Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
3. oktober 2018
J nr. 2017-2324
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvare-
ne, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (Kommuners tilskud til udrulning
af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-
Machine (M2M) kommunikation, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordnin-
gen).
Lovforslaget var i høring fra den 20. juni til den 8. august. Høringsnotatet og hø-
ringssvarene er vedlagt.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur
b) Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation
c) Bredbåndsgarantiordningen ophæves.
Høringen har givet anledning til drøftelser med branchen om de tekniske løsninger
for M2M kommunikation, i og denne forbindelse enkelte ændringer af lovforslaget.
Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Lovforslaget fremsættes Okt. I.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 23 Bilag 1
Offentligt


Side 1/7
Kontor Center for tele
Dato august 2018
J nr. 2017-2324
/ SSHM
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikati-
onsnet- og tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikati-
onsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikati-
on, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen)
Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester blev sendt i eks-
tern høring den 20. juni 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 8. august 2018.
Der er modtaget i alt 15 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 9 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Brancheforeningers samlede høringssvar (Dansk Erhverv, IT-Branchen og Telein-
dustrien)
- Dansk Energi
- DI Digital
- Forbrugerrådet TÆNK
- Hi3G
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Landbrug & Fødevarer
- Region Nordjylland
- TDC
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-
fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er markeret
med kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU
Nr. 2 Nummerressourcer til M2M kommunikation
Nr. 3 Bredbåndsgarantiordningen
Nr. 4: Klare rammer for kommuners tilskud til udrulning.
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 23 Bilag 1
Offentligt
Side 2/7
1: Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU
Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien, TDC, og DI Digital finder det usædvanligt,
at man lovgiver med henblik på at implementere et EU-direktiv, som endnu ikke er endeligt
vedtaget. Ovenstående høringsparter samt Hi3G mener, at dette er en væsentlig dansk over-
implementering af direktivbestemmelsen. Hi3G anfører endvidere, at direktivet alene om-
fatter forbrugere og ikke erhvervskunder.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (herefter EFKM) bemærker, at der den 5. juni
2018 blev indgået en politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om revisionen af
det centrale EU-regelsæt på teleområdet. Det fremgår af den politiske aftale, at der indfø-
res maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU, og at denne del af direktivet skal være
implementeret senest d. 15. maj 2019. For at overholde implementeringsfristen fandt mini-
steriet det nødvendigt at foreslå en hjemmel til ministeren til at udstede regler om prisregu-
lering af udlandstelefoni på baggrund af den kommende EU-regulering.
Imidlertid er den politiske aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet efterfølgende blevet
modificeret således, at reglerne om maksimalpriser for udlandstelefoni nu indarbejdes i en
forordning og dermed får umiddelbar retsvirkning i medlemsstaterne. På dette grundlag vil
bemyndigelsesbestemmelsen udgå af lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at de er optaget af konsekvenserne af reguleringen, idet
Landbrug & Fødevarer mener, at priserne på mobiltelefoni/-data er steget synkront med
begrænsninger i regulering af udlandstakster. Her henvises til, at prisregulering af roaming
synes at have flere konsekvenser end regulering af udlandstelefoni.
EFKM bemærker, at der som udgangspunkt er fri prisdannelse på telemarkedet, og at sti-
gende omkostninger / faldende indtjening for teleselskaberne kan medføre prisstigninger.
Det bemærkes dog, at de danske telepriser overordnet set er lave sammenlignet med det
øvrige EU, og det er ikke vurderingen, at priserne generelt er stigende.
Forbrugerrådet Tænk støtter indførelsen af en hjemmel til at gennemføre maksimalpriser for
udlandsopkald i EU, som imødekommer et mangeårigt krav fra de europæiske forbrugeror-
ganisationer. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for, at det
utvetydigt fremgår af det kommende direktiv, hvorledes maksimalprisen beregnes. Det bør
således undgås, at den reelle pris kan øges gennem brug af opkaldsafgift eller taksering per
minut i stedet for taksering per sekund.
EFKM bemærker, at der er indgået en politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet,
og at teksten ikke forventes ændret yderligere.
2: Nummerressourcer til M2M kommunikation
KL er positive over for lovforslaget, da det styrker kommuners mulighed for at benytte
M2M kommunikation, herunder sensorteknologi, som kommunerne har stort fokus på.
Side 3/7
EFKM har noteret sig opbakningen til lovforslaget.
Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien samt TDC mener, at forslaget åbner en
række tekniske udfordringer og, høringsparterne savner en nærmere analyse af problemets
omfang og konsekvenserne af denne løsning. Høringsparterne ønsker sikkerhed for, at man
på enkel og effektiv måde kan håndtere de tekniske implikationer, som forslaget måtte
medføre.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC og DI Digital opfordrer til, at der
gennemføres et udredningsarbejde, som adresserer problemets omfang, de tekniske
udfordringer samt skitserer eksisterende og kommende løsninger i tæt dialog med branchen.
Hi3G er uforstående over for, at forslaget ikke er blevet drøftet med virksomheden forud for
høringen og deltager gerne i et møde herom.
På baggrund af høringen finder EFKM, at der er behov for mere indgående drøftelser med
branchen om de tekniske løsninger, som kan give frit udbydervalg for M2M- kommunikati-
on.
Derfor ændres denne del af lovforslaget til en bemyndigelse, der giver Energistyrelsen
hjemmel til at fastsætte regler om tildeling af nummerressourcer til M2M-kommunikation.
Et eksempel på en teknisk løsning er, at Energistyrelsen tildeler nummerressourcer til of-
fentlige myndigheder og virksomheder til brug for M2M-kommunikation. De offentlige
myndigheder og virksomheder har herefter selv rådighed over nummerressourcerne, og kan
producere og installere egne SIM-kort i egne terminaler. Dette vil give myndigheden eller
virksomheden mulighed for at flytte sine numre til et andet teleselskab.
Energistyrelsen har indledt de nævnte drøftelser med branchen. Med en
bemyndigelsesbestemmelse kan Energistyrelsen fastsætte nærmere regler på baggrund af
denne dialog.
Hi3G er bekymret for, at offentlige myndigheder og virksomheder teknisk og
administrativt bliver såkaldte mobile virtuelle netværksoperatører (MVNO’er) ved tildeling
af nummerressourcer.
EFKM bemærker, at offentlige myndigheder og virksomheder ikke bliver udbydere med
deraf følgende forpligtelser og rettigheder, jf. telelovens bestemmelser herom. Den tekniske
løsning kan være lig den, der benyttes til MVNO’er, men eftersom myndighederne og
virksomheder ikke udbyder tjenester, vil de ikke juridisk blive betragtet som udbydere.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien og TDC finder, at lovforslaget har den ulempe,
at offentlige myndigheder og virksomheder, som ønsker at anvende egne SIM-kort, i første
omgang skal udskifte SIM-kort i eksisterede M2M-løsninger, før egne SIM-kort kan benyt-
tes.
EFKM bemærker hertil, at det er korrekt, at der i den foreslåede ordning skal udskiftes
SIM-kort, såfremt offentlige myndigheder eller virksomheder ønsker at benytte egne SIM-
Side 4/7
kort i eksisterende M2M-løsninger. Hjemlen har dog primært et fremadrettet sigte. Det er
forventningen, at der i fremtiden vil være behov for mange flere M2M-løsninger, hvor egne
SIM-kort fra starten kan benyttes, og hvor man således undgår, at der skal skiftes SIM-kort
i de enkelte M2M-enheder. Endvidere bemærkes, at det er frivilligt for offentlige myndighe-
der og virksomheder at benytte den foreslåede ordning.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, og Hi3G bemærker i deres høringssvar,
at eSIM-kort, som sikrer, at der efterfølgende kan skiftes udbyder uden at udskifte SIM-
kort, med fordel kan benyttes i M2M-løsninger. Endvidere bemærkes, at det forventes, at
eSIM-kort i en nær fremtid vil være tilgængeligt på markedet. Parterne nævner også, at
terminalerne, der benyttes til M2M-løsninger, med fordel kan understøtte multi-SIM, inden
eSIM-kort vil blive udbudt på markedet. Landbrug og Fødevarer bakker op om formålet
med forslaget, men organisationen er ikke enig i konsekvensvurderingen, idet de forventer
at udbredelse af eSIM vil gå hurtigt.
EFKM bemærker hertil, at den i lovforslaget foreslåede ordning ikke er til hinder for, at
eSIM-kort, multi-SIM eller andre SIM-kort teknologier benyttes i offentlige myndigheders
eller virksomheders M2M-løsninger, når de er tilgængelige på markedet. Det er dog ifølge
ministeriets oplysninger uvist, hvornår eSIM-kort vil blive udbudt på markedet til M2M-
løsninger. Lovforslaget er et alternativ til eSIM-kort eller andre fremtidige løsninger, som
skal være med til at sikre, at der ikke indtil brugen af fx eSIM-kort vil være hindringer for
den forventede store brug af M2M-løsninger, som følge af udrulningen af 5G. Den foreslå-
ede ordning er teknologineutral og stiller ingen hindringer i vejen for eksisterende eller
fremtidige teknologier og løsninger. Endvidere bemærkes, at det er frivilligt for offentlige
myndigheder og virksomheder at benytte den foreslåede ordning.
3: Bredbåndsgarantiordningen
DI Digital, Dansk Energi, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, Hi3G, KL og TDC
støtter forslaget om ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen.
Forbrugerrådet Tænk henviser til, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at
der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen af de forbrugere, der anvender
mindre selskaber med alternative teknologier som fx FWA til at levere højhastighedsbred-
bånd. Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at den landsdækkende dækning med 2 Mbit/s vil
være et tilstrækkeligt alternativ for disse forbrugere i tilfælde af et selskabs konkurs eller
rekonstruktion.
EFKM bemærker, at ophævelse af reglerne om Bredbåndsgarantiordningen er en del af den
politiske aftale, Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik for hele
Danmark, som blev indgået mellem alle Folketingets partier den 17. maj 2018. Bredbånds-
garantiordningen har ikke været anvendt, siden den blev etableret i 2013. Ordningen skal
alene sikre en nøddrift for et selskabs kunder i en periode på op til 30 dage, hvorfor kun-
derne i alle tilfælde herefter skal finde en ny teleudbyder. Med andre ord har Bredbåndsga-
Side 5/7
rantiordningen aldrig skullet sikre en permanent løsning for de kunder, hvis selskab går
konkurs. Branchens løbende udbygning af teleinfrastrukturen med hastigheder over 2
Mbit/s og bedre dækning gennem kommende auktioner og Bredbåndspuljen betyder, at
ordningen ikke er nødvendig. Endelig findes der i dag en række forskellige tekniske løsnin-
ger, der kan bidrage til at få højere hastigheder end 2 Mbit/s. EFKM finder på denne bag-
grund ikke, at der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, hvorfor lov-
forslaget ikke justeres, som foreslået af Forbrugerrådet Tænk.
4: Klare rammer for kommuners tilskud til udrulning
Generelle bemærkninger
KL er tilfreds med, at staten anerkender uhensigtsmæssigheden af de eksisterende regler,
som er komplicerede og uigennemskuelige. Region Nordjylland er ligeledes positiv over for
forslaget.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, Landbrug og Fødevarer og DI Digital
støtter, at der skabes en tydelig hjemmel i teleloven, som skaber klarhed, og som fastlægger
og afgrænser kommunernes mulighed for at støtte udrulning af digital infrastruktur.
EFKM har noteret sig den brede opbakning til at indføre hjemlen og skabe en klarere lov-
givning.
KL henstiller til, at kommuner ikke afskæres muligheden for at understøtte initiativer, hvor
der i dag er direkte hjemmel i erhvervsfremmeloven.
EFKM bemærker hertil, at erhvervsfremmeloven ikke giver den ønskede klarhed for kom-
munerne eller sikkerhed for telebranchen, som den foreslåede hjemmel vil give. Ministeriet
vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at bevare muligheden for at bruge reglerne i
erhvervsfremmeloven efter udviklingen af nye tilskudsmodeller, da det vil skabe usikkerhed
om retsgrundlaget.
Region Nordjylland mener, at den støttede infrastrukturs hastighed skal følge det stigende
behov, og at der løbende sættes nationale mål fremadrettet. Dansk Energi og KL ser frem til
at indgå i den videre dialog om modeller for kommunale tilskud.
EFKM har noteret sig Region Nordjyllands input til tilskudsmodellernes indhold og ser
frem til parternes bidrag i processen fremadrettet.
Konkurrence
Region Nordjylland finder det positivt, at der skal udarbejdes klare regler for engrosadgang,
da konkrete og gennemskuelige regler har været efterspurgt. Region Nordjylland mener, det
er vigtigt, at leverandørerne inviteres til dialog om regler for engrosadgang.
Dansk Energi nævner, at de tidligere har foreslået, at tilskudsordninger bør tage hensyn til
den aktuelle konkurrencesituation således, at en dominerende spiller på markedet ikke tilde-
Side 6/7
les støttemidler. Dansk Energi mener desuden, at det bør sikres, at tilskudsordninger inde-
holder objektive kriterier om at fremme konkurrencen på bredbånd.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC og DI Digital skriver i deres hørings-
svar, at kommunale initiativer ikke må kollidere med private investeringer, og at udrulning
på markedsmæssige vilkår er afgørende for at fastholde teleudbydernes høje investeringsni-
veau.
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien og TDC lægger vægt på, at kommunale til-
skudsordninger ikke bør have til hensigt at skabe konkurrenceforvridende, kommercielle
netværk.
EFKM bemærker, at formålet med bestemmelsen er at fremme udrulning af digital infra-
struktur i områder, hvor markedet ikke kan løfte udrulningen alene, ved at skabe klare
rammer for kommunernes tilskud hertil. Ordningen skal skabe klare rammer og forudsige-
lighed for både kommuner og teleudbydere. Den skal bidrage til gennemsigtighed i udrul-
ningsprocesser og sikre overensstemmelse med statsstøttereglerne, således at konkurrencen
ikke påvirkes negativt. Branchen og kommunerne vil blive inddraget i udviklingen af til-
skudsmodeller.
Teknologineutralitet
Di Digital og Hi3G ønsker, at tilskud kun skal gives til teknologineutrale løsninger, dvs. at
tilskud ikke kun skal tilgodese fastnettet men også mobilnettet.
EFKM bemærker, at de tilskudsmodeller, der udvikles på baggrund af den forslåede hjem-
mel, bl.a. skal overholde de europæiske statsstøtteregler, herunder regler om teknologineu-
tralitet. I det omfang mobile løsninger kan leve op til de hastigheds- og kvalitetskrav, som
måtte blive fastsat, vil de dermed også kunne modtage tilskud. Det er også i dag tilfældet
med bredbåndspuljen.
Kortlægning
Dansk Erhverv, IT-Branchen, Teleindustrien, TDC, DI Digital og Region Nordjylland fin-
der det fornuftigt, at udgangspunktet for støtteberettigelse fastlægges af Energistyrelsen
gennem styrelsens kortlægning af mobil- og bredbåndsdækningen.
Hi3G mener ikke, der skal gives tilskud til udrulning i områder, hvor der allerede er god
mobil bredbåndsdækning, ligesom områder omfattet af dækningskrav fra frekvensauktioner
ikke bør kunne modtage tilskud.
EFKM har noteret sig opbakningen til, at kortlægningen af indsatsområder skal ske cen-
tralt. De nærmere principper for kortlægningen vil blive fastlagt i forbindelse med udvikling
af tilskudsmodellerne. I forhold til mobildækning fremgår det af regeringens teleudspil fra
marts 2018, at der til bredbåndspuljens kortlægning vil være dialog med telebranchen om,
hvorvidt dækningen med mobilt bredbånd kan indgå i kortlægningen til puljen. Erfaringer-
Side 7/7
ne fra dette arbejde vil indgå i overvejelserne i forhold til kortlægning på baggrund af den
foreslåede nye hjemmel.
Øvrige emner
Region Nordjylland ønsker, at regionerne, i samarbejde med en kommune, får adgang til at
anvende tilskudsmodellen.
Den foreslåede ordning afspejler den politiske aftale om Bredbånd og mobil i digital top-
klasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark, som regeringen indgik med Folketingets
øvrige partier d. 17. maj 2018. Det er her aftalt at skabe en ny hjemmel for kommunerne,
som foreslået i lovforslaget.
Region Nordjylland finder det er væsentligt, at klageadgang efter telelovens § 76, stk. 1,
over Energistyrelsens kortlægning kan anvendes ift. konkrete projekter, og at det skal sik-
res, at sagsbehandlingstiden maksimalt er 4 uger.
EFKM bemærker, at det er på nuværende tidspunkt ikke er afgjort, hvordan indsigelsespro-
cessen ift. Energistyrelsens kortlægning skal foregå. Som nævnt vil både kommuner og
telebranchen blive inddraget i udviklingen af tilskudsmodellerne. Dermed kan interessen-
ternes ønsker til proces også indgå i overvejelserne. Det findes ikke relevant at indføre en
særlig klagefrist i forhold til klager til teleklagenævnet over Energistyrelsens afgørelser i
forhold til kortlægning. De eksisterende regler om klager til teleklagenævnet findes til-
strækkelige.


1
Energistyrelsen
Center for Tele
Amaliegade 44
1256 København K
tele@ens.dk
sshm@ens.dk
Journalnr. 2017-2324
13. juli 2018
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og – tjenester (te-
leloven)
Dansk Erhverv, IT-Branchen og Teleindustrien (herefter høringsparterne) skal hermed
fremkomme med sine bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og – tjenester (teleloven).
Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU
Høringsparterne finder det helt usædvanligt, at man begynder at lovgive i Danmark
med henblik på at implementere et EU-direktiv, som endnu ikke er endeligt vedtaget.
På trods af at lovgivningen alene er i form af en hjemmel, må det alligevel kunne ka-
rakteriseres som væsentlig dansk overimplementering af direktivbestemmelsen.
Derfor foreslås det, at man afventer EU-lovgivningens endelige vedtagelse, før man
begynder at implementere bestemmelserne i dansk lovgivning. Under alle omstændig-
heder bør enhver EU-lovgivning, som skal implementeres i national lovgivning være
ledsaget af sådanne tidsfrister, der muliggør en efterfølgende udmøntning i relevant
lovgivning. Det kan ikke være hensigtsmæssigt, at dansk lovgivning baseres på skøn i
forhold til endnu ikke færdigforhandlet EU-lovgivning.
Såfremt bestemmelsen omkring maksimalpriser for udenlandstelefoni bliver del af en
EU-forordning, opfordrer høringsparterne til, at hjemlen ikke etableres i teleloven.
Overimplementeringen skal også ses i et konkurrencemæssigt udgangspunkt, da mak-
simalpriserne bør fastsættes identisk på tværs af EU, inklusive alle teleoperatører.
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 23 Bilag 1
Offentligt
2
Europa Kommissionen har anslået, at der mangler 155 milliarder euro i private investe-
ringer, for at kunne opnå konnektivitetsmålsætningerne for et europæisk gigabitsam-
fund og det digitale indre marked. Det er inkonsistent, at man i målet om flere private,
digitale investeringer pålægger teleoperatørerne – som er blandt de virksomheder, man
ønsker at intensivere investeringerne for – yderligere økonomiske byrder. Dertil kom-
mer, at stort set samtlige medlemsstater individuelt har vurderet, at der er tilstrækkelig
konkurrence på markedet, og derfor ikke har fundet anledning til at regulere produktet.
Bredbåndsgarantiordningen ophæves
Høringsparterne henviser til høringssvaret, som branchen (TI) afgav i 2013 i forbindelse
med ordningens vedtagelse. Her blev det konstateret, at der var tale om et unødvendigt
lovforslag, der særligt havde følgende overordnede problemstillinger:
· Lovforslaget var baseret på en fejlagtig analyse;
· Lovforslaget sigtede at løse et problem, der med stor sandsynlighed ikke ville
opstå.
Helt i overensstemmelse med branchens forventninger har ordningen aldrig været be-
nyttet. Høringsparterne kan derfor naturligvis støtte dens ophævelse.
Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation
Formålet med forslaget er angiveligt at sikre, at offentlige institutioner og virksomhe-
der, som bruger M2M-tjenester, kan skifte udbyder, uden at skulle skifte SIM-kort.
Forslaget har dog den svaghed, at de offentlige institutioner og virksomheder, som øn-
sker at producere og anvende deres egne SIM-kort, i første omgang skal udskifte samt-
lige SIM-kort i deres M2M-løsninger, såfremt man vil benytte egne SIM-kort.
I denne henseende kunne man med fordel udskifte til eSIM-kort, som sikrer, at man
efterfølgende kan skifte udbyder, uden at skulle udskifte fysiske kort. Det vil således –
i meget nær fremtid – være muligt at benytte eSIM, både med SIM integreret i M2M-
enheder og med fysiske eSIM-kort. På den måde kan en myndighed eller virksomhed,
der ønsker at kunne skifte udbyder, anvende eSIM gnidningsfrit.
Det er derfor uhensigtsmæssigt at begynde at implementere nye metoder baseret på
’legacy teknologi’, som vil påføre højere omkostninger til såvel operatører som offentlige
institutioner, når problemet - i nær fremtid og uden indblanding - vil blive løst af eSIM.
I lovens bemærkninger er denne mulighed adresseret, men står fejlagtigt som en frem-
tidig og ikke en aktuel option.
En alternativ overgangsløsning – inden eSIM for alvor slår igennem – er, at termina-
lerne, som benyttes, understøtter multi-SIM. Dette er en kendt metode, som ligger
inden for standarden og kræver ikke ændringer i nettet ud over normal provisionering.
For at benytte multi-SIM benyttes oftest en SMS som signalering for skift mellem de
SIM-kort, som ligger i terminalen. En ulempe ved denne løsning er, at udbydere skal
benytte IMSI-serier hos alle teleoperatører, som der ønskes skifte imellem, men en
3
teleoperatør, der afviser at levere IMSI-serier til formålet, udelukker sig selv fra et
fremtidigt leverandørforhold.
Tekniske udfordringer
Det forhold, at en virksomhed kan anvende egen IMSI-nummerserier er ikke tilstræk-
keligt til at sikre, at der kan skiftes operatør uden skift af SIM-kort, for SIM-kortet har
udover IMSI-nummer en operatørspecifik nøgle i form af AUC/AVC data, der sikrer kom-
munikationen mellem SIM-kort og teleoperatør. Der vil være praktiske udfordringer
omkring håndtering af AUC/AVG-data for SIM-kort, der skal pålægges og udtages ved
skift af udbyder. Hvor disse data normalt indlægges ved køb af SIM-kort, skal data i
dette tilfælde kunne ændres, hvis en man ønsker at skifte operatør, uden udskiftning
af SIM-kort.
Opdelingen af MNC koder i ’dele af MNC’ åbner for en række tekniske problemstillinger,
der ikke er berørt i bemærkningerne til lovforslaget, herunder omkring støtte af fælles
MNC på IMSI-serier af 10.000 grupper.
I roaming-sammenhænge benyttes MNC til identifikation af roamingpartner og dermed
også de systemer, som skal tale sammen mellem partnerne. I dag er der ikke lagt op
til, at man kan dele MNC mellem flere operatører (roamingpartnere), og der vil være
en række problemstillinger forbundet med en sådan implementering. F.eks. at hver
roamingpartner skal have kendskab til aktuelle IMSI-serier og deres tilhørsforhold, for
at kunne konfigurere roamingnettet, hvilket ikke er standard i dag. Dertil kommer, at
der skal indgås nye roamingaftaler på MNC inkl. den dynamik, som ligger i flytning af
IMSI-serien mellem operatørerne, hvilket ikke vurderes realistisk.
Der kan ligeledes opstå samtrafikrelaterede udfordringer i forhold til, hvorledes offent-
lige institutioner og virksomheder skal håndteres og anses i en samtrafikrelateret kon-
tekst, når disse ikke er at anse som teleoperatører.
Dertil kommer væsentlige sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder blandt andet
hvorledes ikke-operatører forventes at kunne tilgå operatørernes netværk, når der sam-
tidig skal tages hensyn til relevante sikkerhedsmæssige foranstaltninger og tiltag, samt
værne af netværkenes integritet. Det er f.eks. uklart, hvorvidt hvilken som helst offent-
lig institution og virksomhed i princippet kan opnå direkte eller indirekte adgang til
teleoperatørernes backbone, f.eks. via SS7-signalering, hvis man har mulighed for at
installere eller anvende egne (producerede) SIM-kort. Såfremt dette er tilfælde, vil det
være på grænsen til en sikkerhedspolitisk problemstilling, der ikke synes at være af-
stemt i tilstrækkelig grad med ønsket og indsatserne inden for forsvars- og sikkerheds-
politiske relaterede områder, da forslaget vil kunne få en ikke uvæsentlig indvirkning
på landets telekommunikationsinfrastruktur og sikkerhed heri.
Der savnes derfor en nærmere analyse af, hvor stort problemet er, som man angiveligt
ønsker at løse, samt en nærmere analyse af konsekvenserne af den løsning, som man
nu vil indføre. Der skal være fuld sikkerhed for, at man på enkel og effektiv måde kan
håndtere de tekniske implikationer, som måtte følge af, at man begynder at opsplitte
og tildele MNC-koder til institutioner/virksomheder, som i øvrigt ikke er at regne som
teleudbydere, kontra en løsning med fleksibel løsning som eSIM.
4
Hvis forslaget fastholdes, opfordrer høringsparterne derfor til, at Energistyrelsen iværk-
sætter et udredningsarbejde, hvori branchen inddrages, med henblik på at sikre, at de
tekniske udfordringer er kortlagt og adresseret, inden ordningen implementeres.
Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur
Høringsparterne støtter, at der nu skabes en entydig hjemmel i teleloven, som fastlæg-
ger og afgrænser kommuners mulighed for at støtte udrulning af digital infrastruktur.
Det sker ved, at denne hjemmel erstatter andre hjemler som f.eks. lov om erhvervs-
fremme og regional udvikling. Efter høringsparternes vurdering vil dette skabe en til-
trængt klarhed om kommunernes muligheder for at støtte digital infrastruktur.
Høringsparterne er enige i, at det fastholdes, at kommunale initiativer ikke må kollidere
med private investeringer, samt at de kommunale tilskud fortsat skal være i overens-
stemmelse med de fælleseuropæiske statsstøttereglerne. Høringsparterne lægger end-
videre vægt på, at kommunernes mulighed for at yde støtte til såvel passiv som aktiv
infrastruktur ikke bør have til hensigt at skabe kommunale, konkurrenceforvridende,
kommercielle netværk.
Branchen finder det væsentligt, at udrulningen af teleinfrastruktur og levering af tjene-
ster til slutbrugere fortsat sker på markedsmæssige vilkår. Det er afgørende for, at
teleudbyderne kan fastholde et højt niveau af investeringer.
Det må dog erkendes, at der vil være nogle få områder og adresser, hvor markedet
ikke vil være i stand til at levere tjenester på sædvanlige markedsmæssige vilkår. I
sådanne tilfælde er det relevant at se på, om der med statslig og/eller kommunal støtte
kan skabes en situation, der sikrer slutbrugere på sådanne adresser en fornuftig leve-
rance, som det sker ved den foreslåede hjemmel. Derfor er det fornuftigt, at udgangs-
punktet for dette er, at Energistyrelsen på forhånd kortlægger og afgrænser hvilke
adresser, der konkret vil kunne modtage støtte fra kommuner. Høringsparterne finder
det desuden positivt, at denne kortlægning vil omfatte både mobil- og bredbåndsdæk-
ning, således at tilskudsordningen har et teknologineutralt udgangspunkt.
Energistyrelsen opfodres desuden til at tilbyde kommunerne kyndig vejledning omkring
fælles planlægning med teleudbyderne, således at der udrulles digital (passiv) infra-
struktur, hvor flest mulige slutbrugere får gavn af den.
Med venlig hilsen
Mette Lundberg, direktør, IT-Branchen
Poul Noer, chefkonsulent, Dansk Erhverv
Jakob Willer, direktør, Teleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Center for Tele
Att.: tele@ens.dk, sshm@ens.dk
Høring over forslag om ændring af teleloven
Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) foranlediget af det nye teleforlig af
17. maj 2018 og den politiske aftale i EU om et nyt teledirektiv.
Dansk Energi bakker op om det foreliggende udkast til lovforslag og har nedenfor kun nogle
få overordnede bemærkninger til lovforslagets punkt d) om kommuners tilskud til udrulning af
digital infrastruktur.
Med lovforslaget skabes der en ny hjemmel i teleloven - § 60d - som giver ministeren mulig-
hed for at indføre nærmere regler om kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur i
geografiske områder med dårlig dækning. Formålet er at sikre, at der udformes klare rammer
for kommunernes tilskud til udrulning af digital infrastruktur ved at benytte en eller flere til-
skudsmodeller, som Energistyrelsen søger EU-godkendelse af.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det på nuværende tidspunkt er planen at søge god-
kendelse af en model for tilskud til etablering af passiv infrastruktur, herunder tomrør og ma-
ster, og en model for etablering af bredbånd generelt, inkl. aktivt udstyr og tilslutning af slut-
brugerne. Sidstnævnte model har indenfor de senere år været anvendt af kommuner til at
fremme bredbåndsdækning i kortlagte områder med ringe bredbånd gennem brug af såkald-
te intelligente bredbåndsudbud, hvor kommunens eget køb af bredbånd bruges som ”løfte-
stang” til at sikre højhastighedsbredbånd til alle borgere og virksomheder.
Ifølge lovbemærkningerne vil tilskudsmodellerne skulle forhandles inden for eksisterende
rammer og retningslinjer af EU-støttereglerne, herunder EU-Kommissionens retningslinjer for
tilskud til bredbånd (2013/C25/01).
Dansk Energi noterer, at EU-Kommissionens retningslinjer for tilskud til bredbånd har stor
fokus på at begrænse de negative virkninger for konkurrencen. Retningslinjerne tilsiger, at
medlemsstaterne bør undgå at tildele en uforholdsmæssig stor andel af støttemidler til en
operatør, som i forvejen indtager en dominerende stilling på markedet, herunder pkt. 43 og
47:
(43) Foruden de nationale tilsynsmyndigheder vil også de nationale konkurrencemyndighe-
der kunne give nyttige råd, især i forbindelse med store rammeordninger, så der skabes lige
Dok. ansvarlig: CHB
Sekretær:
Sagsnr: s2018-450
Doknr: d2018-12172-5.0
01-08-2018
2
konkurrencevilkår for de bydende operatører, og så det undgås, at en uforholdsmæssig stor
andel af statsmidlerne øremærkes til en enkelt operatør og dermed styrker den pågældendes
(måske i forvejen dominerende) markedsstilling […]
(47) […] Når den støttemodtager, der skal udvælges på grundlag af den konkurrencebetin-
gede udvælgelsesprocedure, ser ud til at blive en virksomhed, der i forvejen har en domine-
rende stilling på et marked eller kan blive dominerende på grund af den statsstøttede inve-
stering, kan støtteforanstaltningen endvidere svække det konkurrencemæssige pres, som
konkurrenterne kan lægge på støttemodtageren […]
Dansk Energi har tidligere foreslået, at der i tilknytning til offentlige tilskudsordninger bør ta-
ges hensyn til den aktuelle konkurrencesituation på bredbånd, herunder undgå, at en ufor-
holdsmæssig stor andel af støttemidler tilgår en operatør med en i forvejen dominerende
markedsposition. Dette har desværre været tilfældet med de første to runder af den statslige
bredbåndspuljeordning: I 2016 vandt TDC således 17 ud af 31 støtteprojekter, dvs. over
halvdelen af alle projekter. I 2017 vandt selskabet 20 ud af 42 støtteprojekter - altså næsten
halvdelen af samtlige støtteprojekter.
Da TDC’s markedsandel på bredbånd stadig overstiger 50 procent, som betyder, at selska-
bet fortsat hører blandt de tidligere statsmonopoler i EU med den højeste markedsandel på
bredbånd (DESI 2018), bør det sikres, at kommunale såvel som statslige tilskudsordninger til
udrulning af digital infrastruktur også indeholder et objektivt kriterie om at fremme konkurren-
cen på bredbånd. Dette vil også være i god tråd med det overordnede mål i det nye teledi-
rektiv om, at nationale tilsynsmyndigheder skal fremme konkurrencen på bredbånd, herunder
reel infrastruktur-baseret konkurrence (Artikel 3).
Det fremgår af lovbemærkningerne, at de endeligt godkendte tilskudsmodeller vil afspejle en
forhandling med EU-Kommissionen, og at interessenterne på området vil få mulighed for at
bidrage med forslag til indholdet af tilskudsmodellerne, så disse afspejler de konkrete behov.
Dansk Energi ser på den baggrund frem til at indgå i de kommende drøftelser af modeller for
kommunale tilskud til udrulning af digital infrastruktur - til fremme af øget bredbåndsdækning
og konkurrencen.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående kommentarer.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Christian Berg
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og – tjenester (teleloven)
DI Digital har den 20. juni 2018 modtaget høring over forslag til lov om ændring af
teleloven. Nedenfor følger vores bemærkninger. DI Digital kan i øvrigt grundlæggende
bakke op om bemærkninger modtaget fra TI, DE, ITB og Hi3G i forbindelse med
indeværende høring.
Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU
Det synes uhensigtsmæssigt og ganske usædvanligt at påbegynde en lovgivningsproces i
Danmark, der skal implementere et EU-direktiv, der endnu ikke er endeligt vedtaget. DI
Digital vil derfor på det kraftigste anbefale, at man afventer EU-lovgivningens endelige
vedtagelse, før man begynder at lovgive om EU-bestemmelser i en national kontekst. Det
er generelt afgørende, at et evt. behov for nationale regler ikke skiller sig ud i forhold til
regler i andre medlemslande og fx sætter danske operatører dårligere. Hverken EU- eller
nationale regler skal unødigt begrænse et i forvejen presset investeringsmarked.
Bredbåndsgarantiordningen ophæves
DI Digital støtter ophævelsen af Bredbåndsgarantiordningen, der som ventet aldrig fandt
anvendelse. DI Digital anmoder om, at der uddrages visse erfaringer fra den politiske
fastholdelse af ordningens indførelse, som branchen gentagne gange påpegede ikke var
hverken hensigtsmæssig eller nødvendig.
Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation
Forslagets indhold bærer præg af, at der ikke har været en tæt dialog med branchen om
løsning af forslagets formål: at give offentlige institutioner og virksomheder, som bruger
M2M-tjenester, mulighed for at skifte udbyder uden at skulle skifte SIM-kort. DI Digital
opfordrer til, at der gennemføres et udredningsarbejde i tæt dialog med branchen, der
adresserer omfanget af problemet, der skal løses, samt skitserer hvilke (eksisterende og
kommende) løsninger, der med fordel kan tages i anvendelse. Herefter kan det vurderes,
hvorvidt der er behov for lovgivningsmæssige skridt.
Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur
DI Digital støtter, at der ved lov skabes klarhed om kommunernes muligheder for at støtte
digital infrastruktur. Det er i den forbindelse afgørende, at udrulningen af
teleinfrastruktur og levering af tjenester til slutbrugere fortsat sker på teknologineutrale
og markedsmæssige vilkår, da det er afgørende for at kunne fastholde et højt niveau af
investeringer fra det private. Kommunale initiativer og tilskud må således ikke kollidere
Energistyrelsen
Att.:
tele@ens.dk
sshm@ens.dk
8. august 2018
med private investeringer, skal være teknologineutrale og i øvrigt basere sig på reelle
behov. I den forbindelse er det meget positivt, at Energistyrelsen på baggrund af en samlet
mobil- og bredbåndsdækning på forhånd identificerer, hvilke adresser og områder kan
modtage støtte fra kommuner.
Med venlig hilsen
Mette Smith Thastum
Konsulent
DI Digital
Mette Smith Thastum
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lovforslag om ændring af teleloven fra Energistyrelsen i høring
og har følgende bemærkninger.
Forslaget om etablering af hjemmel til at gennemføre den forventede sikring af maksimalpriser for
udlandsopkald i EU indenfor det kommende direktivs tidsfrist imødekommer et mangeårigt krav fra de
europæiske forbrugerorganisationer og har vores støtte.
Vi skal opfordre til, at der fra dansk side arbejdes for, at det utvetydigt fremgår af det kommende direktiv,
hvorledes maksimalprisen beregnes. Det bør således undgås, at den reelle pris kan blæses op gennem brug
af opkaldsafgift eller taksering per minut i stedet for taksering per sekund.
For så vidt angår nedlæggelsen af Bredbåndsgarantiordningen finder vi, at det bør fremgå af
bemærkningerne, at der reelt er tale om en forringelse af forbrugerbeskyttelsen af de forbrugere, der
anvender mindre operatører med alternative teknologier såsom FWA til at levere højhastighedsbredbånd.
Den i bemærkningerne nævnte landsdækkende dækning på 2 Mbit/s vil næppe være et tilstrækkeligt
alternativ for disse forbrugere i tilfælde af et selskabs evt. konkurs eller rekonstruktion.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Martin Salamon
Vicedirektør Cheføkonom
Martin Salamon
! "# $ % & '' ( & (
Dato: 25. juni 2018
Sags ID: SAG-2017-02112
Dok. ID: 2558837
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Til Energistyrelsen
att: tele@ens.dk med kopi til sshm@ens.dk
Journalnummer 2017-2324
KL høringssvar over lovforslag om ændring af teleloven
KL har modtaget lovforslag fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(teleloven) i høring.
I høringen er det særligt punkterne b, c og d, som KL finder det relevant
at kommentere.
b) Bredbåndsgarantiordningen ophæves
KL er enig i Energistyrelsens vurdering af hensigtsmæssigheden i at
nedlægge ordningen. De hastigheder som ordningen giver mulighed for,
er der mulighed for at dække på anden vis.
c) Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M)
kommunikation.
KL er ligeledes positive overfor regeringens forslag om tildeling af
nummerressourcer uden brug af SIM kort og at det bliver enkelt og
mindre ressourcekrævende at skifte udbyder. Det styrker mulighederne
for M2M kommunikation og hermed også sensorteknolig mv. som
kommunerne har stort fokus på.
d) Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur
KL er generelt enig i regeringens markedsstrategi, hvor der satses på at
markedet kan sikre udbredelse af tilstrækkelig dækning i hele landet.
Derfor har KL også en forventning om, at staten sikrer initiativer, hvor
dækningen ikke bliver sikret af markedet og hvor der ikke er udsigt til, at
markedet vil komme til at levere en tilfredsstillende dækning. Mobil- og
bredbåndsdækning skal være en mulighed som alt anden
forsyningsvirksomhed, og dækningen bør følge det behov der er for
udbredelse og hastigheder i takt med den generelle samfundsudvikling –
i hele landet.
Mange kommuner oplever at der til trods for dette, er behov for at de
understøtter udrulning i eget område. De reelle muligheder for
understøttende initiativer begrænses dog af komplicerede og
ugennemskuelige regler på området i såvel erhvervsfremmeloven som
gruppefritagelsesforordningen for statsstøtte i bredbåndsprojekter.
KL er derfor tilfreds med regeringens anerkendelse af
uhensigtsmæssigheden i de eksisterende regler og ser derfor frem til
klarere lovgivning, en ny omfattende vejledning til aktørerne på området
og til adgang til ekspertise i Energistyrelsen. KL vil dog henstille til, at
Dato: 25. juni 2018
Sags ID: SAG-2017-02112
Dok. ID: 2558837
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
kommunernes evt. understøttende initiativer ikke vil blive underlagt
bureaukratiske processer i den statslige administration.
KL vil ligeledes henstille til, at kommuner ikke afskæres muligheden for at
understøtte initiativer, hvor kommuner i dag har hjemmel direkte i
erhvervsfremmeloven eller at kommunernes mulighederne for indsatser
på området generelt reduceres. I stedet opfordrer KL til, at reglerne
gøres fleksible i forhold til at kunne anvendes hvor behovet måtte opstå
med henblik på at sikre deltagelse og udvikling i hele landet.
Det er KL's opfattelse af nærværende lovforslag alene danner rammerne
for Energistyrelsen dialog med kommissionen, og KL vil derfor se frem til
den videre dialog om det egentlige rammer for kommunale
støttemuligheder.
Der tages forbehold for, at det ikke har været muligt at behandle høring
politisk i KL indenfor den angivne høringsfrist.
Spørgsmål til KLs høringssvar kan rettes til Anne Kathrine Fjord-
Marschall, akf@kl.dk
Med venlig hilsen
Pia Færch,
Kontorchef Digitalisering og Borgerbetjening
Ref
Dato 18. juli 2018
Side 1 af 2
Til Energi, Forsynings- og Klimaministeriet
Sendt via mail til tele@ens.dk med kopi til sshm@ens.dk
Høring om Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven)
Journalnummer: 2017-2324.
Landbrug & Fødevarers medlemmer i form af det danske landbrug med tilknyttede virksomheder i
landdistrikterne, samt borgere, turismeerhvervet og andre erhverv i landdistrikterne er – som det
øvrige samfund – dybt afhængig af tilstedeværelsen af god telekommunikation og
internetforbindelse af høj hastighed og kvalitet. Det er vigtigt både for liv i landdistrikterne og
væksten i samme. Og det er en central forudsætning for at en række af de IoT-teknologier som
allerede nu i vid omfang anvendes i erhvervet kan fungere effektivt – både nu og fremadrettet.
Herunder afgives bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer til lovforslagets hovedelementer:
A: Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU
Ministerhjemlen kan være en gangbarløsning for rettidig implementering af relevante direktiv.
Uanset om ministerhjemlen til at implementere nye regler før implementering af kodeksforslaget, er
vi fra Landbrug & Fødevarers side mere optagede af konsekvenserne af reguleringen. Eksempelvis
bærer de seneste SKI-priser indenfor telefoni tydeligt præg af, at priserne på mobiltelefoni/-data er
steget synkront med begrænsninger i regulering af udlandstakster.
Teleselskaberne afregner øjensynligt hinanden med en pris, der ikke reduceres parallelt med
slutkundepris, og det er fornemmelsen, at det tabte provenu påvirker de nationale mobilpriser. Da
der således opleves at mobilpriserne stiger som følge af regulering af udlandstakster, må
nødvendigheden af gennemførelse af konsekvensvurderinger, herunder også allerede ved den
foreslående tidligere implementering, påpeges.
Lovforslaget omtaler regulering af detailpriser for udlandstelefoni og specificerer det som opkald fra
dansk abonnement til abonnent i andet EU-land. Bemærkningerne tager flere steder afsæt i samme
eksempel, bl.a. i 2.1.2. I reguleringsøjemed synes roaming mere betydningsfuld - dels datatrafik fra
telefon under ophold i udlandet, dels fokus på afregning af opkald fra en telefon med dansk
abonnement, når den medtages og anvendes i andet land.
B: Bredbåndsgarantiordningen ophæves
Ingen bemærkninger.
C: Tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation
Landbrug & Fødevarer bakker op om formålet om at gøre det enklere og billigere for offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, at skifte teleudbyder, så både
agilitet og konkurrence fastholdes. Landbrug & Fødevarer er dog ikke enig i vurderingen af
kommende udbredelse M2M / IoT-markedet.
Teksten tager flere steder afsæt i fysiske sim-kort, og i 2.2.1.2 omtales eSIM. Men ifm. omtale af
eSIM tilknyttes en undervurdering af den kommende udbredelse i M2M / IoT-markedet. I
bemærkningerne tages afsæt i teleudbydernes vurdering af meget langsom udbredelse af eSIM.
Side 2 af 2
Der bør i højere grad lægges vægt på en vurdering af producenterne af IoT hardware og devices,
som vil drive denne udvikling mere end teleudbyderne.
Lovforslaget og vurdering af konsekvenser og muligheder bør således i højere grad tage højde for
en forventelig hurtig udvikling og udbredelse af eSIM / Subscriber Identity Modules.
D: Kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur
Bredbånd er vigtig for liv og vækst i hele Danmark. Det har længe været en udfordring, at
kommunerne ikke har haft en besværlig vej til at hjælpe på at lukke de huller i dækningen, som
markedskræfterne ikke kan klare. Det er derfor glædeligt indsats for ændrede regler, der skal sikre
mere afklarede rammer samt vejledning til kommunerne.
Med venlig hilsen
Kathrine Blæsbjerg Sørensen
Erhvervspolitisk konsulent
Erhvervspolitik
D 3339 4255
M 4031 5718
E kbs@lf.dk
&
Ivan Munk
Afdelingsleder
SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse
D 8740 5053
M 2146 7980
E ivm@seges.dk
Region Nordjylland fremsender hermed høringssvar, vedrørende Lov om ændring af Lov om
elektroniske kommunikationsnet og- tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet mm.).
Vi har følgende bemærkninger:
1. Vi har ingen kommentarer til lovforslagets første tre hovedelementer vedr. maksimalpriser for
udlandstelefoni indenfor EU, Bredbåndsgarantiordningen ophæves og Tildeling af
nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation.
2. Vedrørende kommunernes tilskud til udrulning af digital infrastruktur har vi følgende
bemærkninger:
• Det er positivt at kommunerne får en generel adgang til at støtte udrulning af digital
infrastruktur, således at der ikke er et krav om ”erhvervssigte”. Som det fremhæves i
teksten til lovforslaget har en veludbygget digital infrastruktur betydning for bosætning,
offentlige serviceydelser mm.
• Der er i dag en gældende praksis, hvor der kan ydes tilskud til adresser med hastigheder
under 30/5 Mbit, som er EU’s definition på højhastigheds bredbånd. Det er vigtigt at denne
grænse tilpasses løbende i takt med den teknologiske udvikling og at den ikke fastsættes på
et lavere niveau.
• Kravet til den støttede infrastruktur tager i både bredbåndspuljen og i de fleste kommunalt
støttede projekter udgangspunkt i den nationale målsætning om adgang til 100/30 Mbit i
2020. Det er vigtigt at dette krav udvikles i takt med det stigende behov, så det er vigtigt at
der løbende opsættes nationale mål fremadrettet, og at kravene til løsninger følger disse
mål.
• Det er velkomment at telestyrelsen vil udarbejde kort der kan udpege de områder, der vil
kunne modtage kommunalt tilskud. Det er vigtigt at disse adresser udpeges jf. ovenstående
krav. Ligeledes er det væsentligt at klageadgang jf. §76, stk.1 kan anvendes i forhold til
konkrete projekter og at sagsbehandlingstiden derfor er kort med henblik på at kunne
gennemføre projekter med tilskud hurtigt og effektivt. Der bør derfor opstilles mål der
sikrer at afgørelser vedr. kortlægning kan gennemføres på ca. 4 uger.
• Vi finder det særdeles positivt, at man vil udarbejde klare regler for engrosadgang.
Konkrete og klart gennemskuelige regler har været efterspurgt i høj grad. Det er vigtigt at
branchen/leverandørsiden inviteres til dialog om disse regler, så det sikres, at man indfører
modeller der er både praktisk gennemførlige og tidssvarende.
• Digital infrastruktur bevæger sig på tværs af kommunegrænser. Det er derfor ikke altid
hensigtsmæssigt at projekter gennemføres på kommunalt niveau. Større projekter og
udbud vil også være mere effektive og økonomisk attraktive. Det foreslås derfor at
Regionerne i samarbejde med kommunerne gives en tilsvarende mulighed for at give støtte
til udbredelse af digital infrastruktur. Regionerne har således en interesse i god
bredbåndsdækning når det gælder eksempelvis sundhedsløsninger til borgerne.
Med venlig hilsen
Thomas Kampmann
Specialkonsulent
22 56 84 51
thomas.kampmann@rn.dk
REGIONAL UDVIKLING
Kontoret for Erhverv, Kompetence og Teknologi
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
rn.dk
! "
#
! " #
$! % & ' ('
)* + ,
) ! ' "
# -. /