Svar på spm. nr. S 1: Mener ministeren, at det er et udtryk for, at kommunerne ikke får dækket udgifterne til det demografiske træk, når en FOA-undersøgelse peger på, at 39 kommuner har besparelsesforslag på ældreområdet i næste års budgetter?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. S 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S1/svar/1519247/1951409.pdf
Medlem af Folketinget Magnus Heunicke (S) har den 2. oktober stillet følgende spørgsmål nr. S 1 til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1: ”Mener ministeren, at det er et udtryk for, at kommunerne ikke får dækket udgif- terne til det demografiske træk, når en FOA-undersøgelse peger på, at 39 kommuner har besparelsesforslag på ældreområdet i næste års budgetter?” Svar: Som jeg forstår, er der i FOA-undersøgelsen tale om forslag til mulige besparelser. Regeringen har i økonomiaftalen med KL for 2019 løftet den kommunale servicer- amme for 2019 med ca. 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herun- der for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Det kommunale selvstyre indebærer, at den enkelte kommune har fri- hed til selv at beslutte, hvordan der prioriteres lokalt. Det er en vigtig prioritet for denne regering, at vores ældre får en værdig omsorg og pleje. Vi skal alle kunne føle tryghed i, at vi kan få den hjælp, vi har behov for, hvis vi en dag ikke længere kan klare os selv. Det står også helt centralt i mit arbejde som ældreminister. De seneste finanslovsaftaler understreger, at regeringen prioriterer ældreområdet højt. Eksempelvis prioriterede regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2018 yderligere ca. 2,7 mia. kr. i 2018-2021 til ældreområdet. Dermed er ældreområdet det velfærdsområde, der med selve finanslovsaftalen for 2018 fik tilført flest ekstra penge. Det skal herudover understreges, at det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der primært anvendes som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor- bedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette- læggelse af finanspolitikken. Med venlig hilsen Thyra Frank / Line Engbjerg Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-10-2018 Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLIEN Sagsnr.: 1808061 Dok. nr.: 712350 2018-19 S 1 endeligt svar Offentligt