. End-
videre består den strafbare handling i manglende løbende
indberetning til Finanstilsynet om registerets aktiver.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet kan kræve ak-
tiverne i registreret deponeret og pantsat til fordel for Fi-
nanstilsynet, hvis Finanstilsynet efter § 86, stk. 3, beslutter
at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets akti-
ver. Finanstilsynet skal registreres som panthaver, og enhver
efterfølgende ændring i den deponerede aktivmasse skal
godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 49, stk. 5, 1. pkt.
og stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Ved at kræve aktiverne i registeret deponeret, gives firma-
pensionskassen i første omgang lejlighed til selv at rette op
på det forhold, der har medført, at Finanstilsynet har be-
grænset eller forbudt firmapensionskassens rådighed over
dets aktiver, under skærpet tilsyn af Finanstilsynet. Såfremt
det ikke lykkes firmapensionskassen selv at rette op på for-
holdet, kan Finanstilsynet tage firmapensionskassens be-
stand under administration i henhold til reglerne herom.
Beslutningen om at kræve aktiverne i registeret deponeret
betyder, at Finanstilsynet skal registreres som panthaver.
Pantsætning til fordel for Finanstilsynet sker efter dansk rets
almindelige regler herom. De øvrige kreditorer samt afta-
leerhververe gøres hermed særskilt opmærksom på, hvilke
aktiver, der tjener til sikring af medlemsbestanden, da de
traditionelle sikringsakter er blevet iagttaget. Tilbagegiver
Finanstilsynet aktiverne til firmapensionskassen, skal de
foretagne sikringsakter ophæves. Herudover skal enhver æn-
dring i den deponerede aktivmasse, godkendes af Finanstil-
synet og noteres i registeret, så længe aktiverne i registeret
er deponeret.
Bestemmelsen gennemfører delvist artikel 48, stk. 8, i IORP
II-direktivet.
Det foreslåede stk. 5 bemyndiger Finanstilsynet til at fast-
sætte nærmere regler om indhold, opgørelse, indberetning,
registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne ind-
ført i registreret.
Bemyndigelsen forventes benyttet til at videreføre den eksi-
sterende bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsik-
ringsselskaber og firmapensionskasser, der dog vil blive til-
passet på en række områder med henblik på at smidiggøre
de administrative processer relateret til de registrerede akti-
ver. På grund af den med dette lovforslag foreslåede ophæ-
velse af placerings- og spredningsreglerne, er der behov for
at ændre visse regler i bekendtgørelsen. Der kan tillige, med
henblik på at implementere IORP II-direktivet, blive behov
for at udvide indholdet af bekendtgørelsen, hvorfor bemyn-
digelsesbestemmelsen med forslaget udvides til tillige at
omfatte regler om registerets indhold og opgørelse af akti-
verne i registeret.
Til § 49
Den gældende § 46 b i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser indeholder regler om opgørelse af aktiverne til brug for
de registrerede aktiver.
Den foreslåede § 49 er en delvis videreførelse af den gæl-
dende § 46 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
I forhold til den gældende § 46 b er stk. 1, nr. 5, ny. Bestem-
melsen vedrører opgørelsen af afledte instrumenter, og er
indsat med henblik på at implementere artikel 19, stk. 1, li-
tra e i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen fastslår, hvordan firmapensionskassens akti-
ver skal opgøres.
Det foreslåede nr. 1 fastsætter, at aktiverne, jf. § 48, skal op-
gøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de reg-
ler, der fastsættes for årsrapporter efter § 63.
123
Bestemmelsen præciserer, at aktiverne skal opgøres og regu-
leres løbende i overensstemmelse med de værdiansættelses-
metoder som anvendes til regnskabsformål. Virkningen her-
af er, at de aktiver som indgår i de registrerede aktiver, som
udgangspunkt skal værdiansættes til dagsværdi. Se i tilknyt-
ning hertil bemærkningerne til § 63.
Det foreslåede nr. 2 fastsætter, at der til brug for de registre-
rede aktiver skal foretages fradrag for en eventuel behæftet
del, og at udlån kun kan indgå til en værdi, der fremkommer
efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for
låntager.
Bestemmelsen medfører, at aktiverne opgøres til nettoværdi-
en efter fradrag af en eventuel behæftet del eller efter fra-
drag af forpligtelser over for låntagere.
Det foreslåede nr. 3 fastlægger, at finansielle kontrakter der
reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de pensi-
onsmæssige forpligtelser, skal medregnes med værdien af
sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse på valutaterminskon-
trakter, der tilvejebringer kongruens (valutamatching) mel-
lem pensionsforpligtelser og aktiverne samt på andre finan-
sielle instrumenter, der reducerer eller ophæver markedsrisi-
koen, renterisikoen eller udsteder- og debitorrisikoen på ak-
tiverne set i forhold til de pensionsforpligtelser, der skal
dækkes.
Det foreslåede nr. 4 fastlægger, at tilgodehavende uforfald-
ne renter af aktiver medregnes i aktivernes værdi.
Bestemmelsen medfører, at anvendelsen af påløbne renter
begrænses til de renter, der er påløbet de værdipapirer, der
indgår blandt de aktiver, der dækker de pensionsmæssige
hensættelser.
Det foreslåede nr. 5 fastslår, at afledte instrumenter skal op-
gøres forsigtigt.
I forhold til værdiansættelsen af de afledte instrumenter føl-
ger det af IORP II-direktivet, at de skal værdiansættes for-
sigtigt under hensyn til det underliggende aktiv, og indgå i
værdiansættelsen af pensionskassens aktiver, jf. artikel 19,
stk. 1, litra e. Bestemmelsen gennemfører således artikel 19,
stk. 1, litra e, i IORP II-direktivet.
Til § 50
Den foreslåede § 50 er en delvis nyaffattelse af de allerede
eksisterende krav relateret til opgørelsen af de pensions-
mæssige hensættelser. En forsigtig beregning af pensions-
mæssige hensættelser er en afgørende forudsætning for, at
der kan være sikkerhed for, at forpligtelserne relateret til
medlemsbestandens pensionsydelser kan opfyldes både på
kort og lang sigt. Pensionsmæssige hensættelser skal derfor
beregnes efter anerkendte aktuarmæssige metoder og atte-
steres af en aktuar på området. Den maksimale rentesats bør
vælges med forsigtighed og i overensstemmelse med fastsat-
te regler herfor. Mindstestørrelsen af de pensionsmæssige
hensættelser skal både være tilstrækkelig til at sikre fortsat
udbetaling af pensionsydelser til nuværende pensionsmodta-
gere, og afspejle de forpligtelser, der følger af medlemmer-
nes optjente pensionsrettigheder.
Reglerne for opgørelse af de pensionsmæssige hensættelser
følger i dag af § 46 c i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, der foreskriver, at de pensionsmæssige hensættelser op-
gøres og reguleres efter de regler, der gælder for årsrappor-
ter. Udgangspunktet er således i dag, at der er sammenfald
mellem opgørelse af hensættelser til solvens- og regnskabs-
formål.
I medfør af reglerne om finansielle rapporter udgør de pen-
sionsmæssige hensættelser opgørelsen af passivposten ”Ga-
ranterede ydelser”. Reglerne beskriver i dag i udgangspunk-
tet alene, hvorledes garanterede pensionsydelser skal opgø-
res, dvs. hvordan alle de ydelsesdefinerede ordninger, som
aktuelt findes på det danske marked for firmapensionskas-
ser, skal håndteres.
De gældende regler fastsætter bl.a. kravene relateret til de
parametre, f.eks. diskonteringssatser, reguleringstakter og
biometriske tabeller, som firmapensionskasser skal tage af-
sæt i ved opgørelsen af hensættelser. Formålet med de gæl-
dende krav er at sikre, at der opgøres tilstrækkelige hensæt-
telser, og at de opgjorte hensættelser som minimum svarer
til, hvad et beregningsgrundlag baseret på bedste skøn på
opgørelsestidspunktet ville føre til.
Der har således allerede i medfør af gældende ret været fast-
sat regler for hvordan og efter hvilke principper virksomhe-
derne skal opgøre de pensionsmæssige hensættelser.
Med den foreslåede bestemmelse sker der en delvis nyaffat-
telse af reglerne om opgørelse af de pensionsmæssige hen-
sættelser. Formålet med en nyaffattelse af reglerne er at ska-
be et klarere overblik over kravene relateret til opgørelsen af
de pensionsmæssige hensættelser til brug for solvensopgø-
relse, samt derudover at sikre at opgørelsen af hensættelser
baseres på de principper, der følger af IORP II-direktivets
krav om forsigtighed. Ved at samle reglerne i én bestemmel-
se og i én tilhørende bekendtgørelse for værdiansættelse op-
nås et bedre overblik over reglerne end i dag, hvor reglerne
er placeret i flere forskellige steder i lovgivningen. De lov-
givningsmæssige rammer er således justeret sammenlignet
med tidligere, hvor fremgangsmåden i forhold til hensættel-
124
serne udsprang af de forskellige regler, som var fastsat i for-
hold til den regnskabsmæssige tilgang til opgørelse af hen-
sættelser. Som følge heraf ophæves den gældende § 46 c i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13 i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse har dermed til formål at fast-
sætte tilgangen til opgørelsen af de pensionsmæssige hen-
sættelser, herunder de overordnede principper og metoder,
som opgørelsen af hensættelserne skal ske på baggrund af.
En forsigtig beregning af pensionsmæssige hensættelser er
en afgørende forudsætning for, at der kan være sikkerhed
for, at forpligtelserne til at udbetale pensionsydelser kan op-
fyldes både på kort og lang sigt. Pensionsmæssige hensæt-
telser bør derfor beregnes efter anerkendte aktuarmæssige
metoder og attesteres af en aktuar. Den maksimale rentesats
bør vælges med forsigtighed, og mindstestørrelsen af hen-
sættelserne bør både være tilstrækkelig til at sikre fortsat ud-
betaling af pensionsydelser til nuværende pensionsmodtage-
re, og afspejle de forpligtelser, der følger af medlemmernes
optjente pensionsrettigheder. Det helt overordnede formål
med at kræve tilstrækkelige hensættelser er at beskytte med-
lemmerne ved at sikre, at der er betryggende sikkerhed for,
at de pensionsydelser, de er blevet stillet i udsigt kan hono-
reres.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en firmapensionskasse til
enhver tid og for alle de pensionsordninger, som firmapensi-
onskassen administrerer, skal opgøre størrelsen af de passi-
ver, der svarer til de finansielle forpligtelser, som bestanden
medfører.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 1, i IORP II-di-
rektivet. Formålet med bestemmelsen er at gennemføre det
helt overordnede princip om, at firmapensionskasser til en-
hver tid og for alle deres pensionsordninger skal opgøre
størrelsen af de passiver, der svarer til de finansielle forplig-
telser, som bestanden af ordninger medfører. Bestemmelsen
medfører, at en firmapensionskasse altid skal sikre sig, at
virksomheden forpligtelser relateret til den samlede bestand
er opgjort.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at såfremt firmapensionskas-
sen yder dækning af biometriske risici eller garanti for et be-
stemt investeringsafkast eller et bestemt ydelsesniveau, så
skal det sikres, at firmapensionskassen foretager tilstrække-
lige pensionsmæssige hensættelser til dækning af alle sådan-
ne pensionsordninger.
Bestemmelsen gennemfører IORP-direktivets artikel 13, stk.
2. Bestemmelsen vedrører den del af firmapensionskassens
bestand, som udgøres af pensionsordninger, hvor firmapen-
sionskassen yder dækning af biometriske risici eller garanti
for et bestemt investeringsafkast eller et bestemt ydelsesni-
veau. For så vidt angår sådanne ordninger skal firmapensi-
onskassen foretage tilstrækkelige pensionsmæssige hensæt-
telser.
Begrebet ”biometriske risici” defineres som risici for død,
invaliditet og levetid, jf. § 3, nr. 8.
Bestemmelsen omfatter f.eks. gennemsnitsrenteprodukter,
hvor der er stillet ydelsesgaranti. Hvis firmapensionskassen
har givet sådanne garantier, skal den sikre sig, at der er fore-
taget tilstrækkelige pensionsmæssige hensættelser til dæk-
ning heraf.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at de pensionsmæssige hensæt-
telser skal beregnes hvert år. Finanstilsynet kan dog tillade,
at de kun beregnes hvert tredje år, hvis firmapensionskassen
godtgør, at der er foretaget tilpasninger i de mellemliggende
år. Den tilrettede udvikling i de pensionsmæssige hensættel-
ser og ændringerne i de risici, der er dækket, skal dokumen-
teres over for Finanstilsynet.
Bestemmelsen fastsætter frekvensen for opgørelsen, der i
udgangspunktet tilsiger opgørelse hvert år. En firmapensi-
onskasse kan dog med tilladelse fra Finanstilsynet nøjes
med at opgøre de pensionsmæssige hensættelser hvert tredje
år. Firmapensionskasser, der alene opgør hensættelser hvert
tredje år er forpligtede til i den mellemliggende periode at
godtgøre, at der i den mellemliggende periode er foretaget
nødvendige tilpasninger. Der påhviler således virksomhe-
derne en forpligtelse til løbende at sikre sig, at de opgjorte
hensættelser er aktuelle/retvisende, og at det sikres, at der
foretages tilpasninger, når situationen tilsiger dette. Virk-
somhederne skal, over for Finanstilsynet og eventuelt med-
lemsbestanden, godtgøre og dokumentere, at den udvikling,
der er sket i de omfattede risici, er afspejlet i de opgjorte
hensættelser, så de opgjorte hensættelser til stadighed er ret-
visende og tilstrækkelige. Virksomhederne er altså forpligte-
de til løbende at sikre sig, at hensættelserne er opgjort kor-
rekt, så de er tilstrækkelige til at dække de forpligtelser virk-
somheden har, og derudover at holde Finanstilsynet oriente-
ret om udviklingen.
Selvom opgørelse af hensættelser i udgangspunktet skal ske
årligt, vil virksomhederne løbende have en forpligtelse til at
sikre sig, at hensættelserne er retvisende og at foretage nød-
vendige justeringer og ultimativt en ny opgørelse, hvis for-
holdene tilsiger dette. Derudover vil virksomhederne til brug
for bl.a. risikostyring og indberetning af solvensforhold ha-
ve brug for løbende at opgøre hensættelserne evt. i en til-
nærmet form.
Den foreslåede stk. 4 fastlægger de principper og frem-
gangsmåder, som skal anvendes i forbindelse med opgørel-
sen af de i stk. 2 opgjorte pensionsmæssige hensættelser.
Principperne omfatter, 1) at mindstebeløbet for de pensions-
125
mæssige hensættelser skal beregnes ved anvendelse af en til-
strækkeligt forsigtig aktuarmæssig værdiansættelse, idet der
tages hensyn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og
bidrag, der følger af virksomhedens pensionsordninger, 2) at
de maksimale rentesatser skal vælges med forsigtighed, 3) at
de biometriske tabeller, der benyttes ved beregningen af de
pensionsmæssige hensættelser, skal være baseret på forsigti-
ge principper og 4) at metoden og grundlaget for beregnin-
gen af de pensionsmæssige hensættelser som hovedregel
skal være konstante fra det ene regnskabsår til det andet.
Opgørelsen kan dog ændres, når dette er begrundet i ændrin-
ger i de retlige, demografiske eller økonomiske forhold, der
ligger til grund for de antagelserne. Herudover fastslår be-
stemmelsen, at beregningerne af de pensionsmæssige hen-
sættelser skal foretages og attesteres af en aktuar. I gælden-
de lovgivning påser den ansvarshavende aktuar, at beregnin-
gen af de pensionsmæssige hensættelser er foretaget i over-
ensstemmelse med de beregninger, som er anmeldt til Fi-
nanstilsynet. Dette kan sidestilles med den attestering, som
nævnes i direktivets art 13, stk. 3. Henset til at den ansvars-
havende aktuar ikke videreføres i den foreslåede lov, vil det
fremadrettet som udgangspunkt være aktuarfunktionen, som
har ansvaret for beregningen af de pensionsmæssige hensæt-
telser og attesteringen heraf.
Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 4, i IORP II-di-
rektivet.
I den foreslåede stk. 4, nr. 1, fastlægges det, at mindstebelø-
bet for de pensionsmæssige hensættelser skal beregnes ved
anvendelse af en tilstrækkeligt forsigtig aktuarmæssig vær-
diansættelse, idet der tages hensyn til alle de forpligtelser
vedrørende ydelser og bidrag, der følger af virksomhedens
pensionsordninger.
Udgangspunktet for opgørelsen af hensættelserne er et for-
sigtighedsprincip og mindstebeløbet skal være tilstrækkeligt
til at sikre den fortsatte udbetaling af pensioner og ydelser til
nuværende pensionsmodtagere og til at dække de forpligtel-
ser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettighe-
der. De økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der ind-
går i opgørelsen af hensættelserne/værdiansættelsen af for-
pligtelserne, skal vælges med forsigtighed, og med en pas-
sende margen for ugunstige afvigelser.
I den foreslåede stk. 4, nr. 2, fastlægges det, at de maksimale
rentesatser skal vælges med forsigtighed. I den forbindelse
følger det af artikel 13, stk. 4, litra b, IORP II-direktivet, at
de forsigtige rentesatser skal fastsættes under hensyntagen
til
i) afkastet af de tilsvarende aktiver, som virksomheden har,
og det projicerede fremtidige investeringsafkast
ii) markedsafkastet af obligationer af høj kvalitet, statsobli-
gationer, obligationer udstedt af den europæiske stabilitets-
mekanisme, obligationer udstedt af Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB) eller obligationer udstedt af den europæ-
iske finansielle stabilitetsfacilitet, eller
iii) en kombination af nr. i) og ii).
Den foreslåede stk. 4, nr. 3, fastlægger, at de biometriske ta-
beller, der benyttes ved beregningen af de pensionsmæssige
hensættelser, skal være baseret på forsigtige principper.
Udgangspunktet for de biometriske tabeller der anvendes,
er, at disse skal være udarbejdet på baggrund af forsigtige
principper. Det indebærer, at udarbejdelsen sker under hen-
syntagen til medlemsbestandens og pensionsordningernes
væsentligste karakteristika, og tager særligt hensyn til for-
ventede ændringer i de relevante risici. De forsigtige prin-
cipper sikrer således, at der indarbejdes en passende sikker-
hedsmargin i forhold til de biometriske risici.
Det foreslåede stk. 4, nr. 4, fastlægger, at metoden og grund-
laget for beregningen af de pensionsmæssige hensættelser
som hovedregel, skal være konstant fra det ene regnskabsår
til det andet. Dog kan metode og grundlag ændres, når dette
er begrundet i ændringer i de retlige, demografiske eller
økonomiske forhold, der ligger til grund for antagelserne.
Det foreslåede stk. 5 indeholder en bemyndigelse til, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af
de pensionsmæssige hensættelser, og giver derfor mulighed
for, at der kan fastsættes regler med henblik på at udfylde
direktivets principper relateret til hensættelser. Da der er
store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden med
hensyn til, hvilke risici firmapensionskasserne dækker, læg-
ger IORP II-direktivet op til, at hvert medlemsland har mu-
lighed for at fastsætte yderligere og mere detaljerede regler
end direktivets i forhold til beregning af pensionsmæssige
hensættelser. Direktivets forsigtighedsprincip forventes ud-
møntet i en bekendtgørelse om værdiansættelsen af de pen-
sionsmæssige forpligtelser. Bekendtgørelsen vil, i lighed
med den hidtil gældende regulering relateret til opgørelsen
af hensættelser, fastlægge de nærmere forhold omkring de
parametre, som skal anvendes ved opgørelsen af de pensi-
onsmæssige hensættelser. Det drejer sig om parametre for
rente, biometriske risici m.v. Bekendtgørelsen vil udmønte
de krav, der skal gælde i forhold til dels opgørelse af hen-
sættelser for de såkaldte ydelsesdefinerede ordninger, dels
de såkaldte bidragsdefinere ordninger.
Det overordnede formål med bekendtgørelsen er at sikre, at
opgørelse af hensættelser understøtter, at de økonomiske og
aktuarmæssige antagelser, der benyttes ved opgørelsen er
hensættelserne, er valgt med forsigtighed, så det sikres, at de
opgjorte hensættelser er tilstrækkelige til at sikre den fortsat-
te udbetaling af de aftalte pensioner og så der er dækning for
de forpligtelser, der følger af medlemsbestandens optjente
pensionsrettigheder. Firmapensionskasserne vil herefter
126
skulle følge den tilgang, som er foreskrevet i bekendtgørel-
sen, når de værdiansætter de pensionsmæssige hensættelser
til solvensformål.
Bekendtgørelsen vil samlet set udfylde princippet om forsig-
tighed og bl.a. fastlægge, hvilken tilgang der skal finde an-
vendelse i forhold til opgørelsen af hensættelserne, for så
vidt angår de elementer som er relevante. Bekendtgørelsen
vil bl.a. udmønte de maksimale rentesatser, der kan anven-
des jf. stk. 4, nr. 3, og vil bl.a. fastsætte den tilgang til for-
sigtighed, der skal anvendes i forhold til f.eks. de rentesatser
og tabeller i forhold til biometriske risici, der indgår i opgø-
relsen.
Der vil i forhold til de ydelsesdefinerede ordninger, som i
dag udgør størstedelen af ordningerne under den nuværende
firmapensionskasselov, primært blive tale om fastsættelse af
regler, som på samme vis som f.eks. de eksisterende regler
om sikkerhedstillæg kan sikre, at de opgjorte hensættelser
indeholder en vis margin, således at hensættelserne er op-
gjort med forsigtighed.
I forhold til bidragsdefinerede, herunder ugaranterede ord-
ninger, som aktuelt ikke udbydes i eksisterende firmapensi-
onskasser, vil der eventuelt være behov for at fastlægge al-
ternative eller supplerende regler, som kan sikre, at direkti-
vets principper om forsigtighed forankres i tilgangen til op-
gørelsen af hensættelserne, herunder i forhold til værdian-
sættelsen.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse er ny og fastsætter, at basiska-
pitalen i en firmapensionskassen til enhver tid mindst skal
udgøre firmapensionskassens kapitalkrav.
Bestemmelsen implementerer sammen med lovforslagets §§
49 og 52-54 med enkelte undtagelser artikel 15, stk. 1 og 2,
samt artikel 16-18 i IORP II-direktivet. Bestemmelsen vide-
refører dele af den gældende lovs kapital 5 a, og det vil såle-
des som hidtil gælde, at firmapensionskasserne skal have en
tilstrækkelig basiskapital i forhold til dens forpligtelser.
Firmapensionskasser skal til enhver tid have en i forhold til
dens samlede virksomhed tilstrækkelig basiskapital, der
mindst svarer til kravene i lovforslagets §§ 52-54. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 52-54.
Til § 52
Det følger af den gældende § 45 c, stk. 1, 1. pkt., at basiska-
pitalen er den reducerede kernekapital, jf. § 45 e, tillagt den
reducerede supplerende kapital, jf. § 45 f. Det følger af den
gældende § 45 c, stk. 1, 2. pkt., at basiskapitalen opgøres
med udgangspunkt i firmapensionskassens egenkapital op-
gjort efter samme principper, som finder anvendelse i firma-
pensionskassens årsregnskab. Det følger af den gældende §
45 c, stk. 2, at kernekapitalen skal være fratrukket enhver
form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor belø-
bet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det om-
fang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan
anvendes til dækning af risici eller tab. Af den gældende §
45 d fremgår, at kernekapitalen består af egenkapital og
værdien af skatteaktiver, som den ville være i en administra-
tionssituation, jf. § 59 og § 34 a i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler. Kernekapitalen reduceres med værdien af
alle immaterielle aktiver og skatteaktiver, jf. dog § 45 d, nr.
2. I den gældende § 45 f og g i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser reguleres opgørelsen af den supplerende kapital.
Det følger ligeledes af den gældende § 1, 1. pkt., i bekendt-
gørelse nr. 781 af 11. august 2005 om risikovægtning af sol-
venskravet og opgørelse af basiskapitalen for firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser til enhver tid skal være i be-
siddelse af en basiskapital, der mindst svarer til firmapensi-
onskassens kapitalkrav, jf. 45 a i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist de gældende
§§ 45 c-45 g med en række redaktionelle og materielle æn-
dringer. De redaktionelle ændringer består i, at reglerne om
opgørelsen af basiskapitalen, som tidligere fremgik af de
gældende §§ 45 c-45 g, samles i den foreslåede bestemmel-
se. De gældende regler i §§ 45 c-45 g foreskriver en son-
dring mellem de kapitalelementer, der indgår ved opgørel-
sen af basiskapitalen, hvorefter der sondres mellem kerneka-
pital og supplerende kapital. Denne sondring udgår med
henblik på at sikre en direktivnær implementering af artikel
16 i IORP II-direktivet. Basiskapitalen vil dog stadig udgø-
res af de elementer, som der foreskrives i de foreslåede stk.
1, nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1 og 2.
De materielle ændringer består i, at firmapensionskasser ved
opgørelsen af deres basiskapital kan medregne medlemskon-
ti eller særlige bonushensættelser, såfremt de i det foreslåe-
de stk. 1, nr. 1, litra a-c, er opfyldt. Desuden får firmapensi-
onskasser fremover mulighed for at medregne kumulative
præferenceaktier og værdipapirer med ubestemt løbetid ved
opgørelsen af basiskapitalen, ligesom Finanstilsynet fremo-
ver kan tillade, at de i det foreslåede stk. 5, nr. 1 -3, nævnte
elementer kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
Bestemmelsen implementerer artikel 16 i IORP II-direkti-
vet.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvilke kapitalele-
menter basiskapitalen i en firmapensionskasse kan bestå af.
127
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at basiskapitalen kan bestå af
firmapensionskasses formue fri for enhver påregnelig for-
pligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder
de i nr. 1-4 nævnte kapitalelementer.
Immaterielle aktiver skal forstås som begrebet defineres i
årsregnskabsloven og indbefatter således bl.a. goodwill og
software. Baggrunden for, at immaterielle aktiver skal fra-
drages basiskapitalen, er, at immaterielle aktiver typisk mi-
ster deres værdi, hvis firmapensionskassen kommer i økono-
miske vanskeligheder.
Firmapensionskassen kan medregne den regnskabsmæssige
egenkapital i basiskapitalen. Egenkapitalen er reserver,
overført overskud eller underskud samt årets løbende resul-
tat.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan basiskapitalen bestå af
indbetalte kapitalandele, eller hvis firmapensionskassen er et
gensidigt selskab, den effektive garantikapital samt alle kon-
ti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der op-
fylder en række kriterier angivet i litra a-c.
Det foreslås i nr. 1, litra a, at vedtægterne skal fastsætte, at
betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foreta-
ges, hvis basiskapitalen ikke herved falder under det kræve-
de niveau, eller hvis hele firmapensionskassens øvrige gæld
efter firmapensionskassens opløsning er afviklet.
Konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab kan
således kun medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen,
hvis det fremgår af vedtægterne for den gensidige selskab, at
betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foreta-
ges, hvis basiskapitalen ikke herved falder under det kræve-
de niveau, eller hvis hele virksomhedens øvrige gæld efter
firmapensionskassens opløsning er afviklet.
Det foreslås i nr. 1, litra b, at vedtægterne skal fastsætte, for
så vidt angår de betalinger, der er omhandlet i litra a, når
disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør,
at Finanstilsynet underrettes herom mindst én måned i for-
vejen, og at Finanstilsynet inden for denne frist kan forbyde
betalingen.
Vedtægterne skal således fastsætte, at de i stk. 1, nr. 1, litra
a, nævnte betalinger, når disse sker af andre årsager end in-
dividuelle medlemsophør, at Finanstilsynet underrettes her-
om mindst én måned i forvejen, og at Finanstilsynet inden
for denne frist kan forbyde betalingen.
Det foreslås i nr. 1, litra c, at de relevante bestemmelser i
vedtægterne kan kun ændres, efter at Finanstilsynet har er-
klæret, at det ikke har nogen indvending mod ændringen, jf.
dog kriterierne omhandlet i litra a og b.
Det skal således fremgå af vedtægterne, at de relevante be-
stemmelser i vedtægterne kun kan ændres, såfremt Finanstil-
synet giver samtykke hertil.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, kan basiskapitalen bestå af
lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtel-
ser.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan basiskapitalen desuden
bestå af udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal
betales.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, kan basiskapitalen yderlige-
re bestå af de bonusreserver, der er opført på balancen, for
så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ik-
ke er afsat til udlodning til medlemmer og pensionsmodta-
gere.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes, at basiskapitalen reduceres
med firmapensionskassens direkte besiddelse af egne aktier
samt skatteaktiver, dog undtaget værdien af skatteaktiver,
som den ville være i et administrationssituation, jf. lovfor-
slagets § 86 og § 35 i pensionsafkastbeskatningsloven.
Skatteaktiver har normalt kun værdi, hvis firmapensionskas-
sen realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden,
hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modreg-
nes. Hvis firmapensionskassen kommer i økonomiske van-
skeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet
sin værdi. På den baggrund skal skatteaktiver – i lighed med
immaterielle aktiver – fratrækkes ved opgørelsen af firma-
pensionskassens basiskapital. Visse skatteaktiver kan dog
indgå i basiskapitalen, nemlig de midler, som vil blive udbe-
talt, hvis firmapensionskassen måtte komme i en administra-
tionssituation, jf. lovforslagets § 83 og § 35 i pensionsaf-
kastbeskatningsloven.
Efter det foreslåede stk. 3 kan basiskapitalen ud over de i
stk. 1 angivne kapitalelementer også udgøres af kumulative
præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital, såfremt be-
tingelserne i stk. 4 er opfyldt, samt værdipapirer med fast lø-
betid og andre instrumenter, der opfylder betingelserne i stk.
3, nr. 2, litra a-d.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, kan kumulative præferen-
ceaktier og ansvarlig indskudskapital udgøre op til 50 pct. af
det mindste af beløbene for basiskapitalen og for kapitalkra-
vet, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller
kumulative præferenceakter med fast løbetid højst må udgø-
re 25 pct., forudsat at der i tilfælde af firmapensionskassens
konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at an-
svarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles al-
le andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt.
128
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, kan værdipapirer med ube-
stemt løbetid og andre instrumenter, herunder andre kumula-
tive præferenceaktier end i de i stk. 3, nr. 1, omhandlede,
udgøre op til 50 pct. af basiskapitalen eller kapitalkravet, alt
efter hvilket beløb der er lavest, for alle de værdipapirer, og
den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i stk. 3, nr.
1, forudsat at opfylder de i litra a-e nævnte betingelser.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra a, skal værdipapirerne
med ubestemt løbetid og andre instrumenter ikke kunne til-
bagetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsy-
nets tilladelse. Aftalen kan således ikke alene hæves på kre-
ditors foranledning.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra b, skal aftaler i forbin-
delse med gældsstiftelse give firmapensionskassen mulighed
for at udskyde betaling af renter af gælden, hvis basiskapita-
len på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet. Der
henvises til bemærkningerne til stk. 3, nr. 2, litra d, neden-
for.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra c, skal långivers krav
være efterstillet al anden ikke efterstillet gæld. Dette inde-
bærer, at gælden i tilfælde af firmapensionskassens konkurs
skal dækkes efter de ordinære kreditorer i henhold til kon-
kurslovens § 97, dvs. långivers krav i en konkurssituation
først dækkes efter de simple krav.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra d, skal de for udstedel-
sen af værdipapirerne gældende dokumenter indeholde be-
stemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne an-
vendes til dækning af tabene, samtidig med at firmapensi-
onskassen skal kunne fortsætte sin virksomhed. Det betyder,
at hvis renter er udskudt i en situation, hvor basiskapitalen
fra forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet, kan de
ikke betalte renter først forfalde til betaling fra det tidspunkt,
hvor kapitalkravet på ny overholdes.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, litra e, er det en betingelse,
at det på værdipapirerne eller indskudsdokumenterne påly-
dende beløb reelt er indbetalt, idet alene det faktisk indbetal-
te beløb kan medregnes som basiskapital.
I det foreslåede stk. 4 fastlægges, at den i stk. 3, nr. 1, nævn-
te ansvarlige indskudskapital skal opfylde en række betin-
gelser i stk. 4, nr. 1-5, for at kunne indgå i basiskapitalen.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 1, er det en betingelse, at lån-
giveren reelt har indbetalt det på værdipapirerne eller ind-
skudsdokumenterne pålydende beløb, idet alene det faktisk
indbetalte beløb kan medregnes som basiskapital.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 2, skal den oprindelige løbetid
for indskudskapital med fast løbetid være mindst fem år. Se-
nest et år inden tilbagebetalingsdatoen skal firmapensions-
kassen med henblik på Finanstilsynets godkendelse forelæg-
ge Finanstilsynet en plan over, hvorledes basiskapitalen vil
blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved
løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige ind-
skudskapital kan udgøre af basiskapitalen, nedsættes gradvis
i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebe-
talingsdag. Finanstilsynet kan give tilladelse til en tidligere
tilbagebetaling af sådanne midler, forudsat at den udsteden-
de firmapensionskasse ansøger herom, og dens basiskapital
ikke derved falder under det krævede niveau.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 3, skal der for indskudskapital
for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, gælde et opsi-
gelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke
længere medregnes som et element i basiskapitalen, eller
medmindre Finanstilsynets forudgående samtykke specielt
kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde
skal firmapensionskassen mindst seks måneder inden datoen
for den foreslåede tilbagebetaling underrette Finanstilsynet
med angivelse af basiskapitalen og kapitalkravet før og efter
denne tilbagebetaling. Finanstilsynets tilladelse til tilbagebe-
taling af sådanne midler forudsætter, at firmapensionskas-
sens basiskapital ikke derved falder under det krævede ni-
veau.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 4, kan indskudskapitalen kun
tilbagebetales, hvis firmapensionskassen træder i likvidation
eller erklæres konkurs. Bestemmelsen sikrer, at kapitalen er
af varig karakter.
Efter det foreslåede stk. 4, nr. 5, skal ændringer i låneaftalen
godkendes af Finanstilsynet.
I det foreslåede stk. 5 fastsættes, at efter firmapensionskas-
sens ansøgning og dokumentation herfor til Finanstilsynet
og med Finanstilsynets tilladelse, kan basiskapitalen også
bestå af de i nr. 1-3 angivne kapitalelementer.
Efter det foreslåede stk. 5, nr. 1, kan basiskapitalen – så-
fremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anven-
des zillmering, som ikke når op på de erhvervelsesomkost-
ninger, som indgår i præmien – bestå af forskellen mellem
den pensionshensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis
zillmeret, og en pensionshensættelse, der er zillmeret med
en zillmeringssats, der er lig med de erhvervelsesomkostnin-
ger, som indgår i præmien.
Ved zillmering forstås en beregningsmetode, som kan be-
nyttes i forbindelse med værdiansættelse af de pensions-
mæssige hensættelser. Ved zillmering tages der højde for, at
de erhvervelsesomkostninger, som firmapensionskassen har
129
afholdt, indtjenes over en årrække. Dette sker ved en opju-
stering af værdien af de fremtidige præmieindtægter.
Efter stk. 5, nr. 2, kan basiskapitalen bestå af de skjulte net-
toreserver, der er opstået som følge af værdiansættelsen af
aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har
karakter af et undtagelsestilfælde.
Efter stk. 5, nr. 3, kan basiskapitalen bestå af halvdelen af
den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den ind-
betalte del udgår 25 pct. af denne kapital eller fond, højst
med et beløb svarende til 50 pct. for basiskapitalen eller for
kapitalkravet, alt efter hvilket beløb, der er mindst.
Efter det foreslåede stk. 6 må beløbet omhandlet i stk. 5, nr.
1, ikke overstige summen af forskellen mellem livsforsik-
ringskapitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensio-
ner og pensionshensættelserne for alle de policer, hvor zill-
mering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som
svarer til eventuelle ikke afskrevne erhvervelsesomkostnin-
ger, der er opført som et aktiv.
Det foreslåede stk. 7 fastslår, at basiskapitalen skal opgøres
med udgangspunkt i firmapensionskassens egenkapital op-
gjort efter samme principper, som finder anvendelse i firma-
pensionskassens årsregnskab.
Til § 53
Det følger af den gældende § 45 a, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at basiskapitalen i firmapensions-
kasser mindst skal udgøre solvenskravet på 4 pct. af de risi-
kovægtede poster for pensionsmæssige hensættelser tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for
pensionskassevirksomhed, hvor virksomheden har en inve-
steringsrisiko eller minimumskapitalkravet på 400.000 euro
for firmapensionskasser, der driver pensionskassevirksom-
hed, og hvor det fremgår af vedtægterne, at der kan optages
nye medlemmer. Det følger af § 45 a, stk. 2, at basiskapita-
len for firmapensionskasser under afvikling som minimum
skal svare til firmapensionskassens solvenskrav, jf. stk. 1,
nr. 1, idet minimumskapitalkravet er 0 euro. Det følger lige-
ledes af den gældende § 45 b, at kapitalkravet til firmapensi-
onskassen er det største af solvenskravet og minimumskapi-
talkravet i § 45 a. I bekendtgørelse nr. 781 af 11. august
2005 om risikovægtning af solvenskravet og opgørelse af
basiskapitalen for firmapensionskasser reguleres yderligere
opgørelsen af basiskapitalen.
Den foreslåede bestemmelse i § 53 viderefører delvist § 45 a
i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det gældende mi-
nimumskapitalkrav som fremgår af § 45 a, stk. 1, nr. 2, ud-
går, og som en konsekvens heraf udgår § 45 a, stk. 2, og §
45 b. Ændringen er begrundet i en direktivnær implemente-
ring af IORP II-direktivets artikel 17. Bekendtgørelse nr.
781 af 11. august 2005 om risikovægtning af solvenskravet
og opgørelse af basiskapitalen for firmapensionskasser ud-
går ligeledes, jf. lovforslagets § 118, stk. 6.
Bestemmelsen implementerer artikel 17 i IORP II-direkti-
vet.
I det foreslåede stk. 1 fastlægges, at firmapensionskassen til
enhver tid skal være i besiddelse af en basiskapital, der
mindst svarer til kapitalkravet, opgjort som anført i stk. 2-6,
alt efter hvilke forpligtelser, der udøves. Det følger af be-
stemmelsen, at firmapensionskassen skal sikre, at solvens-
forholdene, herunder størrelsen af basiskapitalen, til enhver
tid opfylder de relevante krav, hvilket indebærer, at virk-
somheden løbende skal være i stand til at vurdere og tage
stilling til firmapensionskassens hensættelser og solvensfor-
hold. Virksomheden vil således løbende skulle opgøre sol-
venskapitalkravet.
I medfør af kravet om, at firmapensionskassen til enhver tid
skal være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer
til kapitalkravet, vil firmapensionskassen blandt andet lø-
bende skulle sikre overblik over forsikringsforpligtelserne. I
udgangspunktet skal de pensionsmæssige hensættelser, jf. §
50, stk. 3, opgøres årligt. Firmapensionskassen vil dog for at
kunne sikre, at der til enhver tid er en tilstrækkelig basiska-
pital, være nødt til at løbende at opgøre forsikringsforplig-
telserne baseret på de gældende metoder og principper rela-
teret til bl.a. rentesatser og biometriske risici, der er fastsat i
bekendtgørelse om værdiansættelse af forsikringsforpligtel-
serne, jf. § 50, stk. 2, evt. i form af en tilnærmet opgørelse af
hensættelserne.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at kapitalkravet er lig
med summen af de to resultater angivet i stk. 2, nr. 1 og 2.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, opgøres kapitalkravet til det
tal, der svarer til 4 pct. af de pensionsmæssige hensættelser
vedrørende direkte firmapensionskasse og overtagelser af
genforsikring uden fradrag af afgivelse af genforsikring,
multipliceres med det forhold, på mindst 85 pct., der i det
sidste regnskabsår bestod mellem de pensionsmæssige hen-
sættelsers samlede beløb, med fradrag af afgivelserne i gen-
forsikring, og de pensionsmæssige hensættelsers bruttobe-
løb.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, opgøres kapitalkravet end-
videre således, at for de kontrakter, hvor risikosummen ikke
er negativ, multipliceres det tal, der udgår 0,3 pct. af risiko-
summen, som firmapensionskassen har påtaget sig ansvaret
for, med det forhold, på mindst 50 pct., der i det sidste regn-
skabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvil-
ken firmapensionskassen forbliver ansvarlig efter afgivelse
og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosum-
130
men uden fradrag af afgivelse i genforsikring. For ophøren-
de dødsfaldforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør
procentsatsen 0,1 pct. For dødsfaldforsikringer med en løbe-
tid på over tre år, men ikke over fem år, udgør af procentsat-
sen 0,15 pct.
I det foreslåede stk. 3 fastsættes det, at for accessoriske for-
sikringer omfattet af forsikringsklasse nr. iii, Bilag 1, er ka-
pitalkravet lig med det i § 45 d fastsatte kapitalkrav.
I det foreslåede stk. 4 fastsættes det, at for kapitaliserings-
virksomhed omfattet af forsikringsklasse nr. v, jf. Bilag 1, er
kapitalkravet lig med 4 pct. af de pensionsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, nr. 1.
I det foreslåede stk. 5 fastsættes det, at for tontinevirksom-
hed omfattet af forsikringsklasse nr. iv, jf. Bilag 1, er kapi-
talkravet lig med 1 pct. af denne virksomheds aktiver.
I det foreslåede stk. 6 fastsættes det, at for forsikringer som
er knyttet til investeringsfonde og omfattet af forsikrings-
klasse nr. i, nr. ii og for virksomhed omfattet af forsikrings-
klasse nr. vi-vii, jf. Bilag 1, er kapitalkravet lig med sum-
men af de i nr. 1-4 nævnte forhold.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 1, udgør kapitalkravet for det i
stk. 6 nævnte virksomhed, i det omfang firmapensionskas-
sen påtager sig en investeringsrisiko, 4 pct. af de pensions-
mæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, nr. 1.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 2, udgør kapitalkravet for det i
stk. 6 nævnte virksomhed, i det omfang firmapensionskas-
sen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb,
der skal dække driftsomkostningerne, fastsættes for en peri-
ode på over fem år, 1 pct. af de pensionsmæssige hensættel-
ser, beregnet som angivet i stk. 2, nr. 1.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 3, udgør kapitalkravet for det i
stk. 6 nævnte virksomhed, i det omfang firmapensionskas-
sen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der
skal dække driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en pe-
riode på over frem år, et beløb svarende til 25 pct. af de ad-
ministrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsår i
forbindelse med sådanne forsikringer og operationer.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 4, udgør kapitalkravet for de i
stk. 6 nævnte virksomhed, i det omfang firmapensionskas-
sen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 pct. af risikosummen, be-
regnet som angivet i stk. 2, nr. 2.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling består i ikke at være i
besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til kapital-
kravet, opgjort som anført i stk. 2-6, alt efter firmapensions-
kassens forpligtelser.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører artikel
18 i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter opgørelsen af firma-
pensionskassers kapitalkrav for accessoriske forsikringer,
som omhandlet i lovforslagets § 53, stk. 3.
I det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at for de i § 53, stk. 3,
nævnte accessoriske forsikringer bestemmes kapitalkravet
på grundlag enten af de årlige præmie- eller bidragsbeløb el-
ler af gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
I det foreslåede stk. 2 fastsættes, at kapitalkravets størrelse
er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i stk. 3
og 4.
I det foreslåede stk. 3 fastsættes, at de præmier eller bidrag,
der benyttes, skal være den største af følgende størrelser:
bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som bereg-
net nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag (inklusive accessoriske tillæg til
præmier eller bidrag), der indgår direkte i forsikringsforret-
ning i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen. Hertil
lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al gen-
forsikring i løbet af det sidste regnskabsår. Herfra fradrages
det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår an-
nullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for
skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den
samlede indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to, hvoraf den første
går op til 50.000.000 EUR, og den anden omfatter det re-
sterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18
pct. og 16 pct. af disse rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold,
der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem
størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler firmapensi-
onskassen efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse
med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb.
Dette forhold må under ingen omstændigheder være under
50 pct.
131
Det foreslåede stk. 4 fastsætter følgende beregning for
grundlaget for krav er de beløb, der er udbetalt i direkte for-
sikring, uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og
retrocessionarer, for krav i løbet af de i stk. 1, omhandlede
perioder, lagt sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de
samme perioder for forpligtelser, der er overtaget ved gen-
forsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser
til endnu ikke afviklede krav, der er fastlagt ved slutningen
af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som
for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af
de i stk. 1 omhandlede perioder. Fra det tilbageværende be-
løb fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afvikle-
de krav, som er fastlagt ved begyndelsen af det andet regn-
skabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår,
for såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring
overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to,
hvoraf den første del går op til 35 000 000 EUR, og den an-
den del omfatter det resterende beløb. Der beregnes brøkde-
le på 26 pct. af den første del og 23 pct. af den anden del,
som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold,
der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem
størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler firmapensi-
onskassen efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse
med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb.
Dette forhold må ikke være under 50 pct.
I det foreslåede stk. 5 fastsættes det, at hvis kapitalkravet
som beregnet i stk. 2-4 er lavere end kapitalkravet for det fo-
regående år, er kapitalkravet mindst lig med kapitalkravet
for de foregående år multipliceret med forholdet mellem de
pensionsmæssige hensættelser til udestående erstatningsud-
gifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de pensions-
mæssige hensættelsers til udestående erstatningsudgifter ved
det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse bereg-
ninger beregnes de pensionsmæssige hensættelser som et
nettobeløb af genforsikring, men forholdet må ikke være hø-
jere end 1.
Til § 55
§ 45 h i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser foreskriver, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om opgørelse af de risikovægtede poster, indberetning af de
risikovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen, of-
fentliggørelse af kapitalkravet i henhold til §§ 45 c og 45 e,
og opgørelse af basiskapitalen som følge af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af international regnskabsstandarder.
Denne bestemmelse foreslås delvist videreført, idet de gæl-
dende nr. 1, 2 og 4 udgår. Den gældende § 45 h, nr. 1 og 4,
om opgørelse af risikovægtede poster og opgørelse af basi-
skapitalen udgår, eftersom opgørelsen af basiskapitalen, her-
under i relation til de risikovægtede poster, er indskrevet di-
rekte i lovforslagets § 52. Som en følge heraf ophæves be-
kendtgørelse nr. 781 af 11. august 2005, om risikovægtning
af solvenskravet og opgørelse af basiskapitalen for firma-
pensionskasser, jf. lovforslagets § 73, stk. 6.
Den gældende § 45 h, nr. 2, om indberetning af de risiko-
vægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen foreslås er-
stattet af lovforslagets § 101, stk. 3, hvor Finanstilsynet skal
fastsætte nærmere regler om de forhold, som firmapensions-
kasser regelmæssigt skal indberette til Finanstilsynet. Den
gældende § 45 h, nr. 3, om Finanstilsynets adgang til at fast-
sætte nærmere regler om offentliggørelse af kapitalkravet
foreslås videreført. På baggrund heraf foretages også den re-
daktionelle ændring, at der ikke længere er numre i bestem-
melsen.
Bestemmelsen i § 55 fastlægger, at Finanstilsynet kan fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af kapitalkravet i
henhold til § 53.
Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalkravet, hvis der skulle vise sig behov herfor.
Til § 56
Gældende lovgivning indeholder en række bestemmelser i
§§ 46, 46 d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50, som fastsætter visse
krav til firmapensionskassernes investeringer. Disse bestem-
melser kaldes placerings- og spredningsreglerne, idet de op-
stiller grænser for, hvordan firmapensionskassens investe-
ringer må placeres og skal spredes i forhold til bestemte ak-
tivtyper samt i forhold til enkelte virksomheder. Formålet
med disse bestemmelser er at begrænse firmapensionskas-
sernes risikoeksponeringer. Således sikrer bestemmelserne
f.eks., at firmapensionskasserne ikke har uforholdsmæssigt
store eksponeringer mod alternative investeringer eller lig-
nende.
Den foreslåede § 56 indfører prudent person-princippet i
forhold til firmapensionskassernes investeringer. Bestem-
melsen gennemfører artikel 19 i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen erstatter placerings- og spredningsreglerne i
de gældende §§ 46, 46 d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
132
Med gennemførelsen af IORP II-direktivet foreslås det, at
placerings- og spredningsreglerne i de gældende §§ 46, 46
d, 46 e, 46 f, 46 g, 46 h og 50 i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser ikke videreføres, idet IORP II-direktivet ikke i
udgangspunktet fastsætter sådanne eksplicitte regler relate-
ret til placering og spredning af investeringerne, men i stedet
alene henviser til, at sådanne regler kan fastsættes, hvis dis-
se er begrundet i forsigtighedshensyn.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal investere
sine aktiver i overensstemmelse med prudent person-prin-
cippet, herunder efter reglerne i nr. 1-7. Bestemmelsen ind-
fører det overordnede prudent person-princip for firmapensi-
onskassernes investeringer. Prudent person-princippet skal
sikre, at firmapensionskasserne investerer deres aktiver, så
medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser varetages
bedst muligt, herunder vælger den aktivallokering, der er
bedst egnet i forhold til pensionsforpligtelsernes nærmere
art og varighed. Princippet giver firmapensionskasserne
spillerum til at vælge den sikreste og mest effektive investe-
ringspolitik og forpligter dem til at udvise en vis forsigtig-
hed. Princippet kræver derfor, at investeringsstrategien er
afstemt efter den enkelte firmapensionskasses medlems-
struktur.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at fir-
mapensionskassernes investeringsstrategi afspejler det, med-
lemsbestanden er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent per-
son-princippet indebærer et ændret fokus i forhold til firma-
pensionskassernes investeringer og vil indebære, at Finans-
tilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde virk-
somhedens investeringsstrategi med de konkrete produktty-
per, som virksomheden udbyder, da dette bliver centralt for
Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via deres in-
vesteringer varetager medlemmernes og pensionsmodtager-
nes interesser bedst muligt. Blandt andet kan Finanstilsynet i
sit tilsyn inddrage, om virksomheden har fastlagt en hen-
sigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer
for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas
grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis
koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid
med medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser. Fi-
nanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien
er robust, så medlemmernes langsigtede interesser bliver va-
retaget, altså om investeringerne er sammensat således, at
investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for
udsving på de finansielle markeder og fortsat sikre at med-
lemmerne og pensionsmodtagerne får det, de er stillet i ud-
sigt. Finanstilsynet vil ligeledes inddrage, om investerings-
strategien og de faktiske investeringer understøtter langsig-
tede mål frem for mere kortsigtede mål, samt i øvrigt sikrer
det bedst mulige afkast.
Bestemmelsen fastlægger i nr. 1-7, hvilke overordnede prin-
cipper, som aktiverne i overensstemmelse med prudent per-
son-princippet bør investeres efter.
Det foreslås i nr. 1, at aktiverne skal investeres således, at de
langsigtede interesser for medlemsbestanden som helhed va-
retages bedst muligt. Hvor der er risiko for interessekonflikt,
skal firmapensionskassen sikre, at investeringerne foretages
udelukkende i medlemsbestandens interesse.
At aktiverne skal investeres således, at de langsigtede inte-
resser for medlemsbestanden som helhed varetages bedst
muligt indebærer bl.a., at investeringernes løbetid skal være
tilpasset virksomhedens forpligtelser, og virksomheden skal
være i stand til at identificere, måle, overvåge, styre og rap-
portere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til
disse i den samlede vurdering af virksomhedens egen risiko.
Det betyder, at virksomheden skal have en passende forstå-
else for de aktiver, som den investerer i og til enhver tid sik-
re behørig håndtering af de risici, som den påtager sig ved
investeringerne. Herudover betyder det bl.a., at firmapensi-
onskasserne i alle tilfælde skal være i stand til at se igennem
til de underliggende aktiver, når de investerer, og at firma-
pensionskasserne skal have et hensigtsmæssigt forhold mel-
lem ydelsernes valuta og investeringernes valuta. I øvrigt
skal firmapensionskassen sikre, at aktiverne investeres med
henblik på at opnå bedst muligt afkast til medlemsbestan-
den.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra a i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 2, at firmapensionskassen kan tage hensyn
til investeringsbeslutningernes langsigtede indvirkning på
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne, inden
for rammerne af prudent person-princippet, har mulighed for
at tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
forhold når de træffer investeringsbeslutninger. Hensynta-
gen til miljømæssige forhold, kunne f.eks. være, at firma-
pensionskassen var tilbageholden med at investere i fossile
brændstoffer. Det er dog en forudsætning, at det overordne-
de prudent person-princip er overholdt. Miljømæssige, soci-
ale og ledelsesmæssige hensyn bør således kun indgå i inve-
steringsbeslutningerne i det omfang, at det kan ske inden for
rammerne af hvad medlemmerne er stillet i udsigt, og der-
med f.eks. ikke bryder med princippet om at sikre medlems-
bestandens langsigtede interesser bedst muligt.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra b, i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 3, at aktiverne skal investeres på en sådan
måde, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabi-
litet i den samlede investeringsportefølje.
133
Bestemmelsen medfører bl.a., at firmapensionskasserne skal
have fokus på sammensætningen af hele investeringsporte-
føljen, når de foretager investeringer, og i den forbindelse
sikrer sikkerhed, kvalitet, likvidtiet og rentabilitet i porteføl-
jen.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra c, i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 4, at aktiverne overvejende skal investeres
på regulerede markeder. Investeringer i aktiver, der ikke er
optaget til omsætning på et reguleret kapitalmarked, skal
under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskasserne, inden
for rammerne af prudent person-princippet, har mulighed
for, på et forsigtigt niveau, at investere i aktiver, der ikke er
optaget til omsætning på et reguleret marked. Dette kan om-
fatte illikvide aktiver samt andre instrumenter, der har en
langsigtet økonomisk profil, som f.eks. investering i fast
ejendom. Vurderingen af hvorvidt investeringerne er holdt
på et forsigtigt niveau, vil afhænge af firmapensionskassens
konkrete forhold.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra d, i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 5, at investeringer i afledte instrumenter er
muligt, i det omfang sådanne instrumenter bidrager til at re-
ducere investeringsrisici eller fremmer effektiv portefølje-
forvaltning. Firmapensionskassen skal i den forbindelse
undgå for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart
og over for andre afledte transaktioner.
Bestemmelsens første punktum medfører, at der kun må in-
vesteres i afledte instrumenter, i det omfang sådanne instru-
menter bidrager til at reducere investeringsrisici eller bidra-
ger til at fremme en effektiv porteføljeforvaltning. I forhold
til værdiansættelsen af de afledte instrumenter følger det af
IORP II-direktivet, at de skal værdiansættes forsigtigt under
hensyn til det underliggende aktiv og indgå i værdiansættel-
sen af firmapensionskassens aktiver, jf. artikel 19, stk. 1, li-
tra e i IORP II-direktivet. Se i tilknytning hertil lovforslagets
§ 49, nr. 5 om opgørelse af aktiverne.
Bestemmelsens andet punktum er udtryk for et overordnet
krav til firmapensionskassernes placering af aktiverne. Be-
stemmelsen medfører, at firmapensionskasserne risikerer at
handle i strid med prudent person-princippet, hvis de f.eks.
har for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra e, i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 6, at aktiverne skal diversificeres på en så-
dan måde, at uforholdsmæssig stor afhængighed af et be-
stemt aktiv eller en bestemt udsteder eller gruppe af virk-
somheder og en uforholdsmæssig stor akkumulering af risi-
ko i den samlede portefølje undgås. Investeringer i aktiver
udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der tilhører
samme gruppe, må ikke udsætte firmapensionskassen for en
uforholdsmæssig stor risikokoncentration.
Bestemmelsen er udtryk for et overordnet krav til firmapen-
sionskassernes spredning af aktiverne. Bestemmelsen med-
fører, at firmapensionskasserne kan handle i strid med pru-
dent person-princippet, hvis de bl.a. har uforholdsmæssige
stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en bestemt udste-
der. Den konkrete vurdering vil afhænge af firmapensions-
kassens specifikke forhold, herunder bl.a. forretningsmodel,
medlemsbestandens sammensætning m.v.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra f, i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i nr. 7, at der ikke må investeres mere end 5 pct.
af den samlede portefølje i det pensionstegnende firma, og
når det pensionstegnende firma tilhører en gruppe, må der
ikke investeres mere end 10 pct. af porteføljen i de virksom-
heder, der tilhører samme gruppe som det pensionstegnende
firma. Er der en række pensionstegnende firmaer i samme
koncern, der har tegnet pensioner gennem en firmapensions-
kasse, skal investeringer i disse pensionstegnende firmaer
foregå under hensyntagen til behovet for en behørig spred-
ning.
Bestemmelsen fastsætter begrænsninger for, hvor meget fir-
mapensionskassen må investere i det pensionstegnende fir-
ma. Bestemmelsen sikrer, at firmapensionskassen kun i be-
grænset omfang kan investere i det pensionstegnende firma.
Uden en sådan begrænsning, er der risiko for, at firmapensi-
onskassen kommer i vanskeligheder, hvis det pensionsteg-
nende firma går konkurs. Bestemmelsen skal dermed ses i
forlængelse af lovgivningens krav om, at firmapensionskas-
sen skal være retligt adskilt fra det pensionstegnende firma,
jf. forslagets § 1, hvilket netop har til formål at sikre, at
medlemsbestandens pensionsmidler ikke kommer i fare, i
tilfælde af at det pensionstegnende firma går konkurs.
Selvom firmapensionskassen holder sig indenfor grænserne
fastsat i bestemmelsen, kan en investering i det pensionsteg-
nende firma stadigvæk være i uoverensstemmelse med pru-
dent person-princippet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, litra g, i IORP II-di-
rektivet.
134
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firma-
pensionskasse. Den strafbare handling består i ikke at inve-
stere sine aktiver i overensstemmelse med prudent person-
princippet, herunder i overensstemmelse med de i stk. 1, nr.
1-7, nævnte forhold. Et eksempel på en strafbar handling er,
hvis firmapensionskassen investerer mere end 5 pct. af den
samlede portefølje i det pensionstegnende firma, eller hvis
firmapensionskassen i overvejende grad investerer i aktiver,
der ikke er optaget til omsætning på et reguleret kapitalmar-
ked.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan give dispensation
fra kravene i stk. 1, nr. 6 og 7, ved investeringer i statsobli-
gationer.
Hvis Finanstilsynet giver dispensation i henhold til bestem-
melsen, kan firmapensionskassen ved investeringer i stats-
obligationer se bort fra kravene om diversifikation i stk. 1,
nr. 6 og kravene om begrænset investering i det pensionsteg-
nende firma i stk. 1, nr. 7. Betydningen af en dispensation
vil derfor bl.a. være, at firmapensionskassen gerne må have
en uforholdsmæssig stor eksponering mod statsobligationer.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der kan gives dis-
pensation. Det vil f.eks. kunne gives dispensation, hvis det,
henset til medlemsbestandens sammensætning, giver me-
ning at have omfattende investering i statsobligationer. Dis-
pensation fra stk. 1, nr. 7 vil kun være relevant i de tilfælde,
hvor det pensionstegnende firma er staten selv.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, sidste punkt.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om stk. 1.
Beskrivelsen af prudent person-princippet IORP II-direkti-
vet er på forholdsvis overordnet niveau, og der kan opstå be-
hov for yderligere fastlæggelse af princippet. Bestemmelsen
bemyndiger derfor Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om prudent person-princippet i en bekendtgørelse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 6, i IORP II-di-
rektivet.
Til § 57
Den gældende § 47 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastsætter, at firmapensionskasserne skal have skriftlige in-
vesteringsprincipper, som skal være i overensstemmelse
med lovens investeringsregler, herunder reglerne om regi-
strerede aktiver og reglerne om opgørelse af aktiver og pas-
siver. Herudover fastslår bestemmelsen i stk. 2, at investe-
ringsprincipper som minimum skal indeholde metoder til
måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmeto-
der og den strategiske aktivallokering. Endelig fastslår be-
stemmelsen i stk. 3, at investeringsprincipperne mindst hvert
tredje år skal genovervejes.
Den foreslåede § 57 fastsætter, at firmapensionskassen skal
udarbejde en skriftlig redegørelse for dens investeringsprin-
cipper.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 47 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende bestem-
melse i § 47, stk. 1, sidst pkt., videreføres ikke, idet lovens
investeringsregler ændres med henblik på at gennemføre ar-
tikel 19 i IORP II-direktivet. Herudover ændres ordlyden fra
”skriftlige investeringsprincipper” til ”skriftlig redegørelse
for dens investeringsprincipper”. Ændringen foretages med
henblik på at implementere artikel 30 i IORP II-direktivet.
Det gældende § 47, stk. 2 og 3, videreføres og udvides med
henblik på at gennemføre artikel 30 i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal udarbejde
en skriftlig redegørelse for dens investeringsprincipper.
Firmapensionskassens investeringspolitik har afgørende be-
tydning for både sikkerheden i og den langsigtede økonomi-
ske holdbarhed af pensionsordningerne. Firmapensionskas-
serne skal derfor udarbejde, og mindst hvert tredje år revide-
re, en redegørelse for deres investeringsprincipper. Redegø-
relsen supplerer firmapensionskassens investeringspolitik.
Redegørelsen skal udarbejdes med afsæt i firmapensionskas-
sens konkrete forhold og skal bl.a. tage højde for sammen-
sætningen af firmapensionskassens medlemsbestand, de af-
givne pensionstilsagn, firmapensionskassens risikostyring
samt den valgte investeringspolitik. Redegørelsen skal såle-
des beskrive, hvordan de valgte investeringsprincipper kan
føres tilbage til de centrale elementer i firmapensionskas-
sens forretningsmodel.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, 1. pkt., i IORP II-di-
rektivet.
Det foreslås i stk. 2, at redegørelsen som minimum skal be-
skrive metoder til måling af investeringsrisici, de anvendte
risikostyringsprocesser, den strategiske aktivallokering
under hensyn til pensionsforpligtelsernes art og varighed,
samt hvordan man i investeringspolitikken tager hensyn til
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, 3. pkt., i IORP II-di-
rektivet.
135
Bestemmelsen fastslår, hvilket indhold redegørelsen som
minimum skal have. Oplistningen er ikke udtømmende,
hvorfor redegørelsens indhold ikke er begrænset til det be-
stemmelsen fastslår.
Bestemmelsens første led fastslår, at redegørelsen skal be-
skrive de metoder, som anvendes til vurdering og måling af
investeringsrisici.
Bestemmelsens andet led fastslår, at redegørelsen skal be-
skrive de anvendte risikostyringsprocesser.
Bestemmelsens tredje led fastslår, at redegørelsen skal be-
skrive den strategiske aktivallokering under hensyn til pen-
sionsforpligtelsernes art og varighed. Redegørelsen skal der-
med beskrive tankerne bag den valgte aktivallokering, hvil-
ket omfatter en beskrivelse af, hvordan de valgte aktiver
hænger sammen med arten og varigheden af firmapensions-
kassens pensionsforpligtelser.
Bestemmelsens sidste led fastslår, at firmapensionskassen i
redegørelsen skal beskrive metoder til, hvordan man i inve-
steringspolitikken tager hensyn til miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige spørgsmål. Bestemmelsen gennemfører ar-
tikel 30, 3. pkt., sidste led, og artikel 21, stk. 1, sidst led, i
IORP II-direktivet. Artikel 21, stk. 1, sidste led, fastslår, at
ledelsessystemet skal omfatte en overvejelse af miljømæssi-
ge, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål relateret til inve-
steringsaktiver i forbindelse med investeringsbeslutninger
og tages regelmæssigt op til intern overvejelse. Redegørel-
sen skal således indeholde en beskrivelse af, om og i så fald
hvordan overvejelser af miljømæssig, social og ledelses-
mæssige karakter tages i betragtning i forbindelse med inve-
steringsbeslutninger og på hvilken måde, de indgår i firma-
pensionskassens risikostyring.
Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen skal tages op til fornyet
overvejelse mindst hvert tredje år og skal revideres omgåen-
de efter enhver væsentlig ændring af investeringspolitikken.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassen som mini-
mum hvert tredje år skal overveje, om investeringspolitik-
ken stadigvæk er passende i set i forhold til firmapensions-
kassens investeringsprofil.
Det er op til firmapensionskassen at afgøre, hvor hyppigt det
er nødvendigt at tage redegørelsen op til genovervejelse, så
længe det som minimum sker hvert tredje år. Redegørelsen
skal dog altid revideres ved væsentlige ændringer af investe-
ringspolitikken.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, 1. pkt., sidste led, og
2. pkt., i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 4, at redegørelsen skal gøres offentligt til-
gængelig.
I forhold til at gøre redegørelsen offentligt tilgængelig, skal
det være muligt for både medlemsbestanden og myndighe-
derne at få adgang til redegørelsen. Det vil eksempelvis væ-
re tilstrækkeligt, at redegørelsen er tilgængelig på firmapen-
sionskassens hjemmeside.
Bestemmelsen gennemfører artikel 30, sidste pkt., i IORP
II-direktivet.
Til § 58
Den foreslåede § 58 er en videreførelse af den gældende §
37 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen gennemfører sammen med resten af kapital
11 artikel 29 i IORP II-direktivet.
Det foreslåede stk. 1 fastsætter en række minimumskrav til,
hvad en årsrapport skal bestå af, nemlig en ledelsesberet-
ning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en
balance, en resultatopgørelse, noter, herunder en redegørelse
for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægel-
serne i egenkapitalen. Det følger også af bestemmelsen, at
når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.
Det er i bestemmelsen udtrykkeligt anført, at revisionspåteg-
ningen er en del af årsrapporten, når denne er revideret. Det
er endvidere anført, at årsrapporten skal indeholde en ledel-
sespåtegning. Den foreslåede § 60 indeholder nærmere reg-
ler for, hvad ledelsespåtegningen skal indeholde.
I modsætning til, hvad der kræves af virksomheder omfattet
af regnskabsklasse C og D efter årsregnskabsloven, kræver
bestemmelsen ikke, at årsrapporten skal indeholde en penge-
strømsopgørelse. Dette svarer til reglerne i lov om finansiel
virksomhed, der heller ikke kræver, at en pengestrømsopgø-
relse indgår som en bestanddel af årsrapporten for finansiel-
le virksomheder. Dattervirksomheder af firmapensionskas-
ser, der ikke er finansielle virksomheder, skal aflægge års-
rapport efter årsregnskabslovens bestemmelser. Dattervirk-
somheder, der er finansielle virksomheder eller investerings-
foreninger, skal aflægge årsrapport efter de respektive regler
for den pågældende virksomhedstype.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Ansvarssubjektet for
overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende firmapen-
sionskasse. Den strafbare handling består i manglende udar-
bejdelse af en årsrapport, der i det mindste består af en le-
136
delsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab be-
stående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt
over bevægelserne i egenkapitalen.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at årsrapporten skal udarbej-
des i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 11
samt regler, der er udstedt i medfør af § 70. Der henvises
nærmere til lovforslagets § 70 og bemærkningerne hertil.
Til § 59
Den foreslåede § 59 er en videreførelse af den gældende §
38 i lov om tilsyn med firmapensionskasser med sproglige
ændringer.
Bestemmelsen svarer til § 184 i lov om finansiel virksom-
hed og med visse tilpasninger til § 8 i årsregnskabsloven.
Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at det er ledelsen, dvs. besty-
relsen og direktionen, der skal aflægge årsrapport for firma-
pensionskassen. Ansvaret for årsrapportens udarbejdelse og
for dennes indhold påhviler således bestyrelse og direktion.
Ansvaret kan ikke uddelegeres.
Det følger endvidere af stk. 2, at hvert enkelt ledelsesmed-
lem har ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncer-
nregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan
godkendes i tide.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 1. Ansvarssubjektet for over-
trædelse af bestemmelsen er bestyrelsen og/eller direktio-
nen. Den strafbare handling består i ikke at aflægge årsrap-
port for firmapensionskassen.
I overensstemmelse med de formuleringer, der i øvrigt an-
vendes i gældende dansk regnskabslovgivning, er dette an-
svar nærmere præciseret i den foreslåede affattelse af stk. 2,
hvorefter hvert enkelt ledelsesmedlem, det vil sige alle med-
lemmer af direktionen og bestyrelsen, har et medansvar for,
at årsrapporten udarbejdes efter lovgivningens regler samt
efter regler om årsrapporten, som herudover eventuelt måtte
være fastsat i firmapensionskassens vedtægter.
Det forhold, at det påhviler ledelsen at udarbejde årsrappor-
ten, indebærer ikke, at der påhviler ledelsen et kollektivt an-
svar. I overensstemmelse med almindelige danske rets-
grundsætninger påhviler ansvaret de enkelte medlemmer af
ledelsen. I tilfælde af, at der skal fastlægges et ansvar, vil
det således skulle vurderes konkret, hvilket ansvar der på-
hviler det enkelte medlem. Ansvaret vedrører ikke alene års-
rapportens indhold, men også årsrapportens rettidige udar-
bejdelse. Den rettidige udarbejdelse er dog alene hvert en-
kelt bestyrelsesmedlems ansvar, jf. det foreslåede stk. 3.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at hvert enkelt bestyrelses-
medlem har ansvar for, at årsrapporten indberettes til Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er
fastsat i lovgivningen. Der henvises nærmere til lovforsla-
gets § 68, stk. 1, og § 69, stk. 1, om frister for indberetning
af årsrapporten til henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen.
Til § 60
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende § 39 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvoref-
ter medlemmerne af ledelsen skal underskrive årsrapporten.
Bestemmelsen svarer til § 185 i lov om finansiel virksom-
hed og med visse tilpasninger til §§ 9 og 10 i årsregnskabs-
loven.
Det følger af stk. 1, at når årsrapporten er udarbejdet, skal
alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive
den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i
tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt ledel-
sesmedlems navn og funktion i forhold til firmapensionskas-
sen er tydeligt angivet, og hvori de afgiver erklæring om
forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
Forslagets stk. 1, nr. 1, medfører, at det skal fremgå af ledel-
sespåtegningen, at ledelsesmedlemmerne med deres under-
skrift erklærer, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse
med lovgivningens krav samt de eventuelle yderligere krav i
vedtægter eller aftale, der måtte gælde for den pågældende
årsrapport.
Forslagets stk. 1, nr. 2, kræver, at det skal fremgå af ledel-
sespåtegningen, at ledelsesmedlemmerne med deres under-
skrift erklærer, at årsregnskabet og et eventuelt koncer-
nregnskab giver et retvisende billede af firmapensionskas-
sens økonomiske forhold, jf. den foreslåede affattelse af §
61, hvor kravet om et retvisende billede er fastsat, og, hvis
der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver, pas-
siver, finansielle stilling samt resultat.
Forslagets stk. 1, nr. 3, kræver, at det fremgår af ledelsespå-
tegningen, at ledelsesmedlemmerne med deres underskrift
erklærer, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende re-
degørelse for udviklingen i firmapensionskassens og, hvis
der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter
og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentlige
risici og usikkerhedsfaktorer, som firmapensionskassen hen-
holdsvis koncernen kan påvirkes af.
137
Kravet i stk. 1, nr. 3, er udformet, så det svarer til kravet til
en ledelsespåtegning i henhold til artikel 4, stk. 3, litra c, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15.
december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav
i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, og om æn-
dring af direktiv 2001/34/EF, (EU-tidende 2004, nr. L 390,
s. 38) (gennemsigtighedsdirektivet).
I forhold til de gældende regler foreslås et nyt krav om, at de
enkelte ledelsesmedlemmers navn og funktion i forhold til
firmapensionskassen, eksempelvis bestyrelsesformand, be-
styrelsesmedlem eller administrerende direktør, skal anføres
i den ledelsespåtegning, som ledelsesmedlemmerne skal un-
derskrive, og som skal være indeholdt i den årsrapport, der
offentliggøres. Dette krav efterleves allerede i praksis, men
fremgår ikke af de gældende regler.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger krav til ledelsespåtegningen
for supplerende beretninger og foreskriver, at har ledelsen
indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal med-
lemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegnin-
gen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende rede-
gørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte ret-
ningslinjer for sådanne beretninger.
Ledelsens pligt til at underskrive årsrapporten følger af den
foreslåede affattelse af stk. 3. Det følger heraf, at selv om et
ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller
har indvendinger mod, at den skal godkendes med det ind-
hold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at un-
derskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine
indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse
i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
Efter bestemmelsen kan et ledelsesmedlem således ikke
undlade at underskrive rapporten med henvisning til uenig-
hed om årsrapportens indhold, men kan anføre sine indven-
dinger mod årsrapporten i tilknytning til sin underskrift.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af stk. 1, 2 og 3, 1. pkt. Ansvarssub-
jektet for overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, 1.
pkt., er det pågældende bestyrelsesmedlem eller direktøren.
Den strafbare handling i stk. 1 består i manglende under-
skrift af årsrapporten og manglende datering af underskrif-
ten og/eller manglende erklæring om, at årsrapporten er af-
lagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt even-
tuelle krav i vedtægter eller aftale, at årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab giver et revisende billede af fir-
mapensionskassen, og hvis der er udarbejdet koncernregn-
skab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultatet, og at ledelsesberetningen indeholder en ret-
visende redegørelse for udviklingen i firmapensionskassens
og, hvis der er udarbejdet et koncernregnskab, koncernens
aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som firmapensi-
onskassen henholdsvis koncernen påvirkes af.
Den strafbare handling i stk. 2 består i manglende erklæring
om, at eventuelle supplerende beretninger giver en retvisen-
de redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerken-
dte retningslinjer for sådanne beretninger. Den strafbare
handling i stk. 3, 1. pkt., består i manglende underskrift af
årsrapporten, selvom det pågældende bestyrelsesmedlem el-
ler den pågældende direktør er uenig i indholdet af årsrap-
porten.
Til § 61
Den foreslåede § 61 viderefører den gældende § 40 i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, som bl.a. fastslår, at års-
regnskabet m.v. skal give et retvisende billede af firmapen-
sionskassens aktiver og passiver, finansielle stilling samt re-
sultat.
Bestemmelsen svarer til § 186 i lov om finansiel virksom-
hed og med visse tilpasninger til § 11 i årsregnskabsloven.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at årsregnskabet og et even-
tuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af fir-
mapensionskassens og koncernens aktiver og passiver, fi-
nansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal
indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som be-
retningen omhandler.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 62 og bemærknin-
gerne hertil i forhold til kravene om retvisende billede og
retvisende redegørelse.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at hvis anvendelse af be-
stemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 70
ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i års-
regnskabet henholdsvis koncernregnskabet. Oplysningerne
sikre at der gives et retvisende billede af firmapensionskas-
sens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at hvis anvendelse af be-
stemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af §
70 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt.,
skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrun-
des konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken
indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige ind-
virkning, fravigelsen har på firmapensionskassens henholds-
vis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet.
138
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er firmapen-
sionskassen som sådan samt bestyrelsesmedlemmer og di-
rektøren. Den strafbare handling for overtrædelse af den
foreslåede stk. 1 består i udarbejdelse af en årsrapport eller
et eventuelt koncernregnskab, der ikke giver et retvisende
billede af firmapensionskassens og koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet. Endvidere består
den strafbare handling i udarbejdelse af en redegørelse i le-
delsesberetningen, der ikke er retvisende.
Den strafbare handling i det foreslåede stk. 2 består i ikke at
give yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis
koncernregnskabet, hvis anvendelse af bestemmelser i loven
eller regler udstedt i medfør af § 70 ikke er tilstrækkeligt til
at give et retvisende billede i overensstemmelse med stk. 1.
Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal i hen-
hold til stk. 1, nr. 1, give et retvisende billede af firmapensi-
onskassens og koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet. Hvis anvendelsen af reglerne i lo-
vens kapitel 11 eller regler udstedt i medfør af § 70 i særlige
tilfælde vil medføre, at kravet om et retvisende billede ikke
kan opfyldes, skal de nævnte regler fraviges. Den strafbare
handling i det foreslåede stk. 3 består således i at undlade at
fravige reglerne, hvis dette medfører, at årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab ikke giver et retvisende billede.
Endvidere består den strafbare handling i manglende eller
ikkefyldestgørende oplysning i overensstemmelse med stk.
3 i årsrapporten om fravigelse af reglerne i dette kapitel.
Til § 62
Den foreslåede § 62 er en videreførelse af den gældende §
41 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som opstiller
krav til, at et årsregnskab giver et retvisende billede.
Bestemmelsen svarer til § 187 i lov om finansiel virksom-
hed og til § 12 i årsregnskabsloven.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at for at årsregnskabet og
eventuelt koncernregnskabet kan give et retvisende billede,
og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende re-
degørelse, jf. § 60, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Bestemmelsen opstiller således de overordnede krav til de
oplysninger, som årsrapporten skal indeholde for at leve op
til kravet om et retvisende billede, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 61.
Det foreslås i stk. 2, at årsrapporten skal udarbejdes således,
at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslut-
ninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virk-
somheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v.,
hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive
påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, pensions-
modtagere, potentielle medlemmer, kreditorer, medarbejde-
re, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgi-
vende og fiskale myndigheder. De omhandlede økonomiske
beslutninger skal i det mindste vedrøre placering af regn-
skabsbrugerens egne ressourcer, ledelsens forvaltning af fir-
mapensionskassens ressourcer og fordeling af firmapensi-
onskassens ressourcer.
Stk. 2 fastlægger således det overordnede krav om, at års-
rapporten skal udarbejdes på en sådan måde, at den støtter
regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger i for-
hold til den regnskabsaflæggende enhed – i dette tilfælde
firmapensionskassen. Bestemmelsen opregner i den forbin-
delse eksempler på en række potentielle regnskabsbrugere.
Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en kon-
kret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har
relevans for.
Bestemmelsen opregner endvidere de typer af økonomiske
beslutninger, som årsrapportens informationer som mini-
mum skal støtte regnskabsbrugerne i. Herunder opregnes
regnskabsbrugerens placering af egne ressourcer, som i for-
hold til en firmapensionskasse typisk vil være indskud af
pensionsbidrag i firmapensionskassen. Endvidere opregnes
beslutninger vedrørende ledelsens forvaltning af firmapensi-
onskassens ressourcer og fordeling af firmapensionskassens
ressourcer. Sidstnævnte kan eksempelvis angå beslutninger
om anvendelse af overskud.
Det fastsættes i stk. 3, at årsrapporten skal udarbejdes såle-
des, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for
regnskabsbrugere, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden
være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne nor-
malt forventer.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter således de overordnede krav
til årsrapportens oplysninger, nemlig kravene om relevans
og pålidelighed i forhold til regnskabsbrugerne og i forhold
til, hvad disse normalt kan forvente.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af bestemmelsen er den pågældende
firmapensionskasse samt bestyrelsesmedlemmer og direktø-
ren. Den strafbare handling består i udarbejdelse af en års-
rapport, der ikke støtter regnskabsbrugerne i deres økonomi-
ske beslutninger samt oplyser om forhold, der normalt er re-
levante for regnskabsbrugerne.
Til § 63
139
Den foreslåede § 63 er en videreførelse af den gældende §
42 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som fastslår,
hvilke grundlæggende forudsætninger årsrapporten skal ud-
arbejdes på baggrund af.
Bestemmelsen svarer til § 188 i lov om finansiel virksom-
hed og til § 13 i årsregnskabsloven.
Den foreslåede stk. 1, fastlægger de grundlæggende forud-
sætninger, som årsrapporten skal udarbejdes efter.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, kræver, at årsrapporten udarbej-
des på en klar og overskuelig måde (princip om klarhed og
overskuelighed).
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, kræver, at der skal tages hensyn
til de reelle forhold og ikke formaliteter uden reelt indhold.
Årsrapporten skal således udarbejdes ud fra det såkaldte
"substansprincip". Kravet indebærer, at de forhold, der af-
spejles i årsrapporten, skal beskrives og indregnes på en må-
de, der tager udgangspunkt i forholdenes realiteter frem for i
formaliteter.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, kræver, at alle relevante forhold
skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Be-
stemmelsen fastslår således på en gang principperne om
fuldstændighed og væsentlighed. Relevans og væsentlighed
skal forstås i sammenhæng med regnskabsbrugernes infor-
mationsbehov. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis flere
forhold hver for sig er ubetydelige (uvæsentlige), skal de al-
ligevel indgå i årsrapporten, hvis de tilsammen er betydeli-
ge. Et tilsvarende krav findes ikke udtrykkeligt i de gælden-
de regler, men væsentlighedsprincippet er almindeligt an-
vendt i gældende regnskabspraksis.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, fastslår, at driften af en aktivitet
formodes at fortsætte, medmindre alle eller nogle aktiviteter
ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Klassifika-
tion og opstillinger samt indregning og måling skal tilpasses
med henblik på afviklingen af den eller de pågældende akti-
viteter.
Årsrapporten skal således udarbejdes ud fra den forudsæt-
ning, at firmapensionskassens aktiviteter formodes at fort-
sætte. Princippet benævnes almindeligvis "going concern-
princippet".
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, fastslår, at enhver værdiændring
skal vises i regnskabet, uanset om den virker positivt eller
negativt på firmapensionskassens resultatopgørelse og egen-
kapital. Kravet benævnes almindeligvis "neutralitetsprincip-
pet".
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, kræver, at transaktioner, begi-
venheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræf-
fer, uanset tidspunktet for betaling. Dette krav benævnes
"periodiseringsprincippet".
Det foreslåede stk. 1, nr. 7, kræver, at aktiver og forpligtel-
ser skal indregnes og værdimåles efter ensartede metoder,
således at alle elementer, der tilhører samme kategori, be-
handles ensartet i regnskabet. Dette krav benævnes "konsi-
stensprincippet".
Det foreslåede stk. 1, nr. 8, kræver, at hver transaktion, begi-
venhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for
sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hin-
anden. Kravet benævnes "bruttoværdiansættelsesprincippet".
Det foreslåede stk. 1, nr. 9, kræver, at primobalancen for
regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregåen-
de regnskabsår. Beløbene i det foregående års slutbalance
(ultimo) skal således svare til beløbene i regnskabsårets åb-
ningsbalance (primo).
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., fastslår princippet om reel kon-
tinuitet. Efter dette princip må opstilling og klassifikation,
konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag
samt den anvendte monetære enhed ikke ændres fra år til år.
Princippet skal sikre, at regnskabsbrugerne kan fæste lid til,
at den udvikling, der afspejles i regnskabstallene, er udtryk
for en reel udvikling og ikke skyldes ændringer i de anvend-
te regnskabsmetoder. Princippet sikrer således også imod, at
ledelsen kan benytte skiftende regnskabsmetoder til at tilslø-
re en udvikling i firmapensionskassen, som ledelsen ikke
ønsker bragt til offentlighedens kundskab.
Efter stk. 2, 2. pkt., kan princippet om reel kontinuitet dog
fraviges, når ændringen i regnskabsmetoder kan begrundes
med, at årsrapporten tilvejebringer et mere retvisende bille-
de af firmapensionskassens forhold, end hvis den hidtil an-
vendte regnskabsmetode blev videreført. Endvidere fastslår
stk. 2, 2. pkt., at de anvendte regnskabsmetoder kan ændres,
hvis den nye metode kræves som følge af ændringer i lov-
givningen eller regler udstedt i medfør af dette lovforslags §
70.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en undtagelse, hvorefter fir-
mapensionskasserne i særlige tilfælde kan fravige visse af
bestemmelserne i stk. 1, nemlig nr. 6-9, jf. ovenfor vedrø-
rende disse. Undtagelsesbestemmelsen vil blive fortolket i
overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 188,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, stk. 2, 1.
140
pkt., og stk. 3, 2. pkt. Ansvarssubjektet i forhold til overtræ-
delse af stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., er firmapensi-
onskassen som sådan. Den strafbare handling i stk. 1 består i
manglende udarbejdelse af årsrapporten efter de i stk. 1, nr.
1-9, nævnte forudsætninger. Et eksempel på en strafbar
overtrædelse af stk. 1 er, hvis indregningsmetoderne og må-
legrundlaget i årsrapporten ikke anvendes ensartet og måles
hver for sig.
Den strafbare handling i stk. 2, 1. pkt., består i ikke at an-
vende samme opstilling, klassifikation, konsolideringsmeto-
de, indregningsmetode og målegrundlag i årsrapporten fra år
til år. Endvidere består den strafbare handling i ændring af
den anvendte monetære enhed fra år til år.
Den strafbare handling i stk. 3, 2. pkt., består i manglende
anvendelse af reglerne i forslagets § 61, stk. 3, 2. pkt., hvis
stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 er fraveget.
Til § 64
Den foreslåede § 64 er en delvis videreførelse af den gæl-
dende § 43 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. I for-
hold til den gældende bestemmelse indsættes der et nyt stk.
3, som har til hensigt at fastslå, hvordan de pensionsmæssi-
ge hensættelser beregnes og opgøres.
Herudover indføres leddet ”som ikke er de pensionsmæssige
hensættelser” i stk. 1 og 2. Hensigten er at fastslå, at firma-
pensionskassens pensionsmæssige hensættelser ikke skal
måles på samme måde som firmapensionskassens øvrige
forpligtelser.
Bestemmelsen svarer i nogen grad til § 189 i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at hovedreglen for værdiansæt-
telse er, at aktiver og forpligtelser, som ikke er pensions-
mæssige hensættelser, skal værdiansættes (måles) til dags-
værdi. Aktiver og forpligtelser, som ikke er pensionsmæssi-
ge hensættelser, op- og nedskrives i overensstemmelse her-
med, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørel-
sen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 70.
Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til
»fair value« på engelsk. Begrebet er i årsregnskabsloven, jf.
bilag 1, defineret som »det beløb, hvormed et aktiv kan ud-
veksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner
mellem af hinanden uafhængige parter.«
Det foreslås, at Finanstilsynet i de regler, der fastsættes i be-
kendtgørelser udstedt i medfør af den foreslåede § 70, har
mulighed for at fravige hovedreglen. På denne måde får Fi-
nanstilsynet mulighed for at udstede regnskabsregler, hvor
dagsværdiprincippet er fraveget for bestemte aktiv- eller for-
pligtelsestyper samtidig med, at reglerne løbende kan æn-
dres i takt med udviklingen i regnskabspraksis.
Den foreslåede stk. 2 fastslår, at dagsværdien måles til den
markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forplig-
telsen på et velfungerende marked. Et velfungerende marked
kan være en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads,
som løbende fastsætter en pris. Dette forudsætter dog, at
markedet er likvidt. Det kræves endvidere, at handelsomfan-
get er rimeligt, og at en aktuelt gældende markedspris nemt
kan findes. Velfungerende markeder findes eksempelvis for
børsnoterede aktier og obligationer, valuta, fastforrentede
pantebreve, optioner og futures.
I situationer, hvor der ikke eksisterer et velfungerende mar-
ked, skal firmapensionskassen opgøre en tilnærmet mar-
kedsværdi.
Hvis et aktiv eller en forpligtelse, som ikke er en pensions-
mæssig hensættelse, ikke handles på et velfungerende mar-
ked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dags-
værdien af det pågældende aktiv eller den pågældende for-
pligtelse. Det vil variere hvilke metoder, som anses for aner-
kendte for specifikke aktiver.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at de pensionsmæssige hen-
sættelser beregnes og opgøres i overensstemmelse med lov-
forslagets § 50 samt regler udstedt i overensstemmelse her-
med.
Bestemmelsen er ny og fastslår, hvilke regler der finder an-
vendelse ved opgørelse af de pensionsmæssige hensættelser,
idet de pensionsmæssige hensættelser ikke opgøres efter stk.
1. Med bestemmelsen er der ikke tiltænkt ændringer i for-
hold til, hvordan de pensionsmæssige hensættelser opgøres i
dag, idet bestemmelserne for opgørelse af de pensionsmæs-
sige hensættelser præciserer og gengiver allerede gældende
praksis på regnskabsområdet. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 50.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den på-
gældende firmapensionskasse. Den strafbare handling består
i manglende måling af firmapensionskassens aktiver og for-
pligtelser til dagsværdi. Den strafbare handling består også i
manglende beregning og opgørelse af de pensionsmæssige
hensættelser i overensstemmelse med § 50 og regler udstedt
i medfør heraf.
Til § 65
141
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende § 44 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Forskellen i forhold til den tilsvarende bestemmelse for
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven er, at det er ob-
ligatorisk for finansielle virksomheder og pensionskasser, at
regnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret, mens
virksomheder omfattet af årsregnskabsloven frit kan vælge
den 12–månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte.
Der henvises til § 15 i årsregnskabsloven.
Bestemmelsen svarer til § 191, stk. 1-3, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at regnskabsåret skal følge
kalenderåret.
Et tilsvarende krav er gældende for finansielle virksomheder
omfatter af lov om finansiel virksomhed, jf. § 191, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at første regnskabsperiode
kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måne-
der, dog højst 18 måneder.
Bestemmelsen medfører, at det er muligt at påbegynde en
firmapensionskasse midt på året og dermed stadigvæk have
et regnskabsår, som følger kalenderåret.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at firmapensionskassen skal
sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som fir-
mapensionskassen, medmindre det ikke er muligt på grund
af forhold, som er ude af firmapensionskassens og datter-
virksomhedens kontrol. Et eksempel herpå er, hvis datter-
virksomheden er hidrørende i et andet land, hvor lovgivning
foreskriver, at regnskabsåret i det pågældende land ikke føl-
ger kalenderåret.
Bestemmelsen medfører, at koncernforbundne virksomheder
som udgangspunkt har samme regnskabsår.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 og 3. An-
svarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede bestem-
melse er den pågældende firmapensionskasse. Den strafbare
handling for overtrædelse af stk. 1 består i at undlade at sik-
re, at firmapensionskassens regnskabsår følger kalenderåret.
Den strafbare handling for overtrædelse af stk. 3 består i ik-
ke at sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår
som firmapensionskassen.
Til § 66
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende § 44 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i § 66, at Indregning, måling og oplysninger i
monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i eu-
ro.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassernes årsrap-
port skal angives i enten euro eller danske kroner. I medfø-
rer af lovforslaget § 70 kan Finanstilsynet dog fastsætte, at
andre valutaer kan anvendes. Denne mulighed vil kun være
relevant, såfremt det er firmapensionskassen, der vælger at
afgive pensionstilsagn i en anden valuta end danske kroner
eller euro. Hidtil har alle firmapensionskasser aflagt årsrap-
port i danske kroner.
Bestemmelsen svarer til § 192 i lov om finansiel virksom-
hed og til § 16 i årsregnskabsloven.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt. Ansvarssub-
jektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den
pågældende firmapensionskasse. Den strafbare handling for
overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt., består i ikke at ind-
regne, måle og give oplysninger i monetære enheder i dan-
ske kroner eller i euro.
Til § 67
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende § 44 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det fremgår af bestemmelsen, at årsrapporten skal revideres
af firmapensionskassens eksterne revisorer. Herudover
fremgår det, at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse
med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
Bestemmelsen svarer til § 193 i lov om finansiel virksom-
hed og til § 135, stk. 1, i årsregnskabsloven.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens 1. pkt. Ansvarssub-
jektet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er den
pågældende firmapensionskasse. Den strafbare handling for
overtrædelse af 1. pkt. består i ikke at sikre sig, at årsrappor-
ten revideres af firmapensionskassens eksterne revisorer.
Til § 68
142
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gæl-
dende § 44 d i lov om tilsyn med firmapensionskasser med
sproglige ændringer.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at årsrapporten skal i den
form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, ind-
berettes til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det be-
styrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver gjort be-
kendt med årsrapportens indhold så tidligt som muligt. Den
indberettede årsrapport er udelukkende til brug for Finanstil-
synet i tilsynsvirksomheden og offentliggøres ikke i mod-
sætning til den endeligt godkendte rapport, der skal indbe-
rettes til Erhvervsstyrelsen efter den foreslåede § 69.
Efter det foreslåede stk. 2 skal der samtidig med indberet-
ningen af den bestyrelsesgodkendte årsrapport indberettes
det revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten, som revi-
sorerne har udarbejdet til brug for bestyrelsen.
Bestemmelsen svarer til § 194 i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsen. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er
den pågældende firmapensionskasse. Den strafbare handling
ved overtrædelse af stk. 1 består i at undlade at indberette
årsrapporten i den form, hvori den er forelagt og godkendt
af bestyrelsen, til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter
det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt god-
kendt.
Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 2 består i at
undlade at indberette den eksterne revisors revisionsproto-
kollat eller den interne revisionschefs revisionsprotokollat
samtidig med indberetning af årsrapporten efter stk. 1.
Til § 69
Den foreslåede § 69 er en videreførelse af den gældende §
44 e i lov om tilsyn med firmapensionskasser med sproglige
ændringer.
Den foreslåede bestemmelse regulerer kravene til indberet-
ning af årsrapport til offentlige myndigheder.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at årsrapporten uden ugrun-
det ophold skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, efter at den
er endeligt godkendt, det vil sige efter godkendelsen på fir-
mapensionskassens generalforsamling. Årsrapporten skal
være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Det påhviler således firmapensi-
onskassens ledelse at sikre, at firmapensionskassens gene-
ralforsamling afholdes så betids, at fristen for indberetning
på 4 måneder kan overholdes.
Forskellen mellem årsrapporten indberettet efter den foreslå-
ede § 68 og efter den foreslåede § 69 er, at årsrapporten om-
handlet i § 68 er godkendt af bestyrelsen, mens årsrapporten
omhandlet i § 69 herudover er godkendt af virksomhedens
øverste myndighed, nemlig generalforsamlingen.
Samtidig med modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en ko-
pi af årsrapporten til Finanstilsynet.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at den indsendte årsrapport
som minimum skal indeholde alle de obligatoriske bestand-
dele, jf. den foreslåede § 58. Endvidere skal den indsendte
årsrapport være forsynet med revisionspåtegning. Fører eks-
tern revisor ikke en revisionsprotokol vedrørende årsrappor-
ten, indsendes anden tilsvarende dokumentation.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1 er den pågældende firmapensionskasse.
Den strafbare handling ved overtrædelse af bestemmelsen
består i at undlade at indberette den godkendte årsrapport til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig god-
kendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslut-
ning eller manglende indberetning af en årsrapport, der i det
mindste indeholder de obligatoriske bestanddele samt den
fulde revisionspåtegning.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at Finanstilsynet efter for-
handling med Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om indberetning til Erhvervsstyrelsen og of-
fentliggørelse af firmapensionskassernes årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter-
ne skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kom-
munikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Kravet om indberetning efter stk. 1 nødvendiggør, at der
fastsættes regler om en række praktiske forhold om opsæt-
ning, indsendelsesformater og mailadresse m.v., der skal let-
te fremgangsmåden i forbindelse med indberetning, modta-
gelse og offentliggørelse af rapporterne.
Til § 70
Den foreslåede § 70 er en videreførelsen af den gældende §
44 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
143
Den foreslåede bestemmelses stk. 1-3, svarer til § 196 i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for årsrapporten, herunder om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger,
opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter
og ledelsesberetning.
Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte de
mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form i
en bekendtgørelse. Bemyndigelsen forventes anvendt til at
fastsætte regler om opstilling af resultatopgørelse og balan-
ce, herunder om regnskabsposternes indhold, samt om ind-
regning og måling af aktiver og forpligtelser, som ikke er de
pensionsmæssige hensættelser, og resultatopgørelsesposter.
Endvidere forventes fastsat regler om indholdet af årsrap-
portens noter samt regler om øvrige oplysninger, der skal
være indeholdt i årsrapporten. Den foreslåede hjemmel om-
fatter endvidere en bemyndigelse til at udforme regler om
ledelsesberetningens indhold.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at Finanstilsynet tillige kan
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab, samt
hvilke selskaber dette skal omfatte.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte yderligere
regler for en firmapensionskasse som indgår i en koncern.
I forslaget til stk. 3 er det fastsat, at hjemlen omfatter en mu-
lighed for at udfærdige regler om regnskabsrapporter, der
dækker kortere perioder end årsrapporten, dvs. først og
fremmest halvårsrapporter. Firmapensionskasserne har ikke,
som øvrige virksomheder inden for den finansielle sektor,
efter de gældende regler pligt til at udarbejde halvårsrappor-
ter. Der er ikke med bestemmelsen taget stilling til, om en
sådan pligt skal indføres. Selv uden en sådan pligt kan der
imidlertid være behov for at fastsætte regler om udformnin-
gen af delårsrapporter med gyldighed for de firmapensions-
kasser, der måtte vælge at udarbejde sådanne rapporter.
Til § 71
Den foreslåede § 71 viderefører den gældende § 44 g i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed
for at yde vejledning, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl
skal rettes og overtrædelser bringes til ophør, med henblik
på at sikre, at firmapensionskassens årsrapporter er i over-
ensstemmelse med reglerne i det foreslåede kapitel 11 og
den foreslåede § 70.
Bestemmelsen fastslår Finanstilsynets mulighed for at påtale
overtrædelser og give påbud i forhold til firmapensionskas-
sernes regnskabsaflæggelse. Ligesom tilfældet er med de til-
svarende bestemmelser i årsregnskabsloven og i lov om fi-
nansiel virksomhed, giver bestemmelsen mulighed for, at
Finanstilsynet kan vælge en reaktionsform over for overtræ-
delse af regnskabsreglerne, som har sammenhæng med
overtrædelsens grovhed.
Bestemmelsen svarer til § 197 i lov om finansiel virksom-
hed og til § 161 i årsregnskabsloven.
Til § 72
Den foreslåede § 72 er en videreførelse af den gældende §
52 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, hvilke regler i selskabsloven
og i lov om finansiel virksomhed, som finder anvendelse
ved revision af firmapensionskasser.
Selskabslovens bestemmelser om revision stiller bl.a. krav
om revisionspligt, krav i forhold til valg af revisor samt krav
til selve revisionen. Herudover fastslår § 200 i lov om finan-
siel virksomhed, at revisor straks skal meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning
for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som
revisor måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som
revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre for-
bindelser med.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, sidste pkt., at
strafbelægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1. Der kan
kun straffes for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestem-
melser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter
§ 373 i lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets § 116,
stk. 2, sidste pkt.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at § 133 i selskabsloven finder
tilsvarende anvendelse på forholdet mellem en firmapensi-
onskasse og det pensionstegnende firma.
§ 133 i selskabsloven fastsætter hvilke oplysninger, ledelsen
skal afgive til revisor.
Til § 73
Den foreslåede § 73 er en videreførelse af den gældende §
53 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
144
Bestemmelsen fastslår, hvilke regler i selskabsloven som
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved gransk-
ning af firmapensionskasser.
Bestemmelserne medfører bl.a., at et medlem eller en pensi-
onsmodtager på generalforsamlingen kan fremsætte forslag
om granskning af nærmere angivne forhold. Herudover fast-
slår bestemmelserne bl.a., hvilke oplysninger gransknings-
mændene kan kræve af ledelsen, samt at granskningsmæn-
dene skal afgive en skriftlig beretning om de granskede for-
hold til generalforsamlingen.
Til § 74
Den gældende § 54 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastslår, at en firmapensionskasse ikke uden Finanstilsynets
tilladelse må overdrage alle eller en del af pensionstilsagne-
ne til et forsikringsselskab eller til en anden firmapensions-
kasse. I tilknytning hertil fastslår bestemmelsen fremgangs-
måden i forbindelse med overdragelsen.
Den foreslåede § 74 er med enkelte sproglige ændringer en
videreførelse af den gældende § 54 i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser. I forhold til den gældende bestemmelse
er begreberne ”medlemsbestand” og ”pensionsmodtager”
indsat som erstatning og supplement til begrebet ”medlem”.
Justeringen er foretaget, da lovens medlemsbegreb ændres
med henblik på at gennemføre medlemsbegrebet i IORP II-
direktivet, jf. § 3 og artikel 6, nr. 5-6, IORP II-direktivet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at medlemsbestan-
dens forhold ikke forringes i forbindelse med en overdragel-
se. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse når en fir-
mapensionskasse fusionerer med en forsikringsvirksomhed
eller en pensionskasse.
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en firmapensionskasse ikke
uden Finanstilsynets tilladelse må overdrage alle eller en del
af pensionstilsagnene til et forsikringsselskab, eller til en an-
den pensionskasse. Tilsvarende gælder, hvis pensionstilsag-
nene overdrages sammen med firmapensionskassens øvrige
aktiver og passiver eller en del heraf. § 27, stk. 1, om ved-
tægtsmajoritet finder tilsvarende anvendelse.
Overdragelse af pensionstilsagn indebærer et debitorskifte
for det enkelte medlem eller den enkelte pensionsmodtagere.
Derfor vil en overdragelse normalt kræve samtykke fra det
enkelte medlem og den enkelte pensionsmodtager. Samtyk-
ket kan dog erstattes af Finanstilsynets tilladelse i medfør af
den foreslåede bestemmelse. Overdrages pensionstilsagnene
på baggrund af samtykker fra samtlige medlemmer og pen-
sionsmodtagere, er Finanstilsynets tilladelse dermed ikke en
forudsætning for overdragelsen.
Overdragelsen indebærer som udgangspunkt, at alle rettig-
heder og forpligtelser i henhold til det enkelte pensionstil-
sagn overgår til den modtagende virksomhed. En konse-
kvens heraf er, at alle de pensionsmæssige hensættelser, der
hører til pensionsbestanden, skal overføres til det modtagen-
de selskab.
Bestemmelsen medfører, at overdragelsen først kan finde
sted, efter Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. En forud-
sætning for Finanstilsynets tilladelse er, at overdragelsen er
forsvarlig, samt at ingen medlemmer eller pensionsmodtage-
re stilles ringere i forbindelse med overdragelsen.
Bestemmelsens sidste punktum medfører, at beslutningen
om overdragelse skal træffes på generalforsamlingen af
mindst to tredjedele af de stemmeberettigede.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at der i forbindelse med en
overdragelse kun må foretages sådanne ændringer af firma-
pensionskassens pensionsvilkår, herunder forandring af bo-
nusregler, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødven-
dig følge af overdragelsen.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, hvis den
modtagende pensionskasse anvender en anden, men fuldt ud
ansvarlig, metode til beregning af bonus. Som eksempel kan
nævnes en pensionskasse, hvor aktuelle pensioner reguleres
med et løn- eller prisniveau, mens det overtagende pensions-
institut tildeler de forsikrede bonus, der afspejler det over-
skud, som den enkelte forsikrede har givet anledning til. Der
vil være tale om en konkret vurdering.
Bestemmelsen svarer til § 204, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at forinden Finanstilsynet
kan give tilladelse til en overdragelse, skal firmapensions-
kassen til hvert enkelt medlem og pensionsmodtager, der
omfattes af overdragelsen, fremsende en af Finanstilsynet
godkendt redegørelse for den påtænkte overdragelse. Rede-
gørelsen skal beskrive overdragelsen og dens konsekvenser
for medlemsbestanden og skal opfordre medlemsbestanden
til skriftligt at meddele Finanstilsynet indsigelser imod over-
dragelsen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
Bestemmelsen medfører, at medlemsbestanden får mulighed
for at gøre indsigelse mod overdragelsen. Det er kun med-
lemsbestanden samt andre pensionsberettigede, som får mu-
lighed for at gøre indsigelse. Andre tredjemænd er således
ikke omfattet af bestemmelsen. Et medlem eller en pensi-
onsmodtager som gør indsigelse mod overdragelsen, får dog
ikke partsstatus i forhold til en senere tilladelse til overdra-
gelsen. Fristen for at gøre indsigelse vil typisk være tre må-
neder.
145
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 og 3. An-
svarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 og 3
er den pågældende firmapensionskasse. Den strafbare hand-
ling ved overtrædelse af stk. 1 består i, at alle eller en del af
firmapensionskassens pensionstilsagn overdrages til et for-
sikringsselskab eller til en anden pensionskasse uden Fi-
nanstilsynets tilladelse.
Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 3 består i
manglende fremsendelse af en af Finanstilsynet godkendt
redegørelse, der beskriver overdragelsen og dens konse-
kvenser for medlemsbestanden og opfordrer medlemsbe-
standen til skriftligt at meddele Finanstilsynet indsigelser
imod overdragelsen. Et eksempel herpå er manglende frem-
sendelse af redegørelsen eller fremsendelse af en mangel-
fuld redegørelse, der ikke beskriver overdragelsen og dens
konsekvenser for medlemsbestanden.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at efter udløbet af den i stk. 3
nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensynstagen til de
fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt pensionstil-
sagnene kan overdrages i overensstemmelse med det frem-
satte forslag. Herudover fastslår bestemmelsen, at overdra-
gelsen ikke kan påberåbes som grundlag for at hæve pensi-
onsaftalen.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet først kan træffe
beslutning om tilladelse efter udløbet af indsigelsesperioden.
At beslutningen træffes under hensyntagen til de fremsatte
indsigelser medfører, at eventuelle saglige indsigelser kan få
indvirkning på om Finanstilsynet vil give tilladelse til over-
dragelsen. Bestemmelsens sidste punkt betyder, at samtlige
berørte medlemmer og pensionsmodtagere overdrages, hvis
Finanstilsynet giver tilladelse til overdragelsen, selvom de
eventuelt har gjort indsigelse.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at hvis samtlige firmapensions-
kassens aktiver og passiver overdrages til et forsikringssel-
skab, eller til en anden pensionskasse, foretager Finanstilsy-
net af egen drift anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om firma-
pensionskassens opløsning.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet vil stå for at an-
melde opløsningen af den ophørende firmapensionskasse til
Erhvervsstyrelsen med henblik på afregistrering i Erhvervs-
styrelsens it-systemer.
Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke
længere er nogen tilbage i firmapensionskasse, som kan fo-
retage anmeldelsen, hvorfor det overlades til Finanstilsynet
at foretage anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.
Til § 75
Det følger af § 55 i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at økonomi- og erhvervsministeren (nu er-
hvervsministeren) kan fastsætte regler, hvorefter §§ 237-253
i selskabsloven med de nødvendige tilpasninger finder an-
vendelse på fusion af pensionskasser omfattet af § 2 eller fu-
sion af en pensionskasse og et datterselskab. § 236 i selska-
bsloven finder efter de gældende regler anvendelse, hvor fu-
sionen sker efter de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
Den foreslåede § 75 er en videreførelse af den gældende §
55 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelsen
gør det muligt for Erhvervsministeren at udstede en be-
kendtgørelse for fusion af pensionskasser.
Bestemmelsen svarer i nogen grad til § 205 i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1 bemyndiger erhvervsministeren til at
fastsætte regler, så selskabslovens §§ 237-253 med de nød-
vendige tilpasninger kan finde anvendelse i forbindelse med
fusion af pensionskasser, eller når en pensionskasse ønsker
at fusionere med sit datterselskab.
Reglerne vil kunne indeholde formelle krav, som svarer til
de formelle krav i selskabsloven. Med nødvendige tilpasnin-
ger sigtes til, at reglerne skal fastsættes under hensyntagen
til, at en pensionskasse ikke nødvendigvis er organiseret i en
selskabsform omfattet af selskabsloven. Reglernes udform-
ning må således tage hensyn til, at en pensionskasse f.eks.
kan være organiseret som en forening, der ikke som f.eks. et
aktieselskab har en aktiekapital og dertil svarende individu-
elle aktionærer. I en pensionskasse organiseret som en fore-
ning har det enkelte medlem således ikke en individuel ejer-
andel, der skal ydes vederlag for, eller som kan give grund-
lag for et krav om godtgørelse i forbindelse med fusionen.
Som konsekvens af, at det er selskabslovens regler, som skal
anvendes, skal beslutningen om fusion træffes af generalfor-
samlingen i den ophørende firmapensionskasse.
I det foreslåede stk. 2 fastlægges det, at § 236 i selskabslo-
ven finder anvendelse, hvor fusionen sker efter de i medfør
af stk. 1, fastsatte regler.
Bestemmelsen medfører, at den ophørende firmapensions-
kasses aktiver og forpligtelser som helhed overtages af den
fortsættende pensionskasse, uden at forpligtelserne derved
forfalder til betaling (universalsuccession). Det er en forud-
sætning, at reglerne fastsat i medfør af stk. 1 følges.
Til § 76
Det følger af den gældende § 55 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om spaltning af en firmapensionskasse.
146
Den foreslåede § 76 er en videreførelse af gældende ret.
I den forslåede stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren til at
fastsætte regler, så selskabslovens § 254-270 om spaltning
med de nødvendige tilpasninger kan finde anvendelse i for-
bindelse med spaltning af firmapensionskasser.
Reglerne vil indeholde de formelle krav svarende til de for-
melle krav i selskabsloven. Med de nødvendige tilpasninger
sigtes til, at reglerne skal fastsættes under hensyntagen til, at
en firmapensionskasse ikke nødvendigvis er organiseret i en
selskabsform omfattet af selskabsloven. Reglernes udform-
ning må således tage hensyn til, at en firmapensionskasse
f.eks. kan være organiseret som en forening, der ikke som
f.eks. et aktieselskab har en aktiekapital og dertil svarende
individuelle aktionærer. I en firmapensionskasse organiseret
som en forening har det enkelte medlem således ikke en in-
dividuel ejerandel, der skal ydes vederlag for, eller som kan
give grundlag for et krav om godtgørelse i forbindelse med
spaltning. Som konsekvens af, at det er selskabslovens reg-
ler, som skal anvendes, skal beslutningen om spaltning træf-
fes af generalforsamlingen i den spaltede firmapensionskas-
se.
Det foreslås i stk. 2, at § 254, stk. 1, 4. pkt., i selskabsloven
finder anvendelse, hvor spaltningen sker efter de regler, der
er fastsat i medfør af stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at overdragelse kan gennemføres
uden kreditorernes samtykke, jf. selskabslovens § 236 for-
udsat at reglerne fastsat i medfør af stk. 1, følges.
Ifølge den foreslåede stk. 3, finder den solidariske hæftelse,
jf. selskabslovens § 254, stk. 2, ikke anvendelse. Ud fra fir-
mapensionskassernes formål og natur samt denne lovs regler
om kapitalgrundlag, er det ikke nødvendigt at have en regel
om subsidiær solidarisk hæftelse for de firmapensionskas-
ser, der deltager i spaltningen.
Til § 77
Det følger af den gældende § 56 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en beslutning om opløsning af en firma-
pensionskasse gennemføres ved likvidation, medmindre an-
det er fastsat i lovgivningen. Bestemmelsen fastlægger lige-
ledes reglerne om udpegelse af en likvidator samt reglerne
om Finanstilsynets adgang til at træffe afgørelse om, at fir-
mapensionskassens bestand tages under administration i til-
fælde af en firmapensionskasses likvidation.
Den foreslåede § 77 er en delvis videreførelse af den gæl-
dende § 56 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. I for-
hold til den gældende bestemmelse udgår stk. 1, 2. led som
fastslår, at ”medmindre Finanstilsynet giver tilladelse til, at
samtlige af firmapensionskassens aktiver og passiver som
helhed overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden
pensionskasse, jf. § 54”. Leddet ophæves, da firmapensions-
kassen skal likvideres, selvom samtlige af firmapensions-
kassen aktiver og passiver overdrages, medmindre der er ta-
le om en fusion. I de tilfælde hvor pensionsbestanden over-
drages, vil der således stadigvæk være en likvidationsproces
efterfølgende, hvorfor leddet kan være misvisende. Herudo-
ver ændres begrebet ”sponsorvirksomhed” til ”pensionsteg-
nende firma” med henblik på at gennemføre definitionsbe-
stemmelsen i IORP II-direktivet, jf. det foreslåede § 3, nr. 2.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at hvis ikke andet er fastsat
i lovgivningen, så gennemføres beslutning om opløsning af
en firmapensionskasse ved likvidation. Generalforsamlingen
kan vælge en eller flere likvidatorer til at foretage afviklin-
gen. I firmapensionskasser, hvor det pensionstegnende firma
udpeger medlemmer af bestyrelsen, der besidder det stem-
memæssige flertal, udpeges likvidator af det pensionsteg-
nende firma. Hvis likvidator ikke udpeges i henhold til 2. el-
ler 3. pkt., udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidato-
rer. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til at foretage
likvidationen sammen med de af generalforsamlingen valgte
eller af det pensionstegnende firma udpegede likvidatorer,
hvis hensynet til medlemmerne eller kreditorerne taler der-
for.
Bestemmelsens tredje punktum medfører, at det pensions-
tegnende firma kan udpege likvidator. Hvis det pensionsteg-
nende firma ikke udpeger flertallet af bestyrelsesmedlem-
merne, vil det pensionstegnende firma derimod som ud-
gangspunkt ikke kunne udpege likvidator.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at hvis en firmapensionskasse
træder i likvidation, så kan Finanstilsynet træffe afgørelse
om, at firmapensionskassens pensionsbestand tages under
administration.
Bestemmelsen medfører, at firmapensionskassens bestand af
pensionstilsagn kan tages under administration, hvis firma-
pensionskassen træder i likvidation, og Finanstilsynet vurde-
rer, at den for medlemsbestanden mest sikre behandling af
firmapensionskassens pensionstilsagn er at tage dem under
administration.
Når en firmapensionskasses pensionsbestand tages under ad-
ministration, udnævner Finanstilsynet en administrator til at
forestå administrationen af bestanden. Den udnævnte admi-
nistrator vil således i en periode, i forhold til pensionsbe-
standen, fungere som ledelse i firmapensionskassen. Admi-
nistratoren skal forvalte de fra firmapensionskassen modtag-
ne midler samt sørge for bedst mulig dækning af hensættel-
serne. Administrationsboet er en selvstændig juridisk per-
son.
147
Bestemmelsen gennemfører delvist artikel 48, stk. 7 og 8, i
IORP II-direktivet.
Til § 78
Det følger af den gældende § 57 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at beslutningen om likvidation skal registre-
res hos Erhvervsstyrelsen, og at likvidator senest 14 dage ef-
ter, at beslutningen er truffet, skal indsende anmeldelse om
likvidationen til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Den
gældende bestemmelse fastlægger ligeledes reglerne for li-
kvidators beføjelser, tiltrædelse og afsættelse, firmapensi-
onskassens navn og anvendelsen af lovens regler på en fir-
mapensionskasse under likvidation.
Den foreslåede § 78 er en videreførelse af den gældende §
57 i lov om tilsyn med firmapensionskasser med sproglige
ændringer.
Bestemmelsen svarer i nogen grad til §§ 219-220 i selska-
bsloven.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at beslutningen om likvida-
tion skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Likvidator skal
indberette anmeldelse herom til Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen, således at disse har modtaget anmeldelserne se-
nest 14 dage efter, at beslutningen er truffet. Er beslutningen
truffet i medfør af § 87, stk. 1, nr. 3, foretager Finanstilsynet
af egen drift anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Likvidationen
anses som påbegyndt på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet
traf beslutning herom.
Bestemmelsen fastslår fremgangsmåden, efter der er truffet
beslutning om, at en firmapensionskasse skal træde i likvi-
dationen. Beslutningen vil almindeligvis blive truffet af fir-
mapensionskassens generalforsamling, men i visse tilfælde
kan beslutningen træffes af Finanstilsynet, jf. f.eks. § 87, nr.
3.
I forbindelse med at firmapensionskassen træder i likvida-
tion, skal der udpeges en eller flere likvidator(er). Det er
som udgangspunkt likvidator, der skal sikre sig, at likvidati-
onen er anmeldt korrekt til Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-
sen. Bestemmelsens tredje punktum vedrører de tilfælde,
hvor beslutningen om likvidationen er truffet af Finanstilsy-
net. I disse tilfælde skal Finanstilsynet selv sørge for at an-
melde likvidationen til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at den valgte likvidator træder
i bestyrelsens og direktionens sted bl.a. med den virkning, at
lovens bestemmelser om bestyrelsen med de fornødne til-
pasninger finder anvendelse på likvidator.
Firmapensionskassens hidtidige ledelse ophører ved likvida-
tionens indtræden. Under likvidationen er det således likvi-
dator, som har ansvaret for virksomheden.
Bestemmelsens andet punktum medfører bl.a., at likvidator
skal sørge for forsvarlig organisation og administration af
firmapensionskassen samt påse, at bogføringen og formue-
forvaltningen kontrolleres på tilfredsstillende måde, jf. § 33,
stk. 1 og 3.
Det foreslåede stk. 3 fastlægger, at likvidator til enhver tid
kan afsættes af den, der har valgt, udpeget eller udnævnt den
pågældende.
Typisk vil det således være generalforsamlingen, som kan
afsætte den valgte likvidator, da beslutningen om likvidation
almindeligvis vil blive truffet af generalforsamlingen. Gene-
ralforsamlingen kan således til en hver til afsætte den valgte
likvidator igen. Bestemmelsen betyder endvidere, at i de til-
fælde hvor det er Finanstilsynet, som har udnævnt likvida-
tor, så kan Finanstilsynet ligeledes afsætter likvidator igen.
Det foreslåede stk. 4 fastlægger, at en firmapensionskasse
under likvidation skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i
likvidation«.
Bestemmelsen indebærer i praksis, at en firmapensionskasse
under likvidation hverken kan afmelde et navn eller et bi-
navn.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., og
stk. 4. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1, 2. pkt., er
den pågældende likvidator. Den strafbare handling ved over-
trædelse af stk. 1, 2. pkt., består i ikke at indberette anmel-
delse om beslutning om likvidation til Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen senest 14 dage efter beslutningen er truffet.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 4 er den pågælden-
de firmapensionskasse og likvidator. Den strafbare handling
ved overtrædelse af stk. 4 består i ikke at bibeholde firma-
pensionskassens navn med tilføjelsen ”i likvidation”.
Det foreslåede stk. 5 fastlægger, at lovens bestemmelser om
regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om
indberetning af årsrapport til Finanstilsynet samt §§ 221,
223 og 224 i selskabsloven finder tilsvarende anvendelse i
en firmapensionskasse under likvidation. Finanstilsynet kan
dispensere fra bestemmelserne.
Bestemmelsen medfører bl.a., at firmapensionskassen under
likvidation stadigvæk skal aflægge regnskaber efter lovens
148
regler samt sikre sig, at kravene til udlodning af udbytte og
endeligt likvidationsprovenu er overholdt.
Bestemmelsens sidste punktum om, at Finanstilsynet kan
dispensere fra bestemmelserne, påtænkes anvendt i situatio-
ner, hvor en firmapensionskasses særlige karakter gør, at be-
stemmelserne ikke kan anvendes i praksis. Eksempelvis vil
Finanstilsynet kunne dispensere fra kravet om, at der skal
afholdes generalforsamling i en firmapensionskasse, hvor
det sidste medlem er afgået ved døden og hvor det derfor ik-
ke er muligt at afholde generalforsamling. Dispensationsad-
gangen tænkes derimod ikke anvendt til at dispensere fra
krav, der er nødvendige for, at firmapensionskassen kan af-
registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det kan eksempelvis være
krav om indberetning af samtlige årsregnskaber og likvidati-
onsregnskabet.
Til § 79
Det følger af den gældende § 57 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at deling af en firmapensionskasses for-
mue efter fyldestgørelse af kreditorerne skal ske i overens-
stemmelse med vedtægternes forskrifter, og at de midler, der
i medfør af § 49 er registreret, alene tjener til fyldestgørelse
af pensionsmæssige forpligtelser. Delingen af firmapensi-
onskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet har
godkendt en plan herfor.
Den foreslåede § 79 er en videreførelse af den gældende §
57 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen fastslår, at deling af firmapensionskassens
formue efter fyldestgørelse af kreditorerne skal ske i over-
ensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i
medfør af § 48 er registreret, tjener alene til fyldestgørelse
af de pensionsmæssige forpligtelser. Delingen af firmapen-
sionskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet
har godkendt plan derfor.
Som det er anført i forslaget til § 13, skal vedtægterne inde-
holde regler om firmapensionskassens opløsning og anven-
delse af firmapensionskassens midler. § 79 supplerer disse
regler ved at foreskrive, at Finanstilsynet skal godkende en
delingsplan, før firmapensionskassens formue deles.
Bestemmelsen forholder sig ikke til hvilke kriterier, der skal
lægges til grund ved godkendelse af en delingsplan. I for-
hold til praksis vil de alment gældende aktuarmæssige be-
regningsprincipper blive anvendt ved vurderingen. Da der
typisk består væsentlige forskelle mellem de enkelte firma-
pensionskasser, skal delingsplanen udarbejdes ud fra den en-
kelte firmapensionskasses konkrete forhold.
Som nævnt i bemærkningerne til § 13 skal vedtægterne end-
videre indeholde retningslinjer, for efter hvilke principper
delingsplanen skal udarbejdes. I almindelighed vil en forde-
lingsnøgle kunne tage udgangspunktet i den udtrædelses-
godtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem.
Delingsplanen skal indeholde bestemmelser om, hvorledes
et eventuelt overskud skal fordeles. Et overskud kan være
fremkommet ved, at der er beregnet for høje løbende ordi-
nære bidrag til firmapensionskassens drift i forhold til de lo-
vede pensionstilsagn, men kan f.eks. også stamme fra virk-
somhedens ekstraordinære bidrag eller særligt høje indtæg-
ter.
Såfremt der ikke i vedtægterne er optaget særlige hjemfalds-
bestemmelser eller lignende, skal firmapensionskassens
samlede formue fordeles mellem medlemmer og pensions-
modtagere, f.eks. efter en fastsat fordelingsnøgle eller lig-
nende.
Det følger heraf, at et eventuelt konstateret underskud, der
ikke dækkes af garanti af det pensionstegnende firma eller
lignende, må fordeles på medlemsbestanden ved en reduk-
tion i de enkelte medlemmers og pensionsmodtageres pensi-
onstilsagn. Medmindre vedtægterne indeholder regler her-
om, er der formodning for, at pensionstilsagnene skal redu-
ceres proportionelt.
Der er intet til hinder for, at der i vedtægterne i firmapensi-
onskasser, som har et pensionstegnende firma tilknyttet, ind-
føres en hjemfaldsbestemmelse, hvorefter der ved opløsning
af firmapensionskassen skal ske tilbageførelse af eventuelt
overskydende midler til det pensionstegnende firma. Tilba-
geførelsen kan først ske, når der er sikkerhed for, at samtlige
medlemmer og pensionsmodtageres krav bliver opfyldt.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens 1. og 3. pkt. An-
svarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den på-
gældende firmapensionskasse og likvidator. Den strafbare
handling ved overtrædelse af 1. pkt. består i ikke at dele fir-
mapensionskassens formue i overensstemmelse med ved-
tægterne. Den strafbare handling ved overtrædelse af 3. pkt.
består i deling af firmapensionskassens formue uden Finans-
tilsynets godkendelse.
Til § 80
Den gældende § 58 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastslår håndtering og fremgangsmåde i forhold til firmapen-
sionskassers konkurs.
Den foreslåede § 80 er med én enkelt sproglig ændring en
videreførelse af den gældende § 58 i lov om tilsyn med fir-
149
mapensionskasser. Bestemmelsen er blevet opdateret, idet
”Erhvervs- og Selskabsstyrelsen” nu hedder ”Erhvervssty-
relsen”.
Bestemmelsen fastslår den formelle fremgangsmåde ved en
firmapensionskasses konkurs.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger, at en konkursbegæring, der
indgives på en firmapensionskassens vegne, kun kan indgi-
ves af bestyrelsen, eller, hvis firmapensionskassen er under
likvidation, af likvidator eller Finanstilsynet. Herudover
fastslår bestemmelsen, at en firmapensionskasse, der er
under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen
»under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs-
styrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbin-
delse med konkursens slutning slettes firmapensionskassen
af Erhvervsstyrelsen i Erhvervsstyrelsens systemer.
Bestemmelsens første punktum vedrører de tilfælde, hvor
konkursbegæringen indgives af firmapensionskassen selv.
Bestemmelsen afskærer dermed ikke kreditorer fra at indgi-
ve konkursbegæring efter konkurslovens regler. Bestemmel-
sen medfører, at en konkursbegæring ikke kan indgives af
firmapensionskassens direktion.
Bestemmelsens andet punktum svarer til § 234, stk. 2, i lov
om aktie- og anpartsselskaber. Bestemmelsen gør det mu-
ligt, at identificere, hvorvidt en firmapensionskasse er under
konkursbehandling.
Bestemmelsen sidste punktum fastslår, at firmapensionskas-
sen skal slettes i Erhvervsstyrelsens systemer i forbindelse
med konkursens afslutning.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. An-
svarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 2.
pkt., er den pågældende firmapensionskasse og likvidator.
Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 1, 2. pkt.,
består i ikke at bibeholde firmapensionskassens navn med
tilføjelsen ”under konkurs”.
Det foreslåede stk. 2 fastlægger, at likvidator skal indkalde
generalforsamlingen med henblik på at træffe beslutning om
indgivelse af konkursbegæring, når firmapensionskassen er
under likvidation og likvidator finder, at likvidationen ikke
vil give fuld dækning til kreditorerne og de pensionsberetti-
gede.
Bestemmelsen regulerer likvidators handlepligt, hvis likvi-
dator finder, at der ikke ved likvidationen kan gives fuld
dækning til medlemsbestanden og kreditorerne. Likvidators
indgivelse af konkursbegæring bliver således relevant, hvis
det under likvidationen konstateres, at der ikke er tilstrække-
lige midler til at dække firmapensionskassens forpligtelser.
Bestemmelsen svarer i nogen grad til § 233, stk. 2, i lov om
aktie- og anpartsselskaber.
Det foreslåede stk. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan indgive
konkursbegæring, når en firmapensionskasse bliver insol-
vent. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæ-
ring kan ikke påklages efter § 111.
Udtrykket ”insolvent” skal forstås i overensstemmelse med
det tilsvarende udtryk i § 17, stk. 2, i konkursloven, hvoref-
ter en skyldner er insolvent, hvis vedkommende ikke kan
opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbi-
gående.
Bestemmelsens sidste punktum medfører, at Finanstilsynets
beslutning om at indgive konkursbegæring ikke kan indbrin-
ges for Erhvervsankenævnet. Adgangen til administrativ re-
kurs er udelukket, da spørgsmålet om konkursbegæringens
lovlighed afgøres af skifteretten. Skifterettens afgørelse kan
indbringes for landsretten. Der er derfor ikke behov for an-
dre klagemuligheder.
Bestemmelsen svarer til § 234, stk. 1 i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at erklæres en firmapensions-
kasse konkurs, tages bestanden af pensionstilsagn under ad-
ministration af Finanstilsynet, og skifteretten overfører de i
§ 48 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte pensions-
berettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet.
Derimod kan Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb
svarende til forskellen mellem pensionshensættelserne ved
konkursens indtræden og værdien af de midler, der er regi-
streret i medfør af § 48.
Bestemmelsen medfører, at hvis en firmapensionskasse er-
klæres konkurs, skal Finanstilsynet administrere firmapensi-
onskassens bestand af pensionstilsagn, hvilket bl.a. indebæ-
rer, at skifteretten oversender midlerne til dækning af de
pensionsmæssige hensættelser til Finanstilsynet. Bestem-
melsen skal læses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5
og 6.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at Finanstilsynet på admini-
strationsboets vegne kan kræve et beløb svarende til kapital-
kravet ved administrationsboets begyndelse.
Bestemmelsen medfører, at administrationsboet kan få til-
ført et beløb svarende til firmapensionskassens kapitalkrav,
150
jf. den foreslåede § 53. Beløbet skal anvendes til at dække
medlemsbestandens pensionstilsagn.
Det foreslåede stk. 6 fastslår, at Finanstilsynet udpeger en li-
kvidator til at forestå delingen af de registrerede midler. §§
253-258 i lov om finansiel virksomhed om administration af
en livsforsikringsbestand gælder også for en bestand af pen-
sionstilsagn.
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med det foreslåede
stk. 4 og 5. Tilsammen medfører bestemmelserne, at hvis en
firmapensionskasse erklæres konkurs, skal de midler, der er
båndlagt til dækning af pensionsmæssige hensættelser og
basiskapitalen overdrages til Finanstilsynet, der udnævner
en likvidator til at forestå delingen af disse midler. Der etab-
leres derved et særligt bo med medlemsbestanden som de
eneste interessenter. Dette bo foretager på samtlige medlem-
mers og pensionsmodtageres vegne anmeldelse i konkursbo-
et, såfremt de beregnede pensionsmæssige hensættelser ikke
modsvares af de midler, der er båndlagt. Reglerne om admi-
nistration af en livsforsikringsbestand i lov om forsikrings-
virksomhed finder tilsvarende anvendelse på administration
af en bestand af pensionstilsagn.
Til § 81
Det følger af den gældende § 59 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynet har mulighed for at kræve,
at en firmapensionskasses ledelse udarbejder en redegørelse
for firmapensionskassens økonomiske stilling og fremtids-
udsigter.
Denne bestemmelse foreslås videreført med den konse-
kvensrettelse, at den ansvarshavende aktuar ikke længere
skal underskrive påbuddet som anført i den gældende § 59,
stk. 1, sidste pkt., eftersom den ansvarshavende aktuar ud-
går. Der sker i øvrigt ingen ændring af gældende ret. Herud-
over foretages enkelte sproglige ændringer.
Bestemmelsen gennemfører og udfylder artikel 50, litra d,
nr. i, i IORP II-direktivet. Bestemmelsen svarer til § 349 i
lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en firma-
pensionskasses ledelse at lade udarbejde en redegørelse for
firmapensionskassens økonomiske stilling og fremtidsudsig-
ter, en såkaldt ”sundhedsattest”.
Det er ledelsen, der har ansvaret for, at redegørelsen er for-
svarlig og fyldestgørende. Finanstilsynets påbud skal påteg-
nes af firmapensionskassens ledelse og revision.
Bestemmelsen vil være relevant i tilfælde, hvor en firma-
pensionskasse drives inden for lovgivningens rammer, men
der er grund til at antage, at den økonomiske situation er så-
dan, at firmapensionskassen kan få problemer i fremtiden.
Bestemmelsen har bl.a. været anvendt i situationer, hvor en
firmapensionskasses forretningsmodel fordrer løbende til-
skud udefra for at kunne modsvare de gældende kapitalkrav.
Redegørelsen har til formål at uddybe og specificere firma-
pensionskassens økonomiske forhold og fremtidsudsigter til
brug for såvel firmapensionskassens ledelse som Finanstil-
synets tilsynsvirksomhed.
Redegørelsen kan f.eks. udarbejdes af et konsulent/manage-
mentfirma eller af firmapensionskassens direktion. I så fald
skal en udtalelse fra ekstern revisor vedlægges redegørelsen.
Ledelsen kan endvidere anmode firmapensionskassens eks-
terne revisor om at udarbejde redegørelsen.
Der skal også i redegørelsen indgå en vurdering af firma-
pensionskassens fremtidsmuligheder med forslag til, hvilke
initiativer der bør foretages under hensyn til den forventede
økonomiske udvikling. Dette kan f.eks. være tiltag over for
risikofyldte investeringer og foranstaltninger til forbedring
af indtjeningen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stil-
les forslag om ændringer i ledelsen, forslag om at søge fu-
sion med en anden pensionskasse samt ændringer i driften
og organisationen m.v.
I stk. 2, fastsættes kravene til firmapensionskassens redegø-
relse samt krav til procedure for godkendelse og indberet-
ning af redegørelsen.
I henhold til bestemmelsen skal redegørelsen være vedlagt
en udtalelse fra firmapensionskassens revision, forelægges
firmapensionskassens bestyrelse til godkendelse og indbe-
rettes til Finanstilsynet.
Til § 82
Det følger af den gældende § 60 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynet skal påbyde en firmapensi-
onskasse at udarbejde en genoprettelsesplan, hvis firmapen-
sionskassens basiskapital ikke er tilstrækkelig.
Denne bestemmelse foreslås delvist videreført med flere
materielle ændringer med henblik på at gennemføre artikel
14, stk. 2 og 3, i IORP II-direktivet. Bestemmelsen ændres
således, at Finanstilsynet fremover vil have mulighed for at
påbyde en firmapensionskasse at udarbejde en genoprettel-
sesplan, hvis der ikke er fuld kapitaldækning for de pensi-
onsmæssige hensættelser, og firmapensionskassens registre-
rede aktiver derfor ikke er tilstrækkelige til at dække de pen-
sionsmæssige hensættelser.
151
Det følger af den foreslåede § 51, at en firmapensionskasse
til enhver tid skal være i besiddelse af en basiskapital, der
mindst svarer til kravene i §§ 52-54, dvs. en basiskapital,
der mindst svarer til kapitalkravet opgjort som i § 53, stk.
2-6. Det følger endvidere af lovforslagets § 48, stk. 1, at en
firmapensionskasse skal have tilstrækkelige egnede aktiver,
hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af
firmapensionskassens samlede pensionsmæssige hensættel-
ser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet
fremover vil skulle gå frem efter den foreslåede bestemmel-
se i § 82 i det tilfælde, hvor firmapensionskassen ikke har
fuld kapitaldækning, dvs. hvis firmapensionskassen ikke har
tilstrækkelige egnede aktiver til at dække de pensionsmæssi-
ge hensættelser, jf. § 48, stk. 1. Ændringen indebærer såle-
des, at Finanstilsynet skal gribe ind efter denne bestemmel-
se, når en firmapensionskasse ikke har tilstrækkelige egnede
aktiver til at dække de pensionsmæssige hensættelser, og ik-
ke når firmapensionskassen ikke overholder kapitalkravet
som nævnt i §§ 51-54. I en situation hvor en firmapensions-
kasse ikke overholder kapitalkravet, skal Finanstilsynet an-
vende den foreslåede bestemmelse i § 83.
Den gældende bemyndigelse for Finanstilsynet til at fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af en genoprettelsesplan i §
60, stk. 2, udgår. Der tilføjes nye stk. 2-6 med henblik på at
sikre en direktivnær implementering af artikel 14, stk. 2 og
3, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal udarbejde
en genoprettelsesplan, såfremt der ikke er fuld kapitaldæk-
ning for de pensionsmæssige hensættelser, dvs. når firma-
pensionskassen ikke har tilstrækkelige egnede aktiver, hvis
samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af fir-
mapensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser.
At der ikke er fuld kapitaldækning for de pensionsmæssige
hensættelser indebærer, at firmapensionskassen reelt ikke
kan anses for at være i stand til at kunne opfylde sine pensi-
onsmæssige forpligtelser over for medlemmerne og pensi-
onsmodtagerne i sin helhed.
Der er i udgangspunktet tale om en alvorlig situation, hvor
medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser er i fare.
Af denne grund vil Finanstilsynets frist for en genoprettelse
af aktiverne typisk være forholdsvis kort, men det vil bero
på en konkret vurdering, hvor lang fristen bør være. Denne
vurdering skal baseres på en afvejning mellem firmapensi-
onskassens behov for tid til at udarbejde en realistisk genop-
rettelse over for medlemmernes og pensionsmodtagernes in-
teresser. Da situationen typisk indebærer overhængende fare
for medlemmer og pensionsmodtagernes interesser, vil dette
hensyn skulle veje tungt i den konkrete afvejning i forhold
til, hvor lang fristen vil være.
Hvis en firmapensionskasse ikke er eller forventes ikke at
kunne være i stand til at sikre en genoprettelse af de til-
strækkeligt egnede aktiver inden for den frist, som fastsat af
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet gå frem efter reglerne i
lovforslagets § 83, og Finanstilsynet vil i sidste ende kunne
tage pensionstilsagnene under administration i henhold til
§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 83, stk. 2 og
3.
I en situation hvor en firmapensionskasse ikke har tilstræk-
keligt egnede aktiver, hvis samlede værdi svarer til værdien
af firmapensionskassens samlede pensionsmæssige hensæt-
telser, vil firmapensionskassen tilsvarende ikke overholde
kapitalkravet, eftersom kapitalkravet udregnes på baggrund
af de pensionsmæssige hensættelser, jf. det foreslåede § 53.
Finanstilsynet vil dog typisk allerede skride ind over for fir-
mapensionskassen allerede ved firmapensionskassens man-
glende opfyldelse af kapitalkravet, jf. det foreslåede § 83,
stk. 1, nr. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Der kan dog forekomme situationer, hvor f.eks. et større fald
i aktivernes værdi bringer en firmapensionskasse i en situa-
tion, hvor der ikke er fuld kapitaldækning for hensættelser-
ne, og hvor der ikke allerede skredet ind i medfør af de reg-
ler, der sikrer genoprettelse ved manglende overholdelse af
kapitalkravet. Bestemmelsen er tiltænkt sådanne situationer.
I det foreslåede stk. 2, specificeres kravene til genoprettel-
sesplanen.
Helt overordnet skal genoprettelsesplanen være konkret og
gennemførlig, dvs. planen skal indeholde de konkrete tiltag,
som firmapensionskassen vil iværksætte, og skal overordnet
kunne anses for at være realistisk. Herudover opstiller be-
stemmelsen i nr. 1-6 en række hensyn og forhold, som gen-
oprettelsesplanen som minimum skal tage højde for. Op-
remsningen er ikke udtømmende, og en firmapensionskasse
skal derfor inddrage alle relevante hensyn og forhold, der
særligt knytter sig til den pågældende firmapensionskasse
og dens økonomiske situation. Genoprettelsesplanen skal
derfor som minimum tage højde for aktivernes og forpligtel-
sernes struktur, firmapensionskassens risikoprofil, firmapen-
sionskassens likviditetsplan, aldersprofilen for medlemsbe-
standen og nye ordninger samt ordninger, der overgår fra in-
gen eller kun delvis kapitaldækning til fuld kapitaldækning.
Efter det foreslåede stk. 3, skal Finanstilsynet godkende gen-
oprettelsesplanen. Finanstilsynet skal foretage en bedøm-
melse af om de tiltag, der foreslås i planen, er realistiske og
tilstrækkelige til at genoprette firmapensionskassens aktiver.
Såfremt Finanstilsynet finder planen betryggende og reali-
stisk, bringer firmapensionskassen den til udførelse. Det på-
hviler herefter Finanstilsynet at føre nøje kontrol med, at
planen overholdes. Såfremt der desuagtet sker en forringelse
af firmapensionskassens økonomiske stilling i forhold til
152
planen, eller såfremt Finanstilsynet finder, at de foranstalt-
ninger, der foreslås i planen, ikke er fyldestgørende, påhvi-
ler det Finanstilsynet at gå frem efter reglerne i § 83, stk. 1,
nr. 7. Det samme er tilfældet, såfremt firmapensionskassen
ikke afleverer nogen plan inden den frist, som Finanstilsynet
fastsætter.
I det foreslåede stk. 4, foreslås en underretningspligt for en
firmapensionskasse, såfremt den påtænker eller konkret af-
vikler sine pensionsordninger inden for den i stk. 1, sidste
pkt. nævnte frist. Herudover foreskriver bestemmelsen, at
firmapensionskassen i så fald skal etablere en procedure for
overdragelse til en anden firmapensionskasse eller et forsik-
ringsselskab. Denne procedure skal meddeles til Finanstilsy-
net og gøres tilgængelig for medlemsbestanden. Proceduren
kan også gøres tilgængelig over for medlemsbestandens re-
præsentanter.
Det foreslås i stk. 5, at reglerne i § 74 eller § 91 finder an-
vendelse på en overdragelse i medfør af stk. 4.
I henhold til bestemmelsen gælder de almindelige overdra-
gelsesbestemmelser i dette lovforslags § 74 i en situation
som nævnt i stk. 4. Bestemmelsen indebærer, at hvis en fir-
mapensionskasse påtænkes afviklet som følge af proceduren
i § 82, stk. 1, skal overdragelsen af firmapensionskassens
aktiver og forpligtelser ske i overensstemmelse med lovens
regler om overdragelse. Hvis overdragelsen sker til et dansk
forsikringsselskab eller pensionskasse skal overdragelsen
ske i overensstemmelse med § 74. Hvis der er tale om en
grænseoverskridende overdragelse eller fusion gælder reg-
lerne i lovforslagets § 91
Efter det foreslåede stk. 6, skal Finanstilsynet straks gribe
ind over for en firmapensionskasse, der driver grænseover-
skridende tjenesteydelsesvirksomhed, og som ikke har fuld
kapitaldækning for de pensionsmæssige hensættelser. Fi-
nanstilsynet skal i denne situation straks kræve, at firmapen-
sionskassen omgående udarbejder passende foranstaltninger
og gennemfører disse uden unødig forsinkelse på en sådan
måde, at medlemmer og pensionsmodtagere er tilstrækkeligt
beskyttede.
Efter lovforslagets § 48 skal en firmapensionskasse til en-
hver tid have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi
mindst svarer til værdien af firmapensionskassens samlede
pensionsmæssige hensættelser. Det er derfor et sædvanligvis
krav, at der skal være fuld kapitaldækning for de pensions-
mæssige hensættelser, uanset om en firmapensionskasse dri-
ver grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller ej.
Bestemmelsen foreskriver imidlertid en hurtigere handle-
pligt for både Finanstilsynet og firmapensionskassen, så-
fremt firmapensionskassen driver grænseoverskridende tje-
nesteydelsesvirksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 14, stk. 3, i IORP II-di-
rektivet.
Til § 83
Det følger af den gældende § 61 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynet under en nærmere række
betingelser kan påbyde en firmapensionskasse inden for en
af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Finanstilsynet finder nødvendige. Det følger desuden af den
gældende § 61, at Finanstilsynet kan eller i visse tilfælde
skal tage en firmapensionskasses pensionstilsagn under ad-
ministration.
Denne bestemmelse foreslås delvist videreført. Den gælden-
de § 61, stk. 1, nr. 3, giver Finanstilsynet adgang til at påby-
de en firmapensionskasse at foretage de nødvendige foran-
staltninger, hvis det i nr. 2 nævnte grundlag, dvs. det tekni-
ske grundlag, eller den måde, hvorpå firmapensionskassens
midler er anbragt, ikke er betryggende. Bestemmelsens førs-
te led om et betryggende teknisk grundlag udgår, eftersom
der ikke længere er krav om at have en betryggende teknisk
grundlag. Der henvises til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.6. Den gældende § 61, stk. 1, nr. 6, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, hvorefter Finanstilsynet kan på-
byde en firmapensionskasse at foretage de nødvendige for-
anstaltninger, hvis der er sket en forringelse af firmapensi-
onskassens økonomiske stilling i forhold til en i henhold til
denne lov forelagt driftsplan, udgår, eftersom der ikke med
dette lovforslag stilles krav om forelæggelse af en driftsplan
som sådan.
Bestemmelsen implementerer delvist artikel 45, stk. 2, og
48, stk. 2 og 5-9, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet tildeles diverse ind-
grebsmuligheder i forskellige situationer. Bestemmelsen har
til formål at sikre, at Finanstilsynet har de fornødne beføjel-
ser til at kunne forlange, at firmapensionskasser retter op på
de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsyns-
processen, og dermed i fornødent omfang kan gribe ind over
for lovovertrædelser og andre uhensigtsmæssige forhold i
firmapensionskasserne. Finanstilsynet kan i medfør af be-
stemmelsen påbyde en firmapensionskasse at træffe enhver
foranstaltning, som Finanstilsynet skønner nødvendig.
De foreslåede stk. 1, nr. 1 og nr. 2, omfatter situationer,
hvor firmapensionskassen ikke overholder lovgivningen,
vedtægter eller det tekniske grundlag. De påbud, som Fi-
nanstilsynet i sådanne situationer vil udstede, vil i første
række gå ud på, at firmapensionskassen skal sikre overhol-
delse af de gældende regler. Hvis et sådant påbud ikke efter-
leves eller i øvrigt ikke er tilstrækkeligt, vil Finanstilsynet
kunne tage forsikringsbestanden under administration, ind-
drage firmapensionskassens tilladelse m.v.
153
I det foreslåede stk. 1, nr. 3, gives Finanstilsynet mulighed
for meddelelse af påbud i tilfælde, hvor den måde, hvorpå
en firmapensionskasses midler er anbragt ikke længere er
betryggende. Bestemmelsen tænkes f.eks. anvendt i situatio-
ner, hvor firmapensionskassen ikke ses at have udarbejdet
en hensigtsmæssig investeringsstrategi, og hvor Finanstilsy-
net ønsker at begrænse yderligere risikotagning i investe-
ringsstrategien.
I det foreslåede stk. 1, nr. 4, gives Finanstilsynet mulighed
for meddelelse af påbud, hvis det viser sig, at de til dækning
af de pensionsmæssige hensættelser hørende midler ikke er
opgjort tilstrækkeligt forsigtigt.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan give et på-
bud, hvis der konstateres manglende dækning af de pensi-
onsmæssige hensættelser i firmapensionskassen. I en sådan
situation vil selskabet dog på grund af situationens alvor og
hensynet til beskyttelsen af firmapensionskassens medlems-
bestand også blive pålagt at udarbejde en genoprettelsesplan
i medfør af § 82, ligesom Finanstilsynet har mulighed for at
forbyde firmapensionskassen at råde over dens aktiver eller
begrænse dens rådighed herover, jf. § 84.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, indebærer, at Finanstilsynet kan
gribe ind over for firmapensionskassen, hvis firmapensions-
kassens økonomiske situation er forringet på en sådan måde,
at medlemmernes interesse i øvrigt er udsat for fare. Finans-
tilsynet kan f.eks. gribe ind efter denne bestemmelse, hvis
firmapensionskassen ikke har den fornødne basiskapital. På-
buddet kan f.eks. gå på, at firmapensionskassen skal udar-
bejde en plan, der sikrer en genoprettelse af basiskapitalen.
Hvis det viser sig, at en firmapensionskasse ikke er i besid-
delse af tilstrækkeligt egnede aktiver til at dække de pensi-
onsmæssige hensættelser, og dermed heller ikke overholder
kravene til basiskapitalen, vil Finanstilsynet kunne kræve en
udarbejdelse af en genoprettelsesplan efter lovforslagets §
82 samt udarbejdelse af en plan for genoprettelse af basiska-
pitalen efter denne bestemmelse.
I det foreslåede stk. 1, nr. 6, gives Finanstilsynet mulighed
for at meddele påbud, hvis Finanstilsynet ikke finder en gen-
oprettelsesplan efter § 82 betryggende, eller hvis der er sket
en forringelse af firmapensionskassens økonomiske stilling i
forhold til planen.
I henhold til bestemmelsen tillægges Finanstilsynet ind-
grebsbeføjelser over for firmapensionskasser i store økono-
miske vanskeligheder. Forudsætningen for, at et påbud i
medfør af denne bestemmelse kan meddeles, er, at firma-
pensionskassen ikke selv har foreslået en genoprettelses-
plan, der indeholder de foranstaltninger, Finanstilsynet fin-
der nødvendige, eller at der er sket en forringelse af firma-
pensionskassens økonomiske stilling i forhold til en allerede
fremsat genoprettelsesplan.
Såfremt en af disse betingelser er opfyldt, vil Finanstilsynet
kunne påbyde firmapensionskassen at foretage enhver foran-
staltning, som Finanstilsynet skønner nødvendig. Disse på-
bud kan især vedrøre udarbejdelse af en ny plan for genop-
rettelse af firmapensionskassens pensionsmæssige hensæt-
telser eller basiskapital, forhøjelse af firmapensionskassens
indtægter, nedsættelse af pensionsydelser, overførelse af
pensionstilsagnene til et forsikringsselskab, indsættelse af en
af Finanstilsynet udpeget bestyrelse og direktion, eller op-
løsning af firmapensionskassen. Opregningen er ikke ud-
tømmende.
Den konkrete tilsynsreaktion vil afhænge af den konkrete si-
tuation. Den mindst indgribende foranstaltning er udarbej-
delsen af en ny genoprettelsesplan, der nødvendigvis må ta-
ge højde for den udvikling og de eventuelle ændrede forud-
sætninger, der er indtrådt siden udarbejdelsen af den oprin-
delige plan.
Et påbud om forhøjelse af en firmapensionskasses indtægter
retter sig til firmapensionskassen som sådan og medfører en
pligt for firmapensionskassen til at søge indtægterne forøget.
Påbuddet kan derimod ikke i sig selv skabe nye forpligtelser
for medlemmerne, pensionsmodtagerne eller for den eller de
virksomhed(er), som firmapensionskassen er knyttet til, dvs.
pensionstegnende firma(er). Det er imidlertid ofte forekom-
mende, at det pensionstegnende firma i forbindelse med op-
rettelsen af firmapensionskassen eller senere har givet til-
sagn om i påtrængende tilfælde at ville yde firmapensions-
kassen ekstraordinære indbetalinger. Et påbud om forhøjelse
af firmapensionskassens indtægter forpligter firmapensions-
kassen til at søge sådanne midler indbetalt.
Påbud om nedsættelse af pensionsydelserne kan alene med-
deles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af firma-
pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er ud-
tømte. Såfremt en virksomhed har garanteret for en firma-
pensionskasses økonomiske stilling, eller på anden vis har
forpligtet sig til at sikre pensionsindbetalingerne, indebærer
dette, at Finanstilsynet først kan udstede et sådant påbud,
når det har konstateret, at det ikke er muligt at opnå yderli-
gere tilførsel af midler fra virksomheden, som har stillet ga-
ranti. En sådan reaktion vil således kun yderst sjældent kun-
ne bringes i anvendelse.
Desuden har Finanstilsynet mulighed for indsætte en af Fi-
nanstilsynet udpeget bestyrelse og direktion. Denne mulig-
hed kan alene anvendes i helt ekstraordinære situationer.
Baggrunden er bl.a. reglen i § 30, der ikke udelukker, at re-
præsentanter for det pensionstegnende firma el.lign. kan ud-
gøre flertallet i en firmapensionskassens bestyrelse.
I det foreslåede stk. 1, nr. 7, gives Finanstilsynet mulighed
for at meddele påbud, hvis der er betydelig risiko for, at fir-
mapensionskassens økonomiske stilling udvikler sig således,
154
at firmapensionskassen vil miste sin tilladelse til at drive
pensionskasse.
I henhold til bestemmelsen får Finanstilsynet mulighed for
at gribe ind på et tidligere tidspunkt vurderet ud fra firma-
pensionskassens økonomiske forhold. Finanstilsynet kan på-
byde nødvendige foranstaltninger, hvis der er risiko for, at
firmapensionskassen mister tilladelsen. Dette kan ske, hvis
der er betydelig risiko for, at bestemte forhold fortsætter el-
ler indtræffer, f.eks. hvis der indtræffer tab på aktier eller
obligationer eller en negativ udvikling i enkeltvirksomheder
eller sektorer af virksomheder, og disse forhold vil kunne in-
debære, at firmapensionskassen ikke opfylder kapitalkrave-
ne i lovforslagets kapital 9.
Et påbud kan afpasses efter den konkrete firmapensionskas-
ses forhold, hvilket giver Finanstilsynet mere differentierede
beføjelser. Dette stemmer overens med de internationale
tendenser inden for den finansielle sektor, hvor der i højere
grad fastsættes individuelle krav til den enkelte virksomhed.
Der kan f.eks. stilles krav om, at en firmapensionskasse ikke
må investere i en bestemt type aktiv i en periode. Bestem-
melsen giver mulighed for, at en firmapensionskasses for-
hold bringes i orden, mens firmapensionskassen stadig op-
fylder lovens krav til kapitalforhold m.v.
Finanstilsynets påbud skal konkretiseres, således at ledelsen
i firmapensionskassen reelt har mulighed for at efterkomme
påbuddet. Påbuddet skal endvidere forelægges for Finanstil-
synets bestyrelse, jf. § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, da et påbud i medfør af bestem-
melsen altid vil have videregående betydelige følger for fir-
mapensionskassen. Der skal ligeledes være klarhed over,
hvornår påbuddet er opfyldt. Omvendt skal det være op til
den enkelte firmapensionskasses ledelse at udfylde ramme-
rne for, hvorledes et påbud opfyldes.
Den finansielle virksomhed skal ifølge den foreslåede be-
stemmelse have en frist til at foretage de nødvendige foran-
staltninger. Det er ikke et krav, at der varsles, inden der gi-
ves et påbud med en frist til gennemførelse. Varsling skal
dog i videst muligt omfang anvendes, hvis det ikke medfører
en øget risiko for, at tilladelsen skal inddrages.
Forslaget til stk. 1, nr. 7, svarer i det hele til § 350, stk. 1, nr.
2, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet har mulighed for at ta-
ge pensionstilsagnene under administration, såfremt de på-
budte foranstaltninger ikke er truffet inden for den i henhold
til stk. 1 fastsatte frist, og såfremt undladelsen skønnes at
medføre fare for medlemmerne og pensionsmodtagerne. Er
der tale om, at firmapensionskassen ikke kan skaffe tilstræk-
keligt egnede aktiver til dækning af de pensionsmæssige
hensættelser, vil dette altid medføre fare for medlemmerne
og pensionsmodtagerne. Da bestemmelsen tager sigte på si-
tuationer, hvor det må antages, at der er tale om dyberelig-
gende problemer, vil en manglende imødekommelse af de
påbudte foranstaltninger i langt de fleste tilfælde medføre
fare for medlemmerne og pensionsmodtagerne. Hvis det
imidlertid skønnes, at de manglende foranstaltninger ikke
indebærer en fare for medlemmerne og pensionsmodtager-
ne, må Finanstilsynet gribe til andre midler.
Det foreslås i stk. 3, at pensionstilsagnene skal tages under
administration, såfremt der ikke er fremskaffet de til dæk-
ning af de pensionsmæssige hensættelser nødvendige mid-
ler. Bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet har påbudt
firmapensionskassen at sikre, at der tilstrækkelige midler til
dækning af de pensionsmæssige hensættelser efter stk. 1, nr.
3.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at tage en
firmapensionskasses pensionstilsagn under administration i
henhold til lovforslagets regler, hvis det konstateres at fir-
mapensionskassen, efter der er givet påbud herom, ikke har
tilstrækkelige midler til dækning af de pensionsmæssige
hensættelser.
Det foreslås i stk. 4, at finder Finanstilsynet, at det, når pen-
sionstilsagnene er taget under administration, tillige vil være
påkrævet, at firmapensionskassen opløses, træffer Finanstil-
synet beslutning herom.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet, når pensionstil-
sagnene er taget under administration, kan træffe beslutning
om, at firmapensionskassen skal opløses.
Til § 84
Bestemmelsen viderefører § 61 a i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser. Bestemmelsen implementerer artikel 48,
stk. 6, i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse foreskriver, at Finanstilsynet
som led i de foranstaltninger, der er truffet i medfør af den
foreslåede § 83, kan forbyde firmapensionskassen at råde
over dens aktiver eller begrænse deres rådighed herover. Be-
stemmelsen er særligt tiltænkt i de situationer, hvor firma-
pensionskassen ikke råder over tilstrækkeligt egnede aktiver
til dækning af firmapensionskassens pensionsmæssige hen-
sættelser, jf. lovforslagets § 48, eller firmapensionskassen
ikke opfylder de lovmæssige krav til basiskapitalen, jf. kapi-
tel 9.
Finanstilsynet har tidligere brugt bestemmelsen i den gæl-
dende § 61 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser i for-
bindelse med firmapensionskasser, der ikke har kunne klare
155
det røde risikoscenarie, og hvor tilsynet har påbudt firma-
pensionskassen ikke aktivt at øge investeringsrisiciene.
Forslaget indebærer desuden, at bestemmelserne i dette lov-
forslags § 48, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, når
Finanstilsynet skal forbyde eller begrænse en firmapensions-
kasses rådighed over dens aktiver. Finanstilsynet vil derfor
kunne kræve de registrerede aktiver deponeret. Ved en så-
dan deponering skal Finanstilsynet registreres som berettiget
i en værdipapircentral eller få håndpant til fordel for Finans-
tilsynet. Hvis Finanstilsynet bringer denne bestemmelse i
anvendelse, undergives hele firmapensionskassens aktiv-
masse reglerne i § 48, stk. 4 og 5.
Til § 85
Det følger af den gældende § 62 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at Finanstilsynet i visse tilfælde kan inddra-
ge en firmapensionskasses tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 85 opregner de tilfælde,
hvor Finanstilsynet helt eller delvist kan tilbagekalde en til-
ladelse til at drive virksomhed som firmapensionskasse.
Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer § 62
i lov om tilsyn med firmapensionskasser. De gældende § 62,
nr. 7 og 8, om inddragelse af tilladelse til at drive pensions-
kassevirksomhed, udgår fra bestemmelsen, men er for så
vidt inkorporeret i den foreslåede nr. 3. Der henvises til be-
mærkningerne hertil. Finanstilsynet beholder således adgan-
gen til at inddrage en firmapensionskasses tilladelse, såfremt
firmapensionskassen ikke afsætter en direktør, eller såfremt
et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud efter lov-
forslagets § 97, stk. 1 og 2. Der tilsigtes ingen ændring af
gældende ret.
Bestemmelsen implementerer dele af artikel 48, stk. 2, i
IORP II-direktivet.
Enhver inddragelse af tilladelse i medfør af denne bestem-
melse, bortset fra en inddragelse i medfør af nr. 1, indebærer
vidtgående betydelige følger for en firmapensionskasse,
hvorfor kompetencen til at træffe afgørelse i sådanne sager
er tillagt Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 96, stk. 2, jf. § 345,
stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Enhver inddra-
gelse af tilladelse, bortset fra nr. 1, vil derfor også skulle of-
fentliggøres i medfør af lovforslagets § 104, stk. 1, hvorfor
der henvises til bemærkningerne hertil.
Hvis en firmapensionskasse får inddraget sin tilladelse, skal
firmapensionskassen opløses, jf. lovforslagets § 87, nr. 3.
Forslaget til nr. 1 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis firma-
pensionskassen anmoder herom.
Bestemmelsen indebærer, at firmapensionskassen selv kan
anmode om, at en tilladelse tilbagekaldes. Bestemmelsen
svarer til § 223 i lov om finansiel virksomhed. Det er en be-
tingelse for inddragelse af en tilladelse, at firmapensionskas-
sen ophører med de aktiviteter, som tilladelsen er givet til.
Herudover er det en betingelse, at firmapensionskassen ikke
har udestående pensionsforpligtelser.
Det foreslåede nr. 2 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis firma-
pensionskassen gør sig skyldig i grove eller gentagne over-
trædelser af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at inddrage
tilladelsen, såfremt det vurderes, at overtrædelser af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf er så grove, at firma-
pensionskassen ikke længere bør drive firmapensionskasse.
En inddragelse er et alvorligt indgreb, der forudsætter, at der
foreligger særdeles grove eller gentagne overtrædelser af lo-
ven, der ikke kan siddes overhørige, og hvor det derfor vur-
deres, at medlemmerne og pensionsmodtagerne er bedst
tjent med, at tilladelsen inddrages. Det vil altid bero på en
konkret vurdering, om de grove overtrædelser eller de gen-
tagne overtrædelser er så alvorlige, at det vil betyde en ind-
dragelse af firmapensionskassens tilladelse.
Efter forslaget til nr. 3 fastslår, at Finanstilsynet kan inddra-
ge tilladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis fir-
mapensionskassen ikke opfylder kravene i kapitel 5.
Bestemmelsen medfører, at tilladelsen kan inddrages, hvis
betingelserne for at få tilladelsen, jf. kapitel 5 ikke længere
er til stede.
For eksempel kan Finanstilsynet inddrage en firmapensions-
kasses tilladelse, hvis medlemmer af ledelsen ikke opfylder
kravene i lovforslagets § 41, da opfyldelsen af disse bestem-
melser er en betingelse for, at Finanstilsynet kan meddele
tilladelse efter lovforslagets § 12, stk. 2, nr. 3. Hvis et ledel-
sesmedlem ikke længere lever op til kravene om egnethed
og hæderlighed, vil Finanstilsynet kunne inddrage firmapen-
sionskassens tilladelse. Om det nærmere indhold af bestem-
melserne henvises til bemærkningerne bl.a. til lovforslagets
§ 12.
Inddragelse af tilladelse med henvisning til, at bestemmel-
serne i lovforslagets § 41 ikke er opfyldt, forudsætter, at Fi-
nanstilsynet har meddelt en firmapensionskasse påbud om at
156
afsætte direktøren eller meddelt et medlem af bestyrelsen i
en firmapensionskassen påbud om at nedlægge hvervet in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist. Hvis firmapensions-
kassen ikke har afsat direktøren, eller bestyrelsesmedlemmet
ikke har nedlagt hvervet inden for den fastsatte frist, vil til-
ladelsen kunne blive inddraget. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 97. Dette skyldes, at Finanstilsynet
som offentlig myndighed er underlagt et proportionalitets-
princip, hvilket betyder, at den mindst indgribende beføjelse
altid skal anvendes.
Efter forslaget til nr. 4 kan tilladelsen inddrages, hvis der ik-
ke udøves virksomhed som firmapensionskasse i en periode
på over seks måneder. Firmapensionskassens bevæggrund
for ikke at have udøvet firmapensionskasse vil være afgø-
rende for, hvorvidt Finanstilsynet i disse tilfælde inddrager
tilladelsen.
Det foreslåede nr. 5 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis firma-
pensionskassen ikke inden for en af Finanstilsynet fastsatte
frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i
de i § 82 nævnte genoprettelsesplaner.
Bestemmelsen indebærer, at tilladelsen kan inddrages, hvis
en firmapensionskasse ikke opfylder en af firmapensions-
kassen udarbejdet genoprettelsesplan efter den foreslåede §
82. Hvis firmapensionskassen er i en så alvorlig økonomisk
situation, at der ikke kan udarbejdes realistisk en genopret-
telsesplan, vil tilladelsen kunne inddrages efter nr. 2 om gro-
ve og gentagne overtrædelser af loven. Det foreslåede nr. 5
svarer til § 224, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget til nr. 6 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage til-
ladelsen til at drive pensionskassevirksomhed, hvis et påbud
efter § 47 eller § 83 ikke er efterkommet inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist.
Bestemmelsen indebærer, at tilladelsen kan inddrages, hvis
en firmapensionskasse ikke efterkommer et påbud efter § 47
og § 83 inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstil-
synets mulighed for at inddrage tilladelsen er ikke diskretio-
nær, og den bør først udnyttes, når Finanstilsynet har udtømt
øvrige foranstaltninger. Dette udelukker dog ikke, at Finans-
tilsynet kan inddrage tilladelsen, såfremt den manglende ef-
terkommelse af påbuddet indebærer en fare for, at medlem-
mernes og pensionsmodtagernes interesser tilsidesættes.
Dette vil særligt være relevant i de tilfælde, hvor den man-
glende efterkommelse af påbuddet skyldes firmapensions-
kassens og ledelsens modvilje. I så fald kan Finanstilsynet i
øvrigt pålægge ledelsen ugentlige eller daglige bøder, jf.
dette lovforslags § 117.
Til § 86
Det følger af den gældende § 63 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at en firmapensionskasse i visse tilfælde
skal opløses.
Denne bestemmelse videreføres med en række sproglige
ændringer og konsekvensrettelser. Den gældende § 63, stk.
1, nr. 1, ændres således, at en firmapensionskasse ikke læn-
gere skal opløses, såfremt den ikke har nogen ansvarshaven-
de aktuar. Baggrunden for ændringen er, at kravet om at an-
tage en ansvarshavende aktuar udgår. Firmapensionskassen
skal dog stadig opløses, såfremt den ikke har nogen besty-
relse, og dette ikke er afhjulpet inden for en af Finanstilsy-
net fastsat frist. Den gældende regel i § 63, stk. 1, nr. 2, om,
at en firmapensionskasse skal opløses, såfremt medlemstal-
let er under 50, udgår. Baggrunden herfor er, at der i praksis
i et vidt omfang dispenseres herfra.
De gældende § 63, stk. 1, nr. 3-6 videreføres med sproglige
ændringer således, at begrebet ”sponsorvirksomhed” erstat-
tes af det ”det pensionstegnende firma”, at betegnelsen
”medlemskredsen” erstattes af ”medlemsbestanden” og at
begrebet ”pensionsmodtagernes” tilføjes. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede § 3.
I det foreslåede stk. 1, nr. 1-5, opregnes de tilfælde, hvor en
firmapensionskasse skal opløses.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, en firmapensionskasse skal oplø-
ses, hvis den ikke har en bestyrelse, og dette ikke afhjælpes
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Bestyrelsen er alt-
afgørende i forhold til driften af en firmapensionskasse, og
det er derfor en forudsætning for driften, at der er en besty-
relse til at lede og styre firmapensionskassen.
Halvdelen af bestyrelsen i en firmapensionskasse skal som
udgangspunkt bestå af firmapensionskassens medlemmer, jf.
lovforslaget § 30, stk. 1. I mange firmapensionskasser har
medlemmerne nået pensionsalderen, hvilket betyder, at det
kan være en udfordring at få besat de bestyrelsesposter som
er tiltænkt medlemmerne. Bestemmelsen medfører, at firma-
pensionskassen som udgangspunkt skal opløses, hvis det ik-
ke længere er muligt at sammensætte en bestyrelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en firmapensionskasse skal op-
løses, såfremt en så stor del af medlemsbestanden forlader
firmapensionskassen i forbindelse med et frasalg af en del af
det pensionstegnende firma, at det vil bringe de resterende
medlemmer og pensionsmodtageres rettigheder ifølge ved-
tægter og regulativ i fare. Såfremt der sker et salg af en del
af det pensionstegnende firma, vil også en del af medlem-
merne forlade det pensionstegnende firma og dermed firma-
pensionskassen. Der skal da foretages en bedømmelse af,
hvorvidt det vil være uforsvarligt over for de resterende
medlemmer og pensionsmodtagere at bevare firmapensions-
kassen.
157
I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at en firmapensionskasse skal op-
løses, hvis det pensionstegnende firma nedlægges i sin hel-
hed.
Bestemmelsen medfører, at hvis det pensionstegnende firma
bag firmapensionskassen nedlægges i sin helhed, skal firma-
pensionskassen opløses. Hvis en anden virksomhed påtager
sig de forpligtelser, som er tilknyttet det pensionstegnende
firma, skal firmapensionskassen ikke nedlægges.
I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at en firmapensionskasse skal op-
løses, hvis dens forpligtelser er fuldt indfriede.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke forekom-
mer ”tomme” firmapensionskasser.
I stk. 1, nr. 5, foreslås det, at en firmapensionskasse skal op-
løses, hvis firmapensionskassens tilladelse inddrages.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke forekom-
mer ”tomme” firmapensionskasser. Har en firmapensions-
kasse opfyldt alle sine pensionsforpligtelser, skal firmapen-
sionskassen dermed opløses.
Efter det foreslåede stk. 2 fastslås det, at såfremt en firma-
pensionskasse skal opløses efter stk. 1, kan Finanstilsynet
træffe beslutning om, at pensionstilsagnene skal søges over-
draget til et forsikringsselskab eller til en anden pensions-
kasse, eller at bestanden af pensionstilsagn skal tages under
administration i overensstemmelse med §§ 253-258 i lov om
finansiel virksomhed, eller at der skal ske udlodning af fir-
mapensionskassens formue.
I henhold til bestemmelsen tillægges Finanstilsynet en ræk-
ke indgrebsmuligheder i forbindelse med en opløsning i
medfør af stk. 1, herunder tvungen bestandsoverdragelse el-
ler tvungen udlodning af firmapensionskassens midler. Be-
stemmelsen kan kun finde anvendelse, hvis beslutning om
opløsning af firmapensionskassen er sket i medfør af stk. 1,
nr. 1 og 3. Bestemmelsen har til formål at sikre medlemsbe-
standens velerhvervede rettigheder.
Efter det foreslåede stk. 3 har Finanstilsynet i forbindelse
med inddragelse af en firmapensionskasses tilladelse mulig-
hed for at forbyde firmapensionskassen at råde over dens
aktiver eller begrænse rådigheden herover, hvis det vurderes
relevant i forhold til at sikre medlemmernes interesser bedst
muligt. Ved en beslutning herom finder § 48, stk. 4 og 5 an-
vendelse, hvorefter Finanstilsynet kan kræve de registrerede
aktiver deponeret m.v. Herved sikres, at firmapensionskas-
sen ikke længere har rådighed over de registrerede aktiver,
som udelukkende tjener til fyldestgørelse af medlemmerne
og pensionsmodtagerne.
Til § 87
Det følger af den gældende § 64 i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, i hvilke tilfælde en firmapensionskasse kan
træffe beslutning om opløsning af en firmapensionskasse.
Denne bestemmelse foreslås videreført uændret.
Bestemmelsen foreskriver, at beslutning om opløsning af en
firmapensionskasse kun kan træffes af generalforsamlingen i
de i nr. 1 og 2 nævnte situationer eller af Finanstilsynet, hvis
den i lovforslagets § 86 anførte opløsning ikke finder sted.
Bestemmelsens opremsning er udtømmende, og det er såle-
des ikke muligt at træffe beslutning om opløsning af en fir-
mapensionskasse på andre måder.
Efter det foreslåede nr. 1 kan generalforsamlingen i forbin-
delse med en komplet overdragelse af hele bestanden efter §
74 eller § 91 træffe beslutning om opløsning af firmapensi-
onskassen.
I en overdragelsessituation efter § 74 skal samtlige medlem-
mers og pensionsmodtageres pensionsrettigheder m.v. gen-
etableres på uændrede vilkår i et livsforsikringsselskab eller
en anden pensionskasse under forudsætning af, at Finanstil-
synet finder overdragelsen forsvarlig. Det er i det hele taget
en forudsætning for Finanstilsynets tilladelse efter lovforsla-
gets § 74, at ingen medlemmer eller pensionsmodtagere stil-
les ringere som følge af overdragelsen. Der henvises til be-
mærkningerne til § 74.
Det er ligeledes en forudsætning for Finanstilsynets samtyk-
ke til en overdragelse i medfør af lovforslagets § 91, at in-
gen medlemmer eller pensionsmodtagere stilles ringere. I
denne overdragelsessituation er det imidlertid den modta-
gende pensionskasses tilsynsmyndighed, der giver den
egentlige tilladelse til en overdragelse, jf. § 91, stk. 1, samt
IORP II-direktivets artikel 12, stk. 4. Der henvises til be-
mærkningerne til § 91.
Efter det foreslåede nr. 2, kan generalforsamlingen ved en-
stemmighed træffe beslutning om opløsning af firmapensi-
onskassen.
Begrundelsen for, at der kræves enstemmighed er, at det kan
medføre vanskeligheder for det enkelte medlem eller pensi-
onsmodtager at opnå et pensionstilsagn i et livsforsikrings-
selskab af samme værdi som i firmapensionskassen. Med-
lemmer og pensionsmodtagere har på opløsningstidspunktet
en højere alder end ved optagelsen i firmapensionskassen og
kan f.eks. på grund af ændringer i helbredsforhold på opløs-
ningstidspunktet tegne en pensionsforsikring i et selskab til
en normal præmie.
158
Efter det foreslåede nr. 3, kan beslutning om opløsning træf-
fes af Finanstilsynet, såfremt den i § 86 anførte opløsning
ikke finder sted.
I medfør af lovforslagets § 86 skal en firmapensionskasse i
visse tilfælde lade sig opløse. Dette gælder f.eks., hvis fir-
mapensionskassen ikke har en bestyrelse, og dette ikke af-
hjælpes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, eller hvis
firmapensionskassens tilladelse inddrages. I sådanne situati-
oner bør firmapensionskassens medlemmer og pensions-
modtagere ikke kunne modsætte en opløsning.
Til § 88
Det følger af den gældende § 21 b i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at udenlandske pensionskasser kan tilby-
de pensionsordninger til virksomheder i Danmark.
Den foreslåede § 88 fastsætter reglerne for grænseoverskri-
dende tjenesteydelsesaktivitet for udenlandske pensionskas-
ser.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 21 b i lov om til-
syn med firmapensionskasser med få konsekvensrettelser og
materielle ændringer. De materielle ændringer består i, at
fristerne i den gældende § 21 b, stk. 1-3, ændres fra 2 måne-
der til 6 uger. Ændringerne sker som følge af en direktivnær
implementering af artikel 11, i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 88 gennemfører, sammen
med forslaget til § 21 c, artikel 11, stk. 1-10, i IORP II-di-
rektivet.
Bestemmelsen fastsætter den proces og de krav, efter hvilke
en udenlandsk pensionskasse, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan tilbyde pensionsordninger i Danmark. Pensionskas-
sen kan påbegynde sin virksomhed uden en egentlig god-
kendelse fra Finanstilsynet. Derimod skal Finanstilsynet un-
derrettes forud af tilsynsmyndigheden i pensionskassens
hjemland.
Det er en betingelse efter direktivet, at den udenlandske pen-
sionskasse indhenter forhåndstilladelse fra hjemlandets til-
synsmyndighed og underretter myndigheden om, at den øn-
sker at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i Dan-
mark.
Det foreslås i stk. 1, at en udenlandsk pensionskasse, der er
meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirksomhed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, kan tilbyde pensionsordninger i Danmark 6 uger efter, at
Finanstilsynet har modtaget oplysninger om det pensions-
tegnende firmas navn og en beskrivelse af de væsentligste
kendetegn ved de pensionsordninger, som skal forvaltes for
de pensionstegnende firmaer fra hjemlandets tilsynsmyndig-
hed.
Pensionskassen skal således have tilladelse til at udøve pen-
sionskassevirksomhed i hjemlandet, og Finanstilsynet skal
fra hjemlandets tilsynsmyndighed have modtaget oplysning
om de pensionstegnende firmaers navne, som pensionskas-
sen aktuelt har en aftale med. Derudover skal Finanstilsynet
have modtaget en beskrivelse af de væsentligste kendetegn
ved de pensionsordninger, som skal forvaltes for de pensi-
onstegnende firmaer.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet senest 6 uger efter at
have modtaget de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal underret-
te hjemlandets tilsynsmyndighed om reglerne om informa-
tion udstedt i medfør af § 8, stk. 2. Finanstilsynet skal endvi-
dere, hvor det er relevant, underrette hjemlandets tilsyns-
myndighed om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten,
der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsord-
ninger, og som stilles til administrationen af den pensions-
ordning, der er tegnet af en virksomhed i Danmark.
Bestemmelsen, der delvist viderefører § 21 b, stk. 2, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, gennemfører artikel 11,
stk. 7, i IORP II-direktivet. Bestemmelsen er alene ændret
for så vidt angår fristen, som med IORP II-direktivet er sat
ned fra 2 måneder til 6 uger.
Det foreslås i stk. 3, at den udenlandske pensionskasse må
påbegynde udøvelsen af pensionskasse i Danmark, når til-
synsmyndigheden i hjemlandet har videregivet de i stk. 2
nævnte oplysninger til pensionskassen eller senest 6 uger ef-
ter, at Finanstilsynet har modtaget oplysninger efter stk. 1.
Pensionskasser skal overholde de regler om information og
god skik, der er udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og hvor det er
relevant, de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er
relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
Bestemmelsen, der delvist viderefører § 21 b, stk. 3, i lov
om tilsyn med firmapensionskasser, gennemfører artikel 11,
stk. 8, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 4, at den udenlandske pensionskasse er
underlagt løbende tilsyn fra Finanstilsynet med hensyn til
overholdelse af kravene til information og god skik, jf. § 8,
stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og, hvor det
er relevant, de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er
relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
Hvis der i forbindelse med dette tilsyn konstateres uregel-
mæssigheder, skal Finanstilsynet omgående orientere til-
synsmyndigheden i hjemlandet. Det er således Finanstilsy-
159
net, der skal føre tilsyn med, om den udenlandske pensions-
kasse overholder sin informationspligt over for medlemmer
og pensionsmodtagere i Danmark, jf. lovforslagets § 8, stk.
2.
Bestemmelsen viderefører § 21 b, stk. 4, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og gennemfører artikel 11, stk. 10, i
IORP II-direktivet. Af denne artikel i direktivet følger det
endvidere, at hvis der i forbindelse med dette tilsyn konsta-
teres uregelmæssigheder, skal Finanstilsynet omgående ori-
entere tilsynsmyndigheden i pensionskasses hjemland. Hvis
pensionskassen på trods af foranstaltninger truffet af hjem-
landets tilsynsmyndighed fortsat overtræder de gældende
krav i Danmarks social- og arbejdsmarkedsret vil Finanstil-
synet skulle gå frem efter reglerne i lovforslagets § 99.
Til § 89
Det følger af den gældende § 21 c i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at danske pensionskasser kan tilbyde
pensionsordninger til virksomheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område.
Den foreslåede § 89 fastsætter reglerne for danske firmapen-
sionskassers grænseoverskridende tjenesteydelsesaktiviteter
i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 21 c i lov
om tilsyn med firmapensionskasser med en række sproglige
ændringer og materielle ændringer som følge af implemen-
teringen af artikel 11 i IORP II-direktivet. Der indføres der-
for et nyt stk. 7, hvorefter Finanstilsynet og værtslandets til-
synsmyndighed skal koordinere og træffe alle nødvendige
foranstaltninger, hvis den danske firmapensionskasse over-
træder reglerne i værtslandet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører, sammen med
forslaget til § 21 b, artikel 11 i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen fastsætter processerne og kravene, der skal
følges, når danske firmapensionskasser, der har fået tilladel-
se fra Finanstilsynet til at udøve pensionskassevirksomhed,
ønsker at tilbyde pensionsordninger i andre lande.
Det foreslås i stk. 1, at en dansk firmapensionskasse, der er
meddelt tilladelse efter § 12 til at udøve pensionskassevirk-
somhed, og som ønsker at tilbyde pensionsordninger til
virksomheder i et andet land inden for Den Europæiske Uni-
on eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal ansøge Finanstilsynet om forhånds-
godkendelse hertil. Senest 3 måneder efter, at Finanstilsynet
har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger, meddeles for-
håndsgodkendelse, i det omfang Finanstilsynet vurderer, at
firmapensionskassens administrative struktur og finansielle
situation og de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kva-
lifikationer og erfaring er forsvarlige som grundlag for de
aktiviteter, der påtænkes udøvet i værtslandet. Således gæl-
der det, at såfremt en dansk firmapensionskasse ønsker at
tilbyde pensionsordninger til virksomheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, skal den
indhente Finanstilsynets forhåndsgodkendelse hertil.
Forhåndsgodkendelse meddeles, medmindre Finanstilsynet
vurderer, at der er grund til at betvivle, at firmapensionskas-
sens administrative struktur eller finansielle situation eller
de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer el-
ler erfaring er forsvarlig i forhold til de aktiviteter, der på-
tænkes udøvet i værtslandet.
Blandt kravene til den administrative struktur i denne sam-
menhæng kan navnlig nævnes, at firmapensionskassens or-
ganisation skal være så veludviklet, at den muliggør en for-
svarlig styring af aktiviteterne i udlandet. Endvidere vil fir-
mapensionskassens solvensmæssige og indtjeningsmæssige
situation indgå i overvejelserne. Ligeledes vil firmapensi-
onskassens ledelses opfyldelse af kravene i den foreslåede §
41 (fit & proper) indgå i overvejelserne.
Bestemmelsen viderefører § 21 c, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og gennemfører artikel 11, stk. 2 og
stk. 4, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at firmapensionskassen i forbindelse
med ansøgning om forhåndsgodkendelse og årligt skal oply-
se Finanstilsynet om de oplysninger, som er nævnt i nr. 1-3.
Det foreslås i nr. 1, at firmapensionskassen i forbindelse
med ansøgning om forhåndsgodkendelse og årligt skal oply-
se Finanstilsynet om i hvilket land eller lande firmapensi-
onskassen tilbyder pensionsordninger.
Det foreslås i nr. 2, at firmapensionskassen i forbindelse
med ansøgning om forhåndsgodkendelse og årligt skal oply-
se Finanstilsynet om de pensionstegnende firmaers navne og
beliggenheder af dets hovedkontorer.
Det foreslås i nr. 3, at firmapensionskassen i forbindelse
med ansøgning om forhåndsgodkendelse og årligt skal oply-
se Finanstilsynet om de væsentligste kendetegn ved de pen-
sionsordninger, som forvaltes for de pensionstegnende fir-
maer. Dette omfatter bl.a. oplysning, om medlemsskaren, in-
vesteringsprofil, udbetalingsprofil, dækninger, og om der er
tale om en bidrags- eller ydelsesdefineret ordning.
160
Bestemmelsen viderefører § 21 c, stk. 2, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, dog med den tilføjelse, at firmapensi-
onskassen skal informere Finanstilsynet årligt om de i stk. 2,
nr. 1-3, nævnte oplysninger. Oplysninger om beliggenheden
af firmapensionskassens hovedkontor fastlægger hvor firma-
pensionskassen har hjemland, jf. § 3, nr. 16. Bestemmelsen
gennemfører artikel 11, stk. 3, i IORP II-direktivet.
Det foreslås stk. 3, at Finanstilsynet skal videresende de i
stk. 2 nævnte oplysninger til værtslandets tilsynsmyndighed
senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Fi-
nanstilsynet underretter samtidig skriftligt firmapensions-
kassen om, at oplysningerne er videresendt.
Bestemmelsen viderefører § 21 c, stk. 3, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og gennemfører artikel 11, stk. 4, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan undlade at videre-
sende oplysningerne efter stk. 3, hvis firmapensionskassen
ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter stk. 1. Finans-
tilsynet skal i så fald senest 3 måneder efter modtagelsen af
de i stk. 2 nævnte oplysninger underrette firmapensionskas-
sen om, at den ikke kan meddeles forhåndsgodkendelse efter
stk. 1, og at de modtagne oplysninger derfor ikke videresen-
des.
Hvis Finanstilsynet undlader at fremsende oplysningerne til
tilsynsmyndigheden i værtslandet, skal dette begrundes over
for firmapensionskassen, som skal modtage meddelelse her-
om senest 3 måneder fra modtagelsen af samtlige oplysnin-
ger, som Finanstilsynet skal bruge for at foretage vurderin-
gen efter stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan forhindre, at
en firmapensionskasse tilbyder pensionsordninger til virk-
somheder i andre lande inden for den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynets manglende videresendelse af
oplysninger er derfor underlagt adgang til domstolsprøvelse.
Bestemmelsen viderefører § 21 c, stk. 4, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og gennemfører artikel 11, stk. 5, i
IORP II-direktivet.
Artikel 11, stk. 5, fastsætter, at værtslandets tilsynsmyndig-
hed senest 6 uger efter at have modtaget de i stk. 2 nævnte
oplysninger skal underrette Finanstilsynet om de krav i
hjemlandets social- og arbejdsmarkedslovgivning, der er re-
levante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og
som stilles til administrationen af en pensionsordning, der er
tegnet af en dansk firmapensionskasse i værtslandet, og om
oplysningspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere
i værtslandet.
Det foreslås i stk. 5, at hvis Finanstilsynet modtager oplys-
ninger om krav i social- og arbejdsmarkedslovgivningen,
der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og
som stilles til administrationen af den pensionsordning, der
er tegnet af en virksomhed i værtslandet, og om informati-
onspligt over for medlemmer, pensionsmodtagere og poten-
tielle medlemmer fra tilsynsmyndigheden i værtslandet, som
finder anvendelse på den grænseoverskridende virksomhed,
skal Finanstilsynet videregive disse oplysninger til firma-
pensionskassen. Det påhviler således Finanstilsynet straks at
videresende ovennævnte oplysninger til firmapensionskas-
sen.
Bestemmelsen viderefører § 21 c, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, og gennemfører artikel 11, stk. 7, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 6, at den danske firmapensionskasse må
påbegynde administrationen af pensionsordningen for en
pensionstegnende firma i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når firmapensionskassen har
modtaget de i stk. 5 nævnte oplysninger, eller senest 6 uger
efter, at tilsynsmyndigheden i værtslandet har modtaget op-
lysninger efter stk. 3. Firmapensionskassen er underlagt lø-
bende tilsyn fra tilsynsmyndigheden i værtslandet og skal
overholde kravene i værtslandets social- og arbejdsmarkeds-
lovgivning, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede
pensioner, og som stilles til administrationen af den pensi-
onsordning, der er tegnet af virksomheden i værtslandet,
samt informationspligt over for medlemmer, pensionsmod-
tagere og potentielle medlemmer.
Det gælder således, at når en dansk firmapensionskasse har
modtaget de i stk. 5 nævnte oplysninger må den påbegynde
administrationen af en pensionsordning i udlandet. Har fir-
mapensionskassen ikke modtaget oplysninger efter stk. 5
kan den påbegynde udøvelse af grænseoverskridende virk-
somhed 6 uger efter, at tilsynsmyndigheden i værtslandet
har modtaget de i stk. 3 nævnte oplysninger fra Finanstilsy-
net.
Forudsætningen for, at firmapensionskassen kan udøve
grænseoverskridende virksomhed efter stk. 6 er, at firma-
pensionskassen overholder de krav i værtslandets social- og
arbejdsmarkedslovgivning, der er relevante for arbejdsmar-
kedsrelaterede pensioner, og som stilles til forvaltningen af
den pensionsordning, der er tegnet af virksomheden i værts-
landet, samt informationspligten over for medlemmer og
pensionsmodtagere. Den danske firmapensionskasse er un-
derlagt et løbende tilsyn i værtslandet med hensyn til disse
efterlevelsen af disse krav.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 21 c, stk. 6, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, dog er fristen ænd-
161
ret fra 2 måneder til 6 uger og værtslandets tilsynsbeføjelse
er knyttet op på de krav firmapensionskassen skal leve op
til. Bestemmelsen gennemfører artikel 11, stk. 8, og artikel
11, stk. 10, 1. pkt., i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet kan, hvis der i forbin-
delse med det i stk. 6 nævnte tilsyn, konstateres uregelmæs-
sigheder, sammen med tilsynsmyndigheden i værtslandet,
koordinerer og træffede de nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at firmapensionskassen ophører med de pågældende
forhold.
Det gælder således, at hvis tilsynsmyndigheden i værtslan-
det i forbindelse med det i stk. 6, 2. pkt., angivne tilsyn,
konstaterer uregelmæssigheder, skal det omgående orientere
Finanstilsynet. Finanstilsynet skal sammen med tilsynsmyn-
digheden i værtslandets træffe de nødvendige foranstaltnin-
ger til at sikre, at firmapensionskassen ophører med de på-
viste overtrædelser af social- og arbejdsmarkedslovgivnin-
gen, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner
og/eller den informationspligt, som er gældende i værtslan-
det.
Bestemmelsen er ny og gennemfører artikel 11, stk. 10, 2.
og 3. pkt., i IORP II-direktivet.
Til § 90
Den foreslåede bestemmelse er ny, idet lov om tilsyn med
firmapensionskasser i dag ikke indeholder bestemmelser,
der regulerer grænseoverskridende overdragelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører, sammen med
forslaget til § 91, artikel 12 i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen fastsætter reglerne for en grænseoverskriden-
de overdragelse eller fusion, hvor den modtagende firma-
pensionskasse er dansk.
Der foreligger en grænseoverskridende overdragelse, hvis
en udenlandsk pensionskasse overdrager en bestand til en
dansk firmapensionskasse, eller hvis en dansk firmapensi-
onskasse overdrager en bestand til en udenlandsk pensions-
kasse. En grænseoverskridende overdragelse omfatter ikke
den situation, hvor selve det pensionstegnende firma flytter
fra et land inden for Den Europæiske Union til Danmark el-
ler fra Danmark til et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Det foreslås i stk. 1, at en dansk firmapensionskasse, der er
meddelt tilladelse, jf. § 12, til at udøve pensionskassevirk-
somhed, skal ansøge om Finanstilsynets tilladelse til at mod-
tage alle eller dele af en pensionskassens forpligtelser, pen-
sionsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettig-
heder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende der-
til, fra en anden pensionskasse med hjemland i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område.
En forudsætning for at der kan gives tilladelse, er bl.a. at det
sikres, at udgifterne til overdragelsen ikke afholdes af med-
lemmerne eller pensionsmodtagerne i hverken den modta-
gende eller den overdragende pensionskasse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 2 og stk. 4, 2.
pkt., i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan give tilladelse, når
tilsynsmyndigheden, i den overdragende pensionskasses
hjemland, giver samtykke til overdragelsen. Det gælder så-
ledes, at forinden Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en
firmapensionskasse, kan modtage en udenlandsk pensions-
kasses bestand og/eller forpligtelser, skal tilsynsmyndighe-
den i den overdragende pensionskasses hjemland give sam-
tykke til overdragelsen. Finanstilsynet vil ikke kunne give
tilladelse til en overdragelse, hvis tilsynsmyndigheden i den
modtagende pensionskasses hjemland ikke samtykker.
I tilfælde af uenighed om proceduren for ansøgningen eller
andet, kan EIOPA at foretage en ikke-bindende mægling en-
ten efter anmodning af Finanstilsynet eller den udenlandske
tilsynsmyndighed, eller på eget initiativ, jf. artikel 31, stk. 2,
litra c, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Processen for overdragelse, hvor det er en dansk firmapensi-
onskasse, som overdrager forpligtelserne, og hvor Finanstil-
synet skal give samtykke hertil, behandles i § 91, hvorfor
der henvises til bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12. stk. 4, 1. pkt., i IORP
II-direktivet.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet meddeler eller afviser
tilladelsen og underretter firmapensionskassen om sin afgø-
relse senest tre måneder efter modtagelse af ansøgningen.
Hvis ansøgningen om tilladelse afvises, skal Finanstilsynet
give en begrundelse for et sådant afslag inden for den frist
på tre måneder, der er omhandlet i stk. 3, samt forvaltnings-
lovens § 22. Et sådant afslag eller et manglende svar fra Fi-
nanstilsynet er underlagt adgang til domstolsprøvelse.
Hvis Finanstilsynet ikke inden for tre måneder meddeler el-
ler afvise tilladelse, kan firmapensionskassen påbegynde ad-
ministrationen af den pågældende pensionsordning.
162
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 4 og stk. 10, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 4, at fastlægger hvilke oplysninger den i
stk. 1 nævnte ansøgning skal indeholde. Oplysningerne
fremgår af nr. 1-7. Bestemmelsen gennemfører artikel 12,
stk. 5, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at ansøgningen skal indeholde
den skriftlige aftale, som den overdragende pensionskasse
og den modtagende pensionskasse har indgået, og som be-
skriver vilkårene for overdragelsen.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at ansøgningen skal indeholde en
beskrivelse af pensionsordningens vigtigste karakteristika.
Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at ansøgningen skal indeholde en
beskrivelse af de forpligtelser eller pensionsmæssige hen-
sættelser, der skal overdrages, og andre forpligtelser og ret-
tigheder samt modsvarende aktiver eller kontanter svarende
dertil.
Det foreslås stk. 4, nr. 4, at de overdragende og de modta-
gende pensionskassers navne og beliggenhederne for deres
hovedkontorer og de medlemsstater, i hvilke hver pensions-
kasse er registreret eller har opnået tilladelse skal beskrives i
ansøgningen.
Beliggenheden af pensionskassernes hovedkontorer, som er
det sted hvor virksomheden træffer de strategiske beslutnin-
ger, definerer hvor pensionskassen har hjemland.
Det foreslås i stk. 4, nr. 5, at oplysning om beliggenheden
for det pensionstegnende firmas hovedkontor og det pensi-
onstegnende firmas navn skal indgå i ansøgningen.
Af artikel 12, stk. 3 i IORP II-direktivet fremgår det, at
overdragelsen forudsætter forudgående godkendelse fra et
flertal af medlemmerne og et flertal af de berørte pensions-
modtagere, eller, hvis det er relevant, et flertal af deres re-
præsentanter. Flertallet defineres i henhold til national ret i
den pågældende medlemsstat.
Den overdragende pensionskasse giver de berørte medlem-
mer og pensionsmodtagere, eller, hvis det er relevant, deres
repræsentanter oplysninger om vilkårene for overdragelsen
inden for en rimelig tid, før den modtagende pensionskasse
indgiver ansøgning om overdragelse.
Det foreslås i stk. 4, nr. 6, at ansøgningen skal indeholde do-
kumentation for godkendelse af overdragelsen, besluttet af
et flertal af medlemmer og et flertal af berørte pensionsmod-
tagere. Hvis relevant skal ansøgningen indeholde, dokumen-
tation for godkendelse af overdragelsen af det pensionsteg-
nende firma.
Det foreslås i stk. 4, nr. 7, at hvor det er relevant skal ansøg-
ningen indeholde oplysninger om navnene på de medlems-
stater, hvis social- og arbejdsmarkedsret på området for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendel-
se på den berørte pensionsordning.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet fremsender den i stk. 4
nævnte ansøgning til den overdragende pensionskassens til-
synsmyndighed straks efter at have modtaget denne.
Finanstilsynet skal straks kvittere over for den modtagende
pensionskasse for modtagelse af ansøgning. Finanstilsynet
bør herefter indenfor 15 dage fra modtagelsen af ansøgnin-
gen vurdere, om ansøgningen er fuldstændig. Ansøgningen
betragtes som fuldstændig, hvis den er godkendt af de perso-
ner, der reelt leder pensionskassen, og omfatter de i denne
bestemmelses stk. 4 nævnte oplysninger.
Vurderes ansøgningen at være fuldstændig, skal Finanstilsy-
net straks informere den modtagende firmapensionskasse og
tilsynsmyndigheden i den overdragende pensionskasses
hjemland om, at oplysningerne formelt er fuldstændige,
samt at den i stk. 3 nævnte tre måneders frist løber fra den
dato, hvor Finanstilsynet modtog ansøgningen.
Hvis ansøgningen vurderes at være mangelfuld, skal Finans-
tilsynet straks informere den modtagende firmapensionskas-
se og tilsynsmyndigheden i den overdragende pensionskas-
ses hjemland om, at tre måneders fristen som omhandlet i
stk. 3 ikke er påbegyndt. Når Finanstilsynet har modtaget de
manglende oplysninger eller godkendelser, skal dette med-
deles den modtagende firmapensionskasse, og tilsynsmyn-
digheden i den overdragende pensionskasses hjemland skal
informeres om, at tre måneders fristen løber fra den dato,
hvor Finanstilsynet betragter ansøgningen som fuldstændig.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 6, i IORP II-di-
rektivet.
Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet skal vurdere, om de i
nr. 1-5 nævnte forhold er opfyldt, førend Finanstilsynet kan
give en tilladelse i medfør af stk. 3. Ud over de i stk. 6, nr.
1-5 nævnte forhold, skal Finanstilsynet ligeledes sikre sig, at
udgifterne til overdragelsen ikke afholdes af den modtagen-
de firmapensionskasses siddende medlemmer og pensions-
modtagere, jf. artikel 12, stk. 2, i IORP II-direktivet.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 7, i IORP II-di-
rektivet.
163
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at Finanstilsynet vurderer, om den
modtagende firmapensionskasse har givet alle de i stk. 4
omhandlede oplysninger.
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at Finanstilsynet vurderer, om den
modtagende firmapensionskasses administrative struktur, fi-
nansielle situation og ansvarlige lederes hæderlighed, fagli-
ge kvalifikationer eller erfaring er forenelige med den på-
tænkte overdragelse.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at Finanstilsynet vurderer om
medlemmernes og pensionsmodtagerenes langsigtede inte-
resser og den overdragede del af ordningen er tilstrækkeligt
beskyttet både under og efter overdragelsen. Finanstilsynets
vurdering vil derfor ikke kun bero på et øjebliksbillede.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at Finanstilsynet vurderer, om de
pensionsmæssige hensættelser i den modtagende firmapen-
sionskasse er fuldt ud kapitaldækket på datoen for overdra-
gelsen, hvis overdragelsen medfører grænseoverskridende
virksomhed. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 82, stk.
6.
Endelig foreslås det i stk. 6, nr. 5, at Finanstilsynet vurderer
om de aktiver, der skal overdrages, skal være tilstrækkelige
og passende til at dække de forpligtelser, pensionsmæssige
hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder, der skal
overdrages, i overensstemmelse med gældende regler.
Den vurdering, der skal foretages såfremt Finanstilsynet er
tilsynsmyndighed for den overdragende pensionskasse,
fremgår af § 91, stk. 2. Der henvises til bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet underretter tilsyns-
myndigheden i den overdragende pensionskasses hjemland
om den i stk. 3 omhandlede afgørelse senest to uger efter, at
denne afgørelse træffes.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 11, 1. afsnit, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 8, at hvis overdragelsen resulterer i græn-
seoverskridende virksomhed skal tilsynsmyndigheden i den
overdragende pensionskasses hjemland underrette Finanstil-
synet om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er
relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger,
og som stilles til administrationen af pensionsordningen
samt om de oplysningskrav i værtslandet, som finder anven-
delse på den grænseoverskridende virksomhed. Dette med-
deles inden for en frist på fire uger.
Bestemmelsen fastsætter de krav, som er rettet mod den
overdragende tilsynsmyndighed i tilfælde af, at overdragel-
sen resulterer i grænseoverskridende virksomhed for den
danske modtagende firmapensionskasse. Tilsynsmyndighe-
den i den overdragende pensionskasses hjemland skal inden-
for en frist på fire uger underrette Finanstilsynet om krav i
social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for arbejds-
markedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles til ad-
ministrationen af pensionsordningen samt om de oplys-
ningskrav i værtslandet, som finder anvendelse på den græn-
seoverskridende virksomhed.
Bestemmelsen, som fastlægger en frist på fire uger, som
lægges til den i stk. 3 nævnte frist på tre måneder, hænger
sammen med det foreslåede stk. 9.
Bestemmelsen, som alene regulerer en pligt for den overdra-
gende tilsynsmyndighed, er skrevet ind i bestemmelsen for
at kunne fastlægge den forpligtelse, der påhviler Finanstilsy-
net over for den danske firmapensionskasse, jf. stk. 9, som
modtager pensionsordningerne, idet Finanstilsynets forplig-
telse er i forlængelse af den for den overdragende pensions-
kasses tilsynsmyndighed gældende.
Stk. 8 gennemfører artikel 12, stk. 11, 2. afsnit, i IORP II-
direktivet.
Det foreslås i stk. 9, at Finanstilsynet videregiver de i stk. 8
omhandlede oplysninger til den modtagende danske firma-
pensionskasse senest en uge fra modtagelsen af disse.
Stk. 9 gennemfører artikel 12, stk. 11, 3. afsnit, i IORP II-
direktivet.
Det foreslås i stk. 10, at firmapensionskassen kan påbegynde
administration af pensionsordningen når den har modtaget
den i stk. 3 nævnte tilladelse, eller efter udløbet af den i stk.
9 nævnte frist, såfremt firmapensionskassen ikke har modta-
get de i stk. 8 nævnte oplysninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 12 i IORP II-di-
rektivet.
Bestemmelsen indebærer, at den danske modtagende firma-
pensionskasse, kan påbegynde administrationen af den på-
gældende pensionsordning, dvs. gennemføre bestandsover-
dragelsen/fusionen, såfremt Finanstilsynet ikke har truffet
en afgørelse inden for den i stk. 3 nævnte frist.
Hvis overdragelsen ikke medfører grænseoverskridende ak-
tivitet kan firmapensionskassen påbegynde administration af
den overdragne pensionsordning tre måneder efter Finanstil-
synet har modtaget den fuldstændige ansøgning, jf. bemærk-
ningerne til stk. 5, som er den frist der er gældende for at Fi-
nanstilsynet skal meddelelse tilladelse.
164
Hvis overdragelsen medfører grænseoverskridende aktivitet
følger en rækker frister hinanden, som er afgørende for
hvornår firmapensionskassen må påbegynde grænseover-
skridende aktivitet.
Inden for to uger af Finanstilsynets meddelelse om tilladelse
til overdragelse til den modtagende firmapensionskasse, skal
Finanstilsynet oplyse tilsynsmyndigheden i den overdragen-
de pensionskasses hjemland, om at pensionskassen har fået
tilladelse. Tilsynsmyndigheden i den overdragende pensi-
onskasses hjemland har, fra den dato Finanstilsynet oplyste
om den givne tilladelse, fire uger til at oplyse Finanstilsynet
om krav i social- og arbejdsmarkedsretten, som gælder for
den pågældende grænseoverskridende virksomhed. Finans-
tilsynet skal videregive disse oplysninger til den modtagen-
de firmapensionskasse inden for en uge.
Hvis tilsynsmyndigheden i den overdragende pensionskas-
ses hjemland ikke underretter om de i stk. 8 nævnte oplys-
ninger inden for fristen på fire uger må pensionskassen på-
begynde grænseoverskridende aktiviteter syv uger efter Fi-
nanstilsynet har givet den i stk. 3 nævnte tilladelse til over-
dragelsen.
Hvis tilsynsmyndigheden i den overdragende pensionskas-
ses hjemland inden for fristen på fire uger underretter Fi-
nanstilsynet om de i stk. 8 nævnte oplysninger må den mod-
tagende firmapensionskasse påbegynde grænseoverskriden-
de aktivitet den dag virksomheden modtager disse oplysnin-
ger fra Finanstilsynet. Det betyder, at den modtagende fir-
mapensionskasse kan påbegynde grænseoverskridende akti-
vitet senest 7 uger efter at have modtaget tilladelse til over-
dragelse og før, hvis virksomheden har modtaget oplysnin-
gerne forinden udløb af fristerne.
Til § 91
Den foreslåede bestemmelse er ny, idet den gældende lov
om tilsyn med firmapensionskasser ikke indeholder bestem-
melser, der regulerer grænseoverskridende overdragelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører, sammen med
forslaget til § 90, artikel 12 i IORP II-direktivet.
Der foreligger en grænseoverskridende overdragelse, hvis
en firmapensionskasse overdrager en bestand til en pen-
sionskasse beliggende i en anden medlemsstat. En grænseo-
verskridende overdragelse omfatter ikke den situation, hvor
det pensionstegnende firma flytter fra ét land inden for Den
Europæiske Union til en anden. I denne situation kan der
dog være tale om grænseoverskridende virksomhed, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 25.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet efter anmodning fra en
modtagende pensionskasses tilsynsmyndighed kan give
samtykke til, at en dansk firmapensionskasse, der er meddelt
tilladelse, jf. § 12, til at udøve pensionskassevirksomhed,
kan overdrage alle eller dele af virksomhedens pensionsfor-
pligtelser, pensionsmæssige hensættelser og andre forplig-
telser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter
svarende dertil. Finanstilsynet kan således give samtykke til
hel eller delvis overdragelse af en dansk firmapensionskas-
ses pensionsforpligtelser, pensionsmæssige hensættelser og
andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver el-
ler kontanter svarende dertil til en udenlandsk pensionskas-
se, der er meddelt tilladelse til at udøve pensionskassevirk-
somhed i overensstemmelse med IORP II-direktivet i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
En forudsætning for, at der kan gives tilladelse, er bl.a. at
det sikres, at udgifterne til overdragelsen ikke afholdes af
medlemmerne eller pensionsmodtagerne i hverken den mod-
tagende eller den overdragende pensionskasse.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 2. og stk. 4, 1.
led, i IORP II-direktivet.
I artikel 12, stk. 4, fastslås det, at det er den modtagende
pensionskasse, som skal anmode om tilladelse til overdra-
gelse. Processen for overdragelse, hvor det er en dansk fir-
mapensionskasse, som modtager forpligtelserne behandles i
§ 91, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
Af artikel 12, stk. 3, i IORP II-direktivet fremgår det, at
overdragelsen forudsætter forudgående godkendelse fra et
flertal af medlemmerne og et flertal af de berørte pensions-
modtagere, eller, hvis det er relevant, et flertal af deres re-
præsentanter. Flertallet defineres i henhold til national ret,
dvs. i det pågældende medlemsland. Den overdragende fir-
mapensionskasse giver de berørte medlemmer og pensions-
modtagere, eller, hvis det er relevant, deres repræsentanter
oplysninger om vilkårene for overdragelsen i rimelig tid, før
den modtagende pensionskasse indgiver anmodning om
overdragelse. Endvidere forudsættes godkendelse fra det
pensionstegnende firma, hvor det er relevant.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynets samtykke til en over-
dragelse i overensstemmelse med stk. 1 gives, når Finanstil-
synet har vurderet, at de i nr. 1-3 angivne forhold er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det er en forudsætning for Fi-
nanstilsynet samtykke til en overdragelse af en dansk firma-
pensionskasses forpligtelser, at Finanstilsynet vurderer, at
medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interes-
ser for den resterende del af ordningen er tilstrækkeligt be-
skyttede i tilfælde af en delvis overdragelse af pensionsfor-
165
pligtelser, pensionsmæssige hensættelser og andre forplig-
telser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter
svarende dertil.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at det er en forudsætning for Fi-
nanstilsynet samtykke til en overdragelse af en dansk firma-
pensionskasses forpligtelser, at Finanstilsynet vurderer, at
medlemmernes og pensionsmodtagernes individuelle rettig-
heder som minimum er de samme efter overdragelsen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at det er en forudsætning for Fi-
nanstilsynet samtykke til en overdragelse af en dansk firma-
pensionskasses forpligtelser, at Finanstilsynet vurderer, at de
aktiver, som svarer til den pensionsordning, der skal over-
drages, er tilstrækkelige og passende til at dække de forplig-
telser, pensionsmæssige hensættelser og andre forpligtelser
og rettigheder, der skal overdrages, i overensstemmelse med
gældende regler i Danmark.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 8, i IORP II-di-
rektivet.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet sender resultatet af den
i stk. 2 foretagne vurdering til tilsynsmyndigheden i den
modtagende pensionskasses hjemland senest otte uger efter
modtagelse af ansøgningen, jf. stk. 1.
Tilsynsmyndigheden i den modtagende pensionskasses
hjemland skal træffe afgørelse om tilladelse til overdragel-
sen og give den modtagende pensionskasse besked herom
senest 3 måneder efter ansøgningen er modtaget. Finanstil-
synet skal derfor overholde fristen på de 8 uger for at give
hjemlandstilsynet tid og mulighed for at træffe afgørelse in-
den for de 3 måneder.
Overdragelsen/fusionen kan ikke gennemføres, hvis Finans-
tilsynet ikke giver samtykke til overdragelsen, medmindre
tilsynsmyndigheden i den modtagende pensionskasses hjem-
land ikke træffer afgørelse om tilladelse inden for 3 måne-
ders fristen som nævnt i artikel 12, stk. 2, sidste led.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 9, i IORP II-di-
rektivet.
Det foreslås i stk. 4, at hvis overdragelsen resulterer i græn-
seoverskridende virksomhed, underetter Finanstilsynet den
kompetente myndighed i den modtagende pensionskasses
hjemland om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der
er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger, og som stilles til administrationen af pensionsordnin-
gen, samt om de regler om god skik og oplysningskrav, der
er udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og som finder anvendelse
på den grænseoverskridende virksomhed.
Bestemmelsen gennemfører artikel 12, stk. 11, 2. afsnit, i
IORP II-direktivet.
Det følger af direktivet, at tilsynsmyndigheden for den mod-
tagende pensionskasse skal træffe afgørelse om tilladelse til
overdragelse og underrette den modtagende pensionskasse
senest tre måneder efter modtagelse af ansøgningen. Til-
synsmyndigheden i den modtagende pensionskasses hjem-
land underretter Finanstilsynet om afgørelsen senest 2 uger
efter, at afgørelsen er truffet.
Hvis pensionsordningerne i en dansk firmapensionskasse er
tegnet for medlemmer bosiddende i Danmark, vil en over-
dragelse af disse pensionsordninger til en pensionskasse be-
liggende i et andet land inden for Den Europæiske Union
medføre grænseoverskridende aktivitet. Finanstilsynet skal
inden for en frist af yderligere 4 uger underrette tilsynsmyn-
digheden i den modtagende pensionskasses hjemland om de
krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, samt om de
regler om god skik og oplysningskrav, der er udstedt i med-
før af § 8, stk. 2, og som finder anvendelse på den grænseo-
verskridende virksomhed.
Til § 92
Den gældende § 64 a i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastsætter, at en firmapensionskasse i visse tilfælde, ikke
i forbindelse med en lønmodtagers indtræden i en pensions-
ordning, må stille krav om, at lønmodtageren skal være an-
sat i mere end 3 år for at opnå ubetinget medlemskab af pen-
sionsordningen eller være over 21 år for at optjene pensions-
rettigheder.
Den foreslåede § 92 fastsætter i lighed med den gældende
bestemmelsen, at en firmapensionskasse i visse tilfælde, ik-
ke i forbindelse med en lønmodtagers indtræden i en pensi-
onsordning, må stille krav om, at lønmodtageren skal være
ansat i mere end 3 år for at opnå ubetinget medlemskab af
pensionsordningen eller være over 21 år for at optjene pen-
sionsrettigheder.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 64 a i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen sikrer, at en fratrædende lønmodtager, der
flytter til Danmark fra et andet EU/EØS-land, ikke i en pen-
sionsordning i en firmapensionskasse bliver mødt med krav
om, at vedkommende skal være ansat i mere end tre år, in-
den lønmodtageren kan opnå ubetinget medlemskab af pen-
sionsordningen, eller bliver mødt med krav om, at lønmod-
tageren skal være over 21 år for at optjene pensionsrettighe-
der. Endvidere sikrer bestemmelsen, at eventuelt indbetalte
bidrag skal tilbagebetales til lønmodtageren, når ansættel-
166
sesforholdet ophører, hvis den fratrædende lønmodtager
endnu ikke har optjent pensionsrettigheder. Bestemmelsen
finder dog alene anvendelse på pensionsordninger for løn-
modtagere, som ikke i medfør af aftale er sikret de rettighe-
der, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv
nr. 2014/50/EU om mindstekrav til fremme af arbejdskraf-
tens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mu-
ligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettig-
heder (portabilitetsdirektivet).
Bestemmelsen regulerer alene rettigheder for de lønmodta-
gere, som flytter fra et andet EU/EØS-land til Danmark, og i
Danmark skal indtræde i en pensionsordning, som er tilknyt-
tet det danske ansættelsesforhold. Lønmodtagere i Danmark,
som flytter fra Danmark til et andet EU/EØS-land, vil have
samme rettigheder i forbindelse med det nye ansættelsesfor-
hold i det andet EU/EØS-land, hvor der er tilknyttet en pen-
sionsordning til ansættelsen. Rettighederne for lønmodtage-
re i Danmark vil her følge af reguleringen i det andet EU/
EØS-land, idet den foreslåede § 92 alene vedrører danske
pensionsordninger.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse ikke i forbin-
delse med en lønmodtagers indtræden i en pensionsordning
må stille krav om, at lønmodtageren skal være ansat i mere
end 3 år for at opnå ubetinget medlemskab af pensionsord-
ningen eller være over 21 år for at optjene pensionsrettighe-
der. Dette gælder dog alene, når betingelserne i nr. 1-3 er
opfyldt. En lønmodtager der opfylder disse nærmere fastsat-
te betingelser, betegnes som en fratrædende lønmodtager i
overensstemmelse med artikel 3, litra g, i portabilitetsdirek-
tivet, dog med den afvigelse, at det i bestemmelsen er angi-
vet, at lønmodtageren skal flytte fra et andet EU/EØS-land
til Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lønmodtagere,
der flytter mellem EU/EØS-lande, kan fortsætte optjeningen
af deres pensionsrettigheder, som kan føre til en tilstrække-
lig pension senere i livet.
Ifølge artikel 4, stk. 1, i portabilitetsdirektivet må en såkaldt
rettighedsbetinget optjeningsperiode og en karensperiode
hverken hver for sig eller tilsammen overstige tre år, og at
en eventuel minimumsalder ikke må overstige 21 år. Det
fremgår endvidere af artikel 4, at hvis der ved ansættelsens
ophør ikke er optjent pensionsrettigheder, skal de bidrag,
som den fratrædende lønmodtager har indbetalt, eller som er
indbetalt på dennes vegne, tilbagebetales til lønmodtageren.
Ved en karensperiode forstås i henhold til portabilitetsdirek-
tivets definition i artikel 3, litra d, den beskæftigelsesperiode
som skal forløbe, inden en lønmodtager kan blive medlem af
en pensionsordning. Definitionen af en rettighedsbetinget
optjeningsperiode fremgår af portabilitetsdirektivets artikel
3, litra e, og er en periode med aktivt medlemskab af en pen-
sionsordning, som udløser ret til de akkumulerede pensions-
rettigheder. Definitioner af begreberne karens- og optje-
ningsperiode eksisterer ikke i dansk ret. Derfor foreslås det,
at portabilitetsdirektivets artikel 4 implementeres uden ind-
førelsen af disse betegnelser, og at der i stedet benyttes
”ubetinget medlemskab” som en samlet betegnelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at lønmod-
tageren flytter til Danmark fra et land inden for den Europæ-
iske Union eller et andet land, som Unionen har indgået af-
tale med. I medfør af EU᾽s samarbejdsaftaler med EØS-lan-
dene betyder det, at også flytning til Danmark fra et andet
EØS-land (Norge, Island, Lichtenstein) er omfattet. Bestem-
melsens ordlyd tager højde for, at andre lande, som Unionen
senere hen kan indgå aftale med, også vil blive omfattet. Be-
tingelsen omhandler lønmodtagerens flytning, og dermed
flytning af bopæl. Det vurderes, at det i langt de fleste tilfæl-
de vil være nemt at konstatere, om en lønmodtager er flyttet
til Danmark eller ej. I tvivlstilfælde vil det bero på en kon-
kret vurdering, hvor der kan lægges vægt på, hvorvidt det er
lønmodtagerens primære bopæl, som er flyttet, men hvor
lønmodtageren f.eks. stadig har fast ejendom til rådighed i
det EU/EØS-land, som den pågældende er flyttet fra, som
anvendes sekundært til f.eks. ferieophold eller lignende.
Bestemmelsen i § 92 finder ikke anvendelse på lønmodtage-
re, som skifter arbejde og flytter pensionsordning inden for
Danmarks grænser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at lønmod-
tageren i forbindelse med flytningen fra et EU/EØS-land til
Danmark fratræder et ansættelsesforhold, der berettiger løn-
modtageren til pension i overensstemmelse med betingelser-
ne i dennes tilknyttede pensionsordning. Hvis en lønmodta-
ger ikke er i et ansættelsesforhold, som berettiger lønmodta-
geren til pension, når den pågældende accepterer et nyt job i
Danmark, finder stk. 1 ikke anvendelse. Bevisbyrden for,
hvorvidt en lønmodtager opfylder kravene til at være omfat-
tet af reglerne, påhviler lønmodtageren selv, idet livsforsik-
ringsselskaberne ikke har mulighed for at indhente de på-
gældende oplysninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at det an-
sættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af
andre årsager end at vedkommende bliver berettiget til pen-
sion. Det betyder, at hvis lønmodtageren er nået en alder,
hvor den pågældende kan opnå pension, så er lønmodtage-
ren ikke omfattet af rettighederne efter § 92, uanset om de
andre betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at lønmodtagere, som flyt-
ter fra et andet EU/EØS-land til Danmark, og som i Dan-
mark skal indtræde i en pensionsordning, der er tilknyttet
det nye danske ansættelsesforhold ikke udsættes for krav
om, at den pågældende lønmodtager skal være ansat i mere
end tre år for at opnå ubetinget medlemskab af pensionsord-
ningen. Ved betinget medlemskab forstås både rettighedsbe-
167
tingede optjeningsperioder og karensperioder. Ved karens-
periode forstås den beskæftigelsesperiode, der går, inden en
lønmodtager bliver berettiget til medlemskab af en pensi-
onsordning. Det vil sige, at der ikke sker indbetalinger til
ordningen, da lønmodtageren slet ikke har ret til at være
medlem, jf. også definitionen i artikel 3, litra d, i portabili-
tetsdirektivet. Ved rettighedsbetinget optjeningsperiode for-
stås en periode med aktivt medlemskab af en pensionsord-
ning, før der udløses ret til pension. Det vil sige, at lønmod-
tageren i en periode indbetaler til en pensionsordning og
dermed er medlem af ordningen, men at der går en vis perio-
de, før lønmodtageren bliver berettiget til at modtage pen-
sion fra ordningen, jf. definitionen i artikel 3, litra e, i porta-
bilitetsdirektivet.
En karensperiode og en rettighedsbetinget optjeningsperiode
må ikke hver for sig eller tilsammen udgøre mere end tre år.
Karensperioder kendes i danske pensionsordninger, men vil
typisk ikke være af længere varighed end to til ni måneder.
Rettighedsbetingede optjeningsperioder kendes ikke i dan-
ske ordninger, da en pensionsmodtager i danske ordninger
altid er berettiget til pension fra den første optjente krone.
En firmapensionskasse må i medfør af det foreslåede stk. 1
heller ikke stille krav om, at den pågældende lønmodtager
skal være over 21 år for at optjene pensionsrettigheder. Der-
med må der ikke opstilles krav om, at lønmodtageren skal
være over 21 år ved fratræden for at få ret til en optjent pen-
sion. I praksis optjener lønmodtagere i Danmark rettigheder
fra første indbetalte krone, og dermed kan lønmodtageren
ikke miste ret til optjent pension på baggrund af indbetalin-
ger uanset, hvilken alder lønmodtageren har, når denne for-
lader arbejdspladsen. Retten til ikke at miste pensionsrettig-
heder pga. alder på fratrædelsestidspunktet vil således ikke
medføre nogen ændring af praksis i forhold til de danske
pensionsordninger.
Bestemmelsen medfører ikke en ret til at få en pensionsord-
ning for alle, som er over 21 år, og dermed heller ikke en
pligt for det pensionstegnende firma eller firmapensionskas-
sen til at tilbyde pensionsordninger til alle, som er over 21
år. Der er således heller ikke tale om, at der indføres et al-
derskrav for medlemskab af pensionsordninger. Dermed kan
der godt være ansættelsesforhold, som har pensionsordning,
hvor det kun er ansatte over 25 år, som indbetaler til pen-
sion, f.eks. fordi det på arbejdspladsen er besluttet, at ansatte
under 25 år ikke er omfattet af pensionsordningen.
Det foreslås i stk. 2, at en firmapensionskasse skal tilbagebe-
tale de bidrag vedrørende alderspension, som en lønmodta-
ger omfattet af stk. 1, har indbetalt, eller som er indbetalt på
lønmodtagerens vegne, hvis lønmodtagerens ansættelsesfor-
hold i Danmark ophører, inden den pågældende har optjent
pensionsrettigheder i henhold til pensionsordningen. Bærer
lønmodtageren investeringsrisikoen, skal firmapensionskas-
sen tilbagebetale de indbetalte bidrag eller værdien af de in-
vesteringer, der hidrører fra disse bidrag, til lønmodtageren.
Bestemmelsen i stk. 2 skal sikre, at optjent pension i pensi-
onsordninger ikke fortabes, selvom lønmodtagerens ansæt-
telsesforhold ophører, inden lønmodtageren har afsluttet en
eventuel minimumsperiode for medlemskab af ordningen,
eller inden lønmodtageren har opnået en vis minimumsalder.
Tilbagebetalingsbeløbet beregnes som ved et genkøb. Vær-
dien af en pensionsordning beregnes ud fra ordningens de-
pot efter regler, der er fastsat i firmapensionskassens tekni-
ske grundlag.
Som beskrevet under stk. 1 indeholder de danske pensions-
ordninger hverken rettighedsbetinget optjeningsperiode eller
optjeningsalder, hvorfor stk. 2 umiddelbart ikke forventes at
få nogen betydning i praksis. I det tilfælde, at der i fremti-
den indføres sådanne begrænsninger i pensionsordninger,
sikrer stk. 2 dog, at en fratrædende lønmodtager har ret til at
få tilbagebetalt bidragene.
Stk. 2 omfatter samme personkreds af lønmodtagere som
stk. 1, dvs. såkaldte fratrædende lønmodtagere.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsens stk. 1 og 2 alene fin-
der anvendelse i relation til pensionsordninger for lønmodta-
gere, som ikke i medfør af kollektiv overenskomst eller afta-
le er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til be-
stemmelserne i direktiv nr. 2014/50/EU om mindstekrav til
fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstater-
ne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare sup-
plerende pensionsrettigheder.
Stk. 3 afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde således,
at den foreslåede § 92, stk. 1 og 2, kun finder anvendelse på
pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke i medfør af
en kollektiv overenskomst eller aftale, er sikret de rettighe-
der, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv
nr. 2014/50. Dette er i overensstemmelse med dansk tradi-
tion om, at direktiver af arbejdsretlig karakter implemente-
res via kollektive overenskomster.
Hvis en kollektiv overenskomst eller aftale ikke indeholder
tilsvarende rettigheder, finder stk. 1 og 2 i § 92 således an-
vendelse. Dermed sikres en fuld beskyttelse af samtlige løn-
modtagere i Danmark.
Den foreslåede § 92 gennemfører artikel 4, jf. artikel 8, stk.
1, i portabilitetsdirektivet. Det fremgår af portabilitetsdirek-
tivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne kan overlade det
til arbejdsmarkedets parter at gennemføre portabilitetsdirek-
tivets bestemmelser ved aftale. Det fremgår endvidere af
portabilitetsdirektivets artikel 4 stk. 2, at medlemsstaterne
168
har mulighed for at tillade arbejdsmarkedets parter at fast-
sætte andre bestemmelser via kollektive overenskomster,
forudsat at disse bestemmelser ikke giver ringere beskyttelse
end portabilitetsdirektivet og ikke skaber hindringer for ar-
bejdskraftens frie bevægelighed.
Til § 93
Den gældende § 64 b i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastsætter, at en fratrædende lønmodtager i visse tilfælde
skal have ret til at have en hvilende pensionsordning.
Den foreslåede § 93 fastsætter i lighed med den gældende
bestemmelse, at en fratrædende lønmodtager i visse tilfælde
skal have ret til at have en hvilende pensionsordning.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 64 b om fratræ-
dende lønmodtageres ret til en hvilende pensionsordning, i
lov om tilsyn med firmapensionskasser. fratrædende løn-
modtageres ret til en hvilende pensionsordning kaldes også
en fripolice.
De gældende regler i § 17, stk. 1, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser om rimelighed har sikret, at medlemmer i
firmapensionskasser enten vil have ret til en hvilende pensi-
onsordning, genkøb af pensionsordningen eller at vælge
mellem en hvilende pensionsordning og genkøb af pensions-
ordningen, hvis de ophører med at indbetale de aftalte præ-
mier uden at være berettiget til pension. Medlemmets rettig-
heder vil fremgå af firmapensionskassens pensionsregulativ,
der i medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser § 12,
skal indeholde regler for medlemmernes rettigheder ved ud-
træden af firmapensionskassen, herunder størrelsen af eller
reglerne for beregning af udtrædelsesgodtgørelse og hvile-
nde pension. For lønmodtagere – herunder lønmodtagere,
som flytter mellem EU/EØS-lande m.v. – er retten til en hvi-
lende pensionsordning ikke særskilt reguleret i lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
I modsætning til livsforsikringsselskaber er det i dag ikke
ualmindeligt, at en firmapensionskasse tvangsgenkøber en
pensionsordning, når et medlem fratræder sin stilling i det
pensionstegnende firma, medmindre fratrædelsen skyldes
pensionering. Firmapensionskassen kræver dog normalt, at
genkøbsværdien indskydes på en tilsvarende ordning i et
pensionsinstitut med klausul om, at ordningen kun kan gen-
købes med firmapensionskassens godkendelse.
Den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser inde-
holder ikke en decideret bestemmelse, der pålægger firma-
pensionskasserne at give medlemmet adgang til genkøb, og
ingen regler, der fastsætter en øvre beløbsmæssig grænse el-
ler tærskelværdi herfor. Firmapensionskasserne har således
efter gældende ret mulighed for helt eller delvist at genkøbe
en pensionsordning, enten som tvangsgenkøb eller som fri-
villigt genkøb, når dette er anmeldt til Finanstilsynet i for-
bindelse med anmeldelsen af det tekniske grundlag. Ved ud-
betaling af tvangsgenkøb sker der udbetaling til medlemmet
uden konkret samtykke, og ved frivilligt genkøb beror udbe-
talingen på en konkret aftale mellem firmapensionskassen
og medlemmet.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at fratrædende løn-
modtagere, kan lade deres pensionsrettigheder blive stående
i den pensionsordning, hvor de er optjent, i de tilfælde hvor
lønmodtageren flytter til et andet EU/EØS-land. Kun hvis
beløbet ikke overstiger en nærmere fastsat tærskelværdi på
20.000 kr. (2010-niveau), og lønmodtageren giver samtykke
til udbetalingen, kan firmapensionskassen udbetale den op-
tjente pension. Formålet med at fastsætte en tærskelværdi er
at undgå, at hvilende pensionsordninger med lav værdi med
tiden bliver reduceret væsentligt i takt med den løbende be-
taling af administrationsomkostninger.
I forhold til den gældende bestemmelse indsættes dog et nyt
stk. 2, som har til hensigt at sikre at lønmodtagere med hvi-
lende pensionsrettigheder behandles på linje med aktive
medlemmers pensionsrettigheder. Bestemmelsen indsættes,
idet den gældende lovs regler om rimelighed, som sikrer lige
behandling af hvilende og aktive pensionsrettigheder, ophæ-
ves.
Bestemmelsen finder anvendelse på den pensionsordning
knyttet til et ansættelsesforhold, som en lønmodtager i Dan-
mark efterlader her i landet, når lønmodtageren ikke er be-
rettiget til pension og flytter fra Danmark til et andet EU/
EØS-land på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke er beret-
tiget til pension. Denne rettighed gælder uanset om lønmod-
tageren tager ansættelse i et andet EU/EØS-land eller ej. Be-
stemmelsen finder dermed anvendelse for den pensionsord-
ning, som lønmodtageren efterlader i Danmark, når den på-
gældende flytter til et andet EU/EØS-land.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal tillade en
lønmodtager, som fratræder et ansættelsesforhold, hvor der
er tilknyttet en pensionsordning, at lade sine optjente pensi-
onsrettigheder blive stående i pensionsordningen, jf. dog stk.
3. Dette gælder såfremt betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.
En lønmodtager, der opfylder disse nærmere fastsatte betin-
gelser, betegnes som en fratrædende lønmodtager i overens-
stemmelse med artikel 3, litra g, i portabilitetsdirektivet, dog
med den afvigelse, at det i bestemmelsen er angivet, at løn-
modtageren skal flytte fra Danmark og til et andet EU/EØS-
land.
Formålet med bestemmelsen er, at lønmodtagere, som flyt-
ter til et andet EU/EØS-land m.v., har ret til at lade den op-
tjente pension i Danmark blive stående i den pensionsord-
ning, hvor den er optjent, og dermed få en hvilende ordning.
169
Bestemmelsen finder anvendelse for den pensionsordning,
som lønmodtageren efterlader i Danmark, når den pågæl-
dende flytter til et andet EU/EØS-land. Bestemmelsen ve-
drører dermed den pensionsordning, som er tilknyttet det
fratrædende ansættelsesforhold. Det betyder f.eks., at hvis
en lønmodtager flytter til et andet EU/EØS-land, men på
tidspunktet for flytning ikke er et aktivt medlem af en pensi-
onsordning, men tidligere har været det, f.eks. fordi
vedkommende har skiftet fra et job med en alderspensions-
ordning til et job uden alderspensionsordning, vil lønmodta-
geren ikke være omfattet af bestemmelsen. Således vil en
lønmodtagers alderspensionsordning fra et tidligere ansæt-
telsesforhold heller ikke være omfattet af retten til at lade
den blive stående i den pensionsordning, hvor den er op-
tjent.
Med hvilende ordning forstås en pensionsordning, hvor der
ikke længere indbetales til, og sådanne ordninger betegnes
også som en fripolice.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at lønmod-
tageren flytter til et land inden for den Europæiske Union el-
ler et andet land, som Unionen har indgået aftale med. Løn-
modtageren skal således flytte fra Danmark. I medfør af
EU᾽s samarbejdsaftaler med EØS-landene betyder det, at
også flytning fra Danmark til et andet EØS-land (Norge, Is-
land, Lichtenstein) er omfattet. Bestemmelsens ordlyd tager
højde for, at andre lande, som Unionen senere hen kan indgå
aftale med, også vil blive omfattet. Betingelsen omhandler
lønmodtagerens flytning, og dermed flytning af bopæl. Det
er således ikke nok, at en lønmodtager skifter til en arbejds-
plads i et andet EU/EØS-land. Det vurderes, at det i langt de
fleste tilfælde vil være muligt at konstatere, om en lønmod-
tager flytter fra Danmark til et andet EU/EØS-land eller ej. I
tvivlstilfælde vil det bero på en konkret vurdering, hvor der
kan lægges vægt på, hvorvidt det er lønmodtagerens primæ-
re bopæl, som er flyttet til et andet EU/EØS-land, men hvor
lønmodtageren f.eks. stadig har fast ejendom til rådighed i
Danmark, som anvendes sekundært til f.eks. ferieophold el-
ler lignende.
Bestemmelsen i § 93 finder ikke anvendelse på lønmodtage-
re som skifter arbejde og flytter pensionsordning inden for
Danmarks grænser.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at det an-
sættelsesforhold, som lønmodtageren fratræder, ophører af
andre årsager, end at vedkommende bliver berettiget til pen-
sion. Det betyder, at hvis lønmodtageren er nået en alder,
hvor den pågældende kan opnå pension, så har lønmodtage-
ren ikke ret til en hvilende ordning efter § 93, uanset om de
andre betingelser er opfyldt.
Det kan dog altid aftales mellem firmapensionskassen og
lønmodtageren, at den fratrædende lønmodtager i stedet får
overført værdien af sine optjente pensionsrettigheder til en
anden pensionsordning med alderspension, som er tilknyttet
et ansættelsesforhold.
Såfremt ordningen giver mulighed for frivilligt genkøb, kan
dette også aftales mellem parterne uanset tærskelværdien i
stk. 3.
Det er i dag ikke ualmindeligt, at en firmapensionskasse
tvangsgenkøber en pensionsordning, når et medlem fratræ-
der sin stilling i det pensionstegnende firma, medmindre fra-
trædelsen skyldes pensionering. Firmapensionskassen kræ-
ver dog normalt, at genkøbsværdien indskydes på en tilsva-
rende ordning i et pensionsinstitut med klausul om, at ord-
ningen kun kan genkøbes med firmapensionskassens god-
kendelse.
Det vil være naturligt, at firmapensionskassen gør et med-
lem opmærksom på, at såfremt medlemmet i nær tilknytning
til sit arbejdsophør er flyttet eller flytter til et andet EU/
EØS-land, så skal medlemmet henvende sig til firmapensi-
onskassen, da der gælder særlige regler i denne situation.
Dermed kan kunden blive oplyst om retten til at bevare sine
optjente pensionsrettigheder i den ordning, som de er optjent
i, jf. stk. 1, eller firmapensionskassen kan spørge, om med-
lemmet ønsker værdien udbetalt, hvorefter medlemmet skal
afgive et samtykke, der skal være informeret, jf. stk. 3.
Reglen forhindrer ikke, at en firmapensionskasse som led i
en overdragelse eller fusion overfører ordningen til en anden
firmapensionskasse.
Det foreslås i stk. 2, at fratrådte lønmodtagere omfattet af
stk. 1 og deres efterladtes hvilende pensionsrettigheder eller
værdien heraf skal behandles på linje med værdien af de ak-
tive medlemmers rettigheder eller med udviklingen i de pen-
sionsydelser, der aktuelt udbetales, eller behandles på andre
måder, der anses for rimelige.
Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 2, i direktiv nr.
2014/50/EU.
Ifølge direktivets artikel 5, stk. 2, bør medlemsstaterne sørge
for, at hvilende pensionsrettigheder eller værdien af sådanne
hvilende pensionsrettigheder bevares. Værdien af disse ret-
tigheder på det tidspunkt, hvor medlemmet fratræder ordnin-
gen, bør beregnes i overensstemmelse med national ret og
praksis.
§ 21, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og den gældende
§ 17, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, sikrer,
at alle livsforsikringer og pensionsordninger er betryggende
og rimelige over for det enkelte medlem og andre berettige-
de efter pensionsaftalen. Der skal samtidig tages hensyn til
170
kollektivet, dvs. de øvrige medlemmer af ordningen. Det
gælder uanset forsikringernes eller ordningernes status, her-
under også for hvilende ordninger. Indtil nu har artikel 5,
stk. 2, i direktivet nr. 2014/50/EU dermed været gennemført
via den gældende § 17, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser. Den gældende § 17 ophæves dog i sin nuværen-
de form, hvorfor artikel 5, stk. 2, i direktiv nr. 2014/50/EU
gennemføres i det foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen medfører ikke ændringer af gældende prak-
sis.
Det foreslås i stk. 3, at firmapensionskassen uanset stk. 1
kan vælge at udbetale det beløb, som svarer til værdien af de
optjente pensionsrettigheder, til lønmodtageren. Det kan kun
ske, hvis værdien ikke overstiger et grundbeløb på 20.000
kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens §
20, og hvis lønmodtageren afgiver et informeret samtykke
herom til firmapensionskassen.
Forslaget vil indebære at firmapensionskassen skal have
lønmodtagerens informerede samtykke til udbetalingen, og
idet der fastsættes en lovfæstet tærskelværdi, for hvor stort
beløbet maksimalt må være. Muligheden for tvangsudbeta-
ling forbliver dog stadig den samme for så vidt angår alle
andre lønmodtagere end de fratrædende lønmodtagere, som
er omfattet af § 93, stk. 1, og pensionsordningerne kan der-
med fortsat indeholde bestemmelser om tvangsgenkøb uden
medlemmets samtykke for lønmodtagere, der ikke flytter
mellem EU/EØS-lande m.v.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at firmapensionskassen uanset
stk. 1 kan vælge at udbetale det beløb, som svarer til værdi-
en af de optjente pensionsrettigheder, til lønmodtageren,
hvis værdien ikke overstiger et grundbeløb på 20.000 kr.
(2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20.
Tærskelværdien for småbeløb, som kan udbetales, fastsættes
således til et grundbeløb på 20.000 kr. i 2010-niveau. Der er
således tale om et mindre pensionsopsparingsbeløb, der risi-
kerer helt at forsvinde på grund af administrative omkost-
ninger til ordningen, hvis beløbet blev stående som en hvile-
nde ordning.
Værdien af en pensionsordning beregnes ud fra ordningens
depot efter regler, der er fastsat i firmapensionskassens tek-
niske grundlag. Værdien tillægges forsikredes eventuelle an-
del af firmapensionskassens særlige bonushensættelser og
fratrækkes normalt et gebyr. Tilbagebetalingsbeløbet bereg-
nes som ved et genkøb.
Det foreslås endvidere, at grundbeløbet reguleres årligt i takt
med indkomstudviklingen svarende til reguleringen af en
række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, som
hvert år reguleres efter personskattelovens § 20.
Reguleringen sker ved, at beløbsgrænserne, der i lovgivnin-
gen er fastsat som grundbeløb angivet i 2010-niveau, opre-
guleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuel-
le år i forhold til niveau 100,0 for 2010.
Reguleringstallet beregnes hvert år som det foregående års
reguleringstal tillagt 2 pct. plus en tilpasningsprocent. Til-
pasningsprocenten fastlægges med baggrund i reglerne i
satsreguleringsloven og sikrer, at reguleringen sker med en
procentsats svarende til årslønsudviklingen for arbejderes og
funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmar-
kedspensioner og ATP) to år forud for det pågældende fi-
nansår.
For 2018 har Finansministeriet opgjort tilpasningsprocenten
til 0,2 pct., jf. bekendtgørelse nr. 1015 af 25. august 2017
om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og sats-
tilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2018.
Dette medfører en stigning i reguleringstallet fra 2017 til
2018 på 2,2 pct., hvorved reguleringstallet efter § 20 i per-
sonskatteloven, der for 2017 udgør 107, for 2018 udgør
109,4. Efter regulering af grundbeløbet med 9,4 pct. oprun-
des beløbsgrænsen til nærmeste hele hundrede kroner.
Med et reguleringstal efter personskattelovens § 20 for 2018
på 109,4, svarer grundbeløbet på 20.000 kr. i 2010-niveau
således til et beløb i 2018 på 21.900 kr.
Beløbsgrænsen vil fremgå af den oversigt, som Skattemini-
steriet hvert år offentliggør over samtlige beløbsgrænser i
skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter § 20 i per-
sonskatteloven.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at firmapensionskassen uanset
stk. 1 kan vælge at udbetale det beløb, som svarer til værdi-
en af de optjente pensionsrettigheder, til lønmodtageren,
hvis lønmodtageren afgiver et informeret samtykke. Kravet
kommer fra artikel 5, stk. 3, i portabilitetsdirektivet. Direkti-
vet beskriver dog ikke nærmere, hvad der ligger i begrebet
informeret samtykke. Der må som udgangspunkt forstås et
samtykke givet på baggrund af fyldestgørende information
fra firmapensionskassen. Det kan heraf også udledes, at in-
formationen om samtykket skal fremgå i en sproglig lettil-
gængelig og forståelig form, som gør lønmodtageren i stand
til at forstå, hvilke muligheder lønmodtageren har, og hvad
konsekvensen er ved at give samtykke til at få beløbet udbe-
talt frem for at lade det blive stående i pensionsordningen
som en fripolice, jf. stk. 1.
Eksempelvis kan der være knyttet garantier til ordningen,
som vil bortfalde i forbindelse med udbetalingen, eller der
kan være knyttet visse medlemsfordele til at have en ord-
ning i firmapensionskassen, f.eks. leje af feriehuse eller lig-
nende. I sådanne tilfælde skal firmapensionskassen i medfør
af reglerne om god skik og informationspligt for firmapensi-
171
onskasser oplyse lønmodtageren om, at evt. garantier eller
rettigheder bortfalder, hvis lønmodtageren vælger af få den
optjente pension udbetalt frem for at lade den blive stående.
Det påhviler firmapensionskassen at indhente det informere-
de samtykke fra lønmodtageren. Da det i dag er muligt for
firmapensionskasserne at tvangsudbetale ordningens gen-
købsværdi, betyder de nye foreslåede regler om informeret
samtykke, at det i de tilfælde, hvor lønmodtageren flytter til
et andet EU/EØS-land, ikke længere er muligt at tvangsud-
betale beløbet uden at tage kontakt til lønmodtageren. Det er
således en mindre gruppe af firmapensionskassernes med-
lemmer, der ikke længere vil kunne ske en tvangsudbetaling
til. Som nævnt ovenfor, henvender mange firmapensions-
kasser sig i praksis stadig til medlemmet, selvom beløbet er
under tvangsgenkøbsgrænsen, for at oplyse om alternativer
til tvangsudbetaling, f.eks. overførselsmuligheder til andre
pensionsordninger.
Medmindre lønmodtageren har informeret firmapensions-
kassen om, at den pågældende er flyttet til et andet EU/
EØS-land m.v., må firmapensionskassen kunne antage, at en
lønmodtager, som har adresse i Danmark, og som ikke rea-
gerer på anmodning fra firmapensionskassen om at oplyse,
om den pågældende lønmodtager er flyttet til et andet EU/
EØS-land m.v., ikke er en fratrædende lønmodtager, som
flytter fra Danmark til et andet EU/EØS-land, hvorfor der
kan ske tvangsudbetaling efter aftalens bestemmelser her-
om.
Både den gældende mulighed for at kunne tvangsudbetale
og muligheden for udbetaling af mindre beløb med et infor-
meret samtykke er båret af hensynet til at undgå uforholds-
mæssigt store omkostninger til administration af ordninger
med lav værdi, og dermed et hensyn også til lønmodtageren,
som kan risikere at miste hele beløbet i den optjente ordning
som følge af administrationsomkostninger.
Bestemmelsen giver ikke lønmodtageren en ret til at få ud-
betalt et beløb, uanset om det er over eller under grundbelø-
bet.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 alene finder anvendelse på
pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke i medfør af
kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder,
der som minimum svarer til bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr. 2014/50/EU om mindstekrav
til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemssta-
terne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare
supplerende pensionsrettigheder.
Stk. 4 afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde således,
at den foreslåede § 93, stk. 1-3, kun finder anvendelse på
pensionsordninger for lønmodtagere, som ikke i medfør af
kollektiv overenskomst eller aftale er sikret de rettigheder,
der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.
2014/50/EU. Dette er i overensstemmelse med dansk tradi-
tion om, at direktiver af arbejdsretlig karakter implemente-
res via kollektive overenskomster.
Hvis en kollektiv overenskomst eller aftale ikke indeholder
tilsvarende rettigheder, finder stk. 1-3 i § 93 således anven-
delse. Dermed sikres en fuld beskyttelse af samtlige løn-
modtagere i Danmark.
Den foreslåede § 93 gennemfører artikel 5, stk. 1, 3 og 4, i
portabilitetsdirektivet. Det fremgår af portabilitetsdirektivets
artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne kan overlade det til ar-
bejdsmarkedets parter at gennemføre portabilitetsdirektivets
bestemmelser ved aftale. Det fremgår endvidere af portabili-
tetsdirektivets artikel 5, stk. 4, at medlemsstaterne har mu-
lighed for at tillade arbejdsmarkedets parter at fastsætte an-
dre bestemmelser via kollektive overenskomster, forudsat at
disse bestemmelser ikke giver ringere beskyttelse end porta-
bilitetsdirektivet og ikke skaber hindringer for arbejdskraf-
tens frie bevægelighed.
Til § 94
Den gældende § 64 c i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastsætter, hvilke oplysninger en firmapensionskasse ef-
ter anmodning fra en lønmodtager skal give.
Den foreslåede § 94 fastsætter i lighed med den gældende §
64 c, hvilke oplysninger en firmapensionskasse efter anmod-
ning fra en lønmodtager skal give. Bestemmelsen viderefø-
rer således den gældende § 64 c.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1263 af 8. december
2006 om god skik og informationspligt for firmapensions-
kasser, at en firmapensionskasse, skal yde rådgivning, hvis
medlemmet anmoder herom. Endvidere skal firmapensions-
kassen af egen drift yde rådgivning, hvor omstændighederne
tilsiger, at der er behov herfor. Rådgivningen skal tilgodese
medlemmets interesser og give medlemmet et godt grundlag
for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være rele-
vant, retvisende og fyldestgørende. Firmapensionskassen
skal orientere om de risici, der er relevante for medlemmet.
Ved rådgivning forstås anbefalinger, vejledninger, herunder
oplysninger om risici forbundet med en disposition, og op-
lysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens valg-
muligheder. Den gældende bekendtgørelse om god skik og
informationspligt for firmapensionskasser indeholder ikke
tilsvarende oplysningskrav om oplysning om, hvordan op-
hør af et ansættelsesforhold vil påvirke pensionsrettigheder-
ne eller betingelserne for fremtidig behandling af hvilende
pensionsrettigheder.
172
I praksis vil en firmapensionskasse dermed efter de gælden-
de regler i bekendtgørelse om god skik og informationspligt
for firmapensionskasser være forpligtet til at yde rådgivning,
hvis medlemmet anmoder herom. Det fremgår dog ikke ek-
splicit af bekendtgørelsen, hvilke oplysninger medlemmet
som minimum har krav på at modtage.
Bestemmelsen sikrer, at aktive medlemmer og hvilende
medlemmer, efter anmodning bliver oplyst om deres pensi-
onsrettigheder. Oplysningerne er relevante i eksempelvis til-
fælde, hvor medlemmer gør eller påtænker at gøre brug af
deres ret til fri bevægelighed. Er der knyttet efterladte ydel-
ser til en ordning, skal de efterladte pensionsmodtagere også
have samme ret til oplysninger som hvilende medlemmer.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse efter anmod-
ning fra en lønmodtager, hvis nuværende ansættelsesforhold
berettiger eller kan berettige denne til pension i overens-
stemmelse med betingelserne i pensionsordningen, skal op-
lyses om tre forhold. Firmapensionskassen skal oplyse om
betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og konse-
kvenserne ved anvendelsen af disse betingelser ved ansæt-
telsesforholdets ophør, værdien af de optjente pensionsret-
tigheder eller vurdering heraf, når denne er foretaget højst
12 måneder forud for anmodningen og sidst betingelserne
for firmapensionskassens fremtidige behandling af hvilende
pensionsrettigheder.
En lønmodtager, hvis nuværende ansættelsesforhold beretti-
ger eller kan berettige denne til pension i overensstemmelse
med betingelserne i pensionsordningen er et aktivt medlem i
overensstemmelse med artikel 3, litra c, i portabilitetsdirek-
tivet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en firmapensionskasse efter an-
modning fra et aktivt medlem skal oplyse om betingelserne
for optjening af pensionsrettigheder og konsekvenserne af
anvendelsen heraf ved ansættelsesforholdets ophør. Det er
dermed rettighederne, som fremgår af direktivets artikel 5
og forslaget til den nye § 95, som medlemmet er berettiget
til at blive oplyst om.
Der henvises til det foreslåede § 95, jf. dette lovforslags § 4,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at firmapensionskassen på an-
modning skal oplyse værdien af medlemmets optjente pensi-
onsrettigheder eller en vurdering heraf, når denne er foreta-
get højst 12 måneder forud for anmodningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at firmapensionskassen på an-
modning skal oplyse om betingelserne for firmapensions-
kassens fremtidige behandling af hvilende pensionsrettighe-
der. Dette kan f.eks. være information om, at ordningen i
fremtiden kan blive så lille, at den vil blive udbetalt, forud-
sat at medlemmet samtykker.
Det er ikke et krav, at medlemmet skal være en lønmodta-
ger, som flytter mellem EU/EØS-lande m.v., for at have ret
til at anmode om informationerne efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at hvis pensionsordningen giver mulig-
hed for tidlig adgang til optjente pensionsrettigheder gen-
nem udbetaling af et engangsbeløb, skal de oplysninger, der
gives, jf. stk. 1, også omfatte en skriftlig erklæring om, at
medlemmet bør overveje at søge rådgivning om investering
af dette beløb i pensionsøjemed. Kravet om skriftlighed skal
forstås i overensstemmelse med almindelig praksis på områ-
det, hvor skriftlighedskravet er opfyldt ved anvendelse af
papirformat eller andet varigt medium. Det er således muligt
at opfylde skriftlighedskravet med bl.a. elektroniske og digi-
tale løsninger.
Det foreslås i stk. 3, at en firmapensionskasse efter anmod-
ning fra et medlem, der har optjente pensionsrettigheder stå-
ende i en hvilende pensionsordning knyttet til et tidligere
ansættelsesforhold, som vedkommende ikke længere indbe-
taler til, og som vedkommende endnu ikke modtager pen-
sion fra, og som berettiger den pågældende til pension, skal
give en række oplysninger til medlemmet.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at en firmapensionskasse skal gi-
ve oplysninger om værdien af medlemmets pensionsrettig-
heder eller en vurdering heraf, når denne er foretaget højst
12 måneder forud for anmodningen.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at en firmapensionskasse skal gi-
ve oplysninger om betingelserne for firmapensionskassens
behandling af hvilende pensionsrettigheder.
Et medlem omfattet af den foreslåede bestemmelse betegnes
som et hvilende medlem i artikel 3, litra h, i portabilitetsdi-
rektivet.
I forhold til betingelserne for behandling af de hvilende pen-
sionsrettigheder, kan det f.eks. være relevant at informere
om, at ordningen i fremtiden kan blive så lille, at den vil bli-
ve udbetalt.
Det er ikke et krav, at det hvilende medlem skal være, eller
have været, en lønmodtager, som flytter mellem EU/EØS-
lande m.v.
Det foreslås i stk. 4, at en firmapensionskasse efter anmod-
ning fra et medlems efterladte, der er berettiget til ydelser
efter en pensionsordning, skal oplyse om de i stk. 3 nævnte
oplysninger, når udbetalingen af de pågældende ydelser end-
173
nu ikke er påbegyndt. Det drejer sig om oplysninger om
værdien af medlemmets pensionsrettigheder eller en vurde-
ring heraf, når denne er foretaget højst 12 måneder forud for
anmodningen, og oplysninger om betingelserne for firma-
pensionskassens behandling af hvilende pensionsrettigheder.
Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor det
oprindelige medlem, afgår ved døden før pensionsalderen
indtræder, og efterlader sig begunstigede (efterladte pensi-
onsmodtagere). Oftest vil der være tale om begunstigede i
form af ægtefælle eller samlever og/eller børn.
Det er en betingelse, at udbetalingen af ydelsen til den eller
de efterladte er udskudt. Bestemmelsen vedrører dermed så-
kaldte opsatte efterladteydelser, herunder børnepension, en-
kepension og samleverpenison. At ydelsen er opsat betyder,
at den udskydes, således at den udbetales på et senere tids-
punkt, f.eks. når den afdøde ægtefælle ville have opnået
pensionsalderen.
I praksis får efterladte pensionsmodtagere i Danmark i dag
udbetalt efterladteydelser umiddelbart efter dødsfaldet er
indtruffet, dvs. at pensionsordningerne straks påbegynder
udbetaling. Ydelserne til de efterladte bliver typisk ikke ud-
skudt, og de vil derfor også kun sjældent være opsatte eller
hvilende. Firmapensionskasserne vil således i praksis kun
yderst sjældent blive forpligtede til at yde information i hen-
hold til den foreslåede stk. 4, som netop henviser til infor-
mationerne i forhold til hvilende medlemmer og hvilende
ordninger, jf. den foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, at oplysningerne i stk. 1-4 skal være
klare, skriftlige og gives inden for en rimelig frist, og at fir-
mapensionskassen ikke er forpligtet til at udlevere oplysnin-
gerne mere end én gang om året.
Bestemmelsen skal sikre, at medlemmerne har mulighed for
at sætte sig ind i de oplysninger, som de modtager. Pensi-
onsforhold opfattes af mange medlemmer som svært tilgæn-
geligt stof, og det er derfor vigtigt, at sprogbrugen i forbin-
delse med afgivelse af informationer er klart, så det sætter
modtageren i stand til at forstå det pågældende budskab.
Kravet om skriftlighed skal forstås i overensstemmelse med
almindelig praksis på området, hvor skriftlighedskravet er
opfyldt ved anvendelse af papirformat eller andet varigt me-
dium. Det er således muligt at opfylde skriftlighedskravet
med bl.a. elektroniske og digitale løsninger.
At firmapensionskasserne ikke er forpligtet til at udlevere
oplysningerne mere end én gang om året, er af hensyn til de
administrative byrder, som firmapensionskasserne vil kunne
opleve, hvis et medlem bliver ved med at anmode om opda-
terede informationer. Dermed udnyttes den valgmulighed,
som portabilitetsdirektivet foreskriver i artikel 6, stk. 4, om,
at medlemsstaterne kan fastsætte, at sådanne oplysninger
kun skal gives én gang om året.
Den foreslåede § 94 gennemfører artikel 6 i portabilitetsdi-
rektivet om oplysninger vedrørende pensionsrettigheder til
aktive medlemmer, hvilende medlemmer og efterladte.
Til § 95
Den gældende § 64 d i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser angiver, hvilke nærmere pensionsordninger og produk-
ter, som §§ 64 a-64 c ikke finder anvendelse på.
Den foreslåede § 95 fastsætter i lighed med den gældende §
64 d, hvilke nærmere pensionsordninger og produkter, som
§§ 92-94 ikke finder anvendelse på.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 64 d i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at de foreslåede §§ 92-94 ikke finder
anvendelse på visse nærmere beskrevne pensionsordninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at de foreslåede §§ 92-94 ikke
finder anvendelse på pensionsordninger, som på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse ikke længere optager medlemmer.
Ordninger, som er lukket for medlemsadgang, vil dermed
ikke være omfattet af de nye regler om retten til at optjene,
bevare eller få oplysninger om pensionsordninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at de foreslåede §§ 92-94 ikke
finder anvendelse på pensionsordninger, der er taget under
administration i henhold til § 80, stk. 4-6 og § 83, stk. 2-4,
så længe administrationen varer. Ordninger, der er taget
under administration af en administrator, som er udpeget af
Finanstilsynet, vil dermed heller ikke være omfattet af de
nye regler om retten til at optjene, bevare eller få oplysnin-
ger om pensionsordninger. En firmapensionskasse kan tages
under administration, når firmapensionskassen ikke længere
kan fortsætte sin virksomhed. Det er Finanstilsynet, der
træffer afgørelse herom, og der etableres et administrations-
bo, som er en selvstændig juridisk person, der er forskellig
fra firmapensionskassen.
Når der enten er sket overdragelse af pensionsbestanden til
et eller flere forsikringsselskaber eller pensionskasser, jf. §
83, stk. 2, jf. § 257 i lov om finansiel virksomhed, eller sket
stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab, jf. § 83, stk. 2, jf.
§ 258 i lov om finansiel virksomhed, vil ordningerne i de
pågældende livsforsikringsselskaber eller pensionskasser
igen være omfattet af bestemmelserne enten i lov om finan-
siel virksomhed eller den foreslåede lov.
174
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at de foreslåede §§ 92-94 ikke
finder anvendelse på en engangsydelse fra et pensionsteg-
nende firma til en lønmodtager ved den pågældende løn-
modtagers ansættelsesforholds ophør, som ikke er knyttet til
alderspension. En engangsydelse, der ikke er knyttet til bi-
drag med henblik på alderspension, som udbetales direkte
eller indirekte ved ansættelsesforholdets ophør, og som ude-
lukkende finansieres af det pensionstegnende firma, er såle-
des ikke omfattet af de foreslåede §§ 92-94.
Reglerne finder ikke anvendelse på de ordninger, som er
omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger, jf. portabi-
litetsdirektivets artikel 2, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede §§ 92 og 93 alene fin-
der anvendelse for pensionsopsparingen og ikke eventuelle
forsikringer, som er knyttet til pensionsordningen, eller
ydelser, som tilfalder andre begunstigede end lønmodtage-
ren selv. Er der eksempelvis knyttet invalide- eller efterlad-
teydelser, herunder børnepension, enkepension eller samle-
verpension til pensionsordningen, finder bestemmelserne så-
ledes ikke anvendelse på de pågældende ydelser.
Bestemmelsen implementerer artikel 2, stk. 2 og 3, i portabi-
litetsdirektivet.
Til § 96
Det følger af den gældende § 65, stk. 1, 1. pkt., i lov om til-
syn med firmapensionskasser, at Finanstilsynet og dets be-
styrelse påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der
er udstedt i medfør af loven, undtagen § 24 c, jf. dog § 68.
Det følger endvidere af § 65, stk. 1, sidste pkt., at Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 20. Af den
gældende § 65, stk. 2, følger, at Finanstilsynets bestyrelse
indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompe-
tence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede § 96 fastlægger omfanget af Finanstilsynets
tilsyn med overholdelsen af denne lov. Hovedformålet med
tilsynet er at beskytte medlemmers og pensionsmodtageres
rettigheder samt sikre firmapensionskassernes stabilitet og
soliditet.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 65 i lov om til-
syn med firmapensionskasser med den tilføjelse, at Finans-
tilsynet, udover ikke at føre tilsyn med den gældende § 24 c
om ufordelagtig behandling af whistleblowere som foreslås
videreført i lovforslaget § 44, heller ikke fører tilsyn med
det foreslåede § 35, stk. 7, der vedrører ufordelagtig behand-
ling af nøglepersoner, der har indberettet overtrædelser m.v.
til Finanstilsynet. Herudover foreslås det, at STS-forordnin-
gen indsættes i § 96, stk. 1, 2. pkt., hvorefter Finanstilsynet
skal påse overholdelsen af STS-forordningen.
Bestemmelsen implementerer artikel 47, stk. 1, 2, 4 og 5, og
delvist artikel 48, stk. 2, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet påser overhol-
delsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 35, stk. 7, og § 44, jf. dog §
110. Det påhviler således Finanstilsynet at påse overholdel-
sen af lov om firmapensionskasser bortset fra lovforslagets §
44 om forbud mod ufordelagtig behandling m.v. af ansatte,
som har indberettet overtrædelser til en whistleblowerord-
ning eller ufordelagtig behandling af nøglepersoner, der har
indberettet overtrædelser m.v. til Finanstilsynet, jf. lovfor-
slagets § 35, stk. 7, og godtgørelsesbestemmelsen knyttet til
overtrædelse af disse forbud. Finanstilsynet påser også over-
holdelsen af regler udstedt i medfør af loven.
Finanstilsynet fører ikke tilsyn med lovforslagets § 110 om
anmeldelse og registrering af oplysninger til Erhvervsstyrel-
sen.
Bestemmelsen sammenholdt med lovforslagets § 83 udgør
den generelle hjemmel til at udstede påbud, påtaler m.v. På-
bud gives bl.a. når en firmapensionskasse eller en person
handler i strid med loven, eller hvis en firmapensionskasse
eller person undlader at handle, hvor handling er påkrævet
efter loven. Et påbud kan også gives til en sammenslutning
af personer.
Muligheden for at udstede påbud om afsættelse af ledelses-
medlemmer fremgår særskilt af lovforslagets § 97. Der fore-
slås også indført en mulighed for at pålægge en firmapensi-
onskasses bestyrelse, direktion, en firmapensionskasse som
sådan, likvidator eller revisor daglige eller ugentlige bøder,
hvis de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven
eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem
over for Finanstilsynet i lovforslagets § 117.
Ved meddelelse om et påbud fastsætter Finanstilsynet sin
frist ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag henset til
overtrædelsens karakter. En alvorlig overtrædelse vil f.eks.
kunne medføre, at fristen for efterlevelse af påbuddet er kor-
tere end ved mindre alvorlige overtrædelser.
Forvaltningsretligt er et påbud en afgørelse, og den skal der-
for ledsages af en begrundelse og en klagevejledning.
Der bør ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lov-
givningen. Som udgangspunkt skal påbudsmuligheden an-
vendes i forbindelse med virksomheders og personers over-
trædelse af kravene, når overtrædelserne er alvorlige, gen-
tagne, systematiske eller en kombination heraf.
175
Med muligheden for at udstede påbud sikres Finanstilsynet
et smidigt og hurtigt redskab til at sikre overholdelse af lo-
vens regler. Et påbud kan eksempelvis anvendes i tilfælde,
hvor en virksomhed har så store mangler i sine interne pro-
cedurer, at Finanstilsynet anser det for nødvendigt at udste-
de påbud om forbedring af forholdet.
Der kan meddeles påbud for overtrædelse af både bestem-
melser i denne lov samt bekendtgørelser udstedt i medfør
heraf.
Ved ukomplicerede og ikke væsentlige overtrædelser af for-
malia, og hvor virksomheden eller personen i forbindelse
med Finanstilsynets undersøgelse erkender, at der er begået
en fejl, kan Finanstilsynet som et alternativ til et påbud væl-
ge at indgå en mundtlig aftale med virksomheden eller per-
sonen om en straksforbedring. Med begrebet straksforbe-
dring forstås, at virksomheden eller personen indvilliger i
straks at rette op på forholdet i overensstemmelse med Fi-
nanstilsynets påbud herom, og straksforbedring anvendes,
hvor det vurderes, at et påbud vil fremstå unødigt formali-
stisk.
Et påbud skal ikke forveksles med en påtale. En påtale an-
vendes i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der
ikke længere består. Situationen foreligger både, hvor lov-
overtrædelsen vedrører en situation af midlertidig karakter,
der nu er afsluttet, og hvor virksomheden af egen drift har
bragt forholdet i orden. Består lovovertrædelsen stadig, kan
en påtale ikke anvendes som reaktion. Det bemærkes dog, at
ved grovere eller gentagne lovovertrædelser vil der i stedet
eventuelt kunne foretages politianmeldelse.
Efter lovforslagets § 116, stk. 3, kan undladelse af at efter-
komme et påbud straffes med bøde. Ansvarssubjektet for
overtrædelse heraf er den person, som er modtager af påbud-
det. For så vidt angår juridiske personer henvises der også til
lovforslagets § 116, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Finanstilsynets tilsyn skal bygge på en fremadskuende og ri-
sikobaseret tilgang, og Finanstilsynets beføjelser skal hånd-
hæves på en måde, der er rettidig og står i et rimeligt forhold
til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af firma-
pensionskassen, jf. artikel 47, stk. 2 og 4, i IORP II-direkti-
vet. Herudover skal Finanstilsynet på behørig vis tage hen-
syn til den mulige indvirkning af dets foranstaltninger på
stabiliteten i de finansielle systemer i Unionen, navnlig i
nødsituationer, jf. artikel 47, stk. 5, i IORP II-direktivet.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet i for-
hold til firmapensionskasser påser overholdelse Europa-Par-
lamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. de-
cember 2017 om en generel ramme for securitisering og om
oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering.
Efter artikel 29 i STS-forordningen skal hvert medlemsland
udpege en kompetent myndighed til at varetage de opgaver,
der følger af forordningen. Efter artikel 30 skal hver med-
lemsstat sikre, at den kompetente myndighed, som er udpe-
get i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1- 5, har de til-
syns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødven-
dige for, at den kan opfylde sine op-gaver i henhold til den-
ne forordning
Indsættelsen af forordningen i bestemmelsen vil medføre, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed.
Bestemmelsen gennemfører STS-forordningens artikel 29
og til dels artikel 30.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsen påser over-
holdelsen af lovforslagets § 21 om anmeldelse og registre-
ring til Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne, der skal anmeldes
til og registreres hos Erhvervsstyrelsen, udgør f.eks. navn,
adresse, ledelse, vedtægtsændringer m.v.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-
synet efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen er
tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksom-
hed.
Med forslaget vil bestyrelsen, i lov om finansiel virksom-
hed, skulle træffe beslutning om reaktioner i sager af princi-
piel karakter samt i sager, der har videregående betydelige
følger, jf. § 345, stk. 7, nr. 4. Ved reaktioner forstås afgørel-
ser i forvaltningsretlig forstand, herunder påtaler og påbud,
men reaktioner dækker også over risikooplysninger m.v.
Med bestemmelsen vil Finanstilsynets bestyrelse eksempel-
vis være kompetent til at træffe beslutning om en reaktion,
som retter sig mod en konkret firmapensionskasse, der er
omfattet af loven, men bestyrelsen vil også være kompetent
til at træffe beslutning om reaktioner i principielle sager
vedrørende lovfortolkning og lovanvendelse, herunder æn-
dring af Finanstilsynet praksis, hvor der ikke nødvendigvis
er en konkret firmapensionskasse, som reaktionen retter sig
imod.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis
betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller hvis en
hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestem-
melse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv
sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller
flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgø-
relser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket
vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virk-
somhederne.
176
Derudover skal bestyrelsen, træffe beslutning om at overgi-
ve sager til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 7, nr.
6, i lov om finansiel virksomhed, og godkende regler og vej-
ledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet i medfør af
nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 7.
Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer. Finanstil-
synets bestyrelse skal også godkende de vejledninger, som
Finanstilsynet måtte finde behov for at udstede i medfør af
loven. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af be-
styrelsens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en ko-
dificering af praksis i henhold til loven, som bestyrelsen
med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag
m.v. vedrørende lovens bestemmelser. En vejledning retter
sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler,
som vejledningen udmønter, og en vejledning forklarer,
hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterleve lov-
givningens regler. En vejledning indeholder ikke lovkrav el-
ler regler, men derimod en vejledning til forståelse af den
lovmæssige regulering.
Til § 97
Ifølge § 65 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser kan
Finanstilsynet under nogle givne forudsætninger påbyde en
firmapensionskasse at afsætte en direktør eller et medlem af
bestyrelsen i firmapensionskassen.
Den foreslåede bestemmelse i § 97 fastlægger regler om Fi-
nanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmedlem i
en firmapensionskasse.
Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 65 b i
lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en firma-
pensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
lovforslagets § 41, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stillin-
gen.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde
en firmapensionskasse at afsætte en direktør, som ikke læn-
gere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i lovfor-
slagets § 41, stk. 1, nr. 2-5.
Efterkommer firmapensionskassen ikke påbuddet, vil Fi-
nanstilsynet kunne benytte sin hjemmel i lovforslagets §
117, til at give tvangsbøder. Tvangsbøder anses for at være
et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt ind-
greb end muligheden for at inddrage firmapensionskassens
tilladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil kun
finde anvendelse i ekstreme situationer, hvor alle andre ind-
grebsmuligheder er udtømte. Der henvises til bemærknin-
gerne neden for til det foreslåede stk. 8. Der henvises i øv-
rigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 41, stk.
1, nr. 2-5.
Inden Finanstilsynet påbyder en direktør at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af firmapensionskassen og af den,
som påbuddet retter sig mod. Inden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for
Finanstilsynets bestyrelse, som i medfør af lovforslagets §
96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karak-
ter og i sager, der har videregående betydelige følger.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et medlem
af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
lovforslagets § 41, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind di-
rekte over for bestyrelsesmedlemmer i firmapensionskasser,
som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved
at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Det vil være
mindre indgribende over for firmapensionskassen og dennes
fortsatte drift end at inddrage firmapensionskassens tilladel-
se.
Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af
Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. lovfor-
slagets § 116, stk. 5.
Det er forventningen, at en firmapensionskasse selv griber
ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ik-
ke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride
stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder
skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor
firmapensionskassen mod forventning ikke selv har afsat
den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelses-
medlem ikke selv har nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et bestyrelsesmedlem at ned-
lægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltnings-
loven foretages en partshøring af firmapensionskassen og af
den, som påbuddet retter sig mod. Inden Finanstilsynet træf-
fer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet
for bestyrelsen for Finanstilsynet, som i medfør af lovforsla-
gets § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksom-
hed træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel ka-
rakter og i sager, der har videregående betydelige følger.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan påbyde en firma-
pensionskasse at afsætte en nøgleperson i firmapensionskas-
sen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ef-
177
ter lovforslagets § 41, stk. 1, nr. 2-5, ikke kan varetage stil-
lingen.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde
en firmapensionskasse at afsætte en nøgleperson, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i lov-
forslagets § 41, stk. 1, nr. 2-5.
Efterkommer firmapensionskassen ikke påbuddet, vil Fi-
nanstilsynet kunne benytte sin hjemmel i lovforslagets §
117, til at give tvangsbøder. Tvangsbøder anses for at være
et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt ind-
greb end muligheden for at inddrage firmapensionskassens
tilladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil kun
finde anvendelse i ekstreme situationer, hvor alle andre ind-
grebsmuligheder er udtømte. Der henvises til bemærknin-
gerne neden for til det foreslåede stk. 8.
Inden Finanstilsynet påbyder en nøgleperson at nedlægge sit
hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven
foretages en partshøring af firmapensionskassen og af den,
som påbuddet retter sig mod. Inden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for
bestyrelsen for Finanstilsynet, som i medfør af lovforslagets
§ 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karak-
ter og i sager, der har videregående betydelige følger.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan påbyde en firma-
pensionskasse at afsætte en direktør eller nøgleperson, når
der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil inde-
bære, at vedkommende ikke opfylder kravene i lovforslagets
§ 41, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efter-
levelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betin-
gelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en fir-
mapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fast-
sætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får
mulighed for at påbyde en firmapensionskasse midlertidigt
at fjerne en direktør eller nøgleperson eller påbyde et besty-
relsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra
det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er
afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud
efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den på-
gældende.
Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at pla-
cere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hensynet til firmapen-
sionskassen, medlemmerne, pensionsmodtagerne og de al-
mene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnet-
hed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et ledelsesmedlem eller nøgleperson på et
tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at
vedkommende påfører en firmapensionskasse skade. Finans-
tilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der
er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelses-
medlem eller nøgleperson har begået et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjer-
ne vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betin-
gelserne for at være direktør, nøgleperson eller bestyrelses-
medlem i en firmapensionskasse, i tilfælde hvor denne mid-
lertidigt er fjernet fra firmapensionskassens ledelse, forud-
sættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesa-
gen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse,
at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar hand-
ling ved dom kan fratage en person retten til at udøve er-
hverv, som er underlagt krav om autorisation eller godken-
delse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør
med retsfølgerne af en lovovertrædelse.
Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte
ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i
lovforslagets § 41, men der ved en fejl ikke sker pådømmel-
se af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en an-
ke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af
spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet
efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a.
ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til firmapensi-
onskassen, jf. det foreslåede stk. 1, eller et påbud direkte til
personen, jf. det foreslåede stk. 2, og den, som påbuddet ret-
ter sig imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstole-
ne, jf. det foreslåede stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Fi-
nanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede ud-
målte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmå-
lingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med af-
gørelse af straffesagen.
Inden Finanstilsynet påbyder en firmapensionskasse at af-
sætte en direktør, nøgleperson eller et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvalt-
ningsloven foretages en partshøring af firmapensionskassen
og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil be-
styrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direk-
tør eller nøgleperson. Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet bestyrelsen i
Finanstilsynet, som i medfør af lovforslagets § 96, stk. 2, der
henviser til § 345 i lov om finansiel virksomhed, træffer af-
gørelse i tilsynssager af principiel karakter og i sager, der
har videregående betydelige følger.
178
Det foreslås i stk. 5, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af lovforslagets § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller
5, skal fremgå af påbuddet.
Det kan ikke forventes, at man straks efter afslutningen af
en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på
en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.
Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsanke-
nævnet af den firmapensionskasse eller det bestyrelsesmed-
lem, som påbuddet retter sig imod, jf. lovforslagets § 111,
stk. 1. Denne klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 6, at et påbud meddelt i henhold til stk.
1-4 kan af firmapensionskassen og af den person, som på-
buddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene af Fi-
nanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstil-
synet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågæl-
dende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden
4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlæg-
ges i den borgerlige retsplejes former.
Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede
bestemmelse afskærer ikke den pågældende firmapensions-
kasse og den person, som påbuddet retter sig mod, fra selv
at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige
borgerlige retspleje.
En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene til-
lægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet
det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv
håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog
har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet af egen drift eller efter
ansøgning kan tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelses-
medlem efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afsla-
get indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at
afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om dom-
stolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for
udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstil-
synets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Bestemmelsen vil især være relevant i forhold til påbud,
som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge
sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbud-
det tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne an-
søgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed
for at kunne forlange et afslag på ansøgning om tilbagekal-
delse indbragt for domstolene af Finanstilsynet som efter det
foreslåede stk. 5, hvor der gives mulighed for at kunne for-
lange et påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finanstil-
synet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at
vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsy-
net.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tids-
begrænset påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet.
Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekal-
delse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene,
før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har
stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Tidsbegrænsningen
for, hvornår et afslag kan forlanges indbragt for domstolene,
foreslås indført for at sikre, at ikke ethvert afslag på tilbage-
kaldelse af et påbud vil kunne forlanges indbragt for dom-
stolene af Finanstilsynet. Dette skyldes, at der må forventes
at forløbe en tilstrækkelig tidsperiode fra påbuddet er ud-
stedt, til forholdene, der har dannet grundlag for det af Fi-
nanstilsynet udstedte påbud eller har dannet grundlag for at
en domstol har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse, har
ændret sig.
De foreslåede begrænsninger har kun betydning for mulig-
heden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finans-
tilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøg-
ning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag
ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retsple-
je.
Det foreslås i stk. 8, at har en firmapensionskasse ikke afsat
direktøren eller nøglepersonen inden for den fastsatte frist,
kan Finanstilsynet inddrage firmapensionskassens tilladelse,
jf. lovforslagets § 85, nr. 3. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage firmapensionskassens tilladelse, jf. lovforslagets §
85, nr. 3, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et på-
bud meddelt i medfør af stk. 2-3.
Derved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil
kunne benyttes i de helt ekstreme situationer, hvor en firma-
pensionskasse eller en person ignorerer såvel påbud som bø-
der.
Til § 98
Det følger af den gældende § 65 c, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at Finanstilsynet skal undersøge
firmapensionskassernes forhold, herunder ved gennemgang
179
af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte
firmapensionskasse. Den gældende § 65 c, stk. 2, foreskri-
ver, at der skal afholdes et afsluttende møde efter en inspek-
tion med bestyrelsen, direktøren, den ansvarshavende aktuar
og firmapensionskassens revisor, hvor Finanstilsynet skal
meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen. Heref-
ter skal Finanstilsynets væsentlige konklusioner fremsendes
i en skriftlig rapport til firmapensionskassens bestyrelse, di-
rektør, ansvarshavende aktuar og firmapensionskassens revi-
sor, jf. den gældende § 65 c, stk. 3.
Den foreslåede § 98 fastsætter, at Finanstilsynet skal under-
søge firmapensionskasserne, herunder ved gennemgang af
løbende indberetninger og ved inspektioner i firmapensions-
kassen.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 65 c med
en række sproglige ændringer og konsekvensrettelser. Kra-
vene om, at den ansvarshavende aktuar skal med til det af-
sluttende møde samt modtage en skriftlig rapport viderefø-
res ikke, idet kravet om at antage en ansvarshavende aktuar
ikke videreføres i lovforslaget. Ændringen er således en
konsekvens af, at den ansvarshavende aktuar som institution
ikke længere eksisterer.
Bestemmelsen implementerer delvist artikel 45, stk. 2, arti-
kel 46 samt artikel 47, stk. 2 og 3, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal undersøge firma-
pensionskassernes forhold, herunder ved gennemgang af lø-
bende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte fir-
mapensionskasse.
Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at foretage
off-site og on-site tilsyn af firmapensionskasserne. Off-site
tilsynet består bl.a. i, at Finanstilsynet gennemgår og be-
handler de forhold som firmapensionskasserne regelmæssigt
indberetter. On-site tilsyn består i, at Finanstilsynet tager på
inspektion i firmapensionskasserne.
Tilsynet skal primært bygge på en fremadskuende og risiko-
baseret tilgang, jf. også artikel 47, stk. 2 i IORP II-direkti-
vet. De undersøgelsesprocedurer for finansielle virksomhe-
der og finansielle holdingvirksomheder, der blev indført i
lov om finansiel virksomhed på baggrund af lov om banker
og sparekasser m.v. og det såkaldte Koktvedgaardpanels
rapport fra 1995 om »Finanstilsynets kontrol med de danske
pengeinstitutter«, skal fortsat danne udgangspunkt for un-
dersøgelser i firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 2, at efter inspektion i en firmapensions-
kasse skal der afholdes et møde med deltagelse af firmapen-
sionskassens bestyrelse, direktøren og firmapensionskassens
revisor, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede
aktivitetsområder i firmapensionskassen. På mødet skal Fi-
nanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspekti-
onen.
For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning
på en sådan måde, at tilsynet er afskåret fra at træffe afgørel-
se i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal
meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de
forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til den fi-
nansielle virksomheds ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Hvis konklusionen omfatter områder, hvor firmapensions-
kassen ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen inde-
holde krav til firmapensionskassen om, at forholdene lovlig-
gøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger
om firmapensionskassens risikoprofil. F.eks. kan Finanstil-
synet inden for reglerne i lovforslagets § 102 om Finanstil-
synets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at firma-
pensionskassens tabsrisiko på et eller flere områder er væ-
sentlig større end sammenlignelige firmapensionskassers
tabsrisiko. Det er da op til firmapensionskassens ledelse at
beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller om den skal
nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i
visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsy-
net i henhold til lovforslagets § 83.
Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitets-
områder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde,
hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres
om Finanstilsynets konklusioner. Dette gælder f.eks. store
finansielle koncerner eller ved administrationsfællesskaber.
Finanstilsynet kan dog også f.eks. foretage temaundersøgel-
ser på tværs af pensionskasserne.
I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af virksomhedens
ledelse eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog
møde mellem Finanstilsynet og firmapensionskassens besty-
relse, direktør og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde,
hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne
overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at firma-
pensionskassen har en meget høj risikoprofil.
Det foreslås i stk. 3, at væsentlige konklusioner skal efter et
inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til
firmapensionskassens bestyrelse, direktør og firmapensions-
kassens revisor. Finanstilsynet skal således efter et inspekti-
onsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige
konklusioner til firmapensionskassens bestyrelse, direktør
og revisor.
Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklu-
sioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser,
hvor Finanstilsynet kræver, at firmapensionskassen lovlig-
gør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til firma-
pensionskassen om dens risikoprofil.
180
Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til den fi-
nansielle virksomheds direktion med konklusioner, der er
mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til
direktøren, bestyrelsen og revision.
Til § 99
Det følger af den gældende § 65 d, at Finanstilsynet efter de
procedurer, der er fastsat i EU-retlige regler herom, kan for-
byde en udenlandsk pensionskasse omfattet af § 21 b med
hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union el-
ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, at yde tjenesteydelser her i landet. Det føl-
ger af bestemmelsen, at Finanstilsynet kan forbyde uden-
landske pensionskasser at udøve tjenesteydelser her i landet,
hvis pensionskassen groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør af loven
eller anden lovgivning, der retter sig mod pensionskasse, og
det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været
muligt at bringe overtrædelsen til ophør.
Den foreslåede § 99 fastsætter, at Finanstilsynet i visse til-
fælde kan forbyde en udenlandsk pensionskasse at yde tje-
nesteydelser her i landet.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 65 d i lov om til-
syn med firmapensionskasser, dog med sproglige ændringer
og konsekvensrettelser, der relaterer sig til paragrafnumre.
Bestemmelsen implementerer artikel 11, stk. 11, i IORP II-
direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet efter de procedurer,
der er fastsat i EU-retlige regler herom, kan forbyde en
udenlandsk pensionskasse omfattet af § 88 med hjemsted i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, at yde tjenesteydelser her i landet.
Procedurerne følger af artikel 11, stk. 10 og 11, i IORP II-
direktivet. Procedurerne foreskriver, at såfremt Finanstilsy-
net konstaterer uregelmæssigheder i relation til en pensions-
kasse, der driver grænseoverskridende tjenesteydelsesvirk-
somhed i Danmark i medfør af lovforslagets § 88, skal Fi-
nanstilsynet omgående orientere den kompetente myndighed
i hjemlandet, jf. lovforslagets § 88, stk. 4. Herefter skal den
kompetente myndighed i hjemlandet koordineret med Fi-
nanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger til at sik-
re, at pensionskassen ophører med de påviste overtrædelser.
Såfremt pensionskassen på trods af de foranstaltninger, som
hjemlandets kompetente myndighed har truffet, eller fordi
der ikke findes passende foranstaltninger i hjemlandet, fort-
sat overtræder de gældende social- og arbejdsmarkedsretlige
regler eller reglerne om oplysningspligt overfor medlemmer
eller god skik, der er udstedt i medfør af lovforslagets § 8,
stk. 2, i Danmark, kan Finanstilsynet, efter at have underret-
tet hjemlandets kompetente myndigheder, i medfør af det
foreslåede stk. 2 træffe passende foranstaltninger til at fore-
bygge eller straffe yderligere overtrædelser, herunder, hvis
det er strengt nødvendigt, hindre pensionskassen i at admini-
strere det pensionstegnende firmas pensionsordning i Dan-
mark.
Som procedurerne foreskriver skal Finanstilsynet som ho-
vedregel først søge at bringe lovovertrædelserne til ophør
gennem påbud og sanktioner efter de bestemmelser i loven,
der finder direkte anvendelse på den udenlandske pensions-
kasse. Hvis det ikke lykkes at bringe overtrædelserne til op-
hør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsyns-
myndigheder, derudover ikke har haft den ønskede virkning,
kan Finanstilsynet forbyde pensionskassen at udøve tjene-
steydelser her i landet.
I særligt akutte tilfælde kan Finanstilsynet iværksætte de
nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte
medlemmer og pensionsmodtagere, for hvem der udføres
tjenesteydelser, inden der iværksættes procedurer i forhold
til hjemlandets tilsynsmyndigheder.
Til § 100
Det følger af den gældende § 65 e i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om firmapensionskassers pligt til at offentliggø-
re oplysninger om Finanstilsynets vurdering af firmapensi-
onskassen og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplys-
ningerne før firmapensionskassen.
Den foreslåede bestemmelse i § 100 fastsætter, under hvilke
omstændigheder Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner
og vurderinger af firmapensionskasser.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 65 e i lov om til-
syn med firmapensionskasser. Herudover tilføjes nye stk.
1-5. De nye bestemmelser i stk. 1-5 gengiver i hovedtræk
reglerne, der er udstedt i medfør af den gældende § 65 e i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. bekendtgørelse
nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle virksomheders
m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af
virksomheden m.v., dog med den afgørende ændring, at kun
Finanstilsynet er forpligtet til at offentliggøre redegørelsen.
Firmapensionskasser vil således med lovforslaget ikke være
forpligtet til at offentliggøre en af Finanstilsynet udarbejdet
redegørelse om firmapensionskassen. Ændringen er foreta-
get med henblik på at sikre en direktivnær implementering
af IORP II-direktivet. Hertil kommer, at størstedelen af de
181
eksisterende firmapensionskasser ikke har hjemmesider,
hvorfor ændringen ikke forventes at få stor betydning.
Bestemmelsen implementerer, sammen med forslaget til §
104, artikel 48, stk. 4, i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 100 fastsætter, under hvilke
omstændigheder Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner
og vurderinger af firmapensionskasser og ansvarlige perso-
ner.
Det foreslås i stk. 1, at efter hver inspektion i en firmapensi-
onskasse udarbejder Finanstilsynet en redegørelse, som Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre på tilsynets hjemmeside. Re-
degørelsen beskriver Finanstilsynets vurdering af firmapen-
sionskassen, herunder de eventuelle påbud, påtaler og risi-
kooplysninger, som firmapensionskassen har modtaget fra
Finanstilsynet. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i
henhold til 1. pkt., for domstolene, skal dette fremgå af Fi-
nanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelser-
nes form og art og identiteten af de ansvarlige personer.
En offentliggørelse skal ske uden unødig forsinkelse, men
tidsfristen for indgivelse af klage til Erhvervsankenævnet
skal være overskredet, eller Erhvervsankenævnet skal have
afvist at behandle klagen. Offentliggørelsen kan imidlertid
ske tidligere, hvis firmapensionskassen tilkendegiver over
for Finanstilsynet, at de ikke agter at påklage reaktionen.
Hvis reaktionen påklages til Erhvervsankenævnet, og næv-
net behandler klagen, vil offentliggørelsen først kunne ske,
når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Resul-
tatet af Erhvervsankenævnets behandling skal også offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Indbringes reaktionen for domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet skal uden for tilfælde-
ne i stk. 1 offentliggøre en redegørelse, som indeholder de
påbud, påtaler og risikooplysninger, der efter Finanstilsynets
vurdering er af betydning for medlemmerne og pensions-
modtagerne i firmapensionskassen samt firmapensionskas-
sens kreditorer.
Bestemmelsen er tiltænkt tilsynsreaktioner i forbindelse med
Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. Redegørel-
sen skal indeholde oplysninger om overtrædelsernes form
og art og identiteten af de ansvarlige personer.
En offentliggørelse skal ske uden unødig forsinkelse, men
tidsfristen for indgivelse af klage til Erhvervsankenævnet
skal være overskredet, eller Erhvervsankenævnet skal have
afvist at behandle klagen. Offentliggørelsen kan ske tidlige-
re, hvis firmapensionskassen tilkendegiver over for Finans-
tilsynet, at de ikke agter at påklage reaktionen.
Hvis en reaktion påklages til Erhvervsankenævnet, og næv-
net behandler klagen, vil offentliggørelsen først kunne ske,
når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Resul-
tatet af Erhvervsankenævnets behandling skal også offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Indbringes reaktionen for domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 3, at offentliggørelse efter stk. 1 og 2, ikke
skal ske, hvis det efter Finanstilsynets vurdering vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for firmapensionskassen m.v.,
hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggø-
relse, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de fi-
nansielle markeders stabilitet. Offentliggørelsen må ikke in-
deholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplys-
ninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger,
der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande
inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre
de myndigheder, der har givet oplysningerne, har givet deres
udtrykkelige tilladelse.
Hvis Finanstilsynets vurdering er, at en offentliggørelse ikke
vil kunne offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1 og
2, vil Finanstilsynet kunne vælge at udsætte offentliggørel-
sen af reaktionerne, ikke at offentligøre dem eller at offent-
liggøre dem i anonym form. Offentliggørelse af reaktionen
eller vurderingen i anonymiseret forudsætter, at man ikke ud
fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed
kan udlede, hvilken firmapensionskasse eller person reaktio-
nen vedrører.
Det foreslås i stk. 4, at hvis offentliggørelse er undladt i hen-
hold til stk. 3, skal der ske offentliggørelse, når de hensyn,
der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende.
Dette gælder dog kun i op til to år efter beslutningen om ud-
sættelse af offentliggørelse. Baggrunden herfor er, at den of-
fentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen
over tid, og af administrative årsager. På denne baggrund
foreslås en grænse på to år. Kravet til efterfølgende offent-
liggørelse af en reaktion gælder dog kun, hvis der ikke er
182
sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens
regler.
Det foreslås i stk. 5, at stk. 1-4 ikke finder anvendelse for til-
synsreaktioner meddelt en firmapensionskasse i overens-
stemmelse med § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i lov om finan-
siel virksomhed. Reglerne om offentliggørelse af reaktioner
givet af Finanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet ef-
ter delegation fra bestyrelsen følger af lovforslagets § 104.
Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen medfører, at tilsynsreaktioner som afgives af
Finanstilsynets bestyrelse, ikke er omfattet af lovforslagets §
100. Der vil typisk være tale om sager af principiel karakter.
Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsministeren kan fastsætte reg-
ler om firmapensionskassers pligt til at offentliggøre oplys-
ninger om Finanstilsynets vurdering af firmapensionskassen
og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før
firmapensionskassen.
Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte nærmere regler for, hvordan offentliggørelsen af til-
synsreaktioner mv. i praksis skal forgå. Eksempelvis vil der
formentlig fremgå frister for, hvornår tilsynsreaktionen skal
være offentliggjort, samt hvordan offentliggørelse skal ske.
Erhvervsministeren (tidligere erhvervs- og vækstministeren)
har udnyttet bemyndigelsen bl.a. med hjemmel i den gæl-
dende § 65 e i lov om tilsyn med firmapensionskasser til at
udstede bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om
finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Fi-
nanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. Det er for-
ventningen, at firmapensionskasser vil blive skrevet ud af
bekendtgørelsen i forbindelse med dette lovforslag, således
at firmapensionskasser fremover ikke vil være forpligtet til
at offentliggøre Finanstilsynets redegørelser på deres hjem-
mesider.
Til § 101
§ 66 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasse
vedrører Finanstilsynets beføjelse til at indhente oplysninger
til brug for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Den foreslåede § 101 fastsætter, Finanstilsynets beføjelser
til at indhente oplysninger til brug for tilsynsvirksomhed.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 i lov om til-
syn med firmapensionskasser. Herudover tilføjes et nyt stk.
3, der bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere
regler om de forhold, som firmapensionskasser skal indbe-
rette om til Finanstilsynet. Formålet med tilføjelsen er at sik-
re, at firmapensionskasserne fremover nemmere får et over-
blik over, hvilke forhold, der regelmæssigt skal indberettes
til Finanstilsynet. Det nye stk. 3 erstatter de gældende § 45
og § 45 h, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen implementerer artikel 31, stk. 7, artikel 45,
stk. 2, artikel 49, stk. 2, samt artikel 50, i IORP II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger Finanstilsynets ge-
nerelle beføjelse til at indhente oplysninger til brug for Fi-
nanstilsynets tilsynsvirksomhed og Finanstilsynets beføjelse
til at foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser uden retsken-
delse hos virksomheder omfattet af lovforslaget. Herudover
bemyndiger bestemmelsen Finanstilsynet til at fastsætte reg-
ler for regelmæssige indberetninger til Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 1, 1.pkt., at firmapensionskasserne skal gi-
ve Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Fi-
nanstilsynets virksomhed.
Bestemmelsen udgør sammen med det foreslåede stk. 2 Fi-
nanstilsynets generelle beføjelse til at indhente nødvendige
oplysninger hos virksomheder omfattet af lovforslaget.
Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger, der
er brug for til udførelsen af tilsynet med virksomhederne.
Som offentlig myndighed er Finanstilsynet underlagt et pro-
portionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende befø-
jelse altid skal anvendes. Det betyder, at Finanstilsynet før,
der indhentes oplysninger, dokumenter eller andre data i en-
hver form, skal vurdere, om der kan foretages indgreb, der
er mindre indgribende. Som beskrevet oven for skal Finans-
tilsynet eksempelvis kun indhente de oplysninger, som Fi-
nanstilsynet vurderer er nødvendige til brug for udførelsen
af tilsyn. Hertil kommer, at Finanstilsynets indhentelse af
oplysninger kræver hjemmel til behandling af personoplys-
ninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6 eller artikel
9 eller i databeskyttelseslovens §§ 8 eller 11, hvor det er re-
levant.
Finanstilsynet skal endvidere i sin sagsbehandling iagttage
reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder sær-
ligt kravet om, at Finanstilsynet skal vejlede om selvinkri-
mineringsprincippet.
Dokumentbegrebet er ikke defineret nærmere i loven, men
er teknologineutralt i lighed med, hvad der følger af gælden-
de ret. Begrebet omfatter således egentlige skriftlige doku-
menter, herunder fotografier, billeder, kort, rids, m.v. Mate-
riale, der lagres på nye informationsbærere eller i nye for-
mer, er derfor omfattet af dokumentbegrebet, i det omfang
det pågældende materiale kan sidestilles med egentlige
skriftlige dokumenter og aktstykker. F.eks. er e-mails, sms-
183
beskeder, chats og tweets også omfattet af dokumentbegre-
bet. Det afgørende for, om noget bestemt materiale er om-
fattet af lovens dokumentbegreb, er således, om det pågæl-
dende materiale kan sidestilles med egentlige skriftlige do-
kumenter.
Et typisk eksempel, hvor Finanstilsynet indhenter oplysnin-
ger, dokumenter eller andre data i enhver form, er, når Fi-
nanstilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg forinden besø-
get pålægger direktionen eller revisionen for firmapensions-
kasser at indsamle og indberette en række dokumenter til
brug for tilsynsbesøget.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet ik-
ke kan indhente oplysninger og dokumenter fra virksomhe-
der, der ikke er under tilsyn og som ikke har forpligtelser i
henhold til loven.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan Finanstilsynet under-
søge de af loven omfattede firmapensionskassers forhold og
kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendel-
se få adgang til firmapensionskassen med henblik på ind-
hentelse af oplysninger og ved inspektioner.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i forbindelse
med undersøgelser af, om de regler, hvor Finanstilsynet er
udpeget som kompetent myndighed, er overholdt. Finanstil-
synet må kun skaffe sig adgang til en firmapensionskasse,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks.
tvangsbøder.
Tilsyns- og kontrolundersøgelser skal ske i overensstemmel-
se med reglerne i retssikkerhedsloven. På baggrund af Fi-
nanstilsynet nuværende praksis for finansielle virksomheder
vil tilsyns- og kontrolundersøgelser almindeligvis blive af-
holdt på grundlag af varsel og indkaldelse, men vil undtagel-
sesvist også kunne finde sted med et kort varsel eller uvars-
let, hvis virksomhedens forhold eller sagens øvrige omstæn-
digheder tilsiger det. Når Finanstilsynet skønner det nødven-
digt at få adgang til en virksomhed uden retskendelse, skal
dette ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens reg-
ler, herunder iagttagelse af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af tilsyns- og kontrolundersøgelser vil i
udgangspunktet ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri lig-
ger, at Finanstilsynet har fokus på de større eller risikofyldte
firmapensionskasser, hvor risikoen for overtrædelser af lov-
givningen eller konsekvenserne heraf er størst.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en firmapensionskasse måtte
nægte at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller mod-
virker en tilsyns- og kontrolundersøgelse. Det kan f.eks. dre-
je sig om situationer, hvor en firmapensionskasse undtagel-
sesvist nægter Finanstilsynet adgang til virksomheden i for-
bindelse med en tilsyns- eller kontrolundersøgelse. Der kan
også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstil-
synet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar
adgang til virksomheden er en forudsætning for at håndtere
situationen.
Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang
til forretningslokaler og således ikke til private boliger. I til-
fælde, hvor en firmapensionskasse er af så ringe størrelse at
dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med den-
ne bestemmelse.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at leverandører og underleveran-
dører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødven-
dige for Finanstilsynets virksomhed.
Begreberne outsourcingvirksomhed, leverandør og underle-
verandør defineres i lovforslagets § 3, nr. 12-14.
For at sikre et effektivt tilsyn også i de særlige situationer,
hvor en firmapensionskassen ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have mulighed for at få
oplysningerne direkte hos leverandøren. Hjemlen sikrer, at
Finanstilsynet kan få de oplysninger, der er nødvendige for
sit tilsyn, og kan således også understøtte firmapensionskas-
sen i tilfælde, hvor leverandøren ikke samarbejder loyalt.
Som offentlig myndighed er Finanstilsynet underlagt et pro-
portionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende befø-
jelse altid skal anvendes. Det betyder, at Finanstilsynet, in-
den der indhentes oplysninger, dokumenter eller andre data i
enhver form, skal vurdere, om der kan foretages indgreb, der
er mindre indgribende. Finanstilsynet vil således som ud-
gangspunkt søge af skaffe de nødvendige oplysninger hos
firmapensionskassen (outsourcingvirksomhed), som har
pligt til at få de nødvendige oplysninger fra leverandøren.
Finanstilsynet skal endvidere i sin sagsbehandling iagttage
persondataretlige regler og reglerne i lov om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter, herunder særligt kravet om, at Finanstilsynet
skal vejlede om selvinkrimineringsprincippet.
184
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de nødvendige
oplysninger hos firmapensionskassen, som har pligt til at få
de nødvendige oplysninger fra leverandøren.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang
til leverandøren og underleverandøren med henblik på ind-
hentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Begreberne outsourcingvirksomhed, leverandør og underle-
verandør defineres i lovforslagets § 3, nr. 12-14.
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retsken-
delse blev i 2009 udvidet til at omfatte leverandører og un-
derleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opgaver
outsources. Baggrunden for udvidelsen var, at der var vedta-
get EU-direktiver og internationale standarder om outsour-
cing for flere af de typer af virksomheder, som er under Fi-
nanstilsynets tilsyn. Det fremgik deraf, at en tilsynsmyndig-
hed skulle have adgang til de oplysninger, der er nødvendige
for tilsynets virksomhed med de outsourcede aktiviteter. Det
skal være muligt for tilsynsmyndigheden at få disse oplys-
ninger direkte fra leverandøren.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det ikke
er muligt at få adgang til de nødvendige oplysninger gen-
nem outsourcingvirksomheden.
Det er ikke længere et krav, at kontrakten mellem outsour-
cingvirksomheden og leverandøren indeholder bestemmel-
ser om, at Finanstilsynet skal have fysisk adgang til leveran-
dørens lokaler, eftersom denne adgang i forvejen følger af
den foreslåede bestemmelse. Det vil imidlertid være vigtigt
for outsourcingvirksomheden at informere leverandøren, at
Finanstilsynet har adgang til deres lokaler og kan kræve alle
oplysninger om den outsourcede aktivitet udleveret. Dette
gælder særligt ved outsourcing til udlandet, der ikke kan an-
tages at være bekendt med dansk lovgivning. Ved outsour-
cing til en leverandør eller underleverandører i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente
myndighed i det pågældende land om at indhente oplysnin-
gerne.
De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente oplysnin-
ger om hos leverandører henholdsvis underleverandører, er
opgaver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplysnin-
ger om i henhold til stk. 1, hvis opgaverne ikke var outsour-
cet. Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne hin-
dres eller omgås ved outsourcing. Det foreslås derfor, at
hjemlen til at indhente oplysninger uden retskendelse udvi-
des til at omfatte leverandører og underleverandører ved
outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører hen-
holdsvis underleverandører skal kun omfatte disses forret-
ningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller un-
derleverandøren varetager i henhold til en outsourcingkon-
trakt med outsourcingvirksomhed. Finanstilsynet vil som
udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos out-
sourcingvirksomhed, som har pligt til at få de nødvendige
oplysninger fra leverandøren. For at sikre et effektivt tilsyn
også i de særlige situationer, hvor det for eksempel viser sig,
at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til op-
lysningerne direkte hos leverandøren uden retskendelse.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler om de forhold, som firmapensionskasser regelmæs-
sigt skal indberette til Finanstilsynet.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 45 og § 45 h, nr.
2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen implementerer artikel 45, stk. 2, 49, stk. 2, og
50, litra d.
Bestemmelsen er indført for at sikre, at firmapensionskas-
serne får et bedre overblik over, hvilke oplysninger, de re-
gelmæssigt skal indberette til Finanstilsynet, eftersom reg-
lerne samles ét sted.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en ny be-
kendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet. I bekendt-
gørelsen skal Finanstilsynet fastsætte, hvilke oplysninger,
som firmapensionskasser regelmæssigt skal indberette til Fi-
nanstilsynet. Dette vil bl.a. omfatte finansielle rapporter,
herunder årsrapporter, stresstests og følsomhedsanalyser,
solvensindberetninger, opgørelse af hensættelserne m.v. Be-
kendtgørelsen vil også indeholde regler for indberetning af
oplysninger, som Finanstilsynet og firmapensionskasserne
er forpligtet til at indberette til den europæiske tilsynsmyn-
dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA).
Til § 102
Det følger af den gældende § 66 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser, at Finanstilsynets ansatte under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e er underlagt en tavsheds-
pligt vedrørende fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets
ansatte, personer, der udfører serviceopgaver som led i Fi-
nanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets
vegne, får kendskab til gennem tilsynsvirksomhed, samt an-
satte af Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger,
som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter §
213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
185
Den foreslåede § 102 fastsætter, at Finanstilsynets ansatte er
underlagt strafbelagt tavshedspligt i forhold til fortrolige op-
lysninger.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 a med en ræk-
ke konsekvensrettelser som følge af ændrede paragrafnum-
re. Herudover indskrives begrebet pensionsmodtager, efter-
som det gældende medlemsbegreb bliver med lovforslaget
spaltet som følge af implementeringen af IORP II-direktivet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4,
5 og 7. Desuden tilføjes Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed som myndigheder i den gældende § 66 a, stk. 6,
nr. 24, som Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplys-
ninger til. Herudover tilføjes Datatilsynet som en myndig-
hed, som Finanstilsynet under visse forudsætninger kan vi-
deregive fortrolige oplysninger til. Der tilsigtes i øvrigt in-
gen ændring i gældende ret.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med og implementerer
artikel 52-58, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar
efter §§ 152-152 e i straffeloven er forpligtede til at hemme-
ligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gen-
nem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der
udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og
eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten
gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets op-
hør. 1.-3. pkt. gælder også for ansatte i Erhvervsstyrelsen,
for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gen-
nem opgaveløsningen efter § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om ka-
pitalmarkeder.
Ved fortrolige oplysninger i den foreslåede bestemmelses
forstand forstås oplysninger om en firmapensionskasses for-
retningsmæssige forhold og medlemmers og pensionsmod-
tageres forhold samt andre oplysninger, som efter deres ka-
rakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er
offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ik-
ke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprinde-
ligt fortrolige oplysninger, som uden om tilsynet er blevet
offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet al-
mindeligt kendt.
Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, for-
stås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte
medlemmers, pensionsmodtageres eller virksomheders for-
hold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomiske el-
ler forretningsmæssige forhold for personer og selskaber,
som ikke er medlemmer eller pensionsmodtagere i egentlig
forstand, men som f.eks. kautionerer for medlemmer og
pensionsmodtagere eller på anden vis har en personlig, øko-
nomisk eller forretningsmæssig tilknytning til medlemmer
eller pensionsmodtagere uden selv at være det.
Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at be-
skytte firmapensionskassernes medlemmer og pensionsmod-
tagere. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige
grunde at beskytte firmapensionskassernes forretningsmæs-
sige forhold. Derudover er Finanstilsynets tavshedspligt en
afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For
at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en gi-
ven sag, må firmapensionskasserne, medlemmerne og pensi-
onsmodtagerne kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke
videregiver fortrolige oplysninger.
Begrebet tilsynsvirksomhed skal ses i forhold til de pligter,
der er pålagt Finanstilsynet i medfør af lovforslagets kapitel
15. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsyns-
forpligtelsen i § 96, stk. 1, hvorefter Finanstilsynet påser
overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør af heraf,
er omfattet af tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er
oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin re-
guleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke om-
fattet. Udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven
er eksempelvis ikke omfattet af tilsynsvirksomheden.
Tavshedspligten omfatter også fortrolige oplysninger, som
Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin tilsynsvirk-
somhed fra udenlandske myndigheder.
Derudover er eksperter, der handler på Finanstilsynets veg-
ne, samt personer, der er ansat i virksomheder, som Finans-
tilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af service-
opgaver som led i tilsynets drift, også omfattet af bestem-
melsen om tavshedspligt. Serviceopgaver som led i driften
vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedli-
geholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.
Tavshedspligten er en særbestemmelse om tavshedspligt, jf.
offentlighedslovens § 35. Det indebærer, at der ikke vil være
mulighed for adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven i
oplysninger hos Finanstilsynet, der er omfattet af tavsheds-
pligten. Denne skærpede tavshedspligt går desuden videre
end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvalt-
ningsloven påhviler alle offentligt ansatte.
Der vil som udgangspunkt være aktindsigt i oplysninger, der
ikke er omfattet af den særlige tavshedspligt, uanset om dis-
se findes i en sag, som udelukkende vedrører forbrugerom-
rådet eller om de findes i andre sager i Finanstilsynet, som
er omfattet af tilsynets generelle tavshedspligt. Hvis der for
eksempel ønskes aktindsigt i oplysninger, som findes i en
tilsynssag, som i øvrigt ikke vedrører god skik, vil oplysnin-
gerne vedrørende god skik blive ekstraheret fra denne sag
og udleveret, mens resten af sagen vil være omfattet af Fi-
nanstilsynets tavshedspligt.
Når Finanstilsynet anmoder en firmapensionskasse om en
redegørelse, vil Finanstilsynet sædvanligvis angive de rele-
186
vante bestemmelser i den finansielle lovgivning, som vil
være tema for redegørelsen. Firmapensionskassen vil heraf
kunne udlede om de oplysninger, som den efterfølgende af-
giver til Finanstilsynet, vil kunne udleveres i forbindelse
med en begæring om aktindsigt. Ligeledes vil Finanstilsynet
ved en inspektion, som specifikt vedrører forbrugerreglerne,
særligt gøre firmapensionskassen opmærksom på, at materi-
ale, som indberettes til Finanstilsynet, og oplysninger, som
afgives, vil være omfattet af aktindsigt med de undtagelser,
der følger af offentlighedslovens § 30.
Når Finanstilsynet træffer afgørelse i sager på forbrugerom-
rådet, vurderer Finanstilsynet, hvorvidt firmapensionskassen
overholder de offentligretlige adfærdsregler. Derimod be-
handler Finanstilsynet ikke konkrete tvister mellem et med-
lem, en pensionsmodtager eller et potentielt medlem og en
firmapensionskasse omfattet af denne lov. Derfor vil sager-
ne typisk ikke indeholde oplysninger om konkrete medlems-
eller pensionsmodtagerforhold. Det kan dog ikke udelukkes,
at der i visse tilfælde findes sådanne oplysninger, for eksem-
pel fordi et medlem selv har indsendt dem til Finanstilsynet,
eller fordi firmapensionskassen i en redegørelse til Finanstil-
synet har kommenteret en konkret sag, som har givet Fi-
nanstilsynet anledning til at undersøge firmapensionskas-
sens praksis på et konkret område.
Hvis der søges aktindsigt i en sag, som indeholder oplysnin-
ger om konkrete kundeforhold, vil Finanstilsynet i forbin-
delse med behandlingen af aktindsigtsbegæringen skulle ta-
ge stilling til, om disse oplysninger kan udleveres. Drejer
det sig om oplysninger om et medlems, en pensionsmodta-
gers eller et potentielt medlems økonomiske forhold, vil dis-
se oplysninger ikke kunne udleveres, idet der ikke er aktind-
sigt i enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske
forhold, jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Hvis Finanstilsynet modtager en aktindsigtsbegæring, som
vil indebære udlevering af oplysninger om medlemmer, pen-
sionsmodtagere eller potentielle medlemmer, vil Finanstilsy-
net i overensstemmelse med praksis i sager om aktindsigt i
oplysninger vedrørende privatpersoner eller juridiske perso-
ner, indhente en udtalelse fra den pågældende person, hvis
oplysninger, der ønskes aktindsigt i. Hvis spørgsmålet om,
hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i konkrete medlemsop-
lysninger, er af principiel karakter, vil Finanstilsynet fore-
lægge sagen for Finanstilsynets bestyrelse, jf. lovforslagets
§ 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Reglerne i §§ 100 og 104 er undtagelser til Finanstilsynets
tavshedspligt.
Det foreslås i stk. 2, at samtykke fra den, som tavshedsplig-
ten tilsigter at beskytte, ikke berettiger de personer, som er
nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysninger.
Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrø-
rer fra firmapensionskasserne, vil det være mest korrekt og
sikrest, at det er den pågældende firmapensionskasse selv,
der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om
firmapensionskassens medlemmer, pensionsmodtagere og
potentielle medlemmer kan kun videregives med disses
samtykke.
Det foreslås i stk. 3, at tavshedspligten i medfør af stk. 1 ik-
ke finder anvendelse på oplysninger omfattet af nr. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at tavshedspligten i medfør af stk.
1 ikke finder anvendelse på oplysninger i sager om god pen-
sionskassepraksis.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at tavshedspligten i medfør af stk.
1 ikke finder anvendelse på oplysninger, som en firmapensi-
onskasse skal give skriftligt til medlemmer, pensionsmodta-
gere og potentielle medlemmer.
Disse undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt blev in-
troduceret i 2008 med henblik på at øge offentligheden og
åbenheden på forbrugerområdet. Ændringen indebar, at der
dermed fremover var den samme offentlighed om oplysnin-
ger, der kom frem i forbindelse med tilsynet med de offent-
ligretlige forbrugerrettede regler på det finansielle område,
som hvis reguleringen havde været underlagt Forbrugerom-
budsmandens tilsyn.
Bestemmelsen indebærer, under forudsætning af overholdel-
se af forvaltningsloven og offentlighedslovens regler, jf. ne-
denfor, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden
om, hvorvidt en konkret forbrugersag behandles i tilsynet,
og eksempelvis udlevere en kopi af tilsynets brev til firma-
pensionskassen eller af den endelige afgørelse i sagen til en
journalist. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag
op, vil tilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Grænsedragningen mellem Finanstilsynets og Forbrugerom-
budsmandens virksomhed indebærer, at der er behov for ko-
ordination mellem Finanstilsynets og Forbrugerombudsman-
dens tilsynsvirksomhed. Efter markedsføringslovens § 1,
stk. 2, finder markedsføringsloven ikke anvendelse på sager
vedrørende finansielle virksomheders overtrædelse af regler
om god markedsføringsskik og vildledning, når der af Er-
hvervsministeren er udstedt regler på dette område. Derimod
finder markedsføringslovens regler bl.a. om sammenlignen-
de reklame, adgangen til at anvende lodtrækning og præmie-
konkurrencer som salgsfremmende foranstaltning og lovens
regler om erhvervshemmeligheder anvendelse på finansielle
virksomheder.
187
Da Finanstilsynet ikke har en særlig tavshedspligt vedrøren-
de god skik m.v., kan Finanstilsynet videregive oplysninger
fra sager om god skik, som Forbrugerombudsmanden finder
nødvendige for sin tilsynsvirksomhed. Som eksempel kan
nævnes tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har over-
sendt en sag til Finanstilsynet, fordi sagen henhører under
Finanstilsynets regelsæt, men hvor Forbrugerombudsman-
den har behov for at kende afgørelsens indhold af hensyn til
koordineringen mellem de to regelsæt. Ligeledes har Finans-
tilsynet mulighed for af egen drift at orientere Forbrugerom-
budsmanden om konkrete sager, som vedrører tilsynet med
god skik. Udveksling af oplysninger mellem de to myndig-
heder er også nødvendig for at give Forbrugerombudsman-
den mulighed for at vurdere behovet for at anlægge kollekti-
ve søgsmål mod virksomheder efter reglerne herom i rets-
plejeloven. Såfremt der i disse tilfælde måtte være tavsheds-
belagte oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, kan sådanne
oplysninger alligevel videregives til en anden forvaltnings-
myndighed i overensstemmelse med reglerne i forvaltnings-
lovens § 28 samt databeskyttelsesloven.
Enhver kan få udleveret oplysninger om tilsynet med god
skik m.v. dog med de undtagelser, der følger af offentlig-
hedslovens kapital 4. Blandt disse undtagelser kan bl.a.
nævnes oplysninger om enkeltpersoners private forhold,
herunder økonomiske forhold, samt forhold af væsentlig
økonomisk betydning for en person eller en firmapensions-
kasse. Der kan meddeles aktindsigt i de oplysninger, som
Finanstilsynet ligger inde med, uanset om sagen stadig er
under behandling, eller om sagsbehandlingen er afsluttet.
Derimod giver offentlighedsloven ikke mulighed for løben-
de aktindsigt i oplysninger, som måtte tilgå en sag.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hin-
der for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige
oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når
hverken den enkelte firmapensionskasse, dens medlemmer
og dens pensionsmodtagere kan identificeres. Dette kan
f.eks. ske ved årsberetninger. Begrundelsen for dette er, at
når hverken den enkelte firmapensionskasse eller dens med-
lemmer og pensionsmodtagere kan identificere i den sum-
mariske eller sammenfattende form, da vil oplysningerne ik-
ke længere anses for at være fortrolige.
Det foreslås i stk. 5, at fortrolige oplysninger kan videregi-
ves under en civil retssag, når en firmapensionskasse er er-
klæret konkurs eller trådt i likvidation, og såfremt oplysnin-
gerne ikke vedrører medlems- eller pensionsmodtagerfor-
hold eller tredjemand, der er eller har været involveret i for-
søg på at redde firmapensionskassen.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet under
visse omstændigheder videregive fortrolige oplysninger til
parterne i en civil retssag. Grunden til, at bestemmelsen ikke
er medtaget i undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede stk.
6, er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i det fore-
slåede stk. 6 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om
en myndighed eller lignende. Oplysninger om enkeltperso-
ners forhold kan ikke videregives. Fortrolighed med hensyn
til oplysninger om tredjemand, der medvirker i et forsøg på
at redde en firmapensionskasse, gælder også efter, at denne
medvirken er ophørt.
Det foreslås i stk. 6, at stk. 1 ikke er til hinder for, at fortroli-
ge oplysninger videregives i henhold til de i nr. 1-28 opreg-
nende undtagelser. Det er en betingelse, at udvekslingen el-
ler videregivelsen af oplysninger sker med henblik på at ud-
føre overvågning, tilsyn m.v.
Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Det Sy-
stemiske Risikoråd.
Oplysningerne kan videregives til brug for rådets behand-
ling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksom-
hed. Det Systemiske Risikoråd, der blev nedsat med lov nr.
1287 af 19. december 2012, har til opgave at identificere,
overvåge og udtale sig om systematiske finansielle risici i
Danmark. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte
vurdere som relevante i forbindelse med sit arbejde.
Det foreslås i stk. 6, nr. 2, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige
strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgiv-
ningen.
Ved tilsynslovgivningen forstås bl.a. regler, som Finanstil-
synet påser overholdelsen af i medfør af de regler, der frem-
går af lovforslagets § 96, stk. 1.
Afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse af tilsyns-
lovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig ef-
terforskning og bevisdømmelse. Som følge heraf kan fortro-
lige oplysninger også videregives til brug for efterforsknin-
gen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen
eller straffeloven.
Det foreslås i stk. 6, nr. 3, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger
til vedkommende minister som led i ministerens tilsyn med
forvaltningen.
Det foreslås i stk. 6, nr. 4, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til admini-
188
strative myndigheder og domstole, som behandler klager
over afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
Det foreslås i stk. 6, nr. 5, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Folketin-
gets Ombudsmand. Vælger en part i en sag at klage over en
afgørelse, der er afsagt af Finanstilsynet, til Folketingets
Ombudsmand, og vurderer ombudsmanden, at klage giver
tilstrækkelig anledning til undersøgelse, vil ombudsmanden
både skulle bedømme, om en afgørelse er i strid med det re-
gelsæt, som Finanstilsynet har truffet sin afgørelse på bag-
grund af, og om Finanstilsynet i sin sagsbehandling har
handlet i strid med god forvaltningsskik. I forbindelse med
ombudsmandens prøvelse af en sag, vil Finanstilsynet være
forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt
udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsman-
den.
Det foreslås i stk. 6, nr. 6, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en parla-
mentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 12.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger
til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget. Op-
lysningerne må kun videregives, hvis de er strengt nødven-
dige for undersøgelsen, jf. artikel 57, stk. 2, litra b, i IORP
II-direktivet.
Videregivelse af oplysninger, som hidrører fra et andet med-
lemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse
hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyttes til
det formål, som tilladelsen vedrører, jf. bestemmelsens stk.
12, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 6, nr. 7, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til undersø-
gelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner, jf. dog stk. 12.
Finanstilsynet kan således videregive fortrolige oplysninger
til en undersøgelseskommission. Oplysningerne må kun vi-
deregives, hvis de er strengt nødvendige for undersøgelsen,
jf. artikel 57, stk. 2, litra b, i IORP II-direktivet.
Videregivelse af oplysningerne, som hidrører fra et andet
medlemsland, kan dog alene ske, hvis de myndigheder, som
har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse hertil, ligesom oplysningerne udelukkende må benyt-
tes til det formål, som tilladelsen vedrører, jf. bestemmel-
sens stk. 12, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 6, nr. 8, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Folketin-
gets stående udvalg vedrørende en firmapensionskasses ge-
nerelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndte-
ring af firmapensionskasse, når der træffes beslutning om,
hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådig-
hed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentari-
ske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
I forbindelse med krisehåndtering af firmapensionskasser
kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løs-
ningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form af
en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank – skal
bevilges af Folketingets Finansudvalg. Dette nødvendiggør
videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte
firmapensionskasse til Finansudvalget med henblik på at til-
vejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udval-
get.
Med henblik på at sikre, at Folketingets Finansudvalgs be-
slutninger om at yde garanti eller stille midler til rådighed
for en afvikling – eller det modsatte – kan træffes på et fyl-
destgørende og betryggende grundlag, foreslås det, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Folke-
tingets stående udvalg i forbindelse med krisehåndtering af
firmapensionskasserne. Videregivelsen af oplysninger kan i
den forbindelse ske til brug for udvalgets beslutning om,
hvorvidt der skal anvendes statslige midler.
Ved krise forstås en situation, hvor en firmapensionskasse
ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op
til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering,
og hvor firmapensionskassen – hvis den ikke hurtigt retter
op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive pensi-
onskassevirksomhed i henhold til lovforslaget.
Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder
oplysninger om firmapensionskassens generelle økonomiske
forhold og altså ikke medlems- og pensionsmodtageroplys-
ninger. Udtrykket generelle økonomiske forhold begrænser
videregivelsen af oplysninger, der kan videregives til de stå-
ende udvalg, så f.eks. oplysninger om tilsynets arbejdsdoku-
menter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videre-
gives. Muligheden for at videregive fortrolige oplysninger
kan ske i relation til såvel den bevillingsmæssige som den
kontrolmæssige proces i Folketinget.
Det foreslås i stk. 6, nr. 9, at bestemmelsens stk. 1 ikke er til
hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Statsrevi-
sorerne og Rigsrevisionen.
Adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger til
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen beror på disse institutio-
ners rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan således indhente alle
oplysninger, der er i Finanstilsynets besiddelse, og som
skønnes af betydning for deres arbejde.
189
Det foreslås i stk. 6, nr. 10, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til inte-
ressenter, herunder myndigheder, involveret i et forsøg på at
redde en nødlidende firmapensionskasse på betingelse af, at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
I forbindelse med krisehåndtering kan der vise sig behov for
at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende
firmapensionskasse til bl.a. en potentielt overtagende pen-
sionskasse, relevante finansielle brancheorganisationer og
edb-centraler.
Ved krise forstås en situation, hvor en firmapensionskasse
ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op
til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering,
og hvor firmapensionskassen - hvis den ikke hurtigt retter
op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive pensi-
onskassevirksomhed i henhold til lovforslaget.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet kan vide-
regive fortrolige oplysninger om den kriseramte firmapensi-
onskasse til de interessenter, der er involveret i drøftelser
om en løsning. Det foreslås at gøre det muligt at videregive
fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorga-
nisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interes-
senter vil ske som led i den praktiske håndtering af den kri-
seramte firmapensionskasse og er afgørende for et hensigts-
mæssigt forløb.
Ved finansielle brancheorganisationer forstås f.eks. Finans-
rådet, Forsikring & Pension samt andre tilsvarende organisa-
tioner, der måtte blive etableret.
Det er en betingelse for videregivelse af fortrolige oplysnin-
ger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets
vurdering har behov for oplysningerne.
Det foreslås i stk. 6, nr. 11, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Skifte-
retten, jf. dog stk. 12, og andre myndigheder, der medvirker
ved firmapensionskassens likvidation, konkursbehandling
eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af firmapensionskassens regn-
skaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger
har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 6, nr. 12, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til institu-
tioner, der forvalter indskyder-, eller investorgarantiordnin-
ger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige
for, at de kan udføre deres arbejde.
Det foreslås i stk. 6, nr. 13, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Er-
hvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for ef-
terlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelsen sker
med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, og Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet i deres
egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af
firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af
deres opgaver, jf. dog stk. 12. Herudover kan oplysninger til
Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet videregives til Finans-
tilsynet på egen foranledning og dermed uden anmodning.
Det foreslås i stk. 6, nr. 14, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sag-
kyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, inve-
stor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af
deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne
har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opga-
ver, jf. dog stk. 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 15, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Dan-
marks Nationalbank, centralbranker i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, Det Europæiske System
af Centralbanker (ESCB) og Den Europæiske Centralbank
(ECB) i deres egenskab af pengepolitisk myndighed samt
offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne
i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område på betingelse af, at oplysningerne er nød-
vendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver.
Videregivelse af oplysninger er mulig, når oplysningerne er
nødvendige for modtagerne til opfyldelse af deres lovbe-
stemte opgaver såsom udførelse af pengepolitik eller over-
vågning af betalingssystemer. Videregivelse er også mulig,
når oplysningerne er nødvendige for modtagerne i deres
overvågning af værdipapirhåndteringssystemer og til vareta-
gelse af det finansielle systems stabilitet og integritet.
Det foreslås i stk. 6, nr. 16, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en in-
stitution, der forestår clearing af finansielle instrumenter el-
ler penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at instituti-
onen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvar-
lig for clearingen.
Det foreslås i stk. 6, nr. 17, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til under-
søgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til
190
artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde
(TEUF).
I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, ef-
ter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer, nedsætte
et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge på-
stande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i
forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at kunne
foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at un-
dersøgelsesudvalget har adgang til at få udleveret fortroligt
materiale.
Det fremgår desuden af artikel 198 i Europa-Parlamentets
forretningsorden (september 2015), at Europa-Parlamentet
kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelses-
udvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af EU-
retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med
gennemførelsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være
begået af en EU-institution eller et EU-organ, af en offentlig
myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i hen-
hold til EU-retten er bemyndiget til at anvende denne.
Det foreslås i stk. 6, nr. 18, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til finan-
sielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn
med firmapensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsin-
stitutter, forsikringsselskaber eller med de finansielle marke-
der, myndigheder og organser, som er ansvarlige for at op-
retholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel
regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at
sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter
indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, og
organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvida-
tion, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt per-
soner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af firma-
pensionskassers regnskaber, under forudsætning af at mod-
tagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af
deres opgaver.
Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel
til at udveksle oplysninger med myndigheder inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, som har tilsynet med fir-
mapensionskasser omfattet af denne lov.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til de tilsvarende myndigheder, orga-
ner m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Tilsvarende får Finanstilsynet mulighed for at videregive
oplysninger til organer, der medvirker til likvidation, kon-
kursbehandling m.v. Dette vil eksempelvis være organer
svarende til skifteretten i Danmark. Det kan også være andre
organer, som i det pågældende land medvirker til afvikling
af en virksomhed, såsom Finansiel Stabilitet og National-
banken i Danmark medvirker til.
Med bestemmelsen vil Finanstilsynet også kunne videregive
oplysninger til personer, der i det pågældende land er an-
svarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskasser
omfattet af loven.
Det foreslås i stk. 6, nr. 19, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til orga-
ner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fir-
mapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lig-
nende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med per-
soner, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af fir-
mapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
Med forslaget sikres det, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til organer og myndigheder, der fører
tilsyn med de organer og myndigheder, der medvirker ved
firmapensionskassers likvidation m.v., eller som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regn-
skaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger-
ne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 6, nr. 20, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til orga-
ner i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af sel-
skabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplys-
ningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver
og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansiel-
le systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.
Ved selskabsretten menes de regler, som myndigheder i an-
dre lande svarende til Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med,
herunder f.eks. bestemmelser i selskabsloven, fondslovgiv-
ningen osv.
Ved brug af undtagelsen er det en betingelse, at modtageren
har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Ved brug af undtagelsen er det ligeledes en betingelse, at or-
ganerne kan redegøre for, at oplysningerne er til brug for at
styrke det finansielle systems stabilitet og integritet. Ved an-
vendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk. 12
endvidere anvendelse, hvorfor videregivelse af oplysninger,
som hidrører fra et andet medlemsland, alene kan ske, hvis
de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet
191
deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysningerne udeluk-
kende må benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Det foreslås i stk. 6, nr. 21, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sag-
kyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvi-
dation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og
myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarli-
ge for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regn-
skaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger-
ne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog
stk. 12.
Ligesom Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysnin-
ger til sagkyndige, som bistår Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen, sikres det med den foreslåede bestemmelse, at Fi-
nanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til sag-
kyndige, der bistår de tilsvarende myndigheder, organer
m.v., som varetager de omhandlede funktioner i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Ved anvendelsen af bestemmelsen finder det foreslåede stk.
12 endvidere anvendelse. Det medfører, at videregivelse af
oplysninger, som hidrører fra et andet medlemsland, alene
kan ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysninger-
ne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, ligesom oplysnin-
gerne udelukkende må benyttes til det formål, som tilladel-
sen vedrører. Endvidere skal det meddeles de myndigheder,
som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som
oplysningerne vil blive videresendt til.
Det foreslås i stk. 6, nr. 22, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til orga-
ner i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af regler-
ne for finansiel information fra udstedere af finansielle in-
strumenter, der er optaget på et reguleret marked.
I henhold til gennemsigtighedsdirektivet er det muligt at ha-
ve et særligt kontrolorgan på regnskabsområdet, ligesom det
er muligt at delegere regnskabskontrol til andre organer, der
ikke er tilsynsmyndigheder, men som er etableret netop i
henhold til det pågældende direktiv. Som eksempler herpå
kan nævnes »Review Panel«, der varetager regnskabskon-
trollen i England, samt »Deutsche Prüfstelle für Rechnungs-
legung E. V.«, der varetager regnskabskontrollen i Tysk-
land.
Finanstilsynet har behov for at kunne videregive fortrolige
oplysninger til disse særlige regnskabskontrolorganer.
Af præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af inter-
nationale regnskabsstandarder (IFRS-forordningen) fremgår,
at en effektiv kontrol af reglerne for finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med henblik på at søge at opnå en kor-
rekt overholdelse af de internationale regnskabsstandarder er
afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkeder-
ne. Det fremgår endvidere, at EU-Kommissionen agter at
udvikle en fælles strategi vedrørende denne kontrol i samar-
bejde med medlemslandene og i særdeleshed via ESMA.
ESMA har som følge heraf udstedt retningslinjer af 28. ok-
tober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finansielle
oplysninger, der trådte i kraft den 1. januar 2015.
I henhold til retningslinjerne skal Finanstilsynet kunne ind-
rapportere afgørelser på regnskabskontrolområdet til en sær-
lig ESMA-database, for så vidt angår udstedere, hvis værdi-
papirer er noteret eller optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Kun organer, der varetager regnskabskontrol på dette
område, har adgang til databasen. Herudover skal Finanstil-
synet kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrørende disse ud-
stedere, herunder afgørelser der endnu ikke er truffet, i såvel
European Enforcers Coordinated Sessions (herefter EECS)
som bilateralt med andre organer, der udfører regnskabskon-
trol på dette område.
EECS er en arbejdsgruppe nedsat under ESMA, hvor alle
organer, der arbejder med regnskabskontrol vedrørende de
oven for nævnte udstedere i henhold til ESMA᾽s retningslin-
jer, jf. ovenfor, mødes og drøfter udvalgte afgørelser samt
udveksler erfaring på regnskabskontrolområdet med henblik
på at opnå en større harmonisering på regnskabskontrolom-
rådet.
Alle organer, der varetager regnskabskontrol, skal i henhold
til ESMA᾽s retningslinjer forpligte sig til at indrapportere til
og orientere sig i ESMA-databasen samt til at deltage i
EECS og drøfte væsentlige og/eller principielle afgørelser
med henblik på at opnå en så stor ensartethed i afgørelserne
som muligt. De konkrete afgørelser træffes dog suverænt af
regnskabskontrolorganerne i de respektive lande. Endvidere
skal de enkelte organer forpligte sig til at hemmeligholde
fortrolige oplysninger, som de måtte få via samarbejdet om
regnskabskontrol.
Finanstilsynet indberetter og beskriver afgørelser med op-
lysning om den virksomhed, som afgørelsen er rettet imod,
til databasen, hvis den pågældende afgørelse er offentlig-
gjort i Danmark. Indberetning af afgørelser, der ikke er of-
fentliggjort i Danmark eller påtænkte afgørelse indberettes i
anonymiseret form.
192
Selv om databasen og drøftelserne i EECS primært vedrører
udstedere, hvis værdipapirer er noteret eller optaget til han-
del på et reguleret marked, kan der i nogle situationer opstå
behov for også at kunne drøfte regnskabsafgørelser vedrø-
rende andre virksomheder, herunder firmapensionskasser.
Dels hvor der er tale om afgørelser i relation til datterselska-
ber til udstedere, og dels i tilfælde hvor der er tale om prin-
cipielle afgørelser.
Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulig-
hed for at videregive fortrolige oplysninger til sådanne regn-
skabskontrolorganer. Adgangen til at videregive oplysninger
kan f.eks. være relevant i sager, hvor Finanstilsynet – forud
for forelæggelse for Finanstilsynets bestyrelse – skal kunne
orientere disse særlige organer eller drøfte visse forhold med
dem.
Det foreslås i stk. 6, nr. 23, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til mini-
stre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindel-
se med krisehåndtering af en firmapensionskasse.
Bestemmelsen regulerer de situationer, hvor der er tale om
krisehåndtering af en af de pågældende firmapensionskas-
ser, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed
har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Ved en krise forstås en situation, hvor en firmapensionskas-
se ikke lever op til – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve
op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regule-
ring, og hvor firmapensionskassen – hvis den ikke hurtigt
retter op på forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive
virksomhed i henhold til lovforslaget.
I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndterin-
gen kunne være behov for at videregive information til mi-
nisteren med ansvar for den finansielle lovgivning i de på-
gældende andre lande. Erhvervsministeren vil således kunne
drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de
pågældende relevante ministre i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område.
Det foreslås på den baggrund, at det i denne situation, hvor
krisehåndteringen så at sige har et grænseoverskridende ele-
ment, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til
ministrene i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område.
Det foreslås i stk. 6, nr. 24, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg
for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse, under forudsætning af at
modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagel-
sen af deres opgaver.
Den foreslåede bestemmelse understøtter Finanstilsynets
deltagelse i det internationale tilsynsarbejde i EU/EØS m.v.
Dette arbejde er på forsikringsområdet i vidt omfang organi-
seret i EIOPA. EIOPA er oprettet af EU-Kommissionen i
samarbejde mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i lan-
de inden for EU/EØS m.v. EIOPA har etableret organer til
varetagelse af særlige opgaver. I forbindelse med det dag-
lige internationale samarbejde er det nødvendigt at have mu-
lighed for at kunne videregive fortrolige oplysninger til
EIOPA.
Det foreslås i stk. 6, nr. 25, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til finan-
sielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensions-
kasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikrings-
selskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder
og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finan-
sielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndig-
heder eller organer, som har til formål at sikre den finansiel-
le stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor-
eller forsikringsgarantiordninger, organer, der medvirker
ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for
den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf.
dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 26, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til orga-
ner i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der
fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensions-
kassers likvidation, konkursbehandling eller lignende proce-
durer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som
er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensions-
kassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 27, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til orga-
ner i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af sel-
skabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med
henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og inte-
gritet, jf. dog stk. 11 og 12.
193
Det foreslås i stk. 6, nr. 28, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til sag-
kyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn
med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbe-
handling eller lignende procedurer for firmapensionskasser,
og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er an-
svarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for firma-
pensionskasser, jf. dog stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 6, nr. 29, at bestemmelsens stk. 1 ikke er
til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til Data-
tilsynet i sin egenskab som den uafhængige tilsynsmyndig-
hed med databeskyttelsesreglerne. Videregivelse kan kun
ske, under forudsætning af, at modtageren har behov herfor
til varetagelsen af dennes opgaver.
Formålet med ændringen er at sikre, at Finanstilsynet i sin
egenskab som supplerende tilsynsmyndighed til særregler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2019/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesforordningen), jf. § 27, stk. 1, i lov om suppleren-
de bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-
sesloven), kan videregive relevante oplysninger til Datatil-
synet, der er den uafhængige tilsynsmyndighed med databe-
skyttelsesreglerne i Danmark.
Det er særligt i de situationer, hvor en firmapensionskasse
videregiver eller udnytter fortrolige medlemsoplysninger,
som er personoplysninger, at det vil være relevant for Fi-
nanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til Datatil-
synet, blandt andet i forbindelse med oversendelse af klager
til videre foranstaltning. Med forslaget får Finanstilsynet
mulighed for at kunne videresende bl.a. klager til Datatilsy-
nets videre foranstaltning. Den foreslåede ændring vil kunne
sikre en vis koordination af myndighedernes behandling af
de samme klager.
Videregivelsesadgangen vil sikre, at Datatilsynet f.eks. i for-
bindelse med behandling af den samme sag, som Finanstil-
synet allerede har behandlet, kan genbruge data fra firma-
pensionskassen, og dermed vil den pågældende firmapensi-
onskasse også undgå at skulle afgive de samme oplysninger
flere gange.
Desuden vil ændringen sikre, at myndighederne kan udveks-
le informationer om de igangværende sager, og dermed vil
ændringen være med til at styrke samarbejdet mellem de to
myndigheder.
Muligheden for at videregive fortrolige oplysninger til Data-
tilsynet er dog ikke begrænset til de ovenfor nævnte situatio-
ner.
Ligesom det gælder i dag i forbindelse med Finanstilsynets
videregivelse af fortrolige oplysninger, vil fortroligheden
følge oplysningerne, hvilket indebærer, at for så vidt angår
de oplysninger, som Finanstilsynet videregiver til Datatilsy-
net, så indebærer videregivelsen, at Datatilsynet omfattes af
den samme skærpede tavshedspligt som Finanstilsynet er
underlagt efter § 102, stk. 1, i lovforslaget. De udvekslede
oplysninger begrænses til, hvad der er relevant og forholds-
mæssigt under hensyn til formålet med udvekslingen.
Endelig skal det bemærkes, at ved en eventuel videregivelse
af personoplysninger vil de gældende regler vedrørende per-
sondatabeskyttelse tillige finde anvendelse, hvorfor behand-
ling af persondata altid vil ske under iagttagelse af gældende
lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Det foreslås i stk. 7, at alle, der i henhold til stk. 5 og 6 mod-
tager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den tavshedspligt, som er
nævnt i stk. 1. Med den foreslåede bestemmelse bliver den,
der modtager oplysninger fra Finanstilsynet i medfør af en
af de undtagelser, som er nævnt i forslaget til stk. 5 og 6,
omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, i det omfang der er
tale om fortrolige oplysninger. Bestemmelsen indebærer ik-
ke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for
retsplejen. Bestemmelsen har derfor bl.a. ingen indflydelse
på en forsvarers ret til at blive gjort bekendt med sagens ma-
teriale, jf. herved det foreslåede stk. 5. Når Finanstilsynet vi-
deregiver denne type oplysninger skal Finanstilsynet
samtidig orientere modtager om, at det er fortrolige oplys-
ninger omfattet af § 102.
Det foreslås i stk. 8, at fortrolige oplysninger, som er modta-
get i medfør af stk. 6, nr. 24, uanset tavshedspligten nævnt i
stk. 7, kan udveksles direkte mellem på den ene side Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-
sionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) samt organer etableret
af disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici.
Som udgangspunkt er alle, der modtager fortrolige oplysnin-
ger fra Finanstilsynet, undergivet den tavshedspligt, som på-
hviler Finanstilsynet med hensyn til disse oplysninger. Be-
stemmelsen sikrer, at fortrolige oplysninger modtaget fra Fi-
nanstilsynet kan udveksles direkte mellem på den ene side
de europæiske tilsynsmyndigheder og organer etableret af
disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Sy-
stemiske Risici. Bestemmelsen stammer fra forordningerne,
194
og gengivelsen i lovforslaget er alene begrundet i praktiske
hensyn.
Det foreslås i stk. 9, at fortrolige oplysninger, som Finanstil-
synet modtager, kun må anvendes i forbindelse med tilsyns-
hvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets af-
gørelse påklages til højere administrativ myndighed eller
indbringes for domstolene. Den foreslåede bestemmelse
medfører, at Finanstilsynet alene må anvende fortrolige op-
lysninger, som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver
efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 10, at adgangen til videregivelse af fortro-
lige oplysninger i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den
16. september 1995.
Det foreslås i stk. 11, at videregivelse af fortrolige oplysnin-
ger efter stk. 6, nr. 25-28 alene kan ske på baggrund af en
international samarbejdsaftale, og på betingelse af, at mod-
tagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Det foreslås i stk. 12, at videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7,
11, 13, 14, 19-21 og 25-28 af fortrolige oplysninger, der hid-
rører fra EU/EØS-lande m.v., alene kan ske, hvis de myn-
digheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, har
givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende be-
nyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregi-
velse efter stk. 6, nr. 14, 21 og 28, meddeler Finanstilsynet
de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysnin-
gerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videre-
sendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Til § 103
§ 66 b i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser fastsætter, hvem der kan anses som part i forhold til Fi-
nanstilsynet.
Den foreslåede § 103 fastsætter, hvem der anses som part i
forhold til Finanstilsynet.
Bestemmelsen nyaffatter den gældende § 66 b i lov om til-
syn med firmapensionskasser, således at alle firmapensions-
kasser omfattet af lovforslaget bliver omfattet af partsbe-
stemmelsen. Opregningen er udtømmende, og bestemmel-
sen udgør således en afvigelse fra det almindelige forvalt-
ningsretlige partsbegreb.
I forhold til den gældende bestemmelse foreslås en ændring,
så der fremover ikke er tvivl om, at en firmapensionskasse
også vil være part, hvis der vil blive truffet afgørelse. Denne
ændring er nødvendiggjort af, at det med den gældende for-
mulering kan være uklart, om det er afgørende for partsta-
tus, at Finanstilsynet faktisk har truffet en afgørelse. Det kan
således på baggrund af bestemmelsens ordlyd rejses tvivl
om, hvorvidt en firmapensionskasse har partsstatus i tilfæl-
de, hvor der indledes behandling af en afgørelsessag, men
hvor Finanstilsynet af den ene eller anden grund ikke træffer
en afgørelse. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor fir-
mapensionskassen på et helt indledende stadium i Finanstil-
synets sagsbehandling afbryder denne ved at træffe sin an-
søgning tilbage.
Erhvervsankenævnet har ved kendelse af 5. oktober 2016 i
en konkret sag om aktindsigt efter § 355 i lov om finansiel
virksomhed afgjort, at en virksomhed var part i forhold til
Finanstilsynet i en sag, hvor Finanstilsynet havde indledt en
undersøgelse af, om virksomhedens direktør opfyldte krave-
ne til egnethed og hæderlighed. Direktøren blev bortvist, og
der blev som følge heraf aldrig truffet en afgørelse i sagen.
Erhvervsankenævnet lagde i forbindelse med sagen vægt på,
at den pågældende virksomhed må anses for at have været
part i en sag, hvori der var eller ville blive truffet afgørelse
af en forvaltningsmyndighed. Erhvervsankenævnet henviste
i den forbindelse både til partsbestemmelsen i § 355 i lov
om finansiel virksomhed og til bestemmelsen om en parts
ret til aktindsigt i § 9 i forvaltningsloven.
§ 9 i forvaltningsloven regulerer en parts ret til aktindsigt og
angiver, at den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive
truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlan-
ge at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Med den foreslåede ændring bliver det klart, at en firmapen-
sionskasse er part i forhold til Finanstilsynet i de sager, hvor
Finanstilsynet har truffet en afgørelse over for firmapensi-
onskassen, eller hvor Finanstilsynet vil træffe en afgørelse
over for firmapensionskassen.
Finanstilsynet administrerer partsbestemmelsen i § 355 i lov
om finansiel virksomhed og den tilsvarende bestemmelse i §
66 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser i overensstem-
melse med Erhvervsankenævnets kendelse af 5. oktober
2016. Med forslaget ændres ordlyden af partsbestemmelsen,
så denne afspejler Finanstilsynets praksis på området. Der er
i denne henseende derfor ikke tale om ændringer af ind-
holdsmæssig karakter.
Herudover videreføres den ansvarshavende aktuars ret til
partsstatus i overensstemmelse med den gældende § 66 b,
stk. 2, nr. 3 og stk. 3, ikke, idet den ansvarshavende aktuar
som institution ikke videreføres ved dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at alene firmapensionskasser, som Fi-
nanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i
195
medfør af denne lov, eller regler udstedt i medfør af loven,
anses som parter i forhold til Finanstilsynet, jf. dog stk. 2 og
3.
At Finanstilsynet vil træffe en afgørelse over for firmapensi-
onskassen skal forstås sådan, at der er tale om en sag, hvori
der som led i et almindeligt sagsforløb vil blive truffet afgø-
relse af Finanstilsynet. Der skal således være tale om en af-
gørelsessag.
En afgørelsessag er eksempelvis en sag, hvor en firmapensi-
onskasse ansøger Finanstilsynet om tilladelse, godkendelse
m.v., og hvor Finanstilsynet efter behandling af sagen træf-
fer afgørelse om, hvorvidt en sådan ansøgning kan imøde-
kommes.
Det er ikke afgørende for opnåelse af partsstatus, om der
faktisk træffes en afgørelse i den pågældende afgørelsessag.
En firmapensionskasses partsstatus påvirkes således ikke af,
om der af den ene eller anden grund alligevel ikke træffes
afgørelse i sagen.
Klager et medlem, en pensionsmodtager eller et potentielt
medlem over en firmapensionskasses adfærd, vil den pågæl-
dende ikke være part i sagen. De vil derfor ikke opnå parts-
rettigheder efter forvaltningsloven, men vil i stedet efter of-
fentlighedslovens regler om aktindsigt kunne gøre sig be-
kendt med de oplysninger, der indgår i Finanstilsynets sag, i
det omfang sådanne oplysninger ikke er omfattet af Finans-
tilsynets særlige tavshedspligt.
Det foreslås i stk. 2, at i tilfælde omfattet af nr. 1-3 anses en
anden end firmapensionskassen tillige som part i Finanstil-
synets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som ve-
drører den pågældende.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at den, der overtræder lovens på-
bud om, at løfter om pensionstilsagn skal afdækkes i et for-
sikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 1, § 2, stk. 1 og
§ 4, anses som part i forhold til Finanstilsynet for så vidt an-
går den del af sagen, som vedrører den pågældende.
Dette vil typisk være i en sag, hvor Finanstilsynet udsteder
et påbud til en virksomhed uden tilladelse om at ophøre med
at udøve pensionskassevirksomhed.
Det foreslås i stk. 2, stk. 2, at en virksomhed, som ansøger
om tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed anses
som part i forhold til Finanstilsynet for så vidt angår den del
af sagen, som vedrører den pågældende. Den pågældende
virksomhed eller person har derfor forvaltningslovens parts-
rettigheder allerede under behandlingen af en ansøgning om
tilladelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en revisor, når Finanstilsynet
afskediger eller påbyder denne at give oplysninger om fir-
mapensionskassens forhold, og i sager vedrørende forbuddet
mod, at en revisor har lån m.v. i den firmapensionskasse,
som revisor reviderer, jf. § 72, stk. 1, samt i sager, hvor de
valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtel-
ser over for Finanstilsynet, jf. § 72, stk. 1, tillige anses som
part i forhold til Finanstilsynet for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende.
Det foreslås i stk. 3, at som part anses i øvrigt et bestyrelses-
medlem, en revisor, en direktør, en likvidator eller andre le-
dende medarbejdere i en firmapensionskasse, hvis Finanstil-
synets påtale eller påbud i medfør af lovens eller dennes for-
skrifter er rettet mod den pågældende.
Det vil eksempelvis være en person, som omfattes af en af-
gørelse afsagt om den pågældendes egnethed og hæderlig-
hed i henhold til lovforslagets § 41. En direktør eller et be-
styrelsesmedlem, der ikke vurderes egnet eller hæderlig i
forbindelse med en ansøgning om tilladelse, eller som afsæt-
tes i henhold til en afgørelse, jf. lovforslagets § 97, vil også
være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den
del af sagen, som vedrører den pågældende.
Det foreslås i stk. 4, at partsstatus og partsbeføjelser efter
stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets af-
gørelser træffes efter den 22. oktober 1998. Bestemmelsen
er indsat for at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Til § 104
§ 66 c i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser regulerer offentliggørelse af reaktioner, der er givet til en
firmapensionskasse af Finanstilsynets bestyrelse eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse i
medfør af den gældende lovs § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i § 104 fastsætter, under hvilke
omstændigheder Finanstilsynet skal offentliggøre reaktioner
givet af Finanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet ef-
ter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapen-
sionskasse. Reglerne om offentliggørelse af øvrige reaktio-
ner følger af lovforslagets § 100. Bestemmelsen er en undta-
gelse til Finanstilsynets tavshedspligt, jf. lovforslagets §
102.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 66 c i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Reglerne om pligten for
firmapensionskasser til at offentliggøre reaktioner givet af
Finanstilsynets bestyrelse på deres egen hjemmeside videre-
føres ikke. Ændringen indebærer, at det fremover kun vil
være Finanstilsynet, der skal offentliggøre reaktioner på dets
196
hjemmeside, og firmapensionskasse vil derfor ikke længere
være forpligtet til at offentliggøre reaktioner på egen hjem-
meside. Ændringen er begrundet i et ønske om at sikre en
direktivnær implementering af IORP II-direktivet. Hertil
kommer, at størstedelen af de eksisterende firmapensions-
kasser ikke har hjemmesider, hvorefter offentliggørelse efter
de gældende regler i så fald kun vil ske på Finanstilsynets
hjemmeside. Ændringen forventes derfor ikke at få stor be-
tydning. Herudover foretages få sproglige ændringer.
Bestemmelsen implementerer, sammen med forslaget til §
100, artikel 48, stk. 4, i IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at reaktioner givet i henhold til denne
lovs § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Fi-
nanstilsynets bestyrelse til en firmapensionskasse under til-
syn skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskas-
sens navn, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet skal offentliggøre
oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finan-
siel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at over-
give sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af firmapensi-
onskassens navn. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i
henhold til 1. pkt., for domstolene, skal dette fremgå af Fi-
nanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelser-
nes form og art og identiteten af de ansvarlige personer.
En offentliggørelse skal ske uden unødig forsinkelse, men
tidsfristen for indgivelse af klage til Erhvervsankenævnet
skal være overskredet, eller Erhvervsankenævnet skal have
afvist at behandle klagen. Offentliggørelsen kan imidlertid
ske tidligere, hvis firmapensionskassen tilkendegiver over
for Finanstilsynet, at de ikke agter at påklage reaktionen.
Hvis reaktionen påklages til Erhvervsankenævnet, og næv-
net behandler klagen, vil offentliggørelsen først kunne ske,
når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Resul-
tatet af Erhvervsankenævnets behandling skal også offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Indbringes reaktionen for domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksom-
hed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offent-
liggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske
personer. For så vidt angår interessentskaber, hvor en eller
flere interessenter er fysiske personer, er disse omfattet af
begrebet personoplysninger i henhold til persondataforord-
ningen.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, er at
anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold
til § 8 i databeskyttelsesloven. Der kan som udgangspunkt
ikke inden for rammerne i databeskyttelsesloven ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, som beskrevet i lovforsla-
get. I nogle tilfælde kan der ske videregivelse i form af of-
fentliggørelse i medfør af databeskyttelsesloven § 8, stk. 2,
nr. 2. Fravigelsen af databeskyttelsesloven består i, at der
som udgangspunkt altid vil ske offentliggørelse, hvorfor den
konkrete vurdering, som forudsættes i databeskyttelseslo-
ven, fraviges. Den foreslåede bestemmelse udgør således en
fravigelse af reglerne i databeskyttelsesloven. Artikel 6 i
persondataforordningen fastsætter bl.a., at behandling af
personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det vurderes,
at den foreslåede fravigelse ligger inden for persondatafor-
ordningens rammer. Der er lagt vægt på, at de øvrige be-
stemmelser i databeskyttelsesloven finder anvendelse.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig
efterforskning, jf. § 96, stk. 2, i nærværende lovforslag, jf. §
345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, er Finans-
tilsynet forpligtet til at offentliggøre en sådan beslutning på
dets hjemmeside. Offentliggørelse skal ske i form af et resu-
mé. Offentliggørelse skal ske med navns nævnelse, hvis be-
slutningen vedrører en juridisk person. Er der derimod tale
om fysiske personer vil der ikke ske offentliggørelse. Her-
udover kan der ikke ske offentliggørelse, hvis offentliggø-
relse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller
hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virk-
somheden. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal
ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at
offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkelighe-
der, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som offent-
liggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en
processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsæt-
tes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en
sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af
den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-
gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres
uden forudgående høring. I forbindelse med Finanstilsynets
bestyrelses behandling af sager om afgivelse af reaktioner
træffer bestyrelsen også beslutning om offentliggørelse. Ud-
kast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en indstil-
ling vedrørende offentliggørelse.
197
Gør en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-
ten sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til af-
gørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår
af den foreslåede § 104, stk. 4, jf. nærmere herom nedenfor.
Indstilles det, at reaktionen offentliggøres, vil et udkast til
pressemeddelelse blive vedlagt udkastet til reaktionen. Be-
slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed. Finanstil-
synets bestyrelse kan blive mødt med krav om erstatning ef-
ter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-
ningspligt. Dette vil kunne ske, hvis bestyrelsen træffer be-
slutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterføl-
gende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentlig-
gørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et
erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog
bl.a., at firmapensionskassen kan dokumentere, at den har
lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlag-
tige offentliggørelse. Bestyrelsens beslutning om offentlig-
gørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretli-
ge principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for
bestyrelsens behandling af sager, at partens sædvanlige ret
til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter
udkastet til afgørelsen. Det betyder, at udkast til bestyrelsens
reaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte
virksomheder. Firmapensionskassen vil i forbindelse med
høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillin-
gen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt –
hvis det indstilles, at reaktionen offentliggøres – hvilke op-
lysninger, firmapensionskassen eventuelt finder, bør fjernes
fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.
Hvis Finanstilsynets vurdering er, at en offentliggørelse ikke
vil kunne offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1 og
2, vil Finanstilsynet kunne vælge at udsætte offentliggørel-
sen af reaktionerne, ikke at offentligøre dem eller at offent-
liggøre dem i anonym form. Offentliggørelse af reaktionen
eller vurderingen i anonymiseret form forudsætter, at man
ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsyn-
lighed kan udlede, hvilken firmapensionskasse eller person
reaktionen vedrører.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også vil om-
fatte reaktioner givet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse samt beslutninger om at overgive sager efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven til politimæssig efter-
forskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden at sagen har
været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Finanstilsynet
vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis
som Finanstilsynets bestyrelse gør i tilsvarende sager, her-
under også i forhold til eventuel høring af parten og den re-
levante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne
om bl.a. erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de
pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne oven-
for.
Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 96, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og Finanstil-
synets beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemme-
side, jf. dog stk. 3.
En offentliggørelse skal ske uden unødig forsinkelse, men
tidsfristen for indgivelse af klage til Erhvervsankenævnet
skal være overskredet, eller Erhvervsankenævnet skal have
afvist at behandle klagen. Offentliggørelsen kan ske tidlige-
re, hvis firmapensionskassen tilkendegiver over for Finans-
tilsynet, at de ikke agter at påklage reaktionen.
Hvis en reaktion påklages til Erhvervsankenævnet, og næv-
net behandler klagen, vil offentliggørelsen først kunne ske,
når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Resul-
tatet af Erhvervsankenævnets behandling skal også offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Indbringes reaktionen for domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at reaktioner givet i henhold til lovfor-
slagets § 96, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om fi-
nansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er
under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksom-
hedens navn på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 4.
Bestemmelsen regulerer offentliggørelse af de reaktioner og
overgivelse af sager til politimæssig efterforskning vedrø-
rende virksomheder, der ikke er under tilsyn, dvs. de virk-
somheder, der ikke er omfattet af stk. 1.
En offentliggørelse skal ske uden unødig forsinkelse, men
tidsfristen for indgivelse af klage til Erhvervsankenævnet
skal være overskredet, eller Erhvervsankenævnet skal have
afvist at behandle klagen. Offentliggørelsen kan ske tidlige-
re, hvis firmapensionskassen tilkendegiver over for Finans-
tilsynet, at de ikke agter at påklage reaktionen.
Hvis en reaktion påklages til Erhvervsankenævnet, og næv-
net behandler klagen, vil offentliggørelsen først kunne ske,
når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Resul-
tatet af Erhvervsankenævnets behandling skal også offent-
liggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
Indbringes reaktionen for domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og det efterfølgende resultat
af domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
198
Det foreslås i stk. 3, at hvis en sag er overgivet til politimæs-
sig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på Finans-
tilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er
endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Firmapensionskassen skal ind-
berette en kopi af dommen eller bødevedtagelsen til Finans-
tilsynet.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 3, sidste pkt.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 3, sidste pkt., er
den pågældende firmapensionskasse. Den strafbare handling
ved overtrædelse af stk. 3, sidste pkt., består i manglende
indberetning af kopi af dommen eller bødevedtagelsen i til-
fælde, hvor Finanstilsynets overgivelse til politimæssig ef-
terforskning er resulteret i en hel eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde.
Det foreslås i stk. 4, at offentliggørelse efter stk. 1-3 dog ik-
ke kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade
for firmapensionskassen m.v., hvis efterforskningsmæssige
hensyn taler imod offentliggørelse, eller hvis offentliggørel-
sen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet.
Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger
om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om
offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke in-
deholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle
tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for
Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der
har givet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse.
Bestemmelsen indeholder undtagelserne til det klare ud-
gangspunkt om offentliggørelse med angivelse af firmapen-
sionskassens navn. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en of-
fentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholds-
mæssig stor skade for firmapensionskassen, eller hvor en of-
fentliggørelse vil kunne skade en politimæssig efterforsk-
ning, samt hvor en offentliggørelse vil udgøre en trussel
mod de finansielle markeders stabilitet. Det forhold, at of-
fentliggørelse af en virksomheds navn vil kunne medføre tab
af kunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for
et erstatningskrav mod virksomheden, vil ikke i sig selv væ-
re nok til at undtage for offentliggørelse. Den foreslåede
undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde,
hvor firmapensionskassens væsentlige interesser krænkes. I
forbindelse med offentliggørelse af politianmeldelser skal
der derfor foretages en afvejning af behovet for at offentlig-
gøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, her-
under af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørel-
sen kan give anledning til.
Videre fremgår det af det foreslåede stk. 4, at offentliggørel-
sen ikke må indeholde oplysninger omfattet af § 30 i offent-
lighedsloven, hvilket bl.a. vil være oplysninger om firma-
pensionskassens private medlemmers og pensionsmodtage-
res økonomiske forhold, jf. § 30, nr. 1. For så vidt angår in-
teressentskaber, hvor en eller flere interessenter er fysiske
personer, vil oplysninger om interessentskabet, som reaktio-
nen, den fældende dom eller den vedtagne bøde retter sig
imod, ikke kunne undtages efter § 30, nr. 1. Oplysninger,
som er af væsentlig økonomisk betydning for firmapensi-
onskassen, såsom erhvervshemmeligheder, vil efter omstæn-
dighederne være omfattet af § 30, nr. 2. Finder Finanstilsy-
net det nødvendigt at offentliggøre oplysninger om fysiske
personer, der ikke er omfattet af § 30, nr. 1, i offentligheds-
loven, finder reglerne i databeskyttelsesloven og persondata-
forordningen i øvrigt anvendelse. For så vidt angår fortroli-
ge oplysninger, der er modtaget fra finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for eller uden for EU, fremgår
det til sidst af forslaget til stk. 4, at disse oplysninger ikke
må offentliggøres, medmindre tilsynsmyndighederne har gi-
vet deres udtrykkelige samtykke hertil.
Det foreslås i stk. 5, at hvis offentliggørelse er undladt i hen-
hold til stk. 4, 1. pkt., så skal der ske offentliggørelse efter
stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen,
ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år
efter datoen for reaktionen. Hvis offentliggørelse af en reak-
tion er blevet undladt på grund af tungtvejende hensyn til
firmapensionskassen, efterforskning eller de finansielle mar-
keders stabilitet, og disse hensyn efterfølgende ikke længere
gør sig gældende, vil reaktionen samt firmapensionskassens
navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i en periode
op til to år efter reaktionen eller beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning. Baggrunden herfor er,
at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraf-
tigt hen over tid, og af administrative årsager. På denne bag-
grund foreslås en grænse på to år. Kravet til efterfølgende
offentliggørelse af en reaktion gælder dog kun, hvis der ikke
er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelo-
vens regler.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Finanstilsynet
har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til po-
litimæssig efterforskning efter stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet offentliggøre
oplysninger herom. Den foreslåede bestemmelse er begrun-
det i hensynet til den, som sagen vedrører, og har til formål
at give offentligheden et retvisende billede af praksis. Da det
ikke er givet, at den firmapensionskasse, som er blevet poli-
tianmeldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tilta-
lefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til
det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af så-
danne oplysninger, hvis virksomheden anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at firmapensions-
kassen skal indberette en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
199
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Bag-
grunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil
være i besiddelse af afgørelsen eller dommen. Finanstilsynet
skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i
umiddelbar og naturlig sammenhæng med Finanstilsynets
offentliggørelse efter stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, dvs. det sted
på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tidligere
har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til poli-
timæssig efterforskning. De supplerende oplysninger om på-
taleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal frem-
gå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside. Offentliggørelse
efter den foreslåede bestemmelse omfatter tillige tilfælde,
hvor der er tale om en dom afsagt af en ankeinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen. En afgørelse om påtaleopgivel-
se eller tiltalefrafald er ikke endelig i de tilfælde, hvor afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er påklaget til
den overordnede anklagemyndighed. En dom er ikke ende-
lig i de tilfælde, hvor dommen er anket til en højere retsin-
stans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside. I de tilfælde hvor den, som sagen vedrø-
rer, ikke anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplys-
ninger om, at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsigelse af frifindende dom i medfør af det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offent-
liggørelse af beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning, herunder eventuelle supplerende op-
lysninger om efterfølgende domme i sagen, slettet fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske ved indbe-
retning af dokumentation for sagens afslutning til Finanstil-
synet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det foreslåede
stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning m.v. fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indberetter eller overleverer en sådan dokumenta-
tion, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand. En afgø-
relse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke endelig i
de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald er påklaget til den overordnede anklagemyndighed.
En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dommen er anket
til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggørelsen af en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved frifindende dom
eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, vil såle-
des først ske efter udløbet af henholdsvis ankefristen eller
fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet,
da afgørelsen skal være endelig.
Til § 105
Det følger af den gældende § 66 d, stk. 1, at i tilfælde, hvor
en firmapensionskasse er erklæret konkurs, størstedelen af
firmapensionskassens drift er ophørt eller overdraget, eller
hvor firmapensionskassens bestand af pensionstilsagn er ta-
get under administration, er Finanstilsynet forpligtet til at
udarbejde en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i
forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har
ydet garanti eller stillet midler til rådighed for firmapensi-
onskassen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller
dele af firmapensionskassen. Redegørelsen skal offentliggø-
res, og i den forbindelse finder den gældende § 66 a i lov om
tilsyn med firmapensionskasser om tavshedspligt ikke an-
vendelse, medmindre oplysningerne, der offentliggøres, ve-
drører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været
involveret i et forsøg på at redde den pågældende firmapen-
sionskasse, jf. den gældende § 66 d, stk. 2. Redegørelsen
skal i medfør af den gældende § 66 d, stk. 3, beskrive Fi-
nanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.
Den foreslåede § 105 fastlægger en række tilfælde, hvor Fi-
nanstilsynet skal udarbejde en redegørelse om forholdene i
en firmapensionskasse.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 d i lov om til-
syn med firmapensionskasser.
Det foreslås i stk. 1, at i tilfælde, hvor en firmapensionskas-
se er erklæret konkurs, størstedelen af firmapensionskassens
drift er ophørt eller overdraget, eller hvor firmapensionskas-
sens bestand af pensionstilsagn er taget under administra-
tion, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne
hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode
forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådig-
hed for firmapensionskassen, dens kreditorer eller en erhver-
ver af hele eller dele af firmapensionskassen.
200
Med en kortere periode forstås, at den udløsende begiven-
hed, dvs. konkurs eller at firmapensionskassens bestand tag-
es under administration, har en naturlig handlings- og tids-
mæssig sammenhæng med statens garanti eller indskud af
kapital. Dermed omfatter bestemmelsen som udgangspunkt
ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder
senere end 2 år efter, at firmapensionskassen modtog statens
garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode skal
vurderes i forhold til det tidsrum, som løber mellem den ud-
løsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet
garanti eller stillet midler til rådighed for firmapensionskas-
sen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet skal offentlig-
gøre redegørelsen efter stk. 1. I forbindelse med offentliggø-
relsen finder § 102 ikke anvendelse, medmindre oplysnin-
gerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller
har været involveret i forsøg på at redde den pågældende fir-
mapensionskasse. Finanstilsynet skal offentliggøre redegø-
relsen, der er udarbejdet i medfør af stk. 1. Med henblik på
at sikre mest mulig offentlighed i konkurssituationen fore-
slås det samtidig i stk. 2, 2. pkt., at den offentliggjorte rede-
gørelse som udgangspunkt gerne må indeholde fortrolige
oplysninger, og lovforslagets § 102 finder derfor ikke an-
vendelse. Redegørelsen må dog ikke indeholde fortrolige
oplysninger vedrørende medlems- eller pensionsmodtager-
forhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig
overtagelse af den kriseramte firmapensionskasse eller på
anden måde har været involveret i bestræbelserne på at til-
vejebringe en løsning på firmapensionskassens økonomiske
problemer. Uden sidstnævnte undtagelse vil den foreslåede
ændring kunne afholde potentielle overtagende virksomhe-
der fra at udvise interesse for kriseramte firmapensionskas-
ser generelt.
Med den foreslåede bestemmelse opnås mest mulig offent-
lighed samtidig med, at alle beskyttelsesværdige interesser
respekteres. Lempelsen af Finanstilsynets generelle tavs-
hedspligt gælder alene i forhold til den lovpligtige redegø-
relse. Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor –
på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til
redegørelsen.
Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive
Finanstilsynets rolle under forløbet op til en konkurs el.lign.
forhold som anført i stk. 1.
Redegørelsen skal således også indeholde oplysninger om
Finanstilsynets rolle i forbindelse med konkursen, herunder
beskrive fremgangsmåde og forløb hos Finanstilsynet.
Til § 106
§ 66 e, stk. 1, i den gældende lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser omhandler Finanstilsynets pligt til at orientere of-
fentligheden om sager, som er af almen interesse eller af be-
tydning for forståelsen af de bestemmelser i loven, der ve-
drører forbrugerbeskyttelse. Det følger desuden af den gæl-
dende § 66 e, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, at Finanstilsynet skal orientere offentligheden om nav-
net på en firmapensionskasse, der overtræder forbuddet mod
at udøve virksomhed uden tilladelse.
Den foreslåede § 106 fastsætter Finanstilsynets pligt til at
orientere offentligheden om sager, som er af almen interesse
eller af betydning for forståelsen af de bestemmelser, der ve-
drører forbrugerbeskyttelse.
Bestemmelsen viderefører § 66 e i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 48, stk. 4, i
IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet skal orientere offent-
ligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, an-
klagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen in-
teresse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i
nr. 1 og 2.
Det foreslås i nr. 1, at Finanstilsynet skal orientere offentlig-
heden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, ankla-
gemyndigheden eller domstolene, og som er af almen inte-
resse eller af betydning for forståelsen af reglerne om god
pensionskassespraksis, jf. § 8, stk. 1, samt regler udstedt i
medfør af § 8, stk. 2.
Det foreslås i nr. 2, at Finanstilsynet skal orientere offentlig-
heden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, ankla-
gemyndigheden eller domstolene, og som er af almen inte-
resse eller af betydning for forståelsen af reglerne om de op-
lysninger, som en firmapensionskasse skal give skriftligt til
medlemmer, pensionsmodtagere og potentielle medlemmer,
jf. regler udstedt i medfør af § 8, stk. 2.
Det vil som udgangspunkt kun komme på tale at offentlig-
gøre firmapensionskassens navn i sager, der udtrykker en
generel adfærd hos firmapensionskassen. En række af de
klager, som Finanstilsynet modtager, vedrører enkeltstående
tvister mellem et medlem, et potentielt medlem eller en pen-
sionsmodtager og en firmapensionskasse. I disse sager fore-
ligger der derfor typisk ikke den fornødne offentlige interes-
se til, at der kan ske offentliggørelse. Ved enkeltstående
overtrædelser kan det dog komme på tale at præcisere for-
ståelsen af de bagvedliggende regler. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvor der er tale om nye regler, som Fi-
nanstilsynet ønsker at udbrede kendskabet til. Men det vil
også kunne være tilfældet, hvis firmapensionskasser gør
brug af en ny praksis, som er reguleret af det eksisterende
201
regelsæt. I disse tilfælde vil der typisk ske en offentliggørel-
se af Finanstilsynets afgørelse.
Hensynet til den almene interesse vil i de fleste tilfælde
medføre, at der ikke er behov for at nævne den involverede
firmapensionskasses navn. Baggrunden for at orientere of-
fentligheden om sager vil typisk således være ønsket om at
forhindre lignende sager ved at udbrede kendskabet til tilsy-
nets praksis. Derimod kan der være grund til at offentliggøre
firmapensionskassens navn i de sager, hvor der er behov for
at advare medlemmer, potentielle medlemmer eller pensi-
onsmodtagere, eller hvor firmapensionskassens praksis har
medført, at kunderne vil kunne have et erstatningskrav mod
firmapensionskassen.
Orientering om Finanstilsynets sager skal efter den foreslåe-
de bestemmelse ske, når Finanstilsynet har truffet afgørelse i
en sag. For sager, der ikke er omfattet af Finanstilsynets
tavshedspligt, vil Finanstilsynet kunne orientere offentlighe-
den om en sag, inden der er truffet afgørelse. Bestemmelsen
gør det også muligt at offentliggøre Finanstilsynets afgørel-
se i en sag, hvor Finanstilsynet har fundet, at en firmapensi-
onskasse har handlet i overensstemmelse med loven. Særligt
i tilfælde, hvor sagen har været omtalt i pressen med oplys-
ning om firmapensionskassens navn, vil det kunne være
nærliggende at offentliggøre navnet.
Når Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse om udfal-
det af en sag, men uden at offentliggøre firmapensionskas-
sen navn, vil Finanstilsynet også fremover orientere den re-
levante brancheforening. Påtænker Finanstilsynet at offent-
liggøre en firmapensionskasses navn, vil den berørte firma-
pensionskasse blive orienteret, inden Finanstilsynet udsen-
der en pressemeddelelse. For så vidt angår en række af be-
stemmelser, som er omfattet af Finanstilsynets adgang til at
foretage offentliggørelse, er overtrædelse heraf sanktioneret
med straf.
Det foreslåede stk. 1 forhindrer ikke, at Finanstilsynet of-
fentliggør, at en firmapensionskasse vil blive anmeldt til po-
litiet for overtrædelse af en strafbar bestemmelse. En offent-
liggørelse kan imidlertid have indgribende betydning for
den berørte firmapensionskasse. Der skal derfor ved vurde-
ringen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en af-
vejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse
over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerheds-
mæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning
til. Der kan ikke i medfør af bestemmelsen ske offentliggø-
relse af enkeltpersoners strafbare forhold.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere skal oriente-
re offentligheden om navnet på en firmapensionskasse, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som pen-
sionskasse uden tilladelse, jf. forslagets § 12.
Bestemmelsen er med til at sikre, at den generelle befolk-
ning bliver bekendt med, at den pågældende virksomhed
driver pensionskasse uden tilladelse. Orienteringen til of-
fentligheden vil typisk ske via Finanstilsynets hjemmeside.
Til § 107
§ 66 f i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser regulerer forbuddet mod for Finanstilsynets ansatte til at
videregive oplysninger om en person, der har foretaget en
indberetning til Finanstilsynets whistleblowerordning.
Den foreslåede § 107 fastsætter forbud for Finanstilsynets
ansatte mod at videregive oplysninger om en person, der har
foretage whistleblower indberetninger.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 f i lov om til-
syn med firmapensionskasser med en tilføjelse af et nyt stk.
3, hvorefter det tidligere stk. 3 bliver til stk. 4. Tilføjelsen
har baggrund i et ønske om at have ensartede tavshedspligt-
sregler for Finanstilsynets ansatte på tværs af den finansielle
sektor.
Det fremgår af lovforslagets § 102, stk. 1, at Finanstilsynets
ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomhe-
den. Det samme gælder personer, der udfører serviceopga-
ver, som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der hand-
ler på tilsynets vegne. Tavshedspligten gælder også efter an-
sættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Tavshedspligtsbestemmelsen i lovforslagets § 102 medfører
bl.a., at adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager er be-
grænset, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Tav-
shedspligtsbestemmelsen i lovforslagets § 102 begrænser
dog ikke parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf.
§ 9, stk. 2, i forvaltningsloven.
Det fremgår udtømmende af forslaget til § 103, hvem der
anses som part i forhold Finanstilsynets afgørelser efter den-
ne lov. Det særlige partsbegreb afviger fra det almindelige
forvaltningsretlige partsbegreb og er nødvendigt for at und-
gå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters
adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesæt-
tes af tavshedspligtsreglerne.
Den foreslåede bestemmelse er en særregel, der udvider tav-
shedspligten i forhold til oplysninger om personer, der ind-
beretter overtrædelser af den finansielle regulering til Fi-
nanstilsynet, således at heller ikke parter vil kunne få aktind-
sigt i personoplysninger om en person, når vedkommende
har indberettet en firmapensionskasses, herunder en ansats,
overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne på det
finansielle område til Finanstilsynet.
202
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynets ansatte ikke må vide-
regive oplysninger om en person, når vedkommende har
indberettet en firmapensionskasse eller en person til Finans-
tilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den
finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Lovforslaget medfører bl.a., at oplysninger om en person,
der har indberettet en firmapensionskasse eller en person for
overtrædelse af den finansielle regulering for så vidt angår
indberetningen, ikke er undergivet aktindsigt i medfør af
forvaltningsloven eller reglerne om underretning i medfør af
retssikkerhedsloven.
Oplysninger om en person skal forstås i overensstemmelse
med definitionen af personoplysninger i artikel 4, nr. 1, i
persondataforordningen, hvorefter personoplysninger omfat-
ter enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter bl.a.
oplysninger, som identificerer personen, der indberetter
overtrædelsen, i form af oplysninger om dennes identitet, el-
ler enhver oplysning, der indirekte gør det muligt at udlede
dennes identitet.
Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at
den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke om-
fattet af begrebet personoplysninger. Ved afgørelsen af, om
en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der
med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identi-
ficere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af
enhver anden person, tages i betragtning.
Bestemmelsen vil kun kunne finde anvendelse i sager om
indberetning af overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering til Finanstilsynet indberettet af
en person om en firmapensionskasse under tilsyn af Finans-
tilsynet, herunder ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i
virksomheder, der er under tilsyn.
Bestyrelsens eller ansattes indberetning til Finanstilsynet vil
ikke være i strid med tavshedspligten i den foreslåede be-
stemmelse eller § 132 i selskabsloven.
Såvel overtrædelser som potentielle overtrædelser, f.eks. i
tilfælde hvor en indberetning ikke fører til yderligere sags-
behandlingsskridt eller i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne på det
finansielle område, er omfattet af forslaget.
Det er et krav, at overtrædelsen vedrører regler, som er
under Erhvervsministeriets ressortområde, som vedrører det
område, som er under tilsyn af Finanstilsynet, forstået som
love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-retlig regule-
ring, herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-
regulering (f.eks. bindende tekniske standarder).
Forslaget medfører, at Finanstilsynets ansatte – med de und-
tagelser der følger af stk. 2 – er forpligtet til ikke at videre-
give oplysninger om personer, der til Finanstilsynet indbe-
retter overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den fi-
nansielle regulering. Forslaget udgør en specialregel (lex
specialis) i forhold til de almindeligt gældende regler om
aktindsigt efter f.eks. forvaltningsloven eller om underret-
ning efter retssikkerhedsloven. Hvis en part f.eks. har ret til
aktindsigt efter forvaltningsloven, vil Finanstilsynet i med-
før af lovforslaget være forpligtet til enten ikke at videregive
eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt at
identificere personen, der har indberettet overtrædelsen.
Forslaget ændrer ikke på, at adgangen til aktindsigt i Finans-
tilsynets sager som følge af bestemmelsens ordlyd er be-
grænset i henhold til § 35 i lov om offentlighed i forvaltnin-
gen, og adgangen til indsigt efter databeskyttelsesloven er
som følge af bestemmelsens ordlyd begrænset i henhold til §
22, stk. 3, i databeskyttelsesloven.
Ligeledes vil det i henhold til forslaget f.eks. ikke være til-
ladt for Finanstilsynet at videregive personoplysninger om
en person, der har indberettet en overtrædelse af den finan-
sielle regulering, i forbindelse med en eventuel underretning
forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse
af et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke er til hinder for, at oplys-
ninger videregives i medfør af lovforslagets § 102, stk. 6.
Dette er f.eks. i forhold til videregivelse til andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet i
forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafba-
re forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen
m.v.
Videregivelse i forbindelse med retssager anlagt af den fir-
mapensionskasse eller den ansatte, om hvem der er blevet
indberettet overtrædelser af, vedrørende f.eks. bagvaskelse,
æreskrænkelse, osv., er ikke omfattet af § 102, stk. 6. Det vil
følgelig i disse tilfælde ikke være tilladt for Finanstilsynet at
videregive personoplysninger omfattet af det foreslåede §
108, stk. 1, til den virksomhed eller den ansatte, der er ble-
vet indberettet om.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 endvidere ikke er til hinder for,
at personoplysninger, der vedrører et medlem, en pensions-
modtager eller et potentielt medlem, videregives til en fir-
mapensionskasse i forbindelse med sager omfattet af § 8,
når kunden har givet samtykke til videregivelsen.
Det foreslås således, at Finanstilsynet i disse angivne typer
af sager skal kunne videregive personoplysninger om et
medlem, en pensionsmodtager eller et potentielt medlem til
203
en firmapensionskasse, hvis den pågældende samtykker til
videregivelsen.
Det er en betingelse for, at Finanstilsynet kan videregive
personoplysninger om den pågældende, at denne har givet
samtykke til videregivelsen. Bestemmelsen stiller ikke
formkrav til dette samtykke, men Finanstilsynet bør tilstræ-
be at indhente et skriftligt samtykke fra den berørte person
for at sikre dokumentation for, at Finanstilsynet berettiget
kan videregive en personoplysning.
Personoplysninger skal forstås i overensstemmelse med de-
finitionen af personoplysninger i artikel 4, nr. 1, i personda-
taforordningen, hvorefter personoplysninger omfatter en-
hver form for information om en identificeret eller identifi-
cerbar fysisk person. Dette omfatter bl.a. oplysninger, som
identificerer personen, der indberetter overtrædelsen, i form
af oplysninger om dennes identitet eller enhver oplysning,
der indirekte gør det muligt at udlede dennes identitet. Op-
lysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den
registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke omfattet
af begrebet personoplysninger. Ved afgørelse af, om en per-
son er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der med ri-
melighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere
den pågældende, enten af den dataansvarlige eller af enhver
anden person, tages i betragtning.
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er den fore-
slåede bestemmelse en specialregel (lex specialis) i forhold
til de almindeligt gældende regler om aktindsigt efter f.eks.
forvaltningsloven eller om underretning efter retssikker-
hedsloven. Dette forslag ændrer ikke herpå. Finanstilsynet
vil derfor være forpligtet til enten ikke at videregive eller at
anonymisere enhver oplysning, der gør det muligt at identi-
ficere personen, der har indberettet overtrædelsen – også
selvom personen i medfør af det foreslåede stk. 3 har givet
sit samtykke til videregivelsen af personoplysninger om
denne til en firmapensionskasse.
Det foreslås i stk. 4, at alle, der i henhold til stk. 3, modtager
personoplysninger, er undergivet den tavshedspligt, som er
nævnt i stk. 1, for så vidt angår disse oplysninger. Dette sva-
rer til, hvad der gælder efter det foreslåede § 102, stk. 7.
Bestemmelsen medfører, at alle som får videregivet oplys-
ninger om et medlem eller en pensionsmodtager som følger
af stk. 3, er undergivet tavshedspligten i stk. 1.
Til § 108
Det følger af den gældende § 66 g, stk. 1, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, at Finanstilsynet kan påbyde en
firmapensionskasse, der offentliggør oplysninger om firma-
pensionskassen, som efter Finanstilsynets vurdering er mis-
visende, og som kan have skadevirkning for medlemmer,
øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt, at
offentliggøre berigtigende oplysninger. Det følger desuden
af den gældende § 66 g, stk. 2, at Finanstilsynet kan offent-
liggøre et påbud efter stk. 1, såfremt en firmapensionskasse
ikke berigtiger de oplysninger, som der ønskes berigtiget i
medfør af et påbud efter stk. 1.
Den foreslåede § 108 fastsætter, at Finanstilsynet kan påby-
de en firmapensionskasse at offentliggøre berigtigede oplys-
ninger, hvis firmapensionskassen har offentliggjort oplys-
ninger om firmapensionskassen, der efter Finanstilsynets
vurdering er misvisende.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 66 g i lov om til-
syn med firmapensionskasser med konsekvensrettelser, såle-
des at potentielle medlemmer og pensionsmodtagere er om-
fattet af den personkreds, som de forkerte oplysninger po-
tentielt kan få skadevirkning for, som er kravet efter den
gældende § 66 g, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 1, at såfremt en firmapensionskasse vide-
regiver oplysninger om firmapensionskassen, og oplysnin-
gerne er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstil-
synet påbyde en firmapensionskasse at offentliggøre berigti-
gende oplysninger inden for en af Finanstilsynets fastsat
frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er
misvisende og hvis Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne
kan have skadevirkning for firmapensionskassens medlem-
mer, potentielle medlemmer, pensionsmodtagere, øvrige
kreditorer eller for den finansielle stabilitet generelt.
Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i
situationer, hvor en firmapensionskasse har videregivet mis-
visende oplysninger om dens forretningsmodel.
Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for firma-
pensionskassens berigtigelse af de misvisende oplysninger-
ne vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændig-
hederne vil der kunne være tale om, at berigtigelse skal ske
inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.
Det foreslås i stk. 2, at berigtiger firmapensionskassen ikke
oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets på-
bud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Fi-
nanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 102,
stk. 2, hvorefter Finanstilsynet tavshedspligt ikke ophæves,
selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver
samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et øns-
ke om at beskytte finansielle virksomheders kunder, det væ-
re sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et
204
ønske om – af konkurrencemæssige grunde – at beskytte de
finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Med
bestemmelsen er der dog mulighed for Finanstilsynet til at
offentliggøre tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en
firmapensionskasse har videregivet fejlagtige oplysninger
om firmapensionskasse, og hvor firmapensionskassen ikke
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de
fejlagtige oplysninger.
Det forhold, at en firmapensionskasse indbringer eller oply-
ser, at den påtænker at indbringe det af Finanstilsynet med-
delte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for
Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mu-
lighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, medmin-
dre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virk-
ning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive er-
statningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige
myndigheders erstatningspligt.
Til § 109
Det følger af § 67 i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, at firmapensionskasser under tilsyn efter
denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter bestemmelser
i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede § 109 fastsætter firmapensionskassernes af-
giftsbetaling til Finanstilsynet.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 67 i lov om til-
syn med firmapensionskasser
Det foreslås i § 109, at firmapensionskasser under tilsyn ef-
ter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22
i lov om finansiel virksomhed.
Kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed omhandler finan-
sieringen af Finanstilsynet, der primært dækkes af opkræv-
ning af afgifter. Afgifterne opkræves fra virksomheder og
personer under tilsyn i medfør af loven samt eksempelvis
firmapensionskasser.
Det grundbeløb, der skal betales i medfør af § 361 i lov om
finansiel virksomhed, reguleres årligt svarende til udviklin-
gen i Finanstilsynets bevilling på finansloven. Afgifterne for
det pågældende år opkræves primo december med betalings-
frist ultimo året, jf. § 369 i lov om finansiel virksomhed.
Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og firmapensionskasser betaler årligt 18,3 procent af diffe-
rencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt ef-
ter §§ 361-362, jf. § 365, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr., jf.
§ 365, stk. 2, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed.
Til § 110
§ 68, stk. 1, i den gældende lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser foreskriver, at for anmeldelse og registrering m.m.
gælder selskabslovens bestemmelser tilsvarende. I den gæl-
dende § 68, stk. 2-5, fremgår reglerne om reelle ejere for fir-
mapensionskasser.
Den foreslåede § 110 fastsætter reglerne for anmeldelse og
registrering af reelle ejere.
Bestemmelsen viderefører delvist den gældende § 68 i lov
om tilsyn med firmapensionskasser. Den gældende § 68, stk.
1, videreføres delvist i den foreslåede § 21, stk. 1. Bestem-
melsen gennemfører artikel 30, stk. 1-6, i 4. hvidvaskdirek-
tiv.
Det foreslås i stk. 1, at en firmapensionskasse skal indhente
oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, herunder
oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Er der ingen re-
elle ejere, eller er det ikke muligt at identificere nogle reelle
ejere, skal medlemmerne af firmapensionskassens direktion
eller i firmapensionskasser, hvor der ikke findes en direk-
tion, medlemmer af firmapensionskassens bestyrelse, opta-
ges som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system.
Reelle ejere er defineret i lovforslagets, jf. § 3, nr. 15 og de
specielle bemærkninger til bestemmelsen. Bestemmelsen in-
debærer konkret, at firmapensionskassen skal identificere de
reelle ejere, herunder foretage de nødvendige tiltag i forhold
til at fastlægge identiteten på de reelle ejere eller konstatere,
at der ikke er reelle ejere i firmapensionskassen, samt ind-
hente oplysninger om de identificerede reelle ejere, herunder
sørge for at dokumentere hvordan virksomheden har fastlagt
identiteten på de reelle ejere.
Hvis der ingen reelle ejere er, eller såfremt det ikke er mu-
ligt at identificere nogen reelle ejere, skal medlemmer af fir-
mapensionskassens direktion eller, i firmapensionskasser,
hvor der ikke findes en direktion, medlemmer af firmapensi-
onskassens bestyrelse, optages som reelle ejere i Erhvervs-
styrelsens it-system. Reelle ejere i firmapensionskasser, jf.
definitionen på reelle ejere i lovforslagets § 3, nr. 15, vil
som udgangspunkt være fysiske personer, som direkte eller
indirekte besidder eller har kontrol over en tilstrækkelig an-
del af kapitalandelene eller stemmerettighederne i et selskab
eller på anden måde har kontrol. En besiddelse på mere end
25 pct. vil være en indikation på reelt ejerskab. Dette ude-
lukker dog ikke, at en fysisk person reelt har kontrol med de
omhandlede ejerandele baseret på aftale eller lignende med
en eller flere ejere eller på anden måde. Er der tale om, at en
205
fysisk person har ejerskab, og en anden har kontrol, skal
begge betragtes som reelle ejere. Er der tale om en juridisk
person, som besidder ejerandele, er det de fysiske personer
bagved, der skal betragtes som reelle ejere. Dette gælder og-
så i forhold til udenlandske personer – både juridiske og fy-
siske.
Hvis en fysisk person ejer mere end 25 pct. af stemmerne el-
ler kapitalen, og hvis denne person gennem aftale har over-
draget stemmeretten på ejerandelene til en anden, eksempel-
vis en fysisk person, til sikkerhed for pant eller lignende,
skal begge fysiske personer betragtes som reelle ejere. Kra-
vet om at have kendskab til de reelle ejere skal ses i sam-
menhæng med det eksisterende krav i § 12, stk. 3, i hvidvas-
kloven om, at virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal
klarlægges, og at reelle ejere skal identificeres.
Det er i alle tilfælde firmapensionskassens pligt i fornødent
omfang at identificere og indhente oplysninger om de reelle
ejere. Firmapensionskasse skal foretage alle rimelige forsøg
på at identificere de reelle ejere, hvilket indebærer, at firma-
pensionskassen skal gøre alt, hvad der kan gøres for at iden-
tificere de reelle ejere, medmindre det vurderes at være uri-
meligt og uhensigtsmæssigt at foretage sig yderligere. Det er
således ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til
kende over for firmapensionskassen, da firmapensionskas-
sen i det tilfælde skal forsøge at indhente oplysningerne på
anden vis. Hvis det i sidste ende ikke er muligt at indhente
oplysningerne, skal det noteres, hvad firmapensionskassen
har foretaget sig, og hvorfor det ikke er muligt at foretage
sig yderligere.
Firmapensionskasser er en slags foreninger, som ejes af
medlemmerne. Som udgangspunkt stilles der ingen krav til
organisationsformen, men en række betingelser i loven tilsi-
ger, at firmapensionskasserne følger reglerne for foreninger.
Grundet strukturen af firmapensionskasserne vil ejerkredsen
bag firmapensionskassen sjældent bestå af enkelte fysiske
personer. I enkelte tilfælde vil en fysisk person dog kunne
anses som reel ejer som følge af, at denne direkte eller indi-
rekte ejer eller kontrollere mere end 25 pct. af firmapensi-
onskassen, f.eks. hvor der er færre end fire medlemmer af
firmapensionskassen.
I firmapensionskasser, hvor der ikke findes personer, som
kan betragtes som reelle ejere, vil ledelsen blive betragtet
som reelle ejere. I forhold til ledelse af firmapensionskasser
gælder det, at en firmapensionskasse skal have en bestyrelse
bestående af en formand og et antal bestyrelsesmedlemmer,
hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og i udgangspunktet
iblandt medlemmerne i firmapensionskassen. Udgangspunk-
tet er, at der skal ansættes en direktør, jf. forslagets § 31. I
dette tilfælde vil direktøren skulle registreres som firmapen-
sionskassens reelle ejer. Direktøren kan ikke være medlem
af firmapensionskassens bestyrelse. Har firmapensionskas-
sen ingen direktør, udføres de hverv, der ved loven er hen-
lagt til direktøren, af bestyrelsen. I dette tilfælde vil besty-
relsens medlemmer skulle registreres som firmapensions-
kassens reelle ejer.
Det foreslås i stk. 2, at firmapensionskassen skal registrere
oplysningerne i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst muligt
efter at firmapensionskassen er blevet bekendt med, at en
person er blevet reel ejer, og efter enhver ændring af de op-
lysninger, som er registreret. Herudover skal firmapensions-
kassen opbevare oplysninger om dens reelle ejere i 5 år efter
det reelle ejerskabs ophør, ligesom firmapensionskassen
skal opbevare oplysninger om forsøg på identifikation af re-
elle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsø-
get.
Det foreslås i stk. 3, at firmapensionskassen efter anmodning
skal udlevere oplysninger om firmapensionskassens reelle
ejer, herunder om firmapensionskassens forsøg på at identi-
ficere dens reelle ejere, til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet. Udlevering af oplysnin-
gerne skal også ske efter anmodning fra øvrige myndighe-
der, herunder f.eks. Erhvervsstyrelsen, såfremt disse myn-
digheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres
varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver. Det anses for at
være berettiget videregivelse i henhold til forslagets § 45 at
videregive oplysninger, som firmapensionskassen er forplig-
tet til at videregive efter de pågældende myndigheders an-
modning med hjemmel i de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås med lovforslagets § 116, stk. 2, 1. pkt., at straf-
belægge overtrædelse af bestemmelsens stk. 2 og 3. An-
svarssubjektet for overtrædelse af stk. 2 og 3 er den pågæl-
dende firmapensionskasse.
Den strafbare handling består i ikke hurtigst muligt at regi-
strere oplysningerne efter stk. 1 i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem, når firmapensionskassen er blevet bekendt med, at en
person er blevet reel ejer, og når der er sket enhver ændring
af de oplysninger, som er registreret. Endvidere består den
strafbare handling i manglende opbevaring af oplysninger
om firmapensionskassens reelle ejer i 5 år efter det reelle
ejerskabs ophør samt oplysninger om forsøg på identifika-
tion af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikati-
onsforsøget.
Den strafbare handling ved overtrædelse af stk. 3 består i ik-
ke efter anmodning fra Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet eller andre offentlige
myndigheder, der vurderer, at oplysningerne er nødvendige
for deres varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver, at udle-
vere oplysninger om firmapensionskassens reelle ejere, her-
under om firmapensionskassens forsøg på at identificere
dennes reelle ejere.
206
Det foreslås i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om registrering og offentliggørelse af oplysninger, jf.
stk. 1 og 2, i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysnin-
ger firmapensionskassen skal registrere i styrelsens it-sy-
stem.
Hjemlen er i dag udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse
nr. 488 af 18. maj 2017 om registrering og offentliggørelse
af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen. Bekendtgørel-
sen vil blive videreført med hjemmel i den foreslåede be-
stemmelse, og der vil ikke ske nogen ændringer i bekendt-
gørelsen.
Til § 111
§ 70 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser
regulerer klageadgang til Erhvervsankenævnet i forbindelse
med, at Finanstilsynet træffer afgørelse i henhold til loven
eller regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede § 111 regulerer firmapensionskassernes kla-
geadgang i forhold til Erhvervsankenævnet.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 70 med få sprog-
lige ændringer, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er æn-
dres til Erhvervsstyrelsen. Der sker ingen indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslås i stk. 1, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan
af den, som afgørelsen retter sig imod, indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest fire uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Erhvervsankenævnet er også kla-
geinstans for aktindsigtsspørgsmål i henhold til enten for-
valtningsloven eller offentlighedsloven, i det omfang aktind-
sigtsspørgsmålet relaterer sig til en afgørelse, der er truffet i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den, som en afgørelse
er rettet imod, indbringer en sag for domstolene uden at på-
klage spørgsmålet til Erhvervsankenævnet.
En klage til Erhvervsankenævnet har i udgangspunktet ikke
opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i lovgivnin-
gen, eller såfremt ankenævnet i særlige tilfælde træffer be-
stemmelse om at klagen skal tillægges opsættende virkning,
jf. § 6, i lov om Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 2, at omgøres en af Finanstilsynet truffet
afgørelse, der går ud på, at firmapensionskassen skal træde i
likvidation, eller at dets pensionskassebestand tages under
administration, skal Erhvervsstyrelsen straks registrere det-
te. Finanstilsynet skal, såfremt firmapensionskasse ejer faste
ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning. Be-
stemmelsen pålægger både Erhvervsstyrelsen og Finanstil-
synet en ubetinget pligt til at handle af egen drift. Dette gæl-
der, uanset om Erhvervsankenævnets afgørelse kan indbrin-
ges for domstolene.
Til § 112
§ 9 d, stk. 1 og 2, i den gældende lov om tilsyn med firma-
pensionskasser indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Er-
hvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov el-
ler regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Bestemmelsen fastlægger endvidere, at en digital meddelel-
se anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen, jf. § 9 d, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 112 viderefører § 9 d i lov
om tilsyn med firmapensionskasser med den ændring, at er-
hvervs- og vækstministeren fremover benævnes erhvervsmi-
nisteren. Herudover foretages få sproglige ændringer.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren gives bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som
er omfattet af denne lov eller regler, der er udstedt i medfør
af loven, skal foregå digitalt.
Bemyndigelsen foreslås udnyttet således, at blandt andet
skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen om forhold, som er omfattet af loven, eller af reg-
ler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt
modtaget hos tilsynet, hvis de indberettes på anden vis end
den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet eller Er-
hvervsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale
måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, jf. § 7 i forvaltningsloven, at tilsynet eller
styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om
pligten til at kommunikere digitalt.
Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller
fra Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, der sendes på den
foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem
til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er
tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3.
dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses
for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse
m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommu-
nikation mellem tilsynsmyndigheden og en rådgiver, som
207
optræder på virksomhedens vegne over for tilsynsmyndighe-
den.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere di-
gitalt med Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen samt om
hvilke forhold og på hvilken måde, der skal kommunikeres.
Ved henvendelser til Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen
kan erhvervsministeren stille krav om, at den pågældende
oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontak-
tes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller
henvendelse til tilsynsmyndigheden. I den forbindelse kan
den pågældende pålægges en pligt til at underrette tilsyns-
myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen in-
den den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,
medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye
e-mailadresse.
Det forventes, at der på sigt udvikles andre digitale løsnin-
ger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kom-
munikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler
udstedt i medfør af loven.
I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndi-
gelse i stk. 1, kan der blandt andet fastsættes regler om, at
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan sende visse med-
delelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., til virk-
somhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkas-
se med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Di-
gital Post fra offentlige afsendere.
I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de al-
mindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december
2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obliga-
torisk digital kommunikation m.v., jf. Folketingstidende
2012-13. tillæg A, side 42, fastsættes overgangsordninger,
som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommuni-
kation. I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler
om fritagelse fra pligten til digital kommunikation. Fritagel-
sesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkræ-
vet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en
virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en
dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-num-
mer. Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i for-
bindelse med, at tilsynsmyndighederne har sagstyper, der
omfatter meget store mængder materiale og som det derfor
vil være uhensigtsmæssigt for både virksomheden, personen
og tilsynsmyndighederne at skulle sende digitalt. Dette er
primært tilfældet i forbindelse med undersøgelsesmateriale.
Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse i en virk-
somhed i medfør af loven, anmoder tilsynet virksomheden
om at indberette materiale om virksomheden, herunder poli-
tikker, retningslinjer, diverse protokollater m.v. Der er ofte
tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det
kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det al-
tid skal indberettes digitalt.
Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation, der er
mellem en virksomhed eller person og tilsynsmyndigheden,
når tilsynsmyndigheden er på undersøgelse i en virksomhed,
fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette gælder både i for-
hold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af do-
kumenter under undersøgelsen. På samme måde kan kom-
munikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporterings-
mødet efter en undersøgelse, fortsat ske uændret.
Anvendelse af fritagelsesmulighederne er restriktiv, da kom-
munikationen i relation til denne lov er rettet til og fra er-
hvervslivet, jf. nærmere herom i de almindelige bemærknin-
ger afsnit 5.4.2 til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om
ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk di-
gital kommunikation m.v., jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, side 42.
Det kan som udgangspunkt ikke føre til fritagelse fra pligten
til digital kommunikation, at en virksomhed eller en person
oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at
den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur el-
ler oplever lignende hindringer, som det er op til den pågæl-
dende at overvinde. I så fald må den pågældende anvende en
computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om
at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.
For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og
forholdet til EU-retten henvises til henholdsvis afsnit 5.4.2
og 12 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18.
december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om obligatorisk digital kommunikation m.v., jf. Folketings-
tidende 2012-13, tillæg A, side 42, og side 46. Der kan des-
uden henvises til afsnit 5.4.3 i de almindelige bemærkninger
til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om fravigelse af krav
om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til
myndighedsudøvelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, side 43.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren gives bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-
ge digitale formater og digital signatur e.l.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelel-
se må anses for at være kommet frem til adressaten for med-
delelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet
adressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynet sen-
208
der, er den pågældende firmapensionskasse, som meddelel-
sen sendes til adressat for meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
Finanstilsynet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgæn-
gelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelel-
sen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk
i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelel-
se, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt
først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til
en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelel-
sen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil
blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende
ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyl-
des hindringer, som det er op til den pågældende at overvin-
de. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes
egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mi-
stet koden til sin digitale signatur.
For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomst-
tidspunktet samt hindringer som følge af it-problemer og
lignende henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærknin-
ger til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af for-
skellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommuni-
kation m.v., jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, side 41.
Til § 113
Det følger af den gældende § 9 e, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov
eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet un-
derskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer enty-
dig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles
med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Det følger endvidere af den gældende § 9 e, stk. 2, at er-
hvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
relser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller
udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-
stedes alene med angivelse af Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen som afsender.
Den foreslåede bestemmelse i § 113 viderefører § 9 e i lov
om tilsyn med firmapensionskasser med den ændring, at er-
hvervs- og vækstministeren fremover benævnes erhvervsmi-
nisteren.
Der kan efter det foreslåede stk. 1 fastsættes regler om, at
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser
og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i med-
før af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-
rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gen-
nemgang af fravigelse af underskriftskrav henvises til afsnit
5.5.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18.
december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om obligatorisk digital kommunikation.
Desuden kan der efter det foreslåede stk. 2 fastsættes regler
om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-
ling, kan udstedes alene med Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse bå-
de på dokumenter, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrel-
sen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post. For en nærmere gennem-
gang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe af-
gørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling
kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige
bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om æn-
dring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital
kommunikation.
Til § 114
§ 9 f, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser fast-
sætter, at såfremt det i denne lov eller regler udstedt i med-
før af denne lov er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter side-
stilles med dokumenter med personlig underskrift. Det føl-
ger af den gældende § 9 f, stk. 2, at erhvervs- og vækstmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af under-
skriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om per-
sonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af doku-
menter.
Den foreslåede bestemmelse i § 114 viderefører § 9 f i lov
om tilsyn med firmapensionskasser med den ændring, at er-
hvervs- og vækstministeren fremover benævnes erhvervsmi-
nisteren.
Det foreslås i stk. 1, at hvor det i henhold til loven eller reg-
ler udstedt i medfør heraf, er krævet, at et dokument som er
udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen,
skal være underskrevet, kan kravet opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
underskrevet dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift. Der vil f.eks.
være tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder
eller fysiske personer omfattet af reguleringen i denne lov,
209
f.eks. firmapensionskasser m.v. Der kan f.eks. være tale om
underretninger efter loven, der sammen med eventuelle bi-
lag indsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en
mail.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskra-
vet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig under-
skrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestem-
melse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1
kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digi-
tal signatur. Bestemmelsen dækker tillige dokumenter, som
er udarbejdet af en revisor, således at revisoren eksempelvis
kan underskrive dokumentet med digital signatur i stedet for
med en fysisk underskrift.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om under-
skrift. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almin-
delige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012
om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk
digital kommunikation m.v., jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, side 44.
Til § 115
§ 65 a i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser regulerer beregningen af frister i relation til lovens øvri-
ge bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 115 viderefører § 65 a i lov
om tilsyn med firmapensionskasser.
Bestemmelsen svarer til § 357 i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede stk. 1 fremgår, at de frister, der er fastsat i
eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med
dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fri-
sten, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage-
som uge-, måneds- og årsfrister.
I det foreslåede stk. 2 fremgår, at hvis fristen angives i uger,
udløber fristen på ugedagen for den dag, hvor den begiven-
hed, som udløste fristen, fandt sted. F.eks. vil udløbsdagen
for fristen, hvis denne er angivet som ”senest 4 uger efter”,
være den sidste dag i den fjerde uge efter dagen for handlin-
gen/beslutningen der udløser fristen. Træffes beslutningen
således på en tirsdag, vil fristen udløbe tirsdagen fire uger
senere.
I det foreslåede stk. 3 fremgår, at hvis fristen angives i må-
neder, udløber fristen på månedsdatoen for den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis ek-
sempelvis fristen er tre måneder, og den fristudløbende
handling foretages den 15. januar, udløber fristen den 15.
april.
Er den fristudløsende handling foretaget den sidste dag i en
måned, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende
måned, uanset om der er 28, 29, 30 eller 31 dage i den på-
gældende måned. Hvis fristen beregningsmæssigt udløber
på en månedsdato, der ikke findes, eksempelvis den 30. fe-
bruar, udløber fristen altid den sidste dag i den pågældende
måned – i dette tilfælde den 28. eller i skudår den 29. febru-
ar.
I det foreslåede stk. 4 fremgår, at hvis fristen angives i år,
udløber fristen på årsdagen for den dag, hvor den begiven-
hed, som udløste fristen, fandt sted.
I det foreslåede stk. 5 fremgår, at hvis fristen udløber på en
helligdag, i en weekend eller på grundlovsdag, juleaftensdag
eller nytårsaftensdag, er det tilstrækkeligt, at materialet er
modtaget den efterfølgende hverdag. Selv om fristen bereg-
ningsmæssigt er udløbet, betragtes materialet som modtaget
rettidigt den førstkommende hverdag.
Til § 116
§ 71 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastsætter hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes.
Bestemmelsen i den foreslåede § 116 nyaffatter § 71 i den
gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser. Efter den
gældende lov kan der alene straffes med bøde, hvor det i
lovforslaget foreslås, at enkelte bestemmelser fremover kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, ligesom en
række nye bestemmelser, som er indført i loven med dette
lovforslag bliver strafbelagt. Der foretages i lovforlaget en
opdeling af den gældende § 71, stk. 2, der dels indeholder en
tavshedspligt for blandt andre firmapensionskassers besty-
relsesmedlemmer, direktører og andre ansatte og dels inde-
holder et forbud mod at meddele urigtige eller vildledende
oplysninger til offentlige myndigheder og andre interessen-
ter. Tavshedspligten vil fremover fremgå af lovforslagets §
45. Straffen for overtrædelse af tavshedspligten vil fremover
fremgå af lovforslagets § 116 stk. 1, mens straffen for at
meddele urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstil-
synet og andre interessenter fremover vil fremgå af lovfor-
slagets § 116 stk. 4.
Eftersom bestemmelsen om den ansvarshavende aktuar, jf.
den gældende § 26 i lov om tilsyn med firmapensionskasser
udgår, vil den dertilhørende gældende straffebestemmelse,
210
jf. § 71, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser for overtrædelse af den ansvarshavende aktuars opga-
ver ligeledes udgå.
Herudover foreslås det i stk. 1 at tilføje, at overtrædelse af
visse af bestemmelserne i STS-forordningen strafbelægges.
Desuden foreslås det i stk. 3, at firmapensionskasser, der af-
giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsy-
net, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder,
til offentligheden, til medlemmer, pensionsmodtagere eller
til potentielle medlemmer straffes med bøde. Herudover ind-
sættes en ny bestemmelse om forældelsesfristen i § 116, stk.
7, for overtrædelse af lovens bestemmelser med henblik på
at sikre ensartede forældelsesregler på tværs af den finan-
sielle sektor.
Den foreslåede § 116 fastsætter, hvilke overtrædelser af lo-
ven, der kan straffes. Den foreslåede bestemmelse fastsætter
endvidere strafansvar for juridiske personer samt forældel-
sesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser og regler
udstedt i medfør heraf.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for firmapensionskassen er de mulige an-
svarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne
firmapensionskassen og/eller en eller flere personer med til-
knytning til firmapensionskassen, oftest ledelsen. Der vil så-
ledes kunne rejses tiltale mod firmapensionskassen alene el-
ler mod både firmapensionskassen og en eller flere personer
med tilknytning til firmapensionskassen. Udgangspunktet er
tiltale mod firmapensionskassen for overtrædelsen af de
strafbelagte bestemmelser. Tiltalen kan kombineres med til-
tale mod en eller flere personer med tilknytning til firma-
pensionskassen, hvis en eller nogle af disse personer, har
medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen,
og handlingen eller undladelsen ikke er af underordnet ka-
rakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod
underordnede ansatte.
Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af § 1, stk. 1, § 12, stk.
1, § 45 og artikel 6, 7, 9, 18-26, 27, stk. 1. og 4, 28, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402
af 12. december 2017 om en generel ramme for securitise-
ring og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, trans-
parent og standardiseret securitisering, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. For beskrivelse af an-
svarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de
strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne
til de strafbelagte bestemmelser.
STS-forordningen, forpligter medlemsstaterne til at pålægge
administrative sanktioner for overtrædelser af en række af
forordningens artikler i medfør af forordningens artikel 32
eller i stedet strafpålægge sådanne overtrædelse i medfør af
forordningens artikel 34.
Det følger af artikel 32 i STS-forordningen, at følgende
overtrædelser skal sanktioneres:
a) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut
eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kravene i artikel
6,
b) et eksponeringsleverende institut, et organiserende insti-
tut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 7,
c) et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut
eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kriterierne i ar-
tikel 9,
d) et eksponeringsleverende institut, et organiserende insti-
tut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 18,
e) en securitisering kan betegnes som STS, og securitiserin-
gens eksponeringsleverende institut, organiserende institut
eller SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 19-22 eller
23-26,
f) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende in-
stitut udarbejder en vildledende meddelelse i henhold til ar-
tikel 27, stk. 1,
g) et eksponeringsleverende institut eller et organiserende
institut ikke har opfyldt kravene i artikel 27, stk. 4, eller
h) en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28, ik-
ke har givet meddelelse om væsentlige ændringer i de oplys-
ninger, der er givet efter artikel 28, stk. 1, eller alle andre
ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den
kompetente myndigheds vurdering.
Det foreslås derfor ved indsættelse i § 116, stk. 2, 1. pkt., i
nærværende lovforslag, at forordningens artikel 6, 7, 9,
18-26, 27, stk. 1 og 4, 28, stk. 2, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
Nedenfor anføres en mere uddybende beskrivelse af indhol-
det af de enkelte artikler i STS-forordningen, der strafbelæg-
ges med den foreslåede bestemmelse:
I medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit, i STS-forordningen
skal det eksponeringsleverende institut, det organiserende
institut eller den oprindelige långiver i en securitisering lø-
bende tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk interesse i
211
securitiseringen på mindst 5 pct. Denne interesse måles ved
indgåelsen og bestemmes af de ikkebalanceførte posters no-
tionale værdi. Hvis det eksponeringsleverende institut, det
organiserende institut og den oprindelige långiver ikke ind-
byrdes har aftalt, hvem der tilbageholder den væsentlige net-
toøkonomiske interesse, påhviler det det eksponeringsleve-
rende institut at gøre dette. Den væsentlige nettoøkonomiske
interesse må ikke opdeles mellem forskellige typer af tilba-
geholdere og må ikke være omfattet af nogen kreditrisikore-
duktion eller afdækning.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 1.
afsnit er enten det eksponeringsleverende institut, det orga-
niserende institut eller den oprindelige långiver i en securiti-
sering. Den strafbare handling består i, at der ikke er tilbage-
holdt en nettoøkonomisk interesse på min. 5 pct., hvor den-
ne interesse på min. 5 pct. ikke er omfattet af risikoredukti-
on eller afdækning samt opdelt mellem forskellige typer af
tilbageholdelse. Er der ikke lavet en indbyrdes aftale om til-
bageholdelse, er det kun det eksponeringsleverende institut,
som er omfattet af ansvarssubjektet.
I medfør af artikel 6, stk. 1, 2. afsnit i STS-forordningen an-
ses en enhed ikke for at være et eksponeringsleverende insti-
tut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med
henblik på securitisering af eksponeringer.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 1, 2.
afsnit er en enhed, som udelukkende er etableret eller drives
med henblik på securitisering af eksponeringer. Den strafba-
re handling består i, at denne enhed securitiserer eksponerin-
ger.
I medfør af artikel 6, stk. 2 i STS-forordningen må et ekspo-
neringsleverende institut ikke udvælge aktiver, der skal
overføres til SSPE᾽en med det formål at gøre tab på de akti-
ver, der overføres til SSPE᾽en målt i transaktionens løbetid
eller i højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere
end fire år, højere end tabene i samme periode på sammen-
lignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts ba-
lance. Hvis udviklingen i de overførte aktiver er betydeligt
lavere end i sammenlignelige aktiver på det eksponeringsle-
verende instituts balance som følge af det eksponeringsleve-
rende instituts forsæt, skal den kompetente myndighed på-
lægge en sanktion i medfør af artikel 32 og 33.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 6, stk. 2 er et
eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling be-
står i, at denne enhed bevidst udvælger blandt sammenligne-
lige aktiver, de aktiver, som er relativt mest risikofyldte.
I medfør af artikel 7, stk. 1 i STS-forordningen gør det eks-
poneringsleverende institut, det organiserende institut og
SSPE᾽en i en securitisering i overensstemmelse med stk. 2
som minimum op-lysninger beskrevet under stk. 1 med vis-
se forbehold tilgængelige for indehavere af en securitise-
ringsposition, de i artikel 29 omhandlede kompetente myn-
digheder og, efter anmodning, potentielle investorer.
I medfør af artikel 7, stk. 2 i STS udpeger det eksponerings-
leverende institut, det organiserende institut og SSPE᾽en i en
securitisering af deres midte den enhed, som skal opfylde
oplysningskravene i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a),
b), d), e), f) og g) med de krav der følger af stk. 2.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 7, stk. 1 og 2
er det eksponeringsleverende institut, det organiserende in-
stitut og SSPE᾽en i en securitisering. Den strafbare handling
består i, at krav til oplysninger ikke oplyses.
I medfør af artikel 9, stk. 1 i STS-forordningen anvender
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter
og oprindelige långivere samme velfunderede og veldefine-
rede kriterier for långivning på eksponeringer, der skal secu-
ritiseres, som de anvender på ikkesecuritiserede eksponerin-
ger. Med henblik herpå skal de samme klart fastsatte proce-
durer for godkendelse og, hvor det er relevant, ændring, for-
nyelse og refinansiering af lån anvendes. Eksponeringsleve-
rende institutter, organiserende institutter og oprindelige
långivere skal indføre effektive systemer med henblik på at
anvende disse kriterier og procedurer for at sikre, at långiv-
ning er baseret på en grundig vurdering af låntagers kredit-
værdighed, idet der tages behørigt hensyn til de faktorer, der
er relevante for at anslå udsigten til, at låntageren opfylder
sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 1 er et
eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller
en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare
handling består i, at kriterier for långivning på eksponerin-
ger, der skal securitiseres, ikke er de samme, som dem an-
vendt på ikkesecuritiserede eksponeringer.
I medfør af artikel 9, stk. 2 i STS-forordningen gælder, at
for securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er
boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU,
må puljen af disse lån ikke omfatte lån, som er markedsført
og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det
er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplys-
ninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis
ikke er verificeret af långiveren.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 2 er et
eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller
en oprindelig långiver i en securitisering. Den strafbare
handling består i, at for securitiseringer, hvor de underlig-
gende eksponeringer er boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af
direktiv 2014/17/EU, må puljen af disse lån ikke omfatte
lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at lå-
neansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort
212
opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har
stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.
I medfør af artikel 9, stk. 3 i STS-forordningen gælder, at
når et eksponeringsleverende institut overtager tredjemands
eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer
dem, kontrollerer dette eksponeringsleverende institut, at
den enhed, som direkte eller indirekte var involveret i den
oprindelige aftale, der skabte de forpligtelser eller potentiel-
le forpligtelser, der skal securitiseres, opfylder de i stk. 1
omhandlede krav.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 9, stk. 3 er et
eksponeringsleverende institut. Den strafbare handling be-
står i, at når et eksponeringsleverende institut overtager tred-
jemands eksponeringer for egen regning og derefter securiti-
serer dem, ikke kontrollerer, at den enhed, som direkte eller
indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte
de forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der skal securi-
tiseres, opfylder de i stk. 1 omhandlede krav.
I medfør af artikel 18 i STS-forordningen må eksponerings-
leverende institutter, organiserende institutter og SSPE᾽er
kun anvende betegnelsen »STS« eller »simpel, transparent
og standardiseret« eller en betegnelse, som direkte eller in-
direkte henviser til disse begreber, i forbindelse med deres
securitisering, hvis:
a) securitiseringen opfylder alle kravene i dette kapitels af-
deling 1 eller 2, og ESMA er blevet underrettet i henhold til
artikel 27, stk. 1, og
b) securitiseringen er opført på den liste, der er omhandlet i
artikel 27, stk. 5.
Det eksponeringsleverende institut, det organiserende insti-
tut og SSPE᾽en, der er involveret i en securitisering, der an-
ses for at være STS, er etableret i Unionen.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 18 er ekspo-
neringsleverende institutter, organiserende institutter og
SSPE᾽er. Den strafbare handling består i, at anvende STS
betegnelsen for en securitisering, som ikke lever op til kra-
vene i STS-forordningen for at være simpel, transparent og
standardiseret. I medfør af artikel 19, stk. 1 i STS-forordnin-
gen anses securitiseringer, undtagen ABCP-programmer og
ABCP-transaktioner, som opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 20, 21 og 22, for at være STS. I medfør af artikel 23 i
STS-forordningen anses en ABCP-transaktion for at være
STS, hvis den overholder kravene i artikel 24 på transakti-
onsniveau og, hvis det overholder kravene i artikel 26, og
det organiserende institut for ABCP-programmet overholder
kravene i artikel 25.
I medfør af artikel 27, stk. 1 i STS-forordningen giver eks-
poneringsleverende institutter og organiserende institutter i
fællesskab ved hjælp af indberetningsskemaet i stk. 7 ES-
MA meddelelse, når en securitisering opfylder kravene i ar-
tikel 19-22 eller 23-26 (»STS-meddelelse«). I tilfælde af et
ABCP-program er det kun det organiserende institut, der har
ansvar for meddelelsen af nævnte program og, inden for det-
te program, ABCP-transaktioner, der overholder artikel 24.
STS-meddelelsen skal indeholde en redegørelse fra det eks-
poneringsleverende institut og det organiserende institut for,
hvordan hvert af de STS-kriterier, der er fastsat i artikel 20-
22 eller 24-26, er opfyldt.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 1 er
eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter
og SSPE᾽er. Den strafbare handling består i, at udarbejder
en vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1
I medfør af artikel 27, stk. 4 i STS-forordningen giver det
eksponeringsleverende institut og det organiserende institut
straks ESMA meddelelse og underretter deres kompetente
myndighed, når en securitisering ikke længere opfylder kra-
vene i artikel 19-22 eller 23-26.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 27, stk. 4, er
eksponeringsleverende institutter og organiserende institut-
ter. Den strafbare handling består i ikke at underrette ESMA
og relevante kompetente myndighed, når en securitisering
ikke længere opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26 og
dermed ikke lever op til STS-kriterierne.
I medfør af artikel 28, stk. 1 i STS-forordningen skal en
tredjepart, som omhandlet i artikel 27, stk. 2, af den kompe-
tente myndighed have tilladelse til at vurdere securitiserin-
gers overholdelse af STS-kriterierne i artikel 19-22 eller
23-26. Den kompetente myndighed skal give tilladelsen,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) tredjeparten opkræver kun ikkediskriminerende og om-
kostningsbaserede gebyrer fra de eksponeringsleverende in-
stitutter, de organiserende institutter eller de SSPE᾽er, der er
involveret i de securitiseringer, som tredjeparten vurderer
uden at gøre forskel på gebyrerne ved at gøre dem afhængi-
ge af eller knytte dem til resultaterne af sin vurdering
b) tredjeparten er hverken en reguleret enhed som defineret i
artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller et kreditvurde-
ringsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forord-
ning (EF) nr. 1060/2009, og udviklingen af tredjepartens øv-
rige aktiviteter kompromitterer ikke vurderingens uafhæn-
gighed eller integritet
c) tredjeparten må ikke yde nogen form for rådgivnings- el-
ler revisionstjeneste eller lignende tjeneste for det ekspone-
213
ringsleverende institut, det organiserende institut eller den
SSPE, der er involveret i de securitiseringer, der vurderes af
tredjeparten
d) medlemmerne af tredjepartens ledelsesorgan har faglige
kvalifikationer, viden og erfaring, der er egnede til tredje-
partens opgave, og deres omdømme og integritet er af god
standard
e) tredjepartens ledelsesorgan omfatter mindst en tredjedel,
dog ikke mindre end to, uafhængige direktører
f) tredjeparten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at kontrollen af STS-overholdelse ikke påvirkes af
eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter
eller forretningsforbindelser, der berører tredjeparten, den-
nes aktionærer eller medlemmer, ledere, ansatte eller enhver
anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for
tredjeparten eller under dennes kontrol. Med henblik herpå
etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer tredjepar-
ten en effektiv intern kontrolordning for gennemførelse af
politikker og procedurer til at identificere og forebygge po-
tentielle interessekonflikter. Potentielle eller eksisterende in-
teressekonflikter, der er blevet identificeret, fjernes eller af-
hjælpes og offentliggøres straks. Tredjeparten etablerer,
fastholder, håndhæver og dokumenterer passende procedu-
rer og processer for at sikre en uafhængig vurdering af STS-
overholdelse. Tredjeparten overvåger og reviderer disse po-
litikker og procedurer med jævne mellemrum for at vurdere
deres effektivitet og vurdere, om det er nødvendigt at ajour-
føre dem, og
g) tredjeparten kan påvise, at den råder over passende opera-
tionelle sikkerhedsforanstaltninger og interne processer, der
gør det muligt for den at vurdere STS-overholdelse.
Den kompetente myndighed inddrager tilladelsen, hvis den
mener, at tredjeparten i væsentlig grad ikke overholder førs-
te afsnit.
Ansvarssubjektet for en overtrædelse af artikel 28, stk. 1 er
en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28. Den
strafbare handling består i ikke at have givet meddelelse om
væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter arti-
kel 28, stk. 1, eller alle andre ændringer, der med rimelighed
kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurde-
ring.
Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige
strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10, indgå
betragtninger om, at der skal være en sammenhæng mellem
firmapensionskassernes finansielle styrke, grovheden af
overtrædelsen og bødestørrelsen. Baggrunden herfor er for
at sikre, at sanktionsniveauet for overtrædelser er mærkbart
for alle aktører, således at bøder vil have en pønal og præ-
ventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør
foregå uafhængigt af gerningsmandens økonomiske forhold.
Anvendelsen af fængselsstraf vil især være relevant, men ik-
ke begrænset til tilfælde af særligt grove, gentagne, systema-
tiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav. Der hen-
vises i øvrigt til straffelovens § 80.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undla-
delsen efter bestemmelser i straffeloven med højere straffe-
ramme.
Det foreslås i stk. 2, at overtrædelse af § 4, § 11, § 17, § 18,
stk. 1, § 21, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 1, § 33, § 34, stk.
1-5, § 35, stk. 1-6, § 36, § 38, stk. 3, § 41, stk. 2, jf. stk. 1,
nr. 3 og 4, § 43, stk. 1, § 48, stk. 1-3, § 53, § 56, stk. 1, § 58,
stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 1, § 60, stk. 1 og 2 og 3, 1. pkt., §
61, § 62, § 63, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 64, §
65, stk. 1 og 3, § 66, 1. pkt., § 67, 1. pkt., § 68, § 69, stk. 1
og 2, § 74, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 79, 1.
og 3. pkt., § 80, stk. 1, 2. pkt., § 104, stk. 3, sidste pkt. og §
110, stk. 3 og 4, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Endvidere straffes
overtrædelse af de i § 72, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det
omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov
om finansiel virksomhed.
For en beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare
handling vedrørende de strafbelagte bestemmelser henvises
der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser. Det
er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den
pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladel-
sen efter bestemmelser i straffeloven med højere strafferam-
me.
Det foreslås i stk. 3, at en firmapensionskasse, der ikke ef-
terkommer et påbud efter § 8, stk. 1, eller § 83 eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til of-
fentligheden, til medlemmer, til pensionsmodtagere eller til
potentielle medlemmer straffes med bøde.
Ansvarssubjektet er den firmapensionskasse, der står som
modtager af et påbud efter § 8, stk. 1, eller § 83 eller den,
som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til de i
bestemmelsen nævnte myndigheder og personer.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at giver personer, der er er knyt-
tet til en firmapensionskasse, urigtige eller vildledende op-
lysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller andre of-
fentlige myndigheder straffes den pågældende med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning.
214
Bestemmelsen skal bl.a. ses som et supplement til § 162 i
straffeloven, hvorefter den, som over for en offentlig myn-
dighed afgiver urigtig erklæring om forhold angående hvil-
ke, han er pligtig til at afgive forklaring, kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Finanstilsynet er som tilsynsmyndighed for firmapensions-
kasser tillagt opgaven at sikre og beskytte medlemmers og
pensionsmodtagere rettigheder samt at sikre firmapensions-
kassernes stabilitet og soliditet. Et sådan tilsyn er baseret på
både indhentning af oplysninger og muligheden for at fore-
tage tilsyns- og kontrolundersøgelser i firmapensionskasser.
Bestemmelsen vil således supplere § 162 i straffeloven, idet
denne vedrører pligtmæssige erklæringer til en offentlig
myndighed. Med henblik på muligheden for et effektivt til-
syn med firmapensionskasser er der behov for en klar be-
stemmelse om, at urigtige eller vildledende oplysninger til
Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan straffes med bøde
eller fængsel.
Bestemmelsen berører ikke retten til at undgå selvinkrimine-
ring. Finanstilsynet skal som offentlig myndighed overholde
de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om en per-
sons mulighed for at undgå selvinkriminering. Den mis-
tænkte person har her muligheden for at meddele den offent-
lige myndighed, at vedkommende ikke ønsker at udtale sig.
Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse i tilfælde,
hvor en person, under foregivende af at ville medvirke til sa-
gens oplysning, afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
ger til den offentlige myndighed om en sags faktiske for-
hold.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den
fysiske eller juridiske person, som afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen el-
ler andre offentlige myndigheder. Som skærpende omstæn-
dighed anses det tilfælde, hvor personen forsætligt afgiver
de urigtige oplysninger med henblik på opnåelse af en tilla-
delse eller med henblik på at skjule strafbare forhold.
Herudover foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at meddelelse af urig-
tige eller vildledende oplysninger over for medlemmer, pen-
sionsmodtagere eller potentielle medlemmer straffes med
bøde. Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet af
særlig betydning, at firmapensionskasser ikke giver urigtige
eller vildledende oplysninger.
Bestemmelsen omfatter alle, der er tilknyttet den pågælden-
de firmapensionskasse. Dette omfatter enhver person der,
når modtageren af oplysningerne har en berettiget forvent-
ning om, at den pågældende person repræsenterer firmapen-
sionskassen. Det er ikke en betingelse, at der eksempelvis
skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågæl-
dende skal være medlem af bestyrelsen. Personkredsen om-
fatter bl.a. bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister og
andre ansatte. Firmapensionskassens revisorer og eventuelle
likvidatorer samt deres suppleanter omfattes også.
Det foreslås i stk. 5, at med bøde straffes et bestyrelsesmed-
lem, som ikke efterkommer et påbud efter § 97, stk. 2.
Et bestyrelsesmedlem i en firmapensionskasse kan således
pålægges bøde, hvis den pågældende ikke efterkommer et
påbud om at nedlægge sit hverv som følge af, at denne ikke
længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
97, stk. 2.
Det foreslås i stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige
ændringer § 71, stk. 4, i den nugældende lov om tilsyn med
firmapensionskasser.
Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafan-
svar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens
virksomheden er begået en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller
den juridiske person som sådan.
Det foreslås i stk. 7, at forældelsesfristen for overtrædelse af
lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er
5 år.
Bestemmelsen er ny og svarer til, hvad der i øvrigt gælder
på det finansielle område.
Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2
år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den 5-årige foræl-
delsesfrist svarer til den almindeligt gældende forældelses-
frist i den finansielle lovgivning. Den forlængede forældel-
sesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opda-
ges ved undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighe-
dernes undersøgelser ofte foretages mere end 2 års interval,
ville der kunne være indtruffet forældelse ved konstatering
af disse overtrædelser, hvis ikke fristen var forlænget.
Det foreslås i stk. 8, at for regler udstedt i medfør af loven
kan der fastsættes straf i form af bøde.
I forskrifter, der udstedes med hjemmel i lovens bestemmel-
ser, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgø-
relserne kunne fastsættes straf for simpel uagtsomhed for
overtrædelse af bestemmelserne.
Til § 117
215
§ 72 i den gældende lov om tilsyn med firmapensionskasser
fastlægger reglerne om tvangsbøder i tilfælde af, at pensi-
onskasser eller øvrige fysiske eller juridiske personer ikke i
tide opfylder de pligter, som efter loven påhviler dem.
Denne bestemmelse foreslås videreført med få sproglige æn-
dringer og konsekvensrettelser. For det første udgår den an-
svarshavende aktuar som pligtssubjekt, jf. den gældende §
26 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, eftersom den
ansvarshavende aktuar som institution ophæves. For det an-
det ændres Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Erhvervssty-
relsen. Der tilsigtes i øvrigt ingen ændring af gældende ret.
Det foreslås i § 117, at Finanstilsynet eller Erhvervsstyrel-
sen kan pålægge en firmapensionskasses bestyrelse, direk-
tion, en firmapensionskasse som sådan, likvidator eller revi-
sor tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter i loven eller i
regler udstedt i medfør af loven.
Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke
nogen strafferetlig sanktion. Det gælder derfor, at påløbne,
men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets
lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejledning af 18. juni
1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstand
m.v.
Til § 118
Den foreslåede bestemmelse i § 118 indeholder regler om
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 13. januar
2019. Det følger af artikel 64, stk. 1, i IORP II-direktivet, at
medlemslandene skal vedtage og offentliggøre de bestem-
melser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet se-
nest den 13. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 19. september 2018,
ophæves. Med lovforslaget sker der en nyaffattelse af lov
om tilsyn med firmapensionskasser, hvilket vil medføre, at
den tidligere lov skal ophæves.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af lov om til-
syn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165
af 19. september 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bekendt-
gørelserne, der er udstedt i medfør af den gældende lov om
tilsyn med firmapensionskasser, opretholdes indtil de ophæ-
ves eller afløses af bekendtgørelser udstedt i medfør af be-
stemmelser i lovforslaget.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at bekendtgørelse nr. 1014 af 28.
oktober 2009, om ansvarshavende aktuar, ophæves. Bag-
grunden for ophævelsen er, at § 26 i den gældende lov om
tilsyn med firmapensionskasser om antagelse af en ansvars-
havende aktuar udgår. Bekendtgørelsen om den ansvarsha-
vende aktuar, herunder arbejdsopgaver og ansvarsområder
er derfor ikke længere relevant.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at bekendtgørelse nr. 71 af 5. fe-
bruar 1991, om koncession til firmapensionskasser, ophæ-
ves. Bekendtgørelsen indeholder krav til indholdet af en til-
ladelse (koncession) til en firmapensionskasse. Finanstilsy-
net udformer tilladelser efter fast praksis, og der tilsigtes in-
gen realitetsændring ved ophævelsen. Tilladelse gives tidsu-
bestemt og indeholder oplysning om firmapensionskassens
vedtægtsmæssige navn, vedtægtsmæssige hjemsted, selska-
bsretlige form, CVR-nr. og den af koncessionen omfattede
pensionskassevirksomhed samt eventuelle begrænsninger i
pensionsydelsernes art. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 12.
Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at bekendtgørelse nr. 781 af 11.
august 2005, om risikovægtning af solvenskravet og opgø-
relse af basiskapitalen for firmapensionskasser, ophæves.
Baggrunden for ophævelsen er, at reglerne om risikovægt-
ning af solvenskravet og opgørelsen af basiskapitalen indfø-
res direkte i loven. Der henvises til lovforslagets kapitel 9
om solvenskrav samt bemærkningerne til de enkelte bestem-
melser.
Det foreslås i stk. 4, nr. 4 at bekendtgørelse nr. 1135 af 18.
september 2015, om aktivers lokalisering og kongruente va-
lutaer i forhold til de pensionsmæssige hensættelser for fir-
mapensionskasser, ophæves. Baggrunden for ophævelsen er
ændring af investeringsreglerne samt med henblik på at sik-
re direktivnær implementering af IORP II-direktivet.
Det foreslås i stk. 5, at nedsættelsen af afgiften af udbetaling
af overskudslikviditet til det pensionstegnende firma fra 40
pct. til 25 pct. har virkning for udbetalinger, der sker den 1.
januar 2019 eller senere.
Til § 119
Den foreslåede bestemmelse i § 119 fastsætter en over-
gangsregel vedrørende direktører (forretningsførere) for fir-
mapensionskasser. Bestemmelsen er ny.
Det foreslås, at firmapensionskasser, der før lovens ikraft-
træden havde tilladelse i medfør af den gældende lov om til-
syn med firmapensionskasser, og som ikke havde ansat en
direktør (forretningsfører), ikke er forpligtet til at ansætte en
direktør i medfør af lovforslagets § 31, stk. 1.
216
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en firmapensionskas-
se, der før lovens ikrafttræden ikke havde en direktør ansat,
ansætter en direktør. I så fald finder lovforslagets § 31, stk.
1, anvendelse, og det vil ikke efterfølgende være muligt at
fortsætte med at drive pensionskassevirksomhed uden at ha-
ve en direktør ansat.
Til § 120
Den foreslåede bestemmelse i § 120, der er ny, fastsætter
overgangsregler for firmapensionskasser.
Den foreslåede stk. 1 foreskriver, at firmapensionskasser,
der indtil den 13. januar 2019 har haft tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed i medfør af § 10, stk. 1, i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser, opretholder
tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed. Dermed skal
firmapensionskasser ikke søge om en ny tilladelse i forbin-
delse med lovens ikrafttræden.
Den foreslåede stk. 2 foreskriver, at firmapensionskasser,
der indtil den 13. januar 2019 har haft tilladelse til at drive
pensionskassevirksomhed i medfør af § 10, stk. 1, i den gæl-
dende lov om tilsyn med firmapensionskasser, er pligtige til
at anvende ordet »pensionskasse« eller ordet »firmapensi-
onskasse« i tilknytning til deres navn. Bestemmelsen er ind-
sat for at sikre, at eksisterende firmapensionskasser ikke er
nødsaget til at ændre navn som følge af lovens ikrafttræden.
Det foreslåede stk. 3 foreskriver, at vedtægtsændringer, der
skal vedtages som følge af lovforslagets ikrafttræden, først
skal ske ved firmapensionskassens førstkommende alminde-
lige generalforsamling. Bestemmelsen er indsat for at sikre,
at eksisterende firmapensionskasser ikke er nødsaget til at
afholde en ekstraordinær generalforsamling den 13. januar
2019 for at vedtage nødvendige vedtægtsændringer som føl-
ge af lovforslagets § 13, der delvist viderefører den gælden-
de § 11 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Til § 121
Ved forslaget til ændring af arbejdsmarkedsbidragslovens §
2, stk. 3, foreslås det, at henvisningen til lov om tilsyn med
firmapensionskasser ændres til en henvisning til lov om fir-
mapensionskasser.
Efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslov § 2, stk. 3,
svarer en arbejdsgiver arbejdsmarkedsbidrag af indbetalin-
ger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som
arbejdsgiveren foretager til en firmapensionskasse omfattet
af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe-
og understøttelsesfond som nævnt i pensionsbeskatningslo-
vens § 52.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i henvisningen til lovens titel.
Til § 122
Ved forslaget til ændring af kildeskattelovens § 49 A, stk. 3,
nr. 6, foreslås det, at henvisningen til lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser ændres til en henvisning til lov om firma-
pensionskasser.
Efter den gældende kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 6,
skal der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af
indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte,
som en arbejdsgiver foretager til en firmapensionskasse om-
fattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en
hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbe-
skatningslovens § 52.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i henvisningen til lovens titel.
Til § 123
Til nr. 1 og 2
Ved forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 1, stk. 2, nr. 1, foreslås det, at paragrafhenvisningen
til § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser ændres til
en henvisning til § 88 i lov om firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk.
2, nr. 1, påhviler der pensionsafkastskattepligt bl.a. for pen-
sionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført
Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskas-
sers aktiviteter og tilsynet hermed, og som udøver pensions-
kassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §
21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i paragrafhenvisningen og i henvisningen
til lovens titel.
Ved forslaget til ændring af pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 1, stk. 2, nr. 8, foreslås det, at henvisningen til kapitel
217
8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser ændres til en hen-
visning til kapitel 12 i lov om firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk.
2, nr. 8, påhviler der pensionsafkastskattepligt for admini-
strationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov
om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, der administrerer en lukket bestand af pensionstil-
sagn fra en likvideret pensionskasse omfattet af nr. 1 eller en
lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejds-
markedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af §
307 i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i kapitelhenvisningen og i henvisningen til
lovens titel.
Til § 124
Til nr. 1-3
Ved forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens § 2,
nr. 3, foreslås det, at paragrafhenvisningen til § 21 b i lov
om tilsyn med firmapensionskasser ændres til en henvisning
til § 88 i lov om firmapensionskasser.
Efter pensionsbeskatningslovens § 2 skal en pensionsord-
ning med løbende udbetalinger gå ud på at sikre pension i
form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den
pensionsberettigedes død. Det er en betingelse, at ydelserne
udbetales af en række nærmere definerede pensionsinstitut-
ter, herunder pensionskasser omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 3. I pensionsbeskatningslovens § 3, nr. 2,
nævnes pensionskasser, der udøver virksomhed her i landet
gennem et fast driftssted og som har tilladelse til at drive
livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finan-
sielle område, jf. § 30 i lov om finansiel virksomhed og § 21
b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i paragrafhenvisningen og i henvisningen
til lovens titel.
Ved forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens § 7,
stk. 1, § 25, stk. 3, 3. pkt., § 29 A, stk. 3, 3. pkt., og § 52,
stk. 3, foreslås det, at henvisningen til lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser ændres til en henvisning til lov om firma-
pensionskasser.
Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 7, stk. 1, be-
handles pensionskasseordninger og renteforsikringer, som er
oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden under
visse betingelser efter reglerne om pensionsordninger med
løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 2. Er
der tale om en pensionskasseordning, skal den være oprettet
før pensionsbeskatningslovens ikrafttrædelse ved medlem-
skab af en pensionskasse, der er omfattet af lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 25, stk. 3,
betales der ved overførsel, herunder konvertering, af en ka-
pitalpension til en aldersopsparing afgift af det beløb, der
overføres eller konverteres af særlige bonushensættelser
knyttet til ordningen samt af en forholdsmæssig andel af de
ufordelte midler knyttet til ordningen. Ved ufordelte midler
forstås for firmapensionskasser hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 29 a, stk. 3,
betales der ved overførsel, herunder konvertering, af en sup-
plerende engangsydelse til en supplerende engangssum af-
gift af det beløb, der overføres eller konverteres, af særlige
bonushensættelser knyttet til den supplerende engangsydelse
og af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet
til den supplerende engangsydelse. Ved ufordelte midler for-
stås for firmapensionskasser hensættelser til kollektivt bo-
nuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Efter pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 1, kan der under
visse betingelser ved opgørelsen af en arbejdsgivers skatte-
pligtige indkomst fradrages bidrag til en hjælpe- og under-
støttelsesfond. Efter den gældende pensionsbeskatningslovs
§ 52, stk. 3, er det en betingelse, at fondens midler er an-
bragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er
omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om konsekvensændringer, idet der ude-
lukkende ændres i henvisningerne til lovens titel.
Til nr. 4
Efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk.
1, 4. pkt., afgiftsbelægges udbetalinger af overskudslikvidi-
tet i medfør af § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskas-
se til selskaber, fonde og foreninger m.v., som er skatteplig-
218
tige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,
med 40 pct. § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser
foreslås med lovforslaget videreført og liberaliseret, jf. § 14
i nærværende lovforslag.
Det foreslås, at afgiften nedsættes til 25 pct. En afgift på 25
pct. vil således være tilstrækkelig til at forhindre, at virk-
somheden har et incitament til midlertidigt at anbringe over-
skudslikviditet i pensionskassen – samtidig med at den sik-
rer, at skattereglerne ikke udgør en hindring for muligheden
for at få overskudslikviditet udloddet i medfør af den fore-
slåede § 14 i nærværende lovforslag.
Til nr. 5
Ved forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens §
17, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at paragrafhenvisningen til § 11
a i lov om tilsyn med firmapensionskasser ændres til en hen-
visning til § 14 i lov om firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 17, stk. 1, nr.
8, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling
af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, at arbejds-
giveren har taget forbehold om, at der kan ske udbetaling af
midler fra en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensi-
onsordninger til arbejdsgiveren, jf. § 11 a i lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i paragrafhenvisningen og i henvisningen
til lovens titel.
Ved forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens §
41, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at henvisningen til kapitel 8 i
lov om tilsyn med firmapensionskasser ændres til en henvis-
ning til kapitel 12 i lov om firmapensionskasser.
Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 41, stk. 1, nr.
8, behandles en overførsel af en supplerende engangsydelse
ikke som en ud- og indbetaling, hvis overførslen sker til en
kapitalforsikring, når overdragelsen sker som led i en over-
førsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, som led i en bestandsoverdragelse
efter lov om finansiel virksomheds §§ 204-206 eller som led
i en fusion som nævnt i selskabsskattelovens § 13 H.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i kapitelhenvisningen og i henvisningen til
lovens titel.
Til § 125
Ved forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 9, foreslås det, at henvisningen til lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser ændres til en henvisning til lov om firma-
pensionskasser.
Efter den gældende selskabsskattelovs § 3, stk. 1, nr. 9, er
pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om til-
syn med firmapensionskasser, ikke selskabsskattepligtige.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om firmapensi-
onskasser. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på
dette område med forslag til lov om firmapensionskasser.
Der er således tale om en konsekvensændring, idet der ude-
lukkende ændres i henvisningen til lovens titel.
Til § 126
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 126, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved konge-
lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
219
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/2341
af 14. december 2016
om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP᾽ers) aktiviteter og tilsynet hermed
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, artikel 62 og
artikel 114, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2003/41/EF3) er blevet ændret væsentligt flere gange4). Da der
skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) På det indre marked bør arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP᾽er) have mulighed for at
operere i andre medlemsstater under sikring af et højt beskyttelses- og sikkerhedsniveau for arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionsordningers medlemmer og pensionsmodtagere.
(3) Dette direktiv tilstræber en minimumsharmonisering og bør derfor ikke være til hinder for, at med-
lemsstaterne opretholder eller indfører yderligere bestemmelser med henblik på at beskytte arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionsordningers medlemmer og pensionsmodtagere, forudsat at sådanne bestemmelser
er i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten. Dette direktiv vedrører
ikke spørgsmål om national social-, arbejdsmarkeds-, skatte- eller aftaleret, ej heller tilstrækkeligheden af
pensionsydelser i medlemsstaterne.
220
(4) For at lette arbejdstagernes mobilitet mellem medlemsstaterne yderligere har dette direktiv til formål
at sikre god forvaltningspraksis, oplysninger til ordningernes medlemmer samt gennemsigtighed og sik-
kerhed i forbindelse med arbejdsmarkedsrelateret pension.
(5) Den måde, hvorpå IORP᾽erne er organiseret og reguleret, varierer betydeligt fra medlemsstat til med-
lemsstat. Både IORP᾽er og livsforsikringsselskaber administrerer arbejdsmarkedsrelaterede pensionsord-
ninger. Det er derfor ikke hensigtsmæssig at anlægge en »one-size-fits-all«-tilgang til IORP᾽er. Kommis-
sionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1094/20105), bør i forbindelse med deres aktiviteter tage hensyn til medlemsstaternes
forskellige traditioner uden at tilsidesætte national social- og arbejdsmarkedsret under IORP᾽ernes organi-
sation.
(6) Direktiv 2003/41/EF udgør det første lovgivningsmæssige skridt på vejen hen imod et indre marked
for arbejdsmarkedsrelateret pension på EU-plan. Et ægte indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pen-
sioner er fortsat af afgørende betydning for økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen og for at imødegå
den udfordring, som et aldrende samfund udgør. Det nævnte direktiv, der er fra 2003, er ikke blevet ænd-
ret væsentligt med henblik på at indføre et moderne risikobaseret ledelsessystem for IORP᾽er. Passende
regulering og overvågning på EU-plan og nationalt plan er fortsat vigtig for udviklingen af sikre arbejds-
markedsrelaterede pensioner i alle medlemsstater.
(7) Som et generelt princip bør IORP᾽er, hvor dette er relevant, tage hensyn til målsætningen om at sikre
den generationsmæssige balance i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger ved at stræbe efter at have
en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne i arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.
(8) Der er behov for en passende indsats for yderligere at forbedre supplerende private pensionsopsparin-
ger, såsom arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Dette er vigtigt, da de sociale sikringssystemer
udsættes for stadig større pres, hvilket betyder, at der i stadig større udstrækning er behov for arbejdsmar-
kedsrelaterede pensioner til at supplere andre pensionsydelser. IORP᾽erne spiller en væsentlig rolle for
den langsigtede finansiering af Unionens økonomi og med hensyn til udbetaling af sikre pensionsydelser.
De er en vigtig del af Unionens økonomi, da de besidder aktiver til en værdi af 2,5 bio. EUR på vegne af
ca. 75 mio. medlemmer og pensionsmodtagere. De arbejdsmarkedsrelaterede pensioner bør forbedres,
uden at der sættes spørgsmålstegn ved de sociale pensionssystemers afgørende betydning i forhold til sik-
ker, levedygtig og effektiv social beskyttelse, som bør garantere en rimelig levestandard i alderdommen
og derfor bør have en central placering i bestræbelserne på at styrke de europæiske sociale modeller.
(9) I lyset af den demografiske udvikling i Unionen og situationen for de nationale budgetter er arbejds-
markedsrelaterede pensioner et værdifuldt supplement til sociale pensionssystemer. Et robust pensionssy-
stem omfatter et varieret produktudvalg, diversificering af pensionskasser samt effektiv og tilstrækkelig
tilsynspraksis.
(10) Medlemsstaterne bør beskytte arbejdstagerne mod fattigdom i alderdommen og fremme supplerende
pensionsordninger, som er knyttet til ansættelseskontrakter som supplerende dækning til offentlige pensi-
oner.
221
(11) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplys-
ninger, friheden til at drive egen virksomhed, retten til ejendom, retten til kollektive forhandlinger og ak-
tioner og retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, navnlig ved at sikre større gennemsigtighed om-
kring pensioner, informeret planlægning vedrørende personlig økonomi og pension på et oplyst grundlag
samt fremme af IORP᾽ernes grænseoverskridende virksomhed og overdragelse af pensionsordninger på
tværs af grænserne. Dette direktiv skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og princip-
per.
(12) Navnlig kan en lettelse af IORP᾽ernes grænseoverskridende virksomhed og pensionsordningernes
overdragelse på tværs af grænserne ved at præcisere de relevante procedurer og fjerne unødvendige hin-
dringer have en positiv indvirkning på de berørte firmaer og deres ansatte, uanset i hvilken medlemsstat
de er beskæftiget, gennem en centralisering af administrationen af de ydede pensionstjenester.
(13) IORP᾽ers grænseoverskridende virksomhed bør ikke berøre den nationale social- og arbejdsmarkeds-
ret på området for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i værtslandet, som finder anvendelse på
forholdet mellem den virksomhed, der udbyder pensionsordningen (»pensionstegnende firma«), og med-
lemmer og pensionsmodtagere. Grænseoverskridende virksomhed og grænseoverskridende overdragelse
af pensionsordninger er forskellige begreber og bør reguleres af forskellige bestemmelser. Hvis en græn-
seoverskridende overdragelse af en pensionsordning medfører grænseoverskridende virksomhed, bør be-
stemmelserne om grænseoverskridende virksomhed finde anvendelse.
(14) Når det pensionstegnende firma og IORP᾽en er etableret i samme medlemsstat, udgør det forhold, at
en pensionsordnings medlemmer eller pensionsmodtagere har deres bopæl i en anden medlemsstat, ikke i
sig selv en grænseoverskridende virksomhed.
(15) Medlemsstaterne bør tage højde for behovet for at beskytte pensionsrettighederne for arbejdstagere,
der midlertidigt sendes på arbejde i en anden medlemsstat.
(16) På trods af ikrafttrædelsen af direktiv 2003/41/EF har den grænseoverskridende virksomhed været
begrænset på grund af forskellene i den nationale social- og arbejdsmarkedsret. Endvidere er der fortsat
betydelige tilsynsmæssige barrierer, som gør det dyrere for IORP᾽erne at administrere pensionsordninger
på tværs af grænserne. Dertil kommer, at der er behov for at forbedre det eksisterende minimumsbeskyt-
telsesniveau for medlemmer og pensionsmodtagere. Dette er særlig vigtigt, eftersom levetidsrisici og
markedsrisici i højere grad bæres af medlemmer og pensionsmodtagere end af IORP᾽en eller det pensi-
onstegnende firma. Desuden er der behov for at øge det eksisterende informationsniveau for medlemmer
og pensionsmodtagere.
(17) Dette direktivs tilsynsbestemmelser skal dels sikre en høj grad af sikkerhed for alle fremtidens pensi-
onsmodtagere gennem strenge tilsynsstandarder, dels muliggøre en sund, forsigtig og effektiv økonomisk
administration af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
(18) IORP᾽er bør være helt adskilt fra ethvert pensionstegnende firma og operere på et kapitaldækket
grundlag udelukkende med det formål at udbetale pensionsydelser. IORP᾽er, som opererer udelukkende
med dette ene formål, bør frit kunne levere tjenesteydelser og have investeringsfrihed, der kun er under-
lagt samordnede tilsynskrav, uanset om sådanne IORP᾽er anses for at være juridiske enheder.
222
(19) I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør medlemsstaterne bevare det fulde ansvar for tilrette-
læggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af hver af de »tre søjlers« rolle i pensionssy-
stemet i de enkelte medlemsstater. I forbindelse med anden søjle bør de bevare det fulde ansvar for den
rolle og de funktioner, der varetages af de forskellige pensionskasser, der udbyder arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionsydelser som f.eks. industrirelaterede pensionsfonde, virksomhedsrelaterede pensionsfonde
og livsforsikringsselskaber. Dette direktiv tager ikke sigte på at ændre ved dette forhold for medlemssta-
terne men snarere på at tilskynde dem til at opbygge tilstrækkelige, sikre og bæredygtige arbejdsmarkeds-
relaterede pensioner og lette grænseoverskridende virksomhed.
(20) Under hensyntagen til behovet for yderligere at forbedre de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner bør
Kommissionen skabe betydelig merværdi på EU-plan ved at tage yderligere skridt til at støtte medlems-
staternes samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at forbedre pensionsordningerne under anden søjle
og ved at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan, der skal fremme pensionsopsparinger under anden søjle
i medlemsstaterne, herunder fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, navnlig med
hensyn til grænseoverskridende virksomhed.
(21) De nationale regler for selvstændiges deltagelse i IORP᾽er er forskellige. I nogle medlemsstater kan
IORP᾽er operere på grundlag af aftaler med fagsammenslutninger, hvis medlemmer er selvstændige er-
hvervsdrivende, eller direkte med selvstændige og lønmodtagere. I nogle medlemsstater kan selvstændige
ligeledes blive medlem af en IORP, hvis den selvstændige optræder som arbejdsgiver eller stiller tjeneste-
ydelser til rådighed for en virksomhed. I andre medlemsstater kan selvstændige ikke blive tilknyttet en
IORP, medmindre der opfyldes visse krav, herunder krav i henhold til social- og arbejdsmarkedsretten.
(22) Institutioner, der administrerer socialsikringsordninger, som allerede er underlagt samordning på EU-
plan, bør ikke være omfattet af dette direktiv. Der bør dog tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig
gældende for de IORP᾽er, der i den samme medlemsstat administrerer såvel socialsikringsordninger som
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
(23) Institutioner, der administreres ifølge principperne om kapitalfinansiering som del af obligatoriske
socialsikringsordninger, er ikke omfattet af dette direktiv.
(24) Finansielle institutioner, der allerede er underlagt en EU-lovgivningsramme, bør som hovedregel ik-
ke være omfattet af dette direktiv. Da sådanne institutioner imidlertid i visse tilfælde også kan tilbyde ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, er det vigtigt at sikre, at dette direktiv ikke fører til konkur-
rencefordrejninger. Sådanne fordrejninger kan undgås ved at anvende tilsynskravene i dette direktiv på
livsforsikringsselskabers arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter, jf. artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)-
iii), og artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)-iv), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF6). Kom-
missionen bør også nøje følge situationen på markedet for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og overve-
je, om det er muligt at udvide den fakultative anvendelse af dette direktiv til andre finansielle institutio-
ner, der er underlagt regulering.
(25) Eftersom IORP᾽erne har til formål at sikre modtageren økonomisk i alderdommen, bør pensionsydel-
serne fra disse normalt udgøre livsvarige udbetalinger, ophørende udbetalinger, udbetalinger af engangs-
beløb eller en hvilken som helst kombination heraf.
223
(26) Det er vigtigt at sikre, at ældre og handicappede ikke risikerer at leve i fattigdom, og at de har en
rimelig levestandard. Passende dækning af biometriske risici i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger udgør et vigtigt aspekt i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og usikkerhed blandt ældre. Når
arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive repræsentanter fastlægger en pensionsordning, bør
de overveje, om pensionsordningen kan omfatte dækning af levetidsrisikoen og risikoen for tab af er-
hvervsevne samt efterladtepension.
(27) At medlemsstaterne får mulighed for at udelukke IORP᾽er, som administrerer pensionsordninger, der
tilsammen har under 100 medlemmer i alt, fra nationale gennemførelsesbestemmelser, kan lette tilsynet i
disse medlemsstater uden at lægge hindringer i vejen for, at det indre marked kan fungere efter hensigten.
Dette bør imidlertid ikke lægge hindringer i vejen for sådanne IORP᾽ers ret til at vælge at overlade for-
valtningen af deres investeringsportefølje til porteføljeforvaltere, der er etableret og behørigt godkendt i
en anden medlemsstat, og deponere deres aktiver hos depotforvaltere eller depositarer, der er etableret og
behørigt godkendt i en anden medlemsstat. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne anvende vis-
se bestemmelser vedrørende investeringsregler og ledelsessystemet på IORP᾽er, som administrerer pensi-
onsordninger, der tilsammen har mere end 15 medlemmer i alt.
(28) Pensionskasser, såsom »Unterstützungskassen« i Tyskland, hvor medlemmerne ikke har noget rets-
krav på ydelser af en bestemt størrelsesorden, og hvor deres interesser er beskyttet ved en lovpligtig insol-
vensforsikring, bør ikke være omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv.
(29) For at beskytte medlemmer og pensionsmodtagere bør IORP᾽er begrænse deres aktiviteter til dem,
der er omhandlet i dette direktiv, og til aktiviteter, der udspringer heraf.
(30) Såfremt det pensionstegnende firma går konkurs, risikerer medlemmerne at miste både deres job og
deres optjente pensionsrettigheder. Det er derfor nødvendigt at sikre en klar adskillelse mellem det pensi-
onstegnende firma og IORP᾽en og at indføre minimumstilsynsbestemmelser for at beskytte medlemmer-
ne. Der bør ved fastsættelsen af sådanne krav tages hensyn til IORP᾽ens adgang til pensionsgarantiordnin-
ger eller tilsvarende mekanismer, der yder beskyttelse af medlemmers og pensionsmodtageres optjente,
individuelle pensionsrettigheder mod risikoen for det pensionstegnende firmas misligholdelse.
(31) Der er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til den måde, hvorpå IORP᾽er opererer,
og det tilsyn, der føres med dem. I nogle medlemsstater kan der ikke alene føres tilsyn med selve
IORP᾽en, men også med de enheder eller virksomheder, der har ret til at administrere sådanne IORP᾽er.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at tilgodese disse særlige forhold, så længe alle de i dette direktiv
fastsatte krav fuldt ud opfyldes. Medlemsstater bør ligeledes kunne give forsikringsenheder og andre fi-
nansielle enheder mulighed for at administrere IORP᾽er.
(32) IORP᾽er er pensionskasser med et socialt formål, der udbyder finansielle tjenester. De er ansvarlige
for udbetaling af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser og bør derfor opfylde bestemte minimumstil-
synskrav med hensyn til deres aktiviteter og drift under hensyntagen til nationale regler og traditioner.
Disse pensionskasser bør dog ikke behandles udelukkende som økonomiske tjenesteydere. Deres sociale
funktion og forholdet mellem de tre parter arbejdsgiveren, arbejdstageren og IORP᾽en bør anerkendes be-
hørigt og støttes som vejledende principper i dette direktiv.
224
(33) Når IORP᾽er i overensstemmelse med national ret administrerer pensionsfonde, der ikke er juridiske
personer, og som består af pensionsordninger for individuelle medlemmer, hvis aktiver er adskilt fra
IORP᾽ens aktiver, bør det være muligt for medlemsstater at betragte den enkelte pensionsfond som en en-
kelt pensionsordning som omhandlet i dette direktiv.
(34) Det meget store antal IORP᾽er i nogle medlemsstater indebærer, at det er nødvendigt at have pragma-
tiske regler for forhåndstilladelse af IORP᾽er. For IORP᾽er, der ønsker at administrere pensionsordninger i
en anden medlemsstat, bør der dog kræves forhåndstilladelse fra den kompetente myndighed i hjemlan-
det.
(35) Med forbehold af den nationale social- og arbejdsmarkedsret om tilrettelæggelse af pensionssyste-
mer, herunder obligatorisk medlemskab og resultaterne af kollektive overenskomster, bør IORP᾽er have
mulighed for at udbyde deres tjenester i andre medlemsstater, når de har fået tilladelse fra den kompetente
myndighed i IORP᾽ens hjemland. IORP᾽erne bør have mulighed for at tilbyde pensionsordninger til virk-
somheder med hjemsted i andre medlemsstater og administrere pensionsordninger med medlemmer i me-
re end én medlemsstat. Det vil kunne give sådanne IORP᾽er betydelige skalafordele, samtidig med at det
kan styrke Unionens erhvervslivs konkurrenceevne og lette arbejdskraftens mobilitet.
(36) Udøvelse af retten for en IORP, der er etableret i en medlemsstat, til at administrere en arbejdsmar-
kedsrelateret pensionsordning, der er etableret i en anden medlemsstat, bør fuldt ud overholde alle de so-
cial- og arbejdsmarkedsretlige bestemmelser i værtslandet, for så vidt det er relevant for arbejdsmarkeds-
relaterede pensionsordninger, for eksempel definition og betaling af pensionsydelser og betingelserne for
overdragelse af pensionsrettigheder. Det bør præciseres, hvilke aspekter tilsynsreglerne omfatter, for at
sikre retssikkerhed for IORP᾽ers grænseoverskridende virksomhed.
(37) IORP᾽erne bør kunne overdrage pensionsordninger til andre IORP᾽er på tværs af grænserne inden for
Unionen med henblik på at lette organiseringen af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i hele Unionen.
Overdragelser bør kræve tilladelse hertil af den kompetente myndighed i hjemlandet for den modtagende
IORP efter at den kompetente myndighed har modtaget samtykke fra den kompetente myndighed i hjem-
landet for den IORP, der overdrager pensionsordningen. Overdragelsen og de tilknyttede betingelser bør
forudsætte godkendelse af et flertal af medlemmerne og et flertal af de berørte pensionsmodtagere eller,
hvis det er relevant, af et flertal af deres repræsentanter, såsom en »trustee« i en trustbaseret ordning.
(38) I tilfælde af overdragelse af en del af en pensionsordning bør holdbarheden af både den overdragne
del og den resterende del af pensionsordningen sikres, og alle medlemmers og pensionsmodtageres rettig-
heder bør være tilstrækkeligt beskyttet efter overdragelsen, idet det kræves, at både den overførende og
modtagende IORP har tilstrækkelige og egnede aktiver til at dække de forsikringsmæssige hensættelser
for den overdragne del og den resterende del af ordningen.
(39) Med henblik på at lette koordineringen af tilsynspraksis kan EIOPA anmode om oplysninger fra de
kompetente myndigheder i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til forordning
(EU) nr. 1094/2010. Hvis der i forbindelse med en hel eller delvis overdragelse af en pensionsordning på
tværs af grænserne er uenighed mellem de berørte kompetente myndigheder, bør det endvidere være mu-
ligt for EIOPA at mægle.
225
(40) En forsigtig beregning af forsikringsmæssige hensættelser er en afgørende forudsætning for, at der
kan være sikkerhed for, at forpligtelserne til at udbetale pensionsydelser kan opfyldes både på kort og
lang sigt. Forsikringsmæssige hensættelser bør derfor beregnes efter anerkendte aktuarmæssige metoder
og attesteres af en aktuar eller af en anden ekspert på området. Den maksimale rentesats bør vælges med
forsigtighed efter relevante nationale regler, når sådanne findes. Mindstestørrelsen af de forsikringsmæs-
sige hensættelser bør både være tilstrækkelig til at sikre fortsat udbetaling af pensionsydelser til nuværen-
de pensionsmodtagere og afspejle de forpligtelser, der følger af medlemmernes optjente pensionsrettighe-
der. Aktuarfunktionen bør varetages af personer, der har kendskab til forsikringsmatematik og finansma-
tematik på et niveau, som står i rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af de
risici, der er forbundet med IORP᾽en, og som kan påvise, at de har relevant erfaring med gældende fagli-
ge kvalifikationer eller andre standarder.
(41) Der er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden med hensyn til, hvilke risici IORP᾽er
dækker. Hvert hjemland bør derfor have mulighed for at fastsætte yderligere og mere detaljerede regler
end direktivets for beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
(42) Tilstrækkelige og egnede aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser bør kræves for at
beskytte medlemmer og pensionsmodtagere i tilfælde af det pensionstegnende firmas insolvens.
(43) For at fremme lige konkurrencevilkår mellem nationale og grænseoverskridende IORP᾽er bør med-
lemsstaterne tage hensyn til funderingskravene for både nationale og grænseoverskridende IORP᾽er.
(44) I mange tilfælde kan det være det pensionstegnende firma og ikke IORP᾽en selv, der dækker biom-
etriske risici eller garanterer for bestemte ydelser eller investeringsafkast. I nogle tilfælde er det imidlertid
IORP᾽en selv, der yder denne dækning eller garanti, og det pensionstegnende firmas forpligtelser udtøm-
mes normalt ved indbetaling af de fornødne bidrag. I disse tilfælde bør de pågældende IORP᾽er opfylde
egenkapitalkrav på grundlag af værdien af de tekniske bestemmelser og risikokapitalen.
(45) IORP᾽er investerer på meget lang sigt. Indløsning af IORP᾽ernes aktiver kan som udgangspunkt kun
finde sted med det formål at udbetale pensionsydelser. For at sikre medlemmer og pensionsmodtagere en
tilstrækkelig beskyttelse bør IORP᾽er desuden være i stand til at vælge den aktivallokering, der er bedst
egnet i forhold til forpligtelsernes nærmere art og varighed. Derfor kræves et effektivt tilsyn såvel som en
tilgang til investeringsreglerne, der giver IORP᾽erne et tilstrækkeligt spillerum til at vælge den sikreste og
mest effektive investeringspolitik og forpligter dem til at udvise forsigtighed. Iagttagelse af »prudent per-
son«-princippet kræver derfor en investeringspolitik, der er afstemt efter den enkelte IORP᾽s medlems-
struktur.
(46) Ved at anvende »prudent person«-princippet som det grundlæggende princip for kapitalinvestering,
og gøre det muligt for IORP᾽er at operere på tværs af grænserne, tilskyndes der til, at opsparingsaktivite-
terne rettes mod sektoren for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvorved der ydes et bidrag til
økonomiske og sociale fremskridt.
(47) Tilsynsmetoder og tilsynspraksis varierer mellem de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne bør
derfor have mulighed for et vist skøn ved fastlæggelsen af de nærmere investeringsregler, de ønsker over-
holdt af IORP᾽er på deres område. Disse regler bør dog ikke begrænse kapitalens frie bevægelighed, med-
mindre de er begrundet i tilsynsmæssige hensyn.
226
(48) Dette direktiv bør sikre en passende grad af investeringsfrihed for IORP᾽er. Da IORP᾽er investerer
på meget lang sigt og derfor har ringe likviditetsrisiko, er de inden for forsigtighedsprincippets grænser i
stand til at investere i ikkelikvide aktiver som aktier og i andre instrumenter, der har en langsigtet økono-
misk profil, og som ikke handles på regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF᾽er) eller
organiserede handelsfaciliteter (OHF᾽er). De bør også kunne udnytte fordelene ved international spred-
ning af aktiverne. Adgangen til at investere i aktier i andre valutaer end den, forpligtelserne lyder på, og i
andre instrumenter, der har en langsigtet økonomisk profil, og som ikke handles på regulerede markeder,
MHF᾽er eller OHF᾽er, bør derfor ikke begrænses, i overensstemmelse med »prudent person«-princippet
for at beskytte medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser, medmindre det er begrundet i tilsyns-
mæssige hensyn.
(49) Der er vide rammer for, hvad der opfattes som instrumenter med en langsigtet økonomisk profil. Så-
danne instrumenter er ikkeomsættelige værdipapirer, og de har derfor ikke adgang til sekundære marke-
ders likviditet. De forudsætter ofte engagementer med fast løbetid, hvilket begrænser deres omsættelighed
og bør forstås som omfattende kapitalinteresser og gældsinstrumenter i og lån ydet til ikkebørsnoterede
virksomheder. Ikkebørsnoterede virksomheder omfatter infrastrukturprojekter, unoterede vækstorientere-
de selskaber, fast ejendom eller andre aktiver, som kan være egnede med henblik på langsigtede investe-
ringer. Lavemissionsinfrastrukturprojekter og klimarobuste infrastrukturprojekter er ofte unoterede akti-
ver og er afhængige af langfristede kreditter til finansiering af projekter.
(50) Det bør tillades, at IORP᾽er investerer i andre medlemsstater i overensstemmelse med reglerne i de-
res hjemlande med henblik på at reducere omkostningerne ved grænseoverskridende virksomhed. Derfor
bør værtslandene ikke kunne pålægge IORP᾽er med hjemsted i andre medlemsstater supplerende investe-
ringskrav.
(51) Fysiske personer har brug for et klart overblik over deres opsparede pensionsrettigheder fra lovpligti-
ge og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, navnlig hvis sådanne rettigheder er opsparet i mere
end én medlemsstat. Dette overblik kan opnås ved at oprette pensionsoplysningstjenester i hele Unionen
svarende til dem, der allerede er oprettet i nogle medlemsstater i kølvandet på Kommissionens hvidbog af
16. februar 2012 med titlen »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner«, hvori ud-
viklingen af sådanne tjenester anbefales.
(52) Visse risici kan ikke reduceres via kvantitative krav, der afspejles i kravene til forsikringsmæssige
hensættelser og funderingskrav, men kan kun imødegås på hensigtsmæssig vis via ledelseskrav. Det er af
afgørende betydning for en hensigtsmæssig risikostyring og for beskyttelsen af medlemmer og pensions-
modtagere, at det sikres, at der findes et effektivt ledelsessystem. Sådanne systemer bør stå i et rimeligt
forhold til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af IORP᾽ens virksomhed.
(53) Aflønningspolitikker, der tilskynder til overdreven risikotagende adfærd, kan undergrave en sund og
effektiv risikostyring hos IORP᾽erne. De principper og oplysningskrav vedrørende aflønningspolitikker,
der gælder for andre finansielle institutter i Unionen, bør også gælde for IORP᾽er, idet der dog bør tages
hensyn til IORP᾽ernes særlige ledelsesstruktur sammenlignet med andre finansielle institutter og behovet
for, at størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af IORP᾽ers aktiviteter tages i betragtning.
(54) En nøglefunktion er en kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. IORP᾽er bør have tilstræk-
kelig kapacitet til at have en risikostyringsfunktion, en intern auditfunktion og, hvis det er relevant, en
aktuarfunktion. Medmindre andet følger af dette direktiv, bør identifikationen af en given nøglefunktion
227
ikke være til hinder for, at en IORP frit selv kan beslutte, hvordan den pågældende nøglefunktion skal
organiseres i praksis. Det bør ikke medføre for byrdefulde krav, fordi der bør tages hensyn til størrelsen,
arten, omfanget og kompleksiteten af IORP᾽ens aktiviteter.
(55) Personer, der reelt leder en IORP, bør kollektivt opfylde krav til egnethed og hæderlighed, og perso-
ner, der varetager nøglefunktioner, bør have et tilstrækkeligt niveau af viden og erfaring samt, hvis det er
relevant, tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Kun de personer, der besidder nøgleposter, bør dog være
omfattet af krav om underretning af den kompetente myndighed.
(56) Undtagen i forbindelse med den interne auditfunktion, bør det være muligt, at én person eller organi-
satorisk enhed kan varetage mere end én nøglefunktion. Den person eller organisatoriske enhed, der vare-
tager en nøglefunktion, bør dog ikke være den samme som den, der varetager en lignende nøglefunktion i
det pensionstegnende firma. Medlemsstaterne bør kunne tillade IORP᾽en at varetage nøglefunktioner gen-
nem den samme person eller organisatoriske enhed som det pensionstegnende firma, forudsat at IORP᾽en
forklarer, hvordan det forhindrer eller håndterer interessekonflikter med det pensionstegnende firma.
(57) Det er af afgørende betydning, at IORP᾽erne forbedrer deres risikostyring, idet der tages hensyn til
målsætningen om at have en rimelig fordeling af risici og ydelser mellem generationerne i arbejdsmar-
kedsrelaterede pensionsordninger, så potentielle sårbarheder vedrørende pensionsordningens holdbarhed
kan forstås korrekt og drøftes med de relevante kompetente myndigheder. Som led i IORP᾽ernes risiko-
styringssystem bør de udarbejde en risikovurdering af deres pensionsrelaterede aktiviteter. Risikovurde-
ringen bør også gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder og bør i givet fald bl.a. omfatte risici
relateret til klimaforandringer, ressourceanvendelse, miljø, sociale risici og risici vedrørende afskrivning
af aktiver som følge af lovændringer (»strandede aktiver«).
(58) Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål som omhandlet i de af De Forenede Nationer
støttede principper for ansvarlig investering er vigtige for IORP᾽ernes investeringspolitik og risikosty-
ringssystemer. Medlemsstaterne bør kræve, at IORP᾽erne udtrykkeligt angiver, hvor sådanne spørgsmål
tages i betragtning i forbindelse med investeringsbeslutninger, og på hvilken måde, de indgår i deres risi-
kostyringssystem. Relevansen og omfanget af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål for
en ordnings investeringer, og hvordan sådanne spørgsmål er taget i betragtning, bør være en del af de op-
lysninger, som en IORP tilvejebringer i medfør af dette direktiv. Dette udelukker ikke en IORP fra at op-
fylde kravet ved i sådanne oplysninger at angive, at der ikke er taget hensyn til miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige spørgsmål i dennes investeringspolitik, eller at omkostningerne i forbindelse med et sy-
stem til overvågning af relevansen og omfanget af sådanne spørgsmål samt af hvordan, der tages hensyn
til dem, ikke står i rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af dens aktiviteter.
(59) Den enkelte medlemsstat bør kræve, at hver IORP beliggende på dens område udarbejder et årsregn-
skab og en årsberetning omhandlende hver af de pensionsordninger, IORP᾽en administrerer, samt, hvor
det er relevant, et årsregnskab og en årsberetning for hver enkelt pensionsordning. Et årsregnskab og en
årsberetning, der giver et retvisende billede af IORP᾽ens aktiver, forpligtelser og finansielle stilling under
hensyntagen til hver af de pensionsordninger, som IORP᾽en administrerer, og som er behørigt godkendt
af en autoriseret person, udgør en vigtig kilde til oplysninger for pensionsordningens medlemmer og pen-
sionsmodtagere samt de kompetente myndigheder. De sætter navnlig de kompetente myndigheder i stand
til at føre tilsyn med IORP᾽ens soliditet og vurdere, om den er i stand til at opfylde alle sine kontraktlige
forpligtelser. Årsregnskaber og årsberetninger bør offentliggøres, om muligt på et websted, eller på andre
måder, f.eks. ved at trykte eksemplarer stilles til rådighed på anmodning.
228
(60) IORP᾽ers investeringspolitik har afgørende betydning for både sikkerheden i og den langsigtede øko-
nomiske holdbarhed af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. IORP᾽er bør derfor udarbejde, og
mindst hvert tredje år revidere, en redegørelse for deres investeringsprincipper. Denne redegørelse bør
stilles til rådighed for den kompetente myndighed og desuden kunne rekvireres af medlemmer og pensi-
onsmodtagere i de enkelte ordninger.
(61) Det bør tillades, at IORP᾽er lader enhver aktivitet, herunder nøglefunktioner, helt eller delvis vareta-
ge af tjenesteleverandører, der opererer på deres vegne. IORP᾽erne bør bevare det fulde ansvar for, at for-
pligtelserne i medfør af dette direktiv opfyldes, når de outsourcer nøglefunktioner eller andre aktiviteter.
IORP᾽er bør, når de outsourcer en aktivitet, indgå en skriftlig aftale med tjenesteyderen. Aftaler om tjene-
ster af operationel art som f.eks. sikkerheds- eller vedligeholdelsespersonale er ikke omfattet af dette di-
rektiv.
(62) Det bør være muligt for medlemsstaterne at kræve, at der udpeges en depositar i forbindelse med
opbevaringen af IORP᾽ens aktiver.
(63) IORP᾽erne bør under hensyntagen til arten af den etablerede pensionsordning og den hermed for-
bundne byrde give klare og tilstrækkelige oplysninger til potentielle medlemmer, medlemmer og pensi-
onsmodtagere for at hjælpe dem i forhold til deres beslutningstagen om deres pensionering, og de bør sik-
re udbredt gennemsigtighed gennem en ordnings forskellige faser, herunder forud for medlemskab, under
medlemskab (herunder forud for pensionering) og efter pensionering. Der bør navnlig gives oplysninger
om optjente pensionsrettigheder, prognoser for pensionsydelsernes niveau, risici og garantier samt om-
kostninger. Når prognoserne for pensionsydelsernes niveau er baseret på økonomiske scenarier, bør disse
oplysninger også indeholde et ugunstigt scenarie, som bør være ekstremt, men plausibelt. Hvis medlem-
merne bærer en investeringsrisiko, er supplerende oplysninger om investeringsprofil, eventuelle tilstede-
værende valgmuligheder og tidligere resultater også af afgørende betydning. Alle oplysninger bør stå i et
passende forhold til brugerens behov og tage hensyn til De Forenede Nationers konvention om rettigheder
for personer med handicap, navnlig hvad angår tilgængelighed og adgang til oplysninger som fastlagt i
henholdsvis artikel 3 og 21 i nævnte konvention. Medlemsstaterne kan vælge at præcisere, hvem der kan
stille oplysninger til rådighed over for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere, herun-
der gennem pensionsoplysningstjenester.
(64) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for ordninger med et bestemt ydelsesniveau,
påvirkes sådanne ydelser, bortset fra under ekstreme omstændigheder, ikke af tidligere resultater eller om-
kostningsstruktur. Oplysninger herom bør derfor kun gives for ordninger, hvor medlemmerne bærer en
investeringsrisiko eller kan træffe investeringsbeslutninger.
(65) Inden potentielle medlemmer optages i en pensionsordning, bør de have alle oplysninger, der er nød-
vendige for, at de kan træffe et kvalificeret valg. Såfremt potentielle medlemmer ikke har et valg og auto-
matisk optages i en pensionsordning, bør IORP᾽en forsyne dem med de relevante nøgleoplysninger om
deres medlemskab straks efter optagelse.
(66) For medlemmer bør IORP᾽erne udarbejde en pensionsoversigt, der indeholder centrale personlige
oplysninger og almene oplysninger om pensionsordningen. Pensionsoversigten bør være klar og forståelig
og bør indeholde relevante og tilstrækkelige oplysninger, så det bliver lettere at forstå pensionsrettigheder
over tid og på tværs af ordninger, og så det fremmer arbejdskraftens bevægelighed.
229
(67) IORP᾽erne bør i tilstrækkelig god tid inden pensioneringen oplyse medlemmerne om deres udbeta-
lingsmuligheder. Hvis pensionsydelsen ikke udbetales som en livrente, bør medlemmer, der nærmer sig
pensioneringen, modtage oplysninger om de mulige udbetalingsprodukter for at lette den økonomiske
planlægning af pensioneringen.
(68) I den fase, hvor der udbetales pensionsydelser, bør pensionsmodtagere fortsat modtage oplysninger
om deres ydelser og relaterede udbetalingsmuligheder. Dette er navnlig vigtigt, når pensionsmodtagerne
bærer en væsentlig investeringsrisiko i udbetalingsfasen. Pensionsmodtagerne bør også underrettes om
enhver nedsættelse af de ydelser, de er berettiget til, inden en sådan nedsættelse finder anvendelse, efter at
der er truffet en beslutning, som medfører en nedsættelse. I overensstemmelse med god praksis anbefales
det IORP᾽erne at høre pensionsmodtagerne, før en sådan beslutning træffes.
(69) Den kompetente myndighed bør udøve sine beføjelser primært med beskyttelsen af medlemmernes
og pensionsmodtagerens rettigheder og IORP᾽ernes stabilitet og soliditet for øje.
(70) Rækkevidden af tilsynet er ikke det samme i de forskellige medlemsstater. Dette kan medføre pro-
blemer, når en IORP skal overholde tilsynsreglerne i hjemlandet og samtidig overholde værtslandets so-
cial- og arbejdsmarkedsret. Det reducerer retsusikkerheden og de tilknyttede transaktionsomkostninger at
præcisere, hvilke områder der anses for at være omfattet af tilsyn i medfør af dette direktiv.
(71) Et indre marked for IORP᾽er forudsætter gensidig anerkendelse af tilsynsstandarder. De kompetente
myndigheder i en IORP᾽s hjemland bør føre tilsyn med, om IORP᾽en overholder de nævnte standarder.
Medlemsstaterne bør tillægge de kompetente myndigheder de nødvendige beføjelser til at anvende fore-
byggende eller korrigerende foranstaltninger, hvis en IORP ikke opfylder kravene i dette direktiv.
(72) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter, herunder alle efterfølgende videreoutsour-
cingaktiviteter, er det afgørende, at de kompetente myndigheder har adgang til alle relevante data, der op-
bevares af den tjenesteyder, aktiviteterne er blevet outsourcet til, uanset om sidstnævnte er en reguleret
eller ureguleret enhed, og at myndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage hensyn til
udviklingen på markederne og sikre, at outsourcingbetingelserne til stadighed er opfyldt, bør de kompe-
tente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at anmode om oplysninger fra IORP᾽er og tjenestey-
dere om alle outsourcede aktiviteter.
(73) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, andre myndigheder
og organer, der har til opgave at styrke den finansielle stabilitet og pensionsordningers ophævelse. Det er
derfor nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med de kompetente myndigheders udtryk-
kelige tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav
overholdes.
(74) Behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv, f.eks. udveksling eller videregivelse af
personoplysninger foretaget af kompetente myndigheder, bør være i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6797), og udveksling eller videregivelse af oplysninger foreta-
get af de europæiske tilsynsmyndigheder i medfør af dette direktiv bør være i overensstemmelse med Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/20018).
230
(75) For at sikre, at det indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner organiseret på EU-plan fun-
gerer gnidningsløst, bør Kommissionen efter høring af EIOPA gennemgå og aflægge rapport om anven-
delsen af dette direktiv, og den bør forelægge rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 13.
januar 2023.
(76) For at sikre fair konkurrence mellem pensionskasserne bør den overgangsperiode, hvor forsikrings-
selskaber, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, kan drive deres virksomhed
vedrørende arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i henhold til artikel 4 i nærværende direktiv, forlænges
indtil den 31. december 2022. Direktiv 2009/138/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(77) Yderligere udvikling af solvensmodeller såsom holistic balance sheet (HBS) er ikke realistisk set ud
fra en praktisk synsvinkel og ikke effektivt i forhold til omkostninger og fordele, navnlig på baggrund af
IORP᾽ernes forskelligartethed i og mellem medlemsstaterne. Der bør derfor ikke udvikles kvantitative ka-
pitalkrav, såsom Solvens II eller HBS-modeller afledt heraf, på EU-plan for IORP᾽er, eftersom disse po-
tentielt vil kunne gøre arbejdsgiverne mindre villige til at sørge for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.
(78) Målet for dette direktiv, nemlig etablering af en EU-retlig ramme for IORP᾽er, kan ikke i tilstrække-
lig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås
på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(79) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissi-
onen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer for-
holdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(80) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser,
hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at
gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.
(81) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del
B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
231
Dette direktiv fastsætter regler for påbegyndelse og udøvelse af virksomhed som arbejdsmarkedsrelateret
pensionskasse (IORP).
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på IORP᾽er. Hvis IORP᾽er efter national ret ikke har status som jurid-
isk person, anvender medlemsstaterne direktivet enten på de pågældende IORP᾽er eller, med forbehold af
stk. 2, på de autoriserede enheder, der er ansvarlige for administrationen af dem, og som handler på deres
vegne.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) pensionskasser, der administrerer socialsikringsordninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 883/20049) og (EF) nr. 987/200910)
b) pensionskasser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF11), 2009/138/EF,
2011/61/EU12), 2013/36/EU13) og 2014/65/EU14)
c) pensionskasser, der opererer på »pay-as-you-go«-basis
d) pensionskasser, hvor ansatte i det pensionstegnende firma ikke har noget retskrav på ydelser, og hvor
det pensionstegnende firma kan overtage aktiverne på et hvilket som helst tidspunkt og ikke nødvendigvis
opfylde sine forpligtelser til at betale pensionsydelser
e) virksomheder, der benytter ordninger med bogførte reserver med henblik på udbetaling af pensions-
ydelser til deres ansatte.
Artikel 3
Anvendelse på IORP᾽er der administrerer socialsikringsordninger
IORP᾽er, der også administrerer lovpligtige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som betragtes
som socialsikringsordninger omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, falder ind
under dette direktiv med hensyn til den del af deres aktiviteter, der omfatter ikkelovpligtige arbejdsmar-
kedsrelaterede pensioner. Forpligtelserne og de tilsvarende aktiver skal i så fald øremærkes og skal ikke
kunne overdrages til de lovpligtige pensionsordninger, der betragtes som sociale sikringsordninger, eller
omvendt.
Artikel 4
Fakultativ anvendelse på institutioner omfattet af direktiv 2009/138/EF
Hjemlandet kan vælge at anvende bestemmelserne i nærværende direktivs artikel 9-14 og 19-22, artikel
23, stk. 1 og 2, og artikel 24-58 på arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter, der varetages af livsfor-
sikringsselskaber i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)-iii), og litra b), nr. ii)-iv), i direk-
232
tiv 2009/138/EF. Alle aktiver og forpligtelser, som svarer til arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, skal i så
fald øremærkes, administreres og organiseres særskilt fra livsforsikringsselskabernes øvrige aktiviteter
uden mulighed for overdragelse.
Livsforsikringsselskabet er i de i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde, men kun for så vidt angår ar-
bejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, ikke omfattet af artikel 76-86 og 132, artikel 134, stk. 2, arti-
kel 173, artikel 185, stk. 5, 7 og 8, og artikel 209 i direktiv 2009/138/EF.
Hjemlandet skal sikre, at enten de kompetente myndigheder eller de myndigheder, der er ansvarlige for
tilsynet med livsforsikringsselskaber omfattet af direktiv 2009/138/EF, som en af deres tilsynsopgaver på-
ser, at der er en skarp adskillelse af de relevante arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter.
Artikel 5
Små IORP᾽er og lovpligtige ordninger
Med undtagelse af artikel 32-35 kan medlemsstaterne helt eller delvis undlade at anvende dette direktiv
på enhver IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, og som administrerer pensi-
onsordninger, der tilsammen har under 100 medlemmer i alt. Med forbehold af artikel 2, stk. 2, skal så-
danne IORP᾽er dog have ret til at anvende direktivet på et frivilligt grundlag. Artikel 11 kan kun anven-
des, hvis alle andre bestemmelser i dette direktiv finder anvendelse. Medlemsstaterne anvender artikel 19,
stk. 1, og artikel 21, stk. 1 og 2, på enhver IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres
område, og som administrerer pensionsordninger, der tilsammen har mere end 15 medlemmer i alt.
Medlemsstaterne kan anvende enhver af artikel 1-8, 19 og 32-35 på pensionskasser, der i medfør af natio-
nal ret administrerer lovpligtige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som er garanteret af en of-
fentlig myndighed.
Artikel 6
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse« eller »IORP«: en pensionskasse, der uanset dens juridi-
ske status opererer på et kapitaldækket grundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende
firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser på grundlag af:
a) en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller deres respek-
tive repræsentanter, eller
b) en aftale indgået med selvstændige, individuelt eller kollektivt, i overensstemmelse med hjemlandets
og værtslandets ret, og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil
2) »pensionsordning«: en aftale, kontrakt, fundats eller vedtægt om, hvilke pensionsydelser der ydes og
på hvilke vilkår
233
3) »pensionstegnende firma«: enhver virksomhed eller ethvert andet organ, uanset om det omfatter eller
består af en eller flere juridiske eller fysiske personer, der handler som arbejdsgiver eller selvstændig eller
en hvilken som helst kombination heraf, og som tilbyder en pensionsordning eller indbetaler pensionsbi-
drag til en IORP
4) »pensionsydelser«: ydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden,
eller, såfremt der er tale om komplementære tillæg til disse ydelser, ved dødsfald, invaliditet eller ansæt-
telsesforholdets ophør eller i form af støtte ved sygdom, social nød eller dødsfald. For at lette modtage-
rens økonomiske sikkerhed i alderdommen kan disse ydelser udgøre livsvarige udbetalinger, ophørende
udbetalinger, et engangsbeløb eller en hvilken som helst kombination heraf
5) »medlem«: en person, som ikke er en pensionsmodtager eller et potentielt medlem, hvis tidligere eller
nuværende beskæftigelse berettiger eller vil berettige den pågældende til at modtage pensionsydelser i
overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsordningen
6) »pensionsmodtager«: en person, der modtager pensionsydelser
7) »potentielt medlem«: en person, som er berettiget til at tilslutte sig en pensionsordning
8) »kompetent myndighed«: en national myndighed, der er udpeget til at varetage de opgaver, der er
fastsat i dette direktiv
9) »biometriske risici«: risici for død, invaliditet og levetid
10) »hjemland«: den medlemsstat, hvor IORP᾽en er registreret eller har opnået tilladelse, og hvor den har
sit hovedkontor, jf. artikel 9
11) »værtsland«: den medlemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedsret vedrørende arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionsordninger finder anvendelse på forholdet mellem det pensionstegnende firma og medlem-
merne eller pensionsmodtagerne
12) »overdragende IORP«: en IORP, der helt eller delvis overdrager en pensionsordnings forpligtelser,
forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kon-
tanter svarende dertil til en IORP, der er registeret eller har opnået tilladelse i en anden medlemsstat
13) »modtagende IORP«: en IORP, der helt eller delvis modtager en pensionsordnings forpligtelser, for-
sikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter
svarende dertil fra en IORP, der er registeret eller har opnået tilladelse i en anden medlemsstat
14) »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv
2014/65/EU
15) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF«: en multilateral handelsfacilitet eller MHF som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU
16) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF«: en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU
17) »varigt medium«: en indretning, der sætter et medlem eller en pensionsmodtager i stand til at lagre
oplysninger, som er sendt til dette medlem eller denne pensionsmodtager personligt, så de er tilgængelige
i fremtiden og i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uænd-
ret gengivelse af de lagrede oplysninger
234
18) »nøglefunktion« inden for et ledelsessystem: en kapacitet til at varetage praktiske opgaver, som om-
fatter risikostyringsfunktionen, den interne auditfunktion og aktuarfunktionen
19) »grænseoverskridende virksomhed«: administration af en pensionsordning, hvor forholdet mellem
det pensionstegnende firma og de berørte medlemmer og pensionsmodtagere er underlagt den social- og
arbejdsmarkedsret, der er relevant på området for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i en med-
lemsstat, som er en anden end hjemlandet.
Artikel 7
IORP᾽ers virksomhed
Medlemsstaterne pålægger IORP᾽er, som er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at be-
grænse deres virksomhed til pensionsrelaterede aktiviteter og aktiviteter i tilknytning hertil.
Når et livsforsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 4 i forbindelse med administrationen af sin
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed foretager en øremærkning af aktiver og forpligtelser, skal
de øremærkede aktiver og forpligtelser kun vedrøre pensionsrelaterede aktiviteter og aktiviteter i direkte
tilknytning hertil.
IORP᾽erne skal i givet fald som et generelt princip tage hensyn til målsætningen om have en rimelig for-
deling af risici og ydelser mellem generationerne i deres aktiviteter.
Artikel 8
Retlig adskillelse mellem et pensionstegnende firma og IORP᾽er
Medlemsstaterne sikrer en retlig adskillelse mellem et pensionstegnende firma og en IORP, som er regi-
streret eller har opnået tilladelse på deres område, således at IORP᾽ens aktiver er sikret til medlemmerne
og pensionsmodtagerne i tilfælde af det pensionstegnende firmas konkurs.
Artikel 9
Registrering eller tilladelse
1. Medlemsstaterne sikrer for hver IORP, hvis hovedkontor er beliggende på deres område, at IORP᾽en er
registreret i et nationalt register eller har opnået tilladelse af den kompetente myndighed.
Hovedkontorets beliggenhed henviser til det sted, hvor en IORP᾽s vigtigste strategiske beslutninger træf-
fes.
2. I tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, der drives i overensstemmelse med artikel 11, skal det
også fremgå af registeret, i hvilke medlemsstater IORP᾽en driver virksomhed.
3. Oplysningerne fra registeret meddeles EIOPA, som offentliggør dem på sit websted.
Artikel 10
235
Driftskrav
1. Medlemsstaterne sikrer for hver IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at:
a) IORP᾽en har gennemført behørigt fastlagte regler for driften af enhver pensionsordning
b) det pensionstegnende firma, såfremt dette garanterer for udbetalingen af pensionsydelserne, har for-
pligtet sig til at foretage de fornødne indbetalinger.
2. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet og under behørig hensyntagen til de
pensionsydelser, der tilbydes af de sociale sikringsordninger, fastsætte, at medlemmerne som supplerende
ydelser tilbydes dækning af levetidsrisikoen og risikoen for tab af erhvervsevne samt efterladtepension og
garanti for tilbagebetaling af indbetalte bidrag med arbejdsgivernes og arbejdstagernes eller deres respek-
tive repræsentanters samtykke.
Artikel 11
Grænseoverskridende virksomhed og procedurer
1. Med forbehold af national social- og arbejdsmarkedsret om tilrettelæggelse af pensionsordninger, her-
under obligatorisk medlemskab og resultaterne af kollektive overenskomster, tillader medlemsstaterne en
IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at udøve grænseoverskridende virk-
somhed. Medlemsstaterne giver ligeledes virksomheder beliggende på deres område adgang til at tegne
pensioner i IORP᾽er, der agter at udøve eller udøver grænseoverskridende virksomhed.
2. Agter en IORP at udøve grænseoverskridende virksomhed og tilbyde pensionsordninger til et pensions-
tegnende firma, skal den indhente forhåndstilladelse fra den relevante kompetente myndighed i dens
hjemland.
3. En IORP underretter den kompetente myndighed i hjemlandet om, at den har til hensigt at udøve græn-
seoverskridende virksomhed. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽er hvert år indgiver følgende oplysninger
i forbindelse med underretningen:
a) navnet eller navnene på værtslandet eller værtslandene, som, hvor det er relevant, skal identificeres af
det pensionstegnende firma
b) det pensionstegnende firmas navn og beliggenheden af dets hovedkontor
c) de væsentligste kendetegn ved den pensionsordning, som skal administreres for det pensionstegnende
firma.
4. Når hjemlandets kompetente myndighed er blevet underrettet i henhold til stk. 3, skal den, medmindre
den har truffet en begrundet afgørelse om, at IORP᾽ens administrative struktur eller finansielle situation
eller de ansvarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer eller erfaring ikke er forenelige med de
påtænkte grænseoverskridende virksomhed, senest tre måneder efter at have modtaget alle de i stk. 3 om-
handlede oplysninger videresende disse oplysninger til værtslandets kompetente myndighed og underrette
IORP᾽en herom.
Den i første afsnit nævnte begrundede afgørelse skal træffes inden tre måneder efter modtagelsen af alle
de i stk. 3 omhandlede oplysninger.
236
5. Videresender den kompetente myndighed i hjemlandet ikke de i stk. 3 omhandlede oplysninger til den
kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette over for den berørte IORP senest tre måne-
der efter at have modtaget samtlige oplysninger. En sådan manglende videresendelse af oplysninger skal
være underlagt adgang til domstolsprøvelse i hjemlandet.
6. IORP᾽er, der udøver grænseoverskridende virksomhed, er underlagt de i afsnit IV omhandlede oplys-
ningskrav pålagt af værtslandet for så vidt angår de potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmod-
tagere, som den pågældende grænseoverskridende virksomhed omfatter.
7. Før IORP᾽en påbegynder udøvelsen af grænseoverskridende virksomhed, skal værtslandets kompetente
myndighed senest seks uger efter at have modtaget de i stk. 3 omhandlede oplysninger underrette hjem-
landets kompetente myndighed om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for arbejds-
markedsrelaterede pensionsordninger, og som stilles til administrationen af den pensionsordning, der er
tegnet af en virksomhed i værtslandet, og om de i afsnit IV omhandlede gældende oplysningskrav i værts-
landet, som finder anvendelse på den grænseoverskridende virksomhed. Den kompetente myndighed i
hjemlandet skal videregive disse oplysninger til IORP᾽en.
8. IORP᾽en må påbegynde udøvelsen af grænseoverskridende virksomhed, når den fra hjemlandets kom-
petente myndighed har modtaget den i stk. 7 omhandlede meddelelse eller i mangel heraf efter udløbet af
den i stk. 7 fastsatte frist, under overholdelse af de krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedsret, der er
relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, og af de i værtslandet gældende oplysnings-
krav som omhandlet i stk. 7.
9. Værtslandets kompetente myndigheder underretter hjemlandets kompetente myndigheder om væsentli-
ge ændringer i kravene i værtslandets social- og arbejdsmarkedsret, der er relevante for arbejdsmarkedsre-
laterede pensionsordninger, og som vil kunne påvirke pensionsordningens karakteristika, for så vidt de
vedrører den grænseoverskridende virksomhed, og om væsentlige ændringer i de i værtslandet gældende
oplysningskrav som omhandlet i stk. 7. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal videregive disse
oplysninger til IORP᾽en.
10. IORP᾽en er underlagt løbende tilsyn fra den kompetente myndighed i værtslandet med hensyn til
overholdelse af de krav i værtslandets social- og arbejdsmarkedsret, der er relevante for arbejdsmarkeds-
relaterede pensionsordninger, og om væsentlige ændringer i de i værtslandet gældende oplysningskrav
som omhandlet i stk. 7. Hvis der i forbindelse med dette tilsyn konstateres uregelmæssigheder, skal den
kompetente myndighed i værtslandet omgående orientere den kompetente myndighed i hjemlandet. Den
kompetente myndighed i hjemlandet skal koordineret med den kompetente myndighed i værtslandet træf-
fe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at IORP᾽en ophører med de påviste overtrædelser.
11. Såfremt IORP᾽en på trods af de foranstaltninger, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet,
eller fordi der ikke findes passende foranstaltninger i hjemlandet, fortsat overtræder de gældende krav i
værtslandets social- og arbejdsmarkedsret, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger, eller de i værtslandet gældende oplysningskrav som omhandlet i stk. 7, kan værtslandets kompetente
myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger
til at forebygge eller straffe yderligere overtrædelser, herunder, hvis det er strengt nødvendigt, hindre
IORP᾽en i at administrere det pensionstegnende firmas pensionsordning i værtslandet.
Artikel 12
Grænseoverskridende overdragelser
237
1. Medlemsstaterne tillader, at IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, helt
eller delvis overdrager en pensionsordnings forpligtelser, forsikringsmæssige hensættelser og andre for-
pligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil til en modtagende IORP.
2. Medlemsstaterne sikrer, at udgifterne til overdragelsen ikke afholdes af den overdragende IORP᾽s øvri-
ge medlemmer og pensionsmodtagere eller af den modtagende IORP᾽s siddende medlemmer og pensions-
modtagere.
3. Overdragelsen forudsætter forudgående godkendelse fra:
a) et flertal af medlemmerne og et flertal af de berørte pensionsmodtagere, eller, hvis det er relevant, et
flertal af deres repræsentanter. Flertallet defineres i henhold til national ret. Den overdragende IORP giver
de berørte medlemmer og pensionsmodtagere eller, hvis det er relevant, deres repræsentanter oplysninger
om vilkårene for overdragelsen inden for en rimelige tid, før den i stk. 4 omhandlede anmodning indgi-
ves, og
b) det pensionstegnende firma, hvor det er relevant.
4. Hel eller delvis overdragelse af en pensionsordnings forpligtelser, forsikringsmæssige hensættelser og
andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil mellem overdra-
gende og modtagende IORP᾽er forudsætter, efter opnåelse af forudgående samtykke fra den kompetente
myndighed i den overdragende IORP᾽s hjemland, tilladelse fra den kompetente myndighed i den modta-
gende IORP᾽s hjemland. Anmodningen om tilladelse til overdragelsen skal indgives af den modtagende
IORP. Den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland meddeler eller afviser tilladelsen
og underretter den modtagende IORP om sin afgørelse senest tre måneder efter modtagelse af ansøgnin-
gen.
5. Anmodningen om tilladelse til overdragelsen omhandlet i stk. 4 skal indeholde følgende oplysninger:
a) den skriftlige aftale mellem den overdragende og den modtagende IORP, med angivelse af vilkårene
for overdragelsen
b) en beskrivelse af pensionsordningens vigtigste karakteristika
c) en beskrivelse af de forpligtelser eller forsikringsmæssige hensættelser, der skal overdrages, og andre
forpligtelser og rettigheder samt modsvarende aktiver eller kontanter svarende dertil
d) de overdragende og de modtagende IORP᾽ers navne og beliggenhederne for deres hovedkontorer og de
medlemsstater, i hvilke hver IORP er registreret eller har opnået tilladelse
e) beliggenheden for det pensionstegnende firmas hovedkontor og det pensionstegnende firmas navn
f) dokumentation for den forudgående godkendelse, jf. stk. 3
g) hvor det er relevant, navnene på de medlemsstater, hvis social- og arbejdsmarkedsret på området for
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på den berørte pensionsordning.
6. De kompetente myndigheder i den modtagende IORP᾽s hjemland fremsender den i stk. 4 nævnte an-
modning til den overdragende IORP᾽s kompetente myndighed straks efter at have modtaget denne.
7. Den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland vurderer udelukkende, om:
a) den modtagende IORP har givet alle de i stk. 5 omhandlede oplysninger
238
b) den modtagende IORP᾽s administrative struktur, finansielle situation og den modtagende IORP᾽s an-
svarlige lederes hæderlighed, faglige kvalifikationer eller erfaring er forenelige med den påtænkte over-
dragelse
c) den modtagende IORP᾽s medlemmers og pensionsmodtageres langsigtede interesser og den overdragne
del af ordningen er tilstrækkeligt beskyttet under og efter overdragelsen
d) de tekniske bestemmelser i den modtagende IORP er fuldt ud kapitaldækket på datoen for overdragel-
sen, hvis overdragelsen medfører en grænseoverskridende virksomhed, og
e) de aktiver, der skal overdrages, er tilstrækkelige og passende til at dække forpligtelser, forsikringsmæs-
sige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder, der skal overdrages, i overensstemmelse med gæl-
dende regler i den modtagende IORP᾽s hjemland.
8. Den kompetente myndighed i den overdragende IORP᾽s hjemland vurderer udelukkende, om:
a) medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interesser for den resterende del af ordningen er
tilstrækkelig beskyttede i tilfælde af en delvis overdragelse af en pensionsordnings forpligtelser, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder samt tilsvarende aktiver eller kontanter
svarende dertil
b) medlemmernes og pensionsmodtagernes individuelle rettigheder som minimum er de samme efter
overdragelsen
c) de aktiver, som svarer til den pensionsordning, der skal overdrages, er tilstrækkelige og passende til at
dække de forpligtelser, forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser og rettigheder, der skal
overdrages, i overensstemmelse med gældende regler i den overdragende IORP᾽s hjemland.
9. Den kompetente myndighed i den overdragende IORP᾽s hjemland videresender resultaterne af den i
stk. 8 omhandlede vurdering senest otte uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. stk. 6, for at give den
kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland mulighed for at træffe en afgørelse i overens-
stemmelse med stk. 4.
10. Hvis ansøgningen om tilladelse afvises, skal den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s
hjemland give en begrundelse for et sådant afslag inden for den frist på tre måneder, der er omhandlet i
stk. 4. Et sådant afslag eller et manglende svar fra den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s
hjemland skal være underlagt adgang til domstolsprøvelse i den modtagende IORP᾽s hjemland.
11. Den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland underretter den kompetente myndig-
hed i den overdragende IORP᾽s hjemland om den i stk. 4 omhandlede afgørelse senest to uger efter, at
denne afgørelse træffes.
Hvis overdragelsen resulterer i en grænseoverskridende aktivitet, underetter den kompetente myndighed i
den overdragende IORP᾽s hjemland også den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland
om de krav i social- og arbejdsmarkedsretten, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsord-
ninger, og som stilles til administrationen af pensionsordningen, samt om de oplysningskrav i værtslan-
det, der er omhandlet i afsnit IV, og som finder anvendelse på den grænseoverskridende virksomhed. Det-
te meddeles inden for en yderligere frist på fire uger.
Den kompetente myndighed i den modtagende IORP᾽s hjemland videregiver disse oplysninger til den
modtagende IORP senest en uge fra modtagelsen af disse.
239
12. Når den modtagende IORP har modtaget afgørelsen om at meddele tilladelse omhandlet i stk. 4, eller
hvis der ikke er modtaget nogen oplysninger om en afgørelse fra den kompetente myndighed i den modta-
gende IORP᾽s hjemland ved udløbet af den i stk. 11, tredje afsnit, omhandlede frist, kan den påbegynde
administrationen af pensionsordningen.
13. I tilfælde af uenighed om proceduren for eller indholdet i en foranstaltning eller manglende foranstalt-
ning fra den overdragende eller modtagende IORP᾽s hjemlands kompetente myndigheds side, herunder en
afgørelse om at tillade eller nægte en grænseoverskridende overdragelse, kan EIOPA foretage en ikkebin-
dende mægling i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010 efter
anmodning fra en af de kompetente myndigheder eller på eget initiativ.
14. Hvis den modtagende IORP udøver grænseoverskridende virksomhed, finder artikel 11, stk. 9, 10 og
11, anvendelse.
AFSNIT II
KVANTITATIVE KRAV
Artikel 13
Forsikringsmæssige hensættelser
1. Hjemlandet drager omsorg for, at IORP᾽er, der administrerer arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger, til enhver tid og for alle deres pensionsordninger har opgjort størrelsen af de passiver, der svarer til
de finansielle forpligtelser, som deres bestand af løbende pensionsaftaler medfører.
2. Hjemlandet drager omsorg for, at IORP᾽er, der administrerer arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger, hvor IORP᾽erne yder dækning af biometriske risici eller garanti for et bestemt investeringsafkast eller
et bestemt ydelsesniveau, foretager tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle så-
danne pensionsordninger.
3. Disse forsikringsmæssige hensættelser beregnes hvert år. Hjemlandet kan dog tillade, at de kun bereg-
nes hvert tredje år, når IORP᾽en over for medlemmerne eller den kompetente myndighed attesterer eller
dokumenterer, at der er foretaget tilpasninger i de mellemliggende år. Denne attestation eller dokumenta-
tion skal vise den justerede udvikling i de forsikringsmæssige hensættelser og ændringerne i de dækkede
risici.
4. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser foretages og attesteres af en aktuar eller af en an-
den ekspert på det område, herunder en revisor, hvor dette er tilladt efter national ret, efter aktuarmæssige
metoder, der er anerkendt af den kompetente myndighed i hjemlandet, i overensstemmelse med følgende
principper:
a) Mindstebeløbet for de forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af en tilstrækkelig
forsigtig aktuarmæssig vurdering, idet der tages hensyn til alle de forpligtelser vedrørende ydelser og bi-
drag, der følger af IORP᾽ens pensionsordninger. Det skal være tilstrækkeligt til at sikre den fortsatte ud-
betaling af pensioner og ydelser til nuværende pensionsmodtagere og til at dække de forpligtelser, der føl-
ger af medlemmernes optjente pensionsrettigheder. De økonomiske og aktuarmæssige antagelser, der ind-
går i værdiansættelsen af forpligtelserne, skal også vælges med forsigtighed, om muligt med en passende
margen for negative afvigelser.
240
b) Den maksimale rentesats skal vælges med forsigtighed og fastsættes i overensstemmelse med hjemlan-
dets eventuelle regler herfor. Disse forsigtige rentesatser fastsættes under hensyn til:
i) afkastet af de tilsvarende aktiver, som IORP᾽en ligger inde med, og det projekterede fremtidige inve-
steringsafkast
ii) markedsafkastet af obligationer af høj kvalitet, statsobligationer, obligationer udstedt af den euro-
pæiske stabilitetsmekanisme, obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller
obligationer udstedt af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, eller
iii) en kombination af nr. i) og ii).
c) De biometriske tabeller, der benyttes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være
baseret på forsigtighedsprincippet, under hensyn til medlemsgruppens og pensionsordningernes vigtigste
kendetegn, navnlig de forventede ændringer i de relevante risici.
d) Metoden og grundlaget for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal som hovedregel
være konstant fra det ene regnskabsår til det andet. Den kan dog ændres, når dette er begrundet i ændrin-
ger i de retlige, demografiske eller økonomiske forhold, der ligger til grund for de antagelser, beregnin-
gerne bygger på.
5. Hjemlandet kan fastsætte yderligere og mere detaljerede krav til beregningen af forsikringsmæssige
hensættelser med det formål at sikre, at medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser tilgodeses i til-
strækkeligt omfang.
Artikel 14
Kapitaldækning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Hjemlandet pålægger alle IORP᾽er til enhver tid at have tilstrækkelige egnede aktiver til at dække de
forsikringsmæssige hensættelser for alle de pensionsordninger, som IORP᾽en administrerer.
2. Hjemlandet kan tillade en IORP for et begrænset tidsrum at have utilstrækkelige aktiver til at dække de
forsikringsmæssige hensættelser. I så tilfælde kræver den kompetente myndighed, at IORP᾽en vedtager en
konkret og realisabel genoprettelsesplan med en tidsplan for at sikre, at kravene i stk. 1 overholdes på ny.
Planen skal opfylde følgende betingelser:
a) IORP᾽en skal opstille en konkret og realisabel plan for genoprettelse af den aktivbeholdning, der er
nødvendig for fuldstændig dækning af de forsikringsmæssige hensættelser inden for en rimelig tid. Denne
plan skal gøres tilgængelig for medlemmerne eller, hvor det er relevant, disses repræsentanter og/eller
godkendes af hjemlandets kompetente myndighed.
b) Ved opstillingen af denne plan skal der tages hensyn til IORP᾽ens særlige situation, navnlig aktivernes
og forpligtelsernes struktur, risikoprofilen, likviditetsplanen, aldersprofilen for de medlemmer, der er be-
rettiget til at modtage pensionsydelser, nye ordninger og ordninger, der overgår fra ingen eller kun delvis
kapitaldækning til fuld kapitaldækning.
c) I tilfælde af at en pensionsordning afvikles i løbet af den i dette stykkes første punktum omhandlede
periode, skal IORP᾽en underrette den kompetente myndighed i hjemlandet. IORP᾽en skal etablere en pro-
cedure for overdragelse af aktiverne og de tilsvarende forpligtelser for denne ordning til en anden IORP,
et forsikringsselskab eller et andet egnet organ. Den kompetente myndighed i hjemlandet skal underrettes
om proceduren, og en general oversigt over proceduren skal være tilgængelig for medlemmerne eller,
hvor det er relevant, disses repræsentanter i overensstemmelse med fortrolighedsprincippet.
241
3 . Ved grænseoverskridende virksomhed skal der til enhver tid være fuld kapitaldækning for de forsik-
ringsmæssige hensættelser for alle de pensionsordninger, der administreres. Er denne betingelse ikke op-
fyldt, skal hjemlandets kompetente myndighed straks gribe ind og kræve, at IORP᾽en omgående udarbej-
der passende foranstaltninger og gennemfører disse uden unødig forsinkelse på en sådan måde, at med-
lemmer og pensionsmodtagere er tilstrækkeligt beskyttede.
Artikel 15
Lovpligtig egenkapital
1. Hjemlandet drager omsorg for, at IORP᾽er, der administrerer pensionsordninger, hvor IORP᾽en selv, og
ikke det pensionstegnende firma, er forpligtet til at dække biometriske risici eller garanterer et givet inve-
steringsafkast eller et givet pensionsydelsesniveau, har en permanent stødpudebeholdning af yderligere
aktiver ud over de forsikringsmæssige hensættelser. Størrelsen af denne beholdning skal afspejle risikoty-
pen og aktivporteføljen for alle de ordninger, de administrerer. Disse aktiver skal friholdes fra enhver for-
udselig forpligtelse og fungere som en sikkerhedskapital til dækning af afvigelser mellem de forventede
og de faktiske udgifter og overskud.
2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 16, 17 og 18 an-
vendelse.
3. Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne over for IORP᾽er med hjemsted på deres område
stiller krav om lovpligtig egenkapital eller fastlægger mere detaljerede regler, såfremt disse er begrundet i
forsigtighedshensyn.
Artikel 16
Faktisk solvensmargen
1. Medlemsstaterne pålægger de i artikel 15, stk. 1, omhandlede IORP᾽er, som er registreret eller har op-
nået tilladelse på deres område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed til-
strækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv, med henblik på at sikre
den langsigtede holdbarhed af arbejdsrelaterede pensioner.
2. Den faktiske solvensmargen består af IORP᾽ens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med
fradrag af immaterielle værdier, herunder:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis IORP᾽en er et gensidigt selskab, den effektive garantikapital samt
alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
242
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne omhandlet i nr. i) og
ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales, og
d) i det omfang national ret tillader det, de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt de kan
anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og pensionsmodtage-
re.
Den faktiske solvensmargen reduceres med IORP᾽ens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der
i tilfælde af IORP᾽ens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital
eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld
er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter, herunder andre kumulative præferenceaktier
end de i litra a) omhandlede, op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvens-
margen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapital, der er
omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forudgående samtykke
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give IORP᾽en mulighed for at udskyde betaling af ren-
ter af gælden
iii) långiverens krav mod IORP᾽en skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at IORP᾽en
skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år
inden tilbagebetalingsdatoen forelægger IORP᾽en med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på
det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan
udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden
den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilba-
gebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende IORP, og dens fak-
tiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel
på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske sol-
vensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves
for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter IORP᾽en mindst seks måneder inden
243
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompe-
tente myndigheder må kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis IORP᾽ens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af IORP᾽en, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra IORP᾽en rettet til den kompetente myndighed i hjemlan-
det og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af
følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret
eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte
nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af den-
ne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for den
obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapi-
talerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor
zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne ak-
kvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
Artikel 17
Obligatorisk solvensmargen
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes som anført i stk. 2-6, alt efter hvilke forpligtelser der udø-
ves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på mindst
85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med fradrag af
afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som IORP᾽en har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste regn-
244
skabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken IORP᾽en forbliver ansvarlig efter afgivelse
og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i genforsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede tillægsforsikring er den
obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmargen for IORP᾽er, jf. artikel 18.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksomhed
er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk. 2,
litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obligato-
riske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer som er knyttet til investeringsfonde og omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii),
i direktiv 2009/138/EF, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-v), i direktiv 2009/138/EF omhandlede
operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang IORP᾽en påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensættelser,
beregnet som angivet i stk. 2, litra a)
b) i det omfang IORP᾽en ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække driftsom-
kostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensættelser, bereg-
net som angivet i stk. 2, litra a)
c) i det omfang IORP᾽en ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække driftsom-
kostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de administrati-
ve nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med sådanne forsikringer og operationer
d) i det omfang IORP᾽en påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i stk. 2,
litra b).
Artikel 18
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes på grundlag enten af det årlige præmie- eller bidragsbe-
løb eller af gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i stk.
3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af de
tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller bi-
drag.
De præmier eller bidrag (inklusive accessoriske tillæg til præmier eller bidrag), der indgår i direkte forsik-
ringsforretning i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
245
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regnskabs-
år.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller bi-
drag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 000 000 EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler IORP᾽en efter fradrag af inddrivelige beløb
i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under ingen om-
stændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er over-
taget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav, der er
fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved genforsik-
ring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen af
det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger som
for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 000 000 EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på 26 % af den første rate og 23 % af
den anden rate, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler IORP᾽en efter fradrag af inddrivelige beløb
i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under ingen om-
stændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2-4 lavere end den obligatoriske solvensmar-
gen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske solvens-
margen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser til
udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige hensættel-
ser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse beregninger
beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet må ikke
være højere end 1.
Artikel 19
Investeringsregler
246
1. Medlemsstaterne pålægger IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at
investere i overensstemmelse med »prudent person«-princippet og navnlig efter følgende regler:
a) Aktiverne skal investeres således, at medlemmernes og pensionsmodtagernes langsigtede interesser va-
retages bedst muligt som helhed. Hvor der er risiko for interessekonflikt, skal IORP᾽en eller den enhed,
der administrerer porteføljen, sikre, at investeringerne foretages udelukkende i medlemmernes og pensi-
onsmodtagernes interesse.
b) Inden for rammerne af »prudent person«-princippet skal medlemsstaterne give IORP᾽er mulighed for
at tage hensyn til investeringsbeslutningernes langsigtede indvirkning på miljømæssige, sociale og ledel-
sesmæssige spørgsmål.
c) Aktiverne skal investeres på en sådan måde, at der skabes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i
den samlede investeringsportefølje.
d) Aktiverne skal overvejende investeres på regulerede markeder. Investeringer i aktiver, der ikke er opta-
get til omsætning på et reguleret kapitalmarked, skal under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt
niveau.
e) Investeringer i afledte instrumenter skal være mulige, i det omfang sådanne instrumenter bidrager til at
reducere investeringsrisici eller lette en effektiv porteføljeforvaltning. De skal værdiansættes forsigtigt
under hensyn til det underliggende aktiv og indgå i værdiansættelsen af en IORP᾽s aktiver. IORP᾽er skal
desuden undgå for stor risikoeksponering over for en enkelt modpart og over for andre afledte transaktio-
ner.
f) Aktiverne skal spredes på en sådan måde, at urimelig stor afhængighed af et bestemt aktiv eller en be-
stemt udsteder eller gruppe af firmaer samt risikoophobning i den samlede portefølje undgås.
Investeringer i aktiver udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der tilhører samme gruppe, må ikke
udsætte en IORP for en urimelig stor risikokoncentration.
g) Der må ikke investeres mere end 5 % af den samlede portefølje i det pensionstegnende firma, og når
det pensionstegnende firma tilhører en gruppe, må der må ikke investeres mere end 10 % af porteføljen i
de firmaer, der tilhører samme gruppe som det pensionstegnende firma.
Er der en række firmaer, der har tegnet pensioner gennem en IORP, skal investeringer i disse pensionsteg-
nende firmaer foregå under hensyntagen til behovet for en behørig spredning.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lade kravene i litra f) og g) finde anvendelse i forbindelse med inve-
steringer i statsobligationer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under hensyntagen til størrelsen, arten, omfan-
get og kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af de IORP᾽er, der føres tilsyn med, overvåger om
IORP᾽ernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kredit-
vurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200915) i institutionernes investeringspolitik og, hvis det er
hensigtsmæssigt, tilskynder til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en ude-
lukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.
3. Hjemlandet skal forbyde IORP᾽er at optage lån eller optræde som kautionist for tredjeparts regning.
Medlemsstaterne kan dog tillade IORP᾽er at optage lån i et vist omfang, men udelukkende til likviditets-
formål og kun på midlertidig basis.
247
4. Medlemsstaterne må ikke kræve, at IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres områ-
de, investerer i bestemte typer aktiver.
5. Medlemsstaterne må ikke stille krav om nogen form for forudgående godkendelse eller systematisk an-
meldelse af investeringsbeslutninger truffet af en IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på de-
res område, eller dennes porteføljeforvalter, jf. dog artikel 30.
6. I overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1-5 kan medlemsstaterne fastsætte mere detaljerede reg-
ler for IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, herunder kvantitative regler,
såfremt disse er begrundet i forsigtighedshensyn på baggrund af alle de pensionsordninger, der admini-
streres af disse IORP᾽er.
Medlemsstaterne må dog ikke forhindre IORP᾽erne i:
a) at investere op til 70 % af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, eller af den sam-
lede portefølje for ordninger, hvori investeringsrisikoen bæres af medlemmerne, i aktier, aktielignende
omsætningspapirer eller selskabsobligationer, der er optaget til omsætning på regulerede markeder, eller
via MHF᾽er eller OHF᾽er, og bestemme, hvordan disse aktiver skal vægtes i deres investeringsportefølje.
Såfremt det er begrundet i et forsigtighedshensyn, kan medlemsstaterne dog anvende en lavere grænse på
ikke under 35 % for IORP᾽er, som administrerer pensionsordninger med langsigtet rentegaranti, bærer in-
vesteringsrisikoen og selv yder garantien
b) at investere op til 30 % af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser i aktiver, der er
udtrykt i andre valutaer end dem, hvori forpligtelserne er udtrykt
c) at investere i instrumenter, der har en langsigtet investeringshorisont, og som ikke handles på regulere-
de markeder eller gennem MHF᾽er eller OHF᾽er
d) at investere i instrumenter, der er udstedt eller garanteret af EIB inden for rammerne af den europæiske
fond for strategiske investeringer, europæiske langsigtede investeringsfonde, europæiske sociale iværk-
sætterfonde og europæiske venturekapitalfonde.
7. Stk. 6 udelukker ikke, at medlemsstaterne kan kræve strengere investeringsregler overholdt af IORP᾽er,
der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, også på et individuelt grundlag, forudsat at
dette krav er begrundet i forsigtighedshensyn, navnlig på baggrund af de af IORP᾽en indgåede forpligtel-
ser.
8. Den kompetente myndighed i værtslandet for en IORP, der udøver grænseoverskridende virksomhed,
jf. artikel 11, må ikke fastsætte investeringsregler som supplement til dem, der er fastsat i stk. 1-6, for den
del af aktiverne, der omfatter forsikringsmæssige hensættelser til grænseoverskridende virksomhed.
AFSNIT III
BETINGELSERNE FOR UDØVELSE AF VIRKSOMHED
KAPITEL 1
Ledelsessystem
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
248
Artikel 20
Ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
1. Medlemsstaterne sikrer, at en IORP᾽s ledelses- eller tilsynsorgan i henhold til national ret har det ulti-
mative ansvar for den pågældende IORP᾽s overholdelse af de love og administrative bestemmelser, der
vedtages i henhold til dette direktiv.
2. Dette direktiv berører ikke arbejdsmarkedsparternes rolle i IORP᾽ers ledelse.
Artikel 21
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle IORP᾽er indfører et effektivt ledelsessystem, der sikrer en sund og for-
sigtig ledelse af deres virksomhed. Systemet skal omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisati-
onsstruktur med en klar fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informati-
onsformidlingssystem. Ledelsessystemet skal omfatte en overvejelse af miljømæssige, sociale og ledel-
sesmæssige spørgsmål relateret til investeringsaktiver i forbindelse med investeringsbeslutninger og tages
regelmæssigt op til intern revision.
2. Det i stk. 1 omhandlede ledelsessystem skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget og
kompleksiteten af IORP᾽ens aktiviteter.
3. Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽er fastlægger og anvender skriftlige politikker vedrørende risikosty-
ring, intern audit og, hvis det er relevant, aktuarmæssige og outsourcede aktiviteter. De skriftlige politi-
kker skal på forhånd godkendes af IORP᾽ens ledelses- eller tilsynsorgan og tages mindst hvert tredje år op
til revision og tilpasses i forhold til eventuelle betydelige ændringer i det pågældende system eller områ-
de.
4. Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽er indfører et effektivt internt kontrolsystem. Systemet skal omfatte
administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruktur og passende rapporteringsru-
tiner på alle niveauer i IORP᾽en.
5. Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽er træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og regel-
mæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner. IORP᾽er anven-
der med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
6. Medlemsstaterne kræver, at en IORP har mindst to personer, der reelt leder IORP᾽en. Medlemsstaterne
kan give tilladelse til, at det kun er en enkelt person, der reelt leder IORP᾽en, på grundlag af en begrundet
vurdering foretaget af de kompetente myndigheder. Ved vurderingen tages der hensyn til arbejdsmarke-
dets parters rolle i IORP᾽ens overordnede ledelse samt til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af
IORP᾽ens virksomhed.
Artikel 22
Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsen
249
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne sikrer, at personer, der reelt leder IORP᾽er, personer der vareta-
ger nøglefunktioner, og, hvor dette er relevant, personer eller enheder, som nøglefunktioner er outsourcet
til i overensstemmelse med artikel 31, opfylder følgende betingelser, når de varetager deres opgaver:
a) egnethedskrav:
i) for personer, der reelt leder en IORP, betyder dette, at deres kvalifikationer, viden og erfaring kol-
lektivt set skal være tilstrækkelig til, at de kan sikre en sund og forsigtig ledelse af IORP᾽en
ii) for personer, der varetager aktuar- eller intern auditnøglefunktioner, betyder dette, at deres faglige
kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til, at de kan varetage deres nøglefunktio-
ner på korrekt vis
iii) for personer, der varetager andre nøglefunktioner, betyder dette, at deres kvalifikationer, viden og
erfaring skal være tilstrækkelig til, at de kan varetage deres nøglefunktioner på korrekt vis, og
b) hæderlighedskrav: deres omdømme og integritet skal være af god standard.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder er i stand til at vurdere, om de personer, der
reelt leder IORP᾽en eller varetager nøglefunktioner, opfylder kravene i stk. 1.
3. Såfremt et hjemland af de i stk. 1 omhandlede personer kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidli-
gere har været erklæret konkurs, eller begge dele, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for
statsborgere fra de øvrige medlemsstater acceptere fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret eller, i
mangel et strafferegister i den anden medlemsstat, et tilsvarende dokument, der viser, at disse krav er op-
fyldt, udstedt af en kompetent judiciel eller administrativ myndighed enten i den medlemsstat, hvori den
pågældende person er statsborger, eller i hjemlandet.
4. Hvis ingen kompetent judiciel eller administrativ myndighed i enten den medlemsstat, hvori den på-
gældende person er statsborger, eller i hjemlandet udsteder et tilsvarende dokument som omhandlet i stk.
3, tillades det, at personen i stedet aflægger en erklæring under ed.
I hjemlande, hvor der ikke findes bestemmelser om edsaflæggelse, tillades det dog, at statsborgere fra de
pågældende andre medlemsstater fremlægger en tro og love-erklæring, der afgives af vedkommende for
en kompetent judiciel eller administrativ myndighed i hjemlandet eller den medlemsstat, hvor
vedkommende er statsborger, eller for en notar i en af disse medlemsstater. Denne myndighed eller notar
afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love-erklæring.
5. Beviset for, at vedkommende ikke tidligere har været erklæret konkurs, jf. stk. 3, kan også fremlægges
i form af en erklæring afgivet af statsborgeren fra den pågældende anden medlemsstat for et kompetent
judicielt organ eller erhvervsorgan i den anden medlemsstat.
6. De i stk. 3, 4 og 5 omhandlede dokumenter skal fremlægges senest tre måneder efter deres udstedelses-
dato.
7. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse af
de i stk. 3, 4 og 5 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter medlemsstaterne de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 3, 4 og 5 omhandlede dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgnin-
gen om tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 11 omhandlede aktiviteter.
Artikel 23
250
Aflønningspolitik
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne udformer og anvender en forsvarlig aflønningspolitik for alle de
personer, der reelt leder IORP᾽en, varetager nøglefunktioner og andre kategorier af personale, hvis pro-
fessionelle aktiviteter har væsentlig indflydelse på IORP᾽ens risikoprofil, på en måde, der står i rimeligt
forhold til deres størrelse og interne organisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af
deres aktiviteter.
2. Medmindre andet er fastsat i forordning (EU) 2016/679, offentliggør IORP᾽erne regelmæssigt relevan-
te oplysninger om aflønningspolitikken.
3. Når IORP᾽er udarbejder og anvender aflønningspolitikken, jf. stk. 1, overholder de følgende princip-
per:
a) Aflønningspolitikken skal udformes, gennemføres og opretholdes i tråd med IORP᾽ens aktiviteter, risi-
koprofil, målsætninger og dens langsigtede interesser, finansielle stabilitet og resultater samlet set, og skal
støtte en sund, forsigtig og effektiv ledelse af IORP᾽er.
b) Aflønningspolitikken skal være i tråd med de langsigtede interesser for medlemmerne og pensions-
modtagerne under de pensionsordninger, der administreres af IORP᾽en.
c) Aflønningspolitikken skal omfatte tiltag til at undgå interessekonflikter.
d) Aflønningspolitikken skal være forenelig med en sund og effektiv risikostyring og må ikke tilskynde til
risikotagning, som er uforenelige med IORP᾽ens risikoprofiler og regler.
e) Aflønningspolitikken skal gælde for IORP᾽en og de i artikel 31, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, med-
mindre de pågældende tjenesteydere er omfattet af de i artikel 2, stk. 2, litra b), nævnte direktiver.
f) IORP᾽en skal opstille de generelle principper for aflønningspolitikken, skal revidere og opdatere den
mindst hvert tredje år og er ansvarlig for dens gennemførelse.
g) Der skal være en klar, gennemsigtig og effektiv ledelse med hensyn til aflønning og overvågning heraf.
Afdeling 2
Nøglefunktioner
Artikel 24
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne indfører følgende nøglefunktioner: en risikostyringsfunktion, en
intern auditfunktion og, hvis det er relevant, en aktuarfunktion. IORP᾽erne skal sætte de personer, der be-
sidder nøgleposter, i stand til at varetage deres opgaver effektivt på en objektiv, fair og uafhængig måde.
2. IORP᾽erne kan tillade, at en enkeltperson eller en organisatorisk enhed varetager mere end én nøgle-
funktion med undtagelse af den interne auditfunktion, jf. artikel 26, som skal være uafhængig af de øvrige
nøglefunktioner.
251
3. Den enkelte person eller organisatoriske enhed, der varetager nøglefunktionen, må ikke være den
samme som den, der varetager en lignende nøglefunktion i det pensionstegnende firma. Medlemsstaterne
kan under hensyntagen til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af en IORP᾽s virksomhed tillade
IORP᾽en at varetage nøglefunktioner gennem den samme person eller organisatoriske enhed som i det
pensionstegnende firma, forudsat at IORP᾽en redegør for, hvordan den forhindrer eller håndterer alle inte-
ressekonflikter med det pensionstegnende firma.
4. De personer, der besidder en nøglepost, skal rapportere om alle væsentlige undersøgelsesresultater og
henstillinger inden for deres ansvarsområde til IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, der
beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
5. Med forbehold af retten til beskyttelse mod selvinkriminering skal den person, der besidder en nøgle-
post, underrette den kompetente myndighed for IORP᾽en, hvis IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller
tilsynsorgan ikke i tide træffer hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger i følgende tilfælde:
a) når den person eller organisatoriske enhed, der varetager nøglefunktionen, har påvist en væsentlig risi-
ko for, at IORP᾽en sandsynligvis ikke vil opfylde et væsentligt lovkrav, og rapporteret herom til
IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, og hvor dette kan have en betydelig indvirkning
på medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser, eller
b) når den person eller organisatoriske enhed, der varetager nøglefunktionen, har konstateret en væsentlig
overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der gælder for IORP᾽en og dets aktiviteter,
som led i den pågældende persons eller organisatoriske enheds varetagelse af sin nøglefunktion og rap-
porteret herom til IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
6. Medlemsstaterne sikrer retsbeskyttelse af personer, der underretter den kompetente myndighed i hen-
hold til stk. 5.
Artikel 25
Risikostyring
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne har en effektiv risikostyringsfunktion på en måde, der står i ri-
meligt forhold til deres størrelse og interne organisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksite-
ten af deres aktiviteter. Denne funktion skal være opbygget på en måde, der letter funktionen af et risiko-
styringssystem, for hvilket IORP᾽erne skal vedtage de strategier, processer og rapporteringsprocedurer,
der er nødvendige for regelmæssigt at identificere, måle, overvåge, styre og på såvel et individuelt som et
aggregeret plan indberette de risici, som IORP᾽erne og pensionsordningerne, der styres af disse, er eller
kan blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng til IORP᾽ernes administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i IORP᾽ens organisationsstruktur og be-
slutningstagningsproces.
2. Risikostyringssystemet skal på en måde, der står i rimeligt forhold til IORP᾽ers størrelse og interne or-
ganisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, dække de risici, der kan
forekomme i IORP᾽er eller de virksomheder, hvortil en IORP᾽s opgaver eller aktiviteter er outsourcet,
som minimum inden for følgende områder, hvis det er relevant:
a) tegning og hensættelser
252
b) aktiv-passiv-styring
c) investering, navnlig afledte instrumenter, securitiseringer og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) forsikring og andre risikoreduktionsmetoder
g) miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici vedrørende investeringsporteføljen og forvaltningen af
denne.
3. Hvis medlemmer og pensionsmodtagere i overensstemmelse med pensionsordningens betingelser bæ-
rer risici, skal risikostyringssystemet også tage sådanne risici i betragtning fra medlemmernes og pensi-
onsmodtagernes perspektiv.
Artikel 26
Intern auditfunktion
Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne indfører en effektiv intern auditfunktion på en måde, der står i ri-
meligt forhold til deres størrelse og interne organisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksite-
ten af deres aktiviteter. Den interne auditfunktion skal omfatte en vurdering af, om det interne kontrolsy-
stem og andre dele af ledelsessystemet, herunder outsourcede aktiviteter, hvor dette er relevant, er hen-
sigtsmæssige og effektive.
Artikel 27
Aktuarfunktion
1. Hvis en IORP selv yder dækning af biometriske risici eller enten garanterer et investeringsafkast eller
et bestemt ydelsesniveau, kræver medlemsstaterne, at den pågældende IORP indfører en effektiv aktuar-
funktion til at:
a) koordinere og overvåge beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) vurdere, om de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige og
af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser
med de hidtidige erfaringer
e) underrette IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan om, hvorvidt beregningen af de for-
sikringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik, hvis IORP᾽en har en sådan politik
g) afgive udtalelse om, hvorvidt forsikringsarrangementerne er fyldestgørende, hvis IORP᾽en har sådanne
ordninger, og
253
h) bidrage til en effektiv gennemførelse af risikostyringssystemet.
2. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne udpeger mindst én uafhængig person, i eller uden for IORP᾽en,
som har ansvar for aktuarfunktionen.
Afdeling 3
Dokumenter vedrørende ledelse
Artikel 28
Vurdering af egen risiko
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne på en måde, der er står i rimeligt forhold til deres størrelse og
interne organisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, gennemfører
og dokumenterer en vurdering af egen risiko.
Denne risikovurdering skal foretages mindst hvert tredje år og umiddelbart efter væsentlige ændringer i
IORP᾽ens risikoprofil eller risikoprofilen for de pensionsordninger, som IORP᾽en administrerer. Hvis der
er en væsentlig ændring i risikoprofilen for en specifik pensionsordning, kan risikovurderingen begrænses
til den pågældende pensionsordning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at risikovurderingen omhandlet i stk. 1 under hensyntagen til IORP᾽ens stør-
relse og interne organisation samt størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af dens aktiviteter omfat-
ter følgende:
a) en beskrivelse af, hvordan vurderingen af egen risiko er integreret i IORP᾽ens ledelsesproces og beslut-
ningsprocesser
b) en vurdering af risikostyringssystemets effektivitet
c) en beskrivelse af, hvordan IORP᾽en forhindrer interessekonflikter med det pensionstegnende firma,
hvis IORP᾽en outsourcer nøglefunktioner til det pensionstegnende firma i overensstemmelse med artikel
24, stk. 3
d) en vurdering af IORP᾽ens samlede kapitaldækningsbehov, herunder en beskrivelse af genopretnings-
planen, hvor det er relevant
e) en vurdering af medlemmernes og pensionsmodtagernes risici i forbindelse med udbetalingen af deres
pensionsydelser og effektiviteten af en hvilken som helst korrigerende foranstaltning under hensyntagen
til følgende, hvor det er relevant:
i) pristalsreguleringsmekanismer
ii) mekanismer til reduktion af ydelser, herunder i hvilket omfang optjente pensionsydelser kan reduce-
res, under hvilke betingelser og af hvem
f) en kvalitativ vurdering af de mekanismer, der beskytter pensionsydelser, herunder, hvor det er relevant,
garantier, aftalevilkår eller andre former for økonomisk støtte fra det pensionstegnende firma, en virksom-
heds forsikring eller genforsikring omfattet af direktiv 2009/138/EF eller dækning fra en pensionssik-
ringsordning, til fordel for IORP᾽en eller medlemmerne og pensionsmodtagerne
g) en kvalitativ vurdering af de operationelle risici
254
h) hvor der tages hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål ved en investeringsbe-
slutning, en vurdering af nye og kommende risici, herunder risici i forbindelse med klimaforandringer,
ressourceanvendelse eller miljø, sociale risici og risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge
af forskriftsmæssige ændringer.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 skal IORP᾽er have indført metoder til at identificere og vurdere de risici, de
er eller kan blive eksponeret for på kort og på lang sigt, og som kan få indflydelse på IORP᾽ens evne til at
leve op til sine forpligtelser. Sådanne metoder skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen, arten, omfanget
og kompleksiteten af aktiviteternes iboende risici. Metoderne skal beskrives i vurderingen af egen risiko.
4. Vurderingen af egen risiko skal tages i betragtning i IORP᾽ens strategiske beslutninger.
Artikel 29
Årsregnskab og årsberetning
Medlemsstaterne pålægger alle IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at
udarbejde og offentliggøre årsregnskaber og årsberetninger omhandlende enhver pensionsordning, som
IORP᾽erne administrerer, og, hvor det er relevant, årsregnskaber og årsberetninger for hver pensionsord-
ning. Årsregnskaberne og årsberetningerne skal give et retvisende og korrekt billede af IORP᾽ens aktiver,
forpligtelser og finansielle situation og skal indeholde offentlige oplysninger om væsentlige investerings-
beholdninger. Årsregnskaberne og oplysningerne i årsberetningerne skal være sammenhængende, fyldest-
gørende, korrekt fremstillet og behørigt godkendt af personer, der er autoriseret i henhold til national ret.
Artikel 30
Redegørelse for investeringsprincipper
Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres
område, udarbejder en skriftlig redegørelse for investeringsprincipperne og mindst hvert tredje år tager
den op til fornyet overvejelse. Denne redegørelse skal revideres omgående efter enhver væsentlig ændring
af investeringspolitikken. Medlemsstaterne fastsætter regler om, at denne redegørelse mindst skal omfatte
spørgsmål såsom metoder til måling af investeringsrisici, de anvendte risikostyringsmetoder samt den
strategiske aktivallokering under hensyn til pensionsforpligtelsernes art og varighed, samt hvordan man i
investeringspolitikken tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. Redegørel-
sen gøres offentligt tilgængelig.
KAPITEL 2
Outsourcing og investeringsforvaltning
Artikel 31
Outsourcing
1. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på de-
res område, helt eller delvis overlader en hvilken som helst aktivitet, herunder nøglefunktioner og ledel-
sen af disse IORP᾽er, til tjenesteydere, der handler på vegne af disse IORP᾽er.
255
2. Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽erne bevarer det fulde ansvar for, at forpligtelserne i medfør af dette
direktiv opfyldes, når de outsourcer nøglefunktioner eller andre aktiviteter.
3. Outsourcing af nøglefunktioner eller andre aktiviteter må ikke foregå på en måde, der kan føre til en-
hver af følgende:
a) forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i den pågældende IORP
b) uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringelse af de kompetente myndigheders mulighed for at kontrollere, at IORP᾽en overholder sine
forpligtelser
d) hindring af ydelsen af løbende og tilfredsstillende service til medlemmer og pensionsmodtagere.
4. IORP᾽er skal sikre, at de outsourcede aktiviteter fungerer korrekt, via processen med udvælgelse af en
tjenesteyder og løbende overvågning af denne tjenesteyders aktiviteter.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de IORP᾽er, der outsourcer nøglefunktioner, ledelsen af disse IORP᾽er eller
andre aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, indgår en skriftlig aftale med tjenesteyderen. En sådan
aftale skal have retsvirkning og skal klart beskrive IORP᾽ens og tjenesteyderens rettigheder og forpligtel-
ser.
6. Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽er i god tid underretter de kompetente myndigheder om en outsour-
cing af de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Hvis outsourcingen vedrører IORP᾽ers nøglefunkti-
oner eller ledelse, skal dette anmeldes til de kompetente myndigheder, inden aftalen vedrørende en sådan
outsourcing træder i kraft. Medlemsstaterne sikrer også, at IORP᾽erne underretter de kompetente myndig-
heder om eventuelle efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår outsourcede aktiviteter.
7. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den fornødne beføjelse til når som helst at
anmode om oplysninger fra IORP᾽er og fra tjenesteydere om outsourcede nøglefunktioner eller andre ak-
tiviteter.
Artikel 32
Investeringsforvaltning
Medlemsstaterne må ikke begrænse IORP᾽ers mulighed for frit at vælge at overlade forvaltningen af de-
res investeringsportefølje til porteføljeforvaltere, der er etableret i en anden medlemsstat og har tilladelse
til at udøve sådan virksomhed efter direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU og
2014/65/EU, samt autoriserede enheder som omhandlet i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1.
KAPITEL 3
Depositar
Artikel 33
Udpegelse af en depositar
256
1. I tilfælde af en arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning, hvor medlemmerne og pensionsmodtagerne
bærer den fulde investeringsrisiko, kan hjemlandet kræve, at IORP᾽en udpeger en eller flere depositarer
til at opbevare aktiver og varetage overvågningsforpligtelser, jf. artikel 34 og 35. Værtsmedlemsstaten
kan kræve, at sådanne IORP᾽er udpeger en eller flere depositarer til at opbevare aktiver og varetage over-
vågningsopgaver, jf. artikel 34 og 35, når de udfører grænseoverskridende virksomhed i henhold til artikel
11, forudsat at der er krav om udpegelse af en depositar i medfør af medlemsstatens nationale ret.
2. For arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, hvor medlemmerne og pensionsmodtagerne ikke bæ-
rer den fulde investeringsrisiko, kan hjemlandet kræve, at IORP᾽en udpeger en eller flere depositarer til at
opbevare aktiver eller til at opbevare aktiver og varetage overvågningsopgaver, jf. artikel 34 og 35.
3. Medlemsstaterne må ikke begrænse IORP᾽ernes mulighed for at vælge depositarer, der er etableret i en
anden medlemsstat og har tilladelse til at udøve sådan virksomhed efter direktiv 2013/36/EU eller
2014/65/EU eller er godkendt som depositarer efter direktiv 2009/65/EF eller 2011/61/EU.
4. Medlemsstaterne indfører de nødvendige foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med deres nationale ret og artikel 48 kan forbyde en depositar med hjemsted på deres
område frit at råde over deponerede aktiver på anmodning fra den kompetente myndighed i IORP᾽ens
hjemland.
5. Depositaren udpeges ved en skriftlig aftale. Aftalen skal foreskrive formidling af de oplysninger, der er
nødvendige for, at depositaren kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med dette direktiv og med
andre relevante love eller administrative bestemmelser.
6. IORP᾽en og depositaren skal under udførelsen af deres opgaver, jf. artikel 34 og 35, handle ærligt, ret-
færdigt, professionelt, uafhængigt og i pensionsordningens medlemmers og pensionsmodtageres interes-
se.
7. Depositaren må ikke udføre aktiviteter med hensyn til IORP᾽en, der kan skabe interessekonflikter mel-
lem IORP᾽en, pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere og depositaren selv, medmindre
depositaren funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depositaropgaver fra de af sine øvrige
opgaver, der potentielt kunne komme i konflikt hermed, og de potentielle interessekonflikter er fyldestgø-
rende påvist, styret, overvåget og oplyst til pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere og til
IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
8. Hvis der ikke er udpeget en depositar, skal IORP᾽en indføre ordninger, der forhindrer eller løser inte-
ressekonflikter, der måtte opstå ved varetagelsen af de opgaver, der ellers ville blive udført af en depositar
eller en porteføljeadministrator.
Artikel 34
Opbevaring af aktiver og depositarens ansvar
1. Hvis en IORP᾽s aktiver i forbindelse med en pensionsordning bestående af finansielle instrumenter, der
kan opbevares i depot, overdrages til en depositar til opbevaring, skal depositaren opbevare alle finansiel-
le instrumenter, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens
regnskaber, samt alle finansielle instrumenter, som kan overdrages fysisk til depositaren.
Med henblik herpå sikrer depositaren, at de finansielle instrumenter, der kan registreres på en konto for
finansielle instrumenter, som er oprettet i depositarens regnskabsbøger, er registreret i depositarens regn-
skaber på separate konti i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2014/65/EU, og at kontiene
257
er oprettet i IORP᾽ens navn, således at de til enhver tid tydeligt kan identificeres som tilhørende IORP᾽en
eller pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere.
2. Hvis en IORP᾽s aktiver i forbindelse med en pensionsordning består af andre aktiver end dem, der er
omhandlet i stk. 1, skal depositaren verificere, at IORP᾽en er ejer af de pågældende aktiver, og føre regis-
ter over deres aktiver. Verifikationen baseres på oplysninger eller dokumenter fremlagt af IORP᾽en og
baseres på en eventuelt eksisterende ekstern dokumentation. Depositaren sørger for, at registret er ajour-
ført.
3. Medlemsstaterne sikrer, at depositaren er ansvarlig over for IORP᾽en og medlemmerne og pensions-
modtagerne for ethvert tab, de måtte lide som følge af retsstridig, manglende eller mangelfuld opfyldelse
af depositarens forpligtelser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at depositarens ansvar, jf. stk. 3, ikke berøres af, at depositaren overlader op-
bevaringen af aktiverne helt eller delvis til tredjemand.
5. Hvis der ikke er udpeget en depositar til at opbevare aktiver, skal IORP᾽erne som minimum:
a) sikre, at der i forbindelse med finansielle instrumenter udvises fornøden omhu og beskyttelse
b) føre registre, så IORP᾽en når som helst straks kan identificere alle aktiver
c) træffe de fornødne foranstaltninger til at undgå interessekonflikter i forbindelse med opbevaringen af
aktiver
d) efter anmodning underrette de kompetente myndigheder om, hvordan aktiverne opbevares.
Artikel 35
Overvågningsopgaver
1. Ud over at varetage de opgaver, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1 og 2, skal den depositar, der er
udpeget til en overvågningsopgave:
a) efterkomme IORP᾽ens instrukser, medmindre de er i strid med national ret eller IORP᾽ens egne regler
b) sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører en IORP᾽s eller en pensionsordnings
aktiver, tilsendes IORP᾽en inden for sædvanlige frister, og
c) sikre, at udbytte fra aktiverne anvendes i overensstemmelse med IORP᾽ens regler.
2. Uanset stk. 1 kan IORP᾽ens hjemland lade depositaren varetage andre overvågningsopgaver.
3. Hvis der ikke er udpeget en depositar til at varetage overvågningsopgaver, skal IORP᾽en gennemføre
procedurer, der sikrer, at de overvågningsopgaver, depositaren ellers skulle varetage, varetages på behørig
vis i IORP᾽en.
AFSNIT IV
OPLYSNINGSPLIGT OVER FOR POTENTIELLE MEDLEMMER, MEDLEMMER OG PENSI-
ONSMODTAGERE
KAPITEL 1
258
Almindelige bestemmelser
Artikel 36
Principper
1. Under hensyntagen til pensionsordningens art skal medlemsstaterne drage omsorg for, at hver IORP,
der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område:
a) som et minimum giver de i artikel 41 omhandlede oplysninger til potentielle medlemmer
b) som et minimum giver de i artikel 37-40, 42 og 44 omhandlede oplysninger til medlemmer, og
c) som et minimum giver de i artikel 37, 43 og 44 omhandlede oplysninger til pensionsmodtagere.
2. Oplysningerne omhandlet i stk. 1:
a) skal ajourføres regelmæssigt
b) skal være skrevet på en tydelig måde i et klart, kortfattet og forståeligt sprog uden brug af fagsprog og
tekniske udtryk, hvor der i stedet kan anvendes almindelig sprogbrug
c) må ikke være vildledende, og konsekvens i ordvalg og indhold skal sikres
d) skal være udformet og opstillet således, at de er letlæselige
e) skal være tilgængelig på et officielt sprog i den medlemsstat, hvis social- og arbejdsmarkedsret vedrø-
rende arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger finder anvendelse på den pågældende pensionsord-
ning, og
f) skal gøres gratis tilgængelig for potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere gennem
elektroniske medier, herunder på et varigt medium, eller på et websted eller i papirform.
3. Medlemsstaterne kan vedtage eller fastholde yderligere bestemmelser vedrørende oplysninger, der skal
gives til potentielle medlemmer, medlemmer og pensionsmodtagere.
Artikel 37
Generelle oplysninger om pensionsordningen
1. Medlemsstaterne sikrer for hver IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på deres område, at
medlemmerne og pensionsmodtagerne oplyses tilstrækkeligt om den respektive pensionsordning, der ad-
ministreres af IORP᾽en, navnlig om:
a) navnet på IORP᾽en, på den medlemsstat, i hvilken IORP᾽en er registreret eller har opnået tilladelse,
samt navnet på dens kompetente myndighed
b) hvilke rettigheder og forpligtelser parterne i pensionsordningen har
c) oplysninger om investeringsprofilen
d) arten af de økonomiske risici, der bæres af medlemmerne og pensionsmodtagerne
259
e) betingelserne relateret til hele eller delvise garantier i pensionsordningen eller til et bestemt ydelsesni-
veau, eller i tilfælde, hvor der ikke er stillet nogen garanti under pensionsordningen, en erklæring herom
f) mekanismer til beskyttelse af optjente rettigheder eller til reduktion af ydelser, hvis det er relevant
g) oplysninger om de tidligere resultater af investeringer, der er relateret til pensionsordningen, i mindst
fem år, eller for alle år, ordningen har fungeret, hvis dette er mindre end fem år, såfremt medlemmerne
bærer investeringsrisiko eller kan træffe investeringsbeslutninger
h) strukturen af de omkostninger, som afholdes af medlemmer og pensionsmodtagere i ordninger, der ik-
ke opererer med et bestemt ydelsesniveau
i) de valgmuligheder, der findes for medlemmer og pensionsmodtagere i forbindelse med udbetalingen af
deres pensionsydelser
j) yderligere oplysninger om ordningerne for overførsel af pensionsrettigheder, i tilfælde af at et medlem
har ret til en sådan overførsel.
2. For ordninger, hvor medlemmerne bærer en investeringsrisiko, og som tilbyder mere end én mulighed
med forskellige investeringsprofiler, skal medlemmerne oplyses om vilkårene vedrørende hele viften af
tilstedeværende investeringsmuligheder og, hvis en sådan findes, standardinvesteringsmuligheden, og
pensionsordningens regel om, hvordan et givent medlem knyttes til en investeringsmulighed.
3. Medlemmer og pensionsmodtagere eller deres repræsentanter skal inden for en rimelig frist modtage
alle relevante oplysninger om ændringer i pensionsordningens aftalegrundlag. Endvidere skal IORP᾽er
sørge for, at medlemmer og pensionsmodtagere har adgang til en redegørelse for, hvilke konsekvenser
betydelige ændringer i de forsikringsmæssige hensættelser kan have for dem.
4. IORP᾽er skal sørge for, at de i denne artikel omhandlede generelle oplysninger om pensionsordningen
er offentligt tilgængelige.
KAPITEL 2
Pensionsoversigt og yderligere oplysninger
Artikel 38
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne udfærdiger et kortfattet dokument med centrale oplysninger for
hvert medlem, hvori der tages hensyn til de særlige forhold i de nationale pensionssystemer og den rele-
vante nationale social-, arbejdsmarkeds- og skatteret (»pensionsoversigt«). Dokumentets overskrift skal
indeholde ordet »pensionsoversigt«.
2. Det skal meget tydeligt fremgå, nøjagtig for hvilken dato oplysningerne i pensionsoversigten er op-
gjort.
3. Medlemsstaterne kræver, at oplysningerne i pensionsoversigten er nøjagtige, ajourføres og gøres gratis
tilgængelige for hvert enkelt medlem i elektronisk form gennem elektroniske medier, herunder på et va-
rigt medium, eller på et websted eller i papirform, mindst én gang om året. En papirudgave skal efter an-
modning udleveres til medlemmerne som supplement til alle oplysninger via elektroniske medier.
260
4. Eventuelle væsentlige ændringer i oplysningerne i pensionsoversigten i forhold til det foregående år
skal tydeligt angives.
5. Medlemsstaterne fastsætter regler med henblik på at fastlægge de i artikel 39, stk. 1, litra d), omhandle-
de prognoser. Disse bestemmelser skal anvendes af IORP᾽erne til, hvor dette er relevant, at fastslå den
årlige sats for nominelle investeringsafkast, den årlige inflationsrate og tendensen i den fremtidige lønud-
vikling.
Artikel 39
Pensionsoversigt
1. Pensionsoversigten skal mindst indeholde følgende centrale oplysninger til medlemmerne:
a) personlige oplysninger om medlemmet, herunder en tydelig angivelse af den lovbestemte pensionsal-
der, den pensionsalder, der er fastsat i pensionsordningen eller beregnet af IORP᾽en, eller den pensionsal-
der, der er fastsat af medlemmet, afhængig af hvad der er relevant
b) navnet på IORP᾽en og dens kontaktadresse og identifikation af medlemmets pensionsordning
c) hvor det er relevant, oplysninger om fuldstændig eller delvis garanti under pensionsordningen og, hvis
relevant, hvor der kan findes yderligere oplysninger
d) oplysninger om pensionsprognoser baseret på pensionsalderen, jf. litra a), og et forbehold om, at disse
prognoser kan være anderledes end den endelige værdi af de ydelser, der modtages. Hvis prognoserne
vedrørende pensionsydelser er baseret på økonomiske scenarier, skal denne oplysning også omfatte det
bedst tænkte scenarie og et ugunstigt scenarie, under hensyntagen til pensionsordningens særlige karakter
e) oplysninger om de optjente rettigheder eller den opsparede kapital under hensyntagen til pensionsord-
ningens særlige karakter
f) oplysninger om de bidrag, der er indbetalt til pensionsordningen af det pensionstegnende firma og med-
lemmet, som minimum i løbet af de seneste tolv måneder, under hensyntagen til pensionsordningens sær-
lige karakter
g) en opsplitning af de omkostninger, IORP᾽en har trukket fra, som minimum i løbet af de seneste 12
måneder
h) oplysninger om kapitaldækningsniveauet for pensionsordningen som helhed.
2. I overensstemmelse med artikel 60 udveksler medlemsstaterne bedste praksis med hensyn til formatet
og indholdet af pensionsoversigten.
Artikel 40
Supplerende oplysninger
1. Pensionsoversigten skal angive, hvor og hvordan der kan indhentes supplerende oplysninger, herunder:
a) yderligere praktiske oplysninger om medlemmets muligheder i henhold til pensionsordningen
b) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 29 og 30
261
c) hvor det er relevant, oplysninger om de antagelser, der er anvendt til beregning af ydelser i form af
livrente, navnlig livrentesatsen, udbydertype og varigheden af livrenten
d) oplysninger om niveauet for ydelser i tilfælde af ophør af ansættelsesforhold.
2. For pensionsordninger, hvor medlemmerne bærer en investeringsrisiko, og hvor medlemmet bliver
knyttet til en investeringsmodel på grundlag af en særlig regel i pensionsordningen, skal pensionsoversig-
ten angive, hvor der kan hentes yderligere oplysninger.
KAPITEL 3
Andre oplysninger og dokumenter, der skal fremlægges
Artikel 41
Oplysningspligt over for potentielle medlemmer
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽er skal sikre, at potentielle medlemmer, som ikke automatisk opta-
ges i en pensionsordning, oplyses om følgende, inden de optages i en pensionsordning:
a) alle relevante muligheder, som de kan vælge imellem, herunder investeringsmuligheder
b) de relevante elementer i pensionsordningen, herunder ydelsernes art
c) oplysninger om, hvorvidt og hvordan der i investeringstilgangen tages hensyn til spørgsmål vedrørende
miljø, klima, sociale forhold og corporate governance, og
d) hvor der kan findes yderligere oplysninger.
2. Såfremt medlemmerne bærer en investeringsrisiko eller kan træffe investeringsbeslutninger, skal poten-
tielle medlemmer forsynes med oplysninger om de tidligere resultater af investeringer, der er relateret til
pensionsordningen, i mindst fem år, eller for alle år, ordningen har fungeret, hvis dette er mindre end fem
år, og med oplysninger om strukturen af de omkostninger, som afholdes af medlemmer og pensionsmod-
tagere.
3. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne skal sikre, at potentielle medlemmer, som ikke automatisk opta-
ges i en pensionsordning, oplyses om følgende straks efter deres optagelse i en pensionsordning:
a) alle relevante muligheder, som de kan vælge imellem, herunder investeringsmuligheder
b) de relevante elementer i pensionsordningen, herunder ydelsernes art
c) oplysninger om, hvorvidt og hvordan der i investeringstilgangen tages hensyn til spørgsmål vedrørende
miljø, klima, sociale forhold og corporate governance, og
d) hvor der kan findes yderligere oplysninger.
Artikel 42
Oplysningspligt over for medlemmer i fasen forud for pensioneringen
262
Ud over pensionsoversigten giver IORP᾽erne i god tid før den i artikel 39, stk. 1, litra a), fastsatte pen-
sionsalder, eller efter anmodning fra medlemmet, de enkelte medlemmer oplysninger om, hvilke valgmu-
ligheder de har i forbindelse med udbetalingen af deres pensionsydelser.
Artikel 43
Oplysningspligt over for pensionsmodtagere i udbetalingsfasen
1. Medlemsstaterne kræver, at IORP᾽erne regelmæssigt skal give pensionsmodtagerne oplysninger om,
hvilke ydelser de er berettiget til, og de tilhørende udbetalingsmuligheder.
2. IORP᾽er skal oplyse pensionsmodtagerne hurtigst muligt efter, at der er truffet en endelig beslutning,
der medfører en nedsættelse af de ydelser, der udbetales, og tre måneder før beslutningen gennemføres.
3. Når pensionsmodtagerne bærer en betydelig investeringsrisiko i udbetalingsfasen, skal medlemsstater-
ne sikre, at pensionsmodtagerne modtager de relevante oplysninger regelmæssigt.
Artikel 44
Yderligere oplysninger, der efter anmodning skal gives til medlemmer og pensionsmodtagere
Efter anmodning fra et medlem, en pensionsmodtager eller deres repræsentanter skal IORP᾽en give føl-
gende yderligere oplysninger:
a) årsregnskab og årsberetning som omhandlet i artikel 29, eller såfremt en IORP er ansvarlig for mere
end én pensionsordning, de regnskaber og beretninger, der vedrører deres konkrete ordning
b) redegørelsen for investeringsprincipper, jf. artikel 30
c) eventuelle yderligere oplysninger om de antagelser, der er anvendt til at generere prognoser, jf. artikel
39, stk. 1, litra d).
AFSNIT V
TILSYN
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser om tilsyn
Artikel 45
Hovedformål med tilsynet
1. Hovedformålet med tilsynet er at beskytte medlemmers og pensionsmodtageres rettigheder samt sikre
IORP᾽ernes stabilitet og soliditet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder forsynes med de nødvendige redskaber og har
den relevante ekspertviden og kapacitet samt mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, jf.
stk. 1.
263
Artikel 46
Tilsynets omfang
Medlemsstaterne sikrer, at IORP᾽erne underkastes tilsyn, herunder tilsyn med følgende, hvor dette er rele-
vant:
a) betingelserne angående driften
b) forsikringsmæssige hensættelser
c) kapitaldækning af forsikringsmæssige hensættelser
d) lovpligtig egenkapital
e) faktisk solvensmargen
f) obligatorisk solvensmargen
g) investeringsregler
h) investeringsforvaltning
i) ledelsessystem, og
j) oplysningspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere.
Artikel 47
Generelle principper for tilsynet
1. Hjemlandets kompetente myndigheder har ansvaret for tilsynet med IORP᾽er.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynet bygger på en fremadskuende og risikobaseret tilgang.
3. Tilsynet med IORP᾽er skal omfatte en passende kombination af skrivebordsaktiviteter og kontrol på
stedet.
4. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves på en måde, der er rettidig og står i et rimeligt forhold til størrelsen,
arten, omfanget og kompleksiteten af IORP᾽ens aktiviteter.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på behørig vis tager hensyn til den mulige ind-
virkning af deres foranstaltninger på stabiliteten i de finansielle systemer i Unionen, navnlig i nødsituatio-
ner.
Artikel 48
Den kompetente myndigheds indgrebsbeføjelser og pligter
1. Den kompetente myndighed skal kræve, at alle IORP᾽er, der er registreret eller har opnået tilladelse på
dens område, følger sunde administrations- og regnskabsprocedurer og anvender egnede interne kontrol-
metoder.
264
2. Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og medlemsstaternes ret til at fast-
sætte og pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder kan
pålægge administrative sanktioner og andre foranstaltninger for alle overtrædelser af de nationale bestem-
melser, der gennemfører dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gen-
nemføres. Medlemsstaterne sikrer, at deres administrative sanktioner og andre foranstaltninger er effekti-
ve, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
3. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler om administrative sanktioner efter dette direktiv
for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret. I så tilfælde
meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør admini-
strative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af de nationale be-
stemmelser, der gennemfører dette direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er over-
skredet, herunder også oplysninger om overtrædelsens form og art og identiteten af de ansvarlige perso-
ner. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de
fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være uforholdsmæssig efter en individuel vurde-
ring af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen ud-
gør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan den kom-
petente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem
eller at offentliggøre dem i anonym form.
5. Enhver afgørelse om forbud mod eller indskrænkning af en IORP᾽s virksomhed skal være nøje begrun-
det og meddeles den pågældende IORP. Den nævnte afgørelse meddeles ligeledes EIOPA, som videres-
ender den til samtlige kompetente myndigheder i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed som om-
handlet i artikel 11.
6. Den kompetente myndighed kan også indskrænke eller forbyde IORP᾽ens frie rådighed over sine akti-
ver, navnlig når:
a) IORP᾽en ikke har foretaget tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser for alle sine aktiviteter eller
ikke råder over tilstrækkelige aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser
b) IORP᾽en ikke opfylder de lovmæssige krav til egenkapitalen.
7. Den kompetente myndighed kan for at værne om medlemmernes og pensionsmodtagernes interesser
udpege en særlig, kvalificeret repræsentant til helt eller delvis at overtage de beføjelser, som lederne af en
IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på dens område, har i henhold til retten i hjemlandet.
8. Den kompetente myndighed kan forbyde eller fastsætte begrænsninger i den virksomhed, der udøves af
en IORP, der er registreret eller har opnået tilladelse på dens område, navnlig når:
a) IORP᾽en ikke sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af pensionsordningers medlemmers og pensionsmodta-
geres interesser
b) IORP᾽en ikke længere opfylder betingelserne angående driften
c) IORP᾽en groft har tilsidesat de forpligtelser, den har i henhold til de regler, den er underlagt
d) IORP᾽en i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed ikke overholder de krav i værtslandets social-
og arbejdsmarkedsret, der er relevante for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.
265
9. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet angående en IORP i henhold til love og administrative be-
stemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv er underlagt adgang til domstolsprøvelse.
Artikel 49
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de fornødne beføjelser til at evaluere de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, som IORP᾽en indfører med henblik på at overholde de
love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, idet der tages hensyn til
størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af IORP᾽ens aktiviteter.
Evalueringen skal tage hensyn til de omstændigheder, hvorunder IORP᾽erne opererer, og, hvis det er rele-
vant, de parter, der varetager outsourcede nøglefunktioner eller andre aktiviteter for dem. Evalueringen
skal omfatte følgende elementer:
a) en vurdering af de kvalitative krav vedrørende ledelsessystemet
b) en vurdering af de risici, IORP᾽en står over for
c) en vurdering af IORP᾽ens evne til at vurdere og håndtere de pågældende risici.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder råder over overvågningsredskaber, herunder
stresstest, der sætter dem i stand til at afsløre en forværring af de finansielle forhold inden for en IORP og
til at overvåge, hvordan der rettes op på en forværring.
3. De kompetente myndigheder skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at IORP᾽er retter
op på de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
4. De kompetente myndigheder fastsætter, med hvilket minimumsinterval og i hvilket omfang den i stk. 1
fastsatte evaluering skal finde sted, under hensyn til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af den
berørte IORP᾽s aktiviteter.
Artikel 50
Oplysningspligt over for de kompetente myndigheder
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder for så vidt angår alle IORP᾽er, der er registreret
eller har opnået tilladelse på deres område, har de fornødne beføjelser og midler til at:
a) kræve, at IORP᾽en, IORP᾽ens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller de personer, der reelt
leder IORP᾽en eller varetager nøglefunktioner, til enhver tid udleverer oplysninger om eller dokumenta-
tion for alle forretningsaktiviteter
b) føre tilsyn med forbindelser mellem IORP᾽en og andre virksomheder eller mellem IORP᾽er, når
IORP᾽er outsourcer bestemte nøglefunktioner eller andre aktiviteter til andre virksomheder eller IORP᾽er,
og al efterfølgende videreoutsourcing, der har indflydelse på IORP᾽ers finansielle situation, eller som har
materiel betydning for et effektivt tilsyn
c) modtage følgende dokumenter: vurderingen af egen risiko, redegørelsen for principperne for investe-
ringspolitikken, årsregnskaberne og årsberetningerne samt alle øvrige dokumenter, der er nødvendige for
tilsynet
266
d) fastsætte, hvilke dokumenter der er nødvendige for tilsynet, herunder:
i) interne situationsrapporter
ii) aktuarmæssige værdiansættelser og detaljerede antagelser
iii) analyser af aktiv-passiv-sammenhængen
iv) dokumentation for overensstemmelse med principperne for investeringspolitikken
v) dokumentation for, at pensionsbidragene er blevet indbetalt som planlagt
vi) rapporter fra de personer, der er ansvarlige for revisionen af årsregnskaberne, jf. artikel 29
e) foretage kontrol på stedet på IORP᾽ernes driftssteder og, hvor det er relevant, af outsourcede og alle
efterfølgende videreoutsourcede aktiviteter med det formål at kontrollere, om aktiviteterne udøves i over-
ensstemmelse med de gældende tilsynsregler
f) anmode om oplysninger fra IORP᾽er om outsourcede og alle efterfølgende videreoutsourcede aktivite-
ter til enhver tid.
Artikel 51
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder varetager de opgaver, der er fastsat i dette di-
rektiv, på gennemsigtig, uafhængig og ansvarlig vis og respekterer hensynet til beskyttelse af fortrolige
oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende oplysninger offentliggøres:
a) love, forskrifter, administrative bestemmelser og generel vejledning vedrørende regulering af arbejds-
markedsrelaterede pensionsordninger samt oplysninger om, hvorvidt medlemsstaten vælger at anvende
dette direktiv i overensstemmelse med artikel 4 og 5
b) oplysninger om tilsynsprocessen, jf. artikel 49
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) hovedformålet med tilsynet og oplysning om de kompetente myndigheders vigtigste funktioner og akti-
viteter
e) bestemmelserne om administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der gælder for overtrædelser
af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de har indført og anvender gennemsigtige procedurer for udpegning og af-
sættelse af medlemmer af deres kompetente myndigheders styrende organer og ledelse.
KAPITEL 2
Tavshedspligt og udveksling af oplysninger
Artikel 52
Tavshedspligt
267
1. Medlemsstaterne fastsætter regler, der sikrer, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompe-
tente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavs-
hedspligt. Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af strafferetten, må sådanne personer ikke videre-
give fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, til andre personer
eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, så det sikres, at de enkelte IORP᾽er
ikke kan identificeres.
2. Når en pensionsordning afvikles, kan medlemsstaterne tillade, at fortrolige oplysninger uanset stk. 1
videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 53
Anvendelse af fortrolige oplysninger
Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder, der i henhold til dette direktiv modtager fortrolige
oplysninger, kun anvender disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
a) undersøgelse af, om betingelserne for påbegyndelse af arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed er
opfyldt af IORP᾽er, inden de begynder deres aktiviteter
b) at lette tilsynet med IORP᾽ers virksomhed, herunder overvågningen af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, solvenskapitalkravet, ledelsessystemet, samt de oplysninger, der gives til medlemmer og pensions-
modtagere
c) pålæggelse af korrigerende foranstaltninger, herunder administrative sanktioner
d) hvor dette er tilladt i henhold til national ret, at offentliggøre centrale resultatindikatorer for alle indivi-
duelle IORP᾽er, som kan bistå medlemmer og pensionsmodtagerne i at træffe økonomiske beslutninger
vedrørende deres pension
e) i forbindelse med påklage af de kompetente myndigheders afgørelser, som er truffet i medfør af de be-
stemmelser, der gennemfører dette direktiv
f) i forbindelse med domstolsprøvelse vedrørende de bestemmelser, der gennemfører dette direktiv.
Artikel 54
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse
Artikel 52 og 53 berører ikke den undersøgelsesbeføjelse, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til
artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 55
Udveksling af oplysninger mellem myndigheder
1. Artikel 52 og 53 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
268
b) udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater med henblik
på varetagelsen af deres tilsynsopgaver
c) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver mellem kompetente
myndigheder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med enheder og organisationer i den finansielle sektor,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de myndigheder eller organer, der har ansvaret for opretholdelse af det finansielle systems stabilitet
i medlemsstaterne gennem anvendelse af makroprudentielle regler
iii) de organer, der medvirker ved en pensionsordnings afvikling og ved andre lignende procedurer
iv) de saneringsorganer eller -myndigheder, der har til formål at beskytte det finansielle systems stabi-
litet
v) de personer, der er ansvarlige for at foretage den lovpligtige revision af IORP᾽ers, forsikringsselska-
bers og finansieringsinstitutters regnskaber
d) udlevering til organer, der administrerer en pensionsordnings afvikling, af de oplysninger, som er nød-
vendige for, at de kan udføre deres arbejde.
2. Oplysninger, som myndighederne, organerne og personerne omhandlet i stk. 1 modtager, er omfattet af
den i artikel 52 omhandlede tavshedspligt.
3. Artikel 52 og 53 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af oplysninger mellem
de kompetente myndigheder og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der overvåger de organer, som medvirker ved pensionsordningers afvikling og lignen-
de procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge de personer, der står for den lovpligtige revision af
IORP᾽ers, forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) IORP᾽ers uafhængige aktuarer, der fører tilsyn med IORP᾽er, samt de organer, der er ansvarlige for at
overvåge disse aktuarer.
Artikel 56
Videregivelse af oplysninger til centralbanker, penge- og valutapolitiske myndigheder, europæiske
tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Artikel 52 og 53 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende en-
heder med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver:
a) centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af penge- og valutapolitiske
myndigheder
b) eventuelle andre offentlige myndigheder, der overvåger betalingssystemerne
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, EIOPA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/201016) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201017).
269
2. Artikel 55-58 er ikke til hinder for, at de i nærværende artikels stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede
myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder sådanne oplysninger, som er nødvendige
for de kompetente myndigheder med henblik på artikel 53.
3. De oplysninger, som modtages i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal være underlagt krav om tavs-
hedspligt, der mindst svarer til de krav, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 57
Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder med ansvar for den finansielle lovgivning
1. Artikel 52, stk. 1, artikel 53 og artikel 58, stk. 1, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver tilladel-
se til videregivelse af fortrolige oplysninger mellem de kompetente myndigheder og andre enheder i deres
centraladministration, som er ansvarlige for håndhævelse af lovgivningen vedrørende tilsyn med IORP᾽er,
kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikringsselskaber eller inspektører, som
handler på de pågældende enheders vegne.
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet og afvik-
ling af nødlidende IORP᾽er og forebyggelse af en sådan situation. De personer, der har adgang til oplys-
ningerne, skal være underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er fastsat i dette direktiv, jf.
dog denne artikels stk. 2. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til arti-
kel 55, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, kun må videregives, hvis den kompetente
myndighed, som oplysningerne stammer fra, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke dertil.
2. Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at fortrolige oplysninger i forbindelse med tilsyn med IORP᾽er
videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg eller revisionsretter i deres medlemsstat og andre en-
heder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Enhederne i henhold til national ret har beføjelse til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udfø-
res af myndigheder med ansvar for tilsynet med IORP᾽er eller for lovgivningen om dette tilsyn.
b) Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af den i litra a) omhandlede beføjelse.
c) De personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af krav om tavshedspligt i national ret, der
mindst svarer til dem, der fastsat i dette direktiv.
d) Hvis oplysningerne stammer fra en anden medlemsstat, videregives de med udtrykkeligt samtykke fra
de kompetente myndigheder, hvorfra de stammer, og i givet fald udelukkende til de formål, hvortil de
pågældende myndigheder har givet deres samtykke.
Artikel 58
Betingelser for udveksling af oplysninger
1. Med henblik på udveksling af oplysninger, jf. artikel 55, og videregivelse af oplysninger, jf. artikel 56
og 57, kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:
a) Oplysningerne skal udveksles eller videregives med henblik på udførelse af overvågning eller tilsyn.
b) De oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 52 fastsatte tavshedspligt.
270
c) Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra den kompetent myndighed, hvorfra oplysningerne stammer, og de må kun videregives til det formål,
hvortil denne myndighed har givet sit samtykke.
2. Artikel 53 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems
stabilitet og integritet kan tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de
myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser af selskabsretsli-
ge bestemmelser, der gælder for pensionstegnende firmaer.
Medlemsstater, som anvender første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:
a) Oplysningerne skal bruges til opsporing samt undersøgelse og granskning som omhandlet i artikel 57,
stk. 2, litra a).
b) De oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 52 fastsatte tavshedspligt.
c) Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra den kompetente myndighed, hvorfra oplysningerne stammer, og de må kun videregives til det formål,
hvortil denne myndighed har givet sit samtykke.
3. Udfører de i stk. 2, første afsnit, omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opspor-
ings- eller efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer,
fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, anvendes den i artikel 57, stk. 2, fastsatte mulighed for
udveksling af oplysninger.
Artikel 59
Nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter
1. Medlemsstaterne aflægger rapport til EIOPA om deres nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karak-
ter, der er relevante for arbejdsmarkedspensionsordninger, som ikke er omfattet af national social- og ar-
bejdsmarkedsret om tilrettelæggelse af pensionsordninger som omhandlet i artikel 11, stk. 1.
2. Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt og mindst hver andet år disse oplysninger, og EIOPA gør op-
lysningerne tilgængelige på sit websted.
AFSNIT VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 60
Samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og EIOPA
1. Medlemsstaterne sikrer på passende vis en ensartet anvendelse af dette direktiv gennem regelmæssig
udveksling af oplysninger og erfaringer med henblik på at udvikle bedste praksis på området og et tættere
samarbejde med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, hvor dette er relevant, og for herigennem at fore-
bygge konkurrenceforvridning og skabe de nødvendige betingelser for et uproblematisk grænseoverskri-
dende medlemskab.
271
2. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen om at lette tilsynet
med IORP᾽ernes aktiviteter.
3. Med henblik på dette direktiv samarbejder medlemsstaternes kompetente myndigheder med EIOPA i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010 og giver hurtigst muligt EIOPA alle de oplysnin-
ger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv og forordning
(EU) nr. 1094/2010, i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 35.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen og EIOPA om eventuelle større vanskeligheder som føl-
ge af anvendelsen af dette direktiv. Kommissionen, EIOPA og de berørte medlemsstaters kompetente
myndigheder undersøger sådanne vanskeligheder så hurtigt som muligt med henblik på at finde en pas-
sende løsning.
Artikel 61
Behandling af personoplysninger
For så vidt angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af dette direktiv, skal IORP᾽erne
og de kompetente myndigheder udføre deres opgaver med henblik på dette direktiv i overensstemmelse
med forordning (EU) 2016/679. Hvad angår EIOPA᾽s behandling af personoplysninger inden for ramme-
rne af dette direktiv, overholder EIOPA forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 62
Evaluering og gennemgang
1. Senest den 13. januar 2023 foretager Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og udarbejder en
rapport om dets gennemførelse og effektivitet, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.
2. Den i stk. 1 omhandlede gennemgang omfatter navnlig:
a) tilstrækkeligheden af dette direktiv ud fra et tilsyns- og ledelsesmæssigt synspunkt
b) grænseoverskridende virksomhed
c) de indhentede erfaringer med anvendelse af direktivet og dets indvirkning på stabiliteten i IORP᾽erne
d) pensionsoversigten.
Artikel 63
Ændring af direktiv 2009/138/EF
I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 13, nr. 7), affattes således:
»7) »genforsikring«
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et tred-
jelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab
272
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s, den form for virksomhed, der består i, at et andet
forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af Lloyd᾽s, eller
c) et genforsikringsselskabs tilvejebringelse af dækning for en institution, der falder ind under anvendel-
sesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (*1).
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkeds-
relaterede pensionskassers (IORP᾽ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).«"
2) Artikel 308b, stk. 15, affattes således:
»15. Såfremt hjemlande på datoen for nærværende direktivs ikrafttræden anvendte bestemmelser som om-
handlet i artikel 4 i direktiv (EU) 2016/2341, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2022 fortsat
anvende de love og administrative bestemmelser, som de havde vedtaget for at overholde artikel 1-19,
27-30, 32-35 og 37-67 i direktiv 2002/83/EF i den udgave, som var gældende pr. 31. december 2015.
Hvis et hjemland fortsat anvender de pågældende love og administrative bestemmelser, beregner forsik-
ringsselskaberne i det pågældende hjemland deres solvenskapitalkrav som summen af følgende:
a) et teoretisk solvenskapitalkrav vedrørende deres forsikringsvirksomhed, beregnet uden arbejdsmar-
kedsrelateret pensionsvirksomhed i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2016/2341
b) solvensmargenen vedrørende den arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed beregnet i henhold til
de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget for at overholde artikel 28 i direktiv 2002/83/EF.
Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om,
hvorvidt perioden omhandlet i første afsnit bør forlænges under hensyn til de ændringer i EU-retten eller
national ret, som følger af nærværende direktiv.«
Artikel 64
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 13. januar 2019. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og be-
stemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvis-
ninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende di-
rektiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler
for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 65
Ophævelse
273
Direktiv 2003/41/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves med virkning
fra den 13. januar 2019, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I,
del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv 2003/41/EF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 66
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 67
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2016.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
I. KORCOK
Formand
BILAG 1
DEL A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF
(EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF Kun artikel 303
274
(EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU
(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120)
Kun artikel 4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU
(EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1)
Kun artikel 62
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/14/EU
(EUT L 145 af 31.5.2013, s. 1)
Kun artikel 1
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer
(jf. artikel 65)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesdato
2003/41/EF 23.9.2005 23.9.2005
2009/138/EF 31.3.2015 1.1.2016
2010/78/EU 31.12.2011 31.12.2011
2011/61/EU 22.7.2013 22.7.2013
2013/14/EU 21.12.2014 21.12.2014
BILAG II
Sammenligningstabel
Direktiv 2003/41/EF Nærværende direktiv
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2 Artikel 2
Artikel 3 Artikel 3
Artikel 4 Artikel 4
Artikel 5 Artikel 5
Artikel 6, litra a) Artikel 6, nr. 1)
275
Artikel 6, litra b) Artikel 6, nr. 2)
Artikel 6, litra c) Artikel 6, nr. 3)
Artikel 6, litra d) Artikel 6, nr. 4)
Artikel 6, litra e) Artikel 6, nr. 5)
Artikel 6, litra f) Artikel 6, nr. 6)
Artikel 6, nr. 7)
Artikel 6, litra g) Artikel 6, nr. 8)
Artikel 6, litra h) Artikel 6, nr. 9)
Artikel 6, litra i) Artikel 6, nr. 10)
Artikel 6, litra j) Artikel 6, nr. 11)
Artikel 6, nr. 12)-19)
Artikel 7 Artikel 7
Artikel 8 Artikel 8
Artikel 9, stk. 1, litra a) Artikel 9
Artikel 9, stk. 1, litra c) Artikel 10, stk. 1, litra a)
Artikel 9, stk. 1, litra e) Artikel 10, stk. 1, litra b)
Artikel 9, stk. 2 Artikel 10, stk. 2
Artikel 20, artikel 9, stk. 5 Artikel 11
Artikel 12
Artikel 15, stk. 1-5 Artikel 13, stk. 1-5
Artikel 15, stk. 6
Artikel 16 Artikel 14
Artikel 17 Artikel 15
Artikel 17a, stk. 1-4 Artikel 16, stk. 1-4
Artikel 17a, stk. 5
Artikel 17b Artikel 17
276
Artikel 17c
Artikel 17d Artikel 18
Artikel 18 Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 9, stk. 1, litra b) Artikel 22, stk. 1
Artikel 22, stk. 2-7
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 10 Artikel 29
Artikel 12 Artikel 30
Artikel 9, stk. 4 Artikel 31, stk. 1
Artikel 31, stk. 2-7
Artikel 19, stk. 1 Artikel 32
Artikel 19, stk. 2, andet afsnit Artikel 33, stk. 1
Artikel 33, stk. 2
Artikel 19, stk. 2, første afsnit Artikel 33, stk. 3
Artikel 19, stk. 3 Artikel 33, stk. 4
Artikel 33, stk. 5-8
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36
277
Artikel 9, stk. 1, litra f) Artikel 37, stk. 1
Artikel 11, stk. 4, litra c) Artikel 37, stk. 2
Artikel 11, stk. 2, litra b) Artikel 37, stk. 3
Artikel 37, stk. 4
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40, stk. 1, litra a)-c)
Artikel 11, stk. 4, litra b) Artikel 40, stk. 1, litra d)
Artikel 40, stk. 2
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 11, stk. 5 Artikel 43
Artikel 11, stk. 2, litra a) Artikel 44, litra a)
Artikel 11, stk. 3 Artikel 44, litra b)
Artikel 44, litra c)
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Artikel 14, stk. 1 Artikel 48, stk. 1
Artikel 14, stk. 2, første afsnit Artikel 48, stk. 2
Artikel 48, stk. 3-5
Artikel 14, stk. 2, andet afsnit Artikel 48, stk. 6
Artikel 14, stk. 3-5 Artikel 48, stk. 7-9
Artikel 49
Artikel 13, stk. 1 Artikel 50
Artikel 13, stk. 2
278
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 20, stk. 11, første afsnit Artikel 59, stk. 1
Artikel 20, stk. 11, andet afsnit Artikel 59, stk. 2
Artikel 20, stk. 11, tredje og fjerde afsnit
Artikel 21 Artikel 60
Artikel 61
Artikel 62
Artikel 63
Artikel 22 Artikel 64
Artikel 65
Artikel 66
Artikel 67
279
1) EUT C 451 af 16.12.2014, s. 109.
2) Europa-Parlamentets holdning af 24.11.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.12.2016.
3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L
235 af 23.9.2003, s. 10).
4) Jf. bilag I, del A.
5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af persono-
plysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 1).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004,
s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004,
s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
280