Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
L 30 Bilag 1, L 30 A Bilag 1, L 30 B Bilag 1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om skattenedslag
for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort (Afbureaukratisering af forskerskatte-
ordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for godtgørelse til
thalidomidofre m.v.)
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
3. oktober 2018
J.nr. 2018 - 965
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
L 30 Bilag 1, L 30 A Bilag 1, L 30 B Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet/Ad-
vokatrådet
Advokatrådet har ikke bemærknin-
ger til det fremsendte høringsma-
teriale.
Ankenævnet for ATP
mm.
Skattenedslag for seniorer
Sekretariatet for Ankenævnet for
ATP m.m. anfører vedrørende æn-
dringen af lov om skattenedslag
for seniorer, at lovforslaget kan
medføre en væsentlig forøgelse af
sagsmængden i nævnet, hvorfor
det bør overvejes, hvordan det sik-
res, at nævnet har de fornødne res-
sourcer til at varetage denne op-
gave.
Sekretariatet bemærker desuden, at
indførelsen af en ny absolut frist
for anmodning om genopta-
gelse vil medføre en tilsvarende si-
tuation, som den lovforslaget sø-
ger at adressere. Således kan bor-
gere, der materielt lever op til kra-
vene for et skattenedslag, blive af-
skåret herfra, fx fordi de grundet
personlige omstændigheder
ikke har nået at anmode om gen-
optagelse indenfor fristen den 31.
marts 2019.
Skattenedslag for seniorer
Der forventes ikke en væsentlig
forøgelse af sagsmængden i næv-
net som følge af vedtagelsen af
lovforslaget. Det bemærkes i den
forbindelse, at der samlet siden
ordningens indførelse i 2008 været
ca. 300 sager, der af borgeren er
anket til Ankenævnet for ATP.
Med den foreslåede tidsbegræn-
sede mulighed for at anmode ATP
om genoptagelse gives borgere,
der ikke nåede at klage over fx for-
kerte oplysninger, en ny chance for
at få rettet opgørelsen af deres be-
skæftigelsesgrad. Den foreslåede
tidsfrist, hvorefter anmodning om
genoptagelse skal være modtaget
af ATP senest den 31. marts 2019,
er fastsat på baggrund af en afvej-
ning mellem hensynet til at give de
berørte borgere rimelig tid til at
anmode om genoptagelse og hen-
synet til at begrænse de administra-
tive omkostninger til ordningen.
ATP Skattenedslag for seniorer
ATP har som administrator vedrø-
rende opgørelsen af beskæftigel-
sesgrad en række bemærkninger af
teknisk-administrativ karakter til
de foreslåede ændringer af lov om
skattenedslag for seniorer:
Skattenedslag for seniorer
Side 3 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ATP har bl.a. noteret sig, at der
stilles uændrede krav til dokumen-
tation for en borgers fuldtidsbe-
skæftigelse mv.
ATP har ikke grundlag for at esti-
mere omfanget af henvendelser ef-
ter lovens ikrafttræden og frem til
31. marts 2019, hvor henvendel-
serne skal være modtaget med en-
ten fysisk eller digital post. ATP vil
i samråd med Beskæftigelsesmini-
steriet og Skatteministeriet forbe-
rede en skønsmæssig passende be-
manding for at ekspedere sagerne
hurtigst muligt og forebygge sags-
ophobning, hvilket dog ikke kan
udelukkes som konsekvens, dels i
tilfælde af ekstraordinær interesse
for genoptagelsesmuligheden, dels
på grund af den umiddelbart hur-
tige ikrafttræden.
ATP har notereret sig, at annonce-
ringen om ændrede regler vareta-
ges af ATP, og at det i lovforslaget
er forudsat, at ATP annoncerer via
fx www.borger.dk og via Ældre Sa-
gens side på relevante medier.
ATP skal således ikke af egen drift
udsøge eller genoptage tidligere af-
gørelser eller meddelelser.
ATP forstår forslaget sådan, at an-
nonceringen alene skal foretages
på www.borger.dk og via Ældre
Sagens medier. Ønsket til omfang
af annoncering vil desuden blive
drøftet med Skatteministeriet.
Af hensyn til at begrænse de sam-
lede administrative omkostninger
til ordningen, foreslås det ikke, at
ATP af egen drift skal genoptage
tidligere afgørelser eller maskinelt
eller manuelt udsøge personer, for
hvem genoptagelse evt. kunne
være relevant.
Tilsvarende er det forudsat, at
ATP annoncerer via fx www.bor-
ger.dk, Ældre Sagen og relevante
sociale medier, mens der ikke plan-
lægges annonceret i dagspressen.
Side 4 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Byggeri Dansk Byggeri støtter smidiggørel-
sen af regelsættet omkring for-
skerskatteordningen og har ikke
øvrige bemærkninger til lovforsla-
get.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det yderst
positivt, at man nu efter ønske fra
erhvervslivet gør forskerskatteord-
ningen mere fleksibel.
Danske Advokater Lovudkastet giver ikke Danske
Advokater anledning til bemærk-
ninger.
Danske Rederier Forskerskatteordningen
For Danske Rederier er særligt de-
len vedrørende afbureaukratisering
af forskerskatteordningen relevant,
og Danske Rederier lægger sig på
dette lovforslag på linje med
blandt andre Virksomhedsforum
for Enklere Regler i ønsket om en
forenklet og fleksibel forskerskat-
teordning.
Danske Rederier bakker særligt op
om to elementer i lovforslaget. For
det første er det positivt, at en
nøglemedarbejder fremover ikke
afskæres fra at anvende forskers-
katteordningen, hvis medarbejde-
ren har fået udbetalt en bonus ef-
ter ansættelsens ophør.
For det andet støtter Danske Re-
derier, at nøglemedarbejdere frem-
over ikke diskvalificeres fra for-
skerskatteordningen, i de tilfælde
hvor den pågældende i en periode
Side 5 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke opfylder vederlagskravet
grundet barselsorlov.
Forskerskatteordningen er afgø-
rende for at tiltrække nødvendige
nøglemedarbejdere til danske virk-
somheder, herunder rederier, og
Danske Rederier støtter derfor
varmt alle tiltag, som sikrer øget
fleksibilitet og forenkling af ord-
ningen.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærknin-
ger til lovforslaget.
DI Forskerskatteordningen
DI kvitterer for den foreslåede af-
bureaukratisering af forskerskatte-
ordningen. Det foreslåede er juste-
ringer, som DI har efterspurgt. DI
ser dog gerne enkelte yderligere ju-
steringer.
DI anfører, at det næppe har været
hensigten at udelukke personer fra
at komme på forskerskatteordnin-
gen, hvis de inden for de seneste
10 år har udført blot den mindste
smule (skattepligtigt) arbejde i
Danmark. Derfor bør der indføres
en mere generel bortseelsesret fra
ordningens karensregel (10 år uden
dansk skattepligt) for nøglemedar-
bejdere i lighed med den, der alle-
rede gælder for forskere.
Reglen om ret til at se bort fra så-
dan skattepligt til Danmark bør på
samme måde gælde for nøglemed-
arbejdere, således at der f.eks. kan
ses bort fra bestyrelsesarbejde i
Forskerskatteordningen
10 års-reglen er den grundlæg-
gende værnsregel ved anvendelse
af forskerskatteordningen, idet den
sikrer, at medarbejdere reelt re-
krutteres i udlandet. Ligeledes er
det fastholdelsen af denne regel,
som muliggør flere af de andre fo-
reslåede forenklinger af ordningen.
Hertil kommer, at indførelse af
den undtagelse, som DI ønsker, vil
være vanskelig at administrere i
praksis. Det skyldes bl.a., at nøgle-
medarbejdere – modsat forskere –
kan have mange typer af indkomst,
som vil vanskeliggøre bedømmel-
sen af skattepligtsperioderne. Der-
for forventes en sådan undtagelse
Side 6 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danmark (når bestyrelsesmedlem-
met har bopæl i udlandet) og fra
korte ansættelsesforløb i Danmark
f.eks. under reglerne om arbejds-
udleje eller korte projektansættel-
ser.
Udlændinge, for hvem forskerskat-
teordningen er relevant, har ofte
stiftet bekendtskab med Danmark
professionelt. Det vil være bekla-
geligt, hvis de udelukkes fra ord-
ningen på grund af, at de ikke fuldt
ud opfylder karensreglen, der pri-
mært har til formål at hindre dan-
skere i at rejse ud i en kort årrække
for herefter at vende hjem på ord-
ningen.
Ifølge DI har det næppe heller væ-
ret hensigten at hindre udenland-
ske iværksættere i at anvende for-
skerskatteordningen. Derfor bør
forbuddet mod, at personer, der
har eller har haft del i ledelsen eller
væsentlig indflydelse på den virk-
somhed, vedkommende ansættes i,
kan anvende ordningen, fjernes.
Forbuddet tolkes i dag snævert
som et forbud mod, at (med)ejere
af virksomheder kan anvende ord-
ningen. Det vil være meget bekla-
geligt, hvis dette forbud står i ve-
jen for, at udenlandske ejerledere
og iværksættere flytter til Danmark
med deres virksomhed.
at medføre mere kompleks sagsbe-
handling, som vil kræve et større
ressourceforbrug – både hos virk-
somhederne og skatteforvaltnin-
gen.
I øvrigt gælder forskellige betingel-
ser for hhv. forskere og nøglemed-
arbejdere for at anvende ordnin-
gen. Forenklingen af betingelserne
for at anvende ordningen har ikke
til hensigt at gøre betingelserne for
at anvende ordningen ens for hhv.
forskere og nøglemedarbejdere.
På ovenstående baggrund vurderes
det ikke hensigtsmæssigt at indføre
mere generelle undtagelser til 10
års-reglen.
Den bestemmelse, som DI ønsker
ophævet, er en værnsregel, som
medfører, at det er medarbejdere,
der kan anvende ordningen, og
ikke ejere eller andre personer med
væsentlig indflydelse på virksom-
heden. Derved sikres, at en per-
son, som ønsker at anvende ord-
ningen, ikke ensidigt kan fastsætte
sine egne ansættelsesvilkår, så be-
tingelserne for at anvende ordnin-
gen er opfyldt.
Hvis værnsreglen ophæves, vil det
desuden skabe incitament til at
omdanne udbytte fra virksomhe-
den til løn. Dette kan være fordel-
agtigt, da virksomheden – modsat
udloddet udbytte – kan fradrage
lønudgifter i selskabsindkomsten.
På den baggrund vurderes det ikke
hensigtsmæssigt at ophæve reglen.
Side 7 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig har det næppe heller været
hensigten at udelukke elementer i
en moderne lønpakke fra at blive
talt med under vederlagskravet. I
det lys bør der foretages en juste-
ring af, hvilket vederlag der kan
tælles med, når det opgøres, om en
person opfylder vederlagskravet i
ordningen. I dag er det således, at
kun A-indkomst (men ikke B-ind-
komst) tælles med. Det betyder, at
f.eks. aktieløn, men også anden
form for B-skattepligtig aflønning,
ikke tæller med.
Det er vigtigt, at forskerskatteord-
ningen fungerer på en måde, som
gør det let at finde ud af, om ve-
derlagskravet er opfyldt – både af
hensyn til medarbejderne og virk-
somhederne.
Aktieløn er kendetegnet ved, at
værdiansættelse på tildelingstids-
punktet er vanskeligt. Vanskelighe-
derne ved bl.a. at værdiansætte
købe- og tegningsretter på tilde-
lingstidspunktet er en af årsagerne
til, at købe- og tegningsretter om-
fattet af ligningslovens § 28 først
beskattes af værdien på udnyttel-
ses- hhv. salgstidspunktet. Vurde-
ringen af, om vederlagskravet er
opfyldt, vil derfor ofte skulle fore-
tages på et tidspunkt, hvor lønde-
len af aktielønnen endnu ikke er
opgjort. En forskerskatteordning,
som omfatter aktieløn, vil derfor
være yderst vanskelig at admini-
strere i praksis.
På den baggrund vurderes det ikke
hensigtsmæssigt at lade aktieløn
tælle med ved opgørelsen af veder-
lagskravet.
Finans Danmark Finans Danmark hilser en forenk-
ling af forskerskatteordningen vel-
kommen. Herunder særligt ophæ-
velsen af samtidighedskravet som,
efter skattemyndighedernes prak-
sis, betød en vilkårlig forskelsbe-
handling mellem virksomheder af-
hængig af etableringsform.
Side 8 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR – danske revisorer Forskerskatteordningen
FSR kvitterer for anerkendelsen af
nødvendigheden i at ændre reg-
lerne for anvendelse af forsker-
skatteordningen og støtter forsla-
get om en forenkling af ordningen.
Ændringerne har længe været ef-
terspurgte og er en klar forbedring,
der vil medføre en mere fleksibel
ordning, og som vil medvirke til, at
danske virksomheder lettere kan
rekruttere de ønskede medarbej-
dere fra udlandet.
FSR ser endvidere frem til, at for-
enklingen forhåbentlig også vil få
en positiv effekt på administratio-
nen af ordningen og dermed sikre
en smidigere godkendelsesproces
hos Skatteforvaltningen.
I forhold til forslaget, som gør det
muligt at se bort fra en efterføl-
gende bonus, mener FSR, at det i
lovbemærkningerne bør præcise-
res, at ændringen vil få betydning
for medarbejdere, som får udbetalt
”et vederlag” og ikke kun ”en bo-
nus” som nævnt i udkastet. Med
en sådan præcisering undgår ansø-
gere til forskerskatteordningen, at
der kan ske en indskrænkende for-
tolkning på baggrund af ordlyden i
lovbemærkningerne, som kan
medføre diskvalificering, der ikke
var hensigten med lovændringen,
Forskerskatteordningen
Bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5, er blevet justeret i over-
ensstemmelse med FSR’s forslag.
Side 9 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fx i tilfælde hvor der sker beskat-
ning af andre former for vederlag
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 1.
Det er FSR’s opfattelse, at beskri-
velsen af praksis for begrænset
skattepligtige, der anvender for-
skerskatteordningen, ikke er helt
korrekt.
Derudover foreslår FSR, at det
præciseres, at vederlagskravet skal
være opfyldt i forhold til ansættel-
seskontrakten med den danske ar-
bejdsgiver i henhold til vederlaget
anført i denne, og ikke i forhold til
den del af vederlaget, som er om-
fattet af begrænset skattepligt i
Danmark.
FSR er af den opfattelse, at be-
mærkningerne om arbejdsudleje-
reglerne set i forhold til anvendelse
af forskerskatteordningen ikke er
fyldestgørende. Ifølge kildeskatte-
lovens § 2, stk. 5, kan personer,
som er omfattet af arbejdsudleje-
reglerne i kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, vælge at blive beskat-
tet, som om den pågældende var
omfattet af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1. Det er FSR’s opfat-
telse, at hvis en person vælger be-
skatning efter stk. 1, vil personen
kunne anvende forskerskatteord-
ningen i overensstemmelse med
den ændrede ordlyd af kildeskatte-
lovens § 48 E, stk. 1, hvilket bør
fremgå af lovbemærkningerne.
Beskrivelsen af praksis er blevet
justeret i bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 2.
Det er blevet præciseret, at veder-
lagskravet skal være opfyldt i hen-
hold til ansættelseskontrakten.
Denne ansættelseskontrakt kan en-
ten være en lokalkontrakt med den
danske arbejdsgiver eller en udsta-
tioneringskontrakt med den ud-
sendende, udenlandske arbejdsgi-
ver i tilfælde, hvor der f.eks. er tale
om en udstationering i koncern-
forhold.
Personer, som bliver skattepligtige
efter reglerne om arbejdsudleje i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3,
kan ikke anvende forskerskatte-
ordningen. Det er korrekt, at en
person, som er omfattet af reg-
lerne om arbejdsudleje kan vælge
at blive beskattet som om vedkom-
mende var omfattet af kildeskatte-
lovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk.
5. Dette giver den arbejdsudlejede
person mulighed for at vælge den
almindelige danske beskatnings-
form, som bl.a. indebærer fra-
dragsret og selvangivelsespligt, i
stedet for den særlige arbejdsudle-
jebeskatning. Vælger en arbejdsud-
lejet person beskatning efter de al-
mindelige regler, vil det ikke ændre
på, at personen ikke udfører per-
sonligt arbejde i tjenesteforhold og
Side 10 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR henviser endvidere til, at kil-
deskattelovens § 2, stk. 9, medfø-
rer at vederlag, der optjenes af en
person, der opholder sig i Dan-
mark i en eller flere perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage in-
den for en 12-måneders periode,
vil være omfattet af kildeskattelo-
vens § 2, stk. 1, nr. 1. Det betyder,
at personer, som er udstationerede
i kortere perioder kan risikere at
blive anset for omfattet af arbejds-
udlejereglerne, og dermed blive af-
skåret fra at anvende forskerskatte-
ordningen efter de nye regler, hvis
deres ophold ikke overstiger 183
dage inden for en 12-måneders pe-
riode.
derfor ikke kan blive omfattet af
forskerskatteordningen.
Kildeskattelovens § 2, stk. 9, giver
Danmark mulighed for at beskatte
lønindkomst, der udbetales af en
udenlandsk arbejdsgiver, der ikke
har hjemting eller fast driftssted
her i landet, såfremt personen, der
udfører arbejdet, opholder sig i
Danmark i en nærmere angivet pe-
riode. En udenlandsk arbejdsgiver,
der ikke har hjemting eller fast
driftssted i Danmark, kan ikke
være arbejdsgiver i henhold til kil-
deskattelovens § 48 E, stk. 1. Per-
soner, der i medfør af kildeskatte-
lovens § 2, stk. 9, beskattes efter §
2, stk. 1, nr. 1, kan derfor ikke
blive omfattet af forskerskatteord-
ningen uanset antallet af opholds-
dage.
Ledernes Hovedorganisa-
tion
Det er afgørende, at erhvervslivets
muligheder for at hente arbejds-
kraft fra udlandet styrkes. Med
lovforslaget lægges der op til en af-
bureaukratisering af forskerskatte-
ordningen, som kan medvirke til,
at danske virksomheders mulighe-
der for at tiltrække højtkvalificeret
udenlandsk arbejdskraft forbedres.
Det kan Lederne støtte.
Lederne har herudover ingen be-
mærkninger.
Niels Smedegaard (NS),
Adjunkt, UC SYD
Forskerskatteordningen
NS opfordrer til, at der ryddes op i
den terminologi, der har udviklet
sig for forskerskatteordningen, så-
ledes man i forarbejderne bruger
Forskerskatteordningen
Det er korrekt, at der ikke nødven-
digvis er overensstemmelse mel-
lem udstationeringer, der er omfat-
tet af udstationeringsdirektivet, og
Side 11 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en entydig og stringent termino-
logi, der er i overensstemmelse
med den terminologi, der anven-
des for samme forhold i andre
sammenhænge.
NS fremhæver særligt, at anvendel-
sen af begrebet ”udstationering” i
bemærkningerne til lovforslaget
skaber forvirring, fordi det ikke
anvendes på sammen måde, som
det bl.a. er tilfældet i udstatione-
ringsloven.
NS foreslår, at forskerskatteord-
ningen skal udvides til at kunne
anvendes i alle udstationeringstil-
fælde – også hvis der efter om-
stændighederne rent skatteretligt
foreligger arbejdsudleje. Efter hans
opfattelse foreligger ingen særlig
grund til at holde arbejdsudleje
uden for ordningen, og forslaget
vil derfor medføre en væsentlig
forenkling. Samtidig vil det give
personer, som omfattes af ordnin-
gen, bedre mulighed for at forblive
socialt sikret i hjemlandet, når de
arbejder i Danmark under for-
skerskatteordningen.
udstationeringer, der efter lov-
forslaget kan omfattes af forsker-
skatteordningen. Det skyldes pri-
mært, at udstationeringsdirektivet,
som er implementeret i dansk ret
ved udstationeringsloven, og skat-
telovgivningen varetager forskel-
lige hensyn.
Helt generelt sikrer udstatione-
ringsdirektivet en række mini-
mumsrettigheder til udstationeret
arbejdskraft, dvs. personer, som
ikke har en lokalansættelse i det
land, hvor de udfører et arbejde.
Ved udstationering i koncernfor-
hold (eller andre indbyrdes for-
bundne foretagender) vil der ofte
blot foreligge en udstationerings-
kontrakt mellem den udsendende
arbejdsgiver og medarbejderen,
der udsendes. En sådan udstatio-
nering kan som udgangspunkt – på
grund af dens interne karakter –
skatteretligt betragtes som arbejde
i tjenesteforhold. I disse tilfælde
medfører lovforslaget, at medar-
bejderen har mulighed for at blive
omfattet af forskerskatteordningen
og samtidig forblive omfattet af
sociale sikringsordninger i sit
hjemland.
Årsagen til, at arbejdsudleje ikke
kan omfattes af forskerskatteord-
ningen, er, at der ønskes en tættere
tilknytning til den ansættende dan-
ske virksomhed. Dette understøt-
tes også af, at maksimumperioden
på ordningen netop er blevet for-
længet til syv år for ikke kun at til-
trække – men også fastholde – de
højtkvalificerede personer. Dertil
Side 12 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kommer, at et af hovedformålene
med forskerskatteordningen er, at
danske virksomheder kan rekrut-
tere en konkret, ønsket medarbej-
der med visse kvalifikationer – og
ikke blot en person til at udføre et
nærmere defineret arbejde, som
det ofte er tilfældet med arbejds-
udleje. Personkredsen, som kan
omfattes af forskerskatteordnin-
gen, vil typisk heller ikke være den
samme som den personkreds, der
omfattes af arbejdsudlejereglerne.
På den baggrund vurderes det
mest hensigtsmæssigt at fastholde
sondringen mellem arbejde i tjene-
steforhold og arbejdsudleje, samt
at arbejdsudleje fortsat holdes
uden for ordningen.
SEGES Skattenedslag for seniorer
SEGES bemærkninger vedrører
alene den del af lovforslaget, der
vedrører skattenedslag for senio-
rer.
SEGES finder det hensigtsmæs-
sigt, at der med forslaget åbnes
mulighed for, at borgere, der har
mistet skattenedslag som følge af
andres fejl, kan få det skattened-
slag, som de – set ud fra lovens in-
tentioner – er berettigede til.
SEGES finder dog ikke, at der er
en rimelig begrundelse for, at
dødsboer udelukkes fra mulighe-
den for genoptagelse og henviser
til, at det i andre genoptagelsessitu-
ationer er udgangspunktet, at
dødsboer får samme mulighed for
Skattenedslag for seniorer
Lovforslaget er justeret, således at
dødsboer ikke er afskåret fra den
foreslåede tidsbegrænsede mulig-
hed for genoptagelse efter anmod-
ning.
Side 13 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
genoptagelse som levende perso-
ner, jf. bl.a. styresignalet
SKM2011.8120. SKAT.
SEGES finder det ikke rimeligt, at
ATP ikke af egen drift skal genop-
tage afgørelser, meddelelser og sa-
ger om beskæftigelsesgraden, som
ATP har kendskab til, og henviser
til, at ATP tidligere har udsendt
breve til borgerne om beskæftigel-
sesgraden og derfor forholdsvis
nemt kunne sende endnu et brev
til disse borgere, hvor mulighe-
derne for genoptagelse omtales.
Efter SEGES opfattelse bør såvel
ATP som Landsskatteretten, Skat-
terådet, Skatteforvaltningen og Be-
skæftigelsesministeriet af egen drift
genoptage de sager om beskæfti-
gelsesgraden, som de måtte have
kendskab til.
SEGES bemærker, at der har væ-
ret sager i Landsskatteretten om
beskæftigelsesgraden, som er ble-
vet tabt af borgerne og beder på
den baggrund Skatteministeriet re-
degøre for mulighederne for fuld
omkostningsdækning til sagkyndig
bistand, hvis borgerne nu får til-
kendt skattenedslag.
Der foreslås med lovforslaget en
tidsbegrænset mulighed for at an-
mode ATP om genoptagelse, uan-
set lovens nuværende, formelle
indsigelsesfrist på tre måneder,
mens de øvrige betingelser for op-
nåelse af skattenedslaget, herunder
kravet om fuldtidsbeskæftigelse,
ikke ændres. Baggrunden for, at
det ikke foreslås, at ATP af egen
drift skal genoptage tidligere afgø-
relser eller udsøge relevante perso-
ner, er hensynet til at begrænse de
samlede administrative omkostnin-
ger til sagsbehandling i ATP.
ATPs hidtidige praksis om afvis-
ning af indsigelser modtaget efter
udløbet af den nuværende 3-måne-
dersfrist er i fuld overensstem-
melse med loven, hvorfor der ikke
er tale om at rette op på en uret-
mæssig administration, hvilket ef-
ter omstændighederne kunne have
fordret genoptagelse af egen drift.
Der foreslås med nærværende lov-
forslag ikke ændringer af reglerne
vedrørende omkostningsgodtgø-
relse. Vedtagelsen af nærværende
lovforslag medfører ikke, at tidli-
gere afgørelser fra Landsskatteret-
ten er forkerte, men alene at der
indføres en tidsbegrænset mulig-
hed for, at en senior kan anmode
om genoptagelse af beskæftigelses-
graden uanset for sen eller mang-
lende indsigelse efter lovens nuvæ-
rende formelle indsigelsesfrist på
tre måneder. Der vil således ikke
Side 14 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
på baggrund af lovforslaget være
mulighed for at få ændret omkost-
ningsgodtgørelsen i tidligere af-
gjorte sager.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening takker
for det modtagne materiale og
meddeler, at SRF Skattefaglig For-
ening ikke har bemærkninger til
det modtagne forslag.
SMVdanmark SMVdanmark har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
(STAR)
STAR har ingen bemærkninger til
det fremsendte lovforslag.
Ældre Sagen Skattenedslag for seniorer
Ældre Sagens bemærkninger knyt-
ter sig alene til forslaget om mulig-
hed for genoptagelse af afgørelser
om skattenedslag for seniorer, som
Ældre sagen hilser velkomment.
Ældre Sagen bemærker, at den fo-
reslåede tidsfrist for anmodning
om genoptagelse er relativt kort,
og at en længere tidsfrist vil kunne
modvirke, at der indgives indsigel-
ser ”for en sikkerheds skyld”, der
senere viser sig at være ubegrun-
dede.
Ældre Sagen forstår fristen således,
at borgeren skal indsende sin ind-
sigelse inden 31. marts 2018, men
Skattenedslag for seniorer
Den foreslåede tidsfrist, hvorefter
anmodning om genoptagelse skal
være modtaget af ATP senest den
31. marts 2019, er fastsat på bag-
grund af en afvejning mellem hen-
synet til at give de berørte borgere
rimelig tid til at anmode om gen-
optagelse og hensynet til at be-
grænse de administrative omkost-
ninger til ordningen.
Efter lovforslaget skal anmodning
om genoptagelse være modtaget af
ATP senest den 31. marts 2019.
Side 15 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at den nødvendige dokumentation
ikke nødvendigvis skal foreligge på
dette tidspunkt.
Ældre Sagen bemærker, at lov-
forslagets bemærkninger som ek-
sempel på dokumentation nævner
lønsedler, ansættelseskontrakt, ar-
bejdsgiverudtalelse mv., mens års-
opgørelsens oplysninger om be-
skæftigelse ikke omtales. Ældre Sa-
gen går ud fra, at disse oplysninger
også kan anvendes som dokumen-
tation.
Ældre Sagen sætter spørgsmåls-
tegn ved bestemmelsen om, at det
ikke skal være muligt at genoptage
afgørelser, hvis der er tale om et
dødsbo. Ældre Sagen finder, at ef-
terlevende ægtefæller skal have
mulighed for at anmode om gen-
optagelse.
Ældre Sagen bemærker, at det af
bemærkninger til forslaget frem-
går, at det er forudsat, at ATP an-
noncerer via fx www.borger.dk og
via Ældre Sagens side på relevante
sociale medier. I betragtning af
målgruppen bør der efter Ældre
Sagens opfattelse også annonceres
i trykte medier, herunder kan der
være mulighed for, at Ældre Sagen
gennem redaktionelt indhold kan
gøre opmærksom på sagen i Ældre
Sagens medlemsblad og online, li-
gesom ATP kan indrykke decide-
rede annoncer i medlemsbladet.
Det kan bekræftes, at det vil være
muligt at eftersende relevant doku-
mentation, der evt. ikke har kunnet
fremskaffes inden fristens udløb.
Dokumentationen vil dog skulle
foreligge inden for rimelig tid.
Opremsningen i lovforslagets be-
mærkninger af eksempler på doku-
mentation er ikke udtømmende.
Årsopgørelsesoplysninger vil såle-
des også kunne indgå i dokumen-
tationen.
Lovforslaget er justeret, således at
dødsboer ikke er afskåret fra den
foreslåede tidsbegrænsede mulig-
hed for genoptagelse efter anmod-
ning.
Der henvises til kommentarerne til
ATPs bemærkninger.
Side 16 af 16
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Aarhus Universitet
(AU)
Forskerskatteordnignen
AU takker for muligheden for at
kommentere på lovforslaget.
Fsva. ændringen af kildeskattelo-
ven hilser AU forslaget om bonus-
ser velkomment. AU undrer sig
imidlertid over, hvorfor bonussen
ikke henføres til beskatning efter
forskerskatteordningen. Bonussen
relaterer sig til det tidligere ansæt-
telsesforhold, hvor vedkommende
var omfattet af forskerskatteord-
ningen. AU har mange sager, hvor
en forskningsbevilling ikke kan op-
gøres, før forskningsprojektet er
afsluttet og ansættelsen er ophørt.
AU finder ikke, at en tidligere
medarbejder skal straffes økono-
misk for dette forhold, hvorfor
bonussen bør beskattes på samme
måde, som under den ansættelse,
som bonussen udbetales på bag-
grund af.
AU har ikke øvrige bemærkninger
til lovforslaget.
Forskerskatteordningen
En mulighed for at beskatte et ef-
terfølgende vederlag under for-
skerskatteordningen vil som ud-
gangspunkt kræve en omkost-
ningstung tilretning af Skattefor-
valtningens systemer. Hertil kom-
mer, at der ikke nødvendigvis er
stor forskel på skattebetalingen af
efterfølgende vederlag som hhv.
beskattes under forskerskatteord-
ningen eller efter de almindelige
regler.
På den baggrund indeholder lov-
forslaget ikke et forslag om, at ef-
terfølgende vederlag kan henføres
til beskatning under forskerskatte-
ordningen.