Fremsat den 4. oktober 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)

Fremsat den 4. oktober 2018 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)
Forslag
til
Lov om ophævelse af en række love på Miljø- og Fødevareministeriets og
Udenrigsministeriets områder
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 1
Lov nr. 505 af 28. september 1918 om Afløsning af
Grundbyrder ophæves.
§ 2
Lov nr. 535 af 13. december 1972 om sortering af råtræ,
der forhandles under visse betegnelser, ophæves.
§ 3
Lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til
produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter
ophæves.
§ 4
Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og
miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug
(Skovstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3.
november 1987, ophæves.
§ 5
Lov om superficiære fæste- og lejeforhold, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1692 af 14. december 2015, ophæves.
§ 6
Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 23. juni 2016, ophæves.
§ 7
Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og
udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren
(innovationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 4. januar
2017, ophæves.
§ 8
Lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 25 af 4. januar 2017, ophæves.
§ 9
Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i
landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 4.
januar 2017, ophæves.
§ 10
Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 36 af 4. januar 2017, ophæves.
§ 11
Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre
landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 4. januar
2017, ophæves.
Udenrigsministeriet
§ 12
Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2017, ophæves.
§ 13
Lov nr. 875 af 23. december 1987 om støtte og
statsgaranterede lån til fiskeriet ophæves.
Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2018-19
Miljø- og Fødevaremin., sagsnr. 2018-6359
CK001820
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 9 og § 10 træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 15
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på tilsagn om til-
skud, der er givet inden den 1. januar 2019 i medfør af den
lov, der er nævnt i § 7. For sådanne forhold finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ydede lån og
statslån fra indfriede eller indløste statsgarantier, der er ydet
inden den 1. januar 2019 i medfør af de love, der er nævnt i
§§ 6, 11 og 13. For sådanne forhold finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
§ 16
Stk. 1. Verserende sager i første instans efter lov om refi-
nansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og
efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. fær-
digbehandles og kan påklages efter de hidtil gældende reg-
ler.
Stk. 2. Sager efter lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme og efter lov om støtte til jord-
brugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden
for jordbrug og fiskeri m.v., der pr. den 1. januar 2022 er
indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet eller afgørelser
efter disse love omfattet af stk. 1, der er truffet før den 1. ja-
nuar 2023, og som inden klagefristens udløb indbringes for
Miljø- og Fødevareklagenævnet, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold i hovedtræk
2.1. Love under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, der foreslås ophævet
2.1.1. Lov om Afløsning af Grundbyrder
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.2. Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.3. Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.4. Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skov-
brug (Skovstøtteloven)
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.5. Lov om superficiære fæste- og lejeforhold
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.6. Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.7. Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskeri-
sektoren (innovationsloven)
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.8. Lov om ophørsstøtte til jordbrugere
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.9. Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.10. Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri
m.v.
2.1.10.1.Gældende ret
2.1.10.2.Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.1.11. Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.
2.1.11.1.Gældende ret
2.1.11.2.Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2. Love under Udenrigsministeriets ressort, der foreslås ophævet
2.2.1. Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
2.2.2. Lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2 Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
3
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet igangsatte i efteråret 2015
et større regelforenklingsarbejde rettet mod både den eksi-
sterende og fremtidige lovgivning på miljø- og fødevareo-
mrådet. Formålet med arbejdet er at styrke retssikkerheden
ved at gøre lovgivningen nemmere at overskue for borgere
og virksomheder og lettere at administrere for myndigheder.
Første skridt i arbejdet var en oprydning i den eksisteren-
de lovgivning, der blev færdiggjort primo 2016. Oprydnin-
gen bestod i en udarbejdelse af nye hovedbekendtgørelser
og lovbekendtgørelser på hele ministeriets område og en op-
hævelse af forældede bekendtgørelser. Hermed blev antallet
af love og bekendtgørelser, som borgere, virksomheder og
myndigheder skal orientere sig i, reduceret med mere end en
tredjedel uden at slække på beskyttelsen af natur, miljø, fø-
devaresikkerhed eller dyrevelfærd.
Andet skridt i arbejdet var udarbejdelsen af et forslag til
en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur på mil-
jø- og fødevareområdet - også kaldet ”lovkompasset”.
Som led i dette arbejde blev der i foråret 2016 nedsat et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere Miljø- og Fødeva-
reministeriets forslag til en fremtidig lovstruktur. Panelet be-
stod af kommitteret ved Folketingets Ombudsmand, Jens
Møller (formand), professor Ellen Margrethe Basse, profes-
sor Helle Tegner Anker, professor Peter Pagh, advokat Hå-
kun Djurhuus og advokat Flemming Elbæk.
Ekspertpanelets anbefalinger vedrørende den fremtidige
lovstruktur blev offentliggjort i december 2017. Panelet an-
befaler, at der gennemføres en grundlæggende forenkling og
modernisering af miljø- og fødevarelovgivningen. En fuld-
stændig gennemførelse af panelets anbefalinger vil indebære
en halvering af antallet af love på ministeriets område - fra
de nuværende 95 til op til 43.
Som led i arbejdet med lovkompasset har Miljø- og Føde-
vareministeriet identificeret en række primært støtte- og til-
skudslove, der er under afvikling, da der ikke længere stilles
statsgarantier for lån, ydes lån eller gives tilsagn om tilskud
i henhold til de pågældende love.
Flere af lovene blev ved kongelig resolution af 7. august
2017 ressortoverført til Udenrigsministeriet.
For at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at
orientere sig i lovgivningen på Miljø- og Fødevareministeri-
ets og Udenrigsministeriets ressortområder og dermed få
kendskab til deres rettigheder og pligter, foreslås det, at en
række love, som vurderes at være under afvikling, ophæves,
jf. lovforslagets §§ 1-13.
For at sikre bl.a. muligheden for at inddrive den
udestående fordringsmasse og fremsætte krav om tilbagebe-
taling af ydet tilskud m.v. med henblik på at beskytte stats-
kassen mod tab, foreslås der dog samtidigt fastsat nogle
overgangsregler for visse af de af lovforslaget omfattede lo-
ve, jf. lovforslagets § 15 og § 16.
2. Lovforslagets indhold i hovedtræk
2.1. Love under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, der
foreslås ophævet
2.1.1. Lov om Afløsning af Grundbyrder
2.1.1.1. Gældende ret
Lov om Afløsning af Grundbyrder, der blev gennemført i
1918, regulerer, ud over en pligtig omsætning af påhvilende
vare- eller ydelsesbaserede grundbyrder til en pengeydelse,
en adgang til, at parterne kan kræve sådanne grundbyrder af-
løst ved kontant betaling af en nærmere beregnet afløsnings-
sum.
Lov om Afløsning af Grundbyrder var en del af regelsæt-
tet i forbindelse med fæsteafløsningen og den deraf følgende
afskaffelse af hoveriet. Loven kan siges at udgøre afslutnin-
gen af denne ganske langstrakte proces.
Hoveripligten var oprindeligt for fæstebøndernes
vedkommende først blevet reguleret, dernæst erstattet af en
årlig pengeydelse, jf. herved lov af 4. juli 1850 om Afløs-
ning af det Gaarde og Boelsteder paahvilende Hoveri eller
lignende Pligtarbejde. Tilsvarende gjaldt fuldstændigt paral-
lelt for fæstere af jordløse huse og boliger på landet, jf. her-
ved lov af 4. juli 1850 om Afløsning af det Pligtarbejde, der,
forinden Kundgjørelsen af F. af 27 Mai 1848, er betinget af
Huse og Boliger på Landet.
Lov om Afløsning af Grundbyrder muliggjorde så ende-
lig, at såvel yderen som nyderen af denne pengeydelse vil
kunne kræve disse afløst gennem en kontant betaling af et
engangsbeløb.
2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Henset til at afløsningsmuligheden daterer sig fra 1918,
må det antages, at alle sådanne afgifter på nuværende tids-
punkt er afløst. Det foreslås derfor, at loven ophæves den 1.
januar 2019, jf. lovforslagets § 1 og § 14, stk. 1.
2.1.2. Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse
betegnelser
2.1.2.1. Gældende ret
Efter § 1 i lov om sortering af råtræ, der forhandles under
visse betegnelser, er miljø- og fødevareministeren bemyndi-
get til at fastsætte bestemmelser om, at råtræ kun må for-
handles under betegnelsen »EØF-sorteret«, hvis det er op-
målt, sorteret og mærket efter nærmere angivne regler, og at
betegnelserne for visse dimensions- eller kvalitetsklasser
kun må anvendes, hvis træet opfylder de krav, der er fastsat
for træ af den pågældende klasse.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 393 af
23. juni 1974 om sortering af råtræ. Bekendtgørelsen gen-
nemfører Rådets direktiv 68/89/EØF af 23. januar 1968 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om
sortering af råtræ.
4
I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om sorte-
ring i dimensions- eller kvalitetsklasser og de metoder og
retningslinjer, der skal følges ved opmåling og sortering af
råtræ, hvis dette skal forhandles under sorteringsbetegnelsen
”EØF-sorteret råtræ” eller under kvalitetsklassebetegnelser-
ne A/EØF, B/EØF og C/EØF eller tilsvarende betegnelser
på andre sprog.
2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Direktiv 68/89/EØF er ophævet ved Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 714/2007/EF af 20. juni 2007 med
virkning fra den 31. december 2008, jf. beslutningens artikel
1.
Ophævelsen af direktivet er efter betragtning 2 og 3 i be-
slutningens præambel begrundet i, at de i direktivet fastsatte
metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder,
der normalt anvendes i forbindelse med transaktioner mel-
lem virksomheder i skovbrugssektoren og træ- og papirindu-
strien, og at de ikke anses for at være tilpasset markedssitua-
tionen og derfor ikke længere nødvendige af hensyn til det
indre marked.
Af betragtning 5 i ophævelsesbeslutningens præambel
fremgår, at ophævelsen af direktiv 68/89/EØF medfører, at
angivelsen »EØF-sorteret« efter den 31. december 2008 ik-
ke længere kan anvendes i forbindelse med markedsførin-
gen, og at tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmel-
ser derfor skal ophæves.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering på bag-
grund af den beskrevne begrundelse for direktivets ophævel-
se, at der ikke er grundlag for at opretholde lov om sortering
af råtræ, der forhandles under visse betegnelser. Det foreslås
derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019, jf. lovforsla-
gets § 2 og § 14, stk. 1. Med lovens ophævelse bortfalder
bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1974 om sortering af rå-
træ.
2.1.3. Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning
m.v. af jordbrugsprodukter
2.1.3.1. Gældende ret
Efter lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning
m.v. af jordbrugsprodukter kunne der i årene 1987-1991 an-
søges om tilskud til at gennemføre projekter til produktud-
vikling i forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter
samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en
erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsar-
bejdet. Tilskud kunne kun ydes, hvis virkningerne af projek-
tet kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra projek-
tets begyndelse. Der ydes ikke længere tilskud efter loven.
2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven
har udtømt sit indhold, da den tilskudsordning, som loven
danner ramme om, ikke er blevet forlænget ud over finans-
året 1991.
Det foreslås derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 3 og § 14, stk. 1.
2.1.4. Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og
miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug
(Skovstøtteloven)
2.1.4.1. Gældende ret
Efter lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og
miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug kun-
ne der i finansårene 1986-88 ydes tilskud til produktions-,
beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger. Til-
skuddene kunne ydes til ejere af private skove, når ejendom-
mens samlede skovbevoksede areal ikke oversteg 50 ha, li-
gesom loven indeholder bestemmelser om opgørelser af den
tilskudsberettigede udgift og om kontrol, tilsyn og klagead-
gang.
2.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven
har udtømt sit indhold, da loven efter sit indhold alene dæk-
ker en bevilling for finansårene 1986-88, og da der ikke se-
nere har været behov for en fornyelse af denne støtteord-
ning.
Det foreslås derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 4 og § 14, stk. 1.
2.1.5. Lov om superficiære fæste- og lejeforhold
2.1.5.1. Gældende ret
Lov om superficiære fæste- og lejeforhold, der blev gen-
nemført i 1917, regulerer forholdene i forbindelse med af-
løsning af superficiære fæste- og lejeforhold.
Ved fæste forstås en kontrakt, hvor f.eks. en godsejer
overdrager brugsretten af f.eks. en gård til en fæster, mod at
denne svarer nogle fæsteafgifter.
Superficiære fæste- og lejeforhold er en særegen form for
fæste- og lejeforhold og er karakteriseret ved, at fæsteren
ejer en beboelsesbygning, der er opført på jord, som er fæ-
stet eller lejet for et vist åremål, enten som livsfæste eller på
fast åremål.
Ved livsfæste forstås et brugsforhold, der kun er stiftet for
fæsterens og dennes eventuelle enkes livstid, i modsætning
til arvefæste, hvor fæsteretten overføres fra fæsteren til hans
arvinger.
Lov om superficiære fæste- og lejeforhold har karakter af
en beskyttelseslov, da loven giver fæster eller lejer ret til en-
ten at fortsætte forholdet en vis tid eller at overtage jorden.
Det følger af lovens § 1, at når fæste eller leje af jord uden
for København, Frederiksberg og købstædernes bygrunde
(de tidligere købstæder var opdelt i bygrunde og markjorder)
er indgået som livsfæste eller på fast åremål, dog mindst 25
år, og brugeren ejer derpå værende beboelsesbygninger, som
5
han ikke er forpligtet til at aflevere i kontraktmæssig stand
ved brugsforholdets ophør, kan han ved henvendelse til den
for regionen beskikkede afløsningsformand, jf. lovens § 5,
kræve den af brugsforholdet omfattede jord ansat til dens
værdi i handel og vandel.
Efter lovens § 4, stk. 1, kan brugeren (eller dennes arvin-
ger) forlange brugsforholdet fortsat på åremål i højst 25 år
mod at udrede en årlig afgift til ejere af 4 pct. af det beløb,
hvortil jorden er vurderet. Efter lovens § 4, stk. 2, har ejeren
dog ret til at forlange, at brugere i stedet for at fortsætte
brugsforholdet skal købe jorden for vurderingssummen.
Herudover indeholder loven regler om erstatning for vær-
dien af bygningerne i visse særlige tilfælde, jf. § 4, stk. 3 og
4, og de processuelle regler m.v. vedr. afløsningsforretnin-
gerne.
2.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Med lensafløsningen (afviklingen af danske majorater,
dvs. grevskaber, baronier og stamhuse) og jordlovene i
1919, der bl.a. sikrede de sidste fæstegårdes overgang til
selveje, blev fæstesystemet i Danmark endeligt afskaffet. På
dette tidspunkt ansloges det, at der kun var ca. 300 fæstegår-
de tilbage.
Allerede i forbindelse med fæstegodsets overgang til selv-
eje blev størsteparten af de superficiære fæsteforhold afløst.
Som det fremgår ovenfor, så vil de forhold, der er omfattet
af loven, være indgået som livsfæste eller på fast åremål.
Da lovens anmodning om gennemførsel af vurderingsfor-
retning efter lovens § 2 skal indgives senest 3 måneder efter
brugerens eller dennes arvingers død, og da lovens § 4 alene
hjemler en forlængelse af brugsforholdet på højst 25 år efter
gennemført vurderingsforretning, må det anses for ube-
tænkeligt at antage, at alle sådanne fæsteforhold på nuvæ-
rende tidspunkt er afløst. Det foreslås derfor, at loven ophæ-
ves den 1. januar 2019, jf. lovforslagets § 5 og § 14, stk. 1.
2.1.6. Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jord-
brugere
2.1.6.1. Gældende ret
Efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbru-
gere kunne der efter ansøgning inden 1. april 1994 ydes ga-
ranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejerne af
jordbrugsejendomme med henblik på sanering og omlæg-
ning af gæld. Garantierne kunne ydes for lån, der udgjorde
indtil 30 % af ejendommens kontantværdi. Dog maksimalt
modsvarende den gæld, der pr. en skæringsdag var pantsik-
ret ud over 70 % af ejendommens kontantværdi eller som ik-
ke er pantsikret.
Loven indeholder en række nærmere bestemmelser om,
hvilke lån, der kan stilles garanti for, om den belånte ejen-
doms drift, og om anvendelsen af det garanterede lån. Ga-
rantien kunne kun ydes for lån med en løbetid på 15 år.
Loven indeholder endvidere bestemmelser om muligheder
for indeksering af lånet, for rykning og om indfrielse før tid,
samt om overtagelse ved hensidden i uskiftet bo.
Efter lovens § 11 varetages opgaverne efter loven af Ud-
betaling Danmark, jf. også § 1 a, nr. 25, i lov om Udbetaling
Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december
2016. Administrationen omfatter en mindre restportefølje af
indfriede statsgarantier i DLR Kredit A/S. Restfordringerne
er f.eks. opstået i forbindelse med indgåelse af afviklings-
ordninger, etablering af indefrysning/spærreprioriteter eller
salg i fri handel i stedet for tvangsauktion med henblik på at
minimere statskassens tab. Enkelte ekspeditioner er primært
relateret til ejerskifte.
2.1.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Da loven efter sit indhold ikke giver mulighed for at yde
garanti for lån med en længere løbetid end 15 år, og da fri-
sten for indgivelse af ansøgning herom var fastsat til 1. april
1994, vil de fleste lån garanteret efter loven på nuværende
tidspunkt være afviklede med undtagelse af en mindre rest-
portefølje af tilgodehavender, der er opstået i forbindelse
med indgåelse af afviklingsordninger og lignende. Det fore-
slås derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019, jf. lovfor-
slagets § 6 og § 14, stk. 1.
For så vidt angår til de resterende tilgodehavender efter
loven, foreslås det endvidere, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, at
sådanne forhold skal behandles efter de hidtil gældende reg-
ler også efter lovens ophævelse. Hensigten med den foreslå-
ede bestemmelse er at beskytte statskassen mod tab som føl-
ge af den foreslåede ophævelse af loven.
2.1.7. Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og
udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (in-
novationsloven)
2.1.7.1. Gældende ret
Innovationsloven er en rammelov, der udgør administrati-
onsgrundlaget for en målrettet stimulering af fødevare-,
jordbrugs- og fiskerisektoren til innovation, forskning og
udvikling.
Formålet med innovationsloven, jf. lovens § 1, er at frem-
me fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens innovations-,
forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at bidrage
til at
1) sikre at de fødevarer der produceres, er sunde og af høj
kvalitet,
2) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens kon-
kurrenceevne,
3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder non-
foodprodukter, med højt innovationsindhold,
4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressource-
grundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt gode ar-
bejdsbetingelser,
5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante
og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber
6
og om de forhold, hvorunder produkterne er produce-
ret, og
6) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs-
og fiskerisektorens virksomheder og institutioner.
Herudover indeholder innovationsloven hjemmel til at yde
tilskud til fremme af udviklingsprojekter målrettet økologisk
jordbrugsproduktion, jf. lovens kapitel 3.
I medfør af innovationslovens § 3, stk. 1, har miljø- og føde-
vareministeren nedsat et innovationsudvalg for fødevaresek-
toren (Innovationsudvalget), som efter lovens § 3, stk. 2,
træffer afgørelse om at yde tilskud.
De nærmere regler om ansøgningsprocedurer og Innovati-
onsudvalget m.v. er fastsat ved bekendtgørelse nr. 772 af 15.
juli 2008 om tilskud til fremme af innovation, forskning og
udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren, og
cirkulære nr. 9846 af 1. december 2008 om forretningsorden
for og sekretariatsbetjening af Innovationsudvalget vedrø-
rende tilskud til fremme af innovation, forskning og udvik-
ling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.
2.1.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Innovationsloven er afløst af lov om Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 4.
januar 2017, hvoraf §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010,
jf. bekendtgørelse nr. 124 af 3. februar 2010, og §§ 8-22
trådte i kraft den 20. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 624 af
10. juni 2010. Der kan derfor ikke længere ydes tilskud efter
innovationsloven. Efter Miljø- og Fødevareministeriets op-
lysninger forefindes der på nuværende tidspunkt stadig ét
forhold under innovationsloven, som endnu ikke er endeligt
afviklet.
Da der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordnin-
gen, må det skønnes ubetænkeligt at ophæve loven, og det
foreslås derfor, at innovationsloven ophæves den 1. januar
2019, jf. lovforslagets § 7 og § 14, stk. 1. Med lovens ophæ-
velse bortfalder bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008 om
tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling
m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.
Efter § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demon-
strationsprogram er miljø- og fødevareministeren bemyndi-
get til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af innovations-
loven.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ik-
ke vil være muligt inden for rammerne af den beskrevne be-
myndigelse i § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og De-
monstrationsprogram at fastsætte regler som indebærer, at
reglerne i loven og bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008
om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling
m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren opretholdes
efter innovationslovens ophævelse for så vidt angårdet re-
sterende forhold under loven, indtil dette forhold er endeligt
afviklet. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. de nærmere regler
om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, at de hid-
til gældende regler forsat finder anvendelse for det resteren-
de forhold under innovationsloven også efter lovens ophæ-
velse og bekendtgørelsens samtidige bortfald. Hensigten
med den foreslåede bestemmelse er at beskytte statskassen
mod tab som følge af den foreslåede ophævelse af loven.
2.1.8. Lov om ophørsstøtte til jordbrugere
2.1.8.1. Gældende ret
Loven giver mulighed for inden for en ramme, der fast-
sættes på de årlige bevillingslove, at yde ophørsstøtte til
ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der ophører med
landbrugs- eller gartnerivirksomhed i en periode fra 1. janu-
ar 1995 til 31. december 1998.
Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgnings-
tidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som efter at have
haft jordbrug som hovederhverv i de foregående 10 år op-
hørte med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirk-
somhed.
Loven fastsætter nærmere regler om, at de således frigjor-
te arealer primært skal afhændes enten til supplering af be-
stående heltidsbedrifter eller ved at indgå i en jordfordeling,
alternativt overdrages til anvendelse uden for landbrug og
gartneri.
Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbe-
taltes for en periode af 10 år, idet det samlede støttebeløb
dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren
ved ophørstidspunktet endnu ikke var fyldt 57 år.
Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse,
hvis den samlede sum af ophørsstøtte, arbejdsindkomst, sy-
gedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for of-
fentlig indkomst ovestiger det maksimale beløb, der kan ud-
betales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Loven indeholder endeligt bestemmelser om forbud mod
overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra ved dødsfald, og om
begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.
2.1.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 809 af 12.
oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere, at ansøgning
om ophørsstøtte skulle være indgivet senest den 31. decem-
ber 1998. Da ophørsstøtten var en 10-årig, maksimalt 12-
årig ydelse, følger det heraf, at ordningen var slutudbetalt
senest i løbet af 2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt
ikke længere aktive konti under ordningen.
Det foreslås derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 8 og § 14, stk. 1. Med lovens ophævelse
bortfalder bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om
ophørsstøtte til jordbrugere.
2.1.9. Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i land-
brugsejendomme
7
2.1.9.1. Gældende ret
Efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i land-
brugsejendomme kunne realkreditlån i landbrugsejendomme
m.v. og andre lån end realkreditlån med sikkerhed i land-
brugsejendomme, der var ydet inden 1. maj 1988, indfries
ekstraordinært og erstattes af realkreditlån. Ansøgning her-
om skulle være indgivet senest den 15. december 1989. Her-
udover kunne der i medfør af loven ydes statsgaranti for lån,
der optages med henblik på sanering af gæld. Refinansierin-
gen kunne ydes på låneserier med indtil 30-årig løbetid, dvs.
med udløb i 2020-2021.
Administrationen af refinansieringsordningen efter loven
varetages af Udbetaling Danmark, jf. § 1 a, nr. 24, i lov om
Udbetaling Danmark, og omfatter den resterende portefølje
fra den gennemførte refinansiering i 1989-1990. Den rester-
ende portefølje omfatter henholdsvis obligationer udstedt til
finansiering af refinansieringslånene på aktivsiden, og jord-
brugsindekslån på passivsiden. Obligationerne sælges løben-
de i forbindelse med indfrielse af lån ved ejerskifte. Herudo-
ver administreres den løbende betaling på de resterende
jordbrugslån.
2.1.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lov-
forslagets indhold
Som det fremgår, så er de anvendte låneserier fortsat i
brug. I det omfang disse lån ikke senere er blevet omlagt, vil
disse udløbe i 2021. Det foreslås derfor, at loven ophæves
den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 9 og § 14, stk. 2.
For så vidt angår verserende sager som følge af tidligere
udløste statsgarantier ydet efter loven, foreslås det endvide-
re, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, at sådanne sager færdigbe-
handles efter de hidtil gældende regler.
For så vidt angår sager, der pr. den 1. januar 2022 er ind-
bragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller afgørelser
efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrug-
sejendomme omfattet af § 16, stk. 1, der er truffet før den 1.
januar 2023, og som inden klagefristens udløb indbringes
for Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det, jf. lovfor-
slagets § 16, stk. 2, at sådanne sager kan færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at beskytte
statskassen mod tab som følge af den foreslåede ophævelse
af loven.
2.1.10. Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
2.1.10.1. Gældende ret
Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til øko-
logisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., udgjor-
de til og med år 2000 administrationsgrundlaget for gen-
nemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik. Loven blev i år
2000 afløst af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskud-
sordninger m.v., der udgjorde grundlaget for gennemførelse
af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den resterende del af
den 7-årige programperiode, der omfattede årene
2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efter-
følgende ved bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven.
Loven er i al væsentlighed ophævet med undtagelse af lo-
vens kapitel 2 om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
(herefter MVJ-ordningen), og lovens kapitel 7-10 for så vidt
angår administration m.v. i relation til lovens kapitel 2.
I medfør af loven er der givet en række tilsagn om tilskud
under MVJ-ordningen efter bekendtgørelse nr. 198 af 27.
marts 1998 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt-
ninger og bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om til-
skud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med en va-
righed på op til 20 år, hvorfor der fortsat kan anmodes om
udbetalinger under ordningen i årene 2018-2020.
MVJ-ordningen administreres af Landbrugsstyrelsen, jf. §
5, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november
2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.
Landbrugsstyrelsens afgørelser kan efter lovens § 17 a på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2.1.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Som det fremgår ovenfor, så gives der ikke længere nye
20-årige tilsagn om tilskud efter ordningen, men der vil fort-
sat kunne forekomme anmodninger om udbetalinger i hen-
hold til de 20-årige tilsagn givet i medfør af loven i årene
2018-2020.
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning til MVJ-
ordningen, at den anslåede sagsbehandlingstid for udbeta-
lingsanmodningerne indsendt senest den 20. april 2018, er
på mellem 7-16 måneder, regnet fra dagen efter udløbet af
fristen for anmodning om udbetaling. Det fremgår endvide-
re, at udbetalingen påbegyndes 1. december 2018, og for-
ventes afsluttet 1. juli 2019.
Det forventes, at det tilsvarende vil gøre sig gældende for
udbetalingsanmodninger i henhold de 20-årige tilsagn om
tilskud, der udløber i henholdsvis 2019 og 2020, hvilket in-
debærer, at udbetalinger på baggrund af de sidste udbeta-
lingsanmodninger i henhold til 20-årige tilsagn om tilskud
givet i 2000, vil ske i perioden 1. december 2020 - 15. sep-
tember 2021.
Det foreslås derfor, at lov om støtte til jordbrugets struktu-
rudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og
fiskeri m.v. ophæves den 1. januar 2022, jf. lovforslagets §
10 og § 14, stk. 2.
For så vidt angår anmodninger om udbetaling i henhold til
tilsagn om tilskud, der på grund af sagens kompleksitet und-
tagelsesvis ikke er afsluttede i Landbrugsstyrelsen den 1. ja-
nuar 2022, foreslås det i lovforslagets § 16, stk. 1, at verse-
rende sager om anmodninger om udbetaling i henhold til til-
sagn om tilskud, der ved lovens ophævelse 1. januar 2022,
jf. lovforslagets § 14, stk. 2, ikke er afsluttede i Landbrugs-
styrelsen, kan færdigbehandles og påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet efter de hidtil gældende regler. Det fore-
slås endvidere at afgørelser, der er truffet af Landbrugssty-
relsen i sager om udbetalingsanmodninger vedrørende de
20-årige tilsagn om tilskud i henhold til loven, der pr. den 1.
8
januar 2022 er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet
eller som er truffet af Landbrugsstyrelsen efter lovens ophæ-
velse den 1. januar 2022, men før den 1. januar 2023, og
som inden klagefristens udløb indbringes for Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gælden-
de regler.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 16 er at beskytte statskassen mod tab som følge af den
foreslåede ophævelse af loven.
2.1.11. Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v.
2.1.11.1. Gældende ret
Efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v. kunne der ydes støtte til investeringer
i anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der var nødvendige
til opfyldelse af lovgivningens krav til udbringning, udnyt-
telse og opbevaring af husdyrgødning fra landbrug og andre
virksomheder med husdyrhold.
Endvidere kunne der ydes støtte til anlæg, der medfører en
større opbevaringskapacitet, end hvad der var nødvendigt
for at opfylde lovgivningens krav til udbringning og udnyt-
telse af husdyrgødning. Støtte ydedes til investering, der
blev påbegyndt og afsluttet i perioden fra 1. december 1985
og til 1. oktober 1995. Støtte til investeringer, der ikke over-
steg 85.000 kr., blev ydet som et kontant tilskud. Støtte til
investeringer på over 85.000 kr., ydedes i lige store rater én
gang årligt i 10 år.
Efter lovens § 10 kunne der endvidere ydes statsgaranti
for lån på ikke over 400.000 kr., der optoges til investerin-
ger, der var berettiget til støtte efter loven. Ansøgning her-
om skulle være indsendt senest 31. marts 1996, og garantien
kunne ikke udstrækkes til mere end 15 år fra datoen for lå-
nets optagelse.
Administrationen af indfriede statsgarantier for tidligere
ydede lån til miljøforbedrende investeringer optaget i penge-
institutter ydet efter lovens § 10 varetages af Udbetaling
Danmark, jf. § 1 a, nr. 26, i lov om Udbetaling Danmark.
2.1.11.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Der ydes ikke længere støtte under ordningen, ligesom det
må lægges til grund, at alle statsgarantier for lån ydet under
ordningen vil være ophørt.
Det foreslås på dette grundlag, at loven ophæves den 1. ja-
nuar 2019, jf. lovforslagets § 11 og § 14, stk. 1.
For så vidt angår restfordringer vedrørende indfriede stats-
garantier efter loven, der er opstået i forbindelse med indgå-
else af frivillige afviklingsordninger, foreslås det endvidere,
jf. lovforslagets § 15, stk. 2, at sådanne forhold skal behand-
les efter de hidtil gældende regler også efter lovens ophæ-
velse. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at be-
skytte statskassen mod tab som følge af den foreslåede op-
hævelse af loven.
2.2. Love under Udenrigsministeriets ressort, der foreslås
ophævet
2.2.1. Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere
2.2.1.1. Gældende ret
Efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere kunne der in-
den for en ramme, der fastsattes på de årlige bevillingslove,
ydes ophørsstøtte til erhvervsfiskere, der ophørte med er-
hvervsmæssigt fiskeri i perioden fra 1. januar 1994 til 31.
december 1998.
Ophørsstøtten kunne ydes til fiskere, der på ansøgnings-
tidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som havde haft fis-
keri som hovederhverv i de forudgående 10 år, de seneste to
år på et fartøj, som modtog ophørsstøtte efter lov om støtte
til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet.
Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbe-
taltes for en periode af 10 år, idet det samlede støttebeløb
dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren
ved ophørstidspunktet endnu ikke var fyldt 57 år.
Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse,
hvis den samlede ophørsstøtte, arbejdsindkomst, sygedag-
penge og kontanthjælp eller visse andre former for offentlig
indkomst oversteg det maksimale beløb, der kan udbetales i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Loven indeholder endeligt bestemmelser om forbud mod
overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra ved dødsfald, og om
begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.
Det fulgte af § 8 i bekendtgørelse nr. 669 af 14. juli 1994
om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, at ansøgning om ophørs-
støtte skulle være indgivet senest 3 måneder efter ophørs-
tidspunktet og senest den 31. december 1998.
2.2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
Da ophørsstøtten var en 10-årig, maksimalt 12-årig ydel-
se, følger det heraf, at ordningen har været slutudbetalt se-
nest i løbet af 2010. Der er derfor ikke længere aktive udbe-
talinger under ordningen.
Det foreslås derfor, at loven ophæves den 1. januar 2019,
jf. lovforslagets § 12 og § 14, stk. 1.
2.2.2. Lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet
2.2.2.1. Gældende ret
Efter § 1 i lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeri-
et kunne fiskeriministeren i finansårene 1987 og 1988 afgive
tilsagn om støtte til fiskerifartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri inden for en ramme på 98 mio. kr. i 1987 og
132 mio. kr. i 1988.
Fiskeriministeren var endvidere bemyndiget til at give til-
sagn om statsgaranti for lån fra Kongerigets Danmarks Fi-
skeribank i samme periode inden for en ramme på 100 mio.
kr., jf. lovens § 2.
9
Baggrunden for loven, der havde tæt tilknytning til lov om
støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1994, var en
række alvorlige akutte problemer inden for fiskeriet, der ik-
ke mindst skyldtes, at verdensmarkedspriserne på fiskemel
og fiskeolie blev reduceret så drastisk, at rentabiliteten i in-
dustrifiskeriet blev bragt i fare. Der havde derfor været ind-
sat en større kapacitet i konsumfiskeriet, hvilket betød, at
vigtige kvoter hurtigere blev fisket.
Med loven blev der indført to sammenhængende foran-
staltninger: En styrkelse af ophørsordningen, således at
fangstkapaciteten kunnen tilpasses fiskerimulighederne, og
en refinansieringsordning, som havde til formål at lette af-
drags- og rentebyrden for de fartøjer, som forblev i fiskeriet,
og som derfor på længere sigt ville kunne drage nytte af de
fiskeressourcer, som blev befisket af færre fartøjer.
Støttemidlerne vedrørende ophørsordningen efter lov om
støtte og statsgaranterede lån skulle ifølge loven udmøntes i
overensstemmelse med §§ 1-3 og 8-13 i lov om støtte til vis-
se strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v. Efter den-
ne lovs § 3 kunne ejere af fartøjer, der modtog støtte til en-
deligt ophør, i en periode på 5 år efter fartøjets sletning i
Skibsregistret ikke opnå tilladelse til at anvende et fartøj til
erhvervsmæssigt fiskeri, som ikke var registreret her i landet
som fiskerfartøj.
Lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for
fiskeriet m.v. blev ophævet den 1. januar 1997 ved § 19, stk.
2, i lov nr. 483 af 12. juni 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1104
af 13. december 1996 om ikrafttræden af lov om strukturfor-
anstaltninger vedrørende fiskerisektoren.
Refinansieringsordningen efter lov om støtte og statsga-
ranterede lån til fiskeriet indebar, at lån baseret på en stats-
garanti kunne anvendes til refinansiering af renter og afdrag
på lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank, samt til betaling
af kortfristet gæld, som f.eks. ydelser på skibskredit, leve-
randørgæld, overtræk på kassekredit m.v.
Ordningen, der blev administreret af Kongeriget Dan-
marks Fiskeribank, var tilrettelagt således, at fartøjsejere,
som kunne dokumentere en væsentlig tilbagegang i fartøjets
driftsresultat før renter på grund af især de lave industrifi-
skepriser eller kvotestop, kunne opnå statsgaranterede lån,
såfremt det skønnedes, at fartøjet derefter kunne blive i fi-
skeriet. Fiskerfartøjer, der havde restancer svarende til
mindst 2 terminer, kunne komme i betragtning, dog således
at de statsgaranterede lån ikke kunne overstige 20 pct. af
fartøjets værdi (højst svarende til forsikringssummen).
Kongeriget Danmarks Fiskeribank blev nedlagt fra udgan-
gen af 2008, jf. lov nr. 1393 af 21. december 2005 om æn-
dring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (afvik-
ling og nedlæggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeri-
bank). I den forbindelse overgik administrationen af aktiver
og passiver til staten. Disse opgaver varetages i dag af Ud-
betaling Danmark, jf. § 1 a, nr. 23, i lov om Udbetaling
Danmark.
2.2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets
indhold
Da både ophørsstøtten og refinansieringsordningen var be-
grænset til finansårene 1987 og 1988, foreslås det, at loven
ophæves den 1. januar 2019, jf. lovforslagets § 13 og § 14,
stk. 1.
For så vidt angår den udestående fordringsmasse efter lo-
ven, foreslås det endvidere, at sådanne forhold skal behand-
les efter de hidtil gældende regler også efter lovens ophæ-
velse, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Hensigten med den fore-
slåede bestemmelse er at beskytte statskassen mod tab som
følge af den foreslåede ophævelse af loven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget har ingen økonomiske eller implementerings-
mæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
vante for de konkrete ændringer i medfør af forslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2018
til den 10. august 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Danish Seafood As-
sociation, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskerifor-
ening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Dan-
marks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfi-
skerforening, Danske Fiskeauktioner, Danske Havne, Dan-
ske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DI, DTU Aqua, Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), Ferskvandsfiskeriforeningen for
Danmark, Finans Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgiver-
10
forening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske revisorer, Greenpeace
KL, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredyg-
tigt Landbrug, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark,
NOAH, OCEANA, Rigsombudsmanden i Grønland, Statens
Administration, Udbetaling Danmark og WWF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU retlige aspekter
Er i strid med de frem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om Afløsning af Grundbyrder udgør den sidste og af-
sluttende del af fæsteafløsningen, der indledtes efter landbo-
reformerne i sidste halvdel af 1700 tallet. Loven vedrører de
fæsteafgifter, der skulle udredes af brugerne af de fæsteejen-
domme, der endnu ikke var overgået til selveje.
Loven indeholder en pligtig omlægning af grundbyrder,
der fortsat afregnedes i naturalier eller i naturalieydelser til
en årlig fast pengeydelse. Der er i loven fastsat nærmere
regler for beregningen af denne pengeydelse, herunder for
særlige skønsforretninger, i det omfang der ikke måtte kun-
ne opnås enighed ad anden vej. Denne del af loven skulle
gennemføres med virkning for den fæsteafgift, der skulle
svares for året 1918.
Loven indeholder endvidere regler om, at såvel yderen
som nyderen af sådanne fæsteafgifter kan kræve disse afløst
gennem betaling af en engangssum beregnet efter nærmere
angivne regler.
Endeligt indeholder loven et forbud mod en fremtidig på-
lægning af grundbyrder på faste ejendomme.
Der har ikke i en længere årrække været hverken afløs-
ningssager eller forespørgsler om sådanne, hvorfor det er
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven har ud-
tømt sit formål og derfor ikke længere har praktisk anven-
delse.
Det foreslås derfor, at Lov om Afløsning af Grundbyrder
ophæves.
Til § 2
Efter § 1 i lov om sortering af råtræ, der forhandles under
visse betegnelser, er miljø- og fødevareministeren bemyndi-
get til at fastsætte bestemmelser om, at råtræ kun må for-
handles under betegnelsen »EØF-sorteret«, hvis det er op-
målt, sorteret og mærket efter nærmere angivne regler, og at
betegnelserne for visse dimensions- eller kvalitetsklasser
kun må anvendes, hvis træet opfylder de krav, der er fastsat
for træ af den pågældende klasse.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 393 af
23. juni 1974 om sortering af råtræ. Bekendtgørelsen gen-
nemfører Rådets direktiv 68/89/EØF af 23. januar 1968 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om
sortering af råtræ.
Direktiv 68/89/EØF er ophævet Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning Nr. 714/2007/EF af 20. juni 2007 med
virkning fra den 31. december 2008, jf. beslutningens artikel
1.
Ophævelsen af direktivet er efter betragtning 2 og 3 i be-
slutningens præambel begrundet i, at de i direktivet fastsatte
metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder,
der normalt anvendes i forbindelse med transaktioner mel-
lem virksomheder i skovbrugssektoren og træ- og papirindu-
strien, og at de ikke anses for at være tilpasset markedssitua-
tionen og derfor ikke længere er nødvendige af hensyn til
det indre marked.
Af betragtning 5 i ophævelsesbeslutningens præambel
fremgår, at ophævelsen af direktiv 68/89/EØF medfører, at
angivelsen »EØF-sorteret« efter den 31. december 2008 ik-
ke længere kan anvendes i forbindelse med markedsførin-
11
gen, og at tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmel-
ser derfor skal ophæves.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering på bag-
grund af den beskrevne begrundelse for direktivets ophævel-
se, at der ikke er grundlag for at opretholde lov om sortering
af råtræ, der forhandles under visse betegnelser. Det foreslås
derfor, at lov om sortering af råtræ, der forhandles under
visse betegnelser, ophæves.
Til § 3
Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v.
af jordbrugsprodukter hjemler, at der i årene 1987-1992
kunne ansøges om tilskud til at gennemføre projekter til pro-
duktudvikling i forarbejdning og forædling af jordbrugspro-
dukter samt til aktiviteter, som er nødvendige forudsætnin-
ger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af ud-
viklingsarbejdet.
De nærmere retningslinjer for, hvilke projekter der kunne
opnå tilskud efter loven, er beskrevet i vejledning nr. 13130
af 30. januar 1988.
Tilskud kunne kun ydes, hvis virkningerne af projektet
kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets
begyndelse.
Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet den til-
skudsordning, som loven danner ramme om, ikke er blevet
forlænget ud over finansåret 1991.
Det foreslås derfor, at lov om tilskud til produktudvikling
i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter ophæves.
Til § 4
Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljø-
fremmende foranstaltninger i det private skovbrug hjemler,
at der i finansårene 1986 til 1988 kunne ydes tilskud til pro-
duktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltnin-
ger i det private skovbrug. Beløbsrammen for denne ordning
var fastsat på de årlige finanslove for de omfattede år.
Loven er en ændring af den tidligere lov nr. 476 af 14.
september 1977 om tilskud til produktions-, beskæftigelses-
og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug.
Tilskuddene, der udgjorde indtil 100 % af den arbejdsløn,
der medgik til det pågældende arbejdes udførelse, kunne
ydes til ejere af private skove, når ejendommens samlede
skovbevoksede areal ikke oversteg 50 ha. Loven indeholder
endvidere bestemmelser om opgørelser af den tilskudsberet-
tigede udgift og om kontrol, tilsyn og klageadgang.
Idet loven efter sit indhold alene dækker en bevilling for
finansårene 1986-88, og der ikke senere har været behov for
en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses for at
have udtømt sit indhold.
Det foreslås derfor, at lov om tilskud til produktions-, be-
skæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det pri-
vate skovbrug (Skovstøtteloven) ophæves.
Til § 5
Lov om superficiære fæste- og lejeforhold regulerer de
særlige fæste- og lejeforhold, hvor fæsteren elleren lejeren
selv ejer en beboelsesbygning på den fæstede eller lejede
grund.
Loven er en beskyttelseslov, idet den efter sit indhold sik-
rer, at fæsteren eller lejeren enten kan fortsætte fæste- eller
lejemålet i en vis årrække, eller overtage jorden til en pris,
der fastsættes af en specifik offentlig vurderingsforretning,
foretaget af en særskilt udpeget afløsningsformand.
Der eksisterer ikke og har aldrig eksisteret en central regi-
strering af ejendomme med superficiære fæste eller lejefor-
hold, men der har i en længere årrække ikke været registre-
ret sager på området.
Der er efter de oplysninger, der er til rådighed for Miljø-
og Fødevareministeriet ikke længere tilbageværende retsfor-
hold omfattet af loven.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven
har udtømt sit formål, og ikke længere har praktisk anven-
delse. Det foreslås derfor, at lov om superficiære fæste- og
lejeforhold ophæves.
Til § 6
Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere
hjemler, at der inden for en på finansloven nærmere fastsat
ramme kan ydes garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkre-
ditfond til ejerne af jordbrugsejendomme med henblik på sa-
nering og omlægning af gæld.
Garantierne kunne ydes for lån, der maksimalt udgjorde
indtil 30 % af ejendommens kontantværdi. Lånene kunne
dog maksimalt udgøre et beløb, der svarede til den samlede
værdi af den gæld, der lå ud over 70 % af ejendommens
kontantværdi, samt af ikke pantsikret erhvervsmæssig gæld,
dog maksimalt 1,2 mio. kr. pr. ansøger og bedrift. Lånene
forudsatte således, at ansøgerne havde en samlet gældsbe-
lastning, der lå ud over 70 % af de samlede aktiver, samt at
ansøger kunne godtgøre, at bedriften med et sådant gældssa-
neringslån ville have en økonomisk overlevelsesevne.
Ansøgninger om statsgaranterede gældssaneringslån skul-
le være indgivet senest den 1. april 1994. Lånene kunne
ydes som 15-årige nominelt forrentede kontantlån eller som
15-årige indekslån.
Loven indeholder endvidere bestemmelser om rykning,
om indfrielse før tid, samt om overtagelse ved hensidden i
uskiftet bo.
Efter lovens § 11 varetages opgaverne efter loven af Ud-
betaling Danmark. Administrationen omfatter en mindre
restportefølje af indfriede statsgarantier i DLR Kredit A/S.
Restfordringerne er f.eks. opstået i forbindelse med indgåel-
se af afviklingsordninger, etablering af indefrysning/spærre-
prioriteter eller salg i fri handel i stedet for tvangsauktion
med henblik på at minimere statskassens tab. Enkelte ekspe-
ditioner er primært relateret til ejerskifte.
Idet loven efter sit indhold således ikke hjemler lån med
en længere løbetid end 15 år, og idet fristen for indgivelse af
12
ansøgning herom var fastsat til 1. april 1994, vil de fleste lån
garanteret efter loven på nuværende tidspunkt være afvikle-
de med undtagelse af en mindre restportefølje af tilgodeha-
vender, der er opstået i forbindelse med indgåelse af afvik-
lingsordninger og lignende, hvorfor det må anses for ube-
tænkeligt at ophæve loven. Det foreslås derfor, at lov om
statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere ophæves.
For så vidt angår de resterende tilgodehavender efter lo-
ven foreslås det i lovforslagets § 15, stk. 2, at sådanne for-
hold skal behandles efter de hidtil gældende regler også ef-
ter lovens ophævelse med henblik på at beskytte statskassen
mod tab som følge af den foreslåede ophævelse af loven.
Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangs-
bestemmelsen i § 15, stk. 2.
Til § 7
Innovationsloven er en rammelov, der udgør administrati-
onsgrundlaget for en målrettet stimulering af fødevare-,
jordbrugs- og fiskerisektoren til innovation, forskning og
udvikling.
Formålet med innovationsloven fremgår af lovens § 1, og
er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens inno-
vations-, forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at
bidrage til at
1) sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af
høj kvalitet,
2) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens kon-
kurrenceevne,
3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder non-
foodprodukter, med højt innovationsindhold,
4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressource-
grundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt gode ar-
bejdsbetingelser,
5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante
og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber
og om de forhold, hvorunder produkterne er produce-
ret, og
6) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs-
og fiskerisektorens virksomheder og institutioner.
Herudover indeholder innovationsloven hjemmel til at yde
tilskud til fremme af udviklingsprojekter målrettet økologisk
jordbrugsproduktion, jf. lovens kapitel 3.
I medfør af innovationslovens § 3, stk. 1, har miljø- og fø-
devareministeren nedsat et innovationsudvalg for fødevare-
sektoren (Innovationsudvalget), som efter lovens § 3, stk. 2,
træffer afgørelse om at yde tilskud.
De nærmere regler om ansøgningsprocedurer og Innovati-
onsudvalget m.v. er fastsat ved bekendtgørelse nr. 772 af 15.
juli 2008 om tilskud til fremme af innovation, forskning og
udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren, og
cirkulære nr. 9846 af 1. december 2008 om forretningsorden
for og sekretariatsbetjening af Innovationsudvalget vedrø-
rende tilskud til fremme af innovation, forskning og udvik-
ling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.
Innovationsloven er afløst af lov om Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 4.
januar 2017, der hvoraf §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar
2010, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 3. februar 2010, og §§
8-22 trådte i kraft den 20. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr.
624 af 10. juni 2010. Der kan derfor ikke længere ydes til-
skud efter innovationsloven. Efter Miljø- og Fødevaremini-
steriets oplysninger forefindes der på nuværende tidspunkt
ét forhold under innovationsloven, som endnu ikke er ende-
ligt afviklet.
Da der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordnin-
gen, må det skønnes ubetænkeligt at ophæve loven, og det
foreslås derfor, at innovationsloven ophæves.
Efter § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demon-
strationsprogram er miljø- og fødevareministeren bemyndi-
get til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af innovations-
loven.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ik-
ke vil være muligt inden for rammerne af den beskrevne be-
myndigelse i § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og De-
monstrationsprogram at fastsætte regler som indebærer, at
reglerne i loven og bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008
om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling
m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren opretholdes
efter innovationslovens ophævelse for så vidt angår det re-
sterende forhold under loven, indtil dette forhold er endeligt
afviklet.
Det foreslås derfor, jf. lovforslaget § 15, stk. 1, at de hidtil
gældende regler fortsat finder anvendelse for det resterende
forhold efter innovationsloven også efter lovens ophævelse
og bekendtgørelsens samtidige bortfald med henblik på at
beskytte statskassen mod tab. Der henvises til bemærknin-
gerne nedenfor til overgangsbestemmelsen i § 15, stk. 1.
Til § 8
Lov om ophørsstøtte til jordbrugere giver mulighed for,
inden for en på finansloven nærmere fastsat ramme, at yde
ophørsstøtte til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der
ophører med landbrugs- eller gartnerivirksomhed i en perio-
de fra 1. januar 1995 til 31. december 1998.
Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgnings-
tidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som efter at have
haft jordbrug som hovederhverv i de foregående 10 år op-
hørte med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirk-
somhed. Loven fastsætter nærmere regler om, at støttemod-
tageren enten afhænder sine landbrugsarealer eller bortfor-
pagter disse i hele støtteperioden. I den forbindelse åbner lo-
ven for, at afhændelsen kan ske gennem at lade arealer ind-
gå i jordfordelinger eller ved afhændelse til offentlig myn-
dighed
Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbe-
taltes for en periode af 10 år, idet det samlede støttebeløb
dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren
ved ophørstidspunktet endnu ikke var fyldt 57 år.
Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse,
hvis den samlede sum af ophørsstøtte, arbejdsindkomst, sy-
gedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for of-
13
fentlig indkomst ovestiger det maksimale beløb, der kan ud-
betales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Loven indeholder endeligt bestemmelser om forbud mod
overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra ved dødsfald, og om
begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.
Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 809 af 12.
oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere, at ansøgning
om ophørsstøtte skulle være indgivet senest den 31. decem-
ber 1998. Da ophørsstøtten var en 10-årig, maksimalt 12-
årig ydelse, følger det heraf, at ordningen er slutudbetalt se-
nest i løbet af 2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt
ikke længere aktive konti under ordningen.
Det foreslås derfor, at lov om ophørsstøtte til jordbrugere
ophæves.
Til § 9
Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugse-
jendomme hjemler, at realkreditlån i landbrugsejendomme
m.v. og andre lån end realkreditlån med sikkerhed i land-
brugsejendomme, der er ydet inden 1. maj 1988, kan ind-
fries ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån fra det
samme finansieringsinstitut, som har ydet de indfriede lån.
Refinansieringslån er efter loven lån ydet af realkreditin-
stitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, og kan
ydes som jordbrugslån, som udlandslån eller som lån baseret
på særlige obligationer, og skal have sikkerhed inden for en
lånegrænse på 45 % af ejendommens handelsværdi.
Loven hjemler, at miljø- og fødevareministeren kan over-
tage de nævnte særlige obligationer, der udstedes i forbin-
delse med optagelsen af refinansieringslån, inden for en
samlet ramme på 23 mia. kr., ligesom ministeren kan bevil-
ge afdragsbidrag til de nævnte jordbrugslån efter en nærme-
re specificeret beregningsmodel.
Der kan endvidere i medfør af loven ydes statsgaranti for
lån, der optages med henblik på sanering af gæld.
Endeligt indeholder loven en række tekniske bestemmel-
ser om lånene, herunder om kriterier for bevilling, indfrielse
og hensidden i uskiftet bo.
Ansøgning om refinansieringslån skal efter loven være
indgivet senest den 15. december 1989. Refinansieringen
kunne ydes på låneserier med indtil 30-årig løbetid, dvs.
med udløb i 2020-2021.
Administrationen af refinansieringsordningen efter loven
varetages af Udbetaling Danmark, og omfatter den resteren-
de portefølje fra den gennemførte refinansiering i
1989-1990. Den resterende portefølje omfatter henholdsvis
obligationer udstedt til finansiering af refinansieringslån på
aktivsiden, og jordbrugsindekslån på passivsiden. Obligatio-
nerne sælges løbende i forbindelse med indfrielse af lån ved
ejerskifte. Herudover administreres den løbende betaling på
de resterende jordbrugslån.
Der ydes således ikke længere nye lån eller garantier efter
ordningen, og selv om det rent økonomisk må antages, at
langt de fleste ydede lån under ordningen efterfølgende er
blevet indfriet eller omlagt, kan det ikke ganske udelukkes,
at der fortsat er aktive lån eller garantier under ordningen.
Disse lån vil i givet fald være meget tæt på udløb. Som det
fremgår ovenfor, så er de anvendte låneserier fortsat i brug
til og med 2021. Det foreslås derfor, at loven ophæves den
1. januar 2022.
For så vidt angår verserende sager som følge af tidligere
udløste statsgarantier ydet efter loven, foreslås det endvide-
re, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, at sådanne sager færdigbe-
handles efter de hidtil gældende regler.
For så vidt angår sager, der pr. den 1. januar 2022 er ind-
bragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller afgørelser
efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrug-
sejendomme omfattet af § 16, stk. 1, der er truffet før den 1.
januar 2023, og som inden klagefristens udløb indbringes
for Miljø- og Fødevareklagenævnet, foreslås det, jf. lovfor-
slagets § 16, stk. 2, at sådanne sager kan færdigbehandles
efter de hidtil gældende regler.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at beskytte
statskassen mod tab som følge af den foreslåede ophævelse
af loven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til
overgangsbestemmelserne i § 16.
Til § 10
Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til øko-
logisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. udgjor-
de til og med år 2000 administrationsgrundlaget for gen-
nemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik. Loven blev i år
2000 afløst af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskud-
sordninger m.v., der udgjorde grundlaget for gennemførelse
af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den resterende del af
den 7-årige programperiode, der omfattede årene
2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efter-
følgende ved bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven.
Loven er i al væsentlighed ophævet med undtagelse af lo-
vens kapitel 2 om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
(herefter MVJ-ordningen), samt lovens kapitel 7-10 for så
vidt angår administration m.v. i relation til lovens kapitel 2.
I medfør af loven er der ydet en række tilsagn om tilskud
under MVJ-ordningen efter bekendtgørelse nr. 198 af 27.
marts 1998 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt-
ninger og bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om til-
skud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med en va-
righed på op til 20 år. Der kan derfor fortsat anmodes om
udbetalinger under ordningen i årene 2018-2020.
MVJ-ordningen administreres af Landbrugsstyrelsen, jf. §
5, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november
2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.
Landbrugsstyrelsens afgørelser kan efter lovens § 17 a på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Som det fremgår ovenfor, så gives der ikke længere nye
20-årige tilsagn om tilskud efter ordningen, med der vil
fortst kunne forekomme anmodninger om udbetalinger i
henhold til de 20-årige tilsagn givet i medfør af loven i åre-
ne 2018-2020.
14
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens vejledning til MVJ-
ordningen, at den anslåede sagsbehandlingstid for udbeta-
lingsanmodningerne indsendt senest den 20. april 2018, er
på mellem 7-16 måneder, regnet fra dagen efter udløbet af
fristen for anmodning om udbetaling. Det fremgår endvide-
re, at udbetalingen påbegyndes 1. december 2018, og for-
ventes afsluttet 1. juli 2019.
Det forventes, at det tilsvarende vil gøre sig gældende for
udbetalingsanmodninger i henhold de 20-årige tilsagn om
tilskud, der udløber i henholdsvis 2019 og 2020, hvilket in-
debærer, at udbetalinger på baggrund af sidste udbetalings-
anmodninger i henhold til 20-årige tilsagn om tilskud givet i
år 2000, vil ske i perioden 1. december 2020 - 15. september
2021.
Det foreslås derfor, at lov om støtte til jordbrugets struktu-
rudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og
fiskeri m.v. ophæves den 1. januar 2022.
For så vidt angår anmodninger om udbetaling i henhold til
tilsagn om tilskud, der på grund af sagens kompleksitet und-
tagelsesvis ikke er afsluttede i Landbrugsstyrelsen den 1. ja-
nuar 2022, foreslås det i lovforslagets § 16, stk. 1, at verse-
rende sager om anmodninger om udbetaling i henhold til til-
sagn om tilskud, der ved lovens ophævelse 1. januar 2022,
jf. lovforslagets § 14, stk. 2, ikke er afsluttede i Landbrugs-
styrelsen, kan færdigbehandles og påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet efter de hidtil gældende regler. Det fore-
slås endvidere i lovforslagets § 16, stk. 2, at afgørelser, der
er truffet af Landbrugsstyrelsen i sager om udbetalingsan-
modninger vedrørende de 20-årige tilsagn om tilskud i hen-
hold til loven, der pr. den 1. januar 2022 er indbragt for Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet eller som er truffet af Land-
brugsstyrelsen efter lovens ophævelse 1. januar 2022, men
før den 1. januar 2023, og som inden klagefristens udløb
indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, færdigbe-
handles efter de hidtil gældende regler.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 16 er at beskytte statskassen mod tab som følge af den
foreslåede ophævelse af loven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til
overgangsbestemmelserne i § 16.
Til § 11
Efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v. kunne der ydes støtte til investeringer
i anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige
til opfyldelse af lovgivningens krav til udbringning, udnyt-
telse og opbevaring af husdyrgødning fra landbrug og andre
virksomheder med husdyrhold.
Endvidere kunne der ydes støtte til anlæg, der medfører en
større opbevaringskapacitet, end hvad der er nødvendigt for
at opfylde lovgivningens krav til udbringning og udnyttelse
af husdyrgødning.
Støtte til investeringer, der ikke oversteg 85.000 kr., yde-
des som et kontant tilskud. Støtte til investeringer på over
85.000 kr., ydedes i lige store rater én gang årligt i 10 år.
Støtten kunne dog kun ydes til investering, der blev påbe-
gyndt og afsluttet i perioden fra 1. december 1985 og til 1.
oktober 1995. Der er dermed ikke længere aktive sager
under ordningen.
Efter lovens § 10 kunne der endvidere ydes statsgaranti
for lån på ikke over 400.000 kr., der optages til investerin-
ger, der er berettiget til støtte efter loven.
Disse statsgarantier kunne imidlertid kun ydes, hvis an-
søgning herom var indsendt senest 31. marts 1996, og ga-
rantien kunne ikke udstrækkes til mere end 15 år fra datoen
for lånets optagelse.
Der er dermed ej heller længere aktive garantier under
ordningen.
Administrationen af indfriede statsgarantier for tidligere
ydede lån til miljøforbedrende investeringer optaget i penge-
institutter ydet efter lovens § 10 varetages af Udbetaling
Danmark.
Da der således ikke længere er aktiviteter under ordnin-
gen, og det må lægges til grund, at alle statsgarantier for lån
ydet under ordningen vil være ophørt foreslås det, at lov om
støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug
m.v. ophæves.
For så vidt angår restfordringer vedrørende indfriede stats-
garantier efter loven, der er opstået i forbindelse med indgå-
else af frivillige afviklingsordninger, foreslås det i lovforsla-
gets § 15, stk. 2, at sådanne forhold skal behandles efter de
hidtil gældende regler også efter lovens ophævelse med hen-
blik på at statskassen mod tab som følge af den foreslåede
ophævelse af loven.
Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangs-
bestemmelsen i § 15, stk. 2.
Til § 12
Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere giver mulighed
for, inden for en på finansloven nærmere fastsat ramme, at
yde ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Ophørsstøtten kan ydes
til personer, der ophører med fiskeri i perioden fra den 1. ja-
nuar 1994 til den 31. december 1998.
Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgnings-
tidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som havde drevet er-
hvervsfiskeri i de forudgående 10 år, og som havde været
beskæftiget de forudgående 2 år på et fartøj, der modtager
ophørsstøtte, og som ophører med al erhvervsmæssigt fiske-
rivirksomhed.
Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der blev
udbetalt i 10 år, idet det samlede støttebeløb dog kunne for-
deles over en længere årrække, hvis ansøgeren ved ophørs-
tidspunktet endnu ikke var fyldt 57 år.
Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse
hvis den samlede sum af ophørsstøtte, arbejdsindkomst, sy-
gedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for of-
fentlig forsørgelse overstiger det maksimale beløb, der kan
udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
15
Loven indeholder endvidere bestemmelser om forbud mod
overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra ved dødsfald, og om
begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.
Da ophørsstøtten var en 10-årig, maksimalt en 12-årig
ydelse, følger det heraf, at ordningen er slutudbetalt senest i
løbet af 2010. Der er derfor ikke længere aktive udbetalinger
under ordningen.
Det foreslås derfor, at lov om ophørsstøtte til erhvervsfi-
skere ophæves.
Til § 13
Efter § 1 i lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeri-
et kunne fiskeriministeren i finansårene 1987 og 1988 kunne
afgive tilsagn om støtte til fiskerifartøjers endelige ophør i
dansk erhvervsfiskeri inden for en ramme på 98 mio. kr. i
1987 og 132 mio. kr. i 1988. Fiskeriministeren var endvide-
re bemyndiget til at give tilsagn om statsgaranti for lån fra
Kongerigets Danmarks Fiskeribank i samme periode inden
for en ramme på 100 mio. kr., jf. lovens § 2.
Støttemidlerne vedrørende ophørsordningen efter loven
skulle udmøntes i overensstemmelse med §§ 1-3 og 8-13 i
lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fi-
skeriet m.v. Efter denne lovs § 3 kunne ejere af fartøjer, der
modtog støtte til endeligt ophør, i en periode på 5 år efter
fartøjets sletning i Skibsregistret ikke opnå tilladelse til at
anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, som ikke var
registreret her i landet som fiskerfartøj.
Refinansieringsordningen efter loven indebar, at lån base-
ret på en statsgaranti kunne anvendes til refinansiering af
renter og afdrag på lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank,
samt betaling af kortfristet gæld, som f.eks. ydelser på skibs-
kredit, leverandørgæld, overtræk på kassekredit m.v.
Ordningen, der blev administreret af Kongeriget Dan-
marks Fiskeribank, var tilrettelagt således, at fartøjsejere,
som kunne dokumentere en væsentlig tilbagegang i fartøjets
driftsresultat før renter på grund af især de lave industrifi-
skepriser eller kvotestop, kunne opnå statsgaranterede lån,
såfremt det skønnedes, at fartøjet derefter kunne blive i fi-
skeriet. Fiskerfartøjer, der havde restancer svarende til
mindst 2 terminer, kunne komme i betragtning, dog således
at de statsgaranterede lån ikke kunne overstige 20 pct. af
fartøjets værdi (højst svarende til forsikringssummen).
Da både ophørsstøtten og refinansieringsordningen var be-
grænset til finansårene 1987 og 1988, foreslås det, at lov om
støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet ophæves.
For så vidt angår den udestående fordringsmasse efter lo-
ven, foreslås det i lovforslagets § 15, stk. 2, at sådanne for-
hold skal behandles efter de hidtil gældende regler også ef-
ter lovens ophævelse med henblik på at beskytte statskassen
mod tab som følge af den foreslåede ophævelse af loven.
Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbe-
stemmelsen i § 15, stk. 2.
Til § 14
Det foreslås, jf. stk. 1, at lovens §§ 1-8 og 11-13 træder i
kraft den 1. januar 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 9 og § 10 træder i kraft
den 1. januar 2022.
Det foreslåede senere ikrafttrædelsestidspunktet for lov
om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendom-
me (§ 9) er begrundet i hensynet til afviklingen af de verse-
rende sager som følge af tidligere udløste statsgarantier ydet
efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrug-
sejendomme. Som det fremgår af afsnit 2.1.9.1. i de almin-
delige bemærkninger, så kunne refinansieringsordningen ef-
ter loven ydes på låneserier med indtil 30-årig løbetid, dvs.
med udløb i 2020-2021.
For så vidt angår de 20-årige tilsagn om tilskud til miljø-
venlige jordbrugsforanstaltninger, der er givet i årene
1998-2000 efter bekendtgørelse nr. 198 af 27. marts 1998
om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og be-
kendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljø-
venlige jordbrugsforanstaltninger udstedt i medfør af lov om
støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk pro-
duktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. (§ 10), så udløber
det sidste tilsagnsår (der omfatter perioden 1. september –
31. august) efter disse tilsagn i henholdsvis 2018, 2019 og
2020. Den sidste udbetaling i henhold til de omtalte tilsagn
om tilskud sker efter anmodning, der indsendes i det sidste
tilsagnsår. Selve udbetalingen sker efter udløbet af det sidste
tilsagnsår.
Det anslås, at sagsbehandlingstiden for udbetalingsanmod-
ningerne indsendt senest den 20. april 2020 er på mellem
7-16 måneder, regnet fra dagen efter udløbet af fristen for
anmodning om udbetaling. Udbetalingsanmodning i henhold
til de 20-årige tilsagn om tilskud skal indsendes elektronisk
til Landbrugsstyrelsen ved brug af Fællesskemaet. Fælles-
skemaet indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast
selv-service i perioden 1. februar – 20. april, jf. §§ 1, 6 og 7,
i bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2017 om mark-
blok og elektronisk Fællesskema. De første udbetalinger for-
ventes at blive påbegyndt 1. december 2020, og hovedparten
af sagerne forventes afsluttet 1. juli 2021.
De 20-årige tilsagn om tilskud, der udløber i 2018, omfat-
ter ca. 2.600 hektarer, og har en estimeret tilskudsværdi ba-
seret på de fastsatte tilskudssatser inden indeksregulering på
4,5-10 mio. kr. i udløbsåret. De 20-årige tilsagn om tilskud,
der udløber i 2019, omfatter ca. 3.600 hektarer, og har en
estimeret tilskudsværdi baseret på de fastsatte tilskudssatser
inden indeksregulering på 6,7-14 mio. kr. i udløbsåret. De
20-årige tilsagn om tilskud, der udløber i 2020, omfatter ca.
3.450 hektarer, og har en estimeret tilskudsværdi baseret på
de fastsatte tilskudssatser inden indeksregulering på 4,3-10
mio. kr. i udløbsåret.
Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lo-
ven alene vedrører ophævelse af love, der ikke gælder for
Færøerne og Grønland. For så vidt angår lov om Afløsning
af Grundbyrder og lov om superficiære fæste- og lejeforhold
indeholder disse love ikke eksplicit en undtagelse af Grøn-
16
land fra lovenes gyldighedsområde, da disse love er vedta-
get før grundlovsændringen i 1953. Det fremgår af Statsmi-
nisteriets cirkulære nr. 176 af 19. oktober 1954, at det som
følge af den i 1953 gennemførte ændring i Grønlands stats-
retlige stilling må antages, at love, der fremtidig vedtages,
omfatter Grønland, medmindre loven indeholder udtrykkelig
bestemmelse om det modsatte. Modsætningsvis gælder det,
at love vedtaget før grundlovsændringen i 1953 ikke omfat-
ter Grønland, medmindre loven fastsætter det modsatte.
Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse be-
tegnelser, der trådte i kraft 1. januar 1973, indeholder heller
ikke en eksplicit undtagelse af Grønland fra lovens gyldig-
hedsområde. Loven har til formål at udgøre hjemmelsgrund-
laget for den danske implementering af direktiv 68/89/EØF.
Direktivet, der blev ophævet med virkning fra ultimo 2008,
indeholdt en mærkningsordning ("EØF-sorteret") med detal-
jerede opmålings- og sorteringsbestemmelser, og havde bl.a.
til formål at tilvejebringe ensartede regler inden for fælles-
markedet.
Som en del af det danske Rigsfællesskab blev Grønland
medlem af EF ved Danmarks indtræden i EF den 1. januar
1973, men valgte at træde ud af EF med virkning fra den 1.
februar 1985. Efter Miljø- og Fødevareministeriets oplys-
ninger findes der i Grønland hverken kommerciel skovdrift
eller savværker til opskæring af råtræ. Det er ministeriets
vurdering, at der ikke i øvrigt sker forarbejdning i Grønland
af råtræ, der er dyrket andre steder end i Grønland, idet dette
vil være urentabelt på grund af særligt transportomkostnin-
gerne forbundet hermed. Det er på denne baggrund Miljø-
og Fødevareministeriets vurdering, at loven på grund af
dens indhold ikke gælder i Grønland.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal finde anvendelse på
tilsagn om tilskud, der er givet inden den 1. januar 2019 i
medfør af lov om tilskud til fremme af innovation, forskning
og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren
(innovationsloven) (§ 7). Som det fremgår ovenfor af afsnit
2.1.7.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne
til § 7 forefindes der på nuværende tidspunkt stadig ét for-
hold under loven, som endnu ikke er endeligt afviklet. For
det resterende forhold under loven, indebærer forslaget i stk.
1, at de hidtil gældende regler finder anvendelse på dette
forhold også efter lovens ophævelse.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse på
ydede lån og statslån fra indfriede eller indløste statsgaranti-
er, der er ydet inden den 1. januar 2019 i medfør af lov om
statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere (§ 6), lov
om støtte til miljøforbedrende investeringer (§ 11) og lov
om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet (§ 12). For så-
danne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at Udbetaling Danmark,
der varetager opgaver efter de pågældende love, som hidtil
vil kunne administrere de udestående fordringer, herunder
administration af obligationer udstedt til finansiering af ud-
lånene.
Hensigten med bestemmelsen i § 15 er at sikre statskassen
mod tab som følge af den foreslåede ophævelse af de love,
der er nævnt i lovforslagets §§ 6, 7, 11 og 12.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at verserende sager i første instans ef-
ter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugse-
jendomme og efter lov om støtte til jordbrugets strukturud-
vikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og
fiskeri m.v. færdigbehandles og kan påklages efter de hidtil
gældende regler.
Forslaget indebærer, at verserende sager som følge af tid-
ligere udløste statsgarantier ydet efter lov om refinansiering
af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, der på tids-
punktet for lovens ophævelse den 1. januar 2022, jf. lovfor-
slagets § 14, stk. 2, endnu ikke er afsluttet af Udbetaling
Danmark, færdigbehandles og kan påklages efter de hidtil
gældende regler.
For så vidt angår verserende sager om udbetalingsanmod-
ninger i henhold til 20-årige tilsagn om tilskud givet efter
bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til mil-
jøvenlige jordbrugsforanstaltninger udstedt i medfør af lov
om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., så anslås det,
at sagsbehandlingstiden for udbetalingsanmodningerne ind-
sendt senest den 20. april 2020 er på mellem 7-16 måneder,
regnet fra dagen efter udløbet af fristen for anmodning om
udbetaling. De første udbetalinger forventes at blive påbe-
gyndt 1. december 2020, og hovedparten af sagerne forven-
tes afsluttet 1. juli 2021.
Med forslaget til § 16, stk. 1, vil verserende sager om an-
modninger om udbetaling i henhold til tilsagn om tilskud,
der ved lovens ophævelse 1. januar 2022, jf. lovforslagets §
14, stk. 2, der på grund af sagens kompleksitet undtagelses-
vis ikke er afsluttede i Landbrugsstyrelsen den 1. januar
2022, kunne færdigbehandles og påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at sager efter lov om refinansiering af
realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og efter lov om
støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk pro-
duktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., der pr. den 1. ja-
nuar 2022 er indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet
eller afgørelser efter disse love omfattet af § 16, stk. 1, der
er truffet før den 1. januar 2023, og som inden klagefristens
udløb indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, fær-
digbehandles efter de hidtil gældende regler.
Forslaget til § 16, stk. 2 indebærer, at afgørelser truffet af
Udbetaling Danmark vedr. tidligere udløste statsgarantier
ydet efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i land-
brugsejendom, der pr. den 1. januar 2022 er indbragt for
Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller afgørelser, som er
truffet af Udbetaling Danmark efter lovens ophævelse den 1.
januar 2022, men før den 1. januar 2023, og som inden kla-
gefristens udløb indbringes for Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, kan færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
17
Ligeledes kan Landbrugsstyrelsens afgørelser om udbeta-
lingsanmodninger i henhold til 20-årige tilsagn om tilskud
givet efter bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om til-
skud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udstedt i
medfør af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og
til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.,
der pr. den 1. januar 2021 er indbragt for Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, eller som er truffet af Landbrugsstyrelsen ef-
ter lovens ophævelse den 1. januar 2022, men før den 1. ja-
nuar 2023, og som inden klagefristens udløb indbringes for
Miljø- og Fødevareklagenævnet, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 16 er at
beskytte statskassen mod tab som følge af den foreslåede
ophævelse af de to love.
18