KUU alm. del - svar på spm. 355 om, hvordan ministeren tænker sig at inddrage Folketingets partier i drøftelserne om Den Danske Filmskoles fremtid, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 355)
Aktører:
Svar på KUU spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/355/svar/1522301/1956837.pdf
Dok. nr. 18/03495-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 24. oktober 2018 Folketingets Kulturudvalg har den 25. september 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 355 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra elevrådet på Den Danske Filmskole, herunder redegøre for hvordan ministeren tænker sig at inddrage Folketingets partier i drøftelserne om Den Danske Filmskoles fremtid, jf. KUU alm. del - bilag 240. Svar: Jeg skal indledningsvis bemærke, at det fremgår af henvendelsen fra elevrådet ved Den Danske Filmskole, jf. bilag 240, at der skulle foreligge en ansøgning om akkreditering af Den Danske Filmskole. Filmskolens rektor Vinca Wiedemann har efterfølgende gjort elevrådet opmærksom på, at der ikke foreligger en akkrediteringsansøgning, men at skolen fortsat arbejder på en plan for udvikling af uddannelserne, som vil blive sendt til elevrådet og andre relevante parter samtidig med, at den indsendes til Kulturministeriet. Jeg vedlægger rektors brev til elevrådet og elevrådets efterfølgende rettelsesbrev til Kulturministeriet til udvalgets orientering. Elevrådet giver i sit brev udtryk for et ønske om større gennemsigtighed vedrørende de ændringer, som Den Danske Filmskole står overfor. Det fremgår yderligere, at eleverne ikke bakker op om planerene for omlægning til kunstnerisk bachelor- og kandidat- niveau af Den Danske Filmskole, ”på grund af manglende indsigt”. Eleverne nævner yderligere, at de ønsker at være behjælpelige med at finde de rette løsninger, og beder om, at Kulturministeriet ikke tager den endelige beslutning, før eleverne fra Den Danske Filmskole er blevet hørt. Jeg respekterer fuldt ud - og synes det er meget positivt - at eleverne på Den Danske Filmskole er glade for deres uddannelsesinstitution og ønsker at den skal udvikle sig kvalitativt. Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 355 Offentligt Side 2 Jeg værdsætter den dialogproces, som filmskolen for tiden deltager i sammen med bl.a. Producentforeningen og Instruktørsammenslutningen. Jeg håber, at dialogen vil skabe den ønskede klarhed om, i hvilket retning filmskolen bør udvikle sig. For mig må det overordnede mål altid være, at Filmskolen udvikler sine uddannelser, så de på bedst mulig vis sikrer de studerende fodfæste på fremtidens filmarbejdsmarked. Personligt er jeg ikke i tvivl: Jeg mener, at en kunstnerisk bachelor/kandidatstruktur er den rigtige vej at gå for filmskolen. Skolen står midt i en udvikling, hvor de billedbårne medier eksploderer i nye udtryk, formater og platforme, og publikum går nye veje. Derfor er der brug for en filmskole, der kan levere den relevante viden om nye udtryk og formater, ledelse og entreprenørskab - og selvfølgelig om den klassiske filmtradition. Jeg kan ikke se, hvordan man kan opnå alt dette uden ekstra uddannelsestid og et øget samarbejde med andre skoler. Med en bachelor/kandidatstruktur vil Filmskolen få samme struktur som musikkonservatorierne, Kunstakademiet og Scenekunstskolen - samt de toneangivende filmskoler i udlandet. Det vil give de studerende helt nye muligheder for at bygge videre på deres uddannelse, både i Danmark og i udlandet. Derfor håber jeg, at der igennem den igangværende dialog vil brede sig en større forståelse i filmbranchen og blandt nuværende og tidligere elever for nødvendigheden af en bachelor/kandidatstruktur på filmskolen. I den sidste del af spørgsmålet blev jeg bedt om at redegøre for, hvordan jeg vil inddrage Folketingets partier i drøftelserne om Den Danske Filmskoles fremtid. Mit svar hertil er, at jeg i en nær fremtid vil tage kontakt til de relevante ordførere herom. Som rektor skriver i sit brev til eleverne: Der skal en lovændring til for at indføre bachelor/ kandidatstruktur. Jeg kan tilføje, at der til en lovændring naturligvis hører en grundig forudgående politisk proces med inddragelse af Folketingets partier samt en høringsfase af alle relevante parter. Mette Bock