Fremsat den 4. oktober 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)

Fremsat den 4. oktober 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr
(Smittebeskyttelse, forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning om Salmonella Dublin)
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1 I § 30, stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og medde-
le påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende
foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mis-
tanke om udbrud«
2 § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3 Efter § 34 c indsættes:
»§ 34 d § 34 d. Miljø- og fødevareministeren kan medde-
le påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af
Salmonella Dublin til besætningsansvarlige på ejendomme
med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin smitterisiko.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om den vete-
rinærfaglige rådgivning, herunder om at dyrlæger med de
fornødne veterinærfaglige kvalifikationer skal godkendes af
Fødevarestyrelsen til at foretage den veterinærfaglige råd-
givning.«
4 I § 70, stk. 1, nr. 4, udgår »eller« efter § 34b, stk.1, og ef-
ter § 34 c, stk. 1 indsættes: », eller påbud om veterinærfaglig
rådgivning efter § 34 d, stk. 1
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 53 Folketinget 2018-19
2017-28-30-0088
CK001821
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Smittebeskyttelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. MRSA Ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger
2.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forenkling af ereglerne om sundhedsrådgivning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger
2.2.1.2. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaaftaler for kvægbesætninger
2.2.1.3. Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Påbud om Salmonella Dublin rådgivning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dele af lovforslaget fremsættes med baggrund i den politi-
ske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021, indgået den 13.
december 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti. Endvidere skal lovforsla-
get ses som en videreførelse af handlingsplaner for Salmo-
nella Dublin i Fødevareforlig 3, 2015-2018, indgået den 16.
april 2015 mellem den daværende regering (Socialdemokra-
tiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti.
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse
af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre til-
fælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud. Det er hen-
sigten i første omgang at anvende bemyndigelsen til bl.a. at
fastsætte smitteforebyggende foranstaltninger i besætninger,
således at risikoen for at husdyr-MRSA bæres ud af staldene
til det omgivende samfund, reduceres. Med bemyndigelsen
vil der blive fastsat regler med krav om opstilling af badefa-
ciliteter samt krav om, at der i besætningens zoonotiske
smittebeskyttelsesplan er beskrevet, at der er krav om at gå i
bad efter endt arbejdsdag for personer, der arbejder i stal-
den. Herudover en beskrivelse af, hvilke smitteforebyggen-
de foranstaltninger der, ud fra MRSA-eksperterne anbefalin-
ger, skal til for at sikre smittebarrieren for personer, der hyp-
pigt kommer kortvarigt i staldene. Disse krav vil gælde alle
svinebesætninger, der har en sundhedsrådgivningsaftale.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i §
34 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om hold af dyr, ophæves. I henhold
til bestemmelsen kan ministeren fastsætte regler om op- og
nedrykning i rådgivningskategorier for store og større svine-
og kvægbesætninger, for hvilke der er indgået sundhedsråd-
givningsaftale. Som led i implementering af Veterinærforlig
III er det hensigten at ophæve den nuværende ordning med
forskellige rådgivningskategorier for svine- og kvægbesæt-
ninger, og bestemmelsen vil derved miste sin betydning. Det
er endvidere hensigten at ophæve den tilsvarende ordning
med forskellige rådgivningskategorier i forhold til sund-
hedsrådgivningsaftaler i minkfarme.
Endelig foreslås det med baggrund i den samlede indsats
overfor Salmonella Dublin fra 2017, som supplerer salmo-
nella-handlingsplanen fra 2008, at der ved indsættelse af en
ny bestemmelse som § 34 d skabes hjemmel i lov om hold
af dyr til at kunne påbyde veterinærfaglig rådgivning af be-
sætningsansvarlige på kvægejendomme, der udgør en Sal-
monella Dublin smitterisiko, og hjemmel til at fastsætte
nærmere regler herom. Udmøntningen af den veterinærfagli-
ge Salmonella Dublin rådgivning er et af indsatsområderne i
den samlede indsats overfor Salmonella Dublin, som løber
2
frem til 2020 og supplerer den første salmonella-handlings-
plan fra 2008 samt de supplerende initiativer fra 2013. For-
målet er at udrydde Salmonella Dublin i den danske kvæg-
produktion.
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar
2019.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Smittebeskyttelse
2.1.1. Gældende ret
Efter § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse
nr. 998 af 2. juli 2018 kan miljø- og fødevareministeren for
at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbre-
delse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdomme, der er
anført i de i lovens § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler
om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foran-
staltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, de-
le heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner
af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter
og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske smitstof-
fer kan spredes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en opreg-
ning af, hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3366, at for-
anstaltningerne tænkes anvendt i en udbrudssituation eller i
en situation, hvor der er en begrundet mistanke om udbrud.
Foranstaltningerne er især rettet mod sygdomme, som frem-
går af liste 3, jf. § 25 i lov om hold af dyr. Ydermere frem-
går det, at foranstaltningerne i bestemmelsens stk. 2 ikke er
udtømmende og også kan anvendes i relation til dyr, som ik-
ke selv er syge, men som udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker.
Der er i medfør af bestemmelsen udstedt bl.a. bekendtgørel-
se nr. 1332 af 30. november 2017 om IBR-infektion hos
kvæg, bekendtgørelse nr. 1469 af 8. december 2015 om be-
kæmpelse af afrikansk svinepest, og bekendtgørelse nr. 330
af 14. april 2011 om rabies. De fleste bekendtgørelser, som
er udstedt med hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr, er be-
kendtgørelser med bekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af
udbrud af en listeopført sygdom.
Miljø- og fødevareministeren kan endvidere efter § 34 i lov
om hold af dyr, fastsætte regler om sygdomsforebyggende
foranstaltninger for steder, hvor dyr holdes eller bringes
sammen, samt for behandling, opbevaring og transport m.v.
af dyr, produkter og gødning m.v. I reglerne kan endvidere
fastsættes bestemmelser om tidsmæssig begrænsning i ad-
gangen til at fraføre dyr fra et dyrehold, hvortil der er tilført
levende dyr.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3366, at den
giver ministeren adgang til at fastsætte regler om særlige
sygdomsforebyggende foranstaltninger, bl.a. i forbindelse
med krav til staldbygninger, eller regler om forebyggelse af
latente sygdomme, der skyldes dyrenes fysiske omgivelser.
Den tager bl.a. sigte på regler for staldforhold, der kan hin-
dre spredning af smitsomme sygdomme som anført i de i lo-
vens § 25 nævnte lister 3 og 4, i forbindelse med afhentning
af dyr, mælk eller gødning fra besætninger.
Der er i medfør af bestemmelsen udstedt bl.a. bekendtgørel-
se nr. 1407 af 29. november 2016 om veterinærkontrol ved
ind- og udførsel af levende dyr, bekendtgørelse nr. 54 af 15.
januar 2016 om omsætning af husdyr via samlesteder og
eksportisolationsstalde, bekendtgørelse nr. 1428 af 03. de-
cember 2015 om Aujeszkys sygdom og bekendtgørelse nr.
1324 af 26. november 2015 om overvågning og bekæmpelse
af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer.
Der findes således ikke i dag adgang til at fastsætte regler
om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitte-
forebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved ud-
brudssituationer eller ved begrundet mistanke om udbrud ef-
ter lovens § 30. Efter lovens § 34, er der således kun for vis-
se zoonoser, adgang til at fastsætte regler om sygdomsfor-
byggende foranstaltninger.
2.1.2. MRSA ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger
I 2014 nedsatte den daværende sundhedsminister og den da-
værende fødevareminister en MRSA-ekspertgruppe, der
havde til opgave på basis af eksisterende viden samt resulta-
terne af de veterinære screeningsundersøgelser i 2014 at ud-
færdige en ny vurdering af risikoen ved husdyr-MRSA set i
lyset af, at der på det tidspunkt var en stigende forekomst af
humane tilfælde. Ekspertgruppen udarbejdede en række an-
befalinger til indsatser, der kunne indføres med henblik på at
reducere spredningen af husdyr-MRSA.
På baggrund af anbefalingerne fra MRSA-ekspertgruppen,
blev der indgået en politisk aftale om bekæmpelse af hus-
dyr-MRSA. Aftalen resulterede i, “Handlingsplan for hus-
dyr-MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus,
MRSA CC398)” af 16. april 2015. Handlingsplanen løber i
perioden fra 2015-2018.
I foråret 2016 blev den daværende miljø- og fødevareminis-
ter og daværende sundheds- og ældreminister enige om, at
MRSA-ekspertgruppen skulle genindkaldes i efteråret 2016
med henblik på at gøre status over initiativerne i “Hand-
lingsplan for husdyr-MRSA” fra april 2015, herunder resul-
taterne af de foreløbige screeninger og resultaterne fra den
igangværende forskning for at se på, om der var grundlag
for at justere indsatsen.
Miljø- og fødevareministeren besluttede, at ekspertgruppen
skulle:
– Gøre status over initiativerne i “Handlingsplan for hus-
dyr-MRSA”.
– Behandle avlstoppens betydning for smittespredning og
smitteveje.
– Undersøge hvorledes MRSA holdes væk fra besætninger
med kalve og fjerkræ.
3
– Vurdere hvorledes forekomsten hos de økologiske svine-
besætninger holdes på et lavt niveau og om muligt helt
fjernes fra de besætninger.
– Inddrage andre emner af relevans samt indhente input
fra eksperternes eget bagland.
– Afholde en offentlig MRSA-høring for at sikre, at alle
interesserede fik mulighed for at komme med input.
I august 2017 blev rapporten “MRSA risiko og håndtering,
Rapport ved MRSA-ekspertgruppen” afleveret. Rapporten
indeholder ekspertgruppens anbefalinger bl.a. til at bevare
fokus på smittebarriereren mellem svinestald og samfund på
den ene side og samfund og sygehus på den anden side for
at begrænse risikoen for at bære husdyr-MRSA fra svine-
staldene ud i samfundet, så færre i befolkningen bliver bære-
re af husdyr-MRSA, og færre dermed kan bære det ind på
sygehusene til syge og svagelige personer.
MRSA-ekspertgruppens rapport indeholder følgende anbe-
falinger for at styrke smittebarrieren i svinebesætninger:
– ”Obligatorisk bad for staldarbejdere, inden de forlader
staldbygningen efter endt arbejdsdag.
– Specifikke krav til at sikre smittebarrieren for personer,
der hyppigt kommer kortvarigt i staldene.
– Obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der
håndterer levende grise: Der arbejdes videre med kravet,
og herunder evalueres kurset, når det har været muligt at
gennemføre det i en periode. Fødevarestyrelsen bør føre
kontrol med, at kurset gennemføres.
– Sundhedsrådgivning: Smittebeskyttelse som årligt foku-
spunkt videreføres efter handlingsplanens udløb.
– Hygiejnereglerne skal generelt skærpes, fx ved øget kon-
trol. Herudover mere vejledning og anvendelse af fx
nudging for at øge overholdelsen af hygiejnereglerne. ”
MRSA-ekspertgruppen bemærker, at initiativerne forment-
lig også vil kunne reducere overførsel af andre bakterier og
virus, herunder fx salmonella, influenza mv.
Ekspertgruppens anbefalinger indgår i Veterinærforlig III
2018-2021, som dermed supplerer handlingsplanen for hus-
dyr-MRSA af 16. april 2015, indenfor det tidsmæssige over-
lap. Efter udløbet af handlingsplan for husdyr-MRSA aflø-
ses indsatsen af initiativerne i Veterinærforlig III. Med Ve-
terinærforlig III ønsker aftaleparterne at følge MRSA-eks-
perternes anbefaling om at styrke den eksisterende smitte-
barriere mellem stald og samfund, hvor der, som en del af
den samlede resistensproblematik, bl.a. sættes fokus på, at
husdyr-MRSA ikke bæres ud af staldene til det omgivende
samfund.
2.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Zoonoser er sygdomme, der kan smitte mellem dyr og men-
nesker. Det er forskelligt, hvorledes zoonoser smitter mel-
lem mennesker og dyr, ligesom det er forskelligt, om både
dyr og mennesker bliver syge.
Smittebeskyttelse er både beskyttelse af besætningens egne
dyr mod indførsel af overførbare sygdomme fra mennesker
og dyr, beskyttelse mod spredning af sygdomme mellem
forskellige besætninger og beskyttelse mod spredning af zo-
onotiske smitstoffer til mennesker og derfra videre ud i sam-
fundet, såsom fx spredning af husdyr-MRSA fra besætnin-
ger via mennesker til det omgivende samfund.
Smittebeskyttelse er derfor yderst vigtig i alle besætninger,
uanset antallet af dyr. I store besætninger med mange ansat-
te, mange dyreflytninger og mange øvrige kontakter er det
særligt vigtigt at sætte smittebeskyttelsen i system, således
at alle, der er i kontakt med besætningens dyr, ved, hvad de
skal gøre for at reducere risikoen for at sprede zoonotiske
smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme, som fremgår af
den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4.
Smittebeskyttelse opnås via smitteforebyggende foranstalt-
ninger i besætningerne. På den baggrund vurderes det, at der
er behov for hjemmel til at fastsætte smitteforebyggende
foranstaltninger, også i de tilfælde, hvor der ikke er tale om
et udbrud eller begrundet mistanke om udbrud, hvorfor det
foreslås, at der med lovforslaget skabes hjemmel til også at
anvende lovens § 30, stk. 1, i de situationer, hvor der ikke er
udbrud eller mistanke om udbrud.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i si-
tuationer, hvor det vurderes nødvendigt at fastsætte regler
om eller meddele påbud om gennemførelse af særlige foran-
staltninger i forbindelse med smittebeskyttelse, så man kan
hindre, begrænse og forebygge spredning af zoonotiske
smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme, som fremgår af
den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4. Bestemmelsen vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om smitteforebyggen-
de foranstaltninger, selvom der ikke er tale om udbrud eller
begrundet mistanke om udbrud.
Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyre-
ne ikke selv er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en
sundhedsmæssig risiko for mennesker.
På baggrund af MRSA-ekspertgruppens rapport, “MRSA
Risiko og håndtering, rapport ved MRSA-ekspertgruppen”
fra august 2017 og i overensstemmelse med den politiske af-
tale om Veterinærforlig III 2018-2021, foreslår Miljø- og
Fødevareministeriet derfor, at der indføres hjemmel til at
fastsætte regler om smitteforebyggende foranstaltninger i
besætninger og dyrehold., der ikke er under mistanke eller
har udbrud.
Miljø- og Fødevareministeriet implementerer med den fore-
slåede ændring initiativet i Veterinærforlig III, at “Der skal
være krav om obligatorisk bad for staldarbejdere, inden de
forlader staldbygningen efter endt arbejdsdag”, samt at “Der
skal være specifikke krav til at sikre smittebarrieren for per-
soner, der hyppigt kommer kortvarigt i staldene (dyrlæger,
håndværkere, landbrugskonsulenter mv.)”.
Det er hensigten i første omgang at anvende bemyndigelsen
til bl.a. at fastsætte smitteforebyggende foranstaltninger i
4
besætninger, således at risikoen, for at husdyr-MRSA bæres
ud af staldene til det omgivende samfund, reduceres. Med
bemyndigelsen vil der blive indført krav om opstilling af ba-
defaciliteter samt krav om, at der i besætningens zoonotiske
smittebeskyttelsesplan er beskrevet, at der er krav om at gå i
bad efter endt arbejdsdag for personer, der arbejder i stal-
den. Derudover skal planen indeholde en beskrivelse af,
hvorledes smittebarrieren sikres for personer, der hyppigt
kommer kortvarigt i staldene, med smitteforebyggende for-
anstaltninger, hvilket f.eks. omfatter anvendelse af engangs-
overtræksdragt med hovedbeklædning, der dækker håret el-
ler staldkedeldragt, der kun anvendes i den specifikke stald,
og samtidig brug af hovedbeklædning, der dækker håret,
samt tilbud om brug af maske.
Forskning i brug af masker har ifølge MRSA-ekspertgrup-
pens ovennævnte rapport vist nogen forebyggende effekt
ved brug af masker ved korttidsbesøg i staldene. MRSA-
eksperterne mener dog, at det er nødvendigt at gennemføre “
real life”-forsøg for at være sikre på, at den forebyggende
effekt også opnås i en hverdagssituation for den tiltænkte
målgruppe, som er personer, der hyppigt kommer kortvarigt
i staldene (dyrlæger, håndværkere, landbrugskonsulenter
mv.). Miljø- og Fødevareministeriet foreslår på baggrund af
ovennævnte, og i overensstemmelse med MRSA eksperter-
nes anbefalinger, at besætningsejeren i første omgang skal
tilbyde brug af maske til den tiltænkte målgruppe.
MRSA-eksperterne bemærker i rapporten, at hvis anvendel-
se af maske for personer, der hyppigt kommer kortvarigt i
staldene (fx dyrlæger, håndværkere, landbrugskonsulenter
mv.) også i en hverdagssituation, beskytter mod spredning
af husdyr-MRSA fra staldene, bør det overvejes at gøre an-
vendelse af maske obligatorisk. Med Veterinærforlig III vil
den manglende forskning til afklaring af, hvorvidt brug af
maske også i en hverdagssituation har en forebyggende ef-
fekt på, hvor meget husdyr-MRSA der tages med ud af
staldene, blive iværksat. Hvis resultaterne af forskningen vi-
ser en forebyggende effekt, kan bemyndigelsen anvendes til
at indføre obligatorisk brug af maske for personer, der hyp-
pigt kommer kortvarigt i staldene (dyrlæger, håndværkere,
landbrugskonsulenter mv.).
Med bemyndigelsen vil der altså i første omgang blive fast-
sat regler med krav om opstilling af badefaciliteter samt
krav om, at der i besætningens zoonotiske smittebeskyttel-
sesplan er en beskrivelse af proceduren for brug af badet for
staldarbejdere efter endt arbejdsdag samt beskrivelse af nød-
vendige procedurer for smitteforebyggende foranstaltninger
for personer, der hyppigt kommer kortvarigt i svinestalde.
Beskrivelsen skal som minimum indeholde en procedure
for:
– At personer, der arbejder i stalden, skal tage bad efter
endt arbejdsdag, og før de forlader stalden via forrum-
met.
– At personer, der hyppigt kommer kortvarigt i staldene,
såsom dyrlæger, håndværkere, landbrugskonsulenter
mv., orienteres om kravene for adgang til staldene. Kra-
vene vil indeholde en beskrivelse for adgang ved anven-
delse af engangsovertræksdragt med hætte, der dækker
håret eller staldkedeldragt (der kun bruges i den speci-
fikke stald) med brug af hovedbeklædning (hue, der
dækker håret). Endvidere skal personer, der hyppigt
kommer kortvarigt i staldene tilbydes maske til brug ved
besøget i stalden.
I Danmark er ca. 97 % af grisene i svineproduktion er om-
fattet af en sundhedsrådgivningsaftale, enten fordi det er ob-
ligatorisk grundet besætningens størrelse eller fordi der er
indgået en frivillig sundhedsrådgivningsaftale. Med en
sundhedsrådgivningsaftale er det muligt for ejeren, som føl-
ge af aftalen med en praktiserende dyrlæge at regulere brug
af medicin i besætningen mere fordelagtigt end, hvis besæt-
ningen ikke var omfattet af en sundhedsrådgivningsaftale.
Miljø- og Fødevareministeriet indgik i forbindelse med
MRSA- ekspertgruppens rapportarbejde aftale med Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi - Københavns Univer-
sitet (IFRO), om at levere en beskrivelse af de samfunds-
økonomiske konsekvenser ved husdyr-MRSA. IFRO har på
den baggrund i 2017 udarbejdet en udredning, hvor analyse-
rne relaterer sig til MRSA-ekspertgruppens rapport. Udreg-
ningerne i IFRO udredningen er udarbejdet af eksperterne
fra IFRO, ved hjælp af oplysninger og viden fra erhvervet.
Af udredningen fremgår det, at 75 % af besætningerne med
sundhedsrådgivning i forvejen vurderes at have etableret ba-
derum i forbindelse med forrummet.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på ovenstående bag-
grund, at kravet om opstilling af badefaciliteter samt krav
om, at der i besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan
findes en beskrivelse af proceduren for brug af badet efter
endt arbejdsdag samt beskrivelse af forebyggende foranstalt-
ninger for personer, der hyppigt kommer kortvarigt i stalde-
ne, afgrænses til at gælde for alle svinebesætninger, der har
en sundhedsrådgivningsaftale. Det er hensigten, at der i de
administrative regler, som vil udmønte bemyndigelse, vil
blive fastsat en overgangsperiode for etablering af badefaci-
liteter for de besætninger, der endnu ikke har badefaciliteter.
Ansvaret for, at der er en beskrivelse i den zoonotiske smit-
tebeskyttelsesplan, af proceduren for brug af bad efter endt
arbejdsdag og proceduren for smitteforebyggende foranstalt-
ninger for personer, der hyppigt kommer kortvarigt i stalde-
ne samt orienteringspligten af, at ansatte og personer, der
hyppigt kommer kortvarigt i svinestalde kender besætnin-
gens procedurer, vil påhvile besætningsejeren.
Det er ligeledes hensigten, at der i de administrative regler,
som vil udmønte bemyndigelsen, i nødvendigt omfang vil
blive fastsat nærmere regler om kontrol af, om der er findes
badefaciliteter i besætningen, samt om der i besætningens
zoonotiske smittebeskyttelsesplan, findes en procedure for
brug af bad, og procedure for besøg af personer, der hyppigt
kommer kortvarigt i stalden. Dette vil ske med hjemmel i §
58 i lov om hold af dyr.
5
Ovennævnte kontrol forventes at finde sted i forbindelse
med den eksisterende veterinærkontrol i svinebesætninger.
Overtrædelser af de kommende regler om smittebeskyttelse
vil som udgangspunkt blive sanktioneret med hjemmel i de
gældende bestemmelser i lov om hold af dyr, herunder § 63,
som indeholder hjemmel til at meddele de nødvendige på-
bud og forbud. Herudover vil der kunne sanktioneres efter
lovens § 70, stk. 1, nr. 3, da bestemmelsen gælder for over-
trædelser af påbud efter § 30 stk. 1.
Derudover vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der
kan blive behov for at sanktionere grovere overtrædelser
med bøde. Dette vil kunne ske med hjemmel i § 70, stk. 3, i
lov om hold af dyr, som giver mulighed for, at der i regler
udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af reglerne.
2.2. Forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning
2.2.1. Gældende ret
Lov om hold af dyr indeholder i § 34 a, stk. 1, 1. pkt., hjem-
mel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at store og større svine- og kvægbesætninger skal være
omfattet af en skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivningsaf-
tales basismodul. Aftalen skal være indgået mellem besæt-
ningsejeren eller dennes repræsentant og en dyrlæge. Med
samme hjemmel kan ministeren fastsætte regler om indhol-
det af aftalerne om sundhedsrådgivning og om anmeldelse
af aftalerne.
Ministeren kan endvidere med hjemmel i § 34 a, stk. 1, 2.
pkt., fastsætte regler om op- og nedrykning i rådgivningska-
tegorier for svine- og kvægbesætninger, for hvilke der er
indgået sundhedsrådgivningsaftale.
Efter § 34 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om, at
besætningsejeren eller dennes repræsentant og en dyrlæge
frivilligt kan indgå sundhedsrådgivningsaftalens basismodul
for svine- og kvægbesætninger, der ikke er omfattet af § 34
a, stk. 1.
Herudover kan ministeren efter § 34 a, stk. 3, fastsætte reg-
ler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant ud
over obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler, jf. § 34 a,
stk. 1, på frivilligt grundlag kan indgå skriftlige sundheds-
rådgivningsaftalers tilvalgsmodul med en dyrlæge.
Endelig kan ministeren med hjemmel i § 34 a, stk. 4, fast-
sætte regler om, at besætninger med andre dyrearter end
dem, der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, skal være omfattet af
en skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale indgået
mellem besætningsejeren eller dennes repræsentant og en
dyrlæge. Der kan herunder fastsættes regler om indholdet af
aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 34 a, stk. 1 til 3, er ud-
møntet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 12. december 2016
om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og be-
kendtgørelse nr. 1537 af 12. december om sundhedsrådgiv-
ningsaftaler for kvægbesætninger. Bemyndigelsesbestem-
melsen i § 34 a, stk. 4, er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1534 af 12. december 2016 om obligatorisk sundhedsrådgiv-
ning i minkfarme.
2.2.1.1. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for
svinebesætninger
En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den an-
svarlige for besætningen og en besætningsdyrlæge. Den an-
svarlige for besætningen kan indgå aftale om sundhedsråd-
givning i form af en basisaftale (basismodul) eller en aftale
med tilvalgsmodul. En aftale kan kun omfatte ét CHR-num-
mer og omfatter samtlige svin registreret på CHR-numme-
ret.
Den ansvarlige for besætningen skal indgå aftale om obliga-
torisk sundhedsrådgivning, hvis antallet af svin på CHR-
nummeret pr. 31. december i det forudgående år er større
end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier:
1) 300 søer, gylte eller orner, 2) 3.000 slagtesvin (30 kg -
slagtning), eller 3) 6.000 smågrise (7 - 30 kg). Den ansvarli-
ge for besætningen kan indgå aftale om frivillig sundheds-
rådgivning, hvis antallet af svin på CHR-nummeret er min-
dre end de før nævnte tærskelværdier.
De gældende regler om sundhedsrådgivningsaftaler for svi-
nebesætninger indeholder dernæst en ordning, hvorefter be-
sætninger placeres i tre forskellige rådgivningskategorier,
henholdsvis i Almindelig rådgivning, Ekstra rådgivning og
Skærpet Rådgivning.
Når der første gang indgås aftale om sundhedsrådgivning for
en besætning, placeres besætningen i kategorien Ekstra råd-
givning. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om, at der sker
omplacering til Skærpet rådgivning, hvis: 1) den ansvarlige
for besætningen vedtager bøde eller modtager endelig dom
for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyre-
sundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr, såfremt
overtrædelsen angår svin, eller 2) besætningens antibiotika-
forbrug overskrider en eller flere af de i henhold til bekendt-
gørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelig-
hed i kvæg- og svinebesætninger fastsatte grænseværdier.
Efter 12 måneder uden, at 1) den ansvarlige for besætningen
har vedtaget bøde eller modtaget endelig dom for overtræ-
delse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller
anvendelse af lægemidler til dyr, og uden, at 2) besætnin-
gens antibiotikaforbrug har overskredet en eller flere af de
ovenfor nævnte grænseværdier, placeres besætningen i Al-
mindelig rådgivning.
En placering i Skærpet rådgivning indebærer øget krav til,
hvor mange rådgivningsbesøg (dyrlægebesøg), der som mi-
6
nimum skal gennemføres i besætningen årligt som led i råd-
givningsaftalen.
2.2.1.2. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivning for kvægbe-
sætninger
Reglerne om obligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler for
kvægbesætninger svarer med enkelte undtagelser til reglerne
om obligatorisk sundhedsrådgivning for svinebesætninger.
Der kan for kvægbesætninger, ud over en basisaftale eller
aftale med tilvalgsmodul 1, også indgås aftale med tilvalgs-
modul 2. En aftale med tilvalgsmodul 2 adskiller sig fra en
modul 1 aftale ved, at der skal gennemføres flere rådgiv-
ningsbesøg (dyrlægebesøg) i besætningen til gengæld for, at
landmanden gives mulighed for at gennemføre visse be-
handlinger af voksne dyr.
Den ansvarlige for besætningen skal indgå aftale om obliga-
torisk sundhedsrådgivning, hvis antallet af kvæg på CHR-
nummeret pr. 31. december i det forudgående år er større
end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier:
1) 100 køer eller 2) 200 handyr og hundyr, der endnu ikke
har kælvet.
Placering i rådgivningskategori samt op og nedrykning i for-
skellige rådgivningskategorier sker på samme vilkår som for
svinebesætninger.
2.2.1.3. Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning
i minkfarme
En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mel-
lem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæ-
ge. Aftalen kan kun omfatte ét CHR-nummer og omfatter
samtlige mink på CHR-nummeret.
Den ansvarlige for minkfarmen skal indgå aftale om obliga-
torisk sundhedsrådgivning, hvis antallet af mink registreret
på CHR-nummeret per 1. juli er større end eller lig med: 1)
20 voksne hundyr eller 2) 100 hvalpe.
Når der første gang indgås aftale om obligatorisk sundheds-
rådgivning for en minkfarm, placeres minkfarmen i katego-
rien Ekstra rådgivning. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse
om, at minkfarmen placeres i kategorien Skærpet rådgiv-
ning, hvis den ansvarlige for besætningen vedtager bøde el-
ler modtager endelig dom for overtrædelse af regler vedrø-
rende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af læge-
midler til dyr, såfremt overtrædelsen angår mink.
En aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning skal omfatte
mindst fire årlige rådgivningsbesøg.
Op- og nedrykning i forskellige rådgivningskategorier sker
på samme vilkår som for svine- og kvægbesætninger. Dog
er det alene afgørende for placeringen om den ansvarlige for
besætningen har vedtaget bøde eller modtaget endelig dom
for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyre-
sundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr, såfremt
overtrædelsen angår mink.
Som for svine- og kvægbesætninger har placeringen i råd-
givningskategori betydning for hvor mange rådgivningsbe-
søg, der som minimum skal gennemføres i besætningen år-
ligt. En placering i Skærpet rådgivning indebærer øget krav
til antallet af rådgivningsbesøg.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk sundhedsråd-
givning i store og større svine- og kvægbesætninger samt
minkfarme blev indsat som § 34 a i lov om hold af dyr i
2010, jf. lov nr. 401 af 21. april 2010 om ændring af lov om
dyrlæger og lov om hold af dyr. Bestemmelsen i § 34 a, stk.
1, 2. pkt., blev tilføjet i 2011, jf. lov nr. 603 af 14. juni 2011
om ændring af lov om hold af dyr.
Formålet med at indføre krav om obligatorisk sundhedsråd-
givning i store og større svine- og kvægbesætninger var ikke
mindst at styrke det forebyggende arbejde i besætningerne
og dermed at forbedre den sundhedsmæssige overvågning af
besætningerne, forenkle administrationen og give lettere ad-
gang til medicinanvendelse i forhold til den dagældende
ordning med sundhedsrådgivningsaftaler. Ved udmøntnin-
gen af kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning blev der
indbygget en incitamentsstruktur og fleksibilitet, så både
god, tilfredsstillende og mindre god landmandspraksis af-
spejledes i den konkrete udformning af sundhedsrådgiv-
ningsaftalerne samtidig med, at en række andre hensyn også
blev varetaget. Samtidig blev der i lov om hold af dyr, jf. §
34 a, stk. 4, i loven, skabt hjemmel til at indføre regler om
obligatorisk sundhedsrådgivning for andre typer af husdyr
end svin og kvæg. Sidstnævnte blev udmøntet som regler
om obligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme.
Den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021 inde-
bærer blandt andet, at forligsparterne ønsker, at der sættes
fokus på regelforenkling, som letter byrderne for erhvervet
og understøtter den enkelte besætningsejers motivation for
at øge sundheden i sin produktion. Aftale om sundhedsråd-
givning mellem besætningsejer og den praktiserende dyrlæ-
ge er et centralt værktøj for dyresundheds- og dyrevelfærds-
tilstanden i husdyrproduktionen. Det skal den fortsat være,
men sundhedsrådgivningskonceptet er i dag relativt detail-
styret. I stedet bør landmanden som aftalt i Veterinærforlig
III gives et større incitament til individuelt at optimere sit
samarbejde med dyrlægen. Derfor er det mellem forligspar-
terne besluttet, at reglerne om sundhedsrådgivning for svine-
og kvægbesætninger samt i minkfarme forenkles ved en af-
skaffelse af den nuværende ordning med besætningers pla-
7
cering i forskellige rådgivningskategorier, og dermed også
afskaffelse af reglerne om op- og nedrykning i forskellige
rådgivningskategorier.
En afskaffelse af rådgivningskategorierne vil indebære, at
alle besætninger med samme type aftale bliver underlagt
samme krav om det til enhver tid fastsatte antal rådgivnings-
besøg (dyrlægebesøg), dvs. underlagt krav, der på nuværen-
de tidspunkt svarer til de nugældende regler for kategori Al-
mindelig rådgivning. Dette vil indebære enklere regler for
landmænd omfattet af reglerne om sundhedsrådgivning.
En afskaffelse af ordningen med forskellige rådgivningska-
tegorier indebærer, at det ikke længere er det offentlige, der
skal påbyde landmanden mere rådgivning, men et ansvar
som landmanden selv tager på sig i samarbejde med sin dyr-
læge, når behovet er til stede. Det giver mulighed for, at ma-
nagement i besætningen i højere grad kommer i fokus som
drivkraft til at fremme husdyrenes sundhed og velfærd. Det
er samtidig Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en
afskaffelse af de forskellige rådgivningskategorier ikke
umiddelbart vil medføre en ringere dyresundheds- og dyre-
velfærdstilstand. Hvis det mod forventning måtte vise sig, at
dyresundheds- og dyrevelfærdstilstanden forringes, vil der
med hjemmel i lovens § 34 a kunne justeres i antallet af råd-
givningsbesøg.
Bortfald af reglerne om op- og nedrykning i forskellige råd-
givningskategorier indebærer også, at det ikke vil have kon-
sekvenser for landmanden i form af nedrykning til en råd-
givningskategori med skærpede krav hvis 1) den ansvarlige
for besætningen (svin og kvæg) vedtager bøde eller modta-
ger endelig dom for overtrædelse af regler vedrørende dyre-
velfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr
eller 2) besætningens antibiotikaforbrug overskrider en eller
flere af de i henhold til bekendtgørelse om grænseværdier
for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesæt-
ninger fastsatte grænseværdier. Tilsvarende vil det heller ik-
ke i forhold til minkfarme have konsekvenser for den an-
svarlige for besætningen, i form af op- eller nedrykning,
hvis denne vedtager bøde eller modtager endelig dom for
overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed
eller anvendelse af lægemidler til dyr, såfremt overtrædelsen
angår mink.
Formålet med lovforslaget er således at bringe bestemmel-
sen i § 34 a i lov om hold af dyr, og anvendelsen heraf i
overensstemmelse med den politiske aftale om Veterinær-
forlig III 2018-2021.
Det foreslås på den baggrund at ophæve bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 34 a, stk. 1, 2. pkt., i henhold til hvilken be-
stemmelse, at ministeren kan fastsætte regler om op- og ned-
rykning i rådgivningskategorier for store og større svine- og
kvægbesætninger, for hvilke, der er indgået sundhedsrådgiv-
ningsaftale. Med den foreslåede ophævelse af ordningen
med forskellige rådgivningskategorier vil bestemmelsen
miste sin betydning. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 34 a,
stk. 4, i loven vil fremover ligeledes blive administreret i
overensstemmelse med den politiske aftale om Veterinær-
forlig III 2018-2021 således, at den nuværende ordning med
forskellige rådgivningskategorier også afskaffes i forhold til
sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme.
2.3. Påbud om Salmonella Dublin rådgivning
2.3.1. Gældende ret
Lov om hold af dyr indeholder i § 30, stk. 1 hjemmel til, at
miljø- og fødevareministeren, for at udrydde, hindre, be-
grænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i lovens §
25 nævnte lister 3 og 4, kan fastsætte regler om og meddele
påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger. Be-
stemmelserne giver imidlertid ikke hjemmel til at pålægge
besætningsejere rådgivning eller at bestemte dyrlæger skal
anvendes ved sådan rådgivning. Ydermere tænkes foran-
staltningerne anvendt i en udbrudssituation eller i en situa-
tion, hvor der er en begrundet mistanke om udbrud og er
især rettet mod sygdomme som fremgår af liste 3, hvilket
fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3366.
Lovens § 34 a giver mulighed for, at visse kvægbesætninger
skal være omfattet af en sundhedsrådgivningsaftale, der ind-
gås mellem den besætningsansvarlige og en dyrlæge. Be-
stemmelsen giver ikke mulighed for at forpligte besætnings-
ejeren til at indgå aftalen med en dyrlæge med specifikke
kvalifikationer.
Lovens § 34 b giver mulighed for at meddele påbud om sup-
plerende veterinærfaglig vurdering, der skal udføres af en
dyrlæge, som er forudgående godkendt af Fødevarestyrel-
sen. Bestemmelsen er imidlertid begrænset til vurdering
med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i en svi-
nebesætning. Om pligten til at anvende en dyrlæge med de
fornødne veterinærfaglige kvalifikationer fremgår det af lov-
bemærkningerne jf. Folketingstidende 2010-2011, A, L 184
som fremsat, side 6, at der var behov for etablering af hjem-
mel til fastsættelse af nærmere regler om den supplerende
veterinærfaglige vurdering, herunder om, at dyrlæger med
de fornødne veterinærfaglige kvalifikationer kan godkendes
af Fødevarestyrelsen til at foretage den supplerende veteri-
nærfaglige vurdering jf. Folketingstidende 2010-2011, A, L
184 som fremsat, side 5.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Denne del af forslaget har til hensigt at skabe hjemmel i lov
om hold af dyr til udmøntningen af et af indsatsområderne i
den samlede indsats overfor Salmonella Dublin. Der har væ-
ret initiativer overfor Salmonella Dublin i kvæg siden 2002.
Med fødevareforlig 2 i 2008 blev handlingsplanen vedtaget.
Den blev suppleret med en styrket indsats fra 2013. Formå-
8
let med den samlede indsats er at udrydde Salmonella Dub-
lin i kvæg.
Salmonella Dublin bakterien forårsager mere alvorlig syg-
dom hos mennesker end andre salmonellatyper, og en stor
andel af de syge bliver indlagt. Ligeledes er bakterien årsag
til store produktionstab i kvægbesætninger da Salmonella
Dublin bl.a. medfører nedsat mælkeydelse og aborter. Især
nysmittede besætninger bliver hårdt ramt. Udryddelse af
Salmonella Dublin-bakterien fra kvæg, forventes at ville få
antallet af humane sygdomstilfælde til at falde, at øge pro-
duktionen og kan ydermere have eksportmæssige fordele for
dansk oksekød.
Salmonella Dublin indsatsen bygger på overvågning af
kvægbesætninger, hvor man måler, om der er antistoffer
overfor Salmonella Dublin i blod- eller mælkeprøver. Hvis
der ikke er antistoffer over grænseværdien, betragtes besæt-
ningen som sandsynligvis fri for Salmonella Dublin (niveau
1). Hvis der er antistoffer over grænseværdien, betragtes be-
sætningen som sandsynligvis smittet med Salmonella Dub-
lin (niveau 2), og der er restriktioner for bl.a. flytning af dyr.
Besætninger, hvor der er påvist Salmonella Dublin i gød-
ningsprøver eller hvor der er sygdom pga. salmonella (sal-
monellose) placeres i niveau 3 og der er restriktioner for dy-
reflytninger, ligesom der skal tages særlige smittebeskytten-
de tiltag ved slagtning. Indsatsen for bekæmpelsen af Sal-
monella Dublin har vist gode resultater, og siden initiativer-
ne startede, er andelen af positive besætninger faldet. I
2009-2012 var der 40-50 registrerede humane sygdomstil-
fælde årligt. Der er registreret 25 tilfælde i 2017, formentlig
som følge af indsatsen overfor Salmonella Dublin i kvægbe-
sætninger. Udviklingen i antallet af smittede besætninger ser
dog ud til at være stagneret.
Der er derfor behov for en målrettet indsats overfor de smit-
tede besætninger, hvis målet om udryddelse af Salmonella
Dublin bakterien i den danske kvægproduktion skal nås og
salmonellafrie besætninger beskyttes mod smitte. Styregrup-
pen for Salmonella Dublin handlingsplanen har foreslået
ordførerne bag Fødevareforlig 3 en samlet indsats for, hvor-
dan Salmonella Dublin kan bekæmpes, som forligskredsen
har godkendt i september 2017. Indsatsen indeholder udover
pålagt Salmonella Dublin rådgivning, følgende tiltag, som
trådte i kraft den 1. januar 2018:
– Ophævelse af regionalisering.
– Ændrede regler for kødkvægsbesætninger.
– Blodprøver i niveau 1 besætninger.
– Gebyrbelagt kontrol.
Det er målet for den samlede indsats, at forekomsten bliver
så lav, at besætninger, som smittes, bliver pålagt et offentligt
tilsyn, som bl.a. medfører, at der ikke kan flyttes dyr fra be-
sætningen, heller ikke ud af landet. Det er hensigten, at for-
slaget om påbudt rådgivning vil blive udmøntet i bekendtgø-
relse om salmonella hos kvæg, m.m. (kvægbekendtgørel-
sen). Samtidigt skal der udarbejdes en ny bekendtgørelse om
udpegning og godkendelse af rådgivere, der skal udføre på-
budt rådgivning.
DTU FOOD har vurderet, at faglig rådgivning rettet mod
den enkelte besætning er en effektiv metode til at nedbringe
salmonellaniveauet i en besætning. Påbudt rådgivning for-
ventes derfor at være et effektivt element i bekæmpelsen af
Salmonella Dublin. Rådgivningen skal bidrage med konkre-
te og målrettede tiltag, som effektivt kan medvirke til at
nedbringe salmonellaniveauet i den enkelte besætning. Råd-
givningen vil således kunne medvirke til at sikre, at andelen
af positive besætninger igen falder, og at Salmonella Dublin
forekomsten vil være på et meget lavt niveau i 2020. SE-
GES (Landbrug og Fødevarer) udbyder på nuværende tids-
punkt rådgivning til besætninger, der selv ønsker det. Den
frivillige rådgivning når imidlertid ikke i tilstrækkeligt om-
fang ud til alle besætninger med en smitterisiko. Det vurde-
res, at påbudt faglig rådgivning rettet mod den enkelte be-
sætning med mulighed for at tage højde for de problemstil-
linger, den enkelte besætning står over for, er den mest ef-
fektive metode til at assistere den besætningsansvarlige i at
nedbringe salmonellaniveauet på ejendommen.
På den baggrund foreslås, at miljø- og fødevareministeren
får bemyndigelse til at påbyde den besætningsansvarlige,
dvs. besætningsejeren eller den, der er registreret i CHR-re-
gistret som bruger af besætningen, veterinærfaglig rådgiv-
ning om bekæmpelse af Salmonella Dublin på kvægejen-
domme med Salmonella Dublin smitterisiko. Det foreslås
samtidigt, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om rådgivningen af de besætningsansvarli-
ge, herunder om at dyrlæger med de fornødne veterinærfag-
lige kvalifikationer kan godkendes som rådgivere af Føde-
varestyrelsen. Det vil være Fødevarestyrelsens opgave at ud-
pege rådgivere ud fra en vurdering af faglig viden og erfa-
ring med bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg. Det
forventes, at det vil være praktiserende dyrlæger eller dyrlæ-
ger ansat som konsulenter i landbrugsorganisationer, der
skal udføre rådgivningen.
Den besætningsansvarlige, der påbydes Salmonella Dublin
rådgivning, skal selv kunne vælge den dyrlæge, han eller
hun ønsker til at udarbejde handlingsplanen. Det skal ske ud
fra en liste over dyrlæger, som Fødevarestyrelsen har god-
kendt hertil.
Formålet med den veterinærfaglige Salmonella Dublin råd-
givning er, at en dyrlæge med særlig indsigt i Salmonella
Dublin sanering, foretager en gennemgang af besætningens
sundhedsforhold, smittebegrænsende strategi mv. med hen-
blik på, at der udarbejdes en optimeret handlingsplan for be-
sætningen med de nødvendige elementer til bekæmpelse af
Salmonella Dublin.
Påbud om rådgivning tænkes anvendt i besætninger med
Salmonella Dublin smitterisiko. Besætninger med smitterisi-
ko er besætninger, som har været i niveau 2 eller 3 i mindst
2 år, og har positive prøver i kalve/dyr over 3 måneder. Der
er således tale om besætninger, der af den ene eller anden
årsag ikke er i stand til at nedbringe deres salmonellaniveau
indenfor de i kvægbekendtgørelsen angivne frister.
9
I henhold til den nuværende bekendtgørelse nr. 1326 af 29.
november 2017 om salmonella hos kvæg m.m., modtager
besætninger med en smitterisiko kontrolbesøg fra Fødevare-
styrelsen. Ved besøget kontrolleres, om handlingsplanen til
bekæmpelse af Salmonella Dublin i besætningen er tilstræk-
kelig, og om den følges. Det foreslås, at den besætningsan-
svarlige ved dette kontrolbesøg kan blive pålagt at modtage
veterinærfaglig rådgivning fra en af Fødevarestyrelsen god-
kendt rådgiver.
For at sikre at den påbudte rådgivning foretages af en dyrlæ-
ge med de nødvendige faglige kvalifikationer, foreslås det,
at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om veterinærfaglig rådgivning, herunder om
at dyrlæger med de fornødne veterinærfaglige kvalifikatio-
ner skal godkendes af Fødevarestyrelsen til at foretage vete-
rinærfaglig rådgivning.
I § 52 a i fødevareloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11.
januar 2017, findes en lignende bestemmelse, hvorefter mil-
jø- og fødevareministeren kan meddele fødevarevirksomhe-
der påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver med
henblik på at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen.
Det er en lignende ordning der ønskes opnået med dette lov-
forslag.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåe-
de § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om hold af dyr til at fastsætte
krav om opstilling af badefaciliteter samt krav om, at der i
den zoonotiske smittebeskyttelsesplan er en beskrivelse af
proceduren for brug af badet samt beskrivelse af proceduren
for smitteforebyggende foranstaltninger for personer, der
hyppigt kommer kortvarigt i staldene, vil medføre en udgift
for Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen vil foretage kontrol af, om der er installe-
ret bad og om besætningen har en zoonotisk smittebeskyttel-
sesplan, som opfylder kravene i bekendtgørelse om sund-
hedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Omkostningen
for ovennævnte kontrol estimeres til at være 0,8 mio. kr. i
2019 og efterfølgende 0,35 mio. kr. per år. Fødevarestyrel-
sens udgift til førnævnte kontrol finansieres af bevillingen i
Veterinærforlig III.
Den påtænkte udmøntning i form af en forenkling af regler-
ne om sundhedsrådgivning forventes ikke at få væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-
fentlige. Forenklingen vil indebære, at Fødevarestyrelsen ik-
ke længere vil skulle sagsbehandle vedrørende besætningers
placering i rådgivningskategorien Skærpet rådgivning. For-
enkling af reglerne vil dog indebære behov for at omlægge
et IT system, hvilket vil medføre en mindre éngangsudgift.
For så vidt angår den sidste del af forslaget om veterinær-
faglig Salmonella Dublin rådgivning, så vurderes denne del
af lovforslaget at kunne have positive økonomiske konse-
kvenser for det offentlige. Udmøntningen af påbudt Salmo-
nella Dublin rådgivning forventes at medvirke til nedbring-
else af salmonella-niveauet på ejendomme med Salmonella
Dublin-smitterisiko og dermed en reduktion i antallet af hu-
mane sygdomstilfælde, hvilket vil kunne give en økonomisk
gevinst for det offentlige i relation til færre udgifter i sund-
hedsvæsnet, færre sygedagpenge og mindre tabt arbejdsfor-
tjeneste. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Kø-
benhavns Universitet har beregnet de samfundsøkonomiske
omkostninger ved sygdomstilfælde forårsaget af bl.a. salmo-
nella. I instituttets rapport fra 2017 estimeres et salmonella-
tilfælde at koste samfundet knap 0,5 mio. kr. De økonomi-
ske konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere.
Lovforslaget har i øvrigt ikke i sig selv økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
Lov om hold af dyr indeholder regler om digital kommuni-
kation, og da lovforslaget ikke vurderes at ændre på dette,
giver forslaget ikke anledning til en mere grundlæggende re-
vision af lov om hold af dyr med henblik på digitaliserings-
klar lovgivning.
Efter forslagets vedtagelse vil der blive taget højde for for-
holdet til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, når de nærmere regler fastsættes i bekendtgørelser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåe-
de § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om hold af dyr til at fastsætte
krav om opstilling af badefaciliteter samt krav om, at der i
den zoonotiske smittebeskyttelsesplan er en beskrivelse af
proceduren for brug af badet samt proceduren for smitte-
forebyggende foranstaltninger for personer, der hyppigt
kommer kortvarigt i staldene, vil indebære økonomiske kon-
sekvenser for erhvervet.
Det vurderes, at der vil være erhvervsøkonomiske konse-
kvenser for svinebesætninger med en sundhedsrådgivnings-
aftale. Der vil i den forbindelse være udgifter til etablering
af badefaciliteter, omkostninger til vask, samt omkostninger
til bl.a. overtræksdragter og masker.
Med hensyn til etablering af badefaciliteter vurderes det, at
en stor del af svinebesætningerne med sundhedsrådgivnings-
aftale i forvejen har baderum i forbindelse med forrummet,
mens de resterende besætninger skal have etableret bad. Det
vurderes at koste 10.000 kr. per bad. Det forventes, at der
skal etableres bad på 950 bedrifter og dermed vurderes om-
kostninger til etablering af badeforhold til at være ca. 9,5
mio. kr.
Der vurderes at være omkostninger til at tage bad. Det anta-
ges, at der er ca. 10.000 personer med daglig kontakt med
svin. I alt for de 10.000 personer ansat i svinestalde estime-
res omkostningerne for besætningsejerne til, at personer, der
arbejder i stalden, tager bad i arbejdstiden til at være i stør-
relsesordenen 67 mio. kr. om året.
10
Personer der hyppigt kommer kortvarigt i staldene (fx dyr-
læger, håndværkere, landbrugskonsulenter mv.) skal benytte
udleveret overtrækstøj inkl. hovedbeklædning, der dækker
håret og de skal tilbydes brug af maske. Den årlige omkost-
ning til omklædning og gene i forbindelse med brug af mas-
ke samt omkostninger til materiale er estimeret til 9,8 mio.
kr.
I forbindelse med myndighedernes kontrolbesøg i besætnin-
gen, vil der være en udgift for besætningsejeren for den tid
vedkommende skal være til rådighed. Udgiften for tabt ar-
bejdsfortjeneste estimeres i 2019 at udgøre 0,1 mio. kr.
Den påtænkte udmøntning i form af en forenkling af regler-
ne om sundhedsrådgivning forventes ikke at få økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervet. Forenklin-
gen vil indebære, at kravet til minimum antal årlige rådgiv-
ningsbesøg (dyrlægebesøg) vil være det samme for alle be-
sætninger med samme type sundhedsrådgivningsaftale, dvs.
underlagt krav, der på nuværende tidspunkt svarer til de nu-
gældende regler for kategori Almindelig rådgivning. Svine-
besætninger i kategori Skærpet rådgivning vil efter de nu-
gældende regler være omfattet af krav om 2-3 årlige besøg
mere end besætninger i kategori Almindelig rådgivning. Til-
svarende vil kvægbesætninger i kategori Skærpet rådgivning
være omfattet af krav om 2-3 årlige besøg mere (med til-
valgsmodul 1) eller 6-9 årlige besøg mere (med tilvalgsmo-
dul 2) end tilsvarende besætninger i kategori Almindelig
rådgivning. Der vil således for nogle besætninger blive tale
om færre obligatoriske rådgivningsbesøg og dermed for
nogle landmænd færre udgifter til dyrlæge, men da udgangs-
punktet for beregning af økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervet er regelefterlevelse, skal denne
eventuelle besparelse for visse landmænd ikke medregnes,
idet placering i kategori med skærpede krav alene sker for
besætninger, hvor der har været konstateret overtrædelse af
gældende regler, herunder overskridelse af gældende græn-
seværdier for antibiotikaforbrug.
Det bemærkes dog, at afskaffelsen af rådgivningskategorier-
ne Ekstra Rådgivning og Skærpet Rådgivning, vil medføre
administrative lettelser for besætninger, hvor der første gang
indgås aftale om sundhedsrådgivning. De administrative let-
telser består i, at sådanne besætninger fremover ikke auto-
matisk placeres i kategorien Ekstra rådgivning i op til 12
måneder, og derved i denne periode ikke vil være pålagt ek-
stra rådgivningsbesøg med dertil hørende administrative for-
pligtigelser set i forhold til kategorien Almindelig rådgiv-
ning. Lettelserne herved er indeholdt i TER’s vurdering af
lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervet, jf.
nedenfor.
Udmøntningen af den pålagte veterinærfaglige Salmonella
Dublin rådgivning estimeres, at kunne koste det samlede er-
hverv mellem 0,1 og 0,3 mio. kr. årligt. Det vurderes af SE-
GES (Landbrug & Fødevarer) på baggrund af nuværende
frivillige rådgivningsaftaler, at pålagt rådgivning vil koste
ca. 10.000 kr. per rådgivningsbesøg inklusiv forberedelse og
afrapportering. SEGES (Landbrug & Fødevarer) skønner, at
der i 2019 vil være 25 mælkeleverende og 25 ikke-mælkele-
verende besætninger med en aktiv smittespredning, som po-
tentielt kan blive pålagt rådgivning. Det er dog uvist, hvor
mange bedrifter, der reelt vil blive pålagt rådgivning, men
antages det at 25 pct. af de 50 bedrifter med øget smitterisi-
ko vil blive pålagt rådgivning, vil det medføre efterlevelses-
omkostninger for ca. 0,1 mio. kr. i 2020. Antages det deri-
mod, at 50 pct. af bedrifterne vil blive pålagt rådgivning i
2020, vil efterlevelsesomkostningerne stige til ca. 0,3 mio.
kr. per år. Efterlevelsesomkostningerne forventes at være ca.
det halve i 2019, hvor ordningen ikke er fuldt implemente-
ret. Forskning fra Københavns og Aarhus Universitet viser,
at den forventede erhvervsøkonomiske gevinst for erhvervet
ved at udrydde Salmonella Dublin kan estimeres til 23 til 28
mio. kr.
Lovforslaget er herudover blevet vurderet efterprincipperne
for agil erhvervsrettet regulering. Det vurderes, at ingen af
principperne er relevante, da lovforslaget ikke påvirker virk-
somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende di-
gitale teknologier og forretningsmodeller.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsen Team Ef-
fektiv Regulering (TER). TER har vurderet, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. år-
ligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2018
til den 14. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening,
Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for
konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mor-
talin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergi-
forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food
– Din Fødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammen-
slutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirk-
somheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The
(Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksom-
heder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeri-
foreningen, Bureau Verditas, Center for Miljø og Toksikolo-
gi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS – Fødevarerådgiv-
ning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO,Danish
Seafood Association (DSA),Dankost ApS, Danmarks Akti-
ve Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Bi-
11
avlerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF),
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og
Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk
Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hundere-
gister, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugs-
rådgivning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride
Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk
Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk
Travsports Centralforbund, Dansk Træforening, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Kartofler,
Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter,
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske
Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducen-
ter, Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske Haver
og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske
Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – KU, Det Vete-
rinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation,
DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI
Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley, DOSO – Dyre-
værnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, DTU –
Center for Hygiejnisk Design, DTU – Fødevareinstituttet,
DTU – Veterinærinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsy-
net, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsfor-
eningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, Ecscom
v/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite
Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, eSmiley, Euro-
fins Steins Laboratorium.dki, Faglig Fælles Forbund 3F,
Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr,
Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbru-
gerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Danske
Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samle-
centraler i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer,
Foreningen Fair Dog, Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen
for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen for
katten, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), FS-C.dk
(Food Safety Consult), Forsøgsdyrenes Værn, Fødevare-
Danmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevare-
konceptet, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtfor-
eningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands
Selvstyre, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Hel-
sebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjertefor-
eningen, HORESTA, Højmarklaboratoriet a/s, International
Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes
Landsklub, Kelsen Group, KGH customs services Danmark,
KGH customs services Sverige, KL, Kliniske Diætister, Ko-
penhagen Fur, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Ar-
bejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS),
Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkepro-
ducenter, Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF),
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
gen Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komité-
en mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps,
Lægeforeningen, Maistic Bio Group, Marine Ingredients,
Medicwiotech, Mejeriforeningen, MVR Kval Tech, Møllers
Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS,
NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nær-
butikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen
for Danmark, Plastindustrien i Danmark, Professionshøjsko-
lerne, QESH Consult, QMS-Consult, Quality Consulting
Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Rådet for Dyreforsøg,
Rådet for Hovpleje og Hestebeslag, Sammark, Sedan, SE-
GES, Sills & Løndal Rådgivning, Aps, SKAT, Smiley-One,
SPF-Danmark, Statens Serum Institut, Stop Spild Af Mad,
SundhedsRådet, Teknologisk Institut, TOMO Fødevareråd-
givning, Varefakta, Veterinærmedicinsk Industriforening,
Videncenter for Svineproduktion, World Animal Protection
Danmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsfor-
ening.
10. Sammenfattende skema
12
Positive Konsekvenser
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfanng)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning
vil indebære mindre sagsbehandling hos
Fødevarestyrelsen vedr. besætningers
omplacering i anden rådgivningskategori, men
der vil ikke blive tale om en væsentlig økonomisk
konsekvens (besparelse).
Nedbringelse af salmonella niveauet på
ejendomme med Salmonella Dublin smitterisiko
og dermed en reduktion i antallet af humane
sygdomstilfælde, vil kunne give en
sundhedsmæssig gevinst for det offentlige i
relation til færre udgifter i sundhedsvæsnet, færre
sygedagpenge og mindre tabt arbejdsfortjeneste.
I forhold til forenkling af reglerne om
sundhedsrådgivningsaftaler vil en forenkling af reglerne
indebære, at et IT system skal omlægges hvilket vil
medføre en mindre éngangsudgift.
Udgifter til Fødevarestyrelsens kontrol af, om der er
installeret bad og om besætningen har en zoonotisk
smittebeskyttelsesplan, som opfylder kravene, er
bevillingsfinansieret af Veterinærforlig III. Der skønnes
at være en udgift på 0,8 mio. kr. i 2019 og efterfølgende
årlige udgifter på 0,35 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regionerr
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Der skønnes at være en udgift på 86,4 mio. kr. i 2019 og
herefter en udgift på 76,9 mio. kr. årligt. Udgiften
vedrører etablering af badefaciliteter, brug af bad efter
endt arbejdsdag, brug af overtræksdragt og maske til dem
der hyppigt kommer kortvarigt i stalden samt tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med myndighedernes
kontrolbesøg.
Udgifter til påbudt Salmonella Dublin rådgivning i
forbindelse med kontrolbesøg, estimeres til at kunne
koste det samlede erhverv mellem 0,1 og 0,3 mio. kr. per
13
år fra 2020. Omkostningen forventes at være ca. det
halve i 2019, hvor ordningen ikke er fuldt implementeret.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
14
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I medfør af § 30 i lov om hold af dyr, kan miljø- og fødeva-
reministeren fastsætte regler om og meddele påbud om gen-
nemførelse af særlige foranstaltninger for at udrydde, hin-
dre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoono-
tiske smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i lo-
vens § 25 nævnte lister 3 og 4.
I de specielle bemærkninger til bestemmelserne jf. Folke-
tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3366, fremgår det, at
foranstaltningerne i § 30 tænkes anvendt i en udbrudssituati-
on eller i en situation, hvor der er en begrundet mistanke om
udbrud, og er især rettet mod sygdomme, som fremgår af lo-
vens § 25 nævnte liste 3. Der er således ikke i dag adgang til
at pålægge smitteforebyggende foranstaltninger i andre si-
tuationer end ved udbrud eller ved begrundet mistanke om
udbrud. Der er endvidere heller ikke adgang til at foretage
smitteforebyggende foranstaltninger på andre sygdomme el-
ler zoonoser end dem, som er oplistet i lovens § 25 nævnte
liste 3 og 4.
Det foreslås derfor, at der tilføjes en ny sætning som et nyt
2. punktum i § 30, stk. 1 i lov om hold af dyr, som bemyndi-
ger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om
og meddele påbud om gennemførelse af særlige smittefore-
byggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud
eller mistanke om udbrud.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes i si-
tuationer, hvor det vurderes nødvendigt at fastsætte regler
om eller meddele påbud om gennemførelse af særlige foran-
staltninger i forbindelse med smittebeskyttelse, så man kan
hindre, begrænse eller imødegå risiko for spredning af zoo-
notiske smitstoffer, nye sygdomme og sygdomme, som
fremgår af den i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4. Bestem-
melsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om smitte-
forebyggende foranstaltninger, selvom der ikke er tale om
udbrud eller begrundet mistanke om udbrud.
Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyre-
ne ikke selv er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en
sundhedsmæssig risiko for mennesker.
Der vil ved udmøntningen af den foreslåede § 30, stk. 1, 2.
pkt. i første omgang, blive fastsat krav om opstilling af ba-
defaciliteter samt krav om, at der i den zoonotiske smittebe-
skyttelsesplan er en beskrivelse af proceduren for brug af
badet for staldarbejdere efter endt arbejdsdag, samt procedu-
ren for smitteforebyggende foranstaltninger for personer,
der hyppigt kommer kortvarigt i staldene. Kravene vil om-
fatte svinebesætninger, der har indgået en sundhedsrådgiv-
ningsaftale.
Formålet med de smitteforebyggende foranstaltninger er
bl.a. at holde husdyr-MRSA inde i staldene, så risikoen, for
at det bæres ud af staldene til det omgivende samfund, redu-
ceres. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at for at kun-
ne begrænse risikoen for at bære husdyr-MRSA fra svine-
staldene ud i samfundet, så færre mennesker bliver bærer af
husdyr-MRSA, og færre dermed kan bære det ind i sygehu-
sene til syge og svagelige personer, skal de eksisterende
smittebarrierer mellem svinestald og samfund styrkes ved en
styrkelse af de smitteforebyggende foranstaltninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil det fremadrettet også
være muligt at reducere overførsel af andre bakterier og vi-
rus, herunder fx salmonella, influenza mv. til det omgivende
samfund og mellem besætninger.
Overtrædelse af de kommende regler om etablering af bad
samt tilføjelse af beskrivelse af proceduren for brug af bad
efter endt arbejdsdag samt proceduren for smitteforebyggen-
de foranstaltninger, for personer der hyppigt kommer kort-
varigt i stalden, til besætningens zoonotiske smittebeskyttel-
sesplan, vil som udgangspunkt blive sanktioneret med hjem-
mel i de gældende bestemmelser i lov om hold af dyr, her-
under § 63, som indeholder hjemmel til at meddele de nød-
vendige påbud og forbud. Det foreslås at ansvaret påhviler
besætningsejeren. Der vil kunne sanktioneres med bøde ef-
ter lovens § 70, stk. 1, nr. 3.
Såfremt der kan blive behov for at sanktionere grovere over-
trædelser med bøde, vil det kunne ske med hjemmel i § 70,
stk. 3, i lov om hold af dyr, som giver mulighed for, at der i
regler udstedt i medfør af loven kan fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af reglerne.
Det foreslås, at ansvaret for, at de relevante personer tager et
bad efter endt arbejdsdag, og inden de forlader stalden, samt
orienteringspligten, af proceduren for smitteforebyggende
foranstaltninger, til personer, der hyppigt kommer kortvarigt
i stalden, vil blive pålagt besætningsejeren.
Overtrædelserne kan bl.a. bestå i, at besætningsejeren ikke
har opstillet badefaciliteter i sin besætning, og heller ikke
har en beskrivelse i besætningens zoonotiske smittebeskyt-
telsesplan af en procedure for bad efter endt arbejdsdag, for
de medarbejdere, der arbejder i stalden. En anden type over-
trædelse kan fx bestå i, at besætningsejeren ikke har f.eks.
overtrækstøj inkl. hovedbeklædning, der dækker håret og
masker tilgængeligt i stalden og heller ikke har en beskrivel-
se i besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan af pro-
ceduren for smitteforebyggende foranstaltninger for perso-
ner, der hyppigt kommer kortvarigt i staldene. Der henvises
i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.
Til nr. 2
Efter § 34 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om hold af dyr kan miljø-
og fødevareministeren fastsætte regler om, at store og større
svine- og kvægbesætninger skal være omfattet af en skriftlig
obligatorisk sundhedsrådgivningsaftales basismodul. Afta-
len skal være indgået mellem besætningsejeren eller dennes
15
repræsentant og en dyrlæge. Med samme hjemmel kan mini-
steren fastsætte regler om indholdet af aftalerne om sund-
hedsrådgivning og om anmeldelse af aftalerne. Efter § 34 a,
stk. 1, 2. pkt., i loven kan ministeren fastsætte regler om op-
og nedrykning i rådgivningskategorier for svine- og kvæg-
besætninger, for hvilke der er indgået sundhedsrådgivnings-
aftale.
Med hjemmel i lovens § 34 a, stk. 2, kan ministeren fastsæt-
te regler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant
og en dyrlæge frivilligt kan indgå sundhedsrådgivningsafta-
lens basismodul for svine- og kvægbesætninger, der ikke er
omfattet af § 34 a, stk. 1.
Efter lovens § 34 a, stk. 3 i loven kan ministeren fastsætte
regler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant ud
over obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler, jf. § 34 a,
stk. 1, på frivilligt grundlag kan indgå skriftlige sundheds-
rådgivningsaftalers tilvalgsmodul med en dyrlæge.
Endelig kan ministeren i henhold til § 34 a, stk. 4, i loven
fastsætte regler om, at besætninger med andre dyrearter end
dem, der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, skal være omfattet af
en skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale indgået
mellem besætningsejeren eller dennes repræsentant og en
dyrlæge, herunder om indholdet af aftalerne og om anmel-
delse af indgåede aftaler.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 34 a, stk. 1 til 3, er ud-
møntet ved bekendtgørelse nr. 1536 af 12. december 2016
om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og be-
kendtgørelse nr. 1537 af 12. december om sundhedsrådgiv-
ningsaftaler for kvægbesætninger. Bemyndigelsesbestem-
melsen i § 34 a, stk. 4, er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1534 af 12. december 2016 om obligatorisk sundhedsrådgiv-
ning i minkfarme.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ophæ-
ves, idet bestemmelsen, med den foreslåede ophævelse af
den nuværende ordning med forskellige rådgivningskatego-
rier i forhold til sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og
kvægbesætninger, herunder op- og nedrykning i forskellige
rådgivningskategorier, vil miste sin betydning. Samtidig
med lovændringens ikrafttræden vil de ovenfor nævnte to
bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for hen-
holdsvis svine- og kvægbesætninger blive ændret i overens-
stemmelse hermed, forventeligt til ikrafttræden den 1. januar
2019.
Tilsvarende vil bekendtgørelse om obligatorisk sundheds-
rådgivning i minkfarme blive tilpasset i overensstemmelse
hermed, således at den nugældende ordning med forskellige
rådgivningskategorier i forhold til sundhedsrådgivning i
minkfarme ligeledes ophæves, forventeligt til ikrafttræden
den 1. januar 2019.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.
Til nr. 3
På nuværende tidspunkt giver § 34 a mulighed for, at visse
kvægbesætninger skal være omfattet af en sundhedsrådgiv-
ningsaftale, der indgås mellem den besætningsansvarlige og
en dyrlæge. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at for-
pligte besætningsejeren til at indgå aftalen med en dyrlæge
med specifikke kvalifikationer. § 34 b giver mulighed for at
meddele påbud om supplerende veterinærfaglig vurdering,
der udføres af en dyrlæge med henblik på nedbringelse af
antibiotikaforbruget.
For den specifikke bekæmpelse af Salmonella Dublin er der
i dag ikke hjemmel til, at meddele påbud om veterinærfaglig
rådgivning med henblik på bekæmpelse af Salmonella Dub-
ling på kvægejendomme.
Den foreslåede § 34 d udvider den eksisterende adgang til
efter § 63 i lov om hold af dyr at meddele de påbud, der an-
ses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og
regler fastsat i medfør heraf, i det den giver miljø- og føde-
vareministeren bemyndigelse til at meddele påbud om vete-
rinærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af Sal-
monella Dublin på kvægejendomme.
Ministeren får desuden hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om den veterinærfaglige rådgivning, herunder om
indhold og omfang samt om, at dyrlæger med de fornødne
veterinærfaglige kvalifikationer kan godkendes af Fødevare-
styrelsen til at foretage den veterinærfaglige rådgivning.
Påbud om veterinærfaglig rådgivning tænkes anvendt over-
for besætninger, som har en aktiv smittespredning vist ved
antistof-positive prøver fra kalve/dyr, der er over 3 måneder
gamle, og som ikke kan fremvise en tilfredsstillende hand-
lingsplan, eller som ikke følger den. Der er således tale om
besætninger, der af den ene eller anden årsag ikke er i stand
til at nedbringe deres salmonellaniveau.
Forslaget giver hjemmel til at påbyde disse besætninger ve-
terinærfaglig rådgivning om, hvorledes de kan nedbringe de-
res salmonellaniveau. Det vurderes, at faglig rådgivning,
som er konkret rettet mod den enkelte besætning, kan tage
højde for de eventuelle vanskelige problemstillinger, den en-
kelte besætning står over for, og at det på nuværende tids-
punkt er den mest effektive metode til at assistere den be-
sætningsansvarlige i at nedbringe salmonellaniveauet i be-
sætningen.
Reglerne om påbud om veterinærfaglig rådgivning tænkes
udformet således, at et påbud herom sker i forbindelse med
Fødevarestyrelsens opfølgende kontrol af særlig smitterisi-
ko. Ved den opfølgende kontrol kontrolleres, om den besæt-
ningsansvarlige har nået de mål, som blev sat ved det tidli-
gere kontrolbesøg. Det foreslås, at den besætningsansvarlige
ved den opfølgende kontrol kan blive pålagt at modtage ve-
terinærfaglig rådgivning fra en af Fødevarestyrelsen god-
kendt rådgiver.
Rådgivningen, som fastsættes i bekendtgørelse om salmo-
nella hos kvæg, forventes at skulle omhandle, hvilke kon-
krete og målrettede tiltag, der effektivt kan medvirke til at
16
nedbringe salmonellaniveauet i den enkelte besætning. Det
forventes, at rådgivningen vil kunne være medvirkende til at
sikre, at andelen af positive besætninger igen falder støt, og
at Salmonella Dublin forekomsten i 2020 er på et meget lavt
niveau.
Den veterinærfaglige Salmonella Dublin rådgivning, der
skal udføres af en dyrlæge, skal dokumenteres i form af en
revideret handlingsplan. Handlingsplanen skal anvise kon-
krete tiltag for bekæmpelse af Salmonella Dublin på ejen-
dommen. Udgifter hertil afholdes af kvægproducenten.
Handlingsplanen skal på forlangende videregives til Fødeva-
restyrelsen.
Regler for godkendelse af rådgivere vil blive udmøntet i en
særskilt bekendtgørelse. Det forventes, at det vil være prak-
tiserende dyrlæger eller dyrlæger ansat som konsulenter fx i
landbrugsorganisationer, der vil blive godkendt til at udføre
rådgivningen. Der vil i denne bekendtgørelse blive fastsat
nærmere regler om godkendelse af de dyrlæger, den besæt-
ningsansvarlige vil kunne benytte i tilfælde af påbud om ve-
terinærfaglig rådgivning. Rådgivere vil blive godkendt ud
fra en vurdering af deres faglige viden og erfaring med be-
kæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg. Godkendelse af
rådgivere skal ske på baggrund af ansøgning til Fødevare-
styrelsen.
Når den besætningsansvarlige får et påbud om rådgivning
skal denne selv kunne vælge en godkendt dyrlæge fra en lis-
te over de dyrlæger, som Fødevarestyrelsen har vurderet har
de fornødne veterinærfaglige kvalifikationer og derfor har
godkendt til at yde veterinærfaglig rådgivning som led i be-
kæmpelsen af Salmonella Dublin i kvægproduktionen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.3
Til nr. 4
Lovens § 70, stk, 1, nr. 4 giver mulighed for at straffe den,
der undlader at efterkomme påbud om en supplerende vete-
rinærfaglig vurdering.
Med den foreslåede § 34 d, skabes der hjemmel til at fast-
sætte regler om og meddele påbud om veterinærfaglig råd-
givning om Salmonella Dublin. Sanktionering for overtræ-
delse af denne bestemmelse skal ske med bøde til den, der
undlader at efterkomme påbud efter lovens § 70, stk. 1, nr.
4. Det foreslås derfor, at der i bestemmelsens § 70, stk. 1, nr.
4, tilføjes § 34 d.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Til § 3
Lov om hold af dyr indeholder i § 73 en tilsvarende bestem-
melse. Den foreslåede § 3 indebærer, at de foreslåede æn-
dringer i loven vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
17
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 30. ---¬Stk. 2-4. --- 1. § 30, stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
» Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om
gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre
tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.«
§ 34 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at store og større svine- og kvægbesætninger skal være
omfattet af en skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivningsaftales
basismodul indgået mellem besætningsejeren eller dennes
repræsentant og en dyrlæge, herunder om indholdet af aftalerne og
om anmeldelse af indgåede aftaler. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om op- og nedrykning i rådgivningskategorier for
besætninger, for hvilke der er indgået sundhedsrådgivningsaftale.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
2. § 34 a, stk. 1, 2. pkt. ophæves.
3. Efter § 34 c indsættes:
»§ 34 d. Miljø- og fødevareministeren kan meddele påbud om
veterinærfaglig rådgivning af besætningsansvarlige på
kvægejendomme der udgør en Salmonella Dublin smitterisiko med
henblik på bekæmpelse af Salmonella Dublin.
18
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivning af
besætningsansvarlige på kvægejendomme der udgør en Salmonella
Dublin smitterisiko, herunder om at dyrlæger med de fornødne
veterinærfaglige kvalifikationer skal godkendes af Fødevarestyrelsen
til at foretage veterinærfaglig rådgivning.«
§ 70. ----
1)-3) ----
4) undlader at efterkomme påbud om en supplerende
veterinærfaglig vurdering efter § 34 b, stk. 1, eller påbud om
reduktion af den maksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk. 1,
5. I § 70, stk. 1, nr. 4 udgår »eller« efter §34 b, stk. 1, og efter § 34 c,
stk. 1 indsættes: », eller påbud om veterinærfaglig rådgivning efter §
34 d, stk. 1,«
19
20