ULØ alm. del - svar på spm. 189 om kommentar til notat af 18/9-18 fra KL om planloven og strandbeskyttelsesloven, jf. ULØ alm. del – bilag 119, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 189.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ULØ/spm/189/svar/1521116/1955044.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 189 alm. del stillet af udvalget den 24. sep-
tember 2018
Spørgsmål:
Ministerens kommentarer udbedes til notat af 18/9-18 fra KL om planlo-
ven og strandbeskyttelsesloven, jf. ULØ alm. del – bilag 119. Ministeren
bedes herunder særskilt kommentere afsnittet i notatet om en mindre rigid
tolkning af lovgivningen, hvor KL bemærker, at det bør overvejes, om
administrationen af de nye lempelser matcher de politiske intentioner
med modernisering af planloven.
Svar:
De ændringer af planloven, der blev aftalt i aftalen om Danmark i bedre
balance fra 2016 trådte i kraft den 15. juni 2017. I landzonen har lovæn-
dringen bl.a. medført flere undtagelser fra kravet om landzonetilladelse,
især med hensyn til indretning af boliger og visse former for virksomhe-
der i eksisterende bygninger.
Der er en række hensyn, der skal ligge til grund for kommunernes land-
zoneadministration, herunder hensynet til vækst og udvikling, hensynet
til jordbrugserhvervene samt landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og
rekreative hensyn. Landzoneadministrationen skal fortsat hindre spredt
bebyggelse i det åbne land og beskytte jordbrugsmæssige og landskabeli-
ge værdier m.v.
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med en ansøgning om landzone-
tilladelse mulighed for i hvert enkelt tilfælde at vurdere det ansøgte, dels i
relation til de stedlige forhold, dels i relation til de forskellige samfunds-
mæssige interesser i arealanvendelsen. Kommunerne træffer flere tusinde
landzoneafgørelser hvert år, og der er påklaget ca. 250 sager til Plankla-
genævnet siden ændringerne i planlovens landzoneregler trådte i kraft.
KL peger i notatet fra den 18. september 2018 på, at mange kommuner
oplever, at Planklagenævnet i landzonesager har for lidt fokus på de loka-
le investerings- og udviklingsmuligheder og henviser konkret til syv af
Planklagenævnets afgørelser i sager om byggeri i landzonen. Jeg har bedt
Erhvervsstyrelsen om at udarbejde en ekstrakt af de omtalte sager på
baggrund af sagsfremstillingen i afgørelserne. Notatet er vedlagt som
bilag.
ERHVERVSMINISTEREN
18. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
(Omtryk - 19-10-2018 - Bilag vedlagt) ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 189
Offentligt
2
Planklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, der vedrø-
rer fysisk planlægning. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse. Jeg kan som minister derfor ikke gå
ind i eller kommentere de enkelte afgørelser, som nævnet træffer.
Til orientering har Planklagenævnets formand dog oplyst, at Planklage-
nævnet i forbindelse med behandlingen af sager er opmærksomt på de
hensyn, som ligger bag de gældende regler. Når nævnet træffer afgørelse,
sker dette således i overensstemmelse med de konkrete regler, der blev
fastsat af Folketinget i forbindelse med ændringerne af planloven. I
skønsmæssige afgørelser indgår desuden erhvervsmæssige hensyn sam-
men med de øvrige hensyn, der skal varetages efter planloven.
De nye muligheder i landzonen og administrationen heraf vil indgå i den
evalueringen af planloven, der er aftalt skal gennemføres inden 1. juli
2020.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov


Bilag 1 - Notat om KL's syv eksempler på Planklagenævnets landzoneafgørelser

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ULØ/spm/189/svar/1521116/1955239.pdf

Bilag 1 - ULØ alm. del spørgsmål 189
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 35 29 10 00
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post erst@erst.dk
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Notat om KL’s syv eksempler på Planklagenævnets landzoneafgørel-
ser
Det skønnes, at der årligt er i størrelsesorden ca. 10.000 ansøgninger om
landzonetilladelse fordelt på landets kommuner, og at ca. 80 pct. af disse
imødekommes. Oplysningerne bygger på undersøgelser fra henholdsvis
20031
, 2000-20072
og 2003-20053
om byggeri og ændret anvendelse i
landzone. Der foreligger ikke nyere oplysninger.
Siden moderniseringen af planloven trådte i kraft den 15. juni 2017 har
Planklagenævnet ifølge det oplyste modtaget ca. 250 klager over landzo-
neafgørelser.
KL har udvalgt syv af nævnets afgørelser, som alle, efter KL’s vurdering,
er eksempler på afslag til at genbruge eksisterende eller overflødiggjorte
bygninger til etablering af nye virksomheder i landzonen. KL mener der-
for, at nævnet - uafhængigt af moderniseringen af planloven - vælger at
underkende kommunernes tilladelse til projekterne.
KL konkluderer på den baggrund, at ”det bør derfor overvejes, om admi-
nistrationen af de nye lempelser matcher de politiske intentioner med mo-
dernisering af planloven”.
Erhvervsstyrelsen har gennemgået de syv afgørelser, som KL beskriver.
Kun én af de nævnte afgørelser handler imidlertid om etablering af virk-
somheder i eksisterende bygninger i landzonen.
Det bemærkes endvidere, at de syv kommunale afgørelser er truffet før
planlovens nye landzoneregler trådte i kraft den 15. juni 2017, medens
Planklagenævnets afgørelser i de syv sager er truffet efter de nye regler er
trådt i kraft.
Nedenfor gennemgås kort de enkelte afgørelser ud fra sagsfremstillingen i
den enkelte afgørelse:
1
Redegørelser til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om ændring af planlovens
landzonebestemmelser 25. maj 2005 – MPU alm. del – Bilag 308.
2
Nybyggeri i det åbne land – en geografisk undersøgelse af data fra BBR om nyopført
erhvervs- og boligbyggeri i landzonen for perioden 2000 – 2007, Aalborg Universitet
2009.
3
Udviklingen i landzoneadministrationen i perioden 2003-2005, COWI marts 2007.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
(Omtryk - 19-10-2018 - Bilag vedlagt) ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 189
Offentligt
2/3
1. Kalundborg Kommune, Sæby
Her er tale om indretning af værksted i en overflødig erhvervsbygning.
Planklagenævnet konstaterer derfor, at det ansøgte efter de nye regler er
umiddelbart tilladt og ophæver afgørelsen. Derudover er søgt om etable-
ring af butik på i alt 576 m2
. Efter planloven er det alene muligt at etablere
mindre butikker på op til 250 m2
i landzonen. Planklagenævnet omgør
kommunens tilladelse, idet der er tale om en større butik, der som udgangs-
punkt bør henvises til områder i byzone.
2. Mariagerfjord Kommune, Præstemarken, Nr. Onsild
Her er tale om nybyggeri. En eksisterende virksomhed, som ønsker at ud-
vide med en ny lagerhal på 643 m2
i en landsby. Tilbygningen er således
større end de 500 m2
, som kan etableres uden landzonetilladelse. Plankla-
genævnet finder, at der er tale om et større erhvervsmæssige byggeri, som
bør henvises til et erhvervsområde.
3. Næstved Kommune, Tyvelsevej, Glumsø
Her er der tale om etablering af en ny virksomhed til håndtering og sorte-
ring af haveaffald samt en 55 m lang og 2,5-4 m høj støjvold i et område,
der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Ifølge
kommuneplanen kan der ikke etableres anlæg eller foretages ændringer,
der kan forringe de landskabs-, naturmæssige og kulturhistoriske værdier
eller spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet. Endvidere fremgår
det af kommunens administrationsgrundlag for landzonesagsbehandlin-
gen, at der normalt ikke kan gives tilladelse til etablering af nyt selvstæn-
digt erhverv, oplagspladser samt etablering af støjvolde i beskyttelsesom-
råde.
Planklagenævnet finder, at der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, som
bør henvises til områder, der er udlagt til erhverv.
4. Solrød Kommune, Skovvænget, Havdrup
Her er der tale om etablering af en ny, privat motocrossbane i relativt kort
afstand fra et større boligområde. Området er ikke udlagt til støjende fri-
tidsaktiviteter i kommuneplanen. Planklagenævnet finder ikke, at der kan
meddeles landzonetilladelse til en motocrossbane, da det er i strid med de
overordnede hensyn, som skal varetages, og bl.a. fordi den vil medføre
betydelige nabogener.
5. Vejle Kommune, Vandværksvej, Brejning
Her er tale om opførelse af et nyt maskinhus uden tilknytning til eksiste-
rende bebyggelse, og som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jord-
brugsdriften. Området er i kommuneplanen udpeget som potentielt lav-
bundsareal, naturområde, økologisk forbindelse og værdifuldt landskab.
Planklagenævnet lægger vægt på, at der er tale om et maskinhus af en an-
seelig størrelse, som ønskes opført på en ejendom, som i henhold til kom-
muneplanens udpegninger er omfattet af særlige beskyttelsesinteresser, og
som ligger inden for kystnærhedszonen. Det er i den forbindelse uden be-
tydning, at der i forvejen findes andre bygninger i området, at bygningen
3/3
følger vejenes forløb, og at den opføres i materialer, der er indpasset i land-
skabet.
6. Viborg Kommune, Nørremøllevej Nord, Viborg
Her er tale om etablering af en ny privat ridebane, der forudsætter terræn-
regulering på op til 2,75 m samt etablering af ca. 100 m lang og 2 m høj
støjvold, der ønskes etableret i et område, der i kommuneplanen er udpeget
som et værdifuldt landskab. Planklagenævnet finder, at ridebaner er natur-
ligt hjemmehørende i landzonen, men at terrænregulering og støjvold for-
ringer de landskabelige værdier og derfor ikke kan tillades placeret i de
værdifulde landskaber ifølge kommuneplanen.
7. Haderslev Kommune, Knorborgvej, Haderslev
Her er tale om opførelse af en ny hal til privat opbevaring af campingvogn,
racerbiler, mv. samt lovliggørelse af en privat ridebane i et område, der i
kommuneplanen bl.a. er udpeget som et værdifuldt landskab. Planklage-
nævnet finder, at hallens størrelse på 224 m2
set i lyset af, at der allerede
er 304 m2
udbygninger på ejendommen, overstiger, hvad der normalt kan
gives tilladelse til, da der ikke er tale om en landbrugsejendom. Derudover
hjemviser Planklagenævnet afgørelsen om ridebanen til fornyet behand-
ling i kommunen, da afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt grundlag.