Fremsat den 9. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ644

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L68/20181_L68_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. oktober 2018 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske
    Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
    (Ændringer af indstillingsretten af midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond m.v.)
    § 1
    I lov om administration af tilskud fra Den Europæiske
    Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 5 udgår », regioner«.
    2. I § 5 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Regioner kan inden for projekter om kvalificeret
    arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond medfinansie-
    re projekter. Regioner kan med hjemmel i anden lovgivning
    medfinansiere regionalfonds- og socialfondsprojekter.«
    3. I § 6 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »regionale vækstfora, Dan-
    marks Vækstråd samt«.
    4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
    »Kapitel 3
    Overvågningsudvalg og Danmarks
    Erhvervsfremmebestyrelse««
    5. § 10 affattes således:
    »§ 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der nedsæt-
    tes af erhvervsministeren i henhold til lov om erhvervsfrem-
    me, afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse
    af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Euro-
    pæiske Socialfond.
    Stk. 2. Erhvervsministeren påser, at indstillingerne efter
    stk. 1 er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
    Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan inden
    for rammerne af gældende forordninger og de operationelle
    programmer fastsætte temaer for anvendelsen af midler fra
    Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Social-
    fond.«
    6. §§ 11 og 12 ophæves.
    7. I § 16, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
    »Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder,
    der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger
    og regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af
    EU-kravene.«
    8. I § 17, stk. 1, udgår »mod bedre vidende«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
    Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2018-19
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2018-9320
    CQ000644
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning og baggrund
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    2.2. Overdragelse af opgaver til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning og baggrund
    Den 24. maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Al-
    liance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folke-
    parti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesy-
    stemet i Danmark.
    Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den politiske
    aftale været genstand for et eftersyn, som havde resulteret i
    afgivelse af en rapport i november 2016. Rapporten er udar-
    bejdet af McKinsey & Company sammen med Struensee og
    Co., DAMVAD Analytics og Landfall Strategy Group.
    Som det fremgår af rapporten ”Eftersyn af Erhvervsfrem-
    meindsatsen” fra november 2016, er det nuværende er-
    hvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at finde
    rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomheder-
    ne får det optimale udbytte af indsatsen. Når kompetencer
    og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktø-
    rer, fører det til overlappende indsatser, samt giver lavere
    kvalitet og højere omkostninger. Det giver ofte virksomhe-
    derne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervs-
    fremmeaktørernes prioriteter end virksomhedernes behov.
    På den baggrund nedsatte regeringen i juni 2017 Forenk-
    lingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave var at
    udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem
    til gavn for virksomhederne og dermed også til gavn for
    vækst og beskæftigelse. Udvalget kom med deres anbefalin-
    ger for et fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesy-
    stem, som regeringen nu følger op på. Regeringen (Venstre,
    Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt
    Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at gen-
    nemføre en grundlæggende forenkling af erhvervsfremme-
    systemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenk-
    lingsudvalget for Erhvervsfremme. Med forslaget til ny lov
    om erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tids-
    punkt som dette lovforslag, reduceres antallet af politisk an-
    svarlige niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk
    kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur,
    der medvirker til at minimere overlappende indsatser. Med
    det nye erhvervsfremmesystem skal regionerne ikke længere
    udføre egen erhvervsfremmeindsats. Som følge heraf ned-
    lægges de seks regionale vækstfora, der hidtil har haft ind-
    stillingsret til størstedelen af midlerne fra Den Europæiske
    Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i Danmark.
    Samtidig nedlægges Danmarks Vækstråd, der bl.a. har været
    høringspart for anvendelse af de strukturfondsmidler, som
    ikke har været tildelt de regionale vækstfora, men som har
    været udmøntet af erhvervsministeren. Fremover tillægges
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstillingsretten til
    erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Euro-
    pæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et vel-
    fungerende erhvervsfremmesystem med ydelser, der møder
    deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomhe-
    der samt små og mellemstore virksomheder, der f.eks. skal
    ud på nye markeder, eller anvende nye forretningsmodeller
    og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejled-
    ning og mulighed for udvikling gennem erhvervsfremmesy-
    stemet. Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt er-
    hvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for iværksættere
    og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet, herunder ud-
    møntningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond
    og Den Europæiske Socialfond, skal organiseres, så det i hø-
    jere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov.
    Med dette ændringsforslag til lov om administration af til-
    skud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
    Socialfond har regionerne ikke længere adgang til at medfi-
    2
    nansiere erhvervsfremmeaktiviteter som hidtil, og udmønt-
    ningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og
    Den Europæiske Socialfond overføres fra de regionale
    vækstfora til den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
    2.1. Det regionale opgavebortfald
    2.1.1. Gældende ret
    Det fremgår af den gældende lov om administration af til-
    skud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
    Socialfond § 5, at staten, regioner og kommuner kan medfi-
    nansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under Re-
    gionalfonden og Socialfonden.
    Endvidere fremgår det af den gældende lov om admini-
    stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
    Europæiske Socialfond § 10, at de regionale vækstfora, der
    nedsættes af regionsrådene og Bornholms Regionskommune
    i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til
    erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Regional-
    fonden og Socialfonden.
    2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    Erhvervsministeriet finder, at en samlet tilgang til den de-
    centrale erhvervsfremmeindsats med udgangspunkt i virk-
    somhedernes behov og regionale forskelle vil bidrage til en
    mere fokuseret indsats med kritisk masse, færre overlap og
    bedre kvalitet for virksomhederne.
    Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at man ved at fjer-
    ne erhvervsfremmeopgaven, herunder indstillingsretten til
    og medfinansieringen af midler fra Den Europæiske Regio-
    nalfond og Den Europæiske Socialfond fra regionerne og de
    regionale vækstfora, samt etablere den nye Danmarks Er-
    hvervsfremmebestyrelse, vil skabe en mere sammenhængen-
    de indsats på tværs af landet og forhindre, at der igangsættes
    overlappende og ens strukturfondsprojekter.
    For at skabe stærke partnerskaber mellem uddannelsesin-
    stitutioner, virksomheder, myndigheder m.v., bør regionerne
    dog i relevant omfang kunne ansøge om og deltage i projek-
    ter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske So-
    cialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
    Erhvervsministeriet finder endvidere, at forslaget ikke æn-
    drer på eksisterende hjemler i anden lovgivning til at ansøge
    om midler og deltage i strukturfondsprojekter, som indstilles
    til tilsagn af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derfor
    kan regionerne fortsat deltage i og medfinansiere struktur-
    fondsprojekter med hjemmel i anden lovgivning, herunder
    inden for f.eks. sundhedsinnovation.
    Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at ændringen vil
    betyde, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne fokuseres
    i højere grad end i dag. Det er forventningen, at effekten af
    midlerne styrkes, og at det samtidig vil blive mere attraktivt
    for virksomheder at deltage i projekterne.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Er-
    hvervsministeriet, at regionerne med lovforslaget afskæres
    fra egen erhvervsfremmeindsats, herunder at deltage i og
    medfinansiere strukturfondsprojekter.
    Som følge af aftalen om forenkling af erhvervsfremmesy-
    stemet vil regionerne efter 1. januar 2019 ikke længere kun-
    ne udføre egen erhvervsfremmeindsats. Fremover vil regio-
    nerne være repræsenteret i Danmarks Erhvervsfremmebe-
    styrelse og i erhvervshusenes bestyrelser, hvor regionerne
    kan bidrage til det strategiske arbejde med udmøntningen af
    EU’s strukturfondsmidler i Danmark og sammenhængen til
    de øvrige regionale udviklingsopgaver.
    Den foreslåede ændring medfører, at regionerne får ad-
    gang til inden for de regionale udviklingsområder (kollektiv
    trafik, uddannelse, kultur og miljø) i relevant omfang at an-
    søge om og deltage i projekter igangsat af Danmarks Er-
    hvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at
    fremme vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, herun-
    der indsatser finansieret af EU’s strukturfonde.
    Herudover medfører ændringen, at regionerne får særskilt
    hjemmel til at ansøge om og deltage i projekter om kvalifi-
    ceret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igang-
    sat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med hen-
    blik på at kunne bidrage til at skabe partnerskaber mellem
    uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v.
    om kvalificeret arbejdskraft.
    2.2. Overdragelse af opgaver til Danmarks
    Erhvervsfremmebestyrelse
    2.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af den gældende lov om administration af til-
    skud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske
    Socialfond § 10, at de regionale vækstfora, der nedsættes af
    regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til
    lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til erhvervsmini-
    steren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmid-
    ler. Dog træffer erhvervsministeren afgørelse om anvendelse
    af midler fra Regionalfonden og Socialfonden, der ikke er
    fordelt til de regionale vækstfora, jf. § 12.
    Det fremgår af den gældende § 11, at Danmarks Vækst-
    råd, der nedsættes i henhold til lov om erhvervsfremme, in-
    den for rammerne af de gældende forordninger og de opera-
    tionelle programmer for strukturfondene, kan fastsætte te-
    maer for anvendelsen af midler fra Regionalfonden og So-
    cialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Ef-
    ter høring af Danmarks Vækstråd træffer erhvervsministeren
    afgørelse om anvendelse af midler fra Regionalfonden og
    Socialfonden, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora,
    jf. § 12 og ovenfor.
    2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    I dag findes der en række koordinerende og bevilgende or-
    ganer. Det medvirker til, at der iværksættes for mange over-
    lappende indsatser, og at der anvendes for mange penge på
    administration og for få penge på virksomhederne.
    I forbindelse med det lovforberedende arbejde har er-
    hvervsministeren nedsat Forenklingsudvalget for Erhvervs-
    fremme, som i deres anbefalinger til et fokuseret og frem-
    tidssikret erhvervsfremmesystem har konstateret, at den nu-
    værende udmøntning af strukturfondsmidler er fordelt på for
    mange projekter, og ofte ikke er koordineret på tværs af lan-
    3
    det. En mere sammenhængende indsats skal derfor føre til
    større effekt for virksomhederne såvel lokalt som for Dan-
    mark som helhed.
    Det følger af forslaget til ny lov om erhvervsfremme, der
    forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag,
    at for at sikre en sammenhængende, decentral erhvervsud-
    vikling, etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der
    erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækst-
    råd, som nedlægges.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en
    strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategi-
    en skal bl.a. integrere udmøntningen af EU’s strukturfonds-
    midler (midler fra Regionalfonden og Socialfonden), og de
    nuværende regionale udviklingsmidler.
    Endvidere følger det af forslaget til ny lov om erhvervs-
    fremme, der forventes fremsat på samme tidspunkt som det-
    te lovforslag, at udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal
    tage udgangspunkt i strategien for den decentrale erhvervs-
    fremmeindsats. Rammerne for anvendelsen af strukturfonds-
    midler skal udformes i overensstemmelse med forordnings-
    grundlaget for strukturfondene og de operationelle program-
    mer, der er vedtaget mellem Europa-Kommissionen og part-
    nerskabet bag programmerne.
    Det indebærer, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
    får mulighed for at iværksætte lokale og landsdækkende
    strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvali-
    teten af projekterne og reducere de administrative omkost-
    ninger, og som samtidig har sammenhæng med den øvrige
    erhvervsfremmeindsats.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne
    midler, der bl.a. kan prioriteres til at understøtte klyngeind-
    satsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler
    m.v.
    2.2.3 Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at de opgaver, som tidligere blev varetaget af
    de regionale vækstfora, og i et vist omfang af Danmarks
    Vækstråd, overdrages til Danmarks Erhvervsfremmebesty-
    relse, der med udgangspunkt i strategien for den decentrale
    erhvervsfremmeindsats skal udmønte EU’s strukturfonds-
    midler. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal med lov-
    forslaget indstille til erhvervsministeren om anvendelsen af
    midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæ-
    iske Socialfond.
    I praksis er administrationen af midler fra Den Europæ-
    iske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond henlagt til
    Erhvervsstyrelsen, der er forvaltningsmyndighed for de to
    strukturfondsprogrammer i Danmark. Forvaltningsmyndig-
    heden legalitetskontrollerer ansøgninger, inden der udstedes
    tilsagn om medfinansiering fra strukturfondene.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan med den fore-
    slåede ordning inden for gældende forordninger og pro-
    grammer for strukturfondene, fastsætte temaer for anvendel-
    se af strukturfondsmidlerne.
    3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
    Midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Euro-
    pæiske Socialfond samles og udmøntes fremover efter ind-
    stilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
    Formålet med ændringsloven er, at udmøntningen af
    strukturfondsmidlerne fremadrettet skal tage udgangspunkt i
    den sammenhængende strategi for den decentrale erhvervs-
    fremmeindsats, så midlerne kommer projekter og virksom-
    heder til gode i hele Danmark.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får derfor mulighed
    for at iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondspro-
    jekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekter-
    ne. For iværksættere og virksomheder betyder det, at der
    fremover kun er én indgang, ikke kun til strukturfondene
    men til hele erhvervsfremmesystemet.
    Med etablering af en digital platform for erhvervsfremme
    bliver det lettere for virksomhederne at navigere i de mange
    tilbud i systemet, herunder adgang til strukturfondsmidlerne.
    På denne baggrund vurderes de regionale konsekvenser
    derfor i overvejende grad at være positive.
    4. Økonomiske konsekvenser og
    implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet medfø-
    rer, at det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende
    systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at
    der er fokus på kvalitet og effektivitet.
    Danmark modtager i perioden 2014-2020, der følger EU-
    budgettets flerårige finansielle ramme, ca. 3 mia. kr. ligeligt
    fordelt mellem Regionalfonden og Socialfonden, der i dag
    fordeles efter indstilling fra de regionale vækstfora. Det in-
    debærer, at midlerne fordeles på forholdsvis mange projek-
    ter, der ofte ikke koordineres mellem de forskellige vækst-
    fora.
    EU’s strukturfondsmidler udmøntes fremover efter indstil-
    ling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og anvendes
    til projekter til gavn for virksomheder i hele Danmark. Det
    betyder, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte lokale
    og landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse,
    der kan øge kvaliteten af projekterne, og samtidig reducere
    de administrative omkostninger. Derudover får struktur-
    fondsprojekterne større sammenhæng til den øvrige er-
    hvervsfremmeindsats.
    Strukturfondsmidlerne vil som hidtil stå på finansloven og
    blive udbetalt af forvaltningsmyndigheden under Erhvervs-
    ministeriet.
    Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Dan-
    marks Erhvervsfremmebestyrelse, og det etableres som en
    del af den statslige administration i Erhvervsstyrelsen. Se-
    kretariatet skal inddrage og trække på ressourcer fra de mi-
    nisterier, der har ansvar for de højt specialiserede erhvervs-
    fremmeindsatser og relevante politikområder, så der sikres
    en stærk sammenhæng mellem statslige og decentrale ind-
    satser.
    Det betyder, at myndigheden under Erhvervsministeriet
    både skal fungere som sekretariat for Danmarks Erhvervs-
    4
    fremmebestyrelse og forvaltningsmyndighed for struktur-
    fondene.
    Fremover skal der laves større og færre projekter under
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og det tilstræbes, at
    den private medfinansiering i strukturfondsprojekterne øges.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal råde over et vist
    beløb til medfinansiering af strukturfondsprojekter for at
    sikre hjemtagning af midler fra EU.
    Det bemærkes, at gennemførelsen af strukturfondene er
    forbundet med krav til fremdriften. Skulle der ske forskyd-
    ninger i fremdriften som følge af overgangen af indstillings-
    retten til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra de regio-
    nale vækstfora, medfører reglerne i strukturfondsforordnin-
    gerne bortfald af en del af de danske midler. Derfor iværk-
    sættes implementeringen, herunder ansættelser i sekretaria-
    tet for bestyrelsen, etablering af bestyrelsen, udarbejdelse af
    strategien m.v. hurtigst muligt.
    Forslaget til ændringsloven er teknologineutralt i den for-
    stand, at det ikke skaber begrænsninger for anvendelse af
    nye teknologier, men i stedet giver virksomheder mulighe-
    der for at udvikle sig gennem tilskud fra bl.a. nationale er-
    hvervsfremmemidler og strukturfondene. Dermed kan virk-
    somhederne primært fokusere på at optimere og innovere
    kerneforretningen med erhvervshusene og højtspecialiserede
    statslige aktører som understøttende medspillere.
    Ændringslovforslaget bidrager til at sikre gode vilkår for
    virksomhederne i hele Danmark. På den baggrund vurderes
    ændringslovforslaget at være digitaliseringsklar.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget vil medføre, at indsatsen overfor virksomheder-
    ne bliver mere behovsdrevet end i dag ved at tage udgangs-
    punkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet bli-
    ver mere enkelt og nemt at finde rundt i for virksomhederne.
    Det sker bl.a. gennem en markant forenkling af indsatsen
    med færre aktører og færre indgange for virksomheder. Der-
    til sker der en forøget inddragelse af erhvervslivet i den de-
    centrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får er-
    hvervslivet større medbestemmelse i forhold til tilrettelæg-
    gelse af indsatsen, anvendelsen af midler m.v.
    Der skal i højere grad anvendes udbud, og gerne i en stør-
    relse, der gør det attraktivt for private aktører at stå for
    strukturfondsprojekter. Det vil også gøre det muligt for pri-
    vate virksomheder at byde ind med innovative løsninger.
    Der kan gøres øget brug af kontant medfinansiering frem
    for medfinansiering baseret på arbejdstid i de deltagende
    virksomheder, men det er fortsat muligt for virksomheder
    m.v. at medfinansiere med timer. Det vil medvirke til at lette
    administrationsbyrden betragteligt.
    Virksomhederne vil fremover skulle henvende sig samme
    sted, uanset om de har spørgsmål vedrørende ansøgning om
    strukturfondsmidler, eller allerede har opnået støtte. Når ud-
    bud af programmer fremover samles i Danmarks Erhvervs-
    fremmebestyrelse, frem for i seks regionale vækstfora, vil
    det blive lettere for virksomheder at navigere i udbud om
    decentrale indsatser, herunder vil der være mere ensartede
    ansøgningsprocedurer.
    Det er vurderingen, at det ikke på nuværende tidspunkt er
    muligt at kvantificere de økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet.
    Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
    lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for
    erhvervslivet.
    Parallelt med fokuseringen af strukturfondsmidlerne hos
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres en digital
    platform for erhvervsfremme, der skal gøre det lettere for
    virksomhederne at navigere i de mange tilbud i systemet,
    herunder adgang til strukturfondsmidlerne.
    Ændringsloven bidrager dermed til, at systemet er mere
    helhedstænkende på tværs af geografi og organisering.
    Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ik-
    ke at være relevante for denne ændringslov.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
    borgere.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som udmønter den
    decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som led i prioriterin-
    gen af strukturfondsmidlerne inddrage og integrere miljøfor-
    hold. Udformningen af den nationale erhvervsfremmestrate-
    gi kan ligeledes indeholde elementer inden for miljøområ-
    det.
    Endvidere er 20 pct. af midlerne fra Den Europæiske Re-
    gionalfond i indeværende programperiode bundet til udvik-
    ling af grønne forretningsmodeller og mulighed for efterføl-
    gende støtte til implementering, herunder er 5 pct. af midler-
    ne bundet til bæredygtig byudvikling, jf. Europa-Parlamen-
    tets og Rådets Forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. decem-
    ber 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
    og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investe-
    ringer i vækst og beskæftigelse m.v.
    I det omfang forslaget får miljømæssige konsekvenser,
    forventes disse at være positive.
    8. Forholdet til EU-retten
    Den gældende lov har til formål at fastlægge administrati-
    onen af tilskud til Danmark fra Den Europæiske Regional-
    fond og Den Europæiske Socialfond. Rammerne for ud-
    møntningen af strukturfondsmidlerne i Danmark reguleres i
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
    1303/2013 af 17. december 2013 om fælles regler for de
    Europæiske Struktur- og Investeringsfonde mv.
    Ændringsforslaget skal tilpasse den danske administration
    inden for gældende EU-regler.
    Da der alene foreslås ændret i den danske administration
    af udmøntningen af strukturfondsmidlerne, og dermed uden
    for strukturfondsforordningernes anvendelsesområde, vurde-
    res forslaget ikke at rejse spørgsmål i forhold til EU-retten.
    5
    Overdragelse af indstillingsretten til Danmarks Erhvervs-
    fremmebestyrelse vil kræve nærmere forhandlinger om æn-
    dring af partnerskabsaftalen mellem Europa-Kommissionen
    og partnerskabet bag strukturfondsprogrammerne.
    Forslaget indeholder ikke spørgsmål af statsstøtteretlig re-
    levans. Ændringerne i loven drejer sig primært om overdra-
    gelse af indstillingsretten til strukturfondsprojekter fra de re-
    gionale vækstfora til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2018
    til den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    3F-Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademi-
    et for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne
    (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægel-
    sens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Ferie-
    fond, Bornholms Regionskommune, Center for Regional
    Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet,
    Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfrednings-
    forening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Re-
    stauranter og Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækst-
    råd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri,
    Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Indu-
    stri (DI), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Na-
    turturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme, Danske
    Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bus-
    vognmænd, Danske Destinationer, Danske Handicaporgani-
    sationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regio-
    ner, Danske Revisorer (FSR), Danske Universiteter, Datatil-
    synet, Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), Dom-
    stolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet, Europa-
    Kommissionen-DG Beskæftigelse, Europa-Kommissionen-
    DG Regionalpolitik, Fagligt Internationalt Center (FIC), Fe-
    riehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finans-
    tilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelses-
    parker i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører –
    F. R. I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Funktionærer-
    nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), God Adgang,
    Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Copenhagen
    and Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK-Handels- og Kon-
    torfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg
    North Sea Region, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse
    for højtuddannede i erhvervslivet (CA), Kommunernes
    Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
    Københavns Lufthavne, Landbrug og Fødevarer, Landdi-
    strikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO),
    Lederne, Meet Denmark, Opfinderforeningen, Organisatio-
    nen Danske Museer, Overvågningsudvalget for strukturfon-
    dene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU (Landsforenin-
    gen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region Hoved-
    staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
    Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammen-
    slutningen af Danske Småøer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen,
    SMVdanmark, SportEventDenmark, State of Green, Statens
    Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Arbejdsmarked og
    Rekruttering, Sund & Bælt, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv
    Regulering, Tekniq, Turismeforskerne i Danmark (TiD),
    Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerforeningen,
    VisitDenmark, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm,
    Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland, Vækst-
    forum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum
    Syddanmark, Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Ho-
    vedstadsregionen og Bornholm, Væksthus Midtjylland,
    Væksthus Nordjylland, Væksthus Sjælland, Væksthus Syd-
    danmark og Wonderful Copenhagen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/ mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Det forventes, at overflytning af indstil-
    lingsretten af strukturfondsmidlerne til
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil
    have en positiv effekt på de offentlige fi-
    nanser.
    Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Det forventes, at der opnås betydelige be-
    sparelser på administrationen.
    Lovforslaget indebærer etablering af et
    sekretariat.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Det forventes, at såfremt der er konse-
    kvenser for erhvervslivet, er disse positi-
    ve.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    6
    Miljømæssige konsekvenser Ingen direkte miljøkonsekvenser, men
    hvis der er nogle, er de positive.
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget gennemfører ikke ny EU-lovgivning.
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-
    regulering
    Nej Nej
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Ifølge den gældende bestemmelse i § 5, i lov om admini-
    stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
    Europæiske Socialfond, kan staten, regioner og kommuner
    medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud
    under Regionalfonden og Socialfonden. Der skal fra dansk
    side ske national medfinansiering af EU-strukturfondspro-
    grammerne. Der gives med bestemmelsen mulighed for, at
    de forskellige myndigheder inden for deres bevillingsmæssi-
    ge dækning kan bidrage til finansieringen af programmerne.
    Mens lov om erhvervsfremme og regional udvikling sætter
    de generelle rammer for det offentliges deltagelse i er-
    hvervsfremme, giver bestemmelsen i § 5, i lov om admini-
    stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
    Europæiske Socialfond, mulighed for at medfinansiere
    strukturfondsprojekter - også selvom de indeholder konkur-
    renceforvridende og kommercielle elementer under forud-
    sætning af, at EU’s statsstøtteregler overholdes.
    Ifølge forslaget til ny lov om erhvervsfremme, der forven-
    tes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag, etable-
    res Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der fremover skal
    udmønte midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og
    Den Europæiske Socialfond, og som råder over egne er-
    hvervsudviklingsmidler. Det betyder, at de regionale vækst-
    fora nedlægges, og at regionerne afskæres fra at have egen,
    selvstændig erhvervsfremmeindsats. Regionerne vil dog sta-
    dig spille en vigtig rolle for den regionale udvikling gennem
    deres opgaver inden for bl.a. uddannelse og arbejdskraft.
    Regionerne bør derfor forsat have hjemmel til at ansøge om,
    deltage i, samt medfinansiere projekter om kvalificeret ar-
    bejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, bl.a. med henblik på
    at kunne bidrage til den regionale udvikling ved at skabe
    samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, virksomhe-
    der, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.
    Ændringen af § 5, hvorefter ”regioner” udgår, medfører,
    at regionerne afskæres fra generelt at medfinansiere projek-
    ter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og
    Socialfonden. Fremover er det således alene staten og kom-
    muner, der ifølge bestemmelsen kan medfinansiere de pro-
    jekter, hvortil der kan ydes tilskud under Regionalfonden og
    Socialfonden.
    Eksisterende strukturfondsprojekter, der er igangsat efter
    indstilling fra de regionale vækstfora, og som har opnået til-
    sagn om tilskud inden denne ændringslovs ikrafttræden,
    fortsætter på gældende vilkår, indtil projekternes afslutning.
    Til nr. 2
    Efter den gældende lovs § 5 kan staten, regioner og kom-
    muner medfinansiere de projekter, hvortil der kan ydes til-
    skud under Regionalfonden og Socialfonden.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i den
    gældende lovs § 5, stk. 2, således at regioner inden for pro-
    jekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske
    Socialfond kan medfinansiere projekter efter 1. pkt. Regio-
    ner kan med hjemmel i anden lovgivning medfinansiere re-
    gionalfonds- og socialfondsprojekter. Bestemmelsens 2.
    pkt., sikrer således, at regionerne og regionale institutioner
    kan deltage i og medfinansiere regionalfonds- og social-
    fondsprojekter via anden lovgivning end lov om erhvervs-
    fremme, f.eks. ved deltagelse af universitetshospitaler som
    videnspartnere. Dette forudsætter dog, at aktiviteterne ikke
    vedrører erhverv og turisme.
    Det bemærkes, at regionerne fortsat kan være hjemsted for
    fællessekretariater på de grænseoverskridende EU-program-
    mer under Interreg og kan være forvaltningsmyndighed på
    bilaterale Interreg-programmer.
    Til nr. 3
    Ifølge den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 4, kan er-
    hvervsministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-
    kation til og fra de regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd
    samt udvalg og offentlige eller private institutioner, som er-
    hvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt si-
    ne beføjelser eller opgaver til, om forhold, som er omfattet
    af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal
    foregå digitalt.
    Med den foreslåede ændring af den gældende bestemmel-
    se i § 6 a, stk. 4, udgår »regionale vækstfora, Danmarks
    Vækstråd samt«. De regionale vækstfora og Danmarks
    Vækstråd nedlægges som følge af det forslag til ny lov om
    erhvervsfremme, som forventes fremsat på samme tidspunkt
    som dette lovforslag, og de regionale vækstfora og Dan-
    marks Vækstråd udgår derfor af bestemmelsen, da ministe-
    ren ikke længere har behov for at kunne fastsætte regler om
    skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora
    samt Danmarks Vækstråd.
    Til nr. 4
    7
    Ændringen af overskriften til »Overvågningsudvalg og
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse« er en konsekvens af
    de regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen af Dan-
    marks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det forslag til
    ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat på samme
    tidspunkt som dette lovforslag.
    Til nr. 5
    Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i lov om admini-
    stration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
    Europæiske Socialfond, at de seks regionale vækstfora, der
    er nedsat af regionsrådene og Bornholms Regionskommune
    i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling,
    afgiver indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af
    de regionalfonds- og socialfondsmidler fra EU, der er for-
    delt til de regionale vækstfora.
    Bestemmelsen i den gældende § 10, stk. 2, medfører, at
    erhvervsministeren påser, at indstillingerne er i overens-
    stemmelse med gældende lovgivning, herunder EU-forord-
    ninger, love, bekendtgørelser, nationale programmer for
    fondene samt nationale støtteberettigelsesregler.
    Af den gældende § 10, stk. 3, fremgår det, at erhvervsmi-
    nisteren kan undlade at følge indstillinger fra de regionale
    vækstfora, hvis disse ikke er i overensstemmelse med de til
    enhver tid gældende programmer eller andre forskrifter.
    Endelig følger det af den gældende § 10, stk. 4, at regions-
    rådene har ansvaret for, at arbejdet i sekretariaterne for de
    regionale vækstfora, der nedsættes i henhold til lov om er-
    hvervsfremme og regional udvikling, udføres under overhol-
    delse af gældende forordninger, national lovgivning, pro-
    grammerne eller andre forskrifter. Erhvervsministeren har
    ved bekendtgørelse henlagt sin kompetence til at legalitets-
    kontrollere vækstforas indstillinger til Erhvervsstyrelsen.
    Det foreslås at nyaffatte § 10. Med den foreslåede bestem-
    melse i § 10, stk. 1, fremgår således, at Danmarks Erhvervs-
    fremmebestyrelse, der nedsættes af erhvervsministeren i
    henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til er-
    hvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæ-
    iske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Med den
    foreslåede bestemmelse overgår indstillingsretten af midler
    fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske So-
    cialfond således fra de seks regionale vækstfora til Dan-
    marks Erhvervsfremmebestyrelse. Ændringen er en konse-
    kvens af de regionale vækstforas nedlæggelse og oprettelsen
    af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af lov om
    erhvervsfremme.
    Den foreslåede ændring betyder, at strukturfondsmidlerne
    fremover indstilles og udmøntes af Danmarks Erhvervs-
    fremmebestyrelse inden for rammerne af en samlet strategi
    for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Med udgangs-
    punkt i strategien kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
    med den foreslåede bestemmelse udbyde strukturfondspro-
    jekter og indkalde åbne ansøgningsrunder inden for de ud-
    valgte indsatsområder i strategien. Danmarks Erhvervsfrem-
    mebestyrelse kan med henblik på at kunne tage hensyn til de
    behov, der kan være for at tilpasse bestyrelsens arbejde efter
    skiftende prioriteringer, vælge at nedsætte et eller flere be-
    villings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle an-
    søgninger i medfør af lov om erhvervsfremme. Dette kan
    blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages,
    eller hvis der modtages ansøgninger, inden for områder, der
    kræver særlig viden, herunder f.eks. social inklusion, byud-
    vikling, digitalisering og turisme.
    Det forventes, at f.eks. de tværkommunale erhvervshuse,
    klynger, innovationsnetværk, videninstitutioner m.v. sam-
    men eller enkeltvis kan være ansøger på operatørrollen i de
    udbudte projekter. Ligeledes kan juridiske personer være
    operatører eller tilsagnsmodtagere. Operatøren i et projekt
    varetager bl.a. administrationen af projektet, og regnskabs-
    aflæggelsen heraf over for den bevilgende myndighed.
    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for at
    iværksætte lokale og landsdækkende strukturfondsprojekter
    med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne og
    reducere de administrative omkostninger. Dermed går en
    større del af strukturfondsmidlerne til virksomhedsrettede
    indsatser, og det bliver mere attraktivt for private virksom-
    heder at byde ind på et projekt.
    Såfremt bestyrelsen udbyder projekter, informeres der om
    ansøgningsrundens indhold og omfang. Udvælgelsen af pro-
    jekter til tilsagn skal ske efter en åben og gennemsigtig pro-
    cedure og på ikke-diskriminerende vilkår efter gældende
    EU-regler.
    Med den forslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, påser er-
    hvervsministeren, at indstillingerne efter stk. 1 er i overens-
    stemmelse med gældende lovgivning.
    Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af
    den gældende § 10, stk. 2, i lov om administration af tilskud
    fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske So-
    cialfond. Ansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regi-
    onalfond og Den Europæiske Socialfond indstilles til er-
    hvervsministeren, der i medfør af lov om erhvervsfremme
    kan uddelegere forvaltningen af Den Europæiske Regional-
    fond og Den Europæiske Socialfond til underliggende myn-
    dighed. I praksis er beføjelserne henlagt til Erhvervsstyrel-
    sen, der er forvaltningsmyndighed for de to danske struktur-
    fondsprogrammer. Forvaltningsmyndigheden legalitetskon-
    trollerer bl.a. ansøgninger, der indstilles til tilskud fra Dan-
    marks Erhvervsfremmebestyrelse. Ved legalitetskontrollen
    påses det bl.a., at ansøgningerne er i overensstemmelse med
    gældende lovgivning, herunder EU-forordninger, love, be-
    kendtgørelser, nationale programmer for fondene samt nati-
    onale støtteberettigelsesregler. De nærmere krav til admini-
    stration samt støtteberettigelse, regnskab, revision og kon-
    trol er fastlagt i bekendtgørelser. Der er i medfør af den gæl-
    dende lov udstedt bekendtgørelser med hjemmel i lovens §
    6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2, og 4, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 c, stk. 2,
    § 9, stk. 4, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 15,
    stk. 4, samt § 16, stk. 6 og 7.
    Med bestemmelsens § 10, stk. 3, foreslås det, at Danmarks
    Erhvervsfremmebestyrelse inden for rammerne af gældende
    forordninger og de operationelle programmer, kan fastsætte
    temaer for anvendelsen af midler fra Den Europæiske Regi-
    onalfond og Den Europæiske Socialfond.
    8
    Bestyrelsen kan således pege på områder inden for pro-
    grammerne, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsæt-
    tes yderligere udvælgelseskriterier, skal dette ske efter god-
    kendelse i overvågningsudvalget for det pågældende pro-
    gram. Fastsættelsen af temaer kan eventuelt ske efter be-
    handling i et indstillings- eller ekspertudvalg, der nedsættes
    under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af det
    forslag til ny lov om erhvervsfremme, der forventes fremsat
    på samme tidspunkt som dette lovforslag, hvis særlige for-
    hold tilsiger det, bl.a. de udbudte temaers kompleksitet, her-
    under inden for social inklusion, byudvikling eller turisme.
    Forordningerne er ved lovens fremsættelse bl.a. Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af
    17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Euro-
    pæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske So-
    cialfond m.v. Programmerne er ved lovens fremsættelse pt.
    ”Nationalt program for EU’s Socialfond 2014-2020 – Vækst
    via uddannelse og iværksætteri” af 11. marts 2014 samt
    ”Nationalt program for EU’s Regionalfond 2014-2020 – In-
    novativ og bæredygtig vækst i virksomheder” af 20. marts
    2014.
    Til nr. 6
    Den gældende bestemmelse i § 11 i lov om administration
    af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæ-
    iske Socialfond, medfører, at Danmarks Vækstråd inden for
    gældende strukturfondsprogrammer og forordninger kan
    fastsætte temaer for anvendelsen af de strukturfondsmidler,
    der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. I praksis ud-
    møntes disse midler som en national pulje.
    Den gældende § 12, stk. 1, medfører, at erhvervsministe-
    ren efter høring af Danmarks Vækstråd træffer afgørelse om
    de strukturfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale
    vækstfora.
    Erhvervsministeren kan efter den gældende § 12, stk. 2,
    nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger
    af midler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Be-
    villingsudvalget kan efter den gældende § 12, stk. 3, træffe
    afgørelse om meddelelse af tilsagn, og udvalgets afgørelser
    er endelige og kan ikke påklages til nogen administrativ
    myndighed.
    Det foreslås, at §§ 11 og 12 ophæves som følge af ned-
    læggelsen af de seks regionale vækstfora og Danmarks
    Vækstråd, jf. forslaget til ny lov om erhvervsfremme, som
    forventes fremsat på samme tidspunkt som dette lovforslag.
    Til nr. 7
    Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 3, i lov om
    administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
    og Den Europæiske Socialfond, kan erhvervsministeren fo-
    retage regnskabs- og kasseeftersyn i forbindelse med hvert
    enkelt projekt. I den gældende lov er der ikke direkte hjem-
    mel til at stille krav om indsendelse af oplysninger og regn-
    skaber, som er nødvendige for at administrere tilskud for
    forvaltningsmyndigheden for strukturfondene og efterføl-
    gende kontrol.
    Med den forslåede ændring af § 16, stk. 3, hvorefter er-
    hvervsministeren fra personer og virksomheder, der ydes
    midler til efter denne lov, kan kræve alle oplysninger og
    regnskaber, som skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-
    kravene, udvides støttemodtagers oplysningspligt dermed til
    at omfatte alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nød-
    vendige for efterlevelse af EU-kravene. F.eks. kan et projek-
    tregnskab være en delmængde af tilskudsmodtagers samlede
    regnskab, og det kan derfor være nødvendigt at få adgang til
    det samlede regnskab for at sandsynliggøre, at en bogført
    projektudgift ikke fejlagtigt er dobbelt- eller modposteret
    uden for projektregnskabet. Det er også afgørende for vur-
    deringen af efterlevelse af EU-kravene, at alle underliggen-
    de bilag for det medtagede støttegrundlag er tilgængelig for
    den ansvarlige myndighed. Med EU-krav menes særligt Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets til enhver tid gældende forord-
    ning om fælles regler for de Europæiske Struktur- og Inve-
    steringsfonde, pt. (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013,
    men også andre forordninger, direktiver samt andre retsakter
    er omfattet. Det er f.eks. forordninger vedrørende statsstøtte
    og direktiver vedrørende udbud.
    Med henblik på at erhvervsministeren kan gennemføre
    kontrol og tilsyn med projekter, herunder få sikkerhed for at
    projekterne overholder alle gældende regler og betingelser,
    foreslås der indsat en bestemmelse om, at erhvervsministe-
    ren fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter
    denne lov, kan kræve alle oplysninger og regnskaber, som
    skønnes nødvendige for efterlevelse af EU-kravene. Det kan
    f.eks. være, hvis det er nødvendigt at undersøge, om der er
    afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder af
    betydning for berettigelsen af det ydede tilskud efter lovens
    § 17.
    Det bemærkes, at hvis der er konkret mistanke om, at en
    fysisk eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,
    der kan medføre straf, har den pågældende ret til ikke at in-
    kriminere sig selv, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni
    2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
    tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
    I udførelsen af tilsynet kan der opstå behov for at behand-
    le personoplysninger, herunder bl.a. navne, kontaktoplysnin-
    ger, ansættelsesaftaler, lønsedler, timeregistreringer samt an-
    dre personhenførbare oplysninger. Erhvervsministeren, eller
    den myndighed, som erhvervsministeren bemyndiger til
    gennemførelsen af tilsynet, behandler disse oplysninger i
    medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, li-
    tra e, hvorefter en myndighed kan foretage behandlingen,
    hvis den er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave
    i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
    myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
    lagt. Derudover sker behandlingen i overensstemmelse med
    principperne for behandling af personoplysninger i databe-
    skyttelsesforordningens artikel 5, herunder skal den tilsyns-
    førende myndighed ved behandlingen særligt sikre, at perso-
    noplysningerne er tilstrækkeligt relevante og begrænset til,
    hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de be-
    handles, jf. princippet om dataminimering i databeskyttel-
    sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Personoplysninger-
    9
    ne forventes alene at have karakter af almindelige persono-
    plysninger.
    Til nr. 8
    Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, i lov om admi-
    nistration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og
    Den Europæiske Socialfond, medfører, at hvis der i forbin-
    delse med indgivelse af en ansøgning om tilskud eller i for-
    bindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra
    Regionalfonden eller Socialfonden afgives urigtige oplys-
    ninger eller forties omstændigheder, som er af betydning for
    berettigelsen af det ydede tilskud, eller hvis der i øvrigt mod
    bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud fra fondene,
    skal det med urette modtagne tilskud tilbagebetales med til-
    læg af renter.
    Med den ændrede formulering i § 17, stk. 1, 2. led, fore-
    slås det, at »mod bedre vidende« udgår. Dermed præciseres
    det, at det almindelige uagtsomhedsbegreb efter dansk ret er
    gældende i forhold til afgivelse af urigtige oplysninger eller
    fortielse af omstændigheder, der har betydning for beretti-
    gelsen af det ydede tilskud. Det har hele tiden været hensig-
    ten, at det almindelige uagtsomhedsbegreb skulle finde an-
    vendelse, og dette tydeliggøres ved at ordene ”mod bedre vi-
    dende” i bestemmelsen udgår. Det bemærkes i den forbin-
    delse, at der strafferetligt ikke gælder et objektivt ansvar for
    tredjemands handlinger. Som et eksempel kan nævnes, at en
    virksomheds uberettigede tilegnelse af tilskud fra Regional-
    fonden eller Socialfonden ikke kommer andre end den på-
    gældende virksomhed til skade i forbindelse med tilbagebe-
    talingskrav. Bestemmelsen berører ikke adgangen for mini-
    steren til at kræve tilbagebetaling i medfør af lovens § 6.
    Ministeren kan således kræve tilbagebetaling efter lovens §
    6, uanset om betingelserne i lovens § 17 er opfyldte.
    Til § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Hovedloven, som
    foreslås ændret, gælder alene i Danmark, og derfor kan æn-
    dringsloven ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.
    10
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende lov Lovforslaget
    § 1
    I lov om administration af tilskud fra Den Euro-
    pæiske Regionalfond og Den Europæiske Social-
    fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. april
    2016, foretages følgende ændringer:
    § 5. Staten, regioner og kommuner kan medfinan-
    siere de projekter, hvortil der kan ydes tilskud under
    Regionalfonden og Socialfonden.
    1. I § 5 udgår », regioner«.
    2. I § 5 indsættes som stk. 2:
    »Regioner kan inden for projekter om kvalifice-
    ret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond
    medfinansiere projekter. Regioner kan med hjem-
    mel i anden lovgivning medfinansiere regional-
    fonds- og socialfondsprojekter.«
    § 6 a. - - - 3. I § 6 a, stk. 4, 1. pkt., udgår »regionale vækst-
    fora, Danmarks Vækstråd samt«.
    Stk. 2. - - -
    Stk. 3. - - -
    Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
    regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de
    regionale vækstfora, Danmarks Vækstråd samt ud-
    valg og offentlige eller private institutioner, som er-
    hvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndi-
    gelse har henlagt sine beføjelser eller opgaver til, om
    forhold, som er omfattet af denne lov eller regler ud-
    stedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.
    2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
    4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
    Kapitel 3 »Kapitel 3
    Overvågningsudvalg og regionale vækstfora m.v.
    under målet om investeringer i vækst og beskæftigel-
    se
    Overvågningsudvalg og Danmarks Erhvervsfrem-
    mebestyrelse«.
    § 10. De regionale vækstfora, der nedsættes af re-
    gionsrådene og Bornholms Regionskommune i hen-
    hold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling
    til erhvervs- og vækstministeren om anvendelse af
    regionalfonds- og socialfondsmidler, jf. dog § 12.
    5. § 10 affattes således:
    Ȥ10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der
    nedsættes af erhvervsministeren i henhold til lov
    om erhvervsfremme, afgiver indstilling til er-
    hvervsministeren om anvendelse af midler fra
    11
    Den Europæiske Regionalfond og Den Europæ-
    iske Socialfond.
    Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren påser, at ind-
    stillingerne er i overensstemmelse med gældende
    lovgivning.
    Stk. 2. Erhvervsministeren påser, at indstillin-
    gerne efter stk. 1 er i overensstemmelse med gæl-
    dende lovgivning.
    Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan undlade
    at følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis
    disse ikke er i overensstemmelse med programmerne
    eller andre forskrifter.
    Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
    kan inden for rammerne af gældende forordninger
    og de operationelle programmer, fastsætte temaer
    for anvendelsen af midler fra Den Europæiske
    Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.«
    Stk. 4. Regionsrådene og Bornholms Regionskom-
    mune har ansvaret for, at arbejdet i de sekretariater,
    som regionsrådene og Bornholms Regionskommune
    i henhold til lov om erhvervsfremme nedsætter til at
    betjene de regionale vækstfora, udføres under over-
    holdelse af gældende forordninger, national lovgiv-
    ning, programmerne eller andre forskrifter.
    § 11. Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold
    til lov om erhvervsfremme, kan inden for rammerne
    af de gældende forordninger og de operationelle pro-
    grammer fastsætte temaer for anvendelsen af de re-
    gionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er for-
    delt til de regionale vækstfora.
    6. §§ 11 og 12 ophæves.
    § 12. Efter høring af Danmarks Vækstråd træffer
    erhvervs- og vækstministeren afgørelse om anven-
    delse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der
    ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Ministeren
    træffer endvidere afgørelse om anvendelse af de
    statslige midler, der afsættes til medfinansiering af
    de i første punktum nævnte regionalfonds- og social-
    fondsmidler.
    Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan nedsætte
    et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om
    de i stk. 1 nævnte midler.
    Stk. 3. Bevillingsudvalget kan træffe afgørelse om,
    hvilke projekter der meddeles tilsagn om tilskud fra
    de i stk. 1 nævnte midler.
    Stk. 4. Bevillingsudvalgets afgørelser er endelige
    og kan ikke påklages til nogen administrativ myn-
    dighed.
    Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
    nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om
    udvalgets virke, sammensætning og forretningsor-
    den.
    12
    § 16. - - -
    Stk. 2. - - -
    7. I § 16, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt
    punktum:
    Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan foretage
    regnskabs- og kasseeftersyn i forbindelse med hvert
    enkelt projekt.
    Stk. 4. - - -
    »Erhvervsministeren kan fra personer og virk-
    somheder, der ydes midler til efter denne lov,
    kræve alle oplysninger og regnskaber, som skøn-
    nes nødvendige for efterlevelse af EU- kravene.«
    Stk. 5. - - -
    Stk. 6. - - -
    Stk. 7. - - -
    Stk. 8. - - -
    § 17. Er der i forbindelse med indgivelse af en an-
    søgning om tilskud fra Regionalfonden eller Social-
    fonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et
    projekt med tilskud fra Regionalfonden eller Social-
    fonden afgivet urigtige oplysninger eller fortiet om-
    stændigheder, som er af betydning for berettigelsen
    af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt mod bedre
    vidende uberettiget modtaget tilskud fra Regional-
    fonden eller Socialfonden, skal det med urette mod-
    tagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.
    8. I § 17, stk. 1, udgår »mod bedre vidende«.
    Stk. 2. - - -
    Stk. 3. - - -
    Stk. 4. - - -
    Stk. 5. - - -
    13