Svar på spm. nr. S 111: Hvad er ministerens holdning til at lade de relevante offentlige selskaber under ministerens ressortområde omfatte af offentlighedsloven?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 111.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S111/svar/1521939/1956029.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 22. oktober 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål S 111 stillet af Stine Brix (EL) den 12. okto- ber 2018. Spørgsmål S 111: Hvad er ministerens holdning til at lade de relevante offentlige selskaber under ministerens ressortområde omfatte af offentlighedsloven? Svar: Erhvervsministeriet har undtaget Vækstfonden og EKF Danmarks Eksport- kredit fra offentlighedsloven for så vidt angår selskabernes kommercielle aktiviteter, jf. Lov nr. 691 af 08/06/2018 - Lov om Vækstfonden Lov nr. 104 af 03/02/2016 - Lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Det er afgørende for begge selskabers forretning, at deres kommercielle samarbejdspartnere kan stille materiale til hhv. EKFs og Vækstfondens rådighed uden risiko for, at der kan kræves aktindsigt. I henhold til offentlighedsloven kan den vedkommende minister fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse på nærmere angivne offent- ligt ejede selskaber. Det forudsættes, at bestemmelsen navnlig finder an- vendelse i forhold til offentligt ejede selskaber, der ikke udøver forvalt- ningsvirksomhed, men som udøver virksomhed, der i altovervejende grad er konkurrenceudsat. Endvidere har Erhvervsministeriet undtaget Finansiel Stabilitet fra offentlig- hedsloven, idet BRRD (The Bank Recovery and Resolution Directive) pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt, hvorefter der alene kan videregives oplysninger til en nærmere opremset liste af enheder og per- soner, jf. Lov nr. 333 af 31/03/2015 - Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre på undtagelsen fra offentlighedsloven af de tre af Erhvervsministeriets nævnte selskaber. De resterende to af Erhvervsministeriets selskaber, DanPilot og Nordsøenheden er omfattet af offentlighedsloven. For så vidt angår statslige selskaber skal jeg endvidere bemærke, at statens ejerskabspolitik hviler på grundlæggende principper om åbenhed og gennem- 2018-19 S 111 endeligt svar Offentligt sigtighed om statens udøvelse af ejerskabet og selskabernes virksomhed. Samtidig har den ansvarlige ejerminister pligt til at udøve et aktivt ejerskab overfor statens selskaber, bl.a. gennem løbende dialog med selskaberne. Idet offentlighedsloven finder anvendelse på selve kommunikationen mellem selskabet og ejerministeriet, er der offentlighed omkring de statslige selska- ber generelt. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov