Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L69/bilag/1/1951195.pdf
Fremsat den 10. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) § 1 I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter § 68 indsættes: »§ 68 a. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltnings‐ lovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbreds‐ mæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 for‐ stås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysnin‐ ger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan va‐ retage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller del‐ vist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmin‐ dre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelig‐ holdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.« § 2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter § 69 u indsættes i kapitel 6 b: »§ 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltnings‐ lovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbreds‐ mæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankesty‐ relsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 for‐ stås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysnin‐ ger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan va‐ retage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller del‐ vist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under job‐ afklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐ dets særlige karakter er påkrævet.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2. Loven har virkning for anmodninger om aktind‐ sigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra 1. januar 2019. Lovforslag nr. L 69 Folketinget 2018-19 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/09631 BE007759 Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 69 Bilag 1 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret om sygedagpenge 3.2. Gældende ret om jobafklaringsforløb 3.3. Gældende forvaltningsret m.v. 3.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser 3.5. Den foreslåede ordning 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 8.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Med nærværende lovforslag foreslås arbejdsgiverens ad‐ gang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om løn‐ modtagere i sager om refusion af sygedagpenge eller res‐ sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb begrænset så‐ dan, at arbejdsgiveren alene skal have ret til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi‐ ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refu‐ sion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens inte‐ resse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Lovforslaget er derfor en fravigelse af forvaltningslovens bestemmelser om en parts ret til at blive gjort bekendt med sagens oplysninger i disse sager. 2. Baggrund En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (re‐ fusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kom‐ munen vedrørende samme arbejdsforhold. Tilsvarende gæl‐ der, når en sygemeldt lønmodtager overgår til ressourcefor‐ løbsydelse under jobafklaringsforløb. Ankestyrelsen traf i forbindelse med en konkret sag om refusion af sygedagpenge i overensstemmelse med forvalt‐ ningslovens regler den 13. november 2015 afgørelse om, at en arbejdsgiver som part i refusionssagen har krav på akt‐ indsigt i de oplysninger, der indgår i refusionssagen. Dette omfattede den langtidssygemeldte lønmodtagers helbredsop‐ lysninger, herunder oplysninger om lønmodtagerens medici‐ nering og mistrivsel på arbejdspladen. Efterfølgende rettede Lægeforeningen og Danske Patien‐ ter henvendelse til justitsministeren, beskæftigelsesministe‐ ren og sundhedsministeren vedrørende udlevering af løn‐ modtageres helbredsoplysninger til arbejdsgivere. 3F rettede også henvendelse til beskæftigelsesministeren om problem‐ stillingen. Problemet er bl.a., at gældende retstilstand, hvor arbejds‐ giveren som udgangspunkt som part i en refusionssag har ret til aktindsigt i alle oplysninger i refusionssagen, herunder helbredsmæssige og lægelige oplysninger, kan få konse‐ kvenser i tillidsforholdet mellem f.eks. en læge og lønmod‐ tageren og derved for behandlingen af lønmodtageren. Den 24. januar 2017 traf Højesteret afgørelse i en lignende konkret sag om refusion. Højesteret fastslog, at arbejdsgive‐ ren havde krav på at blive partshørt, før kommunen traf af‐ gørelse, og at kommunen i den forbindelse havde pligt til at give arbejdsgiveren indsigt i oplysninger om lønmodtage‐ rens psykiske helbredstilstand. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret om sygedagpenge En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Dette fremgår af § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbe‐ kendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018. Efter lov om sygedagpenge kan en lønmodtagers sygedag‐ penge fra kommunen og dermed arbejdsgivers adgang til re‐ fusion fortabes ved, at retten til sygedagpenge bortfalder, el‐ ler ved at udbetalingen af sygedagpenge ophører. Bortfald af retten til sygedagpenge kan ske ved, at løn‐ modtageren ikke er uarbejdsdygtig i forhold til den bredere vurdering efter § 7, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Efter denne bestemmelse skal vurderingen efter 3 måneders syge‐ 2 fravær ikke alene ske i forhold til lønmodtagerens konkrete arbejde, men også i forhold til lønmodtagerens uddannelses- og beskæftigelsesområde. Dette kan dog fraviges, hvis der er særlige grunde, der taler for at anlægge vurderingen på et tidligere eller senere tidspunkt i sygefraværsperioden. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sy‐ gemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Bortfald af retten til sygedagpenge er desuden reguleret i kapitel 7 i lov om sygedagpenge, og de årsager, der kan be‐ grunde bortfald af retten til sygedagpenge fra kommunen, findes i lovens § 21, stk. 1, og § 22. Efter § 21, stk. 1, nr. 1, bortfalder retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. § 21, stk. 1, nr. 2, henviser til den situation, hvor den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigts‐ mæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Efter § 21, stk. 1, nr. 3, kan sygedagpengene bortfalde, hvis den syge‐ meldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Efter § 21 a kan det i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 som udgangspunkt ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpen‐ ge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling. Efter § 22 bortfalder retten til sygedagpenge endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet. Endelig angiver § 23 de årsager, som kan begrunde, at ar‐ bejdsgiveren ikke skal betale sygedagpenge i arbejdsgiver‐ perioden, jf. § 6 i lov om sygedagpenge, herunder at løn‐ modtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ha‐ ve en interesse i at vide, hvordan sygdommen er opstået. Efter § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag‐ penge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 for‐ udgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situa‐ tion. Efter § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at for‐ længe sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, når 1) det på det fore‐ liggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedsprak‐ tik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende for‐ anstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på læ‐ gebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti‐ gelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i reha‐ biliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst mu‐ ligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, 6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sik‐ ring mod følger af arbejdsskade eller 7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbed‐ res og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringstea‐ met, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller hvis syge‐ dagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sy‐ gedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobaf‐ klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3. 3.2. Gældende ret om jobafklaringsforløb En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018. En person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til ressource‐ forløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formue‐ forhold. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb på 14.993 kr. (2018) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn. For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsy‐ delsen 11.282 kr. (2018). For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydel‐ sen 3.509 kr. (2018). For personer under 25 år, der er hjem‐ meboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.509 kr. (2018) samt et månedligt tillæg. Det månedlige tillæg svarer til det fast‐ satte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsy‐ delsen kan højst udgøre 14.993 kr. (2018). En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som 3 fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang personen kan dette, hvis personen er i et ansættelsesforhold. Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat op‐ fylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelsen, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er hen‐ vist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en indivi‐ duel samtale i kommunen eller undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v. Kommunen skal på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge, informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbe‐ talingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejds‐ giveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en per‐ son, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v. En person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, vil blive pålagt en sanktion, jf. § 69 m i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabilite‐ ringsplanen. Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik. Der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund, eller frem til personen påbegynder tilbuddet efter afvisning. Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommu‐ nen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette føl‐ ger af § 69 n i lov om aktiv socialpolitik. Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressource‐ forløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon‐ takten til jobcenteret er genoprettet. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under job‐ afklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion (fast beløb), jf. § 69 o i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelsen nedsættes med 1.735 kr. (2018- niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller beg‐ ge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 269 kr. (2018- niveau). Efter § 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentagne gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet. Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp m.v. i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vi‐ dende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Dis‐ se regler finder, jf. § 69 q i lov om aktiv socialpolitik, tilsva‐ rende anvendelse for personer, der modtager ressourcefor‐ løbsydelse under et jobafklaringsforløb. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Arbejdsgiveren får efter § 69 t, stk. 2, refusion med et be‐ løb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydel‐ sessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den syge‐ meldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i res‐ sourceforløbsydelsen efter § 69 j lov om aktiv socialpolitik. Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, af‐ hænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourcefor‐ løbsydelse efter lovens § 69 j uden eventuelt fradrag i res‐ sourceforløbsydelsen efter lovens § 69, stk. 5-10. Det er så‐ ledes uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refu‐ sion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion, jf. §§ 69 m-69 q i lov om aktiv so‐ cialpolitik, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen. Refusionen til arbejdsgiveren kan ikke overstige det be‐ løb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og der kan aldrig udbeta‐ les refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen. Beskæftigelsesministeren har på baggrund af bemyndigel‐ sen i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik fastsat nærmere reg‐ ler i bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om ar‐ bejdsgiverens refusion. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er be‐ rettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn til en sygemeldt ansat, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men som er omfattet af tidsbegrænsningen i lov om sygedagpenge, og hvor den sygemeldte er påbegyndt 4 et jobafklaringsforløb, er arbejdsgiver berettiget til at modta‐ ge refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegyn‐ der jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpoli‐ tik. Arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholds‐ kommune om udbetaling af refusionen. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndig‐ heder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt ta‐ ler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispen‐ sationsbestemmelser for arbejdsgivere i lov om sygedagpen‐ ge. En arbejdsgiver har pligt til at oplyse kommunen om for‐ hold, der har betydning for beregning af refusionen, herun‐ der oplysninger om løn, delvist genoptagelse af arbejdet m.v. Kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis 1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om for‐ hold, der har betydning for at opnå ret til refusionen el‐ ler for at bevare retten hertil, eller 2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1. 3.3. Gældende forvaltningsret m.v. Det fremgår ikke af lov om sygedagpenge, at arbejdsgiver er part i en sag om refusion af sygedagpenge. I FOB 1993.241 har Folketingets Ombudsmand imidlertid udtalt, at to arbejdsgivere, der udbetalte løn under sygdom, ”utvivl‐ somt måtte anses for part i sagen”. At arbejdsgiveren har partsstatus i refusionssagen er desuden lagt til grund i flere af Ankestyrelsens principafgørelser, herunder principafgø‐ relse D-15-94 og senest i principafgørelse 39-16. Tilsvaren‐ de fremgår det ikke af lov om aktiv socialpolitik, at arbejds‐ givere er part i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Samme praksis må dog forudsæt‐ tes også at finde anvendelse for arbejdsgivere, som modta‐ ger refusion for løn udbetalt under et jobafklaringsforløb. Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, har loven til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget an‐ vendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at op‐ nå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om oplys‐ ningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser eller andre kilder. Efter stk. 2 gælder loven for brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Loven finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplysninger. Efter § 36, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan arbejdsgive‐ ren forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Efter § 36 a i loven kan en ar‐ bejdsgiver forlange en lægeerklæring, en såkaldt muligheds‐ erklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Mulighedserklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Erklæringen består af to dele. Arbejdsgiveren og lønmodta‐ geren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på bag‐ grund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuel‐ le skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodta‐ ger. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vur‐ dering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tids‐ punkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgi‐ ves på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, er kommunen ansvarlig for, at sager på beskæftigel‐ sesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgø‐ relse i sagerne - herunder at der er den tilstrækkelige hel‐ bredsmæssige dokumentation i sagen. Lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik inde‐ holder ikke regler, om arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med helbredmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i kommunen eller Ankestyrelsen. Det er der‐ for forvaltningslovens almindelige regler, der finder anven‐ delse. Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, for‐ lange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det er udgangspunktet, at parten har ret til alle dokumenter, der ve‐ drører sagen, og parten skal ikke give en nærmere begrun‐ delse for anmodningen om aktindsigt. Der gælder dog et krav om, at parten skal angive den sag, hvis dokumenter på‐ gældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a. Forvaltningsloven indeholder en række undtagelser fra det nævnte udgangspunkt. Retten til aktindsigt efter forvalt‐ ningsloven kan således efter reglerne i lovens §§ 11-18 be‐ grænses for visse sagstyper, visse dokumenttyper og visse oplysningstyper. Spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtagerens helbredsmæs‐ sige eller lægelige oplysninger kan undtages fra arbejdsgive‐ rens partsaktindsigt med henvisning til, at der er tale om op‐ lysninger om private forhold, skal bedømmes efter forvalt‐ 5 ningslovens § 15 b, nr. 5, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses,” i det omfang partens interesse i at kunne benyt‐ te kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til […] 5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol‐ dets særlige karakter er påkrævet. ” Det følger af formuleringen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, at hensynet til offentlige eller private interesser for at kunne begrunde indskrænkning i partens adgang til aktind‐ sigt skal være af en sådan styrke, at de i det konkrete tilfæl‐ de bedømmes som afgørende. At de modstående hensyn skal være afgørende indebærer, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for, at parten kan nægtes partsaktind‐ sigt. Undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, skal endvidere bero på en konkret afvejning, hvor hen‐ synet til partens interesse i at kunne få adgang til sagens do‐ kumenter for at kunne varetage sine interesser skal inddra‐ ges og afvejes over for de modstående hensyn til private el‐ ler offentlige interesser, der taler imod at oplysningerne ud‐ leveres. Selv om en oplysning i den sag, som en anmodning om partsaktindsigt vedrører, må skønnes uden betydning for partens muligheder for at varetage sine interesser under sag‐ en, er det en betingelse for at kunne undtage oplysningen, at der foreligger en nærmere konkretiseret risiko for, at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis oplys‐ ningerne udleveres. Det forhold, at undtagelse af oplysninger efter forvalt‐ ningslovens § 15 b, nr. 5, skal bero på en interesseafvejning, indebærer således ikke, at de strenge krav til risikoen for skadevirkninger ved udlevering af oplysningerne slækkes, i det omfang den aktindsigtssøgende parts interesse i oplys‐ ninger må antages at være mindre. Det vil ofte være nødvendigt, at myndigheden indhenter en udtalelse om skadevirkningerne fra den person, hvis hel‐ bredsoplysninger, der anmodes om aktindsigt i, før der kan tages stilling til, om oplysningerne kan udleveres som led i partsaktindsigt. Det kan være et nødvendigt led i sagsoplys‐ ningen i aktindsigtssagen, at den person, som oplysningerne vedrører, i forbindelse med, at myndigheden anmoder om en udtalelse, bliver vejledt om, at konsekvensen af ikke at svare eller at undlade at komme med en nærmere beskrivelse af de eventuelle skadesvirkninger vil være, at oplysningerne udle‐ veres. Ankestyrelsen har i en afgørelse af 13. november 2015 stadfæstet kommunens afgørelse, hvorefter en arbejdsgiver havde ret til aktindsigt i lønmodtagerens helbredsoplysnin‐ ger. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår det, at den syge‐ meldte blev orienteret om arbejdsgiverens anmodning om aktindsigt, og ikke ønskede, at arbejdsgiveren fik adgang til hendes helbredsmæssige oplysninger. Kommunen havde forud for afgørelsen om at give ar‐ bejdsgiveren aktindsigt foretaget en konkret, individuel væ‐ sentlighedsvurdering af, om der var grundlag for at undtage oplysninger om lønmodtagerens rent helbredsmæssige og sociale forhold. Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at der ikke i det konkrete tilfælde var nærliggende fare for, at private interesser ville lide skade af væsentlig betydning og henviste i den forbindelse til, at det følger af ordlyden i be‐ stemmelsen i forvaltningsloven og forarbejderne hertil, at undtagelsen skal anvendes med tilbageholdenhed. Det bety‐ der, at oplysningerne kun kan nægtes i tilfælde, hvor der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis begæringen om aktindsigt imødekommes. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at både statusattest fra egen læge og beskrivelse af aktuel situation fra psykolog omhandlede oplysninger om lønmodtagerens skånehensyn, og hvordan delvist genoptagelse af arbejdet havde været af betydning for lønmodtagerens helbredssitua‐ tion, hvilket var vigtigt for arbejdsgiveren at vide. Ankesty‐ relsen lagde endvidere vægt på, at lønmodtageren ikke hav‐ de oplyst eller konkretiseret, hvilke skadevirkninger, der vil‐ le være forbundet med aktindsigten, udover den generelle betragtning om, at arbejdsgiveren ikke har adgang til oplys‐ ninger om diagnoser og helbredsmæssige oplysninger. Højesteret traf den 24. januar 2017 afgørelse i en sag om, hvorvidt det havde været berettiget, at en kommune havde givet en arbejdsgiver visse helbredsoplysninger om en løn‐ modtager i forbindelse med partshøring af arbejdsgiveren over en foreløbig afgørelse om at stoppe dagpengerefusio‐ nen. Sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt oplysningerne med rette var videregivet som led i partshøring, eller om de burde være undtaget herfra efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 15 b, nr. 5. Det er den samme vur‐ dering, der skal foretages efter § 15 b, nr. 5, af, om en oplys‐ ning har en sådan karakter, at den ikke skal udleveres, uan‐ set om udleveringen i givet fald skal ske efter reglerne i for‐ valtningsloven om aktindsigt eller om partshøring. Lønmodtageren, der var ansat i en fleksjobstilling i en vuggestue, blev i januar 2009 opsagt til fratræden den 31. juli 2009 og meldte sig syg kort efter at have modtaget opsi‐ gelsen. Det fremgår af lægens statusattest i sagen, at afske‐ digelsen havde medført en depressiv tilstand, som bevirke‐ de, at lønmodtageren dårligt kunne forlade hjemmet. I et no‐ tat, udarbejdet af kommunen, fremgår, at lønmodtageren ik‐ ke ønsker at modtage behandling med antidepressiv medi‐ cin, og at kommunen vurderer, at retten til sygedagpenge bortfalder, da lønmodtageren ikke ønsker at modtage den af lægen ordinerede behandling. Disse oplysninger tilgik arbejdsgiveren i forbindelse med partshøringen, hvilket lønmodtageren klagede over. Beskæftigelsesankenævnet behandlede klagen og gav løn‐ modtageren medhold. Nævnet udtalte blandt andet, at ”op‐ lysningerne i statusattesten om behandlingen af din sygdom er af personlig karakter og efter konkret vurdering kan und‐ tages efter forvaltningslovens § 15, stk. 1”. Lønmodtageren 6 krævede på den baggrund en godtgørelse fra kommunen, hvilket blev afvist, og derfor blev der rejst sag ved Østre Landsret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og kommunen blev frifundet. Som begrundelse anfører Højesteret: ”Sagen angår, om Vallensbæk Kommunes partshøring af Vuggestuen Ærtebjerg, da kommunen påtænkte at standse refusion af sygedagpenge for A, indebar en overtrædelse af forvaltningsloven og persondataloven, og i givet fald om A har krav på tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Kommunen påtænkte på grundlag af oplysningerne i sta‐ tusattesten af 1. maj 2009 fra As læge at standse udbetaling af dagpenge i medfør af den dagældende sygedagpengelovs § 21, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til sygedagpenge bl.a. bortfaldt, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviste at modtage nødvendig lægebehandling. Kommunen partshørte derfor A over oplysningerne i statusattesten, og kommunens sagsbehandler havde den 7. maj 2009 en samta‐ le med A herom. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommu‐ nens vurdering, hvorefter der efter oplysningerne i statusat‐ testen og i sagsbehandlerens samtale med A den 7. maj 2009 var grundlag for at undersøge, om der var anledning til at træffe afgørelse om bortfald af hendes dagpenge, og at kom‐ munen derfor fortsatte behandlingen af en sag herom. Oplysningerne i statusattesten og telefonsamtalen om, at A ikke ønskede at modtage antidepressiv behandling, var til ugunst for vuggestuen, der som arbejdsgiver modtog dag‐ pengerefusion under hendes sygdom, jf. sygedagpengelo‐ vens § 54. Oplysningerne må endvidere anses for at være af væsentlig betydning for kommunens påtænkte afgørelse. Kommunen havde derfor efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, om partshøring som udgangspunkt pligt til at gøre vugge‐ stuen bekendt med oplysningerne og give vuggestuen lejlig‐ hed til at komme med en udtalelse. Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, gælder pligten til partshøring ikke, hvis parten efter reglerne i lovens kapi‐ tel 4 ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger. Efter den dagældende bestemmelse i forvalt‐ ningslovens § 15 kunne en parts ret til aktindsigt begrænses, hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv fandtes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a. andre private interesser. Spørgsmålet er, om kommunen i medfør af denne bestem‐ melse helt eller delvist burde have undladt at gøre vuggestu‐ en bekendt med de oplysninger om As helbredsforhold, der fremgik af statusattesten. Ved bedømmelsen heraf må den pågældende myndighed foretage en konkret afvejning af de modstående hensyn. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 140-142), at de hensyn, der ligger bag en parts ret til aktindsigt, er af en så betydelig vægt, at denne ret kun bør vige, hvis der er ”nærliggende fare for, at private eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning”, hvis der gives aktindsigt. I denne sag finder Højesteret, at der ved vurderingen af, om kommunen helt eller delvist havde pligt til at videregive As helbredsoplysninger må lægges vægt på, at der var tale om personfølsomme oplysninger om hendes psykiske hel‐ bredstilstand. Som anført af landsretten må beskrivelsen af hendes helbredstilstand dog antages at svare til, hvad der er forholdsvis almindeligt for en person, der er sygemeldt som følge af en krisetilstand efter en uansøgt afskedigelse. Der må endvidere lægges vægt på, at den påtænkte afgørelse om bortfald af dagpengerefusion var bebyrdende for vuggestu‐ en, at vuggestuens ledelse, der modtog oplysningerne, havde tavshedspligt, og at oplysningerne i statusattesten havde væ‐ sentlig betydning for vuggestuens mulighed for at vurdere og – eventuelt efter drøftelse med A – kommentere, om kommunen havde tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgø‐ relse om bortfald af hendes sygedagpenge. Højesteret finder på den anførte baggrund, at kommunen havde pligt til at partshøre vuggestuen over oplysningerne om As helbredsforhold, og at kommunen ikke ved at videre‐ give statusattesten i sin helhed har tilsidesat sin tavsheds‐ pligt. Højesteret finder derfor, at videregivelse af oplysninger om As helbredsforhold har været nødvendig for at fastslå, om vuggestuen havde krav på dagpengerefusion under As fortsatte sygdom, og videregivelse har derfor også været be‐ rettiget efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Højesteret bemærker, at det forhold, at kommunen ikke påklagede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 4. no‐ vember 2009, ikke afskærer kommunen fra under denne sag at gøre gældende, at forvaltningsloven og persondataloven ikke er overtrådt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. ” Det skal bemærkes, at Højesteretsdommen vedrører rets‐ tilstanden tilbage i 2009, og at man ikke efter de gældende regler (sygedagpengelovens § 21 a) kan standse udbetalin‐ gen af sygedagpenge i den situation, hvor en sygedagpenge‐ modtager afviser at modtage lægebehandling, herunder be‐ handling med lægeordineret medicin. Denne ændring blev indført i sygedagpengeloven som et led i sygedagpengereformen i 2014 som et to-årigt forsøg, der på baggrund af en evaluering og efter aftale med forligs‐ partierne blev forlænget i yderligere 2 år frem til 30. juni 2019. Forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, er ikke alene relevant for spørgsmålet om en parts ret til aktindsigt i en sag. Bestem‐ melsen er tillige afgørende for hvilke oplysninger, der kan undtages fra partshøring efter forvaltningslovens § 19 og for indholdet af den begrundelse, som en afgørelse skal indehol‐ de. Det følger således af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, at kravet i bestemmelsens stk. 1 om, at en part skal høres 7 over faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger af væsentlig betydning for sagen, som er til ugunst for den på‐ gældende part, ikke gælder, hvis parten ikke har ret til akt‐ indsigt efter forvaltningslovens kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger. Hvis oplysninger om eksempelvis helbredsforhold er und‐ taget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, vil der således heller ikke skulle ske partshøring over disse op‐ lysninger. Ligeledes følger det af forvaltningslovens § 24, stk. 3, at begrundelsen for en afgørelse kan begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt efter lovens §§ 15-15 b. Spørgsmålet om, hvorvidt en oplysning om eksempelvis helbredsforhold kan og skal udleveres efter reglerne om partshøring og begrundelse i forvaltningsloven, vil således skulle afgøres efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, som er nærmere beskrevet ovenfor. 3.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser Helbredsmæssige oplysninger og oplysninger, der i øvrigt udveksles i det fortrolige rum mellem en læge eller andre sundhedspersoner og patient, betragtes i almindelighed som private og personlige. Der gælder regler om tavshedspligt for læger og andet sundhedspersonale med hensyn til sådan‐ ne oplysninger. I relation til arbejdsgiveres muligheder for at anmode om og indhente helbredsoplysninger fremgår det af lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysnin‐ ger m.v. på arbejdsmarkedet, at det alene er muligt at anmo‐ de om helbredsoplysninger om lønmodtagere, hvis bestemte og ganske restriktive betingelser er opfyldt. Helbredsoplys‐ ningslovens udgangspunkt er således, at arbejdsgivere ikke uden videre kan få oplysning om lønmodtageres sygdom el‐ ler symptomer på sygdom, herunder f.eks. en diagnose. Efter forvaltningslovens regler om aktindsigt er udgangs‐ punktet, at en arbejdsgiver som part i en refusionssag skal have adgang til alle sagens oplysninger, herunder lægelige og helbredsmæssige oplysninger om lønmodtager. Arbejds‐ giver kan således via en anmodning om aktindsigt i refusi‐ onssagen få indsigt i lægejournaler m.v. og dermed hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger, uanset om arbejdsgi‐ veren får refusion i samme omfang som hidtil. Efter de gæl‐ dende regler er der således risiko for, at arbejdsgiveren unø‐ digt får oplysninger af meget privat karakter om lønmodta‐ geren, som arbejdsgiveren ikke har brug for til at varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at arbejdsgi‐ vers adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere kan begrænses uden risiko for, at arbejds‐ giveren mister muligheden for at kunne varetage sine øko‐ nomiske interesser i en refusionssag. Det er således intentio‐ nen med forslaget om særskilt at regulere arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i refusionssager, at arbejds‐ giver fortsat skal kunne få de lægelige og helbredsmæssige oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist af‐ slag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodta‐ gers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Derimod skal helbredsmæssige og læ‐ gelige oplysninger, der konkret ikke har betydning for ar‐ bejdsgiverens ret til refusion, ikke længere tilgå arbejdsgi‐ ver. Det er alene relevante oplysninger i sagen og ikke de læ‐ gelige dokumenter, hvoraf oplysningerne fremgår, som ar‐ bejdsgiveren efter forslaget vil kunne blive gjort bekendt med, f.eks. i et høringsbrev, inden kommunen træffer afgø‐ relse eller som en del af begrundelsen for afgørelsen. Tilsva‐ rende gælder, hvis arbejdsgiveren anmoder om aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. 3.5. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om sy‐ gedagpenge om, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til ef‐ ter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om løn‐ modtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpen‐ ge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om ar‐ bejdsgiveren er part i sagen. Tilsvarende bestemmelse ind‐ sættes i lov om aktiv social politik for så vidt angår sager om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklarings‐ forløb. Da arbejdsgiveren har en økonomisk interesse i form af ret til refusion, når arbejdsgiveren udbetaler løn under løn‐ modtagerens sygdom, foreslås det, at arbejdsgiveren dog skal have ret til at blive gjort bekendt med disse oplysnin‐ ger, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betyd‐ ning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske in‐ teresser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54 i lov om sygedagpenge eller res‐ sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐ fremt pågældende oplysning har betydning for afgørelsen, vil oplysningen være af væsentlig betydning og derfor kun‐ ne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resultat af kommunens eller Anke‐ styrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, også skulle kunne tilgå arbejdsgi‐ veren. I modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusions‐ sagen. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐ sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐ 8 rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse vil være de samme hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og of‐ fentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fort‐ sat skal foretages en afvejning af på den ene side lønmodta‐ gerens interesse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐ relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐ lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐ føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐ giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐ gerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nødven‐ dig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren al‐ lerede har. Arbejdsgiveren vil som følge af forslaget typisk kunne bli‐ ve gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplys‐ ninger i forbindelse med en partshøring, forinden kommu‐ nen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på refusion til arbejdsgiveren og som en del af begrundelsen for afgørel‐ sen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er på‐ krævet. I det omfang kommunen efter forvaltningslovens § 19 har pligt til at høre arbejdsgiveren, før kommunen træffer afgø‐ relse, vil helbredsmæssige og lægelige oplysninger efter for‐ slaget alene skulle tilgå arbejdsgiver, hvis oplysningerne vurderes at have væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐ ler delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐ dets særlige karakter er påkrævet. Forslaget er også i en anden henseende en undtagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, idet partshøringen efter forslaget alene omfatter oplysningerne og ikke de un‐ derliggende erklæringer og journaler, hvoraf de helbreds‐ mæssige og lægelige oplysninger fremgår f.eks. i et hørings‐ brev, forinden kommunen træffer afgørelse. Forslaget be‐ grænser derimod ikke arbejdsgiverens ret til partshøring i andre oplysninger og dokumenter. Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐ gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐ gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Forslaget begrænser desuden arbejdsgiverens ret til akt‐ indsigt i forhold til forvaltningslovens § 9, idet det foreslås, at arbejdsgiver alene vil kunne blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger, der er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi‐ ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refu‐ sion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interes‐ se i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. En anmodning om aktindsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger på et tidspunkt, hvor arbejdsgi‐ vers adgang til refusion ikke anfægtes, vil således ikke kun‐ ne imødekommes. Herved vil arbejdsgiverens ret til part‐ saktindsigt efter forvaltningslovens § 9 også være begræn‐ set. En arbejdsgiver kan derfor ikke alene med henvisning til at være part i refusionssagen blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren. Med forslaget begrænses arbejdsgiverens ret til aktindsigt alene i relation til helbredsmæssige og lægelige oplysninger og ikke i forhold til andre oplysninger eller dokumenter. Forslaget sikrer herved, at arbejdsgiveren ikke bliver gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, medmindre arbejdsgiveren konkret har be‐ hov for oplysningerne for at kunne varetage sine økonomi‐ ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion og kun, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter ikke er påkrævet. Er arbejdsgiveren ikke længere part i sagen på tidspunktet for kommunens afgørelse, vil arbejdsgiveren som efter gæl‐ dende regler ikke have ret til at blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren fra kommunen eller Ankestyrelsen. Er arbejdsgiveren fortsat part i sagen på tidspunktet for kommunens afgørelse, vil ar‐ bejdsgiveren alene kunne blive gjort bekendt med helbreds‐ mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge, og kun hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter ikke er påkrævet. Forslaget sikrer, at § 10 i lov om retssikkerhed og admini‐ stration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, hvorefter kommunen er ansvarlig for, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt op‐ lyst, inden der træffes afgørelse i sagen - herunder at der er den tilstrækkelige helbredsmæssige dokumentation i sagen - er opfyldt i forhold til, hvad arbejdsgiver evt. kan bidrage med af oplysninger til sagen. Kommunen vil skulle tage stil‐ 9 ling til arbejdsgiverens eventuelle indsigelser før sagens af‐ gørelse, eventuelt efter partshøring af lønmodtageren efter forvaltningslovens § 19. Det er adgangen til to former for oplysninger, som fore‐ slås begrænset. Det er dels oplysninger, der kan betegnes som helbredsmæssige, hvorved forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herun‐ der levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Dette er f.eks. oplys‐ ninger om en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sy‐ gehistorie, en sundhedsfaglig behandling, herunder oplys‐ ninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler. Helbredsoplysninger skal i det hele taget forstås i overensstemmelse med databeskyttelses‐ forordningens definition heraf. Herudover foreslås adgangen til lægelige oplysninger be‐ grænset. Ved lægelige oplysninger forstås andre oplysninger end helbredsmæssige, der udveksles i det fortrolige rum mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Det kan eksempelvis være private oplysnin‐ ger om sociale, religiøse eller arbejdsmæssige forhold, som gives til en sundhedsperson inden for rammerne af det til‐ lidsforhold, der nødvendigvis må være i relationen mellem læge og patient. Sådanne oplysninger vil ofte være nødven‐ dige som led i sundhedspersonens mulighed for at få et bil‐ lede af den sygemeldte lønmodtagers livssituation og iværk‐ sættelse af den rette behandling. Hvis lønmodtageren er ban‐ ge for, at disse oplysninger unødigt tilgår arbejdsgiveren, vil lønmodtageren kunne være tilbageholdende med at betro sig til lægen, hvilket kan være til skade for behandlingsmulig‐ hederne og forhale en helbredelse. Det er alene oplysninger, der udveksles med lægen, psy‐ kologen eller andet sundhedspersonale, som anses som læ‐ gelige. Det indebærer, at f.eks. en oplysning om, at lønmod‐ tager ikke trives på arbejde, ikke skal tilgå arbejdsgiver i en refusionssag, hvis oplysningen er udvekslet i det fortrolige rum mellem f.eks. en læge og lønmodtageren, mens en så‐ dan oplysning kan tilgå arbejdsgiver, hvis den f.eks. er givet til en kommunal medarbejder i forbindelse med kommunens opfølgningsindsats. Der er ikke tale om et fortroligt forhold af samme karakter i forbindelse med kommunens opfølg‐ ning, som der er i relationen mellem en sundhedsperson og patient. Det bemærkes, at forslaget ikke indskrænker arbejdsgive‐ rens mulighed for at forlange en friattest eller mulighedser‐ klæring efter §§ 36 og 36 a i lov om sygedagpenge eller an‐ den lovgivning om indhentelse af helbredsmæssige og læge‐ lige oplysninger om lønmodtageren. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller im‐ plementeringskonsekvenser for hverken stat, kommuner og regioner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse‐ kvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger‐ ne. 7. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen Efter artikel 86 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐ ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi‐ ske personer i forbindelse med behandling af personoplys‐ ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF, må personoplysninger i of‐ ficielle dokumenter, som en offentlig myndighed eller et of‐ fentligt eller privat organ er i besiddelse af med henblik på udførelse af en opgave i samfundets interesse, videregives af myndigheden eller organet i overensstemmelse med EU-ret‐ ten eller medlemsstaternes nationale ret, som den offentlige myndighed eller organet er underlagt, for at forene aktind‐ sigt i officielle dokumenter med retten til beskyttelse af per‐ sonoplysninger i henhold til denne forordning. De relevante nationale bestemmelser, som regulerer en ar‐ bejdsgivers ret til indsigt i refusionssager, er forvaltningslo‐ vens regler om partsaktindsigt, herunder regler om hvilke oplysninger der skal undtages i forbindelse med en partshø‐ ring og hvilke oplysninger der skal undtages som en del af begrundelsen for afgørelsen. Efter lovforslaget fastsættes specifikke og mere restriktive regler om arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, som finder anvendelse i ste‐ det for forvaltningsloven. I de foreslåede bestemmelser i § 68 a i lov om sygedag‐ penge og § 69 v i lov om aktiv socialpolitik har en arbejds‐ giver alene ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssi‐ ge og lægelige oplysninger, hvis de er af væsentlig betyd‐ ning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske in‐ teresser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion af sy‐ gedagpenge. Arbejdsgiveren kan dog ikke få ret til indsigt, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemme‐ ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Hensynet til lønmodtagerens interesser svarer til de hensyn der gælder efter § 15 b, nr. 5, i forvaltningsloven, hvorefter oplysninger kan undtages fra partsaktindsigt, partshøring samt undtages som en del af begrundelsen for afgørelsen. På baggrund af ovenstående vurderes det, at reglerne er inden for området af databeskyttelsesforordningens art. 86, 10 idet de foreslåede regler forener aktindsigt i officielle doku‐ menter med retten til beskyttelse af personoplysninger i hen‐ hold til denne forordning. Det vil derfor være reglerne i lov om sygedagpenge og i lov om aktiv socialpolitik om ar‐ bejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssi‐ ge og lægelige oplysninger, der finder anvendelse og ikke forordningens. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018 til den 20. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet (hvor følgende er medlem: Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Akademikernes Centralorganisation (CA), Funktio‐ nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommu‐ nernes Landsforening (KL), Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Danske Regioner og Danske Handicaporga‐ nisationer), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas‐ ser, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgi‐ verforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats‐ autoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik‐ ring & Pension, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og skovbrugets Arbejdsgivere, Ingeniørforeningen (IDA), Insti‐ tut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverfor‐ ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, Læ‐ geforeningen, Pension Danmark, Producentforeningen, Rigsrevisionen, SMVDanmark (tidligere Håndværksrådet) og Ældresagen. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv om‐ fang) Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio‐ ner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem princip‐ per for implementering af er‐ hvervsrettet EU- regulering /Går videre end mi‐ nimumskrav i EU-regulering JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbej‐ det, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som løn‐ modtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrøren‐ de samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. 11 I henhold til lov om sygedagpenge kan en lønmodtagers sygedagpenge fra kommunen og dermed arbejdsgivers ad‐ gang til refusion fortabes ved, at retten til sygedagpenge bortfalder, eller ved at udbetalingen af sygedagpenge ophø‐ rer. Efter § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, er retten til syge‐ dagpenge grundlæggende betinget af, at en person er uar‐ bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en sam‐ let vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sy‐ gemeldtes arbejdsevne. Opfylder lønmodtageren i øvrigt ik‐ ke betingelserne i § 7, bortfalder retten til sygedagpenge. Bortfald af retten til sygedagpenge er desuden reguleret i kapitel 7 i lov om sygedagpenge, og de årsager, der kan be‐ grunde bortfald af retten til sygedagpenge fra kommunen, findes i lovens §§ 21 og 22 om sygemeldtes medvirken samt krav om dokumentation. Endelig angiver § 23 de årsager, som kan begrunde, at arbejdsgiveren ikke skal betale syge‐ dagpenge i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 6, herunder at lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed. Efter § 24 i lov om sygedagpenge ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt efter udløbet af en kalen‐ dermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder ned‐ satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpenge‐ modtagerens situation. Efter § 27, stk. 1, kan kommunen træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden, her‐ under hvis det på det foreliggende grundlag anses for over‐ vejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den syge‐ meldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn‐ dighed, jf. lovens § 2, stk. 1. Forvaltningslovens kapitel 4 (§§ 9-18) indeholder regler om adgang til aktindsigt. Retten til at få aktindsigt efter forvaltningslovens bestem‐ melser tilkommer den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Efter hovedreglen i forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part, forlange at blive gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter. Det er udgangspunktet, at parten har ret til alle dokumenter, der vedrører sagen, og parten skal ikke give en nærmere begrundelse for anmodnin‐ gen om aktindsigt, men der gælder dog et krav om, at parten skal angive den sag, hvis dokumenter pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens sygdomsperioder, og som ansøger om at få udbetalt syge‐ dagpengerefusion fra kommunen, er part i kommunens refu‐ sionssag. Dette er fastslået i retspraksis og ombudsmands‐ praksis (U 2000.1649 Ø og FOB 1993.241). Arbejdsgiveren har således som udgangspunkt krav på partsaktindsigt i samtlige dokumenter og oplysninger i refusionssagen, her‐ under også i lønmodtagerens helbredsoplysninger og andre lægelige oplysninger udvekslet mellem en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og den sygemeldte lønmodta‐ ger. Endvidere fastslår forvaltningslovens § 19, at en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderin‐ ger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væ‐ sentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lej‐ lighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. Som følge af arbejdsgivers partsstatus skal kommunen derfor foretage partshøring i overensstemmelse med forvalt‐ ningslovens regler. Der må ikke træffes afgørelse, før parten har haft en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. De gældende regler i forvaltningsloven kan betyde, at ar‐ bejdsgiveren som part i refusionssagen får indsigt i hel‐ bredsmæssige og øvrige lægelige oplysninger om lønmodta‐ geren, som lønmodtageren ikke ønsker, at arbejdsgiveren får kendskab til. Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter. Dels kan der være tale om helbredsoplysninger som en diag‐ nose, dels kan der være tale om oplysninger, der vedrører lønmodtagerens tilværelse i bredere forstand. Det kan være oplysninger om sociale og familiemæssige forhold og lig‐ nende, eller oplysninger vedrørende lønmodtagerens ar‐ bejdsmæssige situation, herunder oplysninger om mobning, dårligt arbejdsmiljø, samarbejdsproblemer, og udtalelser fra lønmodtageren om, at vedkommende ikke har tænkt sig at vende tilbage til sin arbejdsplads på grund af disse proble‐ mer. For lønmodtageren er det ofte ikke hensigtsmæssigt el‐ ler ønskeligt, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i sådanne oplysninger, da det ikke fremmer det fremtidige arbejde, og da oplysningerne desuden kan være af så privat karakter, at de ikke bør kunne tilgå andre. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.3 i lovforslagets al‐ mindelige bemærkninger. Det foreslås som nyt § 68 a, stk. 1, i lov om sygedagpen‐ ge, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til efter forvalt‐ ningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog forslagets stk. 4. Forslaget har betydning for, hvilke oplysninger arbejdsgi‐ veren som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med i refusionssagen. Bestemmelsen får dermed be‐ tydning både for kommunen, som i første instans behandler og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgø‐ relse om refusion fra kommunen. Forslaget er en fravigelse fra forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24. 12 Det er således en fravigelse af forvaltningslovens § 9, hvorefter den, der er part i en sag, bl.a. kan forlange at blive gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter. Det er desuden en fravigelse af forvaltningslovens § 19, hvorefter en part bl.a. har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den på‐ gældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgø‐ relse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. Endelig er det en undtagelse til forvaltningslovens § 24, hvorefter en begrundelse bl.a. om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens bestem‐ melser er at sikre, at arbejdsgiveren alene i kraft af sin parts‐ status som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og andre lægelige oplysnin‐ ger i refusionssagen - hvor oplysningerne i anden sammen‐ hæng kun ville kunne udleveres til arbejdsgiveren efter de mere snævre rammer i helbredsoplysningsloven. Forslaget omfatter alle helbredsmæssige oplysninger samt øvrige lægelige oplysninger, som defineret i forslagets stk. 2 og 3, der er udvekslet mellem lønmodtageren og en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale, f.eks. oplysninger, der er givet som et led i en lægelig konsultation eller be‐ handling hos en psykolog. Det foreslås i stk. 2, at der ved helbredsmæssige oplysnin‐ ger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkom‐ mendes helbredstilstand. Helbredsoplysninger efter denne bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐ kel 4 og omfatter både tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand. Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behand‐ ling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik er omfattet. Omfattet af begrebet er endvide‐ re oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler. Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkreti‐ seret. En oplysning om, at en person er syg, uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at udgøre en helbredsoplysning. Helbredsoplysninger er helt generelt undtaget, uanset hvor de optræder. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller et mødereferat har arbejdsgiveren derfor ikke ret til at blive gjort bekendt med. Det foreslås i stk. 3, at der ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås de øvrige oplysninger, der ikke er helbreds‐ mæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan således være tale om alle mulige former for oplysninger, herunder oplysninger om sociale forhold og oplysninger om lønmodtagerens forhold til arbejdsgiveren. Det afgørende er, at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgiv‐ ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives ty‐ pisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter læ‐ ger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diæ‐ tister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, optometrister, fodterapeuter, social – og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger. Andet sundhedspersonale er imidlertid også personer, som udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men som har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder f.eks. psykoterapeuter. Baggrunden for forslaget er hensynet til den fortrolige samtale mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale og lønmodtageren vedrørende lønmodtagerens sociale, reli‐ giøse, politiske, familiemæssige og arbejdsmæssige forhold m.v., som kan have betydning for selve behandlingen, men som er arbejdsgiveren uvedkommende. Oplysninger afgivet af lønmodtageren til andre, herunder kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om hel‐ bredsmæssige oplysninger omfattet af forslagets stk. 2. Op‐ lysninger afgivet til kommunen om sygemeldtes private for‐ hold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt med som part i refusionssagen, hvorimod arbejdsgiveren ik‐ ke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige op‐ lysninger om diagnose, symptomer og medicinering m.v. Andre oplysninger end oplysninger omfattet af forslagets stk. 2 og 3 vil med forslaget fortsat kunne videregives til ar‐ bejdsgiveren i samme omfang som efter gældende regler. Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølg‐ ning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilba‐ ge på arbejdsmarkedet, i det omfang oplysningerne indgår i refusionssagen. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er efter gældende regler i lov om sygedagpenge be‐ rettiget til refusion af de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 54 i lov om sygedagpenge. Arbejdsgiveren er derfor som udgangspunkt part i refusionssagen, jf. ovenfor. Derfor foreslås det i stk. 4, at arbejdsgiveren dog har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de 13 pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at ar‐ bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karak‐ ter er påkrævet. At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐ fremt pågældende oplysning har betydning for en sådan af‐ gørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og der‐ for kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resul‐ tat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, og‐ så skulle kunne tilgå arbejdsgiveren. I modsat fald vil ar‐ bejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐ sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐ rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Afgørende hensyn til lønmodtagers interesse er de samme hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at bur‐ de vige for afgørende hensyn til private og offentlige inte‐ resser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige ka‐ rakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fortsat skal foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens in‐ teresse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgi‐ verens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægeli‐ ge oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Det betyder, at oplysningerne kun kan undtages, hvis der er nærliggende fare for, at privates el‐ ler det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig be‐ tydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at løn‐ modtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betyd‐ ning. Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐ relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐ lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐ føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐ giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐ gerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nød‐ vendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren allerede har. Bestemmelsen er især relevant i forbindelse med partshø‐ ring efter forvaltningslovens § 19, hvorefter en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. I det omfang kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, før den træffer afgørelse, følger det af forslaget til stk. 4, at ar‐ bejdsgiveren kun har ret til at blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende oplysninger har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐ ler delvist afslag på refusion af sygedagpenge, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol‐ delse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Konkret vil dette kunne ske ved, at kommunen sender et høringsbrev til arbejdsgiveren, hvor de relevante helbreds‐ mæssige og lægelige oplysninger fremgår. Kommunen vil i den forbindelse skulle give arbejdsgiver en frist til at kom‐ me med bemærkninger, før der træffes afgørelse. Forslaget er også i anden sammenhæng en undtagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, idet høringen ale‐ ne omfatter relevante oplysninger og ikke de underliggende attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssi‐ ge og lægelige oplysninger fremgår. Samtidig skal oplysnin‐ gen være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge. Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐ gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐ gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er kun nødvendige helbredsmæssige eller lægelige op‐ lysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refu‐ sion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundel‐ se alene ud fra oplysninger om funktionsnedsættelser uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagno‐ sen. Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller An‐ kestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren som en del af begrundelsen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐ dets særlige karakter er påkrævet. Det sikres dermed, at kommunens og Ankestyrelsens af‐ gørelse alene indeholder nødvendige helbredsmæssige og lægelige oplysninger som en del af begrundelsen. For så vidt angår ophør af sygedagpenge, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vil en afgørelse ofte handle om, hvor‐ 14 vidt de i lovens § 27, stk. 1, anførte forlængelsesregler fin‐ der anvendelse. Visse af disse regler, f.eks. § 27 stk. 1, nr. 6 og 7, om henholdsvis rejsning af en arbejdsskadesag og ind‐ givelse af ansøgning om førtidspension, er af rent objektiv konstaterende karakter, hvor helbredsmæssige og lægelige oplysninger ikke umiddelbart er en del af begrundelsen for afgørelsen. Andre af reglerne, f.eks. § 27, stk. 1, nr. 4 og 5, om henholdsvis behandling i rehabiliteringsteam og livstru‐ ende, alvorlig sygdom forudsætter en kommunal eller læge‐ lig vurdering, hvor der som udgangspunkt er lagt vægt på helbredsmæssige og lægelige oplysninger. For at sikre, at helbredsmæssige eller lægelige oplysnin‐ ger om lønmodtager ikke unødigt tilgår arbejdsgiver, vil det alene være i situationer, hvor det ikke er åbenbart, at sidst‐ nævnte form for forlængelsesregler ikke er relevante i den pågældende refusionssag, at arbejdsgiver kan få indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger. Hvis kommu‐ nen har truffet afgørelse om, at ingen af de i § 27, stk. 1, op‐ listede forlængelsesregler finder anvendelse, men dog har foretaget en nærmere prøvelse i relation til en eller flere af disse forlængelsesregler, vil arbejdsgiver som en del af be‐ grundelsen for afgørelsen kunne få oplysninger af lægelig eller helbredsmæssig karakter, der gør det muligt at tage stil‐ ling til og eventuelt anfægte den prøvelse, som kommunen har foretaget. Som et eksempel kan nævnes en påtænkt afgørelse om af‐ slag på refusion, fordi der ikke kan ske forlængelse af syge‐ dagpengeperioden. De helbredsmæssige og lægelige oplys‐ ninger, der foreligger i sagen, er dels en statusattest vedrø‐ rende helbredsproblemer med ryggen - der ikke vurderes stabil eller stationær – og dels en statusattest fra en psyko‐ log, hvoraf det fremgår, at den sygemeldte har personlig‐ hedsmæssige og sociale problemer, som - sammenholdt med et alkoholmisbrug - er en væsentlig udfordring i forhold til vedkommendes arbejdsmæssige fremtid. I den konkrete vurdering af muligheden for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, om hvorvidt det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksæt‐ tes en revalidering, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, indgår oplys‐ ninger fra statusattesten vedrørende ryggen, hvor det frem‐ går, at ryglidelsen ikke er stabil eller stationær. Det samme vil gælde i forhold til vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 2, hvorefter det anses for nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeld‐ tes arbejdsevne. I den konkrete vurdering vedrørende lægebehandling, her‐ under om der foreligger en sikker vurdering af, om vedkommende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet efter § 27, stk. 1, nr. 3, indgår oplysninger fra statusattesten fra psyko‐ logen om de personlighedsmæssige og sociale problemer. I den påtænkte afgørelse om afslag på forlængelse af sy‐ gedagpengene og dermed ophør af refusion anvendes såle‐ des oplysninger fra begge statusattester. Arbejdsgiveren vil derfor, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers inte‐ resse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, have ret til at blive gjort bekendt med helbreds‐ mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren fra så‐ vel statusattest om ryggen som fra statusattesten om de per‐ sonlighedsmæssige og sociale problemer, før afgørelsen træffes. Arbejdsgiveren vil således fortsat have mulighed for at kunne gøre indsigelser over kommunens vurdering af de læ‐ gelige og helbredsmæssige oplysninger, før kommunen på‐ tænker at træffe afgørelse. Dette er f.eks. nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan vurdere, om kommunen har undersøgt spørgsmål om mulighed for raskmelding inden for 134 uger tilstrækkeligt, forinden den påtænker at give afslag på for‐ længelsen. Fastholder kommunen vurderingen i afgørelsen, kan arbejdsgiveren klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Kommunen kan ligeledes efter § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge standse sygedagpengene – og dermed refusio‐ nen – som følge af den sygemeldtes manglende deltagelse i kommunens opfølgning, herunder udeblivelse fra en opfølg‐ ningssamtale. En psykisk lidelse kan dog efter omstændig‐ hederne begrunde en sådan udeblivelse. Har kommunen i den forbindelse ikke indhentet oplysninger fra læge eller be‐ handler, vil arbejdsgiveren fortsat have svært ved at kunne varetage sine økonomiske interesser, medmindre arbejdsgi‐ veren ad anden vej kender noget til den sygemeldtes til‐ stand. Arbejdsgiveren vil imidlertid heller ikke efter gælden‐ de regler kunne få indsigt i oplysninger, som kommunen ik‐ ke har indhentet, da oplysningerne ikke er en del af sagen. Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse, men ikke oplysninger om lidelsens betydning for udeblivel‐ sen, vil kommunen skulle begrunde, hvorfor lidelsen ikke kan tillægges betydning. Derfor har arbejdsgiveren ret at bli‐ ve bekendt med oplysninger om lidelsen, selvom kommunen ikke tillægger lidelsen betydning. Hvis den sygemeldte klart tilkendegiver, at den pågælden‐ de ikke vil medvirke i kommunens opfølgningsindsats eller afviser at fremskaffe dokumentation, og dette ikke kan be‐ grundes, må dette oplyses som begrundelse for, at der ikke kan ydes refusion. Arbejdsgiver har i sådanne situationer ik‐ ke brug for helbredsmæssige eller lægelige oplysninger for at kunne varetage sine interesser i refusionssagen. Hvis retten til sygedagpenge bortfalder, fordi den syge‐ meldte f.eks. afviser at deltage i optræning for at genvinde arbejdsevnen eller i øvrigt ved sin adfærd forhaler helbredel‐ sen, er det nærliggende, at arbejdsgiver har brug for at vide, hvad den konkrete årsag er, for at kunne varetage sine øko‐ nomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på re‐ fusion. Oplysning om, hvad det er for genoptræning, som den sygemeldte ikke vil deltage i, eller hvilken adfærd, der forhaler helbredelsen, kan være af lægelig eller helbreds‐ mæssig karakter, men sådanne oplysninger kan f.eks. være nødvendige for arbejdsgiver i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt kommunens afgørelse skal ankes og derfor bør en sådan oplysning tilgå arbejdsgiver. Det vil dog stadig ale‐ ne være de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger, som 15 konkret er af betydning for den pågældende refusionssag, som arbejdsgiver som udgangspunkt skal have. Øvrige op‐ lysninger, der f.eks. findes i en lægejournal, er der ikke grund til at give arbejdsgiveren indsigt i. Til § 2 Til nr. 1 Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, får en person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb. Dette følger af § 69 k i lov om aktiv socialpolitik. En person, der ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at udeblive fra tilbud eller samtaler, afviser et tilbud eller et henvist arbejde eller har gentagne afvisninger eller udebliver fra tilbud, skal pålægges en sanktion, medmindre der er en rimelig grund til udeblivelsen eller afvisningen. Dette følger af §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik. Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn‐ dighed, jf. lovens § 2, stk. 1. Forvaltningslovens kapitel 4 (§§ 9-18) indeholder regler om adgang til aktindsigt. Retten til at få aktindsigt efter forvaltningslovens bestem‐ melser tilkommer den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Efter hovedreglen i forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part, forlange at blive gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter. Det er udgangspunktet, at parten har ret til alle dokumenter, der vedrører sagen, og parten skal ikke give en nærmere begrundelse for anmodnin‐ gen om aktindsigt, men der gælder dog et krav om, at parten skal angive den sag, hvis dokumenter pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens sygdomsperioder, og som ansøger om at få udbetalt refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fra kommunen, er part i kommunens refusionssag i lighed med, hvad der gælder i en sygedagpengesag. Dette er fastslået i retspraksis og ombudsmandspraksis (U 2000.1649 Ø og FOB 1993.241). Arbejdsgiveren har således som udgangs‐ punkt krav på partsaktindsigt i samtlige dokumenter og op‐ lysninger i refusionssagen, herunder også i lønmodtagerens helbredsoplysninger og andre lægelige oplysninger udvek‐ slet mellem en læge, psykolog eller andet sundhedspersona‐ le og den sygemeldte lønmodtager. Endvidere fastslår forvaltningslovens § 19, at en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderin‐ ger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væ‐ sentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lej‐ lighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. Som følge af arbejdsgivers partsstatus skal kommunen derfor foretage partshøring i overensstemmelse med forvalt‐ ningslovens regler. Der må ikke træffes afgørelse, før parten har haft en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. De gældende regler i forvaltningsloven kan betyde, at ar‐ bejdsgiveren som part i refusionssagen får indsigt i hel‐ bredsmæssige og øvrige lægelige oplysninger om lønmodta‐ geren, som lønmodtageren ikke ønsker, at arbejdsgiveren får kendskab til. Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter. Dels kan der være tale om helbredsoplysninger som en diag‐ nose, dels kan der være tale om oplysninger, der vedrører lønmodtagerens tilværelse i bredere forstand. Det kan være oplysninger om sociale og familiemæssige forhold og lig‐ nende eller oplysninger vedrørende lønmodtagerens arbejds‐ mæssige situation, herunder oplysninger om mobning, dår‐ ligt arbejdsmiljø, samarbejdsproblemer og udtalelser fra løn‐ modtageren om, at vedkommende ikke har tænkt sig at vende tilbage til sin arbejdsplads på grund af disse proble‐ mer. For lønmodtageren er det ofte ikke hensigtsmæssigt el‐ ler ønskeligt, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i sådanne oplysninger, da det ikke fremmer det fremtidige arbejde, og da oplysningerne desuden kan være af så privat karakter, at de ikke bør kunne tilgå andre. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. og 3.3. i lovforslagets al‐ mindelige bemærkninger. Det foreslås som nyt § 69 v, stk. 1, i lov om aktiv social‐ politik, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til efter forvalt‐ ningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selvom arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog forslagets stk. 4. Forslaget har betydning for, hvilke oplysninger arbejdsgi‐ veren som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med i refusionssagen. Bestemmelsen får dermed be‐ tydning både for kommunen, som i første instans behandler og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgø‐ relse om refusion fra kommunen. Forslaget er en fravigelse fra forvaltningsloven §§ 9, 19 og 24. 16 Det er således en fravigelse af forvaltningslovens § 9, hvorefter den, der er part i en sag, bl.a. kan forlange at blive gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter. Det er desuden en fravigelse af forvaltningslovens § 19, hvorefter en part bl.a. har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den på‐ gældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgø‐ relse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. Endelig er det en undtagelse til forvaltningslovens § 24, hvorefter en begrundelse bl.a. om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens bestem‐ melser er at sikre, at arbejdsgiveren alene i kraft af sin parts‐ status som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og andre lægelige oplysnin‐ ger i refusionssagen - hvor oplysningerne i anden sammen‐ hæng kun ville kunne udleveres til arbejdsgiveren efter de mere snævre rammer efter helbredsoplysningsloven. Forslaget omfatter alle helbredsmæssige oplysninger samt øvrige lægelige oplysninger, som defineret i forslagets stk. 2 og 3, der er udvekslet mellem lønmodtageren og en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale, f.eks. oplysninger, der er givet som et led i en lægelig konsultation eller be‐ handling hos en psykolog. Det foreslås i stk. 2, at der ved helbredsmæssige oplysnin‐ ger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkom‐ mendes helbredstilstand. Helbredsoplysninger efter denne bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐ kel 4 og omfatter både tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand. Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behand‐ ling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik er omfattet. Omfattet af begrebet er endvide‐ re oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler. Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkreti‐ seret. En oplysning om, at en person er syg uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at udgøre en helbredsoplysning. Helbredsoplysninger er helt generelt undtaget, uanset hvor de optræder. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller et mødereferat har arbejdsgiveren derfor ikke ret til at blive gjort bekendt med. Det foreslås i stk. 3, at der ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås de øvrige oplysninger, der ikke er helbreds‐ mæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan således være tale om alle mulige former for oplysninger, herunder oplysninger om sociale forhold og oplysninger om lønmodtagerens forhold til arbejdsgiveren. Det afgørende er, at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgiv‐ ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives ty‐ pisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter læ‐ ger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diæ‐ tister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, optometrister, fodterapeuter, social – og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger. Andet sundhedspersonale er imidlertid også personer, som udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men som har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder f.eks. psykoterapeuter. Baggrunden for forslaget er hensynet til den fortrolige samtale mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale og lønmodtageren vedrørende f.eks. lønmodtagerens sociale, religiøse, politiske, familiemæssige og arbejdsmæssige for‐ hold, som kan have betydning for selve behandlingen, men som er arbejdsgiveren uvedkommende. Oplysninger afgivet af lønmodtager til andre, herunder kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om hel‐ bredsmæssige oplysninger omfattet af forslagets stk. 2. Op‐ lysninger afgivet til kommunen om sygemeldtes private for‐ hold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt med som part i refusionssagen, hvorimod arbejdsgiveren ik‐ ke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige op‐ lysninger om diagnose, symptomer og medicinering m.v. Andre oplysninger end oplysninger omfattet af forslagets stk. 2 og 3 vil med forslaget fortsat kunne videregives til ar‐ bejdsgiveren i samme omfang som efter gældende regler. Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølg‐ ning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilba‐ ge på arbejdsmarkedet, i det omfang oplysningerne indgår i refusionssagen. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er efter gældende regler i § 69 t i lov om aktiv so‐ cialpolitik berettiget til refusion af den ressourceforløbsydel‐ se under jobafklaringsforløb, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 69 j i samme lov. Ar‐ bejdsgiveren er derfor som udgangspunkt part i refusionssa‐ gen, jf. ovenfor. 17 Derfor foreslås det i stk. 4, at arbejdsgiveren dog har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at ar‐ bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourcefor‐ løbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmin‐ dre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelig‐ holdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐ fremt pågældende oplysning har betydning for en sådan af‐ gørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og der‐ for kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resul‐ tat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, og‐ så skulle kunne tilgå arbejdsgiveren. I modsat fald vil ar‐ bejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐ sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐ rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Afgørende hensyn til lønmodtagers interesse er de samme hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter denne bestemmelse, kan retten til aktindsigt begræn‐ ses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kend‐ skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fortsat skal foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens in‐ teresse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgi‐ verens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægeli‐ ge oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Det betyder, at oplysningerne kun kan undtages, hvis der er nærliggende fare for, at privates el‐ ler det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig be‐ tydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at løn‐ modtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betyd‐ ning. Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐ relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐ lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐ føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐ giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐ gerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nød‐ vendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren allerede har. Bestemmelsen er især relevant i forbindelse med partshø‐ ring efter forvaltningslovens § 19, hvorefter en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse. I det omfang kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, før den træffer afgørelse, følger det af forslaget til stk. 4, at ar‐ bejdsgiveren kun har ret til at blive gjort bekendt med hel‐ bredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende oplysninger har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐ ler delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐ des særlige karakter er påkrævet. Konkret ville dette kunne ske ved, at kommunen sender et høringsbrev til arbejdsgiveren, hvor de relevante helbreds‐ mæssige og lægelige oplysninger fremgår. Kommunen vil i den forbindelse skulle give arbejdsgiver en frist til at kom‐ me med bemærkninger, før der træffes afgørelse. Forslaget er også i anden sammenhæng en undtagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, idet høringen ale‐ ne omfatter relevante oplysninger og ikke de underliggende attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssi‐ ge og lægelige oplysninger fremgår. Samtidig skal oplysnin‐ gen være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse. Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐ gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐ gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er kun nødvendige helbredsmæssige eller lægelige op‐ lysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refu‐ sion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundel‐ se alene ud fra oplysninger om funktionsnedsættelser uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagno‐ sen. Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller An‐ kestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren som en del af begrundelsen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐ dets særlige karakter er påkrævet. Det sikres samtidig, at kommunens og Ankestyrelsens af‐ gørelse alene indeholder nødvendige helbredsmæssige og lægelige oplysninger som en del af begrundelsen. 18 Et eksempel på ovenstående er en situation, hvor en kom‐ mune eller Ankestyrelsen påtænker at træffe en afgørelse om/fastholde en afgørelse om, at borgeren skal have foreta‐ get fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklarings‐ forløb, da pågældende er udeblevet uden rimelig grund i 6 dage, jf. § 69 m i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan således efter §§ 69 m–69 q i lov om aktiv socialpolitik træffe afgørelse om at foretage fradrag i, ned‐ sættelse af eller ophør af ressourceforløbsydelsen under job‐ afklaringsforløb – og dermed træffe afgørelse om helt eller delvist ophør af refusionen – som følge af den sygemeldtes manglende opfyldelse af pågældendes rådighedsforpligtelse. En psykisk lidelse kan dog efter omstændighederne begrun‐ de en sådan udeblivelse. Har kommunen i den forbindelse ikke indhentet oplysninger fra læge eller behandler, vil ar‐ bejdsgiveren fortsat have svært ved at kunne varetage sine økonomiske interesser, medmindre arbejdsgiveren ad anden vej kender noget til den sygemeldtes tilstand. Arbejdsgive‐ ren vil imidlertid heller ikke efter gældende regler kunne få indsigt i oplysninger, som kommunen ikke har indhentet. Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse, men ikke oplysninger om lidelsens betydning for udeblivel‐ sen, vil kommunen skulle begrunde, hvorfor lidelsen ikke kan tillægges betydning. Derfor har arbejdsgiveren ret til at blive bekendt med oplysninger om lidelsen, selvom kommu‐ nen ikke tillægger lidelsen betydning. Til § 3 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Høringer, som sendes efter lovens ikrafttrædelsestids‐ punkt den 1. januar 2019, og afgørelser truffet herefter, vil skulle ske efter forslaget. Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne eller Ankesty‐ relsen fra denne dato. Har en kommune eller Ankestyrelsen fået en anmodning om aktindsigt før 1. januar 2019 men ikke truffet afgørelse om anmodningen før efter 1. januar 2019, vil anmodningen fortsat skulle behandles efter de gældende regler og ikke lovforslagets. Hvis en kommune har truffet en afgørelse, og der efter lo‐ vens ikrafttrædelsestidspunkt klages over afgørelsen, vil An‐ kestyrelsen skulle behandle klagen efter lovforslaget. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik ikke gælder for Færøerne og Grønland. 19
Oversendelsesbrev
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L69/bilag/1/1951193.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 10. oktober 2018 J.nr. 2018 - 4040 Beskæftigelsesudvalget Orientering om fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering forslag til Lov om æn- dring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtage- ren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb), som fremsættes den 10. ok- tober 2018 samt høringsnotat og samtlige høringssvar. Lovforslaget har været i høring fra den 3. juli 2018 til den 20. august 2018. Endvidere vedlægges notat om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 69 Bilag 1 Offentligt
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L69/bilag/1/1951196.pdf
NO TAT 3. september 2018 J.nr. 18/09631 AMY JVR Resumé og kommentarer til høringssvar ved- rørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæs- sige og lægelige oplysninger om lønmodtage- ren i sager om sygedagpenge og jobafkla- ringsforløb) 1. Indledning Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysnin- ger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) har været sendt i ekstern høring til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, i perioden fra 3. juli 2018 til 20. august 2018. Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Akademikernes Centralorganisation (CA), Danske Fysioterapeuter, Funktio- nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunernes Landsforening (KL), Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske A-kasser, Danske Pati- enter, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Gartneri-, Land- og skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Institut for Menneskeret- tigheder, Lægeforeningen, Rigsrevisionen, SMVDanmark (tidligere Håndværksrå- det) og Ældresagen. De modtagne høringssvar vedlægges. Der er ikke modtaget høringssvar fra følgende: Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), BDO Kommunernes Revision, Danske Regioner, Danske Handicaporgani- sationer, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Seniorer, Datatilsynet Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforenin- gen for førtidspensionister, Pension Danmark og Producentforeningen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 69 Bilag 1 Offentligt 2 Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, således at der først gennemgås de overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte elementer i lovforslaget. 2. Overordnede og politiske bemærkninger 2.1. Overordnede bemærkninger Akademikerne, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Landsor- ganisationen i Danmark (LO), Dansk Socialrådgiverforeningen, Danske Patienter, Forhandlingsfællesskabet, Danske Fysioterapeuter, CFU, og Lægeforeningen kvit- terer positivt på det politiske initiativ og intentionen med lovforslaget. LO, FTF, og Forhandlingsselskabet finder imidlertid, at beskyttelsen langt fra er tilstrækkelig. Dansk Socialrådgiverforening er i tvivl om lovforslagets reelle effekt. FSD og Lederne er positive over for lovforslaget i sin nuværende udformning. Overordnet set har Finanssektorens Arbejdsgiverforening forståelse for forslaget. Danske Patienter er imidlertid bekymrede for, hvilken betydning reglerne får i praksis. KL bemærker helt generelt, at det er vigtigt, at lovforslaget ikke begrænser mulig- heden for, at arbejdsgiveren og arbejdspladsen kan være med til at fastholde og bringe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse. GLS-A mener overordnet set, at lovforslaget i unødigt omfang fratager arbejdsgi- verne deres mulighed for at varetage deres legitime interesse i refusionssagen. DA mener, at problemstillingen kunne være afhjulpet med andre og mere egnede ændringer i sygedagpengeloven eller lov om aktiv socialpolitik. DA har derfor udarbejdet et alternativt lovforslag. DA er enig i, at der vil være en række situationer, hvor det ikke er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i en refusionssag, at der gives aktind- sigt i helbredsoplysninger eller lægelige oplysninger. DA finder dog, at der allerede er taget højde for dette i den gældende forvaltningslov. DA vurderer, at lovforslaget er alt for vidtgående og kan medføre, at arbejdsgivere ikke kan varetage deres legtime partsinteresser i refusionssager. 2.2. Overordnede bemærkninger med kommentarer DA foreslår, at et eventuelt lovforslag – modsat ministeriets lovudkast – tager ud- gangspunkt i, at arbejdsgiveren fortsat i overensstemmelse med de forvaltningsret- 3 lige principper skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige dokumenter med oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af betydning for, at arbejdsgive- ren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Dog skal indsigten kunne begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol- delse af oplysningerne taler imod at give indsigt. På den baggrund foreslår DA, at lovforslaget formuleres på følgende måde: ”En arbejdsgiveren har alene ret til indsigt i oplysninger helbredsmæssige og læ- gelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de pågældende oplysninger er af betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54. Arbejdsgiverens aktindsigt kan begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.” Et sådant forslag vil efter DA’s vurdering sikre aktindsigt for arbejdsgiveren, men afskæring af aktindsigt for arbejdsgiveren i helbredsoplysninger, som ikke er rele- vante for virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser i en sygedagpen- gesag. DA vurderer, at en oplysning godt kan være relevant, selv om den ikke indgår i grundlaget for kommunens afgørelse. Herudover vurderer DA, at der kan ske yderligere afskæring af aktindsigten, hvis hensynet til lønmodtageren efter en konkret vurdering vejer tungere. Der bør efter DA’s vurdering være et incitament til, at kommunerne, forinden de træffer afgørelse om at standse refusionen, sikrer, at der er sket den nødvendige partshøring. Dette kan ske ved, at der indsættes en bestemmelse i lovgivningen, hvorefter en manglende partshøring altid medfører, at kommunen ikke kan opnå refusion fra staten for denne del. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Intentionen med lovforslaget er at begrænse arbejdsgiveres adgang til helbreds- mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere i sager om refusion af syge- dagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring således, at arbejdsgivere alene skal have sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at ar- bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssi- ge eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. Der er ikke tilsigtet en begrænsning af, hvornår arbejdsgiveren har ret til at blive partshørt efter forvaltningslovens § 19 forud for en påtænkt afgørelse om nedsæt- telse af eller ophør af refusion. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, og som derfor er væsentlige, skal 4 stadig tilgå arbejdsgiveren i forbindelse med en partshøring. Ligeledes vil sådanne oplysninger skulle tilgå arbejdsgiveren som en del af begrundelsen for afgørelsen. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger kan kun undtages, hvis hensynet til løn- modtagerens interesse i at hemmeligholde oplysningerne vejer tungere end hensy- net til, at arbejdsgiveren kan få oplysningerne, svarende til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, som allerede gælder i dag. Der er således ikke tale om, at helbredsoplys- ninger og lægelige oplysninger rent undtagelsesvist vil blive sendt til arbejdsgive- ren i forbindelse med en partshøring forud for, at kommunen træffer afgørelse om ophør af refusion. Begrænsningen i forhold til forvaltningslovens § 19 består i, at arbejdsgiveren med forslaget ikke vil have krav på at blive bekendt med de underliggende dokumenter, men alene ekstraherede oplysninger. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at dette i væsentlig grad vil hindre, at arbejdsgiveren får helbredsmæssige og læ- gelige oplysninger om lønmodtageren, som ikke har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion. Der henvises i øvrigt til kommentarerne til afsnit 3.5 og 3.6. 3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget 3.1 Partsbegrebet Ankestyrelsen bemærker, at arbejdsgiver ikke er part i en sygedagpengesag gene- relt. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Styrel- sen foreslår derfor, at det konsekvensrettes i lovteksten og bemærkningerne til lo- ven, at arbejdsgiver alene er part for så vidt angår refusionsdelen. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Beskæftigelsesministeriet er enig i, at arbejdsgiveren kun er part i sagen om refu- sion. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelser hermed 3.2 Oplysninger fra kommunen eller Ankestyrelsen KL foreslår, at stk. 1 præciseres, da det efter KL’s opfattelse ikke klart fremgår, hvorvidt arbejdsgiveren må få oplysninger, der kun er tilgået fx en leverandør, direkte fra leverandøren, da det hverken er ”fra kommunen eller fra Ankestyrel- sen”. KL foreslår derfor, at § 68 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge formuleres på følgende måde: ”En arbejdsgiver har ikke ret til indsigt efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sygedagpengesag i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sygedagpengesagen, jf. dog stk. 4.” § 69 v, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik formuleres tilsvarende. 5 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Beskæftigelsesministeriet er enig i, at fokus skal være rettet mod sagen og ikke mod, hvor oplysningerne befinder sig. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed. 3.3. Indsigt i oplysninger og ikke i underliggende dokumenter DS er positive over, at arbejdsgiver i de tilfælde, hvor denne alligevel har ret til indsigt i helbredsmæssige og andre lægelige oplysninger, alene har ret til at få op- lysninger, som f.eks. indgår i et høringsbrev og ikke i de underlæggende erklærin- ger og journaler. DA finder det meget problematisk, at forslaget også indebærer den undtagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, at den fremtidige høring alene vil omfat- te de pågældende relevante oplysninger, men ikke de underliggende attester, erklæ- ringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige og lægelige oplysninger fremgår. DA bemærker, at arbejdsgiveren således ikke længere vil modtage kopier med evt. overstregninger, men alene de ekstraherede oplysninger, som kommunen har vur- deret er relevante. DA vurderer, at dette vil blive forvaltet i praksis således, at op- lysninger, der meddeles, vil være de, som understøtter kommunens afgørelse. Dette er efter DA’s vurdering retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da arbejdsgive- ren dermed ikke kan vurdere, hvilke oplysninger der er udeladt, men som kunne – og skulle - have indgået i kommunens afvejning evt. til arbejdsgiverens gunst. Efter DA’s vurdering vil denne ”underbelysning” også kunne begrænse grundlaget for, at arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen og ankeinstansens mulighed for at prøve sagen på fyldestgørende grundlag. DA foreslår, at arbejdsgiveren stadig vil skulle modtage kopi af de relevante do- kumenter, hvor der så evt. er foretaget overstregninger af kommunen. Samtidig foreslår DA, at f.eks. sygedagpengelovens § 11 a og § 39 ændres, således at når kommunen beder om en lægeerklæring i sygedagpengesager, kan de lægelige oplysninger kun videregives i form af en erklæring specielt til brug for kommunens vurdering i sygedagpengesagen. Det skal samtidig præciseres i loven, at udgangspunktet er, at der skal indhentes en sådan lægeerklæring til sygedagpengesagen. Kommunen kan dog vurdere, at dette ikke er nødvendigt, fordi der allerede foreligger egnet lægelig dokumentation. Det skal også præciseres både i lovbemærkninger til sygedagpengelovens § 11 a og § 39, at lægen ikke må medsende andre lægelige eller personoplysninger om pati- enten end de, som fremgår af den standardiserede erklæring. Endvidere må lægerne alene fremsende de oplysninger til en kommune, som er nødvendige for en syge- dagpengesag. 6 Begrænsning af udvekslede oplysninger mellem læge og forvaltningen vil efter DA’s opfattelse være i tråd med principperne om persondatabeskyttelse, hvorefter der skal udveksles så få oplysninger som muligt – og kun de nødvendige oplysnin- ger bør udveksles. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at arbejdsgiveren alene skal have de helbredsmæssige og lægelige oplysninger, og ikke de underliggende erklæringer. Hensigten er, at arbejdsgiveren ikke får private og uvedkommende oplysninger om lønmodtageren, som ikke har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion. Det forhold, at oplysningen skal være væsentlig for arbejdsgiverens ret til refusion, medfører, at såfremt pågældende oplysning har konkret betydning for afgørelsen, vil oplysningen være genstand for arbejdsgiverens ret til indsigt, medmindre afgø- rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønudøvel- se, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne skulle kunne tilgå arbejdsgive- ren, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. I modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine øko- nomiske interesser i refusionssagen. Dette vil blive præciseret i lovbemærkninger- ne. Beskæftigelsesministeriet er enig med DA i, at kommunerne alene skal rekvirere helbredsmæssige eller lægelige oplysninger i det omfang, det er relevant og nød- vendigt. Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget om en ny lægeattest hverken vil forbedre kvaliteten af den helbredsmæssige oplysning af sagerne eller bidrage til en hensigtsmæssig løsning til bedre beskyttelse af personoplysninger i sygedagpengesager. Det er en betingelse for at være berettiget til sygedagpenge, at borgeren er uar- bejdsdygtig på grund af egen sygdom, og det er kommunen, som løbende under hele sygedagpengeforløbet skal vurdere, om denne betingelse er opfyldt. Kommunerne er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlige for, at sygedagpenge- sager er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at der er den nødvendige helbredsmæssige dokumentation i sagen. Kommunerne har derfor i en række sager behov for at rekvirere helbredsoplysnin- ger i form af lægeattester fra praktiserende læger, speciallæger og fra sygehuse. De attester, som kommunerne skal anvende, når de rekvirerer helbredsoplysninger fra praktiserende læger, sygehuse og speciallæger, indgår som en del af den aftale om socialt-lægeligt samarbejde, som er indgået mellem KL og Lægeforeningens 7 attestudvalg. Det socialt- lægelige samarbejde understøtter blandt andet, at der formidles relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommunerne. Kommunens rekvirering af helbredsmæssige oplysninger er reguleret af retssikker- hedsloven og sundhedsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at helbredsmæssige oplysninger kun skal videregives til kommunen i det omfang, det er relevant og nødvendigt. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den konkrete sag, hvilke oplysninger, der i den enkelte sag er relevante og nødvendige, og det forekommer derfor hver- ken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en særlig blanket, der som udgangs- punkt udelukker bestemte typer af oplysninger. Hertil kommer, at helt centrale oplysninger om eksempelvis diagnose eller årsag til sygefraværet, altid må vurderes at være relevant for kommunens opfølgning i en sygedagpengesag. Desuden vil forslaget om brug af en ny lægeattest ikke løse problemet, når lønmod- tager til brug i dennes sag om sygedagpenge selv har leveret helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Det kan f.eks. være journaloplysninger eller speciallægeer- klæringer. 3.3. Helbredsmæssige oplysninger Ankestyrelsen foreslår, at det fremgår tydeligere af forarbejderne, om den alminde- lige definition af helbredsmæssige forhold i databeskyttelsesreglerne finder anven- delse. KL bemærker, at der er en del forhold, der kan risikere at blive direkte omfattet af arbejdsgivers ret til partsaktindsigt, fordi forholdene ikke uden videre kan karakte- riseres som sygdomme, hvis definitionen i stk. 2 opretholdes. Eksempelvis er der risiko for, at et handicap bliver udeladt – fx muskelsvind der er i forværring. Det samme er gældende for stress og belastningstilstande, da det kan være usikkert, hvornår tilstanden kan kaldes en sygdom. Herudover kan der være uenighed om hvorvidt misbrug kan kaldes sygdom eller er en del af de sociale forhold. Det vil blive op til den enkelte jobkonsulent, at vurdere, om der er tale om sygdom eller ej. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er det naturligt at anvende databeskyt- telsesforordningens definition af helbredsoplysninger, som i øvrigt også omfatter oplysninger om handicap og misbrug. Helbredsoplysninger omfatter herefter oplysninger, der vedrører en fysisk persons fysiske eller mentale helbred, herunder oplysning om levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Både tidligere, nu- værende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand er omfattet af begrebet. Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehi- storie, en sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller bio- 8 medicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sund- hedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik er omfattet. Om- fattet af begrebet er endvidere oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af nar- kotika, alkohol og lignende nydelsesmidler. Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkretiseret. En oplysning om, at en person er syg, uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at udgøre en helbredsoplysning. Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed. 3.4. Lægelige oplysninger Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at der ved lægelige oplysninger forstås ”andre oplysninger, der udveksles i det fortrolige rum mellem læge eller psykolog og patient.” (side 15-16). Det anføres, at dette eksem- pelvis kan være private oplysninger om sociale, religiøse, eller arbejdsmæssige forhold, og at det afgørende ikke er oplysningernes karakter, men derimod at op- lysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge og patient. Ankestyrelsen bemærker, at der med denne definition sker en fravigelse af den almindelige definition af oplysningers karakter, idet der herved alene lægges vægt på, i hvilken situation oplysningerne afgives, og ikke oplysningernes karakter i sig selv. Det vil få den konsekvens, at oplysninger der er afgivet overfor lægen, men som også afgives over for kommunens sagsbehandler, vil skulle udleveres alligevel til arbejdsgiveren (med mindre den interesseafvejning, der ligger i forslaget, falder ud til, at oplysningerne under alle omstændigheder skal undtages). Forslaget tager ikke stilling til, i hvilket omfang borgeren skal vejledes om disse konsekvenser af at afgive oplysninger. Der ses ikke at være taget stilling til forholdet til retssikker- hedslovens § 10, § 11, stk. 2, og § 11 b. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Baggrunden, for at oplysningen er beskyttet i det særlige rum mellem en sundheds- person og den sygemeldte, er, at den sygemeldte ikke skal være tilbageholdende med at afgive oplysninger til en sundhedsperson og dermed hindre eller forhale helbredelsen. Den sygemeldte må således have en forventning om, at arbejdsgiveren ikke uden videre får indsigt i sådanne oplysninger. Afgiver den sygemeldte oplysningen overfor kommunen, og har kommunen allerede oplysningen fra behandleren, har kommunen efter forvaltningslovens regler om notatpligt ikke pligt til at notere oplysningen, hvis den sygemeldte gentager oplys- ningen overfor kommunen. Forslaget er desuden ikke en indskrænkning i forhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst, jf. § 10, om den sygemeldtes pligt til at oplyse om ændringer, som har betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 2, eller om sygemeldtes medvirken til sagens oplysning. 9 Det skal i den forbindelse bemærkes, at arbejdsgiveren med forslaget fortsat har ret til indsigt i lægelige oplysninger, som har betydning for dennes ret til refusion, medmindre lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysninger vejer tun- gere. 3.4.1 Hvilke personer er omfattet KL bemærker, at det er problematisk, at arbejdsgiveren kan få indsigt i oplysnin- ger, der fremgår i forbindelse med behandling af borgerens sygdom hos andre end læge eller psykolog. Hvis borgeren derimod drøfter denne oplysning med lægen, så er oplysningen undtaget, medmindre den er af væsentlig betydning for arbejdsgive- ren. LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslaget bør udvides til at omfatte andre end læger, psykologer og sundhedspersonel, der handler på vegne af lægen. Hensynet til den ansatte tilsiger, at det centrale i beskyttelsen bør være ka- rakteren af oplysninger og ikke med hvem, de udveksles. De peger navnligt på, at også oplysninger givet til en jobkonsulent i forbindelse med kommunens opfølg- ningsindsats bør forblive fortrolige og ikke tilgå arbejdsgiver. Lægeforeningen bemærker, at det fremgår af de specielle bemærkninger, at øvrige oplysninger, f.eks. oplysninger om private forhold (som ikke er helbredsmæssige), som kommer fra en anden sundhedsbehandler end en læge eller psykolog f.eks. en fysioterapeut, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. En arbejdsgiver vil som part i en sag derfor have ret til indsigt i oplysninger om den sygemeldtes mere private forhold, som er afgivet til andre behandlere end en læge eller en psy- kolog. Dette betyder, at en arbejdsgiver i teorien vil kunne få indsigt i oplysninger om stress og dårligt arbejdsmiljø, som en lønmodtager har fortalt sin fysioterapeut om under behandlingen, og hvor fysioterapeuten efterfølgende har journalført disse oplysninger, hvorimod arbejdsgiver ikke ville kunne få i indsigt i de samme oplys- ninger, hvis disse var givet til en læge eller psykolog. Dette finder Lægeforeningen stærkt bekymrende. Det vil efter Lægeforeningens vurdering være naturligt for mange patienter at betro sig om deres personlige forhold til en behandler, uanset at vedkommende ikke er læge eller psykolog. Efter Lægeforeningens vurdering bør det ikke være afgørende, hvilken sundheds- person oplysningerne er givet til. Karakteren af oplysningerne, herunder at de er afgivet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, bør være afgørende for, om oplysninger, der ikke er helbredsmæssige, og som er givet til andre behandlere end læger og psykologer, kan undtages fra arbejdsgivers indsigtsret. Danske Patienter undrer sig over den sondring, der gøres mellem læger eller psyko- loger og øvrige sundhedsprofessionelle. I forlængelse heraf bemærker Danske Pati- enter, at det foreliggende lovforslag (udover helbredsmæssige oplysninger) kun 10 nævner oplysninger, der er udvekslet mellem læge eller psykolog og patient – hvil- ket må betyde, at arbejdsgiver stadig har ret til indsigt i oplysninger, der er givet til en sygeplejerske, en fysioterapeut eller lignende. Disse oplysninger kan efter Dan- ske Patienters vurdering, på samme måde som oplysninger, der deles med en læge eller en psykolog, være af privat karakter. Derfor mener Danske Patienter, at op- lysninger udvekslet med øvrigt sundhedspersonale også bør omfattes af loven. Danske Fysioterapeuter finder det svært uhensigtsmæssigt, at øvrige oplysninger som ikke kommer fra en psykolog eller læge, men fra en anden autoriseret behandler, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. Fysioterapeuter har i lighed med læger og andre autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt be- handleransvar-, pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, herunder at indhente oplysninger om patientens sociale forhold og arbejdsmæssige forhold og andet, som kan have betydning for behandlingsforløbet. Desuden bemærker Danske Fysioterapeuter, at fysioterapeuten også har pligt til at føre patientjournal med relevante og nødvendige oplysninger om helbredsoplys- ninger og personlige oplysninger. Fysioterapeuten skal altid vurdere, i hvilket omfang de personlige oplysninger er nødvendige for det aktuelle behandlingsforløb og dermed vurdere, om det er nød- vendigt at journalføre oplysningerne. Danske Fysioterapeuter frygter, at fortrolighedsforholdet mellem patient og fysioterapeut kan blive skadet, hvis patientens personlige oplysninger, uden patientens samtykke, vil kunne tilgå arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger De indkomne høringssvar har givet anledning til, at lægelige oplysninger udvides til også at omfatte oplysninger, der er afgivet i rummet mellem andet sundhedsper- sonale og lønmodtageren. Andet sundhedspersonale omfatter for det første enhver, der er autoriserede i hen- hold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives typisk i henhold til reglerne i autorisationsloven og omfatter læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, optometri- ster, fodterapeuter, social – og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger. Andet sundhedspersonale omfatter også personer, som udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder f.eks. psykoterapeuter. Derimod fastholdes, at oplysninger afgivet overfor kommunen, som ikke er hel- bredsmæssige, ikke er beskyttet, jf. dog afsnit 3.4, i forhold til kommunens notat- pligt, da samme hensyn ikke gælder mellem den kommunale sagsbehandler og lønmodtageren. 11 Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed. 3.5 Væsentlighedskriteriet for ret til indsigt DA finder, at det vil blive misvisende over for kommunernes brug af en ny be- stemmelse, at der i lovforslagets stk. 4 er anvendt ordene ”væsentlig betydning” som afgørende for, at arbejdsgiveren kan få indsigt. I bemærkningerne til bestemmelsen henvises derimod til, at afvejningen, som kommunen vil skulle foretage, vil være den samme som efter forvaltningslovens § 15 b, som dog har en anden formulering. På grund af den ændrede lovtekst bør det efter DA’s vurdering endnu klarere præciseres, at der ikke er tilsigtet en ændring af praksis i forhold til den vurdering, der således skal svare til forvaltningslovens § 15, herunder § 15 b, nr. 5, hvorefter der skal foreligge tungtvejende grunde for, at en part kan nægtes aktindsigt. DA finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget allerede flere steder henviser til, hvordan sagsbehandlingen i forbindelse med de nye regler bør foregå. Imidlertid er selve beskrivelsen f.eks. i 2.5, afsnit 5 og 6, ikke præcis nok. Det kan efter DA’s vurdering med fordel gøres tydeligere i forslaget, at arbejdsgiveren som part i sy- gedagpengesagen altid har ret til at blive partshørt i en sag om ophør af sygedag- pengerefusion. På tilsvarende vis bør det efter DA’s vurdering fremgå tydeligt af lovforslaget, at kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om arbejdsgiveren bør partshøres vedrørende helbredsoplysninger og lægelige oplysninger, så kommunen ikke blot per automatik afskærer dette fra partshøringen eller helt undlader partshøringen. KL bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er tanken, at ar- bejdsgiveren, når arbejdsgiveren får løbende refusion i fuldt omfang, skal have ret til at se borgerens lægelige oplysninger løbende, men at dette kun skal være tilfæl- det, når arbejdsgiveren er part i en sag om ophør af eller begrænsning af arbejdsgi- verens ret til refusion – og kun, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgiveren. KL foreslår, at dette bliver helt klart i selve lovteksten og ikke kun i lov- bemærkningerne. KL foreslår derfor, at stk. 4 formuleres på følgende måde Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til indsigt i oplysninger efter stk. 1, hvis de på- gældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan vareta- ge sine økonomiske interesser i en sag om ophør af eller begrænsning af arbejdsgi- verens ret til refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige op- lysninger om lønmodtageren taler herimod. SMVdanmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 2.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser, at intentionen med forslaget er, at arbejdsgiver fortsat skal kunne få de lægelige og helbredsmæssige oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag, med mindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse taler herimod. 12 Imidlertid fremgår det af lovforslagets tekst til et nyt stk. 4 i de omhandlede 2 love, at kriteriet for arbejdsgiverens ret til indsigt i de pågældende oplysninger er, om disse har væsentlig betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser – og med interesseafvejningen i forhold til lønmodtagerens interesser. Det er SMVdanmarks opfattelse, at der ved ordlyden ”væsentlig betydning” er sket en stramning af kriteriet for indsigt, som ikke harmonerer med bemærkningerne til lovforslaget. Afgørende er og bør være, om indsigten i oplysningerne har betyd- ning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser og med den behørige interesseafvejning i forhold til lønmodtagerens interesser. Ordet væsentlig foreslås derfor udeladt af de 2 bestemmelsers stk. 4. GLS-A bemærker, at det forhold, at der kun skal videregives oplysninger som en del af begrundelsen for en afgørelse om ophør af refusion, såfremt oplysningerne vurderes at være af væsentlig betydning for afgørelsen om ophør af refusion, bety- der at oplysningerne kan indgå i afgørelsen, men arbejdsgiver har ingen mulighed for at få kendskab til oplysningerne, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne er af mindre betydning for afgørelsen. Hermed er der efter GLS-A’s opfattelse en stor risiko for, at arbejdsgiver ikke får adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdsgiver kan varetage sine legitime og saglige interesser. Skønselementet, der er overladt til myndighe- derne, er meget stort, og resultatet kan blive, at arbejdsgiver ikke bliver bekendt med alle de elementer, som i realiteten er lagt til grund ved afgørelsen om ophør af refusion. Det er derfor GLS-A’s opfattelse, at lovforslaget bør give arbejdsgiver adgang til helbredsmæssige oplysninger i alle tilfælde, hvor arbejdsgiver fratages retten til refusion. Væsentlighedskriteriet vil kunne give anledning til uhensigtsmæssige afgørelser og medføre, at arbejdsgiver afskæres fra at varetage sine økonomiske interesser i tilstrækkelig grad. Det findes ligeledes betænkeligt, at arbejdsgivers ret til partshøring begrænses, således at der allerede her skal foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om oplysninger af væsentlig betydning for retten til refusion, før partshøring skal fore- tages. Det er efter GLS-A’s opfattelse nødvendigt for arbejdsgivers retssikkerhed, at høring foretages i alle tilfælde. FTF og Forhandlingsfællesskabet foreslår, at der i loven tilføjes, at arbejdsgivers ret til aktindsigt i overvejende grad bør have fokus på lønmodtagers funktionsbe- grænsninger samt eventuelle skånehensyn, idet Lønmodtagers diagnose samt hel- bredsmæssige oplysninger af anden karakter sjældent er relevant for arbejdsgivers interessevaretagelse i forbindelse med ophør af sygedagpenge og/eller ressource- forløb. Disse oplysninger bør i videst muligt omfang beskyttes af loven. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Beskæftigelsesministeriet er enig med KL i, at det bør fremgå direkte af loven, at det kun er forbindelse med enten ophør af eller nedsættelse af arbejdsgiverens ret til refusion, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige 13 oplysninger. Det er derfor præciseret i loven, at det kun er i forbindelse med helt eller delvist afslag på refusion, at arbejdsgiveren kan have ret til oplysningerne. Det forhold, at oplysningen skal være væsentlig for arbejdsgiverens ret til refusion medfører, at såfremt pågældende oplysning har betydning for afgørelsen, vil op- lysningen kunne være til genstand for arbejdsgiverens ret til indsigt, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssi- ge eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. Efter forslaget til § 68 a, stk. 4, er det kun helbredsmæssige oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, som arbejdsgiveren har ret til indsigt i. Heri ligger, at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvalt- ningslovens krav til en begrundelse alene ud fra oplysninger om funktionsnedsæt- telser uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagnosen. Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønudøvel- se, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne skulle kunne tilgå arbejdsgive- ren medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. I modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine øko- nomiske interesser i refusionssagen. Dette vil blive præciseret i lovbemærkninger- ne. Kommunen har efter forvaltningsloven en pligt til at partshøre arbejdsgiveren, hvis det må formodes, at arbejdsgiveren ikke er i besiddelse af oplysninger, som har betydning for en afgørelse om helt eller delvist afslag på refusion til arbejdsgive- ren. Det vil i den enkelte sag kræve en stillingtagen til, om arbejdsgiveren er be- kendt med oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed. Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til afsnit 3.6. 3.6 Interesseafvejning KL mener, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at administrere, hvor græn- sen går for ”væsentlig betydning”, indtil der er kommet en praksis på området. Det er endvidere usikkert, om det alene er jobcentret, der vurderer om oplysningerne er relevante for arbejdsgiver, eller om borger har ret til en mening om dette, og der- med skal høres inden, der iværksættes partshøring hos arbejdsgiver. KL bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, i hvilke scenarier lønmod- tagers interesser i at hemmeligholde helbreds- eller lægelige oplysninger taler imod, at arbejdsgiver får indsigt heri. LO og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at når beskyttelsen af oplysninger mo- dificeres i en bestemmelse, som giver arbejdsgiver ret til at få oplysningerne, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser, er det deres opfattelse, at arbejdsgiver i praksis fortsat vil kunne få adgang til en lang række personlige og fortrolige oplysninger, som den ansatte har valgt at dele med lægen/psykologen. Hvis dette ikke skal være tilfældet, 14 er der derfor tillige behov for en ændring af forvaltningslovens § 15 b nr. 5, således at der i afvejningen mellem arbejdsgivers og den ansattes interesse i højere grad end i dag lægges vægt på den ansattes interesser. Desuden bemærker LO og Forhandlingsfællesskabet, at hvis forvaltningslovens § 15b, nr. 5 fastholdes, vil der - som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger s. 11 - fortsat skulle være meget tungtvejende grunde for, at arbejdsgiver kan næg- tes partsaktindsigt. FTF bemærker, at henvisningen til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 i bemærknin- gerne til lovforslaget ikke medfører en tilstrækkelig beskyttelse af lønmodtageren, idet der ifølge bemærkningerne til lovforslaget (s. 11 nederst) ”… skal foreligge meget tungtvejende grunde for, at parten [arbejdsgiver] kan nægtes partsaktindsigt. I tilknytning hertil kan det ikke udelukkes, at en arbejdsgiver med ordlyden af lov- forslaget og henvisningen i bemærkningerne til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, ville kunne få aktindsigt i en sag med tilsvarende baggrund som i højesteretsdom af 24. januar 2017 (UfR2017.1294H). Danske Patienter er bekymrede for, hvilken betydning det får i praksis, at arbejds- giveren forsat skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hen- syn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod. Kommunerne tillægger efter Danske Patienters vurdering de helbredsmæssige og lægelige oplysninger afgørende betydning, når de træffer afgørelser om stop eller nedsættelse af refusion i sygedagpenge/jobafklaringsforløbssager. Det kan derfor tænkes, at der fortsat vil være mange sager, hvor arbejdsgiver får aktindsigt, fordi det er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, og at dette vil veje tungere end lønmodtagerens interes- se i hemmeligholdelse af oplysningerne. Desuden vurderer Danske Patienter, at det kan være vanskeligt at administrere den konkrete afvejning vedrørende nødvendigheden og relevansen af omfanget af ar- bejdsgiverens indsigt. Her anbefaler Danske Patienter, at en eventuel tvivl i kon- krete sager må falde ud til fordel for lønmodtageren, således at indsigt ikke gives. I forlængelse heraf bør der efter Danske Patienters vurdering udarbejdes en vejled- ning, så forvaltningen af bestemmelsen så vidt muligt bliver ensartet på tværs af kommuner og de enkelte sagsbehandlere. DS mener, at det er uklart, hvad der er ”afgørende hensyn” i forhold til ”lønmodta- gers interesse”. Er det lønmodtagers interesse i forhold til privatlivets fred? Er det lønmodtagers interesse i forhold til at kunne fortsætte i ansættelsesforholdet eller risikerer lønmodtageren afskedigelse, hvis arbejdsgiver får de helbredsmæssige oplysninger? Endvidere mener DS, at ”afgørende betydning” er for upræcist. I praksis kan det være svært at vurdere, hvad der er ”afgørende” eller ej i forhold til ansættelsesfor- 15 holdet, da både borgere og arbejdsgivere er forskellige. Det kan være svært at vur- dere, om det er ”afgørende” i forhold til et efterfølgende ansættelsesretligt forløb. Efter DS’s vurdering kan det således være svært at foretage en afvejning mellem på den ene side lønmodtagerens interesser i forhold til ikke at give indsigt og på den anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. DS mener, at loven klart og tydeligt bør definere, hvornår en arbejds- giver har ret til aktindsigt. DS er af den opfattelse, at den bedste løsning er at give borgeren den fulde ret til at bestemme, om egne oplysninger skal videregives. Det giver den bedste retssikker- hed for borgeren og giver samtidig et grundlag, der er enkelt at administrere for kommunerne. Subsidiært at loven klart definerer, hvilke oplysninger arbejdsgiver har adgang til at få videregivet samt præciserer i hvilke situationer. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Intentionen med forslaget er, at arbejdsgiver fortsat skal kunne få de helbredsmæs- sige og lægelige oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag om refusion, medmindre afgørende hensyn til løn- modtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplys- ninger om lønmodtageren taler herimod. Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesser skal forstås i overensstemmelse med forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Efter de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger gælder, at løn- modtageren som altovervejende udgangspunkt skal høres, inden arbejdsgiveren modtager helbredsmæssige eller lægelige oplysninger for at få belyst lønmodtage- rens interesse i at hemmeligholde oplysningerne. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på den forvaltningsretlige undtagelse til indsigt, som kan være resultatet af en afvejning mellem på den ene side arbejdsgi- verens interesse i at blive bekendt med oplysningen og på den anden side lønmod- tagerens interesse i, at oplysningen skal hemmeligholdes. Det bemærkes, at det efter forslaget kun er oplysningerne, arbejdsgiveren har ret til og ikke de underliggende erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige og lægelige oplysninger fremgår. Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til afsnit 3.7 3.7 Forudgående udtalelse fra lønmodtageren før oplysningerne videregi- ves LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslaget bør præcisere, at myndigheden altid skal indhente en udtalelse om skadevirkninger fra den ansatte, inden helbredsoplysninger videregives til arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, når det i lovforslagets bemærkninger s. 12. anføres, at dette ofte vil være nødven- digt. 16 Lægeforeningen bemærker, at der i lovforslaget er lagt op til, at adgang til hel- bredsmæssige og lægelige oplysninger i sagen kan begrænses, hvis der er afgøren- de hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne udleveres til arbejdsgiver. En forudsætning for at kunne vurdere, om der er afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne udleveres til arbejdsgiver, er, at myndigheden indhenter en udtalelse fra lønmodtageren, for at få belyst risikoen ved at de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger videregives til arbejdsgiver. Lægeforeningen foreslår derfor, at det præciseres i loven, at der skal indhentes en udtalelse fra lønmodtageren, såfremt myndigheden påtænker at give en arbejdsgi- ver indsigt i lønmodtagerens helbredsmæssige eller lægelige oplysninger. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger Efter de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger gælder det alle- rede, at lønmodtageren skal høres, inden arbejdsgiveren modtager helbredsmæssi- ge eller lægelige oplysninger. Det fremgår af lovforslaget, at arbejdsgiver ikke skal have sådanne oplysninger, hvis afgørende hensyn taler imod det. For at vurdere dette, er det nødvendigt at høre medarbejderen for at finde ud af, om sådanne af- gørende hensyn gør sig gældende i det konkrete tilfælde. Det er ikke hensigtsmæssigt at gentage almindelige forvaltningsretlige grundsæt- ninger i lovteksten, medmindre det er intentionen, at der skal gælde noget andet. Bemærkningerne er imidlertid tilrettet, så det fremkommer mere tydeligt, at løn- modtager efter forvaltningslovens regler som altovervejende udgangspunkt skal høres, før arbejdsgiveren får indsigt i oplysningerne enten i en forudgående høring eller som en del af begrundelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. 3.8 Administration af reglerne m.v. DA bemærker, at det er helt afgørende, at der efter vedtagelse af lovforslaget udar- bejdes en meget præcis vejledning til kommunernes sagsbehandlere. En sådan vej- ledning skal ikke kun vejlede om indholdet af de nye regler, men også administra- tionen af reglerne. Desuden bemærker DA, at DA’s medlemsorganisationer generelt har erfaret, at kommunerne ofte ikke efter gældende regler parthører arbejdsgiverne om centrale helbredsoplysninger, der har ligget til grund for afvejningen, eller som er udeladt af kommunen i afgørelsesgrundlaget forud for, at der træffes en afgørelse om ophør af refusion. DA bemærker, at vejledningen bør indeholde en række eksempler på, hvornår det er afgørende for arbejdsgiver at modtage oplysninger om helbredsmæssige og læ- gelige forhold for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. 17 Lægeforeningen bemærker, at der med de nye regler stilles store krav til, at sags- behandlerne i kommunerne er opmærksomme på de særlige regler vedrørende ar- bejdsgivers indsigtsret i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. På den baggrund opfordrer Lægeforeningen til, at der udarbejdes en vejledning på området, så man sikrer sig, at reglerne administreres i overensstemmelse med lo- ven. Lederne foreslår, at der bliver udarbejdet en klar vejledning til kommunerne om de nye regler således, at det er helt klart for kommunerne, hvordan de nye regler bør administreres, herunder hvilke oplysninger der kan udleveres. Materialet bør efter Ledernes vurdering indeholde eksempler på oplysninger, der kan udleveres. Samti- dig bør vejledningen også bidrage til at sikre, at arbejdspladsen bliver partshørt i forbindelse med ophør af sygedagpenge (jobafklaringsforløb), da dette i mange situationer ikke er tilfældet i dag. Danske Patienter bemærker, at der bør udarbejdes en vejledning, så forvaltningen af bestemmelsen så vidt muligt bliver ensartet på tværs af kommuner og de enkelte sagsbehandlere. KL bemærker, at når indsigten for arbejdsgiveren i sygefraværets karakter og årsa- ger begrænses af formelle restriktioner, kan det være vanskeligere at arbejde med det i den formelle APV og forebyggelse generelt. F.eks. har arbejdsgiveren pligt til at inddrage sygefravær i den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering). KL anbefaler desuden, at retningslinjer og eventuelle eksempler, bliver beskrevet i en vejledning, så lovgivers intentioner bliver tydelige og operationelle LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet foreslår, at der i bemærkningerne indsættes flere eksempler, idet de vil tydeliggøre rækkevidden af lovændringen. Forhandlingsfælleskabet bemærker, at lovforslaget bør indeholde en udtrykkelig klageadgang i forhold til kommunens afgørelse om at give arbejdsgiver indsigt i oplysninger, som den ansatte vurderer at have en interesse i hemmeligholdes. FA bemærker, at der bør tages hensyn til arbejdsgiveres adgang til helbredsmæssi- ge oplysninger og lægelige oplysninger i forhold til anden lovgivning. Som eksem- pel nævnes forskelsbehandlingslovens § 2 a om passende foranstaltninger, som forpligtiger arbejdsgiver til at foretage foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse. Reglen i forskelsbehandlingsloven medfører, at arbejdsgiveren har behov for konkret viden, og FA er bekymrede for, om reglen i lovforslaget er til hinder for, at arbejdsgiverne fremover har tilstrækkelige oplysninger til at varetage denne forpligtelse. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger For så vidt angår ønsket om en vejledning om reglerne, vil Beskæftigelsesministe- riet foranledige, at der bliver udfærdiget en sådan. 18 En lønmodtager, som vil klage over, at kommunen har videregivet oplysninger til arbejdsgiveren med urette, må anvende de allerede eksisterende klageadgange. Det er ikke lovforslagets hensigt at etablere en særlig klageadgang herom. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at lovforslaget som omhandler ar- bejdsgivernes ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger i sygedag- pengesager og sager om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ikke påvirker arbejdsgiverens ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger efter anden lovgivning.
Ligestillingsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L69/bilag/1/1951198.pdf
LI GESTI LLI NGSVURDERI NG A F LO V FO R SLAG 1. oktober 2018 J.nr. 18/09631 AMY JVR Forslag til lov om ændring af lov om syge- dagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om løn- modtageren i sager om sygedagpenge og jobafkla- ringsforløb) Baggrund Med lovforslag foreslås indsat en bestemmelse i lov om sygedagpenge, og i lov om aktiv socialpolitik, som regulerer en arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedag- penge og jobafklaringsforløb i kommunen eller i Ankestyrelsen. Det foreslås, at udgangspunktet er, at arbejdsgiveren ikke skal have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24, selvom arbejdsgiveren er part i sagen. Dog foreslås det, at arbejdsgiveren fortsat skal have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis oplysnin- gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi- ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgøren- de hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Formål Formålet med lovforslaget er at begrænse arbejdsgivers adgang til helbredsmæssi- ge og lægelige oplysninger om lønmodtagere i sager om sygedagpenge og jobaf- klaringsforløb uden risiko for, at arbejdsgiveren mister muligheden for at kunne varetage sine økonomiske interesser i en refusionssag. Den primære målgruppe Forslaget skønnes primært at være relevant for arbejdsgivere, der udbetaler løn til en lønmodtager, der er sygemeldt, samt lønmodtagere, der får udbetalt løn under sygdom. Det beror på, at det typisk vil være arbejdsgiveren, der har brug for at få adgang til oplysningerne i forbindelse med en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Samtidig er det lønmodtagerens oplysninger, der er genstand for lov- forslagets beskyttelse. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 69 Bilag 1 Offentligt 2 Generelt bliver der sygemeldt flere kvinder end mænd, og tilsvarende er der flere kvinder end mænd i et jobafklaringsforløb. De sekundære målgrupper Der er ingen sekundære grupper for lovforslaget Samlet vurdering Det vurderes, at kvinder og mænd vil blive berørt af forslaget på samme måde. Andelen af kvinder, der berøres af lovforslaget, forventes at være en smule højere, da der generelt er flere kvinder, der modtager sygedagpenge og er på jobafklarings- forløb, end det er tilfældet for mænd.
Samtlige høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L69/bilag/1/1951197.pdf
17. august 2018 J.nr. 18-44330 Cpr.nr. Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 APostboks 90 2770 Kastrup Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 3. juli 2018 bedt om Ankestyrelsens bemærkninger. I forslagets § 68 a, stk. 2, og § 69 v, stk. 2, defineres helbredsmæssige oplysninger. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at der ved helbredsmæssige oplysninger forstås ”oplysninger om sygdom og symptomer på sygdom.”, og at ”Dette vil omfatte oplysning om symptomer, diagnose, behandling, medicinering m.v.” Det er anført i forslaget til bemærkninger (side 20), at helbredsoplysninger helt generelt er undtaget fra indsigt, uanset hvor de optræder. Det er tillige anført i forslaget, at vurderingen af, hvad der kan være ”afgørende hensyn” ved afvejningen af, om arbejdsgiver har ret til indsigt, vil være den samme som efter forvaltningslovens § 15 b (side 14). Ankestyrelsen foreslår, at det fremgår tydeligere af forarbejderne om den almindelige definition af helbredsmæssige forhold i databeskyttelsesreglerne finder anvendelse. Ved en anmodning om indsigt fra arbejdsgiveren vil myndighederne som hidtil skulle foretage en vurdering af om disse oplysninger – direkte efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 – vil kunne undtages fra indsigt. I forslagets § 68 a, stk. 3 og § 69 v, stk. 3, defineres lægelige oplysninger. Det fremgår af forslagets bemærkninger, at der ved lægelige oplysninger forstås ”andre oplysninger, der udveksles i det Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 69 Bilag 1 Offentligt 2 fortrolige rum mellem læge eller psykolog og patient.” (side 15-16). Det anføres, at dette eksempelvis kan være private oplysninger om sociale, religiøse, eller arbejdsmæssige forhold, og at det afgørende ikke er oplysningernes karakter, men derimod at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge og patient. Ankestyrelsen skal bemærke, at der med denne definition sker en fravigelse af den almindelige definition af oplysningers karakter, idet der herved alene lægges vægt på, i hvilken situation oplysningerne afgives, og ikke oplysningernes karakter i sig selv. Det vil få den konsekvens, at oplysninger der er afgivet overfor lægen, men som også afgives over for kommunens sagsbehandler, vil skulle udleveres alligevel til arbejdsgiveren (med mindre den interesseafvejning, der ligger i forslaget, falder ud til, at oplysningerne under alle omstændigheder skal undtages). Forslaget tager ikke stilling til, i hvilket omfang borgeren skal vejledes om disse konsekvenser af at afgive oplysninger. Der ses ikke at være taget stilling til forholdet til retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 2, og § 11 b. Endeligt bemærker vi, at arbejdsgiver ikke er part i en sygedagpengesag generelt. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Vi foreslår derfor, at det konsekvensrettes i lovteksten og bemærkningerne til loven, at arbejdsgiver alene er part for så vidt angår refusionsdelen. Venlig hilsen Charlotte Buus Kjær DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017 DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering jvr@star.dk msm@star.dk Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafkla- ringsforløb) Generelt Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er ikke enig i lovforslaget, der vil afskære arbejdsgivere fra at have de normale retssikkerhedsmæssige rettigheder efter forvaltningsloven som part i sager om refusion af sygedagpenge eller i forbin- delse med jobafklaringsforløb. DA er enig i, at der vil være en række situationer, hvor det ikke er nødvendigt for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i en refusionssag, at der gives aktindsigt i selve helbredsoplysninger eller lægelige oplysninger. DA fin- der dog, at der allerede er taget højde for dette i den gældende forvaltningslov. Der er således ikke tale om efter gældende retstilstand eller praksis, at ar- bejdsgivere i dag kan få adgang til alle lægelige oplysninger om deres ansatte ved blot at anmode om aktindsigt i anledning af en sygedagpengesag. Lovforslaget er alt for vidtgående og kan medføre, at arbejdsgivere ikke kan varetage deres legtime partsinteresser i refusionssager. Problemstillingen kun- ne være afhjulpet med andre og mere egnede ændringer i sygedagpengeloven eller lov om aktiv socialpolitik. DA har derfor udarbejdet et alternativt lov- forslag. Lovforslaget medfører en fravigelse af forvaltningslovens normale regler, som i øvrigt gælder for al forvaltning. DA finder ikke, at det er godtgjort af regerin- gen, at der er behov for den foreslåede fravigelse af partsrettighederne, som er en af de fundamentale retssikkerhedsgarantier i forvaltningsretten. DA finder det også retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en arbejdsgiver efter lovforslaget ikke længere vil modtage kopier med evt. overstregninger, men alene de ekstraherede oplysninger, som kommunen har vurderet er relevante, og som understøtter kommunens afgørelse. Arbejdsgiveren kan dermed ikke vurdere, hvilke oplysninger som kunne – og skulle – have indgået i kommu- nens afgørelse. Det er under alle omstændigheder nødvendigt, at der efter evt. vedtagelse af lovforslaget udarbejdes en meget præcis vejledning til kommunernes sagsbe- handlere. 24. august 2018 FLD/ELC Dok ID: 124234 Side 2 Partsaktindsigt er en central garanti i forvaltningsretten Sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik er del af et fleksibelt sammen- spil mellem myndigheder og arbejdsgivere i den danske model. Sammenspillet bygger på, at hvor arbejdsgiverne har en forpligtelse til at betale løn ved læn- gere sygefravær, modsvares dette af muligheden for at modtage refusion fra kommunen. Arbejdsgiveren har en afledt ret til sygedagpenge eller ressource- forløbsydelse svarende til det, som lønmodtageren har ret fra kommunen. En arbejdsgiver har derfor en væsentlig og legitim interesse i at få indblik i de oplysninger, der ligger til grund for kommunens afgørelse om ophør af syge- dagpenge og dermed ophør af sygedagpengerefusion. Derfor har ombudsman- den i FOU 1993.241 også slået fast, at arbejdsgiveren altid er part i sagen om sygedagpengerefusion. Tilsvarende Ankestyrelsen i principafgørelse 39-16. Hvis regeringen, som foreslået, afskærer arbejdsgiverens ret til aktindsigt i sager om sygedagpengerefusion, fjerner man en helt central partsrettighed for arbejdsgiverne efter forvaltningsretten. I forvaltningsretten og den forvaltningsretlige teori er partsaktindsigten karak- teriseret som en helt central garantiforskrift, jf. således Jon Andersen, Social Forvaltningsret, 5. udgave, side 276. Han præciserer også, at reglens formål er at beskytte parten mod forvaltningens misforståelser af faktum. Steen Rønsholt skriver i Forvaltningsret, 3. udgave, om partshøring: ”Ingen kan dømmes uhørt. Dette princip om adgangen til at tage til genmæle – også benævnt kontradiktion – er fundamentalt i retsplejen, hvorfor princippet gradvist har fundet anerkendelse og udbredelse i forvaltningsretten.” Partsindsigten er nu sikret i forvaltningsloven. Hvis retten til partsindsigt bliver tilsidesat, foreligger der en væsentlig forvaltningsretlig mangel. Bebyrdende afgørelser bliver derfor ugyldige. Indskrænkninger i forvaltningslovens principper om partindsigt bør derfor efter DA’s opfattelse alene ske, når der er tungtvejende grunde hertil. Dette er ikke tilfældet her. Der er allerede i forvaltningsloven i § 15 b en bestemmelse, som også kan sikre lønmodtagerens integritet over for arbejdsgiveren med hensyn til helbredsoplysninger og lægelige oplysninger i sager om refusion. Efter DA’s opfattelse er det ikke godtgjort, at der er behov for den foreslåede fravigelse af denne fundamentale retssikkerhedsgaranti i forvaltningsloven over for arbejdsgivernes partsrettigheder i refusionssager. Udgangspunktet for overvejelser om helbredsoplysninger i forbindelse med re- fusionssager m.v. skal derfor være, at arbejdsgiveren – som andre parter i henhold til de forvaltningsretlige regler – via sin partsaktindsigt sikres mulighed for at varetage sine partsinteresser. Efter DA’s vurdering kan arbejdsgiverens partsaktindsigt overvejes begrænset til de oplysninger, der er relevante for den afgørelse om ophør af sygedagpen- geretten, som kommunen træffer. Dette kan ske på en måde, uden at arbejds- giverens partsinteresse lider skade. Det vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag, om helbredsoplys- ninger eller andre personlige oplysninger er relevante for, at arbejdsgiveren kan varetage sin partsinteresse i en refusionssag. Side 3 DA’s alternative forslag til ændringer af sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik I lovudkastet, der er sendt i høring, foreslås en model, hvor udgangspunktet er, at arbejdsgiveren afskæres fra adgangen til aktindsigt. DA forstår dette så- ledes, at helbredsoplysninger og lægelige oplysninger kun som en undtagelse vil blive sendt til arbejdsgiveren i forbindelse med en partshøring forud for, at kommunen træffer afgørelse om ophør af refusion. DA vil foreslå, at et eventuelt lovforslag – modsat ministeriets lovudkast – ta- ger udgangspunkt i, at arbejdsgiveren fortsat i overensstemmelse med de for- valtningsretlige principper skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægeli- ge dokumenter med oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssa- gen. Dog skal indsigten kunne begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodta- gers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod at give indsigt. Dette medfører, at lovforslaget for så vidt angår sygepenge kan formuleres således: ”En arbejdsgiveren har alene ret til indsigt i oplysninger helbredsmæssige og lægelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de pågældende oplys- ninger er af betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi- ske interesser i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54. Arbejdsgiverens aktindsigt kan begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller læ- gelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.” Et sådant forslag vil sikre aktindsigt for arbejdsgiveren, men afskæring af akt- indsigt for arbejdsgiveren i helbredsoplysninger, som ikke er relevante for virk- somhedens mulighed for at varetage sine interesser i en sygedagpengesag eller aktindsigt i helbredsoplysninger. En oplysning kan godt være relevant, selv om den ikke indgår i grundlaget for kommunens afgørelse. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis lige denne oplysning kan være afgørende for forlængelse af dagpengeretten. Herudover kan der ske yderligere afskæring af aktindsigten, hvis hensynet til lønmodtageren efter en konkret vurdering vejer tungere. Der bør efter DA’s vurdering være et incitament til, at kommunerne, forinden de træffer afgørelse om at standse refusionen, sikrer, at der er sket den nød- vendige partshøring. Dette kan ske ved, at der indsættes en bestemmelse i lovgivningen, hvorefter en manglende partshøring altid medfører, at kommu- nen ikke kan opnå refusion fra staten for denne del. Forslaget bygger på, at arbejdsgiveren stadig vil modtage kopi af de relevante dokumenter, hvor der så evt. er foretaget overstregninger af kommunen. DA foreslår derfor samtidig, at f.eks. sygedagpengelovens § 11 a og § 39 æn- dres, således at når kommunen beder om en lægeerklæring i sygedagpengesa- ger, kan de lægelige oplysninger kun videregives i form af en erklæring specielt til brug for kommunens vurdering i sygedagpengesagen. Det skal samtidig præciseres i loven, at udgangspunktet er, at der skal indhen- tes en sådan lægeerklæring til sygedagpengesagen. Kommunen kan dog vur- dere, at dette ikke er nødvendigt, fordi der allerede foreligger egnet lægelig Side 4 dokumentation. Det skal også præciseres både i lovbemærkninger til sygedagpengelovens § 11 a og § 39, at lægen ikke må medsende andre lægelige eller personoplysninger om patienten end de, som fremgår af den standardiserede erklæring. Endvide- re må lægerne alene fremsende de oplysninger til en kommune, som er nød- vendige for en sygedagpengesag. Begrænsning af udvekslede oplysninger mellem læge og forvaltningen vil desu- den være i tråd med principperne om persondatabeskyttelse, hvorefter der skal udveksles så få oplysninger som muligt – og kun de nødvendige oplysninger bør udveksles. Specifikke bemærkninger til det fremsendte lovudkast DA har en række specifikke bemærkninger til det fremsendte lovudkast. Uklar henvisning til forvaltningsloven DA finder, at det vil blive misvisende over for kommunernes brug af en ny be- stemmelse, at der i lovforslagets stk. 4 er anvendt ordene ”væsentlig betyd- ning” som afgørende for, at arbejdsgiveren kan få indsigt. I bemærkningerne til bestemmelsen henvises derimod til, at afvejningen, som kommunen vil skulle foretage, vil være den samme som efter forvaltningslo- vens § 15 b, som dog har en anden formulering. Det bør på grund af den æn- drede lovtekst endnu klarere præciseres, at der ikke er tilsigtet en ændring af praksis i forhold til den vurdering, der således skal svare til forvaltningslovens § 15, herunder § 15 b, nr. 5, hvorefter der skal foreligge tungtvejende grunde for, at en part kan nægtes aktindsigt. Sikring af partshøring DA finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget allerede flere steder henviser til, hvordan sagsbehandlingen i forbindelse med de nye regler bør foregå. Imidler- tid er selve beskrivelsen f.eks. i 2.5, afsnit 5 og 6, ikke præcis nok. Det kan med fordel gøres tydeligere i forslaget, at arbejdsgiveren som part i sygedag- pengesagen altid har ret til at blive partshørt i en sag om ophør af sygedag- pengerefusion. På tilsvarende vis bør det fremgå tydeligt af lovforslaget, at kommunen er for- pligtet til at tage stilling til, om arbejdsgiveren bør partshøres vedrørende hel- bredsoplysninger og lægelige oplysninger, så kommunen ikke blot per automa- tik afskærer dette fra partshøringen eller helt undlader partshøringen. Fremover alene uddrag af oplysninger men ikke kopier til arbejdsgiveren DA finder det også meget problematisk, at forslaget indebærer også den und- tagelse til forvaltningslovens regler om partshøring, at den fremtidige høring alene vil omfatte de pågældende relevante oplysninger, men ikke de underlig- gende attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige og læge- lige oplysninger fremgår. Arbejdsgiveren vil således ikke længere modtage kopier med evt. overstregnin- ger, men alene de ekstraherede oplysninger, som kommunen har vurderet er relevante. DA vurderer, at dette vil blive forvaltet i praksis således, at oplys- ninger, der meddeles, vil være de, som understøtter kommunens afgørelse. Dette er efter DA’s vurdering retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da arbejdsgi- Side 5 veren dermed ikke kan vurdere, hvilke oplysninger der er udeladt, men som kunne – og skulle - have indgået i kommunens afvejning evt. til arbejdsgive- rens gunst. Efter DA’s vurdering vil denne ”underbelysning” også kunne be- grænse grundlaget både for, at arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen, men også ankeinstansens mulighed for at prøve sagen på fyldestgørende grundlag. Vejledning til kommuner Det er helt afgørende, at der efter vedtagelse af lovforslaget udarbejdes en meget præcis vejledning til kommunernes sagsbehandlere. En sådan vejledning skal ikke kun vejlede om indholdet af de nye regler, men også administrationen af reglerne. DA’s medlemsorganisationer har generelt erfaret, at kommunerne ofte ikke efter gældende regler parthører arbejdsgiverne om centrale helbreds- oplysninger, der har ligget til grund for afvejningen, eller som er udeladt af kommunen i afgørelsesgrundlaget forud for, at der træffes en afgørelse om ophør af refusion. Vejledningen bør indeholde en række eksempler på, hvornår det er afgørende for arbejdsgiver at modtage oplysninger om helbredsmæssige og lægelige for- hold for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Misvisende bemærkninger DA finder, at de almindelige bemærkninger, pkt. 2, side 10, lige før pkt. 3, modsat intentionen efter lovteksten i lovforslagets stk. 4 kun kan forstås fejlag- tigt på den måde, at arbejdsgiveren aldrig kan få indsigt i lægelige oplysninger, der er udvekslet mellem lønmodtageren og læge m.v. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Flemming Dreesen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S star@star.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Danske Fysioterapeuter hilser det velkomment, at der politisk er taget initiativ til at begrænse arbejdsgiveres ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Danske Fysioterapeuter finder det dog stærkt bekymrende, at ikke alle oplysninger er omfattede, samt at oplysninger givet til fysioterapeuter, ikke er omfattet i lovforslagets begrænsning i arbejdsgiveres aktindsigtsret. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det alene er helbredsoplysninger, der er udvekslet med lægen, psykologen eller eventuelt andet sundhedspersonel, der handler på vegne af lægen. Det fremgår endvidere, at øvrige oplysninger, f.eks. oplysninger om private forhold, som kommer fra en anden sundhedsbehandler end en læge eller psykolog, f.eks. en fysioterapeut, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. En arbejdsgiver vil, som part i en sag, derfor have ret til indsigt i oplysninger om den sygemeldtes mere private forhold, som er afgivet til andre behandlere end en læge eller en psykolog. Dette betyder, at en arbejdsgiver vil kunne få indsigt i oplysninger om stress og dårligt arbejdsmiljø, som en lønmodtager, i fortrolighed, har fortalt sin fysioterapeut om og som fysioterapeuten har fundet nødvendige og relevante for behandlingsforløbet og derfor efterfølgende har journalført. Arbejdsgiver ville derimod ikke få indsigt i de samme oplysninger, hvis de var givet til en læge eller psykolog. Danske Fysioterapeuter finder det svært uhensigtsmæssigt, at øvrige oplysninger som ikke kommer fra en psykolog eller læge, men fra en anden autoriseret behandler, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. Fysioterapeuter har- i lighed med læger og andre autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt behandleransvar-, pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, herunder at indhente oplysninger om patientens sociale Dato: 20-08-2018 Email: gp@fysio.dk Tlf. direkte: 3341 4656 forhold og arbejdsmæssige forhold o.a., som kan have betydning for behandlingsforløbet. Fysioterapeuten har naturligvis også pligt til at føre patientjournal med relevante og nødvendige oplysninger om helbredsoplysninger og personlige oplysninger. Fysioterapeuten skal altid vurdere, i hvilket omfang de personlige oplysninger er nødvendige for det aktuelle behandlingsforløb og dermed vurdere om det nødvendigt at journalføre oplysningerne. Danske Fysioterapeuter frygter, at fortrolighedsforholdet mellem patient og fysioterapeut kan blive skadet, hvis patientens personlige oplysninger, uden patientens samtykke, vil kunne tilgå arbejdsgivere. Patienters ret til fortrolighed, -og den deraf afledte tavshedspligt hos fysioterapeuten,- er en lovpligtig og helt fundamental og essentiel del af et behandlingsforløb hos en fysioterapeut. Personlige oplysninger er ligeså nødvendige og relevante oplysninger i et behandlingsforløb hos en fysioterapeut, som de det er hos lægen eller psykologen. Hvis en patient ikke kan være sikker på, at han kan være fortrolig med sin fysioterapeut, -uden at oplysningerne videregives-, så er der risiko for, at patienten udelader vigtige oplysninger. Hvis patienten udelader vigtige personlige oplysninger kan det bidrage til, at patienten ikke får det optimale fysioterapeutiske behandlingsforløb og det kan i yderste tilfælde være til fare for patientens sikkerhed. Hvis patienten ikke er sikret fortrolighed hos sin fysioterapeut, vil fysioterapeuterne blive taget til gidsler mellem arbejdsgiverne og myndighederne. Fysioterapeuterne vil stå i et svært dilemma i forhold til at optage fyldestgørende anamnese i.o.m. at private oplysninger vil kunne videregives uden patientens samtykke. Det er ganske enkelt ikke i orden og svært bekymrende med hensyn til fysioterapeutens pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. Det bør derfor ikke være afgørende, hvilken sundhedsperson oplysningerne er givet til. Karakteren af oplysningerne herunder, at de er afgivet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, bør være afgørende for, om oplysninger, der ikke er helbredsmæssige, og som er givet til andre behandlere end læger og psykologer, kan undtages fra arbejdsgivers indsigtsret. Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, at det i lovforslaget klargøres, at fysioterapeuters journalførte helbredsoplysninger og andre personlige oplysninger undtages fra arbejdsgiveres indsigtsret. Vi står naturligvis til rådighed, hvis I ønsker, at vi uddyber ovenstående. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Fra: Karen Louise Riis <klr@danskeakasser.dk> Sendt: 4. juli 2018 07:18 Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Mie Skovbæk Mortensen; Jan Vinge Rasmussen Cc: Lone Christensen Emne: VS: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Vedhæftede filer: Udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsoplysninger_ekstern høring.pdf; Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf Kære STAR Danske A-kasser har ingen bemærkninger til denne høring. Med venlig hilsen Karen Louise Riis Vicedirektør Fra: Jan Vinge Rasmussen [mailto:JVR@star.dk] Sendt: 3. juli 2018 15:03 Til: samfund@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ase@ase.dk; pote@atp.dk; koebenhavn@bdo.dk; info@businessdanmark.dk; info@cfu-net.dk; ds@socialrdg.dk; dak <dak@danskeakasser.dk>; mail@danskeadvokater.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; dt@datatilsynet.dk; dommerforeningen@gmail.com; dch@dch.dk; info@detfagligehus.dk; fa@fanet.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; fsr@fsr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f-f.dk; info@gls-a.dk; ida@ida.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; kto@kto.dk; ka@ka.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com; carle@nielsen.tdcadsl.dk; dadl@dadl.dk; info@pension.dk; info@pro- f.dk; info@rigsrevisionen.dk; SMV@SMVdanmark.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk Cc: Mie Skovbæk Mortensen <MSM@star.dk>; Jan Vinge Rasmussen <JVR@star.dk> Emne: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) i høring. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: En arbejdsgiver skal som udgangspunkt fremover ikke have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Arbejdsgiveren skal dog fortsat have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod. Der sker derfor med lovforslaget en fravigelse af forvaltningslovens bestemmelser om en arbejdsgivers ret, som part i refusionssagen, til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Der skal imidlertid fortsat ske en afvejning i forhold til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse, selv om oplysningerne har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i refusionssagen. Lovforslaget skal ifølge tidsplanen fremsættes oktober l. Vi skal bede om evt. bemærkninger senest den 20. august 2018. Bemærkninger bedes sendt til undertegnede og til chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk). Venlig hilsen Jan Vinge Rasmussen Specialkonsulent Kontoret for Arbejdsmarkedsydelser Direkte telefon: 72 21 75 10 E-mail: jvr@star.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A | 2300 København S T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Følg os på LinkedIn Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 22 medlemsforeninger, der repræsenterer 84 patientforeninger og 880.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og UlykkesPatientForeningen. Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedag- penge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i hel- bredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sy- gedagpenge og jobafklaringsforløb) Danske Patienter takker for muligheden for at give høringssvar på det fremsendte materiale. Den aktuelle retstilstand er ikke hensigtsmæssig. Det har vist sig, at for- valtningslovens regler ikke giver den ansatte en rimelig beskyttelse af hel- bredsmæssige og lægelige oplysninger i sager om sygedagpenge og jobaf- klaringsforløb. Derfor støtter vi lovforslaget, som giver en bedre beskyt- telse af lønmodtagerens private oplysninger i disse sager. Danske Patienter hæfter sig særligt ved, at udgangspunktet ifølge lov- forslaget skal være, at arbejdsgiveren fremover ikke skal have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger i refusionssager om sygedag- penge og jobafklaringsforløb, selvom arbejdsgiveren er part i sagen. Det stiller en fornuftig beskyttelse af lønmodtageren og dennes private oplys- ninger. Vi kan dog være bekymrede for, hvilken betydning det får i praksis, at ar- bejdsgiveren forsat skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol- delse af oplysningerne taler imod. Kommunerne tillægger, så vidt vi ved, de helbredsmæssige og lægelige oplysninger afgørende betydning, når de træffer afgørelser om stop eller nedsættelse af refusion i sygedag- penge/jobafklaringsforløbssager. Det kan derfor tænkes, at der fortsat vil være mange sager, hvor arbejdsgiver får aktindsigt, fordi det er af væsent- lig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, og at dette vil veje tungere end lønmodtagerens inte- resse i hemmeligholdelse af oplysningerne. Dato: 20. august 2018 Danske Patienter Kompagnistræde 22, 1. sal 1208 København K Tlf.: 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk E-mail: jk@danskepatienter.dk Cvr-nr: 31812976 Side 1/2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S E-mail: jvr@star.dk og msm@star.dk Side 2/2 Det vurderes endvidere, at det kan være vanskeligt at administrere den konkrete afvejning vedrørende nødvendigheden og relevansen af omfan- get af arbejdsgiverens indsigt. Her anbefaler vi, at en eventuel tvivl i kon- krete sager må falde ud til fordel for lønmodtageren, således at indsigt ikke gives. I forlængelse heraf bør der udarbejdes en vejledning, så forvaltningen af bestemmelsen så vidt muligt bliver ensartet på tværs af kommuner og de enkelte sagsbehandlere. Endelig undrer vi os over den sondring der gøres mellem læger eller psyko- loger og øvrige sundhedsprofessionelle. Ifølge det foreliggende lovforslag nævnes (udover helbredsmæssige oplysninger) kun oplysninger, der er ud- vekslet mellem læge eller psykolog og patient – hvilket må betyde, at ar- bejdsgiver stadig har ret til indsigt i oplysninger, der er givet til en sygeple- jerske, en fysioterapeut e.l. Disse oplysninger kan, på samme måde som oplysninger, der deles med en læge eller en psykolog, være af privat ka- rakter. Derfor mener vi også, at oplysninger udvekslet med øvrigt sund- hedspersonale bør omfattes af loven. Med venlig hilsen Morten Freil Direktør Fra: Morten Holm Bundgaard <mhb@fanet.dk> Sendt: 21. august 2018 14:09 Til: Jan Vinge Rasmussen; Mie Skovbæk Mortensen Emne: sv: udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb FA takker for høring af den 3. juli 2018, som FA har følgende bemærkninger til: Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgiveres adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring begrænses til, at arbejdsgivere alene skal have oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtageres interesse taler imod. Overordnet set har FA forståelse for formålet med lovændringen. Det er FA’s holdning, at der bør tages hensyn til arbejdsgiveres adgang til helbredsmæssige oplysninger og lægelige oplysninger i forhold til anden lovgivning. Som eksempel kan nævnes forskelsbehandlingslovens § 2 a om passende foranstaltninger, som forpligtiger arbejdsgiver til at foretage foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse. Reglen i forskelsbehandlingsloven medfører, at arbejdsgiveren har behov for konkret viden, og FA er bekymrede for, om reglen i lovforslaget er til hinder for, at arbejdsgiverne fremover har tilstrækkelige oplysninger til at varetage denne forpligtelse. Derudover har FA ikke flere bemærkninger. Med venlig hilsen Morten Holm Bundgaard Juridisk konsulent mhb@fanet.dk Telefon: +45 3391 4700 Direkte: +45 3338 1622 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade 7 1256 København K Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail Fra: Jan Vinge Rasmussen <JVR@star.dk> Sendt: 3. juli 2018 15:03 Til: samfund@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; ase@ase.dk; pote@atp.dk; koebenhavn@bdo.dk; info@businessdanmark.dk; info@cfu-net.dk; ds@socialrdg.dk; dak@danskeakasser.dk; mail@danskeadvokater.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; dt@datatilsynet.dk; dommerforeningen@gmail.com; dch@dch.dk; info@detfagligehus.dk; Finanssektorens arbejdsgiverforening <fa@fanet.dk>; fsd@socialchefforeningen.dk; fsr@fsr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f-f.dk; info@gls-a.dk; ida@ida.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; kto@kto.dk; ka@ka.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com; carle@nielsen.tdcadsl.dk; dadl@dadl.dk; info@pension.dk; info@pro-f.dk; info@rigsrevisionen.dk; SMV@SMVdanmark.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk Cc: Mie Skovbæk Mortensen <MSM@star.dk>; Jan Vinge Rasmussen <JVR@star.dk> Emne: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) i høring. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: En arbejdsgiver skal som udgangspunkt fremover ikke have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Arbejdsgiveren skal dog fortsat have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod. Der sker derfor med lovforslaget en fravigelse af forvaltningslovens bestemmelser om en arbejdsgivers ret, som part i refusionssagen, til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Der skal imidlertid fortsat ske en afvejning i forhold til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse, selv om oplysningerne har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i refusionssagen. Lovforslaget skal ifølge tidsplanen fremsættes oktober l. Vi skal bede om evt. bemærkninger senest den 20. august 2018. Bemærkninger bedes sendt til undertegnede og til chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk). Venlig hilsen Jan Vinge Rasmussen Specialkonsulent Kontoret for Arbejdsmarkedsydelser Direkte telefon: 72 21 75 10 E-mail: jvr@star.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A | 2300 København S T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Følg os på LinkedIn Fra: Mie Skovbæk Mortensen Sendt: 23. august 2018 12:36 Til: Jan Vinge Rasmussen Cc: Mie Skovbæk Mortensen Emne: VS: Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] Fra: FMN-SBU Østergren, Stine Busch [mailto:SBU@fmn.dk] Sendt: 22. august 2018 17:23 Til: Mie Skovbæk Mortensen Emne: VS: Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Hermed genfremsendes Forsvarsministeriets høringssvar, idet det fremgår, at der var sket en fejl i forbindelse med forsendelsen eller modtagelsen af den oprindelige mail. Forsvarsministeriet har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklarings- forløb). Forsvarsministeriet skal for en god ordens skyld bemærke, at den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver fratages muligheden for at foretage en vurdering på baggrund af sagens samlede akter. Dermed vil en vurdering af akternes væsentlighed for refusionssagen alene bero på kommunernes vurderingen. Dette kan resultere i, at et ukendt antal sager ikke belyses tilstrækkeligt, og dermed medføre et højere antal klagesager. Det er dog Forsvarsministeriets vurdering, at udkastet til lovforslag alene vil indebære en mindre stigning i antallet af klagesager, og dermed begrænsede personalemæssige konsekvenser. Med venlig hilsen Stine Busch Østergren Souschef Forsvarsministeriet Juridisk Sekretariat, Nationalt Juridisk Kontor Holmens Kanal 42 DK-1060 København K Telefon: +45 7281 0000 Mobil: +45 6187 1415 www.fmn.dk RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx. Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx. fsd@socialchefforeningen.dk Tlf.:55362730 1 Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Sendt til: jvr@star.dk, msm@star.dk Vordingborg 10. august 2018 Høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgi- vers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpen- ge og jobafklaringsforløb) FSD indgiver hermed høringssvar på høringen vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpen- ge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb). FSD ser positivt på formålet med lovændringen og behovet for at foretage en indskrænkning af arbejdsgi- vers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger i sager om sygedagpenge og jobafklaringsfor- løb. Det primære opmærksomhedspunkt for FSD har været den afvejning af interesser, der lægges op til i stk. 4, hvor arbejdsgivers mulighed for at kunne varetage egne økonomiske interesser i refusionsager skal forhol- des til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Stk. 4: Arbejdsgiveren har dog ret til indsigt i oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.« Det er imidlertid FSDs indtryk, at såfremt afvejningen af interesser kommer til at ske i henhold til bemærk- ningerne til lovforslaget, vil dette kunne administreres på forsvarlig vis. Det drejer sig om bemærkningerne vedr. arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger: ”Forslaget giver ku adga g til helbreds æssige eller lægelige oplys i ger i forbindelse med en sag om stop eller edsættelse af arbejdsgivere s refusio .” ”[…] udga gspu ktet er, at arbejdsgivere ikke skal have i dsigt efter forvalt i gslove s §§ 9, 9 og i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger fra kommunen eller Ankestyrelse .” ”Efter forslaget vil arbejdsgivere ale e få ret til oplys i ger e f.eks. i et høri gsbrev og ikke de u derlig- gende erklæringer og journaler, forinden kommunen træffer afgørelse, eller som en del af begrundelsen for afgørelse .” fsd@socialchefforeningen.dk Tlf.:55362730 2 FSD ser også positivt på, at lønmodtagerens interesser skal vurderes efter § 15 b i forvaltningsloven. Af bemærkningerne fremgår det således: ”Efter forvalt i gslove s § b ka rette til akti dsigt begræ ses, i det o fa g parte s i teresse i at kun- ne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er på- krævet.” Det er FSDs samlede vurdering, at bemærkningerne til lovforslaget betyder, at potentielle problematikker i forbindelse med afvejningen af lønmodtagers og arbejdsgivers interesser mindskes. FSD er som følge heraf positivt indstillet i forhold til de foreslåede lovændringer. Med venlig hilsen Helle Linnet Landsformand Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 Københavns S Att.: chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen og specialkonsulent Jan Vinge Rasmussen Sendt pr. mail: msm@star.dk og star@star.dk 22.08.2018 18-0771 MAAU Høring om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik mm. FTF finder det positivt, at arbejdsgivers adgang til lønmodtageres helbredsoplysninger og lægelige oplysninger med lovforslaget søges begrænset. Til lovforslagsudkastet bemærkes: Med lovforslaget får arbejdsgiver som udgangspunkt ret til indsigt i lønmodtagerens helbredsmæssige og læ- gelige oplysninger, når oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økono- miske interesser i sager om refusion om sygedagpenge og sager om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, medmindre afgørende hensyn til lønmodtageren taler imod. Med denne modifikation i lovforslaget er det FTF’s opfattelse, at arbejdsgiver i praksis fortsat vil kunne få ad- gang til en lang række personlige fortrolige oplysninger, som lønmodtageren har delt med sin læge/psykolog i et ellers fortroligt rum. Lovforslaget bør derfor indeholde en præcisering af, at det udelukkende er de for ar- bejdsgiver i den konkrete sag strengt nødvendige oplysninger, der kan kræves indsigt i. Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers diagnose samt helbredsmæssige oplysninger af anden karakter sjældent er rele- vante oplysninger for arbejdsgivers interessevaretagelse i forbindelse med sager om refusion om sygedag- penge og sager om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det bør derfor i loven præci- seres, at arbejdsgivers ret til aktindsigt i overvejende grad bør have fokus på lønmodtagers funktionsbegræns- ninger samt eventuelle skånehensyn. Henvisningen til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 i bemærkningerne til lovforslaget medfører ikke en tilstrække- lig beskyttelse af lønmodtageren, idet der ifølge bemærkningerne til lovforslaget (s. 11 nederst) ”… skal fore- ligge meget tungtvejende grunde for, at parten [arbejdsgiver] kan nægtes partsaktindsigt.” I tilknytning hertil bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at en arbejdsgiver med ordlyden af lovforslaget og henvisningen i bemærkningerne til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 ville kunne få aktindsigt i en sag med til- svarende tilsvarende baggrund den som forelå i højesteretsdom af 24. januar 2017 (UfR2017.1294H). Det bør i lovforslaget præciseres, at myndigheden altid skal indhente en udtalelse hos lønmodtageren om de skadevirkninger en arbejdsgivers aktindsigt i de helbredsmæssige og lægelige oplysninger kan medføre forud for, at der gives aktindsigt. Det er ifølge FTF’s opfattelse ikke tilstrækkeligt, at det i bemærkningerne til lov- forslaget (s. 12, 4. afsnit) anføres, at det ofte vil være nødvendigt at indhente en udtalelse. Lovforslaget bør samtidig indeholde en klageadgang i forhold til myndighedens afgørelse om at give arbejdsgiver indsigt i op- lysninger, som den ansatte vurderer at have en interesse i hemmeligholdes. 2 Lovforslaget bør endvidere udvides til at omfatte andre en læger, psykologer og sundhedspersonel, der hand- ler på vegne af lægen. Det centrale i beskyttelsen i forhold til videregivelse af helbredsmæssige og lægelige oplysninger bør være karakteren af oplysningerne og ikke om oplysningen er tilgået fx en jobkonsulent i for- bindelse med kommunens opfølgningsindsats. Fra FTF’s side foreslås det endelig, at der indsættes flere eksempler i bemærkningerne til lovforslaget, således at rækkevidden af lovændringen tydeliggøres. FTF henviser i øvrigt til høringssvar fra LO og Forhandlingsfællesskabet. Venlig hilsen Bente Sorgenfrey Formand CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh. K www.cfu-net.dk, info@cfu-net.dk Tlf 3370 1300 Fax 3370 1333 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S. Att.: Jan Vinge Rasmussen og Mie Skovbæk Mortensen CFU´s høringssvar til udkast til lovforslag om arbejds- givers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige op- lysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb CFU´s sekretariat har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget hø- ring over udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsfor- løb. CFU skal henvise til de fremsendte høringssvar fra hovedorganisationerne og Forhandlings- fællesskabet. Med venlig hilsen På vegne af CFU Dan Richardsen 20. august 2018 17/00287-20 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark msm@star.dk H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F L O V O M S Y G E D A G P E N G E O G L O V O M A K T I V S O C I A L P O L I T I K ( A R B E J D S G I V E R S R E T T I L I N D S I G T I H E L B R E D S M Æ S S I G E O G L Æ G E L I G E O P L Y S N I N G E R O M L Ø N M O D T A G E R E N I S A G E R O M S Y G E D A G P E N G E O G J O B A F K L A R I N G S F O R L Ø B ) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 3. juli 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb). Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet. Der henvises til J.nr. 18/09631. Med venlig hilsen Emil Kiørboe SPECIALKONSULENT WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 MOBIL 91325769 EMKI@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 18/01665-2 16. AUGUST 2018 Dato: 12. august 2018 Sags ID: SAG-2018-04072 Dok. ID: 2609148 E-mail: ESDA@kl.dk Direkte: 3370 3444 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 jvr@star.dk msm@star.dk Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sy- gedagpenge og lov om aktiv socialpolitik KL har modtaget udkast til lovforslag om af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) i høring med frist for bemærkninger den 20. august 2018. Helt generelt er det vigtigt, at lovforslaget ikke begrænser muligheden for, at arbejdsgiveren og arbejdspladsen kan være med til at fastholde og bringe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse. Det kan være en udfor- dring, når sygdom bliver "en privat sag". Det fremgår ikke klart af lov- forslaget, i hvilke scenarier lønmodtagers interesser i at hemmeligholde helbreds- eller lægelige oplysninger taler imod at arbejdsgiver får indsigt heri. KL anbefaler at retningslinjer og eventuelle eksempler, bliver be- skrevet i en vejledning, så lovgivers intentioner bliver tydelige og operati- onelle. Når indsigten for arbejdsgiveren i sygefraværets karakter og årsager be- grænses af formelle restriktioner, kan det være vanskeligere at arbejde med det i den formelle APV og forebyggelse generelt. Fx har arbejdsgive- ren pligt til at inddrage sygefravær i den lovpligtige APV (arbejdsplads- vurdering). KL mener, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at administrere hvor grænsen går for ”væsentlig betydning”, indtil der er kommet en prak- sis på området. Det er endvidere usikkert om det alene er jobcentret, der vurderer om oplysningerne er relevante for arbejdsgiver, eller borger har ret til en mening om dette og dermed skal høres inden, der iværksættes partshøring hos arbejdsgiver. KL har følgende bemærkninger til stk. 1: KL foreslår, at stk. 1 præciseres, da den nuværende formulering efter KL’s opfattelse kan misforstås. Det fremgår ikke klart, hvorvidt arbejdsgi- veren må få oplysninger, der kun er tilgået fx en leverandør, direkte fra leverandøren, da det hverken er ”fra kommunen eller fra Ankestyrelsen”. KL foreslår derfor, at §68a formuleres på følgende måde: § 68 a. og § 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til indsigt efter forvaltnings- lovens §§ 9, 19 og 24 i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om Dato: 12. august 2018 Sags ID: SAG-2018-04072 Dok. ID: 2609148 E-mail: ESDA@kl.dk Direkte: 3370 3444 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 lønmodtageren, der indgår i en sygedagpengesag i kommunen eller i An- kestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sygedagpengesagen, jf. dog stk. 4. KL har følgende bemærkninger til stk. 2: Der en del forhold, der kan risikere at blive direkte omfattet af arbejdsgi- vers ret til partsaktindsigt, fordi forholdene ikke uden videre kan karakte- riseres som sygdomme, hvis definitionen i stk. 2 opretholdes. Eksempelvis er der risiko for, at et handicap bliver udeladt – fx muskel- svind der er i forværring. Det samme er gældende for stress og belast- ningstilstande, da det kan være usikkert hvornår tilstanden kan kaldes en sygdom. Herudover kan der være uenighed om hvorvidt misbrug kan kal- des sygdom eller er en del af de sociale forhold. Det vil blive op til den enkelte jobkonsulent, at vurdere, om der er tale om sygdom eller ej. KL har følgende bemærkninger til stk. 3: KL ser en problematik i, at oplysninger der fremgår i forbindelse med be- handling af borgerens sygdom hos andre end læge eller psykolog, der kan arbejdsgiveren få indsigt i oplysningerne. Hvis borgeren derimod drøfter denne oplysning med lægen, så er oplysningen undtaget, med- mindre den er af væsentlig betydning for arbejdsgiveren. KL har følgende bemærkninger til stk. 4 Det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er tanken, at arbejdsgive- ren, når arbejdsgiveren får løbende refusion i fuldt omfang, skal have ret til at se borgerens lægelige oplysninger løbende, men at dette kun skal være tilfældet, når arbejdsgiveren er part i en sag om ophør af eller be- grænsning af arbejdsgiverens ret til refusion – og kun, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgiveren. KL foreslår, at dette bliver helt klart i selve lovteksten og ikke kun i lovbe- mærkningerne. KL foreslår derfor, at stk. 4 formuleres på følgende måde Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til indsigt i oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgive- ren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om ophør af eller begrænsning af arbejdsgiverens ret til refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelig- holdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtage- ren taler herimod. 1/3 STAR Njalsgade 72A 2300 København S Att.: Jan Vinge Rasmussen (jvr@star.dk) Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk) Ledernes bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om syge- dagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) STAR har i brev af 3. juli 2018 anmodet om bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik. Her- med fremsendes Ledernes bemærkninger. Indledningsvis skal vi bemærke, at Lederne kan støtte lovforslaget. Lederne støtter, at der med lovforslaget bliver klarhed over, hvilke helbredsoplysninger i en sygedagpengesag/jobafklaringsforløb der kan videregives til en arbejdsgiver, sådan der ikke kan udleveres følsomme oplysninger om en ansat. Lederne støtter samtidigt, at arbejdsgivers adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere begrænses uden risiko for, at arbejdsgiveren mister muligheden for at varetage sine økonomiske inte- resser i en refusions-sag. Ledernes uddybende bemærkninger til lovforslagets elementer om at begrænse arbejdsgivers adgang til ansattes oplysninger Det er Ledernes vurdering, at det har skabt nogen uro, at der de seneste år har været nogle sager, hvor arbejdsgiver i sager om refusion af syge- dagpenge eller ressourceforløbsydelse via kommunen modtager føl- somme helbredsoplysninger om medarbejdere, uden at medarbejderen har givet samtykke til dette. Problemstillingen er aktualiseret, da Højesteret i januar 2017 afsagde en principiel dom i en sag, hvor en kommune påtænkte at stoppe sygedag- penge til en borger, som kommunen ikke mente opfyldte betingelserne for sygemelding. Kommunens vurdering var begrundet i oplysninger, der København den 20. august 2018 Lederne Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 lederne@lederne.dk www.lederne.dk 2/3 var indeholdt i borgerens lægejournal m.v., herunder om psykisk hel- bredstilstand og behandling heraf. Da arbejdsgiveren var part i spørgs- målet om sygedagpengerefusion, sendte kommunen disse oplysninger i høring til arbejdsgiver. Såvel landsret som Højesteret vurderede, at vide- regivelsen af disse oplysninger lå inden for rammerne af lovens rammer, da det var væsentlige oplysninger i forhold til en afgørelse, der var til ugunst for arbejdsgiver. Lederne er enig i, at den gældende retstilstand, hvor arbejdsgiver i sager om refusion af sygedagpenge kan få adgang til alle oplysninger, herun- der følsomme helbredsoplysninger, skaber usikkerhed om den reelle beskyttelse af personfølsomme oplysninger for sygemeldte medarbejde- re. Lederne er ligeledes enig i, at der vil være en række situationer, hvor det ikke er nødvendigt, for at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i en refusionssag, at der gives aktindsigt i selve helbredsoplysninger eller lægelige oplysninger. Hertil kommer, at der under gældende retstilstand kan opstå det ledel- sesmæssige dilemma, at man via en partshøring unødigt får adgang til oplysninger af meget privat karakter om medarbejdere, som arbejdsgive- re ikke har brug for, og som arbejdsgiver i øvrigt efter reglerne i hel- bredsoplysningsloven og persondataloven ikke har adgang til. Problemet er endvidere, at gældende retstilstand kan få konsekvenser i tillidsforholdet mellem henholdsvis lægen og patienten samt arbejdsgiver og medarbejder. Dette vil påvirke både behandlingen af patienten og fastholdelsesprocessen på arbejdspladsen. Lederne støtter derfor, at arbejdsgivers/leders tilgang til helbredsmæssi- ge og lægelige oplysninger i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring begrænses. Lederne har endvidere noteret, at det er Beskæftigelsesministeriets op- fattelse, at arbejdsgivers adgang til helbredsmæssige og lægelige op- lysninger om lønmodtagere kan begrænses uden risiko for, at arbejdsgi- veren mister muligheden for at varetage sine økonomiske interesser i en refusionssag. Derudover har Lederne noteret, at lovforslaget ikke indskrænker ar- bejdsgiver/leders mulighed for at forlange en friattest eller mulighedser- klæring efter §§ 36 og 36 a i lov om sygedagpenge samt at lovforslaget ikke hindrer, at en lønmodtager af egen drift i forbindelse med en fast- holdelsesindsats giver sin leder helbredsoplysninger. Lederne foreslår endelig, at der bliver udarbejdet en klar vejledning til kommunerne om de nye regler, sådan det er helt klart for kommunerne, 3/3 hvordan de nye regler bør administreres, herunder hvilke oplysninger der kan udleveres. Materialet bør indeholde eksempler på oplysninger, der kan udleveres. Samtidig bør vejledningen også bidrage til at sikre, at arbejdspladsen bliver partshørt i forbindelse med ophør af sygedagpen- ge (jobafklaringsforløb), da dette i mange situationer ikke er tilfældet i dag. Med venlig hilsen Lars Andersen Arbejdsmiljøchef Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Jan Vinge Rasmussen (jvr@star.dk) og Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk) Sagsnr. 18-2092 Vores ref. csoe/sea Deres ref. Den 20. august 2018 Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og læ- gelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklarings- forløb) LO har modtaget ovennævnte i høring og vil indledningsvis kvittere for, at Beskæfti- gelsesministeriet med lovforslaget i højere grad søger at beskytte helbredsmæssige oplysninger og oplysninger, der i øvrigt udveksles i det fortrolige rum mellem læger/ psykologer og patienter. LO finder det således positivt, at der indføres en begræns- ning i arbejdsgivers adgang til efter forvaltningsloven at få aktindsigt i helbredsmæs- sige og lægelige oplysninger. LO finder imidlertid, at beskyttelsen langt fra er tilstrækkelig, hvilket skyldes flere forhold: Når beskyttelsen af oplysninger modificeres i en bestemmelse, som giver arbejdsgiver ret til at få oplysningerne, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdsgiverens mu- lighed for at kunne varetage sine økonomiske interesser, er det LO’s opfattelse, at ar- bejdsgiver i praksis fortsat vil kunne få adgang til en lang række personlige og fortro- lige oplysninger, som den ansatte har valgt at dele med lægen/psykologen. Hvis dette ikke skal være tilfældet, er der derfor tillige behov for en ændring af forvaltningslo- vens §15b nr. 5, således at der i afvejningen mellem arbejdsgivers og den ansattes in- teresse i højere grad end i dag lægges vægt på den ansattes interesser. Fastholdes forvaltningslovens §15b, nr. 5, vil der - som det også fremgår af lovforsla- gets bemærkninger s. 11 - fortsat skulle være meget tungtvejende grunde for, at ar- bejdsgiver kan nægtes partsaktindsigt. Lovforslaget bør ydermere præcisere, at myndigheden altid skal indhente en udtalelse om skadevirkninger fra den ansatte inden helbredsoplysninger videregives til arbejds- giver. Det er ikke tilstrækkeligt, når det i lovforslagets bemærkninger s. 12. anføres, at dette ofte vil være nødvendigt. Lovforslaget bør endvidere udvides til at omfatte andre end læger, psykologer og sundhedspersonel, der handler på vegne af lægen. Hensynet til den ansatte tilsiger, at det centrale i beskyttelsen bør være karakteren af oplysninger og ikke med hvem, de 2 udveksles. LO peger navnligt på, at også oplysninger givet til en jobkonsulent i for- bindelse med kommunens opfølgningsindsats bør forblive fortrolige og ikke tilgå ar- bejdsgiver. Endelig foreslår LO, at der i bemærkningerne indsættes flere eksempler, idet de vil tydeliggøre rækkevidden af lovændringen. Med venlig hilsen Ejner K. Holst 10. august 2018 Vedr. høring over udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbreds- mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb SMVdanmark takker for det fremsendte høringsmateriale og muligheden for at afgive bemærk- ninger hertil. Det anerkendes, at det afgørende for udveksling af en lønmodtagers helbredsmæssige eller lægelige oplysninger overfor en arbejdsgiver bør være, om de pågældende oplysninger er rele- vante for en arbejdsgivers ret til refusion. Således anerkendes, at arbejdsgiverens adgang til de pågældende oplysninger er knyttet til arbejdsgiverens økonomiske interesser, og at indsigtsret- ten derfor alene omhandler sager om ophør eller nedsættelse af arbejdsgiverens refusion. Af bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser, fremgår, at intentionen med forslaget er, at arbejdsgiver fortsat skal kunne få de lægelige og helbredsmæs- sige oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag, med mindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse taler herimod. Imidlertid fremgår af lovforslagets tekst til et nyt stk. 4 i de omhandlede 2 love, at kriteriet for arbejdsgiverens ret til indsigt i de pågældende oplysninger er, om disse har væsentlig betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser – og med interesseafvejningen i forhold til lønmodtagerens interesser. Det er SMVdanmarks opfattelse, at der ved ordlyden ”væsentlig betydning” er sket en stram- ning af kriteriet for indsigt, som ikke harmonerer med bemærkningerne til lovforslaget. Afgø- rende er og bør være, om indsigten i oplysningerne har betydning for arbejdsgiverens vareta- gelse af sine økonomiske interesser og med den behørige interesseafvejning i forhold til løn- modtagerens interesser. Ordet væsentlig foreslås derfor udeladt af de 2 bestemmelsers stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring Att.: Jan Vinge Rasmussen Sendt via mail til jvr@star.dk msm@star.dk 2 Med venlig hilsen Jeppe Rosenmejer Chefkonsulent, cand.jur., LL.M. Fra: rr@rigsrevisionen.dk Sendt: 9. august 2018 09:09 Til: Jan Vinge Rasmussen; Mie Skovbæk Mortensen Emne: SV: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Signeret af: rr@rigsrevisionen.dk Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 3. juli 2018 sendt udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb i høring. Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold. Rigsrevisionen har derfor ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Sara Drevfors Fuldmægtig Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 91 sard@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Fra: Jan Vinge Rasmussen Sendt: 3. juli 2018 15:03 Til: samfund@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen ; ase@ase.dk; pote@atp.dk; koebenhavn@bdo.dk; info@businessdanmark.dk; info@cfu-net.dk; ds@socialrdg.dk; dak@danskeakasser.dk; mail@danskeadvokater.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; dt@datatilsynet.dk; dommerforeningen@gmail.com; dch@dch.dk; info@detfagligehus.dk; fa@fanet.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; fsr@fsr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f-f.dk; info@gls-a.dk; ida@ida.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; kto@kto.dk; ka@ka.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com; carle@nielsen.tdcadsl.dk; dadl@dadl.dk; info@pension.dk; info@pro- f.dk; Rigsrevisionen ; SMV@SMVdanmark.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk Cc: Mie Skovbæk Mortensen ; Jan Vinge Rasmussen Emne: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) i høring. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: En arbejdsgiver skal som udgangspunkt fremover ikke have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Arbejdsgiveren skal dog fortsat have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod. Der sker derfor med lovforslaget en fravigelse af forvaltningslovens bestemmelser om en arbejdsgivers ret, som part i refusionssagen, til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Der skal imidlertid fortsat ske en afvejning i forhold til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse, selv om oplysningerne har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i refusionssagen. Lovforslaget skal ifølge tidsplanen fremsættes oktober l. Vi skal bede om evt. bemærkninger senest den 20. august 2018. Bemærkninger bedes sendt til undertegnede og til chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk). Venlig hilsen Jan Vinge Rasmussen Specialkonsulent Kontoret for Arbejdsmarkedsydelser Direkte telefon: 72 21 75 10 E-mail: jvr@star.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A | 2300 København S T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Følg os på LinkedIn Side 1 af 2 Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheder for at afgive høringssvar vedr. Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Generelle bemærkninger DS mener som udgangspunkt, at borgeres retssikkerhed skal sikres, således at borgere selv har ret til at bestemme, hvilke fortrolige helbredsmæssige og lægelige oplysninger, der skal udleveres til arbejdsgiver. Derfor finder DS det positivt, at arbejdsgiver som anført i forslaget som udgangspunkt ikke skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og andre lægelige oplysninger. Herudover at arbejdsgiver i de tilfælde, hvor denne alligevel har ret til indsigt i helbredsmæssige og andre lægelige oplysninger, alene har ret til at få oplysninger som f.eks. indgår i et høringsbrev og ikke de underlæggende erklæringer og journaler. Specifikke bemærkninger DS mener, at det i praksis kan bliver vanskeligt at tolke § 68 a, stk. 4; ”Arbejdsgiveren har dog ret til indsigt i oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.” DS’ medlemmer oplever hyppigst, at arbejdsgiver anmoder om aktindsigt i forbindelse med ophør efter § 7 eller ved manglende forlængelsesmuligheder ved revurderingstidspunktet efter §§ 24 og 27. Med lovforslaget vil der fortsat være hjemmel til at arbejdsgiver får de helbredsmæssige oplysninger i disse situationer, og derfor kan DS være i tvivl om lovforslagets reelle effekt. DS mener, at det er uklart, hvad der er ”afgørende hensyn” i forhold til ”lønmodtagers interesse”. Er det lønmodtagers interesse i forhold til privatlivets fred? Er det lønmodtagers interesse i forhold til at kunne Notat Dato 20. august 2018 MLJ Side 2 af 2 fortsætte i ansættelsesforholdet eller risikerer afskedigelse, hvis arbejdsgiver får de helbredsmæssige oplysninger? DS mener endvidere, at ”afgørende betydning” er for upræcist. I praksis kan det være svært at vurdere, hvad der er ”afgørende” eller ej i forhold til ansættelsesforholdet, da både borgere og arbejdsgivere er forskellige. Det kan være svært at vurdere, om det er ”afgørende” i forhold til et efterfølgende ansættelsesretligt forløb. Det kan med andre ord være ret svært at foretage en afvejning mellem på den ene side lønmodtagerens interesser i forhold til ikke at give indsigt og på den anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. DS mener, at loven klart og tydeligt bør definere, hvornår en arbejdsgiver har ret til aktindsigt. DS er af den opfattelse, at den bedste løsning er at give borgeren den fulde ret til at bestemme om egne oplysninger skal videregives. Det giver den bedste retssikkerhed for borgeren og giver samtidig et grundlag, der er enkelt at administrere for kommunerne. Subsidiært at loven klart definerer, hvilke oplysninger arbejdsgiver har adgang til at få videregivet samt præciserer i hvilke situationer. Venlig Hilsen Majbrit Berlau Formand for Dansk Socialrådgiverforening Fra: Dario Silic <ds@ac.dk> Sendt: 17. august 2018 11:36 Til: Jan Vinge Rasmussen; Mie Skovbæk Mortensen Emne: Akademikernes høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv social politik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Akademikerne kan tilslutte sig Forhandlingsfællesskabets høringssvar. Med venlig hilsen Dario Silic Juridisk chefkonsulent D 21 35 37 28 E ds@ac.dk Akademikerne ● T +45 3369 4040 ● E ac@ac.dk ● W www.ac.dk Mød os på Twitter @ACakademikerne __________________________________________________________ Akademikerne er fælles talerør for 25 faglige organisationer, der organiserer samfundets højest uddannede. Følg vores synspunkter via vores nyhedsbrev – tilmeld dig her Høringssvar Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og læ- gelige oplysninger i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Positivt, at arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsoplysninger be- grænses Lægeforeningen finder det positivt, at der politisk er taget initiativ til at be- grænse arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysnin- ger i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb, da den nuværende lov- givning ikke i tilstrækkelig grad beskytter lønmodtagere mod, at deres hel- bredsoplysninger bliver videregivet til arbejdsgiver i disse sager. For Lægeforeningen er det afgørende, at en læge og patient har et fortroligt rum, hvor patienten tør betro sig om sit helbred og sine personlige forhold uden at skulle frygte, at informationerne på et senere tidspunkt videregives til en arbejdsgiver. For Lægeforeningen er det derfor afgørende, at der fastsættes rammer, der sikrer, at de oplysninger, som en patient har givet til sin læge, ikke efterføl- gende videregives til patientens arbejdsgiver. Lovforslaget tilgodeser i nogen grad ovennævnte hensyn. Arbejdsgiver vil dog fortsat i særlige situationer kunne få indsigt i oplysninger vedrørende en medarbejders helbred og personlige forhold. Med lovforslaget vil udgangspunktet fremover være, at en arbejdsgiver ikke har ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger i sager om sy- gedagpenge og jobafklaringsforløb. Kun i de situationer, hvor oplysningerne vurderes, at være en nødvendig del af begrundelsen for en afgørelse om fra- drag i, nedsættelse eller ophør af arbejdsgivers refusion, kan arbejdsgiver få indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger vedrørende en medarbej- der. Der er i lovforslaget lagt op til, at denne adgang kan begrænses, hvis der er afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af de hel- bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne udleveres til arbejdsgiver. En forudsætning for at kunne vurdere, om der er afgørende hensyn til løn- modtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige Formanden 14. august 2018 Jr. /2018-5183 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 E-post: dadl@dadl.dk www.laeger.dk Side 2/3 oplysninger om lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne udleveres til arbejdsgiver, er, at myndigheden indhenter en udtalelse fra lønmodtage- ren, for at få belyst risikoen ved at de helbredsmæssige eller lægelige oplys- ninger videregives til arbejdsgiver. Lægeforeningen foreslår derfor, at det præciseres i loven, at der skal ind- hentes en udtalelse fra lønmodtageren, såfremt myndigheden påtænker at give en arbejdsgiver indsigt i lønmodtagerens helbredsmæssige eller læge- lige oplysninger. Øvrige oplysninger, som ikke er helbredsmæssige Det fremgår af de specielle bemærkninger, at øvrige oplysninger, f.eks. op- lysninger om private forhold (som ikke er helbredsmæssige), som kommer fra en anden sundhedsbehandler end en læge eller psykolog f.eks. en fysio- terapeut, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. En arbejdsgi- ver vil som part i en sag derfor have ret til indsigt i oplysninger om den sy- gemeldtes mere private forhold, som er afgivet til andre behandlere end en læge eller en psykolog. Dette betyder, at en arbejdsgiver i teorien vil kunne få indsigt i oplysninger om stress og dårligt arbejdsmiljø, som en lønmodtager har fortalt sin fysio- terapeut om under behandlingen, og hvor fysioterapeut efterfølgende har journalført disse oplysninger, hvorimod arbejdsgiver ikke ville kunne få i ind- sigt i de samme oplysninger, hvis disse var givet til en læge eller psykolog. Dette finder Lægeforeningen stærkt bekymrende. Det vil for mange patienter være naturligt at betro sig om deres personlige forhold til en behandler, uanset at vedkommende ikke er læge eller psyko- log. Det bør ikke være afgørende, hvilken sundhedsperson oplysningerne er givet til. Karakteren af oplysningerne, herunder at de er afgivet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, bør være afgørende for, om oplysninger, der ikke er helbredsmæssige, og som er givet til andre behandlere end læger og psykologer, kan undtages fra arbejdsgivers indsigtsret. Behov for vejledning Med de nye regler stilles der store krav til, at sagsbehandlerne i kommu- nerne er opmærksomme på de særlige regler vedrørende arbejdsgivers ind- sigtsret i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Side 3/3 Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at der udarbejdes en vejledning på området, så man sikrer sig, at reglerne administreres i overensstemmelse med loven. Med venlig hilsen Andreas Rudkjøbing Fra: Samfundsanalyse <samfundsanalyse@aeldresagen.dk> Sendt: 31. juli 2018 09:24 Til: Jan Vinge Rasmussen; Mie Skovbæk Mortensen Emne: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring. Venlig hilsen Pia Westring Afdelingssekretær/PA Samfundsanalyse Direkte: 33 96 86 29 Mobil: +45 21 19 59 53 pw@aeldresagen.dk Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 Fra: Jan Vinge Rasmussen [mailto:JVR@star.dk] Sendt: 3. juli 2018 15:03 Til: samfund@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen; ase@ase.dk; pote@atp.dk; koebenhavn@bdo.dk; info@businessdanmark.dk; info@cfu-net.dk; ds@socialrdg.dk; dak@danskeakasser.dk; mail@danskeadvokater.dk; info@danskepatienter.dk; info@danske-seniorer.dk; dt@datatilsynet.dk; dommerforeningen@gmail.com; dch@dch.dk; info@detfagligehus.dk; fa@fanet.dk; fsd@socialchefforeningen.dk; fsr@fsr.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f- f.dk; info@gls-a.dk; ida@ida.dk; info@humanrights.dk; info@jobraadgiverne.dk; kto@kto.dk; ka@ka.dk; pol.sekr@krifa.dk; lafs.sek@gmail.com; carle@nielsen.tdcadsl.dk; dadl@dadl.dk; info@pension.dk; info@pro- f.dk; info@rigsrevisionen.dk; SMV@SMVdanmark.dk; AeldreSagen Cc: Mie Skovbæk Mortensen; Jan Vinge Rasmussen Emne: Høring (frist: 20. august) - udkast til lovforslag om arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) i høring. Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter: En arbejdsgiver skal som udgangspunkt fremover ikke have ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Arbejdsgiveren skal dog fortsat have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod. Der sker derfor med lovforslaget en fravigelse af forvaltningslovens bestemmelser om en arbejdsgivers ret, som part i refusionssagen, til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger. Der skal imidlertid fortsat ske en afvejning i forhold til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse, selv om oplysningerne har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i refusionssagen. Lovforslaget skal ifølge tidsplanen fremsættes oktober l. Vi skal bede om evt. bemærkninger senest den 20. august 2018. Bemærkninger bedes sendt til undertegnede og til chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen (msm@star.dk). Venlig hilsen Jan Vinge Rasmussen Specialkonsulent Kontoret for Arbejdsmarkedsydelser Direkte telefon: 72 21 75 10 E-mail: jvr@star.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A | 2300 København S T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Njalsgade 72A | DK-2300 Copenhagen T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk Følg os på LinkedIn