Aktstykke om Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke om Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot AK001383
https://www.ft.dk/samling/20181/aktstykke/aktstk.10/aktstykke/1520707/1954222.pdf
Kulturministeriet. København, den 15. oktober 2018. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Slots- og Kulturstyrelsen igangsæt‐ ter projektering og udførelse af et projekt i Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot. Projektets totaludgift udgør i alt 21,75 mio. kr. og finansieres af donationer, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. Udgiften i 2018 udgør 0,1 mio. kr., som afholdes af § 21.33.78. Slots- og ejendomsvirksomhed (an‐ lægsbevilling). b. Hendes Majestæt Dronning Margrethe, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte samt Slots- og Kulturstyrelsen ønsker at åbne Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot for offentligheden, så haven får en udvidet brug som et lokalt forankret kultursted samt som turistattraktion. Driften sik‐ res i et samarbejde med Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune bidrager udover projektet i Den Kongelige Køkkenhave med 3,7 mio.kr. til et anlægsprojekt, der skal forbedre infrastrukturelle forhold på kommunens tilstødende arealer. Projektet omfatter ny indretning af køkkenhavens 7.500 m2 samt etablering af et Velkomstcenter (163 m2 - ombygning af eksisterende bygning), opførelse af en ny Vinterhave (100 m2), opførelse af et nyt Paradehus (200 m2), nye, integrerede mandskabsfaciliteter (300 m2), omlægning af indgangs‐ parti samt ombygning af eksisterende lade. Slots- og Kulturministeriet gennemfører som ansvarlig for civillisteslottene anlægsprojektet. I forlængelse af projektet skal der udarbejdes en ny lokalplan for området. Dette arbejde er igangsat i Sønderborg Kommune. Lokalplanen vedrører kommunens eget anlægsprojekt vedrørende adgangs‐ forhold mv. og er derfor ikke nødvendig for projektets gennemførelse. Lokalplanen forventes vedta‐ get i efteråret 2018. Den samlede økonomiske ramme for projektet er 21,75 mio. kr. Projektet har modtaget tilsagn om fondsstøtte på i alt 14,85 mio. kr. til opførelse af bygninger samt genskabelse af Den Kongelige Køkkenhave. Fra Bitten og Mads Clausens Fond modtages således 7,7 mio. kr., fra Louis Hansens Fond modtages 5,0 mio. kr., fra Fabrikant Mads Clausens Fond mod‐ Aktstykke nr. Folketinget -NaN AK001383 Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 10 Offentligt tages 0,9 mio. kr., fra BHJ Fonden modtages 0,9 mio. kr., fra Sydbank Fonden modtages 250.000 kr. og fra Michael Jebsen Fonden modtages 100.000 kr. Dertil bidrager Sønderborg Kommune med i alt 1,6 mio. kr. til anlægsprojektet sammen med Slots- og Kulturstyrelsen, der i alt afholder 5,3 mio. kr. over § 21.33.78. Slots- og ejendomsvirksomhed (anlægsbevilling). Slots- og Kulturstyrelsen kan i henhold til en særlig bevillingsbestemmelse på § 21.33.78. Slots- og ejendomsvirksomhed afholde udgifter til projektering og udbud mv. forud for forelæggelse for Fi‐ nansudvalget, herunder også projekter med en totaludgift over forelæggelsesgrænsen. Udgifterne hertil indgår i projektets samlede udgifter. Slots- og Kulturstyrelsen har i den forbindelse afholdt ud‐ gifter til projektering og udbud i 2016 og 2017 på i alt 0,8 mio. kr. I 2018 udgør udgiften 0,1 mio. kr. til udbud mv. De samlede udgifter fordelt på finansår fordeler sig således: Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Udgifter finansieret af fonde og Sønderborg Kommune 0,0 0,0 0,0 6,4 10,05 16,45 Udgifter finansieret af SLKS § 21.33.78. Slots- og ejendomsvirk‐ somhed 0,7 0,1 0,1 2,7 1,7 5,3 Udgifter i alt 0,7 0,1 0,1 9,1 11,75 21,75 Note: 2016 og 2017 er i årets priser, mens årene 2018-2020 er i 2018-pl. Der er indgået en driftsaftale mellem Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, hvoraf det fremgår, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke påføres ekstra omkostninger som følge af projektet. Så‐ ledes fremgår det af driftsaftalen, at Sønderborg Kommune skal finansiere de driftsomkostninger, der følger af etableringen og den ændrede anvendelse af nye samt eksisterende bygninger. Det er endvi‐ dere aftalt, at Sønderborg Kommune skal finansiere drift og vedligehold af de nye bygninger. Der er foretaget en risikoanalyse i forhold til projektet, og det vurderes, at anlægs-projektet ikke indeholder væsentlige risici, hverken i forhold til tidsplan eller økonomi. I forbindelse med organiseringen af projektet har Slot- og Kulturstyrelsen foretaget en OPP-egne‐ thedsvurdering af projektet. Projektet i Den Kongelige Køkkenhave er et kulturudviklingsprojekt og har dermed ikke et sædvanligt offentligt-økonomisk formål eller et formål, der kan betragtes som led i en økonomisk aktivitet. Projektets mål er at tilgængeliggøre og formidle Den Kongelige Køkkenha‐ ve og dens omgivelser. Konklusionen på egnethedsvurderingen er, at udviklingsprojektet i Den Kon‐ gelige Køkkenhave på Gråsten Slot ikke er egnet til at blive gennemført som et OPP-projekt, og der er derfor ikke behov for at foretage en egentlig OPP-forundersøgelse. c. Sagen forelægges for Finansudvalget, da totaludgiften på anlægsprojektet overstiger 15 mio. kr., jf. budgetvejledningens pkt. 2.8.3. d. Sønderborg Kommune har igangsat arbejdet med en lokalplan for området. 2 e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Slots- og Kulturstyrelsen gennem‐ fører projektet i Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot inden for budgetrammen på 21,75 mio. kr. i perioden 2016–2020. Den økonomiske ramme finansieres af donationer fra Bitten og Mads Clausens Fond, Louis Hansens Fond, Fabrikant Mads Clausens Fond, BHJ Fonden, Sydbank Fonden og Michael Jebsen Fonden samt bidrag fra Sønderborg kommune og Slots- og Kulturstyrelsen (§ 21.33.78. Slots- og ejendomsvirksomhed). Slots- og Kulturstyrelsens finansiering udgør i alt 5,3 mio. kr. Der vil på forslag til tillægsbevillingslov for 2018 blive optaget et anlægsskema for projektet. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 15. oktober 2018 METTE BOCK / Lene Gohr Holmgren Til Finansudvalget. 3