Fremsat den 4. oktober 2018 af Rosa Lund (EL), Rune Lund (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 4. oktober 2018 af Rosa Lund (EL), Rune Lund (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på samtykke
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der ændrer den gældende voldtægts-
bestemmelse i straffeloven til, med afsæt i Istanbulkonventionens anbefalinger, fremadrettet at være baseret på samtykke.
Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2018-19
AX021865
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en let revideret genfremsættelse af beslut-
ningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2016-17. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
sektion A, B 40 som fremsat, sektion B, betænkning over B
40, og sektion F, møde 64 kl. 15.11 og møde 88 kl. 10.55.
Der er indsat supplerende nye bemærkninger.
Beslutningsforslaget genfremsættes og imødekommer i
sin nuværende form en række af de bekymringer, der blev
fremsat af ordførere, der stemte imod forslaget.
Få kan være uenige i, at frivillighed altid bør være ud-
gangspunktet for sex. Uden frivillighed er sex ikke sex, men
derimod voldtægt. At indgå i seksuelle aktiviteter med et an-
det menneske, som ikke kan eller vil afgive samtykke hertil,
krænker menneskets grundlæggende frihed og ret til at be-
stemme over sin egen krop. Derfor foreslås straffelovens de-
finition af voldtægt ændret til fremover at være baseret på
samtykke.
Det Kriminalpræventive Råd anslår, at omkring 4.700
kvinder hvert år udsættes for voldtægt eller forsøg på vold-
tægt. Alligevel blev kun 791 af disse overgreb anmeldt i
2016 (www.dkr.dk). At så få voldtægter anmeldes, vidner
om, at vi som samfund ikke er lykkedes med at yde vold-
tægtsofre den retsbeskyttelse, de har krav på. Det kan en
samtykkebaseret definition af voldtægt være med til at ænd-
re på.
Straffelovens nuværende definition betyder, at den udsatte
skal have sagt klart fra eller have været udsat for vold og/
eller trusler, før overgrebet kan karakteriseres som voldtægt.
Og det afholder mange udsatte fra at anmelde overgrebet til
politiet. Har man eksempelvis været bevidstløs eller stærkt
påvirket af medicin eller alkohol, kan det være svært at be-
vise, at man har sagt tydeligt fra i situationen. Andre reage-
rer desuden ved at fryse i overgrebssituationen, enten fordi
de bliver paralyseret eller bange, eller som et forsøg på at
undgå, at situationen forværres.
I lande som Australien, Storbritannien, Canada, Tyskland
og Sverige har man allerede indført forskellige varianter af
en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, netop for at for-
bedre retsstillingen for personer, der har været udsat for
voldtægt. En samtykkebaseret lovgivning vil betyde, at en
person, som indgår i seksuelle handlinger med en person,
som ikke deltager frivilligt, kan blive dømt for voldtægt.
I debatten om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
er der bl.a. blevet rejst spørgsmål om, hvad en sådan defini-
tion vil betyde for den anklagedes retssikkerhed, og herun-
der om det vil betyde, at der i voldtægtssager fremover vil
gælde omvendt bevisbyrde.
En voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke ændrer
hverken ved det danske retsprincip eller ved bevisførelsen:
Den anklagede er stadig uskyldig, indtil det modsatte er be-
vist.
De centrale ændringer består derimod i anskuelsen af
skyldsspørgsmålet. Skyldsspørgsmålet vil med en samtykke-
definition ikke alene være et spørgsmål om, hvorvidt den
forurettede har sagt fra, om der er anvendt vold eller trusler,
men også indeholde en vurdering af, hvad den anklagede
gjorde for at sikre sig samtykke – for at sikre sig, at den sek-
suelle omgang skete frivilligt. Det er et ansvar, som for-
slagsstillerne mener påhviler enhver, der indgår eller ønsker
at indgå i seksuelle relationer.
Samtykke skal være frivilligt og kan gives både direkte el-
ler indirekte, gennem både ord og handlinger. Men det siger
sig selv, at samtykke ikke kan gives, hvis man er i dyb søvn,
bevidstløs, svært påvirket eller udsat for tvang eller trusler.
Det betyder ikke, at der i sager, hvor anklagede ikke kan
bevise samtykke, vil være tale om voldtægt, fordi bevisbyr-
den fortsat ligger hos den forurettede. Men det betyder, at
hvis anklagemyndigheden på baggrund af de konkrete om-
stændigheder kan bevise, både at der ikke var samtykke, og
at anklagede må have været klar over, at der ikke var sam-
tykke, vil der være tale om voldtægt.
En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil altså for-
bedre ofrets retstilling uden at krænke anklagedes retssik-
kerhed, men derimod stille et rimeligt krav om, at anklagede
har handlet for at sikre sig, at den forurettede indvilligede i
seksuel omgang, og at den anklagede dermed ikke begik no-
get ulovligt.
I debatten om samtykke er der desuden udtrykt bekymring
for, om mange uskyldige pludselig vil kunne blive dømt for
voldtægt. I 2016 vurderede den svenske Sexualbrottskom-
mitté, at der ikke er grund til at antage, at en samtykkebase-
ret voldtægtsbestemmelse vil lede til flere domfældelser,
fordi anklager fortsat har fuld bevisbyrde for sine påstande.
Derimod forventer man, at flere voldtægter vil blive an-
meldt. Kilde: »Ett stakara skydd för den sexuella integrite-
ten«, Betänkande av 2014 års sexualbrottskommitté, Stock-
holm 2016.
En lovgivning baseret på samtykke vil ikke alene have
praktisk betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og
håndteres af politi og anklagemyndigheder, men også bidra-
ge til en generel holdningsændring i samfundet, idet den
øger fokus på respekt for andre menneskers grænser og fri-
hed samt retten til at bestemme over egen krop.
Afslutningsvis skal det nævnes, at en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse bringer Danmark tættere på at leve
op til international menneskerettighedslovgivning. I 2014
ratificerede Danmark Europarådets konvention til forebyg-
gelse af vold mod kvinder – den såkaldte Istanbulkonventi-
on – og forpligtede sig dermed til at implementere en række
tiltag, bl.a. på voldtægtsområdet.
Forslagsstillerne mener derfor, at en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse ikke alene vil være i overensstem-
melse med samfundets værdier – som frihed og ret til at be-
stemme over egen krop – men også i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, som bl.a. følger af
Istanbulkonventionen.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af
voldtægt i straffeloven baseret på samtykke.
(Beslutningsforslag nr. B 12)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3