L 241 - svar på spm. 58 om mindre bevilling i 2019 til forebyggelse og imødegåelse af økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2019. (Spørgsmål 58)
Aktører:
Svar på L241 - spm.58
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L241/spm/58/svar/1521692/1955520.pdf
Til Folketinget – Finansudvalget Vedrørende L 241 – Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2019 Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 17. september 2018. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Mikkel Dirks 22. oktober 2018 J.nr. 2018-5660 Finansudvalget 2017-18 L 241 endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvorfor foreslås bevillingen i 2019 til at ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og interna- tional skatteunddragelse” at falde fra 192,3 mio. kr. til 181,1 mio. kr. på FFL19? Svar Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen: ”Skattestyrelsens samlede bevilling er i tabel 6 på FFL19 fordelt på fire hovedopgaver. Det er korrekt, at den opgjorte udgift til formålet ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminali- tet og international skatteunddragelse” på FFL19 falder fra 192,3 mio. kr. i 2018 til 181,1 mio. kr. i 2019. Hertil skal bemærkes, at fordelingen på opgaver på finansloven er en teknisk fordeling og ikke kan ses som endelig. Den endelige prioritering af opgaver sker i forbindelse med fastsættelsen af styrelsens interne budgetter for 2019, som pågår henover efteråret frem imod grundbudgettet for 2019. Dertil kan komme evt. ændringer i forbindelse med æn- dringsforslaget til finansloven (ÆF). I tilknytning hertil kan det bemærkes, at der under formålet ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse” fra 2018 til 2019 er et bortfald af bevilling på 3,0 mio. kr. vedr. Styrket indsats mod skattely og hvidvask (FL 15), samt 0,1 mio. kr. til SKATs bistand til Center mod Menneskehandels opsøgende arbejde (FL 15). ” Jeg vil som skatteminister gerne understrege, at opgaven med at forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse er vigtig og skal prioriteres højt. I tilknytning hertil vil jeg bemærke, at jeg er villig til at diskutere yderligere investe- ringer i Skatteforvaltningen. En forudsætning herfor vil, som altid, være at der findes fi- nansiering hertil.