Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. november 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15342

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/beslutningsforslag/b2/20131_b2_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. november 2013
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om offentlige ejendomsvurderinger og
    tilbagebetaling af for meget opkrævet skat
    [af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og
    var til 1. behandling den 1. november 2013. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skat-
    teudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at Enheds-
    listen er enig i, at der er meget store problemer med ejen-
    domsvurderingerne – problemer, der især voksede under den
    forrige regering, selv om de daværende skatteministre kend-
    te hertil. Enhedslisten har desuden den opfattelse, at der skal
    ske tilbagebetaling til dem, der har betalt for meget, men
    mener, at der først skal skabes et grundlag for at beregne en
    mere dækkende ejendomsvurdering og for at vurdere, hvem
    der har betalt for meget, og for hvilken periode en tilbagebe-
    taling kan ske.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at re-
    geringen pålægges at undersøge de offentlige ejendomsvur-
    deringers rigtighed til bunds og sikre, at de borgere, der si-
    den 2003 har betalt for meget i ejendomsskat på baggrund af
    fejlagtige ejendomsvurderinger, automatisk får tilbagebetalt
    deres penge. Liberal Alliance foreslår, at forslaget finansie-
    res ved mindre vækst i det offentlige forbrug end de 0,6 pct.,
    som regeringen lægger op til. Dansk Folkeparti støtter ikke
    denne finansiering, men da vi endnu ikke ved, hvor stort et
    beløb der skal betales tilbage, og da dette først vides på et
    senere tidspunkt, mener vi i Dansk Folkeparti ikke, at man
    skal lægge sig fast på, hvorledes dette skal finansieres alle-
    rede nu.
    Alligevel kan Dansk Folkeparti støtte forslaget, da partiet
    finder det vigtigt, at de boligejere, som har betalt for meget i
    ejendomsskatter, får deres penge tilbage.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Benny Engelbrecht (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jeppe Kofod (S)
    Simon Kollerup (S) Peder Christensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)
    Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Til beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget 2013-14
    AX015342
    Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
    Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 2
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan over beslutningsforslaget
    2 Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    3 Udkast til betænkning
    3