Henvendelse af 19/10-18 fra FSR - danske revisorer vedrørende bemærkninger til afbureaukratisering af forskerskatteordningen

FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
19. oktober 2018
L 3 0 – forslag til lov om ændring af
kildeskatteloven m .v. ( afbureaukratisering af
forskerskatteordningen)
Skatteministeren fremsatte den 3. oktober ovennævnte lovforslag, der bl.a. har til
formål at afbureaukratisere forskerskatteordningen i ligningslovens §§ 48 E-F.
FSR – danske revisorer hilser forslaget velkomment, idet forslaget vil lette
virksomhedernes administrative byrder samt styrke retssikkerheden.
Forslaget giver dog anledning til et par spørgsmål og kommentarer.
Realitetsvurdering frem for form alitetsvurdering
Med lovforslaget vil det såkaldte samtidighedskrav i kildeskattelovens § 48 E,
stk. 1 blive ophævet, således at det ikke længere vil være en forudsætning, at
ansættelsesforholdet påbegyndes samtidig med, at skattepligten til Danmark
indtræder.
Samtidighedskravet har givet anledning til mange sager, bl.a. fordi SKAT
(Skattestyrelsen) efter vores opfattelse har anlagt en meget rigid praksis, der
lagde alt for stor vægt på formaliteter frem for de reelle, konkrete forhold. De to
landsskatteretskendelser, der omtales i bemærkningerne til lovforslaget
(SKM2016.73.LSR og SKM2017.736.LSR), er udtryk for en sådan formalistisk
tilgang fra SKATs side.
Med lovforslaget undgås fremtidige tvister vedrørende samtidighedskravet,
hvilket vi hilser velkomment.
Som nævnt har SKATs hidtidige forvaltning af forskerskatteordningen efter vores
opfattelse lagt alt for stor vægt på formaliteten frem for realiteten, hvilket står i
skarp kontrast til skattemyndighedernes sædvanlige praksis på alle andre
områder indenfor skatteretten, hvor forhold vurderes ud fra deres realitet og ikke
ud fra formaliteten, såfremt denne afviger fra realiteten.
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
L 30 Bilag 3, L 30 A Bilag 3, L 30 B Bilag 3
Offentligt
Side 2
Denne formalistiske praksis har omfattet mange andre aspekter af
forskerskatteordningen end samtidighedskravet.
Som et eksempel på dette kan nævnes, at en fejlagtig registrering som fuldt
skattepligtig i Skattestyrelsens systemer har medført afslag på beskatning efter
ordningen, selvom realiteten var, at den pågældende opfyldte betingelserne.
Som et andet eksempel kan nævnes afslag på beskatning efter ordningen, hvor
kontrakten er formuleret som en konsulentaftale, men hvor realiteten er, at der
er tale om et ansættelsesforhold, hvilket i andre sammenhænge utvivlsomt ville
have været lagt til grund af skattemyndighederne.
Efter vores opfattelse bør forskerskatteordningen på alle områder forvaltes ud fra
en vurdering af realiteten frem for formaliteten, på samme måde som indenfor
alle andre områder i skatteretten.
Vi skal derfor bede skatteministeren om at bekræfte, at forhold i relation til
forskerskatteordningen skal vurderes ud fra deres realitet og ikke ud fra
formaliteten, såfremt denne afviger fra realiteten, og skal opfordre til, at dette
indskrives i bemærkningerne til lovforslaget. Dette vil kunne medvirke til at
undgå unødvendig, fremtidige sager, a la de to ovennævnte
landsskatteretssager.
Vederlagskravet
Med lovforslaget vil afholdelse af barselsorlov ikke diskvalificere medarbejdere
fra at anvende forskerskatteordningen som følge af, at vederlagskravet ikke er
opfyldt på grund af barselsorloven. Dette forslag hilser vi selvsagt velkomment.
Der synes dog også at være behov for lempelse af vederlagskravet i tilfælde,
hvor vederlagskravet ikke opfyldes som følge af afholdelse af ferie uden løn i
begyndelsen af ansættelsesforholdet:
Eksempel:
Udenlandsk medarbejder påbegyndte ansættelsesforhold hos en dansk
arbejdsgiver den 1. januar 2018 med en månedlig løn på 65.100 kr. (svarende til
minimumslønnen efter ligningsloven § 48 E, stk. 3, nr. 3), og opfylder i øvrigt
betingelserne for beskatning efter forskerskatteordningen. Medarbejderen har
Side 3
selvsagt ikke optjent ret til ferie med løn hos sin nye arbejdsgiver, og afholder i
løbet af 2018 i alt én måneds ferie uden løn. Som følge heraf vil medarbejderens
gennemsnitlige, månedlige vederlag i 2018 udgøre 59.675 kr., hvilket er mindre
end minimumskravet på 65.100 kr.
Er skatteministeren enig i, at denne medarbejder ikke vil kunne omfattes af
forskerskatteordningen i 2018, og, som konsekvens af at være omfattet af dansk
beskatning i 2018, ikke kunne være omfattet af forskerskatteordningen i de
følgende 10 år? Vi er opmærksomme på, at den nye ferielov i et vist omfang vil
kunne afbøde dette problem, men burde den foreslåede undtagelse vedrørende
perioder med barselsorlov i lyset heraf ikke udvides til også at omfatte perioder
med ferie uden løn?
Beskatning af vederlag, der først retserhverves efter ophør af
ansættelsesforholdet
Vi støtter forslaget om, at personer, som tidligere har været beskattet i henhold
til bruttoskatteordningen, skal kunne anvende ordningen i en resterende periode,
selvom den pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtig efter
KSL § 2, stk. 1, nr. 1 af vederlaget, der er udbetalt på baggrund af en
ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning i henhold til
ordningen.
Efter vores opfattelse har denne ændring betydning i relation til efterfølgende
retserhvervede vederlag, som er B-indkomst – f.eks. købe- og tegningsretter til
aktier omfattet af ligningslovens § 28, som ikke er endeligt retserhvervet ved
ansættelsens ophør.
Vi finder det imidlertid problematisk, at lovbemærkningerne gengiver en – efter
vores opfattelse forkert – administrativ praksis for beskatning af vederlag, der er
A-indkomst, som først retserhverves efter ansættelsesforholdets ophør. Hvis
lovforslaget vedtages af Folketinget med disse lovbemærkningerne, legitimeres
en hidtidig forkert administrativ praksis, som efter vores opfattelse tilmed er
underkendt af Landsskatteretten.
Vi henviser til SKM2018.439.SR, hvor Skatterådet konkluderede, at en bonus,
som først retserhverves efter ansættelsesforholdets ophør, ikke kunne beskattes
i henhold til bruttoskatteordningen. Efter vores opfattelse er denne afgørelse ikke
korrekt. Vi er enige i spørgers opfattelse og argumentation i sagen. Der henvises
til Landsskatterettens afgørelse dateret 7. juni 2010, journalnr. 09-00245, som
efter vores opfattelse må tages til udtryk for, at en bonus, der først
Side 4
retserhverves efter ansættelsesforholdets ophør, kan beskattes i henhold til
bruttoskatteordningen.
I lighed med høringssvaret fra Aarhus Universitet bør lovforslaget anvendes til at
tydeliggøre, at et vederlag, der er A-indkomst, og som først retserhverves efter
ansættelsesforholdets ophør, kan beskattes i henhold til bruttoskatteordningen. I
det mindste bør en hidtil forkert administrativ praksis ikke søges legitimeret af
Folketinget ved gengivelse i lovbemærkningerne som udtryk for gældende ret.
Sondring m ellem udstationering og arbejdsudleje
FSR bemærker, at man i lovforslaget har fastholdt, at udstationerede - men ikke
arbejdsudlejede - kan anvende forskerskatteordningen. Vi er af den opfattelse, at
denne sondring i praksis ikke er tydelig og det fremmer således ikke en
afbureaukratisering af reglerne. Vi henviser i den forbindelse til vores tidligere
høringssvar i forbindelse med den eksterne høring.
I krafttræden
Lovforslagets ændringer i relation til bruttoskatteordningen udgør lempelser af
betingelserne for beskatning i henhold til ordningen. Visse af lempelserne er
nødvendiggjort af SKATs hidtidige unødigt restriktive, administrative praksis,
herunder særligt ophævelse af samtidighedskravet. Har det været overvejet
eventuelt at give sådanne dele af forslaget tilbagevirkende kraft?
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Louise Egede Olesen
Formand for skatteudvalget Skattekonsulent