KUU alm. del - svar på spm. 356 om kommentar til materialet fra AMOC om forsøgsuddannelsen i nycirkus, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 356)
Aktører:
Svar på KUU spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KUU/spm/356/svar/1519108/1951095.pdf
Dok. nr. 18/03541-2 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Folketingets Kulturudvalg har den 28. september 2018, efter ønske fra Mogens Jensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 356 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Spørgsmål 356 Ministeren bede kommentere materialet fra AMOC om forsøgsuddannelsen i nycirkus omdelt som KUU alm. del - bilag 246. Svar: Materialet fra AMoC, jf. Bilag 246 indeholder blandt andet et resumé af den evaluering, der blev udarbejdet af Susanne Hjelm Pedersen og Louise Ejgod Hansen fra Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet i juni 2018. Derudover indeholder bilag 246 en præsentation af den seneste dimitterende årgang fra AMoC samt en opfordring fra AMoC til, at der etableres en videregående permanent uddannelse i moderne cirkus – gerne under Den Danske Scenekunstskole. I materialet understreges det, at AMOCs dimittender har høj beskæftigelsesfrekvens og vurderes positivt af arbejdsgivere i Scenekunstmiljøet. Dette bekræftes i evalueringen og vidner om, at de i alt 8 dimittender er dygtige og talentfulde. Derudover nævnes det, at AMoC har skabt et erfaringsgrundlag og et uddannelsesmiljø, som man med fordel kan benytte og videreføre, hvis man ønsker, at nycirkus skal blive en del af dansk scenekunst, og Danmark skal markere sig i det internationale nycirkusfelt. Jeg er for så vidt enig i, at der på AMoC er skabt nogle vigtige erfaringer og et miljø som er spændende. Derfor har jeg også igennem længere tid bestræbt mig på i dialog med Københavns Kommune at finde en fremadrettet løsning for nycirkus, der kunne omfatte AMoC. Det kunne f.eks. være en ordning svarende til Musical-uddannelsen i Fredericia, hvor Fredericia Kommune yder et tilskud til uddannelsen, som i dag er en del af Den Danske Scenekunstskole. Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 356 Offentligt Side 2 Desværre må jeg imidlertid konstatere, at der ikke i Københavns Kommune har været vilje til at være en del af en fremadrettet indsats – og dermed en videreførelse af – forsøgsuddannelsen i nycirkus fra 2019. Kommunen var ganske vist i juni i år villig til at give et huslejetilskud på 160.000 kr. i resten af 2018 – men på betingelse af, at Kulturministeriet fra 2019 og fremefter skulle tage det fulde ansvar for forsøgsuddannelsen i nycirkus. Efterfølgende er der den 27. september indgået budgetaftale i Københavns Kommune for 2019, og af den fremgår det, at der ikke gives støtte til AMoC. Det er rigtig ærgerligt. For det er ikke realistisk, at Kulturministeriet skal overtage det fulde ansvar for institutionen AMoC i 2019. For det første har de kunstneriske uddannelser for tiden ikke et økonomisk råderum, der muliggør prioriteringen af en helt ny uddannelsesretning og for det andet vil nycirkusuddannelsen i sin nuværende form få meget svært ved at leve op til de krav, som der er til de videregående kunstneriske uddannelser. Jeg vil gerne understrege meget kraftigt, at det på ingen måde betyder, at det ikke kan lade sig gøre at indtænke nycirkus i Scenekunstskolen. Kulturministeriet vil nu arbejde videre med en afsøgning af nycirkus som et scenekunstnerisk felt, der er relevant i en uddannelsesmæssig sammenhæng. I den sammenhæng vil det være oplagt at inddrage de erfaringer der er opnået med forsøgsuddannelsen AMoC. Dette vil bl.a. blive drøftet med Den Danske Scenekunstskole. Men efter Københavns Kommunes udmelding i juni og for nylig i budgetaftalen anser jeg det ikke længere for en realistisk mulighed, at afsøgningen bliver med udgangspunkt i den konkrete institution AMoC. Mette Bock