Fremsat den 11. oktober 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 11. oktober 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
forskellige andre love
(Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Efteruddannelsesudvalgene har endvidere til opgave i
samarbejde med relevante myndigheder og uddannelsesin-
stitutioner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelse, i
delmål i disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan
indstille til undervisningsministerens godkendelse, at ar-
bejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en
afgrænset periode fritages for prøve. Uddannelser med myn-
dighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som
branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på
andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er regule-
ret af den kompetente myndighed, organisation eller lignen-
de, er fritaget for prøver efter denne lov.«
2. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddannelser,
jf. § 10, og enkeltfag« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, dis-
ses eventuelle delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil
hørende prøvekrav m.v., jf. stk. 1,«.
3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejds-
markedsuddannelse, om undtagelse af en uddannelse fra ud-
bydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver, om ud-
vikling af prøver og om fritagelse af arbejdsmarkedsuddan-
nelser for udvikling af prøve. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om indberetningerne og
informationssystemet.«
5. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udar-
bejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kom-
petenceudvikling for voksne.
Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles
kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejds-
markedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og
enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejds-
markedsuddannelse. Undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informati-
onssystemet.«
6. § 9, stk. 1-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Institutioner omfattet af lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af ar-
bejdsmarkedsuddannelse, kan nedsætte et eller flere lokale
uddannelsesudvalg, i det omfang en del af institutionens ak-
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2018-19
Undervisningsministeriet, j.nr. 18/00976
CU000488
tivitet ligger inden for områder, hvor der ikke er nedsat et
lokalt uddannelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsud-
dannelser. § 40, stk. 2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddannel-
ser om udpegelse af repræsentanter til lokale uddannelses-
udvalg og § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om lo-
kale uddannelsesudvalgs opgaver finder anvendelse for lo-
kale uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt. § 40, stk. 4, i lov
om erhvervsuddannelser om blandt andet tilforordning af
elever i udvalget finder i forhold til tilforordning af en re-
præsentant for skolens elever dog kun anvendelse for lokale
uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt., hvis der er erhvervs-
uddannelseselever inden for det pågældende område.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 2.
7. Kapitel 3 a ophæves.
8. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse udvikles af efterud-
dannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskri-
velsers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammen-
lægges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål be-
skrives i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og
eventuelle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags
mål.«
9. I § 10, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »udviklet efter stk.
2«: »og beskriver eventuelle ligheder med uddannelser, som
inden for de forudgående tre år er undtaget fra de godkendte
udbyderes udbuds- og annonceringsforpligtelse eller nedlagt
uden forudgående undtagelse«.
10. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Efter tre kalenderår uden aktivitet på en arbejds-
markedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskri-
velse såvel som på dens eventuelle delmål undtages arbejds-
markedsuddannelsen som helhed fra udbydernes pligt til ud-
bud og annoncering. Tilsvarende gælder for enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsmini-
steren kan efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg
undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til udbud
og annoncering, selvom der ikke er forløbet tre kalenderår
uden aktivitet som nævnt i 1 pkt.
Stk. 6. Har en arbejdsmarkedsuddannelse, som i medfør af
stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, i en
periode af en varighed på tre på hinanden følgende kalen-
derår ikke aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål
tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, tilbagekaldes uddan-
nelsens godkendelse, medmindre uddannelsen kan godskri-
ves som meritgivende til en erhvervsuddannelse. På bag-
grund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens
delmål eller et enkeltfag, der i medfør af stk. 5 er undtaget
fra pligten til udbud og annoncering, kan det pågældende ef-
teruddannelsesudvalg bestemme, at pligten til udbud og an-
noncering indføres på ny.
Stk. 7. En arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efterud-
dannelsesudvalg med undervisningsministerens godkendelse
har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning,
er ikke omfattet af stk. 5 og 6.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
11. § 10 affattes således:
Ȥ 10. Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende ud-
dannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med er-
hvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse udvikles af efteruddan-
nelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivel-
sers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlæg-
ges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål beskri-
ves i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og eventu-
elle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags mål.
Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke ud-
vikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor ud-
dannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag
eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan
kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder,
hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesak-
tiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddan-
nelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det
pågældende uddannelsesområde.
Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervis-
ningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis
ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger,
herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddan-
nelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompe-
tencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan
betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte æn-
dringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen
i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddan-
nelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante
fælles kompetencebeskrivelser.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler
om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.«
12. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges fleksibelt
og tværgående i forhold til virksomheders og deltageres be-
hov, eventuelt i kombination med elementer fra anden ud-
dannelse.«
13. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der afholdes prøve i arbejdsmarkedsuddannelser,
disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, medmindre uddannelsen er fritaget for udvik-
ling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser
med myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve,
sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse
heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskra-
vene.«
14. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For så vidt angår uddannelser med myndigheds-
krav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branche-
certifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver, eller hvor
2
spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myn-
dighed, organisation eller lignende, sker eventuel prøveud-
vikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de re-
gelsæt, der gælder om myndighedskravene. Enhver kan som
selvstuderende aflægge prøver, der indgår i offentligt ud-
budte arbejdsmarkedsuddannelser, der afsluttes med prøve,
uden at have deltaget i undervisningen, medmindre andet er
fastsat af undervisningsministeren, jf. dog 1. pkt.«
15. I § 11, stk. 4, indsættes efter »afholdelse«: »og om afhol-
delse af og bedømmelse m.v. af resultatet af prøver udviklet
efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om tidsfri-
ster for tilbud om omprøve, om klage over prøver og om, at
personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan aflæg-
ge prøve som selvstuderende«.
16. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisnin-
gens afholdelse.«
17. § 12 affattes således:
Ȥ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis
for individuel kompetencevurdering, for gennemført ar-
bejdsmarkedsuddannelse og for prøver aflagt som selvstude-
rende.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere
regler om udformning og udstedelse af beviser, herunder om
at beviser udstedes digitalt, samt om opbevaring og videre-
givelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse
m.v., herunder om digital udstedelse og kommunikation.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser
med myndighedskrav.«
18. I § 14, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 8«.
19. I § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmar-
kedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i for-
bindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som
har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af
faglig arbejdsmarkedsuddannelse.«
20. I § 15, stk. 3, og i § 15 b, stk. 2, ændres »uddannelsesbe-
vis« til: »AMU-bevis«.
21. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddannel-
ser og« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle
delmål og«.
22. § 16, stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere an-
givne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag ikke er om-
fattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende.
Godkendelsen gives på baggrund af samlede udbudsrunder,
der omfatter alle uddannelser og afholdes med højst 4 års
mellemrum. Endvidere kan godkendelse i særlige tilfælde
tildeles mellem to samlede udbudsrunder. I disse tilfælde
bedømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet.«
23. § 16, stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og
private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejds-
markedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag,
der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godken-
delsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og en-
keltfag i den fælles kompetencebeskrivelse. Undervisnings-
ministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmar-
kedsuddannelser og enkeltfag ikke er omfattet af godkendel-
sen. Godkendelsen gives landsdækkende eller til et andet
nærmere afgrænset geografisk område.«
24. I § 16, stk. 5, ændres »de godkendte institutioners for-
valtning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1« til: »udbuds-
runder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de
godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendel-
sen«.
25. I § 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbuds-
godkendelsen efter stk. 1.«
26. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til:
»lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse«.
27. § 21, stk. 3 og 4, ophæves.
28. §§ 22-24 ophæves.
29. I § 25 udgår », Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.
30. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
31. §§ 31-32 ophæves.
§ 2
I lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.
96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
3
1. I § 1, 2. pkt., ændres »fremstilling og i talforståelse, reg-
ning og basale matematiske begreber« til: »fremstilling, i
talforståelse, regning og basale matematiske begreber, og i
digital opgaveløsning og engelsk«.
2. § 1, 2. pkt., affattes således:
»For alle deltagere gælder det deres grundlæggende fær-
digheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i tal-
forståelse, regning og basale matematiske begreber.«
3. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4,
stk. 1, nr. 3-5«.
4. § 3, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold til
§ 4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., kan forbeholdes en be-
stemt kreds af deltagere.«
5. I § 4, stk. 1, ændres »i de tre fag« til: »i de fem fag«, og
som nr. 4 og 5 indsættes:
»4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virk-
somheders ansatte.
5) Engelsk for offentlige og private virksomheders ansat-
te.«
6. § 4, stk. 1, affattes således:
»Forberedende voksenundervisning omfatter prøveforbe-
redende enkeltfagsundervisning i de tre fag:
1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber.
3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede.«
7. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1 og 2« til: »stk. 1,
nr. 1, 2, 4 og 5«.
8. § 4, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, opdeles i trin.«
9. § 4, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter stk. 1,
nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en centralt stillet prøve. Ved
afslutning af undervisning efter stk. 1, nr. 3, på trin tre i un-
dervisning efter stk. 1, nr. 4, og på trin fire i undervisning
efter stk. 1, nr. 5, tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prø-
ve.«
10. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter
stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en skriftlig prøve. Ved
afslutningen af undervisningen efter stk. 1, nr. 3, tilbydes
deltagelse i en mundtlig prøve. Personer, der ikke har delta-
get i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille sig
til prøve som selvstuderende.«
11. I § 4, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »herunder om«:
»standpunktsbedømmelse,«.
12. § 4, stk. 5, nr. 3, affattes således:
»3) mundtlige og skriftlige prøver, herunder om deltagelse
som selvstuderende, samt om udstedelse af bevis for
deltagelse.«
13. I § 5, stk. 3, ændres »jf. § 4, stk. 1 og« til: »jf. § 4, stk. 1,
nr. 1-3, og stk.«.
14. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes forberedende
voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2, på alle trin af
mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige
geografiske områder.«
15. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse i forhold til udbud af
undervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.«
16. § 10, stk. 1, affattes således:
»Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenud-
dannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter
denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske
placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der
er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler herom.«
17. I § 10, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler
om anvendelse af et fælles informationssystem ved annon-
cering af udbud og tilmelding til undervisningen.«
18. Efter § 24 indsættes i kapitel 11:
Ȥ 24 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 3
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, udgår »til befordring«.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager
desuden administration af godtgørelse og tilskud til befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.«
4
3. I § 15 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, udgår »til befor-
dring«.
4. I § 15 b, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., udgår »samt udgifter til
kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v«.
5. I § 15 b, stk. 3, udgår »samt udgifter til kost og logi i hen-
hold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«
6. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering
af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efter uddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere
merudgifter til administrationen af ordningen, som oversti-
ger det beløb, der er fastsat på finansloven.«
7. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
8. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
9. I § 19, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ordningerne efter lo-
ven«: »og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- efteruddannelse«.
10. I § 21 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »tilskudsberettige-
de« til: »tilskudsberettigende«.
11. I § 21 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »der betaler bidrag« til:
»der betales bidrag for«.
§ 4
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 761 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1693 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.«
2. I § 1 indsættes efter »befordring«: »samt kost og logi«.
3. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«.
4. Efter § 1 indsættes efter overskriften før § 2 i kapitel 2:
Ȥ 1 a. Loven omfatter alle arbejdsgivere og alle deltage-
re i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af §
4.«
5. I § 2, stk. 1, ændres »Deltagere i uddannelse, der er om-
fattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse
og tilskud til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når
de« til: »Arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a,
kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og
logi efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddan-
nelser, der er omfattet af § 4. Det er et krav, at uddannelses-
deltagere«.
6. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes to steder efter »befordring«:
»samt kost og logi«.
7. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »uddannelses påbegyn-
delse«: »eller en uddannelses afslutning,«.
8. I § 3, stk. 1, ændres »Deltagere« til: »Berettiget modta-
ger«, efter »befordring« indsættes: »samt kost og logi«, og
»de pågældende« ændres til: »uddannelsesdeltageren«.
9. I overskriften før § 4 indsættes efter »befordring«: »samt
kost og logi«.
10. I § 4 ændres »kompetencevurderingsforløb og« til:
»kompetencevurderingsforløb, prøver og omprøver samt«,
og »kompetencevurderingsforløb,« ændres til: »kompeten-
cevurderingsforløb samt prøver og omprøver«.
11. I § 4, stk. 1, indsættes efter »befordring«: »samt kost og
logi«.
12. I § 5, stk. 1, ændres »Personer omfattet af § 2, stk. 1,
kan« til: »Berettigede modtagere kan for uddannelsesdelta-
gere efter § 2, stk. 1,«.
13. § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Godtgørelse efter stk. 1 ydes pr. undervisningstime, for
hvilke der samtidig har været et tab af arbejdsindtægt. Godt-
gørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at godtgø-
relse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpengesatsens
højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.«
14. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at
godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til 80 pct. af
dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
15. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »til en deltager« til: »for en
deltager«, og i 2. pkt. ændres »godtgørelse til« til: »godtgø-
relse for«.
16. I § 5, stk. 4, ændres »godtgørelse til« til: »godtgørelse
for«.
17. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Godtgørelsen, jf. § 5, udbetales til arbejdsgiveren, hvis
arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdelta-
geren under uddannelsen. Godtgørelse kan udbetales til ud-
dannelsesdeltageren, hvis denne ikke modtager sædvanlig
løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen. Ved tilmeldingen
angiver ansøger, hvorvidt uddannelsesdeltageren modtager
sædvanlig løn under uddannelse, og dermed om det er til ud-
dannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren, at godtgørelsen
skal udbetales.«
5
18. § 7, stk. 1, 2.-4. pkt., der bliver 4.-6. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Er arbejdsgiver berettiget modtager af godtgørelse, jf.
1.-3. pkt., skal arbejdsgiveren udbetale lønkompensation i
uddannelsesperioden, der mindst svarer til godtgørelsen for
uddannelsesperioden.«
19. § 7, stk. 3, ophæves.
20. I overskriften før § 8 indsættes efter »befordring«: »samt
kost og logi«.
21. I § 8, stk. 1, ændres »Personer omfattet af § 2, stk. 1,
kan« til: »Berettigede modtagere kan for uddannelsesdelta-
gere efter § 2, stk. 1«, og efter »befordring« indsættes:
»samt kost og logi«.
22. I § 8, stk. 2, indsættes efter »befordring«: »samt kost og
logi«.
23. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til befordring udbetales til arbejdsgiveren,
hvis denne udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltage-
ren under uddannelsen. Tilskuddet udbetales til uddannel-
sesdeltageren, hvis uddannelsesdeltageren ikke modtager
sædvanlig løn under uddannelsen.«
24. I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes to steder efter »befor-
dring«: »samt kost og logi«, og i 2. pkt. indsættes efter »be-
fordring«: »og til kost og logi samt om evt. egenbetaling i
forbindelse med kost og logi«.
25. I § 9 indsættes efter »befordring«: »samt kost og logi«.
26. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:
Ȥ 9 a. Udbetaling af tilskud til deltageren til kost og logi
samt krav om tilbagebetaling varetages af uddannelsesinsti-
tutionen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen godkendt til tilskud efter
§ 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse an-
moder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for
udgifter efter stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og an-
den administration af ordningen, herunder at anmodning om
refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed
(digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
§ 9 b. Tilskuddet til uddannelsesdeltageren til kost og logi
bortfalder, i det omfang uddannelsesstedet modtager tilskud
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for at yde kost og
logi til de pågældende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte regler herom, herunder regler om, at tilskuddet
ikke eller kun delvis bortfalder.«
27. I § 10, stk. 1, ændres »En person« til: »En uddannelses-
deltager«, og efter »befordring« indsættes: »samt kost og lo-
gi«.
28. I § 10, stk. 2, ændres »En person« til: »En uddannelses-
deltager«, og efter »befordring« indsættes: »samt kost og lo-
gi«.
29. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«, og »m.v.« udgår.
30. Efter § 10 indsættes i kapitel 3:
»§ 10 a. Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi indgives i digital form i forbindelse
med tilmelding. Ansøgning, der ikke indgives i digital form,
afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. dog § 11,
stk. 1, nr. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag henter an-
søgnings-, aktivitets- og fraværsoplysninger i digital form.«
31. I § 11, stk. 1, ændres »Undervisningsministeren« til:
»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag«, og efter »befor-
dring« indsættes: »samt kost og logi«.
32. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgø-
relse og tilskud til befordring og kost og logi i visse til-
fælde kan ske på papir,««
33. § 12 ophæves.
34. I § 12 a, stk. 1, indsættes efter »befordring«: »samt kost
og logi«, og efter »sig« indsættes: », eller hvis den, der an-
søger, modtager afgørelser, meddelelser eller andet, hvoraf
der fremgår oplysninger, som ikke er korrekte«.
35. § 12 a, stk. 2, ophæves.
36. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »Den institution, der udbe-
taler godtgørelsen,« til: »Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag«, og i 2. pkt. ændres »Institutionen« til: »Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag«.
37. I § 13, stk. 10, ændres »den institution, der udbetaler
godtgørelsen,« til: »Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag«.
38. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Administration og tilsyn
§ 14. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 6
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 2. På baggrund af ansøgningen og indberettede oplys-
ninger udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godt-
gørelse og tilskud til befordring til den berettigede modtager
uden partshøring. For så vidt angår tilskud til kost og logi
gælder § 9 a og 9 b.
6
Stk. 3. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de op-
lysninger, som den berettigede modtager ellers skulle være
gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Ansøgeren
skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen
genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fast-
sætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagel-
se.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter an-
modning fra den berettigede modtager genoptage sagen og
eventuelt ændre afgørelsen, hvis den berettigede modtager
dokumenterer, at udbetalingen ikke er korrekt eller er base-
ret på fejlagtige oplysninger.
Stk. 5. Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
administration efter stk. 1, skal offentlige institutioner og
private indberette og videregive oplysninger på individni-
veau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og det anke-
nævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Kravet om indberetning og videregi-
velse omfatter oplysninger, som af vedkommende myndig-
hed skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen
af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ef-
ter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angiv-
ne tidsrum.
Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
regler om beregning, udbetaling og administration af godt-
gørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse.
Stk. 7. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om, hvilke offentlige institutioner og private der skal ind-
berette og videregive oplysninger på individniveau efter stk.
5, og om hvilke oplysninger, der skal indberettes og videre-
gives, samt om videregivelse af oplysningerne.
§ 15. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
regler om digital kommunikation mellem uddannelsesdelta-
geren eller arbejdsgiveren og uddannelsesstedet, restan-
ceinddrivelsesmyndigheden og Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, herunder regler om, at digital signatur eller anden
sikker personidentifikation skal anvendes i forbindelse med
ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til be-
fordring samt kost og logi.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udstede
visse typer af dokumenter i forbindelse med ansøgning om
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, så dokumenterne i retlig henseende side-
stilles med dokumenter med personlig underskrift. Afgørel-
ser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk da-
tabehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag som afsender.
Tilbagebetaling af godtgørelse og tilskud til befordring og
kost og logi
§ 16. En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har
modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost
og logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilba-
ge, hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangel-
fulde oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger
ved udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af
betydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis
den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2. En arbejdsgiver, til hvem godtgørelse eller tilskud
til befordring eller kost og logi er udbetalt efter §§ 7 og 8,
skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis det viser sig, at
deltageren ikke var berettiget til godtgørelse, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om tilbagebetaling, herunder om forrentning.
§ 17. Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse el-
ler tilskud til befordring eller kost og logi urigtige eller man-
gelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver eller et uddannel-
sessted, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe af-
gørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde
oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbeta-
ling.
Stk. 2. Arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet skal efter
anmodning afgive alle nødvendige oplysninger til brug for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter stk. 1.
Adgang til oplysninger
§ 18. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov krav på at få relevante og
nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndig-
heder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med
henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed
uden samtykke fra uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere
til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel
kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag ef-
ter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug
for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov i kontroløjemed foretage
registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data,
der er indhentet i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug
for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov få terminaladgang til op-
lysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejds-
givere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddan-
nelsesdeltagere. Der kan herunder ske samkøring og sam-
menstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæfti-
gelses- og indkomstoplysninger m.v. i forbindelse hermed.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode
Udbetaling Danmark om at indhente og samkøre oplysnin-
ger efter stk. 1-4 til brug for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags administration af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi efter denne lov.
§ 18 a. Arbejdsløshedskasserne har, i tilfælde hvor det ik-
ke følger af reglerne om uddannelserne, adgang til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags data om medlemmers deltagel-
se i aktivitet, der berettiger til VEU-godtgørelse efter denne
7
lov, til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til
kompetenceudvikling.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler herom.
§ 18 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter
anmodning undervisningsministeren alle oplysninger af be-
tydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysnin-
ger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold.
Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.
Tilsyn
§ 18 c. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne
lov til Undervisningsministeriet.
§ 18 d. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en årsrapport, der be-
står af balance, resultatopgørelse og noter, over udbetaling
af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Regnskabsåret følger ka-
lenderåret.
Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes
senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Undervis-
ningsministeriet.
§ 18 e. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnæv-
ner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen til-
bage.
Stk. 2. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og revisor give undervisningsmini-
steren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet,
skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de
har revideret dette.
Stk. 5. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelses-
møder under behandlingen af sager, der har betydning for
revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 6. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot
et bestyrelsesmedlem.«
39. Kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Klageadgang
§ 19. Klage over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags af-
gørelse efter §§ 5-10 a og 16 kan, inden for en frist på 4
uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller
delvis medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke klageren fuldt ud medhold sender myndigheden klagen,
begrundelsen for afgørelse og genvurdering videre til det an-
kenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.«
§ 5
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »kurser og« til: »kurser,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »uddannelsesforløb.« til: »ud-
dannelsesforløb og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) særskilte moduler.«
4. I § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
5. I § 2, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
6. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler
på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisteren-
de videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvor-
til der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig be-
dømmelse i øvrigt.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
7. I § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desu-
den nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7,
herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3,
stk. 5.«
8. § 2 affattes således:
»§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
3) enkeltfag,
4) fagspecifikke kurser,
5) korte kurser og
6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på
at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat
adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udby-
des efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrette-
lægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af per-
soner med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har
krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag.
Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes for-
udsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddan-
8
nelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere
på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben
uddannelse.
Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en ud-
dannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-
stændig bedømmelse i øvrigt. Udbuddet af enkeltfag skal til-
rettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervis-
ningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregå-
ende kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser,
som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den
modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som
indgår i disse uddannelser.
Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede
undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til hel-
tid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt
behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren
eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 9. I særli-
ge tilfælde kan undervisningsministeren eller uddannelses-
og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have
en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.
Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte ud-
dannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer,
der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte ud-
dannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid.
Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udby-
des på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5,
almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med
op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernun-
dervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1,
nr. 5, medmindre undervisningsministeren eller uddannel-
ses- og forskningsministeren bestemmer andet.
Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkel-
te deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke
kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1,
nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4.
Stk. 10. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse
af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.
Stk. 11. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddan-
nelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes
som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 12. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddan-
nelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstem-
melse med et meritoverførselssystem.«
9. Efter § 2 a indsættes før overskriften før § 3:
Ȥ 2 b. En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejds-
markedsuddannelser, er ikke forpligtet til at opkræve veder-
lag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmel-
ding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse med
tilmeldingen.«
10. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde er-
hvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte
moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddan-
nelses- og forskningsministeren.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.
11. I § 3, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., udgår »jf.
dog stk. 9«.
12. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddannel-
ser og« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved om-
prøve, samt«.
13. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelserne for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 6
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
236 af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 55 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne skal annonceres offentligt. Undervisningsmini-
steren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et
fælles informationssystem ved annoncering af udbud efter 1.
pkt.«
§ 7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af
26. december 2017 og § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I § 40, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsuddannel-
ser«: »og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.«.
2. I § 40, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Medlemmerne
skal«: »så vidt muligt«.
9
3. I § 41, stk. 1, ændres »virksomhedsområde,« til: »virk-
somhedsområde, herunder inden for området for de fælles
kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til at udby-
de arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf. lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.,«.
4. I § 66 k indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt
eller delvis medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen
og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i
henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.«
§ 8
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støtte«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »og 4« til: », 4 og 5«.
3. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. § 4,
stk. 1, og § 8, stk. 1, 2 og 4,«.«
4. I § 8, stk. 3, ændres »henholdsvis stk. 2« til: », 2 og 5«.
5. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles SVU
til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1
henholdsvis stk. 2.«
6. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan gives SVU til særskilte moduler
på videregående niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.«
7. I § 14 c, 2. pkt., ændres »Styrelsen« til: »Styrelsen for In-
stitutioner for Uddannelsesstøtte«.
8. I § 16, stk. 3, ændres »Styrelsen for videregående Uddan-
nelsers« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøt-
tes«.
9. I § 20, a, stk. 2, 1.-3. pkt., ændres »styrelsen« til: »Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.
§ 9
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 28, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
2. I § 29, nr. 3, ændres »VEU-centre« til: »VEU-udbydere«.
3. I § 29 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbej-
de skal styrkes, og fastlægger RAR᾽s strategier for ko-
ordination og samarbejde mellem aktører på voksen-,
efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfrem-
meområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på
at skabe et bedre match mellem virksomhedernes efter-
spørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og vide-
reuddannelsesindsatsen.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen
studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926
af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 11
I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag,
forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af
VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU) m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 4, ophæves.
2. I § 5, stk. 2, udgår »og 4«.
10
§ 12
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 59 b, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.
2. I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres
»stk. 7 og 8« til: »stk. 6 og 7«.
3. To steder i § 59 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
4. To steder i § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 6«
til: »stk. 5«.
5. I § 59 b, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 7 og 8« til:
»stk. 6 og 7«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.
6. I § 59 c, stk. 1, ændres »§ 59 b, stk. 4-6« til: »§ 59 b, stk.
4-5«.
7. I § 59 d, stk. 2, ændres »§ 59 b, stk. 4-8« til: »§ 59 b, stk.
4-7«.
8. I § 59 d, stk. 5, ændres »§ 59 b, stk. 4-8« til: »§ 59 B, stk.
4-7«.
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19, 23 og 25, § 2, nr. 2, 4, 6,
8, 10, 12, 14 og 16, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5,
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 13, 15, 22, 26, 27, 28, 29 og 31,
§ 2, nr. 17, § 3, nr. 1-9, § 4, bortset fra nr. 14, jf. stk. 2, § 6
og § 12. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmel-
serne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren
kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler, herunder
om indfasning af prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, per-
sonkreds m.v., om udbudsrunder, geografiske dækningsom-
råder m.v., om flytning af administrationen af VEU-godtgø-
relse og befordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, herunder i forhold til udgifter til godtgørelse i
2019 som følge af afløb, periodisering m.v., og om instituti-
oners ibrugtagning af fælles informationssystemer og over-
gang fra tidligere systemer.
Stk. 4. § 5, nr. 10, § 8, nr. 6, og § 9, nr. 3, ophæves den 1.
januar 2022.
§ 14
Stk. 1. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19, 23 og 25, § 2, nr. 2, 4, 6,
8, 10, 12, 14 og 16, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5,
finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt el-
ler påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31.
december 2021. For sådanne uddannelser finder de bestem-
melser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 13, stk. 1,
eller på et senere tidspunkt i medfør af § 13, stk. 3, anven-
delse.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i
en fælles kompetencebeskrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de nedlæg-
ges eller afløses af nye arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk.
1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de udløber el-
ler afløses af nye godkendelser.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 2, 2. pkt., § 10,
stk. 6, og § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Øget udbud af arbejdsmarkedsuddannelser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser
og bevisudstedelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Nedlæggelse af VEU-centre og sammenlægning af
lokale uddannelsesudvalg
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5. Nye forberedende voksenundervisningsfag i digital
opgaveløsning og engelsk samt ændret visitation til
undervisning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.6. Samling af administration af VEU-godtgørelse i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.6.1. Flytning af administrationen
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.2. 4 ugers frist
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.3. Digital ansøgning og indhentning af ansøg-
nings-, aktivitets- og fraværsoplysninger
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.4. Karens
2.6.4.1. Gældende ret
2.6.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.5. Undervisningstimer
2.6.5.1. Gældende ret
2.6.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.6. Udbetaling til virksomheder
2.6.6.1. Gældende ret
2.6.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.7. Kontrolbestemmelse
2.6.7.1. Gældende ret
2.6.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.6.8. Afgørelse uden partshøring
2.6.8.1. Gældende ret
2.6.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.7. Arbejdsløshedskassernes adgang til data om VEU
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.8. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstra-
tion)
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.9. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.10. SVU til særskilte moduler
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.11. Vederlagsfri hjælp i forbindelse med tilmelding til
arbejdsmarkedsuddannelser
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning.
2.12. De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) - koordina-
tion og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen-
og efteruddannelsesindsatsen
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Konsekvenser for landdistrikter
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgi-
verforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Leder-
ne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Dan-
ske Regioner) indgik den 29. oktober 2017 Trepartsaftale
om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddan-
nelse (2018-2021) (trepartsaftalen). Det fremgår af trepart-
saftalen, at selvom voksen-, efter- og videreuddannelsessy-
12
stemet er veludbygget, er der behov for ændringer, der sik-
rer en målrettet og mere fleksibel voksen-, efter- og vide-
reuddannelsesindsats af høj kvalitet. Både virksomheder og
medarbejdere skal opleve et tilgængeligt og relevant uddan-
nelsestilbud, som tilskynder til, at de, der har behov for vok-
sen- og efter- og videreuddannelse, gør brug af systemet.
Første del af den lovgivningsmæssige udmøntning af tre-
partsaftalen er sket ved lov nr. 1693 af 26. december 2017
om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidraget, for-
bedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-
godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 2018.
Nærværende lovforslag udmønter de resterende dele af tre-
partsaftalen, som kræver lovændring. Der foreslås i relation
til arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, herunder navnlig
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bl.a. nedenstående
initiativer:
– Fleksibiliteten og udbuddet inden for arbejdsmarkedsud-
dannelserne styrkes. Det sker bl.a. ved at skabe bedre
mulighed for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsernes
indhold, varighed og afholdelsesform i forhold til virk-
somheders og deltageres behov. Som konsekvens heraf
skabes endvidere mulighed for, at delelementer af ar-
bejdsmarkedsuddannelser kan kombineres med andre ar-
bejdsmarkedsuddannelser, delelementer af andre ar-
bejdsmarkedsuddannelser, med andre tilskudsberettigede
kurser eller med indtægtsdækket virksomhed. Der indfø-
res endvidere bestemmelser om, at udbudsrunder for ar-
bejdsmarkedsuddannelse skal finde sted minimum hvert
4. år, at godkendelser til udbud er landsdækkende (af-
skaffelse af geografiske dækningsområde), samt at ud-
budsansøgninger, der er kommet ind mellem runderne,
behandles én gang årligt.
– Der skabes rammer for at omlægge og ajourføre arbejds-
markedsuddannelserne til et mere tidssvarende koncept
for udvikling og styring. Det sker bl.a. gennem etable-
ring af en ordning, hvorefter arbejdsmarkedsuddannel-
ser, som har været uden aktivitet i de seneste tre år, som
udgangspunkt bliver undtaget fra udbyderes pligt til at
udbyde og annoncere uddannelsen, samt ved at give mu-
lighed for, at arbejdsmarkedsuddannelser kan udbydes i
form af delmål.
– Der indføres obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsud-
dannelser. Der lægges op til, at efteruddannelsesudval-
gene skal udvikle prøver til arbejdsmarkedsuddannelse,
og at arbejdsmarkedsuddannelse som udgangspunkt ikke
kan udbydes uden at være tilknyttet en prøve.
– Det forslås, at de lokale uddannelsesudvalg i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. som hovedregel lægges
sammen med de lokale uddannelsesudvalg for erhvervs-
uddannelserne.
– Det foreslås at udfase VEU-centerfunktionen med ud-
gangen af 2018.
Med henblik på at stimulere et løft af arbejdsstyrkens basale
færdigheder lægges der med lovforslaget op til at udvide de
eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervis-
ning med fagene digital opgaveløsning (FVU-digital) og en-
gelsk (FVU-engelsk). Det er sigtet, at de nye fag skal udby-
des som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der
har behov for styrkede færdigheder i relation til deres job-
funktioner. Der lægges endvidere op til skabe klarere og
smidigere retningslinjer for visitation af medarbejdere på
virksomheder til forberedende voksenundervisning.
Med lovforslaget udmøntes desuden initiativ nr. 3 i trepart-
saftalen om samling af administrationen af VEU-godtgørel-
sen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Med lovforslaget udmøntes endvidere initiativ nr. 53 i tre-
partsaftalen om etablering af en i de regionale arbejdsmar-
kedsråds (RAR) forankret model for aktørsamarbejde i for-
bindelse med voksen- og efteruddannelsesindsatsen.
Med lovforslaget udmøntes endvidere initiativ nr. 14 i tre-
partsaftalen, som indebærer, at de videregående uddannel-
sesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeri-
et får mulighed for hurtigere at imødekomme arbejdsmarke-
dets behov for nye kompetencer ved at kunne udbyde sær-
skilte moduler, som ligger uden for de eksisterende videre-
gående deltidsuddannelser.
Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er af-
grænset til aftaleperioden, med mindre andet er konkret an-
givet. Aftaleperioden er årene 2018-2021. På denne bag-
grund foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 9, 10, 13,
15, 18, 22 og 24, § 2, nr. 1, 3, 5, 7, 9, 11, 13 og 15, § 5, nr.
1-7 og nr. 10-11, § 8, nr. 2, 4 og 6, og § 9, nr. 3, skal gælde i
perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december
2021, hvorefter de herved forslåede bestemmelser om
AMU-kursusrevision i regi af efteruddannelsesudvalgene,
indførelse af krav om prøver på offentligt udbudt AMU, ud-
vikling af test og prøver på AMU, 4-årige udbudsrunder på
AMU, dog med mulighed for løbende at indgive ansøgnin-
ger om udbud, afskaffelse af de geografiske dækningsområ-
der, etablering af fagene FVU-digital og FVU-engelsk, mu-
lighed for at oprette særskilte moduler med mulighed for
SVU og udvidelse af RAR᾽s opgavebeskrivelse helt eller
deltvist rulles tilbage. Der henvises i øvrigt til de nævnte
ændringsbestemmelser og bemærkningerne hertil. Tilbage-
rulningen vedrører trepartsaftaletekstens nr. 6, 14, 24-32,
45-47, 49-51 og 53.
Uden for trepartsaftalen foreslås det, at der i lov om åben
uddannelse indarbejdes en hjemmel således, at uddannelses-
institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, frem-
over ikke er forpligtet til at opkræve vederlag for at bistå
13
virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding. Endvidere
sker der andre justeringer, navnlig bliver lov om arbejds-
markedsuddannelsers terminologi vedrørende beviser ajour-
ført og bragt i overensstemmelse med daglig praksis.
Endelig foreslås det, at der sker en ændring af den nuværen-
de klageproces i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser, hvorefter afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag træffer om beregning, udbetaling og eventuel tilbage-
betaling af tilskud til virksomheder, som indgår uddannel-
sesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannel-
sesaftale, inden for en nærmere frist kan indbringes for
ATP’s ankenævn. Det foreslås, at der indføres obligatorisk
remonstration.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte, erhvervsrette-
de uddannelser målrettet ufaglærtes og faglærtes behov for
erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er efter-
spurgte på både den private og den offentlige sektors be-
skæftigelsesområde. Arbejdsmarkedsuddannelser udbydes
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, hvis formål er at frem-
me et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse i form af arbejdsmarkedsuddannelser samt
udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovens § 1, stk. 1. Uddannelsesindsatsen skal således i kom-
bination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lov-
givning dække samfundets behov for grundlæggende ar-
bejdsmarkedsrelevante kompetencer.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., at den erhvervsrettede voksen- og efteruddan-
nelse endvidere skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og
forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes vi-
dere kompetenceudvikling, medvirke til at afhjælpe omstil-
lings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i over-
ensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og
længere sigt samt give voksne muligheder for at forbedre så-
vel erhvervskompetencen som den personlige kompetence
gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel
kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.
Efter § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er det de
respektive efteruddannelsesudvalg, som er nedsat af arbejds-
giver- og arbejdstagerorganisationerne, jf. nærmere herom i
§ 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., der på bag-
grund af deres analyser af behovet for grundlæggende ar-
bejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf.
§ 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., udar-
bejder forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den er-
hvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.
De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og ram-
mer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kom-
petenceudvikling for voksne og angive jobområder og de til-
hørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10 i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., og de enkeltfag fra erhvervsuddannelser-
ne, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.
De fælles kompetencebeskrivelser forelægges for Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse til udtalelse, jf. nærmere herom
i §§ 3 og 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og godken-
des af undervisningsministeren.
Efter § 2, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
fastsætter undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold
og opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser. Ministe-
ren kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en
fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 544 af 24.
maj 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som i kapitel
1 indeholder en række supplerende regler om fælles kompe-
tencebeskrivelser.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., at efteruddannelsesudvalgene løben-
de efter behov skal optage nye og reviderede arbejdsmar-
kedsuddannelser og relevante enkeltfag i de fælles kompe-
tencebeskrivelser samt lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddan-
nelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebe-
skrivelser. Efter lovgivningen og praksis tillægges den for-
ventede efterspørgsel og aktivitet betydning ved udvikling
af nye arbejdsmarkedsuddannelser, jf. formuleringen »efter
behov« i § 10, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v.. Det følger endvidere af § 4, stk. 1, i be-
kendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at løben-
de ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser skal god-
kendes af undervisningsministeren og forelægges til oriente-
ring for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Undervis-
ningsministeren kan indhente udtalelse fra Rådet for Vok-
sen- og Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for god-
kendelserne.
Efter § 10, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. er arbejdsmarkedsuddannelser korterevarende uddan-
nelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-
uddannelsesniveau. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles
af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompeten-
14
cebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som
enkeltfag. Målene for den enkelte arbejdsmarkedsuddannel-
se beskrives i forhold til jobområder.
De fælles kompetencebeskrivelser er således tænkt som en
ramme om et fleksibelt og dynamisk tilbud af efteruddannel-
ser, som hurtigt kan opfange udviklingen på arbejdsmarke-
det, og som sikrer det bedst mulige samspil mellem lærings-
miljøet i uddannelsesinstitutionen og læringsmiljøet på ar-
bejdspladserne.
En kompetencebeskrivelse beskriver et jobområde og de til-
hørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der skønnes
at være behov for, samt målgruppen for disse kompetencer
og de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra de grund-
læggende erhvervsrettede uddannelser, som kan føre til de
ønskede kompetencer. Eksempelvis vil en kompetencebe-
skrivelse for lagerområdet omfatte en kort beskrivelse af la-
geret som et jobområde, hvor der i stigende grad indføres ny
teknologi, som medarbejderne skal beherske. De relevante
kompetencer for lagerområdet vil fx være: arbejde med gaf-
feltruck og gaffelstablere, containertransport, arbejde i hav-
ne- eller lufthavnsterminaler, IT-baseret lagerstyring og
stregkodeteknologi, anvendelse af miljø- og sikkerhedsbe-
stemmelser, lastning og surring af varer på lastbiler m.v.
Målgruppen af medarbejdere på arbejdspladserne inden for
jobområdet vil fx være lager-, terminal- og logistikarbejde-
re, der har opnået deres kompetencer gennem en kombina-
tion af virksomhedsoplæring og deltagelse på kurser, som fx
AMU, samt en mindre andel faglærte med uddannelse in-
denfor transport eller engroshandel.
En kompetencebeskrivelse omfatter et antal arbejdsmar-
kedsuddannelser og eventuelt et antal erhvervsuddannelses-
enkeltfag. For hver uddannelse angives den maksimale va-
righed heraf. Uddannelsesinstitutionerne udbyder én uddan-
nelse for sig eller flere uddannelser i et samlet forløb. Sko-
lerne har frihed med hensyn til sammensætning og tilrette-
læggelse af det enkelte forløb.
Enkeltfag udgør den mindste faglige del af en grundlæggen-
de erhvervsrettet uddannelse, der kan udbydes. Når et en-
keltfag føjes til en fælles kompetencebeskrivelse, overføres
målbeskrivelsen uændret til den fælles kompetencebeskri-
velse. Den fælles kompetencebeskrivelse sikrer således lige
vilkår for enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelser.
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., at efteruddannelsesudvalgene skal påse, at der
ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder,
hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af
enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udval-
gene kan ifølge samme stykkes 2. pkt. kun udvikle nye ar-
bejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativ-
tagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsent-
lige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hen-
syn taler for en statslig regulering af det pågældende uddan-
nelsesområde.
Bestemmelsen indeholder således for det første et princip
om, at der ikke skal udvikles og godkendes nye arbejdsmar-
kedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov al-
lerede er opfyldt på anden vis. For det andet fastslår bestem-
melsen det klare udgangspunkt, at staten ikke gennem ud-
vikling af arbejdsmarkedsuddannelser skal udkonkurrere
private uddannelsesaktiviteter, der gennemføres uden statsli-
ge tilskud.
For at der til stadighed kan være brede fælles kompetence-
beskrivelser, der fleksibelt matcher arbejdsmarkedets behov
for kvalifikationer, har undervisningsministeren, jf. § 10,
stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog en
særlig adgang til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser,
som optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.
Bestemmelsen sikrer fx mulighed for udvikling af tværgåen-
de mål eller udvikling af en arbejdsmarkedsuddannelse, i til-
fælde hvor det viser sig vanskeligt at få en uddannelse ud-
viklet.
Efter § 10, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
orienterer efteruddannelsesudvalgene undervisningsministe-
ren om de arbejdsmarkedsuddannelser, som udvikles. Har
ministeren ikke bemærkninger hertil inden for 6 uger, her-
under om, hvorvidt betingelsen om, at der ikke udvikles nye
arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelses-
behovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller an-
den offentligt reguleret uddannelse, jf. bestemmelsens stk. 3
som omtalt ovenfor, er overholdt, anses uddannelsen for
godkendt og kan herefter optages i den eller de fælles kom-
petencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Undervis-
ningsministeren kan betinge sin godkendelse af, at der fore-
tages bestemte ændringer i beskrivelsen. Det fremgår ende-
lig af bestemmelsen, at en godkendelse kan tilbagekaldes.
Dette antages at kunne ske, såfremt det viser sig, at uddan-
nelsen fejlagtigt ikke har fået bemærkninger og er optaget i
en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen fx ligger
uden for lovens formål. Tilbagekaldelse sker fx også i tilfæl-
de, hvor der ikke længere er efterspørgsel efter uddannelsen,
fordi den er blevet forældet, og bestemmelsen indeholder så-
ledes ministerens hjemmel til at bestemme, at en uddannelse
skal nedlægges.
Efter § 10, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
fastsætter undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhol-
det af arbejdsmarkedsuddannelser. Bemyndigelsen er ud-
møntet i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., som i kapitel 2 indeholder en række supplerende regler
om arbejdsmarkedsuddannelsers indhold m.v.
15
Det bemærkes supplerende, at uddannelsesinstitutionerne
frit kan sammensætte godkendte arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og
udbyde uddannelserne med den længde, det omfang og den
afholdelsesform, der efterspørges. Herunder kan tilrettelæg-
gelsen efter en individuel vurdering af den enkelte deltagers
forudsætninger ske på kortere tid end den normerede mod et
tilsvarende mindre tilskud. Det er en betingelse, at målene
for uddannelsen bliver nået.
Endvidere har der i en periode været gennemført forsøg med
undervisning målrettet personer med særlige forkundskaber,
hvor undervisningen uden individuel vurdering af forudsæt-
ningerne er afgrænset til kun at omfatte en del af en arbejds-
markedsuddannelses mål, og hvor det ved efterfølgende test
kontrolleres, at de pågældende har nået de samlede mål for
hele uddannelsen. Der har ligeledes været afholdt forsøg
med adgang til at gøre mere fri brug af gæstelærere, hvor
der er sket en fravigelse af kravene i bekendtgørelse om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. om, at uddannelsesinstitutio-
nen skal have egne lærere til stede hele tiden. Begge disse
initiativer, der øger fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af ar-
bejdsmarkedsuddannelser, agtes uden for dette lovforslags
regis videreført, således at det førstnævnte tænkes indarbej-
det i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
som en permanent ordning, hvorimod det andet vil blive vi-
dereført som forsøg i endnu en periode med henblik på at
indhøste yderligere erfaringer med øget brug af gæstelærere.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., at den godkendte udbyder for enhver
arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til,
har pligt til i hele det område, som godkendelsen omfatter,
at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Ud-
budspligten indebærer endvidere, at den godkendte udbyder
mindst én gang årligt undersøger behovet for udbud i det
geografiske dækningsområde, jf. herved § 12, stk. 3, i be-
kendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det er ik-
ke fastlagt nærmere i bekendtgørelsen, hvordan undersøgel-
sen skal foretages, bortset fra, at det skal være på dokumen-
terbar måde.
Der er endvidere ifølge § 19 i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v. en pligt til at annoncere de god-
kendte uddannelser, medmindre den udbudsgodkendte ud-
dannelsesinstitution har grund til at antage, at andre god-
kendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser in-
den for hele institutionens geografiske dækningsområde for
den pågældende uddannelse. På områder, hvor undervisning
forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompeten-
ce, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynlig-
gøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourcefor-
bruget, og hvis institutionen følger en plan for, hvordan
kendskabet til eksistensen af disse uddannelser udbredes, og
eventuel efterspørgsel imødekommes.
Det bemærkes endelig, at det for at imødegå en mangel på
social- og sundhedsassistenter på det offentlige arbejdsmar-
ked i trepartsaftalen specifikt er aftalt, at der skal udvikles
særligt målrettede arbejdsmarkedsuddannelsesforløb på om-
rådet, som dels kan give et fagligt løft til ufaglærte med hen-
blik på at blive SOSU-hjælpere, dels kan give erfarne SO-
SU-hjælpere med fast tilknytning til området et fagligt løft
med henblik på at blive SOSU-assistenter.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen, at fleksibiliteten inden for ar-
bejdsmarkedsuddannelserne generelt skal styrkes. Det anfø-
res i aftalen, at der i dag er mulighed for at tilpasse arbejds-
markedsuddannelser, så de kan afholdes i overensstemmelse
med virksomhedernes og deltagernes behov, herunder lokale
ønsker i forhold til indhold samt tid og sted for afholdelse.
Men virksomhederne efterspørger en større grad af mulig-
hed for tilpasning af uddannelserne, så virksomhedernes be-
hov for fleksibel kompetenceudvikling kan blive dækket af
AMU-systemet.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at AMU-systemet
er en del af den danske flexicurity-model, og at alle brancher
bør have adgang til relevant arbejdsmarkedsuddannelse. An-
tallet af arbejdsmarkedsuddannelser er ikke i sig selv en bar-
riere, men det vil være fornuftigt at se på muligheden for
øget gennemsigtighed på området. Det fremgår endvidere af
trepartsaftalen, at der ikke skal opretholdes arbejdsmarkeds-
uddannelser, der over tid ikke bliver brugt.
Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at det skal under-
søges, hvorvidt rammerne for offentlig støtte til produktspe-
cifikke kurser kan lempes. Dette må ses som et udtryk for, at
der ønskes etableret mulighed for, at arbejdsmarkedsuddan-
nelserne, inden for de retlige rammer, som sættes af reglerne
om statsstøtte, gøres mere effektive og fleksible, herunder at
uddannelserne skal kunne tilrettelægges tværgående og flek-
sibelt i forhold til virksomheders og deltageres behov, even-
tuelt med inddragelse af uddannelseselementer fra anden ud-
dannelse. Uddannelsesinstitutionen kan ved annonceringen
gøre opmærksom på, hvilke elementer fra anden uddannelse
der anbefales koblet sammen med en arbejdsmarkedsuddan-
nelse.
Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund at skabe
endnu bedre rammer for at tilpasse arbejdsmarkedsuddan-
nelsernes indhold, varighed og afholdelsesform i forhold til
virksomheders og deltageres behov. Der lægges med lovfor-
slaget endvidere op til at fastslå, at efteruddannelsesudvalge-
ne sammenlægger og forkorter arbejdsmarkedsuddannelser
samt opdeler dem i delmål, herunder at delmål ligesom mål
beskrives i forhold til jobområder.
16
Det bemærkes i denne henseende, at det fortsat vil være et
centralt hensyn, at en arbejdsmarkedsuddannelse og dennes
eventuelle delmål (ligesom enkeltfag optaget på en fælles
kompetencebeskrivelse) fører til samme kompetence, uanset
på hvilken uddannelsesinstitution den er erhvervet, og uan-
set i tilknytning til hvilken fælles kompetencebeskrivelse
den er udbudt, da et af formålene med arbejdsmarkedsud-
dannelserne er at give faglærte og ufaglærte kompetencer,
som kan anvendes generelt. Arbejdsmarkedsuddannelsernes
uddannelsesindhold vil således fortsat skulle kunne anven-
des bredt i en branche, jf. herved også formålsbestemmelsen
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om at dække sam-
fundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante
kompetencer. Således vil undervisning inden for arbejds-
markedsuddannelseslovgivningens rammer fortsat ikke kun-
ne tilrettelægges sådan, at den får karakter af konsulenthjælp
rettet mod enkelte virksomheders specifikke forhold. Ud-
dannelseselementer, der har sådanne specifikke forhold i
den enkelte virksomhed for øje, vil fortsat skulle afholdes
som indtægtsdækket virksomhed, men vil efter det foreslåe-
de i praksis oftere kunne afholdes i forbindelse med arbejds-
markedsuddannelse, således at der gennemføres kombinere-
de forløb. Der ændres således ikke på det grundlæggende
princip om, at en arbejdsmarkedsuddannelses uddannelses-
indhold skal være alment relevant, og at arbejdsmarkedsud-
dannelsens generelt formulerede mål altid skal nås.
Det foreslåede tilsigter samlet at imødekomme trepartsafta-
lens ønske om at styrke fleksibiliteten inden for arbejdsmar-
kedsuddannelserne samt skabe et moderniseret, tidssvarende
og løbende ajourført udbud af arbejdsmarkedsuddannelser
med færre og bredere kurser. Det foreslåede har ligeledes til
formål at sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede
voksen- og efteruddannelsesindsats, herunder medvirke til,
at ansatte inden for den private og den offentlige sektors for-
skellige beskæftigelsesområder løbende og mere smidigt vil
kunne få ajourført, forbedret og udviklet deres kompetencer.
Lovforslaget tilsigter herudover at skabe bedre og smidigere
rammer for at tilpasse indholdet i konkrete uddannelsesfor-
løb fleksibelt i forhold til virksomheders og deltageres be-
hov. Det foreslås derfor, at der fremover vil kunne oprettes -
og derefter skulle udbydes - dele af arbejdsmarkedsuddan-
nelser (men ikke af enkeltfag) optaget i en fælles kompeten-
cebeskrivelse i form af delmål, som udgør en delmængde af
det samlede fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelsen.
Et delmål vil efter forslaget kunne gennemføres og afprøves
selvstændigt – hvilket indebærer, at prøveudvikling til ud-
dannelsen vil komme til at indbefatte en afklaring af, hvilke
dele af prøven, der svarer til delmålene. Delmål fra arbejds-
markedsuddannelser foreslås ligeledes at kunne gennemfø-
res i kombination indbyrdes, med andre (hele) arbejdsmar-
kedsuddannelser, med enkeltfag optaget i fælles kompeten-
cebeskrivelser, med delmål fra øvrige arbejdsmarkedsud-
dannelser eller med andre uddannelser, herunder uddannel-
ser på andre niveauer, for eksempel almen og videregående
voksen- og efteruddannelse. Aktivitet på et delmål vil i alle
henseender blive betragtet som aktivitet på selve den ar-
bejdsmarkedsuddannelse, som delmålet er tilknyttet.
Det vil efter forslaget ikke være nødvendigt at opdele hele
uddannelsen i delmål.
Det er forventningen, at opdelingen af arbejdsmarkedsud-
dannelser i delmål til særskilt udbud vil holde sig inden for
de rammer, der udgøres af, at disse delmål aldrig har en va-
righed på mindre end en halv dag, hvilket svarer til den
praksis, som har udviklet sig for selve arbejdsmarkedsud-
dannelserne. Det er endvidere hensigten at benytte den eksi-
sterende hjemmel i § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. til at bestemme, at de særlige regler om
adgangsbegrænsning til certifikatkurser, der gælder i dag, jf.
§ 16, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., tillige vil finde anvendelse på delmål af sådanne
kurser, og det vil blive sikret, at opdeling i delmål ikke sker
i strid med kompetencedelingen over for de for certifikater-
ne/erhvervene ansvarlige myndigheder.
Det er væsentligt stadig at have hensynene bag den nugæl-
dende § 10, stk. 3 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
for øje, jf. omtalen ovenfor under afsnit 2.1.1, hvorefter der
ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder,
hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af
enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse, samt at
der kun udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områ-
der, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannel-
sesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og
uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering
af det pågældende uddannelsesområde. Når et efteruddan-
nelsesudvalg søger om godkendelse af et delmål i en ar-
bejdsmarkedsuddannelse til selvstændigt udbud uafhængigt
af resten af uddannelsen, vil delmålet skulle opfylde samme
betingelser i relation til eksisterende privat udbudte uddan-
nelser som en hel nyudviklet uddannelse vil skulle. I fremti-
den vil arbejdsmarkedsuddannelse kunne bestå i (hele) ar-
bejdsmarkedsuddannelser, delmål af sådanne uddannelser
eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Også i tilfælde af sammenlægning af uddannelser vil det
skulle påses, at betingelserne i § 10, stk. 3, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.er opfyldt. Dette følger allerede i
dag af, at der principielt er tale om udvikling af en ny ud-
dannelse.
Med lovforslaget skabes som konsekvens heraf endvidere
mulighed for, at delelementer af arbejdsmarkedsuddannelser
kan kombineres med indtægtsdækket virksomhed ud fra det
samme regelsæt, som gælder i dag for kombination af hele
arbejdsmarkedsuddannelser med indtægtsdækket virksom-
hed. De kombinerede forløb vil som i dag fortsat skulle be-
skrives, afholdes og afregnes med en klar afgrænsning mel-
lem den statsstøttede og den rent brugerbetalte del efter
Budgetvejledningens til enhver tid gældende regler for ind-
tægtsdækket virksomhed. Således vil samme lærer fx fortsat
17
ikke på samme tid/samme hold kunne undervise både delta-
gere, der udløser arbejdsmarkedsuddannelsestaxameter, og
andre, der følger undervisning, som afvikles som indtægts-
dækket virksomhed, idet det reelt er umuligt at afgøre objek-
tivt, hvordan lærerressourcen rent faktisk har været fordelt
mellem de to elevgrupper. Der må ikke sammensættes for-
løb, hvor det udbytte, som det er hensigten med arbejdsmar-
kedsuddannelsen at give deltagerne, kun kan opnås, hvis
vedkommende også deltager i indtægtsdækket virksomhed.
Mulighederne for sådanne kombinerede forløb udvides
imidlertid alligevel i praksis betragteligt med den foreslåede
mulighed for at afholde arbejdsmarkedsuddannelsers delmål
individuelt eller i kombination, eventuelt med anden uddan-
nelse.
Med lovforslaget er det derudover hensigten at omlægge og
ajourføre arbejdsmarkedsuddannelserne til et mere tidssva-
rende koncept for udvikling og styring.
Efter lovforslaget skal nye arbejdsmarkedsuddannelser som
udgangspunkt kunne udvikles på samme vilkår som i dag,
men med de foreslåede ændringer er det målet at modernise-
re AMU-udbuddet med udbud af færre og bredere arbejds-
markedsuddannelser til følge. Efteruddannelsesudvalgene
skal derfor fremadrettet i højere grad have fokus på løbende
justering og ajourføring af uddannelsesudbuddet gennem
sammenlægning, forkortelse eller egentlig nedlæggelse af
uddannelser, som ikke søges i relevant omfang. De foreslåe-
de nye rammer tilsigter at give efteruddannelsesudvalgene
en tydeligere tilskyndelse til at nedlægge, forkorte eller sam-
menlægge mindre uddannelser til færre og bredere uddan-
nelser, samt til at undgå at etablere nye uddannelser, som
der ikke er behov for.
Efteruddannelsesudvalgene skal ved deres overvejelser om
sammenlægning af kurser have særligt fokus på uddannel-
ser, hvis aktivitet inden for de seneste tre år ikke gennem-
snitligt er nået op på 2/3 årselev og 50 kursister.
Med dette afsæt er det aftalt med arbejdsmarkedets parter, at
efteruddannelsesudvalgene skal foretage en kursusrevision
af den eksisterende uddannelsesportefølje, som afsluttes i lø-
bet af 2018.
Det er hensigten, at arbejdsmarkedsuddannelser, som har
været uden aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål,
over de seneste tre år, som udgangspunkt skal overgå til det,
der i trepartsaftalen omtales som et »AMU-arkiv«, hvilket er
udtryk for en ordning, hvorefter de berørte arbejdsmarkeds-
uddannelser vil blive undtaget fra de godkendte udbyderes
pligt til at udbyde og annoncere uddannelsen. Denne ord-
ning vil også finde anvendelse for enkeltfag optaget i en fæl-
les kompetencebeskrivelse, og den vil komme til at omfatte
de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som efter de
gældende regler er undtaget fra annonceringsforpligtelsen,
fordi undervisningen forudsætter særlig højt specialiseret
udstyr eller kompetence, og udbyttet af annonceringen ikke
vil stå mål med ressourceforbruget. Denne procedure vil bli-
ve gentaget årligt.
Endvidere vil undervisningsministeren efter ansøgning fra et
efteruddannelsesudvalg kunne undtage en arbejdsmarkeds-
uddannelse eller et enkeltfag fra pligten til at udbyde og an-
noncere. Denne hjemmel forventes at komme til at finde an-
vendelse i særlige tilfælde, navnlig hvor begrænset og fal-
dende søgning eller andre forhold tyder på, at tilsvarende
hensyn som dem, der ligger bag reglen om undtagelse efter
tre års inaktivitet gør sig gældende.
Det er dog hensigten, at et efteruddannelsesudvalg på for-
hånd skal kunne foranledige, at en arbejdsmarkedsuddannel-
se, som af udvalget anses for at have særlig samfundsmæs-
sig betydning, ikke vil skulle undtages fra udbuds- og an-
nonceringsforpligtelsen uanset eventuel fremtidig inaktivi-
tet. Dette vil kunne blive aktuelt for dels certifikatuddannel-
ser, dels andre uddannelser, der sætter deltagerne i stand til
at opfylde almindeligt gældende, autoritativt fastsatte krav
til færdigheder, der skal besiddes, når et bestemt arbejde
skal udføres. Undervisningsministeren vil, efter som led i
forberedelsen til den nye ordning at have givet efteruddan-
nelsesudvalgene mulighed for at udtale sig, i en bekendtgø-
relse udstedt i medfør af den foreslåede nye hjemmel i § 6,
stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, til at fastsætte nærmere regler om
blandt andet, om undtagelse af en uddannelse fra udbyder-
nes pligt til udbud og annoncering, kunne præcisere de nær-
mere kriterier for at fritage arbejdsmarkedsuddannelser for
aktivitetskravet. Undervisningsministeren kan, uanset om en
sådan bekendtgørelse er udstedt, afvise at godkende, at et ef-
teruddannelsesudvalg beslutter, at en arbejdsmarkedsuddan-
nelse har særlig samfundsmæssig betydning, hvilket vil in-
debære, at den ikke skal undtages fra udbuds- og annoncer-
ingspligten, hvis den klart ikke opfylder kriterierne for dette.
Ministeren vil derimod ikke mod det kompetente efterud-
dannelsesudvalgs vilje selv kunne træffe beslutningen.
Godkendte udbydere vil fortsat kunne udbyde en arbejds-
markedsuddannelse eller et enkeltfag optaget på en fælles
kompetencebeskrivelse, som de er fritaget for pligten til at
udbyde, såfremt der viser sig behov for uddannelsen. Efter
tre års undtagelse fra de godkendte udbyderes pligt til at ud-
byde og annoncere uddannelsen vil uddannelsen, bortset fra
de uddannelser, der giver merit til erhvervsuddannelserne,
efter det foreslåede blive nedlagt. Enkeltfag vil ikke blive
nedlagt uanset inaktivitet. Enkelte afholdelser af arbejds-
markedsuddannelser, der er undtaget fra de godkendte udby-
deres pligt til at udbyde og annoncere uddannelsen, vil såle-
des udskyde nedlæggelsen, men ikke i sig selv genindføre
udbuds- og annonceringsforpligtelsen. Dette vil efteruddan-
nelsesudvalget imidlertid for både arbejdsmarkedsuddannel-
ser og enkeltfag suverænt kunne træffe beslutning om, når
18
der således har været aktivitet på en uddannelse eller et en-
keltfag, der er undtaget fra de godkendte udbyderes pligt til
at udbyde og annoncere uddannelsen. Det foreslåede sikrer
mulighed for hurtigt at tilpasse udbuddet, hvis forholdene i
en branche ændrer sig, og det igen bliver bæredygtigt for en
skole at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse eller et en-
keltfag, som er undtaget fra de godkendte udbyderes pligt til
at udbyde og annoncere uddannelsen. Da arbejdsmarkedsud-
dannelser, som anses for at have særlig samfundsmæssig be-
tydning, efter det foreslåede ikke vil blive undtaget fra ud-
buds- og annonceringsforpligtelsen, vil de heller ikke blive
omfattet af proceduren med nedlæggelse efter tre års undta-
gelse fra de godkendte udbyderes pligt til at udbyde og an-
noncere uddannelsen.
For at modvirke, at udbuddet af arbejdsmarkedsuddannel-
seskurser på ny vokser unødigt, fremhæver trepartsaftaletek-
sten to elementer i relation til forberedelsen af undervis-
ningsministerens vurdering af ansøgninger om godkendelse
af nye uddannelser. Det nævnes for det første, at efteruddan-
nelsesudvalgene skal tage højde for den forventede efter-
spørgsel og aktivitet på uddannelsesområdet, når de priorite-
rer deres udviklingsaktivitet. For det andet nævnes det, at
udvalgene – når de søger nye arbejdsmarkedsuddannelser
godkendt – i ansøgningen skal beskrive eventuelle ligheder
med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget på en
fælles kompetencebeskrivelse, som er nedlagt eller undtaget
fra udbudspligten inden for de forudgående tre år. Da det
første af disse to elementer anses for at være dækket af be-
stemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., hvorefter uddannelserne skal imødekomme nye el-
ler udækkede behov, og af reglen i § 4, stk. 1, i bekendtgø-
relse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., om udvalgenes
pligt til at optage nye uddannelser efter behov, jf. omtalen
ovenfor i afsnit 2.1.1, foreslås der ikke lovgivet herom, da
graden af behov (henholdsvis efterspørgsel/forventet aktivi-
tet) allerede efter gældende ret skal indgå i prioriteringen.
Derimod foreslås der indsat en udtrykkelig bestemmelse i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som opfylder det
andet element.
Det bemærkes, at de foreslåede øgede muligheder for at til-
rettelægge arbejdsmarkredsuddannelser fleksibelt og tvær-
gående, herunder muligheden for fleksible varigheder og
mulighed for at bryde uddannelser op i delmål, i et vist om-
fang kan udgøre en risiko for misbrug, fx fordi uddannelses-
forløbene kan blive mindre genkendelige, og fordi det i
praksis bliver lettere at kombinere elementer af arbejdsmar-
kedsuddannelser med elementer, som ikke er arbejdsmar-
kedsuddannelse. Det er derfor hensigten, at lovforslaget vil
blive fulgt op at et styrket og intensiveret tilsyn.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-12 og nr. 21, samt
bemærkningerne hertil.
2.2. Øget udbud af arbejdsmarkedsuddannelser
2.2.1. Gældende ret
Efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
godkender undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private
uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompe-
tencebeskrivelse. En godkendelse omfatter samtlige arbejds-
markedsuddannelser og enkeltfag i vedkommende fælles
kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan be-
stemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse ikke er
omfattet af godkendelsen. Godkendelsen gives landsdæk-
kende eller til et nærmere afgrænset geografisk område.
Godkendelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen med-
virker i det VEU-center, som dækker det geografiske områ-
de, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted.
Ifølge § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om de
godkendte institutioners forvaltning af deres udbudsgodken-
delse. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., som i §§ 12 og 13 indehol-
der supplerende regler om udbudspligten henholdsvis ud-
budsretten.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., at den godkendte udbyder for enhver
arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til,
har pligt til i hele det område, som godkendelsen omfatter,
at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Ud-
budspligten indebærer endvidere, at den godkendte udbyder
mindst én gang årligt undersøger behovet for udbud i det
geografiske dækningsområde, jf. herved § 12, stk. 3, i be-
kendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det er ik-
ke fastlagt nærmere i bekendtgørelsen, hvordan undersøgel-
sen skal foretages, bortset fra, at det skal være på dokumen-
terbar måde.
Endvidere fremgår det af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den godkendte udbyder
alene kan markedsføre og afholde arbejdsmarkedsuddannel-
se inden for det geografiske område, hvor udbyderen er god-
kendt til den fælles kompetencebeskrivelse, herunder at ud-
byderen inden for det geografiske dækningsområde kan
sammensætte arbejdsmarkedsuddannelserne efter behov.
Det fremgår af samme bestemmelses stk. 2, at begrænsnin-
gen til det geografiske dækningsområde ikke finder anven-
delse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor
en eller flere af deltagerne er ansat, såkaldt virksomhedsfor-
lagt undervisning. Bestemmelsen indebærer, at den god-
kendte uddannelsesinstitution frit kan operere med udbud,
markedsføring og gennemførelse af uddannelsesmål optaget
i fælles kompetencebeskrivelsen inden for udbudsgodken-
delsens geografiske dækningsområde. Uden for udbudsgod-
kendelsens dækningsområde kan den godkendte uddannel-
19
sesinstitution alene gennemføre arbejdsmarkedsuddannelse
som virksomhedsforlagt undervisning.
Efter § 17, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
kan undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Un-
dervisningsministeren kan endvidere efter udtalelse fra Rå-
det for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en udbuds-
godkendelse efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., hvis der ikke længere er behov for udbuddet.
Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser om-
fatter på den anførte baggrund som udgangspunkt godken-
delse til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i
en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter
endvidere de enkeltfag, der er optaget i den fælles kompe-
tencebeskrivelse. Godkendelse til at udbyde arbejdsmar-
kedsuddannelser kan gives til offentlige/selvejende og desu-
den til privatejede uddannelsesinstitutioner, som er parate til
at underlægge sig den offentlige regulering af udbuddet.
Spørgsmål om godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsud-
dannelser behandles i forbindelse med godkendelse af de
fælles kompetencebeskrivelser efter udtalelse fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse. En godkendelse vil som nævnt
omfatte godkendelse til at udbyde alle de arbejdsmarkedsud-
dannelser, der enten er optaget i den fælles kompetencebe-
skrivelse eller efterfølgende udvikles inden for den fælles
kompetencebeskrivelses overordnede målbeskrivelse, samt
til de tilknyttede enkeltfag. Undervisningsministeren kan
dog bestemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse,
dvs. en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller en-
keltfag, ikke er omfattet af godkendelsen.
Det skal ved godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsud-
dannelser sikres, at institutionerne har faglige og pædagogi-
ske forudsætninger for at udbyde arbejdsmarkedsuddannel-
se, at udbuddet matcher arbejdsmarkedets lokale og regiona-
le behov, og at det landsdækkende behov er dækket. Der vil
herunder også blive taget hensyn til institutionernes mulig-
hed for at udbyde de enkeltfag, der er omfattet af den pågæl-
dende fælles kompetencebeskrivelse.
I praksis falder den forudsatte behovsvurdering forskelligt
ud afhængigt af de enkelte fælles kompetencebeskrivelser.
For nogle fælles kompetencebeskrivelser vil der kun være
behov for at placere udbuddet på én institution som et lands-
dækkende udbud. For andre fælles kompetencebeskrivelser
vil der være grundlag for at placere udbuddet hos én god-
kendt institution i Øst- og én i Vestdanmark. Den mest al-
mindelige løsning indebærer fordeling af udbudsgodkendel-
ser baseret på en decentral model, hvor et regionalt samar-
bejde mellem uddannelsesinstitutioner vil udgøre grundlaget
for fordeling af godkendelser. De samarbejdende institutio-
ner skal eventuelt forestå og koordinere ansøgninger om ud-
bud decentralt, herunder fx gøre sig overvejelser om, hvilke
uddannelsesinstitutioner der skal have de konkrete godken-
delser, og hvorfor på baggrund af en vurdering af de lokale
og regionale behov og de faglige forudsætninger.
Gældende ret indeholder ikke specifikke bestemmelser om,
med hvilken frekvens godkendelse til udbud af arbejdsmar-
kedsuddannelser skal finde sted. For eksisterende, allerede
udviklede fælles kompetencebeskrivelser gennemføres der i
praksis med nogle års mellemrum en samlet udbudsrunde,
hvor samtlige fælles kompetencebeskrivelser indgår. Den
seneste samlede udbudsrunde fandt sted i 2009. Der godken-
des endvidere løbende til udbud af uddannelse inden for nye
fælles kompetencebeskrivelser. Undervisningsministeriet
har derimod af hensyn til de allerede godkendte institutio-
ner, som har tilpasset deres administration, udstyr, lærerka-
pacitet m.v. på baggrund af de eksisterende udbudsgodken-
delser, i praksis været tilbageholdende med mellem de sam-
lede udbudsrunder at give nye udbudsgodkendelser til eksi-
sterende fælles kompetencebeskrivelser.
De godkendte udbydere må efter gældende ret - almindelige
budgetretlige grundsætninger - som hovedregel ikke hjælpe
virksomheder med tilmelding til erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse uden at opkræve særskilt betaling herfor.
Der kan dog ifølge teksten til finansloven for 2018, konto
20.38.02. af grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse afholdes udgifter i forbindelse med, at sådanne
institutioner, der er godkendt til det såkaldte »friinstitutions-
forsøg«, yder denne hjælp gratis.
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen, at der skal være lettere ad-
gang til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse.
Valget af udbyderne skal ifølge trepartsaftalen afhænge af
forholdet mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og udby-
dernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne. Det følger
endvidere af trepartsaftalen, at samlet udbud skal finde sted
som minimum hvert fjerde år.
Regeringens samlede mål med moderniseringen af den er-
hvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats er at skabe
fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan
imødekomme såvel virksomheders og medarbejderes aktuel-
le behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling i
samspil med deltagerens allerede erhvervede erfaringer og
kompetencer som langsigtede uddannelsesbehov. Målsæt-
ningen er endvidere at skabe øget overskuelighed og effekti-
vitet i voksenuddannelsessystemet samt optimal udnyttelse
af kapaciteten.
20
Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse har som
overordnet formål at sikre, forny og vedligeholde arbejds-
styrkens kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets samlede
behov. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke afgørende
for, at det bliver muligt at bevare og konsolidere danske
virksomhederes position på det globale marked og dermed
et højt velfærdsniveau.
Arbejdsmarkedet har igennem en årrække befundet sig i en
samfundsmæssig omstillingsproces, som går i retning af et
mere højteknologisk kommunikations- og videnssamfund.
Omstillingen stiller store krav til virksomhederne og deres
medarbejdere om fleksibilitet og omstillingsevne og udgør
en stadig udfordring til den erhvervsrettede uddannelsesind-
sats, som er udfordret på at bevare sin relevans i forhold til
bl.a. nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye
måder at organisere arbejdet på.
Ændringerne på arbejdsmarkedet understreger behovet for et
bredt, fleksibelt og samtidig åbent og gennemsigtigt udbud
af erhvervsrettet uddannelse. Der er således sigtet med lov-
forslaget, at et mere regelmæssigt, mere fleksibelt og brede-
re udbudskoncept for arbejdsmarkedsuddannelserne skal bi-
drage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne
på en måde, som giver den enkelte mulighed for livslang
kompetenceudvikling til gavn for både sig selv og virksom-
hederne. Herunder vil opdelingen af arbejdsmarkedsuddan-
nelserne i delmål, som vil blive omfattet af en udbudsfor-
pligtelse, skabe en smidighed i tilbuddet af uddannelser,
som vil komme virksomheder og deltagere til gode.
Det foreslås på den anførte baggrund, at det i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. fastslås, at godkendelse til at
blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse fremover med-
deles på baggrund af samlede udbudsrunder, der som mini-
mum finder sted hvert fjerde år, og hvor alle godkendelser
er i spil.
De samlede udbudsrunder foreslås suppleret med mulighed
for løbende at indgive ansøgning fra nye udbydere. Det fore-
slåede gælder både for private og offentlige udbydere med
henblik på at øve fleksibiliteten.
I lovforslaget lanceres således en undtagelsesbestemmelse,
hvorefter undervisningsministeren i perioden mellem de
samlede udbudsrunder i særlige tilfælde og efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse på baggrund af en
samlet vurdering af sådanne ansøgninger en gang om året
kan godkende nye offentlige/selvejende og privatejede ud-
dannelsesinstitutioner til at udbyde de arbejdsmarkedsud-
dannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompeten-
cebeskrivelse.
Det er i denne henseende efter lovforslaget hensigten, at nye
udbydere kan godkendes mellem de 4-årige udbudsrunder,
hvor tungtvejende grunde foreligger. Det kan fx være tilfæl-
det, hvis en eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig grad
har levet op til sin udbudsforpligtelse, eller hvis der har væ-
ret ny udvikling i teknologi, herunder behov for nye tekni-
ske ressourcer ved gennemførelsen af uddannelsen, ændret
regulering eller markant ændrede markedsforhold. Sådanne
ansøgninger vurderes efter forslaget samlet hvert år efter
indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
I lovforslagets § 1, nr. 24, stilles forslag om en ændring af
bemyndigelsen i § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., således at undervisningsministeren fremover
vil kunne udstede nærmere regler om udbud, både de gene-
relle udbudsrunder, som finder sted med højst 4 års mellem-
rum, og om udbudsgodkendelse i årene mellem de generelle
udbudsrunder.
Det foreslås endelig ud fra et ønske om friere adgang til ud-
bud af arbejdsmarkedsuddannelse og øget konkurrence
blandt udbyderne at afskaffe bestemmelserne om, at god-
kendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse kan gives
for bestemte geografiske dækningsområder, således at alle
udbudsgodkendelser fremover fra og med den førstkommen-
de udbudsrunde i stedet bliver landsdækkende. Indtil næste
udbudsrunde vil de geografiske dækningsområder være gæl-
dende.
Den hidtidige praksis, hvorefter der uden at afvente udbuds-
runder kan meddeles godkendelse til udbud inden for nye
fælles kompetencebeskrivelser, der ikke blot er udslag af re-
vision af allerede eksisterende fælles kompetencebeskrivel-
ser, berøres ikke af forslaget. Det er heller ikke hensigten at
foretage ændringer i forhold til godkendelsernes omfang.
Som udgangspunkt godkendes altså til udbud til de respekti-
ve målgrupper af hele fælles kompetencebeskrivelser. Det
bemærkes, at undervisningsministerens nuværende adgang
til at begrænse godkendelsens omfang, således at dele af en
fælles kompetencebeskrivelse ikke bliver omfattet, i forbin-
delse med indførelsen af adgangen til at opdele arbejdsmar-
kedsuddannelser i delmål, der kan udbydes selvstændigt,
med lovforslaget vil blive søgt præciseret, så det fremgår, at
det kun er hele arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkelt-
fag, der kan undtages, ikke enkelte delmål.
Som led i lettelsen af udbud af arbejdsmarkedsuddannelse,
og som et initiativ, der forventes at kunne anspore til yderli-
gere benyttelse af dette udbud, er det med lovforslagets § 5
hensigten at give udbyderne af arbejdsmarkedsuddannelse
mulighed for at bistå virksomheder med tilmeldingen uden
at kræve vederlag herfor.
Det er i øvrigt hensigten, at de initiativer, der omfattes af
lovforslaget, bliver suppleret af en styrkelse af incitamentet
til at forbedre de basale færdigheder i arbejdsstyrken. Det
aktuelle forsøg, hvor deltagerbetalingen på kurserne »AMU-
21
dansk« og »AMU-matematik« bortfalder, når uddannelserne
tages i forbindelse med anden arbejdsmarkedsuddannelse,
agtes således i overensstemmelse med trepartsaftalen, men
uden for dette lovforlags regi, permanentgjort.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-25, og § 5 samt be-
mærkningerne hertil.
2.3. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser og
bevisudstedelse
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der ikke inden for arbejdsmarkedsud-
dannelse et generelt krav om aflæggelse af en obligatorisk
prøve ved uddannelsens afslutning. Egentlige prøver udvik-
let på et andet grundlag end lovgivningen om arbejdsmar-
kedsuddannelser findes i tilknytning til en del certifikatkur-
ser. Endvidere er der for visse enkeltfag inden for erhvervs-
uddannelserne udviklet prøver. Herudover indeholder gæl-
dende ret bestemmelser om udstedelse af forskellige beviser,
som er baseret af en vurdering af deltagerens opnåede kom-
petencer i forhold til uddannelsesmålet.
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., at enhver uden at have deltaget i undervisnin-
gen, altså som selvstuderende, kan aflægge prøver, der ind-
går i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med
prøve, medmindre andet er fastsat af undervisningsministe-
ren.
Det fremgår af endvidere af § 12, stk. 1, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., at uddannelsesinstitutionerne ud-
steder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse for
prøver aflagt som selvstuderende og for individuel kompe-
tencevurdering. Undervisningsministeren kan efter indhentet
udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte
nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser og
om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisud-
stedelse. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår, at under-
visningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes
udstedelse af certifikater for uddannelser med myndigheds-
krav. Reglen er i praksis fast blevet fortolket som omfatten-
de ikke blot de uddannelser, der giver adgang til lovregule-
rede erhverv og aktiviteter, men også uddannelser, der efter
et formaliseret regelsæt fra en almindelig anerkendt certifi-
cerings- eller brancheorganisation eller lignende fører til ud-
stedelse af et såkaldt »branchecertifikat«.
Efter § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21.
juni 2018, er et enkeltfag en fagligt afgrænset del af en ud-
dannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-
stændig bedømmelse i øvrigt.
§§ 21 og 22 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. indeholder supplerende regler om beviser og certifi-
kater.
Af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. fremgår, at uddannelsesinstitutionen udsteder
uddannelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål
for arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 12 i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. Det fremgår endvidere af samme
bestemmelses stk. 3, 1. pkt., at der ved udstedelse af kompe-
tencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det
handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsud-
dannelser, som svarer til de realkompetencer, deltageren har
fået anerkendt.
Efter § 22, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v. kan uddannelsesstedet udstede
certifikat for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis gennemførelse
ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt er-
hverv baseret på myndighedskrav til det pågældende er-
hvervs udøvere. For udstedelsen gælder de regler om ind-
hold, form og administrative procedurer, som den kompe-
tente myndighed, der regulerer området, har fastsat for det
pågældende certifikat. Det fremgår endvidere af samme be-
stemmelses stk. 2, 1. pkt., at uddannelsesstedet, hvis der
foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en alminde-
ligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller
lignende, i overensstemmelse hermed kan udstede anden
form for certifikat (branchecertifikat) for uddannelser, som
på forslag af vedkommende efteruddannelsesudvalg er god-
kendt af undervisningsministeren hertil.
Ved afslutning af hver arbejdsmarkedsuddannelse bedøm-
mer læreren, om kursisten har nået de centralt godkendte
handlingsorienterede mål, og denne bedømmelse danner
baggrund for udstedelse af et uddannelsesbevis. Der skal så-
ledes udstedes et godkendt AMU-uddannelsesbevis til delta-
gere, der har nået uddannelsens mål. Der gives ikke karak-
ter.
I forbindelse med certifikatuddannelser kan der være særlige
krav til bedømmelse, som vil fremgå af uddannelsesbeskri-
velsen for den pågældende uddannelse. I forhold til myndig-
hedscertifikater henvises i øvrigt til regler fastsat af den
myndighed, der regulerer området. For selve udstedelsen
gælder de regler om indhold, form og administrative proce-
durer, som er fastsat af eller efter bemyndigelse fra myndig-
heden, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v. Et såkaldt »branchecertifikat« kan
udstedes, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt udar-
bejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller bran-
cheorganisation eller lignende.
22
I praksis attesterer institutionen på uddannelsesbeviset, at
læreren har bedømt, at en deltager har nået uddannelsens
centralt godkendte mål. I bevisteksten kan der være mulig-
hed for at krydse af, om undervisningen er gennemført med
et særligt materiale eller lignende. Hvis en deltager efter læ-
rerens bedømmelse ikke har nået uddannelsens mål, kan der
eventuelt udstedes et deltagerbevis. Ved forløb, som er sam-
mensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkelt-
fag optaget i fælles kompetencebeskrivelse, skal deltagerne
bedømmes i forhold til hver enkelt af de uddannelser/enkelt-
fag, der indgår i forløbet, og have uddannelsesbevis for hver
enkelt af de arbejdsmarkedsuddannelser, hvor målet nås.
Uddannelsesinstitutionen kan derudover, hvis det ønskes,
udlevere et samlet bevis for forløbet. Det er intet formkrav
til et sådant samlet bevis.
Forudsætningen for at få uddannelsesbevis er som nævnt i §
21 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at
deltageren har nået uddannelsens mål. Deltagernes tilstede-
værelse i et bestemt antal timer lægges således ikke til grund
for udstedelse af uddannelsesbevis. Ved Undervisningsmini-
steriets tilsyn skal uddannelsesinstitutionen kunne redegøre
for grundlaget for bedømmelsen af deltagernes målopfyldel-
se og dermed for udstedelsen af bevis. Det kan fx være i
form af opgaveformuleringer eller beskrivelse af bedømmel-
sesmetode.
Enkeltfag bedømmes i henhold til den uddannelsesordning,
de stammer fra. Der kan ikke udstedes AMU-uddannelses-
bevis eller bevis for enkeltfag på baggrund af kurser udbudt
som indtægtsdækket undervisning.
Ifølge den terminologi, der bruges i daglig tale omkring ar-
bejdsmarkedsuddannelser, er et »deltagerbevis« et doku-
ment, der kan udstedes, når en deltager ikke har nået målene
for uddannelsen; det er altså netop blot et bevis for deltagel-
se. Er målene derimod nået, udstedes (også ifølge både den
relevante vejledning og bekendtgørelsen) et »uddannelses-
bevis«, som også omtales som et »AMU-bevis«. Ifølge § 12
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udstedes »beviser
for deltagelse«, for selvstuderendes prøver og for individuel
kompetencevurdering. Lovens »bevis for deltagelse« er så-
ledes det, der i daglig tale kaldes et uddannelsesbevis, ikke
et deltagerbevis.
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen, at virksomhederne efterspør-
ger fleksible og effektive uddannelsestilbud med højt læ-
ringsudbytte, og at anvendelse af test og prøver kan bidrage
til, at læringsudbyttet for deltagerne samt tilliden til den be-
dømmelse, der foregår på den pågældende arbejdsmarkeds-
uddannelse og til de beviser, der udstedes, styrkes. Det
fremgår endvidere af trepartsaftalen, at indførelse af prøver
har til formål at styrke overførbarheden, kvaliteten og vali-
diteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det lang-
sigtede mål med indførelse af obligatoriske prøver er at flere
på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og
dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på ar-
bejdsmarkedet.
Det foreslås på den baggrund at ændre retstilstanden, så ef-
teruddannelsesudvalgene vil skulle udvikle prøver til afhol-
delse i tilknytning til som udgangspunkt alle arbejdsmar-
kedsuddannelser, herunder til delmål af en arbejdsmarkeds-
uddannelse såvel som til enkeltfag optaget i en fælles kom-
petencebeskrivelse. Det foreslåede vil forudsætningsvis in-
debære, at arbejdsmarkedsuddannelse som udgangspunkt ik-
ke kan udbydes uden at være tilknyttet en eller flere prøver.
Det bemærkes, at udviklingen af prøver i praksis kan bestå i,
at udvalget godkender en prøve, der allerede findes for så
vidt angår et enkeltfag, der ikke er en certifikatuddannelse,
jf. nedenfor.
Efter lovforslaget vil prøverne være centralt udviklede, og
det bliver efteruddannelsesudvalgenes opgave at udvikle og
kvalitetssikre prøver med bedømmelseskriterier m.v., herun-
der prøver i delmål. Hvor der er tale om myndighedsregule-
rede områder, dvs. om certifikatuddannelser, både myndig-
hedscertifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser,
som den pågældende myndighed, organisation eller lignende
har reguleret, vil det som hidtil være det normale, at det er
den for det pågældende erhverv eller den pågældende aktivi-
tet relevante regelsæt og de relevante instanser, der er be-
stemmende for en eventuel prøveudvikling, sådan at det ik-
ke er i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der
udvikles prøver. Lovgivningen om arbejdsmarkedsuddan-
nelser vil kun komme til at danne grundlag for udvikling, af-
holdelse og bedømmelse af prøver m.v., hvis der ikke i for-
vejen er udviklet en prøve i medfør af andre regler end lov-
givningen om arbejdsmarkedsuddannelser.
Undervisningsministeriet vil i den bekendtgørelse, der kan
udstedes i medfør af bemyndigelsen i den nye § 6, stk. 3, 1.
pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4, kunne definere nærmere, hvad der forstås
ved, at prøver er reguleret af den pågældende kompetente
myndighed, organisation eller lignende.
Betingelsen vil (uanset om der udstedes en sådan bekendt-
gørelse) altid være opfyldt, når en kompetent myndighed,
organisation eller lignende har udstedt eller udsteder regler,
der ikke blot bestemmer, at gennemførelse af en bestemt ar-
bejdsmarkedsuddannelse, et bestemt delmål af en arbejds-
markedsuddannelse eller et bestemt enkeltfag, der efter lov-
givningen om arbejdsmarkedsuddannelser fører til udstedel-
se af AMU-bevis, er tilstrækkeligt til, at et erhverv eller en
aktivitet må udøves, men på nogen måde regulerer prøve-
spørgsmålet, for eksempel ved yderligere at opstille betin-
gelser/regler vedrørende prøver eller forbyder afholdelse af
sådanne. Hvis en kompetent myndighed, organisation eller
23
lignende på et tidspunkt indfører sådanne nye betingelser el-
ler regler vedrørende en arbejdsmarkedsuddannelse, et del-
mål eller et enkeltfag, hvortil der er udviklet prøver i medfør
af det foreslåede nye § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil dis-
se prøver bortfalde, medmindre de fremover hjemles i de
nye regler. Det bemærkes, at den beskrivelse af kompeten-
ceforholdene mellem henholdsvis undervisningsministeren
og andre myndigheder, organisationer etc., som introduceres
med det foreslåede nye § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, må an-
ses for en kodifikation af gældende ret. Formuleringerne
herom påtænkes derfor uanset den foreslåede tilbagerulning
af det foreslåede bestemmelser om prøver på arbejdsmar-
kedsuddannelserne opretholdt med de modifikationer, som
tilbagerulningen giver anledning til, jf. herved lovforslagets
§ 1, nr. 14, og bemærkningerne dertil.
Ifølge lovforslaget vil arbejdsmarkedets parter få direkte
indflydelse på, at afprøvningen bliver målrettet mod arbejds-
markedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som
uddannelsen retter sig imod. Parternes aktive rolle vil med-
virke til at sikre, at prøverne lever op til det, der kræves, for
at gøre prøverne og derigennem uddannelserne relevante for
virksomhederne inden for de pågældende dele af arbejds-
markedet.
I udviklingen af prøver til arbejdsmarkedsuddannelser skal
der således tages hensyn til efterspørgslen og dermed aktivi-
teten på de enkelte uddannelser. Det er hensigten, at udval-
gene som minimum skal udvikle prøver til arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebe-
skrivelse, der ikke har haft en aktivitet på under 0,5 årselev
inden for det seneste år. Til delmål vil der skulle udvikles
prøver uanset aktivitet, og til nyudviklede mål (og nyoptag-
ne enkeltfag) vil der ligeledes skulle udvikles prøver, da der
ikke vil kunne konstateres en aktivitet under den angivne
grænse.
Det foreslås dog, at efteruddannelsesudvalgene får mulighed
for at indstille til Undervisningsministeriet, at arbejdsmar-
kedsuddannelse, det være sig selve uddannelserne og/eller
delmål deraf såvel som enkeltfag, fritages for afprøvning i
særlige tilfælde. Det er forventningen, at sådant ønske om
fritagelse vil blive imødekommet, hvis meget tungtvejende
grunde taler derfor, især ud fra pædagogiske hensyn, hvis de
relevante mål har en sådan karakter, at de er uegnede til, at
man benytter prøver til at konstatere, om de er nået, ud fra
praktiske hensyn, hvis forholdet mellem uddannelsens va-
righed og tidsforbruget ved en eventuel prøve gør det urime-
ligt at stille krav om en prøve, eller ud fra ressourcemæssige
hensyn, fx. hvis udviklingen af prøver må forventes at ville
være uforholdsmæssigt byrdefuld, typisk i tilfælde, hvor der
er sikker forventning om en meget lav aktivitet. Den sidst-
nævnte situation vil også foreligge, hvor der på grund af stor
forskellighed inden for målgruppen må forudses en så diffe-
rentieret gennemførelse af uddannelsen, fx kurser fra det ob-
ligatoriske fælleskatalog såsom faglig læsning og dansk som
andetsprog, at den enkelte prøve kun vil kunne anvendes i
forhold til meget få deltagere.
Hvis et efteruddannelsesudvalg undtagelsesvis skulle blive
overbevist om, at det ikke er forsvarligt at benytte en prøve,
som allerede er udviklet og knyttet til uddannelsen, kan ud-
valget ansøge undervisningsministeren om en dispensation
efter det kommende § 6, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, med hen-
blik på at uddannelsen - typisk, men ikke udelukkende, i en
begrænset periode, fx til udviklingen af en ny prøve har fun-
det sted - kan gennemføres uden prøve. Sådanne tilfælde vil
eksempelvis kunne foreligge, når en prøves indhold ikke
længere afspejler relevante forhold på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i en ny bemyndigelse i § 6, stk. 3, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at
undervisningsministeren gives hjemmel til at udstede regler
om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med prøverne. Der
foreslås endvidere en ændring af den eksisterende bemyndi-
gelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, således, at undervisnings-
ministeren i tilknytning til muligheden for at fastsætte nær-
mere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervis-
ningens afholdelse tillige vil kunne fastsætte nærmere regler
om prøvernes afholdelse m.v. Begge disse hjemler vil alene
omfatte prøver udviklet i medfør af det kommende § 6, stk.
1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 1.
Efter lovforslaget er det hensigten, at prøverne skal knyttes
til den enkelte uddannelses tilrettelæggelsesform og indhold.
Prøveafholdelsen vil således skulle ske i naturlig tilknytning
til den pågældende uddannelse i et enkelt format og uden
brug af censor. Det er hensigten at give deltagerne ret til at
tage en prøve igen eller tage uddannelsen forfra, hvis man
ikke består den afsluttende prøve i første forsøg. Der vil i
medfør af den nævnte ændring af den eksisterende bemyndi-
gelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. kunne fastsættes nærmere regler om antal af omprøver
og tidsfrister for tilbud om omprøve, såvel som om klage
over prøver, i hvilken sammenhæng der for så vidt angår
klageadgang til Undervisningsministeriet vil ske en strengt
fortolket begrænsning til klager over retlige mangler.
For uddannelser med myndighedskrav, herunder såvel myn-
dighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddan-
nelser, hvor der ikke er tale om en prøve udviklet efter det
kommende § 6, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil muligheden
for at klage over en eventuel prøve, herunder over udfaldet,
ikke være omfattet af den foreslåede nye bemyndigelse i §
11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Mulig-
heden for at klage vil således i denne henseende være be-
24
grænset til, hvad der måtte følge af regler vedrørende de på-
gældende »myndighedskrav«, herunder for branchecertifika-
tuddannelsernes vedkommende regelsæt udarbejdet af en al-
mindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation
eller lignende, jf. § 22, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v. Muligheden for i medfør af den
gældende lovs § 33, jf. § 33 i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v., at klage til undervisningsministe-
ren over retlige mangler ved en godkendt uddannelsesinsti-
tutions afslag på at udstede certifikat på baggrund af en prø-
ve vil således i denne situation kun kunne komme på tale i
tilfælde, hvor institutionen nægter at udstede certifikatet,
selvom den eller en anden kompetent myndighed har af-
gjort, at betingelserne i det regelsæt, der regulerer uddannel-
sen, er opfyldt.
Det vil efter det foreslåede være efteruddannelsesudvalgene,
som ved udvikling af prøver efter det kommende § 6, stk. 1,
2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1, afgør valget af prøveform for den enkelte
uddannelse, og det forventes, at udvalgene i den forbindelse
har særlig opmærksomhed på eventuelle behov for prøveud-
vikling, der tager højde for forskellige mulige måder at til-
rettelægge og afholde undervisningen, fx som enten tilstede-
værelsesundervisning eller fjernundervisning, hvor dette er
relevant, samt tager hensyn til læsesvage og andre udsatte
grupper. Prøverne vil kunne være mundtlige, skriftlige,
praktiske og eventuelt digitale, men der vil ikke blive stillet
nogen nye former for systemunderstøttelse af prøverne til
rådighed for uddannelsesinstitutionerne.
Det er hensigten, at den enkelte uddannelsesinstitution skal
udbyde arbejdsmarkedsuddannelse (herunder delmål og en-
keltfag) med prøver, medmindre der er tale om uddannelse
undtaget fra kravet om prøver. Den foreslåede nye bemyndi-
gelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. vil blive benyttet til at fastsætte regler herom, herunder
om mulighed for fritagelse for prøvekravet for enkelte delta-
gere, ligesom bemyndigelsen i § 29, stk. 1, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. vil blive benyttet til at fastsætte
regler om uddannelsesinstitutionernes indberetninger om fri-
tagelser for prøvekravet, prøvedeltagelse og prøveresultater
m.v., så dette kan indgå i den løbende kvalitetsvurdering af
uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler eller træffe afgørelser, der undtager
fra sådanne regler om udbud med prøver og opgørelse og
indberetning.
I en fireårig periode vil der endvidere blive gennemført for-
søg, hvor der kan opnås VEU-godtgørelse til deltagelse i ar-
bejdsmarkedsuddannelse, selvom tilstedeværelsesundervis-
ningen udgør under 25 % - helt ned til 0 % - af undervis-
ningstiden. Den nærmere afgrænsning af forsøget vil blive
foretaget efter dialog med arbejdsmarkedets parter, idet for-
slaget udspringer af trepartsaftalen, men det er – blandt an-
det under hensyn til risikoen for misbrug - hensigten at be-
grænse forsøget til arbejdsmarkedsuddannelse, hvor der af-
holdes prøver.
Den hidtidige regel i § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., foreslås samtidig ændret, således at en
eventuel adgang til at gå til prøve som selvstuderende på ar-
bejdsmarkedsuddannelse, herunder et delmål eller enkeltfag
optaget på en fælles kompetencebeskrivelse, fremover skal
være hjemlet i regler fastsat af undervisningsministeren, for
certifikatuddannelsers vedkommende i respekt for de særli-
ge kompetenceforhold omkring disse. I en situation, hvor
der på kort tid indføres prøver på mange flere uddannelser
end tidligere, og hvor der endnu ikke er erfaringer med disse
prøver, findes det uhensigtsmæssigt at opretholde det hidti-
dige system, hvor det som hovedregel vil være muligt at af-
lægge prøve som selvstuderende. Det forventes ikke, at der
vil blive fastsat regler, der som udgangspunkt vil føre til en
begrænsning i praksis af adgangen til som selvstuderende at
aflægge de prøver, som findes i dag. Samtidig opretholdes
muligheden for at blive realkompetencevurderet ved en indi-
viduel kompetencevurdering.
Det foreslås endelig, at der etableres hjemmel til, at beviser
fremover kan udstedes digitalt. Det foreslåede om indførelse
af digitale beviser skal ses i sammenhæng med tilsvarende
bestemmelser i folkeskoleloven om digitalt bevis for folke-
skolens afgangseksamen og lov om de gymnasiale uddan-
nelser og lov om studiekompetencegivende eksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) samt lov om er-
hvervsuddannelser, hvorefter der ligeledes udstedes digitale
beviser henholdsvis for gymnasiale eksaminer og for er-
hvervsuddannelser. Når den fornødne it-understøttelse af di-
gitale kompetencebeviser og AMU-beviser er på plads, vil
det blive bestemt, at der skal ske digital udstedelse, hvilket
fx kan ske ved fremsendelse til deltagerens digitale postkas-
se. Overgangen fra papirbårne til digitale beviser afpasses
efter arbejdet med udvikling og indførelse af den fornødne
teknologi og koordineres eventuelt med oprettelsen af en be-
visdatabase.
Bemyndigelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., som med lovforslaget bliver § 12,
stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, vil blandt andet
blive benyttet til at træffe bestemmelse om indberetning af
oplysninger og data til en database og om, hvilke oplysnin-
ger i tilknytning til beviset, der vil skulle registreres. Det be-
mærkes i denne henseende, at en del af rammen til udvikling
og drift af centralt stillede prøver på arbejdsmarkedsuddan-
nelse er afsat til oprettelse af en ny bevisdatabase, hvor in-
formation og nøgledata om deltagernes digitale beviser
fremover opbevares i kopi fra godkendte udbydere af ar-
bejdsmarkedsuddannelser. Deltagerne kan tilgå en kopi af
deres digitale bevisdata via systemet Min Kompetencemap-
pe, og det kan komme på tale at åbne for andre adgangsmu-
ligheder.
25
Der forventes i medfør af den eksisterende bemyndigelse i §
29, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. at blive
fastsat regler om indberetning af prøveresultater fra instituti-
onernes studieadministrative systemer og om, hvilke øvrige
oplysninger i tilknytning til deltagernes digitale bevis, der
vil skulle registreres.
Der forventes endvidere i medføre af den foreslåede nye be-
myndigelse i § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. fastsat bestemmelser om en pligt for ud-
dannelsesinstitutionerne, herunder de private udbydere, til at
opbevare oplysninger, der er nødvendige for at udstede be-
vis, jf. herved retstilstanden for så vidt angår erhvervsuddan-
nelser, hvor institutionen henholdsvis det faglige udvalg
ifølge § 33, stk. 2, jf. stk. 4, i bekendtgørelse nr. 4 af 16. ja-
nuar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende er-
hvervsrettet uddannelser opbevarer de oplysninger, der er
nødvendige for bevisudstedelsen, i 30 år efter afslutningen
af den pågældende eksamen eller prøve. Institutionerne vil
endvidere have ansvaret for udlevering af beviser i situatio-
ner, hvor dette er fornødent, hvilket fx kan tænkes at ville
være tilfældet, hvis beviset er omfattet af myndighedskrav,
som ikke kan opfyldes med det digitale bevis, eller hvis del-
tageren er blevet fritaget fra reglerne om digital post. Institu-
tionerne vil således fortsat skulle kunne udlevere en udskrift
af beviset på papir, idet oplysninger om uddannelse og be-
ståelse, som fremgår af de udleverede beviser, skal modsva-
re de data, som institutionen skal registrere.
Denne del af lovforslaget skal således ses som led i bestræ-
belserne på at skabe generel it-understøttelse på bevisområ-
det, som det også sker på øvrige uddannelsesområder, og på
at lette de administrative procedurer for både institutioner og
deltagere. En bevisdatabase vil lette deltagernes muligheder
for at dokumentere egne, samlede kompetencer, bl.a. i for-
bindelse med meritafklaring til erhvervsuddannelse og real-
kompetencevurdering op mod videreuddannelse. Deltagerne
kan som nævnt tilgå en kopi af deres bevisdata via systemet
Min Kompetencemappe. Integrationen til bevisdatabasen
sker udelukkende via system-system integration mellem Un-
dervisningsministeriets integrationsplatform og uddannel-
sesinstitutionernes studieadministrative systemer. System-
krav til de godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannel-
ser indføres ved udstedelse af en systemrevisionsbekendtgø-
relse, herunder ved opstilling af krav til godkendelsesproce-
durer for tilslutning til bevisdatabasen.
Det vil være den enkelte godkendte udbyders ansvar, at be-
visdatabasen til stadighed er forsynet med de seneste bevis-
data, så beviserne i basen svarer nøjagtigt til det originale
bevis hos udbyderen.
Det kan vanskeliggøre forståelsen af reglerne, at udtrykket
»bevis for deltagelse« i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. er det, der i daglig tale kaldes et »AMU-bevis« (eller et
»uddannelsesbevis«). På den baggrund foreslås det at ændre
lovens terminologi ved at erstatte udtrykket »bevis for delta-
gelse« i selve lovteksten med udtrykket »AMU-bevis«.
Fremover vil gennemførelse af en arbejdsmarkedsuddannel-
se blive dokumenteret med ét AMU-bevis. Et AMU-bevis
vil blive udstedt, når en deltager har bestået den prøve, der
er knyttet en arbejdsmarkedsuddannelse (et mål), et delmål
eller målet for et enkeltfag. Det vil fremgå af beviset, at det
pågældende forløb er prøvebelagt, og at deltageren har be-
stået prøven. Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til arbejds-
markedsuddannelsen, delmålet eller enkeltfaget, udstedes
AMU-beviset til den deltager, som har nået målet med ud-
dannelsen. Det vil fremgå af beviset, at det pågældende for-
løb ikke er prøvebelagt. Et AMU-bevis udstedes også, hvis
en deltager, der er blevet fritaget for prøvekravet, vurderes
at have nået målet. Det vil fremgå af beviset, at det pågæl-
dende forløb er prøvebelagt, og at deltageren er blevet frita-
get fra prøven. Når en individuel kompetencevurdering
munder ud i, at uddannelsesstedet vurderer, at den pågæl-
dende har kompetencer, der svarer til et mål, delmål eller
enkeltfag, udstedes AMU-bevis, uanset om uddannelsen er
prøvebelagt eller ej. For så vidt angår prøvebelagte uddan-
nelser vil det tillige fremgå af beviset, at der er tale om indi-
viduel kompetencevurdering. Deltagere i arbejdsmarkedsud-
dannelse (såvel arbejdsmarkedsuddannelser som disses del-
mål eller enkeltfag) uden fritagelse fra prøvekravet, der ikke
har bestået den prøve, der er tilknyttet uddannelsen, kan ale-
ne ved anmodning få udstedt en bekræftelse på deres tilste-
deværelse under uddannelsen.
Undervisningsministerens bemyndigelse i lov om åben ud-
dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. til at fast-
sætte regler om deltagerbetaling foreslås udvidet til også at
omfatte muligheden for at fastsætte regler om deltagerbeta-
ling for omprøve, jf. lovforslagets § 5, nr. 11.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-5, 13-16, 17 og 20,
og § 5, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.
2.4. Nedlæggelse af VEU-centre og sammenlægning af loka-
le uddannelsesudvalg
2.4.1. Gældende ret
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en ræk-
ke bestemmelser, som vedrører rådgivende funktioner.
Kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inde-
holder i §§ 9 a-9 f bestemmelser om de såkaldte VEU-centre
og centerråd.
VEU-centre er udpeget af undervisningsministeren efter ind-
hentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
og etableret på eksisterende uddannelsesinstitutioner, som er
omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
26
se og godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser.
For hvert VEU-center er der nedsat et centerråd, som omfat-
ter dels medlemmer fra bestyrelsen for de institutioner, der
er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, dels
bestyrelsesmedlemmer fra lokale voksenuddannelsescentre.
VEU-centrene har til formål at skabe større fokus på kvalitet
og effekt af den grundlæggende almene og erhvervsrettede
voksenuddannelse. VEU-centre skal således bl.a. tilbyde
medarbejdere, virksomheder og ledige rådgivning om, hvor-
dan og hvor de kan få dækket deres uddannelsesbehov.
VEU-centre skal endvidere medvirke til at afdække uddan-
nelsesbehovet i centrets geografiske dækningsområde samt
eventuelt medvirke til at iværksætte analysearbejde i forhold
til uddannelsesindsatsen. VEU-centre skal derudover deltage
i koordineringen af uddannelsesinstitutionernes virksom-
hedsopsøgende arbejde, markedsføring og rådgivning af
virksomheder og medarbejdere. VEU-centre kan også påta-
ge sig andre koordineringsopgaver i forhold til de institutio-
ner, der medvirker i VEU-centret, i forhold til offentlige
myndigheder og/eller i forhold til aktører på det lokale og
regionale arbejdsmarked.
De nævnte bestemmelser i kapitel 3 a i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. indeholder endvidere krav til bestyrel-
sen for en uddannelsesinstitution, som varetager funktioner-
ne som VEU-center, fx at den skal udarbejde en årlig hand-
leplan og en årlig beretning til Rådet for Voksen- og Efter-
uddannelse. Bestyrelsen for den institution, som varetager
VEU-center-funktionen, nedsætter endvidere et lokalt base-
ret centerråd, som rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets
virke.
§ 9 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder be-
stemmelser om lokale uddannelsesudvalg. Efter bestemmel-
serne skal institutioner godkendt efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse nedsætte et eller flere lokale
uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for
området for de fælles kompetencebeskrivelser, som instituti-
onen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse
inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale ud-
dannelsesudvalg efter drøftelse med de relevante efterud-
dannelsesudvalg. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver insti-
tutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er
omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmar-
ked. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt re-
præsenteret, de skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget,
og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling
fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer
udpeges af institutionen. Repræsentation for institutionens
ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En
repræsentant for jobcenteret kan tilforordnes udvalget. Ud-
dannelsesudvalget vælger selv sin formand. Medlemmerne
skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske områ-
de, som institutionens udbud henvender sig til.
Det forudsættes, at institutionen inddrager de lokale uddan-
nelsesudvalg i planlægningen og prioriteringen af institutio-
nens udbud, idet de lokale uddannelsesudvalg har til opgave
at rådgive uddannelsesinstitutionerne i spørgsmål, der ve-
drører de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen
er godkendt til at udbyde. Endvidere skal lokale uddannel-
sesudvalg virke for samarbejde mellem institutionen og det
lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg kan såle-
des give nyttig rådgivning vedrørende uddannelsesinstitutio-
nens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.
Det bemærkes, at § 9, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at
de lokale uddannelsesudvalg kan beslutte at lægge sig sam-
men med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om
erhvervsuddannelser.
§ 9, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inde-
holder en bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren
for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der
ikke er omfattet af det foreslåede nye stk. 1 – hvilket vil sige
institutioner, som ikke er godkendt efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse – kan fastsætte regler om loka-
le uddannelsesudvalg, herunder om nedsættelse, sammen-
sætning og opgaver.
Det følger af § 32 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., at private uddannelsesinstitutioner, som er
godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, ligeledes
skal oprette et eller flere lokale uddannelsesudvalg efter de
samme bestemmelser. Pligten til at oprette lokale uddannel-
sesudvalg indtræder i disse tilfælde et år efter udløbet af et
kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en aktivi-
tet på 20 årselever eller mere. Det fremgår, at pligten bort-
falder, når institutionen for to kalenderår i træk har indberet-
tet en aktivitet på mindre end 20 årselever. Der fremgår end-
videre, at en institution kan opretholde udvalg, der kunne
være nedlagt som følge af pligtbortfaldet.
For øvrige institutioner, der ikke er godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fx professions-
højskoler, er der ikke krav om at oprette lokale uddannelses-
udvalg.
§§ 40 og 41 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 282 af 18. april 2018, indeholder tilsvarende be-
stemmelser om, at hver skole skal nedsætte et eller flere lo-
kale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de er-
hvervsuddannelser, skolen udbyder og som skal rådgiver
skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er om-
fattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samar-
bejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Bestem-
melserne om medlemssammensætning og udpegelse af loka-
le uddannelsesudvalg efter lov om erhvervsuddannelser er
altovervejende identisk med den tilsvarende bestemmelse
27
om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. Det gælder dog ikke i forhold til AMU-delta-
gernes repræsentation, og den offentlige repræsentation, idet
der i AMU-sammenhæng kan tilforordnes en repræsentant
for jobcenteret og i EUD-sammenhæng en repræsentant for
kommunalbestyrelsen. Som anført umiddelbart ovenfor er
deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelse ikke repræsenteret i
de lokale uddannelsesudvalg efter lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., mens en repræsentant for skolens elever
er tilforordnet udvalget efter lov om erhvervsuddannelser.
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen, at der er behov for at styrke
samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden for
voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Med hensyn
til initiativer, som forudsætter lovændringer, lægger aftalen
op til, at de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsud-
dannelser sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg
for erhvervsuddannelserne, og at konstruktionen med VEU-
centre udfases i 2018.
Med lovforslaget lægges der på den anførte baggrund op til
at gennemføre de to elementer.
Det foreslås, at kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser ophæves, hvorved VEU-centrene vil blive nedlagt.
Det bemærkes, at der efter det foreslåede vil være aktivitet i
centrene i 2018.
Efter det foreslåede er det hensigten, at VEU-centrenes vej-
ledningsopgaver fremadrettet skal løses via den nationale og
institutionsuafhængige voksenvejledning, mens den opsø-
gende indsats skal udføres dels af de enkelte uddannelsesin-
stitutioner, dels som led i en målrettet opsøgende indsats i
tilknytning til arbejdsmarkedets parters overenskomstaftalte
uddannelsesinitiativer eller i øvrigt til en aftalt koncentreret
opsøgende indsats. Med trepartsaftalen blev det også beslut-
tet, at der skulle udvikles en såkaldt RAR-model for koordi-
nation og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen- og ef-
teruddannelsesindsatsen med henblik på at skabe et bedre
match på arbejdsmarkedet, hvilket understøtter den koordi-
neringsindsats i forhold til uddannelsesindsatsen, som VEU-
centrene hidtil har varetaget. De Regionale Arbejdsmarkeds-
råd (RAR) skal i forbindelse med udmøntningen af RAR-
modellen fastlægge strategier for den koordinerede indsats
og udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde
skal styrkes fx på områder med særlige behov for arbejds-
kraft eller i den virksomhedsopsøgende indsats.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne om lokale uddan-
nelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. æn-
dres således, at arbejdsopgaverne for de lokale uddannelses-
udvalg for arbejdsmarkedsuddannelser som hovedregel va-
retages af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddan-
nelserne. Det foreslås dog samtidig som en undtagelse, at in-
stitutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der er godkendt til udbud efter lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., fortsat vil have mulighed for at
nedsætte et eller flere selvstændige lokale uddannelsesud-
valg på områder eller institutioner for den del af AMU-akti-
viteten, der ligger på områder, hvor der ikke er et lokalt ud-
dannelsesudvalg for erhvervsuddannelse. Det foreslås, at så-
danne lokale uddannelsesudvalg oprettes efter de relevante
bestemmelser i lov om erhvervsuddannelse.
I lov om erhvervsuddannelser foreslås en række konse-
kvensændringer af bestemmelserne om de lokale uddannel-
sesudvalg, som tager højde for det foreslåede om, at disse
udvalg fremadrettet tillige skal rådgive på områder, som in-
stitutionerne er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsud-
dannelse inden for, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v.
I lyset af det i afsnit 2.2.2 omtalte forslag om, at godkendel-
ser til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser fremadrettet
alene gives landsdækkende foreslås det, at udvalgsmedlem-
mernes tilknytningsforpligtelse til et bestemt lokalområde
opblødes svarende til den gældende retsstilling efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Efter det foreslåede vil
medlemmernes lokalknytningsforpligtelse herefter omfatte
det geografiske område, som de pågældende uddannelser
dækker, så vidt det er muligt.
Som anført i afsnit 2.4.1 er bestemmelserne om medlems-
sammensætningen i forhold til elevernes/deltagernes repræ-
sentation ikke identisk efter lov om erhvervsuddannelser
henholdsvis lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvor-
efter deltagerne ikke indgår i de lokale uddannelsesudvalg.
Baggrunden herfor har været, at deltagere i arbejdsmarkeds-
uddannelser ofte kun er tilknyttet uddannelsesinstitutionen i
kortere tid ad gangen i forbindelse med erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse. Ordningen uden repræsentation af
uddannelsessøgende i disse udvalg foreslås opretholdt i den
situation, hvor der ikke er erhvervsuddannelseselever inden
for området, hvorimod det overvejende udgangspunkt med
lovforslaget bliver, at et og samme lokale uddannelsesud-
valg skal dække både uddannelser efter lov om erhvervsud-
dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.. Det
lægges i denne henseende til grund, at repræsentationen af
de personer, der er under uddannelse på institutionen, i det
hele må antages at kunne varetages af erhvervsuddannelses-
eleverne, idet deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelse gene-
relt har en for flygtig tilknytning til institutionen, til at det
giver mening at foranstalte en udpegelse blandt dem.
For så vidt angår nuanceforskellen i de aktuelle regler for så
vidt angår den offentlige repræsentation, jf. ovenfor under
pkt. 2.4.1., bemærkes, at det vil være op til kommunalbesty-
relsen at afgøre, om man vil lade sig repræsentere af en
medarbejder ved det lokale jobcenter.
28
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og § 7, nr. 1-3,
samt bemærkningerne hertil.
2.5. Nye forberedende voksenundervisningsfag i digital op-
gaveløsning og engelsk samt ændret visitation til undervis-
ning
2.5.1. Gældende ret
Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er
efter § 1 i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96
af 26. januar 2017, at give voksne mulighed for at forbedre
og supplere deres grundlæggende færdigheder med henblik
på deres videre uddannelse og på at styrke deres forudsæt-
ninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. For
alle deltagere gælder det deres grundlæggende færdigheder i
læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i talforståelse,
regning og basale matematiske begreber. For tosprogede
gælder det derudover deres grundlæggende færdigheder i
mundtlig fremstilling og formidling.
Forberedende voksenundervisning er prøveforberedende, og
undervisningen leder frem til centralt stillede prøver og gi-
ver forudsætning for videre uddannelse. På FVU-start afhol-
des dog mundtlige, lokalt stillede prøver. Forberedende vok-
senundervisning kan således styrke deltagerens basale for-
udsætninger for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, fx almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsud-
dannelser og erhvervsuddannelse for voksne. Niveaumæs-
sigt fører forberedende voksenundervisning de konkrete fær-
digheder op til og med folkeskolens afgangsniveau.
Undervisningen gives i følgende tre FVU-fag: Læsning,
stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning), Talforstå-
else, regning og basale matematiske begreber (FVU-mate-
matik) og Mundtlig fremstilling og formidling for tosproge-
de (FVU-start), jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Efter § 4, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne niveauopdeles under-
visningen i fagene FVU-læsning og FVU-matematik i trin.
Det fremgår af § 3 i lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne, at undervisnin-
gen kan gennemføres lokalt på offentlige og private virk-
somheder, i foreninger og faglige organisationer, på uddan-
nelsesinstitutioner m.v. Det fremgår endvidere, at undervis-
ning, der gennemføres lokalt i fagene FVU-start samt FVU-
læsning tilretteagt for tosprogede, kan forbeholdes en be-
stemt kreds af deltagere. Det fremgår endelig, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undervis-
ningen.
Efter § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne tilbydes ved
afslutningen af hvert trin i fagene FVU-læsning og FVU-
matematik deltagelse i en skriftlig prøve.
Der er tale om en skriftlig prøve, der udarbejdes af et opga-
veudvalg nedsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Prøverne i forberedende voksenundervisning afholdes af
voksenuddannelsescentre, jf. § 9 i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., og uddannelsesinstitutioner under Krimi-
nalforsorgen, jf. § 13 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. Voksenuddannelsescentrene gennemfører prøverne lo-
kalt på voksenuddannelsescentret eller ved den driftsoveren-
skomstspart, hvor undervisningen har været afholdt. Prøver
kan endvidere gennemføres lokalt på virksomheder m.v.,
hvor undervisningen har været gennemført. Der medvirker
beskikkede, eksterne censorer ved bedømmelsen af prøve-
rne.
Efter § 4, stk. 5, nr. 1 og 3, i lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne fastsætter
undervisningsministeren regler om undervisningen, herun-
der om adgangen til denne, om opdeling i trin, og om ud-
dannelses- og erhvervsvejledning, henholdsvis om mundtli-
ge og skriftlige prøver, herunder om deltagelse som selvstu-
derende samt om udstedelse af bevis for deltagelse.
Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i § 12, stk. 8, i bekendtgø-
relse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v.
inden for forberedende voksenundervisning, hvoraf det
fremgår, at det ved optagelse til FVU-læsning eller FVU-
matematik eller begge fag indledningsvist vurderes, om for-
beredende voksenundervisning skønnes at være det rette til-
bud. Dersom forberedende voksenundervisning vurderes at
være det rette tilbud, fremgår det endvidere af bestemmel-
sen, at kursisten for at blive optaget på FVU-læsning eller
FVU-matematik eller begge fag skal gennemføre en obliga-
torisk test. Det fremgår endelig, at der på baggrund af testre-
sultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om
optagelse til FVU-læsning eller FVU-matematik eller begge
fag samt trinindplacering.
Bemyndigelsen efter § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til
at fastsætte regler om undervisningen, herunder om adgan-
gen til denne, blev indsat ved lov nr. 557 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne (Styrket læse-, skrive- og
regneindsats). Den omtalte § 12, stk. 8, om adgang til under-
visningen, som findes i bekendtgørelse om undervisning
m.v. inden for forberedende voksenundervisning, afspejler
således bemærkningerne i det bagvedliggende lovforslag nr.
L 95 fremsat den 30. november 2006, jf. Folketingstidende
2006-07, Tillæg A, side 3145-3155.
29
Det fremgår af de nævnte bemærkninger til det daværende
lovforslag, at sigtet bl.a. var, at alle, som fremadrettet ønske-
de at deltage i forberedende voksenundervisning, derefter
skulle gennemføre den samme visitationsprocedure. Det
fremgik i denne henseende samtidig udtrykkeligt af lovfor-
slagets bemærkninger, at udbyderen af forberedende vok-
senundervisning skulle foretage en indledende vurdering af,
hvorvidt forberedende voksenundervisning var det rette til-
bud for den pågældende. Det fremgik endvidere, at udbyde-
ren i de tilfælde, hvor forberedende voksenundervisning
skønnes at være det rette tilbud, skulle foretage en afdæk-
ning af deltagerens færdigheder med henblik på at vurdere
behovet for undervisning. Dette skulle efter bemærkninger-
ne ske ved brug af test. Det fremgik endeligt, at hvis afdæk-
ningen viser, at forberedende voksenundervisning er det ret-
te tilbud træffes afgørelse om optagelse og trinindplacering.
Som det fremgår af § 12, stk. 8, i bekendtgørelse om under-
visning m.v. inden for forberedende voksenundervisning var
de tre elementer – indledende vurdering, test samt endelig
samlet vurdering på baggrund af testresultatet – i visitations-
proceduren for adgang til forberedende voksenundervisning
udtrykkeligt forudsat ved etableringen af bemyndigelsen i §
4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne til at fastsætte regler
om undervisningen.
Af § 18, stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne fremgår, at lærere, der
varetager undervisning efter loven, skal have de nødvendige
faglige og pædagogiske kvalifikationer. Bemyndigelsen i
samme bestemmelses stk. 7, til at fastsætte nærmere regler
om denne betingelse er udmøntet i bekendtgørelse om un-
dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.
Heraf fremgår uddannelseskrav for fagene FVU-start, FVU-
læsning og FVU-matematik af §§ 24 og 25.
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det anføres i trepartsaftalen, at mange voksne danskere har
utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning,
skrivning og regning og problemløsning med it. Dette ska-
ber udfordringer i et samfund, hvor de opgaver, der skal lø-
ses på arbejdspladserne, har en stigende grad af kompleksi-
tet, og hvor der stilles øgede krav til blandt andet skriftlig-
hed og digitale færdigheder. Det fremgår i denne henseende
af trepartsaftalen, at voksen-, efter- og videreuddannelsessy-
stemet fremover i langt højere grad end i dag skal understøt-
te, at der sker et markant løft af de basale færdigheder i ar-
bejdsstyrken.
På den anførte baggrund foreslås det således at udvide de
eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervis-
ning med fagene digital opgaveløsning (FVU-digital) og en-
gelsk (FVU-engelsk), der udbydes som virksomhedsrettede
forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede basa-
le færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres job-
funktioner. De faglige mål og indholdet af fagene skal sikre,
at de opnåede færdigheder kan anvendes generelt, mens ar-
bejds- og undervisningsformer kan relatere sig til den prak-
sis, som deltageren befinder sig i på arbejdspladsen.
Der lægges endvidere med lovforslaget op til at sikre mulig-
hed for at fastlægge klarere og smidigere retningslinjer for
visitation til forberedende voksenundervisning af medarbej-
dere på virksomheder.
Undersøgelsen »Danskernes kompetencer«, som er den dan-
ske del af OECD᾽s internationale kortlægning af voksnes
kompetencer (PIAAC-undersøgelsen) fra 2013 viser, at næs-
ten 600.000 voksne danskere har utilstrækkelige læse- og/
eller skrivefærdigheder, og at mere end 500.000 voksne har
utilstrækkelige regnefærdigheder. Dertil kommer, at mere
end 1 mio. voksne danskere har vanskeligt ved at løse hver-
dagsopgaver på en computer.
For at sikre, at de foreslåede nye fag FVU-digital og FVU-
engelsk bidrager til at opkvalificere medarbejderes basale
færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres job-
funktion, vil det foreslåede indebære, at begge fag alene kan
udbydes som virksomhedsrettede forløb. Fagene målrettes
således ansatte, der har behov for basale færdigheder inden
for it og engelsk i relation til deres jobfunktion. Efter lovfor-
slaget vil de nye virksomhedsrettede FVU-tilbud kunne fo-
regå både på virksomheder og på uddannelsesinstitutioner.
De foreslåede nye fag FVU-digital og FVU-engelsk adskil-
ler sig i øvrigt fra tilsvarende fag på almen voksenuddannel-
se ved alene at kunne udbydes efter aftale med en eller flere
virksomheder. Det sikrer, at undervisningen sættes i forhold
til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete efterspørg-
sel fremfor at have mere generel karakter, som det er tilfæl-
det på engelsk- og it-fagene på almen voksenuddannelse.
I PIAAC-undersøgelsen (OECD) af 16-65-åriges færdighe-
der og brug af disse, der blev gennemført i 24 lande, inklu-
siv Danmark, fra 2008-2013 anvendes betegnelsen »Pro-
blem solving in technology rich environments« om befolk-
ningens it-færdigheder, der defineres som evnen til at bruge
digitale teknologier, kommunikationsredskaber og netværk
med henblik på at finde og vurdere information, kommuni-
kere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver. På
dansk er dette blevet oversat til problemløsning med it.
For at understrege det nye fags virksomhedsrettede og prak-
sisnære fokus foreslås det, at den formelle betegnelse for det
nye fag FVU-digital bliver »digital opgaveløsning«. Brugen
af betegnelsen opgaveløsning i stedet for problemløsning
skal understrege, at faget skal tilrettelægges med hensynta-
gen til kursisternes konkrete behov for at styrke deres basale
30
digitale kompetencer i relation til opgaveløsning i deres job-
funktioner i bred forstand – herunder også problemløsning,
men ikke alene problemløsning.
På samme vis er betegnelsen digital valgt frem for it for at
understrege, at faget ikke alene tager udgangspunkt i infor-
mationsteknologi, men ønsker at bygge på det bredere og
mere omfattende begreb digital teknologi. Det vurderes der-
for, at betegnelsen digital opgaveløsning – udover at være
mere dækkende for de mangeartede sammenhænge digital
teknologi i dag anvendes i – også vil bidrage til at italesætte
digital teknologi som en integreret del af opgaveporteføljen
inden for alle jobfunktioner.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne til at fastsætte regler om undervisningen og ad-
gangen hertil, om opdeling i trin, om uddannelses- og er-
hvervsvejledning, beviser og om prøver forventes anvendt
til at fastsætte regler i bekendtgørelsen om de foreslåede nye
FVU-fag digital optageløsning og engelsk.
Endvidere fremgår det af trepartsaftalen, at der skal skabes
klare retningslinjer for gennemførelse af fællesscreeninger
af ansatte på virksomhederne i forhold til FVU. Med en
styrket anvendelse af fællesscreeninger kan virksomhederne
systematisk og enkelt kortlægge behovet for opkvalificering
af de basale færdigheder hos medarbejderne.
På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til at
skabe bedre mulighed for, at virksomheder – efter aftale
med medarbejderne – systematisk og enkelt kortlægger be-
hovet for opkvalificering af medarbejdernes basale færdig-
heder.
Konkret foreslås den eksisterende bemyndigelse efter § 4,
stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne benyttet til at indføje i be-
kendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende
voksenundervisning, at uddannelsesinstitutionerne ved visi-
tation af en virksomheds medarbejdere kan udelade den ind-
ledende vurdering af den enkelte ansøger, jf. beskrivelsen af
gældende ret i afsnit 2.5.1.
For at øge efterspørgslen efter forberedende voksenunder-
visning blandt medarbejdere er sigtet med det foreslåede så-
ledes, at uddannelsesinstitutionernes visitation af medarbej-
dere på virksomheder vil kunne gennemføres ved en fælles-
screeningstest og en efterfølgende individuel vurdering,
hvorefter der kan træffes afgørelse om, hvorvidt forbereden-
de voksenundervisning vil være et relevant undervisningstil-
bud. Ved fællesscreeningerne anvendes den centralt udar-
bejdede test.
Det foreslåede forventes at kunne bidrage til, at virksomhe-
derne på en hensigtsmæssig og enkel måde vil kunne få te-
stet alle relevante medarbejdere med sigte på at kortlægge
det samlede behov for opkvalificering af basale færdigheder
på virksomheden.
Det understreges, at den foreslåede visitationsmulighed på
virksomheder vil skulle tilrettelægges og gennemføres i et
tæt samarbejde mellem arbejdsgiver, tillidsrepræsentanter
og uddannelsesinstitutionen. Der vil være tale om et frivil-
ligt tilbud til virksomheden såvel som til den enkelte medar-
bejder.
Det vurderes endvidere som følge af forslaget om at indføre
to nye fag at være nødvendigt at revidere kvalifikationskra-
vene til lærerne i den kommende ændring af bekendtgørelse
om undervisning m.v. inden for forberedende voksenunder-
visning, jf. bemyndigelsen i § 18, stk. 7, i lov om forbered-
ende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Med de nye fag i digital opgaveløsning og engelsk,
skal lærere i disse fag, som ikke allerede er FVU-lærere,
gennemføre et af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
godkendt modul på diplomniveau. Modulet for kommende
undervisere i digital opgaveløsning og engelsk vil blive ud-
viklet inden for rammerne af åben uddannelse og efter de
regler, der gælder for udvikling og godkendelse af moduler i
diplomuddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
2.6. Samling af administration af VEU-godtgørelse i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.6.1. Flytning af administrationen
2.6.1.1 Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende
institution, der har til formål at finansiere og administrere
refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at
skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessø-
gende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvi-
dere til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i
henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v.
samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, primært lovens
kapitel 5, § 14-18, regulerer administrationen af ordningen,
herunder vedrørende ansvarsplacering i forhold til udbeta-
ling, tilsyn og registerforhold.
31
Mulighederne for at opnå tilskud til kost og logi fremgår af
§ 21-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, at administrationen af
VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bære-
dygtighed. AUB administrerer således allerede i dag lønre-
fusionsordningen på praktikpladsområdet samt indbetalin-
gerne af VEU-bidrag. Med samlingen af administrationen i
AUB gennemføres en forenkling af hele ansøgnings- og ud-
betalingsprocessen, så man fremadrettet kan ansøge om
VEU-godtgørelse og befordring i samme arbejdsgang som
tilmelding til uddannelsen. Omlægningen til en forenklet ad-
ministration finansieres af et statsligt etableringstilskud.
På den baggrund foreslås administration af VEU-godtgørel-
sen, der i dag administreres af a-kasserne, Undervisningsmi-
nisteriet og AMU-udbyderne, overflyttet til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Samtidig foreslås det, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag overtager det overordnede ansvar for
administrationen af tilskud til kost og logi ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelserne, så alle de arbejdsgiverfinan-
sierede ordninger på det erhvervsrettede voksen- og efterud-
dannelsesområde fremover administreres i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Konkret indebærer det en gennemgående justering af lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder særligt
kapitel 5, der vedrører administration, udbetaling og tilsyn.
Flytningen af administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag vil skulle behandle oplysninger om de enkelte ansø-
gere i relation til spørgsmål om godtgørelse og tilskud til be-
fordring samt kost og logi. Behandlingen vil i udgangspunk-
tet angå almindelige ikke-følsomme personoplysninger om
kursisternes navne, cpr-nummer, adresse og indkomstfor-
hold, ansættelses- og beskæftigelsesforhold, uddannelses-
baggrund, uddannelsesaktivitet og tilstedeværelsesoplysnin-
ger, og vil derfor kunne administreres på grundlag af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-
handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-
dets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så indhentelse af oplysnin-
ger om de enkelte kursister begrænses til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til det formål, som efter loven varetages af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. princippet om data-
minimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra c, samt så oplysningerne opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et læn-
gere tidsrum end nødvendigt for opgaveløsningen, jf. prin-
cippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra e.
Med overflytningen af administrationen af VEU-godtgørel-
sen fra Undervisningsministeriet, A-kasserne og AMU-ud-
byderne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overtager
Arbejdstagernes Uddannelsesbidrag dataansvaret.
Overflytningen af administrationsopgaven forventes at ske
den 1. januar 2019, hvor it-understøttelsen forventes at ville
kunne være klar, således at ansøgningsdata fra efteruddan-
nelse.dk. fra den 1. januar 2019 skifter fra A-kassernes og
Undervisningsministeriets VEU-behandling til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Det er under afklaring, i hvilket
omfang de foreslåede regler i fornødent omfang vil kunne
være teknisk understøttet pr. 1. januar 2019. På den bag-
grund foreslås det, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, at undervis-
ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
flytningen af administrationen af VEU-godtgørelsen og be-
fordring fra a-kasserne og Undervisningsministeriet og for
kost og logis vedkommende fra institutionerne til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Flytningen af administrationen skal ses i lyset af, at mange
uddannelsesdeltagere og virksomheder i dag ikke får søgt
den VEU-godtgørelse, de er berettiget til. Det har bidraget
til en ubalance mellem arbejdsgivernes indbetalinger i form
af VEU-bidrag og tilskud i form af VEU-godtgørelse og til-
skud til befordring. Ubalancen er dels håndteret via etable-
ringen af et fleksibelt VEU-bidrag med lov 1693 af 26. de-
cember 2017, og dels via dette tiltag, der indebærer en for-
enkling af såvel administration som regelforenkling.
Undervisningsministeriet har efter trepartsaftalens indgåelse
derfor haft drøftelser med Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag om overgangen af administrationen for at sikre intenti-
onen om at skabe en digital administrationsmodel, hvor
godtgørelse og tilskud udbetales automatisk. Regelforenk-
ling skal bane vejen for en digitaliseret administrationsmo-
del, hvor medarbejderne tilmeldes og tager på kursus, og så
udbetales godtgørelse og tilskud til befordring automatisk.
Hensigten er, at uddannelsesdeltagerne og virksomhederne
oplever, at lovgivningen er enkel og klar, og at der derved
spares tid og ressourcer i forbindelse med ansøgning om
VEU-godtgørelse. Derudover vil uddannelsesdeltagere og
virksomheder opleve hurtige og korrekte udbetalinger, hvil-
ket gerne skulle understøtte arbejdsgiveres og uddannelses-
deltageres incitament til at deltage i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse. En digital model vil samtidig betyde be-
32
sparelser i administrationen af ordningen, ligesom det vil
være en betydelig byrdelettelse for erhvervslivet.
I forbindelse med efterfølgende drøftelser er der fremkom-
met ønsker til helt konkrete regelforenklingstiltag til under-
støttelse af en forenkling af hele ansøgnings- og udbeta-
lingsprocessen. Dette er i tråd med aftale mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Al-
ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti af 16.
januar 2018 om digitaliseringsklar lovgivning. Formålet
med at have digitaliseringsklar lovgivning er at forenkle lo-
ve og regler for derigennem at gøre dem nemmere at forval-
te samt forebygge, at der opstår nyt bureaukrati i den offent-
lige sektor. De respektive regelforenklingsforslag beskrives
nærmere nedenfor.
Undervisningsministeriet vil i udmøntningen af bemyndigel-
ser i godtgørelsesloven, der ikke overgår til AUB, være op-
mærksom på, at ændringer i regler for f.eks. udmåling af
godtgørelse og fastsættelse af nærmere regler for udbetaling
af tilskud til befordring samt kost og logi kan komplicere
administrationen og potentielt kræve systemtilpasninger.
Det nye set up (regler og administration) vil blive fulgt nøje
med henblik på eventuelle justeringer.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-9, og § 4 samt be-
mærkningerne hertil.
2.6.2. 4 ugers frist
2.6.2.1. Gældende ret
Det følger af § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befor-
dring efter kapitel 2, herunder om frister for ansøgning.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 13, stk. 2, i bekendtgørel-
se om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvoraf fremgår,
at ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring skal
være indgivet senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.
Det følger af § 22 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
at undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse fastsætter nærmere regler efter
§ 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling.
Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet ved § 4, stk. 1, 4. pkt., i
bekendtgørelse om tilskud til kost og logi ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse og ved deltagelse i individuel kom-
petencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. Heraf fremgår, at deltageren senest 4 uger efter uddan-
nelsens sidste dag til uddannelsesstedet skal indgive ansøg-
ning om tilskud til kost og logi.
2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I dag er der en frist for ansøgning om VEU-godtgørelse, til-
skud til befordring og kost og logi på 4 uger efter uddannel-
sens sidste dag. Derefter er det ikke muligt at komme i be-
tragtning til godtgørelse og tilskud.
Fristen har været nævnt som én af årsagerne til, at nogle løn-
modtagere og arbejdsgivere går glip af godtgørelse og til-
skud.
Fremadrettet foreslås denne frist ophævet, idet den i dag af-
skærer en del ansøgninger til stor frustration for uddannel-
sesdeltagere og arbejdsgivere.
§ 11, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse, og § 22 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er
bestemmelser, hvorefter undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om frister. Der er således ikke noget specifikt
krav om, at der skal være fastsat en frist for ansøgning.
Forslaget forudsætter en justering af § 13 bekendtgørelse nr.
1475/2014 om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgø-
relsesbekendtgørelsen) og sen ophævelse af § 4 i bekendtgø-
relsen nr. 1258/2010 om tilskud til kost og logi ved deltagel-
se i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse og ved deltagelse i individuel
kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v.
Fremover vil der således ikke være en frist for ansøgning.
Det vil være med til at understøtte den økonomiske tilskyn-
delse til at tage AMU-kurser. Dog vil den nye digitale admi-
nistrationsmodel for udbetaling af godtgørelse og tilskud,
hvor tilmeldingen til et godtgørelsesberettiget kursus auto-
matisk indebærer en ansøgning om godtgørelse, alt andet li-
ge betyde, at denne frist for ansøgning om godtgørelse over-
flødiggøres.
Forslaget kræver ikke lovændring. Bemyndigelsen i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring til at fastsætte frister for
ansøgning bevares og udvides med kost og logi, skulle der
senere vise sig et behov herfor, så er muligheden bevaret.
Bemyndigelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
ophæves som led i overflytningen af kost og logi-bestem-
33
melserne heri til lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring.
2.6.3. Digital ansøgning og indhentning af ansøgnings-, ak-
tivitets- og fraværsoplysninger
2.6.3.1. Gældende ret
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter
kapitel 2, herunder om at ansøgning, afgørelser og medde-
lelser om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfæl-
de skal ske i digital form.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 15 i bekendtgørelse om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår, at
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring kan fore-
tages enten digitalt eller på et papirskema, der er udarbejdet
af Undervisningsministeriet.
Til brug for administrationen af VEU-godtgørelse og befor-
dring henter arbejdsløshedskasserne ansøgningsoplysninger
fra tilmeldingsportalen EfterUddannelse.dk vedrørende de
forsikrede uddannelsesdeltagere, mens Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet henter ansøgningsoplysninger fra Efter-
Uddannelse.dk vedrørende ikke-forsikrede uddannelsesdel-
tagere.
I dag refunderer udbydere af erhvervsrettet, voksen- og ef-
teruddannelse uddannelsesdeltagernes eller arbejdsgivernes
udgifter til kost og logi for op til 500 kr. pr. døgn.
2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser om den fore-
slåede ordning
Det har hidtil været muligt at ansøge om VEU-godtgørelse
og tilskud via enten et digitalt skema eller via et papirskema,
der rekvireres fra uddannelsesstedet, der trækker skemaet di-
gitalt fra Efteruddannelse.dk, og efterfølgende indtaster det
manuelt udfyldte ansøgningsskema til digital sagsbehand-
ling. Papirskemaet er en hindring for en 100 pct. fuldt auto-
matiseret administrationsmodel.
For at etablere en digital administrationsmodel for VEU-
godtgørelse, befordring samt kost og logi er det nødvendigt,
at al data til brug for administrationen tilgår Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i digital form.
Det foreslås derfor, at det fremadrettet kun vil være muligt
at ansøge om VEU-godtgørelse og befordring digitalt på Ef-
teruddannelse.dk.
Forslaget medfører, at det fremover ikke vil være muligt at
rekvirere et ansøgningsskema eller aflevere et udfyldt an-
søgningsskema i papir, men at der skal ansøges via Efterud-
dannelse.dk. Ved tilmelding på efterudddannelse.dk logges
ind med NemID. Forslaget vil sikre enkel administration og
én sagsgang.
Uddannelsesdeltagere, der er undtaget fra digital selvbetje-
ning, vil forsat have mulighed for at søge med hjælp fra sko-
len. Af samme grund foreslås Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag bemyndiget til at kunne fastsætte regler om, at afgø-
relser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til befor-
dring og kost og logi i visse tilfælde kan ske på papir.
Forslaget skal ses i forbindelse med lovforslagets § 5, nr. 9
hvormed der etableres hjemmel til, at udbydere kan udbyde
bistand til virksomheders og uddannelsesdeltagers tilmel-
ding til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og der-
med også ansøge om godtgørelse og befordring. Det vil dog
være kursistens eller virksomhedens CPR-/CVR-nummer,
der skal bruges ved tilmeldingen.
Det foreslås på den baggrund også, at Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag henter ansøgnings-, aktivitets- og fraværso-
plysninger i digital form.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 30 og 32, og bemærk-
ningerne hertil.
2.6.4. Karens
2.6.4.1. Gældende ret
Grundlæggende er der i gældende ret betingelser om, at man
er i beskæftigelse både før, under og efter deltagelse i ud-
dannelse m.v., der berettiger til godtgørelse m.v.
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, at deltagere i uddannelse, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse og til-
skud til befordring, når de har beskæftigelse i Danmark som
lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Det følger af § 2, stk. 2, i samme lov, at undervisningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser, der
skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til be-
fordring, og kan herunder fastsætte regler om, hvilke former
for beskæftigelse, der kan berettige til godtgørelse og tilskud
til befordring, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af
visse overenskomster ikke er et krav om forudgående be-
skæftigelsesperiode.
34
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om godtgørel-
se og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Af denne bekendtgørelses § 4
fremgår det, at det desuden er en betingelse for at opnå godt-
gørelse og tilskud til befordring til deltagere, der er beskæf-
tigede lønmodtagere, at de pågældende enten 1) har været i
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i mindst 14 dage
umiddelbart forud for uddannelsens påbegyndelse, eller 2)
modtager løn under deltagelse i uddannelse, hvortil der iføl-
ge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyt-
tet særlige krav.
2.6.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Under gældende lovgivning skal ansøgeren ved ansøgning
angive ved tro og love, hvorvidt uddannelsesdeltager over-
holder karenskravet (om 14 dages beskæftigelse op til kur-
sets begyndelse).
Afgivelse af tro- og love-erklæring er muligt i den gældende
administration, fordi tilmelding og ansøgning om VEU-
godtgørelse er to adskilte processer, hvor ansøgningen fin-
der sted efter kursets afholdelse. Inden udbetaling af godtgø-
relse og tilskud til arbejdsgiver, kontrolleres tro og love-er-
klæringerne ved opslag i e-Indkomstregistret. Får uddannel-
sesdeltageren ikke løn under kurset, udbetales beløbet hur-
tigst muligt efter endt kursus.
Fremadrettet vil der ikke være en separat ansøgningsproces.
I stedet vil ansøgningen om VEU-godtgørelse ske automa-
tisk på baggrund af, at ansøger tilmelder uddannelsesdelta-
geren til kurset. Da tilmeldinger til kurser ofte sker mere end
14 dage forud for kurset, er det ikke muligt i tilmeldingen at
angive, om uddannelsesdeltageren overholder karenskravet.
Derfor er der brug for en anden håndtering af karenskravet
end den nuværende tro- og love-erklæring.
Det foreslås derfor, at karenskravet fremadrettet ændres, så
de minimum 14 dages lønnet beskæftigelse både kan ligge
før og efter kurset.
Det indebærer, at en virksomhed fremadrettet kan sende en
nyansat medarbejder på kursus i begyndelsen af medarbej-
derens ansættelsesforhold og modtage godtgørelse, såfremt
medarbejderens ansættelsesforhold varer 14 dage efter af-
slutningen af kurset. Dette giver virksomheder en øget flek-
sibilitet i forhold til de nuværende regler. Samtidig muliggør
det i højere grad en digital kontrol af ansættelsesforhold og
dermed overholdelse af karenskrav i den fremtidige admini-
stration.
Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ord-
ningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der opstår indi-
kationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne nye flek-
sibilitet i regelgrundlaget.
Der ændres ikke med det foreslåede ved den del af bemyndi-
gelsen, der vedrører, at der for uddannelsesdeltagere omfat-
tet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående
beskæftigelsesperiode.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 7, og bemærkningerne
hertil.
2.6.5. Undervisningstimer
2.6.5.1. Gældende ret
Det følger af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, at personer omfattet af § 2, stk. 1, ved deltagel-
se i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af
§ 4, kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres
deltagelse i uddannelsen medfører.
Af stk. 2 følger, at godtgørelse efter stk. 1 pr. uge udgør
højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for
1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt
på grund af deltagelse i uddannelse og beregnes på grundlag
af en normeret ugentlig arbejdstid og et beløb svarende til
dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget med fem. Der kan
højst ydes godtgørelse for det antal timer, som inden for det
pågældende område svarer til fuldtidsarbejde. Er der lidt et
tab af indtægt, jf. stk. 1, kan godtgørelsen pr. dag ydes for
mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kur-
sus i mere end 7,4 timer pr. dag. Undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af sidste punktum.
Efter stk. 3 kan undervisningsministeren fastsætte nærmere
regler om, at der ikke kan udbetales godtgørelse efter stk. 1
til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse fle-
re gange med godtgørelse inden for det samme kalenderår.
Endvidere kan undervisningsministeren fastsætte en øvre
grænse for det antal uger beregnet på grundlag af en norme-
ret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kan udbetales
godtgørelse til den enkelte deltager inden for det samme ka-
lenderår.
Efter stk. 4 kan undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om godtgørelse efter stk. 2, herunder regler om,
i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæf-
tigede deltagere i uddannelse.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 7-9 i bekendtgørelse om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
35
2.6.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I dag beregnes godtgørelsen på baggrund af det laveste ti-
meantal af 1) antal normale arbejdstimer, 2) timer væk fra
arbejdspladsen eller 3) antal undervisningstimer. Hertil kor-
rigeres der for fleksjob i forhold til, om uddannelsesdeltage-
ren eksempelvis er arbejdssøgende deltid eller fuldtid. Den-
ne metode har en række umiddelbare problemer i forhold til
kontrol af, om oplysninger er korrekte. For det første er op-
gørelsen unødig kompliceret for ansøgeren. For det andet er
det ikke muligt, hvis ansøgningen skal håndteres i en sags-
gang, i ansøgningen at anføre, hvor mange timer uddannel-
sesdeltageren reelt har været væk fra arbejdspladsen, som
ellers indgår i beregningsgrundlaget. Endvidere tager meto-
den ikke højde for, at personer, der overnatter (og dermed
potentielt kan få tilskud til kost og logi), typisk ikke kan ar-
bejde for sin arbejdsgiver, mens personen er på kursus uan-
set, hvor få undervisningstimer der er den pågældende kur-
susdag.
For at opnå en administrationsmodel med færre skøn og fle-
re objektive kriterier foreslås det, at antallet af timer, der
indgår i beregningen af VEU-godtgørelsen, fremover opgø-
res ud fra antallet af undervisningstimer, hvor uddannelses-
deltageren er væk fra arbejde og hermed har tab af indtægt.
Det vil sige, at der kun kan gives godtgørelse for det antal
timer, som uddannelsen er normeret til, hvor deltageren har
været til stede, samtidig med at uddannelsesdeltageren er
væk fra arbejde. Sidstnævnte sker for at sikre, at der kun gi-
ves VEU-godtgørelse m.v. for de undervisningstimer, hvor
uddannelsen er forbundet med et løntab. Dette foreslås kon-
kret at ske ved en ændring af den gældende § 5 i godtgørel-
sesloven (og udmøntning ved bekendtgørelse). Dette vil let-
te ansøgningen for en del ansøgere samt bidrage til at gøre
tildelingen af tilskud mere objektiv og dataunderstøttet.
Konkret indebærer forslaget, at størstedelen af ansøgerne ik-
ke vil skulle angive hverken antal arbejdstimer eller fravær
fra arbejdet, hvis ansøger ved tilmelding angiver, at uddan-
nelsesdeltageren ville være på arbejde med løn i hele uddan-
nelsesperioden. I stedet hentes undervisningstimerne (og
fravær) fra EfterUddannelse.dk. Det er oplysninger, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag under alle omstændighe-
der løbende vil modtage.
Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ord-
ningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der opstår indi-
kationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne regelfo-
renkling.
Det bemærkes, at der ikke inden for gældende ret kan ydes
godtgørelse for mere end 7,4 timer om dagen, før Undervis-
ningsministeren har sat bestemmelse i kraft om, at godtgø-
relse pr. dag kan ydes for mere end 7,4 timer, når medarbej-
deren har deltaget i kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Be-
stemmelsen forventes sat i kraft parallelt med, at administra-
tionsopgaven overgår til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 13, og bemærkninger-
ne hertil.
2.6.6. Udbetaling til virksomheder
2.6.6.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til
godtgørelse, når arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn til del-
tagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse.
Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgø-
relse, som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan
dog højst svare til lønudgiften under uddannelsen m.v.
Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales differen-
cen til deltageren.
Af stk. 2 fremgår det, at undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der ikke kan ske udbetaling af godtgørel-
se til arbejdsgivere, jf. stk. 1, før det er konstateret, at der er
sket lovpligtig indberetning til indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, af lønoplysninger for den periode, hvori
uddannelsen har fundet sted.
Af § 8, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
følger, at tilskud til befordring kan udbetales til en arbejds-
giver, hvis denne er forpligtet til enten at udbetale et beløb,
der mindst svarer til det befordringstilskud, som lønmodta-
geren ellers kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle
udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse med ud-
dannelsen. Det er en betingelse, at lønmodtageren har god-
kendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejds-
giveren.
Af stk. 4 fremgår det, at undervisningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilskud til befordring, herunder om,
at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis der ikke
kan opnås godtgørelse, jf. § 5. Undervisningsministeren kan
desuden fastsætte en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud
til befordring.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 14 i bekendtgørelse om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår, at
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring indgives
af deltageren, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at når arbejds-
givere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse,
der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring, skal
36
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring indgives
af arbejdsgiveren. I andre tilfælde kan arbejdsgivere indgive
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter
fuldmagt
Af § 19, stk. 7, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse følger, at godtgørelse og tilskud til befordring
udbetales til deltageren.
Af stk. 8 følger, at hvis deltagerens arbejdsgiver er indtrådt i
retten til godtgørelsen jf. § 7, stk. 1. 1. pkt., i lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. så udbetales godtgørelsen til ar-
bejdsgiveren, jf. lovens § 1, 2. og 3. pkt.
Af stk. 9 følger, at tilskud til befordring kan udbetales til
deltagerens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren er forpligtet til
enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til det befor-
dringstilskud, som deltageren ellers kunne have fået udbe-
talt, eller til at afholde alle udgifter til deltagerens befordring
i forbindelse med uddannelsen, og deltageren har godkendt,
at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejdsgiveren,
jf. § 8, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det følger af § 23 i lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v.,
at udbetaling til tilskud til kost og logi samt krav om tilbage-
betaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af ud-
dannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærme-
re regler herom.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 4, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 1258 af 11. november 2010, hvoraf fremgår, at tilskud til
udgifter til kost og logi i tilfælde af indkvartering, der ikke
omfattes af § 1, stk. 2, udgår indtil 450 kr., der mod doku-
mentation efter § 2, stk. 2, for hver overnatning, hvor delta-
geren er indkvarteret, udbetales til deltageren til hel eller
delvis dækning af de pågældende udgifter.
2.6.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I dag udbetales der godtgørelse til enten uddannelsesdelta-
ger eller arbejdsgiver. Godtgørelsen udbetales til uddannel-
sesdeltageren, hvis denne ikke får løn under kursus, mens
godtgørelsen udbetales til virksomheden, hvis denne udbeta-
ler løn til uddannelsesdeltageren under kurset. I dag udbeta-
ler virksomhederne ca. 85 pct. af tilfældene løn til uddannel-
sesdeltageren under uddannelse, mens uddannelsesdeltager-
ne for de resterende 15 pct. af tilfældene ikke får løn under
uddannelse.
Tilskuddet til befordring udbetales i dag som udgangspunkt
til uddannelsesdeltageren, men kan udbetales til virksomhe-
den, hvis virksomheden angiver i ansøgningen, at uddannel-
sesdeltageren accepterer dette. Ca. 2/3 af tilskud til befor-
dring udbetales til uddannelsesdeltageren, mens ca. 1/3 ud-
betales til arbejdsgiver. En forudsætning for at tilskud til be-
fordring udbetales til arbejdsgiver er, at arbejdsgiveren er
forpligtet enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til be-
fordringstilskuddet, eller til at afholde alle udgifter til løn-
modtagerens befordring i forbindelse med kurset.
Tilskud til udgifter til kost og logi i tilfælde af indkvarte-
ring, der ikke er et tilbud fra uddannelsesstedet, udbetales
mod dokumentation til uddannelsesdeltageren eller arbejds-
giveren.
Det betyder, at i den nuværende administration foregår ud-
betalingerne af de tre dele (godtgørelse, tilskud til befor-
dring og tilskud til kost og logi) som tre forskellige udbeta-
linger. Alle tre udbetalinger kan udbetales til enten arbejds-
giver eller lønmodtager efter forskellige forhold. Det er ikke
særlig effektivt eller gennemskueligt ud fra et administrativt
synspunkt og kan også være vanskeligt at gennemskue for
ansøgerne.
Fra et administrativt synspunkt kan det i flere situationer
være vanskeligt at gennemskue, hvem der er den korrekte
modtager af godtgørelsen og tilskud. I forhold til selve godt-
gørelsen kræver det opslag i eIndkomst, der er forbundet
med en vis usikkerhed, og hvori der kan ændres efterfølgen-
de.
For at sikre mere entydige og hurtigere pengestrømme, fore-
slås det, at godtgørelse og tilskud til befordring, som ud-
gangspunkt udbetales til virksomheden, hvis arbejdsgiveren
udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltageren under ud-
dannelsen. Godtgørelse kan udbetales til uddannelsesdelta-
geren, hvis denne ikke modtager sædvanlig løn fra arbejds-
giveren under uddannelsen. Dette indebærer, at arbejdsgive-
ren som udgangspunkt vil modtage godtgørelse og tilskud til
befordring. Det bemærkes i den forbindelse, at det i dag er
langt den overvejende del af uddannelsesdeltagerne, der får
løn under kursusdeltagelse, nemlig ca. 85 pct.
Formålet med forslaget er at skabe en digitaliseret admini-
strationsmodel med hurtige og enkle udbetalinger.
En forudsætning for, at godtgørelse og tilskud til befordring
udbetales til arbejdsgiveren, er for både godtgørelse og til-
skud til befordrings vedkommende, at arbejdsgiveren er for-
pligtet til at udbetale et beløb, der mindst svarer til godtgø-
relse og tilskud eksempelvis ved at betale løn og/eller afhol-
de udgifter til rejseomkostninger i forbindelse med uddan-
nelsen.
37
Hovedreglen er således udbetaling til arbejdsgiveren. Løn-
modtageren afskæres dog ikke fra at få udbetalingerne af
godtgørelse og tilskud til befordring. Godtgørelse og tilskud
til befordring kan udbetales til uddannelsesdeltageren, hvis
denne ikke modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under
uddannelsen.
Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ord-
ningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der efterfølgende
opstår tegn på uhensigtsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 17 og 23, og bemærk-
ningerne hertil.
2.6.7. Kontrolbestemmelse
2.6.7.1 Gældende ret
Det følger af § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved
administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nød-
vendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder
og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik
på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden sam-
tykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af
en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling
af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Af bestemmelsens stk. 2 kan Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag til brug for administrationen af sine sagsområder i
kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne
registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.
Det følger af § 26 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til
brug for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan få terminaladgang til oplysninger i ind-
komstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.
Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at stk. 3 omfatter de
oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og op-
krævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydel-
ser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske
samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for
kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i
forbindelse hermed.
2.6.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ud over ovennævnte regelforenklingsforslag er det en vigtig
forudsætning for korrekt udbetaling af godtgørelse og til-
skud, og dermed at undgå snyd og misbrug af ordningen, at
der i godtgørelsesloven indføres en kontrolbestemmelse.
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag findes der en
kontrolbestemmelse (§ 26 a, stk. 3 og 4), hvoraf fremgår, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administra-
tionen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstre-
gistret, jf. lov om indkomstregister § 7.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har pligt til løbende at
sikre, at udbetalingerne sker på et korrekt grundlag. En af
måderne at understøtte dette på er ved samkøring af data.
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 26 a giver
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag adgang til at samkøre
og registersamkøre til brug for kontrol med oplysninger i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag
med hjemmel i § 26 a, stk. 1 og 2, mulighed for at kontrolle-
re, om en arbejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at ar-
bejdsgiveren eller eleven modtager en ydelse fra en tredje-
part, hvilket kan indebære, at arbejdsgiveren eller eleven mi-
ster retten til ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag. Både Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbeta-
ling Danmark administreres af ATP.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Ud-
betaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse
af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage regi-
stersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
blev § 12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført. Ef-
ter denne bestemmelse kan Udbetaling Danmark efter aftale
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og sam-
køre oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Det foreslås, at der i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse indarbejdes en tilsvarende kontrolbestemmelse. Det
foreslåede indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fremover i forbindelse med administrationen af VEU-godt-
gørelsen kan anvende registerbaseret kontrol på linje med
AUB-administrationen.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 18, stk. 1-4) og
bemærkningerne hertil.
2.6.8 Afgørelse uden partshøring
2.6.8.1. Gældende ret
Det følger af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at hvis en part
ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i
38
besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlig-
hed ti lat fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,
hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens af-
gørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af
den nævnte afgørelse.
Det følger af § 20, stk. 1, i forvaltningsloven, at i sager, hvor
myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgø-
relsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring,
hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, følger det af stk. 2,
at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten el-
lers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i §
19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at
få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for
fremsættelse af begæring om genoptages.
2.6.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, at administrationen af
VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bære-
dygtighed. Med samlingen af administrationen i Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag gennemføres en forenkling af he-
le ansøgnings- og udbetalingsprocessen, så man fremadrettet
kan ansøge om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring i
samme arbejdsgang som tilmelding til uddannelsen.
Med henblik på at følge ønsket i trepartsaftalen om en digi-
tal administrationsmodel, hvor godtgørelse og tilskud udbe-
tales 100 pct. automatisk, foreslås det at give Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag mulighed for at anvende en frem-
gangsmåde i stil med forvaltningslovens § 20 om at træffe
afgørelse uden partshøring, idet afgørelser om udbetaling af
godtgørelse og tilskud på VEU-området, dels er af den sags-
type, som bestemmelsen har til hensigt at dække, dels opfyl-
der formålet om, at hensynet til parten selv taler for en
straks-afgørelse, således at den berettigede modtager godt-
gørelsen og tilskuddet hurtigt.
Forvaltningslovens § 20 er en generel undtagelse fra en
myndigheds pligt til at foretage partshøring, inden der træf-
fes afgørelse i en sag, og der vil derfor være en række betin-
gelser og hensyn som skal opfyldes, for at anvende bestem-
melsen.
Den grundlæggende betingelse for at kunne undlade en for-
udgående partshøring efter bestemmelsen er, at myndighe-
den efter partens anmodning kan ændre en allerede truffet
afgørelse. Bestemmelsen henholder sig til de regler om æn-
dring af forvaltningsafgørelser, der opstilles i den almindeli-
ge forvaltningsret. Efter disse regler vil den myndighed, der
har truffet afgørelse i en sag, efter anmodning fra en part
som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne af-
gørelse til fordel for parten, når der fremkommer nye oplys-
ninger om afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder. I
sådanne tilfælde vil myndigheden i almindelighed kunne
ændre afgørelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor den
oprindelige afgørelse blev truffet.
Under hensyn til, at der foreslås indført en digital admini-
strationsmodel, hvor godtgørelse og tilskud til befordring vil
blive udbetalt 100 pct. automatisk foreslås det, at der i loven
indsættes en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter anmodning fra den beretti-
gede skal genoptage sagen og eventuelt ændre afgørelsen,
hvis den berettigede dokumenterer, at udbetalingen ikke er
korrekt eller er baseret på fejlagtige oplysninger. Da en
fremtidig digital administrationsmodel for beregning og ud-
betaling af godtgørelse og tilskud til befordring baseres på
tilgængelige, objektive indberettede oplysninger i offentlige
registre, jf. bl.a. afsnit 2.6.5.2, og uden at der indgår skøns-
mæssige elementer i afgørelsen, må det antages, at der ud af
det store antal ansøgningssager på årsbasis kun vil være et
begrænset antal sager, hvor oplysningerne til brug for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse ikke er korrekte
på afgørelsestidspunktet. Ved udbetaling af tilskud kunne
det fx være tilfældet, hvor en uddannelsesdeltager ikke har
nået at registrere en flytning i Folkeregisteret.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at bestemmelsen i for-
valtningslovens § 20, stk. 1, i modsætning til undtagelses-
reglen i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, ikke indehol-
der nogen begrænsning med hensyn til karakteren af de op-
lysninger, der kan begrunde undladelse af partshøring. Efter
bestemmelsen i § 20, stk. 1, vil partshøring således kunne
undlades også med hensyn til faktiske oplysninger, fx hidrø-
rende fra virksomheden eller uddannelsesdeltageren selv,
når betingelserne for at undlade forudgående partshøring i
øvrigt er opfyldt. Dette gælder i disse tilfælde også, selv om
myndigheden ikke kan udelukke, at parten vil kunne korri-
gere eller supplere oplysningerne eller afsvække deres be-
tydning for afgørelsens udfald.
En anden betingelse for at kunne omgøre en allerede truffet
afgørelse på begæring af en part, er, at omgørelsen ikke
kommer andre parter til skade. Anvendelse af bestemmelsen
vil således ikke kunne finde anvendelse på sager, der går ud
på afgørelse af tvister mellem to eller flere parter, eller sager
hvor der optræder mere end en part med partsstatus. Be-
stemmelsen vil således f.eks. ikke kunne finde anvendelse
på sager om dispensation fra bygningslovgivningens be-
stemmelser i tilfælde, hvor en nabo har partsstatus. Det for-
hold, at afgørelsen i sagen har afledede virkninger for en
39
tredjemand, uden at denne dog har status som part i sagen,
udelukker derimod ikke bestemmelsens anvendelse.
I lovforslaget er det foreslået, at udbetaling af godtgørelse
og tilskud til befordring sker til arbejdsgiveren, medmindre
det i ansøgningen angives, at det skal ske til uddannelsesdel-
tageren. Herved vil der i forhold til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrags behandling af ansøgningen alene være én be-
rettiget modtager i forhold til den enkelte ansøgning, som
har partsstatus, og der kan således ikke i forhold til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag opstå tvister, idet forholdet
mellem virksomheden og uddannelsesdeltageren alene er et
internt mellemværende mellem disse.
En tredje betingelse for at undlade partshøring er, at det skal
være ubetænkeligt på grund af sagens karakter og hensynet
til parten selv. Dette krav indebærer, at undtagelsesbestem-
melsen fx ikke kan finde anvendelse i sager, der går ud på at
gøre indgreb over for parten. Undtagelsesreglen kan således
ikke finde anvendelse i sager om meddelelse af forbud eller
påbud, tilbagekaldelse af en tilladelse eller i øvrigt i sager,
hvor afgørelsen går ud på at gøre indgreb i partens friheds-
eller rettighedssfære. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
udbetaling af godtgørelse og tilskud er en begunstigelse, og
dermed det modsatte af et indgreb, idet de berettigede mod-
tager en lovhjemlet økonomisk ydelse.
Den foreslåede digitale administrationsmodel svarer således
til det typiske anvendelsesområde for forvaltningslovens §
20, dvs. sager, hvori en part har ansøgt en myndighed om en
begunstigelse, typisk en økonomisk ydelse. I sådanne tilfæl-
de vil parten i almindelighed være interesseret i, at der på
det foreliggende - men måske ikke helt fyldestgørende - fak-
tiske grundlag træffes en afgørelse, der indebærer, at parten
hurtigt modtager i hvert fald en del af den ydelse, parten har
krav på, med mulighed for efterbetaling af den resterende
ydelse, fremfor at måtte afvente partshøringens gennemfø-
relse for overhovedet at opnå nogen ydelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne, der ligger
til grund for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse,
hidrører fra andre offentlige registre, hvortil oplysningerne
er indberettede, og således ikke i alle tilfælde stammer fra
ansøger selv, hvorfor der efter omstændighederne vil kunne
opstå spørgsmål om partshøringspligt.
For at undgå tvivl herom og da den fremtidige digitale admi-
nistrationsmodel tilgodeser de ovenfor nævnte hensyn, fore-
slås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag altid skal
kunne træffe afgørelse uden forudgående partshøring, da det
på grund af sagernes karakter og hensynet til parterne må
anses for ubetænkeligt.
Af forvaltningslovens § 20, stk. 2, fremgår det yderligere, at
en afgørelse uden forudgående partshøring dels skal ledsa-
ges af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort
bekendt med efter Forvaltningslovens i § 19, dels skal inde-
holde en tydelig meddelelse om, at parten skal gøres be-
kendt med adgangen til at få sagen genoptaget.
Det foreslås, at der i loven indsættes en udtrykkelig bestem-
melse herom, således at der er en forpligtelse for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til at realitetsbehandle sagen på
ny, hvis den berettigede fremsætter begæring herom og
fremkommer med oplysninger, der er af væsentlig betydning
for sagens afgørelse.
Endelig foreslås indsat en hjemmel til, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelsen
af genoptagelsesbegæringen.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 14 stk. 2-4) og
bemærkningerne hertil.
2.7. Arbejdsløshedskassernes adgang til data om VEU
2.7.1. Gældende ret
VEU-administrationen varetages i dag af arbejdsløshedskas-
serne for så vidt angår arbejdsløshedskassernes egne med-
lemmer. Arbejdsløshedskasserne behandler i den sammen-
hæng personoplysninger om medlemmernes deltagelse i
voksen- og efteruddannelse, herunder i forbindelse med ar-
bejdsløshedskassernes ansøgning om godtgørelse og tilskud
til befordring.
Der er i gældende lov ikke særskilte bestemmelser om ar-
bejdsløshedskassernes adgang til data om egne medlemmers
VEU-godtgørelse eller VEU-aktivitet.
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat
skal have adgang til data om deres egne medlemmers for-
brug af VEU-godtgørelse under hensyntagen til databeskyt-
telsesreglerne. Øvrige interessenter vil kunne tilgå generelle
data om forbrug af VEU-godtgørelse via det foreslåede nye
VEU-datavarehus, jf. aftalens pkt. 20.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse indsættes hjemmel til, at arbejdsløsheds-
kasserne fortsat sikres adgang til data om medlemmernes
deltagelse i aktivitet, der berettiger til VEU-godtgørelse. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler herom.
Den foreslåede hjemmel i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse vil være subsidiær i forhold til hjemlerne i ud-
dannelseslovene, jf. nedenfor.
40
Det foreslås endvidere, at der i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om almen voksenud-
dannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i uddannelse til hf-eksamen
og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven) og
i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
indsættes hjemmel til, at undervisningsministeren kan vide-
regive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i
uddannelse efter disse love til arbejdsløshedskasser til brug
for de pågældendes rådgivning af deres medlemmer i for-
hold til kompetenceudvikling. Det foreslås endvidere, at un-
dervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger der kan videregives. Og endelig foreslås
det, at Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende råd-
givningsopgaver samt om betingelser for videregivelsen,
herunder personoplysninger.
Formålet er at give mulighed for, at interessenter på VEU-
området, som f.eks. arbejdsløshedskasserne, andre myndig-
heder, virksomheder og visse kompetenceudviklingsfonde
m.v., der har behov for data omkring gennemført uddannel-
se på VEU-området, får adgang til disse oplysninger.
Undervisningsministeriets videregivelse af oplysninger om
kursisters deltagelse i uddannelse efter denne lov udgør en
behandling af personoplysninger. Behandlingen angår al-
mindelige ikke-følsomme personoplysninger om elevens
navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet og ansættelsesfor-
hold, og kan derfor administreres på grundlag af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorefter
behandling af personoplysninger er lovlig, når behandlingen
er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som på-
hviler den dataansvarlige, samt af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse. Hjemmel til dataudveksling
på området vil kunne understøtte Undervisningsministeriets
overordnede mål om øget efteruddannelse og højere VEU-
aktivitet.
Behandlingen af personoplysningerne skal ske i overens-
stemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af
uddannelsesdeltagernes personoplysninger begrænses til,
hvad der er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes
og andre interessenters formål med behandlingen, dvs. op-
følgning på medlemmernes deltagelse i VEU-aktivitet, jf.
princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, og med behørig hensyntagen til
gennemsigtighed om databehandlingen og varetagelse af de
registreredes rettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 12-22.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 30, og § 2, nr. 18, § 4,
nr. 38, § 5, nr. 13, og § 10, nr. 1.
2.8. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)
2.8.1. Gældende ret
Det følger af § 66 k, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov om erhvervsud-
dannelser, at staten til virksomheder, som indgår uddannel-
sesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannel-
sesaftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder et tilskud. Til-
skuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes
ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud
til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til
dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren
modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel.
Af § 66 k, stk. 3, 4. og 5. pkt., følger, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Un-
dervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbeta-
ling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebeta-
ling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndi-
gelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 23 af 8.
januar 2014 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en ud-
dannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en ud-
dannelsesaftale.
Det følger af § 66 k, stk. 5, at afgørelser, som Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling og
eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, inden
for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er med-
delt, kan indbringes for ankenævn, der er nedsat i henhold til
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension(dvs. ATP’s
ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin
klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik
på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt.
sendes videre til ATP’s ankenævn.
Det følger ligeledes af § 19 i lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse, at afgørelser efter §§ 5-10 inden for 4 uger
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af
den, som afgørelsen vedrører. Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalgs afgørelse kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Indtil 6 måneder efter meddelelsen af af-
gørelsen kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg se bort
fra overskridelsen af 4 ugers fristen, når der er særlig grund
hertil. Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsæt-
te nærmere regler om indgivelse og behandling af klage,
herunder om frister for behandling af klagen.
Der er således i dag heller ikke i lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
41
efteruddannelse tale om, at klager kan indsende sin klage til
revurdering hos Undervisningsministeriet eller arbejdsløs-
hedskasserne inden den sendes videre til Ankestyrelses Be-
skæftigelsesudvalg.
2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre
love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for
beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, ind-
førelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.)
blev der indført obligatorisk remonstration for så vidt angår
afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension træffer efter lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den nævnte ændring
trådte i kraft den 1. januar 2018.
Ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven,
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-
uddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om
produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannel-
ser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende
grunduddannelse m.v.), er der endvidere indført obligatorisk
remonstration for så vidt angår klager efter § 15 a i lov om
erhvervsgrunduddannelser, der indgives den 1. august 2019
eller senere, over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag om bonus, herunder bonussens størrelse,
beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilba-
gebetaling.
Det foreslås i nærværende lovforslag at ændre klageproces-
sen efter § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, såle-
des at der også her indføres en ordning med obligatorisk re-
monstration. Forslaget indebærer, at en klage over en afgø-
relse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter be-
stemmelsen skal sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, som har truffet afgørelsen. Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag vil så skulle foretage en revurdering af den trufne
afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på bag-
grund af eventuelle oplysninger som klager måtte vedlægge
klagen. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
giver klager fuldt ud medhold, vil Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag skulle sende klagen, begrundelsen for afgørel-
sen og genvurderingen videre til ankenævnet.
Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effek-
tivisere klageprocessen og undgå en ekstra sagsgang, i de
tilfælde hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må bede
ATP’s ankenævn om at hjemvise klagen til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bl.a. på grund af oplysninger, som klager
indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været be-
kendt med.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage-
frist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 66 k, stk. 3, inden
for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er med-
delt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligato-
risk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i
givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for
den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger
fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndighe-
den, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den
er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
Der foreslås endvidere i regi af lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og på baggrund af omlægningen af admini-
strationen fra Undervisningsministeriet og arbejdsløsheds-
kasserne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at behand-
lingen af klager over afgørelser efter §§ 5-10 og § 16 frem-
adrettet skal kunne indbringes for det ankenævn, der er ned-
sat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Det foreslås i den forbindelse, at klage indgives til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag. Efter forslaget vurderer Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, om der er grundlag for at
give klager helt eller delvis medhold, og hvis Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag ikke giver klager fuldt ud medhold,
skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sende klagen, be-
grundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det
ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage-
frist, hvorefter en afgørelse efter loven inden for en frist på 4
uger fra den dag afgørelsen er meddelt, kan indbringes for
udvalget. Forslaget om obligatorisk remonstration indebæ-
rer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være over-
holdt, såfremt klagen indbringes for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndighe-
den, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den
er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at
skabe en ud fra et teknisk administrativt synspunkt mere
42
smidig proces i forbindelse med omlægningen af VEU-ad-
ministrationen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det henvises til lovforslagets § 4, nr. 39, og bemærkninger-
ne hertil.
2.9. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler
2.9.1. Gældende ret
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan pro-
fessionshøjskoler, erhvervsakademier, kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner og maritime uddannelsesinstitutioner ud-
byde efter- og videreuddannelse efter reglerne om åben ud-
dannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. (herefter lov om åben uddannelse).
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse, at åben
uddannelse er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsud-
dannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kur-
ser, korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Udbud af uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddan-
nelse skal som udgangspunkt tilrettelægges på deltid med
henblik på, at uddannelserne kan følges af personer med
fuldtidsarbejde, jf. § 2, stk. 3 og 4, i lov om åben uddannel-
se.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 2,
stk. 9, i lov om åben uddannelse nærmere regler om de en-
kelte deltidsuddannelser, de fagspecifikke kurser og de korte
kurser.
For så vidt angår deltidsuddannelserne fremgår reglerne om
akademi- og diplomuddannelser af bekendtgørelse om di-
plomuddannelser og bekendtgørelse om akademiuddannel-
ser, jf. henholdsvis bekendtgørelse nr. 1008 og nr. 1009 af
29. juni 2016. Udbud af diplom- og akademiuddannelser
skal desuden følge reglerne i lov om videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som bl.a. fastsæt-
ter regler om uddannelsernes indhold, adgang til uddannel-
serne og uddannelsesinstitutionernes mulighed for at foreta-
ge en individuel kompetencevurdering af ansøgeres real-
kompetencer i forhold til en diplom- eller akademiuddannel-
se.
Akademi- og diplomuddannelser opbygges af moduler på
enten 5 eller 10 ECTS-point, som alle afsluttes med en prø-
ve med individuel bedømmelse. Der henvises til § 6, stk. 2,
1. pkt., og § 15, stk. 2, 1. pkt., i henholdsvis bekendtgørelse
om akademiuddannelser og bekendtgørelse om diplomud-
dannelser. De enkelte moduler, der indgår i en akademi- el-
ler diplomuddannelse, skal fremgå af uddannelsens studie-
ordning med bl.a. en beskrivelse af modulets læringsmål,
indhold, omfang samt beskrivelse og fastsættelse af hvert
moduls prøveform. Der henvises til § 16, stk. 2, i henholds-
vis bekendtgørelse om akademiuddannelser og bekendtgø-
relse om diplomuddannelser.
Hvis der opstår et kompetencebehov, som efter en faglig
vurdering kan rummes inden for en eksisterende uddannelse,
kan en uddannelsesinstitution udvikle et nyt modul under
den pågældende uddannelse. Der er ingen maksimumgræn-
ser for antallet af moduler under de enkelte uddannelser dog
forudsat, at kravet om faglig sammenhæng mellem det en-
kelte modul og uddannelsen er opfyldt.
Institutionerne indberetter nye moduler til Uddannelses- og
Forskningsministeriet med henblik på registrering og vurde-
ring af, om disse medfører væsentlige ændringer af uddan-
nelsens formål eller erhvervssigte, jf. § 7, stk. 2, i henholds-
vis bekendtgørelse om akademiuddannelser og bekendtgø-
relse om diplomuddannelser.
Indberetningen foretages i fællesskab af kredsen af relevante
udbydere, hvilket i praksis sker ved de faglige fællesudvalg,
som udbyderne har nedsat med institutionsrepræsentanter
inden for hvert fagområde – det tekniske, det sundhedsfagli-
ge, det pædagogiske, det merkantile m.v.
For så vidt angår udbud af enkeltfag fremgår det af § 2, stk.
4, i lov om åben uddannelse, at et enkeltfag er en fagligt af-
grænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve,
eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
Udbud af fagspecifikke kurser er reguleret i § 2, stk. 5, i lov
om åben uddannelse. Heraf fremgår, at fagspecifikke kurser
er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til
heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af
de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsud-
dannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og
som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på ele-
menter, som indgår i disse uddannelser.
Endelig fremgår det af § 2, stk. 6, i lov om åben uddannelse,
at korte kurser er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8
ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstituti-
onen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer
fastlagt af undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren.
Varigheden af de fagspecifikke kurser og de korte kurser
fastsættes i antal undervisningstimer og afsluttes ikke med
en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
Det fremgår af § 3 i lov om åben uddannelse, hvilke uddan-
nelser uddannelsesinstitutionerne kan udbyde som åben ud-
dannelse.
43
Uddannelsesinstitutionen kan efter den gældende bestem-
melse i § 20 i lov om videregående uddannelser (videreud-
dannelsessystemet) for voksne bl.a. godkende, at anerkendte
kompetencer, efter en individuel kompetencevurdering i
medfør af lovens § 15 a, kan erstatte dele af et reguleret for-
løb.
Det fremgår af den gældende § 15 a i lov om videregående
uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne, at in-
dividuel kompetencevurdering har til formål at give ansøge-
ren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og
kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiud-
dannelse eller en diplomuddannelse. Anerkendelse af kom-
petencer sker på baggrund af afklaring, dokumentation og
vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold
til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i ud-
dannelsesreglerne.
Endvidere fremgår det bl.a. af § 15 a, at anerkendelse af re-
alkompetencer gives af den institution, der har gennemført
kompetencevurderingen efter ansøgerens anmodning. Aner-
kendelse gives i form af bevis for adgang til en uddannelse
eller til dele af en uddannelse, bevis for dele af en uddannel-
se, eller bevis for fuldført uddannelse.
Uddannelsesaktiviteter udbudt efter reglerne om åben ud-
dannelse finansieres som udgangspunkt med delvist tilskud,
jf. § 6 i lov om åben uddannelse og delvis deltagerbetaling,
jf. lovens § 8.
Uddannelsesinstitutionerne kan dog efter § 4 i lov om åben
uddannelse udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket
virksomhed uden tilskud til virksomheder eller lignende.
Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med
den eller de pågældende virksomheder.
Det følger endvidere af § 6, stk. 6, i lov om åben uddannel-
se, at det i de årlige finanslove kan bestemmes, at deltidsud-
dannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, ud-
bydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket
virksomhed.
Universiteternes mulighed for at udbyde deltidsuddannelse
fremgår af § 5 i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
261 af 18. marts 2015.
2.9.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med denne del af lovforslaget udmøntes initiativ nr. 14 i tre-
partsaftalen, hvoraf det fremgår, at der ”… skal gives mulig-
hed for at oprette særskilte moduler på ned til 5 ECTS-point
uden for eksisterende deltidsuddannelser på videregående
VEU med henblik på at forbedre reaktionsevnen i forhold til
nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet. ”
Som baggrund herfor er det anført i aftalen, at der er behov
for en hurtigere reaktionsevne i forhold til at udvikle kurser i
det videregående voksen- og efteruddannelsessystem, som
modsvarer arbejdsmarkedets behov. Det er ligeledes anført,
at processen for udvikling af uddannelser i dag opfattes som
langsommelig, hvilket kan være en barriere for brugen af vi-
deregående efter- og videreuddannelse.
Med henblik på at imødekomme behovet for en hurtigere re-
spons på arbejdsmarkedets behov for udvikling af nye efter-
og videreuddannelsestilbud på videregående niveau, foreslås
det med dette lovforslag at udvide de allerede eksisterende
uddannelsesudbud med moduler – såkaldte særskilte modu-
ler – der ikke indgår i en eksisterende videregående deltids-
uddannelse.
Ordningen forudsætter derfor, at der foreligger en beskrivel-
se af de kompetencer, som de ønskede moduler skal give
kursisterne med henblik på at imødekomme arbejdsmarke-
dets behov. Der kan i denne beskrivelse bl.a. indgå udtalel-
ser fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder, kommuner
m.v. samt eventuelt statistisk dokumentation.
Det er hensigten, at de videregående uddannelsesinstitutio-
ner vil skulle søge uddannelses- og forskningsministeren om
godkendelse af særskilte moduler. Der vil kunne fastsættes
nærmere regler om institutionernes ansøgninger, herunder
om krav til beskrivelsen af arbejdsmarkedsbehovet.
Efter de gældende regler skal oprettelse af nye moduler
under eksisterende akademi- og diplomuddannelser indstil-
les til Uddannelses- og Forskningsministeriet i fællesskab af
kredsen af relevante udbydere, hvilket i praksis sker ved de
faglige fællesudvalg, som udbydere har nedsat med instituti-
onsrepræsentanter inden for hvert fagområde – det tekniske,
det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det merkantile m.v.
For at understøtte et sammenhængende og koordineret ud-
bud samt kvaliteten og relevansen af de særskilte moduler er
det hensigten, at ansøgning om godkendelse af særskilte
moduler uden for en eksisterende deltidsuddannelse – i
overensstemmelse med den nuværende praksis – vil skulle
ske efter fælles indstilling fra de relevante institutioner. An-
søgningen forventes endvidere at skulle indeholde en tilslut-
ning til modulets oprettelse fra uddannelsesudvalg eller lig-
nende organer med aftagerrepræsentation.
Den foreslåede ordning skal muliggøre, at der kan søges om
oprettelse af særskilte moduler på mindst 5 ECTS-point på
videregående niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en
del af en eksisterende uddannelse. Der skal være tilknyttet
44
en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse til de sær-
skilte moduler. Det er dermed hensigten, at modulerne vil
skulle følge strukturen for eksisterende deltidsuddannelser,
hvilket for akademi- og diplomuddannelser bl.a. vil sige, at
de enkelte moduler skal være på enten 5 eller 10 ECTS-po-
int.
De særskilte moduler vil med forslaget – i modsætning til de
øvrige deltidsuddannelser – ikke være reguleret af uddannel-
sesbekendtgørelser. Institutionerne vil derfor skulle udarbej-
de kursusbeskrivelser og læringsmål for modulerne.
Det forventes endvidere, at de særskilte moduler i videst
muligt omfang vil skulle følge de gældende regler om del-
tidsuddannelser, herunder om adgang, prøver og eksaminer.
Dette findes hensigtsmæssigt, således at modulerne eventu-
elt på et senere tidspunkt vil kunne erstatte dele af et regule-
ret efter- og videreuddannelsesforløb.
Det er hensigten, at uddannelsesinstitutionerne som led i en
individuel kompetencevurdering efter de gældende regler i
lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessyste-
met) for voksne vil kunne godkende, at særskilte moduler
kan erstatte dele af et reguleret forløb, jf. lovens § 20.
For så vidt angår universiteterne, er det hensigten, at univer-
siteterne med ministerens godkendelse skal have mulighed
for at udbyde særskilte moduler i medfør af universitetslo-
vens § 5, stk. 1, nr. 2, om anden efter- og videreuddannelse.
Det er derfor hensigten, at der med hjemmel i universitetslo-
vens § 8, stk. 1, vil blive fastsat regler i deltidsbekendtgørel-
sen om universiteternes udbud af særskilte moduler.
Det er hensigten, at der skal ydes tilskud til de særskilte mo-
duler. Det vil sige, at de særskilte moduler efter reglerne i
lov om åben uddannelse eller i universitetsloven skal udby-
des med delvist tilskud og delvis deltagerbetaling.
Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.10. SVU til særskilte moduler
2.10.1. Gældende ret
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) kan gives til uddan-
nelse på videregående niveau udbudt som åben uddannelse,
jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v. og deltidsuddannelse udbudt i medfør af universi-
tetslovens § 5. Det følger af lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan gives SVU
til.
Det fremgår således af lovens § 8, stk. 1, at der kan gives
SVU til videregående uddannelse, der udbydes som åben
uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendt-
gørelse, samt til supplerende uddannelsesaktiviteter med
henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der
er fastsat adgangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v.
For så vidt angår deltidsuddannelse udbudt i medfør af uni-
versitetslovens § 5, følger det af § 8, stk. 2, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, at der kan gives SVU til masterud-
dannelse og anden efter- og videreuddannelse, som er om-
fattet af en uddannelsesbekendtgørelse, samt enkeltfag på
deltid fra de uddannelser, som universiteterne er godkendt
til at udbyde på heltid.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere efter
lovens § 8, stk. 3, fastsætte regler om, at der kan gives SVU
til en kombination af uddannelser udbudt i medfør af § 8,
stk. 1 og 2.
Det er en betingelse for at få SVU til videregående uddan-
nelse, at der er tale om uddannelse tilrettelagt på heltid, jf. §
9, stk. 1, i lov om staten voksenuddannelsesstøtte. Kravet
om heltidsuddannelse kan opfyldes ved, at den enkelte ud-
dannelse er tilrettelagt på heltid eller ved at kombinere flere
uddannelser eller enkeltfag/moduler. Der gives ikke SVU til
uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for
heltidsuddannelse, jf. lovens § 13, stk. 6.
Det er endvidere en betingelse for at få SVU til videregåen-
de uddannelse, at den uddannelsessøgende ikke har gennem-
ført en videregående uddannelse, jf. § 3 a i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
2.10.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Med forslaget etableres der mulighed for, at der fremover
kan gives SVU til særskilte moduler på videregående ni-
veau, som udbydes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og
universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.
Formålet med de særskilte moduler er at understøtte, at der
kan etableres faglige uddannelsestilbud på områder, hvor
der opstår et kompetencebehov, og hvor der ikke findes en
allerede godkendt deltidsuddannelse, som dækker dette be-
hov.
De særskilte moduler vil således ikke være en del af en eksi-
sterende uddannelse og dermed ikke omfattet af en uddan-
nelsesbekendtgørelse. Det er dog forudsat, at de særskilte
moduler vil følge strukturen for de eksisterende deltidsud-
dannelser, hvilket indebærer, at de tilrettelægges med en
normering angivet i ECTS-point og afsluttes med en prøve,
eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
45
SVU til videregående uddannelse gives til uddannelse tilret-
telagt på heltid, jf. lovens § 9, stk. 1. Det er hensigten, at der
skal kunne gives SVU til en kombination af særskilte modu-
ler og anden uddannelse, der giver ret til SVU. Det vil sige,
at de særskilte moduler vil kunne indgå i beregningen af,
hvorvidt det samlede uddannelsesforløb er tilrettelagt på
heltid.
Det er en betingelse for at få SVU til videregående uddan-
nelse, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne i
lov om statens voksenuddannelsesstøtte, herunder også be-
tingelser om, at det samlede uddannelsesforløb mindst skal
give ret til ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. lovens § 13,
stk. 6, og at den uddannelsessøgende ikke har gennemført en
videregående uddannelse, jf. lovens § 3 a.
Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
2.11. Vederlagsfri hjælp i forbindelse med tilmelding til ar-
bejdsmarkedsuddannelser
2.11.1. Gældende ret
Anmærkningsteksten på finansloven for 2018, § 20.38.02.
Grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
hjemler, at institutioner for erhvervsrettet uddannelser afhol-
der udgifter i forbindelse med, at institutioner, som er god-
kendt til friinstitutionsforsøget, hjælper virksomheder med
tilmelding til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
uden at opkræve særskilt betaling herfor.
De gældende budgetretlige bindinger på de tilskudsmodta-
gende institutioners administration af statstilskud fører for
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget på fælles
kompetencebeskrivelser til, at institutionerne skal tage sig
betalt fra virksomhederne efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed, hvis institutionerne præsterer en ydelse, der
rækker ud over den fornødne vejledning og bistand i forbin-
delse med tilmeldingen, fx hvis de med fuldmagt fra virk-
somheden overtager opgaven med tilmelding.
Under det såkaldte ”friinstitutionsforsøg” på området har et
af temaerne været angivet som ” Friere rammer for hjælp til
tilmelding. Her kan der tænkes forsøg, hvor der afprøves
nye former for vejledning og hjælp til virksomheder ved til-
melding til AMU og ansøgning om VEU-godtgørelse uden
forpligtigelse til at opkræve IDV-betaling. ” På denne bag-
grund har en række institutioner i medfør af bestemmelser
på Finansloven for 2017 og Finansloven for 2018, i begge
tilfælde konto 20.38.02., som et forsøg haft tilladelse til at
yde virksomhederne en udvidet bistand, fx til netop med
fuldmagt fra virksomheden at overtage opgaven med tilmel-
ding (og ansøgning om VEU-godtgørelse) uden at tage beta-
ling for denne ydelse efter reglerne for indtægtsdækket virk-
somhed.
2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Efter det for Undervisningsministeriet oplyste, har forsøget
med friere rammer for hjælp til tilmelding været en succes,
således at det antages at have fremmet brugen af de tilbud,
som findes i arbejdsmarkedsuddannelserne, og der er ud-
bredt interesse både i erhvervslivet og blandt uddannelsesin-
stitutionerne for en permanentgørelse af ordningen.
Det foreslås på den baggrund at indsætte et nyt § 2 b i lov
om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v., hvor-
efter en uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmar-
kedsuddannelser, ikke er forpligtet til at opkræve vederlag
for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding
og ansøgning om godtgørelse m.v.
Det foreslås, at det skal være fakultativt for institutionerne at
benytte denne mulighed. Den omfatter bredt enhver bistand
til tilmeldingen og til de ansøgninger om såvel relevante of-
fentlige midler, dvs. godtgørelse, tilskud til befordring og
tilskud til kost og logi, som overenskomstregulerede fonds-
midler, der er naturligt knyttet til tilmeldingen til arbejds-
markedsuddannelse, og den omfatter herunder de situatio-
ner, hvor institutionerne med fuldmagt fra virksomheden
overtager selve opgaven med at foretage tilmelding og an-
søgning.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.12. De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) – koordina-
tion og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen- og efter-
uddannelsesindsatsen
2.12.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 29 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. indeholder en
beskrivelse af, hvilke opgaver de otte regionale arbejdsmar-
kedsråd (RAR) varetager. Det fremgår således, at RAR:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter be-
skæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling
af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med
arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-cen-
tre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervs-
vejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med
høj ledighed.
46
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler ud-
stedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalen, at der i forbindelse med be-
skæftigelsesindsatsen er behov for, at der i højere grad sker
en koordinering af virksomhedernes efterspørgsel på kom-
petencer og jobcentrenes og a-kassernes uddannelsesindsat-
ser for de ledige. Det gælder særligt i forbindelse med re-
krutterings- og flaskehalsudfordringer.
Der er således aftalt at styrke samarbejdet og koordinationen
mellem aktører inden for voksen-, efter- og videreuddannel-
sessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæf-
tigelsesområdet, således at det aktuelle behov for voksen- og
efteruddannelse imødekommes, herunder også med henblik
på at dække mere specialiserede små og mellemstore virk-
somheders uddannelsesbehov. Det drejer sig bl.a. om at
styrke samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder, regio-
nale vækstfora og VEU-udbydere (almene, erhvervsrettede
og videregående) i forbindelse med rekrutterings- og flaske-
halsudfordringer.
Det fremgår videre af trepartsaftalen, at regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter derfor er enige om, at der til dette for-
mål afsættes 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden 2018-2021.
Det fremgår endvidere af aftalen, at regeringen og arbejds-
markeders parter i fællesskab udarbejder den konkrete
RAR-model for koordination og aktørsamarbejde.
På baggrund af trepartsaftalen har regeringen og arbejds-
markedets parter (LO, FTF, AC, DA, KL, Danske Regioner,
Lederne og FA) indgået aftale om den konkrete RAR-model
for koordination og aktørsamarbejde. Aftalen indebærer
bl.a., at RAR fremover:
- Fastlægger strategierne for en koordinerende indsats.
- Udpeger regionale brancher og indsatsområder for styrket
samarbejde og koordination mellem de relevante aktører in-
den for VEU-systemet og beskæftigelsesområdet.
- Formidler og sikrer overblik over eksisterende analyser.
- Igangsætter analyser, der skal fungere som kvalificering af
deres arbejde.
- Koordinerer tværkommunale kursuskøb bl.a. i forbindelse
med politiske tiltag, så VEU-udbyderne i højere grad kan
oprette og gennemføre hold også for små målgrupper, som
har særlige uddannelsesbehov.
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet har fortsat ansvaret for VEU-udbuddet, og der
ændres ikke i instruktionsbeføjelserne over for uddannelses-
institutioner og jobcentre.
På baggrund af aftalen om den konkrete RAR-model for ko-
ordination og aktørsamarbejdet foreslås det, at der i den gæl-
dende lovs § 29 indsættes et nyt nr. 4 således, at det som den
del af RAR´s opgaver fremgår, at RAR udpeger områder,
hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fast-
lægger RAR᾽s strategier for koordination og samarbejde
mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesom-
rådet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet
med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhe-
dernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og
videreuddannelsesindsatsen.
Der henvises til lovforslagets § 9 samt bemærkningerne her-
til.
3. Konsekvenser for landdistrikter
Befolkningerne i landdistrikterne og områderne uden for de
større byer er generelt lavere uddannet end befolkningerne
andre steder i landet. Behovet for voksen-, efter- og videre-
uddannelse vurderes derfor at være højere i landdistrikterne.
Samtidig er erhvervsstrukturen i disse områder præget af
landbrug og produktion med et stort behov for erhvervsfag-
ligt uddannet personale. Endelig synes adgangen til kvalifi-
ceret arbejdskraft at være en væsentlig vækstbarriere for
virksomheder i landdistrikter. Idet lovforslaget vil skabe me-
re fleksible arbejdsmarkedsuddannelser og forventes at gøre
det nemmere for borgerne og disses arbejdsgivere at få et
uddannelsestilbud, der er tilpasset de behov i forhold til ind-
hold og afholdelsesform, som vedkommende borger og den-
nes arbejdsgiver har, vurderes det, at lovforslaget vil have
positive konsekvenser for landdistrikterne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De dele af trepartsaftalen, der på Undervisningsministeriets
område udmøntes med dette lovforslag, forventes at indebæ-
re samlede merudgifter for det offentlige på ca. 51 mio. kr. i
2018, 56 mio. kr. i 2019, 55 mio. kr. i 2020 og 49 mio. kr. i
2021. Nedlæggelsen af VEU-centrene giver en besparelse på
finansloven på 20 mio. kr. i 2018 og 48 mio. kr. årligt i
2019-2021.
De samlede merudgifter dækker udgifter til intensiveret til-
syn grundet øget fleksibilitet samt systemtilpasning og ad-
ministration af den nye udbudsstyring for i alt 1,3 mio. kr. i
2018 og ca. 3 mio. kr. årligt i 2019-2021.
47
Der afsættes 27,7 mio. kr. i 2018, 18,3 mio. kr. i 2019, 16,4
mio. kr. i 2020 og 10,6 mio. kr. i 2021 til udvikling og opda-
tering af test, herunder bevisdatabasen.
Til initiativet vedr. én indgang til voksenvejledning afsættes
der på finansloven 8,2 mio. kr. i 2018, 12,6 mio. kr. i 2019,
samt 14,4 mio. kr. årligt i 2020-2021.
Fsva. initiativet vedr. FVU-digital og FVU-engelsk samt
styrkelse af fællesscreeninger afsættes der henholdsvis 1,8
mio. kr. i 2018, 16,6 mio. kr. i 2019, 16,6 mio. kr. i 2020 og
16,0 mio. kr. i 2021 til udvikling og drift af de nye fag samt
øget aktivitet på forberedende voksenuddannelse, herunder
øgede udgifter til SVU som følge af den øgede aktivitet.
Der er afslutningsvist afsat 12 mio. kr. på finansloven for
2018 til etablering et samlet system for administration af
VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Herefter vil der blive ydet 5 mio. kr. årligt i statsligt driftstil-
skud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administra-
tion. Driftstilskuddet er uafhængigt af det konkrete admini-
strative ressourceforbrug. Der forventes administrative be-
sparelser for staten på ca. 2,6 mio. kr. årligt efter udfasning
af det eksisterende statslige it-system, der alene har under-
støttet administration af VEU-godtgørelse og befordring for
de ikke-arbejdsløshedsforsikrede.
De samlede økonomiske konsekvenser for staten af lovfor-
slaget er indarbejdet på finansloven for 2018.
Der er afsat midler til it-projekter for mere end 10 mio. kr.,
jf. ovenfor. Undervisningsministeriet har planlagt udmønt-
ningen af de bagvedliggende initiativer ved at etablere en
række mindre projekter, der hver især dels får en markant
lavere risikoprofil, dels afsluttes med afgrænsede leverancer.
Lovgivningen vurderes at være digitaliseringsparat, idet tre-
partsaftalens initiativer tidligt er blevet analyseret og afkla-
ret, så den kan omsættes til overskuelige it- og dataopgaver.
Der er således taget stilling til de væsentligste forhold, der
er arbejdet med at sikre klare og enkle regler, det tilstræbes
at bruge ensartede begreber og der er etableret en projektor-
ganisering til it- og dataprojekternes gennemførelse, som
skal sikre rettidige, løbende beslutninger og håndtering af ri-
sici.
Med lovforslagets § 5, nr. 1-7 og 10-11, og § 8 vil de videre-
gående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet få mulighed for at udbyde særskilte
moduler med delvis tilskud og delvis deltagerbetaling. For-
slaget indebærer desuden, at de særskilte moduler skal kun-
ne give ret til SVU. Den foreslåede ændring forventes at
medføre øgede taxameterudgifter på 2,1 mio. kr. i 2019 og
3,1 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 og øgede udgifter til SVU
på 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. årligt i 2020 og 2021.
Lovforslagets § 4, nr. 39, og § 7, nr. 4, indebærer en forenk-
ling af administrationen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag og ATP’s ankenævn, idet klage efter forslaget vil skul-
le sendes direkte til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
som har truffet den oprindelige afgørelse. Det forventes, at
forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne behandles
hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos den
klagebehandlende myndighed.
Endelig indebærer forslaget merudgifter på 25 mio. kr. årligt
til koordination og aktørsamarbejde. Opgaven varetages af
de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) under Beskæftigel-
sesministeriet.
I nedenstående tabel fremgår en oversigt over, hvordan mid-
lerne på 25 mio. kr. forventes anvendt i løbet af de fire år.
2018 2019 2020 2021
Analyser mm. 5,1 4,3 2,8 4,8
Heraf til metodisk værktøj 2,1 2,3 0,8 0,8
Heraf til RAR-analyser 2,0 2,0 2,0 2,0
Heraf til evaluering mv. 1,0 - - 2,0
Løn 15,4 16,0 17,1 15,5
Øvrig drift (overhead) 4,5 4,7 5,1 4,7
I alt 25,0 25,0 25,0 25,0
Analyser med mere dækker over udvikling, drift og vedlige-
hold af metodisk velfunderet værktøj til at identificere kom-
petencebehov hos virksomheder samt dækning af løbende
analyser og andre aktiviteter målrettet arbejdsmarkedets be-
hov.
De afsatte lønmidler svarer til, at der kan ansættes cirka 31
årsværk.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det bliver nemmere for virksomhederne at få et uddannel-
sestilbud til deres medarbejdere, der er tilpasset virksomhe-
dens og deres medarbejderes behov om indhold og afholdel-
sesform. Hertil kommer, at det vil blive lettere for virksom-
hederne at vurdere, om en medarbejder har erhvervet sig en
specifik kompetence, som virksomheden har brug for.
48
Det forventes, at den forenklede ansøgningsproces for VEU-
godtgørelse giver administrative besparelser for de private
arbejdsgivere på ca. 11 mio. kr. årligt. Til grund for denne
beregning ligger en brugeranalyse fra 2014, samt en antagel-
se om en besparelse ved afstemning og bogføring som følge
af ændringen. Det er vanskeligt at skønne over besparelser-
ne i a-kasserne, men det er forventningen, at man ved at
flytte administrationen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil optimere denne, så udgifterne hertil holdes på et
lavt niveau.
Der vil som nævnt i afsnit 4 blive ydet 5 mio. kr. årligt i
statsligt driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration af ordningen. Driftstilskuddet er uaf-
hængigt af det konkrete administrative ressourceforbrug.
Det tilstræbes, at administrationsomkostningerne holder sig
på dette niveau. Såfremt bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i fremtiden måtte ønske nogle justerin-
ger i form af kvalitetsforbedringer el.lign. i administrations-
modellen, kan det medføre, at de årlige udgifter ikke kan af-
holdes inden for det statslige driftstilskud. Undervisningsmi-
nisteriet vurderer på denne baggrund det mest hensigtsmæs-
sigt at tilvejebringe hjemmel til, at VEU-bidraget også an-
vendes til administration af VEU-godtgørelse, så lovgivnin-
gen ikke er en barriere for, at arbejdsmarkedets parter fore-
tager justeringer, der understøtter administrationen af VEU-
godtgørelsen og dermed anvendelsen af AMU-systemet. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.
Lovforslagets § 4, nr. 39, og § 7, nr. 4, indebærer en forenk-
ling, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som har truffet den op-
rindelige afgørelse. Det forventes, at forslaget vil indebære,
at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre
ressourceforbrug til følge hos arbejdsgiverne samlet set.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil skabe mere fleksible arbejdsmarkedsuddan-
nelser og forventes derfor at gøre det nemmere for borgerne
og disses arbejdsgivere at få et uddannelsestilbud, der er til-
passet de behov i forhold til indhold og afholdelsesform,
som vedkommende borger og dennes arbejdsgiver har. End-
videre vil indførelsen af obligatoriske test og prøver gøre det
lettere for borgeren at bevise, at denne har opnået bestemte
kompetencer.
Kursisterne og arbejdsgiverne vil endvidere opleve, at an-
søgningsprocessen for at få VEU-godtgørelse og tilskud til
befordring vil blive lettere, da man fremadrettet vil kunne
ansøge om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring i
samme arbejdsgang som tilmelding til uddannelsen. Det, der
i den forbindelse forventes opnået ved at forenkle ansøg-
nings- og udbetalingsprocessen via en digital administrati-
onsmodel, hvor godtgørelse og tilskud til befordring vil bli-
ve udbetalt 100 pct. automatisk, forventes ikke at indebære
retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.
Tilsvarende vil lovforslagets § 4, nr. 39, og § 7, nr. 4, inde-
bære en forenkling for borgerne, idet klage efter forslaget vil
skulle sendes direkte til den myndighed, her Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, som har truffet afgørelsen. Når bor-
geren henvender sig med en klage, vil den myndighed, der
har truffet afgørelsen, vurdere, om der er nye oplysninger,
som giver grundlag for at ændre afgørelsen. I den forbindel-
se vil klager modtage vejledning og få mulighed for at stille
spørgsmål til de forhold, der ligger til grund for afgørelsen
henholdsvis klagen. Det forventes, at forslaget vil indebære,
at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre
ressourceforbrug til følge hos borgerne samlet set, da færre
borgere som følge af forslaget vil skulle indsende ekstra op-
lysninger til ankenævnet, udover det der følger af klagen.
Baggrunden herfor er, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag har adgang til flere oplysninger om sagen, end anke-
nævnet har.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 4. juni 2018 til
den 2. august 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Advokatrådet, Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg (Ankestyrelsen), AOF, Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, ASE, B-SOSU, BDO Danmark, Beskæftigel-
sesrådet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evaluerings-
institut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Statistik, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Danmarks Private Skoler, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplys-
nings Samråd, Dansk Industri, Dansk -it ved Philip Heller-
Christensen, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier,
Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler,
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den
Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Cen-
49
trale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Nationale Dialog-
forum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervs-
skolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagligt
Fælles Forbund - 3F, Fag og Arbejde (FOA), Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fol-
kehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings
Forbund, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-
centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Lige-
værd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Frivil-
ligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Handelsskolernes Lærerforening, HK/
Danmark, Hovedstadens Ordblindeskole, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte, KTO, Kooperationen, Kriminalforsorgen,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske områ-
de, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisa-
tionen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelssko-
leelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, LOF, Netvær-
ket for kostafdelinger, Ordblindeforeningen, Pension Dan-
mark, Produktionsskoleforeningen, Retspolitisk Forening,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser (REU), Rådet for digital sikkerhed, Rådet
for erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ung-
domsuddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Uddan-
nelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddan-
nelser, UU Danmark og VUC Bestyrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Nedlæggelsen af VEU-centrene samt udfasning af
it-system giver en besparelse på finansloven på
20 mio. kr. i 2018, 49,3 mio. kr. i 2019 og 50,6
mio. kr. i 2020 og 2021. Besparelsen anvendes til
at finansiere de øvrige trepartsinitiativer.
De samlede økonomiske merudgifter for
staten som budgetteret på finansloven er
77,2 mio. kr. i 2018, 82,9 mio. kr. i 2019,
83,9 mio. kr. i 2020 og 77,4 mio. kr. i
2021.
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Forenklet klageproces. Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ca. 20 mio. kr. årligt i 2018-2021 fsva. den for-
enklede administration af VEU-godtgørelsen.
Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Nemmere for arbejdsgiverne af få det uddannel-
sestilbud, som de har behov for, at deres medar-
bejdere får.
Forenklet klageproces.
Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Nemmere for borgerne at få det uddannelsestil-
bud, der er behov for.
Forenklet klageproces.
Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regu-
lering /Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret er der ikke inden for arbejdsmarkedsud-
dannelserne et generelt krav om udvikling af obligatoriske
prøver til brug i forbindelse med uddannelsen. Egentlige
prøver findes i tilknytning til certifikatuddannelser og er i
erhvervsuddannelsessammenhæng udviklet til visse enkelt-
fag. Herudover indeholder gældende ret bestemmelser om
udstedelse af forskellige beviser, som er baseret på en be-
50
dømmelse af deltagerens opnåede kompetencer i forhold til
det/de centralt fastsatte mål med uddannelsen. I en forsøgs-
periode har godkendte udbydere kunnet søge om tilladelse
til at afkorte en arbejdsmarkedsuddannelse for en gruppe
mod at afholde test til sikring af, at deltagerne havde nået
uddannelsens mål.
Efter § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
har efteruddannelsesudvalgene bl.a. til opgave at udarbejde
analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompeten-
ceudvikling for voksne.
Det foreslås, at der i § 6, stk. 1, indsættes nye 2.-4. pkt.
Efter det forslåede nye 2. pkt. har efteruddannelsesudvalge-
ne endvidere til opgave i samarbejde med relevante myndig-
heder og uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver i ar-
bejdsmarkedsuddannelse, i delmål i disse og i enkeltfag op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2.
Efter det forslåede nye 3. pkt. kan efteruddannelsesudvalge-
ne indstille til undervisningsministerens godkendelse, at ar-
bejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en
afgrænset periode fritages for prøve.
Efter det forslåede nye 4. pkt. er uddannelser med myndig-
hedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som bran-
checertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet
grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er reguleret af
den kompetente myndighed, organisation eller lignende, fri-
taget for prøver efter denne lov.
Baggrunden for det foreslåede er det aftalte i trepartsaftalen
om, at obligatoriske test og prøver skal bidrage til, at læ-
ringsudbyttet for kursisterne styrkes og at øge tilliden til den
bedømmelse, der foregår på kurset.
Det langsigtede mål med det foreslåede er, at flere på ar-
bejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og der-
med øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejds-
markedet. Anvendelse af obligatoriske prøver vurderes at
kunne bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes.
Samtidig kan det være med til at øge tilliden til den bedøm-
melse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes.
Det foreslåede nye 2. pkt. vil indebære, at efteruddannelses-
udvalgene skal udvikle prøver til brug i arbejdsmarkedsud-
dannelser, delmål og enkeltfag, og at denne udvikling af
prøver skal ske i samarbejde med relevante myndigheder og
uddannelsesinstitutioner. Hermed menes navnlig Undervis-
ningsministeriet og de dele af undervisningssektoren, som er
involveret i udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Det fore-
slåede vil ligeledes indebære, at det vil være efteruddannel-
sesudvalgenes opgave at udvikle og kvalitetssikre bedøm-
melseskriterier som led i prøverne.
Som følge af den stilling, som arbejdsmarkedets parter har i
efteruddannelsesudvalgene, vil det foreslåede nye 2. pkt.
samtidig indebære, at arbejdsmarkedets parter vil få direkte
indflydelse på, at afprøvningen bliver målrettet mod arbejds-
markedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som
uddannelsen retter sig imod. Parternes aktive rolle vil med-
virke til at sikre, at prøverne lever op til det, der kræves, for
at gøre prøverne og derigennem uddannelserne relevante for
virksomhederne inden for de pågældende dele af arbejds-
markedet.
Det bemærkes, at udviklingen af prøver i praksis kan bestå i,
at efteruddannelsesudvalget godkender en prøve, der allere-
de findes for så vidt angår et enkeltfag, der ikke er en certifi-
katuddannelse.
Det vil efter det foreslåede være efteruddannelsesudvalgene,
som i forbindelse med prøveudviklingen afgør valget af prø-
veform for den enkelte uddannelse. Det forventes, at udval-
gene i den forbindelse har særlig opmærksomhed på eventu-
elle behov for prøveudvikling, der tager højde for forskelli-
ge mulige måder at tilrettelægge og afholde undervisningen,
fx som enten tilstedeværelsesundervisning eller fjernunder-
visning, hvor dette er relevant, samt tager hensyn til læse-
svage og andre udsatte grupper. Prøverne vil kunne være
mundtlige, skriftlige, praktiske og eventuelt digitale. Det er
ikke hensigten, at der vil blive stillet nogen nye former for
systemunderstøttelse af prøverne til rådighed for uddannel-
sesinstitutionerne.
I udviklingen af prøver til arbejdsmarkedsuddannelser, del-
mål og enkeltfag forudsættes det endvidere, at efteruddan-
nelsesudvalgene vil tage hensyn til efterspørgslen og der-
med aktiviteten på de enkelte uddannelser. Efteruddannel-
sesudvalgene vil som minimum skulle udvikle prøver til ar-
bejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der har haft en akti-
vitet på 0,5 årselev eller derover inden for det seneste år.
Fritagelsen af uddannelser med aktivitet på under 0,5 års-
elev vil komme til at fremgå af regler udstedt i medfør af
den nye bemyndigelse i det foreslåede § 6, stk. 3, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 4. Til delmål vil der skulle udvikles
prøver uanset aktivitet, og til nye mål og enkeltfag vil der li-
geledes skulle udvikles prøver, da der i disse tilfælde ikke
vil kunne konstateres en aktivitet under den angivne grænse.
Det foreslåede nye 3. pkt. vil indebære, at efteruddannelses-
udvalgene får mulighed for at indstille til undervisningsmi-
nisteren, at arbejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde fri-
tages for prøve. Det er forventningen, at en sådan indstilling
om fritagelse vil blive imødekommet, hvis meget tungtve-
jende grunde taler derfor, især hvis de relevante mål har en
sådan karakter, at de er uegnede til, at man benytter prøver
51
til at konstatere, om de er nået, hvis forholdet mellem ud-
dannelsens varighed og tidsforbruget ved en eventuel prøve
gør det urimeligt at stille krav om en prøve eller hvis udvik-
lingen af prøver må forventes at ville være uforholdsmæs-
sigt byrdefuld, hvilket fx kan være tilfældet, hvor der er sik-
ker forventning om en meget lav aktivitet på en uddannelse.
Hvis et efteruddannelsesudvalg undtagelsesvis vurderer, at
det ikke vil være hensigtsmæssigt eller forsvarligt at benytte
en prøve, som allerede er udviklet og knyttet til en arbejds-
markedsuddannelse, vil udvalget også kunne ansøge under-
visningsministeren om en dispensation efter det foreslåede
3. pkt. med henblik på, at uddannelsen - typisk, men ikke
udelukkende, i en begrænset periode, fx indtil en ny prøve er
udviklet - kan gennemføres uden prøve. Sådanne tilfælde vil
eksempelvis kunne foreligge, når en prøves indhold ikke
længere afspejler relevante forhold på arbejdsmarkedet.
Det foreslåede nye 4. pkt. vil indebære, at der ikke i medfør
af arbejdsmarkedslovgivningen udvikles prøver til arbejds-
markedsuddannelse med myndighedskrav, dvs. myndig-
hedscertifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser,
hvis disse er reguleret af den pågældende kompetente myn-
dighed, organisation eller lignende, jf. herved det anførte i
den forslåede bestemmelse om, at disse uddannelsestyper er
fritaget for prøver efter denne lov. Det foreslåede vil endvi-
dere indebære, at eventuelt udviklede prøver ikke længere
vil kunne afholdes, hvis en uddannelse bliver underkastet en
sådan regulering, medmindre prøverne herefter bliver hjem-
let i den nye regulering.
Det foreslåede vil således indebære, at lovgivningen om ar-
bejdsmarkedsuddannelser kun vil komme til at danne grund-
lag for udvikling, afholdelse og bedømmelse af prøver m.v.,
hvis der ikke i forvejen er udviklet en prøve i medfør af an-
dre regler end lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser.
Undervisningsministeren vil i den bekendtgørelse, der kan
udstedes i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse i det
nye § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, nærmere kunne definere,
hvad der forstås ved, at spørgsmålet om prøver er reguleret
af den pågældende kompetente myndighed, organisation el-
ler lignende.
Det bemærkes, at denne afgrænsning af kompetenceforhol-
dene mellem henholdsvis undervisningsministeren og andre
myndigheder, organisationer etc., som introduceres med det
foreslåede nye § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., vil være en kodifikation af gældende ret.
oFrmuleringerne herom påtænkes derfor uanset den foreslå-
ede tilbagerulning af reglerne om prøver på arbejdsmarkeds-
uddannelserne opretholdt med de modifikationer, som den
foreslåede tilbagerulning giver anledning til. Der henvises i
denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærknin-
gerne hertil.
Det bemærkes generelt, at regler om prøvernes afholdelse,
herunder om deres placering i løbet af uddannelsen, og om
klager, herunder begrænsning af klageadgangen, vil kunne
fastsættes i medfør af den nye bemyndigelse, der foreslås
indsat i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Endvidere vil regler om
forholdet mellem prøvens resultat og udstedelse af bevis
kunne fastsættes i medfør af den eksisterende hjemmel i §
12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
som med lovforslagets § 1, nr. 17, af lovtekniske årsager bli-
ver til § 12, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
2, og nr. 13-16, hvori der foreslås en række supplerende be-
stemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse
af obligatoriske prøver.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 4, hvorved der i § 6 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser foreslås indsat et nyt stk. 3, 1. pkt., hvorefter un-
dervisningsministeren kan fastsætte regler om efteruddan-
nelsesudvalgenes arbejde med bl.a. prøver, om udvikling af
prøver og om fritagelse af arbejdsmarkedsuddannelser for
udvikling af prøve.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 6 i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede ændringer,
bortset fra det foreslåede om uddannelser med myndigheds-
krav, rulles tilbage med virkning fra og med trepartsaftalens
udløb.
Til nr. 2
Efter § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. skal efteruddannelsesudvalgene indberette fælles
kompetencebeskrivelser, jf. lovens § 2, med deri optagne ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. § lovens 10, og enkeltfag til et
centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse.
Det fremgår supplerende herom i § 8 i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at efteruddannelsesudval-
get med godkendelse fra undervisningsministeren indfører
oplysninger om bl.a. målformulering, bevistekst, tilkobling
til en fælles kompetencebeskrivelse og niveau i den danske
kvalifikationsramme. Det fremgår endvidere, at efteruddan-
nelsesudvalgene bl.a. skal markere, såfremt der er tale om
52
en uddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat el-
ler branchecertifikat.
Det foreslås at ændre § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. således, ordene »arbejdsmarkeds-
uddannelser, jf. § 10, og enkeltfag« ændres til »arbejdsmar-
kedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og en-
keltfag samt de dertil hørende prøvekrav m.v.«.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 1,
hvor der lægges op til, at efteruddannelsesudvalgene skal
have til opgave at udvikle prøver m.v. til brug i arbejdsmar-
kedsuddannelserne, disses delmål og enkeltfag optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse. Baggrunden er endvidere
lovforslagets § 1, nr. 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at der kan
udvikles arbejdsmarkedsuddannelser med delmål, som kan
udbydes selvstændigt.
Det foreslåede vil indebære, at efteruddannelsesudvalgene i
forbindelse med indberetningen af de fælles kompetencebe-
skrivelser med de deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag tillige vil have pligt til at indberette de udvikle-
de prøver og delmål til det centrale informationssystem for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det forventes, at § 8 i bekendtgørelse om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. vil blive justeret således, at efteruddannel-
sesudvalgenes pligt til at indføre oplysninger om de ovenfor
nævnte elementer, fx om at der på uddannelsen udstedes
myndighedscertifikat eller branchecertifikat, tillige vil om-
fatte en pligt til at indføre oplysninger om prøvekrav og del-
mål i relation til en arbejdsmarkedsuddannelse.
Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 4 og nr. 13-16, hvori der foreslås en række supple-
rende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om
indførelse af obligatoriske prøver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 6 i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede ændringer
vedrørende indberetning af prøvekrav m.v. rulles tilbage
med virkning fra og med trepartsaftalens udløb.
Til nr. 3
Efter § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. kan undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om efteruddannelsesudvalgenes indberetning af fælles
kompetencebeskrivelser, jf. lovens § 2, med deri optagne ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 10, og enkeltfag til et
centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse og om det nævnte informationssystem.
Det foreslås at ophæve § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.
Baggrunden for det foreslåede er af ordensmæssig karakter
og sigter af lovtekniske hensyn på at samle paragraffens be-
myndigelsesbestemmelser i det sidste stykke.
Det eksisterende § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. videreføres således uændret som nyt §
6, stk. 3, 2. pkt., jf. herved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 4
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser indeholder ikke en ud-
trykkelig bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efterud-
dannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannel-
se og om prøver m.v.
Efter § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler
om efteruddannelsesudvalgenes indberetning af fælles kom-
petencebeskrivelser, jf. lovens § 2, med deri optagne ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. lovens § 10, og enkeltfag til et
centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse og om det nævnte informationssystem.
Det foreslås, at der i § 6 i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser indsættes et nyt stk. 3, hvorefter undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalge-
nes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse, om undtagelse
af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annonce-
ring, om prøver, om udvikling af prøver og om fritagelse af
arbejdsmarkedsuddannelser for udvikling af prøve. Det
fremgår dernæst, at undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informati-
onssystemet.
Baggrunden for det foreslåede 1. pkt. er det aftalte i trepart-
saftalen om, at obligatoriske test og prøver skal bidrage til,
at læringsudbyttet for kursisterne styrkes, og at øge tilliden
til den bedømmelse, der foregår på kurset.
Baggrunden for det foreslåede 2. pkt. er af ordensmæssig
karakter og sigter af lovtekniske hensyn på at samle para-
graffens bemyndigelsesbestemmelser i bestemmelsens sidste
stykke.
Med det foreslåede 1. pkt. foreslås undervisningsministeren
for det første bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere reg-
53
ler om prøver, om udvikling af prøver samt om fritagelse af
arbejdsmarkedsuddannelser for udvikling af prøve.
Denne del af den foreslåede bemyndigelse forventes an-
vendt til at fastsætte nærmere regler om efterudvalgenes
pligt til at udvikle prøver, om prøvernes indhold, om proce-
durer i forbindelse med prøverne og deres afholdelse og om
tidsfrister for deres udvikling.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt
til om nødvendigt at fastsætte nærmere regler om afgræns-
ningen i forhold til prøver på uddannelser med myndigheds-
krav, som er reguleret af en kompetent myndighed, organi-
sation eller lignende, jf. herved det foreslåede nye § 11, stk.
3, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede bemyndigelse forventes ligeledes anvendt til
at fastsætte regler om, hvilket udvalg der skal udarbejde prø-
ver vedrørende en bestemt uddannelse.
Endelig foventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
nærmere regler om fritagelse af arbejdsmarkedsuddannelser
fra prøve. Som omtalt i bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, forudsættes det, at efteruddannelsesudvalgene i for-
bindelse med udvikling af prøver til arbejdsmarkedsuddan-
nelser, delmål og enkeltfag skal tage hensyn til efterspørgs-
len og dermed aktiviteten på de enkelte uddannelser. Efter-
uddannelsesudvalgene vil som minimum skulle udvikle prø-
ver til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der har haft
en aktivitet på 0,5 årselev eller derover inden for det seneste
år. Den foreslåede bemyndigelse forventes således anvendt
til nærmere at konkretisere denne forudsætning samt den
implicitte fritagelse af uddannelser med aktivitet på under
0,5 årselev.
Det bemærkes herudover, at regler om prøvernes afholdelse,
herunder om deres placering i løbet af uddannelsen, og om
klager, herunder begrænsning af klageadgangen, vil kunne
fastsættes i medfør af den bemyndigelse, der foreslås indsat
i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 15. Regler om forholdet mellem prø-
vens resultat og udstedelse af bevis vil kunne fastsættes i
medfør af den eksisterende hjemmel i § 12, stk. 1, 2. pkt., i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som med lovfor-
slagets § 1, nr. 17, bliver § 12, stk. 2, 1. pkt.
Med det foreslåede 1. pkt. foreslås undervisningsministeren
for det andet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler ef-
teruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsud-
dannelser og om undtagelse af en uddannelse fra udbydernes
pligt til udbud og annoncering.
Denne del af den foreslåede bemyndigelse forventes blandt
andet anvendt til om nødvendigt at fastsætte regler om, hvil-
ket udvalg der fx skal kunne udvikle delmål til en uddannel-
se.
Denne del af den foreslåede bemyndigelse forventes endvi-
dere anvendt til at fastsætte regler om undtagelse af en ud-
dannelse fra udbydernes pligt til udbud og annoncering. Der
henvises i denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 10, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslåede 2. pkt. er af ordensmæssig karakter og sigter
af lovtekniske hensyn på at samle paragraffens bemyndigel-
sesbestemmelser i det sidste stykke. Det foreslåede indebæ-
rer således en uændret videreførelse af den eksisterende be-
myndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., som med lovforslagets § 1,
nr. 3, samtidig foreslås ophævet.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
2, og nr. 13-16, hvori der foreslås en række supplerende be-
stemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse
af obligatoriske prøver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises desuden til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 6 i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. med sigte på, at den del af den foreslåede nye
bemyndigelse i § 6, stk. 3, 1. pkt., som vedrører mulighed
for at fastsætte regler om prøver m.v. og om undtagelse af
en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annonce-
ring, rulles tilbage med virkning fra og med trepartsaftalens
udløb.
Til nr. 5
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 6 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Efter det forslåede stk. 1 har efteruddannelsesudvalgene til
opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmar-
kedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.
Efter det forslåede stk. 2 skal efteruddannelsesudvalgene
indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri
optagne arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle del-
mål, jf. § 10, og enkeltfag til et centralt informationssystem
for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
54
Efter det forslåede stk. 3 kan undervisningsministeren fast-
sætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbej-
de med arbejdsmarkedsuddannelse. Det fremgår dernæst, at
undervisningsministeren endvidere kan fastsætte nærmere
regler om indberetningerne og informationssystemet.
Det foreslåede stk. 1 vil rulle de ændringer, som foreslås
etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, tilbage
til gældende ret ved nærværende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede nye § 6, stk. 1,
2.-4. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 1, bortfalder. Det betyder, at der inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne efter det nævnte tidspunkt ik-
ke længere vil være krav om udvikling af prøver m.v. Om
afgrænsningen mellem certifikatuddannelser og andre ud-
dannelser henvises dog til bemærkningerne ovenfor til § 1,
nr. 1, og til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslåede stk. 2 vil rulle de ændringer vedrørende ind-
beretning af prøvekrav m.v., som foreslås etableret i aftale-
perioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, tilbage til gældende ret
ved nærværende lovforslags fremsættelse. For en beskrivel-
se af gældende ret på nuværende tidspunkt – som foreslås
genetableret fra og med aftaleperiodens udløb – henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt til
afsnit 2.1.1 og 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at efteruddannelsesudvalgenes
pligt til at indberette udviklede prøver m.v. til det centrale
informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse dermed bortfalder.
Det foreslåede stk. 3 vil rulle den del af den foreslåede nye
bemyndigelse i § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som vedrører
mulighed for at fastsætte regler om prøver m.v. og om und-
tagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og
annoncering tilbage til gældende ret ved nærværende lovfor-
slags fremsættelse. For en beskrivelse af gældende ret på nu-
værende tidspunkt – som foreslås genetableret fra og med
aftaleperiodens udløb – henvises til lovforslagets § 1, nr. 4,
og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1.1 og 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at den del af den foreslåede nye
bemyndigelse i § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som vedrører
mulighed for at fastsætte regler om efteruddannelsesudval-
genes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse, bevares. Der
tilsigtes ikke hermed, at der skal foretages en realitetsæn-
dring i forhold til de regler om arbejdsmarkedsuddannelser,
som allerede er udstedt. Den foreslåede bevarelse af den ge-
nerelle bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om udval-
genes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse, er således
mere af ordensmæssig karakter.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 6 i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf.
lovforslagets § 13, stk. 2.
Til nr. 6
§ 9 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder be-
stemmelser om lokale uddannelsesudvalg. Efter bestemmel-
sens stk. 1 nedsætter institutioner godkendt efter lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse hver et eller flere
lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden
for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som insti-
tutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannel-
se inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale
uddannelsesudvalg efter drøftelse med de relevante efterud-
dannelsesudvalg.
Lokale uddannelsesudvalg rådgiver efter bestemmelsens stk.
2 institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser,
der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker
for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejds-
marked.
Efter bestemmelsens stk. 3 skal arbejdsgivere og arbejdsta-
gere være ligeligt repræsenteret, de skal udgøre et flertal i
uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesud-
valgene efter indstilling fra organisationernes lokale afdelin-
ger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Medlem-
merne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografi-
ske område, som institutionens udbud henvender sig til.
Efter bestemmelsens stk. 4 er udvalget tilforordnet repræ-
sentation for institutionens ledelse og institutionens lærere.
En repræsentant for jobcenteret kan tilforordnes udvalget.
Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Efter bestemmelsens stk. 6 kan de lokale uddannelsesudvalg
beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesud-
valg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.
§ 9, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inde-
holder en bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren
for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der
ikke er omfattet af stk. 1 – hvilket vil sige institutioner, som
ikke er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse – kan fastsætte regler om lokale uddannelsesud-
valg, herunder om nedsættelse, sammensætning og opgaver.
55
Det forudsættes generelt, at institutionen inddrager de lokale
uddannelsesudvalg i planlægningen og prioriteringen af in-
stitutionens udbud, idet de lokale uddannelsesudvalg har til
opgave at rådgive uddannelsesinstitutionerne i spørgsmål,
der vedrører de fælles kompetencebeskrivelser, som institu-
tionen er godkendt til at udbyde. Endvidere skal lokale ud-
dannelsesudvalg virke for samarbejde mellem institutionen
og det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg kan
således give nyttig rådgivning vedrørende uddannelsesinsti-
tutionens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.
Det følger af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., at private uddannelsesinstitutioner,
som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, li-
geledes skal oprette et eller flere lokale uddannelsesudvalg
efter de samme bestemmelser, dvs. bestemmelserne i § 9,
stk. 1-5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Efter §
32, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. indtræder pligten til at oprette lokale uddannelsesud-
valg i disse tilfælde et år efter udløbet af et kalenderår, for
hvilket institutionen har indberettet en aktivitet på 20 årsele-
ver eller mere. Det fremgår samtidigt, at pligten bortfalder,
når institutionen for to kalenderår i træk har indberettet en
aktivitet på mindre end 20 årselever. Der fremgår endvidere
af § 32, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., at en institution kan opretholde udvalg, der kun-
ne være nedlagt som følge af pligtbortfaldet.
For øvrige institutioner, der ikke er godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fx professions-
højskoler, er der ikke pligt til at oprette lokale uddannelses-
udvalg.
§§ 40 og 41 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 282 af 18. april 2018, indeholder tilsvarende be-
stemmelser om, at hver skole nedsætter et eller flere lokale
uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervs-
uddannelser, skolen udbyder, og som rådgiver skolen i
spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af
udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet
mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Bestemmelser-
ne om medlemssammensætning og udpegelse af lokale ud-
dannelsesudvalg efter lov om erhvervsuddannelser er alt-
overvejende identisk med den tilsvarende bestemmelse om
lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. Det gælder dog ikke i forhold elevernes/delta-
gernes repræsentation. Som det fremgår af beskrivelsen
ovenfor, er deltagerne ikke repræsenteret i de lokale uddan-
nelsesudvalg efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
mens en repræsentant for skolens elever er tilforordnet ud-
valget efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås at erstatte § 9, stk. 1-6, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. med et nyt stk. 1, hvorefter institutio-
ner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, der er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannel-
se, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, i
det omfang en del af institutionens aktivitet ligger inden for
områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddannelsesud-
valg i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Det fremgår
endvidere, at § 40, stk. 2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddan-
nelser om udpegelse af repræsentanter til lokale uddannel-
sesudvalg og § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om
lokale uddannelsesudvalgs opgaver finder anvendelse for lo-
kale uddannelsesudvalg nedsat efter 1 pkt. Det fremgår en-
delig, at § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser om
blandt andet tilforordning af elever i udvalget finder i for-
hold til tilforordning af en repræsentant for skolens elever
dog kun anvendelse for lokale uddannelsesudvalg nedsat ef-
ter 1. pkt., hvis der er erhvervsuddannelseselever inden for
det pågældende område.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om
at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne
inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet,
hvorunder der konkret lægges op til, at de lokale uddannel-
sesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlægges
med de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelser-
ne.
Det foreslåede vil generelt indebære, at lokale uddannelses-
udvalgs arbejdsopgaver m.v. inden for arbejdsmarkedsud-
dannelse, jf. herved § 9, stk. 1-5, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., fremover som hovedregel vil blive vareta-
get af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelser-
ne, som nedsættes efter §§ 40 og 41 i lov om erhvervsud-
dannelser. Der henvises i denne henseende til lovforslagets
§ 7 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede nye 1. pkt.,vil dog, som en undtagelse til den
foreslåede nye hovedregel, indebære, at institutioner omfat-
tet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som
er godkendt til udbud efter lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., fortsat vil have mulighed for at nedsætte et eller
flere selvstændige lokale uddannelsesudvalg på områder el-
ler institutioner for den del af AMU-aktiviteten, der ligger
på områder, hvor der ikke er et lokalt uddannelsesudvalg for
erhvervsuddannelse.
Det foreslåede nye 2. pkt.,vil indebære, at de bestemmelser,
som gælder for etablering m.v. af lokale uddannelsesudvalg
i medfør af §§ 40, stk. 2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddan-
nelser om nedsættelse af lokale uddannelsesudvalg og 41 i
lov om erhvervsuddannelser om lokale uddannelsesudvalgs
opgaver, vil finde tilsvarende anvendelse i forhold til lokale
uddannelsesudvalg nedsat efter den foreslåede undtagelse i
det nye § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v.
56
Som anført i de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.1 er
bestemmelserne om medlemssammensætningen i forhold til
deltagernes/elevernes repræsentation ikke identisk efter lov
om erhvervsuddannelser henholdsvis lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., idet deltagere i arbejdsmarkedsud-
dannelser ikke indgår i de lokale uddannelsesudvalg. Bag-
grunden herfor har været, at deltagere i arbejdsmarkedsud-
dannelser ofte kun er tilknyttet uddannelsesinstitutionen i
kortere tid ad gangen i forbindelse med erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse.
Det foreslåede nye 3. pkt.,tager højde herfor og vil indebæ-
re, at bestemmelserne i § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-
nelser om blandt andet tilforordning af en repræsentant for
skolens elever, kun finder anvendelse, hvis der er erhvervs-
uddannelseselever inden for det pågældende lokalområde.
Det foreslåede vil endelig indebære, at bemyndigelsen i den
nugældende § 9, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. bibeholdes uændret som ny § 9, stk. 2. Der henvises i
den henseende til bemærkninger om gældende ret ovenfor
samt i afsnit 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets
§ 7, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås en ræk-
ke ændringer af §§ 40 og 41 i lov om erhvervsuddannelser
om de lokale uddannelsesudvalg, som tager højde for, at dis-
se udvalg fremadrettet tillige vil skulle rådgive på områder,
som institutioner for arbejdsmarkedsuddannelse er godkendt
til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inde-
holder i §§ 9 a-9 f bestemmelser om VEU-centre og center-
råd.
VEU-centre er udpeget af undervisningsministeren efter ud-
talelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og etable-
ret på eksisterende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet
af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og god-
kendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. For hvert
VEU-center er der nedsat et centerråd, som omfatter dels
medlemmer af bestyrelserne for de institutioner, der er god-
kendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, dels med-
lemmer af bestyrelsen for lokale voksenuddannelsescentres
bestyrelser.
VEU-centrene har til formål at skabe større fokus på kvalitet
og effekt af den grundlæggende almene og erhvervsrettede
voksenuddannelse. VEU-centre skal således bl.a. tilbyde
medarbejdere, virksomheder og ledige rådgivning om, hvor-
dan og hvor de kan få dækket deres uddannelsesbehov.
VEU-centre skal endvidere medvirke til at afdække uddan-
nelsesbehovet i centrets geografiske dækningsområde, samt
eventuelt medvirke til at iværksætte analysearbejde i forhold
til uddannelsesindsatsen. VEU-centre skal derudover deltage
i koordineringen af uddannelsesinstitutionernes virksom-
hedsopsøgende arbejde, markedsføring og rådgivning af
virksomheder og medarbejdere. VEU-centre kan også påta-
ge sig andre koordineringsopgaver i forhold til de institutio-
ner, der medvirker i VEU-centret, i forhold til offentlige
myndigheder og/eller i forhold til aktører på det lokale og
regionale arbejdsmarked.
De nævnte bestemmelser i kapitel 3 a i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. indeholder endvidere krav til bestyrel-
sen for en uddannelsesinstitution, som varetager VEU-cen-
ter-funktionen, fx om at den skal udarbejde en årlig handle-
plan og en årlig beretning til Rådet for Voksen- og Efterud-
dannelse. Bestyrelsen, som varetager VEU-center-funktio-
nen, nedsætter endvidere et lokalt baseret centerråd, som
rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets virke.
Det foreslås, at kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er ifølge trepartsaftalen et
ønske om at styrke samarbejdet og koordinationen mellem
aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessy-
stemet, hvorunder der konkret lægges op til, at VEU-center-
konstruktionen udfases i 2018.
Det foreslåede vil indebære, at VEU-centrene vil blive ned-
lagt med lovens ikrafttræden. Det bemærkes hertil, at der ef-
ter det foreslåede vil være aktivitet i centrene i 2018.
Det foreslåede vil indebære endvidere, at VEU-centrenes
vejledningsopgaver fremover skal løses via den nationale og
institutionsuafhængige voksenvejledning.
Hertil kommer, at VEU-centrenes opsøgende indsats efter
lovforslaget fremover tilsigtes varetaget dels af de enkelte
uddannelsesinstitutioner, dels som led en målrettet opsøgen-
de indsats i tilknytning til arbejdsmarkedets parters overens-
komstaftalte uddannelsesinitiativer eller i øvrigt til en aftalt
koncentreret opsøgende indsats.
Med trepartsaftalen blev det også besluttet, at der skulle ud-
vikles en såkaldt RAR-model for koordination og aktørsam-
arbejde i forbindelse med voksen- og efteruddannelsesind-
satsen med henblik på at skabe et bedre match på arbejds-
markedet, hvilket understøtter den koordineringsindsats i
forhold til uddannelsesindsatsen, som VEU-centrene hidtil
har varetaget. De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) skal
i forbindelse med udmøntningen af RAR-modellen fastlæg-
57
ge strategier for den koordinerede indsats og udpege områ-
der, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes fx på
områder med særlige behov for arbejdskraft eller i den virk-
somhedsopsøgende indsats. Der henvises til lovforslagets §
9, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. udvikles arbejdsmarkedsuddannelser af efteruddan-
nelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivel-
sers rammer, og de kan ikke have samme mål som enkelt-
fag. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. beskrives målene i forhold
til jobområder.
En fælles kompetencebeskrivelse beskriver et jobområde og
de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der
skønnes at være behov for, samt målgruppen for disse kom-
petencer og de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra
erhvervsuddannelser, som kan føre til de ønskede kompeten-
cer. Eksempelvis vil en kompetencebeskrivelse for lagerom-
rådet omfatte en kort beskrivelse af lageret som et jobområ-
de, hvor der i stigende grad indføres ny teknologi, som med-
arbejderne skal beherske. De relevante kompetencer for la-
gerområdet vil fx være: arbejde med gaffeltruck og gaffel-
stablere, containertransport, arbejde i havne- eller lufthavns-
terminaler, IT-baseret lagerstyring og stregkodeteknologi,
anvendelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser, lastning
og surring af varer på lastbiler m.v. Målgruppen af medar-
bejdere på arbejdspladserne inden for jobområdet vil fx væ-
re lager-, terminal- og logistikarbejdere, der har opnået deres
kompetencer gennem en kombination af virksomhedsoplæ-
ring og deltagelse på kurser, som fx AMU, samt en mindre
andel faglærte med uddannelse inden for transport eller en-
groshandel.
En fælles kompetencebeskrivelse omfatter endvidere et antal
arbejdsmarkedsuddannelser og eventuelt et antal enkeltfag
fra en erhvervsuddannelse. For hver uddannelse angives den
maksimale varighed heraf. Skolerne har frihed med hensyn
til sammensætning og tilrettelæggelse af det enkelte uddan-
nelsesforløb.
Når et enkeltfag tilføjes til en fælles kompetencebeskrivelse,
overføres målbeskrivelsen uændret til den fælles kompeten-
cebeskrivelse, og enkeltfaget får samme status som en ar-
bejdsmarkedsuddannelse.
Efter § 10, stk. 6, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
fastsætter undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet
for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhol-
det af arbejdsmarkedsuddannelser.
Det foreslås at nyaffatte § 10, stk. 2, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. således, at arbejdsmarkedsuddannelse
udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles
kompetencebeskrivelsers rammer. Det fremgår, at arbejds-
markedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes eller op-
deles i delmål. Det fremgår endvidere, at mål og delmål be-
skrives i forhold til jobområder. Det fremgår endelig, at ud-
dannelsernes mål og eventuelle delmål kan ikke være identi-
ske med enkeltfags mål.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om
generelt at styrke mulighederne for fleksibel kompetenceu-
dvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder
ønsket om, at det i højere grad bliver muligt at tilpasse ar-
bejdsmarkedsuddannelser, så de er egnet til at blive afholdt i
overensstemmelse med virksomhedernes og medarbejdernes
behov og ud fra lokale ønsker i forhold til kursusindhold
samt tid og sted for afholdelse.
Det foreslåede tilsigter generelt sammen med en række af
lovforslagets øvrige elementer, herunder navnlig lovforsla-
gets § 1, nr. 12, om øget fleksibilitet i arbejdsmarkedsuddan-
nelserne, at imødekomme trepartsaftalens ønske om at skabe
et moderniseret, tidssvarende og løbende ajourført udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bredere kurser.
Lovforslaget tilsigter hermed at skabe grundlaget for et bed-
re og smidigere udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og gi-
ve yderligere muligheder for at tilpasse indholdet i konkrete
uddannelsesforløb fleksibelt i forhold til virksomheders og
deltageres behov.
Det foreslåede har ligeledes generelt til formål at sikre en
bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efter-
uddannelsesindsats, herunder at medvirke til, at ansatte in-
den for den private og den offentlige sektors forskellige be-
skæftigelsesområder løbende og mere smidigt vil kunne få
ajourført, forbedret og udviklet deres kompetencer.
De foreslåede 1. og 3. pkt. svarer med den modifikation, der
følger af indførelsen af begrebet delmål, til det gældende §
10, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at arbejdsmarkedsuddan-
nelser kan sammenlægges, forkortes samt opdeles i delmål,
der kan udbydes selvstændigt.
Det foreslåede vil generelt indebære, at arbejdsmarkedsud-
dannelserne omlægges og ajourføres til et mere tidssvarende
koncept for udvikling og styring. Nye arbejdsmarkedsud-
dannelser vil som udgangspunkt stadig kunne udvikles på
samme vilkår som i dag, men med de foreslåede ændringer
er det målet at modernisere AMU-udbuddet med udbud af
færre og bredere arbejdsmarkedsuddannelser til følge.
58
Det foreslåede vil forudsætningsvis indebære, at efteruddan-
nelsesudvalgene fremadrettet i højere grad skal have fokus
på løbende justering og ajourføring af uddannelsesudbuddet
gennem sammenlægning, forkortelse eller egentlig nedlæg-
gelse af uddannelser, som ikke søges i relevant omfang. Ef-
teruddannelsesudvalgene skal ved deres overvejelser om
sammenlægning af kurser have særligt fokus på uddannel-
ser, hvis aktivitet inden for de seneste tre år ikke gennem-
snitligt er nået op på 2/3 årselev og 50 kursister.
Det er i denne henseende i øvrigt forventningen, at efterud-
dannelsesudvalgene frem mod den 1. januar 2019 gennem-
går alle arbejdsmarkedsuddannelser med henblik på at over-
veje mulighederne for at undtage uddannelser fra udbuds-
og annonceringspligten, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10,
eller nedlægge, fastholde, forkorte, opdele eller sammenlæg-
ge dem.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der fremover vil
kunne oprettes - og derefter, når udbyderen er bekendt med,
at der er efterspørgsel efter delmålet, skulle udbydes - dele
af arbejdsmarkedsuddannelser (men ikke af enkeltfag) opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse i form af delmål, som
udgør en delmængde af det samlede fastsatte mål for ar-
bejdsmarkedsuddannelsen.
Når et efteruddannelsesudvalg søger om godkendelse af et
delmål i en arbejdsmarkedsuddannelse til selvstændigt ud-
bud uafhængigt af resten af uddannelsen, vil delmålet skulle
opfylde samme betingelser i relation til eksisterende privat
udbudte uddannelser som en hel nyudviklet uddannelse vil
skulle.
Et delmål vil kunne gennemføres og afprøves selvstændigt –
hvilket indebærer, at prøveudvikling til uddannelsen vil
komme til at indbefatte en afklaring af, hvilke dele af prø-
ven, der svarer til delmålene.
Arbejdsmarkedsuddannelsesforløb vil ligeledes kunne gen-
nemføres i kombination indbyrdes, med andre (hele) ar-
bejdsmarkedsuddannelser, med enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, med delmål fra øvrige arbejdsmar-
kedsuddannelser eller med andre uddannelser, herunder ud-
dannelser på andre niveauer, for eksempel almen og videre-
gående voksen- og efteruddannelse. Aktivitet på et delmål
vil i alle henseender blive betragtet som aktivitet på selve
den arbejdsmarkedsuddannelse, som delmålet er tilknyttet.
Det foreslåede indebærer ikke krav om, at hele uddannelsen
opdeles i delmål.
Det er forventningen, at opdelingen af arbejdsmarkedsud-
dannelser i delmål til særskilt udbud vil holde sig inden for
de rammer, der udgøres af, at disse delmål aldrig har en va-
righed på mindre end ½ dag, hvilket svarer til den praksis,
som har udviklet sig for selve arbejdsmarkedsuddannelser-
ne.
Der etableres ikke med det foreslåede hjemmel til at opdele
enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, som er optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse, i delmål. Hvis der antages at
være brug for en arbejdsmarkedsuddannelse, som adskiller
sig fra et enkeltfag ved kun at omfatte en væsentligt mindre
del af dens mål, må efteruddannelsesudvalget vælge den
fremgangsmåde at søge denne del godkendt som en selv-
stændig arbejdsmarkedsuddannelse.
Det foreslåede vil, som konsekvens af de nye opdelingsmu-
ligheder, endvidere indebære mulighed for, at delelementer
af arbejdsmarkedsuddannelser, der er oprettet til udbud som
delmål, kan kombineres med indtægtsdækket virksomhed ud
fra det samme regelsæt, som der gælder i dag, hvor det an-
vendes i kombination af hele arbejdsmarkedsuddannelser
med indtægtsdækket virksomhed. De kombinerede forløb
vil som i dag fortsat skulle beskrives, afholdes og afregnes
med en klar afgrænsning mellem den statsstøttede og den
helt brugerbetalte del efter Budgetvejledningens regler for
indtægtsdækket virksomhed. Mulighederne for sådanne
kombinerede forløb udvides imidlertid betragteligt med den
foreslåede mulighed for at udbyde delmål selvstændigt.
Det er forventningen, at der i medfør af den eksisterende be-
myndigelse i § 10, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efterud-
dannelse om nødvendigt vil kunne fastsættes nærmere regler
om opdeling, sammenlægning m.v. af uddannelser.
Det er endvidere hensigten at benytte den eksisterende
hjemmel i § 10 a, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. til at bestemme, at de særlige regler om adgangsbe-
grænsning til certifikatkurser, der gælder i dag, jf. § 16, stk.
2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., til-
lige vil finde anvendelse på delmål af sådanne kurser, og det
vil blive sikret, at opdeling i delmål ikke sker i strid med
kompetencedelingen over for de for certifikaterne/erhverve-
ne ansvarlige myndigheder.
Det foreslåede 4. pkt. vil indebære, at arbejdsmarkedsuddan-
nelsers mål og eventuelle delmål ikke kan være identiske
med enkeltfags mål.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
10, hvorefter det er hensigten, at uddannelser, som har været
uden aktivitet over de seneste tre år, som udgangspunkt ikke
længere skal være omfattet af de godkendte udbyderes ud-
buds- og annonceringspligt, og at sådanne uddannelser efter
yderligere tre års inaktivitet som udgangspunkt nedlægges.
59
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 10, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
skal efteruddannelsesudvalgene orientere undervisningsmi-
nisteren om arbejdsmarkedsuddannelser udviklet efter stk. 2.
Har ministeren ikke bemærkninger hertil inden for 6 uger,
herunder bemærkninger om, hvorvidt betingelsen i stk. 3, er
overholdt, anses uddannelsen for godkendt, og den optages i
den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet
inden for. Undervisningsministeren kan betinge sin godken-
delse af, at der foretages bestemte ændringer i beskrivelsen.
Det fremgår endelig af bestemmelsen, at en godkendelse
kan tilbagekaldes. Dette antages at kunne ske, såfremt det
viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærknin-
ger og er optaget i en kompetencebeskrivelse uanset, at ud-
dannelsen fx ligger uden for lovens formål, men tilbagekal-
delse sker for eksempel også i tilfælde, hvor der ikke længe-
re er efterspørgsel efter uddannelsen, fordi den er blevet for-
ældet, og bestemmelsen indeholder således ministerens
hjemmel til at bestemme, at en uddannelse skal nedlægges.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. således, at der efter ordene »ud-
viklet efter stk. 2« indsættes »og beskriver eventuelle lighe-
der med uddannelser, som inden for de forudgående tre år er
undtaget fra de godkendte udbyderes udbuds- og annoncer-
ingsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om,
at der skabes et moderniseret, tidssvarende og løbende
ajourført udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og
bredere uddannelser. Det foreslåede skal således sammen
med en række af lovforslagets øvrige elementer medvirke til
at opfylde trepartsaftalens ønske herom.
Det foreslåede er udtryk for endnu en bestræbelse på, at ud-
buddet af arbejdsmarkedsuddannelser ikke på ny vokser
unødigt.
Det foreslåede vil således indebære et ekstra element i rela-
tion til undervisningsministerens vurdering af ansøgninger
om godkendelse af nye uddannelser, derved at efteruddan-
nelsesudvalgene får en eksplicit pligt til at beskrive eventu-
elle ligheder med uddannelser, som er udgået af den pågæl-
dende fælles kompetencebeskrivelse inden for de forudgåen-
de tre år, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter praksis vil et efteruddannelsesudvalg skulle forelægge
nyudviklede uddannelser – i fremtiden tillige delmål – for
øvrige udvalg, som kan have relevante uddannelser. Det for-
udsættes, at udvalgene fremover i denne forbindelse vil ind-
hente oplysninger om uddannelser, som andre udvalg har
nedlagt eller undtaget fra de godkendte udbyderes pligt til at
udbyde og annoncere uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 10 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede ændringer
rulles tilbage med virkning fra og med trepartsaftalens ud-
løb.
Til nr. 10
Undervisningsministeren har efter § 10, stk. 4, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. hjemmel til blandt andet at
bestemme, at en forældet uddannelse skal nedlægges (tilba-
gekaldelse af godkendelsen).
Det foreslås, at der i § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. efter stk. 4 indsættes tre nye stykker.
Af det foreslåede nye stk. 5 følger, at efter tre kalenderår
uden aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse såvel som på dens eventuelle
delmål undtages arbejdsmarkedsuddannelsen som helhed fra
udbydernes pligt til udbud og annoncering. Det fremgår, at
tilsvarende gælder for enkeltfag optaget i en fælles kompe-
tencebeskrivelse. Det fremgår endvidere, at undervisnings-
ministeren efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg
kan undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til ud-
bud og annoncering, selvom der ikke er forløbet tre kalen-
derår uden aktivitet som nævnt i 1 pkt.
Efter det foreslåede nye stk. 6 vil en arbejdsmarkedsuddan-
nelse, som i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud
og annoncering, i en periode af en varighed på tre på hinan-
den følgende kalenderår ikke aktivitet, herunder aktivitet på
eventuelle delmål tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, få
tilbagekaldt godkendelsen, medmindre uddannelsen kan
godskrives som meritgivende til en erhvervsuddannelse. Det
fremgår, at det det pågældende efteruddannelsesudvalg på
baggrund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse,
dens delmål eller et enkeltfag, der i medfør af stk. 5 er und-
taget fra pligten til udbud og annoncering, kan bestemme, at
pligten til udbud og annoncering indføres på ny.
Efter det foreslåede nye stk. 7 er en arbejdsmarkedsuddan-
nelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med undervis-
ningsministerens godkendelse har besluttet, at den har særlig
samfundsmæssig betydning, ikke omfattet af stk. 5 og 6.«
60
Baggrunden for forslaget er ønsket i trepartsaftalen om, at
der skabes et moderniseret, tidssvarende og løbende ajour-
ført udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bre-
dere kurser. Det foreslåede opfylder således sammen med en
række af lovforslagets øvrige elementer trepartsaftalens øns-
ke herom og sikrer mulighed for hurtigt at tilpasse udbuddet,
hvis forholdene i en branche ændrer sig, og det igen bliver
bæredygtigt for en skole at udbyde en arbejdsmarkedsud-
dannelse eller et enkeltfag, som er undtaget fra de godkendte
udbyderes pligt til at udbyde og annoncere uddannelsen.
Det foreslåede nye stk. 5 indgår i etableringen af en fremti-
dig proces, hvor efteruddannelsesudvalgene i højere grad
skal have fokus på løbende justering og ajourføring af ar-
bejdsmarkedsuddannelsesudbuddet, hvilket også omfatter
sammenlægning, afkortning eller nedlæggelse af uddannel-
ser, som ikke søges i relevant omfang, jf. herved lovforsla-
gets § 1, nr. 8.
De foreslåede stk. 5, 1. og 2. pkt., indebærer, at efteruddan-
nelsesudvalgene vil få en tydeligere tilskyndelse til at undta-
ge uddannelser fra udbudspligten eller afkorte uddannelser
og sammenlægge mindre uddannelser til færre og bredere
uddannelser.
Selve udførelsen af den nye procedure vedrørende undtagel-
se fra udbydernes pligt til udbud og annoncering af en ar-
bejdsmarkedsuddannelse og eventuel efterfølgende nedlæg-
gelse af uddannelsen vil være præget af automatik, idet der
vil blive taget udgangspunkt i, om det kompetente efterud-
dannelsesudvalg på forhånd har foranlediget uddannelsen
kategoriseret som en uddannelse med særlig samfundsmæs-
sig betydning, jf. herved det foreslåede nye stk. 7 umiddel-
bart neden for, som trods tre kalenderårs inaktivitet ikke skal
undtages fra udbydernes pligt til udbud og annoncering.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil uddannelsen efter tre års in-
aktivitet automatisk blive undtaget og efter yderligere tre ka-
lenderårs inaktivitet automatisk nedlagt.
Det foreslåede indebærer endvidere, at det pågældende ud-
valg i tilfælde af fornyet aktivitet på en uddannelse dog vil
kunne beslutte, at pligten til at udbyde og annoncere på ny
gælder. I sådanne tilfælde vil det kræve nye tre kalenderårs
inaktivitet, før uddannelsen på ny bliver undtaget fra udby-
dernes pligt til udbud og annoncering.
Efter det foreslåede stk. 5, 3. pkt., vil udvalget kunne ansøge
om at få undtaget en uddannelse (eller et enkeltfag) fra ud-
bydernes pligt til udbud og annoncering, før der er forløbet
tre kalenderår uden aktivitet. Den foreslåede mulighed for,
at undervisningsministeren kan godkende dette, forventes at
komme til at finde anvendelse i særlige tilfælde, navnlig
hvor begrænset og faldende søgning eller andre forhold ty-
der på, at tilsvarende hensyn som dem, der ligger bag den
foreslåede bestemmelse om undtagelse af en uddannelse fra
udbydernes pligt til udbud og annoncering efter tre kalen-
derårs inaktivitet, gør sig gældende. Processen forventes
nærmere reguleret i medfør af den bemyndigelse, der forslås
indsat i § 6, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter undervisningsministeren
blandt andet kan fastsætte nærmere regler om undtagelse af
en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annonce-
ring.
Det bemærkes, at undervisningsministeren allerede i dag ef-
ter gældende offentligretlige principper ud fra et skøn kan
dispensere fra de gældende bekendtgørelsesfastsatte regler
om uddannelsesinstitutioners pligt til at udbyde og annonce-
re de uddannelser, de er godkendt til, og den udtrykkelige
regel herom foreslås indsat i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. for at synliggøre trepartsaftalens ønsker.
Det foreslåede nye stk. 6 fastlægger bestemmelser for de ar-
bejdsmarkedsuddannelser, der i medfør af det foreslåede nye
stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at arbejdsmar-
kedsuddannelser, som i tre på hinanden følgende kalenderår,
hvor de i medfør af stk. 5 har været undtaget fra udbuds- og
annonceringsforpligtelsen, ikke har haft aktivitet, får tilba-
gekaldt godkendelsen, medmindre de er meritgivende til er-
hvervsuddannelserne.
Da enkeltfag fra en erhvervsuddannelse, som er optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse, altid vil give merit til den på-
gældende erhvervsuddannelse, omfattes de ikke af det fore-
slåede om tilbagekaldelse af godkendelsen. Da det kun er
udbudspligten og annonceringspligten, men ikke udbudsret-
ten, som uddannelser undtages fra i medfør af den foreslåen-
de nye stk. 5, 1. pkt., kan de undtagne arbejdsmarkedsud-
dannelser og enkeltfag i perioden - indtil en eventuel tilba-
gekaldelse af selve godkendelsen - fortsat udbydes uden for-
nyet godkendelse.
For både arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som i
medfør af det foreslåede nye stk. 5 er undtaget fra udbuds-
og annonceringspligten, vil der efter det foreslåede stk. 6, 2.
pkt., gælde, at udvalget på baggrund af en fornyet aktivitet
kan bestemme, at udbuds- og annonceringspligten genind-
træder.
Det foreslåede nye stk. 7 indebærer en undtagelse til den
procedure, der følger af de foreslåede nye stk. 5 og 6.
Det foreslåede vil medføre, at uddannelser, hvorom efterud-
dannelsesudvalget med undervisningsministerens godken-
delse har besluttet, at de har særlig samfundsmæssig betyd-
ning, uanset inaktivitet ikke kan være omfattet af bestem-
melsen om undtagelse fra udbuds- og annonceringspligten
61
(stk. 5) og bestemmelsen om tilbagekaldelse af uddannel-
sens godkendelse (stk. 6).
Arbejdsmarkedsuddannelser med særlig samfundsmæssig
betydning vil omfatte certifikatuddannelser og andre uddan-
nelser, der sætter deltagerne i stand til at opfylde almindeligt
gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder, når et
bestemt arbejde skal udføres. Denne gruppe af uddannelser
vil omfatte de arbejdsmarkedsuddannelser, der ofte, fx i tre-
partsaftalen, betegnes som myndighedsuddannelser eller
myndighedskurser, eller som indgår i kontraktuddannelser,
hvilket er kombinationer af arbejdsmarkedsuddannelser,
som arbejdsmarkedets parter i medfør af overenskomsterne
har tillagt særlig status. Ligeledes vil uddannelser, som er
adgangsgivende til certifikatuddannelser, blive omfattet af
begrebet særlig samfundsmæssig betydning. For hver ud-
dannelse, som anses for at have en særlig samfundsmæssig
betydning, vil oplysning herom fremgå af uddannelsesadmi-
nistration.dk.
Undervisningsministeren vil i medfør af den del af den nye
bemyndigelse til at regulere udvalgenes arbejde med ar-
bejdsmarkedsuddannelse, der ved lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås indsat som § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., kunne vælge yderligere at konkretise-
re, hvilke kriterier der skal opfyldes, for at en uddannelse er
omfattet af begrebet »uddannelser med særlig samfunds-
mæssig betydning«. Undervisningsministeren vil dog, uan-
set om en sådan bekendtgørelse er udstedt, konkret kunne
afvise at godkende et efteruddannelsesudvalgs beslutning
om, at en arbejdsmarkedsuddannelse har særlig samfunds-
mæssig betydning, hvilket vil indebære, at den ikke skal
undtages fra udbuds- og annonceringspligten, hvis den klart
ikke opfylder kriterierne herfor. Ministeren vil derimod efter
det foreslåede ikke mod det kompetente efteruddannelsesud-
valgs vilje selv kunne træffe beslutning om, at beslutning
om, at en arbejdsmarkedsuddannelse har særlig samfunds-
mæssig betydning.
Det foreslåede vil endelig indebære, at bestemmelsens nu-
værende stk. 5 og 6 som konsekvens af det foreslåede i ste-
det bliver stk. 8 og 9.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 10 lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede ændringer af
retstilstanden rulles tilbage med virkning fra og med trepart-
saftalens udløb.
Til nr. 11
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 10 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil rulle de æn-
dringer, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 9 og 10, tilbage til gældende ret ved nærværen-
de lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærknin-
gerne hertil samt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Den foreslåede parallelaffattelse af disse ændringer af § 10 i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den
1. januar 2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil i relation til det, som foreslås i lovforsla-
gets § 1, nr. 9, indebære, at efteruddannelsesudvalgenes
pligt til i forbindelse med godkendelsen af en arbejdsmar-
kedsuddannelse at beskrive eventuelle ligheder med uddan-
nelser, som er undtaget fra udbuds- og annonceringspligten
eller umiddelbart nedlagt inden for de forudgående tre år,
bortfalder.
Det foreslåede vil i relation til det, som foreslås i lovforsla-
gets § 1, nr. 10, indebære, at arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse ikke
undtages fra de godkendte udbyderes pligt til udbud og an-
noncering efter tre år uden afholdelse af uddannelsen og ik-
ke får tilbagekaldt godkendelsen efter yderligere tre kalen-
derårs inaktivitet.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at undervisningsmi-
nisteren på samme måde som i dag – og uafhængigt af den
udtrykkelige lovtekst om undtagelse af en arbejdsmarkeds-
uddannelse fra de godkendte udbyderes pligt til udbud og
annoncering, der foreslås at gælde for perioden 2019-2021 –
efter almindelige offentligretlige principper ud fra et skøn
vil kunne dispensere fra de til den tid bekendtgørelsesfast-
satte regler om uddannelsesinstitutioners pligt til at udbyde
og annoncere de uddannelser, de er godkendt til.
Til nr. 12
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser indeholder ikke i dag
en udtrykkelig bestemmelse om, at arbejdsmarkedsuddan-
nelserne kan tilrettelægges i forhold til virksomheders og
deltageres behov.
62
Det foreslås at indsætte et nyt § 11, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges fleksibelt og
tværgående i forhold til virksomheders og deltageres behov,
eventuelt i kombination med uddannelseselementer fra an-
den uddannelseslovgivning.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om
generelt at styrke mulighederne for fleksibel kompetenceu-
dvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder
ønsket om, at det i højere grad bliver muligt at tilpasse ar-
bejdsmarkedsuddannelser, så de er egnet til at blive afholdt i
overensstemmelse med virksomhedernes og medarbejdernes
behov og ud fra lokale ønsker i forhold til kursusindhold
samt tid og sted for afholdelse.
Det foreslåede vil indebære en omlægning og ajourføring af
arbejdsmarkedsuddannelserne til et mere tidssvarende kon-
cept for udvikling og styring. Med forslaget skabes endnu
bedre rammer for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsernes
indhold, varighed og afholdelsesform i forhold til virksom-
heders og deltageres behov.
Som bemærket i afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger vil det fortsat være et centralt kriterium, at ar-
bejdsmarkedsuddannelse fører til samme kompetence, uan-
set hvor den er erhvervet, da et af formålene med arbejds-
markedsuddannelserne og de enkeltfag, der er optaget på en
fælles kompetencebeskrivelse, er at give faglærte og ufag-
lærte kompetencer, som kan anvendes bredt på arbejdsmar-
kedet og ikke alene i den virksomhed, som deltageren aktu-
elt arbejder i. Arbejdsmarkedsuddannelsens uddannelsesind-
hold vil således fortsat skulle kunne anvendes bredt i en
branche, jf. herved også formålsbestemmelsen i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. om at dække samfundets be-
hov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompeten-
cer.
Undervisningen vil dermed fortsat ikke kunne tilrettelægges
således, at den får karakter af konsulenthjælp rettet mod en-
kelte virksomheders konkrete forhold. Uddannelseselemen-
ter, der har sådanne specifikke forhold i en enkelte virksom-
heder for øje, vil dog efter det foreslåede i praksis oftere
kunne gennemføres i forbindelse med arbejdsmarkedsud-
dannelse på grund af muligheden for at opdele arbejdsmar-
kedsuddannelser i delmål, men der ændres ikke på det
grundlæggende princip om, at arbejdsmarkedsuddannelsens
uddannelsesindhold skal være alment relevant, og at ar-
bejdsmarkedsuddannelsens generelt formulerede mål altid
skal nås.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter gældende ret er der ikke i regi af arbejdsmarkedsud-
dannelserne et generelt krav om aflæggelse af en obligato-
risk prøve. Egentlige prøver findes dog i tilknytning til certi-
fikatkurser og visse enkeltfag. Herudover indeholder gæl-
dende ret bestemmelser om udstedelse af forskellige beviser,
som er baseret på en vurdering af deltagerens opnåede kom-
petencer i forhold til uddannelsesmålet.
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., at enhver, medmindre andet er fastsat af under-
visningsministeren, uden at have deltaget i undervisningen,
dvs. som selvstuderende kan aflægge prøver, der indgår i
udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve.
Det fremgår endvidere af § 12, stk. 1, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., at uddannelsesinstitutionerne udste-
der bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, for
prøver aflagt som selvstuderende og for individuel kompe-
tencevurdering. Det følger endvidere, at undervisningsmini-
steren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse kan fastsætte nærmere regler om udformning og udste-
delse af beviser og om videregivelse af oplysninger om del-
tagelse og bevisudstedelse. Af samme bestemmelses stk. 2
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om
institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser
med myndighedskrav.
Efter § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21.
juni 2018, er et enkeltfag en fagligt afgrænset del af en ud-
dannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-
stændig bedømmelse i øvrigt.
Af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. fremgår, at uddannelsesstedet udsteder uddan-
nelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for ar-
bejdsmarkedsuddannelser, jf. § 12 i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. Det fremgår endvidere af samme bestem-
melses stk. 3, 1. pkt., at der ved udstedelse af kompetence-
beviser anvendes den del af målformuleringen fra det hand-
lingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddan-
nelser, som svarer til de realkompetencer, deltageren har få-
et anerkendt.
Efter § 22, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. kan uddannelsesstedet udstede certifikat for
uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver
ret til udøvelse af et bestemt erhverv baseret på myndig-
hedskrav til det pågældende erhvervs udøvere. For udstedel-
sen gælder de regler om indhold, form og administrative
procedurer, som den kompetente myndighed, der regulerer
området, har fastsat for det pågældende certifikat. Det frem-
går endvidere af samme bestemmelses stk. 2, 1. pkt., at ud-
dannelsesstedet, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt
udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller
63
brancheorganisation eller lignende, i overensstemmelse her-
med kan udstede anden form for certifikat (branchecertifi-
kat) for uddannelser, som på forslag af vedkommende efter-
uddannelsesudvalg er godkendt hertil af undervisningsmini-
steren.
I praksis attesterer institutionen på uddannelsesbeviset, at en
deltager har nået uddannelsens centralt godkendte mål. I be-
visteksten kan der være mulighed for at krydse af, om un-
dervisningen er gennemført med et særligt materiale eller
lignende. Hvis en deltager ikke har nået uddannelsens mål,
kan der eventuelt udstedes et deltagerbevis. Ved forløb, som
er sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser, skal del-
tagerne bedømmes i forhold til hver enkelt af de uddannel-
ser, der indgår i forløbet, og have uddannelsesbevis for hver
enkelt af de arbejdsmarkedsuddannelser, hvor målet nås.
Der gives ikke karakter. Uddannelsesinstitutionen kan der-
udover, hvis det ønskes, udlevere et samlet bevis for forlø-
bet. Der er intet formkrav til et sådant bevis.
Forudsætningen for at få et uddannelsesbevis er som nævnt i
bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser, at deltage-
ren har nået uddannelsens mål. Deltagernes tilstedeværelse i
et bestemt antal timer lægges således ikke til grund for ud-
stedelse af uddannelsesbevis. Ved tilsyn skal uddannelsesin-
stitutionen kunne redegøre for grundlaget for bedømmelsen
af deltagernes målopfyldelse og dermed for udstedelsen af
bevis. Der kan for eksempel henvises til opgaveformulerin-
ger eller beskrivelse af bedømmelsesmetode. Enkeltfag be-
dømmes i henhold til den uddannelsesordning, de stammer
fra.
Der kan ikke udstedes AMU-uddannelsesbevis som bevis
for at have nået målet for arbejdsmarkedsuddannelser eller
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse på bag-
grund af indtægtsdækket undervisning.
Det foreslås, at nyaffatte § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. således, at der afholdes prøve i ar-
bejdsmarkedsuddannelser, disses delmål og i enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse, medmindre uddan-
nelsen er fritaget for udvikling af prøve efter denne lov. Det
fremgår, at for så vidt angår uddannelser med myndigheds-
krav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel
prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. ef-
ter de regelsæt, der gælder om myndighedskravene.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om
at stimulere og bidrage til øget læringsudbytte for kursister-
ne samt øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kur-
set, gennem anvendelse af test og prøver.
Det langsigtede mål med det foreslåede er således, at flere
på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og
dermed at øge muligheden for mobilitet og tilpasning på ar-
bejdsmarkedet. Anvendelse af obligatoriske prøver vurderes
at kunne bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styr-
kes. Samtidig kan prøver være med til at øge tilliden til den
bedømmelse, der foregår på kurset, og til de beviser, der ud-
stedes.
Det foreslåede vil indebære, at der i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. med henblik på at styrke overførbarheden,
kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestil-
buddene etableres et generelt krav om, at der knyttes en prø-
ve til offentligt udbudt arbejdsmarkedsuddannelser og del-
mål.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle afholdes
prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, medmindre uddannel-
sen er fritaget for udvikling af prøve, jf. herved lovforslagets
§ 1, nr. 1. Det betyder, at der vil skulle afholdes prøver i he-
le arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål af arbejdsmarkeds-
uddannelser og i enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, der ikke er fritaget for prøveudvikling.
Det foreslåede 1. pkt. vil endvidere implicit have betydning
for betingelserne for selve udbuddet af en arbejdsmarkeds-
uddannelse. Den foreslåede ordlyd har forudsætningsvis den
konsekvens, at en arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ik-
ke er udviklet en prøve, og som ikke er fritaget for udvikling
af prøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, efter en overgangsperio-
de ikke vil kunne udbydes. De godkendte udbydere vil såle-
des først kunne udbyde og igangsætte en arbejdsmarkedsud-
dannelse, når der er udviklet og tilknyttet en prøve til uddan-
nelsen, eller den er fritaget for prøvekravet.
Det bemærkes, at prøverne vil være centralt udviklede, idet
det bliver efteruddannelsesudvalgenes opgave at udvikle og
kvalitetssikre prøver m.v. i samarbejde med relevante myn-
digheder og uddannelsesinstitution, herunder prøver i del-
mål, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Det vil være den enkelte uddannelsesinstitution, som vil
skulle sikre, at der tilbydes prøver, og at de udviklede prøver
integreres i kurserne. I den forbindelse er det hensigten i
medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 29, stk. 1, i lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. at stille krav om, at ud-
dannelsesinstitutionerne med henblik på løbende tilsyn og
evaluering afgiver oplysninger om blandt andet fritagelser
fra prøvekravet og udfaldet af prøverne.
Det foreslåede 2. pkt. vil, som en undtagelse til det foreslåe-
de 1. pkt., indebære, at det for uddannelser med myndig-
hedskrav, dvs. myndighedscertifikatuddannelser og branche-
certifikatuddannelser, hvor spørgsmålet om prøver er regu-
leret på baggrund af lovgivning eller regelsæt udarbejdet af
en almindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorgani-
sation eller lignende, vil være de pågældende regelsæt for
64
disse uddannelser, der vil være afgørende for, om der afhol-
des prøve.
Det vil for uddannelser med myndighedskrav, hvor der er
udviklet prøver, eller hvor spørgsmålet om prøver er regule-
ret uafhængigt af arbejdsmarkedsuddannelseslovgivningen,
herunder efter et regelsæt om det pågældende erhverv eller
den pågældende aktivitet, afhænge af, hvad de relevante reg-
ler om uddannelsen uden for den generelle regulering af ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. giver hjemmel til, om og i
givet fald hvordan der kan klages over udformning, indhold,
bedømmelse etc., af prøverne.
Det bemærkes herudover, at en deltager i en uddannelse,
hvor det er lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser,
der regulerer forhold vedrørende prøven, konkret vil kunne
blive fritaget for at aflægge prøven, for eksempel som følge
af et handikap, efter regler udstedt i medfør af den foreslåe-
de nye bemyndigelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 1, 2, 5 og 15, hvori der foreslås en række suppleren-
de bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om ind-
førelse af obligatoriske prøver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. Der henvises i den henseende
samtidig til lovforslagets § 1, nr. 5 og 16, som tilsammen
med § 1, nr. 14, har sigte på, at de foreslåede ændringer ved-
rørende prøvekrav m.v. rulles tilbage med virkning fra og
med trepartsaftalens udløb.
Til nr. 14
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 11, stk. 3, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil rulle
de ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 13, tilbage til gældende ret ved nærværen-
de lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne
hertil samt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 3, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at det ikke længere vil være et
generelt krav om, at der knyttes en prøve til offentligt ud-
budt arbejdsmarkedsuddannelser. Derimod vil der fortsat
findes en beskrivelse af retstilstanden vedrørende prøver på
arbejdsmarkedsuddannelser, der giver adgang til myndig-
heds- eller branchecertifikat, idet det kunne give anledning
til fejlslutninger, hvis man fjernede denne beskrivelse, som
er i overensstemmelse med gældende ret, men som først nu
bliver kodificeret for tydelighedens skyld i anledning af ind-
førelsen af de generelle krav om prøver på arbejdsmarkeds-
uddannelse.
Til nr. 15
Efter § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afhol-
delse.
Det foreslås at ændre § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., således at undervisningsministeren tillige
kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af prøver og be-
dømmelse med videre af resultatet af prøver udviklet efter §
6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om tidsfrister for
tilbud om omprøve, om klage over prøver og om, at perso-
ner, der ikke har deltaget i undervisningen, kan aflægge prø-
ve som selvstuderende.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om
at stimulere og bidrage til øget læringsudbytte for deltagerne
samt øget tillid til den bedømmelse, der foregår på uddan-
nelsen, gennem anvendelse af test og prøver.
Det foreslåede har sammenhæng med den etablering af et
generelt krav om, at offentligt udbudte arbejdsmarkedsud-
dannelser skal afsluttes med en prøve med henblik på at
styrke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen-
og efteruddannelsestilbuddene, som der er lagt op til i lov-
forslagets § 1, nr. 13.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at undervis-
ningsministeren i tilknytning til muligheden for at fastsætte
nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og un-
dervisningens afholdelse efter den eksisterende bemyndigel-
se i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
tillige vil kunne fastsætte nærmere regler om prøver, herun-
der prøvers afholdelse og bedømmelse, om omprøver, om
tidsfrister for tilbud om omprøve, om klage over prøver.
Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet således, at
prøverne knyttes til den enkelte uddannelses tilrettelæggel-
65
sesform og indhold. Der forventes fastsat regler om, at prø-
veafholdelsen vil ske i naturlig tilknytning til uddannelsen
og uden brug af censor.
Det er hensigten at fastsætte regler, som gør det muligt at ta-
ge en prøve igen eller tage uddannelsen forfra, hvis man ik-
ke består den afsluttende prøve i første forsøg. Der vil lige-
ledes kunne fastsættes regler antal af omprøver og tidsfrister
for tilbud om omprøve, såvel som om klage over prøver, i
hvilken sammenhæng der for så vidt angår klageadgang til
ministeriet vil ske en strengt fortolket begrænsning til klager
over retlige mangler.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne benyttes til at fastsætte
regler om fritagelse for prøvekravet for enkelte deltagere. I
den henseende forventes der ligeledes fastsat regler om, at
institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår med udgangs-
punkt i, hvad der gælder for erhvervsuddannelserne, jf. § 18
i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og ek-
samen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
Det bemærkes, at bemyndigelsen i § 29, stk. 1, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter undervisningsmi-
nisteren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol i
tilknytning hertil vil blive benyttet til at fastsætte regler om
uddannelsesinstitutionernes indberetninger om fritagelser
for prøvekravet, prøvedeltagelse og prøveresultater m.v. så-
ledes, at disse oplysninger kan indgå i den løbende kvalitets-
vurdering af uddannelsesinstitutionerne.
Som omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil
det efter det foreslåede være efteruddannelsesudvalgene,
som i forbindelse med udviklingen af prøver også afgør
valget af prøveform for den enkelte uddannelse. Det forven-
tes i denne henseende, at udvalgene har særlig opmærksom-
hed på eventuelle behov for prøveudvikling, der tager højde
for forskellige mulige måder at tilrettelægge og afholde un-
dervisningen, fx som enten tilstedeværelsesundervisning el-
ler fjernundervisning, hvor dette er relevant, samt tager hen-
syn til læsesvage og andre udsatte grupper. Prøverne vil
kunne være mundtlige, skriftlige, praktiske og eventuelt di-
gitale, men der vil ikke blive stillet nogen nye former for sy-
stemunderstøttelse af prøverne til rådighed for uddannelses-
institutionerne.
Det bemærkes, at der vil gøre sig særlige forhold gældende
for uddannelser reguleret af myndighedskrav, såkaldte myn-
dighedscertifikatuddannelser, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 13, og for uddannelser, for hvilke der i medfør af § 22,
stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
udstedes et såkaldt branchecertifikat. Her vil det som ud-
gangspunkt være de respektive kompetente myndigheders/
organisationers eventuelle regelsæt, der vil være afgørende
for forhold som prøveafholdelsen og en eventuel adgang til
at klage over fx resultatet. Dette vil indebære, at der i med-
før af de her omhandlede regler i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. og senere udstedte bekendtgørelser ikke ud-
vikles prøver til certifikatuddannelser, hvor sådanne allerede
findes, såvel som hvis de bliver udviklet på andet grundlag,
eller det relevante regelsæt har reguleret spørgsmålet om
prøver ud over blot at konstatere, at den kan give ret til at
udøve erhvervet eller aktiviteten. Hvis der findes sådanne
særlige regelsæt om certifikatuddannelserne, vil de også væ-
re afgørende for spørgsmålet om afholdelse af prøver, klage
herover osv., og den almindelige adgang til at klage over
retlige mangler ved afgørelsen vedrørende udstedelse af cer-
tifikat, jf. § 33, stk. 1, jf. § 22, i bekendtgørelse om arbejds-
markedsuddannelser m.v., vil i relation til den bedømmelse
af deltageren, som måtte finde sted, vige for den af disse re-
gelsæt etablerede retstilstand. Hvis en prøve udviklet til et
enkeltfag, der ikke fører til certifikat, i fagets egenskab af
fag i en erhvervsuddannelse godkendes af efteruddannelses-
udvalget, betragtes den som udviklet efter lovgivningen om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Det vil efter det foreslåede ikke længere være udgangspunk-
tet i selve loven, at det er muligt at gå op til en prøve som
selvstuderende. Den foreslåede bemyndigelse indebærer
imidlertid, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte
regler eller træffe afgørelser, der giver mulighed herfor. I en
situation, hvor der på kort tid indføres prøver på uddannel-
ser, som ikke tidligere har været omfattet af prøvekrav, og
hvor der endnu ikke er erfaringer med disse prøver, findes
det uhensigtsmæssigt at opretholde en ordning, hvor det som
hovedregel er muligt at aflægge prøve som selvstuderende.
Det forventes dog ikke, at der vil blive fastsat regler, der
som udgangspunkt vil føre til en begrænsning i praksis af
adgangen til som selvstuderende at aflægge de prøver, som
findes i dag. Afhængigt af den udvikling af prøver, som ef-
ter lovforslaget skal finde sted, og af det nærmere indhold
heraf, kan det på den anden side ikke udelukkes, at der kan
opstå behov for, at undervisningsministeren fastsætter regler
eller træffe afgørelser, der begrænser muligheden for at gå
op til en prøve som selvstuderende.
Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets
§ 1, 2 og 13, hvori der foreslås en række supplerende be-
stemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse
af obligatoriske prøver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindeli-
ge.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 16, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. Der henvises i den henseende
samtidig til lovforslagets § 1, nr. 5 og 14, som tilsammen
med § 1, nr. 16, har sigte på, at de foreslåede ændringer ved-
rørende prøvekrav m.v. rulles tilbage med virkning fra og
med trepartsaftalens udløb.
66
Til nr. 16
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 11, stk. 4, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil rulle
de ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 15, tilbage til gældende ret ved nærværen-
de lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne
hertil samt til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 11, stk. 4, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede har sammenhæng med den foreslåede ophæ-
velse af det generelle krav om, at offentligt udbudte arbejds-
markedsuddannelser skal afsluttes med en prøve, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 13. Det her foreslåede vil i konsekvens heraf
indebære, at undervisningsministeren efter det nævnte tids-
punkt ikke længere vil kunne fastsætte nærmere regler om
prøver. De regler herom, som for aftaleperioden er gennem-
ført i bekendtgørelsesform, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vil
blive konsekvensændret.
Til nr. 17
Efter § 12, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
udsteder uddannelsesinstitutionerne bevis for deltagelse i ar-
bejdsmarkedsuddannelse, for prøver aflagt som selvstude-
rende og for individuel kompetencevurdering. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at undervisningsministeren efter
udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan fast-
sætte nærmere regler om udformning og udstedelse af bevi-
ser og om videregivelse af oplysninger om deltagelse og be-
visudstedelse. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes ud-
stedelse af certifikater for uddannelser med myndigheds-
krav.
Ifølge den terminologi, der bruges i daglig tale om arbejds-
markedsuddannelser, er et deltagerbevis noget, der kan ud-
stedes, når en deltager ikke har nået målene for uddannel-
sen; det er således alene dokumentation for deltagelse. Er
målene derimod nået, udstedes (også ifølge både den rele-
vante vejledning og bekendtgørelsen) et uddannelsesbevis,
som også benævnes et AMU-bevis. Ifølge § 12 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. udstedes bevis for deltagelse,
for selvstuderendes prøver og for individuel kompetencevur-
dering. Det kan vanskeliggøre forståelsen af reglerne, at ud-
trykket »bevis for deltagelse« i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. er det, der i daglig tale kaldes et uddannel-
sesbevis og ikke et deltagerbevis.
På den baggrund foreslås det at nyaffatte § 12 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser.
Efter det foreslåede nye stk. 1 udsteder uddannelsesinstitu-
tionerne bevis for individuel kompetencevurdering og
AMU-bevis for gennemført arbejdsmarkedsuddannelse samt
for prøver aflagt som selvstuderende.
Efter det foreslåede nye stk. 2 kan undervisningsministeren
efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af
beviser, herunder om at beviser udstedes digitalt, samt om
opbevaring og videregivelse af oplysninger om deltagelse
og bevisudstedelse m.v., herunder om digital udstedelse og
kommunikation. Der fremgår dernæst, at undervisningsmi-
nisteren endvidere kan fastsætte regler om institutionernes
udstedelse af certifikater for uddannelser med myndigheds-
krav.
Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at bringe ter-
minologien om bevisudstedelse i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. i overensstemmelse med den sprogbrug, som
anvendes i virkeligheden.
Det foreslåede om indførelse af digitale beviser skal ses i
sammenhæng med tilsvarende bestemmelser i lov om de
gymnasiale uddannelser og lov om studiekompetencegiven-
de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
samt lov om erhvervsuddannelser, hvorefter der udstedes di-
gitale beviser for gymnasiale eksaminer og for erhvervsud-
dannelser. Folkeskoleloven indeholder også bestemmelser
om digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen.
Det foreslåede vil grundlæggende indebære, at terminologi-
en i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ændres derved,
at udtrykket »bevis for deltagelse« erstattes med terminolo-
gien »AMU-bevis«.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at gennemførelse af en
arbejdsmarkedsuddannelse fremover vil blive dokumenteret
med ét AMU-bevis.
Et AMU-bevis vil blive udstedt, når en prøveberettiget del-
tager har bestået den prøve, der er tilknyttet en uddannelse
(et mål) eller et delmål. Det vil fremgå af beviset, at det på-
gældende AMU-forløb er prøvebelagt, og at deltageren har
bestået prøven. Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til målet
eller delmålet, udstedes et AMU-bevis til den deltager, som
vurderes at have nået målet. Det vil fremgå af beviset, at det
67
pågældende forløb ikke er prøvebelagt. Et AMU-bevis ud-
stedes også, hvis en deltager, der er blevet fritaget for prøve-
kravet, vurderes at have nået målet. Det vil fremgå af bevi-
set, at det pågældende AMU-forløb er prøvebelagt, og at
deltageren er blevet fritaget fra prøvekravet.
Når en individuel kompetencevurdering munder ud i, at ud-
dannelsesstedet vurderer, at den pågældende har kompeten-
cer, der svarer til hele dette mål, delmål eller enkeltfag, ud-
stedes AMU-bevis. Det vil fremgå af beviset, at der er tale
om en individuel kompetencevurdering.
En deltager, som ikke er fritaget frakravet om at aflæggeprø-
ve, og som ikke har bestået en prøve, der er tilknyttet uddan-
nelsen henholdsvis delmålet, eller som ikke var berettiget til
at gå til denne prøve, vil, ligesom det i dag er tilfældet for så
vidt angår deltagere, der ikke har nået målet for uddannel-
sen, alene efter anmodning kunne få udstedt en bekræftelse
på sin tilstedeværelse under undervisningen.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., er i udgangspunktet en videre-
førelse af det eksisterende § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v.
I det foreslåede stk. 2. 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. er sætningsleddet »herunder om at beviser
udstedes digitalt« dog nyt.
I det foreslåede stk. 2. 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. er sætningsleddet »herunder om digital ud-
stedelse og kommunikation« ligeledes nyt.
I det foreslåede stk. 2. 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. er sætningsleddet om »opbevaring oplysnin-
ger« endelig nyt.
Det foreslåede nye sætningsled om at beviser udstedes digi-
talt vil indebære, at der etableres hjemmel til, at undervis-
ningsministeren kan træffe beslutning om, at beviser i rela-
tion til arbejdsmarkedsuddannelse fremover skal udstedes
digitalt.
Det foreslåede nye sætningsled om digital udstedelse og
kommunikation vil indebære, at de nærmere regler om ud-
stedelse digitale beviser kan fastsættes ved bekendtgørelse.
Denne del af den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at
der vil kunne fastsættes regler om, at kursistens prøveresul-
tater, arbejdsmarkedsuddannelse og individuelle kompeten-
cevurdering vil blive registreret elektronisk. Der vil således
være tale om behandling af personoplysninger. Behandlin-
gen angår i udgangspunktet almindelige ikke-følsomme per-
sonoplysninger om elevens navn, cpr-nummer og prøver
mm., og kan derfor administreres på grundlag af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-
handling af personoplysninger er lovlig, når behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvel-
se, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandlingen af elevens personoplysninger skal i nævnte
sammenhæng ske i overensstemmelse med reglerne i data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder
bl.a. så indsamlingen af elevens personoplysninger begræn-
ses til, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet med be-
handlingen, jf. princippet om dataminimering i databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Oplysningerne
skal endvidere behandles på en måde, der sikrer tilstrække-
lig sikkerhed mod uautoriseret eller ulovlig behandling
under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger, jf. princippet om integritet og fortrolighed i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f.
Denne del af lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng
med bestræbelserne på at skabe generel it-understøttelse på
bevisområdet med henblik på at forenkle de administrative
procedurer for både institutioner og kursusdeltagere. Det be-
mærkes i denne henseende supplerende, at en del af rammen
til udvikling og drift af centralt stillede prøver på arbejds-
markedsuddannelseskurserne er afsat til oprettelse af en ny
bevisdatabase, hvor kursisternes digitale beviser fremover
opbevares i kopi fra udstederen, dvs. den godkendte udbyder
af arbejdsmarkedsuddannelser eller en modtager af udlæg-
ning af undervisning.
Det er hensigten, at deltagerne kan tilgå deres digitale bevi-
ser via systemet »Min kompetencemappe«, og der vil even-
tuelt blive åbnet for andre muligheder. Integrationen til be-
visdatabasen sker udelukkende via system-system integra-
tion mellem Undervisningsministeriets integrationsplatform
og uddannelsesinstitutionernes studieadministrative syste-
mer. Systemkrav til de godkendte udbydere af arbejdsmar-
kedsuddannelser indføres ved udstedelse af en systemrevisi-
onsbekendtgørelse, herunder krav til godkendelsesprocedu-
rer for tilslutning til bevisdatabasen.
Der bemærkes i den henseende, at den eksisterende bemyn-
digelse i § 29, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., hvorefter undervisningsministeren efter udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan fastsætte regler
om kvalitetsudvikling og -kontrol forventes at blive anvendt
til at fastsætte regler om indberetning af prøveresultater fra
institutionernes studieadministrative systemer og om, hvilke
øvrige oplysninger i tilknytning til deltagernes digitale be-
vis, der vil skulle registreres.
Der forventes endelig efter den foreslåede bemyndigelse
fastsat regler om en pligt for uddannelsesinstitutionerne,
herunder de private udbydere, til at opbevare oplysninger,
der er nødvendige for at udstede bevis, jf. herved retstilstan-
68
den for så vidt angår erhvervsuddannelser, hvor institutionen
henholdsvis det faglige udvalg ifølge § 33, stk. 2, jf. stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 4 af 16. januar 2014 om prøver og eksa-
men i grundlæggende erhvervsrettet uddannelser opbevarer
de oplysninger, der er nødvendige for bevisudstedelsen, i 30
år efter afslutningen af den pågældende eksamen eller prø-
ve.
Det bemærkes, at institutionerne endvidere vil have ansvaret
for udlevering af beviser i situationer, hvor dette er fornø-
dent, hvilket fx kan tænkes at ville være tilfældet, hvis bevi-
set er omfattet af myndighedskrav, som ikke kan opfyldes
med det digitale bevis, eller hvis deltageren er blevet fritaget
fra reglerne om digital post. Institutionerne vil således fort-
sat skulle kunne udlevere en udskrift af beviset på papir, idet
oplysninger om uddannelse og beståelse, som fremgår af de
udleverede beviser, skal modsvare de data, som institutionen
skal registrere. Der vil om nødvendigt kunne fastsætte regler
herom i medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Den øvrige del af det foreslåede stk. 2, 1. pkt. (dvs. de dele
af bestemmelsen, som ikke vedrører sætningsleddene »her-
under om at beviser udstedes digitalt«, »herunder om digital
udstedelse og kommunikation« og »opbevaring oplysnin-
ger«), udgør alene en flytning af eksisterende lovtekst af or-
densmæssig karakter, som af lovtekniske hensyn sigter på at
samle paragraffens bemyndigelsesbestemmelser i det sidste
stykke. Det foreslåede indebærer således en uændret videre-
førelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i §
12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Der
tilsigtes ikke ændringer i gældende ret i denne henseende.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indebærer en uændret viderefø-
relse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 12,
stk. 2. Der tilsigtes ikke ændringer i gældende ret i denne
henseende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
kan undervisningsministeren udvikle arbejdsmarkedsuddan-
nelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i forbindelse
med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som har til
formål at understøtte deltagerens gennemførelse af faglig ar-
bejdsmarkedsuddannelse.
Det foreslås at ændre § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. således at henvisningen til § 10, stk. 5, æn-
dres til en henvisning til § 10, stk. 8.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10,
hvor det foreslås, at der i § 10 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. indsættes nye stk. 5-7, hvilket medfører, at
de nuværende § 10, stk. 5 og 6, herefter bliver stk. 8 og 9.
Det foreslåede vil indebære, at henvisningen i § 14, stk. 2, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til § 10 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. forsat omfatter det korrekte
stykkenummer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 19, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede æn-
dringer rulles tilbage med virkning fra og med trepartsafta-
lens udløb.
Til nr. 19
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 14, stk. 2, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil rulle
de ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 18, tilbage til gældende ret ved nærværen-
de lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 14, stk. 2, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11,
som medfører, at § 10, stk. 8, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. bliver til § 10, stk. 5. Det foreslåede vil inde-
bære, at henvisningen i § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til § 10 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. efter det nævnte tidspunkt omfatter det kor-
rekte stykkenummer.
Til nr. 20
Efter § 15, stk. 3, i lov arbejdsmarkedsuddannelser m.v. gi-
ves anerkendelse af realkompetence i form af en individuel
uddannelsesplan bestående af den eller de arbejdsmarkeds-
uddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
69
beskrivelse, der kan supplere deltagerens realkompetencer i
forhold til dennes ønskede uddannelsesmål, som kompeten-
cebevis, jf. § 15 b, stk. 1, eller uddannelsesbevis, jf. § 15 b,
stk. 2.
Efter § 15 b, stk. 2, i lov arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
udsteder uddannelsesinstitutionerne uddannelsesbevis for ar-
bejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, hvis deltageren har dokumenteret
og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at
dennes realkompetencer giver grundlag herfor.
Det foreslås, at ændre § 15, stk. 3, og § 15 b, stk. 2, i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. således, at henvisningerne
til »uddannelsesbevis« bliver til »AMU-bevis«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17,
hvor begrebet »AMU-bevis« foreslås introduceret i § 12 i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om bevisudstedel-
se.
Det foreslåede vil indebære, at § 15, stk. 3, og § 15 b, stk. 2,
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om bevisudstedel-
se i forbindelse med individuel kompetencevurdering brin-
ges i overensstemmelse med den foreslåede nye terminologi
i relation til bevisudstedelse (AMU-bevis).
Forslaget om udstedelse af digitale AMU-beviser, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 17, vil i forhold til de AMU-beviser,
som efter det her foreslåede udstedes til kursisten, indebære,
at oplysninger om elevens arbejdsmarkedsuddannelse også i
disse tilfælde vil blive registreret elektronisk.
Der er herved tale om behandling af personoplysninger. Be-
handlingen angår i udgangspunktet almindelige ikke-føl-
somme personoplysninger om elevens navn, cpr-nummer og
realkompetencer og kan derfor administreres på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-
efter behandling af personoplysninger er lovlig, når behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandlingen af kursistens personoplysninger ved udstedel-
se af AMU-bevis for arbejdsmarkedsuddannelse skal ske i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven, herunder bl.a. så indsamlin-
gen af kursistens personoplysninger begrænses til, hvad der
er relevant og nødvendigt i forhold til formålet med udste-
delsen af AMU-beviset, jf. princippet om dataminimering i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Op-
lysningerne skal endvidere behandles på en måde, der sikrer
tilstrækkelig sikkerhed mod uautoriseret eller ulovlig be-
handling under anvendelse af passende tekniske eller orga-
nisatoriske foranstaltninger, jf. princippet om integritet og
fortrolighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra f.
Der henvises til i øvrigt afsnit 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 21
Efter § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. godkender undervisningsministeren efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. lovens § 3,
hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan
udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Efter den gæl-
dende lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan arbejdsmar-
kedsuddannelser ikke opdeles i delmål.
Det foreslås at ændre § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. således, at ordene »arbejdsmar-
kedsuddannelser og« ændres til », arbejdsmarkedsuddannel-
ser, disses eventuelle delmål og«.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
8, hvor det med et nyaffattet § 10, stk. 2, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. foreslås, at arbejdsmarkedsuddan-
nelser blandt andet kan opdeles i delmål.
Det foreslåede vil indebære, at delmål ligesom selve den ar-
bejdsmarkedsuddannelse, de hører til, som udgangspunkt vil
være omfattet af en udbudsgodkendelse til den pågældende
fælles kompetencebeskrivelse.
Der henvises til i øvrigt afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. godkender undervisningsministeren efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. lovens § 3,
hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan
udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Efter § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. omfatter godkendelsen samtlige arbejdsmarkedsud-
dannelser og enkeltfag i den fælles kompetencebeskrivelse.
Efter § 16, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. kan undervisningsministeren bestemme, at dele af
en fælles kompetencebeskrivelse ikke er omfattet af godken-
delsen.
70
Efter § 16, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. gives godkendelsen landsdækkende eller til et andet
nærmere afgrænset geografisk område.
Efter § 16, stk. 1, 5. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. forudsætter godkendelse, at uddannelsesinstitutio-
nen medvirker i det VEU-center, som dækker det geografi-
ske område, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted.
Om VEU-centrene henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, med
bemærkninger og til afsnit 2.4. ovenfor.
Det foreslås at ophæve § 16, stk. 1, 3.-5. pkt., i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. og i stedet indsætte fem nye
punktummer.
Efter det foreslåede nye 3. pkt. kan undervisningsministeren
bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag ikke er omfattet af godkendelsen.
Efter det foreslåede nye 4. pkt. er godkendelsen er lands-
dækkende.
Efter det foreslåede nye 5. pkt. gives godkendelsen gives på
baggrund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddan-
nelser og afholdes med højst 4 års mellemrum.
Efter det foreslåede nye 6. pkt. kan godkendelse endvidere i
særlige tilfælde tildeles mellem to samlede udbudsrunder.
Efter det foreslåede nye 7. pkt. bedømmes hvert års ansøg-
ninger om godkendelse i disse tilfælde samlet.
Baggrunden for forslaget er ønsket i trepartsaftalen om, at
der skal være lettere adgang til at blive udbyder af arbejds-
markedsuddannelse, herunder at valget af udbyderne skal af-
hænge af matchet mellem virksomhedens efterspørgsel og
udbydernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne. Dette
gælder både for private og offentlige aktører.
Det foreslåede nye 3. pkt. vil indebære, at arbejdsmarkeds-
uddannelser og enkeltfag, men ikke enkelte delmål, kan
undtages fra godkendelsen.
Det foreslåede nye 4. pkt. vil ud fra et ønske om friere ad-
gang til udbud af arbejdsmarkedsuddannelse og øget kon-
kurrence blandt udbyderne indebære en afskaffelse af be-
stemmelserne om, at godkendelse til at udbyde arbejdsmar-
kedsuddannelse kan gives for bestemte geografiske dæk-
ningsområder, således at alle udbudsgodkendelser fremover
fra og med den førstkommende udbudsrunde i stedet bliver
landsdækkende. Indtil næste udbudsrunde vil de geografiske
dækningsområder være gældende.
Det foreslåede nye 5. pkt. vil indebære, at godkendelse til at
blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse vil blive tildelt
på baggrund af samlede udbudsrunder, der som minimum
vil finde sted hvert fjerde år, dvs. udbudsrunder, hvor alle
godkendelser er i spil.
De foreslåede nye 6. og 7. pkt. vil indebære, at nye udbyde-
re ved en samlet årlig bedømmelse af alle indkomne ansøg-
ninger kan godkendes mellem de 4-årige udbudsrunder,
hvor tungtvejende grunde foreligger, jf. herved formulerin-
gen »i særlige tilfælde«. Det kan fx være tilfældet, hvis en
eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig grad har levet op til
sin udbudsforpligtelse, eller hvis der har været ny udvikling
i teknologi, herunder behov for nye tekniske ressourcer ved
gennemførelsen af uddannelsen, ændret regulering eller
markant ændrede markedsforhold. Sådanne ansøgninger
vurderes samlet hvert år efter indstilling fra arbejdsmarke-
dets parter.
Det er ikke med de foreslåede nye 6. og 7. pkt. hensigten at
ændre den nuværende praksis, hvorefter der uden at afvente
udbudsrunder kan meddeles godkendelse til udbud inden for
nye fælles kompetencebeskrivelser, der ikke blot er udslag
af revision af allerede eksisterende fælles kompetencebe-
skrivelser. Det samme vil gælde i andre tilfælde, hvor der
aktuelt ikke er nogen udbyder, fx fordi den godkendte insti-
tution er ophørt. Det foreslåede tilsiger heller ikke at foran-
dre situationen med hensyn til godkendelsernes omfang.
Som udgangspunkt vil der således forsat blive meddelt god-
kendelser til udbud til de respektive målgrupper af hele fæl-
les kompetencebeskrivelser.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
24, hvor der foreslås en ændring af bemyndigelsen i § 16,
stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at
undervisningsministeren fremover vil kunne udstede regler
om udbud, både de generelle udbudsrunder, som finder sted
med højst 4 års mellemrum, og om udbudsgodkendelse i
årene mellem de generelle udbudsrunder.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 5, hvor det som led i lettelsen af udbud af arbejdsmar-
kedsuddannelse, og som et initiativ, der forventes at kunne
anspore til yderligere benyttelse af dette udbud, foreslås at
give udbyderne af arbejdsmarkedsuddannelse mulighed for
at bistå virksomheder med tilmeldingen uden at kræve ve-
derlag herfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
71
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 23, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. med sigte på, at de her foreslåede æn-
dringer rulles tilbage med virkning fra og med trepartsafta-
lens udløb.
Til nr. 23
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 16, stk. 1, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil del-
vist rulle de ændringer, som foreslås etableret i aftaleperio-
den, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, tilbage til gældende ret ved
nærværende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som delvist foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens
udløb – henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærknin-
gerne hertil samt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 16, stk. 1, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at godkendelser af arbejdsmar-
kedsuddannelser efter det nævnte tidspunkt på ny gives
landsdækkende eller til et andet nærmere afgrænset geogra-
fisk område. Det foreslåede indebærer endvidere, at den i af-
taleperioden etablerede hovedregel om, at godkendelser gi-
ves efter udbud med højst 4 års mellemrum omfattede alle
uddannelser, ophæves, hvilket ligeledes gælder for den ud-
trykkelige bestemmelse om, at godkendelse i særlige tilfæl-
de kan gives ved en årlig vurdering af de ansøgninger, der er
indkommet mellem udbudsrunderne. Det er ikke i denne
henseende hensigten, at tilbagerulningen vil ændre den nu-
værende praksis, som også forventes videreført i aftaleperio-
den, hvorefter der til nye fælles kompetencebeskrivelser og i
andre situationer uden en aktuel udbyder straks kan findes
en udbyder eller flere udbydere.
Tilbagerulningen af ændringerne vedrørende udbudsrunder-
ne vil ikke berøre præciseringen af, at begrænsninger af ud-
budsgodkendelser kan ske på fuldt uddannelsesniveau og i
forhold til enkeltfag, men ikke på delmålsniveau.
Til nr. 24
Efter § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om de
godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen
efter stk. 1.
Det foreslås at ændre § 16, stk. 5, således, at ordene »de
godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen
efter stk. 1« ændres til »udbudsrunder og udbudsgodkendel-
se efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners for-
valtning af udbudsgodkendelsen«.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 22,
hvor det med en ændring af § 16, stk. 1, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. foreslås, at udbudsgodkendelse
sker på baggrund af samlede udbudsrunder, der som mini-
mum finder sted hvert fjerde år og omfatter alle tildelte god-
kendelser, dog således at undervisningsministeren i perioden
mellem de samlede udbudsrunder i særlige tilfælde og efter
udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse samlet
og en gang om året vil kunne godkende nye offentlige og
private uddannelsesinstitutioner til at udbyde de arbejdsmar-
kedsuddannelser og enkeltfag.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren
fortsat, som efter gældende ret, vil kunne fastsætte nærmere
regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbuds-
godkendelsen efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at undervisningsmi-
nisteren som noget nyt vil kunne fastsætte nærmere regler
om de samlede firårige udbudsrunder samt eventuelle mel-
lemliggende udbudsgodkendelser efter den foreslåede nye
affattelse af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Den foreslåede nye del af bemyndigelsen forventes udmøn-
tet i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og
vil indebære fastsættelse af regler om bl.a. kriterier og pro-
cedurer i forbindelse med ansøgninger i både de samlede
udbudsrunder og i de mellemliggende perioder og eventuelt
en nærmere konkretisering af elementer, der kan indgå i be-
slutning om godkendelse af nye udbydere til allerede eksi-
sterende fælles kompetencebeskrivelser mellem de samlede
udbudsrunder, jf. herved formuleringen »i særlige tilfælde« i
den foreslåede nye affattelse af § 16, stk. 1, 6. pkt., i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr.
22.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 1, nr. 25, og be-
mærkningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 16,
stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med sigte
på, at de her foreslåede ændringer rulles tilbage med virk-
ning fra og med trepartsaftalens udløb.
Til nr. 25
72
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 16, stk. 5, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Forslaget vil rulle
de ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 24, tilbage til gældende ret ved nærværen-
de lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne
hertil samt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 16, stk. 5, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
23, hvor det foreslås, at bestemmelserne om de 4-årige ud-
budsrunder ophæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der
er dermed ikke længere behov for en hjemmel til at kunne
fastsætte nærmere regler om de samlede firårige udbudsrun-
der samt eventuelle mellemliggende udbudsgodkendelser.
Til nr. 26
Det følger af § 20, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., at Rådet for Voksen- og Efteruddannelses
udtalelser om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan omfatte
behov for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godtgø-
relse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.
Det foreslås at ændre § 20, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v. således, at ordene »lov om godt-
gørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse« ændres til »lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,
hvor det foreslås, at titlen på lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse ændres til lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det
foreslåede vil således indebære, at lovhenvisningen i § 20,
stk. 2, 2. pkt., til den pågældende lov ændres i overensstem-
melse hermed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 27 og 28
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,
og deltagere i individuel kompetencevurdering efter denne
lov kan opnå tilskud til kost og logi. Det er en betingelse for
adgangen til at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren
opfylder betingelserne for tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Efter § 21, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
bortfalder tilskuddet til deltagere til kost og logi i det om-
fang, hvori uddannelsesstedet modtager tilskud fra staten for
at yde kost og logi til de pågældende. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler herom og herunder bestemme, at til-
skuddet ikke eller kun delvis bortfalder. Der er i stk. 4 hjem-
mel til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at tilskud til kost og logi til enkelte uddannelser,
grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt under
bestemte former eller individuel kompetencevurdering efter
denne lov nedsættes eller bortfalder.
Efter § 22 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fast-
sætter undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter lovens §
21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling.
Efter § 23 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., vareta-
ges udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilba-
gebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, af uddannel-
sesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler herom.
Bemyndigelserne i § 22 og 23 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., er udmøntet ved bekendtgørelse om tilskud
til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og
ved deltagelse i individuel kompetence vurdering efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det foreslås, at ophæve § 21, stk. 3 og 4, og §§ 22-24 i lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag overtager administrationen af regler-
ne om tilskud til kost og logi, jf. lovforslagets § 4. Det fore-
slåede udmønter sammen med en række andre bestemmelser
i lovforslaget ønsket om at samle de relevante regler om til-
skud til kost og logi i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse.
73
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger og til lovforslagets § 4.
Til nr. 29
Det følger af § 25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
at offentlige myndigheder på begæring skal give undervis-
ningsministeren, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller
uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administra-
tion af reglerne efter dette kapitel.
Det foreslås, at ordene »Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg« udgår af § 25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v.
Forslaget har sammenhæng med at klagesagsbehandlingen i
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved dette lovfor-
slags § 4, nr. 39, foreslås henlagt fra Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg til det i henhold til lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions § 28 nedsatte nævn. Det bemærkes,
at kravet om afgivelse af oplysninger i relation til tilskud om
kost og logi således videreføres i og med det foreslåede §
14, stk. 5, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
herved lovforslagets § 4, nr. 38, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med, at reglerne
om tilskud til kost og logi generelt foreslås indarbejdet i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovforslagets §
4, og den i den sammenhæng foreslåede ophævelse af § 21,
stk. 3-4, og §§ 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelse
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 27 og 28.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28,
og § 4, nr. 38 og 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 30
Der er i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke sær-
skilte bestemmelser om, at arbejdsløshedskasser eller andre
aktører kan få adgang til oplysninger om uddannelsesdelta-
geres deltagelse i uddannelse efter denne lov.
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat,
dvs. efter, at de ikke længere skal varetage administrations-
opgaven med udbetaling af godtgørelse m.v. til deres med-
lemmer, jf. lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 14), skal have adgang
til data om deres egne medlemmers forbrug af VEU-godtgø-
relse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette
foreslås indarbejdet ved denne lovs § 4, nr. 38, hvortil der
henvises.
Herudover foreslås det, at der med indsættelse af en ny § 28
a, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indsættes
en hjemmel til, at undervisningsministeren kan videregive
oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddan-
nelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser til arbejdsløs-
hedskasser til brug for de pågældendes rådgivning af deres
medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.
Det foreslås med § 28 a, stk. 2, 1. pkt., endvidere, at under-
visningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, der kan vi-
deregives efter stk. 1.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, det kan f.eks. være
deltagelse i kursusaktivitet, der kan videregives.
Med § 28 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det endelig, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse til an-
dre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver samt om betin-
gelser for videregivelse af oplysninger, herunder persono-
plysninger.
Formålet med bemyndigelsen er, at undervisningsministeren
kan fastsætte regler om videregivelse således, at andre inte-
ressenter på VEU-området, som f.eks. andre myndigheder
virksomheder og visse kompetenceudviklingsfonde m.v.,
der har behov for dataudveksling omkring gennemført ud-
dannelse på VEU-området, inden for en bekendtgørelses-
fastsat ramme også kan gives adgang til disse oplysninger.
En betingelse for at kunne få adgang til oplysninger vil væ-
re, at interessenten har en rolle i forhold til rådgivning og/
eller tildeling af midler til kompetenceudvikling.
Undervisningsministeriets videregivelse af oplysninger om
uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne
lov udgør en behandling af personoplysninger. Behandlin-
gen udgør almindelige ikke-følsomme personoplysninger
om elevens navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet og an-
sættelsesforhold og kan derfor administreres på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,
hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, samt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af uddan-
nelsesdeltagernes personoplysninger begrænses til, hvad der
er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes og andre
interessenters formål med behandlingen, dvs. opfølgning på
og rådgivning om medlemmers deltagelse i VEU-aktivitet,
jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1m, litra c, og med behørig hensynta-
74
gen til gennemsigtighed om databehandlingen og varetagel-
sen af de registreredes rettigheder, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 12-22, herunder fx den registreredes ind-
sigtsret, ret til berigtigelse, ret til sletning og ret til indsigel-
se.
Den foreslåede hjemmel til dataudveksling på området vil
kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede
mål om øget efteruddannelse og højere VEU-aktivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 31
Af § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår
det, at afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og
logi, jf. § 21, og afgørelser om tilbagebetaling efter § 24,
stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsens beskæftigelsesud-
valg af den som afgørelsen vedrører. Afgørelser om refusion
efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg eller anden administrativ myn-
dighed.
Af § 32 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår
det, at en klage efter § 31, af den som afgørelsen vedrører,
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg in-
den 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen. Det fremgår endvidere, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at klagen stiles til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg og sendes til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med en udtalelse.
Beskæftigelsesudvalget træffer den endelige administrative
afgørelse. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra
overskridelsen af fristen.
Det foreslås at ophæve §§ 31 og 32 i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede generelle ind-
arbejdelse af reglerne om tilskud til kost og logi i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovforslagets §
4, og den i den sammenhæng foreslåede ophævelse af § 21,
stk. 3-4, og §§ 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, hvorved klagesags-
behandling fsva. tilskud til kost og logi henlægges til det an-
kenævn, som er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Ophævelsen vil sammen med lovforslagets § 4, nr. 39, inde-
bære, at klager i forbindelse med tilskud til kost og logi også
vil skulle behandles af det ankenævn, som er nedsat i hen-
hold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28,
og § 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 1 i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne er formålet med forbereden-
de voksenundervisning (FVU) at give voksne mulighed for
at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder
med henblik på deres videre uddannelse og på at styrke de-
res forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af sam-
fundslivet. For alle deltagere gælder det deres grundlæggen-
de færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling
og i talforståelse, regning og basale matematiske begreber.
For tosprogede gælder det derudover deres grundlæggende
færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling.
Det foreslås at ændre § 1, 2. pkt., i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
således at ordene »fremstilling, i talforståelse, regning og
basale matematiske begreber, i digital opgaveløsning samt i
engelsk« ændres til »fremstilling, i talforståelse, regning og
basale matematiske begreber, og i digital opgaveløsning og
engelsk«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om,
at de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenun-
dervisning udvides med fagene digital opgaveløsning (FVU-
digital) og engelsk (FVU-engelsk), der skal udbydes som
virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har be-
hov for styrkede basale færdigheder inden for it og engelsk i
relation til deres jobfunktion.
Det foreslåede vil indebære, at formålsbeskrivelsen, herun-
der undervisningssigtet, for forberedende voksenundervis-
ning udvides, så det udover at give voksne muligheder for at
forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i
læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i talforståelse,
regning og basale matematiske begreber samt for tosprogede
derudover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig
fremstilling og formidling også skal give voksne mulighed
for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdighe-
der i digital opgaveløsning og engelsk.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer af det generelle
undervisningssigte med forberedende voksenundervisning
eller med den eksisterende undervisnings indhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
75
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 1, 2.
pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne med sigte på, at de her foreslåede
ændringer rulles tilbage med virkning fra og med trepartsaf-
talens udløb.
Til nr. 2
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 1, 2. pkt., i
lov forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som fore-
slås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og
bemærkningerne hertil, tilbage til gældende ret ved nærvæ-
rende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkninger-
ne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 1, 2. pkt., i lov forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-fagene digital opgave-
løsning og engelsk på ny udgår af formålsbestemmelsen i
lov forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne. Det foreslåede vil således indebære, at
voksnes mulighed for at forbedre og supplere deres grund-
læggende færdigheder med henblik på deres videre uddan-
nelse og på at styrke deres forudsætninger for aktiv medvir-
ken i alle sider af samfundslivet fortsat for alle deltagere vil
gælde deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning
og skriftlig fremstilling og i talforståelse, regning og basale
matematiske begreber og for tosprogede derudover deres
grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og for-
midling.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne kan undervis-
ning efter loven gennemføres lokalt på offentlige og private
virksomheder, i foreninger og faglige organisationer, på ud-
dannelsesinstitutioner m.v. Det følger af bestemmelsens 2.
pkt., at undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold
til § 4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., kan forbeholdes en
bestemt kreds af deltagere.
De nævnte henvisninger til § 4, stk. 1, nr. 3, samt stk. 2, 2.
pkt., (i § 4) i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne er udtryk for, at undervis-
ning, der gennemføres lokalt i faget mundtlig fremstilling og
formidling for tosprogede eller i faget læsning, stavning og
skriftlig fremstilling tilretteagt for tosprogede, kan forbehol-
des en bestemt kreds af deltagere.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, 2. pkt., således at henvis-
ningen til § 4, stk. 1, nr. 3, ændres til § 4, stk. 1, nr. 3-5.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om,
at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet fremover i
langt højere grad end i dag skal understøtte, at der sker et
markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken, her-
under ønsket om at udvide de eksisterende tilbud inden for
forberedende voksenundervisning med FVU-fagene digital
opgaveløsning og engelsk, som skal udbydes som virksom-
hedsrettede forløb målrettet ansatte, der har behov for styr-
kede basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til
deres jobfunktion.
Det foreslåede vil indebære, at undervisning efter § 4, stk. 1,
nr. 4 og 5, (dvs. i de foreslåede nye FVU-fag digital opgave-
løsning og engelsk) udelukkende vil kunne udbydes til of-
fentlige og private virksomheders ansatte, jf. herved formu-
leringen af de foreslåede nye numre 4 og 5 i § 4, stk. 1, i lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Det foreslåede vil samtidig indebære, at de nye FVU-tilbud i
digital opgaveløsning og engelsk ikke vil være omfattet af
kravet i § 5, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne om, at forbered-
ende voksenundervisning udbydes åbent og ikke kan forbe-
holdes en bestemt deltagerkreds, idet den i denne bestem-
melse indeholdte henvisning til § 3, stk. 1, i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne fortsat vil give udtrykkelig mulighed for at fravige
dette krav.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i muligheden
for, at undervisning, der gennemføres lokalt i faget mundtlig
fremstilling og formidling for tosprogede eller i faget læs-
ning, stavning og skriftlig fremstilling tilretteagt for to-
sprogede, fortsat kan forbeholdes en bestemt kreds af delta-
gere.
76
Det vil efter forslaget være muligt at tilrettelægge de kon-
krete forløb i den foreslåede nye FVU-fag digital opgaveløs-
ning og engelsk ud fra, hvad der efterspørges på konkrete
virksomheder, ligesom arbejds- og undervisningsformer kan
relatere sig til den praksis som deltageren befinder sig i på
arbejdspladsen. De faglige mål og indholdet af fagene vil
dog skulle sikre, at de opnåede færdigheder kan anvendes
generelt.
Det foreslåede vil skulle understøtte en praksisnær lærings-
tilgang i de to nye fag, hvor tilrettelæggelsen både didaktisk
og pædagogisk vil tage udgangspunkt i deltagernes arbejds-
opgaver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne med sigte på, at de her foreslåede ændringer rulles
tilbage med virkning fra og med trepartsaftalens udløb.
Til nr. 4
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 3, stk. 1, 2.
pkt., i lov forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som
foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 3,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkninger-
ne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforsla-
gets § 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at henvisningen til FVU-fagene
digital opgaveløsning og engelsk på ny udgår af bestemmel-
sen. Det foreslåede vil indebære, at undervisning, der gen-
nemføres lokalt eller i faget mundtlig fremstilling og for-
midling for tosprogede eller i faget læsning, stavning og
skriftlig fremstilling tilretteagt for tosprogede, fortsat kan
forbeholdes en bestemt kreds af deltagere.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Efter § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne omfatter forberedende
voksenundervisning prøveforberedende enkeltfagsundervis-
ning i de tre fag 1) Læsning, stavning og skriftlig fremstil-
ling, 2) Talforståelse, regning og basale matematiske begre-
ber og 3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosproge-
de.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 1, således, at ordene »i de tre
fag« bliver til »i de fem fag«, og at der som nyt nr. 4 indsæt-
tes »4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virk-
somheders ansatte« og som nyt nr. 5 indsættes »5) Engelsk
for offentlige og private virksomheders ansatte«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om,
at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet fremadrettet
i langt højere grad end i dag skal understøtte, at der sker et
markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken, her-
under ønsket om at udvide de eksisterende tilbud inden for
forberedende voksenundervisning med FVU-fagene digital
opgaveløsning og engelsk, som skal kunne udbydes målret-
tet til ansatte, der har behov for styrkede basale færdigheder
inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion.
Det foreslåede vil samlet set indebære nedenstående ele-
menter:
Med hensyn til de nye fags overordnede rammer er regerin-
gen og arbejdsmarkedsparterne i trepartsaftalen blevet enige
om, at det netop er med udgangspunkt i den forberedende
voksenundervisning, at der skal ske et løft af de basale fær-
digheder i arbejdsstyrken inden for digital opgaveløsning og
engelsk. Det betyder, at udviklingen af de to nye fag vil ske
inden for de rammer, som allerede kendes fra de eksisteren-
de fag på den forberedende voksenundervisning, herunder
for beskrivelse af formål, niveau, målgruppe, visitation, tri-
ninddeling, pædagogik og afprøvning.
Det er aftalt, at de nye fag alene vil blive afholdt som virk-
somhedsrettet undervisning.
Ved en virksomhedens ansatte forstås personer, som modta-
ger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved
afgørelsen af om en person er ansat vil der fx kunne lægges
der vægt på, om den pågældende er underlagt virksomhe-
dens instrukser, tilsyn og kontrol og om vedkommende skal
have indeholdt A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan
77
ligeledes indgå, om den pågældende i overvejende grad ar-
bejder for virksomheden eller har en aftale om en løbende
arbejdsydelse.
De to nye fag vil i deres didaktiske og pædagogiske tilrette-
læggelse derfor også skulle tage udgangspunkt i en praksi-
snær læringstilgang. Det vil sige, at det faglige indhold på
læreplansniveau både vil komme til at indeholde fagenes ge-
nerelle læringsmål og slutkompetencer samt retningslinjer
for, hvordan de generelle læringsmål kan udmøntes i en
praksisnær læringstilgang. Som ved de øvrige FVU-fag er
formålet, at forbedre og supplere deltagernes grundlæggen-
de færdigheder med henblik på deres videre uddannelse og
på at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle
sider af samfundslivet.
Med hensyn til målgruppe forventes det ikke, at en udvidel-
se af FVU-fagrækken med digital opgaveløsning og engelsk
vil komme til at omfatte en væsentligt bredere målgruppe
end de eksisterende FVU-fag. Denne antagelse bygger
blandt andet på, at PIAAC-undersøgelsen fra 2013 viste, at
der var en stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder og
problemløsning med it. Der er således meget, der tyder på,
at en væsentlig grund til manglende basale digitale færdig-
heder skal findes i tilsvarende manglende færdigheder i læs-
ning og skrivning. PIAAC-undersøgelsen behandler ikke en
tilsvarende sammenhæng mellem manglende basale færdig-
heder i engelsk og tilsvarende manglende færdigheder i læs-
ning og skrivning på dansk, men også her må man antage en
vis sammenhæng.
Målgruppevurdering ved visitation til de to nye fag vil ikke
ske i form af en centralt udarbejdet test som ved optagelses-
vurderingen på FVU-læsning og FVU-matematik. Målgrup-
pevurderingen vil derimod bygge på en individuel vurdering
af, om kursisten vil have udbytte af vurderingen og blive ud-
møntet i bekendtgørelsen.
Med hensyn til de nye fags indhold har de to nye fag tidlige-
re været udbudt som en forsøgsordning på forberedende
voksenundervisning 2008-2009. Især for forsøgsordningens
digitale fag er indholdet imidlertid forældet. Under forhand-
lingerne af trepartsaftalen er det desuden blevet klart, at det
ikke er et pc-kørekort-kursus i regi af forberedende voksen-
undervisning, der er behov for.
For det foreslåede nye fag digital opgaveløsning vil formålet
være at styrke deltagernes basale færdigheder med anven-
delsen af digitale værktøjer, medier og ressourcer på en hen-
sigtsmæssig og forsvarlig måde i relation til at løsning af
konkrete praktiske opgaver samt indhentelse og behandling
af nødvendige informationer, udarbejdelse af digitale pro-
dukter og gennemførelse af digital kommunikation, der er
forbundet med den konkrete jobrelaterede opgavevaretagel-
se.
Desuden skal undervisningen bidrage til at udvikle deltage-
rens digitale dømmekraft gennem tilegnelse af hensigtsmæs-
sige strategier som reflekteret bruger af forskellige digitale
værktøjer, herunder også it-sikkerhed samt praksiskendskab
til anvendelsen af digitale værktøjer og strategier til kom-
pensation for mangel på andre basale færdigheder (fx læs-
ning/skrivning), der kan stå i vejen for deltagerens digitale
opgaveløsning i hverdagen (fx funktioner for oplæsning og
diktering eller billeddokumentation).
Faget digital opgaveløsning foreslås at bestå af tre trin, der
hver især består 20-30 timer pr. trin, og hvor trin 1 henven-
der sig til personer uden forhåndskendskab til brugen af di-
gitale værktøjer. Trin 2 har til formål at udvikle deltagerens
færdigheder i digital opgaveløsning, mens trin 3 har til for-
mål dels at få automatiseret allerede udviklede færdigheder
samt styrke deltagerens evne og mod på at tilegne sig nye
digitale kompetencer. Trin 1 og 2 afsluttes med standpunkts-
bedømmelsen bestået/ikke bestået efter reglerne i bekendt-
gørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforbe-
redende ungdoms- og voksenuddannelser. Trin 3 afsluttes
med en lokalt stillet prøve.
Indhold og læringsmål i faget engelsk foreslås udmøntet i
fem færdighedsområder: Lytteforståelse, læseforståelse,
samtalefærdighed, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed.
Der vil skulle formuleres konkrete mål for hvert af disse
områder. Det er vigtigt, at færdighedsmålene skal være så
konkrete, at man efterfølgende vil kunne vurdere målopfyl-
delse i forbindelse med prøveafvikling.
Målgruppen for FVU-faget engelsk er personer, der har be-
hov for at styrke deres basale engelske færdigheder i rela-
tion til deres konkrete jobfunktion, men som ikke er inklu-
deret i andre tilbud om engelskundervisning. På samme vis
som i faget digital opgaveløsning skal fagets tilrettelæggelse
tage sit udgangspunkt i en praksisnær læringstilgang, hvor
terminologi og konkret undervisningsmateriale afspejler del-
tagernes behov for at styrke deres basale engelske færdighe-
der i deres konkrete jobfunktioner, og også i dette fag skal
der i undervisningen være fokus på anvendelse af digitale
værktøjer til kompensation for mangel på andre basale fær-
digheder (fx læsning/skrivning), der kan stå i vejen for del-
tageren brug af engelsk i hverdagen.
Desuden skal det sikres, at læreplaner og fagligt niveau i un-
dervisningen er i overensstemmelse med Den fælles euro-
pæiske Referenceramme for Sprog (Europarådet).
Faget engelsk foreslås at bestå af fire trin, der hver især be-
står af 20-30 timer pr. trin. Trin 1 er henvendt til personer
uden forhåndskendskab til engelsk. Trin 2 har til formål at
udvikle deltagernes helt basale færdigheder i engelsk i rela-
tion til deres jobfunktion. Trin 3 vil bestå af jobrelateret en-
gelsk, samtale. Trin 4 vil bestå af samtale (med og uden vi-
78
suel kontakt) herunder lytteforståelse og sprogbrug, skrift-
lighed (fx i form af mindre notater og telefonreferater) samt
læseforståelse og pragmatiske sprogfunktioner. Trin 3 af-
sluttes med standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået
efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de
almen og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannel-
ser. Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet prøve.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil blive udnyttet til at fastsætte regler om de to nye
fag i overensstemmelse hermed.
Endvidere vil bemyndigelsen i § 18, stk. 7, i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne blive benyttet til at udbygge kravene til læreruddan-
nelsen i den kommende ændring af bekendtgørelse om un-
dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærk-
ningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 4, stk. 1,
i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne med sigte på, at de her foreslåede æn-
dringer rulles tilbage med virkning fra og med trepartsafta-
lens udløb.
Til nr. 6
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 4, stk. 1, i
lov forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som fore-
slås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, til-
bage til gældende ret ved nærværende lovforslags fremsæt-
telse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 4, stk. 1, i lov forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-fagene digital opgave-
løsning og engelsk for offentlige og private virksomheders
ansatte ophæves fra og med aftaleperiodens udløb.
Til nr. 7
Efter § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne opdeles under-
visningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, i trin.
Det foreslås, at ændre § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forbered-
ende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, således at henvisningen til stk. 1, nr. 1 og 2, ændres
til stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 2, nr. 5,
hvor der lægges op til at ændre § 4, stk. 1, i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne med sigte på at etablere nye FVU-fag i digital opga-
veløsning og engelsk inden for forberedende voksenunder-
visning.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil indebære, at undervisningen i de foreslåede nye
FVU-fag digital opgaveløsning og engelsk opdeles i trin på
samme måde som det både efter gældende ret er og efter det
foreslåede vil være tilfældet i forhold til fagene læsning,
stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning
og basale matematiske begreber. Der henvises herom til lov-
forslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i forhold til fa-
get mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede, § 4,
stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, som således fortsat ikke
opdeles i trin.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 4, stk. 2,
1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne med sigte på, at de her fore-
slåede ændringer rulles tilbage med virkning fra og med tre-
partsaftalens udløb.
Til nr. 8
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
79
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 4, stk. 2, 1.
pkt., i lov forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som
foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 7,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkninger-
ne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforsla-
gets § 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at henvisningen til FVU-fagene
digital opgaveløsning og engelsk på ny udgår af bestemmel-
sen. Det foreslåede vil samtidig indebære, at undervisningen
efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. fagene læsning, stavning og
skriftlig fremstilling og talforståelse, regning og basale ma-
tematiske begreber, fortsat opdeles i trin. Det foreslåede vil
ikke indebære ændringer i forhold til faget mundtlig frem-
stilling og formidling for tosprogede, som således fortsat ik-
ke opdeles i trin.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 9
Efter § 4, stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne skal der ved afslutning
af hvert trin i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes
deltagelse i en skriftlig prøve. Ved afslutningen af undervis-
ningen efter stk. 1, nr. 3, tilbydes deltagelse i en mundtlig
prøve. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen efter
stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille sig til prøve som selvstude-
rende.
Det foreslås, at nyaffatte § 4, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne.
Efter det foreslåede nye 1. pkt. tilbydes ved afslutning af
hvert trin i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, deltagelse
i en centralt stillet prøve.
Efter det foreslåede nye 2. pkt. tilbydes ved afslutning af un-
dervisning efter stk. 1, nr. 3, på trin tre i undervisning efter
stk. 1, nr. 4, og på trin fire i undervisning efter stk. 1, nr. 5,
deltagelse i en lokalt stillet prøve.
Det foreslåede 1. pkt. er altovervejende gengivelse af gæl-
dende ret, dog med den ændring, at den nuværende formule-
ring i bestemmelsens slutning »skriftlig prøve« forslås er-
stattet af formuleringen »centralt stillet prøve«.
Det forslåede søger alene at skabe en bedre sammenhæng
med, at der i det foreslåede nye 2. pkt. introduceres begrebet
»lokalt stillet prøve«. Det foreslåede indebærer således ikke
reelt ændringer af den gældende retstilstand.
Det foreslåede 2. pkt. er generelt udtryk for, at prøveformen
i de to nye fag FVU-fag digital opgaveløsning og engelsk vil
få en ny form i forhold til prøveafholdelse i fagene læsning,
stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning), talforståel-
se, regning og basale matematiske begreber (FVU-matema-
tik) og mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede
(FVU-start). Prøverne vil blive tilpasset indholdet i de to
foreslåede nye FVU-fag.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at prøveformen i begge de
foreslåede nye FVU-fag vil komme til at bestå af enten
standpunktsbedømmelse eller lokalt stillede prøver. Såvel
standpunktsbedømmelsen som de lokalt stillede prøver vil
blive bedømt bestået/ikke bestået efter gældende regler i be-
kendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen
i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenud-
dannelser.
Der kan i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse i § 4,
stk. 5, nr. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne forventes fastsat nærmere
regler om prøver, herunder om standpunktsbedømmelse i re-
lation til de foreslåede nye fag FVU-digital opgaveløsning
og FVU-engelsk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2,
nr. 11, og bemærkningerne hertil.
FVU-digital forventes opdelt i tre trin og FVU-engelsk op-
delt i fire trin, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-digital på trin 1 og 2 af-
sluttes med standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-digital på trin 3 afslut-
tes med en lokalt stillet prøve.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-engelsk på trin 1, 2 og
3 afsluttes med standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestå-
et. Det foreslåede vil indebære, at FVU-engelsk på trin 4 af-
sluttes med en lokalt stillet prøve.
80
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 4,
stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne med sigte på, at de her fore-
slåede ændringer rulles tilbage med virkning fra og med tre-
partsaftalens udløb.
Til nr. 10
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 4, stk. 4, i
lov forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som fore-
slås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, og
bemærkningerne hertil tilbage til gældende ret ved nærvæ-
rende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkninger-
ne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 4, stk. 4, i lov forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at FVU-fagene digital opgave-
løsning og engelsk på ny udgår af bestemmelsen. Det fore-
slåede vil samtidig indebære, at der ved afslutning af hvert
trin i undervisningen efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. i FVU-
fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling og talfor-
ståelse, regning og basale matematiske begreber, på ny skal
tilbydes deltagelse i en skriftlig prøve. Det foreslåede vil
endvidere indebære, at der ved afslutningen af undervisnin-
gen efter § 4, stk. 1, nr. 3, dvs. i FVU-faget mundtlig frem-
stilling og formidling for tosprogede, på ny skal tilbydes
deltagelse i en mundtlig prøve.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 11
Efter § 4, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne fastsætter un-
dervisningsministeren regler om mundtlige og skriftlige prø-
ver, herunder om deltagelse som selvstuderende, samt om
udstedelse af bevis for deltagelse.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 5, nr. 3, i lov forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
efter ordene »herunder om« indsættes »standpunktsbedøm-
melse«
Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren tilli-
ge skal fastsætte regler om standpunktsbedømmelse.
Det foreslåede har sammenhæng med, at prøveformen i de
foreslåede nye fag FVU-digital og FVU-engelsk vil komme
til bestå af en standpunktsbedømmelse og lokalt stillede prø-
ver, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Som ny prøveform vil der således blive indført standpunkts-
bedømmelsen bestået/ikke bestået efter gældende regler i
bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og stu-
dieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Der kan i medfør af de eksisterende bemyndigelser i § 4,
stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne forventes fastsat nær-
mere regler om prøver, herunder om deltagelse som selvstu-
derende samt om udstedelse af bevis for deltagelse, i rela-
tion til de foreslåede nye fag FVU-digital opgaveløsning og
FVU-engelsk.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 12, hvor det
foreslås at parallelaffatte § 4, stk. 5, nr. 3, i lov om forbered-
ende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne med sigte på, at de her foreslåede ændringer rulles
tilbage med virkning fra og med trepartsaftalens udløb.
Til nr. 12
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 4, stk. 5, nr.
3, i lov forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som
foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr.
11, tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags
fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærknin-
gerne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
81
Den foreslåede parallelaffattelse af § 4, stk. 5, nr. 3, i lov
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforsla-
gets § 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen til at fastætte
regler om standpunktsbedømmelse udgår af bestemmelsen.
Det foreslåede vil fortsat indebære, at undervisningsministe-
ren fastsætter regler om mundtlige og skriftlige prøver, her-
under om deltagelse som selvstuderende, samt om udstedel-
se af bevis for deltagelse. Der forventes ikke hermed en æn-
dring af den retsstilling, som i dag gælder i den henseende.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 13
Det følger af § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne, at der mindst
fire gange om året skal udbydes forberedende voksenunder-
visning, jf. lovens § 4, stk. 1 og 2, på alle trin af mindst to
undervisningsinstitutioner m.v. inden for naturlige geografi-
ske områder.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 3, i lov om forberedende vok-
senundervisning og ordblindeundervisning for voksne såle-
des, at henvisningen til § 4, stk. 1, ændres til § 4, stk. 1, nr.
1-3.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 2, nr. 5,
som forbeholder de foreslåede nye fag FVU-fag digital op-
gaveløsning og engelsk for ansatte ved offentlige og private
virksomheder.
De foreslåede nye FVU-fag adskiller sig således fra øvrige
FVU-fag ved at skulle udbydes efter aftale med en eller flere
virksomheder. Undervisningen på de nye FVU-fag vil blive
sat i forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkre-
te efterspørgsel fremfor at have en mere generel karakter.
Fagene vil udelukkende blive udbudt til virksomheders an-
satte, dvs. undervisning forbeholdes en bestemt kursistkreds.
Det foreslåede vil på den baggrund indebære, at undervis-
ningen i FVU-digital og FVU-engelsk ikke vil blive omfat-
tet af åbenhedskravet efter § 5, stk. 3, i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning, dvs. udby-
dernes pligt til mindst fire gange om året bredt at udbyde
den pågældende undervisning. For FVU-digital og FVU-en-
gelsk vil udbyderne dermed kunne tilrettelægge udbuddet
målrettet og alene ud fra den konkrete efterspørgsel, der
måtte være fra virksomhederne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger og til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 14, og be-
mærkningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 5,
stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne med sigte på, at de her fore-
slåede ændringer rulles tilbage med virkning fra og med tre-
partsaftalens udløb.
Til nr. 14
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 5, stk. 3, i
lov forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som fore-
slås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr. 13,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens udløb
– henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne
hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 5, stk. 3, i lov forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede – som hovedsageligt er af ordensmæssig ka-
rakter – vil indebære, at den implicitte undtagelse af FVU-
fagene digital opgaveløsning og engelsk fra kravet om
mindst fire årlige udbud ikke længere vil fremgå bestemmel-
sen.
Det foreslåede vil samtidig indebære, at der fortsat mindst
fire gange om året skal udbydes forberedende voksenunder-
visning, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov forberedende voksenunder-
visning og ordblindeundervisning for voksne, dvs. FVU-fa-
get læsning, stavning og skriftlig fremstilling og talforståel-
se, herunder også når faget er tilrettelagt for tosprogede,
FVU-faget regning og basale matematiske begreber og
FVU-faget mundtlig fremstilling og formidling for tosproge-
de, på alle trin af mindst to undervisningsinstitutioner m.v.
inden for naturlige geografiske områder.
82
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 15
Efter § 10 i lov forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne koordinerer regionsrådet i
samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre udby-
dere af undervisning efter lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne indsatsen i
regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet
og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og
varieteret tilbud til alle.
Det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder således en
plan for centrets udbud af den forberedende voksenunder-
visning samt ordblindeundervisning for voksne, som centret
har ansvaret for etablering af kapaciteten til. Planen revide-
res løbende på grundlag af de konstaterede behov.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, i lov forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne efter 1.
pkt. indsættes et nyt punktum, hvorefter 1. pkt. dog ikke fin-
der anvendelse i forhold til udbud af undervisning efter § 4,
stk. 1, nr. 4 og 5.
Baggrunden for det foreslåede er en understregning af, at
forpligtelsen til koordinering af indsatsen som hidtil alene
vil gælde kurser, som udbydes åbent. For FVU-digital og
FVU-engelsk vil udbyderne derimod kunne tilrettelægge ud-
buddet målrettet og ud fra den konkrete efterspørgsel, der
måtte være fra virksomhederne, hvorfor behovet for koordi-
nering ikke er relevant.
Det foreslåede vil på den baggrund indebære, at de foreslåe-
de virksomhedsrettede forløb i FVU-digital og FVU-en-
gelsk, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ikke vil være omfattet af §
10 i lov forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne og således ikke vil være omfattet af
den koordination af undervisningsindsatsen, som efter be-
stemmelsen forestås af regionsrådet i samarbejde med vok-
senuddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Der henvises endelig til lovforslagets § 2, nr. 16, og be-
mærkningerne hertil, hvor det foreslås at parallelaffatte § 10,
stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne med sigte på, at de her fore-
slåede ændringer rulles tilbage med virkning fra og med tre-
partsaftalens udløb.
Til nr. 16
Det følger af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal
gælde i aftaleperioden, medmindre andet er konkret angivet
i aftalen. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at parallelaffatte § 10, stk. 1, i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne. Forslaget vil rulle de ændringer, som
foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 2, nr.
15, tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags
fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på nuværende tidspunkt –
og som foreslås genetableret fra og med aftaleperiodens ud-
løb – henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærknin-
gerne hertil samt til afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 10, stk. 1, i lov forbe-
redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne vil træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at undtagelsen af FVU-fagene
digital opgaveløsning og engelsk fra den koordination af un-
dervisningsindsatsen, som efter bestemmelsen forestås af re-
gionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og
andre udbydere af undervisning, udgår af bestemmelsen.
Det foreslåede vil samtidig indebære, at regionsrådet fortsat
i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre ud-
bydere af undervisning efter lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne skal koordi-
nere indsatsen i regionen, herunder den geografiske place-
ring af udbuddet og kapaciteten, med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieteret tilbud til alle.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
6, hvor det foreslås, at FVU-fagene digital opgaveløsning og
engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte op-
hæves fra og med aftaleperiodens udløb. Der henvises her-
om til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Efter § 10, stk. 3, 2. pkt., i lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne kan under-
visningsministeren fastsætte nærmere regler om offentliggø-
relse af udbud med angivelse af blandt andet omfang, ind-
hold og undervisningssted, jf. herved samme bestemmelses
1. pkt. Denne bemyndigelse er udmøntet i § 17 i bekendtgø-
relse nr. 1776 af 27. december 2016 om undervisning m.v.
inden for forberedende voksenundervisning.
83
Det foreslås, at der i § 10, stk. 3, i lov om forberedende vok-
senundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter
2. pkt. indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter undervisningsmini-
steren endvidere kan fastsætte regler om anvendelse af et
fælles informationssystem ved annoncering af udbud og til-
melding til undervisningen.
Baggrunden for forslaget er ønsket i trepartsaftalen om, at
adgangen til viden om mulighederne i voksen- og efterud-
dannelsessystemet samt muligheden for at tilmelde sig kur-
ser skal gøres lettere tilgængelig ved at samle oplysningerne
ét sted, herunder at der kan søges oplysninger via én natio-
nal platform.
Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen i § 10, stk. 3,
i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne tillige vil kunne anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af et fælles informati-
onssystem, herunder regler om tilmelding via systemet.
Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet til at fast-
sætte regler i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden
for forberedende voksenundervisning, som sikrer, at både
enkeltpersoner og virksomheder vil opnå at få et større over-
blik over udbuddet af bl.a. FVU og enklere muligheder for
tilmelding.
Til nr. 18
Der er i lov om forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne ikke særskilte bestemmelser
om, at arbejdsløshedskasser eller andre aktører kan få ad-
gang til oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i
uddannelse efter denne lov.
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat,
dvs. efter, at de ikke længere skal varetage administrations-
opgaven med udbetaling af godtgørelse m.v. til deres med-
lemmer, jf. lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 14) skal have adgang
til data om deres egne medlemmers forbrug af VEU-godtgø-
relse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette
foreslås indarbejdet ved denne lovs § 4, nr. 38, hvortil der
henvises.
Herudover foreslås det, at der i en ny § 24 a, stk. 1, i lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne indsættes hjemmel til, at undervisningsministe-
ren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres
deltagelse i uddannelse efter lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne til ar-
bejdsløshedskasser til brug for de pågældendes rådgivning
af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.
Det foreslås, med § 24 a, stk. 2, 1. pkt., endvidere, at under-
visningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, der kan vi-
deregives efter stk. 1.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, det kan f.eks. være
deltagelse i kursusaktivitet, der kan videregives.
Med § 24 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det endelig, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse til an-
dre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver samt om betin-
gelser for videregivelse af oplysninger, herunder persono-
plysninger.
Formålet med bemyndigelsen er, at undervisningsministeren
kan fastsætte regler om videregivelse således, at andre inte-
ressenter på VEU-området, som f.eks. andre myndigheder,
virksomheder og visse kompetenceudviklingsfonde m.v.,
der har behov for dataudveksling omkring gennemført ud-
dannelse på VEU-området, inden for en bekendtgørelses-
fastsat ramme også kan gives adgang til disse oplysninger.
En betingelse for at kunne få adgang til oplysninger vil væ-
re, at interessenten har en rolle i forhold til rådgivning og/
eller tildeling af midler til kompetenceudvikling.
Undervisningsministeriets videregivelse af oplysninger om
uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne
lov udgør en behandling af personoplysninger. Behandlin-
gen udgør almindelige ikke-følsomme personoplysninger
om elevens navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet og an-
sættelsesforhold og kan derfor administreres på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,
hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, samt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af uddan-
nelsesdeltagerens personoplysninger begrænses til, hvad der
er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes og andre
interessenters formål med behandlingen, dvs. opfølgning på
og rådgivning om medlemmers deltagelse i VEU-aktivitet,
jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1m, litra c, og med behørig hensynta-
gen til gennemsigtighed om databehandlingen og varetagel-
sen af de registreredes rettigheder, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 12-22, herunder fx den registreredes ind-
sigtsret, ret til berigtigelse, ret til sletning og ret til indsigel-
se.
Den foreslåede hjemmel til dataudveksling på området vil
kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede
mål om øget efteruddannelse og højere VEU-aktivitet.
84
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidra-
ger til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslås, at i § 1, stk. 2, udgår ordene »til befordring«.
Baggrunden for det foreslåede er den foreslåede samling af
administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der følger af lovforslagets § 4 om ændring
af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,
hvor det foreslås, at titlen på lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse ændres til lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Der henvises til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det foreslås,
at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at det fore-
slås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flytningen
af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institu-
tion, der har til formål at finansiere og administrere refusi-
ons- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det
fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende, jf. §
1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, at administrationen af
VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bære-
dygtighed. AUB administrerer således allerede i dag lønre-
fusionsordningen på praktikpladsområdet samt indbetalin-
gerne af VEU-bidrag. Med samlingen af administrationen i
AUB gennemføres en forenkling af hele ansøgnings- og ud-
betalingsprocessen, så man fremadrettet kan ansøge om
VEU-godtgørelse og befordring i samme arbejdsgang som
tilmelding til kurset. Omlægningen til en forenklet admini-
stration finansieres af et statsligt etableringstilskud. Udgif-
terne til drift og vedligehold fremadrettet finansieres inden
for en ramme på 5 mio. kr. årligt.
Det foreslås således, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 1 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag desuden varetager administra-
tion af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Baggrunden for det foreslåede er den foreslåede samling af
administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der følger af lovforslagets § 4 om ændring
af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås
på denne baggrund at udvide formålsparagraffen i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens §
18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter ak-
tiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
85
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Endelig følger det af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på
kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mø-
des regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte,
hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr.
1693 af 26. december 2017.
Det foreslås, at i § 15 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og i stk. 3,
udgår ordene »til befordring«.
Baggrunden for det foreslåede er den foreslåede samling af
administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der følger af lovforslagets § 4 om ændring
af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,
hvor det foreslås, at titlen på lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse ændres til lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens §
18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter ak-
tiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
§ 15 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af
26. december 2017.
Det foreslås, at i § 15 b, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., udgår orde-
ne »samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v«.
Forslaget er en konsekvens af, at det i forbindelse med tre-
partsaftalen er ønsket, at tilskud til kost og logi generelt ind-
arbejdes i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovforslagets § 4, og den i den forbindelse foreslåede ophæ-
velse af § 21, stk. 3-4, og §§ 22-24 i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelse m.v., jf. dette forslags § 1, nr. 27 og 28. Der
er alene tale om et forslag til en lovteknisk ændring af de
nævnte bestemmelser og således ikke en ændring i forhold
til den finansiering, som Arbejdernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til i henhold til gældende ret. Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag vil således fortsat skulle dække udgifter til
tilskud til kost og logi, som fremover efter lovforslagets § 4
vil være hjemlet i lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
86
Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens §
18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter ak-
tiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Endelig følger det af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på
kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mø-
des regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte,
hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr.
1693 af 26. december 2017.
Det foreslås, at i § 15 b, stk. 3, udgår ordene »samt udgifter
til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v.«.
Forslaget er en konsekvens af, at det i forbindelse med tre-
partsaftalen er ønsket, at tilskud til kost og logi generelt ind-
arbejdes i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovforslagets § 4, og den i den forbindelse foreslåede ophæ-
velse af § 21, stk. 3-4, og §§ 22-24 i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelse m.v., jf. dette forslags § 1, nr. 27 og 28. Der
er alene tale om et forslag til en lovteknisk ændring af de
nævnte bestemmelser og således ikke en ændring i forhold
til den finansiering, som Arbejdernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til i henhold til gældende ret. Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag vil således fortsat skulle dække udgifter til
tilskud til kost og logi, som fremover efter lovforslagets § 4
vil være hjemlet i lov om godtgørelse og tilskud ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens §
18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter ak-
tiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Endelig følger det af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på
kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mø-
des regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte,
hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk.
3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere årligt betaler et bi-
drag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau. Fra og med
2022 betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 537 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov
nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget regu-
leres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører
kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Det foreslås, at der i § 18, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at
bidraget efter 1. pkt. vil skulle dække hel eller delvis finan-
siering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efter uddannelse, jf. § 15 b.
87
Endvidere foreslås det, at der i § 18, stk. 2, indsættes som 3.
pkt., at bidraget endvidere vil skulle dække merudgifter til
administrationen af ordningen, som overstiger det på finans-
loven fastsatte beløb.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4 om flytning
af administrationen af VEU-godtgørelsen og befordring fra
a-kasserne og Undervisningsministeriet til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede § 18, stk. 2, 3. pkt., har sammenhæng med, at
der er afsat 12 mio. kr. på finansloven for 2018 til etablering
et samlet system for administration af VEU-godtgørelse i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Herefter vil der blive
ydet 5 mio. kr. årligt i statsligt driftstilskud til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrags administration. Driftstilskuddet er
uafhængigt af det konkrete administrative ressourceforbrug.
Det tilstræbes, at administrationsomkostningerne holder sig
så tæt på driftstilskuddet som muligt. Såfremt bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i fremtiden måtte
ønske nogle justeringer i form af kvalitetsforbedringer
el.lign. i administrationsmodellen, kan det medføre, at de år-
lige udgifter ikke kan afholdes inden for det statslige drifts-
tilskud. Undervisningsministeriet vurderer på denne bag-
grund det mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemmel til,
at VEU-bidraget også anvendes til administration af VEU-
godtgørelse, så lovgivningen ikke er en barriere for, at ar-
bejdsmarkedets parter foretager justeringer, der understøtter
administrationen af VEU-godtgørelsen og dermed anvendel-
sen af AMU-systemet. Ordningen kendes tilsvarende fra
praktikpladsopgaven på erhvervsuddannelserne, hvor det ar-
bejdsgiverbetalte uddannelsesbidrag også finansierer admi-
nistrationen af de praktikpladsunderstøttende ordninger i
AUB (lønrefusion m.v.)
Lovforslagets § 3, nr. 6, vil således indebære, at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag via VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle finan-
siere evt. merudgifter til administrationen af ordningen, som
måtte overstige det til enhver tid fastsatte beløb på finanslo-
ven. Det tilstræbes, at administrationsomkostningerne hol-
der sig så tæt på finanslovbevillingen som muligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bi-
drager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter
i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt
udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens §
18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter ak-
tiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende
års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Endelig følger det af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på
kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt ud-
gifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mø-
des regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte,
hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere årligt betaler et bi-
drag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau. Fra og med
2022 betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 537 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
2018-pris- og -lønniveau, jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov
nr. 1693 af 26. december 2017.
Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget regu-
leres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct.
tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro-
nebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører
kvartalsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Det foreslås, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves. Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag vil efter forslaget således for
fremtiden ikke skulle overføre de opkrævne bidrag efter lo-
vens § 18, stk. 2, (VEU-bidragene) til Undervisningsmini-
steriet. Bidragene vil skulle anvendes i overensstemmelse
med lovforslaget § 3, nr. 6, hvoraf fremgår, at bidraget dæk-
ker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lo-
88
vens § 15 b, og at bidraget endvidere vil skulle dække mer-
udgifter til administrationen af ordningen, som overstiger
det beløb, der er fastsat på finansloven.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4 om flytning
af administrationen af VEU-godtgørelsen og befordring fra
a-kasserne og Undervisningsministeriet til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag
som nævnt i lovens § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende
år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales
til ordningerne efter loven, skal anbringes som indestående i
danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer
udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske
kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitu-
tioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i
øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse her-
med.
Det foreslås, at henvisningen i § 19, stk. 1, 1. pkt., til bidra-
gene nævnt i lovens § 18, stk. 1, ændres til bidragene i lo-
vens § 18, stk. 1 og 2.
Forslaget vil indebære, at tillige overskydende midler vedrø-
rende bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 2, (VEU-bidrage-
ne) overføres til efterfølgende år. Den del af VEU-bidrage-
ne, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter
lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- efteruddannelse, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, vil som
bidragene efter lovens § 18, stk. 1, skulle anbringes som in-
destående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i
obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller
af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipa-
pirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i
klasse hermed. De overførte overskydende midler vil skulle
anvendes i overensstemmelse med lovens § 18, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor-
efter det foreslås, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves, så at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for fremtiden ikke vil
skulle overføre de opkrævede bidrag efter lovens § 18, stk.
2, (VEU-bidragene) til Undervisningsministeriet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 9
Det følger af § 19, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, at overskydende midler vedrørende bidrag
som nævnt i lovens § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende
år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales
til ordningerne efter loven, skal anbringes som indestående i
danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer
udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske
kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitu-
tioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i
øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse her-
med.
Det foreslås, at der i § 19, stk. 1, 2. pkt., efter ordene »ord-
ningerne efter loven« indsættes ordene »og lov om godtgø-
relse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- efter-
uddannelse«.
Forslaget vil indebære, at den del af VEU-bidragene, der ik-
ke omgående viderebetales til ordningerne efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- efteruddannelse, ligesom bidragene efter lovens § 18,
stk. 1, vil skulle anbringes som indestående i danske banker
eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller
garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i
obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er
godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter
deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor-
efter det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
ikke for fremtiden vil skulle overføre de opkrævne bidrag
efter lovens § 18, stk. 2, (VEU-bidragene) til Undervis-
ningsministeriet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13, stk. 3, hvori det
foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 3, nr. 1-9. Dette er en konsekvens af, at
det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter tidspunk-
89
tet for ikrafttræden af lovforslagets § 4 vedrørende bl.a. flyt-
ningen af VEU-administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 10
Det følger af § 21 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Af § 21 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag følger, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fra 2019 opgør tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundla-
get opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter lovens § 18, stk. 1, og som kan henføres til
indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregåen-
de år. Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk i det forudgående år for at finde
tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
I § 21 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
er det bestemt, at der ikke udbetales tilskud efter stk. 1 og 2,
såfremt antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede
årsværk er identisk med det antal lønmodtagere, der i hen-
hold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens
bidrag efter § 18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervs-
uddannede årsværk identisk med det samlede antal lønmod-
tagere, der betaler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet ef-
ter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet års-
værk.
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag at bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på
grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgåen-
de 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvar-
talsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver
fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for
een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler
det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, ve-
drører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det
årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er mod-
taget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmod-
tagere. Det følger af § 20, stk. 3, at der dog ikke betales bi-
drag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i lovens
§ 20, stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvarta-
let højst svarer til en fuldtidsansat.
Af forarbejderne til § 21 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202
som fremsat, side 64, fremgik det, at følgende scenarier efter
bestemmelsen behandles således:
Hvis en arbejdsgiver alene har en ansat medarbejder, og
denne har en erhvervsuddannelse, vil medarbejderen efter §
20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag udløse bidragsfritagelse. Arbejdsgiveren betaler
således ikke AUB-uddannelsesbidrag for denne medarbej-
der. Da tilskuddet efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er tænkt som en reduktion af uddannelses-
bidraget, har det ikke været intentionen, at en erhvervsud-
dannet medarbejder kan udløse tilskud, når der ikke betales
bidrag for vedkommende. Der sker derfor en tilskudsafskæ-
ring for arbejdsgivere, der ikke betaler bidrag for den med-
arbejder, der ellers skulle have udløst tilskud.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, der alle er erhvervsuddannede, vil arbejdsgi-
veren efter § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag være berettiget til en bidragsredukti-
on svarende til én fuldtidsansat på årsbasis. Det har ikke væ-
ret hensigten, at en arbejdsgiver skal have tilskud, når der
ikke indbetales bidrag for en medarbejder. Der sker i disse
tilfælde således en reduktion af tilskuddet til arbejdsgiveren
svarende til tilskudsbeløbet for en medarbejder, hvormed ef-
fekten af bidragsreduktionen neutraliseres. Hvis en virksom-
hed således har X fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, og al-
le X medarbejdere er erhvervsuddannede, vil arbejdsgiveren
således årligt få bidragsfritagelse for en fuldtidsbeskæftiget
medarbejder, jf. § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og efter forslaget modtage et tilskud for
X-1.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og en eller flere af disse medarbejdere ikke
har en erhvervsuddannelse, udbetales tilskuddet efter § 21 c
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden justerin-
ger. Det lægges således her til grund, at det er en ikke-er-
hvervsuddannet medarbejder, der har udløst bidragsfritagel-
sen efter § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Nogle virksomheder har en sådan størrelse, at der fratrækkes
et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmod-
tager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende
til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, jf. § 20, stk. 2,i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes at være
meget få tilfælde, hvor alle disse medarbejdere (50 eller me-
re) er erhvervsuddannede, og det foreslås på den baggrund
ikke justeringer til tilskuddet efter § 21 c i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag for arbejdsgivere, der er beretti-
gede til denne bidragsreduktion. De facto vil disse arbejds-
givere typisk dermed modtage tilskuddet uden justeringer.
90
Med henblik på at tilpasse ordlyden af § 21 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til ovenstående sce-
narier foreslås det med dette lovforslags § 3, nr. 10, at i § 21
c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres ordet "tilskudsberettigede" til
ordet "tilskudsberettigende", således at der ikke udbetales
tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsberetti-
gende erhvervsuddannede årsværk er identisk med det antal
lønmodtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fratrækkes ar-
bejdsgiverens bidrag efter § 18. Er antallet af tilskudsberetti-
gende erhvervsuddannede årsværk identisk med det samlede
antal lønmodtagere, der betales bidrag for efter § 18, reduce-
res tilskuddet efter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et er-
hvervsuddannet årsværk. Med nærværende forslag ændres
der ikke på det beskrevne udfald i ovenstående scenarier.
Der er således alene tale om en sproglig korrektion af be-
stemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 11.
Det foreslåede er ikke en del af trepartsaftalen, men følger
af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejds-
kraft i Danmark og praktikpladser fra august 2016.
Til nr. 11
Det følger af § 21 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere modtager et årligt til-
skud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 15 h, stk. 4, jf. dog
stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddan-
net årsværk.
Af § 21 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag følger, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag fra 2019 opgør tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundla-
get opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres
af bidrag efter lovens § 18, stk. 1, og som kan henføres til
indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregåen-
de år. Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af er-
hvervsuddannede årsværk i det forudgående år for at finde
tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk.
I § 21 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
er det bestemt, at der ikke udbetales tilskud efter stk. 1 og 2,
såfremt antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede
årsværk er identisk med det antal lønmodtagere, der i hen-
hold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens
bidrag efter § 18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervs-
uddannede årsværk identisk med det samlede antal lønmod-
tagere, der betaler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet ef-
ter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet års-
værk.
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag at bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på
grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Til-
lægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgåen-
de 3-måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvar-
talsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver
fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for
een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler
det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, ve-
drører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det
årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er mod-
taget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmod-
tagere. Det følger af § 20, stk. 3, at der dog ikke betales bi-
drag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i lovens
§ 20, stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvarta-
let højst svarer til en fuldtidsansat.
Af forarbejderne til § 21 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202
som fremsat, side 64, fremgik det, at følgende scenarier efter
bestemmelsen behandles således:
Hvis en arbejdsgiver alene har en ansat medarbejder, og
denne har en erhvervsuddannelse, vil medarbejderen efter §
20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag udløse bidragsfritagelse. Arbejdsgiveren betaler
således ikke AUB-uddannelsesbidrag for denne medarbej-
der. Da tilskuddet efter § 21 c i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag er tænkt som en reduktion af uddannelses-
bidraget, har det ikke været intentionen, at en erhvervsud-
dannet medarbejder kan udløse tilskud, når der ikke betales
bidrag for vedkommende. Der sker derfor en tilskudsafskæ-
ring for arbejdsgivere, der ikke betaler bidrag for den med-
arbejder, der ellers skulle have udløst tilskud.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, der alle er erhvervsuddannede, vil arbejdsgi-
veren efter § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag være berettiget til en bidragsredukti-
on svarende til én fuldtidsansat på årsbasis. Det har ikke væ-
ret hensigten, at en arbejdsgiver skal have tilskud, når der
ikke indbetales bidrag for en medarbejder. Der sker i disse
tilfælde således en reduktion af tilskuddet til arbejdsgiveren
svarende til tilskudsbeløbet for en medarbejder, hvormed ef-
fekten af bidragsreduktionen neutraliseres. Hvis en virksom-
hed således har X fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, og al-
le X medarbejdere er erhvervsuddannede, vil arbejdsgiveren
således årligt få bidragsfritagelse for en fuldtidsbeskæftiget
medarbejder, jf. § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og efter forslaget modtage et tilskud for
X-1.
Hvis en arbejdsgiver har to eller flere fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere, og en eller flere af disse medarbejdere ikke
har en erhvervsuddannelse, udbetales tilskuddet efter § 21 c
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden justerin-
91
ger. Det lægges således her til grund, at det er en ikke-er-
hvervsuddannet medarbejder, der har udløst bidragsfritagel-
sen efter § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Nogle virksomheder har en sådan størrelse, at der fratrækkes
et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmod-
tager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende
til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, jf. § 20, stk. 2,i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes at være
meget få tilfælde, hvor alle disse medarbejdere (50 eller me-
re) er erhvervsuddannede, og det foreslås på den baggrund
ikke justeringer til tilskuddet efter § 21 c i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag for arbejdsgivere, der er beretti-
gede til denne bidragsreduktion. De facto vil disse arbejds-
givere typisk dermed modtage tilskuddet uden justeringer.
Med henblik på at tilpasse ordlyden af § 21 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til ovenstående sce-
narier foreslås det med dette lovforslags § 3, nr. 11, at i § 21
c, stk. 3, 2. pkt., ændres ordene "der betaler bidrag" til orde-
ne "der betales bidrag for", således at der ikke udbetales til-
skud efter stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsberettigen-
de erhvervsuddannede årsværk er identisk med det antal løn-
modtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fratrækkes arbejds-
giverens bidrag efter § 18. Er antallet af tilskudsberettigende
erhvervsuddannede årsværk identisk med det samlede antal
lønmodtagere, der betales bidrag for efter § 18, reduceres
tilskuddet efter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et erhvervsud-
dannet årsværk. Med nærværende forslag ændres der ikke
på det beskrevne udfald i ovenstående scenarier.
Der er således alene tale om en sproglig korrektion af be-
stemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 10.
Det foreslåede er ikke en del af trepartsaftalen, men følger
af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejds-
kraft i Danmark og praktikpladser fra august 2016.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende lov er lovens titel lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse.
Det foreslås, at lovens titel fremover skal være lov om godt-
gørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbin-
delse er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med udbetaling vedrørende kost
og logi. Loven vil således som noget nyt komme til at om-
fatte godtgørelse og såvel tilskud til befordring som tilskud
til kost og logi.
Lovens titel foreslås i den forbindelse forenklet, således at
loven fremover kommer til at hedde lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Af § 1 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fremgår
det, at loven har til formål at skabe grundlag for, at fortrins-
vis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan delta-
ge i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med er-
hvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt
og med tilskud til befordring.
Det foreslås, at der i § 1, indsættes "samt kost og logi" efter
"befordring", således at bestemmelsen fremover lyder, at lo-
ven har til formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kort-
uddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-
uddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt og
med tilskud til befordring samt kost og logi.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbin-
delse er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Med forslaget udvides lovens overordnede formål til også at
omfatte mulighed for tilskud også til kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Titlen til kapitel 2 i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
92
nelse lyder i dag adgang til godtgørelse og tilskud til befor-
dring.
Overskriften til kapitel 2 foreslås udvidet med "kost og lo-
gi", så den fremover hedder adgang til godtgørelse og til-
skud til befordring samt kost og logi.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbin-
delse er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Med forslaget til justering af overskriften til kapitel 2 vil ad-
gangen til tilskud til kost og logi også være omfattet af til-
skudsmuligheden for den i bestemmelserne i kapitlet be-
skrevne personkreds.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås, at der indarbejdes en ny § 1 a i loven, hvoraf
fremgår, at loven omfatter alle arbejdsgivere og alle deltage-
re i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af §
4.
Hensigten er at tydeliggøre personkredsen, herunder hvem
der kan opnå godtgørelse og tilskud efter loven. Der er alene
tale om en præcisering i forhold til gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsen
fremgår det, at deltagere i uddannelse, der er omfattet af reg-
ler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse og tilskud
til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når de 1) har
beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstæn-
digt erhvervsdrivende og 2) ikke har en erhvervsrettet ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,
der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har
været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at "deltagere i uddannelse, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgø-
relse og tilskud til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og
10", ændres til "arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse,
jf. § 1 a, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt
kost og logi efter §§ 5-9 og §§ 3 og 10, for deltagelse i ud-
dannelser, der er omfattet af § 4".
Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvem der kan
opnå godtgørelse og tilskud.
Der er tale om en præcisering i forhold til gældende ret og
en udvidelse af bestemmelsen med tilskud til kost og logi,
som følge af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er aftalt, at ad-
ministrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbindelse er
aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også overtager
administrationen med tilskud til kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, fremgår det, at undervisningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de betingelser, der skal være op-
fyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring, jf. stk.
1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke for-
mer for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og til-
skud til befordring.
I § 2, stk. 2, 1. pkt., foreslås "samt kost og logi" to steder til-
føjet efter "befordring", således at bestemmelsen fremover
lyder, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de betingelser der skal være opfyldt for at opnå
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi, jf.
stk. 1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke
former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og
tilskud til befordring samt kost og logi.
Det foreslåede følger af, at det i forbindelse med trepartsaf-
talen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
93
Forslaget indebærer, at undervisningsministerens bemyndi-
gelse udvides til at fastsætte regler også for tilskud til kost
og logi. I første omgang vil der blive tale om en videreførel-
se af de eksisterende regler, som de i dag er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1258 af 11. november 2010 om tilskud til
kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og ved
deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Reglerne omfatter bl.a. reg-
ler om, hvornår der er adgang til tilskud til kost og logi, ad-
gangskrav og formkrav til ansøgning m.v. I forbindelse med
eventuelle fremtidige ønsker om at forenkle administratio-
nen, vil ordningen kunne justeres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, fremgår det, at undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om, at det er en betingelse for udbetaling af
godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud
for en uddannelses påbegyndelse, eller at arbejdsgiveren ud-
betaler løn under uddannelsen, jf. § 7, og at der for visse ud-
dannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er
krav om forudgående beskæftigelsesperiode. Det fremgår
bl.a. af de fastsatte regler om karens, at det er en betingelse,
at den pågældende har været i beskæftigelse hos samme ar-
bejdsgiver i mindst 14 dage umiddelbart forud for uddannel-
sens påbegyndelse.
Det foreslås, at karenskravet i § 2, stk. 2, 2. pkt., justeres, så
de minimum 14 dages lønnet beskæftigelse både kan ligge
før og efter kurset. Dette foreslås konkret at ske ved en tilfø-
jelse i § 2, stk. 2, 2. pkt., af "eller en uddannelses afslutning"
indsat efter "uddannelses påbegyndelse", således at sætnin-
gen fremover lyder, at undervisningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgø-
relse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en
uddannelses påbegyndelse eller efter en uddannelses afslut-
ning, eller at arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannel-
sen, jf. § 7, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af
visse overenskomster ikke er et krav om forudgående be-
skæftigelsesperiode.
Forslaget følger af, at der fremadrettet i den ny VEU-admi-
nistration ikke vil være en separat ansøgningsproces. I stedet
vil ansøgningen om VEU-godtgørelse ske automatisk på
baggrund af, at ansøger tilmelder uddannelsesdeltageren til
kurset. Da tilmeldinger til kurser ofte sker mere end 14 dage
forud for kurset, er det ikke muligt i tilmeldingen at angive,
om uddannelsesdeltageren overholder karenskravet. Derfor
er der brug for en anden håndtering af karenskravet end den
nuværende tro- og love-erklæring.
Bemyndigelsen forventes udmøntet, således at en virksom-
hed fremadrettet som noget nyt også vil kunne sende en ny-
ansat medarbejder på kursus i begyndelsen af medarbejde-
rens ansættelsesforhold og modtage godtgørelse, såfremt
medarbejderens ansættelsesforhold varer 14 dage efter af-
slutningen af kurset. Dette giver virksomheder en øget flek-
sibilitet i forhold til de nuværende regler. Den udvidede
fleksibilitet i ordningen med mulighed for deltagelse i ud-
dannelsesaktivitet i begyndelsen af medarbejderens ansæt-
telsesforhold muliggør i højere grad en digital kontrol af an-
sættelsesforhold og dermed overholdelse af karenskravet i
den fremtidige administration.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Af § 3, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
fremgår det, at deltagere, som er nævnt i § 2, stk. 1, ikke kan
opnå godtgørelse og tilskud til befordring, hvis de pågæl-
dende 1) som følge af en uddannelsesaftale indgået i hen-
hold til lov har krav på løn fra en arbejdsgiver under uddan-
nelsen, 2) har ret til godtgørelse fra andre godtgørelsesord-
ninger, bortset fra godtgørelse fra de kompetenceudviklings-
fonde, som blev oprettet ved overenskomstfornyelsen på det
private arbejdsmarked i 2007, eller fra lignende ordninger
efter undervisningsministerens bestemmelse eller 3) modta-
ger andre offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveom-
kostningerne.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at »Deltagere« ændres til: »Beretti-
get modtager«, efter »befordring« indsættes »samt kost og
logi«, og »de pågældende« ændres til: »uddannelsesdeltage-
ren«.
Ændringerne foreslås for at tydeliggøre, hvem der kan opnå
godtgørelse og tilskud. Der er tale om sproglige præciserin-
ger af bestemmelsen, herunder at deltagere ændres til beret-
tiget modtager. For nærmere om berettiget modtager henvi-
ses til den foreslåede affattelse af lovens § 2, stk. 1, ved det-
te lovforslags § 4, nr. 5.
Den foreslåede tilføjelse af kost og logi følger af, at det i
pkt. 3 i trepartsaftalen er aftalt, at administrationen af VEU-
godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, og at det i den forbindelse er aftalt, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag også overtager administrationen med til-
skud til kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i
en regelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i
loven.
94
Tilføjelsen af kost og logi indebærer, at der ikke vil kunne
opnås tilskud til kost og logi, hvis uddannelsesdeltageren
falder ind under de i bestemmelsen beskrevne punkter, her-
under f.eks. hvis uddannelsesdeltageren som følge af en ud-
dannelsesaftale indgået i henhold til lov har krav på løn fra
en arbejdsgiver under uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 9
I den gældende lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er
overskriften til § 4 "Uddannelser m.v., der berettiger til
godtgørelse og tilskud til befordring".
Overskriften før § 4 foreslås udvidet med "samt kost og lo-
gi", således at den fremadrettet hedder "Uddannelser m.v.,
der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring samt
kost og logi".
Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at det i forbindel-
se med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
Den foreslåede udvidelse af overskriften til § 4 indebærer, at
overskriften fremadrettet afspejler, at tilskudsmuligheden
omfatter mulighed for tilskud til kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 10
Af § 4, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområ-
der, der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurde-
ringsforløb, der berettiger til tilskud til befordring, efter § 2.
Det foreslås i § 4 at ændre »kompetencevurderingsforløb
og« til: »kompetencevurderingsforløb, prøver og omprøver
samt«, og at »kompetencevurderingsforløb,« ændres til:
»kompetencevurderingsforløb samt prøver og omprøver«.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse foreslås herved udvidet til også at omfatte
muligheden for at fastsætte regler om, at prøve og omprøve
også skal kunne udløse godtgørelse og tilskud. Konkret
foreslås prøver og omprøver tilføjet to steder i bemyndigel-
sen. Bemyndigelsen vil herefter lyde, at undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurde-
ringsforløb, prøver og omprøver samt erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse inden for andre ministerområder, der be-
rettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og
prøver og omprøver, der berettiger til tilskud til befordring
samt kost og logi.
Mulighed for godtgørelse til prøve og omprøve vil kunne
understøtte indførelse af prøver på arbejdsmarkedsuddannel-
serne.
Når bemyndigelsen udmøntes, vil der også kunne gives til-
skud til befordring/kost og logi i forbindelse med prøve og
omprøve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger
Til nr. 11
Af § 4, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannel-
se, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområ-
der, der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurde-
ringsforløb, der berettiger til tilskud til befordring, efter § 2.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at tilføje "samt kost og logi" efter
"befordring", således at bestemmelsen nu lyder, at undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompe-
tencevurderingsforløb, prøver og omprøver samt erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse inden for andre minister-
områder, der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevur-
deringsforløb og prøver og omprøver, der berettiger til til-
skud til befordring samt kost og logi.
Dette som følge af, at det i forbindelse med trepartsaftalen
blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
95
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12
Af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at personer omfattet af § 2, stk. 1, ved deltagel-
se i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af
§ 4, kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres
deltagelse i uddannelsen medfører.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at ændre "Personer omfattet af § 2,
stk. 1, kan" til: "Berettigede modtagere kan for uddannelses-
deltagere efter § 2, stk. 1".
Bestemmelsen foreslås justeret for derved at tydeliggøre,
hvem der kan opnå godtgørelse og tilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
Af § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse fremgår det, at godtgørelse efter stk. 1 pr. uge
udgør højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gange belø-
bet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af ar-
bejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og bereg-
nes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et be-
løb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. §
47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget
med fem.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at godtgø-
relse fremadrettet ydes pr. undervisningstime, for hvilke der
samtidig har været et tab af arbejdsindtægt.
Ved undervisningstime forstås det antal timer, som uddan-
nelsen er normeret til. Tab af arbejdsindtægt kan både være,
når lønmodtageren får et tab, når vedkommende er på kursus
uden løn, og når arbejdsgiveren får et tab, når medarbejde-
ren er på kursus med løn, men uden at levere en arbejdsind-
sats.
Endvidere foreslås det, at § 5, stk. 1, 2. pkt., affattes således,
at godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at
godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpenge-
satsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Der kan højst udbetales godtgørelse for 37 timer om ugen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14
Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er af-
grænset til aftaleperioden, medmindre andet er konkret angi-
vet. Aftaleperioden er årene 2018-2021.
Ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om æn-
dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
uddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret
praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgø-
relse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) blev
§ 5, stk. 2, 2. pkt., ændret således, at godtgørelse efter stk. 1
pr. uge højst udgør et beløb svarende til 80 pct. af fem gange
beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring. Bestemmelsen træder først i kraft den 1. januar
2022.
Bestemmelsen er indsat som parallelaffattelse til den gæl-
dende § 5, stk. 2, 2. pkt. (hvorefter godtgørelse efter stk. 1
pr. uge højst udgør et beløb svarende til 100 pct. af fem gan-
ge beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.) for at sikre, at godtgørelse til erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse i forbindelse med trepartaftalens
udløb den 31. december 2021 igen sættes ned fra 100 pct. til
80 pct. af den maksimale dagpengesats.
Med lovforslagets § 11, nr. 1, ophæves § 2, nr. 4, i lov nr.
1693 af 26. december 2017. Der henvises til bemærkninger-
ne hertil.
Med nærværende forslag til parallelaffattelse af § 5, stk. 2,
2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, jf. forslagets §
13, stk. 2, foreslås lovforslagets § 4, nr. 13, rullet tilbage.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 13, og bemærkninger-
ne hertil. Det nye i bestemmelsen er, at dagsnormen fra afta-
leperioden videreføres, som ellers ville være blevet rullet til-
bage.
96
Den i dette lovforslags foreslåede parallelaffattelse af § 5,
stk. 2, 2. pkt., er en konsekvens af forslagets § 4, nr. 13,
hvorved § 5, stk. 2, justeres.
Der henvises i øvrigt til afsnit 1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 15
Af § 5, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, at der ikke kan udbetales godtgørelse efter
stk. 1 til en deltager, der har deltaget i den samme uddannel-
se flere gange med godtgørelse inden for det samme kalen-
derår. Endvidere kan undervisningsministeren fastsætte en
øvre grænse for det antal uger beregnet på grundlag af en
normeret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kan ud-
betales godtgørelse til den enkelte deltager inden for det
samme kalenderår.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at ændre "til en deltager" til "for en
deltager" og "godtgørelse til" foreslås ændret til "godtgørel-
se for".
Ændringerne foreslås for at tydeliggøre, hvem der kan opnå
godtgørelse og tilskud. Der er tale om sproglige præciserin-
ger af bestemmelsen. For nærmere om berettiget modtager
henvises til den foreslåede affattelse af lovens § 2, stk. 1,
ved dette lovforslags § 4, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 16
Af § 5, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om godtgørelse efter stk. 2, herunder regler om,
i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæf-
tigede deltagere i uddannelse.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at ændre "godtgørelse til" til "godt-
gørelse for".
Ændringerne foreslås for at tydeliggøre, hvem der kan opnå
godtgørelse og tilskud. Der er tale om en sproglig præcise-
ring af bestemmelsen. For nærmere om berettiget modtager
henvises til den foreslåede affattelse af lovens § 2, stk. 1,
ved dette lovforslags § 4, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 17
Af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til delta-
gere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse, indtræ-
der arbejdsgiveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgø-
relsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse,
som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog
højst svare til lønudgiften under uddannelsen mv. Overstiger
godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til delta-
geren.
Det foreslås, at § 7, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og at det i stedet
indsættes, at "godtgørelsen, jf. § 5, udbetales til arbejdsgive-
ren, hvis arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til uddan-
nelsesdeltageren under uddannelsen. Godtgørelse kan udbe-
tales til uddannelsesdeltageren, hvis denne ikke modtager
sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen. Ved
tilmeldingen angiver ansøger, hvorvidt uddannelsesdeltage-
ren modtager sædvanlig løn under uddannelse, og dermed
om det er til uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren, at
godtgørelsen skal udbetales."
Det foreslåede § 7, stk. 1, 1. pkt., indebærer således, at godt-
gørelse, jf. § 5, fremadrettet i udgangspunktet udbetales til
arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn
til uddannelsesdeltageren under uddannelsen. Det nye er, at
der ikke længere er tale om, at arbejdsgiver indtræder i ar-
bejdstagers ret til godtgørelse, men at man ved tilmelding
angiver, hvorvidt uddannelsesdeltageren modtager sædvan-
lig løn under uddannelsen, og dermed om det er til uddan-
nelsesdeltageren eller arbejdsgiveren, at godtgørelsen skal
udbetales.
Efter det foreslåede 2. pkt., kan godtgørelse imidlertid udbe-
tales til uddannelsesdeltageren, hvis denne ikke modtager
sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen. Hvor
dette, jf. det foreslåede 3. pkt., er angivet i forbindelse med
tilmelding, udbetales godtgørelse til uddannelsesdeltageren.
Dette vil kun være relevant, hvor arbejdsgiver ikke betaler
sædvanlig løn til deltageren under uddannelsen, f.eks. ved
afvikling af uddannelse i umiddelbar forlængelse af endt an-
sættelsesforhold.
Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
vil skulle kontrollere, om arbejdsgiveren udbetaler et beløb
til uddannelsesdeltager, der mindst svarer til godtgørelsen
fra Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag. Evt. tvister mellem
arbejdsgiver og lønmodtager/uddannelsesdeltager ligger
uden for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administrati-
onsansvar. Det vil således være et anliggende mellem ar-
bejdsgiver og arbejdstager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
97
Til nr. 18
Af § 7, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse fremgår, godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren
svarer til den godtgørelse, som deltageren kunne have fået
udbetalt. Det fremgår af 3.-4. pkt., at beløbet dog højst kan
svare til lønudgiften under uddannelse m.v. Oversiger godt-
gørelsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til deltageren.
Det foreslås, at § 7, stk. 1, 2.-4. pkt., der bliver 4.-6. pkt., op-
hæves, og at det i stedet indsættes, at arbejdsgiver, hvis den-
ne er berettiget modtager af godtgørelse, jf. 1.-3. pkt., skal
udbetale lønkompensation i uddannelsesperioden, der
mindst svarer til godtgørelsen for kursusperioden. Herved
sikres uddannelsesdeltageren lønkompensation i kursuspe-
rioder, for hvilke arbejdsgiver modtager godtgørelse.
Der henvises i øvrigt til 2.6.6. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 19
Af § 7, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til brug
for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i ind-
komstregistret. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasser-
ne, dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløs-
hedskassens egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152
og 152 c-152 f finder anvendelse.
Det foreslås, at § 7, stk. 3, ophæves.
1. pkt. i gældende ret, der vedrører terminaladgang til nød-
vendige oplysninger i indkomstregistret, foreslås videreført i
den ny § 18, jf. lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 18, stk. 3 og 4),
hvortil der henvises.
2.-4. pkt., i gældende ret, der vedrører arbejdsløshedskasser-
ne er i den fremtidige administrationsmodel ikke relevante
og foreslås derfor ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 20
I den gældende lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er
overskriften til § 8 "tilskud til befordring".
Det foreslås, at kost og logi tilføjes overskriften før § 8, så-
ledes at denne fremover hedder tilskud til befordring samt
kost og logi.
Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at det i forbindel-
se med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
På baggrund heraf foreslås overskriften før lovens § 8 affat-
tet, så overskriften afspejle, at tilskudsmuligheden udvides
med mulighed for kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 21
Af § 8, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at personer omfattet af § 2, stk. 1, ved deltagelse i
uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4,
kan opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at ændre "Personer omfattet af § 2,
kan" til "Berettigede modtagere kan for uddannelsesdeltage-
re efter § 2, stk. 1", og efter "befordring" foreslås "samt kost
og logi" indsat.
De sproglige præciseringer, for så vidt angår personkredsen
omfattet af bestemmelsen, foreslås for at tydeliggøre, hvem
der kan opnå godtgørelse og tilskud.
For nærmere om berettiget modtager henvises til den fore-
slåede affattelse af lovens § 2, stk. 1, ved dette lovforslags §
4, nr. 5.
Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at det i forbindel-
se med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
Tilføjelsen af kost og logi indebærer, at der i efter dette lov-
grundlag for så vidt angår uddannelsesdeltagere efter § 2,
98
stk. 1, etableres mulighed for foruden befordring også at op-
nå tilskud til kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 22
Af § 8, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis
uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er
ansat.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at "samt kost og logi" indsættes ef-
ter "befordring", således at bestemmelsen fremover vil lyde,
at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og lo-
gi, hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor delta-
geren er ansat.
Forslaget følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er aftalt, at
administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbindelse
er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også overta-
ger administrationen med tilskud til kost og logi. I sammen-
hæng hermed og som et led i en regelforenkling foreslås til-
skud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
og således tilføjet konsekvent i loven.
Tilføjelsen af kost og logi indebærer, at der ikke efter dette
lovgrundlag vil kunne opnås tilskud til kost og logi, hvis ud-
dannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er an-
sat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Af § 8, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at tilskud til befordring kan udbetales til en ar-
bejdsgiver, hvis denne er forpligtet til enten at udbetale et
beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som løn-
modtageren ellers kunne have fået udbetalt, eller til at afhol-
de alle udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse
med uddannelsen. Det er en betingelse, at lønmodtageren
har godkendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til
arbejdsgiveren.
Det foreslås, at § 8, stk. 3, fremadrettet affattes således, at
tilskud til befordring udbetales til arbejdsgiveren, hvis denne
udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltageren under ud-
dannelsen. Tilskuddet udbetales til uddannelsesdeltageren,
hvis uddannelsesdeltageren ikke modtager sædvanlig løn
under uddannelsen.
Det foreslåede indebærer således, at tilskud til befordring
fremadrettet i udgangspunktet udbetales til arbejdsgiveren,
dog således, at hvis uddannelsesdeltageren ikke modtager
sædvanlig løn under uddannelsen, så udbetales tilskuddet til
uddannelsesdeltageren.
Evt. tvister mellem arbejdsgiver og lønmodtager/uddannel-
sesdeltager ligger uden for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administrationsansvar. Det er således et anliggende
mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 24
Af § 8, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilskud til befordring, herunder om at der ikke kan
opnås tilskud til befordring, hvis der ikke kan opnås godtgø-
relse, jf. § 5. Undervisningsministeren kan desuden fastsætte
en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud til befordring.
Det foreslås i § 8, stk. 4, at "samt kost og logi" indsættes to
steder efter "befordring" og i 2. pkt. foreslås "og kost og logi
samt om evt. egenbetaling i forbindelse med kost og logi"
indsat også efter "befordring".
Det foreslåede følger af, at det i forbindelse med trepartsaf-
talen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Herved udvides undervisningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler også for kost og logi. Bemyndigelsen
foreslås endvidere udvidet til at omfatte mulighed for at
fastsætte egenbetaling i forbindelse med kost og logi. I for-
hold til den foreslåede mulighed for at fastsætte egenbeta-
ling i forbindelse med kost og logi vil der, som det er tilfæl-
det i dag, blive givet mulighed for at pålægge personer med
ret til kost og logi en vis egen betaling.
I første omgang vil der således blive tale om en videreførel-
se af de eksisterende regler, som de i dag med hjemmel i lov
99
om arbejdsmarkedsuddannelser er udmøntet ved bekendtgø-
relse nr. 1258 af 11. november 2010 om tilskud til kost og
logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkelt-
fag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og ved delta-
gelse i individuel kompetencevurdering efter lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. Reglerne omfatter bl.a. reg-
ler om, hvornår der er adgang til kost og logi, adgangskrav
og formkrav til ansøgning m.v. I forbindelse med eventuelle
fremtidige ønsker om at forenkle administrationen, vil ord-
ningen imidlertid kunne justeres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 25
Af § 9 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fremgår,
at undervisningsministeren kan fastsætte nærmer regler om,
at tilskud til befordring ved deltagelse i enkelte uddannelses-
aktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannel-
sesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former bortfalder
eller nedsættes.
Det foreslås, at kost og logi tilføjes i § 9, således at bemyn-
digelsen fremadrettet lyder, at undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at tilskud til befordring samt
kost og logi ved deltagelse i enkelte uddannelsesaktiviteter,
grupper af uddannelsesaktiviteter eller uddannelsesaktivite-
ter tilrettelagt under bestemte former bortfalder eller nedsæt-
tes.
Det foreslåede følger af, at det i forbindelse med trepartsaf-
talen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Herved udvides undervisningsministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler også for kost og logi. I første omgang vil
der blive tale om en videreførelse af de eksisterende regler,
som de i dag er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1258 af 11.
november 2010 om tilskud til kost og logi ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse og ved deltagelse i individuel kom-
petencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. Reglerne omfatter bl.a. regler om, hvornår der er ad-
gang til kost og logi, adgangskrav og formkrav til ansøgning
m.v. I forbindelse med eventuelle fremtidige ønsker om at
forenkle administrationen, vil ordningen imidlertid kunne
justeres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 26
Bestemmelserne er nye i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse.
Det foreslås med det foreslåede § 9 a, stk. 1, at udbetaling af
tilskud til deltageren til kost og logi samt krav om tilbagebe-
taling varetages af uddannelsesinstitutionen.
Det foreslåede stk. 1 er en indarbejdelse af § 23 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., hvoraf fremgår, at udbeta-
ling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling
af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelses-
stedet, og følger af, at det i forbindelse med trepartsaftalen
blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven. Der pågår
overvejelser i forhold til den konkrete administration af til-
skud til kost og logi med henblik på automatisering heraf.
Indtil der foreligger en endelig afklaring heraf, foreslås den
konkrete administration videreført som hidtil. Det indebæ-
rer, at det er uddannelsesinstitutionerne som hidtil, der udbe-
taler tilskud til kost og logi samt varetager krav om tilbage-
betaling.
Efter det foreslåede § 9 a, stk. 2, anmoder uddannelsesinsti-
tutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag om refusion for udgifter efter de foreslåede stk. 1.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil inden udbetaling
alene skulle efterprøve, om institutionen har truffet afgørelse
efter det foreslåede stk. 1.
Efter det foreslåede § 9 a, stk. 3, vil Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag skulle fastsætte regler om betingelser for dæk-
ning af udgifter efter de foreslåede stk. 1 og 2 og anden ad-
ministration af ordningen, herunder at anmodning om refu-
sion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at eta-
blere en obligatorisk digital løsning på Virk.dk, som institu-
tionen skal benytte til at anmode Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag om refusion af de udgifter, som institutionen har
100
haft i en given periode, og som opfylder betingelserne for
refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Institutio-
nen vil umiddelbart blive anmodet om ét samlet beløb for en
konkret periode, fx månedsvis. Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan stille krav om, at institutionerne skal supplere
anmodningen med yderligere oplysninger til brug for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags interne kontroller. Insti-
tutionen skal selv kontrollere, at betingelserne er opfyldt for
at få refunderet kost og logi udgifterne fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Denne kontrol varetages allerede i dag
af institutionerne. Processen for at anmode om refusion af
kost og logi udgifter vil være den samme, som allerede i dag
benyttes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til refusion
af institutionernes udgifter til skolepraktikydelse. Institutio-
nerne er underlagt Undervisningsministeriets revision og
skal aflægge regnskab for kost- og logiudgifterne til Under-
visningsministeriet som en del af institutionernes årsregn-
skab. Det forventes i den forbindelse, at den foreslåede be-
myndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at
udbetalingen vil skulle baseres på en revisorattesteret opgø-
relse.
Det foreslås endvidere med det foreslåede § 9 b, at tilskud-
det til uddannelsesdeltageren til kost og logi bortfalder i det
omfang, hvori uddannelsesstedet modtager tilskud fra staten
for at yde kost og logi til de pågældende. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler herom, herunder
regler om, at tilskuddet ikke eller kun delvis bortfalder.
Bestemmelsen er en indarbejdelse af § 21, stk. 3, i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvoraf fremgår, at tilskud-
det til deltagere til kost og logi bortfalder i det omfang,
hvori uddannelsesstedet modtager tilskud fra staten for at
yde kost og logi til de pågældende, og at undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler herom og herunder bestemme, at
tilskuddet ikke eller kun delvis bortfalder. Indarbejdelsen
følger af, at det i forbindelse med trepartsaftalen blev aftalt,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også overtager admi-
nistrationen med tilskud til kost og logi
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 27
Af § 10, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fremgår, at en
person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller
blokade (lovlig konflikt), ikke kan opnå godtgørelse eller til-
skud til befordring efter denne lov, så længe konflikten va-
rer.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at "En person" ændres til "En ud-
dannelsesdeltager", og efter "befordring" foreslås "samt kost
og logi" indsat.
For første dels vedkommende er der tale om en sproglig
præcisering, for at tydeliggøre, hvem der er omfattet af be-
stemmelsen, så det tydeligt fremgår, at bestemmelsen vedrø-
rer uddannelsesdeltager.
For anden dels vedkommende, dvs. tilføjelsen af kost og lo-
gi, så foreslås dette tilføjet som følge af, at det i forbindelse
med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at
det i forbindelse med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag også overtager administratio-
nen med tilskud til kost og logi. I sammenhæng hermed og
som et led i en regelforenkling foreslås tilskud til kost og lo-
gi flyttet fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og således tilføjet
konsekvent i loven.
Tilføjelsen indebærer, at en person, der er omfattet af lovligt
varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), ikke
kan opnå tilskud til kost og logi efter denne lov, så længe
konflikten varer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 28
Af § 10, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at en person, der forud for den lovligt varslede
strejke, lockout eller blokade er begyndt på uddannelse, der
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, og som deltager
heri, når konflikten bryder ud, kan bevare godtgørelse og til-
skud til befordring, som den pågældende har opnået forud
for konfliktens start.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at "En person" ændres til "En ud-
dannelsesdeltager", og efter "befordring" foreslås "samt kost
og logi" indsat.
For første dels vedkommende er der tale om en sproglig
præcisering for at tydeliggøre, hvem der er omfattet af be-
stemmelsen, så det tydeligt fremgår, at bestemmelsen vedrø-
rer uddannelsesdeltager.
For anden dels vedkommende, dvs. tilføjelsen af kost og lo-
gi, så foreslås dette tilføjet som følge af, at det i forbindelse
med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
101
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
Tilføjelsen indebærer, at en person, der forud for den lovligt
varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på uddan-
nelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, og
som deltager heri, når konflikten bryder ud, kan bevare til-
skuddet til kost og logi, som den pågældende har opnået for-
ud for konfliktens start.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 29
Titlen til kapitel 3 i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse lyder i
dag ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring m.v.
Det foreslås, at der i titlen til kapitel 3 efter "befordring"
indsættes "samt kost og logi" og at "m.v." udgår.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at det i den forbin-
delse er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også
overtager administrationen med tilskud til kost og logi. I
sammenhæng hermed og som et led i en regelforenkling
foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og således tilføjet konsekvent i loven.
Tilføjelsen af kost og logi i titlen indebærer en tydeliggørel-
se af, at ansøgning også kan omfatte kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 30
Af § 11, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter ka-
pitel 2, herunder om, 1) at ansøgning, afgørelse og medde-
lelse om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde
skal ske i digital form m.m.
Det foreslås med det foreslåede nye § 10 a, at ansøgning om
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi indgi-
ves i digital form i forbindelse med tilmelding. Ansøgnin-
ger, der ikke indgives i digital form, afvises af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. dog § 11, stk. 1, nr. 1. Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag henter ansøgnings-, aktivitets- og
fraværsoplysninger i digital form.
Det foreslåede indebærer, at udgangspunktet fremover er, at
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring samt
kost og logi indgives i digital form i forbindelse med tilmel-
dingen. "Jf. dog § 11, stk. 1, nr. 1" henviser til nærværende
lovforslags § 4, nr. 32, hvoraf fremgår, af ansøgninger, og
afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til be-
fordring og kost og logi i visse tilfælde kan ske på papir.
Men udgangspunktet er således, at ansøgning skal ske digi-
talt.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags digitale indhentelse af
ansøgnings-, aktivitet- og fraværsoplysninger om de enkelte
uddannelsesdeltagere vil udgøre en behandling af de pågæl-
dendes personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 1. Behandlingen angår i udgangspunktet almin-
delige ikke-følsomme personoplysninger, og kan derfor ad-
ministreres på grundlag af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en behandling af persono-
plysninger er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til ud-
førelse af en opgave i samfundets interesse eller henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt. Det bemærkes herved, at oplysning om, at
en person er syg, uden angivelse af, hvori sygdommen be-
står, ikke anses for en helbredsoplysning, jf. Justitsministeri-
ets betænkning nr. 1565/2017, s. 190. Evt. behandling af
helbredsoplysninger om enkelte uddannelsesdeltagere vil
imidlertid gøre en behandling af følsomme personoplysnin-
ger, hvilket stiller skærpede krav til det databeskyttelsesret-
lige behandlingsgrundlag, jf. nærmere herom databeskyttel-
sesforordningens artikel 9. Behandling vil dog fortsat kunne
finde sted, hvor en behandling af personoplysningernes fx er
nødvendig for fastlæggelse af elevens retskrav på området
eller fx sker med uddannelsesdeltagerens udtrykkelige sam-
tykke, jf. således databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra a og f.
Behandlingen af kursistens personoplysninger skal ske i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven, herunder bl.a. så behandlin-
gen af uddannelsesdeltagernes personoplysninger begrænses
til, hvad der er nødvendigt i forhold til Arbejdsgiverenes
Uddannelsesbidrags formål med behandlingen, dvs. admini-
stration af ordningen, jf. princippet om dataminimering i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og med
behørig hensyntagen til gennemsigtighed om databehandlin-
gen og varetagelsen af de registreredes rettigheder, jf. data-
beskyttelsesforordningens artikel 12-22, herunder fx den re-
gistreredes indsigtsret, ret til berigtigelse, ret til sletning og
ret til indsigelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
102
Til nr. 31
Af § 11, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter ka-
pitel 2, herunder om, 1) at ansøgning, afgørelse og medde-
lelse om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde
skal ske i digital form m.m.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at "Undervisningsministeren" æn-
dres til "Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag", og "samt kost
og logi" foreslås indsat efter "befordring".
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Som en konsekvens
heraf foreslås det, at det fremadrettet er Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i stedet for Undervisningsministeriet, der
fastsætter regler om ansøgning om godtgørelse og tilskud til
befordring.
Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at det i forbindel-
se med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
Det foreslåede indebærer, at bemyndigelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag til fremadrettet at fastsætte regler
om ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter
kapitel 2 udvides til også at omfatte kost og logi. Der pågår
overvejelser i forhold til den konkrete administration af til-
skud til kost og logi med henblik på automatisering heraf.
Indtil der foreligger en endelig afklaring heraf, foreslås den
konkrete administration videreført som hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt.2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 32
Af § 11, stk. 1, lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter ka-
pitel 2, herunder om, 1) at ansøgning, afgørelse og medde-
lelse om godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde
skal ske i digital form m.m.
Det foreslås, at § 11, stk. 1, nr. 1 affattes således, at der kan
fastsættes regler om, "at ansøgninger, afgørelser og medde-
lelser om godtgørelse og tilskud til befordring kan ske på
papir".
Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede hovedre-
gel i lovforslagets § 4, nr. 30, hvoraf fremgår, at ansøgning
om godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi
indgives i digital form. Forslaget giver således mulighed for
at fastsætte nærmere regler om, hvornår og af hvem ansøg-
ning kan indgives på papir fremadrettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 33
Af § 12, stk. 1, lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til delta-
geren under uddannelse, der berettiger til godtgørelse og til-
skud til befordring, skal ansøgning om godtgørelse og til-
skud til befordring indgives af arbejdsgiveren. I andre tilfæl-
de kan arbejdsgiveren indgive ansøgning og godtgørelse og
tilskud til befordring efter fuldmagt fra den pågældende del-
tager.
Af stk. 2, fremgår, at undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal
give deltagere i forbindelse med ansøgning om godtgørelse
og tilskud til befordring efter stk. 1.
Bestemmelserne foreslås ophævet. Som led i regelforenklin-
gen vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fastsætte
noget krav til, om det er arbejdsgiver eller uddannelsesdelta-
ger, der indgiver ansøgningen. Om det er den ene part eller
den anden part vil ikke være udslagsgivende for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrags behandling af ansøgningen. Be-
stemmelserne vil således være overflødige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 34
Af § 12 a i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse frem-
går, at den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til befor-
dring, er forpligtet til at justere ansøgningen, hvis forholde-
ne ændrer sig
Det foreslås, at der i § 12 a, stk. 1, indsættes "samt kost og
logi" efter "befordring", og at "eller hvis den, der ansøger,
modtager afgørelser, meddelelser, eller andet, hvoraf der
103
fremgår oplysninger, som ikke er korrekte" indsættes efter
"sig".
Kost og logi foreslås tilføjet som følge af, at det i forbindel-
se med trepartsaftalen blev aftalt, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag også overtager administrationen med tilskud til
kost og logi. I sammenhæng hermed og som et led i en re-
gelforenkling foreslås tilskud til kost og logi flyttet fra lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse og således tilføjet konsekvent i lo-
ven.
Tilføjelsen indebærer, at også den der ansøger om tilskud til
kost og logi er forpligtet til at justere ansøgningen, hvis for-
holdene ændrer sig.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen suppleres, således
at bestemmelsen fremadrettet også forpligter en ansøger til
at reagere på en afgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, hvis det afgørelsesgrundlag udbetalingen foretages
på, og som meddeles modtageren ved udbetalingen, er for-
kert, eller hvis forholdene har ændret sig.
Ved anvendelse af en fremgangsmåde i stil med forvalt-
ningslovens § 20, hvor der træffes en straks-afgørelse uden
partshøring, modtager den berettigede samtidig meddelelse
om det oplysningsgrundlag, som afgørelsen for udbetalingen
er baseret på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 35
Af § 12 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse fremgår, at den, der ansøger om godtgørelse og tilskud
til befordring, er forpligtet til at justere ansøgningen, hvis
forholdene ændrer sig
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis et fuldmagtsfor-
hold er udløbet, så falder pligten til at justere ansøgningen,
hvis forholdene ændrer sig, tilbage på uddannelsesdeltage-
ren eller arbejdsgiveren, hvis denne betaler sædvanlig løn til
deltageren under uddannelse, jf. § 12, stk. 1.
Det foreslås, at § 12 a, stk. 2, ophæves.
Som en konsekvens af ophævelsen af § 12 i lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen og efteruddannelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 33, fore-
slås lovens § 12 a, stk. 2, ligeledes ophævet.
Det vil fortsat være sådan, at den, der ansøger, er forpligtet
til at justere ansøgningen, hvis forholdene ændrer sig. Dette
følger af lovens § 12 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger, og § 4, nr. 33, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 36
Af § 13, stk. 5, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår, at den institution, der udbetaler godtgørelse, fra-
trækker inden udbetalingen deltagerens del af bidraget. In-
stitutionen indberetter endvidere en gang om måneden det
samlede ATP-bidrag, der efter stk. 3 og 4 skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt deltager til
indkomstregistret efter § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om et ind-
komstregister. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension efter hvert kvartals udløb.
Det foreslås i § 13, stk. 5, at "Den institution, der udbetaler
godtgørelsen" og "Institutionen" ændres til "Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag".
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og således er den myn-
dighed, der forestår udbetaling af godtgørelse.
På den baggrund foreslås det, at det fremgår eksplicit af be-
stemmelsen, at det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der inden udbetalingen fratrækker deltagerens del af bidra-
get og en gang om måneden indberetter det samlede ATP-
bidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 37
Af § 13, stk. 10, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse fremgår det, at indbetaler den institution, der udbetaler
godtgørelse ikke bidrag rettidigt, så finder § 17, stk. 2-4 og
6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
I § 13, stk. 10, foreslås "Den institution" og "Institutionen"
ændret til "Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag".
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og således er den myn-
dighed, der forestår udbetaling af godtgørelse. På den bag-
104
grund foreslås det præciseret, at institutionen er Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 38
Der er tale om en omfattende ændring af kapitel 5 som følge
af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er aftalt, at administratio-
nen af VEU-godtgørelsen skal overflyttes fra Undervis-
ningsministeriet og arbejdsløshedskasserne og samles i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Flytningen af administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag vil skulle behandle oplysninger om de enkelte ansø-
gere i relation til spørgsmål om godtgørelse og tilskud til be-
fordring og kost og logi. Behandlingen vil i udgangspunktet
angå almindelige ikke-følsomme personoplysninger om kur-
sisternes navne, cpr-nummer, adresse, indkomstforhold, an-
sættelses- og beskæftigelsesforhold, uddannelsesbaggrund,
uddannelsesaktivitet og tilstedeværelsesoplysninger, og vil
derfor kunne administreres på grundlag af databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling
af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så indhentelse af oplysnin-
ger om de enkelte kursister begrænses til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til det formål, som efter loven varetages af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. princippet om data-
minimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra c, samt så oplysningerne opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et læn-
gere tidsrum end nødvendigt for opgaveløsningen, jf. prin-
cippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra e.
(§ 14, stk. 1)
Af § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til
befordring efter denne lov varetages af deltagerens arbejds-
løshedskasse, uddannelsesstedet eller af Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet. Fastsættelsen af regler efter 1. pkt.
sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministeren for
så vidt angår arbejdsløshedskassernes beregning og udbeta-
ling af godtgørelse og befordringstilskud.
Af stk. 2, fremgår det, at undervisningsministeren fastsætter
regler om beregning, udbetaling og administration af godt-
gørelse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder
regler om regnskab, tilsyn og revision. Fastsættelsen af reg-
ler efter 1. pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigel-
sesministeren, for så vidt angår arbejdsløshedskassernes be-
regning, udbetaling og administration af godtgørelse og be-
fordringstilskud m.v.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne i et nyt § 14, stk. 1,
hvoraf fremgår, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ad-
ministrerer beregning og udbetaling af godtgørelse og til-
skud til befordring samt kost og logi i medfør af regler fast-
sat efter stk. 6 ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette er baggrunden
for, at det med den nye § 14, stk. 1, foreslås at Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag administrerer beregning og udbeta-
ling af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og lo-
gi.
Det foreslåede indebærer, at den administrationsopgave, der
ved lov kunne henlægges til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet og arbejdsløshedskasserne, overgår til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag og at opgaven med at administre-
re beregning og udbetale godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi overgår fra Undervisningsministeriet
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
(§ 14, stk. 2)
Bestemmelsen er ny og hænger sammen med forslaget til ny
§ 14, stk. 3 og 4.
§ 14, stk. 2, foreslås affattet som følger: På baggrund af an-
søgningen og indberettede oplysninger udbetaler Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag godtgørelse og tilskud til befor-
dring til den berettigede modtager uden partshøring. For så
vidt angår kost og logi gælder § 9 a og 9 b.
Det foreslåede følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, hvoraf frem-
går, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for at opnå en-
kelhed og større faglig bæredygtighed. Med samlingen af
administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gen-
nemføres en forenkling af hele ansøgnings- og udbetalings-
processen, så man fremadrettet kan ansøge om VEU-godt-
gørelse og befordring i samme arbejdsgang som tilmelding
til uddannelsen.
Det foreslås i den forbindelse, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag på baggrund af ansøgningen og indberettede op-
105
lysninger skal kunne udbetale godtgørelse og tilskud til be-
fordring til de berettigede uden partshøring efter fremgangs-
måde i stil med forvaltningslovens § 20.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.8.2,
som indeholder en beskrivelse af forholdet mellem forslaget
og forvaltningslovens §§ 19-20.
Forslaget indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
på baggrund af ansøgningen og indberettede oplysninger
kan udbetale godtgørelse og tilskud til befordring til de be-
rettigede uden partshøring. Herved sikres, at godtgørelsen
hurtigt kan udbetales til berettiget modtager med et mini-
mum af sagsskridt.
Det fremgår af det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., at § 9 a og
9 b, jf. lovforslagets § 4, nr. 26, gælder for så vidt angår til-
skud til kost og logi. Det vil således også fremover være ud-
dannelsesinstitutionen, der varetager udbetaling af tilskud til
kost og logi.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
(§ 14, stk. 3)
Bestemmelsen er ny og hænger sammen med forslaget til §
14, stk. 2 og 4.
§ 14, stk. 3, foreslås affattet som følger: Afgørelsen om ud-
betaling skal ledsages af de oplysninger, som den berettige-
de modtager ellers skulle være gjort bekendt med efter for-
valtningslovens § 19. Ansøgeren skal ved afgørelsen infor-
meres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættel-
se af anmodning om genoptagelse.
Det foreslåede følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, at admini-
strationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag (AUB) for at opnå enkelhed og stør-
re faglig bæredygtighed. Med samlingen af administrationen
i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennemføres en for-
enkling af hele ansøgnings- og udbetalingsprocessen, så
man fremadrettet kan ansøge om VEU-godtgørelse og be-
fordring i samme arbejdsgang som tilmelding til uddannel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.8.2,
som indeholder en beskrivelse af forholdet mellem forslaget
og forvaltningslovens §§ 19-20.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i deres administra-
tion indhente oplysninger fra forskellige datakilder, herun-
der fra Efteruddannelse.dk, egne registre og samkører oplys-
ninger med bl.a. E-indkomst.
Det foreslås derfor, at afgørelsen om udbetaling, jf. det fore-
slåede § 14, stk. 2, skal ledsages af de oplysninger, som den
berettigede modtager ellers skulle være gjort bekendt med (i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 19), ligesom
den berettigede modtager i afgørelsen samtidig skal infor-
meres om adgangen til at kunne få sagen genoptaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne, der ligger
til grund for afgørelsen, hidrører fra andre offentlige regi-
stre, hvortil oplysningerne er indberettede, og således ikke i
alle tilfælde stammer fra ansøger selv, hvorfor der efter om-
stændighederne vil kunne opstå spørgsmål om partshørings-
pligt. I forbindelse med afgørelsen vil den berettigede derfor
blive oplyst og vejledt i forhold til muligheden for sagens
genoptagelse.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne fastsætte en
frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle fastsætte en tids-
mæssig rimelig frist.
Forslaget ændrer ikke ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags mulighed for selv at genoptage en sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
(§ 14, stk. 4)
Bestemmelsen er ny og hænger sammen med forslaget til ny
§ 14, stk. 2 og 3.
§ 14, stk. 4, foreslås affattet som følger: Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal efter anmodning fra den berettigede
modtager genoptage sagen og eventuelt ændre afgørelsen,
hvis den berettigede modtager dokumenterer, at udbetalin-
gen ikke er korrekt eller er baseret på fejlagtige oplysninger.
Det foreslåede følger af pkt. 3 i trepartsaftalen, hvoraf frem-
går at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for at opnå en-
kelhed og større faglig bæredygtighed. Med samlingen af
administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gen-
nemføres en forenkling af hele ansøgnings- og udbetalings-
processen, så man fremadrettet kan ansøge om VEU-godt-
gørelse og befordring i samme arbejdsgang som tilmelding
til uddannelsen.
Det foreslås derfor, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
efter anmodning fra den berettigede skal genoptage sagen og
eventuelt ændre afgørelsen, hvis den berettigede dokumen-
106
terer, at udbetalingen ikke er korrekt eller er baseret på fejl-
agtige oplysninger.
Den berettigede modtager vil f.eks. kunne indsende lønsed-
ler som dokumentation med henblik på at få sagen genopta-
get.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
(§ 14, stk. 5)
Af § 14, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
fremgår det, at både offentlige institutioner og private såvel
enkeltpersoner som juridiske personer efter anmodning skal
afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgø-
relse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder om
deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.
Af § 14, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at oplysninger efter stk. 3, kan indhentes af An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelsesstederne,
Undervisningsministeriet og for så vidt angår egne medlem-
mer, af arbejdsløshedskasserne.
Der er med det foreslåede § 14, stk. 5, tale om en justeret vi-
dereførelse af de bestemmelser.
Det foreslås således med § 14, stk. 5, at offentlige institutio-
ner og private til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration skal indberette og videregive oplysnin-
ger på individniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kravet om indberetning
og videregivelse omfatter oplysninger, som af
vedkommende myndighed skønnes nødvendige i forbindelse
med administrationen af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi efter denne lov, herunder om delta-
gerens løn i nærmere angivne tidsrum.
Det foreslåede indebærer, at offentlige institutioner og pri-
vate skal indberette oplysninger til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, med henblik på at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan varetage administrationsopgaven i forhold til
udbetaling af godtgørelse og tilskud.
Pligten er i overensstemmelse med pligten i § 31 i forvalt-
ningsloven, hvorefter en forvaltningsmyndighed i det om-
fang den er berettiget til at videregive en oplysning, skal vi-
deregive oplysningen, på begæring af en anden myndighed,
hvis oplysningen er af betydning for myndighedens virk-
somhed eller for en afgørelse, som myndigheden træffer.
Der er tale om en justering som følge af, at det i pkt. 3 i tre-
partsaftalen er aftalt, at administrationen af VEU-godtgørel-
sen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt
som følge af ændring af lovens klagebestemmelser, efter
lovforslagets § 4, nr. 39.
(§ 14, stk. 6)
Af § 14, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse fremgår det, at undervisningsministeren fast-
sætter regler om beregning, udbetaling og administration af
godtgørelse og tilskud til befordring efter denne lov, herun-
der regler om regnskab, tilsyn og revision. Fastsættelsen af
regler efter 1. pkt. sker dog efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren, for så vidt angår arbejdsløshedskassernes
beregning, udbetaling og administration på godtgørelse og
befordringstilskud m.v.
Af § 14, stk. 5, fremgår det, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om beregning og udbetaling af godtgørelse
til tilskud til befordring efter stk. 1 og indhentelse af oplys-
ninger efter stk. 4.
Det foreslåede § 14, stk. 6, er en justeret videreførelse heraf.
Med det foreslåede § 14, stk. 6, foreslås, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om beregning, udbe-
taling og administration af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse.
Der er tale om en justering som følge af, at det i pkt. 3 i tre-
partsaftalen er aftalt, at administrationen af VEU-godtgørel-
sen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Be-
stemmelsen indebærer, at det fremover i stedet for Under-
visningsministeriet vil være Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, der udmønter bemyndigelsen og således fastsætter
regler om beregning, udbetaling og administration af godt-
gørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bemyndi-
gelsen kan som i dag fx. blive anvendt til at fastsætte regler
om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan kræve doku-
mentation for deltagernes indtægter i forbindelse med tilde-
ling af godtgørelse.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om regnskab, tilsyn og
revision er indarbejdet i forslag til nyt kapitel 5 i lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovforslagets §
4, nr. 38.
107
Det bemærkes, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om
beregninger ikke angår rammerne for beregning af godtgø-
relse og tilskud, men alene vedrører kalkulationsteknik.
(§ 14, stk. 7)
Af § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til
befordring efter denne lov varetages af deltagerens arbejds-
løshedskasse, uddannelsesstedet eller af Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet.
Af § 14, stk. 5, fremgår det ligeledes, at undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af
godtgørelse og tilskud til befordring efter stk. 1 og indhen-
telse af oplysninger efter stk. 4.
Det foreslås med § 14, stk. 7, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fastsætter regler om, hvilke offentlige institutioner
og private der skal indberette og videregive oplysninger på
individniveau efter stk. 5, og om hvilke oplysninger, der
skal indberettes og videregives samt om videregivelse af op-
lysningerne.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås derfor, at
det fremover er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige institutio-
ner og private der skal indberette oplysninger på individni-
veau, jf. stk. 2, og om, hvilke oplysninger de pågældende
skal indberette samt om oplysningernes videregivelse. Be-
myndigelsen vil således overgå fra Undervisningsministeriet
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
(§ 15. stk. 1)
Af § 15, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation mellem deltageren eller virksom-
heden og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restan-
ceinddrivelsesmyndigheden Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeren kan her-
under fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sik-
ker personidentifikation skal anvendes i forbindelse med an-
søgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til befor-
dring.
Af § 15, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation mellem uddannelsesstederne el-
ler arbejdsløshedskasserne og Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeren kan her-
under fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sik-
ker identifikation skal anvendes, herunder i forbindelse med
udveksling af oplysninger.
Det foreslås med § 15, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan fastsætte regler om digital kommunikation
mellem uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren og ud-
dannelsesstedet, restanceinddrivelsesmyndigheden og Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder regler om, at di-
gital signatur eller anden sikker personidentifikation skal an-
vendes i forbindelse med ansøgninger og afgørelser om
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at
digital kommunikation i visse tilfælde skal være obligato-
risk, dataformat og lignende.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bestemmelsen indebærer,, at det fremadrettet er Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, der kan fastsætte regler om digi-
tal kommunikation mellem uddannelsesdeltageren eller
virksomheden og uddannelsesstedet, restanceinddrivelses-
myndigheden og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, her-
under om at digital signatur eller anden sikker personidenti-
fikation skal anvendes i forbindelse med ansøgninger og af-
gørelser om godtgørelse og tilskud til befordring samt kost
og logi.
Det foreslåede § 15, stk. 1, er således en justeret videreførel-
se af § 15, stk. 1 og 2, med den modifikation, at bemyndi-
gelsen overgår fra Undervisningsministeriet til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
(§ 15, stk. 2)
Af § 15, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at arbejdsløshedskasser, uddannelsessteder og Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet kan udstede visse typer af do-
kumenter i forbindelse med ansøgning om godtgørelse og
tilskud til befordring uden underskrift eller med maskinelt
gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, så sådanne
dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter
med personlig underskrift. Ministeren kan endvidere fast-
sætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet på
grundlag af elektroniske sagsbehandling, kan udstedes alene
med angivelse af arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet
eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som afsender.
108
Det foreslås med § 15, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan udstede visse typer af dokumenter i forbindel-
se med ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi uden underskrift eller med maskinelt gen-
givet underskrift eller på tilsvarende måde, så dokumenterne
i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift. Afgørelser, der udelukkende er truffet på grund-
lag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med
angivelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som afsen-
der.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På den baggrund fore-
slås med det foreslåede § 15, stk. 2, i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, at bestemmelsen justeres således, at det
fremadrettet er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der kan
udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med ansøg-
ninger om godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og
logi uden underskrift eller med maskinelt gengivet under-
skrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne doku-
menter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift. Det foreslås endvidere, at afgørelser,
der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databe-
handling, kan udstedes med angivelse af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag som afsender.
Det foreslåede § 15, stk. 2, er således en videreførelse af
gældende lovs § 15, stk. 3, med den modifikation, at bemyn-
digelsen overgår fra Undervisningsministeriet til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag.
At Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. forslaget, fremo-
ver vil kunne udstede visse typer af dokumenter i forbindel-
se med ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi uden underskrift eller med maskinelt gen-
givet underskrift eller på tilsvarende måde, er i overensstem-
melse med forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, hvoraf fremgår,
at i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, skal de
dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virk-
somheder m.v., være forsynet med en personlig underskrift
eller være udformet på den måde, der i øvrigt sikrer en enty-
dig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og
at dokumentet er endeligt. Jf. bestemmelsens stk. 2 gælder
stk. 1 ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk
sagsbehandling.
Fravigelsen fra forvaltningslovens krav om personlig under-
skrift vil kun blive aktuel, i de tilfælde, hvor Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag udtager en ansøgning til manuel
sagsbehandling, idet der for hovedparten af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags sagsbehandling vil være tale om auto-
matisk sagsbehandling.
(§ 16, stk. 1)
Af § 16, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at en deltager, der uberettiget har modtaget
godtgørelse eller tilskud til befordring efter denne lov, skal
betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigti-
ge oplysninger eller har fortiet omstændigheder, som er af
betydning for retten til at opnå godtgørelse eller befordrings-
tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde
have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Det foreslås med § 16, stk. 1, at en arbejdsgiver eller delta-
ger, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til
befordring eller kost og logi efter denne lov, skal betale det
modtagne beløb tilbage, hvis den pågældende har afgivet
urigtige eller mangelfulde oplysninger, ikke har korrigeret
fejlagtige oplysninger ved udbetalingen eller har fortiet om-
stændigheder, som er af betydning for retten til godtgørelse
eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller
burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Der er tale om en justeret videreførelse af den gældende §
16, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Med etablering af en digital administrationsmodel, hvor ud-
betaling til de berettigede sker gennem en straks-afgørelse
uden partshøring i stil med forvaltningslovens § 20, foreslås
det som noget nyt at tilføje bestemmelsen, at tilbagebetaling
skal ske også i tilfælde, hvor modtager af godtgørelse eller
tilskud ikke korrigerer fejlagtige og mangelfulde oplysnin-
ger, som meddeles i straks-afgørelsen.
Som følge af omlægningen foreslås personkredsen endvide-
re justeret.
Endvidere er tilskud til kost og logi tilføjet bestemmelsen.
Udvidelsen af bestemmelsen med kost og logi indebærer, at
også hvor der på baggrund af urigtige oplysninger uberetti-
get er udbetalt tilskud til kost og logi kan beløbet kræves til-
bagebetalt. Uddannelsesstedet vil dog i den nuværende ad-
ministrationsmodel varetage dette, jf. § 9 a og 9 b, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 26.
Ellers er der med det foreslåede § 16, stk. 1, tale om en vide-
reførelse.
(§ 16, stk. 2)
Af § 16, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at en arbejdsgiver, til hvem godtgørelse er ud-
betalt efter § 7, skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis
109
det viser sig, at deltageren ikke var berettiget til godtgørelse,
jf. stk. 1.
Det foreslås med § 16, stk. 2, at en arbejdsgiver, til hvem
godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi er
udbetalt efter §§7 og 8, skal tilbagebetale det modtagne be-
løb, hvis det viser sig, at deltageren ikke var berettiget til
godtgørelse, jf. stk. 1.
Der er med det foreslåede § 16, stk. 2, tale om en viderefø-
relse af den gældende § 16, stk. 2, i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, hvor bestemmelsen alene er justeret
fsva. tilskud til befordring samt kost og logi. Tilføjelsen
fsva. tilskud til befordring samt kost og logi indebærer, at
også disse tilskudsmuligheder er omfattet af arbejdsgivers
tilbagebetalingspligt.
(§ 16, stk. 3)
Af § 16, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at krav om tilbagebetaling skal varetages af deltagerens
arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Fastsættelsen af regler efter 1.
pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren, for så vidt angår arbejdsløshedskassernes varetagelse af
krav om tilbagebetaling.
Af stk. 4 fremgår det, at undervisningsministeren efter for-
handling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forren-
tes med den aktuelt gældende morarente efter lov om renter
ved forsinket betaling m.v., fra hvilket tidspunkt beløbet
skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.
Det foreslås med § 16, stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fastsætter regler om tilbagebetaling, herunder om
forrentning.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Med det foreslåede §
16, stk. 3, foreslås, at det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, der fremover fastsætter regler om tilbagebetaling, her-
under om forrentning således, at beløb, der skal tilbagebeta-
les f.eks. kan forrentes med den aktuelt gældende morarente
efter lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra hvilket
tidspunkt beløbet skal forrentes, og hvem renten skal tilfal-
de.
Bemyndigelsen vil således overgå fra Undervisningsmini-
steriet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det gældende stk. 4 er indarbejdet i bemyndigelsen i det
foreslåede stk. 3.
(§ 17, stk. 1)
Af § 17, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at undervisningsministeren kan træffe afgørelse
om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysnin-
ger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling, hvis
den uberettigede udbetaling af godtgørelse eller tilskud til
befordring skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger
fra arbejdsgiver.
Det foreslås med § 17, stk. 1, at hvis en uberettiget udbeta-
ling af godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og
logi skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra ar-
bejdsgiver eller et uddannelsessted, kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag træffe afgørelse om, at den, fra hvem de
urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal dække
den uberettigede udbetaling.
De urigtige eller mangelfulde oplysninger, der følger af den-
ne bestemmelse, stammer fra vedkommende arbejdsgiver el-
ler et uddannelsessted.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslåede § 17,
stk. 1, hvorefter bestemmelsen justeres, indebærer, at det er
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremover, der kan træf-
fe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangel-
fulde oplysninger stammer, skal dække den uberettigede ud-
betaling, hvis den uberettigede udbetaling af godtgørelse el-
ler tilskud til befordring eller kost og logi skyldes urigtige
eller mangelfulde oplysninger fra arbejdsgiver eller uddan-
nelsessted.
Såfremt Undervisningsministeriets tilsyn med arbejdsmar-
kedsuddannelserne rejser spørgsmål om dækning af uberetti-
get udbetaling, vil Undervisningsministeriet gå i dialog med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herom.
(§ 17, stk. 2)
Af § 17, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
fremgår det, at arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller
uddannelsesstedet efter anmodning skal afgive alle nødven-
dige oplysninger til brug for undervisningsministerens afgø-
relse efter stk. 1.
Det foreslås med § 17, stk. 2, at arbejdsgiveren eller uddan-
nelsesstedet efter anmodning skal afgive alle nødvendige
110
oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags afgørelse efter stk. 1.
Det foreslåede følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er af-
talt, at administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslåede § 17,
stk. 2, indebærer, at oplysningerne efter anmodning fremo-
ver fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal tilgå Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Justeringen af bestem-
melsen indebærer ligeledes, at arbejdsløshedskasserne ikke
længere har en oplysningspligt.
Det bemærkes, at der kan opstå tilfælde, hvor Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag må afstå fra at benytte oplysnings-
pligten i bestemmelsen over for en person, mod hvem der er
rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog
ikke hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Dette følger af § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter.
(§ 18)
Bestemmelsen er ny i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, men svarer til § 26 a i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Med § 18, stk. 1, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag ved administrationen af godtgørelse og tilskud til
befordring samt kost og logi efter denne lov har krav på at få
relevante og nødvendige personoplysninger fra andre offent-
lige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk
form med henblik på samkøring og sammenstilling i kon-
troløjemed uden samtykke fra uddannelsesdeltagere eller ar-
bejdsgivere til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug
for generel kontrol af udbetaling af ydelse og opkrævning af
bidrag efter loven.
Og med § 18, stk. 2, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse og
tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov i kon-
troløjemed kan foretage registersamkøring af data fra egne
registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal fremover admini-
strere tilskudsordningerne i henhold til lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på
et korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er
ved registersamkøring af data. Pligten til at bistå andre for-
valtningsmyndigheder er i overensstemmelse med pligten i
§ 31 i forvaltningsloven, hvorefter en forvaltningsmyndig-
hed i det omfang den er berettiget til at videregive en oplys-
ning, skal videregive oplysningen, på begæring af en anden
myndighed, hvis oplysningen er af betydning for myndighe-
dens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden
træffer.
Retten til at modtage ydelser efter godtgørelsesloven, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal administrere, er
blandt andet betinget af, at uddannelsesdeltageren ikke har
modtaget offentlige ydelser, der tilsigter at dække leveom-
kostninger, eller at arbejdsgiveren ikke har modtaget offent-
lige ydelser som tilskud til deltagerens løn (dog undtage til-
skud i forbindelse med fleksjob) i samme periode, som der
er modtaget ydelser for efter godtgørelsesloven.
Formålet med forslaget er derfor at effektivisere og optimere
kontrollen af udbetaling af godtgørelses- og tilskudsordnin-
ger i forbindelse med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
administration af godtgørelsesloven og dermed bidrage til at
reducere risikoen for fejludbetalinger til arbejdsgivere og
uddannelsesdeltagere. Forslaget er med til at skabe større
sikkerhed for, at de af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
opkrævede VEU-bidrag anvendes til formålet i lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse.
Med § 18, stk. 3, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag til brug for administrationen af godtgørelse samt
kost og logi efter denne lov kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregistreret, jf. lov om et indkomstregister §
7. Der er tale om en videreførelse af § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Med § 18, stk. 4, foreslås det, at stk. 3 omfatter de oplysnin-
ger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning
af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til ar-
bejdsgivere og uddannelsesdeltagere. Der kan herunder ske
samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for
kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger m.v. i
forbindelse hermed.
Det foreslås således, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,
som er nødvendige for administrationen af VEU-godtgørel-
sen m.v. Det foreslåede følger af, at blandt andre statslige
myndigheder og anerkendte arbejdsløshedskasser efter § 7,
stk. 1, i lov om et indkomstregister kan få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de på-
gældende i henhold til anden lovgivning kan få terminalad-
gang til den pågældende type oplysninger i indkomstregis-
tret. Forslaget indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan indsamle oplysninger om lønforhold til brug for af-
gørelser om udbetaling af godtgørelse m.v., således at ind-
111
sendelse af dokumentation for ansættelsesperioder og lønud-
betaling overflødiggøres.
Med § 18, stk. 5, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan anmode Udbetaling Danmark om at indhente
og samkøre oplysninger efter stk.1-4 til brug for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrags administration af godtgørelse og
tilskud til befordring samt kost og logi efter denne lov.
I dag har Udbetaling Danmark hjemmel til efter aftale med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at indhente og samkøre
oplysninger efter § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drags administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Denne hjemmel blev indført med lov nr. 523 af 29. april
2015 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og for-
skellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til
Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbe-
taling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a.
kommunale ydelsesområder m.v.). Her blev § 12 c, stk. 5, i
lov om Udbetaling Danmark indført, hvorefter Udbetaling
Danmark efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan indhente og samkøre oplysninger efter § 26 a i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags administration af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetaling Danmark har
siden etableringen af myndigheden og med indførelsen af
tilsvarende hjemler som i § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om
Udbetaling Danmark, opbygget erfaring med at register-
samkøre oplysninger i kontroløjemed og udstille datalister
indenfor de områder, som Udbetaling Danmark administre-
rer, samt på de områder, som kommunerne administrerer.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter nærmere aftale kan lade Udbetaling
Danmark udsøge for eksempel en liste over arbejdsgivere,
der modtager VEU-godtgørelse for uddannelsesdeltagere,
men hvor oplysninger fra andre offentlige myndigheder in-
dikerer, at den pågældende arbejdsgiver eller uddannelses-
deltager modtager økonomisk tilskud for samme deltagere i
samme periode i henhold til anden lovgivning.
Aftalen om myndighedsoverdragelse indgås således mellem
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Dan-
mark. Med overladelse af myndighedsansvaret overtager
Udbetaling Danmark som udgangspunkt også dataansvaret
for registersamkøringerne. For så vidt angår de persondata-
retlige overvejelser, herunder dataansvaret for registersam-
køringerne, henvises der i det hele til bemærkningerne til
forslag til lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre
love, herunder bemærkninger til forslagets § 12 c og § 12 d,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 148 som fremsat
den 25. februar 2015, idet det bemærkes, at det på nuværen-
de tidspunkt er tilsvarende bestemmelser i persondataforord-
ningen, der finder anvendelse.
(§ 18 a)
Der er i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ikke sær-
skilte bestemmelser om arbejdsløshedskassernes adgang til
data om VEU-godtgørelse.
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat,
dvs. efter, at de ikke længere skal varetage administrations-
opgaven med udbetaling af godtgørelse m.v. til deres med-
lemmer, skal have adgang til data om deres egne medlem-
mers forbrug af VEU-godtgørelse under hensyntagen til da-
tabeskyttelsesreglerne. Øvrige interessenter vil kunne tilgå
statistiske data om VEU-aktivitet via det foreslåede nye
VEU-datavarehus, jf. aftalens pkt. 20.
Det foreslås på den baggrund, at der med indsættelse af en
ny § 18 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse indsættes hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne, i til-
fælde hvor det ikke følger af reglerne om uddannelserne, ad-
gang til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags data om med-
lemmernes deltageles i aktivitet, der berettiger til VEU-
godtgørelse efter denne lov, til brug for rådgivning i forhold
til kompetenceudvikling.
Der er med forslaget tale om en residualbestemmelse. Dvs.
kun hvis arbejdsløshedskasserne ikke vil kunne få oplysnin-
gerne efter de respektive uddannelseslove, jf. lovforslagets §
1, nr. 30, § 2, nr. 18, § 5, nr. 13, og § 10, nr. 1, finder be-
stemmelsen anvendelse. Dette for fortsat at sikre arbejdsløs-
hedskasserne adgang til data om medlemmernes deltagelse i
aktivitet berettiget til VEU-godtgørelse til brug for rådgiv-
ning i forhold til kompetenceudvikling.
Med det foreslåede stk. 2 foreslås det, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler herom. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil med bemyndigelsen
kunne fastsætte nærmere regler om videregivelsen, herunder
fastsætte betingelser for videregivelsen.
Formålet er således at give arbejdsløshedskasserne, der har
behov for dataudveksling omkring VEU-godtgørelse, mulig-
hed for adgang til disse oplysninger.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags videregivelse af oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov udgør en behandling af personoplysninger. Be-
handlingen udgør almindelige ikke-følsomme personoplys-
ninger om elevens navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet
og ansættelsesforhold og kan derfor administreres på grund-
lag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c
112
og e, hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig,
når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, samt af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af uddan-
nelsesdeltagernes personoplysninger begrænses til, hvad der
er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes formål
med behandlingen, dvs. opfølgning på medlemmers delta-
gelse i VEU-aktivitet, jf. princippet om dataminimering i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1m, litra c, og
med behørig hensyntagen til gennemsigtighed om databe-
handlingen og varetagelsen af de registreredes rettigheder,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12-22, herunder fx
den registreredes indsigtsret, ret til berigtigelse, ret til slet-
ning og ret til indsigelse.
Hjemmel til dataudveksling på området vil kunne understøt-
te Undervisningsministeriets overordnede mål om øget ef-
teruddannelse og højere VEU-aktivitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
(§ 18 b)
Bestemmelsen er ny i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, men svarer til § 31 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Det foreslås med § 18 b, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag efter anmodning giver undervisningsministeren alle op-
lysning af betydning for ordningen efter denne lov, herunder
oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske
forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.
Reglerne skal sikre, at undervisningsministeren kan pålægge
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at afgive rimeligt til-
gængelige oplysninger til Undervisningsministeriet til belys-
ning af ordningen med administrationen af VEU-godtgørel-
sen m.v., bl.a. til brug for vurdering af VEU-administratio-
nens økonomiske forhold og i forbindelse med påtænkt lov-
givning og ændringer på området.
Forslaget følger af, at det i pkt. 3 i trepartsaftalen er aftalt, at
administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
(§ 18 c)
Bestemmelsen er ny i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, men svarer til § 23 b i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Med § 18 c foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede ud-
gifter efter denne lov til Undervisningsministeriet.
Budgettet skal anvendes til finanslovsarbejdet og Undervis-
ningsministeriets løbende monitorering af udviklingen i ud-
gifterne.
(§ 18 d)
Bestemmelsen er ny i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, men svarer til § 24 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Med § 18 d, stk. 1, foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag for hvert regnskabsår udarbejder
en årsrapport, der består af balance, resultatopgørelse og no-
ter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Regnskabsåret
følger kalenderåret.
Med § 18 d, stk. 2, foreslås det, at det reviderede og god-
kendte årsregnskab skal sendes senest 6 måneder efter regn-
skabsårets udløb til Undervisningsministeriet.
Der er tale om en bestemmelse, der regulerer indhold og ka-
dencer for udarbejdelse af årsrapporten. Årsrapporten opstil-
les på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne
lov og forskrifter i henhold til loven. Der vil ikke være tale
om et særskilt regnskab for VEU-administrationen. Regn-
skabet for VEU-administrationen indgår i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags samlede regnskab. Det vil være muligt
at skelne indtægter og udgifter mellem de to ordninger.
(§ 18 e)
Bestemmelsen er ny i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, men svarer til § 25 i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Med § 18 e, stk. 1, foreslås det, at årsregnskabet for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst
én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage.
Herved foreslås i lighed med hvad der gælder i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, krav om, at mindst én
113
statsautoriseret revisor skal foreslå revisionen af årsregnska-
bet for Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag. Det er bestyrel-
sen, der udnævner revisor og bestyrelsen kan til enhver tid
trække udnævnelsen tilbage. Udnævnelsen gælder ikke for
et bestemt tidsrum.
Med § 18, stk. 2, foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag og revisor ved revisorskifte skal
give undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet
skyldes særlige forhold.
Særlige forhold kan være uenighed mellem bestyrelse og re-
visor om, hvorvidt bestyrelsens beslutninger har fundet rig-
tigt udtryk i årsrapporten. Det kan f.eks. dreje sig om uenig-
hed om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af VEU-godt-
gørelse er fulgt.
Med § 18, stk. 3, foreslås, at revisionen foretages i overens-
stemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
Herved foreslås i lighed med hvad der gælder i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at revisionen af admini-
strationen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags ordning
foretages i overensstemmelse med god offentlig revisions-
skik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revi-
sionen af statens regnskaber m.m. Revisionsopgaven i hen-
hold til § 3 omfatter tre aspekter: Finansiel revision, jurid-
isk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Herved skal Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration med
VEU-godtgørelsen m.v. undergives forvaltningsrevision ud-
over finansiel revision og juridisk-kritisk revision.
Sædvanlig finansiel revision indebærer, at det ved revisio-
nen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og ved juridisk-
kritisk revision efterprøves, om de dispositioner, der er om-
fattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt med
indgående aftaler og sædvanlig praksis.
Ved forvaltningsrevision skal revisor vurdere, om der ved
forvaltningen er taget skyldige økonomiske hensyn, dvs.
sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Revisor skal
desuden vurdere virksomhedens målfastsættelse, målopfyl-
delse og økonomistyring.
Revisor skal planlægge revisionen på en sådan måde, at det
sikres, at der gennemføres revision af høj kvalitet på en øko-
nomisk, produktiv og effektiv måde. Det sker på grundlag af
informationer om den reviderede virksomhed. Planlægnin-
gen sker med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed
og risiko. Ved planlægningen af revisionen lægges det til
grund, at væsentlige og risikofyldte områder revideres over
en årrække, men ikke nødvendigvis hvert år.
Ud fra væsentlighed og risiko udføres forvaltningsrevision
på afgrænsede områder, og det vurderes, om der er foretaget
økonomisk hensigtsmæssig forvaltning på disse områder.
Det vil være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksterne
revisor, der får til opgave at udtale sig i revisionsprotokollen
om revisionens vurdering af Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags administration med VEU-godtgørelsen.
Med § 18, stk. 4, foreslås det, at efter at revisionen af års-
regnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at de har revideret dette. Denne be-
stemmelse svarer til bestemmelsen i lov om godkendte revi-
sorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), hvorefter re-
visor ved påtegning skal tilkendegive, at regnskabet opfyl-
der lovgivningens krav.
Med § 18, stk. 5, foreslås det, at revisorerne altid har ret til
at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der
har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.
Med § 18, stk. 6, foreslås det, at revisorerne har pligt til at
deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,
hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Såvel § 18, stk. 5 som § 18, stk. 6 vedrører præcisering af
revisors rolle. Dette er med til at styrke revisors position
som offentlig garant og indebærer nogle forpligtelser og be-
føjelser.
Til nr. 39
Det følger i dag af § 19, stk. 1 og 2, i lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, at afgørelser efter §§ 5-10 og § 16 inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af
den, afgørelsen vedrører. Det følger af stk. 3, at Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. At stk. 4 følger det, at
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg indtil 6 måneder efter
meddelelsen af afgørelsen kan se bort fra overskridelse af
fristen, når der er særlig grund hertil. Undervisningsministe-
ren er efter stk. 5 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om indgivelse og behandling af klage, herunder om frister
for behandling af klagen.
I dag håndteres klagesager i regi af lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse således af Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg, og der er ikke adgang til, at en klager kan ind-
bringe sin klage for Undervisningsministeriet, arbejdsløs-
hedskassen eller uddannelsesinstitutionen med henblik på en
revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes
videre.
114
§ 19, stk. 1, foreslås fremover affattet som følger: "Klage
over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter
§§5-10 a og 16 kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag,
hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for ankenævn, der er
nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension."
Det foreslås således i stk. 1, at behandlingen af klager over
afgørelser efter §§ 5-10 a og § 16 fremadrettet skal kunne
indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fremadrettet vil
afgørelser, der hidtil har kunnet påklages, således fortsat
kunne påklages. Klageadgangen foreslås dog som en konse-
kvens af, at det er aftalt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag overtager administrationen med tilskud til kost og logi
og som led i den i den forbindelse foreslåede regelforenk-
ling, hvorefter kost og logi foreslås flyttet fra lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelse m.v. til lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse udvidet til også at omfatte klage over afgø-
relser truffet om kost og logi, herunder også i forhold til de
foreslåede §§ 9 a og 9 b, jf. lovforslagets§ 4, nr. 26. Endvi-
dere foreslås adgangen udvidet til at omfatte klage over at
skulle benytte digital tilmelding, jf. § 10 a, jf. lovforslagets §
4, nr. 30.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage-
frist, hvorefter en afgørelse efter loven inden for en frist på 4
uger fra den dag afgørelsen er meddelt, kan indbringes for
udvalget. Forslaget om obligatorisk remonstration indebæ-
rer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være over-
holdt, såfremt klagen indbringes for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
§ 19, stk. 2, foreslås fremover affattet som følger: "Klage i
henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, om
der er grundlag for at give en klager helt eller delvis med-
hold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klage-
ren fuldt ud medhold sender myndigheden klagen, begrun-
delsen for afgørelse og genvurdering videre til det anke-
nævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension".
Det foreslås således i stk. 2, at klage indgives til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Efter forslaget vurderer Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, om der er grundlag for at give
klager helt eller delvis medhold, og hvis Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke giver klager fuldt ud medhold, skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sende klagen, begrun-
delsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det anke-
nævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives
til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for
rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed
inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb,
som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvalt-
ningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil den pågælden-
de part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis ydelsen
eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til
den almindelige praksis på området.
Nærværende forslag indebærer, at der indføres en ordning
med obligatorisk remonstration som også kendes fra lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at
skabe en ud fra et teknisk-administrativt synspunkt mere
smidig proces i forbindelse med omlægningen af VEU-ad-
ministrationen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
De hidtil gældende bestemmelser om, at Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg i indtil 6 måneder efter meddelelsen af
afgørelsen kan se bort fra overskridelse af 4 ugers fristen,
når der er særlig grund hertil, og undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indgivelse
og behandling af klage, herunder om frister for behandling
af klagen videreføres ikke med forslaget. Hensynet til ens-
retning af ordninger administreret af Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag har i den forbindelse været afgørende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at åben uddannelse er
erhvervsrettede 1) deltidsuddannelser, 2) heltidsuddannelser
tilrettelagt på deltid, 3) enkeltfag, 4) fagspecifikke kurser, 5)
korte kurser og 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 3, hvor-
efter der i § 2, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr. 7 om særskilte
moduler.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i for-
bindelse med, at der tilføjes et nr. 7 til de gældende 6 numre
i § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse(erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v.
115
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at åben uddannelse er
erhvervsrettede 1) deltidsuddannelser, 2) heltidsuddannelser
tilrettelagt på deltid, 3) enkeltfag, 4) fagspecifikke kurser, 5)
korte kurser og 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Det foreslås i § 2, nr. 1, nr. 6, at "uddannelsesforløb" ændres
til "uddannelsesforløb og".
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 3, hvor-
efter der i § 2, stk. 1, foreslås indsat et nyt nr. 7 om særskilte
moduler.
Der er således tale om en teknisk konsekvensændring i for-
bindelse med, at der tilføjes et nr. 7 til de gældende 6 numre
i § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at åben uddannelse er
erhvervsrettede 1) deltidsuddannelser, 2) heltidsuddannelser
tilrettelagt på deltid, 3) enkeltfag, 4) fagspecifikke kurser, 5)
korte kurser og 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
I § 2, stk. 1, foreslås indsat som nr. 7) særskilte moduler.
Forslaget indebærer, at åben uddannelse også er særskilte
moduler.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 5, nr. 6, hvoraf fremgår, at særskilte moduler er
moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en
eksisterende videregående deltidsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
De gældende bestemmelser i § 2, stk. 3 og 4, i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indehol-
der en henvisning til lovens § 2, stk. 7.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra stk.
7 til stk. 8.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 6, hvor-
efter der indsættes et nyt stk. 7 i § 2 i lov om åben uddannel-
se (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., hvilket indebæ-
rer, at det gældende stk. 7 bliver stk. 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om åben ud-
dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indeholder
en henvisning til lovens § 2, stk. 9.
Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra stk. 9
til stk. 10.
Forslaget er en konsekvens af lovforslaget § 5, nr. 6, hvoref-
ter der indsættes et nyt stk. 7 i § 2 i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., hvilket indebærer,
at det gældende stk. 9 bliver stk. 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at åben uddannelse er
erhvervsrettede 1) deltidsuddannelser, 2) heltidsuddannelser
tilrettelagt på deltid, 3) enkeltfag, 4) fagspecifikke kurser, 5)
korte kurser og 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Med lovforslagets § 5, nr. 3, indsættes et nyt § 2, stk. 1, nr.
7, hvorefter åben uddannelse også er særskilte moduler. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 3.
I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes et nyt § 2,
stk. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v., hvorefter særskilte moduler er moduler på
videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende
videregående deltidsuddannelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1,
og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig
bedømmelse i øvrigt.
Den foreslåede ordning skal muliggøre, at der kan søges om
oprettelse af særskilte moduler på mindst 5 ECTS-point på
videregående niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en
del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf.
lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal være tilknyttet en prøve,
116
eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt til de sær-
skilte moduler. Det er dermed hensigten, at modulerne vil
skulle følge strukturen for eksisterende deltidsuddannelser,
hvilket for akademi- og diplomuddannelser bl.a. vil sige, at
de enkelte moduler skal være på enten 5 eller 10 ECTS-po-
int.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., at undervisningsmini-
steren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter lo-
vens § 2, stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter lo-
vens § 2, stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter § 2, stk. 1,
nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. lovens § 3,
stk. 4.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 2, stk. 9, der
med forslaget bliver stk. 10, hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren desuden vil fastsætte nærmere regler
om særskilte moduler, herunder om adgangskrav, udbud og
godkendelse, jf. § 3, stk. 5, jf. lovforslagets § 5, nr. 10.
Det er hensigten, at de særskilte moduler i videst muligt om-
fang vil skulle følge de gældende regler om deltidsuddannel-
ser, herunder om adgang, prøver og eksaminer.
De videregående uddannelsesinstitutioner vil med lovforsla-
gets § 5, nr. 10, der indsætter et nyt § 3, stk. 5, skulle søge
uddannelses- og forskningsministeren om godkendelse af
særskilte moduler. Der vil efter den foreslåede bestemmelse
i § 2, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., kunne fastsæt-
tes nærmere regler om institutionernes ansøgninger, herun-
der om krav til beskrivelsen af arbejdsmarkedsbehov samt
om udarbejdelse af kursusbeskrivelser og læringsmål for
modulerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Det fremgår af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ er af-
grænset til aftaleperioden. Aftaleperioden er årene
2018-2021.
De ændringer i § 2 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., der følger af lovforslagets § 5, nr.
1-7, skal således alene gælde i aftaleperioden, som udløber
den 31. december 2021.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 2 i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Forsla-
get vil rulle de ændringer, som foreslås etableret i aftalepe-
rioden, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-7, tilbage til gældende ret
ved nærværende lovforslags fremsættelse. Af lovtekniske
årsager foreslås det at nyaffatte hele § 2.
For en beskrivelse af gældende ret på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse henvises til lovforslagets § 5, nr. 1-7,
og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.9.
Den foreslåede parallelaffattelse, der nyaffatter § 2 i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., vil
træde i kraft den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Forslaget indebærer, at der fra den 1. januar 2022 ikke læn-
gere vil være mulighed for at udbyde særskilte moduler efter
lov om åben uddannelse.
Til nr. 9
Anmærkningsteksten på finansloven for 2018, § 20.38.02.
Grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
hjemler, at institutioner for erhvervsrettet uddannelser afhol-
der udgifter i forbindelse med, at institutioner, som er god-
kendt til friinstitutionsforsøget, hjælper virksomheder med
tilmelding til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
uden at opkræve særskilt betaling herfor.
Det foreslås, at der efter § 2 a før overskriften til § 3 indsæt-
tes et nyt § 2 b, hvoraf fremgår, at en uddannelsesinstitution,
der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, ikke er forpligtet
til at opkræve vederlag for at bistå virksomheder og enkelt-
personer med tilmelding og ansøgning om godtgørelse m.v.
i forbindelse med tilmeldingen.
Baggrunden for forslaget er, at ordningen efter anmærk-
ningsteksten ønskes udbredt som en permanent ordning in-
den for arbejdsmarkedsuddannelse, der ikke kræver dispen-
sation til deltagelse i forsøg. Ordningen vil omfatte enhver
bistand til såvel selve tilmeldingen som til ansøgning om
VEU-godtgørelse og dermed beslægtede midler, der stam-
mer fra det offentlige eller fra andre kilder, der er tilveje-
bragt på solidarisk grundlag, dvs. kompetencefonde og lig-
nende, der tilvejebringes med hjemmel i overenskomsterne,
og indebærer, at uddannelsesinstitutioner, der udbyder ar-
bejdsmarkedsuddannelser, ikke er forpligtet til at opkræve
vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med
tilmelding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse
med tilmeldingen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.11.2.
117
Til nr. 10
Det fremgår bl.a. af § 3 i lov om åben uddannelse (erhvervs-
rettet voksenuddannelse) m.v., hvilke uddannelser uddannel-
sesinstitutionerne kan udbyde som åben uddannelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3, stk. 5, hvorefter ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videre-
gående uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter det
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, efter
godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.
Det foreslåede har baggrund i et ønske om at etablere en
godkendelsesordning, for så vidt angår særskilte moduler.
Det foreslåede indebærer, at de videregående uddannelsesin-
stitutioner med den foreslåede bestemmelse vil skulle søge
uddannelses- og forskningsministeren om godkendelse af
særskilte moduler.
Der vil med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 9, 2. pkt.,
der bliver stk. 10, 2. pkt., kunne fastsættes nærmere regler
om institutionernes ansøgning om godkendelse, jf. bemærk-
ningerne til lovforslagets § 5, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 7, 1. pkt., i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
der med lovforslagets § 5, nr. 10, bliver stk. 8, 1. pkt., inde-
holder en henvisning til lovens § 3, stk. 9, der med lovfor-
slagets § 5, nr. 10, bliver stk. 10.
Det fremgår af § 3, stk. 7, 1. pkt., at uddannelsesinstitutio-
nerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben ud-
dannelse, jf. dog stk. 9. Det følger endvidere af 2. pkt., at
vedkommende minister kan fastsætte optagelsestal for en-
kelte deltidsuddannelser. Efter stk. 9 kan undervisningsmini-
steren eller uddannelses- og forskningsministeren pålægge
uddannelsesinstitutioner under vedkommende minister at
udbyde åben uddannelse.
Det foreslås af lovtekniske grunde, at henvisningen i § 3,
stk. 7, 1. pkt., til stk. 9 udgår, da det vurderes, at henvisnin-
gen ikke har et selvstændigt indhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12
Af § 8 a, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. fremgår, at undervisningsministe-
ren efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
fastsætter regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejds-
markedsuddannelser og enkeltfag fra erhvervsrettet uddan-
nelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlæg-
ger en normpris.
Det foreslås i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., at "arbejdsmarkedsuddan-
nelser og " ændres til "arbejdsmarkedsuddannelser, herunder
ved omprøve, samt".
Det foreslåede følger af trepartsaftalen, hvoraf fremgår, at
der skal indføres obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsud-
dannelse. Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i
§ 8 a, stk. 1, udvides, således at undervisningsministeren
fremadrettet også efter høring af Rådet for Voksen- og Ef-
teruddannelse kan fastsætte regler om deltagerbetaling for
omprøve i forbindelse med prøveaflæggelse ved arbejdsmar-
kedsuddannelser.
Forslaget indebærer således som en konsekvens af indførel-
sen af obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelse, at
der fremover vil kunne fastsættes regler om deltagerbetaling
også for omprøve i forbindelse med prøveaflæggelse ved ar-
bejdsmarkedsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
Der er i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. ikke særskilte bestemmelser om, at arbejds-
løshedskasser eller andre aktører kan få adgang til oplysnin-
ger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter
denne lov.
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat,
dvs. efter, at de ikke længere skal varetage administrations-
opgaven med udbetaling af godtgørelse m.v. til deres med-
lemmer, jf. lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 14), skal have adgang
til data om deres egne medlemmers forbrug af VEU-godtgø-
relse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette
foreslås indarbejdet ved denne lovs § 4, nr. 38, hvortil der
henvises.
Herudover foreslås det, at der med indsættelse af en ny § 17
a, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. indsættes hjemmel til, at undervisningsmini-
steren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres
deltagelse i uddannelse efter lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. til arbejdsløshedskas-
118
ser til brug for de pågældendes rådgivning af deres medlem-
mer i forhold til kompetenceudvikling.
Det foreslås, med § 17 a, stk. 2, 1. pkt., endvidere, at under-
visningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, der kan vi-
deregives efter stk. 1.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, det kan f.eks. være
deltagelse i kursusaktivitet, der kan videregives.
Med § 17 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det endelig, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse til an-
dre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver samt om betin-
geler for videregivelse af oplysninger, herunder persono-
plysninger.
Formålet med bemyndigelsen er, at undervisningsministeren
kan fastsætte regler om videregivelse således, at interessen-
ter på VEU-området, som f.eks. andre myndigheder, virk-
somheder og visse kompetenceudviklingsfonde m.v., der har
behov for dataudveksling omkring gennemført uddannelse
på VEU-området, inden for en bekendtgørelsesfastsat ram-
me også kan gives adgang til disse oplysninger. En betingel-
se for at kunne få adgang til oplysninger vil være, at interes-
senten har en rolle i forhold til rådgivning og/eller tildeling
af midler til kompetenceudvikling.
Undervisningsministeriets videregivelse af oplysninger om
uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne
lov udgør en behandling af personoplysninger. Behandlin-
gen udgør almindelige ikke-følsomme personoplysninger
om elevens navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet og an-
sættelsesforhold og kan derfor administreres på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,
hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, samt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af uddan-
nelsesdeltagernes personoplysninger begrænses til, hvad der
er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes og andre
interessenters formål med behandlingen, dvs. opfølgning på
og rådgivning om medlemmers deltagelse i VEU-aktivitet,
jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1m, litra c, og med behørig hensynta-
gen til gennemsigtighed om databehandlingen og varetagel-
sen af de registreredes rettigheder, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 12-22, herunder fx den registreredes ind-
sigtsret, ret til berigtigelse, ret til sletning og ret til indsigel-
se.
Den foreslåede hjemmel til dataudveksling på området vil
kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede
mål om øget efteruddannelse og højere VEU-aktivitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 55 i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal institutio-
nerne sikre, at informationer om institutionerne på en lettil-
gængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på
internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Det foreslås, at bestemmelsen suppleres med et nyt stk. 2,
hvorefter, at udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannel-
se, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne skal annonceres offentligt. Det foreslås end-
videre, at undervisningsministeren skal kunne pålægge ud-
dannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informations-
system ved annoncering af udbud efter 1. pkt.
Det foreslåede følger af, at det af trepartsaftalen fremgår, at
der skal etableres en national platform, der samler alle typer
af offentlige VEU-tilbud. Platformen vil være en videreud-
vikling og teknisk opgradering af efteruddannelse.dk.
Den offentlige annoncering vil typisk finde sted på institu-
tionens hjemmeside, men kan også være andre steder, der
egner sig hertil. Som det fremgår af forslagets 2. pkt., så vil
undervisningsministeren imidlertid kunne pålægge institu-
tionerne at anvende et fælles informationssystem ved annon-
ceringen af udbud. I forbindelse med annonceringen angives
blandt andet oplysninger om udbuddets omfang og indhold
samt undervisningssted.
Det foreslås, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, at undervisnings-
ministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikraft-
træden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger og lovforslagets § 2, nr. 17, § 13, stk. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 40, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser nedsætter
hver skole et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der til-
119
sammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udby-
der. En skole kan efter forhandling med vedkommende fag-
lige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.
Efter § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser rådgiver de
lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelser skolerne
i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af
udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet
mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Efter § 9, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser rådgi-
ver de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddan-
nelser institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannel-
ser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og vir-
ker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale ar-
bejdsmarked.
Det foreslås, at der i § 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser efter ordet »erhvervsuddannelser« indsættes or-
dene »og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen, at
lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser
sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for er-
hvervsuddannelserne.
Det foreslåede skal sammen med lovforslagets § 7, nr. 2 og
3, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det
foreslås, at de lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver
m.v. inden for arbejdsmarkedsuddannelser fremadrettet vil
blive varetaget af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervs-
uddannelserne, som nedsættes efter lov om erhvervsuddan-
nelser, med mindre en del af institutionens aktivitet ligger
inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddan-
nelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Der
henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslåede vil indebære, at de nævnte arbejdsopgaver
for de nuværende lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmar-
kedsuddannelser som altovervejende hovedregel vil skulle
varetages af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsud-
dannelserne, nedsat efter § 40 i lov om erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 40, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser skal de
medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsud-
dannelser, der repræsenterer organisationer med sæde i
vedkommende faglige udvalg (dvs. det organ, som på er-
hvervsuddannelsesområdet bestemmer indholdet i regler om
blandt andet uddannelsens varighed og struktur, uddannel-
sens mål og rammer for undervisningens indhold), udgøre et
flertal i udvalget. Disse medlemmer udpeges af det faglige
udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelin-
ger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere
og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlem-
merne skal have tilknytning til det geografiske område, som
de pågældende uddannelser dækker.
Det følger af § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser at en
repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens
lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes ud-
valget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan tilfor-
ordnes udvalget.
Det foreslås, at der i § 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser efter ordene »Medlemmerne skal« indsættes or-
dene »så vidt muligt«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen, at
lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser
sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for er-
hvervsuddannelserne.
Det foreslåede skal sammen med lovforslagets § 7, nr. 1 og
3, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det
foreslås, at de lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver
m.v. inden for arbejdsmarkedsuddannelser fremadrettet vil
blive varetaget af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervs-
uddannelserne, som nedsættes efter lov om erhvervsuddan-
nelser, med mindre en del af institutionens aktivitet ligger
inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddan-
nelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede har endvidere baggrund i lovforslagets § 1,
nr. 22, hvori der lægges op til, at godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelse alene gives som landsdækkende
godkendelse.
Det foreslåede vil i lyset heraf indebære, at de lokale uddan-
nelsesudvalgsmedlemmernes tilknytningsforpligtelse til et
bestemt lokalområde opblødes svarende til den gældende
retsstilling efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Efter
det foreslåede vil medlemmernes lokalknytningsforpligtelse
herefter omfatte det geografiske område, som de pågælden-
de uddannelser dækker, så vidt det er muligt.
Den foreslåede ændring sikrer, at der ikke skabes tvivl om,
at udbud af arbejdsmarkedsuddannelse vil kunne ske i områ-
der uden for den pågældende udbyders nærområde.
Samtidig indebærer det foreslåede, at sådanne lokale uddan-
nelsesudvalg ikke vil være afskåret fra (også) at have med-
120
lemmer, som ikke nødvendigvis har kendskab til udvalgets
eget lokalområde, men derimod til andre lokalområder.
Som anført i de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.1 er
bestemmelserne om medlemssammensætning og udpegelse
af lokale uddannelsesudvalg efter lov om erhvervsuddannel-
ser altovervejende identiske med de tilsvarende bestemmel-
ser om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v. Det gælder dog ikke i forhold til AMU-
deltagernes repræsentation, idet disse ikke deltager i de lo-
kale uddannelsesudvalg efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., mens en repræsentant for skolens elever er til-
forordnet udvalget efter lov om erhvervsuddannelser. Der
vurderes imidlertid ikke behov for at opretholde denne di-
stinktion i en situation, hvor det overvejende udgangspunkt
med lovforslaget bliver, at et og samme lokale uddannelses-
udvalg skal dække både uddannelser efter lov om erhvervs-
uddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det
forudsættes hermed, at også deltagere på arbejdsmarkedsud-
dannelseskurser vil være omfattet af den gældende § 40, stk.
4, i lov om erhvervsuddannelser og således vil kunne tilfor-
ordnes udvalget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser rådgiver lo-
kale uddannelsesudvalg skolen i spørgsmål, der vedrører de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområ-
de, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale
arbejdsmarked.
Det foreslås at ændre § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser således ordet »virksomhedsområde« erstattes af sæt-
ningen »virksomhedsområde, herunder inden for området
for de fælles kompetencebeskrivelser, som skolen er god-
kendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf.
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen, at
lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser
sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for er-
hvervsuddannelserne.
Det foreslåede skal sammen med lovforslagets § 7, nr. 1 og
2, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det
foreslås, at de lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver
m.v. inden for arbejdsmarkedsuddannelser fremadrettet som
hovedregel vil blive varetaget af de lokale uddannelsesud-
valg for erhvervsuddannelserne, som nedsættes efter lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslåede vil indebære, at de lokale uddannelsesudvalg
for erhvervsuddannelserne, nedsat efter § 40 i lov om er-
hvervsuddannelser, fremadrettet tillige vil skulle rådgive
skoler på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, dvs. den op-
gave som efter de gældende regler varetages af de lokale ud-
dannelsesudvalg nedsat i med før af lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 66 k, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov om erhvervsud-
dannelser, at staten til virksomheder, som indgår uddannel-
sesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannel-
sesaftale, jf. lovens § 66 a, stk. 2, 1. pkt., yder et tilskud. Til-
skuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes
ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud
til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til
dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren
modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel.
Af § 66 k, stk. 3, 4. og 5. pkt., følger, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Un-
dervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbeta-
ling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebeta-
ling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndi-
gelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 23 af 8.
januar 2014 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en ud-
dannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en ud-
dannelsesaftale.
Det følger af § 66 k, stk. 5, at afgørelser, som Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling og
eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, inden
for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er med-
delt, kan indbringes for det ankenævn, der er nedsat i hen-
hold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(dvs. ATP’s ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin
klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik
på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt.
sendes videre til ATP’s ankenævn.
Det foreslås, at der i § 66 k indsættes en ny bestemmelse
som stk. 6, hvorefter klage i henhold til stk. 5 indgives til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter forslaget vurde-
rer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, om der er grundlag
for at give en klager helt eller delvis medhold, og såfremt
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke giver klageren
121
fuldt ud medhold, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderin-
gen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb,
som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvalt-
ningsretlige litteratur og praksis. Generelt vil den pågælden-
de part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis ydelsen
eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til
den almindelige praksis på området.
Nærværende forslag indebærer, at der indføres en ordning
med obligatorisk remonstration, som også kendes fra lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klage-
frist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 66 k, stk. 3, inden
for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er med-
delt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget om obligato-
risk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i
givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for
den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger
fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset
klagevejledningen fejlagtigt indgives til rekursmyndighe-
den, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den
er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1
Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt den
31. december 2016. Der blev i stedet pr. 1. januar 2017 etab-
leret to nye styrelser; Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr.
10245 af 15. december 2017 tillagt Styrelsen for Institutio-
ner og Uddannelsesstøtte en række beføjelser til at varetage
opgaver på det institutionelle område og uddannelsesstøtteo-
mrådet. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er
herunder tillagt beføjelsen til at varetage de opgaver, som
følger af lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. cirku-
lærets § 1, nr. 14. Det følger endvidere af cirkulærets § 1,
stk. 5, at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for Instituti-
oner og Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af delegations-
bekendtgørelser og -cirkulærer samt af konkrete delegatio-
ner til styrelsen.
Det følger således endvidere af § 10 i bekendtgørelse nr.
1574 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses-
og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte, som er udstedt bl.a. i medfør af
§ 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at be-
føjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren
efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, delegeres til
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
På den baggrund foreslås det, at Styrelsen for Videregående
Uddannelser over alt i loven ændres til Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte.
Til nr. 2
Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om statens vok-
senuddannelsesstøtte har uddannelsessøgende ret til statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de gennemgår en ud-
dannelse, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1,
2 og 4.
Som konsekvens af dette lovforslags § 8, nr. 6, der indsætter
et nyt stk. 5 i § 8, hvorefter uddannelses- og forskningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at der kan gives SVU til sær-
skilte moduler, der udbydes efter det foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2, fore-
slås § 2, stk. 1, nr. 3, ændret, så det fremgår, at der skal kun-
ne gives SVU til uddannelser omfattet af § 8, stk. 1, 2, 4 og
5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ er af-
grænset til aftaleperioden. Aftaleperioden er årene
2018-2021.
Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 8, nr.
2, skal således alene gælde i aftaleperioden, som udløber
den 31. december 2021.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 2, stk. 1, nr. 3, i
lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Forslaget vil rulle
den konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperio-
den, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, tilbage til gældende ret ved
nærværende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse henvises til lovforslagets § 8, nr. 2, og §
8, nr. 4, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.10. i de
almindelige bemærkninger.
122
Den foreslåede parallelaffattelse af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om
statens voksenuddannelsesstøtte vil træde i kraft den 1. janu-
ar 2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at uddannelsessøgende vil have
mulighed for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de
gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk.
1, og § 8, stk. 1, 2 og 4.
Til nr. 4
Efter den gældende § 8, stk. 3, i lov om statens voksenud-
dannelsesstøtte kan uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tilde-
les SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i
stk. 1 henholdsvis stk. 2.
Som konsekvens af dette lovforslags § 8, nr. 6, der indsætter
et nyt stk. 5 i § 8, hvorefter uddannelses- og forskningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at der kan gives SVU til sær-
skilte moduler, der udbydes efter det foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2, fore-
slås § 8, stk. 3, ændret, så det fremgår, at der skal kunne gi-
ves SVU til uddannelser omfattet af § 8, stk. 1, 2, 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ er af-
grænset til aftaleperioden. Aftaleperioden er årene
2018-2021.
Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 8, nr.
6, der indsætter et nyt § 8, stk. 5, i lov om statens voksenud-
dannelsesstøtte, skal således alene gælde i aftaleperioden,
som udløber den 31. december 2021.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 8, stk. 3, i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte. Forslaget vil rulle den
konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperioden,
jf. lovforslagets § 8, nr. 6, tilbage til gældende ret ved nær-
værende lovforslags fremsættelse.
For en beskrivelse af gældende ret på tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse henvises til lovforslagets § 8, nr. 6, og
bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.10. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede parallelaffattelse af § 8, stk. 3, i lov om sta-
tens voksenuddannelsesstøtte vil træde i kraft den 1. januar
2022, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden og om,
at der kan tildeles SVU til kombinationer af de uddannelser,
der er nævnt i stk. 1 henholdsvis stk. 2.
Til nr. 6
Det følger af de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2, i
lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddan-
nelser udbudt som åben uddannelse og efter universitetslo-
vens § 5, der kan gives SVU til.
Det fremgår af lovens § 8, stk. 1, at der kan gives SVU til
videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannel-
se, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse,
samt til supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på
at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat
adgangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
For så vidt angår deltidsuddannelse udbudt i medfør af uni-
versitetslovens § 5, følger det af § 8, stk. 2, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, at der kan gives SVU til masterud-
dannelse og anden efter- og videreuddannelse, som er om-
fattet af en uddannelsesbekendtgørelse, samt enkeltfag på
deltid fra de uddannelser, som universiteterne er godkendt
til at udbyde på heltid.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 5, hvorefter ud-
dannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte reg-
ler om, at der kan gives SVU til særskilte moduler, der ud-
bydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens §
5, stk. 1, nr. 2.
Formålet med de særskilte moduler er at understøtte, at der
kan etableres faglige uddannelsestilbud på områder, hvor
der opstår et kompetencebehov, og hvor der ikke findes en
allerede godkendt deltidsuddannelse, som sådanne moduler
kan placeres under.
De særskilte moduler vil således ikke være en del af en eksi-
sterende uddannelse og dermed ikke omfattet af en uddan-
nelsesbekendtgørelse. Det er dog forudsat, at de særskilte
moduler vil skulle følge strukturen for de eksisterende del-
tidsuddannelser, hvilket indebærer, at de tilrettelægges med
en normering angivet i ECTS-point og afsluttes med en prø-
ve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
Det er hensigten, at der skal kunne gives SVU til en kombi-
nation af særskilte moduler og anden uddannelse, der giver
ret til SVU. Det vil sige, at de særskilte moduler vil kunne
123
indgå i beregningen af, hvorvidt det samlede uddannelses-
forløb er tilrettelagt på heltid.
Bestemmelsen om, at det er en betingelse for at få SVU til
videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende ikke
har gennemført en videregående uddannelse, jf. § 3 a i lov
om statens voksenuddannelsesstøtte, vil også skulle finde
anvendelse i forbindelse med ansøgning om SVU til særskil-
te moduler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
I § 14 c, 2. pkt., i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, er
anvendt betegnelsen styrelsen.
Med den foreslåede ændring af lovens § 14 c, 2. pkt., æn-
dres styrelsen til Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støtte. Der er således tale om en præcisering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8, nr. 1.
Til nr. 8
Det følger af § 16, stk. 3, i lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og
varetager administrationen af opkrævningen af Styrelsen for
Videregående Uddannelsers krav om tilbagebetaling af
SVU.
Da Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt pr.
31. december 2016, og Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte fra 1. januar 2017 har varetaget opgaven med at
rejse krav om tilbagebetaling af SVU, ændres styrelsens
navn med forslaget til Styrelsen for Institutioner og Uddan-
nelsesstøtte.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8, nr. 1.
Til nr. 9
I § 20 a, stk. 2, 1.-3. pkt., i lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte, er anvendt betegnelsen styrelsen.
Med de foreslåede ændringer af lovens § 20 a, stk. 2, 1.-3.
pkt., ændres styrelsen til Styrelsen for Institutioner og Ud-
dannelsesstøtte. Der er således tale om en præcisering.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8, nr. 1.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 28, stk. 4, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det
regionale arbejdsmarkedsråd udpeger som tilforordnede1 re-
præsentant fra Vækstfora, 1 repræsentant fra VEU-området
og 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og professi-
onshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universite-
terne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte
institutioner eller fora. Af § 28, stk. 4, sidste pkt., fremgår
det, at det er det eller de VEU-Centerråd, der er i området,
der i fællesskab indstiller repræsentanten for VEU-området.
Det foreslås, at sidste punktum i § 28, stk. 4, ophæves som
følge af den i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede nedlæggel-
se af VEU-Centerrådene.
Baggrunden for det foreslåede er således, at konstruktionen
med VEU-centrene foreslås nedlagt.
Det foreslåede indebærer, at det herefter er op til det enkelte
RAR selv at udpege en tilforordnet for VEU-området.
Til nr. 2
Efter den gældende § 29, nr. 3, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er det blandt an-
det en del af det regionale arbejdsmarkedsråds opgaver at
samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med ar-
bejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre
og vækstfora.
Det foreslås i § 29, nr. 3, at ændre VEU-centre til VEU-ud-
bydere.
Det foreslås således, at VEU-centre udgår af bestemmelsen
som følge af den i lovforslaget § 1, nr. 7, foreslåede nedlæg-
gelse af VEU-centrene. VEU-centrene erstattes ikke af et
andet organ, og det foreslås derfor, at VEU-udbydere i ste-
det nævnes som eksempler på aktører, som det regionale ar-
bejdsmarkedsråd samarbejder og koordinerer beskæftigel-
sesindsatsen med. Det skal ses i sammenhæng med forslaget
til § 9, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der skal udpeges en til-
forordnet til RAR fra VEU-området.
Baggrund for det foreslåede er således, at konstruktionen
med VEU-centrene foreslås nedlagt.
Det foreslåede indebærer, at VEU-udbydere fremadrettet vil
kunne indgå som aktører, som det regionale arbejdsmar-
kedsråd samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med.
Til nr. 3
124
Det fremgår af den gældende § 29 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvilke opga-
ver de regionale arbejdsmarkedsråd varetager i dag. Deres
opgaver er, at
– indgå i det samspil med kommunerne og understøtte be-
skæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner,
– rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling
af beskæftigelsesindsatsen,
– samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med
arbejdsløshedskasser og øvrige aktører herunder VEU-
centre og vækstfora, samt koordinere uddannelses- og
erhvervsvejledningen,
– koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed,
– godkende den regionale positivliste, jf. § 33 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og
– varetage opgaver, som efter andre love eller regler ud-
stedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
Det foreslås, at det som et nyt nr. 4 fremgår, at de regionale
arbejdsmarkedsråd tillige skal udpege områder, hvor koordi-
nation og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægge RAR᾽s
strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på
voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervsfrem-
meområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at
skabe et bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel
efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelses-
indsatsen.
Som en del af denne opgave er regeringen og arbejdsmarke-
dets parter enige om, at RAR bl.a.:
– Udpeger regionale brancher og indsatsområder for styr-
ket samarbejde og koordination mellem de relevante ak-
tører inden for VEU-systemet og beskæftigelsesområdet.
Udpegning sker med udgangspunkt i et kompetencevær-
ktøj, der ved hjælp af machine learning kan identificere
aktuelle kompetencebehov suppleret af regionale analy-
ser og viden fra regioner, jobcentre, a-kasser, arbejds-
markedets parter, VEU-udbydere og erhvervsfremmesy-
stemet.
– Formidler og sikrer overblik over eksisterende analyser.
– Igangsætter analyser, der skal fungere som kvalificering
af RARs arbejde, idet der kan være lokale eller regionale
forskelle på RARs behov for arbejdskraft.
– Koordinerer tværkommunale kursuskøb bl.a. i forbindel-
se med politiske tiltag (fx IGU), så VEU-udbyderne i
højere grad kan oprette og gennemføre hold også for
små målgrupper, som har særlige uddannelsesbehov.
RAR skal forestå formidling af kvalificeret overblik over ef-
terspørgslen på arbejdskraft, koordinering af kursuskøb og
etablering af regionale samarbejder.
De områder, som de otte RAR udpeger, hvor koordination
og aktørsamarbejde skal styrkes, kan fx være på områder
med særlig behov for arbejdskraft eller i den virksomheds-
opsøgende indsats. Det vil være op til det enkelte RAR at
indgå i dialog med de regionale og lokale aktører for at fin-
de frem til den rette model for værdiskabende samarbejder i
RAR-området.
Aftaleparterne opfordrer til etablering af frivillige partner-
skaber mellem eksisterende udbydere af voksen-, efter- og
videreuddannelse og relevante regionale aktører, som fx de
regionale vækstfora, RAR, erhvervsklynger og innovations-
netværk. Disse partnerskaber skal bl.a. styrke samarbejde og
koordination mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og
videreuddannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovati-
ons- og beskæftigelsesområdet og stimulere efterspørgslen
på relevant og målrettet voksen-, efter- og videre-uddannel-
se.
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet har fortsat ansvaret for VEU-udbuddet, og der
ændres ikke i instruktionsbeføjelserne over for uddannelses-
institutioner og jobcentre.
Det bemærkes, at det foreslåede § 29, nr. 4, efter det foreslå-
ede § 13, stk. 4, ophæves den 1. januar 2022. Herefter vil
det som konsekvens af udløb af initiativerne i trepartsaftalen
ikke længere være en pligt for RAR᾽erne at udpege områder,
hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fast-
lægge strategier for koordination og samarbejde mellem ak-
tører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, er-
hvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med hen-
blik på at skabe et bedre match mellem virksomhedernes ef-
terspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og vide-
reuddannelsesindsatsen. RAR᾽erne kan vælge fortsat at va-
retage opgaven, som kan rummes indenfor opgavebeskrivel-
sen i RAR᾽ernes tilbageværende opgaver efter 1. januar
2022, hvor den målrettede finansiering er ophørt.
Til § 10
Til nr. 1
Der er i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendel-
se af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddan-
nelse, i uddannelse til hf-eksamen og i uddannelsen til al-
men studentereksamen (avu-loven) ikke særskilte bestem-
melser om, at arbejdsløshedskasser eller andre aktører kan
få adgang til oplysninger om uddannelsesdeltageres delta-
gelse i uddannelse efter denne lov.
Det følger af pkt. 4 i trepartsaftalen, at A-kasserne fortsat,
dvs. efter, at de ikke længere skal varetage administrations-
opgaven med udbetaling af godtgørelse m.v. til deres med-
lemmer, jf. lovforslagets § 4, nr. 38 (§ 14), skal have adgang
til data om deres egne medlemmers forbrug af VEU-godtgø-
relse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette
foreslås indarbejdet ved denne lovs § 4, nr. 38, hvortil der
henvises.
125
Herudover foreslås det, at der med indsættelse af en ny § 22
a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerken-
delse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenud-
dannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til
almen studentereksamen (avu-loven) indsættes hjemmel til,
at undervisningsministeren kan videregive oplysninger om
uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter lov om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompe-
tence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannel-
se til hf-eksamen og i uddannelsen i almen studentereksa-
men (avu-loven) til arbejdsløshedskasser til brug for de på-
gældendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til
kompetenceudvikling.
Det foreslås med § 22 a, stk. 2, 1. pkt., endvidere, at under-
visningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, der kan vi-
deregives efter stk. 1
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om,
hvilke oplysninger om VEU-aktiviteten, det kan f.eks. være
deltagelse i kursusaktivitet, der kan videregives.
Med § 22 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det endelig, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse til an-
dre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver samt om betin-
gelser for videregivelse af oplysninger, herunder persono-
plysninger.
Formålet med bemyndigelsen er, at undervisningsministeren
kan fastsætte regler om videregivelse således, at andre inte-
ressenter på VEU-området, som f.eks. andre myndigheder,
virksomheder og visse kompetenceudviklingsfonde m.v.,
der har behov for dataudveksling omkring gennemført ud-
dannelse på VEU-området, inden for en bekendtgørelses-
fastsat ramme også kan gives adgang til disse oplysninger.
En betingelse for at kunne få adgang til oplysninger vil væ-
re, at interessenten har en rolle i forhold til rådgivning og/
eller tildeling af midler til kompetenceudvikling.
Undervisningsministeriets videregivelse af oplysninger om
uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne
lov udgør en behandling af personoplysninger. Behandlin-
gen udgør almindelige ikke-følsomme personoplysninger
om elevens navn, cpr-nummer, uddannelsesaktivitet og an-
sættelsesforhold og kan derfor administreres på grundlag af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e,
hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, når be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, samt af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstem-
melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, herunder bl.a. så videregivelsen af uddan-
nelsesdeltagernes personoplysninger begrænses til, hvad der
er nødvendigt i forhold til arbejdsløshedskassernes og andre
interessenters formål med behandlingen, dvs. opfølgning på
og rådgivning om medlemmers deltagelse i VEU-aktivitet,
jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1m, litra c, og med behørig hensynta-
gen til gennemsigtighed om databehandlingen og varetagel-
sen af de registreredes rettigheder, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 12-22, herunder fx den registreredes ind-
sigtsret, ret til berigtigelse, ret til sletning og ret til indsigel-
se.
Den foreslåede hjemmel til dataudveksling på området vil
kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede
mål om øget efteruddannelse og højere VEU-aktivitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1
Ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 affatte-
des § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse som følger: "Godtgørelse efter stk. 1 udgør pr. uge
højst et beløb svarende til 80 pct. af fem gange beløbet for 1
dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v."
Ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 affatte-
des § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse for 2022 og frem.
Det foreslås, at § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december
2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-
bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjel-
se af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU) m.v.) ophæves.
Baggrunden er, at lovforslagets § 4, nr. 13, skriver over § 5,
stk. 2, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
hvorfor § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december 2018 fore-
slås ophævet.
Det foreslåede er således en teknisk konsekvens af lovfor-
slagets § 4, nr. 13.
126
Til nr. 2
Af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 fremgår,
at lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder
i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås, at ordene "og 4" i § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af
26. december 2017 udgår .
Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets §
11, nr. 1, hvorved § 2, nr. 4, i lov nr. 1693 af 26. december
2017 foreslås ophævet.
Til § 12
Til nr. 1
Af § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område følger, at ved behandling af klager
over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling
efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt
over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørel-
se udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig kon-
flikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse deltager foruden
medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har
særlig sagkundskab inden for disse områder, og som udpe-
ges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra under-
visningsministeren.
Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af, at
klagesagsbehandlingen i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse ved dette lovforslags § 4, nr. 39, foreslås henlagt
fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til det ankenævn,
der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Samtidig er det en konsekvens af, at kost og
logi generelt indarbejdes i lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og den i den forbindelse foreslåede ophævelse af
§ 21, stk. 3-4 og §§ 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., jf. dette lovforslags § 1, nr. 27-28.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28 og
§ 4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås den respektive henvisning
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
I § 59 b, stk. 7, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4
I § 59 b, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
I § 59 b, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås de respektive henvisninger
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
I § 59 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
127
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås den respektive henvisning
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 7
I § 59 d, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås den respektive henvisning
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
I § 59 d, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område henvises til § 59 b, stk. 5.
Som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelsen, jf. lov-
forslagets § 12, nr. 1, foreslås den respektive henvisning
konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 27-28 og §
4, nr. 39, og bemærkningerne hertil.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019.
Det foreslåede indebærer, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 6, 7,
8, 9, 10, 12, 17, 18, 20, 21, 24 og 30, § 2, nr. 1, 3, 5, 7, 9, 11,
13, 15 og 18, § 3, nr. 10 og 11, § 5, nr. 1-7, og nr. 9-13, § 7,
§ 8, nr. 1, 2 og 4, og nr. 6-9, § 9, § 10 og § 11 træder i kraft
den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19, 23 og 25, §
2, nr. 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16, og § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og
§ 8, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2022. Der er tale
om de bestemmelser, som ruller visse dele af lovforslaget,
som kun skal gælde i aftaleperioden, tilbage til retstilstanden
før den 1. januar 2019.
Baggrunden for det foreslåede stk. 2 er, at det følger af tre-
partsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal gælde i aftale-
perioden, medmindre andet er konkret angivet i aftalen. Af-
taleperioden er årene 2018-2021. Det foreslåede vil rulle de
omtalte ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
Det foreslås med stk. 3, at undervisningsministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 13 og 15, om
indførelse af prøver i forbindelse med arbejdsmarkedsud-
dannelser. Der vil i bekendtgørelsesform blive tilrettelagt en
overgangsordning, der i løbet af 2019 indfaser de nye prø-
ver, efterhånden som de udvikles. Det bemærkes, at § 1, nr.
4, også regulerer spørgsmål om prøver, men at det findes
hensigtsmæssigt at lade den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om prøver træde i kraft den 1. ja-
nuar 2019, jf. det foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås med stk. 3 yderligere, at undervisningsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 22,
om udbudsrunder og geografiske dækningsområder. Der vil
også i denne henseende kunne fastsættes overgangsregler,
som om nødvendigt tager højde for at sikre vilkårene for ek-
sisterende udbudsgodkendelser.
Det foreslås med stk. 3 dernæst, at undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 26, 27,
28, 29 og 31, § 3, nr. 1-9, § 4 (bortset fra nr. 14, jf. stk. 2) og
§ 12 om flytning, herunder afledede lovgivningsmæssige
konsekvenser af flytning, af administrationen af VEU-godt-
gørelse og befordring og tilskud fra a-kasserne og Undervis-
ningsministeriet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I
relation hertil vil overgangsbestemmelser kunne indgå i den
nærmere forberedelse af flytningen, herunder bl.a. i forhold
til udgifter til godtgørelse i 2019 som følge af afløb. Der vil
i den forbindelse kunne fastsættes regler om periodisering
som følge af, at ikrafttrædelsestidspunktet ikke følger fi-
nansåret.
Det foreslås endelig med stk. 3, at undervisningsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 17, og §
6 om institutionernes anvendelse af fælles informationssy-
stemer. Der vil også i denne henseende kunne fastsættes
overgangsregler med henblik på at sikre en smidig overgang
fra tidligere systemer til de nye fælles systemer.
Det foreslåede indebærer forudsætningsvis, at ministeren
kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Det foreslås med stk. 4, at det lovforslagets § 9, nr. 3, om
indsættelse af § 29, nr. 4, i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæves den 1. ja-
128
nuar 2022. Det foreslås endvidere, at det lovforslagets § 5,
nr. 10, om indsættelse af § 3, stk. 5, i lov om åben uddannel-
se (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og § 8, nr. 6, om
indsættelse af § 8, stk. 5, i lov om statens voksenuddannel-
sesstøtte ophæves den 1. januar 2022.
Baggrunden for det foreslåede stk. 4 er, at det følger af tre-
partsaftalen, at de aftalte initiativer kun skal gælde i aftale-
perioden, medmindre andet er konkret angivet i aftalen. Af-
taleperioden er årene 2018-2021. Det foreslåede vil rulle de
omtalte ændringer, som foreslås etableret i aftaleperioden,
tilbage til gældende ret ved nærværende lovforslags frem-
sættelse.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færø-
erne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft ved kgl.
anordning.
Til § 14
Det foreslåede stk. 1 er en overgangsregel knyttet til den
foreslåede ikrafttræden af de bestemmelser, som ruller visse
dele af lovforslaget, som kun skal gælde i aftaleperioden, til-
bage til retstilstanden før den 1. januar 2019, jf. lovforsla-
gets § 13, stk. 2. Det drejer sig om § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19,
23 og 25, § 2, nr. 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16, § 4, nr. 14, § 5,
nr. 8 og § 8, nr. 3 og 5, som alle genindfører den retstilstand,
som er gældende på nuværende tidspunkt. Med det foreslåe-
de slås det fast, at disse bestemmelser ikke finder anvendel-
se for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før
den 1. januar 2022, dvs. i aftaleperioden, men at færdiggø-
relsen af sådanne uddannelser fortsat vil være omfattet af de
bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. lov-
forslagets § 13, stk. 1, eller som træder i kraft på et senere
tidspunkt i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, samt regler
udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede tager højde for tilfælde, hvor de før lovæn-
dringen gældende regler (hvilket i denne sammenhæng vil
sige de regler, som vil gælde i perioden 2019-2021) fortsat
bør finde anvendelse, fordi visse forhold af betydning for
uddannelsesdeltagere, udbydere m.fl. er indtrådt i denne pe-
riode. Eksempelvis vil arbejdsmarkedsuddannelser, hvortil
der i medfør af § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er udviklet prøver,
fortsat være omfattet af prøveaflæggelse i det omfang til-
melding er sket senest den 31. december 2021.
Det foreslåede stk. 2 vil sikre, at arbejdsmarkedsuddannel-
ser, som pr. 1. januar 2019 er udviklet og optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse i medfør af det nugældende § 10,
stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som med
lovforslaget rykker som konsekvens af andre dele af lovfor-
slaget, dvs. får et ændret styk-nummer, opretholdes, indtil de
enten nedlægges eller afløses af nye arbejdsmarkedsuddan-
nelser.
Det foreslåede stk. 3 vil sikre, at udbudsgodkendelser, som
pr. 1. januar 2019 er meddelt i medfør af det nugældende §
16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som
ændres med lovforslaget, opretholdes, indtil de udløber eller
afløses af nye godkendelser. Det betyder, at de vilkår, som
uddannelserne er givet på, fortsat finder anvendelse, så læn-
ge godkendelserne løber. Eksempelvis vil udbudsgodkendel-
ser, som inden lovens ikrafttræden er udstedt med vilkår om,
at den er afgrænset til et nærmere geografisk område, såle-
des ikke automatisk blive landsækkende godkendelser som
følge af de foreslåede nye bestemmelser herom.
Det foreslåede stk. 4 vil sikre, at regler i bekendtgørelse om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som er fastsat i medfør af
en række nugældende bemyndigelsesbestemmelser i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, som med lovforslaget rykker
som konsekvens af andre dele af lovforslaget, dvs. får et
ændret styk-nummer, forbliver i kraft, indtil de enten ophæ-
ves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af de æn-
drede styk-numre efter den 1. januar 2019.
129
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbej-
de analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompe-
tenceudvikling for voksne.
Stk. 2. …
1. I § 6, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Efteruddannelsesudvalgene har endvidere til opgave i
samarbejde med relevante myndigheder og uddannelsesin-
stitutioner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelse, i
delmål i disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan
indstille til undervisningsministerens godkendelse, at ar-
bejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en
afgrænset periode fritages for prøve. Uddannelser med myn-
dighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som
branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på
andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er regule-
ret af den kompetente myndighed, organisation eller lignen-
de, er fritaget for prøver efter denne lov.«
§ 6. …
Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles
kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejds-
markedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et centralt in-
formationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om indberetningerne og informationssystemet.
2. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddannel-
ser, jf. § 10, og enkeltfag« til: »arbejdsmarkedsuddannelser,
disses eventuelle delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil
hørende prøvekrav m.v., jf. stk. 1,«.
3. § 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejds-
markedsuddannelse, om undtagelse af en uddannelse fra ud-
bydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver, om ud-
vikling af prøver og om fritagelse af arbejdsmarkedsuddan-
nelser for udvikling af prøve. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om indberetningerne og
informationssystemet.«
5. § 6 affattes således:
Ȥ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbej-
de analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompe-
tenceudvikling for voksne.
Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles
kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejds-
markedsuddannelser, disses eventuelle delmål, jf. § 10, og
enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
130
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejds-
markedsuddannelse. Undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om indberetningerne og informati-
onssystemet.«
§ 9. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale
uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for
området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institu-
tionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse
inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale ud-
dannelsesudvalg efter drøftelse med de relevante efterud-
dannelsesudvalg.
Stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne
i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af
udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet
mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 3. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer or-
ganisationer med sæde i vedkommende efteruddannelsesud-
valg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de ud-
peges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra or-
ganisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpe-
ges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal
være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt mu-
ligt have tilknytning til det geografiske område, som institu-
tionens udbud henvender sig til.
Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse og for in-
stitutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræsentant
for jobcenteret kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesud-
valget vælger selv sin formand.
Stk. 5. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed
for udvalget.
Stk. 6. Udvalgene kan efter drøftelse med de relevante ef-
teruddannelsesudvalg beslutte at lægge sig sammen med de
lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsud-
dannelser.
Stk. 7. …
6. § 9, stk. 1-6, ophæves, og i stedet indsættes:
»Institutioner omfattet af lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af ar-
bejdsmarkedsuddannelse, kan nedsætte et eller flere lokale
uddannelsesudvalg, i det omfang en del af institutionens ak-
tivitet ligger inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lo-
kalt uddannelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser. § 40, stk. 2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddannelser
om udpegelse af repræsentanter til lokale uddannelsesudvalg
og § 41, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om lokale ud-
dannelsesudvalgs opgaver finder anvendelse for lokale ud-
dannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt. § 40, stk. 4, i lov om er-
hvervsuddannelser om blandt andet tilforordning af elever i
udvalget finder i forhold til tilforordning af en repræsentant
for skolens elever dog kun anvendelse for lokale uddannel-
sesudvalg nedsat efter 1. pkt., hvis der er erhvervsuddannel-
seselever inden for det pågældende område.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 2.
Kapitel 3 a
VEU-centre og centerråd
VEU-centre
7. Kapitel 3 a ophæves.
§ 9 a. Undervisningsministeren træffer efter udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse beslutning om geo-
grafisk dækningsområde for mindst 8 og højst 14 centre for
voksen- og efteruddannelse, VEU-centre.
Stk. 2. Et VEU-center har til formål at medvirke til at ska-
be større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende
erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesind-
sats.
Stk. 3. Et VEU-center arbejder for opfyldelsen af sit for-
mål ved at
1) skabe større overskuelighed for brugerne om uddannel-
sestilbuddene, herunder ved at tilbyde brugerne rådgivning
131
om, hvordan og hvor de kan få dækket deres uddannelses-
behov,
2) medvirke til at koordinere virksomhedsopsøgende ar-
bejde, markedsføring og uddannelsesinstitutionernes rådgiv-
ning af virksomheder og ansatte og
3) afdække behov for samt koordinere og iværksætte ana-
lysearbejde i forhold til uddannelsesindsatsen.
Stk. 4. Et VEU-center kan påtage sig andre relevante op-
gaver end de opgaver, som er nævnt i stk. 3, for institutio-
ner, der medvirker i VEU-centeret, offentlige myndigheder
og aktører på det lokale og regionale arbejdsmarked.
§ 9 b. Undervisningsministeren udpeger blandt uddannel-
sesinstitutioner, som er omfattet af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, og som er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelse efter § 16, stk. 1, i hvert dæk-
ningsområde, jf. § 9 a, stk. 1, en uddannelsesinstitution til at
varetage funktionen som VEU-center for det pågældende
område. Udpegningen sker efter udtalelse fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse. Rådets udtalelse indhentes, ef-
ter at de godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse i
det pågældende område har haft mulighed for i forening at
afgive indstilling til undervisningsministeren om ansvar for
varetagelse af VEU-center-funktionen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse samt centerrådet, jf.
§ 9 f, fratage en uddannelsesinstitution VEU-center-funktio-
nen, hvis institutionen ikke varetager funktionen tilfredsstil-
lende.
§ 9 c. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som va-
retager VEU-center-funktionen, skal
1) udarbejde en årlig handleplan for centerets virke,
2) udarbejde en årlig beretning til Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse om samspillet med de regionale aktører,
ressourcer og aktiviteter og
3) indgå en udviklingskontrakt med Ministeriet for Børn
og Undervisning.
§ 9 d. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om VEU-centrene.
§ 9 e. Undervisningsministeren yder tilskud til varetagelse
af funktionen som VEU-center til den pågældende uddan-
nelsesinstitution, jf. § 9 b. Tilskuddets størrelse fastsættes
på de årlige finanslove.
Centerråd
§ 9 f. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som vare-
tager VEU-center-funktionen, nedsætter et centerråd, som
rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets virke.
Stk. 2. Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem
fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og hvert
voksenuddannelsescenter, som har hjemsted i VEU-cente-
rets geografiske dækningsområde, jf. § 9 a, stk. 1. Centerrå-
det kan udpege tilforordnede uden stemmeret.
132
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om centerrådene, herunder om deres sammensætning og op-
gaver.
§ 10. …
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efterud-
dannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskri-
velsers rammer og kan ikke have samme mål som enkeltfag.
Målene beskrives i forhold til jobområder.
Stk. 3 …
8. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse udvikles af efterud-
dannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskri-
velsers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammen-
lægges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål be-
skrives i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og
eventuelle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags
mål.«
§ 10. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervis-
ningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis
ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger,
herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddan-
nelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompe-
tencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan
betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte æn-
dringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5-6. …
9. I § 10, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »udviklet efter stk.
2«: »og beskriver eventuelle ligheder med uddannelser, som
inden for de forudgående tre år er undtaget fra de godkendte
udbyderes udbuds- og annonceringsforpligtelse eller nedlagt
uden forudgående undtagelse«.
10. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Efter tre kalenderår uden aktivitet på en arbejds-
markedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskri-
velse såvel som på dens eventuelle delmål undtages arbejds-
markedsuddannelsen som helhed fra udbydernes pligt til ud-
bud og annoncering. Tilsvarende gælder for enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsmini-
steren kan efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg
undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til udbud
og annoncering, selvom der ikke er forløbet tre kalenderår
uden aktivitet som nævnt i 1 pkt.
Stk. 6. Har en arbejdsmarkedsuddannelse, som i medfør af
stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, i en
periode af en varighed på tre på hinanden følgende kalender-
år ikke aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål til-
knyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, tilbagekaldes uddannel-
sens godkendelse, medmindre uddannelsen kan godskrives
som meritgivende til en erhvervsuddannelse. På baggrund af
en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål
eller et enkeltfag, der i medfør af stk. 5 er undtaget fra plig-
ten til udbud og annoncering, kan det pågældende efterud-
dannelsesudvalg bestemme, at pligten til udbud og annonce-
ring indføres på ny.
Stk. 7. En arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efterud-
dannelsesudvalg med undervisningsministerens godkendelse
har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning,
er ikke omfattet af stk. 5 og 6.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
133
11. § 10 affattes således:
Ȥ 10. Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende ud-
dannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med er-
hvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse udvikles af efteruddan-
nelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivel-
sers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlæg-
ges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål beskri-
ves i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og eventu-
elle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags mål.
Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke ud-
vikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor ud-
dannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag
eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan
kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder,
hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesak-
tiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddan-
nelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det
pågældende uddannelsesområde.
Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervis-
ningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis
ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger,
herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddan-
nelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompe-
tencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan
betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte æn-
dringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen
i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddan-
nelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante
fælles kompetencebeskrivelser.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler
om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.«
§ 11. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på
heltid eller deltid.
Stk. 2-4. …
12. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges fleksibelt
og tværgående i forhold til virksomheders og deltageres be-
hov, eventuelt i kombination med elementer fra anden ud-
dannelse.«
§ 11. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver,
der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes
med prøve, uden at have deltaget i undervisningen, med-
mindre andet er fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 4. …
13. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der afholdes prøve i arbejdsmarkedsuddannelser,
disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetence-
beskrivelse, medmindre uddannelsen er fritaget for udvik-
ling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser
med myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve,
sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse
heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskra-
vene.«
14. § 11, stk. 3, affattes således:
134
»Stk. 3. For så vidt angår uddannelser med myndigheds-
krav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branche-
certifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver, eller hvor
spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myn-
dighed, organisation eller lignende, sker eventuel prøveud-
vikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de re-
gelsæt, der gælder om myndighedskravene. Enhver kan som
selvstuderende aflægge prøver, der indgår i offentligt udbud-
te arbejdsmarkedsuddannelser, der afsluttes med prøve, uden
at have deltaget i undervisningen, medmindre andet er fast-
sat af undervisningsministeren, jf. dog 1. pkt.«
§ 11. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisnin-
gens afholdelse.
15. I § 11, stk. 4, indsættes efter »afholdelse«: »og om af-
holdelse af og bedømmelse m.v. af resultatet af prøver ud-
viklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om
tidsfrister for tilbud om omprøve, om klage over prøver og
om, at personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan
aflægge prøve som selvstuderende«.
16. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisnin-
gens afholdelse.«
§ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for delta-
gelse i arbejdsmarkedsuddannelse, for prøver aflagt som
selvstuderende og for individuel kompetencevurdering. Un-
dervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Vok-
sen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om ud-
formning og udstedelse af beviser og om videregivelse af
oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser
med myndighedskrav.
17. § 12 affattes således:
Ȥ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis
for individuel kompetencevurdering, for gennemført ar-
bejdsmarkedsuddannelse og for prøver aflagt som selvstude-
rende.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rå-
det for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler
om udformning og udstedelse af beviser, herunder om at be-
viser udstedes digitalt, samt om opbevaring og videregivelse
af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse m.v., her-
under om digital udstedelse og kommunikation. Undervis-
ningsministeren kan endvidere fastsætte regler om institutio-
nernes udstedelse af certifikater for uddannelser med myn-
dighedskrav.«
§ 14. …
Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmar-
kedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i for-
bindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som
har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af
faglig arbejdsmarkedsuddannelse.
Stk. 3. …
18. I § 14, stk. 2, ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 8«.
19. I § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmar-
kedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i for-
bindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som
har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af
faglig arbejdsmarkedsuddannelse.«
§ 15. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en
individuel uddannelsesplan bestående af den eller de ar-
20. I § 15, stk. 3, og i § 15 b, stk. 2, ændres »uddannelses-
bevis« til: »AMU-bevis«.
135
bejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, der kan supplere deltagerens real-
kompetencer i forhold til dennes ønskede uddannelsesmål,
som kompetencebevis, jf. § 15 b, stk. 1, eller uddannelses-
bevis, jf. § 15 b, stk. 2.
Stk. 4. …
§ 15 b. …
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udsteder uddannelses-
bevis for arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget
i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis deltageren har do-
kumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og an-
erkendt, at dennes realkompetencer giver grundlag herfor.
§ 16. Undervisningsministeren godkender efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige
og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de ar-
bejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter
samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fæl-
les kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan
bestemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse ikke
er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen gives landsdæk-
kende eller til et andet nærmere afgrænset geografisk områ-
de. Godkendelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen
medvirker i det VEU-center, som dækker det geografiske
område, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted.
Stk. 2-7. …
21. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddan-
nelser og« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuel-
le delmål og«.
22. § 16, stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere an-
givne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag ikke er om-
fattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende.
Godkendelsen gives på baggrund af samlede udbudsrunder,
der omfatter alle uddannelser og afholdes med højst 4 års
mellemrum. Endvidere kan godkendelse i særlige tilfælde
tildeles mellem to samlede udbudsrunder. I disse tilfælde be-
dømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet.«
23. § 16, stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rå-
det for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og pri-
vate uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmar-
kedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der
er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen
omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i
den fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren
kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddan-
nelser og enkeltfag ikke er omfattet af godkendelsen. God-
kendelsen gives landsdækkende eller til et andet nærmere af-
grænset geografisk område.«
§ 16. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbuds-
godkendelsen efter stk. 1.
Stk. 6-7. …
24. I § 16, stk. 5, ændres »de godkendte institutioners for-
valtning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1« til: »udbuds-
runder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de
godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendel-
sen«.
25. I § 16, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbuds-
godkendelsen efter stk. 1.«
§ 20. …
136
Stk. 2. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver ud-
talelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt
fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med
erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodte-
rapeutuddannelsen og individuel kompetencevurdering efter
denne lov og kompetencevurdering m.v. som led i grundud-
dannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov,
rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godt-
gørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlæg-
ning.
26. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse« til:
»lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse«.
§ 21. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Tilskuddet til deltagere til kost og logi bortfalder i
det omfang, hvori uddannelsesstedet modtager tilskud fra
staten for at yde kost og logi til de pågældende. Undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler herom og herunder be-
stemme, at tilskuddet ikke eller kun delvis bortfalder.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at tilskud til kost og logi til enkelte uddannelser,
grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt under
bestemte former eller individuel kompetencevurdering efter
denne lov nedsættes eller bortfalder.
27. § 21, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 22. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler
efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbeta-
ling.
28. §§ 22-24 ophæves.
§ 23. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om
tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages
af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
§ 24. En person, som uberettiget har modtaget tilskud til
kost og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har ud-
betalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes, at
den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet,
eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have
indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, kan forrentes
med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og
regler for, hvem renten tilfalder.
Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt tilskud til kost og lo-
gi med urette, har uddannelsesstedet ikke krav på refusion
fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebeta-
les, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltage-
rens svigagtige forhold.
Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangel-
fulde oplysninger fra et uddannelsessted, kan undervis-
ningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige el-
137
ler mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejlud-
betalingen.
Stk. 5. Uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver
nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens
afgørelse efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om ad-
ministrationen efter stk. 3 og 4. Ministeren kan herunder be-
stemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales re-
fusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om fejludbe-
talingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.
§ 25. Offentlige myndigheder skal på begæring give un-
dervisningsministeren, Ankestyrelsens beskæftigelsesud-
valg eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved
administrationen af reglerne efter dette kapitel.
29. I § 25 udgår », Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.
30. Efter § 28 indsættes:
Ȥ 28 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 31. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører,
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. §
32:
1) Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og
logi, jf. § 21.
2) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.
Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan
ikke indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
eller anden administrativ myndighed.
31. §§ 31-32 ophæves.
§ 32. En klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen ve-
drører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at klagen stiles til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og
sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis
afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg med en udtalelse. Beskæftigelsesudval-
get træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan i særlige
tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.
§ 2
138
I lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af
26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med forberedende voksenundervisning er at
give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres
grundlæggende færdigheder med henblik på deres videre
uddannelse og på at styrke deres forudsætninger for aktiv
medvirken i alle sider af samfundslivet. For alle deltagere
gælder det deres grundlæggende færdigheder i læsning,
stavning og skriftlig fremstilling og i talforståelse, regning
og basale matematiske begreber. For tosprogede gælder det
derudover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig
fremstilling og formidling.
1. I § 1, 2. pkt., ændres »fremstilling og i talforståelse, reg-
ning og basale matematiske begreber« til: »fremstilling, i
talforståelse, regning og basale matematiske begreber, og i
digital opgaveløsning og engelsk«.
2. § 1, 2. pkt., affattes således:
»For alle deltagere gælder det deres grundlæggende fær-
digheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i tal-
forståelse, regning og basale matematiske begreber.«
§ 3. Undervisning efter denne lov kan gennemføres lokalt
på offentlige og private virksomheder, i foreninger og fagli-
ge organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v. Under-
visning, der gennemføres lokalt eller i henhold til § 4, stk. 1,
nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., kan forbeholdes en bestemt kreds
af deltagere.
Stk. 2. …
3. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4,
stk. 1, nr. 3-5«.
4. § 3, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold til §
4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., kan forbeholdes en be-
stemt kreds af deltagere.«
§ 4. Forberedende voksenundervisning omfatter prøvefor-
beredende enkeltfagsundervisning i de tre fag:
1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber.
3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede.
Stk. 2-5. …
5. I § 4, stk. 1, ændres »i de tre fag« til: »i de fem fag«, og
som nr. 4 og 5 indsættes:
»4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virk-
somheders ansatte.
5) Engelsk for offentlige og private virksomheders ansat-
te.«
6. § 4, stk. 1, affattes således:
»Forberedende voksenundervisning omfatter prøveforbe-
redende enkeltfagsundervisning i de tre fag:
1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber.
3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede.«
§ 4. …
Stk. 2. Undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, opdeles i
trin. Undervisningen efter stk. 1, nr. 1, kan endvidere tilret-
telægges for tosprogede.
Stk. 3-5. …
7. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1 og 2« til: »stk.
1, nr. 1, 2, 4 og 5«.
8. § 4, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, opdeles i trin.«
§ 4. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter
stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en skriftlig prøve.
Ved afslutningen af undervisningen efter stk. 1, nr. 3, tilby-
des deltagelse i en mundtlig prøve. Personer, der ikke har
deltaget i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstil-
le sig til prøve som selvstuderende.
Stk. 5. …
9. § 4, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter stk. 1,
nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en centralt stillet prøve. Ved
afslutning af undervisning efter stk. 1, nr. 3, på trin tre i un-
dervisning efter stk. 1, nr. 4, og på trin fire i undervisning ef-
ter stk. 1, nr. 5, tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve.«
10. § 4, stk. 4, affattes således:
139
»Stk. 4. Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter
stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en skriftlig prøve. Ved
afslutningen af undervisningen efter stk. 1, nr. 3, tilbydes
deltagelse i en mundtlig prøve. Personer, der ikke har delta-
get i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille sig
til prøve som selvstuderende.«
§ 4. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om
1-2) …
3) mundtlige og skriftlige prøver, herunder om deltagelse
som selvstuderende samt om udstedelse af bevis for delta-
gelse.
11. I § 4, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »herunder om«:
»standpunktsbedømmelse,«.
12. § 4, stk. 5, nr. 3, affattes således:
»3) mundtlige og skriftlige prøver, herunder om deltagelse
som selvstuderende, samt om udstedelse af bevis for delta-
gelse.«
§ 5. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes forberedende
voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2, på alle trin af
mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige
geografiske områder.
Stk. 4. …
13. I § 5, stk. 3, ændres »jf. § 4, stk. 1 og« til: »jf. § 4, stk.
1, nr. 1-3, og stk.«.
14. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Mindst fire gange om året udbydes forberedende
voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2, på alle trin af mindst
to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografi-
ske områder.«
§ 10. Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksen-
uddannelsescentrene og andre udbydere af undervisning ef-
ter denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske
placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der
er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2....
15. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse i forhold til udbud af
undervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5.«
16. § 10, stk. 1, affattes således:
»Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenud-
dannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter
denne lov indsatsen i regionen, herunder den geografiske
placering af udbuddet og kapaciteten, med henblik på at der
er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler herom.«
§ 10....
Stk. 2....
Stk. 3. Det enkelte voksenuddannelsescenter informerer
offentligt om udbuddet, herunder om driftsoverenskomst-
parternes udbud, med angivelse af blandt andet udbuddets
omfang og indhold samt undervisningssted. Undervisnings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
17. I § 10, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler
om anvendelse af et fælles informationssystem ved annonce-
ring af udbud og tilmelding til undervisningen.«
18. Efter § 24 indsættes i kapitel 11:
Ȥ 24 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
140
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 3
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende
institution, der har til formål at administrere refusions- og
tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornød-
ne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager end-
videre til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
1. I § 1, stk. 2, udgår »til befordring«.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager
desuden administration af godtgørelse og tilskud til befor-
dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.«
§ 15 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til
finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold
til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter
til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v.
Stk. 2. Bidraget efter § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet
ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en
prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og
trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til
kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag
efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov ef-
ter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget ef-
ter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgif-
ten til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsfør-
te udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiver-
ne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende
år igen. Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgø-
relse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bi-
draget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterføl-
gende år igen.
3. I § 15 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, udgår »til befor-
dring«.
4. I § 15 b, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., udgår »samt udgifter til
kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v«.
5. I § 15 b, stk. 3, udgår »samt udgifter til kost og logi i
henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«
141
Stk. 3. Såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgø-
relse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørel-
se og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i
henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., over-
stiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med
arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsud-
viklingen skal reguleres.
§ 18....
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag i 2018-pris- og -lønniveau. Bidraget regule-
res på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. til-
lagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte til-
pasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele krone-
beløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvar-
talsvis beløbet til Undervisningsministeriet til hel eller del-
vis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den
kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar, den
30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
Stk. 3....
Stk. 4....
6. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering
af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efter uddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere
merudgifter til administrationen af ordningen, som oversti-
ger det beløb, der er fastsat på finansloven.«
7. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
§ 19. Overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt
i § 18, stk. 1, overføres til efterfølgende år. Den del af bi-
dragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne
efter loven, skal anbringes som indestående i danske banker
eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller
garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i
obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er
godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter
deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed.
Stk. 2....
8. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
9. I § 19, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ordningerne efter
loven«: »og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- efteruddannelse«.
§ 21 c ...
Stk. 2....
Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt
antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddannede årsværk
er identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til §
20, stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag
efter § 18. Er antallet af tilskudsberettigede erhvervsuddan-
nede årsværk identisk med det samlede antal lønmodtagere,
der betaler bidrag efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1
med tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet årsværk.
10. I § 21 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »tilskudsberettige-
de« til: »tilskudsberettigende«.
11. I § 21 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »der betaler bidrag« til:
»der betales bidrag for«.
§ 4
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2018, som ændret ved § 5 i
lov nr. 761 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1693 af 26. de-
cember 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
142
»Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervs-
rettet voksen- og efteruddannelse«.
§ 1. Loven har til formål at skabe grundlag for, at fortrins-
vis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan delta-
ge i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med er-
hvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for tab af ind-
tægt og med tilskud til befordring.
2. I § 1 indsættes efter »befordring«: »samt kost og logi«.
Kapitel 2
Adgang til godtgørelse og tilskud til befordring
3. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«.
4. Efter § 1 indsættes efter overskriften før § 2 i kapitel 2:
Ȥ 1 a. Loven omfatter alle arbejdsgivere og alle deltagere
i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af §
4.«
§ 2. Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fast-
sat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse og tilskud til be-
fordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når de
1) har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller
selvstændigt erhvervsdrivende og
2) ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn
til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervs-
uddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles her-
med, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den
pågældende de sidste 5 år.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå
godtgørelse og tilskud til befordring, jf. stk. 1, og kan her-
under fastsætte nærmere regler om, hvilke former for be-
skæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til
befordring. Undervisningsministeren kan desuden fastsætte
regler om, at det er en betingelse for udbetaling af godtgø-
relse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en
uddannelses påbegyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler
løn under uddannelsen, jf. § 7, og at der for uddannelsesdel-
tagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om
forudgående beskæftigelsesperiode.
5. I § 2, stk. 1, ændres »Deltagere i uddannelse, der er om-
fattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse
og tilskud til befordring efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, når
de« til: »Arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a,
kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og
logi efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddan-
nelser, der er omfattet af § 4. Det er et krav, at uddannelses-
deltagere«.
6. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes to steder efter »befor-
dring«: »samt kost og logi«.
7. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »uddannelses påbe-
gyndelse«: »eller en uddannelses afslutning,«.
§ 3. Deltagere, som er nævnt i § 2, stk. 1, kan dog ikke
opnå godtgørelse og tilskud til befordring, hvis de pågæl-
dende
1) som følge af en uddannelsesaftale indgået i henhold til
lov har krav på løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen,
2) har ret til godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger,
bortset fra godtgørelse fra de kompetenceudviklingsfonde,
som blev oprettet ved overenskomstfornyelsen på det priva-
te arbejdsmarked i 2007, eller fra lignende ordninger efter
undervisningsministerens bestemmelse eller
3) modtager andre offentlige ydelser, der tilsigter at dæk-
ke leveomkostningerne.
Stk. 2....
8. I § 3, stk. 1, ændres »Deltagere« til: »Berettiget modta-
ger«, efter »befordring« indsættes: »samt kost og logi«, og
»de pågældende« ændres til: »uddannelsesdeltageren«.
143
Uddannelser m.v., der berettiger til godtgørelse og tilskud
til befordring
9. I overskriften før § 4 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«.
§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, her-
under kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder,
der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderings-
forløb, der berettiger til tilskud til befordring, efter § 2.
10. I § 4 ændres »kompetencevurderingsforløb og« til:
»kompetencevurderingsforløb, prøver og omprøver samt«,
og »kompetencevurderingsforløb,« ændres til: »kompeten-
cevurderingsforløb samt prøver og omprøver«.
11. I § 4, stk. 1, indsættes efter »befordring«: »samt kost
og logi«.
§ 5. Personer omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i
uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4,
opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres deltagel-
se i uddannelsen medfører.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 udgør pr. uge højst et be-
løb svarende til 100 pct. af fem gange beløbet for 1 dag, jf.
§ 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgø-
relsen ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt på
grund af deltagelse i uddannelse og beregnes på grundlag af
en normeret ugentlig arbejdstid og et beløb svarende til dag-
pengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget med fem. Der kan
højst ydes godtgørelse for det antal timer, som inden for det
pågældende område svarer til fuldtidsarbejde.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at der ikke kan udbetales godtgørelse efter stk. 1
til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse fle-
re gange med godtgørelse inden for det samme kalenderår.
Endvidere kan undervisningsministeren fastsætte en øvre
grænse for det antal uger beregnet på grundlag af en norme-
ret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kan udbeta-
les godtgørelse til den enkelte deltager inden for det samme
kalenderår.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om godtgørelse efter stk. 2, herunder regler om, i
hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæfti-
gede deltagere i uddannelse.
12. I § 5, stk. 1, ændres »Personer omfattet af § 2, stk. 1,
kan« til: »Berettigede modtagere kan for uddannelsesdelta-
gere efter § 2, stk. 1,«.
13. § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Godtgørelse efter stk. 1 ydes pr. undervisningstime, for
hvilke der samtidig har været et tab af arbejdsindtægt. Godt-
gørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at godtgø-
relse for 7,4 undervisningstimer svarer til dagpengesatsens
højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.«
14. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen således, at
godtgørelse for 7,4 undervisningstimer svarer til 80 pct. af
dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
15. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »til en deltager« til: »for en
deltager«, og i 2. pkt. ændres »godtgørelse til« til: »godtgø-
relse for«.
16. I § 5, stk. 4, ændres »godtgørelse til« til: »godtgørelse
for«.
§ 7. Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere
under uddannelse, der berettiger til godtgørelse, indtræder
arbejdsgiveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørel-
sesbeløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som
deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højst
svare til lønudgiften under uddannelsen m.v. Overstiger
godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til delta-
geren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke kan ske udbetaling af godtgørelse til arbejdsgive-
re, jf. stk. 1, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig
indberetning til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomst-
register, af lønoplysninger for den periode, hvori uddannel-
sen har fundet sted.
Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan til brug
for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
17. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Godtgørelsen, jf. § 5, udbetales til arbejdsgiveren, hvis
arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdelta-
geren under uddannelsen. Godtgørelse kan udbetales til ud-
dannelsesdeltageren, hvis denne ikke modtager sædvanlig
løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen. Ved tilmeldingen
angiver ansøger, hvorvidt uddannelsesdeltageren modtager
sædvanlig løn under uddannelse, og dermed om det er til ud-
dannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren, at godtgørelsen
skal udbetales.«
18. § 7, stk. 1, 2.-4. pkt., der bliver 4.-6. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Er arbejdsgiver berettiget modtager af godtgørelse, jf.
1.-3. pkt., skal arbejdsgiveren udbetale lønkompensation i
uddannelsesperioden, der mindst svarer til godtgørelsen for
uddannelsesperioden.«
144
få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i ind-
komstregisteret. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskas-
serne, dog kun for så vidt angår oplysninger om arbejdsløs-
hedskassens egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet
tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§
152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
19. § 7, stk. 3, ophæves.
Tilskud til befordring 20. I overskriften før § 8 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«.
§ 8. Personer omfattet af § 2, stk. 1, kan ved deltagelse i
uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4,
opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan ikke opnås tilskud til befordring, hvis ud-
dannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er
ansat.
Stk. 3. Tilskud til befordring kan udbetales til en arbejds-
giver, hvis denne er forpligtet til enten at udbetale et beløb,
der mindst svarer til det befordringstilskud, som lønmodta-
geren ellers kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle
udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse med ud-
dannelsen. Det er en betingelse, at lønmodtageren har god-
kendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejds-
giveren.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilskud til befordring, herunder om, at der ikke
kan opnås tilskud til befordring, hvis der ikke kan opnås
godtgørelse, jf. § 5. Undervisningsministeren kan desuden
fastsætte en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud til be-
fordring.
21. I § 8, stk. 1, ændres »Personer omfattet af § 2, stk. 1,
kan« til: »Berettigede modtagere kan for uddannelsesdelta-
gere efter § 2, stk. 1«, og efter »befordring« indsættes:
»samt kost og logi«.
22. I § 8, stk. 2, indsættes efter »befordring«: »samt kost
og logi«.
23. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud til befordring udbetales til arbejdsgiveren,
hvis denne udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltage-
ren under uddannelsen. Tilskuddet udbetales til uddannel-
sesdeltageren, hvis uddannelsesdeltageren ikke modtager
sædvanlig løn under uddannelsen.«
24. I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes to steder efter »befor-
dring«: »samt kost og logi«, og i 2. pkt. indsættes efter »be-
fordring«: »og til kost og logi samt om evt. egenbetaling i
forbindelse med kost og logi«.
§ 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om, at tilskud til befordring ved deltagelse i enkelte ud-
dannelsesaktiviteter, grupper af uddannelsesaktiviteter eller
uddannelsesaktiviteter tilrettelagt under bestemte former
bortfalder eller nedsættes.
25. I § 9 indsættes efter »befordring«: »samt kost og logi«.
26. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:
Ȥ 9 a. Udbetaling af tilskud til deltageren til kost og logi
samt krav om tilbagebetaling varetages af uddannelsesinsti-
tutionen.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen godkendt til tilskud efter
§ 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse an-
moder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for
udgifter efter stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og an-
den administration af ordningen, herunder at anmodning om
refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed
(digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
§ 9 b. Tilskuddet til uddannelsesdeltageren til kost og logi
bortfalder, i det omfang uddannelsesstedet modtager tilskud
145
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for at yde kost og
logi til de pågældende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte regler herom, herunder regler om, at tilskuddet
ikke eller kun delvis bortfalder.«
§ 10. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke,
lockout eller blokade (lovlig konflikt), kan ikke opnå godt-
gørelse eller tilskud til befordring efter denne lov, så længe
konflikten varer.
Stk. 2. En person, der forud for den lovligt varslede strej-
ke, lockout eller blokade er begyndt på uddannelse, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, og som deltager
heri, når konflikten bryder ud, kan bevare godtgørelse og
tilskud til befordring, som den pågældende har opnået forud
for konfliktens start.
27. I § 10, stk. 1, ændres »En person« til: »En uddannel-
sesdeltager«, og efter »befordring« indsættes: »samt kost og
logi«.
28. I § 10, stk. 2, ændres »En person« til: »En uddannel-
sesdeltager«, og efter »befordring« indsættes: »samt kost og
logi«.
Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring m.v. 29. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »befordring«:
»samt kost og logi«, og »m.v.« udgår.
30. Efter § 10 indsættes i kapitel 3:
»§ 10 a. Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi indgives i digital form i forbindelse
med tilmelding. Ansøgning, der ikke indgives i digital form,
afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. dog § 11,
stk. 1, nr. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag henter an-
søgnings-, aktivitets- og fraværsoplysninger i digital form.«
§ 11. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter ka-
pitel 2, herunder om,
1) at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgø-
relse og tilskud til befordring i visse tilfælde skal ske i digi-
tal form,
2) at uddannelsesstederne skal informere om digital an-
søgning og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,
3) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,
4) frister for ansøgning,
5) hvilke oplysninger om deltagere og arbejdsgivere der
skal fremgå af ansøgningen, og
6) at arbejdsgivere skal attestere ansøgninger, der indgi-
ves af deres ansatte.
Stk. 2. Deltagerens cpr-nummer skal oplyses ved ansøg-
ningen og kan anvendes ved behandlingen af ansøgningen.
31. I § 11, stk. 1, ændres »Undervisningsministeren« til:
»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag«, og efter »befor-
dring« indsættes: »samt kost og logi«.
32. § 11, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgø-
relse og tilskud til befordring og kost og logi i visse tilfælde
kan ske på papir,«
§ 12. Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere
under uddannelse, der berettiger til godtgørelse og tilskud til
befordring, skal ansøgning om godtgørelse og tilskud til be-
fordring indgives af arbejdsgiveren. I andre tilfælde kan ar-
bejdsgivere indgive ansøgning om godtgørelse og tilskud til
befordring efter fuldmagt fra den pågældende deltager.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger arbejdsgivere skal give deltagere i
forbindelse med indgivelse af ansøgning om godtgørelse og
tilskud til befordring efter stk. 1.
33. § 12 ophæves.
146
§ 12 a. Den, der ansøger om godtgørelse og tilskud til be-
fordring, er forpligtet til at justere ansøgningen, hvis forhol-
dene ændrer sig.
Stk. 2. Er et fuldmagtsforhold udløbet, falder pligten tilbage
på uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren, hvis denne
betaler sædvanlig løn til deltageren under uddannelse, jf. §
12, stk. 1.
34. I § 12 a, stk. 1, indsættes efter »befordring«: »samt kost
og logi«, og efter »sig« indsættes: », eller hvis den, der ansø-
ger, modtager afgørelser, meddelelser eller andet, hvoraf der
fremgår oplysninger, som ikke er korrekte«.
35. § 12 a, stk. 2, ophæves.
§ 13....
Stk. 2.-4. ...
Stk. 5. Den institution, der udbetaler godtgørelse, fratrækker
inden udbetalingen deltagerens del af bidraget. Institutionen
indberetter endvidere en gang om måneden det samlede
ATP-bidrag, der efter stk. 3 og 4 skal indbetales til Arbejds-
markedets Tillægspension for hver enkelt deltager, til ind-
komstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om et indkomst-
register. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 6.-9. ...
36. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »Den institution, der udbe-
taler godtgørelsen,« til: »Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag«, og i 2. pkt. ændres »Institutionen« til: »Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag«.
Stk. 10. Indbetaler den institution, der udbetaler godtgørel-
sen, ikke bidrag rettidigt, finder § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 11-23....
37. I § 13, stk. 10, ændres »den institution, der udbetaler
godtgørelsen,« til: »Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag«.
Kapitel 5
Administration m.v.
Administration, udbetaling og tilsyn
§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befor-
dring efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløs-
hedskasse, uddannelsesstedet eller af Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet. Fastsættelsen af regler efter 1. pkt. sker
dog efter forhandling med beskæftigelsesministeren, for så
vidt angår arbejdsløshedskassernes beregning og udbetaling
af godtgørelse og befordringstilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om be-
regning, udbetaling og administration af godtgørelse og til-
skud til befordring efter denne lov, herunder regler om
regnskab, tilsyn og revision. Fastsættelsen af regler efter 1.
pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren, for så vidt angår arbejdsløshedskassernes beregning,
udbetaling og administration af godtgørelse og befordrings-
tilskud m.v.
Stk. 3. Både offentlige institutioner og private såvel en-
keltpersoner som juridiske personer skal efter anmodning
afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgø-
relse og tilskud til befordring efter denne lov, herunder om
deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.
38. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Administration og tilsyn
§ 14. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 6
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 2. På baggrund af ansøgningen og indberettede oplys-
ninger udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godt-
gørelse og tilskud til befordring til den berettigede modtager
uden partshøring. For så vidt angår tilskud til kost og logi
gælder § 9 a og 9 b.
Stk. 3. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de op-
lysninger, som den berettigede modtager ellers skulle være
gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Ansøgeren
skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen
genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fast-
sætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagel-
se.
Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter an-
modning fra den berettigede modtager genoptage sagen og
eventuelt ændre afgørelsen, hvis den berettigede modtager
dokumenterer, at udbetalingen ikke er korrekt eller er base-
ret på fejlagtige oplysninger.
147
Stk. 4. Oplysninger efter stk. 3 kan indhentes af Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg, uddannelsesstederne, Under-
visningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
og, for så vidt angår egne medlemmer, af arbejdsløsheds-
kasserne.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befor-
dring efter stk. 1 og indhentelse af oplysninger efter stk. 4.
§ 15. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om di-
gital kommunikation mellem deltageren eller virksomheden
og uddannelsesstedet, arbejdsløshedskassen, restanceinddri-
velsesmyndigheden, Undervisningsministeriet eller Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sikker
personidentifikation skal anvendes i forbindelse med ansøg-
ninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til befor-
dring.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
digital kommunikation mellem uddannelsesstederne eller
arbejdsløshedskasserne og Undervisningsministeriet eller
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeren kan her-
under fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sik-
ker identifikation skal anvendes, herunder i forbindelse med
udveksling af oplysninger.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at arbejdsløshedskasser, uddannelsessteder og Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet kan udstede visse typer af doku-
menter i forbindelse med ansøgninger om godtgørelse og
tilskud til befordring uden underskrift eller med maskinelt
gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at så-
danne dokumenter i retlig henseende sidestilles med doku-
menter med personlig underskrift. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at afgørelser, der udelukkende er truffet
på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes
alene med angivelse af arbejdsløshedskassen, uddannelses-
stedet eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som af-
sender.
Tilbagebetaling af godtgørelse og tilskud til befordring
§ 16. En deltager, der uberettiget har modtaget godtgørel-
se eller tilskud til befordring efter denne lov, skal betale be-
løbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplys-
ninger eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning
for retten til at opnå godtgørelse eller befordringstilskud, el-
ler hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have ind-
set, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.
Stk. 2. En arbejdsgiver, til hvem godtgørelse er udbetalt
efter § 7, skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis det vi-
ser sig, at deltageren ikke var berettiget til godtgørelse, jf.
stk.1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at krav om tilbagebetaling skal varetages af deltagerens ar-
bejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Fastsættelsen af regler efter 1.
pkt. sker dog efter forhandling med beskæftigelsesministe-
Stk. 5. Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
administration efter stk. 1, skal offentlige institutioner og
private indberette og videregive oplysninger på individni-
veau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og det anke-
nævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Kravet om indberetning og videregi-
velse omfatter oplysninger, som af vedkommende myndig-
hed skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen
af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ef-
ter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angiv-
ne tidsrum.
Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
regler om beregning, udbetaling og administration af godt-
gørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse.
Stk. 7. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om, hvilke offentlige institutioner og private der skal ind-
berette og videregive oplysninger på individniveau efter stk.
5, og om hvilke oplysninger, der skal indberettes og videre-
gives, samt om videregivelse af oplysningerne.
§ 15. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
regler om digital kommunikation mellem uddannelsesdelta-
geren eller arbejdsgiveren og uddannelsesstedet, restan-
ceinddrivelsesmyndigheden og Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, herunder regler om, at digital signatur eller anden
sikker personidentifikation skal anvendes i forbindelse med
ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og tilskud til be-
fordring samt kost og logi.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udstede
visse typer af dokumenter i forbindelse med ansøgning om
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi uden
underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, så dokumenterne i retlig henseende side-
stilles med dokumenter med personlig underskrift. Afgørel-
ser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk da-
tabehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag som afsender.
Tilbagebetaling af godtgørelse og tilskud til befordring og
kost og logi
§ 16. En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har
modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og
logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilbage,
hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangelfulde
oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger ved
udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af be-
tydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis den
pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modta-
gelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2. En arbejdsgiver, til hvem godtgørelse eller tilskud
til befordring eller kost og logi er udbetalt efter §§ 7 og 8,
skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis det viser sig, at
deltageren ikke var berettiget til godtgørelse, jf. stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler om tilbagebetaling, herunder om forrentning.
148
ren, for så vidt angår arbejdsløshedskassernes varetagelse af
krav om tilbagebetaling.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling
med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at beløb,
der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den
aktuelt gældende morarente efter lov om renter ved forsin-
ket betaling m.v., fra hvilket tidspunkt beløbet skal forren-
tes, og hvem renten skal tilfalde.
§ 17. Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse el-
ler tilskud til befordring urigtige eller mangelfulde oplys-
ninger fra en arbejdsgiver, en arbejdsløshedskasse eller et
uddannelsessted, kan undervisningsministeren træffe afgø-
relse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde op-
lysninger stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.
Stk. 2. Arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller uddan-
nelsesstedet skal efter anmodning afgive alle nødvendige
oplysninger til brug for undervisningsministerens afgørelse
efter stk. 1.
Registre
§ 18. Undervisningsministeren opretter et eller flere regi-
stre, der føres ved hjælp af digital databehandling, og som
indeholder oplysninger om godtgørelse og tilskud til befor-
dring efter denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Registre oprettet efter stk. 1 har til formål at danne
grundlag for udarbejdelsen af statistik og det tilsyn, som
staten skal føre med arbejdsløshedskassernes og uddannel-
sesstedernes administration af godtgørelse og tilskud til be-
fordring efter denne lov.
Stk. 3. Registre, som er oprettet af undervisningsministe-
ren efter stk. 1, kan samkøres, i det omfang det tjener admi-
nistrative eller tilsynsmæssige formål. Registrene kan lige-
ledes samkøres med Skatteministeriets registre med henblik
på kontrol af, om en arbejdsgiver har foretaget lovpligtig
indberetning til indkomstregisteret, jf. § 7, stk. 2. Arbejds-
løshedskassernes registre kan også med henblik på kontrol
af, om en arbejdsgiver har foretaget lovpligtig indberetning
til indkomstregisteret, samkøres med Skatteministeriets re-
gistre, for så vidt angår den enkelte arbejdsløshedskasses
egne medlemmer. Registre oprettet af undervisningsmini-
steren efter stk. 1 kan endelig samkøres med arbejdsløs-
hedskassernes registre med henblik på kontrol af, om til-
skudsbetingelserne er opfyldt.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhentelse af oplysninger til brug for registre
som nævnt i stk. 1.
§ 17. Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse el-
ler tilskud til befordring eller kost og logi urigtige eller man-
gelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver eller et uddannel-
sessted, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe af-
gørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde
oplysninger stammer, skal dække den uberettigede udbeta-
ling.
Stk. 2. Arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet skal efter
anmodning afgive alle nødvendige oplysninger til brug for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter stk. 1.
Adgang til oplysninger
§ 18. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov krav på at få relevante og
nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndig-
heder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med
henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed
uden samtykke fra uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere
til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel
kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag ef-
ter loven.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov i kontroløjemed foretage
registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data,
der er indhentet i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring
samt kost og logi efter denne lov få terminaladgang til op-
lysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige
til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejds-
givere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddan-
nelsesdeltagere. Der kan herunder ske samkøring og sam-
menstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæfti-
gelses- og indkomstoplysninger m.v. i forbindelse hermed.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode
Udbetaling Danmark om at indhente og samkøre oplysnin-
ger efter stk. 1-4 til brug for Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags administration af godtgørelse og tilskud til befor-
dring samt kost og logi efter denne lov.
§ 18 a. Arbejdsløshedskasserne har, i tilfælde hvor det ik-
ke følger af reglerne om uddannelserne, adgang til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrags data om medlemmers deltagel-
se i aktivitet, der berettiger til VEU-godtgørelse efter denne
lov, til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til
kompetenceudvikling.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter reg-
ler herom.
§ 18 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter an-
modning undervisningsministeren alle oplysninger af betyd-
ning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger
149
med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Op-
lysningerne kan overføres i elektronisk form.
Tilsyn
§ 18 c. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne
lov til Undervisningsministeriet.
§ 18 d. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en årsrapport, der består
af balance, resultatopgørelse og noter, over udbetaling af
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Regnskabsåret følger ka-
lenderåret.
Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes
senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Undervis-
ningsministeriet.
§ 18 e. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Be-
styrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner
revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og revisor give undervisningsmini-
steren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal
revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har
revideret dette.
Stk. 5. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelses-
møder under behandlingen af sager, der har betydning for
revision eller aflæggelse af regnskabet.
Stk. 6. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens be-
handling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et
bestyrelsesmedlem.«
Kapitel 6
Klageadgang
§ 19. Afgørelser efter §§ 5-10 og 16 kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den, afgørelsen ve-
drører.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører,
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan indtil 6
måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra over-
skridelse af fristen i stk. 2, når der er særlig grund hertil.
39. Kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Klageadgang
§ 19. Klage over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags af-
gørelse efter §§ 5-10 a og 16 kan, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det
ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.
Stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller
delvis medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
150
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indgivelse og behandling af klage, herunder om frister
for behandling af klagen.
ikke klageren fuldt ud medhold sender myndigheden klagen,
begrundelsen for afgørelse og genvurdering videre til det an-
kenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension.«
§ 5
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
3) enkeltfag,
4) fagspecifikke kurser,
5) korte kurser og
6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på
at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat
adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udby-
des efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren el-
ler uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte reg-
ler herom.
Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrette-
lægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af per-
soner med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har
krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag.
Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes for-
udsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddan-
nelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere
på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben
uddannelse.
Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en ud-
dannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-
stændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal til-
rettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervis-
ningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregå-
ende kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser,
som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den
modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som
indgår i disse uddannelser.
Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede
undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til hel-
tid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt
behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren
eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 9. I sær-
lige tilfælde kan undervisningsministeren eller uddannelses-
og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have
en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.
Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte ud-
dannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer,
1. I § 2, stk. 1, nr. 5, ændres »kurser og« til: »kurser,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 6, ændres »uddannelsesforløb.« til: »ud-
dannelsesforløb og«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) særskilte moduler.«
4. I § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
5. I § 2, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
6. I § 2 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler på
videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende
videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil
der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedøm-
melse i øvrigt.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
7. I § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desuden
nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, her-
under om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk.
5.«
8. § 2 affattes således:
»§ 2. Åben uddannelse er erhvervsrettede
1) deltidsuddannelser,
2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
3) enkeltfag,
4) fagspecifikke kurser,
5) korte kurser og
6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.
Stk. 2. Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på
at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat
adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udby-
des efter reglerne i denne lov. Undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrette-
lægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af per-
soner med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 7. Deltagerne har krav
på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der
skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsæt-
ninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse,
151
der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte ud-
dannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid.
Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udby-
des på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilret-
telagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5,
almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med
op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernun-
dervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1,
nr. 5, medmindre undervisningsministeren eller uddannel-
ses- og forskningsministeren bestemmer andet.
Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de en-
kelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspeci-
fikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter
stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk.
4.
Stk. 10. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse
af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.
Stk. 11. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddan-
nelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udby-
des som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 12. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddan-
nelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstem-
melse med et meritoverførselssystem.
kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på af-
grænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddan-
nelse.
Stk. 4. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddan-
nelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selv-
stændig bedømmelse i øvrigt. Udbuddet af enkeltfag skal til-
rettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervis-
ningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregå-
ende kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser,
som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den
modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som
indgår i disse uddannelser.
Stk. 6. Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede un-
dervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid,
som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt be-
hov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren el-
ler uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 9. I særlige
tilfælde kan undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en
varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.
Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte ud-
dannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer,
der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte ud-
dannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid.
Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udby-
des på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5,
almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med
op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 8. Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernun-
dervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1,
nr. 5, medmindre undervisningsministeren eller uddannel-
ses- og forskningsministeren bestemmer andet.
Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkel-
te deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke
kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1,
nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4.
Stk. 10. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse
af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.
Stk. 11. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddan-
nelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes
som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 12. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddan-
nelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstem-
melse med et meritoverførselssystem.«
§ 2 a....
Stk. 2....
9. Efter § 2 a indsættes før overskriften før § 3:
152
Stk. 3. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer,
der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra
erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1.
Ȥ 2 b. En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejds-
markedsuddannelser, er ikke forpligtet til at opkræve veder-
lag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmel-
ding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse med
tilmeldingen.«
§ 3....
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsmi-
nisteriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er
godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udby-
de korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervis-
ningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren
bestemmer andet. Undervisningsministeren eller uddannel-
ses- og forskningsministeren kan bestemme, at andre ud-
dannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.
Stk. 5. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddan-
nelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet
efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelses-
aktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis instituti-
onen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller
påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opret-
telse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssi-
ge forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de
samme tilfælde.
Stk. 6. Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte
virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket
virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte
kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2.
pkt., kan vedkommende minister bestemme, at korte kurser
efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra
enkelte institutioner m.v.
Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af
uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Un-
dervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsmi-
nisteren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsud-
dannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannel-
ser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2.
Stk. 8. Udbud af åben uddannelse skal annonceres offent-
ligt. Undervisningsministeren eller uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at
anvende et fælles informationssystem ved annoncering af
udbud af åben uddannelse.
Stk. 9. Undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner
under vedkommende minister at udbyde åben uddannelse.
Stk. 10. Udbud af individuel kompetencevurdering følger
udbuddet af uddannelserne. Undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om udbuddet.
10. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde er-
hvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte
moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddan-
nelses- og forskningsministeren.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.
11. I § 3, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., udgår »jf.
dog stk. 9«.
153
§ 8 a. Undervisningsministeren fastsætter efter høring af
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltager-
betaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og en-
keltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Delta-
gerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges
et beløb efter stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at enkelte eller grupper af uddannelser fritages
for deltagerbetaling eller dele heraf.
Stk. 2....
Stk. 3....
12. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsuddan-
nelser og« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved
omprøve, samt«.
13. Efter § 17 indsættes:
Ȥ 17 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelserne for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 6
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236
af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 55. Institutionerne skal sikre, at informationer om insti-
tutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutio-
nernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom.
1. I § 55 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne skal annonceres offentligt. Undervisningsmini-
steren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et
fælles informationssystem ved annoncering af udbud efter 1.
pkt.«
§ 7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282
af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26.
december 2017 og ved § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, fore-
tages følgende ændringer:
§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannel-
sesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannel-
ser, skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med
vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale
uddannelsesudvalg.
1. I § 40, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »erhvervsuddannel-
ser«: »og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.«.
Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer or-
ganisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal
udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af
det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lo-
2. I § 40, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Medlemmerne
skal«: »så vidt muligt«.
154
kale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Ar-
bejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsente-
ret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske
område, som de pågældende uddannelser dækker.
Stk. 3-6. …
§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgs-
mål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udval-
gets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem
skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2-3. …
3. I § 41, stk. 1, ændres »virksomhedsområde,« til: »virk-
somhedsområde, herunder inden for området for de fælles
kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til at udby-
de arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf. lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v.,«.
4. I § 66 k indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt
eller delvis medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen
og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i
henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.«
§ 8
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.
1693 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Videregående
Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannel-
sesstøtte«.
§ 2. Uddannelsessøgende har ret til statens voksenuddan-
nelsesstøtte (SVU), når de
1) er fyldt 25 år og indtil nået folkepensionsalder efter § 1
a i lov om social pension, jf. dog stk. 5,
2) er beskæftigede uden offentligt tilskud som lønmodta-
gere, selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende
ægtefæller,
3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. § 4,
stk. 1, og § 8, stk. 1, 2 og 4,
4) er studieaktive, jf. § 14,
5) er tilmeldt folkeregistret i Danmark eller er danske
statsborgere, tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller
i henhold til international overenskomst har ret til SVU på
lige fod med danske statsborgere,
6) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække le-
veomkostningerne,
7) ikke får ydelser, der skal dække udgifter til aflønning
af medhjælper i uddannelsesperioden, og
8) ikke har ret til løn fra et praktiksted i uddannelsesperio-
den.
Stk. 2....
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »og 4« til: », 4 og 5«.
3. § 2, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, jf. §
4, stk. 1, og § 8, stk. 1, 2 og 4,«.
155
Stk. 3....
Stk. 4....
Stk. 5....
§ 8....
Stk. 2....
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles
SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk.
1 henholdsvis stk. 2.
Stk. 4....
4. I § 8, stk. 3, ændres »henholdsvis stk. 2« til: », 2 og 5«.
5. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om uddannelsestiden og om, at der kan tildeles
SVU til kombinationer af de uddannelser, der er nævnt i stk.
1 henholdsvis stk. 2.«
6. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan gives SVU til særskilte moduler
på videregående niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.«
§ 14 c. En uddannelsessøgende har ikke ret til SVU for de
uger, hvor den uddannelsessøgende ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.
3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for de uger, hvor den på-
gældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i
lov om pas til danske statsborgere m.v. Styrelsen skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling af SVU for den periode, hvor
den uddannelsessøgende er dømt for overtrædelse af de
nævnte bestemmelser. Dette gælder også, hvis Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte tidligere efter en anden
bestemmelse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af
SVU udbetalt til den uddannelsessøgende for samme perio-
de.
7. I § 14 c, 2. pkt., ændres »Styrelsen« til: »Styrelsen for
Institutioner for Uddannelsesstøtte«.
§ 16....
Stk. 2....
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og vare-
tager administrationen af opkrævningen af Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelsers krav om tilbagebetaling af SVU.
Stk. 4....
Stk. 5....
8. I § 16, stk. 3, ændres »Styrelsen for videregående Ud-
dannelsers« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støttes«.
§ 20 a....
Stk. 2. Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet træf-
fer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1,
nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en
person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får for-
modning om samtidig modtager SVU. Politiet skal endvide-
re underrette styrelsen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr.
4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres
eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette styrel-
sen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en
person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-
lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
9. I § 20, a, stk. 2, 1.-3. pkt., ændres »styrelsen« til: »Sty-
relsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.
156
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1,
i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har
modtaget SVU.
§ 9
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016, foretages følgen-
de ændringer:
§ 28....
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant
for vækstfora, en repræsentant for VEU-området og en re-
præsentant for enten erhvervsakademier og professionshøj-
skoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i
det regionale område efter indstilling fra de nævnte instituti-
oner eller fora. Det eller de VEU-centerråd, der er i områ-
det, indstiller i fællesskab en
repræsentant.
Stk. 5....
Stk. 6....
Stk. 7....
Stk. 8....
1. § 28, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende
opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvik-
ling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-
centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og er-
hvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med
høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler
udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
2. I § 29, nr. 3, ændres »VEU-centre« til: »VEU-udbyde-
re«.
3. I § 29 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamar-
bejde skal styrkes, og fastlægger RAR᾽s strategier for koor-
dination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og
videreuddannelsesområdet, erhvervsfremmeområdet og be-
skæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match
mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og
voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af
3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. de-
157
cember 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a. Undervisningsministeren kan videregive oplys-
ninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse ef-
ter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for de pågæl-
dendes rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompe-
tenceudvikling.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Un-
dervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vi-
deregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopga-
ver, samt om betingelser for videregivelse af oplysninger,
herunder personoplysninger.«
§ 11
I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelses-
støtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus
til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Sta-
tens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) foretages følgen-
de ændringer:
4. § 5, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Godtgørelse efter stk. 1 udgør pr. uge højst et beløb sva-
rende til 80 pct. af fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
1. § 2, nr. 4, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3,
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3-7. …
2. I § 5, stk. 2, udgår »og 4«.
§ 12
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 59 b....
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4....
Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om til-
skud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt over afgørelser om
godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbetalt til ar-
bejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befor-
dringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godtgø-
§ 59 b, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.
2. I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres
»stk. 7 og 8« til: »stk. 6 og 7«.
3. To steder i § 59 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
4. To steder i § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk.
6« til: »stk. 5«.
158
relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse deltager foruden medlemmerne
nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sag-
kundskab inden for disse områder, og som udpeges af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra undervisningsmi-
nisteren.
Stk. 6. Ved behandlingen af spørgsmål om arbejdsgive-
rens betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledig-
hedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. deltager
to ankechefer, hvoraf den ene er formand, samt et medlem
fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Dansk
Arbejdsgiverforening. Ved behandlingen af klager over af-
gørelser efter ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens
overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgive-
rens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet deltager to ankechefer, hvoraf den ene
er formand, samt et medlem fra henholdsvis Landsorganisa-
tionen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, jf. dog
stk. 7 og 8. Medlemmerne udpeges af beskæftigelsesmini-
steren efter indstilling fra organisationerne.
Stk. 7. Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver, der er
part i en sag omfattet af stk. 6, 2. pkt., er medlem af en or-
ganisation, som ikke er tilknyttet Landsorganisationen i
Danmark eller Dansk Arbejdsgiverforening, deltager foru-
den medlemmerne i stk. 6 en repræsentant fra hovedorgani-
sationen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgi-
verorganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgive-
re, deltager et medlem fra KL eller en repræsentant for Dan-
ske Regioner eller Finansministeriet.
Stk. 8. Hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der er
part i en sag omfattet af stk. 6, 2. pkt., er tilsluttet en organi-
sation, der ikke er medlem af en hovedorganisation, delta-
ger foruden medlemmerne i stk. 6 en repræsentant for løn-
modtager- eller arbejdsgiverorganisationen.
Stk. 9. Repræsentanterne i stk. 7 og 8 udpeges af hovedor-
ganisationerne, de pågældende lønmodtager- og arbejdsgi-
verorganisationer, KL, Danske Regioner eller Finansmini-
steriet selv og deltager i Beskæftigelsesudvalgets behand-
ling af klager og spørgsmål omfattet af stk. 6, 2. pkt., med
stemmeret.
Stk. 10....
5. I § 59 b, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 7 og 8«
til: »stk. 6 og 7«, og »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.
§ 59 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med økonomi- og indenrigsministeren antallet af be-
skikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges til An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter indstilling fra orga-
nisationerne efter § 59 a, stk. 4 og 5, og § 59 b, stk. 4-6.
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4....
6. I § 59 c, stk. 1, ændres »§ 59 b, stk. 4-6« til: »§ 59 b,
stk. 4-5«.
§ 59 d. ...
Stk. 2. Beskæftigelsesudvalget er beslutningsdygtigt, når
de medlemmer og eventuelle repræsentanter, der skal delta-
7. I § 59 d, stk. 2, ændres »§ 59 b, stk. 4-8« til: »§ 59 b,
stk. 4-7«.
8. I § 59 d, stk. 5, ændres »§ 59 b, stk. 4-8« til: »§ 59 B,
stk. 4-7«.
159
ge ved behandlingen af den enkelte sag, jf. § 59 a, stk. 4 og
5, og § 59 b, stk. 4-8, er til stede.
Stk. 3....
Stk. 4....
Stk. 5. Direktøren kan beslutte, at en afgørelse skal træffes
i et møde, hvor direktøren eller en vicedirektør er formand,
og hvor der deltager tre ankechefer og de medlemmer og re-
præsentanter, der er udpeget til at deltage efter § 59 a, stk. 4
og 5, eller § 59 b, stk. 4-8.
Stk. 6....
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19, 23 og 25, § 2, nr. 2, 4, 6,
8, 10, 12, 14 og 16, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5,
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 13, 15, 22, 26, 27, 28, 29 og 31,
§ 2, nr. 17, § 3, nr. 1-9, § 4, bortset fra nr. 14, jf. stk. 2, § 6
og § 12. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelser-
ne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan i
den forbindelse fastsætte overgangsregler, herunder om ind-
fasning af prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, personkreds
m.v., om udbudsrunder, geografiske dækningsområder m.v.,
om flytning af administrationen af VEU-godtgørelse og be-
fordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
herunder i forhold til udgifter til godtgørelse i 2019 som føl-
ge af afløb, periodisering m.v., og om institutioners ibrug-
tagning af fælles informationssystemer og overgang fra tidli-
gere systemer.
Stk. 4. § 5, nr. 10, § 8, nr. 6, og § 9, nr. 3, ophæves den 1.
januar 2022.
§ 14
Stk. 1. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 19, 23 og 25, § 2, nr. 2, 4, 6,
8, 10, 12, 14 og 16, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5,
finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt el-
ler påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31.
december 2021. For sådanne uddannelser finder de bestem-
melser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 13, stk. 1,
eller som træder i kraft på et senere tidspunkt i medfør af §
13, stk. 3, anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i
en fælles kompetencebeskrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de nedlæg-
ges eller afløses af nye arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk.
1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de udløber el-
ler afløses af nye godkendelser.
160
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 2, 2. pkt., § 10,
stk. 6, og § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
161