SOU alm. del - korrigeret svar på spm. 558 om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. september 2017 stil-
let følgende spørgsmål nr. 558 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 558:
”Vil ministeren oplyse, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om be-
handlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse
foreligger? Der henvises til samrådet om fald i brugen af intensiv døgnbehand-
ling til stofmisbrugere, jf. SOU alm. del samrådsspørgsmål AP.”
Svar:
Som opfølgning på den foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 558 af 12. okto-
ber 2017 afgiver jeg hermed den endelige besvarelse af spørgsmålet.
Til orientering for udvalget fremsendes hermed Børne- og Socialministeriets,
Justitsministeriets samt Sundheds- og Ældreministeriets fælles undersøgelse
af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et stof-
misbrug. Undersøgelsen er offentliggjort den 9. oktober 2018.
I undersøgelsen, som er udarbejdet under inddragelse af brugerrepræsentan-
ter og andre interessenter, konkluderes det, at der ikke er grundlag for at gen-
nemføre en generel forkortelse af behandlingsgarantien, men at der i stedet
kan arbejdes videre med 11 konkrete forslag til styrkelse af den gældende be-
handlingsgaranti, behandlingskvaliteten og skadesreduktionsindsatsen.
Regeringen vil arbejde videre med alle forslagene – for fire forslags vedkom-
mende dog under forudsætning af satspuljepartiernes tilslutning.
Undersøgelsen er også sendt til orientering til Sundheds- og Ældreudvalget og
Retsudvalget.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2017 - 5097
Doknr.
600417
Dato
12-10-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 558
Offentligt
2
Bilag:
Bilag 1. Undersøgelse om mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien
for personer med et stofmisbrug


Undersøgelse af mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for
personer med et stofmisbrug
Oktober 2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 558
Offentligt
Undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug
Indhold
1. Indledning...............................................................................................................................................3
2. Sammenfatning .......................................................................................................................................4
3. Den gældende behandlingsgaranti ............................................................................................................5
3.1. Serviceloven.....................................................................................................................................6
3.2. Sundhedsloven.................................................................................................................................7
3.3. Straffuldbyrdelsesloven.....................................................................................................................7
4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti...............................................................8
4.1. Afgrænsning mellem visitation og behandling .....................................................................................8
5. Behandlingsgaranti i Norden og EU............................................................................................................9
6. Behandlingsgarantien i praksis..................................................................................................................9
6.1. Case 1: Forløb i kommunerne ............................................................................................................9
6.2. Case 2: Forløb i fængslerne.............................................................................................................. 11
7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti ....................................................................................... 11
7.1. Overskridelse af behandlingsgarantien ............................................................................................. 13
7.2. Årsager til overskridelse af behandlingsgarantien .............................................................................. 14
7.3. Særligt om stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven................................................................... 16
7.4. Stofmisbrugsbehandling efter straffuldbyrdelsesloven ....................................................................... 16
7.5. Opsamling ..................................................................................................................................... 16
8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering ........................................................................ 17
8.1. Erfaringer med den gældende behandlingsgaranti ............................................................................. 17
8.2. Udfordringer ved at forkorte behandlingsgarantien ........................................................................... 18
9. Forkortelse af behandlingsgarantien........................................................................................................ 18
10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen.....................................................................................19
10.1. Styrkelse afbehandlingsgarantien ..................................................................................................19
1. Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser.............................................................................19
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling.................................. 20
10.2. Løft af behandlingskvaliteten......................................................................................................... 20
3. Udbredelse af de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling...................................... 20
4. Etablering af et nationalt kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling ............................... 20
5. Sikring af faglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale .................................................... 21
6. Styrket information om frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling........................................ 21
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling....................................................... 21
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug ............................................................................... 21
9. Praksisundersøgelse af kommunernes visitation til og indhold i stofmisbrugsbehandling ..................... 22
Side 2
10.3. Udbredelse af virksom skadesreduktion.......................................................................................... 22
10. Udlevering af modgift til allei kommunal behandling for heroinmisbrug .......................................... 22
11. Udvikling af best practice for kommunal udlevering af steriltinjektionsudstyr .................................. 22
Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU ............................................................. 23
Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug ........... 25
Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug ....... 28
Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien.........................................................29
Side 3
1. Indledning
Personer, der har et stofmisbrug,har ofte behov for en helhedsorienteret og koordineret
indsats.For nogle vil en virksomindsats betyde, at de bliver stoffri,mens det for andre
betyder et reduceret eller stabiliseretforbrugaf stoffer.
Stoffrihed kan bane vejen for, at man kan begynde eller genoptage en uddannelseeller et
arbejde. Det samme kan et reduceret eller stabiliseretforbrug af stoffer.
Stoffrihed eller reduktion til trods vil noglefortsat være så belastede af misbruget og de
dertil knyttede problemer, at uddannelseog arbejde ikke umiddelbarter realistisk.Men
for allegælder det, at en virksomindsats kan givestørrelivskvalitetog mulighed for at
være en del af fællesskabet.
Det er baggrunden for et af regeringens 10 mål om social mobilitet,som blev lanceretmaj
2016; nemligmålet om, at flere af de borgere, der afslutter et behandlingsforløb for
stofmisbrug,skal værestoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret forbrugaf
stoffer.
Det er også baggrunden for regeringens ønske om at undersøge mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug. Derfor har en
arbejdsgruppei regi af Sundheds- og Ældreministerietmed deltagelse af Børne- og
SocialministerietsamtJustitsministerietudarbejdeten undersøgelse herom.
En virksomstofmisbrugsbehandlinger bl.a.kendetegnet ved, at den iværksættes hurtigst
muligt efter, at borgeren har henvendt sigmed sitønske om at komme i behandling.
Borgerens motivation for at gå i behandlinger det bedst mulige udgangspunkt for at opnå
et godt resultat,og det er derfor vigtigt med et tilbud så hurtigtsom muligt.
I Danmark har vi en behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet,somsikrer en hurtig
iværksættelseaf behandlingaf et stofmisbrug.Garantien betyder, at kommunen skal
tilbydegratis stofmisbrugsbehandling senest14 dage efter, at en borger har anmodet om
at komme i behandling.En tilsvarendegaranti gælder for indsattei fængslerne.
Men en virksombehandling har også andrekendetegn end en hurtigiværksættelse, for
også behandlingens tilgængelighed og kvaliteter væsentlig. Ligesom det er afgørende at
iværksætte en behandling,der matcher borgerens behov. Derfor fokuserer undersøgelsen
også på praksis forud for igangsættelseaf behandlingsamtkvalitet og tilgængelighed i
behandlingen.
En virksomindsats på stofmisbrugsområdetomfatter ikke alene stofmisbrugsbehandling.
Indsatsen omfatter også skadesreducerende tilbud,som forebygger yderligere
misbrugsrelateredeskader og i yderste tilfældedødsfald.Derfor berører undersøgelsen
også tilbud,som forebygger dødsfald og andre skader.
For at belysemulighederne for at forkorte behandlingsgarantien bedstmuligt bygger
undersøgelsen på forskelligedatakilder.
For at undersøge opfyldelsen af behandlingsgarantien er der benyttet data,som
kommunerne og fængslerne har indberettet til den nationaleindberetningsplatform
Stofmisbrugsdatabasen og til Kriminalforsorgen.
For at få et mere kvalitativtindblik i behandlingsgarantien er der afholdtmøder med
interessenter, der både repræsenterer brugere og behandlingssystemet, ligesomder fra
tre kommuner og Kriminalforsorgen er indsamletoplysninger til cases på praksis for
forløbet fra en borger anmoder om behandling,og til behandlingen er iværksat.
Side 4
Desuden er der for at få et internationaltperspektiv indhentet oplysninger om
behandlingsgarantier i Norden og EU fra de ansvarligestatsligemyndigheder i de nordiske
landeog EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction
(EMCDDA).
Det angives i det enkelte afsnit,hvilkedatakilder der er benyttet. En mere udførlig
beskrivelseaf svarenefra myndighederne i de andre nordiskelandeog fra EMCDDA findes
i bilag1.En mere udførligopsamling på møderne med interessenterne findes i bilag 2 og
3.
2. Sammenfatning
Som det eneste land i Norden og tilsyneladendeogså i Europa har Danmark en særskilt
behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.
Behandlingsgarantien giver borgere med et behandlingskrævendestofmisbrugret til
tilbud om social oglægeligstofmisbrugsbehandling(fx substitutionsbehandling med
buprenorphin eller metadon) senest 14 dage efter, at borgeren har anmodet om
behandling.Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
Undersøgelsen af opfyldelsen af den gældende behandlingsgaranti viser,atder er en
relativtlav overskridelsesprocent,og atoverskridelsernei knap halvdelen af tilfældene
skyldes forhold hos borgeren. Dette skal dog af datamæssigegrunde tages med kraftige
forbehold.
Den kvalitativedel af undersøgelsen viser,at der er tungtvejende argumenter for at
forbedre indsatsen på andremåder end ved en generel forkortelse af den gældende
behandlingsgaranti.
Interessenterne peger således på,aten forkortelse af behandlingsgarantien ikke
nødvendigvis vil væreaf stor betydning i forhold til atforbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug.En forkortelse vil ifølgeinteressenterne kunne gå ud over kvaliteten af
den socialestofmisbrugsbehandling,oglægemangel vil kunne vanskeliggøreden praktiske
gennemførelse af en forkortelsefor den lægeligestofmisbrugsbehandlings vedkommende.
Endvidere påpeger interessenterne vigtigheden af at have en enslydende
behandlingsgaranti for den socialeoglægelige stofmisbrugsbehandlingfor atsikreen
ensartet og sammenhængende social- ogsundhedsfaglig indsats.Hertil kommer, atde
umiddelbarthar vanskeligtved at se sundhedsfagligeeller andregevinster ved en
forkortelse af den gældende behandlingsgaranti.Fra interessentsidepeges der på, at en
forkortelse villeblivemeget dyr, og at det er naturligtatspørge, om ikke evt. nye midler til
stofmisbrugsområdetkunne anvendes bedre.
Brugerrepræsentanterne peger dog på,at lægerne kan blivebedre til at iværksætte og
gennemføre relevant abstinensbehandling,indtil den lægeligestofmisbrugsbehandling
kan iværksættes.
På den baggrund taler meget for, at man i stedet for en generel forkortelseaf den
gældende behandlingsgaranti tager initiativ til atstyrkeden gældende behandlingsgaranti
ved at sikrestraksbehandlingaf akutte abstinenser og sikreen styrket og ensartet
kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling.
Endvidere kan der bl.a. inspireretaf brugerrepræsentanterne og de øvrige interessenter
tages en række andre initiativer for atløfte behandlingskvaliteten og for at udbrede
virksomskadesreduktion.
På den baggrund beskrives følgende 11 forslagtil,hvordan behandlingsindsatsen på
stofmisbrugsområdetkan styrkes:
Side 5
Styrkelse af behandlingsgarantien
1. Sikringaf straksbehandlingaf akutte abstinenser
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling
Løft af behandlingskvaliteten
3. Udbredelse af de Nationaleretningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
4. Etableringaf et nationaltkompetencecenter for lægeligstofmisbrugsbehandling
5. Sikringaf fagligekompetencer hos det sundhedsfagligepersonale
6. Styrket information om fritvalgi forbindelsemed stofmisbrugsbehandling
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug
9. Praksisundersøgelseaf kommunernes visitation til ogindhold i stofmisbrugsbehandling
Udbredelse af virksomskadesreduktion
10. Udlevering af modgift til allei kommunal behandlingfor heroinmisbrug
11. Udviklingaf best practice for kommunal udlevering af steriltinjektionsudstyr
3. Den gældende behandlingsgaranti
Retten til at modtage gratis stofmisbrugsbehandlingsenest14 dage efter, at man har
anmodet om at komme i behandling,blev indførtden 1. januar 2003.
Behandlingsgarantien omfattede til at begynde med alene social stofmisbrugsbehandling
efter serviceloven. Indførelsen skete som opfølgningpå satspuljeaftalen for 2003.Med
aftalen blev der til formålet afsat79 mio. kr. årligtde første to år og derefter 68,7 mio. kr.
årligtsompermanent bevilling(2003-PL).Bevillingen blev senere korrigeret i aftaleom
kommunernes og amternes økonomi for 2004, hvormed der blev afsat105,1 mio. kr. i
2003,140,8 mio. kr. i 2004 og 98,7 mio. kr. årligtderefter (2003-PL).
Den 1. januar 2007 blev behandlingsgarantien udvidettil også at omfatte
stofmisbrugsbehandlingi fængslerne. Udvidelsen skete som opfølgningpå satspuljeaftalen
for 2006.Med aftalen blev der afsat27,7 mio. kr. i 2006 og derefter som permanent
bevilling 24,9 mio.kr. årligttil formålet(2006-PL).
Den 1. januar 2015 blev behandlingsgarantien udvidettil også at omfatte lægelig
stofmisbrugsbehandling(substitutionsbehandling oganden medicinsk behandling) efter
sundhedsloven.Samtidigblev der indført ret til en gratis lægesamtaleinden iværksættelse
af stofmisbrugsbehandling ogret til fritvalgi forbindelsemed lægelig
stofmisbrugsbehandling.Siden 1. januar 2003 havdeder været fritvalgi forbindelsemed
social stofmisbrugsbehandling.Indførelsen af de nye rettigheder skete som opfølgningpå
satspuljeaftalen for 2014.Til formåletblev der med aftalen afsat6 mio. kr. årligtsom
permanent bevilling fra ogmed 2015 (2014-PL).
Behandlingsgarantien,somaltså er indførti tre faser, er lovgivningsmæssigtforankreti
serviceloven,sundhedsloven og straffuldbyrdelsesloven.
Side 6
Opsummerende har borgere med et behandlingskrævendestofmisbrugmed
behandlingsgarantiens indførelsei detre love altså har rettil:
 Tilbud om social behandlingaf stofmisbrug senest14 dage efter, at borgeren har
anmodet om behandling.Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
 Tilbud om lægeligstofmisbrugsbehandlingsenest14 dage efter, at borgeren har
anmodet om behandling. Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
I det følgende beskrives de relevante bestemmelser i de tre love.
3.1. Serviceloven
Kommunen skal efter servicelovens § 101 tilbydesocial behandlingaf personer med et
behandlingskrævendestofmisbrug.Social behandlingaf et stofmisbruger en
socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats,sombl.a.kan bestå af individuelle
samtaleforløb oggruppebehandling.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at tilbuddet skal iværksættes senest14 dage efter, at
borgeren har henvendt sigtil kommunen med ønske om at komme i behandling.
Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligtfor kommunen til at
iværksætte social behandlinginden for fristen.Det betyder, at der skal foretages en
afklaringaf behandlingsindsatsen inden for fristen,som hviler på en beslutningom et
individueltforløb,hvor borgeren på baggrund af en fagligvurderingvisiteres til etkonkret
behandlingstilbud.Det forudsættes, at borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet
tillægges stor betydning, ligesomder bør udarbejdes en behandlingsplan over
behandlingsforløbet.
Hvis kommunen ikke kan iværksætte det besluttede behandlingsforløb på kommunens
egne behandlingstilbud eller på degodkendte, privatebehandlingstilbud, somkommunen
sædvanligvis benytter, er kommunen forpligtet til at sørge for, at borgeren kan bliveind-
skrevet i et andet offentligt eller godkendt behandlingstilbud,der kan realiseredet beslut-
tede behandlingsforløb inden for den fastsattefristpå 14 dage.
Efter bestemmelsens stk. 4. har borgeren samtidigret til atvælge mellem offentlige og
privategodkendte behandlingstilbud af tilsvarendekarakter som det, kommunen har visi-
teret til.Det er kommunen, der foretager denne vurdering. Kommunen skal informere
borgeren om behandlingsmuligheder,der kan udgøre alternativer til den behandling, som
kommunen tilbyder.
Fristen for tilbud inden for 14 dage må fraviges i det tilfælde,at borgeren har gjortbrug af
fritvalg,jf. bestemmelsens stk. 5. Dette skyldes,atdet ikke altid vil væremuligt for
kommunen at iværksætte en behandlinginden for fristen,hvis der fx er ventetid til det
ønskede behandlingstilbud,somkommunen ikke har indflydelsepå.
Borgerens opholdskommune er som hovedregel også handlekommune, dvs.den
kommune, der har pligttil attræffe afgørelser om social behandlingaf et stofmisbrug, jf. §
9 i retssikkerhedsloven. I tilfældeaf,at borgeren er visiterettil døgnbehandlingi en anden
kommune, bevarer den tidligereopholdskommune pligten som handlekommune for
borgeren med hensyn til ydelser efter serviceloven.
Derudover bør det nævnes, at efter bekendtgørelse om dataindberetninger på socialom-
rådet skal kommunerne ved tilbudsindskrivningi dagindberette oplysninger om borgere
med et stofmisbrug,som afdækker borgerens forbrug af rusmidler,socialeforhold,psykisk
og fysisk helbred mv. Det har til formål atsikre,at allerelevante forhold omkringborgeren
er afdækket, således atborgeren visiteres til den mest hensigtsmæssigebehandlingog
evt. anden hjælp og støtte.
Side 7
3.2. Sundhedsloven
Efter sundhedslovens § 142, stk. 3, skal kommunen tilbydepersoner med bopæl i
kommunen gratis lægeligstofmisbrugsbehandling.Kommunen kan efter stk. 4
tilvejebringebehandlingstilbuddetpå dens egne behandlingssteder eller på andre
kommunale, regionaleeller privatebehandlingssteder,som kommunen har indgået aftale
med.
Efter § 142, stk. 6, skal behandlingen,somefter autorisationslovens §41 forudsætter
lægeligordination,iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren, som ønsker at komme i
behandling,har henvendt sigtil kommunen med sitønske. Tidsfristen regnes fra den
første personligehenvendelse med ønske om behandling. Der skal udarbejdes en
behandlingsplan for forløbet,og borgerens ønsker bør i videst muligtomfang indgå i den
fagligevurdering, somligger til grund for lægens valgaf behandlingogdens udførelse.
Kommunen er forpligtet til at sørgefor, atbehandlingen kan iværksættes på et andet
offentligt eller privatbehandlingssted,hvis kommunen ikke inden for tidsfristen kan sørge
for iværksættelseaf behandlingen på dens egne behandlingssteder eller på andre
kommunale, regionaleeller privatebehandlingssteder,som kommunen har indgået aftale
med.
Efter § 142, stk. 8, kan tidsfristen fraviges,hvis borgeren vælger at blivebehandlet på et
andet offentligt eller privatbehandlingssted end det, som bopælskommunen har visiteret
borgeren til.Muligheden for at fravigetidsfristen betyder ikke, at behandlingens
iværksættelsekan udskydes længere end nødvendigt. Behandlingen skal iværksættes så
hurtigt som muligt.
Hvis en borger, som har benyttet sin ret til atvælge at blivebehandlet på et andet
offentligt eller privatbehandlingssted end det, som bopælskommunen har visiteret
borgeren til,fortryder og på ny henvender sigtil bopælskommunen med
ønske om at komme i behandling,bliver borgeren igen omfattet af tidsfristen.Den vil så
bliveregnet fra tidspunktet for den nye henvendelse til kommunen.
3.3. Straffuldbyrdelsesloven
Der er behandlingsgaranti for indsattemed stofmisbrugi fængsler og arrester,jf.
straffuldbyrdelseslovens§45 a,stk. 1. Behandlingsgarantien efter § 45 a vedrører alene
indsattes adgangtil socialebehandlingstilbud svarendetil de tilbud,som kommunerne har
tilbudtsiden 1. januar 2007 efter servicelovens § 101, fx motivations- ogforbehandling,
samtaler af terapeutisk karakter samt vejledningog efterbehandling. Social
stofmisbrugsbehandlingforegår ofte paralleltmed eller i forlængelseaf abstinens- og
substitutionsbehandling(metadonnedtrapning mv.) samtanden lægeligbehandling,der
relaterer sigtil stofmisbrug.
Udvisningsdømteudlændinge har dog ikke ret til vederlagsfri social
stofmisbrugsbehandling,medmindre særligeforhold taler herfor, jf.
straffuldbyrdelseslovens§45 a,stk. 2. I praksis betyder det, at udvisningsdømte
udlændingesom udgangspunkt afskæres fra behandlingsvarendetil de tilbud,som
kommunerne tilbyder efter serviceloven.Bestemmelsen begrænser derimod ikke
udvisningsdømteudlændinges adgangtil somandre indsatteat modtage lægelig
stofmisbrugsbehandling.
Behandlingsgarantien for indsattei Kriminalforsorgens institutioner er i praksispå visse
områder ikke udformet identisk med den behandlingsgaranti,somgælder i det øvrige
samfund. En indsatkan fx ikke fritvælge et andet behandlingstilbud end det,
Kriminalforsorgen kan anvise,ogder kan være ordens- og sikkerhedsmæssigeforhold,
som gør, at behandlingsgarantien opfyldes på anden vis i Kriminalforsorgens institutioner
end udenfor.
Side 8
Misbrugsbehandlingi Kriminalforsorgens institutioner forbeholdes indsatte med et
stofmisbrug,som – fordi afgørende hensyn taler imod anbringelseuden for et fængsel –
ikke kan visiteres til misbrugsbehandlingpå en institution uden for Kriminalforsorgen.
Der er i Kriminalforsorgens institutioner tilbud omstofmisbrugsbehandling på udvalgte
lukkede og åbne fængsler,som modtager indsattefra hele landet. Dissebehandlingstilbud
skal således ses somet supplement til den behandling,som tilbydes i det almindelige
behandlingssystemuden for Kriminalforsorgen.
Stofmisbrugsbehandlingskal så vidtmuligtiværksættes senest 14 dage efter, at den
indsattehar fremsat begæring herom over for Kriminalforsorgen.Hermed er det således
forudsat,at fristen på 14 dage i særligetilfældekan overskrides.Det gælder fx i tilfælde,
hvor der til brug for en vurderingaf den indsattes egnethed og motivation skal indhentes
oplysninger om tidligerebehandlinger mv. Endvidere kan der i sagens natur ses bort fra
fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelsefra aftalte
samtaler,der giver anledningtil,atbehandlingen ikke kan iværksættes.
4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti
På baggrund af data, indsamlingaf oplysninger til caseom behandlingsgarantien i praksis
samt møder med interessenter, der repræsenterer brugere og behandlingssystemet, er
der identificeret og drøftet udfordringer ved fortolkningaf den eksisterende
behandlingsgaranti,som særligtknytter sigtil forløbetfra borgerens henvendelse til
iværksættelseaf behandling.Dette uddybes i følgende afsnit,da det har betydning for,
hvordan man kan tolke data for opfyldelseaf behandlingsgarantien,somgennemgås i
afsnit7.
Der er også identificeretog drøftet andre udfordringer i forhold til den gældende
behandlingsgaranti ogmulighederne for at forkorte behandlingsgarantien,somuddybes
nærmere i afsnit8 og 9 samt bilag2 og 3 om møderne med interessenterne.
4.1. Afgrænsning mellem visitation og behandling
Som led i visitation til behandlingskal kommunerne foretage en såkaldtscreening,hvor
borgerens forbrug af rusmidler samtsociale,fysiskeogpsykiskeforhold mv. afdækkes ved
brug af screeningsværktøjet ASI (Addiction Severity Index). Formålet med screeningen er
at sikre,at borgeren bliver matchet med den bedst egnede behandling samtat afdække
eventuelle behov for anden hjælp og støtte eller yderligere udredning af psykiske
vanskeligheder.
På det føromtalte møde med interessenter, der repræsenterer behandlingssystemet, blev
det fremført, at der eksisterer en vis uklarhed i afgrænsningen mellem visitation og
behandling.Der er således tvivl om, hvorvidtscreeningfx kan betragtes som en del af
behandlingen,eller hvorvidtbehandlingsgarantien førstbetragtes som overholdt fra det
øjeblik,borgeren er visiterettil et egentligt tilbud.
Kommunerne har i forlængelseheraf forskellig praksis for,hvornår man registrerer, at
behandlingsgarantien er overholdt. Det fremgår fx af data fra 2016,hvor kommunerne
angiver,at 50 pct. af de behandlingsforløb,hvor behandlingsgarantien er overholdt,
iværksættes behandlingen samme dag, som borgeren henvender sigfor at få behandling
for et stofmisbrug.Det er imidlertid vurderingen,at dette sandsynligvis ikkeer
ensbetydende med, at behandlingen iværksættes samme dag i alletilfælde.Tværtimod
kan tallene indikereuklarhed om, hvorledes der skelnes mellem visitation ogscreening
over for behandling.
Den skitserede udfordringbetyder, dels at der er uklarhed i kommunernes
visitationspraksis,dels at det er vanskeligtatafgøre ud fra tilgængeligdata,i hvor høj grad
den gældende behandlingsgaranti opfyldes.Opfyldelseaf behandlingsgarantien,herunder
datagrundlaget,gennemgås nærmere i afsnit 7.
Side 9
Der kan på den baggrund være behov for at tydeliggøre og præcisere, hvad
behandlingsgarantien indebærer,herunder kravene til det, der går forud for iværksættelse
af behandling.Dette forhold uddybes nærmere i afsnit 10 om forslagtil atforbedre
behandlingsindsatsen.
5. Behandlingsgaranti i Norden og EU
For at sætte den gældende behandlingsgaranti i et internationaltperspektiv er de
ansvarligestatsligemyndigheder i Finland,Island,Norgeog Sverige blevet spurgt, om man
har en behandlingsgaranti,oghvad garantien i givet fald går ud på.
Desuden er EU-agenturet European MonitoringCentre for Drugs and Drug Addiction
(EMCDDA) blevet spurgt, om agenturet har kendskab til,at man har en behandlingsgaranti
i andre EU-medlemsstater, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Svarene viser,atDanmark er det eneste land i Norden med en særskiltbehandlingsgaranti
på stofmisbrugsområdet. I andre nordiskelandeer stofmisbrugsbehandlingomfattet af
generelle behandlingsgarantier.Men de garantier giver ikke som i Danmark borgeren ret
til stofmisbrugsbehandlingsenest14 dage efter anmodningen om at komme i behandling.
EMCDDA har ikke kendskab til behandlingsgarantier i andreend nordiskeEU-
medlemsstater. EUs kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandlingfastslår da også kun,
at behandlingskal ydes inden for en rimeligtidsperiode,som ikke er nærmere defineret.
En mere udførlig beskrivelseaf svarenefra myndighederne i de andre nordiskelandeog
fra EMCDDA findes i bilag1.
6. Behandlingsgarantien i praksis
For at belyse, hvordan den gældende behandlingsgaranti fungerer i praksis,oghvad der
sker, når en borger anmoder om behandling,og til behandlingiværksættes,er der
udarbejdet cases,sombygger på oplysninger fra tre kommuner og fra Kriminalforsorgen.
Der er indsamletoplysninger fra:
 En stor kommune
 En mindre kommune på Sjælland
 En mindre kommune i Jylland
 Kriminalforsorgen
6.1. Case 1: Forløb i kommunerne
I det følgende beskrives arbejdsgangenefor de tre kommuner i én samletcase. Det
angives under de enkelte dele af forløbet, hvis der er væsentlige forskellefra den store til
de mindre kommuner.
Det bemærkes, at kommunernes organiseringaf stofmisbrugsområdeter forskellig,
hvorfor casen alenetjener som eksempel på,hvordan forløbet ser ud i de 14 dage, der i
dag må gå fra anmodningtil iværksatbehandling.
Casen afdækker både forløbet inden for behandlingsgarantiens 14 dagefor borgere, der
ønsker social stofmisbrugsbehandling,ogborgere, der ønsker lægelig
stofmisbrugsbehandling.Casen tager udgangspunkti praksis i etoffentligt
rusmiddelcenter.
Dag 1
 Henvendelse: Borgeren henvender sig – oftest via telefonisk kontakt eller ved uan-
meldt personligtfremmøde. Samarbejdspartnere,eksempelvis fra Kriminalforsorgen,
regionen, kommunens jobcenter eller børne- og familieafdeling mv. henvender sig
ofte også på borgerens vegne efter samtykke fra borgeren.
Side 10
 Oplysning om tilbud i rusmiddelcentret: Borgeren oplyses ved henvendelsen om,
hvordan behandlingen i rusmiddelcentret er opbygget.
 Booking af visitationssamtale: Ved henvendelsen tilbydes borgeren den første ledige
tid til visitationssamtalehos en af rusmiddelcentrets visitatorer.
 Booking af/tilbud om lægesamtale: Alleborgere, der indskrives,tilbydes en læge-
samtale.Hvis borgeren giver udtryk for, at misbruget kræver lægeligstofmisbrugsbe-
handling,tildeles borgeren førstkommende ledigetid hos en af rusmiddelcentrets læ-
gekonsulenter, da behandlingen ikkekan påbegyndes uden forudgående lægesam-
tale.
I den store kommune er der mulighed for en lægesamtalesamme dag, som borgeren
har henvendt sig,fx hvis borgeren har abstinenser.
Dag 2-7
 Visitationssamtale generelt: Der afholdes hurtigstmuligten visitationssamtalemel-
lem borger og en af rusmiddelcentrets visitatorer,somoftest er inden for syv hver-
dage. Det tilstræbes attilbydevisitationssamtaleoglægesamtalei forlængelseaf hin-
anden samme dag. Det er dog ikke altid muligt.
Ved visitationssamtalen kan bl.a.ske følgende:
o Borgerens ønske til behandlingen afdækkes.
o ASI (Addiction Severity Index) udfyldes1.
o Oplysninger til SMDB(Stofmisbrugsdatabasen) udfyldes2.
I den store kommune påbegyndes visitationssamtalen alleredepå dag 1 ved henven-
delsen. Dog udfyldes ASI fx førstved en senere samtale.
 Særligt om visitationssamtale til borgere, der ønsker lægelig stofmisbrugsbehand-
ling: Det prioriteres højt,at denne målgruppe hurtigt kommer til visitationssamtaleog
lægesamtale,hvorfor der typisk tildeles en tid hertil inden for få hverdage. Indtil læ-
gesamtalen har fundet sted, sikrer rusmiddelcentret,at borgeren er dækket ind med
medicin,hvis borgeren fx overgår i behandlingfra én kommune til en anden, fra fæng-
sel til kommune eller fra forsorgshjemtil kommune.
 Lægesamtale: Lægen udarbejder den lægeligebehandlingsplan.Etønske om læge-
samtalekan køre paralleltmed øvrigvisitation.Borgeren kan således fx godt tildeles
behandler på visitationsmøde (senedenfor), inden lægesamtale har fundet sted og
omvendt.
Dag 7-14
 Afgørelse om behandlingstilbud på visitationsmøde: Med udgangspunkt i oplysnin-
gerne fra visitationssamtalen afholdes etvisitationsmødemellem rusmiddelcentrets
fagligekoordinator,visitatorer ogtilknyttede psykolog,hvor der træffes afgørelseom,
1 ASI er et screeningsværktøj, somkommunerne skal benytte til at afdække borgerens forbrug af
rusmidler, sociale forhold, psykiskog fysiskhelbred mv. Screeningenforetages bl.a. meddet formål
at sikre, at borgeren visiteres til denbehandling, der bedst modsvarer borgerens behov.
2 Kommunerne skal indberette oplysninger om borgere i behandling for et stofmisbrug til SMDB,
som indeholder alt nationalt data på stofmisbrugsområdet. Data anvendes bl.a. til denstatslige mo-
nitorering af stofmisbrugsbehandlingsindsatsen.
Side 11
hvilkettilbud borgeren skal modtage, og hvor længe behandlingen tilbydes.Det af-
dækkes også på mødet, hvorvidtder ses behov for yderligere udredningved psykolog,
opstartaf koordinerende indsatsplan,underretninger til kommunens børne- og unge-
afdelingmv.
 Opstart ved behandler: Samme dag, borgeren er visiteret til et tilbud,tildeles en be-
handler.Behandleren tager så vidtmuligt kontakt til borgeren med tilbud om en tid til
første behandlingssamtalesammedag eller næste dag, således atborgeren kan have
sin førstesamtalemed sin behandler inden for behandlingsgarantien.
Borgere, der skal havelægeligstofmisbrugsbehandling,har oftest hurtigere kontakt
med deres behandler, fordi borgeren påbegynder medicineringallerededen følgende
dag efter lægesamtalen.
• Behandlingsplan: Ved første behandlingssamtalepåbegyndes udarbejdelseaf
behandlingsplan med delmål og mål for behandlingen i samarbejdemellem behandler
og borger.
Ovenstående caseviser,at borgerne overordnet indgår i samme forløb,uanset om de
henvender sigmed et ønske om social stofmisbrugsbehandlingeller lægelig
stofmisbrugsbehandling.Borgere, der skal havelægeligstofmisbrugsbehandling,starter i
praksis typisk hurtigstmuligti medicinsk behandling. Arbejdsgangeneer ligeledes stortset
de samme i de tre kommuner, fra en borger henvender sigom behandling,til borgeren
starter i et tilbud.
Der er imidlertid forskel i den kommunale praksisi forhold til,hvornår behandlingen
betragtes som iværksat,og dermed hvornår kommunerne opfatter behandlingsgarantien
som overholdt. I den store kommune betragtes behandlingen som iværksatsamme dag
som henvendelsen, hvor borgeren indskrives i behandling.Førstefterfølgende
påbegyndes fx screeningvia ASI samt borgerens ret til lægesamtale. I de mindre
kommuner betragtes behandlingen førstsom iværksatfra første møde med borgerens
tildeltebehandler, efter borgeren har været til visitationssamtaleoglægesamtale. Dette
knytter sigtil udfordringen forbundet med fortolkningaf den eksisterende
behandlingsgaranti sombeskrevet i afsnit 4, hvormed der ses et behov for at tydeliggøre
og præcisere, hvad behandlingsgarantien indebærer.
6.2. Case 2: Forløb i fængslerne
I det følgende beskrives arbejdsgangenei fængslerne i én samletcase.
Når indsattemed et stofmisbrugvaretægtsfængsles, får de tilbud om deltagelsei
forbehandling,som har til hensigtat motivere/forberede den pågældende på
efterfølgende at indgå i et behandlingsforløb,hvad enten der sker løsladelseeller
overflytningtil afsoningi et fængsel.
I et fængsel vil den indsattetypisk påbegynde sin afsoningi en modtagelsesafdeling,hvor
der inden for otte dage sker en afklaringsproces,der udmunder i en afsoningsplan.
Såfremt den indsatteudtrykker ønske om at påbegynde et behandlingsforløb,har
kriminalforsorgen sombeskrevet i afsnit3.3 en fristpå 14 dage til ativærksætte en
behandling.
7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti
I det følgende beskrives opfyldelsen af den gældende behandlingsgaranti for
stofmisbrugsbehandlingi kommunerne og fængslerne med udgangspunkt i tilgængelig
data på området.
Side 12
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort samletfor
stofmisbrugsbehandlingen efter serviceloven og sundhedsloven. Det skyldes,at data ikke
giver mulighed for klartat opdele, hvem der har modtaget henholdsvis social
stofmisbrugsbehandlingefter serviceloven og lægeligstofmisbrugsbehandlingefter
sundhedsloven.Det er muligtat udsondre, hvem der har modtaget lægelig
stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven,men det kan ikke udsondres,hvor stor en
del af denne gruppe der samtidighar modtaget behandlingefter serviceloven.Det vides
dog fra praksis i kommunerne, at de fleste borgere, der har behov for lægeligbehandling,
også modtager social stofmisbrugsbehandling.Af Sundhedsstyrelsens vejledningom
substitutionsbehandlingfremgår det da også,at udgangspunktet er, at den lægelige
behandlingikkebør stå alene, men bør være en integreret del af den samlede indsats for
den enkelte borger med et stofmisbrug. Det bemærkes, at behandlingsgarantien for
lægeligstofmisbrugsbehandling somnævnt i afsnit3 først blev indført med virkningfra 1.
januar 2015.
Opgørelsen omfatter ikke borgere, der modtager anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling efter servicelovens §101 a, da denne målgruppe ikke er omfattet
af behandlingsgarantien.Overholdelseaf behandlingsgarantien i fængslerneopgøres
desuden separat.
Det bemærkes, at der er en række usikkerheder forbundet med opgørelsen af
kommunernes overholdelseaf behandlingsgarantien.Det betyder, at resultaterne skal
fortolkes med kraftigeforbehold. Disseforbehold er beskrevet i boks 1 nedenfor.
Side 13
Boks 1
Opgørelse af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien
Opgørelsesmetode
Kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsf orløb, som er
påbegy ndt mere end 14 dage ef ter, at borgeren har anmodet om behandling, og hv or borgeren ikke har be-
ny ttet f rit valg. Behandlingsgarantien må som beskrev et i af snit 3 gerne ov erskrides i tilf ælde af , at borgeren
har gjort brug af sin ret til f rit v alg.
Datagrundlag
Opgørelserne baserer sig på oply sninger om personer i stof misbrugsbehandling, der er indberettet til Stof -
misbrugsdatabasen, herunder register f or v entetider v edr. behandlingsgaranti f or stof misbrugere (VBGS) og
Sundhedsdatasty relsens register f or stof misbrugere i behandling (SIB). Opgørelsen omf atter ikke personer i
anony m, ambulant stof misbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling i f ængslerne.
Opgørelserne er baseret på de 85 kommuner, der har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik
f or 2016. Følgende 13 kommuner indgår ikke i opgørelsen: Frederikshav n, Hillerød, Holbæk, Hv idov re, Is-
høj, Københav n, Ringsted, Roskilde, Skiv e, Vallensbæk, Vejle, Vordingborg og Aarhus. Se Danmarks Stati-
stiks Statistikbank (SMDBV004) f or mere inf ormation.
Problemer i forhold til opgørelse af behandlingsstartdato
Opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien af hænger i høj grad af , hv ordan den
enkelte kommune har organiseret sit stof misbrugsbehandlingstilbud. Usikkerhederne opstår i f orhold til,
hv ordan indberetningssy stemet er by gget op ov er f or kommunernes organisering af stof misbrugsbehand-
ling.
Behandlingsstartdatoen f or en borgers behandlingsf orløb er i Stof misbrugsdatabasen angiv et som den
dato, hv or borgeren er tilkny ttet et behandlingstilbud. I praksis er my ndighed (kommune) og tilbud (behand-
lingstilbud) mange steder slået sammen, og i mange tilf ælde v il det derf or v ære tilbuddet, der håndterer
henv endelse om og v isiterer til behandling. Det bety der, at opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af
behandlingsgarantien af hænger af , hv ornår i f orløbet kommunerne registrerer, at borgeren er tilkny ttet et
behandlingstilbud, og om dette f x sker f ør eller ef ter v isitationssamtalen, hvor ASI f x typisk udfyldes. Dette
af spejles i data v ed, at behandlingsstartdatoen (tilbudstilkny tning) i langt størstedelen af behandlingsf orlø-
bene i mange kommuner er den samme dag, som borgeren har anmodet om behandling. Hermed ser det
ud som om, at disse borgere har påbegy ndt deres behandling ef ter 0 dage. Det f orv entes derf or, at opgørel-
serne af kommunernes ov erskridelse af behandlingsgarantien udgør et minimumsskøn f or antallet af be-
handlingsf orløb, hv or behandlingsgarantien er ov erskredet. Det bemærkes, at problemet med opgørelse af
behandlingsstartdato især gør sig gældende f or borgere, der skal hav e social stof misbrugsbehandling eller
både social og lægelig behandling. Behandlingsstart f or borgere, der skal hav e lægelig stof misbrugsbe-
handling, er, når medicineringen starter.
Personer, der anmoder om behandling, men ikke starter i behandling
Opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af iv ærksatte
behandlingsf orløb. Det medf ører, at opgørelsen ikke omf atter de f orløb, hv or der er anmodet om stof mis-
brugsbehandling, men borgeren ikke påbegy nder et behandlingsf orløb. En del af disse f orløb, hv or borge-
ren ikke er registeret med en behandlingsstart, kan bl.a. sky ldes registreringsmæssige og indberetningstek-
niske problemer. Det er derf or v anskeligt at opgøre et præcist antal f or, hv or mange der anmoder om be-
handling uden at starte et behandlingsf orløb.
Forskellige årsager til overskridelse af behandlingsgarantien
Der er f orskellige årsager til, at kommunerne ikke ov erholder behandlingsgarantien. Det kan f x v ære f orløb,
hv or borgeren er blev et f orhindret i f remmøde, eller kommunen ikke har v æret i stand til at iv ærksætte et
behandlingstilbud på grund af mangel på ledige pladser. Årsagerne til, at kommunerne har ov erskredet be-
handlingsgarantien, er uddy bet i af snittet nedenf or.
7.1. Overskridelse af behandlingsgarantien
I 2016 blev der iværksat ca.6.800 stofmisbrugsbehandlingsforløb.Heraf blev
behandlingsgarantien overskredet i ca.14 pct. af de iværksatte behandlingsforløb.Det
svarer til ca.950 behandlingsforløb.
Fra 2012 til 2013 steg andelen af iværksattebehandlingsforløb,hvor behandlingsgarantien
blev overskredet fra 11 pct. til 14 pct., mens andelen har været nogenlunde stabil på ca.
14 pct. i perioden 2013 til 2016,jf. figur 1.
Side 14
Figur 1
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2012-2016
Anm.: Overskridelseraf behandlingsgarantien er opgjort påbaggrundaf behandlingsforløb,somer påbe-
gyndt mereend14 dage efter,at borgeren har anmodet om behandling,og hvorborgerenikke har
benyttet frit valg.Behandlingsforløb,hvor borgeren har gjort brugaf sin ret til frit valg,er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien.Der er opgjort påbaggrundaf alle iværksatte behandlingsforløbfor
de 85 kommuner,somhar godkendt deres indberetningeraf datafor 2016.Antallet af behandlings-
forløb eropregnet tillandsplan påbaggrundaf antallet af personerpå18 år eller derover. Det be-
mærkes,at behandlingsgarantien for lægelig stofmisbrugsbehandling først blev indført medvirkning
fra1. januar 2015. Se boks 1 for opgørelsen af kommunernes overholdelseaf behandlingsgarantien.
Kilde: Egne beregningerpåbaggrundaf VBGS.
Overskridelserneaf behandlingsgarantien dækker over stor kommunal variation.
Variationen kan fx dække over, at der er forskel på,hvor hurtigt kommunerne er i stand til
at få borgerne i behandling.Ligesom der er stor forskel på organisationen af behandlingen
og kommunernes fortolkningaf, hvornår en behandlinger påbegyndt som beskrevet i
boks 1 ovenfor.
I bilag 4 er overskridelserneaf behandlingsgarantien opgjortpå kommuneniveau for de
kommuner, som har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik for2016.
7.2. Årsager til overskridelse af behandlingsgarantien
Der kan være forskelligeårsager til,atkommunerne ikke overholder
behandlingsgarantien.Det kan fx være, at borgeren er blevet forhindreti fremmøde, eller
kommunen ikke har været i stand til at iværksætte et behandlingstilbud på grund af
mangel på ledige pladser.
I ca. 45 pct. af de behandlingsforløb,hvor behandlingsgarantien blev overskredet i 2016,
skyldes det, at borgeren er forhindret i fremmøde eller er udeblevet, mens ca. 40 pct.
skyldes mangel på ledigplads ogpersonalemæssigeforhold hos kommunen eller tilbud,jf.
figur 2.
Side 15
Figur 2
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2016
Anm.: Opgjort påbaggrundaf alle iværksatte behandlingsforløb i 2016.Pågrund af diskretionshensyn, som
Danmarks Statistik underlæggeranvendelseaf registerdata,omfatteropgørelsenikke overskridelser
af behandlingsgarantien,hvorårsagen er”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Diskretionshensynet
indebærer,at der ikke måvisesobservationer med4 personer eller derunder. Der kan kun angives én
årsag til overskridelseaf behandlingsgarantien.Se i øvrigt anmærkningen tilfigur 1.
Kilde: Egne beregningerpåbaggrundaf VBGS.
Ved ca. p t. af overskridelser ehar ko u e a givet forklari ge ”A det” so
årsag.Det kan bl.a.dække over forhold i forbindelsemed Kriminalforsorgen,atklienten er
blevet indlagtpå hospital,ferieperioder ogafklaringaf evt. behandlingved psykiatrien mv.
Når årsager etil overskridelse af eha dli gsgara tie er ”Klie tforhi dret i fre øde”
og ”Klie te ude levet”, ka det eteg es so forhold hos orgere . Årsager e ”Ma gel
på ledigplads”og ”Perso ale æssigeforhold hos y dighed eller til ud” kan omvendt
betegnes som forhold hos myndighed eller tilbud.
Overskridelser på grund af forhold hos borgeren har siden 2013 ligget stabilt,mens der
kan være tendens til en stigningi overskridelser på grund af forhold hos myndighed og
tilbud,jf. figur 3.
Figur 3
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2012-2016
Anm.: Opgjort påbaggrundaf alle iværksatte behandlingsforløb.Opgørelsen omfatterikke overskridelser af
behandlingsgarantien,hvor årsagener ”Ukendt” eller”Samtykkeerklæring”.Se i øvrigt anmærknin-
gen til figur1.
Kilde: Egne beregningerpåbaggrundaf VBGS.
Side 16
7.3. Særligt om stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven
Behandlingsgarantien for personer i stofmisbrugsbehandlingefter sundhedsloven har i
modsætning til behandlingsgarantien for personer i stofmisbrugsbehandlingefter
serviceloven kun været gældende i få år, jf.afsnit3, hvortil kommer, at lægelig
stofmisbrugsbehandling adskiller sigfra social stofmisbrugsbehandlingved,at
behandlingens igangsættelseforudsætter lægeligordination,jf.afsnit3.2.
På den baggrund og i lyset af, at det af tilgængeligdata er muligt atudsondre, hvem der
har modtaget lægeligstofmisbrugsbehandling,jf.afsnit7.1., ses nedenfor isoleretpå
overholdelsen af behandlingsgarantien efter sundhedsloven somsupplement til
beskrivelsen i afsnit7.1.og 7.2., der er fælles for stofmisbrugsbehandlingefter
serviceloven og sundhedsloven,jf. boks 2.
Boks 2
Overholdelse af behandlingsgarantien ved lægelig stofmisbrugsbehandling
Ser man på behandlingsforløb, hvor borgeren har modtaget lægelig stofmisbrugsbehandling, blev
behandlingsgarantien overholdt i 92pct. af alleiværksattebehandlingsforløb i 2016, jf. figur a.
Behandlingsgarantien blev altså overskredet i 8pct. af tilfældene. Til sammenligning var
overskridelsesprocenten samme år 14, når der ses samlet på stofmisbrugsbehandling efter serviceloven
og sundhedsloven, jf. afsnit 7.1.
Blandt de 8 pct. af behandlingsforløbene efter sundhedsloven, hvor behandlingsgarantien blev
overskredet, skyldtes overskridelserne i 47 pct. af tilfældeneforhold hos borgeren (udeblivelse eller
forhindring i fremmøde), jf. figur b. I 38 pct. af tilfældene skyldtes overskridelserne personalemæssige
forhold hos myndighed eller tilbud, og i 5 pct. aftilfældene var årsagen mangel på plads. 10 pct. skyldtes
andre forhold.
Figur a
Overholdelse af behandlingsgaranti ved læge-
lig stofmisbrugsbehandling, 2016
Figur b
Årsag til overskridelse af behandlingsgaranti
ved lægelig stofmisbrugsbehandling, 2016
Anm.: Opgjort på baggrund af behandlingsforløb, hvor borgeren har i forbindelse med behandlingsforløbet har modtaget
lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsfor-
løb for de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Det er ikke muligt at udsondre,
hvor mange der sideløbende også har modtaget behandling efter serviceloven. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens beregninger på baggrund af SIB.
7.4. Stofmisbrugsbehandling efter straffuldbyrdelsesloven
I de tre første kvartaler af 2017 har Kriminalforsorgen haften overholdelsesprocentpå 91.
Der er dog reelt brugt mindre end 14 dage. Der er store udsving,idet nogle få forløb er
forkert eller mangelfuldtregistreret, og gennemsnitsberegninger er dermed formentlig
ikke retvisende. Den gennemsnitlige forbrugte tid er seks dage, mens medianen er 2.
7.5. Opsamling
I 2016 blev der iværksat ca.7.300 stofmisbrugsbehandlingsforløb efter serviceloven og
sundhedsloven.I 86 pct. af forløbene blev behandlingsgarantien overholdt.
Behandlingsgarantien blev altså overskredeti 14 pct. af tilfældene. Ser man isoleretpå
lægeligstofmisbrugsbehandling,blev behandlingsgarantien overholdti 92 pct. og altså
overskredet i 8 pct. af tilfældene. I de tre første kvartaler af 2017 blev
Side 17
behandlingsgarantien efter straffuldbyrdelsesloven overholdti 91 pct. af tilfældene.
Overskridelserneaf behandlingsgarantien efter serviceloven og sundhedsloven dækker
over stor kommunal variation,ogoverskridelsernekan skyldes bådeforhold hos
kommune eller tilbud og forhold hos borgeren. Blandtde 14 pct. af behandlingsforløbene,
hvor behandlingsgarantien i 2016 blev overskredet, skyldes overskridelsernei 45 pct. af
tilfældeneforhold hos borgeren, mens de i 39 pct. skyldes forhold hos myndighed eller
tilbud.15 pct. skyldes andreforhold.
Den relativtlaveoverskridelsesprocentog det forhold,at overskridelsernei knap
halvdelen af tilfældene skyldes forhold hos borgeren og ikke hos myndighed eller tilbud,
skal imidlertid tages med kraftigeforbehold. Det skyldes bl.a., atopgørelserne alene
baserer sigpå indberetninger fra 85 kommuner. Det skyldes også –og ikke mindst–
uklarhed om, hvornår en behandlingkan betragtes som påbegyndt. Uklarheden giver rum
for fortolkning,hvilketmedfører forskelligregistreringspraksis,somi øvrigtkan være en
årsagtil den store kommunale variation.Overskridelsesprocenten bør derfor betragtes
som et minimumsskøn. Forbeholdene er ikke helt de samme, når der ses isoleretpå
behandlingsgarantien efter sundhedsloven.Det skyldes,atder ikkeer samme uklarhed
om, hvornår en lægeligstofmisbrugsbehandlingpåbegyndes.
8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering
Som led i undersøgelsen er der holdtdels et møde med Brugerforeningen, Brugernes
Akademi og Gadejuristen,dels et møde med Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk
Socialrådgiverforening,FagligtSelskab for Addiktiv Sygepleje, FLOR – Foreningen for
Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns Kommune, Socialpædagogernes
Landsforbund og Vordingborg Kommune.
Formålet med møderne har bl.a.været at afdække, hvordan behandlingsgarantien
opfattes af brugerrepræsentanter og andre interessenter, herunder fx hvad der efter
deres opfattelse fungerer godt, hvad der efter deres opfattelse fungerer mindre godt, og
hvilkeevt. ændringer de måtte finde relevante. Andre aspekter af
stofmisbrugsbehandlingen blev dog også drøftet på møderne.
I det følgende gives en kort opsummering af de væsentligstepointer fra møderne. En
mere udførligopsamlingpå møderne med brugerrepræsentanter og andre interessenter
findes i bilag2 og 3.
8.1. Erfaringer med den gældende behandlingsgaranti
Efter brugerrepræsentanternes opfattelse vil en evt. forkortelseaf behandlingsgarantien
ikke nødvendigvis være af stor betydning i forhold til at forbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug.Dog mener brugerrepræsentanterne, aten forkortelse af garantien for
lægeligstofmisbrugsbehandlingefter sundhedslovens §142 vil være af stor betydning,
hvis ikkelægerne – også dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserende læger og
skadesstuelægerne– bliver bedre til ativærksætte og gennemføre relevant
abstinensbehandling,indtil den lægeligestofmisbrugsbehandlingkan iværksættes.
Behandlingsgarantien er efter de øvrige interessenters opfattelse en god ramme for
behandlingsindsatsen.Interessenterne understreger vigtigheden af, at
behandlingsgarantien er den samme, uansetom der er taleom behandlingefter
servicelovens § 101 eller sundhedslovens § 142.I denne sammenhæng bør man ifølge
interessenterne se på social stofmisbrugsbehandlingoglægeligstofmisbrugsbehandling
under ét. Hvis behandlingsgarantien skulleændres,så burdeændringen efter deres
opfattelse derfor gælde begge behandlingsformer.
Side 18
8.2. Udfordringer ved at forkorte behandlingsgarantien
Af flere grunde mener interessenterne imidlertid,atdet villevære problematisk at
forkorte behandlingsgarantien ogvanskeligtatgennemføre en forkortelse i praksis.
For så vidtangår den socialestofmisbrugsbehandlingefter servicelovens § 101, skyldes
vanskelighederneifølge interessenterne førstog fremmest, at den udredning, som går
forud for behandlingens iværksættelse,er kompliceret at foretage. I den forbindelseer
indhentelse af oplysninger fra eksterne parter og det til indhentelsen knyttede
samtykkekrav en selvstændigudfordring,som kan forlænge udredningsarbejdet. Arbejdet
kan også forlænges af, atborgeren kan have brug for tid til selv at få klarhed over sine
behandlingsønsker.Ved en forkortelseaf garantien villeder være stor risiko for,at
udredningen bliver mangelfuld,og at man derfor iværksætter en behandling,som ikke i
tilstrækkeliggrad imødekommer borgerens ønsker og behov, og somderfor svækker den
fagligekvalitetaf behandlingen,idet der ikkeer sammenhæng mellem borgerens behov
og den iværksattebehandling.Derudover øges risikoen for,at borgeren ikke gennemfører
behandlingen. En forkortelse af behandlingsgarantien villemed andre ord kunne gå ud
over behandlingskvaliteten.
For så vidtangår den lægelige stofmisbrugsbehandlingefter sundhedslovens § 142,er
lægemangel i dele af landet ifølgeinteressenterne den væsentligsteårsagtil
vanskelighedernemed at gennemføre en forkortelseaf behandlingsgarantien i praksis.
Uden for København er det således for mange kommuner vanskeligtatfinde læger til
kommunal ansættelseeller til at arbejdepå konsulentbasisfor kommunen.
I øvrigt har interessenterne umiddelbartvanskeligtved at se sundhedsfagligeeller andre
gevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien,hvis den altså trods problemer og
vanskeligheder lod siggennemføre i praksis.Hertil kommer, at en forkortelse efter deres
opfattelse villeblivemeget dyr. De finder det derfor naturligtatspørge, om ikke evt. nye
midler til stofmisbrugsområdetkunne anvendes bedre, fx til at løfte behandlingskvaliteten
og til at udbrede virksomme skadesreducerende foranstaltninger.
Både brugerrepræsentanterne og de øvrige interessenter har flere bud på, hvad der kan
gøres for at forbedre indsatsen på anden måde end ved en forkortelseaf
behandlingsgarantien.Flereaf dissebud omtales nærmere nedenfor i afsnit10 om forslag
til forbedringer af behandlingsindsatsen.
9. Forkortelse af behandlingsgarantien
En virksomstofmisbrugsbehandlinger bl.a.kendetegnet ved, at den iværksættes hurtigst
muligt efter, at borgeren har henvendt sigmed sit ønske om at komme i behandling.
Borgerens motivation for at gå i behandlinger det bedst mulige udgangspunkt for at opnå
et godt resultat,og det gælder derfor om at stå klar med et tilbud så hurtigtsom muligt.
Umiddelbart kunne dette talefor en forkortelseaf den gældende behandlingsgaranti,
hvorefter gratis stofmisbrugsbehandling skal tilbydes senest14 dage efter, at en borger
har anmodet om at komme i behandling.
Det forhold, atDanmark er det eneste land i Norden med en særskiltbehandlingsgaranti
på stofmisbrugsområdet, og at heller ingen andre europæiskelande tilsyneladendehar en
sådan garanti, er ikke et argument for at undladeat forkorte garantien.
Undersøgelsen viser imidlertid,atder er tungtvejende argumenter for at forbedre
indsatsen på andremåder end ved en generel forkortelseaf den gældende
behandlingsgaranti.
Selv om den relativtlaveoverskridelsesprocentogdet forhold, atoverskridelsernei knap
halvdelen af tilfældene skyldes forhold hos borgeren, kunne antyde, at en generel
Side 19
forkortelse af den gældende behandlingsgaranti villekunnegennemføres uden problemer,
så viser undersøgelsen,at dette ikke er tilfældet.
Således må det tages alvorligt,atinteressenterne – som i øvrigt er af den opfattelse, at
den gældende behandlingsgaranti er en god ramme for behandlingsindsatsen –peger på,
at en forkortelsevillekunne gå ud over kvaliteten af den socialestofmisbrugsbehandling,
og at lægemangel villekunnevanskeliggøreden praktiskegennemførelse af en forkortelse
for den lægelige stofmisbrugsbehandlingsvedkommende. Lægemangel var da også en
væsentliggrund til,at det i sin tid blev besluttet, at fristen for, hvornår en lægesamtale
skal findested, ikke skullevære kortere end senest inden iværksættelseaf
stofmisbrugsbehandlingen,dvs.senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Beslutningen blev taget på baggrund af tilkendegivelser fra Dansk Sygeplejeråd, Fagligt
Selskab for Addiktiv Sygepleje og Rådet for SocialtUdsatte.
Det må også tages alvorligt,atinteressenterne umiddelbarthar vanskeligtved at se
sundhedsfagligeeller andregevinster ved en forkortelse af den gældende
behandlingsgaranti,ogat der fra interessentsidepeges på, aten forkortelse villeblive
meget dyr, hvorfor de finder det naturligtatspørge, om ikke evt. nye midler til
stofmisbrugsområdetkunne anvendes bedre. Hertil kommer, at en forkortelseefter
brugerrepræsentanternes opfattelse ikke nødvendigvis villevære af stor betydning i
forhold til atforbedre indsatsen for brugerne.
Tilsvarendealvorligtmå det tages, at brugerrepræsentanterne peger på,at lægerne – også
dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserendelæger og skadestuelægerne – kan
blivebedre til ativærksætte og gennemføre relevantabstinensbehandling,indtil den
lægeligestofmisbrugsbehandlingkan iværksættes.
På den baggrund taler meget for, at man i stedet for en generel forkortelseaf den
gældende behandlingsgaranti tager initiativ til atstyrkeden gældende behandlingsgaranti
ved at sikrestraksbehandlingaf akutte abstinenser og sikreen styrket og ensartet
kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling.Endviderekan der bl.a.
inspireretaf brugerrepræsentanterne og de øvrigeinteressenter tages en række andre
initiativer for atløfte behandlingskvaliteten og for atudbrede virksomskadesreduktion.
10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen
I det følgende er beskrevet 11 forslagtil,hvordan behandlingsindsatsen på
stofmisbrugsområdetkan styrkes. Forslagenetager udgangspunkt i de udfordringer,der er
identificereti undersøgelsen fx ved de afholdte interessentmøder. Forslagenefordeler sig
under temaerne styrkelseaf behandlingsgarantien,løftaf behandlingskvaliteten og
udbredelse af virksomskadesreduktion.
10.1. Styrkelse af behandlingsgarantien
1. Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser
Med de forbehold, som knytter sigtil data om opfyldelsen af behandlingsgarantien,viser
undersøgelsen, at garantien overholdes i mere end 90 pct. af de behandlingsforløb,hvor
der er taleom lægeligstofmisbrugsbehandling.Undersøgelsen viser også,atde borgere,
som skal i lægeligstofmisbrugsbehandling,typisk påbegynder behandlingen hurtigstmu-
ligtefter henvendelsen til kommunen. Brugerrepræsentanterne har imidlertid peget på, at
lægerne – også dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserendelæger og skade-
stuelægerne – kan blivebedre til ativærksætte og gennemføre relevant abstinensbehand-
ling,indtil den lægelige stofmisbrugsbehandlingkan iværksættes.
Det foreslås på den baggrund, at de gældende regler om behandlingsgaranti på 14 dage
suppleres med en lovbestemmelse, som skal sikrestraksbehandlingaf akutte abstinenser.
Bestemmelsen skal tydeliggøre,at borgere med behandlingskrævendeakutte abstinenser
straks bør tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægeligestofmisbrugsbe-
handlingkan iværksættes,og at dette gælder, uanset om personen henvender sigi
Side 20
det kommunale behandlingssystem,i almen praksiseller på skadestuen.Der vil væretale
om en tydeliggørelse af,hvad der følger af det almindeligekrav til læger om at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed.
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling
I undersøgelsen er der identificeret en uklarhed særligti behandlingsforløb i kommunerne
i afgrænsningen mellem visitation og behandlingaf stofmisbrug.Denne uklarhed er identi-
ficeret på baggrund af møder med interessenter og oplysninger fra tre kommuner om de-
res praksisi forløbet,fra en borger anmoder om behandling,og til behandlingen iværk-
sættes. Uklarheden består i, atder særligti forhold til den socialebehandling er tvivl om,
hvad behandlingsgarantien indebærer,herunder hvad der skal foregå forud for, atbe-
handlingsgarantien kan betragtes som overholdt, og hvornår behandlingen kan betragtes
som iværksat.
Det foreslås på den baggrund, at Børne- og Socialministerietmed inddragelseaf relevante
parter skal sepå mulighederne for at tydeliggøre og præciserereglerne for social behand-
lingaf stofmisbrug,herunder hvad behandlingsgarantien indebærer,og at allenødvendige
forhold omkring borgeren er klarlagtforud for iværksættelseaf behandling. Dette vil både
bidragetil at tydeliggøre retstilstanden for borgeren og krav til den kommunale behand-
lingsindsats.En afledt effekt af initiativetvil også væreatforbedre registreringspraksis af
oplysninger om borgerne og behandlingsindsatsen på tværs af kommunerne, som kan bi-
drage til atsikreet bedre datagrundlagpå området.
10.2. Løft af behandlingskvaliteten
3. Udbredelse af de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
De Nationaleretningslinjer for den socialestofmisbrugsbehandlingblev offentliggjorti
2016 med henblik på at styrke og ensarte kvaliteten i kommunernes socialestofmisbrugs-
behandling.I forlængelseheraf er der etableret en task force i Socialstyrelsen,somgen-
nem målrettede udviklingsforløb i 20-25 kommuner sikrer en væsentligkvalitetsudvikling
af kommunernes socialestofmisbrugsbehandlingved at implementere retningslinjernei
den kommunale praksis.Det nuværende implementeringsprojekt forløber til og med
2019.
Det foreslås på baggrund af de gode erfaringer fra udviklingsforløbene,herunder den
kommunale efterspørgsel, atvidereføre task forcen i Socialstyrelsen,så der i flere kommu-
ner sikres et kvalitetsløftaf den socialestofmisbrugsbehandlingved implementering af
retningslinjerne.Det foreslås endvidereat se på muligheden for at udvide det nuværende
implementeringskoncept med forløb, der er målrettet visitationsfasen forud for behand-
ling.Det kan fx være i forhold til visitation ogafdækningaf allenødvendige forhold hos
og omkring borgeren, så det understøttes, at kommunerne får en mere ensartet visitati-
onspraksis,der endvidere kan styrke den nuværende behandlingsgaranti.
4. Etablering af et nationalt kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling
Brugerrepræsentanterne har peget på, at en del læger i det kommunale behandlingssy-
stem ikke indgår i et fagligtfællesskab,ogat der derfor kan være behov for at etablere en
form for struktureret sparringfor lægerne. Repræsentanterne for behandlingssystemet
har peget på samme problemstillingogtilføjet,at den lægeligestofmisbrugsbehandling på
grund af lægemangel mange steder varetages af læger, som ikke har megen erfaringpå
stofmisbrugsområdet,enten fordi lægerne er relativtunge, eller fordi de har beskæftiget
sigmed andre områder. Samlet udgør dette en udfordringi forhold til behandlingskvalite-
ten.
Det foreslås på den baggrund, at fx en behandlingsinstitution eller etuniversitetsinstitut
skal kunnepåtage sig opgaven at fungere som et nationaltkompetencecenter, hvor læger
med ansvar for lægeligstofmisbrugsbehandlingkan få konkret rådgivningaf fagfæller med
ekspertise i lægeligstofmisbrugsbehandling.Kompetencecenteret skal endvidere kunne
yde konkret rådgivningomabstinensbehandlingtil læger bl.a.i almen praksis ogpå skade-
stuerne. Endelig skal kompetencecenteret indsamleviden om lægeligstofmisbrugsbe-
Side 21
handlingogabstinensbehandlingsamtformidledenne viden bredt til behandlingsinstituti-
oner, almen praksis ogskadestuer.Kompetencecenteret kan evt. også påtage sigtilsva-
rende opgaver inden for behandlingaf personer, som både har et misbrugog en psykisk
lidelse.
5. Sikring af faglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale
Den udfordringi forhold til behandlingskvaliteten,som bl.a.lægers manglende erfaringpå
stofmisbrugsområdetifølgeinteressenterne udgør, giver anledningtil atse nærmere på
de fagligekompetencer hos lægerne og det andet sundhedsfagligepersonale.
Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen under inddragelseaf de relevante
parter skal undersøge,om kvalifikationernehos det sundhedsfagligepersonalekan øges,
så de kan bidragetil en højere kvalitet af stofmisbrugsbehandlingen.Sundhedsstyrelsen
skal i samarbejdemed de ansvarligemyndigheder se på grundlaget for justeringaf de eksi-
sterende grund-, efter- og videreuddannelser og på behovet for at udviklenye målrettede
kurser og andreefteruddannelsesaktiviteter.
6. Styrket information om frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling
Interessenterne har peget på, at der findes nogle barrierer for borgeres brug af fritvalg i
forbindelsemed stofmisbrugsbehandling.Det kan fx være borgeres manglende kendskab
til retten til fritvalg.
Det foreslås på den baggrund, at Børne- og SocialministerietsamtSundheds- og Ældremi-
nisterietnærmere undersøger mulighederne for at styrke information om fritvalgi forbin-
delse med stofmisbrugsbehandling,herunder bl.a.i forhold til retningslinjernefor den so-
cialeoglægelige stofmisbrugsbehandlingogi vejledningen om behandlingstilbud på det
socialestofmisbrugsområde.
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling
Interessenterne har peget på, at en øget brug af tele- og internetbaseret behandling kan
bidragetil et kvalitetsløft ogdermed være et af svarene på den udfordringi forhold til be-
handlingskvaliteten,som bl.a.lægers manglende erfaringpå stofmisbrugsområdetifølge
interessenterne udgør.
Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen nærmere skal un-
dersøge mulighederne for at bruge tele- og internetbaseret stofmisbrugsbehandling,her-
under om de eksisterende retningslinjer om lægeligstofmisbrugsbehandling ogretnings-
linjer omsocial stofmisbrugsbehandling kan udvikles med henblik på at understøtte bru-
gen af tele- og internetbaseret behandling.
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug
Det skal i størregrad være muligt for kommunerne og behandlingstilbuddeneatanvende
de data,der registreres i Stofmisbrugsdatabasen. Ligesomkvaliteten af data skal forbedres
ved at sikreen mere ensartet registreringspraksis på tværs af kommunerne.
På den baggrund er der igangsatet arbejdei regi af Børne- og Socialministerietmed ind-
dragelseaf relevante parter for atudviklenye statsligeindberetningskrav samt bedre me-
toder til atkvalitetssikredata,herunder give kommunerne mere brugbaretilbagemel-
dingstabeller på det data, som kommunen selv har indberettet. Dette vil gøredet nem-
mere for kommunerne at genkende og kvalitetssikreegne data samt skabebedre dialog
med kommunerne om registreringspraksis. Derved er det med til at modvirke nogle af de
forbehold, der må tages om det eksisterende datagrundlagpå stofmisbrugsområdet. Der-
udover bliver der også set på muligheden for evt. atudvikleet nyt rapportværktøj,der gi-
ver kommunerne øget fleksibiliteti forhold til selv atudtrække data til brug for behand-
lingsindsatsen.Rapportværktøjet villeskulleindeholdemuligheden for at kunne trække
aggregeret ledelsesrapporter til gavn for politisk styringaf områdetsamt individbaseret
rapporter til gavn for behandlingen.Den øgede gennemsigtighed og dialogom data skal
være med til atstyrke datakvaliteten på stofmisbrugsområdet.
Side 22
9. Praksisundersøgelse af kommunernes visitation til og indhold i stofmisbrugsbehandling
Undersøgelsen viser,at kommunerne kan have forskelligepraksisfor visitation til behand-
ling,ligesomindholdeti behandlingen kan varierepå tværs af kommunerne. Dertil kom-
mer en udviklingover en årrække i form af en faldende visitation til døgnbehandling.
Der er i regi af Ankestyrelsen iværksaten undersøgelse, som mere tilbundsgåendeskal af-
dække kommunernes praksis i forhold til bådevisitation til ogindhold i den socialestof-
misbrugsbehandling.Undersøgelsen skal væreudarbejdet i efteråret 2018.
10.3. Udbredelse af virksom skadesreduktion
10. Udlevering af modgift til alle i kommunal behandling for heroinmisbrug
Brug af heroin og andre opioider er forbundet med en risiko for en overdosis,som kan
medføre alvorligeskader ogdødsfald.Internationaltses en stigningi brugen af syntetiske
opioider,som er forbundet med en særligthøj risiko.En overdosis kan imidlertid behand-
les med førstehjælp og modgiften naloxon,somkan forebygge alvorligeskader ogredde
liv.Jo hurtigere behandlingen iværksættes, desto mindre er risikoen for skader og døds-
fald.Som led i et igangværende satspuljeprojekter der udarbejdet en model for kurser i
førstehjælp og brug af naloxon samtfor udlevering af naloxon til dem, der gennemfører et
kursus.De foreløbige erfaringer hos de seks kommuner og Antidote Danmark,som delta-
ger i projektet og benytter modellen, er positive.
Det foreslås på den baggrund, at alle,somer eller kommer i kommunal behandlingfor
misbrugaf heroin og andre opioider,skal haveet tilbud om et kursus i førstehjælp og i
brug af naloxon samt udleveringaf naloxon-kit.
11. Udvikling af best practice for kommunal udlevering af sterilt injektionsudstyr
Gratis og let adgangtil steriltinjektionsudstyr er sammen med substitutionsbehandling
den vigtigsteforebyggende indsats mod infektionssygdomme som hiv og hepatitis C
blandtpersoner med stofmisbrug.Gratis og let adgangtil steriltudstyr har medvirket til
den laveudbredelse af hiv blandtpersoner med stofmisbrugi Danmark. Det mere smit-
somme hepatitis C-virus menes fortsatat være udbredt blandtpersoner, der injicerer stof-
fer. Personer med stofmisbrugsmittes ofte meget tidligti deres stofbrug, også tidligere
end tidspunktet for, at de evt. søger behandling.Effektive ordninger med udlevering af
steriltudstyr i og uden for behandlingsstederneer derfor essentiellei kommunernes be-
stræbelser på at forebygge hiv,hepatitis og andre smitsomme sygdomme samt injektions-
skader som følge af genbrug af injektionsudstyr blandtpersoner med stofmisbrug.
Med henblik på en endnu mere effektiv forebyggelse af hiv, hepatitis og andresmitsomme
sygdomme og dermed i sidsteende også en begrænsning af dødeligheden blandtpersoner
med stofmisbrugforeslås det, at Sundhedsstyrelsen sammen med KL, udvalgte kommu-
ner, fagfolk og brugerrepræsentanter skal udvikleen best practice, som tager udgangs-
punkt i de eksisterende og kvalitetsmæssigtmeget varierende kommunale ordninger med
udleveringaf steriltinjektionsudstyr.
Side 23
Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU
Indledning
Som led undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer
med stofmisbrug er der den 27. juni 2017 rettet henvendelse til Social- och
Hälsovårdsministerieti Finland, Embætti Landlæknis i Island,Helse- og
Omsorgsdepartementet i Norge og Socialdepartementet i Sverige.
De omhandlede myndigheder er blevet spurgtom, hvorvidt der i det enkelte land gælder
en behandlingsgaranti,oghvad garantien i givet fald går ud på.
Herudover er der den 27. juni 2017 rettet henvendelse til EU-agenturet European
MonitoringCentre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), som er blevet spurgt om,
hvorvidtagenturet har kendskab til,at der gælder en behandlingsgaranti i andreEU-
medlemsstater, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Oplysningernenedenfor baserer sigpå de svar,som er modtaget i perioden 8. september
– 11. oktober 2017.
Norden
I Finland har man ingen særskiltbehandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.Der gælder
en generel behandlingsgaranti på tremåneder, efter at behandlingsbehoveter
konstateret. Den generelle behandlingsgaranti omfatter på stofmisbrugsområdet
bådesubstitutionsbehandlingogsocial stofmisbrugsbehandling.
I Island har man ingen særskiltbehandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.Embætti
Landlæknis har fastsatnoglegenerelle kriterier for ventetid på sundhedsydelser.Det
følger heraf, at specialistbehandlingskal iværksættes senest 90 dage efter
diagnosticeringen.Stofmisbrugsbehandlinger omfattet af de generelle kriterier.
I Norge har man ingen særskiltbehandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.I
spesialisthelsetjenesten, somud over sygehuse mv. bl.a.omfatter institutioner,der
tilbyder tværfagligspecialiseretbehandlingfor rusmiddelmisbrug,har man sompatient
ret til atfå sitbehov for tværfagligbehandlingaf rusmiddelafhængighed,herunder
substitutionsbehandling,vurderet, og senest 10 arbejdsdageefter
specialisthelsetjenestens modtagelseaf henvisningskal der informeres om, hvorvidt
patienten har ret til behandling.Ved mistanke om alvorligeller livstruendesygdom har
patienten ret til en hurtigere vurdering. En patient med ret til behandlinghar endvidere
ret til en fristfor behandlingens iværksættelse.For børn og unge under 23 år med fx
rusmiddelafhængighed må fristen ikkeoverstige 65 arbejdsdage,efter at det er vurderet,
at patienten har behov for behandling.For andre patienter beror fristfastsættelsen på en
vurderingaf, hvornår fagligforsvarlighed kræver iværksættelseaf behandling.
I Sverige har man ingen særskiltbehandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.Der gælder
en generel behandlingsgaranti på 90 dage,efter at der er taget beslutningom, at borgeren
skal havebehandling.Stofmisbrugsbehandlinger omfattet af den generelle
behandlingsgaranti.
EU
EMCDDA har oplyst,at behandlingsgarantier alenesynes atgælde i Norden, hvor der, som
det fremgår ovenfor, alene i Danmark gælder en særskiltbehandlingsgaranti på
stofmisbrugsområdet.EMCDDA har således ikkekendskab til behandlingsgarantier uden
for Norden.
Behandlingsgarantier er da heller ikke nævnt i Rådets konklusioner af 14.september 2015
om gennemførelse af EU's narkotikahandlingsplan 2013-2016 vedrørende
minimumskvalitetsstandarder inden for begrænsningaf
Side 24
narkotikaefterspørgslen i Den EuropæiskeUnion. Kvalitetsstandarderne,somskal støtte
og fremme en kvalitativ tilgang,for så vidtangår tiltagtil begrænsningaf
narkotikaefterspørgslen,fastslår heromalene, at allepersoner med et behov efter
anmodningskal haveadgang til behandling,somskal ydes inden for en rimelig
tidsperiode.Standarderne er i øvrigtikke bindende for EU-medlemsstaterne.
Konklusion
Danmark er det eneste land i Norden med en særskilt behandlingsgaranti på
stofmisbrugsområdet.De generelle behandlingsgarantier,somstofmisbrugsbehandlinger
omfattet af i de andre nordiskelande,giver ikke som i Danmark borgeren ret til
stofmisbrugsbehandlingsenest14 dage efter anmodningen herom.
EMCDDA har ikke kendskab til behandlingsgarantier i andreend nordiskeEU-
medlemsstater. EUs kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandling fastslår da også kun,
at behandlingskal ydes inden for en rimeligtidsperiode.
Side 25
Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
Baggrund
Som led i Sundheds- og Ældreministeriet,Børne- og Socialministerietsamt
Justitsministeriets fælles undersøgelseaf mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien efter sundhedslovens § 142, servicelovens §101 og
straffuldbyrdelseslovens§45 a holdt ministerierneden 27. juni 2017 et møde med
Brugerforeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen.I mødet deltog også
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.Direktoratet for Kriminalforsorgen blev forhindret.
Deltagere
I mødet deltog:
 Jørgen Kjær,BrugerForeningen
 Karen Ervolder, BrugerForeningen
 Anja Plesner, Brugernes Akademi
 Nanna Gotfredsen, Gadejuristen
 Lars Petersen, Sundheds- og Ældreministeriet
 ChristineStaugaard,Børne- og Socialministeriet
 Klara Christensen,Børne- og Socialministeriet
 Christian Stoustrup,Børne- og Socialministeriet
 Hanne Louise Jensen, Justitsministeriet
 Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen
 Jan Fouchard,Sundhedsstyrelsen
Nina Moss,Sundheds- og Ældreministeriet,og Niels Løppenthin, Direktoratet for
Kriminalforsorgen,blev forhindret.
Formål
Formålet med mødet var bl.a. atfå afdækket, hvordan behandlingsgarantien opfattes af
brugerne, herunder fx hvad der efter brugernes opfattelse fungerer godt, hvad der efter
brugernes opfattelse fungerer mindre godt, og hvilkeevt. ændringer brugerne måtte finde
relevante.
Fra ministeriernes sideblev det dog ved mødets begyndelse tilkendegivet, at
brugerrepræsentanternes synspunkter om andre aspekter af stofmisbrugsbehandlingen
også var meget velkomne.
Temaer
På mødet drøftedes både behandlingsgarantiens længdeog andreaspekter af
stofmisbrugsbehandlingen.
Behandlingsgarantiens længde
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at en evt. forkortelse af behandlingsgarantien
ikke nødvendigvis vil væreaf stor betydning i forhold til atforbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug.
Dog vil en forkortelse af behandlingsgarantien for behandlingefter sundhedslovens § 142
være af stor betydning, hvis ikke lægerne – også dem uden for behandlingssystemet, fx de
praktiserendelæger og skadesstuelægerne – bliver bedre til at iværksætte og gennemføre
relevant abstinensbehandling,indtil substitutionsbehandlingen kan iværksættes.
Hvis ikkelægerne bliver bedre til ativærksætte og gennemføre relevant
abstinensbehandling,er der efter brugerrepræsentanternes opfattelse grundlagfor at
indføre en ”straksgara ti”for eha dli gefter su dhedslove s § .
Side 26
Fritvalg
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at det frievalger af stor betydning, men at der er
nogle barrierer for, atdet frievalgs potentialeudnyttes fuldtud.
Generelt er det efter brugerrepræsentanternes opfattelse et problem, at brugerne ofte
ikke kender retten til fritvalg.Dette vil evt. kunne afhjælpes med informationsmateriale,
som udarbejdes under inddragelseaf brugerrepræsentanter, således atmaterialet
tilpasses målgruppen.
Generelt er det efter brugerrepræsentanternes opfattelse et problem, at kommunerne og
de kommunale behandlingssteder ofte ikke informerer brugerne om retten til fritvalg,
hvilketi vissetilfældekan skyldes personalets manglende kendskab denne rettighed.
Dette vil evt. kunne afhjælpes med informationsmaterialemålrettet det relevante
personale.
Særligtfor så vidtangår behandlingefter sundhedslovens § 142,kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse være en barriere,at mulighederne for at anvende
telemedicinske løsninger er begrænsede.
Særligtfor så vidtangår behandlingefter sundhedslovens § 142,kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse endvidere være en barriere,at nogle kommuners
behandlingssteder med henvisningtil manglendekapacitet konsekvent afviser atmodtage
brugere fra andre kommuner.
Særligtfor så vidtangår behandlingefter servicelovens §101, kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse være en barriere,at nogle kommuner ofte afviser en
brugers valgmed henvisningtil,atdet behandlingstilbud,sombrugeren har valgt, ikke er
af tilsvarendekarakter som det, kommunen har visiteretbrugeren til.Brugerforeningerne
oplever, at dette bl.a.skyldes en uklarhed om, hvilkekriterier der skal opfyldes for,at
behandlingstilbud vurderes somsammenlignelige.
Kvalitet
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at en del læger i det kommunale
behandlingssystemikke indgår i et fagligtfællesskab med den mulighed for sparringmed
andre læger, som det giver, og derfor kan være usikrei forbindelsemed behandlingen af
den enkelte bruger. Usikkerheden kan efter brugerrepræsentanternes opfattelse give sig
udslagi,atlægen anlægger et forsigtighedsprincip,hvor fx substitutionsmedicin,dosis,
indtagelsesmåde,indtagelsessted og indtagelsestidspunktvælges uden foretagelse af et
individueltskøn oguden hensyntagen til brugerens ønsker.
Brugerrepræsentanterne tilkendegav på den baggrund, at der kan være behov for at
etablere en form for struktureret sparringfor lægerne, fx i form af en task force, som
lægerne kan kontakte med henblik på at få råd og vejledning.Det blev også nævnt, at en
kvalificeringaf lægernekunne ske gennem etableringaf et lægefagligtspecialei misbrug
eller evt. en eller anden form for certificeringaf læger,som arbejder med
substitutionsbehandling.
Særligtmht. dosisstørrelser pegede brugerrepræsentanterne på, at lægerne i det
kommunale behandlingssystemgenerelt kunne blivebedre til at benytte det informerede
samtykke således atforstå,at der i forbindelsemed ordination af doser,som er større end
de sædvanligvisanbefalede,gives information til borgeren om risici,hvorefter borgeren
kan samtykke. Det informerede samtykke skal så journalføres.
Mht. journalføringer der efter brugerrepræsentanternes opfattelse i det hele taget plads
til forbedring,idet fx brugernes ønsker mht. fx substitutionsmedicin ogdosis ofteikke
journalføres.
Side 27
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at tydeligere krav til behandlingsstedernemht.
åbningstider ogandre rammer kunne bidragetil en forbedringaf behandlingskvaliteten.
Brugerrepræsentanterne gav desuden udtryk for, atlovgivningen og tilhørende
vejledninger for den socialestofmisbrugsbehandlingikkeer lige så letforståeligsomde,
der forefindes på sundhedsområdet.
Side 28
Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
Baggrund
Som led i Sundheds- og Ældreministeriet,Børne- og Socialministerietsamt
Justitsministeriets fælles undersøgelseaf mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien efter sundhedslovens § 142, servicelovens §101 og
straffuldbyrdelseslovens§45 a blev der den 21. august2017 holdt et møde med Dansk
Selskab for Addiktiv Medicin,Dansk Socialrådgiverforening,FagligtSelskab for Addiktiv
Sygepleje, FLOR – Foreningen for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns
Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund ogVordingborg Kommune. Tønder
Kommune, som også var inviteret, havde ikke mulighed for at deltage. Fra statsl igside
deltog Sundheds- og Ældreministeriet,Børne- og Socialministeriet,Sundhedsstyrelsen,
Socialstyrelsen ogDirektoratet for Kriminalforsorgen.
Deltagere
I mødet deltog:
 Thomas Fuglsang,Dansk Selskab for Addiktiv Medicin
 Niels Christian Barkholt,Dansk Socialrådgiverforening
 Jette Rohdin, Dansk Socialrådgiverforening
 Sidsel Fjord Sejr,FagligtSelskab for Addiktiv Sygepleje
 VinnieThomsen, FLOR – Foreningen for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre
 Rafai Atia,KL
 Alberte Bryld Burgaard,Københavns Kommune
 Martin Fjording,Socialpædagogernes Landsforbund
 Dorte Skov-Jespersen, Vordingborg Kommune
 Nina Moss,Sundheds- og Ældreministeriet
 Lars Petersen, Sundheds- og Ældreministeriet
 Klara Christensen,Børne- og Socialministeriet
 Christian Stoustrup,Børne- og Socialministeriet
 Jan Fouchard,Sundhedsstyrelsen
 Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen
 Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Signe Bruun, Justitsministeriet,var forhindret.
Formål
Formålet med mødet var bl.a. atfå afdækket, hvordan behandlingsgarantien opfattes af
interessenterne, herunder fx hvad der efter interessenternes opfattelse fungerer godt,
hvad der efter interessenternes opfattelse fungerer mindre godt, og hvilkeevt. ændringer
interessenternes måtte finde relevante.
Fra ministeriernes sideblev det dog ved mødets begyndelse tilkendegivet, at
interessenternes synspunkter om andre aspekter af stofmisbrugsbehandlingen også var
meget velkomne.
Temaer
På mødet drøftedes både behandlingsgarantiens længdeog andreaspekter af
stofmisbrugsbehandlingen.
Behandlingsgarantiens længde
Interessenterne gav overordnet set udtryk for, at det er deres indtryk, at den eksisterende
behandlingsgaranti er en god ramme for behandlingsindsatsen,men at det af flere grunde
vil være problematisk atforkorte behandlingsgarantien.
Side 29
I de tilfælde,hvor behandlingsgarantien ikkeopfyldes,er der efter interessenternes
opfattelse som regel en god grund, fx at borgerens brug af retten til fritvalgaf
behandlingssted umuliggør iværksættelseaf behandlingen senest 14 dage efter
henvendelsen til kommunen. Andre grunde kan være borgerens udeblivelsefra
visitationssamtalen,sygdomeller administrativeudfordringer med indhentning af
journaler på borgeren.
Interessenterne pegede på,at der er forskelligregistreringspraksisi kommunerne. Dette
skyldes tvivl om tidspunktet for iværksættelseaf stofmisbrugsbehandlingen.Der
efterspurgtes derfor en klar procedurefor, hvornår behandlingsgarantien er overholdt.
Interessenterne påpeger, at dette skyldes uklarhed om, hvorvidtvisitations- og
udredningssamtaler er en del af behandlingen,eller hvorvidtbehandlingsgarantien først
betragtes som overholdt, fra det øjeblik borgeren er visiterettil et egentligt tilbud.
Interessenterne understregede vigtigheden af,at behandlingsgarantien er den samme,
uanset om der er tale om behandlingefter servicelovens § 101 eller sundhedslovens §
142. I denne sammenhæng bør man således sepå social stofmisbrugsbehandlingog
lægeligstofmisbrugsbehandling(substitutionsbehandling) under ét, og hvis
behandlingsgarantien skulleændres,så burde ændringen derfor gælde begge
behandlingsformer.Interessenterne peger desuden på et behov for en ensretning og
sammentænkning af det sundhedsfagligeog socialfagligeområde.
Det blev dog anført, at mens substitutionsbehandlingsomhovedregel kan iværksættes
samme dagsom eller få dage efter henvendelsen til kommunen, så gør det samme sigikke
gældende for social stofmisbrugsbehandling.Det skyldes,at den udredning, der går forud
for iværksættelseaf social stofmisbrugsbehandling,har mange facetter, som bl.a.kan
kræve indhentelse af oplysninger fra eksterne parter, og at udredningen bl.a.derfor er
mere kompliceret atforetage end den lægeligeundersøgelse, der går forud for
iværksættelseaf substitutionsbehandling.Medvirkende til,at substitutionsbehandling
som hovedregel kan iværksættes hurtigere er også,at man i behandlingssystemet ofte har
et forhåndskendskab til depersoner, som henvender sigtil kommunen for at komme i
substitutionsbehandling,hvilketforenkler udredningsarbejdet.
Interessenterne tilkendegav, at en forkortelseaf behandlingsgarantien villevære
problematisk og vanskeligatgennemføre i praksis.I forlængelseheraf tilkendegav
interessenterne, at det vil være en stor udfordringinden for en kortere fristat overholde
borgernes ret til en lægesamtale, som – hvis borgeren ønsker at gøre brug af retten – skal
afholdes forud for iværksættelseaf både social oglægeligbehandlingaf et stofmisbrug.
For så vidtangår den socialestofmisbrugsbehandling,skyldes vanskelighederneifølge
interessenterne førstog fremmest, at den udredning, som går forud for behandlingens
iværksættelse, er kompliceret at foretage. I den forbindelseer indhentelse af oplysninger
fra eksterne parter og det til indhentelsen knyttede samtykkekrav en selvstændig
udfordring,som kan forlænge udredningsarbejdet.Arbejdet kan også forlænges af, at
borgeren kan have brug for tid til selv atfå klarhed over sinebehandlingsønsker.Ved en
forkortelse af garantien villeder være stor risiko for,atudredningen bliver mangelfuld,og
at man derfor iværksætter en behandling,somikke i tilstrækkeliggrad imødekommer
borgerens ønsker og behov, og somderfor svækker den fagligekvalitetaf behandlingen,
idet der ikkeer sammenhæng mellem borgerens behov og den iværksatte behandling.
Derudover øges risikoen for,at borgeren ikke gennemfører behandlingen.En forkortelse
af behandlingsgarantien villemed andre ord kunne gå ud over behandlingskvaliteten.
For så vidtangår substitutionsbehandlingen,er lægemangel i dele af landet den
væsentligsteårsagtil vanskelighedernemed at villekunnegennemføre en forkortelseaf
behandlingsgarantien i praksis.Uden for København er det således for mange kommuner
vanskeligtatfinde læger til kommunal ansættelse eller til atarbejde på konsulentbasis for
kommunen.
Side 30
Fra interessentsideblev der peget på, at hvis en forkortelseaf behandlingsgarantien trods
ovennævnte problemer og vanskeligheder lod siggennemføre i praksis,så ville der blive
tale om en meget dyr øvelse, som naturligtvillegiveanledningtil atspørge, om ikkeevt.
nye midler til stofmisbrugsområdetkunne anvendes bedre, fx til at løfte
behandlingskvaliteten og til atudbrede virksomme skadesreducerende foranstaltninger.
Interessenterne tilkendegav endvidere, at man umiddelbarthar vanskeligtved at se
sundhedsfagligeeller andregevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien,hvis den
trods problemer og vanskeligheder lod siggennemføre i praksis.
Interessenterne gav dog udtryk for, at det vil være en gevinst, hvis borgere, som har behov
for at komme i relevant abstinensbehandling,får behandlingen straks ogikkeførst efter
nogle dage. Interessenterne gjorde dog opmærksom på, ati langtde fleste tilfældefår
borgerne abstinensbehandlinginden for kort tid, men at dette kan forbedres endnu mere.
Behovet for, at relevant abstinensbehandlingiværksættes straks,bør imidlertid ikkesøges
imødekommet ved en forkortelse af behandlingsgarantien.Behovet bør søges
imødekommet ved, at praktiserendelæger og skadestuelæger i højere grad end i dager
opmærksomme på og gør brug af den adgang, somde har til at foretage enkeltstående
ordinationer af substitutionsmedicin somled i abstinensbehandlingaf kortvari ghed indtil
substitutionsbehandlingen i kommunalt regi kan iværksættes.
Interessenterne var på den baggrund enige om, at man er nødt til adskille
problemstillingen om abstinensbehandlingfra spørgsmåletom en forkortelse af
behandlingsgarantien.En forkortelseaf behandlingsgarantien er ikkedet rigtigesvar på,
hvordan borgere med behov for at komme i relevant abstinensbehandlingfår
behandlingen straks.
Fritvalg
Nogle af interessenterne pegede på, at manglende information om retten til fritvalgkan
være en udfordringfor borgernes brug af retten. Den manglende information skyldes
næppe uvilje,men at ikkealtpersonalehar tilstrækkeligviden om retten til fritvalg,og at
brugerne derfor ikke altid bliver informeret. Andre interessenter fandt ikke, at der
mangler information.Der blev også peget på, atmanglende kapacitetkan være en
udfordring.Informationsmaterialetil personaleblev nævnt som en del af løsningen på
førstnævnte udfordring,mens der ikke umiddelbartsås en løsningpå det forhold,at a lle
behandlingssteder pga.de fysiskerammer og de til rådighed værende
personaleressourcer har en grænse for, hvor mange borgere der kan modtages til
behandling.
Fra interessentsideblev der peget på, at øget brug af telemedicinske løsninger kan
fremme borgernes brug af retten til fritvalg.
Kvalitet
Interessenterne gav udtryk for, at der kan være behov for at løfte behandlingskvaliteten
og for at udbrede virksomme skadesreducerende foranstaltninger.
Interessenterne pegede på,at der med et større fokus på koordination og samarbejdepå
tværs af fag- og sektorgrænser kan vindes meget i forhold til at opnå en mere
helhedsorienteret og sammenhængende behandlingog dermed også i forhold til at opnå
en størrekvalitet i behandlingen.
Interessenterne pegede på,at den lægemangel, som, for så vidtangår
substitutionsbehandlingen,er den væsentligsteårsagtil vanskelighedernemed at ville
kunne gennemføre en forkortelse af behandlingsgarantien i praksis,også er en udfordring
i forhold til behandlingskvaliteten. Der blev i den forbindelsehenvisttil,atlægemanglen
betyder, at substitutionsbehandlingen mange steder varetages af læger, som ikke
Side 31
har megen erfaringpå stofmisbrugsområdet,enten fordi lægerne er relativtunge, eller
fordi de har beskæftiget sigmed andreområder. Dertil kommer, at lægerne mange steder
er den eneste læge og derfor ikke indgår i et fagfællesskab,hvor lægefaglige
problemstillinger kan drøftes.
Interessenterne anførte, at en del af svaretpå denne udfordringkunne være at etablere et
lægefagligtspecialei misbrug,hvorved man kunne gøre det mere attraktivtfor læger at
beskæftige sigmed misbrugsområdet.Det kunne også overvejes at aflastelægerne
gennem en styrkelseaf de sygeplejefagligekompetencer – en styrkelse, som kunne opnås
med etableringen af en specialuddannelsei addiktiv sygepleje.
Interessenterne anførte, at dissemere langsigtedesvar på udfordringen burde suppleres
med en indsats,somogså på kortere sigtkan bidragetil et kvalitetsløft.Det kunne fx være
en øget brug af telemedicinskeløsninger og etableringaf en rådgivningsfunktion,hvor læ-
ger på behandlingsstederneog på skadestuer mv. kan blivevejledt af fagfæller med ek-
spertisei substitutionsbehandling,herunder abstinensbehandling.
Side 32
Tabel 1
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2016
Kommuner
Nystartede
behandlingsforløb
Behandlingsgarantien
overskredet
(Antal)
Behandlingsgarantien
overskredet
(Andel)
Albertslund Kommune 54 1 1,9 pct.
Allerød Kommune 9 0 0 pct.
Assens Kommune 49 0 0 pct.
Ballerup Kommune 49 0 0 pct.
Billund Kommune 33 1 3 pct.
Bornholms Regions
Kommune 24 0 0 pct.
Brøndby Kommune 81 2 2,5 pct.
Brønderslev Kommune 10 0 0 pct.
Dragør Kommune 12 0 0 pct.
Egedal Kommune 12 0 0 pct.
Esbjerg Kommune 259 42 16,2 pct.
Fanø Kommune 2 0 0 pct.
Favrskov Kommune 33 0 0 pct.
Faxe Kommune 52 3 5,8 pct.
Fredensborg Kommune 18 7 38,9 pct.
Fredericia Kommune 139 36 25,9 pct.
Frederiksberg Kommune 59 3 5,1 pct.
Frederikshavn Kommune - - -
Frederikssund Kommune 21 4 19 pct.
Furesø Kommune 16 0 0 pct.
Faaborg-Midtfyn Kommune 46 2 4,3 pct.
Gentofte Kommune 34 0 0 pct.
Gladsaxe Kommune 86 2 2,3 pct.
Glostrup Kommune 33 0 0 pct.
Greve Kommune 43 1 2,3 pct.
Gribskov Kommune 11 1 9,1 pct.
Guldborgsund Kommune 140 2 1,4 pct.
Haderslev Kommune 88 9 10,2 pct.
Halsnæs Kommune 55 0 0 pct.
Hedensted Kommune 38 0 0 pct.
Helsingør Kommune 75 0 0 pct.
Herlev Kommune 41 0 0 pct.
Herning Kommune 104 23 22,1 pct.
Hillerød Kommune - - -
Hjørring Kommune 29 15 51,7 pct.
Holbæk Kommune - - -
Holstebro Kommune 70 36 51,4 pct.
Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien
Side 33
Horsens Kommune 197 14 7,1 pct.
Hvidovre Kommune - - -
Høje-Taastrup Kommune 34 2 5,9 pct.
Hørsholm Kommune 6 1 16,7 pct.
Ikast-Brande Kommune 39 21 53,8 pct.
Ishøj Kommune - - -
Jammerbugt Kommune 20 4 20 pct.
Kalundborg Kommune 74 3 4,1 pct.
Kerteminde Kommune 23 4 17,4 pct.
Kolding Kommune 114 6 5,3 pct.
Københavns Kommune - - -
Køge Kommune 68 22 32,4 pct.
Langeland Kommune 28 2 7,1 pct.
Lejre Kommune 11 3 27,3 pct.
Lemvig Kommune 21 9 42,9 pct.
Lolland Kommune 100 1 1 pct.
Lyngby-Taarbæk Kommune 16 0 0 pct.
Læsø Kommune - - -
Mariagerfjord Kommune 31 3 9,7 pct.
Middelfart Kommune 41 7 17,1 pct.
Morsø Kommune 23 0 0 pct.
Norddjurs Kommune 59 2 3,4 pct.
Nordfyns Kommune 44 7 15,9 pct.
Nyborg Kommune 64 2 3,1 pct.
Næstved Kommune 89 0 0 pct.
Odder Kommune 28 1 3,6 pct.
Odense Kommune 371 63 17 pct.
Odsherred Kommune 25 2 8 pct.
Randers Kommune 131 16 12,2 pct.
Rebild Kommune 18 0 0 pct.
Ringkøbing-Skjern Kommune 89 9 10,1 pct.
Ringsted Kommune - - -
Roskilde Kommune - - -
Rudersdal Kommune 42 1 2,4 pct.
Rødovre Kommune 40 3 7,5 pct.
Samsø Kommune 4 0 0 pct.
Silkeborg Kommune 105 10 9,5 pct.
Skanderborg Kommune 22 0 0 pct.
Skive Kommune - - -
Slagelse Kommune 72 1 1,4 pct.
Solrød Kommune 27 10 37 pct.
Sorø Kommune 10 0 0 pct.
Stevns Kommune 22 7 31,8 pct.
Struer Kommune 16 6 37,5 pct.
Side 34
Svendborg Kommune 135 15 11,1 pct.
Syddjurs Kommune 60 5 8,3 pct.
Sønderborg Kommune 49 7 14,3 pct.
Thisted Kommune 67 4 6 pct.
Tønder Kommune 54 9 16,7 pct.
Tårnby Kommune 62 1 1,6 pct.
Vallensbæk Kommune - - -
Varde Kommune 66 6 9,1 pct.
Vejen Kommune 33 6 18,2 pct.
Vejle Kommune - - -
Vesthimmerland Kommune - - -
Viborg Kommune 144 14 9,7 pct.
Vordingborg Kommune - - -
Ærø Kommune 4 2 50 pct.
Aabenraa Kommune 60 18 30 pct.
Aalborg Kommune 239 169 70,7 pct.
Aarhus Kommune - - -
Note: ”-” angiver,at kommunenikke har godkendt indberetningenaf datatil Danmarks Statistik.
Anm.: Overskridelseraf behandlingsgarantien er opgjort påbaggrundaf behandlingsforløb,somer påbe-
gyndt mereend14 dage efter,at borgeren har anmodet om behandling,og hvor borgerenikke har
benyttet frit valg.Behandlingsforløb,hvor borgeren har gjort brugaf sin ret til frit valg,er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien.Der er opgjort påbaggrundaf alle iværksatte behandlingsforløbfor
de 85 kommuner,somhar godkendt deres indberetningeraf datafor 2016.
Kilde: Danmarks Statistik (særtræk).