Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov
nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj
2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 75 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal
etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogi-
ske læringscenter og et folkebibliotek.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen
efter stk. 3 beslutte følgende:
1) At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis
fælles ledelse.
2) At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis
det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens
elever og kommunens borgere.
3) At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal god-
kende undervisningsmidler, som det integrerede biblio-
tek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre
de udelukkende skal anvendes som undervisningsmid-
ler på skolen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. I § 25 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette sær-
lige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse.
Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36,
stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musi-
kalske forudsætninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2019.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2018-19
Undervisningsministeriet, j.nr. 18/12851
CU000478
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygti-
ge, de kan. Med dette formål for øje blev der i 2014-2015
iværksat en række såkaldte rammeforsøg i bl.a. fælles ledel-
se af pædagogiske læringscentre og de kommunale folkebib-
lioteker (integrerede biblioteker) og talentklasser i musik og
i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 989 af 23. august 2017, med de ændringer, der føl-
ger af § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af
29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 75 af 8. juni 2018
Rammeforsøgene blev evalueret i slutningen af 2017, og
på den kvalitative side viste begge forsøg at have positiv
indflydelse på elevernes læring og trivsel. Undervisningsmi-
nisteren besluttede på den baggrund at forlænge forsøgene
med talentklasser i musik og integrerede biblioteker til og
med skoleåret 2018-19 og har indgået aftale med partierne
bag folkeskoleloven (V, K, LA, DF, S, RV og SF) om at
permanentgøre muligheden for at oprette disse ordninger
ved en ændring af folkeskoleloven.
2. Indholdet af lovforslaget
2.1. Integrerede biblioteker
2.1.1. Gældende regler
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19,
stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk læ-
ringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder
med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller
undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder
vejledning i brugen heraf.
Det fremgår af § 7 i lov om biblioteksvirksomhed, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, at kommunens
folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblio-
teker. Der benyttes de samme katalogiseringsregler m.v. in-
den for folke- og skolebiblioteksområdet. Om ledelse af fol-
kebiblioteker fremgår af bibliotekslovens § 3, stk. 3, at lede-
ren af et folkebibliotek skal have en relevant faglig bag-
grund. Det fremgår af forarbejderne til lov om biblioteks-
virksomhed, jf. lovforslag nr. L 78, fremsat den 3. november
1999, jf. Folketingstidende 1999-2000 (1. samling), Tillæg
A, side 2120, at andre faggrupper end bibliotekarerne kan
besætte lederstillingen ved et folkebibliotek, idet navnlig de
større kommuner har behov for at foretage en samlet vurde-
ring af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikatio-
ner.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Siden 2003 har der været godkendt en række forsøg med
fælles ledelse af folke- og skolebiblioteker. Skiftende mini-
stre har siden 2007 løbende forlænget forsøgene for et år ad
gangen. Begrundelsen for forlængelserne har været, at de
politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været
afsluttet. Endvidere er der godkendt nye forsøg på de samme
betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af ud-
fordringsretten.
Med folkeskolereformen bortfaldt bl.a. de særskilte kvali-
fikationskrav til skolebibliotekarer.
I forlængelse heraf iværksatte Undervisningsministeriet i
2014-2015 et rammeforsøg i henhold til folkeskolelovens §
55, stk. 1, med ”kombinationsbiblioteker”. Fire kommuner
med i alt seks ”kombinationsbiblioteker” indgik i rammefor-
søget, som blev evalueret i slutningen af 2017. I henhold til
forsøgsgodkendelserne kunne der overgå funktioner fra sko-
lebestyrelsen og skolelederen til folkebibliotekets ledelsen,
ligesom skolebestyrelsens bestemmelse over materialebestil-
ling og materialeindkøb m.v. (undervisningsmidler) kunne
overgå til folkebibliotekets ledelse. Desuden kunne persona-
leledelse af medarbejderne på de pædagogiske læringscentre
på skolerne overgå fra skolelederen til folkebibliotekets le-
delse. I to af de kommuner, der var med i forsøget, afprøve-
de man først en samarbejdsform, hvor skolelederen stadig
havde ledelseskompetencen i relation til medarbejdere ved
det pædagogisk læringscenter, og dermed havde skolelede-
ren også formelt set beslutningskompetencen med hensyn til
arbejdsindhold m.v. Det viste sig imidlertid, at den løbende
daglige planlægning, deltagelse i medarbejderfora og en
række andre praktiske koordineringsopgaver fungerede
uhensigtsmæssigt med denne ledelsesform. Herefter overgik
man til et ansættelsesforhold under folkebibliotekets ledelse.
Skolernes undervisere tilknyttet det pædagogisk læringscen-
ter var herefter i alle de medvirkende kommuner ansat af
folkebiblioteket og dermed under folkebibliotekets ledelse
både med hensyn til organisering af arbejdsindholdets tilret-
telæggelse, efter- og videreuddannelse, medarbejdersamta-
ler, samarbejde med øvrigt bibliotekspersonale etc.
Evalueringen af forsøget viste, at elever, undervisere og
ledere oplevede ordningen som en succes, og at både skoler-
ne og lokalsamfundet så de integrerede biblioteker som en
gevinst. Ordningen bidrog til, at der blev givet mere og bed-
re betjening, og at skolerne blev åbnet for andre former for
kulturelle aktiviteter og fællesskaber end dem, der ellers vil-
le have fundet sted.
På baggrund af erfaringerne fra rammeforsøget foreslås
det, at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 19,
stk. 3 og 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
der skal etableres et integreret bibliotek bestående af et pæ-
dagogisk læringscenter og et folkebibliotek. Kommunalbe-
styrelsen kan som led i beslutningen bestemme, at det inte-
grerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.
Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at det integre-
rede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at
forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunes
borgere. Kommunalbestyrelsen kan endelig også beslutte, at
skolebestyrelsen uanset folkeskolelovens § 44, stk. 4, ikke
2
skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bi-
bliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre
de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på
skolen. Reglerne i folkeskolelovgivningen om pædagogisk
læringscenter og reglerne i lov om biblioteksvirksomhed vil
fortsat gælde for de pædagogiske læringscentre og folkebib-
lioteker, der får fælles ledelse.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at der skal etableres integrerede biblioteker bestående
af et pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek, og der
stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indhente
(forsøgs)godkendelse fra undervisningsministeren. Herved
får kommunalbestyrelserne bedre muligheder for i overens-
stemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov at til-
rettelægge en fleksibel opgaveløsning. De skoler, der på
baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede
har etableret integrerede biblioteker, kan således fortsætte
hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbe-
styrelsen beslutter at etablere sådanne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1.
2.2. Talentklasser i musik
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i folkeskoleloven er der ikke hjem-
mel til at oprette talentklasser i musik, hvor der sker opta-
gelse af elever på baggrund af en vurdering af elevernes mu-
sikalske forudsætninger.
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller
opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetinget ret til at
blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens regler om frit
skolevalg og klassedannelse, herunder princippet om den
udelte enhedsskole, indebærer, at børn har ret til at blive op-
taget i en hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis
der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole
end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem
ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat
af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan ikke afslås på bag-
grund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagel-
sesprøve eller lignende. Opdeling i klasser af elever efter
standpunkt, evner og øvrige forudsætninger må ikke finde
sted, medmindre dette har særskilt hjemmel.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, så de bliver så
dygtige, de kan - også de elever der har et særligt musikalsk
talent.
For at give elever med et musikalsk talent mulighed for at
kombinere øvning på et instrument og skolegang på en hen-
sigtsmæssig måde har Undervisningsministeriet i 2014-15
iværksat et rammeforsøg i henhold til folkeskolelovens § 55,
stk. 1, med optagelseskrav til talentklasser i musik. Syv
kommuner og i alt 7X skoler indgik i forsøget. De deltagen-
de skoler har kunnet optage og inddele elever i talentklasser
i musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikal-
ske forudsætninger. Med forsøgene har kommunerne haft
mulighed for at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit
skolevalg, og § 25, stk. 2, om klassedannelse, herunder prin-
cippet om den udelte enhedsskole.
Formålet med rammeforsøget har været at give elever med
et musikalsk talent mulighed for at kombinere øvning på sit
instrument og skolegang på en social og musikfaglig hen-
sigtsmæssig måde. Dette med henblik på at fremme en hel-
hedsorienteret talentudvikling og at skabe forudsætninger
for musikalske præstationer på højt nationalt og internatio-
nalt niveau. På det individuelle plan er det målet, at den en-
kelte elev sikres de bedste musikalske udviklingsmulighe-
der, samtidig med at man sikrer gode rammer for elevens
indsats i skolearbejdet. Undervisningen i de talentklasser i
musik kan fx tilrettelægges således, at der generelt er et stør-
re fokus på musik og således, at elevernes skoleskema tager
højde for elevernes særlige behov for at øve sig på deres in-
strument. Undervisningen skal leve op til de almindelige
regler om mål og indhold for folkeskolens undervisning
samt timetal m.v.
Evalueringen af forsøget fra oktober 2017 har vist, at både
elever, undervisere og ledere har oplevet musiktalentklasser-
ne som en succes, som udover at gøre eleverne fagligt dygti-
gere til både musik og folkeskolens fag og obligatoriske em-
ner også generelt øger deres lyst til at gå i skole, hvilket iføl-
ge evalueringen bl.a. skyldes et stærkt socialt fællesskab i
klasserne.
Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige
talentklasser i musik i børnehaveklasse til 10. klasse, så un-
dervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes ta-
lent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne dyg-
tiggøre sig på et instrument. Elever kan optages i de særlige
klasser på baggrund af deres musikalske forudsætninger.
Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at oprette særlige talentklasser i
musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af ele-
ver i disse klasser vil uanset § 25, stk. 2 og § 36, stk. 3, kun-
ne ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske
forudsætninger. Den foreslåede bestemmelse giver således
mulighed for generelt at oprette talentklasser i musik og er
baseret på erfaringerne fra rammeforsøget.
Skolerne har som led i åben skole, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 4 og 5, mulighed for at tilrettelægge undervisningen i
samarbejde med den kommunale eller kommunalt støttede
musikskole.
Skolerne vil ikke kunne afvise en elev fra optagelse i en
talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vurde-
ringer af fx elevens sociale kompetencer eller faglige ni-
veau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musi-
kalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på
sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almin-
delige klasser.
Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mu-
lighed for at oprette talentklasser i musik uden, at kommu-
nalbestyrelsen skal indhente (forsøgs)godkendelse fra un-
dervisningsministeren. De skoler, der på baggrund af med-
3
virken i ministeriets rammeforsøg allerede inddeler elever i
talentklasser i musik på baggrund af en vurdering af eleve-
rnes musikalske forudsætninger, kan således fortsætte her-
med efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbesty-
relsen beslutter at oprette sådanne klasser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for stat, kommuner og regioner.
Med lovforslaget fjernes en række barrierer for kommu-
nalbestyrelsernes muligheder for at tilrettelægge en fleksibel
opgaveløsning i forhold til organiseringen af pædagogiske
læringscentre og folkebibliotek. Der gives samtidig mulig-
hed for at oprette talentklasser i musik.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2018
til den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Bibliotekschefforeningen, Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening
(BUPL), Børnerådet, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves
Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dan-
ske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporga-
nisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Mu-
sik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Fore-
ning, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk
Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskolefor-
ening, Dansk Industri, Datatilsynet, De Sam.virkende Invali-
deorganisationer, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening, Ef-
terskoleforeningen, Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Frie Ung-
doms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdningsskoler og
Håndarbejdsskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri-
og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kost-
skolers Fællesråd, Frie Skolers lærerforening, Institut for
Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning,
KL, Konkurrencestyrelsen, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere (LVU), Landsforening af 10. klasses-
koler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
(LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for
PPR-chefer, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenter-
kurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Sko-
lelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes
Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen,
Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsskolernes Udvik-
lingscenter. Lovudkastet har endvidere været offentliggjort
på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).
9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Med lovforslaget fjernes en række
barrierer for kommunalbestyrelser-
nes muligheder for at tilrettelægge
en fleksibel opgaveløsning i for-
hold til organiseringen af pædago-
giske læringscentre og folkebiblio-
tek. Der gives samtidig mulighed
for at oprette talentklasser i musik.
Ingen
Økonomiske konsekvenser er-
hvervslivet
Ingen Ingen
4
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (folkeskolelovens § 19)
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19,
stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk læ-
ringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder
med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller
undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder
vejledning i brugen heraf. Den gældende folkeskolelovgiv-
ning er ikke til hinder for, at en skoles pædagogiske lærings-
center fysisk placeres et andet sted end på skolens område,
blot det pædagogiske læringscenter fortsat kan varetage op-
gaven som pædagogisk læringscenter. Som følge heraf er
der allerede gode muligheder for at styrke samarbejdet mel-
lem det pædagogiske læringscenter og folkebiblioteket ved
fx at placere det pædagogiske læringscenter i tilknytning til
folkebiblioteket (samlokalisering). Tilsvarende kan folke-
biblioteket heraf placeres i tilknytning til en skoles pædago-
giske læringscenter. Der er efter gældende regler ikke hjem-
mel til, at et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek
kan have fælles ledelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter kom-
munalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et inte-
greret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter
og et folkebibliotek.
Forslaget, der er baseret på erfaringerne fra de forsøg, der
løbet i en længere årrække, vil indebære, at kommunalbesty-
relsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret biblio-
tek bestående af et pædagogiske læringscenter og et folkebi-
bliotek. Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen
skal indhentes (forsøgs)godkendelse fra undervisningsmini-
steren. Med forslaget vil kommunalbestyrelserne således få
bedre muligheder for i overensstemmelse med lokale priori-
teringer, ønsker og behov at tilrettelægge en fleksibel opga-
veløsning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 1, hvorefter
kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk. 3 kan
beslutte, at det integrerede bibliotek skal have hel eller del-
vis fælles ledelse.
Med henblik på at give mulighed for at styrke samarbejdet
mellem det pædagogiske læringscenter og det kommunale
folkebibliotek forslås det således, at kommunalbestyrelsen
kan træffe beslutning om hel eller delvis fælles ledelse af de
to enheder. Det kan fx være i forhold til faglige tiltag, admi-
nistration eller andre relevante fælles initiativer, som vil væ-
re til gavn for begge enheder. Hel eller delvis fælles ledelse
skal ske i overensstemmelse med lov om biblioteksvirksom-
hed, herunder reglerne om folkebibliotekers ledelse, materi-
alevalg m.v., jf. § 3 stk. 3, i lov om biblioteksvirksom. Fæl-
les ledelse skal endvidere ske i overensstemmelse med fol-
keskolelovens § 19, stk. 2 og 3, herunder bekendtgørelse om
folkeskolens pædagogiske læringscentre. Reglerne i hen-
holdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om biblio-
teksvirksomhed vil således fortsat gælde for de pædagogiske
læringscentraler og folkebiblioteker, der har fælles ledelse.
Udgangspunktet er derfor, at folkeskolen er undergivet fol-
keskoleloven og folkebiblioteket er undergivet lov om bibli-
oteksvirksomhed. Det betyder, at opgaverne og indholdet i
de to kommunale biblioteksformer forbliver det samme; der
er blot tale om, at skolerne får hel eller delvis fælles ledelse.
Se også de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, i
hvilket omfang budget og regnskab også skal integreres.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter
stk. 3 kan beslutte, at det integrerede bibliotek samles på én
lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til
skolens elever og kommunens borgere.
Kommunalbestyrelsen vil således som led i beslutningen
om at etablere et integreret bibliotek kunne træffe beslutning
om, at en skoles pædagogiske læringscenter i stedet for at
være placeret på skolens område skal integreres i folkebibli-
oteket, hvis det i overensstemmelse med lokale forhold af
kommunalbestyrelsen vurderes at forbedre bibliotekstilbud-
det til skolens elever og kommunens borgere. Kommunalbe-
styrelsen vil også kunne træffe beslutning om, at det er fol-
kebiblioteket, der skal integreres i en skoles pædagogiske
læringscenter. Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke i dag
er til hinder for at placere et pædagogisk læringscenter og et
folkebibliotek i samme lokalitet, hvis det pædagogiske læ-
ringscenter fortsat kan varetage opgaven som pædagogisk
læringscenter.
Det foreslås herudover, at der indsættes et nyt stk. 4, nr. 3,
hvorefter kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter
5
stk. 3 kan beslutte, at skolebestyrelsen uanset folkeskolelo-
vens § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler,
som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk.
1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som
undervisningsmidler på skolen. Reglerne i folkeskolelovgiv-
ningen om pædagogisk læringscenter og reglerne i lov om
biblioteksvirksomhed vil fortsat gælde for de pædagogiske
læringscentre og folkebiblioteker, der får fælles ledelse.
Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne træffe bestem-
melse om, at skolebestyrelsen skal godkende materialevalg i
henhold til lov om biblioteksvirksomhed. Det konkrete ma-
terialevalg, fx anskaffelse af en bestemt titel, vil fortsat skul-
le træffes efter ret biblioteksfagligt skøn under anvendelse af
de i lov om biblioteksvirksomhed anførte materialevalgskri-
terier.
Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne træffe beslutning
om at fravige folkeskolelovens § 44, stk. 4, hvorefter god-
kendelse af undervisningsmidler er omfattet af skolebesty-
relsens kompetence. Fx vil det ofte være hensigtsmæssigt, at
skolebestyrelsens kompetence begrænses til at fastsætte
principper for, hvilke undervisningsmidler det integrerede
bibliotek skal stille til rådighed. I praksis er det mange ste-
der allerede sådan, at skolebestyrelser alene fastsætter prin-
cipper for, hvilke undervisningsmidler skolen skal have, i
stedet for konkret at godkende de enkelte undervisningsmid-
ler. Er der tale om materialer, der udelukkende skal anven-
des som undervisningsmidler på skolen, vil dette fortsat
skulle godkende af skolebestyrelsen i henhold til § 44, stk.
4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2 (folkeskolelovens § 25)
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller
opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetinget ret til at
blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens § 36, stk. 3,
om frit skolevalg indebærer, at børn, der bor eller opholder
sig uden for skoledistriktet, også har ret til at blive optaget i
på skolen, hvis der er ledige pladser. Hvis der er flere ansø-
gere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser
fordeles mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på
forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse i en
skole, herunder i en bestemt klasse på skolen, kan ikke af-
slås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering el-
ler optagelsesprøve.
Bestemmelsen i § 36, stk. 3, har den betydning, at elever
ikke kan afvises fra optagelse på baggrund af en pædagogisk
vurdering af elevernes faglige niveau, evner eller øvrige for-
udsætninger. Der kan fx ikke lægges vægt på elevernes re-
sultater i test eller lignende.
Princippet om den udelte enhedsskole følger af den gæl-
dende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 2, hvorefter
det ved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes, at
den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klasse-
trin i grundskolen. Princippet om den udelte enhedsskole in-
debærer, at opdeling i klasser af elever efter standpunkt, ev-
ner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted, medmindre
dette har særskilt hjemmel.
En undtagelse fra princippet om enhedsskolen blev dog i
forbindelse med folkeskolereformen indført i § 25, stk. 4,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særli-
ge eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever
i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af eleve-
rnes sportslige niveau. Det vil sige, at der i praksis sker en
klassedeling på baggrund af elevens evner og forudsætnin-
ger.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 5, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i
musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af ele-
ver i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på
baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsæt-
ninger.
Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for
generelt at oprette talentklasser i musik uden krav om (for-
søgs)godkendelse fra Undervisningsministeriet og er baseret
på erfaringerne fra de rammeforsøg, som Undervisningsmi-
nisteriet godkendte i 2014-15. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med bestemmelsen i folkeskolelovens § 25, stk. 4,
om eliteidrætsklasser. Den gældende bestemmelse i § 25,
stk. 4, og forslaget til nyt stk. 5 udgør således undtagelser til
princippet om den udelte enhedsskole, hvorefter opdeling i
klasser efter elevers standpunkt, evner og øvrige forudsæt-
ninger ikke må finde sted.
Skolerne har som led i åben skole, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 4 og 5, mulighed for at tilrettelægge undervisningen i
samarbejde med den kommunale eller kommunalt støttede
musikskole. Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i
en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vur-
deringer af fx elevens sociale kompetencer eller faglige ni-
veau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musi-
kalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på
sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almin-
delige klasser.
Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mu-
lighed for at oprette talentklasser i musik. De skoler, der på
baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede
inddeler elever i talentklasser i musik på baggrund af en vur-
dering af elevernes musikalske forudsætninger, kan således
fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kom-
munalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2019 i for-
bindelse med det nye skoleår.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi ho-
vedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, som ændret ved § 13, nr. 2 og 7, i lov nr.
1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018,
§ 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 75 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
§ 1
§ 19. ---
Stk. 2. ---
1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etab-
leres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske
læringscenter og et folkebibliotek.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen ef-
ter stk. 3 beslutte følgende:
1. At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fæl-
les ledelse.
2. At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis
det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever
og kommunens borgere.
3. At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godken-
de det integrerede biblioteks materialer, medmindre de ude-
lukkende skal anvendes som undervisningsmidler på sko-
len.«
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 25. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
2. I § 25 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særli-
ge talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse.
Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36,
stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikal-
ske forudsætninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2019.
7