Redegørelse om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 2 (3/10 2018) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er
modtaget).
Redegørelse af 3/10 18 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 2).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
1. INDLEDNING
Formålet med denne redegørelse er at orientere om fremgan-
gen i det konkrete arbejde i Arktis med særlig vægt på uden-
rigs- og geopolitiske dagsordener og det internationale arkti-
ske samarbejde. Emnerne i redegørelsen er udtryk for en pri-
oritering i forhold til aktualitet og væsentlighed. Aktiviteter
der har rigsfællesskabsintern karakter, eller der i øvrigt rela-
terer sig til forholdet mellem Danmark og hhv. Færøerne og
Grønland, behandles i regeringens årlige redegørelse om
rigsfællesskabet (R 15 22/5 2018) og indgår således ikke i
denne redegørelse. Der er samtidig taget hensyn til, at rege-
ringens redegørelse om udvalgte internationale organisatio-
ner, herunder det nordiske samarbejde (R 8 14/3 2018) også
behandler emner, der har relation til samarbejdet i Arktis. Re-
degørelsen ligger i forlængelse af tidligere redegørelser fra
2011-2017 om det internationale arktiske samarbejde. Rede-
gørelsen illustrerer, at Kongeriget Danmark er bredt involve-
ret i indsatser og internationale samarbejdsrelationer i den
arktiske region.
I Arktis skaber klimaændringerne udfordringer og proble-
mer, men medfører også, at regionen er blevet mere tilgænge-
lig. Økonomiske muligheder åbner sig i form af nye sejlruter
og mere effektiv søtransport, udvinding af naturressourcer
og øget turisme. De nye muligheder tiltrækker interesse ikke
kun regionalt, men også internationalt, hvor ikke-arktiske ak-
tører i stigende grad ser et potentiale i regionen. Det er i Kon-
gerigets klare interesse at fastholde Arktis som et lavspæn-
dingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis.
Med den voksende interesse er det vigtigt, at Kongeriget
som en stærk partner i det arktiske samarbejde fremmer Kon-
gerigets mærkesager om bæredygtighed og økonomisk ud-
vikling til gavn for indbyggerne i regionen. Kongeriget Dan-
marks Strategi for Arktis 2011-2020 fokuserer såvel på hånd-
teringen af udfordringerne, som på potentialerne i Arktis.
Det afspejles også i de arktiske initiativer, som regeringen
iværksatte sidste år som led i Regeringens udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske strategi for 2017-18. I strategien er Arktis
identificeret som en af fem prioriteter med særligt fokus på
økonomisk udvikling til gavn for befolkningerne i Arktis.
Initiativerne har været med til at sætte fokus på bæredyg-
tig økonomisk udvikling i den arktiske region. I december
2017 afholdtes en international højniveau konference i Kø-
benhavn med fokus på FNs verdensmål (SDGerne) i Arktis.
Verdensmålene blev fremhævet som en vigtig ramme for
strategisk og konkret samarbejde. Konferencen fokuserede
særligt på at styrke Arktisk Råds arbejde vedr. bæredygtig
økonomisk udvikling gennem involvering af den private sek-
tor. Udarbejdelse af en konsulentrapport om virksomhedsfi-
nansiering i Arktis ventes ligeledes at bidrage til Arktisk
Råds fokus på bæredygtig økonomisk udvikling samt arbej-
det i Arktisk Økonomisk Råd. Rapporten, der ventes færdig
inden årets udgang, vil bl.a. kortlægge nationale og internati-
onale finansieringsfaciliteter og indeholde anbefalinger om
initiativer vedr. investeringsklima og fremme af grænseover-
skridende erhvervssamarbejder i og om Arktis. Begge initiati-
ver bidrager til at fremme Kongerigets generelle tilgang til
arktisk samarbejde: at finde den rette balance mellem miljø-
beskyttelse samt udvikling og modernisering af de arktiske
samfund. I den kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi for 2019-2020 forventes Arktis fortsat at spille en cen-
tral rolle.
For at styrke det arktiske samarbejdet internt i rigsfæl-
leskabet, afholdtes det første »Arktisk Dialogmøde« den 30.
november 2017 i København, hvor embedsmænd fra Dan-
mark, Grønland og Færøerne drøftede Kongerigets arktiske
prioriteter. I 2018 og 2019 planlægges Arktisk Dialog at finde
sted i henholdsvis Grønland og Færøerne.
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Blandt de arktiske stater er der enighed om at fastholde en
dialog om konkrete arktiske problemstillinger inden for de
etablerede arktiske fora.
2.1 Arktisk Råd
Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske
spørgsmål. I tæt dialog med repræsentanter for regionens op-
rindelige folk og med deltagelse af en række observatørstater
og organisationer samarbejder de otte arktiske stater om en
lang række emner, herunder miljøbeskyttelse, klima, sund-
hed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling
i Arktis. Finland varetager i perioden 2017-2019 formandska-
bet for Arktisk Råd med fire overordnede prioriteter: 1) ud-
dannelse 2) meteorologi 3) miljøbeskyttelse og 4) »connectivi-
ty«. Der arbejdes under finsk formandskab på en langsigtet
strategisk plan for arbejdet i Arktisk Råd til godkendelse på
Arktisk Råds ministermødet i maj 2019. Kongeriget deltager i
rådets arbejde som én delegation og taler med én stemme på
grundlag af løbende forudgående koordination mellem de tre
rigsdele. Efter Finland overtager Island formandskabet.
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrup-
per, der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes
erklæringstekster modtager deres mandater og konkrete ar-
bejdsopgaver: Arctic Monitoring and Assesssment Program-
me (AMAP), der leverer videnskabeligt baserede vurderings-
rapporter om arktiske miljø- og klimaforhold; Arctic Conta-
minant Action Programme (ACAP), der understøtter konkre-
te forureningsindsatser i Arktis; Emergency Prevention Pre-
paredness and Response (EPPR), der samarbejder om akutte
forureningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøgning og
2
redning, det nukleare beredskabsområde samt naturkatastro-
fer; Protection of the Arctic Marine Environment, der samar-
bejder om beskyttelsesstrategier for og bæredygtig udvikling
af marine arktiske områder (PAME); Conservation of Arctic
Flora and Fauna, der samarbejder om arktiske biodiversitets-
forhold (CAFF); og Sustainable Development Working Group
(SDWG), der har til opgave at udvikle redskaber, som kan
styrke en bæredygtig politisk, økonomisk, social og kulturel
udvikling med respekt for oprindelige folks rettigheder.
SDWG vil samtidig bidrage til opfyldelse af FNs bæredygtig-
hedsmål på det arktiske område.
Grønland varetager rollen som delegationsleder i CAFF og
SDWG og deltager særligt i de arbejdsgrupper, der samarbej-
der om biodiversitet, klima, forureningsproblematikker og
havmiljøet samt drøftelser om bæredygtig udvikling. Det er
ligeledes en prioritet for Grønland at tage aktiv del i samar-
bejde om marint affald, øget skibsfart i Arktis, invasive arter
og marinebeskyttede områder.
Ud over de faste arbejdsgrupper er der for øjeblikket nedsat
to taskforcer, som fokuserer på hhv. styrkelse af det marine
samarbejde og forbedret kommunikationskapacitet i det ark-
tiske område. Derudover er der også nedsat en ekspertgrup-
pe om metan og sodreducerende tiltag.
Aktuelt har 39 lande, internationale organisationer og NGOer
observatørstatus i Arktisk Råd. Observatørernes arbejde og
indsats evalueres løbende, og under det finske formandskab
evalueres observatører optaget i årene 2000-2013. På mini-
stermødet i maj 2019 vil der skulle tages stilling til eventuel
optagelse af nye observatører.
2.2 Ilulissat-erklæringen
Ilulissat-erklæringen, der fastslår, at uenigheder i Arktis skal
løses på baggrund af folkeretten, udgør sammen med arbej-
det i Arktisk Råd en af hjørnestenene i det arktiske samarbej-
de. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Uden-
rigsanliggender var sammen med Udenrigsministeren den
22.-23. maj 2018 værter for et højniveau-møde i anledningen
af erklæringens 10-års jubilæum. Mødet genbekræftede de
arktiske kyststaters (Canada, Kongeriget Danmark, Norge,
Rusland og USA) støtte til den erklæring, de underskrev i
2008. Samtidig var deltagelse fra de øvrige arktiske stater og
repræsentanter for de oprindelige folk med til at understrege
opbakningen blandt alle medlemmerne af Arktisk Råd til er-
klæringens principper, der har vist sig som et stærkt funda-
ment for fortsat fred, lavspænding og samarbejde i Arktis.
Fra Kongeriget deltog ud over værterne også Færøernes
landsstyremand for erhvervs- og udenrigsanliggender. Det
vil også fremadrettet være vigtigt at arbejde for opbakning til
Ilulissat-erklæringens forpligtelser og principper om fred,
dialog og lavspænding, samt fremdrift i det arktiske samar-
bejde. Samtidig er det vigtigt løbende at forholde sig til, hvor-
dan udviklingen i de geopolitiske forhold uden for regionen
påvirker den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmålet om græn-
sedragning i farvandene mellem Canada og Grønland, etab-
lerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersuisut og
Canadas regering i forbindelse med Ilulissat-mødet en fælles
arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen vil komme med anbefalin-
ger til at løse udestående grænsespørgsmål mellem landene.
Dette inkluderer bl.a. suverænitet over Hans Ø og den mari-
time grænsedragning i Lincoln Sea. Etableringen af arbejds-
gruppen er et eksempel på villighed til at finde løsninger på
overlappende territoriale krav i Ilulissat-erklæringens ånd.
2.3 Det Arktiske Ocean
Klimaforandringerne kan med årene muliggøre kommercielt
fiskeri i Det Arktiske Ocean. I december 2017 blev der opnået
principiel enighed om en aftale, der skal sikre, at der ikke på-
begyndes fiskeri i højsødelen af Det Arktiske Ocean, førend
der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for, at det kan
ske på bæredygtig vis. Aftalen omfatter de fem kyststater til
Den arktiske Højsø samt Kina, Japan, EU, Sydkorea og Island
og bygger på en erklæring undertegnet af de fem arktiske
kyststater i 2015 om eventuelt fremtidigt fiskeri i højsødelen
af Det Arktiske Ocean. Aftalen ventes underskrevet den 2.-4.
oktober 2018 i Ilulissat.
2.4 EU
Den Europæiske Union vedtog i 2016 at styrke arbejdet om
arktiske spørgsmål gennem en integreret politik for Arktis.
Siden da har EU taget flere vigtige skridt for at fremme EUs
arktiske politik og engagement. EU udnævnte i september
2017 den første EU-ambassadør for Arktis, der skal arbejde
for, at Arktis bliver mere synlig på unionens dagsorden samt
øge EUs profil udadtil, herunder gennem tilstedeværelse ved
arktiske events. Derudover har EU etableret et forum for ark-
tiske aktører (Arctic Stakeholder Forum), som Kongeriget
deltager i. Arctic Stakeholder Forum har som formål at iden-
tificere muligheder for investeringer og forskningsprioriteter
i Arktis samt at styrke samarbejdet og samordningen mellem
forskellige EU-finansieringsprogrammer. Forummet lancere-
de i januar 2018 sin første rapport, der bl.a. konkluderede, at
EU underinvesterer i Arktis. Rapporten identificerede en
række prioritetsområder for EU-investeringer i Arktis, og
Kommissionen forventes at følge op på konklusionerne i rap-
porten. Kommissionen var således den 17. september 2018
vært for den første Arctic Stakeholder konference i Bruxelles,
hvor implementeringen af de udvalgte prioritetsområder for
EU-investeringer i Arktis var i fokus, herunder det dansk-
identificerede område digital infrastruktur. Konferencen af-
holdtes integreret med det årlige dialogmøde med de arkti-
ske oprindelige folk. Oprindelige folk er højt på EUs arktiske
dagsorden. EUs tilgang er, at en rettighedsbaseret tilgang bør
være det vigtigste redskab for at integrere støtte til oprindeli-
ge folk i EUs gennemførelse af 2030-dagsordenen for bære-
dygtig udvikling.
2.5 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds nye arktiske samarbejdsprogram »Nor-
disk Partnerskab for Arktis« for perioden 2018-2021 har bæ-
redygtig udvikling i Arktis som det overordnede formål. Der
sker med afsæt i fire hovedtemaer: »Peoples«, »Planet«, »Pro-
sperity« og »Partnerships«. Sigtet med det nye program er at
skabe en klarere forbindelse til globale processer som 2030-
agendaen og FNs Verdensmål.
I 2018 er den væsentligste del af budgettet på 9,159 mio. kr.
reserveret til programmets åbne ansøgningsrunde, mens
2 mio. kr. er reserveret til politiske prioriteringer, hvor lande-
ne kan igangsætte specifikke initiativer af særlig politisk inte-
resse. I 2018 er der ydet støtte til nedenstående politiske prio-
riteringer for Arktis med i alt 1,3 mio. kr.: 1) Visit Arctic Europe
vil skabe et grænseoverskridende turismesamarbejde mellem
Norge, Sverige og Finland med henblik på at tiltrække flere
turister til Arktis. 2) Arctic Broadband Summit blev i juni 2018
afholdt i Sapporo, Japan, af Arctic Economic Council med
henblik på at bidrage til øget fokus på digitalisering og ud-
vikling af bredbånds-og telekommunikationsløsninger i Ark-
tis. 3) Knowledge Gaps in Nordic Arctic Research, hvor Polar-
3
forskningssekretariatet og Nordforsk i maj 2018 afholdt en
workshop i Helsingfors om et stærkere nordisk samarbejde
og fremtidens prioriteter inden for arktisk forskning i Nor-
den. Anvendelsen af de resterende 700.000 kr. i puljen til poli-
tiske prioriteter besluttes senere i 2018.
I januar 2018 præsenterede Nordisk Ministerråd i samar-
bejde med Arktisk Økonomisk Råd rapporten »Arctic Busi-
ness Analysis« for at sætte øget fokus på økonomisk udvik-
ling og erhvervsmuligheder i Arktis. Analysen består af fire
selvstændige del-analyser inden for entreprenørskab og in-
novation, offentlige-private partnerskaber og erhvervssamar-
bejde, bioøkonomi, samt kreative og kulturelle industrier.
3. SPECIFIKKE SAMARBEJDSOMRÅDER
3.1 Kontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektets hovedopgave er at tilvejebringe,
vedligeholde og opdatere det tekniske materiale, der danner
grundlag for en udvidelse af Kontinentalsoklen ud over 200
sømil. Kongeriget Danmark har indleveret 5 delsubmissioner
hhv. nord og syd for Færørene samt syd, nordøst og nord for
Grønland til behandling ved FN’s Kommission for kontinen-
talsoklens Grænser (CLCS). Der forestår et mangeårigt bered-
skabsarbejde i forhold til konsultationerne med CLCS og lø-
bende vurderinger af CLCS’ anbefalinger vedr. andre landes
submissioner samt vedligeholdelse af data og viden. Når
konsultationerne med CLCS er afsluttet, vil CLCS fremkom-
me med sine anbefalinger vedr. den ydre grænse for de re-
spektive landes adkomst til kontinentalsokkel. CLCS gav i
2014 sin anbefaling vedr. delsubmissionen nord for Færøerne.
Det er vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen i CLCS
af de resterende delsubmissioner vil være tilendebragt. Så-
fremt der efter CLCS’ anbefalinger eksisterer overlappende
krav til nabolande, vil den endelige afgrænsning være gen-
stand for politiske forhandlinger mellem disse lande. Konge-
riget Danmark lægger – helt i tråd med Ilulissat-erklæringen
– stor vægt på dialog og direkte forhandlinger mellem samtli-
ge relevante stater, herunder Rusland, både i forhold til tekni-
ske geofaglige spørgsmål samt i forhold til spørgsmål vedr.
afgrænsning af overlappende sokkelkrav. Rusland er vært for
en geofaglig workshop i oktober 2018, den såkaldte Arctic
Ocean Workshop, hvor en række af disse spørgsmål bliver
drøftet.
3.2 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdel-
se. For Grønlands vedkommende er det tillige at varetage op-
gaver på havmiljøområdet og opgaver inden for eftersøgning
og redning (Search and Rescue, SAR) i Kongerigets ansvars-
område. Ud over disse opgaver varetager Forsvaret gennem
sin tilstedeværelse i og omkring Grønland og Færøerne også
løsningen af opgaver på vegne af andre myndigheder og fun-
gerer som støtte til det civile samfund i Grønland og på Færø-
erne, herunder fiskeriinspektion.
i) Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
I januar 2018 blev der indgået en aftale om Forsvarets ord-
ning i perioden 2018-2023 (Forsvarsforliget). I forsvarsforliget
indgår punktet »Et relevant forsvar i Arktis«, hvoraf det
fremgår, at Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker
overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt
operative indsatser i Arktis, videreføres. I praksis betyder
det, at Arktis-aftalens anbefalinger er under fortsat imple-
mentering. Derudover indeholder forliget en række områder,
hvor indsatsen i Arktis styrkes i samarbejde med Grønland
og Færøerne, herunder etablering af en beredskabsuddannel-
se i Grønland. På enkelte områder indgår internationalt sam-
arbejde som en faktor i implementeringen.
Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal er genetableret i
september 2017 i form af et strategisk, logistisk støttepunkt.
Grønnedal kan stilles til rådighed for øvrige myndigheders
opgaveløsning i det arktiske område, ligesom der er iværksat
miljø- oprydning, som vil strække sig over en årrække.
ii) Internationalt samarbejde
Forsvarsministeriet arbejder tæt sammen med de øvrige
otte arktiske stater gennem hhv. Arktisk Råd arbejdsgruppen
EPPR og Arctic Coast Guard Forum (ACGF). EPPR formand-
skabet varetages i perioden 2017-2019 af en dansk repræsen-
tant fra Forsvarsministeriet, og Kongerigets delegation ledes
af en repræsentant fra Værnsfælles Forsvarskommando.
Igennem EPPR samarbejder Forsvarsministeriet tæt med de
øvrige stater og repræsentanter for oprindelige folk og en
række observatørstater og organisationer om akutte forure-
ningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøgning og red-
ning, det nukleare beredskabsområde samt naturkatastrofer.
Især eftersøgning og redning og samarbejdet på det nukleare
område er under udvikling, og samarbejdet på disse områder
forventes udbygget over de kommende år med bl.a. deltagel-
se fra Beredskabsstyrelsen og øget samarbejde med ACGF.
I ACGF, der består af de otte arktiske stater, har Danmark
via Arktisk Kommando formandskabet for den såkaldte ope-
rative arbejdsgruppe i perioden 2017-2019. I den forbindelse
spiller Danmark en væsentlig rolle i udviklingen og afholdel-
sen af den fælles SAR-øvelse POLARIS 2019. ACGF er som et
relativt nyt forum (2015-) under løbende udvikling i forhold
til samarbejdsområder og fælles øvelser. Forsvaret og For-
svarsministeriet arbejder løbende på at sikre tæt koordine-
ring mellem EPPR og ACGF, da der er et udpræget emne-
sammenfald.
iii) Nordisk samarbejde
Arktiske spørgsmål har også været berørt inden for ram-
merne af det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO), og
ført til etablering af et samarbejde mellem de nordiske landes
forsvar om arktisk vintertræning, herunder i forhold til ud-
vikling og materialeanskaffelser til brug i det arktiske områ-
de.
3.3 Søfart
Den 1. januar 2017 trådte polarkoden i kraft som vedtaget i
den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN.
Den implementeres gradvist frem mod 2020. Dette vil skærpe
sikkerheden ved arktisk sejlads, fordi skibe, der ønsker at sej-
le i polare farvande, klargøres og certificeres til at kunne ef-
terleve de internationale krav. Polarkoden har tre dele: Miljø,
uddannelse og sikkerhed. I IMO pågår en drøftelse af, om
sikkerhedsdelen skal udvides til at gælde flere skibe. I dag
omfatter sikkerhedsdelen i polarkoden f.eks. ikke fiske-skibe,
mindre lastskibe (bruttotonnage under 500 BT), skibe udeluk-
kende i national fart og lystfartøjer, der ikke anvendes kom-
mercielt. Søfartsstyrelsen er i dialog med Grønlands Selvstyre
med henblik på at fastlægge en fælles position til brug for det
videre arbejde. Desuden har IMO igangsat en proces, der skal
reducere risikoen ved brug og transport af tung brændselso-
lie (Heavy Fuel Oil, HFO) i Arktis. Som led i arbejdet er det
besluttet at udvikle et egentligt forbud mod HFO som brænd-
stof i Arktis på baggrund af en forudgående analyse af konse-
kvenserne for de lokale samfund i Arktis. Forbuddet vil ikke
4
omfatte transport af HFO som last. Den endelige beslutning
om ny regulering af HFO i Arktis skal træffes på et møde i
IMOs miljøkomité. De danske myndigheder er i dialog med
Grønlands Selvstyre med henblik på at fastlægge en hold-
ning.
DMI står for varsling af farligt vejr og udarbejdelse af vejr-
udsigter og farvandsudsigter for hele Grønland og det omlig-
gende hav. DMI varetager tillige overordnet kortlægning af
havisen omkring Grønland og indenskærs iskortlægning om-
kring Kap Farvel. Det har væsentlig betydning for sejladssik-
kerheden. DMI har i 2017 gennemført en modernisering af is-
tjenesten, så iskort nu udarbejdes alene ved hjælp af satellit-
data, hvilket sikrer en højere kvalitet og regularitet.
3.4 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske geografiske
data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for et samfunds udvikling og udgør et be-
tydningsfuldt bidrag til den grundlæggende indsats for digi-
talisering og udvikling af Arktis. Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering (SDFE) forbereder en nykortlægning af
Grønland i det åbne land. Kortlægningen vil understøtte stort
set alle aspekter af det grønlandske samfunds aktiviteter og
understøtte forsvarets opgaver ifm. suverænitetshævdelse,
f.eks. ved planlægning og ved forbedret navigation i terræ-
net. SDFE samarbejder tæt med Finland, Island, Sverige, Nor-
ge, Canada, Rusland og USA’s kortlægningsmyndigheder
om at udvikle en digital infrastruktur for geografiske data
(Arctic Spatial Data Infrastructure) med fokus på at under-
støtte arbejdet i Arktis Råd og dets arbejdsgrupper. Formålet
er en moderniseret infrastruktur, som forbedrer den frie ud-
veksling og anvendelse af data om Arktis samt bidrager til
omkostningseffektive beslutningsprocesser og værdiskabel-
se i de arktiske samfund. Samarbejdet udmøntes bl.a. i Arctic
SDI Geoportal, hvor der er adgang til arktiske reference- og
baggrundskort og tematiske data, herunder den nyudviklede
digitale arktiske højdemodel. Samarbejdet bidrager også til
det internationale samarbejde om geodata i FN og i interna-
tionale standardiseringsorganisationer.
3.5 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for Kongeriget. Der er derfor et tæt samarbejde i Kongeri-
get inden for relevant internationalt og regionalt miljø- og
naturforvaltnings-arbejde.
i) Arktisk miljøministermøde
Det finske formandskab for Arktisk Råd har inviteret de
arktiske miljøministre til møde i Rovaniemi i Finland den 10.-
12. oktober 2018 for at drøfte fælles løsninger i forhold til tre
centrale udfordringer for de arktiske samfund og økosyste-
mer: 1) miljøbeskyttelse, 2) beskyttelse af biodiversiteten og
3) klimaforandringer. Kongeriget har givet tilslutning til, at
alle tre områder diskuteres. Mødet har deltagelse af med-
lemsstaternes miljøministre, arktiske ambassadører, oprinde-
lige folks organisationer og observatørlande. Mødet afsluttes
med et »Chairs Summary«, som skal bidrage til Arktisk Råds
ministermøde i maj 2019. Mødet afholdes i forbindelse med
en arktisk biodiversitetskongres, som Arktisk Råds arbejds-
gruppe for naturbeskyttelse, CAFF, har forberedt, hvor der
vil være indlæg fra bl.a. danske og grønlandske forskere samt
deltagelse af Arktisk Råds arbejdsgrupper.
ii) Miljø- og klimasamarbejdet i Arktisk Råd
Miljø- og klimasamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i
AMAP-arbejdsgruppen. Her overvåges den globale forure-
ning i Grønland og Færøerne ved bl.a. at følge niveauer af
svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP’er), tungmetal-
ler, radioaktivitet og sod. I foråret 2018 udkom en detaljeret
videnskabelig rapport »Assessment of Chemicals of Emer-
ging Arctic Concern«, der dokumenterer fund af nye forure-
nende stoffer og anden type kemikalieforurening inklusiv
forurening fra mikroplast. Rapporten indeholder også data
vedr. nye fund af POP-stoffer, som er et væsentligt bidrag til,
at der under Stockholmkonventionen kan nomineres nye
stoffer, som skal udfases globalt.
Under arbejdsgruppens tværgående indsats »Adaptation
Action for a Changing Arctic« er miljø, klima, natur og socio-
økonomiske ændringer undersøgt for at vurdere mulige til-
pasninger og udfordringer for tre regioner i Arktis: Barentsre-
gionen, Beaufort/Chukchi og Baffinbugten/Davisstrædet
mellem Canada og Vestgrønland. Forskere fra Grønland og
Danmark har sammen med Canada deltaget i udarbejdelsen
af den videnskabelige rapport for Baffinbugten/Davisstræ-
det. Den videnskabelige rapport er publiceret i foråret 2018
og en oversigtsrapport vedr. Baffinbugten og Davistrædet
foreligger på både grønlandsk og dansk. De grønlandske og
danske forskere fremlagde anbefalinger og diskuterede muli-
ge tiltag inden for miljø- og klimatilpasning på et møde i
Nuuk i september 2018.
Arbejdet i Arktisk Råd leverer værdifuld input til Kongeri-
gets arbejde i globale fora for naturbeskyttelse. Opfølgningen
på Arktisk Råds store Arctic Biodiversity Assessment i 2013
er et fokusområde for Kongeriget. Ligeledes har Kongeriget
forøget indsatsen til sikring af Circumpolar Biodiversity Mo-
nitoring Programme (CBMP), hvor Kongeriget sammen med
USA fortsat har formandskabet. CBMP fremlagde sin første
evaluering vedr. marine økosystemer i Arktis i 2017, og i 2019
følges op med evalueringer af ferskvandssystemer og terre-
striske områder.
iii)Biodiversitets-konventionen
Kongeriget er omfattet af Biodiversitetskonventionen
(CBD) og arbejdet i Arktisk Råd med monitering af biodiver-
siteten understøtter arbejdet under CBD. I regi af CBD pågår
arbejdet med beskyttelse af havområder. I havkonventionen
OSPAR, som omfatter Nordøst Atlanten, er man i juni 2018
blevet enige om at genoptage identifikationen af »økologisk
eller biologisk signifikante havområder« (EBSA områder). En
task group med deltagelse af Kongeriget vil frem mod 2020
udarbejde et forslag for proceduren for den fremadrettede
EBSA-proces. Kongeriget indgår endvidere i FNs arbejde
med en tillægskonvention til Havretskonventionen omhand-
lende biodiversitet uden for national jurisdiktion (BBNJ).
CBD har opfordret parterne i det nordøstlige Atlanterhavs-
område til at færdiggøre den igangværende proces for beskri-
velse af områder, der opfylder kriterierne for økologisk eller
biologisk vigtige havområder i denne region.
iv)Intergovernmental Science-Policy Platform on
Biodiversity and Ecosystem Services
Kongeriget bidrager aktivt med viden og vurderinger om
arktiske forhold i en række internationale samarbejder om
miljøet, særligt i Arktisk Råd, men også f.eks. i det igangvæ-
rende arbejde med udarbejdelse af regional tilstandsrapport
for det amerikanske kontinent samt den globale tilstandsrap-
port, som udarbejdes under IPBES (Intergovernmental Scien-
5
ce-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services). I
regi af arbejdet under IPBES er der udarbejdet en række til-
standsrapporter, herunder for det amerikanske kontinent.
Danmark har dog kunnet konstatere, at den grønlandske del
af dette kontinent ikke er tilstrækkeligt dækket ind i denne
vurdering og en høringsproces med henblik på inddragelse
af relevant data for Grønland er igangsat.
3.6 Klima og energi
Opvarmningen i Arktis har siden 1980’erne været dobbelt så
stor som den gennemsnitlige globale opvarmning, og de se-
neste fem år har været historisk varme. Arktisk Råd udgav i
2017 en ny videnskabelig vurderingsrapport om klimaudvik-
lingen i Arktis (Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic
2017). Rapporten, der involverede adskillige danske og grøn-
landske forskere og forskningsresultater, opsummerer udvik-
lingen siden 2010. Den dokumenterer, at de udviklingsten-
denser, der er set siden 1980’erne, fortsætter. Dette omfatter
bl.a. en stadigt faldende udbredelse og tykkelse af den arkti-
ske havis, en reduktion i udbredelsen og varigheden af ark-
tisk snedække og en øget afsmeltning fra Grønlands ind-
landsis, mindre iskapper og gletsjere. Særligt markant er det,
at havisens tykkelse i det centrale Polarhav er reduceret med
65 pct. alene i perioden 1975-2012, og at Grønlands indlandsis
og anden smeltende landbaseret arktisk is i de senere år har
bidraget med en gennemsnitlig årlig global havstigning på
mere end 1 mm.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller en stor rolle i opbygningen af viden om arktiske kli-
maændringer. En væsentlig del af denne viden opbygges
gennem specifikke forskningsindsatser, der er afgrænsede i
tid og rum. Vidensopbygningen understøttes af DMIs lange
meteorologiske dataserier, satellitmålinger, DMIs vinter-
havisobservatorium i Qaanaaq og langsigtede undersøgelser
af klimaforandringernes effekter i og omkring Grønland og
ved Færøerne. Derudover monitorerer DMI det arktiske
ozonlag i forbindelse med de danske forpligtelser under
Montreal-protokollen om ozonnedbrydende stoffer. Danske,
grønlandske og færøske forskere deltager aktivt i de interna-
tionale arktiske klimarelaterede forsknings- og udredningsar-
bejder. Det sidste særligt i regi af AMAP arbejdsgruppen un-
der Arktisk Råd, hvor forskere sammenstiller, syntetiserer og
vurderer den nyeste viden om arktiske klimaændringer.
i) DANCEA-ordningen
DANCEA-ordningen (Danish Corporation for the En-
vironment in the Arctic), der består af en Klimastøtteordning
administreret af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og
en Miljøstøtteordning, der administreres af Miljø- og Fødeva-
reministeriet, er et bærende og samlende element for Konge-
rigets internationale arktiske klima-, miljø- og naturbeskyttel-
sessamarbejde i Arktisk Råd. DANCEA understøtter bl.a.
overvågningen af ozonlaget over Grønland; aktiviteterne i
Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), hvor der i udvalgte
afgrænsede lokaliteter i Grønland gennemføres et tværfagligt
og tværinstitutionelt overvågningsprogram og PROMICE
(Program for Monitoring of the Greenland Ice Sheet), der bi-
drager til at overvåge og forstå, hvor meget og hvor hurtigt
indlandsisen smelter. Danmarks Meteorologiske Institut for-
midler sammen med De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS) og DTU løbende nye må-
linger og ny viden om klimaændringerne i Arktis gennem
hjemmesiden »Polarportalen«. Miljøstøtteordningen under
DANCEA finansierer også en stor del af Kongeriget Dan-
marks videnopbygning om miljø og natur i den arktiske del
af Kongeriget samt rigsfælleskabets bidrag til det globale og
regionale miljøarbejde.
ii) Metan- og sodreducerende tiltag
Arktisk Råd nedsatte i 2015 en ekspertgruppe for at styrke
samarbejdet om metan- og sodreducerende tiltag. Metan er
en kraftig drivhusgas, som har en opvarmende effekt på kli-
maet, der er 25 gange større end CO2. Arbejdet i ekspertgrup-
pen om metan- og sodreducerende tiltag er videreført under
det finske formandskab for Arktisk råd (2017-2019) og for-
ventes drøftet i forbindelse med de arktiske miljøministres
møde i oktober 2018.
3.7 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk
samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske beslut-
ninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis. Som en del
af udmøntningen af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis
2011-2020, lancerede Danmark i 2016 en strategi for forskning
og uddannelse vedr. Arktis med forslag til konkrete initiati-
ver, der skal styrke den danske forskning i Arktis. Initiativer-
ne i denne strategi er ved at blive implementeret.
i) Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i maj 2017 en juridisk bindende aftale om styrket forsk-
ningssamarbejde i og om Arktis. Kongeriget Danmark er de-
positar for aftalen, der trådte i kraft den 23. maj 2018 i forbin-
delse med 10-året for Ilulissat-erklæringen. Aftalen skal un-
derstøtte friere bevægelighed for forskere og forskningsud-
styr på tværs af den arktiske region og understreger, at forsk-
ning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk sam-
arbejde. Det har været et hensyn i aftalen, at den ikke eksklu-
derede ikke-arktiske nationer. Aftalen opfordrer til øget sam-
arbejde med ikke-arktiske nationer, som har væsentlige arkti-
ske forskningsaktiviteter. Som depositar har Kongeriget Dan-
mark ansvaret for at iværksætte en proces for opfølgning på
aftalen, og Kongeriget Danmark skal senest ét år efter afta-
lens ikrafttræden afholde et møde med aftalens parter for at
vurdere aftalens effekt og implementering.
ii) Taskforce om forbedret kommunikationskapacitet i Arktis
Grønlands Selvstyres Forbruger- og Kokurrencestyrelse
har rollen som co-chair i Arktisk Råds taskforce om forbedret
kommunikationskapacitet i Arktis. Styrelsen for Forskning
og Uddannelse har i sin kapacitet som koordinator for rum-
området i Danmark, påtaget sig rollen som delegationsleder
for Kongeriget Danmarks deltagelse i taskforcen. Telekom-
munikation rummer et stort potentiale for den økonomiske
udvikling i Arktis og de rammevilkår, der eksisterer for er-
hvervsliv og befolkninger. Taskforcen afdækker behovene
hos dem, der bor arbejder og opererer i Arktis med det for-
mål at sikre den nødvendige kommunikationsinfrastruktur.
Kongeriget var den 26.-27. september 2018 vært for det sene-
ste møde i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen forventes at
afrapportere i 2019.
iii)International forskningshub
I 2017 og 2018 har Grønlands Selvstyre, Grønlands Natur-
institut og Styrelsen for Forskning og Uddannelser bl.a. arbej-
det med at udvikle et koncept for en international forsknings-
hub i Grønland. Arbejdet har tilvejebragt en overordnet kon-
sensus om, hvordan en international forskningshub kan tage
sig ud. Der arbejdes på finansieringen af forskningshubben.
En række lande har udvist interesse for arbejdet.
iv)Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden dets etable-
ring i 2013 fungeret som et centralt organ for arktisk forsk-
6
ningssamarbejde med deltagelse af repræsenterer fra alle de
centrale forskningsinstitutioner fra Danmark, Færøerne og
Grønland. I 2017 havde FAF bl.a. fokus på, hvorledes forum-
met kan bidrage til implementering af forskningsaftalen fra
maj 2017 samt initiativerne i handlingsplanen for Uddannel-
ses og Forskningsministeriets Strategi om Forskning og Ud-
dannelse vedr. Arktis. FAFs mandat blev i maj 2017 forlænget
for en femårig periode.
v) UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbej-
de mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der støttes
med 3 mio. kr. fra finansloven. Bevillingen går dels til drift af
UArctic, UArctics mobilitetsprogram for studerende, forskere
og undervisere, North2North, og til konkrete projekter, som
udvælges efter åbent opslag fra rigsfællesskabets medlem-
mer i UArctic. I 2017 fik 3 forskellige projekter bevilget mid-
ler under samarbejdet University of the Arctic: En grøn-
landsk model for interdisciplinær uddannelse inden for
sundhedsområdet ledet af Grønlands Universitet, et ph.d.-
kursus indenfor Arctic Sustainable Resources and Social Re-
sponsibility ledet af CBS, og et projekt ledet af Syddansk Uni-
versitet om global økologi og økonomiske aspekter i Arktisk
og sub-arktisk krabbefiskeri. Et tilsvarende antal projekter
forventes bevilget midler i oktober 2018.
Hermed slutter redegørelsen.