Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet.

Redegørelse nr. R 3 (12/10 2018) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er
modtaget).
Redegørelse af 12/10 18 om udviklingen i EU-samarbejdet.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
1. INDLEDNING
EU-samarbejdet er helt centralt for Danmarks tryghed og vel-
stand og en afgørende platform for dansk interessevaretagel-
se internationalt.
EU-landene udgør tilsammen verdens største økonomi, og
det indre marked er verdens mest udviklede frihandelsområ-
de. Det gavner hver dag europæiske virksomheder og skaber
jobs. En lille og åben økonomi som den danske er helt afhæn-
gig af EU’s indre marked og de muligheder som EU’s frihan-
delsaftaler skaber verden over. EU udgør samtidig et værdi-
fællesskab omkring demokrati, frihedsrettigheder og et inter-
nationalt regelbaseret samarbejde.
Selvom EU-samarbejdet på flere måder er vigtigere end
nogensinde, er det også under pres fra flere sider. Brexit har
illustreret, at EU’s sammenhængskraft kan udfordres med
vidtrækkende negative følger. Sammenhængskraften bliver
også testet, når enkelte medlemslande lægger afstand til de
fælles værdier og retsstatsprincipper, som EU er bygget på.
Antallet af migranter, der kommer til Europa er nedbragt
markant siden 2015, men udfordringen består. Det samme
gør truslen fra terrorisme og radikalisering af EU-borgere. På
den internationale scene skaber Ruslands aggressive adfærd
stadig større bekymring og EU udfordres af USA’s vigende
opbakning til multilaterale organisationer og frihandel.
Netop på grund af alle de udfordringer, som Europa står
overfor, og som enkelte medlemslande ikke kan klare alene,
er debatten om EU’s fremtid vigtig. Der er brug for klare bud
på, hvor EU skal fokusere sine kræfter og for et stærkere fo-
kus på at skabe konkrete løsninger på de udfordringer, som
borgerne oplever.
Trods de mange udfordringer er der optimisme at spore i
Europa. EU har kæmpet sig igennem en finanskrise, en gæld-
skrise og en migrationskrise. Europæisk økonomi og beskæf-
tigelse er tilbage på sporet og antallet af migranter, der kom-
mer til Europa er nedbragt markant siden 2015. Samtidigt har
Brexit mindet mange om de store fordele ved samarbejdet og
det indre marked, som vi har taget for givet i årtier. Fra dansk
side har vi i de seneste år også oplevet et EU, som fokuserer
mere på de store spørgsmål, lovgiver mindre og er mere op-
mærksom på, at nogle spørgsmål bedst håndteres i medlems-
landene. Regeringen arbejder målrettet på at bidrage til et
stærkt, slankt og effektivt EU, som leverer konkrete resultater
på de opgaver, som er vigtige for medlemslandene og deres
borgere.
Det er en umulig opgave at redegøre for alle udviklings-
træk i det europæiske samarbejde inden for rammen af denne
redegørelse. Redegørelsen præsenterer derfor en række af
de vigtigste udviklingstræk og begivenheder, ligesom der
peges på væsentlige fremadrettede temaer for udviklingen i
EU-samarbejdet.
2. BREXIT
Storbritannien forventes at udtræde af EU den 29. marts 2019
– to år efter den britiske premierminister, Theresa May, i et
brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk,
aktiverede artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union.
Storbritanniens udtræden kan få en række afledte konse-
kvenser fremadrettet for dynamikken i EU og for Danmarks
stilling i EU.
Fristen for at nå en aftale om en velordnet britisk udtræden
af EU nærmer sig med hastige skridt. En aftale skal falde på
plads i tide til, at den efterfølgende kan godkendes af Euro-
pa-Parlamentet og ratificeres af det britiske parlament inden
Storbritanniens udtræden. Såfremt der nås en sådan udtræ-
delsesaftale med Storbritannien i tide, træder en knap toårig
overgangsperiode i kraft, hvor Storbritannien frem til udgan-
gen af 2020 de facto fortsætter i EU, men uden at være en del
af EU’s institutioner. Udtrædelsesaftalen har til hensigt at sik-
re en velordnet britisk udtræden, så der er klarhed om bode-
lingen og afviklingen af over 40 års medlemskab. Der ventes
også enighed om en politisk erklæring om rammerne for det
fremtidige forhold mellem EU27 og Storbritannien, der skal
danne grundlag for de efterfølgende forhandlinger om det
fremtidige forhold i overgangsperioden frem til udgangen af
2020.
EU27 vedtog allerede i marts 2018 fælles retningslinjer for
rammerne for det fremtidige forhold baseret på Storbritanniens
eget udgangspunkt om at forlade det indre marked, herun-
der den fri bevægelighed, og toldunionen. På det grundlag
har EU tilbudt Storbritannien en mere ambitiøs frihandelsaf-
tale, end EU har indgået med noget andet land, samt et tæt
udenrigspolitisk partnerskab. Storbritannien har i juli 2018
fremlagt et forhandlingsudspil, der ligger langt fra den fælles
EU27-tilgang, der fastholder, at der må være balance mellem
rettigheder og forpligtelser i Storbritanniens forhold til EU,
og at det indre marked ikke må undermineres.
Både EU og Storbritannien ønsker en aftale. Men grundet
det fremskredne tidspunkt og fortsatte væsentlige udeståen-
der i forhandlingerne om udtrædelsesaftalen er der en risiko
for, at der ikke opnås enighed om en udtrædelsesaftale, eller
at en aftale efterfølgende ikke godkendes i det britiske parla-
ment forud for Storbritanniens udtræden af EU den 29. marts
2019. I et sådan scenarie vil Storbritannien forlade EU uden en
eneste samarbejdsaftale med EU og uden en overgangsordning.
Det vil i givet fald indebære en abrupt overgang til WTO-vil-
kår for det økonomiske forhold mellem EU27 og Storbritanni-
en. I et sådant »no deal-scenarie« ville konsekvenserne være
markant hårdest for Storbritannien, men EU27-landene, her-
2
under Danmark, ville også opleve alvorlige implikationer.
Der pågår derfor arbejde i EU og medlemslandene med hen-
blik på at forberede og om muligt afbøde konsekvenserne i et
sådant scenarie.
3. NY EUROPA-KOMMISSION OG
EUROPA-PARLAMENTET
Ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 skal der vælges i
alt 705 medlemmer til Europa-Parlamentet. Det er 46 færre
end ved valget i 2014, idet Storbritanniens udtræden af EU
i 2019, har medført en beslutning om at nedlægge 46 af de
73 britiske pladser. De resterende 27 pladser er blevet fordelt
mellem de tilbageblevne medlemslande for at rette op på en
række ubalancer. Danmark er blevet tildelt en ekstra plads i
parlamentet og vil derfor skulle vælge 14 medlemmer til
Europa-Parlamentet ved valget i 2019. Forslag om oprettelse
af transnationale lister blev nedstemt i Parlamentet i februar
2018, men Europa-Kommissionen og visse medlemslande vil
sandsynligvis fortsat arbejde for at indføre dem fra 2024.
Juncker-Kommissionens mandat udløber i 2019. I juni 2019
forventes Det Europæiske Råd at have første drøftelser af,
hvem der skal indstilles som formand for den nye Kommis-
sion, hvorefter den nye Kommission må forventes sammen-
sat over sommeren 2019. I forbindelse med udpegning af den
nye Kommission har debatten om valget af den nye Kommis-
sionsformand præget billedet. På det uformelle møde blandt
stats- og regeringscheferne i februar 2018 fandt en første,
uformel drøftelse af den såkaldte spidskandidatproces sted.
Med den lægges der op til, at hvert af de politiske partier re-
præsenteret i Europa-Parlamentet udpeger en kandidat til
posten som Kommissionsformand. Den videre proces er end-
nu uafklaret, og opbakningen er varierende blandt medlems-
landene. Udløbet af Juncker-Kommissions mandat betyder
også, at Kommissionens fokus vil være på at færdigforhandle
allerede fremsatte lovforslag, samt på enkelte nye, vigtige for-
slag.
4. EU’S FREMTID
På tværs af EU er der igangsat en styrket debat om EU’s fremtid
(borgerkonsultationer) for at klarlægge, hvilket EU borgerne
ønsker efter den britiske udtræden af EU. Borgernes ønsker
ventes at bidrage til drøftelserne blandt stats- og regerings-
cheferne om EU’s overordnede retning over de kommende
år.
Samtidig pågår drøftelserne om EU’s fremtid i Det Europæiske
Råd på baggrund af bl.a. Europa-Kommissionens hvidbog fra
marts 2017 med fem scenarier for EU’s fremtid, samt indspil
fra stats- og regeringschefer herunder den franske præsident
Emmanuel Macron.
5. RETSSTATSPRINCIPPER OG DEMOKRATI
På området retsstatsprincipper og demokrati har der været øget
debat mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene de
senere år, herunder bl.a. om domstolsreformer i Polen. Kom-
missionen valgte i december 2017 at aktivere artikel 7-proce-
duren om fare for brud på EU’s grundlæggende værdier. Det
er første gang, at proceduren anvendes. Rådet har siden
iværksat en høring af Polen. I forhold til Ungarn er der rejst
international kritik af lovgivning om bl.a. NGO’er og interna-
tionale universiteter, og i september 2018 aktiverede Europa-
Parlamentet artikel 7 imod Ungarn, der dermed bliver det an-
det land i en artikel 7-procedure.
6. ØKONOMISK POLITIK
Drøftelserne om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære
Union (ØMU) fortsætter frem mod Det Europæiske Råds
møde i december 2018, hvor spørgsmålet ventes drøftet.
Drøftelserne ventes i 2018 og 2019 bl.a. at fokusere på styrkel-
se af bankunionen. Det indebærer bl.a. et videre arbejde med
tiltag til at forbedre europæiske kreditinstitutters sundheds-
tilstand (risikoreduktion). Herudover vil der pågå et videre
arbejde med tiltag til i fællesskab at værne sig mod finansielle
kriser (risikodeling), herunder en fælles indskydergaranti
(EDIS) og en fælles offentlig bagstopper for bankunionens
afviklingsfond. Der ventes desuden fokus på videreudvikling
af eurolandenes krisefond, ESM, som Europa-Kommissionen
foreslår at integrere i EU-retten og gøre til eurolandenes bag-
stopper i bankunionen. Fælles finanspolitik vil også fortsat
være et tema, herunder Europa-Kommissionens forslag om
en Europæisk Investeringsstabiliseringsfunktion. Endelig
ventes drøftelser om reformer, der forbedrer landenes økono-
miske strukturer og holdbarhed.
På skatteområdet har Europa-Kommissionen i foråret 2018
fremsat to forslag om beskatning af den digitale økonomi i EU,
som ventes drøftet af EU’s finansministre i efteråret 2018. Der
er opbakning blandt EU-landene til at se nærmere på spørgs-
målet om digital beskatning, men flere lande ser en række
udfordringer med Kommissionens forslag, herunder hvor-
dan det spiller sammen med en global løsning i OECD-regi. I
forbindelse med kommissionsformand Jean-Claude Junckers
tale om EU’s tilstand den 12. september 2018 præsenterede
Europa-Kommissionen et forslag om skærpet tilsyn med be-
kæmpelse af hvidvask af penge.
7. DET INDRE MARKED OG FRI BEVÆGELIGHED
For at styrke det indre marked fremlagde Europa-Kommissio-
nen i 2015 en indre markedsstrategi, der har til formål at ska-
be et mere velfungerende indre marked, som understøtter
små- og mellemstore virksomheders vækstmuligheder, pro-
moverer innovation, fremmer investeringer og styrker for-
brugernes rettigheder. Strategien er siden blevet fulgt op af
en række initiativer på både vare- og tjenesteydelsesområdet.
Det drejer sig bl.a. om tiltag, der skal gøre det lettere at sikre,
at indre markedsregler implementeres korrekt og håndhæves
effektivt. De fleste lovgivningstiltag ventes færdigforhandlet
i begyndelsen af 2019. Det gælder bl.a. inden for tjenesteydel-
ses- såvel som vareområdet. På vareområdet er der sat fokus
på en revision af markedsovervågningsforordningen med
henblik på at ruste den til et marked med stigende e-handel
og import fra tredjelande.
Der er ligeledes blevet fulgt konkret op på strategien for
det digitale indre marked, der har til formål at sikre bedre og
tryggere adgang til digitale varer og tjenesteydelser for for-
brugere og virksomheder. Europa-Kommissionen har frem-
lagt alle forslagene i strategien – senest en række initiativer
vedr. online platforme, dataøkonomi og kunstig intelligens i
foråret 2018.
3
I de seneste år har der i EU været øget fokus på beskæfti-
gelses- og socialområdet. Det kom bl.a. til udtryk på det so-
ciale topmøde i Göteborg i november 2017. En række med-
lemslande har efterlyst øget indsats fra EU på området. Der
har i 2018 været væsentlig bevægelse i flere af de større sager
om den fri bevægelighed for arbejdstagere, herunder aftalen med
Europa-Parlamentet om revision af udstationeringsdirekti-
vet, der bl.a. sikrer lige løn for samme arbejde for udstatione-
rede lønmodtagere. I Ministerrådet blev der opnået enighed
om revision af forordning 883 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Desuden har Europa-Kommissionen frem-
sat forslag om et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA).
8. EU’S HANDELSPOLITIK
EU’s handelspolitik er præget af en positiv fremdrift i forhold
til EU’s frihandelsforhandlinger med tredjelande, men også
af en handelskrig mellem USA og Kina, som vil kunne påvir-
ke verdenshandlen og globale værdikæder, og dermed dan-
ske virksomheders produktionsvilkår.
For EU’s vedkommende blev en handelskrig med USA – i
hvert fald midlertidigt – afværget i juli 2018, idet muligheder-
ne for at styrke samhandlen for indeværende afsøges. Det er
for EU i særlig grad bekymrende, at det multilaterale han-
delssystem og WTO er under pres. For EU vil det være en ho-
vedprioritet – gerne i samarbejde med USA og andre hoved-
aktører – at modernisere og styrke WTO, herunder WTO’s re-
gelsæt og tvistbilæggelsessystemet, så organisationen bringes
på omgangshøjde med nye globale, handelspolitiske udfor-
dringer.
Der har været god fremdrift i EU’s frihandelsforhandlinger
med tredjelande. Det skyldes bl.a. EU’s offensive tilgang og
høje ambitionsniveau i en situation, hvor USA trækker sig til-
bage fra den multilaterale scene og fører en mere protektioni-
stisk handelspolitik. EU undertegnede i 2018 en ambitiøs og
vigtig frihandelsaftale med Japan, der vil træde i kraft primo
2019, og indledte forhandlinger om frihandelsaftaler med
Australien og New Zealand. Endvidere er det forventningen,
at EU i nær fremtid vil kunne underskrive handels- og inve-
steringsaftaler med Singapore og Vietnam samt en moderni-
seret handelsaftale med Mexico. Forhandlinger med Mer-
cosur-landene om en frihandelsaftale og en modernisering af
en eksisterende handelsaftale med Chile vil forhåbentlig kun-
ne afsluttes i nærmeste fremtid.
EU har godkendt en reform af EU’s handelsdefensive instru-
menter, som trådte i kraft i juni 2018. Det indebærer, at EU
fremover vil kunne indføre højere anti-dumping toldsatser
over for bl.a. dumpede varer fra Kina. Rådet og Europa-Par-
lamentet vil i efteråret 2018 skulle forhandle om at nå til enig-
hed om indholdet af en forordning om EU-samarbejde om
screening af udenlandske investeringer, der vurderes at udgøre
en trussel for offentlig orden og sikkerhed.
FN’s kommission for international handelsret (UNCI-
TRAL) indledte i 2018 på EU og Canadas foranledning drøf-
telser om en multilateral investeringsdomstol (MIC).
9. EU’S KLIMAPOLITIK
Det forventes, at EU vil fastholde sit markante arbejde for at
øge det globale ambitionsniveau gennem aktivt engagement i
de internationale klimaforhandlinger og ved at gå forrest
med ambitiøse tiltag. Størstedelen af den lovgivning, der skal
udmønte EU’s bidrag til Parisaftalen på mindst 40 pct. reduk-
tioner af drivhusgasser i 2030 er vedtaget, herunder senest
nye mål for vedvarende energi (VE) og energieffektivitet (EE)
på hhv. 32 procent og 32,5 procent. Dermed har EU sendt et
stærkt signal om, at man vil opfylde – endda overgå – egne
forpligtelser. Således ventes det øgede EU-ambitionsniveau
for energieffektivitet og vedvarende energi at indebære, at
EU er på vej mod mindst 45 pct. reduktioner i 2030. Dertil
ventes Europa-Kommissionen i efteråret 2018 at fremlægge
udspil til en langsigtet lavemissionsstrategi for EU, der skal ud-
gøre grundlaget for kommende drøftelser af en fremtidig kli-
mapolitik i overensstemmelse med Parisaftalens målsætnin-
ger og herunder også en drøftelse af styrkelse af EU’s bidrag
til Parisaftalen.
Derudover vil transportsektoren være i fokus. Konkret i
form af forhandlingerne vedrørende Europa-Kommissionens
forslag om at begrænse CO2-udledninger for henholdsvis
tunge og lette køretøjer. Endvidere pågår forhandlingerne om
de sidste forslag i Europa-Kommissionens Vinterpakke vedrø-
rende elmarkedsdesign, der skal bidrage til et velfungerende
elmarked, som muliggør integration af en stigende mængde
fluktuerende vedvarende energi i overensstemmelse med
målsætningerne i Energiunionen.
10. MIGRATION OG GRÆNSEKONTROL
Migration udgør fortsat en central udfordring for EU og for-
ventes også at stå højt på EU’s dagsorden de kommende år
– både politisk og i form af lovgivningsmæssige initiativer.
De mange initiativer, som EU har gennemført siden flygtnin-
gekrisen i 2015, har haft en mærkbar effekt. Der er således
ikke længere tale om en migrationskrise men presset på EU’s
ydre grænser fra flygtninge og særligt irregulære migranter
er fortsat uholdbart. Samtidig er der udfordringer med se-
kundære bevægelser – både fra nærområder til EU og internt
i EU.
Netop på grund af det fortsatte pres på EU’s ydre grænser
har flere Schengen-lande indført midlertidig kontrol ved de
indre grænser. En gruppe af medlemslande, herunder Dan-
mark, arbejder for ændringer af Schengen-systemet med hen-
blik på at adressere de udfordringer.
Den aktuelle situation i forhold til migrationsruter følger
den hidtidige tendens med generelt faldende ankomsttal i
2018, hvor der har været faldende ankomsttal på den centrale
Middelhavsrute samtidig med et stærkt stigende pres på den
vestlige Middelhavsrute via Marokko mod Spanien og i no-
gen grad også på den østlige rute via Tyrkiet.
2018 har budt på udfordringer i bestræbelserne på at refor-
mere det fælles europæiske asylsystem. Dette gælder særligt for-
slaget om en obligatorisk omfordelingsmekanisme under
Dublin-forordningen, hvilket fortsat er kilde til stor uenighed
medlemslandene imellem. Under østrigsk formandskab fort-
sættes bestræbelserne på at opnå enighed om reform af
Dublin-forordningen.
Der er stor enighed i EU om den eksterne migrationsindsats.
Det gælder bl.a. behovet for at styrke håndhævelsen af grænse-
kontrollen på de ydre grænser. Det østrigske formandskab har
som prioritet at udvide mandatet for EU’s grænseagentur
Frontex og Europa-Kommissionen har fremsat forslag herom.
EU forventes endvidere – i takt med omfanget af bidrag fra
medlemslandene – at styrke de ydre grænser i form af nye bi-
drag til de Frontex-koordinerede operationer.
4
EU har iværksat en række tiltag, der skal bidrage til at
adressere de grundlæggende årsager til migration. Dette
omfatter bl.a. EU’s Eksterne Investeringsplan (EIP), der sigter
på at stimulere vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling
i bl.a. Afrika, samt EU’s Trustfond for Afrika, hvor Danmark
har fordoblet sit bidrag og nu er fjerdestørste bidragsyder.
Trustfondens arbejde fokuserer bl.a. på indsatser møntet på
forbedret migrationshåndtering i transit- og oprindelseslan-
de, stabiliserings- og beskyttelsesindsatser samt støtte til
EU-AU-FN-taskforcens arbejde med at hjælpe strandede irre-
gulære migranter frivilligt hjem til deres oprindelseslande.
På det Europæiske Råds møde i juni 2018 lanceredes ideer-
ne om såkaldte ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre.
Europa-Kommissionen er i færd med at videreudvikle disse
ideer, hvor videreudviklingen af ilandsætningsplatforme
foregår i tæt dialog med UNHCR, IOM og AU. Der er i EU
enighed om behovet for hurtigt at udarbejde forslag til kon-
krete tiltag. Herudover står tilbagesendelse højt på den politi-
ske dagsorden, og Europa-Kommissionen fremsatte den
12. september 2018 forslag til revision af den europæiske til-
bagesendelsespolitik.
11. SIKKERHED OG TERRORBEKÆMPELSE
EU’s Globale Strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik fra okto-
ber 2016 peger på en udbygning af EU’s samarbejde på sik-
kerheds- og forsvarsområdet. Det har udmøntet sig i en ræk-
ke ambitiøse nye initiativer som f.eks. den Europæiske For-
svarsfond og etableringen af et permanent struktureret for-
svarssamarbejde (PESCO) blandt 25 medlemslande. Dan-
mark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i
PESCO. EU og NATO har over de senere år udbygget samar-
bejdet betydeligt. I forbindelse med NATO-topmødet i juli
2018 blev der underskrevet en fælleserklæring mellem EU og
NATO. Den skal lede til udvidet samarbejde inden for hybri-
de trusler, maritimt samarbejde, cybersikkerhed, forsvarska-
paciteter og -industri, fælles øvelser samt støtte til østlige og
sydlige partnerlande.
Europa-Kommissionen fremlagde i september 2017 en om-
fattende og ambitiøs cyberpakke for at styrke modstandsdyg-
tigheden, forsvare EU mod cybertrusler og samtidig øge de
europæiske borgeres tillid til digitale løsninger. Cyberpakken
indeholder bl.a. et forordningsforslag, som vil styrke manda-
tet for EU’s net- og informationssikkerhedsagentur (ENISA)
og etablere en fælleseuropæisk ramme for cybersikkerheds-
certificering samt en »diplomatisk værktøjskasse« for fælles
svar på ondsindede cyberaktiviteter mod medlemslande.
Det Europæiske Råd besluttede i marts 2018 at styrke det
europæiske kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trussels-
beredskab. Endvidere besluttede Det Europæiske Råd i juni
2018 at støtte indførelsen af et EU-sanktionsregime for at
imødegå spredning og brug af kemiske våben samt at for-
pligte sig til at understøtte gennemførelsen af foranstaltnin-
ger vedtaget i kemivåbenorganisationen OPCW.
Med afsæt i rådskonklusioner fra juni 2017 om EU’s eks-
terne indsats vedrørende terrorbekæmpelse udvider EU antal-
let af terrorbekæmpelseseksperter ved EU-delegationer, inte-
grerer terrorbekæmpelse i CSCP-missioner samt styrker poli-
tiske dialoger og partnerskaber om bekæmpelse af terroris-
me. Geografisk er fokus især på Mellemøsten, Nordafrika,
Vestbalkan, Tyrkiet, Sahel og Afrikas Horn.
EU-samarbejdet på det politi- og strafferetlige område udvik-
ler sig hastigt i disse år bl.a. som følge af, at den alvorlige kri-
minalitet er blevet mere grænseoverskridende. Det danske
retsforbehold indebærer, at Danmark alene kan deltage i nye
eller ændrede initiativer, hvis der opnås særaftaler med EU
herom. For så vidt angår bekæmpelse af terrorisme og radikali-
sering forventes det, at de senere års stærke fokus på informa-
tionsudveksling, brugen af fælles EU-databaser og facilite-
ring af styrket koordination mellem medlemslandenes myn-
digheder fortsat vil have en høj prioritet i EU.
12. EU’S EKSTERNE RELATIONER
EU’s eksterne relationer hviler på EU’s Globale Strategi fra
2016 og den europæiske konsensus for udviklingspolitik fra 2017,
der samlet styrer EU’s eksterne relationer i retning af udfor-
dringerne mod øst og syd med vægt på en samtænkt og bred
tilgang, hvor alle EU’s eksterne instrumenter bringes i spil i
tæt koordination med medlemslandene og relevante lokale,
regionale og internationale aktører.
Præsident Trumps og administrationens fokus på »Ameri-
ca first« og nationale dagsordner betyder, at EU-USA forhol-
det er under pres. EU forventes i højere grad end hidtil at
have behov for løbende at drøfte håndteringen af det transat-
lantiske forhold. EU og USA deler fortsat værdier og strategi-
ske interesser og er enige på størstedelen af de udenrigs- og
sikkerhedspolitiske emner som f.eks. terrorbekæmpelse,
Syrien, Ukraine, Nordkorea m.m. Fremadrettet handler det
således om at styrke og udbygge samarbejdet på disse områ-
der og samtidig søge at identificere nye samarbejdsområder –
også med henblik på at fastholde amerikansk engagement og
lederskab i det liberale regelbaserede internationale samar-
bejde. Det gælder også i forhold til områder, hvor EU og USA
er uenige såsom inden for klima, frihandel og Iran. USA’s til-
bagetrækning på den globale scene efterlader samtidig et
større ansvar og en større rolle til EU, som EU også vil skulle
tage stilling til at udfylde.
EU’s forhold til Rusland ventes fortsat at være præget af de
betydelige udfordringer, som følger af et aggressivt Rusland
med manglende respekt for internationale love og principper.
EU’s Ruslands-politik er baseret på en balance mellem de to
spor: Pres og dialog. EU fastholder presset på Rusland i form
af økonomiske sanktioner som følge af Ruslands ulovlige an-
nektering af Krim og situationen i det østlige Ukraine, hvor
der ikke synes at være udsigt til reelle fremskridt i gennemfø-
relsen af Minsk-aftalen. Samtidig holder EU fortsat kommu-
nikationskanalerne til Rusland åbne for at kunne engagere
Rusland, særligt på de områder, hvor EU har interesser på
spil.
Ukraine ventes fortsat at figurere højt på EU’s dagsorden
frem mod de vigtige ukrainske valg til såvel præsidentposten
som parlamentet i 2019. Fokus for EU’s indsats er især på re-
formdagsordenen i Ukraine, hvor EU ud over en betydelig
støtteindsats også fastholder presset for fortsatte reformer.
Danmark indtager en ledende rolle i arbejdet med reformer
i Ukraine, som bl.a. illustreret af værtskabet for Ukraine-
reformkonferencen den 27. juni 2018 i København og af den
dansk-ledede implementering af EU’s anti-korruptionspro-
gram i Ukraine. EU og medlemslandene er desuden de stør-
ste bidragydere til OSCE’s overvågningsmission (SMM) i
Ukraine, som har sit mandat fra Minsk-aftalen.
Det fremstår tydeligere, at Kina er parat til i en vis ud-
strækning at udfylde nye tomrum i det internationale system.
Dette og Kinas størrelse gør landet til en vigtig samarbejds-
partner for EU på områder som klima og miljø. EU og Kina
5
udsendte d. 16. juli 2018 for første gang i tre år en fælles top-
mødeerklæring bl.a. med fælles budskab om opbakning til
multilateralisme og den liberale regelbaserede verdensorden
samt enighed om etablering af en arbejdsgruppe om WTO-
modernisering. Omvendt illustrerede EU’s seneste Menne-
skerettighedsdialog med Kina, at EU og Kina fortsat ligger
langt fra hinanden på denne dagsorden. Fra EU-siden ses
også behov for forbedringer vedr. ulige konkurrencevilkår
for europæiske virksomheder i Kina, hvor EU fortsat bl.a. øn-
sker forbedret markedsadgang og bedre beskyttelse af intel-
lektuelle rettigheder.
Et helt særligt spørgsmål er Kinas Silkevejsinitiativ, der
med enorme infrastrukturinvesteringer søger at fremme
Kinas forbindelser til resten af verden. EU ventes at frem-
komme med et delsvar herpå med en euro-asiatisk konnek-
tivitetsstrategi, der ventes vedtaget inden ASEM-topmødet
d. 18.-19. oktober 2018.
Tyrkiet må ligeledes forventes at forblive på EU's dagsor-
den. Det gælder ikke mindst den videre udmøntning af EU’s
Facilitet for Flygtninge i Tyrkiet (FRiT), som giver økono-
misk, sundhedsmæssig, socioøkonomisk og uddannelses-
mæssig bistand, primært til syriske flygtninge i Tyrkiet. Faci-
liteten udgør fundamentet for Tyrkiets kontrol med irregulær
migration og for, at situationen i 2015 med ukontrollerede
flygtninge- og migrationsstrømme mod Europa ikke genta-
ger sig. De formelle tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet
som et EU-kandidatland ventes at fortsætte, om end der i
praksis ikke er fremdrift. Der ventes fortsat at være fokus på
at videreføre dialogen med Tyrkiet om terrorisme, migration
og flygtninge, om end den interne udvikling i Tyrkiet må for-
ventes at sætte sit præg på dialogen.
De formelle tiltrædelsesforhandlinger vil også fortsætte
med kandidatlandene Montenegro og Serbien, hvor reformer
inden for retsstatsområdet og grundlæggende rettigheder
fortsat vil være i centrum. For så vidt angår kandidatlandene
FYROM/Makedonien og Albanien besluttede udenrigsministre-
ne på rådsmødet i juni 2018 at udstikke en vej mod åbning af
optagelsesforhandlinger i juni 2019 under forudsætning af, at
der leveres yderligere konkrete reformresultater.
Det syriske regime har med betydelig støtte fra især
Rusland og Iran generobret kontrollen over størstedelen af
Syriens territorium. Konflikten har ført til hundredetusinder
af dræbte og millioner af flygtninge og internt fordrevne.
Som den største humanitære donor har EU fortsat fokus på at
afhjælpe den humanitære krise i Syrien. De politiske forhand-
linger i regi af FN er trods svære rammebetingelser fortsat
helt centrale, og EU bidrager i forlængelse af EU’s strategi for
Syrien fra april 2017 aktivt til bestræbelserne på at finde en
politisk løsning på konflikten. EU understreger løbende be-
hovet for, at de, som har begået overgreb i konflikten, stilles
til ansvar, og vil fortsætte indsatserne for at fremme mulighe-
derne for retsforfølgelse
Der forventes fortsat fokus på Iran i forlængelse af USA’s
udtræden af atomaftalen og genindførsel af sanktioner. EU
står sammen med atomaftalens øvrige parter fortsat bag afta-
len, da den er en central del af den internationale ikkespred-
ningsdagsorden, og igennem Det Internationale Atomagen-
turs stærke monitoreringsregime giver det internationale
samfund den nødvendige sikkerhed for, at Irans atompro-
gram forbliver fredeligt. EU arbejder for at bevare aftalen,
selvom det i stigende grad er tydeligt, at det er forbundet
med store udfordringer. Samhandlen med Iran søges under-
støttet, da dette var det centrale incitament for, at Iran indgik
i aftalen. Det første skridt i den henseende har været aktive-
ringen af EU’s såkaldte Blocking Statute. Parallelt hermed ar-
bejder EU videre på yderligere tiltag, der skal sikre fortsat
samhandel. Samtidig ønsker EU at adressere Irans destabili-
serende regionale adfærd og det iranske ballistiske missilpro-
gram.
I forholdet til Nordafrika har EU-dagsordenen i de senere år
særligt haft fokus på terrorbekæmpelse og migration. EU’s
samarbejde med Nordafrika rækker dog væsentlig ud over
dette. De nordafrikanske lande indgår i EU's sydlige naboskabs-
program med en lang række bilaterale og regionale program-
mer. Disse adresserer både regionale udfordringer som klima
og jobskabelse og nationale udfordringer i de enkelte nord-
afrikanske lande. Regionen er præget af begrænset intra-regi-
onal samhandel, og EU støtter derfor en styrkelse af regionale
handelsrelationer. EU har desuden tilbudt Marokko, Tunesi-
en og Egypten at overgå fra almindelig frihandelsaftaler til
dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA). I forhold til
de kommende forhandlinger om MFF’en er der pt. lagt op til
en øgning af bidraget til de sydlige naboskabslande på ca.
24 pct. ifølge Europa-Kommissionen.
Sahel-regionen og Afrikas Horn står overfor komplekse sik-
kerheds- og udviklingsudfordringer. For Sahel-regionen er
det ikke mindst terrorisme og irregulær migration, der kræ-
ver tilsvarende komplekse svar. I lyset heraf anlægger EU en
samtænkt tilgang, hvor en lang række forskellige værktøjer
bringes i spil. På sikkerhedssiden yder EU’s tre CSDP-missio-
ner (EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger og EUTM Mali)
militær rådgivning og træning af lokale sikkerhedsstyrker, li-
gesom EU bl.a. støtter den regionale G5 Sahel fællesstyrke,
der består af styrker fra Burkina Faso, Mali, Mauretanien,
Niger og Tchad, og har til formål at bekæmpe terrorisme og
irregulær migration. Hertil kommer bidrag gennem EU’s
trustfund for Afrika, der har til formål at tackle de underlig-
gende årsager til irregulær migration, samt EU’s humanitære
bistand. Disse indsatser understøttes af en styrket politisk
dialog, herunder HRVP Mogherinis årlige møder med G5 Sa-
hel-landenes udenrigsministre. I lyset af eksterne aktørers sti-
gende interesse for Afrikas Horn og Rødehavskysten, drøfte-
de EU’s udenrigsministre på rådsmødet i juni 2018 behovet
for at fremme samarbejde og koordination i regionen. Over-
dragelsen af sikkerhedsansvaret fra Den Afrikanske Unions
Mission i Somalia (AMISOM) til de somaliske sikkerhedsstyr-
ker samt den fremtidige finansiering af AMISOM vil fortsat
være et fokusområde for EU.
EU vil – som verdens største udviklingsaktør sammen med
medlemsstaterne – også fremadrettet være en central plat-
form for Danmarks udviklingspolitiske engagement. Den
planlagte sammenlægning af en række eksisterende instru-
menter i et »Instrument for naboskab, udvikling og interna-
tionalt samarbejde« fra 2021 under EU’s nye flerårige finan-
sielle ramme forventes at bidrage til at skabe større fleksibili-
tet og sammenhæng i EU’s eksterne handlen og sikre, at EU
er klædt på til at modgå fremtidige udfordringer bl.a. med af-
sæt i erfaringerne fra flygtningekrisen i 2015. Sideløbende vil
et centralt fokusområde være forhandlingerne om det fremti-
dige partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stilleha-
vet (AVS-landene), der skal afløse den eksisterende Cotonou-
aftale efter 2020.
13. EU’S FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) udgør en af de væsent-
ligste platforme for forhandlingerne om fremtidens EU. Det
6
er i MFF’en og de dertilhørende forordninger, at EU’s indsat-
ser, programmer og overordnede prioriteter samt medlems-
landenes finansiering heraf i de næste syv år bliver fastlagt.
Europa-Kommissionen fremlagde den 2. maj 2018 sit for-
slag til den kommende MFF for perioden 2021-2027. Forsla-
get indebærer et samlet udgiftsniveau for forpligtelser på 1,14
pct. af EU’s BNI og for betalinger på 1,11 pct. af BNI alt inklu-
deret. Et sådant udgiftsniveau vil medføre en betydelig stig-
ning i medlemslandenes EU-bidrag og går imod regeringens
prioritet om et EU-budget, der svarer til 1,00 pct. af EU27’s
BNI.
Hertil lægges der i forslaget ligeledes op til at udfase de nu-
værende rabatter, herunder også den danske, samt at indføre
en række nye medlemslandsbidrag til EU-budgettet, bl.a. ba-
seret på et fælles europæisk selskabsskattegrundlag, EU's
kvotehandelssystem samt ikke-genbrugt plastaffald. Sådanne
nye bidrag skal ses i tillæg til de hidtidige indtægtskilder fra
told og moms samt medlemslandenes BNI-bidrag baseret på
deres relative økonomiske størrelse. Særligt siden årtusinde-
skiftet er EU’s indtægter fra told i stort omfang erstattet med
BNI-bidraget i takt med at handelsbarrierer blev nedbrudt og
toldsatser reduceret.
EU-budgettet har over de seneste 25 år gennemgået en
gradvis modernisering. Hvor de traditionelle politikområder
såsom den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitik-
ken i 1993 udgjorde omkring 80 pct. af EU's budget, er ande-
len i 2018 reduceret til omkring 70 pct. I Europa-Kommissio-
nens MFF-forslag fortsættes denne tendens, og de traditionel-
le politikområder foreslås at udgøre knap 60 pct. af budget-
tet, hvorved der frigøres midler til andre prioritetsområder.
Ud over reduktioner i den fælles landbrugspolitik og sam-
hørighedspolitik indeholder forslaget derfor flere midler til
bl.a. den fælles migrationsindsats, grænseoverskridende infra-
struktur og forskning. Det er områder, hvor EU-samarbejdet
kan bidrage med løsninger på fælles problemer, og hvor
EU-budgettet kan levere en værdi, der overstiger den, der
kan leveres af medlemslandene alene. Forslaget indeholder
også et revideret mål for EU’s udgifter til klimaindsatsen. Fra
2021 foreslås en fjerdedel af EU’s samlede budget således at
understøtte EU og dets medlemslande i målsætningen om en
ambitiøs implementering af Paris-aftalen.
Inden en aftale om MFF’en for perioden 2021-2027 er på
plads, forventes særligt komplekse forhandlinger medlems-
landene imellem. Det skal bl.a. ses i lyset af Storbritanniens
udtræden af EU. Forhandlingerne vil skulle afsluttes i Det
Europæiske Råd. Europa-Kommissionen og Europa-Parla-
mentet ønsker at afslutte forhandlingerne før Europa-Parla-
mentsvalget til maj 2019. På Det Europæiske Råd den 28. juni
2018 var der enighed blandt stats- og regeringsledere om at
arbejde så hurtigt som muligt med Kommissionens MFF-for-
slag. Det vil næppe være realistisk at afslutte forhandlingerne
så lang tid før, den næste MFF skal træde i kraft, og før et nyt
Europa-Parlament træder til.
Hermed slutter redegørelsen.