FÆU alm. del - svar på spm. 15 om at oplyse status for arbejdet med at ajourføre den færøske retsplejelov, samt tidsplan for sagen, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 15)
Aktører:
Besvarelse FÆU 15
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/15/svar/1522155/1956586.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2018. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Magni Arge (T). Søren Pape Poulsen / Adam Abdel Khalik Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 23. oktober 2018 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2018-0032/35-0001 Dok.: 868339 Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ”Den 8. marts 2017 oplyste justitsministeren i svar på spørgsmål S 839 (2016-17), at Justitsministeriet havde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle have til formål at udarbejde et for- slag til en ny retsplejelov for Færøerne. Senere oplyste justitsmi- nisteren den 27. november 2017, i svar på S 220 (2017-18), at ar- bejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i sommeren 2018. Vil ministeren oplyse om status for arbejdet med at ajourføre den færøske retsplejelov, samt tidsplan for sagen?” Svar: Jeg havde selv mulighed for at besøge Færøerne i august, hvor jeg bl.a. mød- tes med lagmanden og fik bekræftet, at det er vigtigt for Færøernes Lands- styre, at der udarbejdes en ny retsplejelov for Færøerne. Vi har en helt klar fælles interesse i, at der – i tråd med regeringsgrundla- gets ambition om løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne på områ- der, som Danmark har ansvaret for – hurtigst muligt udarbejdes en ny rets- plejelov for Færøerne. Jeg har derfor sammen med mine embedsmænd genovervejet tilrettelæggel- sen af arbejdet med at udarbejde en ny retsplejelov, og der er på den bag- grund foretaget tilpasninger i tilrettelæggelsen af Justitsministeriets arbejde hermed. Jeg har bl.a. i marts 2018 besluttet at udvide mandatet for den arbejdsgruppe, der er omtalt i min besvarelse af 27. november 2017 af spørgsmål nr. S 220, så der bliver gjort brug af arbejdsgruppens kompetencer og indsigt også i forbindelse med gennemskrivningen af lovteksten og udarbejdelsen af ud- kast til specielle bemærkninger til alle lovudkastets bestemmelser. Desuden har jeg – efter drøftelserne med lagmanden – besluttet, at sekreta- riatsbetjeningen af arbejdsgruppen skulle mere end fordobles, hvilket er sket i løbet af august. Det er – i lyset af såvel arbejdsgruppens udvidede mandat, som fordoblin- gen af arbejdsgruppens sekretariatsbetjening – forventningen, at arbejds- gruppen vil afslutte sit arbejde i februar 2019, og at et udkast til en ny rets- plejelov for Færøerne vil kunne blive sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre i løbet af marts 2019.
S 220
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/spm/15/svar/1522155/1956587.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 220, som medlem af Folketin- get Sjúrður Skaale (JF) har stillet til justitsministeren den 20. november 2017. Søren Pape Poulsen / Katarina Lundh Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 27. november 2017 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Andreas Borring Sagsnr.: 2017-0033-0020 Dok.: 582602 Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 220 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF): ”Hvornår har ministeren til hensigt at afslutte arbejdet med en ny retsplejelov for Færøerne, og har ministeren til hensigt at al- lokere flere ressourcer til dette arbejde?” Svar: Justitsministeriet har i 2017 efter drøftelse med Færøernes Landsstyre ned- sat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde udkast til en ny rets- plejelov for Færøerne i form af en ny hovedlov. Arbejdsgruppen, der ledes af en formand og sekretariatsbetjenes af 2 fuld- mægtige i Justitsministeriet, har 11 medlemmer bestående af repræsentan- ter fra Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Retten på Færøerne, Færøernes Politi, Rigsombudsmanden på Færøerne, Færøernes Advokatforening og Færøernes Universitet. Arbejdsgruppen mødes måned- ligt (december 2017 undtaget) skiftevis på Færøerne og i Danmark, hvor samtlige bestemmelser i den danske retsplejelov gennemgås med henblik på at vurdere, hvorvidt bestemmelserne kan overføres til Færøerne – i givet fald tilpasset relevante Færøske forhold. Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde i sommeren 2018. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 221- 223.