§ 71-tilsynet - svar på spm. 56 om en medicinstuderende, som arbejder på en psykiatrisk afdeling, kan træffe beslutning om tvangsindlæggelse, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 56)
Aktører:
§71-alm. del - svar på spm. 56
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/§71/spm/56/svar/1521093/1955018.pdf
Folketingets § 71-tilsyn har den 21. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 56: ”Vil ministeren oplyse, om en medicinstuderende, som arbejder på en psykiatrisk af- deling, kan træffe beslutning om tvangsindlæggelse?” Svar: Det fremgår af psykiatrilovens § 9, stk. 2, at overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. I overlægens fravær er det dog muligt, at beslutningen kan træffes af en anden læge, jf. psykiatrilovens § 4 a. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen. Da det alene fremgår af psykiatrilovens bestemmelser, at beslutning om tvangsind- læggelse træffes af overlægen, og i overlægens fravær af en anden læge, er der ikke hjemmel til, at en medicinstuderende kan træffe beslutning om tvangsindlæggelse. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Nina Fjord Fromberg Folketingets § 71-tilsyn Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 18-10-2018 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPNFF Sagsnr.: 1807770 Dok. nr.: 717799 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18 §71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt