EUU alm. del - svar på spm. 353, om udviklingen i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande fra 2012 til 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UFMs besvarelse af spørgsmål 353 ad EUU alm. del af 19.09.18 vedr. udviklingen i antallet af EU-borgere med SU.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956475.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2018-4 EKN 23. oktober 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Uddannelses-
og Forskningsministeriets besvarelse af spørgsmål 353 ad EUU alm. del
af 19. september 2018 vedrørende udviklingen i antallet af EU-borgere
med SU.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353
Offentligt


Svar på EUU alm del spm 353.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956476.pdf

Ministeren
Side 1/1
22. oktober 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/048473-02
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. september 2018 har udvalget efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 353
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i SU-udgifterne til vandrende arbejds-
tagere fra EU/EØS-lande fra 2012 til 2018, samt oplyse om udgifterne holder sig
inden for den særlige ramme, som blev afsat som opfølgning på EU-Domstolens
dom i sag C-46/12, i forbindelse med SU-reformen fra 2013.
Svar
Til udvalgets orientering fremsendes hermed status for udviklingen i antallet af
EU-borgere med SU.
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353
Offentligt


Bilag til svar på EUU alm del spm 353 - Status for udviklingen i antallet af EU-EØS-borgere med SU..docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956477.pdf

Notat
Side 1/12
10. oktober 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/020920-01
Modtager(e) > SU-forligskredsen
Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Opsummering
 Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er steget siden L.N.-
dommen, og udgiften til SU lå i 2017 på 483 mio. kr. (2019 PL-niveau). Udgif-
ten i 2017 oversteg således det i SU-reformen forudsatte skøn på 437 mio. kr.
(2019 PL-niveau) før skat og tilbageløb.
 Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra
2016 til 2017 steget med ca. 700 studerende. Til sammenligning steg antallet
af vandrende arbejdstagere med knap 1.200 fra 2015 til 2016.
 Der har fra 2016 været et mindre fald i antallet af støttemodtagere fra Estland,
Bulgarien, Letland og Litauen, mens antallet af SU-modtagere fra de øvrige
EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i antallet af vandrende arbejdsta-
gere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Polen, Tyskland og den Tjekki-
ske Republik. Den største procentvise stigning ses dog blandt borgere fra Por-
tugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland og Island. Med
1.457 studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest
vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumæ-
nien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i 2017.
 På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de stude-
rende, som ikke umiddelbart lever op til kriterierne for status som vandrende
arbejdstagere, til manuel kontrol. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol,
udgør fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagere hver måned (ca. 260
personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler).
Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353
Offentligt
Side2/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
SU til vandrende arbejdstagere
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 er
praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der rejser til Danmark med det ho-
vedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende ar-
bejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at
tage en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på
samme vilkår som danske studerende. Som udgangspunkt skal den studerende
have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i
2017 – opgjort på månedsbasis – øget fra ca. 6.600 i slutningen af 2016 til knap
7.300 i slutningen af 2017, jf. tabel 1.
Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til må-
ned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb.
Tabel 1
SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse, antal støtte-
modtagere, i månederne fra januar 2013 til juli 2018
2013 2014 2015 2016 2017 2018*
Januar 546 2.460 3.599 4.953 5.959 7.047
Februar 590 2.585 3.706 5.058 5.987 7.020
Marts 653 2.764 3.984 5.338 6.306 7.268
April 820 2.913 4.227 5.597 6.552 7.497
Maj 1.037 3.028 4.478 5.840 6.763 7.657
Juni 1.166 3.132 4.621 5.954 6.837 7.645
Juli 1.145 2.767 4.125 5.039 5.774 6.065
August 1.299 2.841 4.182 5.035 5.716
September 1.879 3.451 4.848 5.824 6.402
Oktober 2.151 3.700 5.135 6.218 6.905
November 2.409 3.904 5.488 6.657 7.363
December 2.495 3.902 5.418 6.587 7.298
Anm.: * Foreløbige oplysninger. Tallene vil løbende blive justeret på baggrund af to modsatrettede
effekter: dels en stigning, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra administrativ
opfølgning, dels et fald, da der i forbindelse med kontrolindsatsen bliver rejst krav om tilbage-
betaling af SU.
Oplysningerne er baseret på SU-registrene opdateret til og med juli 2018, trukket 6. august
2018.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Som det fremgår af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse (2013), blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-
46/12, L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til 418 mio. kr. i 2019
Side3/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PL-niveau før skat og tilbageløb. Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 støtteårs-
værk fra niveauet i 2012.
De samlede SU-udgifter til vandrende arbejdstagere udgjorde i alt 483 mio. kr. i
2017 før tilbageløb af skatter og afgifter (2019 PL-niveau), hvilket er en stigning på
464 mio. kr. i forhold til 2012, hvor SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere var
19 mio. kr. (2019 PL-niveau).
SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere på i alt 483 mio. kr. (2019 PL-niveau)
overskrider således rammen for de samlede afsatte midler til SU til vandrende ar-
bejdstagere på i alt 437 mio. kr. (2019 PL-niveau), jf. tabel 2.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og
samlet set er antallet på 6.488 støtteårsværk i 2017.
Tabel 2
SU tildelt til EU-/EØS-borgere samt heraf godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere, an-
tal støttemodtagere, kr. (2019-PL) og støtteårsværk, 2009-2017
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
SU-modtagere* -------------------------- Antal personer, der har modtaget SU --------------------
EU-/EØS-borgere** 5.780 6.626 7.391 8.357 11.419 14.906 17.975 20.060 21.309
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under
uddannelse 202 279 340 441 2.902 5.369 7.653 9.664 11.078
Tildelt stipendium (2019-
priser) --------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------
EU-/EØS-borgere** 280 326 360 409 516 699 834 923 982
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under
uddannelse 9 12 15 19 100 233 333 422 483
Støtteårsværk*** ---------------------------------- Antal ----------------------------------
EU-/EØS-borgere** 3.821 4.458 4.939 5.614 7.103 9.511 11.393 12.483 13.404
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under
uddannelse 120 165 204 263 1.345 3.121 4.484 5.675 6.488
Anm.: * En støttemodtager er en person, der i minimum en måned har fået tildelt stipendium og/eller
lån.
** Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz.
*** Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én eller flere SU-modtagere.
Antallet af støttemodtagere er opgjort pr. januar 2018. Der er for årene 2009-2017 taget ud-
gangspunkt i data opgjort for det enkelte år opgjort pr. januar det følgende år. Opgørelsen af
SU-udgifter for 2017 dækker derfor fx over udbetalinger i 2017 fratrukket udbetalinger, hvor
der med udgangen af januar 2018 er rejst krav om tilbagebetaling.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik-
lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor, jf. tabel 3.
Side4/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Tabel 3
SU tildelt til EU-/EØS-borgere fordelt på baggrunden for tildeling af SU, kr. (2019-PL), 2009-
2017
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
--------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------
Tildelt stipendium til EU-/EØS-borgere* 280 326 360 409 516 699 834 923 982
Ligestillingsårsag
Danske regler for SU til udenlandske
statsborgere i SU-bekendtgørelsens §
8**
Under 20 år ved indrejsen m. forældre 50 86 111 134 149 163 165 162 165
Sydslesviger 38 50 58 66 71 74 73 69 64
5 års fast ophold 21 31 38 43 42 38 35 27 21
Ægteskab med dansker 13 16 15 17 19 20 18 21 17
30 timer/uge i 2 år 7 11 14 16 16 15 13 12 10
Integrationslov 2 3 3 4 4 4 3 2 2
Islændinge bosat før 1946 0 0 0 0 0 - - - -
EU-regler om støtte til EU-/EØS-bor-
gere i SU-bekendtgørelsens §§ 2-7**
EU arbejdstager under uddannelse*** 9 12 15 19 100 233 333 422 483
EU 5 års ophold 30 39 51 69 85 116 154 172 185
EU ægtefælle 7 10 12 15 16 18 20 21 19
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bo-
sat i DK****
2 2 3 4 4 4 7 6 4
EU kontinuitet 5 5 4 3 3 3 2 3 2
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke
bosat i DK****
1 1 1 1 1 1 1 1 1
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bo-
sat før 21. år i DK med en forælder
- - - - - - - 0 1
EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende
linje)
0 1 1 1 1 0 0 0 0
EU barn m.fl. (direkte efterkommer), for-
sørget af en forælder
- - - - - - - - 0
EU omskoling 1 1 1 1 0 0 0 0 0
Gl. ligestillingsårsager***** 91 56 29 15 7 7 7 5 6
Side5/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: * Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz.
** Tidligere § 66 (danske regler) og § 67 (EU-regler) i SU-bekendtgørelsen, som med bekendt-
gørelsesændringen i juni 2014 blev til § 9 (danske regler) og §§ 2-8 (EU-regler), og med be-
kendtgørelsesændringen i december 2015 blev til § 8 (danske regler) og §§ 2-7 (EU-regler).
*** Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12),
hvorefter arbejdstagere, der var indrejst med det formål at studere, nu kunne opnå SU som
vandrende arbejdstagere. Tal frem til 2012 er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter
2013, da persongruppen er udvidet.
**** Ligestillingsårsager, der ikke længere anvendes, da reglerne for, hvornår en direkte efter-
kommer (barn m.fl.) af en EU-arbejdstager har ret til SU, blev ændret pr. 1. oktober 2016 med
en bekendtgørelsesændring.
***** Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdi-
rektiv (2004/38/EF) samtidig blev implementeret i SU-loven.
For modtagere, der er blevet tildelt SU efter flere årsager, er SU’en i en måned kategoriseret
efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned. Summen afviger grundet afrunding.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-lande er til EU-arbejds-
tagere under uddannelse. Der har dog også været en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år, jf. tabel
3. Derimod har der været et mindre fald i udgifterne til en række af de øvrige grup-
per af EU/EØS-borgere.
Tabel 4 viser udviklingen i antallet af SU-modtagere fordelt på deres statsborger-
skab i medlemsstaterne, samt EØS-landene. Der har fra 2016 været et mindre fald
i antallet af støttemodtagere fra Estland, Bulgarien, Letland og Litauen, mens antal-
let af SU-modtagere fra de øvrige EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i
antallet af vandrende arbejdstagere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Po-
len, Tyskland og den Tjekkiske Republik. Den største procentvise stigning ses dog
blandt borgere fra Portugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland
og Island. Med 1.457 studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer
flest vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumæ-
nien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i 2017.
Tabel 4
SU tildelt til EU-/EØS-borgere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter
statsborgerskab og stigning fra 2016-2017, antal støttemodtagere og pct., 2011-2017
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Stigning
2016-
2017
EU-/EØS-
lande samt
Schweiz
------------------------------------ Antal --------------------------------- Pct.
Bulgarien 11 26 271 479 593 627 618 -1,4
Estland 9 8 94 175 210 197 184 -6,6
Finland 6 7 14 30 36 65 85 30,8
Frankrig 9 10 22 59 78 112 134 19,6
Grækenland 4 3 53 123 185 240 318 32,5
Island 29 27 100 142 198 250 327 30,8
Italien 11 18 64 140 249 403 511 26,8
Letland 12 26 230 353 438 509 506 -0,6
Side6/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Litauen 20 37 482 698 760 789 791 0,3
Nederlandene 3 4 20 41 67 86 114 32,6
Norge 11 9 23 52 120 183 220 20,2
Polen 27 39 228 404 585 734 908 23,7
Portugal 10 13 28 58 91 140 198 41,4
Rumænien 33 58 526 998 1.313 1.453 1.457 0,3
Slovakiet 3 5 106 245 509 802 1.003 25,1
Spanien 16 17 81 165 276 350 412 17,7
Storbritannien 31 36 83 125 186 264 317 20,1
Sverige 44 46 99 178 253 305 324 6,2
Tjekkiske Re-
publik
- 1 23 76 192 355 481 35,5
Tyskland 33 28 146 327 532 735 891 21,2
Ungarn 11 12 168 386 599 778 880 13,1
Øvrige EU-
/EØS-lande
samt Schweiz*
7 11 41 103 166 269 380 41,3
Andre
lande/ukendt**
12 17 18 19 5,6
Total 340 441 2.902 5.369 7.653 9.664 11.078 14,6
Anm.: * Øvrige EU-/EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien,
Malta, Cypern, Luxembourg, Makedonien og Østrig.
** Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU-/EØS-statsborgerskab, men
hvor det er tredjelandsstatsborgerskabet, der er registreret i Det Centrale Personregister
(CPR).
Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
SU-modtagere fra EU-/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2017
Af tabel 5 fremgår antallet af EU/EØS-arbejdstagere fordelt på institutionstype i
2017. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne og universiteterne
har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis 3.728 og 5.168 støtte-
modtagere.
Tabel 5
EU-/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper, antal støttemodtagere og
pct., 2017
Maritime
uddannel-
sesinstituti-
oner
Erhvervs-
akademier
Professi-
onshøjsko-
ler
Kunstneri-
ske uddan-
nelsesinsti-
tutioner
Universite-
ter
Ungdoms-
uddannelser
mv.
I alt
Antal EU-/EØS-ar-
bejdstagere
0 3.728 1.754 216 5.168 212 11.078
Fordelingen af EU-
/EØS-arbejdstagere
på uddannelsesin-
stitutioner
0 % 34 % 16 % 2 % 47 % 2 % 100 %
Side7/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: En støttemodtager kan have gået på flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner i løbet
af året. I tabellen registreres kun den sidste institution i støtteåret, som støttemodtageren gik
på i 2017.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Det fremgår af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal
SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør ca. 11 pct., hvorimod det på de re-
sterende institutionstyper udgør mellem 0 og 5 pct.
Tabel 6
SU-modtagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper særskilt efter statsborgerskabs-
gruppe, antal støttemodtagere og pct., 2017
Institutioner Danmark EU-/EØS
arbejdsta-
gere
Øvrige
EU-/EØS-
borgere
EU-/EØS-
borgere i
alt
Øvrige
lande
I altAndel EU-
/EØS- ar-
bejdsta-
gere
Andel EU-
/EØS-bor-
gere
Ungdomsuddannel-
ser mv.*
181.691 212 3.608 3.820 15.199 200.611 0,1 % 1,9 %
Maritime uddannel-
sesinstitutioner
4.396 0 44 44 44 4.484 0,0 % 1,0 %
Erhvervsakademier 28.677 3.728 1.018 4.746 1.078 34.501 10,8 % 13,8 %
Professionshøjsko-
ler
77.635 1.754 1.700 3.454 2.037 83.126 2,1 % 4,2 %
Kunstneriske ud-
dannelsesinstitutio-
ner
4.019 216 162 378 50 4.447 4,9 % 8,5 %
Universiteter 145.272 5.168 3.376 8.544 2.620 156.436 3,3 % 5,5 %
Øvrige** 7.815 0 323 323 33 8.171 0,0 % 4,0 %
I alt 449.505 11.078 10.231 21.309 20.962 491.776 2,3 % 4,3 %
Anm.: * Primært erhvervsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre.
** Herunder støttemodtagere, der bl.a. læser hele videregående uddannelser i udlandet, politi-
uddannelser m.fl.
Støttemodtagere, der har modtaget støtte i mindst én måned i 2017 er medregnet i tabellen.
En støttemodtager kan have gået på flere forskellige institutioner i løbet af året. Det er den in-
stitution, som støttemodtageren senest har gået på og modtaget SU til, som er indregnet i ta-
bellen.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skærpet administration og kontrol
EU-/EØS-borgere, der har opnået ret til SU på grundlag af deres arbejdstagersta-
tus, skal opretholde denne status under hele uddannelsesforløbet for at opretholde
retten til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af såkaldt marginalt supple-
ment1, og der skal være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal
en studerende have beskæftigelse i mindst 10 - 12 timer ugentligt.
Som aftalt i SU-forligskredsen i Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførelse (2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter
L.N.-dommen som værn mod misbrug, hvor der i et digitalt kontrolsystem foretages
en løbende kontrol af beskæftigelsen på baggrund af data fra eIndkomstregistret.
Alle personer, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, kontrolleres hver
1 Beskæftigelsen må ikke have et så beskedent omfang, at den ikke kan betragtes som fak-
tisk og reel.
Side8/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
måned, og der udtages ca. 4 pct. til manuel kontrol. Antallet af arbejdstagere er lø-
bende steget, og det samme er antallet, der udtages til manuel kontrol. Ved de se-
neste månedlige kontrolkørsler er der udtaget ca. 260 personer pr. måned. Største-
delen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til manuel kontrol, får et krav om
tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som arbejdstager efter EU-ret-
ten. Det kan herved konstateres, at den digitale kontrol fortsat fungerer efter hen-
sigten.
I perioden fra maj 2014 til juli 20182 er der ved kontrolindsatsen rejst i alt 7.431 til-
bagebetalingskrav for støtteårene 2014-2017.
Tabel 7 viser antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår,
de vedrører. Har en EU-arbejdstager modtaget et krav for to støtteår, indgår kravet
under begge støtteår.
Det bemærkes, at antallet af krav for støtteåret 2017 er et foreløbigt tal, der vil blive
opjusteret grundet den løbende kontrolindsats. Hovedprincippet i det digitale kon-
trolsystem er en rullende kontrolmodel, hvor den enkelte studerendes beskæfti-
gelse kontrolleres for de forudgående tre måneder. Kontrolmodellen medfører, at
de studerende, der udtages til manuel kontrol til og med april-kontrolkørslen i et år,
får kontrolleret deres beskæftigelse tilbage til december i det foregående år. Der er
samtidig en ekspeditionstid på sagerne i den manuelle kontrol blandt andet på
grund af gennemførelse af partshøring. Samlet set betyder det, at der løbende i
2018 vil blive rejst krav om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2017.
Tabel 7
EU-arbejdstagere med krav ved kontrolindsatsen fremsat i perioden maj 2014 til juli 2018,
kr. (2019-PL)
EU-arbejdstagere med
krav ved kontrolindsat-
sen
For meget udbetalt stipen-
dium efter evt. fradrag af
tilbageført skat
For meget ud-
betalt lån
Tilbagekrævede be-
løb i alt
Antal ------------------------------ Mio. kr. ------------------------------
2014 1.183 29 1 30
2015 1.676 34 2 36
2016 2.214 44 2 46
2017* 2.358 43 3 45
Anm.: * Foreløbige tal, der vil blive opjusteret grundet kontrolindsatsen.
Tallene er baseret på SIU’s registre pr. august 2018. I tabellen indgår krav med positiv hoved-
stol for tilbagekrævet stipendium eller SU-lån. EU-arbejdstagere med krav angående flere
støtteår indgår under hvert støtteår.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en
central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og
studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet samt at under-
støtte en international dimension på de danske uddannelsesinstitutioner.
2 Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men
disse krav kan ikke opgøres særskilt.
Side9/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ca. hver fjerde internationale studerende på henholdsvis erhvervsakademi- og pro-
fessionsbacheloruddannelserne skønnes at give et positivt nettobidrag til de offent-
lige finanser. På kandidatuddannelserne er det lidt flere end hver tredje, der skøn-
nes at give et positivt nettobidrag. Det skyldes først og fremmest, at mange interna-
tionale studerende rejser hjem igen relativt hurtigt efter studiet. Der er derfor et po-
tentiale for at forbedre nettobidraget, hvis de internationale studerende, der opta-
ges på uddannelser i Danmark i højere grad også bliver og arbejder i Danmark ef-
ter endt uddannelse. I Uddannelses- og Forskningsministeriets analyser skønnes
de internationale studerende at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kr. pr.
studerende til de offentlige finanser set over et livsforløb. Det svarer i gennemsnit
til mellem 2.000-7.500 kr. pr. studerende pr. år fra studiestart og 50 år frem. Skønnet
er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses-
udbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at
lave tidsserier, men det forventes at blive muligt fremadrettet.
Tabel 8
Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets ressort ultimo 2017
Engelsksprogede
udbud
Samlet antal
udbud
Andel engelsksprogede
udbud (pct.)
Universitet
Erhvervsakademiuddannelse 0 1 0
Professionsbachelor 5 58 9
Bachelor 42 323 13
Kandidat 246 509 48
I alt 293 891 33
Professionshøjskole
Erhvervsakademiuddannelse 8 30 27
Professionsbachelor 18 172 10
Professionsbachelor (overbyg-
ning)
9 23 39
I alt 35 225 16
Erhvervsakademi
Erhvervsakademiuddannelse 35 178 20
Professionsbachelor 4 21 19
Professionsbachelor (overbyg-
ning)
29 81 36
I alt 68 280 24
Kunstneriske uddannelser 3 13 23
Maritime uddannelser 0 9 0
Øvrige 0 1 0
I alt 399 1.419 28
Side10/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: Tabellen viser udbud på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af udtræk fra Den Koordinerede Tilmel-
ding (erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannel-
ser) samt uddannelsesregisteret (top-up og kandidatuddannelser)
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser
på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført.
Denne udvikling i bruttotilgangen er vist nedenfor, jf. tabel 9.
Tabel 9
Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 To-
tal
Bachelor
Antal nye 9 8 12 12 6 5 8 1 1 2 6 70
Heraf på engelsk 2 1 2 0 2 0 4 1 1 1 2 16
Andel på engelsk
(pct.)
22 13 17 0 33 0 50 100 100 50 33 23
Kandidat
Antal nye 27 14 13 11 22 19 19 3 10 3 5 146
Heraf på engelsk 15 10 9 6 15 13 12 1 9 2 4 96
Andel på engelsk
(pct.)
56 71 69 55 68 68 63 33 90 67 80 66
Professionsbacheloruddannelser
Antal nye 8 4 2 9 8 31
Heraf på engelsk 0 2 1 1 1 5
Andel på engelsk
(pct.)
0 50 50 11 13 16
Erhvervsakademiuddannelse
Antal nye 11 4 2 1 0 18
Heraf på engelsk 0 1 0 0 0 1
Andel på engelsk
(pct.)
0 25 0 0 0 6
I alt alle uddannelser
Antal nye 36 22 25 23 28 24 46 12 15 15 19 265
Heraf på engelsk 17 11 11 6 17 13 16 5 11 4 7 118
Andel på engelsk
(pct.)
47 50 44 26 61 54 35 42 73 27 37 45
Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne før 2013. Årstallet henviser til året for ansøgningen. Der er
nogle uddannelser, der blev ansøgt om i 2016, men som blev godkendt senere, hvorfor 2016-
tallet afviger fra tidligere års opgørelser.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af uddannelsesregisteret
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet
akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannel-
Side11/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
sesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette om-
råde, hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen
af nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra
før 2013.
Optag på engelsksprogede uddannelser
Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel-
sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund
af et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på
engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 20093. At
den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt
andet top-op- og kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt
inkluderer både danske og udenlandske studerende.
Tabel 10
Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets ressort, 2010-2017
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ændring 2016-
2017
Engelsk-
sprogede
uddannel-
ser
Antal Pct.
Erhvervsakademi-
uddannelse
2.063 2.080 2.143 2.446 2.831 2.888 2.607 1.913 -694 -27 %
Professionsbache-
loruddannelse
888 895 946 1.089 1.182 1.204 1.363 1.264 -99 -7 %
Bacheloruddan-
nelse
2.524 2.832 3.307 3.466 3.548 3.558 3.581 3.773 192 5 %
I alt 5.475 5.807 6.396 7.001 7.561 7.650 7.551 6.950 -601 -8 %
Alle uddannelser
Erhvervsakademi-
uddannelse
8.502 9.027 9.934 10.765 11.695 11.530 11.234 10.441 -793 -7 %
Professionsbache-
loruddannelse
20.341 21.815 22.820 23.680 23.305 24.511 25.832 25.831 -1 0 %
Bacheloruddan-
nelse
23.893 25.991 27.991 29.311 29.368 29.260 29.374 28.893 -481 -2 %
I alt 52.736 56.833 60.745 63.756 64.368 65.301 66.440 65.165 -1.275 -2 %
Andel op-
tagne på
engelsk-
sprogede
uddannel-
ser (pct.)
Erhvervsakademi-
uddannelse
24 % 23 % 22 % 23 % 24 % 25 % 23 % 18 %
Professionsbache-
loruddannelse
4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 %
Bacheloruddan-
nelse
11 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % 13 %
Alle uddannelser 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % 12 % 11 % 11 %
3 Opgørelsen omfatter uddannelsessøgende, der har fået tilbudt studieplads i forbindelse
med sommeroptag i det pågældende studieår.
Side12/12
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: På grund af opdateringer af datasættet afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede
Tilmelding
I 2017 traf den daværende uddannelses- og forskningsminister i forståelse med er-
hvervsakademierne og professionshøjskolerne beslutning om at reducere tilgangen
på udvalgte engelsksprogede uddannelser med ca. 25 pct. I 2017 er optaget på
engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser således
reduceret med 27,8 pct. i 2017, svarende til en reduktion i antallet af studiepladser
på knap 1.700, jf. tabel 10.