Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Social-, Indenrigs og
Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs
og Børneudvalg om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefamilier).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 1765
Doknr.
606931
Dato
03-10-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 8 Bilag 1
Offentligt


Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge og ligningsloven (Mere kvaliteti plejefamilier)
Ankestyrelsen har fået ovennævnte lovforslag i høring. Vi har ingen ind-
holdsmæssige bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Vi vurderer, at de foreslåede ændringer vil føre til flere klagesager, og
dermed øgede udgifter for Ankestyrelsen. Vi henviser i den forbindelse til,
at soclaltilsynet fører tilsyn med, om plejefamilien har den fornødne kvali-
tet til at være generelt godkendt til målgruppen, og ikke kun til de konkre-
te børn, der er anbragt i familien.
I modsætning til kommunen har soclaltilsynet som led i dette tilsyn mulig-
hed for at træffe en række forskelige afgørelser, eksempelvis afgørelse om
påbud og skærpet tilsyn. Plejefamilien kan klage til Ankestyrelsen over
disse afgørelser.
Lovforslaget lægger derudover op til, at plejefamilierne (på nær netværks-
plejefam ier) skal indplacere i kategorierne "almene plejefamilier", "for-
stærkede pIejefamiIier" og "specialiserede plejefamilier".
Vi bemærker, at vi ikke, i forbindelse med at vi overtog behandlingen af
tilsynssagerne, har fået en øget be g.
Økonomi
Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om relativt tunge sager, hvor et års-
værk kan afgøre ca. 58 sager.
Vi vurderer videre, at lovforslaget vil medføre mellem 50 og 75 ekstra sa-
ger.
2. juli 2018
J.nr. 18-38250
Ankestyrelsen
7998 Statsservlce
Tel +45 3341 1200
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
æ »Pnuunmmnuañmwmmnu
mm« mmrax
mznxmnäm _
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 8 Bilag 1
Offentligt
111i? . nu .. .xx x
4 1.... 71IL4 :W 7 _. 11x111
Hvis vi modtager 63 ekstra sager vil lovforslaget koste Ankestyrelsen 1
mio. kroner.
Venlig hilsen
Jannie Bjørn Kristensen
Til: Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening (DA@da.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, Iov om socialtilsyn Iov
om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)
E-mailtitel: SV: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, lov om socialtilsyn, Iov
om voksenansvarfor anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM ld nr.
579416)
Sendt: 01-06-2018 12:25:05
Kære Mette Kristoffersen
Under henvisning det tIl DA fremsendte høringsbrev afd.d. vedrøre
oplyse, at sagen falder uden for DA's virkefelt, og at vi under henvisn
bemærkninger.
Med venlig hllsen
Hjørdis de Strlcker
Chefsekretær
Fra: Udsatte Børn <p-boern@sm.dk>
Sendt: 31. maj 2018 14:59
Cc: Dan Holmgreen <dho@sm.dk>; Stine Hildebrandt <STHl@sm.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, Iov om socialtilsyn, Iov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM Id nr.: 579416)
Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringslisle
««s>mi.ax
Se.. onöairzrzat:...
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om soclaltilsyn, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet l plejefamilier)
e enlig hilsen
Fu æglig
K lor or Udsatte Børn, Socialpolitisk afdeling
M il 4 851013
M il s
Mal s
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
nde ovennævnte skal vI
ing hert'I ikke ønsker at afgive
§a<
.sønn Xzmnozonmm:
E3
o: m
ou 4
m
_
n .S2 a?
n m.com_.:@ 3%
ofæbo _ m
mcoaäæ...
m .ouæoáo
S« u 02m
ol
Høringssvar fra Børne- og Kulturchefforeningen på: Høring over udkast til forslag til
lov 0m ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og ligningsloven.
Overordnet vurderes intentioneme i lovforslaget positivt med elementer, som kan være med
til at styrke anbringelsen i en plejefamilie eller netværk.
BKF finder det ligeledes positivt, at der arbejdes målrettet med at øge plejefamiliemes
kompetencer fra flere centrale aktører, herunder Socialstyrelsen, Socialtilsynene og
kommuneme.
Konkrete godkendelse flyttes til de regionale Socialtilsyn
Det vurderes hensigtsmæssigt at afskaffe kommunemes mulighed for at godkende en
plejefamilie som konkret godkendt. BKF kan dog være bekymret for, om det kan forhale
processen. l dag er det praksis i mange kommuner, at der skal handles relativt hurtigt i disse
typer sager. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at det ikke medfører en længere
godkendelsesproces. Kommunerne kan således i praksis ikke vente på 4 måneders
sagsbehandlings/godkendelsesproces i Socialtilsynet. Derfor vigtigt at der er høj grad af
fleksibilitet konkret godkendte familier. Det gøres også her ekstra opmærksom på, at det kan
være en udfordring, at kommuner der har ansvar for en Socialtilsynsenhed, fár tilsyn fra
anden tilsynsenhed, som oñe ligger geografisk langt væk.
Det er positivt, at kommuneme fortsat kan rekruttere plejefamilier, som kommuneme
dereñer henviser til Socialtilsynet med henblik pa at blive generelt godkendt. Også her er der
et ønske om, at der er fortsat fokus på fleksibilitet omkring godkendelseme, således at der
løbende iværksættes godkendelsesprocesser.
Det er positivt, at det stadig er muligt for kommunerne selv at lave konkrete godkendelse ved
anbringelse i netværket. Det er samtidig et fremskridt, at netværksplejefamilier kan tilgodeses
med yderligere økonomisk kompensation, selvom det ud fra det beskrevne forventes at give
nogle udfordringer at omsætte dette forslag til praksis. Dette grundet i, at hensigten er at
tilgodese den enkelte netværksfamilie og ikke at opstille bestemte kriterier for den
økonomiske støtte på 20.000 kr., der er ud over dækning af kost og logi. Forslaget læses,
som at det er tænkt anvendt ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag og ikke som
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019
TI 4175 0660, E-mail:
msåm-
oa xcwncnnsmmonmaäom:
j."
mans? om moammawamân.
bkf n bkcheiendk nwwbkchefendk
automatik. Det kan vu deres om den økonomiske støtte med forde kunne blive
u omatiseres og tildeles som en generel økonom'sk netvzerksstøtte, således der ikke g
megen administration i urderingen af "op til" 20.000 kr. og de samfdigt tydeliggøre
de øvrige omkostninger den dokumentation omfatter i forslaget er nævnt medicin,
vadl ggeudstyr eller ligne de, hvilket vurderes at være meget begrænset. Det er også
bekymrende at der kan k ages over en afgørelsen og omfanget af den økonomiske støtte.
Dette vil pålægge kommuneme endnu n administrafv opgave.
Ensartet tilsynskoncept
BKF f nder det hensigtsmæssigt, at god endelseme vil blive mere ensartede, og at der
udarbejdes et nyt vidensb eret grundkursus. Det vil betyde, at praksis bl'ver mere ens
og det v l imødekomme de forske le der i dag opleves me lem Sodaltilsynene.
BKF kan se fordele ve t der ' kvalitetsmodellen eller godkende ses konceptet indarbejdes
kriterier/mo el er, der tager højde for a plejefamilieme løbende kompetenceudvik es. F.eks.
hvordan og her hvor lang t'd e plejefamilie " løftes" i f rhold til kva iñkationer,
uddannelse, rfaring m.m. Så des et fremgar tydeligt l Tilsynsrappoiten, at pleje amilieme
og overt d kvalificerer sig til at gå fia at være godkendt som almen til
e efamilie og igen fra forstærkede fami ie til specialiserede familie. Nogle
vil formentlig forblive p en bestemt type godkende se Det v l vaere
gt, hvis det blev tyde iggiort, hvad der skal til for at en p ejefamilies
n aendres.
løn og supe
l af støtte og
mmune de
mi erne, når
Jura
d
e
e
dygt ggør sig
forstærkede pl j
plejefam' ier
he s gtsmæssl
godke delse ka
Adskillelse mellem
Omkr ng adskille se
Der er erfaring fra k
virkn ng på plejefa li
forhandler ønvilkar
Netværksplejefamilie
l dag modtager mange netværksfam l er al erede de samme mul gheder for supervis on,
ddannelse, råd og vejledning som øvrige plejefamil er Der ses dog en forskellighed i
forhold til den hjælp netvzerksfamllieme ønsker Netværksfamiler efterspørger ikke altid den
støtte, som er tilgængelig for dem Erfaringer viser derfor at det kræver en stor indsats at
fastho de netværksfamilier, når de omhandler supervision, uddarmelse m.m.
BKF kan derfor ønske sig, at det b iver en ret og pligt i forhold til det at blive
netværksfamlie, og derved at få ansvar for en allerede kendt relation, blev in
rvlsion
løn-og ansættelsesvilkår fnder BKF dette hensigtsmæssigt.
r a lerede i dag har dette adskilt, at det har en positiv
supervisor ikke er den samme, som den der løbende
Sekretariat. Frederiksberg Rådhus, Smallegade l, 2000 Frederiksberg Lok 3.019
T f. 4 75 0660, E-mail:
cmuc_cm._otwcu.=z. :x ao \
mEem
bkfa bkcheiëndk mvwbkchefendk
:m .uuEHgmv
Eom .vcuxuom
Intensiv opstart
Det er positivt, at Socialstyrelsen udarbejder materiale til et intensivt opstansforløb, herunder
har fokus på, at det er vigtigt, at der ydes intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse i
form afsupervision, råd, vejledning, uddannelse m.m. Selvom mange kommuner allerede i
dag praktiserer dette, ses der meget positivt på, at der udarbejdes materiale således forløbene i
et vist omfang bliver ensartede.
Ailastning - §§52 og 84
BKF oplever generelt et problem med at rekruttere tilstrækkeligt med aflastningsfamilier,
dette bl.a. begrundet i, at hvis en plejefamilie har et barn i aflastning eñer servicelovens §52
optager det en fuldtidsplads. Flere kommuner oplever, at plejefamilier hellere vil have et
fuldtidsbam (til fuld mdrs. løn) frem for et barn i aflastning feks. hver anden weekend (til
lavere mdrs. løn).
BKF kan også være bekymret for om den i lovforslaget beskrevne kursusdel pga. dens
omfang kan være en barriere for at ansøge om at blive aflastningsfamilie, hvis der skal
bruges for megen tid på kursus.
BKF vil geme, at godkendelsen også omfatter aflastning til bøm og unge med
funktionsnedsættelser eñer §84. I praksis er der den udfordring at Socialtilsynene ikke
håndterer dette område på samme måde. Der er derfor brug for, at det bliver præciseret,
hvorvidt kommunerne må bruge de generelt godkendte familier uden at det tager en plads fra
dem, altsa at plejefamilien gerne må tage en §84 opgave ud over det antal børn de er
godkendt til.
BKF oplever, at nogle Socialtilsyn sigerja og andre nej. Samtidig undrer det BKF, at der
ikke stilles krav i forhold til godkendelse af familierne, når der er tale om en § 84 opgave. Det
vil være naturligt, at reglerne omkring aflastningsfamilier og plejefamilier også bør være
gældende her. Når vi taler §84, taler vi om børn og unge, der er oñe er helt særligt sårbare på
en lang række parametre.
Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade l, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.0l9
Tlf.: 4175 0660, E-mail:
Med venlig hilsen
Ane Stallknecht
fonnand for BKF
Helle Støve
Fonnand for Bøme- og Familienetværket
msqsm-
oa x:=:_.n=m:o_.m:_=am=
bkffrñbkcheiëndk mv\v.bkchcl"er.dk
n
a
I|
skærpelse af denne p oblema 'k v'l være Hælpsom og kan mu igvis forebygge sammenbrud
af netværksplejefam ieme
Forskellige typer af plejefamilier
Der har allerede været rbejde med forskellige typer af p ejefamiler i kommuneme, ligesom
der fra 2010-2013 var pro'ekter under Soc'a styrelsen omkring opdyrkning og anvendelse af
specialiserede plejefamil er. Oplevelsen har været at forskel en på vilkår for plejefamilieme
skabte en del ud ordringer. Risikoen ved at kategorisere ple efam lietypeme kan være, at
fleksibiliteten svækkes og at opgaveløsningen esværliggøres.
BKF er således noget bekymrende for den i lovforslaget noget forenklede
kategoriseringsopdeling. De er ikke ti strækkeligt at vurdere ud fra belastningsgiademe hos
bømene.
BKF anbefaler, at ka egoriseringen sammenkobles med forventede kompetencer
(uddannelsesmæssige og personlige) i fht ple efamilieme. BKF mener, at der ved en
utilstrækkelig beskrivelse kan komme et pres på kategoriseringeme og som følge deraf et
lønpres.
BKF vurderer ud fra den nuværende praksis i kommunerne, at det er begrænset hvor stor
eñerspørgs en vil være på "almene p ejefamTer d fra den nuværende beskrivelse vurderes
bøm og unge med modera e støttebehov typis a kunne rummes med støtte i h'em et evt.
korn ineret med aflastning.
BKF mener også, at det skal tydeliggøres, hvad der sker, hvis barnets støttebehov ændrer sig.
Skal barnet så skiñe ple'efam'|'e'7 BKF oplever allerede i dag Socialtilsynenes
aldersgodkendelse til tider kan være en hindring for, at feks. søskende kan anbri ges i
samme plejefami ie, hvilket i n gle kommu er ha medført anbringelse på døgninsftution
fiemf r i plejefamilier for at f stholde søskende sammen.
BKF mener, der er behov for a præcisere hvad kategoriseringen medføre , hvis et bam er
anbragt i f.eks. en almen godkendt p e efam'lier, men det viser sig, at barnet får andre behov
som nødvendggør i en mere forstærket e ler specialise et plejefamilie - skal barnet så flyttes.
Det samme gælder et bam, vis støttebehov vurde es placeret i en forstærket lejefamilie,
men udvikler sig ositivt, a behovene matcher en almen pleefamilie. Følge godkendelsen
så med eller skal barnet yttes? Her kan også ses et lønpres i form af lønfastho dels hv's
kommunen vurderer lavere belastningsgrad Der har i kommuneme således været flere
eksempler på konfliktoptrappen e samarbejdsre a ioner, når lønninger skal genforhand es.
Selcietaiiat: Frederiksberg Rådhus, S al ega e l, 2000 Frederiksberg. Lo .3.019
Tlf.: 4175 0660, E-ma'l:
cmoc_cm.otwcu.=ëzx ao
-mEsm
hkffâbkchefendk mvwbkchefendk
uu-»s
u.
arns Vilkår vedr. forslag til lov om ændring nflov om social service, lov
v om voksenansvar for anbragte børn og unge, og ligningsloven (Mere
ilier)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr ovennævnte udkast, som vi
hilser velkommen.
Børns Vilkår ser positivt på, at man med lovforslaget forsøger at skabe en bedre ramme om-
kring de mange børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, eller vil blive det fremover. Et sti-
gende antal børn anbringes i dag i plejefamilier, og plejefamilieme modtager born, der har et
langt mere komplekst behandlingsbehov end de gjorde tidligere. Dette stiller hoje krav til pleje-
familieme.
Børns Vilkår finder det derfor glædeligt, at man i udkastet både har fokuseret på grundkurset,
så plejefamilien er tilstrækkelig rustet til at klare opgaven, og at plejefamilien modtager inten-
siv støtte i begyndelsen af anbringelsen
Børns Vilkår er derudover glade for, at man har forsøgt at adskilles støtte og drøftelser om ve-
derlag mv. Vi er imidlertid betænkelig ved, om den foreslåede adskillelse er nok til at dette
ikke blandes sammen, henset til at personerne vil henhøre under samme myndighed.
Børns Vilkår skal endvidere gøre opmærksom på, at udmålingen af vederlag mv. i mange til-
fælde har afgørende betydning for anbringelsens succes (samarbejdet mellem forvaltning og
plejefamilie, og dermed også kontinuitet og trivsel). Boms vilkår ser derfor geme at man un-
dersøger, hvorvidt plejefamiliemes ansættelsesforhold, aflønning, mv. bidrager til gode anbrin-
gelser, og såfremt dette ikke er tilfældet, arbejder hen imod at ændre lovgivning og praksis
Børns Vilkår ser positivt på forslagets intention om at gøre strukturen omkring plejefamilieme
enklere og er enig i at den foreslåede løsning er hensigtsmæssig. Børns Vilkår skal dog under-
strege, at det er afgørende for ordningens succes, at man fra centralt hold tager sti ling til, hvor-
Læs mer: om o
borruvilkandlt
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
At Fm Mette Kristoffersen
BØRNS
VILKÅR
SAMMEN STOPPER VI SVIGT
Hnringssvar fra B
om socialtilsyn, lo
kvalitet i plejefum
Barns Vilkår
Trekronergade 12s F
m: zs 0 Valby
M +45 3555 5559
@ hv@bumsvilkar dk
B Ø R NS
VILKÅR V: har også brug fur dm nunc l n: stoppe mg: nfbcm n Danmark
4
a e... å;
2.22
dan ma fo holder s'g, såfre tet barns behandlingsbehov og denned også *ravene til en ple-
'efamilie æ drer sig. De e vores opfatte se, at man i videst mul'gt m ang ska arbejde med
Iæde plejefami ien på! l en nye opgave med efteruddannelse, supervi l n og evt. også af-
astn ng, således at bnmet n evare den relation han/hun opbygge , i ste et fo at flytte barnet
t'l e ny plejefamil e
Med nærværende fo slag s cia tilsynene en stor opgave iñ at sikre, at et enkelte bam har
et ehov, er svarer ti en e kelte plejefamilies. Den nye ordning vi ikk forhindre kommu-
nen i at 'ti passe' ba ets be ov til en konkret plejefamilie. lfm professio e bisidning ser vi
sage , hvor man har an ragt et behandlingskrævende bnm i en plejefamil'e, der fra start har
været ueg et il de e opga e, fordi det var fordelagtigt for kommunen. Det er meget uhen-
sigts æssig situat on både am og plejefamilie, men en situation som d n foreslåede løs-
n'ng 'kke hindrer
Børns Vi kår er å samme bagg nd uforstående overfor, hvorfor netværks ejefamilieme ikke
skal go endes afsoclaltilsy ene. Henset til at et stigende antal born anbri ges i netværksple-
jefamilier og at også disse an være stærkt behandlingskrævende, er de for os afgørende at det
si res, at kommunale bespnrelseshensyn ikke ligger til grund for en godkendelse.
Børns Vilkår skal derudover gø e 0 æ ksom å, at e ens ettet raksis soci ltilsynene imel-
lem er en forudsætning for et g nnemsk el'gt og egnet system. Det e de for lædel'gt, at man
'ndfører et fast koncept for god endelse. Børns Vilkår skal endvidere anbefa at man sikrer
ensartet praksis tilsynene 'me I m, således at e ikke som nu er uklarhed om, hvorvidt samme
problematik bliver vurderet ens I de 5 t lsyn.
Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til ngr d Harte ius Dal på 268165 (
)
Ingrid Harte IllS Dal
Juridisk seniorrådgiver
.E225
...W222 553M
n. å..
:c
EEE mi? 2.2
.mEoa c .Euc
n
Ændringer i lovgivningen vedrørende plejefamilier
Børnerådet understreger v gtigheden af, at også børnene oplever, at kvaliteten i ige præcis
deres plejefamilie er høj, samt at plejefamilien matcher det enkelte barns behov.
Med dette udgangspunkt hilser rådet ændringerne velkomne.
Plejefamilier modtager i dag langt mere behandlingskrævende børn, end for blot 10 år siden.
Det stiller højere krav til plejefamilien, og derfor må et omfattende grundkursus, sikret
videreuddannelse og tilstrækkelig supervision og sparring være obligatorisk. Derudover bør det
tilpasses plejefamiliens behov, så der aldrig bliver tale om, at barnet ikke fâr det bedst mulige
udgangspunkt for anbringelsen.
I den forbindelse er der yderligere et opmærksomhedspunkt, som Børnerådet ikke kan læse en
' ' ' ' ' andler kan navigere imellem de
en af barn og familie prioriteres
minimeres. Derfor skal barn og
, hvor og hos hvem de bedste
sive indsats i starten af forløbet
ingelse.
kendte plejefamilier afskaffes.
og tilsyn er efter Børnerâdets
plejefamilier har samme høje
er påkrævet: at yde den
r. Samt at kvaliteten for et barn
et bor.
lser, og Børnerådet bifalder
ler vederlag, forestår støtten
ne ro og overskud til at varetage
prioritering af I forslaget: at det sikres, at den enkelte sagsbeh
fire nye plejefamilietyper. Det er helt afgørende, at matchning
samt ledsages af ressourcer, så sammenbrud i anbringelserne
plejefamilie udredes bedst muligt med henblik på at fastlægge
rammer for, at barnet vil trives og udvikle sig, findes. Den inten
er i den forbindelse også understøttende for en vellykket anbr
Børnerådet kan med tilfredshed konstatere, at de konkret god
At alle plejefam' 'er nu omfattes af Socialtilsynets godkendelse
opfattelse det helt rigtige skridt. Det bør tilstræbes, at samtlige
kvalitet og faglighed samt evner at rumme barnet, og hvor det
socialpædagogiske behandling, som barnet måtte have brug fo
i en plejefamilie er lige høj, uanset i hvilken del af landet, barn
Supervision og rådgivning bør være adskilt fra vederlagsdrøfte
derfor, at det sikres, at en anden person, end den der forhand
overfor plejefamilien. Dette kan forhåbentlig give plejefamilier
deres opgaver overfor plejebarnet.
Vesterbrogade 35A, 4. - 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - brd@brd.dk - www.brd.dk - EAN' 5798000985827 0 CVR: 25966376
Børne- og Socialministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København
Wøuimnwnmn
Nmbmnopm
h:... wunäman
2
Vesterbrogade 35A, 4. v 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - brd@brd.dk - www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376
Per Larsen
Formand for Børnerådet
Lisbeth Sjørup
sekretariatschef
HOUWHQH-LQQ
www
r\\®&
á
x\\ x x
...v22 m?? uns.
Vedr. Plejefamiliegodkendelse, plejefamilietyper og matchning
Dansk Psykolog Forening finder det hensigtsmæssigt at lovforslaget i stedet for kommunernes nuværende
individuelle godkendelsesmulighed, fremover vil henlægge godkendelsesprocessen til de fem socialtilsyn,
idet det formodes at sikre større uvildighed, erfaringsopsamling og ensrette både godkendelsesprocedurer
og tilsyn. Dog ñnder Psykologforeningen det yderst vigtigt, at man samtidig ser på den faglige sammen-
sætning i tilsynsenhedeme, således at de afspejler de nødvendige og allerede anvendte faglige ekspertiser
på plejefamilieområdet - herunder fagpersonale med indgående kendskab til udviklingspsykologi, herunder
både norrnaludvikling og potentiel patologisk udvikling eks. som følge af omsorgssvigt. Tilsynene bør der-
for i tillæg til eksempelvis socialrådgivere og pædagoger også mmme psykologer.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget om indførelse af tre nye plejefamilietyper, de almene-
, forstærkede- og specialiserede plejefamilier, idet man med denne inddeling formodes bedre at kunne mat-
che børnenes forskelligartede behov. Vedr. de nye plejefamilietyper bemærker Psykologforeningen at nogle
børn dog fortsat vil have brug for institutionsanbringelse.
Matchning (mellem bam og plejefamilie) er en essentiel del af processen hen i mod at sikre kontinuitet i
anbringelsen og mindske brud - hvilket også var et af målsætningerne med satspuljeaftalen. Psykologfor-
eningen ønsker dog også at understrege, at en succesfuld matchning af plejefamilie og bam kræver grundig
undersøgelse, således barnets vanskeligheder og familiens kompetencer i den henseende kan klarlægges.
Desværre opnår man ikke altid den nødvendige, tilbundsgående viden med en § 50-undersøgelse sådan som
praksis er omkring undersøgelseme er i dag. I løbet af en anbringelse, der alene baserer sig på en § 50-
undersøgelse, kan det senere vise sig, at både barnets of forældrenes vanskeligheder er mere dybtgående,
end undersøgelsen gav indtryk af, og dermed måske for svære for den plejefamilie, som blev matchet med
barnet på baggrund af undersøgelsen - hvilket i sidste ende kan føre til brud på anbringelsen. Efter vores
vurdering er der derimod ofte brug for en undersøgelse som er mere omfattende og psykologisk og ser på
både bamets og forældrenes personligheder og på hele deres psykosociale historie, jf. eksempelvis Social-
ministeriets Retningslinjer far ;udarbejdelse ag anvendelse af forældrekampetenceundersøgelrer (201 l).
'O'
stoekholmsgade 27 - 2100 København ø
Tlf.: 35 25 99 55 0 Fax: 35 25 97 37 0 www.dp dk 0 dpñdmdk
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social-
tilsyn, lov om volçsenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere kvalitet i plejefamilier)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til nærværende lovforslag vedr.
mere kvalitet i plejefamilier.
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
nommzåø
Wacnsruâ.. an: No. .EE N05
vm<=orom
c>zm=
C
Z
Vedr. intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse
Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovfors agets krav om at kommunerne skal ti byde in ensiv super-
vision, rad og vejledning i begyndelsen af en anbringelse, da de fleste brud i anbringelser erfaringsmæssigt
sker tidligt i forløbet.
I Dansk Psykolog Forenings "Vidensnotat om uddannelse og supe v'sion af plejefamilier" tidligere ef er af
tale fremsendt til Socialstyrelsen anbefaler vi, at
> Uddannelse og supervision af plejefamilier skal foregå regelmæssigt fordi international forsk-
ning har vist, at én af de vigtigste faktorer for bøms livssucces er, at omsorgsgivere, fx p ejeforæl-
dre, er godt uddannede 0g superviseres jævnligt
> Uddannelse og supervision af plejefamilier altid er understøttet af psykologer og/eller fami-
lieplejekonsulenter, som har modtaget relevant psykologfaglig efteruddannelse, fardi der ses
stigning i anbringelser i plejefamilier og flere plejefaniilier oplever. at fa bøm med tunge problem
stillinger i pleje, hvilket giver behov far faglig kompetent efteruddannelse og supervision
Psykologforeningen anbefaler at den intensive støtte og supervision af plejefamilieme pabegyndes før bar-
net anbringes, således at plejeforældrene er velfo beredte på, hvad opgave i debærer herunder barnets
vanskeligheder, forældrenes vanskeligheder, barnets og forældrenes mulige reaktioner på anbringe sen og
plejeforældrenes handlemuligheder i en række tænkte, men konkrete scenarier, som man ud fra sagsakteme
samt øvrige oplysninger kan se for s'g
Supervision og vejledning foregar ved en fast vejleder og med deltagelse af begge forældre for at sikre e
ensartet forståelse og tilgang til barnet
Det er ikke muligt at angive præcis hvor tæt støtte der er brug for, da børn, forældre og plejeforældre erf r-
skellige, men en ugentlig samtale af 1,5 times varighed vil ofte være passende.
I de tilfælde, hvor barnet trives og er i god dvikling, og hvor forældrene ikke skaber uro omkring plejefa-
milien kan der derefter ske en gradvis ed rapning, til f.eks. måned ig vej edning eller sjældnere. Støtten
bør dog aldrig helt ophøre, og det vil være alminde igt at der igen kan blive behov for mere intensiv støtte l
perioder, f.eks. ved institutions eller skolestart, eller hvis der ind ræffer begivenheder i bamets biologiske
familie der belaster barnet eller plejeforæ drene.
Lovforslagets krav om at indføre inte siv støtte idligt i anbringelsen er positivt, men det er essentielt at
man i tillæg giver plejefamilieme adgang til specialiseret og regelmæssg vejledning længere inde i anbrin-
gelsesforløbet, og at man i hvert enkelt tilfælde jævnligt vurderer behovet for støtte, vejled ing og supervi-
sion og at der er rammer til at regulere støtten op og ned. Dette vil fo ebygge risikoen o konflikter, sa
menbmd og skift og dermed imødekomme satsp ljeaftalens ønske om større stabili et og kvali et i anbrin-
gelser.
Dansk Psykolog Forening anbefaler at støtte og supervision af pleefamilier altid varetages af personer ed
specialiseret kendskab til bøms udvikfng, herunder åde normal og patologisk udvikling. Det vil være re-
levant at understøtte de tre nye plejefamilietyper med gradueret indsats, således at især de forstærkede- og
w
stocknnlmsgada 27 - 2100 København ø
Tlf.: 35 26 99 55 I Fax: 35 25 91 37 0 www.dp.dk i dpØdtLdk
uz_zuæo.._
oo._ox›m._
specialiserede plejefamilier får højt specialiseret supervision, eksempelvis af familieplejekonsulenter med
relevant efteruddannelse eller af psykologer.
Omsorgssvigt er det mest centrale tema i langt de fleste plejeanbringelser. Barnet har typisk manglet til-
strækkelig omsorg siden fødslen, hvilket kan resultere i vanskeligheder såsom udadreagerende eller overtil-
passet adfærd, at barnet får konflikter med andre eller inviterer til andres udnyttelse af det, at det får indlæ-
ringsproblemer, har manglende venskaber, manglende vedholdenhed over for fritidsinteresser eller psykia-
triske diagnoser.
Dansk Psykolog Forening anbefaler derfor at støtten/vejledningen der gives og materialet der udvikles og
stilles til rådighed for kommunerne til brug ved det intensive opstartsforløb tematisk beskæftiger sig med
omsorgssvigt og de helt særlige pædagogiske måder hvorpå man forholder sig hensigtsmæssigt hertil.
Vedr. et nyt vidensbaseret grundkursus
Psykologforeningen bakker op om lovforslagets ønske om indførelse af et nyt vidensbaseret grundkursus
som sætter et fælles mindstemål og kriterier for uddannelsen af plejefamilieme, samt at kurset gøres til et
centralt og integreret element i godkendelsesforløbet. Dog mener Psykologforeningen at fomdsætningen for
at et vidensbaseret grundkursus fâr den ønskede effekt mht. at løfte kvaliteten i plejefamilier og forebygge
brud, er at kurset udover at indeholde generel viden om bl.a. omsorgssvigt, tilknytningsteori, og pædagogi-
ske metoder som er særligt velegnede til denne gruppe, også bør indeholde træning i samspil og gerne i
form af en blended learning tilgang'. Endvidere er det essentielt at de lærte redskaber, kompetencer og vi-
den fortsat understøttes i den efterfølgende supervision af familien med henblik på at øge professionalise-
ring og kvaliteten i det konkrete samspil plejefamilie og barn i mellem.
I Dansk Psykolog Forenings førnævnte notat til Socialstyrelsen om uddannelse og supervision af plejefami
lier, anbefaler vi at
> Uddannelse af plejefamilier skal tage udgangspunkt i plejeforældrenes refleksionsevne og til-
knytningsteori og bygge pa en "blended-learning"-tilgang,fordi det at tage vare pa anbragte
børn pa en hensigtsmæssig måde er en kompliceret opgave, :om kræver at plejefarældre har en re
fleksiv indsigt de psykologiske mekanism r og ildfordringer som gælder far amsørgssvigtede børn
Forskning i tilknytningsmønstre peger pâ, at der er et direkte link mellem forældres refleksions- og mentali-
seringsevne (at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag) og deres børns
udvikling af tilknytningsmønstre. Pa samme måde ser man også forskningsstudier, der viser, at plejefamili-
ers mentaliseringsevne og sensitivitet over for det anbragte bams behov påvirker chanceme for, at det dan-
ner en tryg tilknytning (jf. Dansk Psykolog Forenings notat).
1 Uddannelser baseret på en "blended l arning" tilgang er forskningsmæssigt set både billigere og mere effektivt i
implementering end f.eks. endags kursusseminarer eller andre former for læring. I "b|ended learning"-tilgangen
kombineres fysiske møder med online undervisning, hvor underviser og de der undervises samarbejder om at udvik-
le kvaliteten af Iæringen og undervisningen. Det er altså en inddragende tilgang, hvor plejeforældre fâr mulighed for
løbende at arbejde med de udfordringer, som de står overfor. jf. Dansk Psykolog Forenings notat om uddannelse
og supervision af plejefamilier.
Stockholmsgade 27 i 2100 København Ø
Tlf: 35 26 99 55 I Fax: 35 25 97 37 l www.dp.dk 0 dpbdmdk
.uczmfzø
vm<xoroo
a›zm=
_.
s...
. .
pecialist i klinisk bømepsykologi Lars Rasborg, beskriver det omsorgssvigtede barns to fremtrædende
overlevelsesmønstre: kamp eller flugt i forhold til de voksne, der grundlæggende ses som fjendtlige. Det
kan se ud som at de omsorgssvigtede børn har adfærdsvanskeligheder af forskellig art, men det er vigtigt at
forstå psykologien bag deres adfærd Ligesom alle andre bruger også svigtede børn deres erfaringer. Det
betyder, at de møder alle mennesker med enten mistillid, Gendebilleder, kamp eller overtilpasning.
Man kan derfor ikke anvende almindelig, god pædagogik overfor omsorgssvigtede børn, som fx vejledning
af barnet i, hvordan det kan opføre sig mere hensigtsmæssigt over for andre. Barnet opfatter nemlig vejled-
n' kritik, og den voksne som en modstander; det kæmper imod, hvis det tør, og overtilpasser sig,
ingen som
r det bliver bange. Men det udvikler sig ikke, se v om overtilpasning kan forveksles med udvikling. Det
er altså vigtigt, at man ikke har fokus på, at det anbragte bams "problemadfær " skal reguleres. Hvis en an-
bringelse skal kunne løse problemet, skal man som plejeforældre uddannes og støttes i at møde barnet pa en
made, så det begynder at udvikle till d. Når det lykkes, begynder barnet at finde ind mod den vej midt imel-
lem kamp og overtilpasning, som et barn normalt følger.
l Dansk Psykolog Forening anbefaler vi at der udv'kles et uddannelsesprogram som støtter op om:
l) at plejefamilieme bliver refleksive og bevidste om deres egne reaktionsmønstre, 2) at plejefamilieme ru-
stes til at vurdere og forsta, hvordan bøms behov for kærlighed og støtte kan komme til udtryk på forskellig
vis, og 3) hvordan man som plejeforælder ko kret kan implementere viden om omsorgssvigt og tilknyt-
ningsteori i sit daglige virke med børn, der har sær ige vanskeligheder.
Vi anbefaler en model, der anvender en "blended 1eaming"-tilgang og bruger tilkny ings m bas
og plejesystemets læring. Det indbefatter, at uddannelserne er udarbe derstøt-
plejefamiliemes
dan elsen e 'overensstemm l rende
tet af kompetent psykologfaglg personale, som sikre a
viden om omsorgssvigtede bør s særlige behov.
Vedr. adskillelse af støtte, løn og vilkår
Psykologforeningen bakker op m orslaget om at adskille st e, øn og v kår, således a tøtten f den
anbringende kommune til pleje am'lien gives af en anden pe on end den er afta er løn o vilkår, amt
evaluerer barnets udvikling. Dette giver mindre kasket-f rvi g og muliggør at plejefami ien l høj e g
kan udnytte tilbuddet om råd, v ledning og supervisio .
Støtten kan eksempelvis gives af veluddannede familiepleje nsulenter med adgang til su sion f p
kologer, eller i mere komplicerede anbringelser af psykolog
Øll
l'S
[TID
ko
er.
Med venlig hxlsen
Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening
TI
stockho msgada 27 - 2100 København ø
35 26 99 55 0 Fax 35 25 97 37 i www.dp dk 0 dpOdmdk
øzåumou
s.. EE om u
E. wo .eva
om 5:02 =
øo._ox›m._
=mz<n
Lovforslag om mere kvalitet i plejefamilier
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast t lov om ændring
af Iov om social service, Iov om socialtilsyn, Iov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) i hø-
ring.
DS kan helt overordnet tilslutte sig intensionen om at styrke kvaliteten af
plejefamilieanbringelserne. Vi synes, at Iovudkastet langt hen ad vejen pe-
ger i den rigtige retning i forhold til den udvikling, vi ser på området, hvor
flere børn anbringes i plejefam e og plejefamilierne står med opgaver,
som er vanskeligere end tidligere.
DS har dog en række bemærkninger og Opmærksomhedspunkter til de en-
kelte forslag til Iovudkastet, bemærkninger som tillige er et resultat af en
høring i vores faggrupper. I dette tilfælde Faggruppen Familieplejekonsu-
Ienter og Faggruppen Børn unge og familier.
Nye plejefamilietyper
DS kan støtte en klarere og mere stringent opdeling og godkendelsesprak-
sls af plejefamilie. Plejefamiliens godkendelse skal være svarende til de
kva ñkationer, de har, og de opgaver, de kan modtage. Dette fremmer
kva et. Det er en forde forhold til matchning af børn og plejefam
det er et redskab til at stille mere præcise kvalitetskrav til plejefa
og stille differentierede krav til de tilbud (efteruddannelse, supervi
støtte), de skal modtage
En opdeling kan imidlertid også give problemer, som skal iagttages: Det
kan give utilfredshed blandt familierne og skabe unødige konkurrence
blandt plejefamilierne med en kategorisering. Vi er også bekymrede for,
hvordan forholdet mellem honorering og betegnelserne af plejefamilier bli-
ver på sigt. Der er en risiko for, at fx forstærkede plejefamilier kun vil på-
tage sig opgaver til 7xvederlag eller højere. Det kan skabe ubalance mel-
lem udbud og efterspørgsel af plejefamll r. Problematikken er, at antallet
af børn på lavere honorering reelt er større end udbuddet af plejefami er
på de laveste niveauer. De nye betegnelser tager hellere ikke højde for ple-
jefamiliernes kompetencer i forhold til forældresamarbejdet, hvilket er en
skam, da det er en vigtig del af en vellykket anbringelse.
Dansk Soclalrâdqwerfnrenlnq
faglig handlekraft
Toldbodgade 19B - DK 1253 København K - T 7010 1099 - ds@socialrdg.dk - www sncialrdg dk - (VR DK 6335 6018
3mn©m3.ax
m.com«:©m_3.ax
Umno mmbmmoum
3mm
Il
ll
Afskaffelse af konkrete godkendte plejefamilier
Med Iovudkastet fjernes mul gheden for en konkret kommunal godkendelse
af p ejefam er.
DS m ner, at der er behov for at fastholde den konkrete godkendte pleje-
famile som en mulighed til anbringelse og aflastning af børn og unge. Det
drejer sig fx om plejefami er, som alene vil være plejefamilie for et speci-
Fik barn i en speciñk livssituation - og ikke ønsker en generel godkendel-
se. Det drejer sig fx om plejefamilier, som indgår konkret aftale om at stå
til rådighed for en kommune i et særligt forløb med en familie - og som re-
elt ikke står til rådighed I forhold til andre anbringelses- / aflastningssager.
Som et helt konkret eksempel på denne bekymring kan vi også nævne, at
det bl ver sværere at løse og matche sager med børn og unge med handi-
cap, da det ofte fx er en timeaflaster, der i kortere perioder løser opgaven
m aflastningsfamllie. Det bliver ikke længere muligt, da vedkommende
ikke vil kunne godkendes generelt - fx vil en kvaliñceret person ikke kunne
go ke des f.eks. pga. alder, bopæl Vi kan være bekymrede for, hvordan
en 22-årig vil kunne harmonere med at blive godkendt som specaliseret
af astningsfamilie hvi ket vi konkret matcher i dag med gode resultater
børn og fam' ier.
DS mener, at godkendelse af og tilsyn med de konkret godkendte plejefa-
milier med forde kan overføres I Socialt Isynet, da dette giver et uv ldigt
syn på og e kvalitetssikr ng af de konkret godkendte plejefami! er. Social-
ti synets godkendelse og isy bør ske på baggrund af kommunens forslag
ti konkret aftale om opgaven og via et særligt fast track for øb. Dette kan
sikre, at socialt Isynets godkende se kan ske hurtigt og fleksibelt, og at a
br ngelse e er aflastningen kan iværksættes umidde bart
Såfremt mul gheden for konkrete kommunale godkendelser fjernes, vil der
være brug for, at en konkret person/familie kan blive godkendt hurtigere,
fordi der er en opgave, som allerede venter. Det er her v gtigt, at de socia
le tilsyn bl ver gearet ' hurtig godkendelse af disse nye plejefam er. Den
nuværende sagsbehandl ngstid i de sociale tilsyn er alt for langsom i for-
ho cl til, at v har et konkret match, og der er brug for, at opgaven bliver
gangsat. Dette ska også ses i lyset af, at den rette indsats skal igangsæt-
tes på rette tidspunkt, set ud fra Indsatstrappen og tidlig indsats, hvilket
de fleste kommuner arbejder ud fra. Endvidere vil vi pege på, at godken-
delse af de konkrete familier skal ske i et tæt samarbejde med den anbrin-
gende kommune, saledes at der i godkendelsen også tages hensyn til det
konkrete match
DS mener, at det er godt, at Iovudkastet fastholde, at der fortsat kan god-
kendes slægts- og netværksplejefamilier til konkrete børn og unge efter
særlige kriterier, og at opgaven med godkendelse og tilsyn forbliver kom-
munal.
mämmum
Intensiv støtte i begyndelsen af anbringelser
DS kan bifalde, at der som noget nyt i serviceloven indsættes en bestem-
melse om, at alle plejefamilier skal modtage en intensiv støtte i begyndel-
sen af en anbringelse. En støtte, der også kan ydes undervejs i anbringel-
serne.
DS havde gerne set at kravet tll støtten blev mere specifikt formuleret. DS
mener, at der bør indføres et obligatorisk forløb i forbindelse med at en
plejefamilie modtager et barn l anbringelse. Det vil give en generel styrkel-
se af støtten til og kvaliñceringen af plejeforældre, men også en konkret
støtte i den enkelte anbringelse. Forløbet skal sikre, at plejefam en støttes
og kvalificeres at skabe relationer til det anbragte barn. Forløbet skal
også sikre, at plejefam' ' n er rustet til at arbejde med barnets vedligehol-
delse og etablering af relationer til forældre, netværk, kammerater, skole,
mv. Introduktionsforløbet bør etableres for hver nyanbringelse i en pleje-
familie og løbe over min 3 måneder.
DS havde også gerne set, at der i loven blev indført et minimum i forhold
til den løbende konsultative støtte til plejefam lerne. En konsultativ støtte
som skulle tilrettelægges individuelt i forhold til barnets/ den unges behov
- men med det udgangspunkt, at der etableres et samarbejde mellem
kommune og plejefamilie, hvor plejefamillen konsulteres imum hver 6.
uge. Herunder regler om konsultation og støtte af plejefa er, som mod-
tager børn i aflastning.
Det er vores forhåbning, at de nye bestemmelser i serviceloven vil medfø-
re, at kommunerne fastlægger sådanne mål for indsatsen.
I forhold til det videre arbejde med vejledning og materiale, vll vi gerne op-
fordre til, at der lægges vægt på barnets behov, og at der anlægges et
perspektiv, der se hele vejen rundt om barnet mellem familieplejekonsu-
Ient, rådgiver og biologisk fami e.
Vi vi ligeledes opfordre til, at der i udarbejdelsen af redskaberne er op-
mærksomhed på, at det er bred vifte af børn, vi generelt har kontakt med.
Dette taler for, at der skal være mulighed for via materialet at arbejde med
forskellige metoder. Det er også vigtigt, at metoder og materialer ikke bli-
ver for teoretiske. Der er behov for, at materialet også rammer den almene
plejefamilie, som måske er den type plejefami ie, som har mest brug for
støtte.
Adskillelse af støtte, vilkår og løn
Med lovudkastet lægges der op tll, at støtten til plejefa n skal gives af
en anden end den, der aftaler honorering og vilkår. Hensigten med dette
forslag er, at de løbende vederlagsforhandlinger ikke påvirker samarbejdet
om plejefamilieanbringelsen. DS er enig i, at konflikter om vederlagsfast-
sættelse er meget negative for de opgaver, der skal løses i samarbejde
Qum u mm m
mellem p ejefamil e og kommune. DS havde gerne set, at problemet var
øs ved at lave et mere hensigtsmæssigt system for honorering af pleje-
familierne fremfor den foreslåede bestemmelse.
DS mene , at plejefami ierne skal have ordentlige løn og ansæt elsesvilkår.
Herunde at den eksisterende vederlagsmodel bør afløses af en aflønn ng,
de giver incitament og stabilitet til, at plejefarnil en kan arbejde anerken-
de de og målrettet med en pos tiv udvikling for barnet.
Der er kommuner som arbejder med en honoreringsmodel, som gør op
med de løbende vederlagsfastsættelse, hvor hono ering kun fastsættes e
ga g - ved etablering af anbringelsen.
Det er i øvrigt DS's vurdering, at det er en forudsætning at kende sagen,
arnet og plejefamilien, n°r der skal fastsættes honorering
Nyt koncept for godkendelse af Socialtilsynene
Det forslås, at deri reg af Socialtilsynene udarbejdes et fast koncept for
godkendelse af plejefamilier. DS har ikke kendskab til, at der er et behov
for en mere ensartet godkendelse af plejefami ierne. DS mener, at der er
behov for fleksibilitet i godkendelseskravene - jf. vores bemærkninger om
de konkrete godkendelser og bemærkninger om, at der bør være mulighed
for hurtige godkendelser til konkrete familier, som ønskes godkendt til
konkrete børn
Såfremt det fastholdes, at godkendelsesproceduren skal ændres, vi ger-
ne anbefale, at de sociale tilsyn også forholder sig undersøgende pleje-
forældrenes evne til mentalisering og evne til at indgå i relationer, da det
er de vigtigste parametre for at blive en dygtig plejefamilie for et udsat
barn. Vi er nysgerrige på, hvilke elementer, der skal ændres, da det ikke
fremgår af høringsmaterlalet. Vi vil gerne involveres i dette arbejde.
Udvikling af nyt grundkursus
I forhold til udvikling af grundkursus kan DS kun bakke op om, at plejefa-
milierne tilbydes relevant og opdateret viden omkring anbringelser, børns
udvi ling m.v.
Vi vurderer, at det fortsat er vigtigt, at kurser bliver udbudt både for hver-
dage og weekender, så deltagelse bliver mere fleksibel og flere kan delta-
ge. Det er desuden vigtigt at udbuddet sker, så der ikke opstår flaskehalse
I forbindelse med godkendelsen.
Skattefri dækning til netværksplejefamilier
DS kan helt klart bakke op om, at der sker forbedringer af vilkårene, såle-
des at flere faml 'er får lyst og mulighed for at bl ve netværksplejeforældre
for et udsat barn l deres netværk. Når denne løsning er god, er det uden
tvivl det bedste for barnet.
m .m w una
DS mener, at en vej til bedre vilkår er en ligest ng af netværksplejefaml-
Iier med øvrige plejefamilier i forhold til honore g.
Det er vores opfattelse, at den foreslåede skattefrie udbetaling for udgifter
op til kr. 20.000 uden dokumentation vil b' e en ny adm istrativ og bu-
reaukratisk byrde for såvel rådgivere som plejeforældre. For problemet er,
hvordan en plejefam' 'e dokumenterer, at de har ud
20.000,00, når udgifterne ikke skal dokumenteres? Vi er bekymrede for, at
denne ordning fører til en kutyme, at netværksplejeforældre ikke får mere
end de kr. 20.000,00 årligt.
Vi er vidende om, at mange netværksplejeforaeldre har højere udgifter, og
vi er bekymrede for, at de stilles ringere, end de er i dag og skal kæmpe
yderligere for at få dækket deres udgifter for barnets ophold, som kan væ-
re udfordrende allerede i dag.
En forbedring af vilkårene for netværksplejefamilierne vil også kunne ske
ved at ændre på vilkårene for at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Det er
bøvlet for helt alminde ge fam r, og vi er vidende 0m, at flere undlader
at søge 0m tabt arbejdstjeneste, selvom de er berettigede til ydelsen. Vi
mener også, at det skal være muligt at kunne yde tabt arbejdsfortjeneste
uden stopdato til fx bedsteforældre, som bliver netvaerksplejeforældre for
el: barnebarn, og hvor udsigten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet er
inge, når barnet ikke længere har brug for fuldtids støtte i plejehjemmet.
Generelt vurderer vi, at det er vigtigt at arbejde på at gøre netværkspleje-
familiers vilkår bedre og mere overskuelige. En skattefri udbetaling er ikke
løsningen på dette.
DS herunder de relevante faggrupper i DS stiller sig naturligvis gerne til
rådighed for forklaring 0g uddybninger af vores bemærkninger.
Mads Bilstrup
Formand i Region Nord
(ansvarlig for børn og ungeområdet)
:mn <m==m mm:
mEm m mm m
28. Iunl 2018
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR nr. 11-88 37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mall dtëidatatilsynet dk
wwwdatatllsvnetdk
.I.nr. 2018 11 0023
Dok.nr. 12734
Sagsbehandler
Llse Fredskov
Direkte 3319 3228
Høring over forslag til lov 0m ændring af lov om social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lignings-
loven (Mere kvalitet i plejefamilier)
Ved e-mail af3l. maj 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet om Da-
tatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
l. Det følger af lovforslagets § 2, nr. 5, at der i lov om socialtilsyn påtænkes
indsat en ny bestemmelse, § 5 a. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 2,
at:
"Socialtilsynet skal som en integreret del af godkendelsesprocessen tilbyde plejefami-
Iien et grundkursus i at være plejefamilie."
Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.3 fremgår fonnålet med bestem-
melsen:
"[...] Gmndkurset har dels til formål, at mste plejefamilierne til opgaven, og dels at
give socialtilsynet informationer om plejefamiliemes kompetencer, der skal bidrage til
og lette selve godkendelsen."
Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5,
at:
"Fonnålet med at lade grundkurset indgå som en central og integreret del er helt over-
ordnet at styrke godkendelsen ved at Inde informationer om ansøgerne fru deltagel-
sen i grundkurset indgå (Datatilsynets fremhævning) som en del af grundlaget for
vurderingen af om en plejefamilie kan opnå en godkendelse. Et andet formål er endvi-
dere at sikre nogenlunde lige lange sagsbehandlingstider for godkendelse af plejefami-
Iier i de fem socialtilsyn i mellem."
[...1
" [.. ] skal socialtilsynet sikre opfyldelse af formålet med at integrere grundkurset som
et centralt element i godkendelsesforlobet, som er at styrke godkendelsesprocessen ved
at lade de oplysninger om ansøgeme fra gmndkurset indgå i det samlede grundlag for
vurdering af, om en plejefamilie er egnet og kan opnå en godkendelse.
Som led i udv' lingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk-
ke og vurdere familiemes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til: og
Cc:
U>...>......m<zm...
EQ 2 25A? mvomn: z m. 55:,
...s 2 ...aar
ir
.
*Sw-fvt 4
'r va:
om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det
svære arbejde med at matche barn og plejefamilie."
2 Det står på baggmnd af ovenstående ikke Datatilsynet klart, med hvilken
hjemmel socialtilsynene indsamler og anvender oplysninger om ansøgerne,
nar d sse deltager i grundkurset.
Datatilsynet henstiller derfor til, at Børne- og Socialministeriet i lovforslagets
bemærkninger præciserer, hvad fonnålet er med socialtilsynenes indsamling
og anvendelse af oplysninger om ansøgerne, og med hvilken hjemmel oplys-
ningerne indsamles og anvendes.
Det står endvidere ikke Datatilsynet klart, med hvilken hjemmel soeialtilsy-
nene kan videregive de indsamlede personoplysninger til en anbringende
kommune til brug for matchningen af barn og plejefamilie.
Datatilsynet henstiller derfor ligeledes til, at Børne- og Socialministeriet i
lovforslagets bemærkninger præciserer, hvad formålet er med socialtilsynenes
videregivelse af oplysninger om ansøgerne indsamlet i forbindelse med
grundkurset, og med hvilken hjemmel oplysningerne kan videregives.
Der hens illes herudover til, at Børne- og Socia m' 'steriet overvejer, hvorvidt
videregivelsen af oplysninger om ansøgerne er i overensstemmelse med de
grundlæggende betingelser for behandling af personoplysninger i atabeskyt-
telsesforordningens artikel 5, herunder særligt forordningens rfkel , stk. l,
litra b, hvorefter personoplysninger skal indsamles ti udtrykkel' angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenellg
med disse formål.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lise Fredskov
' Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forb ndelse med behandling afpersonop ys Inger og om fri udveksling
af sådanne op ysnmger og om ophævelse af direktiv 95/46EF
Fagligt Selskab for
sundhedsplejersker
Til
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til og
Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers høringssvar til "Udkast til lov 0m ændring af lov om
social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og
ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)"
Fagligt Selskab for sundhedsplejersker takker for muligheder for at afgive høringssvar til dette
udkast.
Generel bemærkning
Fagligt Selskab for sundhedsplejersker støtter op omkring ensartethed i forhold til godkendelse,
kvalificering og støtten af og til plejefamilier. Dette for at have fokus på barnets trivsel og
udvikling.
Vi støtter op omkring nuanceringen af plejefamilier, hvor der indføres tre nye plejefamilietyper. På
den måde tilsikrer, at plejefamilieme er klar til at varetage omsorgen, udviklingen og trivslen for det
enkelte barn. De vil herefter være klar til udfordringerne og have viden om, hvor de kan få hjælp.
De enkelte plejefamilier skal have støtte/uddannelse/råd og vejledning til at varetage opgaven
kontinuerligt. Dette mener vi også gælder netværks-plejefamilier, hvor der også kan være brug for
en ekstra støtte.
Den intensiverede støtte i starten af en anbringelse kan fra Fagligt Selskab for sundhedsplejersker
være med til at gøre plejefamilieme klar til at modtage barnet og dermed være rustet til de
udfordringer der kan opstå. Derved undgås muligvis udbrændthed og/eller overraskelsen over
opgavens omfang. Dette bevirker at barnet kan blive i én familie over en længere periode og opleve
trygheden og endda opbygge relationer.
Fagligt Selskab for sundhedsplejersker anbefaler, at der er opmærksomhed på ensartethed i
tilbuddene på landsplan og at kommunerne ikke får en ekstra økonomisk udfordring ift. dette
udkast. Da det vil bevirke andre besparelser på bøme/unge området som også vil have indvirkning
på disse børns trivsel og udvikling.
Med venlig hilsen
Susanne Rank Lücke
Formand
Fagligt Selskab for sundhedsplejersker
.snäwmzear
-aoâzæxzägr
. , .,..'-.a-|..-_›..-\.n-
|
l u
i.
..
= g
' I
.
. _ J-\.
.. ....,.-...r.-...
UCJ
Kamille Aa aard Brixen
Fra: dpg@sim.dk på vegne af Maia Lindstrøm <mIind@FOA.DK>
Sendt: 28. juni 2018 13:00
Til: met@sm.dk
Cc: p-boern@sim.dk; May-Ann Riis Pedersen
Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
yn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefam er). FOA ID 18/245482
Til Børne- og Socialministeriet,
FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i
plejefam er).
Vi har ingen kommentarer.
Bedste hilsner
FOA FAGLIG
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Direkte: +45 46972462
Mobil: +45 22323501
Mail: m|ind@f0a.dk
www.foa.dk
.sån 5:22:25
.$32.53
mizzmz
I man <_ uammxmnnmz
28. juni 2018
Vedr: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af lov om social service, Iov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i
plejefamilier)
FADD har fra Børne og Socialministeriet den 31/5 2018 modtaget høringsudkast til forslag om Iov
om ændring ændring af lov om social service, Iov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefam ner), hvilket vi takker for.
Bemærkninger:
FADD påskønner generelt intentionen bag de foreslåede ændringer, som for størstedelens
vedkommende tager udgangspunkt i ønsket om forenkling, overskuelighed og bedre kvalitet.
Der er dog efter vores opfattelse brug for visse ændringer og præciseringer.
Grundlæggende mener vi i FADD, at børn med komplekse problems ger og udfordringer har
brug for at være tilknyttede specialiserede behandlingsmiljøer, som vi blandt andet kender dem
fra de specia serede indsatser på døgninstitutioner, hvor andelen af uddannede medarbejdere på
vores medlemsinstitutioner i FADD for eksempel er på ca 85%.
Det gælder ikke mindst de børn, som lider af relations - og tilknytnings forstyrrelser og som i
forlængelse heraf kan have vanskeligt ved at være tæt på børn og voksne som i en plejefam e.
Det er ligeledes vores opfattelse, at behandlingskrævende børn i målgruppen - knap 2000, som
visiteres til en plejefam -for at undgå sammenbrud og for at opnå bedre forudsætninger varige
relationer til såvel plejefam e som egne forældre - vil kunne profitere af, at bo en periode enten
på en døgninstitution eller i en træningsfam e, der er tilknyttet et professionelt miljø for at skabe
nænsomhed i overgangene i disse børns liv.
0g at man generelt bruger det, vi ved: At overgangene i udsatte børns liv kan være svære at
håndtere for alle parter- med henblik på at kunne planlægge den rigtige indsats på såvel og
kortere og længere sigt.
Vi har desuden har hæftet os ved, at mange kommuner angiver, at de har svært ved at rekruttere
nye plejefamilier.
Vi skal derfor opfordre Børne-Socialmi steriet at overveje, hvad man vil gøre ved denne
kendsgerning, så vi, som en konsekvens af at satse på en anbringelsesform, der har vanskeligt ved
at tiltrække arbejdskraft, undgår at lukke for mange øvrige anbringelsestilbud, som man så
o Foreningen af DØGN- OG DAGTILBUD
for udsatte børn og unge
Til Børne- og Socialministeriet
Sendt pr. e-mail t
CC!
lru
efterfølgende kan være nødt til at bygge op igen med det videnstab, en sådan proces kan
medføre
Vi finder det desuden ærgerligt, at forslaget ikke medtager en præcisering af, hvordan
finansieringen af plejefamiliefo hold skal organiseres fremadrettet, da dette ift vores oplysninger
og erfaringer er et hovedpro lem for plejefamilierne, at deres aflønning falder i takt med at
børnene udvikler sig gunst'gt.
Konsekvensen er blandt andet, at nogle plejefami ier nedskriver deres børn for at kunne fastholde
indkomstniveau.
Det profiterer børnene naturligvis ikke af Tværtimod
Konkrete bemærkninger:
51 -8
Med tilfredshed har vi bemærket, at forslaget fastslår det væsentlige fokus, der er på de nye typer
af plejefami ier og opdelingen af málgrupperi lette moderate og svære.
Dog finder v' de meget afgørende at beg ebet 'svære støttebehov defineres for eksempel af de
sociale tilsyn.
Dette for at dels at undgå de sammenbrud der ihh til Inge Bryderups rapport der er mellem 30 og
40 % af, dels for at opnå det rigtige match første gang
9 - 566 c
FADD påskønner det nævnte fokus pá uddannelse, superv'sion, rådgivning og vejledning.
Vi kan den forbindelse anbefale, at de professionelle miljøer, v aktuelt har på eksempe vis
døgninstitutionerne indtænkes i den konstruk ion som arrangører el e dbyde e af den
nødvendige viden
Enten ved at p ejefamilierne fast Iknyttes disse mil øerne eller ved udbud/ad hoc
55 a
Vi hilser ve komment, at plejef milierne fremover skal godkendes af de sociale ilsyn et fast
koncept for godkendelsen
Det betyder at ma kan forvente at godkende sen medfører et ensartet kva itetsniveau.
Fra Bemærkningerne.
Ind edning og baggrund:
Vi henleder opmærksomhed på at forskningen viser, at der er forskel på, hv'lke børn de
profiterer af hv'lken type anbringelsesindsats. Ikke at p ejefam lier er bedre e d eksempe vis
døgninstitutioner.
Fastholder ministeriet sit udgangspunkt må vi bede om at fá denne dokumentation præciseret.
Lovforslagets hovedpunkter.
2.2 3 Vi påskønner, at ma fastho der muligheden for at anb inge et barn el er en ung akut i en
ikke-godkendt plejefam' ' 'op til 2-3 uger.
2.3.2 - 2.3.3
Det er muligt, at den første d i et plejefamilieforhold kan være prob ematis . Men det ændrer
ikke på, at det VI ved som tid igere skrevet- er overgangene i udsatte ørn og unges iv. Og de
kommer ifm sociale begivenheder, skolestart, pubertet og overgangen fra 17 ti 18 år.
Dette forhold heder vi a le parter være opmærksomme på
Desuden beder vi om, at man genovervejer om fire dages grunduddannelse, 2 år ge dages
efteruddannelse, faglig støtte mm er tilstrækkeligt i i særlig grad de specialiserede plejefamilier
og den opgave de skal løse ift 'de svære' anbragte børn med massivt omsorgssvigt.
Som tid igere nævnt bør denne afgrænsning beskrives og præciseres af de sociale tilsyn
r- men alene de
Endvidere vil vi problematisere, at de almene og de forstærkede plejefam'
specialiserede - ikke er omfattet af lov om voksenansvar.
Hvis de almene og de forstærkede plejefam er skal løse opgaver med at skærme og beskytte
børn, der er kategoriseret som hhv de lette og de moderate, bør lov om voksenansvar også gælde
som ramme for denne indsats
FADD ser frem til at følge udviklingen pá området og s ' er i øvrigt gerne vores praksisrelaterede
viden og erfaringer til rådighed for mi isteriet.
Med venlig hilsen
Søren Skjødt
Formand for FADD
sáëæaaux
msmowaggcx
NoNuoSm
(569
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Formålet med ændring af lovgivningen er med henblik på; Mere kvalitet i plejefam
bedre opvækst for det anbragte barn.
FBU ForæIdreLANDSforeningen vil i dette høringssvar have fokus pá initiativer, der
omhandler matchning, grunduddannelsen, forslaget om intensiv støtte i begyndelsen af
anbringelsen samt netværksplejefamiliers særlige behov.
r-en
FBU F0ræIdreLANDSforeningens høringssvar til:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i
plejefamilier)
Sagsnr 2018 - 1765
Til
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Mette Kristoffersen
met@sm.dk
Med kopi tIl:
p-boern@sim.dk
FBU ForæIdreLANDSf0reningen
Bemstorffsvej 20 B, 1
2900 Hellerup
Tlf. 70 27 00 27
ss ©Ecdx
sëágccux
Im__m«cu_ am: mm. _.::_ m9 m
Generelt ser FBU det som positivt, at der er fokus på mere kvalitet ' plejefamilier og
dermed give de anbragte børn en bedre opvækst
Samtidig med ser vi det også som uomgængeligt, at man den sammenhæng bør have
fokus på at skabe løsninger på mest betydningsfulde udfordringer for en god anbringelse.
Det er veldokumenteret i diverse undersøgelser, - og derudover peger alle parter på, at en
af de mest betydningsfulde indikatorer for en vel ykket anbr'ngelse er at få skabt og sikret
et godt samarbejde mellem forældre og plejefamilie.
'Samarbejdet mellem kommuner, plejefamilier og deri biologiske familie bliver af alle parter
udpeget som afgørende for, at en anbringelse lykkes.
Både kommuner og plejefamilier peger på den biologiske familie som en afgørende
samarbejdspartner. Et godt samarbejde med den biologiske familie betyder, at de støtter op om
anbringelsen, og at barnet derfor bedre kan proñtere af indsatsen. "
Citat fra: Ankestyrelsens rapponf a maj 2018; Kont nu et anbrin else .
lovforslaget lægges der op til at klæde plejefami ieme pa ti generelle problemstillinger.
FBU mener, det er vigtigt at klæde plejefamilierne på til specifikke probIemst'llinger. Og
med et særskilt fokus på at klæde plejefamilierne på til temaet " Samarbejde mellem
forældre og plejeforældre", bade I selve grunduddannelsen af plejefamilier, - i matchningen
i forb m anbringelsen og i forbindelse med den intensive støtte i begyndelsen af
anbringelsen. Dvs i alle fase .
FBU vil gerne pointere, at den intensive støtte I begyndelsen af anbringelsen og i
grunduddannelsen bar have særskilt fokus pa a klæde plejefamilierne på til at
samarbejde med forældrene med formålet at give barnet de bedste muligheder for at
udvikle sig og trives i plejefamilien
Den intensive støtte i begyndelsen af anbringelsen er et særde es positivt tiltag, - som kan
give et godt ståsted for anbringelsen
Forældre er vigtige, selv om de ikke kan varetage den daglige omsorgsrolle. Et
samarbejde, hvor der dannes grobund for at forældre og plejeforældre kan anerkende
hinandens betydning tor barnet, så det bl'ver en fælles opgave at skabe de bedste
udviklingsbetingelser for barnet. Men et god samarbejde kommer ikke af sig selv. Der er
behov for tid, støtte, hjælp og rammer for at det bl ver realitet. Der findes allerede metoder
og erfaringer for hvordan der kan støttes op om denne del. F.eks. samarbejdssamtaler.
Der er i denne sammenhæng fokus pa mere kval tet i plejefamilier. Men i sammenhæng
med temaet "Samarbejde me lem forældre og plejeforældre" er det utilstrækkeligt kun at
fokusere på at styrke plejefamiliemes indsigt og viden. Det er helt åbenlyst nødvendigt at
inddrage forældrene i denne proces, - der er to parter i samarbejdet.
FBU vil endv dere nævne behovet for at målrette grunduddannelse, og den intensive
støtte, som tilbydes i begyndelsen af anbringelsen således at der bliver taget højde for
netværksplejefamiliers særlige problemstillinger og særlige vilkår.
Den gode anbringelse starter allerede før anbringelsen (matchning). Mange forældre
oplever, at de hægtes af og ikke bliver inddraget i processen med at finde en plejefamilie
til deres barn. Det fører til modstand, mis Ilid og vrede mod systemet og eventuelt også
mod anbringelsen, - og som tidligere nævnt er det veldokumenteret, at forældres accept af
en fam plejeanbringelse har stor betydning for barnets mulighed for at falde til i
plejefamllien og trives og udvikle sig under anbringelsen. For at en fam' ' plejeanbringelse
kan lykkes, er det derfor væsentligt at foraeldre inddrages i selve matchningen, - at de
høres og kan give deres besyv med, ift hvor deres barn skal anbringes. FBU vil derfor
pege på behovet for at kvalificering af matchningsprocessen inddrages.
Vivi Nielsen
Landssekretær l Socialrådgiver
Venlig hilsen
Alice Sørensen
Landsforrnand
ms
Fremsendes alene pr. e-mail til og p-boern@sim.dk
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til Iov om
ændring af Iov om socialtilsyn mv. (mere kvalitet i plejefamilier)
Børne- og Socialministeriet fremsendte den 31. maj 2018 udkast til forslag til lov
om ændring af lov om social service, lov om Socialtilsyn. lov om voksenansvar og
Iigningsloven i høring hos b|.a. Socialtilsyn Syd, som har følgende bemærkninger til
forslaget:
Indførelse af nye plejefamilietyper
Forslagets beskrivelse af, hvilke børn, en almen plejefamilie skal godkendes til at
kunne modtage, vil med den foreslåede konvertering fra "lav" eller ' midde
belastning til almen plejefamilie betyde, at en stor andel af landets plejefa er
fremover vil være godkendt til at modtage børn, som med det forstærkede fokus
på forebyggende foranstaltninger kun i begrænset omfang anbringes uden for
hjemmet.
En meget stor gruppe plejefamilier risikerer sâledes at stå med en godkendelse,
som ikke er relevant i forhold til de behov, som de anbringende kommuner har.
På den baggrund foreslår Socialtilsyn Syd en anden konvertering, hvorefter de
forstærkede plejefamilier fremover udgøres af plejefamilier, der aktuelt er
godkendt i kategorierne "middel" og "høj".
Socialtilsyn Syd har i høringssvaret forudsat, at de generelle bemærkninger i pkt.
2.1 .3. skal forstås sådan, at det fortsat vil være muligt at godkende plejefamilier til
at modtage børn inden for forskellige kategorier.
Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
Socialt' syn Syd er positivt over for forslaget om afskaffelse af konkret godkendte
plejefamilier, sâledes at socialtilsynene fremover fører tilsyn med kvaliteten i alle
plejefamilier bortset fra netværksplejefamilier.
Godkendelse, grundkursus og bemyndigelse til m isteren
Socialtilsyn Syd er som udgangspunkt positivt over for forslaget om indførelse af et
koncept for godkendelse og grundkursus, sáledes at der -i lighed med
kvalitetsmodellen - på lovgivningsniveau fastsættes regler, der medfører, at
plejefamilier i hele landet godkendes efter en ensartet proces.
ozialtllsyn Syd
Lindevej SA
Bygning 6 Bl 7
5750 Ringe
Tlf, 7253 1900
social Isynsyd@fmk.dk
wwwsocialt synsyddk
28-06-2018
Børne- og Socialministeriet
Att. Mette Kristoffersen
Holmens Kanal 22
1060 København K
monwmämmws må u...
5mRMm3ur
mos
rsen
:me:
Soc a ti syn Syd fnder midlertid, at den fo eslaede bemynd ge sesbestemmelse ' §
5 a, stk. 3, f. herved såvel generelle som konkrete bemærkn nger hert'l. i praksis
lægger op ti, at rn n steren kan fast ægge admin strative egler for, hvordan
socialt sy skommu rne skal arganise e pro esse .
Dette VI i uhensigts æssigt omfang begrænse soc a t'lsynenes f eks' itet og
denned mu ghed for at godkende nye plejefam lier med en hast ghed, der
modsvarer behovene hos de kommuner, der visiterer børn t'l anbringelse
p ejefami' r.
HVIS det I g ed med det, der bemærkes vedrø e de netværksplejefamilier,
hvorefter min'stere kan fastsætte reg er om, hv Ike ansatte' de enkelte
ommuner, der skal udføre hvi ke opgaver i forhold til lejefam Iieme, er hensigten,
at en bemynd ge sesbestemmelse skal give adgan t' at fastsætte reg er om, hvi ke
medarbejdere i socia ti synene, der ska udføre hvilke opgaver I forb ndelse med
godkende se og gru dkursus, finder Socia ti syn Syd, at der på ovgivningsniveau
bør tages klart og utvetydigt stilling til, om minis eren skal bemyndges tl at
fastsætte reg e , der ikke ubetydel gt omfang begrænsert synskommunernes
adgang ti at styre eg e anliggender.
Ikrafttrædelse og implementering
Soci yn Syd foreslår, a krafttrædelsesdatoen vedrø ende nye p ejefami ietyper
rykkes til den 1.januar 20 , og at den fores áede "om kategor ser ng" ska ske i
forbindelse med det løbe e, dnftsonente ede ti syn nden for en periode a to år
frem til den 31, decembe 02
Dette skyldes, at deri pr k s ikke vi være tale om en adm n stratIv "om
kategorisering", men e attende proces, der dels forudsætter, at
Tilbudsportalen tilpass I ændringer, dels fors nkes af, at T lbudsportalen kke
indtil nu har været tilp t t | socia ti synenes praks's; f.eks kan en p ejefam' i ,
som socialtilsynene har kendt ti pladser inden for flere orskel ige
belastningskategorier, u lt kun registreres inden for en kategori
Hvis en plejefamilie f.ek e godkendt ti 2 pladser med lav belastn ng og 1 plads
med middel belastning, plejefami en kun eg streres på 'Frlbudsportalen som
godkendt til enten "lav" "midde " belastning, se vom godkendelsen rummer
betydeligt mere fleksibl t
Derfor vil en ”om kategori ring" og dermed mp ementering k æve ressource
socialtilsynene. For at d's kan fordeles over en ængere periode, fores ás
implementeringsperioden orlænget,jf. ove for.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard Ande
Flsynschef
g Ea câzpæsom
.ö__m
s8.
._ .m
o än
vom
mmmm
u mm
»E0 c
am
I r
se
l se
ne
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lig-
ningsloven (Mere kvalitetl plejefamilier)
Socialtilsyn Hovedstaden billiger. at der sættes fokus på at forbedre kvaliteten
for børn/unge anbragt i plejefamilier. Generelt er deri lovforslaget mange go-
de elementer. og vi er tilfredse med. at der efter 2 år gennemføres en evalue-
ring med henblik på at klarlægge, om ændringerne har haft den ønskede ef-
fekt.
Indførelse af nye plejefamilietyper.
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at det er muligt at arbejde med de tre nye
plejefamilietyper. Der er dog behov for i en vejledning, at uddybe nærmere.
hvad det er for kompetencer. plejefamilierne forventes at have indenfor de en-
kelte kategorier.
Vi konstaterer med tilfredshed, at det er muligt, at træffe afgørelse om, at de
pladser, en plejefamilie er godkendt til, kan være af forskellige typer. Det er
vores erfaring fra de første 4 ár i drift. at det kan være svært for en plejefamilie
at håndtere flere børn med meget specialiserede behov, ligesom flere børn
med specialiserede behov i samme plejefamilie kan have en negativ påvirk-
ning pá hinanden og have svært ved at fá opfyldt deres behov i den samme
plejefam e.
Det er ligeledes svært for plejefamilierne at håndtere Lov om voksenansvar og
adgangen til at anvende afværgehjælp, hvis de er godkendt til forskellige typer
af børn. Plejefamilien skal i de tilfælde have styr på, at de i forhold til nogle
plejebørn må bruge bestemmelserne i lov om voksenansvar om afværge-
hjælp, hvorimod de ikke má i forhold til andre af deres plejebørn. Det er soci-
altilsynets erfaring, at alle typer plejeforældre kan stå i situationer, hvor det gi-
ver mening at anvende afværgehjælp. Vi anbefaler, at alle plejefamilier bliver
omfattet af § B i lov om voksenansvar om afværgehjælp.
Vi ser gerne, at det præciseres, hvad den godkendelsesramme, socialtilsyne-
ne skal træffe afgørelse om, skal indeholde. Det er vores erfaring, at hvis man
19. juni 2018
Sagsbeh.: PE
J.nr.: D0.15.D0-AO0-55-18
Soclaltllsyn Hovedstaden
Frederiksberg Rådhus
2000 Frederiksberg
http://socia Isyn.frederiksberg dk
Telefon: 9133 3200
socialtilsyn@frederiksberg dk
Åbningstider
Mandag -torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-12
HNMUMN_RWNMNG
xoiåczm
Wwmkmsiuwmnw knaåzåm
n
›1
v sikre kva tet opgaveløsningen og færre sammenbrud i anbnngelserne, så er det vigtigt, at der i god-
kendelses ammen udover fami ep ejetype og antal p ejebørn, også tilkendegives, hvilke aldersgruppe
p e efam 'en har kompetencer til at arbejde med Hvis der skal være kvalitet i anbringelsen for plejebør-
nene er det derfor vigtigt, at plejebømenes alder matcher plejefamiliernes kompetencer, alder på biologi-
ske børn, samt plejefam iens Iivsføre se i alm nde ghed. Skal der være kvalitet i anbringelsen, kan man
feks 'kke anbringe sansesarte spædbørn i plejefamiler, som selv har m'ndre børn. Vi mener, at det skal
mdeho des ' godkendelsesrammen om pladserne er til børn ' døgnpleje eller til børn i aflastning.
Vi vurde er desuden fagligt at det er vigtigt at have mulighed for at godkende plejefamilier til tidsbegræn-
sede opgaver ange kommuner efterspørger akutanbringe ser som kan anvendes i kortere perioder,
mens b o og ske forældre er ind agt, eller mens de afventer bortadoption, e er mens barnet og dets fami-
lie udredes nærmere Det er vores erfaring, at vi har en gruppe meget erfarne og dygtige plejefamilier ti
den type opgave , men som f.eks. har en så høj alder, at de ikke længere kan eller ønsker at påtage sig
en opvæksto gave
Sociatlsyn Hovedstaden ønsker altså at en godkendelsesramme indeholder antal pladser indenfor de
tre plejefam Iietyper, børnenes aldersspænd samt evt beskrivelse af, at plejefam ien er særlig egnet ti
akutopgaver Det e desuden vigtigt, at ti budsportalen opdateres, så det er muligt at tilkendegive, hvilke
må grupper ple efami ien har særlige kompetencer til at arbejde med.
Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier.
Socia yn Hovedstaden er enige , at det er hensigtsmæssigt at fjerne mul gheden for konkret godken
delse. Vi undrer os over, at der kke ska aves en vurder ng af kvaliteten af de konk et godkendte plejefa
r e ler. at kommunerne ska arbe de på, at flest mu ge af de nuværende konkret godkendte plejefa
r generelt godkendes. Det er vigt gt, at komm nerne får kendskab til de konkret godkendte pleiefa
mrliers kompetencer hvis de skal kunne give dem den nødvend ge sparr ng og så edes at de ko kre
godkendte plejefamilier tilføres de nødvendige kompetence for at s kre de anb agte børns udv kl ng.
Forslaget vil i praksis betyde. at der ka eksistere konk et godkendte p e efam ier de næste 20 år for d
plejefam er, der har små børn. der er anbragt ' 20 8 og som først afs uttes efter en eflerværnperiode
Soci Iti syn Hovedstaden er bekend med at kommunerne en de t fæ de har konkret godkendt de p e
jef er, hvor social lsynet ha truffet beslu ning om at t lbageka de godkende sen pá grund af utilst æk
kelig kvalitet.
Tilrettelæggelse af støtten til plejefami ier.
Socialt Isyn Hovedstaden finder det meget pos tivt at det præciseres hvordan kommunerne fremadrettet
skal yde støtte til plejefam erne under anb nge sesforløbet Det er desuden rigtig godt, at der erf kus
på støtten i starten af nye plejeforhold. Det e meget ' tråd med de erfaringer som vi har gjort os i dri stil
synene hvor mange plejefamilier har efterspurgt sparring og superv'sion má rettet de opgaver. som de
varetager.
Soc' lsynet ser gerne, at det materiale, Socialstyrelsen udv kler til opstartsforløbene, bliver g'ort ob 'ga-
torisk. På den made ville plejefamilieme vide præcis, hvad de kunne forvente Det kunne være en faktor,
som gjorde det nemmere i fremtiden at rekruttere det nødvendige antal plejelamilier, at de vidste, hvi ken
støtte, de præcis havde krav pâ.
Socialtilsyn Hovedstaden finder yderligere, at det er vigtigt, at både aflastningsfamilier og døgnpleje fár
samme tilbud om sparring, supervision og eftemddannelse. Erfaringen fra driftstilsynene viser, at aflast-
ningsfamilier oplever samme mængde af dilemmaer, som døgnplejefamilier.
Det er vores vurdering, at løbende opkvalificering af de aktive plejefamilier er af afgørende betydning for,
at vi til stadighed har det nødvendige antal kompetente plejefam r til rådighed. Det vurderes ligeledes
af stor betydning, at plejefamilieme har opdaterede handleplaner, som beskriver, hvad der specifikt for-
ventes af dem.
Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus.
Socialtllsyn Hovedstaden støtter og bidrager gerne til, at der udarbejdes en ensartet godkendelsespro-
ces, som er videnbaseret. Det er vores opfattelse, at det vil hæve kvaliteten af de vurderinger, vi i social-
tilsynet skal lave af familiernes egnethed, samt styrke vurderingen af, hvad det er for type af opgaver
plejefamilien er egnet til. Det er dog væsen t, at det nye grundkursus har en vekselvirkning mellem at
bidrage til socialtilsynenes vurdering af plejefamiliens kompetencer samtidig med, at kurset skal tilføre
fam lerne viden om, hvad det er. de kan forvente, nár de modtager et plejebarn, samt skal samarbejde
med biologisk familie og anbringende kommune.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at det fremadrettet kræves, at alle plejefamilier skal på 4 dages
grundkursus, uanset om de skal godkendes til døgnplejebørn eller aflastning.
Aflastning l henhold til servicelovens § 84.
Det er Socialtilsyn Hovedstadens faglige vurdering, at hvis man ønsker at hæve kvaliteten på plejefami-
lieomrádet, bør det være et krav, at plejefamilier. som varetager opgaver efter Servicelovens § 84, skal
have en generel godkendelse som plejefamilie. Der er ofte tale om handicappede børn med et stort ple-
jebehov uden et aktivt sprog. Det er vigtigt for børnenes trivsel og udvikling. at de plejefamilier, der har
dem i pleje, har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven.
Venlig hilsen
2m mnxmm:
mmxaozmöam..
Den 14-06-2018
Sagsnr 00 01.00-A50›4-14
Til Mette Kristoffersen
Sagsnummer 2018-1795 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)
Børne og Socialm nisteriet sendte den 31. maj udkast ti lov om ændring af
serviceloven, Iigningsloven, lov om socialtilsyn og lov om voksenansvar i høring hos
bl.a. Socia 'lsyn Nord, Hjørring Kommune. Socia iIsyn Nord takker for denne
lejlighed til at afgive høringssvar
Indledningsvist bemærkes det, at So 'al 'syn Nord ser po vt på forslaget om at
indføre nye plejefamilietyper Social lsynets kommentarer til ændringsforslaget i
øvrigt følger nedenfor:
Nye plejefamilietyper
Det fremgår af forarbejderne til indførelse af tre nye plejefamilietyper, at "Det er ikke
altid hensigtsmæssigt, at en specialiseret plejefami/ie [. . .] modtager fiere bøm eller
unge i denne kategori [...]. Dette bør der tages højde fori Socia/tilsynets
godkendelse af plejefamilier til et bestemt antal pladser.
Socialt' syn Nord mener, at det i ovenstående er uklart, om det er intentionen. at en
specrafseret plejefamilre som udgangspunkt kun vil kunne modtage ét barn i den
kategori. Socialtilsyn Nord foreslår derfor, at dette konkretiseres i loven.
Endvidere foreslâs det, at børne- ungemâlgrupper, der passer til de forske ' e
plejefamilietypologier beskrives og konkretiseres i forbindelse med lovændringen.
-000-
Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Sarah Sieker
Juhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-mail
Med venlig hilsen
Sigrid Fleckner
Tilsynschef
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nnrd
Postadresse
Springvandspladsen 5
saou Hjørring
Telefon 7233 6930
IIII'I'IIIIImlI'II"I'IIIIII'I'II'IIIIIIIII'II'"I'I'I'II"IIIII
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til:
09
www socialtils nnord hben n dk
3m. maar m-com=.©m_3.ax
Hjørring Kommune
rIIr'r'rIIrlurllhl"|'IIIIII'l'II'mIIuI|'|I"-r'I'|'|r-'III|I Socialtilsyn Nord
Postadresse
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Børne- og Socialministeriet Telefon 7233 693D
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail t
°9
Den 27.6.2018
Sagsnr 00 01 D0 A504 14
Til Mette Kristoffersen
Sagsnummer 2018-1795 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)
Børne- og Socialministeriet sendte den 31. maj udkast til lov om ændring af
Serviceloven igningsloven, lov om socia ilsyn og lov om voksenansvar i høring hos
bI.a. Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord har sendt høringssvar den
14. juni 2018.
Socia ilsyn Nord er efterfølgende blevet opmærksom på, at vi har yderligere
kommentarer til ændringsforslaget. Disse følger nedenfor.
omkategorisering ved driftsorienteret tilsyn
Det fremgâr af side 21 i udkast til lovforslag, at:
"Med henblik på at sikre fuld implementering og indfasning af de nye plejefamilietyper,
foreslås det, at socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi
og løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorieri forbindelse
med det driflsorienterede tilsyn.
Der er således ikke tale om en afgørelse, men om en omkategorisering i forbinde/se
med det tilsyn, der skal ske minimum en gang om året, jf. socialti/syns/ovens § 7, stk.
3, hvor socialtilsynene i forvejen skal forholde sig til, om pIejefami/ien lever op til den
kategori, den er godkendt til"
Soc yn mener ikke, at omkategoriseringen af alle plejefamilier udelukkende er en
del af det almindelige driftsorienterede tilsyn. Vi mener derimod, at der i forbindelse
med omkategorisering vil være ekstra arbejde for socialtilsynet.
Forud for det driflsorienterede tilsyn bør der trianguleres yderligere og der skal læses
grundigt op i sagen. Derudover vil tilsynsbesøget være af længere varighed, da vi skal
amâwwänx m.com_.:©m_3.ax
p.
9
Sdez
indgá i d a og med plejefam'l'erne om omkategor'seringe Den efterfølgende rapport
vil skulle skr ves gennem i forhold t' ny kategorisering Ii esom Tilbudsportalen skal
rettes tl og der skal laves en ny godkendelsesskrivelse.
Herti kommer, at Socialt lsyn Nord aktuelt har mange p e'efamilier, der er godkendt til
to fo skel ige be astningsgrader og de med er en omkategorisering ikke enkel.
Vi mener, a en omkategorisering i en g at" sag vil tage 3 timer ekstra.
Hertil kommer de svære sager, hvo Iejefam' ' n kke er enige i vores
mkategor'seri g Her vil vi udove ovenstående, behandle ple efamiliens ansøg
lave varslingss rivelse, læse hør ngssvar, ho de dia ogmøde lave referat af
dialogmøde æse supplerende høringssvar, træffe afgørelse samt evt. genvurder
se de t I Ankestyrelsen Den e proces vil udover tilsynskonsu ent inddrage jurist
lede og vores estimat til være 20 timer ekstra
Ved spørgsma til ovenstående kan der rettes henvendelse til Sarah Sieker
uhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-ma I
gmsamr. uten
:må: m__.._m> cms.
xu.m::._moE@:._mw
mo
mo m
.må
Børne- og Socialministeriet
Sendt som mail til og Dato: 21-06-2018
Sagsnummer: 18/2544
Sagsansvarlig: biiet
Teiefo : 72362416
E-mail: bIiet@hoIb.dk
Høringssvar om lovforslag om mere kvalitet i plejefamiiier
Sociaitilsyn Øst takker for udkast til lovforslag og har følgende bemærkninger.
Vi ser frem til med lovforslaget at kunne være med til at sikre piejefamliietyper, der matcher bredden i de
behov, børn i plejefamiiier har i dag. Socialtlisynet er I dag forpligtet til at vejlede kommuner, når de
henvender sig I en konkret sag om matchning, jf. lov om sociaitilsyn § 3, stk. 2. Med de nye
piejefamliietyper bør det hjælpe kommunerne yderligere til fra starten at foretage det rigtige match. Det
kunne være ønskeligt, at kommuner efterkommer de foreliggende godkendeiser og ikke anbringer børn
med større behov end den valgte piejefamilie er godkendt til. Dette kunne være med til at sikre, at der
skete færre sammenbrud i anbrlngelser. Vi savner en klar definition i loven, der kan hjælpe med at
afgrænse om det er socialtiisynets opgave at lave aidersafgrænsningeri godkendeiserne - eller om dette
er et kommunalt matchningsspørgsmåi.
I forhold til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, har vi følgende bemærkninger:
§ 2.5 om Lov om sociaitilsyn § 5 a om særlig godkendelse for plejefamiiier
Vedrørende "Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus" er vi enige i, at det er
væsentligt for at sikre retssikkerheden, at der er ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem
sociaitilsyn.
Det giver god mening at grundkurserne er en integreret del af godkendelsesprocessen. Grundkurset bør
udvides til 5 hele obligatoriske kursusdage. Det er sociaitilsyn Øst erfaring fra undervisning af kommende
plejefamiiier gennem 3 år, at 4 obligatoriske kursusdage ikke er tilstrækkeligt for at kunne komme hele
vejen omkring på en tilfredsstillende måde. Piejefamliier får mere komplekse opgaver og derfor er det
også behov for en mere differentieret og dybdegående undervisning. Det er vigtigt, at kommende
plejefamiiier seiv er i stand til at vurdere og reflektere hvilke opgaver de kan/skal påtage sig for at undgå
sammenbrud i anbrlngelser.
En mere ensartet praksis på tværs af de 5 sociaitilsyn giver god mening, både fagligt og
retssikkerhedsmæsslgt, og derfor bør det også være et krav om, at selve undervisningen i grundkurserne
lvaretages af socialtiisynene. Sociaitiisynene er en videns- organisation, som har ”viden i
praksis” og 'viden om praksis" og derfor kan koble teori og vidensbaseret forskning i undervisningen og
hele godkendeisesforiøbet igennem. Dertil vil det enkelte sociaitilsyn få unik Indsigt I og kundskab om
den enkelte fami e og dennes ageren både i det private og det "offentlige" rum, som vil være uundværlig
viden når piejefamliierne skal kategoriseres i forhold til almene, forstærkede og specialiserede
plejefamiiier.
Det burde være en krav om, at underviserne på grundkurserne certiñceres på sammen måde som ved
undervisning på opstartskurserne. Dette vil sikre en national ensartethed, en kvalitetssikring af
underviserne og en kvalitetssikring med hensyn til grundkursernes didaktiske tilgang.
moQoåås 2
Side 1/2
Socialtilsyn Øst Jernbanevej 6, 3. sal 4300 Holbæk tlf. 72 36 14 52
e-mail sikker e-mail:
_._o=u8x
.E3355
3mn©m3ax
M322.: ;os 305.2, _
axmonoun :ozäx
der
n
I L
Socioliilsy T
§ 1.7 og 8 om Lov om social service § 66 a om almene, forstærkede og specialisered
plejefamilier
Det giver god mening med nye plejefamllletyper, og det er dmærket at der I bemærkningerne til
lovforslaget eksempllñceres hvad de Indhoidsmæss gt ligger de forskel! ge typologler, herunder at
specificeres hvad de forskellige plejefaml etyper er godkendt ti at vare age omsorgen for.
I forhold til kommende §66 a i serv celoven bemærkes det at de 3 plejefamliie typer får overlap vedr.
børnenes støttebehov. VI skal gøre opmærksom på, at Tilbuds ortaien p.t. beder socialtilsynet om a
sikre at de nuværende plejefaml ier kun er godkendt tl en belastnlngstype og ikke 2 som de fremsat
lovforslag indebærer, jf. pkt. 2.1.3.
Vedrørende specialiserede plejefaml ier bør det præciseres, at denne type plejefamlller er godkendt ti
varetage omsorgen og sikre udv kiingen og trivsel for børn og unge med svære støttebehov, herunde
akutanbringe/se.
I forhold til fortsat mulighed for kommunerne t akut at kunne a vende kke godkendte plejefamllier bør
det præciseres såvel i Lov om socla service § 4 stk. 4 som ov om socialt tilsyn § 5, stk. 4, at bestem-
melsen også må anses for at omfatte tilfæi e, hvor anbringelsen sker i en godkendt plejefamille, men
hvor anbringelsen falder uden for en eks sterende godkendelse, jf. pkt 2 2.3
§ 1.9 om Lov om social service § 66 c om opstartshjælp
Vi undrer os over, at støtteforanstaltningerne ikke systematlseres mere og kke bliver '
kommunerne, således at denne understøttelse af familierne også blev me e ens på tv
kommunegrænserne.
Afs utningsvis har vi bemærket, at der i flere bestemmelser er givet bemyndlge se til mi
fastsætte nærmere regler, som vi afventer, ligesom vi Imødeser revide et vejlednin r
støtte i:II børn og unge samt ny vejledning I forhold til lov om Socialtiisyn
um_
nu
Li
Side 2/ Z
Socialtilsyn Øst Jernbanevej 6, 3. sal 4300 Holbæk tlf. 72 36 14 52
e-mail sikker e-mail:
05.889.
v_8n_o_._
Me venl g h Isen
Henrlet e ndbe g
Tilsynsche
Ilpo o; 5
115!
;e sJæ
-'°J "D oqpul .lensl
mêmw _ _ z
um E0 ...m m c
_ and:... :o: 2.5. .a
;neon sauna.:
.a
3...
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
WILDERS LADS BK
1403 Kø ENHAVN x
TELEFON 3269 aas
MOBIL 913257
KHIE@HUMANR
MENNES RET
OK. NR. 18/01
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV 0M SOCIAL SERVICE, LOV OM
SOCIALTILSYN, LOV OM VOKSENANSVAR FOR
ANBRAGTE BØRN OG UNGE 0G LIGNINGSLOVEN
Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 31. maj 2018 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere
kvalitet i plejefamilier).
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
27. .IUNI 2018
Børne- og Soci lm nisteriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Att.: med kopi
Der henvises til ministeriets sagsnr.. 2018 1765.
.$295 .v3.23
.cauax ion < z
muomsmwwgäax
.sma <m==m s. m:
Bmnnwmâhx
m
S
.ozäbx
.nx
'GI'
KFUM's Sociale Arbejde sender hermed bemærkninger til Børne- og Socialministeriets udkast til
forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social 'Isyn, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier).
Vi har bemærket, at lovforslaget har til hensigt at give mere kva' et i plejefamilier, dermed en
bedre opvækst for det anbragte barn, hvilket glæder os. Plejefamllier modtager børn som er langt
mere belastet end tidligere og der er derfor behov for at understøtte anbringelsen af barnet ved at
styrke rammerne i plejefamilien.
Det er altafgørende at vi har fokus på barnets tarv, hvilket vi dog savner i lovforslaget.
Vi støtter op om lovforslaget, som indebærer indførelse af tre nye plejefamilietyper, da vi mener at
det matcher forske ' hederne i børnenes behov, bedre end de eksisterende. Men vi ser dog nogle
punkter som vi mener der ikke tages højde for i den nye lovgivning.
Der skal tages højde for, at et barn som er mere belastet end først antaget, og eksempelvis gár fra
at løse opgaven med det
idspunktet, men i nogle
ig at barnet er mere belastet
dig i disse situationer se, at
odkendt som "forstærkede
her barnets behov, men en
. Det gør at kommunen
ring pá eksempelvis
r selv at godkende en
. Vores bekymring går på, at
ier, så vil sagsgangen tage
en situation, hvor et barn
res resurser for at løfte
ilier, men området har brug
iske familie eller kan det
moderat til svær støttebehov, kan blive i plejefamilien hvis de magter
enkelte barn. Børn anbringes på den viden man har på anbringelsest
tilfælde opleves det, at der kommer ny viden om barnet og det viser s
end først antaget, men at plejefam n vokser med opgaven. Vi il nø
tilsynet ikke vil bakke op om anbringelsen fordi plejefamilien kun er g
plejefam' 'ef'. Det mener vi er en mange ovgivningen.
Vi skal sikre at kommunerne anbringer i den rette plejefamilie som matc
inddeling af 3 grupper af plejefamilier begrænse udvalget af plejefam' 'er
mister muligheden at finde den rette match, hvor man ved en opkvali ice
faglighed gør at plejefamilien kan rumme barnet.
Vi ser det som en stor udfordring, hvls Kommunerne mister mulighed fo
plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung
hvis det er de 5 socialtilsyn, som skal godkende de konkrete plejefamil
for lang tid, og vi risikerer at stå i et vakuum hvor vi ikke kan handle på
skal anbringes. Vi ser det derfor som en nødvendighed at Tilsynet tilfø
denne opgave.
Vi ser det positivt, at kommunerne selv godkender netværkspleje-fam
for en klar definition på hvad begrebet netværksfamilie - er det biolog
være en fodboldtræner?
Børne- og Socialministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København
mac am: mm. ...å m9 m
En prioritering af Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse, ser vi som en stor opkva ificering
af området. Plejeiamilierne har brug for, at blive klædt på til opgaven gennem støtte og vej edning,
da det er altafgørende for en god anbringelse at den får en god start.
Det er en styrkelse af plejefamiliernes forho d at deres orhandlinge om løn er adskilt fra den
person som giver supervision, råd og uddannelse.
Vi har en mulig bekymring vedrørende, at der kan opstå små opholdssteds ignende p ejefam ier
hvis der ikke sættes begrænsninger på antal af plejebørn hos den enkelte familie, i de lorskell ge
kategorier.
I lovgivningen anvendes ordet fami ieplejekonsulent, en funktion som bruges i nog e kommuner i
dag. Det kan overvejes om der ska findes et nyt 0rd ti denne fu ktion, så det kke b andes
sammen med den funktion som alle ede eks stere i nogle kommuner.
Vi havde håbet på, at det nye lovforslag vil åbne op for at plejefamilier kan ansættes/tilknyttes en
døgninstitution, så plejefamilien fik deres faglige opkva ificering herfra, samt at de blev en de at et
personalefællesskab.
Vi vil opfordre til at vejledningen kommer umiddelbart efter at dette lovforslag er vedtaget.
Ring eller skriv hvis der er brug for supplerende oplysninger. Kontaktperson Tr lle Nkolajsen mail
tn@kfumsoc.dk ellertelefon 20 22 66 33
.mumuxw ci
:mm._m_ov_.z »at
:v22 m._:m> mms.
'DI
L's bemærkninger til høring om ændring af lov om social ser-
ice, lov om socialtllsyn, lov om voksenansvar og Iignlngsloven
ere kvalitet i plejefamilier)
ørne- og Social inisteriet har den 31 maj 2018 bedt KL om eventuel e
emærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service lov
ocialtilsyn, lov om voksenansvar og Ilgningsloven (Mere kvalltet l pleje
mil r) Høringssvaret skal være Børne- og Socialministeriet i hænde
en 29. juni 2018.
et har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar pol' isk be
handlet inden fristen KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og
vi fremsende eventuelle yderligere bemærkninger når sagen har været
pol isk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser
KL har følgende bemærkninger tIl udkast tll lovforslag om mere kva-
litet l plejefamlller:
Generelt
KL er overordnet set po v overfor de foreslåede ændringer som samlet
set skal sikre mere kvalitet i plelefamil eanbringelser og samtidig med-
virke til et kursskifte pá omrâdet.
Med forslaget er der fokus på følgende fem hovedelementer.
. Indførelse af nye p ejefa etyper
Mere ensartet godkendelse og nyt vldensbaseret grundkursus
Afskaffelse af konkret godkendte plejefam er
Tilrettelæggelse af støtte til plejefam
Skattefri dækning af netværksplejefam
uden forevisning af dokumentation
PPPN"
rs øvrige omkostninger
Ad 1: Indførelse af nye plejefamllletyper
Med forslaget indføres tre nye typer plejefam
"Forstærkede plejefamilier" og "Spec liserede plejefamllier". Netværks-
plejefam' 'er videreføres uændret. Formålet med at indføre tre nye typer
plejefamlller er ifølge forslaget at familierne l højere grad skal kunne
matche forskell ghederne l børnenes behov. Herudover skal de nye typer
understøtte, at de vilkår kommunerne fastsætter for plejefam en og den
støtte. som plejefamnlien fár under anbringelsen, er differentieret og tIl-
passet den konkrete opgave som plejefam erne skal løse.
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mai
og
Dato: 22 lunl 2018
Sags ID SAG-2018-D3462
Dck ID 2555636
E-mail JBS@kI.dk
Direkte 3370 3278
Weldekampsçade 10
Postboks 3370
2300 København 5
www kldk
Side | al 5
32©m3hx m.com3@mm3.ax
U Qa-cng-m __<x
a:
KL
L kan overordnet set støtte op om formålet med at oprette tre nye typer
piejefa er Dog er snitfiaderne mellem de tre typer efter KL's opfattelse
noget kunstig. Det er fx ikke tydeligt, hvori forskellen er på, at "almene
ple efamn er" skal kunne understøtte iværksatte supplerende støtte- eller
behandlings ndsatser, og at "forstærkede plejefamil r" skal medvirke til,
at en evt iværksat supp erende støtte elle behandi ngslndsats følges op i
hjemmet
Famii eplejetyperne bør herudover ikke opdeles efter, hvor svært foræl-
dresamarbejdet er Det er efter KL s opfattelse, en fejlantagelse at tro. at
forældresamarbejdet bliver vanskeligere jo større støltebehov børnene
har
nvendelse af de almene plejefamilier
Det er KL's vurdering, at de "almene plejefamilier”. som godkendes til at
tage s g af børn og unge med moderate støttebehov, ikke vil blive an-
vendt i særlig høj grad, da de "lette" børn oftest ikke bliver anbragt uden
for hjemmet Kommunerne arbejder i dag målrettet med at udvikle og for-
bedre den tldi e og forebyggende indsats I loka miljøet til udsatte børn
og unge i fam n, tæt på venner og frltldsinteresser og i tæt samarbejde
med sko en. Det sker ud fra den viden. der er om, at det er bedst for rig-
tig mange børn og unge at få støtte og hjælp I hjemmet fremfor at an-
bringe dem udenfor hjemmet.
Anvendelse af de forstærkede plejefamilier
I forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgar a de
'forstærkede plejefam ner" i perioder kan have behov for ekstra støtte.
KL er i tvivl om. om den ekstra støtte/forstærkning der ska lbydes den
forstærkede plejefamille ligger ud over, hvad kommunerne ai erede l dag
er forpligtet til at tilbyde. KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå lyde
igt I lovforarbejderne, at der ikke er tale om støtte udover, det som kom-
munerne allerede skai tilbyde.
Krav om særlige kompetencer for de specialiserede plejefamilier
Der lægges lforslaget op til, at de specialiserede plejefamii er. som i øv-
rigt samme s med de nuværende kommunale p ejefam r har sær-
ge uddannelsesmæssige kval ationer som fx en særlig so alpædago-
gisk og sundhedsfaglig uddannelse
KL bekendt, har der ikke tidligere været krav om at de kommuna e pleje-
familie skal have særlige uddannelsesmæssige kompetencer I bemærk-
ningerne til lovforslaget om Barnets Reform fremgâr følgende: 'Det vur-
deres, at der typisk vil være tale om plejefamilier med særlige forudsæt-
ninger. som i dag allerede er plejefam er med en aftale om hel eller dei-
vis erhvervsbegrænsning som følge af, at der er behov for at anvende
mere tid på det anbragte barn, end hvad der almindeligvis kræves. Der
kan f.eks. være tale om akutplejefamilier. som står til rådighed til at mod-
tage børn eller unge. som har behov for at blive anbragt med kort varsel.
eller plejefamilier som modtager særligt behandlingskrævende børn der
kræver en ekstraordinær indsats af piejefamilien "
Dato 22 jun 2018
Sags ID' SAG-201El-O3462
Dck ID 2555636
Ema JBS@k .dk
Direkte 3370 3276
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 Kobenhavn 5
xwvwk dk
SdeZaIS
'DI
KL skal gøre opmærksom på. at Socialtilsynet i dag i forblndelse med
godkendelse af og tilsyn med de kommunale plejefamilier, lægger vægt
på, at det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de personlige.
relationelle og faglige kompetencer. der er nødvendige for at sikre barnet
en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.
KL vil anbefale. at der ikke med forslaget indføres krav om, hvilke doku-
menterede uddannelsesmæssige kompetencer de specialiserede plejefa-
milier skal have. Det, der bør være afgørende er. om plejefamilien på
kvalificeret vis kan varetage opgaven med de givne børn. Det bør ikke
være afgørende, hvilken eksakt uddannelse, de har. Det er KL's opfat-
telse, at der allerede i lovgivningen og i kvalitetsmodellen er de nødven-
dige krav til de specialiserede plejefamlliers kompetencer mv.
Det er, for KL at se, væsentligt, at holde fast i, at en plejefamilie, uanset
om den er godkendt som en almen- eller specialiseret plejefamilie, er et
familiellgnende tilbud og ikke en mini Institution.
Ad 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
Det foreslâs, at de fem socialtilsyn skal følge et udarbejdet koncept for
godkendelsen af de tre typer plejefamilier. Konceptet beskriver centrale
elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdækning
og vurdering af pleiefamiliernes kompetencer og egnethed. I forslagets
almindelige bemærkninger fremgår, at det nye koncept skal betragtes
som et supplerende krav til at understøtte temaerne i kvalitetsmodellen.
Der udvikles ligeledes et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus til ple-
jefamilier, der skal indgå som et centralt og integreret element i konceptet
for godkendelsen.
KL tinder det positivt. at der med forslaget indføres et nyt grundkursus,
der tilbydes som en integreret del af socia ynenes godkendelsespro-
ces. KL finder det ogsâ positivt, at der udv les et koncept med mere ens-
artede faglige krav til plejefamilier på tværs af landets fem soclaltilsyn i
forbindelse med godkendelsen. KL vll dog for en god orden skyld gøre
opmærksom pá det ikke ubetydelig ressourcetræk iforblndelse med tilsy-
nenes godkendelse af nye plejefamilier efter det nye koncept.
Godkendelse af nuværende plejefamilier ud fra ny typolagi
Det foreslås. at de plejefamilier, der l dag er godkendt som henholdsvis
traditionel plejefamilie og kommunal plejefam ie skal indplaceres ide tre
nye kategorier iforbindelse med det driftsorienterede tilsyn, som udføres
af de fem socialtilsyn. I det omfang plejefamilien indplaceres ien kate-
gori, der Ikke svarer til den type plejefamilie, de er i dag, har plejefamilien
mulighed for at klage over lndplaceringen.
I forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgâr, at omka-
tegoriseringen af de nuværende plejefamilier til de nye typer plejefamilier,
er en del af den opgave, som socialtilsynene allerede skal forholde sig til
ved det årlige tilsyn.
KL er ikke enig i, at omkategoriseringen er en del af det årlige tilsyn. Det
er KL's vurdering, at der er tale om en ekstra opgave for tilsynene, når de
nuværende plejefamilier skal indplaceres i nye kategorier. KL vil derfor
Dato ZZ lun! 2018
Sags ID SAG 2018 03462
Dck ID* 2555636
E-mail JE5@k|dk
Direkle 3370 3276
Weidekampsgade 10
Pnstbaks 337D
2300 Kobenhavn S
www kLdk
Side 3 al 5
KL
gøre opmærksom pá det ikke ubetyde ige ressou cetræk ved denne op-
gave.
KL ska også gøre opmærksom på, at de anb ingende kommuner kan
blive tvunget til at flytte et barn elle ung hv s bar ets eller den unges
behov for støtte ikke længere matcher den kategori som piejefam
blevet indpiaceret på
er
Endei g vi KL gøre opmærksom pâ. at det e misvisende, at lovgiver i be-
mærkningerne ti de enkelte bestemmelser skriver, at kategorierne svarer
ti støttebehovene 1.2, 3 og 4. KL bekendt, er der ikke i dag støttebehov,
der kategoriseres som 1,2,3 og 4 når det hand er om at indpiacere en
p ejefam e i en bestemt kategori. Der ta es i stedet om av, middel, høj
og højeste belastningsgrad Støttebehovene 1,2 3 og 4 kendes alene fr
'gennemsnitsmodeilew' eller lignende honoreringsmodelier. når piejefa-
n skal honoreres for piejeopgaven hvi ket foregår I de kommuner,
der anvender denne model. KL vi anbefale, at 1,2,3 og 4 erstattes med
av middel hø] og højeste.
Ad 3: Afskaffelse af konkret godkendte plejefamlller
Det foreslås, at de anbr ngende kommuners mulighed for at godkende en
piejefam lie som konkret e net tIl et bestemt barn e ler bestemt ung fjer-
nes. Fremadrettet skal alle plejefami er i stedet godkendes som generelt
egnede i de fem socialt syn.
KL er bekymret for, om man ved at fjerne muligheden for at godkende
plejefam er konkret til et konkret barn gør det svært for de anbringende
kommuner at finde nok aflastningsfamlller, der ønsker at blive generelt
godkendt. Mange aflastningsfam lier er i dag godkendt konkret til et sær-
ligt barn. Det kan fx være støttepædagogen i børnehaven, der er konkret
godkendt som aflastningsfamiiie til det barn, som støttepædagogen har
arbejdet med og kendt de sidste tre år Bekymringen går blandt andet på.
at støttepædagogen i eksemplet ovenfor, kun ønsker at være aflastnings-
e for det konkrete barn og ikke i øvrigt har lyst til at være plejefami-
lie. Med de nye regler, skal støttepædagogen og hendes fam 'e igennem
en længere godkendeisesproces og samtidig flgurere som tilbud pá til-
budsportalen.
Herudover er KL bekymret for. at de plejefam ' r, der bliver genere t god-
kendt i socialtilsynene, ikke vil tage imod børn i aflastning, da de primært
er indstillede på at fá børn i pleje l en fast døgnanbringelse.
KL finder det positivt. at de plejefam r, der er godkendt som konkret eg-
nede, på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vedbliver med at være om-
fattet al' de hidtil gældende regler, indtil anbringelsen af det eller de på-
gældende børn ophører.
Ad 4: Tilrettelæggelse af støtte til plejefamiiier
Med forslaget indføres et krav om intensiv støtte til piejefamilien l begyn-
delsen af anbringelsen. Socialstyrelsen udvikler hertil et intensivt op-
startsforløb, som stil es til rådighed uden beregning for kommunerne. Det
foreslås videre, at støtten til plejefam” en gives af en anden person end
den, der aftaler løn og andre vilkår med pleiefamiiien.
Da o 22 ium Z018
Sags ID SAG 2018-03462
Dok ID 2555636
E ma JBS@kld
Me 33703276
We de ampsgade 10
Postboks 3370
230 København S
www klnk
S de 4 al 5
'DI
KL er positiv overfor, at der udvikles et tæt støttet opstartsforiøb til pleje-
familien i begyndelsen af anbringelsen, så anbringelsen kommer bedst
muligt fra start. KL finder det også positivt, at opstartsforløbet stilles gra-
tis til rådighed for kommunerne.
KL undrer sig imidlertid over, at det er en betingelse for at anvende op-
startsforløbet, at kommunens medarbejder(e) skal gennemføre et kursus
og ce ceres for at kunne anvende det underliggende materiale i op-
startskurset. For KL at se, b 'ver opstartskurset dermed ikke helt gratis for
kommunen at anvende.
Det foreslås, at støtten til plejefamilien gives af en anden person end
den, der aftaler løn og andre vilkår med plejefamilien. Det fremgår videre
at dette ikke kun skal gælde for opstartsforløbet men også for al øvrig
støtte til plejefamilien som fx supervision, rådgivning og vejledning.
Det er KL's vurdering, at forslaget griber ind i kommunernes organisering
også selvom lovgiver, ikke stiller nærmere krav til, hvordan kommunerne
konkret skal organisere dette lokalt.
Ad 5: Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostnin-
ger uden forevisning af dokumentation
Med forslaget indføres adgang til skattefri dækning af netværksplejefami-
liers øvrige omkostninger op t 20.000 kr., uden at udgifterne er nærmere
konkretiseret.
KL finder det positivt at lovgiver med forslaget ønsker at lette den admi
nistrative tunge procedure, der er forbundet med netværksplejefamiiiens
mulighed for at få dækket de afholdte udgifter. KL finder det samtidig po-
sitivt, at kommunen stadig kan kræve dokumentation for at barnet har et
behov, som medfører øvrige omkostninger, samt vurdere hvor meget det
kan forventes at beløbe sig til, men altså ikke efterfølgende kræve frem-
visning af kvitteringer for at udgifterne er afholdt
KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå klart og tydeligt hvilke om-
kostninger der er tale om. Nogle steder fremgår det at det alene handler
om øvrige omkostninger. andre steder, som fx i høringsbrevet at det
også handler om de ekstraordinære omkostninger, som fx kan være at
sætte en væg op i neivaerksplejefamiliens hjem. KL vi også anbefale, at
det kommer til at fremgå om den årlige kadence regnes fra anbringeisens
start eller om det er kalenderåret, der regnes efter.
Dalc 22 juni 2018
Sags ID SAG-2018-O34ö2
Dok ID 2555636
E-mail JBS@kIdk
Direkte 3370 3276
Weidakampsyade 10
Postboks 3370
2300 Kuhenhavn S
www kl dk
Side 5 a! 5
a ;min z. =
Z55 2m:... 255m:
Børne- og Socialministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K København, den 12. juni 2018
Vedrørende Høring over udkast til forslag om ændring af lov om social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksensvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i
plejefamilier)
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socia|t'lsyn, lov om voksensvar for
anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamrlier). Høringssvaret er opdelt i
kommentarerne til lovforslagets hovedelementer
Indførelse af nye plejefamilietyper
I lovforslaget foreslås det at indføre en ny kategorisering af plejefam'lier, der skal afspejle
bredden i børnenes behov bedre ud fra de behov børn i plejefam er hari dag. Udover
netværksplejefam er foreslås indført tre nye plejefam' etyper, nemlig "almene plejefamilier",
forstærkede plejefam' "er" og "specialiserede plejefam er".
n
I forlængelse af ovenstående foreslås det at indsætte en selvstændig bestemmelse, § 66a, i lov
om social service. Bestemmelsen præciserer, hvilke børn de forske uge plejefam etyper er
godkendt til at kunne varetage omsorgen for, når kommunen pålægges at vælge den
plejefamilietype, der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte. LOS ser positivt på
at sikre, at alle børn på det spec' serede socialområde får en tilstrækkelig, målrettet og
tilpasset indsats ud fra det enkelte barns eller den unges konkrete behov.
Det fremgår af Iovbemærkningerne pkt. 2.1.3, at " det er således ikke altid hensigtsmæssigt, at
en specialiseret p/ejefamilie, selvom den er godkendt til børn eller unge med svære støttebehov,
modtager flere børn eller unge i denne kategori, da det kan sætte familien under et stort pres,
der kan få negative konsekvenser for de børn og unge der er anbragt der. Dette bør der tages
højde for i socialti/synets godkendelse af plejefamilier til et bestemt antal p/ad5er."
LOS er enig i, at det er af stor vigtighed at sikre de nødvendige ressourcer er tilstede i alle tilbud
på det specia iserede socialområde, så risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres. I
forlængelse heraf mener LOS, at det bør fremgå tydeligere, hvilket antal pladser de
ressourcestærke 'spec' 'serede' plejefamil r børn og unge med svære støtte behov kan
godkendes til, så det samtidig sikres, at fam en eri stand' til at opretholde plejefamiliebegrebet,
hvor plejefam en både har de nødvendige kompetencer og er i stand til at skabe tætte
relationer til barnet.
Landsorganisationen
for sociale tilbud
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon: 7023 3400
E-mal . los@lcs.dk
CVR nr 15906987
Faglighed - Professionalisme - Engagement
252.03...
!/J.l||F.
r uiulwl f. I Ialll f]
L 13m. . u.. u . , i __
rr 4... m! , . .. . i 1.1.0..
...p xxØx x v!
Iunr'| 'WIIÅIIW 6
V..|n_J/:.rxLyV xxxv v
xfvvlr). luna.. IL. l! .
, . Ialt., äalnlllâillr
E9 æ m. . H
,
w
:l:
vr .
rs.
Afskaffelse af konkrete godkendte plejefamilier og skattefri dækning af netværksplejefamnlners
øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation
LOS har ingen kommentarer hert'l
Tilrettelæggelse af støtte til plejefamiller
LOS vil gerne facilitere og understøtte ple efami ernes s
Samlet set vurdere LOS, at det er positi t med et øft af p 1
forbindelse, at lovforslaget ikke forventes, at medfører e
kommunerne.
Med venlig hilsen
Michael Graatang
Direktøri LOS
am rbejde med eksterne behandlere
leefamilieområdet og bemærker i den
n økonomisk besparelse for
Faglighed - Professionalisme - Engagement
Malene Larsen
Juridisk konsulent
Børne- og Socialministeriet
met@sm.d ;pboern@sim.dk
21. juni 2018
Høringssvar til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven. (Mere kvalitet i
plejefamr er)
Red Barnet ser positivt på Børne- og Socialmr isteriets udkast til lov om tiltag for at højne kvaliteten i
plejefamiliers arbejde med anbragte børn og har nogle få kommentarer.
Red Barnet støtter, at godkendelserne af plejefamr erne placeres hos Socialtilsynet. l den forbindelse er det
vigtigt, at social Isynene, som foreslået, implementerer en mere systematisk og ensartet tilgang til
godkendelsen af plejefam er især set i lyset af en ny relevant opdeling af plejefam er i tre kategorier.
Forslagets fokus på mere støtte, eftemddannelse og rådgivning til plejefam er, særligt i den første tid i
anbringelsen, ser Red Barnet som helt centralt for, at forslaget kommer til at skabe pos't've ændringer.
Samtidig er vi dog kritiske over for de beregnede merudgifter til intensiveret støtte til plejefam er på 3,4 mio.
årligt, der forventes i forbindelse med lovforslaget. Vi vurderer ikke, at det afsatte beløb er tlstrækkeligt til at
sikre den nødvendige tensive støtte. råd, vejledning og efteruddannelse', som forslaget s eri udsigt.
Forslaget lægger op til en omford g af støtten ved at tage fra den langsigtede støtte og placere mere
støtte i den første tid. Vi mener. at dette er en uhensigtsmæssig prioritering. Den gældende praksis i
kommunern i forhold til den generelle støtte til plejefa erne har i længere tid været kritiseret for at være
utilstrækkelig r forhold til de faglige udfordringer, som pl jefam rne står med. Vi er derfor skeptiske i forhold
til, at forslaget ikke indregner merudgifter 'I den løbende superv sion, råd og vejledning under hele
anbringelsen, men nedprioriterer denne tIl fordel for støtte i den første tid i anbringelsen.
Red Barnet ser ligeledes positivt på, at den fagperson, som yder støtten til plejefam" n, ikke samtidig er den
person, der aftaler honorering og andre vilkår for plejefamilien.
Red Barnet st' er sig gerne til rådighed iforhold til at uddybe kommentarerne til høringen. Faglig
kontaktperson: Psykolog Kuno Sørensen, ks redbarnetdk, tlf. 25140069.
Med venlig hilsen
lårtmáw_
nas Keiding Lindholm
eneralsekretær
Red Same! arbejder I Danmark og nere and 120 andre lande
VI redder barns liv VI baskyuer og styrker dam Vi kæmper Ior deres mnlghader
w er save the C dren - vardans førenda uafhængig: organisation for børn
22. Wagon
Teleian 35 36 55 55
MdhamaQredbamøLGk
www mdhametdk
Rad Eamet
Rounøms Allé 12
1634 København V
l-
l.. | :J L.
'. x
I.
v ..
I p' ':' u
å' ;I r \ 'l'
E l. .
u -= 'IF
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring 10v af social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere
kvalitet i plejefamilier)
Selveje Danmark har den 31.5. 2018 modtaget udkast til lov om ændring lov af social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere kvalitet i
plejefamilier) og takker for høringsmuligheden.
Generelle bemærlminger
Med prioriteringen af familiepleje som primære og foretrukne anbringelsesform til mange udsatte børn
og unge, så er en styrket familiepleje helt afgørende for, at denne foranstaltningstype står på stærkest
mulige fundament også lovmæssigt. Derfor hilses alle også lovmæssige tiltag, der ønsker at
understøtte og styrke en kvalitetsbåret familiepleje meget velkommen. Overordnet finder Selveje
Danmark også, at der med nærværende udkast er udviklet en række nye tiltag, som er af positiv
karakter.
Specifikke bemærkninger
Nye familieplejetyper (§52, §66)
Denne del af lovforslaget indebærer indførelse nye plejefamilietyper. Den nye kategorisering af
plejefamilier skal sikre plejefamilietyperi lovgivningen, der matcher bredden i de behov, børn i
plejefamilier har i dag. De nye plejefamilietyper, der foreslås, er, udover netværksplejefamilier, "almene
plejefamilier", ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier".
Dette indebærer blandt, at de konkret godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier som
selvstændige typer afskaffes. 0g derved kommunernes mulighed for selv at godkende konkrete
plejefamilier. Selveje Danmark ñnder det positivt, at der med lovforslaget skabes mulighed for en mere
ensartet tilgang til godkendelse og tilsyn med plejefamilier herunder de konkret godkendte. Ligeledes
ñndes Selveje Danmark det positivt, at der sikres en præcision af, hvilke børn de forskellige
plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov
(lette, moderate og svære).
Selveje Danmark vil dog i denne forbindelse indstille til, at der i vejledningen sikres, at både støttebehov
og godkendelseskriterier konkretiseres og ekspliciteres. Der er pâ nuværende tidspunkt jo allerede
mulighed for at godkende til fire forskellige belastningsgrader herunder godkendelse som kommunal
familiepleje. Så muligheden for at sikre det rette match er i teorien til stede, men som
lovbemærkningerne også indikerer, så hersker der stadig udfordringer omkring sikring af det rette
match, disse godkendelsesgrader til trods. Selveje Danmark håber derfor, at der med lovændringen
skabes bedre mulighed for at sikre et bedre match.
SELVEJE DANMARK
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22,
1060 København K
Att: ,
SLOTSHOLMSGADE 'I T. 337/0 5427
BØRSEN KONTAKTQSELVEJE DK
1217 KØBENHAVN K WWWSELVEJEDK
52m. mzrmw v.r.:;.:?v::.a_,
mai:... »Sm
II
SLOTSHOLMSGAD i r.3374s.27
E LVEJ E AN MÅ R K BØRSEN K°NTAKT°SELVEJEDK
1217 KØBENHAVN K WWWSELVEJ E.DK
Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse (§66e)
Denne del af lovforslaget indebærer indførelse af et krav om, at den støtte, som kommunerne skal
i byde plejefamilier i løbet af anbringelsen i f rm at supervision, råd, vej edn'ng og efteruddannelse,
skal være intensiv i begyndelsen af en anbringe se, så anbringelsen kommer godt fra start. Den
intens ve støtte i begyndelsen af anbringelsen ska klæde p eJefamTen på i forhold ti generelle
problemstillinger der kendetegner de at være plejefamilie, men også være relevant og målrettet
barnets konkre e behov og familiens situation. Forslaget gæ er al e plejefamilietyper, herunder også
netværksplejefamilier.
Selveje Danmark ñ der, at det naturligvis er meget vigtigt at sikre bedst mul'ge s art for et anbragt barn
og for den pleJef milie som barnet el er den unge ska bo i og hilser derfor en lovsikring af 'ntens'
støtte velkommen Det er dog vigtigt for Selveje Danmark at understrege, at forslaget på ingen måde bør
betyde, at der ikke senere i anbringelsesforløbet kan tilbydes inte siv støtte, hvis dette er nødvendigt.
Erfaring viser, at mange anbragte i p ejefamilie især i teenageårene møder f rskellige udfordringer,
som for nogle plejefamilier kan være svære at tackle.
Adskillelse af støtte, løn og vilkår (§66c, st.k.c)
For at sikre at plejefamilier får et brugbart ud ytte af den s øtte ( åd, vejledning og supervision), som
de modtager fra den anbringende kommune under anbringe sen, foreslås det at indføre et krav om, at
støtten skal gives af en anden person end den, er aftaler løn og andre vilkår med plejefamilien. Det kan
for eksempe være f gpersoner, der går under betegnelsen familieplejekonsulente .
Selveje Danmark ñnder det meget positivt ved lov at sikre, at det ikke er den samme person, der både
yder faglig støtte til plejefamilien og forhandler vederlag og vilkår og vurderer, at en sådan ordning vil
skabe bedre muligheder for fag ig udvikling idet plejefamilien får mulighed for at søge faglig sparring
uden bekymring for, hvad denne betyder for aftaleforholdet. Det anbefales dog i denne sammenhæng at
kre, enten på vejledn ngsniveau eller på anden vis, at plejefamilieme sikres et overblik over hvordan
deres informationer l forhold til den faglige spaning eventuelt tilgår og/eller bruges af anbringende
myndighed
ere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret dkursus (lov om socialtilsyn, §5)
For at sikre en mere ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem socialtilsyn foreslås det, at indføre
et kravi socialtilsynsloven om, at socialtilsynene skal følge et fast koncept for godkendelsen af
plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at de fem socialtilsyn har en ensartet
praksis Det faste koncept f r godkendelsen skal præcisere centrale elementer i godkendelsen fra
ansøgningstidspunktet, den grundige undersøgelse af familiens egnethed til socialtilsynets afgørelse om
godkendelse. Indførelsen af et fast koncept for godkendelsen af plejefamilier betyder ingen ændringer i
forhold til kvalitetsmodellen, d r fortsat vil gælde for godkendelsen af og tilsynet med plejefamilier,
Der udvikles endvidere et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus til plejefamilier, som socialtilsynene
får pligt til at tilbyde plejefami ier som et centralt og integreret element i godkendelsesforløbet.
Grundkurset har dels til formål, at mste plejefamilieme til opgaven, og dels at give socialtilsynet
informationer om plejefamiliemes kompetencer, der skal bidrage til og lette selve godkendelsen.
Selveje Danmark ñnder det meget positivt, at der udvikles et mere ensartet koncept for godkendelse og
grundkursus, men finder at det bør fremgå mere tydeligt at det er et krav og ikke et tilbud.
knttefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af
dokumentation (§ 66, stk 4)
SLOTSHOLMSGADEI T. 3374 5427
SELVEJE DANMARK
1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK
Med lovforslaget indføres der en adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige
omkostninger på op til 20.000 kr., uden at udgifterne er nærmere konkretiseret. Forslaget indebærer en
ændring af sewicelovens eksisterende bestemmelse om dækning af omkostninger for
netværksplejefamilier, hvoraf det vil fremgå, at netværksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet
eller den unge boende, ud over kost og logi, jf. servicelovens § 55, kan bestå af øvrige og ekstraordinære
omkostninger, og at omkostninger på op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes som øvrige
omkostninger uden dokumentation.
Selveje Danmark ñnder dette forslag meget positivt.
Høringssvar om lovforslag om mere kvalitet i plejefamilier
Indledningsvist takker Socialtilsyn Midt for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Grundlæggende er Socialtilsyn Midt meget positive overfor lovforslaget, som vi synes
skaber rigtig god mulighed for at højne kvaliteten i plejefamlllerne.
Vi har følgende kommentarer:
Vedr. unkt. 2.1.3
”En almen plejefamllie kan således ikke modtage et barn eller en ung i pleje med svær
belastningsgrad. En specialiseret plejefamllle - derimod kan godt modtage et barn eller
en ung i pleje med moderate støttebehov, selvom familien er godkendt til at modtage
børn og unge med svære støttebehov. Det er således ikke altid hensigtsmæssigt, at en
specialiseret plejefami/ie, selvom den er godkendt til børn eller unge med svære
støttebehov, modtager flere børn eller unge i denne kategori, da det kan sætte familien
under et alt for stort pres, der kan få negative konsekvenser for de børn og unge, der er
anbragt der. Dette bør der tages højde for l socialtilsynets godkendelse af plejefamilier til
et bestemt antal pladser.
Socialtilsyn Midt ønsker en mere konkret uddybning af, hvordan der bør tages højde for
ovenstående i godkendelsen. Kan socialtllsynet udelukkende godkende en plejefamllle som
enten almen, forstærket eller specialiseret, eller kan soclaltilsynet godkende plejefamllien
til at modtage et barn med almene støttebehov og et barn med forstærkede støttebehov?
Eller måske et afiastnlngsbarn med almene støttebehov og el: døgnplejebarn med
forstærkede støttebehov?
Hvis plejefamlllen kun kan godkendes til enten at være almen, forstærket eller
specialiseret, vurderer Socialtilsyn Midt Ikke, at det er muligt at tage højde for
Eva Jørgensen Socialt syn Midt
Direkte telefon: 21157047 Paplrfabrlkken 38, 8660 Silkeborg
evj@sllkehorg.dk Telefon: 21157047
Sildmru Kommune
Søvej 1 - 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
www. keborgkammunemlk
Børne- og Soclalmlnlsterlet
Sendt som mall til met@sm.dk og p-
boern@sim.dk
.Qmon_m_:_m<3_<:a.n
2509162.33 . main . moon måâvuñ
Nm. .E2 »Sw
F.:
ovens ående i godkendelsen. Hvis Soc alt Isynet godkender en specialiseret p ejefami ie tl
tre f i t dspladser, vll det udelukkende være op til piejefaml len at forholde sig til,
hvorvidt de ar overskud til tre opgaver l special se et belastn ng, eller om de kun skal
takke ja til eksempelvis to specia serede opgaver og en forstærket
specialiserede plejefamilier, vil - som der gælder kommunale plejefamilieri dag - have
adgang til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp efter voksenansvarslavens §§ 6 o
8 over for anbragte børn og unge med svære støttebehav
Social iisyn Midt vurderer, at a le plejefamilier har ret til at anvende fys sk g dnlng, da
der Ikke er tale om en magtanvendelse.
V r. nkt24.2
De tre tilsyn, der selv afholder grundkurset, får også herigennem oplysninger om
ansøgerne, som de inddrageri vurderingen af ansøgerne Erfaringerne med denne
fremgangsmåde er positive, fordi de viser, at det giver et brugbart tilbageløb af
informationer om ansøgerne, der er nyttige for selve godkendelsen, når grundkurset på
denne måde integreres i selve godkendelsesprocessen.
Socialtllsyn Mldt finder det utidlgt, at ministeriet udelukkende påpeger de fordele, der er
ved at sociaitlisynet selv afholder grundkurser, uden at forholde sig til eventuelle ulemper
l den forb ndelse. Ministeriet forholder sig heller ikke til de fordele, der er ved at
grundkurset afholdes af en ekstern leverandør. Socialt syn Midt henviser l den forbindelse
ti, at en ekstern leverandør sikrer uvl dighed og et højt fagligt niveau.
Der er dog ikke en ensartet praksis socia/tilsynene imellem i forhold til, hvilke eksplicitte
kriterier der skal lægges til grund for de enkelte støttebehov, hvilket betyder, at der kan
være stor forskel på, hvilken belastningsgrad sammenlignelige ansøgere godkendes til i de
fem socialtilsyn.
Socialtl syn Midt er ikke b evet præsenteret for dokumentation for denne påstand.
Med henblik på at sikre fuld implementering og indfasning af de nye plejefamilietyper,
foreslås det, at socia/tilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi og
løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier! forbindelse med det
driñtsorienterede tilsyn.
Socia t Isynet foreslår, at der indsættes en frist fx pr. 1.1.2020, således at alle
plejefamilier senest pr. denne dato skal være Indplaceret i den nye typologi.
TiI§2nr.§
N uuü
Kurset bliver som i dag obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse
for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Kravet om, at grundkurset skal have en
varighed på minimum fire dage, forbliver uændret. Kurset udvikles af Socialstyrelsen.
Socialtllsyn Midt ønsker uddybet, om kravet om en varighed på 4 dage også gælder de
plejefamlller, der udelukkende ønsker ansættelse til afiastningsopgaver. På nuværende
tidspunkt kan afiastningsfamiiier nøjes med et grundkursus med en varighed på 2 dage.
Øvrige kommentarer
V r. al ers ru e
Socialtllsyn Midt ønsker at gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke forholder sig til, om
socia synet skal forholde sig til aldersgruppen, når en piejefamiiie generelt godkendes.
Det kunne være ønskværdigt, om der blev indført el: krav om dette, således at der altid
bliver taget stilling til, om plejefamilien kan modtaget et barn fra 0-18 år, eller
eksempelvis kun et barn på minimum 10 år ved Indskrivnlngstidspunktet.
Vedr. efterværn
Socialtllsyn Midt skal påpege, al: det bliver vanskeligt for de kommuner, der har et
plejebarn indskrevet hos en konkret godkendt plejefamiiie, såfremt piejebarnet ønskes
vldereanbragt I efterværn jf. servicelovens § 76. Når den unge fylder 18 år, får
vedkommende egen handlekommune, der hvor vedkommende bor. Den "nye"
handlekommune kan ikke godkende plejefamilien konkret og der kan derfor opstå et "hul"
I anbrlngelsen, hvis plejefamilien skal ny godkendes hos socialtllsynet, inden den unge
kan overgå til videreført anbringelse i efterværn.
r. int nslv o start m cl rå
Socialtllsyn Midt vurderer, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der var en
sanktlonerlngsmullghed overfor kommunen, hvis ikke de sikrer den Intensive opstart I
plejefam en. Alternativt risikerer soclaltllsynene at skulle sanktlonere over for
plejefamiilerne, hvis kvaliteten i indsatsen er lav grundet manglende Indsats fra
kommunen i starten af anbringeisen.
Vedr. grundkurggs
Socialtllsyn Midt opfordrer til, at der tages stilling til
man u
Med venllg hilsen
Æäm
Ulla B. Andersen
Tllsynschef
v usm
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om
socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere
kvalitet i plejefamilier)
Socialpædagogerne har modtaget følgende forslag om lovændring med fokus på udmøntning
af aftalen "Mere kvalitet i plejefamilierne - en bedre opvækst for det anbragte barn" fra
satspuljeaftalen for 2018 - 2021.
Lovforslaget består af følgende hovedelementer:
c Indførsel af nye plejefamilietyper
- Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
o Tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier
o Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
o Skattefri dækning af netværksplejefa ' 'ers øvrige omkostninger uden forevisning af
dokumentation.
Socialpædagogerne har følgende kommentarer:
Indførsel af nye plejefamilietyper
Af lovforslaget fremgår det, at der indføres nye plejefamilietyper. Socialpædagogerne
tilslutter sig dette forslag. I beskrivelsen af de specialiserede plejefamilier, fremgår det, at
plejefam er der modtager et barn, der har været udsat for massivt omsorgssvigt og
akutanbringelse, skal anbringes i en plejefamilie med solid erfaring, pædagogisk uddannelse
og indsigt i gruppen. Vi antager at der her menes, at der i forhold til disse grupper er et krav
om pædagogisk uddannelse og antager, at dette krav både er rettet mod de børn, der har
været udsat for massivt omsorgssvigt eller skal akutanbringelse.
[pædagogerne
ggerstræde 9
København K
n 72 48 60 D0
48 60 01
' s|@s|.dk
Glrokonto 402 3951
:uoxcämznanp
Hmmmmal
mæömbonm
mani
måm
nu:
...mina
max U
man
mm? 3m...
Uoxäun
mania."
:up
Herunde n rer det, at de
f nktionsne saet else, men
udad eage ende kun er kra
ndsigt og e ar g med må
socialpaedagogisk eller sun
kraever spec al stv den og
Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier
Af lovforslaget fre går det, at konkret godkendte plejefam er afskaffes Soc alpædagogerne
er posi ve over for dette forslag.
Tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier
Endvidere foreslås det, at tilrettelægge se af støt en til plejefamilier adskilles f a løn og vilkår,
de vil betyde at støtten skal gives af en anden person, end den, der aftaler lø og andre vilkår
med plejefamllien. Endvidere skal støtten intensiveres i starten og må rettes barnets konkrete
behov. Socialpædagogerne e positive over for de te forslag
Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus
Det foreslåes at indføre mere ensartet godkende se samt nyt vidensbaseret grundkursu
Socialpædagogerne bakker op om at sikre en ensartethed i godkendelses-processen for
sikre kvaliteten på tvaers af de fem socialtiisyn
S ia pædagogerne mener a der skal være en opmærksomhed på, at lade grundkurset
som en ntegreret del af socl Itilsynenes godkende sesproces og at dette kan have en
e ydning fo plejefam Iiernes de tagelse herunder deres udbytte af kurset
r i forhold til målg pen børn med fysisk og psykisk
tal re ardering, epileptiske anfald, hvor barnet bliver
v om særlig socialpaedagogisk, sundhedsfag g uddannelse eller
I ruppen. Vi mener at der også her skal være el: krav om
dhedsfaglig uddannelse, da det også i forhold I denne målgruppe
uddannelse.
Venlig
VomcfRzdeescc/x,
en
Verne Pedersen
Forbunds æstformand
FU
mums
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om sociallilsyn, lov om
voksenansvar lor anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM ld nr.: 579416)
SFlF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger lil det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skalterevisor l Master i skat
Formand for SFlF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Ma
Mobiltelefon: 20487375
._.__ muqzm. om mon_m_3.=_m_m_._m.
mmm mxmzümoâ 1053.30


1
Kommenteret høringsnotat
over
forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven
(Mere kvalitet i plejefamilier)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 31. maj 2018 sendt i høring hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa-
milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturcheffor-
eningen, Børns Vilkår, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Danmarks lærerforening,
Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsy-
net, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmæg-tigforeningen, DUKH, Fabu,
Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Finans Danmark, FOA - Fag og Ar-
bejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsfor-
valtningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune
(Socialtilsyn Hovedstaden), FSR – danske revisorer, Faaborg-Midtfyn Kom-
mune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk
Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Kraka, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningens af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Livsværk, LOS – de private sociale
tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,
Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser,
Skatteankestyrelsen, Socialpædagogernes Landsforbund, SFR Skattefaglig
Forening, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen,
Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialråd-
giverforening, Datatilsynet, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA – Fag
og Arbejde, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtil-
syn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn kommune (Socialtilsyn Syd), Hjørring
Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for
Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale arbejde, KL, LOS – De private sociale
tilbud, Red Barnet, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),
Socialpædagogernes Landsforbund og SRF – Skattefaglig Forening.
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Mette Kristoffersen
Koordineretmed
-
Sagsnr.
2018 - 1765
Doknr.
606931
Dato
21-09-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 8 Bilag 1
Offentligt
2
Nedenfor følger en gengivelse af de væsentligste punkter i de modtagne hø-
ringssvar. Enkelte organisationer er kommet med forslag, der ligger uden for
det, der reguleres i lovforslaget. Ministeriet har derfor set bort fra disse i nota-
tet.
2. Høringssvarene
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), FOA – Fag og Arbejde, Institut for Menne-
skerettigheder og SRF – Skattefaglig Forening har ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
2.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formål
Høringsparterne forholder sig generelt positivt til formålet bag lovforslaget og
intentionerne om at skabe mere kvalitet i plejefamilier. Størstedelen af hørings-
parterne hilser ændringerne velkomne og mener, at lovforslaget rummer
mange positive tiltag, der peger i den rigtige retning i forhold til den udvikling,
der er på området, hvor flere børn i dag anbringes i plejefamilier end tidligere.
Det gælder fx Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Selveje Danmark
og Socialtilsyn Øst. Socialtilsyn Midt og Børne- og Kulturchefforeningen
fremhæver, at lovforslaget skaber god mulighed for at højne kvaliteten og
styrke plejefamilieanbringelserne. Børns Vilkår og KFUM’s Sociale Arbejde
fremhæver, at lovforslaget skaber bedre rammer for plejefamiliernes arbejde
med at sikre udvikling og en god og tryg hverdag for det anbragte barn. Social-
tilsyn Øst, Dansk Socialrådgiverforening, Selveje Danmark og Dansk Psy-
kolog Forening er overordnet set positive til forslaget om indførelse af nye ple-
jefamilietyper, fordi de mener, at det vil styrke kommunernes matchning af barn
og plejefamilie.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeret har noteret sig den store tilslutning til lovforslagets formål og anser
det som en generel tilkendegivelse af, at lovforslagets sigte rammer rigtigt i for-
hold til udviklingen på området.
2.2. Indførelse af nye plejefamilietyper
Høringsparterne forholder sig generelt positivt til indførelsen af de nye plejefa-
milietyper. Det gælder fx DS, FADD, KL, LOS, Børns Vilkår, Socialtilsyn
Nord, Socialtilsyn Øst og KFUM’s Sociale Arbejde. Men høringsparterne be-
mærker i den forbindelse også en række opmærksomhedspunkter, som gen-
nemgås i det følgende.
Sondringen mellem de forskellige plejefamilietyper
KL angiver, at de er enige i formålet med indførelsen af de nye plejefamiliety-
per, men mener at sondringen mellem de forskellige typer er en anelse ”kun-
stig”. Som et eksempel spørger de, hvad forskellen er på ”at understøtte en
supplerende støtte” (almene plejefamilier) og ”at medvirke til, at støtten følges
op i hjemmet” (forstærkede plejefamilier). De bemærker også, at vanskelighe-
den af forældresamarbejdet ikke nødvendigvis følger barnets støttebehov, så-
ledes at børn med større støttebehov ikke altid er lig med et vanskeligt samar-
bejde med de biologiske forældre. KL ønsker også en præcisering af, om den
ekstra støtte/forstærkning, som forstærkede plejefamilier skal have under an-
bringelsen, ligger udover det, de allerede i dag er forpligtet til at tilbyde en ple-
jefamilie under en anbringelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, så foreslås det
bl.a., at almene plejefamilier også ”kan samarbejde med eksterne fagpersoner
og understøtte iværksatte supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i
3
hverdagen med barnet”. Med ”understøtte” menes der, at den almene plejefa-
milie skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og bakke op om den støtte-
eller behandlingsindsats i hverdagen med barnet, men ikke i en grad, der for-
udsætter særlig viden, faglige kompetencer eller erfaring. Forstærkede plejefa-
milier skal derimod kunne ”medvirke til, at en supplerende støtte eller behand-
lingsindsats følges op i hjemmet”. Forstærkede plejefamilier skal ikke selv
kunne yde egentlig specialiseret støtte eller behandling. Denne skal i stedet gi-
ves af fagprofessionelle ude fra, som en supplerende indsats, men det forven-
tes, at den forstærkede plejefamilie skal kunne spille en mere aktiv rolle i for-
hold til at følge indsatsen op i hverdagen med barnet, fx under vejledning fra
professionelle behandlere eller tilbud. Dette præciseres i lovforslaget.
Ministeriet er enige med KL i, at vanskeligheden af forældresamarbejdet ikke
altid følger barnets støttebehov, men vil dog gerne understrege, at der i beskri-
velserne af de forskellige plejefamilietyper ikke er tale om betingelser, der alle
skal være opfyldte, før plejefamilien kan modtage et barn i pleje. En specialise-
ret plejefamilie kan således godt modtage et barn i pleje med svære støttebe-
hov, men hvor forældresamarbejdet er ukompliceret. Et kompliceret forældre-
samarbejde er noget, der stiller store krav til en plejefamilie og som kan
spænde ben for en vellykket anbringelse. Det vurderes på den baggrund for-
nuftigt, at børn, hvis forældre modarbejder anbringelsen eller komplicerer sam-
arbejdet med plejefamilien, anbringes hos specialiserede plejefamilier, der har
den viden og erfaring, der skal til for at håndtere en sådan opgave.
Med lovændringerne til Barnets Reform i 2011 blev det i bemærkningerne præ-
ciseret, at børn eller unge, der anbringes i en plejefamilie ved behov skal mod-
tage fornøden støtte eller behandlingsindsats sideløbende med opholdet hos
plejefamilien. Dette fremgår også af servicelovens § 55. Som det fremgår af
lovforslaget, så får forstærkede plejefamilier samme ret og pligt til grundkursus,
supervision og efteruddannelse som almindelige plejefamilier har i dag. Det
fremgår også, at forstærkningen kan bestå i, at kommunen i en periode sætter
ind med ekstra støtte til plejefamilien som led i kommunens almindelige pligt til
at tilbyde plejefamilier supervision, råd og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang. Ministeriet mener på den baggrund, at det allerede
fremgår klart, at den støtte eller forstærkning, som kommunerne kan sætte ind
med i eksempelvis forstærkede plejefamilier ikke noget, der ligger udover det,
som kommunerne allerede i dag er forpligtede til at tilbyde plejefamilier.
Behov for den almene plejefamilie
KL, Børne- og Kulturchefforeningen og Socialtilsyn Syd mener ikke, at den
almene plejefamilie vil blive brugt ret meget i praksis pga. kommunernes øgede
fokus på forebyggende foranstaltninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Efter gældende ret findes der i dag følgende plejefamilietyper: 1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier og 3) netværksplejefamilier. Ifølge tal fra Danmarks
Statistik pr. 31. december 2016, anbringes 82,9 procent af alle de børn, der an-
bringes i en plejefamilie, i den almindelige plejefamilie. Et af formålene med at
oprette nye plejefamilietyper er derfor at sikre en større spredning end i dag, så
færre anbringes i den almindelige plejefamilie og flere i mere specialiserede
plejefamilieformer. En større spredning skal sikre, at mulighederne for at mål-
rette indsatsen efter det enkelte barns behov udnyttes bedre end i dag, og at
barnet får den hjælp, det har brug for.
Krav om bestemt uddannelsesmæssig baggrund
Socialpædagogerne er af den opfattelse, at der med de foreslåede ændringer
er et indbygget krav om, at specialiserede plejefamilier skal have en bestemt
uddannelse bag sig. De mener videre, at dette er positivt. De udleder dette
med udgangspunkt i et af eksemplerne fra lovforslagets specielle bemærknin-
ger på, hvem en specialiseret plejefamilie kan være: ”En specialiseret plejefa-
milie kan også være en familie, der kan modtage et barn, der har været udsat
4
for massivt omsorgssvigt, og hvor der er behov for en akutanbringelse. Plejefa-
milien har solid erfaring, pædagogisk uddannelse og indsigt i målgruppen…”
KL er af samme opfattelse, men er modsat Socialpædagogerne uenige i det
hensigtsmæssige herved. De mener i stedet, at det afgørende er, at familien er
i stand til at varetage opgaven – ikke at de besidder bestemte uddannelses-
mæssige kompetencer. KL påpeger i forlængelse heraf, at de mener, at kvali-
tetsmodellen i sig selv indeholder tilstrækkelige krav i forhold til de specialise-
rede plejefamiliers kompetencer.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Der stilles med forslaget ikke deciderede uddannelsesmæssige krav til den
specialiserede plejefamilie. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, så er der er ”typisk tale om plejefamilier med solid erfaring eller som har
særlige uddannelsesmæssige kompetencer”. Det bemærkes i den forbindelse,
at det eksempel, som Socialpædagogerne tager udgangspunkt i, blot er et af
flere eksempler på, hvem den specialiserede plejefamilie eksempelvis kan
være. Det bemærkes også, at de krav, der lægges op til at stille til den speciali-
serede plejefamilie, følger de krav, der i dag stilles til den kommunale plejefa-
milie, jf. bekendtgørelse om plejefamilier, § 2, stk. 3. Heraf følger ingen særlige
uddannelsesmæssige krav. Der vil være tilfælde, hvor en plejefamilie med
mangeårig erfaring med anbragte børn og unge vil være mindst lige så kvalifi-
ceret til opgaven som en plejefamilie uden erfaring men med en bestemt ud-
dannelsesmæssig baggrund.
Omkategorisering i forbindelse med det årlige tilsyn
KL og Socialtilsyn Nord er uenige i, at den omkategorisering, der lægges op
til med forslaget om nye plejefamilietyper, kan betragtes som en del af det år-
lige tilsyn. De mener derimod, at der med forslaget pålægges socialtilsynene
en ekstra opgave.
KL bemærker også, at de anser det for misvisende, at ministeriet anfører, at de
belastningsgrader som en plejefamilie i dag godkendes til af socialtilsynene, er
talværdierne 1,2,3 og 4. De mener i stedet, at det vil være mere korrekt med
betegnelserne ”lav”, ”middel”, ”høj”, og ”kommunal”.
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd foreslår, at der indsættes en decideret
frist for Socialtilsynenes omkategorisering til de nye plejefamilietyper.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, så lægges der op
til, at ”socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi
og løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbin-
delse med driftsorienterede tilsyn”, der skal finde sted minimum en gang årligt.
Der lægges endvidere op til, at de nye typer, som plejefamilierne skal omkate-
goriseres i forhold til, er direkte overførbare med de kategorier, som socialtilsy-
nene i dag anvender i deres praksis for godkendelse af plejefamilier. En almen
plejefamilie svarer således til de eksisterende kategorier ”lav” og ”middel” (be-
lastningsgrad 1 og 2), forstærkede plejefamilier svarer til kategorien ”høj” (be-
lastningsgrad 3) og specialiserede plejefamilier svarer til kategorien ”kommu-
nal” (belastningsgrad 4). Formålet med at anvende typologier, der er direkte
overførbare, er netop at sikre at socialtilsynenes omkategorisering sker på en
let og hurtig måde, der ikke kræver en ny vurdering af plejefamilien. Som det
også fremgår, så skal en situation, hvor en plejefamilie, i forbindelse med dét
driftsorienterede tilsyn, hvor også omkategoriseringen finder sted, oplever æn-
dringer i godkendelsen, fx ved at blive placeret i en lavere eller højere kategori,
ses som led i socialtilsynenes almindelige opgavevaretagelse, hvor de i forbin-
delse med det årlige tilsyn skal forholde sig til om en plejefamilie lever op til
den eksisterende godkendelse.
Socialtilsynene anvender både talværdierne/belastningsgraderne 1,2,3 og 4 og
kategorierne ”lav”, ”middel”, ”høj” og ”kommunal” i deres nuværende praksis for
5
godkendelse af plejefamilier. Betegnelserne svarer til hinanden, således, at ka-
tegorien ”lav” svarer til talværdien ”1”, ”middel” svarer til ”2”, ”høj” svarer til ”3”
og ”kommunal” til ”4”, således at plejefamilier godkendt som ”lav” godkendes til
børn med belastningsgrad 1 og så fremdeles. Dette præciseres i lovforslaget.
Ministeret ser positivt på forslaget om, at sætte en tidshorisont for, hvornår so-
cialtilsynenes omkategorisering af eksisterende plejefamilier senest skal have
fundet sted. Ministeriet præciserer på den baggrund, at det forventes, at alle
eksisterende plejefamilier vil være omkategoriseret pr. 1. juli 2020, dvs. et år
efter lovens ikrafttræden, da det med den tidshorisont vil være muligt for social-
tilsynene at foretage omkategoriseringen for alle eksisterende plejefamilier som
led i det årlige tilsyn.
Plejefamiliens godkendelse ud fra den nye typologi
Socialtilsynene har forskellige bemærkninger til plejefamiliernes godkendelse,
som alle relaterer sig til hinanden. Socialtilsyn Hovedstaden ytrer tilfredshed
med, at en plejefamilie fortsat kan godkendes til et bestemt antal pladser, og at
pladserne kan være af forskellige typer, fordi tilsynets erfaringer viser, at det
kan være svært for en plejefamilie at håndtere flere børn med meget speciali-
serede behov. Socialtilsyn Syd bemærker i samme henseende, at de forstår
lovbemærkningerne sådan, at det fortsat vil være muligt at godkende plejefami-
lier til at modtage børn med forskellige støttebehov. Socialtilsyn Midt efter-
spørger en uddybning af, om en plejefamilie kun kan opnå én godkendelse, el-
ler om socialtilsynene kan godkende en plejefamilie til børn med forskellige
støttebehov. Socialtilsyn Nord ønsker en præcisering af, om en specialiseret
plejefamilie kun vil kunne modtage ét barn i kategorien ”svære støttebehov”.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Man kan som plejefamilier kun opnå én godkendelse, men socialtilsynene kan
med indførelsen af de nye plejefamilietyper fortsat anvende den praksis, som
de bruger i dag, hvor de godkender plejefamilier til et bestemt antal pladser. Mi-
nisteret ser heller ikke noget til hinder for, at socialtilsynene samtidig anvender
en praksis, hvor pladserne er af forskellige typer, fx med udgangspunkt i børne-
nes støttebehov. Det ligger dog implicit i en godkendelse som eksempelvis al-
men plejefamilie, at man ikke kan modtage børn med et støttebehov, der er hø-
jere end let til moderat, ligesom specialiserede plejefamilier omvendt vil kunne
modtage børn med både lette, moderate og svære støttebehov, fordi de har
den højest mulige godkendelse. Ministeret finder ikke, at der er noget i vejen
for, at en specialiseret plejefamilie kan modtage flere børn med svære støtte-
behov, men det er i den forbindelse vigtigt, at der tages højde for plejefamiliens
kapacitet og sammensætning, så familien ikke sættes under for stort et pres.
Ministeriet præciserer dette i bemærkningerne til lovforslaget.
Ændringer i barnets behov under anbringelsen
KL efterspørger en præcisering af, hvad løbende ændringer i barnets behov
betyder for anbringelsen, og om dette vil medføre en flytning af barnet eller den
unge.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om nye plejefamilietyper ændrer ikke ved, at et meget væsentligt
hensyn altid er hensynet til at sikre kontinuitet og stabilitet for det anbragte
barn. Det ændrer heller ikke ved, at der altid skal ske en grundig udredning af
barnet, inden barnet anbringes med henblik på at sikre det rette valg af anbrin-
gelsessted. Hvis der sker ændringer i barnets støttebehov under anbringelsen,
der gør, at plejefamilien har svært ved at løfte opgaven, så skal kommunen, li-
gesom i dag, altid sætte ind med målrettet efteruddannelse, støtte og supervi-
sion til plejefamilien og/eller supplerende støtte eller behandling til barnet,
imens barnet bor i plejefamilien. Dette præciseres i lovforslaget.
Voksenansvar
6
FADD mener generelt, at almene og forstærkede plejefamilier også bør være
omfattet af lov om voksenansvar. Socialtilsyn Hovedstaden ønsker, at alle
plejefamilietyper omfattes af § 8 i lov om voksenansvar om afværgehjælp. So-
cialtilsyn Midt mener i forvejen, at alle plejefamilier allerede i dag har adgang
til at anvende fysisk guidning, da der ikke her er tale om magtanvendelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Fysisk guidning og afværgehjælp gælder i dag udelukkende for kommunale
plejefamilier, jf. §§ 6 og 8 i lov om voksenansvar for anbragte unge. Alminde-
lige plejefamilier er alene omfattet af § 3 i lov om voksenansvar for anbragte
unge, hvorefter der som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foreta-
ges nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at
sikre barnet eller den unges interesse. Som det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, så indebærer forslaget om indførelse af nye pleje-
familietyper, at specialiserede plejefamilier får samme adgang til at anvende fy-
sisk guidning og afværgehjælp som kommunale plejefamilier har i dag. De al-
mene og forstærkede plejefamilier får adgang til at foretage indgreb, i det om-
fang de sker som led i varetagelsen af voksenansvaret, svarende til hvad der
gælder for almindelige plejefamilier i dag. Dette præciseres i lovforslaget.
2.3. Afskaffelse af de konkrete godkendelser
Socialpædagogerne, Børnerådet, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedsta-
den, Børns Vilkår, Børne- og Kulturchefforeningen og Selveje Danmark
udtrykker tilfredshed med forslaget om at afskaffe kommunernes mulighed for
at godkende en plejefamilie til et konkret barn. Det bemærkes eksempelvis, at
det er det rigtige skridt at tage med henblik på at sikre samme kvalitet og faglig-
hed i anbringelserne.
Dansk Socialrådgiverforening og KL forholder sig kritiske til forslaget. Dansk
Socialrådgiverforening mener, at kommunernes mulighed for at godkende en
plejefamilie til et konkret barn bør fastholdes og begrunder det med en bekym-
ring for de familier, der ikke ønsker at være generelt godkendt, men som alene
ønsker at påtage sig opgaven i forhold til et specifikt barn. De er også bekym-
rede for aflastningsfamilier, der fx pga. alder eller bopæl ikke vil kunne opnå en
generel godkendelse, selvom familien er kvalificeret til opgaven. KL bemærker,
at de er bekymrede for, om afskaffelsen af de konkrete godkendelser vil gøre
det svært for kommunerne at finde nok aflastningsfamilier, fordi de mener, at
mange aflastningsfamilier i dag er konkret godkendte. De frygter, at nogle af-
lastningsfamilier udelukkende ønsker at fungere som aflastning for et bestemt
barn og dermed ikke har et ønske om at være generelt godkendt samt at gen-
nemgå den godkendelsesproces hos socialtilsynene, som dette kræver.
KL finder det positivt, at de plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede
på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse kan bibeholde deres godkendelse indtil
anbringelsens ophør. Socialtilsyn Hovedstaden derimod, undrer sig over, at
forslaget ikke indebærer, at kommunerne skal arbejde på, at flest mulige af de
nuværende konkret godkendte plejefamilier generelt godkendes af socialtilsy-
nene.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Der skal stilles høje krav til de familier, som får til opgave at sikre udvikling, triv-
sel og omsorg for børn og unge, der ikke kan bo hos deres forældre. Mulighe-
den for at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn bety-
der, at der i dag ikke stilles de samme krav til kvalitet i alle plejefamilier, og at
alle plejefamilier ikke er underlagt et uvildigt og regelmæssigt tilsyn med kvali-
teten og forholdene i plejefamilien. Formålet bag forslaget om at afskaffe de
konkrete godkendelser er, at alle plejefamilier bliver underlagt de samme kvali-
tetskrav, gennemgår en grundig og professionel godkendelse, hvor det sikres,
at familien er egnet til at påtage sig opgaven og herefter modtager et regel-
mæssigt og uvildigt tilsyn.
7
En generel godkendelse er ikke ensbetydende med, at en plejefamilie skal stå
til rådighed ift. andre anbringelser end den, de specifikt ønsker. En plejefamilie
med en generel godkendelse kan således altid takke nej til andre tilbud. Der er
på den baggrund ikke grund til at frygte, at familier ikke ønsker at blive plejefa-
milie, fordi godkendelsen er generel af kartakter.
Der skal ikke gøres forskel på plejefamilier, der yder henholdsvis aflastning og
døgnanbringelse, fx ved fortsat at lade den anbringende kommune godkende
plejefamilier, der udelukkende ønsker at fungere som aflastningsfamilie. Derfor
skal disse familier af hensyn til barnet eller den unge, være underlagt de
samme kvalitetskrav og regler om tilsyn som plejefamilier, der udelukkende
godkendes til døgnanbringelse.
Med forslaget lægges der op til en ordning, hvor plejefamilier, der er konkret
godkendte på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan beholde deres godken-
delse indtil anbringelsen af de eller de nærmere angivne børn ophører. Forsla-
get indebærer dermed, at børnene kan blive boende indtil anbringelsen af dem
ophører. Den løsning er valgt med henblik på at sikre stabilitet og kontinuitet for
de anbragte børn, så de ikke risikerer at skulle skifte anbringelsessted som
følge af forslaget.
Bekymring for en længere godkendelsesproces og et øget antal klager
Dansk Socialrådgiverforening er bekymrede for, om forslaget om at afskaffe
de konkrete godkendelser vil medføre en længere godkendelsesproces, mere
ventetid og mindre fleksibilitet for kommunerne. Børne- og Kulturchefforenin-
gen deler denne bekymring, selvom de generelt tilslutter sig forslaget, og be-
mærker eksempelvis, at forslaget ikke må forhale processen. De tilføjer, at der
er i praksis skal handles relativt hurtigt i denne type sager, hvorfor det er vigtigt,
at forslaget ikke medfører en længere godkendelsesproces. Ankestyrelsen
mener, at forslaget vil medføre flere klagesager vedrørende afgørelser om ek-
sempelvis påbud og skærpet tilsyn og dermed betyde øgede udgifter til Anke-
styrelsens behandling af disse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ifølge ministeriets egne beregninger er der en tilgang på 70 nye konkret god-
kendte plejefamilier på årsbasis. Der er således tale om en relativt lille tilgang.
Derudover bemærkes det, at der vil ske økonomisk kompensation af socialtilsy-
nene for den årlige tilgang i antallet af plejefamilier, som forslaget forventes at
medføre, så der ikke opstår ventetider som følge af forslaget. Ud over dette, så
er formålet med forslaget om at ensarte godkendelsesprocessen på tværs af
de fem socialtilsyn, som også er en del af lovforslaget, også at sikre rimelige
sagsbehandlingstider og medvirke til, at sagsbehandlingstiderne ensartes mere
på tværs af socialtilsynene. Ministeret er på den baggerund ikke bekymret for,
at forslaget vil medføre længere sagsbehandlingstider.
Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat kan anbringe et barn eller
en ung akut, når der er brug for det. Kommunerne vil fortsat kunne anvende
den særlige dispensationsadgang hos socialtilsynene, hvor et barn kan være
anbragt i en ikke-godkendt plejefamilie i op til 2x3 uger, indtil plejefamilien bli-
ver godkendt eller barnet kan anbringes i en anden godkendt plejefamilie. Det
bemærkes endvidere, at en anbringelse altid forudsætter et grundigt forarbejde
med både undersøgelse, udredning og valg af konkret anbringelsessted, der
matcher barnets specifikke behov.
I forhold til klagesager, der skal behandles i Ankestyrelsen, så er ministeriet i
dialog med Ankestyrelsen herom.
Godkendelse af netværksplejefamilier
Både KL og Dansk Socialrådgiverforening tilkendegiver, at de er tilfredse
med, at reglerne for godkendelse af netværksplejefamilier forbliver uændret, og
8
at opgaven med at godkende og føre tilsyn med netværksplejefamilier forbliver
en kommunal opgave. Børns Vilkår er uenige og ser gerne, at også godken-
delsen af og tilsynet med netværksplejefamilier overgik til socialtilsynene.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Netværksplejefamilier er typisk nære slægtninge til barnet eller den unge, og
godkendelsen er efter de gældende regler derfor betinget af den personlige re-
lation og den særlige tilknytning, der er mellem barnet og familien. På den bag-
grund giver det ikke giver mening at stille de samme krav til fx faglige kompe-
tencer, som der stilles til mere professionelle plejefamilier. Derfor indebærer
forslaget, at det skal være den enkelte kommune, som er tættest på barnet og
har det bedste kendskab til familien, som skal stå for godkendelsen og for at
føre tilsyn med, hvordan det går barnet i familien under anbringelsen.
2.4. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier
Nyt grundkursus og krav om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen
Af høringsparterne fremhæver mange det positive i, at lovforslaget indeholder
forskellige elementer, der skal styrke plejefamiliernes kompetencer i forhold til
den konkrete opgave. Det gælder bl.a. Børnerådet, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, Dansk Psykolog Forening, Børns Vilkår og Dansk selvskab for
sundhedsplejesker.
Temaer i plejefamiliernes uddannelse
Dansk Psykolog Forening ønsker, at temaet ”omsorgssvigt” skal være en del
af plejefamiliers uddannelse. FBU mener, at plejefamilierne skal klædes på til
samarbejdet med barnets biologiske familie under den uddannelse, de modta-
ger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Både omsorgssvigt og samarbejde med barnets biologiske familie vil indgå
som væsentlige temaer i det nye grundkursus og i det af Socialstyrelsen udvik-
lede opstartsforløb, som stilles til rådighed for kommunerne.
Afholdelse af grundkursus og grundkursets varighed
Socialtilsyn Midt mener, at ministeriet for entydigt peger på fordelene ved, at
socialtilsynene selv afholder grundkurserne, og mener, at ministeriet også bør
fremhæve fordelene ved, at få en ekstern leverandør til at afholde dem. Social-
tilsyn Øst er uenige, og ser derimod gerne, at ministeriet tager skridtet endnu
længere og stiller krav om, at grundkurset og undervisningen heraf skal afhol-
des af socialtilsynene selv.
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden efterspørger en præcisering
af, om grundkurset for aflastningsfamilier har en varighed på to eller fire dage.
Socialtilsyn Hovedstaden mener, at aflastningsfamilier bør have de samme
muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte som plejefamilier.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Formålet med forslaget om at lade plejefamiliers grundkursus indgå som en
central og integreret del af socialtilsynenes godkendelsesproces er – udover at
ruste plejefamilierne til opgaven – også at give socialtilsynene informationer om
plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til vurderingen af, om en pleje-
familie kan opnå en godkendelse. Formålet dermed er at lette selve godkendel-
sesprocessen. Der stilles ingen krav om, at socialtilsynene selv skal afholde
grundkurserne. Derimod vil det fortsat være muligt for socialtilsynene at tilkøbe
sig ekstern bistand til opgaven, hvis socialtilsynene mener, at dette medfører
den bedst mulige kvalitet. Uanset hvem, der afholder grundkurset, skal socialtil-
synene dog sikre sig, at de opfylder formålet med at lade grundkurset indgå
som en integreret del af godkendelsesprocessen.
9
Forslaget indebærer en varighed af grundkurset på fire dage for både plejefa-
milier godkendt til ydelsen aflastning og plejefamilier godkendt til døgnanbrin-
gelse.
En godkendelse som plejefamilie kan enten være til døgnanbringelse, aflast-
ning eller begge dele. En aflastningsfamilie er således en familie, der er god-
kendt som plejefamilie til ydelsen aflastning. Aflastningsfamilier har derfor alle-
rede i dag de samme muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte
som plejefamilier godkendt til døgnanbringelser qua deres godkendelse som
plejefamilie til en bestemt ydelse.
Socialstyrelsens opstartsforløb til plejefamilier bør være obligatorisk
Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden mener, at det tæt støttede op-
startsforløb bør være obligatorisk for alle kommuner.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen er et lovkrav, der
ikke kan fraviges. Dette er således obligatorisk for alle kommuner. Socialstyrel-
sen udvikler derudover som led i implementeringen af forslaget et tæt støttet
opstartsforløb, der stilles til rådighed for kommunerne. Dette forløb er valgfrit
for kommunerne, og kommunerne kan deltage uden beregning. At opstartsfor-
løbet ikke er obligatorisk for kommunerne skyldes et ønske om ikke at ude-
lukke allerede eksisterende uddannelsesforløb til plejefamilier, som nogle kom-
muner i dag anvender, og som godt vil kunne leve op til lovkravet om intensiv
støtte til plejefamilier i begyndelsen af anbringelsen.
Adskillelse af støtte og honorering
Børns Vilkår, SL, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Red Bar-
net, Selveje Danmark og Dansk Psykolog Forening ser positivt på forslaget
om at indføre et krav om, at den støtte en plejefamilie modtager fra kommunen
under en anbringelse skal gives af en anden person end den, der aftaler hono-
rering og øvrige vilkår med plejefamilien. KL er kritiske og mener, at forslaget
griber for langt ind i den kommunale organisering. Dansk Socialrådgiverfor-
ening ser hellere, at kommunerne anvender en honoreringsmodel, der giver et
incitament til at tale åbent om barnets udvikling uden at risikere en lønnedgang.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Formålet med forslaget at sikre, at den støtte, plejefamilierne modtager under
anbringelsen er uvildig, så plejefamilierne får så brugbart et udbytte ud af den
som muligt. Med forslaget følger ikke nogen krav til, hvordan kommunerne kon-
kret skal organisere ordningen lokalt. Kommunerne har på den baggrund frihed
til at indrette sig på den måde, de finder passer bedst ind i den lokale organise-
ring. Med Kommuneøkonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL blevet enige
om at igangsætte en afdækning af praksis på området for at opsamle erfaringer
fra de kommuner, som har eller arbejder på at indføre Gennemsnitsmodellen
eller en lignende model for honorering af plejefamilier. På baggrund heraf er
det aftalt, at KL udarbejder vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel,
der fremmer det gode samarbejde sammen med en række principper for god
forhandlingsadfærd.
2.5. Grundkursus og koncept for socialtilsynenes godkendelse
FADD, Socialpædagogerne, KL, Børns Vilkår, Red Barnet, Socialtilsyn
Øst, Socialtilsyn Hovedstaden og Selveje Danmark tilslutter sig alle forsla-
get om at indføre et nyt koncept for socialtilsynenes godkendelse af plejefami-
lier Socialtilsyn Hovedstaden bemærker i den forbindelse bl.a., at de mener,
at det vil medvirke til at hæve kvaliteten af socialtilsynenes vurderinger af fami-
liernes egnethed og af den type opgaver en plejefamilie vurderes at kunne va-
retage.
Hjemmel til indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger
10
Datatilsynet mener ikke, at det fremgår helt klart med hvilken hjemmel social-
tilsynene indsamler og anvender oplysninger om ansøgerne, når disse deltager
i grundkurset, eller med hvilken hjemmel socialtilsynene kan videregive oplys-
ninger om plejefamilien til anbringende kommune til brug for matchningen mel-
lem barn og plejefamilie. De henstiller derfor til, at ministeriet præciserer, hvad
formålet med indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger er, samt
med hvilken hjemmel dette kan ske med udgangspunkt i.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at grundkurset har et todelt formål, der dels er, at
ruste plejefamilierne til opgaven, og dels er at give socialtilsynene informationer
om plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til og lette godkendelsen.
Formålet med at lade grundkurset indgå som en central og integreret del af
godkendelsesprocessen er således helt overodnet at styrke godkendelsen ved
at lade informationer om ansøgerne fra deltagelsen i grundkurset indgå som en
del af det samlede grundlag for vurderingen af, om en plejefamilie kan opnå en
godkendelse. Som led i udviklingen af godkendelseskonceptet udvikles der
også en række redskaber til at afdække og vurdere familiernes egnethed i for-
bindelse med godkendelsen. Efter godkendelsen kan den viden og de oplys-
ninger, som tilvejebringes ved brug af disse redskaber, også anvendes af den
anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche børn og ple-
jefamilie. Ministeriet mener på den baggrund, at formålene med henholdsvis
indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger står tilstrækkelig klart
beskrevet.
Hjemlen til at indsamle og anvende viden og informationer om ansøgerne fin-
des i § 12 i lov om socialtilsyn. Tilsvarende findes hjemlen til at videregive op-
lysninger om familiens egnethed til anbringende kommune til brug for match-
ningen mellem barn og plejefamilie i § 3, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Dette præ-
ciseres i lovforslaget.
Vurdering af aldersgruppe ifm. godkendelsen
Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden ønsker en
præcisering af, om det er socialtilsynenes opgave at tage stilling til, hvilken al-
dersgruppe en plejefamilie vurderes egnet til at varetage omsorgen for i forbin-
delse med godkendelsen. Socialtilsyn Øst spørger i den forbindelse uddy-
bende, om dette er en tilsynsopgave eller et kommunalt matchningsspørgsmål.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Vurderingen af, hvilken aldersgruppe en plejefamilie er egnet til, er en del af
kommunernes arbejde med at matche børn og plejefamilie, men der er ikke no-
get i vejen for, at socialtilsynene anvender en praksis, hvor de godkender pleje-
familier til en bestemt aldersgruppe i de tilfælde, hvor dette vurderes menings-
fuldt. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor en plejefamilie pga. alder
ikke vurderes at være egnet til at modtage et spædbarn. Godkendelse til en be-
stemt aldersgruppe vil dog kræve en begrundelse ud fra kvalitetsmodellen, fx
temaerne om familiestruktur og kompetencer.
2.6. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger
uden forevisning af dokumentation
Selveje Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen og KL forholder sig ge-
nerelt positivt til forslaget om at give netværksplejefamilier adgang til skattefri
dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. uden forevisning af doku-
mentation. KL bifalder forslagets formål om at afbureaukratisere og gøre de
nuværende regler for udgiftsdækning af netværksplejefamilies omkostninger
lettere og mindre tidskrævende at administrere.
KL ser dog et behov for en præcisering af, at der er tale om netværksplejefami-
liers øvrige omkostninger og ikke eventuelle ekstraordinære omkostninger,
11
som familien måtte have. KL henviser i den forbindelse til, at der i høringsbre-
vet står anført, at forslaget også vedrører de ekstraordinære udgifter. De øn-
sker endvidere en tydeliggørelse af, om den årlige kadence for den skattefri
dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. regnes fra anbringelsens
start eller fra kalenderårets.
KL forholder sig positivt til forslaget om, at den skattefri dækning af netværks-
plejefamiliers øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. årligt skal ske på bag-
grund af en konkret individuel vurdering af det enkelte barns behov. Børne- og
Kulturchefforeningen er uenige heri og foreslår i stedet en automatisk løs-
ning, hvor der ikke skal laves en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men
hvor alle netværksplejefamilier automatisk tildeles 20.000 kr. Børne- og Kul-
turchefforeningen finder det bekymrende, at netværksplejefamilien kan på-
klage kommunens afgørelse om skattefri dækning af de øvrige omkostninger,
da de frygter, at dette vil medføre kommunerne endnu en administrativ opgave.
Dansk Socialrådgiverforening stiller sig kritiske over for forslaget, fordi de er
bekymrede for, om den foreslåede ordning vil medføre en kutyme, hvor net-
værksplejefamilier ikke får dækket mere end 20.000 kr. årligt, selvom deres be-
hov reelt overstiger dette.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Forslaget om adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers omkostnin-
ger på op til 20.000 kr. årligt uden forevisning af dokumentation vedrører ude-
lukkende de øvrige omkostninger – og ikke ekstraordinære, som fx tilskud til en
bil, ombygning eller lignende. Dette fremgår også af høringsbrevet.
Netværksplejefamilier kan opnå skattefri dækning af øvrige omkostninger på op
til 20.000 kr. i hvert kalenderår. Dette gælder uanset, hvornår på året anbringel-
sen begynder Dette præciseres i lovforslagets specielle bemærkninger.
Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger bør altid bero
på en konkret vurdering af det enkelte barns og familiens behov, da der i prak-
sis kan være stor forskel på, hvilket behov det enkelte barn og familien har. En
automatiseret ordning kan medføre, at netværksplejefamilier, der ikke har be-
hov for at få dækket øvrige omkostninger for 20.000 kr. årligt vil få for meget
udbetalt, og at netværksplejefamilier, der har behov for at få dækket mere end
20.000 kr. årligt, ikke vil få udgiftskompenseret for de udgifter, der overstiger
dette beløb. Bag reglerne om udgiftsdækning af netværksplejefamiliers om-
kostninger ved at have barnet boende gælder et princip om, at det skal være
udgiftsneutralt for familien, at have barnet boende. Familien skal således hver-
ken have udgifter forbundet med opgaven, som de selv skal dække, eller
kunne tjene penge på, at have barnet boende.
Kommunernes afgørelse om skattefri dækning af netværksplejefamiliers om-
kostninger kan allerede i dag påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. Der er således ikke tale om
en ny adgang men om en videreførelse af allerede gældende ret.
Forslaget indebærer ikke, at netværksplejefamilier maksimalt kan få dækket
20.000 kr. årligt i øvrige omkostninger. Beløbet på 20.000 kr. er udelukkende
beløbsgrænsen for, hvornår der skal vises dokumentation for udgifterne i hen-
hold til skattelovgivningen. Netværksplejefamilier med behov for dækning af
udgifter der overstiger 20.000 kr. årligt, skal således fortsat have disse udgifter
dækket, såfremt kommunen er enige i, at der er et behov herfor. Dette præci-
seres i lovforslaget.