EUU alm. del - svar på spm. 353, om udviklingen i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande fra 2012 til 2018, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Spørgsmål 353)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
- Kopi til: udenrigsministeren
UFMs besvarelse af spørgsmål 353 ad EUU alm. del af 19.09.18 vedr. udviklingen i antallet af EU-borgere med SU.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956475.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 2 2018-4 EKN 23. oktober 2018 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Uddannelses- og Forskningsministeriets besvarelse af spørgsmål 353 ad EUU alm. del af 19. september 2018 vedrørende udviklingen i antallet af EU-borgere med SU. Anders Samuelsen Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt
Svar på EUU alm del spm 353.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956476.pdf
Ministeren Side 1/1 22. oktober 2018 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 18/048473-02 Europaudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 19. september 2018 har udvalget efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 353 Ministeren bedes redegøre for udviklingen i SU-udgifterne til vandrende arbejds- tagere fra EU/EØS-lande fra 2012 til 2018, samt oplyse om udgifterne holder sig inden for den særlige ramme, som blev afsat som opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12, i forbindelse med SU-reformen fra 2013. Svar Til udvalgets orientering fremsendes hermed status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU. Med venlig hilsen Tommy Ahlers Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt
Bilag til svar på EUU alm del spm 353 - Status for udviklingen i antallet af EU-EØS-borgere med SU..docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/353/svar/1522111/1956477.pdf
Notat Side 1/12 10. oktober 2018 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 18/020920-01 Modtager(e) > SU-forligskredsen Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er steget siden L.N.- dommen, og udgiften til SU lå i 2017 på 483 mio. kr. (2019 PL-niveau). Udgif- ten i 2017 oversteg således det i SU-reformen forudsatte skøn på 437 mio. kr. (2019 PL-niveau) før skat og tilbageløb. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra 2016 til 2017 steget med ca. 700 studerende. Til sammenligning steg antallet af vandrende arbejdstagere med knap 1.200 fra 2015 til 2016. Der har fra 2016 været et mindre fald i antallet af støttemodtagere fra Estland, Bulgarien, Letland og Litauen, mens antallet af SU-modtagere fra de øvrige EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i antallet af vandrende arbejdsta- gere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Polen, Tyskland og den Tjekki- ske Republik. Den største procentvise stigning ses dog blandt borgere fra Por- tugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland og Island. Med 1.457 studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumæ- nien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i 2017. På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de stude- rende, som ikke umiddelbart lever op til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til manuel kontrol. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol, udgør fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagere hver måned (ca. 260 personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler). Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Side2/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet SU til vandrende arbejdstagere Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der rejser til Danmark med det ho- vedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende ar- bejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at tage en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på samme vilkår som danske studerende. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt. Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i 2017 – opgjort på månedsbasis – øget fra ca. 6.600 i slutningen af 2016 til knap 7.300 i slutningen af 2017, jf. tabel 1. Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til må- ned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb. Tabel 1 SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse, antal støtte- modtagere, i månederne fra januar 2013 til juli 2018 2013 2014 2015 2016 2017 2018* Januar 546 2.460 3.599 4.953 5.959 7.047 Februar 590 2.585 3.706 5.058 5.987 7.020 Marts 653 2.764 3.984 5.338 6.306 7.268 April 820 2.913 4.227 5.597 6.552 7.497 Maj 1.037 3.028 4.478 5.840 6.763 7.657 Juni 1.166 3.132 4.621 5.954 6.837 7.645 Juli 1.145 2.767 4.125 5.039 5.774 6.065 August 1.299 2.841 4.182 5.035 5.716 September 1.879 3.451 4.848 5.824 6.402 Oktober 2.151 3.700 5.135 6.218 6.905 November 2.409 3.904 5.488 6.657 7.363 December 2.495 3.902 5.418 6.587 7.298 Anm.: * Foreløbige oplysninger. Tallene vil løbende blive justeret på baggrund af to modsatrettede effekter: dels en stigning, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra administrativ opfølgning, dels et fald, da der i forbindelse med kontrolindsatsen bliver rejst krav om tilbage- betaling af SU. Oplysningerne er baseret på SU-registrene opdateret til og med juli 2018, trukket 6. august 2018. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Som det fremgår af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen- nemførelse (2013), blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C- 46/12, L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til 418 mio. kr. i 2019 Side3/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet PL-niveau før skat og tilbageløb. Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 støtteårs- værk fra niveauet i 2012. De samlede SU-udgifter til vandrende arbejdstagere udgjorde i alt 483 mio. kr. i 2017 før tilbageløb af skatter og afgifter (2019 PL-niveau), hvilket er en stigning på 464 mio. kr. i forhold til 2012, hvor SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere var 19 mio. kr. (2019 PL-niveau). SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere på i alt 483 mio. kr. (2019 PL-niveau) overskrider således rammen for de samlede afsatte midler til SU til vandrende ar- bejdstagere på i alt 437 mio. kr. (2019 PL-niveau), jf. tabel 2. Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og samlet set er antallet på 6.488 støtteårsværk i 2017. Tabel 2 SU tildelt til EU-/EØS-borgere samt heraf godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere, an- tal støttemodtagere, kr. (2019-PL) og støtteårsværk, 2009-2017 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 SU-modtagere* -------------------------- Antal personer, der har modtaget SU -------------------- EU-/EØS-borgere** 5.780 6.626 7.391 8.357 11.419 14.906 17.975 20.060 21.309 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse 202 279 340 441 2.902 5.369 7.653 9.664 11.078 Tildelt stipendium (2019- priser) --------------------------------- Mio. kr. --------------------------------- EU-/EØS-borgere** 280 326 360 409 516 699 834 923 982 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse 9 12 15 19 100 233 333 422 483 Støtteårsværk*** ---------------------------------- Antal ---------------------------------- EU-/EØS-borgere** 3.821 4.458 4.939 5.614 7.103 9.511 11.393 12.483 13.404 Heraf Ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse 120 165 204 263 1.345 3.121 4.484 5.675 6.488 Anm.: * En støttemodtager er en person, der i minimum en måned har fået tildelt stipendium og/eller lån. ** Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz. *** Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én eller flere SU-modtagere. Antallet af støttemodtagere er opgjort pr. januar 2018. Der er for årene 2009-2017 taget ud- gangspunkt i data opgjort for det enkelte år opgjort pr. januar det følgende år. Opgørelsen af SU-udgifter for 2017 dækker derfor fx over udbetalinger i 2017 fratrukket udbetalinger, hvor der med udgangen af januar 2018 er rejst krav om tilbagebetaling. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik- lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor, jf. tabel 3. Side4/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Tabel 3 SU tildelt til EU-/EØS-borgere fordelt på baggrunden for tildeling af SU, kr. (2019-PL), 2009- 2017 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 --------------------------------- Mio. kr. --------------------------------- Tildelt stipendium til EU-/EØS-borgere* 280 326 360 409 516 699 834 923 982 Ligestillingsårsag Danske regler for SU til udenlandske statsborgere i SU-bekendtgørelsens § 8** Under 20 år ved indrejsen m. forældre 50 86 111 134 149 163 165 162 165 Sydslesviger 38 50 58 66 71 74 73 69 64 5 års fast ophold 21 31 38 43 42 38 35 27 21 Ægteskab med dansker 13 16 15 17 19 20 18 21 17 30 timer/uge i 2 år 7 11 14 16 16 15 13 12 10 Integrationslov 2 3 3 4 4 4 3 2 2 Islændinge bosat før 1946 0 0 0 0 0 - - - - EU-regler om støtte til EU-/EØS-bor- gere i SU-bekendtgørelsens §§ 2-7** EU arbejdstager under uddannelse*** 9 12 15 19 100 233 333 422 483 EU 5 års ophold 30 39 51 69 85 116 154 172 185 EU ægtefælle 7 10 12 15 16 18 20 21 19 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bo- sat i DK**** 2 2 3 4 4 4 7 6 4 EU kontinuitet 5 5 4 3 3 3 2 3 2 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), ikke bosat i DK**** 1 1 1 1 1 1 1 1 1 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), bo- sat før 21. år i DK med en forælder - - - - - - - 0 1 EU forælder m.fl. (slægtning i opstigende linje) 0 1 1 1 1 0 0 0 0 EU barn m.fl. (direkte efterkommer), for- sørget af en forælder - - - - - - - - 0 EU omskoling 1 1 1 1 0 0 0 0 0 Gl. ligestillingsårsager***** 91 56 29 15 7 7 7 5 6 Side5/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Anm.: * Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, og Schweiz. ** Tidligere § 66 (danske regler) og § 67 (EU-regler) i SU-bekendtgørelsen, som med bekendt- gørelsesændringen i juni 2014 blev til § 9 (danske regler) og §§ 2-8 (EU-regler), og med be- kendtgørelsesændringen i december 2015 blev til § 8 (danske regler) og §§ 2-7 (EU-regler). *** Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere, der var indrejst med det formål at studere, nu kunne opnå SU som vandrende arbejdstagere. Tal frem til 2012 er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet. **** Ligestillingsårsager, der ikke længere anvendes, da reglerne for, hvornår en direkte efter- kommer (barn m.fl.) af en EU-arbejdstager har ret til SU, blev ændret pr. 1. oktober 2016 med en bekendtgørelsesændring. ***** Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdi- rektiv (2004/38/EF) samtidig blev implementeret i SU-loven. For modtagere, der er blevet tildelt SU efter flere årsager, er SU’en i en måned kategoriseret efter den sidste årsagsangivelse inden denne måned. Summen afviger grundet afrunding. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-lande er til EU-arbejds- tagere under uddannelse. Der har dog også været en stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år, jf. tabel 3. Derimod har der været et mindre fald i udgifterne til en række af de øvrige grup- per af EU/EØS-borgere. Tabel 4 viser udviklingen i antallet af SU-modtagere fordelt på deres statsborger- skab i medlemsstaterne, samt EØS-landene. Der har fra 2016 været et mindre fald i antallet af støttemodtagere fra Estland, Bulgarien, Letland og Litauen, mens antal- let af SU-modtagere fra de øvrige EU/EØS-lande er steget. Den største stigning i antallet af vandrende arbejdstagere med SU ses blandt borgere fra Slovakiet, Po- len, Tyskland og den Tjekkiske Republik. Den største procentvise stigning ses dog blandt borgere fra Portugal, den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Grækenland og Island. Med 1.457 studerende i 2017 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest vandrende arbejdstagere fra. Stigningen i antallet af studerende fra Rumæ- nien, der får SU som vandrende arbejdstagere, er dog stagneret i 2017. Tabel 4 SU tildelt til EU-/EØS-borgere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter statsborgerskab og stigning fra 2016-2017, antal støttemodtagere og pct., 2011-2017 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Stigning 2016- 2017 EU-/EØS- lande samt Schweiz ------------------------------------ Antal --------------------------------- Pct. Bulgarien 11 26 271 479 593 627 618 -1,4 Estland 9 8 94 175 210 197 184 -6,6 Finland 6 7 14 30 36 65 85 30,8 Frankrig 9 10 22 59 78 112 134 19,6 Grækenland 4 3 53 123 185 240 318 32,5 Island 29 27 100 142 198 250 327 30,8 Italien 11 18 64 140 249 403 511 26,8 Letland 12 26 230 353 438 509 506 -0,6 Side6/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Litauen 20 37 482 698 760 789 791 0,3 Nederlandene 3 4 20 41 67 86 114 32,6 Norge 11 9 23 52 120 183 220 20,2 Polen 27 39 228 404 585 734 908 23,7 Portugal 10 13 28 58 91 140 198 41,4 Rumænien 33 58 526 998 1.313 1.453 1.457 0,3 Slovakiet 3 5 106 245 509 802 1.003 25,1 Spanien 16 17 81 165 276 350 412 17,7 Storbritannien 31 36 83 125 186 264 317 20,1 Sverige 44 46 99 178 253 305 324 6,2 Tjekkiske Re- publik - 1 23 76 192 355 481 35,5 Tyskland 33 28 146 327 532 735 891 21,2 Ungarn 11 12 168 386 599 778 880 13,1 Øvrige EU- /EØS-lande samt Schweiz* 7 11 41 103 166 269 380 41,3 Andre lande/ukendt** 12 17 18 19 5,6 Total 340 441 2.902 5.369 7.653 9.664 11.078 14,6 Anm.: * Øvrige EU-/EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern, Luxembourg, Makedonien og Østrig. ** Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU-/EØS-statsborgerskab, men hvor det er tredjelandsstatsborgerskabet, der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR). Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet SU-modtagere fra EU-/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2017 Af tabel 5 fremgår antallet af EU/EØS-arbejdstagere fordelt på institutionstype i 2017. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis 3.728 og 5.168 støtte- modtagere. Tabel 5 EU-/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper, antal støttemodtagere og pct., 2017 Maritime uddannel- sesinstituti- oner Erhvervs- akademier Professi- onshøjsko- ler Kunstneri- ske uddan- nelsesinsti- tutioner Universite- ter Ungdoms- uddannelser mv. I alt Antal EU-/EØS-ar- bejdstagere 0 3.728 1.754 216 5.168 212 11.078 Fordelingen af EU- /EØS-arbejdstagere på uddannelsesin- stitutioner 0 % 34 % 16 % 2 % 47 % 2 % 100 % Side7/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Anm.: En støttemodtager kan have gået på flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner i løbet af året. I tabellen registreres kun den sidste institution i støtteåret, som støttemodtageren gik på i 2017. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Det fremgår af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør ca. 11 pct., hvorimod det på de re- sterende institutionstyper udgør mellem 0 og 5 pct. Tabel 6 SU-modtagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper særskilt efter statsborgerskabs- gruppe, antal støttemodtagere og pct., 2017 Institutioner Danmark EU-/EØS arbejdsta- gere Øvrige EU-/EØS- borgere EU-/EØS- borgere i alt Øvrige lande I altAndel EU- /EØS- ar- bejdsta- gere Andel EU- /EØS-bor- gere Ungdomsuddannel- ser mv.* 181.691 212 3.608 3.820 15.199 200.611 0,1 % 1,9 % Maritime uddannel- sesinstitutioner 4.396 0 44 44 44 4.484 0,0 % 1,0 % Erhvervsakademier 28.677 3.728 1.018 4.746 1.078 34.501 10,8 % 13,8 % Professionshøjsko- ler 77.635 1.754 1.700 3.454 2.037 83.126 2,1 % 4,2 % Kunstneriske ud- dannelsesinstitutio- ner 4.019 216 162 378 50 4.447 4,9 % 8,5 % Universiteter 145.272 5.168 3.376 8.544 2.620 156.436 3,3 % 5,5 % Øvrige** 7.815 0 323 323 33 8.171 0,0 % 4,0 % I alt 449.505 11.078 10.231 21.309 20.962 491.776 2,3 % 4,3 % Anm.: * Primært erhvervsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre. ** Herunder støttemodtagere, der bl.a. læser hele videregående uddannelser i udlandet, politi- uddannelser m.fl. Støttemodtagere, der har modtaget støtte i mindst én måned i 2017 er medregnet i tabellen. En støttemodtager kan have gået på flere forskellige institutioner i løbet af året. Det er den in- stitution, som støttemodtageren senest har gået på og modtaget SU til, som er indregnet i ta- bellen. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Skærpet administration og kontrol EU-/EØS-borgere, der har opnået ret til SU på grundlag af deres arbejdstagersta- tus, skal opretholde denne status under hele uddannelsesforløbet for at opretholde retten til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af såkaldt marginalt supple- ment1, og der skal være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have beskæftigelse i mindst 10 - 12 timer ugentligt. Som aftalt i SU-forligskredsen i Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse (2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter L.N.-dommen som værn mod misbrug, hvor der i et digitalt kontrolsystem foretages en løbende kontrol af beskæftigelsen på baggrund af data fra eIndkomstregistret. Alle personer, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, kontrolleres hver 1 Beskæftigelsen må ikke have et så beskedent omfang, at den ikke kan betragtes som fak- tisk og reel. Side8/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet måned, og der udtages ca. 4 pct. til manuel kontrol. Antallet af arbejdstagere er lø- bende steget, og det samme er antallet, der udtages til manuel kontrol. Ved de se- neste månedlige kontrolkørsler er der udtaget ca. 260 personer pr. måned. Største- delen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til manuel kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som arbejdstager efter EU-ret- ten. Det kan herved konstateres, at den digitale kontrol fortsat fungerer efter hen- sigten. I perioden fra maj 2014 til juli 20182 er der ved kontrolindsatsen rejst i alt 7.431 til- bagebetalingskrav for støtteårene 2014-2017. Tabel 7 viser antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår, de vedrører. Har en EU-arbejdstager modtaget et krav for to støtteår, indgår kravet under begge støtteår. Det bemærkes, at antallet af krav for støtteåret 2017 er et foreløbigt tal, der vil blive opjusteret grundet den løbende kontrolindsats. Hovedprincippet i det digitale kon- trolsystem er en rullende kontrolmodel, hvor den enkelte studerendes beskæfti- gelse kontrolleres for de forudgående tre måneder. Kontrolmodellen medfører, at de studerende, der udtages til manuel kontrol til og med april-kontrolkørslen i et år, får kontrolleret deres beskæftigelse tilbage til december i det foregående år. Der er samtidig en ekspeditionstid på sagerne i den manuelle kontrol blandt andet på grund af gennemførelse af partshøring. Samlet set betyder det, at der løbende i 2018 vil blive rejst krav om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2017. Tabel 7 EU-arbejdstagere med krav ved kontrolindsatsen fremsat i perioden maj 2014 til juli 2018, kr. (2019-PL) EU-arbejdstagere med krav ved kontrolindsat- sen For meget udbetalt stipen- dium efter evt. fradrag af tilbageført skat For meget ud- betalt lån Tilbagekrævede be- løb i alt Antal ------------------------------ Mio. kr. ------------------------------ 2014 1.183 29 1 30 2015 1.676 34 2 36 2016 2.214 44 2 46 2017* 2.358 43 3 45 Anm.: * Foreløbige tal, der vil blive opjusteret grundet kontrolindsatsen. Tallene er baseret på SIU’s registre pr. august 2018. I tabellen indgår krav med positiv hoved- stol for tilbagekrævet stipendium eller SU-lån. EU-arbejdstagere med krav angående flere støtteår indgår under hvert støtteår. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet samt at under- støtte en international dimension på de danske uddannelsesinstitutioner. 2 Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men disse krav kan ikke opgøres særskilt. Side9/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Ca. hver fjerde internationale studerende på henholdsvis erhvervsakademi- og pro- fessionsbacheloruddannelserne skønnes at give et positivt nettobidrag til de offent- lige finanser. På kandidatuddannelserne er det lidt flere end hver tredje, der skøn- nes at give et positivt nettobidrag. Det skyldes først og fremmest, at mange interna- tionale studerende rejser hjem igen relativt hurtigt efter studiet. Der er derfor et po- tentiale for at forbedre nettobidraget, hvis de internationale studerende, der opta- ges på uddannelser i Danmark i højere grad også bliver og arbejder i Danmark ef- ter endt uddannelse. I Uddannelses- og Forskningsministeriets analyser skønnes de internationale studerende at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kr. pr. studerende til de offentlige finanser set over et livsforløb. Det svarer i gennemsnit til mellem 2.000-7.500 kr. pr. studerende pr. år fra studiestart og 50 år frem. Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses- udbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at lave tidsserier, men det forventes at blive muligt fremadrettet. Tabel 8 Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings- ministeriets ressort ultimo 2017 Engelsksprogede udbud Samlet antal udbud Andel engelsksprogede udbud (pct.) Universitet Erhvervsakademiuddannelse 0 1 0 Professionsbachelor 5 58 9 Bachelor 42 323 13 Kandidat 246 509 48 I alt 293 891 33 Professionshøjskole Erhvervsakademiuddannelse 8 30 27 Professionsbachelor 18 172 10 Professionsbachelor (overbyg- ning) 9 23 39 I alt 35 225 16 Erhvervsakademi Erhvervsakademiuddannelse 35 178 20 Professionsbachelor 4 21 19 Professionsbachelor (overbyg- ning) 29 81 36 I alt 68 280 24 Kunstneriske uddannelser 3 13 23 Maritime uddannelser 0 9 0 Øvrige 0 1 0 I alt 399 1.419 28 Side10/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Anm.: Tabellen viser udbud på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af udtræk fra Den Koordinerede Tilmel- ding (erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og bacheloruddannel- ser) samt uddannelsesregisteret (top-up og kandidatuddannelser) Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007 Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført. Denne udvikling i bruttotilgangen er vist nedenfor, jf. tabel 9. Tabel 9 Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 To- tal Bachelor Antal nye 9 8 12 12 6 5 8 1 1 2 6 70 Heraf på engelsk 2 1 2 0 2 0 4 1 1 1 2 16 Andel på engelsk (pct.) 22 13 17 0 33 0 50 100 100 50 33 23 Kandidat Antal nye 27 14 13 11 22 19 19 3 10 3 5 146 Heraf på engelsk 15 10 9 6 15 13 12 1 9 2 4 96 Andel på engelsk (pct.) 56 71 69 55 68 68 63 33 90 67 80 66 Professionsbacheloruddannelser Antal nye 8 4 2 9 8 31 Heraf på engelsk 0 2 1 1 1 5 Andel på engelsk (pct.) 0 50 50 11 13 16 Erhvervsakademiuddannelse Antal nye 11 4 2 1 0 18 Heraf på engelsk 0 1 0 0 0 1 Andel på engelsk (pct.) 0 25 0 0 0 6 I alt alle uddannelser Antal nye 36 22 25 23 28 24 46 12 15 15 19 265 Heraf på engelsk 17 11 11 6 17 13 16 5 11 4 7 118 Andel på engelsk (pct.) 47 50 44 26 61 54 35 42 73 27 37 45 Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne før 2013. Årstallet henviser til året for ansøgningen. Der er nogle uddannelser, der blev ansøgt om i 2016, men som blev godkendt senere, hvorfor 2016- tallet afviger fra tidligere års opgørelser. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af uddannelsesregisteret Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannel- Side11/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet sesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette om- råde, hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før 2013. Optag på engelsksprogede uddannelser Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel- sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 20093. At den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt andet top-op- og kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer både danske og udenlandske studerende. Tabel 10 Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings- ministeriets ressort, 2010-2017 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ændring 2016- 2017 Engelsk- sprogede uddannel- ser Antal Pct. Erhvervsakademi- uddannelse 2.063 2.080 2.143 2.446 2.831 2.888 2.607 1.913 -694 -27 % Professionsbache- loruddannelse 888 895 946 1.089 1.182 1.204 1.363 1.264 -99 -7 % Bacheloruddan- nelse 2.524 2.832 3.307 3.466 3.548 3.558 3.581 3.773 192 5 % I alt 5.475 5.807 6.396 7.001 7.561 7.650 7.551 6.950 -601 -8 % Alle uddannelser Erhvervsakademi- uddannelse 8.502 9.027 9.934 10.765 11.695 11.530 11.234 10.441 -793 -7 % Professionsbache- loruddannelse 20.341 21.815 22.820 23.680 23.305 24.511 25.832 25.831 -1 0 % Bacheloruddan- nelse 23.893 25.991 27.991 29.311 29.368 29.260 29.374 28.893 -481 -2 % I alt 52.736 56.833 60.745 63.756 64.368 65.301 66.440 65.165 -1.275 -2 % Andel op- tagne på engelsk- sprogede uddannel- ser (pct.) Erhvervsakademi- uddannelse 24 % 23 % 22 % 23 % 24 % 25 % 23 % 18 % Professionsbache- loruddannelse 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Bacheloruddan- nelse 11 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % 13 % Alle uddannelser 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % 12 % 11 % 11 % 3 Opgørelsen omfatter uddannelsessøgende, der har fået tilbudt studieplads i forbindelse med sommeroptag i det pågældende studieår. Side12/12 Uddannelses- og Forskningsministeriet Anm.: På grund af opdateringer af datasættet afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding I 2017 traf den daværende uddannelses- og forskningsminister i forståelse med er- hvervsakademierne og professionshøjskolerne beslutning om at reducere tilgangen på udvalgte engelsksprogede uddannelser med ca. 25 pct. I 2017 er optaget på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser således reduceret med 27,8 pct. i 2017, svarende til en reduktion i antallet af studiepladser på knap 1.700, jf. tabel 10.