Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

20. september 2018
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. (anvendelse af Landsbygge-
fondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og
lov om leje. Høringsfristen udløb den 22. august 2018.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget:
BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Center for Boligsocial Udvikling,
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Lands-
byggefonden, KL, Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO), Rådet for So-
cialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation og Udbetaling Danmark.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-
forslaget:
Ankestyrelsen, ATP Ejendomme A/S, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Finans
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, LOS, Rådet for socialt udsatte,
Selveje Danmark og Udbetaling Danmark.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-
forslaget:
Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, BAT-
Kartellet, Bedre Psykiatri, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskade-
fonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Dan-
mark, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studeren-
des Fællesråd, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 39 Bilag 1
Offentligt
Side 2/7
boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekontorerne i Dan-
mark, KommuneKredit, Kommunernes Revision – BDO, OK–Fonden, Psyki-
atrifonden, Rådet for etniske minoriteter, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforsk-
ningsinstitut under Aalborg Universitet), SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
TEKNIQ og Ældre Sagen.
Øvrige høringssvar:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra føl-
gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:
Handicaprådet i Københavns Kommune og Aarhus Kommune.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-
ninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Forslag og be-
mærkninger vedrørende andre ministeriers ressort er derfor heller ikke medta-
get.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.
I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:
1. Omlægning af ydelsesstøtten.
2. Landsbyggefondens midler.
1. Omlægning af ydelsesstøtten
KL finder, at det er positivt, at Landsbyggefondens finansieringsandel af ydel-
sesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med dette lovforslag.
Landsbyggefonden påpeger, at fonden har gennemgået lovudkastet og har ef-
terregnet ministeriets opgørelse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
i forhold til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har på den baggrund ingen
relevante bemærkninger til disse beregninger.
Lejernes Landsorganisation fremhæver, at det er positivt, at forringelsen af
ydelsesstøttet blev taget af bordet.
Side 3/7
Århus Kommune mener, at det er positivt, at der er enighed om ikke at ændre
på ydelsesstøtten.
BOSAM bemærker, at lovforslaget indebærer, at Landsbyggefonden skal finan-
siere 25 % af statens udgifter til ydelsesstøtte, hvilket vil betyde, at Landsbygge-
fonden vil have færre midler til at støtte de øvrige boligafdelinger i den almene
boligsektor. Dette er efter BOSAM’s opfattelse ekspropriation af Landsbygge-
fondens midler, som ikke bør finde sted.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at Landsbyggefondens
finansieringsandel af ydelsesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med
dette lovforslag. Landsbyggefondens bidrag til at dække statens udgifter til
ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger er i overensstemmelse med Lands-
byggefondens formål og ikke udtryk for ekspropriation af Landsbyggefondens
midler.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2. Landsbyggefondens midler
BL bemærker, det er positivt, at Landsbyggefondens rammer øges, da der er
stor kø til nødvendige renoveringer også i de udsatte boligområder ligesom det
er positivt, at det bliver muligt at rykke renoveringsrammen frem.
BL undrer sig over, at der ikke ved fastsættelsen af rammerne for Landsbygge-
fondens aktiviteter er peget på målsætninger omkring investeringer i tilgænge-
lighed. Hvis det er et udtryk for, at Landsbyggefonden ikke fremover skal prio-
ritere tilgængelighed, må der advares kraftigt imod dette.
KL udtrykker tilfredshed med, at der afsættes yderligere midler til infrastruk-
turændringer i perioden 2019-2026, men vurderer at rammen er for lav set i
forhold til, at der vil være betydelige omkostninger til infrastrukturændringer i
forbindelse med omdannelse af de hårdeste ghettoer.
Aarhus Kommune bemærker endvidere, at der er behov for bedre rammer for
Landsbyggefondens rammer til sokkelrenoveringer, og at reglerne omkring
gennemførelse af sokkelrenoveringer skal gøres mere fleksible.
KL anfører, at der bør afsættes en tilstrækkelig investeringsramme i Landsbyg-
gefonden således, at renovering af afdelinger i de udsatte boligområder ikke
sker på bekostning af renovering af afdelinger udenfor de udsatte boligområ-
der.
Handicaprådet i København bemærker, at det kan få konsekvenser for menne-
sker med handicap, hvis der ikke er råd til lave tilsvarende renovering, forbed-
ring og øge tilgængeligheden i det almene byggeri.
Side 4/7
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) bemærker, det er positivt, at der er
aftalt en lang periode vedrørende finansiering af den boligsociale indsats, men
udtrykker bekymring vedrørende rammen til den boligsociale indsats, der ned-
sættes med 40 pct. set i forhold til den nuværende ramme.
Aarhus Kommune og KL konstaterer, at der afsættes færre midler til den bolig-
sociale indsats og at det er vigtigt, at der fortsat er en stærk social indsats i de
udsatte boligområder. KL skriver, at lovforslaget lægger op til, at midlerne
fremover i højere grad målrettes helhedsplaner i det hårdeste ghettoer og øn-
sker at gøre opmærksom på, at en for ensidig fokusering på disse områder, kan
få den utilsigtede konsekvens, at der kommer nye områder til, fordi det fore-
byggende arbejde ikke i tilstrækkeligt omfang tænkes ind.
BL og Dansk Socialrådgiverforening er uforstående over for, at man i en sam-
let pakke, der disponerer over betydelige milliardbeløb til omdannelse af de
udsatte boligområder med renoveringer, bortsalg, nedrivninger etc. ikke har
kunnet finde midler til at fortsætte og udvide det boligsociale arbejde, men i
stedet i årene 2019-2026 reducerer det årlige beløb hertil fra 465 mio. kr. til
380 mio. kr. til det samlede boligsociale arbejde. Dansk Socialrådgiverfor-
ening finder, at den boligsociale indsats har vist sin berettigelse og opfordrer
til, at ressourcetildelingen til det boligsociale arbejde øges.
BOSAM bemærker, at forslaget lægger op til, at Landsbyggefonden skal overta-
ge statens økonomiske forpligtelser. Ligeledes udtrykkes der bekymring for, at
de boligafdelinger, der ikke er kategoriseret som udsatte eller ghettoer, i min-
dre grad vil kunne opnå støtte til nødvendige renoveringsarbejder
KL bemærker, at udgifter til omdannelsen af boligområder ikke fuldt ud dæk-
kes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at forslaget vil medføre
betydelige kommunale merudgifter. Dette gælder udgifter til kommunal
grundkapital ved opførsel af nye boliger.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at
Landsbyggefonden allerede i dag yder støtte til initiativer og større arbejder,
der fysisk og socialt gennemføres for at omdanne ghettoområder og udsatte
boligområder.
Med dette lovforslag fastsættes de økonomiske rammer til indsatsen i de udsat-
te boligområder. Det bemærkes, at det af Aftale om finansiering af indsatser
for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefon-
dens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perio-
den 2019-2016, fremgår, at der igangsættes et analysearbejde med henblik på,
at der i efteråret 2019 afsættes rammer til renovering af den øvrige almene bo-
ligsektor.
I forhold til Landsbyggefondens ramme for anvendelse af renoveringsramme til
såkaldte ”sokkelrenovering” gælder det, at midlerne til renovering skal anven-
des til eksisterende bygninger. En ”sokkelrenovering” må antages at være den
mest gennemgribende renovering en eksisterende bygning kan gennemgå. Det
Side 5/7
er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering at mere fleksible ram-
mer for renovering, som tillader opførelse af nye boliger, må opfattes som ny-
byggeri og derfor ikke kan betragtes som renovering af eksisterende byggeri.
Nybyggeri med offentlig støtte finansieres efter de bestemmelser, som fremgår
af almenboliglovens kapitel 9.
I forhold til mulighederne for at gennemføre renoveringer med tilgængelig-
hedstiltag, vil dette stadig være muligt inden for rammerne af renoveringsmid-
lerne. Prioriteringen af midlerne er fokuseret på bekæmpelse af parallelsam-
fund, men muligheden for at øge tilgængeligheden i det almene byggeri i for-
bindelse med renoveringer er ikke afskåret.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der ikke gene-
relt vil være behov for egentligt erstatningsbyggeri af almene familieboliger i
forbindelse med nedbringelse af andelen af familieboliger i de 16 områder. Det
forventes, at processen kan tilrettelægges sådan, at det kan ske via almindelig
fraflytning og genhusning inden for den eksisterende boligmasse. Et eventuelt
behov for erstatningsbyggeri forudsættes at indgå i kommunernes vurdering af
det lokale behov for almene boliger, som kan udmøntes i tilsagn til etablering af
nye almene boliger med statslig støtte.
Det er endelig Transport- Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der i
lovbemærkninger er taget højde for, at der i forhold til den nuværende boligaf-
tale sker en tilpasning af beløbet til den boligsociale indsats fra 465 mio.kr.
årligt til 380 mio.kr. årligt i udsatte boligområder. Der fremgår af de specielle
bemærkninger, at midlerne til den boligsociale indsats målrettes udsatte bolig-
områders udfordringer i forhold til dannelse af parallelsamfund og målrettes
kerneområder som kriminalitetsforebyggelse, uddannelse og integration. Der
er således ikke tale om, at midlerne kun kan anvendes i ghettoområder. Herud-
over fremgår det, at der fortsat skal være en tydelig prioritering af midler til
særligt veldokumenterede indsatser.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 6/7
Bilag 1
Høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boli-
ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer, der
modvirker parallelsamfund)
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Alzheimerforeningen
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATP-ejendomme
BAT-Kartellet
Bedre Psykiatri
BL – Danmarks Almene Boliger
BOSAM
Byfornyelsesrådet
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
Byggesocietetet
Bygherreforeningen i Danmark
Center for Boligsocial Udvikling
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
Danske arkitektvirksomheder
Danske Handicaporganisationer
Danske Lejere
Danske Regioner
Danske Studerendes Fællesråd
Danske Udlejere
Danske Ældreråd
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
DI
Ejendomsforeningen Danmark
Ejerlejlighedernes Landsforening
Finans Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen Danske Revisorer
Side 7/7
Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige
Forsikring og Pension
Frivilligrådet
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen
Håndværksrådet
KL
Kollegiekontorerne i Danmark
KommuneKredit
Kommunernes Revision – BDO
Landsbyggefonden
Ældre Sagen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
LOS
OK–Fonden
Psykiatrifonden
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Socialt Udsatte
SAND De hjemløses Landsorganisation
SBH
SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)
Selveje Danmark
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sind
Socialchefforeningen
Socialpædagogernes Landsforbund
TEKNIQ
Udbetaling Danmark


MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
3. oktober 2018
2018-4843
Vedr. forslag til lov om Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefon-
dens refusion af ydelsesstøtte) L39
Hermed sendes høringsnotat og høringsvar til ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 39 Bilag 1
Offentligt


Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 39 Bilag 1
Offentligt