Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CX491

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l71/20181_l71_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2018)
    Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
    og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital for
    almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger,
    differentieret grundkapital for almene familieboliger og
    udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som
    almene ungdomsboliger)
    (Lovforslag nr. L 71)
    Nedsat og differentieret kommunal grundkapital for al-
    mene boliger og nedsat kapitalindskud for friplejeboliger:
    Med lovforslaget foreslås det at forlænge nedsættelsen af
    den kommunale grundkapital til almene boliger fra 14 til 10
    pct. af byggeriets anskaffelsessum i 2019 og 2020. Det fore-
    slås ligeledes at forlænge nedsættelsen af friplejeboligleve-
    randørers kapitalindskud til opførelse af friplejeboliger med
    støtte fra 14 til 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum i 2019
    og 2020. Forlængelsen giver kommunerne og friplejebolig-
    leverandører en stabil planlægningshorisont i perioden frem
    til udgangen af 2020.
    Det foreslås, at differentiering af den kommunale grund-
    kapital skal gælde for almene familieboliger i 2019 og 2020,
    hvor den kommunale grundkapital fastsættes til henholdsvis
    8, 10 eller 12 pct. afhængig af den gennemsnitlige boligstør-
    relse, således at kommunerne skal indskyde færrest penge
    ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af
    større boliger. Formålet med differentieringen af den kom-
    munale grundkapital er at fremme tilvejebringelsen af flere
    mindre og billigere almene familieboliger til de grupper i
    samfundet, der har særligt behov herfor.
    Differentieringen og nedsættelsen af grundkapitalen skal
    gælde i en toårig periode, hvorefter det skal vurderes, om
    den har haft den fornødne effekt i forhold til byggeri af min-
    dre og billigere boliger.
    Udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som
    almene ungdomsboliger:
    Med lovforslaget foreslås det, at kommunalt ejede al-
    mene ældreboliger kan udlejes som almene ungdomsboliger
    ved udlejningsvanskeligheder i en periode i op til 10 år.
    Med forslaget bliver det muligt for kommuner at begrænse
    tabet til tomgangslejen. Det vurderes, at forslaget vil bidrage
    til at løse de udlejningsvanskeligheder, nogle kommuner op-
    lever.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2018-19
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-2547
    CX000491