L 241 - svar på spm. 62 om at oplyse, hvordan det vil påvirke råderummet i mio. kr., hvis skatten på fri telefon og internet ikke afskaffes, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2019. (Spørgsmål 62)
Aktører:
FIU 62 (L241) af 28. september 2018 - endelig besvarelse-3.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L241/spm/62/svar/1522362/1956928.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Finansudvalg Christiansborg 24. oktober 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (L 241) af 28. september 2018 Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvordan det hvert år frem til 2025 vil påvirke råderummet i mio. kr., hvis skatten på fri telefon og internet ikke afskaffes? Svar I dag skal selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, der får stillet fri telefon og internet til rådighed af sin arbejdsgiver, betale skat af 2.800 kr. (2019-niveau). Hvis begge ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen be- skatning. Ca. 514.000 lønmodtagere beskattes i dag af fri telefon. Med finansloven for 2018 blev beskatningen af fri telefon og internet afskaffet fra 2020. Det forventes, at en del af de personer, der i dag har en arbejdstelefon, men ikke fri telefon, vil få mulighed for at anvende arbejdstelefonen privat. Dernæst for- ventes det at få større udbredelse, således at nye lønmodtagergrupper vil få fri telefon som en del af en lønpakke. Af de personer, der ikke i dag har fri telefon, men som med en skattefritagelse vil få mulighed for det, skønnes langt størstedelen at være ikke-topskatteydere. Ophæves skattefritagelsen af fri telefon og internet vil det medføre en skatteforhøjelse for rigtigt mange danskere. En ophævelse skønnes at give anledning til et merprovenu svarende til ca. 540 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 700 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1. Tabel 1 Medprovenu ved ophævelse af skattefritagelse ved fri telefon og internet Mio. kr., 2019-niveau 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Umiddelbar virkning 580 580 580 580 580 580 Efter tilbageløb 440 440 440 440 440 440 Efter tilbageløb og adfærd 540 570 600 630 665 700 Kilde: Skatteministeriet. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister Finansudvalget 2017-18 L 241 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt