KOM (2017) 0253 - svar på spm. 2 om effekten af forslaget om øremærket barsel til mænd i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
2 2018-4 EKN 16. oktober 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets besvarelse af spørgsmål 2 ad KOM (2017) 0253 af 24.
september 2018 vedr. øremærker barsel til mænd.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 (Alm. del) af 26. juni
2018 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Hvad vil den skønnede arbejdsudbudsvirkning være for Danmark, hvis EU-
direktivet om øremærket barsel på 2 måneder gennemføres i den form, som Mini-
sterrådet vedtog den 21. juni 2018 i en flertalsafgørelse?
Svar
Efter de gældende regler har mødre ret til fravær i fire uger forud for en fødsel
(graviditetsorlov). Efter fødslen har mødre ret til 14 ugers fravær (barselsorlov).
Fædre og medmødre har i den sammenhæng efter fødslen ret til fravær i to uger
(fædre/medmødreorlov). Under graviditets-, fædre-, medmødre- og barselsorlov
har både mødre, fædre og medmødre ret til barselsdagpenge.
Efter de første 14 uger efter en fødsel har begge forældre i Danmark hver især ret
til fravær i 32 uger (forældreorlov). I denne periode har forældrene til sammen ret
til barselsdagpenge i 32 uger, som de i dag frit kan fordele i mellem sig. I forbin-
delse med adoption gælder der i hovedtræk samme regler.
Det bemærkes, at forhandlingerne om orlovsdirektivet ikke er afsluttede, og det er
derfor endnu uvist, hvad resultatet af forhandlingerne bliver.
Den 21. juni 2018 opnåede landene på EPSCO-rådsmødet ved kvalificeret flertal
enigehed om Rådets generelle indstilling i det såkaldte ”orlovsdirektiv”, som bl.a.
vedrører øremærkning af en del af forældreorlovsperioden samt øremærkning af
barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. Det vurderes, at Rådets generelle ind-
stilling vil give forældrene mindre fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge foræl-
dreorlovsperioden på barselsdagpenge.
Forhandlingerne om direktivet fortsætter nu i trilogforhandlingerne mellem
Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.
I Rådets generelle indstilling indgår en individuel ret til øremærket fravær i foræl-
dreorlovsperioden på to måneder til hver forælder. Det vurderes ikke, at denne
ændring i sig selv vil have en virkning på arbejdsudbuddet i Danmark. Efter gæl-
dende regler har begge forældre i Danmark allerede ret til fravær i 32 uger i foræl-
dreorlovsperioden, jf. ovenfor. Endvidere lægges der i den generelle indstilling op til,
at hver forælder får øremærket individuel ret til barselsdagpenge i 1½ måned (ca. 6
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 438
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2 af 3
uger), som ikke kan overføres til den anden forælder.
Konsekvenserne for arbejdsudbuddet af at øremærke en del af retten til barsels-
dagpenge i forældreorlovsperioden afhænger af, hvordan øremærkningen faktisk
påvirker forældrenes adfærd. Ved fuldt gennemslag, dvs. hvor alle fædre afholder
samtlige 6 uger vil der være et fald i arbejdsudbuddet. Det skyldes, at kvinder,
såvel overordnet set som i den fødedygtige alder, i gennemsnit har en lavere præ-
steret arbejdstid end mænd. Derfor sker der en reduktion i det effektive arbejds-
udbud, når der sker et skift i barselsafholdelsen fra kvinder til mænd. Ved mindre
ændringer i mænds afholdelse af orlov kan en øremærkning omvendt samlet set
indebære en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.
Der findes ikke et sikkert evidensgrundlag for størrelsen af adfærdsvirkningen,
som direkte kan anvendes til at skønne over arbejdsudbudsvirkninger af den fore-
slåede øremærkning. I stedet kan de potentielle arbejdsudbudsvirkninger skitseres
med eksempler baseret på de resultater, der er præsenteret i Rapporten om øremærket
barsel (2013).1
Resultaterne i rapporten tager udgangspunkt i orlovsperioder ifm.
barsel afholdt af forældre til børn født i 2010.
Der blev udbetalt barselsdagpenge til forældrene (mor, far eller begge) til ca.
56.000 nyfødte børn ud af de omkring 63.000 børn, som blev født i 2010. I den
forbindelse afholdte mødre og fædre i gennemsnit hhv. ca. 19,7 og 2,3 ugers for-
ældreorlov med barselsdage. Et gennemsnit over antallet af uger med barselsdag-
penge i forældreorlovsperioden dækker imidlertid over meget forskellig længde af
orloven – fra ingen til fuld orlov på 32 uger.
Eksemplerne, der præsenteres i det følgende, omfatter familier, hvor begge parter
skønnes berettigede til barselsdagpenge, og hvor forældrene bor sammen.
For fædre, der i dag afholder under 6 ugers forældreorlov og er berettigede til
barselsdagpenge, øges afholdelsen af orlov i eksemplerne med et givent antal uger
oven i den orlov, de afholder i forvejen. Forældreorlov til fædre øges dog maksi-
malt til 6 uger i alt, og således at familiens samlede forældreorlov ikke overstiger
fraværet før en øremærkning.
For mødre forudsættes en forældreorlovsperiode på maksimalt 26 uger. Det inde-
bærer fx at en kvinde i beskæftigelse, der efter gældende regler afholder forældre-
orlov på 32 uger vil øge beskæftigelsen med 6 uger ved en øremærkning af bar-
selsdagene på 6 uger i forældreorlovsperioden.
De forskellige grader af gennemslag i beregningerne afspejler:
1 Af rapporten fremgår de beregningstekniske forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne. Besvarelsen tager
udgangspunkt beregninger og talgrundlag i rapporten og korrigerer disse under antagelse om, at fordelingen af kvindernes
barseluger er jævnt fordelt i den omregnede periode. Link til Rapport om øremærket barsel (2013):
https://bm.dk/arbejdsomraader/analyser-publikationer/rapporter-publikationer/rapporter-publikationer/2013/rapport-
om-oeremaerket-barsel/
Side 3 af 3
 Ingen ændring i mænds orlov (og op til 6 ugers færre barselsdagpenge til fami-
lien i forældreorlovsperioden).
 Mænd tager op til 3 ugers ekstra orlov (og op til 3 ugers færre barselsdagpenge
til familien i forældreorlovsperioden).
 Mænd tager den fulde øremærkede periode på 6 uger (familien får samlet set
32 uger med barselsdagpenge i forældreorlovsperioden).
Det vurderes, at en øremærkning vil øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
og samtidig reducere mænds deltagelse, i det omfang adfærdsændringerne slår
igennem. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at øremærkning af i alt 6 ugers
barselsdagpenge ved fuldt gennemslag på mænds afholdelse af orlov kan indebære
en reduktion af det effektive arbejdsudbud på op til 400 fuldtidspersoner, jf. tabel
1.
Tabel 1
Effektiv arbejdsudbudseffekt ved øremærkning af en del af barselsdagpengene i forældreorlovsperioden
Ændring i mænds orlov 0 uger 3 uger
6 uger (fuldt
gennemslag)
Fuldtidspersoner
Kvinder 3.300 3.300 3.300
Mænd 0 -2.000 -3.700
I alt 3.300 1.300 -400
Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af-
holder i dag, op til 6 uger i alt.
Kilde: Egne beregninger på bagrund af Rapporten om øremærket barsel (Beskæftigelsesministeriet 2013).
Det bemærkes, at økonomiske konsekvenser af en øremærkning for den enkelte
familie afhænger bl.a. af forældrenes overenskomstrettigheder til løn under barsel,
og hvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. Fx kan det for
mange privatansatte, under de nuværende overenskomster, være forbundet med
en indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet orlovsperiode. Dette
kan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-overenskomstdækkede ar-
bejdsmarked, jf. Rapporten om øremærket barsel (2013).
En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med en indkomstned-
gang for familier der er dækket af overenskomster med omfattende barselsret-
tigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomsternes vilkår
for løn under barsel sig kan de skitserede økonomiske konsekvenser være ander-
ledes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2018 - 6005
Folketingets Europaudvalg
lov@ft.dk
Via Udenrigsministeriet
Europaudvalget har i brev af 24. september 2018 stillet følgende spørgsmål 2 til
KOM (2017) 0253, som hermed besvares.
Spørgsmål 2 til KOM (2017) 0253:
”Kan ministeren oplyse, hvilke effekter EU-Kommissionens forslag om øremærket
barsel til mænd vil have i Danmark ift. det samlede arbejdsudbud, effekten
på BNP og længden af familiens samlede barselsorlov pr. barn?”
Svar:
Jeg henviser til svaret på FIU alm. del. 438. I dette svar fremgår det, at konsekven-
serne for arbejdsudbuddet afhænger af, hvordan øremærkningen faktisk påvirker
forældrenes adfærd.
Af svaret på FIU 438 fremgår det yderligere, at der ikke findes et sikkert evidens-
grundlag som direkte kan anvendes til at skønne over størrelsen af en sådan ad-
færdsvirkning.
Da det ikke er muligt at skønne over længden af familiens samlede barselsorlov pr.
barn, er det heller ikke muligt at bestemme effekten på arbejdsudbuddet eller BNP.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0253 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt