Fremsat den 4. oktober 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 4. oktober 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
(Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
§ 1
I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse
nr. 797 af 27. juni 2011, som ændret ved lov nr. 584 af 18.
juni 2012, § 4 i lov nr. 1258 af 18. december 2012 og lov nr.
1735 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 2, indsættes efter »kommunerne og«: »resulta-
tafhængige bidrag fra«.
2. Overskriften før § 13 affattes således:
»Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og
resultatafhængige bidrag fra staten«.«
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Staten yder et resultatafhængigt tilskud til regio-
nernes sundhedsvæsen. Tilskuddets størrelse fastsættes år-
ligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Fi-
nansudvalg.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
vilkår for samt fordeling og udbetaling m.v. af det statslige
resultatafhængige tilskud.«
4. I § 15 a ændres »aktivitetsafhængigt« til: »resultatafhæn-
gigt«, og »sygehusvæsen« ændres til: »sundhedsvæsen«.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lovforslag nr. L 66 Folketinget 2018-19
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1804657
CN000778
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker en ændret retning for styringen i sund-
hedsvæsenet, så der fremadrettet lægges en øget vægt på
sammenhæng på tværs af sektorer, værdi for patienten samt
nærhed i behandlingen og mindre fokus på at øge aktiviteten
på sygehusene.
Med »Aftale om regionernes økonomi for 2019« tages der
skridt i den retning. Produktivitetskravet og den statslige ak-
tivitetspulje afskaffes, og der introduceres nærhedsfinansie-
ring, hvormed en del af regionernes finansiering skal afhæn-
ge af et bredt sæt af kriterier. Det sætter en ny retning for
styringen i sundhedsvæsenet, hvor der åbnes op for nye løs-
ninger til gavn for både personale og patienter, og som sam-
let skal give mere sundhed for pengene.
Dette lovforslag er et centralt element i en ændret styring i
sundhedsvæsenet.
Med lovforslaget foreslås det, at en del af det statslige til-
skud til regionerne til sundhedsvæsenet kan afhænge af regi-
onernes resultater på et bredt sæt af kriterier. Hidtil har re-
gionerne modtaget en del af deres indtægter som et statsligt,
aktivitetsafhængigt tilskud.
For fremover at imødekomme udfordringerne i sundheds-
væsenet, bl.a. med flere kroniske patienter, er det regerin-
gens opfattelse, at der med det statslige tilskud til regioner-
nes sundhedsvæsen skal kunne sendes styringssignaler om
andet end aktivitet på sygehusene.
En ændring af det statslige bidrag til finansiering af regio-
nerne indgår som et aftaleelement i »Aftale om regionernes
økonomi for 2019« mellem regeringen og Danske Regioner,
idet parterne her med introduktion af nærhedsfinansiering
blev enige om, at en del af det statslige tilskud til regioner-
nes sundhedsopgave skal afhænge af regionernes resultater
på et bredt sæt af kriterier.
De aftalte kriterier for 2019 skal understøtte, at målene om
sammenhæng, øget nærhed og omstilling løftes op i sty-
ringskæden og samtidig give plads til lokale løsninger. Det
skal understøtte en styrket sammenhæng i sundhedsvæsenet,
så borgerne modtager den rette behandling det rette sted. For
den enkelte borger kan det betyde, at man oftere behandles
via digitale løsninger og i det nære sundhedsvæsen, herun-
der af en udgående sygehusfunktion, i almen praksis eller i
kommunerne, fremfor på en sygehusafdeling. Den re-
sultatafhængige finansiering kaldes derfor i aftalen for 2019
for nærhedsfinansiering.
De specifikke kriterier er dynamiske og kan dermed ud-
skiftes efter behov.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Efter lov om regionernes finansiering § 2, stk. 1, nr. 2,
modtager regionerne som en del af den samlede finansiering
aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten til fi-
nansiering af sundhedsområdet.
Efter lov om regionernes finansiering § 15, stk. 1, yder
staten et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehus-
væsen. Det betyder, at en del af regionernes finansiering er
et aktivitetsafhængigt tilskud fra staten. Tilskuddet fastlæg-
ges årligt, men udgør som udgangspunkt højst fem procent
af regionernes sundhedsudgifter. Det aktivitetsafhængige til-
skud fra staten har varieret i størrelse over tid og udgjorde i
tilskudsåret 2018 1.385,2 mio. kr. (18-pl). Det aktivitetsaf-
hængige tilskud er ofte kaldet den statslige aktivitetspulje.
Det aktivitetsafhængige tilskud udbetales til regionerne, så-
fremt regionerne leverer et forudsat omfang af aktivitet, der
er blevet fastlagt i forbindelse med de årlige forhandlinger
om regionernes økonomi. Aktivitet opgøres gennem antallet
af kontakter (indlæggelser, operationer, ambulante besøg
mv.), hvor hver kontakt bliver værdisat på baggrund af
DRG-takster (diagnose-relaterede grupper).
Efter lov om regionernes finansiering § 15, stk. 2, fastsæt-
ter sundhedsministeren nærmere regler om vilkår for samt
fordeling og udbetaling m.v. af det statslige tilskud. Det be-
tyder, at sundhedsministeren kan fastsætte regler for, hvor-
dan tilskuddet skal udbetales til regionerne. I medfør af be-
myndigelsen har sundhedsministeren udstedt cirkulære nr.
9144 af 14. februar 2018 om statsligt, aktivitetsafhængigt
tilskud i 2018 til regionernes sygehusvæsen m.v. Det frem-
går af cirkulæret, at det aktivitetsafhængige tilskud ydes i
det omfang, værdien af det samlede forbrug af ydelser i en
region overstiger et beregnet forbrugsniveau. Værdien af re-
gionernes forbrug opgøres på baggrund af DRG-takster
(diagnoserelaterede grupper).
Efter lov om regionernes finansiering § 15 a fastsætter
sundhedsministeren regler om revision af statsligt aktivitets-
afhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen m.v. samt
kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. I medfør
af bemyndigelsen har sundhedsministeren udstedt bekendt-
gørelse nr. 227 af 14. februar 2018 om revisionsinstruks for
revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2017 til re-
gionernes sygehusvæsen mv. samt af aktivitetsbestemt,
kommunal medfinansiering på sundhedsområdet.
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Den nuværende ordning indebærer, at det statslige tilskud
til regionernes sygehusvæsen efter lov om regionernes fi-
nansiering § 15, stk. 1, er aktivitetsafhængigt. Det betyder,
at tilskuddet som udgangspunkt udbetales baseret på opnået
aktivitet. Tilskuddet kan således ikke udbetales afhængig af
andre mål end aktivitet, f.eks. mål for kvalitet, omstilling af
patienter eller konkrete krav til implementering.
I forlængelse af aftale om regionernes økonomi for 2018
er der igangsat et styringseftersyn med deltagelse af Finans-
ministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet, Danske Re-
gioner og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er som led i
styringseftersynet gennemført to eksterne analyser af dels
centrale redskaber i den statslige styring (analyse udført af
2
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
VIVE) og dels den regionale styring af sygehusvæsenet
(analyse udført af PricewaterhouseCoopers i samarbejde
med McKinsey & Company).
I forbindelse med styringseftersynet er den statslige akti-
vitetspulje (tidligere kaldet den statslige mer-aktivitetspulje)
blevet analyseret. Vurderingen af den statslige aktivitetspul-
je var i den forbindelse, at styringsredskabet skaber fokus på
aktivitet og løbende fokus på omkostningsbevidsthed og re-
alisering af gevinster, men at det i sin nuværende udform-
ning med en kobling til produktivitetskravet kan modvirke
flytning af opgaver ud af sygehusene og modvirke omkost-
ningseffektive omlægninger på sygehusene.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at der er behov for at staten fremover skal kunne
udbetale et resultatafhængigt tilskud til regionerne, hvor til-
skuddet kan afhænge af andre mål end alene aktivitet. Det er
endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at ak-
tivitet opgjort som DRG-produktionsværdi fortsat fremover
anses som en central og valid del af monitoreringen på sund-
hedsområdet.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at staten fremover i stedet
for et aktivitetsafhængigt tilskud yder et resultatafhængigt
tilskud til regionernes sundhedsvæsen.
Det foreslås således med den foreslåede bestemmelse i §
15, stk. 1, 1. pkt., i lov om regionernes finansiering, at staten
yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundheds-
væsen.
Ændringen indebærer, at sundhedsministeren fremover
kan udbetale en del af den statslige finansiering af regioner-
nes sundhedsvæsen som et resultatafhængigt statsligt til-
skud.
Ved resultatafhængigt statsligt tilskud forstås, at udbeta-
ling af tilskuddet afhænger af regionernes præstationer i for-
hold til et sæt af opsatte resultatkriterier. Et resultatkriterie
kan f.eks. være, at antallet af genindlæggelser skal reduce-
res. Det forudsættes, at et resultatkriterie skal indeholde et
defineret mål, hvis opfyldelse sikrer et opfyldt resultatkrite-
rie.
Det forudsættes, at resultatkriterierne kan fastsættes som
kvantitative, baseret på en kvantitativ indikator og et kon-
kret måltal, såvel som kvalitative, hvor opfyldelse af resul-
tatkriteriets mål er baseret på en administrativ, kvalitativ
evaluering. Det forudsættes, at resultatkriterierne fastsættes
for at sætte retning for et bedre og mere effektivt sundheds-
væsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt.,
fastsættes tilskuddets størrelse årligt af finansministeren
med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet
udgør efter lovforslaget som udgangspunkt højst fem pro-
cent af regionernes sundhedsudgifter. Dette er en fortsættel-
se af gældende ret. For 2019 udgør tilskuddet 1,5 mia. kr.,
hvilket svarer til godt 1 % af regionernes sundhedsudgifter.
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 15, stk. 2, i
lov om regionernes finansiering, at sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om vilkår for samt fordeling og udbe-
taling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud.
Det indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om resultatkriterierne og herunder fastlægge
mål for hvert resultatkriterie.
Det forudsættes, at sundhedsministeren fastlægger en mo-
del for, hvordan tilskuddet nedskrives, såfremt et eller flere
kriterier ikke opfyldes i de enkelte regioner. Det kan f.eks.
være en model, hvor tilskuddet nedskrives med en fast pro-
centsats, såfremt ikke alle resultatkriterier er opfyldt. Det
forudsættes herudover, at sundhedsministeren har mulighed
for at ændre resultatkriterierne over tid, hvis sundhedsmini-
steren vurderer, at der er et behov herfor.
Lovforslaget indebærer således, at i de tilfælde, hvor drøf-
telser om det statslige resultatafhængige tilskud som en del
af forhandlingerne om regionernes økonomi for det kom-
mende år skaber behov for, at sundhedsministeren ændrer
resultatkriterierne, giver den foreslåede bestemmelse i § 15,
stk. 2, sundhedsministeren hjemmel hertil.
Det forudsættes, at det statslige resultatafhængige tilskud
som udgangspunkt udbetales á conto til regionerne i tolv li-
ge store dele. Lovforslaget er dog ikke til hinder for, at
sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse
i § 15, stk. 2, kan ændre dette.
Tilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem regionerne
efter samme fordeling som det generelle tilskud, jf. lov om
regionernes finansiering § 2, stk. 1, nr. 1, for samme år.
Bl.a. i de tilfælde, hvor drøftelser som en del af forhandlin-
gerne om regionernes økonomi for det kommende år skaber
behov for at ændre denne fordeling, giver den foreslåede be-
stemmelse i § 15, stk. 2, sundhedsministeren hjemmel til at
tilvejebringe ændringer i fordelingen.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget ikke vil have økonomiske kon-
sekvenser for regionerne, kommunerne og staten.
Det skyldes, at lovforslaget alene ændrer tilskuddet fra at
være aktivitetsafhængigt til at være resultatafhængigt.
Tilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem regionerne
efter samme fordeling som det generelle tilskud til sund-
hedsområdet, jf. lov om regionernes finansiering § 2, stk. 1,
nr. 1, for samme år. Derfor vil ændringen ikke indebære
byrdemæssige omfordelinger mellem regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har andre implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
Det bemærkes, at Sundhedsdatastyrelsen som en del af de-
res generelle ansvar for monitoreringen på sundhedsområdet
skal monitorere de resultatkriterier, som det resultatafhængi-
ge tilskud baseres på.
3
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. juni
2018 til den 30. juli 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL,
Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjyl-
land, Region Sjælland, Region Syddanmark, Advokatrådet,
Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Apoteker-
foreningen, Brancheforeningen for privathospitaler og kli-
nikker, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Fore-
ning, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Folkesundhed, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssekto-
ren, Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske
Dental Laboratorier, Danske Fysioterapeuter, Danske Uni-
versiteter, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Etiske
Råd, Ergoterapeutforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af kliniske
diætister, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, For-
eningen af Radiografer, Foreningen af Speciallæger, For-
eningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Forsikring og Pen-
sion, Jordemoderforeningen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Lands-
foreningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, LO, Lægefor-
eningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlæ-
gers Organisation, Psykolognævnet, Sundhedskartellet,
Tandlægeforeningen, Tandlægeskolen, Københavns Univer-
sitet, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet, Yngre Læger,
Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Selskab for Patientsikkerhed , Danske Handi-
caporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det
Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Epilepsiforenin-
gen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høre-
foreningen, Institut for Menneskerettigheder, Kræftens Be-
kæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psy-
kiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND, Patienterstat-
ningen, Patientforeningen, Patientforeningen Danmark, Pa-
tientforeningernes Samvirke, Psykiatrifonden, Rådet for So-
cialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sund-
hed Danmark, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning
og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om regionernes finansiering § 2, nr. 2, modtager
regionerne som en del af den samlede finansiering aktivi-
tetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten til finansie-
ring af sundhedsområdet.
Det foreslås med lovforslaget, at lov om regionernes fi-
nansiering § 2, nr. 2, ændres således, at regionerne fremover
modtager aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og re-
sultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sund-
hedsområdet.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Overskriften før § 13 i lov om regionernes finansiering er
i dag »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og sta-
ten«.
Det foreslås med lovforslaget, at overskriften før § 13 i
lov om regionernes finansiering ændres til »Aktivitetsaf-
hængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bi-
drag fra staten«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Efter lov om regionernes finansiering § 15, stk. 1, yder
staten et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehus-
væsen. Efter lov om regionernes finansiering § 15, stk. 2,
fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om vilkår for
samt fordeling og udbetaling m.v. af det statslige tilskud.
Det foreslås med lovforslaget, at § 15 i lov om regioner-
nes finansiering nyaffattes, hvorefter staten efter stk. 1, 1.
pkt., yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sund-
hedsvæsen.
Ændringen indebærer, at sundhedsministeren fremover
kan udbetale en del af den statslige finansiering af regioner-
nes sundhedsvæsen som et resultatafhængigt statsligt til-
skud.
Ved resultatafhængigt statsligt tilskud forstås, at udbeta-
ling af tilskuddet afhænger af regionernes præstationer i for-
hold til et sæt af opsatte resultatkriterier. Et resultatkriterie
kan f.eks. være, at antallet af genindlæggelser skal reduce-
res. Det forudsættes, at et resultatkriterie skal indeholde et
defineret mål, hvis opfyldelse sikrer et opfyldt resultatkrite-
rie.
Det forudsættes, at resultatkriterierne kan fastsættes som
kvantitative, baseret på en kvantitativ indikator og et kon-
kret måltal, såvel som kvalitative, hvor opfyldelse af resul-
tatkriteriets mål er baseret på en administrativ, kvalitativ
evaluering. Det forudsættes, at resultatkriterierne fastsættes
for at sætte retning for et bedre og mere effektivt sundheds-
væsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt.,
fastsættes tilskuddets størrelse årligt af finansministeren
med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Tilskuddet
udgør efter lovforslaget som udgangspunkt højst fem pro-
cent af regionernes sundhedsudgifter. Dette er en fortsættel-
se af gældende ret. For 2019 udgør tilskuddet 1,5 mia. kr.,
hvilket svarer til godt 1 % af regionernes sundhedsudgifter.
Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 15, stk. 2, i
lov om regionernes finansiering, at sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om vilkår for samt fordeling og udbe-
taling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud.
Det indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om resultatkriterierne, og herunder fastlægge
mål for hvert resultatkriterie.
Det forudsættes, at sundhedsministeren fastlægger en mo-
del for, hvordan tilskuddet nedskrives, såfremt et eller flere
kriterier ikke opfyldes i de enkelte regioner. Det kan f.eks.
være en model, hvor tilskuddet nedskrives med en fast pro-
centsats, såfremt ikke alle resultatkriterier er opfyldt. Det
forudsættes herudover, at sundhedsministeren har mulighed
for at ændre resultatkriterierne over tid, hvis sundhedsmini-
steren vurderer, at der er et behov herfor.
Lovforslaget indebærer således, at i de tilfælde, hvor drøf-
telser om det statslige resultatafhængige tilskud som en del
af forhandlingerne om regionernes økonomi for det kom-
mende år skaber behov for, at sundhedsministeren ændrer
resultatkriterierne, giver den foreslåede bestemmelse i § 15,
stk. 2, sundhedsministeren hjemmel hertil.
Det forudsættes, at det statslige resultatafhængige tilskud
som udgangspunkt udbetales á conto til regionerne i tolv li-
ge store dele. Lovforslaget er dog ikke til hinder for, at
sundhedsministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse
i §15, stk. 2, kan ændre dette.
Tilskuddet fordeles som udgangspunkt mellem regionerne
efter samme fordeling som det generelle tilskud, jf. lov om
regionernes finansiering § 2, stk. 1, nr. 1, for samme år.
Bl.a. i de tilfælde, hvor drøftelser som en del af forhandlin-
gerne om regionernes økonomi for det kommende år skaber
behov for at ændre denne fordeling, giver den foreslåede be-
stemmelse i §15, stk. 2, sundhedsministeren hjemmel til at
tilvejebringe ændringer i fordelingen.
Til nr. 4
Efter lov om regionernes finansiering § 15 a fastsætter
sundhedsministeren regler om revision af statsligt aktivitets-
afhængigt tilskud til regionernes sygehusvæsen, jf. § 15, stk
1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.
Det foreslås med lovforslaget, at § 15 a ændres således, at
sundhedsministeren fremadrettet fastsætter regler om revi-
sion af statsligt resultatafhængigt tilskud til regionernes
sundhedsvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommunal medfinansie-
ring, jf. §§ 13 og 14.
Den foreslåede ændring betyder, at sundhedsministeren
fremadrettet fastsætter regler om revision af statsligt resulta-
tafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15,
stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.
5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Til § 2
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det betyder, at loven får virkning fra og med tilskudsåret
2019.
Da lov om regionernes finansiering ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, gælder denne lov heller ikke for Færøerne
og Grønland.
6
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om regionernes finansiering, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, som ændret
ved lov nr. 584 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 1258
af 18. december 2012 og lov nr. 1735 af 27. de-
cember 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2. Regionerne modtager i henhold til denne lov
følgende indtægter til finansiering af sundhedsområ-
det og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2:
1) - - -
2) aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og
staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1,
stk. 2, nr. 1, og
1. I § 2, nr. 2, indsættes efter »kommunerne og«:
»resultatafhængige bidrag fra«.
3) - - -
Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og sta-
ten
2. Overskriften før § 13 affattes således:
»Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og
resultatafhængige bidrag fra staten«.
3. § 15 affattes således:
§ 15. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til
regionernes sygehusvæsen.
»§ 15. Staten yder et resultatafhængigt tilskud
til regionernes sundhedsvæsen. Tilskuddets stør-
relse fastsættes af finansministeren med tilslut-
ning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om vilkår for samt fordeling og ud-
betaling m.v. af det statslige tilskud til sygehusfor-
mål. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder
fastsætte, at regionsrådene skal sikre, at budgetram-
men for de enheder, der har bidraget til øget aktivi-
tet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om vilkår for samt fordeling og udbetaling
m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud.«
§ 15 a. Sundhedsministeren fastsætter regler om
revision af statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til re-
gionernes sygehusvæsen, jf. § 15, stk. 1, og kommu-
nal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.
4. I § 15 a ændres »aktivitetsafhængigt« til: »re-
sultatafhængigt«, og »sygehusvæsen« ændres til:
»sundhedsvæsen«.
7