Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ652

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l67/20181_l67_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2018)
    Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og
    lov om Visitdenmark (Ændringer af sammensætningen af
    Det Nationale Turismeforum, overflytning af
    turismeudviklingsselskaber til staten samt styrket
    koordination af international markedsføring)
    (Lovforslag nr. L 67)
    Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenk-
    ling af den offentlige turismefremmeindsats med henblik på
    at understøtte stærke destinationer og bedre sammenhæng i
    turismefremmeindsatsen samt en mere effektiv anvendelse
    af de offentlige turismefremmemidler.
    Lovforslaget følger sammen med forslaget til ny lov om
    erhvervsfremme op på aftalen om Forenkling af erhvervs-
    fremmesystemet mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra
    maj 2018. Lovforslaget følger også op på Det Nationale Tu-
    rismeforums anbefalinger til, hvordan de offentlige turisme-
    fremmemidler kan anvendes mere effektivt ved at overlap-
    pende indsatser minimeres og der skabes bedre sammen-
    hæng i turismefremmeindsatsen.
    Lovforslaget indeholder på baggrund af den politiske af-
    tale, hvor det fremgår, at regionerne ikke fremover skal va-
    retage egne turismefremmeaktiviteter, forslag til en række
    ændringer i forhold til sammensætningen af Det Nationale
    Turismeforum og i forhold til benævnelsen af turismeudvik-
    lingsselskaber, som overgår til staten. Med henblik på at
    skabe sammenhæng til strategien for den decentrale er-
    hvervsfremmeindsats er der også forslag om, at Det Natio-
    nale Turismeforum skal bidrage hertil.
    Derudover er der forslag til, at der skabes hjemmel til
    fastsættelse af nærmere regler for koordination af internatio-
    nal markedsføring med henblik på at kunne følge op på det
    arbejde om styrkelse af koordinationen af den internationale
    markedsføring, der sættes i gang som følge af den politiske
    aftale.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin-
    gets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 67 Folketinget 2018-19
    CQ000652