Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

1
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 66 Bilag 1
Offentligt
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17


NOTAT
Høringsnotat om L 66 – Udkast til forslag til lov om ændring af lov
om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til
finansiering af regionerne)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL, Region Hovedstaden,
Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Apotekerforeningen,
Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Kvalitet i
Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Tandplejerforening, Danske Dental Laboratorier, Danske Fysioterapeuter, Danske
Universiteter, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Etiske Råd,
Ergoterapeutforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Foreningen af kliniske diætister, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Foreningen af
Radiografer, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti,
Forsikring og Pension, Jordemoderforeningen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsautoriserede
Fodterapeuter, LO, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,
Psykolognævnet, Sundhedskartellet, Tandlægeforeningen, Tandlægeskolen, Københavns
Universitet, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet, Yngre Læger, Alzheimerforeningen,
Bedre Psykiatri, Dansk Handicapforbund, Dansk Selskab for Patientsikkerhed , Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd,
Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen,
Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen Danmark, Patientforeningernes
Samvirke, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne
Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Ældresagen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra følgende:
KL, Rådet for Socialt Udsatte, Lægeforeningen, LO, LAP, Yngre Læger, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Tandlægeforeningen, Apotekerforeningen, Danske Patienter, FOA, Dansk
Selskab for Folkesundhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Danske
Ældreråd og Ældre Sagen.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer hertil er kursiverede:
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPSIS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1804657
Dok. nr.: 662193
Dato: 01-08-2018
1
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 66 Bilag 1
Offentligt
Side 2
2. Generelt
Generelt er høringsparterne (for eksempel Lægeforeningen, LO, Yngre læger, Danske
Patienter, FOA, KL) positive i forhold til afskaffelsen af det årlige produktivitetskrav og den
statslige aktivitetspulje. Flere af parterne lægger vægt på, at styringen med aktivitetspulje
og produktivitetskrav har medført en skævvridning i behandlingsindsatsen og skabt en for
ensidigt fokus på at øge kvantiteten i behandling.
I flere af høringssvarene (for eksempel Dansk Selskab for Folkesundhed, LO, DSAM,
Apotekerforeningen, Danske Patienter, KL) er der støtte til at ændre fokus i styringen til
sammenhæng frem for det hidtidige fokus på aktivitet (opgjort ved DRG-værdi). Ligeledes
er flere høringssvarene enige i formålet med nærhedsfinansiering om at flytte
behandlingsindsats til det nære sundhedsvæsen. Flere af høringssvarene (for eksempel
Lægeforeningen, Yngre læger, LO, FOA, Danske Patienter) fremhæver en bekymring om, at
de økonomiske incitamenter i nærhedsfinansiering kan lede til uhensigtsmæssige
beslutninger og mener, at midlerne hellere skulle overføres til regionerne som en del af
bloktilskuddet.
3. Gennemgang af konkrete høringssvar
Resultatafhængig finansiering er ikke en hensigtsmæssig løsning
3.1 Ikke behov for ny afhængig finansiering
Lægeforeningen, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, FOA og LO påpeger, at der ikke er
behov for ny afhængig finansiering i stedet for den statslige aktivitetspulje. Bl.a.
fremhæves det, at der er tilstrækkeligt med statslige styringsredskaber på
sundhedsområdet med fx de nationale mål, patientrettighederne, budgetloven mv. Det
fremhæves, at der bør passes på med en kobling af måling på kvalitet med økonomi. I
svarene ligger der dermed et anbefaling om, at midlerne i stedet udbetales som
bloktilskud.
Staten sætter den overordnede retning for sundhedsvæsenet på tværs af regioner og
kommuner. Nærhedsfinansiering som en afhængig finansiering skal dermed bidrage til, at
der fremadrettet bliver et øget ledelsesmæssigt fokus på bl.a. sammenhæng på tværs af
sektorer – og i mindre grad fokus på mer-aktivitet. Da der indgår økonomi i
styringsmodellen bliver signalet om en ny retning stærkere end hvis det alene var
målsætninger for indikatorer uden økonomi. Det er for at signalere vigtigheden af den nye
retning for styringen.
Der bør være en varsomhed med at koble økonomi og indikatorer – og dette er søgt
afspejlet i den model for nærhedsfinansiering, som der er blevet aftalt mellem regeringen
og Danske Regioner ved ØA19. Det bør samtidig fastslås, at det ikke er hensigten – eller
forventningen – at modellen skal tage midler ud af den regionale økonomi.
Nærhedsfinansiering udbetales derfor også forud og efter samme fordeling som
bloktilskuddet. Det bemærkes yderligere, at ca. 99 pct. af den regionale finansiering
udbetales som uafhængig finansiering, enten som bloktilskud eller som kommunal
medfinansiering.
Nærhedsfinansiering er et redskab til at sætte en overordnet retning for sundhedsvæsenet,
samtidig med at der skal være øget plads til den lokale ledelse. Nærhedsfinansiering er på
den baggrund og for at lægge vægt på det overordnede signal udarbejdet med simple mål,
hvor der ikke afregnes kontinuert for hver indikator, men hvor målets opfyldelse er ”enten-
eller”. Der er derfor forventningen, at nærhedsfinansiering skaber et regionalt
ledelsesmæssigt fokus på disse målsætninger. Det skal gerne sikre etablering
2
Side 3
af stærkere samarbejder på tværs af sektorer og indsatser, der kan etablere mere nærhed i
behandlingen og gøre, at unødig sygehusaktivitet kan undgås. Og så forventes en gunstig
indikator-udvikling og fuld udmøntning af nærhedsfinansieringen. Det er således ikke
forventningen, at de indikatorer, som aftales med Danske Regioner, skal omsættes en-til-
en til sygehus og afdelinger.
3.2 Økonomisk incitament kan lede til uhensigtsmæssige beslutninger
Lægeforeningen, Yngre læger, DSAM, og til dels Danske Patienter og LO påpeger, at
nærhedsfinansiering kan være en risikabel styring, idet økonomisk incitament kan lede til
uhensigtsmæssige og ikke fagligt-funderede beslutninger. Der lægges vægt på en risiko
forbundet med kriterierne omhandlende mindre sygehuskontakt (”reduktion i antal
sygehusforløb pr. borger” og ”reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller
diabetes”). Bekymringen er, at det økonomiske incitament vil føre til ufaglige beslutninger
og til gaming, med risiko for at patienter med et behov ikke modtager behandling. DSAM
påpeger en risiko for, at sygehusene ikke vil modtage dårlige patienter, eller vælger at
udskrive patienter, førend det er fagligt forsvarligt.
Kobling af et økonomi på en indikator har risici (uhensigtsmæssig forvridning af adfærd,
gaming, cream-skimming mv.), og at det skal derfor gøres med varsomhed. Som det er
beskrevet under svaret på 3.1, er nærhedsfinansiering udarbejdet under hensynstagen
hertil. Den er tiltænkt et fokus på det overordnede signal, men ikke at den skal udmøntes
gennem en takst-afregningsmodel til f.eks. den enkelte læge eller sygeplejerske. Risikoen
for uhensigtsmæssigheder (gaming, cream-skimming mv.) vurderes særligt at gøre sig
gældende, hvis udmøntningen sker for langt ned i organisationen. Det er ikke
forventningen, at der vil ske en sådan udmøntning, og hensigten med modellen er ikke
dette.
Hensigten med modellen er derimod, at målopfyldelse vil ske som følge af et øget
ledelsesmæssigt fokus på dagsordenen om sammenhæng og nærhed og at det vil medføre
igangsættelse af kloge, faglige initiativer, der går i den rigtige retning: Kan vi håndtere en
patient pr. telefon i stedet for til et ambulant besøg? Kan to kontakter løses på samme
dag? Kan patienten styre sin egen sygdom ved hjælp at telemedicinsk udstyr? Kan vi ved at
gøre en ekstra indsats undgå en genindlæggelse? Kan sygehuset ved at supportere almen
praksis-læger og det kommunale sundhedspersonale undgå øget og unødig sygehus-
aktivitet? Og så videre.
Hensigten er dermed, at der skal igangsættes fagligt meningsfulde initiativer for at opnå
målene. Og at gennemførsel af sådanne initiativer også giver økonomisk mening for
regionerne med en ny statslig finansiering af regionerne – i modsætning til med under den
statslige aktivitetspuljen. Hensigten er altså, at fagligheden og økonomien peger i samme
retning.
Det bemærkes yderligere, at der naturligvis vil blive fulgt tæt op på nærhedsfinansiering –
og på betydningen og effekten af de enkelte indikatorer. Det bemærkes også, at modellen
er dynamisk, så indikatorer løbende kan udskiftes i takt med nye informationer, et ændret
behov eller politisk prioritering.
Valg af resultatkriterier
3.3 Resultatkriterier bør fastsættes i samarbejde
LO, LAP og Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at udarbejdelsen og beslutningen af
resultatkriterierne sker i tæt samarbejde med regionerne og relevante interessenter
3
Side 4
I praksis vil fastlæggelsen af resultatkriterierne ske i samarbejde med Danske Regioner. For
hvert kommende år vil kriterierne blive fastlagt og aftalt i forbindelse med forhandlingerne
om regionernes økonomi, der foregår hvert foråret. I fastlæggelsen af resultatkriterierne er
Sundheds- og Ældreministeriet dertil interesseret i bidrag fra relevante interessenter.
3.4 Overvejelse om andre resultatkriterier?
Ældre Sagen og Lægeforeningen finder ikke de opstillede resultatkriterier tilstrækkelige,
dog af forskellige årsager. Ældre Sagen opfordrer til, at der suppleres med en
patientoplevet indikator på resultatmålingen, dersom det anses det for værende
væsentligt i forhold til at måle sammenhængen i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen stiller
spørgsmål til de sundhedsfaglige overvejelser bag valget af kriterier og til det fastlagte
mål-niveau for indikatorerne.
Resultatkriterierne i nærhedsfinansiering er dynamiske, således at de over tid kan udskiftes
efter behov. Aftaler om ændringer til resultatkriterierne vil ske i forbindelse med indgåelse
af aftale om regionernes økonomi.
Ældre sagens indikator-forslag er noteret, og forslaget vil indgå i de fremadrettede
løbende overvejelser om ændringer til resultatkriterierne.
De fem resultatkriterier for 2019 er valgt i forbindelse med forhandlingerne om
regionernes økonomi for 2019, og de afspejler derfor regeringens og Danske Regioners
prioriteter. Centrale principper for udvælgelsen af indikatorerne har været, at
indikatorerne skulle være enkle samt, at der – så vidt muligt - skulle genbruges
eksisterende indikatorer fra nationale mål. Kriterierne er derudover valgt med øje for
datakvalitet. Under hensynet til enkelthed er mål-niveauet for kriterierne 1-4 fastlagt som
niveauet fra 2018. Der stilles derfor ikke krav til en større ændring, men alene en retning af
indikatoren.
Det bemærkes igen, at formålet med nærhedsfinansiering er, at der sendes et overordnet
signal for en retning i udviklingen af sundhedsvæsenet mod mere nærhed og
sammenhæng og om vigtigheden heraf, men ikke at der skal implementeres
resultatbaseret aflønning på disse indikatorer ned på den enkelte afdeling.
3.5 Opfyldelse af kriterier afhænger af kommuner og almen praksis, men mulig
økonomisk straf tilfalder regionerne
Lægeforeningen påpeger, at det er problematisk fra en styringsvinkel, at opfyldelse af
kriterierne afhænger af indsatsen i kommunerne og almen praksis, men at det alene er
regionerne (og sygehusene), der har økonomi på spil.
Det er korrekt, at opfyldelse af kriterierne i ethvert geografisk område vil afhænge af alle
tre aktører (kommuner, sygehus og almen praktiserende læger). Hensigten er, at
sygehuset (og regionen) skal tage ansvar for at sikre en bedre sammenhæng mellem disse
parter, fx ved øget samarbejde, udgående teams, sygehuset som supporterende for almen
praksis og kommunale sundhedsfunktioner.
Med aktivitetspuljen har det flere steder været oplevelsen, at kravet om mer-aktivitet på
sygehusene har kunnet stå i vejen for en ændret opgavefordeling mellem sygehus,
kommune og almen praksis. Dette er søgt imødekommet med nærhedsfinansiering. Det er
i øvrigt værd at bemærke, at regionen bærer myndighedsansvaret for sundhedsopgaver
løst i almen praksis og dermed har et ledelsesansvar overfor almen praksis.
4
Side 5
Nærhedsfinansiering fulde udmøntning til regionerne sikrer, at der er er balance i
regionernes udgiftsniveau/budget og regionernes finansiering for pågældende år.
Finansiering før kapacitet og kvalitet er på plads
3.6 Kvalitet og kapacitet er ikke på plads i kommunerne endnu
Lægeforeningen og til dels DSAM og Tandlægeforeningen påpeger, at man bør sikre, at
kommunerne er helt klar før de forventes at varetage flere opgaver. Lægeforeningen
mener ikke, at kommunerne er fagligt klar til at varetage flere opgaver. Der vil være behov
for et kompetenceløft inden udflytning, og ellers er der en risiko for, at udflyttede
patienter får andenrangs-tilbud. Lægeforeningen påpeger samtidig, at evt. opgaveflytning
bør baseres på aftaler.
Planen er over de kommende år at løfte kvaliteten i kommunerne. Med ØA19 er der givet
en prioritering og med den kommende sundhedsreform vil der også ske en prioritering,
ligesom der lanceres en kommunal kvalitetsplan. Det vil forblive en prioritet.
Der bør ikke flyttes opgaver til aktører, som ikke er klar til at varetage dem. Der forventes
en flytning til det nære sundhedsvæsen samtidig med, at der skal være en mere ensartet
og højere kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Ansvaret for, at opgaver kun varetages de
steder, hvor det er fagligt tilfredsstillende, påhviler institutionen med myndighedsansvaret
for den pågældende opgave.
Udviklingen af det nære sundhedsvæsen er en løbende proces, der både kræver at
kvaliteten i det primære sundhedsvæsen forbedres og at styringen understøtter denne
vision. Med den statslige aktivitetspulje var der ikke incitament til denne udflytning. Med
fjernelse af den statslige aktivitetspulje og introduktion af nærhedsfinansiering sikres det,
at der ikke er et incitament, som står i vejen for omstillingen.
3.7 Almen praksis kan ikke varetage flere opgaver med nuværende kapacitet og
økonomi
DSAM påpeger, at almen praksis har behov for en øget kapacitet for at kunne varetage
mere behandling. Ligeledes fremhæver PLO, at der med en ændret opgavefordeling, hvor
almen praksis skal varetage mere, vil være behov for en tilpasning af deres økonomi.
Det er en prioritet for regeringen, at almen praksis styrkes, sådan at kvaliteten løftes og
mere behandling kan varetages i almen praksis. Det er også fremlagt i udspillet fra juni
2018, ”En læge tæt på dig”.
Det bemærkes, at nærhedsfinansiering ikke har nogle direkte økonomiske effekter for
kommuner samt erhvervsliv, herunder almen praksis. Nærhedsfinansiering kan dog have
en indirekte effekt for økonomien i fx almen praksis ved, at nærhedsfinansiering bidrager
til en ændret lokal prioritering, hvor større dele af den regionale økonomi (og opgaver)
henlægges hos almen praksis. Det kan både ske i forbindelse med lokale aftaler (fx i regi af
sundhedsaftaler) eller mere centralt i regi af den samlede overenskomst.
Øvrige bemærkninger
3.8 Digitale løsninger tilvejebringer øget ensomhed og manglende patient-læge relation
DSAM er bekymret for, at økonomiske incitamenter, og ikke ren faglighed, vil være
styrende for brugen af digitale løsninger. Det påpeges, at digitale løsninger fungerer rent
teknisk, men at de også kan tilvejebringe ensomhed hos syge patienter, der vil mangle en
kontinuerlig patient-læge relation.
5
Side 6
Nye teknologier udbredes i disse år i hele sundhedsvæsenet, og de rummer potentielt store
gevinster, bl.a. ved at muliggøre mere individuelt tilrettelagt behandling og digital
kommunikation. Nogle borgere er meget selvhjulpne og har ressourcerne til mere digital
kontakt med sundhedsvæsenet, bl.a. patienter med velreguleret kronisk sygdom eller
travle børnefamilier med behov for fleksibel kontakt lægen. Det kan også være patienter,
som oplever en øget tryghed netop ved at modtage behandling i deres eget hjem. Et
forskningsprojekt fra Region Nordjyllands projekt TeleCare Nord for patienter med KOL har
fx vist, at borgerne oplever øget tryghed, fleksibilitet og kontrol med egen sygdom ved
hjælp af digitale løsninger til hjemmebehandling. For denne gruppe af borgere, kan det
være udmattende at skulle transportere sig til kontrol hos lægen. Når sundhedsvæsenet
kommer tættere på borgeren med telemedicinske løsninger hjemme hos dem selv, kan det
altså for en gruppe af borgere betyde både mere tryghed men også energi i hverdagen.
Men det må naturligvis også samtidig anerkendes, at for andre patienter er det personlige
møde afgørende for deres behandling, og de har behov for fysisk og proaktiv kontakt. Det
er derfor afgørende, at de digitale løsninger anvendes, der hvor det giver bedst mening for
borger og sundhedsperson i den konkrete situation. Det er vigtigt med opmærksomhed på
dette i udbredelsen af teknologi fremadrettet.
3.9 Nærhedsfinansiering skal følges af pligt til at etablere udgående funktioner
Ældre Sagen opfordrer til, at regionerne forpligtes til at etablere udgående funktioner, idet
der ses en risiko for, at regionerne styrer målrettet efter resultatkriterierne uden at være
medansvarlig for behandlingen i det nære sundhedsvæsen.
Nærhedsfinansiering er en overordnet statsligt styringsredskab, der sætter en retning men
med vide rammer for den lokale implementering. Det er fortsat det regionale ansvar at
sikre god og rettidig behandling, enten gennem en udgående funktion eller en anden
løsning. Hensigten med modellen er et øget ledelsesmæssigt fokus på dagsordenen om
sammenhæng og nærhed og at det vil medføre igangsættelse af kloge, faglige initiativer,
der går i den rigtige retning. Det er dermed også forventningen, at regionerne og
sygehusene med nærhedsfinansiering får en øget medansvarlighed for, at der kan sikres en
god behandling i det nære sundhedsvæsen, enten fx gennem udgående funktion eller ved
at sygehuset giver god vejledning til fx almen praksis eller kommunalt sundhedspersonale.
3.9 Risiko for en afledt brugerbetaling i kommunerne
Ældre Sagen mener, at der er et behov for at tilpasse lovgivningen ud over den forslåede
ændring af styringsprincippet for finansieringen, dersom der ellers er risiko for afledt
brugerbetaling i kommunen. Dette gælder bl.a. udgifter til kost og medicin i forbindelse
med et ophold på de kommunale akutpladser fremfor på hospitalet, hvor førnævnte ellers
ville være vederlagsfri.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der er forskellige regler ved
behandling hhv. i kommunal og i regional regi, herunder ift. mulige egenudgifter.
Spørgsmålet vurderes dog at ligge udenfor rammerne af dette lovforslag, der handler om
at muliggøre, at en del af regionernes finansiering kan afhænge af andre kriterier end
DRG-opgjort aktivitet.
Bemærkninger fra KL
3.10 KL ønsker at deltage i udvælgelse af kriterier
KL mener, at de - på lige fod - med Danske Regioner bør indgå i de løbende drøftelser af
modellen for nærhedsfinansiering, herunder evt. justering af kriterierne.
6
Side 7
Henset at Nærhedsfinansiering er en finansiering af netop regionerne og ikke direkte
kommunerne indgår nærhedsfinansiering i årets økonomiaftale for 2019 med regionerne,
mens den ikke indgår i aftalen med kommunerne.
Når det er sagt, er det klart, at kommunerne også er en central part i fremtidens
sundhedsvæsen. De elementer, som der er relevante for kommunernes varetagelse af
deres sundhedsopgave, kan KL derfor bringe op i forbindelse med de årlige økonomiaftaler.
Derudover, på lige fod, med andre interessenter er KL velkomne til at komme med forslag
til justeringer til nærhedsfinansiering, herunder af kriterier, for fremtidige år.
3.11 Nærhedsfinansiering bør følges op med en prioritering af kommunal sundhed
KL påpeger, at nærhedsfinansiering potentielt kan have en økonomisk effekt for
kommunerne. KL mener på den baggrund, at der bør ske en prioritering af det nære
sundhedsvæsen og kommunerne, der skal sikre de kan varetage flere opgaver.
Det bemærkes, at nærhedsfinansiering ikke i sig selv direkte har en økonomisk effekt for
kommunerne. Kriterierne kan dog bidrage til en ændring i fordelingen af
opgavevaretagelse mellem staten, regionerne og kommunerne. En sådan ændring i
fordeling af opgavevaretagelse og evt. tilhørende økonomi vil blive besluttet lokalt mellem
parterne. Det vil bl.a. kunne foregå med hjemmel i sundhedslovens § 239, som KL selv også
påpeger.
Derudover bemærkes det også, Jf. svar på 3.6, at det er regeringens prioritet og
målsætning, at kvaliteten over de kommende år skal løftes i det kommunale
sundhedsvæsen.
3.12 Der bør følges op på konsekvenser af nærhedsfinansiering for kommuner og almen
praksis fra centralt hold
KL mener, at der bør følges op på evt. konsekvenser af nærhedsfinansiering fra centralt
hold.
Fra centralt hold vil der løbende ske en overvågning af ordningen, herunder ift. dets
konsekvenser for opgavevaretagelsen på tværs af sygehuse, almen praksis, speciallæger
og kommuner. Det bemærkes også, at der, jf. aftale om regionernes økonomi for 2019, er
planlagt, at modellen evalueres efter 2 år.
7


1. Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte høringssvar og hørings-
notat vedr. L 66 – Forslag til lov om ændring af lov om regionernes
finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regio-
nerne).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-10-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPSIS
Sagsnr.: 1804657
Dok. nr.: 673518
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 66 Bilag 1
Offentligt