Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet
for sygehuse
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
dige forslag inden den 1. januar 2019, så det sikres, at bor-
gerne ikke kan opkræves brugerbetaling, når de har ophold
på kommunale akutpladser i stedet for på et sygehus.
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2018-19
AX021866
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Sundhedsvæsenet er i en udvikling mod mere behandling i
nærmiljøet. Den udvikling tilskyndes med princippet om
nærhedsfinansiering og et sundhedsvæsen, der i stigende
grad tilrettelægges efter sygehuse med højt specialiserede
afdelinger, hvor patienterne skal opholde sig så kort tid som
muligt, og at patienterne i stigende grad skal behandles i de-
res nærmiljø.
Kommunerne har styrket indsatsen for at forebygge uhen-
sigtsmæssige genindlæggelser og hurtigere at kunne hjemta-
ge borgere fra sygehusene som et led i at varetage forpligtel-
ser efter sundhedslovens § 138. Det indebærer bl.a., at kom-
munerne har oprustet på sygepleje- og terapeutfaglige kom-
petencer. Det indebærer også, at kommunerne har organise-
ret den sygepleje- og terapeutfaglige indsats på nye måder
og under nye betegnelser.
I flere kommuner kan egen læge indlægge en borger på en
kommunal akutplads, hvis vedkommende er for syg til at få
behandling i eget hjem, men samtidig ikke syg nok til at
skulle behandles på et højt specialiseret sygehus. Det orga-
niseres forskelligt i kommunerne på f.eks. flekspladser, re-
habiliteringspladser eller akutpladser. I forslaget kaldes det
som en samlebetegnelse for akutpladser.
De kommunale akutpladser tages også i brug, når borge-
ren udskrives fra de højt specialiserede sygehusafdelinger,
men stadig har behov for pleje og opfølgende behandling,
som kan varetages på et mindre specialiseret niveau1). Det
er typisk kroniske sygdomme som kol og type 2-diabetes,
der kan varetages på lavere specialiseringsniveau. Samlet set
er der tale om en flytning af opgaver fra sygehuse til borger-
nes nærmiljø i kommunerne.
Udviklingen med at have pladser i borgernes nærmiljø til
opfølgende behandling og lavintensiv behandling er blevet
nødvendig, idet vi i Danmark har haft faldende indlæggel-
sestid gennem en årrække og i det hele taget har nogle af
Europas korteste indlæggelsestider2). Med kortere indlæg-
gelsestider og en ændring af sundhedsvæsenet til et mere
differentieret sundhedsvæsen, der er opdelt i et højt speciali-
seret og et nært sundhedsvæsen, sker en følgelig forskyd-
ning af patienter fra at være i regi af sygehusene til at være i
kommunalt regi til kommunale akutpladser3).
Brugerbetaling kommer med uklare regler
En konsekvens af denne forskydning er desværre også, at
flere borgere må betale i forbindelse med deres indlæggelse.
I modsætning til en indlæggelse på et sygehus kan man som
borger blive opkrævet brugerbetaling i forbindelse med et
ophold på de kommunale akutpladser for den del af ophol-
det, der ikke er omfattet af den kommunale sygepleje, dvs.
medicin, leje af linned, transport m.m.
Ældre borgere og mennesker med kroniske sygdomme har
ikke selv indflydelse på, om deres behandling skal foregå i
kommune eller i region. Alligevel betyder det øgede brug af
akutpladser, at borgere i et regi pålægges en udgift, der er
gratis i et andet regi, og at antallet af indlæggelser, der ind-
befatter brugerbetaling, er stigende.
Foranlediget af et folketingsspørgsmål har KL anmodet
kommunerne om bidrag vedrørende brugerbetaling på kom-
munale akutstuer. Af bidragene til KL fremgår det, at 60
kommuner angiver, at de har en eller flere akutpladser. 52 af
disse kommuner opkræver egenbetaling på ca. 160 kr. i døg-
net4).
Brugerbetalingen kan indføres, fordi selve opholdet på en
kommunal akutplads er reguleret efter serviceloven, herun-
der § 83 om egenbetaling. Derimod er det sygeplejefaglige
indhold i akuttilbuddene reguleret efter bekendtgørelser og
vejledning om hjemmesygepleje, der er omfattet af sund-
hedslovens § 138 og dermed gratis for patienterne5).
Idet de nuværende regler åbner for ganske store mulighe-
der for fortolkning, medfører det store kommunale forskelle
i niveauet for brugerbetaling. For at synliggøre forskellene
nævnes, at nogle kommuner ikke opkræver brugerbetaling,
idet kommunen henviser til BEK nr. 1387 af 12/12/2006 §
2, stk. 4, der foreskriver, at »Beboere, der bevarer egen bo-
lig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for det
midlertidige botilbud.«, ligesom servicelovens § 117 fore-
skriver følgende: »Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til
personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for befordring med individuelle
transportmidler.«
Modsat opkræver andre kommuner brugerbetaling med
henvisning til ophold efter servicelovens §§ 81, 83 eller 107.
Brugerbetalingen kan være mellem 130 og 150 kr. pr. dag
og/eller 3.000 kr. for transport6).
Der er således forskel på, om der opkræves brugerbetaling
i de enkelte kommuner, og på størrelsen af eventuel bruger-
betaling. Brugerbetaling for den samme behandling, der va-
rierer, alt efter hvilken kommune man bor i, eller om man er
indlagt på et sygehus eller en aflastningsplads, strider efter
forslagsstillernes vurdering mod sundhedslovens § 2 om lige
behandling i sundhedsvæsenet.
Ifølge sundhedslovens § 139 fastsætter sundhedsministe-
ren nærmere regler om omfanget af og kravene til den kom-
munale hjemmesygeplejerskeordning.
Kommunerne har økonomiske incitamenter til at hjemtage
patienter
Kommunerne hjemtager i dag flere patienter end tidligere
og varetager flere komplekse sundhedsopgaver end tidlige-
re. Det sker bl.a. for at opfylde sundhedsaftalernes krav om
mere behandling i patienternes nærmiljø og for at undgå de
økonomiske sanktioner, der følger af f.eks. sundhedslovens
§ 238, vedrørende færdigbehandlede patienter, der fortsat
opholder sig på sygehuset. Sengedagsbetalingen er i 2018
maksimalt 2.044 kr. pr. dag7).
Kommunerne betaler for en andel af regionernes udgifter
på sundhedsområdet gennem kommunal medfinansiering.
2
Denne andel er fra 2018 aldersdifferentieret, hvilket skaber
yderligere incitamenter til, at kommunerne beholder ældre
patienter i kommunalt regi.
Kommunerne har altså i dag flere økonomiske incitamen-
ter til at beholde denne gruppe patienter i kommunalt regi.
Og kommunerne har i høj grad honoreret kravene til, at en
stigende del af komplekse opgaver i dag varetages på kom-
munalt niveau8).
Forslagsstillerne er enige med regeringen i, at flere opga-
ver med fordel kan varetages af kommunerne, men mener
samtidig, at kommunerne skal kompenseres, når opgaver
overgår til kommunalt regi. Kompensationen kan f.eks. ske
via det kommunale udligningssystem.
Forslagsstillerne mener, at der snarest muligt skal gøres
op med, at ældre borgere reelt pålægges brugerbetaling i
sundhedsvæsenet som følge af at være henvist til en aku-
tplads. Derfor lægges der med forslaget op til, at der allerede
i efteråret 2018 findes en løsning på problemet.
Regeringen pålægges derfor inden den 1. januar 2019 at
fremsætte de nødvendige forslag, så det sikres, at borgerne
ikke kan opkræves brugerbetaling, når de henvises til op-
hold på kommunale akutpladser i stedet for ophold på syge-
hus.
Finansiering
Hvis kommunerne skal kompenseres for hele udgiften til
drift af kommunale akutpladser, estimeres udgiften til 100
mio. kr.
Forslagsstillerne forpligter sig til at tilvejebringe finansie-
ring af forslaget. Finansieringen kan eksempelvis ske gen-
nem finanslovens § 35.11.34, »Reserve til velfærd«, der skal
udmøntes til styrkelse af kernevelfærden med særlig fokus
på børn, sundhed og ældre. Men forslagsstillerne er villige
til også at se på andre finansieringsmuligheder.
3
1) SUU alm. del – svar på spørgsmål nr. 247 (folketingsåret 2015-16)
2) https://jyllands-posten.dk/indland/ECE9363975/danske-sygehuse-er-blandt-europas-hurtigste-til-at-sende-patienterne-hjem/
3) https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/urimeligt-aeldre-moeder-brugerbetaling-i-sundhedsvaesenet
4) SUU alm. del – svar på spørgsmål nr. 1217 (folketingsåret 2017-18)
5) SUU alm. del – svar på spørgsmål nr. 1338 (folketingsåret 2017-18)
6) https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/aeldre-skal-betale-indlaeggelse-paa-akutstuer-helt-urimeligt-og-forkert og SUU alm. del – svar på spm.
247 (folketingsåret 2015-16)
7) Takstsystem 2018, Sundhedsdatastyrelsen
8) SUU alm. del – svar på spørgsmål nr. 1217 (folketingsåret 2017-18)
4
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i
stedet for sygehuse.
(Beslutningsforslag nr. B 13)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5