IFU alm. del - svar på spm. 74 om, hvorvidt nyere forskning i PTSD omfatter langtidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 74)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Stine Brix
IFU alm. del - endelig besvarelse på spm. 74.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/IFU/spm/74/svar/1520643/1954071.pdf
Ministeren Side 1/4 16. oktober 2018 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 72 26 87 00 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 16036 Akt-id 544868 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 30. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 74 (Alm. del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmål nr. 74: Det fremgår af den indfødsretsaftale, der blev indgået 29. juni 2018, jf. IFU alm. del - ilag 9, at ” yere forsk i g viser, at visse psykiske lidelser – herunder PTSD - over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt forbedret tilsta d”. Vil i istere oplyse, o de o talte yere forsk i g omfatter lang- tidsundersøgelser af flygtninge og torturofre, som er blevet grundigt udredt og fulgt i 5 eller 10 år, og samt angive de konkrete henvisninger til den nyere forsk- ning, der omtales? Svar: 1. Til brug for indfødsretsforhandlingerne i foråret 2018 bad Udlændinge- og Inte- grationsministeriet Sundheds- og Ældreministeriet om bl.a. en beskrivelse af, hvornår en sygdom er langvarig, og hvornår en sygdom er kronisk. Udlændinge- og Integrationsministeriet spurgte i den forbindelse endvidere om, der findes f.eks. PTSD-ramte, som med tiden får det bedre eller bliver helt helbredt, og om det så i givet fald vil være en langvarig lidelse. Sundheds- og Ældreministeriet henviste i den forbindelse til en Ph.d.-afhandling fra Stockholm Universitet og en publikation fra Sundhedsstyrelsen fra 2010 ”Be- handling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i sund- hedsvæse et”. På baggrund af disse to undersøgelser blev aftaleparterne enige om at medtage for uleri ge ”at yere forsk i g viser, at visse psykiske lidelser – herunder PTSD – over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt forbedret tilsta d” i indfødsretsaftalen, som blev indgået den 29. juni 2018 mellem regerin- gen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Indfødsretsudvalget 2017-18 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 74 Offentligt Side 2/4 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af Indføds- retsudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 30. august 2018 indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som oplyser følgende: ”Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til rapporten ”E oder e, åben og i kludere de i dsats for e esker ed psykiske lidelser”, hvor følgende fremgår på s. 48: ”E Ph.d.-afhandling fra Stockholm Universitet viser, at 60 pct. af de, som får de sværeste psykiatriske diagnoser, kommer sig. Ca. 25 pct. kommer sig helt, og ca. 35 pct. kommer sig i en grad, så de med den re- levante støtte får mulighed for at komme i arbejde, uddanne sig og leve et familieliv.1 En nylig metaanalyse af recovery hos mennesker med ski- zofreni peger på, at 15 pct. af patienter med skizofreni opnår fuld reco- very.”2 Derudover har Sundhedsstyrelsen senere oplyst følgende: ”Post Trau ati Stress Disorder PTSD , på da sk posttraumatisk stress- syndrom, er en psykisk lidelse, som kan opstå typisk mellem én til seks måneder efter svære traumatiske begivenheder, i sjældnere tilfælde se- nere. Personer som har været involveret i voldsomme hændelser kan få efterreaktioner, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til behandlingskræ- vende senfølger i form af posttraumatisk belastningsreaktion, depressi- on, angstlidelser mv. Det er ikke alle mennesker, der udvikler PTSD efter eksponering for en traumatiserende hændelse, og udviklingen af PTSD afhænger formodentligt af flere faktorer ud over hændelsen i sig selv. Karakteren, omfanget og varigheden af belastningen har betydning. Derudover kan der være faktorer som bl.a. generelle biopsykosociale ressourcer, relationelt tilknytningsmønster og -kvalitet og robustheden i evne til affektregulering.3 Symptomer på PTSD ses som en forsinket eller forlænget reaktion med genoplevelse af traumet i form af påtrængende, svært kontrollerbare fø- lelser, tanker og minder, tilbagevendende genoplevelse af traumet i ”flash a ks”, areridt og a dre søvnforstyrrelser, hukommelsesforstyr- relser og koncentrationsbesvær, øget træthed og irritabilitet, angst, undvigeadfærd, smerter, hovedpine, manglende appetit, og anspændt- 1 Topor, A., et al .2011. Not just an individual journey – social aspects of recovery. International journal of Social Psychiatry. 57:90 Topor, A.2011. Managing the contradictions – recovery from severe mental disorders. Ph.D afhandling, Stockholm Universitet. 2 Jääskeläinen, E., Juola, P., Hirvonen, N., McGrath, J.J., Saha, S., Isohanni, M., Veijola, J., Miettunen, J. 2012 Nov 20. A Systematic Review and Meta-Analysis of Recovery in Schizophrenia. SourceDepartment of Psychiatry, University of Oulu and Oulu University Hospital, Oulu, Finland. 3 Behandling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen, 2010. Side 3/4 hed. Foruden veteraner udsendt til væbnede konflikter er følgende per- soner i særlig risiko for at udvikle PTSD4 : Ofre for voldelig kriminalitet fx fysisk og psykisk overfald/overgreb, seksuelt misbrug, samt ofre ved optøjer og uroligheder. Ofre for krig, tortur eller terrorisme, samt flygtninge. Overlevende fra alvorligere ulykker og katastrofer. Hjælpere ved katastrofer, red i gsfolk, politi, sygehusperso ale.” I forhold til prognose for patienter med PTSD oplyser Sundhedsstyrelsen følgende: ”Ge erelt ses e reduktio i sy pto er og edri g i fu ktionen for pa- tienter med PTSD. Dog dækker denne generelle reduktion over et spek- trum, hvor nogle patienter oplever en markant forbedring af deres til- stand, mens andre slet ikke oplever bedring. (..) I forhold til flygtninge og torturoverlevere specifikt peger et nyere re- view på, at torturoverleveres problemer bør defineres bredere end de- res PTSD symptomer, og at det bør tages i betragtning, at mange tortur- overlevere samtidig er asylansøgere eller flygtninge, hvilket også kan ha- ve indflydelse på deres psykosociale tilstand.5 En nyere undersøgelse peger på, at prognosen for flygtninge med PTSD er dårlig ift. svind af symptomer, generhvervelse af funktion (bl.a. ar- bejdsevne), reduktion af behov for offentlig forsørgelse og mindskning af risiko for misbrug og selvmord, dog med en svag tendens til bedring.6 Undersøgelsen så på effekten af kognitiv adfærdsterapi eller antidepres- siv medicin efter 6 og 18 måneder, og fandt mindre forbedringer i symp- tomer på PTSD, angst og depression samt funktionsniveau. Bedringen var dog ikke associeret ed de spe ifikke eha dli gsfor .” I forhold til studier om PTSD hos flygtninge og torturoverlevere oplyser Sundhedsstyrelsen følgende: ”Der fi des på uvære de tidspu kt ku få u dersøgelser af området af høj kvalitet, og næsten ingen med lang follow-up tid. To nyere artikler er refereret tidligere (red. reference 5 og 6).” 4 Se reference 3. 5 Psychological, social and welfare interventions for psychological health and well-being of torture survivors (Review), N. Patel et al., Cochrane Database of Systematic Reviews 2014, Issue 11, 2014. 6 Long-term treatment effect of trauma-affected refugees with flexible cognitive behavioural thera- py and antidepressants, C.B. Buhmann et al., Psychiatry Research 264, s.217–223, 2018. Side 4/4 Persongruppen af veteraner Sundheds- og Ældre i isteriet he viser til Su dhedsstyrelse ”Behand- ling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i su dhedsvæse et” fra 2010, hvor kapitel 3 beskriver patientgruppens størrelse og karakteristika, herunder sværhedsgrader og ko or iditet.” Inger Støjberg / Louise Hauberg Wilhelmsen