ULØ alm. del - svar på spm. 197 om, hvilke muligheder myndighederne har for at stille krav til ejerne om at fjerne brandtomter fra deres ejendom, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 197.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ULØ/spm/197/svar/1521038/1954863.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 25. sep-
tember efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål:
Hvilke muligheder har myndighederne for at stille krav til ejerne om at
fjerne brandtomter fra deres ejendom?
Svar:
Kommunerne har visse lovgivningsmæssige muligheder for at stille krav
til ejere om at fjerne brandtomter efter henholdsvis miljøbeskyttelseslo-
ven og byggeloven. Da disse regler ikke hører under erhvervsministeriets
ressort, er der indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevareministeriet og
Transport, Bygnings og Boligministeriet.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at miljølovgivningen indehol-
der en række bestemmelser, der giver mulighed for at fjerne de dele af
materialerne i en brandtomt, der konkret forurener eller udgør en risiko
for forurening.
Det gælder eksempelvis efter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, hvoref-
ter en kommunalbestyrelse kan give et påbud eller nedlægge forbud i
relation til de dele af materialerne i en brandtomt, der kan udgøre en fare
for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til
indvinding af grundvand.
Mere generelt gælder, at tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 68 skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre for-
holdet har underordnet betydning. I den forbindelse kan tilsynsmyndig-
heden påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, i medfør
af miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, nr. 2. Også denne bestemmelse
retter sig alene mod de dele af materialerne i en brandtomt, der kan udgø-
re et ulovligt forhold efter miljøbeskyttelseslovens regler.
Transport, Bygnings og Boligministeriet har oplyst, at man som boligejer
ifølge byggelovens § 14 har pligt til at holde sin grund og ejendom i for-
svarlig stand, så den ikke er til fare for ejendommens beboere eller andre,
eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
ERHVERVSMINISTEREN
18. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197
Offentligt
2
Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden
sømmelig stand. ’Sømmelig stand’ er ikke nærmere defineret i byggelov-
givningen, men det kan generelt anføres, at udtrykket ’sømmelig’ primært
vedrører bebyggelsens ydre fremtræden.
Det er kommunen, der som bygningsmyndighed vurderer, hvad der i det
konkrete tilfælde, bl.a. i forhold til bebyggelsens beliggenhed og omgi-
velser i øvrigt, er forsvarlig eller sømmelig stand. Usømmelige forhold
ved en ejendom skal have et vist omfang, idet almindelig manglende ved-
ligeholdelse formentlig ikke i sig selv vil betyde, at en ejendom ikke er i
sømmelig stand.
Er en bygning ikke i forsvarlig eller sømmelig stand, er der tale om et
ulovligt forhold, og kommunen skal som bygningsmyndighed søge det
ulovlige forhold lovliggjort. Kommunen kan efter byggelovens §§ 17 og
18 meddele ejeren af det ulovlige forhold påbud om afhjælpning af mang-
lerne, herunder om at fjerne brandtomter fra deres ejendom.
Hvis ejeren af den ulovlige bygning ikke efterkommer kommunens på-
bud, kan det ved dom pålægges ejeren, inden for en fastsat tidsfrist under
tvang af fortløbende bøder, at bringe forholdet i orden. Hvis det ulovlige
forhold fortsat ikke bringes i orden, kan kommunen på ejerens bekostning
foretage det nødvendige for at bringe forholdet i orden.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov