Svar på spm. nr. S 69: Hvad er ministerens holdning til at afskaffe 6-årsfristen for lægers videreuddannelse til speciallæger?

Medlem af Folketinget Stine Brix (EL) har den 2. oktober 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 69 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 69:
”Hvad er ministerens holdning til at afskaffe 6-årsfristen for lægers videreuddannelse
til speciallæger?”
Svar:
En god lægedækning er afgørende for, at vi har et godt sundhedsvæsen. Den davæ-
rende 4-årsfrist (nu 6-årsfrist) blev indført for at være med til at øge antallet af speci-
allæger og på den måde også bidrage til at sikre en bedre lægedækning. Men det er
også klart, at arbejdet med at skabe bedre lægedækning involverer langt flere for-
skellige redskaber.
For at imødegå de udfordringer, som fristen kan give, er der løbende foretaget juste-
ringer af fristen, så lægerne i dag har seks år fra første ansættelsesdag i den klinisk
basisuddannelse (KBU) til hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt. Der-
ved er der blevet bedre mulighed for, at unge læger kan skifte speciale og afprøve
flere specialemuligheder.
På baggrund af Lægedækningsudvalgets anbefalinger fra januar 2017 og den brede
politiske aftale om bedre lægedækning fra februar 2017 er der taget en række initiati-
ver som fx sammenhængende uddannelsesforløb og en forsøgsordning med øget
fleksibilitet for 6-årsfristen. Jeg har godkendt flere ansøgninger fra Videreuddannel-
sesregion Syd og Nord om sammenhængende uddannelsesforløb, som sikrer, at unge
læger ikke skal flytte rundt under deres videreuddannelse. Yderligere har jeg god-
kendt ansøgninger om dispensation fra seksårsfristen for en række lokalt og regionalt
tilrettelagte uddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Syd og Nord.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SUU alm. del spørgsmål 1335, som er vedlagt
(jf. bilag 1). Her fremgår oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige kandidatalder
og den gennemsnitlige gennemførselstid.
Regeringen har stort fokus på og overvejer løbende, hvordan lægedækningen kan
styrkes. Det betyder blandt andet, at vi for nuværende har en 6-årsregel.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Laura Brink
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-10-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 1808091
Dok. nr.: 712962
. / .
2018-19
S 69 endeligt svar
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1335:
”Vil ministeren vurdere fordele og ulemper ved den nuværende seksårsregel for læ-
ger, herunder om reglen har mistet betydning i takt med sin lempelse fra fire til fem
til seks år? Vil ministeren i forlængelse heraf vurdere, hvilken såvel positiv som nega-
tiv påvirkning reglen har for at sikre bedre lægedækning i Danmark?”
Svar:
Seksårsreglen betyder, at hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest
6 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse (KBU). Hoveduddan-
nelsen i et speciale kan dog påbegyndes senere end 6 år efter første ansættelsesdag i
KBU i forløb, som i den pågældende ansættelsesrunde ikke har kunnet besættes af
ansøgere, som ikke har overskredet fristen.
I 2008 blev fireårsreglen indført som led i omlægning af den lægelige videreuddan-
nelse. Sigtet med omlægningen af den lægelige videreuddannelse har været at øge
antallet af speciallæger og dermed bidrage til bedre lægedækning. I 2014 blev fristen
forlænget til fem år og senest blev reglen i 2017 ændret til den nuværende seksårsre-
gel med henblik på at give unge læger bedre mulighed for at skifte speciale eller af-
prøve flere specialemuligheder.
Regeringen prioriterer lægedækning højt. Derfor er der også de seneste par år igang-
sat en række initiativer, der skal understøtte en bedre lægedækning. Lægedæknings-
udvalget, som afrapporterede i 2017, har bl.a. anbefalet, at der etableres forsøg med
øget fleksibilitet vedr. femårsfristen (nu seksårsfristen) i forbindelse med lokalt/regio-
nalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb med udgangspunkt i decentrale syge-
huse/praksis i lægedækningstruede områder. Regeringen har tidligere besluttet at
forlænge fristen til en seksårsfrist, og jeg har derudover godkendt ansøgninger om di-
spensation fra seksårsfristen for en række forløb i Videreuddannelsesregion Syd og
Videreuddannelsesregion Nord. Læger, der ansættes i forløb, som er omfattet af for-
søgsordningen, får således mulighed for at forlænge tidsfristen. Det skal være med til
at fremme den decentrale lægedækning.
Ser man på udviklingen i kandidatalder, dvs. tidsperioden fra opnået autorisation til
påbegyndt hoveduddannelsesforløb, i perioden 2006 til 2017 ses, at den gennemsnit-
lige kandidatalder ekskl. almen medicin er faldet fra 7,0 år i 2006 til 5,7 år i 2013,
hvor kandidatalderen var lavest i den pågældende periode. Herefter ses en stigning til
6,1 år i 2017 (jf. tabel 1).
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 1806911
Dok. nr.: 693551
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1335
Offentligt
2018-19
S 69 endeligt svar
Offentligt
Side 2
I tabel 2 ses den gennemsnitlige kandidatalder for dansk uddannede læger i almen
medicin. Der har været en stigning fra 3,6 år i 2006 til 4,7 år i 2017.
I Lægeprognosen (2015-2040) foreligger tal for gennemførselstider for perioden
2004-2014. Gennemførselstider beskriver tiden fra opnået autorisation (nyuddannet
kandidat) til lægen modtager speciallægeanerkendelse. Denne er reduceret fra 11,7
år i 2004 til 10,6 år i 2014, hvilket svarer til en reduktion på ca. 9 %. Tallene er supple-
ret med tal for gennemførselstiden for perioden 2015-2017, hvor der ses en mindre
stigende tendens (jf. figur 1).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Alberte Rodskjer