Fremsat den 23. oktober 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Fremsat den 23. oktober 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9
timers støttebehov
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige forslag, der giver forældre el-
ler forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, mulighed for at få
deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.
Beslutningsforslag nr. B 21 Folketinget 2018-19
AX021890
Bemærkninger til forslaget
Forældre til børn, der er tildelt støtte i folkeskolen i min-
dre end 9 timer ugentligt, har ikke mulighed for at få prøvet
en klage ved Klagenævnet for Specialundervisning over ind-
holdet og kvaliteten af den støtte, børnene modtager i for-
bindelse med undervisningen.
Med loven om inklusion af elever med særlige behov, der
blev vedtaget i april 2012, blev det fastlagt, at der ikke læn-
gere skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev
om specialundervisning, når det drejer sig om elever med
behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt
(lov nr. 379 af 28. april 2012).
Formuleringen af folkeskolens klagebestemmelser blev
ved lovændringen justeret i overensstemmelse hermed. Der
blev ved lovændringen samtidig tilføjet en ny begrænsning
af klagenævnets kompetence, således at nævnet fremover
kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et un-
dervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole,
hvis vægtige faglige grunde taler herfor.
Det er efter Enhedslistens opfattelse ikke rimeligt, at for-
ældre til børn, der er tildelt mindre end 9 timers ugentlig
støtte, ikke har mulighed for at få prøvet afgørelsen ved Kla-
genævnet for Specialundervisning, for så vidt angår støttens
indhold og kvalitet.
FN᾽s Handicapkomité angiver, som opfølgning på Dan-
marks første beretning (CRPD/C/DNK/1), at: »Komitéen ser
med bekymring på beretninger om, at børn, der har brug for
mere end 9 timers specialundervisning om ugen, kan indgi-
ve en klage til Specialundervisningsrådet i modsætning til
børn, der har brug for mindre end 9 timers specialundervis-
ning om ugen, og som ikke kan indgive en klage til en uaf-
hængig myndighed over en eventuel mangel på tilstrækkelig
støtte i undervisningen«. Komiteen opfordrer Danmark til at
ændre sin »lovgivning for at sikre, at alle børn med handi-
cap kan indgive en klage til en uafhængig myndighed, hvis
de ikke modtager tilstrækkelig støtte i undervisningen«, jf.
Retsudvalget. alm del – bilag 142 (folketingsåret 2014-15,
1. samling).
Fejl i mange afgørelser
I årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning
fremgår det, at ud af de 165 klager, som nævnet behandlede
i 2017, blev kommunens afgørelse ændret i 33 pct. af tilfæl-
dene, mens nævnet i 13 pct. af sagerne sendte dem tilbage til
kommunen med besked om at behandle sagen på ny. Der
var desuden formelle fejl i 62 pct. af samtlige sager (ȁrs-
rapport for 2017 for Klagenævnet for Specialundervisning«,
Klagenævnet for Specialundervisning, februar 2018).
Det store antal medhold i klager skal ses i relation til, at
der med lovændringen fra 2012 blev indført den særlige for-
modningsregel, der tilsiger, at det »vil kræve særligt vægtige
faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommu-
nal afgørelse om at give et inkluderende tilbud« (Folketings-
tidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat).
Den store andel fejl og medhold i klager vækker således
bekymring i forhold til retssikkerheden for de børn, der har
behov for under 9 timers støtte og dermed ikke har mulighed
for at indklage en skoleleders afgørelse for klagenævnet.
Forældrenes manglende klageadgang til klagenævnet er
særdeles problematisk, i betragtning af at skoleledere, der er
tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om specialpæda-
gogisk bistand m.v. inden for skolens egne rammer til børn,
hvis støttebehov er mindre end 9 timer, samtidig har det ful-
de ansvar for budgetrammen til denne bistand og støtte. Det
er skolelederen, der beslutter, om inklusionsmidler skal an-
vendes til holddeling, tolærerordninger, inklusionsmedarbej-
dere, undervisningsassistenter, supplerende undervisning,
anden faglig støtte m.v., og ved eventuelle forældreklager
skal skolelederen således vurdere en klage over sine egne
dispositioner (»Specialundervisning på folkeskoleområdet –
Inspiration til den økonomiske styring«, VIVE, 2018).
Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Han-
dicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflik-
ter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige
om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko for
situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme fra
skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan
konflikten løses (https://www.dr.dk/nyheder/indland/forael-
dre-til-boern-med-handicap-savner-mulighed-klage-over-
skoletilbud).
Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag at på-
lægge regeringen at fremsætte lovforslag, der kan give for-
ældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har
behov for under 9 timers ugentlig støtte, mulighed for at få
deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenæv-
net for specialundervisning.
Finansiering
Baseret på oplysninger fra Ankestyrelsen om, at den nu-
værende udgift til Klagenævnet for Specialundervisning år-
ligt er ca. 4,5 mio. kr. (se bilag 1), og at antallet af elever,
der opfyldte kriterierne for klageadgang var på ca. 33.000,
og antallet af elever med behov for under 9 timers støtte var
på ca. 51.000, da inklusionsloven blev vedtaget i 2012 (Fol-
ketingstidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat),
estimeres merudgiften til en udvidet klageadgang at være ca.
3,5 mio. kr.
Finansieringen kan eksempelvis ske gennem finanslovens
§ 35.11.34, Reserve til velfærd.
Forslagsstillerne er villige til også at se på andre finansie-
ringsmuligheder.
2
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over
utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9
timers støttebehov.
(Beslutningsforslag nr. B 21)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
De årlige udgifter i Klagenævnet for Specialundervisning er følgende:
2015 2016 2017
Omkostninger
Løn til nævnetsmedlemmer 267.044 447.188 379.772
Løn til sagsbehandlere i Ankestyrelsen 1.944.757 2.454.467 2.649.638
Øvrige omkostninger 1.065.839 1.322.221 1.391.463
Omkostninger i alt 3.277.639 4.223.877 4.420.873
Note: øvrige omkostninger består af befordring, oversættelser, konsulentydelser og overhead.
Oplysningerne er tilsendt fra Klagenævnet for Specialundervisning.
4