Fremsat den 9. oktober 2018 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 9. oktober 2018 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Bent Bøgsted (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national strategi for digitalisering i uddannelsessystemet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende år at igangsætte en undersøgelse af den digitale
indsats i uddannelsessystemet og udarbejde et oplæg for en
national strategi for digitalisering i uddannelsessystemet.
Beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2018-19
AX021873
Bemærkninger til forslaget
Dansk Folkeparti ønsker med dette beslutningsforslag at
sikre, at der bliver igangsat en undersøgelse af den digitale
indsats i uddannelsessystemet, og at der på baggrund heraf
bliver udarbejdet en national strategi for digitalisering i ud-
dannelsessystemet. Denne indsats er vigtig, fordi der i de se-
neste 30 år er fortaget massive investeringer i digitaliserin-
gen af det danske uddannelsessystem, uden der reelt er kom-
met de store resultater ud af det.
KL anslår, at kommunerne har brugt 2,5 mia. i årene
2012-2017 alene på folkeskoleområdet. Effekter som ek-
sempelvis smartboards/tavler, iPads/tablets, e- og i-bøger og
forskellige applikationer og programmer er blevet centrale
elementer i digitaliseringen af undervisningen. Nye og eks-
perimenterende undervisningsformer som f.eks. »Flipped
Classroom«, »e-læring« og parallel eller virtuel undervis-
ning med tilhørende it-udstyr præger undervisningen. Men
resultaterne er tvivlsomme og uden et dokumenterbart
grundlag (»Forsker: Vi lukker ørerne for kritik af it«, Politi-
ken den 20. januar 2018).
I marts 2017 nedsatte Undervisningsministeriet en rådgiv-
ningsgruppe for digital læring, og Dansk Folkeparti anbefa-
ler, at rådgivningsgruppens funktioner udvides til at omfatte
en kulegravning af den hidtidige digitale indsats, herunder
de sidste 30 års digitalisering af uddannelsessystemet.
Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag end-
videre, at rådgivningsgruppen udarbejder et oplæg til en na-
tional strategi for den fremtidige digitaliseringsindsats.
Den nationale strategi skal forholde sig til følgende temaer
og tage udgangspunkt i »Digitalisering af uddannelsessyste-
met«, Dansk Folkeparti, 2018:
– Klar definition af begrebet »Digitalisering«. Begrebet
bruges bredt og diffust. Med en begrebsafklaring kan der
foretages mere fokuserede og tydelige evalueringer af
digitaliseringsindsatsen, ligesom de forskellige digitale
indsatser bedre kan sammenlignes og måles.
– Kvalitetssikring af digitale læremidler. Teknologiske læ-
ringsmidlers effekt skal analyseres og gennemtestes. De
forskellige teknologiske læringsmidler kan kvalitetssik-
res ud fra faglige, pædagogiske og didaktiske parametre
for at undgå læringsmidler af for lav kvalitet eller uøn-
skede sideeffekter. Der foregår en massiv konkurrence
blandt private udbydere af programmer, apps og andre
digitale læringsteknologiske elementer. Dette forstærker
kun behovet for en kvalitetssikring.
– Fokus på didaktikken. It skal styrkes i læreruddannelsen,
herunder de tilrettelæggelsesmæssige og didaktiske
aspekter.
– It skal ikke erstatte den gode undervisning, men under-
støtte denne. It skal anvendes i undervisningen, når det
giver faglig og pædagogisk mening. Anvendelsen af di-
gitale læringsmidler skal foretages ud fra et sagligt
grundlag, hvor det kan understøtte undervisningen.
– Anvendelse af it i fagspecifik sammenhæng. It skal tæn-
kes ind i en fagspecifik sammenhæng. Underviserne af-
stemmer selv de digitale læringsmidler i forhold til deres
egne respektive fag og fagspecifikke forløb eller eventu-
elt i tværfaglige sammenhænge.
– Specialundervisning og undervisningsdifferentiering.
Der er flere eksempler på, at anvendelsen af digitale læ-
ringsmidler har flere fordele, herunder pædagogiske og
faglige, f.eks. som »It-rygsækken« og forskellige pro-
grammer til elever med læse- og skriveudfordringer.
Fagligt svage elever kan profitere af inddragelse af digi-
tale læringsmidler, ligesom studerende med funktions-
nedsættelse kan have fordel af virtuelle undervisnings-
former.
– Videndeling og udviklingsarbejde. Det er hensigtsmæs-
sigt, at undervisernes erfaringer med digitale lærings-
midler bliver samlet i et idékatalog til videndeling, inspi-
ration og direkte anvendelse.
– Efteruddannelse og kurser. Der skal udarbejdes efterud-
dannelsesforløb og kurser for undervisere med henblik
på at tilegne sig værktøjer til at anvende it i deres under-
visning, når det giver faglig og pædagogisk mening for
dem. De faglige organisationer, eksempelvis Danmarks
Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening m.fl.,
kunne eventuelt indgå i tilrettelæggelsen og afviklingen
af disse aktiviteter.
(Se endvidere »Digitalisering i uddannelsessystemet«,
Dansk Folkeparti 2018).
2
Skriftlig fremsættelse
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi
for digitalisering i uddannelsessystemet.
(Beslutningsforslag nr. B 15)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3