ULØ alm. del - svar på spm. 184 om kommentar til henvendelse af 18/9-18 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om LAG-ordningen i den kommende programperiode 2012-2027, fra erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


(20171) ULØ alm. del - svar på spm. 184.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ULØ/spm/184/svar/1518230/1949430.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 184 alm. del stillet af udvalget den 19. sep-
tember 2018.
Spørgsmål:
Ministrenes kommentarer udbedes til henvendelse af 18/9-18 fra Sam-
menslutningen af Danske Småøer om LAG-ordningen i den kommende
programperiode 2021-2027, jf. ULØ alm. del – bilag 120.
Svar:
Jeg har med stor interesse læst Sammenslutningen af Danske Småøers
henvendelse af 18. september 2018, og glæder mig over, at midlerne fra
LAG og FLAG gør stor gavn på de 27 danske småøer.
Spørgsmål 184 er sendt til både mig og miljø- og fødevareministeren. Jeg
svarer på vegne af os begge.
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg bestemt tror, at de puljemidler,
der ligger i LAG- og FLAG-ordningerne, er et vigtigt bidrag til at styrke
udviklingen i landdistrikterne og på øerne. Midlerne er med til at igang-
sætte en lang række projekter, der gør en forskel lokalt, og som kan være
til inspiration for andre. Det er projekter, som næppe var realiseret uden
disse puljemidler, og uden en stor indsats fra rigtig mange frivillige ild-
sjæle, der arbejder hårdt for at styrke deres nærområder.
Jeg forstår, at Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at der fortsat
er behov for en selvstændig LAG Småøerne i den kommende programpe-
riode. Det er jeg overordnet enig i, idet den endelige afgørelse herom dog
må afvente den endelige nationale udpegning af aktionsgrupper for den
kommende programperiode.
Som Udvalget er orienteret om, pågår der i EU for tiden forhandlinger om
budgettet mv. for den kommende EU-programperiode, som vil løbe fra
2021 til 2027. Jeg kan endnu ikke sige noget præcist om, hvor mange
midler der vil komme fra EU til Danmark og dermed til den danske LAG-
indsats i den kommende programperiode. Det afhænger som tidligere
nævnt af budgetforhandlingerne og det endelige budget, som EU har pla-
ner om at forhandle på plads til foråret 2019. Dog er jeg tilfreds med, at
det i forslaget til forordning (COM(2018) 392 final) fastlægges, at mindst
5 pct. af midlerne fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan for
Danmark skal anvendes til LAG indsatsen.
ERHVERVSMINISTEREN
8. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 184
Offentligt
2
Jeg vil dog også gerne fremhæve, at midlerne ikke kan stå alene. Som jeg
tidligere har givet udtryk for, mener jeg ikke, at flere puljemidler er løs-
ningen på udfordringerne i landdistrikterne, ej heller på småøerne.
Vi er i regeringen godt klar over, at der fortsat er områder i Danmark,
hvor udviklingen ikke sker så hurtigt som i de større byer. Derfor fortsæt-
ter vi også indsatsen med at styrke rammevilkårene i 2019. Alene med
regeringens finanslovsforslag for 2019, vil der over de næste fire år blive
afsat knap 1½ mia. kr. – penge, der skal bruges på at videreføre det forhø-
jede befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner, indføre ø-fradrag,
lette el-afgifter for sommerhuse og styrke nedrivningsindsatsen mv.
Det betyder, at den store indsats regeringen har gennemført for at skabe
vækst og udvikling i hele Danmark, fortsætter de kommende år.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov