ULØ alm. del - svar på spm. 193 om kommentar til henvendelse af 6/9-18 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om dispensationsmuligheder inden for strandbeskyttelseslinjen på de små øer, jf. ULØ alm. del – bilag 113 m.m., fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. oktober 2018
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 193 (ULØ alm. del), stillet 24.
september 2018.
Spørgsmål nr. 193
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 6/9-18 fra Sammenslutningen af Danske
Småøer om dispensationsmuligheder inden for strandbeskyttelseslinjen på de små øer, jf. ULØ alm.
del – bilag 114. Ministeren bedes herunder særskilt kommentere:
a. Sammenslutningens bemærkninger om den restriktive praksis med at tildele dispensationer på
grund af risikoen for at danne præcedens samt sammenslutningens forslag til, hvordan denne praksis
kan ændres.
b. Sammenslutningens bemærkninger om, at den oplever sager, hvor ansøgninger om ændret
anvendelse af en bygning eller en ejendom i strandbeskyttelseslinjen principielt bliver afslået, uanset
at der foreligger dispensationsmuligheder.
c. Sammenslutningens ønsker om en tilpasning af strandbeskyttelseszonen med det samme.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser:
”Udgangspunktet for naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse er at sikre en generel
friholdelse af strandene og de bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende
tilstand og anvendelse. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i en række situationer, der er nærmere
beskrevet i loven og dens forarbejder. Loven beskriver dels en række tilfælde, der slet ikke kræver
dispensation dels en række tilfælde, hvor der normalt vil blive givet dispensation.
Udover disse nærmere beskrevne tilfælde følger det af loven, at der kun kan gives dispensation, hvis
der, som loven formulerer det, er tale om ”særlige” tilfælde. Der skal ifølge lovens forarbejder være
særlige forhold, der taler for en dispensation, og lovbemærkningerne nævner som et eksempel på
særlige forhold den lempeligere vurdering i den udvidede strandbeskyttelseszone (100-300 meter) på
små øer, hvis der tale om at tilgodese den erhvervsmæssige udvikling på øen.
Der gælder således en relativt mere lempelig dispensationsadgang i den udvidede
strandbeskyttelseszone (100-300 meter) på små øer, når hensynet til øernes erhvervsmæssige
udvikling kræver det. Der findes endvidere andre dispensationsmuligheder efter loven end ”småø-
reglen”, der kan anvendes til at imødekomme ansøgninger om tilstandsændringer inden for
strandbeskyttelseslinjen på små øer. F.eks. kan eksisterende virksomheder i den udvidede
strandbeskyttelseszone opnå dispensation til arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige
for, at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen. Et andet eksempel er muligheden for at dispensere
til mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og fremme af turismen, når det drejer sig om
offentlige eller almene formål.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193
Offentligt
2
Inden for strandbeskyttelseslinjen er der med ”småø-reglen” forudsat en bredere og mere lempelig
forståelse af begrebet ”erhvervsmæssig” og af administration af muligheden for dispensation, når
forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det. Der er givet flere
dispensationer på småøer, hvor ”småø-reglen” er anvendt. Af nyere eksempler kan nævnes en
dispensation til nybyggeri af en højskole og anlæggelse af en golfbane, begge på Sejerø.
Herudover fremgår det af lovbemærkningerne, at hensynet til at undgå risiko for præcedens spiller en
vigtig rolle, når en ansøgning om dispensation skal vurderes. I modsat fald ville det kunne medføre, at
hensynet til at friholde de åbne kyster for byggeri og anlæg, som er lovens hovedformål, ikke varetages
tilstrækkeligt.
Landssammenslutningen af Danske Småøer foreslår en ændring af dispensationspraksis for de små
øer, så der ikke længere tages hensyn til risikoen for, at en afgørelse kan medvirke til at danne
præcedens. Det er Kystdirektoratets vurdering, at imødekommelse af forslaget vil kræve en
lovændring.
Det gælder for alle sager vedrørende strandbeskyttelse, at myndigheden skal foretage en konkret
vurdering af alle sagens oplysninger i hvert enkelt tilfælde. En række hensyn skal varetages, herunder
påvirkningen af kystlandskabet, naturen og rekreative interesser ligesom klagenævnets praksis skal
tages i betragtning. Det gælder også i sager om ændret anvendelse af bygninger på mindre øer. Ændret
anvendelse af en eksisterende bygning kan kræve dispensation, hvis ændringen indebærer en øget
belastning af naturen f.eks. på grund af øget færdsel på stedet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en
bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, nu ønskes anvendt til beboelse eller ved
udnyttelse af en bebyggelse til erhverv, der ikke tidligere har været udnyttet til dette formål. I sådanne
tilfælde kan der som hovedregel ikke gives dispensation – heller ikke på små øer. Der kan dog konkret
være særlige forhold, der taler for en dispensation - også på små øer - når forholdene og hensynet til
øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.
Kystdirektoratet forstår Landssammenslutningen af Danske Småøers ønske om en tilpasning af
strandbeskyttelseszonen med det samme som et ønske om at lempe dispensationsadgangen yderligere
for de små øer – det vil sige udover den nuværende ramme for ”småø-reglen”. Det er Kystdirektoratets
vurdering, at imødekommelse af forslaget vil kræve en lovændring.”
Jakob Ellemann-Jensen / Merete Løvschall