Fremsat den 24. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 24. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love
(Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269
af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 674 af
8. juni 2017, § 6 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og senest ved
§ 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10 e, 1. pkt., indsættes efter »kontanthjælp«: », eller
hvis en person anmoder om revalideringsydelse efter kapitel
6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b eller le-
dighedsydelse efter kapitel 7«.
2. Efter § 10 g indsættes i kapitel 3:
Ȥ 10 h En person kan alene modtage ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3
år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a.
Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
§ 10 i For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og
som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13
f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for
modtagere af integrationsydelse efter § 22.
Stk. 2 For personer, der modtager ledighedsydelse og er
omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning,
når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satser-
ne i § 74 a, stk. 2 eller 3.«
3. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de seneste 8
år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf.
dog stk. stk. 4-10«.
4. § 11, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2.
pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, ikke medregne en karantæneperiode på
3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
Stk. 7. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes
fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 8. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er
tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse
her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtids-
beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ik-
ke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt for
personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra ud-
landet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller sene-
re efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Be-
skæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én
gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses-
eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 9. For personer uden fastsat arbejdstid og for perso-
ner beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgø-
relse af beskæftigelse efter stk. 8 ved at anvende omreg-
ningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den
omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor
indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det
indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 10. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lov-
ligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år,
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/13336
BE007769
og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 må-
neder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund af betin-
gelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et
andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folke-
pensionsalderen, jf. lov om social pension.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
5. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 11, 3. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 8«.
6. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til:
»betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2.
pkt.,«.
7. I § 91, stk. 3, ændres »§ 10 f« til: »§§ 10 f og 10 h«.
8. I § 94 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har en person som følge af afgørelse eller dom
krav på efterbetaling af en ydelse, herunder en ydelse efter
anden lov, og dækker denne ydelse samme tidsrum og
samme formål som en udbetalt ydelse efter denne lov, skal
kommunen fradrage den udbetalte ydelse efter denne lov i
kravet, før kommunen kan opgøre et eventuelt tilbagebeta-
lingskrav efter denne lov over for personen. I opgørelsen
indgår ydelserne, før der indbetales skat.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
9. I § 95, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kravet«: », jf. dog
stk. 3«.
10. I § 95 indsættes som stk.3:
»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbagebetalings-
krav vedrørende hjælp til boligindskud eller hvad der lige-
stilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 701
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 4, og § 32 c, stk. 2, ændres »§ 46 d« til: »§§ 46
d eller 46 f«.
2. Efter § 46 e indsættes:
»§ 46 f. Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en periode
på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydel-
se efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1,
hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse ef-
ter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperio-
den.«
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 5, ændres »§ 45 d« til: »§§ 45 d eller 45 f«.
2. Efter § 45 e indsættes:
»§ 45 f. Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg, jf. §
29, kan i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer
til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1,
hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse ef-
ter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperio-
den.«
§ 4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest
ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 70 f, stk. 7, ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller 70 m«.
2. I § 70 g, stk. 6, ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller 70 m«.
3. Efter § 70 l indsættes:
»§ 70 m. Tilskud efter §§ 70 f og 70 g kan i en periode på
3 år højst udbetales på et niveau, der svarer til integrations-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik,
hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
2
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g, der overstiger
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, i perioden i stk. 1.«
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret
senest ved lov nr. 739 af 8. juni 2018 foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 87 a indsættes i kapitel 13:
»§ 87 b. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dag-
penge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis
medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at
et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller
efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage.«
§ 6
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni
2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 b indsættes:
Ȥ 49 c. En person har ikke ret til dagpenge efter denne
lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at
en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som
personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale dag-
pengene tilbage.«
§ 7
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af
20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 71 b indsættes:
Ȥ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kom-
munen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person,
der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som perso-
nen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedag-
pengene tilbage.«
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17.
september 2015, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 674 af 8.
juni 2017 og senest ved § 11 i lov nr. 1671 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.
2. § 22 a, stk. 3, ophæves.
3. Efter § 22 a indsættes:
»§ 22 b. En person er udelukket fra at få udbetalt fleks-
ydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor per-
sonen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.«
4. I § 27 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf.
§ 22, stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling af fleksydel-
se for de dage, hvor personen er dømt for overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset
om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om
tilbagebetaling af fleksydelse for samme periode.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at
en person, der har modtaget fleksydelse, som personen ikke
var berettiget til efter § 22 a, stk. 1, eller § 22 b, stk. 1, skal
betale fleksydelsen tilbage.«
§ 9
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 12 f ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 10
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1507 af 6. december 2016, som ændret bl.a. ved § 16 i lov
3
nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 743 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammen-
stille oplysninger om personer, der ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, med oplysninger fra ind-
komstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra
andre registre, herunder fra andre myndigheder, med hen-
blik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbe-
talt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som
følge af dommen er udelukket fra at modtage eller har en
begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
2. I § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »11-årig« til: »13-
årig«, og efter »afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk.
1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik« indsættes: »eller ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a«.
3. I § 12 i, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.
4. I § 12 i, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«, og som 3. pkt. indsættes:
»Kriminalforsorgen skal endvidere underrette Udbetaling
Danmark ved løsladelse af en person, der afsoner ubetinget
fængselsstraf eller udstår forvaring i kriminalforsorgens in-
stitutioner for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandlin-
ger med vedkommende minister fastsætte nærmere regler
om underretning af Udbetaling Danmark om oplysninger
om løsladelse eller udskrivning af en person, der udstår an-
den strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.«
5. § 12 i, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne af
samkøringen eller sammenstillingen efter stk. 1-3 til en
myndighed, der udbetaler en ydelse til en person i perioden
med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydel-
ser.«
6. I § 12 i, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»efter stk. 1« til: »efter stk. 1-3«, og », der er omfattet af en
afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2« ændres til: »i perioden
med udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydel-
ser”.
7. I § 12 i, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
8. I § 12 i, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 1-7« til:
»stk. 1-8«.
§ 11
I lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv
social politik, lov om Udbetaling Danmark og
udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til
uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af
opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om
opholdstilladelse på baggrund af
arbejdsmarkedstilknytning), foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, ophæves.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for domme efter
straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lo-
vens ikrafttræden.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder
ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk.
4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele ka-
lendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse,
skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3
og 8, i lov om aktiv socialpolitik som henholdsvis ændret og
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede an-
søgning fra den 1. januar 2019.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
2.1.1.1.1. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.1.2. Udbetaling af folkepension og førtidspension
2.1.1.1.3. Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
2.1.1.1.4. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
2.1.1.1.5. Udbetaling af dagpenge efter barselsloven
2.1.1.1.6. Udbetaling af sygedagpenge
2.1.1.1.7. Udbetaling af fleksydelse
2.1.1.2. Regler om Udbetaling Danmarks registrering og videregivelse af oplysninger
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. De foreslåede ordninger
2.1.3.1. Nedsættelse af visse ydelse til integrationsydelsesniveau i 3 år
2.1.3.1.1. Nedsættelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
2.1.3.1.2. Nedsættelse af folkepension og førtidspension
2.1.3.1.3. Nedsættelse af fleksløntilskud eller støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed
2.1.3.2. Karantæneperiode på 3 år ved beregning af ret til uddannelses- eller kontanthjælp
2.1.3.3. Udelukkelse fra visse ydelser i 3 år
2.1.3.3.1. Udelukkelse fra udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
2.1.3.3.2. Udelukkelse fra udbetaling af dagpenge efter barselsloven
2.1.3.3.3. Udelukkelse fra udbetaling af sygedagpenge fra kommunen
2.1.3.3.4. Udelukkelse fra udbetaling af fleksydelse
2.1.3.4. Registrering hos og videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark
2.1.3.5. Adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at indhente oplysninger om myndighedernes
sagsbehandling på baggrund af resultat af registersamkøring
2.1.3.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.1.3.6.1. Forholdet til grundlovens § 73
2.1.3.6.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
2.2. Ændring af tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik i tilfælde, hvor en borger får medhold i en
klagesag om ret til en ydelse efter anden lov med tilbagevirkende kraft
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv socialpolitik for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til bo-
ligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Det fremgår af Aftale om finansloven for 2018, som er
indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, at dømte
bandekriminelle skal have begrænset deres adgang til of-
fentlige ydelser. Regeringen og Dansk Folkeparti har efter-
følgende i aftale af 15. maj 2018 præciseret, at dømte bande-
kriminelle skal have begrænset deres adgang til offentlige
ydelser i en karantæneperiode på 3 år. Karantæneordningen
skal omfatter dømte bandekriminelle uanset, om de modtog
offentlige forsørgelsesydelse på tidspunktet for den krimi-
nelle handling.
Baggrunden for aftalen er bandekonflikten, hvor gruppe-
ringer af bander i åbenlys konflikt anvender skydevåben på
offentlig gade og vej, og hvor der i flere tilfælde er forvoldt
livstruende skade på uskyldigt forbipasserende. Dette er en
alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed og orden.
Som følge af aftalen skal bandekriminelle, som ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovover-
trædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten anvendes skydevåben m.v., fremover omfattes af
en karantæneordning i ydelsessystemet.
Karantæneordningen i ydelsessystemet medfører for det
første, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter ud-
stået straf højst vil kunne modtage følgende ydelser på inte-
grationsydelsesniveau:
– Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourcefor-
løbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik.
– Pension efter lov om social pension.
– Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v.
– Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
For det andet medfører karantæneordningen, at den dømte
ikke kan medregne en karantæneperiode på 3 år ved bereg-
ning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
For det tredje vil den dømte blive udelukket fra følgende
ydelser i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf:
– Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Dagpenge efter barselsloven.
– Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpen-
ge.
– Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Udbetaling Danmark vil skulle udvikle og vedligeholde et
register, hvor dømte bandekriminelles indkomst overvåges i
karantæneperioden. Hvis der bliver udbetalt en offentlig for-
sørgelsesydelse i strid med den foreslåede karantæneord-
ning, vil den udbetalende myndighed eller arbejdsløsheds-
kasse modtage underretning fra Udbetaling Danmark og ef-
terfølgende nedsætte eller stoppe ydelsen og kræve uret-
mæssigt modtaget ydelse tilbagebetalt.
Ud over den foreslåede karantæneordning for bandekrimi-
nelle foreslås ændringer i tilbagebetalingsreglerne i lov om
aktiv socialpolitik.
Den ene ændring betyder, at kommunerne fremover skal
opgøre borgerens krav, inden der skal ske skatteindeholdelse
ved en ændring af udbetaling af ydelse fra hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik til f.eks. sygedagpenge. Dette gælder i
sager, hvor en borger har vundet en klagesag, og f.eks. har
haft ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp. Opgørel-
sen skal ske inden skatteindeholdelsen for at sikre, at der ik-
ke opstår uhensigtsmæssige tilbagebetalingskrav mod bor-
gere. I dag er det sådan, at i de tilfælde, hvor en borger får
medhold i en klagesag, og som følge deraf skal have syge-
dagpenge i stedet for kontanthjælp for en bagudliggende pe-
riode, og hvor opgørelsen skal ske på tværs af skatteår, får
borgeren i første omgang en regning, som skal betales med
det samme, selv om borgeren har penge til gode. Den ende-
lige udbetaling af borgerens tilgodehavende sker først ved
slutligningen af det pågældende skatteår, hvor borgeren vil
få den indbetalte skat af kontanthjælpen retur.
Den anden ændring betyder, at den særlige bortfaldsregel i
lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp
til boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed. Den
foreslåede ændring skal sikre, at personer der modtager
hjælp til boligindskud, og fraflytter senere end 3 år efter til-
delingen af hjælpen, ikke kan få udbetalt indskuddet og be-
holde det med henvisning til, at tilbagebetalingskravet var
bortfaldet.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Karantæneordning i ydelsessystemet for dømte
bandekriminelle
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
Lovforslaget retter sig mod udbetaling af offentlige for-
sørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt udbe-
taling af folkepension, førtidspension, fleksløntilskud, støtte
i form af tilskud til selvstændig virksomhed, arbejdsløsheds-
dagpenge, feriedagpenge, efterløn, barselsdagpenge, syge-
dagpenge og fleksydelse
Nedenfor redegøres for de gældende regler på de forskellige
ydelsesområder.
6
2.1.1.1.1. Udbetaling af ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder
kommunen hjælp i form af integrationsydelse, uddannelses-
hjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet
efter integrationsloven.
Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsop-
hør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulig-
hed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller fami-
liens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Efter lovens § 11, stk. 3, er det endvidere en betingelse for
at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lov-
ligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for 8
år. I beregningen af perioden på 7 år inden for 8 år indgår
perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i
riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.
Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder
pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste-
og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget,
hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ik-
ke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten
er berettigede til hjælpen, jf. lovens § 11, stk. 6.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden
efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til dan-
ske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medreg-
nes en karantæneperiode på 3 år.
Med § 1, nr. 1-4 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, er § 11, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik, ændret, og § 11, stk. 6-8 i lov
om aktiv socialpolitik nyaffattet. Ændringen og nyaffattel-
serne indebærer, at det gældende opholdskrav på sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år ændres til et krav om sam-
menlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år, og at der
indføres et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måne-
der inden for de seneste 10 år. Lov nr. 743 af 8. juni 2018
træder i kraft den 1. januar 2019.
Efter § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager
uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannel-
seshjælp.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at uddannelseshjælpen i 2018
udgør et månedligt beløb på
1) 12.364 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag,
2) 8.653 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 11.282 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge, eller for personer, der ikke bor
hos en eller begge forældre og har en dokumenteret
psykisk lidelse som anført i litra d,
4) 14.993 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 6.182kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos
en eller begge forældre, og for personer under 25 år,
der ikke bor hos en eller begge forældre, og
6) 2.664 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre, og for personer under 25 år, der
bor hos en eller begge forældre.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen efter 3 måneder yder et aktivitetstillæg til uddan-
nelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetspa-
rat og deltager eller ønsker at deltage i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 24, stk. 2, yder kommunen et barselstillæg
med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg til personer,
der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fra-
vær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at aktivitetstillægget i
2018 udgør et månedligt beløb på mellem 844 kr. og 8.618
kr., afhængigt af bl.a. ydelsesniveau og alder.
Efter § 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager
personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate
personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende
uddannelse kontanthjælp.
Det følger af § 25, stk. 2, at kontanthjælpen i 2018 til per-
soner, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på
7
1) 14.993 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over
for børn, og
2) 11.282 kr. for andre personer.
Efter lovens § 25, stk. 3, udgør kontanthjælpen i 2018 til
personer under 30 år et månedligt beløb på
1) 14.331 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag,
2) 10.026 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 11.282 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge, og for personer, der ikke bor hos
en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk
lidelse som anført i litra d,
4) 14.993 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 7.272 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor
hos en eller begge forældre, og for personer under 25
år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
6) 3.509 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre, og for personer under 25 år, der
bor hos en eller begge forældre.
Efter lovens § 25, stk. 7, yder kommunen efter 3 måneder
et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30
år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i eller øn-
sker at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det følger af lovens § 25, stk. 8, at kommunen yder et bar-
selstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf.
stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som
jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelser-
ne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13
og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption.
Aktivitetstillægget udgør i 2018 et månedligt beløb på
mellem 662 kr. og 7.774 kr., afhængigt af bl.a. andet ydel-
sesniveau og alder. Dette følger af lovens § 25, stk. 9.
Det følger af lovens § 25 a, stk. 1, at kommunen kan yde
op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder
betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds in-
tegrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. En-
gangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil an-
søgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- el-
ler kontanthjælp. Engangshjælpen kan højst udgøre 6.030
kr. i 2018, idet den dog for personer under 25 år, som bor
hos en eller begge forældre, højst kan udgøre 2.998 kr. i
2018.
Efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik udgør hjælpen for
personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, et må-
nedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepen-
sionist uden andre indtægter end folkepensionen, til perso-
ner,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få pension på grund af betingelserne om
optjening.
Dette beløb udgør 9.570 kr. i 2018. Der ydes en månedlig
støtte på 3.032 kr. (2018) til børn under 18 år, hvis personen
ikke er berettiget til børnetilskud. Der ydes et støttebeløb pr.
familie uanset antallet af børn.
§ 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er med § 1, nr. 5, i
lov nr. 743 af 8. juni 2018 konsekvensændret som følge af
indførelsen af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 1, nr. 2, i lov nr.
743 af 8. juni 2018, som træder i kraft den 1. januar 2019.
Efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til
personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om
social pension på grund af betingelserne om optjening, pr.
måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales,
hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.
For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3,
kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelsen, jf. § 22.
Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der
modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontant-
hjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver
af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.
Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller
samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp
eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kon-
tanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt
svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog så-
ledes at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt inte-
grationsydelsesmodtageren var berettiget til danskbonussen,
jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.
Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp, er omfattet af § 10 f, stk. 1, om karantæne i ydel-
sessystemet for dømte fremmedkrigere, er gift med en anden
uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil ægteparret ef-
ter § 10 g, stk. 1, få beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, således
at ægteparret mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2.
8
Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få
beregnet hjælpen således: 8.393 kr. x 2 = 16.786 kr. i samlet
hjælp.
Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivi-
tetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.393 kr. i uddannel-
seshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.
En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og
som er fyldt 30 år, vil få hjælpen nedsat fra 14.993 kr. til
11.993 kr.
Efter de gældende regler i § 13 f og § 13 g er alle modta-
gere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen.
En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller
er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvor
hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på bag-
grund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægte-
parret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har
dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er beret-
tiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis hjælp be-
regnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne
er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, skal opfylde arbejds-
kravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp,
når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år.
Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet
på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter reglerne i lo-
vens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.
Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den
pågældende for reelt hjemmegående.
Efter de gældende regler anses en ugift modtager af ud-
dannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år
eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har do-
kumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermå-
neder, jf. § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en
ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225
timer, bliver hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes
med 1.029 kr. eller 514 kr. (2018-niveau) afhængigt af den
sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes
dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på
baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannel-
seshjælp på SU-niveau).
Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke
omfattet af 225-timersreglen.
Efter de gældende regler er alle personer, som modtager
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp,
som udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor
meget den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.
Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af
den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af
hvorvidt personen af hjælp er enlig eller gift/samlevende, og
af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i
givet fald antallet af børn.
Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 lofts-
størrelser sondres der mellem personer, der har forsørgelses-
pligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelses-
pligt over for børn.
I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfat-
tet af § 10 f, stk. 1, blive indplaceret på loftstørrelser på
samme måde som personer, der modtager integrationsydel-
se, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Gifte
integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmod-
tagere og kontanthjælpsmodtagere, som er gift med en inte-
grationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat
hjælpen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende op-
fyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbej-
de, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr.
1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om personen er den
ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter 225-timersreglen
eller ikke, og om denne ægtefælle har forsørgelsespligt over
for et eller flere børn.
Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil
loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper for
hver person udgøre mellem 5.222 kr. og 16.001 kr. i 2018-
niveau.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter §§ 22-25 få særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik.
Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer,
som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har
så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres
nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale
alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal
det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bo-
lig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter §
34 er fastlagt i bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017.
Efter § 52, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik udgør revali-
deringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et månedligt
beløb på 18.645 kr. i 2018.
9
Det fremgår af lovens § 52, stk. 2, at for personer under
30 år udgør revalideringsydelsen i 2018 et månedligt beløb
på
1) 18.645 kr., når personen er under 30 år og forsørger
eget barn i hjemmet,
2) 14.993 kr., når personen er fyldt 25 år og har forsørgel-
sespligt over for ikkehjemmeboende børn, og når per-
sonen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk li-
delse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk
sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kortereva-
rende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecifi-
ceret ikke organisk betinget psykose og emotionelt
ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har
forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn,
3) 11.282 kr., når personen er fyldt 25 år og ikke har for-
sørgelsespligt over for børn, når personen er under 25
år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, og
når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge
forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i litra b,
4) 7.272 kr., når personen er under 25 år og ikke bor hos
en eller begge forældre, og
5) 3.509 kr., når personen er under 25 år og bor hos en el-
ler begge forældre.
Det fremgår af lovens § 52, stk. 4, at hvis personer, der er
omfattet af bestemmelsens stk. 2, i de 6 kalendermåneder,
der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om reva-
lidering er truffet, har haft indtægter, der gennemsnitligt
overstiger 18.645 kr. pr. måned, udgør revalideringsydelsen
18.645 kr. i 2018.
Efter § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, følger det,
at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel
12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager res-
sourceforløbsydelse, jf. bestemmelsens stk. 2-5. Personen
har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen for-
mue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Det fremgår af § 68, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at
ressourceforløbsydelsen i 2018 udgør et månedligt beløb
svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der
har forsørgelsespligt over for et barn,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der
ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9,
og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, for perso-
ner under 25 år, der bor hos en forælder eller begge for-
ældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et
barn, eller
4) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9,
og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, og et må-
nedligt tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3, eller § 25,
stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder
eller begge forældre og har en dokumenteret bidrags-
pligt over for et barn.
For personer, der forud for visitationen til et ressourcefor-
løb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, ud-
gør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige
ydelse, frem til personen ikke længere er berettiget til syge-
dagpenge eller er omfattet af en forlængelsesregel i lov om
sygedagpenge, jf. § 68, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at
for personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb
modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et
månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.
Efter § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, modtager
personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel
12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ressourcefor-
løbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden
hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts-
og formueforhold.
Det fremgår af § 69 j, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb i 2018
udgør et månedligt beløb svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der
har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog bestem-
melsens stk. 4,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der
ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog be-
stemmelsens stk. 4,
3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under
25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og
ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog be-
stemmelsen stk. 4, eller
4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt
tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer
under 25 år, der bor hos en forælder eller begge foræl-
dre og har en dokumenteret bidragspligt over for et
barn, jf. dog bestemmelsens stk. 4.
Det følger af § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at
til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejds-
dygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbs-
ydelse i 2018 med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens
stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan
udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter bestemmelsens
stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan
udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Efter de gældende regler i § 69 t, i lov om aktiv socialpoli-
tik, har en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær
til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, ret
til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler
løn for. Refusionen udbetales med det beløb, som personen i
jobafklaringsforløb ville have fået udbetalt, hvis personen
ikke havde haft indtægter, som medfører fradrag i ressource-
forløbsydelsen.
10
Det fremgår af § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledigheds-
ydelse, indtil de ansættes i et fleksjob eller under ledighed
efter et fleksjob.
Af § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at
ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpenge-
nes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleks-
job
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov
om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpen-
ge ved barsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27
og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet be-
skæftigelse.
Efter § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår
det, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2,
udgør ledighedsydelsen
1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25,
stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn,
eller
2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25,
stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for
børn.
Endelig fremgår det af § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv social-
politik, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2,
får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat
i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en bestemmelse i § 10 f i lov om aktiv socialpoli-
tik, hvorefter en ydelsesmodtager alene kan modtage ydelser
efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 med et beløb, der svaret til
satsen på integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved en-
delig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for
at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborge-
re m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har
fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbe-
stemte ydelser.
Ligeledes ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 blev der i §
10 e i lov om aktiv socialpolitik indsat en bestemmelse om,
at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholds-
kommune giver oplysninger om afgørelser om ydelsesstop
efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70
h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en per-
son ansøger om hjælp integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Dette kan ske
uden forudgående samtykke fra ansøgeren og er således en
fravigelse af samtykkebestemmelsen i § 11 a, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente
oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at
indhente oplysningerne.
Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, i lov om aktivso-
cialpolitik, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis
ydelserne overstiger niveauet for integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. § 10 f, stk. 2.
Kommunen skal således træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling af forskellen mellem den fulde ydelse udbetalt efter ka-
pitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7 og niveauet for integrationsydelse ef-
ter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode.
2.1.1.1.2. Udbetaling af folkepension og førtidspension
Ret til folkepension og førtidspension efter regler gælden-
de fra 2003 (ny ordning) reguleres i lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, senest
ændret ved § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, samt bekendtgø-
relser udstedt med hjemmel heri. Ret til førtidspension efter
regler gældende indtil 2003 (gammel ordning) reguleres i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17.
november 2017, senest ændret ved § 7 i lov nr. 701 af 8. juni
2018, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel heri.
Folkepension er en offentlig social pension, der sikrer de
berettigede en indkomst, når de når folkepensionsalderen.
Førtidspension til personer efter ny ordning sikrer et forsør-
gelsesgrundlag for personer mellem 18 år og folkepensions-
alderen, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i et
sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende
ved indtægtsgivende arbejde, heller ikke i et fleksjob. Før-
tidspension efter gammel ordning, sikrer et forsørgelses-
grundlag for personer, der på grund af nedsat erhvervsevne
er tilkendt en af de mulige typer af førtidspension efter den-
ne lov. Personer, der ikke allerede er omfattet af lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v., kan ikke tilkendes ydelser efter denne lov.
Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være op-
fyldt, før der kan tilkendes folke- eller førtidspension: 1)
Ansøgeren skal have dansk indfødsret, 2) ansøgeren skal ha-
ve fast bopæl i Danmark og 3) ansøgeren skal have haft fast
bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og
folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvorfra pensionen
tilkendes. Der er en række undtagelser til de grundlæggende
betingelser for ret til pension. Disse undtagelser kan fremgå
af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., EF-for-
11
ordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger, nordisk konvention om social sikring eller af
overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande.
Herudover skal en person have nået folkepensionsalderen
for ret til udbetaling af folkepension, og en person skal op-
fylde betingelserne for tilkendelse af førtidspension om ned-
sat arbejds- eller erhvervsevne for ret til førtidspension.
Folke- og førtidspension optjenes som udgangspunkt på
baggrund af bopæl i riget i optjeningsperioden mellem det
fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Hvis der ikke er op-
tjent ret til fuld pension, fastsættes den optjente pension som
en brøkpension eller en procentandel af fuld pension.
Efter reglerne i lov om social pension består folkepensio-
nen af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hertil kommer
den supplerende pensionsydelse. Grundbeløbet udgør
74.844 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis pensioni-
stens indtægt ved personligt arbejde overstiger 322.500 kr.
årligt. Pensionstillægget udgør årligt 80.736 kr. for enlige og
39.996 kr. for gifte og samlevende. Pensionstillægget ned-
sættes, hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever
har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om social pension består førtidspensio-
nen af én ydelse. Pensionen udgør årligt i 2018 223.704 kr.
for enlige og 190.152 kr. for gifte og samlevende. Pensionen
sættes ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle eller
samlever har supplerende indkomster over en vis størrelse.
Efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v. består pensionen af
et grundbeløb og et pensionstillæg samt tillæg afhængig af
den tilkendte type førtidspension. Grundbeløbet udgør
74.844 kr. årligt. Grundbeløbet nedsættes, hvis en enlig eller
gift pensionist har supplerende indkomst, der årligt oversti-
ger henholdsvis 322.500 kr. og 218.900 kr. Pensionstillæg-
get udgør årligt 77.748 kr. for enlige og 37.572 kr. for gifte
og samlevende. Pensionstillægget nedsættes, hvis pensioni-
sten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende
indkomster over en vis størrelse.
Alle beløb er angivet i 2018 niveau.
– Ved §§ 2 og 3 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring
af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop for offentlige ydelser til fremmed-
krigere), blev der blandt andet indsat en ny bestemmelse
- § 46 d i lov om social pension og § 45 d i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. – hvorefter det beregnede grundbeløb
og pensionstillæg til en folkepensionist og en beregnet
førtidspension højst kan udbetales med et beløb svaren-
de til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om
aktiv socialpolitik i en periode på 3 år, når personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101
a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 c eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk.
1, eller for at have været i udlandet i strid med et udrej-
seforbud fastsat i medfør af lovens § 2 b i lov om pas til
danske statsborgere m.v., og personen for den periode,
dommen omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10
udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.3. Udbetaling af fleksløntilskud eller støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed
Efter § 70 f, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, udgør fleksløntilskud til personer i fleksjob 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb svarende til
18.260 kr. i 2018. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct.
dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt,
indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.398 kr.
(2018-niveau), og herefter med 55 pct. af den løn, som over-
stiger 14.398 kr. Fleksløntilskud og løn udbetalt af arbejds-
giver kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den
løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågælden-
de stilling.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at personer, der under
ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til
fleksløntilskud under ferien. Fleksløntilskuddet kan udbeta-
les under ferieophold i udlandet.
Efter bestemmelsens stk. 5 er personer, der modtager løn
under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselsperioden. Personer, der ikke er beret-
tiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller
barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af §
49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j
i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene
eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud,
således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke
modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge
eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv
socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud
fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modta-
ge i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gælden-
de, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommu-
nen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud
mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende
fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil
kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sy-
gedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette følger af §
70 f, stk. 6.
Efter § 70 g, stk. 5, er tilskuddet til personer, der driver
selvstændig virksomhed, efter bestemmelsens stk. 1 fastsat
til 138.437 kr. (2018-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes
12
med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden,
dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler til-
skuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Ned-
sættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund
af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har
virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes års-
indtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.
Ved § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en bestemmelse i § 70 l i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, hvorefter der alene kan udbetales et beregnet
fleksløntilskud efter § 70 f eller et beregnet tilskud efter §
70 g med et beløb, der svaret til satsen på integrationsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i en perio-
de på 3 år, når personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i udlan-
det i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens
§ 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen
for den periode, dommen omfatter, har fået udbetalt en eller
flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.4. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge eller efterløn
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn regu-
leres af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret senest
ved lov nr. 739 af 8. juni 2018, samt bekendtgørelser fastsat
med hjemmel heri.
Reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og
efterløn administreres af arbejdsløshedskasserne.
Efter gældende regler i § 53 og § 54 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. er arbejdsløshedsdagpenge til et ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse betinget af, at medlem-
met har et forudgående medlemskab af en vis varighed og
en forudgående indkomst eller beskæftigelse af en vis stør-
relse. Det er endvidere efter § 57, stk. 4, og § 62 i loven en
betingelse, at medlemmet er tilmeldt hos jobcenteret som ar-
bejdssøgende, og at medlemmet i øvrigt står fuldt til rådig-
hed for arbejdsmarkedet.
Efter reglerne i § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at med-
lemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som løn-
modtager eller er ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde af
ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgø-
relse eller løn.
Efter reglerne i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015
om feriedagpenge fastsat nærmere regler om feriedagpenge.
Det fremgår heraf bl.a., at medlemmet på ferietidspunktet
skal holde ferie og som udgangspunkt skal opfylde de
samme betingelser, der gælder for at få dagpenge som hvis
man var ledig. Medlemmet skal dog ikke stå til rådighed, jf.
§ 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. giver efterløn medlemmer af en arbejdsløsheds-
kasse med en længerevarende tilknytning til arbejdsmarke-
det mulighed for at trække sig helt eller delvis tilbage fra ar-
bejdsmarkedet på fleksible vilkår i op til 5 år før folkepensi-
onsalderen, jf. lov om social pension.
De grundlæggende betingelser for at få ret til efterløn
fremgår af §§ 74 og 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det er en betingelse, at medlemmet ved overgangen til ef-
terløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge
ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Efter overgangen til efterløn er det ikke længere en betingel-
se, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørel-
se er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberø-
velse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge
eller efterløn. Hvis et medlem under en ferie med feriedag-
penge bliver frihedsberøvet under ferien, har pågældende
stadig ret til feriedagpenge, såfremt pågældende ikke før fe-
rien vidste, at pågældende ville blive frihedsberøvet. Det
følger af § 62, stk. 2, nr. 3 (arbejdsløshedsdagpenge), og §
74 n, stk. 9 og 10 (efterløn), i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj
2015 om feriedagpenge.
Medlemmer, der opfylder de opstillede betingelser for ret
til henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller
efterløn, har ret til den pågældende ydelse. Dette gælder
som udgangspunkt uanset medlemmets forhold i øvrigt.
Ved § 4 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en bestemmelse i § 87 a i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., hvorefter et medlem blev udelukket fra at få
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efter-
løn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have væ-
ret i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og
medlemmet for den periode, dommen omfatter, har fået ud-
betalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte
ydelser.
Et medlem, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge eller efterløn i perioden på tre år, vil kunne
13
modtage integrationsydelse eller uddannelseshjælp eller
kontanthjælp på et niveau, der svarer til integrationsydelse,
hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik er opfyldt.
2.1.1.1.5. Udbetaling af dagpenge efter barselsloven
Ret til dagpenge efter barselsloven reguleres i lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved § 2 i
lov nr. 701 af 8. juni 2018, samt bekendtgørelser udstedt
med hjemmel heri.
Udbetaling Danmark udbetaler dagpenge til den barslende
– eller til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn under fra-
været.
Ret til dagpenge efter barselsloven under fravær i forbin-
delse med graviditet, fødsel og adoption er blandt andet be-
tinget af, at forælderen opfylder et beskæftigelseskrav, enten
som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller ledig,
jf. barselslovens §§ 27 og 28. Det er endvidere i barselslo-
ven forudsat, at retten er betinget af, at den pågældende er
sammen med barnet i fraværsperioden.
Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingel-
serne for at modtage dagpenge efter barselsloven, have ret
til dagpengene, uanset personens forhold i øvrigt.
Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver friheds-
berøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. bar-
selslovens §§ 51 og 52.
Ved § 5 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en ny bestemmelse i barselslovens § 49 b, hvoref-
ter personen bliver udelukket fra at få udbetalt dagpenge ef-
ter barselsloven i en periode på 3 år, hvis personen ved en-
delig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.
1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for for-
hold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for
at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborge-
re m.v., og personen for den periode, dommen omfatter, har
fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbe-
stemte ydelser.
2.1.1.1.6. Udbetaling af sygedagpenge
Ret til sygedagpenge reguleres af lov om sygedagpenge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret
ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, samt bekendtgørelser
udstedt med hjemmel heri.
For at opnå ret til sygedagpenge skal den sygemeldte være
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. sygedagpenge-
lovens § 7.
Kommunen udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte eller
til arbejdsgiveren, hvis denne udbetaler løn under sygefra-
været. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de førs-
te 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), hvis den syge-
meldte opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgive-
ren, og dermed har været ansat hos arbejdsgiveren i de sene-
ste 8 uger og har haft mindst 74 timers beskæftigelse i perio-
den.
For at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen, skal den
sygemeldte blandt andet opfylde et beskæftigelseskrav som
enten lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller le-
dig, jf. sygedagpengelovens §§ 32, 34 og 42.
Som udgangspunkt vil en person, som opfylder betingel-
serne for at modtage sygedagpenge, have ret til sygedagpen-
ge, uanset personens forhold i øvrigt.
Udbetalingen ophører dog, hvis en person bliver friheds-
berøvet eller bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. syge-
dagpengelovens §§ 74 og 75.
Ved § 6 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en ny bestemmelse i lov om sygedagpenge, § 71
b, hvorefter en person bliver udelukket fra at få udbetalt sy-
gedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis perso-
nen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g
for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud
fastsat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske
statsborgere m.v., og personen for den periode, dommen
omfatter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt
nævnte lovbestemte ydelser.
2.1.1.1.7. Udbetaling af fleksydelse
Fleksydelse reguleres af lov om fleksydelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som bl.a. ænd-
ret ved § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 11 i
lov nr. 1671 af 26. december 2017, samt bekendtgørelse nr.
1177 af 26. september 2018 om fleksydelse.
Fleksydelse er en tilbagetrækningsordning for personer,
der er visiteret til fleksjob, som ønsker at trække sig tilbage
fra arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen.
Fleksydelsesordningen administreres af Udbetaling Dan-
mark.
De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse
fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er herunder
en betingelse, at medlemmet har nået fleksydelsesalderen, jf.
lovens § 1 a, opfylder et anciennitetskrav og har bopæl her i
riget eller i et andet EØS-land, jf. lovens § 2. Det er
samtidig en betingelse for at få udbetalt fleksydelse, at per-
sonen ikke er varetægtsfængslet.
14
Ved § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der blandt andet indsat en ny bestemmelse – § 22 a i lov om
fleksydelse – hvorefter en person bliver udelukket fra at få
udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fast-
sat i medfør af paslovens § 2 b i lov om pas til danske stats-
borgere m.v., og personen for den periode, dommen omfat-
ter, har fået udbetalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte
lovbestemte ydelser.
Et medlem, der ikke har ret til fleksydelse i perioden på
tre år, vil kunne modtage integrationsydelse eller uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp på et niveau, der svarer til inte-
grationsydelse, hvis de almindelige betingelser i § 11, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.
2.1.1.2. Regler om Udbetaling Danmarks registrering og
videregivelse af oplysninger
Ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejelo-
ven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og
stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) blev der ind-
ført regler om en 3-årig udelukkelse fra eller begrænset ret
til at modtage offentlige ydelser for domfældte fremmedkri-
gere, der under opholdet i udlandet som fremmedkriger har
modtaget en offentlig forsørgelsesydelse. For at sikre, at den
myndighed eller arbejdsløshedskasse, der udbetaler en for-
sørgelsesydelse, bliver bekendt med, at personen er i en ude-
lukkelsesperiode, er der i § 12 i i lov om Udbetaling Dan-
mark fastsat regler om, at Udbetaling Danmark samler op-
lysninger om alle afgørelser, der indebærer en udelukkelses-
eller karantæneperiode, og løbende følger med i, om perso-
nerne får udbetalt offentlige ydelser.
Udbetaling Danmark skal således efter § 12 i, stk. 1, i lov
om Udbetaling Danmark, samkøre eller sammenstille oplys-
ninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilba-
gebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45
c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, §
71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om
fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, §
70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra
indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger
fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med
henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået ud-
betalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som
følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at
modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige
ydelser.
Endvidere skal Udbetaling Danmark efter § 12 i, stk. 2, i
lov om Udbetaling Danmark, i en 11-årig periode samkøre
eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebe-
taling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik,
med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige
indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre
myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke
modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov
om aktiv socialpolitik.
Den arbejdsløshedskasse eller myndighed, der har truffet
en afgørelse om tilbagebetaling, som medfører en udeluk-
kelses- eller karantæneperiode, skal videregive oplysninger
om afgørelsen til Udbetaling Danmark. Omgøres afgørelsen
efterfølgende, skal arbejdsløshedskassen eller myndigheden
straks underrette Udbetaling Danmark om omgørelsen.
§ 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark er ændret med
lov nr. 743 af 8. juni 2018. Ændringen indebærer, at Udbeta-
ling Danmark skal samkøre og sammenstille oplysninger i
en 13-årig periode i stedet for en 11-årig periode. Nyaffattel-
sen, der træder i kraft den 1. januar 2019, er en konsekvens
af den ved samme lovs § 1, nr. 1, indførte forlængelse af op-
holdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, fra et
krav om ophold i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år
til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste
10 år.
Perioden med udelukkelse fra eller begrænset ret til of-
fentlige ydelser regnes fra tidspunktet for den endelige dom,
når personen er idømt bøde eller betinget fængselsstraf.
Hvis den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, regnes perioden fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. I de situationer
skal Udbetaling Danmark efter bestemmelsen i § 12 i, stk. 4,
videregive oplysninger om myndighedernes og arbejdsløs-
hedskassernes afgørelser til kriminalforsorgen. Kriminalfor-
sorgen skal derefter underrette Udbetaling Danmark, når den
dømte løslades.
Konstaterer Udbetaling Danmark, at en person, der er om-
fattet af en udelukkelses- eller karantæneperiode, får udbe-
talt en offentlig ydelse, skal Udbetaling Danmark videregive
resultaterne af samkøringen eller sammenstillingen til den
udbetalende myndighed. Hvis ydelsen er udbetalt af en ar-
bejdsløshedskasse, videregiver Udbetaling Danmark resulta-
terne af samkøringen eller sammenstillingen til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som herefter videregiver
oplysningen til arbejdsløshedskassen.
15
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anmode
Udbetaling Danmark om oplysninger om, hvilke myndighe-
der, der har modtaget resultatet af en registersamkøring,
med henblik på at styrelsen eventuelt kan indhente en rede-
gørelse om den foretagne sagsbehandling på baggrund af re-
sultatet af registersamkøringen, jf. § 12 f i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Samkøring, sammenstilling og videregivelse af oplysnin-
ger efter § 12 i, i lov om Udbetaling Danmark, kan ske uden
samtykke fra borgeren.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Som beskrevet under pkt. 2.1.1 udbetales offentlige for-
sørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt folke-
pension, førtidspension, fleksløntilskud, støtte i form af til-
skud til selvstændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge, efterløn, barselsdagpenge, sygedagpenge og
fleksydelse som udgangspunkt uafhængigt af, om den på-
gældende ydelsesmodtager tidligere har modtaget dom for et
strafbart forhold.
Dette udgangspunkt er fraveget ved lov nr. 674 af 8. juni
2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til
fremmedkrigere), hvor der blev indført en 3-årig karantæne-
ordning i ydelsessystemet for fremmedkrigere, som f.eks.
har modtaget dom for at have tilsluttet sig væbnede styrker i
udlandet, for at have overtrådt et udrejseforbud eller for at
have indrejst eller opholdt sig i visse konfliktområder, og
som samtidig har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse
under opholdet uden for Danmark. Den indførte karantæne-
ordning i ydelsessystemet medfører for det første, at den
dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst
vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på
integrationsydelsesniveau. For det andet medfører karan-
tæneordningen, at hvis den dømte ikke har opholdt sig i
Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, vil der
ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp, ikke kunne medregnes en karantæneperio-
de på 3 år. For det tredje medfører karantæneordningen, at
den dømte bliver udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge og
visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti har indgået aftale om, at
dømte bandekriminelle skal have begrænset deres adgang til
offentlige ydelser i en karantæneperiode på 3 år. Karantæne-
ordningen skal omfatter dømte bandekriminelle uanset, om
de modtog offentlige forsørgelsesydelse på tidspunktet for
den kriminelle handling.
Beskæftigelsesministeriet finder, at den foreslåede karan-
tæneordning for dømte bandekriminelle bør gennemføres
ved nye bestemmelser i ydelseslovgivningen i tilknytning til
de bestemmelser om karantæne til fremmedkrigere, der blev
indført ved lov nr. 674 af 8. juni 2017. Det bør samtidig sik-
res, at Udbetaling Danmark, i lighed med karantæneordnin-
gen for fremmedkrigere, samkører og sammenstiller oplys-
ninger om personer, der er omfattet af karantæneordningen,
med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget får ud-
betalt en offentlig forsørgelsesydelse i karantæneperioden.
2.1.3. De foreslåede ordninger
Det foreslås at indføre en 3-årig karantæne i ydelsessyste-
met for personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om straf-
forhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser
med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter m.v.
Anvendelsesområdet for § 81 a blev ved lov nr. 672 af 8.
juni 2017om ændring af straffeloven, lov om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet
m.v.) udvidet til for det første også at omfatte overtrædelser
af § 192 a, og for det andet til også at finde anvendelse i til-
fælde, hvor der endnu ikke er anvendt skydevåben m.v. eller
begået brandstiftelse, men hvor de pågældende overtrædel-
ser er egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper af
personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes sky-
devåben m.v. eller begås brandstiftelse.
Det følger af § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, §
245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. §
247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, §
285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288 kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har bag-
grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem
grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten an-
vendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse om-
fattet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved
fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens §
180, § 183, stk. 2, og § 237 i almindelighed indgå som en
særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt som
nævnt i stk. 1.
Målgruppen for karantæneordningen foreslås at være den
samme, som ved dom kan gives opholdsforbud efter straffe-
lovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen om opholdsfor-
bud blev indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017 om
ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).
Karantæneordningen omfatter således personer, der idøm-
mes helt eller delvis ubetinget fængselsstraf for en lovover-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Karantæne-
16
ordningen omfatter endvidere personer, der er idømt en an-
den strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Dette omfatter anbringelsesdomme og behandlingsdomme
efter straffelovens §§ 68 og 69, hvor der sker frihedsberø-
velse, forvaring efter straffelovens § 70 og ungdomssanktion
efter straffelovens § 74 a.
Karantæneordningen omfatter derimod ikke dømte perso-
ner, hvor straffen alene er bøde eller betinget fængselsstraf.
Karantæneordningen omfatter ligeledes ikke situationer,
hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlige rets-
følge, som ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom
til ambulant behandling eller til tilsyn efter straffelovens §§
68 og 69.
Det foreslås, at den 3-årige karantæneperiode skal regnes
fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter er udstået, når personen løslades eller ud-
skrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsla-
delse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøve-
udskrivning, samt benådning fra den straf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågæl-
dende var idømt.
Karantæneordningen i ydelsessystemet foreslås for det
første at medføre, at den dømte i en 3-årig karantæneperiode
efter udstået straf højst vil kunne modtage følgende ydelser
på integrationsydelsesniveau:
– Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourcefor-
løbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse efter
lov om aktiv socialpolitik.
– Pension efter lov om social pension.
– Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v.
– Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
For det andet foreslås det, at den dømte ikke vil kunne
medregne en karantæneperiode på 3 år ved beregningen af
opholdsperioden efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-
tik. Efter denne bestemmelse er retten til uddannelseshjælp
eller kontanthjælp blandt andet betinget af, at personen lov-
ligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år. Personer, der ikke har opnået ret til uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, kan, hvis de øvrige betingelser
for at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik
er opfyldt, modtage integrationsydelse.
For det tredje vil den dømte blive udelukket fra følgende
ydelser i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf:
– Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Dagpenge efter barselsloven.
– Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpen-
ge.
– Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Hvis en kommune, Udbetaling Danmark eller en arbejds-
løshedskasse udbetaler ydelser til en person omfattet af den
3-årige karantæne, som den pågældende ikke var berettiget
til i karantæneperioden, skal beløbet kræves tilbagebetalt.
Med henblik på at sikre, at der kan træffes afgørelse om til-
bagebetaling, skal Udbetaling Danmark samkøre eller sam-
menstille oplysninger om udbetalinger i karantæneperioden.
2.1.3.1. Nedsættelse af visse ydelser til
integrationsydelsesniveau i 3 år
2.1.3.1.1. Nedsættelse af ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover alene har ret til at
modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydel-
se, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobaf-
klaringsforløb og ledighedsydelse med et niveau svarende til
satsen for integrationsydelse i en 3-årig karantæneperiode.
Den 3-årige karantæneperiode skal regnes fra det tids-
punkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Med forslaget vil et ægtepar, hvor begge modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp, men hvor den ene ægtefælle i æg-
teparret er omfattet af forslaget om nedsættelse af hjælpen
til integrationsydelsesniveau blive behandlet på samme må-
de som et ægtepar, hvor en eller begge modtager integrati-
onsydelse.
Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses-
eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller er omfat-
tet af forslaget om nedsættelse af hjælpen til integrationsy-
delsesniveau, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet efter
§ 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik på baggrund
af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at udnyt-
te deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år
eller derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ik-
ke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 ti-
mers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 ka-
lendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den
ene er omfattet af § 10 h, stk. 1, om, at en person, der er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, i en periode på 3 år alene
17
kan modtage ydelser på niveau med integrationsydelsen, og
den anden er berettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen
beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne
er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde ar-
bejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive
med at modtage fuld hjælp, når de som par har modtaget
hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13
f, stk. 1.
Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
hvor den pågældende er omfattet af § 10 h, stk. 1, og den an-
den er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og ud-
dannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes således, at
de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses-
hjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst
vil modtage det beløb, de hver ville have modtaget i integra-
tionsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke op-
fylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet ar-
bejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og §
34, stk. 3. En eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og
tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude
af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået dansk-
bonus, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.
En ugift person, der er omfattet af forslaget om nedsættel-
se af hjælpen til integrationsydelsesniveau, omfattes ikke af
225-timersreglen.
Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation
til 225-timersreglen.
For personer, der er omfattet af forslaget om nedsættelsen
af hjælpen til integrationsydelsesniveau, finder reglerne om
særlig støtte i § 34 i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende
anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter §
22 i lov om aktiv socialpolitik.
For en person, der er omfattet af forslaget om, at ledig-
hedsydelsen nedsættes til integrationsniveau, foreslås det, at
personen først vil kunne modtage den høje sats for ledig-
hedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årsperioden for nedsæt-
telsen af ledighedsydelsen er gået, uanset om den pågælden-
de har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 må-
neder, før 3-årsperioden udløber.
Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været
ansat i 9 måneder eller mere i et fleksjob, først bliver omfat-
tet af § 74 a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er
udløbet, og dermed først får den høje ledighedsydelse efter §
74 a, stk. 2, fra dette tidspunkt.
Det foreslås endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a,
6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for integrations-
ydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige periode, jf. forsla-
get til § 10 h, stk. 2.
Hvis kommunen udbetaler fuld kontanthjælp til en ansø-
ger, som er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, skal kommunen
kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte
hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.
Dette svarer til de regler, som gælder for personer, der er
omfattet af § 10 f i lov om aktiv socialpolitik (fremmedkri-
gere).
Det foreslås, at bestemmelsen § 10 e om indhentelse af
oplysninger uden samtykke også skal finde anvendelse for
personer, som anmoder om revalideringsydelse m.v. efter
kapitel 6, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter
kapitel 6 a, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter kapitel 6 b og ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om
aktiv socialpolitik.
Ændringen indebærer, at hvis en person ikke giver sam-
tykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskom-
munen uden personens samtykke anmode om, at den tidlige-
re opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser
efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70
h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fortsat
er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens
sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de
nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om,
at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter bestemmel-
serne om bandekriminalitet, som fremgår af §§ 10 b eller 10
c i lov om aktiv socialpolitik og af §§ 70 h eller 70 i i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan f.eks. være op-
lysninger om, at den pågældende tidligere har modtaget
f.eks. ydelser nedsat til nedsat til integrationsydelsesniveau
efter kapitel 4 (integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp), 6 (revalideringsydelse m.v.), 6 a (ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb), 6 b (ressourceforløbs-
ydelse under jobafklaringsforløb) eller 7 (ledighedsydelse) i
lov om aktiv socialpolitik.
En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede be-
stemmelse være forpligtet til at videregive ovenstående op-
lysninger til den nye opholdskommune til brug for den nye
opholdskommunes behandling af en sag efter §§ 10 b og 10
c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den nye opholdskommunen vil ikke kunne træffe en kor-
rekt afgørelse om den pågældende ydelsesniveau, med min-
dre kommunen får de ovennævnte oplysninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1.
2.1.3.1.2. Nedsættelse af folkepension og førtidspension
Det foreslås, at bandekriminelle folkepensionister og før-
tidspensionister efter lov om social pension (ny ordning) og
18
førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ord-
ning), som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, i en peri-
ode på 3 år højst kan få udbetalt et beløb svarende til inte-
grationsydelse efter §§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik.
Det foreslås, at det for folkepensionister og førtidspensio-
nister efter gammel ordning, vil være det beregnede grund-
beløb og pensionstillæg som højst kan udbetales med et be-
løb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, mens det for førtidspensionister
efter ny ordning, vil være den beregnede førtidspension,
som højst kan udbetales med et beløb svarende til integrati-
onsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at den 3-årige periode skal regnes
fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter.
Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmark skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension i
3-årsperioden, hvis den udbetalte pension i denne periode
overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 2 og § 3.
2.1.3.1.3. Nedsættelse af fleksløntilskud eller støtte i form af
tilskud til selvstændig virksomhed
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover alene har ret til et be-
regnet fleksløntilskud eller det beregnede tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende med en væsentligt og varigt ned-
sat arbejdsevne på et niveau svarende til satsen for integrati-
onsydelse i en 3-årig karantæneperiode.
Det foreslås endvidere, at den 3-årige karantæneperiode
skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Endelig foreslås endvidere, at kommunen skal træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntil-
skud efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g i 3-årsperioden,
hvis de udbetalte tilskud i denne periode overstiger niveauet
for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige
periode, jf. forslaget til § 70 m, stk. 3.
Hvis kommunen, når en person anmoder om fleksløntil-
skud efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g, udbetaler fuldt
fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud efter § 70 g, og hvis
personen er omfattet af § 70 m m.v., skal kommunen efter
forslaget kræve tilbagebetaling af forskellen mellem det ud-
betalte tilskud og det tilskud, som personen skulle have haft.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 4.
2.1.3.2. Karantæneperiode på 3 år ved beregning af ret til
uddannelses- eller kontanthjælp
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover ikke skal have me-
dregnet en karantæneperiode på 3 år ved beregningen af op-
holdskravet, der gælder for at overgå fra integrationsydelse
til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås endvidere, at den 3-årige periode skal regnes
fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter. I den 3-årige karantæneperiode kan der udbetales inte-
grationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt
er opfyldt.
Det gældende opholdskrav i § 11, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år er
med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 ændret således,
at der pr. 1. januar 2019 vil være et krav om sammenlagt 9
års ophold her i riget inden for de seneste 10 år som betin-
gelse for at få uddannelses- eller kontanthjælp.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at § 11, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik, som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr.
743 af 8. juni 2018, ophæves, og at § 11, stk. 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik ændres med de ovenfor nævnte ændringer
indarbejdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 og § 11.
2.1.3.3. Udelukkelse fra visse ydelser i 3 år
2.1.3.3.1. Udelukkelse fra udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover skal udelukkes fra ret
til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter
19
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en 3-årig karantæne-
periode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage disse ydelser.
Den 3-årige periode skal regnes fra det tidspunkt, hvor
personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
mark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger
konstaterer, at et medlem af en arbejdsløshedskasse har fået
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efter-
løn i den 3-årige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt.
2.1.3.4., skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om, at
medlemmet skal betale ydelsesbeløbet tilbage.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.
2.1.3.3.2. Udelukkelse fra udbetaling af dagpenge efter
barselsloven
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover skal udelukkes fra ret
til dagpenge efter barselsloven i en 3-årig karantæneperiode,
uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage dagpenge efter barselsloven.
Den 3-årige karantæneperiode skal regnes fra det tids-
punkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
mark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger
konstaterer, at en person har modtaget dagpenge efter bar-
selsloven i den 3-årige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt.
2.1.3.4., skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om tilba-
gebetaling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6.
2.1.3.3.3. Udelukkelse fra udbetaling af sygedagpenge fra
kommunen
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover skal udelukkes fra ret
til sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge
i en 3-årig karantæneperiode, uanset om personen i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge fra
kommunen.
Den 3-årige karantæneperiode skal regnes fra det tids-
punkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
mark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger
konstaterer, at en person har modtaget sygedagpenge fra
kommunen i den 3-årige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt.
2.1.3.4., skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7.
2.1.3.3.4. Udelukkelse fra udbetaling af fleksydelse
Det foreslås, at bandekriminelle, som ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, fremover skal udelukkes fra ret
til udbetaling af fleksydelse fra Udbetaling Danmark efter
lov om fleksydelse i en 3-årig karantæneperiode, uanset om
personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage
fleksydelse.
Den 3-årige karantæneperiode skal regnes fra det tids-
punkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor Udbetaling Dan-
mark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger
konstaterer, at en person har modtaget fleksydelse i den 3-
årige karantæneperiode, jf. nedenfor pkt. 2.1.3.4., skal Ud-
betaling Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger under
§ 8.
2.1.3.4. Registrering hos og videregivelse af oplysninger fra
Udbetaling Danmark
Den foreslåede karantæneordning for bandekriminelle, jf.
lovforslagets §§ 1-8, vil gælde for alle personer, der ved en-
delig dom idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, og pe-
rioden regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter. Det skal derfor sikres, at de myndigheder
og arbejdsløshedskasser, som administrerer lovgivningen på
de forskellige ydelsesområder, bliver gjort bekendt med, at
en person er i en karantæneperiode.
Det findes hensigtsmæssigt, at én myndighed samler op-
lysninger om alle domfældte efter straffelovens § 81 a, der
indebærer en karantæneperiode, og løbende følger med i,
20
om personerne får udbetalt offentlige ydelser, og i givet fald
orienterer den udbetalende myndighed eller arbejdsløsheds-
kasse. Det vurderes, at opgaven med at samle og formidle
oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a, bør placeres hos Udbetaling Dan-
mark, som i forvejen, jf. § 12 i, i lov om Udbetaling Dan-
mark, varetager den tilsvarende opgave vedrørende dom-
fældte fremmedkrigere, der er udelukket fra eller har en be-
grænset ret til offentlige ydelser.
Udbetaling Danmark vil ikke kunne foretage samkøring
og videregive oplysninger om karantæneramte bandekrimi-
nelle med hjemmel i de gældende regler i § 12 i, i lov om
Udbetaling Danmark.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der
fastsat regler om databeskyttelse.
Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at per-
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål,
og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der
er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det fremgår af forordningens artikel 10, 1. pkt., at be-
handlingen af oplysninger om strafbare forhold på grundlag
af artikel 6, stk. 1, kun må foretages under kontrol af en of-
fentlig myndighed.
Efter forordningens artikel 6, kan der blandt andet ske be-
handling af oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
svarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en op-
gave i samfundets interesse eller som henhører under offent-
lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, li-
tra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behand-
ling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlings-
situationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (arti-
kel 85-91).
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for
behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med
behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for
så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6,
stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde spe-
cifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendel-
sen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de gene-
relle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges be-
handling, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, be-
rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må vi-
deregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger,
opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behand-
lingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lov-
lig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databe-
handlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel
IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal op-
fylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt for-
hold til det legitime mål, der forfølges. Efter databeskyttel-
sesforordningen er det således muligt at opretholde og ind-
føre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendel-
sen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrøren-
de behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i
samfundets interesse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling
Danmarks behandling af oplysninger, samkøring, sammen-
stilling og videregivelse af oplysninger om personer, der er
udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige ydelser
som følge af en endelig dom om ubetinget fængselsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a,
kan finde sted inden for rammerne af bestemmelserne i data-
beskyttelsesforordningen.
Det er samtidig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
den påtænkte behandling af oplysninger om strafbare for-
hold er nødvendig for varetagelse af opgaven med at admi-
nistrere karantæneordningen. På den baggrund foreslås det,
at anvendelsesområdet for § 12 i, i lov om Udbetaling Dan-
mark udvides, således at det fremgår, at Udbetaling Dan-
marks samkøring og sammenstilling af oplysninger, og vide-
regivelse af resultaterne heraf, også vil omfatte personer, der
er udelukket fra eller har en begrænset ret til offentlige ydel-
ser som følge af en endelig dom om ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal samkøre
eller sammenstille oplysninger om personer, der ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædel-
se, der er omfattet af straffelovens § 81 a, med oplysninger
fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplys-
ninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder,
21
med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har få-
et udbetalt en offentlig ydelse i den periode, hvor de som
følge af dommen efter straffelovens § 81 a er udelukket fra
eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser i
en 3-årsperiode.
Det bemærkes, at forslaget indebærer behandling, herun-
der videregivelse af oplysninger om strafbare forhold. Der
er fastsat særlige regler om behandling af oplysninger om
strafbare forhold i databeskyttelsesloven. Det følger således
af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for den offentlige
forvaltning ikke må behandles oplysninger om strafbare for-
hold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver. Det følger af lovens § 8, stk. 2, at de i
stk. 1 nævnte oplysninger ikke må videregives. Videregivel-
se kan dog bl.a. ske, hvis videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for
en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Den foreslåede
ordning vurderes at være i overensstemmelse med databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.
For integrationsydelsesmodtagere, der ifølge de foreslåede
ændringer vil blive omfattet af en 3-årig karantæneperiode,
der ikke kan indgå ved beregning af det opholdskrav på
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er der behov for
en samkøringsperiode på 11 år. En person, der har fået ka-
rantæne efter den foreslåede § 11, stk. 6, i lov om aktiv so-
cialpolitik, vil således være længere tid om at opnå ret til ud-
dannelses- og kontanthjælp, idet den 3-årige karantæneperi-
ode ikke kan medregnes. For at sikre, at ingen personer, der
har fået en karantæneperiode efter den foreslåede bestem-
melse i § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, overgår til
uddannelses- eller kontanthjælp, før karantæneperioden på 3
år er forløbet og opholdskravet på sammenlagt mindst 7 år
inden for de seneste 8 års ophold i Danmark er opfyldt, er
der behov for at samkøre og sammenstille oplysningerne i
en periode på 11 år. For denne målgruppe er det nødvendigt,
at Udbetaling Danmark i en 11-årig periode kan oplyse ud-
betalende kommune om, at der er en 3-årig karantæneperio-
de, der ikke kan medregnes ved beregningen af opholdskra-
vet efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark er ændret med
lov nr. 743 af 8. juni 2018. Ændringen indebærer, at Udbeta-
ling Danmark skal samkøre og sammenstille oplysninger i
en 13-årig periode i stedet for en 11-årig periode. Ændrin-
gen, der træder i kraft 1. januar 2019, er en konsekvens af
den ved samme lovs § 1, nr. 1, indførte forlængelse af op-
holdskravet fra et krav om ophold i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9 års ophold
inden for de seneste 10 år.
Af lovtekniske årsager foreslås det, at § 12 i, stk. 2, i lov
om Udbetaling Danmark, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr.
743 af 8. juni 2018, ophæves, og at § 12 i, i lov om aktiv
socialpolitik ændres med de ovenfor nævnte ændringer ind-
arbejdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10 og § 11.
Den foreslåede periode med udelukkelse fra eller begræn-
set ret til offentlige ydelser regnes fra det tidspunkt, hvor
personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a. Fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er
udstået, når personen løslades eller udskrives. For at kunne
afgrænse perioden med kontrol af oplysninger fra indkomst-
registeret m.v., har Udbetaling Danmark derfor brug for at
blive underrettet, når personen bliver løsladt eller udskrevet.
Det foreslås derfor fastsat i § 12 i, stk. 5, i lov om Udbeta-
ling Danmark, at kriminalforsorgen skal underrette Udbeta-
ling Danmark, når en person, der afsoner ubetinget fæng-
selsstraf eller udstår forvaring i Kriminalforsorgens instituti-
oner for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens §
81 a, løslades. Kriminalforsorgen har ikke i alle tilfælde op-
lysninger om løsladelse og udskrivning af personer, der ud-
står anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en person er idømt be-
handling på en psykiatrisk afdeling, hvor overlægen træffer
beslutning om udskrivelse til fortsat ambulant behandling.
Det forslås derfor fastsat, at beskæftigelsesministeren efter
forhandlinger med vedkommende minister kan fastsætte
nærmere regler om underretning af Udbetaling Danmark om
oplysninger om løsladelse eller udskrivning af en person,
der udstår anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a. Derved sikres det, at Udbetaling Danmark i alle til-
fælde får de nødvendige oplysninger til at iværksætte sam-
køring og sammenstilling med oplysninger fra indkomstre-
gisteret.
Udbetaling Danmark skal efter forslaget til § 12 i, stk. 6, i
lov om Udbetaling Danmark videregive resultaterne af sam-
køringen eller sammenstillingen til en myndighed, der udbe-
taler en ydelse til en person, der er omfattet af en karantæne-
periode, uanset om karantænen skyldes en dom som frem-
medkriger eller en dom om ubetinget fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Myndigheden bliver derved vidende om, at personen er ude-
lukket fra eller kun har begrænset ret til offentlige ydelser i
en 3-årig periode, så der kan tages højde for det i myndighe-
dens sagsbehandling.
Når det drejer sig om en ydelse, der er udbetalt af en ar-
bejdsløshedskasse i karantæneperioden, foreslås det, at Ud-
betaling Danmark, i lighed med den gældende videregivel-
sesordning efter § 12 i, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark
i sager om dømte fremmedkrigere, skal videregive resultatet
af samkøringen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering, som giver oplysningerne videre til arbejdsløsheds-
kassen.
22
Hvis det konstateres, at en person har fået udbetalt en of-
fentlig ydelse i 3-års perioden i strid med reglerne, skal
myndigheden eller arbejdsløshedskassen kræve beløbet til-
bagebetalt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10.
2.1.3.5 Adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til at indhente oplysninger om myndighedernes
sagsbehandling på baggrund af resultat af
registersamkøring
Med den foreslåede ændring af § 12 i, stk. 5, der bliver
stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, skal Udbetaling Dan-
mark fremover videregive resultater af registersamkøringer
til myndigheder, der udbetaler en ydelse til en person, der er
omfattet af en karantæneperiode, uanset om karantænen har
baggrund i en dom som fremmedkriger eller en dom om
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a. Ændringen indebærer samtidig, at
den eksisterende adgang for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til efter § 12 f i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område at indhente redegørelser fra
myndigheder, der modtager resultater af Udbetaling Dan-
marks registersamkøringer om dømte fremmedkrigere, også
skal omfatte samkøringer om bandekriminelle, der ved en-
delig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-
trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Myndigheden vil således være forpligtet til på styrelsens
anmodning at redegøre for den foretagne sagsbehandling på
baggrund af oplysningerne om resultatet af registersamkø-
ringen. Redegørelsen kan både omfatte faktiske oplysninger
om de foretagne sagsskridt og eventuelle afgørelser til per-
sonen med det formål at skabe sikkerhed for, at myndighe-
den har forholdt sig til de modtagne oplysninger og under-
søgt, om personen har modtaget ydelsen med urette. Der er
således tale om en kontrol af myndighedernes opfølgning og
ikke en kontrol rettet mod den enkelte borger. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan og skal ikke ændre
myndighedernes vurderinger og afgørelser i de konkrete
sager.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger under
§ 9.
2.1.3.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
2.1.3.6.1. Forholdet til grundlovens § 73
Efter grundlovens § 73 kan ingen tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er fast antaget, at fuldt ud skattefinansierede sociale
ydelser ikke er omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 73,
hvorimod borgernes særskilte bidrag til en i overvejende
grad social ordning må anses for omfattet, jf. bl.a. Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, (2015),
side 454, Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved
Peter Germer (1973), side 401 og Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), side 722 f.
Den del af forslaget, som vedrører karantæne for fuldt ud
offentligt finansierede forsørgelsesydelser så som kontant-
hjælp, revalidering og folkepension, falder derfor uden for
beskyttelsen af grundlovens § 73.
Derimod vil den del af forslaget, som vedrører udelukkel-
se fra at kunne modtage sikringsydelser - eksempelvis efter-
løn - være omfattet af bestemmelsens beskyttelse.
Det er imidlertid ikke ethvert indgreb, som skal betragtes
som ekspropriation efter grundlovens § 73, men kun de ind-
greb, der har karakter af ”afståelse”. Det antages i den for-
bindelse, at indgreb, som har en pønal karakter, herunder
straf og konfiskation, ikke har karakter af afståelse og der-
med ikke er udtryk for ekspropriation, jf. bl.a. Jens Peter
Christensen m.fl., a.st., side 455, Max Sørensen, a.st., side
407 og Poul Andersen, a.st., side 703.
Under hensyn til, at den foreslåede karantæneordning, der
følger af en dom efter straffelovens § 81 a, er udtryk for en
ekstra straf i forhold til den ubetingede fængselsstraf eller
anden strafferetlige retsfølge af frihedsberøvende karakter,
som den bandekriminelle er blevet idømt ved domstolene,
finder Beskæftigelsesministeriet, at karantænen ikke vil væ-
re udtryk for ekspropriation efter grundlovens § 73.
2.1.3.6.2. Forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen aner-
kendte rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund
af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden over-
bevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet for-
hold.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset
derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens
øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan
anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser.
Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende
situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområ-
de (”ambit”).
I de tilfælde, hvor en situation ligger inden for en anden
bestemmelses anvendelsesområde, indeholder artikel 14 et
forbud mod usaglig forskelsbehandling.
23
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer
dette, at personer i sammenlignelige situationer som ud-
gangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling
kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig
står i et rimeligt forhold til dette formål.
Adgangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for
anvendelsesområdet af artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til
EMRK, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af
12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien.
Den foreslåede karantæneordning vil indebære, at alle per-
soner, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet
til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v.,
omfattes af en karantæneordning i ydelsessystemet. Forsla-
get adskiller sig herved fra den karantæneordning, der blev
indført ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere). Den
nævnte ordning omfatter alene personer, der bliver dømt for
overtrædelse af en af en række nærmere opregnede bestem-
melser knyttet til ”fremmedkrigere”, og som på overtrædel-
sestidspunktet modtager offentlige forsørgelsesydelser.
Idet den foreslåede karantæneordning omfatter alle dømte
efter straffelovens § 81 a, stk. 1, 1. pkt., er der efter Beskæf-
tigelsesministeriets opfattelse ikke tale om forskelsbehand-
ling efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1.
tillægsprotokol til EMRK, og forslaget rejser derfor ikke
spørgsmål i forhold til disse bestemmelser.
2.2. Ændring af tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv
socialpolitik i tilfælde, hvor en borger får medhold i en
klagesag om ret til en ydelse efter anden lov med
tilbagevirkende kraft
2.2.1. Gældende ret
Det følger af dobbeltforsørgelsesprincippet, at en borger
ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt. Hvis
en borger, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt hjælp
til forsørgelse, der dækker samme tidsrum og samme formål
som den udbetalte hjælp, kan kommunen træffe afgørelse
om tilbagebetaling af den bevilgede hjælp, jf. § 94, stk. 1, i
lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af Ankestyrelsens praksis, at der skal ske tilba-
gebetaling af den faktisk bevilgede hjælp. Det fører til, at
det i tilfælde, hvor der er bevilget hjælp med et skattepligtigt
beløb, er bruttobeløbet, der skal tilbagebetales.
I tilfælde af, at en borger som følge af afgørelse eller dom
får ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp eller res-
sourceforløbsydelse for den samme bagudliggende periode,
medfører dobbeltforsørgelsesprincippet, at der skal ske til-
bagebetaling af den tidligere bevilgede hjælp. I medfør af
Ankestyrelsens praksis er det bruttoydelsen, der skal tilbage-
betales. Samtidig vil borgeren, der har fået medhold i f.eks.
at have ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp, få ud-
betalt den rettelig bevilgede hjælp som et nettobeløb.
Denne praksis har i visse tilfælde medført, at borgere der
som følge af en afgørelse eller dom har fået medhold i at ha-
ve ret til en anden og højere ydelse, er blevet mødt med et
tilbagebetalingskrav, der er større end det nettobeløb, der
udbetaltes til de pågældende borgere. Desuden har nogle
kommuner ikke fradraget f.eks. den udbetalte kontanthjælp i
borgerens krav på efterbetaling af sygedagpenge.
Hvis borgeren tilbagebetaler det fulde bruttobeløb, vil bor-
gerens indkomst blive reguleret i skatteligningen, hvilket
kan medføre, at borgeren først på et senere tidspunkt får ud-
betalt overskydende skat.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det er ministeriets opfattelse, at det er urimeligt og ufor-
ståeligt for en borger, der i en afgørelse eller dom har fået
medhold i at have ret til f.eks. sygedagpenge i stedet for
kontanthjælp, i første omgang bliver mødt med et krav om
tilbagebetaling af et bruttobeløb, der er højere end den an-
den i øvrigt højere ydelse, som borgeren netop har fået med-
hold i at være berettiget til. Det forhold, at der ved udbeta-
ling af overskydende skat til borgeren bliver rettet op på det
samlede mellemværende, ændrer ikke på, at det opleves som
urimeligt for borgeren.
Der er tale om en utilsigtet konsekvens af reglerne. Det
bør derfor efter ministeriets opfattelse sikres, at der altid an-
vendes bruttobeløb ved beregning af tilbagebetalingskrav
som følge af dobbeltforsørgelse, når en borger som følge af
en afgørelse eller dom har fået medhold i at have ret til ef-
terbetaling af en anden forsørgelsesydelse, herunder en ydel-
se efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik,
f.eks. sygedagpenge, samt sikres, at en tidligere udbetalt
ydelse fradrages i borgerens krav, inden kommunen opgør et
eventuelt tilbagebetalingskrav. Det forudsættes, at ordnin-
gen administreret således, at det beløb, der herefter indberet-
tes til skat, udgør differencen mellem den ydelse, der er ud-
betalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden.
En sådan ordning vil være mere rimelig og forståelig for
borgerne.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås indført regler om beregning af tilbagebeta-
lingskrav i lov om aktiv socialpolitik, som sikrer, at borgere-
re, der har fået en afgørelse eller en dom, om ret til f.eks. sy-
gedagpenge, ikke bliver mødt med et tilbagebetalingskrav,
blot fordi der skal ske tilbagebetaling af den faktisk bevilge-
de hjælp, og den korrekt tilkendte ydelse udbetales som et
24
nettobeløb. Forslaget indebærer, at tilbagebetalingskravets
opgørelse sker på grundlag af bruttobeløb, både for så vidt
angår tilbagebetalingskravet og borgerens krav på den ved
klageinstansen m.v. tilkendte ydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.3. Ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv
socialpolitik for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til
boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed
2.3.1. Gældende ret
Efter reglerne i §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik
om hjælp i særlige tilfælde kan der bl.a. ydes hjælp til flyt-
ning, herunder til boligindskud eller hvad der kan ligestilles
hermed. Hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, jf. lovens §
92, stk. 1, 2. pkt.
En person, der har modtaget sådan hjælp, har pligt til at
oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad
der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af le-
jemålet, fraflytning eller lignende, jf. § 92, stk. 4.
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et
tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter
hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed
for at gennemføre kravet.
Spørgsmålet om, hvornår der er økonomisk mulighed for
at gennemføre kravet, er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk.
10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en
midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. (bekendtgørel-
se nr. 418 af 28. april 2017).
I bekendtgørelsen er det fastsat, at der gives henstand til
personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses-
hjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller kontant-
ydelse.
Endvidere gives henstand til personer, som ikke har andre
indtægter end førtidspension, eller som ikke har en årlig net-
toindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsæt-
telse af afdragsordninger for hhv. personer med forsørgel-
sespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt
over for børn, som er fastsat i Skatteministeriets bekendtgø-
relse om inddrivelse af gæld til det offentlige, det såkaldte
tabeltræk.
Har personerne indtægter over de nævnte grænser, fast-
sættes en afdragsordning med udgangspunkt i tabeltrækket,
dvs. at afdraget stiger i takt med stigende nettoindtægt. Mis-
ligholdes en sådan afdragsordning, forfalder hele kravet til
betaling, og kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyn-
digheden i SKAT.
Har kommunen efter opkrævningsbekendtgørelsens (be-
kendtgørelse nr. 418 af 28. april 2017 om kommunernes op-
krævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv social-
politik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræ-
mie til langtidsledige m.v.) regler givet henstand i 3 år efter
udbetalingen af hjælpen, bortfalder tilbagebetalingskravet.
Har der i perioder været betalt af på gælden, men har for-
dringshaveren på et tidspunkt, hvor der er gået mindst 3 år
fra hjælpens ophør/udbetalingen af hjælpen, ydet henstand,
bortfalder retskravet, jf. opkrævningsbekendtgørelsens § 9,
stk. 2.
Der er ikke i loven holdepunkter for at antage, at den 3-
årige bortfaldsregel ikke også gælder i den situation, hvor
hjælpen er ydet som hjælp til boligindskud.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Det kan forekomme urimeligt, at en person, der fraflytter
et lejemål, hvortil der er ydet hjælp til boligindskud, og som
ved fraflytningen får tilbagebetalt indskuddet helt eller del-
vist, kan beholde det tilbagebetalte indskudsbeløb, hvis der
er gået mere end 3 år fra udbetalingen. Hensigten med reg-
len om hjælp til boligindskud har ikke været at yde hjælp til
formueopbygning.
KL har derfor som led i moderniserings- og effektivise-
ringsprogrammet (MEP) meldt et regelforenklingsforslag
ind til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorefter den sær-
lige bortfaldsregel ikke skal gælde i situationer, hvor en per-
son, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed, ved fraflyt-
ning senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen får udbetalt
indskuddet og kan beholde det, fordi tilbagebetalingskravet
er bortfaldet.
Her bør der efter KL’s opfattelse være tilbagebetalings-
pligt uden tidsbegrænsning, ligesom pligten til at oplyse
kommunen om udbetaling af boligindskud m.v. i forbindelse
med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende også
bør gælde uden tidsbegrænsning.
Beskæftigelsesministeriet er enigt med KL i, at det kan
virke urimeligt, at en ydelsesmodtager, der mere end 3 år ef-
ter udbetaling af beboerindskudslån får tilbagebetalt hele el-
ler dele af beløbet, blot kan beholde det udbetalte beløb,
som oprindeligt er ydet med tilbagebetalingspligt.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i § 95, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik fremover ikke skal omfatte tilba-
gebetalingspligtig hjælp til boligindskud eller hvad der kan
ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og nr. 10.
25
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om en karantæneordning for dømte bandekrimi-
nelle, jf. pkt. 2.1, skønnes med betydelig usikkerhed at med-
føre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark til
udviklings- og implementeringsomkostninger på 0,5 mio.
kr. samt øgede driftsomkostninger på 0,3 mio. kr. årligt. De
kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
de kommunale parter. Forslaget skønnes ikke at have øko-
nomiske konsekvenser for stat og regioner.
Forslaget om ændring af tilbagebetalingsreglerne, jf. pkt.
2.2 skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
Forslaget om ændring af bortfaldsreglerne i lov om aktiv
socialpolitik for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til
boligindskud eller hvad der kan ligestilles hermed, jf. pkt.
2.3, skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at tilba-
gebetalingerne af boliglån efter bestemmelserne skønnes at
stige med 1 mio. kr. årligt. Forslaget skønnes derudover ikke
at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner.
Lovforslaget om en karantæneordning for dømte bande-
kriminelle, jf. pkt. 2.1, betyder implementeringskonsekven-
ser for Udbetaling Danmark, idet den eksisterende it-løsning
til samkøring og sammenstilling af oplysninger om dømte
fremmedkrigere skal tilpasses, så den kan håndtere tilsva-
rende oplysninger om dømte bandekriminelle. Omfang heraf
vurderes at være begrænset.
I øvrigt vurderes lovforslaget ikke at have implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, jf. aftale mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om digitaliserings-
klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at Udbetaling
Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger
om dømte bandekriminelles modtagelse af forsørgelsesydel-
ser kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes rets-
sikkerhed. Lovforslaget giver endvidere mulighed for at ind-
hente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til
brug for Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstil-
ling af oplysninger i forbindelse med kontrol af udbetaling
af forsørgelsesydelser i karantæneperioden.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 16. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Advokatsamfundet, Amnesty Internatio-
nal, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE,
ATP, BDO, Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sund-
hedsskolerne, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advoka-
ter, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-
præventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Folketingets Ombuds-
mand, Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer
m.fl., Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – dan-
ske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgiver-
nes brancheforening, Justitia, Kraka, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Landforeningen for førtidspensionister, Landsforenin-
gen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen af nuværende og tidligere psy-
kiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen
SIND, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalfor-
sorgen, LEV, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet
for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND, Statsforvaltningerne, Udbetaling Danmark
og Udviklingshæmmedes Landsforbund.
26
8. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget om ændring af
bortfaldsreglerne i lov om
aktiv socialpolitik for tilba-
gebetalingskrav vedrørende
hjælp til boligindskud eller
hvad der kan ligestilles her-
med, jf. pkt. 2.3, skønnes
med betydelig usikkerhed at
medføre, at tilbagebetalin-
gerne af boliglån efter be-
stemmelserne skønnes at sti-
ge med 1 mio. kr. årligt.
Forslaget skønnes derudover
ikke at have økonomiske
konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner.
Forslaget om en karantæne-
ordning for dømte bandekri-
minelle, jf. pkt. 2.1., medfø-
rer merudgifter for Udbeta-
ling Danmark på 0,5 mio. kr.
til udviklings- og implemen-
teringsomkostninger samt
øgede driftsomkostninger på
0,3 kr. årligt. De kommunal-
økonomiske konsekvenser
skal forhandles med de kom-
munale parter.
Forslaget om en karantæne-
ordning for dømte bandekri-
minelle, jf. pkt. 2.1, betyder
endvidere implementerings-
konsekvenser for Udbetaling
Danmark, idet den eksisteren-
de it-løsning til samkøring og
sammenstilling af oplysnin-
ger om dømte fremmedkrige-
re skal tilpasses, så den kan
håndtere tilsvarende oplys-
ninger om dømte bandekrimi-
nelle. Omfang heraf vurderes
at være begrænset.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område kan en opholds-
kommune kun med samtykke fra den person, der søger om
ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlan-
ge, at en tidligere opholdskommune skal videregive oplys-
ninger om ophør af hjælpen og baggrunden herfor. Hvis per-
sonen ikke giver samtykke til indhentning af oplysningerne,
kan opholdskommunen ikke nødvendigvis gå ud fra, at per-
sonen har været genstand for en afgørelse efter §§ 10 b og
10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h og 70 i i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder uanset be-
stemmelsen om processuel skadevirkning i § 11 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Iføl-
ge denne bestemmelse skal myndigheden behandle sagen
om hjælp på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke
27
giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysnin-
ger. Hvis borgeren ikke giver samtykke til, at opholdskom-
munen kan indhente oplysninger fra en tidligere opholds-
kommune, vil opholdskommunen således skulle lægge til
grund, at borgeren ikke har fået en afgørelse efter § 10 b og
10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, selv om den tidligere op-
holdskommune faktisk har truffet sådanne afgørelser.
Efter den gældende § 10 e i lov om aktiv socialpolitik kan
opholdskommunen forlange, at en tidligere opholdskommu-
ne giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c i
lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integra-
tionsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov
om aktiv socialpolitik. Dette kan ske uden forudgående sam-
tykke fra ansøgeren og er således en fravigelse af samtykke-
bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Opholdskommunen skal
uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden sam-
tykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Den foreslås, at samtykkebestemmelsen også skal kunne
fraviges, når en person anmoder om revalideringsydelse ef-
ter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6
b og ledighedsydelse efter kapitel 7 i samme lov.
Det foreslås derfor, at der i § 10 e efter ”kontanthjælp”
indsættes ”eller hvis en person anmoder om revaliderings-
ydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6
a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7”.
Ændringen indebærer, at hvis en person ikke giver sam-
tykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskom-
munen uden personens samtykke anmode om, at den tidlige-
re opholdskommune videregiver oplysninger om afgørelser
efter §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 70
h og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fortsat
er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens
sagsbehandling i forhold til den konkrete afgørelse efter de
nævnte bestemmelser. Dette vil kunne være oplysninger om,
at borgeren tidligere har fået en afgørelse efter §§ 10 b eller
10 c i lov om aktiv socialpolitik eller §§ 70 h eller 70 i i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og dermed også, at den
pågældende tidligere har modtaget f.eks. ydelser efter kapi-
tel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 i lov om aktiv socialpolitik.
En tidligere opholdskommune vil efter den foreslåede be-
stemmelse være forpligtet til at videregive oplysninger til
den nye opholdskommune til brug for den nye opholdskom-
munes behandling af en sag efter §§ 10 b og 10 c, i lov om
aktiv socialpolitik samt §§ 70 h og 70 i i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det vurderes, at den foreslåede bestem-
melse om videregivelse af oplysninger mellem en tidligere
opholdskommune og den nuværende opholdskommune er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, her-
under artikel 5 og 6.
Til nr. 2
Efter de gældende regler modtager en tidligere straffet
person samme ydelse, som andre modtagere af integrations-
ydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydel-
se, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobaf-
klaringsforløb eller ledighedsydelse. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1.1. for ydelserne stør-
relse.
I forbindelse med indføjelsen af særlige regler om, at per-
soner, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, (fremmedkrigere) ale-
ne kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitiks ka-
pitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til inte-
grationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år,
når den pågældende ved endelig dom findes at have over-
trådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d,
114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og perso-
nen for den periode, som dommen omhandler, modtog en af
de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen, blev der dog skabt
hjemmel til at nedsætte en persons ydelse som en følge af
straffedommen.
Med den foreslåede § 10 h, stk. 1, kan en person alene
modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7
med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig
dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædel-
se, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 3 år, at per-
sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud
for domsfældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 10
h, stk. 1. Karantæneperioden får således betydning for alle
personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt
var i ydelsessystemet.
Det medfører, at personen kan modtage uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter §§ 23-25, hjælp efter §§ 27 og 27 a,
revalideringsydelse efter § 52, ressourceforløbsydelse efter
§§ 68 og 69 j og ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, på
følgende niveauer i 2018, som svarer til niveauet for integra-
tionsydelse efter § 22, stk. 2 og 3:
1) 11.993 kr. for enlige forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr.
1).
2) 8.393 kr. for forsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 2).
3) 5.997 kr. for ikkeforsørgere (lovens § 22, stk. 2, nr. 3).
4) 2.584 kr. for hjemmeboende under 30 år (lovens § 22,
stk. 2, nr. 4).
28
Efter § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ydes en enlig
forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger
ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.
Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har er-
hvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er
anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,
stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag.
For en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en
person i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
§ 69 t, betyder forslaget, at arbejdsgiverens refusion alene
kan beregnes af den nedsatte ydelse, da der er tale om en af-
ledt ret. Da personen i jobafklaringsforløb således alene har
ret til den nedsatte ydelse i 3-årsperioden, vil arbejdsgiveren
ligeledes alene have ret til at få beregnet refusion af den
nedsatte ydelse i 3-årsperioden.
Det foreslås i § 10 h, stk. 2, at perioden i det foreslåede
stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Det medfører, at hvis personen søger om f.eks. kontant-
hjælp dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil perso-
nen alene være berettiget til kontanthjælp på et niveau, som
svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år. Hvis perso-
nen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
vil personen i 1½ år alene være berettiget til kontanthjælp på
niveau med integrationsydelse. Personen vil således først
kunne modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra ud-
stået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at kommu-
nen i forbindelse med, at personer, der på tidspunktet for en-
delig dom for overtrædelse af straffebestemmelserne omfat-
tet af straffelovens § 81 a, som nævnt i den foreslåede § 10
h, stk. 1, modtog revalideringsydelse, ressourceforløbsydel-
se under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under job-
afklaringsforløb eller ledighedsydelse, igen anmoder om
hjælp, efter de gældende regler skal vurdere, om borgerne
fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til revali-
dering efter kapitel 6, ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for revalide-
ring, ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller fleksjob, skal
kommunen træffe afgørelse om dette og om, hvorvidt perso-
nen opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter kapitel
4.
Det foreslås i § 10 i, stk. 1, at for personer, der er omfattet
af § 10 h, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kon-
tanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvaren-
de anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter
§ 22.
Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, får ægtepar, der
modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontant-
hjælp, hjælpen beregnet som summen af de beløb, som hver
af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25.
Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller
samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp
eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kon-
tanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt
svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog så-
ledes at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt inte-
grationsydelsesmodtageren var berettiget til danskbonussen,
jf. § 22, stk. 2 og 4. Dette følger af § 26, stk. 2.
Hvis en person, der modtager uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp, er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, er gift
med en anden uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, vil
ægteparret efter forslaget til § 10 i, stk. 1, få beregnet hjælp
efter § 26, stk. 2, således at ægteparret mindst modtager det
beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse, jf. §
22, stk. 2.
Et kontanthjælpsægtepar, hvor begge er forsørgere, vil få
beregnet hjælpen således: 8.393 kr. x 2 = 16.786 kr. i samlet
hjælp.
Et uddannelseshjælpsægtepar, som ikke modtager aktivi-
tetstillæg, vil hver især kunne modtage 8.393 kr. i uddannel-
seshjælp, hvilket svarer til integrationsydelsen.
En enlig kontanthjælpsmodtager, som er forsørger, og
som er fyldt 30 år, vil blive nedsat fra 14.993 kr. til 11.993
kr.
Efter de gældende regler er alle modtagere af integrations-
ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som udgangs-
punkt omfattet af 225-timersreglen.
En ægtefælle i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller
er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvor
hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på bag-
grund af satserne i §§ 23-25, anses ikke for at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når ægte-
parret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år og den pågældende ægtefælle ikke har
dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, der er beret-
tiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis hjælp be-
29
regnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne
er berettiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, skal opfylde arbejds-
kravet for, at de kan fortsætte med at modtage fuld hjælp,
når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år.
Hvis en eller begge ægtefæller ikke opfylder arbejdskravet
på 225 timer, beregnes hjælpen til parret efter reglerne i lo-
vens § 26, stk. 5-7 og 9, og § 34, stk. 3.
Hvis hjælpen til en ægtefælle helt bortfalder, anses den på-
gældende for reelt hjemmegående.
Med forslaget til § 10 i, stk. 1, vil et ægtepar, hvor begge
modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men hvor den
ene ægtefælle i ægteparret er omfattet af forslaget til § 10 h,
stk. 1, blive behandlet på samme måde som et ægtepar, hvor
en eller begge modtog integrationsydelse.
Det betyder, at for et ægtepar, som modtager uddannelses-
eller kontanthjælp, hvor en eller begge ægtefæller er omfat-
tet af § 10 h, stk. 1, vil hjælpen til ægteparret blive beregnet
efter § 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik på bag-
grund af satserne i §§ 22-25. Ægtefællerne anses ikke for at
udnytte deres arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13
a, når ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammen-
lagt 1 år eller derover inden for 3 år og den pågældende æg-
tefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft
mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den
ene er omfattet af den foreslåede § 10 h, stk. 1, og den anden
er berettiget til integrationsydelse, vil få hjælpen beregnet
som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er beret-
tiget til, jf. lovens § 26, stk. 1, og skal opfylde arbejdskravet
på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de sene-
ste 12 kalendermåneder, for at de kan vedblive med at mod-
tage fuld hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sam-
menlagt 1 år eller derover inden for 3 år, jf. § 13 f, stk. 1.
Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp,
hvor den pågældende er omfattet af den foreslåede § 10 h,
stk. 1, og den anden er berettiget til uddannelses- eller kon-
tanthjælp, og uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen ned-
sættes således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt sva-
rer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således
at begge mindst vil modtage det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse, jf. lovens § 26, stk. 2.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke op-
fylder arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet ar-
bejde, beregnes hjælpen til parret efter § 26, stk. 8 og 9, og §
34, stk. 3. En eventuelt danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og
tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. § 26, stk. 2, holdes ude
af beregningen, dvs. at den ægtefælle, der har opnået dansk-
bonus, beholder det, jf. § 26, stk. 8, i loven.
Efter de gældende regler anses en ugift modtager af ud-
dannelses- eller kontanthjælp ikke for at udnytte sine ar-
bejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år
eller derover inden for 3 år og den pågældende ikke har do-
kumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermå-
neder, jf. § 13 f, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en
ugift modtager af hjælp ikke opfylder arbejdskravet på 225
timer, bliver hjælpen nedsat efter § 13 g. Hjælpen nedsættes
med 1.029 kr. eller 514 kr. (2018-niveau) afhængigt af den
sats, som personen modtager hjælp efter. Hjælpen nedsættes
dog ikke, hvis hjælpen til den ugifte person beregnes på
baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9 (uddannel-
seshjælp på SU-niveau).
Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke
omfattet af 225-timersreglen.
Det betyder, at en ugift person, der er omfattet af forslaget
til § 10 i, stk. 1, og hvor personen samtidig er omfattet af
forslaget til § 10 h, stk. 1, ikke omfattes af 225-timersreglen.
Enlige og samlevende personer anses som ugifte i relation
til 225-timersreglen.
Efter de gældende regler er alle personer, som modtager in-
tegrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som
udgangspunkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget
den samlede hjælp højst må udgøre pr. måned.
Der er 23 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af
den enkelte afhænger af personens samlede ydelsesbeløb, af
hvorvidt modtageren af hjælp er enlig eller gift/samlevende,
og af hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn
og i givet fald også antallet af børn.
Ved loftsindplaceringen af personer på en af de 23 lofts-
størrelser sondres der grundlæggende mellem personer, der
har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har
forsørgelsespligt over for børn.
I relation til loftet over hjælpen vil personer, der er omfat-
tet af forslaget til § 10 h, stk. 1, blive indplaceret på loftstør-
relser på samme måde som personer, der modtager integrati-
onsydelse, jf. § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er gift
med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har
fået nedsat hjælpen efter § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af
manglende opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25
b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen afhænger af, om per-
sonen er den ægtefælle, der har fået nedsat hjælpen efter
225-timersreglen eller ikke og har forsørgelsespligt over for
et eller flere børn.
30
Efter § 25 b, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik vil
loftet for den samlede hjælp for disse persongrupper for
hver person udgøre mellem 16.001 kr. og 5.222 kr. i 2018-
niveau.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter §§ 22- 25 få særlig støtte efter § 34 i lov om ak-
tiv socialpolitik.
Den særlige støtte er en økonomisk hjælp til personer,
som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har
så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres
nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale
alle deres boligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal
det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bo-
lig. Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter §
34 er fastlagt i bekendtgørelse nr. 894 af 29. juni 2017.
De gældende regler for integrationsydelsesmodtagere, jf.
ovenstående, finder med forslaget også anvendelse for per-
soner, der er omfattet af § 10 h, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at for personer, der modtager ledig-
hedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1 og 2, får § 74 a,
stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledig-
hedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik kan en person, der modtager ledighedsydelse ef-
ter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarende til kontanthjælpssat-
serne for personer, der er fyldt 30 år, og som er henholdsvis
forsørger eller ikkeforsørger, modtage ledighedsydelse på
den høje sats efter § 74 a, stk. 2, når den pågældende har
været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder.
Forslaget til § 10 i, stk. 2, medfører, at en person, der er
omfattet af forslaget til § 10 h, først vil kunne modtage den
høje sats for ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2, når 3-årspe-
rioden efter den foreslåede § 10 h, stk. 2, er gået, uanset om
den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder in-
den for 18 måneder, før 3-årsperioden udløber.
Det betyder, at en person, der i 3-årsperioden har været
ansat i 9 måneder i et fleksjob, først bliver omfattet af § 74
a, stk. 4, fra det tidspunkt, hvor 3-årsperioden er udløbet, og
dermed først får den høje ledighedsydelse efter § 74 a, stk.
2, fra dette tidspunkt.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf.
dog stk. 4-6.
Efter § 11, stk. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik kan dømte
fremmedkrigere ikke medregne en karantæneperiode på 3 år
ved opgørelsen af opholdskravet efter § 11, stk. 3, 1. pkt.
Efter § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik gælder kra-
vet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sam-
menlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU- retten er berettigede til
hjælpen.
Det foreslås, at i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv social-
politik, ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk.
4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. stk.
4-10.
Bestemmelsen har sammenhæng med dette lovforslags §
1, nr. 4, om beregning af opholdsperioden.
Bestemmelsen har tillige sammenhæng med § 1, nr. 1, i
lov nr. 743 af 8. juni 2018, hvorefter opholdskravet i § 11,
stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bliver forlænget
fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9 års op-
hold inden for de seneste 10 år.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni
2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødven-
digt at ophæve de med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni
2018, vedtagne ændringer af opholdskravet, og foreslå æn-
dringerne indsat i § 11, stk. 3, 1. pkt., på ny.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation
til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestem-
melsen, som blev indført ved lov nr.743 af 8. juni 2018, dog
med den ene forskel, at § 11, stk. 3, 1. pkt., tillige henviser
til den foreslåede karantæneperiode for bandekriminelle, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det en be-
tingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år
inden for 8 år.
Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemme-
sider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev
der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden
efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i
udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-
forbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til dan-
ske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen
31
omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medreg-
nes en karantæneperiode på 3 år.
Med den foreslåede § 11, stk. 6, indføres en ny karantæne-
periode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan
ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid ef-
ter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige ka-
rantæneperiode kan der udbetales integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelser-
ne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås med § 11, stk. 7, at den 3-årige karantænepe-
riode for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, regnes fra det tidspunkt, hvor personen
har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a.
Med § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der i
§ 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, indført et krav om
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år som betingelse for at oppebære ret til uddannelses-
hjælp og kontanthjælp.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni
2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødven-
digt at ophæve de med § 1, nr. 2-3, i lov nr. 743 af 8. juni
2018, vedtagne bestemmelser om et beskæftigelseskrav i §
11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændrin-
gerne indsat i § 11, stk. 8-10 i stedet.
De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 8-10, i lov om ak-
tiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til
lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmel-
sen, som blev indført i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv social-
politik, ved § 1, nr. 1 og 2 i lov nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 5
Efter den gældende § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik, træffer kommunen afgørelse om retten til inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er beretti-
get til, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt. Kan personen ikke dokumente-
re, at opholdskravet i § 11, stk. 3 er opfyldt, yder kommunen
integrationsydelse, jf. § 11, stk. 7, 3. pkt.
Med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev der som
konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav indsat en
henvisning hertil i § 11, stk. 7, 3. pkt., der samtidig blev
flyttet til § 11, stk. 9, 3. pkt.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni
2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødven-
digt at ophæve den med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni
2018, vedtagne tilføjelse i § 11, stk. 7, 3. pkt., der bliver §
11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå æn-
dringerne indsat i § 11, stk. 11, 3. pkt., i stedet.
Det foreslås derfor, at der i § 11, stk. 11, 3. pkt., efter »stk.
3« indsættes: »og beskæftigelseskravet i stk. 8«.
Den foreslåede § 11, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv social-
politik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst
og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som
blev indført i § 11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpoli-
tik, ved § 1, nr. 4 i lov nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpoli-
tik udgør hjælpen for personer, der opfylder opholdskravet i
§ 11, stk. 3, et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes
en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensi-
onen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få pension på grund af betingelserne om
optjening.
Med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der som
konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav indsat en
henvisning hertil i § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni
2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødven-
digt at ophæve den med § 1, nr. 5, i lov nr. 743 af 8. juni
2018, vedtagne tilføjelse i § 27, stk. 1, og foreslå tilføjelsen
indsat i § 27, stk. 1, på ny.
Det foreslås derfor, at i § 27, stk. 1, ændres »opholdskra-
vet i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf.
dog § 11, stk. 10, 2. pkt.,«.
Den foreslåede ændring af § 27, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lov-
tekst og bemærkninger - til de ændringer af § 27, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, som blev indført ved § 1, nr. 5 i lov
nr.743 af 8. juni 2018.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 91, stk. 3, skal kommunen
træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter
kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet
for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige
periode, som fremgår af § 10 f, stk. 2.
32
Det foreslås, at § 91, stk. 3, også skal anvendes, hvis en
person er omfattet af § 10 h, stk. 2. Kommunen skal således
træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter
kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet
for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i den 3-årige
periode efter § 10 h, stk. 2.
Hvis kommunen, når en person f.eks. ansøger om kontant-
hjælp, udbetaler den fulde kontanthjælp, skal kommunen
kræve tilbagebetaling af forskellen mellem den udbetalte
hjælp og den hjælp, som personen skulle have haft.
Hvis personen f.eks. har fået udbetalt 14.993 kr., fordi den
pågældende er enlig og har forsørgelsespligt over for børn,
og personen kun burde have fået udbetalt 11.993 kr., skal
kommunen kræve 3.000 kr. tilbagebetalt efter den foreslåe-
de bestemmelses indhold.
Det bemærkes, at § 91, stk. 3, alene retter sig mod res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb udbetalt fra
kommunen til personen selv. Hvis en eventuel arbejdsgiver
har nået at få udbetalt refusion, må et eventuelt tilbagebeta-
lingskrav afgøres efter regler fastsat i medfør af§ 69 u, hvor-
efter arbejdsgiveren ud over uberettiget at have modtaget
beløbet også skal have modtaget det mod bedre vidende.
Til nr. 8
Forslaget om en ændring af § 94 i lov om aktiv socialpoli-
tik omhandler en problemstilling, der opstår i forbindelse
med, at en borger ved afgørelse eller dom får medhold i at
have ret til f.eks. sygedagpenge efter lov om sygedagpenge i
stedet for kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, som er
udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik.
I praksis træffer kommunen afgørelse om tilbagebetaling
af den faktisk bevilgede hjælp (bruttobeløbet), mens borge-
ren alene får udbetalt det beløb i sygedagpenge (nettobelø-
bet), som borgeren – ifølge den afgørelse, borgeren har fået
medhold i – skulle have modtaget i stedet for kontanthjælp
eller ressourceforløbsydelse.
I praksis har dette i visse tilfælde resulteret i, at borgeren
betaler et bruttobeløb tilbage med det samme, selv om bor-
geren samlet set har penge til gode. Den endelige udbetaling
af borgerens tilgodehavende sker først ved slutligningen af
det pågældende skatteår, hvor borgeren vil få den indbetalte
skat af kontanthjælpen retur.
Det foreslås i § 94, stk. 3, i loven, at hvis en person som
følge af afgørelse eller dom får krav på efterbetaling af en
ydelse, herunder en ydelse efter anden lov end lov om aktiv
socialpolitik, og dækker denne ydelse samme tidsrum og
samme formål som en udbetalt ydelse efter lov om aktiv so-
cialpolitik, skal kommunen fradrage den udbetalte ydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik i kravet, før kommunen kan
opgøre et eventuelt krav om tilbagebetaling efter lov om ak-
tiv socialpolitik over for personen. I opgørelsen indgår ydel-
serne, før der indbetales skat, altså begge ydelser indgår i
beregningen med bruttobeløbet.
Opgørelsen af borgerens krav ved en ændring fra en ydel-
se efter lov om aktiv socialpolitik til anden ydelse, herunder
en ydelse efter anden lov som f.eks. sygedagpenge, skal så-
ledes foretages inden skatteindeholdelsen, idet ydelserne
skal indgå i opgørelsen som bruttobeløb.
Det forudsættes, at ordningen administreres således, at det
beløb, der herefter indberettes til skat, udgør differencen
mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den ret-
mæssige ydelse for perioden.
Med den foreslåede ændring sikres det, at den korrekt be-
vilgede ydelse indgår i beregningen med et bruttobeløb, så-
ledes at borgeren vil få udbetalt et eventuelt overskydende
beløb som følge af en bevilget højere ydelse, f.eks. sygedag-
penge.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under punkt 2.2.
Til nr. 9 og 10
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 95, stk. 2, at et
tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 3 år efter
hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed
for at gennemføre kravet.
Det foreslås, at den særlige bortfaldsregel i lov om aktiv
socialpolitik fremover ikke skal omfatte hjælp til boligind-
skud m.v. ydet efter §§ 81 og 85 i loven. Hjælpen til bolig-
indskud eller hvad der kan sidestilles hermed skal tilbagebe-
tales, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.
Med den foreslåede § 95, stk. 3, vil den særlige bortfalds-
regel i lovens § 95, stk. 2, ikke længere gælde i situationer,
hvor en person, der har fået hjælp til indskud i en lejlighed,
fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen. En
person vil fremover således ikke kunne få udbetalt indskud-
det og beholde det med henvisning til, at tilbagebetalings-
kravet var bortfaldet.
Til § 2
Til nr.1
Efter de gældende regler i § 31, stk. 4, og § 32 c, stk. 2,
kan et beregnet grundbeløb og pensionstillæg til en folke-
pensionist samt førtidspensionen højst udbetales med et be-
løb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i
lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §
46 d, om nedsættelse af pension for dømte fremmedkrigere.
Det foreslås, at der i §§ 31, stk. 4 og 32 c, stk. 2, henvises
til både §§ 46 d og den foreslåede indsatte § 46 f, efter hvil-
33
ken bestemmelse et beregnet grundbeløb og pensionstillæg
til en folkepensionist og førtidspensionen til en førtidspen-
sionist tilsvarende højst kan udbetales med et beløb svaren-
de til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv
socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 f.
Bestemmelserne har sammenhæng med forslagets § 2, nr. 2,
om den foreslåede nedsættelse af pensionen for dømte ban-
dekriminelle, og skal sikre korrekt henvisning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person modta-
ger pension på samme niveau som en tilsvarende ustraffet
person.
Efter de gældende regler i § 46 d, kan det beregnede
grundbeløb og pensionstillæg til en folkepensionist og en
beregnet førtidspension dog højst udbetales med et beløb
svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i lov
om aktiv socialpolitik, når personen ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, eller §§ 114 d, 114 c eller 114 g for forhold begået i ud-
landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have været i
udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af lo-
vens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og per-
sonen for denne periode, dommen omfatter, har fået udbetalt
en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte ydelser.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 674 af 8. juni
2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Blokering af hjemmesider og stop for offentlige ydelser til
fremmedkrigere).
Det foreslås, at der indsættes et ny § 46 f.
Det foreslås i § 46 f, stk. 1, at pensionen efter §§ 31 eller
32 c i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der sva-
rer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 3 år, at per-
sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud
for domsfældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 46
f, stk. 1. Karantæneperioden får således betydning for alle
personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt
var i ydelsessystemet.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb
og pensionstillæg til en folkepensionist eller førtidspension
ikke kan overstige integrationsydelsesniveauet i en periode
på 3 år, hvis folkepensionisten ved endelig dom er idømt en
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Det foreslås i § 46 f, stk. 2, at perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det medfører, at hvis personen er berettiget til pension
dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsføl-
ge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen ale-
ne være berettiget til grundbeløb og pensionstillæg eller før-
tidspension på et niveau, som svarer til integrationsydelse i
en periode på 3 år. Hvis personen først er berettiget til pen-
sion 1½ år efter udstået fængselsstraf eller anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter, vil personen i 1½
år alene være berettiget til grundbeløb og pensionstillæg el-
ler førtidspension på niveau med integrationsydelse. Perso-
nen vil således først kunne modtage den fulde ydelse, når
der er gået 3 år fra udstået fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås i § 46 f, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i pe-
rioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik i 3-årsperioden.
Med forslaget fastsættes, at Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt
pension, hvis det udbetalte beregnede grundbeløb og pensi-
onstillæg til en folkepensionist eller førtidspensionen over-
stiger niveauet for integrationsydelse i 3-årsperioden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.1.3.1.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 29, stk. 5, kan et beregnet
grundbeløb og pensionstillæg til en førtidspensionist højst
udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når pensioni-
sten er omfattet af § 45 d.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 5, henvises til både §§ 45 d
og den foreslåede indsatte § 45 f, efter hvilken bestemmelse
et beregnet grundbeløb og pensionstillæg tilsvarende højst
kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik, når pensi-
onisten er omfattet af § 45 f.
Bestemmelserne er konsekvenser af forslagets § 3, nr. 2.
34
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person modta-
ger pension på samme niveau som en tilsvarende ustraffet
person.
Efter de gældende regler i § 45 d, kan det beregnede
grundbeløb og pensionstillæg dog højst udbetales med et be-
løb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3 i
lov om aktiv socialpolitik, når personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 c eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have væ-
ret i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
lovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og
personen for denne periode, dommen omfatter, har fået ud-
betalt en eller flere af 10 udtrykkeligt nævnte lovbestemte
ydelser.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 674 af 8. juni
2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Blokering af hjemmesider og stop for offentlige ydelser til
fremmedkrigere).
Det foreslås, at der indsættes en ny § 45 f.
Det foreslås i § 45 f, stk. 1, at pensionen efter § 29, stk. 5,
i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetin-
get fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for nedsættelse af ydelsen i 3 år, at per-
sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud
for domsfældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 45
f, stk. 1. Karantæneperioden får således betydning for alle
personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt
var i ydelsessystemet.
Forslaget indebærer, at det samlede beregnede grundbeløb
og pensionstillæg til en førtidspensionist ikke kan overstige
integrationsydelsesniveauet i en periode på 3 år, hvis før-
tidspensionisten ved endelig dom er idømt en fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Det foreslås i § 45 f, stk. 2, at perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det medfører, at hvis personen er berettiget til pension
dagen efter, at fængselsstraf eller anden strafferetlig retsføl-
ge af frihedsberøvende karakter er udstået, vil personen ale-
ne være berettiget til grundbeløb og pensionstillæg på et ni-
veau, som svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år.
Hvis personen først er berettiget til pension 1½ år efter ud-
stået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter, vil personen i 1½ år alene være be-
rettiget til grundbeløb og pensionstillæg på niveau med inte-
grationsydelse. Personen vil således først kunne modtage
den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter.
Det foreslås i § 45 f, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i pe-
rioden nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik i 3-årsperioden.
Med forslaget fastsættes, at Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt
pension, hvis det udbetalte beregnede grundbeløb og pensi-
onstillæg til førtidspensionisten overstiger niveauet for inte-
grationsydelse i 3-årsperioden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.1.3.1.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 70 f, stk. 1-3, udgør fleksløntil-
skud 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb
svarende til 18.027 kr. i 2018. Fleksløntilskuddet nedsættes
med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden
lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør
14.116 kr. (2018-niveau), og herefter med 55 pct. af den løn,
som overstiger 14.116 kr. Fleksløntilskud og løn udbetalt af
arbejdsgiver kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer
til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den på-
gældende stilling.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at personer, der under
ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til
fleksløntilskud under ferien. Bestemmelsens stk. 2 finder til-
svarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales
under ferieophold i udlandet.
Efter bestemmelsen stk. 5 er personer, der modtager løn
under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselsperioden. Bestemmelsens stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til
løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barsels-
dagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i
lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dag-
35
penge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i
lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene el-
ler ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud,
således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourcefor-
løbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for op-
hold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende an-
vendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob mod-
tager syge- eller barselsdagpenge.
Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke
modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge
eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv
socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud
fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modta-
ge i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gælden-
de, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommu-
nen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud
mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende
fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil
kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sy-
gedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette følger af be-
stemmelsens stk. 6.
Det foreslås, at der i § 70 f, stk. 7, efter ”§ 70 l” indsættes
”eller § 70 m”. Det medfører, at det udbetalte fleksløntil-
skud ikke kan overstige niveauet for integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når en person
ansat i fleksjob, er omfattet af den foreslåede § 70 m. Be-
stemmelsen har således sammenhæng med den foreslåede §
70 m.
Det medfører, at det beregnede fleksløntilskud i 2018
højst kan udbetales med følgende beløb:
– 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 5.997 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
– 2.584 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Nedenstående eksempel viser forskellen på fleksløntil-
skuddet i dag og det fremtidige fleksløntilskud for henholds-
vis en enlig forsørger og en person under 30 år, der bor
hjemme, som omfattet af forslaget til ændring af stk. 7 i § 70
f.
Eksempel:
Kommunen har beregnet en persons fleksløntilskud til
16.200 kr. efter § 70 f, stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes
herefter til integrationsydelsesniveau.
For en enlig forsørger vil fleksløntilskuddet udgøre
11.993 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 3.836 kr.
Hos en person under 30 år, som er ikkeforsørger, og som
er hjemmeboende, vil fleksløntilskuddet blive nedsat til
2.584 kr., hvilket betyder, at fleksløntilskuddet nedsættes
med 13.616 kr.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter § 70 f i 3-årsperioden, jf.
forslaget til § 70 l, er det nødvendigt, at kommunerne gøres
bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der
alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau
pga. sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark skal der-
for samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og vide-
regive disse til kommunen. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til
lovforslagets § 10.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 70 g, stk. 5, er tilskuddet efter
bestemmelsens stk. 1 fastsat til 138.437 kr. (2018-niveau)
om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en bereg-
net årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsind-
komst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det be-
regnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet bereg-
nes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår
inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i
mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i se-
neste hele regnskabsår.
Efter den gældende § 70 g, stk. 6, kan det udbetalte til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende ikke overstige ni-
veauet for integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når den selvstændige er omfattet af § 70
l. Bestemmelsen er således en konsekvens af § 70 l.
Det foreslås, at der i § 70 g, stk. 6, efter § 70 l indsættes §
70 m. Det medfører, at det udbetalte tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende ikke kan overstige niveauet for integrati-
onsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik,
når den selvstændige er omfattet af den foreslåede § 70 m.
Bestemmelsen er således en konsekvens af den foreslåede §
70 m.
Det medfører, at det beregnede tilskud i 2018 højest kan
udbetales med følgende beløb pr. måned:
– 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 5.997 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere.
– 2.584 kr. pr. måned før skat for ikke-forsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter § 70 g i 3-årsperioden, jf.
36
forslaget til § 70 m, er det nødvendigt, at kommunerne gøres
bekendt med, at personen er en del af den personkreds, der
alene kan modtage ydelser på integrationsydelsesniveau
pga. sanktion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark skal der-
for samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og vide-
regive disse til kommunen. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til
lovforslagets § 10.
Til nr. 3
Efter de gældende regler modtager en tidligere straffet
person samme tilskud, som andre modtagere af fleksløntil-
skud eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter de gældende regler for fremmedkrigere, vil en per-
son, som ved endelig dom idømmes bøde eller fængsel for
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., og som under opholdet i udlandet har oppebåret en of-
fentlig forsørgelsesydelse, dog skulle pålægges en sanktion i
ydelsessystemet som en direkte følge af dommen. Sanktio-
nen består i, at personen tilskud i en 3-årig periode højst kan
udbetales på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 70 m, stk. 1, at tilskud efter §§ 70 f og 70
g i en periode på 3 år højst kan udbetales på et niveau, der
svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for nedsættelse af tilskud i 3 år, at per-
sonen har været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud
for domsfældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 70
m, stk. 1. Karantæneperioden får således betydning for alle
personer, som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt
var i ydelsessystemet.
En person, der får nedsat tilskud efter §§ 70 f eller 70 g til
integrationsydelsesniveau, modtager fortsat det pågældende
tilskud og er omfattet af de almindelige regler, der gælder
for tilskud efter hhv. §§ 70 f og 70 g. Det er alene tilskud-
dets størrelse, der bliver sat ned.
Integrationsydelsesniveauet efter § 22, stk. 2 og 3, udgør
pr. måned i 2018:
– 11.993 kr. pr. måned før skat for enlige forsørgere.
– 8.393 kr. pr. måned før skat for samlevende eller gifte
forsørgere.
– 5.997 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere.
– 2.584 kr. pr. måned før skat for ikkeforsørgere under 30
år, der er hjemmeboende.
Det foreslås, at det beregnede tilskud efter fradrag for løn-
indtægter m.v. ikke kan overstige niveauet for integrations-
ydelse. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 4,
nr. 1 og 2.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se om niveauet for tilskud efter §§ 70 f og 70 g i 3-årsperio-
den, er det nødvendigt, at kommunerne gøres bekendt med,
at personen er en del af den personkreds, der alene kan mod-
tage ydelser på integrationsydelsesniveau på grund af sank-
tion i 3-årsperioden. Udbetaling Danmark skal derfor sam-
køre eller sammenstille oplysninger herom, og videregive
disse til kommunen. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til §
10.
Det foreslås i § 70 m, stk. 2, at 3-årsperioden efter forsla-
get til stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har ud-
stået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter.
Det medfører, at hvis personen får ansættelse i et fleksjob
med fleksløntilskud dagen efter, at fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstå-
et, vil personen alene være berettiget til fleksløntilskud på et
niveau, som svarer til integrationsydelse i en periode på 3 år.
Hvis personen ansøger om hjælp 1½ år efter udstået fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter, vil personen i 1½ år modtage ydelse på niveau
med integrationsydelse. Personen vil således først kunne
modtage den fulde ydelse, når der er gået 3 år fra udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Det foreslås i § 70 m, stk. 3, at kommunen skal træffe af-
gørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f
og 70 g, der overstiger integrationsydelsen efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk. 1.
Med forslaget til stk. 3, fastsættes, at kommunen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af forskellen mellem
fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 1-6, og tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, og niveauet for in-
tegrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv social-
politik, hvis personen har modtaget fleksløntilskud efter §
70 f, stk. 1-6, eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter § 70 g, stk. 5, i 3-årsperioden.
Hvis kommunen udbetaler fuldt fleksløntilskud eller til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende, og hvis personen er
omfattet af forslaget til stk. 1-3, skal kommunen kræve til-
bagebetaling af forskellen mellem det udbetalte fleksløntil-
skud/tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og det til-
skud, som personen skulle have haft.
37
Hvis personen fik udbetalt 15.967 kr. i fleksløntilskud
(beregnet fleksløntilskud), og personen burde have haft ud-
betalt 11.993 kr., skal kommunen kræve 3.974 kr. tilbagebe-
talt.
Hvis personen fik udbetalt 120.000 kr. svarende til 10.000
kr. pr. måned i tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (be-
regnet tilskud), og personen burde have haft udbetalt
100.716 kr. svarende til 8.393 kr. pr. måned, skal kommu-
nen kræve 19.284 kr. svarende til 1.607 kr. pr. måned tilba-
gebetalt.
Til § 5
Til nr. 1
Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person har
samme ret til henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge, feriedag-
penge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., som en tilsvarende ustraffet person.
Dog er et medlem efter de gældende regler i § 87 a, stk. 1,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udelukket fra at få
udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efter-
løn i en periode på tre år, hvis medlemmet ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, eller §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for at have væ-
ret i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af
paslovens § 2 b i lov om pas til danske statsborgere m.v., og
medlemmet for den periode, dommen omfatter, har modta-
get en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at det i § 87 b, stk. 1, fastsættes, at medlem af
en arbejdsløshedskasse skal udelukkes fra at få udbetalt ar-
bejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn i en pe-
riode på 3 år, hvis pågældende ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for udelukkelsen i 3 år, at personen har
været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for doms-
fældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 87 b. Ka-
rantæneperioden får således betydning for alle personer,
som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel-
sessystemet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.3.3.1.
Det forhold, at et medlem af en arbejdsløshedskasse er
udelukket fra arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller
efterløn i en 3-årsperiode, er ikke til hinder for, at pågælden-
de kan medregne indkomst og beskæftigelse, der ligger i 3-
årsperioden, til opfyldelse af betingelserne for ret til dagpen-
ge, når 3-årsperioden er udløbet, eller at pågældende i 3-års-
perioden kan optjene anciennitet i forhold til senere at kunne
gå på efterløn.
Det foreslås i § 87 b, stk. 2, at den 3-årige karantæneperio-
de i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og
efterløn regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstå-
et fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-
berøvende karakter.
Det foreslås i § 87 b, stk. 3, at arbejdsløshedskassen skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdag-
penge, feriedagpenge eller efterløn, der er udbetalt til med-
lemmet i 3-årsperioden.
Et medlem, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, har ikke ret til at modtage arbejdsløs-
hedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn, i tidsrummet fra
personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter og 3 år frem.
Hvis et medlem har udstået fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter den 14. maj
2024, og medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge, fe-
riedagpenge eller efterløn for perioden 1.-31. maj 2026, skal
medlemmet tilbagebetale arbejdsløshedsdagpenge, feriedag-
penge eller efterløn udbetalt til pågældende for perioden
1.-31. maj 2026.
Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe
afgørelse om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge, fe-
riedagpenge eller efterløn i 3-årsperioden, skal Udbetaling
Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og
videregive disse til arbejdsløshedskassen. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærk-
ningerne til § 10.
Til § 6
Til nr. 1
Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person har
samme ret til dagpenge efter barselsloven, som en tilsvaren-
de ustraffet person.
Efter gældende regler i barselslovens § 49 b, har en person
dog ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3
år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114
j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.
1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for
den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de
ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
38
Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a, ligeledes ikke skal have ret til
dagpenge efter barselsloven i en periode på 3 år.
Det foreslås i § 49 c, stk. 1, at en person ikke har ret til
dagpenge efter barselsloven i en periode på 3 år, hvis perso-
nen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for udelukkelsen i 3 år, at personen har
været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for doms-
fældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 49 c. Ka-
rantæneperioden får således betydning for alle personer,
som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel-
sessystemet.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under barsel, kan efter
barselslovens § 39 få udbetalt de dagpenge, som lønmodta-
geren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark. Da
lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse ikke har ret
til dagpenge efter barselsloven i 3-årsperioden, vil det bety-
de, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær til per-
sonen, ikke vil have ret til refusion af barselsdagpengene ef-
ter barselslovens § 39.
§ 49 c foreslås at gælde ved fravær med dagpenge efter
barselsloven, herunder også i forbindelse med udskudt orlov
og pasning af alvorligt syge børn.
Det vil eventuelt være muligt for den anden forælder at af-
holde den barsel med barselsdagpenge, som personen der-
med ikke når at holde. Det er en betingelse, at den anden
forælder opfylder barselslovens beskæftigelseskrav og øvri-
ge betingelser. Tidligere udskudt fravær, der på grund af den
foreslåede § 49 c ikke bliver afholdt, kan eventuelt afholdes
på et senere tidspunkt, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
Det forhold, at et person er udelukket fra at få udbetalt
dagpenge efter barselsloven i en 3-årsperiode, er ikke til hin-
der for, at pågældende kan medregne løntimer, der ligger i
3-årsperioden, til at opfylde betingelserne for ret til dagpen-
ge efter barselsloven, for en fraværsperiode efter barselslo-
ven med første fraværsdag efter 3-årsperioden er udløbet.
Det foreslås i § 49 c, stk. 2, at perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås i § 49 c, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal
træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpen-
ge efter denne lov, som personen ikke var berettiget til efter
stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe af-
gørelse om, at en person, der har modtaget barselsdagpenge,
som personen ikke var berettiget til, fordi pågældende ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal be-
tale dagpengene tilbage.
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træf-
fe afgørelse efter den foreslåede § 49 c, stk. 3, skal Udbeta-
ling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger her-
om. Der henvises til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, har ikke ret til at modtage dagpenge ef-
ter barselsloven, i tidsrummet fra personen har udstået fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøven-
de karakter og 3 år frem.
Hvis en person har udstået fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter den 14. maj
2024, og personen modtager barselsdagpenge for perioden
1.- 31. maj 2026, skal personen tilbagebetale barselsdagpen-
ge udbetalt til pågældende for perioden 1.-31. maj 2026.
Det bemærkes, at § 49 c, stk. 3, alene retter sig mod dag-
penge efter loven udbetalt til personen selv. Hvis en eventu-
el arbejdsgiver har nået at få udbetalt refusion, må et eventu-
elt tilbagebetalingskrav afgøres efter lovens almindelige re-
gel i § 49, hvorefter modtageren ud over uberettiget at have
modtaget beløbet også skal have modtaget det mod bedre vi-
dende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under punkt 2.1.3.3.2.
Til § 7
Udgangspunktet er, at en tidligere straffet person har
samme ret til sygedagpenge fra kommunen efter lov om sy-
gedagpenge, som en tilsvarende ustraffet person.
Efter gældende regler i § 71 b, i lov om sygedagpenge, har
en person dog ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en
periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straf-
felovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i med-
før af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
og personen for den periode, som dommen omfatter, har
modtaget en af de ydelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
39
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfat-
tet af straffelovens § 81 a, ligeledes ikke skal have ret til sy-
gedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år.
Det foreslås derfor i § 71 c, stk. 1, at en person ikke har ret
til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Det er ikke et krav for udelukkelsen i 3 år, at personen har
været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for doms-
fældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 87 b. Ka-
rantæneperioden får således betydning for alle personer,
som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel-
sessystemet.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, kan ef-
ter sygedagpengelovens § 54 få udbetalt de dagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. Da
lønmodtageren med den foreslåede bestemmelse ikke har ret
til sygedagpenge fra kommunen i 3-årsperioden, vil det be-
tyde, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær til
lønmodtageren, ikke vil have ret til refusion af sygedagpen-
gene efter lovens § 54.
Det forhold, at et person er udelukket fra at få udbetalt sy-
gedagpenge fra kommunen i en 3-årsperiode, er ikke til hin-
der for, at pågældende kan medregne beskæftigelse, der lig-
ger i 3-årsperioden, til at opfylde betingelserne for ret til sy-
gedagpenge fra kommunen ved et sygefravær med første sy-
gefraværsdag efter 3-årsperioden er udløbet.
Det foreslås i § 71 c, stk. 2, at perioden i stk. 1 regnes fra
det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Det foreslås i § 71 b, stk. 3, at kommunen skal træffe af-
gørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra
kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1,
skal betale sygedagpengene tilbage.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om,
at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommu-
nen, som personen ikke var berettiget til, fordi pågældende
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal
betale sygedagpengene tilbage.
Med henblik på at sikre, at kommunen kan træffe afgørel-
se efter den foreslåede § 71 c, stk. 3, skal Udbetaling Dan-
mark samkøre eller sammenstille oplysninger herom, og vi-
deregive disse til kommunen. Der henvises til de almindeli-
ge bemærkninger under pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne
til § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, har ikke ret til at modtage sygedagpen-
ge fra kommunen, i tidsrummet fra personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter og 3 år frem.
Hvis en person har udstået fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter den 14. maj
2024, og personen modtager sygedagpenge for perioden 1.-
31. maj 2026, skal personen tilbagebetale sygedagpenge ud-
betalt til pågældende for perioden 1.- 31. maj 2026.
Det skal bemærkes, at § 71 c, stk. 3, alene retter sig mod
sygedagpenge fra kommunen udbetalt til personen selv.
Hvis en eventuel arbejdsgiver har nået at få udbetalt refu-
sion, må et eventuelt tilbagebetalingskrav afgøres efter syge-
dagpengelovens almindelige regel i § 71, hvorefter modta-
geren ud over uberettiget at have modtaget beløbet også skal
have modtaget det mod bedre vidende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under punkt 2.1.3.3.3.
Til § 8
Til nr.1
Efter § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, skal Udbetaling
Danmark som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5, for at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114
d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelo-
vens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågælden-
de ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid
med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v., træffe afgørelse om til-
bagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen er
dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i §
22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidli-
gere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse
for samme periode.
Det foreslås, at § 22, stk. 7, ophæves. Bestemmelsen vil i
stedet blive indsat i § 27 i lov om fleksydelse, jf. forslagets §
8, nr. 4, med henblik på at samle bestemmelser om tilbage-
betaling af fleksydelse. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer af bestemmelsen og dens anvendelsesområde.
Til nr. 2
Efter § 22 a, stk. 3, i lov om fleksydelse skal Udbetaling
Danmark træffe afgørelse om, at en person, der har modta-
get fleksydelse, som personen ikke var berettiget til efter §
40
22 a, stk. 1, skal betale fleksydelsen tilbage. Efter § 22 a,
stk. 1, er en person er udelukket fra at få udbetalt fleksydel-
se i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom fin-
des at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlan-
det, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fast-
sat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsbor-
gere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen om-
fatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedag-
penge.
3) Dagpenge efter barselsloven.
4) Pension efter lov om social pension.
5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension.
6) Fleksydelse efter denne lov.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressour-
ceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstæn-
dig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at § 22 a, stk. 3, ophæves. Bestemmelsen vil
i stedet blive indsat i § 27 i lov om fleksydelse, jf. forslagets
§ 8, nr. 4, med henblik på at samle bestemmelser om tilba-
gebetaling af fleksydelse. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer af bestemmelsen og dens anvendelsesområde.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lov om fleksydelse kan personen
få fleksydelse, hvis personen opfylder nærmere fastsatte be-
tingelser.
De grundlæggende betingelser for at få ret til fleksydelse
fremgår af §§ 1 a-2 a i lov om fleksydelse. Det er herunder
en betingelse, at personen har nået fleksydelsesalderen, jf.
lovens § 1 a, opfylder et krav om anciennitet og har bopæl
her i riget eller i et andet EØS-land, jf. lovens § 2. Det er en
betingelse for udbetaling af fleksydelse, at personen ikke er
varetægtsfængslet på tidspunktet.
Efter den gældende § 22 a, har en person ikke ret til fleks-
ydelse efter lov om fleksydelse i en periode på 3 år, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelo-
vens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114
g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den pe-
riode, som dommen omfatter, har modtaget en af de ydelser,
som er nævnt i bestemmelsen.
Det foreslås, at der i lov om fleksydelse indsættes en ny §
22 b hvorefter en person skal udelukkes fra at få udbetalt
fleksydelse i en periode på 3 år, hvis pågældende ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Det er ikke et krav for udelukkelsen i 3 år, at personen har
været i ydelsessystemet på noget tidspunkt forud for doms-
fældelse for at blive omfattet af den foreslåede § 22 b. Ka-
rantæneperioden får således betydning for alle personer,
som ved endelig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, uanset om de pågældende på noget tidspunkt var i ydel-
sessystemet.
Det foreslås i § 22 b, stk. 2, at perioden i den foreslåede §
22 b regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter.
Til nr. 4
Det foreslås, at det i § 27 indsættes som stk. 2, at Udbeta-
ling Danmark som følge af en dom, jf. § 22, stk. 5, for at ha-
ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straf-
felovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågæl-
dende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i
lov om pas til danske statsborgere m.v., skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af fleksydelse for de dage, hvor personen
er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tid-
ligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af fleksydelse
for samme periode. Den foreslåede bestemmelse har samme
indhold og anvendelsesområde som § 22, stk. 7, der foreslås
ophævet, jf. forslagets § 8, nr. 1.
Det foreslås, at det i § 27 indsættes som stk. 3, at Udbeta-
ling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har
modtaget fleksydelse, som personen ikke var berettiget til
efter § 22 a, stk. 1, eller § 22 b, stk. 1, skal betale fleksydel-
sen tilbage. Den foreslåede bestemmelse har samme indhold
og anvendelsesområde som § 22 a, stk. 3, der foreslås ophæ-
vet, jf. forslagets § 8, nr. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen også finder anvendelse på
forhold efter den foreslåede § 22 b, jf. forslagets § 8, nr. 3.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe afgø-
relse om, at en person, der har modtaget fleksydelse, som
personen ikke var berettiget til, fordi pågældende ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtræ-
delse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal betale
fleksydelse tilbage.
41
Med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark kan træf-
fe afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, skal Udbeta-
ling Danmark samkøre eller sammenstille oplysninger her-
om. Der henvises til de almindelige bemærkninger under
pkt. 2.1.3.4 og til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
En person, der ved endelig dom er blevet idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsbe-
røvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, har ikke ret til at modtage fleksydelse
fra Udbetaling Danmark, i tidsrummet fra personen har ud-
stået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter og 3 år frem.
Hvis en person har udstået fængselsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge af frihedsberøvende karakter den 14. maj
2024, og personen modtager fleksydelse for perioden 1.- 31.
maj 2026, skal personen tilbagebetale sygedagpenge udbe-
talt til pågældende for perioden 1.- 31. maj 2026.
Efter § 28 i lov om fleksydelse fastsætter Udbetaling Dan-
mark en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebeta-
ling ikke sket inden denne frist, kan Udbetaling Danmark
træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidi-
ge ret til fleksydelse. Krav på tilbagebetaling af for meget
udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, pension
efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i flek-
sydelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.3.3.4.
Til § 9
Til nr.1
Efter de gældende regler i § 12 f i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område skal en myndighed, der
har modtaget resultatet af en sammenstilling eller samkøring
af oplysninger om fremmedkrigere efter § 12 i, stk. 5, i lov
om Udbetaling Danmark, efter anmodning fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering redegøre for den foretagne
sagsbehandling på baggrund af resultatet af sammenstillin-
gen eller samkøringen.
Forslaget til ændring af lov om Udbetaling Danmark, jf.
lovforslagets § 10, indebærer, at § 12 i, stk. 5, i lov om Ud-
betaling Danmark, ændres til § 12 i, stk. 6, og henvisningen
i retssikkerhedslovens § 12 f foreslås derfor ændret tilsva-
rende. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
derved indhente redegørelser fra myndigheder, der modtager
resultatet af Udbetaling Danmarks registersamkøring om
personer, der er udelukket fra eller med begrænset ret til of-
fentlige ydelser, uanset om den pågældende person har fået
en tilbagebetalingsafgørelse på baggrund af en endelig dom
som fremmedkriger eller er blevet idømt ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.3.5.
Til § 10
Til nr.1
Efter de gældende regler § 12 i, stk. 1, i lov om Udbeta-
ling Danmark, skal Udbetaling Danmark samkøre eller sam-
menstille oplysninger om personer, der har modtaget en af-
gørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om so-
cial pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62,
stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2,
i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22,
stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, § 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk.
7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven
og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med op-
lysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige ind-
tægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myn-
digheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberet-
tiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige perio-
de, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er
udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at
modtage offentlige ydelser.
Den gældende § 12 i, stk. 1, vedrører alene kontrol af
ydelser til personer, der har fået en tilbagebetalingsafgørelse
som følge af en dom som fremmedkriger, og bestemmelsen
omfatter ikke den persongruppe, som den foreslåede karan-
tæneordning for bandekriminelle skal gælde for.
For at sikre, at de myndigheder og arbejdsløshedskasser,
som administrerer lovgivningen på de forskellige ydelses-
områder, bliver gjort bekendt med, at en person er omfattet
af den foreslåede karantæneordning i ydelsessystemet for
bandekriminelle, foreslås det, at Udbetaling Danmark skal
udføre de samme opgaver i forhold til personer, der ved en-
delig dom bliver idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, jf. lov-
forslagets §§ 1-8. Det foreslås derfor fastsat i en ny, § 12 i,
stk. 2, at Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammen-
stille oplysninger om personer, der ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a med oplysninger fra ind-
komstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra
andre registre, herunder fra andre myndigheder, med hen-
blik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbe-
talt en offentlig ydel-se i den 3-årige periode, hvor de som
42
følge af dommen er udelukket fra at modtage eller har en
begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Der henvises endvidere til afsnit 2.1.3.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2
For integrationsydelsesmodtagere, der ifølge de foreslåede
ændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive omfattet af en
3-årig karantæneperiode, som ikke kan indgå ved beregning
af det nugældende opholdskrav på sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år, der gælder for at overgå fra integrations-
ydelse til uddannelses- eller kontanthjælp, er der behov for
en samkøringsperiode på 11 år.
Den gældende § 12 i, stk. 2, giver alene hjemmel til at sam-
køre og sammenstille oplysninger i en 11-årig periode, for
personer, der har fået en tilbagebetalingsafgørelse på bag-
grund af en dom som fremmedkriger.
I § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3, foreslås derfor indføjet
»eller ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a«
Med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 bliver opholds-
kravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, for-
længet fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt
7 år inden for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9
års ophold inden for de seneste 10 år. Som en konsekvens
heraf, bliver § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark,
ændret med § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 således,
at samkøring og overvågning blev udvidet fra 11 år til 13 år.
Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni
2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødven-
digt at ophæve den med § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni
2018, vedtagne ændring af § 12 i, stk. 2, og genindsætte den
i § 12 i, stk. 3 med dette lovforslags § 10, nr. 2.
De foreslåede ændringer af § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3,
i lov om Udbetaling Danmark, svarer indholdsmæssigt - bå-
de i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer
af bestemmelsen, som blev indført ved lov nr.743 af 8. juni
2018, dog med den ene forskel, at § 12 i, stk. 2, der bliver
stk. 3, ikke blot omfatter dømte fremmedkrigere, men også
dømte bandekriminelle.
Med forslaget skal Udbetaling Danmark i en 13-årig peri-
ode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer,
som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik, både når det gælder dømte fremmed-
krigere, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling ef-
ter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, og perso-
ner, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Til nr. 3
Efter den gældende § 12 i, stk. 3, 1. pkt., skal den arbejds-
løshedskasse eller myndighed, der har truffet en afgørelse
om tilbagebetaling efter de bestemmelser, der er nævnt § 12
i, stk. 1 og 2, videregive oplysningerne til Udbetaling Dan-
mark. De i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser vedrører afgø-
relser om tilbagebetaling som følge af en dom som frem-
medkriger og deraf følgende udelukkelse fra eller begrænset
ret til offentlige ydelser.
Med lovforslagets § 10, nr. 1, indsættes et nyt stk. 2 i § 12
i, og som følge heraf foreslås det, at henvisningerne i stk. 3,
1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., ændres fra stk. 1 og 2 til
stk. 1 og 3.
Der er således tale om en teknisk konsekvensrettelse for at
sikre, at arbejdsløshedskasserne og myndighederne fremo-
ver vil have den samme underretningspligt til Udbetaling
Danmark vedrørende afgørelser om tilbagebetalingspligt for
dømte fremmedkrigere som efter gældende regler.
Til nr. 4
Den foreslåede periode med udelukkelse fra eller begræn-
set ret til offentlige ydelser som følge af bandekriminalitet
regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a. For at kunne afgrænse perioden med kontrol af op-
lysninger fra indkomstregisteret m.v., har Udbetaling Dan-
mark derfor brug for at blive underrettet, når personen bliver
løsladt efter afsoning.
Efter den gældende § 12 i, stk. 4, skal kriminalforsorgen
underrette Udbetaling Danmark, når en person, der er idømt
fængselstraf som fremmedkriger, og som på den baggrund
er udelukket fra eller har begrænset ret til offentlige ydelser,
løslades efter udstået straf. Det findes hensigtsmæssigt, at
kriminalforsorgens underretningspligt også skal gælde ved
løsladelse af personer, der har afsonet ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Det foreslås derfor indføjet i § 12 i, stk. 4, der bliver stk.
5, at kriminalforsorgen endvidere skal underrette Udbetaling
Danmark ved løsladelse af en person, der afsoner ubetinget
fængselsstraf eller udstår forvaring i kriminalforsorgens in-
stitutioner for en overtrædelse, der er omfattet af straffelo-
vens § 81 a. Kriminalforsorgen har ikke i alle tilfælde oplys-
ninger om løsladelse og udskrivning af personer, der udstår
anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
43
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en person er idømt be-
handling på en psykiatrisk afdeling, hvor overlægen træffer
beslutning om udskrivelse til fortsat ambulant behandling.
Det forslås derfor fastsat, at beskæftigelsesministeren efter
forhandlinger med vedkommende minister kan fastsætte
nærmere regler om underretning af Udbetaling Danmark om
oplysninger om løsladelse eller udskrivning af en person,
der udstår anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.3.4.
Til nr. 5
Efter den gældende § 12 i, stk. 5, skal Udbetaling Dan-
mark videregive resultaterne af sin samkøring eller sammen-
stilling af oplysninger om dømte fremmedkrigere til en
myndighed, der udbetaler en ydelse til en person, der er om-
fattet af en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2, dvs. personer,
der er udelukket fra eller har begrænset ret til offentlige
ydelser på baggrund af en dom som fremmedkriger.
Det er op til den udbetalende myndighed at tage stilling
til, om personen har været berettiget til ydelsen, og eventuelt
at træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Det foreslås, at § 12 i, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforsla-
gets § 10, nr. 1, affattes sådan, at Udbetaling Danmark skal
videregive resultaterne af samkøringen eller sammenstillin-
gen efter stk. 1-3 til en myndighed, der udbetaler en ydelse
til en person i perioden med udelukkelse fra eller begrænset
ret til offentlige ydelser. Bestemmelsen vil således fremover
både omfatte personkredsen efter den gældende karantæne-
ordning for fremmedkrigere og personkredsen i den foreslå-
ede karantæneordning for dømte bandekriminelle.
Derved sikres, at den relevante myndighed kan få den
nødvendige viden om resultatet af Udbetaling Danmarks re-
gistersamkøring, uanset om personens udelukkelse fra eller
begrænsede ret til offentlige ydelser skyldes en tilbagebeta-
lingsafgørelse på baggrund af en endelig dom som frem-
medkriger, eller en endelig dom om ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1.3.4.
Til nr. 6
Efter den gældende § 12 i, stk. 6, 1. pkt., skal Udbetaling
Danmark videregive resultaterne af sin samkøring eller sam-
menstilling af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, hvis det er en arbejdsløshedskasse, der ud-
betaler en ydelse til en person, der er omfattet af en afgørel-
se som nævnt i stk. 1 og 2, dvs. personer, der er udelukket
fra eller har begrænset ret til offentlige ydelser på baggrund
af en dom som fremmedkriger.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver
oplysningerne til den pågældende arbejdsløshedskasse, jf. §
12 i, stk. 6, 2. pkt. Det er derefter op til arbejdsløshedskas-
sen at tage stilling til, om personen har været berettiget til
ydelsen, og eventuelt at træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Det foreslås, at § 12 i, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., jf. lovforslagets § 10, nr. 1, ændres således, at Udbeta-
ling Danmark skal videregive resultaterne af samkøringen
eller sammenstillingen efter stk. 1-3 til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, hvis det er en arbejdsløsheds-
kasse, der udbetaler en ydelse til en person i perioden med
udelukkelse fra eller begrænset ret til offentlige ydelser. Be-
stemmelsen vil således fremover både omfatte den nuværen-
de personkreds efter de gældende regler, og personkredsen i
den foreslåede karantæneordning for dømte bandekriminel-
le.
§ 12 i, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., videreføres
uændret, hvilket indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings pligt til at videresende Udbetaling Dan-
marks oplysninger til arbejdsløshedskassen vil gælde alle si-
tuationer, hvor styrelsen modtager resultatet af Udbetaling
Danmarks registersamkøring efter § 12 i, stk. 1-3, herunder
oplysninger om karantæneramte bandekriminelle.
Derved sikres, at den relevante arbejdsløshedskasse kan få
den nødvendige viden om resultatet af Udbetaling Dan-
marks registersamkøring, uanset om personens udelukkelse
fra eller begrænsede ret til offentlige ydelser skyldes en til-
bagebetalingsafgørelse på baggrund af en endelig dom som
fremmedkriger, eller en endelig dom om ubetinget fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens
§ 81 a.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1.3.4.
Til nr. 7
Det følger af § 12 i, stk. 5, i den gældende lov, at Udbeta-
ling Danmark skal videregive resultaterne af sin samkøring
vedrørende dømte fremmedkrigere til en myndighed, der ud-
betaler en ydelse til en person, der er omfattet af en afgørel-
se om tilbagebetaling, som indebærer udelukkelse fra eller
begrænset ret offentlige ydelser. Det er derefter op til myn-
digheden at tage stilling til, om personen har været berettiget
til ydelsen, og eventuelt at træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling.
Det fremgår endvidere af den gældende § 12 i, stk.7, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anmode
Udbetaling Danmark om oplysninger om, hvilke myndighe-
44
der, der, jf. stk. 5, har modtaget resultatet af en registersam-
køring, med henblik på, at styrelsen evt. kan indhente en re-
degørelse om den foretagne sagsbehandling på baggrund af
resultatet af registersamkøringen, jf. § 12 f i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 i § 12 i, stk. 7, der
bliver stk. 8, ændres til stk. 6.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, der ef-
ter lovforslagets § 10, nr. 1, indsættes et nyt stk. 2, i § 12 i,
hvorved § 12 i, stk. 5, samtidig bliver til § 12 i, stk. 6.
Til nr. 8
Efter den gældende § 12 i, stk. 8, kan samkøring, sam-
menstilling og videregivelse af oplysninger efter stk. 1-7 ske
uden samtykke fra borgeren.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1-7 i § 12 i, stk. 8, der
bliver stk. 9, ændres til stk. 1-8.
Den foreslåede ændring er en følge af, at der efter forsla-
gets § 10, nr. 1, indsættes et nyt stk. 2, i § 12 i. Med den æn-
drede henvisning sikres, at al samkøring, sammenstilling og
videregivelse af oplysninger efter § 12 i fortsat kan ske uden
borgerens samtykke.
Til § 11
Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 1, nr. 1-5
og § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018.
Ved § 1, nr. 1-3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev op-
holdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
forlænget, og der blev indført et krav om fuldtidsbeskæfti-
gelse i 2 år og 6 måneder. Som konsekvens heraf bliver der
ved samme lovs § 1, nr. 1, 4 og 5, samt § 2, nr. 1, indført
konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik og lov om
Udbetaling Danmark.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, at
lovens § 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget om at ophæve § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, i lov nr.
743 af 8. juni 2018 er en konsekvens af dette lovforslags §
1, nr. 3-6 og § 10, nr. 2, hvorefter der foreslås ændringer i
henholdsvis § 11 i lov om aktiv socialpolitik og § 12 i i lov
om Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3-6 og § 10,
nr. 2, med tilhørende bemærkninger.
De ophævede ændringer fra lov nr. 743 af 8. juni 2018
indsættes i forbindelse med dette lovforslags § 1, nr. 3-6 og
§ 10, nr. 2.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
I stk. 2. foreslås det, at loven ikke finder anvendelse for
domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begå-
et inden lovens ikrafttræden.
I stk. 3. foreslås det, at denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk.
8, i lov om aktiv socialpolitik, som indsat ved denne lovs §
1, nr. 4, ikke finder anvendelse for personer, der modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræ-
den, jf. dog stk. 4.
I stk. 4. foreslås det, at hvis udbetalingen af uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været
ophørt i 2 hele kalendermåneder eller der over, og ansøges
der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3,
opfylde § 11, stk. 3 og 8 i lov om aktiv socialpolitik som af-
fattet i denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede ansøg-
ning fra 1. januar 2019.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 3 og 4 svarer ind-
holdsmæssigt til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel-
serne i de med dette lovforslags § 11 ophævede bestemmel-
ser i § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de love
der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
45
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 8
i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 551 af 29.
maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 743 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en
tidligere opholdskommune giver oplysninger om
afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h og 70
i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en
person søger om integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp. Dette kan ske uden sam-
tykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uan-
set muligheden for at indhente oplysningerne uden
samtykke forsøge at få samtykke til at indhente op-
lysningerne.
1. I § 10 e, 1. pkt., indsættes efter »kontanthjælp«:
», eller hvis en person anmoder om revaliderings-
ydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter ka-
pitel 7«.
2. Efter § 10 g indsættes i kapitel 3:
Ȥ 10 h. En person kan alene modtage ydelser ef-
ter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et
niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
§ 10 i. For personer, der er omfattet af § 10 h, stk.
1, og som modtager uddannelses- eller kontant-
hjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 til-
svarende anvendelse som for modtagere af integra-
tionsydelse efter § 22.
Stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydel-
se og er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4,
først virkning, når personen igen kan modtage le-
dighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.«
§ 11. ---
Stk. 2. ---
3.
46
Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for
de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6. I beregningen af
opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor per-
sonen har haft folkeregisteradresse her i riget. I be-
regningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår pe-
rioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse
her i riget, medmindre særlige grunde fører til et
andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sam-
menlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindel-
se med ferie, studierejser, tjeneste- og forretnings-
rejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis
personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i
udlandet på militær mission for den danske stat
under instruktion af forsvaret ligestilles med op-
hold her i riget. Det samme gælder ophold i udlan-
det, hvor personen af den danske stat er stillet til
rådighed for militær mission under instruktion af
udenlandsk eller international myndighed.
I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de
seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de
seneste 10 år, jf. dog stk. stk. 4-10«.
§ 11. ---
Stk. 2-5 .
Stk. 6. Kravet om, at personen skal have opholdt
sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen.
Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplys-
ninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt,
yder kommunen integrationsydelse.
4. § 11, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Ved beregning af opholdsperioden efter
stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I
den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbeta-
les integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
Stk. 7. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk.
6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstå-
et fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 8. Retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp er tillige betinget af, at personen har haft or-
dinær beskæftigelse her i riget i en periode, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år
og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. fin-
der anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i
riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller se-
nere, og som ikke tidligere har været folkeregistre-
ret her i riget, samt for personer, der er blevet fol-
keregistreret som indrejst fra udlandet i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter
47
udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er
nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt.
kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen
løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp
eller genansøger herom.
Stk. 9. For personer uden fastsat arbejdstid og for
personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed
foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 8
ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15.
Ved omregning benyttes den omregningssats, som
er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er
indberettet til indkomstregisteret, eller det ind-
komstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 10. Kravet om, at personen skal have opholdt
sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder in-
den for de seneste 10 år ikke for førtidspensioni-
ster, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov
om social pension på grund af betingelserne om
optjening eller af en tilsvarende pension fra et an-
det EU/EØS-land, eller for personer, der har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
§ 11. ---
Stk. 2-6.
Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om retten til
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplys-
ninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken
hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt,
yder kommunen integrationsydelse.
5. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 11, 3. pkt.,
indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i
stk. 8«.
§ 27. For personer, der opfylder opholdskravet i §
11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der
svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist
uden andre indtægter end folkepensionen, til perso-
ner, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) som
6. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk.
3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog §
11, stk. 10, 2. pkt.,«.
48
ikke kan få social pension på grund af betingelser-
ne om optjening.
Stk. 2. ---
§ 91. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6,
6a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for
integrationsydelser efter § 22, stk. 2 og 3, for den
periode, der er nævnt i § 10 f.
7. I § 91, stk. 3, ændres »§ 10 f« til: »§§ 10 f og 10
h«.
§ 94. ---
Stk. 2-4.
8. I § 94 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har en person som følge af afgørelse el-
ler dom krav på efterbetaling af en ydelse, herun-
der en ydelse efter anden lov, og dækker denne
ydelse samme tidsrum og samme formål som en
udbetalt ydelse efter denne lov, skal kommunen
fradrage den udbetalte ydelse efter denne lov i kra-
vet, før kommunen kan opgøre et eventuelt tilbage-
betalingskrav efter denne lov over for personen. I
opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales
skat.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 95, stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når
der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der
har været økonomisk mulighed for at gennemføre
kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke
anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens
modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder for-
ældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tid-
ligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets
modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebeta-
lingskravet til kommunen eller Udbetaling Dan-
mark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anven-
delse.
9. I § 95, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kravet«: »,
jf. dog stk. 3«.
10. I § 95 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbage-
betalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud el-
ler hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2.
pkt.«.
49
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved
§ 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 31. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Det beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §
46 d.
§ 32 c. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Førtidspensionen kan højst udbetales med
et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensio-
nisten er omfattet af § 46 d.
1. I § 31, stk. 4, og § 32 c, stk. 2, ændres »§ 46 d«
til: »§§ 46 d eller 46 f«.
2. Efter § 46 e indsættes:
»§ 46 f. Pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti-
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.«
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
50
§ 29. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Det beregnede grundbeløb og pensionstil-
læg kan højst udbetales med et beløb svarende til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §
45 d.
1. I § 29, stk. 5, ændres »§ 45 d« til: »§§ 45 d eller
45 f«.
2. Efter § 45 e indsættes:
»§ 45 f. Det beregnede grundbeløb og pensions-
tillæg, jf. § 29, kan i en periode på 3 år højst udgø-
re et beløb, der svarer til integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension oversti-
ger integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov
om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.«
§ 4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og
senest ved § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 70 f. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det beregnede tilskud efter stk. 1-6 kan
højst udbetales på et niveau, der svarer til integrati-
onsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, når personen er omfattet af § 70 l.
1. I § 70 f, stk. 7, ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller
70 m«.
§ 70 g. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Det beregnede tilskud efter stk. 5 kan højst
udbetales på et niveau pr. måned, der svarer til in-
2. I § 70 g, stk. 6, ændres »§ 70 l« til: »§§ 70 l eller
70 m«.
51
tegrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om ak-
tiv socialpolitik, når personen er om fattet af § 70 l.
3. Efter § 70 l indsættes:
»§ 70 m. Tilskud efter §§ 70 f og 70 g kan i en
periode på 3 år højst udbetales på et niveau, der
svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved ende-
lig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter for en overtrædelse, der er omfattet af straf-
felovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilba-
gebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 70 f og 70 g,
der overstiger integrationsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden i stk.
1.«
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret
senest ved lov nr. 739 af 8. juni 2018 foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 87 a indsættes i kapitel 13:
»§ 87 b. Et medlem er udelukket fra at få udbe-
talt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en perio-
de på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørel-
se om, at et medlem, der har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke
var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbe-
løbet tilbage.«
§ 6
52
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20.
juni 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 b indsættes:
Ȥ 49 c. En person har ikke ret til dagpenge efter
denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om, at en person, der har modtaget dagpenge efter
denne lov, som personen ikke var berettiget til efter
stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.«
§ 7
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.
701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 71 b indsættes:
Ȥ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge
fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen
ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter for en overtrædelse, der er omfattet
af straffelovens § 81 a.
Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt,
hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en
person, der har modtaget sygedagpenge fra kom-
munen, som personen ikke var berettiget til efter
stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.«
§ 8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 17. september 2015, som ændret bl.a. ved § 7 i
lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 11 i lov
53
nr. 1671 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 22. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Udbetaling Danmark skal som følge af en
dom, jf. stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebetaling
af fleksydelse for de dage, hvor personen er dømt
for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 5. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark
tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af
fleksydelse for samme periode.
1. § 22, stk. 7, ophæves. Stk. 8-13 bliver herefter
stk. 7-12.
§ 22 a. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om, at en person, der har modtaget fleksydelse,
som personen ikke var berettiget til efter stk. 1,
skal betale fleksydelsen tilbage.
2. § 22 a, stk. 3, ophæves.
3. Efter § 22 a indsættes:
»§ 22 b. En person er udelukket fra at få udbetalt
fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a. Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes
fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fæng-
selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-
hedsberøvende karakter, jf. stk. 1.«
§ 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplys-
ningspligt efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark,
eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har
modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes
dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med
urette.
4. I § 27 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal som følge af en
dom, jf. § 22, stk. 5, træffe afgørelse om tilbagebe-
taling af fleksydelse for de dage, hvor personen er
dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er
nævnt i § 22, stk. 5. Det gælder, uanset om Udbeta-
ling Danmark tidligere har truffet afgørelse om til-
bagebetaling af fleksydelse for samme periode.
Stk. 3. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om, at en person, der har modtaget fleksydelse,
som personen ikke var berettiget til efter § 22 a,
stk. 1, eller § 22 b, stk. 1, skal betale fleksydelsen
tilbage.«
54
§ 9
I lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21.
august 2018, foretages følgende ændring:
§ 12 f. Den myndighed, der har modtaget resulta-
tet af en sammenstilling eller samkøring af oplys-
ninger efter § 12 i, stk. 5, i lov om Udbetaling Dan-
mark, skal efter anmodning fra Styrelsen fra Ar-
bejdsmarked og Rekruttering redegøre for den
foretagne sagsbehandling på baggrund af resultatet
af sammenstillingen eller samkøringen.
1. I § 12 f ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 10
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret bl.a.
ved § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved
§ 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 12 i. ---
Stk. 2-8. ---
1. I § 12 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal samkøre eller
sammenstille oplysninger om personer, der ved en-
delig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, med oplysninger fra ind-
komstregisteret og med nødvendige indtægtsoplys-
ninger fra andre registre, herunder fra andre myn-
digheder, med henblik på kontrol af, om personer-
ne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i
den 3-årige periode, hvor de som følge af dommen
er udelukket fra at modtage eller har en begrænset
ret til at modtage offentlige ydelser.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
§ 12 i. ---
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i en 11-årig pe-
riode samkøre eller sammenstille oplysninger om
personer, der modtager integrationsydelse efter §
22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som
har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter
§ 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, med
oplysninger fra indkomstregisteret og med nødven-
dige indtægtsoplysninger fra andre registre, herun-
der fra andre myndigheder, med henblik på kontrol
af, at personerne ikke modtager hjælp i form af ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde
2. I § 12 i, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »11-
årig« til: »13-årig«, og efter »afgørelse om tilbage-
betaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik« indsættes: »eller ved endelig dom er
idømt ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a«.
55
opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv so-
cialpolitik.
§ 12 i. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den arbejdsløshedskasse eller myndighed,
der har truffet en afgørelse om tilbagebetaling efter
de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal vi-
deregive oplysninger om afgørelsen til Udbetaling
Danmark. Omgøres afgørelsen efterfølgende, skal
arbejdsløshedskassen eller myndigheden straks un-
derrette Udbetaling Danmark om omgørelsen.
3. I § 12 i, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.
§ 12 i. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udbetaling Danmark skal videregive op-
lysninger om afgørelser, jf. stk. 3, til kriminalfor-
sorgen, hvis afgørelsen er truffet på baggrund af en
dom, hvor den pågældende er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvel-
se. Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling
Danmark, når den dømte, jf. 1. pkt., løslades.
4. I § 12 i, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og som 3. pkt. indsæt-
tes: »Kriminalforsorgen skal endvidere underrette
Udbetaling Danmark ved løsladelse af en person,
der afsoner ubetinget fængselsstraf eller udstår for-
varing i kriminalforsorgens institutioner for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81
a. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandlinger
med vedkommende minister fastsætte nærmere
regler om underretning af Udbetaling Danmark om
oplysninger om løsladelse eller udskrivning af en
person, der udstår anden strafferetslig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der
er omfattet af straffelovens § 81 a.«
§ 12 i. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Udbetaling Danmark skal videregive re-
sultaterne af samkøringen eller sammenstillingen
efter stk. 1 og 2 til en myndighed, der udbetaler en
ydelse til en person, der er omfattet af en afgørelse
som nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 6.
5. § 12 i, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Udbetaling Danmark skal videregive resultaterne
af samkøringen eller sammenstillingen efter stk.
1-3 til en myndighed, der udbetaler en ydelse til en
person i perioden med udelukkelse fra eller be-
grænset ret til offentlige ydelser.«
§ 12 i. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Udbetaling Danmark skal videregive re-
sultaterne af samkøringen eller sammenstillingen
efter stk. 1 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, hvis det er en arbejdsløshedskasse, der
udbetaler en ydelse til en person, der er omfattet af
en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal herefter vide-
regive oplysningen til arbejdsløshedskassen.
6. I § 12 i, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »efter stk. 1« til: »efter stk. 1-3«, og », der
er omfattet af en afgørelse som nævnt i stk. 1 og 2«
ændres til: »i perioden med udelukkelse fra eller
begrænset ret til offentlige ydelser”.
56
§ 12 i. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring kan anmode Udbetaling Danmark om oplys-
ninger om, hvilke myndigheder der, jf. stk. 5, har
modtaget resultatet af en registersamkøring, med
henblik på at styrelsen eventuelt kan indhente en
redegørelse om den foretagne sagsbehandling på
baggrund af resultatet af registersamkøringen, jf. §
12 f i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
7. I § 12 i, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5«
til: »stk. 6«.
§ 12 i. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Samkøring, sammenstilling og videregi-
velse af oplysninger efter stk. 1-7 kan ske uden
samtykke fra borgeren.
8. I § 12 i, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-7« til: »stk. 1-8«.
§ 11
I lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
aktiv social politik, lov om Udbetaling Danmark og
udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav
for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlæn-
gelse af opholdskravet samt ophævelse af bestem-
melsen om opholdstilladelse på baggrund af ar-
bejdsmarkedstilknytning), foretages følgende æn-
dring:
1. § 1, nr. 1-5 og § 2, nr. 1, ophæves.
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 269 af 31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8.
juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de
seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de
seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.
2. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Retten til uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp er tillige betinget af, at personen har haft or-
dinær beskæftigelse her i riget i en periode, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år
og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. fin-
57
der anvendelse for udlændinge, der på baggrund af
indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i
riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller se-
nere, og som ikke tidligere har været folkeregistre-
ret her i riget, samt for personer, der er blevet fol-
keregistreret som indrejst fra udlandet i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter
udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende
måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er
nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt.
kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen
løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp
eller genansøger herom.
Stk. 7. For personer uden fastsat arbejdstid og for
personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed
foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6,
ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15.
Ved omregning benyttes den omregningssats, som
er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er
indberettet til indkomstregisteret, eller det ind-
komstår, som årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.
3. § 11, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kravet om, at personen skal have opholdt
sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbe-
skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuld-
tidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder in-
den for de seneste 10 år ikke for førtidspensioni-
ster, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov
om social pension på grund af betingelserne om
optjening eller af en tilsvarende pension fra et an-
det EU/EØS-land, eller for personer, der har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
4. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 9, 3. pkt.,
indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i
stk. 6«.
58
5. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk.
3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog §
11, stk. 8, 2. pkt.,«.
§ 2
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1507 af 6. december 2016, som senest ændret
ved blandt andet § 16, i lov nr. 674 af 8. juni 2017
og senest ved § 2 i lov nr. 258 af 10. april 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 12 i, stk. 2, ændres »11-årig« til: »13-årig«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for domme
efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold be-
gået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov
om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for personer, der
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været op-
hørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og an-
søges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er
nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8, i lov om
aktiv socialpolitik som henholdsvis ændret og af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den forny-
ede ansøgning fra den 1. januar 2019.
59