L 39 - svar på spm. 14 om der er taget højde for et ændret ressourceforbrug i Forbrugerklagenævnets bevillingsniveau i tiden efter at reglerne, som forventet, er trådt i kraft den 13. juni 2014, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spm. 14.DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L39/spm/14/svar/1090465/1302345.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov
om forbrugeraftaler (L 39), som Folketingets Retsudvalg har stillet til ju-
stitsministeren den 11. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Morten Bødskov
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 20. november 2013
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Hjeresen
Sagsnr.: 2013-0037-0054
Dok.: 965604
Retsudvalget 2013-14
L 39 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om forbrugeraftaler (L 39)
fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvis det mindre- og merforbrug af ressourcer, som Forbru-
gerklagenævnet forventer i sit høringssvar ikke skønnes netto
at udgøre et uændret ressourceforbrug i forhold til tiden inden
de nye regler er trådt i kraft, er der da taget højde for et sådant
ændret ressourceforbrug i nævnets bevillingsniveau i tiden ef-
ter at reglerne, som forventet, er trådt i kraft den 13. juni
2014?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, idet Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet fungerer som sekretariat
for Forbrugerklagenævnet.
Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst følgende:
”Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvilken betydning anvendel-
sen og fortolkningen af de nye regler vil have for ressourceanvendel-
sen i Forbrugerklagenævnet.
Forbrugerklagenævnets ressourceforbrug er især afhængigt af antallet
af sager, der bliver indbragt. Der kan dog også være en betydelig vari-
ation i tidsforbruget i de enkelte sager særligt der, hvor der endnu ikke
er udviklet en fast praksis.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvor mange sager de nye regler
vil afstedkomme, og hvor komplekse sagerne vil være. Derfor er det
også vanskeligt at vurdere, om og hvor mange ressourcer der skal bru-
ges i nævnet i forbindelse med ibrugtagning af de nye regler. Samlet
vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog, at ressourceforbru-
get vil være af et omfang, der kan håndteres indenfor de nuværende
rammer.”