KUU alm. del - svar på spm. 357 om kommentar til materialet fra Copenhagen Phil, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 357)
Aktører:
Svar på KUU alm. del, spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/357/svar/1522300/1956835.pdf
Dok. nr. 18/03540-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 24. oktober 2018 Folketingets Kulturudvalg har den 28. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 357 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere materialet fra Copenhagen Phil, jf. KUU alm. del - bilag 238. Svar: I forbindelse med sit foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 26. september 2018 fremsendte Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester et materiale til udval- get, som jeg er blevet bedt om at kommentere. Copenhagen Phil redegør i materialet for en række rammebetingelser og vilkår for or- kestrets virke, herunder mission og vision, økonomiske rammebetingelser, geografisk dækning og aktuelle indsatsområder. Kernen i redegørelsen er, at Copenhagen Phil ikke finder det rimeligt, at orkestret skal oppebære alle fem landsdelsorkestres samlede omprioriteringsbidrag. Orkestret mener i den sammenhæng, at: ”Når Copenhagen Phil er det eneste orkester, der bærer omprioriteringsbidrag for det samlede landsdelsorke- sterområde, må det naturligt være således, at når der tilbageføres 15 mio. kr. til lands- delsorkesterområdet over den kommende fireårige periode, at dette beløb tilbageføres til Copenhagen Phil.” Copenhagen Phil henviser her til regeringens forslag til finanslov for 2019, hvor det foreslås at tilføre de enkelte landsdelsorkestre en lige stor andel af de i alt 15 mio. kr., som tilføres området over en fire-årig periode Jeg vil gerne først understrege, at da jeg i foråret 2017 valgte at gennemføre en økono- misk omprioritering på orkesterområdet, så var det for at styrke orkesterområdet som helhed. Min målsætning var at styrke borgernes adgang til klassisk musik i hele landet. Og dette mente jeg bedst kunne ske ved at sikre økonomisk stabilitet for orkestrene vest for Storebælt. Kulturministeriet fulgte før sommerferien op på denne målsætning ved i rammeaftaler- ne med landsdelsorkestrene at sætte yderligere fokus på, at den klassiske musik skal Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt Side 2 ud og møde borgerne, hvor de er. Landsdelsorkestrene skal således medvirke til, at symfoniske koncerter og operaforestillinger skal være tilgængelige i hele landet. For så vidt angår Copenhagen Phils materiale, vil jeg understrege, at Copenhagen Phil på mange måder gør det godt. Det er et innovativt orkester, som i høj grad formår både at kunne levere indhold af høj kunstnerisk kvalitet og appellere til nye publikumsgrup- per. Jeg vil også gerne medgive, at Copenhagen Phil er blevet stillet over for en vanske- lig opgave, i og med at orkestret skal bære det samlede omprioriteringsbidrag for hele orkesterområdet. Det er dog en opgave, som orkestret har gode forudsætninger for at løse, og som jeg er sikker på, at det vil kunne løfte. Så vidt jeg har forstået, har orke- stret fx formået at øge sit samarbejde med landsdelens kommuner gennem kommunale partnerskaber, hvor det bl.a. er lykkedes at komme på en række kommuners budgetter. Således forventer orkestret derfor at tiltrække godt 1,5 mio. kr. i kommunal støtte i 2019 og øge dette til 2,5 mio. kr. i 2021. Det er flot klaret. Og jeg er vis på, at det også vil være med til at skabe stærkere lokal forankring og medejerskab, når kommunerne engagerer sig økonomisk. Jeg vil kraftigt understrege, at Copenhagen Phil også fremover vil modtage massiv statsstøtte, også i kroner og ører langt mere end landsdelsorkestrene vest for Storebælt. Selv med en bevillingsreduktion på 8 mio. kr. årligt fra 2021 vil Copenhagen Phil stadig modtage et fast bidrag fra staten, der er langt større end i Odense, Aarhus og Aalborg. I 2018 modtog Copenhagen Phil et statstilskud på i alt 38,5 mio. kr. – til sammenligning fik Aalborg Symfoniorkester 20,8 mio. kr. Det samme niveau gælder for Aarhus og Odense, hvor der også er en stor kommunal medfinansiering – over 50 % af orkestrenes samlede økonomi. Blandt andet på den baggrund mener jeg ikke, at der er grundlag for at tildele Copen- hagen Phil samtlige 15 mio. kr., der eventuelt vil blive tilført landsdelsorkesterområdet i en ny finanslov. Men selv om det så ikke bliver 15 mio. kr., kan Copenhagen Phil må- ske se frem til at få tre mio. kr. i ekstra midler de kommende år – og det er vel slet ikke så ringe endda. Mette Bock