Fremsat den 10. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 10. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger
(Nedsættelse af grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital for almene
familieboliger og udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og
lov nr. 733 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 57 indsættes som stykke 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udleje kom-
munalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsbo-
liger i en periode af højst 10 år. Det er en betingelse, at der
ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger
fra den berettigede personkreds. Det er endvidere en betin-
gelse, at indfrielse af lån i ejendommen i forbindelse med
afhændelse af boligerne ville påføre kommunen et tab.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boli-
ger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.«
2. I § 118 a, stk. 1, ændres »2018« til: »2020« og efter »10
pct.« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3.«
3. I § 118 a indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden
fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 til
almene familieboliger, nedsættes den kommunale grundka-
pital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1 pkt., til 8 pct., hvis det
gennemsnitlige bruttoetageareal er mindre end 90 m2. Det
lån, der er nævnt i § 118 stk. 1, 1. pkt., forhøjes til 90 pct.
Stk. 3. For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden
fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 til
almene familieboliger, nedsættes den kommunale grundka-
pital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., til 12 pct., hvis det
gennemsnitlige bruttoetageareal er lig med eller større end
105 m2. Det lån, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., forhø-
jes til 86 pct.«
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
26. oktober 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »2018« til: »2020«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-2547
CX000490
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af perioden med grundkapital for almene boliger på 10 pct. og indførelse af differentieret grundkapital
for almene familieboliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger under særlige omstændigheder
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Almene ældreboliger
2.2.1.2. Almene ungdomsboliger
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Kommunerne spiller en nøglerolle i udviklingen af den al-
mene boligsektor. Det er således kommunerne, der beslutter,
hvor mange nye almene boliger der skal bygges, ligesom
kommunerne har et medansvar for at sikre velfungerende al-
mene boligafdelinger med den rette sammensætning af små
og større boliger. Hensynet bag strukturen er, at kommuner-
ne i kraft af deres lokalkendskab er bedst til at vurdere det
lokale boligbehov.
Et særligt ansvar i den forbindelse er at sikre et udbud af
billige boliger til unge, mindre husstande, enlige og udsatte
borgere. I de senere år har en kombination af stigende priser
og boligstørrelser – både i den almene boligsektor og på bo-
ligmarkedet generelt – skabt en øget efterspørgsel efter små
og mellemstore boliger. Dette har gjort det vanskeligt for
unge, mindre husstande og enlige at finde fodfæste på bolig-
markedet. Udfordringen er særlig stor i de større byer.
Regeringen og KL er derfor enige om, at der i de kom-
mende år er behov for at øge andelen af mindre og billige
boliger særligt til unge, mindre husstande, enlige og udsatte
borgere.
På den baggrund aftalte regeringen og KL i forbindelse
med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 at indføre
en ordning i 2019 og 2020 med en differentiering af den
kommunale grundkapital efter den gennemsnitlige boligstør-
relse for familieboliger, således at kommunerne i højere
grad får økonomisk incitament til at opføre mindre og billi-
gere boliger til gavn for de målgrupper, som har særligt be-
hov herfor.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om udlejning
af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ung-
domsboliger under særlige omstændigheder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forlængelse af perioden med grundkapital for almene
boliger på 10 pct. og indførelse af differentieret
grundkapital for almene familieboliger
2.1.1 Gældende ret
I henhold til lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017 (herefter almenboliglo-
ven) § 115, stk. 1-5 kan kommunalbestyrelsen give tilsagn
om statslig ydelsesstøtte til almene boligorganisationer,
kommuner, regioner og selvejende institutioner til etablering
af almene boliger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ef-
ter almenboliglovens § 117 give tilsagn om statslig ydelses-
støtte til selvejende institutioner til etablering af ungdoms-
boliger ved på- eller tilbygning til selvejende institutioners
ejendom.
Ifølge almenboliglovens § 118, stk. 1 og 2, fremgår det, at
anskaffelsessummen for alment byggeri efter § 115, stk. 1-5,
finansieres med 84 pct. lån, 14 pct. kommunal eller regional
grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Beboerne betaler som udgangspunkt en ydelse på 2,8 pct.
af anskaffelsessummen plus de løbende bidrag m.v. til kre-
ditinstitutterne, i alt svarende til ca. 3,0 pct. af anskaffelses-
summen, som betaling på lånet. Betalingen sker første gang
tre måneder efter lånoptagelsen. Herefter reguleres betalin-
gen i de følgende 45 år med 100 pct. af stigningen i netto-
prisindekset eller, hvis dette er steget mindre, lønindekset
for den private sektor i de første 20 år og derefter med 75
2
pct. af stigningen i de nævnte indeks. Regulering sker første
gang et år efter første terminsbetaling. Forskellen mellem
beboerbetalingen og den samlede ydelse på lånet betales af
staten som ydelsesstøtte. Landsbyggefonden refunderer 25
pct. af den statslige udgift hertil.
Grundkapital stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor byggeriet opføres, og har karakter af et
lån. Tilsvarende yder regionrådet grundkapital til ældreboli-
ger, der etableres af regionrådet. Lånene er rente- og af-
dragsfrie i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.
I henhold til bekendtgørelse af lov om friplejeboliger nr.
1162 af 26. oktober 2017 (herefter friplejeboligloven) § 11
a, stk. 1 og 2 kan trafik-, bygnings- og boligministeren med-
dele tilsagn om statslig ydelsesstøtte til certificerede friple-
jeboligleverandører inden for en ramme af højest 225 boli-
ger årligt.
Friplejeboliger er private udlejningsboliger uden for den
kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyg-
gelse hører servicearealer for personer med behov for omfat-
tende service og pleje efter lov om social service. Boligerne
etableres og drives i konkurrence med de kommunale pleje-
tilbud. Friplejeboliger kan etableres med eller uden offentlig
støtte.
Friplejeboliger, som modtager offentlig støtte, finansieres
i princippet efter samme model som almene boliger, med et
beboerindskud, en grundkapital og et lån, hvortil staten yder
ydelsesstøtte, jf. almenboliglovens kapitel 9. Dog betales det
kontante indskud, svarende til den kommunale grundkapital
til almene boliger, jf. friplejeboliglovens § 12, stk. 1, af fri-
plejeboligleverandøren i form af et kapitalindskud.
Det kommunale grundkapitallån til almene boliger udgør
som udgangspunkt 14 pct. af anskaffelsessummen, men for
tilsagn i perioden fra og med den 1. juli 2012 til og med den
31. december 2018 har det kommunale grundkapitallån dog
været fastsat til 10 pct. af anskaffelsessummen med henblik
på sikring af en stabil tilsagns- og byggeaktivitet. Det stats-
ligt støttede realkreditlån har som følge heraf udgjort 88 pct.
af anskaffelsessummen.
Ligeledes har kapitalindskuddet til friplejeboliger i perio-
den fra og med den 1. juli 2012 til og med den 31. december
2018, jf. friplejeboliglovens § 12, stk. 1, været fastsat til 10
pct. af anskaffelsessummen. Det statsligt støttede realkredit-
lån har som følge heraf udgjort 88 pct. af anskaffelsessum-
men.
Den særlige nedsættelse af grundkapitallånet og kapita-
lindskuddet til 10 pct. bortfalder ved udgangen af 2018.
2.1.2. Transport-, Bygnings- Boligministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er
regeringen og KL enige om, at regeringen skal søge Folke-
tingets tilslutning til at forlænge perioden, hvor den kommu-
nale grundkapital nedsættes til 10 pct. frem til udgangen af
2020.
Forlængelsen giver kommunerne en stabil planlægnings-
horisont i perioden frem til udgangen af 2020.
Forlængelsen af nedsættelsen af grundkapitalen vil ligele-
des gælde for friplejeboliger, hvorefter friplejeboligleveran-
dørens kapitalindskud til friplejeboliger vil være 10 pct. i
2019 og 2020.
En nedsættelse af grundkapitalen medfører, at det bliver
billigere for den enkelte kommune og friplejeboligleveran-
dør at medfinansiere opførelse af støttede boliger og medfø-
rer øgede udgifter til ydelsesstøtte for staten og Landsbygge-
fonden. De enkelte kommuner får således økonomisk råde-
rum til at opføre flere boliger, hvis der f. eks. er behov for
flere små familieboliger og ungdomsboliger.
I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi
for 2019 er der særligt fokus på den forpligtelse, som den al-
mene boligsektor har til at tilvejebringe billigere boliger til
unge, mindre husstande, enlige og udsatte borgere. For at
fremme og øge antallet heraf indgår det i aftalen, at regerin-
gen søger Folketingets tilslutning til at indføre en differen-
tieret grundkapitalmodel for almene familieboliger i 2019
og 2020. Modellen skal kun gælde almene familieboliger,
hvor den kommunale grundkapital fastsættes til 8, 10 eller
12 pct. afhængig af det gennemsnitlige bruttoetageareal for
tilsagnet til et byggeprojekt, således at kommunerne skal
indskyde færrest penge ved byggeri af mindre (og dermed
billigere) boliger på i gennemsnit under 90 m2 og flest pen-
ge ved byggeri af større (og dermed dyrere) boliger på i gen-
nemsnit 105 m2 og derover.
Formålet med modellen er at fremme tilvejebringelsen af
flere mindre og billigere almene familieboliger til de grup-
per i samfundet, der har særligt behov herfor.
Det foreslås, at differentieringen af grundkapitalen kun
skal gælde i en toårig periode, hvorefter det skal vurderes,
om den har haft den fornødne effekt i forhold til byggeri af
mindre og billigere boliger. I den forbindelse vil det blive
overvejet, om modellen skal videreføres, eller der skal fast-
sættes et andet niveau for den kommunale grundkapital.
Den 1. januar 2021 vil nedsættelsen af den kommunale el-
ler regionale grundkapital og friplejeboligleverandørers ka-
pitalindskud således ophøre og udgøre 14 pct. af byggeriets
anskaffelsessum for alle boligtyperne, jf. almenboliglovens
§ 118, stk. 1 og 2 samt friplejeboliglovens § 12, stk.1, 1. pkt.
2.2. Udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som
almene ungdomsboliger under særlige omstændigheder
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Almene ældreboliger
Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer
med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger
(den berettigede personkreds), jf. almenboliglovens § 54,
stk. 1, og § 57, stk. 1.
Hvis ældreboligerne ikke kan udlejes til den berettigede
personkreds, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boliger-
ne skal udlejes til andre boligsøgende. Ved ledighed skal bo-
ligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds,
jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, 2.-3. pkt.
3
En kommunalbestyrelse kan ved lejeledighed beslutte, at
almene ældreboliger tilhørende almene boligorganisationer
skal lejes som ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 55,
stk. 7.
Efter gældende regler er almene ældreboliger permanente
udlejningsboliger, og udgangspunktet i almenlejeloven er, at
lejekontrakter er tidsubegrænsede. Når almene ældreboliger
udlejes til andre end den berettigede personkreds, jf. almen-
boliglovens § 54, stk. 1, er det dermed ikke muligt at opsige
lejeren.
Ommærkning af almene ældreboliger til almene familie-
eller ungdomsboliger er efter gældende regler en løsning på
lejeledighedsproblemer, hvis der er efterspørgsel efter boli-
gerne fra andre persongrupper. Når boligerne er kommunalt
ejede, kan kommunalbestyrelsen give samtykke til, at ældre-
boliger overdrages til en afdeling i en almen boligorganisati-
on før ommærkningen, idet kommunen ikke kan eje almene
familie- eller ungdomsboliger. Overdragelsessummen fast-
sættes til restgælden, og meddelte tilsagn om støtte overfø-
res, samt udstedte garantier for lån vedstås i overensstem-
melse med almenboliglovens § 27, stk. 5 og 6. Videreførelse
af det eksisterende lån forudsætter kreditinstituttets accept.
Ved afhændelse af en almen boligorganisations ejendom
til en anden afdeling inden for samme boligorganisation, til
en afdeling i en anden almen boligorganisation eller til en
selvejende almen institution kan overdragelsessummen fast-
sættes til indestående belåning. Meddelte tilsagn om støtte
overføres, og statsgarantier, kommunale og regionale garan-
tier samt alle regarantier vedstås, jf. almenboliglovens § 27,
stk. 5. Videreførelse af det eksisterende lån forudsætter kre-
ditinstituttets accept.
Ved afhændelse af kommunale almene ældreboliger til en
afdeling i en almen boligorganisation eller til en selvejende
almen institution kan overdragelsessummen fastsættes til et
beløb, der svarer til restgælden på lån optaget i Kommune-
Kredit til finansiering af anskaffelsessummen, jf. almenbo-
liglovens § 27, stk. 6.
2.2.1.2 Almene ungdomsboliger
Efter almenboliglovens § 52, stk. 1, anvises ledige almene
ungdomsboliger af almene boligorganisationer til unge ud-
dannelsessøgende og andre unge med et særligt behov der-
for (den berettigede personkreds). Kommunalbestyrelsen har
dog ret til at få stillet hver fjerde ledige almene ungdomsbo-
lig til rådighed for kommunal anvisning af unge efter regler-
ne i almenboliglovens § 59, stk. 3.
I almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at al-
mene ungdomsboliger kan være almene ældreboliger, hvis
bruttoetageareal ikke overstiger 50 m2, og når kommunalbe-
styrelsen og boligorganisationen aftaler, at boligerne fremo-
ver skal mærkes som almene ungdomsboliger.
Almene ungdomsboliger kan etableres og ejes af almene
boligorganisationer eller selvejende almene ungdomsbolig-
institutioner, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1 og 5. Kom-
muner kan ikke eje almene ungdomsboliger.
Efter de gældende regler om opsigelse skal udlejer opsige
lejeren af en ungdomsbolig, når lejeren har fuldført sin ud-
dannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligerne er ud-
lejet, ikke længere er til stede, jf. § 85, stk. 2, i lovbekendt-
gørelse nr. 228 af 9. marts 2016 af lov om leje af almene bo-
liger (almenlejeloven). Reglerne er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede al-
mene ungdomsboliger.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Norddjurs Kommune har via den udvidede udfordringsret
vedrørende statslige og lokale regler fremsat ændringsfor-
slag til almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, hvorefter almene
ældreboliger, som ommærkes til almene ungdomsboliger,
ikke må være større end 50 m2.
Den udvidede udfordringsret indebærer, at alle offentligt
ansatte og private leverandører har mulighed for at komme
med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige og loka-
le regler. Udfordringsretten er udvidet ved, at der er åbnet
for at imødekomme forslag, der kræver lovændringer. Den
udvidede udfordringsret løber i perioden 2017-2021.
Norddjurs Kommune råder over en række kommunalt eje-
de almene ældreboliger, som har været ledige i gennem flere
år og som fortsat er tomme. Kommunen anfører, at den har
behov for ungdomsboliger, da en afdeling under Køben-
havns Universitet, Skovskolen, flytter flere aktiviteter til
Norddjurs. Kommunen ønsker derfor at omdanne et antal al-
mene ældreboliger til almene ungdomsboliger. Endelig an-
fører kommunen, at ejerforhold til boligerne og boligernes
størrelse blokerer herfor.
De pågældende boliger i Norddjurs Kommune er imidler-
tid større end 50 m2, hvilket forhindrer, at de kan ommærkes
til almene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 4, stk. 1,
nr. 6.
I Norddjurs Kommune er lånet til finansiering af opførel-
sen af de pågældende ældreboliger ydet af KommuneKredit.
Det betyder, at lånene skal indfries, hvis ældreboligerne
overdrages til en almen boligorganisation, idet Kommune-
Kredit ikke kan yde lån til almene boligorganisationer. Da
der i Norddjurs Kommune er tale om et inkonverterbart in-
dekslån, vil kommunen lide et tab ved overdragelsen og ind-
frielsen af lånet, idet overdragelsen skal ske til restgælden,
jf. almenboliglovens § 27, stk. 6.
Er der derimod tale om indekslån fra andre kreditinstitut-
ter, vil boligerne kunne overdrages til en almen boligorgani-
sation, uden at kommunen påføres tab, jf. almenboliglovens
§ 27, stk. 5. Det forudsætter dog kreditinstituttets accept af
debitorskiftet.
Problemstillingen er ikke særlig for Norddjurs Kommune,
men kendes også fra andre kommuner, som i de senere år
har oplevet udlejningsvanskeligheder med almene ældrebo-
liger, hvilket påfører kommunerne udgifter til betaling af
tomgangsleje.
4
Kommunerne kan begrænse tabet til tomgangslejen ved at
udleje ældreboliger til andre end målgruppen (den berettige-
de personkreds) for ældreboliger.
For at imødekomme problemer med udlejningsvanskelig-
heder i visse kommunalt ejede ældreboliger foreslås det, at
det ved lejeledighed skal være muligt at udleje kommunalt
ejede almene ældreboliger uanset størrelse som almene ung-
domsboliger, når en række nærmere specificerede betingel-
ser er opfyldt.
Forslaget vil indebære, at kommunen ved lejeledighed kan
beslutte at udleje almene ældreboliger som almene ung-
domsboliger. Det betyder, at boligerne skal lejes ud til unge
uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov
derfor, jf. almenboliglovens § 52, stk. 1.
Det foreslås, at det vil være en betingelse, at udlejning til
andre end den berettigede personkreds højst kan ske i en pe-
riode på 10 år. Efter udløbet af denne periode må kommu-
nen finde en varig løsning på lejeledighedsproblemerne. Pe-
rioden af højst 10 år skal ses i sammenhæng med, at det ikke
er hensigten, at kommuner permanent skal udleje almene
ungdomsboliger.
Det vil desuden være en betingelse efter forslaget, at kom-
munen ville lide et tab ved indfrielse af lån i ejendommen i
forbindelse med afhændelse af boligerne.
Endelig foreslås det, at det vil være en betingelse, at der
ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende ældreboli-
ger fra den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens §
54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågæl-
dende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.
Det vurderes, at forslaget vil bidrage til at løse de udlej-
ningsvanskeligheder, nogle kommuner oplever i forhold til
almene ældreboliger.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det er alene forslaget om forlængelse af perioden med
grundkapital og kapitalindskud på 10 pct., der medfører
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Skønnet over
de udgiftsmæssige konsekvenser er behæftet med betydelig
usikkerhed, især på grund af usikkerhed om effekten på det
antal boliger, som kommunerne kan forventes at give tilsagn
til på kort sigt. Denne usikkerhed vil blive reduceret, når
kommunernes budgetteringsforudsætninger for 2019 forelig-
ger ultimo oktober 2018.
Med forslaget om forlængelse af perioden med nedsat
grundkapital bliver det, opgjort pr. bolig, billigere for kom-
munerne at give tilsagn til nye almene familie-, ældre- og
ungdomsboliger i 2019 og 2020, mens det bliver dyrere for
staten og Landsbyggefonden. Denne effekt kan for familie-
boliger forstærkes af forslaget om at differentiere grundka-
pitalen for familieboliger. For familieboliger under ét kan
den effektive grundkapitalprocent således komme til at være
mindre end 10, hvis differentieringen tilskynder kommuner-
ne til samlet set at give tilsagn til flere byggeprojekter med
en gennemsnitlig boligstørrelse på under 90 m2 end over
105 m2.
Den samlede udgiftsmæssige effekt består dels af en pris-
effekt som følge af, at grundkapital erstattes af ydelsesstøtte,
dels af en aktivitetseffekt, idet kommunerne må forventes at
give tilsagn til flere boliger, men i gennemsnit lidt mindre
boliger, når dette bliver billigere for kommunen.
Ligesom for almene boliger indebærer forlængelsen af pe-
rioden med nedsat kapitalindskud i støttede friplejeboliger,
at det, opgjort pr. bolig, bliver billigere for friplejeboligleve-
randører at opføre friplejeboliger og dyrere for staten og
Landsbyggefonden. Samtidig er der tale om, at et privat ka-
pitalindskud erstattes af ydelsesstøtte. Dette giver anledning
til en priseffekt. Derimod bliver der ikke tale om en aktivi-
tetseffekt, da aktiviteten er kvotereguleret.
I aktivitetseffekten indgår tillige, at der sker en udskydelse
af den fremrykningseffekt, som hidtil har været forventet i
2018 på baggrund af det forventede bortfald af den tidsbe-
grænsede nedsættelse af grundkapitalindskuddet ved udgan-
gen af 2018. Fremrykningseffekten vil nu først indtræde i
2020, hvor forøgelsen af antallet af tilsagn opvejes af færre
tilsagn i 2021. Effekten af forslaget viser sig derfor ikke kun
i 2019 og 2020, men tillige i 2018, og 2021, jf. tabel 1.
Forslaget om, at det ved lejeledighed skal være muligt at
udleje kommunalt ejede almene ældreboliger som almene
ungdomsboliger, når en række betingelser er opfyldt, vil
kunne begrænse nogle kommuners tab til tomgangsleje som
følge af udlejningsvanskeligheder i visse kommunalt ejede
ældreboliger. Der er ikke foretaget noget skøn over effekten
af forslaget, da det er op til den enkelte kommune at vurde-
re, om anvendelse af denne mulighed vil være hensigtsmæs-
sig i konkrete tilfælde.
De økonomiske konsekvenser for stat og kommuner frem-
går af tabel 1. Kommunernes udgifter består af grundkapital
og ungdomsboligbidrag, hvor kommunernes andel af bidra-
get udgør 20 pct., mens statens udgifter består af ydelses-
støtte, ungdomsboligbidrag (80 pct.) og servicearealtilskud.
Tabel 1. Ændringer i kommunernes, statens og Landsbyggefondens udgifter til grundkapital, ydelsesstøtte, ungdomsbolig-
bidrag og servicearealtilskud som følge af nedsættelse af den kommunale grundkapital til 10 pct. i 2019 og 2020 (2019-
priser, mio. kr.)
2019 2020 2021 2022
Kommunerne 140 224 -88 0
heraf grundkapital 126 193 -88 0
Staten 347 491 -19 0
Landsbyggefonden 180 232 -21 0
5
I alt 667 947 -128 0
heraf friplejeboliger 17 17 0 0
Anm. : En negativ værdi angiver en mindreudgift.
Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital
på 10 pct., og forslaget om at differentiere grundkapitalen
for familieboliger, vil medføre begrænsede statslige udgifter
til tilretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens admini-
strationssystem for almene boliger (BOSSINF-STB). Disse
udgifter vil blive afholdt inden for Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets eksisterende rammer.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget
skal forhandles med KL.
Lovforslaget vurderes ud over ændringerne af BOSSINF-
systemet ikke at have administrative konsekvenser for staten
og vurderes heller ikke at have det for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital
på 10 pct. i 2019 og 2020 skønnes at medføre, at der samlet
set vil blive givet tilsagn til omkring 2.000 flere almene bo-
liger. Det svarer til en forøgelse af de samlede anskaffelses-
udgifter til nye almene boliger på omkring 3,5 mia. kr. (inkl.
moms) i perioden 2020-2021. Denne merinvestering forven-
tes isoleret set at resultere i øget omsætning i de erhverv, der
leverer varer og ydelser til det almene byggeri, dvs. entre-
prenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private
grundsælgere, finansielle virksomheder mv., og dermed i en
begrænset aktivitetsforøgelse i byggesektoren i bred for-
stand.
Virkningerne af lovforslaget vil være midlertidige, og det
vurderes, at virkningerne for økonomien som helhed vil væ-
re neutrale, idet en aktivitetsforøgelse i de erhverv, der leve-
rer varer og ydelser til det almene byggeri, vil fortrænge ak-
tivitet i andre dele af økonomien.
Endvidere gør forslaget det billigere for private friplejebo-
ligleverandører at etablere nybyggede friplejeboliger, idet
deres kapitalindskud nedsættes i 2019 og 2020.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige miljø-
mæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet
kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse.
Afgørelsen fastsætter på, hvilke betingelser statsstøtte
ydet i form af kompensation for en tjenesteydelse af almin-
delig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmel-
delsespligten for traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan
anses for at være forenelig med artikel 106, stk. 2. i traktaten
om den Europæiske Unions funktionsmåde.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at §
1, nr. 2 og 3 i lovforslaget er i overensstemmelse med Kom-
missionens afgørelse, herunder med art. 2, stk. 1, litra c, i
Kommissionens afgørelse, som tillader støtte til socialt bo-
ligbyggeri.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudo-
ver.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 20. august 2018 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-
forening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre psyki-
atri, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyel-
sesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Byg-
ningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Dan-
mark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerfor-
eninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitek-
tvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Re-
gioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd,
Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Landsinspektør-
forening, Den Danske Dommerforening, Det centrale Han-
dicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Dan-
mark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører FRI, Foreningen til boliger for ældre og
enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-
ring og Pension, Frivillighedsrådet, Husleje- og Beboerkla-
genævnsforeningen, KommuneKredit, KL, Kollegiekonto-
rerne i Danmark, Kommunernes Revision – BDO, Lands-
byggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS,
Norddjurs Kommune, OK-fonden, Psykiatrifonden, Rådet
for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Sand De
hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Byg-
geforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje
Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialchefforeningen, So-
cialpædagogernes Landsforbund, TEKNIQ, Udbetaling
Danmark og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser / merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forlænget nedsættelse af grundkapital
medfører statslige og kommunale min-
dreudgifter på hhv. 19 og 88 mio. kr. i
2021.
Forlænget nedsættelse af grundkapital
medfører statslige merudgifter på 347 og
491 mio. kr. i hhv. 2019 og 2020 samt
kommunale merudgifter på 140 og 224
mio. kr. i hhv. 2019 og 2020.
Økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offent-
lige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Begrænset forøget aktivitet i byggesekto-
ren mv. på kort sigt, men virkningerne
for økonomien som helhed vil på længere
sigt være neutrale. Lavere kapitalkrav til
friplejeboligleverandører i 2019 og 2020.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med EU-retten, herunder reglerne om statsstøtte.
[Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EUregu-
lering] Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer
med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger
(den berettigede personkreds), jf. almenboliglovens § 54,
stk. 1, og § 57, stk. 1. Det vil sige personer, der af kommu-
nen er visiteret til en ældre- eller plejebolig. Dette gælder
både for ”almindelige” ældreboliger (ældreboliger uden ser-
viceareal) og for plejeboliger (ældreboliger med serviceare-
al). Hvis ældreboligerne ikke kan udlejes til den berettigede
personkreds, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boliger-
ne skal udlejes til andre boligsøgende, jf. almenboliglovens
§ 54, stk. 1, 2. pkt. Ved ledighed skal boligerne på ny søges
udlejet til den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens
§ 54, stk. 1, 3. pkt.
Almene ældreboliger kan være ejet af almene boligorgani-
sationer, selvejende ældreboliginstitutioner, kommuner og
regioner.
For almene ældreboliger tilhørende almene boligorganisa-
tioner kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de skal udlejes
som ungdomsboliger ved lejeledighed, jf. almenboliglovens
§ 55, stk. 7.
Efter almenboliglovens § 52, stk. 1, 1. pkt., anvises ledige
almene ungdomsboliger af almene boligorganisationer til
unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt be-
hov derfor (den berettigede personkreds). Ledige almene
ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbesty-
relsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommu-
nen efter reglerne i almenboliglovens § 59, stk. 3.
I almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at al-
mene ungdomsboliger kan være almene ældreboliger, hvis
bruttoetageareal ikke overstiger 50 m2, og hvis kommunal-
bestyrelsen og boligorganisationen aftaler, at de almene æl-
dreboliger fremover skal mærkes som almene ungdomsboli-
ger.
7
Regler for opsigelse af almene ungdomsboliger fremgår af
almenlejelovens § 85, stk. 2, hvorefter kommunen kan opsi-
ge lejeren efter endt uddannelse.
Det foreslås i § 57, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger som
almene ungdomsboliger i en periode af højst 10 år. Det er en
betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de på-
gældende boliger fra den berettigede personkreds. Det er
endvidere en betingelse, at indfrielse af lån i ejendommen i
forbindelse med afhændelse af boligerne ville påføre kom-
munen et tab. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de på-
gældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboli-
ger.
Udlejning af ungdomsboliger er omfattet af almenlejelo-
ven. Det er hensigten, at reglerne i almenlejeloven også skal
gælde for den foreslåede ordning, herunder opsigelsesregler-
ne, hvilket betyder, at det er muligt for kommunen at opsige
lejeren efter endt uddannelse, og kommunen vil herudover
få hjemmel til at kontrollere, om den pågældende er studie-
aktiv, jf. almenlejelovens § 85, stk. 2. Det vil være en betin-
gelse, at udlejning til andre end den berettigede personkreds
højst kan ske i en periode på 10 år, og at der herefter må fin-
des en varig løsning på lejeledighedsproblemerne.
For fremtidige lejekontrakter, der er omfattet af den fore-
slåede ordning, hvor de almindelige regler efter § 85, stk. 2,
3 pkt., om fortsættelse af lejemålet, hvis boligen ikke kan
genudlejes, fraviges efter den 10 årige periode er udløbet.
Ligeledes vil en lejeaftale, der indgået, heller ikke kunne
fortsættes udover 10 år, uanset om boligen kan lejes ud til
rette personkreds eller ej.
Forslaget vil derfor betyde, at kommunalt ejede almene
ældreboliger vil kunne udlejes som almene ungdomsboliger,
hvilket vil afhjælpe de udlejningsvanskeligheder, nogle
kommuner oplever, og hvor der lokalt er behov for almene
ungdomsboliger.
Ved at udleje almene ældreboliger som almene ungdoms-
boliger, vil kommunerne kunne begrænse tabet til tom-
gangslejen.
Med forslaget vil kommunen fortsat eje ældreboligerne,
og disse bibeholder deres mærkning som ældreboliger. Det
vil sige, at boligerne fortsat er ældreboliger, som tillades ud-
lejet til personkredsen for ungdomsboliger, jf. almenboliglo-
vens § 52, stk. 1, 1. pkt., når en række betingelser er opfyldt.
Forslaget vil betyde, at kommunen ved lejeledighed kan
beslutte at udleje almene ældreboliger som ungdomsboliger
til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt
behov derfor, jf. almenboliglovens § 52, stk. 1.
Det vil være en betingelse, at der ikke generelt er efter-
spørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede per-
sonkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1. Bestemmelsen
kan anvendes, når der lokalt er behov for almene ungdoms-
boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågælden-
de boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.
At der ikke generelt er efterspørgsel efter almene ældrebo-
liger indebærer, at der i det hele taget ikke er efterspørgsel
efter ledige ældreboliger i kommunen. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at bestemte ledige almene ældreboliger ikke
kan udlejes. Forslaget gælder dermed, når der er et overskud
af almene ældreboliger i kommunen.
Det vil være en betingelse, at indfrielse af lån i forbindelse
med afhændelse af boligerne vil påføre kommunen et tab.
Forslaget omfatter dermed kommunalt ejede ældreboliger,
hvor kommunen ved afhændelse af boligerne ville lide et
tab, idet afhændelsen ikke vil være muligt i henhold til al-
menboliglovens § 27, stk. 5 og 6, hvor salgssummen fast-
sættes til restgælden, og meddelte tilsagn om støtte overfø-
res, samt udstedte garantier for lån vedstås i overensstem-
melse med almenboliglovens § 27, stk. 5 og 6.
Med forslaget vil kommunen kunne beslutte, at boligerne
på ny udlejes som almene ældreboliger. Da boligerne beva-
rer deres status som ældreboliger, vil det betyde, at boliger-
ne i forbindelse med genudlejning igen kan inddrages som
et kommunalt ældreboligtilbud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
I henhold til almenboliglovens § 115, stk. 1-5, kan kom-
munalbestyrelsen give tilsagn om statslig ydelsesstøtte til al-
mene boligorganisationer, kommuner, regioner og selvejen-
de institutioner til etablering af almene boliger.
Efter almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres anskaf-
felsessummen for etablering af almene boliger med 84 pct.
lån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerind-
skud.
Ifølge almenboliglovens § 118, stk. 2, finansieres etable-
ringen af regionale almene ældreboliger med 84 pct. lån, 14
pct. regional grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Efter almenboliglovens § 129, betaler beboerne som ud-
gangspunkt en ydelse på 2,8 pct. af anskaffelsessummen
plus de løbende bidrag m.v. til kreditinstitutterne, i alt sva-
rende til ca. 3,0 pct. af anskaffelsessummen, som betaling på
lånet.
Efter almenboliglovens § 130, stk. 1, beregnes ydelses-
støtten efter § 115, i forhold til den anskaffelsessum, kom-
munalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning, og
udgør forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og lån-
tagers betaling (beboerbetalingen).
I almenboliglovens § 118 a, er fastsat, at for tilsagn efter §
115, stk. 1-5, der gives i perioden fra den 1. juli 2012 til og
med den 31. december 2018, forhøjes de lån, der er nævnt i
§ 118, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. til 88 pct., samtidig
med at den kommunale grundkapital, der er nævnt i § 118,
stk. 1, 1. pkt., og den regionale grundkapital til boliger, der
er nævnt i § 118, stk. 2, 1. pkt., nedsættes til 10 pct.
Med hjemmel i almenboligloven er det i medfør heraf i §
66 i bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte
til almene boliger m.v. (støttebekendtgørelsen) fastsat, at
grundkapitallån udbetales i forbindelse med grundkøb samt
byggeriets projektering og udførelse, jf. almenboliglovens §
125. Det er en betingelse for udbetalingen, at kommunalbe-
8
styrelsen har meddelt tilsagn til byggeriet og samtidig fore-
taget indberetning til BOSSINF-STB, jf. støttebekendtgørel-
sens § 24. BOSSINF-STB er Trafik-, Bygnings- og Bolig-
ministeriets informations- og forvaltningssystem for elektro-
nisk behandling sager om støttet byggeri.
I § 118 a, stk. 1, foreslås, at 2018 ændres til 2020. Derud-
over foreslås indsat en henvisning til de foreslåede § 118 a,
stk. 2 og 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 3.
Med forslaget foreslås det, at kommunerne i 2019 og 2020
kan give tilsagn til etablering af almene boliger, hvortil der
ydes en kommunal grundkapital på 10 pct. af byggeriets an-
skaffelsessum. Dette indebærer, at den nedsættelse af grund-
kapitalen til 10 pct., der har været gældende siden 1. juli
2012, forlænges frem til udgangen af 2020.
For almene familieboliger gælder grundkapitalen på 10
pct. kun for de boligprojekter, der omfatter et gennemsnitligt
bruttoetageareal pr. bolig på mellem 90 og 105 m2. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indføres differen-
tieret grundkapital for almene familieboliger på under 90 m2
og lig med og større end 105 m2.
Med forslaget bliver det generelt billigere for kommuner-
ne at give tilsagn til nye almene familie-, ældre- og ung-
domsboliger i 2019 og 2020. I de to år nedsættes den kom-
munale grundkapital for disse boliger således med 4 pro-
centpoint. Kommunerne får dermed en stabil planlægnings-
horisont til at etablere almene familie-, ældre- og ungdoms-
boliger frem til udgangen af 2020.
Nedsættelsen af den kommunale grundkapital til 10 pct. er
en midlertidig ordning, der forlænges frem til udgangen af
2020. Dette indebærer, at efter denne ordning skal kommu-
nalbestyrelsens tilsagn og godkendelse af skema A til pro-
jekter efter almenboliglovens § 115, stk. 1-5, og indberet-
ningen af disse i BOSSINF-STB efter § 4, i støttebekendtgø-
relsen ske senest den 31. december 2020.
Fra den 1. januar 2021 ophører nedsættelsen af den kom-
munale grundkapital, der derefter udgør 14 pct. for alle al-
mene boliger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Ifølge almenboliglovens § 109, stk. 1, kan den enkelte al-
mene familieboligs areal ikke overstige 115 m2, jf. dog stk.
5. En del af boligernes areal kan indrettes til fællesarealer
for flere boliger.
Ifølge almenboliglovens § 109, stk. 5, kan kommunalbe-
styrelsen tillade almene familieboliger opført med bruttoeta-
geareal større end 115 m2 med henblik på udlejning til hus-
stande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem
er stærkt bevægelseshæmmet.
Med hjemmel i almenboligloven og i medfør heraf er det i
§ 15, stk. 1 og 2, i støttebekendtgørelsen fastsat, at bolig-
arealet for almene familieboliger inklusive eventuelle fæl-
leslokaler kan udgøre indtil 110 m2 i gennemsnit pr. bolig,
og at den enkelte boligs areal ikke kan overstige 115 m2.
Det fremgår af § 15, stk. 3, i støttebekendtgørelsen, at
kommunalbestyrelsen uanset bestemmelsen i stk. 2 kan tilla-
de, at almene familieboliger opføres med et boligareal større
end 115 m² med henblik på udlejning af boligerne til hus-
stande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem
er stærkt bevægelseshæmmet. Indeholder bebyggelsen ude-
lukkende boliger for bevægelseshæmmede, anvendes græn-
sen for maksimalt gennemsnitligt areal på 110 m2 ikke. Ind-
går boliger for bevægelseshæmmede som en del af en be-
byggelse, fragår arealet for de pågældende boliger tillagt en
forholdsmæssig andel af eventuelle fælleslokaler, opgjort i
forhold til antal boliger, i grundlaget for beregning af det
gennemsnitlige areal efter stk. 1.
Efter støttebekendtgørelsens § 17, opgøres boligarealet i §
15 som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov
om bygnings- og boligregistrering (BBR). Dette indebærer,
at arealer af tilknyttede fællesarealer skal indgå i beregnin-
gen af bruttoetagearealet.
Efter støttebekendtgørelsens § 15, stk. 1, skal eventuelle
fælleslokaler, som er tilknyttet de enkelte boliger, medtælles
ved opgørelsen af det gennemsnitlige bruttoetageareal.
Beregningen af den samlede kommunale grundkapital for
et tilsagn sker på baggrund af bygherrens indberetning af
projektet i BOSSINF-STB, jf. støttebekendtgørelsens § 4.
Hvis familieboligprojektet indgår i et integreret boligpro-
jekt med almene ældre- og/eller ungdomsboliger, skal pro-
jektets opmåling af en landinspektør foretages således, at en
præcis opmåling af familieboligprojektets gennemsnitlige
bruttoetageareal pr. bolig kan opgøres.
Efter støttebekendtgørelsens § 15, stk. 3, gælder det, at for
familieboliger, der er indrettet til udlejning af boliger til hus-
stande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem
er stærkt bevægelseshæmmet, jf. almenboliglovens § 109,
stk. 5, fragår arealet af disse boliger i beregningen i projek-
tets gennemsnitlige bruttoetageareal. I det tilfælde, at der er
tilknyttet fælleslokaler til sådanne boliger, tillægges boliger-
ne en forholdsmæssig andel heraf. Beregningen heraf opgø-
res i forhold til det antal boliger, som disse boliger udgør af
det samlede antal boliger i byggeriet.
Det foreslås i § 118 a, stk. 2, at kommunerne i 2019 og
2020 kan give tilsagn til etablering af almene familiebolig-
projekter med et gennemsnitligt bruttoetagereal pr. bolig på
mindre end 90 m2, hvortil der kan ydes en kommunal grund-
kapital på 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
Det foreslås i § 118 a, stk. 3, at kommunerne i 2019 og
2020 kan give tilsagn til etablering af almene familiebolig-
projekter med et gennemsnitligt bruttoetagereal pr. bolig lig
med eller større end 105 m2, hvortil der kan ydes en kom-
munal grundkapital på 12 pct. af byggeriets anskaffelses-
sum.
Med forslagene indføres der en incitamentsbaseret model
for kommunernes tilsagn til almene familieboliger ved ind-
førelse af tre støtteintervaller.
9
For almene familieboliger med en gennemsnitlig bolig-
størrelse på under 90 m2 nedsættes den kommunale grund-
kapital til 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
For almene familieboliger med en gennemsnitlig bolig-
størrelse fra 90 m2 og op til 105 m2 forlænges nedsættelsen
af den kommunale grundkapital til 10 pct. af byggeriets an-
skaffelsessum.
For almene familieboliger med en gennemsnitlig bolig-
størrelse på 105 m2 og derover nedsættes den kommunale
grundkapital til 12 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
Hvis der er tilknyttet fælleslokaler til et integreret projekt
med familie-, ældre- og/eller ungdomsboliger, beregnes en
forholdsmæssig andel af arealet af fælleslokaler for hver af
boligtyperne, opgjort i forhold til summen af de enkelte bo-
ligtypers samlede bruttoetageareal.
Efter gældende regler beregnes det gennemsnitlige brutto-
etagereal med henblik på at sikre, at almenboliglovens reg-
ler i § 109 om boligers arealmaksimum overholdes. I bereg-
ningen heraf indgår ikke arealet for store familieboliger til
personer med handicap efter almenboliglovens § 109, stk. 5.
Forslaget om differentieret grundkapital indebærer, at det
gennemsnitlige bruttoetageareal lægges til grund får bereg-
ningen af den kommunale grundkapitalprocent for tilsagn til
almene familieboliger. Derved får udeladelsen af arealet for
store almene familieboliger efter almenboliglovens § 109,
stk. 5, betydning idet en sådan udeladelse kan modvirke
hensigten med forslaget om at fremme byggeri af mindre
boliger.
Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt fremover at
fortsætte med at udelade boliger indrettet efter almenbolig-
lovens § 109, stk. 5, ved opgørelsen af det gennemsnitlige
bruttoetageareal for et tilsagn, hvor sådanne boliger indgår.
Omvendt skal det forhold, at der er brug for større almene
familieboliger til familier med bevægelseshæmmede ikke
forvride kommunalbestyrelsens beslutning i forhold til de
øvrige familieboligers størrelse, hvorfor der er behov for at
fastsætte et maksimum for indregningen af disse boliger i
beregningen af det gennemsnitlige bruttoetageareal. På den
baggrund vil støttebekendtgørelsens § 15, stk. 3, blive ænd-
ret, så familieboliger, der er indrettet til udlejning af boliger
til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét
medlem er stærkt bevægelseshæmmet, jf. almenboliglovens
§ 109, stk. 5, vil indgå ved opgørelsen af det gennemsnitlige
boligareal for tilsagnet, men højst med et areal på 110 m2.
Det foreslås, at den incitamentsbaserede model indføres
for en toårig periode for årene 2019 og 2020, hvorefter det
vil blive vurderet, om modellen har haft den fornødne effekt
i forhold til, at der bliver etableret flere mindre og billigere
familieboliger.
Fra 1. januar 2021 er den kommunale grundkapital således
14 pct. for alle almene boliger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
§ 2
Til nr. 1
I henhold til bekendtgørelse af lov om friplejeboliger nr.
1162 af 26. oktober 2017 (herefter friplejeboligloven) § 11
a, stk. 1 og 2, kan Trafik-, bygnings og boligministeren
meddele tilsagn om statslig ydelsesstøtte til certificerede fri-
plejeboligleverandører inden for en ramme af højest 225 bo-
liger årligt.
Ifølge friplejeboliglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finansieres
anskaffelsessummen for friplejeboliger med et kapitalind-
skud ydet af friplejeboligleverandøren svarende til det i al-
menboliglovens § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundka-
pital.
Af friplejeboliglovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at anskaffelses-
summen for tilsagn til friplejeboliger givet i perioden fra
den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2018 finansie-
res med et kapitalindskud af friplejeboligleverandøren sva-
rende til den kommunale grundkapital, der er nævnt i almen-
boliglovens § 118 a.
Det foreslås i § 12, stk. 1, 2. pkt., at 2018 ændres til 2020.
Med forslaget forlænges nedsættelsen af friplejeboligleve-
randørens kapitalindskud til etablering af friplejeboliger
med offentlig støtte på 10 pct. frem til 2021, lig med hvad
der gælder for almene ældreboliger. Samtidig forlænges for-
højelsen af kreditinstitutbelåningen fra 84 til 88 pct. af an-
skaffelsessummen tilsvarende. Forslaget indebærer, at det
bliver billigere for friplejeboligleverandørerne at medfinan-
siere etableringen af nye støttede friplejeboliger i 2019 og
2020.
Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for
den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede be-
byggelse hører servicearealer for personer med behov for
omfattende service og pleje efter lov om social service. Fri-
plejeboliger etableres og drives i konkurrence med de kom-
munale plejetilbud. Friplejeboligleverandøren afgør selv,
hvem boligen ska lejes ud til, men en borger, der ønsker at
bo i en friplejebolig, skal visiteres hertil af kommunen.
Kommunen og friplejeboligleverandøren indgår aftale om
betalingen af de ydelser, som friplejeboligleverandøren yder
til beboeren.
Forslaget vedrører kun friplejeboliger, der etableres med
offentlig støtte, hvortil der årligt er afsat en støtteramme på
maksimum 225 friplejeboliger jf. friplejeboliglovens § 11a,
stk. 1 og 2.
Forslaget forventes ikke at have betydning i forhold til bo-
ligernes størrelse eller anskaffelsessummer, da der er tale
om en forlængelse af de gældende økonomiske rammer, der
gælder for etablering af friplejeboliger.
Fra den 1. januar 2021 ophører nedsættelsen af kapitalind-
skuddet, der derefter er 14 pct. for støttede friplejeboliger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
10
§ 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det følger af § 196 i lov om almene boliger m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017 og § 110, i lov
om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. ok-
tober 2017, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. Denne ændringslov gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
11
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688
af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og
lov nr. 733 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 57....
Stk. 2-3....
1. I § 57 indsættes som stykke 4:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udleje kom-
munalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsbo-
liger i en periode af højst 10 år. Det er en betingelse, at der
ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra
den berettigede personkreds. Det er endvidere en betingelse,
at indfrielse af lån i ejendommen i forbindelse med afhæn-
delse af boligerne ville påføre kommunen et tab. Kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny
skal udlejes som almene ældreboliger.«
§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-5, der gives i perio-
den fra den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2018,
forhøjes de lån, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt., til 88 pct., samtidig med at den kommunale grundka-
pital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og den regionale
grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 2, 1. pkt., nedsættes
til 10 pct.
2. I § 118 a, stk. 1, ændres »2018« til: »2020« og efter »10
pct.« indsættes: », jf. dog stk. 2 og 3.«
3. I § 118 a indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden
fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 til
almene familieboliger, nedsættes den kommunale grundka-
pital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1 pkt., til 8 pct., hvis det
gennemsnitlige bruttoetageareal er mindre end 90 m2. Det
lån, der er nævnt i § 118 stk. 1, 1. pkt., forhøjes til 90 pct.
Stk. 3. For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden
fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2020 til
almene familieboliger, nedsættes den kommunale grundka-
pital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., til 12 pct., hvis det
gennemsnitlige bruttoetageareal er lig med eller større end
105 m2. Det lån, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., forhøjes
til 86 pct.«
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
26. oktober 2017, foretages følgende ændring:
§ 12. Den godkendte anskaffelsessum for boliger etableret
med ydelsesstøtte efter § 11 a, stk. 1, finansieres med et ka-
pitalindskud ydet af friplejeboligleverandøren svarende til
den i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. nævnte
kommunale grundkapital, et lån svarende til det i § 118, stk.
1, i lov om almene boliger m.v. nævnte og 2 pct. beboerind-
skud. Anskaffelsessummen for tilsagn givet i perioden fra
den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2018 finansie-
res dog med et kapitalindskud, der svarer til den kommunale
og regionale grundkapital, der er nævnt i § 118 a i lov om
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »2018« til: »2020«.
12
almene boliger m.v., et lån, der svarer til det, der er nævnt i
§ 118 a, og 2 pct. beboerindskud. Kan der som følge af det
garantimaksimum, der er fastsat i § 20, 2. pkt., ikke opnås
det fulde lån nævnt i 1. pkt., kan friplejeboligleverandøren i
stedet finansiere en del af anskaffelsessummen med supple-
rende kapitalindskud.
13