Svar på spm. nr. S 109: Vil ministeren tage kontakt til de danske biografer for at drøfte, hvordan der kan sikres bedre vilkår for ordblinde, eksempelvis ved at investere i ny teknologi, der kan oplæse undertekster?

Tilhører sager:

Aktører:


svar på S109 om ordblinde-biograferne.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S109/svar/1520916/1954618.pdf

Dok. nr. 18/03720-2
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
16. oktober 2018
Folketingsmedlem Troels Ravn (S) har den 11. oktober 2018 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 109, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren tage kontakt til de danske biografer for at drøfte, hvordan der kan sikres
bedre vilkår for ordblinde, eksempelvis ved at investere i ny teknologi, der kan oplæse
undertekster?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 108 om samme emne.
Mette Bock
2018-19
S 109 endeligt svar
Offentligt


svar på S 108 om ordblinde-biograferne .docx

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S109/svar/1520916/1954619.pdf

Dok. nr. 18/03719-2
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
16. oktober 2018
Folketingsmedlem Troels Ravn (S) har den 11. oktober 2018 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 108, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at danske biografer, som nyder godt af den offentlige støtte til
danske film, har en forpligtigelse til at sikre gode forhold for ordblinde, eksempelvis ved
at investere i ny teknologi, der kan oplæse undertekster?
Svar:
De danske biografer er private virksomheder, og de modtager - på nær enkelte mindre
niche-biografer med en særlig kunstnerisk profil - ikke statslig støtte. Biografernes pris
for køb af visningsrettigheder – også til danske film - er markedsbestemt og ikke
offentligt reguleret. Samlet set kommer hovedparten af biografernes billetindtægter fra
udenlandske film (som i øvrigt er der, hvor oplæsning af undertekster vil være aktuel).
Kun mellem en fjerdedel og femtedel af biografernes billetindtægter kommer fra danske
film. I 2017 var 21 % af de solgte biografbilletter til danske film.
Det ville derfor næppe være rimeligt, hvis jeg som kulturminister blandede mig i
biografernes investeringer, herunder i forhold til ny teknologi.
Jeg har tiltro til, at biograferne selv vil være opmærksomme på de muligheder, som den
ny teknologi kan give dem for at sælge flere billetter, herunder fx til gruppen af
ordblinde.
I forhold til handicaptilgængelighed vil jeg i øvrigt nævne, at Kulturministeriets
udlodningsmidler har finansieret to projekter: 1. En forsøgsordning med tekstning af
danske film, som var baggrund for, at det fra 2016 er blevet indarbejdet i Det Danske
Filminstituts støttevilkår, at film, som filminstituttet har produktionsstøttet og som får
biografpremiere i Danmark, skal afleveres med danske undertekster og 2. En
2018-19
S 109 endeligt svar
Offentligt
Side 2
forsøgsordning med at lave synstolkninger til danske spillefilm, som Det Danske
Filminstitut gennemfører i 2015-2018, som forventes evalueret senere i år.
Mette Bock