Fremsat den 4. oktober 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT), Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Uffe Elbæk (ALT) (omtryk)

Fremsat den 4. oktober 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT), Rasmus Vestergaard Madsen (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Uffe Elbæk (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence til at udsætte et barns skolestart
Folketinget pålægger regeringen inden skoleåret 2019-20
at fremsætte lovforslag, der gør det muligt for forældre efter
samråd med dagtilbud og skole at beslutte, at et barn skal
vente med at starte i skole til det år, barnet fylder 7 år, hvis
forældre, dagtilbud og skole vurderer det hensigtsmæssigt.
Beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2018-19 OMTRYK
Ændret ordfører
OMTRYK
AX021869
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 67, folketingsåret 2017-18. Der henvi-
ses til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2017-18, sektion A, B 67 som fremsat, og sektion F, møde
78 kl. 14.20.
Enhedslisten og Alternativet ønsker med dette beslut-
ningsforslag at give forældre, efter samråd med dagtilbud og
skole, ret til at beslutte, at et barns skolestart skal udsættes
til det år, hvor barnet fylder 7 år. EL og ALT mener, at det
er forældre, dagtilbud og skole, der i samarbejde bedst kan
vurdere, om et barn skal starte i børnehaveklasse det år, bar-
net fylder 6 år, eller om det vil være hensigtsmæssigt, at bar-
net venter til året efter.
Med en ændring af folkeskoleloven i 2008 (Folketingsti-
dende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 3170) blev børne-
haveklassen gjort obligatorisk, og det blev bestemt ved lov,
at alle børn skulle starte i skole det år, de fylder 6 år. Der-
med mistede forældre beslutningskompetencen til at udsætte
deres barns skolestart til det år, barnet fylder 7 år, og beslut-
ningskompetencen overgik i stedet til kommunerne.
De senere års erfaringer viser, at kommunerne forvalter
denne beslutningskompetence meget forskelligt, men der
tegner sig et generelt billede af, at færre børn får mulighed
for at udsætte deres skolestart. I skoleåret 2004-05 fik 21
pct. af skolebørnene udsat deres skolestart, mens antallet i
2016 var reduceret til 6,1 pct. (»Flere børn starter i skole
uden at være klar«, Jyllands-Posten, den 3. december 2017).
Mens der i nogle kommuner lader til at være en åbenhed
over for forældrenes ønske om at udsætte skolestarten, kræ-
ver andre kommuner, at børnene skal være i PPR-systemet
(pædagogiskpsykologisk rådgivning) for overhovedet at
komme i betragtning til udsat skolestart. Eksempelvis står
der på Rudersdal Kommunes hjemmeside følgende: »For at
kunne få udsat skolestart skal barnet være kendt hos Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis barnets vanske-
ligheder er af en sådan art, at skoleudsættelse vil være det
bedste for barnet, kan forældre i samarbejde med PPR og
daginstitution søge om skoleudsættelse. Ansøgninger kan
kun imødekommes, såfremt der ligger en anbefaling fra PPR
om skoleudsættelse.« (»Udsættelse af skolestart«, www.ru-
dersdal.dk, den 1. oktober 2018).
Dette gør, at mange forældre opgiver at få tilkendt udsat
skolestart, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal være en
sag hos kommunen, på trods af at både forældre, dagtilbud
og skole vurderer, at en udsættelse af barnets skolestart vil
være det bedste for barnet.
Forslagsstillerne mener, at det kan føre til en urimelig sy-
geliggørelse af børn, når en kommune kræver, at et barn skal
have særlige vanskeligheder for at få lov at få udsat skole-
starten. Det ligger implicit i denne praksis, at der skal være
noget »galt« med et barn, hvis det skal have udsat skolestart.
Men mange forældre ønsker udsat skolestart, alene fordi de i
samarbejde med dagtilbud og skole vurderer, at deres barn
ikke er modent til at starte i skole eller ikke har tilstrækkelig
skolelyst, eller at der er andre ikkepatologiske årsager.
EL og ALT ønsker derfor, at loven ændres, så en eventuel
beslutning om udsættelse af skolestart skal være en beslut-
ning, der træffes af forældre efter samråd med dagtilbud og
skole. Forslagsstillerne har tillid til, at forældre kender deres
børn, og til dagtilbuddet og skolens faglighed og ser ingen
fordele ved at tvinge børn i skole, før de er klar, eller ulem-
per, ved at børn får lov at vente 1 år med at komme i skole.
Spørgsmålet om at udsætte et barns skolestart skal ikke af-
gøres af økonomiske hensyn i kommunernes forvaltning
langt fra børnenes hverdag.
Et barn, der bliver tvunget i skole, før det er modent til
det, risikerer mange nederlag, som kan påvirke barnet gen-
nem hele dets skolegang. Omvendt kan det at vente 1 år med
at starte i skole være en stor fordel. Projektet »En god start.
Betydningen af alder ved skolestart for barnets udvikling«
(SFI, 2015) peger på, at børn, der starter senere i skole, kla-
rer sig signifikant bedre både fagligt og socialt end de børn,
der starter tidligt, hvilket også fremhæves i artiklen »Vil du
klare dig godt i skolen og til fodbold, så er du forhåbentlig
fra januar« (SFI, den 30. oktober 2015).
EL og ALT finder det paradoksalt, at man på den ene side
oplever en stigning i antallet af børn, der har svært ved at
starte i skole, og at man samtidig i mange kommuner tvinger
børn til at starte, før de er klar (»Flere børn starter i skole
uden at være klar« Jyllands-Posten, den 3. december 2017).
Tænketanken DEA offentliggjorde i december 2017 un-
dersøgelsen »Klar, parat, skolestart«, som har fokus på sam-
menhænge mellem dagtilbud og skole. En af hovedkonklu-
sionerne er, at de børn, der vurderes til ikke at være parate
til at gå i skole, ofte mangler socioemotionelle kognitive
kompetencer som f.eks. evnen til at indgå i fællesskaber bå-
de i leg og læring. 26 pct. af indskolingslederne i landets 15
største kommuner vurderede i undersøgelsen fra DEA, at 1
ud af 10 elever ikke var rustede til at starte i skole, da de
startede i børnehaveklasse i 2016. 43 pct. af indskolingsle-
derne vurderede, at 1-2 ud af 10 elever ikke var rustede til at
starte i skole, da de startede i børnehaveklasse i 2016. I en
klasse med 20 elever svarer det til, at 3 elever ud af de 20
ikke var parate, da de i 2016 startede i børnehaveklasse.
Tendensen er, at færre børn er skoleparate, hvilket kunne
spores allerede i 2012 i undersøgelsen »Læreplaner i prak-
sis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske lærepla-
ner« (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012). Her vurderede
53 pct. af børnehaveklasselederne, at der i skoleårene 2010
og 2011 var kommet flere børn, der ikke var skoleparate, i
forhold til skoleårene 2002-2005. Børnehaveklasselederne
vurderede dog i samme undersøgelse, at de skolestartende
børn har bedre sproglige kompetencer, men at deres sociale
og personlige kompetencer ikke er blevet bedre. EL og ALT
mener, at der er stærke indikationer på, at det har store men-
OMTRYK
2
neskelige konsekvenser for både børn, lærere og forældre at
tvinge børn i skole, før de er klar, ligesom det også øger an-
delen af børn, der ikke har de basale kompetencer til at mod-
tage undervisning, og dermed forværrer undervisningen.
I forhold til finansiering af forslaget har undervisningsmi-
nisteren oplyst, at det ikke er muligt at opgøre omkostnin-
gerne, hvis en voksende andel af en årgang får udsat skole-
starten, da det involverer en række forskellige faktorer. Dog
oplyses følgende: »Det kan ikke afvises, at børn, der får ud-
sat skolestart, så de først begynder i skole i det år, hvor de
fylder 7 år, i lavere grad vil have behov for at gå børnehave-
klassen om og have et mindre behov for støtte, end hvis de
var startet i skole det år, hvor de fyldte 6. Disse to faktorer
kan reducere de samlede kommunale udgifter«, (B 67 – svar
på spm. 1, folketingsåret 2017-18). På baggrund af Under-
visningsministeriets egne estimater koster de 3 pct. af en år-
gang, som går 0. klasse om, 135 mio. kr. årligt, (B 67 – svar
på spm 1 og 2, folketingsåret 2017-18). Det må antages, at
en stor del af denne udgift kan spares, hvis børnene har mu-
lighed for at starte 1 år senere.
Såfremt finanslovsaftalen vedtages, foreslår forslagsstil-
lerne derfor, at forslaget kan finansieres fra konto 35.11.34
Reserve til velfærd, som på finanslovsforslaget for 2019 an-
drager 750,0 mio. kr.
OMTRYK
3
Skriftlig fremsættelse
Carolina Magdelene Maier (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre
beslutningskompetence til at udsætte et barns skolestart.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
OMTRYK
4